1 minute read

JENNIFER LAWRENCE MØDER LONGINES

Next Article
urenes ABC

urenes ABC

32-årige Jennifer Lawrence er en af de bedst betalte skuespillere i Hollywood – kendt fra bl.a. blockbusterne Hunger Games og X-men.

Longines Master Collection 34 mm med perlemorsskive og automatisk urværk (ref. L2.409.4.87.2). Pris 24.750 kr.

Jennifer Lawrence har været en af de mest populære skuespillerinder gennem de sidste 10 år efter hendes gennembrud som Katniss Everdeen i Hunger Games fra 2012. Hun er meget alsidig og kan spille både drama (Silver Linings Playbook), komedie (American Hustle) og fantasy (Marvel), og senest har hun også startet sit eget produktionsselskab og er i fuld gang med at producere –og medvirke i – en række uafhængige film. I en alder af blot 32 har hun oplevet at vinde både Oscar, Bafta og Golden Globe, og Time Magazine har tidligere udpeget hende som en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.

Og hvilken slags ur går så denne stærke, sjove og indflydelsesrige powerkvinde med? Noget tyder på, at der står Longines på i hvert fald nogle af dem, for i november indgik hun et samarbejde med det schweiziske urmærke, som hun nu er ambassadør for.

Hun forklarede valget således: “Longines er kendt for innovation og kvalitet og har længe været synonymt med tidløs elegance. Og da jeg er fra Kentucky, har jeg altid forbundet Longines med Derbyet her set mærket som en legemliggørelsen af traditionen med hestevæddeløb. Jeg er begejstret for at slutte mig til Longines-familien og ser frem til vores partnerskab i de kommende år!”

Og Longines’ CEO, Matthias Breschan, var selvsagt også glad for det nye samarbejde: “Jennifer har evnen til at gennemsyre sine karakterer med autenticitet, og uden for skærmen oversættes dette til en elegance, der er både naturlig og relaterbar. Hun er en inspiration for piger og kvinder i alle aldre, og vi er stolte af at byde hende velkommen til Longines-familien”

Longines’ lange historie

Longines har en lang og hæderkronet historie bag sig. Mærket blev grundlagt i 1832, hvor Auguste Agassiz etablerede produktion i den lille by Saint-Imier. Gennem tiden har mærket bl.a. stået for legendariske piloture, elegante dress-ure, feminine art deco-ure og en hel del sports- og dykkerure.

mm) unisex (ref. M0A10671). Pris 20.280 kr.

Spot On ørestik fra Bendix Copenhagen i sort ruthenium sølv med hvid og sort druseagat og 0,04 ct. Pris 4.900 kr. pr. stk.

This article is from: