Nautikum - Maritimt Videns- og Demonstrationscenter

NAUT IKUM MARITIMT VIDENS- OG DEMONSTRATIONSCENTER PÅ REFSHALEØEN | KØBENHAVN

AFGANG FORÅRET 2009 | INSTITUT FOR ARKITEKTUR OG ÆSTETIK OVE CHRISTENSEN | Stud. Nr. 2007633 | ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Bedømmelseskommitéen Claudia Carbone | Erik Werner Petersen | Cort Ross Dinesen | Julian Weyer Studenterobservatør Eik Bjerregaard

[INDEX] NAUTIKUM 6 HISTORIEN 8 OPGAVEN 11 KONTEKST 12 METODE OG STRATEGI 26 TEGNING 28 MODEL 58 RUMPROGRAM 68 TEGNING | MODEL 82 MODEL | TEGNING 86 BAGGRUNDSANALYSER | RUM- OG PROGRAMGRUNDLAG 92 KILDER 126 KALENDER 127

Nautisk -Adjektiv 1. Vedrører eller involverer skibe, shipping, navigation, sømænd, “søkort”, “søret” eller “søforsikring”.

Forum -Substantiv 1. Et offentligt møde eller en forsamling for åben diskussion.

2. En offentlig mulighed for at mødes i en åben diskussion.

3. Et sted for forsamling for befolkningen i det antikke Grækenland.

Nautikum vil være for skibsindustrien: Hvad Dansk Design Center er for dansk design.

Hvad Dansk Arkitektur Center er for arkitekturen

http://ordnet.dk/ods/

6

NAUT IKUM

Historien Søfart har en lang og gammel tradition i Danmark og er en meget vigtig og voksende del af vores økonomi. Dansk søfart er i en rivende udvikling og er næsten fordoblet siden år 2000. Man har et ønske om en større rekruttering til det maritime erhverv, da der er mangel på arbejdskraft. Som det ser ud i dag transporterer Danmark ca. 10 % af al verdenshandel, og den øgede efterspørgsel på transport stiger. Dansk Rederiforening brander København som ”Copenhagen - Capital of the Oceans”. Dette skal trække udenlandske rederiers hovedsæder til Danmark.

Det er Dansk Rederiforenings mål at gøre Danmark til verdens største søfartsnation og der er udsigt til at flåden bliver udvidet yderligere. En forøgning af skibstrafikken vil naturlig vis også give en større efterspørgsel på ny teknologi og arbejdskraft. Den nye teknologi skal nedsætte CO2-udledningen og dækker aspekter som, optimering af eksisterende systemer, overfladebehandlinger, nanoteknologi, luftrensning, shipping-ruter, brændstofbesparelser og meget andet.

Fra dansk side vil man samle danske virksomheder og forskningsinstitutioner der kan udvikle disse teknikker.

8

I dag, kommer størstedelen af vores ny teknologi og viden i Danmark til søfarten fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og FORCE Instituttet (nu FORCE Technology).

Aftagerne er Dansk Rederiforening der dækker over firmaer som A. P. Møller Mærsk A/S, Torm, DFDS, Norden, J. Lauritzen og mange flere. Størstedelen inden for fragt. I fagsproget, kaldet shipping.

Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport udarbejdet med Søfartsstyrelsen, ” The Danish Maritime Cluster – an Agenda for Growth”, er en udvidelse af hele den maritime sektor en top-prioritet. Det skal være nyere, større, renere, bedre, indebære udvikling af nye produkter, skabe arbejdspladser og vigtigst, trække de rigtige folk til erhvervet.

10

Opgaven Maritimt videns- og demonstrationscenter Jeg mener at der er brug for et vidensbaseret demonstrationscenter. Et center der kan bruges til maritimt relaterede kon-ferencer og udstillinger. Et center som i dagligdagen kan være en matrix hvor virksomheder, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, forsknings-, uddannelses- og vidensformidlingsinstitutioner kan mødes og udveksle deres idéer.

Et center der samtidig kan fungere som sekretariat for alle de spredte interesseorganisationer og danne ramme om deres aktiviteter. Centeret skal være et sted hvor også den almindelige dansker kan møde vores maritime sektor og se hvad det hele handler om.

Nautikum vil være dette forum.

11

KBH København 12

Refshaleøen

Site | København - Refshaleøen Da man har ønsker om at gøre København til verdenshavenes hovedstad vil det også være oplagt at det er her man viser hvad det er man kan. Dertil kommer placeringen i København, af nogle af de vigtigste spillere inden for søfart i Danmark, og i resten af verden. Disse er A. P. Møller Mærsk A/S og Rederiet Torm suppleret af ledende forskningscentre som Force Technology og DTU med mange flere. ”Grønne emner som økologi, miljø og bæredygtighed optager i denne tid både forbrugere, detailhandel og politikere i København. Som værtsby for FNs klimakonference i 2009 vil København gå forrest i kampen mod drivhusgasserne og den globale opvarmning, og Teknik- og Miljøforvaltningen har netop formuleret en strategi, der skal gøre København til verdens førende miljømetropol i 2015.

Københavns CO2-udledning er nedbragt betydeligt siden 1990. I dag udleder hver københavner 1,5 tons CO2 mindre om året end for 15 år siden, hvilket svarer til en nedgang på 25 procent siden 1990.”

Skibsfarten er først lige begyndt at ride med på den grønne bølge og skal fortsætte udviklingen sideløbende med København.

København har international tilgængelighed fra lufthavne, havne og motorveje. Alt sammen er meget vigtige og underbyggende argumenter for placeringen.

