Issuu

ANNONCETILLÆG MAJ 2022

BÆREDYGTIGT BYGGERI

EJENDOMSSELSKAB TÆNKER I LANGSIGTET BÆREDYGTIGHED Bünyamin Simsek, ejendomsselskabet 1927 Estate

Læs mere side 5

BÅDE BETONEN OG MÅDEN DEN BRUGES PÅ KAN REDUCERE CO2 AFTRYKKET Ib Bælum Jensen, teknisk chef hos Unicon

Læs mere side 9

DANSK PRODUCENT AF TRÆFIBERISOLERING VIL HAVE FART PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING Direktør Henrik Andreasen, Woodfiber

Læs mere side 11

Bæredygtighed bliver synligt. Læs mere på fristads.com >

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Fortidens naturlige aftryk baner vejen for fremtiden Et besøg hos Asmus Sand ”De spor, vi efterlader i byggeriet, når vi vælger materiale og værktøj, påvirker fremtiden. Vi lever i en tid med mere og mere kemi og værktøj, der bliver tungere og tungere, fordi det skal have mange funktioner. Jeg foretrækker rigtigt træ, langtidsholdbare løsninger og let, ergonomisk værktøj. Vi skal tilbage til dengang, da man byggede træhuse af naturmaterialer. Det er bedre for fremtidens generationer.” - Asmus Sand, indehaver og stifter af Bæredygtigt Byggeri. Det er ikke tilfældigt, at Asmus har etableret sin byggevirksomhed på et fundament af naturlige materialer og klimavenlige løsninger. Han har nemlig altid været meget naturinteresseret, og løbeture langs stranden er hans frirum til at lade tankerne få frit spil. ”Jeg har en baggrund som sergent i Forsvaret og er tidligere friluftsvejleder, så det autentiske udeliv er en meget stor del af mig. Efter min udsendelse i Afghanistan havde jeg svært ved at finde mig til rette i hverdagens boble, så jeg søgte mod den friske luft for at reflektere over mit liv. Det var her, jeg kom på ideen om at stifte Bæredygtigt Byggeri,” siger Asmus. Vi skal passe på os selv og jordkloden Når man skal arbejde bæredygtigt, er det nødvendigt at vælge de rette byggematerialer og værktøjer for at passe på miljøet. Men det handler også om at skåne sin krop, når man har et fysisk krævende arbejde. ”Jeg har valgt at være selvstændig, fordi jeg kan være udenfor og arbejde med lokale og bæredygtige materialer, eksempelvis FSC-mærket træ. Jeg rammer dermed en del af byggeriet, som mange andre ikke beskæftiger sig med. Det gør mig i stand til at aflevere et stykke håndværk, jeg kan være stolt af,” siger Asmus. For Asmus er det afgørende, at han kan blive ved med at være fysisk aktiv. Han passer på sin krop, når han arbejder, så han kan komme ud i naturen og dyrke en masse sport i fritiden. Og her er Festools produkter ganske enkelt uundværlige.

”Festools batteri rundsav HKC sparer mig for rigtig mange løft og arbejdsgange i løbet af arbejdsdagen. Især når jeg arbejder på taget, er rundsaven helt perfekt, fordi jeg kan tage den med mig derop og udføre arbejdet på stedet frem for at slæbe og flytte rundt på materiale hele tiden. Det er en kæmpe ergonomisk fordel,” siger Asmus.

”Der er ganske enkelt ikke mange, der leverer værktøj i så god kvalitet og bredt et sortiment, som Festool gør. Holdbarheden er helt unik, og med en let vægt skåner vi vores kroppe. Det vidner om, at Festool kender til håndværkerens hverdag og ved, hvad vi har behov for,” siger Asmus.

”Rundsaven er også en gevinst at have med på byggepladsen, fordi den har flere funktioner. Jeg kan nemlig både lave gerings- og kapsnit og anvende dens rundsavs- og dyksavsfunktioner.”

”Hvis det sker, at værktøjet går i stykker eller bliver stjålet, dækker Festools all-inclusive garanti de første tre år. Og så tager de tager imod gammelt og ødelagt værktøj, så de kan sørge for at genanvende de dele, der kan bruges igen og smide resten sikkerhedsmæssigt ud. Det er jo en måde at arbejde bæredygtigt på.”

Kvalitet og præcision i byggeriet ”Der er en tendens til, at værktøj i dag skal kunne mere og mere. Udfordringen er bare, at det bliver tungere at håndtere, og det slider håndværkere ned. Her kan Festool noget, som nærmest ingen andre kan. Deres værktøj har finesser og ekstra features, der gør enhver håndværker glad,” siger Asmus. ”Vi har altid Festools værktøj med på byggepladsen, når vi arbejder med forarbejdet træ, fordi kvaliteten er den, vi stræber efter. Rundsaven løser for eksempel teknisk set hele opgaven selv, fordi den har maksimal præcision og skærer hvert eneste snit perfekt.” Holder værktøj lige så lang tid som et hus? Asmus’ ambitioner er at levere færdige projekter, som kunderne kan være glade for i minimum 50 år. Derfor kræver det, at der tænkes i langtidsholdbare og kreative løsninger. Her spiller certificerede og lokale byggematerialer en stor rolle. Og langtidsholdbare materialer går hånd i hånd med langtidsholdbart værktøj.

Alle dele kan også udskiftes, så man kan have sine maskiner i mange år. ”En Festool maskine er i gennemsnit 9,6 år gammel, inden den bliver sendt til reparation første gang ... og derefter har den mange gode år i sig endnu” afslutter Michael Petræus, National salgschef Festool Danmark.

Se filmen om Asmus - scan QR koden!

Annonce: Festool www.festool.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Digitalisering er vejen til en grønnere byggebranche Når GSVs maskiner snurrer på de danske byggepladser, bliver brugen monitoreret og analyseret. På den måde kan GSVs kunder bruge maskinerne mere effektivt og spare CO2. Den digitale effektivisering har sparet GSV for indkøbet af 1.000 nye maskiner, og det er en kæmpe fordel for både klima og pengepung. GSVs administrerende direktør Dan O. Vorsholt har blæst til digital kamp mod maskiner, der står stille. Derfor bliver maskinerne i GSV chippet og monitoreret digitalt, så GSV og kunderne har et præcist overblik over, hvor meget og hvordan maskinerne bliver brugt. ”Maskiner skal ikke fyre husleje af hos entreprenørerne, men bruges optimalt. Tidligere har det været svært at få det fulde overblik, og derfor så vi alt for ofte, at maskinerne stod stille, hvilket er spild af penge for entreprenørerne. Men det betød også, at vi skulle købe flere maskiner, end der reelt er brug for,” siger Dan O. Vorsholt.

optimalt, end entreprenørerne selv kan udnytte deres egne maskiner. Alene det giver en kæmpe gevinst for industrien og CO2-regnskabet. Det betyder, at GSVs kunder kan følge maskinerne digitalt – enten på web eller app – og bl.a. se, hvor maskinerne befinder sig, hvordan de kører, og hvor meget de påvirker miljøet.

Deleøkonomi er vejen frem Generelt er tendensen i byggeindustrien, at entreprenører og ejendomsudviklere gerne vil arbejde mere bæredygtigt. Det skal GSV kunne supportere,

Digitalisering sparer indkøb af 1.000 maskiner GSV har digitaliseret og effektiviseret sine interne processer, hvilket har gjort, at virksomhedens maskiner nu bruges mere effektivt. Faktisk er tiden, hvor maskinerne står på værksted eller bliver klargjort, faldet fra 16 procent helt ned til otte procent. Effektiviseringen svarer til en kapacitet på 1.000 maskiner, som GSV således ikke behøver at indkøbe. ”Vi giver vores kunder mulighed for at danne sig et digitalt overblik, som medfører markant færre ledige dage og en langt bedre udnyttelse af det materiel, vi allerede har. Det giver også os som udlejer et bedre overblik, så kunderne får præcis de maskiner, de skal bruge, når de skal bruge dem”, siger Dan O. Vorsholt. Deleøkonomien skal vi skubbe til, fordi vores udlejningsmaskiner bliver udnyttet langt mere

GSV Materieludlejning A/S Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene +45 70 12 13 15, www.gsv.dk

”Det er nu blevet muligt at dokumentere vores kunders aktuelle forbrug og dermed er der mulighed for at planlægge besparelser – både i CO2 regnskabet og på de samlede driftsomkostninger. Fokus på bæredygtige løsninger på byggepladsen skal dokumenteres, og det skal vi hjælpe med”, forklarer Dan O. Vorsholt.

Mere effektivitet er klimavenligt GSV er netop gået i luften med næste skridt i digitaliseringsrejsen: Kunderne får via GSVs dashboard “Mit GSV” blandt andet mulighed for at dokumentere deres egen CO2-påvirkning til f.eks. CSR- og årsrapporter samt se, hvor længe deres lejede materiel har stået stille. På den måde får kunderne et bedre datagrundlag for at afmelde tidligere og spare penge.

Deleøkonomien skal vi skubbe til, fordi vores udlejningsmaskiner bliver udnyttet langt mere optimalt, end entreprenørerne selv kan udnytte deres egne maskiner. Alene det giver en kæmpe gevinst for industrien og CO2-regnskabet. Dan O. Vorsholt, CEO i GSV

mener Dan O. Vorsholt, som oplever en stor interesse for den mere miljøvenlige tendens, hvor man lejer maskiner i stedet for at eje dem.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BYGGERIET GØR KLAR TIL EN MASSIV GRØN OMSTILLING

Conform to EU taxonomy verified by DGNB

Kampen for en mere bæredygtig verden spidser til i byggebranchen, der kommer på overarbejde for at sikre et mere bæredygtigt byggeri med lavere CO2-aftryk, mindre affald og flere genanvendte materialer. Presset på branchen kommer både fra investorer, EU og regeringen, der allerede fra næste år indfører bindende klimakrav i bygningsreglementet.

yggeriet er en af de mest CO2-udledende brancher i verden. På globalt plan tegner bygge- og anlægsbranchen sig for et sted mellem 30 og 40% af al CO2-udledning når vi taler opførsel af nybyggeri, renoveringer og drift af bygningerne sammenlagt. Så byggebranchen er et oplagt sted at sætte ind, når vi skal arbejde for en mere bæredygtig fremtid og reducere vores CO2 udledninger, lyder det fra direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist: - Byggeriet har i mange år bygget efter en lineær tankegang, hvor det har handlet om at bygge hurtigt fremfor at genanvende, spare på materialerne og sikre lang levetid. Men vi har oplevet et stigende fokus på bæredygtighed fra branchen de seneste år, og nu bliver der også sat en øvre grænse for CO2-udledningen for nybyggeri over 1000 m2 i det nye bygningsreglement. Det er et wake up call til de dele af branchen, som endnu ikke har set skriften på væggen. De bliver nødt til at bygge mere bæredygtigt.

Certificeringer efterspørges af investorer Green Building Council certificerer bygninger og byområder efter bæredygtighedscertificeringen DGNB, hvor bygninger og byområder bliver scoret efter deres miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Det kan være brug af byggematerialer med lavt CO2-aftryk, fokus på fællesskaber, gode betingelser for biodiversitet eller noget helt fjerde. Bygningerne eller byområderne får point alt efter deres evne til at leve op til de forskellige kriterier og kan opnå sølv, guld eller platin certificering. Ordningen har de seneste år oplevet en massiv stigning i efterspørgslen

fra bygherrer, investorer og developere, som vil have et fremtidssikret byggeri. - Ejerne efterspørger et mere bæredygtigt byggeri, fordi det fremtidssikrer deres bygning. Lige nu er det guld, sølv eller platin, der efterspørges af markedet, men langt de fleste af vores kunder vil mere end det. Vi kommer også til at se en certificeringsbølge på bygninger, der allerede er i drift. De skal gencertificeres hvert 3. år, hvis ejendommens værdi skal opretholdes. Det bliver ret interessant, fordi det stiller helt nye krav til forholdet mellem ejere og lejere. Ejerne skal have data fra brugerne og i højere grad få dem til at have en bestemt klimavenlig adfærd, siger advokat Luise Christensen, partner i advokatfirmaet Accura. Pres for at bygge mere bæredygtigt Accura har meldt sig ind i Green Building Council, fordi advokatfirmaet oplever, at flere og flere af deres kunder bruger DGNB til at fremtidssikre deres bygninger. Voksende klimakrav kan på sigt udhule værdien af en ejendom, hvis den ikke er fremtidssikret nok. Derfor er det vigtigt at være innoverende og tænke bæredygtigt, så ejendommen stadig er attraktiv, hvis den skal sælges om fem år. Samtidig med at investorerne efterspørger mere bæredygtighedscertificeret byggeri, presser regeringen og EU også på for mere grønt byggeri. Næste år lanceres klimakrav i bygningsreglement, som stiller krav om livscyklusvurdering på alt nybyggeri og sætter et loft på CO2-udledningen for alt nybyggeri over 1000 m2. Samtidig har EU lanceret taksonomier, der skal skabe gennemsigtighed i forhold til bæredygtige investeringer og forhindre gre-

en washing. Taksonomien kan ændre spillereglerne for nybyggeri, renoveringer og ejendomsdrift. Og hvis det ikke var nok, så er der også FN’s verdensmål, som mange investorer opererer efter for at sikre mere bæredygtige udviklingsmål. De mange forskellige ordninger skaber en vis forvirring i branchen, mener Luise Christensen: - Vi har brug for at højne vidensniveauet i hele branchen fra investorer og udviklere til entreprenører og bygherrer. Alle har en mening, men de færreste ved præcist, hvad de enkelte ordninger betyder. Derfor plukker de i ordningerne alt efter, hvad der giver mening for dem. Brug for et fælles sprog I Green Building Council kan de godt forstå forvirringen. For at skabe et større overblik har de identificeret overlap mellem EU’s taksonomi og DGNB-kriterierne, så det er let at se, hvordan DGNB-kriterierne bidrager til at opfylde taksonomikriterierne for bygninger og byggeri. Derudover lancerer Green Building Council snart en taksonomicompliant vurdering af både eksisterende bygninger og nybyggeri, der fungerer som supplement til DGNB-certificeringen. - Der er brug for at tale et fælles sprog, så alle kan være med. Hvis kravene veksler fra byggesag til byggesag, bliver det for tidskrævende at byde ind på opgaverne for mange mindre virksomheder. DGNB er med til at sætte fælles standarder for, hvordan vi sammen kan trække byggeriet i en mere bæredygtig retning. For der er ingen tvivl om, at der er store grønne forandringer i horisonten. Byggeriet kan ikke længere køre business as usual, slutter Mette Qvist.

Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk

Kære Læser

Journalister Flemming Østergaard, Peter Klar

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto GSV

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og

Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

EJENDOMSSELSKAB TÆNKER I LANGSIGTET BÆREDYGTIGHED

1927 Estate valgte for tre år siden aktivt at kaste sig ind i arbejdet med bæredygtighed ved at DGNB-certificere sine ejendomsudviklingsprojekter. DGNB-certificeringer har imidlertid sine begrænsninger, så vicedirektør Bünyamin Simsek ser frem til implementeringen af den nye EU-taksonomi, der forventes at sætte barren højt på flere parametre – hvilket 1927 Estate forsøger at tage højde for allerede nu.

