Issuu

ANNONCETILLÆG JUNI 2022

DIGITALISERING

DIGITAL TRANSFORMATION SKAL FORANKRES I HELE VIRKSOMHEDEN Erik Lett, Director og Head of Strategy & Change i konsulenthuset Columbus

Læs mere side 2

CYBERTRUSLEN GIVER BRUGER- OG IDENTITETSSTYRING STOR STRATEGISK BETYDNING Lars Bork Dylander, CEO i SAP-huset 2BM

Læs mere side 3

FARVEL TIL ”PLEJER” Bjarne Lykke Sørensen, CEO Siemens A/S

Læs mere side 10-11

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITAL TRANSFORMATION SKAL FORANKRES I HELE VIRKSOMHEDEN

Reel digital transformation opstår først, når virksomheden har fundet den rigtige kombination af platform, forretningsproces og forretningsmodel. Det er ikke nok bare at sætte strøm til en forretningsproces, forklarer konsulenthuset Columbus.

M Af Peter Klar

ange danske virksomheder står ved tærsklen til en digital transformation, der kan blive afgørende for deres eksistens. Men hvis missionen skal lykkes, skal de nye digitaliseringsprojekter forankres i hele virksomheden og ikke kun bo i IT-afdelingen. Det er nødvendigt at se digital transformation som kombinationen af forretningsprocesser og IT, forklarer Erik Lett, Director og Head of Strategy & Change i konsulenthuset Columbus. ”Digital transformation handler ikke om, at et nyt IT-projekt skal bygges til at understøtte nogle eksisterende forretningsprocesser, og det handler heller ikke om at omformulere nogle forretningsprocesser, så de passer til et IT-system. Man får ikke digital transformation ud af bare at implementere et nyt system. Det er bare at sætte strøm til en eksisterende proces. Reel digital transformation opstår først, når virksomheden har fundet frem til den rigtige kombination af platform, forretningsproces og forretningsmodel.”

Unsplash, Annie Spratt

Dialog på C-suite niveau Hvis en forandring med så stor betydning for hele virksomheden skal forankres rigtigt, skal den besluttes et andet sted end hos IT-afdelingen. Når Columbus rådgiver virksomheder i gang med og igennem en digital transformation, sker det derfor typisk i en dialog, der løftes op til C-suite niveau. Her handler det ikke om platforme og implementering. ”Ideelt set starter vi forfra. Hvilken ambition er det, at den digitale transformation skal understøtte? Hvad er virksomhedens forretningsstrategi? Hvilken IT-strategi og platform har virksomheden i dag, og hvor skal forretningen bevæge sig hen? Handler det om vækst, konsolidering eller evnen til at kunne agere hurtigt i forbindelse med opkøb eller frasalg?”

”

Den digitale transformation stiller nye krav til konsulenthuse som Columbus, hvis vi skal hjælpe vores kunder bedst muligt. Vi skal i langt højere grad spørge ’hvorfor’ og ikke kun ’hvordan’. Erik Lett, Director og Head of Strategy & Change i konsulenthuset Columbus.

Hvad er kritisk – hvor kan det gøre ondt? Når det overordnede mål er sat, rettes fokus på, hvilke principper der skal drive transformationen. ”Et styrende princip kan være standardisering af processer og platforme, der i dag er forskellige, men det kan også være ambitionen om at være bedst i sin branche til noget helt bestemt. Det er også i denne fase, at vi undersøger, om løsningen kan være én stor konglomeratplatform eller en føderation af mange små platforme, der hver især skal ses som kombinationen af processer og systemer,” siger Erik Lett. Der skal også være helt styr på værdiskabelsen. Hvad er mest kritisk for virksomheden? Hvilke processer eller funktionsområder må ikke fejle eller er så unikke, at de udgør det, der er kernen i virksomheden? ”Det er dén værdiskabelse, der gør virksomheden unik i markedet – dens DNA. Når vi har fundet dette kritiske punkt og kombineret det med virksomhedens forretningsambition og strategi, kan vi tegne et overordnet billede af, hvor virksomheden skal hen i sin digitale transformation. Vi sætter ikke navne på platformene med det samme, for det er vigtigt for forankringen af en digital transformation, at virksomheden selv går ind og ser på, hvilke platforme på de forskellige forretningsområder, der bedst kan understøtte de ting, virksomheden rent faktisk beder om.” Robusthed og prioritering Ifølge Erik Lett hører det efterhånden til sjældenhederne, at ét, stort system alene kan løfte en virksomhed igennem en digital transformation. ”Man kan altid bygge et elfenbenstårn, og mange IT-virksomheder mener at have den perfekte løsning til alting. Men det er ikke nødvendigvis den tilgang, der skaber mest værdi,” siger Erik Lett. I stedet skal virksomheder turde spørge sig selv: Hvornår er nok nok? ”Vi går mere og mere væk fra at superoptimere ethvert system og enhver proces, til de er fuldstændig perfekte. Det bliver som regel for dyrt. Det er måske billigere og strategisk klogere at tage 10 procent svind på et råvarelager, end det er at optimere processen. Det handler altså mere om at skabe robusthed.” Hvorfor – og ikke kun hvordan Når de enkelte indsatsområder i en digital transformation skal prioriteres, bliver det igen afgørende, at beslutningen bor på øverste niveau og træffes ud fra kriterier, der tager hensyn til både forretnings- og IT-strategi. ”Typisk skaber vi struktur og overblik med en prioriteringsmatrix, der kvalificerer beslutningerne. De kriterier, man træffer så vigtige valg ud fra, skal være så objektive som muligt, så de strategisk vigtige beslutninger gennem forløbet ikke er drevet af, hvem der råber højest på bestyrelsesmøder. Derefter bygger vi det strategiske roadmap, som hjælper virksomheden med at holde fremdrift og fokus i forandringen.” Først i denne fase afføder arbejdet med en virksomheds digitale transformation specifikke IT-projekter, hvor der er brug for Erik Letts mere tekniske kolleger i Columbus. ”Det afspejler også, at den digitale transformation stiller nye krav til konsulenthuse som Columbus, hvis vi skal hjælpe vores kunder bedst muligt. Vi skal i langt højere grad spørge ’hvorfor’ og ikke kun ’hvordan’.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Når først identiteten og brugeren er oprettet, er det samme sikkerhed, du bruger alle vegne”. Lars Bork Dylander, CEO i SAP-huset 2BM

CYBERTRUSLEN GIVER BRUGER- OG IDENTITETSSTYRING STOR STRATEGISK BETYDNING Virksomheders øgede brug af cloudløsninger har gjort administrationen af brugere og identiteter kompliceret og mere sårbar over for cyberangreb. Men med SAP-IAS kan arbejdet centraliseres, så regler og sikkerhedsniveauer for både interne og eksterne brugere overføres automatisk til hvert system, forklarer 2BM.

K Af Peter Klar

rigen i Ukraine har gjort det klart for alle, at cyberangreb indgår i moderne, hybrid krigsførelse, kold som varm, og NATO’s ventede udvidelse i Norden vil kun øge presset på virksomhedernes parathed overfor hackerangreb. I den forbindelse vil sikring af infrastruktur og systemer gennem effektiv bruger- og identitetsstyring få ekstra stor strategisk betydning. Identitetsstyring er allerede en voksende udfordring i virksomheder, i takt med at de bruger stadig flere cloudløsninger og måske også stadig har on premise-systemer kørende. Cloudløsninger er ikke tunge og besværlige som i gamle dage og gør på mange måder virksomheders administration nemmere. Men når forretningens medarbejdere rask væk kan hive applikationer ned fra skyen i virksomhedens navn, stiller det identitetsstyringen og sikkerheden på en stor opgave – samtidig med at cyber-risikoen øges, hver gang der oprettes en bruger, som tilgår systemer med sine login-oplysninger. Dén problematik har SAP løst med SAP-IAS (Identity Authentification Service), som gør det muligt at administrere infrastrukturen sikkert og hurtigt gennem automatisering af adgang til både cloudløsninger og eksisterende on-premise systemer. Øget sikkerhed internt og eksternt Mange virksomheder vil henvise til, at de allerede administrerer deres identiteter sikkert gennem deres Azure Active Directory, der styrer den grundlæggende adgang til computer, mail, kalender, netværk og printer. ”Det smarte ved SAP-IAS er, at du kan lave regler for hver bruger, så IAS automatisk henter den sikkerhed, du har sat op i din AD, til at give adgang til det næste system. Det overflødiggør decen-

