2 minute read

KIG OP PÅ 6 FLOTTE LOFTER

Loftet er en kæmpe flade i hjemmet, der ofte bliver glemt. Men nu begynder flere og flere at hæve blikket, når de skal bygge, og giver loftet struktur, farve og mere kærlighed. Se med her, og bliv inspireret til et spændende loft.

Imponerende listeloft

Dette listeloft er et fantastisk eksempel på, hvor meget det rigtige loft kan løfte et rum. Linjerne, strukturen og træet giver rummet karakter og fremhæver loftet og rummets facon. Og loftet er ikke bare smukt, det fungerer også som et akustikloft. Listeloftet er er lavet af boligejerne selv, mens huset er tegnet af arkitekt Rasmus Skaarup fra 2r Arkitekter.

Knageme flotte knaster

Træ med mange knaster bliver ofte valgt fra, når man skal bygge. Men her i dette sommerhus har arkitekt Lotte Elkiær fra Elkiær og Ebbeskov Arkitekter brugt dem som et æstetisk indslag, der fremhæver træets særpræg og naturlighed. De lange fyrretræsplanker er brugt på alle flader i rummet og passer fantastisk med sommerhusets enestående placering mellem fyrretræer og lyng.

Medgørligt krydsfiner

De skrå vægge og krydsfinerpladerne, der fortsætter fra loftet og videre til væggene, giver hjemmekontoret i denne villa, ombygget af arkitekt Anders Barslund, en lækker og eksklusiv stemning. Niche i væggen giver fralægningsplads til bøger og nips.

Råt beton til rå natur

Beton har længe været populært som gulvmateriale, men er også flot som loft. Det har arkitekt Niels Christoffersen fra Christoffersen & Weiling benyttet sig af i dette nybyggede sommerhus, hvor materialet går fint i spænd med havet udenfor og boligens andre naturlige materialer.

Indefra og ud

Listelofter ses oftest indenfor, men her i huset tegnet af arkitekt Niels Christoffersen fra Christoffersen & Weiling fortsætter det som en fin detalje ud under tagudhænget.

Intimt og beroligende

Mørke lofter er på vej frem. Og gerne med struktur som dette Troldtekt-loft over sovehemsen i ombygningen af arkitekt Allan Lorenzen. Den mørkegrå farve gør sammen med den mørkegrå bagvæg det lavloftede rum ekstra intimt og roligt. Og sidstnævnte er ikke løgn. Undersøgelser viser nemlig, at vi dæmper vores stemmer og opfører os mere roligt, når der er mørkt. En viden der bliver brugt på hoteller og restauranter i stor stil. Og som også kunne være smart at tage videre med ind på soveværelset.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Find yderligere inspiration på www.danskeboligarkitekter.dk

Danske Bolig Arkitekter, er en sammenslutning af arkitekter med speciale i boliger. En arkitekt kan se muligheder dit hus, du måske ikke selv kan se.

Af Anne Dahl Kristensen, Boligsiden

Boligsiden seneste handelstal viser et stigende salg af ejerlejligheder i flere af de københavnske bydele. Se, hvilke områder der handles flest i netop nu.

Der bliver solgt flere ejerlejligheder i landets største byer. Det viser Boligsidens seneste handelstal. Kigger vi i første omgang på hele landet, blev der i marts solgt 1.356 ejerlejligheder, hvilket er en fremgang på 11 procent i forhold til februar. Og zoomer vi ind på landets største marked for ejerlejligheder, nemlig hovedstaden København, steg salget her i marts med 12 procent sammenlignet med februar måned.

Dykker vi endnu længere ned i statistikken og ser på de enkelte bydele, viser det sig, at den stigende efterspørgsel gør sig gældende i mange af hovedstadens bydele.

This article is from: