E-Commerce og new tech

Page 1


DANSK E-HANDEL STÅR STÆRKERE

END NOGENSINDE Læs mere side 2

TRANSPARENS, TEMPO OG TEKNOLOGI MED OMTANKE Læs mere side 6

EBAY I STÆRKT COMEBACKSATSER PÅ AI, GENSALG OG GRØN VÆKST Læs mere side 4

Scan og få direkte adgang til podcasten her

DANSK E-HANDEL STÅR STÆRKERE END NOGENSINDE

For nylig kunne jeg holde 10 års jubilæum hos Dansk Erhverv. Fem år med hedengangne FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) og så fem år i Dansk Erhverv – Digital Handel. Nu er tid jo en relativ størrelse, og sandt er det, at de ti år føles som om, at de er fløjet af sted. Omvendt er det også helt ufatteligt, hvor meget der kan ske på ti år. Særligt når det gælder e-handel.

Som med alt andet handler det om at kende sin historie, når man skal se ind i fremtiden. Som titlen på en ny og fantastisk sang af den 80-årige Van Morrison: Memories and visions. Skal man se fremad, så kræver det den rigtige kombination af minder og visioner. Med mine mange år i dansk E-handels tjeneste synes jeg i al beskedenhed, at jeg kan bidrage med netop det.

Gennem de seneste mange år er der sket fantastisk meget, når det gælder e-handel. Væksten har rent ud sagt været vanvittig, og jeg er ikke i tvivl om, at væksten vil fortsætte. Årsag er, at forbrugerne har for længst vænnet sig til at e-handle, og deres dom er klar: Det er ganske enkelt nemt, sikkert og bekvemt at e-handle. Udvalget af varer er gigantisk, der er gennemsigtighed på priserne, nemt at sammenligne produkter, hurtig levering og i det hele taget gennemgående høj service.

Men det har taget tid at komme så langt. Hvis vi nu går 10 år tilbage, så var der stort set ingen pure players, der omsatte for mere end 100 millioner kroner. For de uindviede er en pure player en virksomhed, som udelukkende opererer online og altså ikke har en fysisk butik.

Sådan er det ikke længere. Og det er der gode grunde til. For med de lovgivningsmæssige krav, der er i dag, er en pure player med mindre end 100 millioner i omsætning en mindre forretning, der

er enormt udsat. Primært på grund af den ofte meget komplekse EU-lovgivning.

Selvfølgelig og heldigvis er der en del gode undtagelser, men det ændrer ikke på det faktum, at kravene og indsatsen for at være med er mangedoblet over de seneste år. Det handler ikke kun om byrder og regler. Det handler også om, at udviklingen inden for e-handel også har indebåret både konsolidering og en både naturlig og nødvendig professionalisering. Der er simpelthen kommet øget fokus på bundlinje og på at optimere. Sådan er det, når konkurrencen er hård. Men hård konkurrence sammen med omstillingsparathed og handlekraft har også betydet, at dansk e-handel nu er i verdensklasse. Virksomhederne har været gode til at være agile. De har løbende og hurtigt lært af deres fejl og omstillet sig derefter. En af de største og vildeste ting for udviklingen inden for e-handel var ubetinget corona. Som branche leverede vi varerne, da danskerne havde allermest brug det. Jeg vil sige, at vi kom styrket ud på den anden side. For godt nok så vi udsving lige efter verden igen lukkede op efter coronaen, men vores nyeste tal viser, at danskerne aldrig har handlet så meget online som i første halvår af 2025.

Sådan er status nu. Men hvad så om ti år? Se, det tør jeg slet ikke spå om. Det ville være tosset at kaste sig ud i. For så hurtigt, som det går lige nu, er både ti års planer og en spådom, der rækker

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen, martin@partnermedier.dk Pia Bundgaard Hansen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

ti år frem, aldeles umulige. Det handler nemlig om, at der hele tiden opstår masser af udfordringer, der skal løses. Omvendt opstår der også hele tiden masser af muligheder, der skal gribes. Der skal konstant være kaffe på kanden, for man skal hele tiden være vågen. Der er udenlandsk konkurrence, der er et øget forbrugerfokus på bæredygtighed og så videre.

Oven i alle de ting betyder den teknologiske udvikling, her tænker jeg naturligvis især på kunstig intelligens, at der hele tiden kommer mange nye værktøjer i kassen, som man kan eksperimentere med. Noget vil være aldeles ubrugeligt. Andet kan blive en gamechanger for hele branchen.

Men ovenstående kombination ligger godt til både den danske folkesjæl og den nye generation af dygtige danske iværksættere, der er opstået omkring dansk E-handel gennem de seneste ti år.

Derfor kan jeg kun erklære mig som optimist på både branchens og Danmarks vegne.

For gennem de sidste ti år har vi taget enhver udfordring op. Vi har eksperimenteret, innoveret og trimmet. Nu står branchen stærkere end nogensinde, og vi er klar til at levere store resultater - ikke bare på hjemmebanen, men også på det globale plan.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til de næste ti år! Jeg er klar, og jeg ved, at I også er det.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

STÆRKT PARTNERSKAB MELLEM RESHOPPER OG BRING

SKAL GØRE SECONDHAND TIL

DET NEMME VALG

Genbrug er blevet mainstream – men der er stadig masser af ting, som ligger gemt i skuffer og skabe. Ifølge analyser har 81 procent af danskerne handlet brugt det seneste år – men kun halvdelen har selv solgt noget videre. Det efterlader et enormt uudnyttet potentiale. Her vil et styrket samarbejde mellem Reshopper og Bring flytte grænserne. Målet er at gøre secondhand lige så trygt og bekvemt som at købe nyt – og dermed sænke barrieren for både sælgere og købere.

Partnerskabet favner bredere end blot levering, men om fælles udvikling af løsninger tæt på forbrugerne, lagerhåndtering hos Bring lagerløsning Shelfless – hvor Reshoppers salg af overskudsvarer håndteres – lige fra modtagelse og opbevaring til pluk, pak og levering – samt fælles markedsføring, hvor en ny kampagne skal få endnu flere børnefamilier til at vælge genbrug.

”Med Shelfless får vi en fleksibel løsning, som betyder, at vi kan skalere uden at skulle investere i eget lager. Det giver os mulighed for at vokse hurtigere, samtidig med at vi bevarer fokus på kerneforretningen,” siger Lasse Wulff Hansen, CEO i Reshopper.

Hos Bring understreger Bjarne Lauritsen, Director Operations Danmark, at partnerskabet er bredt forankret: ”Det er en langsigtet indsats, hvor vi trækker på kompetencer fra mange afdelinger. Vi vil gerne være den partner, der gør det enkelt og trygt at handle brugt – både i Danmark og på tværs af Norden.”

Convenience som konkurrenceparameter

Når genbrug skal konkurrere med nykøb, er lavere pris ikke længere nok. Forbrugerne vælger det, der er nemmest. ”Hvis ikke secondhand opleves lige så enkelt og trygt som at købe nyt, fravælger mange det. Derfor er partnerskaber helt afgørende – det er pakkeleverandørerne, der sikrer de profes-

sionelle løsninger, som løfter secondhand ind i mainstream e-handel,” siger Lasse Wulff Hansen.

For børnefamilier – Reshoppers primære målgruppe – er tryghed og fleksibilitet afgørende. Med Reshoppers platform sikres en tryg handel ved at pengene først frigives, når varen er leveret fysisk. Samtidig gør Brings app, labelfri løsning og pakkebokse det enkelt at indlevere og afhente pakker døgnet rundt – også på tidspunkter, hvor hverdagen ellers er presset.

Et testlaboratorium for fremtidens logistik

For Bring giver samarbejdet en unik adgang til værdifuld indsigt i brugernes forventninger og behov.

”Vi får gennem Reshopper mulighed for at afprøve og udvikle nye løsninger tæt på forbrugerne. Det er et testforum, hvor vi lærer meget om, hvordan vi kan gøre logistikken endnu mere enkel for både købere og sælgere,” siger Bjarne Lauritsen. Det gælder ikke kun levering og afhentning, men også returhåndtering, emballage, og nye tiltag som grønne labels, der gør pakker som sendes med Bring mere genkendelige ude i pakkeshopsne. Erfaringerne fra samarbejdet bruges bredt i Brings arbejde for at skabe løsninger, der kommer hele privatmarkedet til gode.

Fælles fortælling – fælles vækst

Som en del af det udvidede samarbejde har Reshopper og Bring også lanceret en fælles reklamekampagne. Kampagnen tager afsæt i en følelse, mange forældre kender: at det kan

være svært at give slip på de minder, der knytter sig til børnetøj og legetøj. Med Reshopper og Bring er det både enkelt og meningsfuldt at lade tingene leve videre hos en ny familie. ”Vi tror på, at kombinationen af et stærkt logistisk setup og en fælles fortælling kan få endnu flere børnefamilier til at vælge genbrug. Det handler om at gøre secondhand til det nemme valg,” siger Lasse Wulff Hansen.

For Bring betyder kampagnen også en styrket synlighed i et voksende marked. ”Vi får mulighed for at vise, at vi er tæt på forbrugerne – både når det gælder nye og brugte varer. Og vi får værdifuld indsigt, som vi kan bruge i udviklingen af vores løsninger,” siger Bjarne Lauritsen.

Inspiration til hele e-handlen

Partnerskabet mellem Reshopper og Bring er ikke kun et skridt frem for de to virksomheder. Det er også et eksempel på, hvordan recommerce kan tænkes strategisk ind i e-handel. ”Genbrug er ikke længere et nichefænomen. For e-handlere, der kan tilbyde en lige så smidig recommerce-oplevelse som i deres øvrige webshops, ligger der et stort potentiale,” siger Bjarne Lauritsen.

Netop derfor bliver emnet også sat på dagsordenen, når Reshopper og Bring deltager på Ehandelskonferencen den 9. oktober, hvor Lasse Wulff Hansen går på scenen for at fortælle om Reshoppers rejse og give indblik i, hvordan partnerskaber kan drive vækst i både recommerce og traditionel e-handel.

Af Martin Andersen
Bjarne Lauritsen, COO i Bring
Lasse Wulff Hansen, CEO i Reshopper

eBAY I STÆRKT COMEBACK

-

SATSER PÅ AI, GENSALG OG GRØN VÆKST

Det er sæson for techgiganternes regnskaber, som er meget mere end bare tal, de er pejlemærker, der viser, hvilken retning vinden blæser, og hvad der er muligt i fremtidens handel.

Det netop offentliggjorte Q2-regnskab fra eBays viser, at fortidens e-handelsgiganter stadig spiller en rolle i fremtidens e-commerce.

Gensalg (recommerce) er en af de hurtigst voksende vertikaler inden for e-commerce, og det afsæt bruger eBay til at genopfinde sig selv med fokus på AI-drevet personalisering, bæredygtighed og fællesskaber for folk med passion for samleobjekter.

Amazon og eBay var engang rivaler i kampen om, hvem der skulle være verdens største online markedsplads. I dag befinder Amazon sig i en helt anden vægtklasse, målt på omsætning, volumen og teknologisk rækkevidde, men eBay har fundet sin egen vej tilbage i vækstsporet.

Hvad kan danske virksomheder lære af eBays Q2-regnskab? Lad os kigge lidt på tallene.

• Omsætningen steg i andet kvartal til $2,73 mia. som er en stigning på 6 %.

• Den samlede GMV (bruttohandel) voksede til $19,5 mia.

I denne artikel er det ikke tallene, men indsatserne bag, som vi er optaget af. Her kommer fem strategiske prioriteringer, som eBay satser på.

1: Et marked for det cirkulære forbrug eBay er født som en gensalgsplatform, men i en tid hvor drivkraften for forbrugerne var økonomi og samleobjekter snarere end miljøhensyn og mode. I 2025 er gensalg en hastig voksende vertikal inden for e-commerce, og det har givet fornyet energi til eBay, men har også skærpet konkurrencen. Virksomheden er kendt for salg af ting og sager herunder også samlerobjekter, men udvider nu til også at satse på salg af brugt tøj i USA og verificeret salg af luksusmode i Storbritannien. Det bringer dem i direkte konkurrence med nichemarkedspladser som Vinted (Litauen) og Vestiaire Collective (Frankrig). Samtidig styrker eBay sit brand gennem kuraterede kollektioner, kendissamarbejder og ved at dyrke fællesskabet med live shopping-events som eBay Live. Dermed positionerer de sig som den foretrukne platform for både passionerede samlere og bevidste forbrugere i et marked, hvor

gensalg og cirkulær økonomi bliver stadig mere kommercielt og kulturelt mainstream.

Trend & Læring: Gensalg er en reel forretningsmulighed, men det kræver mere end et sortiment. Det kræver en stærk teknisk platform, verificeringsmodeller, partnerskaber, effektive leverings- og betalingssystemer samt evnen til at opbygge og engagere fællesskaber bliver et konkurrenceparametre i det cirkulære e-handelsøkosystem.

2: AI bliver eBays nye shoppingmotor eBays AI-drevne shoppingagent blev lanceret i maj 2025 og fungerer som en personlig assistent, der forbedrer købsoplevelsen ved at forstå brugerens præferencer gennem interaktion og søgehistorik. Den tilbyder blandt andet anbefalinger baseret på stil, prisniveau, mærker og tidligere køb. Den stiller opfølgende spørgsmål, så brugeren kan præcisere, hvad de leder efter. Derudover har eBay i andet kvartal lanceret et generativt AI-værktøj, som konverterer billeder til videoer, så sælgere nemt kan dele opslag på platforme som TikTok og YouTube.

Trend & Læring: eBays investering i AI-værktøjer, der gør produktbilleder til delbare videoer, vidner om, at også eBay tror på, at fremtidens kommunikation bliver mere videobåren. Danske virksomhederbørfølgetropogtænkeimerevideoindhold,hvis de vil engagere kunderne. Den AI-drevet shoppingagent er et eksempel på den nye standard for webshops. De skal udstyres med chatbot-teknologi, der bruger kunstig intelligens til at levere hyperpersonlig markedsføring og kundeservice. Det gør agenten i stand til at forstå brugerens intentioner og kontekst og stille kvalificerende spørgsmål, der guider kunden effektivt gennem købsrejsen.

3: Live shopping og nichefællesskaber eBay Live er et digitalt liveshopping-event, der er lanceret i både UK og USA. Denne sommer har eBay taget konceptet et skridt videre med eBay Live Tour, som er et fysisk event, hvor platformen møder samlerfællesskaberne dér, hvor de er.

Trend & læring: Det digitale bliver til varme kontaktpunkter –hvor det også handler om at skabe oplevelser, relationer og fans. Virksomheder med et engageret community, har højere værdi

fordi fællesskaber kan ikke kopieres. Og fællesskaber skaber loyalitet og tillid i en tid, hvor ensomhed vokser, og tilliden til det meste er faldende. Derfor vinder det relations skabende salg frem også i digitale kredse.

4: Reklameindtægter og retail media bliver kernedrift

eBay genererede $482 mio. i reklameindtægter i andet kvartal, svarende til 2,5 % af GMV. Førstepartsannoncer steg med 19 % og udgør nu 94 % af annonceomsætningen.

Trend & Læring: Du behøver ikke producere nyheder for at sælge annonceplads, men det kræver en platform med relevant trafikogadgangtilattraktivebrugergrupper.Brandsbetalergerne for synlighed dér, hvor deres målgrupper allerede befinder sig. Derfor bør danske webshops og websites overveje, hvordan de kan udnytte deres platforme til betalt synlighed, affiliate-samarbejder eller partnerskaber med brands, der vil tættere på forbrugeren.

5: Fra platform til politisk allieret eBay er medstifter af den politiske koalition Recommerce Caucus, der blev lanceret i juni med det formål at fremme lovgivning og initiativer, der prioriterer køb og salg af brugte og renoverede varer. Caucus’en er grundlagt af de amerikanske amerikanske kongresmedlemmer Nicole Malliotakis og Sydney Kamlager-Dove og bakkes op af digitale platforme som eBay, Depop, Etsy, Mercari, OfferUp, Pinterest og Poshmark. Caucus’ens fokus er at styrke små sælgere, udvide den digitale adgang og fremme bæredygtighed. Den vil støtte tiltag, der forlænger produkters livscyklus, reducerer affald og fremmer ansvarlig handel, skriver de på deres hjemmeside. Jeg tolker det, som et klart signal om, at re-commerce nu er både politisk og kommercielt højaktuelt.

Det amerikanske marked for secondhand-tøj voksede fem gange hurtigere end det generelle tøjmarked sidste år og forventes at nå en værdi på $74 milliarder ifølge ThredUp’s 2025 Resale Report. Recommerce Caucus estimerer, at det globale re-commerce-marked vil nå $1,04 billioner i 2035, og flere prognoser forudser endnu højere beløber.

Trend & Læring: Genbrug og gensalg er ikke blot et grønt initiativ, det er et voksende og kommercielt bæredygtigt marked. Fordeflestebrancherrummerdettepotentialefornyeindtægtsstrømme, stærkere kundeloyalitet og en bæredygtig positionering, både i forhold til forbrugernes forventninger og den politiske udvikling. Gensalg kan gøres til en god forretning og kan være en vej for danske virksomheder til en cirkulære økonomi.

Opsamlingen – eBay er ikke død, men forandret

Mange ser stadig eBay som et “brugtmarked for gamle gadgets”, men regnskabet viser en platform i transformation, fra klassisk markedsplads til en AI-drevet recommerce-økonomi med fællesskaber, personalisering, partnerskaber og politiske alliancer. Du behøver ikke være eBay for at lykkes med gensalg, men du kan lære af deres evne til at kombinere teknologi, fællesskab og bæredygtighed for at differentiere sig i et konkurrencepræget marked. Hvad angår politiske alliancer, fungerer det anderledes i Danmark, her er den stærkeste alliance, som du kan melde dig ind i - Dansk Industri. Vi arbejder for en både bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid for dansk erhvervsliv.

Af Mie Bilberg, ekspert i e-commerce, Dansk Industri

SLAGET OM GENANVENDELSE OG GENSALG

ER DET EUROPAS MULIGHED?

Kina har vundet kapløbet om råstofferne og positionen som grøn supermagt, mener Kina-eksperten Christina Boutrup. Men ét slag kan Europa stadig vinde, nemlig kampen om genanvendelse, genbrug og dermed også gensalg, som er et markedet i eksplosiv vækst.

Dansk Industris analyse viser, at næsten hver femte dansker har den seneste måned handlet online genbrug og at andelen er stigende. Den grønne omstilling bliver i stigende grad drevet af forbrugerne og det ændrer både forretningsmodeller og markedsdynamikker. Forfatterne bag bogen The Demand Revolution (2024) identificerer i deres forskning trends, der understøtter, at forbrugerne driver virksomheder i en mere bæredygtig retning. I deres undersøgelse svarede forbrugere fra Nordamerika og Europa at 71 % af dem havde købt flere bæredygtige produkter de seneste fem år, og 56 % oplevede, at bæredygtighed var blevet vigtigere for dem end året før. Barriererne for det bæredygtige valg er dog fortsat pris (34 %), tilgængelighed (23 %), viden (22 %) og tillid (16 %). Forfatterne advarer mod det, de kalder det “grønne fatamorgana”, som er den forsimplede tro på, at forbrugere enten er villige til at betale mere for bæredygtighed eller slet ikke er interesserede, virkeligheden er langt mere nuanceret. De stigende grønne forbrugere tendenser sker samtidig med at kinesiske app-raketter som Temu og Shein, ryger til tops over de mest benyttede webshops både i Danmark, i Europa og i Nordamerika. Dette paradoks illustrerer kompleksiteten i forbrugernes adfærd, at de kan insistere på Fairtrade-bananer og naturprodukter, men samtidig fylde indkøbskurven med ultrabillige og miljøtvivlsomme varer leveret fra Kina. For virksomheder betyder denne dobbelthed, at selvom bæredygtighed driver nogle køb, er det stadig prisfølsomhed, nyhedsværdi og bekvemmelighed, der dominerer andre. Succesfulde bæredygtighedsstrategier må derfor adressere ikke kun værdier, men også pris og globale e-handelsstrømme.

Genbrug hitter

Dansk Industris analyser viser, at onlinesalg af genbrug især boomer blandt unge og hos forældre med hjemmeboende børn, hvor over hver fjerde har handlet brugt den seneste måned, hvilket er en stigning på otte procentpoint på ét år. Tøj dominerer genbrugsmarkedet, og secondhand er ikke længere et kompromis, men et attraktivt valg drevet af klima, pris og mode. Det globale marked for brugt mode nåede 197 mia. USD i 2023 og ventes at runde 350 mia. USD i 2028 (ThredUp, 2025). I Europa er værdien 94 mia. euro med en årlig vækst på 14 % frem mod 2027 og tøj og sko er allerede blandt de mest solgte onlinekategorier.

Tekstilindustrien har brug for at vende udviklingen Ifølge EU’s miljøagentur købte EU-borgere i gennemsnit 19 kg tekstiler per person i 2022. Tekstilindustrien er blandt verdens mest forurenende og står alene for 10 % af de globale CO₂-udledninger. 70 % stammer fra produktion og forarbejdning af råmaterialer, ifølge McKinsey & Company. Det viser behovet for cirkulære forretningsmodeller, hvor vækst afkobles fra ressourceforbrug, som derfor er en af årsagerne til, at flere virksomheder satser på gensalg og reparationsservice. Det er også baggrunden for nye EU-regler om ecodesign, forbud mod destruktion af usolgte varer og digitale produktpas, som skal gøre tekstiler mere sporbare og cirkulære.

Cirkularitet tager mange former, gensalg som ses hos fx Selected med tøj og STARK med byggematerialer, men også i form af deleøkonomi, hvor produkter lejes frem for at ejes, som fx hos Another Closet, der lejer tøj ud eller Swapfiets, hvor du kan leje en cykel på abonnement.

Techgiganter har set potentialet

Gensalg vokser fem gange hurtigere end traditionelt detailsalg, det har givet fornyet energi til eBay og appetit hos Amazon, men også konkurrence til de to gamle e-handelsgiganter. Europa har i 2008 skabt sin egen globale spiller med litauiske Vinted, der nåede unicorn-status i 2019 og har ekspanderet til 20 markeder, leveret 36 % vækst i 2024 og et overskud på knap 77 mio. euro. Vinted beviser, at gensalg kan være profitabelt og at Europa også kan være digitalt konkurrencedygtige. I Frankrig er platformen, ifølge Fransk Modeinstitut (IFM) nu den største kanal for online tøjhandel og vinder brugerne med en friktionsfri brugeroplevelse og høje salgsvolumen.

Nøglen er cirkularitet og digital konkurrencekraft Techgiganterne får det til at se nemt ud, men for mange små og mellemstore virksomheder er vejen til cirkulære forretningsmodeller og den grønne omstilling brolagt med barrierer. Det handler ikke om manglende vilje, men om rammer og redskaber. For få ressourcer, høje startomkostninger og komplekse regler, der skaber usikkerhed om både krav og retning. Hvis Europa skal vinde slaget om genbrug og genanvendelse, må vi investere i systemerne, der holder materialerne i kredsløb. Dansk Industri foreslår derfor en klar politisk retning og incitamenter til cirkulære løsninger – fra emballage til gensalg, fragt, deleøkonomi og

reparation. Presset fra EU-regulering, forbrugernes stigende forventninger og klimakrisens alvor betyder, at tiden for forandring er nu. Ved at satse på reparation, gensalg og lav-impact materialer og ved proaktivt at dokumentere klimaaftryk kan danske SMV’er tage førertrøjen og vise vejen. Skal Europa og Danmark fastholde konkurrencekraften, kræver det, at vi forener grøn omstilling med digital styrke. Den, der formår at gøre gensalg til en del af kernedriften, vinder ikke kun på klimaet – men også på toplinjen, arbejdspladserne og fremtidens markeder.

SÅDAN KAN I KOMME I GANG:

1. Start indefra Sæt mål og KPI’er for bæredygtighed og gør dem til en del af forretningen.

2. Sænk risikoen Lav små pilotprojekter. Gå sammen med andre om investeringer.

3. Byg partnerskaber Del data og erfaringer i jeres værdikæde, det giver både tillid og nye muligheder.

4. Udnyt støtteordninger Brug de finansierings- og træningsmuligheder, som findes nationalt og i EU. Tilmeld dig DI´s følgegrupper på cirkulær økonomi, ESG og andre grønne tiltag og få adgang til viden og netværk der hjælper dig på vej.

Læs mere på www.di.dk

Af Mie Bilberg,
i e-commerce, Dansk Industri

GOD SELSKABSLEDELSE I EN DIGITAL TIDSALDER:

TRANSPARENS, TEMPO OG TEKNOLOGI MED OMTANKE

Tempoet i bestyrelseslokalerne er skruet markant op. Beslutninger skal træffes hurtigere end nogensinde, og kravene til dokumentation, sikkerhed og ansvarlighed vokser. God selskabsledelse er derfor ikke længere en disciplin, der kun er for de største virksomheder. Den udfolder sig hver eneste dag i måden, man forbereder materiale, stiller de rigtige spørgsmål, sorterer data – og tør sige tingene, som de er, når presset stiger.

Når det fungerer bedst, handler selskabsledelse om at skabe et fælles rum, hvor transparens, tempo og teknologi spiller sammen – uden at teknologien stjæler samtalen. Åbenhed er blevet det mest grundlæggende greb i moderne selskabsledelse. Det er ikke en ekstra finesse, men selve forudsætningen for, at samarbejde og beslutninger fungerer.

Bo Rygaard, bestyrelsesformand i Netcompany Group og formand for Komitéen for god Fondsledelse, formulerer det direkte:

”Når du ikke af legitime konkurrencemæssige hensyn har noget information at tilbageholde, så vær mest mulig transparent” Han understreger samtidig, at åbenhed altid må afvejes mod konkurrencemæssige hensyn, men udgangspunktet bør være klart: interessenterne skal kunne se, hvordan virksomheden arbejder og beslutter.

Netop transparens-hensynet har gjort det muligt for både aktionærerne, men også andre interessentgrupper som myndigheder, kunder, kreditorer, medarbejdere m.fl., at følge med i virksomhedens drift i betydeligt større omfang end dengang, hvor ledelsens årsberetning på den årlige generalforsamling var eneste vindue ind mod virksomheden”, forklarer Jakob Stengel, Founder & Chair for Board Network. Det betyder, at forventningerne til transparens ikke længere begrænser sig til en årlig redegørelse. I stedet er det den daglige kommunikation af strategi, fremdrift og risici, der tæller.

Bo Rygaard fortæller, hvordan de seneste anbefalinger fra Komitèen for god fondsledelse, der trådte i kraft 1. januar 2025, består af i alt 19 anbefalinger som er skabt med henblik på at være forståelige og implementerbare i de danske erhvervsdrivende fonde – herunder i de mindre fonde.

Transparens har siden komiteens opstart været i fokus – og dette fokus afspejler sig fortsat i de nugældende anbefalinger

Når for meget data forvirrer

Hvis transparens er rammen, er data selve byggematerialet. Men i dag er udfordringen ikke manglen på information. Tværtimod. Bestyrelser drukner ofte i lange rapporter, regneark og analyser.

”Når du ikke af legitime konkurrencemæssige hensyn har noget information at tilbageholde, så vær mest mulig transparent.”

Bo Rygaard, bestyrelsesformand i Netcompany Group

”Kunsten er at sortere … så du agerer på de relevante data,” siger Jakob Stengel. Det handler om at finde frem til de få nøgletal, der faktisk gør en forskel i beslutningsrummet.

Hvad er afgørende lige nu? Hvilke scenarier er realistiske?

Hvad skal man vide – ikke bare, hvad er rart at have?

Bo Rygaard beskriver forberedelsen som en kalibrering: ”Kalibrér indsatsen efter der, hvor man står, og det man har behov for.” Når oplæg konsekvent viser rammer, muligheder og konsekvenser, giver det både hurtigere og bedre beslut-

ninger. Erfaringen er tydelig: mere materiale fører sjældent til større klarhed. Derimod er bedre kuratering nøglen til både tempo og kvalitet.

Teknologi – en hjælp, ikke en hæmsko

Digitale værktøjer har for alvor fundet vej ind i bestyrelseslokalet. De kan skabe struktur, øge sikkerheden og sikre sporbarhed i materialet. Men de må aldrig fjerne fortroligheden i samtalerne.

Daniel Randskov, CS Lead i Admincontrol Denmark, siger: ”Man skal ikke bare bruge AI for at bruge det … det skal bruges med omtanke.”

Et eksempel er idéen om at optage og transskribere samtlige bestyrelsesmøder. På papiret kan det lette administrationen. I praksis kan det have den modsatte effekt.

”Det kan hæmme samtalen, hvis man bliver optaget i bestyrelseslokalet,” påpeger Daniel Randskov. Når mennesker ved, at hvert ord gemmes, bliver de mere forsigtige. Den åbne drøftelse – ofte dér, hvor de bedste beslutninger fødes – risikerer at forsvinde.

I stedet vælger flere virksomheder en mellemvej: faste standarder for dokumenthåndtering, klare frister for at slette midlertidige noter og transskriptioner samt streng adgangsstyring. På den måde bevares fortroligheden, uden at sikkerheden kompromitteres.

Sikkerhed og kultur hånd i hånd

Cybersikkerhed er i dag en integreret del af selskabsledelsen. Bo Rygaard beskriver, hvordan det er rykket helt ind i hverdagsrytmen: ”Der er højere frekvens på agendaen,” siger han og understreger vigtigheden af tydeligt ansvar og små øvelser, hvor medarbejderne trykprøver beredskabet. Når noget sker, skal alle kende deres rolle – og de første minutter bruges rigtigt. Alligevel er mange brud stadig lavpraktiske. ”En

Af Martin Andersen
”Alt for mange bestyrelsesevalueringer … sker som en compliance exercise … man får slet ikke sat fokus på, hvad vi reelt skal bruge det til.”

stærk adgangskodepolitik er noget af det mest simple … en lang sætning er ofte bedre end et kryptisk ord,” siger Daniel Randskov. Han peger også på, at social engineering og fysisk adgang til systemer er blandt de største risici. Det er altså de små, daglige vaner, der beskytter de store beslutninger. Den øgede hastighed i beslutningsprocesser ændrer også strategiarbejdet. Cyklusserne er kortere, og justeringer sker oftere. Men forandring må ikke blive til rastløshed. ”Det er enormt vigtigt at holde fast i kontinuitet … men vi skal også have nogen, der kan repræsentere dynamikken og agilitet,” siger Bo Rygaard.

Jakob Stengel peger på en udfordring i dansk kontekst: mange bestyrelser har høj anciennitet. Det skaber stabilitet, men kan også bremse fornyelse. ”Alt for mange bestyrelsesevalueringer … sker som en compliance exercise … man får slet ikke sat fokus på, hvad vi reelt skal bruge det til,” siger han.

Sammensætning og diversitet

Et afgørende spørgsmål i selskabsledelse er, hvem der sidder omkring bordet. Kompetencer, perspektiver og erfaringer er

ikke bare en formalitet, men selve brændstoffet i bestyrelsens arbejde. Flere virksomheder er derfor begyndt at arbejde mere aktivt med at sikre både faglig og personlig diversitet i bestyrelseslokalet. Det kan handle om køn og alder, men i lige så høj grad om baggrund, brancheerfaring og internationale perspektiver. Pointen er, at en bestyrelse ikke blot skal afspejle virksomhedens fortid, men også dens fremtidige udfordringer. Når dynamikken fungerer, giver det et bedre beslutningsrum, hvor kontinuitet og fornyelse går hånd i hånd.

Den menneskelige faktor Når kriser rammer, er det kulturen, der afgør, om bestyrelsen kan finde ro i stormen. Jakob Stengel minder om formålet: ”Husk på, hvorfor du blev valgt ind som bestyrelsesmedlem … det var for at varetage selskabets tarv.” Og når presset stiger, er det netop her, man bliver siddende: ”Man løber ikke bare derfra … man sørger for at varetage det tillidshverv, man har påtaget sig.” En stærk kultur bygger også på relationen mellem formand og direktør. Her spiller åbenhed en central rolle. Som Bo Rygaard understreger: ”Det er et spørgsmål om at prøve at være så åben og ærlig – både som ny CEO over for sin formand og som nyt bestyrelsesmedlem … jo mere man pakker det ind, desto større er risikoen for, at vi ikke får reageret rigtigt.” Når relationen er præget af tillid og klarhed, bliver problemer taget alvorligt og håndteret i tide – i stedet for at blive skubbet til side.

I sidste ende er det summen af disse elementer, der afgør kvaliteten af bestyrelsesarbejdet. God selskabsledelse mærkes i hverdagen, når materialet er overskueligt, beslutningerne træffes på et klart grundlag, og samtalerne foregår åbent og ærligt. Det handler om at fastholde åbenheden, sortere i informationsstrømmen og bruge teknologien med omtanke, så den understøtter – ikke overtager – bestyrelsens arbejde. Kernen kan samles i en enkel sætning: vælg det relevante, beskyt den ærlige samtale, træn de gode vaner – og gentag dem møde efter møde. Det er sådan, transparens, tempo og teknologi omsættes til bedre beslutninger.

GOD SELSKABSLEDELSE I PRAKSIS

• Åbenhed som grundregel

”Når du ikke af legitime konkurrencemæssige hensyn har noget information at tilbageholde, så vær mest mulig transparent.” – Bo Rygaard, bestyrelsesformand i Netcompany Group

• Kun det relevante data

”Kunsten er at sortere … så du agerer på de relevante data.” – Jakob Stengel, Founder & Chair for Board Network.

• Teknologi med omtanke

”Man skal ikke bare bruge AI for at bruge det … det skal bruges med omtanke.” –Daniel Randskov, CS Lead i Admincontrol Denmark

• Kontinuitet og dynamik

”Det er enormt vigtigt at holde fast i kontinuitet … men vi skal også have nogen, der kan repræsentere dynamikken og agilitet.” – Bo Rygaard

• Bestyrelsesrollen forpligter

”Husk på, hvorfor du blev valgt ind som bestyrelsesmedlem … det var for at varetage selskabets tarv.” – Jakob Stengel

Emnet er også uddybet i podcasten BusinessReview New Tech, hvor Bo Rygaard, Jakob Stengel og Daniel Randskov er gæster i studiet hos Søren Vejby.

HØR MEGET

NY FORSKNINGSSERIE AF TCS OG MIT SLOAN MANAGEMENT REVIEW

PARADIGMESKIFTE I SAMMENSPILLET MELLEM MENNESKER OG MASKINER

I en ny forskningsserie afdækker TCS og MIT Sloan Management Review, hvordan generativ og prædiktiv AI ændrer måden, virksomheder driver og udvikler forretning på. Forskningsserien, som er et resultat af et årelangt samarbejde mellem TCS og MIT Sloan Management Review, retter sig mod seks forskellige erhvervssektorer.

PTata Consultancy Services (TCS), en én af verdens førende IT-konsulentvirksomheder, har indledt et samarbejde med MIT Sloan Management Review (MIT SMR) om en ny international forskningsserie, der udforsker næste fase i sammenspillet mellem mennesker og kunstig intelligens (AI). I takt med at virksomheder investerer massivt i ny teknologi og AI-baserede løsninger, har forskningsserien til formål at afdække, hvordan nye samarbejdsformer mellem mennesker og maskiner vinder frem og omformer beslutningsprocesser og strategisk udvikling i det moderne erhvervsliv. Forskningsserien omfatter en række artikler på tværs af seks erhvervssektorer, herunder Produktion, Detail og Forbrugsvarer, Finans og Forsikring, Sundhed, Forsyning samt Kommunikation, Medier og Teknologi. Serien kortlægger, hvordan virksomhedsledere anvender AI-løsninger til at styrke interne beslutningsprocesser og opnå konkurrencemæssige fordele. Forskningen sætter fokus på menneskecentreret AI og kaster lys over, hvordan generativ og prædiktiv AI viser sig som drivkræfter bag omfattende forandringer i den måde, virksomheder skaber værdi. Serien er et resultat af et

årelangt samarbejde mellem MIT SMR og TCS og bygger på indsigter fra førende eksperter i globale virksomheder, herunder Walmart, Meta, MasterCard og Pernod Ricard. Med forskningsprojektet bidrager TCS og MIT SMR med nye indsigter i, hvordan AI styrker menneskelig dømmekraft. Forskningen peger på et markant skifte, hvor AI bevæger sig fra rollen som rådgiver til medarkitekt for organisatoriske beslutningsprocesser. I stedet for blot at effektivisere eksisterende arbejdsgange er AI nu med til at kvalificere de valgmuligheder, som beslutningstagere står overfor. Det fælles forskningsarbejde introducerer begrebet Intelligent Choice Architectures (ICA), et nyt paradigme, hvor menneskecentrerede AI-systemer ikke kun assisterer, men aktivt bidrager til at strukturere og forme strategiske beslutninger ved at generere nye muligheder, forudsige konsekvenser og kvalificere valg. Forskningen viser desuden, at virksomheder, der formår at navigere i dette paradigmeskifte, opnår et konkurrencemæssigt forspring sammenlignet med dem, der stadig er bundet af traditionelle beslutningsmodeller.

Ved at kombinere menneskelig dømmekraft med maskinlæring løfter ICA’er AI fra at automatisere opgaver til at skabe overlegne og robuste beslutningsprocesser.

Det gør det muligt at træffe mere gennemsigtige og verificerbare beslutninger.”

Vikram Sharma, landechef hos TCS Danmark

Michael Schrage, forsker ved MIT Sloan’s enhed for digital økonomi og medforfatter til rapporten, siger: “ICA’er vender op og ned på de spilleregler, vi kender. De lærer ikke bare af beslutninger. De lærer, hvordan man forbedrer de omgivelser, hvori beslutningerne træffes. Det er ikke analyse. Det er arkitektur.”

Vikram Sharma, landechef hos TCS Danmark, siger: “Ved at kombinere menneskelig dømmekraft med maskinlæring løfter ICA’er AI fra at automatisere opgaver til at skabe overlegne og robuste beslutningsprocesser. Det gør det muligt at træffe mere gennemsigtige og verificerbare beslutninger. ICA’er kan også bruges strategisk til at matche talentudvikling med forretningsmål og gøre det nemmere at spotte og udvikle medarbejdere med højt potentiale. På sigt er målet, at mennesker og AI samarbejder både tæt og intelligent, så virksomheder træffer hurtigere, bedre og mere bæredygtige beslutninger.”

Gennem forskningsprojektet fastholder TCS sine ambitioner om at identificere og formidle nye digitale tendenser i erhvervslivet. I årenes løb har TCS og MIT SMR samarbejdet om en række brancheanalyser med fokus på blandt andet fremtidens arbejdsstyrke, digital inklusion, detailhandel og kundeoplevelser. På globalt plan samarbejder TCS i dag med mere end 50 akademiske institutioner for at indsamle, udveksle og formidle viden, som virksomheder kan bruge til at træffe bedre strategiske beslutninger.

Resultaterne af forskningen giver praksisnære eksempler på, hvordan virksomheder allerede anvender ICA’er til at skabe nye handlemuligheder, omfordele beslutningsrettigheder og forbedre deres bundlinjer.

• I detailhandlen gør AI det muligt at forudse og løse komplekse udfordringer som svingende omsætning, kundetilpasning og optimering af forsyningskæden. Den franske spiritusproducent Pernod Ricard anvender f.eks. ICA’er til at teste kreativt kampagnemateriale tidligere i udviklingsprocessen, hvilket muliggør hurtigere tilpasning og målretning af indholdet. Også Walmart har opdaget gevinsterne ved ICA. I deres HR-afdeling bruger de teknologien til at identificere talenter i lokale butikker og målrette interne kompetenceudviklingsforløb.

• I produktionssektoren kan AI-assiteret beslutningstagning bidrage til bedre valg inden for produktdesign, optimering af forsyningskæder og effektivisering af centrale fremstillingsprocesser. Virksomheden Cummins, som er en multinational amerikansk producent af motorer, filtreringsprodukter og øvrige dele til bilindustrien, undersøger f.eks., hvordan AI kan bruges til at simulere ekstreme scenarier i udviklingen af drivlinjer. Herved demonstrerer virksomheden, hvordan ICA’er kan forbedre modstandsdygtigheden og samtidig forkorte vejen fra idé til marked.

• I finans- og forsikringssektoren kan ICA’er anvendes til at håndtere de mest komplekse udfordringer inden for både risikostyring, lovgivning, individualisering af kundeoplevelser, forebyggelse af svindel og agil tilpasning til markedsændringer. Mastercard arbejder f.eks. på at integrere AI på tværs af onboarding, kundeservice og salg for at skabe mere sammenhængende indsigter og styrke både kundeoplevelsen og driftseffektiviteten. Også Liberty Mutual, som er en af verdens største skadeforsikringsselskaber, har udviklet LibertyGPT, en intern AI-platform, der sparede medarbejderne for mere end 200.000 arbejdstimer i 2024. Teknologien hjælper medarbejderne med at besvare komplekse spørgsmål og sammenfatte store mængder information.

• Inden for kommunikation, medier og teknologi kan AI og ICA’er bruges til at identificere, evaluere og handle på mere værdifulde forretningsmuligheder. Det britiske teleselskab BT har f.eks. udviklet Aimee, en intern AI-assistent, der deltager i 60.000 kundesamtaler om ugen. Aimee håndterer selvstændigt omkring 50 % af henvendelserne om produkter og fakturering. Hos Meta anvendes en avanceret ICA-model, der gør det muligt for interne teams at træffe hurtigere og mere datadrevne beslutninger om produktudvikling, afprøve nye forretningsmodeller og øge brugeraktiviteten.

• I sundhedssektoren har menneskecentreret AI potentiale til at revolutionere områder som lægemiddeludvikling, kliniske forsøg, diagnosticering og patientbehandling. Forskningen viser, at ICA-løsninger, i samspil med forskere, kan effektivisere hele forskningsprocessen ved at prioritere de mest lovende lægemidler, forkorte udviklingstiden med 20-30 % og samtidig reducere omkostningerne med op til 40 %.

”ICA’er vender op og ned på de spilleregler, vi kender. De lærer ikke bare af beslutninger. De lærer, hvordan man forbedrer de omgivelser, hvori beslutningerne træffes. Det er ikke analyse. Det er arkitektur.”

Michael Schrage, forsker ved MIT Sloan’s enhed for digital økonomi og medforfatter til rapporten

TCS er særligt udrustet til at hjælpe virksomheder med at navigere i det nye AI-paradigme, hvor ledere i stigende grad må gentænke både interne politikker og beslutningsprocesser. Som betroet partner for en lang række virksomheder, der ønsker at tage springet ind i AI-drevet transformation, har TCS hjulpet med at omsætte ambitioner til handling - selv når vejen frem har været uklar. Med en bred portefølje af AI-løsninger har TCS understøttet organisationer på tværs af sektorer i at kombinere menneskelig dømmekraft med avancerede algoritmer. Senest har virksomheden opgraderet sin GenAI-platform, WisdomNext™ 2.0, med agentbaserede funktioner og blev anerkendt som ‘NVIDIA Rising Star Consulting Partner of the Year’ for innovation og ekspertise inden for AI på GTC 2025.

DANMARKS FØRSTE

Emily Ellinor Crabtree, der er piccoline hos The Library, og Claus Kirkeby, der er ekstern konsulent i Carl Ras.

AX2GO-SYSTEM SKABER SIKKERHED OG FLEKSIBI-

LITET FOR URBAN HELP

Carl Ras er de første i branchen til at levere adgangskontrolsystemet AX2Go til Urban Help. Løsningen sikrer både fleksibilitet og øget sikkerhed for lejerne samt en lettere drift i The Library.

Når Urban Helps lejere i hjertet af København bevæger sig fra mødelokaler til frokost eller videre til dagens næste opgave, er det med telefonen i hånden – nu også som adgangsnøgle. Det er resultatet af Danmarks første installation af det innovative AX2Go-system fra Carl Ras og SimonsVoss.

En fleksibel løsning til moderne kontormiljøer

For Urban Help, som driver flere kontorfællesskaber i København, var ønsket om en sikker og mobil adgangskontrol en naturlig forlængelse af deres moderne og bæredygtige kontormiljøer.

”Det var afgørende for os at finde en løsning, der kunne holde uvedkommende ude, samtidig med at det skulle være nemt for vores lejere at bevæge sig frit i bygningen i løbet af dagen,” fortæller Emily Ellinor Crabtree, der som piccoline hos The Library på Nørrebro spiller en nøglerolle i den daglige drift. I bygningen arbejder op mod 100 personer dagligt.

Allerede fra start stod det klart for dem, at adgangskontrollen skulle fungere via mobiltelefon:

”Vi vil gøre det så nemt som muligt for alle lejerne i The Library. En brik kan man nemt glemme eller miste, men telefonen har man altid med sig,” forklarer Emily Ellinor Crabtree og tilføjer, at AX2Go hurtigt har vist sin værdi hos dem:

“Jeg går frem og tilbage mellem bygningerne op til 50 gange om dagen, så det sparer mig for en masse tid og besvær. Telefonen fungerer som min adgangsnøgle, og det gør hverdagen meget lettere,” siger hun.

Derudover fremhæver Emily Ellinor Crabtree fordelene ved

den digitale administration: “Da vi har flere lejere, betyder det meget, at vi hurtigt kan tilføje eller fjerne adgange – helt uden fysiske nøgler. Samtidig kan vi nemt tidsstyre adgangen, så medarbejdere kan få adgang døgnet rundt, hvis det er nødvendigt.”

Fremtidens teknologi – leveret af Carl Ras

Carl Ras har stået i spidsen for leveringen af systemet, som ifølge Claus Kirkeby, der er ekstern konsulent i Carl Ras, er fremtidens adgangskontrol.

“Markedet bevæger sig væk fra brikker og adgangskort – brugerne vil samle det hele på mobilen. Og det er præcis det, AX2Go gør muligt,” siger Claus Kirkeby.

Løsningen kombinerer et elegant design med høj driftssikkerhed og lang batterilevetid. Samtidig støtter systemet Urban Helps bæredygtighedsprofil ved at reducere brugen af plastikkort og nøgler.

“AX2Go er skabt for at gøre hverdagen nemmere – både for brugerne og for administrationen. Du kan sende en adgang direkte til mobiltelefonen, tidsstyre den og nemt fjerne adgangen igen. Det gør hele processen langt mere fleksibel og effektiv,” forklarer Claus Kirkeby.

Valget faldt naturligt på Carl Ras og SimonsVoss, da Urban Help tidligere har haft gode erfaringer med SimonsVoss-løsninger på deres ejendom Ferdinand på Frederiksberg. Samtidig blev AX2Go anbefalet af design- og produktionsvirksomheden First Floor Copenhagen, der har stået for The Librarys new yorker-vægge.

Processen har ifølge Emily Ellinor Crabtree været helt gnidningsfri:

“Carl Ras har været med hele vejen sammen med låsesmeden,

og de har været utrolig nemme at få fat på, når der var behov for det,” fortæller hun.

Carl Ras som frontløber i adgangskontrol

AX2Go er nu en fast del af dagligdagen hos The Library, og Urban Help ser allerede frem mod nye installationer: Hos Carl Ras ser man også stort potentiale i det digitale adgangskontrolsystem:

“Især i ejendomsbranchen og Facility management vokser behovet for fleksibilitet og sikkerhed markant,” siger Claus Kirkeby og nævner en nylig installation på Lyngby Stadion som et godt eksempel:

“På stadionet har de brug for hurtigt at kunne give midlertidig adgang til eksterne – fx i forbindelse med fodboldkampe. Med AX2Go kan de sende digitale adgangsrettigheder ud direkte til mobilen. Det sparer dem for en masse administration med fysiske nøgler og gør det lettere at håndtere akutte situationer.”

En løsning, der skiller sig ud i markedet

AX2Go-systemet differentierer sig ifølge Claus Kirkeby markant fra andre løsninger i markedet:

“SimonsVoss er langt foran designmæssigt, og batterilevetiden på enhederne er lige nu det bedste i branchen. AX2Go er det første produkt, der reelt er klar til at erstatte fysiske brikker og adgangskort med mobiltelefonen som omdrejningspunkt,” fastslår han.

Claus Kirkeby forventer, at AX2Go vil sætte nye standarder i branchen:

“Vi har kun lige åbnet døren til det her marked, men jeg er overbevist om, at det bliver stort. AX2Go er løsningen, alle vil kigge mod.”

FACILITY MANAGEMENT:

LAD DATA FØRE TIL DE RIGTIGE BESLUTNINGER

Facility Management sikrer effektiv drift og vedligehold af bygninger, bevarer værdien af ejendommen, og sikrer loven bliver overholdt.

Caverion, der er teknisk totalleverandør og FM Drifter, har specialiseret sig i en model bygget op om kunden, hvor analyser og robotter sammen med højt specialiserede medarbejdere sikrer proaktiv drift af bygninger.

Effektiv drift og vedligehold giver ikke blot ro i sindet, men bygninger der er driftet optimalt, bidrager desuden til trivsel og velvære for brugere og medarbejdere på arbejdspladser.

”Facility Management skal bygges op om den enkelte kundens behov. Vi arbejder med én ’’Operations Manager”, der med sine dedikerede medarbejdere har ansvaret for én portefølje. Det betyder et præcist og holistisk ejerskab, og kunden kun skal henvende sig et sted hen for at få overblikket,” siger Michael Kirkegaard, direktør Managed Service, Caverion Danmark A/S. Caverion er teknisk totalleverandør af smarte og bæredygtige bygninger, hvor mennesker trives. Samspillet mellem specialister og brugen af data opsamlet fra Caverion Remote Center sikrer omkostningseffektiv kontrol og overvågning af bygninger samt en proaktiv indsats, hvor eksperterne finder fejlen før brugerne.

”Vi har allerede data på vores kunders bygninger, og når kunderne vælger at basere bygningernes daglige drift på den viden, så skaber dataen dobbelt værdi. Data giver os viden om, hvornår fx et ventilationsanlæg kan forventes at bryde ned. På den måde kan vi arbejde proaktivt og sætte ind, så bygningerne driftes optimalt,” fortæller Michael Kirkegaard og uddyber:

”Vores Remote & Advisory center kan hurtigt se anormaliteter i bygningens driftsmønstre. Hvis analysen eksempelvis viser, at fejlfrekvensen på et køleanlæg er stigende, samtidigt med at adgangskontrollen indikerer øget brug af området, køleanlæget afkøler. Så kan vi analysere os frem til det rigtige tidspunkt at foretage en udskiftning, samt hvad denne

”Tidligere havde kunderne jo typisk

en visevært tilknyttet, som skulle løse alt mellem himmel og jord. Sådan er det ikke mere. Digitaliseringen, det stigende krav fra lovgivning og kompleksiteten i bygningernes performance betyder, at der i langt højere grad er brug for specialister.”

Michael Kirkegaard, direktør Managed Service, Caverion Danmark A/S

udskiftning medfører af energioptimering og færre driftsforstyrrelser. Og igen bedre driftsøkonomi.”

Den moderne og effektive tilgang betyder desuden, at Caverion selv kan tiltrække og rekruttere de ønskede eksperter til opgaven.

Høj faglighed efterspørges af kunderne

Hos Caverion oplever de en høj efterspørgsel på faglighed inden for Facility Management markedet. Tendensen er, at de store globale aftaler, der blev forhandlet for ti år siden, nu bliver splittet op. Netop for at opnå øget faglighed. ”Tidligere havde kunderne jo typisk en visevært tilknyttet, som skulle løse alt mellem himmel og jord. Sådan er det ikke mere. Digitaliseringen, det stigende krav fra lovgivning og kompleksiteten i bygningernes performance betyder, at der i langt højere grad er brug for specialister,” siger Michael Kirkegaard.

Hos Caverion, der trækker på stolte ingeniørtraditioner, kan de modsat mange andre i branchen levere op mod 80 % egenproduktion på FM aftaler.

Flere lovkrav fører til mere rådgivning

Den stigende efterspørgsel på FM leverandører med egenproduktion og høje krav til faglighed afspejler en virkelighed, hvor driften af ejendomme møder flere og flere lovkrav. Krav der også betyder, at Caverion forventer, at rådgivning kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden. ”Tidligere handlede drift af bygninger om at sikre et tørt og godt sted, hvor folk kunne arbejde. I dag er bygningsejerne optaget af lovkrav, CRS, ønsket om at beskytte virksomhedens aktiver samt at kunne tilbyde et attraktivt arbejdssted som en nødvendighed for at kunne rekruttere de rette medarbejdere,” forklarer Michael Kirkegaard og uddyber: ”Rådgivning kan fx handle om, hvilken løsning der vil være rigtig for kunden. Vi kan trække på data og analyser, der viser, hvad det vil betyde for energiregnskabet at sætte solceller på taget, eller hvad tilbagebetalingstiden er på at skifte fra naturgas til varmepumpe. Sammen med kunden kan vi veksle den store pulje af data til de rigtige beslutninger.”

Bliv bedre til at afgive ansvaret

Hos Caverion kan de dog stadig undre sig lidt over, hvor stor en udfordring det er for nogle bygningsejere at tage springet fra traditionel bygningsdrift til den nyeste generation af Facility Management.

”Jeg tror, det handler om stolthed og lysten til at afgive ansvar. Jeg forstår godt, at det kan være svært, når tidligere driftsmetoder har gjort det godt. De fleste kan dog godt se, at med den kompleksitet, der følger med specielle systemer og det stigende antal direktiver og lovkrav, så er tiden kommet til en mere nutidig løsning” siger Michael Kirkegaard og uddyber:

”Vi har baseret hele vores forretningsområde på en serviceorienteret tilgang, hvor vi også bruger indsamlet data på tværs af landegrænser til at benchmarke bygningers performance, så vi kan rådgive vores kunder optimalt.”

Læs mere om, hvad du kan gøre for din bygning på www.caverion.dk

Af Pia Bundgaard

VIL I HØRES AF ERHVERVSLIVET?

Danmarks nye podcast New Tech og særtillægget New Tech , der i samarbejde med IT-Branchen udkommer med Berlingske, sætter fokus på de digitale muligheder og udfordringer, som vil få stor betydning for erhvervslivet i fremtiden.

AI - Praktisk anvendelse af data til brug i virksomheders egne AI systemer

Digital fremtid: Hvordan positionerer DK sig ift. innovation og digital vækst?

Grøn Tech: Hvilke teknologier kan hjælpe virksomheder med at reducere CO2-aftryk og optimere energiforbruget?

Etisk ledelse Neurodiversitet. Hvilke styrker kan ansatte med f.eks. ADHD og Aspergers bidrage med og hvordan kan man som arbejdsplads skabe plads til at rumme alle?

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Scan og få direkte adgang til podcasten her

Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.