Af Flemming Østergaard

os ejendomsselskabet 1927 Estate er bæredygtighed en grundlæggende forudsætning i alle ejendomsudviklingsprojekter. Det blev besluttet allerede for tre år siden, påpeger Bünyamin Simsek, der er vicedirektør i virksomheden. ”Der var ikke den samme fokus på bæredygtighed for bare få år siden i ejendomsbranchen. Vi besluttede imidlertid for knapt 3 år siden, at DGNB-certificere alle vores ejendomsprojekter. Vi så det som første skridt i vores bestræbelser på at bidrage positivt til den grønne omstilling. En omstilling, ikke mindst ejendomsbranchen, kan få et stort impact på, hvis vi samlet får taget de rigtige og nødvendige skridt”. 1927 Estate har, siden ”DGNB-beslutningen”, fået ekstern assistance til udarbejdelse af en omfattende bæredygtighedsstrategi, der skal sikre selskabets positive bidrag og gøre dem klar til fremtidens udfordringer og lovkrav. ”Vi har stort fokus på, hvad vi kan bidrage med til den grønne omstilling, og til at hjælpe os med det har vi lavet et samarbejde med konsulentvirksomheden The Footprint Firm, som hjælper os med at afdække relevante forhold og sørge for, at vi er på forkant med de lovkrav, der kommer i forbindelse med EU-taksonomien,” siger Bünyamin Simsek. EU’s taksonomi giver klarhed EU’s klimastrategi, med målsætningen om at EU skal være klimaneutral senest i 2050, udmøntes i et klassificeringssystem – EU-taksonomien - der entydigt definerer, hvilke aktiviteter, der kan anses som ”bæredygtige aktiviteter”. Det vil kræve store investeringer at indfri målsætningen, hvilket EU-taksonomiens ensartning på tværs af landegrænser gør lettere, da det bliver klart for alle investorer og finansieringskilder, hvilke aktiviteter der reelt er bæredygtige, hvorved ”green-washing” kan undgås. Den nye EU-taksonomi træder i kraft d. 1. januar 2023. ”Vi er allerede i gang med at se på hele vores indledende projektering samt dokumentationsgrundlag. Vi vil modvirke, at det bliver et væsentligt fordyrende led ved at sørge for, at vi fra start indarbejder bæredygtighed og sikrer dokumentationen. Dette gør vi helt fra markedsafdækningen til dialogen med interessenterne i lokalområdet samt i alle øvrige forberedelsesfaser, da det er i de tidligere stadier alle væsentlige beslutninger tages, og vi dermed sikrer et bæredygtigt ejendomsprojekt. Vi tror, taksonomien bliver en væsentlig konkurrenceparameter, fordi EU kommer til at regulere hvad, der kan kaldes bæredygtigt.” Bünyamin Simsek ser frem til EU taksonomien, for selv DGNB-certificeringen har sine svage punkter.

”DGNB er udmærket, men i forhold til de kriterier, man lægger til grund for certificeringen, kan man f.eks. bonne højt ud på det sociale område i et projekt men lavt på materialer og stadig lande på en Guld-certificering. Det bliver altså bæredygtigt byggeri på sociale kriterier, men man leverer ikke bæredygtigt på materialerne. Men her vil taksonomien så lægge klima- og miljømæssige mål ind, som har konsekvenser for materialevalget. Så når taksonomien falder på plads, vil det forpligte branchen til at levere på materialerne.” Taksonomien stiller krav til producenter af materialer Og netop materialer giver en anden udfordring. ”Det handler om producenternes evne til at kende deres materialer, så de kan levere dokumentationen for materialernes bæredygtighed og dermed gør det muligt at bruge den som reference i taksonomien. På nuværende tidspunkt oplever vi udfordringer i forhold til producenternes kendskab til materialer og aftryk på klimaet. Nogen laver de nødvendige beregninger, men der er stadig mange produkter på markedet, hvor det ikke er sket. Det næste, der opstår er, om den øgede efterspørgsel, på den korte bane, gør det svært for leverandørerne at følge med. Og har vi nok velafprøvede byggematerialer, som vi ved er levedygtige og dermed kan anvendes? Hele fødekæden skal følge med for, at vi kan sikre den grønne omstilling, og det vil tage tid,” siger Bünyamin Simsek. Han nævner et eksempel med en kommune, der i en administrationsbygning valgte at bruge knuste ølflasker samlet i plader som facadebeklædning med genbrug som argument. Men det viste sig, at materialet ikke kunne holde til formålet og fungere som klimaafskærmning. ”Pointen er, at materialet skal være både bæredygtigt men det skal også kunne holde til og udføre det formål, som det er tiltænkt. Vi skal alle have arbejdshandskerne på og samtidigt passe på ikke at løbe så stærkt, at vi ender med utilsigtede løsninger. Med andre ord, hele værdikæden fra rådgivere, materialeleverandører til entreprenører og bygherrer skal kunne dokumentere både bæredygtigheden og funktionsholdbarheden. Det er jo ikke bæredygtigt eller omkostningsmæssigt forsvarligt, hvis vi skal til at lave tingene om.” Microliving 1927 Estate har introduceret et nyt koncept i Danmark med Microliving, hvor bæredygtighed også handler om at man ikke bygger overflødige kvadratmeter. ”I mange år har det været populært i større universitetsbyer at bygge rigtig mange delevenlige 2-værelses lejligheder. Men rigtig

mange af de unge i dag vil gerne have deres eget. Til gengæld vil de gerne nøjes med færre m2 og samtidig have sociale fællesskaber i form af, fællesspisning, fitness, et fælles arbejdsrum til studier og sparring med andre. Så de lever på færre m2 men har adgang til fællesfaciliteter, hvor de kan dyrke fællesskabet på deres egne præmisser,” siger Bünyamin Simsek. Boligerne er på 20 m2, og 1927 Estate har bygget 119 i Tilst ved Aarhus. Boligerne indgår i en større udviklingssag på ca. 1.000 boliger, hvor microboligerne således kun udgør en mindre del af den samlede beboersammensætning, da det vurderes, at det egner sig rigtig godt til blandede boligområder, påpeger Bünyamin Simsek. Boligerne har 4 meter til loftet, bad m. vaskemaskine og tørretumbler samt køkken m. opvaskemaskine og ovn, samt et pulterrum og altan. Der er en kogeplade, men den er ikke stationær. Der er et areal til en lille sofa eller spiseplads, og en hems – en indskudt etage, som loftshøjden muliggør, hvor der er plads til en dobbeltseng. ”Vi kan holde et prisniveau på omkring 4.000 kr. Lejlighederne blev udlejet på to måneder, og vi har overdraget projektet til investor, der har ventelister på lejlighederne. Så der er stor efterspørgsel, selv om de ikke ligger centralt i Aarhus centrum – en kontrast til, at der har været udfordringer med at udleje kollegieværelser på kanten af ringvejen i Aarhus. Det er et koncept, vi gerne vil bruge i større udviklingsområder i Storkøbenhavn samt eksempelvis på ”Arla-grunden” i Aarhus/Viby, hvor vi gerne vil lave familieboliger og seniorboliger men også microboliger. Vores data viser i øvrigt, at det ikke kun er studerende, der bor der, men også folk der lige er blevet færdige med deres uddannelser og er kommet i arbejde. De tjener penge men har ikke råd til at flytte i noget større og er samtidig tiltrukket af det mindre klima fodaftryk samt det sociale liv omkring boligerne,” siger Bünyamin Simsek.

FAKTA 1927 Estate er et landsdækkende ejendomsselskab med kontorer i Aarhus, København, Esbjerg og Hobro. Virksomheden udvikler, administrerer og drifter etageejendomme og tæt/lav bebyggelse i primært Storkøbenhavn og Østjylland. Ejendommene udvikles med henblik på turnkey-salg til nationale og internationale investorer samt egen portefølje. Aktuelt har 1927 Estate 300.000 m2 - svarende til cirka 3.000 boliger - i pipelinen. Virksomheden har oplevet en stor vækst i både pipeline og medarbejderstab siden 2019, hvor en ny ejerkreds med adm. direktør Søren Hampen Kristensen i spidsen købte halvdelen af virksomheden, hvor det resterende ejerskab nu er på 4. og 5. generation, efter den første ejendom blev tilføjet porteføljen for snart 100 år siden i 1927. Læs mere på www.1927.dk

Foto: Esoft

Bünyamin Simsek, vicedirektør 1927 Estate

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Alfix er for anden gang modtager af Byggeriets Miljøpris. Sidst Alfix modtog prisen var i 2012. På billedet ses (fra venstre) Alfix direktør Anders Bertelsen Toft, adm. dir. Torben Carstensen Toft, salgsdirektør Claus Bernd Høgdal, innovationsleder Kim Mathiasen og udviklingschef Frank Pingel.

ALFIX VINDER EFTERTRAGTET MILJØPRIS

Den 3. maj blev klimapriserne under BYGGERI’22 uddelt i København. Vinderen af Byggeriets Miljøpris 2022 blev den familieejede virksomhed Alfix, der blandt andet har lanceret en svanemærket og CO2-reduceret fliseklæber.

gen i år satte corona desværre en stopper for afholdelsen af BYGGERI’22, som således bliver til BYGGERI’23. Det skulle dog ikke stoppe arrangørerne, brancheorganisationen Danske Byggecentre, fra at uddele de eftertragtede priser tirsdag den 3. maj i Vandværket i København. Fire klimapriser blev overrakt, og den familieejede virksomhed Alfix, der fra hovedsædet i Kolding blandt andet producerer spartelmasse, fliseklæber og facadepuds, var nomineret til hele to af dem. Den ene, Byggeriets Miljøpris, kunne direktør Anders Bertelsen Toft glædeligt tage under armen og med hjem til Kolding. Begrundelsen fra juryen lyder: - Alfix A/S vandt prisen for deres ambitiøse arbejde med miljø og arbejdsmiljø. Hos Alfix har de gjort FN’s verdensmål til en aktiv del af vækststrategien, implementeret 60 nye EPD’er og udvider fabrikken med et DGNB-certificeret distributionscenter. Bæredygtig strategi baner vejen til guldet Det er anden gang, at Alfix løber med Byggeriets Miljøpris. Det skete også i 2012 og sætter en streg under, at virksomheden i høj grad formår at gøre en forskel for bæredygtigt byggeri. Anders Bertelsen Toft udtaler: - Herfra skal der lyde en stor tak til nomineringskomiteen, der har valgt Alfix som modtager af Byggeriets Miljøpris 2022. Vi er meget taknemmelige for og stolte over den store anerkendelse, der følger med prisen. Det er en fornøjelse at kunne hjemtage miljøprisen til Kolding endnu en gang. Han fortæller, at firmaet arbejder strategisk med udvalgte af FN’s 17 Verdensmål og senest har lanceret en svanemærket og CO2-reduceret fliseklæber: - Da vi i 2012 modtog prisen for første gang var det også med baggrund i vores strategi indenfor miljø- og arbejdsmiljø. Siden dengang har vi skruet yderligere op for vores aktiviteter og handlinger. Dette fundament er integreret i vores strategi

og arbejde i hverdagen, hvor vi går efter at introducere mere bæredygtige produkter til byggeriet: Senest en svanemærket og CO2-reduceret fliseklæber. Vores dygtige medarbejdere fortjener et stort skulderklap for deres mangeårige engagerede indsats i udviklingen af mere bæredygtige løsninger. At vi igen vinder miljøprisen, skyldes i dén grad en flot holdindsats. Danmarks første svanemærkede fliseklæber Den CO2-reducerede og svanemærkede fliseklæber hedder Alfix ProFix Plus og var blandt de nominerede til Byggeriets Klimapris 2022. Ud over CO2-reduktion har produktet en række arbejdsmiljømæssige fordele for den udførende håndværker. Fliseklæberen er støvreduceret med en ny teknik, som reducerer forbruget af den ellers anvendte olie med mere end 90 pct. I lignende cementbaserede byggematerialer står råvarematerialet for 98 pct. af det samlede CO2-aftryk, og der er derfor klare miljømæssige fordele at hente ved at gentænke valget af råstoffer. Ud over CO2-reduceret cement er Alfix ProFix Plus fremstillet af bio-baseret polymerkunststof og naturskabt letfyldstof, der giver en lang rækkeevne. Fælles byggeaktioner skal give genlyd i samfundet Det store arbejde for klimaet slutter langt fra her, og med endnu en klimapris i hus håber Anders Bertelsen Toft, at Alfix kan medvirke til særligt tre ting: - Ønsket er, at vi med denne pris og vores vision kan inspirere andre til endnu flere bæredygtige handlinger. Dernæst håber vi, at vi sammen med resten af dansk byggeri kan fortsætte det innovations-momentum, som vises på byggerimesserne. Slutteligt er det håbet, at styrken i vores fælles aktioner kan give genlyd i samfundet. At branchen kan tage fat sammen bakker adm. direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen, op i en udsendt pressemeddelelse:

- Vi oplever en branche, der tager bredt fat. De fleste virksomheder arbejder med bæredygtighed i en eller anden form og det kommer til at blive intensiveret fremover. Klimavenlige produkter og løsninger er og fortsætter med at være en af de allervigtigste konkurrenceparametre i byggeriet. BYGGERI’23 afholdes – forhåbentlig helt uden coronaudfordringer – den 21.-24. marts 2023 i MESSE C, Fredericia

Alfix arbejder for at introducere mere bæredygtige produkter til byggeriet og har senest lanceret en CO2-reduceret fliseklæber, som leveres i miljøvenlig emballage med inderfolie af 100 pct. genanvendt plast.

Kloden er et fælles ansvar RÅDGIVER

BYGHERRE

ENTREPRENØR

LEVERANDØR

Hvad gør vi i GSV? Vores digitale løsninger sikrer at vores kunder kan dokumentere CO2 påvirkningen.

GSV Materieludlejning A/S Baldersbuen 5, 2640 Hedehusene +45 70 12 13 15, www.gsv.dk

Vi investerer massivt i klimavenligt materiel og vælger el, batteri og HVO, hvor vi kan.

Vores logistik er digitalt optimeret og vi har de første HVO- lastbiler på vejene.

*Energistyrelsen 2018

De seneste tal viser, at byggebranchen udleder 19.400.000 tons CO2* om året

SMÅT MATERIEL NUL UDLEDNING

FRE MTIDE NS BYGGE PL ADS E R BAT TE R IDR E V E T

SLUT MED

BENZIN & LEDNINGER

BET

ONV

TO IBRA

A R - K

RN Y S TÅ L V PSA

M - DIA

BO ANT

REM

B NED E SKIN

RYD

NIN

AM GSH

Se hele MX FUEL™-sortimentet på milwaukeetool.dk/mx-fuel

Se hele MX FUEL™-serien på milwaukeetool.dk/mx-fuel Scan koden for at være med til at drive den grønne udvikling i byggeriet

MER

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Unicon gør fra 1. juli sit nye betonprodukt UNI-GREEN til standardvare på alle sine 33 fabrikker i Danmark.

”Vi kan se, at de fleste betontyper bliver 10 procent stærkere, hvis du venter 56 dage i stedet for 28. Det er værd at tage med i et højhusprojekt på fire års byggefase og 50-100 års levetid”, udtaler Ib Bælum Jensen, teknisk chef hos Unicon

BÅDE BETONEN OG MÅDEN DEN BRUGES PÅ KAN REDUCERE CO2 AFTRYKKET

Danmarks største producent af færdigblandet beton Unicon arbejder med CO2-reduktion på tre fronter: udvikling af nye betontyper med mindre cement, indfasning af grønne drivmidler i sin logistik samt projekter, der undersøger, hvordan beton kan anvendes på nye CO2-besparende måder.

B Af Peter Klar

eton, der består af cement, sand og sten samt vand, er ofte i vælten på grund af især cementens CO2-aftryk, men er samtidig også et byggemateriale, vi ikke kan undvære. Derfor har cementbaserede produkter til byggeriet også længe været genstand for et intenst arbejde med at udvikle nye varianter, som har et reduceret CO2-indhold – og nye måder at anvende dem på. Ifølge Ib Bælum Jensen, som er teknisk chef hos Danmarks største producent af færdigbeton, Unicon, er det netop sådan en variant, som nu er gennemtestet og brugbar i markedet. Allerede for otte år siden gik Unicon ind i innovationskonsortiet ’Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion’ sammen med sit søsterselskab Aalborg Portland, DTU, Teknologisk Institut og flere entreprenører.

Grøn beton bliver standardvare Grøn Beton II, som projektet blev kaldt, mundede ud i den nye cement FUTURECEM, et kompositprodukt, hvor cementindholdet var reduceret fra 100 til 70 procent, og CO2 aftrykket ligeledes var reduceret med 30 procent. På den baggrund lancerede Unicon 1. januar 2021 sit nye betonprodukt UNI-GREEN på markedet. Der har været en overgangsperiode med mange test og stor interesse, men nu er Unicon klar til at gå skridtet videre og gør fra 1. juli 2022 UNI-GREEN til standardvare på alle sine 33 fabrikker i Danmark. ”Det har været muligt at bestille UNI-GREEN fra alle vores fabrikker, også til samme pris som almindelig ”grå” beton, men med de mange gode erfaringer vi har fået med den nye cementtype, er vi nu klar til at udrulle det som standard på alle vores fabrikker. Det vil ikke være på alle typer beton, at denne konvertering er mulig endnu, men vi forventer, at omkring 35-45% af vores produktion i 2022 vil bestå af den CO2 reducerede beton, UNI-GREEN, som har et reduceret CO2 aftryk på ca. 25%.” Ny beton hærder længere tid Branchens mål er at reducere CO2-udledningen fra cementproduktion med 50 procent i 2030, og Grøn Beton III, projektet Calliste, er søsat og har til formål at videreudvikle cementtyper med endnu lavere CO2. ”Nu har vi klaret 25 procent på to år. De næste 25 procent bliver

nok vanskeligere, men vi gør en indsats. Lige nu undersøger vi blandt andet potentialet i kemikalier og andre tilsætningsstoffer, der kan reducere behovet for cement i beton.” Traditionelt har man afgjort styrken af beton efter 28 dage, men flere nye betontyper er ifølge Ib Bælum Jensen længere tid om at hærde, og hvis branchen adopterer en længere tidshorisont for betons hærdning, kan det blive en vigtig faktor i den samlede CO2-reduktion. ”Hærdningen går langsommere i de nye betontyper uden 100 procent cement. Vi kan se, at de fleste betontyper bliver 10 procent stærkere, hvis du venter 56 dage i stedet for 28. Det er værd at tage med i et højhusprojekt på fire års byggefase og 50-100 års levetid. Nu er der endvidere tegn på, at vi kan bruge flyveaske, som er et restprodukt fra kulfyrede kraftværker, i nogle flere år, end vi regnede med. Flyveaske bidrager både til styrkeudviklingen og CO2-reduktionen.” Forventninger til ny byggelov Det forsinker udbredelsen af nye betonprodukter med lavere CO2-aftryk, at markedet i udpræget grad tænker meget langsigtet og ikke tør træffe nye valg under en årelang projektfase, mener Ib Bælum Jensen. ”Først får en bygherre en idé til en bygning. Der laves skitseprojekt med arkitekter, der kommer ingeniører på, og der laves udbudsprojekt og licitation. Entreprenører kommer med tilbud, og der bliver indgået en kontrakt, og fra det øjeblik vil bygherre ofte ikke have andet end det, der står i kontrakten, fordi det er ansvarspådragende og indebærer en risiko at lave noget om. Det bliver nok først bedre fra 2023, når den nye byggelov træder i kraft med sine bæredygtighedsklasser og en CO2-begrænsning pr. m2. Så bliver man nødt til at forholde sig til de her ting på en lidt anden måde, end man gør i dag,” siger Ib Bælum Jensen. For meget beton overperformer Unicon arbejder også med CO2-reduktion inden for sin transport og logistik, hvor lastbiler på strøm og biodiesel kan flytte CO2-aftrykket i den rigtige retning. Men det er materialerne og anvendelsen af dem, der gør den store forskel. Derfor er Unicon også engageret i arbejdet for at gøre bygherrer, rådgivere og entreprenører bedre til at afstemme beton og udfø-

relse med den belastning, konstruktionen skal kunne holde til. Ifølge Ib Bælum Jensen er der stadig en tendens til at vælge den ypperste beton, der er for stærk og CO2-tung til formål, hvor nye og CO2-lettere betontyper kunne have løst samme opgave. ”Det er vores postulat, at der stadig er mange projekter, hvor betonen overperformer, for eksempel i miljøer, hvor betonen ikke er udsat for saltvand. Derfor har vi i et par projekter hjulpet entreprenører med at gennemgå udbudsprojekter og udpege steder, hvor højstyrkebeton ikke er nødvendig. Således er der eksempler på, at du kan spare 30 procent CO2 ved at vælge beton, der er god nok, frem for beton, der er alt for god.” Søjler i stedet for væg Der kan ligeledes spares på CO2-kontoen ved at bygge anderledes, viser projekter. ”Der er CO2 at spare, når tre søjler kan bære en bro lige så godt som en hel væg af beton. Selv om vi i Unicon lever af at sælge beton, skal vi også arbejde aktivt for at pleje imaget for det essentielle byggemateriale, vi repræsenterer. Vi skal ikke bruge mere beton end nødvendigt, men generelt blive bedre til at se på CO2-aftrykket pr. m2,” siger Ib Bælum Jensen.

Unicon arbejder også med CO2-reduktion inden for sin transport og logistik.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

URET TIKKER, HJERTET BANKER, HELE BRANCHEN BLIVER GRØNNERE

Hvis du har været i cirkus, kender du sikkert det nummer, hvor kunstneren jonglerer med en lang række roterende tallerkener opsat på pinde. Du har sikkert også haft hjertet helt oppe i halsen og frygtet for, at det vil gå galt.

åske sidder der også nogle fra byggebranchen blandt publikum. De er nok knapt så påvirket, fordi de selv kender til at håndtere udfordringer med mange opgaver, som ikke må tabes på gulvet. Altid gang i flere byggeprojekter samtidigt. Altid gang i nye tilbud. Altid gang i rekrutteringer og indkøring af nye medarbejdere. Det kan lyde stressende, og det er det ofte. Men det er også givende og meningsfuldt. For i byggeriet skaber vi den fremtid, vi lever i. Det er i byggeriet, vi udvikler og vedligeholder vores boliger, vores arbejdsrum og vores infrastruktur. Alt dette sker i hård konkurrence med lave marginer, som presser virksomhedernes likviditet og soliditet. Efter flere års markant optur i byggeriet er konjunkturerne nu blevet langt mere usikre. De historisk høje prisstigninger, forsinkelser på byggematerialer samt den manglende arbejdskraft har skubbet byggepriserne så højt op, at nogle bygherrer er begyndt at udskyde eller helt droppe kommende byggeprojekter. Dertil kommer usikkerheden om renteudviklingen. Det kan derfor ikke undre, at mange virksomheder holder snuden i sporet og optimerer på de igangværende opgaver. Men virksomhederne skal også hæve blikket og tilpasse sig de langsigtede tværgående udfordringer for branchen. De handler