trale loginprocesser med forskellige sikkerhedsniveauer, når en medarbejder eller ekstern konsulent tilgår virksomhedens systemer,” forklarer Lars Bork Dylander, CEO i SAP-huset 2BM. Med SAP-IAS kan virksomheden i stedet koncentrere sig om at have det rette sikkerhedsniveau med password-politik, to-faktor godkendelse og central overvågning – og så lade dette sikkerhedsniveau gå i arv til andre systemer. Fra manuel til automatisk ”Når først identiteten og brugeren er oprettet, er det samme sikkerhed, du bruger alle vegne. Med SAP-IAS er din administration af brugere og deres adgang samlet ét sted, uanset hvilke miljøer den enkelte bruger færdes i. Alternativet er at styre det manuelt som hidtil, men det er besværligt og indebærer for eksempel risikoen for, at du glemmer at lukke for brugeren i alle systemer, når vedkommende stopper i organisationen,” siger Lars Bork Dylander. I mange virksomheder bliver en ny bruger typisk først oprettet i HR-systemet i forbindelse med ansættelsen. ”Den situation kan du udnytte til at oprette brugeren i SAP-IAS én gang for alle og på baggrund af regler, du selv opstiller, give personen adgang til relevante systemer, der herefter sker automatisk,” forklarer Lars Bork Dylander. Hvis eksterne konsulenter skal have adgang, kan virksomheder med SAP-IAS enten tilbyde self service, hvor brugeren selv opretter sig, eller invitere konsulenten direkte fra den AD-service, brugeren allerede er registreret i. Slip for bruger-administration I den seneste SAP-IAS kundeløsning, 2BM har leveret, automati-

serede 2BM hele brugeradministrationen, så processen nu kører helt uberørt af menneskehånd. Brugere oprettes og nedlægges 100 procent automatiseret på baggrund af de eksisterende processer og regler for hver bruger, virksomheden har defineret. ”Før SAP-IAS håndterede virksomheden 2.500 interne brugere og 1.500 eksterne brugere, der jo var lige så ”gode” til at administrere passwords, som brugere af IT er i almindelighed. Det krævede meget administration, men nu er processen automatiseret 100 procent, både for de interne og eksterne brugere. Det sparer mange penge og øger sikkerheden markant,” siger Lars Bork Dylander. Han blev selv overrasket over, hvor stor en fordel, 2BM var i stand til at skabe for virksomheden. ”Jeg havde nok ikke forestillet mig, at vi var i stand til at automatisere en hel brugerstyringsproces 100 procent, men det lykkedes, og det var i virkeligheden ikke særlig svært.” Integrerer flere AD’er Lars Bork Dylander er ikke i tvivl om, at virksomheder generelt er opmærksomme på besværet med at administrere identiteter og brugeradgange, men de har hidtil manglet en samlet løsning, der automatiserer arbejdet. ”For eksempel er det en udbredt udfordring for globale virksomheder, at de har forskellige AD’er alt efter region i verden, eller måske fordi de har opkøbt virksomheder, der kommer med egen infrastruktur. I den situation kan SAP-IAS agere proxy, så flere forskellige AD’er kan give single-sign-on til alle virksomhedens systemer.”

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Henrik Kastbjerg, adm. direktør itm8

OVID-19 fik rigtigt mange virksomheder til at digitalisere deres processer og løsninger, så de kunne holde forretningen gående, mens de var afskåret fra kontoret og kunderne. En måske ufrivillig tvangsdigitalisering hos mange virksomheder – men som heldigvis har vist sig at være en sund investering for langt de fleste. ”Der er kommet et helt andet fokus i erhvervslivet. It handler ikke længere om blot at investere i servere og software for at spare penge. Nu ses it som selve fundamentet for deres fremtidige forretning og fremtidige vækst,” udtaler Henrik Kastbjerg, adm. direktør i itm8, der hjælper virksomheder med bl.a. deres digitale transformation. Af samme grund oplever han også en øget efterspørgsel efter at få hjælp og rådgivning til, hvordan forskellige it-løsninger kan styrke virksomhedernes forretning. En øget interesse og investeringslyst, der understøttes af nye tal fra Danmarks Statistik. Her fortæller 42% af virksomhederne, at de ligefrem har fremrykket deres it-investeringer på grund af COVID-19. Nye teknologier vinder frem Selvom mange SMV’er stadig arbejder med mere basale it-løsninger indenfor f.eks. markedsføring og administration, begynder nye teknologier at fylde mere og mere i hverdagen. ”Machine Learning, kunstig intelligens og algoritmer er noget virksomhederne i stigende grad spørger ind til. Og det er også helt forståeligt, for der ligger ofte et kæmpe forretningspotentiale her. Men det er også teknologier, der kan være svære at forhold sig til. Især hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed,” fortæller Henrik Kastbjerg. Det største problem for virksomhederne er typisk, at de ikke har styr på deres grundlæggende data. Dvs. at de ikke ved, hvilke data de har liggende, hvad kvaliteten af dem er, eller hvordan

DET HER OPTAGER DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU For blot et år siden talte vi næsten ikke om andet en Corona, hjemmearbejde og ”den nye normal”, men det er allerede gledet i baggrunden. Nu er det den digitale transformation, inflationen og frygten for supply chain mangel, der er i fokus hos de danske virksomheder. de bedst muligt kommer i spil. Og så bliver det næsten umuligt at få noget ud af dem. Henrik Kastbjerg anbefaler derfor, at man som noget af det første identificerer, hvilke data man har liggende i de forskellige systemer om f.eks. ens kunder, produkter og leverandører. Først når man har det overblik, ved man så også, hvad der mangler af data. Derefter kan man lægge en plan og begynde at optimere brugen af data på tværs af systemer til at mindske omkostningerne, drive innovationen og styrke kundeoplevelsen. Kompliance er en stigende omkostning Det er dog ikke kun de fremtidige spændende teknologier og forretningstransformationer, der er i fokus hos de danske virksomheder. Også de stigende krav til kompliance i forhold til f.eks. GDPR, whisleblowerordninger og it-sikkerhed fylder meget. ”Det er jo i bund og grund helt fint, at der stilles større juridiske krav til virksomhederne på de her områder. Men det er også meget komplekse områder – især for de SMV’er, der måske ikke lige har en GDPR-specialist ansat. Så det bare noget, som koster mange ressourcer for virksomhederne, og hvor man ofte har brug for hjælp til at kunne automatisere processerne,” siger Henrik Kastbjerg. En undersøgelse fra IT-Branchen viser, at det hvert år koster dansk erhvervsliv 319 mio. kr. at leve op til EU’s persondatalov og at det årligt koster mindre virksomheder omkring 10.000 kr. per medarbejder at overholde GDPR-kravene. Så det er kompliancekrav, der kan mærkes på bundlinjen. Samtidig oplever Henrik Kastbjerg en stigende opmærksomhed omkring it-sikkerheden efterhånden som mere af virksomhedernes forretning bliver digital. Desværre oplever han også, at der er alt for mange umodne virksomheder, som slet ikke er klar til at håndtere et evt. cyberangreb.

”Der kommer hele tiden nye sårbarheder til, som man aktivt skal håndtere. Men alt for mange får ganske enkelt ikke lukket de digitale vinduer ordentligt, hvilket gør det ufatteligt nemt for kriminelle at trænge ind bag virksomhedens mure. Heldigvis er det et område, der får langt mere fokus, end det har fået tidligere.” Henrik Kastbjerg anbefaler, at virksomhederne oftere får lavet assesments- og penetrationstest, så man hele tiden har et overblik over, hvor der er huller i ens cyberforsvar, og at it-sikkerheden er noget, man fast diskuterer i både topledelsen og på bestyrelsesniveau. Ellers bliver cyberrisikoen hurtigt glemt i en travl hverdag, hvilket kan være farligt. Verden omkring os spøger også Både pandemien og krigen i Ukraine har om noget vist, hvor afhængige vi er blevet af hinanden på tværs af lande, og derfor står de globale trends ifølge analysebureauet IDC også højt på de danske virksomheders agenda. Underleverandører og producenter fra især Kina har været lukket ned pga. coronaen, hvilket har forsinket og fordyret mange computerkomponenter og maskindele. Men også den stigende inflation og de geopolitiske spændinger vækker bekymring i de danske virksomheder. ”Vi oplever en stor usikkerhed hos virksomhederne, hvilket smitter af på deres lyst til at investere i deres digitale fremtid. De globale udfordringer kan derfor sætte en effektiv stopper for dansk vækst og innovation, hvis de fortsætter i længere tid,” udtaler Anders Elbak, der er analysechef hos IDC. Han anbefaler derfor, at man som virksomhed går i dialog med sine underleverandører, og allerede nu begynder at lægge planer for, hvad man gør, hvis ens forsyningskæder pludselig ikke kan levere eller priserne stiger markant.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Irian Rajic, irian@partnermedier.dk Journalister Henrik Malmgreen, Peter Klar, Michael Fahlgren

Kære Læser

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til

Forsidefoto Oliver Burston/Ikon Images/Ritzau Scanpix

i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har

Udgiver Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk

gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DIGITALISERING OG INNOVATION KRÆVER AT DER ER STYR PÅ VIRKSOMHEDENS DATA

Energisektoren står overfor en række spændende udfordringer med markedsliberalisering, ambitiøse klimamål og grøn omstilling. En dagsorden der stiller nye krav til digital omstilling af sektorens traditionelle it-systemer. Det er samtidig en udfordring, der kendes i mange andre brancher - en udfordring, som it-konsulentvirksomheden Immeo bidrager til at løse.

Af Henrik Malmgreen

os energiselskabet EWII har man en ambition om at være Danmarks mest kundevendte og stærkeste forsyningssupermarked. Det er en ganske rimelig målsætning at stræbe imod, men lige præcis, når man taler energisektoren, er det måske lettere sagt end gjort. Eller måske kunne have været lettere sagt end gjort. Over de senere år er denne nemlig blevet mødt af en øget konkurrence gennem liberalisering, ambitiøse klimamål og grøn omstilling. Hos EWII har man derfor taget en strategisk beslutning om en proces, der skal være med til at sætte data fri og for alvor gøre dem til en kommerciel ressource. I den proces har man valgt it-konsulenthuset Immeo som følgesvend på den digitaliseringsrejse, der har forvandlet energiselskabet fra en lokal aktør i Trekantområdet til at være landsdækkende leverandør af en række forskellige forsyningsområder og services. Dårlig datakvalitet er en stopklods ”Det har betydet et grundlæggende opgør med EWII’s hidtidige opbygning af it-infrastrukturen, hvor fokus er flyttet fra et traditionelt systemcentrisk fokus til et tværgående proces- og datacentrisk fokus”. Det siger partner og ansvarlig for forretningsudvikling i Immeo, Ivan Beltoft. Han føjer til, at digitalisering i mange år har haft lighedstegn med indkøb af endnu et it-system – og desværre bliver resultatet tit, at det nye system bliver integreret på kryds og på tværs uden en klar definition af hvilket system, der ejer hvilke data. Det skaber datasiloer, hvor data ligger spredt ud over flere systemer og i værste fald uden mulighed for at koble dem sammen. Dårlig datakvalitet er en stopklods for digitalisering og innovation. Ivan Beltoft siger videre: ”Digitalisering skal i stedet ske på et solidt fundament for virksomhedens dataarkitektur og anvendt data governance, som er helt afgørende for at opnå succes. Det er lige præcis det, vi arbejder med at sikre”.

”Det handler om at gøre innovationen datadrevet på en måde, så den understøtter forretningsprocesserne. Det betyder, at alle i virksomheden skal kunne arbejde på tværs uden at skulle tænke på, hvor data kommer fra”, forklarer Daniel Nørgaard.

Data skal være tilgængelige Daniel Nørgaard, der ligeledes er partner i Immeo og har ansvaret for Digital Performance, føjer til, at mange virksomheder er udfordret netop, fordi virksomhedens IT-systemer ikke er gearet til hverken datadrevet innovation eller kravene til integration af nye intelligente services. Derfor skal man gentænke virksomhedens systemarkitektur mod at kunne gøre data mere tilgængelige - uafhængigt af systemerne. ”I modsætning til de historiske punkt-til-punkt integrationer med systemcentrisk og siloopdelte data arbejder vi med et koncept for Business Capabilities. En Business Capability skaber en fælles datamæssig sammenhæng indenfor et givent datadomæne og rummer indbygget funktionalitet til styring af datastandarder, kvalitetssikring, overholdelse af lovgivning, compliance og sikkerhed”, siger Daniel Nørgaard. Med andre ord er Business Capabilities en moderne data- og integrationsarkitektur, som bliver lagt ind over de eksisterende kildesystemer. Herigennem samles og udstilles data gennem åbne API’er i en fælles datamodel til brug for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Samspil og data skal bidrage til grøn omstilling Med fokus på den grønne omstilling og de seneste stigninger indenfor energipriserne er behovet for indsigt og rådgivning større end nogensinde. ”Når jeg som kunde ønsker at optimere mit forbrug, er det essentielt, at jeg får den samme indsigt og rådgivning uafhængigt af om min henvendelse sker telefonisk via kundeservice eller via den digitale selvbetjening. Det nytter derfor ikke at have en forældet it-infrastruktur, hvor virksomhedens data ikke er gjort nemt tilgængelige. Det sætter begrænsninger for vækst og innovation”, uddyber Ivan Beltoft. Dataarkitekturen og indsigt i energidata er en nødvendighed for energisektoren med henblik på at kunne skabe nye, digitale services, som kan bidrage til at sænke energiforbruget og reducere energispild hos både forbrugere og virksomheder. Det

”Kvaliteten af data er helt afgørende for at opnå succes, især når man arbejder med kunstig intelligens som fundament for optimering af forretningsprocessene gennem hele organisationen”, siger Ivan Beltoft.

kræver samspil og integration af data på alle niveauer, og netop i dette krydsfelt er EWII en af sektorens mest ambitiøse og visionære forsyningsvirksomheder. Data skal kunne flyde frit ”Det handler om at gøre innovationen datadrevet på en måde, så den understøtter forretningen. Det betyder, at alle i virksomheden skal kunne arbejde på tværs uden at skulle tænke på, hvilket system data kommer fra, men kun skal fokusere på, hvad data skal bruges til”, slutter Daniel Nørgaard. Det betyder til gengæld, at den enkelte virksomhed skal gentænke, hvordan it rent faktisk kan understøtte forretningen.

FAKTA AGILITET GIVER NY FORRETNING Hos energiselskabet EWII har Immeo implementeret en it-løsning, der bygger på tre grundlæggende principper, nemlig Business Capabilities, en fælles datamodel samt ikke mindst evnen til agil datahåndtering. Immeo arbejder inden for en række forskellige brancher, men i forbindelse med virksomheder med store integrationsplatforme er Business Capabilities, der bygger på Microsoft Azure, et helt centralt arkitekturkoncept. Der er tale om moduler, som byder på specifik forretningslogik, men som nemt kan tilpasses andre formål, hvilket giver gode muligheder for genbrug ud fra princippet ”Build once - Use everywhere”. Hos EWII betyder det, at de enkelte aftagersystemer ikke længere skal tilgå kildesystemerne, men udelukkende henter data i Business Capabilities-modulerne. På den måde kan man ændre kildesystemerne uden at skulle omkode frontend-applikationerne. Ifølge Harvard Business Review er såkaldt teknologisk gæld - altså forældede teknologier - en stor udfordring for mange virksomheder, hvor forretningslogikken er fragmenteret. Et af fokusområderne for Immeo er således at forvandle traditionel it til en platform for innovation gennem udnyttelse af moderne cloud-teknologier, arkitektur, lige som man tænker i proces- og dataorienterede Business Capabilities. Se mere på www.immeo.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Louise Hahn, CEO i GlobalConnect Danmark

DERFOR ER DIN IT-INFRASTRUKTUR CENTRAL FOR STRATEGIEN IT-infrastruktur og netværk bliver i stigende grad forretningskritisk for langt de fleste virksomheder og bør derfor også være på dagsordenen i direktionen, lyder rådet fra GlobalConnect.

D Af Peter Klar

er er læring at hente i kriser, og efter corona bør langt de fleste virksomheder nu have erkendt, at deres netværk og IT-infrastruktur ikke kun skal være på lystavlen i IT-organisationen, men også bør være på agendaen i direktionen. For netværket og infrastrukturen er ganske enkelt kritisk for forretningen. ”Hvis netværket ikke virker, går forretningen i knæ. Sådan er virkeligheden i dag. Det gælder både den lille butik med vigtigt onlinesalg henne på hjørnet, og det gælder den store C20-virksomhed,” siger Louise Hahn, CEO i den danske afdeling af GlobalConnect. IT er en ledelsesopgave Infrastrukturens voksende betydning for forretningen har gjort IT-sikkerhed til en ledelsesopgave. ”Virksomhederne og deres ledere er nødt til at engagere sig mere i deres IT-sikkerhed end tidligere. Det er heller ikke længere nok kun at efterspørge leverandører, der kan levere en fiberforbindelse til den laveste pris. Der er brug for leverandører, som har overblik over hele forretningens infrastruktur, kan binde den sammen og påtage sig det fulde ansvar.” Et uomgængeligt must Det har GlobalConnect gjort for sine kunder siden slutningen af 1990’erne. I dag sker det gennem helhedsløsninger fra jord til sky baseret på egen infrastruktur. Men hvor digitalisering gennem årene har været et stadig mere afgørende tilvalg, er det nu et uomgængeligt must for virksomheder at have en stabil, sikker og effektiv digital forbindelse til omverdenen. ”Netværk handler ikke længere blot om drift. Det er blevet et strategisk redskab for selve forretningen, for eksempel som et grundlæggende fundament for fremtidens digitale kunderejse. For mange virksomheder ligger der er stort potentiale i at skabe en digital kunderejse, som går langt udover selve produkterne

og ydelserne, og dér er infrastrukturen afgørende,” siger Louise Hahn. Alt samlet i ét økosystem Når GlobalConnect rådgiver sine kunder om de optimale IT-løsninger, er fokus derfor ofte på at samle alle komponenter i ét sammenhængende flow og økosystem, fordi et fragmenteret IT-landskab er forbundet med høj risiko for fejl, dårlig integration mellem systemer og huller i sikkerheden. ”Ved at outsource netværksløsningerne til os, kan der frigives tid til det vigtige strategiske arbejde, som kan være svært at finde ressourcer til, hvis man også står for den daglige drift af netværket. Der kan en managed løsning fra os hjælpe med at frigive tid og samtidig sikre, at alt spiller, som det skal, at routerne er sikkerhedsopdateret, og at wifi-løsningen også dækker i det bagerste mødelokale. Alle detaljer tæller.” Processer er mere kritiske GlobalConnect hjælper sine kunder med at komme sikkert i skyen, hvor de får hurtig adgang til deres forretningskritiske data

”

Hvis netværket ikke virker, går forretningen i knæ. Sådan er virkeligheden i dag. Det gælder både den lille butik med vigtigt onlinesalg henne på hjørnet, og det gælder den store C20-virksomhed. Louise Hahn, CEO i GlobalConnect Danmark

og applikationer. Digital sikkerhed og driftssikre processer er vigtigere end nogensinde, hvorfor det også er GlobalConnetcs erfaring, at CIO’en i disse år rykker ind på direktionsgangen i stadig flere virksomheder. ”De fleste virksomheder sidder med langt flere kritiske digitale processer end tidligere, og alting skal håndteres i realtid og ofte fra skyen. Nogle virksomheder kører stadig efter den gamle model og har derfor en stærkt centraliseret IT-afdeling, men langt de fleste har forstået alvoren, hvorfor al IT er smeltet sammen med forretningen.” Nye krav til CIO’en Udviklingen stiller også helt nye krav til CIO’en, for evnen til at tænke taktisk og kommercielt vejer alt andet lige tungere end en IT-teknisk baggrund. ”Selvfølgelig ligger infrastruktur og anbefaling af IT-systemer stadig på CIO’ens bord, men rollen kræver nu mere strategiske overvejelser, der skal flugte med virksomhedens overordnede strategi, når der eksempelvis skal købes nye IT-systemer eller træffes vitale beslutninger om cloud, GDPR og trusler fra hackere. Uanset om det handler om sikkerhed, governance, infrastruktur eller applikationer, er moderne virksomheder gennemsyret af IT, som i sidste ende er en afgørende brik i forhold til at nå og forstå leverandører og kunder, så virksomheden kan nå sine mål.” Hvilke løsninger giver værdi? Men markedet for IT-løsninger er vokset eksplosivt, og det kræver i dag et skarpt analytisk mindset at kunne holde overblikket i udvalget af muligheder. ”Udviklingen har gjort det endnu vanskeligere at navigere i den stadig mere komplekse verden af applikationer, systemer, cloudog open source-løsninger, der er til rådighed for virksomheder. Dertil kommer muligheder som outsourcing, licenser, leasingog abonnementsløsninger, som kun gør arbejdet endnu mere kompliceret,” siger Louise Hahn.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DET HANDLER IKKE OM MÆNGDEN AF DATA MEN OM KVALITETEN AF DATA

Mængder af data og komplicerede rapporter er ikke ensbetydende med, at en virksomhed bliver mere beslutningsdygtig. Måske endda snarere tværtimod. Hos Løsningen ApS hjælper man virksomheder med at gøre komplekse data transparente og gennemskuelige, så de rent faktisk kan fungere som værktøj til beslutningsstøtte.

”

Af Henrik Malmgreen Information, der ikke medfører ændrede beslutninger, er ligegyldig information”. Sådan siger Kristian Heldt, der driver konsulentvirksomheden Løsningen ApS. Her har han specialiseret sig i det, nogen måske synes er lidt nørdet, men som han selv finder stor glæde i - nemlig at bryde information gemt i Excel regneark ned til forståelig information, altså information, der rent faktisk bliver til gavn for hans virksomhedskunder. ”I virkeligheden er et regneark jo dum som en dør for at sige det lige ud. Det betyder, at hvis man som virksomhed blot hælder data ind i regnearket uden at vide, hvordan man kan trække dem ud igen på en måde, der hjælper virksomheden i dens beslutningsgrundlag, er det sådan set både spild af tid og ikke mindst data”, siger Kristian Heldt videre, der betegner sig selv som specialist i at gøre information i Excel transparent. Finder nålene i høstakken Han har tidligere arbejdet for Nilfisk, IBM og Mærsk Data, hvor arbejdsopgaverne blandt andre har været at bryde kryptiske data ned til transparent og gennemskuelig information. Som han selv udtrykker det, handler det om at finde en masse nåle i høstakken

og lægge dem pænt på række. Det er nemlig lige præcis i den proces, at læsset så at sige vælter for mange virksomheder. ”Ofte går de død i formler og rapportering, og der er jo ikke nogen, der siger, at man skal lave en rapport, bare fordi, man kan”, forklarer Kristian Heldt. Han føjer til, at han ligeledes kan fungere som sparringpartner i beslutningsprocessen om, hvorvidt Excel rent faktisk er det rigtige værktøj for virksomheden, eller den måske er bedre tjent med at lade data forblive i et ERP-system eller i stedet lægge dem i et databaseprogram. Økonom med analytiske evner Kristian Heldt er uddannet som økonom (HA) og har desuden en MBA. Det alene gør ham dog ikke til datatroldmand. Derfor fremhæver han sin evne til at tænke analytisk, hvilket blandt andet gør ham i stand til at skabe dynamiske simulationsmodeller i Ecxel, som kunden kan arbejde videre med uden nødvendigvis selv at skulle være 100-meter mester i rækker og kolonner. ”Jeg hjælper typisk mine kunder i forhold til to specifikke indsatsområder, nemlig ved at være med til at optimere deres rapportering eller hjælpe dem videre i projekter, hvor de simpelthen er gået i stå”, uddyber Kristian Heldt. Han tilføjer, at han har ar-

Kristian Heldt betragter sig selv som lidt af en troldmand i Excel hvis fornemmeste opgave er at skabe transparens og gennemsigtighed i kundens data til gavn for datadrevne beslutninger.

FAKTA Løsningen ApS kombinerer analytisk indsigt med store Excel-kompetencer og en forretningsorienteret MBA profil. Det primære forretningsområder er: • Bearbejdning af store og komplekse datafiler. • Udtræk fra ERP-systemer og WEB-portaler. Validering af udtræk og bearbejdning i Excel. • Skabe sammenhæng i og mellem avancerede Excel filer. • Udvikling af Excel til et let overskueligt output - og et output, der ikke kræver, at brugeren har Excel kundskaber. • Gennemgang og optimering af eksisterende Excel filer. • Analyse og præsentation. • Drift og vedligeholdelse af Excel filer. Se mere på www.losningen.dk eller kontakt info@losningen.dk LØSNINGEN gir et bedre resultat

bejdet med Excel stort set siden Microsoft lancerede den første version blev lanceret i 1985 og endda synes, det ikke blot har været udbytterigt, men også fornøjeligt. Medvirker til at skabe overblik ”Gennem de mange år jeg har arbejdet som økonom og controller, har jeg oplevet mange, som er gået død i Excel. Kunststykket er imidlertid ikke at bevise, at jeg kan en masse formler, men at præsentere for brugerne på en måde, der er enkel og overskuelig. Excel kan spytte rigtig megen information ud, som virksomheden dybest set ikke har brug for og som derfor ikke bidrager til at skabe overblik”, siger Kristian Heldt. Han ser det derfor som sin opgave at finde ud af, hvad kundens behov er for derefter at identificere både den mest enkle og den bedste løsning. Styrken hos Løsningen ApS er ifølge Kristian Heldt altså evnen til at få store mængder data systematiseret, analyseret og præsenteret overskueligt. Hvis en virksomhed skal foretage fast rapportering, kan det endvidere sættes op, så det er brugervenligt og letforståeligt for modtageren

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALISERING ER ET KRAV – OGSÅ FOR DIN VIRKSOMHED

Af Søren Peter Johansen,sekretariatsleder for DIRA, Dansk Robot Netværk.

lobale pandemier, øgede transportpriser, krav om bæredygtighed, mangel på råvarer samt ændret demografi - og nu også krig i næromdet. Aldrig har forudsætningerne for virksomheder i vores del af verden forandret sig så hurtigt, som det gør nu. Og det stiller helt nye krav til tilpasning og agilitet for virksomheder og medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi alle i et større tempo end tidligere tilegner os viden om de nyeste teknologier og samtidig lærer at omsætte og udnytte denne viden til en mere agil og effektiv produktion og arbejdsdag. Nye teknologier styrker nær produktion Hvor det tidligere var nemt og hurtigt at få fremstillet komponenter og varer i udlandet er det i dag behæftet med en vis

FAKTA Søren Peter Johansen er sekretariatsleder for DIRA, Dansk Robot Netværk, som er partner på Automatik messen. DIRA har som mål at inspirere danske virksomheder til anvendelse af robotter og automation. Desuden driver DIRA netværksgrupper om automation, hvor virksomheder kan netværke og lære sammen. Læs mere på www.dira.dk

risiko. Dels stiger varer- og transportpriserne; dels risikerer leverancer at blive forsinket eller annulleret. Af denne grund har mange virksomheder flyttet eller overvejer at flytte produktionen geografisk tættere på. Derfor er teknologier, der muliggør fleksibel produktion med hurtig omstilling, interessant for mange virksomheder. Et eksempel er kollaborative teknologier. Det vil sige teknologier, der kan arbejde tæt sammen med mennesker på en sikker måde. Løsningerne er typisk opbygget omkring en cobot - en kollaborativ robotarm - eller en mobil robot med indbyggede sikkerhedsteknologier. Udover sikkerheden er denne type robotter kendetegnet ved at være simplere og nemmere at instruerer end traditionelle robotter. Kunstig intelligens er en anden teknologi i voldsom vækst, som allerede nu anvendes af flere og flere virksomheder. Kunstig intelligens er inspireret af menneskets måde at opbygge erfaring og viden på. Groft sagt er der tale om evnen til at genkende mønstre, hvilket er nyttigt i forbindelse med kvalitetskontrol, hvor man kan oplære et visionsystem til at skelne mellem gode og dårlige emner. Oplæringen sker typisk ved ”sidemandsoplæring” fra et menneske. Innovation For virksomheder, der vil udvikling, er det en fordel at kortlægge de muligheder og problemstillinger, som teknologien bringer. Hvilke teknologier bør virksomheden implementere nu og i fremtiden? Kortlægningen, som også kaldes et roadmap gør det lettere for virksomheden at lave en sund investeringsplan og ansætte medarbejdere med de rette kompetencer. Et roadmap sikrer at den langsigtede målsætning holdes for øje, da værdifuld viden opbygges efterhånden som koncepter udvikles, og teknologien afprøves. Viden opstår sjældent alene, men ofte ved udveksling af erfaringer med andre i interne eller eksterne netværk. Små

pilotprojekter vil også være en god måde at starte på, når ny teknologi skal implementeres. Med en sådan tilgang til innovation og ny teknologi kan produktionsvirksomheder gå ind i fremtiden som teknologivirksomheder - med styrkede muligheder for at rekruttere innovative medarbejdere. Bæredygtighed Der bliver stillet stadig større krav fra forbrugere og lovgivning om en bæredygtig omverden, et bæredygtigt produkt samt en bæredygtig produktion. Det betyder, at vi på relativ kort tid skal producere virkelig mange vindmøller, brændselsceller, batterier, etc. som både skal samles og skilles ad igen med henblik på genbrug. Det vil kræve en massiv investering i automatiske anlæg, som også skal bygges, serviceres, nedtages og genbruges. Udvikling af mange, nye produktionsteknologier bliver derfor en forudsætning for at opfylde kravet om bæredygtighed. En anden bæredygtighedstrend er en øget investering af tid i design, pilotprojekter og simuleringer af produkter, så de kan transporteres, håndteres, samles og skilles ad med lavere forbrug samt brug af færre maskiner og automation. Gode råd og inspiration om automatisk produktion • Produktionsanlæg, til produktion af mange emner med ingen eller få varianter, kan leveres af en af de systemintegratorer, der findes mange af i Danmark. Find inspiration i de nominerede til DIRA Automationsprisen, der fortæller om deres gode løsninger på en af de mange konferencer på Automatik messen. • Til produktion af mange forskellige ordre med et lille styktal kan omstillelige cobotløsninger, hvor cobot-arme delvist aflaster medarbejdere, være en mulighed. Søg evt. inspiration i Cobot Knowledge Lab, hvor du kan få certificeret dine medarbejdere til implementere cobots i din produktion. • Et sidste råd er at deltage i DIRA’s automations-netværk, hvor du kan få dyrekøbte erfaringer fra andre virksomheder.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

ER DINE DATA PLACERET DET RIGTIGE STED?

Har du nogen sinde tænkt over, hvor mange af dine cloud-løsninger og data bor henne rent fysisk? Med digitalisering stiger behovene for sikker drift af it-infrastrukturen, minimal time to market og ikke mindst lave svartider. Derfor bliver den fysiske placering af data endnu vigtigere i fremtiden. Interxions Colocation Datacentre er det fysiske fundament for mange it-applikationer og giver via en forbunden platform nem adgang til netværk, infrastruktur og cloud-løsninger globalt.

”

Af Michael Fahlgren I dansk erhvervsliv er IT-udviklingen for mange virksomheder gået fra at være en meget centraliseret infrastruktur on-premise, til at udgøre en uhyre decentraliseret infrastruktur spredt over mange lokationer. De fleste virksomheder har applikationer i datacentre mange steder, fordi en moderne virksomhed har behov for rigtigt mange forskellige funktioner og applikationer . Det udvikler sig nemt til et vældigt kompliceret spindelvæv af netværk og struktur for opbevaring af data , der er vanskeligt at holde styr på sikkerhedsmæssigt og svartidsmæssigt”, indleder adm. direktør Peder Bank, Interxion: A Digital Realty Company, Danmark. Colocation samler trådene Med colocation samles de forskellige platforme for udveksling af data og applikationer i det samme datacenter. Derfor er datacenterets rolle i fremtiden ikke kun at være et sted, hvor virksomheder kan opbevare deres servere sikkert, men en fleksibel platform – et vitalt og afgørende knudepunkt i virksomhedens infrastruktur og forretning. ”Når man som virksomhed skal vælge platform til digitalisering

Peder Bank, Interxion

og fremtidig it arkitektur, skal man tænke et par spadestik dybere end man muligvis normalt ville gøre med services, enkelte cloudløsninger, applikationer og datalag. For den fysiske beliggenhed og placering spiller en rolle for adgang til ressourcerne. Med den globale platform, PlatformDIGITAL har mange store virksomheder det perfekte fysiske fundament for at kunne bygge deres it på en platform, der rummer næsten 300 førende netværksforbundne datacentre, hvilket gør det nemt for kunderne at skalere deres forretning globalt – uanset hvilken slags IT de bruger eller ønsker adgang til”, påpeger Peder Bank. Klar til den grønne omstilling Hvad de færreste går rundt og tænker på er, at vores IT-udstyr på verdensplan kraftigt bidrager til udledning af CO2 og dermed den globale opvarmning. Imidlertid skifter flere og flere af de store udbydere af datacentre til grønne løsninger – og jo højere grad af centralisering der kan opnås af IT-platformene, jo bedre muligheder er der for at optimere energimæssigt. Herunder brug af grøn strøm og genbrug af overskudsvarme. ”Vi sørger selvfølgelig for at opbevare serverne sikkert, men der ligger også en stor værdi i at et colocation datacenter som

vores kan understøtte virksomhedernes digitalisering ved at give dem nem adgang til en kombination af bæredygtigt design, optimeret infrastruktur, miljøvenlig drift og grøn strøm. Det betyder, at virksomheder, der vælger at placere sig i vores datacentre, kan drive deres IT med et grønt aftryk og god samvittighed”, pointerer Peder Bank. Husk det fysiske lag For virksomheder, som enten er i gang med at skifte til et colocation datacenter eller overvejer at gøre det, er det vigtigt at tænke det fysiske lag med – hvad man kun sjældent gør ved cloudløsninger – når digitaliseringsstrategien skal udarbejdes. ”Ellers risikerer man at ende med et meget kompliceret netværk og/eller i en situation, hvor man mangler optimal adgang til de services, som forretningen er afhængig af. Vi kan se, at data har det med at samle sig i nogle knudepunkter ud fra den tankegang, at data ikke længere står alene. Fremtidens puslespil bliver for mange at få de data samlet og bragt i spil for at kunne understøtte nye forretningsområder”, slutter Peder Bank.

FAKTA VIDSTE DU DET Interxion fusionerede i 2020 med Digital Realty og hedder nu officielt ’Interxion: A Digital Realty Company’ i EMEA, hvor virksomheden har næsten 100 datacentre i 13 europæiske lande. På globalt plan har Digital Realty 290 datacentre og er en af verdens absolut største udbydere af colocation datacentre. Med løsningen PlatformDIGITAL har Digital Realty gjort det nemt for virksomheder at skalere deres digitale forretning.

INTERXION SOM CLOUD HUB Alle Interxions datacentre er digitale knudepunkter, som giver adgang til flere end 700 netværksudbydere, 21 europæiske Internet Exchanges og alle ledende clouds. I Danmark er Interxion det eneste datacenter, der har en direkte on-ramp til Amazon Web Services, Google Cloud Interconnect og Microsoft Azure. Gennem virksomhedens cloud connect løsning kan man desuden få direkte adgang til IBM Cloud, Oracle Cloud og CityCloud. Det betyder man kan få en direkte fiber til disse clouds via datacenteret uden brug af internet, hvilket giver hurtigere svartider og øget sikkerhed. Læs mere på www.interxion.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Bjarne Lykke Sørensen, CEO Siemens A/S

FARVEL TIL ”PLEJER”

dfordringerne står i kø for virksomhedsledere globalt og i Danmark. Ruslands angreb på Ukraine har medført globale sanktioner i et hidtil uset omfang, hvilket betyder, at omstillingen væk fra russisk olie og gas speedes op – og det medfører stigende energipriser. Samtidig lider vi forsat under COVID-19-pandemiens påvirkning med pres på forsyningskæderne og mangel på elektronikkomponenter til produktion af bl.a. biler, PC’er, telefoner og vindmøller. Og den ultimative udfordring om bæredygtig omstilling for at minimere klimaforandringerne er ikke blevet mindre og er den bundne opgave, vi alle har, for at sikre planeten for vores børn og kommende generationer. Derfor er intet, som det plejer at være – og vi kan ikke nå vores mål ved at gøre, som vi plejer. Forandringer er det eneste konstante, og de kommer hurtigere og hurtigere. Det stiller nye krav til at accelerere digitaliseringen yderligere og til at tænke strategisk i dynamiske forretningsmodeller, som kan absorbere de konstante udfordringer. Stort potentiale for dansk industri Den gode nyhed er, at vi i Danmark står i en rigtig gunstig position. Den grønne omstilling og de stigende energipriser dikterer, at vi skal være bedre til at producere energi uden at udlede CO2 i kombination med, at vi skal være bedre til at spare energi. Den præmis rummer et hav af muligheder for danske virksomheder. Vi har netop virksomheder, der producerer energi uden at udlede CO2, og virksomheder, som arbejder med muligheder

for at spare energi, over en bred kam. Derfor har vi særdeles gode muligheder for at tale ind i den grønne dagsorden og skabe forretningsmuligheder. Samtidig er vi i Danmark i forreste linje, når det gælder anvendelse af digitalisering og automatisering til at skabe muligheder for vores virksomheder og medarbejdere. Det skal vi accelerere yderligere. Vi har allerede digitaliseret de traditionelle IT-systemer til ERP, kontor og administration – nu gælder det industrien og produktionen. Her skal vi kombinere det fysiske med det digitale, hvor vi kan generere en ny, stor værdiskabelse. Vi kan fx i dag skabe digitale tvillinger af den enkelte maskine og på den måde langt bedre designe, forbedre og vedligeholde maskiner og produkter. Kun fantasien sætter grænser, fx arbejder man i dag i flere virksomheder med ”closed-loop manufacturing”, hvor allerede producerede biler leverer data tilbage til den digitale tvilling, så mulige forbedringer indarbejdes og sættes i produktion til næste generation af biler. Når vi smelter det fysiske og det digitale sammen, skaber det også mulighed for nye forretningsmodeller. Nu behøver man ikke længere sælge selve produktionsmaskinen, men kan i stedet vælge at sælge ydelsen som en tjeneste. Det kan fx være, at en kunde foretrækker blot at betale hver gang maskinen anvendes – as-a-service – fremfor at skulle købe den. Gennem digitalisering er det nemt at håndtere nye ønsker hos kunderne. Tilsvarende er der store fordele i at tænke i og indgå i platforme og økosystemer, hvor man sammen med kunder, leverandører

og partnere i fællesskab kan skabe værdi. Det giver også mulighed for langt enklere at skalere op og ned, når man har behov for hurtigt at justere forretningen. Cybersecurity er afgørende for succes Forudsætningen for at lykkes med at kombinere det fysiske med det digitale er, at der er tillid til data. Og med en stigende digitalisering af produktionen bliver det ekstra vigtigt at sikre, at den fysiske produktion ikke bliver udsat for cyberkriminalitet. Hvis fjendtlige personer får adgang til de fysiske anlæg i kemiske fabrikker, kraftværker eller rensningsanlæg kan de forvolde meget store skader. Det kræver en ny tilgang til cybersecurity, fordi de traditionelle løsninger til IT-sikkerhed primært er rettet mod de traditionelle kontor-IT-systemer. På produktionsgulvet skal der arbejdes med de operationelle processer for at minimere risici i de operationelle systemer – helt ned på niveau med de enkelte PLC’er. Kun på den måde kan man sikre, at tillid til data er intakt i en fuldt digitaliseret fabrik. Fremtiden er grøn Midt i de mange voldsomme ændringer i den globale handel og krav til grøn omstilling står dansk industri godt rustet med mange muligheder. Forudsætningen er imidlertid, at man aktivt opsøger nye muligheder, forbereder sin organisation til konstant forandring og er klar til at investere i fremtiden. ”Plejer er død”, som man siger – og i det ligger rigtig mange, nye muligheder for de danske virksomheder.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KUNSTIG INTELLIGENS ER GULD VÆRD, HVIS MAN FORSTÅR AT UDNYTTE DET Mange virksomheder opfatter kunstig intelligens som utilgængelig og kompleks. Det er der imidlertid ikke nogen grund til, for faktisk er der tale om både en moden og tilgængelig teknologi, der skaber ny forretningsværdi for alle typer af virksomheder.

Af Henrik Malmgreen

an en virksomhed i dag tillade sig ikke at forholde sig til anvendelsen af kunstig intelligens? Det korte svar er nej, mens det lange svar naturligvis er noget mere nuanceret. Man kan imidlertid nok tillade sig at konstatere, at kunstig intelligens i en eller anden form har relevans for langt de fleste virksomheder og bør være et centralt fokusområde i deres digitaliseringsstrategi. Nemlig den digitaliseringsstrategi, der skal drive virksomhedens innovation, effektivisering, automatisering og skabe øget kvalitet i service og produkter. Udfordringen for mange virksomheder er imidlertid, at de anser kunstig intelligens for noget, der er kompliceret samt utilgængeligt og kun er forbeholdt de store techgiganter. Det interessante er dog, at det netop er techgiganterne, der er med til at gøre teknologien tilgængelig. Kunstig intelligens er allerede demokratiseret ”Man kan sige, at virksomhederne kan stå på skuldrene af netop techgiganterne, for eksempelvis både Google, Microsoft og flere andre lægger store ressourcer i at udvikle værktøjer, som gør det nemt og billigt for alle at bygge løsninger med kunstig intelligens. Løsninger, der er modulære, skalérbare og som derfor kan anvendes af såvel store som små virksomheder”. Det siger Hanna Svae, der er Head of AI i konsulentvirksomheden Kapacity. I virkeligheden er der sket en demokratisering af kunstig intelligens, så den i dag er blevet tilgængelig for stort set alle typer virksomheder uanset størrelse. Det skyldes for det første, at cloudteknologi gør den nødvendige computerkraft tilgængelig for alle. For det andet udvikles megen kunstig intelligens med open source-værktøjer. Det vil sige, at den ikke koster noget at bruge og bygger på de løsninger, andre allerede har lavet. Eller som Hanna Svae udtrykker det: Der skal relativt lidt til for, at teknologien kan skabe forretningsværdi for den enkelte virksomhed. Det handler ikke om at erstatte medarbejdere, men at gøre dem bedre Grundlæggende handler kunstig intelligens om tre ting: Automatisering, beslutningsstøtte og at få ny indsigt. Fælles for dem alle er, at de typisk bygger på så kompleks information, at det kan være svært for en medarbejder at gennemskue alle konsekvenser og sammenhænge. ”Det er en moden teknologi, som virksomhederne ikke behøver være nervøse for at tage i brug. I dag laver vi både løsninger, hvor vi automatiserer forretningskritiske processer fuldstændigt, og

løsninger, hvor kunstig intelligens understøtter mennesker i at træffe de rigtige beslutninger. Det skyldes især, at løsningerne nu ikke blot spytter en foreslået handling ud, men også begrunder den,” siger Hanna Svae. Hun nævner, at mange virksomheder for eksempel i dag arbejder med at forbedre processer der involverer sprog, tekst og billeder vha. kunstig intelligens. Det handler altså ikke om, at teknologien skal erstatte medarbejderen, men hjælpe denne i beslutningsprocessen. Fokusér på forretningen – ikke på teknikken Nogle opfatter kunstig intelligens som et værktøj til at kigge ind i fremtiden og forudse forskellige scenarier på langt sigt. I virkeligheden bruges det til langt mere operationelle opgaver, og det behøver ikke som sådan at handle om noget fremtidigt. Derfor anvender virksomheder kunstig intelligens på tværs af afdelinger. F.eks. i kundeservice til at forstå, hvad kunder henvender sig omkring og hvem, der bør svare på henvendelserne, i logistik til at understøtte dynamisk prissætning eller give opdateret status om forventet levering, i produktionen til kvalitetssikring, eller i salg til at give kunder mere relevante tilbud og ydelser. ”Når man skal forstå, hvor i virksomheden, kunstig intelligens vil skabe størst værdi, er det vigtigt ikke at fokusere på algoritmer og teknik, men i stedet på virksomhedens processer på tværs af alle dens funktioner. Fokus skal være på forretningen og den værdi, teknologien kan give,” uddyber Hanna Svae. Skalerbarhed er nøglen til succes De virksomheder der forstår at udnytte kunstig intelligens, har typisk ikke blot én løsning, men ti, hundreder eller flere tusinde afhængig af virksomhedens type og størrelse. Det gør det helt centralt at arbejde med kunstig intelligens på en skalerbar måde, så man ikke er nødt til at ansætte en ny Data Scientist for hver nye løsning, der skal udvikles og driftes. ”Når vi skal hjælpe vores kunder med en skalerbar model for udvikling af kunstig intelligens, handler det især om at undgå at tænke det som noget særligt og i stedet samtænke modellen med den øvrige data- og it-organisation. Med den rette tilgang undgår man, at den samme opgave skal løses igen og igen samt undgår, at data science teams bliver dyre og uproduktive,” siger Hanna Svae. Som konsulenthus kan Kapacity blandt andet hjælpe med at forstå, hvor i virksomheden kunstig intelligens kan skabe størst værdi, udvikle løsningerne og hjælpe med at opbygge den rette organisation til selv at kunne levere kunstig intelligens på tværs af virksomheden.

”Ingen virksomhed behøver være bange eller nervøs for at tage kunstig intelligens i brug. Det er en moden og tilgængelig teknologi. Faktisk skal der relativt lidt til for, at teknologien kan skabe forretningsværdi for den enkelte virksomhed”, siger Hanna Svae, der er Head of AI i Kapacity.

FAKTA GODE RÅD OM KUNSTIG INTELLIGENS Når en virksomhed overvejer at tage kunstig intelligens i anvendelse, møder den typisk to udfordringer. Den første er, hvorledes den skal komme godt i gang og identificere den rigtige anvendelse i forretningen. Den anden udfordring er typisk, hvorledes virksomheden kan skalere effektivt på den teknologiske og organisatoriske side. Derfor skal virksomheden: • Fokusere på den forretningsmæssige værdi, kunstig intelligens kan give, frem for at fokusere på algoritmer. • Desuden skal virksomheden bruge den nødvendige tid til at identificere den rette forretningsmodel, -anvendelser og strategi i samarbejde med brugere og ledere samt opbygge et roadmap. • Virksomheden skal ligeledes undgå at opbygge såkaldt teknisk gæld, hvor der træffes decentrale og kortsigtede teknologivalg fremfor at tænke langsigtet og standardiseret på tværs af forretningen. • Endvidere skal opbygning af datasiloer undgås, hvor de enkelte løsninger ikke kan arbejde sammen. Kunstig intelligens bliver for alvor et stærkt redskab, når man kan arbejde med det på tværs af hele organisationen og i alle funktioner. Læs mere på www.kapacity.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Siemens Technology Specialist Morten Kromann

PRODUKTIONS- OG INDUSTRISYSTEMER ER DEN NYE SLAGMARK MELLEM HACKERE OG VIRKSOMHEDER Traditionelt angribes virksomheder gennem netværk og IT-systemer, men i dag er den operationelle teknologi (OT), som bruges i produktionen, den nye slagmark. Modsvaret er et forsvar i dybden med udgangspunkt i den internationale securitystandard IEC 62443. Ny it-sikkerhedslov (NIS 2-direktivet) er på vej og stiller krav – også til industrien.

dag er spørgsmålet ikke, om man bliver ramt af cyberangreb. Spørgsmålet er, hvilke systemer der bliver ramt, og hvordan man håndterer det. Derfor er det afgørende at gå metodisk til værk i sit forsvar af virksomhedens systemer fra administration og til produktion. Den internationale securitystandard IEC 62443 til automations- og produktionssystemer er et godt fundament at bygge sine forsvarslinjer ud fra. ”Cyberkriminalitet er nu en meget reel trussel mod produktionen på fabriksgulvet. Derfor er det vigtig at sætte ind nu og foretage en skanning af sit systemsetup for at få et overblik over devices og deres sårbarheder og dermed trusler,” siger Technology Specialist Morten Kromann hos Siemens og fortsætter: ”Når man har dannet sig et overblik, kan man vurdere indsatsområder. Det absolut vigtigste er at få adskilt de administrative systemer fra produktionssystemerne. Langt den største del af cyberkriminalitet er målrettet virksomheders traditionelle IT-systemer – og hvis produktionssystemer er koblet sammen med

FAKTA Læs mere på www.siemens.dk/industrial-security

disse uden securitytiltag, er det en åben dør for de cyberkriminelle.” Forsvar i dybden Standarden IEC 62443 er en generel tilgang til OT-security, som er uafhængig af teknologi-platform. I den anbefales en række securityniveauer, som man kan definere sit forsvar ud fra. ”Man ser på, hvordan man kan blive angrebet, sandsynligheden for det sker og om mulige konsekvenser af et angreb. De gradueres herefter på forskellige niveauer,” fortæller Morten Kromann. Hos Siemens arbejder man med tre områder i forsvaret af OT: security i produktion/anlæg, netværkssecurity og systemintegritet. Ved security i produktionen arbejdes med en række metoder for at forhindre, at uautoriserede personer får fysisk adgang til kritiske komponenter – det kan både være den almindelige adgang til bygninger eller sikring af særlig følsomme områder. For at sikre netværk er det vigtigt at beskytte de systemer, der er lette at få adgang til og beskytte automationsnetværk mod uautoriseret adgang. For sikring af systemintegritet kan man opbygge integrerede securityfunktioner, som beskytter mod uautoriserede ændringer i konfigurationer. Krav om komplette kompetencer Generelt er det vigtig for industri- og produktionsvirksomheder at matche op med partnere, som har bredden og dybden til at håndtere de ofte komplekse problemstillinger inden for OT. ”Der er typisk mange aktører med i økosystemet, når produktion og teknologi integreres i det industrielle økosystem: OEM’er som producerer maskiner, integratorer som kombinerer til ERP-system – og alt skal samtidig fungere godt på selve den fysiske lokation,” siger Morten Kromann.

”Her er det en stor hjælp, at samarbejdspartnere har kompetencer inden for alle faktorer. Siemens har fx et certificeret CERTteam, som er dedikeret til konstant at overvåge alle produkter og opdateringer, så man kan gribe ind, hvis sårbarheder bliver eksponeret og sikre, at alle patches er installerede. Og vores serviceteknikere er i stand til at gennemgå og sikre produktionsmiljøer.” ”Vi lever i turbulente tider. Ansvarlig drift af industri- og produktionsvirksomheder kræver, at man ikke sidder trusler overhørig, men tager action nu for at imødegå dem,” slutter Morten Kromann.

Kommende it-sikkerhedslov stiller krav – også til industrien Europa-Parlamentet og EU-medlemsstaterne er nu enige om NIS 2-direktivet, der skal sikre et vigtigt fælles niveau af cybersecurity i EU. Så snart to medlovgivere har godkendt aftalen, træder den nye lov i kraft, og så er der 21 måneder til at sikre, at reglerne overholdes. NIS 2-direktivet kommer til at omfatte mellemstore og store virksomheder - både i den private og den offentlige sektor. Den kommer til at stille flere krav til virksomheders it-security. Fx øges kravene til security i forbindelse med kritisk infrastruktur og forsyningskæder. Det kommer til at kræve en stor indsats at leve op til de skærpede krav inden for risikostyring og rapportering til myndighed. Derfor er det vigtigt at komme i gang med det samme for både at leve op til de nye krav i NIS 2-direktivet og efterfølgende sikre vedligeholdelsen af de nye procedurer.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DET VI TALER OM, NÅR VI TALER OM DIGITALISERING Vi skal væk fra at tale om det digitale samfund som målet. Digitalisering og anvendelse af data er midlet, målet er bedre salgstal, mere tid i ældreplejen, mere motivation i undervisningen og meget mere.

Af Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør DI Digital en 1. oktober kom regeringens digitaliseringspartnerskab med 46 forslag, som skal bidrage til at løse samfundets helt store udfordringer gennem digitalisering – grøn omstilling, en velfungerende sundhedssektor og et driftigt digitalt erhvervsliv. Roadmappet er klar, og nu skal de mange gode idéer og visioner ud og blive til virkelighed. Virksomheder, organisationer og eksperter har været samlet om bordet, og sat spot på de konkrete tiltag der skal til for, at vi nemmere kan bruge digitalisering som løftestang til Danmarks udfordringer.

dan vi gør vores børn dygtigere i en digital verden, og hvordan vi frigør mere tid til pleje af vores ældre. Anbefalingen om MinVirksomhed er en af dem, hvor der er allermest at hente, hvis anbefalingen implementeres ambitiøst. Alle virksomheder, fra enkeltmandsvirksomheden til globale koncerner bruger timevis på at indberette til myndighederne. Det skal udryddes med automatisk indberetning, som kan ske direkte fra virksomhedernes systemer. Her vil det være helt oplagt at starte med regnskabs- og bogføringsdata, som er noget alle bøvler med i dag, og også de kommende krav om indberetning af grønne data som er på vej.

Tænk stort – start småt og konkret For at det kan ske, kræver det, at vi bliver langt mere aktive i vores anvendelse af data og digitale muligheder, og at vi begynder at tænke på en anden måde. Vi skal simpelthen have en samfundskontrakt om, at brug af data og digitalisering er det naturlige udgangspunkt, når vi taler om at forbedre vores samfund. Det skal selvfølgelig alt sammen ske ansvarligt, så vi bevarer borgernes høje tillid til myndighederne og til virksomhederne – og så skal der ellers ikke tales mere om digitalisering. Der skal tales om, hvordan alle virksomheder kan spare tid og kræfter, når vi får implementeret anbefalingen MinVirksomhed om automatisering af alle indberetninger. Der skal tales om, hvor-

Løsninger laves bedst i fællesskab Men regeringen behøver ikke sidde alene i sit lønkammer og bygge den digitale omstilling. Digitaliseringspartnerskabet blev netop sammensat med offentlige og private aktører om bordet i en anerkendelse af at kommende digitale landvindinger i Danmark, med fordel sker i offentlig-private partnerskaber. Vi har alle i dag glæde af en digital signatur, som vi kan bruge, om vi skal logge ind på borger.dk eller betale for julegaverne på nettet. Den digitale infrastruktur er en løsning, der er udviklet med offentlige og private hænder på kogepladen – staten og den finansielle branche – og som nu har resulteret i en solid infrastruktur, der løfter på kryds og tværs i samfundet.

Teknologierne binder os mere og mere sammen, derfor er det afgørende, at vi sammen tager de næste skridt for omstillingen, så vi f.eks. får et sammenhængende sundhedsvæsen fra praktiserende læge – til private behandlere – til sygehus – og hjem igen til genoptræningen – med borgeren i centrum. Mens vi venter på regeringen - smøger erhvervslivet ærmerne op! Fællesskab betyder også, at alle skal yde noget, og det gør de danske virksomheder i stor stil. I DI igangsættes nu et storstilet projekt om branchespecifikke indsatser i alle brancher, for på den måde at hjælpe alle danske virksomheder på vej i den digitale omstilling. Den allerstørste erhvervsmæssige samfundsopgave, er at sørge for, at vores små og mellemstore virksomheder, som skaber vækst og beskæftigelse i hele landet, bliver ved med at være konkurrencedygtige. Derfor skal det gøres mere ligetil at optimere forretningen med et af de mange branchespecifikke it-værktøjer, som allerede findes på hylderne. Det betyder blandt andet, at virksomhederne skal være bedre til at dele de gode og de dårlige digitaliseringshistorier med hinanden. Og det betyder, at virksomhederne skal have stillet viden og værktøjskasser til rådighed. I kasserne skal være både løsningerne til digital forretningsudvikling, en SMV-CERT, som kan rådgive og hjælpe SMV’erne ved cyberangreb og meget mere.

B2B@samsung.dk Vi står klar til at hjælpe med at finde den rette løsning for dig og dine medarbejdere

Se mere på: www.samsung.com/dk/business