Side Den Højeste Ret: Vegansk risengrød og klatkager

Den Højeste Ret - Vegansk risengrød & Vegetariske klatkager

Julesæsonen nærmer sig, og Paragraf har smagt på årets første risengrød. Paragraf er selvfølgelig med på moden. Vi har derfor lavet en vegansk udgave. Denne her portion giver nok til seks personer, medmindre I kommer efter en undervisning fra 16-18 og er ved at dø af sult. Så er det måske bare til fire.

Du skal bruge: - 4 dl vand - 2 liter plantedrik (vi har brugt sojadrik med vaniljesmag) - 5 dl grødris - 1 knivspids salt - Toppes med kanelsukker og vegansk smør (vi har brugt smørbar fra NATURLI’)

Fremgangsmåde: Bring vandet i kog og tilsæt risene. Lad det småkoge til vandet er fordampet, men sørg for Guds skyld for, at det ikke brænder på. Tilsæt plantedrikken og lad det simre i 40-45 minutter. Igen, PAS på din gryde og dit komfur – rør jævnligt (vi taler af erfaring)! Tilsæt til sidst salt. Servér og nyd med rigeligt smør og kanelsukker. Grød jul! Paragraf gør selvfølgelig, hvad vi kan for at mindske madspild. Derfor anbefaler vi at bruge risengrød-resterne til en lækker omgang klatkager. Vi forsøgte os med en vegansk version uden æg, men det blev mildest talt en klistret katastrofe. Det anbefales derfor KRAFTIGT, at man tilføjer et æg eller to.

Du skal bruge: - 300 g rester fra grøden (stop madspild - og overspisning) - 1 dl plantedrik (vi har igen brugt sojadrik med vaniljesmag) - (2 æg) - 2 tsk. vaniljesukker - 1 tsk. kanel - Et drys sukker - 50 g hvedemel - 1 tsk. bagepulver - 1 knivspids salt - Vegansk smør til stegning (vi har brugt smørbar fra NATURLI’) Fremgangsmåde: Bland risengrøden og plantedrikken sammen i en skål og giv den et godt mix – læg kræfter i, så der ikke kommer klumper i dejen. Tilsæt de resterende ingredienser og bland det yderligere. Varm en pande op med rigeligt smør og steg de små vidundere. Server med din yndlings marmelade, sirup, Nutella, citronsaft, whatever og nyd dine velsmagende rester med stor nydelse og god samvittighed.

Do’s and dont’s til julefrokosten

Jeg er blevet bedt om at skrive et lille indlæg om seksuel chikane. Nærmere bestemt om hvordan man kan undgå seksuel chikane – også når vi slår os løs til julefrokosten. Det kan være en udfordring at navigere i, nu hvor ’alle mænd mistænkes for at være frådende sexmonstre’.

Undersøgelser helt tilbage fra 80’erne viser, at seksuel chikane foregår på alle arbejdspladser, udøves af både mænd og kvinder, overfor mænd og kvinder, unge og gamle, og på alle niveauer i hierarkiet. Chikane og seksuel chikane er – og har altid været – ulovlig forskelsbehandling. Det nye er, at flere siger fra, og at flere situationer kommer frem i lyset.

Sjovt nok er lovgivningen også her et fint sted at starte, når man vil finde ud af, hvad der er acceptabel adfærd - og hvad der ikke er. Indlægget her tager afsæt i ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane.

Kravet om at sikre chikane-fri arbejdspladser og uddannelsessteder har til formål både at værne om den enkeltes værdighed og at sikre, at alle ressourcer kan bringes i spil til gavn for markedet og for økonomien. En julefrokost, der har tilknytning til arbejde eller uddannelse, ligger indenfor reglernes anvendelsesområde.

Hvornår er noget seksuel chikane? Både lovgivere og domstole har præciseret begrebet, og en ny trepartsaftale medvirker til at skabe afklaring og bedre på arbejdspladserne. Tre kriterier definerer, hvornår noget udgør seksuel chikane:

1) Der skal være en handling eller undladelse – og det skal have en seksuel undertone.