især om bæredygtighed, digitalisering og produktivitet – udfordringer som er komplekse hver især og som endda er internt forbundne: For mange virksomheder i byggeriet står bæredygtighed øverst på dagsordenen. Der er stor efterspørgsel fra bygherrerne, og hele branchen arbejder på at kunne levere løsninger, som kan understøtte denne udvikling. Den Nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i marts 2021, står som et centralt omdrejningspunkt for branches bæredygtige udvikling. Strategien rummer i alt 21 forskellige initiativer. Nogle mere vidtgående end andre. Når vi springer nytåret ind for 2023, vil bygningsreglementet kræve LCA på alt nybyggeri, og hvis de nye bygninger er over 1.000 m2, er der krav om, at de skal ligge under en grænseværdi på 12 kg CO2-ækv/m2/år. Det er de færreste byggerier, der i dag lever op til disse målsætninger. Disse nye LCA- og CO2-beregninger kræver masser af ekstra dokumentation for både byggematerialer samt arbejdsprocesserne på byggepladserne. Det tapper ind i den næste udfordring – digitalisering. Hvis vi ikke får digitaliseret vores viden og processer på tværs af producenter, rådgivere, entreprenører og bygherrer, vil dokumentationskravene udvikle sig til velnærede pdf-tigre. Som branche skal vi derfor videreudvikle vores standarder, certificeringer og

it-systemer, så det bliver nemmere at dele data for at levere den nødvendige dokumentation. Det berører også den tredje udfordring – produktivitet. Hvis digitaliseringen ikke bidrager til at automatisere vores processer internt i egen virksomhed og i samarbejdet med de øvrige partnere i en byggesag, så bliver den en dyr og unødvendig klods om benet. Fokus må således være på, hvordan de digitale løsninger gør det nemmere og bedre at løse vores kerneopgaver. Og der er fortsat store potentialer for at udføre vores byggeprojekter smartere. Alt fra præfabrikation, skræddersyede materialer, just-in-time leverancer til byggepladsen samt flere robotter og bedre fælles planlægning på byggepladserne kan mindske spild af både arbejdstimer og materialer. Byggeriets fremtid er grøn – og det bliver den ved med at være. Vi kommer ikke uden om, at vi skal mindske byggeriets CO2-udledning og forbrug af ressourcer. Vores færdige bygninger skal være sundere, mere energieffektive og spille bedre sammen med et energisystem med vedvarende energikilder. De mange nye krav til bygninger og byggeprojekter risikerer at hæve byggeomkostningerne. Det kan vi kun modvirke ved at arbejde bedre digitalt og mere produktivt. Og det haster. Den bæredygtige omstilling venter ikke. Januar måned lurer lige om hjørnet. Uret tikker …

DIGITALISERING AUTOMATISERING

PRODUKTIVITET

DOKUMENTATION

SPILD

BÆREDYGTIGHED

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Direktør Henrik Andreasen, Woodfiber

DANSK PRODUCENT AF TRÆFIBERISOLERING VIL HAVE FART PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING Hvis klimaambitionerne rent faktisk ønskes indfriet, så er jeg ret sikker på, at vi med de produkter, vi har udviklet i dag, kan opnå en pæn markedsandel på det europæiske marked i de kommende år, lyder den selvsikre spådom fra Henrik Andreasen, der står bag sjællandske Woodfiber.

enrik Andreasen og Woodfiber har fart på. Henrik er grundlæggeren af virksomheden Woodfiber fra Tølløse på Midtsjælland, der har udviklet klimarigtig træfiberisolering og systemer, der gør det enkelt, hurtigt og billigt at bygge med træfiberisoleringen, som fremstilles af gran fra bæredygtigt svensk skovbrug. Selvom der i dag er enkelte store og veletablerede aktører på markedet for træfiberisolering, arbejder direktør Henrik Andreasen benhårdt for at give virksomheden en plads i det voksende marked for bæredygtigt byggeri. - Hvis klimaambitionerne rent faktisk ønskes indfriet, så er jeg ret sikker på, at vi med de produkter, vi har udviklet i dag, kan opnå en pæn markedsandel på det europæiske marked i de kommende år, siger Henrik Andreasen, i en pressemeddelelse. Der skal fart på! Hvad der nok ikke er usædvanligt for folk med fart på – og nok heller ikke er usædvanligt for grønne ildsjæle - så mener Henrik Andreasen, at andre skal se at følge med i samme tempo. - Når nu man fra samfundets side har ambitionerne om mere klimavenligt byggeri og at det for langt størstedelen af det danske nybyggeri allerede i dag er muligt at bygge bæredygtigt – vel at

mærke uden at det bliver dyrere eller mere tidskrævende, skal vi så ikke se at komme i gang, spørger Henrik Andreasen. Nye løsninger gør det muligt Han henviser til, at byggeriet allerede i dag kan indfri de ambitioner, der ligger i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som sigter mod at 90 pct. af nybyggeriet i 2029 skal overholde en grænseværdi på 7,5 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter om året. - Der er ingen grund til at vente til 2029. Det kan vi allerede i dag – og mere til: Vi kan i mange tilfælde bygge til under 5 kilo, siger han og peger på byggeriet Himmelhuset i Helsingør, som et godt eksempel på det. Det kan lade sig gøre, fordi flere ildsjæle med fremkomsten af FN’s kriterier for det absolut klimarigtige byggeri rekordhurtigt har udviklet løsninger, der gør det muligt. De kriterier vil i de kommende år skubbe de europæiske landes byggebrancher og skabe store eksportpotentialer for den bæredygtige danske byggebranche, hvis ellers der kommer mere gang i på det danske marked, mener han. - Nu handler det om, at vi bliver inviteret med ind tidligt i byggeprojekternes proces, hvor kravspecifikationerne skrives. Altså før arkitekterne begynder at tegne, tilføjer han.

Myter må punkteres Henrik Andreasen peger på, at der er mange myter om det bæredygtige byggeri, som trænger til at blive punkteret. - Mange tror, at det er dyrere, tager længere tid og at det er begrænset, hvad der kan bygges. Men vi kan bygge næsten enhver privat eller offentlig bygning bæredygtigt: Parcelhuse, sommerhuse, etageejendomme, plejehjem, ældreboliger, skoler, sportshaller, lagerbygninger, kontorbygninger – jeg kunne blive ved. Så længe de er over jorden, men heller ikke alt for høje, så kan vi bygge alt bæredygtigt, siger han og afslutter sin mytepunktering med begrundelsen for, hvorfor det også er hurtigere og billigere at bygge grønt: - De grønne konstruktioner er byggeteknisk mere simple og derfor bygger vi i dag hurtigere – i kroner og øre er det derfor også billigere end med beton, mursten og mørtel. Uventet hjælp til de biogene isoleringsmaterialer Energipriserne er på himmelflugt, det samme er priserne på de energitunge isoleringsmaterialer, derfor bliver træfiber i langt højere grad tilvalgt, da priserne på træfiber ikke er steget i samme grad.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY TENDENS INDEN FOR BYGGERIET:

GENBRUGSMATERIALER OG HISTORISK BYGNINGSMASSE I HØJ KURS Non-profit organisationen Green Building Council Denmark mærker en tydelig tendens henimod flere projekter med bæredygtigt DNA fra lokalt producerede materialer, genanvendelse af eksisterende bygningsmasse og cirkulært producerede materialer frem for at tære på klodens jomfruelige råmaterialer. Green Building Council Denmark står bag den mest udbredte bæredygtighedscertificering af bygninger i Danmark, DGNB, og et stigende antal projekter omhandler renoveringer.

”

Med FN’s seneste klimarapports klare besked om, at CO2-udledningerne senest skal toppe i 2025 og halveres i 2030, står det klart at byggeriet, med sine 40 procent af de globale udledninger, er en central del af løsningen. Kombineret med råvaremangelen i kølvandet på coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine er der lige nu et stort incitament til at genbruge og renovere den eksisterende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt fra bunden,” fortæller Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark. For at nedbringe den miljø- og CO2-mæssige belastning fra byggeriet er man ifølge Mette Qvist nødt til at kigge på belastningen fra hele bygningens livscyklus, inklusiv hvad de enkelte bygningskomponenter har kostet på CO2-kontoen.

