Paragraf December 2018 by Paragraf

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 48. årgang · December · 2018

Fokus: Jan Linnebjerg

Side 12 Lys over Aarhus

Side 28 Portræt af: Jens Evald

Side 39 Voxpop: Værste julegaver

Hvem siger, at en juridisk karriere ikke kan være international? DLA Piper er verdens tredje største advokatvirksomhed med kontorer i mere end 50 lande. Vi tilbyder juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Internationale kunder, lokal ekspertise og sparring med kollegaer på tværs af landegrænser, er blot noget af det, der følger med en karriere i DLA Piper. Læs mere på dlapiper.com/karriere

LEDER

Højt fra træets grønne top stråler eksamensræset De fleste forbinder juletiden med familiehygge, vinteridyl og fridage. For mange af vores læsere står der desværre lighedstegn mellem juletid og eksamensræs. For mit eget vedkommende lyder vintereksamensperioden på retssociologi den 18. december efterfulgt af formueretseksamener henholdsvis den 2. og 4. januar. Jeg planlægger derfor primært at bruge mine juledage på at forberede mig til eksamen og forårssemesteret. Samtidig er det også vigtigt at huske ikke kun at sidde med næsen i bøgerne dag ud og dag ind fra morgen til aften. Jeg vil derfor opfordre alle vores læsere til at nyde julen, holde et par fridage og give jer selv lov til at hygge jer sammen med jeres familie og venner. Find julestemningen

Er du endnu ikke kommet i den rette julestemning endnu, vil jeg anbefale at bladre videre i dette blad, som i højtidens anledning er en temaudgave om jul. Vi har derfor taget en snak med hele Danmarks nationalnisse, Pyrus, til dagligt kendt som Jan Linnebjerg, om livet godt 20 år efter den første julekalender om

Pyrus. Dette interview kan du finde som dette blads fokus-artikel på side 6-10.

side 46-49 kan du finde lige netop dit horoskop og læse om, hvordan din jul og dit 2019 bliver!

Bringer dette dig ikke i den rette julestemning, kan du på side 1213 læse alt, der er værd at vide om den nye stjernehimmel over Strøget i Aarhus. Herefter kan du jo tage en gåtur ned langs Strøget for at komme i den helt rette stemning og se stjernehimlen med egne øjne, hvis du ikke allerede har set den. Ellers kan du også på side 20-21 læse fun facts om julen, på side 36-37 læse om, hvordan Paragraf har sat sine julehjerte-folde-evner på prøve ved samtidig at drikke lidt snaps sideløbende.

Mit julehjerte

December er mere end jul

Til de af jer, som ikke har et helt lige så stort julehjerte som jeg, har vi også sikret læsning til jer! Vi har, i tråd med forrige udgaves interview med Michael Hansen Jensen, i denne udgave lagt vejen forbi Jens Evalds kontor bag de gule mure til en snak om småt og stort. Dette kan du læse meget mere om på side 28-29. Derudover har vi trukket en tidligere succes tilbage på bordet igen; på

Freja Karmark Bro Chefredaktør

De fleste i min vennekreds ved, at jeg har et stort julehjerte og glæder mig meget til juledagene trods eksamenerne blot kort tid efter. Jeg starter julen med at tage en smuttur til London med mit kæreste, hvorefter jeg lægger vejen hjem til mine forældre, hvor jeg skal fejre jul sammen min søster, svoger, forældre og bedsteforældre. En aften, jeg glæder mig meget til! Herefter går turen rundt til en række julefrokoster med familie og venner. Jeg ønsker alle vores læsere en fantastisk glædelig jul, og håber, at I alle husker også at nyde juledagene lidt indimellem eksamenslæsningen.

God læselyst! Freja Karmark Bro, Chefredaktør

Søren Overgaard Eriksen Advokatfuldmægtig

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Bak, IT-Redaktør Christine Klug, sekretær Arne Graversen, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Anne-Sofie Rohde Anton Habeck Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carl Bruun Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Cecilie Schneider Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Erwin Steffensen Fie Kristina Westergaard Rasmussen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinch Helena Emilie Hansen Jakob Røndal Anker Jette Sørensen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Lisbeth Fini Mauritzen Louise Bjørnager Louise Lund Louise Æbelø Zicka Preuss Louise Østergaard Pedersen Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Pernille Falk Meyer Rasmus Blak Rasmus Jørgensen Rikke Valther Callesen Sandra Mejer Skjelmose Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Indhold Side 6 Fokus: Jan Linnebjerg Side 12 Lys over Aarhus

Side 16 Hvem har sagt hvad? Side 18 Anmeldelse af “Mørkeland” Side 20 24 ting du ikke vidste om jul

Side 28 Portræt af en moderne mand: Jens Evald Side 34 Den Højeste Ret Side 35 Julekrydsogtværs Side 36 Paragraf Tester: Kombinationen af julehjerter og snaps

Side 38 Brevkassen Side 39 Voxpop: Værste julegave Side 40 Pinlige historier Side 42 Paragraf fra gemmerne

Side 46 Horoskoper Side 50 Klumme: Do’s and don’ts til julefrokost

Layout: Jonas Bak, Freja Karmark Bro, Anders Grønnegaard, Mads Riber Langgaard, Mads Emil Stephansen Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness & Søren Hartvig/TV2 Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Pyrus - Alletiders Julemand - Søren Hartvig/TV2

FOKUS

Den danske nationalnisse Det hele startede i 1994, da julekalenderen om nissen på Rigsarkivet i København rullede over skærmen for første gang. De fleste af os er nok vokset op med Pyrus og hans omvendte kasket-nissehue, så det er med stor begejstring, at Paragraf i denne udgave har fået mulighed for en hyggesludder med Jan Linnebjerg.

Skuespillerlivet Jan Linnebjerg blev i 1986 færdiguddannet fra Statens Teaterskole. Det var dog først i 1994, at Linnebjerg fik sit gennembrud som skuespiller, da han blev castet i rollen som julenissen Pyrus i julekalenderen “Alletiders Jul”. Forinden rollen som Pyrus havde han haft flere mindre roller i forskellige ungdomsfilm, serier og på teatret, men ikke noget, som satte gang i karrieren på samme måde, som den første julekalender om Pyrus gjorde. Jan Linnebjerg fortæller selv, hvordan det var underligt med et kick-start på karrieren i sådan en art: “Som skuespiller higer man jo efter at slå igennem og blive kendt, men når det så sker, er det sgu underligt.” Samtidig fortæller han også, hvordan man alligevel hurtigt vænner sig til at være kendt og at blive genkendt på gaden.

Karrieren har derfor båret stærkt præg af rollen som Pyrus, og man kan nok godt tillade sig at sige, at rollen har defineret Jan Linnebjergs karriere som skuespiller. Dette har både været på godt og ondt, da Pyrus har givet Jan Linnebjerg muligheden for at gøre skuespillet til en karriere og levevej i mange år, men samtidig har rollen også skabt begrænsninger i forhold til, hvilke roller Jan Linnebjerg har kunne blive castet til siden hen, når det kom til TV og film. Dette skyldtes primært, at der er blevet sat et stort lighedstegn mellem Jan Linnebjerg og Pyrus, fordi Pyrus er blevet så kendt som han er: “Jeg kan godt selv se ud over min egen næse, men sommetider kan det være svært for andre at se andet end Pyrus, når det er mit navn og ansigt.” Teaterrollerne er dog ikke blevet begrænset af Pyrus, men Jan Linnebjerg fortæller alligevel om, at

der nok er flere, som er taget ind og har set nogle af de forestillinger, som han har medvirket i, og er blevet skuffet, fordi det ikke har været en Pyrus-forestilling. I samme omgang snakker vi om, hvordan man som skuespiller ofte har ambitioner om at favne bredt og få sig en masse forskellige roller: “Ham, der spiller første-elskeren, vil gerne være skurken, og ham, der spiller skurken, vil gerne spille første-elskeren. Sådan er det altid, og man kan jo ikke altid stille alle tilfredse.” fortæller Jan Linnebjerg, hvilket man godt kan synes, der gør sig gældende for Jan Linnebjerg, hvis karriere, i hvert fald som TV-skuespiller, er blevet domineret af rollerne som Pyrus. “..., men jeg er glad for Pyrus!” afslutter han dog med et smil i stemmen. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at han trives med Pyrus som en af de største roller i sin portefølje.

Livet som Pyrus Selvom rollen som Pyrus har ført til hele fire julekalendere; Alletiders Jul (1994), Alletiders Nisse (1995), Alletiders Julemand (1997) og Pyrus i Alletiders Eventyr (2000) samt filmen Pyrus på Pletten (2000), har rollen som Pyrus også medført en masse andet arbejde for Jan Linnebjerg. Selvom det nu er over 20 år siden, at han første gang trak i nissekostumet og kasket-nissehuen, trækker han stadig troligt i arbejdstøjet hver november og december og rejser hele landet rundt med sit Pyrus-show, fordi Pyrus’ popularitet har ikke ændret sig siden Danmark stiftede bekendtskab med ham i 1994. Da Paragraf fik sig en snak med Jan Linnebjerg over telefonen, sad han eksempelvis i bilen på vej til Gram Slot, som han besøger hver weekend i november for at lave shows, når slottet afholder julemarked. Derudover kører han land og rige rundt for at lave shows på bypladser, i storcentre og andre steder rundt om i landet, hvor han stadig kan fylde lokationerne med publikum. Han fortæller blandt andet om, hvordan han i midten af november var ude og lave et show for 3.000 mennesker. “Jeg ville nok ikke fortsætte med at tage ud som Pyrus, hvis der kun stod 3 mennesker som publikum. Men så længe Pyrus stadig kan trække så stort et publikum, som han gør, så fortsætter jeg med at tage ud. Det er jo skide sjovt!” fortæller han med tydelig begejstring i stemmen. Dette betyder dog også, at Jan Linnebjerg har særligt travlt i julemånederne, da han som nævnt er optaget af shows stort set hver weekend i november og december, hvilket familien til tider godt kan blive en smule træt af. “Som regel bruger man jo weekenderne i julen på at hygge og slappe af sammen og nyde julefreden.”, men af gode grunde er der bare ikke så god tid til at hygge med familien derhjemme i weekenden. I samme omgang snakker vi om, hvordan Pyrus har sat sit præg på Linnebjergs hverdag. Som tidligere nævnt har det

særligt været det med at vænne sig til at blive genkendt, som har sat det største aftryk på hans hverdag. Dette ses eksempelvis tydeligt, når han støder på folk i byen, der hilser på ham; folk som han ikke kender, men som synes, at de kender ham, fordi de kan genkende hans ansigt. “Men de kender jo ikke mig, Jan Linnebjerg, men derimod Pyrus, og det er jo ikke den samme person.” Heldigvis er det kun sjældent en træls oplevelse for Jan Linnebjerg at støde på folk, der genkender ham som Pyrus; “Det er kun de færreste, som lige kigger efter, hvad der ligger i min indkøbskurv, når de støder på mig.” Og selvom Pyrus fylder meget og måske har sat nogle begrænsninger i Jan Linnebjergs liv og karriere, så tror han ikke, at han nogensinde kan blive træt af Pyrus og sine shows: “Han er jo en sjov fyr, der aldrig har gjort nogen fortræd. Man kan vel næsten kalde ham mit alter ego nu.” Da vi spørger Jan Linnebjerg, om han stadig ville takke ja til rollen som Pyrus, hvis han vidste alt det, som han gør i dag, svarer han: “Jeg ville nok lave en liste over alt der er “for” og “imod”, at jeg skulle tage rollen, men i sidste ende ville jeg stadig sige ja.” Han fortæller dog også, at det egentlig ikke er noget, som er blevet overvejet særlig meget, da han jo ikke kan lave noget om nu: “Selvom Pyrus har budt på både godt og ondt, så er det alt i alt en god ting i mit liv, og jeg nyder stadig at tage ud som Pyrus i dag.” Livet uden Pyrus Selvom man snakker om, at julen varer lige til påske, kan Jan Linnebjerg dog ikke nøjes med at leve livet som Pyrus hele året. Langt størstedelen af hans tid går med at drive sin 9-huls golfbane i Ølstykke, som han har brugt de sidste 12 år på at bygge med sine egne hænder. Nu, 12 år senere, er golfbanens 9 huller bygget færdige og det er alene opgradering af banen og den sidste finish, som Jan Linnebjerg er i gang med. Her arbejder han blandt andet på at få lavet nogle større greenes og få plantet

flere træer på banen. Af samme årsag er golfbanen gået hen og er blevet et fuldtidsarbejde for Jan Linnebjerg, hvorfor han også har ekstra travlt i juleperioden, når han rejser ud og laver shows som Pyrus. Familien derhjemme savner ham derfor også en del, og pludselig blev det også til et nytårsforsæt for Jan Linnebjerg; “I det nye år, vil jeg holde fri hver anden weekend.” Golfeventyret startede dog pludseligt for Linnebjerg. I 2006 blev han, Jannik Due og Peter Gantzler foreslået at starte en golfbane, og “hvorfor ikke?”, spurgte de tre kammerater sig selv. Så det gjorde de, og Jan Linnebjerg har i dag købt både Jannik Due og Peter Gantzler ud af banen, så han nu driver og ejer den alene, hvilket nok også må siges at være årsagen til, at golfbanen tager så meget af hans tid, som den gør. Af samme årsag får Linnebjerg heller ikke spillet særlig meget golf selv: “Hvis jeg når tre runder på et år, så er det meget, og det er selvfølgelig for dårligt.” fortæller han, mens han samtidig bemærker, at der er et mismatch i, at man driver en golfbane uden selv at spille golf, hvilket gav anledning til endnu et nytårsforsæt; “Jeg skal ud og gå en runde en gang i ugen! Ja, fri hver anden weekend og en runde på golfbanen hver uge!.” Bemærker han stålfast, og vi I Paragraf kan tilslutte os, at dette lyder som nogle gode forsæt! Privatlivet Det hele kan dog ikke gå op i julekalendere, nissekostumer og golfbaner. I sommers lavede Jan Linnebjerg et opslag, hvori han beskrev sig selv som kvartalsdranker og gik til bekendelse om sin sygdom; alkoholisme, efter at være blevet konfronteret med sin historie af en Se & Hør-journalist, som ville skrive en artikel om Jan Linnebjergs alkoholisme, uanset hvad han havde af kommentarer hertil.

Jan Linnebjerg besluttede derfor at fortælle sin historie selv med egne ord på Facebook, frem for en forvrænget version i Se&Hør, som han formodentligt ikke selv ville kunne genkende. Man kunne måske frygte, at en person som Jan Linnebjerg, der har en meget stor fanskare af børn og unge, kunne havne i en shitstorm efter at indrømme sin alkoholisme på et medie som Facebook. Det samme frygtede Jan Linnebjerg selv, da han besluttede at skrive opslaget efter nøje at have overvejet konsekvenserne heraf. Heldigvis var folks reaktioner kun positive, lige med undtagelse af Se & Hør, som blev lidt utilfredse med selv at ende i en shitstorm. “Det er jo meget privat, så det var jo ubehageligt at blive tilgået på den måde af dem [red.: Se&Hør]”, og Jan Linnebjerg italesætter samtidig behovet for at fortælle sin egen historie, før nogle andre gør det. Specielt fordi alkoholisme også er en meget tabubelagt sygdom, som det netop er vigtigt, at man får italesat. Opslaget i sommers har dog ikke haft nogen negativ indflydelse på Jan Linnebjergs arbejde som Pyrus. Der er nøjagtig samme tilslutning til hans shows denne jul, som der var sidste jul. Alkoholismen er dog ikke noget nyt for Jan Linnebjerg, der, trods det nylige opslag på Facebook, indså for nogle år siden, at han havde et problem med alkohol. Han begyndte derfor at gå til AAmøder og gør det stadig den dag i dag, og har det godt med det. “Jeg er stadig alkoholiker; det kan man ikke gøre noget ved, men jeg er ædru alkoholiker, og jeg har det godt.” fortæller han Paragraf. I familie med Pyrus De fleste af vores læsere, kan nok huske Pyrus som en af de helt store julekalendere i december, da de var børn. Man kan derfor overveje, hvorvidt Jan Linnebjergs egne børn, Clara og Magnus, har set julekalenderne om Pyrus, da julekalenderne er blevet genudsendt igen og igen på tv.

Freja Karmark Bro

Dette bekræfter Jan Linnebjerg med et grin: “Det er de næsten blevet tvunget til. Men de synes nu også er det meget sejt at have Pyrus som far.” og bemærker hertil, om ikke de fleste godt kunne tænke sig at have Pyrus som far i juletiden? Paragraf må uden tvivl give Jan Linnebjerg ret; det er lidt sejt at have Pyrus som sin far. Clara og Magnus er dog efterhånden nået en alder, hvor de ikke længere selv ser julekalendere, men da de var yngre fulgte de med i de julekalendere, som blev sendt i fjernsyn og har da også set alle Pyrus-julekalenderne og film, fortæller Jan Linnebjerg. Han har desværre ikke selv så meget tid til at følge med i julekalendere i dag, da han både er travlt optaget med at drive sin golfbane og rejser ud som Pyrus i alle weekender i juleperioden. Han nævner dog både The Julekalender og Jul på Vesterbro som nogle af hans absolutte favoritter, og fortæller, at hvis det lige sker, at han falder over et afsnit i fjernsynet, så ser han da lige med. Men hvordan fejrer man så jul i en familie, hvor nationalnissen Pyrus fylder så meget? “Jamen vi fejrer det nok, som så mange andre danske familier gør, tror jeg.” Fortæller Jan Linnebjerg og uddyber: “Det bliver bare os fire [red.:Jan, Karen, Clara og Magnus], som skal fejre jul sammen i år…”, hvor de planlægger at hygge om eftermiddagen, spise lækker julemad om aftenen med enten and, gås eller flæskesteg og slutter aftenen af med at åbne julegaver. 1. juledag går turen fra Sjælland til Jylland, hvor familien skal over og besøge Jan Linnebjergs forældre: “Du skal jo huske, at alle på en eller anden vis stammer fra Jylland - eller Sverige - og så har nogen af os samlet os på Sjælland.” bemærker Jan Linnebjerg til slut med et kækt grin. Det er derfor kun sjældent, at Jan Linnebjerg trækker i nissekostumet den 24. december. Det er dog ikke helt utænkeligt, at det kan ske, fortæller Jan

Linnebjerg, som ved flere lejligheder er taget ud til velgørende arrangementer for børn for at optræde som Pyrus i løbet af formiddagen eller eftermiddagen den 24. december, for lige at sikre sig, at de børn, som ikke har de bedste vilkår i livet også får en god jul. Alle elsker Pyrus De fleste har et forhold til Pyrus. Børn, der er født i slutningen af 80’erne og indtil nu, kender Pyrus, og man hører ofte personer, der er vokset op med Pyrus, sige, at det er de bedste julekalendere, der nogensinde er blevet vist i Danmark. Det er formentligt også årsagen til, at de bliver ved med at blive genudsendt år efter år. Men hvad er egentligt årsagen til, at Pyrus altid har været så populær og bliver ved med at være det? Der er utvivlsomt forskellige svar på dette spørgsmål, men en af årsagerne kunne være, at man bare bliver glad, når man ser en julekalender med Pyrus. Den altid glade nisse, der laver ulykker og skaber uorden et sted, der ellers er kendt for sin orden og systematik, kan man kun blive glad af at se. Herudover var julekalenderen den første i Danmark, der begyndte at inddrage børnene. Alle os, der er vokset op med Pyrus, husker nok “Alletiders eventyr”, hvor man – sammen med den fysiske julekalender – fik et par 3D-briller, så man kunne komme med Pyrus, Kandis og Gyldengrød på eventyr. En historisk julekalender Julekalenderen om Pyrus er en historisk julekalender. Først og fremmest er det velkendt, at alle julekalenderne har et historisk perspektiv. Det historiske element i Pyrus-julekalenderne er fra start blevet indarbejdet ved, at Pyrus hjælper arkivnissen Guttenborg, som senere kom til at hedde Gyldengrød, med at holde orden på Rigsarkivet i København, imens menneskene Bertramsen og Frøken Brahe gør det samme ude på kontoret.

Anders Grønnegaard

Da Rigsarkivet anvendes til at indsamle, opbevare og tilgengængeliggøre den offentlige administrations arkivalier, som dokumenter, data og billeder, er verdens- og særligt danmarkshistorien et meget naturligt element at trække med i julekalenderne om Pyrus. Ofte kommer Pyrus derfor til at lave rod i sagerne, eksempelvis ved at slette julemandens hukommelse, som var tilfældet i “Alletiders Julemand”, og må derfor sammen med Gyldengrød og Kandis forsøge at gøre skaden god igen, ofte ved rejser igennem vigtige tidspunkter i danmarkshistorien, hvilket giver et særdeles godt billede af en danmarkshistorie, som man måske ikke helt kender til. Disse julekalendere har med andre ord et fyldigt indhold, og på 24 dage formår de at tage børnene med på en rejse, der giver dem en større indsigt i dansk kultur og historie, end mange af de nyere julekalendere gør, da de i langt højere grad skal handle mere om at være uhyggelige og samtidig være en smule romantiske. Dette er en tendens, som Jan Linnebjerg også selv genkender og omtaler, og i øvrigt fremhæver som en anelse ærgerlig, da julen jo ikke har særlig meget med uhygge at gøre. Pyrus-julekalenderen er dog også historisk på en anden måde. De fleste af os, der er vokset op med Pyrus, bliver ved med at se den, hver gang den bliver genudsendt. Selvom vi kender historien, og selvom vi ved, at den glade og frække nisse altid klarer den til sidst, bliver vi ved med at se den. Mange af os vil formentligt også vise den til vores børn i fremtiden med den ene begrundelse, at det simpelthen bare er en fantastisk julekalender!

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

VINSMAGNING

DEN 7. FEBRUAR I SAMARBEJDE MED

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@DK.ELSA.ORG

DANMARK

Lys over Aarhus

Siden 2002 har stjernehimlen over strøget i Aarhus været kendetegnet for julen i Smilets By. Julemanden ankommer og rejser rundt i byen med et stort optog, hvor højdepunktet for optoget er, når stjernehimlen tændes og oplyser hele Aarhus Strøg; fra Banegården til Clemens Bro. I år er stjernehimlen dog noget ganske særligt. Julelyset i Aarhus har altid været noget helt særligt. Ikke nok med, at Salling er bundet ind som en lysende julegave år efter år, men Salling har de sidste mange år stået som et flot match til strøgets lysende stjernehimmel med blinkende og funklende lys og istapper, der i et lystæppe hang over gaden og bragte julestemningen frem i Aarhus. Desværre blev der sidste år snakket om at skrotte stjernehimlen, da den blev pillet ned, fordi den var slidt og derfor skulle udskiftes, såfremt stjernehimlen skulle op igen til jul 2018. Gadeforeningen Strøget Aarhus planlagde derfor at

skrotte stjernehimlen og finde et andet alternativ, da en ny stjernehimmel ville være meget omkostningsfuld. Dette forslag faldt dog ikke i god jord hos de aarhusianske borgere. Gadeforeningen Strøget udtaler selv i et Facebook-opslag: “Bare da vi nævnte, at vi skulle skrotte den eksisterende belysning, eksploderede vores Facebookside”, hvilket nok skyldes, at den næsten kilometer lange stjernehimmel over Strøget i Aarhus, er blevet hængt op hver jul siden 2002 og er derfor blevet et af kendetegn ved Aarhus Centrum,

og noget som flere rejser til Aarhus for at se. Eksplosion på Gadeforeningen Strøget Aarhus’ facebookside nåede op på ikke ringere end 75.000 reaktioner bestående af både opslag, kommentarer, tags med mere. Det er derfor ikke helt misforstået, når Gadeforeningen Strøget Aarhus tilføjer “Den stjernehimmel er ikke længere vores - det er hele byens, ja hele befolkningens.” En ny stjernehimmel Da julelyset blev hængt op i over Strøget i Aarhus i år, skete det derfor med en hel ny stjernehimmel, som, ifølge

Freja Karmark Bro

Gadeforeningen Strøget, er endnu mere spektakulær end nogensinde før. Juleudsmykningen består af 700.000 led-lys, 10.000 blinkende stjerner og cirka 300 lysende snebolde, foruden den fem meter høje iglo, der står på Clemens Bro. Lyskæderne hænger i øvrigt tættere sammen i den nye stjernehimmel end tidligere. På den gamle stjernehimmel hang lyskæderne med ti centimeters mellemrum, hvori den nye stjernehimmel kun har seks centimeters mellemrum mellem de enkelte lyskæder. Fire centimeter synes måske ikke af meget, men på den kilometer lange stjernehimmel, som ligeledes er cirka seks meter bred, betyder fire centimeter mindre mellemrum, at der er plads til over 40 lyskæder ekstra i bredden af stjernehimlen, eller som Gadeforenigen Strøget selv beskriver det “Topopløsning i Aarhus”, da dette betyder 150.000 ekstra lys i stjernehimlen end hidtil. I alt har hele den nye lysudsmykning på Strøget kostet 2,5 mio. kr., og er derfor den dyreste stjernehimmel, som hidtil har hængt over Strøget i Aarhus. Stjernehimlen blev første gang hængt op i 2002 og er sidenhen blevet udskiftet med seks-syv års mellemrum. Den nye stjernehimmel er derfor den tredje af sin slags, forventes at holde otte-ni år og er udviklet af Sirius, som også er kendt for at stå bag juleudsmykningen af Hotel d’Angleterre, Tivoli i København og facaderne til Salling. Man kan derfor overveje, om Sirius mon har ladet sig inspirerer og ligefrem sørget for, at stjernehimlen i Aarhus ville matche

facaderne på Salling? Dette melder pressemeddelelsen dog intet om, og det har i øvrigt ikke været muligt at få svar på dette spørgsmål fra hverken Sirius eller Gadeforeningen Strøget Aarhus. Flere af jer kender dog nok Sirius fra juleudsmykningen i de almindelige danske hjem, da Sirius også er leverandør af en række forskellige slags lyskæder, som sælges rundt om i de danske supermarkeder, byggemarkeder med videre. I år er stjernehimlen kortere end den plejer, men med de ekstra detaljer, tættere belysning og oplyste nye områder, såsom Clemens Bro og Sankt Knuds Torv, er det nok ikke noget, som aarhusianerne mærker det store til. Det tekniske 700.000 lysdioder er rigtig mange, og kunne man ikke se dem hænge over Strøget i Aarhus, ville tallet virke helt uhåndgribeligt. Der er dog tale om de nyeste og mindst energikrævende ledpærer i stjernehimlen af mærket Green Energy. Men det er alligevel ikke helt billigt, at have stjernehimlen hængende over Aarhus hele december. Sidste år blev der brugt 30.000 kr. på strøm til stjernehimlen i december 2017. Med 150.000 ekstra lysdioder i år kan man derfor overveje, hvorvidt strømforbruget vil stige i forhold til sidste års forbrug. Den tidligere stjernehimmel var dog seks år gammel til sidst, og man kan derfor håbe på, at de nye led-pærer med mærket Green Energy, er så lidt energikrævende,

at forbruget blot vil blive på det samme som sidste år. Dette vil tiden vise! Montering af stjernehimlen tager otte elektrikere to til tre uger, alt afhængig af vejret, og otte til ti dage for de samme otte elektrikere at tage det hele ned igen. I alt koster det cirka en halv million kroner at montere og pille stjernehimlen ned igen. Både omkostningerne for montering og afmontering samt for indkøb, vedligehold og så videre af den nye stjernehimmel er finansieret af Gadeforeningen Strøget Aarhus’ 120 medlemmer gennem deres årlige kontingent til foreningen. Gadeforeningen Strøget Aarhus beskriver selv dette som “en slags julegave til århusianerne og byens gæster, om man vil.” Aarhusianernes stjernehimmel Selvom at det er Gadeforeningen Strøget Aarhus som finansierer, driver og vedligeholder stjernehimlen over Strøget, kan man ikke løbe fra, at hele Aarhus har taget ejerskab over stjernehimlen. Som tidligere nævnt har alle aarhusianere et forhold til stjernehimlen, og hvis du sidder og er en af de få i Aarhus eller omegn, som endnu ikke har set den nye stjernehimmel, bør du slå et smut ind forbi Strøget i Aarhus, når mørket er faldet på, så du med egne øjne kan opleve Aarhus’ strøg oplyses af 700.000 lysende og blinkende små led-pærer og snebolde. Det er i den grad noget, som kan sætte gang i julestemningen uanset hvor meget eller lidt du glæder dig til julen i år.

Moderate Jurister takker for opbakningen til Univalget og den årlige julefrokost! Foreningens julefrokost blev afholdt d. 9/11. Samtidig har Univalget også stået for døren, og MJ takker for opbakningen hertil! Super hyggelige arrangementer, som altid! Moderate Jurister afholdte som sagt d. 9/11 deres årlige julefrokost. Trods lidt problemer med at finde en passende lokation, så endte det med fine lokale ude på Aarhus Ø. Bestyrelsen stod for madlavningen og fik en hånd af div. medlemmer. Aftenen sluttede af med en tur i det famøse århusianske natteliv. Generelt et rigtig vellykket arrangement, hvor både nye som gamle ansigter var mødt op og forhåbentligt kom lidt tættere på hinanden. Bestyrelsen takker således for det gode humør og det stærke fremmøde! Det famøse valg: MJ takker for støtten til universitetsvalget, hvor vi opstillede kandidater til Akademisk Råd. Moderate Jurister vil fortsætte arbejdet, for at gøre tilværelsen på Aarhus Universitet lettere for de studerende. Tak for stemmerne og det store engagement! Husk vores ugentlige møde i mødelokalet på foreningsgangen. Tidspunkt fremgår af vores facebook-side.

Er du i tvivl om, hvor det er bedst at starte din karriere? Bech-Bruun har mere end 500 engagerede medarbejdere. En helt unik ledelses- og samarbejdsmodel, Bech-Bruun-modellen. Stor ekspertise inden for alle områder af erhvervsjuraen – og en lang række brancher. Et udviklingsprogram for vores stud.jur.er. og et ambitiøst ledelses- og uddannelsesprogram for alle advokater, STRETCH. For blot at nævne et par ting. Hos Bech-Bruun får du mulighed for at lære af nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne advokater. Er du stadig i tvivl? Læs mere på www.bechbruun.com/karriere Følg os på www.facebook.com/bechbruun

QUIZ

Hvem har sagt hvad?

Som jurastuderende på Aarhus Universitet ved man, at mange af professorerne har en catchphrase, og hvis de ikke har det, så har de før eller siden sagt noget mere eller mindre spøjst. Men hvor godt kender du din professor? Tag testen og find ud af det her. Hvis du er HA-jur., og derfor har brug for lidt ekstra hjælp til denne quiz, så findes svarene nederst i højre hjørne. 1: ”I dommen står der, at han ramte bilen med en ikke ubetydelig kraft – og det er jo i virkeligheden bare jura-sprog for ”med et ordentligt brag””. A. Irene Nørgaard B. Helle Isager C. Hanne Fabricius-Haustrup

A. Anette Storgaard B. Pia Schytz C. Michael Hansen Jensen

7: ”Hvis man skal læse Højesterets dom, og man bruger juridisk metode er det det samme som at sige den flade røvsmetode”

2: ”Han brugte pengene på øl og hornmusik og noget andet”

5: ”Jeg ved godt, at jeg ligner en bums, men det er fordi, jeg er i gang med at flytte, og nu kan jeg ikke finde mine skjorter. Jeg lover, at det bliver bedre på mandag”.

A. Gorm Toftegaard Nielsen B. Claus Rohde C. Klaus Stig Josefsen

A. Kasper Steensgaard B. Søren Højgaard Mørup C. Morten Midtgaard Fogt

3: ”Det har måske vakt interesse, hvis I har læst noget af pensum – ja, jeg har også humor”

6: ”Og så flyver vi afsted på tretrinsraketten”

9: ”CMA-princippet: cover my ass”.

A. Michael Hansen Jensen B. Karsten Revsbech C. Kasper Steensgaard

A. Morten Midtgaard Fogt B. Claus Rohde C. Ole Terkelsen

A. Astrid Millung-Christoffersen B. Irene Nørgaard C. Bettina Lemann Kristiansen

4: ”Slag i frikadellen”

A. Jørgen Albæk Jensen B. Michael Hansen Jensen C. Claus Rohde 8: ”I må sige til, hvis jeg stønner for meget i mikrofonen” A. Eva Naur Jensen B. René Dejbjerg Pedersen C. Astrid Millung-Christoffersen

Kirsten Glent Abildgaard 10: ”Skal jeg så ringe efter en ambulance?” A. Bettina Lemann Kristiansen B. Lasse Lund Madsen C. Camilla Hammerum 11: ”Jeg håber ikke, at jeg hørte, hvad jeg tror, du sagde. For det er forkert” A. Irene Nørgaard B. Anette Storgaard C. Natalie Videbæk Munkholm 12: ”Som I nok kan se på mig, så er jeg ikke en sportsmand” A. Jørgen Albæk Jensen B. Karsten Revsbech C. Lars Henrik Gam Madsen 13: ”Jeg vil gerne undskylde for det, jeg sagde sidste gang” A. Claus Rohde B. Jesper Rubow C. Lars Henrik Gam Madsen

14: ”Snedigt, hva’ kælling?” A. Jesper Rubow B : Lars Henrik Gam Madsen C. Claus Rohde 15: ”Jeg holder lige mund med tilbagevirkende kraft” A. Jimmi Fevre Bruun B. Jesper Rubow C. Pia Schytz 16: “I to, der nu var venner eller kærester, eller hvad I nu er eller bliver” A. Lars Lægaard Broni B. Søren Højgaaard Mørup C. Morten Midtgaard Fogt 17: ”Dommen er efterhånden en gammel skrawer”

18: ”Så må vi håbe, at solen snart forsvinder igen. Den kan vi ikke bruge til noget, når vi sidder herinde” A. Astrid Millung-Christoffersen B. Claus Rohde C. Karsten Engsig Sørensen 19: ”Og så tror I, at det gør ondt nu, men vi skal bore endnu dybere” A. Michael Hansen Jensen B. Søren Højgaard Mørup C. Lasse Lund Madsen 20: ”Sig mig, stønner du i telefonen? Ikke når jeg snakker i telefon med dig, John” A. Nicolaj Sivan Holst B. Clauws Rohde C. Lasse Lund Madsen

A. Lars Lægaard Broni B. Camilla Hammerum C. Hanne Fabricius-Haunstrup

0-6 rigtige svar: Vi er i Paragraf uforstående over, at du overhovedet kan tage denne test, siden du højst sandsynlig læser noget andet end jura – hvis du overhovedet studerer? Det er selvfølgelig sødt nok, at du prøver at ligne en jurastuderende ved at læse vores blad. Vi ønsker dig al held og lykke med dit job på Den Gyldne Måge. 7-12 rigtige svar: Hvis dette var alt andet end jura, så ville vi ikke være imponeret. DOG ligger dit svargennemsnit på samme niveau som gennemsnittet af karakterne, der bliver uddelt til den store formueret, hvilket er ret godt. Du kender dine professorer, og du skal nok blive til noget stort engang – men prøv at lytte lidt bedre efter til forelæsningerne fremover (så kan det også være, at gennemsnittet til formueretten bliver lidt højere). 13-17 rigtige svar: Du kender dine professorer ret godt og har ret gode quiz-evner, hvilket er cool. Du skal nok blive til noget stort. Som en bonus, kan vi oplyse, at der altid er plads til kloge folk som dig – som lytter efter – i Paragraf. Du kan fange os i bygning 1328, lokale 224. Vi glæder os til at se dig. 18-20 rigtige svar: Okay. Wauw. Vildt. Vi er ret imponerede – men også ret bekymrede. Det er godt, at du lytter efter, når de kære forelæsere snakker, men husk nu: der er mere i livet end bare juraforelæsningerne. Dog er vi sikre på, at du får en strålende fremtid sikkert SVAR: 1:B, 2:B, 3:A, 4:C, 5:A, 6:A, 7:C, 8:C, 9:B, 10:B, 11:A, 12:C, 13:B, 14:C, 15:A, 16:C, 17:A, 18:A, 19:A, 20:B.

ANMELDELSE

En makaber podcast til de mørke vinterdage

Vinteren begynder at udfolde sig i det danske land og mørket trænger på. Med eksaminer i sigte kan fordybelse, en eftermiddagspause eller lidt frisk luft nemt gøre denne tid lettere – og hvad er bedre end en god podcast til at nyde disse små stunder med? Anmeldelse af Mørkeland Med de mest behagelige stemmer udkommer Camilla og Kristine hver mandag med et nyt afsnit af Mørkeland. True crime genren indenfor podcast bryder igennem mere end nogensinde før. Hvis man er er fan af podcasts som Serial, Myrdet eller En langsom død, topper Mørkeland med garanti din podcast-liste. Den fremragende podcast går hver uge i dybden med to forskellige mordsager, nogle opklaret andre stadig uopklaret den dag i dag, og til allersidst kommer de med anbefalinger indenfor

618

true crime genren både i form af film, bøger, tv-serie eller andre podcasts. Afsnittene kommer blandt andet omkring den værste seriemorder i Danmarks historie, Peter Lundin og en masse andre spændende sager helt tilbage fra 1900-tallet.

lige drejes en ekstra eller tusinde gange i hovedet. Og hvis du allerede har hørt Mørkeland så kan ”Et langsomt mord” også anbefales. Begge podcast kan findes på Itunes. Bedømmelse:

Afsnittene varierer meget fra gang til gang, og nogle afsnit er langt mere makabre end andre. Med denne podcast er du garanteret et kæmpe pust væk fra dagligdagens trummerum, samt mange timer efterfølgende hvor flere af sagerne

Sarah Munch Johansen

Hvad kan du nå mellem Aarhus og København? ... læse op på pensum ... se Netflix i 180 minutter ... læse 4 papiraviser ... eller 100 webnyheder ... tale med din sidemand ... blive ajourført på Facebook ... eller Instagram ... indtage mindst ét måltid ... sluge en Hemingway roman ... tale i telefon med både mor og far ... spise alt for mange flødeboller ... intensiv venepumpetræning ... eller en virkelig lang lur…

I en verden fyldt med muligheder kan det være svært at vælge. Et job hos os er den perfekte karrierestart og en blåstempling, der åbner muligheder. Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej. At du bor i Aarhus er ingen barriere - vi har en pendlerordning for jurastuderende, hvor du arbejder én dag om ugen hos os i København og får løn for halvanden. Og tænk på alt det du kan nå mellem Aarhus og København! Vi har altid plads til nye holdspillere læs mere på www.plesner.com/karriere

JUL

24 ting du ikke vidste om jul Julen er hjerternes fest; vi mødes med vore kære, spiser julemad til bukserne strammer og bruger tusindvis af kroner på julegaver. Men hvorfor er det egentligt, at vi fejrer jul? Og hvor kommer juletræet fra? Paragraf præsenterer hermed 24 finurlige facts om julen, som du måske ikke kendte - vi tager naturligvis forbehold for deres rigtighed. 1.“Og det skete i de dage” - Ja, Jesus blev født. Du kender Juleevangeliet, og du er nok også bekendt med, at vi d. 24. december fejrer Jesu fødsel. Imidlertid er denne dato næppe korrekt. Hvis man tæller baglæns fra Jesu død i påsken, finder man faktisk frem til, at Jesus formentligt er født i foråret - ikke en kold decembernat. 2. Datoens oprindelse kan dog nok forklares på anden vis. Det var omkring år 336, hvor Kejser Konstantin I valgte at erstatte den romerske festival Saturnalia med julen, og netop denne festival blev faktisk afholdt i december. Festivalen var til ære for høst-guden Saturn, og man fejrede ham ved at drikke, spise og udveksle gaver. Konstantin, som ny kristen, i et forsøg på at gøre sit folk kristne, valgte derfor at erstatte den “hedenske” festival med fejringen af Jesu fødsel. For at gøre det mere smertefrit, overførte man mange af traditionerne fra festivalen til julefejringen. 3. Traditionen for at have juletræer kritiseres i biblen i Jeremias’ Bog, kap. 10. Men hvor stammer juletræet så fra? Igen må blikket vendes mod det gamle Rom, hvor gudinden Kybele blev forelsket i den dødelige Attis, som tilfældigvis også var hendes barnebarn. Da han ikke gengældte hendes kærlighed, gjorde hun ham sindssyg, og han tog herefter sit eget liv for foden af et grantræ. Siden pyntede romerne templer med grantræer

til minde om Attis. 4. Ifølge keltisk folketro var misteltenen et værn mod onde ånder og i oldtiden var den et symbol på fertilitet. Kigger man endnu længere tilbage, har misteltenen formentlig fået sin særlige status fra nordisk mytologi, hvor guden Balder blev dræbt af en pil lavet af mistelten, der faktisk er en giftig plante. 5. Julekugler er muligvis en efterkommer af de såkaldte heksekugler - små glaskugler, der blev hængt i vinduer for at holde ulykke, onde ånder og hekse væk. Det siges at kuglerne oprindeligt blev hængt på juletræet, for at fjerne gæsters misundelse over gaverne under træet. 6. I Polen har de en lidt anderledes tradition for julepynt. Her er det nemlig meget almindeligt at pynte op med edderkopper og edderkoppespind. Edderkopperne symboliserer nemlig både godhed og velstand i Polen, og historien går på, at den nyfødte Jesus var indhyllet i et tæppe vævet af edderkopper. 7. I Japan fejres julen på fastfoodkæden KFC. Den måske noget mærkværdige juletradition startede med en simpel marketingplan i 1974, hvor manageren for KFC i Japan kom på ideen at tilføje en særlig juleret til menukortet. I dag må man bestille flere uger i forvejen, hvis man vil have KFC til jul i Japan.

8. Nogen vil mene, at julemanden blot er en kopi af den nordiske gud, Odin. I gammel nordisk mytologi, troede man nemlig, at Odin fløj over himlen i en kane trukket af hans otte-benede hest, Sleipner, og besøgte husstande for at efterlade små gaver i børns sko. 9. Julemanden har ikke altid haft skikkelsen af en vommet mand med hvidt skæg. Nej faktisk, var den originale julemand, St. Nicholas, en rig biskop, som kirken senere erklærede en helgen. St. Nicholas havde hørt om en fattig mand, som ikke havde råd til at bortgifte sine 3 døtre. For at gøre en lang historie kort, smed St. Nicholas er par poser guld ned igennem den fattige mands skorsten, og disse landede tilfældigvis i en våd sok, der hang til tørre - deraf også julesokken. Da det blev opdaget, at det var St. Nicolas som smed gaver ned gennem skorstenen, blev det almindeligt at tro, at når man fik hemmelige gaver, så var de fra St. Nicholas. 10. Julemanden har igennem tiden haft mange portrætteringer. Det har været alt imellem en led alf til en jæger i dyreskin. I 1931 havde Coca Cola portrætteret julemanden, som vi kender ham i deres reklamefilm. Siden da har det været almindeligt at forestille sig julemanden således - i en rød dragt, stort smil og hvidt skæg. 11. Julemanden besøger efter sigende

Helene Schmidt alle verdens børn d. 24. december, men flere beregninger peger på, at julemanden skal flyve hurtigere end lysets hastighed, hvis han skal nå rundt til alle husstande med artige, kristne børn. Selv julemandens bedste rensdyr må ikke antages at kunne klare sådan en tur. 12. Det er tradition at stille risengrød frem til julemanden og hans nisser, men det er ikke alle steder menuen lyder på risengrød. I USA får julemanden småkager og mælk, i Sverige en kop kaffe og i England stiller de “mince pies” frem. I Holland er det ikke julemanden, men derimod hans hest, som bliver fodret med gulerødder. 13. Krampus, en gedelignende dæmon, ledsager st. Nicolas i juletiden. Men i stedet for at sprede glæde og gaver, straffer Krampus de uartige børn. Krampusnacht finder sted d. 5. december, hvor Krampus besøger hvert hus og efterlader grene til slemme børn, slår dem, eller bortfører dem, og smider dem enten i en flod eller tager dem direkte med sig til helvede. Det kan man virkelig kalde en Bad Santa. 14. He’s making a list and checking it twice; Gonna find out Who’s naughty and nice. Når de slemme børn er blevet sorteret fra, får de artige børn gaver og søde sager af st. Nicolas d. 6. december. Det er sandsynligvis fra disse julehistorier, ideen til julemandens liste er kommet fra. 15. Knecht Ruprecht er endnu en af st. Nicholas ledsagere. Han bærer en kappe, en stav og en pose med aske. Ifølge traditionen spørger han børn om de kan bede en bøn. Hvis de kan, giver han dem æbler og honningkager. Hvis de ikke kan, slår han dem med sin askepose. 16. Endnu en uhyggelig julehistorie finder vi på Island, hvor en trold ved navn Grýla

hver jul kommer ned fra hendes bjerg, for at finde uartige børn, som hun kan spise. Grýla har 13 børn kaldet The Yule Lads, som er kendt for deres drilagtige opførsel. Islandske børn får besøg af The Yule Lads hver nat i de 13 dage op til jul. 17. Ifølge græsk juletradition kommer nogle små drillenisser kaldet Kallikantzaros frem fra jorden fra d. 25. december til d. 6. januar. De kommer frem om natten og forsøger at komme ind i huse gennem huller og revner, åbne vinduer eller skorstene. Og når de først er kommet ind, er der kaos. 18. I dag vil man i England fylde maverne med kalkun og “Christmas Pudding” juleaften. Imidlertid stod menuen på noget helt andet førhen. Der kunne du mæske dig i et helt grisehoved med tilhørende sennepssovs. 19. Du kender nok Charles Dickens berømte julehistorie, “A Christmas Carol”. Du er dog næppe blevet lige så påvirket af den som vedkommende der nu omtales. I 1867 blev en amerikansk industrialist så rørt af historien, at han gav alle sin fabriksansatte fri på juledag, og tilligemed gav han dem alle en kalkun med hjem. 20. I dele af det 17. århundrede var det ulovligt at fejre jul i New England. Puritanerne fandt intet grundlag for at fejre jul i biblen, og forbandt det med hedenskab. Der blev sågar nedfældet love, som gjorde alle former for fejring af jul ulovlig. 21. USA’s tidligere præsident Theodore Roosevelt bandlyste i 1901 juletræer fra Det Hvide Hus. Teddy var modstander af at bruge grantræer som juledekoration, da han var bange for at det kunne medføre en formindskelse af skovområder. Teddy håbede på, at bandlysningen kunne få amerikanerne til at fravælge juletræet, men hans forsøg må klart siges at være

Cecilie Schneider

mislykkedes. 22. I det 16. og 17. århundrede fejrede den russiske zar-familie naturligvis jul, og zaren ønskede ikke at nogen skulle gå glip af denne højtid. Tidligt julemorgen, ville zaren derfor forklæde sig som en simpel borger, og bevæge sig ud imellem befolkningen. Enhver han mødte på sin vej, ville han give penge og lytte til. Zaren startede altid ved fængslet, og bevægede sig imellem hver fængselscelle, for at høre på fangernes klager. Nogle gange ville han benåde fangerne. Zarens julegodhed blev almindeligt kendt blandt de russiske borgere, hvorfor gaderne julenat var fyldt med folk, som håbede på at møde zaren. 23. Omkring juledag i 1914 under 1. verdenskrig holdte de tyske og britiske tropper midlertidig pause fra krigen. De tyske soldater var begyndt at råbe “glædelig jul” på forskellige sprog. Først troede de britiske soldater, at det var et trick - men da de så de tyske soldater ubevæbnet, kom der noget af en julestemning frem i skyttegravene. Der blev sunget, udvekslet gaver og endda spillet en fodboldkamp. Det er nærmest skræmmende hvor stor en påvirkning, traditioner kan have. Ikke engang en verdenskrig kunne ødelægge julestemningen! 24. I 30’erne og 40’erne gjorde nazipartiet i Tyskland et ihærdigt forsøg på at tage “Christ” ud af “Christmas”, og derved få erklæret julen til en ikke-religiøs helligdag. Der blev foretaget flere tiltag for at få det tyske folk til at vænne sig til tanken, herunder udskiftede de St. Nicolas med Wotan (tidligere tysk hedensk gud), og omskrev “Silent Night” således der ikke var nogen henvisninger til Jesus. Der blev da også hængt hagekors på juletræerne - så er der dælme dømt julestemning!

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS-Julemanden har også besøgt Universitetet i år November var en mørk og kold måned, der for de fleste bød på en intensivering af undervisningen - og for mange starten på eksamenslæsningen. Men med de mørke dage følger også stearinlys og god gammeldags indendørs hygge og samvær. Den har vi i JUS bidraget til igennem fredagsbarerne, den årlige julebanko, samt årets sidste faglige arrangement, ”Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne” med oplæg fra Creative Magic.

JUS-Bladet Udgave 48. årgang December 2018 Ansvarshavende redaktør: Emma Lauritsen Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Nordisk Uge Juridisk Jobmesse 2019 JUS-Julekort 2019 Foto: Jakob Lyager Birkedal Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Emma Lauritsen er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Julen banker på døren Julen er en fest – og i JUS har vi gjort, hvad vi kan for at bidrage til hyggen og gøre juletiden til mere end bøger og eksamenslæsning. D. 2. November inviterede samfundsfaglig kantine til J-dag, hvor JUS, som altid, var at finde bag baren iført de blinkende blå-hvide nissehuer, da julebryggen blev frigivet og årets første legale ”Last Christmas” løb over anlægget. Igen i år var J-dag en fest uden lige! Dernæst bød vi d. 15. November traditionen tro vores medlemmer indenfor til den årlige julebanko. Med gløgg, pebernødder, en masse øl og skøn banko, leveret af frivillige fra studiets mange foreninger, vores samarbejdspartnere hos Kupé, Bernhards, Den Gyldne Kro og The Mexican, samt af vores helt eget kandidatmedlem, Anders Søborg, var arrangementet intet mindre end en succes! Tak for det! Derudover vil vi gerne takke de mange sponsorer, der leverede fantastiske præmier til arrangementet, samt vores altid skønne medlemmer, der sørgede for god ro og orden og en ualmindeligt sjov og hyggelig julestemning. Tak for i år Jeg vil gerne på vegne af hele JUS takke for et rigtigt godt år. Det bliver sidste nyt fra JUS inden juleferien og det nye semester, der venter – men jeg lover, at vi vender stærkt tilbage til Februar 2019 med en bred vifte af nye tilbud til jer. For bare at nævne nogle af aktiviteterne i Februar, er der: Nordisk uge i Aarhus 2019 i uge 6, hvor JUS tager imod en masse jurastuderende fra vores naboer i de andre Nordiske lande. Det vil være en uge spækket med faglige oplæg, samt en hel masse sociale aktiviteter og uforglemmelige fester

med vores nye Nordiske venner. Nordisk uge er en oplevelse du aldrig glemmer. Personligt plejer jeg at sige ”Once you go on nordic weeks, you never go back” – og det er et statement, jeg godt tør stå ved. Jeg finder i hvert fald af uransagelige årsager tilbage på den ene Nordiske uge efter den anden. Hvis du har interesse i at deltage i Nordisk uge i Aarhus, i at være vært for en eller flere Nordiske Gæster eller ligefrem lege med tanken om at tage ud på en Nordisk uge udenfor Danmark, så skriv til os – vi vil med glæde sætte dig mere ind i konceptet. Årsfesten 2019, der er den årlige gallafest for alle JUS-medlemmer og årets eneste fest, hvor i kan tage en partner eller gæster med, med tre-retters menu, fri vin og jazzband (Pssst: den vil i ikke gå glip af!) Den årlige Juridiske Jobmesse, der giver mulighed for at møde og snakke med en masse juridiske arbejdspladser og mulige fremtidige arbejdsgivere. Juridisk Selskabs årlige generalforsamling, hvor den gamle bestyrelse og jeg takker af - og en ny vælges. Og så er der ellers ikke så meget andet tilbage end, at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul. Godt læselyst! Emma Lauritsen Formand

JUS - JURIDISK SELSKAB

Dus med JUS

Den Nordiske Præsident takker af

Præsident for det Nordiske Samarbejde – hvad er det? Mange på studiet har efterhånden prøvet at åbne sit ny-tilsendte Paragraf-blad, bladre lystigt igennem, og pludseligt befinde sig på en artikel omkring det Nordiske Samarbejde. De færreste ved hvad det er, og det er skam også helt okay, men jeg vil alligevel prøve at give Jer et indblik i mine snart tre år som en del af det Nordiske Samarbejde. Jeg startede i august 2015 på jurastudiet. Ingen idé om hvad jeg lavede, fjols til bodelinger og træt af boslodskrav. Jeg tænkte, at der måtte ske noget, som gjorde, at jeg ikke gik helt død i det hele. Jeg var i forvejen godt på vej mod en bestyrelsespost i JUS, og da muligheden bød sig for at være hjælper til Nordisk Uge 2016 i Aarhus, cirka to uger før generalforsamlingen til JUS, bød jeg ind og meldte mig som hjælper. Jeg har ikke set mig tilbage i det nordiske siden. Min første uge var hæsblæsende, og der var så mange indtryk, sprog og kulturer blandet sammen. Ugen gik hurtigt sin gang med hyttetur, besøg ved advokatkontorer rundt i Aarhus, traditionsrige middage, fællessange, gallafest, afskedsfest og voldsomt ironiske medaljer.

“

Jeg stod hurtigt tilbage med en følelse af tomhed bagefter, det vi kalder ”Nordic Week-Blues”. Når man går fra at være omringet af finurlige og herlige mennesker, fra morgen til aften, til pludselig at sidde alene derhjemme igen og læse. Jeg

skulle bare afsted igen. Da vi nåede generalforsamlingen i Aarhus 2017 til JUS, da havde jeg allerede fem nordiske uger bag mig. Jeg var hooked. Jeg valgte imidlertid at stille op som formand til bestyrelsen, hvilket jeg, i bagklogskabens øjne, heldigvis tabte til Mads Lyby. Nu tænker du nok? Heldigvis? Ja, heldigvis. For efter jeg havde skabt mig færdig, forbarmede resten af bestyrelsen sig over mig, og valgte mig som International Sekretær. Jeg var nu ansvarlig for det Nordiske Samarbejde i Aarhus. Det næste år gik hurtigt. Før jeg vidste af det, var det efterår 2017, vi havde årsmøde for de internationale sekretærer, og pludselig var jeg valgt som formand for det Nordiske Samarbejde, eller som de så fint kaldte det, Præsident af det Nordiska Sekretariatet. Sikke en titel. På dette tidspunkt havde jeg 10 nordiske uger bag mig, og så tog det for alvor fart. Jeg har sidenhen brugt det forgange år som formand på, at rejse norden tynd igen, opleve, grine, lære og udvikle mig. Jeg sidder nu i november 2018, og har 19 nordiske uger under bæltet, og jeg er langt fra færdig. Men hvad er Nordiske Uger præcist tænker du så? Det er, at networke med internationale studerende, det er at grine, at synge, at se Bergen, Reykjavik, Uppsala, Helsinki og Rovaniemi. Det er at udfordre sig selv både socialt, fagligt, på sit sprog og på sin kultur, og korskenkorva. Jeg kan sige, at i min baggage, efter et år som International Sekretær i JUS, og

som formand af samarbejdet, der har jeg venner og minder for livet, et umådeligt stort internationalt netværk, og jeg har haft noget, der gjorde jeg ikke gik helt død i boslodskrav og bodelinger. Det har været det hele værd, og min opfordring til alle, der læser dette er klar: Prøv det. Prøv at meld Jer som værter eller hjælpere i Aarhus, prøv at tage med ud. De færreste fortryder, og de fleste tager afsted igen. De bedste nordiske hilsner Michael Sterndorff-Jessen, Int.Sek emeritus af Juridisk Selskab, President emeritus af Nordiska Sekretariatet og nu bare Michael. Skribent: Michael Sterndorff-Jessen

PORTRÆT

Sportsmand, familiemand, voldgiftsmand - Jens Evald

Når man kommer ind på Jens’ kontor møder man en glad og snaksaglig mand. Der er bøger alle vegne, selvfølgelig flere skrevet af ham selv. Hvad har du af hobbyer? Det fylder meget i mit liv at dyrke sport. Jeg har dyrket sport, siden jeg var dreng jeg havde væddet med en kammerat om, at jeg kom på landsholdet i fodbold det gjorde jeg ikke, og tabte en øl. Jeg stoppede med at spille fodbold, da jeg kom til Århus i 1980 og begyndte at læse jura. Jeg begyndte at dyrke gymnastik og kom siden på Aarhus Amts Repræsentationshold. Her gik jeg i mange år. Derefter begyndte jeg at ro kajak, og det gør jeg stadig ind i mellem. I dag løber og cykler jeg og har deltaget i flere motionsløb. Hvordan kombinerer du familie og arbejdsliv? Det, synes jeg, egentligt går meget godt. Jeg prioriterer det også. Jeg er ikke

ung længere og skal ikke i gang med et karriereforløb. Jeg er ikke på vej op ad bjerget, jeg er jo faktisk på toppen, eller på vej ned (haha), så jeg skal ikke bevise noget. I den forstand er jeg jo privilegeret, at jeg kan prioritere min familie. Hvad drømte du om at blive, da du var barn? Jeg ville gerne læse idræt og dansk. Min far var en klog mand, og da jeg stod foran at skulle vælge studium spurgte han mig: er det nu også en god idé at have dine fritidsinteresser som dit arbejde? – Det grublede jeg så lidt over, og valgte juraen. Det har jeg aldrig fortrudt. Har du en beauty-rutine? Jeg kan godt se forskel på at bruge en creme og ikke at bruge en creme i hovedet. Men jeg nøjes for det meste med

frisk luft og motion. Det giver en sund og naturlig kulør. Hvordan vil du beskrive din stil? Jeg foretrækker at have pænt tøj på. Det betyder gode sko, gode bukser, godt bælte, god skjorte, om vinteren en strikvest eller andet og så en blazer. Jeg interesserer mig for kvalitetstøj, men det er nok også et lille oprør mod det, man kan kalde for mangel på dresscode på universitetet. Sådan set er jeg glad for, der ikke er dresscode her på stedet, for så er jeg ikke tvunget til at gå i cowboybukser og udtrådte sko. Det handler også om respekt både over for ens kolleger og de studerende. Når det er sagt, har jeg det fint med, at man som ansat på Juridisk Institut kan gå i det, man vil.

Helena Brinck

Hvad er dit næste køb til klædeskabet? En brun blazer Hvad er det dyreste i dit klædeskab? Jeg køber tit på udsalg. Men ellers må det være mine håndsyede (engelske) sko. Har du et stilikon? Jeg har ikke rigtig noget stilikon, men jeg kan godt lide den østrigske skuespiller Christoph Waltz. Han er altid velklædt, morsom og har et karakterfuldt udtryk. Og så holder han sig jo godt. Hvad gør du for at holde dig godt? Jeg arbejder! Ejjj, men jeg tænker egentlig ikke på det, fordi jeg har altid dyrket sport. Jeg dyrker ikke sport for at holde mig yngre, jeg er glad for den alder, jeg har. Men simpelthen for at føle den velvære, det er, at være i god form.

flere omgange. En dag gav hun mig et lift til arbejde. På det tidspunkt var jeg var ved at flytte til Risskov, så jeg spurgte om hun ikke havde lyst til at se lejligheden. Og det sagde hun heldigvis ja til. Hun besøgte mig den 4. november, blev til morgenmad og vi har boet sammen lige siden. Hvad kan du bedst lide ved julen? De grundlæggende ting. Jeg kan godt lide at være sammen med min familie. Hygge, god mad og drikke, og at tage på skiferie med mine gamle venner for 25. år i træk. Har I nogle juletraditioner? Svigerfar kommer, så vi er 4. Magnus har ikke prøvet andet. Det er det, han forbinder med jul - så når han er glad, er vi glade.

Hvad gør du for at forkæle dig selv? Så tager jeg på arbejde tidlig om morgenen (haha). Faktisk glæder jeg mig hver dag til at komme på arbejde, låse mig ind på mit kontor med et krus dampende varm kaffe. Så kan dagen begynde. Jeg elsker Aarhus Universitet og er meget glad for mit professorliv. Skulle jeg pege på noget andet, ville det være et stort krus øl.

Hvad ønsker du dig i julegave? Jaah, hvad pokker var det, jeg skrev ned. Jeg har sgu glemt det igen, det afspejler jo bare det faktum, at jeg ikke ønsker mig noget. Jeg har jo alt. Hvis jeg mangler noget, køber jeg det som regel. Det går ikke an op mod jul, så jeg prøver at skrive det ned, jeg ønsker mig. Ønskelisten er ikke ret lang, men sokker kan jeg altid bruge, og så måske en ny skihjelm.

Forkæler dig og din kone hinanden? Desværre ikke nok. Det gjorde vi rigtig meget, før vi fik Magnus. Nu forkæler vi så til gengæld Magnus rigtig meget. Og selvfølgelig skal vi også være opmærksomme på, at det ikke kun er ham, der skal forkæles. Men det er også svært at arrangere et spaophold eller sådan noget, hvor ens barn skal passes af andre, når vi i virkeligheden synes, det er sjovest at være sammen alle 3.

Handler du julegaver tidligt eller d. 23. december? Jeg har nok en tilbøjelighed til at gøre det d. 23. december. Det kommer altid som en overraskelse for mig, når jeg skal ud og købe julegaver. Det er min kone, der sørger for julegaver til Magnus. Hun ved også godt, at jeg ikke er god til det, så hun siger: ”Jeg ønsker det, det, og det, og det koster det, det, og det, og det kan købes der, der, og der”. Så er jeg ligesom hjulpet.

Helena Emilie Hansen

Hvilken type er du til fester/julefrokoster? Jeg elsker at danse. Gymnaster elsker at danse, det er bare et faktum. Fester er sjovest, når man danser. Er der noget, du gerne vil sige til læseren? Man behøver ikke følge den lige vej til toppen af bjerget. Når jeg ser på mit eget liv, kan jeg konstatere, at man ikke behøver at gå den lige vej for at nå toppen. Der findes mange veje, der fører en derop. Man skal ikke være bange for at prøve noget af og følge sin intuition. Det, som ligner en omvej, kan endda vise sig at være en genvej. Selvom, det siden viser sig ikke at være tilfældet, er det sjældent, man spilder tiden, når man har det sjovt. Det er da bedre at have en god tur op ad kringlede stier, end den lige, asfalterede sti. Mange tror, at belønningen venter oppe på toppen af bjerget. Det gør den ikke. Belønningen ligger i turen derop.

Jens Evald 57 år, født i 1961 Gift med Rikke, skolelærer Børn: Magnus på 9 år, adopteret fra Kina i 2010 Født på New Zealand af danske forældre Juraprofessor siden maj 2003 - ansat på Aarhus Universitet siden 1987

Hvordan scorede du din kone? Vi boede i den samme gade og mødtes ad

FBJ siger tak for i år! Vi vil først og fremmest gerne sige tak til alle, som har stemt på FBJ til Universitetsvalget. Vi har haft et rigtig godt valg, hvor vi har fået to kandidater i studienævnet. Kalenderen siger nu midt december, og det betyder at eksaminerne ligger om hjørnet. Det betyder samtidig, at der ikke vil være den store aktivitet hos FBJ før næste år, da vi allerede nu har afholdt vores årsfest, julefrokost og vores juleafslutning. Vi vil starte op igen ved semesterstart, hvor vi for alvor vil begynde at planlægge vores årlige Københavntur. Med forbehold for ændringer vil vi tage af sted tidligt torsdag morgen d. 28 februar og komme hjem om aftenen d. 1. marts. Turen vil være åben for alle jurastuderende, men der vil være begrænsede pladser. Sæt derfor kryds i kalenderen allerede nu, hvis du har lyst til en både faglig og festlig tur med FBJ til foråret.

/Borgerlige Jurister

@BorgerligeJurister

www.BorgerligeJurister.dk

FBJ@BorgerligeJurister.dk

ĂĽ

Semesteret der gik:

/Borgerlige Jurister

@BorgerligeJurister

www.BorgerligeJurister.dk

FBJ@BorgerligeJurister.dk

Jurrådet inviterer til

Vinterdimission 31. januar 2019

Vi glæder os til traditionen tro, at byde kandidater og familie til en formel afslutning på jurastudiet, hvor den enkelte vil modtage det danske juristløfte. Dimissi Dimissionen afholdes i Aulaen med efterfølgende reception i Vandrehallen. Se nærmere om arrangementet og billetsalg på vores Facebook

OPSKRIFT

Den højeste ret Julen skal være fyldt med småkager, æbleskriver og varm kakao. Imponér familien og fyld kagedåsen op med dekorative kryddersmåkager, som smager af jul.

Ingredienser: Kryddersmåkager Ca. 40 kager. 200 g blødt smør 200 g sukker 1 æg 400 g mel 2 tsk. vaniljesukker 2 tsk. bagepulver 2 tsk. kakaopulver (usødet) 1 tsk. stødt nellike 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. stødt kanel Småkageudstikkere Icing glasur: Pasteuriseret æggehvider Flormelis

Fremgangsmåde: 1. Kom det bløde smør og sukker i en stor skål, og rør det godt sammen med en elpisker. Tilsæt æg og rør rundt, så ægget er blandet ud i dejen. 2. Tilsæt mel, vanillesukker, bagepulver, kakao og resten af krydderierne til den våde dej lidt ad gangen under omrøring. Dejen vil blive rimelig tør og lidt smuldret. 3. Arbejd dejen sammen evt. på et rent bord strøget med lidt mel, så den kan samle sig. 4. Del dejen i 3-4 portioner og rul hver enkelt portion ud på et meldrysset bord. Dejen skal være cirka 1/2 cm tyk. Stryg rigeligt mel på bordet og løft dejen hver gang, du har rullet for at sikre, at den ikke hænger i. 5. Udstik småkager med småkageudstikkere. Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir. De kan ligge tæt, da kagerne ikke flyder ud.

7. Bag småkagerne ved 180 grader i 6-8 minutter nederst i ovnen, til de er faste og let sprøde. Lad dem køle helt af på en bagerist. 8. Lav glasuren ved at røre flormelis ud i æggehvide. Tilpas konsistensen så den kan sprøjtes i en plastikpose - glasuren har den rigtige konsistens, når en top der dannes af glasuren ikke flyder ud i resten med det samme. Hellere lidt for tyk end for tynd konsistens. 9. Kom glasuren i en lille plastikpose, klip et lillebitte hjørne af og pynt småkagerne. Serveringsforslag Småkagerne nydes bedst med en kop varm kakao, enten den opvarmede fra supermarkedet eller den hjemmelavede. Her bringer du 1,5 spsk. sukker, 1,5 spsk. kakaopulver, 1 tsk. vaniljesukker samt 4 dl. mælk i kog, og den serveres med flødeskum eller skumfiduser. God jul.

6. Den overskydende dej lægges sammen med de andre portioner og sådan fortsættes udstikningen indtil der ikke er mere dej.

Lisbeth Fini Mauritzen

Vandret: 3. Giver hovedpine hver weekend i december 5. Det brænder 24 dage i december 7. Når børn får nye forældre 9. Varm juledrik 14. Eftertragtede julesmåkager 15. Når der ikke er delingsformue 20. Kompensation fra en ægtefælle 22. Kompensation for et tab 23. Når kreditor tager en genstand i sin besiddelse som sikkerhed 24. Ansvarsgrundlag

Lodret: 1. Vederlagsfri overdragelse af en genstand den 24. december 2. Sikringsakt 4. Aftaler skal holdes 6. Når du gør det med vilje 8. Har bopæl på loftet 10. Der er 24 afsnit i en … 11. Når der sker noget uforudsigeligt 12. Fordeling af arv 13. Skriftlig sagsfremstilling, der afleveres i retten 16. Noget der pyntes til jul 17. Overgreb af seksuel karakter 18. Krav mod andre medansvarlige 19. Den travleste mand i december 21. Fejl ved en genstand

TESTER

Paragraf tester: Kombinationen af julehjerter og snaps

At flette et julehjerte er ret simpelt; du klipper det ud efter en skabelon, fletter de to strimler sammen og voila! Et julehjerte! Men selv den mest kreative sjæl kan blive dummet ned med en tår alkohol. Paragraf har i denne udgave vovet sig ud i et endnu uset eksperiment. Vi har nemlig testet, hvordan et julehjerte kommer til at se ud, efter man har indtaget et par julesnaps. Mange julesnaps. En hel flaske julesnaps. Julehjerte 1 (Ingen snaps)

hvert fald bedre end Cecilie. Resultaterne blev næppe de bedste, men som det kan ses på billedet, formåede skribenterne alligevel at få flettet et par hjerter - med lidt skønhedsfejl. Karakter: 4 ud af 5.

Det ville være en skam at sige, at skribenterne havde nogen form for talent for at flette julehjerter, hvorfor det bør påpeges, at standarden for hjerterne næppe er høj. Det første julehjerte blev flettet uden snaps - bare for at kunne sammenligne de fulde julehjerter med et ædru julehjerte. Anton viste sig at være the shit til at lave julehjerter - eller i

Julehjerte 2 (5 snaps)

Efter en mindre succesfuld drukleg, formåede skribenterne at tage de første fem snaps. Der er jo ingen der i virkeligheden kan lide snaps, og de første par glas var rædselsfulde at få ned. De fem snaps havde imidlertid ikke nogen større påvirkning på skribenternes julehjerte-skills. Eller… Cecilie var stadig ikke helt med på, hvordan man overhovedet startede et julehjerte, hvorfor Anton pænt måtte demonstrere det endnu engang. Hjerterne kom til at se nogenlunde anstændige ud, trods de fem snaps. Dog var alkoholen ikke helt uden betydning. Alkohol kan nemlig gøre ens bevægelser ustyrlige, og Anton væltede cola udover de flotte, nyflettede julehjerter. Ups.

Cecilie Schneider

Karakter: 4 ud af 5.

Julehjerte 3 (10 snaps)

Ved det tredje julehjerte begyndte Cecilie så småt at sætte farten ned med hjerterne. Om det var på grund af alkoholen eller manglende skills – det kan næppe besvares. Resultatet blev, at Cecilie ikke var startet på sit julehjerte, før Anton var færdig, idet hun stadig ikke havde fundet ud af systemet i at flette julehjerter. For første gang i løbet af eksperimentet mislykkedes et julehjerte og skulle reddes af den anden skribent. Hvem ved, om det var Cecilies hjerte, der skulle reddes… Lille tip: det var ikke Antons. Karakter: 1 ud af 5.

Julehjerte 4 (15 snaps og lidt mere)

Anton Habeck

nr. 11, for der var ikke lang vej tilbage – i hvert fald ikke til de hele 15 snaps. Ved snaps nr. 12 nåede Cecilie nemlig sin grænse. Da hun påpeger, at det var umuligt at få mere ned, havde Anton for længst fået fingrene i en skraldespand, som herefter blev fyldt med den snaps, som Cecilie ellers havde kæmpet for at indtage. Skribenterne blev herefter enige om, at Cecilie måtte være en quitter og cykle hjem. Cecilie har dog ingen erindring om at cykle hjem, ej heller om hun havde husket at tage cyklen med på cykelturen. Anton var tough, og fortsatte projektet - solo. Snapseflasken var dog tømt og blev derfor skiftet ud med Antons roomies hjemmelavede vodkavariationer. Med de næste par shots forsvandt Antons evne til at tælle, og han skulle lige til at tage et ekstra og unødvendigt shot, men nåede at stoppe sig selv. Imens Anton kæmpede for at få de sidste procenter i sig, gjorde han et ihærdigt forsøg på at notere sin oplevelse for at kunne huske dette ved skriveprocessen. Imidlertid svigtede håndskriften som følge af alkoholindtaget, og hukommelsen begyndte ligeledes at halte. Håndskriften lignede hieroglyffer, men julehjertet så til gengæld næsten ud som det skulle. Med erindringen forsvandt også det sidste bevis for Paragrafs banebrydende eksperiment – et eksperiment Paragraf ikke anbefaler deres læsere, at prøve derhjemme. Karakter: 5 ud af 5. (Alene det at Anton formåede at lave et hjerte i sin tilstand var imponerende)

Vejen til det fjerde julehjerte var mere interessant end selve resultatet. Efter 11 snaps til begge skribenter blev det tydeligt, at vejen var målet. Snapsen tog hårdt fat og gav ikke slip. Cecilie påstod at hun kun havde drukket 8 snaps. Gudskelov var hun allerede på snaps

BREVKASSEN

Brevkassen... Kære brevkasse I midten af november var jeg til julefrokost med arbejdet. Aftenen startede stille og roligt, men som den skred fremad, røg der flere og flere snaps indenbords. Pludselig stod hun der. For at gøre en lang historie kort, endte vi inde på en af partnernes kontor i hans splinternye Børge Mogensen lædersofa (det klæber). Mit dilemma er derfor, om jeg skal fortælle min kæreste om min lille eskapade til julefrokosten? Hvad tænker I? Hilsen ham, der bliver fristet af piger i nissekostume

