Dansk Biotek

ANNONCETILLÆG

DANSK BIOTEK

JANUAR 2021

SØRG FOR AT ENGAGERE JER AKTIVT I ØKOSYSTEMET, OG FREM FOR AT SE ANDRE INNOVATIVE BIOTEKVIRKSOMHEDER SOM KONKURRENTER, BØR I SNARERE UDNYTTE STYRKEN VED PARTNERSKABER Jan G.J. van de Winkel, CEO Genmab

Læs mere side 22-23

IO BIOTECH - EN HIMMELSTORMER I DANSK BIOTEK

IO Biotechs direktør Mai-Britt Zocca

Læs mere side 8-9

DER BRÆNDER EN ILD I HØRSHOLM

Henrik Blou, adm. direktør for biotekvirksomheden Gubra R

Læs mere side 10-11

R

R

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Brian Mikkelsen, administrerende direktør Dansk Erhverv

LAD OS LØFTE DANSK BIOTEK OP I DEN GLOBALE SUPERLIGA

Vi kan snart se lyset for enden af tunnellen, nu hvor COVID-19-vaccinerne er på vej ud til befolkningen.

Vi er ikke i mål endnu, men vi ser alle frem til, at hverdagen for virksomheder og borgere snart bliver mere normal igen.

Danmark er en life science nation Vi har i Danmark en helt unik styrkeposition inden for life science. Branchen anføres af en række store, globalt førende virksomheder, der leverer massivt til vækst og velstand i Danmark. Branchen har haft en forrygende udvikling de seneste 20 år, og i dag udgør eksporten af lægemidler alene 20 pct. af den samlede danske vareeksport, og hertil kommer en markant

eksport af medicinsk udstyr. Hertil leverer de danske virksomheder hver eneste dag innovative behandlinger til patienter over hele verden. Det er imponerende, men det er samtidig også vigtigt, at man fra politisk side konstant skaber de bedste muligheder, for at branchen kan fortsætte sin udvikling.

I den sammenhæng er det svært at komme uden om biotekbranchen. For hvis vi skal skabe fremtidens store vækstvirksomheder, er det i høj grad i dette segment, man skal kigge på.

Tænk hvilken samfundsbidrag vi ville have fået, hvis BioNTech havde ligget i Mørkhøj og ikke i Mainz.

I dag er langt over halvdelen af alle nye lægemidler oprindeligt udviklet af biotekvirksomheder. Derfor kan man med rette – hvilket udviklingen af COVID-19-vaccinerne understreger – sige, at biotekvirksomheder er afgørende for at bidrage til fremtidens innovation på sundhedsområdet.

Vi har alle forudsætninger for at løfte biotekbranchen op i den globale superliga i Danmark: Der bliver bedrevet enestående forskning på universiteterne, og vi er i den absolutte europæiske top hvad angår publicerede videnskabelige life science artikler pr. capita. Desværre kommer alt for lidt af denne viden ud at leve i nystartede virksomheder. Vi bør derfor fokusere på, hvordan dette gøres muligt, for vi har alle muligheder for at skabe grobunden for fremtidens store væksteventyr inden for biotek.

Dansk Erhverv mener, at Danmark skal være blandt verdens førende life science nationer nu og i fremtiden.

Vi skal først og fremmest sikre at grundforskningen er af høj

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

kvalitet, men det er samtidig vigtigt, at vores dygtige forskere har gode rammer for samarbejde med erhvervslivet, samt incitament til at prøve kræfter med iværksætteriet. Et godt eksempel på det er fhv. professor Kristian Helin fra Københavns Universitet, der i 2008 var medstifter af EpiTherapeutics på baggrund af forskning i hans laboratorium. Syv år senere blev virksomheden solgt for op mod en halv milliard kr. til amerikanske Gilead. Den slags succeshistorier skal vi have mange flere af.

Men vi skal også sikre de helt optimale rammer for adgang til kapital for vores biotekvirksomheder. Udvikling af nye lægemidler er en omkostningsfuld affære, der kræver risikovillig kapital. Uden kapital kan virksomhederne ikke vokse sig store, og netop her må vi se os overhalet af vores svenske naboer, idet der i Sverige er et særdeles levende kapitalmarked. Det medfører, at mange danske virksomheder kigger over Øresund, når de lader sig børsnotere. Det er en skam, og vi bør arbejde benhårdt på, at vores fremtidige erhvervssucceser bliver i Danmark.

Danmark er en life science nation, hvilket vækstrater, samt beskæftigelses- og eksporttal klart understreger. Jeg mener, at man med politisk handlekraft på biotekområdet kan skabe et endnu bedre grundlag for, at life science branchen også i fremtiden står bomstærkt. Det er snusfornuftigt, og vil sikre en fortsættelse af det store samfundsbidrag fra virksomhederne – både økonomisk og sundhedsfagligt.

Kære Læser

Projektleder August Schou, august@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Peter Klar, John Bo Northroup

blevet til i samarbejde med vores

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Udgiver:

give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

M

idt i begejstringen over de kommende lyse timer er der dog grund til at reflektere over hvor vigtig life science branchen, herunder biotek, er for samfundet. Det gælder såvel for de store som mindre virksomheder, som hver eneste dag udvikler og forsker i nye behandlinger og produkter til gavn for befolkningen. Ikke mindst inden for biotek.

De to vacciner, som vi allerede nu får ud til danskerne – fra Pfizer/BioNTech og Moderna – er nemlig begge baserede på teknologier udviklet af mindre biotekvirksomheder. På den måde har to biotekvirksomheder i vid udstrækning været ansvarlige for, at vi kan se enden på COVID-19. Det er fantastisk, og det er samtidig en påmindelse om, at life science virksomheder er en fuldstændig afgørende komponent i sundhedsvæsnet i Danmark såvel som i resten af verden: Life science produkter såsom lægemidler og medicinsk udstyr er vitale for folkesundheden.

EXERCISE YOUR BRAIN Find ny motivation og boost dine karrieredrømme gennem netværk og efteruddannelse i life science.

Særligt fordelagtige priser til dig, der er offentligt ansat.

Se mere på www.atriumcph.com

BRINGING THE RIGHT CAPABILITIES TOGETHER TO SUPPORT INNOVATION IN DRUG DEVELOPMENT KLIFO has a 25-year history of working in drug development. Our cross-functional approach brings capabilities together to help our clients realise innovative medicines and devices for patients.

This approach comes to life at every stage of the drug development process, as our highly qualified experts collaborate to make each step more effective and efficient.

CONTACT US TO LEARN MORE ABOUT HOW KLIFO CAN HELP YOU AT ALL STAGES OF YOUR DRUG DEVELOPMENT JOURNEY

CANDIDATE SELECTION

DRUG DEVELOPMENT STRATEGY

PHASE I TRIAL

PHASE II TRIAL

PHASE III TRIAL

REGULATORY FILING

PHASE IV TRIAL

DRUG DEVELOPMENT COUNSELLING

CLINICAL TRIAL SUPPLY SOLUTIONS

CMC DEVELOPMENT SOLUTIONS

PHARMACOVIGILANCE SOLUTIONS

REGULATORY AFFAIRS SOLUTIONS

QUALITY ASSURANCE SOLUTIONS

LIFE CYCLE MANAGEMENT

CLINICAL OPERATIONS SOLUTIONS

An Integrated Drug Development Consultancy

KLIFO.COM

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NOVO SEEDS KRIDTER BANEN OP TIL NÆSTE GENERATION I 14 år har Novo Seeds fremelsket dansk biotek. Med penge, videnskab og management er der skabt en underskov af lovende biotek-virksomheder.

Nu er Novo Seeds parat til at geare op til en version 2.0 af sig selv.

N

Redaktion: John Bo Northroup

ovo Seeds skyder brystet frem og erklærer sig parat til fremover at satse flere penge på flere selskaber. ”For hurtigere at nå frem til de vigtige ”go, nogo” beslutninger vil vi gerne investere mere, og involvere os dybere, i de tidlige stadier i biotekfirmaernes udvikling. Ellers risikerer vi, at modningen tager for lang tid,” siger Søren Møller, der er managing partner i Novo Seeds.

Flere ressourcer skal fra begyndelsen gøre biotekselskaberne mere robuste, og pengene kan bl.a. bruges til at rekruttere en mere erfaren direktør til et ungt biotekfirma, hvilket

Novo Seeds har erfaret er en vigtig faktor for succes. ”Evnen til at have prøvet det før er afgørende. Det er samtidig nemmere at få investorer med ombord, hvis direktøren har dokumenteret succes fra anden virksomhed, og det samme gør sig gældende med bestykning af biotekfirmaets bestyrelse,” forklarer Søren Møller.

Generelt vil Novo Seeds gerne speede forløbene op i forhåbning om en endnu højere succesrate. Dermed annoncerer Novo Seeds et gearskifte, og det sker på et solidt fagligt og branchemæssigt fundament. Søren Møller fremhæver, at Novo Seeds råder over et velkonsolideret og mangfoldigt team på 13 personer med både naturvidenskabelig ekspertise i form af biologer og kemikere og forretningsmæssig og finansiel indsigt.

Teamet, der spænder over fem nationaliteter, er ikke som så-

RAPPTA

CHROMOLOGICS

Internationalt spinout Rappta er et biotekselskab udviklet på basis af studier fra University of Michigan, som er bragt til Finland, hvor man har skabt et selskab med amerikanske og europæiske kompetencer i ledelsen. Teknologien er små molekyler (medicinal kemi), og ambitionen er at udvikle ny kræftbehandling, der sigter efter at regulere det såkaldte PP2A-enzym, som vurderes til at spille en vigtig rolle i kroppens egen nedkæmpelse af kræft, men traditionelt har været svært at aktivere ved hjælp af lægemidler.

Investeringen i Rappta er et udtryk for Novo Seeds source globally, build locally tilgang. Verden er stor, og der er meget innovation derude – derfor definerer Novo Seeds nogle områder og temaer, hvor man specifikt leder efter grundlæggende opdagelser, som kan danne grundlag for nye virksomheder. Kontakten til den teknologi, Rappta benytter, skete takket være en Novo Seeds-medarbejders netværk, og Novo Seeds foretog sin første investering i selskabet i 2020.

Dansk spinout Biotekfirmaet Chromologics er baseret på teknologi fra DTU. Selskabet blev skabt i 2017 bl.a. med udgangspunkt i pre-seed og seed-grants fra Novo Nordisk Fonden. Det er en gammel kending og en ”Novo Seeds classic” i kraft af, at der er tale om investering i innovation udviklet på et dansk universitet, hvor Novo Seeds har hjulpet med at modne teknologi og organisation i den svære overgang fra universitet til biotekselskab.

Selskabet har udviklet en teknologi, som fremstiller farver ved hjælp af gæring (fermentering). I dag fremstilles røde farvestoffer til brug i fødevareindustrien via noget så eksotisk som håndplukkede kaktusbiller i u-lande. Gæres farven i stedet, slipper man for en masse afgrøder på markerne, og det rummer et vigtigt bæredygtighedsaspekt, fordi farvestofferne kan fremstilles billigere, bedre og mere bæredygtigt end de nuværende teknologier. Samtidig flugter teknologien med en stigende tendens til mere vegansk forbrug.

dan specialister, men snarere generalister, og rummer frem for alt den afgørende kobling mellem videnskabelig og kommerciel forståelse. ”Erfaringen over tid har tilført os vigtig beslutningskraft, og samtidig er venturebranchen, hvor vi henter finansieringen, meget båret af relationer. Den er global af natur, og her høster vi frugterne af den tid, vi gennem mange år har lagt i at opbygge værdifulde netværk,” fortæller Søren Møller.

I denne artikel vil vi se lidt nærmere på tre eksempler af næste generation af biotekselskaber, som Novo Seeds har investeret i og hjælper på vej.

Der er tale om et dansk spinout, et internationalt spinout og et farma-spinout – og er eksempler på forskellige tilgange, der komplementerer hinanden.

HEMAB

Farma-spinout Hemab baserer sig på et projekt, som Novo Nordisk i sin tid skrinlagde, men hvor en medarbejder i medicinalselskabet herefter fik mulighed for at tage ideen med videre i eget regi. Biotekfirmaet fokuserer på sjældne blødersygdomme, som der i dag ingen behandlinger findes for, og det har sikret sig retten til at bruge to validerede teknologier indenfor protein- og antistofteknologi fra henholdsvis Novo Nordisk og Genmab. Når en life science-virksomhed, som i dette eksempel, vælger at skrinlægge en idé, behøver det ikke være fordi, den er dårlig. Det kan blot være udtryk for, at virksomheden i situationen prioriterer anderledes, f.eks. fordi det ikke passer i den øvrige pipeline eller selskabets aktuelle strategi.

Novo Seeds har finansieret projektet og har udover finansiering også hjulpet med forretningsplanen og identificeret kompetencer i form af bestyrelsesformanden Benny Sørensen, en life science-ekspert med base i Boston, som er et af verdens knudepunkter for opstartsvirksomheder inden for life science-området.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Vi høster frugterne af den tid, vi gennem mange år har lagt i at opbygge værdifulde netværk.

SØREN MØLLER, MANAGING PARTNER I NOVO SEEDS.

FAKTA

NOVO SEEDS: DE 10 STØRSTE INVESTERINGER MED INTERNATIONALE INVESTORER 1

Selskab

Første investering

Novo Seeds’ rolle

Seneste investering

Orphazyme

2010

Inkubation og seed investor

2017 og 2020: Dobbelt notering på Nasdaq i København og New York. Total: 1.2 mia. kr.

2

IO Biotech

2014

Inkubation og seed investor

2021: Serie B 950 mio. kr.

3

Galecto Biotech

2009

Inkubation og seed investor

2020: Crossoverfinansiering og børsnotering på Nasdaq i New York. Total: 940 mio. kr.

4

Minervax

2015

Seed investor

2020: Serie C 350 mio. kr.

5

NMD Pharma

2016

Inkubation og seed investor

2018: Serie A 350 mio. kr.

6

Draupnir

2019

Inkubation og seed investor

2019: Serie A 225 mio. kr.

7

Stipe Therapeutics

2018

Inkubation og Serie A-co-lead

2019: Serie A 150 mio. kr.

8

Afyx

2017

Serie A-co-lead

2017: Serie A 113 mio. kr.

9

Acesion

2011

Inkubation og seed investor

2016: Serie A 63 mio. kr.

10

Biosyntia

2017

Inkubation og seed investor

2018: Serie A 30 mio. kr.

Samlede investeringer i de 10 selskaber: 4.4 mia. kr.

• Novo Seeds har til formål at bygge fremtidens lovende biotekvirksomheder med stort kommercielt potentiale.

• I spidsen for Novo Seeds står managing partner Søren Møller og en partnergruppe, som består af Emmanuelle Coutanceau, Jørgen Søberg Petersen, Morten Graugaard Døssing og Aleks Engel.

• Novo Seeds har siden 2007 investeret mere end 1 mia. kr. i en række biotekselskaber. I dag er der 20 i porteføljen, hvoraf 10 har lægemiddelkandidater, der er nået frem til den kliniske fase.

• Orphazyme, som er udviklet i Novo Seedsporteføjlen, afventer den vigtige godkendelse i det amerikanske lægemiddelagentur FDA og står dermed på spring til det meget vigtige nordamerikanske marked.

• Galecto Biotech arbejder med lungefibrose og kræft og blev børsnoteret i USA i november 2020.

• Novo Seeds har gennemført fire exits, heraf to som børsnoteringer.

• Herudover arbejder Novo Seeds også på at tilvejebringe kapital til danske biotekselskaber ved at investere i venturefonde. Således har Novo Seeds for nylig investeret i en ny nordisk venturefund, Eir Ventures, samt styrket en veletableret spiller, Sunstone Ventures.

• Novo Seeds forvalter også REPAIR Impact Fund, som er Novo Holdings investeringsinitiativ i kampen mod antibiotikaresistens med et samlet budget på 1 mia. kr.

• Novo Seeds agter samlet at investere 900 mio. kr. hvert år i de kommende år i primært danske, men også nordiske projekter, eller projekter hentet til Norden. Dette er tæt på en fordobling sammenlignet med de sidste års gennemsnit.

• Novo Seeds blev etableret i 2007 som en afdeling for tidlige investeringer i Novo Holdings, et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holdingselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, og varetager forvaltningen af Novo Nordisk Fondens aktiver. Novo Holdings er anerkendt som en internationalt førende life science-investor med fokus på langsigtet værdiskabelse og forvalter også en bred portefølje af finansielle aktiver.

Læs mere på www.novoholdings.dk

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Man må knibe sig lidt i armen, men den er god nok MAI-BRITT ZOCCA, DIREKTØR FOR IO BIOTECH

IO BIOTECH - EN HIMMELSTORMER I DANSK BIOTEK På bare seks år er det unge danske biotekselskab IO Biotech gået fra idé til en af de største kapitalrejsninger i branchen.

Ambitionerne er høje, og børsnotering kan komme på tale.

H

Redaktion: John Bo Northroup er er historien om biotekfirmaet IO Biotech.

Historien om en drøm, der er gået i opfyldelse. Vi begynder med frontløbermidlet i biotekfirmaets pipeline.

IO Biotech fokuserer på forskning i kræft, og efter før jul at have opnået den vigtige Breakthrough Therapy Designation fra det amerikanske lægemiddelagentur FDA af et nyt middel mod

FAKTA IO Biotech blev stiftet i 2015 på basis af forskning ved Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi. Biotekselskabet har en unik teknologisk platform, T-win (r), som gør det muligt at aktivere T-celler, der er specifikke for immun-suppressive molekyler. På den baggrund kan IO Biotech udvikle disruptive immunterapier til behandling af cancer.

De oprindelige investorer i selskabet var Novo Seeds, Lundbeckfonden Emerge, Sunstone Life Science Ventures får nu selskab af schweiziske HBM Health Investments, som har været ledende aktør på en stor kapitalrejsning på 127 mio. euro i januar 2021. Øvrige deltagere i denne kapitalrejsning er Vivo Capital, Kurma Partners, Avoro Capital, RA Capital, Samsara Biocapital, Idinvest Partners, Partners Fund Management, Soleus Capital, Eir Ventures og Serrado Capital.

IO Biotechs stiftere er Mai-Britt Zocca, Inge Marie Svane, Mads Hald Andersen, Anders Ljungqvist, Per Thor Straten.

Biotekselskabet har adresse i København N og har ca. 15 medarbejdere.

Se mere på www.iobiotech.com

modemærkekræft, lykkedes det biotekselskabet i midten af januar at lande en ny kapitalrejsning på ikke mindre end 127 mio. euro. Næste skridt kan være børsnotering i USA. Kapitalrejsningen er en af de største i branchen, også i internationalt perspektiv, og pengene skal bruges til at udvikle midlet mod modemærkekræft frem til markedsgodkendelse, og til at finansiere yderligere studier i lungekræft samt hoved- og halskræft.

Breakthrough Therapy Designation fra FDA kom på baggrund af resultater, der er banebrydende i behandlingen af den livstruende sygdom modermærke kræft. Resultaterne kom fra et klinisk forsøg med IO Biotechs vacciner IO102 og IO103 i kombination med eksisternede behandling af 30 patienter på Herlev Hospital.

Vigtig anerkendelse fra FDA Kombinationen af IO Biotechs cancervacciner IO102 og IO103 og immunterapimidlet nivolumab blev prøvet på patienter med modermærkekræft, der har spredt sig rundt i kroppen, og forsøget viste meget positive resultater. Desuden blev der lokaliseret vaccine-specifikke hjælpe T-celler i perifere blodmononukleære celler og i tumoren, hvilket betyder at vaccinen både eliminerer tumoren direkte samt rekrutterer T-celler til at dræbe tumoren. De meget positive resultater blev fremlagt ved den årlige ESMO-kongres i september 2020.

Den amerikanske anerkendelse fra FDA er en stor fordel, fordi det giver en hurtigere og prioriteret adgang til diskussioner med FDA, og kan dermed resultere i en hurtigere godkendelse.

IO Biotech forventer at midlet mod modemærkekræft allerede kan komme på markedet i slutningen af 2023 eller begyndelsen af 2024.

Ifølge Christian Elling, der er managing partner i Lundbeckfonden Emerge og en af IO Biotechs oprindelige investorer, råder biotekfirmaet over en spændende teknologisk platform, som på mange måder er unik i forhold til så mange andre tiltag inden for immunonkologien.

Vejen frem blev hjulpet godt på vej af støtte, vejledning og finansiering fra Novofondens Novo Seeds og Lundbeckfonden Emerge (se artikler andetsteds). Med udspring fra universitetsverdenen har det været oplagt for IO Biotechs stiftere at søge samarbejde med universiteter i andre lande. Dermed havde IO Biotech fra starten internationale perspektiver og ambitioner.

Det er gået meget stærkt ”Vi har tænkt stort fra starten,” siger IO Biotechs direktør Mai-Britt Zocca. Hun er en af selskabets fem stiftere for seks år siden. At det er gået så hurtigt, er meget usædvanligt. ”Det er faktisk helt vildt når man tænker på, at det hele begyndte i 2015. Vores data har vist vejen og takket være et team, der alle har haft samme vision, står vi nu meget stærkt.,” siger Mai-Britt Zocca.

Nu får IO Biotech brug for at fordoble det nuværende medarbejdertal inden for de kommende måneder og selskabet ser også på ny aktivitet i USA. ”Vi får brug for medarbejdere til den kliniske og regulatoriske process for at få produkterne godkendt, samt medarbejdere til produktion af vores produkter. Derudover skal vi have en administrativ funktion, der kan supportere disse funktioner, samt leve op til de høje krav, der stilles til et børsnoteret selskab.

Vi kommer i starten til at anvende konsulenter for at nå vores mål, men planen er at opbygge en stærk og effektiv organisation ved at rekruttere de rette profiler gennem vores netværk og headhuntere.

IO Biotech har leveret imponerende resultater ved at være målrettet, ambitiøs og fokuseret, og det vil vi forsætte med at være, for at nå vores mål,” siger Mai-Britt Zocca.

Andre emner i pipelinen Behovet for nye medarbejdere skyldes ikke kun det kommende arbejde med at føre det nye middel mod modemærkekræft frem til markedet om to-tre år.

Modermærkemidlet er som antydet nemlig ikke det eneste aktiv for det unge danske biotekfirma. IO Biotech har syv andre emner i sin pipeline, bl.a. inden for lungekræft samt hoved- og halskræft, og nye kommer til. ”Vi ser lovende resultater, også fra de andre projekter i pipelinen,” siger Mai-Britt Zocca.

Og det giver næring til drømmen om at udvikle IO Biotech til et bredt funderet biotekselskab med fokus på kræftsygdomme.

I øvrigt har flere af de drivende kræfter i IO Biotech en fortid i stærke life science selskaber.

Der er overvejelser om opbygning af egen salgsorganisation og om IO Biotech i det hele taget skal kommercialisere sig selv.

Den aktuelle kapitalrejsning er en kæmpe validering af IO Biotech og folkene bag selskabet håber, at den positive historie kan være med til at bane vejen for andre danske biotekfirmaer.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Eva Ehrnrooth (CMO) og Mai-Britt Zocca (CEO og medstifter af IO Biotech)

9

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DER BRÆNDER EN ILD I HØRSHOLM På bare fire år har biotekvirksomheden Gubra formået at tredoble både omsætning og medarbejdertal og vinde kunder fra hele verden.

Hvad ligger der bag denne succes? Kom med ind i Gubras verden.

A

Redaktion: John Bo Northroup

FAKTA Om Gubra Gubra er en privatejet biotekvirksomhed med hovedkvarter i Hørsholm. Biotekvirksomheden leverer videnskabelig rådgivning, kontraktforskning og samarbejdsprojekter inden for fedme, sukkersyge, fedtlever og relaterede sygdomme. Forskning i Gubra dækker en række prækliniske discipliner: In vivo farmakologi, peptidkemi, molekylær farmakologi, histologi, 3D-imaging, stereologi, NGS (Next Generation Sequencing), bioinformatik og ex vivo assays.

Gubra er en forkortelse for GUt og BRAin, som er biotekvirksomhedens oprindelige centrale fokusområder inden for forskning og ekspertise.

Gubra ejes af forsker-iværksætterne Niels Vrang og Jacob Jelsing, der oprindeligt var med til at stifte Gubra tilbage i 2008.

Virksomheden har vundet flere priser og er kåret som Gazelle-virksomhed otte år i træk.

Læs mere på www.gubra.dk

llerede på forretningsmodellen skiller Gubra sig ud fra andre biotekvirksomheder. Fundamentet er en hybrid mellem klassisk biotek, som bygger på egne innovative forskningsprogrammer, og kontraktforskning for andre virksomheder fra hele verden.

Der er flere fordele ved denne todelte model. Kontraktforskningen giver en stor og bred viden om de vigtigste sygdomsmodeller og de nyeste metoder – og skaber et stort netværk der gavner, når der skal indgås partnerskaber i biotekforretningen. Desuden kan der være udsving i de to forretningsområder, og ved at skrue aktiviteterne op og ned afhængigt af efterspørgslen, kan Gubra samlet set udnytte kapaciteten optimalt.

Gubra har opbygget en så stabil og stærk forretning med sin kontraktforskning, at virksomheden aldrig har behøvet at tage kapital ind udefra til udvikling af egne innovative forskningsprogrammer. Det har banet vejen for en stor grad af frihed og muligheden for at kunne tænke og planlægge langsigtet. ”Vi lægger ikke alle æggene i én kurv,” siger Henrik Blou, adm. direktør for biotekvirksomheden Gubra, og fortsætter: ”At vi kan justere hurtigt i forhold til udsving i markedet, er vigtigt, da laboratorier og testfaciliteter som vores er ganske dyre i drift. Og så er vi højt specialiseret indenfor en række nicher, og ved løbende at sætte nye teknologier op i vores laboratorier sikrer vi, at vi er med helt fremme blandt de bedste

i verden indenfor vores felt. Det er det, som giver brændstoffet til at holde både service- og biotekforretningen helt skarpe,” siger Henrik Blou.

Specialisering og ny teknologi speeder processen markant op En høj grad af specialisering og brug af nye teknologier er nøglefaktorer bag Gubras succes. For eksempel anvendes kunstig intelligens (AI) og machine learning, hvormed computere selv kan lære at udnytte og analysere store mængder data. Det regnes inden for mange forskellige industrier lige nu som én af de vigtigste nye teknologier af få integreret i sin forretning. ”Vi er lykkedes med at indtage en position i markedet som firstmovers på en række områder i vores industri, og i min beskedne optik er vi blandt de bedste til at udnytte ny teknologi indenfor vores felt. Vi er meget videnskabeligt funderede, og det ligger i vores DNA at kombinerer forskellige videnskabelige tilgange allerede tidligt til en given problemstilling – og det er i det spændingsfelt mellem teknologierne at de helt store gevinster kan hentes, og så er det bare med at anvende dem hurtigt i en kommerciel setting. Vi har for eksempel udviklet vores egen app GHOST (Gubra Objective Histopathological Scoring Technology) til objektiv scoring og kvantificering af fedt og fibrose i leverbiopsier,” fortæller Henrik Blou.

Dette teknologiske forspring skyldes ikke mindst Gubras evne til at tiltrække dygtige forskere, teknikere og laboranter, som kan være med til at udvikle de high-end teknologier, robotter og programmer, der kendetegner arbejdspladsen Gubra.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Det kan for eksempel være 3D imaging, som anvendes til at visualisere og kvantificere celleforandringer og distribution af medicin i hele organer. Man kan for eksempel se hvilke centre i hjernen, der specifikt aktiveres af en given farmaceutisk behandling. ”Hastighed og kvalitet er vigtige konkurrenceparametre inden for forskning og udvikling af ny medicin, og det at vi tidligt omfavner og behersker nye teknologier, har sat os i stand til at udføre studier for kunder væsentligt hurtigere end før og med en unik høj datakvalitet.” tilføjer Henrik Blou.

USA har i mange år været et stort marked for Gubra, men Henrik fortæller, at virksomheden de senere år også har formået at få hul igennem til f.eks. de sydkoreanske og japanske markeder, hvilket igen er med til at skabe flere videnskabelige og forretningsmæssige muligheder.

Gubras høje faglighed og internationale gennemslagskraft understøttes af mere end 100 publicerede artikler gennem de sidste godt ti år i anerkendte tidsskrifter som for eksempel Nature Metabolism og The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

Har 14 af 20 verdens største farma-selskaber som kunder Gubra har i dag 14 af verdens 20 største farma-selskaber som kunder. Ca. 85 procent af omsætningen genereres fra udlandet, og det med 100 procent af de ansatte placeret i Danmark.

I en del år flyttede mange serviceopgaver i medicinalindustrien østpå - enten til Østeuropa eller Fjernøsten. ”Med vores forretningsmodel har vi vist, at hvis man er tilstrækkelig specialiseret, så er det muligt at drive en succesfuld biotek- og servicevirksomhed i et højindkomstland som Danmark,” bemærker Henrik Blou.

Plads til flere nye talenter På bare fire år er antallet af medarbejdere i biotekvirksomheden tredoblet fra cirka 50 til nu 155 ansatte. Medarbejderskaren består af teknikere, laboranter og forskere med naturvidenskabelige profiler og specialer i mange forskellige afskygninger: bioinformatik, humanbiologi, molekylærbiologi og farmakologi. Virksomheden tæller også et udviklingsspor for PhD-studerende med en vifte af projekter inden for Gubras kerneområder: Fedtlever, fedme og diabetiske komplikationer såsom hjerte- og nyresygdomme. Nyuddannede og PhD-studerende er velkomne og uopfordrede ansøgninger er også en vej til ansættelse i Gubra, fortæller Henrik Blou. ”I en vækstvirksomhed som vores har vi af naturlige årsager mange unge medarbejdere, og vi vil i det hele taget gerne tiltrække unge talenter. Vi lægger vægt på muligheden for tidligt at tage ansvar. Som ung forsker er det for eksempel lidt usædvanligt at have mulighed for direkte kundekontakt. Det får man hos os, og så har vi formået at holde fast i en pionerånd, en ”vi kan få det til at lykkes” attitude, tilbage fra iværksætterdagene for 12 år siden, som giver en fantastisk energi i dagligdagen,” siger Henrik Blou.

Ca. 10% af medarbejderne i Hørsholm er fra udlandet, og Gubra arbejder kontinuerligt på at bibeholde og fremme et internationalt forskningsmiljø.

FART PÅ

Siden grundlæggelsen i 2008 er det gået hurtigt frem for Gubra

År

Bruttoomsætning (mio. DKK)

Nettoresultat (mio. DKK)

Ansatte

2010

5

1

6

2011

10

2

12

2012

13

2

25

2013

15

1

26

2014

31

8

33

2015

33

3

45

2016

53

7

63

2017

78

14

87

2018

106

16

130

2019

149

28

165

2020

-

-

155

Donerer 10 pct. af overskuddet til grønne formål CSR er en integreret del af Gubras tankesæt og biotekvirksomheden donerer hvert år 10 pct. af overskuddet til grønne formål, især indenfor klima og biodiversitet. Donationer går både til projekter i den store verden, bl.a. i Kenya og Ecuador, og hjemme i Danmark, hvor Gubra sidste år købte 78 hektar jord til skovrejsning.

Desuden klima-kompenserer Gubra alle firmarejser i forholdet 1:1. En række initiativer for samkørsel til og fra arbejde er sat

11

i værk, og Gubra er hovedsponsor for den nationale VI CYKLER TIL ARBEJDE kampagne i 2020 og 2021.

Efter Henrik Blous opfattelse bør de virksomheder og dele af erhvervslivet, der har mulighed for det, deltage mere aktivt i den grønne omstilling: ”Det er ikke nok kun at interessere sig for de samfundsnyttige initiativer, der gavner bundlinjen i virksomheden. Alle erfaringer viser, at det ikke er nok. Hos os mener vi, at man som virksomhed må acceptere, at bæredygtighed har en pris. Gubra ønsker at præsentere en alternativ fortælling. En fortælling om generering, ikke maksimering af fortjeneste,” siger Henrik Blou.

FAKTA Om direktøren Henrik Blou er uddannet civilingeniør i kemi fra DTU i 2004. Efter en tid som managementkonsulent i McKinsey sprang Henrik Blou ud som biotekiværksætter og var blandt andet direktør for biotekstartup-virksomhederne MycoTeQ og Aros Pharma og ansvarlig for forretningsudvikling for EpiTherapeutics, der i 2015 blev solgt til amerikanske Gilead. I 2015 blev han hentet til Gubra som kommerciel direktør og året efter adm. direktør for virksomheden, der i dag tæller cirka 155 ansatte.

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LUNDBECKFONDEN SKRUER OP FOR INVESTERINGER I BIOTEK – GODT HJULPET PÅ VEJ AF NY STRATEGI CASE:

ØGER SIT ENGAGEMENT I IO BIOTECH SOM LED I 2030-STRATEGI Lundbeckfonden står med de øvrige nuværende ejere, Novo Holdings og Sunstone, sammen om at investere i en ny stor serie B-finansieringsrunde i cancer-selskabet IO Biotech. Finansieringsrunden har tiltrukket en række nye, markante internationale investorer til dansk biotek.

Det er et vigtigt led i Lundbeckfondens 2030-strategi at udvikle porteføljen af healthcare-selskaber og styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. ”Helt konkret ønsker vi at bane vej for nye og bedre behandlinger til de mange patienter med lidelser, som i dag ikke kan kureres eller behandles i tilstrækkeligt omfang. Og her er IO Biotech et godt eksempel, idet de netop har opnået såkaldt ”breakthrough therapy designation” af deres produktkandidat mod hudkræft fra den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA,” siger Christian Elling, der udover at være managing partner i Lundbeckfonden Emerge også er medlem af bestyrelsen i IO Biotech.

Lundbeckfonden har været med i IO Biotech siden 2015 og bliver efter finansieringsrunden, der er blandt de største serie B-runder i Europa de seneste 10 år, selskabets største aktionær.

En ny ambitiøs vækststrategi skal øge Lundbeckfondens engagement i modningen af danske biotek-spirer

I

Redaktion: John Bo Northroup

den bredere offentlighed er Lundbeckfonden mest kendt for det vigtige ejerskab af medicinalselskaberne Lundbeck og ALK, redningskoncernen Falck og fondens uddelinger til hjerneforskning.

Men Lundbeckfonden er mere end det. Lundbeckfonden er også en meget aktiv spiller inden for udvikling af dansk biotek. Lundbeckfonden har samlet sine danskbaserede biotekaktiviteter i investeringsenheden Lundbeckfonden Emerge, der har fokus på tidlige investeringer. Ambitionen er at understøtte kommercialisering af banebrydende forskning indenfor biotek med investering, aktiv interaktion og ejerskab.

Lundbeckfonden Emerge støtter hovedsageligt projekter med afsæt i dansk forskning og er med til at skabe værdi i innovative projekter gennem tæt samarbejde med de stiftende parter, detaljerede analyser, direkte finansiel støtte og aktiv involvering. ”Vi er med til at identificere og igangsætte udvikling af videnskabelige muligheder, som gennem dybdegående forsøg og analyser vil kunne føre til banebrydende, nytænkende medicinske løsninger med stort kommercielt potentiale,” siger Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden Emerge.

Lundbeckfonden Emerge skræddersyr størrelsen af sin investering og graden af sin involvering i forhold til det individuelle behov i det pågældende projekt eller firma. Dermed strækker fondens engagement sig fra investering i nye biotek-firmaer i opstartsfasen, hvor det primært er startkapital, der er brug for til arbejdet med at finde ind til kernen af projektet, til investering i lidt mere etablerede biotek-firmaer med igangværende projekter, gerne med internationalt samarbejde og i første faser af kliniske forsøg.

Lundbeckfondens mål er at øge værdiskabelsen og væksten i den danske bioteksektor ved at investere i og opbygge flere sunde virksomheder, der fra begyndelsen baserer deres udvikling på en optimeret udviklingsplan. Det giver selskaberne mulighed for at tiltrække yderligere internationale investorer og øger chancerne for at lykkes med deres produkter på længere sigt.

En positiv effekt af dette er også, at der skabes flere jobs i den danske biotek- og life science-sektor.

Hvad Lundbeckfonden Emerge kan Lundbeckfonden Emerge består af et mindre team af dedikerede medarbejdere med stor erfaring inden for opstart og finansiering af nye biotek-firmaer. Teamet har desuden et stort netværk inden for international venturekapital og solid erfaring med at drive egen virksomhed. Emerge tilbyder, udover den økonomiske støtte, også rådgivning og aktiv deltagelse i porteføljeselskaberne for at optimere udbyttet for alle involverede parter.

Lundbeckfonden Emerge arbejder tæt sammen med stifterne og påtager sig rollen som aktiv mentor eller involverer sig i den daglige drift i opstartsfasen. Hertil kommer vejledning via bestyrelsesposter. ”Vi tilføjer et operationelt perspektiv og sparring. Vi har de erfaringer og kompetencer, der skal til for at hjælpe med at udvikle og eksekvere forretningsplaner. Vi får bygget et selskab op, der kommer bedst mulig fra start. Med andre ord kommer vi ikke kun med penge,” forklarer Christian Elling.

Lundbeckfondens interessefelt og investeringer i dansk biotek spænder vidt, og alle fondens projekter er understøttet af solide videnskabelige data og undersøgelser. Hovedformålet med

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

”Vi har de erfaringer og kompetencer, der skal til for at hjælpe med at udvikle og eksekvere forretningsplaner.

På den måde får vi opbygget et selskab, der kommer bedst muligt fra start. Med andre ord kommer vi ikke kun med penge,” siger Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden.

FAKTA Ambitiøs 2030-strategi for Lundbeckfonden Lundbeckfonden, der er en af landets store erhvervsdrivende fonde, tager hul på et nyt kapitel med sin strategi for 2030, ”Bringing Discoveries to Lives”, der blev offentliggjort kort før jul. En fordobling af fondens værdi er grundlaget for en fordobling af uddelingerne, der skal sikre Danmark en topplacering som en af verdens førende hjerneforskningsnationer.

I løbet af de kommende ti år vil Lundbeckfonden fordoble sine faste uddelinger til forskning i Danmark, opbygge et klarere og mere strategisk fokus på hjernen, udvide sin portefølje af langsigtede ejerskaber inden for healthcare og tage konkrete initiativer til at styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv.

Lundbeckfonden Emerge er at understøtte banebrydende innovative forskningsprojekter og føre dem gennem de forskellige udviklingsstadier imod et kommercielt produkt. ”Når biotekselskabet er kommet ud over de tidlige faser, hvor vi har bidraget til at få omsat forskning til projekt, kan vi hjælpe med at syndikere investeringen med internationale venturekapitalfonde, hvilket er helt afgørende for selskabets vækstfase,” siger Christian Elling.

Der er i dag syv selskaber i Emerge-porteføljen, der tilsammen har rejst 2 milliarder kr.

Hvordan identificerer Lundbeckfonden Emerge lovende projekter? ”Vi følger godt med i forskningsmiljøerne, hvor vi gerne vil være med til at omdanne de virkelig gode opdagelser til anvendt forskning, så de fører til mere end en artikel i en videnskabelig publikation,” fortæller Christian Elling.

Lundbeckfonden støtter hvert år danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med over en halv milliard kroner. Uddelingsaktiviteterne er også en måde for Lundbeckfonden Emerge at få øje på mulige fremtidige projekter.

Særligt holder Emerge-teamet øje med, hvem der får bevillinger under det nye virkemiddel, Experiment, som Lundbeckfonden lancerede forrige år. Experiment er dedikeret til særligt dristige og ukonventionelle forskningsideer, der kan prøves af på danske universiteter. Puljen til Experiment blev uddelt for anden gang i december 2020, hvor 29 forskere ud af 200 ansøgere opnåede støtte til deres spændende og nytænkende forskningsprojekter.

Bevillingerne, der i gennemsnit var på omkring 2 mio. kroner, gør det muligt for den enkelte modtager at arbejde med

den dristige hypotese, han eller hun ønsker at afprøve – for derigennem at skaffe ny grundviden eller udvikle nye former for behandlinger, der her og nu eller på sigt vil gavne særligt det neurovidenskabelige område. Og de emner, 2020-modtagerne af LF Experiment-bevillingerne forsker i, spændte lige fra undersøgelse af ilttilførslen til lysfølsomme celler i øjet til udvikling af nye metoder, der kan analysere væv og proteiner.

Hvem kontakter hvem?

Trafikken kan gå begge veje. Projekterne kan komme til Lundbeckfonden Emerge, men Lundbeckfonden kan også selv opsøge projekter. Det er næsten altid båret af forskere eller personer med forskningsmæssig baggrund.

I de fleste tilfælde kommer projekterne til Lundbeckfonden Emerge, men ifølge Christian Elling kan det på sigt tænkes, at der kommer mere balance mellem den ind- og udgående trafik. ”Der vil typisk ske organisk vækst via dialoger og netværk,” siger Christian Elling.

Det lange lys Lundbeckfonden Emerge har et godt flow i sin nuværende portefølje, men Christian Elling reflekterer også over behovet for blivende værdi i biotek-selskaberne. ”Biotek-selskaber bliver typisk opbygget og solgt forholdsvis hurtigt, men måske vi skal blive endnu bedre til at hjælpe selskaberne med selv at udvikle sig. Det peger i retning af, at vi som investor bevarer et ejerskab i selskaberne i en længere periode, og det er jo netop et af de punkter, hvor Lundbeckfonden adskiller sig fra den typiske venturekapitalfond, der ofte arbejder med en kortere investeringshorisont,” siger Christian Elling.

Skærper sit fokus på hjerneforskning i uddelingerne Med 2030-strategien vil Lundbeckfonden yderligere skærpe sit fokus på hjerneforskning fra i dag ca. 60 pct. af uddelingerne til ca. 90 pct. i 2030.

Det tydelige fokus på hjernen og hjerneforskning er drevet af et stort behov for at skabe viden om hjernen og dens sygdomme. Hjernesygdomme påfører desuden samfundet betydelige omkostninger. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver femte dansker lider af en hjernesygdom, og at de direkte og indirekte omkostninger forbundet med disse sygdomme overstiger 100 milliarder kroner om året.

Hertil kommer store menneskelige omkostninger for de mange patienter og deres pårørende.

Om Lundbeckfonden Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på mere end 65 mia. kr. og faste, årlige uddelinger på over 500 mio. kr. til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning – primært inden for hjerneforskning.

Lundbeckfonden er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning og har en ambition om at Danmark skal være en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Samtidig arbejder fonden for at højne vidensniveauet i offentligheden om hjernen og dens sygdomme.

Lundbeckfondens erhvervsaktiviteter favner tre store datterselskaber, en international portefølje af 18 venture-selskaber, en portefølje af små biotek-selskaber baseret på forskning fra danske universiteter og intern forvaltning af en formue på ca. 19 mia. kr.

Om Lundbeckfonden: www.lundbeckfonden.com Om Lundbeckfonden Emerge: www.lundbeckfondenemerge.com

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HØJT AFKAST KRÆVER INDSIGT I HELE VÆRDIKÆDEN Hvis den tidlige investor vil have succes med sine investeringer, kræver det ikke kun indsigt i industriens strategier og historiske køb, men også dialog og sparring med de forskere og iværksættere, der skaber morgendagens attraktive innovation, mener venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

A Af Peter Klar

ppelsinerne dumper ikke automatisk ned i turbanerne på de venturefonde, der investerer tidligt i udvikling af lægemidler.

Det kræver benarbejde og en løbende opsøgende indsats og research i miljøerne at være på forkant med forskning, kliniske behov og efterspørgslen fra industrien, siger Søren Lemonius, Managing General Partner i venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

“For at få et højt afkast som tidlig investor er man nødt til at interessere sig for hele værdikæden ved udvikling af lægemidler, lige fra forskningen på et givent sygdomsområde og til spørgsmålet om, hvilke sygdomme de store farmaceutiske virksomheder vil forsøge at adressere i fremtiden.”

Tidshorisont på tre-seks år Ifølge Søren Lemonius går Sunstone typisk ind i biotekselskab på et tidspunkt, hvor der måske endnu er 10-15 år, til lægemidlet kommer på markedet. ”Vores egen tidshorisont for investeringen er ofte fem-seks år. Længe nok til, at vi kan ramme en milepæl, hvor det bliver interessant for industrien at eje lægemidlet. Typisk kommer vi ind, når forskerne begynder at se noget interessant i dyreforsøg, før der måske er lagt en klinisk strategi. Forhåbentlig kan vi sælge selskabet, når de første kliniske forsøg har vist, at lægemidlet virker. Ellers kan vi hjælpe med at lave en børsnotering, så selskabet kommer længere frem. Men der er ingen tvivl om, at det er mest attraktivt at sælge på den første investeringshypotese, og man får absolut mest ud at sælge sine projekter lige omkring de første resultater i mennesker, hvis det kan lade sig gøre.”

Industrien køber både produkt og innovation Det, industrien køber, er et interessant perspektiv, og det handler ikke kun om det specifikke lægemiddels potentiale i forhold til en sygdom. ”En investeringsmulighed har to vigtige elementer: Produktets potentiale og innovationen i sig selv. Hvor interessant videnskab er der tale om? Vi er nødt til at interessere os for begge dele. Hvis det er groundbreaking videnskab, bærer det næsten casen i sig selv. Derfor er vi nødt til også at interessere os for den medicinske og farmaceutiske forskning, og hvad der kommer til at optage fremtiden.” ”Det er ikke nemt at være biotek-entreprenør, og mange projekter, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at være i dialog med forskerne og entreprenørerne meget tidligt i processen. Ikke fordi vi vil investere i dem allerede dér, men for at præge dem og gøre dem klar over, at der findes sådan nogle som os, der interesserer sig for, hvad de laver.”

Tidlig dialog kan forhindre fejl Ifølge Søren Lemonius er tidlig dialog og sparring med iværksættere, unge biotekmiljøer og tech trans kontorer en vigtig opgave set i et større tidsperspektiv. ”Vi interagerer gerne med iværksætterne, et-to år før vi i virkeligheden er interesseret i at investere. Det gør vi for at motivere dem og præge den i den rigtige retning, fordi en biotek-entreprenør godt kan begå tidlige fejl, der kommer til at påvirke, hvor godt casen står som investeringsmulighed senere hen.”

Et klassisk eksempel er valg af nye, eksperimentelle dyremodeller på bekostning af velprøvede dyremodeller, industrien og investorerne kender og har tillid til.

”

Det er ikke nemt at være biotek-entreprenør, og mange projekter, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at være i dialog med forskerne og entreprenørerne meget tidligt i processen SØREN LEMONIUS, MANAGING GENERAL PARTNER I VENTUREFONDEN SUNSTONE

”Så begynder man pludselig at stable flere usikkerheder oven på hinanden. Vi vil helst bare skulle forstå den innovation, som den enkelte forsker arbejder med uden unødvendig inddragelse af andre usikkerheder. Det skal være muligt at se, om du har noget interessant i forhold til det, der er gjort tidligere.”

Positiv stemning omkring et selskab En anden fejl, iværksættere begår, er i forbindelse med fundraising, hvor det ifølge Søren Lemonius kan være katastrofalt

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Søren Lemonius, Managing General Partner i venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

Sunstone Life Science Ventures har investeret i mere 45 life science-virksomheder.

ikke at gå helhjertet ud til alle potentielle investorer på samme tid frem for gå sekventielt til værks og tale med de mulige investorer en efter en. ”Projektet bliver hurtigt et suttet bolsje, og ingen investor har lyst til at være den femte i rækken. I stedet skal man gå helhjertet ud og se os alle i øjnene på én gang. Hvis det er et spændende projekt, kan der da godt opstå en slags auktionsstemning, men det sker sjældent. Men investorer taler også sammen, og det kan godt være faciliterende for den positive stemning omkring et biotekselskab, uden at det bliver til en decideret auktion.”

Fra snævert fokus til bredt potentiale Nogle iværksættere angriber sjældne sygdomme med få patienter, mens andre har fokus på store sygdomsområder som cancer og hjertekarsygdomme med millioner af patienter.

Når det gælder muligheden for at tiltrække venturekapital, står sjældne og udbredte sygdomme dog ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, påpeger Søren Lemonius. ”I vores øjne har den absolut mest interessante investeringsmulighed et bredt perspektiv, men er eksemplificeret i en niche. Det kan være, at forskere har opdaget, at et target spiller en bestemt rolle i en lang række inflammatoriske sygdomme, og samtidig har de måske fundet en nichesygdom, som på en elegant måde eksemplificerer, hvordan det target er involveret i den patologi”. ”Target kan for eksempel virke nedregulerende på inflammation i et bredt perspektiv, men forskerne har så fundet en genetisk sygdom, hvor lige netop det target har en mutation, så mennesker bliver syge. En sådan case er veldefineret og verificerende, og hvis det virker i den smalle indikation, kan

det have et perspektiv for alle inflammatoriske sygdomme. En god klinisk strategi tillader dig at have et snævert fokus til at starte med.”

Kig ikke kun i bakspejlet Modsat mange andre venturefonde inden for life science har Sunstone valgt at have et advisory board af business developere med indsigt i pharmaindustrien fremfor et videnskabeligt advisory board af forskere og klinikere. ”Vi har valgt at se den medicinske ekspertise som en ressource, der altid er til rådighed på den ene eller anden måde. De forskere, der er eksperter på deres felt, er altid klar til at tale med dig, hvis du kommer med noget spændende. Måske skal du betale for det, men det er fint nok.

Det er en større udfordring af få industrien i tale og forstå, hvor den forretningsmæssigt er på vej hen.

Derfor besluttede vi for 10 år siden, at det, vi havde brug for, var et business development advisory board bestående af mennesker, der allerede arbejdede i industrien med at finde fremtidens projekter.”

Et andet værktøj til at forstå industrien er at notere sig, hvilke projekter industrien for eksempel har købt de sidste 10 år, men som tidlig investor må man heller ikke stirre sig blind på historien. ”Når man investerer i, hvad industrien vil interessere sig for i fremtiden, er det naturligvis farligt at kigge for meget i bakspejlet. Omvendt skal man som tidlig investor have en rigtig god forklaring for at investere i et sygdomsområde, hvor industrien meget sjældent har købt projekter.

Omkring halvdelen af industriens køb de sidste 10 år har været indenfor onkologi, og man kan spørge, i hvor lang tid det vil

vare ved. Men vil man lære bare lidt af historien, bør man jo nok stadig have et par gode onkologiprojekter i sin portefølje,” siger Søren Lemonius.

FAKTA Sunstone Life Science Ventures blev stiftet i 2007 og er en uafhængig europæisk venturefond, som har investeret i mere 45 life science-virksomheder og gennemført adskillige succesfulde børsnoteringer og M&A-transaktioner fra sin portefølje.

Sunstone investerer i tidlige life science-virksomheder, der udvikler lægemidler med potentiel værdi for den farmaceutiske industri.

Se mere på www.sunstone.eu

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Randi Søndergaard, CEO Isofirms

IPR MED I FØDSLEN AF LIFE SCIENCE START-UP

IsoFirms vidste fra starten, at IPR skal være ordentligt på plads som en del af en stærk platform til kommercialiseringen af ny ingrediens.

D

Redaktion: John Bo Northroup en life science orienterede-startup IsoFirms er et af de firmaer, som Plougmann Vingtoft hjælper med IPR-rådgivning.

IsoFirms er via research og regulatorisk arbejde nået frem til overraskende fund på en vækstog sundhedsfremmende ingrediens, Isosteviol, som til dette patent er brugt på grise. Mere præcist er Isosteviol en diterpen, som virker ved at øge transporten af sukker i form af glukose ind i muskelcellerne. Det leder hovedsageligt til en større muskeltilvækst. For grisene er der flere sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende effekter bl.a. i form af forebyggelse i forhold til diarré og bedre fordøjelse ved en bedre foderudnyttelse.

Plougmann Vingtoft var tidligt inde i udviklingsprocessen og hjalp med sparring til design af forsøget til patentbrug. ”Der er utrolig mange aspekter ved IPR og patentansøgninger, som en virksomhed skal være opmærksom på,” siger Randi Søndergaard. Hun er CEO for IsoFirms - den bare ni måneder gamle start-up, og er sammen med Gunnar Kvistgaard en af virksomhedens to opfindere. ”Vi vidste fra starten, at det er vigtigt at få IPR ordentligt på plads fordi det er hele vores fundament. Hvis vi fejler med IPR, kan det ikke gøres om. Der kan så være flere veje til Rom, men det kan blive noget af en omvej man skal ud på. Vi har i realiteten kun det første skud i bøssen,” understreger Randi Søndergaard.

Derfor prioriterede Randi Søndergaard de sparsomme ressourcer i den unge startup-virksomhed til netop bistand med IPR. ”Det har været alle pengene værd,” siger Randi Søndergaard. ”Plougmann Vingtoft har hjulpet med nye perspektiver og sørget for, at IsoFirms patentansøgninger ikke bliver unødven-

digt begrænsende, sådan at vi ikke afskærer os selv fra eventuel udvidet brug af produktet i fremtiden”, siger Randi Søndergaard og fortsætter: ”Plougmann Vingtoft har faglig indsigt i vores område, og det betyder, at jeg ikke har oplevelsen af, at tale med juraspecialister, men i stedet videnspersoner, der forstår sig på vores sprog og område. Det kræver en særlig kommerciel vinkel at gøre dette succesfuldt. Det har Plougmann Vingtoft. Desuden har jeg gavn af en meget tæt rådgivningspartner, der kan være djævelens advokat og stille de irriterende, men nødvendige spørgsmål.”

Videre ud over stepperne Nu skal IsoFirms i gang med at finde partner(e) i foderstofindustrien til brug for afsætning til i første omgang grisebesætningerne.

Først i Danmark, siden EU og endeligt i hele verden, og her spiller patentbeskyttelsen naturligvis en stor rolle.

De videre planer er flere studier med Isosteviol ved andre produktionsdyr som fisk, fjerkræ og insekter. Som fødevare vil fokus være afhjælpning af sportsskader, opbygning af muskler, og som specialernæring til ældre mennesker, der skal vedligeholde fysikken eller som skal i gang efter lang tids inaktivitet, for eksempel efter en operation.

IsoFirms er qua en stærk bestyrelse med Rasmus Færch som bestyrelsesformand godt rustet til introduktionen af Isosteviol til såvel dyr som mennesker.

For den fremtidige udvikling i Isofirms er det nødvendigt at patenterne hele tiden kan følge med, og til det formål agter Randi Søndergaard hele tiden at gøre brug af en tæt sparringspartner og IPR-rådgiver som Plougmann Vingtoft.

FAKTA Om IsoFirms IsoFirms er grundlagt i april 2020 af Team Invest, samt Randi Søndergaard og Gunnar Kvistgaard.

Ideen til at se på steviolglykosider stammer oprindeligt fra forskere ved Aarhus Universitet, sidenhen er fokus drejet til research af nedbrydningsproduktet Isosteviol i stedet.

Virksomhedens CEO, Randi Søndergaard, har tre års medicinsk uddannelse, suppleret med biomedicinske fag samt økonomiuddannelse. Med ti års erfaring indenfor fødevarebranchen, og afsæt i det regulatoriske, bl.a. som daglig leder af en fødevareingrediensvirksomhed samt salgsansvarlig, er hun klar til IsoFirms vækstrejse.

Gunnar Kvistgaard sidder i bestyrelsen for IsoFirms og er aktiv med selvstændig virksomhed i form af 1A Food Consulting, en af Europas stærkeste rådgivningsvirksomheder indenfor fødevarelovgivning, og regulatorisk ekspert med 30 års erfaring, og speciale i sikkerhedsvurderinger samt novel food ansøgninger.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

PLOUGMANN VINGTOFT:

IPR-RÅDGIVNING MED BRANCHEFAGLIG INDSIGT SOM BONUS

Den gode rådgivning om IPR (Intellectual Property Rights) rækker langt videre end en patentansøgning og skal startes tidligt i processen.

H

Redaktion: John Bo Northroup vor IPR før i tiden havde det lidt med at komme på bagkant, er der i dag stigende bevidsthed i virksomhederne om nødvendigheden af at indtænke IPR i den tidlige fase af udvikling af nye produkter. Der er flere måder at sikre sig rettighederne til et produkt og en tilhørende markedsposition, og det er vigtigt allerede i udviklingsfasen at overveje, hvordan og hvornår det giver bedst mening at indgive en patentansøgning for at opnå de ønskede konkurrencefordele. Det er præcis hvad konsulentfirmaet Plougmann Vingtoft hjælper med. Det gælder både håndtering, beskyttelse og kommercialisering af IPR, og det er ikke mindst relevant for biotekselskaber, hvor det ofte er patentering, der er i fokus. Plougmann Vingtofts rådgivere glæder sig over, at biotekselskaber er gode til at søge IPR-rådgivning i umiddelbar forlængelse af, at de gør nye opfindelser.

På den måde kan selskaberne træffe beslutninger om patentering, der kan være med til at positionere dem i markedet - og hvis virksomhedens produkt ændrer sig, skal man overveje, om det stadig er patentbeskyttet. Det er også vigtigt at sikre, at et nyt produkt ikke krænker andres patenter. ”Når virksomheden planlægger lancering af et produkt, er det vigtigt at undersøge, om der allerede findes patenter, der blokerer for kommerciel udnyttelse af dette produkt – vi kan her undersøge for ’Freedom To Operate’,” siger Jakob Lohmann.

Han er patentrådgiver ved IPR-konsulentfirmaet Plougmann Vingtoft.

Overvej hvilken del af dit produkt, der giver bedst mening at patentere En vigtig del af Plougmann Vingtofts ydelser er at gå i dialog med patentmyndighederne, efter en patentansøgning er indleveret.

”Hvis patentmyndighederne har indvendinger i forhold til patenterbarheden må man som virksomhed overveje, hvordan man bedst muligt justerer patentansøgningen, så man ikke skyder sig selv i foden. Det er vigtigt at fokusere på de beskyttelsesområder, der er kommercielt relevante,” forklarer Jakob Lohmann. Sådanne justeringer kan kræve, at virksomheden indsamler nye data eller udfører flere forsøg. Når det handler om opsætning af forsøg i den tidlige fase, der skal verificere at en opfindelse virker, er det derfor også værd at have IPR-rådgiveren med som sparringspartner. ”Forsøgene bør nemlig vinkles til IPR-brug, og det er ikke nødvendigvis det samme som design af forsøg til videnskabelige artikler,” påpeger Jakob Lohmann.

Rådgivere med branchefaglig indsigt For en virksomhed, der står over for at skulle beskytte en idé eller et produkt, er det en meget stor fordel, hvis rådgiveren har forståelse for dit produkt og din branche. Det er man hos Plougmann Vingtoft bevidst om. IPR-konsulentfirmaet huser rådgivere, der hver især har en master eller PhD inden for naturvidenskab og dernæst har uddannet sig inden for IPR. Det er deres tekniske viden, der gør dem i stand til at forstå og være med til at videreudvikle den forretningsposition, deres kunder står i. Eksempelvis har Jakob Lohmann, foruden sin IPR-uddannelse, en MSc Molekylær Biologi og PhD i Medicin, mens kollegaen Lasse Bo Nielsen har en PhD i kemi. Sammen har de bistået kunden IsoFirms med IPR-rådgivning, der har resulteret i indlevering af en patentansøgning på en ingrediens til fodertilsætning (se første artikel i dette opslag).

Plougmann Vingtofts rådgivere kombinerer IPR-faglig viden med kendskab til videnskabelige metoder og industrispecifikke forhold. Det gør dem i stand til at hjælpe kunden med at designe forsøg og studier, der gavner patentansøgningsprocessen

Jakob Lohmann, European Patent Attorney

bedst muligt – og det er selvsagt guld værd, dels for start-ups, der stifter bekendtskab med IPR for første gang og dels for de store selskaber. For en biotekvirksomhed er der mange produktmæssige og regulatoriske spørgsmål at forholde sig til.

Dertil kommer, at IP-rettigheder ofte er en forudsætning for, at man får opbakning fra investorer og kan bevæge sig fra idé til færdigt produkt.

IPR bør være et af de første punkter på agendaen, når man lægger sin forretningsplan. Har man rådført sig omkring IPR i idéfasen, kender man sit råderum og sine begrænsninger.

Det starter ofte med et uforpligtende møde med introduktion forud for egentlig substantiel rådgivning.

På foto ses Lasse Bo Nielsen og kolleger.

FAKTA Plougmann Vingtoft er en af Skandinaviens førende rådgivningsvirksomheder inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af alle aspekter af IPR (Intellectual Property Rights), herunder patenter, varemærker og designbeskyttelse.

Plougmann Vingtoft har vundet adskillige priser og har årelang erfaring som rådgiver for den europæiske biotekindustri og kan guide både startups og etablerede virksomheder sikkert gennem processen.

Læs mere på www.pv.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Thomas Holm Pedersen, adm. direktør for NMD Pharma

AARHUS-BIOTEK TAGER KAMPEN OP MOD NEUROMUSKULÆRE SYGDOMME NMD Pharma er en del af et spirende århusiansk biotek-miljø, der har sine rødder i lang videnskabelig tradition ved Aarhus Universitet, hjælpsomme nøglepersoner og gode partnerskaber i relation til Skejby Universitetshospital.

B

Redaktion: John Bo Northroup iotek har sat en af selskabets stiftere, CEO Thomas Holm Pedersen, og COO Thomas Kongstad Petersen, stævne for en samtale om, hvordan det er lykkedes at transformere en spæd idé fra et akademisk projekt til en voksende biotekvirksomhed med 30 ansatte.

Sådan begyndte det Forhistorien til NMD Pharma begynder for omkring 20 år siden, i en forskningsgruppe på Aarhus Universitet, hvor man arbejdede med at forstå muskeltræthed under fysisk aktivitet.

Forskningsgruppen havde tidligere fundet, at den gængse opfattelse af mælkesyre som primær årsag til muskeltræthed var lidt for simpel.

Man havde endda fundet indikationer på, at mælkesyre kunne virke beskyttende mod muskeltræthed.

Mekanismen bag denne overraskende virkning af mælkesyre var dog fortsat ukendt.

Thomas Holm Pedersen var på det tidspunkt PhD studerende på Aarhus Universitet og hans projekt fokuserede netop på at forklare hvorledes mælkesyre kunne virke beskyttende mod træthed. I et tæt samarbejde imellem professor Ole Bækgaard Nielsen, læge Frank de Paoli og Thomas Holm Pedersen fandt man frem til at den beskyttende effekt af mælkesyre opstod, fordi mælkesyre hæmmer nogle bestemte membranproteiner i muskelfibrene, som bærer klorid ioner ind og ud af muskelfibrene. Disse kanaler virker som en slags bremse på dannelse af elektriske signaler i muskler. Hæmning af kanalerne gør derfor muskelfibrene mere følsomme for nervesystemets kontrol og mælkesyren kan derved virke beskyttende mod træthed.

Efter at have skabt forståelse af effekten af mælkesyre fulgte en række studier om hvilke andre faktorer, der regulerer kloridkanalerne i muskler og Thomas Holm Pedersen stod bag udvikling af metoder og matematiske modeller til at måle og beregne kanalernes funktion med meget høj tidsopløsning, endda imens muskler er aktive.

Hjerne

Rygmarv

Muskel

Kontakt mellem nerve og muskel

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Det blev til en række artikler om den basalfysiologiske funktion af kanalerne, der blev publiceret i en række prominente tidsskrifter, herunder Science.

Ophold ved universitetet i Cambridge Efter PhD projektet og et ophold ved Cambridge Universitet fortsatte Thomas Holm Pedersen på Aarhus Universitet som lektor. Fokus var stadig kloridkanalerne, men Thomas havde skiftet fokus væk fra træthed i raske muskler og fokuserede nu mere på sygdomme, hvor patienter oplever udtalt muskeltræthed. Ud fra de tidligere undersøgelser af kloridkanalernes fysiologi var der nemlig opstået en idé om, at hæmning af kloridkanalerne i muskler burde kunne danne basis for et nyt lægemiddel til at forbedre kommunikation imellem nerver og muskler. Et sådant lægemiddel ville være vigtigt for patienter med sygdomme, hvor nerve-muskel kommunikation svigter og patienterne oplever udtalt muskelsvækkelse og overdrevet træthed.

Jagten på det rigtige molekyle Derfor fokuserede Pedersen og Nielsen på punktet, hvor nerver møder muskler, og skiftede fokus til indledende konceptuelle forsøg med rotter. Disse forsøg understøttede den grundlæggende tanke, som sidenhen har drevet NMD Pharma; hvad nu hvis vi kan finde molekyler, der kan hæmme kloridkanalerne og dermed styrke kommunikationen mellem nerver og muskler?

Det lille forskerteam fra Aarhus Universitet inkluderede nu også Claus Olesen fra Aarhus Universitet og man besluttede sig for at kaste sig ud i den lange, dyre og vanskelige rejse, som det er at finde et molekyle, der har den ønskede effekt og samtidig har den selektivitet og specificitet, som afkræves at et lægemiddel. Ambitionen blev at afhjælpe en lang række lidelser herunder myasthenia gravis, spinal muskel atrofi og aldersbetinget muskelsvækkelse (sarkopeni), som alle er er kendetegnet ved at være invaliderende. ”Det er sygdomme hvor mennesker har vanskeligt ved at udføre almindelige hverdagsting, som vi andre ikke tænker over.

Det kan f.eks være at rede deres eget hår, spise, eller sågar at sidde oprejst,” fortæller Thomas Holm Pedersen.

Første vigtige grant fra Novo Seeds De mange års forskning og udvikling i eget regi fik et stort skub fremad, da tremandsholdet i 2014 fik et første og meget vigtigt grant fra Novo Seeds. På daværende tidspunkt arbejdede de alle stadig med projektet i regi af Aarhus Universitet. Året efter var ideerne så flyvefærdige, at det var på tide at stifte eget firma. NMD Pharma blev en realitet med fire ansatte og i 2016 og 2017 landede biotekfirmaet de første investeringer fra Capnova, Lundbeckfonden Emerge og Novo Seeds på i alt 44 mio. kr. I 2018 formåede NMD Pharma at rejse yderligere 280

19

mio. kr. fra de eksisterende investorer Novo Seeds, Lundbeckfonden Emerge i en investeringsrunde, hvor også Roche Venture Fund og hollandske Inkef Capital kom med ombord. Det gav mulighed for at styrke ledelsen betragteligt, og her blev bl.a. Thomas Kongstad Petersen hentet ind som COO, ligesom udviklingsdirektør Eva Chin blev headhuntet i San Fransisco. NMD Pharma ansatte desuden John Hutchison, en engelsk læge til at drive de kliniske forsøg. I 2020 modtog NMD Pharma også en bevilling fra den statslige Innovationsfonden på 4,7 mio. kr. og medarbejdertallet er nu øget til knap 30.

Egne laboratorier og staldanlæg De øgede ressourcer har givet NMD Pharma mulighed for at etablere egne laboratorier inklusive egen forsøgsdyrsfacilitet og forsøgsdyrsstald på i alt 200 m2 med tilknytning af egen forsøgsdyrsdyrlæge. ”Adgang til egne laboratorier og faciliteter er nødvendigt fordi forskningen og metoderne er enestående i et globalt perspektiv, og samtidig er det med til at accelerere innovationen og effektiviteten i forskningsafdelingen yderligere,” forklarer Thomas Kongstad Petersen. Det er en unik ressource, og den første af sin slags for et biotekfirma i Aarhus-området.

I 2020 indledte NMD Pharma det første kliniske forsøg med egen første lægemiddelkandidat rettet mod behandling af myastenia gravis, og de seneste forskningsresultater har yderligere styrket NMD Pharma i overbevisningen om at teknologien kan bruges i flere neuromuskulære sygdomme. Derfor vil NMD Pharma allerede nu søge yderligere kapital med henblik på at udvide i flere indikationer og udvikle NMD Pharma til en førende biotek virksomhed indenfor neuromuskulære sygdomme. Mange muligheder holdes åbne for fremtidig finansiering herunder en børsnotering, hvis tiden og udviklingstrinet er passende.

givet plads til at undervisere og PhD-studerende kan dyrke egne ideer, hvilket har givet rum til at tænke tanker om mulig start af egen virksomhed. Det er meget vigtigt med sådanne nøglepersoner på ganske centrale poster, som kan bane vej for udvikling, nytænkning og praktisk anvendelse af videnskaben,” understreger Thomas Holm Pedersen. ”Når det er sagt, har vi generelt brug for, at det offentlige bliver endnu bedre til at hjælpe. Det kunne for eksempel være i forbindelse med nytilkomne udlændinge, hvor vi i virksomhederne har brug for hjælp med alt fra praktik om forskerskatteordning til NemID, sundhedskort, cpr-nummer, og hvad der ellers hører sig til i et samfund som det danske.”

Biotek begynder at blomstre frem i Aarhus ”Der er efterhånden et blomstrende biotekmiljø i Aarhus,” påpeger Thomas Holm Pedersen. Der er stort set kommet et nyt biotekselskab til hvert år over den sidste halve snes år (se boks).

Hvad er forklaringen, og hvorfor sker det lige præcis i Aarhus? ”Jeg tror det handler om, at der er flere gode forudsætninger til stede. For det første er der skabt gode rammer og en forståelse på Aarhus Universitet for at basalforskning kan få en chance for at udvikle sig i den retning. Det er vigtigt da det kun er via den rute at en basal akademisk idé kan få tilstrækkelige midler og ressourcer til at blive omsat til gavn for patienterne. Der er i Aarhus desuden mulighed for gode partnerskaber med Skejby Universitetshospital og life science interessenter i relation til hospitalet. Men nogle gange handler det også om, at meget få personer kan gøre en stor og afgørende forskel. F.eks. har Thomas G. Jensen, som er institutleder på Biomedicin på AU,

Kan hjælpe hinanden Tilbage til biotek og Aarhus. Det er en stor opgave at samle det rigtige team i et ungt biotekfirma, men jo flere firmaer i branchen, der er samlet samme sted, jo større kritisk masse vil der være, og jo nemmere bliver det alt andet lige at rekruttere.

Thomas Kongstad Petersen peger desuden på, at det for meget specialiserede funktioner vil være oplagt for biotekfirmaer at gå sammen om delte stillinger og faciliteter i området.

Begge de to Thomas’er oplever generelt, at den pionérånd, der præger den århusianske biotek gør, at virksomhederne i høj grad er tilbøjelige til at hjælpe hinanden. ”Jeg håber, at vores vækst, og fremgangen for de andre biotekfirmaer kan få snebolden til at rulle, bane vejen for andre, og også synliggøre overfor et lokalsamfund og kommune, at der er et voksende og håndgribeligt antal beskæftigede og gode skatteborgere, som bidrager til fællesskabet,” slutter Thomas Holm Pedersen.

FAKTA Biotek i Aarhus vinder frem Etableringsår i parentes. iSD (2007), NMD Pharma (2015), Initiator Pharma (2016), Draupnir.bio (2017), STipe Therapeutics (2018), Muna Therapeutics (2020), Teitur Trophics (2020).

To af biotekfirmaerne, STipe Therapeutics og Draupnier Bio, har sidenhen formået at tiltrække Serie A investeringer på henholdsvis 149 mio. kr. og 225 mio. kr. Biotekfirmaerne er typisk lokaliseret i tilknytning til Aarhus Universitet.

Om NMD Pharma NMD Pharma er stiftet i 2015 af forskere med en baggrund i Aarhus Universitet. Firmaet er vokset fra en lille håndfuld medarbejdere til nu knap 30 ansatte. NMD Pharma har kontor tæt på Skejby Universitetshospital i den nordlige del af Aarhus.

Læs mere på www.nmdpharma.com og følg NMD Pharma på linkedin.com/company/nmdpharma

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CMC Project Director og co-founder Mads G. Jeppesen og Professor, co-founder og bestyrelsesmedlem Mette M. Rosenkilde

EN GAME CHANGER PÅ VEJ INDEN FOR TRANSPLANTATION OG INFEKTIONSSYGDOMME Synklino er på vej i klinisk fase 1 med sin lægemiddelkandidat SYN002, som er designet til målrettet og effektivt at fjerne CMV-inficerede celler.

Modsat al anden anti-viral medicin, som kun virker på aktiv infektion, virker SYN002 både på aktiv og latent inficerede celler.

Mere end 60% af alle mennesker bærer latent CMV gennem hele livet, og virus er ufarlig for langt de fleste raske mennesker.

For transplantationspatienter med et kraftigt svækket immunforsvar, kan CMV derimod være fatal.

L Af Peter Klar

angt de fleste mennesker på kloden inficeres i løbet deres liv med den almindelige og som udgangspunkt ufarlige cytomegalovirus (CMV). De fleste oplever ingen eller kun lette symptomer, der minder om en mild influenza. Men for de mennesker, der gennemgår en organ- eller stamcelletransplantation, kan CMV være fatal. ”Problemet er, at man er nødt til at fjerne patienternes immunsystem, inden man giver dem et nyt organ eller en stamcellepopulation. I den situation kan en CMV-infektion ikke holdes i skak af kroppen selv, og dermed giver virus meget store problemer, ikke mindst fordi vi stadig mangler en effektiv behandling,” siger Thomas Kledal.

Han er medstifter af og CEO i den unge danske biotekvirksomhed Synklino, som er dedikeret til at hjælpe transplantationspatienter og andre med reduceret immunforsvar mod komplikationer som følge af CMV-infektion.

Midlet er lægemiddelkandidaten SYN002, som Synklino har udviklet og foreløbig har testet med succes i dyr.

Hjælper immunsystemet ved at snyde den inficerede celle som en trojansk hest SYN002 binder selektivt og effektivt udelukkende til de inficerede celler, som bliver snydt til at lukke SYN002 indenfor via en mekanisme, hvor SYN002 aktivt udnytter funktionen af et protein i CMV-inficerede celler.

Som en trojansk hest virker SYN002 først, når det er kommet ind i cellen, hvor SYN002 hurtigt og effektivt slår den inficere-

de celle ihjel. Dermed forhindres yderligere spredning af virus, og risikoen medfølgende ødelæggende sygdom.

Når en celle i et menneske er blevet inficeret, udsender den signalmolekyler for at tiltrække immunsystemets celler og bekæmpe virus.

For at modvirke dette får CMV den inficerede celle til at udtrykke proteinet US28, som binder signalmolekylerne og trækker dem tilbage ind i cellen, så immunsystemets celler ikke kan finde vej til den inficerede celle. ”Det molekyle, vi har udviklet, minder om immunsystemets signalmolekyler og bliver på den måde fanget af US28. Den CMV-indicerede celle bliver dermed ”snydt” og trækker lægemiddelkandidaten SYN002 ind i stedet for. Man kan sige, at de inficerede celler selv tiltrækker lægemidlet, hvorimod ikke-inficerede celler ikke gør. Inde i den inficerede celle bliver vores lægemiddel aktiveret og blokerer for proteinet kaldet eEF2.

Man kan sige at SYN002 udfører immunsystemets arbejde.”

Rammer celler med både aktiv og latent CMV-infektion Ud over den helt nye virkningsmekanisme udmærker Synklinos lægemiddelkandidat SYN002 sig ved at ramme både latente og lytiske (aktive) inficerede celler.

CMV er en virus i herpes-familien, og ifølge Thomas Kledal kan virkningen af SYN002 illustreres ved at drage parallel til en af vores udfordringer med den herpesvirus, der giver os forkølelsessår. ”Vi kan behandle symptomerne, når vi får forkølelsessår, men

”

Vores kandidat er det første lægemiddel, som kan slå både de latente og lytisk inficerede celler ihjel og har derfor potentialet til helt at fjerne CMV-infektionen THOMAS KLEDAL, MEDSTIFTER SYNKLINO

vi kommer aldrig af med virusinfektionen. Årsagen er, at virus har to faser i sin livscyklus. En aktiv fase, hvor den giver forkølelesessår og en latent fase, hvor den er i dvale. Du kan måske ramme de celler, der er aktivt inficerede, men du kan ikke ramme de latente, og derfor har ingen endnu opfundet et lægemiddel, som kan fjerne herpesvirus. Vores kandidat er det første lægemiddel, som kan slå både de latente og lytiske inficerede celler ihjel og har derfor potentialet til helt at fjerne CMV-infektionen.”

Muliggør helt nye behandlingsformer Når også latent inficerede celler kan rammes, så CMV-virus

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

kan forhindres i overhovedet at dele sig og skabe aktive inficerede celler, giver det mulighed for at tænke i helt nye behandlingsmetoder til gavn for udsatte transplantationspatienter. ”Det bliver for eksempel stadig mere udbredt at lægge levende organer, der skal ind i en patient, i et Organ Care System, dvs. en organkuvøse, hvor man i for eksempel 6-12 timer inden transplantationen monitorerer og arbejder med eksempelvis en ventilerende lunge for at forbedre den mest muligt. Fordi SYN002 også kan slå de latent inficerede celler ihjel, kan vi behandle lungen eller andre organer effektivt før operationen, fremfor at CMV-virus bryder ud, når organet er sat over i en patient, der ellers ikke var bærer af CMV-virus i forvejen.”

I dag behandles CMV-infektion med profylaktiske lægemidler uden kurativt potentiale. ”De virker et stykke af vejen, men der er stadig cirka 30 procent af patienterne, som får problemer. Der er en stor øget sandsynlighed for, at du skal hospitalsindlægges igen. Omkostningerne ved en transplantation, som i forvejen er betydelige, stiger med op til 50 procent, og der er tre gange højere dødelighed hos transplantationspatienter, hvis du har en virusinfektion. Behandlingstiderne bliver endnu længere, og der er risiko for, at virus udvikler resistens.”

Der udføres årligt 200.000 organtransplantationer i USA, Europa og Asien. ”Selv om vi bliver bedre og bedre til at lave transplantationer, og selv om antallet af transplantationer stiger, så stiger ventelisterne endnu mere. Der er et øget behov, og derfor er det vigtigt, at alle de enkelte procedurer virker, som de skal, for når en transplantation ikke lykkes, mister en transplantations patient muligheden for at leve livet igen.”

Erfaren ledelse med stærke kapitalkræfter i ryggen Synklino ledes af CEO Thomas Kledal, postdoc. fra Stanford University og tidligere Head of Virology & Life Science Engineering på DTU med 25 års erfaring indenfor life science, samt COO Jette W. Sen, tidligere Senior Director hos danske Symphogen. De er yderligere støttet af den tyske medicinske direktør (CMO) Josi (Josefin-Beate) Holz og den britiske finansdirektør (CFO) Tolga Hassan, der samlet bringer 45 års erfaring inden for farma og biotek. I bestyrelsen sidder John Haurum, tidligere CEO hos F-star, Mads Laustsen, grundlægger og tidligere

21

CEO hos AGC Biologics, og Professor på Københavns Universitet Mette Rosenkilde, der også er medstifter af firmaet.

Firmaet er finansieret af BioInnovation Institute og Vækstfonden.

Ydermere er Synklino den første investering hos den nye skandinaviske venturefond Eir Ventures, der lukkede deres første fond i 2020 med 560 millioner kroner til nyinvesteringer.

Stor international interesse Synklino adresserer med SYN002 et stort klinisk behov og møder derfor stor international interesse fra hospitaler og universiteter. ”Vi oplever et stort træk fra læger og hospitaler, der gerne vil samarbejde med os for at løse det her problem. Det er en fantastisk situation for os at være i. CMV-infektion er et stort internationalt problem inden for transplantationer, og derfor er både vores eget hold og vores advisory board også internationalt, så vi udnytter de bedste faglige ressourcer på dette område, som er tricky at arbejde med, forstå og løse,” siger Thomas Kledal.

Synklino udspringer af stifternes forskning på DTU og KU, som Synklino stadig samarbejder med. Derudover samarbejder Synklino pt. med forskere fra hospitaler i Cambridge og Toronto og universiteterne i Hamburg og australske Queensland.

På vej mod klinisk fase 1 Synklino bor i Copenhagen Bio Science Park, hvor biotekvirksomheden gennem halvandet år har været en del af BioInnovation Institute, som Novo Nordisk Fonden har skabt for at hjælpe de gode idéer, der bliver født i de akademiske miljøer.

Nu er Synklino ved at være klar til at tage næste skridt i sin udvikling. ”Vi har hidtil fokuseret på at finde, designe og optimere vores lægemiddelkandidat, som vi nu er ved at karakterisere i en lang række forskellige farmakologiske modeller for at få endnu bedre viden om, hvordan SYN002 optages i kroppen, og hvor effektiv lægemidlet er ved forskellige doser.

Det ser rigtigt lovende ud, både ud fra en sikkerhedsmæssig og effektivitetsmæssig synsvinkel, så nu arbejder vi hen imod at komme i klinisk afprøvning, hvorfor målet med vores næste investeringsrunde er finansiering af de første stadier i den kliniske udvikling,” siger Thomas Kledal.

COO Jette W. Sen

CEO og co-founder Thomas N. Kledal

FAKTA Synklino er stiftet af Mads Jeppesen, Mette Rosenkilde og Thomas Kledal for at udvikle lægemidler, der letter livet for transplantationspatienter.

Synklino har udviklet lægemiddelkandidaten SYN002, der målrettet bekæmper CMV-virus, som udgør en stor trussel fra patienter, der skal tage imod et nyt organ eller en stamcellepopulation.

CMV er meget almindelig og er ufarlig for de fleste mennesker, men kan være dødelig for patienter med nedsat immunforsvar.

Der findes intet effektivt lægemiddel mod CMVinfektion. I dag benyttes profylaktiske lægemidler uden kurativt potentiale, hvorfor CMV-virus stadig giver problemer for omkring 30 procent af de mennesker, der gennemgår en organtransplantation.

Se mere på www.synklino.com

Bestyrelsesformand John Haurum (venstre) og CEO og co-founder Thomas N. Kledal (højre)

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GENMAB:

VORES LEDESTJERNE ER AT TJENE ET HØJERE FORMÅL - AT FORBEDRE LIVET FOR MENNESKER MED KRÆFT ”Sørg for at engagere jer aktivt i økosystemet, og frem for at se andre innovative biotekvirksomheder som konkurrenter, bør I snarere udnytte styrken ved partnerskaber,” lyder rådet fra Genmabs CEO til biotek-entreprenører.

