Cirkulær økonomi

ANNONCETILLÆG APRIL 2022

CIRKULÆR ØKONOMI CIRKULARITET KAN SLUKKE DEN BRÆNDENDE PLATFORM Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond

Læs mere side 5

AFFALD | RESSOURCER | CIRKULÆR ØKONOMI KLIMAREGNSKAB – LOVGIVNING – RAPPORTERING - CO2 REDUKTION - FINANSIERING 27.-28. APRIL 2022 I LOKOMOTIVVÆRKSTEDET

LO O P WASTE TO RESOURCES

VÆR EN DEL AF LØSNINGEN NORDENS FØRENDE EVENT affald, ressourcer og cirkulær økonomi på tværs af værdikæder og industrier

Mere end 200 inspirerende c-level speakers-, thought leaders og specialister: A:GAIN Aage Vestergaard Larsen Aalborg Universitet Aarhus Kommune AION Alexandra Instituttet Alliance to End Plastic Waste ARI – Affalds- og Ressourceindustrien Arla Foods Bacher Workwear Bæredygtig Business Bang & Olufsen Bestseller Bioman bygcirkulært.dk Carrot Chr. Hansen Circle Economy Cirqle Connecting Grounds Conscious Warrior & FABRICAID Continued Fashion Cowi Daka Denmark DanBan Danfoss Drives Danish Design Center Danmarks Grønne Investeringsfond Dansk AM Hub Dansk Emballage Producentansvar Dansk Industri Dansk Retursystem Dansk Standard Danske Bank DBI De Forenede Dampvaskerier Dell DI Fødevarer Dominator Technology Easy-Mining Ecopreneur.eu EGN El Recycling Elitecom Elretur Enorm Erhvervsstyrelsen EU-Parlamentet European Environment Agency Excess Material Exchange Faerch Forbrugerrådet TÆNK FORCE Technology Frelsens Hær Gate 21 Genan Genanvend Biomasse Global Material & Asset Fond GN Store Nord Graitor Grathwol GreenDozer GTS HAACK ReCycling Hatch & Bloom Hededanmark Horten House of Cosmetics IDA Industriens Fond

Innovationsfonden IT-branchen Jabra Jeudan KL Københavns Kommune Komproment Lendager Group Lifestyle & Design Cluster Miljømærkning Danmark Miljøministeriet Miljøstyrelsen Mission Zero Academy MLDK Mærkevareleverandørerne Molt Wengel Nature Energy Nordisk Staal Nornorm Novo Nordisk NT Consulting Ocean Plastic Forum Økologisk Landbrug Orkla Orkla Danmark P.Olesen PA Consulting Pandora PensionDanmark Pihl Koncernen Plastcom Plastic Change Plastics Plastindustrien Plus Pack Quantafuel Ragn-Sells Danmark ready2Loop RealDania Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark ReLondon Rockwool International Scottish Parliament SEGES Siemens Gamesa Signify SiteHub Socialdemokratiet Solum SPOOR STARK Stena Recycling Stykka Teknologisk Institut The Circular Way Trasborg Twin Transition Uddannelses- og Forskningsministeriet Utrecht University Vækstfonden VAER Venstre Vestjyllands Andel Voluntas WasteLife Wohn Wolkat

Circular THOUGHT Leaders

MAIN STAGE: Torsdag den 28. april 11.30 Kate Forbes, Cabinet Secretary for Finance and the Economy, The Scottish Parliament

27.-28. 04 2022 København

Få hele fødekæden til at levere på bæredygtighed og dekarbonisering Hvis vi skal være ambitiøse omkring reduktion af CO2 og miljøpåvirkning på tværs af alle værdikæderne, så er vi nødt til at styre vores produkter ud fra en ny livscyklustilgang – fra design, indkøb, fremstilling, salg, cirkulære forretningsmodeller til bortskaffelse.

Ellen MacArthur Foundation anslår, at den cirkulære økonomi i 2030, alene i Europa, har en værdi af 13 billioner kroner. Med tanke på sådan et potentiale giver det pludselig mening, at firmaer som Renault sætter sig som mål at øge det økonomiske potentiale af deres cirkulære forretning med 750 millioner kroner allerede i 2022. ”For at virksomheder kan fortsætte deres økonomiske vækst bliver de nødt til at tænke bæredygtigt fra vugge til grav, og det er virksomhederne sådan set indstillet på” siger Jon Plate, ekspert i bæredygtig økonomi hos PA Consulting.

Ikke desto mindre er der mange virksomheder, der finder det svært at identificere den rigtige cirkulære model, eller kombinationen af cirkulære tiltag for netop deres virksomhed. Det gør det ikke nemmere, at cirkulære modeller er afhængige af langvarige samarbejder på tværs af hele værdikæder og økosystemer. At få alle de mennesker til at arbejde sammen mod et fælles mål, og biddrage aktivt til et cirkulært system, kræver modigt og agilt lederskab, der guider folk ud af deres traditionelle firma-centrerede tankegange.

Hør mere den 28. april på Main Stage kl. 12.00.

Potentialet i genanvendelse af plast MAIN STAGE: Torsdag den 28. april 13.50 Vice President, Dorethe Nielsen, Novo Nordisk

SCENE 4:

Torsdag den 28. april 15.35 - 16.0O Head of Sustainability Maurits Hekking, GN Store Nord

Mængden af plastaffald er stigende på verdensplan og intet tyder på at efterspørgslen vil falde.

Ny plast kræver store mængder olie, vand og energi at fremstille. Ofte indgår der flere plasttyper i ét produkt, hvilket gør det kompliceret at sortere og dermed genanvende. Det er blot én af de udfordringer, der knytter sig til genanvendelse ”Genanvendelse af plast er et felt under modning. I takt med nye affaldsteknologier og stigende efterspørgsel efter genanvendt plast, vil en større og større del af de plasttyper - som hidtil ikke har kunnet genanvendes – nu kunne indgå i værdikæden i form af nye produkter.” siger Vibeke Jacobsen, Product Area Manager, Plastics, Stena Recycling A/S Skal man omdanne plastaffald til nye ressourcer, kræver det en indsats i alle led af værdikæden. Bedre sortering, korrekt og forsvarlig indsamling, løbende investeringer i kapacitet, kompetencer og ny affaldsteknologi og ikke mindst et stærkt netværk af specialiserede partnere, der effektivt kan håndtere den videre forædlingsproces.

Chr. Hansen er en af de virksomheder samarbejder med Stena Recycling om plasthåndtering og -sortering, som bidrager til at reducere Chr. Hansens CO2 aftryk.

Hør mere den 27. april på scene 1 kl. 13.

Praktisk info om LOOP Waste to Resources Tid og sted: Lokomotivværkstedet: Otto Busses Vej 5a 2450 København SV 27. – 28. april 2022 Tilmelding: på www.loopforum.dk Gratis tilmelding – tilmeld dig på forhånd og undgå kø i døren.

Forplejning kan købes i cafeen.

Der kan tappes gratis vand – medbring din egen drikkedunk

Få mere ud af dit besøg: Udvid dit netværk og mød nye samarbejdspartnere på LOOP Waste to Resources

Transport / parkering: Der er mulighed for betalingsparkering ved Lokomotivværkstedet. Prisen er DKK 25 per time eller DKK 200 per døgn.

Nærmeste offentlige transport er Dybbølsbro St.

Opret din profil på link.greenlink.dk/loopforum22 Netværk med andre deltagere på LOOP Waste to Resources 1:1 dialog og netværk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

GTS-SEMINAR:

CIRKULÆR ØKONOMI SKAL OP I GEAR!

SKAB GRØN INNOVATION I SAMARBEJDE MED GTS

Grøn omstilling er et ”hot” emne. Men for mange virksomheder kan der være lang vej fra den gode idé til det markedsklare produkt. Det er hér GTS bidrager ved at fungere som en teknologisk deleordning, hvor viden og testfaciliteter stilles til rådighed for virksomheder – især SMV’er.

V

edvarende energi, Power-to-X, klimavenlig beton, biobaserede materialer, data som middel til mere energieffektive installationer, beskyttelse af havmiljø og fremtidens bæredygtige fødevarer. Emnerne spænder vidt, når man zoomer ind på de mange aktiviteter, GTS-institutterne har gang i på det grønne område. Det er ikke så mærkeligt, for GTS har i flere årtier arbejdet med en grøn omstilling af erhvervsliv og samfund.

Viden til glæde for mange Den opbyggede viden er til glæde for mange virksomheder.

Det gælder fx Simas Filters, der er ved at udvikle et vedligeholdelsesfrit filter til rensning af industriluft i tæt samarbejde med et GTS-institut. Filtret er et cyklonfilter uden pose og skal dermed ikke udskiftes. ”Det passer godt ind i en grøn dagsorden. I forhold til de eksisterende posefiltre, bliver der nemlig brugt meget energi til strøm, fordi der skal bruges trykluft til at rense poserne.

Ydermere bliver poserne tilstoppet over tid, hvilket betyder, at sugeevnen falder. Samtidig skal poserne udskiftes løbende. Alt det slipper man for med den nye løsning, og dermed sparer man energi og materialer”, siger Jan Nyholm Sørensen, Simas Filters.

Kan bioaske bruges til noget?

I et FoU-projekt arbejder et andet GTS-institut på at give bioaske fra kraftvarmeværkerne hos Ørsted en værdifuld anvendelse som erstatning for andre materialer.

Det gælder bl.a. i et InnoBooster-projekt med Komproment A/S, der laver facadeløsninger til byggeindustrien. Komproment har et ønske om at introducere mindre CO2-tunge løsninger på markedet, og de vil gerne bruge lokale råvarer.

Derfor arbejder virksomheden sammen med et GTS-institut på at udvikle en løsning med upcyclet facadetegl, som indeholder knust affaldstegl og bioaske – og som lever op til brandkrav. Det sidste har vist sig at være en af de store forhindringer for, at nye grønne produkter kan komme på markedet. Derfor er brandkrav og sikkerhed et af de områder, som GTS arbejder med.

Det kan virksomheder bruge GTS til Grøn omstilling er et helt centralt emne for GTS, men der arbejdes også bredt med teknologiudvikling ift. stort set alle brancher.

Virksomheder kan både bruge GTS til afgrænsede opgaver som fx en test eller certificering eller ifm. længerevarende opgaver fra den første idé til det markedsklare produkt. Der kan være tale om et kommercielt samarbejde eller om et projektsamarbejde med ekstern finansiering. Desuden afholder GTS-institutterne en række kurser og webinarer, hvor ny viden bliver delt. ”Det er både lærerigt og effektivt at samarbejde med GTS. Den viden, der er adgang til hos dem – og den tilgang institutterne har til de bedste hjerner inden for den allernyeste teknologiudvikling – får man ingen andre steder. Hos GTS har jeg adgang til ”nørdernes frokoststue”. Her kan nye teknologier, ideer og muligheder hurtigt italesættes, testes og afprøves”, siger Jim Koldborg, PASCHAL Danmark A/S.

Hvis vi skal realisere de politiske ambitioner om en grøn og bæredygtig verden, skal vi gøre fremtiden cirkulær. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer og værdikæder. Hvad kan vi lære af de hidtidige erfaringer? Hvordan sikrer vi, at de bedste kompetencer og aktører kommer i spil? Og hvad kræver det at sætte fart på den cirkulære økonomi?

Det sætter GTS til debat d. 27. april ifm. LOOP Forum.

Bliv klogere på, hvordan Komproment A/S, Novo Nordisk og Nordic Staal A/S samarbejder med GTS om en cirkulær udvikling. Hør uddannelses – og forskningsminister Jesper Petersen fortælle om, hvordan regeringen understøtter grøn innovation.

Og udnyt muligheden for at møde Jaqueline Cramer, der er frontløber indenfor cirkulær økonomi og tidligere hollandsk miljømister og nuværende formand for Holland Circular hotspot. Hun vil med afsæt i internationale erfaringer give sit bud på, hvordan Danmark kommer i front med omstillingen til en cirkulær økonomi.

Hent hele programmet på: LOOP Forum – Waste To Resources

FAKTA Kort om GTS-institutterne GTS står for Godkendt Teknologisk Service, og navnet udspringer af, at GTS-institutterne er godkendt til at varetage en opgave med at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny teknologi. GTS modtager årligt ca. 300 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til at understøtte dette arbejde. Cirka 80 pct. af GTS-institutternes omsætning er salg af ydelser på kommercielle vilkår.

GTS-institutterne har årligt 18.500 danske kunder, og herudover indgår de i projektsamarbejde med knap 1.500 virksomheder. Det tætte indgreb med erhvervslivet givet et indgående kendskab til behovet for ny viden og testfaciliteter. Den viden bruges, når nye aktiviteter bliver sat i gang.

Læs mere om GTS på www.gts-net.dk

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VELKOMMEN TIL LOOP WASTE TO RESOURCES –

NORDENS FØRENDE EVENT OM CIRKULÆR ØKONOMI OG CO2 REDUKTION Der bliver tætpakket i Lokomotivværkstedet den 27. – 28. april, når centrale offentlige og private virksomheder mødes for at sætte turbo på de mest effektive klimaløsninger. Fokus rettes mod en cirkulær omstilling af materiale- og ressourceforbruget - en åbenlys vej til C02 reduktion, der får stigende politisk og kommerciel opmærksomhed.

Et fælles forum på tværs af sektorer På LOOP Waste to Resources mødes eksperter, corporates, startups, investorer, brancheorganisationer, myndigheder og politikere fra ind- og udland i Lokomotivværkstedet i København for sammen at sætte tempo på en helt nødvendig cirkulær omstilling af samfundet.

Der har i mange år været et massivt fokus på potentialet i vedvarende energi. Det samme er desværre endnu ikke tilfældet med cirkulær økonomi, som ellers rummer et afgørende potentiale – et potentiale som arrangøren, samarbejdspartnere og udstillere på LOOP ønsker at skabe langt større opmærksomhed omkring.

På messens 5 scener belyses temaer som cirkulære plastemballager, bæredygtig produktion, en cirkulær affaldssektor, Designing for Circularity, tekstilgenanvendelse, cirkulære forretningsmodeller, data og dokumentation, sporbarhed og transparens, The Circularity Gap og mange flere.

HENT DIN BILLET GRATIS PÅ WWW.LOOPFORUM.DK – REGISTRÉR DIG PÅ FORHÅND OG UNDGÅ KØ I DØREN

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Flemming Østergaard, Peter Klar, Rikke Kokholm

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

www.businessreview.dk

”

De bedste løsninger til CO2 reduktion skal på bordet og skaleres. Det er afgørende at iværksættere, virksomheder, brancheorganisationer og politikere mødes på tværs, så de mest effektive cirkulære veje bliver synliggjort og diskuteret. Visionen med LOOP er at fremskynde en cirkulær omstilling og derfor glæder det mig, at så mange organisationer, virksomheder og politikere fra ind- & udland bakker op om initiativet. Stærke partnere, innovative udstillere og inspirerende talere har rettet deres fokus på den cirkulære agenda og bidrager med fagligt indhold på højeste niveau.

METTE POST, INITIATIVTAGER TIL LOOP WASTE TO RESOURCES

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

R

eduktion af CO2, global forsyningskrise, stigende råvarepriser, rapporteringskrav og økonomiske gevinster får flere og flere til at fokusere på genbrug og genanvendelse af materialer og ressourcer.

Men tempoet skal øges. Halvdelen af CO2-udledningen i Europa stammer fra vores materiale- og ressourceforbrug, der er pres på klodens ressourcer.

Cirkulær økonomi, herunder nye affalds- og genanvendelsesregler, er derfor udpeget som den mest effektive vej til CO2 reduktion og den mest centrale brik i EU’s vej mod at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050.

Det kalder på et fokusskifte og ændrer markant virksomhedernes markedsvilkår de kommende år. Kravet om en grøn og cirkulær omstilling vokser fra alle sider og medfører ny lovgivning og flere krav til rapportering.

Mange virksomheder er allerede i gang med at gentænke forretningsmodellen, materialeforsyningen, udvikle take-back strategier og cirkulære værdikæder for at holde ressourcer, råmaterialer og produkter i et lukket kredsløb - som sikrer virksomhedens fremtidige vækst.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

CIRKULARITET KAN SLUKKE DEN BRÆNDENDE PLATFORM

M

Kloden koger og klimaet er ude af kurs. Det skal der ændres på og cirkulære forretningsmodeller er en vigtig del af svaret.

ennesker påvirker kloden. Vi bliver flere og flere og forbruger mere og mere.

Selvom selvbestaltede eksperter og sølvpapirshatte i årevis har trodset både fornuften og de forskningsbaserede fakta, så er den sidste tvivl efterhånden forstummet. Klimaet ændrer sig og vi mennesker skubber kraftigt på. Det er der kun få der fornægter i dag.

Klimarapporterne fra FN har fulgt udviklingen i årevis og taler med stadigt større bogstaver. Det er nu der skal handles, lyder det soleklare budskab. Med de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling har FN udstukket en fælles kurs for verdenssamfundet.

Også for Danmark. For selvom danskerne, de danske virksomheder og det danske samfund på mange områder er blandt de forreste i feltet, så er der også nogle store huller i osten, der hurtigt skal fyldes ud. ”Danmark er et foregangsland i mange sammenhænge. Men vi skal huske at være hudløst ærlige når vi videreudvikler vores land.

Vi er nødt til at vide hvor vi står i dag, for at finde ud af hvor vi skal sætte ind. Kun på den måde kan vi sikre, at vi griber fat i de rigtige udfordringer på den bedst mulige måde,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, og kaster blikket ned over de 17 verdensmål:

”Baselinen har givet os et databaseret udgangspunkt for at skabe en mere bæredygtig produktion i Danmark. De 5 indikatorer har givet os et fælles sprog, så alle ved hvad det handler om når vi taler bæredygtig produktion. Og nu kan alle se, hvor der skal sættes ind. Det handler om vandforbrug, energiforbrug, ressourceforbrug, CO2-udledning og affaldsproduktion. Og der skal handles nu,” understreger Thomas Hofman-Bang:

”Vi skal i arbejdstøjet med det samme. Mange er heldigvis allerede i gang med omstillingen mod mere bæredygtige forretningsmodeller, men alle skal med hvis skibet skal vendes, så kursen i fremtiden går mod bæredygtig produktion, øget konkurrenceevne, et klima i bedring og en klode i balance.”

Og netop konkurrenceevnen er et nøgleord. Når kunder, myndigheder og andre indkøbere i stadigt stigende omfang efterspørger bæredygtige produkter og løsninger, så gælder det om at have styr på fodaftrykket fra sin egen produktion. Og om at dokumentere det.

”Mål nummer 12 ser skidt ud, set med danske briller. Vi producerer og forbruger ikke på en bæredygtig måde – og der er akut behov for forandring. Lige nu begår vi vold mod naturen hver eneste dag, og det både kan og skal vi gøre bedre.”

”Groft skåret skal danske virksomheder gøre tre ting for at stå stærkt i fremtidens konkurrence. For det første skal virksomhederne producere bæredygtigt. Derudover skal de levere produkter, der bidrager til den bæredygtige omstilling hos kunderne. Og sidst, men absolut ikke mindst, så skal virksomhederne være i stand til at dokumentere det de laver. De skal kunne vise at de producerer mere bæredygtigt end konkurrenten og at produktet er mere bæredygtigt en konkurrentens. Med grundig dokumentation kan bæredygtighed i endnu højere grad blive et konkurrenceparameter – og det er godt for alle på den lange bane,” fastslår Thomas Hofman-Bang.

Ny baseline kridter banen op Sidste år samlede Industriens Fond for første gang statistik sammen på tværs af den danske fremstillingsindustri. Dataene er inddelt i 5 kategorier og danner en ny baseline for fremtidens bæredygtige produktion.

Cirkularitet skal være førstevalg Rejsen mod en mere bæredygtig produktion i dansk erhvervsliv er lang. Men med den nye baseline er ruten lagt. Og indsatsområderne er mange. Vand, energi, ressourcer, affald og CO2-udledninger.

”Vi kommer til at beskæftige os meget med alle fem områder i de kommende år. Og vi er allerede godt i gang. Særligt hvad angår udledning af drivhusgasser og hele energiområdet, hvor vi har sat mange initiativer i søen,” siger Thomas Hofman-Bang og peger desuden på cirkularitet som en holistisk vej til at komme tættere på en bæredygtig fremtid: ”Med cirkulær økonomi sætter vi ind på alle parametre på én gang.

Jo mere vi genanvender, desto mindre er vores aftryk på verden omkring os. Den dag, hvor vi formår at producere og skabe værdi uden at bruge løs af klodens begrænsede ressourcer, ser det hele lysere ud og den brændende platform slukkes. Økonomien afkobles fra ressourceforbruget og så er det slut med at gøre vold på naturen. Det er der vi skal hen. Det kræver nye idéer, innovation og tværgående ambitiøse partnerskaber.”

Industriens Fond har længe beskæftiget sig med cirkulær økonomi. Og den interesse er stadigvæk stor. Med et ambitiøst program på LOOP-konferencen, sætter fonden igen cirkularitet på dagsordenen og målet er tydeligt at få øje på. ”Vores vision sender et klart signal. Danmark skal have verdens mest bæredygtige produktionssektor. Det sker ikke af sig selv, og hovedrollen spilles af de danske virksomheder. Men vi vil gøre alt hvad vi kan for at skubbe på og hjælpe erhvervslivet på rette vej. Vi skal blive ved med at sætte den bæredygtige produktion på dagsordenen og stille viden, værktøjer og kompetencer til rådighed for industrien, så de for alvor kan tage fat på arbejdet. Jeg er sikker på, at dansk erhvervsliv er klar til at gå forrest på det her felt. Og i mine øjne handler det først og fremmest om overlevelse og konkurrenceevne for den enkelte virksomhed. Enten producerer du på en bæredygtig måde og imødekommer kundernes krav. Eller også er du ude,” slutter Thomas Hofman-Bang.

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KAN BLOCKCHAIN VÆRE TEKNOLOGIEN,

DER STYRKER VISIONERNE FOR CIRKULÆR ØKONOMI?

Når det står skidt til med at skaffe nye materialer, er det oplagt at genbruge gamle. Indtil videre har det været svært – blandt andet grundet manglende garanti og ringe datagrundlag. Blockchain-teknologien kan muligvis bane vejen for mere genbrug og cirkulær økonomi.

V

Trine Plambech, leder af forretningsområdet Digital Grøn Omstilling og Jonas Lindstrøm, Senior Security Architect, PhD begge ved Alexandra Instituttet.

i hører det ofte: Den danske byggesektor står for omkring 40% af den samlede CO2-udledning. Men selvom der hvert år bliver købt for 100 mia. kr. byggematerialer herhjemme, er det under 1% af dem, der er genbrugte materialer. Som softwarehus er det naturligt for os at vende det visionære blik mod nye teknologier, når udfordringer skal løses og visioner løftes – og her er blockchain oplagt at kigge på i forhold til cirkulær økonomi – i byggebranchen såvel som i andre brancher.

Manglen på råvarer Cirkulær økonomi handler om at få eksisterende råvarer til at cirkulere, altså blive brugt igen og igen, i stedet for at blive smidt ud eller forbrændt efter endt brug.

Kort sagt handler vores vision for cirkulær økonomi om at skaffe mere og bedre datakvalitet over materialer. Vi skal gøre det nemt at finde ud af, hvilke ressourcer der er tilgængelige og hvor, så vi har garanti for kvaliteten af dem, selvom de ikke længere er nye.

Der kan eksempelvis være en virksomhed, der gerne vil genbruge gamle mursten. Det er en arbejdskrævende proces at pille dem ned og rense dem, så det er vigtigt at kende kvaliteten.

Det kunne være gennem et ID på murstenene med information om det teglværk, de er brændt på, om de er maskinlavet eller håndlavet osv.

Men der mangler både en proces, en teknik og et datagrundlag, der fungerer så tilfredsstillende, at producenter kan få gamle materialer retur, skille dem ad, pille ædelmetal eller træ ud og bruge dem på ny. Vi har en vision om, at blockchain kan være en brugbar teknologi, fordi det ikke er muligt at pille ved data om materialerne i ”den digitale kæde”.

Datagrundlaget mangler Indrømmet! Tankerne her er på forkant, og man har ikke mange erfaringer endnu, men det er med den forestillingsevne, vi skal kigge på blockchain og cirkulær økonomi.

Det kan eksempelvis være en opladervirksomhed, der gerne vil holde styr på, hvor mange procent grøn strøm bilerne er ladet med. Blockchain giver mulighed for at følge med i sammensætningen af strømmen – dvs. hvor meget strøm der kommer fra hhv. fossile eller vedvarende energikilder.

Hvis vi bruger vinduer som eksempel, skal systemet gøre det nemt at cirkulere vinduer, der ellers skulle have været smidt ud. Hvis en bygning fx skal rives ned, kan de gamle vinduer hvis muligt renoveres eller genbruges i nye sammenhænge. Det kræver viden om materialerne og en transparens, så aftageren af de cirkulerede ressourcer ved, hvad det er, man har at gøre med. Der kunne blockchain være en mulighed til at indsamle data om tilgængelighed, karakteristika og kvalitet.

Find det fælles incitament Skal vi lykkes med den indsamling, er der brug for at få tværfaglig viden i spil. Nogen skal vide, hvilke data det er vigtigt at putte ind i materialers identitet. Og så er der teknologierne. De er der ikke helt endnu og har et par udfordringer, som det jo ofte er tilfældet, når digitale løsninger er i sin spæde start.

I en klassisk blockchain, der handler om penge, er det hele digitalt. Men hvis man tilføjer et fysisk element, som fx et vindue, så skal man sikre sig, at det element registreres korrekt, så den digitale virkelighed afspejler den fysiske. Samtidig skal de andre i kæden kunne stole på, at der ikke er snydt med data. Man kan ikke snyde med at sige, at man har penge i Bitcoin, for alle kan se og verificere alle transaktioner. Men det gør sig ikke gældende på samme måde, hvis det er en fysisk ting. En fordel ved

blockchain er, at den kan agere som den betroede tredjepart, der muliggør samarbejde og deling af data.

Vi har set eksemplet hos Maersk, der har brugt blockchain til fragtdokumenter. Det foregik analogt tidligere, fordi Maersk ikke har haft en oplagt digital løsning, og der er mange parter involveret. Maersk kunne ikke drive den fælles digitale løsning, for det ville deres konkurrenter ikke synes om. Så der gav blockchain mening.

Hele pointen er at kunne dele data. Men det er svært, fordi der udvikles løsninger mange steder over hele verden. Blockchain får først værdi, når mange kobler sig på. Det problem kan delvist adresseres med standarder, så forskellige løsninger kan tale sammen.

Vi skal også forstå de forskellige behov i værdikæden og deraf aktørernes lyst til at bidrage og koble sig på en blockchain-løsning. Pantsystemet kender vi, og vi forstår, hvorfor de forskellige aktører oplever et incitament til at bidrage til systemet. Den samme forståelse skal vi have af, hvad der driver de aktører, der skal indgå i en cirkulær værdikæde. Med den forståelse kan vi udforme systemet, så flest muligt føler sig motiveret til at bidrage med den nødvendige data.

Hypen i blockchain-teknologien kan sparke døre ind. Men hypen er ikke noget værd, hvis det viser sig at være en dårlig løsning. Det er det, vi er i gang med at undersøge.

Indlægget har tidligere været bragt på Sustain Report. Vi arbejder videre med at få visionen ud at leve gennem vores arbejde i resultatkontrakterne med : “Digitale teknologier til datadrevet, bæredygtig vækst” og “Digital sikkerhed, tillid og dataetik”.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

EFFEKTIVE LØSNINGER DER GIVER GEVINST – FOR JER OG FOR MILJØET Det handler om ressourcer. Og om at håndtere dem korrekt. Med Scanvaegt Systems egenudviklede løsninger er det muligt at håndtere og effektivisere en række opgaver – blandt andet i forbindelse med genindvinding og affaldssortering – og skabe store gevinster. Både økonomisk og miljømæssigt.

S

Af Rikke Kokholm canvaegt Systems hører til blandt branchens mest erfarne og innovative leverandører af løsninger til vejning, registrering, rapportering og kontrol. Kunderne tæller private som offentlige virksomheder indenfor miljø- og energisektoren, genindvindings- og energiindustrien, entreprenørbranchen, landbruget samt forbrændings- og sorteringsanlæg m.fl.

Den succesrige danske virksomhed blev grundlagt i 1932 af Knud Grundtvig og ejes den dag i dag stadig af Grundtvig-familien. Den beskæftiger mere end 220 medarbejdere fordelt på afdelinger i fem forskellige lande: Danmark, Norge, Sverige, Polen og Tyskland.

I begyndelsen fungerede Scanvaegt Systems som leverandør af vægte og andre løsninger til vejning – fortrinsvis til detailhandlen – men i dag omfatter løsningerne både hardware, software og service til alle brancher i Danmark. Det er imidlertid brovægtene, der er udgangspunktet for Scanvaegt Systems løsninger til miljøsektoren, fortæller Lennart Svenstrup, Market Manager hos Scanvaegt Systems: ”Vi har et omfattende brovægtsprogram, der tæller både fuldbetonbrovægte, stålbrovægte og flytbare brovægte. Men selv om de jo kan syne imponerende, så er de i virkeligheden det mindst interessante. Det er jo bare vægte. Det er alt det rundt om, der er spændende, og som kan være med til at gøre en afgørende forskel for vores kunder.”

Fælles for alle Scanvaegt Systems løsninger er, at de er skalerbare og kan tilpasses stort set enhver industri og ethvert formål. For ud over selve vægten kan der inkorporeres terminaler, bom-anlæg og trafikstyring, overvågningsudstyr samt nummerplade-genkendelse og inspektion af last. Det giver en unik

mulighed for at skalere fra enkelte stand-alone anlæg til mere komplekse løsninger.

Intuitive løsninger og god service Men uanset om der er tale om en mindre eller en større løsning, er udgangspunktet altid det samme, forklarer Lennart Svenstrup: ”Vi tager altid udgangspunkt i vejeboderne og de chauffører der skal anvende vores brovægte. For os er det utrolig vigtigt at udvikle og levere løsninger, der er intuitive og nemme at bruge, og vi får stor ros for det fra vores kunder.”

Selv om det giver god mening, er virksomheden den eneste på markedet, der arbejder på denne måde. Og det er netop det der adskiller Scanvaegt Systems fra konkurrenterne. Det samme gælder service. ”Vores kunder er fortrinsvis B-2-B kunder, hvor driftssikkerheden er afgørende. Går produktionen i stå selv i ganske kort tid, går det ud over både fortjeneste og konkurrenceevne. Derfor har vi altid mere end 70 dygtige teknikere på vejene, der er klar til at træde til, når og hvor der er behov for det.

Ny software til byggesagshåndtering Men ét er service og vedligehold af de nuværende løsninger.

Noget andet er tilpasning af disse – eller udvikling af nye – for at kunne efterleve regler og forordninger. I forbindelse med den nye lovgivning omkring byggesagshåndtering fra 2020 har Scanvaegt udviklet en helt ny software, der kan hjælpe til at sikre en korrekt sortering, vejning og ikke mindst registrering af det byggeaffald, der afleveres på genvindingsanlæggene. ”Målet med loven er at sikre at en endnu større del af det indleverede byggemateriale bliver genanvendt i stedet for som tid-

ligere at ryge på forbrændingen. Derfor skal der være endnu mere styr på vejningen, sorteringen og ikke mindst registeringen af det indvejede, og her kan vi hjælpe,” siger Lennart.

Kigger vi eksempelvis på en vogn med blandet byggematerialer skal dette sorteres i de rette fraktioner. Det vil sige beton, træ, mursten, asfalt, gips, jern og isolering etc. skal adskilles. Efterfølgende vejes det og der sendes information til kommunen om hvor meget der er af hver enkelt type fraktion. Ifølge Lennart giver denne løsning et komplet overblik over de materialer der indleveres, og det kan have en stor betydning for indtjeningen: ”Denne opsamling af data er af stor værdi. For jo bedre og jo mere præcis data vi kan indsamle, jo renere fraktioner opnår vi og jo mere kan vi genanvende. Til glæde for både vores kunders indtjening og for miljøet. Der er jo tale om vigtige ressourcer, som vi skal værne om.”

Stor agilitet for kundernes skyld Netop udviklingen af software i forbindelse med de nye krav til byggesagshåndtering er et godt eksempel på den måde Scanvaegt Systems arbejder på. ”Som virksomhed er det vigtigt at vi har fingeren på pulsen.

Vi skal være agile – også selv om det går stærkt,” indrømmer Lennart.

Det er muligt takket være en stor softwareafdeling, der opdaterer og tilpasser eksisterende løsninger løbende, ligesom her udvikles helt nye, når behovet er for det. Og det hele sker i tæt dialog med kunderne. ”Kun på den måde kan vi blive ved med at levere de bedste løsninger. Løsninger der ikke blot lever op til lovgivningen, men også brugervenlige, effektive løsninger som gør en forskel og skaber værdi for virksomheden ,” slutter Lennart Svenstrup.

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI SKAL HØJERE OP I AFFALDSHIERARKIET

HJHansen Recycling Groups anlæg i Odense håndterer op mod 150 ton skrot i timen.

Mens HJHansen Recycling Groups shredder i Odense kværner sig gennem 150 ton skrot i timen, er den gamle og stadig førende genvindingsvirksomhed optaget af en række nye projekter, der på forskellig vis skal øge både genanvendelsen og indsigten i, hvordan der arbejdes gennem hele forsyningskæden, så vi som samfund kan reducere skrotmængden og spare værdifulde ressourcer.

”

Af Peter Klar

Vi siger ofte lidt i spøg, at vi har beskæftiget os med cirkulær økonomi siden 1888, hvor vi rigtig gik ind i skrot. Derfor er det fantastisk nu at opleve det fokus, der er på øget genanvendelse. Vi hilser naturligvis udviklingen velkommen og gør så ellers alt, hvad vi kan, for at bringe de materialer og løsninger vi arbejder med frem i bevidstheden hos alle interessenter i branchen. Vores fælles mål må være, at vi maksimerer transparensen i vores branche og samfund og bevæger os op i affaldshierarkiet, hver gang vi har muligheden.” Det siger Mogens Bach Christensen, direktør i HJHansen Recycling Group, som er en af Nordens største genvindingsvirksomheder.

HJHansen Recycling Groups shredderanlæg i Odense står for mere end halvdelen af den samlede shredderkapacitet i Danmark. Shredderen i Odense findeler ca. 150 ton i timen, og HJHansen Recycling Groups raffineringsanlæg sorterer op til 400 ton metalskrot om dagen.

Flere produkter skal genbruges Det traditionelle syn på skrot som gammelt, beskidt jern og metal, der blot skal smeltes om, er under forandring, og HJHansen Recycling Group gør selv en stor indsats for, at både forbrugere, industri og genvindingsbranchen ser skrot som en essentiel og værdifuld ressource i arbejdet for en mere bæredygtig klode.

Derfor deltager HJHansen Recycling Group løbende i projekter og initiativer, som adresserer forskellige produkter, materialer, teknologier og led i forsyningskæden.

Et eksempel er det nye samarbejde med nonprofitorganisationen Elretur om øget genanvendelse af kølemøbler, hvidevarer og elektronikskrot.

HJHansen Recycling Group skal stå for det ene af to nye genbrugsanlæg, der skal etableres i Danmark for at sikre, at 7-10 procent af de indsamlede elektronikprodukter kommer i salg igen efter reparation og kvalitetssikring. I dag er det kun 1 procent af produkterne, der bliver genbrugt. ”Kølemøbler og hvidevarer har vi arbejdet med i længere tid,

men elektronikskrot er et nyt og vigtigt område, der flytter os som virksomhed. EU’s såkaldte WEEE-direktiv siger grundlæggende, at vi skal have mindre elektronikskrot i Europa, og det kan vi opnå på to måder. Enten kan vi begrænse forbrugernes mulighed for at købe nyt, hvilket næppe vil være populært, eller vi kan i højere grad genanvende materialer. Genanvendelse er fint, men genbrug er endnu mere bæredygtigt, og her er der plads til forbedring, så det er et vigtigt projekt,” siger Mogens Bach Christensen.

”

Vores fælles mål må være, at vi maksimerer transparensen i vores branche og samfund og bevæger os op i affaldshierarkiet, hver gang vi har muligheden.

MOGENS BACH CHRISTENSEN, DIREKTØR I HJHANSEN RECYCLING GROUP

Vinger skal genanvendes mere bæredygtigt Vindkraft spiller en vigtig rolle i vores grønne omstilling, men udgør selv lidt af en ressourceudfordring, så længe vi blot deponerer de udtjente møllevinger.

Derfor er HJHansen Recycling Group, sammen med førende operatører i vindbranchen, med i projektet DecomBlades, der undersøger, hvordan vindmøllevinger kan genanvendes mere bæredygtigt.

”Der bliver ikke tale om genanvendelse, men hvis materialer fra vingerne på anden vis kan indgå i andres produkter eller være med til at spare på nye materialer, er det også betydeligt bedre end den hidtidige løsning, hvor man stort set bare har deponeret dem. Vindmøllevinger består blandt andet af glasfiber og kulfiber. Da de er påvirket af vind og vejr gennem en årrække, kan man ikke garantere for fibrenes holdbarhed og genbruge dem 1:1. Derfor undersøger vi med DecomBlades, hvordan materialerne kan genanvendes til noget andet.”

Dokumentation og indsigt HJHansen Recycling Group har selv søsat et projekt, der skal skabe så stor transparens i virksomhedens egen forsyningskæde som muligt. ”Vi arbejder mod at kortlægge råvarens rejse fra maskinfabrikken et sted i Danmark, gennem vores egne anlæg og til smelteværket et sted i verden. Vi vil dokumentere alt fra genanvendelsesprocenter og arbejdsmiljø til ledelse og CO2belastning. Målet er at skabe så dyb transparens som muligt, både for os selv, men primært for vores samarbejdspartnere, så de får ekstra værdi ud af samarbejdet med os.”

Helst til vands HJHansen Recycling Group har hovedsæde i Odense og fastholder sin forarbejdningsplads på havnen, fordi det er bedst for miljøet at fragte skrot til vands. ”For eksempel viser vores beregninger, at hvis vi skulle transportere gods på lastbil frem for skib fra vores havneplads i Aalborg til vores shredder i Odense, ville den CO2-ækvivalente brændselsemission være 45 procent større end i dag.”

Alene fra Aalborg transporterer skibet Ann Rousing årligt ca.

50.000 ton skrot fra nordjyske samarbejdspartnere til pladsen i Odense. ”Ved at transportere vores skrot med skib frem for lastbil sparer vi miljøet og det danske vejnet for 2.446 lastvognsture mellem Odense og Aalborg,” siger Mogens Bach Christensen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

2022 ER FORANDRINGERNES ÅR I AFFALDSSEKTOREN Fremtidens vilkår for genanvendelse bliver lagt på skinner i 2022. Resultatet får stor betydning forfremtidens genanvendelse og for Danmarks omstilling til cirkulær økonomi.

D

de i kraft i 2025, og det er reelt om så kort tid, at det haster med at få rammerne på plads.

Producentansvaret betyder, at op imod 40.000 danske virksomheder får ansvar for at indsamle og genanvende de emballager, de sender på markedet, efter et ”forureneren-betaler-princip”.

Det vil få stor positiv betydning for, at stadig mere affald genanvendes.

e kommende år bliver præget af forandringer i affaldssektoren, og 2022 er året, hvor fundamentet bliver lagt i form af, at den politisk bredt funderede klimaplan for affaldssektoren fra 2020 bliver udmøntet i praksis.

ARI – Affalds- og Ressourceindustrien er varme tilhængere af ambitionerne i planen, der på samme tid kan understøtte fremtidens cirkulære økonomi og skabe nye erhvervsmuligheder i Danmark. ”Vi arbejder aktivt og i samarbejde med de kommunale aktører for, at planen bliver omsat til virkelighed. Klimaplanens overordnede sigte er et markant løft af genanvendelsen i Danmark og opbygningen af en stærk affaldssektor, der kan klare sig på et internatonalt og stadig mere konkurrencepræget marked, hvor der i fremtiden må forventes at blive rift om de genanvendte ressourcer”, siger ARI’s sekretariatsleder, Niels Bukholt.

Samarbejde om fremtidens udbud ARI er med andre ord varme fortalere for den aktuelle udvikling. Dog med en bekymring for, om snitfladen mellem kommunernes ansvar for indsamling af affaldet og de private virksomheders ansvar for al videre håndtering og genanvendelse bliver uskarp.

En række kommuner ønsker nemlig at sortere, sammenpresse og omlaste det indsamlede affald. ”Det kan på overfladen virke forståeligt ud fra et transportperspektiv. Ved at sammenpresse affaldet, kan man undgå at transportere luft og dermed få færre biler på vejene. Imod taler dog, at sammenpresning forringer kvaliteten af affaldet i et genanvendelsesperspektiv. Derfor bør affald transporteres så uberørt som muligt direkte til de anlæg, der skal sortere og bearbejde affaldet - sådan som aftalen lægger op til. Danmark er ikke større, end at der findes egnede modtagere inden for rimelig køreafstand”, siger Niels Bukholt.

Vi er også meget opmærksomme på, om fremtidens udbudsbetingelser kommer til at understøtte, at bedre genanvendelse har en værdi – og dermed også, at den billigste løsning ikke altid er den bedste. ”Derfor arbejder vi sammen med både private og kommunale aktører om at sikre de bedste udbudsbetingelser, siger Niels Bukholt.

Styrket affaldstilsyn Hjørnestenene i fremtidens affaldssektor er ensartet sortering af affald i hele landet, fri konkurrence om at håndtere og behandle det genanvendelige affald, bedre vilkår for udbud af opgaverne samt et styrket affaldstilsyn. Bl.a. det skal lovgivningen lægge på skinner i løbet af foråret 2022. ”Som det ser ud nu, ender den endelige implementering meget tæt op ad intentionerne bag den politiske aftale. Helt overordnet fuldender lovpakken den konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald, som blev indledt helt tilbage i 2007. Det vil skabe et velfungerende og effektivt marked for genanvendeligt affald i Danmark og en sektor med en klar opgavefordeling”, siger Niels Bukholt.

En anden stor og vigtig ting i 2022 er, at vilkårene for det kommende producentansvar på emballage fastlægges. Det skal træ-

”

Vi arbejder aktivt og i samarbejde med de kommunale aktører for, at planen bliver omsat til virkelighed.

Klimaplanens overordnede sigte er et markant løft af genanvendelsen i Danmark og opbygningen af en stærk affaldssektor, der kan klare sig på et internatonalt og stadig mere konkurrencepræget marked, hvor der i fremtiden må forventes at blive rift om de genanvendte ressourcer NIELS BUKHOLT, ARI’S SEKRETARIATSLEDER

ARI’s medlemmer håndterer tæt på halvdelen af alt affald i Danmark ARI - Affalds- og Ressourceindustrien - er interesseorganisation for private virksomheder, der har professionel håndtering af affald som primær aktivitet.

ARI arbejder for en cirkulær og markedsbaseret omstilling af affaldssektoren, hvor alt affald bliver genanvendt i en cyklus.

ARI’s 11 medlemsvirksomheder håndterer 44 procent af alt affald i6 Danmark, står 10 for 53 procent af al genanvendelse, arbejder med alle typer affald, er aktive i alle 3 landets kommuner og tager ansvar for at skabe en stærk og bæredygtig affaldssektor i samarbejde med alle - fra private virksomheder til offentlige 8 institutioner.

4

11

6

5

*uden farligt affald og storskrald

6 5

9

10

6

10

4 6

10

3

10

10

6

5

9

3 5 7 10 7 4

6 5

9

10

6 3

6

6

6

10

6

59 9

Kommunalt og privat

4.223.000 ton

GENANVENDT 5 AFFALD 7 6

11

9

8 5

4 5 94 4 3 9 6 7 10 10 5

5

ARI’s medlemmer

4.725.000 ton 6 5

3

9 8 10 2

7 6

9

9

49 7

4 9

8

Nordhavnen, København

8

5

Meldgaard Miljø A/S

6

Reconor A/S

7

Remondis A/S

8 9

Stena Recycling A/S

10

Urbaser A/S

11

Urbaser A/S

11

5 9 8 10

9

3 10 11

4 9

7 10 5 7 9 577 11 7 8 11 6 Prøvestenen, København 11 108 3 5 11 10 7 7 7 7 9 9 10 4 9 9 4 8 5 48 11 11 7

8 11 3

116 5 8 5

8

9

Tallene stammer fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem og affaldsstatistik 2020. Tal for ARI’s medlemmer 5 omfatter affald, som medlemsvirksomhederne overtager ejerskab og ansvar for.

8

4

Marius Pedersen A/S

10

5

7 6

3

9

3

H. J. Hansen Recycling A/S

Stena Recycling A/S

Nordhavnen, København

8 11

5

2

HCS A/S Transport & Spedition

9

7

1 7 9

7

5 6 3610

11

4

5 116

RGS Nordic A/S

1

Fortum Waste Solutions A/S

RGS Nordic A/S

11

11

6 8

5 6 10 4 57 4 11 6 5 7 6 5 7 9 5 94 7 11 4 3 9 6 7 10 10 7 8 11 København 6 Prøvestenen, 5 11 108 3 5 11 2 10 6 7 7 7 7 9 9 10 9 4 115 4 9 8 3 5 8 4 11 6 11 7

6

5 911

1 7 9

6

5 6 6 7 6

10

10

4 9 6

8

9

9

6 8

4

Remondis A/S

3

6 1 10 9 5

4 10 9 7 5 6 5 6

7

9

3 5 7 10 7 4

6 1 10 9 5

6

6

Reconor A/S

10

6

3

STÆRKE PÅ GENANVENDELSE ARI’s medlemsvirksomheder håndterer 53 procent af alt affald i Danmark, der genanvendes eller nyttiggøres.

6

11 4

11 4

6

Meldgaard Miljø A/S

AVISTA OIL Danmark - AVISTA Green

6

6 6

6

6

5

4 9

ALT AFFALD 10

4

Marius Pedersen A/S

7

4

6

4

4 11

4 11

9

H. J. Hansen Recycling A/S

11

5.431.000 ton

6.997.000 ton

3

9 10 8 64 9 4 59

8

7

Kommunalt og privat

2

HCS A/S Transport & Spedition

10

8

ARI’s medlemmer

8

1

Fortum Waste Solutions A/S

3

9 10 8 64 9 4 59

4

SAMLER SEKTOREN ARI’s medlemsvirksomheder håndterer 44 procent af affald i Danmark*.

6

AVISTA OIL Danmark - AVISTA Green

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PLASTIK I CIRKULATION KAN BLIVE EN GRØN REVOLUTION Cirkulær tankegang og genbrug af plast er ikke nyt for Schoeller Plast, der har tænkt i de baner siden starten af 1970’erne.

P

Af Flemming Østergaard last er nemt og billigt at arbejde med og har utroligt mange anvendelsesformer – i en grad, så vi er blevet dybt afhængige af det. Men det har også skabt et globalt problem med plastikaffald. Fra 1950’erne og op i 1970’erne blev der produceret begrænsede mængder plastik. Siden har produktionen taget fart og et videnskabeligt estimat i et berømt studie publiceret i Science Advances lyder, at der globalt i alt er produceret omkring 8,3 milliarder tons (2015). 6,3 mia. tons er blevet affald, og kun 9 pct. heraf er blevet genbrugt.

Det er en naturkatastrofe. For meget ender i naturen – alene i havet ender mindst 8 mio. tons hvert år. Det er dog reelt ikke

FAKTA Vi har i dag mere end 50 års erfaring med plastproduktion, som har gjort os i stand til at skabe skræddersyede emballage- og transportløsninger.

Bæredygtighed har været en kerneværdi for os de sidste 50 år. Fra vi startede tilbage i 70’erne med at genbruge plastmateriale fra overproduktion, samt at tilbyde vores kunder at tage deres brugte og ubrugelige plastemner tilbage og omsmelte dem til nye produkter, har vi fået større viden og flere idéer til at arbejde bæredygtigt og ud fra den cirkulære tanke. Vi har en miljøpolitik, som vi følger meget nøje for at skabe bedre miljømæssige vilkår.

Derfor arbejder vi også i stor stil med det hurtigt voksende fænomen cirkulær økonomi. Vi har et mål om, at Schoeller Plast vil være den førende i plastindustrien inden for cirkulær økonomi.

Læs mere på www.Schoeller Plast.dk

plast i sig selv, der er problemet – det er adfærden, der gør, at det ender i naturen. ”En vigtig vej frem er derfor indsamlingssystemer og take-back, som vi har. Vi udvikler produkter, der sendes i loop hos vores kunder. Når produktets levetid er slut, tager vi det tilbage igen og genbruger det i produktionen af tilsvarende eller nye produkter,” siger Jan Bybjerg Pedersen, der er Direktør i Schoeller Plast. For Schoeller Plast er den cirkulære tankegang og genbrug af plastik på ingen måde ny. ”Vi udviklede ølkasserne til de danske bryggerier i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Vi garanterede, at vi ville tage kasserne tilbage igen, kværne dem og genanvende dem på ny.

Det er vores DNA, og det er det, vi bringer med i loop’et. Ølkasserne blev produceret fra slutningen af 60’erne og op igennem 70’erne og 80’erne, og mange af dem har vi ikke engang taget tilbage endnu. Det er jo sig selv en god vej for vores kunder og en god måde at forvalte ressourcer på.”

Det var sund fornuft både for Schoeller Plast og for bryggerierne. Plastproducenten garanterede 10 års levetid og mindst fire cirkulationer efterfølgende til produktion af nye kasser. At det viste sig at kasserne kunne holde 40-50 år eller endda længere taler meget ind i den fremtid og cirkulære dagsorden, som vi skal gøre noget ved, påpeger Jan Bybjerg Pedersen.

Retur- og pantsystemer er afgørende Han understreger, at det i høj grad er samfundets opgave at medvirke til at løse problemet med plast, fordi anvendelsen er så gennemgående et element i samfundet i dag. Og fordi den udbredte brug også har næret en ’brug og smid væk’-kultur, som er svær at komme til livs.

I Danmark har vi et unikt retursystem for plast- og glasflasker. For flaskerne blev det etableret helt tilbage i 1942. Men for dåser og plastflasker med øl og sodavand kom der først pant i 2002, i 2009 på kildevand og ready to drink-produkter, og i 2019 på saft og juice. Selv om plastforureningen har været kendt i mange år, tog det altså lang tid for selv et udviklet land som Danmark med en lang panttradition at få etableret pant på plastflasker. Alligevel er vi foran mange andre lande, for globalt set er der mange lande, både rige og fattige, som ikke har noget pantsystem eller effektiv indsamling. ”Du kan f.eks. tage et afrikansk land, hvor der hverken er pant

”

Vi kan ikke skabe en cirkulær økonomi alene, men vi kan hver især gøre en forskel.

JAN BYBJERG PEDERSEN, DIREKTØR I SCHOELLER PLAST eller effektiv indsamling, og vi taler her om 40-50 mio. plastflasker dagligt. Det er et kæmpeproblem,” siger Jan Bybjerg Pedersen.

Han mener, at vi skal have indarbejdet plastindsamling i de økonomiske modeller, som giver plasten en værdi. Men det forudsætter, at plasten samles ind – ellers har den ikke nogen værdi. ” Vi skal arbejde henimod et bredere og mere intelligent sorteringssystem. Den cirkulære tænkning skaber konkrete og nye forretningsmuligheder i stor målestok for Danmark, når vi går sammen på kryds og tværs af regioner, kommuner og virksomheder – og med husholdningerne. Vi kan ikke skabe en cirkulær økonomi alene, men vi kan hver især gøre en forskel,” siger Jan Bybjerg Pedersen og fortsætter: ”Vi håber, at vi på LOOP messen i april kan mødes med virksomheder, der også tænker i genbrug og er med på at flytte agendaen. Vi skal tale pant- og retursystemer, deleøkonomi, udlejningskoncepter, pantemballage osv.,” siger Jan Bybjerg Pedersen.

En vigtig del af Schoeller Plast’s forretningskoncept er i forvejen et tæt samarbejde med kunderne, som betyder, at produkterne udvikles til både kundens behov og med fokus på bæredygtig udvikling samtidig. Blandt samarbejdspartnerne er Fiskerikajen, der gerne vil udskifte en EPS-kasse (Flamingo) med Schoeller Plast’s ’cool container’, en kølekasse, der kan holde til 250 loops og derefter genanvendes – langt over EPS-kassen, der kun kan genbruges 1-2 gange. Fiskerikajen leverer frisk fisk til restaurationsbranchen og har oplevet en god vækst de senere år som følge af varens friskhed og den bæredygtige tilgang.

Poul Steen Rasmussen Group CEO hos Genan

GENAN HOLDER GANG I HJULENE

– LÆNGE EFTER DE HAR FORLADT VEJEN Dæk får verden til at flytte sig. Når dækkene drejer rundt, er der varer, der bliver leveret, mennesker, der bliver transporteret, og planer, der bliver ført ud i livet. Men hvad sker der, når dækkene er slidt ned og ikke længere roterer om hjulakslen? På verdensplan kasseres der dagligt mere end 7 millioner dæk. I store dele af verden udgør de et affaldsproblem og bortskaffes enten ved deponi på lossepladser – eller ved forbrænding med store mængder CO2udledning til følge.

Hos Genan i Viborg har man forvandlet dette affaldsproblem til et grønt potentiale. De seks globale Genanfabrikker recirkulerer udtjente dæk, så de kan genbruges til mange forskellige formål, og hver dag kan op til 150.000 dæk oparbejdes – og på den måde årligt nedbringe udledningen af CO2 til atmosfæren med 280.000 tons.

Det svarer til den mængde CO2, som 100.000 dieselbiler udleder på et år. ”Vores Jord har et problem, og vi har en løsning. Vi holder dækkene fra hjulene i gang i et cirkulært livsforløb – og det gør en mærkbar forskel for kloden. Vi

siger, at vi arbejder for en bæredygtig fremtid.” udtaler Poul Steen Rasmussen, Group CEO hos Genan, og fortsætter: ”Bæredygtighed er omdrejningspunktet for det, vi gør – men også for den måde, vi gør det på. Vi arbejder konstant på at mindske energiforbruget til vore

På verdensplan kasseres der hver dag mere end

7 millioner dæk.

Hos Genan er dette affaldsproblem forvandlet til et grønt potentiale.

recirkuleringsaktiviteter og på at være så miljøvenlige som muligt.”

Hos Genan tror man på det frugtbare i at opbygge bæredygtige relationer med både kunder og samarbejdspartnere, og derfor er grundlæggende principper om gennemsigtighed, de højeste kvalitets-

standarder og et innovativt drive en stor del af DNA’et i virksomheden.

Og der er mange anvendelsesmuligheder for dæk, der recirkuleres af Genan: Dæktråd omsmeltes til nyt stål.

Gummipulver og –granulat anvendes som råmateriale af producenter af bl.a. måtter, gulvbelægning, gummifliser, støjdæmpende foranstaltninger, håndtag, maling, coating og bindemiddel. Gummigranulat bruges som fyldmateriale i kunstgræsbaner, og både granulat og gummipiller bliver til stødabsorberende basisunderlag under løbebaner og i faldunderlag på legepladser. Og man kan endda gå hele vejen og lave nye dæk ud af gamle. Kun fantasien sætter grænser. ”I vore mange udviklingssamarbejder med kunder kombinerer vi deres behov for recirkuleret gummi med vores produktkendskab. Sammen finder vi en grøn løsning på, hvad end det måtte være for en udfordring, vores kunde står over for – og holder hjulene i gang for en grønnere fremtid.” afslutter Poul Steen Rasmussen.

LO O P

VÆR EN DEL AF LØSNINGEN NORDENS FØRENDE EVENT

05

14

21

26

12 11

Indgang

01 17 16

34

38

33

37

44

wc Check-in og information

10

125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 124 123 122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102

148

151

149

150

153

154 155

101-155

152

101

51

50 49

56 55

71 Siddeområde til Café

Scene 2

18 19

Kaffe Lounge

13

02 03 04

24 23 22

25

29 30 31 28 27

45

35

20

MAIN STAGE

36

43 40 41 42

47 46

52

53

53a

54

48

32

15

60 58 57

70

Scene 4

Garderobe

Scene 1

LO O P

VIP

Scene 3

wc

Café

06

affald, ressourcer og cirkulær økonomi på tværs af værdikæder og industrier

WASTE TO RESOURCES

Train

27.-28. 04 2022 København

WASTE TO RESOURCES

Udstillernavn

Stand nr.

A:GAIN..........................................54

Udstillernavn

Stand nr.

Danmarks Tekniske Universitet................................. 151

Udstillernavn

Stand nr.

Udstillernavn

Stand nr.

Udstillernavn

Stand nr.

GoGetGreen.............................. 135

Maacks....................................... 105

Simple Very Simple................137

Graitor..........................................40

Naturally Excited Water........... 71

SmallRevolution.......................42

GRANT2GREEN........................ 134

NewRetex................................... 117

Solum.........................................108

Grathwol...................................... 52

Nordic Waste...............................11

State of Green............................43

GTS................................................44

NordicFlexHouse.....................127

Stena Recycling........................ 10

GWS - GreyWaterSolution....106

Nordiq Group...........................104

Saathvika....................................50

Hansens Is.................................... 4

Nordsense..................................29

TechKnow....................................18

HJHansen Recycling ................. 1

Nova Tegra & BeMo..................48

Teknologisk Institut............... 155

Dominator Technology........... 47

Horten Advokatpartnerselskab..........49

Orderly........................................ 141

THE UPCYCL.............................. 112

ECO Change............................. 139

HAACK Recycling....................116

Perfect Waste............................30

TheNewSort..............................109

ARIS Robotics...........................147

Eco Island................................. 122

InnovationsFonden..................56

PERO Solutions....................... 125

Tonergenbrug............................ 24

BEWI.............................................34

ecoBETA.................................... 120

KIRT X THOMSEN......................119

Plastcom.....................................46

Triboo........................................... 57

Bin-e............................................... 5

EGN................................................. 6

kleen hub................................... 131

Prounit Frames....................... 107

Vækstfonden & Danmarks Grønne Investeringsfond....... 55

BioTrans.....................................110

El Recycling................................ 27

Klimalancen............................. 128

Carrot............................................31

Elitecom...................................... 22

KLS Pureprint............................. 25

ready2Loop & Viegand Maagøe & Rambøll...................58

Circlia Nordic............................ 121

Fabricaid Conscious Warrior...................32

Københavns Kommune...........15

RegnvandsTanken..................130

WeUse........................................ 142

Københavns Universitet....... 150

ReTec Miljø................................... 17

Wild Studio................................ 114

Leapcraft................................... 143

REXCON Systems................... 124

Wohn............................................53

LOLAND GREEN

RE-ZIP......................................... 132

ZENZ Organic Products......... 113

SOLUTIONS............................... 123

RSG Nordic..................................19

Aalborg Universitet................ 154

Luups & Dutec Plast.................41

RUN.............................................140

Mater............................................38

Scanvaegt Systems.................20

Mattle......................................... 129

Schoeller Plas............................ 37

Milva........................................... 136

Senti........................................... 138

Adept Water Technologies.. 126 Agrifarm.................................... 144 Aguardio....................................103 Aion................................................51 Alexandra Instituttet............. 153 AMCS Group...............................28 Aqua Cleantech....................... 145 AquaGreen................................ 146 ARI - Affalds- og ressourceindustrien.................12

Cirqle.......................................... 133 CLEAN.........................................101 CLEAN International.............. 152 CLEAN Videnbro...................... 148 Coastgrass..................................45 Copenhagen Cartel..................111 Danish Life Science Cluster 36 Danmarks Miljøportal & KL ����21 CORE PARTNERS:

Dansk Design Center...............70 Dansk Retursystem..................35 Dansk Standard........................33 De forenede Dampvaskerier..........................26 Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering............................ 60

Fischer Lighting...................... 102 Foodpeople .................................. 2 Force Technology .................. 149 Frankly Juice............................... 3 Genan ...........................................13 Genanvend Biomasse.............23 Global Material & Asset Fund...................................14

Ragn-Sells Danmark.................16

WallPipe..................................... 115 Wetap Scandinavia.................118

LO O P WASTE TO RESOURCES

VÆR EN DEL AF LØSNINGEN NORDENS FØRENDE EVENT affald, ressourcer og cirkulær økonomi på tværs af værdikæder og industrier

27.-28. 04 2022 København

ONSDAG DEN 27. APRIL

MAIN STAGE O9.15-1O.OO

SCENE 1 10.00-13.00

SCENE 2 1O.OO-12.OO

Åbning og velkomst Line Barfod, Teknik og miljøborgmester, Københavns Kommune Pernille Weiss medlem af Europa-Parlamentet

Cirkulær økonomi skal op i gear!

Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister m.fl.

Powered by: GTS

Udvidet produktansvar Emballage Helle Müller Petersen, CEO, Arla Foods Danmark m.fl.

Powered by: DI Fødevarer

1O.OO-1O.3O

13.OO-13.45

Hvor er affaldssektoren om 10 år?

Aske Nydam Guldberg, ekspert i genanvendelse, COWI m.fl Powered by: ARI - Affalds og Ressourceindustrien

Den meningsfulde planet - fra tanke til handling Morten Albæk, Filosof, founder & CEO Voluntas

1O.3O-13.OO

Verdens mest bæredygtige produktionssektor Thomas Hofman-Bang, CEO Industriens Fond m.fl Powered by: Industriens Fond

13.15-16.15

Danmark som verdens førende cirkulære økonomi Lars Sandahl, CEO, DI Miljøminister Lea Wermelin Powered by: Dansk Industri

Affald til nye værdifulde råmaterialer Ida Hundkjær Jensen Environmental Specialist, Chr. Hansen m.fl.

Powered by: STENA Recycling

14.OO-16.O0

12.00-12.45

12.5O-13.15

Greenwashing og data i den cirkulære omstilling Vice President, Dorethe Nielsen, Novo Nordisk m.fl Powered by: Dansk Standard

Cirkulære løsninger skal frem i lyset Lars Krejberg Petersen, CEO, Dansk Retursystem Powered by: LOOP

16.OO-16.45

13.3O-16.OO

Cirkulære udbud Annelouise Dalgaard Pedersen, Partner, Horten Powered by: Horten

Keep the Organic Resources in the Loop Simon Jacobsen, direktør for Cirkulær Bio-økonomi, Hededanmark m.fl Powered by: Genanvend Biomasse

SCENE 3 1O.OO-1O.45

Fremtidens kommunale affaldsorganisation Henriette Soja, Partner Horten mfl.

Powered by: Horten

11.OO-11.3O

Designing for Circularity - The Danish Way Founder Ditte Lysgaard Vind, The Circular Way

11.3O-12.OO

How to Design with Secondary Raw Materials – Working with What’s at Hand Niklas Nolsøe Head of Business Innovation & Growth Design Director, A:GAIN

12.OO-13.15

Designs rolle i CØ Jarl Engelbrecht Vindnæs, CEO, Stykka Powered by: DDC - Dansk Design Center

SCENE 4 1O:OO-12:OO

Cirkulære løsninger skal frem i lyset Ingo Walterscheid, Co-founder & Chairman, Global Material & Asset Fond m.fl Powered by: LOOP

12:OO-14:OO

No Time to Waste Vicedirektør Christian Rieper, Miljøstyrelsen m.fl Powered by: Miljøstyrelsen

14:OO-14:3O

Fra affald til eftertragtet ressource Morten Harboe-Jepsen, CEO, Elretur Danmark m.fl Powered by: IDA

14:3O-17:OO

Pitch Event Powered by: DanBan

13.3O-16.45

Bæredygtig produktion og konkurrencekraft Michael Kragh, Country Manager, Signify Powered by Industriens Fond

TORSDAG DEN 28. APRIL

MAIN STAGE O9:15-1O:OO

Closing the Circularity Gap Mathew Fraser, Circle Economy

1O:OO-11:3O

How can Business Models, Digitalization and Partnerships enable a Circular Transition?

Christian van Maaren, CEO, Excess Material Exchange m.fl Powered by: State of Green

11:3O-12:0O

Circular Economy and Zero Waste in Scotland Kate Forbes, MSP, Cabinet Secretary for Finance and the Economy The Scottish Government

12:OO-13:OO

How to Deliver Sustainability and Decarbonization Through Products?

Mark Lancelott, Consulting Director, PA Consulting Powered by: PA Consulting

13.OO-16.OO

Circular Business Models Jacob Duer, CEO, Alliance to End Plastic Waste m.fl Powered by: LOOP

16.OO-17.OO

Ny mission for Danmarks cirkulære omstilling Powered by: DDC

SCENE 1 O9.3O-11.3O

SCENE 2 O9.45-10.3O

Genanvendelse af tekstiler hvor langt er vi?

Camilla Skjønning Jørgensen, Bestseller m.fl Powered by: Danish Lifestyle & Design Cluster

Offentligt-privat samarbejde om genanvendelse Line Markert, partner, Horten m.fl Powered by: Horten

11.3O-14.OO

Circular Cities Antony Buchan, Head of Programme Local Government, ReLondon m.fl.

Powered by: LOOP

Circular Textiles in a Danish Context – New Perspectives and Experiences Kimberley van Der Wal, Director of Business Development – Wolkat m.fl Powered by: Københavns Kommune

14.3O-15.15

Plastaffald: reglerne om genbrug, genanvendelse og end of waste Andreas Schøenbeck, Senior Attorney, Horten Powered by: Horten

15.15-16.00

Genanvendelsesgrader, sporbarhed & transparens Vibeke Bohn Edwards, SVP EHS Partner, Novo Nordisk m.fl Powered by: STENA Recycling

1O.40-12.3O

12.30-13.00

Start arbejdet med Scope 3 i klimaregnskabet Jesper Dalgaard Pøhler, Netværksleder hos EGN

13.OO-13.3O

Political Barriers to Recycling Poul Steen Rasmussen, Group CEO, Genan

SCENE 3 O9.3O-13.3O

Cirkulære Plastemballager Senior Director Thomas Bak Thellesen, Faerch Powered by: Plastindustrien

13.35-14.25

Cirkulære løsninger skal frem i lyset Marketingchef Peter Bjerg Jørgensen, DFD m.fl Powered by: LOOP

14.3O-16.3O

Den store udfordring - Hvordan hænger klimakrisen sammen med vores sundhed?

