CO 2-MÅLINGER SKAL HJÆLPE MED BÅDE GRØN OMSTILLING OG
BEDRE FORRETNING
Læs mere side 4-5
DET BEGYNDTE MED EN UMULIG IDÉ
– I DAG HAR VI
LEVERET TIL OVER 1.000 REDERIER
Læs mere side 8-9
ENERGI TIL FREMTIDEN
FREMTIDENS
MARITIME
LEDERE FORMES
Læs mere side 6-7
Scan og få direkte adgang til podcasten her
Foto: Thomas Tolstrup
KONKURRENCEDYGTIGE RAMMEVILKÅR ER
AFGØRENDE FOR DET BLÅ DANMARKS FORTSATTE SUCCES
Det er på mange måde bemærkelsesværdigt, at Danmark som et lille land gennem årtier har formået at fastholde positionen som en af verdens mest succesfulde søfartsnationer. Hvad enten vi kigger på skibsfart eller innovativ maritim teknologi og industri.
Det hænger selvfølgelig uløseligt sammen med Danmarks lange og stolte historie som søfartsnation, og kompetente, innovative virksomheder og medarbejdere. Og så skyldes det, at Det Blå Danmark har rammevilkår, der sikrer vores konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Der er en lang tradition for bred politisk opbakning til at fastholde Danmark som en stor maritim nation. Den opbakning er utrolig vigtig.
Lovgiverne skaber rammerne. Virksomhederne udfylder dem. Med konkurrencedygtige maritime virksomheder, der skaber vækst og arbejdspladser. Og en handelsflåde, som i stigende grad ses som et strategisk aktiv i en urolig og omskiftelig verden.
Kurs mod klimaneutral skibsfart
Og netop i forhold til de maritime virksomheders rammevilkår har 2025 budt på markante udviklinger.
I april stemte et flertal i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, for en aftale om bindende global klimaregulering af skibsfarten. Dermed bliver skibsfarten den første
industri i verden, der pålægges bindende klimamål. Det er historisk. Og selvsagt godt nyt for klimaet.
Aftalen indeholder bl.a. regulering, der skal sikre, at skibsfartens udledninger af CO 2 og andre drivhusgasser reduceres, og at prisgabet mellem fossile og alternative, grønne brændstoffer mindskes.
Helt forenklet sagt: Det skal være dyrere at sejle fossilt og billigere at sejle grønt. Det gør businesscasen for at investere i energieffektivisering og skibe, der kan sejle på grønne brændstoffer bedre. Det er godt nyt for de ambitiøse danske rederier, der er med i front af den grønne omstilling. Aftalen skal endeligt godkendes til oktober. Det skal lykkes. Det bliver forhåbentlig en af de mærkedage, som det ikke er en kliche at kalde for ”historisk”.
Gode anbefalinger fra vækstteam
Herhjemme har der også været fokus på rammevilkår. Tidligere på året præsenterede Vækstteam for det Blå Danmark en række relevante anbefalinger for regeringen til, hvordan vi i Danmark bevarer vores maritime styrkeposition.
Anbefalingerne har ikke mindst fokus på Det Blå Danmarks vigtige rolle i den grønne omstilling. Her fylder spørgsmålet om grønne brændstoffer en hel del. Sat på
spidsen: Hvis vi ikke har grønne brændstoffer til at putte i tanken på vores skibe, så bliver det tæt på umuligt at komme i mål med klimaambitionerne. Derfor skal vi have gang i produktionen af grønne brændstoffer. Og her er anbefalingen om at øremørke midler fra EU’s CO 2-kvotehandelssystem ETS, som bliver indbetalt af skibsfarten, til branchens grønne omstilling lige på kornet.
En anden og meget vigtig anbefaling er indsatsen for at sikre uddannelsen af næste generation af søfarende og folk med grønne kompetencer. Det betyder helt konkret, at vi skal opbygge og styrke kompetencer inden for håndtering af for eksempel gas og nye grønne brændstoffer, udskibning og opsætning af havvindmøller – kort sagt er der brug for en opgradering af kompetencer i hele værdikæden. Herfra skal lyde en meget klar opfordring til regeringen og Folketinget om at lytte til de gode anbefalinger fra Vækstteamet. Og hellere i dag end i morgen.
