Den hybride arbejdsplads

ANNONCETILLÆG MARTS 2022

DEN HYBRIDE ARBEJDSPLADS KONTORET SKAL I HØJERE GRAD VÆRE ET SAMLINGSPUNKT FOR FAGLIG SPARRING, UDVIKLING OG SAMARBEJDE END ET STED, HVOR ALLE ARBEJDER VED HVER SIT SKRIVEBORD. DET STILLER NYE KRAV TIL INDRETNINGEN, FX MED FLEKSIBLE MØDERUM TIL PROJEKTGRUPPER Laura Lindahl, direktør foreningen Dansk Facilities Management (DFM)

Læs mere side 12-13

PANELDEBAT: HVORDAN GØR VI HYBRIDARBEJDE TIL ET NYT DIGITALT KONKURRENCEPARAMETER? Pernille Erichsen, chef DI ledelse og virksomhedsudvikling

Læs mere side 16-17

DEN HYBRIDE ARBEJDSPLADS GIVER STOR FLEKSIBILITET Thomas Munk, Salgsdirektør Regus Denmark

Læs mere side 10-11

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DEN HYBRIDE ARBEJDSPLADS FORMER FREMTIDEN - OGSÅ NÅR DET GÆLDER DATASIKKERHED

Det at kunne tilbyde en fleksibel arbejdsdag uafhængig af tid og sted er blevet et konkurrenceparameter for virksomhederne, når det gælder om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Men det stiller samtidig helt nye krav til virksomhedernes it-infrastruktur.

A

Af Henrik Malmgreen, erhvervsjournalist lle taler om den hybride arbejdsplads - og langt de fleste producenter af såvel hardware som software har erkendt, at vores arbejdsdag ikke ser ud, som den gjorde for få år siden. Selvfølgelig har Coronakrisen fremmet interessen for at arbejde hjemmefra, men udviklingen var allerede sat i gang. I en stadig mere digital verden handler det nemlig ikke kun om at kunne arbejde hjemmefra, men om at kunne arbejde uanset, hvor man befinder sig.

I gamle dage, som faktisk ikke er ret mange år siden, skulle man spørge chefen om lov, hvis man en sjælden gang skulle have lov til at arbejde fra privaten. I dag er det lige modsat. Hvis ikke virksomhederne kan tilbyde fleksible arbejdsforhold til deres medarbejdere, kan de have vanskeligt ved til at tiltrække den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

De faste rammer er brudt op ”Det siger imidlertid også sig selv, at medarbejdernes øgede krav til at kunne arbejde uafhængigt af tid og sted samtidig stiller krav til virksomhedens sikkerhedsmæssige infrastruktur.

Tidligere var det sådan, at det mere eller mindre var virksomhedens fire vægge, der udgjorde de faste rammer, som alle arbejdede inden for. Sådan er det ikke længere. Det siger Morten Holsve Johansen, der er nordisk teknologichef hos Lenovo.

Naturligvis er det stadig den enkelte virksomhed eller organisation, der har det overordnede ansvar for, at datasikkerheden er i orden, men i takt med udbredelsen af den hybride arbejdsplads

skal medarbejderne ligeledes i stadig større udstrækning være opmærksomme på at overholde de sikkerhedsmæssige rutiner.

Det er i virkeligheden også noget, der i høj grad handler om psykologi.

Integreret sikkerhed i enhederne ”Det skal forstås på den måde, at når vi f.eks. er inden for hjemmets fire vægge, ja så føler vi os trygge. Men netværket er ikke en del af denne tryghedszone, og derfor kan følelsen af tryghed ikke stå alene. Den skal understøttes af et fysisk sikkerhedslag, der muliggør sikker dataudveksling og kommunikation”, uddyber Morten Holsve Johansen.

Lenovo har taget udfordringen op ved at integrere såkaldt endto-end sikkerhed i de produkter, der henvender sig til erhvervslivet, hvad enten der er tale om bærbare computere, smartphones eller tablets. Det betyder ganske enkelt, at sikkerheden er designet til at være indbygget i enhederne og dermed er integreret i de enkelte komponenter. Det betyder naturligvis også, at Lenovo stiller strenge krav til, at forsyningskæden lever op til disse sikkerhedskrav.

Sikkerhed fra fabrik til forbruger ”På den måde kan vi desuden sikre, at f.eks. en computers BIOS eller andre funktioner på bundkortet ikke ændres, fra den forlader fabrikken, til den leveres hos slutbrugeren”, forklarer Morten Holsve Johansen videre. Hos Lenovo har man en række procedurer, der garanterer denne sikkerhed, som jo både er i virksomhedens og ikke mindst den enkelte medarbejders interesse.

Naturligvis er der stadig den risiko, at han eller hun trykker på et mistænkeligt link eller åbner en inficeret fil, men selv om det er blevet langt mere komplekst at håndtere it-sikkerheden i det, der er blevet en meget åben verden, er det fortsat virksomhedernes opgave i videst mulige omfang så at sige at tage spidsen af den sikkerhedsbrod, som konstant lurer i cyberspace.

Samarbejde med hele branchen ”Det kan vi som leverandør hjælpe dem med qua den ”Device Protection”, vi integrerer i vores enheder, og i den sammenhæng gør vi naturligvis også god brug af de mange nye muligheder, der eksempelvis ligger i kunstig intelligens. Det handler om hele tiden at være på forkant med de risici, vi møder i hverdagen. Blandt andet ved at vores enheder automatisk kan opdage en trussel og selv gå til modangreb”, tilføjer Morten Holsve Johansen.

Derfor samarbejder Lenovo da også med nogle af verdens bedste sikkerhedsvirksomheder på den front. Men selv om en bærbar computer eller en tablet er sikker i det øjeblik, brugeren får den leveret og tænder for den, vokser træerne ikke ind i himmelen. Enhederne skal løbende vedligeholdes og opdateres, lige som Lenovo naturligvis også samarbejder med softwareindustrien på den front.

Flere kanaler giver øget risiko Eksempelvis kan nævnes, at Coronakrisen i voldsom grad har øget anvendelsen af videoteknologi til afholdelse af møder, og især brugen af Microsoft Teams er vokset markant. Netop det

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Lenovo arbejder blandt andet med konceptet Smart Collaboration, hvilket sker i samarbejde med Microsoft. Netop et tæt samarbejde mellem hardware og software er en af metoderne til at minimere risikoen for sikkerhedsbrister. (Foto: Lenovo)

LENOVO HAR SIN EGEN SIKKERHEDSPLATFORM ThinkShield er en sikkerhedsplatform, der går på tværs af alle Lenovos produkter. Den har fokus på computersikkerhed, identitetssikkerhed, onlinesikkerhed samt datasikkerhed. Blandt funktionerne kan nævnes: • ThinkPad PrivacyGuard, der aktiverer beskyttelse af brugerens privatliv ved skærmen med et tryk på en enkelt knap. Brugeren får straks besked, hvis systemet registrerer visuelle hackere. I den forbindelse skal også nævnes ThinkShutter, der er et mekanisk kameradæksel, der kan skydes hen over enhedens webcam.

• FIDO (Fast Identity Online), der giver enklere og mere sikker godkendelse til logon samt sikre betalinger. Desuden kan nævnes Intel Authenticate Multifactor med samme funktionalitet.

• Bufferzone, der anvender virtualisering til at inddæmme cyberangreb og isolere dem fra endpoints eller netværk, såkaldt Sandboxing.

Hertil kommer Lenovo WiFi Security, der forhindrer brugere i at afsløre oplysninger på netværk, der ikke er tillid til.

• Keep Your Drive Service, der giver kunderne mulighed for at beholde deres drev samt data, når et drev er blevet udskiftet under garantien. Ligeledes kan nævnes WinMagic, der beskytter data, sikrer overholdelse af regler, optimerer driften og giver adgang til ensartet kryptering i hele virksomheden.

”

At kunne tilbyde medarbejderne den hybride arbejdsplads er blevet et konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække samt ikke mindst fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Alle undersøgelser viser, at den hybride arbejdsplads er kommet for at blive.

MORTEN HOLSVE JOHANSEN, NORDISK TEKNOLOGICHEF HOS LENOVO

faktum, at vi ikke alene kommunikerer meget mere digitalt end tidligere, men også gør det ad flere forskellige kanaler, er ligeledes med til at øge risikoen for sikkerhedslækager.

Derfor har Lenovo endvidere integreret sikkerheden i eksempelvis deres ThinkSmart Hubs, som er en del af virksomhedens ThinkSmart Office-platform - et sikkerhedskoncept, der er godkendt af Microsoft. Holsve Johansen pointerer samtidig, at det er vigtigt, at det er så enkelt som muligt for brugerne at få styr på sikkerheden. Ja det skal gerne ske helt automatisk og i det skjulte under overfladen.

Data flyder fra enhed til enhed ”Vi skal hele tiden have fokus på at kunne levere teknologi, der er transparent og inkluderende således, at vi ikke på forhånd udelukker nogle brugere”, konstaterer Morten Holsve Johansen.

Samtidig påpeger han, at det kan tage tid at få dem til at tænke uden for murene, når det gælder datasikkerheden. For mange er det en helt ny verden. ”En af de udfordringer, vi ofte møder, er usikkerhed omkring, hvordan ansvaret skal håndteres. Derfor føler vi, at vi som leverandør har et ansvar for at hjælpe virksomhederne til at agere trygt i den digitale verden. Blandt andet i form af end-to-end sikkerhed. I dag er data jo tilgængelige på en lang række platforme og på en lang række enheder lige fra computere til tablets og smartphones”, slutter Morten Holsve Johansen.

FAKTA Tallene på bordet Lenovo har på global basis gennemført undersøgelsen ”The (new) future of work - A global study”.

Den rummer svar fra 8.000 ansatte og it-ansvarlige og mere end 4.000 virksomheder fordelt på 14 forskellige lande. Den dokumenterer med al mulig tydelighed, at den hybride arbejdsplads er kommet for at blive.

Således siger mere end 50 pct. af de adspurgte, at de føler sig mere produktive, når de f.eks. arbejder hjemmefra. Cirka 75 pct. giver udtryk for højere grad af jobtilfredshed ved at arbejde hybridt, mens lige så mange pointerer den tid, der er sparet i transport til og fra arbejdspladsen.

Læs mere på lenovo.com

3

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DEN HYBRIDE ARBEJDSPLADS KRÆVER OMTANKE

Den lange corona-periode med hjemmearbejde har ændret den måde, vi tænker om arbejde.

Hvor arbejde før typisk var et sted, vi tog hen fysisk, er arbejde mere blevet en aktivitet, som vi kan løse fra kontoret, hjemmefra og fra andre lokationer.

F

Af Pernille Taarup, chefkonsulent i Dansk Erhverv Vi ser imidlertid også en tendens til, at nogle virksomheder vælger ikke at fjerne en eneste kontorstol, da de prioriterer, at medarbejderne er fysisk til stede på arbejdspladsen. Medarbejderne har mulighed for at arbejde hjemme, hvis det giver mening i forhold til de opgaver, som medarbejderne løser.

Som udgangspunkt foretrækker virksomheden dog, at medarbejderne mødes fysisk på arbejde.

Når vi taler om den hybride arbejdsplads, ligger der en stor opgave hos ledelsen i forhold til at sørge for, at det rent faktisk er attraktivt for medarbejderne at komme ind på den fysiske arbejdsplads og arbejde dér. Arbejdspladsen skal kunne noget mere end hjemmet. Ledelsen skal derfor skabe nogle rammer og en struktur, der dels understøtter opgaveløsning, vidensdeling og udvikling, og dels understøtter følelsen af at høre til. Det handler blandt andet om balancen mellem medarbejderens ønske til fleksibilitet, og hvad der er godt for fællesskabet. Det kan for eksempel være en god ide, at ledelsen opfordrer til, at både medarbejdere og ledere bruger noget tid på at være sociale, når de er er på arbejde. At medarbejderne finder dage, hvor de kan spise sammen i kantinen. Og at lederen sørger for, at der er nogle fælles arbejdsopgaver, når medarbejderne fysisk er på jobbet.

Uanset den valgte vej, så skal ledelsen være bevidst om, at den hybride arbejdsplads og den deraf følgende fleksibilitet i fremtiden let kan blive et afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne i forhold til tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft samtidig med, at det giver en større rekrutteringsflade. Der er nok at tænke over!

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Peter Klar, Michael Fahlgren, John Bo Northroup, Henrik Malmgren

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Forsidefoto Regus

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

blevet til i samarbejde med vores

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

or mange har det betydet større fleksibilitet, sparet transporttid og en bedre work/life balance.

For andre har det at arbejde hjemmefra medført en følelse af manglende tilknytning til arbejdspladsen, savn af kollegaer og en udfordring i forhold til tage pauser fra arbejdet.

Flere undersøgelser viser, at mange medarbejdere fortsat ønsker at have mulighed for at arbejde hjemme. Der er derfor ingen tvivl om, at den hybride arbejdsform er kommet for at blive. Kombinationen af hjemmearbejde og fysisk fremmøde på arbejdspladsen – er blevet en populær arbejdsform, som flere virksomheder enten allerede har indført eller har planer om at praktisere, nu hvor samfundet er åbnet igen.

En arbejdsplads bliver ikke imidlertid ikke hybrid, fordi man som virksomhed beslutter, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra en eller to dage om ugen. Som ledelse er man nødt til at forholde sig til forretningen, de konkrete opgaver, kunderne og medarbejdere. Det kræver, at man strategisk gentænker den måde, man arbejder på. For der er ikke er én løsning, der passer alle.

Den hybride arbejdsplads skal i fremtiden kunne noget andet, end den fysiske arbejdsplads kan i dag. Den skal være både det sociale og faglige samlingspunkt, og der skal være rum til kreativitet, innovation og fordybelse. Og så skal teknologien understøtte det hybride. Det kan betyde, at storrumskontoret skal nytænkes, at der skal oprettes stillezoner og at mødelokaler indrettes, så de er udstyret med moderne teknologi og så videre. Samspillet mellem den fysiske arbejdsplads og hjemmearbejdspladsen skal fungere optimalt.

Man kan gå flere veje. Virksomheder, hvor medarbejderne kan vælge at arbejde hjemme fra et antal dage om ugen. Det varierer typisk fra et-to dage til fuld frihed. En del virksomheder har som følge af det øgede ønske om hjemmearbejde valgt at reducere antallet af fysiske arbejdspladser og indført fleksible kontorpladser, eller har man foretaget ændringer af det fysiske rum i form af stillezoner, loungeområder eller lignende. Andre har ikke valgt at ændre på det fysiske rum, selvom de har åbnet op for mere hjemmearbejde.

Sikker fleksibel arbejdsplads Skab endnu flere muligheder på din arbejdsplads.

Tab S8 Serien giver dig fleksibilitet til at tage kontoret med på farten uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Vores team hjælper dig med at finde de bedste løsninger for din virksomhed Kontakt os i dag: B2B@samsung.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TABLET TIL ALLE FORMÅL KAN SKABE EN FLEKSIBEL ARBEJDSPLADS En tablet er mere end som så. Det er et redskab, der gør os i stand til at arbejde på måder, der ikke før var mulige

A

Redaktion: John Bo Northroup rbejdslivet bliver stadig mere komplekst. Intet er som før. Arbejdsopgaver, der før blev udført på det fysiske kontor sker nu på det virtuelle kontor et sted mellem arbejdsplads, kunde og hjem, og andre opgaver, der altid har været udført i marken, kan nu løses mere effektivt takket være nye hjælpemidler.

Et eksempel på sådan et hjælpemiddel er en tablet, hvor du i en og samme enhed har både telefon, en tablet og en computer.

Det er et hjælpemiddel, der skaber muligheder for brugeren.

Muligheder, der ikke tidligere blev anset for at være realistiske. Med en spritny produktlancering af en tablet S8-serie har Samsung taget et nyt skridt på rejsen til at gøre det umulige muligt. Det vender vi tilbage til.

Den nye verden kalder på fleksibilitet. Ny teknologi kan understøtte brugernes faktiske behov. Men fremkomst af ny teknologi kan også være med til i sig selv at ændre mønstre på arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. tilbøjeligheden til at arbejdssituationerne bliver hybride og at arbejdsstederne kan blive mere decentraliseret.

Den decentraliserede arbejdsstyrke Med både stigende huspriser i byerne og høje kontorleje for virksomhederne kan der være fordele for såvel arbejdstager som arbejdsgiver ved at se på muligheden for at decentralisere arbejdet. For familierne kan det være en fordel at flytte til yderområder, hvor prisen på en bolig er mere overkommelig og for

arbejdsgiver kan der dels være penge at spare på kontorlejemål og administrationsomkostninger, og dels kan fleksibiliteten være med til at fastholde medarbejderne. En lokalisering i både storby og yderområder giver også virksomheden adgang til en bredere pulje af talent.

En lokalisering udenfor de større byer betyder alt andet lige mere transporttid for medarbejderen, der enten skal besøge kunder, samarbejdspartnere og hovedkontor nu og da. For de decentraliserede medarbejdere bliver det endnu vigtigere at kunne udnytte tiden på farten effektivt, og det behov kan en kraftfuld og alsidig tablet imødekomme.

Vi kan måske sammenligne udviklingen med fremkomsten af de første mobiltelefoner. Vi indså alle værdien af, at kunne føre telefonsamtaler undervejs fra punkt A til punkt B. Til det formål skulle der være ordentlig mobildækning og en telefon, der ikke løb tør for batteri lige med det samme.

Nu handler det om, at det arbejde, du tidligere kun kunne udføre på din kontorarbejdsplads, nu også skal kunne udføres på farten – og med ingen eller få begrænsninger. At den fysiske kontorarbejdsplads, der tidligere krævede et skrivebord og en stor stationær computer, der siden blev afløst af en bærbar computer, nu bliver erstattet af en virtuel arbejdsplads, hvor arbejdet kan udføres fleksibelt – fra det fysiske kontor, under transport, hos kunden eller derhjemme, alt efter hvad situationen kræver. ”Dybest set handler vores produkter om at skabe muligheder og minimere begrænsningerne. Det synes jeg vores nye tablet

S8-serie er et godt udtryk for. Her får du i en og samme enhed både en telefon, en tablet og en computer. Hensigten er, at du skal kunne udføre dit arbejde fra en tablet uden at du føler begrænsninger eller skal gå på kompromis med noget,” siger Samsungs landechef Claus Holm, og fortsætter: ”Det kan måske virke lidt højstemt, men vi er overbeviste om at innovation kan give mennesker frihed, og at vi med vores produkter kan muliggøre det, der før virkede umuligt.”

Filosofien bliver udtrykt ganske fint med Samsungs slogan #DoWhatYouCant, som handler om at overkomme barrierer og begrænsninger.

Enheder, der kan tåle lidt af hvert Barriererne gælder også arbejdsfunktioner, der allerede i dag bliver udført i marken, og hvor innovation og ny teknologi kan hjælpe til en bedre og mere effektiv udførsel af arbejdet. Det er også arbejdssituationer, der skal kunne holde til lidt af hvert, også til udendørs brug.

Til dette formål har Samsung udviklet deres Tab Active og rugged-serie for både tablets og mobiler, der er designet til at modstå slag og fald uden et ekstra cover eller panserglas. De er endda IP68-cerficerede og det betyder, at tablet eller mobiltelefon er støvtætte og kan modstå vand i ned til halvandet meters dybde i 30 minutter. Produkterne kan også klare at stå udenfor selvom det regner.

Endelig er rugged-produkterne forsynet med en helt speciel skærmteknologi, der gør, at brugeren kan betjene skærmen

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

#DOWHATYOUCANT

”

Tidligere kunne antivirussoftware være en tilstrækkelig god beskyttelse. Det er desværre ikke længere tilfældet i takt med de stigende trusler, der hurtigt skifter form og kan snige sig forbi sikkerhedsfeatures med risiko for at kapre systemet indefra.

Det er derfor, at Knox-forsvaret starter på hardwareniveau.

Den skærmer mod indtrængningsforsøg udefra CLAUS HOLM, SAMSUNGS LANDECHEF

med handsker. Desuden kan tablet klare at blive sprittet af, hvilket kan være vigtigt af corona- og sundhedsmæssige årsager.

Vigtigt med sikkerhed på mobile enheder I takt med at stadig flere medarbejdere er på farten og bruger mobile enheder med tilgang til mange forskellige typer data, stiger behovet for at øge sikkerheden – for hvad nu hvis en tablet bliver glemt eller stjålet i toget eller taxaen?

Løsningen er Samsung Knox; en proprietær sikkerheds- og administrationsramme, der er forudinstalleret på de fleste Samsung mobile enheder. Formålet er at give virksomheden en redskabskasse til at styre arbejdsenheder såsom telefoner eller tablets.

Sikkerhedsplatformen Knox er indbygget i Samsungs mobilenheder på chipniveau med en suite af løsninger, der bygger på platformen. Der er tale om et militærklassificeret sikkerhedsniveau, der anvendes af myndigheder over hele verden. ”Tidligere kunne antivirussoftware være en tilstrækkelig god beskyttelse. Det er desværre ikke længere tilfældet i takt med de stigende trusler, der hurtigt skifter form og kan snige sig forbi sikkerhedsfeatures med risiko for at kapre systemet indefra. Det er derfor, at Knox-forsvaret starter på hardwareniveau.

Den giver en udvidet beskyttelse mod indtrængningsforsøg udefra,” siger Claus Holm.

Det er en stor fordel, at brugeren ikke selv skal ligge og rode med at få det installeret, da Knox allerede er præinstalleret på enheden.

Knox giver også mulighed for at låse en række data og tilføje en stribe yderligere sikkerhedslag som eksempelvis dataisolering og datakryptering, som sikrer, at det kun er brugeren, der har adgang til følsomme oplysninger.

Desuden er der sikkerhedsunderstøttelse i lang tid. I fem år garanterer Samsung at levere sikkerhedsopdateringer fra Microsoft. Det betyder, at virksomheder ikke skal tænke over, at

produkterne skal udskiftes så snart der kommer nyere versioner, og derved er der sikret mange års brugsnytte. : Møde- og samtalesituationer smelter sammen Generelt smelter vores møde- og samtalesituationer i disse år mere og mere sammen. Nogle gange foretrækker vi at tale sammen på den ”gammeldags” måde over telefonen, andre gange er et on-line møde mere fordelagtigt. En tablet bør derfor både kunne fungere som telefon og som video. I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt med et stort skærmareal og et godt kamera. Samsungs tablet S8-serie indeholder både et godt kamera, velegnet til digitale møder, med ultravidvinkelobjektiv og retningsfølsomme mikrofoner med henblik på støjreduktion.

Samtidig er der mulighed for split screen, sådan at andre apps kan være åbent under videomødet, så du f.eks. bedre kan tage noter undervejs.

Derudover er der en række features, som kan hjælpe brugeren til at overkomme begrænsninger og barrierer. F.eks. kommer tablet S8-serien med en særlig pen til brug for anvendelse af skærm med en egenskab, der gør, at det føles som at skrive med en kuglepen på papir.

Og netop skærmen har en meget høj lysstyrke, hvilket er nyttigt når man er ude i skarpt sollys. Der er hurtig ladetid - på en halv time er man oppe på ca. 50 pct., og tablet S8-serien er udstyret med Wi-Fi 6E, der giver adgang til internetforbindelser med de højeste hastigheder, og en af de kraftigste processorer på markedet for tablets. Endelig er det med Samsungs DeX-system muligt at koble tablet til en ekstern skærm hvor som helst og derved opnå en pc-oplevelse. Det kan være nyttigt i forhold til en præsentation, hvor flere personer har behov for at tilgå skærmen.

Tablet S8-serien findes i tre variationer. I en basisudgave med en skærm på 11 tommer, i en mellemudgave på 12,7 tommer og i en ultra-udgave på 14,6 tommer.

FAKTA Samsung Electronics er verdens største selskab inden for elektronik og IT med produkter som mobiltelefoner, fladskærmstv, monitorer, hårde hvidevarer, mikrobølgeovne og printere. Selskabet er grundlagt i 1969 og har hovedsæde i Seoul i Sydkorea. Samsung fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1980’erne og i 1990’erne ekspanderede virksomheden med markante produktudviklinger og blev for alvor et kendt varemærke.

Det er almindelig anerkendt, at Samsung i dag er nummer et i verden på LCD-skærme og hukommelseschips, og selskabet er verdens største producent af mobile enheder.

Læs mere på www.samsung.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MENNESKET I FOKUS PÅ HELT NYE MÅDER PÅ DEN GODE ARBEJDSPLADS

”Når man for fem-seks år siden spurgte folk, hvad de ønskede af deres arbejdsplads, svarede de tit med ordene: lyst, venligt og imødekommende. Nu svarer de: masser af farver, mange planter og en mere hjemlig stemning,” siger Helle Nøhr Holmstrøm, Head of Advisory hos Coor.

Vi skal sætte menneskets behov først for at skabe den gode arbejdsplads, der kan få medarbejderne til at komme på kontoret, mener facility management-eksperten Coor.

E

Af Peter Klar bejdsgivere, som faktisk gerne vil skabe nogle gode rammer for deres medarbejdere. Så hvad nu, hvis vi kunne få de ting til at mødes og faktisk gå i opfyldelse?” siger Helle Nøhr Holmstrøm.

fter corona er det for mange virksomheder og medarbejdere blevet almindeligt med øget brug af hjemmearbejde og remote teknologiløsninger, der gør os til mere fleksible professionelle.

Men den fysiske arbejdsplads vil ikke forsvinde ud af vores liv, for vi har stadig brug for den betydning, et fælles sted kan skabe for os. Men det kræver, at virksomhederne tør gøre op med de værdier og vaner, som vi har med os både før og under corona.

Det forudser Helle Nøhr Holmstrøm, Head of Advisory hos facility management-virksomheden Coor.

“To mærkelige år med corona har udfordret både virksomheder og medarbejdere på vores vaner. Nu spekulerer arbejdsgiverne over, hvordan de får medarbejderne mere ind på virksomheden igen, mens medarbejderne kan mærke, at de savner deres kolleger. Men de savner måske ikke gamle fysiske rammer, der gjorde det svært at koncentrere sig eller rummede andre udfordringer. Vi står dermed med en unik mulighed. Hvis virksomhederne er villige til at lave de ændringer og investeringer, der skal til, og hvis medarbejderne er villige til at finde nogle nye gode vaner, kan vi i fællesskab skabe en ægte god arbejdsplads.

Det er vores mission i Coor.”

No size fits all Som et eksempel på, hvordan Coor hjælper virksomheder med at gentænke arbejdspladsen, nævner hun en dansk medicinalvirksomhed, hvor en æstetisk opgave udviklede sig til at blive en gennemgribende forandring af virksomheden som global arbejdsplads. ”Virksomheden skulle have shinet sit hovedkvarter op, men havde også – som mange andre – erfaret, at folk stadig var produktive, når de arbejdede hjemmefra. Det førte til ønsket om en new way of working. I processen gik alle teamledere gik ud til deres teams og fik i dialog med deres kolleger afdækket de specifikke behov fra team til team. Før troede virksomheden på, at one size fits all, men den strategi holder ikke længere. Nu har den rullet new ways of working ud på alle sine lokationer i verden og nyindrettet sine lokaler med andre typer af møbler, der understøtter de forskellige teams og kulturer, så forandringen ikke er den samme alle steder, men der er stadig en fælles identitet.”

Nye værdier Ifølge Helle Nøhr Holmstrøm afspejler udviklingen et opgør med de værdier og konsekvenser, der før corona kendetegnede vores arbejdsliv. ”I årtier har det handlet meget om effektivitet, optimering, arbejdspres, stress og familier, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Men vi har også set under nedlukningerne, at danske medarbejdere faktisk er enormt pligtopfyldende og gerne vil gøre et godt stykke arbejde trods svære vilkår. Det skal vi huske at anerkende og være glade for. Vi har også nogle ar-

Mod til radikale beslutninger Virksomheder får ikke nødvendigvis brug for færre kvadratmeter, men skal derimod udnytte dem anderledes end før. ”Ikke to virksomheder er ens, så vi skal se på kulturen på hver enkelt arbejdsplads. Hvad er det, der får folk til at arbejde netop dér og sammen med netop de mennesker?”

Det er udviklingsarbejde, som Coor hjælper stadig flere kunder med at facilitere. ”Medarbejdere har generelt mange gode idéer til, hvordan deres arbejdsdag kan blive bedre og sjovere og mere effektiv, og vi

skal turde gribe de potentialer, der ligger i at lytte til hinanden og træffe lidt mere radikale beslutninger.”

Naturen påvirker os positivt Helle Nøhr Holmstrøm har beskæftiget sig med indretning af arbejdspladser i 16 år, og hun ser en ny bevægelse i medarbejderes forventninger til den fysiske arbejdsplads. ”Når man for fem-seks år siden spurgte folk, hvad de ønskede af deres arbejdsplads, svarede de tit med ordene: lyst, venligt og imødekommende. Nu svarer de: masser af farver, mange planter og en mere hjemlig stemning. Det kendetegner ofte de projekter, vi nu er engageret i. Mange af os har jo under corona genopdaget, hvordan de naturlige omgivelser påvirker os positivt. Det er så let at glemme, fordi vi bare sidder ved den der skærm hele tiden. Men når vi er i naturlige omgivelser, gør det noget ved vores sanseapparat. Den erkendelse vil medarbejderne i meget højere grad have ind på deres arbejdsplads. Både i indretningen og for eksempel i form af længere pauser og flere gå-møder i det fri.”

Gode oplevelser Arbejdspladser skal være mere grønne, levende, varierede og mangfoldige. ”Der er sket et mentalitetsskifte i virksomheders tilgang til det her. Ledere er også selv mennesker, og de har haft den samme oplevelse under corona som medarbejderne. De forstår det skred i fokus, der sker fra optimering og effektivisering til trivsel og arbejdsglæde. Der er mangel på arbejdskraft, og mange mennesker skifter job for hurtigt, fordi det er den bedste måde at få et lønhop på i dag. Hvis man som virksomhed gerne vil holde på sine dygtige medarbejdere, skal man sørge for at give dem en rigtig god oplevelse, når de er der, og vi mennesker vil gerne gå langt for gode oplevelser.”

Eksempel på, hvordan planter kan bruges til at skabe opdeling i rummet.

FAKTA Coor er eksperter i Facility Management og tilbyder specialistkompetencer indenfor mere end hundrede services, som konstant bliver udviklet, forbedret og tilpasset kundernes behov. Coors vision er at skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og arbejdsglæde, og Coor arbejder derfor utrætteligt for at skabe de bedste teams og facility service-løsninger, så kunderne kan fokusere på det, de gør bedst.

Se mere på www.coor.dk

3BUSINESS OG SPIRII DELER EN IOT-PASSION ”IoT er omdrejningspunktet i vores virksomhed. Vi valgte 3Business, fordi vi begge deler en IoT-passion, og den fleksibilitet de tilbyder, er fantastisk. Vi er i gang med et væksteventyr, og det er vi glade for, at 3Business er med på”, fortæller Torben Fog, COO i Spirii.

Takket være hardwareteknologi og IoT kan Spirii etablere ladeløsninger, der krydser landegrænser.

Det giver Spirii en fremtidssikret platform. Læs mere om IoT på 3Business.dk

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HYBRIDARBEJDSPLADSEN GIVER STOR FLEKSIBILITET Og så konverterer den høje faste til lave variable omkostninger. Til glæde for både medarbejdere og virksomhed.

Typisk er der op imod 75.000 kroner at spare pr. medarbejder årligt (kilde: Global Workplace Analytics) Af Michael Fahlgren

A

llerede inden Covid-19-pandemien for alvor tvang erhvervslivet til at tænke i hjemmearbejdspladser og hybride arbejdspladser, havde hybridtankegangen slået rod i mange progressive virksomheder over hele verden, der opfordrede sine ansatte til at tilbringe en del af arbejdstiden på virksomhedens kontor, og en del af arbejdstiden på et lokalkontor. Enten i virksomhedens eget lokale kontor eller på et kontorhotel. Men pludseligt – i bogstavelig forstand fra den ene dag til den næste - blev det nødvendigt at sende millioner af medarbejdere hjem eller til et eksternt kontor. ”Hybride arbejdspladser er en måde at skabe arbejdsglæde for de mennesker, som får adgang til en sådan. Det ser ud til at holde stik, for fleksibilitet og den hybride arbejdsplads er vejen frem. Jo større virksomheden er, jo mere nervøse er de for at sprænge medarbejdernes arbejdsstruktur til atomer, hvis disse får frit spil til at arbejde overalt. For hvordan vedligeholder man sin virksomhedsidentitet, hvis virksomhedens navn ikke står på facaden? Eller der står ’Spaces’, ’Regus’ eller noget helt tredje. Men det opvejes rigeligt af den fleksibilitet som vi kan tilbyde – ikke mindst på den måde en indgået aftale kan skaleres op og ned i takt med at behovet ændres – sammenlignet med en 10-årig lejekontrakt. Men også muligheden for at flytte lokation, hvis det behov skulle opstå. Med Covid-19 er større samfunds- og erhvervsmæssige ændringer blevet normalen.

”

Jeg er selv et produkt af den hybride arbejdsplads. På mit visitkort står der at min arbejdsplads ligger på Rådhuspladsen 16 i centrum af København, men i praksis kører jeg til det kontor, hvor det giver mest mening for mig at være. Nogle gange sidder jeg og arbejder i en business lounge, andre gange i et mødelokale og atter andre gange har jeg behov for at kunne lukke døren bag mig, og bestiller et kontor på det af vore centre, hvor det giver bedst mening for mig af være THOMAS MUNK, SALGSDIREKTØR REGUS DENMARK

Det stiller krav til beslutningstagerne og at skabe fleksible, skalerbare arbejdspladser som medarbejderne stadigvæk trives i” indleder Thomas Munk fra kontorhotelkæden Regus, hvis moderselskab IWG (International Workplace Group) allerede på nuværende tidspunkt faciliterer hybride arbejdspladser for flere end 8 millioner mennesker på verdensplan. Øger produktiviteten Arbejdsgivere og ansatte opdagede, at de var lige så produktive, hvis ikke mere produktive end før, og virksomhederne opdagede, at deres arbejdsstyrke kunne være lige så engageret, når du udførte deres arbejde fra en hybrid arbejdsplads. Der er nu en klar tendens til at virksomheder skifter til mindre hovedkontorer med et netværk af satellitkontorer eller giver adgang til medarbejderlokationer. ”Det er interessant at vores branche som helhed er kommet stærkere ud af Covid-19 end da vi gik ind i pandemien. Vi har haft kundetilgang hele vejen gennem Covid-19, og det handler naturligvis om flere ting. I forhold til den hybride arbejdsplads handler det om at flere og flere virksomheder har måtte gentænke måden at drive virksomhed på. Den del, som handler om at få medarbejderne til at køre ind til et bestemt kontor hver dag, har erhvervslivet været nødt til at gentænke. I en lang periode fordi medarbejderne helt enkelt ikke måtte komme på arbejdspladsen, fulgt af en lang periode med begrænset adgang til arbejdspladsen. Der er helt enkelt tale om at erhvervslivet i dag

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

I en periode var det sort/hvidt: enten arbejdede man på arbejdspladsen eller på hjemmekontoret. Bor man i et almindeligt parcelhus kan det godt være at man kan finde en tilfredsstillende løsning med et skrivebord og en fornuftig stol, og enkelte virksomheder tilbød faktisk en ”kontor”løsning - men som ofte var pladskrævende og måske ikke lige i den stil man gerne vil have i sit hus.

Værre er at flere og flere mennesker bosætter sig i de store byer og mindre lejligheder (micro living) og her er der sjældent plads til et kontor, så for rigtigt mange mennesker blev det til arbejde ved køkkenbordet, i sofaen, eller i sengen og de har arbejdet sådan i et års tid eller mere. Det er ikke en holdbar model, og det bliver interessant at følge med i hvor mange som må en tur til kiropraktoren eller til fysioterapeuten med følgeskader af dårlige arbejdsstillinger på hjemmekontoret i for lang tid THOMAS MUNK, SALGSDIREKTØR REGUS DENMARK

11

dels har behov for plads til nogle medarbejdere i hovedkontoret, mens behovet for at huse andre af medarbejderne ligger andre steder rent geografisk” uddyber Thomas Munk.

Lynhurtig op- og nedskalering Med indførelse af hybride arbejdspladser flyttes faste omkostninger i form af det antal kvadratmeter som hver medarbejder lægger beslag på, til variable omkostninger i form af leje af et vist (variabelt) antal kontorpladser i et kontorhotel som eksempelvis Regus eller søsterselskabet Spaces ”Et af vore omdrejningspunkter handler netop om fleksibilitet, at man ikke behøver binde sig til en længerevarende kontrakt, men kan tegne helt ned til en måned-til-måned kontrakt for ét eller 100 skriveborde. Det indebærer at en virksomhed eksempelvis indledningsvis tegner sig for 50 arbejdspladser, men hen ad vejen indser at der kun er behov for 25 – på den måde kan virksomheden skalere på meget kort tid” pointerer Thomas Munk.

Et populært valg Ifølge onlinemediet insights ønsker 72 % af virksomhedslederne i en analyse at introducere hybride arbejdspladser for deres medarbejdere, og under Covid-19-pandemien lød det fra Twitter at deres medarbejdere ikke behøvede komme tilbage på kontoret – nogensinde. ”Faktisk har op imod 50 % af medarbejderne i en større virksomhed udtalt, at hvis virksomheden tvinger dem tilbage på virksomheden fuld tid siger de op. En analyse foretaget før pandemien viser, at 30 % af arbejdsstyrken i administrative stillinger, hvilket udelukker produktionsmedarbejdere, i 2030 vil foregå i et fleksibelt setup. Fordi de kommende generationer på arbejdsmarkedet ikke ønsker at skulle køre til det samme sted hver dag og sidde sammen med de samme mennesker, men ønsker en større fleksibilitet og at man kan arbejde der, hvor det giver mening. Og hvis det giver bedre mening kun at skulle køre eksempelvis 3 km til det nærmeste kontorhotel end 50 km til hovedkontoret er det det man vælger fremadrettet. Os, der pendler på motorvejen hver morgen og hver eftermiddag, har opdaget, at vi lige nu er samme sted som for to år siden: vi sidder i kø og bruger alt for lang tid til at transportere os fra A til B. For to år siden var vi blot irriterede og tænkte at vi manglede større veje; i dag tænker man i stedet hvorfor arbejder jeg ikke hjemmefra eller fra et nærliggende kontorhotel med min bærbære computer?” forklarer Thomas Munk afslutningsvis.