Maria Gaden, Leder, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland Powered by: Danish Life Science Cluster

13.30-14.00

SCENE 4 O9.30-11.OO

Risikovillig finansiering af den cirkulære omstilling Projektleder, Anne Thorlak, Circle Bank Powered by: Innovationsfonden

11.O0-11.45

Skaler din grønne virksomhed med værdiskabende kapital Simon Kofod-Svendsen projektchef, RealDania m.fl.

Powered by: Vækstfonden & Danmarks Grønne Investeringsfond

12.OO-13.3O

Circular Readiness Workshop Tim C McAloone, Professor ready2Loop Powered by: ready2LOOP

13.3O-14.3O

Udbud og fremme af det cirkulære kredsløb og bevarelse af ressourcer Sekretariatsleder, Niels Bukholt, ARI Powered by: ARI - Affalds og Ressourceindustrien

Hvilke cirkulære byggeløsninger kan markedet levere, hvis offentlige bygherrer går sammen om efterspørgsel?

Mette Marie Nielsen, Seniorprojektleder, Gate21

14.OO-16.OO

14.30-16.OO

Cirkulære forretningsmodeller i byggeriet Ulrik Branner, stifter og CEO, SiteHub m.fl Powered by: DI Byggeri

E-affald Christian Riese, Dell Powered by: LOOP

DDC

GTS

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Vidste du... … at Elgiganten hvert år giver nyt liv til

100.000 produkter?

ELEKTRONIK ER KOMMET FOR AT BLIVE - OG SKAL HAVE UENDELIGT LIV Køb-brug-og-smid-ud har i mange årtier præget elektronikforbruget. Med andre ord, det stik modsatte af cirkulær økonomi. I takt med det stigende forbrug er miljøbelastningen også vokset. Den gode nyhed er, at forbrugernes større fokus på miljøet nu gør det til en reel konkurrencefordel for forhandlere og producenter at sikre længere levetid og genanvendelse af elektronik. Elgiganten vil give kunderne klare muligheder for grønne valg, og ser de langsigtede, positive miljøeffekter som – gigantiske.

M

åske læser du denne tekst på en skærm. Ellers har du næsten helt sikkert din telefon inden for rækkevidde og kan formentlig se flere skærme omkring dig. Elektronik er blevet en helt uundværlig del af vores hverdag. Og man kan sige det samme om elektronik, som den legendariske amerikanske komiker Groucho Marx angiveligt svarede, da han blev spurgt om sin holdning til sex: ”Jeg tror, det er kommet for at blive”.

På mange måder er elektronik nødvendig for et bæredygtigt samfund fx med dens mulighed for at begrænse transport og styre samt måle forbrug. Miljøbelastningen er i lige så høj grad en del af historien om elektronik. Der er ikke mange områder, hvor cirkulær økonomi historisk set har været længere væk end inden for elektronik. Og der ikke mange områder, hvor det er vigtigere at få skabt en cirkulær økonomi.

Meget af miljøbelastningen skyldes unødvendigt spild, men det skal vi være glade for. For det betyder, at vi kan gøre noget ved det. Fordi miljøbelastningen fra elektronik er så markant, er det samtidig et af de områder, hvor arbejdet for større bæredygtighed giver størst effekt.

Fra lineær til cirkulær Livscyklussen for elektronik har traditionelt set været lineær og ikke cirkulær: Køb, brug og smid ud. Vi har alle været vant til, at vores mobiltelefoner og computere kun holdt i få år, før udviklingen gjorde dem forældede, og de blev smidt ud og erstattet af nyt. Heldigvis er tankegangen hurtigt ved at ændre sig. I dag efterspørger mange flere forbrugere, at deres elektronik skal have et langt og nyttigt liv, og til slut skal de dyrebare dele genanvendes. Og det er præcis det, cirkulær økonomi handler om. At holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt.

Det er der virkelig også brug for. Hver europæer producerer i

gennemsnit 22,4 kg elektronikaffald om året, og ingen køber mere elektronik end danskerne. Det er ikke bare forurenende men også sparsomme ressourcer, vi smider ud.

Fx indeholder en telefon op til 69 elementer fra det periodiske system og deriblandt mange, som der allerede nu er mangel på.

Et ansvar og et konkurrenceparameter Adm. direktør for Elgiganten Peder Stedal forklarer, at det at have en bæredygtig profil også er blevet en strategisk mulighed for at positionere kæden.

For ganske vist er Elgiganten størst i Danmark, men kæden er også i konkurrence med globale mastodonter på e-handel: Konkurrencedygtige priser er en forudsætning for at klare sig på markedet, men langt fra den eneste parameter. Vores kombination af e-handel og fysiske butikker med rådgivning og services er lige så vigtig for vores eksistens. Senest er muligheden for at vælge mere bæredygtigt kommet til. Det ses på den stigende forbrugerefterspørgsel på produkter med mindre påvirkning af miljøet, længere levetid eller mindre energiforbrug.

Medarbejdere tiltrækkes af virksomheder med omtanke for klima og miljø Kampen om talenterne har raset længe, og det ser ikke ud til at blive lettere at rekruttere nye medarbejdere. Tværtimod. Med åbningen af fem nye varehuse de næste 12 måneder, står Elgiganten overfor en udfordring, når 250 nye medarbejdere skal findes. ”Vi har aldrig haft de store udfordringer med at finde dygtige medarbejdere til de ledige stillinger, vi slår op. Men 250 nye stillinger er mange, så opgaven er noget større end normalt. Som noget nyt kan vi se, at bæredygtighed er begyndt at fylde hos kandidater, når de vælger eller fravælger en arbejdsplads. Men med vores arbejde for at forlænge produkters levetid, genbruge og genanvende, mener jeg, at vi skiller vi os ud i branchen - og

”

Når vi giver elektronik et længere liv, har det en kæmpe positiv indflydelse på miljøet.

Når vi samtidig genanvender, giver vi i princippet elektronikken uendeligt liv - og så bliver effekten gigantisk PEDER STEDAL, ADM. DIREKTØR FOR ELGIGANTEN

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Vidste du...

… at Elgiganten-koncernen indsamler mere end

30.000 tons

elektronikaffald om året, hvilket er en nordisk rekord?

vi står forhåbentlig stærkt overfor kommende medarbejdere,” fortæller Peder Stedal.

Fra energichecks til uendeligt liv Der er sket meget i elektronikbranchen, som historisk set hverken har været særlig ”grøn” eller miljøvenlig. ”For 25 år siden, da jeg selv startede min karriere i Elgiganten, blev der ikke talt om klima. Dengang handlede det mest af alt om energibesparelser og uddeling af energichecks, hvis man valgte et strømbesparende produkt. Siden da er der sket meget. I Elgiganten ligger der fire millioner reservedele klar til at forlænge levetiden på produkter, der går i stykker. 100.000 udstillingsmodeller og returvarer får årligt nyt liv efter de er blevet nulstillet og tjekket. Og når elektronikken har haft et langt liv og ikke kan mere, bliver den indsamlet i butikkerne, skilt ad og delene genanvendes. Vi har nordisk rekord i indsamling, sortering og genanvendelse af elektronikskrot med ca.

30.000 tons om året.

Når vi giver elektronik et længere liv, har det en kæmpe positiv indflydelse på miljøet. Når vi samtidig genanvender, giver vi i princippet elektronikken uendeligt liv - og så bliver effekten gigantisk,” siger Peder Stedal.

FAKTA

”

Konkurrencedygtige priser er en forudsætning for at klare sig på markedet, men langt fra den eneste parameter. Vores kombination af e-handel og fysiske butikker med rådgivning og services er lige så vigtig for vores eksistens. Senest er muligheden for at vælge mere bæredygtigt kommet til. Det ses på den stigende forbrugerefterspørgsel på produkter med mindre påvirkning af miljøet, længere levetid eller mindre energiforbrug.

PEDER STEDAL, ADM. DIREKTØR FOR ELGIGANTEN

Secure Collect Et containersystem placeret ved alle Elgigantens 40 varehuse rundt om i landet. Her kan dataholdig elektronik indleveres. Elgiganten sørger for at al persondata slettes og at alle dele skilles ad helt ned til metaller og mineraler for herefter at blive genanvendt i nye produkter.

Outlet Udstillingsmodeller og returvarer nulstilles, sælges igen og får en chance mere i nye hjem.

Afhentning af elektronikskrot En service, der kan benyttes, ønsker man at få hjælp til at få fjernet sit gamle køleskab eller TV. Servicen sikrer, at produktet bliver genanvendt korrekt, miljøvenligt og i henhold til gældende affaldsforskrifter.

Elcare Reservedelsunivers, der gør det muligt at forlænge produkters levetid ved udskiftning af mindre dele frem for køb af nye produkter.

Det er Elgigantens vision at alt, hvad vi sælger indsamles og genanvendes. Det betyder 100% materialegenanvendelse fra indsamlede produkter.

Læs mere på www.elgiganten.dk/baeredygtighed

SORTERER DU FOR AT EKSPORTERE DIT AFFALD?

Over 1.000.000.000 Mad- og Drikkekartoner sendes hvert år på markedet i Danmark. Pap, Plast og Aluminium er værdifulde ressourcer, der alle kan genanvendes, og med vores teknologi bliver de så rene, at de kan sælges som nye råvarer. Vores metode har lavt energiforbrug og sikrer en hidtil uset høj genanvendelse, så intet restprodukt skal til forbrænding. Det er næsten for godt til at være sandt, men det er en mulighed her i Danmark.

Vil du høre mere, så tag fat i os contact@prounit.dk og læs mere på www.prounit.dk