3 minute read

SMYKKESØSTRENE LYNGGAARD I HELLERUP

Next Article
urenes ABC

urenes ABC

I Lynggaard Fine Jewellery i Hellerup viderefører søstrene Pernille og Søs Lynggaard den guldsmedeforretning, som deres bedsteforældre startede for 65 år siden. Ud over masser af smykker fra deres onkels smykkebrand, Ole Lynggaard Copenhagen, fører de også andre danske brands og har eget værksted til unikasmykker.

Familien Lynggaard er en stor del af den danske smykkeverden, ikke mindst i kraft af guldsmed Ole Lynggaard. Men familien har flere grene, der beskæftiger sig med smykker. Ole Lynggaards forældre åbnede nemlig guldsmedebutik i Ordrup helt tilbage i 1950erne, og mens Ole uddannede sig til guldsmed, overtog hans bror, Per, butikken. I dag er Per blevet 90 år, så i en del år har det været hans døtre, Søs Lykke-Lynggaard og Pernille Lynggaard Kønigsfeldt, der har drevet butikken. I dag lyder den navnet Lynggaard Fine Jewellery og ligger på Strandvejen i Hellerup.

Der er kommet mere kærlighed i smykkerne

Her møder jeg Pernille og Søs en formiddag i februar, og over en kop kaffe fortæller de om, hvordan smykkerne i dag betyder mere for kunderne, end tidligere.

“Det er som om, corona-krisen gjorde kunderne mere fokuserede på, hvad der var vigtigt – også når det gælder smykker. Vi havde åbent under hele nedlukningen, fordi vi har god plads, og vi oplevede, at kunderne virkelig koncentrerede sig om at finde det helt rigtige smykke. Og det er en tendens, der varer ved. Det er faktisk som om, der er kommet mere kærlighed i smykkerne end tidligere”, siger Pernille Lynggaard.

Søs supplerer: “Under nedlukningen talte vi meget i telefon med kunderne og leverede endda smykkerne hjemme hos dem selv, og på den måde blev det til nogle tætte relationer – og det er fortsat, så vi i dag taler vi mere med vores kunder end før i tiden”.

Dansk smykkehåndværk i centrum

Lynggaard Fine Jewellery ligger så tæt på Ole Lynggaard Copenhagens hovedsæde, at man faktisk kan se det fra vinduet. Og selvom de to virksomheder ikke har noget med hinanden at gøre, er de i daglig kontakt, fordi smykkerne fra nabovirksomheden udgør en stor del af sortimentet i butikken.

“Vi har altid arbejdet på kryds og tværs i vores familie. Indimellem inviterer vi vores kunder med over på besøg og ser støberiet og guldsmedeværkstedet. Det betyder rigtig meget for vores kunder, at de kan se, at alt produceres lige her i Hellerup, og ikke i Kina. Det er godt, dansk smykkehåndværk i høj kvalitet, og det er jo også forklaringen på, at smykkerne er bekostelige”, siger Pernille.

Sortimentet i butikken tæller også smykker fra danske brands som By Birdie, Ruben Svart, Dulong og Christine Hvelplund, og så er der også indrettet et værksted i selve butikken, hvor husets guldsmed kan lave reparationer og unikasmykker. Et godt ek- sempel er Pernilles yndlingsarmbånd, som er lavet ud af nogle arvesmykker. Da de ikke matchede hendes stil, fik hun smeltet dem om og lavet et helt nyt guldsmykke med fire brillantbesatte bogstaver, der dagligt minder hende om navnene på hendes fire børn. “Det er faktisk et område i vækst, for vi møder mange kvinder, der arver gamle smykker, de ikke ved, hvad der skal stille op med. Her på værkstedet kan vi omforme dem, så affektionsværdien lever videre i helt nye smykker”, siger Pernille.

Søs’ yndlingssmykke er ikke et enkelt smykke, mens faktisk hele kollektionen BoHo fra Ole Lynggaard Copenhagen: “Jeg er vild med de mange farvede sten, der er i den kollektion. Vi kan godt have brug for lidt flere farver i hverdagen, synes jeg. Og så er der generelt en smart feature ved smykkerne fra Ole Lynggaard Copenhagen, nemlig at man som regel kan udvikle dem med tiden. Har man fx et par Shooting Stars-øreringe kan man købe nye vedhæng til og skifte den del ud”.

Søs er vild med BoHo-kollektionens mange farver – her hendes favorit med akvamarin.

Nye smykker til mændene

Pernille Lynggaards søn Alexander Lynggaard er for fem år siden også gået ind i smykkeverden og designer nu bl.a. maskuline smykker til det hastigt voksende marked for herresmykker. Priserne starter her ved ca. 600 kr. og når dermed ud til en yngre målgruppe. “I gamle dage kunne vi dårligt sælge en vielsesring til en mand, men nu vil de have både ringe, armbånd og manchetknapper. Vi har kunder fra 8-70 år – og det er især sjovt at se, at det både er fædre og sønner, der går med smykkerne. Selv vores gamle far på 90 år er glad for at gå med dem”, slutter Pernille.

Se mere på www.lynggaard-shop.com

This article is from: