Digitalisering af erhvervslivet

A N N O N C E T I L L ÆG JUNI 2021

DIGITALISERING AF ERHVERVSLIVET DIGITALISERING SKAL VÆRE FOR DE MANGE OG IKKE FOR DE FÅ. MÅLET ER AT SIKRE ET STÆRKERE OG MERE VELSTÅENDE VELFÆRDSSAMFUND GENNEM DIGITALISERING – TIL GAVN FOR ALLE DANSKERE. Af adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri

Læs mere side 4

Læs mere side 8

DANMARK SKAL IFØRES DEN DIGITALE FØRERTRØJE Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv

Læs mere side 21

DIGITALISERINGSPARTNERSKABET SKAL LØSE SAMFUNDETS VÆSENTLIGSTE PROBLEMER Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Mikkel Ulstrup, partner og chef for forretningsudvikling ved Smartpage.

Christian Thoft, digital forretningskonsulent, ligeledes ved Smartpage.

VIRKSOMHEDER KAN HØSTE GEVINSTER FRA DIGITALISERING OVER ET MEGET BREDT FELT Bedre datakvalitet, større transparens, mere ensartethed og færre flaskehalse er blot nogle af fordelene ved digitalisering, påpeger konsulenthuset Smartpage.

D

Redaktion: John Bo Northroup et digitale konsulenthus Smartpage sætter i disse år tryk på at hjælpe virksomheder på tværs af alle brancher med at digitalisere salg og processer. En digitalisering indebærer at arbejdsgange bliver automatiseret, optimeret og strømlinet. Og så handler det i høj grad om at hjælpe medarbejderne med at blive mere effektive – f.eks. ved at kunne gøre deres arbejde hurtigere og med færre fejl – på den måde skaber hver enkelt medarbejder mere værdi for virksomheden. ”Der er mange aspekter ved en digitalisering og den rummer meget store gevinster, hvis den bliver gennemført rigtigt,” siger Mikkel Ulstrup, partner og chef for forretningsudvikling ved Smartpage. ”En manglende digitalisering kan faktisk være en hæmsko for væksten, da manuelle og uensartede arbejdsgange kan frembyde flaskehalse,” fortsætter Christian Thoft, digital forretnings-

FAKTA Om Smartpage Smartpage hjælper danske virksomheder med deres digitalisering.

Smartpages kernekompetence er e-handelsløsninger, digital strategi samt integration. Derudover har konsulenthuset styrkepositioner inden for PIM, apps, samt Power BI. Smartpage kombinerer forretningsforståelse, produktdata håndtering, brugerindsigt, teknisk udvikling og integration til ERP-systemer.

Smartpage er stiftet i 2012 og er kåret som Gazelle-virksomhed i 2017, 2018 og 2019.

Smartpage har vundet priserne ”Årets Dynamic Web Partner” i 2015 og 2019/2020 og ”Best-inClass Solution” og ”Most Valued Developer” i årene 2013, 2014, 2016, 2017, 2018 og 2019/2020.

Firmaet tæller 25 ansatte og har hovedkontor i Valby i København og afdeling i Aalborg.

Læs mere på www.smartpage.dk

konsulent, ligeledes ved Smartpage. ”Et godt sted at starte er at få styr på ens data, og specielt produktdata er værdifuldt at få struktureret, da der ofte er mange interne processer forbundet med denne data, og det samtidig udstilles offentligt og har direkte indflydelse på dit salg,” forklarer Mikkel Ulstrup.

Med et PIM-system (Product Information Management) samler og integrerer virksomheden alle relevante produktinformationer eet sted og i eet system (se illustration). Virksomheden påtvinger sig selv større disciplin i forhold til at få styr på produktdata og en mere ensartet berigelse. Det øger transparensen for alle interessenter i virksomheder, understøtter stordriftfordele og forkorter time to market. Sammen med data og historik på kunderne kan det udnyttes til alt fra produktudvikling til produktlanceringer og marketing.

Digitaliseringen kommer også kunderne til gode Også for virksomhedens kunder er der mange fordele ved digitaliseringen, der udover at give mulighed for online adgang til køb og service on demand, er med til at forbedre kundeoplevelsen. Lige fra den første interesse og søgning efter et produkt, gennem research- og købsprocessen til levering og efterfølgende genbestilling. ”Bedre struktur på data gør det nemmere for kunden at navigere og indsamle information i et online univers og sammen med integrationer og optimering af processer giver det virksomheden mulighed for at tilbyde services, som kunderne ikke kan få andre steder,” påpeger Christian Thoft.

Eksempler på andre virksomheder, Smartpage hjælper med digitaliseringen • Nic Christiansen: En af de store bilaktører på import og retail i Danmark, Norge og Sverige. Digitalisering af bestillingsprocessen, der gør det let og brugervenligt for forhandleren at bestille og konfigurere bilerne direkte til slutkunden • Jensen Seed: Producent af blomster- og grønsagsfrø til virksomheder over hele verden. Understøttelse af processen helt fra kontraktindgåelse med elektronisk underskrift. En app til registrering af inspektionerne på markerne og en webportal hvor kunderne kan følge udviklingen i udbyttet på deres marker i løbet af sæsonen.

Fru Hansens Kælder: Leverandør af sunde måltidskasser til over 10.000 børns hverdag. En smart bestillingsportal, som har optimeret og automatiseret de interne processer i arbejdet med bestillinger af måltidskasser til danske institutioner.

• Phillipson Wine: Danmarks største online vinforhandler. En B2B/B2C E-handelsløsning med PIM-integration, der gennem automatiske og intelligente produktanbefalinger giver værdi til slutbrugeren.

• Dansk Standard: En kundeportal med mulighed for køb og selvbetjening, som fremtidssikrer IT-arkitekturen hos Dansk Standard ved at forretningslogik flyttes ud i Azure. Her kan den så anvendes af både kunder og fremtidige applikationer.

Platformen er med til både at automatisere manuelle processer og sikre et agilt setup, så Dansk Standard kan navigere i en hurtigt omskiftende digital verden.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

SPORTSFISKERVIRKSOMHED HAR SKARPT FOKUS PÅ GENNEMGRIBENDE DIGITALISERING Svendsen Sport har i den grad taget digitaliseringen til sig. Det giver gennemsigtighed i organisationen og ruster virksomheden til den skalerbarhed, der er nødvendig for fortsat vækst.

D

Redaktion: John Bo Northroup en hæderkronede sportsfiskerleverandør Svendsen Sport har i de sidste tre år samarbejdet tæt med det digitale konsulenthus Smartpage om en stadig dybere og mere omfattende digitalisering. Formålet er krystalklart. ”Det er skalérbarhed og hastighed i alle led af organisationen,” siger Hans Maasbøl, adm.dir, for Svendsen Sport. ”Lystfiskeri er et helt vildt passioneret marked. Sociale medier fylder meget, og informationer om nye produkter og erfaringer spredes med lynets hast, og også derfor er det vigtigt for os at kunne reagere og tilpasse os til markedet ganske hurtigt,” forklarer Hans Maasbøl.

Det betyder bl.a. at Svendsen Sport lancerer nye produkter hyppigere end tidligere, nu fire gange om året i en kadence, der ikke er ulig modeverdenens. Det har ikke kunnet lade sig gøre uden en digital overhaling af virksomheden. ”Vi har lagt det manuelle, det analoge og de mange gule sedler på hylden, og alle strømme er nu bundet sammen i samme digitale proces. Det er selvsagt nemmere sagt end gjort, og processen har stået på i et par år. Først et års forberedelse med et New Product Development-system, der dannede grundlag for ibrugtagning af et Product Information Management-system over ligeledes et års tid. Så tålmodighed og god planlægning lige så vigtigt, som målrettet ekskvering,” siger Jacob Vesterled, chef for digital forretningsudvikling og kundeservice.

Arbejdsprocesser er nu mere ensartede Der er mange fordele ved digitaliseringen. Digitalisering indebærer, at interne arbejdsprocesser er blevet mere ensartede og transparente for andre i virksomheden.

Vilkårlighed er afskaffet, bl.a. med et farvel til fritekstfelter, og det betyder, at medarbejderne beskriver produkterne på samme ensartede vis, og med en struktur, der ikke varierer fra produkt til produkt. ”Med ca. 2.000 nye varenumre hvert år betyder ensartethed rigtig meget. Samtidig bevirker mere håndfaste processer, at produktmanagere ikke må vente til to dage før produktlancering med at berige data i form af marketingtekster og billeder,” siger Jacob Vesterled. ”Og så giver digitaliseringen os tal og eet datasæt, som vel at mærke ikke bare er forbeholdt koncernledelsen. Vores landechefer har opnået langt mere håndfast indsigt i produkternes performance i givne markedssegmenter. Det betyder, at vi i højere grad kan lægge mavefornemmelserne til side og i stedet koncentrere os om at analysere og forstå data,” siger Hans Maasbøl.

Direktøren understreger i samme åndedrag, at der stadig skal være plads til vildskaben, det kreative og det innovative. ”Faktisk giver gode rammer mere frihed til at udvikle. På den måde kan digitaliseringen, anvendt på den rigtige måde, være med til at frisætte den kreativitet, vi også skal leve af,” siger Hans Maasbøl.

Anskueliggøre nytteværdien En meget gennemgribende digitalisering af en virksomhed som Svendsen Sport stiller også krav til medarbejdere, der har været vant til gule sedler og dokumenter gemt på egne computere. ”Jeg tror det handler om at anskueliggøre nytteværdien for alle i organisationen. At de digitale værktøjer skaber øget transparens og sparer os for en masse gætterier,” siger Jacob Vesterled. Ifølge Vesterled har erkendelsen af nytteværdien re-

Jacob Vesterled, chef for digital forretningsudvikling og kundeservice.

Hans Maasbøl, adm.dir, for Svendsen Sport.

sulteret i, at den generelle imødekommenhed i organisationen overfor nye digitale værktøjer er blevet endnu større.

Digitaliseringen og de nye systemer har dog også krævet ansættelse af nye medarbejderressourcer til vedligehold af IT-systemer og til processtyring og PIM-management.

Og det stopper ikke her. ”Vi agter at fortsætte digitaliseringen af vores virksomhed.

Blandt andet med yderligere integration til andre systemer.

Digitaliseringen bliver en væsentlig forudsætning for vores fortsatte vækstrejse,” slutter Hans Maasbøl.

FAKTA Om Svendsen Sport Svendsen Sport er en ledende europæisk udbyder af sportsfiskerudstyr. Firmaet ejer, udvikler, markedsfører og sælger en bred vifte af brands som Savage Gear, Prologic, MADCAT, DAM, Quick, Ron Thompson, Effzett, Scierra, Imax, og Water Wolf, i alle europæiske lande samt eksporterer globalt, og har et datterselskab i USA. Svendsen Sports historie går tilbage til 1977, hvor Lars Erik Svendsen grundlagde virksomheden i en alder af bare 18 år.

I dag sker hele 94 pct. af firmaets omsætning udenfor Danmark. Svendsen Sport har egen salgsorganisation i 17 lande, herunder Nordamerika, og firmaet tæller 185 ansatte. Sidste år nåede omsætningen 482 mio. kr. og Svendsen Sport har forventninger om at fortsætte en tocifret vækstrate i såvel 2021 som 2022.

Svendsen Sport er ejet med 80 pct. af kapitalfonden Maj Invest Equity.

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri

LAD OS HOLDE FAST I DANMARKS DIGITALE FORSPRING Det seneste halvandet år har på mange måder været forfærdeligt for os som danskere og hele vores samfund. Men på et område har vi set en utrolig positiv udvikling, både i den enkelte virksomhed og politisk. Digitalisering har vist sit værd, og vi har alle måtte lære at holde af det digitale. Rigtig mange ting, vi ikke troede muligt, kan faktisk godt fungere i et digitalt univers. F.eks. at holde virksomheden i gang, levere funktionel undervisning og endda hjemmetræning i stuerne.

D

Af adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri værktøjer – i den offentlige sektor og i virksomhederne.

I DI har vi en klar prioritering. Vi skal have verdens bedste sundhedssektor med hurtigere og bedre diagnosticering. Vi skal sikre, at Danmark forbliver frontløbere i den grønne omstilling. Vi skal være verdens bedste land at drive virksomhed i – med digitaliseret kontakt til myndighederne og dermed mindre bureaukrati og bøvl. Til sidst, men ikke mindst, skal vi sikre en større digital talentmasse gennem bedre uddannelser og opkvalificering af kompetencer. Digitalisering skal være for de mange og ikke for de få. Målet er at sikre et stærkere og mere velstående velfærdssamfund gennem digitalisering – til gavn for alle danskere.

Vi kan kun lykkes med de konkrete forslag ved at have en fælles dialog mellem erhvervslivet og det offentlige. Her er det vigtigt, at erhvervslivet bliver repræsenteret af en bred skare af virksomheder og ikke blot de digitale. Digitalisering påvirker både byggebranchen, fødevareproduktionen, sundhedsvæsenet og mange flere. Derfor er det også afgørende, at en fælles dialog om fremtidens digitalisering foregår blandt en bred kreds af topledere fra det danske erhvervsliv. Det sætter DI fokus på med vores nye taskforce CEO Commitment, som samler en række af DI’s medlemsvirksomheder, der kommer med konkrete løsninger til, at Danmark kan beholde den digitale anførertrøje.

Vækst trukket af investeringer i it og digitalisering er det, der

skal få os ud af den økonomiske stilstand. I en spørgeskemaundersøgelse i efteråret forventede de danske virksomheder samlet set at investere over fem mia. kr. mere i it i 2020 end året før. Det investeringsløft skønnes at løfte produktivitetsvæksten med godt 1,4 mia. kr. i 2021. Det svarer til et afkast af investeringen på ca. 15 pct. efter det første år.

Men det er de store virksomheder, der trækker lokomotivet, mens mange små og mellemstore står tilbage på perronen. Ud af de godt fem mia. kr., som virksomhederne skønnede at øge deres it-udgifter med i 2020, er det kun lidt over en halv mia. kr., som ventes brugt i SMV’erne.

At øge investeringslysten i vores SMV’er er derfor også et af de helt centrale ambitioner, som jeg bærer ind i arbejdet i digitaliseringspartnerskabet.

Den digitale udvikling venter ikke på nogen, derfor skal vi have samarbejdet op i kadence.

Vi skal spørge hinanden: Har den her regulering eller praksis et formål, der er vigtigere end at få udviklet nye og bedre digitale måder at behandle de syge, mindske ressourceforbruget eller noget helt tredje. Hvis ikke, så skal den laves om med det samme, så vores virksomheder hurtigst muligt kan komme videre og udnytte det momentum, der er for at gå videre af den digitale vej netop nu. Vi skal derfor have skabt den rette balance mellem innovation og etik, for kun på den måde kan vi fastholde Danmarks digitale forspring

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Kære Læser

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk Journalister Kåre Peitersen, Peter Klar, John Bo Northroup og Klaus Thodsen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver:

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

et positive i den udvikling er, at rigtig mange danskere har fået digitalisering tæt ind på livet, og har fået lidt mere mod på det digitale. Det gælder den enkelte medarbejder, virksomhedslederen og ikke mindst statsministeren, der offentligt har betegnet sig selv som ”digital omvendt” – fordi vi som et af verdens mest digitale lande har klaret os bedre gennem coronakrisen end mange andre lande – ikke mindst på grund af de digitale hjælpemidler. Og heldigvis er der også opbakning fra en stor del af Folketinget.

Danske virksomheder og den offentlige sektor har i denne sammenhæng en helt unik position. Vi har været dygtige til at gribe nye teknologier, bruge data, robotter og digitalisere langesomme manuelle processer, i alt fra sagsbehandling til lagerstyring til at revolutionere arbejdsgange på fabrikken, på sygehuset og på advokatkontoret. Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal blive endnu bedre til at sætte vores data i spil og skabe værdi for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor, men under de rette rammevilkår.

Jeg har den fornøjelse at sidde med i regeringens digitaliseringspartnerskab.

Her skal en række erhvervsledere sammen med regeringen komme med konkrete forslag til, hvordan vi fremover kan høste endnu større gevinster af avanceret teknologi og digitale

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

DER SKAL UNGT IT-BLOD TIL, FØR VIRKSOMHEDER OMFAVNER AI

Der tegner sig en sammenhæng mellem virksomhedernes implementering af AI og rekruttering af unge IT-folk, mener SAP-huset 2BM. Begge dele går langsomt. AI-værktøjerne findes allerede, men berøringsangsten er udtalt, og der er hård kamp om de endnu få unge IT-folk, der mestrer de nye teknologier.

I

Af Peter Klar

årevis har virksomheder talt om kunstig intelligens (AI), og om hvordan intelligente systemer kan transformere forretningen. Nu står vi midt i udviklingen og har alle de nye AI-baserede værktøjer lige ved hånden. Alligevel tøver mange virksomheder med at omfavne potentialet i AI, mener Lars Bork Dylander, CEO i SAP-huset 2BM. ”Alle virksomheder siger, at de er i gang med en digital transformation – og det er de også i et eller andet omfang. Men det er meget forskelligt, hvor dybt den digitale transformation egentlig stikker på nuværende tidspunkt. I nogle virksomheder kan det godt virke som om, at digital transformation er noget, man er bevidst om og taler om, mere end det er noget, man egentlig er i gang med. Alle virksomheder med respekt for sig selv har i dag en digital strategi, og generelt er vores erhvervsliv og samfundet jo meget digitaliseret sammenlignet med andre lande. Men når man går tættere på, hvad virksomhederne har gang i lige nu, virker nogle af dem stadig berøringsangst i forhold til for alvor at omfavne digitaliseringen og udforske de muligheder, den nye teknologi giver. Det er stadig få virksomheder, som har taget det fulde skridt og er lykkedes med at implementere AI i den daglige drift til gavn for forretningen,” siger Lars Bork Dylander.

En fase med berøringsangst Han vurderer, at mange virksomheder fortsat ser AI som noget, der er svært tilgængeligt, og så mangler mange virksomheder uden tvivl medarbejdere, der mestrer nye teknologier som AI, data science, algoritmer osv. ”En fase med berøringsangst er jo ikke unormalt, når det gælder ny teknologi. Vi må bare sige, at de værktøjer, der skal til, allerede er tilgængelige i form af de nye intelligente platforme, for eksempel inden for ERP-systemer.”

Som SAP-hus arbejder 2BM blandt andet med den nye intelligente ERP-platform fra SAP, S/4HANA, hvor algoritmer kan udføre meget af det arbejde, mennesker hidtil har taget sig af. ”Tag et eksempel, hvor din virksomhed har fået en større ordre, som skal produceres. I den gamle verden gik du i gang med at undersøge kapacitet, varelager og din supply chain. Måske viste det sig, at du skulle bestille flere komponenter hjem, før du kunne producere. De nye systemer undersøger selv alle de relevante forhold og gør selv opmærksom på, hvis du har en udfordring i forhold til at kunne producere ordren. Måske kommer systemet med tre forslag til, hvordan du kan løse det, og med en pointscore fortæller systemet også, hvilken løsning den selv finder bedst. Når du trykker ’gennemfør’, udfører

systemet alt arbejdet automatisk omme bagved. Det er virkelig noget, der effektiviserer og ændrer den måde, man arbejder på,” siger Lars Bork Dylander.

Nye systemer – gamle vaner Men de nye, innovative funktioner, der bringer algoritmer og kunstig intelligens ind i forretningsprocesserne, er typisk ikke de første knapper, virksomhederne trykker på, når de får et nyt system. ”Det burde jo være noget af det, man kastede sig over som det første, fordi værdien i at kunne arbejde mere intelligent er enorm. I stedet er tendensen, at man arbejder med de nye systemer på samme måde, som man arbejdede med de gamle.”

Ifølge Lars Bork Dylander kan en af forklaringerne være, at de IT-folk, der arbejder på systemerne, er garvede og egentlig synes, at de hidtidige systemer stadig er smarte. Og han kender problemet fra sig selv. ”Det, jeg kan synes er smart, synes de nye unge medarbejdere er støvet og kedeligt. Man kan godt fornemme, at beslutningstagerne i virksomhederne er voksne mennesker, der ikke har så travlt med at kaste sig over de nye ting.”

War for talent Hvis AI skal have sit gennembrud i virksomhederne, kræver det, at der kommer endnu flere unge IT-kræfter ud på arbejdsmarkedet. Lige nu er der en voldsom kamp om de dygtige, unge IT-folk. ”Den ’War for talent’, vi talte om for år tilbage, er blevet en realitet. Vi uddanner og uddanner, men ikke nok, og der udkæmpes et hårdt slag om de dygtige folk. Specielt inden for de nyere teknologier som AI, data science, machine learning osv. er det meget svært at tiltrække de unge. De er virkelig dygtige og veluddannede, men de er svære at holde på, fordi de får mange tilbud,” siger Lars Bork Dylander.

Han anerkender, at uddannelsesinstitutionerne gør en stor indsats og sender mange unge IT-folk ud på arbejdsmarkedet, men det rækker ikke til at dække behovet, og derfor har virksomhederne også selv en stor opgave i at bidrage til uddannelsen og rekrutteringen af næste generation, mener han.

Det er nærmest en kulturændring, der skal til. ”I konsulentbranchen, som vi bevæger os i, er det ret markant.

Mange konsulenter er blevet lidt gråhårede, men vores kunder har også en tendens til at bede specifikt om konsulenter med 15 års erfaring eller lignende. Vi kan så indvende, at det måske snarere er en ung IT-medarbejder med styr på den nyeste teknologi, de har brug for, men det er svært at ændre på den praksis, når indkøb af konsulenter sker på baggrund af fastlag-

”

Det er stadig få virksomheder, som har taget det fulde skridt og er lykkedes med at implementere AI i den daglige drift til gavn for forretningen LARS BORK DYLANDER, CEO I SAP-HUSET 2BM

te kriterier. Det er sjældent en ung hurtigløber med kun to års erfaring, der bliver efterspurgt.”

De unge skaber fremtiden Men det er ekstremt vigtigt at få plads til de unge og give dem erfaring, understreger Lars Bork Dylander. ”For godt 20 år siden, da alle frygtede årtusindskiftet og indkøbte nye systemer, var der en anerkendelse af, at der skulle nye kræfter ind. En stor del af nutidens IT-arbejdsstyrke er i virkeligheden uddannet omkring årtusindskiftet. Nu er der brug for en tilsvarende villighed til at prøve nye ting. Der er brug for en erkendelse af, at det er de unge, der skaber fremtiden.”

FAKTA Ifølge 2BM-direktør Lars Bork Dylander ser mange virksomheder fortsat AI som noget, der er svært tilgængeligt, og så mangler mange virksomheder uden tvivl medarbejdere, der mestrer nye teknologier som AI, data science, algoritmer osv.

2BM er et førende SAP it-, konsulent- og udviklingshus, der har som mål at bringe morgendagens effektive teknologi ind i nutidens forretningsprocesser.

2BM hjælper kunder i hele landet fra kontorer i København og Aarhus.

Se mere på www.2bm.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: ”The Dock” i Dublin, Irland, er Accentures globale flagskib inden for R&D, innovation og generering af ny viden.

FAKTA Om Accenture Accenture er en global teknologi- og rådgivningsvirksomhed med stærke kompetencer indenfor digitalisering, cloud og it-sikkerhed. Accenture har en udpræget industriorienteret tilgang til løsning af kundernes nuværende og fremtidige behov og arbejder globalt på tværs af mere end 40 industrier. Kerneydelserne er samlet i de fire forretningsområder Strategy and Consulting, Interactive, Technology og Operations. Globalt arbejder i alt 537.000 medarbejdere i mere end 120 lande sammen om at leve op til virksomhedens erklærede formål: At levere, baseret på et løfte om brug af teknologi og menneskelig opfindsomhed og kreativitet og dermed skabe værdi for alle virksomhedens interessenter – kunder, medarbejdere, partnere og samfundet.

Se mere på www.accenture.com

BEHOV FOR VARIGT LØFT AF GENERELLE IT-KOMPETENCER PÅ ARBEJDSMARKEDET Vi skal skabe en kultur for konstant meruddannelse, mener Accenture.

D

Redaktion: John Bo Northroup en hastige teknologiske udvikling stiller krav om, at de generelle IT-kompetencer i samfundet bliver løftet over en bred kam.

Det handler dels om det praktiske; at kunne betjene ny teknologi, dels at tage de nye teknologier til sig, sådan at arbejdsgange kan blive forbedret, dels at bruge teknologierne til at udvikle nye produkter og services. ”Uddannelse og løbende meruddannelse er nøglen til dette nødvendige løft af IT-kompetencerne. Vi skal skabe en kultur for konstant meruddannelse,” siger Carsten Sachmann, landechef for teknologi- og rådgivningsvirksomhed Accenture.

At IT- og teknologiforståelse betyder noget, ser Accenture ofte når en ny IT-løsning er indført. ”Selv i de projekter, hvor alt er leveret til tiden, og hvor implementeringen på papiret er ok, er det ikke usædvanligt, at man kæmper med at få tilstrækkelig værdi ud af den givne IT-løsning,” bemærker Carsten Sachmann.

Det kan muligvis hænge sammen med, at vi ikke er tilstrækkeligt vante med at arbejde med data, som en digitalisering typisk frembringer. Ifølge et Accenture-survey svarer kun 1/3 af virksomhederne, at de er i stand til at skabe målbar værdi baseret på det af data, som virksomheden rummer, og kun 25 pct. af medarbejderne føler sig fuldt forberedte på at bruge data effektivt i deres job.