Hej dig der bliver fristet af piger i nissekostume Kæmpe cadeau! Du fandt en sød nissepige til dit firmas julefrokost og kom ovenikøbet afsted med at gøre det på partnerens kontor i hans dyre lædersofa. Vi tænker som udgangspunkt ”hvad kæresten ikke ved, har kæresten ikke ondt af”. Du behøver derfor ikke fortælle hende om din lille jule-eskapade. Se det som en julegave til dig selv. Vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår, men pas nu på de glimtende kjoler den aften. Btw. Måske du skulle overveje om din kæreste og dig skal tage en snak om forholdet, da du slet ikke har nævnt hende på de første linjer. Julehilsner Brevkassen

Kære brevkasse Jeg er fuldstændig forvirret og frustreret over at skulle bruge min jul på at læse familieog arveret op. Jeg skal op allerede den 4. januar og tænker derfor, at jeg skal læse 24/7 for at kunne nå at forstå pensum og bestå eksamen. Udover det er jeg elendig til at multitaske og kan ikke se, hvordan jeg skal kunne læse, spise and og tage noter samtidig! Har I nogle gode råd til en 1. års-studerende, der er desperat. Hilsen hende, der er desperat for at komme igennem familieog arveret

Kære desperate 1. års studerende Træk vejret og tæl til 10, hvis du synes, det er slemt nu. Det bliver kun værre. Du skal bare være glad for, at du ikke skal op den 2. januar som alle andre år. Du kan i det mindste holde nytår. Husk at læse pensum mindst to gange og at, som Eva siger, det hjælper IKKE at lave opgaver, læs, læs, læs. Glem det der med at sove. Det er alligevel overvurderet, og det skal du lære alligevel. Med hensyn til multitasking, går læsning frem for julemaden, og så kan du jo være heldig at få en bid af juleanden næste år, hvis du ikke er ligeså desperat med strafferet. Glædelig jul herfra og god læsning. Julehilsner Brevkassen

VOXPOP

Vox-pop Hvad er den værste julegave, du har fået/givet?

Emely, 1. semester på odontologi Jeg ﬁk for nogle år tilbage et par

Jule, 1. semester på finansbachelor Jeg får kaffechokolade hvert eneste år,

Peer, 3. semester på Economics and Business Administration

strømpebukser og en skuresvamp af min bedstemor.

selvom jeg altid siger, jeg ikke kan lide det

Jeg gav min kæreste et pandakostume, mens hun gav mig et ur.

BERETNINGER

Pinlige historier

Kære Paragraf,

Kender I det, hvor man har crushet på én i et stykke tid nu, og man føler, at tiden er kommet til at gå all in? Det er nemlig sket for mig, desværre på en lidt uheldig måde. Til den kommende JUS-fest så jeg, at han havde trykket deltager på begivenheden, så jeg havde sagt til pigerne, at jeg skulle flirte max med ham til festen – og de skulle selvfølgelig hjælpe mig med at gøre mig lækker og klar. Det hele startede så fint, jeg var skide lækker, fuld og hyggede mig med pigerne. Da vi rammer Samfundsfaglig Kantine, ser jeg ham med det samme, og jeg får øjenkontakt med ham. Kæft hvor er hans smil altså bare så røv-cute! Som aftenen skrider frem, og vi støder ind i hinanden et par gange, ender vi med at danse sammen. Jeg følte mig som jordens heldigste pige, og efter dansen tager han mig med udenfor til en lille cigaret. Jeg går selvfølgelig med, selvom jeg ikke ryger – det er min chance jo. Som forudset prøver han at kysse mig, men da han skal til at kysse mig, skynder jeg mig at trække mig, da jeg kan mærke, at der er noget på vej op. Jeg ender med at brække mig lige ved siden af ham (og lige inden et længeventet kys – wtf girl!!!!). Så pinligt! Han spørger, om jeg er okay, og han prøver virkelig at tage sig af mig, men jeg synes bare, det er så akavet, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Jeg skynder mig derfor at løbe væk og undgår ham resten af aftenen. Shit, nu har han lige skrevet til mig, for at sige tak for sidst – jeg tør slet ikke at se beskeden. Hvad fanden gør jeg???? Hilsen Hende den lidt for fulde.

Hej Paragraf,

Kender I det med, at man virkelig selv føler, at man har 100 % styr på sit shit, men så ikke lige helt har det alligevel? Ja...? Nej...? Det gør jeg. Vi går ind i en ny uge på studiet. Jeg har styr på shittet – jeg har fandeme læst alt, hvad jeg skulle til denne uge. Jeg har styr på det. Jeg har frivilligt (whaaat) meldt mig til at påtage fremlæggelse af domme i både familieog arveret samt statsret, som skal fremlægges i denne uge – jeg er praktisk talt on fire! Motivationen er i top, og jeg er så klar på alle forelæsninger, holdtimer og møder med studiegruppen, for jeg er super skarp i pensum. Det er mandag morgen, jeg er frisk og har masser af energi! Jeg sidder nærmest og tripper for at komme til at fremlægge, da jeg føler mig skarp i dommen. Jeg venter bare på, at underviseren beder mig om at komme op og fremlægge, for jeg glæder mig til at vise min underviser og mine medstuderende, hvor godt styr på mit studie jeg har. Jeg kommer endelig op, jeg fremlægger og fyrer derudaf – mine medstuderende ser lidt mærkelige ud i hovederne, men jeg tænker bare, at de er jaloux over, hvor meget jeg har fanget fra denne dom, som de ikke har. Jeg fortsætter på trods af deres forundrende blikke, for jeg VED, at jeg har styr på den her fantastiske dom. Da jeg bliver færdig og afventer den vanlige klapsalve, rækker en medstuderende hånden op og siger ”Er det ikke den forkerte dom, du fremlægger?”, jeg svarer med ”Hold nu kæft, hvad snakker du om?” inden det hurtigt går op for mig, at vi har familieog arveret imens jeg står og fremlægger den dom, jeg skulle fremlægge i statsret. Jeg har derfor brugt de sidste 20 min. (ja – jeg havde jo godt styr på den), på at fremlægge den forkerte dom, imens INGEN har stoppet mig. Enten siger det meget om mig – eller meget om mine medstuderende. Uanset hvad, så røg jeg ned fra min piedestal. Hilsen ham, der nu altid tjekker hvilken dom, der skal fremlægges i hvilken time.

Paragraf fra gemmerne - Maj - 2010

dahllaw.dk

DAHL Advokatfirma vokser – skal du være med? Hos DAHL søger vi løbende energiske stud.jurer. fulde af gåpåmod til vores fem lokationer og forskellige afdelinger. Er du nysgerrig på, hvad der sker hos DAHL, så følg med på vores sociale medier. Her er du en af de første til at få besked om ledige stillinger, nyheder og andre spændende begivenheder og events hos DAHL.

Paragraf 2018-2019.indd 1

23-11-2018 08:09:31

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Hvor ambitioner møder viljestyrke mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen

TÆFT. DRIFT. OG RETNING Det kræver en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Derfor gør vi det ikke så meget i kæft og trit, men fokuserer på værdier, der kan drive os fremad, og kollegaer, der tør tage ansvar. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

ASTROLOGI

Horoskoper

Stenbukken 22. december – 19. januar Du er ambitiøs og har et stort behov for at forfølge drømmen om en karriere, som selv Harvey Spector ville være misundelig på. De undervisningsfri dage bliver brugt på at skrive jobansøgninger og gå til samtaler. Du følger alle de store profiler på Instragram og jubler, da Peter Secher langt om længe følger dig tilbage. Selvom du har let ved at blive indkaldt til jobsamtalerne, opdager du, at det ikke er ensbetydende med, at du allerede har fået jobbet. Dit behov for succes og status gør, at du i lidt for høj grad forsøger at være den person, du tror, andre ønsker du skal være, og det bærer desværre ikke altid frugt. Et råd til dig vil derfor være at hvile mere i dig selv og have tillid til, at det hele nok skal gå, hvis blot du viser dit sande jeg. Din kæreste er også træt af, at al din tid går med jura, jobansøgninger og store advokatdrømme. Sæt derfor tempoet ned og giv kærligheden opmærksomhed. Du har brug for sikkerhed og støtte fra hjemmefronten, før du kan udleve dine drømme og erobre verden. Kærlighedsliv: 2/5 Overskud: 3/5 Eksamensstress: 1/5

Vandmanden 20. januar – 18. februar De kolde og mørke vintermåneder synes at påvirke alle, men ikke dig. Dit positive sind er vedvarende trods kortere dage fyldt med mørke og kulde, og hvor andre omkring dig virker energiforladte og stressede over de kommende eksaminer, oplever du en trang til at søge nye græsmarker og nye oplevelser. Måske er du gået igang med at finde ud af, hvor den bedste læseplads er eller hvilken kantine, der har den bedste kage. Hold dog igen med samtidig at teste kaffen rundt omkring - den giver dig blot hjertebanken og gør dig nervøs, hvilket er noget, du ikke har brug for!

Fisken 19. februar – 20. marts Som fisk er du lidenskabelig og energisk. Det vil komme dig til glæde i eksamensperioden. Du er fyldt med overskud til eksamenslæsningen. Det bliver intet problem at finde overskud til at holde både jul og nytår, da du har forstået kunsten i at prioritere døgnets 24 timer.

Samtidig oplever du også en lyst til at møde nye mennesker og skabe nye bekendtskaber. Derfor vil det også være et godt tidspunkt at melde sig ind i den forening, du så længe har gået og tænkt på og hørt en masse om. Paragraf er et godt bud...

Du ved, at den store formueret er rundt om hjørnet, og jo længere ind i januar vi kommer, jo mere begynder bekymringen at spise af dig. Skyd det til side, det hele skal nok gå! Hey, du har jo styr på det! Lad være med at bekymre dig om karaktergennemsnit, panterettigheder og alt muligt andet. Når du engang afslutter jurastudiet, er det jo dig som menneske, der tæller, og ikke hvad der står skrevet på hvidt papir. Lev livet!

Kærlighed: 3/5 Overskud: 5/5 Eksamensstress: 2/5

Dit kærlighedsliv spiller. Kæresten er sød og ved, hvad du har brug for. Der har været noget vildt undervejs længe og i julegave får du noget lækkert, der skal bruges til et nærmere bestemt formål. Spring ud i det og lad dig rive med!

Kærlighedsliv: 5/5 Overskud: 4/5 Eksamensstress: 1/5

Vædderen 21. marts – 19. april Som vædder er du ikke bleg for at lede flokken og ej heller for at sætte ting i gang. Et nyt år står for skud. Efterårssemestret er måske afsluttet eller er ved at være det, og det er derfor tid til at starte nye projekter. Måske du skal springe ud i den flotte hjemmestrik, du så i Ude & Hjemme i sidste uge, eller måske skal du forsøge dig endnu en gang med at lave Meyers berømte surdej, selvom dit sidste forsøg faldt fuldstændigt til jorden. Du er samtidig kongen af læsesalen og elsker den udfordring, det er at gå til eksamen, men husk at være en god studiekammerat, og giv en hånd til dine holdkammerater, der stadig kæmper med at forstå den der selvstændige anordningsmyndighed.

Kærlighedsliv: 1/5 Overskud: 5/5 Eksamensstress: 2/5

Tyren 20. april – 20. maj Tyren er stædig og vedholdende, og det vil komme dig til gode under eksamensperioden. Du går metodisk til værks og overholder din veltilrettelagte læseplan. Men ikke alt giver lige god mening, når du sidder og læser den ene paragraf efter den anden. Du skal ikke være for stædig til at spørge om hjælp, hvis berigelsesforbrydelserne ikke giver mening. Der findes (næsten) ingen dumme spørgsmål - kun hvis du spørger Lasse. Hold dig fra ham og spørg i stedet dine søde holdkammerater til råds, for de vil helt sikkert gerne hjælpe dig. Husk dog også at forkæle dig selv med resterne af juleslikket - du er IKKE blevet tyk, I promise. Ellers er der med garanti gratis oprettelse i Fitness World i januar, så de genstridige julekilo kan få én over nakken.

Tvillingerne 21. maj – 20. juni New year, new me. Det kribler i hænderne ved tanken om, at vi snart går ind i et nyt år. Nu skal der ske noget nyt. Giv efter for din eventyrlyst og sig ja til den tinderdate; han ser jo pisse godt ud! Eva og Caroline opdager alligevel aldrig, at du kun læste kapitlerne om den nye ægtefællelov én gang. Pas dog på med at forveksle din trang til eventyr og selvudfoldelse med usikkerhed omkring valg, du allerede har taget. Måske har de sene forelæsninger i familieog arveret hængt dig langt ud af halsen, men det betyder altså ikke, at du skal droppe ud. Eksamen venter lige om hjørnet, og du kan snart dufte friheden. Så hold ud lidt endnu, jura er (til tider) det fedeste!

Kærlighedsliv: 4/5 Overskud: 3/5 Eksamensstress: 2/5

Kærlighedsliv: 1/5 Overskud: 3/5 Eksamensstress: 4/5

ASTROLOGI

Horoskoper

Krebsen 21. juni – 22. juli Som krebs er du følelsesladet og tryghedssøgende, og det viser sig især i disse kolde, mørke måneder. I eksamensperioden har du, trods trangen til nærhed, en hang til at isolere dig selv for at danne overblik over det tørre pensum, og det går ud over dit humør og overskud. Bliver eksamenslæsningen og de lange dage på læsesalen lidt for meget, så ryk hjem til mor og far. De vil stå klar med åbne arme og være der for dig, når du bliver frustreret. Det skader jo heller ikke, at du slipper for selv at skulle sørge for at fylde køleskabet op eller støvsuge sengen ren for krummerne fra den trøste-citronmåne, du lige har spist. Hang in there! Der kommer snart et nyt semester og nye JUS-fester, hvor du igen kan gnide dig lidt op af flotte fremmede.

Kærlighedsliv: 2/5 Overskud: 1/5 Eksamensstress: 5/5

Løven 23. juli – 22. august have været festens midtpunkt til den foregående måneds utallige julefrokoster. Folk kan ikke holde sig fra dig og din charme. Du stråler! Måske du har fået flirtet lidt med hende den søde ovre fra HR til firmaets julefrokost og endelig fået hendes nummer. Du skal i så fald ikke være bleg for at skrive til hende. Hun kan, som så mange andre, garanteret heller ikke modstå dig.

Jomfruen 23. august – 22. december Som jomfru er du fra naturens side meget pligtopfyldende, og netop dette vil være en udfordring for dig i denne tid. Du vil gerne være en god kæreste, dygtig på job, en god elsker, omsorgsfuld over for dine venner og mindst af alt; klare dine eksaminer til UG. Du bliver nødt til at være mere kritisk og prioritere din tid. Vælg de tre vigtigste ting i dit liv og bruge din tid på det. Resten må vente.

Er du i et forhold, vil du i stedet mærke, hvordan en ny gnist i jeres parforhold vil tændes, og at I slet ikke kan holde fingrene fra hinanden.

Pas på med at overanalysere de små ting fra fortiden; Nej, dét din kollega sagde om kopirummet var IKKE en invitation til lidt eftermiddagshygge i baglokalet. Jo, det var måske dumt med de 10 shots for meget til sidste julefrokost, men de kom jo op igen senere på aftenen. Been there, done that, never going back. Så i stedet for at dvæle i fortidens udskejelser, så tag i stedet ved lære og se frem ad. Dog ville et godt tip være at blive en smule mere kritisk over for indholdet af dine Insta-Stories, som mor og far kan følge med på.

Det er dog vigtigt, at du ikke lader din glæde overstråle virkeligheden. Eksamen er lige rundt om hjørnet, og hvis ikke du snart slutter dig til dine medstuderende på læsesalen, vil du blive mødt af en skuffet Michael Hansen Jensen i januar og han er ellers ikke nem at skuffe…

Kærlighedsliv: 5/5 Overskud: 5/5 Eksamensstress: 2/5

Kærlighedsliv: 3/5 Overskud: 3/5 Eksamensstress: 4/5

Rikke Valther Callesen

Vægten 23. september – 22. oktober Du har brug for balance i din tilværelse. Sørg for at have et overblik over alle de ting, du skal nå, så du ikke pludselig bliver overrasket over arbejdsmængden. Giv den fuld gas med eksamenslæsningen. På den måde kan du med god samvittighed drikke upassende mængder rødvin, når det hele er overstået. Der er heller ingen af de andre, der forstår retslære, don’t worry! Det drejer sig alligevel kun om 5 ECTS, og det er jo ikke dét, der vil ødelægge dit snit. Tag afsted til den yogatime, du har tænkt på så længe! Du kunne også overveje at give dig i kast med at hækle den skildpadde, du så på instagram i sidste uge. Mormor vil helt sikkert elske at vise dig, hvordan den skal klares! Du vil muligvis bliver kontaktet af en flot fremmed. Kast dig ud i det, du vil kun fortryde de chancer, du ikke tager.

Kærlighedsliv: 4/5 Overskud: 2/5 Eksamensstress: 3/5

Skorpionen 23. oktober – 21. november Skorpionen er lidenskabelig og fantasifuld. Du oplever især, hvordan dit kærlighedsliv vil blomstre i takt med, at nye stormfulde og passionerede relationer vil blive skabt. Elsk dig selv og bliv elsket, som Joan Ørting ville sige - og her kan du ikke give for lidt! Dog skal du huske, at det måske ikke er helt så smart at hygge med ham fra FBJ, når du samtidig skriver med ham fra JUS og i forrige uge kyssede med ham fra FC Jura. Du ønsker ikke den slags drama, blot fordi det har været svært at styre lysterne. Husk, at du skal se disse mennesker i øjnene igen på det kommende semester, så uvenskaber er der ikke plads til. Dog har din lidenskabelighed en mørk bagside. Du ser dig selv gennemgå følelser af jalousi og måske bære nag over, at dine holdkammerater ikke gad dele noter med dig fra spørgetimen med jeres underviser. Kom videre! Ellers ender du som en bitter, katteelskende single. Et forslag til et nytårsforsæt kunne være at blive bedre til at tilgive, og når vi er ved det, kunne du også prøve dig med jeg-dater-kun-én-jurafyr-adgangen-taktikken. Kærlighedsliv: 5/5 Overskud: 3/5 Eksamensstress: 1/5

Frederikke Bak Himmelstrup

Skytten 22. november – 21. december Eksamen lurer derude, men du er høj på overskud og har måske allerede læst pensum igennem endnu en gang. Du er velforberedt, og censor får ikke et ord indført, da du trækker emnet om ytringsfrihed til eksamen i Statsforfatningsret. Du kører med klatten og kommer ud med et godt resultat, som selv mor og far stolt vil prale af over for naboerne (og alle andre der vil lytte). Du er også livsnyder med stort L. Den korte “ferie” mellem efterårs- og forårssemestret er endelig på trapperne, og kommer som kaldet, for nu har du endelig tid til selvforkælelse og tid til at pleje dine interesser, uden at det skal medføre dårlig samvittighed. Du starter den ene nye hobby efter den anden, og din kærlighed for sudoku er genopstået - at du ikke er verdensmester, lader dig ikke slå ud! Selvom vintermånederne i Danmark kan være meget våde, er dit kærlighedsliv i denne måned utrolig tørt. Der er desværre ikke udsigt til horisontal salsa lige denne omgang, så måske må du se dig nødsaget til at bøje dig i støvet og oprette Tinder på ny. Kærlighedsliv: 1/5 Overskud: 5/5 Eksamensstress: 1/5

KLUMME

Do’s and Don’ts til julefrokost Julen nærmer sig, og det betyder for mange op til flere julefrokoster om ugen. Det er ingen hemmelighed, at der hører en vis mængde alkohol med til en julefrokost, og med alkohol kan der hurtigt opstå pinlige situationer. Jeg vil derfor forsøge at give dig en kort guide til, hvordan du bør, og hvordan du absolut ikke bør opføre dig til julefrokost.

Der er julefrokoster med gymnasievenner, holdkammerater, kollegiegangen og arbejdspladsen, og selvom der sandsynligvis er flere anstændighedskrav til julefrokosten på dit arbejde, end der er til den med dine venner, er der nok

Do the huzzle Til julefrokost har du endelig mulighed for at vise venner og kollegaer de vilde dance-moves, som du har øvet dig på foran spejlet hele året. Do it! Men i forlængelse af rådet vedrørende

Honesty, the best policy Sandheden får du fra børn og fulde mennesker, og selvom ærlighed helt sikkert er et kæmpe plus normalt, vil jeg alligevel råde dig til at overveje til hvem, og om hvad du er ærlig om til julefrokost.

alligevel et par ting, der aldrig er helt godt. Til julefrokosten med arbejdet,

alkoholmængden, bør du nok overveje, hvilke moves du går i gang med. At

Lad nu være med, at fortælle chefen, hvad du virkelig synes om ham og undgå også

vil du helst ikke være pinligt ædru, da du i så fald stemples som kontorets grå mus. Dog skal du heller ikke være så pinligt fuld, at du ikke kan møde på arbejde ugen efter af ren forlegenhed. Til julefrokost med dine venner kan du nok tillade dig at opføre dig en smule mere uartigt, men måske der også til disse er grænser for, hvordan du kan opføre dig. Jeg vil derfor forsøge at komme med et par generelle forholdsregler.

danse tosset rundt med et palmeblad i munden på din arbejdsplads kan ikke anbefales. Til julefrokost med dine venner, kan du danse lige så tosset du vil.

at dele ud af meget personlige historier, der kan få ham til at føle sig utilpas.

Drik snaps Hvad er en julefrokost egentlig uden snaps? Om du hader eller elsker det, kan du altså ikke undgå bare et enkelt glas. Men pas på; De gyldne dråber kan hurtigt få dig til at gøre ting, som du vil fortryde dagen derpå. Til julefrokost med arbejdet er en god tommelfingerregel, at du aldrig skal være fuldere end chefen.

Give din holdunderviser en lapdance Når musikken spiller, og alkoholen pumper rundt i blodet, kan det være fristende at bukke under for presset fra dine holdkammerater om at give jeres holdunderviser (som selvfølgelig er inviteret med til julefrokosten) en lapdance. Det er der umiddelbart ikke noget galt i, men det anbefales, at du lige tjekker op på, om du har flere undervisningsgange med ham, før du begiver dig ud i akten. Spørgetime ugen efter kan ellers blive en smule akavet.

Hook Up Hor, hor, hor! Jeg er absolut tilhænger af hook ups til julefrokoster. Måske lige bort set fra den med arbejdspladsen. Hook ups med kollegaer er som oftest komplicerede, og man vil helst holde sit arbejdsliv og kærlighedsliv adskilt. Også til julefrokost med dine venner, kan det blive kompliceret. Men har du lyst, så gør det! Julefrokoster er højtid for utroskab. Selvom det i sidste ende er personen med kærestes ansvar og problem, behøver du jo ikke hjælpe personen med at være en idiot. Lad du bare være…

Julie Lindseth

Er du en teamplayer?

Så er du måske vores nye stud.jur. i Aarhus Hos Kammeradvokaten i Aarhus har vi fart på, samtidig med at vi har det rigtig sjovt sammen. Vi er et mindre kontor i et stort firma, så samarbejdsevner og vilje til videndeling er egenskaber, vi vægter meget højt. Vi er specialister i Danmark, men vi er også et firma i rivende udvikling, hvor nye forretningsområder udforskes, og hvor vores sager i stadig stigende grad har et internationalt perspektiv. Vores ydelser ligger desuden ofte i krydsfeltet mellem juridiske og forretningsmæssige forhold, og du vil tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder.

Vi er på udkig efter nye stud.jur.’er, der både tør skille sig ud og indgå i en stærk og social kultur på en uformel arbejdsplads, hvor faglighed, forretningsfokus og innovation er i højsædet. Som stud.jur. vil dit arbejde være præget af selvstændig juridisk opgaveløsning - selvfølgelig med rig mulighed for sparring med firmaets dygtige jurister og andre stud.jur.’er. Er du blevet nysgerrig på at arbejde hos os, så læs mere på www.kammeradvokaten.dk/karriere.

Internationalt perspektiv

Hos Gorrissen Federspiel lægger vi vægt på internationale kompetencer. Vi har altid jurister i udlandet på arbejds- eller studieophold. Vi sender også vores jurastuderende ud i verden. Som stud.jur. hos os har du nemlig adgang til at søge et rejselegat til brug på studieophold i

udlandet, sommerskole eller udlandsophold i forbindelse med specialeskrivning. God tur! Læs mere om dine muligheder på gorrissenfederspiel.com/karriere