Issuu

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Side 6 Konstruktiv journalistik

Side 16 Advokat i udlandet

48. årgang · April · 2018

Side 36 Tester: Sushi og Specialøl

Søren Overgaard Eriksen Advokatfuldmægtig

LEDER

Sommerferien kalder i det fjerne Forårets sidste udgave af Paragraf er

Constructive Institute og har taget en

på gaden, og bladet er spækket med

snak med dem om, hvad der skal til

spændende læsestof, som du passende kan tage med dig på sommerferie, når

for at genskabe tilliden til retsstat og demokrati.

energien skal lades op efter et langt semester. Karrierevejens mange facetter Rekordlav tillid til retsstaten og demokratiet På verdensplan er mediebilledet præget af negative nyheder. Tilliden til demokratiet og retsstaten er rekordlav, og der går ikke mange sekunder under avislæsningen, før man falder over adskillige artikler med et negativt fortegn. I bygning 1328 på Aarhus Universitet holder den uafhængige journalistiske organisation Constructive Institute til. Manden bag organisationen er tidligere nyhedschef hos DR Nyheder Ulrik Haagerup. På bare fem år vil han vende udviklingen og genskabe tilliden til demokratiet og retsstaten gennem konstruktiv journalistik. Paragraf har i denne udgave fokus på

Praktisk erfaring gennem studietiden I marts-udgaven af Paragraf kunne du læse om at være i praktik hos en

Vink farvel til licensen

erhvervsvirksomhed.

Er du også træt af at skulle betale 2.527 kr. om året til DR, TV2 og Radio24syv så er der godt nyt. Et bredt politisk flertal er blevet enige om at lægge licensen over skattebetalingen, så du ikke længere skal bruge ¼-del af din SU hvert halve år for at kunne se X-factor og Badehotellet. Endvidere bliver licensbetalingen reguleret efter indkomstniveau, så en studerende f.eks. ikke skal betale det samme som en børnefamilie eller en dagpengemodtager.

fortsætter vi i nogenlunde samme boldgade om praktikforløb på siderne 12-13.

På side 18 og 19 kan du læse nærmere om, hvad ændringen vil få af betydning for dig. Noget andet er hvor mange studerende, der reelt betaler licens, hvilket kan være svært at spå om. Paragraf har spurgt de studerende på Aarhus Universitet om, hvorvidt de betaler deres licens. Du kan

Kristian K. Chefredaktør

se det overraskende svar på side 39.

denne

udgave

Endvidere kan du på side 46-47 finde inspiration til, hvad du undervejs i din studietid har af muligheder for at kunne opnå noget praktisk erfaring til CV’et gennem deltagelse i processpil, konkurrencer og diverse valgfag. God læselyst sommerferien! Kristian Krath

på

gensyn

efter

I N V I TAT I O N

INVITATION

VI HAR ALTID BRUG FOR DYGTIGE OG ENGAGEREDE STUDENTER Hos Holst, Advokater er medarbejderne det absolut mest værdifulde aktiv. Vi udgør et team, og vores interne samarbejde er præget af en høj grad af gensidig tillid og tryghed. Organisationen er rummelig og fleksibel og giver hver enkelt medarbejder rige udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt. Omgangstonen er uhøjtidelig og afslappet, og vi omgås hinanden efter devisen ”åbenhed og ærlighed i alle forhold”. Læs mere om Holst, Advokater på vores hjemmeside www.holst-law.com, følg os på Facebook og LinkedIn.

Hans Broges Gade 2 | 8100 Aarhus C T, +45 8934 0000 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Kristian Krath, chefredaktør Jonas Bak, IT-Redaktør Mathilde Bruun-Hansen, sekretær Rasmus Blak, kasserer Helena Gansted-Mortensen, webmaster Anders Høgsgaard Madsen Anders Grønnegaard Anna Toftegaard Barbagallo Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carl Bruun Casper Nørgaard Sørensen Christian Jepsen Christian Rugaard Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte-Marie Geilager Kornbek Emma Ring Damgaard Frederik Løvstad Freja Karmark Bro Jakob Røndal Anker Jens Ørum Jesper Ammundsen Jette Sørensen Jonas Thorsøe Bak Josefine Fejfer Julie Bech Sørensen Kasper Troelsen Katrine Kjær Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Christian Iversen Line Ley Lisbeth Fini Mauritzen Lise Thygesen Louise Bjørnager Louise Junge Luca Khelfa Kowenicki Maiken Sillesen Malthe Pilegaard Maria Pelle Hansen Marie G. Gernyx Marie Pelle Hansen Martin Djernes Mathias Rosa Mathilse Bruun-Hansen Mathilde Thykjær Poulsen Mette Arpe Hansen Michelle Nygaard Nathalie Haagard Nicklas Pedersen Nikolaj Byriel-Øvall Nils Svendsen Rikke Valther Callesen Sabine Emilie Fennefoss Bye Sara Graabæk Byriel Sara Sadolin Sara Sørensen Sine Andreassen Siv Eldon Stine Raunsgaard Sunneva Bergrós Bjarnadóttir Sverri Bartal Sølbæk Trine Hedegaard Una Sehovic Victoria Alexandra Meedom Ravnsbæk Nielsen Xenia Schlemmer

Indhold Side 6 Konstruktiv journalistik Side 12 Praktik på jurauddannelsen Bliv klar til erhvervslivet

Side 16 Advokat i udlandet Side 18 Licensmanden og skattefar slår sig sammen

Side 20 De hårdeste straffe Side 34 Paragraf Tester: Sushi Side 36 Paragraf Tester: Specialøl Side 38 Brevkassen

Side 39 Voxpop: Betaler du licens? Side 46 Praktisk erfaring uden studiejob eller praktik Side 49 Arne G’s Dagbog part 2

Side 51 Mindeord for adjunkt Nick Storm Stausholm

Layout: Jonas Bak, Freja Karmark Bro, Helena Gansted-Mortensen, Anders Grønnegaard Annonce: Kristian Krath Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Casper Nørgaard Sørensen Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Kristian Krath er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Journalisme

FOKUS

Konstruktiv journalistik

De seneste år har tilliden til retsstaten og demokratiet været dalende. Konstruktiv journalistik kan være det koncept, der kan gøre op med journalistikkens nuværende tendenser, og som samtidigt kan styrke tilliden til retsstaten og demokratiet. Hvorfor er det vigtigt med tillid til retsstaten og demokratiet? Som flere nok kan huske fra statsret på første semester, så har retsstaten til formål, i forening med demokratiet, at sikre lige behandling af dets borgere, således at ingen bliver ofre for vilkårlige og midlertidige folkeafstemninger. Langt hen ad vejen er disse rettigheder sikret i grundloven, hvorved borgerne ligeledes sikres mod overgreb fra retsstaten selv.

Tilliden til retsstaten og demokratiet er de seneste år faldet, og denne manglende tillid er således udtryk for, at borgerne ikke længere tror på, at retsstaten lever op til sine egne krav om at beskytte sine borgere. Et af grundprincipperne for retsstaten og demokratiet er, at borgerne i staten har tillid til statens autoriteter, da disse styrer og forvalter samfundet på

borgernes vegne. Borgerne skal derfor have tillid til, at dette sker for borgernes eget bedste og i overensstemmelse med lovgivningen. Foreligger der ikke tillid til retsstaten og demokratiet, risikerer man, at de højest råbende, og de med flest likes, får uhindret adgang til magten. Yderligere beskytter retsstaten også mod korruption ved netop at fastlægge rammer for borgernes lige behandling

uafhængigt af social status. Grundet blandt andet borgernes manglende tillid til SKAT og det offentlige udbud kan man se på Transparency International’s Corruption Perceptions Index 2017, at Danmark ikke længere indtager førstepladsen blandt stater med mindst korruption, men er blevet overhalet af New Zealand. Danmark befinder sig stadig blandt toppen på en andenplads, men det er dog værd at overveje, hvordan det mon kan være, at New Zealand har overhalet os. En konstruktiv tilgang til journalistikken er et redskab, som er udviklet til blandt andet at genopbygge den mistede tillid, da mistilliden kan skyldes utilfredshed til systemet blandt borgerne. En utilfredshed der er affødt af dårlig eksponering i medierne samt den nuværende måde at føre journalistik på. Hvad er konstruktiv journalistik? Konstruktiv journalistik er en nytænkning af journalistikken, journalistens ansvarsområde og måde at formidle nyheder på. Der tages afstand til kravet om et konstant flow af sensationelle nyheder samt behovet for en syndebuk i dagens nyhedsartikler. Der skal ikke skrives artikler for artiklens eller mediets skyld, men på grund af den oplysende værdi, som den konkrete artikel har for mediets læsere. Tidligere har journalistens rolle været at skulle agere vagthund for systemet, belyse de lyssky problematikker og føre kontrol med, hvordan statens autoriteter forvalter deres magtposition. Gør man brug af konstruktiv journalistik, redefineres journalistens rolle, så journalisten nærmere skal være budbringer end vagthund. Dette skyldes, at rollen som vagthund de seneste år formentligt har været årsag til, at problematikker blot er blevet belyst, uden der efterfølgende er blevet søgt efter en løsning på problemet.

Som det også ligger i ordet “konstruktiv” journalistik, har metoden til formål at være en mere objektiv måde at fortælle nyheder på, hvorved nyhederne giver det fulde billede af en problematik eller situation, hvor der ved samme lejlighed også skal fokuseres mere på problemløsning end selve problemet. Journalister, der gør brug af den konstruktive journalistik, fokuserer derfor mindre på skandaler og konflikter og mere på samfundsmæssige problematikker, hvor disse sættes ind i et større perspektiv og ind i den relevante sammenhæng, så læserne får et større overblik og nemmere kan forholde sig dertil. Det bliver i denne forbindelse også væsentligt nemmere for borgerne at tænke mere løsningsorienteret, da konstruktiv journalistik lægger op til, at der skal være større fokus på, hvordan et problem løses frem for den blotte konstatering af problemet. Ulrik Haagerup, som er grundlægger og direktør for Constructive Institute, en uafhængig journalistisk organisation, der arbejder på udbredelsen og implementeringen af konstruktiv journalistik, fortæller, i et interview med Paragraf om, hvordan journalisterne tænker i dag. Han belyser netop den udfordring, dagens journalistik står overfor, hvor der er større fokus på at konstatere en problematik end at løse den:

“

Vi vil gerne finde håret i suppen, men gider i øvrigt ikke fortælle, hvilken suppe det handler om. Endnu en målsætning for konstruktiv journalistik er ligeledes at skabe en større balance mellem nyheder med en negativ og positiv tone. I øjeblikket er langt størstedelen af dagens nyheder præget af negativitet, hvor fokus ligger på den blotte konstatering af en problematik og

eksponering af en syndebuk. Konstruktiv journalistik arbejder med et større fokus på de positive vinkler af en historie, hvor denne vinkel inddrages ved blandt andet at være langt mere løsningsorienteret end hidtil. Journalistens ansvar Selvom journalisterne til syvende og sidst bestemmer hvilke nyheder, der bringes, har borgerne i kraft af deres rolle som modtagere også stor indflydelse på, hvilke nyheder journalisterne søger at bringe. Der er over de seneste år sket en udvikling i adgangsmulighederne til nyheder, hvor TV2 og DR1 ikke længere sidder som ubestridte nyhedskonger. Der er konkurrence fra alle nyhedsaviser, tabloider og almindelige mennesker med en smartphone, hvor man med få klik kan gå ind og finde den ene breakingnews efter den anden. Dette har blandt borgerne skabt en større hungren efter disse sensationelle historier, som journalisterne nu forsøger at leve op til. Journalisterne har dog også et ansvar, som indebærer, at de ikke bukker under for dette pres fra borgerne og i stedet helliger sig den journalistik, der beriger og oplyser ved at indeholde en fyldestgørende og nuanceret historie frem for 2-3 hurtigt skrevne artikler, som savner fyldestgørende information og flere vinkler. Denne problematik omtaler Ulrik Haagerup ligeledes, hvor han ser en sammenhæng mellem den øgede produktivitet af nyhedsartikler og den faldende kvalitet af disses indhold:

“

Produktiviteten er steget voldsomt de seneste år, og det vil sige at tiden til at reflektere og nuancere er blevet mindre.

BREXIT og Trump Som Ulrik Haagerup påtaler, er BREXIT og det amerikanske præsidentvalg i 2016 pragteksemplarer på den krise, som demokratiet på nuværende tidspunkt befinder sig i. I begge situationer kan konsekvenserne af fraværet af konstruktiv journalistik tydeligt ses. Som tidligere nævnt har konstruktiv journalistik til formål at genfortælle historierne på en objektiv og fyldestgørende måde, således at læseren får et så virkelighedsnært indtryk som muligt. Fraværet af konstruktiv journalistik i BREXIT og præsidentvalget har derfor været årsag til, at kun særligt “interessante” dele af historier er blevet fortalt og genfortalt, mens andre yderst relevante men mindre sexede dele helt er blevet udeladt. Hertil kan eksempelvis nævnes BREXIT, hvor artiklerne primært antog en vinkel, der spillede på læsernes følelser og i langt mindre grad bar præg af relevante fakta forud for folkeafstemningen.

Dette kunne ses ved, at flere artikler stillede spørgsmål som “Skal de sure gamle mænd i Bruxelles bestemme over Storbritannien?”, selvom folkeafstemningen i realiteten handlede om meget mere end EU-lovgivningens indflydelse på Storbritannien. Herudover var der en generel tone i medierne, hvor “Os og dem”mentaliteten fyldte i medierne op til folkeafstemningen, hvorved en følelsesmæssig afstandstagen til EU etableredes. Der kan i øvrigt også nævnes en tendens i Storbritannien, hvor de gode ting, som EU har ført med sig, bliver glemt, mens de negative fremhæves.

Her kan eksempelvis nævnes indførsel af betaling på plastikposer i supermarkeder, som var en beslutning, der blev truffet i EU. Forud for implementeringen i Storbritannien - og umiddelbart efter - blev EU gjort til syndebukken herfor, og det var svært at finde nogle gode argumenter for betaling i de britiske medier. Et par måneder senere, da de positive miljømæssige konsekvenser af betalingen viste sig, blev EU på intet tidspunkt nævnt. Der blev derimod lagt vægt på, at det var den nationale lovgivning, som var årsag hertil. Medierne har derfor i forbindelse med BREXIT hurtigt fornemmet denne tendens til modvilje til EU, og valgt at følge denne op til folkeafstemningen, da det var denne vinkel, som solgte aviser. Her er det jo meget interessant at overveje, om der mon er lignende forhold i Danmark?

Freja Karmark Bro

Et andet eksempel er som nævnt præsidentvalget i 2016, hvor Trump fyldte i alle medier. Dette skyldes primært, at Trump under valget var, og stadig er en god historie, som lever op til alle nyhedskriterierne. Under præsidentvalget var der derfor hele tiden noget sensationelt at fortælle om ham. Hvis det ikke var nye historier, som var sensationelle, var der altid nogle gamle historier, der kunne trækkes frem. Trump opnåede derfor en overeksponering op til præsidentvalget, som Hilary Clinton slet ikke kunne konkurrere med.

“

Ulrik Haagerup er derfor også af den overbevisning, at det nærmere var overeksponeringen, som vandt præsidentvalget for Trump, frem for hans politik. Såfremt konstruktiv journalistik havde fyldt mere i mediebilledet på dette tidspunkt, ville det formodentligt have bidraget til en større eksponering af Hillary Clinton samt en frasortering af flere af de irelevante artikler om Trump.

Som Ulrik Haagerup selv udtalte, var det tid til at tage affære og gøre noget ved de ting, som der var noget galt med i journalistikken:

“

If you do what you have always done you will probably end up with the same results” og så kan man jo spørge sig selv, om man er tilfreds med, hvordan tingene ser ud lige nu. Constructive Institute Constructive Institute er en uafhængig journalistisk organisation, hvis mål er at implementere den konstruktive tilgang til journalistikken i såvel danske som internationale mediekredse. Med base på Aarhus Universitet og med opbakning fra flere store fonde, firmaer og personer inden for mediebranchen har de for øje at udbrede og inspirere til brug af konstruktiv journalistik. Ifølge stifter og direktør, Ulrik Haagerup, skal

Rasmus Jørgensen

organisationen påvirke medieorganisationer til at give et mere fyldestgørende og fremadrettet billede af samfundet samt at agere “spejl” for industrien - et spejl, der skal få medierne til at reflektere over kvaliteten og karakteren af deres egen journalistik. På trods af kun at være på sit første år har Constructive Institute allerede store samarbejdspartnere, herunder United Nations, Google og World Association of Newspapers (WAN), og organisationen har således gode muligheder for at udbrede sine budskaber. Derudover har de med deres Fellowship Program som mål at skabe rollemodeller ud af personer, der som allerede uddannede journalister har god mulighed for direkte at påvirke branchen.

For Ulrik Haagerup blev præsidentvalget også det, der kickstartede Constructive Institute, eftersom han kunne se behovet for en mere objektiv og afbalanceret måde at lave nyheder på. Han kunne ikke længere stå og vente på, at nogen gjorde noget. Det var nødvendigt at få udbredt konstruktiv journalistik, og Constructive Institute var derfor en nødvendighed.

KIRK LARSEN & ASCANIUS

– Mere end advokater

Søg uopfordret som Stud.jur.

Vi søger sommerfuldmægtige

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

I en stilling som sommerfuldmægtig vil du få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor. Ansøgningsfrist den 1. maj 2018.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

Se stillingsopslaget på www.kirklarsen.dk/karriere

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

”

Jeg valgte at bruge min sommerferie som

sommerfuldmægtig for at blive mere afklaret i forhold til

karrierevalg. Jeg begyndte mit

forløb i specialegruppen Corporate/ M&A, hvor jeg allerede første dag fik nogle spændende opgaver. | Carina Hyldahl

Drømmer du om at gøre karriere som erhvervs advokat? Så er vores sommerfuldmægtig program helt sikkert noget for dig. Vi søger ambitiøse jurastuderende, der har lyst til at arbejde med udfordrende sager i sommerferien 2018 og blive klogere på livet som advokat fuldmægtig i et førende, internationalt orienteret advokatfirma. Har du et eller to semestre tilbage af dit studie, og har du en særlig interesse

for de formueretlige fag og stor interesse for erhvervslivets retsforhold, så hører vi gerne fra dig. Læs mere om vores sommerfuldmægtigprogram på www.gorrissenfederspiel.com/sommerfuldmaegtige og hold øje med vores hjemmeside, hvor stillingsopslaget bliver slået op i slutningen af marts.

STUDIE

Praktik på jurauddannelsen Bliv klar til erhvervslivet

Går du og overvejer, om et praktikophold er noget for dig? Men er du i tvivl om, hvor du skal tage i praktik, og hvad du kan opnå med forløbet? Nedenfor kan du møde to jurastuderende, som hver især giver dig et personligt indblik i, hvordan det er at Hvorfor vælge praktik hos Nordea Danmark? Mit navn er Edisona og jeg går på ottende semester. Lige nu er jeg i praktik hos Nordea Danmark i deres juridiske afdeling, Retail Banking Law, i København. Jeg søgte et praktikophold, fordi jeg havde brug for at komme ud og prøve kræfter med noget virkeligt i stedet for bare at sidde til un-dervisning. Jeg søgte stillingen i Nordea uopfordret og kom til samtale, hvor jeg her skulle “sælge” idéen om at have en juridisk

praktikant. Det var udfordrende men også spændende og jeg tror, at rigtig mange virksomheder ser det som et plus, at man selv tager initiativ. Jeg valgte Nordea Dan-mark fordi jeg finder den finansielle sektor meget interessant og fordi der bliver mere regulering i den branche. Allerede i de indledende dage fik jeg indblik i alle de sider af den virkelige verden, som man så nemt glemmer, når man er på universitetet. Her mener jeg f.eks. lange arbejdsdage, korte deadlines og opgaver, som skal dobbelttjekkes af

op til flere personer, før de bliver sendt videre til kunden. Jeg mærkede også hurtigt, at det ikke forventes, at man har kendskab til det juridiske område, som man skal arbejde med. Der forventes derimod, at man har lyst til at lære, at man er indstillet på at lære, og at man ikke er bange for at prøve sig frem. Generelt vil jeg sige, at man ikke skal holde sig tilbage med at tage i praktik – det er den bedste investering, man kan gøre i sin egen fremtid. Hvis man gerne vil i praktik, bør man starte med at

Edisona Rexha spørge sig selv, om man vil til udlandet eller blive i Danmark. Herefter tror jeg, at det er nyttefuldt at finde ud af, hvad man gerne vil opnå med praktikken. Om man f.eks. gerne vil prøve kræfter inden for en bestemt industri, eller om man gerne vil prøve noget andet, end hvad ens studie lægger op til. For mig handlede det om at få lov at arbejde i en lidt mere kreativ sektor, men hvor man stadig skulle bruge sin forretningsforståelse. Så hvis man finder en praktikplads som man synes lyder som noget for en, er det bare at søge og lade være med at holde sig tilbage, fordi man måske ikke har den helt rette profil på cv’et. Hvad får man ud af at tage et praktikophold hos Nordea Danmark? Det er helt enormt spændende at prøve at lege bankjurist. Det har tvunget mig til at tænke på en helt anden måde der er ikke tid til at være så akademisk og perfektionistisk. Man skal lære at være hurtig, kort og konkret. Jeg har også opdaget, at ens personlige evner og interesser kan være lige så eftertragtede på arbejdsmarkedet som de akademiske. Rent fagligt har jeg fået enormt meget ud af det, fordi jeg har lært at bruge mine fag på en ny måde. Mine forventninger til praktikken stemmer meget overens med hvad jeg egentlig har arbejdet med. Jeg har siddet med sagsbehandling i primært formueret, som f.eks. kautioner, selskabsret, konkurs, fuldmagter og garantier. Derudover har jeg været med til at behandle klager til Pengeinstitutankenævnet. Ydermere har jeg arbejdet med hvidvaskloven og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Til slut skal det nævnes, at det er et rigtig spændende miljø at være i. Det er interessant at komme tæt på bankverdenen med dens dynamiske puls. Og så er det bare nogle rigtig gode kollegaer, som har taget utrolig godt imod mig.

Anna Lindved

Hvorfor vælge et praktikophold hos anklagemyndigheden? Mit navn er Anna, og jeg læser jura på ottende semester. I løbet af efteråret 2017 har jeg været i praktik hos anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Jeg søgte et praktikophold, fordi jeg var enormt nysgerrig på at lære mere om juristens arbejde i anklagemyndigheden. Jeg gik ofte med tankerne om, hvordan en arbejdsdag som anklager forløber sig. Jeg var med andre ord meget nysgerrig på at finde ud af, hvad det indebærer, samt hvilke arbejdsopgaver en anklager helt specifikt varetager. Endvidere brændte jeg meget for at lære mere om strafferet, og jeg synes især at tanken om at opnå kompetencer, som man ikke kan tilegne sig ved at læse i bøger, var særligt tiltrækkende. Det, der afgjorde, at jeg valgte et praktikophold var, at jeg kunne få lov til at arbejde med strafferet på fuld tid. Dermed kunne jeg opnå færdigheder inden for anklagemyndighedens diverse arbejdsområder på en særlig intensiv måde. Hvis man som jurastuderende kan nikke genkendende til noget af det ovenstående, kan jeg klart anbefale at søge et praktikophold hos anklagemyndigheden. Man skal vælge praktik, hvis man brænder for et fagområde, og samtidig er åben for at lære nyt og

Hvad får man ud af et praktikophold hos anklagemyndigheden? Som praktikant hos anklagemyndigheden fik jeg lov til at behandle straffesager fordelt på mange forskellige områder, herunder vold og færdsel mm. Dette bestod eksempelvis i at udfærdige anklagerskrifter, retsmødebegæringer, bødesager eller påtaleopgivelser. Jeg blev løbende i stand til at tage stilling til tiltalespørgsmålet. Jeg fik lov til at følge forskellige anklagere i retten, hvor jeg blandt andet overværede en nævningesag, domsmandssager, bødesager og grundlovsforhør. Jeg overværede endvidere videoafhøring af børn i voldssager. Som afslutning på forløbet var jeg med på patruljekørsel, hvor jeg fik mulighed for at se, hvordan politiets arbejde foregår i praksis. Under hele praktikforløbet arbejdede jeg sammen med to andre praktikanter. Det var på mange måder en stor fordel at være tre, da vi kunne korrespondere og på den måde bruge hinanden til at udvikle os hver dag. Efter fire måneder som praktikant har jeg opnået utrolig meget fagligt, men derudover er jeg også blevet bedre til at arbejde sammen med andre, arbejde under pres, og arbejde mere effektivt og mål-rettet. Praktikopholdet har desuden givet mig et indblik i den kriminelle del af vores samfund, hvilket uden tvivl har

klar til at arbejde hårdt. Min erfaring viser, at man gennem et praktikophold i særdeleshed kan erhverve sig betydningsfulde kompetencer og udvikle sig både personligt og fagligt.

bidraget til min personlige udvikling. Jeg har samlet set fået et dybdegående ind-blik i, hvad det kræver at arbejde som anklager, og praktikopholdet har ligeledes forberedt mig på det arbejdsliv, der venter efter studiet. Jeg kan anbefale enhver at søge et praktikophold i Esbjerg, hvor jeg selv var praktikant. De tog det først og fremmest meget alvorligt at inkludere praktikanter i dagligdagen, og der blev brugt mange ressourcer på vores uddannelsesforløb. Jeg blev modtaget af særdeles kompetente ansatte, og jeg oplevede en arbejdsplads, hvor der hver dag blev løftet i flok.

“

Rent fagligt har jeg fået enormt megetudaf det,fordi jeghar lært at bruge mine fag på en ny måde.

RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE? Ønsker du en karriere i et globalt advokatfirma? Vil du være forankret på vores kontor og samtidig have mulighed for at samarbejde med og lære af kolleger i hele verden?

dlapiper.com/karriere

En måned som sommerfuldmægtig? Prøv kræfter med jobbet som advokatfuldmægtig i august måned på vores kontor i København. Du får mulighed for at afklare, om advokatverdenen er noget for dig, og vi får en fornemmelse af, hvad du forventer af os. Læs mere på www.bechbruun.com/sommerfugl Følg os på www.facebook.com/bechbruun

UDLANDET

Advokat i udlandet

Har du nogensinde overvejet muligheden for at være advokat i udlandet? Hos advokatfirmaet Kromann Reumert har du mulighed for at prøve dine kræfter af som advokat og advokatfuldmægtig i London. Vi har taget en snak med advokatfuldmægtig Kia Lindholm, der i øjeblikket er udstationeret i London.

Kia Lindholm er uddannet på Aarhus Universitet, hvor hun blev kandidat i 2016. I studietiden arbejdede hun som stud.jur og derefter stipendiat på Kromann Reumerts kontor i Aarhus, og i 2016 startede Kia som fuldmægtig hos

Et år i et af verdens finansielle midtpunkter Kia blev udstationeret på Kromann Reumerts kontor i London i januar 2018, og skal være der til januar 2019. Kromann Reumert tilbyder en unik

Reumerts kontorer i Aarhus og København. Forandringen er ikke så stor i forhold til selve sagsbehandlingen, da jeg fra London kontoret fortsat arbejder på sager med mine kollegaer i Danmark inden for samme fagområde, som jeg

Kromann Reumert i København.

ordning, hvor man som advokat eller advokatfuldmægtig kan arbejde på kontoret i London ét år ad gangen.

arbejdede med før udstationeringen” fortæller Kia.

Kromann Reumerts kontor i London består af en partner, to advokater eller advokatfuldmægtige og en office manager. Formålet med kontoret i London er primært at skabe og vedligeholde kommercielle forbindelser og kontakter med henblik på at hjælpe eventuelle udenlandske klienter med interesser i det danske marked. Kromann Reumert deler kontorfaciliteter i London med et norsk og et islandsk advokatkontor, så i alt er de 15-20 kollegaer i det nordiske kontorfællesskab.

“

En vigtig opgave for mig i London er at networke “Det giver en fantastisk mulighed for at få værdifuld erfaring fra et af verdens finansielle midtpunkter samtidig med, at man ikke mister sin tilknytning til kontoret i Danmark,” fremhæver Kia. “Hverdagen på kontoret i London er en hel del anderledes end på Kromann

Kia forklarer,, at den store forskel ved at arbejde på kontoret i London i forhold til de danske kontorer er, at man allerede som advokatfuldmægtig tidligt i sin karriere får et mere kommercielt fokus: “En vigtig opgave for mig i London er at networke. Som advokatfuldmægtig på Londonkontoret repræsenterer jeg hovedsageligt Kromann Reumert i forhold til engelske og andre internationale advokatkontorer og kapitalfonde med kontorer i London. I den forbindelse mødes jeg med partnere fra engelske og amerikanske advokatfirmaer, med kontorer i London,

Rasmus Blak

for at tale lidt om det danske marked, vores formål med at være tilstede i London og generelt for at pleje vores forhold til disse advokatkontorer, som oftest er kontorer, vi løbende arbejder sammen på forskellige internationale sager.” I begyndelsen kan det måske virke en kende udfordrende at skulle repræsentere Kromann Reumert i kommercielle sammenhænge som ung advokatfuldmægtig, men her pointerer Kia, at læringskurven er stejl, ligesom de fleste kontorer kender Kromann Reumert i forvejen og allerede har et godt indtryk af virksomheden, hvilket selvfølgelig er en fordel. Udover ovenstående, består arbejdsopgaverne hovedsageligt af deltagelse i forskellige events, middage, receptioner og andet. For advokater og advokatfuldmægtige er der en masse events med andre internationale advokater i London, som bliver arrangeret af yngre advokater fra de forskellige kontorer, og som oftest ender ud i en ret festlig aften. Samtidig er der en meget større kultur for at mødes og gå ud med kollegaer og samarbejdspartnere efter arbejdstid i London, og man får derfor hurtigt skabt sig et stort netværk. “En af de lidt sjovere events jeg har deltaget i, var The Lawyer European Awards 2018, hvor Kromann Reumert var nomineret i kategorien ‘Nordic Law Firm of the Year’. Repræsentanter fra de nominerede advokatkontorer fra hele Europa mødtes til middag og prisoverrækkelse i rigtig Oscar-stil med champagne, smokings og cocktail-kjoler. Det var en spændende og sjov oplevelse, som kun blev endnu bedre af, at vi både vandt i kategorien ‘Nordic Law Firm of the Year’ og ‘European Law Firm of the Year’,

som det første nordiske advokatkontor nogensinde.”

“

Det er ret unikt, at man hos Kromann Reumert kan komme til London i et år, hvor man kan opleve tempoet og drivet i en storby Omstilling til livet i et andet land Som allerede nævnt ovenfor fortsætter arbejdet med de danske sager i London, hvorfor det rent arbejdsmæssige ikke har været en større omstilling for Kia. “Jeg tror, det er vigtigt først at finde ud af, hvad det er man gerne vil have ud af opholdet. Det er ret unikt, at man hos Kromann Reumert kan komme til London i et år, hvor man kan opleve tempoet og drivet i en storby, mens man stadig arbejder for en dansk arbejdsgiver med danske ansættelsesforhold. Hvis man derimod bliver udstationeret hos et udenlandsk kontor, tror jeg, at det er vigtigt at sætte sig ind i arbejdsforholdene - særligt i forhold til arbejdstid, ferie, arbejdsmiljø osv. i det land og i den virksomhed, man tager til,” fortæller Kia. Udover selve arbejdet er det også vigtigt at forholde sig til, hvad det er for et land og en kultur, man gerne vil prøve at opleve, mens man er afsted

Et godt netværk i bagagen For at få det meste ud af et udlandsophold, er det vigtigt at være åben og opsøgende. Man skal ud og mødes med nye mennesker og opleve så meget som muligt, da man ofte kun er afsted kort tid. Her fremhæver Kia, at det kan være ret udfordrende i starten, at skulle bruge så meget tid på networking, men at det er en kæmpe fordel at have tid til at arbejde fokuseret og struktureret med

Kristian Krath

det. Man får således oparbejdet nogle gode kompetencer og rutiner, som er ret væsentlige fremadrettet, da det kræver en del at opbygge og opretholde et godt netværk. “Min udstationering i London har i høj grad styrket mine netværkskompetencer og min selvstændighed, som er et vigtigt led i mit fremtidige virke som advokat. Det har også givet mig en større forståelse for det internationale marked, jeg arbejder i, hvilket giver en god baggrund for den konkrete sagsbehandling.” Kia arbejder i Kromann Reumerts afdeling for bank- og finansieringsret, og beskæftiger sig primært med finansiering af større virksomhedshandler og fremskaffelse af kapital til virksomheder. En stor del af sagerne har international karakter, hvorfor de ofte arbejder sammen med advokatkontorer eller klienter fra andre lande. “Derfor er muligheden for at skabe et bredt internationalt netværk uundværlig i forhold til min fremtidige karriere,” fortæller hun. Slutteligt har Kia et klart budskab til dem, som overvejer et lignende ophold:

“

Hvis du overvejer det - så gør det! Det kan godt virke uoverskueligt, og der kan være en masse praktiske udfordringer ved et udlandsophold, men når du først har truffet beslutningen, skal det hele nok falde på plads. Kia vil råde folk til at opsøge kollegaer eller venner, der tidligere har opholdt sig i landet, for at få gode råd fra dem; “Det hjælper altid at tale med folk, der har været igennem de samme overvejelser.”

DANMARK

Licensmanden og skattefar slår sig sammen

Et historisk medieforlig står for hus. Paragraf har i den forbindelse lavet en undersøgelse af licensens historie, kritikpunkterne hertil og dens fremtidige form. Siden licensen blev indført med grundlæggelsen af Statsradiofonien i 1925, siden hen kaldt DR, er der blevet snakket både godt og skidt om licens og DR. I tidernes morgen kostede licensen 10 kroner om året, hvilket i dag svarer til 304 kroner - en væsentlig prisforskel til dagens licens på 2.527 kroner om året, for slet ikke at nævne de mange forskellige licenspakker, der fandtes i 1970’erne, hvor man enten havde en sort-hvid-tv-licens eller farve-tv-licens Selvom DR fortæller os, at licens er noget, vi giver til hinanden, har det altid været et stort problem, at få danskerne til at betale sin licens. Dette kan med

alt tydelighed ses ved, at der i perioden fra 1965 til 1990 kørte en såkaldt Pejlevogn rundt i byernes gader og stræder, hvis opgave var at afsløre de såkaldte sortseere, der ikke betalte de licenspenge, som de skulle. Et påfund, vi alle også kender i dag, efter at nogle af os har fået besøg af licensmanden, et brev i postkassen med en om påmindelse om, at du skal huske at tilmelde dig licens eller en opringning fra DR med spørgsmål om, hvilke apparater du har i dit hjem. Alt sammen midler der skal indbringe den licens, der ikke bliver betalt.

Kritikken af licens Kritikken af licenspligten har taget fart de seneste år, og dét at være sortseer er i visse kredse blevet mere reglen end undtagelsen - særligt de kredse som typisk er mindre bemidlede end andre, eksempelvis studerende på SU. Ejer man et licenspligtigt apparat, skal man betale 2.527 kr. årligt, uanset hvor mange apparater man ejer, hvor meget man tjener og om man bruger de tjenester, som betales af licensen. De licenspligtige apparater omfatter et tv, radio, en computer, telefon eller en tablet med internetadgang. Ejer man bare ét af disse apparater, skal man derfor

Arne Graversen lægge 2.527 kr. årligt. Det kan derfor være svært at komme uden om licensen på lovlig vis, da størstedelen allerede bliver licenspligtig på grund af sin smartphone, som har internetadgang. Et af hovedkritikpunkterne for licensen har derfor været, at licensen var for dyr og urimeligt tyngende for lavindkomstgrupper som studerende, der eksempelvis på nuværende tidspunkt betaler det samme som en familie med flere voksne. Dette følger af de nuværende licensfritagelsesgrunde, hvor man kan fritages for at betale licens, såfremt man har en ægtefælle, kæreste eller forældre, der betaler licens, og man bor sammen med disse. Herudover har der været meget snak om, at selvom man nok har licenspligtige apparater, benytter man sig ikke nødvendigvis af det materiale, der produceres som følge af licensen, heriblandt nyheder, radio- og tvudsendelser fra DR eller TV2’s regionale kanaler eller andet. Nogle vil derfor mene, at det synes ulogisk at betale for noget som man ikke bruger, hvorfor flere og flere er gået hen og er blevet sortseere. Regeringen er derfor gået i forhandling med Dansk Folkeparti om at vedtage et nyt medieforlig, hvor licensen blandt andet skal betales via indkomstskatten,

Medieforliget som regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt indeholder to forslag til, hvordan licensens for fremtiden skal betales af danskerne. Det ene forslag lyder på at indføre en separat medieskat, hvor licensen vil indbetales herigennem.

så man ikke længere kan være sortseer. Formålet med dette medieforlig er blandt andet også at sikre lighed og proportionalitet mellem, hvem der betaler hvor meget i licens, således man ikke ender i en situation som førnævnt, hvor en studerende på SU betaler samme beløb i licens som en familie med flere voksne.

ligeledes, at man ved at overføre licensen til indkomstskatten, fratager man borgerne mulighed for at blive fritaget fra licens, såfremt de der ikke ejer licenspligtige apparater eller i øvrigt er omfattet af de persongrupper, som har adgang til fritagelse efter den nuværende licenslov. Disse persongrupper omfatter blandt andet blinde og svagtseende, som helt kan fritages fra at betale licens, mens de fattigste pensionister og førtidspensionister kan nøjes med kun at betale halv licens.

Medieforliget Det skal bemærkes, at artiklen skrives, før det endelige medieforlig foreligger. Paragraf tager derfor forbehold for, at forhandlingerne kan have ført til andre resultater.

“

Dette vil dog være en problematisk løsning for regeringen, eftersom regeringen tidligere har udmeldt skattestop. Det vil derfor stride med regeringens løfter og allerede førte politik at oprette denne særlige medieskat. Overfor står alternativet, hvor licensen derimod kan indbetales ved ikke at sætte personfradraget på 1.000 kr. op, som det først har været planlagt. Problematikken herved er dog, at alle ved denne løsning ender med stadig at betale det samme, uanset hvilken indkomst man har, og om man er enlig eller en familie. Som nævnt tidligere skulle medieforliget bringe større balance med sig i forhold til, hvem der betaler hvad i licens. Denne løsning vil derfor stride med medieforligets blotte formål, da alle i princippet ville ende med at betale 1.000 kr. hver. En anden udfordring ved medieforliget er

DR Næstformand for Venstre, Kristian Jensen, fremhæver, at det nye medieforlig

Freja Karmark Bro

har til formål at trække DR tilbage til sine kerneopgaver som Public Service-organ, hvilket også er grundlaget for, at der skal laves et nyt medieforlig. Heraf følger også, at der i forbindelse med medieforliget skal ske en besparelse på 20 % i DR over de næste 5 år, hvilket fællestillidsmand for journalisterne i DR, Henrik Vilmar, frygter vil medføre tab af 1.000 arbejdspladser ved DR, svarende til en nedskæring på 30 % af de samlede arbejdspladser på DR. Besparelserne ved DR kritiseres af SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet for at være en nedslagtning af arbejdspladsen og belyser samme bekymring om massive fyringsrunder, som Henrik Vilmar omtaler. Enhedslisten forholder sig derimod imødekommende til denne besparelse og mener, at dette kan være grundlag for at kvaliteten af DR indhold øges. Sådan som fordelingen af licenspengene ser ud på nuværende tidspunkt, modtager DR i alt 67 % af licensbudgettet, hvoraf disse går til tv, radio, net og koncerter, hvorimod 20 % går til moms, 9 % til TV2-regionerne, ikke at forveksle med TV2’s egen kanal, der ikke finansieres af licens, og 3 % til henholdsvis lokalradio og tv samt Radio24syv, mens det sidste procent går til Public Service-puljen. DR er derfor den åbenlyst tungeste post i licensbudgettet, hvorfor en besparelse i licensen selvfølgelig vil ramme DR hårdest. Herudover går midler fra den nuværende licens også til at støtte den danske filmproduktion, som blandt andet kan ses ved støtten til Station Next, som er en filmskole hvor de studerende lærer at producere spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm, samt filmstøtteordningen, som støtter produktionen af spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm. Beløbet til denne ordning svarer omtrent til, at 11 kr. pr. husstand årligt går til producering af danske film.

KRIMI

De hårdeste straffe

Forvaring og livstid er ubetinget de strengeste straffe, vi har i Danmark. Men hvilken straf er strengest, og hvad er i grunden forskellen på de to sanktioner? Paragraf vil i denne artikel forsøge at give et overblik over de to straffe. Livstid – hvor lang tid? Når de danske domstole behandler opsigtsvækkende straffesager, er det ikke ualmindeligt, at journalister liverapporterer fra retssalen, og i den forbindelse har folk uden for retssalen også mulighed for at stille kriminalreporterne spørgsmål. Ét af de spørgsmål, der ofte bliver stillet, er, om livstid ikke ”bare er et andet udtryk for 16 års fængsel”. De straffe, vi har i Danmark, er nærmere beskrevet i straffelovens kapitel 6, og det følger af straffelovens § 33, stk. 1, at ”fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år”. De færreste danskere refererer nok til ordlyden af straffelovens § 33, stk. 1, når de fejlagtigt tror, at livstid er det samme som 16 års afsoning. Dét man skal lægge mærke til ved ordlyden af straffelovens § 33, stk. 1, er; ”eller på tid”. De færreste

véd, hvor gamle de bliver, hvorfor man også kan beskrive livstidsstraffen som en tidsubestemt straf. Man har som livstidsfange ikke et retskrav på at blive løsladt, hvilket i sagens natur medfører, at straffen er tidsubestemt. Kan man blive prøveløsladt? Hvis en person bliver idømt en tidsbestemt straf, så følger det af straffelovens § 38, stk. 1, at man kan blive prøveløsladt, når to tredjedele af straffen er udstået. Man har ikke et retskrav på at blive prøveløsladt, når man har udstået to tredjedele af straffen, men man har muligheden for at søge om det. Modsat har man naturligvis et retskrav på at blive løsladt, når man har udstået hele sin tidsbestemte straf. Når en livstidsfange har afsonet 12 år, skal forvaltningen – i praksis Direktoratet

for Kriminalforsorgen – stå klar med en vurdering af, om der er mulighed for, at den dømte kan prøveløslades, jf. straffelovens § 41, stk. 1. Får den dømte et afslag, kan dette ikke prøves ved domstolene, og den dømte kan først søge om at blive prøveløsladt, når der er gået endnu ét år. Får den dømte igen efter 13 års afsoning afslag på prøveløsladelse fra Kriminalforsorgen, kan heller ikke dette afslag prøves ved domstolene, og den dømte kan først søge om prøveløsladelse efter endnu et års afsoning. Efter 14 års afsoning kan en livstidsfange, der får afslag på prøveløsladelse, få spørgsmålet prøvet ved domstolene. Der er med andre ord mulighed for at blive prøveløsladt, når man bliver idømt livstid, men man har som tidligere beskrevet ikke et retskrav herpå. Konklusionen må derfor være, at bliver man idømt

Anders Grønnegaard

fængsel på livstid, så skal man som udgangspunkt sidde i fængsel resten af sit liv. Dette er dog den teoretiske tilgang til eksekveringen af straffen, for i praksis bliver alle livstidsfanger – før eller siden – prøveløsladt. Et velkendt eksempel herpå er Palle Sørensen, der i 1965 skød og dræbte 4 unge politibetjente i København. Palle Sørensen blev idømt fængsel på livstid, og han blev først prøveløsladt efter 33 års Hvornår kan livstidsstraffen anvendes? Der skal selvsagt være hjemlet fængsel på livstid i den pågældende forbrydelses strafferamme, såfremt der skal idømmes fængsel på livstid. Eksempler fra straffeloven er § 237 om drab, § 180 om særlig kvalificeret brandstiftelse eller terror efter straffelovens § 114. Livstid er ved de enkelte delikter den strengeste straf, man kan blive idømt, hvorfor f.eks. et drab i praksis naturligvis ikke straffes med fængsel på livstid, med mindre der foreligger særligt skærpende omstændigheder. I det følgende vil enkelte afgørelser, hvor livstidsstraffen er blevet anvendt, blive gennemgået. Den seneste afgørelse fra Højesteret er U 2016.3292 H, hvor en 67-årig blev idømt fængsel på livstid for et drab og et drabsforsøg. Sagen handlede om en samværssag, hvor faren til den kvindelige part skød og dræbte den mandlige parts advokat samt forsøgte at dræbe den mandlige part. Den 67-årige blev – henset til at drabene var planlagt – idømt fængsel på livstid i alle tre instanser. I en afgørelse fra Vestre Landsret (TfK 2012.318 V) blev to mænd idømt fængsel på livstid for to drab. De to gerningsmænd havde kørt hjem til de to ofre og dræbt dem begge med adskillige knivstik og halsoverskæringer. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at drabene blev begået i forening og efter

forudgående aftale. Endvidere tillagde landsretten det skærpende betydning, at ofrene var værgeløse, og at de var blevet dræbt i deres eget private hjem. Ubådssagen Det ville nærmest være uhøfligt ikke at nævne den velkendte ”ubådssag”, der i skrivende stund bliver behandlet ved Københavns Byret. Peter Madsen er tiltalt for overlagt drab, usømmelig omgang med lig, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter og fareforvoldelse for andres liv eller førlighed, og Anklagemyndigheden har principalt nedlagt påstand om, at Peter Madsen skal straffes med fængsel på livstid. Hvis Peter Madsen kendes skyldig i alle de forhold, han er tiltalt for, så er det ikke umuligt, at han kan blive idømt fængsel på livstid, da straffelovens § 237 i sig selv hjemler muligheden for, at straffe drab med fængsel på livstid. Det vil dog bero på en konkret helhedsvurdering, hvilken straf Peter Madsen skal idømmes, såfremt han kendes skyldig i alle de forhold han er tiltalt for. Forvaring – hvad er det? Forvaringsstraffen bliver oftest betegnet som den strengeste straf i Danmark, da det efterhånden er velkendt, at forvaringsdømte bliver frihedsberøvet på ubestemt tid. Forvaring er en særlig straf, der har hjemmel i straffelovens § 70, og man kan kun idømmes forvaring, såfremt betingelserne i § 70 er opfyldt. Straffelovens § 70, stk. 1, nr. 1, stiller krav til den begåede kriminalitet. I bestemmelsen nævnes bl.a. drab, røveri eller frihedsberøvelse – dvs. personfarlig kriminalitet.Straffelovens § 70, stk. 1, nr. 2, stiller krav til farligheden ved den pågældende person. Man skal efter nr. 2 vurdere, om forholdene ved den begåede forbrydelse, tidligere begået kriminalitet og hans person udgør en nærliggende fare for andres liv, legeme,

Lasse Haase

helbred eller frihed.Straffelovens § 70, stk. 1, nr. 3, stiller afslutningsvis krav om, at forvaring skal være påkrævet. Det er således efter nr. 3 en betingelse, at forvaring er påkrævet fremfor almindelig fængselsstraf for at forebygge mod den ovennævnte fare, som gerningsmanden efter nr. 2 skal udgøre for andre. Det må ud fra det ovenstående konkluderes, at forvaring er en særdeles streng straf, hvilket dels udledes ud fra de forskellige betingelser, som alle skal være opfyldt, før der kan idømmes forvaring, dels ud fra det faktum, at heller ikke forvaringsdømte har et retskrav på nogensinde at blive prøveløsladt. Dette rejser naturligt spørgsmålet - hvad forskellen på forvaring og livstid er? Forskellen på forvaring og livstid: Det skal indledningsvis bemærkes, at det er svært at gradbøje de to straffe! Der er store frihedsindgreb i begge straffe; de er begge er tidsubestemte, og forvaringsog livstidsfanger har intet retskrav på nogensinde at blive prøveløsladt. Man kunne derfor få den tanke, at det udelukkende er af teoretisk interesse at skelne mellem de to straffe. Der må dog siges at være visse forskelle mellem de to straffe, der har betydning i praksis. Blandt andet kan nævnes, at forvaring – som ovenfor beskrevet – kun kan finde anvendelse, såfremt de forskellige betingelser i straffelovens § 70 er opfyldt. Dvs. forvaring anvendes kun såfremt gerningspersonen skønnes at være så farlig, at han skal indespærres på ubestemt tid, indtil man vurderer, at den pågældende ikke længere udgør en fare for andre. Heroverfor kan livstid som straf godt anvendes over for en gerningsmand, uden at denne nødvendigvis er til fare for andre.

FC JURA Marts måned er fløjet af sted med fantastiske arrangementer i FC Jura.

Bech-Bruun Cup Lørdag d. 10. marts 2018 blev DGI huset fyldt op med forventningsfulde og kampklare jurastuderende, jurister og advokater i anledning af den årlige indendørsturnering: Bech-Bruun FC Jura Cup. Der var rift om pladserne, og de 16 hold kæmpede bravt. Til slut stod i finalen Jersey Shore mod Buurs Ben Skinner, hvor sejren gik til de garvede fra Jersey Shore som holdte hovedet koldt, idet årets finale blev afgjort i en intens staffesparks afgørelse. Arrangementet sluttede af med en fest for de deltagende spillere og tilskuere, hvor vinderne blev hyldet. Træningslejren Ugen efter lørdag den 17. marts 2018 løb et andet stort FC Jura arrangement af stablen: den årlige træningslejr. Godt 45 velklædte jurastuderende mødte op ved Musikhuset en tidlig lørdag morgen, klar til at indtage nordens Paris, Aalborg. I traditionen tro var første punkt på programmet et juridisk fagligt input, og holdet fik i år æren af at blive vist rundt af et tidligere FC Jura-medlem, Michael Skovgaard, der fremviste advokatfirmaet Hjulmand Kaptajns nye flotte lokaler. Udover at høre om, hvad man laver som advokat i et mellemstort advokatfirma, fik vi også indblik i, hvad man laver som stud.jur., da vores eget nuværende medlem Emil Gade holdt et oplæg herom.

Efter en let anretning, gik turen mod fodboldbanerne, hvor både drengene og pigerne havde træningskampe på programmet. Her blev der ganske tilfredsstillende hevet 2 ud af 3 sejre hjem, hvilket blev fejret med en brag af en efterfest på natklubben LALA i Jomfru Ane Gade i ægte FC Jura stil. Vi vil fra bestyrelsen side gerne sige tusind tak for to succesfulde arrangementer og især skal lyde en tak til at alle de nye medlemmer der valgte at deltage. Vi er stolte over den gode opbakning – især fordi erfaringen viser, at deltagelse til netop disse arrangementer er grobund for nye lange venskaber. Tak for denne gang – og vi ses igen næste år!

JUS - JURIDISK SELSKAB

Klar? Parat! Eksamen - GO! Foråret har langt om længe meldt sin ankomst. Med forårssolen følger også sommereksamener og læsesalene er efterhpnden ved at være fyldt til renden. Men frygt ej! JUS står klar med arrangementer til dig både før og efter eksamensræset, for at få dig helskindet igennem den sidste tid inden den længe ventede sommerferie.

JUS-Bladet Udgave 48. årgang April 2018 Ansvarshavende redaktør: Freja Karmark Bro Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Thomas Pape Årsfest 2018 Foto: Juridisk Selskab Jakob Lyager Birkedal Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Freja Karmark Bro er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Hvis nogen er i tvivl om, hvad tid på året det er, kan man kaste et hurtigt blik på de mange læsesale, der gemmer sig rundt omkring i uniparken. Salene er fyldt til randen med studerende, der har påbegyndt eksamenslæsningen. Og mens solens stråler lokkende hilser på fra en skyfri forårshimmel, holder de studerende sig indendørs for at blive klar til sommerens eksamener. Men så er det godt, at Juridisk Selskab står klar til at hjælpe dig igennem eksamensperioden, så du ikke ender som en ensom læsehest på læsesalen blandt alle de andre ensomme læseheste. JUS resten af foråret Helt i tråd med eksamenslæsningen afholder JUS et arrangement med Thomas Pape om, hvordan man undgår stress på studiet. Stress-arrangementet afholdes den 19. april kl. 17:15 hvor vi også byder på en omgang pizza, så du ikke behøver at stresse over dagens aftensmad. Du kan læse nærmere om dette arrangement på de følgende sider. Herefter tager vi jura-bakken tilbage! Datoen er en obligatorisk læsefridag og

JUS har i samme forbindelse været på besøg hos Søvand, som er det officielle program om Kapsejladsen 2018 i Aarhus Studenterradio. Udsendelsen varer en time og kan findes på Søvands egen Facebookside. Til slut glæder vi os til at se jer alle sammen til et brag af en fest, når I er kommet på den anden side af eksamen og er klar til at skyde sommerferien igang. Vi afholder vores årlige sommerfest torsdag den 28. juni. Find invitationen herfor på de følgende sider. JUS efter sommerferien JUS står traditionen tro klar til at byde de nye russere velkommen i rusugen sammen med tutorerne og russekræterne. Efterfølgende er vi ligeledes klar til at indbyde resten af studiet til semesterstartsfesten i september. Du kan læse meget mere om JUS’ planer for efteråret på de følgende sider, hvor du også kan læse nærmere om vores samarbejde med de øvrige nordiske jurastudier i forbindelse med de Nordiske

noget man på trods af eksamenspress ikke må gå glip af! Kapsejladsen 2018 afholdes fredag den 4. maj og traditionen tro, sidder JUS klar og holder jurabakken til vores studerende allerede fra den 3. maj om aftenen.

Uger, som afholdes rundt i norden i løbet af året.

Selvom JUS ikke sejler med i kampen om Det Gyldne Bækken i år, håber vi på fuld opbakning alligevel, når vi trækker i dommerparykkerne og -kåberne for at dømme årets kapsejlads.

Freja Karmark Bro Redaktør for Juridisk Selskab

Vi er efterhånden fast inventar nede ved søen, hvor vi øver os i at være dommere, mens de øvrige foreninger træner for at blive så gode som mulige til sejlads, snur og til at hakke bajere.

JUS-bestyrelsen ønsker dig en rigtig god eksamensperiode og en efterfølgende dejlig sommerferie.

8 1 0 2 n e s l e r y t s e b S U J Formand tsen Emma Lauri .com en@hotmail ts ri u la a m Em 2067 8314

d Næstforman ø sh rt j ni Testa Hjo ia z a p S r e d m n Alexa 8@gmail.co Alexandersp 6064 7292

Kasserer otis Jacob Panay e.com Panny54@m 2274 1401 rlig Fondsansva Mikkel Bech @live.dk mikkelbech 3029 7829 ator glig koordin Samfundsfa ensen Emil Christ @gmail.com EmilHC1996 6018 3311 inator Event koord ersen dquist Brod Michelle Lin ail.com dquist@hotm Michellelin 2175 5120 Redaktør rk Bro Freja Karma mail.com frejakbro@g 2894 0805 nsvarlig Kapsejladsa lsen ildgaard Oh b A s ia th a M ve.dk Mohlsen@li 2240 4858 tær Faglig sekre ristinsson Sætor Karl K gmail.com saetorkarl@ 2388 3010

al sekretær Internation e Jacobsen Ida Christin tmail.com verdiify@ho 2443 1024 Klubmester al Rasmus Kev om l@hotmail.c rasmus.keva 0 8 4222 54 rlig PR/IT-ansva Olsson Laura Sofie n@live.dk Laura_olsso 2366 2229 Sekretær Velsboe Anna Tilde oe.dk anna@velsb 3169 0726 dlem Kandidatme org Olsen Anders Søb mail.com org.olsen@g b e o .s rs e d n a 3043 0530 dlem Kandidatme elfs Legaard Christina D gmail.com cdlegaard@ 2780 4009 k ab Juridisk Sels e A s Bartolin ll s u 8000 Aarh k k-selskab.d post@juridis

JUS - JURIDISK SELSKAB

Stop stress på studiet v/Thomas Pape

Studielivet er for de fleste en positiv tilværelse, der byder på mange nye venner, oplevelser, festligheder og andet godt. Noget alt for mange studerende også ved, det kan bringe med sig, er stress. Juridisk Selskab har derfor inviteret rådgiver, mentaltræner og forfatteren bag bestselleren “Træn dig til en god eksamen”, Thomas Pape, op i universitetsparken til en snak om, hvordan man som studerende undgår stress. Her vil Thomas Pape give de jurastuderende flere værktøjer til at overkomme det stress, der måtte opstå i forbindelse med studiet. Thomas Pape har tidligere holdt lignende oplæg i samarbejde med flere advokatkontorer og har derfor et fuldt indblik i hvor hårdt jurastudiet til tider kan være. Hans oplæg tilrettelægges derfor herefter og målretter sig derfor til jurastuderende. Under arrangementet byder vi på lidt aftensmad til dem, der deltager i form af diverse pizzaer. Så husk at tilmelde dig arrangementet på vores Facebookbegivenhed, så der også er pizza til dig! Hvor: Tvillingeauditoriet, bygning 1324-025 Hvornår: Torsdag den 19. april, kl. 17:15-19 Hvor meget: Gratis Tilmelding: Tryk “deltager” på JUS’ begivenhed “Stop Stress på studiet v/Thomas Pape”

JUS - JURIDISK SELSKAB

Det Nordiske Samarbejde

Nordisk Uge? Du har sikkert hørt om det engang i rusugen, og siden da måske gennem en ven eller set et billede i Paragraf. Men hvad er Nordisk Uge egentlig? Hvis vi starter med formalia. Det Nordiske Sekretariat består af 11 foreninger på 11 universiteter fordelt på 5 lande, henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Den eneste forening fra Danmark, der på nuværende tidspunkt er medlem er Aarhus, herunder JUS. Hver forening har således sin egen Nordiske Uge, som altid falder i samme uge hvert år. Dette bliver til 11 uger i alt på et helt år. Aarhus-ugen ligger altid i uge 6. Hver uge har et tema; et bestemt område af jura, der er fokus på. Dette tema sætter rammerne for de faglige oplæg og arrangementer i løbet af ugen. Det kan eksempelvis nævnes, at temaet for sidste noridkse uge i Aarhus var Piracy - Copyright Infringement.

I forbindelse hermed besøger man som regel advokatkontorer og universiteterne, hvor professorer med mere holder oplæg. Derudover får man i den forbindelse oftest også mulighed for at snakke med diverse advokater og andre fagfolk, der er ansat de forskellige steder. Dette er

naturligvis også en god mulighed for at have kontakter andre steder i verden end i Danmark. Man bliver samtidig fagligt klogere inden for de pågældende områder, og dette er med til at udvide ens horisont til fremtiden. Men Nordiske Uger er meget mere end det. Nordiske Uger er samtidig også fyldt med sjov, hvor man lærer nye spændende mennesker at kende på tværs af landegrænser. Man får en stor indsigt i, hvad det vil sige at være studerende i et andet land, og man finder ud af, hvor ens vi faktisk er, selvom vi lever forskellige steder. Man får nogle skægge, spændende, sjove og unikke oplevelser både fagligt såvel som socialt. Udover sjove middage, hytteture og andre fjollede traditioner, som alt sammen er en del af Nordiske Uger, er der naturligvis også Årsfesten. Denne afholdes hver gang i forbindelse med en Nordisk Uge, og altså også i Aarhus. Her finder man sit stiveste puds frem, og nyder god mad, festligt selskab

og underholdning. Det er i sandhed en fornøjelse at trække i sin fine kjole eller jakkesæt engang i mellem, og føle man er på settet til en James Bond film. Når man slår sine folder i Norden for første gang bliver man taget imod med åbne arme, og jeg har sjældent følt mig så velkommen, som når jeg har været gæst på Nordiske Uger. Netop af denne årsag vælger mange også at komme igen. Man vil opleve at få rigtig gode venner, som man glæder sig til at se, og have det sjovt med. Så sidder du og hænger lidt over de tunge bøger, og synes, at du for alvor mangler at prøve noget nyt og spændende, så kan jeg kun anbefale at tage af sted på Nordiske Uger. Det er uden tvivl en investering, ikke kun i oplevelser, men også i dig selv. Som H.C. Andersen engang skrev: ”At rejse er at leve”. Der er mange måder at rejse på, og Nordiske Uger er uden tvivl en unik en af slagsen.

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS i efteråret Selvom vi endnu ikke er kommet på den anden side af eksamen endnu ser JUS dog allerede nu frem til efterårssemesteret. Vi har allerede nu en masse forskellige arrangementer og ideer i støbeskeen til næste semesters kalender. Som omtalt i tidligere blade ønsker JUS at tage en mere faglig vinkel på vores fremtidige arrangementer. I vil derfor opleve flere faglige arrangementer i fremtiden fra JUS’ side, og dette har netop været årsagen til, at vi allerede nu er i færd med at planlægge næste semesters kalender. I må dog ikke tro, at JUS laver helt om på sig selv. Som bekendt skal man altid holde faste i de gode ting. Der kan derfor findes flere gode gamle kendinge i skemaet for næste semester. Traditionen tro Som sædvanlig tager JUS del i rusugen, hvor vi sammen med de nye tutorer og russekræterer står klar til at byde russerne velkommen på jurastudiet på rigtig jura-manér.

ligeledes afholder i år. Her vil JUS byde alle vores medlemmer velkommen til et brag af en fest, når vi slår dørene op for studiets største fest med de bedst klædte studerende. De nye tiltag Selvom vi hvert år afholder en Københavnertur, plejer denne at ligge i foråret. I år har vi rykket turen til efteråret for at kunne tilbyde det bedst mulige program for turen. Dette gør vi for at få de bedst mulige aftaler i hus, så dette bliver en tur, I bare skal med på. Vi kan allerede nu kan afsløre, at vi sædvanen tro skal et smut forbi vores faste samarbejdspartner Plesner. Herudover har vi flere faglige arrangementer og udflugter i støbeskeen, som dog endnu ikke er nærmere fastlagt endnu.

Herefter følger semesterstartsfesten i september, hvor vi glæder os rigtig meget til at byde jer alle sammen velkommen tilbage på studiet efter en lang og tiltrængt sommerferie. Her får I også rig mulighed for at møde de nye studerende over en kold fadøl, en frisklavet gin&tonic eller en anden drink som man nu engang kunne have lyst til. Endnu en succesfuld fest i efteråret er vores årlige Monte Carlo-fest som vi

vild! En tur man absolut ikke vil gå glip af! I den nye bestyrelse er det blevet besluttet, at vi ikke længere vil afholde både en store- og lilletur i løbet af året, men derimod én stor tur, Dette skyldes, at vi vil lave en bedre og større tur for vores medlemmer ved at samle vores energi ét sted fremfor at sprede den ud på flere områder. Af denne årsag er vi også allerede nu godt igang med at planlægge en fantastisk tur til foråret, hvor vi har lagt hovederne i blød for at komme på de bedste destinationer med de fedeste muligheder for vores medlemmer. I kan allerede nu glæde jer til turen og måske endda allerede begynde at spare op for at være sikker på, at du får den bedst mulige tur overhovedet med massere af lommepenge med i pungen! Vil du være sikker på ikke at misse nogle

Vi vil dog opfordre jer alle til at holde et vågent øje med vores Facebookside for kommende begivenheder, for vi kan love jer, at det bliver godt! På tur med JUS Selvom skituren og studietur med JUS ikke ligger i efteråret synes vi stadig, at det er vigtigt at omtale disse allerede nu. Skituren afholdes som altid i januar, hvor I allerede nu kan glæde jer. Den bliver for

af vores arrangementer i foråret, er Juridisk Selskab på Facebook din bedste ven. Her bliver alle vores arrangementer slået op som begivenheder, hvor du også kan følge med i, hvornår der kommer nye informationer herom. Vi glæder os meget til at se jer alle sammen til vores arrangementer i efterået!

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS kalender - foråret 2018

Stop Stress på studiet v/Thomas Pape – 19. april

Lang fredagsbar – 20. april

Vi tager jura-bakken tilbage! – 3. maj

Kapsejlads – 4. maj

Sommerfest – 28. juni

䰀␀一一䔀吀唀䐀䰀䄀一䐀匀倀刀䄀䬀吀䤀䬀䤀匀伀䴀䴀䔀刀䘀䔀刀䤀䔀一㼀

匀␀䜀䰀䤀䜀䔀一唀倀씀 匀吀䔀倀⸀䔀䰀匀䄀⸀伀刀䜀⸀ 䠀嘀䤀匀䐀唀䠀䄀刀匀倀␀刀䜀匀䴀씀䰀Ⰰ 匀씀 匀䬀刀䤀嘀吀䤀䰀伀匀倀씀 匀吀䔀倀⸀䄀䄀刀䠀唀匀䀀䐀䬀⸀䔀䰀匀䄀⸀伀刀䜀Ⰰ 䠀嘀伀刀嘀䤀匀䤀䐀䐀䔀刀䬀䰀䄀刀吀䤀䰀䄀吀䈀䔀匀嘀䄀刀䔀䐀䤀一䔀匀倀␀刀䜀匀䴀씀䰀伀䴀䄀䰀吀䘀刀䄀䐀䔀䘀伀刀匀䬀䔀䰀䰀䤀䜀䔀伀倀䠀伀䰀䐀吀䤀䰀䄀一匀␀䜀一䤀一䜀匀倀刀伀䌀䔀匀匀䔀一⸀

Vejledende* kalender for MJ’s faglige og sociale arrangementer: Frem til sommer: Beskrivelse

Dato (vejledende)

Påskefrokost

28. marts 2018

Tour De Gang

13. marts 2018

Faglig6 arrangement

26. marts 2018

Sommerfest

8. juli 2018

MJ-kanotur

15-16. august 2018 (begge dage)

Fra sommer til jul: Beskrivelse

Dato (vejledende)

MJ Introarrangement

30. august 2018

MJ besøger Århus Byret

12. september 2018

MJ-middag

27. september 2018

In-house tur: Vi besøger noget spændende i Aarhus

25. oktober 2018

MJ-julefrokost

16. november 2018

*Med forbehold for ændringer

GRØN FREDAG! Moderate Jurister afprøvede d. 6/4 deres nye koncept “Grøn Fredag”. Bestyrelsen syntes personligt det var en succes! Vi besøgte efter et hyggeligt møde først tandlægerne ved Apollonia og dernæst medicinerne ved Umbi, hvilket begge var virkelig sjove og anderledes fredagsbarer i forhold til hvad vi er vandt til oppe i vores hjørne. Hovedformålet var at skabe en ”hyggeligere” stemning til møderne samt sætte et fokus på at det studenterpolitiske ikke er alt hvad Moderate Jurister har at byde på. Selvfølgelig håbede bestyrelsen også på at kunne få udvidet horisonten bag de gule mure, hvilket vi i den grad føler lykkedes! Den næste omgang “Grøn Fredag” bliver afholdt d. 6/4, hvor turen går til udtrækningsfest til dette års kapsejlads. Vi opfordrer så mange som muligt til at deltage og mere information kan findes på Facebook. Påskefrokost Moderate Jurister afholdte d. 28/3 deres berømte påskefrokost. Udover en fin middag blev der også spillet Limbo og afholdt flipcup og slapcup-turneringer. Aftenen endte med en forrygende bytur! Bestyrelsen tanker de fremmødte medlemmer for deres deltagelse og for den gode stemning. Igen skal der også uddeles en særlig tak til dem som gjorde et ekstra godt stykke arbejde mht. maden!

Flipcup-turnering

Møder Moderate Jurister afholder deres næste sædvanlige møde igen d. 9/4, hvor vi håber at så mange som muligt gider at komme. Der vil være kage og kaffe!

”moderate123” på snappen

Første ”Grøn Fredag”

”Moderate Jurister” på Facebook

”moderatejurister” på Instagram

TESTER

Paragraf tester Sushi

Synes du også, at sushi er noget af det lækreste, man kan mæske sig i? For det synes Paragraf! Sushi er in, og hypen vil ingen ende tage, selvom det efterhånden er en del år siden, at denne japanske spise tog sit indtog i Danmark. I takt med den stigende popularitet åbner stadig flere og flere sushi-restauranter rundt omkring i Århus, så det kan efterhånden være et uoverskueligt virvar at bevæge sig rundt i. Vi har i den forbindelse sendt et par af vores garvede sushi-spisere ud for at teste nogle af byens, efter sigende, bedste sushisteder for at finde vores favorit, så du ikke længere skal være i tvivl, næste gang du skal vælge et sted at spise din sushi. Sushisted nr. 1: Tapashi: Hvor du finder dem: Klostergade 52, 8000 Aarhus C Vi starter med byens nyeste skud på stammen - Tapashi. Stedet har ikke blot sushi på menuen, men som navnet måske indikerer, serverer de også tapas. Tapas + sushi = Tapashi! Genialt, ikke? Det synes vi!

Efter at have nærstuderet og savlet over det smukke menukort længe, faldt valget på deres “Bling Roll” - en kaburimaki med surimi, avocado og taikon i midten og dernæst toppet med flammegrillet hamachi, spicy dip og ørredrogn. Nu sidder du garanteret og tænker: “Hvad er hamachi? Og hvad pokker er taikon?” og til det kan vi sige, at det aner vi ikke! Men det lød eksotisk, så vi gav det et skud.

Nu til oplevelsen: Vi har her at gøre med en rigtig flot rulle, hvor man kan se, at rulle-teknikken er i orden. Der er virkelig kælet for detaljerne, og der er pyntet med flotte, store stykker rogn og forårsløg. Stykkerne er faste og godt sammenhængende. Risene er også perfekte! Alt i alt et godt førstehåndsindtryk.

Rikke Valther Callesen Vi måtte dog erkende, at det eksotiske navn ikke nødvendigvis var lig med en eksotisk smag. Tværtimod var den lidt kedelig. Den dip, der hævdede at være spicy, var ret intetsigende, og vi manglede ligesom et kick til den ellers lidt kedelige surimi.

flotte og toppet med en flot lang dusk, som gav rullen et specielt og interessant look. Skulle man hænge sig i de helt små detaljer, var stykkerne ikke helt stringente og lige store, men disse tanker forduftede, så snart man fik et stykke i munden.

Testpanelet var dog enige om, at der er tale om sushi af høj kvalitet, men at sammensætningen af råvarer, særligt surimi og hamachi, var lidt ærgerlig. Dette gør desværre, at vi måtte trække en stjerne fra, selvom det lovede godt ved første øjekast. Paragraf er desuden bekendt med, at Tapashi på sædvanligvis holder et højt niveau, så det er selvfølgelig ærgerligt, at vores forventninger ikke blev indfriet denne gang.

Sammensætningen i den her rulle var i modsætning til opponenten fra Tapashi i meget bedre balance. Oplevelsen var langt mere frisk og interessant, da de to versioner af laksen gik sindssygt godt hånd i hånd specielt med den cremede avocado og forårsløg. Endvidere kom alle komponenter i rullen til sin ret, så der ikke var noget, der tog mere over og overdøvede de øvrige komponenter. Stykkerne kunne til tider have tendens til at falde fra hinanden, hvilket må skyldes, at der har været lidt fejl og mangler i ris-processen, men ikke desto mindre spillede det ikke ind på det faktum, at smagen alligevel var i orden.

Karakter: Bonusinfo: Tapashi har altid 30% rabat til frokost på både take-away og i restaurant og altid 20% rabat på takeaway for studerende. Det betyder altså, at du kan spise sushi uden nødvendigvis at bruge hele din SU - win! Sushisted nr. 2: A+ Siam: Hvor du finder dem: Skolegade 27 eller Nørreport 28, 8000 Aarhus C A+ Siam landede på en andenplads i konkurrencen om at være byens bedste sushisted i 2017, så det lå lige til højrebenet, at A+ Siam skulle med i vores test. Stedet er især kendt for deres “All you can eat”-koncept, hvor du kan bestille sushi ad libitum for 198 kr. - 248 kr. alt afhængigt af, om det er til frokost og i weekenden. Rullen vi valgte hedder “Mai Chi”, som er en kaburimaki med laks rørt med mayo, forårsløg, rogn, mango og agurk. Rullen er toppet med flammegrillet laks og unagi sauce. Udseendemæssigt var rullen en fryd for øjet. Stykkerne var

Fra Paragrafs side kan vi sige, at oplevelsen var intet mindre end en sand fornøjelse for de efterhånden sushigarvede smagsløg. Er man en sushi-feinschmecker, så har vi altså fundet rullen eller stedet for dig!

Katrine Dragsdal Kjær

Cecilia Kornum

fyld af friturestegte tigerrejer, agurk, avocado og dernæst toppet med tun og chilimayo. På papiret virkede denne rulle til at løbe med sejren.. Vi var spændte og sultne! Forinden smagsoplevelsen blev iværksat, blev vi mødt med denne tests mindst æstetiske rulle, hvor kræfterne næppe kan siges at være blevet brugt på at pynte og tilrettelægge rullen. Men man skal ikke skue en hund på hårene, så vi gik endnu en gang ombord på sushiskibet og smagte på løjerne. Wauw for en mundfuld! Vores smagsløg stifter først bekendtskab med chilimayoen på toppen, som der ikke er sparet på. Lækkert! Tilpas spicy og lige akkurat nok til, at det ikke er for meget. Vi har at gøre med en rulle, der er rigtigt godt rullet og som hænger godt sammen, når vi tager den op med pindene. Den rå tun på toppen er udsøgt og komplimenteres især godt af mayoen. Rejen indeni er dog blevet lidt blød og mangler desværre en smule knas - hvilket vidner om, at den enten har ligget lidt for længe, eller risene måske har været for fugtige. Alt i alt må det dog siges at være en god oplevelse. Bonusinfo: Ved afhentning fik vi en gratis

Karakter: Sushisted nr. 3: Saichi Hvor du finder dem: Jægergårdsgade 81 eller Nørregade 38, 8000 Aarhus C Selvom A+ Siam er ret så kendte for deres “all you can eat”-koncept, så var Saichi allerede med på den vogn længe før. Her kan du nemlig vælge samme koncept, hvis du vil have mulighed for at prøve alle dele af menukortet. Prisen for dette vil være mellem 178 - 238 kr. alt afhængigt af tidspunkt og dag.

pose rejechips med til vores bestilling. Selvom posen var lille, er dette et kæmpe plus og tegn på kanon service! Karakter:

Vi kastede vores sultne øjne over menukortet, og valget faldt på deres “Red Dragon”: ligeledes en kaburimaki med

TESTER

Paragraf tester Specialøl

Sommeren nærmer sig, og det er tid til at finde de kolde drikke frem.Paragraf har sendt fire skribenter i byen for at teste specialøl, og de er klar til at give dig deres umiddelbare vurdering af fire udvalgte specialøl. Old Engine Oil Harviestoun Brewery Black ale – 6% alkohol 33 cl. – 50 kr. – Sherlock Holmes

på tungen.

Kort beskrivelse: Som navnet antyder er Old Engine Oil sort som olie. Øllen har en flot hvid skum, stærke noter af lakrids og et lille hint af chokolade, som driller smagsløgene lidt. De stærke lakridsnoter og øllets mørke farve kommer fra bryggeriets brug af meget mørkristet malt. En af paragrafs udsendte mener endda, at øllen giver hår

Paragrafs bemærkninger: Da øllen bliver hældt op, ser man straks den dybe mørke farve, som står i klar kontrast til det hvide skum. Og da vi i bedste Carsten Berthelsen stil tager en sniffer til øllen, bliver vi ramt af en kraftig lakridsduft. To ud af Paragrafs fire udsendte er til at begynde med ikke særlig begejstrede for øllen, men efter et par slurke – alkoholprocenten på seks kan ikke beskyldes – begynder små smil og mere rosende ord dog at pible frem.

Alle er dog enige om, at dette ikke er en øl, man hverken drikker sig til ridder i eller tager til fest på. Den kraftige smag og tunge øl gør det nærmest umuligt at drikke store mængder af øllen, men nydes den stille og roligt og i godt selskab, er det en rigtig lækker øl. Vurdering: Paragraf kvitterer med 4 ud af 5 ølflasker

Anders Grønnegaard Samuel Smiths Organic Chocolate Stout Stout – 5% alkohol 35,5 cl. – 50 kr. – Sherlock Holmes Kort beskrivelse: Som navnet antyder, er der her tale om en organisk chokolade stout, og for at det ikke skal være løgn, så er den endda vegansk – lige noget for de udsendtes feminine side. Da normalt engelsk postevand ikke er fint nok, er øllen selvfølgelig lavet på vand fra bryggeriets egen brønd med en dybde på 26 meter. Den organiske chokolade indgår ifølge bryggeriet i et perfekt ægteskab med den tilfredsstillende stout. Paragrafs bemærkninger: Ved første møde med øllen bliver det bemærket, at der ligger en dunst af penicillin i dens duft. Der er måske tale om en øl, der ville gøre sig godt morgenen efter en JUS-fest. Smagen af chokolade kan let anes ved hver slurk af øllen. Som en æske Anton Berg ændrer smagen sig for hver slurk der tages, hvilket kan virke foruroligende, da det er den samme øl, der er i glasset. ”Jeg er godt nok mere til Tuborg” lyder det fra en af de udsendte – og det kan der være noget om. Blandingen af den organiske chokolade og brøndvandet er måske lidt for ”try hard”, og øllens vurdering bliver sat derefter. Selvom den organiske chokolade stout lyder som en meget fin øl, er det et lettere uimponeret testpanel, der sidder tilbage. Vurdering: Paragraf kvitterer med 2 ud af 5 ølflasker.

Jonas Bak

Kort beskrivelse: En vaskeægte patriot direkte fra Rogues bryggeri-pub i Ashland, Oregon men er det en homerun? Øllen ser på sin egen måde meget normal ud, og den lyse farve som danskere er bekendt med ses klart. Der er ikke tale om et navn, der matcher farven, ligesom det er tilfældet med Old Engine Oil. Denne øl skulle efter sigende have en smag af karamel og af delikat ristet malt. Den passer godt til oksekød, fisk og skaldyr mente bartenderen, dog må der her udvises kritik. Paragrafs bemærkninger: Øllens meget anonyme farve står ikke i kontrast til, hvad der lurer under overfladen. Smagen kan mest af alt betegnes som skarp og kunstig. Paragrafs udsendte bemærker desuden, at smagen er en meget sær blanding af Små Sure med cola-smag og en kold DP. På mange måder var der altså tale om en utrolig bizar oplevelse. Det mest imponerende er nok, hvordan den parfumerede smag bare blev hængende i munden og nægtede at slippe sit greb. Paragrafs udsendte blev desuden hurtigt enige om, at den skarpe amerikaner sikkert vil kunne bruges som parfume – hvis man altså har tænkt sig at leve i isolation resten af livet… Alligevel delte den vandene og skabte hed debat. To ud af fire udsendte mente godt, at den kunne drikkes, mens de resterende to rettere mente, at det var et kemisk våben i forklædning. Således er der her tale om en øl, du enten vil hade, eller finde nogenlunde ”drikbar” på eget ansvar selvfølgelig.

Rogue America Amber Ale Lys ale – 5.3% alkohol 33 cl. – 50 kr. – Sherlock Holmes

Vurdering: Paragraf kvitterer med 2 ud af 5 ølflasker

Erwin Steffensen

Lars Møller Haase

Lagunitas Maximus Lys ale – 8,2 % alkohol 33 cl. – 50 kr. – Sherlock Holmes Kort beskrivelse: Lagunitas Maximus er en lys ale øl, hvilket vil sige, at øllen er overgæret. Med sine 8,2 % er det en sand smagsoplevelse at få den lyse – men kraftige – øl ind i munden. Den bider let på tungen, men idet man synker, mærker man tydeligt, at der er tale om en øl med 8,2 % alkohol. Det er med andre ord helt korrekt, at der på etiketten står ”unlimited release”. Paragrafs bemærkninger: Selvom denne øl var den kraftigste, som Paragraf testede, så måtte de udsendte konkludere, at det var den dårligste øl. Alle Paragrafs udsendte kiggede forundrende på hinanden efter den første tår, da øllen havde en meget krasbørstig smag. En af de udsendte konkluderede således hurtigt, at den smagte ”super træls”. Det skal dog pointeres, at Paragrafs udsendte hurtigt opdagede, at øllen havde overskredet sidste salgsdato, hvilket kunne være årsagen til den noget karakteristiske smag. En ale øl er normalt kendt for sin skarpe men runde smag, men Paragrafs udsendte måtte for så vidt angår Lagunitas Maximus konstatere, at der er tale om en øl, som kun øl-elskere vil finde tiltrækkende. Paragrafs udsendte var i hvert fald ikke imponeret over denne øl. Med sit latinske navn og bemærkningen om at der er tale om ”unlimited realease”, giver Paragraf denne øl nul ud af fem ølflasker. Vurdering: 0 ud af 5 ølflasker.

BREVKASSEN

Brevkassen... Kære Brevkasse, Jeg har nogle spørgsmål som, jeg håber, I kan hjælpe mig med at

Har du været til juridisk jobmesse tidligere på året, har du garanteret fået vandflasker og termokander i massevis. Her kan vi

besvare.

anbefale at fylde disse med kaffe/bailey eller vodka/juice, så du samtidig har lidt til at holde varmen og humøret højt. Dress-codewise er det i Århus et must at troppe op i en regnjakke fra det aarhusianske mærke RAINS, så sådan én vil brevkassen anbefale dig at anskaffe, hvis ikke du vil føle dig udenfor.

Foråret er lige om hjørnet, og jeg har efterhånden hørt både flere af mine medstuderende og tutorer snakke om noget, de kalder for “kapsejladsen”, men jeg aner simpelthen ikke, hvad det er, de går og snakker om. Af frygt for at skulle spørge alle mulige og derved virke totalt u-sej, føler jeg mig nødsaget til at bringe min tvivl til jer. Hvor og hvornår sker det? Skal man medbringe snacks eller er der frokostordning? Hvilken dresscode vil I anbefale, nu når jeg jo er jurastuderende i Aarhus? Håbefulde hilsner fra den uvidende førsteårsstuderende

Intro og selve sejladsen starter først efter middag, så du har masser af tid til at varme op med dine studiekammerater, så husk for guds skyld massere af våde varer. Skulle du i løbet af dagen gå hen og blive en smule småsulten, foreslår paragraf selv at medbringe lidt snacks eller hjemmebag - men skulle du alligevel i løbet af din travle jura-hverdag have svedt det ud, er der mulighed for at købe lækker mad i en af boderne i uniparken.

Kapsejladsen er utvivlsomt årets højdepunkt og i år går det løs

Til selve sejladsen er det selvfølgelig et must, at du viser din solidaritet med vores kære festforening JUS på trods af at de i kapsejladsens historie endnu ikke har formået at vinde det gyldne bækken – men det er selvfølgelig en mindre detalje. På grund af habilitetsproblemer, da JUS i år besidder dommerposten, skal de desværre ikke en tur i søen. Det vil sige, at du i år faktisk står frit i forhold til, hvem du vil holde med. Så hep endelig på medicinerne eller dem fra økonomi, som tidligere har haft ry for at løbe med sejren. Men dem med de gule kasketter – psykologi – dem kan vi

fredag den 4. maj omkring unisøen - en dag du ikke vil gå glip af!

ikke lide.

First things first - ankom tidligt!! Du skulle nødigt risikere at sidde

Hvis du følger denne lille guide, skulle du være klædt godt på til

blandt pøblen, så hvis du vil have en plads på jurabakken med dine ligemænd, anbefaler vi, at du ikke ankommer senere end kl 4.00. Er du ekstra hardcore, så kom allerede kl 2.00 eller lok en af

denne festlige dag.

Kære uvidende førsteårsstuderende, Fortvivl ej! Det er dét Paragrafs Brevkasse er til for - at hjælpe en russer i nød. Vi forstår godt, at du er i tvivl, når det er dit første år til kapsejladsen, og vi vil derfor forsøge at klæde dig på, så godt som vi kan.

Vel mødt og god kapsejlads fra Paragraf!

dine medstuderende til at tage tjansen for dig, så du kan sove lidt længere.

Paragrafs brevkasse sætter fokus på de problemer vore læsere går og slås med i hverdagen. Der findes ikke dumme spørgsmål, kun god og præcis rådgivning jurist til jurist. Skriv til brevkassen på brevkassen@paragrafblad.dk

VOXPOP

Vox-pop Betaler du DR’s medielicens? Hvorfor/hvorfor ikke?

Mie, Antropologi, 6. semester Nej, jeg bor hjemme hos mine forældre, så

Pernille, Uddannelsesvidenskab, 6. semester

Emilie, Erhvervsøkonomi, 6. semester Nej, for jeg har ingen licenspligtige

jeg er dækket af deres licensaftale.

Ja, jeg betaler licens, fordi jeg ikke tør at lade være og fordi min samvittighed æder mig, hvis jeg ikke gør det. Desuden er vi to om at betale den, og så

apparater……………

er det ikke så slemt.

”Jeg anvender medier, som er omfattet af licens” ” Jeg betaler fordi jeg er en lovlydig borger – bestemt ikke fordi jeg har lyst!” ”Af princip vil jeg ikke betale for noget, som jeg reelt set ikke bruger, blot fordi jeg har adgang til det”

”Jeg kan ikke rigtig slippe”

”Det er lovpligtigt” ”Jeg er ikke blevet opkrævet noget” ”Jeg bruger ikke DR”

Alternative Jurister Vi vil gerne sige tak til alle jer for den store opbakning til vores arrangement, Juristens Arbejdsområde. Vi er utrolig glade for den store interesse til arrangementet, som gjorde aftenen helt fantastisk! Juristens arbejdsområde er et årligt arrangement, så er alle fremtidsplanerne endnu ikke faldet på plads, skal du være velkommen til at komme igen næste år! Der skal også lyde en stor tak til de spændende oplægsholdere, som gav et godt indblik i en verden af muligheder for os kommende jurister.

Vi har i starten af april også afholdt Klagernes Bord. Det er som altid en fornøjelse at høre om udfordringerne på studiet. Som studenterpolitisk forening arbejder vi altid for en forbedring af livet inden for de gule murer. Vi bruger derfor Klagernes Bord til at høre, hvad du synes AU kan gøre bedre.

Vi takker for de gode klager, som blev byttet for kager, og ser frem til at arbejde på at gøre studiet endnu bedre. Vi ses igen til efteråret i kantinen, hvor vi selvfølgelig holder Klagernes Bord endnu engang.

Find os på: Facebook.com/alternativejurister |@alternativejurister

Forårssemestret er ved at lakke mod enden, men inden da venter det, som vi hele semestret har arbejdet hen imod; eksamen. Alternative Jurister ønsker alle en god læseferie med al held og lykke til eksamenerne. Forårssemestret er ensbetydende med den store formueret for 3. år, hvorfor der skal lyde et særligt held og lykke til jer. Vi håber solen kan række ned over de store stakke af bøger. Vi ser gerne, at i alle kommer helskinnet igennem eksamensperioden og vil derfor gerne dele tre råd, som vi flittigt har gjort brug af gennem tiden. 1)

Lav tidligere eksamensopgaver

Gør brug af læsesalene

Husk at holde pauser

Har du endnu ikke fundet læsesalene, kan du passende hente et kort over AU på AJ kontor. Du finder os på 2. sal i bygning 1328.

Selvom semestret er ved at være slut og eksamensperioden er i gang, er AJ stadig at finde på foreningsgangen. Følg med på vores instagram og facebook for lidt inspiration til overspringshandlinger.

- Din borgerlige studenterforening på jura!

FBJ en

ris

r Fo

ter

Foreningen for Borgerlige Jurister

n fo

r B o r g e r li

FBJ’s Københavntur FBJ’s årlige tur til København blev i år afholdt fra de tidligste morgentimer torsdag den 1. marts til den efterfølgende dags aften. Turen bød på to dage med diverse oplæg hos forskellige juridiske arbejdspladser. Det første oplæg blev afholdt af Justitsministeriet, som fortalte om deres fuldmægtigforløb, som hører til landets absolut mest ambitiøse. Herefter lagde vi turen forbi højesteret, som er en kulturel seværdighed i sig selv. Torsdag aften begyndte hos Gorrissen Federspiel, som med deres nye lokaler må forventes at have cementeret sig i mange deltageres hoveder som en drømmearbejdsplads. Herefter gik turen videre i byen, hvor vi nød at have en snusket kælder for os selv på en uhøjtidelig danseklub. Fredag besøgte vi først Dansk Erhverv. Her fik vi heldigvis en rundvisning, da dette foretagende befinder sig i Danmarks måske flotteste lokaler. Særligt kan fremhæves P.S. Krøyers arealmæssigt største maleri, som pryder en af de store sale. Turen tog sin afslutning hos det mellemstore advokatkontor, Nielsen Nørager, som efterhånden er blevet et stamsted på turen. FBJ vil gerne takke alle deltagere for det gode engagement, og vi vil gerne udtrykke vores glæde over, at mange af de deltagende ikke var medlemmer af foreningen. Vi håber, at i vil deltage i vores arrangementer i fremtiden. Der skal også lyde en tak til vores samarbejdspartnere, som gjorde turen mulig: - Djøf - Jurrådets fond - Nielsen Nørager.

/Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

- Din borgerlige studenterforening pĂĽ jura!

FBJ en

/Borgerlige Jurister |

ris

r Fo

ter

Foreningen for Borgerlige Jurister

n fo

r B o r g e r li

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

DAHL Advokatfirma vokser – vil du være med? Er du nysgerrig på hvad der sker hos DAHL, så følg med på vores sociale medier, LinkedIn og Facebook. Her vil du få besked først om ledige stillinger, nyheder og andre begivenheder hos DAHL Advokatfirma.

Lige til sagen

Se mere på dahllaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Ansøgn

ingsfris

18. maj

t den

2018!

MWBe educated 2018 30. august-1. september i København

1 case • 1 sælger • 3 købere • 3 dage • 24 jurastuderende

facebook.com/MWBeEducated

mwbe-educated.dk

mwblaw.dk

DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads.

horten.dk/karriere

STUDIE

Praktisk erfaring uden studiejob eller praktik På side 12 og 13 har du kunnet læse om muligheden for at bytte to fag til fordel for et praktikophold. Nedenfor sætter Paragraf fokus på, hvilke muligheder der - udover praktik - er for at opnå praktisk erfaring under studiet og i det hele taget få juraen op under neglene Et praktikophold giver indblik i, hvordan den teoretiske jura anvendes i praksis. Det samtidigt en fed mulighed for at prøve sig selv og sin viden af, uden at man skal afgive yderligere tid ved siden af studiet for at opnå sådan erfaring gennem (endnu) et studiejob. Der kan dog være mange grunde til ikke at vælge praktik - det kan blandt andet nævnes, at det “koster” 20 ECTSpoint (og kursuskataloget er jo fyldt med spændende fag), ligesom det hertil kan knyttes, at praktik ikke udgør tilstrækkelig med point for et semester. Derfor skal man have et fag ved siden af eller tage et sommerfag. Det kan tilmed også virke uoverskueligt økonomisk set, da praktik er et fuldtidsjob og ulønnet. Det betyder, at man i de fleste tilfælde må klare sig med sin SU, da det ofte er begrænset, hvor meget tid man har til at arbejde ved siden af praktikken. Paragraf ønsker derfor at kaste lys på nogle af de mange andre muligheder, der er for at tilegne sig praktisk erfaring under studiet, som både universitetet, foreninger og erhvervslivet tilbyder. Fag på kandidaten med praktisk vinkel På kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet kan man vælge mellem flere forskellige kursusfag, som har en praktisk tilgang til juraen. Blandt disse fag kan nævnes “Legal Negotiation - Theory and Practice”, hvor formålet med undervisningen er at give

de studerende en teoretisk forståelse af samt praktisk træning i forskellige forhandlingsteknikker. I forlængelse heraf kan nævnes faget “Procedure”, som klæder den studerende på til samt giver en praktisk forståelse for advokatens arbejde gennem et overblik over relevante overvejelser, som advokaten må foretage ved behandlingen af civile retssager understøttet af en række procedureøvelser i undervisningen. Disse fag vægter 10 ECTS-point, og undervisningen udgør i alt 40 timer over 13 uger. Præcis som for øvrige mere teoretiske fag på studiet. Forskellig fra ovennævnte fag er “Nordisk Procedurekonkurrence”. Her skal de udvalgte studerende udarbejde processkrifter, hvorefter der afholdes en mundtlig procedure i et fiktivt problem omhandlende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Faget adskiller sig fra de førnævnte derved, at deltagerne kan vælge, om de vil deltage med eller uden godskrivelse af 10 ECTSpoints. Konkurrencen henvender sig ikke alene til kandidatstuderende, men tillige bachelorstuderende som har bestået 1. år på bacheloruddannelsen. Faget kan tilmeldes det kommende efterårssemester. Af andre konkurrenceprægede fag kan nævnes “Hugo Sinzheimer Moot Court Competition - EU arbejdsret

procedurekonkurrence”. Her skal de udvalgte studerende udarbejde processkrifter samt forberede en mundtlig procedure omhandlende en arbejdsretlig problemstilling, der involverer anvendelse af EU-ret i en national kontekst. Efter den afsluttende procedurekonkurrence (i år i Cassino, Italien) afsluttes faget med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i det udarbejdede. Faget tæller som udgangspunkt 20 ECTS-point. Studerende på 2. semester på kandidaten kan dog søge om dispensation til ikke at gå til eksamen, hvorefter faget alene tæller 10 ECTSpoint, mens studerende på 4. semester kandidaten kan søge om ikke at få tildelt ECTS, men alene et bevis for deltagelsen. Faget er alene for kandidatstuderende og kan tilmeldes på forårssemestrene. Det nok mest tidskrævende og arbejdsmæssigt mest byrdefulde fag er “Vis Moot - The Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot”, som tilmed siges at være det mest prestigefyldte og givende både fagligt, personligt og “CV-mæssigt”. På efterårssemesteret udarbejder holdet på otte udvalgte deltagere processkrifter, mens der i foråret er fokus på den mundtlige procedure. Undervejs rejser holdet til forskellige lande til pre-moots for at øve og forberede sig til den afsluttende konkurrence

Maria Pelle Hansen

i Wien i påsken, hvor flere hundrede universiteter deltager. Herefter følger en mundtlig eksamen på baggrund af det udarbejdede. Denne eksamen kan der dog kan søges om fritagelse fra, således faget alene tæller 10 ECTS-point pr. semester fremfor 20. Procedurekonkurrencer samt processpil ved siden af studiet Forskellige aktører i erhvervslivet tilbyder jurastuderende at deltage i konkurrencer og processpil, hvor man i fiktive sager får muligheden for at anvende sin teoretiske viden i praksis oftest i et intensivt forløb over en kortere periode. Procedurekonkurrencerne samt processpillene tæller ingen ECTS-points, de afvikles sideløbende med studiet, og de er ligesom kursusfagene med til at styrke og udvikle de studerendes faglige og praktiske kompetencer. Blandt sådanne konkurrencer kan nævnes ELSA’s procedurekonkurrence. Her har deltagerholdene 48 timer til at forberede processkrift og procedure i en fiktiv sag, der vedrører et formueretligt spørgsmål. Konkurrencen afsluttes med deltagernes procedure i byretten, hvor vinderne, der efterfølgende skal procedere i Højesteret, findes. Såvel kandidatstuderende som bachelorstuderende, der har bestået 2. år på bacheloruddannelsen, kan deltage. Procedurekonkurrencen løber af stablen på forårssemestrene. I Djøf og Danske Advokaters arbejdsretlige processpil får man ligeledes mulighed for at stifte bekendtskab med juraen i praksis, når man som hold skal udarbejde processkrifter og procedere sin sag i landsretten. Her udvælges vinderholdene som skal procedere i Højesteret. Processpillet afholdes igen i foråret 2019, og der åbnes for ansøgninger i efteråret 2018.

Line Ley

Blandt de mange procedurekonkurrencer og processpil kan ydermere nævnes Voldgiftsnævnets entrepriseretlige processpil samt Landsskatterettens skatteretlige processpil.

Hvis du er villig til at ofre en smule af din sommerferie, tilbyder forskellige virksomheder dig praktisk erfaring og muligheden for at teste en karrierevej i bytte.

Sommerfuldmægtig Ønsker man at stifte bekendtskab med juraen på et endnu mere “realistisk” plan, hvor man får en smagsprøve på livet efter studiet, er en stilling som sommerfuldmægtig det rette at vælge.

Sommerskole foregår i løbet af sommerferien typisk i august, og er af cirka en uges varighed. Deltagelse på en sommerskole indgår ikke som en del af studiet og ‘koster’ dermed ingen ECTSpoint.

Som sommerfuldmægtig ansættes du i en fuldtidsstilling for en periode på 4-6 uger i juli eller august måned. Stillingen retter sig alene imod kandidatstuderende eller studerende mellem bacheloren og kandidaten, da det er en forudsætning for ansættelsen, at man har bestået bacheloren. En stilling som sommerfuldmægtig indgår ikke som en del af studiet og ‘koster’ dermed ingen ECTS-points.

Et sommerskoleophold er i strid med betegnelsen ikke lig med mere tid på skolebænken med et nyt fag og eksaminer. Sommerskoleopholdet giver den studerende mulighed for at prøve kræfter med rollen som advokat/ anklager igennem realistiske cases, som deltagerne skal løse i fællesskab i mindre grupper. Undervejs vil deltagerne blive vejledt af erfarne jurister og modtage oplæg omhandlende forskellige emner, som har relevans for løsningen af casene. Opholdet afsluttes typisk med et processpil, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve deres nye viden og juridiske evner i praksis ved en hovedforhandling i retten. Et sommerskoleophold udfordrer ikke alene deltagerne på deres faglighed men også på deres evne til at samarbejde

Stillinger som sommerfuldmægtig udbydes af en lang række forskellige arbejdsgivere, og der er dermed muligheder for enhver smag. Du har mulighed for at blive sommerfuldmægtig ved et af de større advokatkontorer eller ved det offentlige - her kan for eksempel nævnes domstolene, justitsministeriets departement, statsadvokaterne, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, den uafhængige politiklagemyndighed mv.

og kommunikere. Som eksempler på sommerskoler kan nævnes Anklagemyndighedens Sommerskole, Kammeradvokatens Sommerakademi og Plesner Campus.

En sommerfuldmægtig indgår i det daglige arbejde på arbejdspladsen og får mulighed for at løse fuldmægtiglignende-opgaver. Stillingen giver dermed et unik indblik i hverdagen som færdiguddannet jurist, og er en oplagt mulighed for at afprøve en karrierevej. Sommerskoler Sommerferien på jura er som bekendt lang, så hvorfor ikke fylde den med jura?

Paragraf gra gemmerne - Krydsord fra 2006

LIVSBERETNING

Arne G’s dagbog part 2 Lejernes mand, formand for Moderate Jurister og nu også kasserer for Paragraf. Nogen må tænke ”er der mon noget, den mand ikke kan?” Siden sidste opdatering: Jeg havde fornøjelsen af at besøge Paris med ELSA, hvilket på alle tænkelige måder var en succes; et behageligt afbræk fra den travle hverdag, et smukt gensyn med romantikkens by og ikke mindst fornøjelsen af kvalitetscrossainter på alle gadehjørner. Skulle ELSA have et point for turen, må det være 8 crossainter ud af 15 hjerter.

år snart nærmer sig. Dagen blev tilbragt dels som en dag med Netflix, dels som en dag, hvor en række sager i Århus Lejerforening skulle behandles. De, som har egen nøgle til deres arbejdsplads, vil vide, at de dage, hvor telefonerne ikke ringer, og hvor folk ikke konstant strømmer ind af døren, er de mest produktive. Fredag: Dagen blev tilbragt på læsesalen.

Hverdagen er startet: Hverdagen er nu startet, og som 3. årsstuderende har jeg den sidste uge kunne nyde en velfortjent omgang påskeferie. Ser jeg tilbage på den forgangne uge har den budt på: Mandag: Arbejde ved advokatfirmaet (og et hurtigt besøg hos Århus Lejerforening ved foreningens nyeste mand bag roret; Erwin fra Moderate Jurister)

Lørdag: En lejer og en udlejer havde aftalt et flyttesyn på et så ukristeligt tidspunkt. Jeg er naturligvis på pletten og har allerede fundet fejl i lejeaftalen, der sikrer lejeren mindst 37.000 kr. ned i egen lomme – en vellykket dag i lejerettens tegn. Resten af dagen blev tilbragt på læsesalen. Søndag: Dagen blev igen tilbragt på læsesalen.

Tirsdag: Mere arbejde ved advokatfirmaet Onsdag: Endnu mere arbejde ved advokatfirmaet og herefter påskefrokost med Moderate Jurister. Som formand for MJ var det en fornøjelse at kunne nyde en vellykket og intim påskefrokost med så dejlige mennesker. Humøret var højt, stack- og flipcupturneringer i større omfang end somrene, ens bedsteforældre kan berette om, og endeligt blev Hekkenfeldt indtaget. Humøret gik da endda så højt, at aftenen for én persons vedkommende måtte stoppe grundet en pådraget hofteskade. Torsdag: Arne Graversen er en træt mand. Aftenen endte egentligt forholdsvist tidligt, men jeg må dog erkende, at de 25

Formueretten står for døren. Formueretten står for døren og jeg har ladet mig overtale til noget, jeg aldrig har prøvet før; et Aspiri-kursus. Jeg er personligt en stor modstander af disse kurser, da jeg mener, de rette færdigheder må komme igennem den undervisning, vi modtager på uddannelsen. Igennem næsten 3 år på studie må jeg dog også erkende, at det ikke altid er tilfældet, og jeg har derfor besluttet mig for at give det et skud. Det må dog siges at være et enormt problem, at de studerende tvinges til at benytte sig af private aktører. Dels skaber det en skævvridning mellem de mere formuestærke studerende, dels er det et symptom på en undervisning, som ikke leverer de konkrete færdigheder, som er

nødvendige for at gennemføre eksamen. Særligt til sidstnævnte kan siges, at det ofte kan opleves sådan, at opgaverne til eksamen ikke tager afsæt i det stof, som vi lærer i løbet af semestret – eller rettere pludseligt kræver, at vi på en hel anden måde end på det forgangne semester skal kunne anvende stoffet. Misforstå mig ikke. Jeg går fuldt ind for, at der skal stilles store krav til de studerende, men kan man virkeligt gøre dette, hvis fundamentet ikke læres videre? Sideløbende med formueretten har jeg fornøjelsen af at kunne planlægge det kommende år for Moderate Jurister, og jeg vil i den forbindelse opfordre alle, som skulle have lyst til at kigge forbi, til at komme forbi til vores ugentlige møder. Vi har introduceret konceptet ”Grøn Fredag”, hvor vi holder studenterpolitikken ude af møderne og bruger fredagen på at have det godt med hinanden. Til vores sidste Grøn Fredag besøgte vi tandlægernes og lægernes fredagsbar, mens vi til den kommende fredagsbar tager til Kapsejladsudtrækningsfesten. Moderate Jurister giver den første øl til hver Grøn Fredag, så tag din makker under armen og kig forbi.

Arne Graversen

Mindeord: Adjunkt Nick Storm Stausholt Adjunkt ved Juridisk Institut Nick Storm Stausholm afgik ved døden den 21. januar 2018 efter længere tids sygdom. Nick Storm Stausholm, der kun blev 37 år, var en meget værdsat underviser blandt de mange jurastuderende, som han i sin alt for korte tid på instituttet nåede at undervise og vejlede i statsforfatningsret og navnlig forvaltningsret. Paragraf har modtaget mindeord fra følgende tidligere studerende: Josefine Farver Kronborg, advokatfuldmægtig, Kam-

imødekommende, og godt menneske, som jeg

absolut kompetent vis indførte os i den gule bogs

meradvokaten :

kommer til at huske for de præg han satte på min

glæder. Senere som en meget afholdt kollega som

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Nick

studietid og mit møde med juraen, men også på mig

instruktor i statsforfatningsret. Nick var et fagligt

som 2. års jurastuderende, da han underviste mit

som person.

fyrtårn, der har sat sine spor i mange studerende og kolleger på universitetet. Men han var først og

hold i forvaltningsret. Nick var en fantastisk god stof

Jeg mindes Nick med stor glæde og beundring, og

fremmest et fremragende menneske, der altid stod

levende og tilgængeligt, og han var uden tvivl vellidt

ved, at skulle vor herre en dag komme til at sætte sit

klar til at hjælpe andre, uanset om det var fagligt

og respekteret af alle på holdet. Nick havde en helt

skøn under regel, så vil han nu få kamp til stregen.

eller på det mere personlige plan. En person som

underviser,

som

gjorde

det

komplicerede

alle husker, hvis man har mødt ham på sin vej. Æret

særlig lunefuld humor, og det lykkedes ham ofte på sin egen underspillede vis at bringe smil og endda

Mathias Rose Svendsen, advokat, Gorrisen Federspiel:

latter frem blandt sine studerende, over en pointe

Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelsen

eller kommentar om det til tider lidt tørre stof.

om Nicks død. Nick var en juridisk ildsjæl, som var

Anja Velbæk Mouridsen, fuldmægtig, Færdselssty-

utrolig vellidt blandt alle. Nicks evige engagement og

relsen:

Da jeg senere kom til at kende Nick bedre under min

entusiasme som underviser og store omsorg for de

Jeg havde Nick som underviser og senere vejleder.

tid som studenterinstruktor i statsret, oplevede jeg

studerende gjorde ham til en af de mest populære

Han var en støtte for mig fagligt, og jeg var altid

hans store hjælpsomhed og interesse for faget, som

undervisere. Nick har på fornem vis repræsenteret

imponeret over hans intelligens og personlige

især kom til udtryk i hans store engagement over for

det bedste fra Aarhus Universitet. Nick bevarede,

integritet.

sine kolleger - og også os yngre studerende. Nick tog

trods sygdom, sit gode humør til det sidste. Nick var lige imødekommende og hjælpsom over

sig tid til at besøge os instruktorer og holde oplæg om sin forskning. Han lyttede altid interesseret, og

være hans minde.

for alle uafhængigt af titel eller succes. Han havde

Æret være Nicks minde.

et stort juridisk talent og dette, kombineret med

udfordrede på sin egen venlige måde de pointer, som han mente kunne forfines. Det var en inspirerende

Hans Nikolaj Amsinck Boie, advokatfuldmægtig,

hans særlige sociale egenskaber, var i høj grad med

oplevelse som studerende at sidde over for en så

Gorrissen Federspiel:

til at gøre ham til en dygtig underviser. Jeg husker

dygtig jurist og føle sig bemærket, hørt og udfordret.

Jeg

som

særligt hans powerpoints i forvaltningsret, som ofte

Sådan ved jeg, at vi alle på statsretinstruktorholdet

statsretsinstruktor,

havde

var krydret med hans lunefulde humor. Når noget

havde det.

fornøjelsen af at høre oplæg fra Nick om de emner,

absolut skulle huskes, var overskriften: “Maje, maje

han forskede i. Oplæggene var altid udførligt

vigtigt”.

kendte

primært

Nick

hvor

fra flere

min

tid

gange

Da jeg skrev Max Sørensen Prisopgave på AU kom

forberedt (så vidt jeg husker med håndskrevne noter),

Nick i endnu højere grad til at føles som en kollega,

analyserne knivskarpe og leveringen god med lige

Efter studiet lærte jeg Nick bedre at kende. Han

og det var altid en stor fornøjelse at løbe ind i ham

dele indlevelse og humor (Nick yndede blandt andet

sendte glade SMS og udviste overskud og håb til det

på instituttets gange eller ved kaffemaskinen. Nick

at indlede med et kort klip fra en film, hvor moralen

sidste. Han blev far til lille Gry i 2017, og var så glad,

læste store dele af min og min medstuderendes

ville være sigende for oplægget). Jeg oplevede altid

stolt og overvældet af følelser for sin lille familie. Det

prisopgave igennem og kom med god og brugbar

Nick som en meget venlig, imødekommende og

var en dejlig begivenhed for ham i en svær tid.

kritik, som uden tvivl løftede kvaliteten af vores

engageret mand, der havde et stort juridisk talent,

arbejde. Man kunne altid regne med Nick, både

som desværre nu er gået tabt.

andre. Det beundrer jeg meget.

Det føles så uretfærdigt. Nick skulle for alvor i gang med at nyde livet med hans lille familie og i sit job,

fagligt og personligt, og det faldt ham så let at hjælpe Morten E. G. Jørgensen, Generalsekretær, Dansk

som han var “tosseglad” for, som han sagde.

Ungdoms Fællesråd: For mig er det stadig uvirkeligt at tænke på, at

Ind i mellem oplever man ting i sit liv, der

Han har gjort stort indtryk på mig og jeg vil altid

Nick ikke længere er iblandt os. Selvom kontakten

føles som den allerstørste uretfærdighed. Nick

huske ham.

de seneste år mest bestod af sporadiske hilsner,

Stausholms alt for tidlige død er for mig en sådan

når lejligheden bød sig, så står Nick stadig klart

ting. Jeg lærte Nick at kende først som underviser

og tydeligt for mig, som er helt igennem varmt,

i forvaltningsretlig sagsbehandling, hvor han på

Æret være hans minde.

5151

Er du fremtidens advokat?

Så få et forspring på Kammeradvokatens talentprogram At være advokatfuldmægtig kræver andet og mere end juridisk ekspertise. De gode advokatfuldmægtige har også forståelse for forretningen og deres egne personlige kompetencer. Det gør dem nemlig gode til at navigere helhedsorienteret og sætte juraen ind i en forretningsmæssig sammenhæng hos kunderne.

du større viden om dine personlige kompetencer, mulighed for karrieresamtaler og et perspektiv på din videre karriere. En af deltagerne, Aqbal Amiri, fortæller om programmet: ”Talentprogrammet er en mulighed for at udvikle nogle ikke-juridiske færdigheder, som jeg ellers først for alvor ville få indsigt i efter studiet”.

Kammeradvokatens talentprogram handler om alt det – udover jura – som dygtige fuldmægtige og advokater skal Læs det fulde interview med Aqbal Amiri og ansøg via: kunne for at sætte juraen ind i en større sammenhæng og kammeradvokaten.dk/karriere. finde den bedste løsning for kunderne. I løbet af ét år får Ansøgningsfristen er den 24. juni 2018.