FAKTA En hybrid arbejdsplads, som fungerer I Harvard Business Review redegør Jim Keane og Todd Heiser for fire strategier til opbygning af en hybrid arbejdsplads, som fungerer. På overskriftsform handler det om at: • Flette den digitale og fysiske oplevelse • Vende lukkede og åbne rum • Skifte fra fast til flydende • Skabe balance mellem ”vi” og ”jeg” arbejder

Den globale pandemi har skabt nye udfordringer og muligheder i næsten alle brancher, og efterhånden som økonomien genåbner, vil konkurrencen være intens. Vinderne vil være dem, der tydeligst forstår deres kunders behov, samarbejder om at identificere flere løsninger, prototyper, itererer og bringer nye ideer til markedet. Den adfærd vil kun ske, når mennesker mødes på den nye, moderne arbejdsplads.

Global forskning fortæller os, at 72% af virksomhedernes ledere planlægger at tilbyde en hybridmodel, og kun 13% siger, at de forventer at mindske deres virksomheds fodaftryk i det næste år, hvilket tyder på, at erhvervslivet fortsat vil udnytte deres arbejdspladser inden for en hybrid arbejdsfremtid.

Det vidste du ikke om Regus • Under en forretningsrejse til Bruxelles i 1989 bemærkede den engelske entreprenør Mark Dixon manglen på kontorfaciliter til rejsende forretningsfolk, der ofte var tvunget til at arbejde fra hoteller. Han blev klar over, at der var et behov for fleksible kontorlokaler, der blev vedligeholdt, var tilgængelige og bemandede. Han grundlagde derfor sit første Business Center i Bruxelles i Belgien • Ideen om at tilbyde arbejdsrumsløsninger på kort og lang sigt er blevet en global succeshistorie, og virksomheden, kendt som IWG plc siden 2011, dækker nu alle kontinenter og alle tidszoner over hele kloden • Åbner mere end 8 millioner mennesker deres bærebare computere på et kontorhotel i IWG-gruppen, som har over 3.300 kontorbygninger i 120 lande med 10.000 medarbejdere, der taler flere end 50 sprog Læs mere på www.Regus.dk

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Laura Lindahl, direktør for Dansk Facilities Management,

CORONA HAR UDLØST EN REVOLUTION PÅ VORES KONTORER

Øget hjemmearbejde kommer til at præge titusindvis af danske kontorer og skal være med til at gøre arbejdspladsen mere attraktiv.

Desuden rykker funktionen for FM eller ejendomsdrift tættere på topledelsen. Det vurderer Laura Lindahl, direktør for Dansk Facilities Management, på baggrund af en stor undersøgelse blandt FM-chefer.

”

Danske virksomheder og offentlige arbejdspladser får meget mere hjemmearbejde. Det er nemlig blevet populært blandt medarbejderne under coronanedlukningerne, og hjemmearbejde bliver et vigtigt redskab i den stadigt mere intense kamp om at sikre sig kvalificeret arbejdskraft.”

Sådan siger Laura Lindahl, direktør for foreningen Dansk Facilities Management (DFM), som sammen med EY – revisions- og rådgiverkoncernen før kendt som Ernst & Young – har gennemført en stor undersøgelse, ”Fremtidens arbejdsplads”, blandt danske FM-ansvarlige. Der indløb svar fra FM-chefer i virksomheder med tilsammen 136.000 ansatte alene i Danmark, og undersøgelsen kom i kølvandet på EY-målinger blandt 16.000 ansatte i en stribe lande. ”Den måske vigtigste konklusion er, at hjemmearbejde er blevet ret populært, efter at virksomheder og ansatte blev kastet ud i det med coronanedlukningerne fra marts 2020 og fremefter.

De fleste ansatte – nærmest i alle lande – foretrækker at arbejde hjemme to-tre dage om ugen. Det giver mere ro og mindre stress, blandt andet fordi de ansatte sparer en del tid på transport. På den baggrund vurderer FM-cheferne i vores undersø-

”

Kontoret skal i højere grad være et samlingspunkt for faglig sparring, udvikling og samarbejde end et sted, hvor alle arbejder ved hver sit skrivebord. Det stiller nye krav til indretningen, fx med fleksible møderum til projektgrupper.

Det samme gør øget brug af fx Teams-og videomøder – dels til at holde kontakten med dem, som arbejder hjemme, dels fordi vi har vænnet os til at rejse mindre og klare flere møder over skærmen.

LAURA LINDAHL, DIREKTØR FORENINGEN DANSK FACILITIES MANAGEMENT (DFM)

DANSK FACILITIES MANAGEMENT • Landets eneste forening for Facility Management og Workplace Management • Grundlagt i 1991, sekretariat i København • 1200 medlemmer fordelt på knap 300 virksomheder og offentlige arbejdspladser • Omfatter en stribe faglige netværk inden for FM og Workplace • Afholder en række seminarer og kurser • Samarbejder med bl.a. TEKNIQ Arbejdsgiverne, Bygherreforeningen, Molio, DTU, Green Building Council og Realdania

gelse, at der i gennemsnit vil være 40 procent færre ansatte på virksomhedens kontor fremover,” siger Laura Lindahl.

Kamp om ansatte Hele 97 procent af FM-cheferne vurderer i DFM-undersøgelsen, at hjemmearbejde i høj eller nogen grad bliver afgørende for at fastholde og rekruttere medarbejdere. ”EY’s internationale målinger viste, at 54 procent overvejer at skifte job, hvis de ikke bliver tilbudt fleksible vilkår, typisk med mulighed for hjemmearbejde. Andelen er endnu højere her i Norden og blandt yngre samt ansatte med børn. I Danmark har beskæftigelsen sat rekord måned efter måned, flere brancher melder om mangel på arbejdskraft, og virksomhederne har udsigt til hård kamp om kvalificerede medarbejdere,” påpeger Laura Lindahl.

Det vil skærpe kravene ikke bare til hjemmearbejde, men også

til, hvordan arbejdspladserne skal hjælpe med udstyr og indretning af hjemmekontoret. Ni ud af ti stiller it-udstyr til rådighed, men kun seks ud af ti FM-chefer vurderer, at de ansatte er meget eller ret tilfredse med udstyret.

Og 73 procent forventer, at medarbejderne gradvis vil stille større krav til udstyr, herunder møbler og inventar.

Fleksibilitet og fællesskab Men også på selve virksomheden bliver der nye opgaver for FM-afdelingerne. Med udsigt til øget hjemmearbejde vil der gennemsnitlig være færre ansatte fysisk til stede på arbejdspladsen, og det giver – i teorien – basis for at nøjes med færre kvadratmeter. ”Kontoret skal i højere grad være et samlingspunkt for faglig sparring, udvikling og samarbejde end et sted, hvor alle arbejder ved hver sit skrivebord. Det stiller nye krav til indretningen, fx med fleksible møderum til projektgrupper. Det samme gør øget brug af fx Teams-og videomøder – dels til at holde kontakten med dem, som arbejder hjemme, dels fordi vi har vænnet os til at rejse mindre og klare flere møder over skærmen,” siger DFM-direktøren.

Tættere på toppen Laura Lindahl venter, med afsæt i EY’s internationale målinger og den fælles danske EY-/DFM-undersøgelse, at FM-funktionerne rykker tættere på topledelsen. ”Coronaen har i dén grad sat hjemmearbejde på dagsordenen, og kombineret med manglen på kvalificeret arbejdskraft bliver FM meget vigtigere for virksomhederne. Det handler ikke længere ”kun” om at drive bygninger, kantiner og andre servicefunktioner så billigt og effektivt som muligt; FM er ved at få strategisk betydning med at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Formentlig vil FM-chefer derfor rykke tættere på topledelsen og desuden arbejde tættere sammen med it-afdelingen, fordi det kræver mere it og nye løsninger at understøtte hjemmekontorer og at skabe mere fleksible rammer på den fysiske arbejdsplads.”

Fire ud af fem FM-chefer forventer da også at samarbejde mere med direktion eller topledelse samt med it-afdeling og HR-funktionen.

Flertallet af de adspurgte FM-chefer – 53 procent – forudser, at virksomhedens kontor fremover i høj grad bliver ”et ankerpunkt”, hvor de ansatte møder nogle dage om ugen, kombineret med mulighed for hjemmearbejde på andre af ugens dage.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA Undersøgelsen om ”Fremtidens arbejdsplads” • Svar fra FM-chefer i 30 virksomheder med 136.000 ansatte i Danmark og 363.000 ansatte globalt • Gennemført i samarbejde mellem DFM og EY i sensommeren 2021 Læs mere om rapporten og undersøgelsen her: www.dfm-net.dk

13

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MEDARBEJDEREN ER I CENTRUM – IKKE DEN FYSISKE ARBEJDSPLADS Der skulle en langvarig pandemi til, før vi for alvor opdagede og omfavnede potentialet i mere fleksible arbejdsformer, påpeger IT-specialisthuset Conecto.

Meget af teknologien bag har været kendt i en årrække, men chefens tiltro til, at medarbejderen ikke kun bruger tiden derhjemme på at tømme opvaskemaskine og gå tur med hunden, den er ny.

”

Af Peter Klar

Det er ofte i kriser, at værdien af en løsning for alvor bliver synlig og mærkbar for alle. Det er corona et godt eksempel på.”

Ordene kommer fra Christian Fenneberg, Chief Technology Officer i IT-specialisthuset Conecto.

Lige siden sin start i 1997 har Conecto arbejdet med IT-løsninger, der giver virksomheder større fleksibilitet, og det var således velkendt teknologi, der skulle til for at redde virksomhedernes drift, da coronaen kom til Danmark, og alle pludselig skulle arbejde hjemmefra.

Derimod har der mange steder været brug for et nyt mindset, mener Ole Karise Væhrens, Director Sales & Marketing hos Conecto: ”Teknologien, der gør hjemmearbejde og andre former for remote working mulig, har langt hen ad vejen været til rådighed. Den største barriere, som skulle overskrides, var den manglende tillid fra managements side. Ledelsen skulle give sine medarbejdere fleksibilitet og sætte dem fri til at arbejde hjemme i tiltro til, at medarbejderne ikke brugte arbejdstiden på at tømme opvaskemaskine og gå tur med hunden.”

Derfor blev corona en gamechanger Ifølge Conecto har særligt to forhold været afgørende for, at corona blev katalysator for en massiv bevægelse mod mere hjemmearbejde og et mere fleksibelt arbejdsliv. ”For det første havde man umiddelbart ikke noget valg. Det var et nødvendigt onde at sende folk hjem. For det andet tog pandemien lang tid. Havde den kun varet to uger, var vi hurtigt vendt tilbage til det udgangspunkt, vi kendte. Men nu har mange virksomheder kørt mere eller mindre remote over en toårig periode, og effektiviteten har på ingen måde været faldende, tværtimod. Det er en gamechanger,” siger Christian Fenneberg.

”Nogle har et stort socialt behov og har brug for at møde op og være sammen med deres kolleger. Andre profiler er mere introverte og har brug for at kunne sidde for sig selv og fordybe sig uden at blive forstyrret. Vi skal kunne rumme dem alle. Også dem, der er ugifte og singler og gerne vil rykke teltpælene til varme himmelstrøg i den danske vinter, hvor de passer deres arbejde på uforandret højt niveau fra Malaga og Thailand. Det handler om at kunne rumme folk, som de er, og hvor de er i deres liv,” siger Christian Fenneberg.

”

Vi betaler vores kolleger for at levere et stykke arbejde. Hvornår de gør det, er selvfølgelig bestemt af den deadline, kunden har sat, men i høj grad også af de nye normer for og forventninger til fleksibelt arbejde, der slår igennem i samfundet

Fleksibilitet understøtter bæredygtighed Fleksibelt arbejde, et reduceret behov for kvadratmeter, økonomiske cloud-løsninger skaleret efter løbende behov og mange andre forbundne effektiviseringer bliver også en faktor i vores bestræbelser på at skabe mere bæredygtige virksomheder, mener Conecto. ”Hvad koster det at transportere folk fra a til b på motorvejen?

Det bliver et stadig mere relevant spørgsmål at stille. Og hvad koster det at have et datacenter kørende 24/7 med strøm og køling? Et er, at det har økonomiske fordele for virksomheden at tænke mere i fleksibelt arbejde, men man kan også bidrage til bæredygtigheden ved at lave en lidt anden medarbejderform end før,” siger Ole Karise Væhrens.

OLE KARISE VÆHRENS, DIRECTOR SALES & MARKETING CONECTO

FAKTA Conecto A/S er et dansk IT-specialisthus, der leverer løsninger inden for user experience, user behavior og cloud transformation. Conectos IT-specialister designer og implementerer komplekse IT-løsninger baseret på teknologier fra bl.a. Microsoft, Citrix og Imprivata og hjælper således virksomheder med den digitale transformation uden at gå på kompromis med hverken sikkerheden eller brugeroplevelsen. Dermed kan kunderne bruge deres IT til at arbejde smartere og skabe mere værdi.

Se mere på www.conecto.dk

Et mere holistisk syn på arbejdet Og gevinsterne ved en remote arbejdsplads rækker endnu længere end at kunne tilbyde nuværende medarbejdere mere fleksible arbejdsvilkår. ”I Conecto ved vi selv, hvordan det er at være i et meget kompetitivt marked. Som mange andre højteknologiske virksomheder har vi en udfordring med at tiltrække nok dygtige medarbejdere. Hvis ikke vi tilbyder det her, er vi ikke lige så attraktive som andre virksomheder, når potentielle kandidater skal vælge nye udfordringer. Det er i vores øjne et spørgsmål om at se mere holistisk på det. Vi betaler vores kolleger for at levere et stykke arbejde. Hvornår de gør det, er selvfølgelig bestemt af den deadline, kunden har sat, men i høj grad også af de nye normer for og forventninger til fleksibelt arbejde, der slår igennem i samfundet,” siger Ole Karise Væhrens.

Alle skal kunne rummes Gennembruddet for remote working åbner nye muligheder for, at virksomheder mere bevidst kan arbejde med at tilbyde forskellige typer mennesker de rammer og vilkår, der skal til for, at de kan trives og præstere på højt niveau.

”

Nogle har et stort socialt behov og har brug for at møde op og være sammen med deres kolleger.

Andre profiler er mere introverte og har brug for at kunne sidde for sig selv og fordybe sig uden at blive forstyrret. Vi skal kunne rumme dem alle.

CHRISTIAN FENNEBERG, CHIEF TECHNOLOGY OFFICER CONECTO

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Foto Janus Sandsgaard

”

De investeringer og projekter, vi sætter i værk nu (eller vælge at ignorere), får stor betydning for, hvordan vi står rustet i de næste mange år.

JANUS SANDSGAARD, DIGITALISERINGSPOLITISK FAGCHEF, DANSK ERHVERV

DANSK ERHVERV:

VI SKAL IKKE INSISTERE PÅ, AT ALT ER BEDRE ONLINE

DEBAT: Hjemmearbejde er ikke en halv pjækkedag. Vi skal bruge erfaringerne fra coronakrisens tvunge og sortere i mulighederne. Ikke alt arbejde fungerer digitalt, skriver Janus Sandsgaard.

E

Af Janus Sandsgaard, Digitaliseringspolitisk fagchef, Dansk Erhverv n del af min hjemmesommerferie gik med at kigge på hus.

Jeg lod mig ikke for alvor imponere, når ejendomsmægleren svælgede i rummelige samtalekøkkener eller parklignende haver.

Næh, noget af det førte jeg kiggede efter var mulighederne for at indrette en solid hjemmear-

bejdsplads.

For jeg elsker min hjemmearbejdsplads, og her satser jeg på at tilbringe en hel del flere timer end bag kødgryderne i årene frem. For min egen og familiens og for planetens skyld.

Lønkroner tjent hjemmefra Corona-krisen viser hvor langt vi kommer, når det virkelig gælder. Vi har snakket om hjemmearbejde i årevis, og det er blevet ved snakken - men pludselig var det så hverdag for mange, som holdt hjulene i gang fra køkkener, udestuer og børneværelser rundt omkring i hjemmene.

Bag de kulørte anekdoter ligger benhårde økonomiske realiteter: Dansk Erhvervs analyse viser, at tre ud af ti lønkroner blev tjent fra en hjemmearbejdsplads, mens nedlukningen af Danmark var på sit højeste. Tak for kaffe! Det er ikke småting.

Manøvren gjorde, at vi kunne nedbringe smitterisikoen uden at lukke erhvervslivet helt ned. Vi fik testet et effektivt håndtag,

som vi kan finde frem igen, hvis smitten blusser yderligere op.

Men nok så vigtigt: Vi fik et glimt af en ny hverdag, der lokker som et glødende Vesterhav.

Vi har stærke forudsætninger for at drive det videre. Danmark er velsignet af en stærk bredbåndsinfrastruktur (teleselskaberne har årligt investeret 6-7 milliarder kroner de seneste år og hele 8,6 milliarder kroner i 2019), samt en arbejdsstyrke der går til udfordringerne med krum hals.

Bagsiden af skærmen Hjemmearbejde stiller nye krav til ledelse og til ansatte, og også det er vi klar til.

Kunsten herfra et at bruge erfaringerne - de gode og de dårlige - til at gøre fremtiden til et bedre sted at være.

Vi skal bruge digitale teknologier til at skabe et mere robust, bæredygtigt og fleksibelt samfund. Det kræver at vi tænker os om, og også husker på bagsiden af skærmen.

Det rene skærmliv er hverken ren idyl eller rationelt. For vi er også sociale dyr med krop og sjæl, og behov for mere end de todimensionelle møder som skærmen spiser os af med.

Noget arbejde er oplagt til hjemmearbejde; andet fungerer bedst med de tilfældige møder over den berømte kaffemaskine.

Det bliver nærmere undersøgt af et dansk forskningsprojekt, der blandt andet ser på arbejdsglæde og produktivitet.

Jeg er klar over, at jeg som kontormus lever et privilegeret ar-

bejdsliv, hvor det faktisk er muligt at arbejde fra kælderen, men at det lang fra giver mening for alle.

At vi er i stand til at sortere og tilrettelægge arbejdet med de nye fantastiske muligheder, og ikke blindt insisterer på at alt er bedre online, er selve forskellen på om vi gør os selv til digitale bøh-tosser eller kompetence fremtidsborgere.

Hvilket samfund ønsker vi Den teknologiske udvikling er ikke et tog vi skal springe på med en veldefineret destination. Diskussionen om digitaliseringen handler grundlæggende om, hvilket samfund vi ønsker at leve i.

De investeringer og projekter, vi sætter i værk nu (eller vælge at ignorere), får stor betydning for, hvordan vi står rustet i de næste mange år - og derfor skal de tage afsæt i behov og ønsker for fremtiden.

Lad os en gang for alle hamre en pæl igennem misopfattelsen af distancearbejde som en lusket omskrivning af en halv pjækkedag, og lægge kurs mod fremtiden.

Her er hjemmearbejde en fantastisk mulighed, som kan gøres op i kroner, karma og klima. Meget mere af det, tak!

Mit personlige slogan for 2020’erne er, at alle har ret til en fed hjemmearbejdsplads. Jeg håber min ejendomsmægler læser med.

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

RHEDPANELDEBAT: DER

cybersikkerhed og digital ansvarlighed DI’s cybersikkerhedsindsats erencer, udvalg og netværk

Rådhuspladsen i København.

om it-sikkerhed, informationssikkerhed og/eller kke, at du har en dyb teknisk indsigt i området, men tå og formidle medlemmernes udfordringer og bebåde vores medlemmer, der er almindelige brugeremmer, der er leverandører på området.

HVORDAN GØR VI HYBRIDARBEJDE TIL ET NYT DIGITALT KONKURRENCEPARAMETER?

didatniveau og relevant erhvervserfaring, gerne fra du har stærke kommunikative evner i både skrift og og interesse. Trives du i et team med en uformel glig sparring og samarbejde er kendetegn, passer du

an du kontakte digitaliseringspolitisk chef Andreas 9 ud af 10 virksomheder arbejder mere digitalt nu end før coronakrisen. faglederDétMorten Rosted Vang er da digitalisering, der er på til at2291 tage at5081. føle på. Vi skal dog passe på, at vi ikke bare sætter strøm til den gamle måde at arbejde på. et på di.dk/job senest 13. februar.

Af Pernille Erichsen, chef for DI ledelse og virksomhedsudvikling Den hybride arbejdsform giver mulighed for et helt andet miks af, hvor arbejdet udføres. Mange virksomheder har åbnet for øget hjemmearbejde, som giver mulighed for mere fleksibilitet i arbejdet og for mange også bedre work/life-balance. Og virksomhederne har også indset, at den digitale arbejdsform er et vigtigt konkurrenceparameter når det handler om at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Men hybridarbejde handler om meget mere end hjemmearbejde.

Det er et helt andet miks af, om arbejdet udføres online eller ved at mødes fysisk – både når det gælder samarbejde med vores kollegaer og med vores kunder og leverandører. Salgsteams har eksempelvis erfaret, at mange salgsprocesser godt kan gennemføres uden rejseaktivitet. Også internt i organisationerne er vi begyndt at spare rejseaktiviteten væk. Vi kan i det hele taget rigtig meget virtuelt i dag sammenlignet med før krisen.

I en analyse lavet af Dansk Industri fra februar 2022 kan man se, at hele 87% af de adspurgte virksomheder løser flere arbejdsopgaver online sammenlignet med før COVID-19. Når man så ser nærmere på hvilke opgaver, der er er blevet digitaliseret, er

det i høj grad mødeaktivitet: internt i virksomheden såvel som eksternt med samarbejdspartnere, leverandører og kunder. Det betyder, at vi kan nå mere end før.

Vores læringskurve for nye måder at arbejde i et online forum har været ekstrem stejl de sidste 2 år, og det er ikke så tit, at implementering og anvendelse af nye digitale systemer går så hurtigt.

Når man skubbes ud på det dybe vand, er der ikke andet for end at lære at svømme. Sådan har coronakrisen nok kunnet føles for mange virksomheder: abrupt, overraskende og overvældende.

Vi gjorde mange ting rigtigt under krisen, men vi handlede også hurtigt. Vi flyttede vores etablerede arbejdsgange over på et online forum, og det virkede godt. Vi reducerede omkostninger – og det har haft en kæmpe betydning for mange.

Vi skal dog passe på ikke at tro, at vi dermed er nået i mål med den hybride omstilling. Det er ikke nok, bare at ”sætte strøm” til det, vi er vant til. Og var der nogle, der troede corona ville føre til en revolution i den fysiske indretning af virksomhederne, kan de godt tro om igen. En ny undersøgelse fra Dansk Industri således, at nyt og mere digitalt og fleksibelt arbejde endnu ikke har efterladt det store aftryk på den fysiske indretning rundt omkring i virksomhederne. 69 procent af de adspurgte i under-

søgelsen svarer således, at de ikke har ændret på deres fysiske arealer. Det tyder på, at der endnu er et arbejde at gøre i forhold til at få indrettet de fysiske rammer, så de harmonerer med nye og mere fleksible arbejdsformer. Men det afspejler også at mange virksomheder er ved at finde deres fødder i mere hybride arbejdsformer og af gode grunde venter med at beslutte ændringer i de fysiske arealer til, at de har et bedre billede af, hvad der er brug for.

Og der vil opstå mange nye spørgsmål, når vi i langt højere grad arbejder digitalt. Dette gælder både internt i virksomheden såvel som i forhold til kunder og leverandører. Den kreativitet og innovationskraft, der gjorde os i stand til at drive forretningen videre, trods omfattende restriktioner i samfundet, skal vi have i spil nu: Hvis vi skal udnytte det digitale skub, coronakrisen har givet os, må vi se nærmere på, hvordan vi kan bruge vore styrkede digitale kompetencer til at skabe forretning med og hvilke nye forretningsområder det åbner op for.

Hvad skal der til for, at hybridarbejde (for)bliver et digitalt konkurrenceparameter for danske virksomheder?

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

DET KRÆVER MODIGE FACILITY MANAGERS Mod er helt afgørende hvis de gode ting, som corona trods alt førte med sig, ikke skal forsvinde igen. Vi lærte nemlig i coronatiden, at vi effektivt kan arbejde hjemmefra, vi kan reducere rejseomkostninger ved at holde online-møder og vi kan skabe en bedre worklife-balance, ved at arbejde mere fleksibelt.

Det faktum at vi har fået smag for det fleksible arbejdsliv og at det fungerer for mange, måske især de pressede børnefamilier, at arbejde hjemmefra, tvinger os til at forholde os til, hvad kontorets rolle skal være i fremtiden.

Laura Lindahl, direktør Dansk Facilities Management

Hvis mange foretrækker at arbejde hjemme to dage om ugen, er der ikke behov for den samme plads på kontoret og det samme antal skriveborde.

Men hvad skal pladsen så? Skal vi bruge pladsen kreativt på fitness, badmintonbane eller lign for at tiltrække medarbejdere i en tid, hvor der er stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft? Eller skal pladsen reduceres med de positive økonomiske effekter det vil medføre? Det kan også være et både og.

Der er mange muligheder men det bør stå klart, at alle bør udnytte de ledige kvadratmeter på den ene eller anden måde.

Jeg opfordrer derfor facility managers til at være modige og turde lægge en ambitiøs plan for fremtidens arbejdsplads.

Det vil gavne den enkelte virksomhed og medarbejderne på samme tid.

HP-DIREKTØR: HYBRIDARBEJDE KRÆVER EN SUND BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FRITID

Peter Møller Kristensen, adm. direktør HP Danmark

Den hybride arbejdsplads, hvor vi arbejder noget af tiden på kontoret, på farten, og noget af tiden hjemme, har medført en lang række positive, efterhånden velkendte, muligheder.

Men den øgede digitalisering som hybriditet er betinget af, bidrager imidlertid også til en utydelighed af grænsen mellem at være på arbejde og ikke at være det. Hybridarbejde bliver derfor først et konkurrenceparameter for danske virksomheder, når de formår at foranstalte en sund arbejdskultur, der også rækker ind på hjemmekontoret. Det er veldokumenteret, at den hybride arbejdsplads, hvor det er nemt for medarbejderne at veksle mellem at være fysisk til stede på kontoret og arbejde hjemmefra, gavner trivslen såvel som produktiviteten for mange. Den øgede medbestemmelse giver virksomhedernes ansatte mulighed for individuelt at strukturere deres tid, hvilket gør, at hverdagens gøremål og arbejde lettere bliver forenelige. Et grundelement i

den moderne, fremtidige arbejdsplads er derfor unægteligt fleksibilitet. Men den hybride arbejdsplads fleksibilitet har også en mulig skyggeside. For når vi konstant har mulighed for at være tilgængelige via mail på vores mobiltelefoner og hjemmekontorer, og vi er skiftevis på arbejde og private, kan presset for at være online og tilgængelige udenfor almindelig kontortid føles større. Distinktionen mellem arbejde og fritid kan forsvinde i større grad. Derfor er det nødvendigt at fokusere på en sund balance mellem arbejde og fritid.

Virksomheder som formår at foranstalte mulighederne ved hybridarbejde, og som også skaber rammer, der fordrer en sund arbejdskultur med øje for work-life balance og de ansattes trivsel, vil derfor i højere grad være konkurrencedygtige i kampen om at tiltrække og fastholde medarbejdere på det moderne arbejdsmarked. Tillid og forventningsafstemning er afgørende elementer i dette arbejde.

FLEKSIBILITET OG MEDARBEJDERFOKUS ER EN KONKURRENCEMÆSSIG FORDEL

Ole Væhrens, Director Sales & Marketing, Conecto

Tiden er løbet fra den traditionelle opfattelse af, at medarbejdere skal møde fysiske på arbejdspladsen hver morgen kl. 9.00. Stadig flere virksomheder får øjnene op for mulighederne ved at nedskalere antallet af faste kontorpladser og omsætte besparelsen til medarbejdergoder, der giver langt større værdi og tiltrækker de bedste kandidater.

Besparelserne ved en hybrid arbejdsplads er væsentlige.

F.eks. koster én fuld arbejdsplads ca. 5.000 kroner pr. måned, uanset om medarbejderen er der eller ej. Besøger man sine kunder er der udgifter til parkering, transport til og fra møder, samt tiden forbundet hermed. Oveni kan man lægge tunge investeringer i it-miljøet, som er skaleret til at servicere alle medarbejdere på én gang. Alt sammen om-

kostninger, der ikke skaber ny værdi i forretningen eller for medarbejderne. På den lange bane handler det derfor om at skabe en mere bæredygtig virksomhed med en stærk sammenhængskraft blandt medarbejderne.

I et helikopterperspektiv betyder det, at virksomhederne skal gøre sig relevante fremadrettet. Det sætter dem i en bedre position, hvis de ikke lader sig begrænse af de fysiske rammer, men løbende kan tilpasse sig medarbejdernes, kundens og forretningens aktuelle behov. Uanset hvordan fremtiden tegner sig, vil de virksomheder, der klarer sig bedst, nemlig være dem der er mest agile, kan tiltrække og fasthold de bedste medarbejdere samt skalere deres omkostninger.

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PRODUKTIVITET, TRIVSEL & FÆLLESSKAB Medarbejdere der arbejder hjemmefra er i gennemsnit:

• 20% mere produktive • 71% trives godt på jobbet* • 50% mindre sandsynlighed for at de skifter job**

Source: Why Working Home is a ”Future-looking Technology”, Stanford University

NU ÆNDRER VERDEN SIG IGEN… Fra fast fremmøde til hybride arbejdsformer

C

Af Rikke Lindekilde, Cand.psych. aut. & Ph.d. Partner hos LEAD – enter next level. oronakrisen har fået den globale arbejdsstyrke til at arbejde hjemmefra som aldrig før.

Under Lockdown oplevede vi gevinster i form af fleksibilitet og øget autonomi, men vi så også udfordringer, som når den sociale kontakt med kolleger, vidensdeling og kreativiteten kom til kort.

Og nu ændrer verden sig igen, efterhånden som flere arbejdspladser overvejer nye fleksible og hybride arbejdsformer. Tiden hvor ”et arbejde” er noget, der entydigt er knyttet til et givent tidspunkt og sted, er slut – men processen med at finde frem til fremtidens hybride arbejdsformer er lige begyndt.

Vi står på den ene side med nogle fantastiske muligheder, men på den anden side giver det også anledning til spørgsmål og bekymringer: Hvad gør hjemmearbejdet ved vores fællesskab? Hvad koster det i vidensdeling? Hvordan sikrer vi os, at kvaliteten forbliver høj i arbejdet? Hvad er de rette hybride arbejdsformer hos os?

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan vi som arbejdsplads kommer videre herfra. Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvilke muligheder er der?

Skiftet mod en mere hybrid arbejdsform kan være svært at navigere i, og dette understreger nødvendigheden af et tydeligt

FAKTA • Undersøgelse fra Dansk Industri viser, at 8 ud af 10 virksomheder åbner for mere hjemmearbejde efter Corona • 85% af virksomhederne har svaret en forbedret work-life balance som en primær grund • 74% svarer at fastholdelse af medarbejdere er en årsag til øget mulighed for hjemmearbejde i deres virksomhed.

Kilde: DI medlemsundersøgelse om hybridarbejde, 2022.

Læs mere på www.lead.eu

lederskab. Forskning og erfaring peger nemlig på, at der skal tages ledelsesmæssig styring på fleksibiliteten for at sikre, at arbejdspladsens medarbejdere trives, samarbejder og bliver ved med at være produktive.

Her er opfordringen, at man på arbejdspladsen stiller sig selv nogle grundlæggende spørgsmål, når man ønsker at afprøve nye hybride arbejdsmodeller: De omhandler 1) produktiviteten, 2) den enkeltes trivsel samt 3) understøttelse af fællesskabet.

Produktivitet I forhold til produktiviteten er de helt centrale spørgsmål: Hvilke job- og opgavetyper har vi? Og hvad forudsætter de af vidensdeling og samarbejde? Forskningsmæssigt ved vi nemlig, at vidensdeling og relationer påvirkes negativt, så snart vi kommer op over mere end to ugentlige hjemmearbejdsdage. Forudsætter vores produktivitet en tæt vidensdeling og samarbejde – så skal ledelsen håndtere dette således, at den hybride arbejdsmodel ikke indebærer en total spredning af medarbejdernes tilstedeværelse hen over ugens 5 dage. Med andre ord skal der formentlig en portion ledelsesmæssigt mod og bevidsthed til at regulere fleksibiliteten, så produktiviteten understøttes tilstrækkeligt i fremtiden.

Trivsel Dernæst er det relevant at forholde sig til det centrale spørgsmål: Hvilke medarbejderpræferencer er der? I fremtiden kommer vi formentlig ikke til at adskille vores arbejde 100% fra vores privatliv. For at forstå hvilke arbejdsformer, der er de rette, er der nemlig behov for at engagere medarbejdere i processen ved hjælp af en kombination af undersøgelser og interviews til at forstå, hvad de virkelig ønsker og har brug for. Den erfarne medarbejder, som bor i eget hus i pendlerafstand, har ikke det samme behov for at møde på arbejde som den nyansatte, der måske ovenikøbet bor i en mindre bylejlighed.

Fællesskab Det tredje centrale spørgsmål lyder: Hvordan får vi skabt inklusion og fællesskab i fremtiden?

I de ændringer, som vi foretager, skal vi sørge for at skabe et fundament for fremtiden, som alle i virksomheden så vidt muligt vil finde engagerende og fair. Den bedste måde at gøre dette på er at sikre, at så mange medarbejdere som muligt er involveret i designprocessen. De har brug for at få deres stemmer hørt, at høre fra andre og at vide, at de ændringer ikke kun er et resultat af de enkelte lederes luner og præferencer, men at fællesskabet også tages i betragtning. For at få et godt hybridt arbejdsfællesskab op at stå, er det afgørende med tydelig ledelse. Hybrid arbejde kræver struktur – samtidig med, at fleksibiliteten er en fordel, kræver det en struktur for at kunne opretholde produktivitet, trivsel og fællesskabet.

*imod 55% uden hjemmearbejdspladser **sammenlignet med medarbejdere uden hjemmearbejdsplads

Rikke Lindekilde Partner, Cand.psych. aut. & Ph.d Rikke har 17 års erfaring som erhvervspsykolog fra både offentlige og private virksomheder herunder EU, Aarhus Universitet, Grundfos, LEGO og Team Danmark, hvor hun har arbejdet på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer.

Hun er specialiseret i virtuel ledelse i hybride enheder, hvor hun arbejder med essentielle fokusog indsatsområder i denne ledelsesform, og giver konkrete værktøjer til at styrke ledelse under disse arbejdsformer.

Derudover er Rikke specialiseret i personlig ledelsesog karriereudvikling, og i at udvikle samt gennemføre strategi-, forandrings-, og innovationsprocesser.

Hun har igennem de seneste år f.eks. arbejdet med Folketingets it-udviklingsafdeling i et forløb under overskriften ”Innovation, Partnerskab og Kommunikation” med det formål at udvikle organisationens medarbejdere til dialog og samarbejde omkring digital udvikling.

Sideløbende med dette har Rikke skrevet en Ph.d hos Grundfos om betydningen af mindsets i virtuelt samarbejde og har været gæsteforsker ved Stanford.

I løbet af året udkommer Rikke med en ny bog under titlen ”Ledelse af distribuerede og hybride arbejdsfællesskaber - Sådan går du fra fast fremmøde til hybride arbejdsformer” af Dansk Psykologisk Forlag.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

DISTANCELEDELSE BETYDER STØRRE FOKUS PÅ FÆLLESSKAB

“Plejer” blev smidt på porten, da corona lukkede landet ned og som leder af et internationalt team stod EG’s HR-chef Tina Bodin pludselig overfor nogle nye udfordringer. Men den store omvæltning var samtidig også en mulighed for at styrke sammenholdet.

S

om HR-chef i EG er Tina Bodin til dagligt ansvarlig for et team på 14 medarbejdere fordelt på fem lokationer i fire lande.

Og til trods for hendes snart 20 års erfaring med distanceledelse, så krævede hjemsendelsen af hendes team og resten af virksomheden tilbage i marts 2020 alligevel, at der skulle skrues på nogle nye ledelsesknapper. Fra den ene dag til den anden opstod der nemlig et større behov for mere kommunikation og tydeligere ledelse.

Vær der for den enkelte medarbejder Tina Bodin valgte ret hurtigt at skrue op for fællesmøde-frekvensen i hendes team, ligesom hun også tyede til den gamle traver omkring situationsbestemt ledelse. Dette indebar at være mere fleksibel og vurdere behovet for kommunikation med medarbejderne på et individuelt plan.

Derfor har hun med nogle medarbejdere haft individuelle samtaler på ugentlig basis under hjemsendelsen, mens det med andre kun har været en gang om måneden. Det øgede fokus på kommunikation kunne heldigvis allerede tidligt mærkes på dynamikken i teamet. ”Selvom vi arbejder på tværs af landegrænser, oplevede vi ret hurtigt, at vi rykkede endnu tættere sammen som team. Jeg oplevede faktisk, at vores fællesskabsfølelse steg, fordi vi alle var hjemsendt, og dem, som måske sad som den eneste i et land, oplevede nu, at der var endnu mere kontakt og endnu mere samarbejde,” fortæller Tina.

Skab relationer på kryds og tværs i teamet Ifølge Tina handler omstillingen til at kunne lede på distancen langt hen ad vejen om at kigge på de ledelsesmæssige redskaber, man har i forvejen, og så at skrue enten op eller ned for disse. ”Denne tid har virkelig vist, hvor vigtigt det er, at man som leder er i stand til at kunne fornemme sine medarbejdere. Når medarbejdere arbejder hjemmefra, opstår mistrivslen hurtigt, hvis ikke man er i stand til at lede med empati, og hvis ikke man evner at bygge relationer både med og i blandt sine medarbejdere,” siger Tina.

En af Tinas grundværdier som leder er, at det skal være lige så naturligt for hendes medarbejdere at række ud til hende, som det er at række ud til andre kollegaer. Men som et adspredt team er det samtidig også vigtigt at have tiltro til medarbejderne og lade arbejdsopgaver foregå mellem dem på kryds og tværs, uden at hun som chef altid skal involveres.

I hendes team er arbejdet meget projektorienteret og allerede før nedlukningen bemandede de projekter med medarbejdere fra forskellige lokationer. Her var den nemme løsning ofte bare at bemande med folk, der var vant til at arbejde sammen.

Men hjemsendelsen har lært Tina om nødvendigheden af at tænke bredt, når man sammensætter et projekt-team. Det erfarerede hun blandt andet, da hun skulle onboarde nye medarbejdere under nedlukningen. ”Det har haft en enorm betydning for samarbejdet og sammenholdet i mit team, at vi under coronaen har skruet op for at parre folk på kryds og tværs i teamet fra projekt til projekt. Det har især vist sig effektivt, da der skulle onboardes to nyansatte,

som tidligt blev kastet ud i projektarbejdet, hvilket betød, at de lynhurtigt blev velintegreret i teamet på trods af, at kollegaerne kun havde mødt dem virtuelt,” siger Tina.

Tre gode råd om virtuel ledelse Selvom Tina er lykkes med at forbedre sammenholdet i teamet på tværs af landegrænser, så må hun alligevel erkende, at det er svært at opretholde den samme kultur, når man kun kan være sammen på distancen, ligesom flere medarbejdere i stigende grad også savner den sociale omgang på kontoret.

Derfor tror hun på en fremtid med en hybrid model, hvor de ansatte mere fleksibelt har mulighed for både at arbejde på kontoret og hjemmefra.

Skal man som leder lykkes med distanceledelsen fremadrettet, har Tina gjort sig tre overordnede erfaringer, som hun gerne vil dele: Kommuniker klart, ofte og tydeligt. Når medarbejderne sidder derhjemme, kan de ikke mærke stemninger, eller spørge dig eller en kollega til råds ved kaffemaskinen.

Stol på dine medarbejdere. Du kan alligevel ikke se dem over skulderen, og du giver dem et friere rum til at tage ansvar og ejerskab på opgaver, hvis du ikke hele tiden tjekker op med mails og opkald.

Skab et digitalt fællesskab. Fællesskab er vigtigt, særligt i en nedlukning, men også fremadrettet med frivilligt hjemmearbejde.

Bind dit team sammen, skab et rum til en mindre formel omgangstone – et digitalt fællesskab skal man ikke kimse ad.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

https://www.freevector.com/woman-working-at-home-office-character-sitting-at-desk-in-room-looking-at-computer-screen-home-office-concept-flat-cartoon-vector-illustration

20

10 TIPS TIL EN MERE EFFEKTIV HJEMMEARBEJDSDAG

De råd, du læser om et øjeblik, kan du sådan set altid bruge. Men de er ekstra, ekstra vigtige, når du arbejder hjemmefra.

Normalt er rigtig mange ting i din arbejdsdag planlagt og styret for dig - hjemme skal du gøre det hele selv.

Det kræver stort personligt lederskab, forklarer Gitte Koldtoft, der er coach og foredragsholder.

Af HK Privat, Jesper Pedersen 1. PLANLÆG FRA MORGENSTUNDEN, HVAD DU SKAL SPISE Du er måske vant til kantine og frugtordning og har faste rutiner for, hvornår du spiser. Nu skal du planlægge ALT selv fra bunden.

Vi har en tendens til at spise det, vi har inden for rækkevidde. Så for at sikre, at du får mad, der giver dig energi, kan du fra morgenstunden forberede din frokost. Og skræl fx en håndfuld gulerødder og hav stående.

2. PLANLÆG FRA MORGENSTUNDEN HVORNÅR OG HVORDAN, DU SKAL BEVÆGE DIG Der er ingen transport eller møder, du skal bevæge dig til. Så måske går du kun 17 skridt ud til køkkenet. Så planlæg, hvornår og hvordan du vil bevæge dig i løbet af dagen. Mest for din hjernes skyld. Den har brug for ilt. Og du har brug for at komme udenfor.

Beslut dig for, hvilke arbejdsopgaver du kan lave, mens du bevæger dig - fx telefonmøder.

3. FORSTÅ OG STYR DIT ENERGINIVEAU Hold et møde med dig selv, hvor du finder ud af, hvilke opgaver der kræver mest energi fra dig. Du kan bruge det energistyrende trafiklys. Tænk over, hvad der er krævende for dig (rød), mellemkrævende (gul) og opladende (grøn).

Når du har den indsigt, kan du tilrettelægge din dag, så trafiklyset skifter farve regelmæssigt.

4. LAV FORVENTNINGSAFSTEMNING MED DIN LEDER Når du har fået en indsigt i, hvordan du arbejder bedst, så sørg for at forventningsafstemme med din leder, hvornår og hvordan arbejder du mest produktivt hjemmefra. Det er vigtigt for at undgå dårlig samvittighed, hvis du fx går en lang tur om formiddagen, fordi du ved, at det hjælper på din energi.

5. LAV EN EFFEKTIV TO DO-LISTE Det er altid vigtigt, men især hvis du har lidt sværere ved at komme i gang derhjemme, fordi du er tvunget til at være mere selvkørende. Din to do-liste skal være overskuelig og konkret med brug af verber, så din hjerne ved præcist, hvad den skal gøre. Bryd også dine opgaver ned i små bidder - især, hvis du er overbebyrdet.

6. KOM VÆK FRA SKÆRMEN Der er ikke nær så mange naturlige afbrydelser, så du risikerer at sidde meget lang tid foran skærmen. Tænk meget over, hvilke opgaver du kan løse væk fra skærmen. Kan du fx lytte til et weboplæg eller deltage i et møde, mens du går en tur?

7. HOLD RIGELIGT MED PAUSER Du bliver forstyrret mindre, så sørg for selv at indlægge pauser i din hjemmearbejdsdag. Du bør i hvert fald holde en pause mindst en gang i timen. Beslut dig for, hvad du vil arbejde med fra din to do-liste, sæt et ur og hold pause, når det ringer, uanset hvor langt du er.

8. STOP MED AT ARBEJDE Et af de store problemer er, at mange arbejder flere timer hjemmefra. Men husk på, at du formentlig allerede er mere produktiv derhjemme, fordi du ikke bliver forstyrret lige så meget.

Og så er der i hvert fald ikke brug for, at du også arbejder flere timer. Så smid den dårlige samvittighed og luk ned efter en almindelig arbejdsdag.

9. PLANLÆG SOCIALT SAMVÆR - UDE OG ONLINE Vi har behov for et socialt samvær for at få energi - og føle fællesskab. Især ekstroverte mennesker. Så planlæg at gå en tur med en kollega. Og planlæg sociale aktiviteter over Teams eller Zoom. Det kan godt være svært at skabe den naturlige smalltalk, man normalt har ved kaffemaskinen, på et fastsat tidspunkt online, så brug fx forskellige dialogkort om favorit-tv-serie, boganbefalinger og lignende.

10. VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM PÅ POSITIV KOMMUNIKATION Det er så energidrænende at skulle forholde sig til kommunikation, som ikke er venlig eller ikke er til at forstå. Når vi ikke kan se kropssprog, er det endnu vigtigere med klar og kærlig kommunikation.

Lad fx være med skrive til kolleger, at de skal gøre noget, i bydeform. Det ser så voldsomt ud på skrift.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

HER ER DE NYE REGLER FOR HJEMMEARBEJDE Fremover skal du arbejde gennemsnitligt mere end to dage om ugen hjemme, for at kravene om indretning gælder for dit hjemmearbejde.

Det besluttede et bredt flertal i Folketinget i februar.

A

Af HK Privat, Jesper Pedersen rbejder du fortsat regelmæssigt hjemmefra? Og planlægger at blive ved med det post-corona? Så skal du være opmærksom på, at der er nye regler på vej.

Fremover skal du således arbejde flere dage hjemmefra end hidtil, før arbejdsmiljølovgivningens særlige krav om indretning gælder for din hjemmearbejdsplads. Altså, reglerne for, hvornår det er et krav, at arbejdsgiveren stiller det korrekte udstyr til rådighed.

Det er resultatet af en politisk aftale, som et bredt flertal blandt Folketingets partier indgik i februar. Indtil nu har de særlige krav om indretning været gældende, hvis du gennemsnitligt har arbejdet hjemmefra cirka en dag om ugen. Fremover kræver det gennemsnitligt mere end to dage om ugen – regnet ud over en periode på en måned.

Det betyder altså, at hvis du fx arbejder præcis to dage om ugen derhjemme, så gælder arbejdsmiljølovgivningens regler om indretning af hjemmearbejdsplads ikke for dig. Det ærgrer Simon Tøgern, formand for HK Privat. For det er en forringelse i forhold til lønmodtagernes rettigheder, når det kommer til lovens bogstaver om kravet om et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

- Vi bakker fuldt op om vores medlemmers muligheder for at arbejde hjemmefra, så længe det selvfølgelig er frivilligt og uden pres. Men vi mener, at det er helt forkert, at det skal ske på bekostning af deres arbejdsmiljø. Og det risikerer at blive konsekvensen ved den her aftale, siger Simon Tøgern.

- Det betyder i praksis, at vi risikerer, at nogle skal ud og købe udstyr af egen lomme for at passe deres arbejde, hvis de vil undgå gener, som vi ved kommer af fx at sidde ved en bærbar computer. Det er urimeligt.

Prøv at lave bedre aftaler med din arbejdsgiver Arbejdsmiljølovgivningen gælder som udgangspunkt for hjemmearbejde, uanset hvor mange dage, du arbejder hjemme. Det vil blandt andet sige alle bestemmelser om psykisk arbejdsmiljø – som fx regler om arbejdsmængde, tidspres, uklare krav, krænkende handlinger og så videre. Men i forhold til indretning af arbejdspladsen har der – og er der – altså særlige regler. Nu først ved hjemmearbejde mere en gennemsnitligt to dage om ugen.

De betyder blandt andet, at du skal have en justerbar stol, adskilt skærm og tastatur (det er altså no go at sidde bøjet over en bærbar computer) og den korrekte belysning.

- Når vi under corona har hørt arbejdsgivere beklage sig over,

at reglerne har været alt for restriktive, kan man næsten få det indtryk, at de har skullet ud og købe højteknologisk udstyr og hæve-sænke-borde til alle medarbejdere. Men det er jo slet ikke der, vi er i forhold til at sikre, at man overholder reglerne, siger Simon Tøgern.

Han har da også et håb om, at mange arbejdsgivere vil sikre sine medarbejdere en sundhedsmæssig forsvarlig hjemmearbejdsplads – uanset at de ikke skulle opfylde lovkravet om mere end to dage om ugen.

- Du har meget at vinde ved, at dine medarbejdere ikke sidder og får smerter af at passe deres arbejde, og måske ender med flere sygedage, siger Simon Tøgern.

- Og jeg vil også klart anbefale HK’erne – gennem deres tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant – at forsøge at lave aftaler med deres arbejdsgiver, som er bedre end de her lovkrav.

Alle kan få udstyr hos Energinet Et af de steder, hvor de har lavet en aftale, som klart overgår mindstekravene i den nye lovgivning, er hos Energinet, hvor cirka 1.500 medarbejdere driver den danske energiinfrastruktur. Her indgik man allerede i foråret 2021 en meget fleksibel aftale om hjemmearbejde.

Udover, at det permanent er blevet helt frivilligt, hvor mange dage medarbejderne vil arbejde enten hjemme eller på kontoret (med det forbehold, at en leder kan kalde folk ind, hvis det vurderes mest meningsfuldt for arbejdet), så har alle fået et tilbud om udstyr til hjemmekontoret.

- Og det gælder altså virkelig alle. Lige meget om du arbejder 0 eller 5 dage hjemme. Vi har hele spektret i forhold til, hvor meget folk har lyst til at arbejde hjemme, men man har ikke villet gøre forskel på folk – så alle har fået tilbuddet om udstyr, fortæller Berit Schilling, der er HK’ernes tillidsrepræsentant hos Energinet.

Udstyrspakken består af et tilbud om hæve-sænke-bord, kontorstol, skærm, tastatur, mus, headset og arbejdslampe.

- Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil tage imod det – ligesom ingen bliver tvunget eller presset til at arbejde hjemme. De har gjort det, fordi de under coronanedlukninger og senere har kunnet se, at folk virkelig præsterede hjemmefra, og så har ledelsen villet give de bedste muligheder for at arbejde hjemme, hvis man havde lyst, siger Berit Schilling, der vurderer, at de ansatte hos Energinet gennemsnitligt arbejder endnu mere hjemme, end man havde forventet.

”

- Vi bakker fuldt op om vores medlemmers muligheder for at arbejde hjemmefra, så længe det selvfølgelig er frivilligt og uden pres. Men vi mener, at det er helt forkert, at det skal ske på bekostning af deres arbejdsmiljø.

Og det risikerer at blive konsekvensen ved den her aftale SIMON TØGERN, FORMAND FOR HK PRIVAT Foto Jeppe Carlsen

Den politiske aftale skal nu omsættes til en bekendtgørelse og en vejledning fra Arbejdstilsynet. Ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes de nye regler at træde i kraft i slutningen af april.

Foto Lisbeth Holten

FAKTA Læs meget mere om hjemmearbejde på HK Privats temaside. Her kan du blandt andet læse om regler og tips til at sikre bevægelse og kollegaskabet. www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat/ hjemmearbejde

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CIO-ANBEFALINGER TIL DEN HYBRIDE ARBEJDSPLADS Verden har forandret sig og er blevet mere hybrid. Det stiller helt nye krav til virksomhedernes organisation, it-infrastruktur og ikke mindst CIO’en.

I

T-Branchens CIO Transformation Board har udarbejdet en praktisk tjekliste, så du kan se, om du har styr på den hybride arbejdsplads. Under COVID-19 arbejdede 48% af danskerne online og hjemmefra. Et skifte der for altid vil forandre, måden vi arbejder på. Nogle medarbejdere kan ikke vente med at komme tilbage, mens andre har fundet ud af, at de helst vil arbejde hjemmefra. I hvert fald nogle gange om ugen. 2/3 af danskerne siger således, at de også efter coronakrisen gerne vil have helt eller delvis mulighed for at arbejde remote efter coronaen. At så mange danskere fortæller, at de både vil have mulighed for at arbejde på kontoret og hjemmefra, betyder også, at virksomhederne må tage et opgør med den måde, de arbejdede på før, men også i forhold til den måde de var nødt til at arbejde på under coronaen. Desværre har 68% af virksomhederne ikke en plan for, hvordan de skal få den hybride hverdagen til at fungere.

Det bliver i høj grad CIO’en rolle at definere dette.

En ny verden for CIO’en I en mere og mere digital hverdag – og især under coronaen – oplever mange CIO’s, at deres rolle har forandret sig markant.

3 ud af 4 CIO’s siger f.eks., at deres rolle er blevet bredere, at deres ansvar er blevet større og at de har fået mere indflydelse på topledelsens beslutninger under COVID-19.

CIO’ens rolle som den kosteffektive leder af virksomhedens it-infrastruktur har ganske enkelt flyttet sig. I dag kigger topledelsen i langt højere grad mod CIO’en, når man taler om virksomhedens strategi, forretningsmæssige transformation, kultur og processer, for at få svar på fremtidens løsninger på disse områder.

I en post-coronatid, hvor medarbejderne skal tilbage på arbejdet, ligger der derfor også en opgave for CIO’en i at sætte retningen for den hybride arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere ved, hvad der forventes af dem.

IT-Branchens CIO Transformation Board Med CIO Transformation Boardet samler IT-Branchen de mest visionære CIO’s fra Danmarks store og mellemstore virksomheder.

CIO’s fra virksomheder hvor digitalisering udgør en strategisk del af forretningen – men hvor man også vil mere end blot at digitalisere forretningen.

CIO’ens tjekliste til den hybride arbejdsplads • Fastsæt rammerne for den hybride arbejdsplads - Træf en beslutning om, hvor meget flex- og fixtid medarbejderne må have - Alle skal vide, hvornår de SKAL møde ind, og hvornår de KAN arbejde hjemme • Få styr på den hybride hverdag - Medarbejderne ved, hvad formålet med den hybride arbejdsplads er - Der er styr på arbejdstilsynets- og de it-mæssige krav til hjemmearbejde - Ledere og medarbejdere støttes i deres arbejde med de rette it-værktøjer • Styrk den hybride kultur - Brug kulturen til at drive den digitale transformation - Gør det nemt at arbejde i en hybrid virksomhed - Husk de sociale arrangementer

LEDERNE TRIVES MED HJEMMEARBEJDENDE MEDARBEJDERE I ledelseslaget i danske virksomheder er erfaringerne med at have hjemmearbejdende medarbejdere positive, og langt de fleste ledere ønsker at videreføre dette efter coronakrisen. Det viser ny undersøgelse.

6

3,8% af lederne i de danske virksomheder vil gerne fortsætte med hjemmearbejdspladser efter coronakrisen. Det viser en ny analyse blandt danske virksomheder, som er foretaget af IT-Branchen i oktober/november. De positive udmeldinger fra danske ledere skyldes flere ting. ”Først og fremmest er lederne blevet mere produktive af selv at skulle arbejde remote og håndtere sit team hjemmefra. Men de føler også, at de har fået en bedre work/life balance ved at arbejde på den måde. Så det har været positivt for lederne både professionelt og privat,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

61,0% af lederne fortæller nemlig i analysen, at de er blevet mere produktive ved at arbejde hjemmefra. 53,4% oplever en bedre work/life balance under coronakrisen.

Coronakrisen har givet en ny måde at lede på At lede sit team fra afstand er en ny disciplin for mange ledere, men heldigvis ser det ud til, at størstedelen har fundet nye måder at gøre det på.

64,5% siger, at de har måtte ændre deres måde at lede på, og at

de har fået nogle positive ledelseserfaringer (68,0%), som de vil fortsætte med at bruge efter krisen.

Og over halvdelen af lederne (58,5%) mener, at det har været nemt at følge op på medarbejdernes mål og aftaler, selvom de har arbejdet hjemmefra.

Gode råd til remote ledelse At arbejde med medarbejdere, som man ikke lige sidder ved siden af, er en anden ledelsesøvelse, end mange er vant til.

Det har man bl.a. oplevet på nærmeste hold i Atea, hvor hovedparten af virksomhedens over 1.400 medarbejdere stort set fra den ene dag til anden skulle arbejde hjemmefra. ”Det var naturligvis en stor omvæltning for mange, men vi har også fået en lang række positive erfaringer, som vi som virksomhed vil arbejde videre med efter coronakrisen,” fortæller Annette Otto, der er Senior Vice President for Marketing, Partner Management, HR & Communications i Atea og formand for IT-Branchens kompetenceudvalg.

Ateas coronaerfaring er, at det som leder i høj grad handler om at skabe en struktur med hurtige individuelle og afdelingsmæssige touchbase-møder.

Og så skal man sørge for at lave en plan for det virtuelle samarbejde både som team og individuelt, så man får afstemt spilleregler og forventninger. ”Man skal huske, at medarbejderne er forskellige og har individuelle behov. Så det er vigtigt at møde dem hver især, hvor de er. Når man har medarbejdere både på kontoret og derhjemme, er det derfor vigtigt, at man er synlig og nærværende for alle – og at man har fokus på at fjerne forhindringer og barrierer for deres arbejde,” siger Annette Otto.

Selvom det måske for mange ledere vil være naturligt at falde i fælden om at lave mikro management, så har man i Atea faktisk oplevet, at der er brug for det stik modsatte. ”Når man har et hybridt team, et det vigtigt, at man er visionsdrevet, hvor man som leder skaber nogle hjørneflag og sætter rammen. Det hjælper medarbejderne med at forstå kerneopgaven og til at prioritere deres tid. Og så skal have tillid til, at ens medarbejdere nok skal levere,” udtaler Annette Otto. del af forretningen – men hvor man også vil mere end blot at digitalisere forretningen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

Jannick Nytoft, adm. direktør HORESTA

TIL TRODS FOR HISTORISK KRISE:

GÆSTERNE STÅR MED FLERE MULIGHEDER I DAG

Hotelmarkedet har været i krise under hele pandemien, men alligevel står det samlede marked i dag med et bredere udbud til gæsterne end tidligere.

HORESTA ser et opsparet behov hos danskerne for oplevelser og for at mødes.

M

ange danskere har undervejs i krisen frygtet, at yndlingshotellet ville blive offer for pandemiens forfærdelige konsekvenser, og selvom nogle desværre fik ret i de bange anelser, så står erhvervet endnu.

Og faktisk er hotelbranchen vokset betragteligt under krisen.

Alene det københavnske hotelerhverv er 5.000 værelser rigere, sammenlignet med inden krisen tog fat, og flere værelser er i pipelinen.

For gæster betyder det flere muligheder, når der skal vælges venue til deres møder, konferencer eller sågar de helt store events med et firecifret antal deltagere. ”De seneste år har trukket tænder ud i erhvervet, og der er ingen tvivl om, at konkurrencen i markedet er intensiveret. Vi oplever dog et stort opsparet behov blandt danskerne for oplevelser og for at mødes lige nu. Det betyder, at man nu pludselig ser flere steder, hvor gæsterne skal være ude i god tid for at få plads til konferencen eller de private fester. Det kan forhåbentlig være med til at få mange hurtigt på fode igen,” fortæller Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, og tilføjer: ”Hotelvirksomhederne har investeret gevaldigt under krisen, så de var sikre på at være rustede og toptunede til lige netop denne konkurrencesituation. Det betyder, at produktet står rigtig skarpt med masser af nye muligheder for afviklingen af events og konferencer, hvor for eksempel det digitale kan spille en større rolle end tidligere, hvis gæsterne ønsker det.”

Branchen står på bredt fundament De mange nye hotelværelser, der har slået dørene op under krisen, har været længe undervejs, og HORESTAs adm. direktør understreger, at ingen kunne have forudset en global pandemi og de medfølgende konsekvenser. ”Det er selvfølgelig kritisk, når et værelsesboom og øget udbud falder sammen med en efterspørgsel, der forsvinder, men op til krisen var hotelbranchen et væksterhverv, og det vil den blive igen.

Vi har gennem en årrække set et erhverv med høj belægning, og så er det meget naturligt, at nye spillere byder sig til med værelser, konferencesale og lignende. Og konkurrence betyder, at alle skal være på stikkerne og klar til at præstere deres ypperste,” siger Jannick Nytoft. Branchen står midt i en periode, hvor der fra 2018 til 2024 sammenlagt kommer 8.800 værelser alene i København, hvilket svarer til en vækst på 48 pct. i hovedstaden. Blandt andet øges budgethotellernes andel af markedet, og der sker et løft i highend-markedet. De nye hotelprojekter rummer flere internationale kæder, som ikke før har været på det danske marked. Marriott åbner nye brands i Danmark, 25 Hours har slået dørene op ved Rundetårn, NH Collection har overtaget ”Ørkenfortet” på Christianshavn, og hollandske Zoku har givet København deres bud på fremtidens hotellejligheder. De vil alle få en vigtig rolle i udviklingen og genrejsningen af markedet, mener HORESTAs direktør. ”København har historisk haft en underrepræsentation af internationale kæder i Danmark, og den balance ændrer sig nu en smule.

Kædernes loyalitetsprogrammer er værdifulde, når det kommer til

at trække nye gæster, som ellers ikke havde fået øjnene op for mulighederne her i landet,” fortæller Jannick Nytoft.

Gæsterne kommer dog ikke af sig selv, understreger HORESTA. Skal branchens belægning tilbage på samme niveau som tidligere, så skal den globale rejselyst tilbage. ”Forhåbningen er, at effektiv markedsføring, i samspil med at corona træder i baggrunden, vil kunne begynde at fylde værelserne igen. Det samlede kapacitetsboom skal ikke ende med at virksomhederne kannibaliserer på kollegerne. Målsætningen er, at alle har en sund forretning samtidig med, at det samlede marked indfrier sit fulde potentiale,” siger HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft.

Oplevelsen tilbage i fokus Jannick Nytoft understreger, at branchen i to år har set frem til den restriktionsfrie virkelighed, hvor det alene var gæstens oplevelse, der kom tilbage i fokus og ikke politiske restriktioner. ”Tidligere har det at drive hotel været som at køre i en bil. Indehaverne kunne selv bestemme retning og fart, men under corona har det måske mere været at sammenligne med en skolevogn, hvor politikerne har sat sig ind på passagersædet og trådt heftigt på bremsen ad flere omgange, og måske endda flået gevaldigt i rattet.

Nu handler virkeligheden igen om at drive lige præcis den forretning, som erhvervets ildsjæle ønsker og er gode til, hvor gæsten og de mindeværdige oplevelser er i centrum,” siger HORESTAs adm. direktør.

BESTEM SELV HVORDAN DU VIL ARBEJDE VÆLG MELLEM 20 LOKATIONER TÆT PÅ DIG

Vi har �ere kontorer i København end nogen andre. Vælg en adresse, book plads, mød op og ha’ en god arbejdsdag.

Arbejd på din egen måde KONTORER | MØDELOKALER | COWORKING

Book nu på regus.dk