Sitet er en nu ubrugt grund på den østlige del af Refshaleøen som ejes af Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Det samlede areal af Refshalvøen udgør ca. 500.000 m2. Anvendelsen af Refshaleøen som hjemsted for Burmeister & Wain (B&W) Skibsværft startede i 1872. B&W der i sin storhedstid var Skandinaviens største skibsværft, men som led værftsdøden i 90’erne og nu ligger øde hen. Dette område med den gamle Tørdok og den nærtliggende nye vindmøllepark, med tætte forbindelser til Søværnets Officersskole og Esplanaden fortæller hele historien om den danske marinehistorie. En tradition som jeg finder god grund til at bevare og bygge videre på.

http://www.visitcopenhagen.dk/content/turist/hvad_sker_der_i_byen/inspiration/gronne_kobenhavn/en_miljobevidst_by

13

REFS HALE ØEN

Site | København - Refshaleøen Fra Lokalplan nr. 209 ”Refshaleøen” - November 1992 § 1. Formål

...

- at fastlægge den østlige del af Refshaleøen samt fornødne opfyldninger i østhavnen til skibsværft, motorfabrik m.v. og derved skabe mulighed for ombygning og udvidelse af eksisterende skibsværft,

-at fastlægge et ca. 25ha stort areal mod yderhavnen til erhvervsformål, herunder mindst halvdelen af det mulige etage areal til serviceerhverv.

- at opretholde bevaringsværdig bebyggelse.

- muliggøre nedrivning af den øvrige erhvervsbebyggelse. § 4. Anvendelse

a) Området fastlægges til skibsværft, motorfabrik og lignende industrielle anlæg som produktionsmæssigt har relation til skibsfart samt deraf afledte produktioner og tilhørende administration m. v.

...

e) Magistraten kan tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse til offentlige formål, der af Magistraten anses for forenelige med beliggenheden i heromhandlende erhvervsområde.

15

Oversigtskort af refshaleøen | B&W

A

Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 i forbindelse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv”

16

A

Kontekstanalyse | Diagrammer Den eksisterende situations forhold

18

Sigtelinjer

De 3 parallelle forløb

Mødet for grundens retninger og sigtelinjer er udgangspunkt for placeringen

Grundens akser

Den blå kant

Ruinøs industri

19

Marmorkirken

Sektionshallerne

Vindmølleparken

A

B

20

Gamle B&W Sitet

Placeringen

Trekroner

N

-Placeringen på grunden skal fungere som hængsel for historie, vand og by.

Langelinie

-Eksisterende helhedsplan for området peger på mit feldt på grunden som kulturzone. (se Helhedsplan for Refshaleøen, november 1999)

Lynetten

-Placeringen på grunden kiler sig ind imellem den ruinøse værftsituation og vandet.

Derved skaber placeringen mulighed for at bygge videre på det eksisterende og det fremtidige.

Gamle B&W

B Kastellet

A

-Valget af placering, er i mødet for grundens eksisterende akser og sigtelinier der indrager københavn.

Sixtus Batteri

-Placeringen er endnu en sekvens langs stållinjen (en videre undersøgelse heraf kan ses under afsnittet Tegning)

Esplanaden

-Placering har udsyn over hele københavns skyline med sine tårne og horisonten. Fra grunden spreder byen sig som en vifte i horisonten

Marmorkirken Amalienborg

-Stedet artikulerer mødet mellem havnen og tørdokken.

-Placeringen på grunden er en forlængelse af de tre parallelle forløb.

-Miljøet som scenografi. Havet, dokken og den ruinøse industri.

Operaen

Kongens Nytorv

Skuespilhuset Nyhavn

Sektionsbyggeriet Dette luftfoto er taget under et af de sidste skibsbyggerier der forgik på B&W. Værftet var det første i verden til at lave sektionsbyggeriet hvor man byggede skibet i en sektion ad gangen og sænkede den ned i tørdokken. En metode der i dag bliver brugt på de fleste skibsværfter verden over.

Nederst på billedet i venstre hjørne ses den første sektion af byggeriet. Bag den, længere oppe af stållinjen, ses den næste sektion der er ved at blive samlet. Igen bag dem er de tilskårede elementer der ligger klar til at blive samlet til endnu en sektion

22

23

Det ruinøse anlæg I dag, som før nævnt, ligger stållinjen øde hen. Når man færdes på grunden får man fornemmelsen af storindustri. De enorme 65 m høje sektionshaller rejser sig nærmest majestætisk for enden af den 130.000 m2 store samleplads. Det er ruinøst, i forfald, tomt og det er fladt. Helt fladt. Sporene på fladen fortæller om retningen på grunden. De store pullerter der før holdte skibe på plads, virker mere skulpturelle en funktionelle nu da der ikke er noget at holde fast i længere. På fladen hvor der før lå meter høje stakke af tykke jernplader vokser der nu græs.

Som en forlængelse af fladen ligger den nu oversvømmede tørdok.

Tørdokken bliver enden på vandringen, man vender sig om og de store sektionshaller virker ikke betydeligt mindre nu, selv om man er kommet på afstand.

I horisonten ses vandet, så vindmøllerne, så mere industri og til sidst Københavns tårne.

24

Metode og strategi Med den maritime industri som udgangspunkt og en undersøgelse heraf har jeg skitseret en bygning. Opgaven har taget udgangspunkt i en bybygningsskala der er fastsat nærmere ud fra dataindsamling, program og kontekstanalyse.

Indgangsvinklen har været igennem de funktioner og æstetikker der ligger til grunde for udarbejdning af Det Blå Danmarks produkter, at overføre deres unikke egenskaber og udtryk til en bygning. Det er her igennem historiefortællingen bliver til den skitserede bygning.

Et narrativ, med den maritime udvikling som omdrejningspunkt.

26

27

TEGN ING 28

Datafeltet - Analyse I denne optegning er det ikke hensigten at gentegne grunden som den ser ud nu. Idéen er at fortælle hele grundens historie i én og samme tegning, så alle rester af de gamle bygninger og grundens retninger fremstår lige så tydeligt som de nye.

Grønt areal

De skraverede felter er grønne eller tilgroede områder.

Rester af gamle bygninger

De stiplede linjer viser grundens retninger og deres parallelle forløb og de optegnede rektangler er de eksisterende og ikke længere eksisterende bygninger.

Retninger

De resterende opstregninger er rester fra redskaber og maskiner til skibsbyggeriet som kranspor, opmagasinering osv.

30

Eksisterende bygninger Provosoriske bygninger

Andre spor

31

Maskinen [Stållinjen] - Analyse Den ene af grundens retninger udgør, hvad der i B&W tiden blev kaldt “Stållinjen”.

Stållinjen skal læses fra venstre mod højre. Det var i den retning at materialet blev samlet til det endelige skib.

Det karakteristiske ved stållinjen er, at det kun er den der går i denne retning på grunden. Den strækker sig over hele fladen og rammer ortogonalt på vandet på begge sider af halvøen.

32

Værk s

ted [A ]

Stålla g

er [B]

Sektio

nshal

Skære

hal [C

[D]

]

Bygg

edok

[E]

33

Tilstødende elementer | Mennesket - Analyse Ortogonalt på stållinjen ligger de tilstødende elementer, de gamle administrationsbygninger og værksteder.

I dag indeholder bygningerne kreative værksteder og tegnestuer m. m.

De styrende retninger stammer fra den gamle ankomst ad hovedporten til B&W grunden.

Den gamle svejsehal og hovedgade ligger som rygraden, og administrationsbygninger og værksteder forskyder sig fragmenteret og parallelt med denne.

Bygningerne viger eller bliver gennemskåret af stållinjen

34

35

llen

Svejseh a

Retninger | Skala | Relationer - Analyse Retningerne og skalaen på grunden er fastsat ud fra maskinen og de tilstødende elementer Fra de store sektionshal på midten af grunden skyder et bånd sig ud i begge retninger.

Bygningerne falder i skala, i både højde og længde, væk fra de store haller.

De tilstødende elementer og maskinen skyder sig ud fra centeraksen.

Hele grunden fremstår som en kompleks struktur, i en ortogonal organisering.

36

37

Tolkning Tegningen tolker grunden som i bevægelse.

Med supportens centerakse skyder maskinen sine elementer frem og tilbage, som et stempel i en motor.

Ligeledes på den anden led, skyder supporten sig frem og tilbage omkring maskinens centerakse.

Det hele fremstår som en kobling af overlapninger, sammenfletninger og udvekslende rum.

Elementerne roterer om et center hvor “De tilstødende Elementer” og “Maskinen” krydser spor.

38

39

Sammenvævning Tegningen er udgangspunktet for de efterfølgende tegninger.

Stållinjen, markeret med sort, går som tallene indikerer fra venstre mod højre.

40

1

4

2

3

5

0 1 2 3 4 5 012 345 0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 0

1

2

3

4

5

0

41

Sekvenser | Maskinen Sekvenserne danner sammenhængen i bevægelsen fra start til slut.

Maskinen har fem led. Den er underinddelt i overgangen mellem hvert led i 5 sekvenser, fra hvor den første starter til hvor den næste starter.

1: Værksted [A] 2: Stållager [B] 3: Skærehal [C] 4: Sektionshal [D] 5: Byggedok [E]

42

Værk s

ted [A ]

Stålla g

er [B]

Sektio

nsha

Skære

hal [C

l [D]

]

Bygg

edok

0 1 2 3 4 5 012 345 0

1

2

3

4

5

[E]

0 1 2 3 4 5 0

1

2

3

4

5

0

43

Sekvensernes sektioner Hver sektion er opstillet separeret sü den tydeliggører tÌtheden af sekvenserne.

[A]0-5, [B]0-5, [C]0-5, [D]0-5,[E]0

[A]+[B] = A0,A1,A2,A3,A4,A5,B0

[B]+[C] = B0,B1,B2,B3,B4,B5,C0

[C]+[D] = C0,C1,C2,C3,C4,C5,D0

[D]+[E] = D0,D1,D2,D3,D4,D5,E0

Hele strukturen vil derved blive 5 led, underinddelt i 4 sektioner med hver 5 mellemsekvenser.

44

[A]+[B]

[B]+[C]

[C]+[D]

[D]+[E]

[A] [B]

[B]

[D] [C]

[D]

[C]

[E] 0 1 2 3 4 5 0

012 345 0

0

1

2

3

4

5

0

0 1 2 3 4 5 0

45

Sekvenser - Tolkning [Tegning 1] Med en beslutning om at tolke videre på maskinen, tegnes det første forsøg.

Med sekvenser, led og en centerakse tegnes hvert led som transformerende sig over i hinanden. I overgangen vrider elementet sig i retning af det næste element. På denne måde opstår der 5 mellemled der låner i formsproget fra de 2 grundelementer.

Til højre på tegningen er led [E] her forsøgt tegnet så der folder sig ud og bliver til kanten mod vandet.

Overordnet fremstår strukturen ikke underinddelt, men som en lang flydende bevægelse.

46

47

Sekvenser - Tolkning [Tegning 2] Videretolkning af maskine i bevĂŚgelse.

Her transformerer hvert enkelte led sig igen over i det nÌste fra venstre mod højre.

Hvert led transformeres fra hvert leds start til det nĂŚste leds start, derved skabende en sektion. I stedet for at vride sig i forhold til en centerlinje forholder hvert led sig ortogonalt til hinanden

48

49

Sekvenser - Tolkning [Tegning 3] Denne tegning er en videretegning af [Tegning 2]. Hvert led er åbnet i enden så tegningen fremstår mere artikuleret.

I tegningen har jeg fremhævet 2 parallelle forløb der i sektion [C+D] skifter fra det ene forløb over i det andet.

Den sidste sektion fra [D] til kanten er undladt

50

51

Sekvenser Hver sektion er opstillet selvstændigt for at tydeliggøre operationerne Det er her illustreret igennem reglerne hvordan transformationen sker i hver sektion. Igen er rækkefølgen:

[A]+[B] = A0,A1,A2,A3,A4,A5,B0

[B]+[C] = B0,B1,B2,B3,B4,B5,C0

[C]+[D] = C0,C1,C2,C3,C4,C5,D0

[D]+[E] = D0,D1,D2,D3,D4,D5,E0

52

[A]+[B]

[B]+[C]

[C]+[D]

[D]+[E]

A B

B

D C

D

C

E

0 1 2 3 4 5 01

012 345 0

0

1

2

3

4

5

0

0 1 2 3 4 5 0

53

Sekvenser - Tolkning - [Tegning 4] Tegningen begynder at blive rumlig og peger på sine åbninger og forløb gennem fortætninger og retninger.

Herfra springes skalaen, og strukturen er derved skalaløs.

54

0 1 2 3 4 5 012 345 0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 0

1

2

3

4

5

0

55

Før model

MODEL 58

Den Rumlige Struktur Gennem tegningsmaterialets analyser og tolkninger, viderebearbejdes og undersøges de i model.

Tredimentionelt undersøges rumlighederne og deres retninger i en rumlig struktur.

Gennem gentagelser og rytmer i strukturer, fastsĂŚttes nye volumener og deres mellemliggende rumligheder.

Strukturens rumligheder er stigende fra dens poler mod midten, mellem sekvens [A] -> [D] og mellem [E] -> [D]. Foldede skiver er indsat som underliggende strukturer i forsøg pü at undersøge deres diversive egenskaber som rumskabende.

60

61

Model | Arkitekton Med den rumlige struktur som konstruktion strÌkkes en hud ud over strukturens ydre og indre elementer. Der undersøges begreber som foldninger, sprÌkker og masse. De 4 sektioner er nu igennem denne aktion blevet til et langt flydende volumen.

62

63

Kompositionsøvelse -Skive -Søjle -Masse -Levellering -Lys | Skygge

64

65

Model Med arkitektonen som udgangspunkt undersøges rumligheder ved at udsÌtte dem for stedets skala og sammenholde dem med det overordnede program.

De indre retninger forlĂŚnges ud over strukturens grĂŚnser og griber om fladen.

Der skubbes ned i og hĂŚves op over fladen, og der inddeles i lag som formidler overgang mellem indre og ydre.

66

67

RUM PRO GRAM 68

[Rumprogram d. 01.06.2009] Rumprogrammet er udarbejdet med et ønske om at lave et nautikum der kan huse: -Et Udstillingsområde [FutureLab] -Et Demonstrationsområde [AquaLab] -Et Mediatek [MediaLab] -Kontorlokaler for interesseorganisationer [Sekretariat] Konferencefacilitet op til 300 mennesker Messekapacitet og udstilling på op til 1000 mennesker Sekretariat med faciliteter til 40 pers.

[FutureLab] m2

Foyér / Udstilling 400 Udstillingsareal 1950 Biograf ca.

260 -Projectorrum -Teknikrum Konferenceareal 300 pers.

370 Levering / Lager 210 Teknik / Service / Værksted 190 Toiletter 60 Personalerum ca.

126 -Personaleomklædning -Personalekøkken -Garderobe -Teknik Reception / Administraton 45 Restaurant 100 pers. Niveau 0 ca.

387 -Køkken / Serviceareal -Garderobe -Toiletter -Serviceareal Seviceelevator Niveau 0-1 10 Restaurant 100 pers. Niveau 1 ca.

316 -Køkken / Serviceareal -Toiletter Estimeret

70

4324

[AquaLab]

m2

Slæbetank Præsentationsområde | Slæbetank Demonstrationstank Præsentationsområde | Demonstrationstank Serviceareal

1030 470 280 390 380

Estimeret

[MediaLab]

Mediatek Butik Café Multisal Toiletter

2550

Estimeret

920

[Sekretariat]

Foyér Reception Administration / Kontorareal Serviceareal Konferencelokal ca 100 pers.

Kontorareal til 40 pers.

Mødelokal Kantine

m2

Estimeret

947

m2

[Parkeringskælder] m2 Parkering Trapper / Elevator Teknikrum / Vandrensning / Pumper

3500 90 500

Estimeret

4090

ESTIMERET TOTAL m2

12831

380 50 260 210 20

180 36 146 20 140 350 30 45

71

Rumprogram | Diagram [d. 01.06.2009] FutureLab

Udstillingsareal 1950 m2

Foyér / Udstilling 400 m2

AquaLab

Præsentationsområde | Demonstrationstank 390 m2

Demonstrationstank 280 m2

Foyér 180 m2

Reception 36 m2

Administration / Kontorareal 146 m2

Kontorareal til 40 pers. ca. 585 m2 -Mødelokale -Kantine -Serviceareal

Præsentationsområde | Slæbetank 470 m2

Sekretariat

72

Slæbetank 1030 m2

Restaurant 100 pers. Niveau 1. ca. 316 m2 -Køkken / Serviceareal -Toiletter

Seviceelevator Niveau 0-1. 10 m2

Restaurant 100 pers. ca. 387 m2 -Køkken / Serviceareal -Serviceareal -Garderobe -Toiletter

Toiletter 20 m2

Multisal 210 m2

Café 260 m2

Butik 50 m2

Reception / Administraton 45 m2 Personalerum ca. 126 m2 -Toiletter -Personaleomklædning -Personalekøkken -Garderobe -Teknik

Mediatek 380 m2

MediaLab

Serviceareal 380 m2

Teknik / Service / Værksted 190 m2

Levering / Lager 210 m2

Konferenceareal 300 pers. 370 m2

Biograf 260 m2 -Projektorrum -Teknikrum

Teknikrum / Vandrensning / Pumper 500 m2

Trapper / Elevator 90 m2

Parkeringskælder

Parkering 3500 m2

73

Rumprogram | Model Rumprogrammet sammenholdes med tegninger og modeller for at fastlĂŚgge den overordnede rumorganisering.

Volumener og de mellemliggende rum programmeres og en gennemgĂĽende bevĂŚgelse skabes.

74

Sekretariatet

MediaLab

FutureLab

AquaLab

Vandet Ankomsten

75

Rumprogram | Intentioner

1_[FutureLab] - Udstilling

2_[AquaLab] - Demonstration

FutureLab er det egentlige udstillingsområde, suppleret af konference faciliteter, biograf og egne administrationslokaler.

AquaLab skal være demonstrationsområdet for det våde element. Det indeholder slæbetank til demonstration af skibsmodeller, prøvemodeller m. m. og en stor testtank, også til demonstration af udstyr. Fra AquaLab er der direkte forbindelse til vandet, så større demonstrationer kan drage nytte heraf.

Miljøet er råt, rungende og industrielt

FutureLab er hoveddelen af Nautikum og skal kunne tage imod de besøgende.

I FutureLab er der højt til loftet og tagkonstruktionen er blottet. Det store rum har karakter af industri og produktion, og der må gerne lugte af olie. FutureLab har tæt forbindelse til tørdokken og det gamle værftsmiljø omkring.

3_[MediaLab] - Mediatek

4_[Sekretariat]

MediaLab er en mindre afdeling der fokusere på at formidle de tekniske aspekter og informationer gennem digitalt og anden præsentation. Kan også betegnes som Nautisk Mediatek.

MediaLab er et område der leder mod fordybelse og har derfor også en Café hvor man kan læse sit materiale eller som besøgende bare slappe af. MediaLab er ikke af samme støjende karakter som FutureLab og AquaLab, men har dog visuelle relationer til begge.

Sekretariatet tager sig af interesseorganisationerne inden for Det Maritime Danmark og deres arrangementer.

76

Sekretariatet har egen ankomst gennem en stor lys foyer. Sekretariatet trækker sig tilbage fra centerets ankomst og pakker sig mere ind i sine øvrige facader. Ad gangbroer er der direkte forbindelse til MediaLab så man kan komme uden om FutureLabs mere larmende aktiviteter.

4

4

1

2

1

2

3

niveau_1

niveau_0

77

Flow | Diagram

78

Gennemgående I det gennemgående bevæger man sig langs husets faciliteter. Det gennemgående er råt og en kontrast til husets tilstødende program.

Ad ankomsten til foyeren forgrener bevægelsen sig. I niveau 0 åbner ankomstarealet op mod FutureLab, hvorfra man begiver sig på det lange stræk ud mod horisonten.Ad niveau 1 bevæger man sig op under det hældende tag til mediateket og multisalen hvor det horisontale vinduesbånd indrammer landskabet. De to forløb samler sig igen og fortsætter retningen mod vandet.

Krydsforbindelser | Niveauskift Cirkulationen i Nautikum foregår gennem dets krydsforbindelser og niveauskift. Krydsforbindelserne skærer over den gennemgående bevægelse og skaber genveje og interaktion i programmet.

Niveauskiftene kobler sig på den gennemgående bevægelse og skaber en fri cirkulation og giver ligeledes inter-aktion i programmet.

79

Model Rumprogrammets intentioner og det opstillede flowdiagram skitseres videre i model. I modellen afprøves rumligt programmets relationer.

80

81

TEGNING MODEL 82

84

MODEL TEGNING 86

87

88

90

91

BAGGRUNDS ANALYSER RUM- | PROGRAMGRUNDLAG

92

Situationen

http://www.borsen.dk 94

http://www.ing.dk

http://www.dcmt.dk

http://www.dcmt.dk

95

http://www.ing.dk

96

http://www.borsen.dk

http://www.oem.dk

http://www.ing.dk

97

Hvorfor lige fokus på shipping industrien?

-Det er den globale shippingindustri der bliver betegnet som den store synder inden for luftforurening.

-Det er derfor også shipping der har den største mulighed ved indgreb for nedbringelsen af co2.

-I 2008 omsatte den danske shipping flåde for 190 mia. kr. - 15 mia. kr. mere end i 2007.

-I år 2009 forventes omsætningen at overskride 200 mia. kr. http://epn.dk/brancher/foedevarer/article1590991.ece http://epn.dk/brancher/transport/article1569889.ece

98

15% SHIPPING UDGØR

AF DEN DANSKE BNP

533 I ÅR 2008 HAR DANMARK

100

HANDELSSKIBE

375 I ÅR 2009 ER DER PLANLAGT

102

NYE HANDELSSKIBE

EMMA MAERSK | DANMARK EJER: A. P. MOLLER-MAERSK GROUP BYGGET: ODENSE STÅLSKIBSVÆRFT, DANMARK HJEMSTED: TAARBÆK, DANMARK KARAKTERISTIK TYPE: CONTAINER SKIB TONNAGE: 170.974 GT 55.396 NT LÆNGDE: 397 METER MAX BREDE: 56 METRES NEDSUNKET I VAND: 15.5 METER HØJDE: 30 METER (DÆK TIL KØL) FREMDRIFT: 80 MW (109.000 HK) WÄRTSILÄ 14RT-FLEX96C PLUS 30 MW (40.000 HK) AF FEM CATERPILLAR 8M32 HASTIGHED: OVER 25.5 KNOB (47.2 KM/T) CAPACITY: 156.907 T 11.000 TEU (ESTIMERET TIL AT KUNNE TAGE 15.000) BESÆTNING: 13, MED PLADS TIL 30 HTTP://DA.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/EMMA_M%C3%A6RSK

104

EMMA MÆRSK

Eksempel p책 co2 udledning

Rotterdam-New York

6250 km

39 kg CO 2

0,006 kg CO 2

175 kg CO 2

0,028 kg CO 2

685 kg CO 2

0,110 kg CO 2

3356 kg CO 2

0,537 kg CO 2

CO2 udledning pr. ton transporteret gods

http://www.torm.dk

106

Gennemsnitlig udledning

CO2 udledning pr. kilomet pr. ton

CO2

2

39 kg CO 2

Rotterdam 39 kg CO 2 39 kg CO 2

New York 39 kg CO 2

Verdens top 10 rederier

108

1

A.P. Moller-Maersk Group Danmark

2

Mediterranean Shipping Company S.A. Italien

3

CMA CGM Frankrig

4

Evergreen Marine Corporation Taiwan

5

Hapag-Lloyd Tyskland

6

China Shipping Container Lines Kina

7

American President Lines USA

8

Hanjin-Senator Syd-Korea

9

COSCO Kina

10 NYK Line Japan

109

Antal skibe

A.P. Moller -Maersk Group Mediterranean Shipping Company S.A. CMA CGM Evergreen Marine Corporation Hapag-Lloyd China Shipping Container Lines American President Lines Hanjin -Senator COSCO NYK Line 0

110

100

200

300

400

500

600

Markedsandel

6%

A.P. Moller-Maersk Group

6%

Mediterranean Shipping Company S.A.

6%

30%

CMA CGM Evergreen Marine Corporation

6%

Hapag-Lloyd

6%

China Shipping Container Lines American President Lines

8% 14%

Hanjin-Senator COSCO

9% 9%

NYK Line

111

Opbygningen af den danske skibsindustri

112

DK

De danske handelsskibe er blandt de yngste i verden. Med en gennemsnitlig levealder på 6,8 år imod verdenshandelsflådens 11,6 år.

Det positive ved en ung flåde er mindre forurening gennem nye skrog og motorteknikker og betydeligt mindre vedligeholdelseomkostninger.

Det hele er en udvikling der i Danmark kan spores tilbage fra en traditionsbunden lavteknologi frem til i dag hvor vi har en eftertragtet industriel højteknologi.

114

115

Rederierne | Rederiforeningen

De danske rederier

Danmarks Rederiforening varetager dansk rederierhvervs interesser i forhold til offentlige myndigheder og organisationer i nationale og internationale sammenhænge samt indgår overenskomster for søfarende forhyret i medlemsrederierne.

Facts om danske rederier

Rederierne i Danmarks Rederiforening står for 95 procent af den danske handelsflåde, så foreningens opgaver er vidt forgrenede – interne såvel som udadvendte, nationale såvel som globale.

Danmarks Rederiforenings mission er som arbejdsgiver- og brancheorganisation at varetage medlemmernes interesser.

Rederiforeningen spiller en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere. De deltager nationalt, internationalt i alle relevante fora samt har permanent repræsentation i Bruxelles.

http://www.shipowners.dk/rederiforeningerne/ 116

3 % af verdenstonnagen ejes af danske rederier.

5 % af verdens kontraheringer står danske rederier for.

7 % af verdenstonnagen kontrolleres fra Danmark og op mod 10 % af verdenshandelen transporteres af danske rederier.

Ud over Dansk Rederiforening er der i alt 150 rederier i Danmark.

Danske rederier har afgivet ordrer på nye skibe til en værdi af 93 milliarder kr.

Kronologisk rÌkkefølge af rederierne under danmarks rederiforening.

1833

1944

1980

1995

1866

1956

1984

1995

1871

1963

1984

2000

1883

1968

1986

2002

1884

1972

1989

2003

1889

1976

1992

2004

1904

1976

1992

2005

1909

1977

1994

1940

1977

1994

2006

117

Udviklerne - forskning

Eksempler på uddannelses og forskningsinstitutioner i Danmark.

Som en førende søfartsnation i Europa har Danmark også et bredt og kompetent netværk af uddannelsesinstitutioner, der uddanner spidskompetencer til Det Blå Danmark. Disse uddannelsesinstitutioner forbereder, uddanner og efteruddanner den brede vifte af personer der bibringer viden, værdier og kompetencer til Det Blå Danmark.

DTU - Uddannelse Danmarks Tekniske Universitet (DTU) forestår forskningen inden for en række områder direkte relateret til Det Blå Danmarks virke. DTU underviser studerende i emner fra skibs- og offshoreteknik, over turbulens, kysthydrodynamik til stål- og sandwich konstruktioner.

DTUs egentlige forskning er af stor værdi for skibskonstruktionen.

Forskningen foregår under Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion, i Sektionen for Skibe, Kyster og Konstruktioner. Forskningen omfatter forskelligartede discipliner, bl.a. probabilistisk lækstabilitet, bølgedynamik, propellerstrømninger og andre områder af stor praktisk betydning for såvel skibskonstruktion som selve skibsoperationerne.

Disse uddannelsesinstitutioner er endvidere bundet sammen af gode netværk og aktiv vidensdeling.

Ligesom den maritime uddannelsessektor, og naturligvis i tæt samarbejde med denne, er den maritime forskningssektor og dennes undersøgelses- og forskningsresultater en forudsætning for, at Danmark er og fortsat vil være en førende søfartsnation. Den maritime forskning og de forskningsmæssige kompetencer er rodfæstet ved en række forskellige forskningsinstitutioner med stor erfaring og ekspertise på området.

FORCE TECHNOLOGY - Forskning Ud over den offentlige forskning har danske FORCE Technology maritime udviklings- og testfaciliteter. FORCE Technology servicerer mange forskellige brancher, men regnes for eksperter når det gælder optimering og modelforsøg af skibe, offshore konstruktioner og maritime anlæg.

FORCE Technology har faciliteter hvor skibs- og offshoremodeller kan udsættes for realistiske påvirkninger. FORCE Technology har en række internationale samarbejdspartnere, og arbejder bl.a. med konstruktioner for danske DONG, britiske BP og norske STATOIL.

http://www.worldcareers.dk/Det_Blaa_Danmark/Hvem_staar_bag/Uddannelse_og_forskning.aspx

118

m. fl.

119

Producenterne Maritimt udstyr kan overordnet betegnes som industriprodukter (hardware) og serviceydelser (software og knowhow), der bruges til bygning og drift af skibe, offshore-konstruktioner, samt andre maritime aktiviteter.

Udstyrsindustrien leverer mange af de delkomponenter, som skibsværfterne bruger til at bygge, reparere og opgradere skibene med. Afsætningen af maritimt udstyr er primært til markedet for nybygning af skibe, og gruppen af maritime udstyrsproducenter er således meget bred. Den indeholder leverandører af så forskellige produkter som skibsmaling, (fx Hempel), dieselmotorer (fx MAN B&W Diesel) og sikkerhedsventiler (fx Danfoss).

Hertil hører også et meget vigtigt reservedels- og servicemarked.

Endvidere gør rederiernes behov for driftsstabilitet, at udstyrsindustrien opretholder et ofte verdensomspændende reservedels- og vedligeholdelsesservicesystem.

Danske værfter og udstyrsleverandører omsætter for op imod 30 mia. kroner årligt.

De to industrier beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere.

Afhængig af skibstypen kan der være mellem 1.000 og 2.500 virksomheder, som leverer udstyr, komponenter og skibsdele til et skib.

I Danmark er der ca. 1.000 maritimt relaterede virksomheder.

Groft skønnet udgør danske udstyrsproducenter ca. 190 virksomheder med en samlet omsætning til den maritime industri på godt 15 mia. kr. om året.

Fakta om de danske værfter og udstyrsindustrien:

http://www.worldcareers.dk/Det_Blaa_Danmark/Hvem_staar_bag/Vaerfts_og_udstyrsindustri.aspx

120

m. fl.

121

Interesseorganisationer Det Maritime Danmark er et samarbejde mellem Europas Maritime Udviklingscenter, Foreningen til Søfartens Fremme og Skibsteknisk Selskab. Det Maritime Danmark er skabt for at styrke hele den maritime sektor og give én samlet indgang til branchen.

Udvikling af branchen Den maritime sektor står overfor store udfordringer i dagens globaliserede verden. Den skal til stadighed udvikle og forny sig for at Danmark kan opretholde sin status som en af verdens store søfartsnationer og branchen som en af Danmarks største eksportindtægter.

Ud over sammenslutningen Det Maritime Danmark er der en del andre interesseorganisationer som har taget sig til opgave at dækker over alle former for repræsentation og information om den maritime sektor.

http://www.detmaritimedanmark.dk/omos/

122

Det Maritime Danmark dækker over foreningerne - Skibsteknisk Selskab - Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), - Foreningen til Søfartens Fremme Dertil kommer andre interesseorganisationer som men samme intentioner som: - Maritimt Selskab - Danske Maritime - Danske Maritime Fond - Søfartsteknisk Forening - Danmarks rederiforening m.fl.

Søfartsteknisk Forening

123

Arrangementer

For at forstå interesseorganisationernes rolle er der her opstillet et program for foråret 2009 Programmet bliver afholdt af Det Maritime Danmark og dækker over de 3 underorganisationer.

Konference Faciliter til op til 300 mennesker Messekapacitet og udstilling på op til 1000 mennesker Sekretariat og mødelokaler til 40 pers.

124

2 mandag 18:30-20:00 Praktisk håndtering af vandballast problematikken (Arrangment) Hos IDA 3 tirsdag 15:00-17:00 Møde i Miljønetværket (EMUC) (Møde) Hos SIMAC, Svendborg 5 torsdag Hele dagen - Uddannelse Uden Grænser 2009 Odense Congress Center, den 5. - 7. februar 2009 6 fredag Uddannelse Uden Grænser 2009 Odense Congress Center, den 5. - 7. februar 2009 7 lørdag Uddannelse Uden Grænser 2009 Odense Congress Center, den 5. - 7. februar 2009 6 mandag 18:30-20:00 Sejladssikkerhed gennem innovation (Arrangement) Hos IDA 19 torsdag 17:00-19:00 Blue Event 16 - Shipbuilding Industry med Philip Rogers 26 torsdag 15:00-17:00 Møde i Nærskibsfartnetværket (EMUC) (Møde) Hos Århus Havn, Århus 2 mandag 09:00-17:00 Green Ship of the Future konference (Arrangement) - Hos IDA 9 mandag 15:00-17:00

1. møde i Arbejdsmiljønetværk (Rykket fra den 29.januar) Fruebjergvej 3, 2100 København Ø - OSK Ship Tech er værter.

17 tirsdag Den 17.-18. marts 2009 Transportkonference på DTU, i Lyngby, Danmark Workshop on transport - renewable energy in the transport sector and planning.

15:00-17:00 Møde i Miljønetværket (EMUC) (Møde) - Hos TORM, København 18 onsdag 14:00-17:00 Møde i HR-netværket (EMUC) (Møde) Hos Clipper, Harbour House i København 19 torsdag 15:00-17:00 Møde i Nærskibsfartnetværket (EMUC) (Møde) Hos Fredericia Havn, Fredericia 26 torsdag 14:00-17:00 Møde i Arbejdmiljønetværket (EMUC) (Møde) Hos Corral Line, Egernsund 30 mandag 18:30-20:00 Teknisk innovation i et rederi (Arrangement) Hos IDA - se under program her på hjemmesiden - og listen fortsætter...

[KILDELISTE]

[Internet - udvalgte]

[Artikler]

Søfartsstyrelsen - Green Ship of the Future: http://www.sofartsstyrelsen.dk/tema/Sider/GreenShipoftheFuture. aspx

Lokalplan nr. 209 - “Refshaleøen” - Christianshavn - Nov. 1992 Bygge- og Teknikforvaltningen - Plan og Arkitektur Kbh. Helhedsplan for Refshaleøen - Nov. 1999 Refshaleøens Ejendomsselskab A/S Industrisamfundets kulturarv Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 for-bindelse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv” Skibsfarten i tal nov. 2008 Danmarks Rederiforening ENVIRONMENT 2007 A/S Dampskibsselskabet TORM

Søfartsstyrelsen - Danmark som Europas førende søfartsnation http://www.sofartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publikationer/Skibsfartspolitik%20og%20erhvervs%20vilkår/SFS_handlingsplan.pdf International Maritime Organisation: http://www.imo.org/ København skal være globalt center for søfart http://borsen.dk/okonomi/nyhed/138631/ Danmarks Rederiforening: http://www.shipowners.dk/ Partnerskabet for Renere Skibsfart: http://www.ecoinnovation.dk/Emneoversigt/Partnerskaber/Partnerskabet_for_renere_skibsfart/ Rederier| Producenter | Udviklere http://www.worldcareers.dk/Det_Blaa_Danmark/Hvem_staar_ bag/ Interresseorganisationerne http://www.detmaritimedanmark.dk/omos/

126

Kalender [D] Arkitektur & eksperiment Ove Christensen januar 1 t

februar

marts

1 s

Nytårsdag

april

1 s

2 t

2 l

2 t

3 l

3 t

3 t

3 f

3 s

4 s

4 o

4 o

4 l

4 m

5 t

5 t

5 s

5 t

5 f

6 t

6 f

6 f

6 m

6 o

6 l

7 o

7 l

7 l

7 t

8 t

8 s

8 s

8 o

9 f

9 m

7

10

1 m

2 m

2

2 m

juni

1 f

2 f

5 m

6

maj

1 o

9 m

11

15

3 o 19

7 t Påskeferie/Easter

8 f

9 t

9 l

23

4 t

7 s St. Bededag

8 m Redegørelse

10 t

10 t

10 f

10 s

11 s

11 o

11 o

11 l

11 m

3 12 t

12 t

12 s

13 f

13 f

13 m

14 l

14 l

14 t

14 t

15 t

15 s

15 s

15 o

15 f

15 m Aflevere Plancher

16 f

16 m

12 16 t

16 l

16 t

17 l

17 t

17 t

17 f

17 s

18 s

18 o

18 o

18 l

18 m

13 t 14 o

Opgaveformulering

19 m

Mellemkritik 1. kl. 10.00

20 11 t

12 t

12 f

16 13 o

13 l Mellemkritik 3

14 s

17 o

19 t

19 s

20 f

20 f

20 m

21 o

21 l

21 l

21 t

21 t

22 t

22 s

22 s

22 o

22 f

22 m

23 f

23 m

23 l

23 t

24 l

24 t

24 t

24 f

24 s

25 s

25 o

25 o

25 l

25 m

9 23 m

13 23 t

5 26 t

26 t

26 s

27 t

27 f

27 f

27 m

28 o

28 l

28 l

29 t

29 s

30 f

30 m

31 l

Mellemkritik 2

19 t

19 f

17 20 o

20 l Kr. Himmelfart

Afgang kl 10.40

21 s 26

24 o 22 25 t

26 t

26 f

18 27 o

27 l

28 t

28 t

28 s

29 o

29 f

14 30 t

30 l

31 t Programmering Kontekstanalyse Analyser Skitsering

25

21 18 t

20 t

26 m Dataindsamling

4 19 t

8 16 m

10 o

Printe

10 l 12 m

24

9 t

29 m Pinse

27

30 t

31 s Programmering Skitsering

Programmering Skitsering

Konkretisering Udvælgelse Redegørelse

Konkretisering Redegørelse Aflevering

127