Bygherrer går forrest ”For at fremme den grønne omstilling af byggeriet er det en god idé at kigge på vores hjemlige materialebank, herunder gamle byggematerialer fra nedrivnings- og renoveringsprojekter. De kan nemlig hjælpe os med at gøre os uafhængige af materialer langvejs fra, som også giver et stort transportmæssigt CO2-aftryk. Ligesom genanvendelse og cirkulær produktion er mindre energikrævende end byggematerialer, der skal laves fra bunden,” forklarer Mette Qvist.

Mange af de DGNB-certificeringer, der lige nu er i pipeline, har netop øget fokus på renoveringer frem for at bygge nyt fra bunden, cirkulært producerede materialer og genbrugsmaterialer, og den udvikling spår Mette Qvist er kommet for at blive. Store brancheaktører som PensionDanmark og NREP, der var blandt de første, der tog DGNB-certificeringerne til sig, stiller ifølge Mette Qvist i stigende grad også krav om materialer med dokumenterbart lavt CO2-aftryk til både nybyggeri og renoveringsprojekter. Slut med brug og smid væk-kulturen ”Green Building Council Denmark slog for præcist 10 år siden døren op til et lillebitte sekretariat i Danmark bestående af en direktør og én medarbejder. Dengang var interessen for dokumentation og certificering af byggeprojekters bæredygtighed mildt sagt lunken, og vi blev mødt med hvad der minder om skepsis og ligegyldighed. I de seneste år er interessen for at bæredygtighedscertificere byggeri dog nærmest eksploderet, og 120 store projekter er DGNB-certificeret mens 400 er i støbeskeen,” fortæller Mette Qvist. En stor del af grunden til, at DGNB-ordningen har udskiftet outsider-rollen med rollen som den mest benyttede bæredygtighedscertificering for byggeriet i Danmark, er, ifølge Mette Qvist, adgang til valide data om blandt andet CO2-aftryk i

hele bygningens levetid - Green Building Council Denmark har med BUILD i front, udviklet det digitale redskab LCA (livscyklusanalyse på bygningsniveau med fokus på indlejret energi i byggematerialerne og energi krav i den efterfølgende drift), som i dag benyttes af hele branchen og ligger til grund for de skærpede klimakrav i bygningsreglementet fra 2023. ”Allerede inden coronapandemien og invasionen af Ukraine var der en udtalt knaphed på klodens jomfruelige ressourcer og råmaterialer. For eksempel sand, stål og gips. Hvilket rimer godt på en større andel af byggeprojekter baseret på den eksisterende bygningsmasse, genbrug af materieler og cirkulær produktion af materialer. Alle byggeprojekter er nu uløseligt forbundet med behovet for at genbruge og recirkulere byggematerialer. Vi har ganske simpelt ikke råd til brug og smid væk-kulturen, hvis vi skal opfylde Paris-aftalen og halvere de globale udledninger i 2030, for ikke at tale om de kommende stramninger i bygningsreglementet med bl.a. krav om beregning og dokumentation af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele bygningens levetid,” fortæller Mette Qvist og slutter: ”Det bliver pludseligt et meget detaljeret klimaregnskab, der synliggør bygningens miljø- og CO2-aftryk, som bliver klart forbedret ved brug af genanvendte og recirkulerede materialer fra den hjemlige materialebank.”

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Tysk miljøstyrelse: Tysk miljøstyrelse:

PVC er i front, men PVC er i front, men genanvendelse af genanvendelse af byggeplast er generelt byggeplast er generelt en stor udfordring en stor udfordring Den tyske miljøstyrelse Umweltsbundesamt (UBA) fastslår i en ny, overtyske 200-sider lang rapport om genanvendelse af plast i byggeriet, Den miljøstyrelse Umweltsbundesamt (UBA) fastslår i en ny, at PVC er den mest anvendte genanvendte byggeplast. stemmer over 200-sider lang rapportog om genanvendelse af plast Det i byggeriet, at overens med detanvendte danske billede. UBA opfordrer desuden tilstemmer at lignende PVC er den mest og genanvendte byggeplast. Det tilbagetagningssystemer implementeres for andre plastmaterialer. overens med det danske billede. UBA opfordrer desuden til at lignende tilbagetagningssystemer implementeres for andre plastmaterialer. Af Tobias Johnsen, kommunikationskonsulent, WUPPI Det danske PVC byggeaffald indsamles

Af Tobias Johnsen, kommunikationskonsulent, WUPPI I fjor udgav DTU Miljø og DI Dansk Byggeri en rapport, der kortlagde potentialer og udfordringer for øget Igenanvendelse fjor udgav DTU af Miljø og DI Dansk Byggeri enHer rapport, byggeplast i Danmark. fandt der kortlagde potentialer og udfordringer for øget forfatterne, at PVC er den suverænt mest genanvendte genanvendelse af byggeplast i Danmark. Her fandt plast. forfatterne, at PVC er den suverænt mest genanvendte plast.

Nu har UBA lavet samme øvelse i Tyskland, som er Europas største producent og forbruger af PVC-plast. Nu lavet samme øvelse Tyskland, som der er I enhar ny UBA rapport undersøges, hvilkei plastprodukter, Europas største producent og forbruger af PVC-plast. anvendes i byggeriet, i hvilke plasttyper og i hvor store I en ny rapportmængder. undersøges, hvilke plastprodukter, der Rapportens egentlige formål anvendes i byggeriet, i hvilke plasttyper og i hvor store er at afdække genanvendelsespotenmængder. Rapportens formål tialer og -barrierer for egentlige de mere end 240 eridentificerede at afdækkeplastbyggeprodukter. genanvendelsespotentialer og -barrierer for de mere end 240 identificerede plastbyggeprodukter. UBA finder, at PVC udgør den største enkeltfraktion, både når det gælder UBA finder, at PVC udgør den brugen i byggeprodukter og største genanenkeltfraktion, både når det gælder vendelse. 30% af plastbyggeprobrugen i byggeprodukter genandukterne er fremstillet og i PVC. De vendelse. 30% af plastbyggeproresterende 70% udgøres af mange dukterne er fremstillet PVC. De forskellige polymerer, i hvor de resterende 70% udgøres af mange vigtigste er polyethylen (PE), ekforskellige hvor de spanderet polymerer, polystyren (EPS) og vigtigste er polyethylen (PE),store ekpolyurethan (PUR). I det spanderet (EPS)inden og billede er polystyren plastforbruget polyurethan (PUR). I det store for byggeriet dog forsvindende billede er 1,2% plastforbruget inden lille. Blot af den samlede for byggeriet dog forsvindende materialemængde i byggeriet lille. Blot 1,2% af tons den samlede på 15 milliarder består af materialemængde i byggeriet plast. på 15 milliarder tons består af plast.