Meruddannelse som en integreret del af arbejdet Efter Carsten Sachmanns opfattelse bør regeringens nyligt etablerede digitaliseringspartnerskab, der har til opgave at udarbejde anbefalinger for en række udfordringer, der knytter sig til digitalisering i bred forstand (se boks), meget gerne behandle uddannelsesaspektet ved digitalisering. ”Jeg hører nogle gange synspunktet, at tiden løser denne udfordring; at når bare de unge bliver voksne, så kan de klare alt IT-mæssigt. Men denne betragtning overser, at teknologien hele tiden udvikler sig og når de unge bliver gamle, vil de også have brug for målrettet meruddannelse, fordi udviklingen går så hurtigt,” siger Carsten Sachmann, og fortsætter: ”Samtidig ved vi alle, at vi skal være på arbejdsmarkedet i længere tid og det indebærer, at meruddannelse skal fortsætte længe efter du er fyldt 50.”

Ifølge Carsten Sachmann bør det være en integreret del af arbejdslivet, at vi alle, høj som lav, løbende tager del i meruddannelse.

Det kan f.eks. være i form af korte koncentrerede forløb, så det bliver mere overkommeligt for den enkelte virksomhed, især de små og mellemstore firmaer. ”Den enkelte virksomhed må tage større ansvar, men jeg tror også, at vi er nødt til at skabe os en større værktøjskasse,” siger Carsten Sachmann. Hen peger på, at det gode samspil mellem det offentlige og det private kan bidrage til at understøtte

”

Uddannelse og løbende meruddannelse er nøglen til at løfte IT-kompetencerne generelt i samfundet. Vi skal skabe en kultur for konstant meruddannelse.

CARSTEN SACHMANN, LANDECHEF FOR IT-KONSULENTHUSET ACCENTURE meruddannelse, og også erhvervsorganisationer og fagforeninger kan spille en positiv rolle i bestræbelserne på at højne de generelle IT-kompetencer på arbejdsmarkedet.

To sider af mønten Med ny teknologi følger automatisering, og denne udvikling er endnu kun i sin vorden. På det seneste World Economic Forum kom det frem, hele 40 pct. af alt arbejde anslås at kunne automatiseres. Det er en svimlende høj andel.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA Om Carsten Sachmann, landechef for Accenture Carsten Sachmann, 54, er chef for Accenture i Danmark, der tæller godt 800 medarbejdere.

Carsten Sachmann er cand.polyt. (civilingeniør) fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han kom til Accenture i 1990 og har arbejdet med en lang række forskellige kunder på tværs af adskillige industrier, primært inden for industriprodukter, forbrugerprodukter, detail, rejse- og transportbranchen samt life science.

Carsten Sachmann har haft ansvaret for en række store kundeprojekter inden for bl.a. transformation- og systemintegration samt outsourcing af IT og forretningsprocesser. Han overtog ledelsen af Accenture i Danmark den 1. januar 2021.

”Der er to sider af denne mønt. På den ene side kan automatisering føre til nedlæggelse eller indskrænkning af visse jobtyper. På den anden side kan digitaliseringen åbne for nye services, produkter og jobs. Og for at ruste os til den sidste del tror jeg, at vi i uddannelsessystemet får behov for flere krydsuddannelser, hvor 1 + 1 giver mere end 2, og den udvikling er allerede i gang,” siger Sachmann.

Få flere udenlandske studerende til at blive i Danmark Når vi taler om de egentlige IT-uddannelser, så er det en kendt

sag, at vi mangler IT-ingeniører og andre IT-kyndige her i landet.

Her vil Accenture gerne sætte fokus på, hvordan vi kan tiltrække flere kvinder til IT-uddannelserne, og hvordan vi i højere grad kan få de udenlandske studerende til at blive i Danmark efter endt uddannelse.

Accenture-chefen mener i øvrigt, at der er mange gode takter i opdraget for regeringens digitaliseringspartnerskab og han ser frem til, at arbejdet munder ud i konkrete anbefalinger senere på året.

SÅDAN STYRKER ACCENTURE VIDEN OG INNOVATION Accentures arbejde med at styrke viden og innovation – for både kunder og virksomheden selv – foregår i en nøje tilrettelagt proces, der alt efter opgavens art kan omfatte et eller flere af de udviklings- og innovationscentre, som Accenture har rundt om i hele verden.

Centrene kaldes bl.a. Centers of Excellence og Innovatrion Hubs og kan have særlige kompetence- og fokusområder. Det er faciliteter, der er designet til, i tæt samarbejde med kunden,

at samle den bedst tilgængelige ekspertise og skabe de bedste rammer for en dynamisk og kreativ innovationsproces.

Accentures europæiske flagskib inden for R&D og global innnovation er ”The Dock” i Dublin, Irland - et innovationscenter med over 250 eksperter, der på tværs af industrier hjælper Accentures kunder med at løse komplekse udfordringer, som kunderne, og de industrier, de arbejder i, står over for i en verden, der undergår radikale forandringer.

FAKTA Digitaliseringspartnerskab om Danmarks digitale fremtid Regeringen har nedsat et digitaliseringspartnerskab med topchefer og eksperter fra erhvervsliv, forskningsverdenen, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, der allerede til efteråret skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan udnytte digitaliseringens muligheder i fremtiden.

Anbefalingerne vil indgå som indspil til regeringens igangværende og kommende strategier og politiske udspil på det digitale område, ligesom anbefalingerne skal bidrage til en samlet digital strategi for Danmark. Partnerskabet skal i sit arbejde inddrage andres landes erfaringer på digitaliseringsområdet.

Læs mere: https://bit.ly/3wNTaS2

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANMARK SKAL IFØRES DEN DIGITALE FØRERTRØJE Vi er generelt gode til digitalisering i Danmark, men det nyligt nedsatte Digitaliseringspartnerskab skal sætte turbo på udviklingen med en række konkrete anbefalinger til regeringen. Som et af partnerskabets medlemmer er adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv spændt på at komme i gang med arbejdet.

C

Af Kåre Peitersen

orona-krisen har blandt meget andet vist, hvor vigtig digitalisering er. Uden en digital infrastruktur ville det have været svært at opretholde kommunikationen, undervisningen og produktiviteten under nedlukningen. Samtidig kan dataanalyser og teknologiske løsninger bl.a. være med til at forbedre klimasituationen og sundhedsvæsenet samt gøre hverdagen mere fleksibel for arbejdsstyrken.

For at sætte skub i udviklingen af digitale løsninger har rege-

FAKTA Digitaliseringspartnerskabet Digitaliseringspartnerskabet blev nedsat i marts og skal afslutte sit arbejde inden udgangen af oktober 2021. Udvalget består af formand Jim Hagemann Snabe og 27 faste medlemmer, der udgøres af topledere og eksperter fra dansk erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter, forskningsverdenen, civilsamfundet samt KL og Danske Regioner.

Dansk Erhverv Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, der repræsenterer 18.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport, service og life science.

Se mere på www.danskerhverv.dk

ringen i marts nedsat Digitaliseringspartnerskabet, der består af fem arbejdsgrupper med i alt 27 medlemmer, der skal tage en række forskellige emner op. Grupperne har hver deres formand og skal komme med anbefalinger, der skal drøftes af hele partnerskabet i plenum. Det hele skal i oktober i år munde ud i en række konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan få implementeret endnu mere digital teknologi i de danske virksomheder.

Danmark falder bagud Målsætningen er, at ny teknologi, data og digitale løsninger skal styrke velfærden og ligheden, skabe vækst og beskæftigelse samt understøtte den grønne omstilling og bidrage til genstarten af dansk økonomi efter coronakrisen. Et af medlemmerne af Digitaliseringspartnerskabet er Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, der sidder i den arbejdsgruppe, der skal kigge på digitalisering i fremtiden, og han glæder sig til at komme i gang: “Vi kommer grundigt forberedt og har masser af input med fra vores bagland. Danmark er et meget digitaliseret land, men vi mangler en national strategi. Vi har længe savnet visioner fra Christiansborgs side. Det er på tide, den politiske top også tager ejerskab på digitaliseringsområdet, og det nye partnerskab er et skridt i den rigtige retning, for det betyder, at man nu prioriterer området. Men det er altså også på tide, for Danmark er faldet bagud sammenlignet med Europa. Vi er stadig i top 10, men i den nedre del, så der skal gøres noget”.

Vi skal skabe en teknologigeneration Det er bl.a. i lyset af den stigende ældrebyrde og et forventet pres på sundhedsvæsenet, at det er bydende nødvendigt at komme i gang med digitaliseringen nu, påpeger Brian Mikkelsen. Og i den sammenhæng gælder det om at styrke vilkårene for forskning og uddannelse: “Hos Dansk Erhverv mener vi, at der skal fokus på kompetencer op i gennem hele uddannelsessystemet. Vi skal have oprettet flere studiepladser og gøre dem mere efterspørgselsorienterede. Vi ved, at mange virksomheder har desperat brug for flere medarbejdere med en IT- eller tech-uddannelse. Derfor skal vi have skabt en teknologigene-

”

Derfor skal vi have skabt en teknologigeneration, og vi skal starte i folkeskolen, hvor der er brug for et fag som teknologiforståelse BRIAN MIKKELSEN, DANSK ERHVERV ration, og vi skal starte i folkeskolen, hvor der er brug for et fag som teknologiforståelse. På den måde kan de unge lære at forstå, hvad der ligger bag teknologien, i stedet for blot at lære at anvende den”.

De små og mellemstore virksomheder skal have et boost Der er desuden brug for at give en hånd til de små og mellemstore virksomheder (SMV), der ikke nødvendigvis på samme måde som de store virksomheder har alle IT- og tech-kompetencerne i huset. Og tal fra Erhvervsministeriet viser, at der er en klar korrelation mellem digitalisering og indtjening: Jo mere digitaliseret ens virksomhed er, des mere tjener man. Tallene fra undersøgelsen siger hele 20% mere.

“I Danmark har vi rigtig mange SMV’er, hvilket er ret unikt, så derfor er det et vigtigt sted at sætte ind. Vi skal simpelthen have boostet den digitale omstilling hos SMV’erne, for de halter bagefter på området. De fleste aner ikke, hvad de fx kan bruge kunstig intelligens til, men det kan bl.a. bruges til at skabe innovation og udvikle produkter – så vi skal hjælpe dem med at se potentialet. Og så skal vi sørge for at skabe de optimale rammer, sådan at virksomhederne bliver i Danmark, også når de skalerer op – bl.a. med flere studiepladser, så vi får uddannet flere med de rette kompetencer”, siger Brian Mikkelsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

COVID-19 VIL ÆNDRE VORES SYN PÅ SIKKERHED

Med mere remote arbejde og spredning af arbejdspladserne er virksomheders kontakt- og angrebsflader blevet meget større, vurderer Dencrypt.

IT-sikkerheden i virksomhederne skal have et kritisk eftersyn, for cybertruslen mod danske virksomheder er ikke blevet mindre under pandemien.

C Af Peter Klar

OVID-19 har givet mange virksomheder et nyt syn på cybersikkerhed, og det er næppe alle samarbejdsplatforme, der har været i brug under pandemien, som vil være at finde i værktøjskassen på længere sigt rundt omkring.

Det vurderer Hans Hasselby-Andersen, direktør i Dencrypt, som med udgangspunkt i dynamisk kryptering leverer sikkerhedsløsninger til danske og udenlandske virksomheder og offentlige organisationer, så de kan kommunikere forretningskritiske og følsomme oplysninger på en tryg og sikker måde. ”Under COVID-19 arbejdede folk fra den ene dag til den anden remote i meget stort omfang. Normalt har virksomheder først og fremmest betragtet cybersikkerhed som noget, de skulle have styr på indenfor virksomhedens fire vægge. Men med arbejdspladsernes spredning er kontakt- og angrebsfladen blevet meget større. Man greb de værktøjer, der var lige ved hånden, eller man lod sig inspirere af andre. Nu oplever vi, at flere og flere virksomheder kigger meget kritisk på de løsninger, der er i brug, og alt efter de behov og sikkerhedskrav, der er rundt omkring, vil nogle af løsningerne blive valgt fra,” siger Hans Hasselby-Andersen.

Sikkerhed på tværs af platforme Han henviser til den seneste årlige nationale trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, der vurderer, at medarbejdernes nye brugsmønster og den opprioriterede tilgængelighed af systemer under COVID-19 giver lettere adgang for hackere, der udnytter virksomhedernes øgede behov for fjernadgange, VPN-løsninger samt samarbejds- og kommunikationsplatforme. Trusselsniveauet for cyberspionage er med andre ord ikke blevet mindre under COVID-19.

Dencrypt har udvidet sine krypterede kommunikationsløsninger, så de ud over tale og beskeder nu også omfatter videoopkald. Som noget nyt har Dencrypt endvidere samlet den krypterede kommunikation med tale, beskeder og videoopkald på den samme mobile app. Derudover lancerer Dencrypt snart en tilsvarende applikation til styresystemerne Windows og macOS, så kunderne kan kommunikere fleksibelt og sikkert på tværs af computere og mobiltelefoner.

Nem adgang til sikret cloud Som en ny service til sine kunder har Dencrypt fået akkrediteret en cloudløsning, så den kan bruges til klassificeret

kommunikation på Til Tjenestebrug-niveau af myndigheder og virksomheder. Kommunikation af informationer klassificeret Til Tjenestebrug må kun finde sted under anvendelse af kryptoudstyr godkendt til den pågældende kommunikation. ”Alternativt skal kunden købe en server af os og selv gennemgå sin egen akkrediteringsproces, hvilket er en meget stor opgave.

Med vores nye cloudløsning bliver det meget nemmere for vores kunder at få adgang til en cloud, der er godkendt til klassificeret kommunikation.”

Dynamisk kryptering Dencrypts kommunikationsløsninger bygger på et særligt krypteringsprincip, dynamisk kryptering. Det er udviklet af professor ved DTU, Lars Ramkilde Knudsen, som var med til at stifte virksomheden i 2013.

Dynamisk kryptering er nu en patenteret teknologi, som Dencrypt har eneret til at bruge.

Teknologien benytter forskellige krypteringer, hver gang to brugere udveksler en besked eller taler sammen. ”Dynamisk kryptering fungerer som et ekstra krypteringslag uden på en eksisterende krypteringsmetode. Dynamisk kryptering er ikke statisk som andre krypteringssystemer, og det gør det i praksis umuligt at hacke og dermed aflytte. Selv hvis en angriber opsnapper en stor mængde data, vil de enkelte bidder være krypteret forskelligt og kan ikke dekrypteres,” siger Hans Hasselby-Andersen.

Tale digitaliseres og krypteres Når to brugere taler sammen gennem Dencrypts app på telefon eller computer, sker det på en dataforbindelse og ikke en telefonforbindelse. Samtaler bliver digitaliseret og krypteret ligesom tekstbeskeder, video, billeder og andre vedhæftede filer. ”I vores løsning er der tale om end-to-end kryptering. Det betyder, at indholdet er krypteret hele vejen og først bliver dekrypteret på modtagerens telefon,” siger Hans Hasselby-Andersen.

Forsker i kvantekryptering Dencrypt har engageret sig i det forskningskapløb, som i disse år finder sted inden for kvantecomputere. Ifølge Center for Cybersikkerhed udgør udviklingen af kvantecomputere en potentiel trussel mod cybersikkerheden i Danmark, da kvantecomputernes øgede maskinkraft kan misbruges i cyberangreb.

I samarbejde med Forsvaret og PhD-studerende fra DTU er

”

Flere og flere virksomheder kigger meget kritisk på de løsninger, der er i brug, og alt efter de behov og sikkerhedskrav, der er rundt omkring, vil nogle af løsningerne blive valgt fra.

HANS HASSELBY-ANDERSEN, DIREKTØR I DENCRYPT Dencrypt cirka halvvejs gennem et treårigt forskningsprojekt inden for såkaldt kvantesikker kryptering. ”Den matematiske opgave, som skal løses for at bryde de nøgler, som bliver udvekslet i forbindelse med kryptering i dag, ville tage millioner af år for almindelige computere, men kort tid for kvantecomputere, når de når et vist modenhedsniveau.

Vi er ikke dér endnu, men det ligger lidt som en bombe under al kryptering i dag, at nøgleudvekslingen en dag vil bryde sammen, hvis ikke vi gør noget. Derfor er der et kapløb i gang, hvor firmaer som os arbejder på at udvikle kvantesikker kryptering,” siger Hans Hasselby-Andersen.

FAKTA Dencrypt A/S udvikler og sælger sikre kommunikationsløsninger baseret på princippet om dynamisk kryptering, en særligt sikker og patenteret krypteringsmetode.

Blandt Dencrypts kunder er Forsvaret og Nato, der har akkrediteret Dencrypts løsninger til klassificeret kommunikation.

Dencrypt har kontorer i København og Aalborg.

Se mere på www.dencrypt.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIREKTØR:

OPRYDNING AF DATA HAR ALDRIG VÆRET VIGTIGERE – OG LETTERE Den danske GDPR virksomhed Data & More arbejder med at finde, informere om og slette ulovlige data, som man ikke må opbevare ifølge lovgivningen. For det er stigende problem hos danske organisationer.

D

Af Klaus Thodsen

ata & More så dagens lys i 2016, der til dagligt er beskæftiget med at hjælpe bl.a. danske organisationer med at finde og slette de store mængder ulovlige data, som igennem mange år er blevet indsamlet, men aldrig slettet - stik imod dansk lovgivning. Direktøren fra Data & More kalder de ulovlige data for ”gammel arv og gæld”. “Potentielt er alle danske organisationer vores kunder, fordi så godt som alle ligger inde med store mængder data, som de ikke må have. Der kan være mange grunde til, at en organisation ligger inde med de data, men det kan desværre have store konsekvenser, hvis man ikke får ryddet op i det i tide,” siger direktør i Data & More, Andreas Strøbek.

Og netop data er med tiden blevet det afgørende punkt for mange organisationer, når det kommer til GDPR-lovgivningen.

Datatilsynet har i disse år stort fokus på at danskernes data og personlige oplysninger bliver opbevaret, som loven foreskriver, og derfor kan det komme til at koste danske virksomheder dyrt, hvis de ikke har helt styr på at opbevare data korrekt.

“Alle har jo en travl hverdag, og der har sjældent været tid og fokus på oprydning før GDPR, så mange overtræder lovgivningen uden at ville det. Der kommer vi ind i billedet. Vi hjælper dem med at sikre, at de får ryddet op i overensstemmelse med lovgivningen,” siger Andreas Strøbek.

Ingen undskyldning for ikke at rydde op Data & More startede med en løsning, der var særligt målrettet organisationer med mere end 250 medarbejdere. Siden har Data & More suppleret med løsninger, også til de helt små virksomheder, så der ikke længere er undskyldning for ikke at få ryddet op på en effektiv måde.

“Vi er i berøring med stort set alle CPR-numre i landet, når vi arbejder med for eksempel kommuner, pensionsselskaber, fagforeninger og andre, der ligger inde med store mængder data.

På baggrund af oprydning de sidste 4 år i mere end 1 mia datasæt kan vi se at omkring 5-7 % af al data i mails og fildrev er ulovlig, så det er utrolig vigtigt at få ryddet op,” siger Andreas

Strøbek. Samtidig fortæller han, at det ofte er meget alvorlige former for data, som organisationerne ligger inde med.

“Det kan være lister over handicappede, bopæl for indvandrere, kunders helbred, finansielle oplysninger, billeder af vores id-kort og selvfølgelig vores cpr-numre. Kort sagt; meget private og følsomme oplysninger, vi som privatpersoner har.

Det er oplysninger, som organisationen har skulle bruge i en eller anden helt legitim sammenhæng tilbage i tiden, men som så ikke er blevet slettet igen.”

Andreas Strøbek fortæller samtidig, at mange organisationer ikke er fuldt opmærksomme på, hvor store mængder ulovlig data, de har i gemmerne. Han slår fast, at virksomhederne ikke bevidst opbevarer kundernes og borgernes private oplysninger ulovligt, men at det tværtimod sker pga. travlhed eller manglende kendskab til lovgivningen, eller måske bare forglemmelse. “Meget data ligger faktisk opbevaret, fordi man aldrig har prioriteret sletning. Ofte er det data, der er blevet opbevaret forkert eller slet og ret glemt. Men når vi foretager en gennemgribende scanning af virksomheden, så bliver det fundet og slettet,” siger Andreas Strøbek.

Konsekvensen ved at lade være Flere og flere danske virksomheder har fået øjnene op for nødvendigheden af at være up-to-date med GDPR-lovgivningen, og er ikke mindst blevet opmærksomme på konsekvenserne af at lade stå til. Der har de seneste år været flere eksempler på virksomheder, der er kommet galt afsted som følge af dårlig opbevaring af data.

For eksempel fik H&M en stor bøde, fordi de havde opbevaret medarbejdernes MUS-samtaler, personlige informationer om famlieliv m.m, som blev delt med de andre ledere. Derudover har der været eksempler på virksomheder, der havde medarbejdernes og kunders personlige oplysninger liggende længe efter, at medarbejderne havde fået nyt arbejde eller kunderne var stoppet med at være kunder.

“Man skal huske på, at vores egne private data er noget, organisationerne har til låns, så længe de har brug for dem for at

”

Vi er i berøring med stort set alle CPR-numre i landet, når vi arbejder med for eksempel kommuner, pensionsselskaber, fagforeninger og andre, der ligger inde med store mængder data. På baggrund af oprydning de sidste 4 år i mere end 1 mia datasæt kan vi se at omkring 5-7% af al data i mails og fildrev er ulovlig, så det er utrolig vigtigt at få ryddet op ANDREAS STRØBEK, DIREKTØR DATA & MORE

overholde lovgivningen. Når fristen er udløbet skal oplysningerne slettes, for det er dine oplysninger, og ikke deres,” siger Andreas Strøbek.

Han fortæller samtidig, at mange virksomheder har udskudt at gøre noget ved deres oprydning, fordi det kan forekomme uoverskueligt og der ikke har været ordentlige løsninger. Og da

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

priserne på hardware er meget lave, har mange løst problemet ved at købe sig plads til endnu flere mails, flere dokumenter osv, frem for at gå i gang med at slette deres data.

“Datatilsynet er meget opmærksomme på, at danskernes data bliver opbevaret korrekt. Og det kan giver store bøder, hvis loven ikke bliver overholdt. Samtidig frygter mange kundeflugt, hvis de har problemer med opbevaring af deres kunders data.

Det er derfor, de kontakter os,” siger Andreas Strøbek.

Der er flere generelle initiativer på vej for at gøre det lettere for privatpersoner at vide sig sikker, når man afleverer sine personlige oplysninger - Bl.a ”D-Mærket”, som er en form for smiley-ordning, men med fokus på bl.a. data-ansvarlighed, som kan hjælpe os som forbrugere, inden vi handler med en virksomhed. ”For mange er det en overraskelse, hvor meget ulovlig data, de ligger inde med. Vores erfaring er, at mange faktisk gerne vil rydde op, men ikke får det gjort i tide, fordi det er en stor og uoverskuelig proces. Man kan sammenligne det med, at vi andre skal rydde op i vores mails for første gang. Det orker de færreste jo ikke at gå i gang med – og så venter fildrevet endda bagefter,” siger Andreas Strøbek.

Et samarbejde med Data & More sparer altså først og fremmest virksomhederne det, de allerhelst vil spare i forhold til oprydningen: Tid. “Tid er ofte en afgørende faktor i, hvorfor man udskyder oprydningsarbejdet angående data. Skal man have alle medarbejdere i en virksomhed til at rydde helt op i deres mapper, mails og andet, så vil det tage lang tid i en travl hverdag, og ofte har medarbejderne heller ikke ekspertisen til at vurdere, hvad der er lovlig og ulovlig data. Vi ser endda, at der kan være spild af tid at gøre det manuelt,” siger Andreas Strøbek. ”Og så er det dyrt. En hurtig hovedregning fortæller, at har du

11

som medarbejder bare 10.000 mails eller dokumenter, tager det dig alligevel 45 timer at rydde op manuelt.

Lære af erfaringer Grunden til at Data & More er en så effektiv samarbejdspartner, når der skal ryddes op i virksomhedens data, er blandt andet, at den løsning, som Data & More tilbyder er baseret på scanninger af 1 mia data og bliver stadig mere effektiv, jo flere virksomheder de samarbejder med.

“Vores service er sådan indrettet, at den bliver udbygget og bedre hver eneste gang, vi samarbejder med en ny kunde. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte kunde, og derfor lærer vi også meget ved hvert eneste samarbejde. Når en kunde har brug for en særlig service, eller har nogle særlige krav, så efterkommer vi deres ønsker, og er således klædt endnu bedre på til den næste kunde.” siger Andreas Strøbek. ”Så vi starter altid ud med den bedst tænkelige opsætning for kunden med masser af GDPR-søgninger som standard. Vi kender kort og godt den rejse, nye kunder skal ud på, inden vi går i gang, fordi vi har hjulpet så mange andre før dem” siger Andreas Strøbek.

Han og resten af Data & More ser også store muligheder for fremtiden, og ikke mindst for at komme yderligere ud over landets grænser, og hjælpe organisationer i hele Europa med at rydde op i deres ulovlige data. Andreas Strøbek anslår, at problemet med opbevaring af ulovlig data er et endnu større problem mange steder i Europa, end det er i Danmark.

“En af vores fordele her i Danmark er, at vi tager GDPR meget alvorligt, og at vi reagerer på ny lovgivning, gerne vil efterleve reglerne og derfor ofte er førende indenfor dette område. Det kan vi drage nytte af, og det kan naturligvis hjælpe os til at hjælpe med at få styr på data i Europa og resten af verden.”

FAKTA Det får din virksomhed med Data & More Scan og overvåg flere datakilder Scanning af mange forskellige datakilder både i skyen og hos jer. F.eks. Office 365, Exchange, OneDrive, Fildrev, Sharepoint m.m.

Identificerer ulovlige data Generelle og specifikke datapolitikker og sletteregler sikrer identifikation af dine ulovlige data Informere og rydder op Løsningen informerer automatisk de relevante medarbejdere direkte, og via et brugervenligt overblik så de let kan gennemgå og rydde op i de ulovlige data - på tværs af alle kilder. Ellers kan løsningen selv slette fx meget gamle og ulovlige data uden at inddrage medarbejderne.

Indsigt i sin compliance Kunden får adgang til en lang række af oversigter og nøgletal som både fx viser risikoprofil på tværs af hele organisationen for slettepolitikker, compliance-regler, ulovlige data m.m.

Læs mere på: www.dataandmore.com

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

RANSOMWARE SKAL PÅ DAGSORDENEN, INDEN ANGREBET RAMMER Det er ledelsens ansvar at sørge for, at organisationen kan modstå og håndtere cyberangreb.

Ransomware bør være en øjenåbner for, hvor store omkostningerne kan være.

Af Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed

FAKTA Vejledning til bestyrelser om cybersikkerhed Truslen mod danske virksomheder fra cyberkriminalitet og cyberspionage er meget høj, og det er ikke kun de store virksomheder, der bliver ramt.

Bestyrelsen har ansvaret for at vurdere virksomhedens risici og beslutte på hvilket niveau, virksomheden skal beskytte sig mod cybertrusler.

Bestyrelser har brug for kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed.

Derfor har Bestyrelsesforeningen i samarbejde med en række partnere udarbejdet en vejledning til bestyrelser om cybersikkerhed. Målgruppen er bestyrelsesmedlemmer i alle danske virksomheder, herunder små- og mellemstore virksomheder.

Projektet er støttet af Industriens Fond, og er en del af Industriens Fonds indsats inden for cybersikkerhed. Projektet er udført af Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer i samarbejde CBS, CBS Bestyrelsesuddannelserne, Aalborg Universitet (AAU), World Economic Forum, Dubex, EY, IBM, PwC, Center for Cybersikkerhed (CFCS) og Kromann Reumert.

Læs vejledningen: https://cfcs.dk/bestyrelser

D

igitaliseringen har åbnet for nye muligheder for tusindvis af danske virksomheder. Det nyder vi alle godt af. Men med nye muligheder følger også nye risici. Ransomware kunne ikke lade sig gøre, dengang information flød gennem kontoret i konvolutter, blev skrevet på skrivemaskiner og gemt i arkivskabe. I dag er al information på ét eller andet punkt digital. Og de kriminelle har fundet ud af, hvor afhængige vi er af al denne digitale information.

Store danske virksomheder har lidt milliontab som følge af cyberkriminalitet. I Center for Cybersikkerhed vurderer vi år efter år, at truslen fra cyberkriminalitet er meget høj. Det er det øverste trin på vores skala for trusselsvurderinger. Det er dén virkelighed, de enkelte virksomheder er nødt til at forholde sig til. Det starter i bestyrelseslokalet. I sidste ende ligger ansvaret for organisationens sikkerhed hos bestyrelsen og den øverste ledelse. Derfor er det vigtigt at få cybersikkerhed ind i bestyrelseslokalet. Vel at mærke med det formål at sikre, at organisationen forbereder sig ved at opbygge og styrke de helt grundlæggende processer og teknologier, der er fundamentet for et godt cyberforsvar.

Center for Cybersikkerhed har i samarbejde med Bestyrelsesforeningen og andre partnere udarbejdet en vejledning om cybersikkerhed, der henvender sig direkte til bestyrelser. Den er et godt udgangspunkt for den diskussion, man bør have.

Drift og omdømme Konsekvenserne af et cyberangreb rammer direkte ind i de områder, der er ledelsens ansvar. I dag ser vi ransomwareangreb, der sætter produktionen i stå. Det sker også, selvom kontrolsystemerne til produktionsanlæggene går fri.

Virksomheden er stadig afhængig af, at de administrative systemer fungerer. Uden e-mail, ordresystem eller Active Directory falder kritiske brikker ud af forretningsprocesserne.

Det udnytter de kriminelle. De ved, at en virksomhed, hvor

forretningen er gået i stå, og medarbejderne bliver sendt hjem fra produktionslinjen, fordi ingen kan se ordrerne, er under pres. Derfor kan ledelsen blive fristet til at betale løsesummen, og de kriminelle kan gå videre til næste offer.

Truslen fra ransomware er i bund og grund afpresning. Vi ser, at de kriminelle har haft adgang til organisationens netværk i dage, uger eller måneder forud for kravet om løsepenge. Derfor ser vi nu også, at dobbelt afpresning er blevet normen. Hvis virksomheden nægter at betale løsesum, truer de kriminelle med at offentliggøre data, de har stjålet fra systemerne.

Virksomheden kan altså blive ramt både på driften og på omdømme. Derfor er ledelsen nødt til at tage risikoen fra ransomware og øvrige cybertrusler meget alvorligt.

Vi kan hjælpe hinanden Der er hjælp at hente. Virksomhederne står ikke alene. De står alle over for den samme trussel, og det er også i fællesskab, at løsningerne kan findes. Opbygning af kompetencer hos medarbejdere og ledelse og øget opmærksomhed på cybersikkerhed inden for og på tværs af brancher er én af stenene i fundamentet. Deling af viden og udveksling af erfaring er en anden. Det kan virke grænseoverskridende at stå frem og fortælle om et tab på mange millioner kroner og om alle de fejl, man begik, før man fik organisationen på ret køl igen efter et cyberangreb.

Men det er vigtigt, at vi hjælper hinanden.

Hos Center for Cybersikkerhed står vi klar til at hjælpe de virksomheder, der tager sig af funktioner, som vores samfund er afhængige af. Men alle danske virksomheder bør tage trusselsvurderinger og anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed til sig. Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede, og det gør sig også gældende for cybersikkerhed. Når angrebet rammer, bliver det både dyrt og hektisk at genoprette systemerne. Men hvis man forbereder sig og afprøver sine beredskabsplaner, så man ved, at man kan genskabe alle sine systemer, så står man meget bedre. Det forudsætter, at opgaven prioriteres, og det er ledelsens opgave.

| AT11-20DK |

– Svævende, kontaktfri, intelligent!

Fri 2D-produktbevægelse med op til 6 frihedsgrader

kg

www.beckhoff.com/xplanar XPlanar muliggør nye grader af frihed inden for produkthåndtering – moverne svæver over individuelt arrangerede fliser på frit programmerbare spor.

Individuel 2D-transport op til 2 m/s Forarbejdning op til 6 frihedsgrader Transport og produktion i ét system Slitagefri, hygiejnisk og let at rengøre Fri placering af fliser muliggør tilpasset maskinlayout Styring med flere movere muliggør parallel og individuel produkthåndtering Fuldt integreret i Beckhoffs ydedygtige pc-baserede styresystem (TwinCAT, PLC IEC 61131, bevægelse, måling, maskinindlæring, vision, kommunikation, HMI) Til brug på tværs af alle brancher: Montage, madvarer, lægemidler, laboratorium …

Svævende movere

6D-bevægelse

Skalerbar last

Hastigheder op til 2 m/s

Individuel produkttransport

Frit systemlayout

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Den største værdi i et colocation datacenter som vores består i dag i at understøtte virksomhedernes digitalisering ved at give dem nem adgang til netværk, cloud-udbydere og andre services PEDER BANK, MANAGING DIRECTOR I INTERXION

COLOCATION SIKRER HØJ DRIFTSSIKKERHED OG LAV TIME TO MARKET PÅ SAMME TID Digitaliseringen udfordrer virksomheders infrastruktur, der både skal levere sikker drift og minimal time to market. Løsningen for mange virksomheder er colocation datacentre som Interxions, hvor netværk, infrastruktur og direkte adgang til cloud-løsninger, mødes.

I

Af Peter Klar

takt med at virksomhederne bliver mere og mere digitaliserede, har de behov for, at deres infrastruktur bliver bedre forbundet, så de på samme tid kan bevare en høj driftssikkerhed og samtidig få den lavest mulige time to market.

Derfor er opfattelsen af, hvad et colocation datacenter er og skal kunne, i disse år under kraftig forvandling.

Datacentret er ikke længere kun et sted, hvor virksomheder kan opbevare deres servere sikkert, men et fleksibelt connectivity hub – et vitalt og afgørende knudepunkt i virksomhedens infrastruktur og forretning.

Det moderne colocation datacenter er stedet, hvor netværk, virksomhedens infrastruktur og de cloud-løsninger, virksomheden har brug for, mødes.

Et markant eksempel på den udvikling herhjemme er Interxions colocation datacenter-campus, som huser en lang række store danske virksomheders on premise-miljø og samtidig forsyner virksomhederne med direkte og hurtig adgang til ledende cloud-udbydere via dedikerede, private fiberløsninger.

Understøtter digitaliseringen ”Vi sørger selvfølgelig stadig for at opbevare serverne både

bæredygtigt og sikkert, men den største værdi i et colocation datacenter som vores består i dag i at understøtte virksomhedernes digitalisering ved at give dem nem adgang til netværk, cloud-udbydere og andre services,” siger Peder Bank, Managing Director i Interxion: A Digital Realty Company, Danmark. Efterhånden som digitaliseringen griber om sig, bliver virksomhedernes workloads spredt på forskellige cloud-tjenester. ”Alt det skal virksomheden – og ofte også dens kunder – kunne få fat i nemt og uden ventetid. Den opgave løses bedst, når virksomheden benytter muligheden for at forbinde sig direkte til andre services i vores datacentre, hvor serverne bogstaveligt talt står klos op ad rampen til en lang række førende cloud-platforme, frem for at virksomheden skal have transporteret alle data frem og tilbage til sit eget private datacenter,” siger Peder Bank.

En af de kunder, der benytter Interxions direkte, dedikerede forbindelser til globale cloud-platforme er Saxo Bank. ”Det faktum, at Interxion kan tilbyde os direkte, dedikerede forbindelser til AWS og Microsoft Azure i datacenteret, er en stor fordel for vores forretning,” udtaler Jeanette Slagslunde, COO, IT Enterprise Platforms Engineering, Saxo Bank.

Ikke alt flyttes i cloud Det ville være nemt, hvis virksomhederne så bare kunne lægge alt i cloud, men den strategi giver kun mening for nogle virksomheder, mener Peder Bank. ”Over hele Europas ser vi, at større virksomheder flytter meget i cloud – men ikke alt. Der er stadig data, som virksomhederne af forskellige årsager ikke vil have i cloud. Det gælder først og fremmest de data, som virksomhederne stadig ønsker at have fuld kontrol over. Derfor vælger de i stigende grad colocation i tæt forbindelse med cloud. Derudover vil den digitale udvikling med 5G, AI, machine learning og IoT generere stadig større krav til kapacitet, strøm og køl i datacentre, som vi er blandt de få, der er rustede til at håndtere,” siger Peder Bank.

Workloads spredt på relevante datacentre For virksomheder med medarbejdere og slutbrugere på andre kontinenter kan en løsning med et enkelt connectivity hub give problemer med latency (latenstid), dvs. forsinkelse mellem en brugers handling og applikationens svar efter at have behandlet informationen. Interxion blev sidste år fusioneret med den verdensomspændende datacenter serviceudbyder Digital Realty, og derfor kan Interxion i Danmark nu hjælpe sine kunder

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Interxion huser en lang række store danske virksomheders on premise-miljø og forsyner samtidig virksomhederne med direkte og hurtig adgang til ledende cloud-udbydere via dedikerede, private fiberløsninger.

med colocation i hele verden. Det sker gennem den globale platform, PlatformDIGITAL, der rummer mere end 250 netværksforbundne datacentre, hvilket gør det nemt for kunderne at skalere deres forretning. ”Har du vitale aktiviteter eller kunderelationer andre steder i verden, er det ikke nok, at du har samlet din IT hos os i København. Hvis du vil være så tæt som muligt på medarbejdere og kunder i Singapore, Mombasa eller Buenos Aires, så kan vi nu hjælpe dig med at fordele dine workloads på de relevante datacentre, så du får kortest mulig latency,” siger Peder Bank.

Således er beskyttelse mod latency issues også en af årsagerne til, at investeringsbanken Saxo Bank benytter colocation. ”Selv om vi flytter mere og mere til cloud, er det stadig vigtigt for os at have mulighed for at benytte colocation datacentre, fordi det beskytter os mod problemer med latency. Og latency er absolut fjende nummer et i forhold til vores services,” siger Jeanette Slagslunde.

Hændelser med store konsekvenser Behovet for risikostyring og en minimal time to market deles

Jeanette Slagslunde, COO, IT Enterprise Platforms Engineering, Saxo Bank.

af virksomheder i mange forskellige brancher, men er ikke mindst udtalt i den finansielle sektor, hvor stadig flere operationer både internt i organisationen og eksternt mod professionelle og private kunder skal foregå i realtid.

En optimeret IT-infrastruktur reducerer risikoen for dyrebar nedetid og øger tilliden fra kunderne, hvilket er helt centralt for virksomheder inden for fx. finans og logistik. ”De fleste finansielle virksomheder opererer i dag på den komplekse præmis, at de på samme tid skal minimere risiko og forkorte time to market mest muligt for deres services. Men efterhånden gælder det faktisk også for rigtig mange andre virksomheder, at de både ligger i konkurrence og i en fortsat digitaliseringsproces, hvor time to market og driftssikkerhed er afgørende parametre, de skal indrette deres cloudstrategi og infrastruktur efter. Uforudsete hændelser i datacenteret som en fejl på et brandsystem eller lignende kan få store konsekvenser, da det i worst case kan føre til aftalebrud eller manglende compliance, hvilket fx kan føre til bøder fra kunder eller tilsyn,” siger Peder Bank.

Datacentrets vigtige rolle bekræftes af Jeanette Slagslunde fra

Saxo Bank: “Stabilitet og operationel ekspertise i datacentret er af vital betydning for vores forretning. Pålidelighed og tilgængelighed er nøglekomponenter i vores service, fordi vi er 24/7 og i realtid.”

Compliance, sikkerhed og bæredygtighed Hos Interxion står virksomhedens servere og data i et SOC 2-auditeret miljø, hvor der udover netværk og dedikerede adgange til cloud-løsninger er taget hånd om certificeringer, compliance og bæredygtighed. ”Da vores kernekompetence er at etablere, udvikle og drifte colocation-centre på globalt plan, er vi eksperter på områder som compliance, sikkerhed og bæredygtighed. Kombinationen af bæredygtigt design, optimeret infrastruktur, miljøvenlig drift og grøn strøm betyder, at virksomheder, der vælger at placere sig i vores datacentre, ikke bare kan drifte deres IT med stor sikkerhed, men også kan gøre det med et bæredygtigt aftryk og god samvittighed,” slutter Peder Bank.

FAKTA Interxion fusionerede i 2020 med Digital Realty og hedder nu officielt ’Interxion: A Digital Realty Company’ i EMEA, hvor virksomheden har mere end 100 datacentre i 11 europæiske lande.

På globalt plan har Digital Realty 290 datacentre og er en af verdens absolut største udbydere af colocation datacentre. Med den globale platform PlatformDIGITAL har Digital Realty gjort det nemt for virksomheder at etablere og skalere deres digitale forretning over hele verden.

Alle Interxions datacentre er digitale knudepunkter, som giver adgang til flere end 700 netværksudbydere, 21 europæiske Internet Exchanges og ledende clouds. I Danmark er Interxion det eneste datacenter, der kan tilbyde adgang til Microsoft Azure ExpressRoute, AWS DirectConnect og Google Cloud Interconnect.

Se mere på www.interxion.com/dk

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITAL TRANSFORMATION KRÆVER EN SOLID PLAN

Digitaliseringen buldrer afsted og mange virksomheders digitale strategier forældes langt hurtigere end forventet. Flere og flere områder og processer digitaliseres og automatiseres, men digital transformation handler ikke kun om teknologi og teknologisk udvikling - det handler også om mennesker. For at gennemføre digitale forandringer i en organisation i praksis er det nemlig nødvendigt at opbygge et stærkt digitalt mindset hos medarbejderne. Og man har brug for en solid plan, som også har øje for den del, for at komme godt i mål.

D

et handler om forandring og omstillingsparathed Når man hører buzzwords som digitalisering og digital transformation, så ledes tankerne meget ofte hen på teknologi og IT; men selvom en digital transformation er teknologidrevet, handler det i virkeligheden meget lidt om teknologi.

Reelt handler det om mennesker, strategi og processer, samt de udviklingsmuligheder og det forretningspotentiale en succesfuld digital transformation kan skabe. Det handler mere om at forstå, hvordan man kan arbejde bredt med at påvirke menneskers digitale mindset og omstillingsparathed, end det handler om at forstå selve teknologien, der driver digitaliseringen.

– Den gamle påstand om at ”det eneste konstante er forandringer”, tegner egentlig et meget præcist billede af virkeligheden i øjeblikket. Da Coronapandemien ramte os, så vi hvordan verden - og vores hverdag og vores arbejdsliv - pludselig kan ændre sig fra den ene dag til den. Digitaliseringen accelererede, og det blev ret tydeligt, at forudsætningen for at gennemføre en succesfuld digital transformation, mere handler om vores vilje til at tilpasse os den nye virtuelle virkelighed og vores evne til at bruge og udnytte teknologien, end det handler om at forstå selve teknologien, fortæller Rikke Knudsen, Head of Business Consulting i NetDesign.

Den digitale transformation er en rejse – ikke en destination I mange virksomheder og organisationer er man allerede godt i gang med at se på, hvordan teknologien kan udnyttes mere optimalt fremadrettet, så man får mere ud af investeringen i IT - men i virkeligheden er det en proces, som aldrig rigtig slutter.

– Den omstillingsproces vi har været igennem, har lært os, at der findes mange gode digitale løsninger, som kan være med til at styrke forretningen. Omvendt har vi også set, hvor sårbare vi er, hvis vi ikke har den rigtige teknologi og de nødvendige digitale værktøjer til rådighed. Vi har lært, at det både er vigtigt, at vi har det rette digitale mindset og lærer at bruge teknologien rigtigt, så vi kan udnytte den optimalt, forklarer Rikke Knudsen.

Fremtidens vindervirksomheder er digitale Verden har ændret sig og digitaliseringsbølgen har fået mange virksomheder til at indse, at det er nødvendigt at genbesøge og revurdere deres digitale

strategier, hvis de vil overleve. For kampen om kundernes opmærksomhed er hårdere end nogensinde.

– Som jeg ser det, er det helt enkelt: de virksomheder, som er villige til at genbesøge og revidere deres digitale strategier, så de passer til den nye virkelighed - samtidig med at de formår at få medarbejderne med sig, bliver fremtidens vindervirksomheder. Det forudsætter naturligvis, at man er i stand til at identificere de områder, hvor det giver størst værdi at arbejde med de digitale teknologier. Når de er identificeret, er det vigtigt, at man laver en solid plan for, hvordan man kan bruge teknologien til at fremme effektiviteten, innovationen og nytænkningen i virksomheden, så man opnår sit fulde vækst- og udviklingspotentiale. Og her er det, at man skal være omstillingsparat, fortæller Rikke Knudsen.

Mere fleksible IT-løsninger Mange virksomheder har opdaget, hvor vigtigt det er, at deres IT-løsninger er fleksible og skalerbare, så de hurtigt kan tilpasses nye og skiftende behov. Det kan f.eks. være, at der opstår et større behov for en mere fleksibel digital kommunikationsplatform, som tilbyder kunderne bedre selvbetjeningsmuligheder.

Eller det kan være nye digitale samarbejdsplatforme, som giver medarbejderne optimale betingelser for at arbejde hybridt - både derhjemme og på kontoret.

Det kan være én blandt flere årsager til, at en virksomhed vælger at tage springet til en Cloud baseret IT-arkitektur i form af enten en Public, Private eller Hybrid Cloud, da det giver dem den fleksibilitet, de har brug for.

– For de fleste virksomheder ligger fremtidens fleksible IT-arkitektur i skyen. Og det er der en god grund til. Ingen ønsker nemlig at blive overrasket af en ny krisesituation. Alle vil gerne være bedst muligt forberedt på forandringer, så de har mulighed for at omstille sig hurtigt og agere effektivt. Det giver en cloudløsning mulighed for. Men overgangen til skyen er ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden. Alle applikationer, funktioner, data og processer, samt ikke mindst medarbejderne, skal gøres klar til selve transitionen. Det er en tidskrævende proces at sikre, at den digitale transformation sker så smidigt som muligt, og det kræver grundige forberedelser, forklarer Rikke Knudsen.

Få hjælp til at skabe forandringen At skabe større og varige digitale forandringer i en organisation er en kompleks og langvarig proces.

Planlægningen tager tid, og det kræver som regel en del ressourcer at skabe det nødvendige overblik.

Det er ikke noget alle virksomheder har. Derudover kræver det også indblik i de konkrete teknologier, samt forretningsmæssig forståelse at synliggøre, hvor forandrings- og tilpasningsbehovet er størst, hvor udviklingspotentialet gemmer sig, og hvordan transformationsprocessen skal drives, for at blive en succes.

– I Business Consulting hjælper vi virksomheder og organisationer med at udvikle og modernisere deres digitale strategier. Vi tilbyder uvildig rådgivning i krydsfeltet mellem forretningen og IT, og vi synliggør, hvordan man øger værdien af virksomhedens IT-investeringer på tværs af hele organisationen.

Herudover kan vi lave en plan for, hvordan man får medarbejderne til at adoptere de nye systemer og værktøjer, fortæller Rikke Knudsen.

En effektiv digital transformation kræver en solid plan Man skal være forberedt på, at det er en stor digital omstilling at gå fra f.eks. en on-premise løsning til en cloudbaseret it-arkitektur – og at ændringen vil komme til at påvirke virksomheden på nogle fundamentale områder. Derfor er det vigtigt, at der er en stærk datadreven kultur i virksomheden, som er båret frem af ledere, der forstår at udnytte alle de muligheder for optimeringer, som f.eks. en ny IT-arkitektur eller nye digitale kommunikationsløsninger og samarbejdsværktøjer giver. Ellers vil transformationen højest sandsynligt mislykkes.

– Når vi rådgiver virksomheder om, hvad de skal gøre for at få succes med deres digitale transformation, handler det om at introducere en mere systematisk og strategisk tilgang, som sikrer, at de bevæger sig væk fra kortsigtede teknologiske eksperimenter, som ikke bibringer nogen dokumenteret værdi.

Det handler om at prioritere indsatsområderne og opgaverne rigtigt fra start, så forandringerne kan gennemføres i praksis inden for en overskuelig tid – med den ønskede effekt. Og det handler om at hjælpe med at lave en solid plan, som kobler et 360 graders internt eftersyn af forretningens digitale modenhed, systemlandskab, it-løsninger -og processer sammen med et ude-fra-og-ind tjek af virksomheden – dvs. om virksomhedens digitale strategi virker fra et kundeperspektiv. Hvis ikke den gør det, så hjælper vi med at gentænke strategien og lave en ny plan, som gavner hele forretningen, forklarer Rikke Knudsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Rikke Knudsen, Head of Business Consulting i NetDesign.

FAKTA Om NetDesign • NetDesign er en it- og konsulentvirksomhed, som er specialist i at hjælpe danske virksomheder og offentlige organisationer med deres digitale transformation og forretningskritiske it-systemer.

• NetDesign er eksperter i at designe, levere, vedligeholde og drifte løsninger inden for Collaboration, Cyber Security, Digital Infrastructure, og Customer Engagement.

• NetDesign rådgiver bl.a. virksomheder og organisationer om, hvordan de får det optimale ud af deres investeringer i it-sikkerhed, netværk samt digitale kommunikations- og samarbejdsløsninger.

• NetDesign har eksisteret i over 30 år.

Virksomheden har ca. 320 medarbejdere og er en del af TDC Erhverv og Nuuday.

Se mere om Business Consulting her: https://www.netdesign.dk/ business-consulting

17

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FAKTA Det samme sæt data på alle platforme Med Stinto har alle dine teams adgang til de samme kontakt data af høj kvalitet. Via en enkel proces digitaliseres kontakter, og der oprettes en live forbindelse mellem personen og din virksomhed, hvilket gør dataene opdaterede i realtid uden medarbejderindblanding.

Medarbejdere kan stole på at e-mails, kontoradresser mv altid er opdateret.

• Alle medarbejdere har adgang til korrekte kontaktdata på alle platforme • Automatiseret håndtering af opdatering af kontaktdata

DANSK APP SIKRER BEDRE DATA OG ØGER PRODUKTIVITETEN Alle virksomheder kæmper med at holde styr på kontaktdata til kunder, forretningsforbindelser, leverandører og andre eksterne partnere.

Og ikke mindst at holde dem opdateret. Det er ikke bare tidskrævende, det kan også være i direkte konflikt med lovgivningen.

”

Af Klaus Thodsen

Stinto opstod fordi, vi undrede os over, at den gængse måde at udveksle kontaktinformation på, var med trykte papkort i en verden hvor vores kalender, kørekort, betalingskort og alt andet vi skal bruge i dagligdagen allerede ligger på vores telefon. At en digital løsning også er oplagt i en verden præget af virtuelle møder og fysisk distance, er selvfølgelig bare blevet mere tydeligt det seneste års tid.” siger Kåre Sand, der er medstifter i Stinto.

Omdrejningspunktet er et intelligent visitkort, der ikke blot formidler kontakt data, men også sikrer, at når ens kontaktinformation ændres, så opdateres det automatisk hos alle, man tidligere har delt sit kort med.

“I dag arbejder vi sammen med virksomheder af alle størrelser - på tværs af brancher og landegrænser. Fra enkeltmandsvirksomheden til enterprise-segmentet ser vi, at virksomhederne er udfordret på datakvaliteten. De er gode til at skaffe nye kontakter, men kæmper med at opdatere den voksende mængde af gammel data. Og det er der Stinto kommer ind i billedet.”

Kom spildtid til livs Dårlig data findes alle steder - bare tænk på din egen telefonbog. Det findes også i din virksomhed, men her er det ikke kun én person, det generer. Det er alle, der er afhængige af valid data, for at kunne udføre deres arbejde effektivt.

“De ændringer, som medarbejdere dagligt foretager manuelt i diverse systemer, er ikke bare et irritationsmoment. I flere virksomheder svarer tidsforbruget faktisk til fuldtidsstillinger, der ikke laver andet end at opdatere stavefejl, adresseændringer

mv. Det er jo et voldsomt tidsspild, som i stedet kunne være blevet brugt på at få virksomheden til at vokse,” siger Lasse Garby, der er CCO i Stinto, og som dagligt er i kontakt med mange af virksomhedens kunder.

Med den hastighed verden ændrer sig, er det umuligt at opretholde kvalitet i sin data, hvis alt skal opdateres manuelt. Tænk bare på, hvor ofte du læser på Linkedin, at en person har skiftet job, og dermed email.

I princippet betyder den lille ændring, at nu skal mailadressen ændres manuelt i hundredvis af systemer.

Med Stinto er denne proces vendt på hovedet.

For her er det kun personen, der skifter job, som skal opdatere sin nye email. Det gøres simpelt og hurtigt i app’en, og så ændres det øjeblikkeligt i alle systemerne.

Platformen sikrer ikke kun adgang til data, der automatisk holdes opdateret, men eliminerer mængden af forældet eller ubrugelig data, der både kræver tid og penge at vedligeholde og genfinde. Og for mange virksomheder er det ikke de eneste problemer, der opstår som følge af forældet data.

“Man spilder ganske enkelt sine ansattes tid, når de skal bruge tid på at verificere kontaktdata for at sende en faktura, ringe ud til kunder eller at marketing e-mails bouncer. Og man spilder faktisk også sine kunders tid ved at påføre dem et unødigt tidsog ressourceforbrug, når de skal verificere din kontaktdata” siger Kåre Sand.

“De fleste kender problemet med, at man har indsamlet kontaktdata igennem mange år. De ligger som visitkort i en skuffe, andre på mobilen og andre igen har fundet vej til firmaets database. Netop fordi store mængder af virksomhedernes kontaktdata er spredt på forskellige platforme er det uoverskueligt at holde alt opdateret. Derfor har de brug for Stinto,” siger Lasse Garby, og slår samtidig fast, at det for Stinto er afgørende, at arbejdet med at opdatere data gøres så enkelt som muligt.

“Grundfilosofien bag Stinto er, at data kun skal opdateres én gang og ét sted; ved kilden. Gør man det, er alting automatisk opdateret i real-time hos alle, man har delt sin gamle kontaktdata med.”

Lasse Garby taler også om den tidsbesparelse, der for mange virksomheder vil være i en digital løsning til deres kontaktdata, og samtidig ser han store fordele i det faktum, at med Stinto bliver kontaktdata i virksomheden, når en medarbejder skifter job.

“Vi hører ofte, at virksomheder opfordrer medarbejdere til at connecte med nye kontakter på sociale platforme. Problemet er blot, at hvis en medarbejder forlader virksomheden, så forsvinder kontakten med dem, da de jo ligger på medarbejderens private konto, og typisk ikke er delt med virksomheden. Den udfordring har Stinto løst, sådan at kontaktinformation nemt deles både med den enkelte medarbejder og med virksomheden.”

Bedre kvalitet og mere effektivitet For mange virksomheder er opgaven med at holde kontaktdata løbende opdateret en noget nær umulig opgave.

Sikkerhed frem for alt Èn af de helt store elefanter i lokalet for enhver virksomhed, der ligger inde med store mængder data, er spørgsmålet om

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

GDPR, og om hvorvidt man overholder eller overtræder lovgivningen på området. Overtræder man loven, kan der falde store bøder af, og ens image kan lide stor skade.

“Sidste år registrerede Datatilsynet 18.000 overtrædelser i forbindelse med GDPR-lovgivningen, og det beviser jo med al tydelighed, at rigtig mange virksomheder er bagud, når det kommer til at være compliant. Og det er et kæmpe problem,” siger Lasse Garby.

Samtidig er han overbevist om, at danske virksomheder aktivt forsøger at leve op til lovgivningen, men at datasættene i mange virksomheder har vokset sig uoverskueligt store, og at oprydnings- og kategoriserings arbejdet derfor trækker i langdrag mange steder.

“Vi ser, at op mod 70% af europæiske virksomheder stadig ikke har fået automatiseret deres arbejdsgange i overensstemmelse med GDPR-reglerne. Med Stinto kommer man et stykke af vejen, da al data, der ikke længere skal bruges, kan slettes fuldt og helt. Der kommer ikke til at ligge noget tilbage, når det først er slettet,” siger Lasse Garby.

Han fortæller også, at Stinto oplever en støt stigende efterspørgsel på deres løsning, og at de allerede nu er aktive i over 40 lande over hele verden. Èn af grundene finder han især i det faktum, at Stinto aldrig sælger data videre til tredjepart, og at både personen og virksomheden derfor oplever total sikkerhed, når de indgår et samarbejde med Stinto.

“Rigtig mange, både privatpersoner og virksomheder, er blevet meget opmærksomme på, at deres personlige data netop er deres egne og ikke andres. Det skal ikke sælges til tredjepart,

med mindre man selv giver lov til det. Hos os, der er brugernes data i sikkerhed. De bliver ikke solgt videre, og de kan slettes når som helst med et klik i app’en.”

Dårlig data forurener - ikke bare IT-systemer Tror man, at en øget digitalisering af virksomhedens kontaktdata kun er godt i forhold til compliance og datamængder, så tager man fejl.

Digitalisering og generel oprydning i databaserne er også godt for planeten på flere måder.

Medstifter Kåre Sand fortæller, at flere kunder går over til Stinto, netop når de står overfor at skulle genbestille visitkort til hele virksomheden. De sidste par måneder har Stinto haft flere eksempler, hvor en ændring af logo, firmanavn eller kontoradresse har fået virksomheder til at genoverveje, hvorvidt de vil trykke nye fysiske visitkort til de ansatte.

“Brugen af Stinto fører til lavere totalomkostninger for vores kunder. Derudover kan de fleste godt se, at trykte papkort ikke sender noget godt signal når man i øvrigt arbejder med målsætninger for digitalisering og bæredygtighed i sin organisation, siger Kåre Sand og opsummerer “At bruge Stinto er således godt for firmaets datakvalitet og GDPR. Det er et godt og nemt digital signal at sende, det er godt for miljøet og ikke mindst er det billigere. Vi ser firmaer som er i stand til hurtigt at beslutte sig, men også firmaer hvor en relativt simpel beslutning går i “udvalg”. Det er der faktisk ikke behov for. Stinto er utrolig nemt at implementere og helt risikofrit. På den måde er det måske en meget god indikation for, hvor omstillingsparat en virksomhed reelt er”.

19

FAKTA DET FÅR DIN VIRKSOMHED MED STINTO Automatiser data policies GDPR-meddelelser sendes, når de føjes til CRM. Markedsføringstilladelse kan hentes fra nye kontakter. Ændringer i policy kan opdateres med et enkelt klik.

CRM / ERP-integrationer Stinto kan nemt integreres med alle større CRMog ERP-systemer.

Undgå forkerte kontaktdata Realtids opdateringer, når en forbindelse ændrer kontaktdata.

Ingen dubletter.

Synkronisering på tværs af platforme.

Læs mere på www.stinto.dk

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Unsplash

AI SOM DRIVER FOR DIGITALISEIRNG Det er ingen hemmelighed, at rigtig mange danske virksomheder halter bagud med digitale forretningsløsninger.

Særlig udfordret er de små og mellemstore virksomheder, hvor kun 48 pct. har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad.

H

vor store virksomheder ofte har væsentligt flere ressourcer til at kunne gå forrest og investere i nye teknologier, som fx AI, og kan trække på en bredere vifte af kompetencer i arbejdet med digitalisering, står det anderledes til hos de mindre virksomheder.

Her er det ofte vanskeligt at allokere de nødvendige ressourcer og rette kompetencer for at sætte fokus på at digitalisere deres forretning. ”Hvis vi for alvor skal flytte den store gruppe af SMV’er skal der ske et skift fra, at SMV’erne går fra at være it-brugere til også at være it-drevne” udtaler Erik David Johnson, principal AI specialist hos Delegate.

Med kunstig intelligens (AI) kan vi sætte digitaliseringen af vores samfund op i et højere gear. Fordelene er mange, f.eks. åbner det op for helt nye muligheder for at identificere og behandle sygdomme, optimere en lang række brancher, så de bl.a. bliver mere bæredygtige - til glæde for både den enkelte, virksomhederne og miljøet.

FAKTA Gode råd til at komme i gang med AI for SMV’ere: • Sæt et konkret og operationelt mål for din innovation/forretningsudvikling • Undersøg om du har de rigtige træningsdata til at nå målet • Invester i de data der understøtter målet • Brug en målrettet AI model til netop din virksomheds behov Læs mere på www.itb.dk

Hvordan kommer du i gang med AI? Der ligger en stor mulighed i at få flere SMV’ere til aktivt at bruge den forretningsdata, som de ligger inde med. Data, der vil kunne bruges til at skabe ny værdi, innovation og forretningsmuligheder. Udfordringen er at se data som et område, man som virksomhed skal investere i. ”SMV’ere skal målrette deres indsamling og strukturering af forretningsdata efter den type innovation der løfter og differentierer netop deres virksomhed. At investere i data er ikke et strategisk alternativ – det er en streng nødvendighed,” udtaler Erik David Johnson.

Om SMV’erne udvider med nye services, højner kvaliteten af eksisterende produkter eller finder nye måder at effektivisere på, vil gode forretningsdata være helt centrale. Det kan være gennem alt fra simple metoder til RPA og datadrevne initiativer som AI. Hvilke data man som SMV arbejder med vil variere, men oftest vil forretningsapplikationerne kunne lære af de historiske data og deres underliggende mønstre. ”Når først transaktionelle- eller adfærdsdata er opsamlet over tid, vil selvlærende AI-modeller kunne udnytte disse til at skabe nye indsigter som typisk er meget operationelle, og som oftest kan omsættes til forretning og skabe værdi med det samme,” uddyber Erik David Johnson.

For eksempel kan AI-løsninger hjælpe virksomheder med at svare på: - Hvilke produkter skal jeg foreslå til mine kunder?

- Hvilke af mine kunder er med hvor stor sandsynlighed på vej over til konkurrenten?

- Hvordan skal jeg individualisere den enkelte kundes kontaktflade og kommunikation?

- Hvilke effektiviseringstiltag kan jeg lave i min virksomheds processer?

Ny AI regulering på vej Én ting, du som virksomhed skal være opmærksom på, hvis du overvejer at anvende AI-løsninger er, at EU Kommissionen netop har lanceret sit forslag til ny regulering af AI. Her er det vigtigt at have for øje inden for hvilke områder, man bruger AI. EU har nemlig udarbejdet en liste over services og produkter som er såkaldte ”høj-risiko AI”, og som derfor skal gennemgå

”

Hvis vi for alvor skal flytte den store gruppe af SMV’er skal der ske et skift fra, at SMV’erne går fra at være it-brugere til også at være it-drevne ERIK DAVID JOHNSON PRINCIPAL AI SPECIALIST DELEGATE

særskilte procedurer og krav, fx inden for beslutningsunderstøttelse indenfor rets- og socialområdet, kreditvurderinger og skanning af CV’er, før de kan frigives og bruges på markedet.

Det er derfor altid en god idé at tjekke hvilken kategori ens AI-løsning falder i. Også selv om reglerne endnu ikke er trådt i kraft.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

DIGITALISERINGSPARTNERSKABET SKAL LØSE SAMFUNDETS VÆSENTLIGSTE PROBLEMER Regeringen er for alvor trådt i karakter på det digitale område med etablering af et digitaliseringspartnerskab. Ikke blot fordi regeringen har signaleret at man vil sætte økonomi og ressourcer af til en øget digital indsats, men også fordi regeringen har meldt klart ud, at de ønsker at bruge digitaliseringen som værktøj til at realisere deres politiske projekter.

H

vad enten det handler om bedre klima, styrket velfærd, bedre uddannelser, mere lighed eller bedre sundhed har digitaliseringen en vigtig rolle at spille, og det er nu i digitaliseringspartnerskabet, at vi i fællesskab skal hjælpe regeringen med at finde de rigtige løsninger.

Samarbejde er nøglen Vi har en lang tradition for samarbejde om digitalisering i Danmark. Et bredt samarbejde mellem det offentlige og det private. Både når det handler om at finde de digitale muligheder, lægge strategierne og eksekvere på dem. Det er en tilgang, som gennem de sidste 20-30 år har gjort Danmark til et af de lande verden, der har været allerbedst til at udnytte de digitale muligheder.

Og det er netop samarbejdet om hele processen, fra strategi til handling, som er med til at sikre den gode digitalisering i Danmark. Jeg vil med min plads i digitaliseringspartnerskabet arbejde for, at vi får nedbrudt nogle af de siloer, som alt for ofte præger vores digitale tilgang. Der er et paradox i den meget opdelte tilgang, hvor indsatser isoleres til en enkelt industri eller ministerområde, samtidig med at meget af den teknologi og det mindset vi efterlyser står allerstærkest, når det tænkes på tværs af aktører, sektorer og industrier.

Både retning og bevægelse Samtidig er det afgørende, at vi i digitaliseringspartnerskabet får ramt den rigtige balance mellem de modige visioner og de kloge initiativer.

Vi skal have sat en vision og retning for Danmarks digitalisering, der kan være en rettesnor for de digitale indsatser de kommende 5-10 år – men vi skal også vise vejen til det første vigtige skridt i den rigtige retning.

Den digitale udvikling går alt for hurtigt til, at vi kan forudsige de gode initiativer over en længere årrække. Omvendt kan gode indsatser, uden klart ophæng i en vision, nemt ende som en omgang blindebuk og projektmageri.

Tag fat der hvor det gør ondt Endelig er det min ambition at vi i digitaliseringspartnerskabet skal fokusere på at løse samfundets største problemer. Jeg tror på, at vi med digitalisering har muligheden at løse de allerstørste udfordringer i vores samfund, hvis blot vi tør satse helhjertet de digitale muligheder.

Klimaudfordringen er nok det bedste eksempel og måske vores generations største udfordring. Men vi skal også fremtidssikre vores velfærdssamfund og sundhedsvæsen, som presses af stigende antal ældre, kronikere og syge, så det står også højt på listen.

Jeg tror på, at nøglen til at indfri potentialet først og fremmest ligger i styrke danskernes digitale kompetencer samt åbne op for bedre adgang til data. Sammen udgør de det råstof, som de nye løsninger bliver bygget af.

Vi er allerede godt i gang med at indfri disse potentialer i digitaliseringspartnerskabet, og jeg ser frem til at være med til at trykprøve regeringens ambitionsniveau på det digitale område.

Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CYBERSIKKERHED ER (OGSÅ) BESTYRELSENS ANSVAR Cyberangreb er blandt de største forretningsrisici, virksomheder står overfor, og koster på både bundlinje, kundeforhold og omdømme.

Derfor bør der stilles langt skarpere på cyber- og informationssikkerhed i bestyrelseslokalet, end det i mange virksomheder er tilfældet i dag.

D

er sker mange målrettede hackerangreb dagligt blot i Danmark, og hele 58% af danske virksomheder har været udsat for én eller flere sikkerhedshændelser indenfor de seneste 12 måneder – det anslår PwC ud fra et survey lavet i samarbejde med Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer. Alligevel bliver cyber- og informationssikkerhed ofte ikke tænkt ind som et strategisk tema på bestyrelsesniveau. Faktisk svarer størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i undersøgelsen, at de kun delvist (46 pct.) eller slet ikke (15 pct.) fører kontrol med, at virksomheden har testet beredskabs- og kommunikationsplaner for håndtering af hackerangreb.

- Alle bliver angrebet, uanset om du er Mærsk, Demant eller den mindre lokale virksomhed. Det er ikke et spørgsmål, om det sker, men hvornår det sker. Derfor er det utrolig vigtigt med et strategisk fokus på cyber- og informationssikkerhed, siger Kirsten Hede, projektdirektør i Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer og uddyber:

FAKTA Vil du vide mere?

Vil du vide mere om cyber- og informationssikkerhed i et ledelsesperspektiv og ISO/IEC 27001?

Læs mere her: www.ds.dk/ informationssikkerhed Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer, IT-Branchen, Dansk Erhverv, DI Digital, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og Dansk Standard har desuden netop afholdt et webinar om cyber- og informationssikkerhed på strategisk niveau, der kan ses her: www.ds.dk/strategisk-cybersikkerhed

- Det er blandt bestyrelsens og ledelsens primære opgaver og ansvar at sikre værdiskabelse og konkurrenceevne samt at beskytte selskabets værdier.

Der er således en lang række områder lige fra risikostyring, ansættelse af den rigtige ledelse til kapital- og likviditetssammensætning, hvor bestyrelsen har som ansvar at sikre, at der er styr på tingene i virksomheden. I lovgivningen bliver det til stadighed gjort mere og mere tydeligt, at databeskyttelse, GDPR og informationssikkerhed også er ansvar, der ultimativt hviler på bestyrelsen og derfor bør indgå som en væsentlig del af bestyrelsens løbende agenda.

Savner konkrete redskaber Og lige præcist når det handler om cybersikkerhed, er det ifølge Kirsten Hede vigtigt, at man kommer tættere på. Men det kan være svært for ledelser og bestyrelser at finde ud af, hvordan de skal gribe det an.

- Der er to sider ved det. Den ene ting er, at vi oplever en vis berøringsangst på bestyrelsesniveau pga. den kompleksitet og uforudsigelig, der ligger i cybersikkerhed. Rigtig mange vil gerne, men savner måske værktøjskassen og har svært ved at finde ud af, hvordan de skal rammesætte og tage hånd om emnet og opgaven i deres rolle som bestyrelse. Den anden del er, at i det øjeblik cyberangrebet rammer, kan det være katastrofalt for virksomheden, der kan få fjernet hele forretningsgrundlaget på en formiddag. Derfor er man som bestyrelse nødt til at gå et spadestik dybere i forhold til den virkelighed ens virksomhed er oppe imod og de ting, der kan gøres up-front ift. at beskytte og forebygge mod cyberangreb og være klar til at agere, hvis det værst tænkelige skulle ske. Det linker direkte til det overordnede ansvar, man har, mener Kirsten Hede.

Bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere bør således, ifølge Bestyrelsesforeningens projektdirektør, have en større forståelse for trusselsbilledet og for hvordan man sætter det ind i virksomhedens kontekst. Og de har brug for kompetencer indenfor cyber- og informationssikkerhed for at blive bedre klædt på til at kunne træffe de rigtige beslutninger samt stille de rigtige spørgsmål og indgå i dialogen om virksomhedens cybersikkerhed. Ikke kun for at håndtere risici, men også for potentielt at gøre sikkerhed til en konkurrencefordel og en facilitator for virksomhedens produktudvikling og forretningsmodel.

Kirsten Hede, projektdirektør i Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer

- Langt de fleste i bestyrelser og på strategisk niveau har ikke ’IT’ som mellemnavn. De har brug for værktøjer for at kunne sparre med, udfordre og udvikle det operationelle niveau angående virksomhedens cyber- og informationssikkerhed.

Helt lavpraktisk kan det ofte være svært at forstå it-chefens ”stammesprog” og dermed kunne træffe de rigtige beslutninger i forhold til risikoprofil og investeringsvilje, siger Kirsten Hede og understreger, at det handler om at finde et passende niveau i forhold til den enkelte virksomhed og beskytte det vigtigste samt vide, hvilke muligheder der er i værktøjskassen, som kan styrke virksomhedens modstandsdygtighed og konkurrencedygtighed.

Standarder som styringsværktøj Og her spiller standarder, som fx ISO/IEC 27001, en vigtig rolle som styringsværktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at prioritere, strukturere, dokumentere og følge op på arbejdet med informations- og cybersikkerhed.

- Det handler ikke om at bygge Fort Knox, men om at overveje, hvilke risici der knytter sig til organisationens behandlinger af data og hvordan man så mest hensigtsmæssigt sikrer sig.

I sidste ende er det en klassisk cost/benefit-analyse af, hvilke tiltag der bedst betaler sig, forklarer Anders Linde, chefkonsulent i Dansk Standard med speciale i informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse, og understreger, at standarder ikke kun er for store virksomheder: - Standarder kan nemlig hjælpe en med at få indsigt i, hvilket trusselsbillede man står i, hvad der er mindstemålet for, hvad man bør gøre og hvordan man kan bruge standarder til at systematisere og dokumentere sin indsats.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

3D PRINT KAN SIKRE EN MERE BÆREDYGTIG PRODUKTION – MEN DER ER BEHOV FOR STANDARDER

Additive Manufacturing – eller 3D print – har stort potentiale for at blive en væsentlig driver i den grønne omstilling. Ikke blot fordi teknologien rummer en række fordele som reduceret spild, mindre lager og lokal produktion, men også fordi der er gode muligheder for genbrug af materialer, reparation og cirkulære modeller. Skal de nye bæredygtige løsninger og modeller, som teknologien muliggør, for alvor anvendes og skaleres, er der imidlertid brug for fælles standarder på området.

R

educeret brug og spild af materialer, lokal produktion og mindre varelagre. Det er blot nogle af fordelene ved 3D print – eller Additive Manufacturing – som kan sikre reduceret CO2-udledning både ved produktion, transport og lagerbeholdning. Læg dertil fordelen ved færdige produkter, der består af færre komponenter og er mere energieffektive, og ikke mindst muligheden for at anvende både genbrugte og langt mere bæredygtige materialer i produktionen. Det bæredygtige potentiale bliver kun styrket yderligere i takt med, at flere og flere bæredygtige materialer vinder indpas og gør det muligt at printe i fx genanvendeligt plast og 100 procent biobaseret materiale. Skal potentialet på materialesiden for alvor indfries, er der ifølge Dansk AM Hub, imidlertid behov for standarder som et værktøj til at dokumentere og validere bæredygtigheden: ”Opmærksomheden på bæredygtighed i forhold til materialesiden af 3D print bliver større og større. Dels begynder flere og flere materialeleverandører at genbruge materiale af plast- og bioaffald og omdanne det til 3D print filament og dels begynder flere og flere at kigge på at opbygge cirkulære modeller, hvor printet kan genbruges og laves om til nye filament. Jeg tror virkelig, standarder kunne spille en rolle indenfor netop validering af bæredygtigheden ved materialer og dertilhørende processer”, siger Frank Rosengreen Lorenzen, CEO i Dansk

AM Hub og tilføjer samtidigt, at 3D print bruger relativ meget strøm, og at det naturligvis i forhold til bæredygtighed derfor har en betydning, om du 3D printer i Danmark med en stor andel af grøn energi, eller om du producerer andetsteds med andre energikilder.

Et opgør med brug-og-smid-væk Også hos Force Technology ser man et stort potentiale for Additive Manufacturing – AM – i forhold til den grønne omstilling – bl.a. som et redskab til at gøre op med brug-og-smidvæk-kulturen: ”Vi har igennem mange år vænnet os til, at defekte produkter ikke længere repareres, men udskiftes med nye. Det har simpelthen været billigere at smide det defekte ud, end at reparere på det. AM er en af de teknologier, som er i stand til at reparere og levertidsforlænge defekte emner, og samtidigt opnå både en pris og en kvalitet, som er attraktiv. Levetidsforlængelse fremfor nyfremstilling er helt åbenlyst grønt”, siger Michel Honoré, specialist hos Force Technology.

Han er desuden enig i, at standarder er et vigtigt værktøj, når det kommer til Additive Manufacturing: ”AM er, trods mange ord, stadig nyt. Det indgår ikke nødvendigvis i den mentale værktøjskasse hos de relevante beslutningstagere. Dels er mulighederne med AM ikke alment kendte, dels er den opnåelige kvalitet heller ikke alment kendt: Bliver AM-komponenter lige så gode som traditionelt fremstil-

lede komponenter? Hvordan tester man? Hvad er opnåeligt?

Her er standarder et fremragende værktøj til at sikre et fælles sprog og en fælles platform for bedømmelse af egenskaber og kvalitet, siger Michel Honoré.

Der findes således allerede i dag en række standarder indenfor 3D-print og Additive Manufacturing, som kan være med til at sikre, at teknologien trygt kan anvendes og dermed udbrede brugen af den. Men hvis endnu flere virksomheder end i dag skal blive bedre til at udnytte fordelene ved teknologien optimalt i deres produktion - særligt i forhold til bæredygtighed, er der brug for standarder, der specifikt adresserer dette.

Behov for standarder Behovet for standarder i forhold til 3D print og bæredygtighed er også noget, man er opmærksom på i standardiseringsverdenen. Bl.a. har man i den internationale standardiseringsorganisation ISO nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at adressere dette: ”ISO har oprettet en arbejdsgruppe, der på sigt skal kigge på behovet for standarder i forhold til bæredygtighed og AM. Det kunne fx være standarder for målemetoder, så man kan dokumentere, at der reelt er tale om en grøn effekt og eksempelvis måle CO2-aftrykket i hele værdikæden, så det kan bruges som sammenligningsgrundlag, siger Berit Aadal, seniorkonsulent i Dansk Standard.

FAKTA Vil du vide mere om hvordan Additive Manufacturing kan bidrage til en mere bæredygtig produktion?

Dansk Standard har sammen med Force Technology, Grundfos og Dansk AM Hub netop afholdt et webinar om emnet, som kan ses her: www.ds.dk/3dprint Alle med interesse for og viden om 3D print kan desuden deltage i arbejdet med at sætte fremtidens standarder på området.

Læs mere her: www.ds.dk/s-858

Gå i kundernes fodspor med mobilitetsdata fra 3insights Med anonymiseret mobilitetsdata og avanceret teknologi fra 3insights kan jeres forretning få et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtiden. I kan bl.a. få et realtidsbillede af, hvor potentielle kunder befinder sig og se, hvordan de bevæger sig over tid.

Det giver jer en unikforståelse af kundernes adfærd og en stor konkurrencemæssig fordel.

Uanset hvilken branche I befinder jer i.

Læs om 3insights på 3business.dk