For når vi har konkurrencedygtige, fremtidssikrede rammevilkår, så skal Det Blå Danmark nok løfte opgaven og fortsat yde et væsentligt bidrag til at gøre Danmark grønnere, rigere og mere sikkert.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst! Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier
Foto: Thomas Tolstrup
“ THE BLUE MBA PROVIDES THE PERFECT PLATFORM FOR ME TO INCREASE MY EXECUTIVE MANAGEMENT SKILLS WITHIN A GLOBAL INDUSTRY. I GET TO FUSE MY TECHNICAL SKILLS AND KNOWLEDGE WITH THE STRATEGIC SIDE OF THE BUSINESS WHICH GIVES ME A UNIQUE 360 PERSPECTIVE.”
EXECUTIVE MBA IN SHIPPING AND LOGISTICS (THE BLUE MBA)
A unique industry needs a unique MBA. Take your career to the very top international level by joining the world’s premier Executive MBA designed specifically for shipping and logistics professionals.
Find out more details about the Blue MBA from Programme Director, Irene Rosberg, at ir.ee@cbs.dk or visit cbs.dk/bluemba
Charlotte Rojgaard
Global Head of Marine Fuel Services at Bureau Veritas, VeriFuel, Blue MBA class of 2021
CO2-MÅLINGER SKAL HJÆLPE HAVNE MED BÅDE
GRØN OMSTILLING OG BEDRE FORRETNING
Skibe i havn forurener ikke kun globalt – de belaster også lokalmiljøet med både CO₂ og skadelige partikler. Alligevel har mange havne manglet præcise måledata, som kan dokumentere og kontrollere udledningerne. Det har ALLSET Industries nu sat sig for at ændre.
Isamarbejde med den sydkoreanske virksomhed DataFlare har ALLSET Industries udviklet et målesystem, der gør det muligt for havne at overvåge og dokumentere skibes præcise CO₂-aftryk i realtid. Løsningen, kaldet AI Port Flare Agent, benytter landbaserede sensorer, vinddata, AIS-positionering og avanceret analyse til at spore og identificere udledninger fra både skibe og havneudstyr.
“Vi kan måle, hvem der forurener hvad og hvornår – og det giver både myndigheder og havne en helt ny form for gennemsigtighed. Det handler om at gøre det målbart og håndterbart,” siger Jesper Jacobsen, direktør hos ALLSET Industries.
2025 bliver et vendepunkt Allerede fra 2025 træder den nye danske CO₂-afgift i kraft. Ifølge Deloitte skal virksomheder fra 2025 betale 750 kr. per ton CO₂, de udleder, og rapporteringskravene bliver gradvist skærpet frem mod 2030. Det gælder også for maritime aktører, der hidtil har været mindre reguleret end andre brancher.
”Med vores system kan havnene sørge for rapporteringen og derved lempe den administrative opgave for rederen,” siger Jesper Jacobsen.
Særligt i lyset af de nye krav bliver det vigtigt at have valide målinger og et system, der kan generere rapporter til både myndigheder, IMO og EU MRV – noget AI Port Flare Agent allerede er designet til at levere.
Et målesystem i tre faser Systemet følger skibets rejse ind i havnen gennem tre faser: anløb, ophold og afgang
”“Vi kan måle, hvem der forurener hvad og hvornår – og det giver både myndigheder og havne en helt ny form for gennemsigtighed. Det handler om at gøre det målbart og håndterbart.”
Jesper Jacobsen, direktør ALLSET Industries
Af Martin Andersen
Gennem en kombination af CO₂-sensorer, elektrokemiske målemetoder og vindbaseret backtracking-algoritme oprettes en unik forureningssignatur for hvert skib.
“Vi kan dokumentere præcist, hvornår et skib går over på landstrøm – og det giver mulighed for at differentiere gebyrerne,” forklarer Jesper Jacobsen.
Dermed bliver det muligt at indføre økonomiske incitamenter for grønnere adfærd: lavere gebyrer til skibe, der bruger landstrøm, og højere afgifter til dem, der ikke gør. Systemet er ikke kun udviklet til skibe. Det kan også måle emissioner fra andet udstyr i havneområdet, som lastbiler, kraner og andet maskineri – og kan udvides med kamera- og satellitdata, når det bliver nødvendigt.
Et redskab til både grøn omstilling og dokumentation For rederierne betyder det nye system en markant administrativ lettelse. I stedet for selv at skulle aflevere komplekse CO₂-rapporter, kan de nu modtage en præcis opgørelse fra den havn, de anløber.
“Normalt skal rederierne selv rapportere CO₂-udledning til myndighederne. Med vores system kan havnen generere en præcis rapport for hvert skib,” siger Jesper Jacobsen. Det sparer tid, mindsker fejl og sikrer, at rederierne overholder fremtidens krav.
Samtidig styrker det deres mulighed for at vise grøn ansvarlighed – ikke som noget, de påstår, men som noget, de kan dokumentere med faktiske målinger.
Pilotprojekter baner vej for bred udrulning
Teknologien testes i øjeblikket i pilotprojekter i Europa og Asien og har allerede været anvendt i samarbejde med Korea Research Institute of Ships and Ocean Engineering. AI Port Flare Agent er fleksibelt i installation, webbaseret og forberedt til integration med digital twins, smart ships og fremtidige CO₂-kreditprogrammer.
Ifølge Jesper Jacobsen er potentialet massivt – også uden for skibsfarten:
“Det her handler i høj grad om datakraft. Når først vi ved, hvordan vi skal måle og analysere, kan vi bruge det samme grundlag i mange sammenhænge. Det kunne være på byg -
gepladser, i havneterminaler eller ved industriområder.”
Tættere på en ny standard Med DataFlare som teknologipartner og en række nye EU-krav på vej, kan målinger som disse snart blive standard i større havne.
“Det er en mulighed for havnene til at tage førertrøjen på. Og det bedste er, at det ikke kræver store investeringer –det kræver beslutningskraft og vilje,” siger Jesper Jacobsen. Hvis det står til ham, skal havnene ikke vente på, at 2030 bliver virkelighed.
“Vi tror på, at dette bliver standarden. Det er ikke kun et miljøspørgsmål – det er også god forretning. Jo bedre indsigt, jo bedre styring.”
Hvordan leder man en industri, der er i konstant bevægelse – både fysisk og strukturelt? Det spørgsmål står centralt i det anerkendte Executive MBA-program, Blue MBA, på Copenhagen Business School. Her bliver toplederne i shippingbranchen ikke bare klædt på til at forstå markedet, men til at forandre det.
FREMTIDENS MARITIME LEDERE FORMES HER ”
Man kan ikke stå stille i en branche, der bevæger verden,” siger Irene Rosberg, Program Director for Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA). Hun leder et af verdens mest specialiserede MBA-programmer, målrettet beslutningstagere med globalt ansvar i den internationale søfartsindustri. Blue MBA er ikke en klassisk uddannelse. Det er et redskab for dem, der skal håndtere komplekse udfordringer som grøn omstilling, digitalisering, kriser og geopolitik –og samtidig føre deres organisationer fremad med et klart værdigrundlag og blik for det globale ansvar. ”Vores deltagere kommer med stor erfaring, men de går herfra med noget andet: Evnen til at se bredere, tænke længere, mere strategisk – og handle med større sikkerhed og selvtillid. De vokser som ledere og bliver mere modige i deres beslutninger,” siger Irene Rosberg.
Læring, der bliver brugt med det samme Programmet er designet sådan, at deltagerne allerede undervejs arbejder med reelle udfordringer fra deres egen organisation. Det kræver, at man har en fuldtidsstilling –netop fordi al læring skal forankres i den virkelighed, man allerede står i.
”Alle arbejder med konkrete, forretningskritiske projekter. Det skaber en umiddelbar værdi for både deltageren og virksomheden,” forklarer Irene Rosberg. Shippingbranchen er samtidig under forandring – og det stiller nye krav til lederne. Det er ikke længere nok at kunne navigere efter klassiske KPI’er og bundlinjer. Derfor er værdier som ansvarlighed, etik og bæredygtighed tænkt direkte ind i Blue MBA.
Global forståelse som fundament
Shipping er ikke bare global i geografi – det er globalt i sit DNA. Derfor er det internationale perspektiv også grundlæggende for Blue MBA.
”Det her er nok den mest globale industri, der findes. Vores deltagere er globale borgere, der arbejder på tværs af grænser, tidszoner og kulturer. Nationalitet er ikke det afgørende – det er evnen til at forstå og handle i en kompleks og forbundet verden,” siger Irene Rosberg.
Når nye tendenser rammer shipping, skal de også afspejles i undervisningen. Det gælder både grøn teknologi, digitalisering og kunstig intelligens.
”Vi er hele tiden i kontakt med industrien via vores alumner og interessenter, så vi ved, hvad der rører sig. Det betyder, at vi hurtigt kan bringe ny viden ind i programmet og sikre, at undervisningen er både aktuel og anvendelig. Emner som AI og grøn omstilling bliver ikke bare behandlet teoretisk – deltagerne arbejder med dem i konkrete virksomhedscases,” siger Irene Rosberg.
Motiverede deltagere med ambitioner
Deltagerne på Blue MBA er ofte erfarne fagfolk, som har
Af Martin Andersen
”Alle arbejder med konkrete, forretningskritiske projekter. Det skaber en umiddelbar værdi for både deltageren og virksomheden.”
Irene Rosberg, Program Director for Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA).
erkendt, at de har brug for nye værktøjer til at løse nye opgaver. Forventningerne til maritime ledere er nemlig vokset markant de seneste år.
”De ved, at kravene ændrer sig – og de vil være klar. Mange ønsker at få lukket kompetencegab, især inden for områder som regulering, digitalisering og bæredygtighed. Derudover investerer vi også i livslang læring gennem vores Blue MBA Association, hvor vi tilbyder korte opdateringsforløb, så man som tidligere deltager fortsat kan holde sig skarp,” siger Irene Rosberg.
I shippingverdenen er specialistviden ikke længere nok. Det handler om at kunne skabe overblik og forstå sammenhænge – økonomisk, miljømæssigt, teknologisk og socialt.
Forskning og praksis – hånd i hånd CBS har et stærkt ry for at forbinde teori og praksis. Det gælder i særdeleshed for Blue MBA, som er bygget op om
princippet ’learning by doing’. ”Det er helt grundlæggende for os. Vi kobler det teoretiske med konkrete anvendelser. Deltagerne får ikke bare viden – de får værktøjer, de kan bruge med det samme. Det er det, der gør forskellen,” siger Irene Rosberg.
En stor del af værdien i Blue MBA ligger i netværket. Det skabes under uddannelsen – men rækker langt ud over eksamensbeviset.
Et program med et klart formål Hvis Irene Rosberg skal nævne én ting, der gør Blue MBA unik, er det programmets klare formål: At skabe ledere, som forstår shipping indefra – og som kan forandre branchen udefra.
”Det er ikke bare en MBA. Det er en specialiseret, anvendelsesorienteret lederuddannelse målrettet shippingsektoren. Det er derfor, den virker,” siger hun.
Blue MBA på CBS
Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA)
Udbyder: Copenhagen Business School (CBS)
Programlængde: 2 år på deltid
Målgruppe: Shipping-professionelle med højt potentiale
Undervisningsform:
Modulopbygget med internationale deltagere
Særlige kendetegn:
• Fokus på grøn omstilling, digitalisering og geopolitik
• Projekter med direkte forankring i deltagernes egne virksomheder
• Globalt netværk på tværs af hele shippingbranchen
• Kombination af teori og praksis –“learning by doing”
Læs mere på www.cbs.dk/bluemba
DET BEGYNDTE MED EN UMULIG IDÉ
– I DAG HAR ABCON LEVERET TIL OVER
1.000 REDERIER
For Jørgen P. Beyer var pension ikke slutningen, men begyndelsen. I dag – 25 år senere – er ABCON kendt i hele den maritime verden for at kunne gøre det, som mange ikke troede muligt: At stoppe smøreolie lækager og forlænge levetiden på kritisk udstyr – uden at gå i tørdok.
Da Jørgen P. Beyer forlod arbejdsmarkedet som 57-årig, var det egentlig med planer om et liv med foden under eget bord. Men virkeligheden blev større.
“Jeg gik på pension men idéen blev ved med at rumstere. Jeg havde stadig noget, jeg gerne ville føre ud i livet – jeg havde tænkt over plastik Micro pulvers fortræffeligheder i mange år. Men olieselskaberne ønskede ikke at gå den vej. Så besluttede jeg mig for, at det skulle være nu,” fortæller Jørgen P. Beyer, direktør og ejer ABCON AS sammen med sin kone. Han havde en lang karriere i Gulf Oil og Q8 samt en stor interesse i den maritime branche og dermed kendskab til de udfordringer, der opstår, når tekniske systemer svigter –Det blev begyndelsen på ABCON, som i dag udvikler og producerer specialiserede smøreolie additiver og med dokumenteret effekt.
Et projekt drevet af nysgerrighed – og visioner De første skridt blev taget hjemmefra. Produkterne blev blandet, testet og dokumenteret i det små. Men Jørgen P. Beyer var ikke alene om rejsen.
“Min kone Marianne Mulvad var med fra starten. Det var os to, der sad hjemme i vaskekælderen og blandede produkter, fyldte dem på spande, pakkede dem skrev etiketter og sendte ordrer ud. Da ABCON voksede blev hun formand for bestyreren og holdt dermed styr på det hele. Det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden hende,” siger Jørgen P. Beyer. ABCONs produkter baserer sig på en særlig teknologi, hvor mange forskellige særligt udvalgte partikler af varierende form blandes med smøreolie.
Når det hældes i den eksisterende smøreolie, danner partiklerne en beskyttende hinde på metaloverfladerne og på
defekte pakninger. Dette mindsker friktion, reducerer slid og stopper lækager, som ellers kunne kræve kostbare og uplanlagte dokninger.
Når et stop- leak-produkt udskyder tørdok i årevis Produkterne bruges blandt andet i skrueaksler, bov propeller, gearkasser og hydrauliske systemer. Og de virker –
”Det tog tid at opbygge tillid. I starten blev vi mødt med en sund skepsis. Men når først en kunde har set, at det virker, så vender de tilbage. Og så spreder det sig mund-til-mund.”
Jørgen P. Beyer, direktør og ejer ABCON AS
Af Martin Andersen
hurtigt. I en konkret sag rapporterede et skib, at en større lækage i en stor bovpropel blev stoppet inden for få timer efter tilsætning. Det planlagte værftsophold kunne udskydes i næsten fire år.
“Det er den slags tilbagemeldinger, der bekræfter, at det, vi laver, er rigtigt,” siger Jørgen P. Beyer.
Virksomhedens produkter bruges på alt fra container- og tankskibe til færger, offshore fartøjer og bugserbåde. I dag har ABCON leveret til mere end 1.000 rederier, hvilket r den bedste anbefaling for at ABCON-kuren virker
Men det maritime marked er kendt for sin konservatisme. Teknologier skal bevise deres værdi – i praksis.
“Det tog tid at opbygge tillid. I starten blev vi mødt med en sund skepsis. Men når først en kunde har set, at det virker, så vender de tilbage. Og så spreder det sig mund-til-mund,” fortæller Jørgen P. Beyer.
Mange af ABCONs første produkter blev testet direkte i samarbejde med danske rederier, før de blev sat i produktion. I dag eksporteres de globalt – men den tekniske tilgang er den samme: Alt skal være simpelt at bruge, kunne tilføres uden stop og give mærkbare resultater.
Kvalitet, kontrol og virkning
ABCONs løsninger bruges i komponenter af høj kvalitet og hvor selv små lækager er uacceptable, Derfor er hurtig levering med luftfragt til næste havn en vigtig parameter. Derfor udvikles alle produkter i overensstemmelse med de specifikationer, som systemolierne er godkendt til. Og derfor er ABCONs additiver dokumenteret så de lever op til branchens certificeringer.