Det kan være: Fysisk kontakt, uvelkomne hentydninger med seksuelle undertoner, f.eks. sjofle historier, vittigheder, lyde, kommentarer om udseende eller krav om seksuelle ydelser, sjofle og kompromitterende tilbud eller invitationer til seksuelt samvær, fremvisning af pornografiske billeder, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner, og meget andet.

2) Handlingen eller adfærden skal være uønsket af den pågældende.

Standarden for ’uønsket’ er hvad den anden person mener. Hensigten med adfærden er irrelevant. Det er også irrelevant, om man selv ville opleve samme handling som uønsket - man ville måske endda være smigret, hvis nogen kom og gramsede lidt, eller man mener at den anden person er for sippet.

Det vanskelige her er, hvornår man så ved eller burde indse, at en handling er uønsket.

I mange tilfælde bør man selv indse, at handlingen er uønsket: Hvis der er asymmetri i relationen, ung alder hos den pågældende, grovheden af adfærden, eller hvis pågældende er stangberuset.

I andre tilfælde, må personen selv sige fra, fordi man ikke af sig selv kan indse, at noget er uønsket. I det øjeblik, der bliver sagt fra (ord eller handling) er der skabt viden om, at adfærden er uønsket.

3) Handlingen eller adfærden har det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, og/eller skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Det afgørende er virkningen – ikke hvad hensigten er. I dette kriterie er der en bagatelgrænse. Adfærden skal objektivt være egnet til at krænke værdigheden eller skabe et ubehageligt klima. Grænsen har dog varieret en del i retspraksis. Måske kan der ses en tendens til, at grænsen er lavere nu end for 5-10 år siden.

Hvad må man så? Score-Kaj/Yrsa (seksuelle tilnærmelser): Bare giv den gas, så længe begge parter er glade. Hvis den ene part ombestemmer sig undervejs eller ikke længere sanser, hvad der sker, må man udsætte scoreanstrengelserne.

Gramse-Lars/Lone (seksuel chikane): Det afgørende er det øjeblik man indser (eller burde indse), at adfærden er ’uønsket’. Hvis man ikke stopper, bliver det til seksuel chikane.

Sjove-Bent/Bente (humor): Den danske humor er vild og sort og politisk ukorrekt. Vi elsker det. Men, på arbejdspladsen/ uddannelsen er det ikke i orden at more sig på bekostning af kønsidentitet, seksuel orientering. Det skaber et ubehageligt eller ydmygende miljø. Vær sjov med noget andet i stedet.

Fulderikkerne (alkohol-faktoren): Alkohol gør det vanskeligt at opdage, at noget er ’uønsket’. Men alkohol er ikke ansvarsfritagende. Her kan man hjælpe hinanden, så man undgår at komme i problemer.

Krænkelsesparatheds-retorik: Smid den ud. Den er nedgørende og ubehagelig i sig selv. Et chikanefrit miljø handler om at vise respekt for det, der er vigtigt for andre. Også selvom man ikke selv synes, at det er vigtigt.

Hvis uheldet er ude: Tal med nogen og ret henvendelse til Studievejledningen. Eller brug en af de andre muligheder: https://studerende.au.dk/chikane

VILTOFT’S SPECIALEPRIS

I anerkendelse af advokaterne Hans Lykke Hansen og Michael Gjedde-Nielsens mangeårige virke stiftede VILTOFT i 2020 specialeprisen

Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen

Med prisen ønsker vi hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste speciale inden for entrepriseret, udbudsret eller voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Specialeprisen er på 15.000 kr.

Vi har åbent for ansøgninger til Lykke Hansen og Gjedde-Nielsen Prisen 2023 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.

Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023.

Du kan læse mere om prisen samt om de tidligere vindere og deres specialer på www.viltoft.dk/specialepris.

“A powerhouse within the industry” Chambers Europe

Mere end advokater

Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.

Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og gå efter dine karrieredrømme!