Det danske PVC byggeaffald indsamles

Tilbagetagning af PVC skiller sig positivt ud

Tilbagetagning af PVC skiller ud frivilI sin rapport identificerer UBAsig 12positivt forskellige lige retursystemer for byggeplast i Tyskland. Disse Iomfatter sin rapport identificerer UBA 12systemer, forskellige lokale og europæiske og frivillangt lige retursystemer for byggeplast i Tyskland. Disse de fleste beskæftiger sig med tilbagetagning af omfatter lokale og europæiske systemer, og langt PVC-produkter. de fleste beskæftiger sig med tilbagetagning af PVC-produkter. At retursystemer specielt dækker PVC-produkter, er der ifølge UBA flere grunde til. For det første har At retursystemer specielt dækker PVC tidligere været genstand for PVC-produkter, voldsom kritik. er der ifølge UBA flere grunde til. For det første ikke har Blandt andet hed det sig, at PVC-produkterne PVC tidligere været genstand for voldsom kritik. kunne genanvendes. Ifølge UBA blev denne kritik en Blandt andet hed detPVC-industrien sig, at PVC-produkterne af årsagerne til, at etableredeikke rekunne genanvendes. Ifølge UBA blev denne kritik en tursystemer og udviklede genanvendelsesteknoloaf årsagerne at PVC-industrien regier. Desuden til, er PVC som nævnt denetablerede mest anvendte tursystemer og udviklede genanvendelsesteknoloplast i byggeriet, hvilket giver et relativt stort mategier. Desuden er nødvendigt PVC som nævnt mest anvendte rialeflow, der er for atden et indsamlingsog plast i byggeriet, hvilket giver et relativt stort mategenanvendelsessystem vil kunne fungere. rialeflow, der er nødvendigt for at et indsamlingsog genanvendelsessystem vil kunnelignende fungere.retursysteUBA anbefaler, at der oprettes mer for andre plastmaterialer, som dem der gælder UBA anbefaler, at Generelt der oprettes lignende for PVC-affaldet. mener UBA, retursysteat man bør mer for andre plastmaterialer, som dem der gælder tilstræbe lukkede systemer, så eksempelvis vinduer for PVC-affaldet. mener at man bliver til vinduer. Generelt Kan det ikke ladeUBA, sig gøre, bør bør den tilstræbe lukkede så eksempelvis vinduer indsamlede plastsystemer, genanvendes inden for byggesebliver til vinduer. Kan det ikke lade sig gøre, bør den ktoren. indsamlede plast genanvendes inden for byggesektoren. Plastaffald er sjældent guld men kan give konkurrencefordel Plastaffald er sjældent guld men kan give konkurrencefordel I modsætning til den ofte hørte frase om, at plastaffald til genanvendelse er guld, så fortæller rapIporten, modsætning den ofte tilfælde hørte frase at plasat der til i de fleste ikke om, findes noget taffald til genanvendelse er guld, så fortæller rapøkonomisk incitament til at indsamle og genanporten, at der i de fleste tilfælde ikke findes noget vende byggeplast. Det skyldes dels omkostninger økonomisk incitament til at indsamleogogbrug, genanved indsamling, sortering, behandling dels vende byggeplast. Det skyldes dels omkostninger de normalt lave priser på ny råvare. ved indsamling, sortering, behandling og brug, dels de lave priser på ny råvare. Danormalt samfundet ser positivt på tilbagetagning af plast, vurderer UBA dog, at virksomheder, der deltDa positivt på tilbagetagning af agersamfundet i frivilligeser indsamlingsordninger for byggeplast, vurderer UBA dog, at virksomheder, der deltplast, opnår en konkurrencefordel. Om det er nok ager frivillige indsamlingsordninger for byggetil ati øge plastgenanvendelsen generelt, er dog plast, opnår en konkurrencefordel. Om er nok tvivlsomt. De videnskabelige eksperterdetUBA har til at øge generelt, erbliver dog rådført sig plastgenanvendelsen med finder, at lovgivning muligvis tvivlsomt. nødvendig.De videnskabelige eksperter UBA har rådført sig med finder, at lovgivning muligvis bliver nødvendig.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

PVC-affaldet bliver palleteret og sendt til Holland

I Holland granuleres affaldet og analyseres og kommes i bigbags.

Barrierer for genanvendelse UBA oplister en række barrierer for at en reel cirkulær økonomi for byggeplast kan tilvejebringes. For det første nævnes de tekniske vanskeligheder og store udgifter, som vil være forbundet med fjernelsen af uønskede stoffer før genanvendelse. For det andet er det svært at definere kvaliteten af det indsamlede materiale kontra den veldefinerede kvalitet, der forefindes på ny råvare. For det tredje er det vanskeligt for ansatte i genanvendelsesindustrien at udsortere de mange plasttyper korrekt, da de ofte er svære at skelne fra hinanden. Dertil kommer, at den regulering, som håndterer uønskede stoffer, kan blokere for anvendelsen af regenerat. De eksperter, som UBA har rådført sig med, påpeger også vigtigheden af at diskussioner om uønskede stoffer udelukkende bygger på videnskabelige risikovurderinger og ikke er genstand for politiske diskussioner.

EDPM 26.000 T SBR, NBR 12.000 T PET 22.000 T

PVC 785.000 T

PUR 162.000 T

XPS 75.000 T

EPS 248.000 T

PA 69.000 T PMMA 43.000 T Fordeling af plast i byggeriet i Tyskland Kilde: Umweltbundesamt, 2021

GFRP 74.000 T

PE 425.000 T PP 124.000 T

ningen, som drives i samarbejde med Marius Pedersen A/S. WUPPI er en forkortelse for de stiftende virksomheder Wavin, Uponor, Plastmo, Primo og Icopal og WUPPI har herudover en række associerede medlemmer indenfor produktion og salg af hårde PVC-byggeprodukter.

Flere farlige stoffer i byggeplast kan blive identificeret

Ny EU-forordning vil ændre dansk PVC-genanvendelse

Vurdering og efterfølgende regulering af tilsætningsstoffer i plast er i rivende udvikling. UBA antager derfor, at flere og flere tilsætningsstoffer i den plast, der anvendes i byggeriet, vil blive reguleret i fremtiden, hvilket kan forhindre genanvendelse.

Grundet den danske blybekendtgørelse er det i dag ikke muligt at genanvende det indsamlede PVC-affald i Danmark. De indsamlede mængder transporteres

I Danmark indsamles hårdt PVC-byggeaffald til genanvendelse. Det sker bl.a. gennem WUPPI-ord-

PVC’en bliver forarbejdet til nye PVC-byggeprodukter

Anden plast 291.000 T

Her hentydes der formentlig til, at et flertal af EU-parlamentarikerne for et par år siden nedstemte et forslag til forordning fra EU-Kommissionen, der efter grundige videnskabelige studier konkluderede, at genanvendelse af blyholdigt PVC-affald er den sikreste måde at behandle affaldet på. En massiv kampagne fra de grønne organisationer, der ikke mener, man bør genanvende blyholdigt PVC, fik dog et flertal i EU-Parlamentet til at forkaste forslaget. EU-Kommissionen har nu forfattet et nyt forslag til en forordning, som parlamentet skal tage stilling til.

WUPPI sikrer PVC-genanvendelsen i Danmark

WUPPI fungerer ved at aktionærer og medlemmer indbetaler til systemet afhængigt af deres forbrug af PVC. På den måde er branchen med til at tage ansvar for egne produkter.

derfor til andre EU-lande, hvor de bl.a. anvendes som inderkerne i trelags kloakrør eller i vinduesprofiler, som holder i mange år, og kan genanvendes 100%. Som nævnt arbejdes der i øjeblikket på en forordning, der skal sætte grænser for, hvor stort et blyindhold der må være i genanvendt PVC. Ifølge EU’s kemikalieagentur, ECHA, er et blyindhold på 2% ikke forbundet med risiko for hverken mennesker eller miljø. Hvis der opnås enighed om en sådan forordning, vil det betyde, at det danske PVC-affald i fremtiden vil kunne genanvendes i Danmark. Hvis EU-landene derimod ønsker samme beskyttelsesniveau for bly, som vi har i Danmark, nemlig 0,1%, vil det ifølge UBAs analyse betyde, at den mekaniske genanvendelse af PVC-byggeaffaldet bliver vanskelig eller måske ligefrem umulig.

Find links til rapporter og dokumentation på wuppi.dk.

Vi er stolte af at lede industrien med lanceringen af to nye Fristads Green-kollektioner – de første af deres slags i verden. Aldrig før har medarbejdere, der har behov for høj synlighed på jobbet, haft så mange komfortable, holdbare og bæredygtige produkter at vælge i mellem. Med Fristads Green High Visibility-kollektionerne er det muligt at få det hele.

Bæredygtighed bliver synligt. fristads.com