“Vi har altid arbejdet efter princippet om, at vores produkter skal kunne bruges uden at kompromittere godkendelser eller krav. Det er en afgørende faktor for vores kunder,” siger Jørgen P. Beyer.
ABCON producerer alle produkter på egne faciliteter i Hørsholm. Det giver virksomheden mulighed for hurtig levering og kundetilpasning ved særlige opgaver. Derudover laver virksomheden i dag også bionedbrydelige versioner af alle produkter baseret på de to hovedtyper Eco baseolier. De lever op til den officielle regelsæt US 2013 VGP-krav (Vessel General Permit) – uden at gå på kompromis med ydeevne. ABCON laverer i alt 20 forskellige standard produkter til dedikerede anvendelser. Alle sælges i 3 versioner- mineral olie, umættet ester og mættet ester. Dermed er vi med til at reducere det samlede olieforbrug ved at undgå spild,” siger Jørgen P. Beyer.
Et generationsskifte i gang – uden hastværk Selv om Jørgen P. Beyer fyldte 82 år tidligere på året, er han stadig aktiv i dagligdagen. Men et generationsskifte er i gang. “Der er nye kræfter på vej ind, som kender produkterne og vores tilgang. Det betyder meget for mig at vide, at det ikke stopper her,” fortæller han. Virksomheden har styrket sin organisation med medarbejdere, der kan håndtere både teknisk support og internationale kunder – og sikre, at ABCON står stærkt også i de næste årtier.
“Vi er vokset til en størrelse, hvor man godt må sige tingene højt. Vi har skabt noget, der virker – og det vil vi gerne bygge videre på.” 25 år efter at Jørgen P. Beyer gik på pension, står han i spidsen for en dansk virksomhed, der løser et meget konkret problem for en branche, der ikke har råd til nede tid.
“Det handler ikke om store slogans. Det handler om at gøre noget, der virker – og som gør hverdagen nemmere og mere stabil for vores kunder. Det er dét, vi har bygget virksomheden på.”
Et livsværk, der stadig bevæger sig fremad ABCON er ikke bare resultatet af en god idé – det er kulmi-
nationen på årtiers erfaring og en ukuelig tro på, at det enkle og gennemtestede ofte virker bedst. Historien bag virksomheden handler ikke kun om teknologi, men om mennesker, relationer og viljen til at finde løsninger, der virker i praksis. “Vi har aldrig solgt på store ord, men på det, vi kunne dokumentere. Og det holder stadig,” siger Jørgen P. Beyer. Efter 25 år er målsætningen stadig den samme: At hjælpe kunderne med at holde deres skibe i drift – uden unødige stop, med mindre spild og med flest mulige timer til søs.
ABCON A/S
• Grundlagt i 2000 af Jørgen P. Beyer og Marianne Mulvad
• Specialiseret i smøreolieadditiver til skibsfart
• Mere end 1.000 rederier som kunder
• Produktionen foregår nord for København
• Tilbyder også bionedbrydelige produkter
Læs mere på www.abcon.dk
Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder i Danske Shippingog Havnevirksomheder.
HAVNENE PRESSES FRA FLERE SIDER – MEN ER
UUNDVÆRLIGE FOR DANMARK
Det er nemt at overse dem. Havneområderne, hvor containere stables i kilometerlange rækker, og skibene lægger til og letter i døgndrift. De ligger lidt uden for bykernen, bag hegn og adgangskontrol – men de er selve motorvejen for 80 procent af Danmarks udenrigshandel målt i tons. Og netop derfor er deres fremtid ikke et lokalt spørgsmål. Det er et nationalt anliggende.
Alternativet til søtransport er i teorien vej og bane, men med trængsel og afgifter vil det både forsinke og fordyre transporten væsentligt, siger Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder i Danske Shipping- og Havnevirksomheder.
Samtidig peger hun på, at søtransport er langt mere energieffektiv end andre transportformer – og at havnene derfor spiller en vigtig rolle i Danmarks arbejde med at nedbringe CO₂-udledningen. Men det stopper ikke her.
– Havnene spiller i disse år i stigende grad en sikkerhedspolitisk rolle. Det handler om forsyningssikkerhed, kapacitet og muligheden for hurtigt at håndtere store mængder gods –også i en krisesituation, siger Mona Hyldgaard Møller.
Kommuner presses til at bygge boliger
Der er dog modstridende interesser, og de udspiller sig ofte i lokalplanerne. I mange kommuner lokker grundsalg og boligbyggeri mere end industrivirksomheder og containerter-
minaler. Og det kan have store konsekvenser for Danmarks samlede infrastruktur.
– Vi ser kommuneplaner, der åbner for boligbyggeri tæt på erhvervshavne. Når det først er bygget, giver miljølovgivningen tilflytterne mulighed for at klage over lys, støj og støv. Det risikerer at bremse havneaktiviteterne, siger Mona Hyldgaard Møller.
Men havne og havnevirksomheder arbejder i døgndrift – og det kræver forudsigelige og stabile rammevilkår. Ifølge Mona Hyldgaard Møller bør det ikke være op til den enkelte kommune at definere, hvor og hvordan Danmarks havne kan udvikles.
– Det er vigtigt, at Trafikstyrelsen får kompetencen til at fastsætte nationale interesser på havnene. Så kan vi sikre, at de afgørende aktiviteter for Danmark kan fortsætte og udvikles, siger hun.
Havne, virksomheder og lejekontrakter
Moderne havne er ikke blot kaj og kraner. De er også hjemsted for en lang række private virksomheder, som ofte investerer
stort i bygninger, udstyr og anlæg. Men det kræver sikkerhed. – Virksomhederne lejer arealer på havnene, og de er afhængige af lange lejemål for at kunne låne kapital. Derfor er samarbejdet mellem havnene og virksomhederne helt afgørende, siger Mona Hyldgaard Møller.
Hun understreger, at netop dette samspil mellem offentlige ejere og private aktører er fundamentet for en stærk og effektiv havnesektor.
Den grønne omstilling går gennem havnene
Flere af Danmarks store grønne projekter tager udgangspunkt i havneinfrastrukturen. Det gælder både havvind, lagring af CO₂ og produktion af grønne brændstoffer.
– Den grønne omstilling sker i høj grad på eller via de danske havne. Jo bedre rammevilkår de har, jo bedre vilkår har Danmark for at lykkes med sine klimamål, siger Mona Hyldgaard Møller.
Af Martin Andersen
LEADING PROVIDER OF SAFETY AND SUPPORT AT SEA
ESVAGT OPERATES MORE THAN 40 MODERN AND SPECIALIZED VESSELS WITH PROFESSIONAL CREW TRAINED FOR OPERATIONS IN ALL WEATHER CONDITIONS AND HIGH QUALITY SPECIFICATIONS WITHIN:
THE WIND SERVICE INDUSTRY
√ Tailormade to customer requirements
√ Equipped with high-quality accommodation, wellfare facilities, workshops and warehouse facilities
√ Safe and easy transfer of technicians to wind turbines by Walk-to-Work gangway systems and Safe Transfer Boats (STB)
THE OIL & GAS INDUSTRY
√ Standby and rescue vessels providing Man Over Board services
√ Oil spill surveillance, dispersant and recovery services
√ Firefighting preparedness, tanker assists and ROV services
ESVAGT was founded in 1981 with the purpose of making the sea a safe place to work and is an industry leader within both the wind and oil & gas industries.
We has developed rapidly over the last decade through a visionary mindset, continuously developing improved vessel and boat designs, and providing new innovative services and is known and recognized within the industries as a first-class, reliable and responsible partner.
Today ESVAGT has a fleet of more than 40 efficient vessels and 1300 skilled employees engaged offshore and onshore.
Det er ikke snyd at skyde genvej
Med MOLSLINJEN kan du skyde genvej og spare både kroner og kilometer bag rattet, når du krydser landet. Brug beregneren og se, hvad der er den smarte vej for dig på