B

Redaktion: John Bo Northroup iotek interviewer professor Jan G.J. van de Winkel, CEO for det børsnoterede danske biotekselskab Genmab.

Genmab er uden tvivl et af de mest succesfulde biotekselskaber i hele branchen. Hvad er forklaringen på den store succes? ”Hos Genmab er vores ledestjerne et altoverskyggende mål om at forbedre livet for mennesker med kræft ved at skabe differentierede antistoffer, der kan transformere kræftbehandling. Siden jeg var medstifter af virksomheden i 1999, har der været en række vigtige milepæle, herunder tre lægemidler i Genmab-regi, der er positioneret til at blive multi-blockbuster-lægemidler. Disse lægemidler kommercialiseres af vores partnere, blandt disse er DARZALEX® (daratumumab), der markedsføres af vores samarbejdspartner Janssen, og er blevet en fundamental behandling for myelomatose.

En nøgle til vores succes er en meget tydelig strategi til at fokusere vores kernekompetencer til udvikling af differentierede antistofterapeutika. Vi fortsætter med at innovere antistofmedicin; vi har ikke et eneste ikke-modificeret traditionelt antistof i vores nuværende pipeline. Alle antistofproduktkandidater er baseret på unikke næste generations antistofteknologier.

Vigtigst er det, at vi fortsat har udvist fremragende resultater i bestræbelserne på at nå vores mål. Vi har opbygget et af de stærkeste hold nogensinde inden for biotekindustrien for at kunne bringe vores egne lægemidler til patienterne. Vores fremtid ser lys ud, og jeg tror, at vi kun er ved begyndelsen!

Vi arbejder altid som et team for at sikre, at alt fra vores strategier til effektiv eksekvering afspejler Genmabs DNA og kerneværdier for innovation, samarbejde, beslutsomhed og

integritet. Vi er målbevidste på den måde, vi udvikler os, for at forblive passioneret drevet af en videnskabelig og patientorienteret tankegang som bagtæppe for alt, hvad vi gør.”

Hvilken rolle spiller mangfoldighed i relation til medarbejdere og andre interessenter? ”Vi mener, at en engageret, inkluderende og forskelligartet medarbejderstab er med at tiltrække talenter til at drive banebrydende innovation. Vi søger altid forskellige perspektiver og indsigter, der udfordrer den måde, vi nærmer os problemer på, og som bringer ud af boksen løsninger på bordet. En sådan mangfoldighed supplerer vores styrker ved at dyrke en inkluderende kultur, der omfatter alle medarbejdere, uanset køn, race, etnicitet, religion, alder, handicap og andre parametre.

Vi er meget stolte af, at vores nuværende arbejdsstyrke er sammensat af mere end 50 nationaliteter, og i 2020 blev Genmab optaget i Goldman Sachs’ europæiske Womenomics-indeks.

Det er et indeks med 50 europæiske virksomheder, der rangerer højest inden for ligestilling mellem kønnene. Genmab er en ud af kun fire danske virksomheder, der er udvalgt til dette indeks.

Eftersom teamwork og respekt er centrale søjler i Genmabs kultur, sikrer vi os et inkluderende, åbent og støttende professionelt arbejdsmiljø på tværs af vores internationale lokationer.

Ved at arbejde som et team og respektere hinanden, skaber vi et miljø bygget på tillid - hvor alle behandles ens og med respekt uanset rapporteringslinjer eller specialiseringer.”

Hvad gør I for at fremme innovation? Og hvordan tryktester I efterfølgende de gode ideer? ”Vi har en innovationsbaseret kultur, og vi er stolte af vores evne til at fremme en stærk virksomhedskultur, der får os til at være det bedste, vi kan være. Vi udfordrer altid konventioner

inden for ethvert aspekt af vores forretning - fra opdagelse og produktudvikling til kommercialisering. Det tvinger os til at fortsætte vores higen efter det næste store gennembrud for at skabe banebrydende behandlinger, der kan opfylde vores løfte til patienterne. Vi er ihærdige - jeg kalder dette ‘pit bull terrier-mentalitet’ - og selv når vi står over for de udfordringer og tilbageslag, der følger med at være innovative, forbliver vi motiverede til at finde nye og bedre løsninger. Denne beslutsomhed betyder, at vi er stolte af at være de bedste til det, vi gør. Det er en nøglefaktor i vores evne til at identificere og adressere områder med uopfyldte medicinske behov. Da vores mål er at skabe forandrende lægemidler, har vi strenge kriterier for proof-of-concept og vi fremmer kun aktiver, der viser differentieret klinisk aktivitet. Dette giver os mulighed for at fokusere ressourcerne på de lægemidler, der mest sandsynligt kan påvirke patienternes liv.

Vi mener heller ikke, at innovation inden for biotek kan ske i et vakuum. Det kræver et innovationsøkosystem med partnerskaber mellem bioteknologi og big farma, den akademiske verden, forskningsinstitutter, datavidenskabsvirksomheder eller medicinske elektronikvirksomheder for at pleje innovation. Vi har over 21 nøglepartnerskaber i branchen, 7 farmaceutiske og over 14 med biotek/tech-selskaber, der deler vores stræben efter at skabe næste generations lægemidler. Ud over disse partnerskaber arbejder Genmab i tæt samarbejde med forskningsinstitutioner i topklasse for at fremme antistofvidenskab. For yderligere at fremme vores samarbejde og netværk med den blomstrende danske biotek-industri, har vi fornylig besluttet at melde os ind i Dansk Industri (DI). Med medlemskabet af DI kan vore danske kolleger yderligere opbygge og styrke deres egne professionelle netværk, deltage i relevante fora for netværk af ledere og deltage i kvalitetsuddannelser og konferencer.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Hvad gør I for at undgå at hvile på laurbærrene, efter I har formået at opnå succes? ”Med forskere i verdensklasse er Genmab altid på udkig efter det næste gennembrud for at indfri vores mission om at forbedre livet for mennesker med kræft. Vi fordobler vores videnskabelige fokus ved at udvikle yderligere kapaciteter inden for datavidenskab, forudsigende analyse og translationel forskning. Dette vil hjælpe os med at forstå, hvordan vi får det rigtige lægemiddel ud til den rigtige patient.

I år vil vi fortsætte med at udvide vores teams i Danmark, som er en højtkvalificeret arbejdsstyrke, kendetegnet ved høj arbejdsmoral og stærke forbindelser til den akademiske verden som en del af et levende skandinavisk innovationsøkosystem.”

Hvordan ser fremtiden ud for Genmab? ”Vi er inde i en spændende udvikling hvor Genmab oplever en betydelig vækst, både hvad angår vores forretning og arbejdsstyrke. Med et solidt økonomisk fundament, en stærkt differentieret produktpipeline og muligheden for at hjælpe flere patienter gennem antistofvidenskab i verdensklasse, går vi op i skala med formål, præcision og smidighed til at blive et fuldt integreret kraftcentrum inden for bioteknologisk innovation.

Ud over vores vækst i Danmark fokuserer vi på at opskalere på to store kommercielle markeder, USA og Japan.

Målet er at få mindst et fuldt kommercialiseret produkt på markedet og en komplet pipeline af virkelig differentierede antistoffer inden 2025, der vil transformere kræftbehandling.

Genmab er i en afgørende fase, da vi udvikler os til en fuldt integreret bioteknologisk virksomhed, og vi er begejstrede over udsigten til potentielt at lancere to af vores egne produktkandidater i de kommende år på større globale markeder.”

Hvordan er Genmab skruet sammen som et nu globalt firma?

Hvad er lokaliseret hvor? ”Vi har teams på tværs af vores fire internationale lokationer - København, Utrecht i Holland; Princeton i USA og Tokyo i Japan. Vi har hovedkontor i København med vores globale forsknings- og udviklingscenter i Utrecht.

Vi har udviklingsteams i både København og Princeton og et regionalt kontor i Japan. Vi beskæftiger mere end 700 mennesker globalt og udvikler kommercielle kapaciteter i USA og Japan.

Jeg er glad for at kunne fortælle, at vi skal have et nyt dansk hovedkvarter. Vi flytter i København fra Kalvebod Brygge til Kontorværket i Valby.

Byggeriet går i gang i april i år og forventes at stå indflytningsklar i første kvartal 2023.

Denne fremtidige bygning vil huse vores bioteknologiske eksperter og give os et nyt og kreativt arbejdsmiljø i vores bestræbelser på at indfri missionen om at transformere kræftbehandling.

Det nye domicil vil leve op til høje klimastandarder. Vores nye danske hovedkvarter vil rumme en voksende arbejdsstyrke i takt med at vi fortsætter vores vækst.”

Hvad er dit bedste råd til kommende biotek-entreprenører? ”Det er dejligt at se, at Genmab øjensynlig er blevet et forbillede for flere nye danske biotekfirmaer. Jeg tror, at der er to vigtige elementer i opskriften på succes: • Et stærkt fokus på innovation - hvilket komplekst problem prøver du at løse, og hvordan vil du løse det bedre end andre?

• Formål - hvad er din dybere motivation til at gøre det, du laver? Dette formål skal være større end en person og langt større end virksomheden.

I Genmabs 22-årige historie har vores mission altid været at fundamentalt transformere kræftbehandling gennem udvikling af en differentieret pipeline af antistoffer. Vi forbliver meget skarpt fokuserede på vores kernekompetencer for bedst muligt at identificere relevante sygdomsmål, opdage unikke bedste eller første klasses antistoffer og udvikle næste generations teknologier.

Som jeg tidligere har været inde på, er det vigtigt at engagere sig aktivt i innovationsøkosystemet og i stedet for at tænke på andre innovative virksomheder som konkurrenter, da snarere udnytte styrken ved partnerskaber.

Vi kan skabe reel værdi for patienterne ved at være en proaktiv og passioneret engageret aktør i innovationsøkosystemet,” slutter Jan G.J. van de Winkel.

Læs mere på www.genmab.com

23

Jan G.J. van de Winkel, CEO for det børsnoterede danske biotekselskab Genmab.

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Hans Schambye Foto: Henriette Dan Bonde

SLIP KAPITALEN LØS PÅ BIOTEK Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og forsøger at omsætte forskning til behandling og forretning, og det hænger sammen med manglen på adgang til risikovillig kapital og den hjemlige investeringskultur, mener brancheforeningen DANSK BIOTEK.

”

Det er ikke at tage munden for fuld at sige, at biotek i høj grad har vist sig at være løsningen på coronakrisen og fremtidssikringen af dansk økonomi”, siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. ”Biotek-branchen har leveret løsningerne på covid-19 – de første vacciner fra BioNTech/Pfizer og Moderna er udviklet af

FAKTA DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi.

DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at bedrive bioteknologisk forskning og produktion i. Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.

Læs mere på www.danskbiotek.dk

biotek-selskaber, og biotek-selskaber har også leveret de mest lovende behandlinger af covid-19 – remdesivir (Gilead) og REGN-COV2 (antistof-cocktail fra Regeneron). Også danske biotek-selskaber har kastet sig ud i udviklingen af vacciner og behandlinger, så der er mere på vej.”

Formanden peger på, at life science er meget lidt konjunkturafhængig, og fordi life science fylder så uforholdsmæssigt meget i dansk økonomi og eksport, er dansk økonomi indtil videre sluppet nådigt gennem coronakrisen.

Og her er biotek første led i den meget lange kæde fra idé til produkt. Til lægemidler, til industriel brug, til fiskeri, planter og landbrug.

Det kræver en underskov af bredt funderede biotek-virksomheder.

Et økosystem, der kan fostre den næste Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen eller Genmab. ”Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og bliver iværksætter for at prøve at omsætte den gode idé til en virksomhed, der kan skabe jobs og vækst til glæde for samfundsøkonomien,” siger Hans Schambye.

Ifølge Schambye skal vi især finde forklaringen på denne tilbageholdenhed i manglen på risikovillig kapital og fraværet af en bredere investerings- og aktiekultur.

Pensionskasserne må på banen ”Se til Sverige, hvor hele 60 procent af befolkningen ejer aktier.

I Sverige er pensionskasserne aktive investorer i svenske biotek-virksomheder og der er adgang til kapital via børsmarkedet. Faktisk er flere danske biotek-virksomheder gået over Øresund og haft succes med at rejse kapital hinsidan. ”Jeg kunne godt tænke mig at de danske pensionskasser lempede en lille smule på konservatismen. Tænk hvis bare 0,5 procent af pensionskassernes formuer blev investeret i biotek-startups. Det ville være højrisikovillig, javist, men at sætte en så lille andel af formuen i spil ville ikke betyde noget for pensionskasserne eller for vores pensioner, men omvendt gøre en kæmpe forskel for unge biotek-selskaber, der har overskud på ideer, men underskud på kapital”, siger Hans Schambye, der også peger på den høje danske skat på aktier som en væsentlig barriere for at udvikle en bredere folkeligt baseret investeringskultur, hvor det er ok, at løbe en risiko. ”Det er godt at se, at flere og flere danske biotek-selskaber er i stand til at tiltrække store investeringer. Senest formåede IO Biotech at rejse næsten kr 1 milliard på basis af deres meget lovende cancer-behandling. Men der er fortsat et stort behov for yderligere kapital til dansk biotek. Det er afgørende vigtigt, at dette tænkes ind i den kommende life-science strategi fra regeringen. Hvis vi forbedrer rammevilkårene, vil vi også i fremtiden stå godt rustet i krisesituationer” siger Hans Schambye.

Ifølge Hans Schambye er der dog også grund til at være taknemmelig for, at det generelt er ganske nemt og ubureaukratisk at drive virksomhed i Danmark, bl.a. takket være en meget udstrakt grad af digitalisering af den offentlige sektor.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

25

BIOTEK KAN BETYDE NOGET FOR FOLKESUNDHEDEN En stor del af biotek-virksomhederne har deres udspring i universiteters og universitetshospitalers forskning. Dermed bliver udgangspunkterne mange og diverse både i forhold til de teknologier, der bringes ind i lægemiddeludvikling, og i forhold til de sygdomme og sygdomsmekanismer, det tilstræbes at behandle. Orphazyme er et godt eksempel på indgående forskning i sygdomsmekanismer, som har dannet grundlag for at kunne udforske behandlingsmuligheder for forskellige sjældne sygdomme. ”Hvis det lykkes at udvikle lægemidlerne til disse sygdomme, kan det skabe banebrydende forbedringer i livskvaliteten og livslængden for patienter,” forklarer Alejandra Mørk, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og CEO for KLIFO.

”Behandling af kræftsygdomme via målrettet påvirkning af immunsystemet er i dag ved at blive main stream, og de store lægemiddelfirmaer investerer store summer på det. Men baggrunden for at vi er nået dértil, er at rigtig mange forskningsgrupper og små biotek-virksomheder har drevet både forskningen og den tidlige lægemiddeludvikling, der skabte resultaterne, og som har ført til reelle behandlingsmuligheder for de svære kræftsygdomme,” siger Alejandra Mørk, og fortsætter: ”At nye lægemidler og behandlingsformer når frem til patienter kræver ud over penge og kompetence, en vilje, en kampgejst, en udholdenhed og en evne til at overkomme udfordringer.”

Som eksempel peger Alejandra Mørk på Y-mAbs, som har ind-

HVAD ER BIOTEK? ”Bioteknologi er i princippet et bredt begreb.

Historisk genkender vi bioteknologi fra fremstilling af øl, vin, mejeriprodukter, ekstraktion af enzymer fra planter og dyr (trypsin, osteløbe), fermentering af mikroorganismer som svampe og isolering af enzymer fra dem.

I 80’erne begyndte genteknologi at spille en vigtig rolle inden for bioteknologien, og bruges nu udbredt i fremstilling af både medicinske produkter og f.eks. enzymer.

I begyndelsen var fokus på at isolere arveegenskaber fra mennesker og dyr og overføre dem til mikroorganismer, til fremstilling af medicinske produkter som f.eks. humant væksthormon og insulin, der i dag laves i henholdsvis bakterier og bagegær i stedet for at blive ekstraheret fra mennesker og dyr.

Bioteknologi var også på banen med rene enzymer til f.eks. vaskepulver, så tøj kunne vaskes ved meget lavere temperatur og stadig blive rent. Over årene ledte den udbredte brug af især enzymer til begrebet industriel biotek.

Senere er der kommet mange andre produktklasser til som f.eks “aktive mikroorganismer”. Det er i princippet non-GMO organismer, der som rene organismer, eller i blanding med andre, bruges til rensning af oliespild, rensning af spildevand etc.

Mikroorganismer bruges også i dag til mennesker. Det er

sendt registreringsansøgning til de amerikanske myndigheder på et lægemiddel til behandling af en sjælden form for kræft i hjernen hos børn. Udviklingen af lægemidlet er begyndt på et universitetshospital i USA. YmAbs har været i stand til at bruge kliniske data og fremstillingsmetoder fra hospitalet og taget det videre ind i en industriel lægemiddeludvikling, og samtidig fundet veje til, hvordan data genereret i universitetsmiljøet kan anerkendes af myndighederne i forhold til de krav, man generelt stiller til lægemiddelindustrien. ”Det er en kæmpe præstation, og havde ikke været mulig uden denne evne og vilje til at overkomme udfordringer,” påpeger Alejandra Mørk.

Henrik Dalbøge, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og bestyrelsesformand i BioSyntia.

“Probiotika”, dvs. de gode bakterier, der kan hjælpe med fordøjelsen. Og til kvæg, grise, kyllinger til at forbedre udnyttelsen af foder, reducere sygdomme etc. Til planter, hvor det har vist sig at tilsætning af bestemte bakterier (non-GMO) til jorden kan få planterødder til at vokse sig større hvorved planter vokser hurtigere og med brug af mindre gødning.

Inden for planteområdet blev særlig Round-up resistente planter kendt i den brede offentlighed. Måske en gevinst for landmanden, men ikke nødvendigvis for miljøet.

Fremtidens biotek Hvis vi kigger ind i fremtiden, vil bioteknologien uden tvivl få stor betydning indenfor: Fødevarer. Det gælder fremstilling af proteiner til erstatning af animalske proteiner, olier til erstatning af f.eks. palmeolie, vitaminer og andre essentielle stoffer.

Miljø. Bakterier, der kan opfange CO2 og lave det om til nye produkter. Alger, der kan opfange CO2 og omdanne det til protein.

Energi. Anden- og tredjegeneration af brændstoffer fremstillet ved fermentering af affald og andre cirkulære råvarer.

Industri. Biocalcification, hvor bakterier kan lave “biologisk cement”, en form for tandsten, så vi måske kan undgå

de voldsomt forurenende cementfabrikker, der globalt står for en væsentlig del af CO2-udledningen. Og bioplastik.

Planter. Miljøvenlig biologiske sprøjtemidler og gødning.

Planter, der er modstandsdygtige mod tørke, sygdomme og ikke kræver gødning, kan sikre at vi kan dyrke nok fødevarer til at dække den voksende befolkning.

Mikrobiomet. Sammensætning af bakterier i f.eks. maven og jorden. I mennesket har alle ca. 1 kg bakterier i tarmen og der er ca. ti gange flere celler (bakterier) i tarmen end hele ens krop består af. Forståelse af mikrobiomet i mennesker og dyr, jorden kan være med at sikre, at vi bedre kan forstå samspillet mellem bakterier, kroppen, planter osv., og kan bidrage til at forbedre og måske endda erstatte medicinsk behandling, udvikle nye og bedre lægemidler eller undgå sprøjtning af planter.”

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY GASFABRIK SIKRER PROCESINDUSTRIENS FORTSATTE VÆKST I DANMARK

Med Danmarks største luftgasfabrik sikrer Linde at pharma- og biotekindustrien fortsat kan udvikle produktionsprocesser i Danmark, hvor der ofte anvendes luftgasserne nitrogen (N2) og oxygen (O2).

M

Redaktion: John Bo Northroup ed en splinterny fabrik i Vejle bliver Linde Gas endnu bedre til at levere både industrielle og medicinske gasser til en støt stigende kundekreds i Danmark.

Det gælder også kunderne i pharma og biotek, som ofte har meget store forbrug til full scale produktion, der foregår i Danmark og ikke i udlandet. ”Vi har alle de gasser, som Pharma og biotek-branchen har brug for, bl.a. de højrene gasser og gasblandinger, siger Jan A. Christensen, der er Head of Regional Specialty Gas Segment.

Med den nye fabrik i Vejle har Linde Gas tredoblet sin danske produktionskapacitet, og det er vigtigt, fordi der ifølge Jan A. Christensen indtil fornylig har været mangel på produktionskapacitet til industrigasser i Danmark. Det nye produktionsanlæg hæver kundernes forsyningssikkerhed markant.

Denne er i forvejen høj, idet Linde Gas er en del af verdens største gasselskab med de fordele, det indebærer i forhold til at sikre kunderne forsyning fra validerede back-up fabrikker i nabolandene.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”Vi har et meget tæt samspil med pharma- og biotekkunder om nye anvendelsesmuligheder for gasserne, og leverer såvel til den farmaceutiske produktion - direct spend - som til laboratorier og støtteprocesser - indirect spend - og det er en del af forklaringen på vores succes inden for området,” siger Jan A. Christensen.

Når gasforbruget i Danmark øges skyldes det ifølge Jan A. Christensen, at stadigt større dele af procesindustrien får øjnene op for, at gasser kan anvendes til at effektivisere mange processer.

Strategisk fokus på pharma og biotek ”Vi ser at pharma og biotek vokser i Danmark, og i modsætning til andre brancher flytter de ikke til lavtlønslande, især fordi det er meget forskningsbaseret aktivitet. Derfor investerer vi også i ny produktion i Danmark,” forklarer Ole Kronborg, Vicepresident i Linde Gas A/S og tilføjer at en luftgasfabrik er en meget langsigtet investering.

Så det er ikke en flygtig flirt. Linde Gas i har i mere end 30 år haft strategisk fokus på netop pharma og biotek og har sammen med kunderne løbende udviklet de produkter og sevices, som har været nødvendige for at kunderne har kunnet opfylde de myndighedskrav, som de er blevet mødt med.

Det har givet Linde mange kompetencer til at arbejde tæt sammen med industrien.

Vil gerne vokse sammen med biotek-iværksætterne Linde Gas tilbyder en skræddersyet global produktserie, VERISEQ, til API-produktion (Active Pharmaceutical Ingredients).

Den ny luftgasfabrik/fyldestation i Vejle bliver ofte auditeret af kunderne, sådan at produktionen altid er up-to-date i forhold til nye og gældende standarder, og ud fra, hvad der vigtigt for selskabets kunder.

Samme produkt for gasformig i flasker og bulk leverancer gør det let at skifte leveranceform ved vækst.

Jan A. Christensen fremhæver, at selskabet har egen ingeniørafdeling med stor erfaring i design/installation af gasanlæg til pharma/biotek branchen, der lever op til selv de mest krævende tolkninger af GMP retningslinjer.

Linde samarbejder både med de største pharma- og biotekvirksomheder om nye projekter, produktioner, laboratorier og testfaciliteter og sparrer om gasforsyning, anlægsdesign, installation, optimering, sikkerhed og kvalitet, men yder også

27

Jan A. Christensen, Head of Regional Specialty Gas Segment

rådgivning til start-up virksomheder om brug af gasser med det lønlige håb at vokse sammen med biotek-iværksætterne.

Hvad foregår der på en luftgasfabrik?

Råstoffet på Lindes nye luftgasfabrik er helt almindelig, livgivende luft, som alle levende væsener indånder. Linde renser og nedkøler luften til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet gasserne oxygen og nitrogen ændrer form til væsker, der kan destilleres fra hinanden. De indgår så i Lindes mange industri-, special- og medicinske gasser med afgørende betydning for det moderne samfund. Anvendelsesmulighederne er utallige. Gasserne bruges for eksempel til lægemiddelproduktion, produktion af elektronik, ilt til patienterne på hospitalerne, svejsning og skæring i stålindustrien, iltning af dambrug samt rensning af spildevand og frysning og køling af fødevarer, brint til rent brændstof og meget mere. Linde leverer også avancerede procesløsninger, som bidrager til vækst, effektivitetsforbedringer og reduktion af emissioner.

Linde Gas i dag Tidligere i år tog AGA, der har været et selskab i Linde-koncernen i 20 år, navneforandring og hedder nu slet og ret Linde.

Koncernen er verdens største industrigasvirksomhed med en omsætning på ca. 28 milliarder USD. Virksomheden betjener brancher som kemi & raffinering, fødevarer, elektronik, bioteknologi og medicinalindustri, sundhedssektoren, metalindustri og anden produktionsindustri.

Linde har globalt i mange år udviklet gasrelaterede applikationer/udstyr/løsninger sammen med såvel kunder som globale anlægsleverandører med henblik på full scale produktion.

Linde er globalt kendt som en stærk engineering spiller, med fokus indenfor separationsteknologi.

Det er essentielt at gasserne som anvendes til Active Pharmaceutial Ingredients produktion, overholder alle relevante kvalitetskrav.

FAKTA To store opfindere bag Linde Gas Ånden i Linde Gas er præget af to store opfindere – svenske Gustaf Dalén og tyske Carl von Linde.

De bliver også kaldt gassens forfædre.

Gustaf Dalén er manden bag AGA. Han var én af århundredets store opfindere, hvis fantastiske resultater – og skæbnesvangre eksperimenter – med gasser og luftarter i 1912 gav ham Nobelprisen i fysik.

Carl von Linde var en unik ingeniør og entreprenør. Med teknikken, der omdannede luft til væske, skabte Carl von Linde forudsætningerne for at producere gasser ved hjælp af lave temperaturer – en teknologi, som førte til et verdensomspændende patent. Alle gasfabrikker anvender i dag denne teknik.

Læs mere: https://www.kemifokus.dk/ aga-og-gassens-aarhundrede/

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK ERHVERV:

SÅDAN KAN VI FORBEDRE RAMMEVILKÅR FOR DANSK BIOTEK Gode rammevilkår kommer ikke af sig selv. Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, svarer på spørgsmål om, hvad vi kan gøre for at forbedre rammevilkårene for danske biotekfirmaer.

H

vorfor er adgang til risikovillig kapital så vigtig for biotekvirksomheder? ”Grundlæggende er biotekvirksomheder kendetegnet ved, at det er enormt omkostningsfuldt og tidskrævende at udvikle nye lægemidler. Derfor har virksomhederne brug for ekstern kapital for at finansiere forskningen og udvikling. Og her kan vi gøre rigtig meget for at sikre, at vores lovende virksomheder kan få adgang til finansiering, så de kan vokse og udfolde potentialet.

Samtidig er jeg overbevist om, at mange offentlige forskere kan være tilbageholdende med at tage springet som iværksættere, hvis der ikke er adgang til tilstrækkelig risikovillig kapital, ligesom man også må konstatere, at mange danske rammevilkår medvirker til, at internationale investorer ikke interesser sig for danske virksomheder i en grad, som de ellers burde,” siger Brian Mikkelsen.

Skat på aktier bliver ofte nævnt som et problem i erhvervets rammevilkår. Hvad er der galt med de nuværende regler for aktiegevinstbeskatning? ”I Danmark har vi en af de højeste beskatninger på aktiegevinster i OECD, hvor man ikke skal tjene ret meget før man skal betale 42 pct. i skat. Det medfører desværre, at der mangler likviditet i markedet, og det er særligt risikobetonede investeringer, som mange vælger fra. Det er en skam. Ser vi på Sverige ligger beskatningen på 30 pct., og det er medvirkende til, at der er et meget mere levende kapitalmarked, og mange danske life

science virksomheder vælger at lade sig børsnotere i Sverige.

Vi mener i Dansk Erhverv, at den danske aktiegevinstbeskatning skal ligge på 27 pct.,” siger Brian Mikkelsen.

Hvorfor er det vigtigt for en biotekvirksomhed at kunne fremføre underskud? ”Det tager normalt 10-15 år at udvikle et lægemiddel for en biotekvirksomhed. Der er derfor mange år med store udviklingsomkostninger før virksomheden kan få positive tal på bundlinjen. I dag kan virksomheder kun trække 60 pct. af tidligere års underskud fra i den del af årets overskud, der overskrider et grundbeløb på 7, 5 mio. kr.

Vi mener, at virksomhederne skal have mulighed for at få fuld underskudsfremførsel, og dermed trække tidligere års underskud fra fuldt ud i årets overskud. Det vil bidrage til at finansiere fremtidig forskning, ligesom at stabiliteten i forventet gevinst kan forventes at tiltrække flere investorer,” fremhæver Brian Mikkelsen.

BEGREBET FANTOMSKAT

De danske skatteregler beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder. Vi kender det som ’fantomskat’, hvor man bliver beskattet af den samlede salgsværdi, selvom den er delt op i milepælsbetalinger, som måske aldrig bliver til noget.

Begrebet ”fantomskat” er fremme i debatten om rammevilkår.

Hvad er der med den fantomskat? ”Fantomskatten er en regulær væksthæmmer. Det giver for mig ingen mening, at iværksættere beskattes af midler, som de ikke har modtaget endnu, og heller ikke er sikre på at få.

Til sammenligning betaler jeg heller ikke indkomstskat nu, af min løn for 2022.

Dansk Erhverv mener, at man bør give hensættelse af betaling af skatten ligesom man allerede i dag kender det ved salg af goodwill, hvor betalingen består af løbende ydelser. Det vil gavne rigtig mange iværksættere, der sælgere hele eller dele af deres virksomheder eller konkrete projekter fra til investorer,” understreger Brian Mikkelsen.

Er der andre blødere tiltag i værktøjskassen, som kan gavne rammevilkårene for biotek og life science på længere sigt? ”Ja. Foruden adgangen til kapital mener jeg også, at man med rette kan se på om vi kan skabe endnu bedre rammer for, at flere dygtige studerende forskere og studerende tør tage springet ud som iværksætter.

Det er oplagt, at man på universiteterne opruster indsatsen for iværksætteri, ligesom vi skal være bedre til at forklare de dygtige forskere og studerende om mulighederne for at stifte egen virksomhed.” ”Samtidig skal vi være markant bedre til at få de helt unge til at interessere sig for life science uddannelserne. Coronakrisen har vist os, at vi er afhængige af en stærk life science branche – dels for at holde hånden under samfundsøkonomien, men i særlig grad i forbindelse med udviklingen af vaccinen. Der har aldrig været en bedre mulighed for at få flere sporet ind på life science uddannelserne end lige nu,” pointerer Brian Mikkelsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FRA COVID-19 TIL BRYSTCANCER

29

Bent U. Frandsen, CEO i ExpreS2ion Biotechnologies.

Efter at have udviklet den danske vaccinekandidat mod COVID-19, der nu skal i klinisk afprøvning, fokuserer ExpreS2ion Biotechnologies i 2021 på en brystcancer-vaccine baseret på samme unikke teknologi.

Af Peter Klar

”

Det er gået exceptionelt hurtigt. Vi startede udviklingen af vores COVID-19 vaccine i første uge af februar 2020, og året sluttede med at lave den første GMP-batch, så vi nu kan indlede de kliniske forsøg, mindre end 12 måneder efter vi begyndte. Det er ekstremt hurtigt for de teknologier, vi arbejder med.” Det siger Bent U. Frandsen, CEO i ExpreS2ion Biotechnologies, der lægger bioteknologisk platform til den danske COVID-19 vaccine, som under navnet ABNCoV2 udvikles i samarbejde med joint venture-partneren AdaptVac, Københavns Universitet, et tysk universitet og to hollandske universiteter, samt ikke mindst Bavarian Nordic, der har købt en global licens til afsluttende klinisk udvikling og distribution af den endelige vaccine.

“Forløbet har vist, at vi kan være konkurrencedygtige i at nå klinisk fase i et udviklingsprojekt, selv om vi arbejder med en ny vaccine-platform baseret på en unik metode til at koble antigener produceret i vores S2-celler til VLP’er, hvilket ikke tidligere har været genstand for GMP-fremstilling. Vi ser frem til at fremlægge de første resultater af de kliniske forsøg allerede her i første kvartal af 2021,” siger Bent U. Frandsen.

Længerevarende immunrespons ExpreS2ion og partnerne har store forventninger til de kliniske studier, som konsortiet afleverede ansøgning til straks i 2021. ”Under de kliniske dyremodeller har vi set, at vores niveau for dannelse af neutraliserende antistoffer, der giver en længerevarende immunrespons, er meget højere med kun ét stik end COVID-19 vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca/Oxford University. Det skal nu dokumenteres i de kliniske forsøg, men det bestyrker os i, at det ser meget lovende ud”.

ExpreS2ion og partnerne har netop her i januar 2021 fået publiceret de meget lovende proof-of-concept resultater fra museforsøg i den velansete videnskabelige journal Nature Communications. Derudover har den danske vaccine den fordel, at den kan opbevares ved meget højere temperaturer end for eksempel vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der skal opbevares ved minus 70 grader.

Fokus på brystcancer i 2021 Da verdens behov for en COVID-19 vaccine stjal dagsordenen, var der hos ExpreS2ion og joint venture-partneren AdaptVac allerede godt i gang udviklingen af en terapeutisk vaccine mod brystkræft, der foreløbig har vist meget stærk effekt på mus.

COVID 19-vaccinen er lige som brystcancer-vaccinen baseret på den såkaldte VLP-teknologi (Virus-Like Particles), hvor en ufarlig viruslignende partikel beklædes med et vaccine-protein og får immunsystemet til at danne antistoffer.

Brystcancervaccinen er målrettet HER2-receptorerne, idet et HER2-antigen er koblet på den viruslignende partikel, og

”

Vi vil påtage os mere risiko, men vil også have mere kontrol over nye vacciner, som vi selv står for at udvikle BENT U. FRANDSEN, CEO I EXPRES2ION BIOTECHNOLOGIES håbet er så at opnå en immunrespons, når vaccinen benyttes terapeutisk efter konstatering af brystcancer, så kroppen selv dæmmer op for udvikling af kræftceller.

ExpreS2ion er noteret på børsen i Stockholm og rejste ved en ny emission i efteråret op til 216 millioner svenske kroner, hvoraf 60 procent skal bruges på udvikling af brystcancer-vaccinen. Aktionærer kunne tegne for 131 millioner i første omgang med mulighed for yderligere 85 millioner svenske kroner i 2021. Det maksimale, ExpreS2ion tidligere har rejst, er 20 millioner svenske kroner i forbindelse med biotekvirksomhedens notering. Overtegningen ved emissionen i efteråret var på 142 procent, efter at lovende COVID-19 og brystcancer-data i løbet af 2020 havde gjort ExpreS2ion til den bedste danske life science-aktie med en stigning på 350 procent.

Fra service til pipeline ExpreS2ion startede som et biotek-servicefirma, der lavede proteiner for kunder i deres patenterede produktionssystem udviklet i bananflueceller. Aktieudvidelsen afspejler, at ExpreS2ion nu satser fuldt ud på en strategi med egen pipeline, hvor brystcancervaccinen bliver et omdrejningspunkt. ”Vi vil påtage os mere risiko, men vil også have mere kontrol over nye vacciner, som vi selv står for at udvikle,” siger Bent U. Frandsen.

Kernen i ExpreS2ion Biotechnologies er en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Drosophila Melanogaster Schneider 2-celler (deraf S2), oprindeligt isoleret fra bananflue-embryoer. I udviklingen af brystkræftvaccinen og COVID-19 vaccinen er platformen kombineret med joint venture-selskabet AdaptVac’s VLP-teknologi. Her producerer man en ufarlig virus-skal (eller virus-partikel), som beklædes med ens vaccine-protein. ”Fordi vores immunforsvar netop er udviklet til at reagere kraftigt på proteiner på overfladen af virus (forkølelsesvirus, influenzavirus osv.), får man en varig respons og dermed stor chance for immunitet også for proteiner, som for sig selv ellers ville være blevet stort set ignoreret af immunforsvaret.”

Udover COVID-19 og brystkræft har ExpreS2ion fokus på vacciner mod influenza og malaria, som ikke benytter VLP-teknologi, men primært består af antigener lavet i S2-celler. Inden for malaria har ExpreS2ion nu to projekter i klinisk fase.

FAKTA ExpreS2ion Biotechnologies ApS, med hovedsæde og forskning og udviklings-drift i Hørsholm, har udviklet og patenteret en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Schneider 2-celler fra Drosophila Melanogaster insekter (bananfluer). Sammen med NextGen Vaccines ApS, som er et spin-out selskab fra Professor Ali Salantis forskningsgruppe på Københavns Universitet, ejer ExpreS2ion Biotechnologies biotek-selskabet AdaptVac ApS. I den aktuelle udvikling af brystkræft- og COVID-19 vaccine er ExpreS2ions platform kombineret med AdaptVac’s VLP-teknologi (Virus-Like Particles), der kan binde et hvilket som helst protein på overfladen af en partikel, der, som navnet antyder, ligner en virus, men er helt harmløs, og meget effektivt skaber de ønskede antistof-reaktioner i kroppen.

Både COVID 19-vaccinen og brystcancer-vaccinen er baseret på den såkaldte VLP-teknologi (Virus-Like Particles), hvor en ufarlig viruslignende partikel beklædes med et vaccine-protein og får immunsystemet til at danne antistoffer.

Se mere på www.expres2ionbio.com

30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BIONEER DEFINERER UDVIKLINGSPROGRAMMER FOR DE NÆSTE FIRE ÅR Kontraktforskningsvirksomheden Bioneer har lagt sporene for firmaets to R&D-hovedudviklingsprogrammer, der skal løbe de næste fire år.

B

Redaktion: John Bo Northroup ioneer har fuld fart på udviklingen af nye og udbyggede service-løsninger rettet mod life science virksomheder. Bioneer igangsætter nu et nyt fire-årigt udviklingsprogram med det formål at positionere Bioneer yderligere som en nøglepartner for virksomheder i den tidlige udvikling af lægemidler. Programmet er opdelt i to dele; “In vitro laboratoriemodeller” og “Tidlig udvikling af lægemiddelkandidater”. Bioneers forskningschef Christian Clausen fortæller i denne artikel mere om virksomhedens forskning og udvikling.

In vitro laboratoriemodeller Det ene udviklingsprogram omfatter nye typer af laboratoriemodeller for sygdomme. Udviklingsprogrammet bygger på mange års erfaring inden for udvikling af laboratoriemodeller til life science virksomheder, og Bioneer vil i de kommende fire år fokusere på modeller indenfor CNS, cancer, immunologi og biologiske barrierer. Bioneer sigter mod at forfine sine laboratoriemodeller yderligere inden for disse områder ved udvikling af cellebiologiske teknologier og ved at undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan integreres med disse modeller.

CNS. Især neurodegenerative sygdomsmodellering er et område, hvor Bioneer fortsætter med at vokse. Firmaet er en strategisk R&D-partner for mange virksomheder og universiteter, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Bioneer vil udvikle nye typer af laboratoriemodeller indenfor CNS som vil kunne anvendes i den tidlige lægemiddeludvikling, herunder til validering af nye biologiske mekanismer som et lægemiddel skal bruges imod. Dette vil bl.a. omfatte etablering af en screeningsplatform, hvor billedbehandling med meget høj opløsning og AI udnyttes, til at analysere effekter af lægemidler.

Immunologi og kræft. Bioneer arbejder med helt nye teknologier inden for både genredigering og humane laboratoriemodeller af immunsystemet, som forventes at blive centrale

elementer i flere R&D-partnerskaber med farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder. Celleterapi som behandling har udviklet sig hurtigt de sidste par år, og cellulære immunterapier såsom CAR-T er kommet ind på markedet indenfor behandling af kræft. Eksperter indenfor genredigerings- og immunologi hos Bioneer vil arbejde tæt sammen om at etablere helt nye typer immunologiske modeller til at understøtte f.eks. immunterapivirksomheder ved at anvende præcis og effektiv genredigering i immunceller som T-celler, makrofager og NK-celler. ”Det åbner op for nye R&D-partnerskaber inden for det immun-onkologiske felt, hvor f.eks. centrale immunologiske mekanismer kan moduleres og dermed bane vejen for nye måder at teste lægemidler på,” siger Christian Clausen.

Biologiske Barrieremodeller. Dokumentation og forudsigelse af lægemiddelopløselighed, frigivelse, absorption og transport over biologiske barrierer er en vigtig Bioneer-kompetence, som bruges af virksomheder i forskellige faser i lægemiddeludviklingsfasen. ”I det nye R&D-program vil Bioneer bygge videre på det eksisterende setup og udvikle nye typer af både barrieremodeller indenfor mave-tarm systemet og blod-hjerne-barrieremodeller,” siger Christian Clausen.

Tidlig udvikling af lægemiddelkandidater Det andet af Bioneers udviklingsprogrammer for perioden 2021-24 handler om tidlig udvikling af lægemidler. Kort fortalt handler det om udvikling af teknologier som kan bruges af virksomheder indenfor lægemiddelproduktion og til at gøre et lægemiddel klar til anvendelse. Dette omfatter f.eks hvordan lægemidlet skal formuleres og pakkes ind, før det kan anvendes i patienter. Bioneer vil i dette udviklingsprogram bl.a. arbejde med peptider, som er små stykker af et protein. Udviklingsarbejdet omfatter bl.a. hvordan peptider kan stabiliseres, således at de kan anvendes som et lægemiddel og meget avanceret karakteriseringsmetoder, som røntgen-teknikker. ”Dette udviklingsprogram vil styrke Bioneer yderligere i ambitionen om at hjælpe virksomheder fra ”gen til protein” og med udvikling og karakterisering af peptider og småmolekyler.

Bioneer vil udvide sine teknologiske services inden for udvik-

ling og produktion af proteiner til prækliniske studier og vil konsolidere såkaldte præ-CMC-koncepter i samarbejde med partnere”, siger Christian Clausen.

FAKTA Bioneer A/S er en af de syv danske Godkendte Teknologiske Service virksomheder. GTSvirksomhederne udvikler og udbyder forskningsbaserede services inden for en række teknologiområder til danske og udenlandske virksomheder, herunder især små- og mellemstore firmaer. Alle GTS-virksomheder arbejder på not-for-profit vilkår og har en resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet. I regi af denne udvikles nye avancerede teknologiske services, så danske virksomheder kan opnå lokal adgang til højteknologisk rådgivning og teknologi, som sikrer, at virksomhederne kan gennemføre teknologiske udviklingsprogrammer. Samtlige GTS virksomheder har egne forskningsprogrammer og har tætte forskningssamarbejder med danske og udenlandske forskningsinstitutioner for at sikre virksomhederne services, der dækker behov på kort, mellemlang og lang sigt.

Bioneer har til huse i DTU Science Park i Hørsholm, hvor der er laboratorier og kontor. Bioneer har også en afdeling ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. Firmaet tæller 56 ansatte, og flere er på vej.

Læs mere på www.bioneer.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

31

”

Det er problematisk, at danske biotekvirksomheder med stort potentiale kan havne i en situation, hvor det bliver meget besværligt at sælge til investorer PEDER SØGAARD-PEDERSEN, CHEF FOR DI LIFE SCIENCE I DANSK INDUSTRI

BIOTEKSELSKABER KÆMPER MED RAMMEVILKÅRENE Stramme skatteregler og forældet sektorlovgivning hæmmer mange nye biotekselskabers muligheder for at lancere produkter og tiltrække ny kapital, mener Dansk Industri.

I

Af Peter Klar

nnovationskraften i danske biotekvirksomheder er nu så vidtrækkende, at den i udpræget grad har overhalet juraen indenom, hvilket forringer biotekselskabernes vilkår på en række områder. Det gælder ikke mindst skatteområdet og mulighederne for at opnå tilladelse til at markedsføre nye, innovative produkter. ”Udfordringerne for biotekvirksomhederne knytter sig ikke kun til innovationen inden for life science. I virkeligheden lader biotek sig ikke definere inden for én branche, men bryder siloer ned ved at gå på tværs af mange sektorer. Problemet er, at det, vi nu kalder industriel biotek, dvs. biotek uden for life science, ofte bliver begrænset af den sektorlovgivning, som regulerer områder som fødevarer, energi og miljø, forklarer Peder Søgaard-Pedersen, der er chef for DI Life Science i Dansk Industri.

Lavloftet skattekredit På skatteområdet ser DI og de danske biotekvirksomheder med spænding frem til regeringens nye life science-strategi, som life science-industrien selv leverede forslag til i efteråret gennem det nedsatte genstartsteam på life science-området. ”Life science-strategien skal give bedre rammevilkår for virksomhederne, herunder biotekselskaberne, som ofte er små og båret af iværksættere med en rigtig god idé og en meget dyb indsigt. De er især udfordret i deres opstartsfase, fordi det kræver en enormt stor investering i forskning og udvikling at skabe nye bioteknologiske løsninger,” siger Peder Søgaard-Pedersen. Men de unge biotekselskaber er blandt andet begrænset af skattekreditordningen. Den giver mulighed for, at forsknings- og udviklingsomkostninger kan refunderes, såfremt de kan indeholdes i årets underskud. ”Men der er et loft på i dag. Virksomhederne kan maksimalt få refunderet en skatteværdi af 25 millioner kroner, hvilket svarer til 5,5 millioner kroner. Det lyder af mange penge, men det er ikke meget i forhold til de mange millioner, som et biotekselskab typisk poster i forskning og udvikling.”

Grelle situationer med ”Fantomskatten” En anden barriere er den forhøjede skat, som iværksættere i flere tilfælde skal betale, når de sælger deres virksomhed, og den vurderes at have et stort økonomisk potentiale. Derfor kaldes denne skat også for ”fantomskatten”. ”I de tilfælde kan virksomhedsejerne risikere at skulle betale en højere skat, end de modtager i forudbetaling fra køberen, fordi skatten opkræves af alle senere potentielle såkaldte milepæle, selv om de ikke er nået endnu. I de mest grelle eksempler risikerer ejerne at skulle betale mere i skat, end de nogensinde får hjem for salget af virksomheden. Det er problematisk, at danske biotekvirksomheder med stort potentiale kan havne i en situation, hvor det bliver meget besværligt at sælge til investorer.”

Brug for bedre investeringskultur Det vil også kunne sikre mere risikovillig kapital til vækstsegmentet i dansk life science, hvis aktiebeskatningen bliver lempet – gerne med inspiration fra Sverige. ”I Danmark bliver aktieindkomster over 55.000 kroner beskattet med over 42 procent. Det er det næsthøjeste niveau i hele OECD. Sverige har en meget bedre investeringskultur. Dér er det helt almindeligt for private at investere i virksomheder.

Det er det ikke i Danmark. Derfor ser vi også flere danske biotekselskaber blive børsnoteret i Sverige. Hvis vi gerne vil skabe den næste Novo Nordisk, Lundbeck eller LEO Pharma i Danmark, skal vi blive bedre til at passe på vækstgrundlaget og de nye selskaber, som er afhængige af at tiltrække risikovillig kapital.”

Lovene kan ikke følge med Bioteknologisk innovation spænder vidt – fra udvikling af nye lægemidler og fødevarer til oprensning af spildevand, fremstilling af biobrændsel og udvikling af helt nye miljøvenlige materialer, verden og dens lovgivere ikke havde set komme.

Ifølge Peder Søgaard-Pedersen er der blandt andet udfordrin-

ger inden for fødevarer og materialer, hvor udviklingen er løbet fra det verdensbillede, der herskede, da lovene blev skrevet. ”Lovgivningen blev lavet ud fra de traditionelle rammer for ingredienser og råvarer, man kendte på daværende tidspunkt, og man tog ikke højde for, at der kunne komme helt nye fødevarer og materialer, som loven ikke kan rumme.”

Samtidig er det en udfordring, at nye fødevarer og materialer bliver reguleret på europæisk plan, og at godkendelsesprocessen ofte er årelang, når man skal have markedsføringstilladelse. ”Hvis vilkårene var de samme i hele verden, ville det måske gøre mindre, men i princippet er situationen den, at danske biotekvirksomheder hurtigere kan udvikle, få godkendt og markedsføre deres nye produkter uden for Europa. Derfor er det vigtigt, at vi får de danske politikere i tale, så de tager kampen op på europæisk niveau og får set på, hvordan den nuværende lovgivning kan ændres, så udviklingen forbliver i Danmark og Europa.”

Politisk opmærksomhed Sektorlovgivningens begrænsninger for innovative biotekvirksomheder har været underbelyst i erhvervsdebatten, men nu ser DI tegn på, at emnet kommer på den politiske dagsorden lige som andre rammevilkår for biotekselskaberne. ”Af regeringens seneste eksportpakke fra slutningen af 2020 fremgår det, at man vil lave en analyse af eksportpotentialet for life science og biotek, herunder en analyse af de lovgivningsmæssige barrierer for at lancere nye bioteknologiske løsninger.

Det er et godt initiativ, som vi kun kan kvittere for. Men der skal kul på. Biotek udgør et stort potentiale for Danmark. Der er arbejdspladser og forskningsinvesteringer, som vi skal holde i Danmark,” siger Peder Søgaard-Pedersen.

Læs mere på www.danskindustri.dk

Making our world more productive

Setting New Standards for Safety and Quality.

VERISEQÂŽ Pharmaceutical Grade Gases.

VERISEQÂŽ Pharmaceutical Grade Gases from Linde are traceable and developed to fulfill important functions in the pharmaceutical and biotech industries. Combining high-tech equipment, optimal supply and comprehensive services, Linde is a preferred partner all over the world. www.linde-gas.dk