Dansk Biotek

ANNONCETILLÆG

DANSK BIOTEK

MARTS 2022

DANMARK SKAL VÆRE ET BIOTEKLAND Peder Søgaard-Pedersen, Chef for DI Life Science

Læs mere side 6

NMD PHARMA FORMÅR IGEN AT REJSE KAPITAL – SER MULIGHEDER I BEDRE OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE Thomas Kongstad Petersen, COO NMD Pharma og Thomas Holm Pedersen, CEO NMD Pharma

Læs mere side 18-19

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Morten Dyrner, direktør Holm & Halby

RENRUM OG UDDANNELSE I VERDENSKLASSE …

… er en nødvendighed ved kritiske arbejdsgange i laboratoriet og efterfølgende produktion.

A

Af Michael Fahlgren ktuelt har de travlt hos Holm & Halbys division for renrum, udstyr, tilbehør og certificeret uddannelse, for med/efter covid-19-pandemien er udviklingen på dette område gået meget hurtigt blandt danske medicinal- og lægemiddelvirksomheder. ”Den danske LifeScience-industri er nærmest eksploderet inden for de seneste par år, og udgør i dag Danmarks

FAKTA Vidste du det om Holm & Halby? • Etableret i 1954 af Holm Nielsen og Halby Nielsen – henholdsvis laboratorieuddannet og bankuddannet • Frem til starten af 1990’erne svingede medarbejderstaben mellem 3-10 • Solgt til Heto-Holten i Allerød, der bl.a. lavede sterilkabinetter i 1991 • Fra 1991-1996 gik det stærkt: solgt til svenske Bergman & Beving, nu ADDlife og opført på NASDAC i Stockholm • Koncernens 80 europæiske datterselskaber omsætter for 9 mia. SEK • Holm & Halby omsætter i dag laboratorieudstyr for 125 mio. kroner og har omkring 50 ansatte • Siden november 2012 er der blevet udstedt lidt over 800 LAF-kørekort Handelsfirmaet Holm & Halby har inddelt forretningsområdet i tre forskellige retninger: Cold Storage (nedkølet/frosset opbevaring ned til -150 °C) CleanZone (renrum, udstyr, tilbehør, tøj og certificeret uddannelse) LifeScience (alt inden for biologisk forskning, analyse og laboratoriearbejde) Læs mere på www.holm-halby.dk

største eksportvare med 21 % - 22 % af den samlede danske eksport. Dermed skal der opføres nye anlæg til forskning og produktion, og alt skal være sterilt. Det har vi specialiseret os inden for og leverer gerne hele renrumsbygninger og renrum til produktion. Men én ting er at opføre renrum, noget andet er at holde dem sterile. Det hjælper vores serviceafdeling med, der også har ekspertise i at måle renheden i sådanne bygninger og rum” indleder adm. direktør Morten Dyrner, Holm & Halby A/S. Som et godt eksempel nævner Morten Dyrner det nyåbnede regionshospital i Gødstrup. Her blev samtlige sterile rum (bl.a. operationslokaler) testet og certificeret inden ibrugtagning. Her arbejdes fx med cytostatica i sterile kabinetter, hvor medarbejderne skal beskyttes mod infektion. Samtlige sterile renrum og -kabinetter blev udsat for en røgtest, således at man kan dokumentere luftens strømninger i renrum og ventilationsanlæg. Desuden dokumenterer partikeltællere at renrummene faktisk overholder klassifikationskravene med hensyn til ’løse’ partikler. Ny webshop med alt til renrum Aktuelt er Holm & Halby ved at lægge sidste hånd på en ny webshop, der skal tilbyde kunderne alt inden for udstyr, tilbehør og tøj til renrum. En investering, som er en direkte følge af den store vækst på området. ”Med den nye webshop bliver vi totalleverandør inden for renrum. Ser man på vores totale kundesammensætning udgør den farmaceutiske industri 40%, men inden for de seneste par år har

vi også oplevet en rigtig høj vækst inden for Cold Storage og renrum til hospitalerne, hvor de kommende supersygehuse især trækker på vores serviceside, hvor vi 1-2 gange årligt tester at alt stadigvæk er sterilt. Det samme ser vi ske i farmaindustrien” uddyber Morten Dyrner. Få et LAF-kørekort Når man arbejder med sterile kabinetter, er det uhyre vigtigt at man også er ’klædt på’ til det i anden betydning end den indlysende. For hvis en medarbejder pludseligt klør sig i næsen under arbejdet med sterile prøver, går steriliteten fuldstændig fløjten. ”Vi er ISO 17025 godkendt, og ’opfandt’ for 10 år siden det såkaldte LAF-kørekort for bedriftssundhedstjenester, hygiejnesygeplejersker og alle andre sikkerhedsfolk, som arbejder med arbejdsmiljø. Dengang så vi at vores teknikere sørgede for at kabinetterne var fuldstændigt sterile, og alle alarmer var indstillet korrekt. Men til vores store ærgrelse kunne vi konstatere, at de brugere som sad og betjente de sterile kabinetter og renrum ikke rigtigt havde den nødvendige viden om, hvad de egentlig lavede. Det har medført at mange virksomheder i den farmaceutiske industri stiller krav om et LAF-kørekort for de medarbejdere, der arbejder med et sterilt kabinet. Medarbejdere, som har gennemgået denne uddannelse, modtager et certifikat, og i dag ser vi at når medarbejdere søger nyt job medtager de LAF-kørekortet på deres CV. I dag har vi tilsvarende kørekort på en række arbejdsmiljørelaterede områder” fastslår Morten Dyrner afslutningsvis.

VI HAR KNOWHOW OG DE LØSNINGER, DER GØR VALGET LET FOR DIG

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hans Schambye, formand brancheforeningen DANSK BIOTEK

VÆRDIFULD VIDEN ER VEJEN TIL VÆKST Den danske life science-branche står bomstærkt. De danske virksomheder leverer et helt utroligt økonomisk samfundsbidrag til velfærdssamfundet, og samtidig udvikler de innovative produkter, der hjælper mennesker i hele verden. Faktisk står branchen for 20 pct. af den samlede vareeksport, og trenden er stigende. Det skal vi være stolte af. Men der er plads til forbedringer.

P

Af Hans Schambye Der er derfor en reel risiko for, at virksomhederne ikke udvikler deres produkter optimalt, fordi de ikke har adgang til den nyeste viden. Det er selvfølgelig meget uhensigtsmæssigt. I dag har studerende på landets videregående uddannelser fri adgang til al forskningslitteratur via universitetsbibliotekerne. Det er fantastisk, for vores dygtige studerende har – fuldstændigt ligesom biotekselskaberne – brug for den nyeste viden. Ville det ikke være helt oplagt at give danske SMV’er fuld adgang til den nyeste viden? Det mener jeg. Herved sikrer vi, at vores innovative virksomheder får det bedste afsæt for fremtidig vækst, og samtidig får vi skabt grundlaget for, at det i det mindste ikke er mangel på viden, der holder virksomhederne tilbage. Det vil gavne vores vidensmiljøer, virksomheder, samfundsøkonomien og i sidste ende patienterne.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Peter Klar, Michael Fahlgreen, John Bo Northroup, Henrik Malmgreen

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores

Forsidefoto NMD Pharma

mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Adgang til forskningslitteratur Men der er også andre måder, hvorpå Danmark kan hjælpe vores branche – for eksempel ved at sikre biotekselskabers adgang til den nyeste viden. I forbindelse med life science strategien, der blev vedtaget sidste år, blev det besluttet at lave en undersøgelse af rammerne for – og erhvervslivets appetit på – at give forskningsaktive små og mellemstore virksomheder (SMV’er) fri adgang til forskningslitteratur. Det er et meget stærkt forslag, som vi i DANSK BIOTEK bakker fuldtonet op om. Sagen er nemlig den, at biotekselskaber er afhængige af den nyeste forskningslitteratur, når de udvikler nye, innovative produkter. Virksomhederne har med andre ord brug for den nyeste viden, og hvis de skal kunne udvikle de bedste lægemidler, skal de med Newtons ord stå på skuldrene af giganter. For uden den indsigt er det simpelthen ganske umuligt at frembringe ny medicin, der kan hjælpe patienter i hele verden. Udfordringen er, at det både er omkostningstungt og besværligt for en lille virksomhed at få adgang til forskningsartikler, idet de enten skal købes stykvis til en høj pris, eller via meget dyre abonnementer til de forskellige portaler – og dem er der rigtigt mange af.

å biotekområdet kan vi blive meget bedre til at omsætte danske idéer til ny vækst. For Danmark ligger i den absolutte europæiske top hvad angår peer-reviewed life science artikler pr. capita. Det skyldes et stærkt dansk forskningsmiljø på universiteterne, og det er en styrkeposition, som vi skal fastholde. Desværre er der ikke nok af den fremragende viden, som frembringes på universiteterne, der ender i nystartede virksomheder, ligesom at vi ikke får nok nystartede virksomheder til at vokse sig store. Det er en skam, for vi har alle forudsætninger for at skabe verdens bedste rammevilkår for biotekselskaber, så vi også i fremtiden kan nyde godt af life science branchens enestående samfundsbidrag. Biotekbranchen rummer et enormt potentiale, og vi skal huske på, at både behandlinger og vaccinerne mod COVID-19 i vid udstrækning blev udviklet af biotekselskaber. Der er masser af politiske håndtag man kan trække i. Eksempelvis skal adgangen til finansiering forbedres. Det drejer sig fx om en sænkning af aktiegevinstbeskatningen, indførsel af fuld underskudsmodregning og afskaffelse af den ulogiske og væksthæmmende fantomskat.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

BRYSTKRÆFT-VACCINE HAR OVERBEVISENDE EFFEKT PÅ MUS Biotekselskabet ExpreS2ions vaccinekandidat mod brystkræft har vist stor effekt i prækliniske forsøg og udgør potentielt en særdeles konkurrencedygtig behandling af den udbredte HER2-brystkræft.

”

Af Peter Klar

Data viser soleklart, at vaccinen forhindrer tumorer i at vokse og sprede sig,” siger CEO Bent U. Frandsen med begejstring i stemmen, når han skal opsummere de data, biotekselskabet ExpreS2ion har fået fra de prækliniske forsøg på mus med selskabets vaccinekandidat ES2B-C001 mod HER2-positiv brystkræft, som udgør 20-30 procent af alle brystkræfttilfælde. ”Data er ekstraordinært gode og giver os solid præklinisk evidens for, at vaccinen virker, idet den i en række forskellige musemodeller tydeligt viser effekt i forhold til både at forhindre og hæmme udvikling af tumorer,” siger Bent U. Frandsen. Terapeutisk vaccine Den terapeutiske brystkræftvaccine skal gives, når canceren er diagnosticeret, og den skal potentielt afløse den nuværende standardbehandling, som har flere ulemper for patienterne. ”I dag består den markedsledende behandling af kemoterapi og forskellige monoklonale antistofbaserede medikamenter. Det er en meget dyr behandling, som kræver mange besøg hos lægen og gentagne injektioner. Desuden udvikler op til 30 procent af patienterne resistens over for behandlingen, og så er der mulige bivirkninger, som vi mener vores vaccine-fremgangsmåde kan håndtere,” forklarer Bent U. Frandsen. Eksperter i Bologna De prækliniske forsøg er gennemført hos de internationalt respekterede brystkræft-specialister på universitetet i Bologna. ExpreS2ion har samarbejdet med det italienske universitet, lige siden selskabet i februar 2021 købte rettighederne til brystkræftvaccinen af søsterselskabet AdaptVac i en aftale med en potentiel værdi på 217,5 mio. kr. På baggrund af de mere end lovende proof of concept-data vurderer Bent U. Frandsen, at ExpreS2ions vaccinekandidat potentielt udgør en særdeles konkurrencedygtig behandling af brystkræft ved at få kroppen til selv at danne antistoffer mod kræftcellerne i tumorerne. ”Næste etape er de prækliniske sikkerhedsstudier i samarbejde med Charles River Laboratories, som der gerne skulle ligge data

fra til sommer næste år, så vi kan gå i mennesker med første dosis i kliniske forsøg fra 2024.” Kraftig reaktion på ydre virus-proteiner Kernen i ExpreS2ion Biotechnologies er en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Drosophila Schneider 2-celler (deraf S2), oprindeligt isoleret fra bananflue-embryoer. I udviklingen af brystkræftvaccinen og COVID-19 vaccinen er platformen kombineret med AdaptVac’s VLP-teknologi (Virus-Like Particles). Her har man udviklet en ufarlig virus-skal (eller virus-partikel), som beklædes med ens vaccine-protein. ”Fordi vores immunforsvar netop er udviklet til at reagere kraftigt på proteiner på overfladen af virus (forkølelsesvirus, influenzavirus osv.), får man en varig respons og dermed stor chance for immunitet, også for proteiner, som for sig selv ellers ville være blevet stort set ignoreret af immunforsvaret,” siger Bent U. Frandsen. Samme platform Det er ExpreS2ion, som har lavet den aktive ingrediens i den danske COVID-19 vaccine, som Bavarian Nordic nu har overtaget via en eksklusiv licensaftale for at bringe til markedet. Den terapeutiske vaccine mod brystkræft er udviklet på samme protein-produktionsplatform som COVID-19 vaccinen. Udover COVID-19 og brystkræft har ExpreS2ion fokus på vacciner mod influenza og malaria, som ikke benytter VLP-teknologi, men primært består af antigener lavet i S2-celler koblet med immun-stimulerende adjuvanter. Inden for malaria har ExpreS2ion nu to projekter i den kliniske udviklingsfase. Stor kapitalrejsning ExpreS2ion er noteret på Nasdaq First North Growth market i Stockholm. Den seneste emission tilførte selskabet 131 mio. svenske kroner, og det tilknyttede tegningsoptionsprogram endte med at give ExpreS2ion yderligere 83 af de maksimalt 85 mio. svenske kroner, og de hjælper nu selskabet videre i arbejdet med brystcancervaccinen.

”

Data er ekstraordinært gode og giver os solid præklinisk evidens for, at vaccinen virker, idet den i en række forskellige musemodeller tydeligt viser effekt i forhold til både at forhindre og hæmme udvikling af tumorer. BENT U. FRANDSEN, CEO I EXPRES2ION BIOTECHNOLOGIES

FAKTA ExpreS2ion Biotechnologies ApS, med hovedsæde og forskning og udviklings-drift i Hørsholm, har udviklet og patenteret en protein-produktionsplatform, der laver proteiner i såkaldte Schneider 2-celler fra Drosophila insekter (bananfluer). ExpreS2ion ejer 34% af AdaptVac ApS, der har sin teknologiske oprindelse i Professor Ali Salantis forskningsgruppe på Københavns Universitet. I den aktuelle udvikling af brystkræft- og COVID-19 vaccine er ExpreS2ions platform kombineret med AdaptVac’s VLP-teknologi (Virus-Like Particles), der kan binde et hvilket som helst protein på overfladen af en partikel, der, som navnet antyder, ligner en virus, men er helt harmløs, og meget effektivt skaber de ønskede antistof-reaktioner i kroppen. Se mere på www.expres2ionbio.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Sif Meincke

6

DANMARK SKAL VÆRE ET BIOTEKLAND

Coronakrisen har for alvor vist innovationskraften i biotek- og lægemiddelindustrien. På kun ét år blev ikke bare én, men flere vacciner udviklet og lanceret mod Covid-19. Udvikling og lancering af nye lægemidler er en proces som normalt tager mere end 10 år. Havde det ikke været for vaccinerne, ville vi have haft langt højere dødstal, flere alvorlige sygdomsforløb med langtidsfølger og længere nedlukning af samfundet end vi fik.

M

Af Peder Søgaard-Pedersen, Chef for DI Life Science en biotek- og lægemiddelindustriens innovationskraft kan også aktiveres på andre områder, som f.eks. udvikling af genterapi og vacciner mod kræft, samt udvikling af personlig medicin, hvor det bliver muligt at forudsige udviklingen af kroniske sygdomme og skræddersy behandlinger til den enkelte patient.

indgås fornuftige aftaler om patentrettighederne til f.eks. et nyt lovende molekyle, så biotekvirksomheden og andre investorer vil påtage sig den store risiko, som der ligger i udvikling og lancering af et nyt lægemiddel eller en ny teknologi. Som tommelfingerregel er det kun 1 ud af 5.000 lægemiddelkandidater, som ender med at komme på markedet, og de samlede omkostninger for udviklingen af ét nyt lægemiddel er i gennemsnit 10 mia. kr.

Forudsætningen for det hele, er stærke forskningsmiljøer og gode muligheder for at biotekvirksomheder kan udvikle ny medicin og ny teknologi, som gør forskning til virkelighed for patienter i hele verden.

Hvis Danmark skal blive bedre til at både skabe og fastholde lovende biotekselskaber, er det derfor afgørende, at vi er i stand til at uddanne og tiltrække de dygtigste forskere og specialister i verden; at nye forskningsgennembrud på universiteterne bliver realiseret i tæt samarbejde med biotek- og lægemiddelindustrien – og endelig at vi kan tilbyde investorer, gode investeringsvilkår, så de vil finansiere noget så risikofyldt som udviklingen af nye lægemidler og medicinsk teknologi.

Gør Danmark til en global biotekklynge Danmark har allerede gode forskningsmiljøer og stærke biotekselskaber, men vi har svært ved at holde på mange af de lovende virksomheder, som i stedet søger til udlandet, når nye forskningsmæssige gennembrud for alvor skal realiseres. Det kan der være mange årsager til. Vejen fra idé til livreddende og livsforbedrende medicin er lang og snørklet. Det starter med sundhedsforskning. Både grundforskning og klinisk forskning. Dernæst skal et nyt forskningsgennembrud udvikles til ny medicin eller ny teknologi. Det sker typisk i et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed. Her er det vigtigt, at der kan

Investeringsvilkår mangler i life science strategi Regeringen lancerede i foråret 2021 en ambitiøs life science strategi med 38 initiativer for at styrke hele life science og sundhedsindustrien, som omfatter både pharma, biotek, medico og sundheds-it virksomheder. Flere af initiativerne gavner biotekvirksomheder, såsom bedre adgang til forskningslitteratur, bedre vilkår for kliniske forsøg og bedre brug af offentlige

sundhedsdata, men der var ikke fokus på investeringsvilkår for biotekvirksomheder. Det kunne f.eks. være at gøre det nemmere for biotekselskaber at lave gode aftaler med universiteterne om udvikling og lancering af nye sundhedsløsninger; at undersøge hvordan vi skaber et bedre investormiljø i Danmark, herunder en mere effektiv børs for mindre virksomheder; at udvide skattekreditordningen, endeligt vedtage et forhøjet FoU-fradrag og ikke mindst fjerne fantomskatten, som beskatter milepælsbetalinger før de er realiseret. På disse områder gør f.eks. Sverige det bedre. Det forklarer måske også hvorfor flere biotekvirksomheder hellere vil børsnoteres i Sverige end i Danmark. Regeringens vision med life science strategien er at Danmark skal have en life science-industri i verdensklasse. Men det hænger uløseligt sammen med den viden og innovationskraft som biotekvirksomhederne bidrager med. Og vi kan ikke fastholde de lovende biotekvirksomheder, hvis det ikke bliver mere attraktivt at starte og udvikle sin virksomhed i Danmark. Derfor forslår vi i DI, at regeringen lancerer en særskilt strategi for farmaceutisk biotek, der skal kortlægge vilkårene for biotekselskaber i Europa og sikrer at de danske vilkår altid er i helt i front. Danmark skal med andre ord være et biotekland!

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

STYRK FORSKNING MED BÆREDYGTIGE RAMMEVILKÅR

Investeringer i forskning og udvikling er vigtigt. Ikke bare for at vi kan udvikle ny medicin og nye løsninger på klimaudfordringerne. Forskning og udvikling udgør også et vigtigt bidrag til det danske samfund.

A

Af Henrik Christensen, formand for DiaLab

fkastet af offentlige investeringer er betydeligt, og studier viser, at for hver krone det offentlige investerer i forskning og udvikling, får samfundet værdi for mellem 1,2-1,5 kr. Men det er ikke bare vigtigt at det offentlige investerer i forskning og udvikling. Det er også vigtigt at rammerne for private investeringer er så gode som muligt, så vi gør det attraktivt for private virksomheder at investere i eksempelvis udviklingen af nye teknologier og behandlinger. Det er med til at skabe bedre velfærd for os alle. Og det er med til at skabe arbejdspladser i Danmark, fastholde borgerne i arbejde, og give dem et sundt og godt liv, med høj livskvalitet. Investeringer i forskning og udvikling, medfører dermed også en samfundsøkonomisk gevinst. Investeringer i offentlig forskning, og gode rammer for privat forskning og udvikling, er således med til at sikre både vækst og velfærd. Dét er sund fornuft. Invester i de forskningstunge uddannelser Vi har i Danmark en blomstrende biotek-branche, som vokser år for år, men vi mangler i den grad kvalificeret arbejdskraft, hvis vi skal fortsætte den positive udvikling. Vækstkurven kan simpelthen ikke fortsætte opad, hvis ikke der er dygtige hænder og kloge hoveder, til at løfte de ekstra arbejdsopgaver der følger med. Det kræver investeringer i uddannelser, både opnormering og forskning, herunder flere ph.D.er. Vi mener også, at basisforskningsmidlerne til STEM-uddannelserne skal øges, ikke kun til universiteterne, men også til professionsuddannelserne, m.v., som bedriver forskning. Desuden er der behov for at det fremtidige behov for arbejdskraft indenfor vækstbrancher såsom biotek, life science og greentech

hurtigst muligt skal afdækkes, med henblik på en hurtigst mulig opnormering på de relevante uddannelser. Hvis vi skal sikre fortsat vækst og udbygning af vores styrkeposition indenfor biotek, kræver det investeringer i de forskningstunge uddannelser. Forskning bidrager til den grønne omstilling Det danske forskningsmiljø spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, ikke blot igennem forskning i nye grønne løsninger, men også ved at stille krav til leverandører og samarbejdspartnere. Et godt eksempel er Københavns Universitet, som har vedtaget et 2030-mål for bæredygtighed, som bl.a. stiller krav til bedre genanvendelse og brug af ressourcer, og mere bæredygtige laboratorier. Et andet godt eksempel er Novo Nordisk, som med deres circular for zero-strategi har sat ambitiøse mål for hele deres værdikæde, som bl.a. også stiller krav til deres leverandører. Vi kan ikke undvære laboratorier i udviklingen af morgendagens løsninger, hvad enten der er tale om ny medicin eller grøn omstilling. Laboratorierne har dog også et meget stort klimaaftryk, på grund af de store mængder ressourcer de bruger bl.a. plastikprodukter, men også eksempelvis strøm til ventilation, drift af maskiner, og så videre. Derfor har vi i DiaLab løbende dialog med vores kunder, bl.a. Københavns Universitet og Novo Nordisk, om hvordan vi kan bidrage til den grønne omstilling samtidig med at vi fastholder forskning i verdensklasse, som er helt afgørende for at løse morgendagens udfordringer. Det gør vi bl.a. ved at kigge på genanvendelige emballager og mere bæredygtige leverandørkæder. Hvis vi i Danmark styrker den offentlige forskning, styrker

rammerne for den private forskning, og med fokus på de bæredygtige rammevilkår, så skaber vi de bedste forudsætninger for udvikling af fremtidens innovative løsninger.

FAKTA DiaLab er brancheorganisationen for leverandører og producenter af diagnostik og laboratorieudstyr. Vores kunder er både private virksomheder, universiteterne, sundhedsvæsenet og mange flere. Slutbrugeren er i sidste ende borgeren, hvis liv vi tilstræber at gøre bedre. Vi betragter derfor os selv som en vigtig del af værdikæden i det danske forskningsmiljø. Både når det kommer til udvikling af ny medicin, diagnostik og behandling, og grøn omstilling. Læs mere på www.dialab.dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EUROPÆISK PATENTDOMSTOL RUMMER NYE MULIGHEDER FOR DANSKE BIOTEKSELSKABER Det er en mindre revolution, når et system til at opnå et europæisk enhedspatent omsider træder i kraft senere på året eller senest i starten af 2023. Det vil lette virksomhedernes omkostninger, men rummer også kimen til mere konkurrence fra udlandet. Redaktion: John Bo Northroup

FAKTA Mere info om den nye patentdomstol: https:// www.unified-patent-court.org/

E

ndelig. Et europæisk enhedspatent har faktisk været undervejs helt tilbage fra 70’erne. Og nu sker der noget, når et system til at opnå et europæisk enhedspatent og en fælles europæisk patentdomstol omsider bliver en realitet. Den egentlige ikrafttræden vil efter planen ske et sted mellem efteråret 2022 og starten af 2023, men de praktiske forberedelser er i fuld gang. Man vil måske svagt erindre, at vi sammen med valget til Europa-parlamentet i 2014 også stemte om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol. Det skulle vi, fordi Danmark i Grundlovens forstand afgav suverænitet. På daværende tidspunkt var patentdomstolen ikke et spørgsmål af stor folkelig interesse, men den nye retlige instans kan få ganske stor betydning for alle virksomheder, der er afhængige af patenter og beskyttelse af innovation, ikke mindst biotekvirksomheder. Fordele ved det europæiske enhedspatent og den fælles patentdomstol I dag skal man efter patentudstedelse sætte et europæisk patent

i kraft i hvert enkelt land, for de fleste landes vedkommende ved at oversætte hele eller dele af patentet til det pågældende lands sprog. Man skal også håndhæve sit patent og angribe gyldigheden af andres patenter i hvert enkelt land for sig. ”Det nuværende system er voldsomt dyrt for virksomhederne, men med enhedspatentet og den fælles europæiske patentdomstol bliver livet en hel del nemmere,” siger Ulla Klinge, PhD (jur), European Patent Attorney og partner ved patentrådgivningsvirksomheden Inspicos. Oversættelseskravet bliver lempet, så enhedspatenter kun skal foreligge på engelsk og et yderligere sprog. I takt med at kunstig intelligens vinder mere og mere indpas, er det forventningen, at maskinoversættelser med tiden vil kunne løse de minimerede oversættelsesudfordringer. I dag skal virksomheden betale en årlig afgift i hvert land for at holde et givent patent i live. Levetiden kan være op til 20 år, og afgiften bliver typisk dyrere og dyrere år for år, fordi der er en indbygget antagelse om, at et patent generer større indtægtsstrømme mod slutningen af et patents levetid. Fremover kan virksomheden ved at opnå et enhedspatent nøjes med at

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

betale én årsafgift, der prismæssigt ikke overstiger summen af fire landes årsafgifter. Derfor bliver enhedspatentet alt andet lige billigere end de hidtidige patenter, der skal opretholdes nationalt. En anden fordel ved det nye system er, at virksomhederne fremover kan nøjes med at anlægge sag et sted, nemlig ved den nye europæiske patentdomstol, og det vil spare udgifter til en stribe parallelle retssager i flere EU-lande. Spænding om retspraksis fra ny domstol På papiret er alting rigtig godt, men som med alle domstole, så er det retspraksis, og dermed fortolkningen af reglerne, der bliver afgørende for de virksomheder, der kommer til at gøre brug af den fælles europæiske patentdomstol. ”Vi skal være opmærksomme på, at der er tale om en helt ny domstol, og derfor kender vi af gode grunde ikke retspraksis fra domstolen. Der bliver nu rekrutteret dommere fra hele Europa, hvor der naturligvis vil være forskelle i kultur og traditioner, og det bliver meget spændende at se, hvilken linje den nye europæiske domstol vil anlægge,” siger Ulla Klinge. Der forventes dog en høj kvalitet i dommene, idet patentdomstolen overtager de danske principper med teknisk uddannede meddommere. Den fælles europæiske patentdomstol vil få to hovedsæder; en i Frankrig og en anden i Tyskland. Dertil kommer en række lokale og regionale afdelinger. Sverige og de baltiske lande er eksempelvis gået sammen om en regional afdeling. I Danmark er vi så heldige at få en lokal afdeling af den fælles europæiske patentdomstol, lokaliseret ved Sø- og Handelsretten i København. Patentagenter får møderet En anden interessant nyskabelse er, at patentagenter får møderet, såfremt de har bestået et særligt kursus. Det har allerede 11 af Inspicos’ patentagenter gennemført. Det betyder, at retten kan drage nytte af at høre naturvidenskabeligt og patentteknisk uddannede rådgivere – og ikke ”bare” advokater. Forventningen er generelt et endnu tættere samspil mellem advokater og patentrådgivere. ”Denne opkvalificering vil både sætte os i stand til at føre sager ved patentdomstolen og at yde rådgivning på højeste niveau i relation til patentkonflikter i Europa,” siger Ulla Klinge. Det betyder også, at virksomhederne kan bruge deres faste rådgivere til at køre sagerne og ikke længere vil være nødt til at gå til eksempelvis tyske og franske advokater for at håndhæve deres rettigheder på de udenlandske markeder. Hidtil er der årligt blevet sat omkring 10.000 europæiske patenter i kraft i Danmark, mens der i alt udstedes mere end

130.000 europæiske patenter om året. Ifølge Ulla Klinge må man derfor dels forvente at flere patenter også kommer til at gælde i Danmark, dels at der på sigt vil blive anlagt flere sager med virkning her i landet. Mere konkurrence fra udlandet Det betyder samtidig, at det bliver endnu vigtigere at afsøge, hvilke patentansøgninger, der er på vej, og i givet fald også kommer til at gælde for Danmark. Freedom to operate-analyser bliver derfor endnu vigtigere at udarbejde, påpeger Ulla Klinge. Også for biotekkunder udfører Inspicos løbende overvågning, også i relation til optakt til tildeling af patent, herunder om et givent patent har et bredere eller mere snævert sigte. ”Det nye system med et enhedspatent indebærer mange fordele for virksomhederne, men vil ikke nødvendigvis medføre lavere efterspørgsel på bistand i forbindelse med ugyldigheds- og krænkelsessager. Virksomhederne kommer til at opleve større konkurrence fra udlandet, fordi nogle udenlandske virksomheder under det tidligere system, på grund af omkostningerne, har været tilbageholdende med at få patenter, der dækker Danmark. Det vil formentligt ændre sig,” siger Ulla Klinge. En anden grund til, at Ulla Klinge forudser øget efterspørgsel på bistand ved patentsager er, at den europæiske patentdomstol forventer overraskende korte sagsbehandlingstider på blot ca. et år, og der vil næppe være mulighed for fristforlængelse. Det betyder, at en virksomhed skal være parat til at svare for sig ret hurtigt, hvis der bliver anlagt sag ved domstolen. Mulighed for opt-out Den nye fælles patentdomstol vil skulle håndtere alle sager vedrørende de fremtidige enhedspatenter. Den fælles patentdomstol vil også – efter en overgangsperiode – skulle høre alle sager vedrørende de nuværende europæiske patenter, der er sat i kraft i de enkelte lande. I overgangsperioden, som varer mindst syv år, kan virksomhederne dog vælge ikke at benytte den fælles patentdomstol til håndhævelse og via en såkaldt ”opt-out” fortsat føre sagerne ved de nationale domstole. ”Pointen er, at hvis en virksomhed skønner, at den europæiske patentdomstol indebærer større procesrisiko, fordi man endnu ikke kender retspraksis fra den, da kan virksomheden vælge at begrænse domsbehandlingen til de nationale domstole, hvis virksomheden er mere tryg ved det og skønner, at udfaldet af en national domstolsbehandling vil være mere fordelagtig end i det fælles europæiske system,” siger Ulla Klinge. Det er kun ret og rimeligt - og noget, der batter!

ULLA KLINGE Ulla Klinge er partner i Inspicos, European Patent Attorney og er både civilingeniør og PhD i jura. Ulla Klinge har mere end 30 års erfaring som patentrådgiver. Hun er en af Danmarks mest respekterede patent attorneys inden for kemi og lægemidler, og hun fungerer jævnligt som ekspertvidne og skønsmand i patentretssager. Ulla Klinge er derudover sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten og har også i flere tilfælde ageret som meddommer ved Oslo Tingrett. Ulla Klinge har omfattende erfaring med håndhævelse af patenter, især kemiske og farmaceutiske patenter. Derudover rådgiver hun danske og udenlandske virksomheder om mulighederne for at opnå supplerende beskyttelsescertifikater, og bistår dem i ansøgningsprocessen over for patentmyndigheder. Endvidere rådgiver Ulla Klinge danske og udenlandske virksomheder, samt universiteter i at udarbejde og håndtere patentansøgninger.

FAKTA Webinarer Inspicos afholder i denne tid webinarer om den kommende europæiske patentdomstol. Link til webinar: Nyt patentsystem for europæiske patenter Inspicos

9

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MÅLET ER AT FINDE KUREN MOD ALS OG PARKINSONS

2N Pharma har store ambitioner. Biotekselskabet fra Aalborg vil gøre, hvad ingen endnu har formået: udvikle effektive lægemidler mod de neurologiske sygdomme ALS og Parkinsons. Midlet er en innovativ tilgang, der sætter ind på et endnu tidligere stadie i sygdommene, end der hidtil har været fokus på. Af Peter Klar

ALS I TAL • 50.000 patienter lever med ALS i USA, EU og Japan. • 20.000 nye patienter diagnosticeres med ALS hvert år. • 20.000 ALS-patienter dør af sygdommen hvert år. • 100 procent af ALS-tilfælde har dødelig udgang. • Patienter er i gennemsnit 55 år, når de diagnosticeres med ALS. • I gennemsnit lever patienterne tre år, efter symptomer på ALS har vist sig. • 0: Der er ingen godkendte lægemidler, der effektivt kan behandle ALS.

Forskningschef John Nieland og CEO Preben Bruun-Nyzell.

P

arkinsons sygdom blev første gang beskrevet i 1817, ALS i 1824 og Alzheimers i 1906. Men selv om vi således har kendt til disse og andre neurologiske sygdomme i 100-200 år, mangler vi stadig effektiv medicin til at behandle dem. Det vil det aalborgensiske biotekselskab 2N Pharma lave om på. Selskabet arbejder på at udvikle et lægemiddel til oral administration mod amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og Parkinsons. 2N Pharma blev stiftet i 2019 og udspringer af associate professor John Nielands forskning i neurodegenerative sygdomme ved Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at der hos patienter med neurologiske sygdomme som ALS, Alzheimers, multipel sklerose, Parkinsons og andre ses en ubalance i den måde, cellerne genererer energi på, og den ubalance resulterer over tid i en lang række problemer, som driver den neurologiske sygdom fremad. Griber ind et skridt før ”Næsten alle celler i levende væsener på planeten Jorden har de små organeller, som hedder mitokondrier. I en frisk hjerne brænder mitokondrier næsten altid sukker, idet hjernen almindeligvis får det meste af sin energi fra sukkerforbrænding. Men John fandt ud af, at der i syge hjerner kan ses et skift fra sukkerforbrænding til fedtforbrænding. Fedtforbrænding kræver meget mere ilt, og det skaber downstream en masse problemer. Vores hypotese er, at vi griber ind et skridt, før alle de problemerne opstår, og syg-

”

Da vi testede molekylerne i mus med den genetiske SOD1mutation, som giver ALS, så vi en dramatisk effekt på både sygdomsudvikling og overlevelse. Siden så vi også fantastiske resultater ved behandling af Parkinsons. PREBEN BRUUN-NYZELL, CEO I 2N PHARMA

dommen udvikler sig,” forklarer Preben Bruun-Nyzell, CEO i 2N Pharma. Det er en ny måde at gå til lægemiddeludvikling på inden for neurodegenerative sygdomme. ”Der er os bekendt kun to andre selskaber, der arbejder aktivt

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

2N Pharma er et lille, men ambitiøst biotekselskab, der udspringer af forskning i neurodegenerative sygdomme på Aalborg Universitet.

med en lignende teori, og det ene af dem har i stedet fokus på hjertesygdomme. Ud over os er der kun et amerikansk selskab inden for vores område, så det er en nytænkende tilgang til lægemiddeludvikling på dette område.” Mange danskere kom tæt på 2N Pharmas arbejde i programmet ‘Anders Agger: Indefra’, hvor to af 2N Pharmas forskere inviterede Agger og seerne inden for til behandling af mus, som får induceret Parkinsons. Dramatiske resultater Siden 2019 er det gået slag i slag for 2N Pharma på vejen mod test i mennesker. Første skridt var at få udviklet molekyler, der kunne modulere ubalancen i cellernes energiproduktion. ”Da vi testede molekylerne i mus med den genetiske SOD1-mutation, som giver ALS, så vi en dramatisk effekt på både sygdomsudvikling og overlevelse. Siden så vi også fantastiske resultater ved behandling af Parkinsons,” fortæller Preben Bruun-Nyzell. Da 2N Pharma præsenterede sine resultater for BioInnovation Institute i København, inviterede BII 2N Pharma med i sit Creation House Program. Det er et 18 måneders forløb, hvor 2N Pharma både fik 10 millioner kroner i finansiering fra Novo Nordisk Fonden og hjælp til udvikling af forskellige aspekter af selskabet. ”Vi er lige blevet færdige med de 18 måneder, og jeg kan kun anbefale andre biotek-startups at komme med i Creation House. Det har virkelig givet os mulighed for at tage nogle store skridt fremad.” Kvalitetsstempel åbner døre Ifølge Preben Bruun-Nyzell er associeringen med BII et kvalitets-

stempel, som åbner døre i industrien og blandt investorer. Nu arbejder 2N Pharma på at rejse yderligere kapital, og det er lykkedes at rekruttere nogle erfarne bestyrelsesmedlemmer. En af de nye bestyrelsesmedlemmer er John Kemp, som er forskningschef i det belgiske selskab Syndesis Therapeutics, der også arbejder inden for neurologi og er i fase 1B i klinikken. Preben Bruun-Nyzell gør opmærksom på, at Synderis Therapeutics for nyligt blev købt af AbbVie for 1 milliard dollars. ”Vi kan principielt være på samme udviklingsstadie som Syndesi og være i gang med kliniske forsøg i patienter om mindre end fire år. Så forstår man, hvilke muligheder der er inden for det her område. Både for de patienter, som der ikke er behandling til i dag, og for investorer, der kan få et fornuftigt afkast på deres investering.” Kan være i mennesker om to år På baggrund af de biologiske resultater arbejder 2N Pharma nu på at optimere sine molekyler, så de bliver klar til menneskebrug. ”Den næste store milestone, som vi forventer at opnå om cirka et år, er udvælgelsen af vores kliniske kandidat, dvs. det molekyle, vi skal have ind i klinikken og teste på mennesker. Derefter begynder den sædvanlige regulatoriske proces, og så regner vi med, at vi kan være i mennesker omkring to år fra nu.” Vil finde nye biomarkører Parallelt med udviklingen af molekylet arbejder 2N Pharma sammen med danske og amerikanske partnere på at finde nye biomarkører. ”Diagnosen af ALS og andre neurologiske sygdomme kan være

meget besværlig. Diagnosticering af ALS kan tage op til et års tid, fordi der ikke er biologiske tests, man kan tage.” Som endnu et kvalitetsstempel har 2N Pharma og samarbejdspartnerne fået en bevilling på knap en million dollars fra det amerikanske forsvarsministerium til at finansiere arbejdet med at finde nye biomarkører, der kan lette diagnosticeringen af ALS.

FAKTA 2N Pharma er med egne ord et lille biotekselskab med store ambitioner. Målet er at udvikle nye lægemidler mod ALS og Parkinsons – sygdomme, som der ikke findes effektiv medicin mod i dag. Det sker med en innovativ tilgang, der sætter ind mod mitokondriel dysfunktion i hjerneceller. 2N Pharma blev stiftet i 2019 og baserer sig på medstifter John Nielands forskning i i neurodegenerative sygdomme ved Aalborg Universitet. Se mere på www.2npharma.com

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HURTIGE ANALYSER GENNEM 30 ÅR

Med start i 1992 i miljøet omkring Forskerparken i Århus og med det formål at udvikle og markedsføre oligonukleotider, startede DNA Diagnostic A/S under navnet DNA Technology A/S.

D

Af Michael Fahlgren ”I 2007 introducerede vi det første testkit til test for salmonella, som nogle af de ledende kødproducenter i Europa brugte. Den store forskel var, at testresultatet allerede forelå 12 timer efter prøveudtagningen, hvor de fleste andre salmonellatestkit dengang var 1-3 dage om at finde frem til resultatet” udtaler CCO Allan Sandbeck.

NA Diagnostic A/S er en danskejet biotekvirksomhed, der har eksisteret siden 1. november 1992, hvor virksomheden blev etableret, som et spin-off fra Århus Universitet. ”Fra 1992 til 2012 blev vi Skandinaviens største producent af oligonukleotider. I 2012 solgte vi denne del af vores virksomhed fra til amerikanske BioSearch Technologies, hvorefter vi skiftede navn til DNA Diagnostic A/S”. Vi ønskede i 2012 at fokusere yderligere på udvikling af nye diagnostiske testkits med udgangspunkt i vores viden om DNA og PCR fortæller CEO Mogens Sønderup indledningsvis. Screening for Leukæmi Markedet for test og screening af leukæmi er et globalt marked i vækst. Flere og flere lande etablerer bedre sundhedsvæsener og ønsker den bedst mulige diagnostik og efterfølgende behandling for befolkningen. ”Siden 2000 har vi udviklet og produceret vores serie af Hemavision® testkit for screening af leukæmi, der bliver brugt i det meget tidligere stadie af sygdomsforløbet. Vores testkit udmærker sig ved at kunne screene for op til 28 forskellige translokationer på under 4 timer, hvilket sikrer en hurtig diagnostik så den rette behandling kan igangsættes. Generelt kan man sige, at vores kit fungerer i god synergi med andre metoder og vores CE-IVD mærkning er en stor sikkerhed for vores kunder. Tid og kvalitet er altafgørende for behandling af patienten” tilføjer Mogens Sønderup. Hurtig salmonella-test til fødevarebranchen Siden den første lancering af leukæmi-testkit, har DNA Diagnostic A/S udvidet produktporteføljen til at omfatte testsystemer til fødevaresikkerhed og veterinærpleje. Bedre diagnostik er også af stor betydning her, idet det vil hjælpe fødevareindustrien, analytiske laboratorier og kliniske fagfolk med at træffe beslutninger, som er mere præcise på daglig basis.

”

DNA Diagnostic A/S er i dag en international virksomhed, der med højt kvalificerede medarbejdere ønsker at spille en ledende rolle i fremtidens fødevaresikkerhed MOGENS SØNDERUP, CEO DNA DIAGNOSTIC

Leverer, hvad kunderne efterspørger Imidlertid var man hos DNA Diagnostic godt klar over at kunderne i slagteribranchen kunne have andre krav, og sammen med en gruppe kunder besluttede virksomheden sig for at tage næste skridt, hvad angår test for salmonella i slagteriprodukter. ”Det vigtigste for kunderne er tid. Derfor udviklede vi et nyt testkit, Salmonella Velox, der kom på markedet i 2016 som verdens hurtigste Salmonella testkit med en svartid på fem og en halv time. Især når det handler om patogene bakterier, er det vigtigt, at producenterne kan dokumentere, at kødet er fri for salmonella – især hvis kødet skal eksporteres. Hastigheden er unik for denne industri, for jo hurtigere man har et negativt testresultat, jo hurtigere kan man få produkterne ud til forbrugerne via forsyningskæden” siger Mogens Sønderup. Kunderne forbedrer CO2-aftrykket I og med at slagteriprodukter kan komme flere dage tidligere ud til supermarkederne og dermed til forbrugerne, spares der rigtigt mange penge gennem hele forsyningskæden. Slagterierne sparer fryse- og/eller kølekapacitet (og penge til at holde produkterne nedkølet/nedfrosset), og supermarkederne sparer ligeledes penge på samme konto. ”Vi har eksempler på kunder, der udtaler at de sparer energi på denne måde, hvorfor det er godt for deres CO2-aftryk. Vi taler godt nok om mange bække små, men alternativet er 3 dages lagring, inden man ved om produkterne er salmonellafri eller ej” bemærker Allan Sandbeck.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Sunde køer producerer mere og bedre mælk Taler man om fødevareproduktion er der især tre områder, som stort set altid fremhæves: fødevaresikkerhed, produktivitet og dyrevelfærd – og alle tre ting ligger DNA Diagnostic A/S stærkt på sinde. ”Disse tre elementer er alfa og omega. Fødevaresikkerhed handler om producere varer, der er sikre at konsumere, produktivitet handler om at producere mere af god kvalitet og derved reducere produktets CO2-aftryk. Dyrevelfærd handler om at have sunde dyr, der kun medicineres, når det er nødvendigt. I eksempelvis mælkeproduktion har vi testkits, hvor vi kan teste op til 20 forskellige patogener. Traditionelt udtager man mælkeprøver, som dyrkes i et laboratorium, hvor det vil tage mellem 3 og 15 dage før man har resultaterne, med ved brug af vores screeningskit gives svaret inden for blot 3 timer,” pointerer Allan Sandbeck. Tester for dyresygdomme Blandt de seneste skud på stammen over DNA Diagnostics testprodukter er testkit for en række dyresygdomme inden for kvæg-, svine- og fjerkræsproduktion. ”Hvis produktionsdyrene er sunde og raske, bliver produkterne smags- og kvalitetsmæssigt bedre” mener Mogens Sønderup. Seneste nyt: sikrer småbørn De fleste husker sikkert de skandaler, der i både Kina og Frankrig har kostet spæd- og småbørn livet, fordi deres modermælkserstatning ikke har været sikkert at spise. Det fik DNA Diagnostics forskere til at udvikle en række testkits, der hurtigt og effektivt kan teste for den mest skadelige patogener i modermælkserstatning. ”Inden for omkring 20 timer foreligger svaret, hvor traditionelle testmetoder tager 4-5 dage. Som producent af eksempelvis mælkepulver skal du kunne dokumentere at produkterne er produceret på en forsvarlig måde og at man ikke bliver syg af at indtage produktet. Det er helt klart et voksende segment” slutter Allan Sandbeck.

13

FAKTA

”

Vores testkits sælges globalt via et netværk af distributører. Kunderne til HemaVision® er hospitaler, der anvender kittet til at screene for Leukæmi på et meget tidligt stadie i sygdomsforløbet. Årsagen til at vores systemer vælges er hastighed, anvendelighed og ikke mindst nøjagtighed: Jo hurtigere man ved, hvilken form for leukæmi patienterne har, jo hurtigere kan man starte korrekt behandling. ALLAN SANDBECK, CCO DNA DIAGNOSTIC

Oligonukleotider er korte kæder af nukleotider (deoxyribo- eller ribonukleotider), der er koblet sammen på samme måde som i cellens DNA og RNA. Et oligonukleotid kan syntetiseres kemisk; en proces, der har fundet udstrakt anvendelse i laboratorier til bl.a. DNA-sekventering, PCR og fremstilling af kunstige gener og RNA-molekyler. Kilde: Kjems, Jørgen: oligonukleotid i Den Store Danske på lex.dk. Nationalstudie af antigentest Den 16. februar i år kunne Lægemiddelstyrelsen løfte sløret for resultatet af det danske nationalstudie af antigentest (covid-19 hurtigtest til hjemme brug) blevet offentliggjort. Det er et meget omfattende studie, hvor i alt 46 forskellige test er blevet evalueret – og ’COVID-19 Antigen Detection Kit’ fra DNA Diagnostic kom ind på en flot 5. plads med en følsomhed på hele 91 %. Hvad er en translokation? En translokation er en form for strukturel ændring, der forekommer mellem ikke-homologe kromosomer. Under en translokation bryder dele af ikke-homologe kromosomer sig fra originalen og udskiftes derefter. Translokationer i legemsceller kan medvirke ved udviklingen af visse kræftsygdomme som eksempelvis leukæmi. Læs mere på www.dna-diagnostic.com

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK BIOTEKRESSOURCE MED INTERNATIONALT NETVÆRK

Eurofins i Galten ved Aarhus er et af landets største og ældste bioteklaboratorier. Her er man dedikeret til både anvendt forskning og samarbejde på tværs af kompetenceområder. Som en del af en international koncern med 800 laboratorier verden over og 50.000 medarbejdere i 30 lande er man både tæt på kunderne og kan tilbyde høj grad af kompetence.

M

Af Henrik Malmgreen, erhvervsjournalist ange synes givet, det er spændende og fascinerende at se mennesker i hvide kitler arbejde i et laboratorie. Se dem jonglere med reagensglas, pipetter og vækstkulturer. Men lige under fascinationen og det måske lidt mystiske melder sig hurtigt spøgsmålet: Hvad kan vi egentlig bruge det til? Der er næppe nogen tvivl om, at Coronapandemien har været med til at øge interessen for, hvad mennesker i hvide kitler laver, men her slutter historien ikke. I Galten ved Århus ligger et laboratorie - Eurofins - med 200 medarbejdere. Heraf beskæftiger mere end 100 sig direkte med biotekindustrien. Desuden har Eurofins laboratorier i Vejen samt i Glostrup, hvor man ligeledes har aktiviteter, der er rettet mod biotek. I alt beskæftiger Eurofins mere end 1.000 medarbejdere i Danmark, og omsætningen har rundet milliarden. Satser på anvendt videnskab ”Vi ser os selv som et laboratorium, der henvender sig til alle typer af biotekpartnere, og i en tid, hvor vi stadig lever i skyggen af Coronapandemien, giver vores slogan Testing for Life rigtig god mening”, siger Svend Aage Linde, der er bestyrelsesformand i Eurofins i Danmark. Han var i 1981 grundlægger af laboratoriet Miljø Kemi i Galten, som siden opkøbte en række laboratorier bl.a. Steins Laborato-

Eurofins case #1:

SALMONELLA KAN BESTEMMES PÅ BAKTERIE VARIANTNIVEAU Fra tid til anden hører vi om et salmonellaudbrud et eller andet sted i vores fødevarekæde, et udbrud der som oftest betyder, at fødevarer må tilbagekaldes. Det kan f.eks. være på et slagteri. Tidligere var det kun muligt at konstatere udbruddet samt identificere, hvilken type af salmonella, der var tale om. I dag er mulighederne ganske anderledes omfattende. Blandt andet er det således nu muligt at spore udbruddet helt ned til den enkelte varianttype af bakterien. Samtidig er det muligt at identificere, om netop denne bestemte varianttype tidligere har været registreret i slagteriet samt at bestemme præcist, hvor den kommer fra. Hvis den f.eks. er kommet ind i produktionen via et af slagteriets kloakafløb, kan der sættes ind her uden, at det er nødvendigt at lukke hele produktionen ned. Det er med til at spare rigtig mange omkostninger i produktionsleddet.

rium og i dag er en del af den internationale Eurofins gruppe. ”Den første snes år arbejdede vi især som miljøcenter, og i dag er mange andre aktiviteter kommet til. Men uanset om vi arbejder med miljø, landbrug, fødevarer eller f.eks. medico satser vi både på den anvendte videnskab og på at arbejde på tværs af vores kompetenceområder”, siger Svend Aage Linde videre. Det giver en synergieffekt, som betyder at 1 + 1 ofte kan blive til mere end 2. Tæt kontakt til biotekbranchen Som nævnt startede man med miljøundersøgelser for senere også at gå ind i fødevarebranchen, men selv om man i dag ligeledes arbejder inden for en lang række andre områder, tegner aktiviteterne inden for biotek sig for en markant del af omsætningen. Ifølge Svend Aage Linde er man det førende laboratorie af sin slags i Danmark. Både når det gælder størrelse og kompetence. ”Det er især inden for den seneste halve snes år, at vi i høj grad har fokuseret på biotek, og ganske som inden for de andre arbejdsområder satser vi løbende på såvel at have tæt kontakt til den øvrige del af uddannelses- og forskningsmiljøet som at arbejde tæt sammen med de relevante brancheindustrier, herunder naturligvis biotekindustrien”, uddyber Svend Aage Linde. Vi er med til at øge markedet Denne satsning på det offentlige/private samarbejde har i flere tilfælde været med til at løfte opstartsvirksomheder, som blandt

”Rent innovationsmæssigt står vi stærkt i Danmark, men vi må bestemt ikke glemme, hvad der sker uden for landets grænser. Konkurrencen er hård, men vi er godt med”, siger Svend Aage Linde, der er bestyrelsesformand i Eurofins i Danmark.

”

Vi går meget op i både anvendt videnskab og vidensdeling. Forskningen skal ud at arbejde og komme flest mulige mennesker til gode. I den sammenhæng skal vi blive bedre til at dele vores viden i hele biotekbranchen SVEND AAGE LINDE, BESTYRELSESFORMAND I EUROFINS I DANMARK

andre har set dagens lys på Aarhus Universitet, ud i den kommercielle verden, hvor Eurofins har medvirket til at skalere dem op. Noget som Jacob Sickmann Ransborg, der er administrerende direktør i Eurofins Genomics Europe Genotyping, sætter stor pris på. ”Man kan sige, vi er med til at skanne markedet for de gode ide-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

er og samle dem op, vi mener, vi kan bruge. Dermed er vi med til at skabe helt nye markeder. Det skal forstås på den måde, at vi så at sige ikke stjæler fra vores konkurrenter. Vi gør markedet større og udvider det”, forklarer han. Samtidig påpeger han, at den proces er medvirkende til, at nye teknologier bliver tilgængelig for flere mennesker. Forskningen skal ud og arbejde Netop det kan man vel sige er en af de store fordele ved at satse på anvendt forskning. De. nye teknologier skal nemlig ikke kun blive inden for laboratoriets fire vægge. De skal ud at arbejde, hvilket ifølge Jacob Sickmann Ransborg rummer flere fordele. Blandt andet at de forskellige innovationer både bliver bedre og billigere med tiden samtidig med, at de er økonomisk rentable for industrien. ”Jeg tror godt, jeg tør vove den påstand, at det danske biotekmiljø er varmt lige nu. Der er rigtig mange spændende ting i støbeskeen, og mange spændende teknologier lurer lige under overfladen, næsten klar til at indtage deres plads i det, vi vel

kan kalde for den bioteknologiske værktøjskasse”, siger Jacob Sickmann Ransborg. Samtidig påpeger Svend Aage Linde dog, at konkurrencen er hård. Husk det internationale udsyn ”Rent innovationsmæssigt står vi stærkt i Danmark, men vi må bestemt ikke glemme, hvad der sker uden for landets grænser. Her sker der naturligvis også mange spændende ting, og i den sammenhæng er det jo kun en fordel for os, at Eurofins har mere end 800 forskellige laboratorier rundt om i verden”, siger Svend Aage Linde. Dermed er der mulighed for at trække på et vidt forgrenet, fagligt netværk. Ifølge Svend Aage Linde satser man både på nærheden til sine kunder og at kunne tilbyde de bedst mulige services. Kombinationen af at være til stede på det danske marked og om nødvendigt at kunne række ud til den nødvendige spidskompetence i udlandet er en win-win situation, hvor man til hver en tid både kan tilbyde kunderne et Best Practise scenarie og være en uvildig samt uafhængig sparringpartner.

Eurofins case #2:

ER FREDAGSBØFFEN NU OGSÅ VIRKELIG CO2 NEUTRAL? Vi lever i et samfund, hvor der ikke blot stilles stadig større krav til dokumentation, men også stadig større krav til gennemsigtighed. Det skal forstås på den måde, at på den ene side stiller myndighederne løbende øgede krav til, at de producerende virksomheder inden for en lang række brancher lever op til gældende regulering. På den anden side stiller forbrugerne stadig større krav til dokumentation for produkters kvalitet og ægthed. Vi ønsker eksempelvis at reducere det samfundsmæssige CO2 aftryk, og især den kødproducerende del af landbruget er derfor kommet i fokus. Et mål kan være at reducere selve kødforbruget, et andet kan være at reducere CO2 udledningen i produktionen. Det kan blandt andet ske ved at opdrætte køer og grise, der afgiver mindre metangas. Både ved at prutte mindre og ved så at sige at prutte mere bæredygtigt. Midlet kan blandt andet være en ændret fodersammensætning, og metoden vil naturligvis give producenterne mulighed for at slå på den store miljøtromme. Men kan forbrugerne rent faktisk stole på deres udsagn? Er fredagsbøffen virkelig CO2 neutral? Det kan uvildige analyser være med til at sikre. Analyser der følger bøffen hele vejen fra stald til bord og som gør det muligt at monitorere alle fødevarer gennem hele produktionsleddet. Faktisk var det netop ægthedsproblematikken, der gav startskuddet til Eurofins som virksomhed, nemlig på et tidspunkt, hvor mange franske vinbønder blev bragt i miskredit for at fuske med ægtheden på de dyre dråber. Siden er mange andre arbejdsområder kommet til, også inden for fiskeriet, hvor det i dag er muligt ved en simpel vandprøve at konstatere, om en fiskekutter har haft ulovlig bifangst i lasten.

15

FAKTA

EUROFINS BYGGER PÅ INTERNATIONALT SAMARBEJDE Miljø Kemi blev en del af Eurofins i 2001. I dag er der tale om en international gruppe med 800 laboratorier verden over og 50.000 medarbejdere i 30 lande. Dermed er der tale om et stort og internationalt netværk, hvor der dagligt udveksles opgaver. Blandt Eurofins ydelser kan nævnes: • Alle biotekrelevante tekniske servises, blandt andet DNA genom-analyser med alle former for analyser, PCR, sekvensering, microarray, dataprocessing og kundetilpassede applikationer. • End to End løsninger, hvor Eurofins sørger for alt lige fra prøvetagningsmaterialer over logistikløsninger til selve analysen. Eurofins arbejder med en vifte af applikationer, blandt andre: • Landbrug (genoptimering, avl, planter, sygdomsbekæmpelse). • Fødevarer (ægthed, sundhedsskadeligt indhold). • Foder (ægthed, værdi). • Medicin/pharma (udvikling af medicin, Precision Medicine, Predictive Medicine). • Miljø (artsscreening i vandmiljøer, sporing af smittestoffer). • Sundhed (screening for virus). • Udvikling nye produkter. Man samarbejder med såvel de almene Universiteter som landbrugsuniversiteter, blandt andre Folum, SLU i Sverige samt alle de store organisationer indenfor Dansk landbrug. Eurofins lægger vægt på at fungere som uafhængig 3. parts samarbejdspartner under ISO- og GMP-godkendelse, lige som man kan hjælpe til med at kunden opnår diverse certificeringer. Læs mere på www.eurofins.dk

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANMARKS FØRENDE UDVIKLINGSMILJØ INDEN FOR IT/TECH, CLEANTECH & SUNDHED… … findes i Aarhus, hvor forskerparken INCUBA blev etableret for godt og vel 30 år siden. Forskerparken favner ca. 200 startups, scaleups og etablerede virksomheder og deres 1.600 medarbejdere. Alle indgår de i INCUBAs community, der også rummer investorer, mentorer, forretningsspecialister samt forskere og studerende fra Aarhus Universitet.

”

Af Michael Fahlgren

”Som forskerpark er en del af vores formål at bringe erhvervslivet tæt på forskningen samt at have muligheder for at tage imod de forskere, som gerne vil kommercialisere deres forskning gennem de første skridt mod at blive en virksomhed. Derfra har vi udviklet os, således at vi i dag råder over mere end 40.000 m2 fordelt på tre lokationer i Aarhus; hver med sit faglige fokus: IT/Tech på Katrinebjerg, Cleantech på havnen i Aarhus og Sundhed i Skejby, der ligger lige over for Aarhus Universitetshospital. Her henvender vi os til virksomheder, der, bredt set, arbejder inden for sundhedsområdet” indleder adm. direktør Mai Louise Agerskov, INCUBA a/s.

Her mødes videnstunge virksomheder Hos INCUBA råder man over alle de faciliteter, som en bioteknologisk opstartsvirksomhed har brug for – både fra perioden som lille nystartet virksomhed med et proof of concept og vækstambitioner, til væksten faktisk er en realitet. ”Vi tilbyder de fysiske rammer: kontorer og supportfunktioner samt adgang til et community og et mødested for dem, der arbejder inden for sundhedsområdet i Skejby, så de kan udvikle sig sammen med andre virksomheder inden for området. Vi er så heldige at have virkelig dygtige virksomheder siddende, og et at vores fornemste formål er at bygge bro/skabe synergier mellem dem, så de kan hjælpe og råd-

give hinanden. Nogle af disse er BioXpedia, NMD Pharma, MyMedCards og Draupnir Bio, og foruden at bidrage til et innovativt community, baner de vejen til et tæt og udviklende samarbejde med universitetet. BioXpedia har været en del af vores community i flere år, og founder, Mogens Kruhøffer har drevet virksomhed i INCUBA siden begyndelsen af 00’erne. Den tyngde, som Mogens Kruhøffer og founderne fra NMD Pharma og Draupnir Bio kommer med, er et uvurderligt bidrag til vores community og nye virksomheders udvikling og vækst” forklarer Ann Marie Søborg Karkov, Director of Communications, Community & Acceleration hos INCUBA a/s.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

”

I INCUBA holder vi hvert år ca. 100 faglige og sociale events for vores virksomheder. Nogle af disse events som fx INCUBA Exclusive er målrettet founders og CEOs mens andre også er til alle medarbejderne - sommerfest, netværksmorgenmad, DHL-stafet og fredagsbar. Med særligt fokus på det faglige område faciliterer vi bl.a. fem erfagrupper, pitch-eventen Gin & Tech samt Aarhus Investor Summit. Vores events giver virksomhederne adgang til mulige samarbejder, erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs ift. den svære disciplin at starte og vækste en videnstung virksomhed MAI LOUISE AGERSKOV

Gode investeringsmuligheder En af startup-virksomhedernes allerstørste udfordringer er som regel at skaffe kapital. Ikke alene til produktudvikling, men også til de helt basale fornødenheder i den daglige drift. Også her kan INCUBA hjælpe. INCUBA er nemlig ejer af Aarhus Investor Summit, der to gange årligt afholder arrangementer, hvor startups og scaleups har mulighed for at pitche efter kapital – både overfor nationale og internationale investorer. Derudover faciliterer INCUBA flere gange årligt pitcheventet Gin & Tech, hvor virksomhederne foruden kapital kan pitche for at få gode råd eller kontakter. Da flere af investorerne også har til huse hos INCUBA er der også rig lejlighed til at mødes over en kop kaffe og drøfte muligheder. ”25% af ’vores’ virksomheder er spinouts fra Aarhus Universitet. Vores ’prototypevirksomhed’ er en dimittend fra Aarhus Universitet med en kandidatgrad (det har godt halvdelen) eller en ph.d. (det har omkring 20%), som har startet en virksomhed og gerne vil bo i en forskerpark, så de er tæt på forskning, investorer, rådgivere og andre virksomheder. Alt det kan vi hjælpe dem med”, konstaterer Mai Louise Agerskov.

Nem adgang til kvalificeret hjælp INCUBA bidrager desuden med let adgang til rådgivere, erhvervsfremmeaktører, Danish Life Science Cluster samt investorer, og så råder de over et større korps af mentorer, som er i stand til at yde kvalificeret hjælp og rådgivning baseret på mange års erfaring fra erhvervslivet. ”Vi har omkring 80 mentorer i vores mentorkorps, hvoraf nogle selv er investorer, som vi matcher virksomhederne med. Det beror altid på en konkret vurdering, ikke mindst af det underliggende forretningsgrundlag og branchen. Derudover faciliterer vi fem forskellige faglige erfagrupper, hvor virksomhederne kan sparre med hinanden inden for de specifikke faglige områder, de gerne vil dele erfaringer omkring. Takket være vore mentorer og de utallige netværk, som gennem både mentorer og andre virksomheder her i INCUBA er til rådighed, findes der ofte frem til potentielle kunder meget tidligt i processen” slutter Ann Marie Søborg Karkov.

FAKTA • INCUBA består af tre forbundne virksomhedsmiljøer og fire bygninger i Aarhus på i alt 42.000 kvm. (62.000 når INCUBA Next står færdigt) • INCUBA tilbyder skalerbare kontorfaciliteter og ideelle vækstbetingelser gennem netværk, sparring og kontakt til investorer, erhvervsliv og forskning inden for IT, Cleantech og Sundhed. • INCUBA huser op mod 200 virksomheder med ca. 1600 medarbejdere tilsammen • INCUBA byder ca. 50 nye virksomheder velkommen om året • INCUBA havde i 2021 en omsætning på 71 mio. kroner og en egenkapital på 570 mio. kroner. Aarhus Universitets Forskningsfond er hovedaktionær i INCUBA. • Forskerparkens vision er at spille en afgørende rolle i det fællesskab, der opbygges sammen med virksomheder og samarbejdspartnere. Et sted, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor det, at man også har det sjovt sammen, og et tilfældigt møde ved kaffemaskinen kan være med til at skubbe din virksomhed fremad. Læs mere på www.incuba.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NMD PHARMA FORMÅR IGEN AT REJSE KAPITAL – SER MULIGHEDER I BEDRE OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE

Der er grøde i aarhusiansk biotek, men der er også barrierer for mere offentligt-privat forskningssamarbejde og uhensigtsmæssigheder i skattelovgivningen, påpeger NMD Pharma.

D

Redaktion: John Bo Northroup

et Aarhus-baserede biotekselskab NMD Pharma har for anden gang på tre år formået at rejse 35 mio. EUR i finansiering. I den aktuelle finansieringsrunde er der kommet en ny investor med ombord i form af den store franske fond Jeito Capital, der også har været lead investor i kapitalrejsningen. ”Når man betænker at biotek-markedet har været lidt for nedadgående det sidste halve til hele års tid, så er det ekstra positivt, at det er lykkedes både at gennemføre kapitalrejsningen og at få en betydende finansiel investor med i ejerkredsen for vores relativt unge biotekselskab,” siger Thomas Holm Pedersen, CEO for NMD Pharma. De tidlige investorer i selskabet omfatter Capnova, Lundbeckfonden Emerge og Novo Holdings og senere kom også Inkef Capital og Roche Venture til. NMD Pharma forsker i metoder til at styrke relationen mellem nerve og muskel, så muskelkraften kan genoprettes hos patienter med muskelsvækkelse. Det aarhusianske biotek-selskab har siden opdaget flere sjældne muskelsygdomme, hvor behandlingen kan gøre gavn. Thomas Kongstad Petersen, der er COO i NMD Pharma, fortæller, at selskabet har formået at følge sin oprindelige plan. ”Nu er vi et klinisk selskab – vi har den første lægemiddelkandidat i klinisk udvikling og vores teknologi har brede anvendelsesmuligheder,” siger Thomas Kongstad Petersen, og fortsætter: ”Vi skal bruge en væsentlig del af den nye finansiering til at indlede kliniske forsøg i flere indikationer, men vi skal også ekspandere vores pipeline på basis af den udviklede teknologi og i det hele taget udvikle NMD Pharma til at blive et endnu større og bredere biotekselskab.”

BIOTEK I AARHUS VINDER FREM Etableringsår i parentes. iSD (2007), NMD Pharma (2015), Initiator Pharma (2016), Draupnir.bio (2017), STipe Therapeutics (2018), Muna Therapeutics (2020), Teitur Trophics (2020). To af biotekfirmaerne, Stipe Therapeutics og Draupnier Bio, har sidenhen formået at tiltrække Serie A investeringer på henholdsvis 20 og 33 mio. EUR. Biotekfirmaerne er typisk lokaliseret i tilknytning til Aarhus Universitet.

Biotek i Aarhus vinder frem I de senere år er der efterhånden opstået en hel biotek-cluster i og omkring Aarhus (se boks). Biotekfirmaerne, der ifølge Thomas Holm Pedersen alle lever i bedste velgående, er typisk opstået og lokaliseret i tilknytning til Aarhus Universitet. Det er naturligt at interessen har sit udspring i det akademiske miljø, men Thomas Holm Pedersen vil gerne gøre op med myten om, at hvis man skal bedrive ”rigtig forskning”, så er universitetet eneste mulighed. ”Jeg kan forsikre for, at der i en virksomhed som NMD Pharma foregår ganske megen forskning. Det skyldes bl.a. at man skal kunne afdække ganske mange områder. Samtidig er der stor teknologisk viden og formåen; især når virksomheden har været i gang i nogle år, bliver der lagt ovenpå de eksisterende indsigter. Det er alt sammen med til at stimulere et akademisk miljø i en virksomhed, som ikke nødvendigvis er så ulig den, der kendes fra et universitet,” siger Thomas Holm Pedersen. En kapitalrejsning er også validering Og så er der spørgsmålet om anerkendelse. I universitetsverdenen bliver anerkendelse og prestige som oftest målt ud fra antallet af publicerede artikler i videnskabelige tidsskrifter. Derfor er der en tendens til at videnskabeligt arbejde på universiteterne i højere grad anerkendes dér – end udenfor læreanstalterne. ”Publicering i et videnskabeligt tidsskrift er dybest set udtryk for en validering under en eller anden form. Men når du efter flere års ihærdigt arbejde formår eksempelvis at rejse finansiering, så er det jo i den grad også udtryk for validering – vel i sin mest kontante form. Det kunne jeg godt tænke mig i højere

grad kom frem i lyset. Og en måde at gøre det på, er ved at tale om det – som jeg for eksempel gør nu,” siger Thomas Holm Pedersen. Barrierer for offentligt-privat samarbejde En anden vigtig pointe handler om behovet for krydsbefrugtning mellem det offentlige og det private. NMD Pharma så meget gerne, at barrierer for det offentlige-private samarbejde bliver brudt ned. Som eksempel nævner Thomas Holm Pedersen kontraktuelle forhindringer for forskningssamarbejder mellem et hospital, et biotekselskab og eventuelle tredjeparter. ”Sagsbehandlingstiden for godkendelse af samarbejdsaftaler er desværre for langsommelig. Der er flaskehalse ved hospitalernes administrative afdelinger. Dette er ikke grundet manglende interesse som sådan, men man er bare ikke gearet til det mandskabsmæssigt. Sådan virker det i hvert fald på os. Det er rigtig ærgerligt, for det betyder at forskningssamarbejderne ryger til udlandet,” fortæller Thomas Holm Pedersen. Det er typisk lande som Holland, Belgien, Australien og USA, der er destinationer for den slags offentlig-private samarbejder mellem hospitaler og biotek/farma. ”Vi har behov for at få de rigtige incitamenter på plads. Vi skal huske på at forskningssamarbejder indeholder mulige indtægtsstrømme for de offentlige institutioner,” siger Thomas Holm Pedersen, der også påpeger at TTOerne synes at være voldsomt overbelastede og underbemandede Gerne et inkubator-tilbud i Aarhus Den positive biotek-udvikling i Aarhus kunne efter NMD Pharmas opfattelse få yderligere nogle skub fremad.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

Thomas Kongstad Petersen, COO NMD Pharma og Thomas Holm Pedersen, CEO NMD Pharma.

Det kunne bl.a. ske gennem plug and play løsninger med korttidsleje af laboratorier, og hjælp til at flytte ud i frugtbare miljøer, hvor der er et setup for lokaler og mulighed for hjælp hos naboen. ”Det ville være herligt hvis vi i Aarhus kunne etablere et inkubatormiljø som vi bl.a. kender det fra COBIS’s setup i København, som har vist sig yderst gavnligt for udvikling af biotek-underskoven i Region Hovedstaden,” siger Thomas Kongstad Petersen. Han peger på, at der ligger store muligheder i at brede

biotek-perspektivet ud. Vi forbinder som oftest biotek med forstadiet til lægemidler, men der er andre former for biotek, der f.eks. gør opdagelser og udvikler produkter inden for fødevarer og landbrug. Det kunne indikere, at en bredere kreds af industrier måske kunne gøres interesserede i at hjælpe den aarhusianske biotek-branche på vej – eksempelvis i form af inkubatorordninger eller anden understøttelse. Også her vil det være oplagt at se på mulighederne for at det offentlige og private arbejder tættere sammen, understreger Thomas Kongstad Petersen. Fantomskat er et problem Endelig er der en særlig mærkværdighed i de danske skatteregler, som volder især biotekvirksomheder problemer. Mærkværdigheden i skattelovgivningen går populært under betegnelsen ’fantomskatten’, og det går ud på, at sælger på salgstidspunktet bliver beskattet af mulige kommende milepælsbetalinger, som de fremgår af købsaftalen, og efter vurdering af skattemyndighederne. Selv hvis sælger modtager en forudbetaling som en del af købsaftalen, kan sælger stå i den groteske situation, at der end ikke er penge nok til at betale skatten af de mulige fremtidige milepælsbetalinger. En skattebetaling, der altså opkræves med det samme, uanset at indtjeningen er usikker og kan ligge mange år frem i tiden. ”Det svarer til, at en lønmodtager på én gang skal betale fuld skat af sin forventede indkomst de næste 20 år. Det er et problem, fordi vi oplever at måtte sige nej til visse forretningsmæssige muligheder, fordi der er for stor risiko ved beskatning af en mulig kommende indtægt, som ikke nødvendigvis bliver til noget,” siger Thomas Kongstad Petersen, som selvsagt gerne ser fantomskatten afskaffet.

FAKTA NMD Pharma er stiftet i 2015 af forskere med en baggrund i Aarhus Universitet. Firmaet er vokset fra en lille håndfuld medarbejdere til nu knap 30 ansatte. NMD Pharma har kontor tæt på Skejby Universitetshospital i den nordlige del af Aarhus. I 2016 investerede Capnova, Lundbeckfonden og Novo Holdings i alt 3 mio. EUR i NMD Pharma, og i 2018 formåede biotekselskabet at rejse 38 mio. EUR i en serie A-finansieringsrunde. Ved den lejlighed blev Inkef Capital og Roche Venture investorer i selskabet. Senest har det Aarhus-baserede biotekselskab i begyndelsen af 2022 rejst yderligere 35 mio. EUR og fået den store franske fond Jeito Capital med ombord. Læs mere på www.nmdpharma.com

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VI SKAL FOKUSERE PÅ DET, DER BATTER

Da jeg blev valgt til Folketinget og bl.a. blev mit partis erhvervsordfører, gik jeg fluks i gang med at fokusere på det, der batter. Det, der skaber vækst og arbejdspladser. Det, der skal ændres på - og det, vi skal have mere af. Jeg vil her koncentrere mig om det sidste, og som burde være det første.

F

Af Mona Juul, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti ordi det, vi er verdensmestre i, er så meget nemmere at dyrke yderligere. Man bliver jo sjældent bedre til 100 meter-løb ved at begynde at spille badminton. Man bliver bedre ved f.eks. at styrke sit afsæt. På samme måde giver det rigtig god mening bl.a. at dyrke vores lægemiddelindustri, som i forvejen er en kæmpe eksportsucces. Over 20% af vareeksporten kommer fra branchen, og trenden er stigende. Den danske lægemiddelindustri er meget andet end medicin. Det er også såkaldt life science og biotek, som også er fyldt med yderligere potentiale. Det kræver højere prioritering af forskning, adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, styrkelse af eksporten, flere udbud og færre barrierer. At sikre en mere innovativ tankegang, teknologi og digitalisering af vores offentlige sektor. Og sikkert meget mere. Vi har potentialet i Danmark Væksten kommer i høj grad fra de helt store, globalt førende virksomheder, og det er helt afgørende, at vi får løftet de små og mellemstore virksomheder op i den helt store liga. Vi har potentialet i Danmark: Vores offentlige life science-forskning er i den europæiske top, men der er for lidt af denne viden fra universiteterne, der finder vej ud i nye virksomheder. Det skal vi simpelthen snart til at være bedre til. Her har Aarhus et kæmpestort potentiale til at blive et kraftcenter for biotek. Det vil betyde vækst og vidensarbejdspladser.

Der bedrives fremragende forskning på Aarhus Universitet, og der er allerede flere enormt interessante biotekselskaber i byen, herunder Stipe Therapeutics, NMD Pharma og Draupnir Bio. Samtidig ligger et af Nordeuropas største hospitaler, Skejby, i byen. Det er dog helt afgørende, at der sikres skaleringsmuligheder i Aarhus, og at det bliver endnu nemmere at indgå forskningssamarbejder med universitetet. Biotekmiljøet kan bidrage med ting der batter Jeg har derfor tænkt mig at bruge denne artikel som en anledning til at invitere rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen og borgmester Jacob Bundsgaard til en snak herom. For vi kan godt gøre noget konkret og gavnligt lokalt. F.eks. vil det være oplagt at etablere et laboratorium, som kan lejes på ugebasis. Mon ikke også at biotekmiljøet kan bidrage med mange andre gode ideér, der batter. For hvorfor dog sende virksomhederne og de mange kompetente aarhusianere til København eller udlandet. Fantomskatten I mellemtiden bøvler jeg så med at få fjernet fantomskatten. Det kalder jeg den skat, som ejere af især biotekselskaber skal betale, når de sælger hele eller dele af virksomheden - uanset om de får salgsprisen eller ej. For det er sådan, at købsprisen ofte deles op i milepælsbetalinger, der først falder, når visse mål i

virksomheden opnås. Denne model anvendes ofte, fordi der jo er enorm risiko forbundet med udvikling af lægemidler. Men når sælger allerede i salgsåret bliver beskattet af aftalens fulde beløb, selvom milepælsbetalingerne ikke er faldet endnu, risikerer man i mange tilfælde at skulle betale mere i skat, end man har modtaget. Læs lige det igen. Man risikerer at betale mere i skat, end man har modtaget. Tænk sig, hvis jeg, dengang jeg fik min første løn, også skulle have betalt skat af den løn, jeg ville få senere. Så havde jeg været nødt til at sige pænt nej tak. Og det er netop det, som mange i branchen er nødt til. De har ikke råd til at sælge. De har ikke råd til at skaffe ny kapital. Vi har virkelig mange pænt ubegribelige skatter. Men fantomskatten tager alligevel prisen som den mest urimelige og begrænsende - særligt for biotekselskabers handlemuligheder. Så når fantomskatten er en seriøs hæmsko for biotekbranchen, og den ifølge Skatteministeriet ikke rigtig koster noget at fjerne, hvorfor har vi den så? Tja, jeg kan ærligt talt ikke forklare det. Men jeg har netop indsendt mit andet beslutningsforslag for at få den væk. Helt væk. Mit første beslutningsforslag blev stemt ned. Nu har jeg skrevet et nyt, og denne gang samlet alle blå partier som medforslagsstillere. Så nu håber jeg meget, at regeringen og dens støttepartier også kan se fidusen i, at sælger først bliver beskattet, når de løbende milepælsbetalinger falder. Det er kun ret og rimeligt - og noget, der batter!

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

Hans Schambye, formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK

FARVEL TIL EN OMSTRIDT BESKATNING? Med en fjernelse af den forhadte forhåndsbeskatning ’fantomskat’ vil dansk erhvervsliv – og især bioteknologiske og lægemiddelvirksomheder – gå lettere tider i møde.

T

Af Michael Fahlgren

ænk hvis du som helt almindelig ansat sammen med din første lønudbetaling blev præsenteret for en regning fra SKAT på skattedelen af din forventede, samlede indtægt for de næste 20 år – mod til gengæld at være skattefri i samme periode. Det er de vilkår, som virksomheder, der i et eller andet omfang modtager en stor del af deres indtjening på et senere tidspunkt, gennem en årrække har måttet leve med. Som eksempler kan nævnes milepælsbetalinger, når visse aftalte vilkår i fremtiden indfries, og betaling af fremtidig goodwill – især ved salg af virksomheder. Skaber forventet glæde i DANSK BIOTEK Desværre blev ’B 13 Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe fantomskatten’ den 27. maj sidste år forkastet ved Folketingets andenbehandling, men der er håb forude, i og med at en samlet blå blok den 1. marts i år har genfremsat forslaget, nu hedder det blot ’B 156 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fantomskatten’. Og det skaber især glæde hos brancheforeningen DANSK BIOTEK. ”Det er vores branche, der bliver hårdest ramt, men det er også vores branche, der i al beskedenhed har skubbet på for at få det på den politiske agenda. For på trods af fantomskattens meget

Betalingen afhænger af succes Når biotek-virksomheder sælger projekter – eller hele virksomheden bliver solgt – sker betalingen typisk ikke på en gang. Fordi projekterne er behæftet med betydelig risiko, vil køberen, der som regel er en lægemiddelvirksomhed, først lægge størstedelen af betalingen, når projektet har vist succes og der er kommet et produkt på markedet. Disse betalinger kalder man milepælsbetalinger og typisk modtager man en portion ved en succesfuld afslutning af de mindre patientstudier, og endnu en portion, når lægemidler viser sig effektive i store patientstudier. Hvis myndighederne godkender det, får man igen lidt mere, og når lægemidlet kommer i handlen, forfalder de sidste betalingsrater – men alt sammen afhængig af produktets succes. ”Selvom sælgeren således først får sine indtægter flere år efter salget, forlanger SKAT betaling af skatten med det samme – altså helt svarende til, at en lønmodtager med det samme skal be-

SKAT ved betaling

SKAT ved betaling

SKAT ved betaling

SKAT ved betaling

SKAT ved betaling

Nyt forslag

Fantomskat

Projektudvikling

Fantomskat

tale skat af sin forventede fremtidige indtægt. Ofte betyder det, at skattebetalingen overstiger den indtægt, man har, når aftalen indgås. Dette har store, negative konsekvenser. Dels betyder det, at nogle handler ikke bliver til noget, fordi det er umuligt for sælger at betale skatten, og dels indebærer det, at investorer holder sig tilbage fra at investere i danske biotekselskaber, fordi fantomskatten gør investeringer mere usikre” fastslår Hans Schambye. Meget store beløb Potentielt handler det om meget store beløb, for handler inden for den bioteknologiske branche er ofte i milliardklassen. ”Skattevæsenet frygter et provenutab, men som situationen er lige nu, med fantomskatten aktiveret, gennemføres disse handler simpelthen slet ikke, fordi den enorme skattebetaling ødelægger handelen. Derfor strikkes disse handler sammen på måder, så man undgår de negative skattekonsekvenser. Det indebærer, at de danske virksomheder alt andet lige er sværere at lukke handler med, sværere at købe, og derfor er det mindre attraktivt at investere i branchen. Hvis man afskaffer fantomskatten, vil det ikke give noget provenutab, men blot indebære, at vi først betaler skatten i det øjeblik, hvor vi har indtægten” pointerer Hans Schambye.

Milepælsbetaling

Milepælsbetaling

Milepælsbetaling

Milepælsbetaling

Upfront betaling

Betalinger til sælger

store ulemper var der indtil for nylig ikke ret mange, som var opmærksomme på den. Men nu er der hul igennem” forklarer en optimistisk Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK.

FAKTA Det af SKAT frygtede provenutab ved afskaffelse af fantomskatten vil i virkeligheden slet ikke opstå – blot bliver skattebetalingen fordelt over lidt længere tid i takt med, at de faktiske betalinger forfalder. Desuden vil en afskaffelse øge udenlandske investorers lyst til at investere i danske biotek-virksomheder – og dermed øge SKATs indtægter. Læs mere på www.danskbiotek.dk

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Photo by Torben Åndahl

KRITISK OPBEVARING VED -86°C

Hvad har en farmaceutisk virksomhed og en restaurant tilfælles? De benytter begge skabsfrysere til -86 °C fra Buch & Holm. Til og med frysere, som er medvirkende til at nedbringe virksomhedernes CO2-aftryk ved udskiftning til nye frysere. Af Michael Fahlgren

”

Det hele eksploderede nærmest med udbruddet af Covid-19-pandemien og Pfizer-vaccinens ankomst til Danmark. Vaccinen skal opbevares ved en temperatur på -70°C, hvilket gav meget stor travlhed. Den første ordre på opbevaringsfrysere fra Statens Serum institut ankom om tirsdagen og de første 36 frysere stod klar om fredagen. Det kan vi takke vores premium-leverandør på lav temperatur frysere, PHCbi for. Til Pfizer i Belgien har PHCbi desuden stået for levering af 4.000 frysere til Pfizers fælleseuropæiske distributionscenter” indleder direktør Mikkel Holm fra Buch & Holm. Frysere godkendes af Lægemiddelstyrelsen I forbindelse med Covid-19-pandemien var det ikke kun statens Serum Institut, som akut manglede frysekapacitet; det gjorde de syv centralapoteker også. Og i takt med at der kom flere Covid-19-vacciner på markedet med behov for fryseopbevaring – Moderna vaccinen kræver således -20°C – steg også behovet for godkendte frysere. Og i Danmark skal alle frysere til opbevaring af medicin godkendes af Lægemiddelstyrelsen. ”Denne godkendelse er baseret på en risikovurdering og en validering, som kunden enten selv udfører eller køber sig til hos Buch & Holm. Det tager en af vores teknikere 7-8 dage at foretage en validering og dokumentere én fryser. Dertil kom vaccinationsstederne med behov for køleskabe til optøning af vaccinerne. I den tid arbejdede vi i døgndrift inklusive i weekender” erindrer Mikkel Holm.

”

-152°C frysere kan også være et rigtig godt alternativ til kryobeholdere med flydende nitrogen. Typisk betaler investeringen i en -152°C fryser sig hjem på mindre end to år alene i sparet nitrogenforbrug. Det er også nemmere at arbejde med en fryser frem for en kryobeholder.” MIKKEL HOLM, DIREKTØR BUCH & HOLM

Molekylærbiologi for gastronomer Da køkkenchef og medejer Rasmus Munk på den to stjernede Michelin restaurant Alchemist i 2018 stod overfor at vide-

reudbygge konceptet til Alchemist Restaurant 2.0 (åbnede i 2020) – med et såkaldt molekylært køkken – stod han overfor den opgave at finde frem til laboratorieudstyr, som også egnede sig til at blive brugt i et travlt restaurantkøkken. Resultatet blev et fuldt laboratorie, som intet universitetslaboratorie ville behøve at skamme sig over, på grund af den ekstravagante mængde af det allerbedste udstyr. ”Her står præcist det samme udstyr, som man ville forvente at finde inden for bioteknologisk forskning og udvikling. Eksempelvis står der de samme frysere hos Alchemist, som Statens Serum Institut og Pharma virksomheder har anskaffet” påpeger Mikkel Holm. Kritiske forskningsresultater på spil Når man har behov for at opbevare ’noget’ ved -80 °C er der per definition tale om opbevaring af kritisk materiale som eksempelvis forskningsresultater. ”Hvis en fryser går ned, risikerer man at miste uvurderlige og kritiske forskningsresultater, der ikke kan genskabes eller gentages. Alene af den årsag er det hensigtsmæssigt at udskifte sin fryser på et eller andet tidspunkt inden risikoen for nedbrud bliver for store grundet alder. Desværre går det ofte som med gamle biler: folk udskifter dem først, når de ikke kan køre længere. Men ser man alene på de høje og stigende elpriser, vil en ny fryser, som måske kun bruger 20 % af hvad den gamle gør, meget hurtigt tjene sig selv hjem” slutter Mikkel Holm.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

DOKUMENTATION FOR VALIDERING IQ/OQ/PQ Mange af virksomhedens kunder har stigende krav til dokumentation, og Buch & Holm har ikke alene stor erfaring med validering og kvalificering, men kan tillige hjælpe med udarbejdelse af IQ-/OQ-/PQ-dokumentation m.v. med sporbare referencer. På det meste udstyr tilbydes færdige IO-/OQ-/ PQ-protokoller. Meget udstyr kan leveres med FAT- og SATtest fra producenten. I forlængelse af dette tilbydes autoriseret service og årlige vedligeholdelses aftaler udført af uddannede teknikere, således af der løbende er styr på dokumentationen.

OPBEVARING AF COVID VACCINER Til kritisk opbevaring af dyrebare prøver anbefaler Buch & Holm altid frysere af mærket PHCbi. Det var også disse Statens Serum Institut valgte, da de skulle indkøbe frysere til opbevaring af covid-19 vacciner, som kræver en temperatur på -70 °C. Fryserne var model MDF-DU702VH på 729 liter med motorstyrede kompressorer/inverter, som sikrer høj præcision og et meget lavt strømforbrug. Hvad skal du være opmærksom på: • Tjek CO2 aftryk og se efter en lav GWP-værdi • Vælg fryser med motorstyret kompressor og lavt kWh/24h • Frysere med stort liter indhold har typisk bedre driftsøkonomi (pr. liter) • Mindre varmeudledning minimerer omkostninger til rumkøling/klimaanlæg • Benyt -70°C i stedet for -86°C og reducerer energiforbruget med helt op til 25% • En tom fryser bruger 10% mere strøm

FÅ EN ENERGIMÅLER TIL LÅNS Tjek hvor meget strøm dine frysere bruger ved at låne en energimåler hos Buch & Holm. Mål på hver enkelt fryser i 1 eller 7 døgn og find ud af hvad de bruger hver især. Energimåleren kan vise Watt, kWh, volt, ampere og kr. (pris).

FAKTA Vidste du det om Buch & Holm? • Buch & Holm er grundlagt 1935 • Familieejet dansk virksomhed • Veluddannede og kompetente medarbejdere • Rådgivning, support og service • Salg og service i Danmark og Sverige • Autoriseret køleteknisk afdeling • Medejer af Lab Logistic Group GmbH • Eliteleverandør til det offentlige • ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001 • Tripple AAA-kreditværdighed

Foto fra Statens Serum Instituts pressearkiv, taget af fotograf Søren Svendsen.

Læs mere på www.buch-holm.dk

HER ER NOGET AF DEN

ARBEJDSKRAFT, I EFTERSPØRGER KÆRE Lundbeck LEO Pharma SSI Diagnostica Coloplast Brenntag Biosector

Agilent Chr. Hansen Eurofins Haldor Topsøe Xellia

Orkla Health FMC Radiometer Medical CO‑RO Food AJ Vaccines

Lige nu er der paradoksalt nok 40 unge, dygtige laborantstuderende i hovedstadsområdet, der siden 1. februar har manglet en praktikplads. De står klar til at færdiggøre deres uddannelse på jeres spændende virksomheder. Klar til på sigt at blive en fast del af den arbejdsstyrke, som skal sikre, at I også fremover kan konkurrere på topplan.

bevise Folketinget, medierne og offentligheden om, at det skal være endnu lettere at importere arbejdskraft – ikke bare fra EU, men fra hele verden.

Vi ved, nogle af jer er bekymrede over mangel på arbejdskraft. Vi kan også se, at jeres organisation, Dansk Industri, bruger en masse kræfter på at over-

Det kræver bare lige, at I tager imod de unge mennesker og giver dem muligheden for at blive en del af jeres hold.

Men I har overset en oplagt mulighed for selv at skaffe flere uddannede laboranter – et område hvor vi har rekordlav ledighed i hovedstadsområdet.

VI HJÆLPER GERNE – BARE SIG TIL. Venlig hilsen Peter Jacques Jensen Formand for HK it, medie & industri Hovedstaden Tlf. 30 36 70 44