Paragraf December 2022

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Leder december

Endelig er den her: Årets december- og juleudgave af Paragraf. Vi har skruet max op for julestemningen, og vi glæder os til at sprede lidt juleglæde. Med andre ord: I år bliver det endnu vildere. Julen er en perfekt ramme for masser af hygge, og eftersom læseferien også så småt er begyndt, er det absolut en nødvendighed med ekstra hygge.

For at hjælpe jer godt igennem læse- og juleferien, får I her nogle tips til at holde struktur i læsningen samtidig med, at I bevarer julehyggen.

Flashcards er en eminent måde at danne sig et overblik over de mest relevante bestemmelser i pensum. Tænd et stearinlys og lav en kop kakao, som du kan nyde, mens du skriver flashcards. Så kan du lave en lille julekalender til dig selv, hvor du starter dagen med at tage

10 flashcards.

Lav en læseplan! Sæt dig mål: Hvad er planen, hvor meget kan du læse om dagen, hvor stort er pensum og har du andre planer i læseferien, som du skal tage højde for? Vær realistisk og lav så en specifik læseplan, hvor du inddrager andre forberedelsesteknikker, såsom at lave gamle opgaver. En plan er i sig selv hyggelig at lave, men beløn for eksempel dig selv med dit yndlingsslik eller en chokoladejulekalender, så du kan få et stykke lækkerhed hver dag. Du har fortjent en belønning for at læse så meget.

I forlængelse heraf kan du tegne et juletræ eller en juleøl, som du farvelægger i takt med, at du får læst det, du skal nå.

I kender sikkert til pomodoro-teknikken. Det er en en teknik, hvor man læser 25 minutter intensivt og holder 5 minutters pause. Det er super effektivt, blandt andet fordi det kan være nemmere at overskue at skulle læse i små 25 minutter end at skulle læse 100 sider. Desuden husker man stoffet bedre, når man holder 5 minutters pause. I de 5 minutter skal hjernen ikke stimuleres for meget, så det kan anbefales at høre god musik, for eksempel julemusik, og danse rundt eller lægge sig i sin sofa og slappe af.

Vi håber, at I kan bruge vores skøre juleeksamensforberedelsesteknikker, og så ønsker vi jer en rigtig god juleferie og held og lykke til eksamen.

De bedste hilsner fra, Sara & Laura

Rigtig god læselyst!

Sara Busch - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk

Laura Verbovci - Chefredaktør

Vi udvikler dit potentiale hele vejen

Hos Lundgrens skal du være ambitiøs – for det er vi. Hvis du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring, så giver vi dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

På vores instagram @lundgrenslaw kan du følge vores legal trainees og advokatfuldmægtige i deres hverdag hos Lundgrens. Her kan du blandt andet høre om, hvilke arbejdsopgaver man typisk har som legal trainee eller advokatfuldmægtig, hvilken type sparring man får og ikke mindst, hvordan kulturen er hos Lundgrens.

Følg os på @lundgrenslaw

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 16, bygn.1410

8000 Aarhus C.

Kontor: Bygning 1328, lok. 224

E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Laura Verbovci, chefredaktør

Sara Busch, chefredaktør

Sophus de Klauman, IT-redaktør

Louise Lund, kasserer

Sara Rye Petersen, webmaster

Benedikte Neumann, PR-ansvarlig

Ajla Cepic

Anders Schmidt Schøler

Anna Larsen

Bjarke Post Andersen

Christian Lunøe Hedegaard

Ditte Wolf

Elisabeth Gansted-Mortensen

Jenny Andersen

Johan Munk Packness

Julie Hoe Kristensen

Julie Humlebæk

Kristian Nygaard

Matthias Alexander Hjort

Nanna Levring Nørgaard

Niels Kumar Vestergaard

Thomas Volquartzen

Tobias Lund Darø

Indhold

Side 6

Fokus: Ditlev Tamm

Side 12

Året der gik: 2022 i en Nøddeskal

Side 14

Home Alone: Et juridisk perspektiv

Side 15

Vox Pop: Den dårligste julegave

Side 16

Test dig selv: Hvilken type er du til julefrokosten med holdet?

Side 23 Brevkassen...

Side 24

Paragraf Tester: Juleøl

Side 28

Julegaver på budget

Side 30 Jul uden el

Side 34

Postkort fra Firenze

Side 35

Postkort fra Zurich

Side 36

Den Højeste Ret: Snaps

Side 37

Den Højeste Ret: Vegansk risengrød & vegetariske klatkager

Side 38

Do’s and dont’s til julefrokosten – hvad er forbudt og hvad er bare god stil

TEST DIG SELV: Hvilken type er du til julefrokosten med holdet?

Er du i tvivl om, hvilken type du er til den upcoming holdjulefrokost, så frygt ej, Paragraf har lavet en lille lækker test til dig og dine venner held og lykke siger vi bare, og glædelig jul!

16

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Laura Verbovci & Sara Busch

Oplag: 100 eksemplarer

Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk

Foto: Johan Munk Packness

Tegninger: Sara Busch

Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Laura Verbovci & Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktører, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Hvad

Hvornår tager du hjem i kanen?

Lårkort i rødt eller læder

Ditlev Tamm: Om jura, gensidig respekt og alt derimellem

En kold og vindblæst fredag indfandt Paragrafs skribenter sig i Aulaen for at høre den tvkendte Ditlev Tamm give en gæsteforelæsning i faget retshistorie. Ditlev er professor på Københavns Universitet og formidler historisk viden blandet med det overvældende tema; “vær den du er”, i sit program på DR: “Ditlev Tamm - Professor på høje hæle”. Hvorfor retshistorien er vigtig “Juraen er som en kolibri”, fortæller Ditlev indledende, da han vil ind på en dybere forklaring af, hvorfor retshistorie er så vigtigt for os i dag. Han forklarer sin analogi med, at kolibrien flyver baglæns - den er ikke

alene interesseret i, hvor den skal hen, men også hvor den har været. Juraen går også langt tilbage. Til sin analogi tilføjer han så, at retshistorien jo netop er et sted man kan dykke ned i, hvis man skal vide, hvor man skal hen - så vi skal ikke flyve tilbage, men

blot kigge tilbage, for på den måde at vide, i hvilken retning vi skal hen med juraen.

Juraen er som en kolibri

Vejen til jurastudiet

Hvis Ditlev, da han blev student i 1964, skulle have valgt en uddannelse kun med hjertet, ville han have læst litteraturvidenskab, fortæller han. Men derfor betyder det ikke, at han ikke også kunne se det interessante ved juraen - tværtimod. Han fortæller at det der solgte ham på juraen var en indledende forelæsning til studiet, som man havde dengang. Den ene forelæser han hørte, var Alf Ross, en retsfilosof, som de fleste jurastuderende nok kender til. Han fortalte hvor vigtigt det er at være jurist, hvor vigtigt det er at tilegne sig viden om samfundet, for at vide, hvordan samfundet skal være, og hvordan dette er juristens fornemmeste opgave. En anden vigtig person, som også holdte en sådan indledende forelæsning, var Bernhard Gomard, en professor i obligationsret. Ditlev beskriver ham, som datidens Torsten Iversen. Efter dette indtryk af juraen var Ditlev solgt og fortsatte med at være det, selv med visheden om at han kunne have læst eller være blevet noget andet.

Udover sin interesse for både litteratur og jura, ville han også meget gerne lære mere om historien. Vores indtryk af Ditlev, er at han er en vidensbegærlig mand, der er meget interesseret i samfundet nu, og ikke mindst den historie, der ligger til grund for, at verden er som det er nu. Ved siden af jurastudiet tog han da også til forelæsninger i historie af ren og skær interesse. Med sin store passion for både jura og historie, er det næsten givet at Ditlev i dag er en indflydelsesrig retshistoriker.

På mange måder er Ditlev en woke personlighed, men nogle ting foretrækker han alligevel på traditionel manér. Modsat hvad vi er vant til, blev hans forelæsning for eksempel afholdt uden et langt PowerPointshow, men med fokus på ham, der brugte Aulaen, som var det en scene imens der var fokus på hans ord. “Jeg tror på ordets magt”, sagde han, da han begrundede det manglende powerpointshow.

Hvis jeg havde valgt studie alene med hjertet, havde jeg læst litteraturvidenskab

Juraens relevans og fremtidens jurister I sin forelæsning beskrev Ditlev bl.a. Aftaleloven og Købeloven som værende prosa. Det bed vi i Paragraf mærke i, og vi ville derfor høre hvad han mener med det. Her fremhæver Ditlev selv at en lov som for eksempel Straffeloven, ifølge ham, nærmer sig at være en trussel mod retssikkerheden. Dette mener han især skyldes den uoverskuelige og ugennemsigtige måde den er opsat og formuleret på. Idealet er at forbryderen skal kunne forudse hvilken straf man får for hvilken forbrydelse, blot ved at læse loven.

Han foreslår at gruppe unge jurister burde slå sig sammen og råbe vagt i gevær, når det kommer til lovgivningens udformning, for som han selv formulerer det; “ Vil vi virkelig være bekendt at byde forbryderen at skulle forstå noget, som selv de unge jurastuderende har ufatteligt svært ved?”. Ditlev foreslår mellem linjerne et mindre juridisk ungdomsoprør, hvor de studerende

burde slå sig sammen og sige når nok er nok.

Jeg synes jo at Aftaleloven og Købeloven er prosa

Ditlev beskriver juraen og juratudiet i dag, lidt som værende en mølle, hvor politik er begyndt at fylde mere og mere. Han husker hvordan det var juristerne der engang skrev og formulerede lovene, mens ministrene, og særligt justitsministeren (som i øvrigt også altid var uddannet jurist) ikke blandede sig i udformningen af lovene. Ditlev synes der mangler politikere med forståelse for det virkelige liv, og at politisk magt og vilje er kommet for meget i fokus. Faktisk synes han at en politiker som Mette Frederiksen er decideret farlig, fordi hun, ifølge ham, mangler en basal forståelse for retsprincipper og fordi det ikke blot skal handle om hende som person og tilliden til hende. Her tænker Ditlev især på minksagen, og kalder en sådan sag for en katastrofe for retssamfundet.

Kulturen på jurastudiet På Aarhus Universitet var kønsfordelingen på jurastudiet i 2019 således at de optagne kvinder svarede til 65 % af alle optagne. Jura er gennem årene blevet et kvindedomineret studie, men mange vil kunne fortælle om en udpræget maskulin studiekultur, der stadig er gennemgående i mange af studiets aspekter.

Ditlev Tamm beskriver studiet som patriarkalsk opbygget, og beskriver kulturen som lidt spøjs. Han tror kulturen har rod i de fremtidsplaner de studerende har for sig selv, hvor de mandlige studerende ofte har planer om at gøre karriere ved de store advokatkontorer, mens kvinder ofte har en mere idealistisk tilgangsvinkel, og

drømmer om at arbejde ved domstole eller med fag som familieret.

Han bemærker især stereotypen om at mændene på studiet kommer i helt eller delvist jakkesæt, mens kvinderne kommer med langt lyst hår, flot taske og dyre sneakers. Til dette bemærker han at der er tale om en form for fokus på selviscenesættelse frem for retsprincipper.

Ditlev vil dog gerne tilføje at de studerende har udviklet sig meget i forhold til hvordan det var i hans studietid - der er sket mange fremskridt, og de studerende er både stærkere og mere engagerede, hvis man spørger ham. Han ser at meget af det han manglede som studerende, nu findes i rig mangfoldighed, og at studiekulturen generelt er mindre rigid.

Det perfekte ideal Samtalen drejer sig ind på billedet af en ideel topadvokat. Mange ser for sig at man som stor og vigtig advokat arbejder mindst 70 timer i ugen, og at både det professionelle og private liv spiller. Til dette har Ditlev blot at sige, at hvis man virkelig var den topadvokat man ser sig selv som, ville man jo være god nok til at nå sine opgaver inden for en normal arbejdsuge.

Han mener at idealet burde være at man arbejdede til ikke senere end 18, og at man så havde en helt anden hobby, for eksempel fransk litteratur, som man så kunne tage hjem og læse efter arbejde. Ditlev påpeger at det tidligere har været mere normalt at det alsidige menneske er det ideelle menneske, og at andre interesser er essentielt for at opnå sit fulde potentiale.

Det er ikke helt så let for os som studerende i dag, at kunne følge med i andre undervisninger end de juridiske - nu skal man være tilmeldt historiestudiet for at kunne tage til en

historie-forelæsning, hvilket går imod hele idéen bag universitetet, hvis man spørger Ditlev. Universiteterne burde give grobund og mulighed for at opnå en bred dannelse. Der er ingen der har godt af eller ønsker at blive en juridisk maskine - det burde være et ideal at have andre interesser.

Selv holder Ditlev bedst fokus ved ikke at lave juridisk arbejde i mere end 5-6 timer om dagen, og bemærker at den intense måde man skriver og læser jura på i dag, gør det meget svært at kunne fokusere og fordybe sig ordentligt i længere tid ad gangen.

Om demokratiet og de idelle til at styre landet Som et led i Ditlevs interesse for historien, har han også læst Platons kendte værk “Staten”. Heri bliver vælgerne i det antikke demokrati beskrevet som dyr, der fodres med det politikerne siger. Vi spørger til, i hvilken grad han mener, at dette kan overføres på nutidens demokrati, og hertil svarer Ditlev, at demokratiet er det mindste onde - at det dog er bedre end at én person alene har magten - han vil alligevel hellere have vores regering med dens fejl og mangler, end han vil have en enevældig Putin som statsleder. Det kan dog ikke udelukkes, at vi indimellem har nogle ukvalificerede ministre, eller at der i hvert tilfælde kunne sidde mere kvalificerede ministre på deres post, ifølge Ditlev. Hertil fortæller han, at Platon jo mener, at man skal finde de bedste, de ideelle mennesker til at styre landet. Ditlev mener dog ikke at et sådant ideelt menneske eksisterer, og af den grund, mener han, at vi bliver nødt til at acceptere at der begås fejl. For vi er jo kun mennesker, og det er menneskeligt at begå fejl.

Det er jo menneskeligt at begå fejl

Om almindelig

respekt for andre mennesker

Det er for Ditlev en gåde, hvorfor man ikke skal længere end til Polen før man finder voldelige diskussioner om seksualitet. Han er overrasket over, hvorfor folk bliver vrede over, hvordan andre folk lever deres liv. Bare fordi de lever deres liv anderledes, pådutter det ikke nogen andre at leve på samme måde. Derfor er Ditlev stor fortaler for, at vi udviser almindelig respekt for andre mennesker, og andre menneskers måde at leve på. Han oplever at mange af hans jævnaldrende tager afstand fra hans holdninger til sådan noget som for eksempel seksualitet og køn, og affejer ham som “woke”. Han fortalte os også om, at han faktisk skulle ned og besøge museet KØN senere, og give et oplæg om køn og seksualitet. I forhold til sådan noget som respekt for, at nogen vil have et andet køn eller leve på en anden måde, eller have en anden seksualitet, oplever Ditlev en større sympati hos den

unge generation. Hertil tilføjer han, at hvis man kan lære hundrede forskellige slags skruer at kende i et byggemarked, kan man også lære, hvad den enkelte gerne vil tiltales med, inden for de få variationer, der nu engang er.

Herefter kommer Ditlev med sine gode råd til os: Han ønsker for os at vi forholder os til tingene, både fagligt og i privatlivet, at vi har en mening og tør sige den og at vi tør gå ind i debatten og lade vores mening blive hørt.

Et guldkorn fra Ditlev Tamm

Da vi spørger Ditlev om han har nogle gode råd eller guldkorn til de studerende på Aarhus Universitet, giver han os først en række bøger, som han gerne vil anbefale. Disse inkluderer “The Law of Obligations” af Reinhard Zimmermann, “Om lovenes ånd” af Charles Louis de Secondat de Montesquieu og “Forbrydelse og straf” af Fjodor Dostojevskij.

Hvis man kan lære hundrede forskellige slags skruer at kende i et byggemarked, kan man også lære, hvad den enkelte gerne vil tiltales med

FBJ

Året der gik: 2022 i en Nøddeskal

Endnu et år er ved at være gået, og et nyt står for døren. Uanset om du kan huske alt, der skete i det forgangne år, eller om du har brug for en opfrisker, så får du det her.

Året startede stærkt ud som sædvanligt. Den 10. januar blev det meldt ud, at man for første gang nogensinde var lykkedes med at transplantere et hjerte fra en genmodificeret gris til et menneske. Januar blev også måneden, hvor Hendes Majestæt, Dronning Margrethe 2. kunne fejre jubilæum, med 50 år som monark af Danmark. I februar kom en nyhed, som de fleste havde ventet på i næsten to år. Corona blev omsider ikke længere betragtet som en samfundskritisk sygdom. Dette blev mødt med begejstring landet over, og det betød også, at danskerne kunne vende tilbage til en mere almindelig hverdag. Senere på måneden blev der afholdt Vinter-OL i Beijing, hvor naboerne fra Norge og Tyskland endte med at stjæle showet. Norge endte med 16 guldmedaljer og Tyskland med 12, hvilket var eminent bedre end Danmark, der ikke vandt en eneste medalje ved legene.

Sammen om Ukraine

Marts startede med en landsdækkende støtteindsamling for de udsatte i Ukraine. Under indsamlingen, der gik under navnet “Sammen om Ukraine”, lykkedes det danskerne at samle i alt 165 millioner kroner ind. I april kom det frem, at verdens ældste kvinde, den japanske Kane Tanaka var død i en alder af 119 år. Den franske præsident, Emmanuel Macron genvandt også sit sæde som Frankrigs præsident.

En ny virus truer Den 23. maj måtte Danmark melde ud om den første smittede med den verdensomtalte “abekoppe-virus”. For mange glade danskere blev dette en grund til at male fanden på væggen i storartet stil, da de mente at sommeren,

som resultat af virussen, nu var spoleret. Tværtimod blev sommeren skudt i gang med et kæmpe brag. Roskilde Festival kunne nemlig fejre hele 50-års jubilæum, hvilket også afspejlede sig i årets artistline up. Navne som Dua Lipa, Tobias Rahim og Post Malone var bare nogle få at de mange verdensstjerner, som årets festival havde at byde på. Juni var også måneden, hvor et flertal på 66,9 % af befolkningen stemte ja til en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold angående EU-medlemskabet.

Tour de France i Danmark Juli blev måneden, hvor Danmark for første gang i historien kunne kalde sig for værtsby i Tour de France. Det verdenskendte cykelløb endte også med en ikonisk dansk sejr, hvor Jonas Vingegaard kunne kalde sig ejer af den gule førertrøje til glæde for de tusindvis af danskere, der var med til at fejre hans hjemkomst til Danmark i Tivoli i København.

De sidste par måneder I det sidste kvartal af året meddelte statsministeren, Mette Frederiksen, at hun havde udskrevet valg til den 1. november. Valget var det mest bemærkelsesværdige valg i cirka 50 år, hvor flere partiformænd endte med at gå af. Året sluttede også af med afholdelsen af verdensmesterskabet i fodbold i Qatar, hvilket som bekendt havde været antaget som en kontroversiel beslutning, siden værtsnationen vandt rettigheden tilbage i 2010.

Foruden de små og store ting, der er sket ude i den store verden, så har livet heller ikke stået stille på AU. Så vi har selvfølgelig også set tilbage på

forskellige øjeblikke på AU og i Paragraf det forgangne års tid.

Paragraf bringer først en rettelse

Paragraf skrev i april-udgaven en anmeldelse af vores kære JUS’ generalforsamling. Her har Paragraf fejlagtigt beskrevet JUS-medlem Andreas Sand Kristensens optræden som ”den halve meter”, der reelt var ”den ALTERNATIVE meter”, hvor han på imponerende vis formåede at slikke en meter remoulade op fra gulvet. Vi er naturligvis meget kede af den ukorrekte og – lad os være ærlige – uretfærdige anmeldelse. Vi synes jo faktisk, at du gav en STJERNEGOD optræden. Vi håber, at du vil acceptere vores formelle og uforbeholdne undskyldning. Bedre sent end aldrig, ikke?

Søren Højgaard Mørup i Højesteret

Tidligere professor og dr.jur. Søren Højgaard Mørup, der blandt andet underviste i forvaltningsret, blev i efteråret udnævnt til Højesteretsdommer. Pr. den 1. marts 2022 tiltrådte Søren Mørup sin nye stilling og måtte i den forbindelse sige pænt farvel til AU. Vi synes det er sejt og imponerende, at (endnu) en af vores egne nu sidder i Højesteret.

Racehall Sidste års pulje af trivselsmidler blev flittigt og gavmildt fordelt ud til foreninger, der havde gode idéer til sociale arrangementer. Tak for det AU. En af de ting det bar med sig, var at Paragraf kunne tage en tur i Racehall for at køre stærkt. Til ingens overraskelse, blev det vores garvede kasserer, der snuppede førstepladsen og pokalen foran en ellers hurtigt-ræsende gutter.

”Tour De Gang”

Jeg siger ikke for meget, når jeg siger, at hvis der er noget man ikke vil gå glip af, så er det foreningernes form for Tour de Chambre. God stemning, sjove temaer og et generelt godt arrangement løb af stablen i foråret. Hos Paragraf hed temaet ”Pyjamas Party”, så vi var selvfølgelig troppet op i vores lækreste nattøj, havde lavet popcorn og kunne byde på en (spicet) varm kakao. Hertil var der selvfølgelig S, P eller K på programmet. Derudover stod den blandt andet på linedance hos revyen, børnefødselsdag hos JUS og et solcreme-fyldt sommerparadis hos Bay Watch-MJ.

Kapsejlads

Det er ikke for sjov, at Kapsejlads bliver beskrevet som en af årets største begivenheder. Her samles ikke bare jura, men 30.000 studerende i Aarhus til et genialt arrangement. I år var bestemt ingen undtagelse, og med 3 årgange på jurastudiet, som skulle deltage for første gang fysisk, så var der lagt op til en forrygende dag. De helt hardcore var allerede mødt op, da Paragraf hjalp med at indtage Jurabakken klokken 02.00, og stemningen var høj fra start til slut. JUS sikrede os desværre (heller) ikke i år en sejr. Til gengæld så bidrog de med genial stemning på Jurabakken(!) og var helt sikkert indehaver af årets hit med deres sang ”Født til at sejl’”. Så mange tak for den. 10 ud af 10 venner.

Sommerhusturen

Den skarpe læser kan måske huske at have læst en dagbog om Paragrafs famøse sommerhus-tur. I samlet flok drog 13 mennesker afsted mod et sommerhus i det nordjyske, hvor vi skulle fejre, at semestrets sidste blad var udgivet, og at vi kunne gå på sommerferie med god samvittighed. For dem på fjerde semester betød det også afslutning på forvaltningsretten: Og hvis man ikke kan fejre andet, så kan man da i hvert fald fejre dét.

Rus-ugen

I slutningen af august kunne Juridisk Institut igen byde velkommen til de nye jurastuderende. Rusugen forløb som sædvanligt med højt humør og festlig stemning – og det nye hold russere har også betydet fremgang i medlemmerne i diverse foreninger, så det er altid en dejlig bonus.

Sara Rye Petersen &

MatthiasAlexander Hjort

Home Alone: Et Juridisk Perspektiv

Så er julen her igen. På med nogle grimme julesweatre, spis lidt for mange brune kartofler til bedstemors julefrokost og ikke mindst se de klassiske julefilm. Men en af disse film er ikke så uskyldig som de andre. Derfor vil denne artikel belyse det utal af lovbrud, vi ser i den velkendte film “Home Alone”, med udgangspunkt i dansk lovgivning.

Vi kan starte med at kigge på de to mest berygtede kriminelle i Home Alone, Harry og Marv. Sammen danner de gruppen “Wet Bandits”. Med Harry som hjernen, og Marv der prøver sit bedste, formår makkerparret at røve en håndfuld af forstadshuse.

Allerede fra det første minut af filmen, ser vi dem bryde loven. Harry, forklædt som politibetjent, går dør til dør for at finde ud af hvilke hjem, der vil være efterladt på juleaften, så ham og Marv ved hvilke huse de skal røve. Det er imod straffeloven § 131 at udgive sig for at være en offentlig myndighed. Så da Harry er klædt ud som politibetjent, ville det være i strid med dansk lovgivning.

Så har vi selvfølgelig hele omdrejningspunktet for filmen: nemlig de indbrud Wet Bandits foretager sig. For selvom de ikke formåede at stjæle fra McCallister familien, var der en del andre husstande, der ikke havde et barn til at forsvare sine ejendele mod tyvene. Disse indbrud er ulovlige, jævnfør straffelovens § 276 a.

Til sidst kan vi kigge på de trusler Harry og Marv fremsætter over for Kevin. Efter at have været udsat for alle Kevins fælder, er makkerparret godt og grundig træt af den lille dreng. Derfor fanger de Kevin, sætter ham op mod døren og truer ham på legeme og livet. “I’m gonna burn his head with a blowtorch”, “then we can smash his head with an iron” og “I’m gonna bite off every one of these little fingers” er blot nogle af de forslag, som Harry og Marv har på at give gengæld

for alt det, Kevin har udsat dem for. Her overtræder Wet Bandits straffeloven § 266 om trusler mod andre. Eventuelt også straffelovens § 261 om frihedsberøvelse, da de holder Kevin fast for at kunne true ham, selvom det kun er i et meget kort tidsrum.

Hr. og Fru McCallister Uopmærksom, stresset og forsømmelig er nok nogle af de ord der bedst beskriver Hr. og Fru McCallister i Home Alone filmen. Ikke mærkeligt, taget i betragtning af, at parret skal holde styr på en mindre bataljon af børn for at tage på ferie til Paris. Dette undskylder dog ikke det faktum, at forældrene efterlader otte-årige Kevin alene hjemme i en ikke ubetydelig mængde tid, uden mad eller nogen til at tjekke, hvordan det går med ham. Derfor kunne man potentielt gå så langt og definere deres glemsomhed som omsorgssvigt over for lille Kevin. Altså et brud med Forældreansvarslovens § 2, stk. 2.

Kevin McCallister

“I am a criminal”, sådan lød det fra den bedrøvede Kevin McCallister kort tid efter han på uagtsom vis stjal en tandbørste fra den lokale dagligvarebutik. Dog vil vi se, at det ikke er den stjålne tandbørste Kevin burde angre for.

Rigtigt nok må han jo ikke stjæle fra butikken, da dette ville være imod straffeloven § 276, men kigger vi på omstændighederne, bliver det klart, at denne tiltale ville frafalde. Kevin havde nemlig ikke dårlige hensigter, da han forlod butikken med tandbørsten i

hånden. Han var blot blevet skræmt af en skummel lignende herre og forlod derfor butikken i frygt. Derfor vil § 276 skulle afvises grundet manglende forsæt, jævnfør straffeloven § 19, modsætningsvist.

Nu kommer vi til det mest ikoniske af hele Home Alone filmen. Nemlig de fælder, som Kevin opstiller for at beskytte ham selv, sit hjem og sin families ejendele. Blandt andet gør Kevin brug af ild, et luftgevær, et tændt varmejern, med mere. Men det er her, der opstår et problem. Kevins fælder vil i bedste fald give svie og smerte til Harry og Marv, og kan i værste fald lede til grelle varige mén eller død. Dét koblet med faktummet, at Kevin ikke prøver at få hjælp fra politiet eller ringe til dem, tyder på han har taget sagen i egen hånd: altså Kevin har udøvet selvtægt, hvilket er strafbart ifølge straffelovens § 294. Kevin ville højst sandsynligt ikke blive straffri ved brug af straffrihedsgrunden nødværge i straffelovens § 13, idet han bruger dødelige midler til at afværge indbruddet, hvor intet pegede på, at han fysisk var i fare fra Harry eller Marv. Der er ikke proportionalitet mellem nødværgen og forsøget på indbrud.

Dog kan Kevin gøre brug af straffrihedsgrunden i straffelovens § 15. Han er kun otte år gammel, og er altså under den kriminelle lavalder. Så selvom Kevin klart har gjort noget strafbart, kan han altså ikke straffes grundet sin alder.

Tobias Lund Darø & Julie Hoe Kristensen

Vox Pop

Julen er snart over os og julegaveræset går i gang. Paragraf har spurgt fire universitetsstuderende ind til den værste julegave, de nogensinde har fået. Hvad er den værste julegave, du nogensinde har fået?

Silas, 9. semester psykologi: En DVD-afspiller af mine forældre. Der var tale om en demo-model, der derfor ikke kunne byttes. DVD-afspilleren virkede i øvrigt ikke, hvilket lidt ødelagde den juleaften.

Ida, 3. semester medicin: Jeg fik engang et iTunes gift card af min moster. Jeg havde så en Android-telefon. Det tror jeg godt, at min moster var klar over.

Jacob, 7 semester jura: Fik engang legetøj af mine forældre, selvom jeg var 13 år og følte mig alt for gammel til den slags.

Mathilde, 3. semester medicin: Min lillebror glemte engang at købe en julegave til mig. Han forsøgte så at redde den hjem i sidste øjeblik med en 6-pack Tuborg, som han havde stående.

TEST DIG SELV: Hvilken type er

du til julefrokosten med holdet ?

Er du i tvivl om, hvilken type du er til den upcoming holdjulefrokost, så frygt ej, Paragraf har lavet en lille lækker test til dig og dine venner held og lykke siger vi bare, og glædelig jul!

Hvornår tager du hjem i kanen?

Blazer og skjorte dress to impress, you know

START HER

Hvad tager du på til julefrokosten?

Lårkort i rødt eller læder

Det vigtigste er, at det er flot, men behageligt!

Hvad bidrager du med til julefrokosten?

PLANLÆGGEREN

Du har lagt meget energi i denne julefrokost og du har meget høje forventninger. Du ser gerne, at alt går efter din plan, for ellers kan du godt gå hen og blive lidt snerret og det er også helt okay, hvis du er mastermind bag hele arrangementet!

KOLD FØR 12

Du lover alle at du er klar på at feste til den lyse morgen, men du ender med at småsove henne i et hjørne før resten af selskabet overhovedet når i byen

Kl. 22 når der er kommet lidt for meget snaps indenbords

Kl. 1 når jeg lige har nået at sige glædelig jul til floor

Kl. 6 efter jeg har været en tur i en andens kane;)

Jeg ELSKER at feste!

Mit gode humør selvfølgelig

Har lavet en hindbær/lakrids snaps, som alle bare skal smage

Hvad passer bedst på dig?

Jeg er kæmpe fan af gode hyggelige snakke

Hvad ville skuffe dig mest til julefrokosten?

Hvis folk bliver alt for fulde alt for tidligt

Hvis der ikke er nogen at flirte med

Medbringer karrysild og en ordentlig portion fiskefileter med remoulade

Nej!

DEN FORNUFTIGE

Du kender dig egen grænse, og vil egentlig også gerne være i live i morgen uden alt for mange moralske tømmermænd.

Har du planer om at besøge en sød nissemand eller nissepige i aften? JA

Hvad drikker du under middagen?

Har du et godt øje til en fra holdet?

Snaps

Hvad er din foretrukne aktivitet til julefrokosten?

Nej

Jeg kan ikke lade være med at skråle med på Lokes Rapsody Gå til spørgsmålet: ”Hvad er din foretrukne aktivitet til julefrokosten?”

Pakkeleg!!!

Rødvin

”Jeg har aldrig ” julefrokost edition

SCOREKALEN

Du glæder dig til at tilbringe tid med dit hold, men dit egentlige mål med denne julefrokost er at få en af dine søde holdkammerater med hjem i kanen.

FLIRTEREN

DEN TRADITIONSRIGE

Du holder af julens traditioner og siger aldrig nej til en omgang snaps. Du kender højest sandsynligt samtlige snapseviser og er ikke bleg for at synge for.

Dance-battle til “All I Want for Christmas Is You”

Du er ikke bleg for at invadere dine holdkammeraters intimsfære. Du starter uskyldigt, men efterhånden som der bliver hældt snaps ned, forvandles du til en flirtende julenisse.

DANSEMUSEN

Du slår dig løs med dine vilde moves, hvad enten det er på bordene eller på floor, og ser meget gerne, at alle gør præcis det samme.

Min første nordiske uge Artikla

Artikla er en forening som JUS, der har base i Rovaniemi i Finland. Jeg tog et fly fra CPH lufthavn til Rovaniemi. Rejseomkostningerne til Rovaniemi er ikke super dyrt, men lidt rammer det alligevel pengepungen. Heldigvis bidrager JUS med 1.000 kr. op til halvdelen af rejseudgifterne til alle nordiske uger for alle medlemmer.

JUS-Bladet Udgave 54. årgang December 2022

Ansvarshavende redaktør: Nicolai Hoang Medskribent Oliver Rosenvinge-Grønne Layout: Nicolai Hoang Billeder af: Nicolai Hoang & Anders Lukas Vogelius

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C

Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk

www.facebook.com/juridiskselskab

Nicolai Phuc Thien Hoang kæmper for at overleve og gøre JUS-siderne fantastiske!

1. dag/aften Tirsdag var begyndelsen på noget af det vildeste jeg har oplevet. Det startede stille og roligt ud med en shoppetur i supermarkedet, hvor de havde bland selv-slik til 6 kr. pr. 100 gram, så selvfølgelig gik Snack King her i gang med at blande et kilo. Derefter fik vi pakket lidt ud og hygge snakket. Man bor hos en host, og min host var en dejligt knejt ved navn Peter, som også var en af deltagerne til Culpa Cup, der blev afholdt i Aarhus tidligere i år. Som værtsgave havde vi givet ham en flaske gammeldansk. Inden vi tog videre hen til Preparty lokaliteten blev der selvfølgelig smagt lidt på både de danske og finske delikatesser.

Preparty var megafedt. Vi havde en bar for os selv, hvor der også var en dejlig uformel og åben stemning, hvor man lige kunne lære de andre nordiske gæster at kende. Der var folk fra hele norden. Efter beerpong og en masse socialisering blev det sengetid inden den nordiske uge for alvor startede.

godt ud med en bustur gennem snelandskabet. Den 1. sne ankom som håbet. Vi endte med at hoppe af bussen to stop inden universitetet, for lige at få hele byen ind (vi ledte efter et supermarked, vi fandt lige ved universitetet alligevel). På universitetet fik vi et spændende oplæg fra en af deres lektorer, omkring vedvarende energi, en grøn omstilling og hvad man kan gøre juridisk, hvis et EU-medlemsland ikke overholder en aftale om grøn omstilling. FORTSÆTTES -->

2. dag Jacob fra JUS boede sammen med mig hos Peter, og ankom sent på aftenen tirsdag. Vi startede dagen

Efterfølgende fik vi vores GOOD IEBAGS!!! Hvis man kender mig, så ved man at jeg elsker merch. Og der er simpelthen ikke noget bedre end gratis merch #SecureTheBag. Vi fik lidt at spise ved deres svar på kgl kannes buffet. Derefter gik turen mod hytten til hyttesittning en. Vi fik dog lige en lille over raskelse på vejen.

Et meget omdiskuteret emne er, hvor julemanden egentlig bor. Hvis du spørger finnerne, er det selvfølgelig i Rovaniemi, hvilket vi andre var lidt mere kritiske over, dog uden at sætte det på tale. Vi fik lov til at møde julemanden, tage billeder med ham og stille ham spørgsmål. Jeg spurgte ham om han kunne nævne alle hans rens dyr ved navn. Jeg tror julemanden er en reinkarnation af en politik er, for han fik snoet sig udenom spørgsmål uden rigtig at give et svar.

Vi fik derefter lov til at møde R-E-N-S-D-Y-R!!! Og når jeg siger møde, er det ikke bare at vi står bag et hegn og kigger, men vi fik lov til at gå rundt om dem, ae dem og tage en masse fine billeder.

Vi fik også et kort oplæg med en masse fun facts om rensdyr.

Hyttesittning

Vi starter ud med at klæde om til vores kostumer til sittningen. Alle sittninger har et tema, eller noget hvor man kan klæde sig ud, hvor temaet her var, ”Animals of the forest”. For dem der ikke ved hvad en sittning er, så forestil jer den sjoveste julefrokost i har været til, og gang den lige med 10. Der var en masse traditioner og fællessang, som egentlig er ret svært at bes krive. Det er noget der bare skal opleves. Vi fik også serveret en lækker 3-retters menu. Derefter stod den egentlig bare på spas og løjer hele natten. Med en lidt hed overraskelse også. Der var en S-AU-N-A. De kan så holde til meget mere varme end os andre, eller i hvert fald mig, for jeg holdt nok max 20 min. Hvis man ikke ved så meget om Finland, kan jeg sige at der bor nogle og 5 mio. mennesker i landet. Og der er 3 mio. saunaer. Så næsten en sauna pr. indbygger. Mange af lejlighedskomplekserne har deres egen sauna, og det gælder også studieboligerne. Der var endda en der havde en sauna

indbygget i lejligheden, så en privat sauna, som studerende. Og huslejen var ikke mere end hvad man giver i Aarhus for en normal lejlighed.

3. dag Vi starter dagen ud med noget hurtigt morgenmad, hvorefter vi hopper på bussen hen mod næste eventyr. Yoga og bobler var næste stop. Min smidighed er ikke noget at prale af, men det gik nogen lunde. Der var i hvert fald nok bobler, så helt skidt er det heller ikke. Vi havde så en pause til lige at slappe af, drikke mere, shoppe eller hvad man nu havde lyst til. Derefter var der et orienteringsløb, der nok mest kan sammenlignes med en blanding af ølympiade og ølstafet. Vi skulle rundt omkring en masse poster i hold, hvor vi skulle lave sjove ting og drikke.

Vi var så heldige at det var Art iklas fødselsdag, så vi tog videre til en bar, hvor der var lækker kage, stripperstang og karaoke. En ”Jack of all trades” om man vil. Der blev sunget, spist og danset på stangen, hvorefter natten sluttede på mac cen og i seng.

4. dag

Vi startede dagen ud med et oplæg vedrørende klimaændringer. Derefter var der mulighed for at købe merch, og ellers fritid indtil den nordiske sittning. Nordic sittning Temaet var ”My Childhood Christmas” og det var noget af en festlig oplevelse. Sittning er simpelthen noget der skal opleves. Det er svært at forklare, hvor fedt det egentlig er i ord.

Vi sluttede af på et diskotek, hvor der var det fedeste floor, med den bedste musik. V var i et baglokale af en slags på diskoteket, og hold op, hvor blev det floor straffet.

5. dag

Starten på 5. dagen var et oplæg fra Hannes Snellman. Et internationalt advokatfirma. Oplægget omhandlede bl.a. outsourcing, miljø og fast fashion. Dertil var der lækker morgenmadsbuffet. Derefter var der lidt forfriskende til ganen.

Så tog vi hen til en hyggelig bar, til den eftertragtede medalje ceremoni. Man får en medalje på alle nordiske uger. Alle har deres eget design og visse har endda forskellige medaljer alt efter, hvor mange gange man har været til lige netop deres nordiske uge. Medaljerne bliver sat på ens fine kjole eller fede suit. Så man er klar til aftenens løjer, nemlig årsfesten.

Årsfesten i Artikla havde temaet ”Winter Wonderland”. Og hold da op, hvor var det vildt. Stedet var rent ud sagt magisk. Isskulpturer og shotsglas lavet af is. Det var en oplevelse. Vi fik også en lækker 3-retters menu, med en masse taler og musik dertil. Vi afsluttede på diskoteket, med det bedste floor og dansede nok til at føle sig i live igen.

6. dag Sidste dag afsluttede vi med et brag af en fest. Der var selvfølgelig fri bar med lækre drinks. Pizza buffet, hoppeborg og god musik. Så kom tiden til Bubblis. Jeg må indrømme jeg ikke ved hvad ordet oversættes til, men at alle foreningerne en efter en kommer op til den hostende Int.sek. (Internationale sekretær) med gaver, flasker og fællessang. Flaskerne går på runde mellem alle, så dejligt at miss Rona er på ferie. Efterfølgende tog vi alle på en bar, fik hygge snakket om ugens løjer og delt kontaktinformationer. Folk begyndte så småt at tage hjem til deres respektive lande.

Alt i alt var det noget af det fedeste, vildeste og sjoveste jeg har oplevet længe, og det bliver helt klart ikke min sidste nordiske uge. Menneskerne man møder, og vennerne man får er bare så fedt. Du oplever så meget i løbet af ugen og får udvidet både din internationale vennekreds, kulturelle horisont og faglig viden, af andre lektorer og firmaer end dem vi har herhjemme.

Jobmessen 2023

Jobmessen:

Juridisk Jobmesse er, som bekendt, én af Juridisk Selskabs store årlige begivenheder, der bliv er afholdt hvert år i februar. Vi afholder Jobmessen i Forhistorisk og Samfundsfaglig Kantine, hvor vi giver jer som studerende en mulighed for at møde repræsentanter fra flere advokat kontorer, virk-somheder og offentlige myndigheder, og lære dem bedre at kende. På samme måde vil de få en mulighed for at få en snak med jer i øjenhøjde og give jer et indblik i deres arbejde. Der vil der-udover ofte være mulighed for, at I kan få en kop kaffe, snacks og noget fedt merchandise med jer hjem – dette plejer der ikke at være sparet på.

I år har tilslutningen til Juridisk Jobmesse været rekordstor – og der er allerede en masse tilmeldte virksomheder, der glæder sig til at møde jer. I kan se alle de tilmeldte på næste side.

Juridisk Jobmesse bliver afholdt d. 22. februar 2023 fra kl. 09.00 til kl. 14.00 og er altid velbes øgt. Der kommer således årligt omkring 1500-2000 studerende forbi Juridisk i løbet af hele dagen; og vi regner i Juridisk Selskab med at se jer i 2023. Jobmessen er en begivenhed, I ikke vil gå glip af.

Vi glæder os til at ser jer!

Med venlig hilsen, Jeres JUS og alle de tilmeldte virksomheder

Kære brevkasse

Heeeej!

Jeg skriver, fordi jeg har fået en ny kæreste - woop woop!

Ej, grunden til jeg faktisk skriver er, at det snart er jul. Og med jul følger gaver. Jeg har fint styr på budgettet til familiegaver… men med kærester er det jo altid lidt forskelligt, hvor meget man giver. Min kæreste er den idealistiske type, så jeg tror ikke, at han er ude efter en særlig dyr gave, men hvordan kan jeg vide det? Man kunne jo spørge ham direkte (yikes), men jeg vil helst undgå det, for jeg synes, at det kan ødelægge overraskelseselementet i det, som jeg synes er vigtigt. Hjælp mig med at wauw’e min kæreste, plz!v

Brevkassen...

Sikke kloge tanker du har gjort dig om din gavesituation, kudos. Det med julegaver er ikke altid nemt. I know. For et par år siden stod jeg selv i en situation som din, hvor min ekskæreste og jeg fik titel på i midten af november. Jeg havde haft en kæreste før, så min filosofi var, at kæreste-gaver skulle koste ca. 1.000 kr. Da vi udvekslede gaver (og pakkede dem ud sammen) opdagede jeg hendes budget: jeg fik en paperback bog. Det er et eksempel på, hvordan folk er forskellige når det gælder gaver, og specielt hvad angår julegaver i nye parforhold. Jeg anbefaler, at man tager en samtale om det, så man undgår en pinlig situation som min.

For at komme med et alternativ til en som dig, som ikke vil ødelægge overraskelsesmomentet, så har jeg spurgt en af redaktionens kloge chefredaktører om hjælp. Ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun har forstand på det med matematiske formler. Her er hendes bud på, hvordan man beregner prisen for en julegave til kæresten:

Lad os tage et eksempel: Du og din kæreste kom sammen i november, så I har ikke været kærester i 10 af årets måneder (det vil sige x=10). I har været eksklusive (men ikke kærester) siden september (så y=2). Som nævnt kom i sammen i november, hvorfor I har været kærester i to måneder (derfor er z=2). Du har fået blomster af ham én gang, men I har ikke udvekslet gaver ellers (hvorfor k=1). Du er studerende, og du er god, så du har ikke været ham utro (så b=0 og g =1).

I dette eksempel vil det derfor være passende med en gave på cirka 180 kr. I bagklogskabens lys var min eks’ gave nok mere passende end min…

Jeg håber, at svaret kan hjælpe. Glædelig jul til dig og din kæreste!

De varmeste julehilsner Paragrafs brevkasse

Paragraf tester: Juleøl

Julen nærmer sig, og ligeledes gør første fredag i november. Også bedre kendt som J-Dag! En tid på året, hvor der bliver drukket juleøl i store mængder og festet til de “lyse” morgener. Mange identificerer måske dagen med Tuborg, da de i traditionens tro netop på denne dag udkommer med deres julebryg. Dog må man huske på, at ikke kun Tuborg lancerer juleøl. Ligeledes gør nemlig mange andre producenter. Selvom vi ikke er de store “julebrygs-elskere”, har vi i Paragraf besluttet os for at teste de forskellige julebryg på hylderne i supermarkederne.

Grimbergens Julebryg - Brassin de Noel

Her får du 75 cl i en flaske, så der er altså tale om en ordentlig kleppert, du skal nå igennem, inden den bliver flad (medmindre du finder en ven at dele med). Denne øl er lidt sødere end de andre juleøl, vi har smagt. Den er helt mørkebrun i farven, hvilket ikke er unormalt for juleøl, men har en sød karamel-agtig smag og er ikke så bitter som mange andre. Der er enighed om, at Brassin de Noel fra Grimbergen er en af de mere letdrikkelige juleøl på markedet.

Ørbæks Julebryg - “Jingle Bells” økol ogisk Først og fremmest elsker vi, at der er en økologisk juleøl på markedet. Derefter bed vi mærke i, hvor lang tid øllen så præsenta bel ud i glasset - den holdt et rigtig fint lille lag skum i lang tid. Dog er der ikke meget at rapportere på smagen, for denne øl var lige en anelse for krydret for vores smag, og den smagte meget gennemtrængende af malt.

Leffes Julebryg - De Noël

Det er umiddelbart en flot juleøl, som er nem at få øje på på hylderne. Derudover får man meget for pengene. Smagen var ikke så bitter sammenlignet med de andre julebryg, vi smagte. Vi er som sagt ikke de store julebrygs entusiaster, men denne her kunne godt drikkes (endda uden at skære ansigt).

Ceres’ Julebryg

Ceres… amen se den lige. En sød julemand, der skåler til en. Så kan man da ikke blive andet end glad. Allerede af den grund kunne vi slet ikke vente med at drikke en tår af denne fine flaske. Kapslen blev knappet af, og der blev drukket en kæmpe slurk. Trods alle forventninger var smagen lige så lækker som flaskens udseende. Noget vi ikke havde regnet med. Woaw siger vi bare. High five til Ceres. Vi glæder os allerede til næste år: dét er helt sikkert!

Albanis Julebryg

Dette var ikke just én af vores favoritter. Den var meget syrlig, og man havde ikke lyst til flere slurke efter den første. Den er sikkert en favorit hos nogle, men vi må desværre erkende, at dette ikke er tilfældet hos os i

Paragraf

Tuborgs Julebryg

Julebryggen fra Tuborg er en tradition, der må og skal opretholdes, omend vi endnu ikke har fundet en eneste, der har givet udtryk for, at de synes, den smager godt. Det bedste ved denne er, at man kan være heldig at få en gratis den første fredag i november.

Afslutning

Vi må i Paragraf konstatere, at der er større begejstring for de almindelige og originale øl frem for julebryg. Dog må man i traditionens tro vedblive med at smage på juleøllene til J-dag.

Beretninger fra FC Juras julefrokost 2022

Traditionen tro blev FC Juras famøse julefrokost afholdt d. 11. november 2022.

Beretning fra julefrokosten af Line Høgh, 5. semester, der blev kåret til årets damespiller:

Bestyrelsen takker for en god aften, der sent vil blive glemt! I denne forbindelse har nogle af aftenens deltagere sendt os deres beretninger.

Beretning fra julefrokosten af Sofie Koldbro Pedersen, 5. semester, der blev kåret til årets veninde:

”Som førstegangsdeltager til FC Juras julefrokost, er jeg generelt meget imponeret over arrangementet. Folk kom til festen med en indstilling om, at det skulle blive en fed fest; og hold da op, det gjorde det! Der var en super stemning over hele linjen, og alle slog sig løs og snakkede sammen på kryds og tværs. En af de ting, der helt sikkert står særlig klart for mig, er Mathias og Esbens meget sjove underholdning. Derudover selvfølgelig også min titel som årets veninde, som betyder helt ufatteligt meget. Så alt i alt en forrygende oplevelse tusinde tak til alle der bidrog til at gøre festen helt genial!”

”FC Juras julefrokost 2022 var endnu engang en stor fornøjelse. Bestyrelsen havde gjort et stort stykke arbejde, og havde fået skabt nogle rigtig fede rammer for en fantastisk julefrokost. Der var blandt andet MySelfie, som blev brugt ihærdigt af de fleste medlemmer i klubben, og som har fanget nogle virkelig gode glimt fra aftenen. Aftenen indeholdt derudover mange fine taler og gode indslag fra bestyrelsen med flere. Her blev der ligeledes givet straffe ud i form af Stroh Rom shots, som ramte mange, heriblandt mig selv, særligt hårdt. Der blev også uddelt flere priser, såsom årets veninde, årets fund og årets spiller. Jeg var så heldig at blive dette års spiller på damesiden i klubben, hvilket jeg er meget taknemlig for. Efter en omgang klassisk julefrokost mad, god underholdning og rigelige mængder drikkelse til de tørstige, slog folk sig løs på dansegulvet, hvor de fleste var at finde indtil aftenens slutning.”

Indendørstræning

Her er Quang Delaney

Quang Delaney er studerende, fattig og skal snart holde juleaften med hele familien. Suk…

Quang Delaney vil gerne gøre alle glade, og give en gave til hvert familiemedlem

Men hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Quang Delaney bruger nemlig mange dumme penge; ISÆR på byture

Derudover gør inflationen det heller ikke nemt for stakkels QD.

Du sidder sikkert og tænker: ”Damn, jeg ved lige hvordan du har det Quang Delaney ”

Frygt ej! Paragraf kommer her med nogle gode idéer og råd til, hvordan man bedst tackler årets julegaveindkøb.

Her er Quang Delaney’s familie

Bedstemor Rigmor

Forældre elsker at bruge tid med deres børn især hvis de er flyttet hjemmefra, og sjældent giver et besøg derhjemme.

Til Far:

• Tag far med ind og se en AGF-fodboldkamp. Det er i hvert fald billigere end at give en tur til VM i Qatar.

• Tag far med til ølsmagning lav eventuelt din egen version af ølsmagning, ved at tage ham med på forskellige værtshuse rundt omkring i Aarhus

Til Mor:

• Tag mor med på Art By Me og mal på keramik dét er bare hyggeligt!

• Imponér din mor med dine madkundskaber vis hende at også DU kan lave flæske og andesteg

• Tag hende med på flødebollekursus (lav dem eventuelt bare derhjemme: det er i hvert fald lidt billigere, og mindst lige så hyggeligt)

Der skal ikke meget til at imponere yngre søskende mulighederne er derfor mange

• Tag dem med i Lalandias badeland: Det er lidt sjovere end en tur i almindelige svømmehaller.

• Giv dem en biograftur med snacks ad libitum

Giv dem en hamster eller kanin de koster sjældent meget, og vil med garanti bringe glæde frem (i hvert fald hos lillesøster/ bror).

Her er man nok nødt til at gøre en ekstra indsats.

You know: ”happy wife, happy life”

• Smykker er ALTID et godt udgangspunkt ”Men det er dyrt” tænker du? Det kan det være, men der findes heldigvis billige (men gode) alternativer: eksempelvis har Camilla Krøyer Jewellery smykker fra 150, og op

• Derudover er parfumer også et godt bud Gør’ op med dig selv, om du vil bruge 600, på en Chanel parfume Hvis ikke, har Zara mange rigtig gode parfumer til billigere penge

Bedsteforældre har et ubetinget kærlighedsforhold til deres børnebørn.

Hvorfor ikke give dem et billede af det de elsker så højt?

Få taget et billede af dig selv (eventuelt med dine søskende) hvis du synes fotografen er for dyr, kan man heldigvis prise sig lykkelig over det gode iPhonekamera ; )

Derudover: giv dem lige et besøg noget oftere!

Bedstemor Rigmor

Jul uden El

December har ramt os. Hjerternes fest, familien samles, gaver gives og fås. Men hov: energikrisen har stjålet julelys fra gaderne, og skøjtebanen er slukket. Bliver det så overhovedet jul i år? Her hos Paragraf har vi samlet et par tips. Så selvom jul ikke bliver det samme i år, kan man stadig ha’ det nice.

Jul i Friheden

Har man været i Friheden tidligere år, har man måske også været ude at stå på skøjter. I år bliver det ikke en traditionel skøjtebane, som vi ellers kender den. Der bliver nemlig ikke en skøjtebane af is. I år bliver der i stedet for lagt syntetiske plader op. Bare rolig! I bliver ikke snydt fuldstændig. De skal nemlig både ligne og føles som rigtig is, men uden det enorme forbrug af el, som det ellers ville medføre, når man skal holde en skøjtebane af is nedkølet. Derudover er der også den geniale bonus, at pladerne

kan genbruges igen og igen. Så det er ikke kun godt for pengepungen, men også for miljøet.

Tivoli har også lavet andre tiltag for at spare på strømmen. Går du og mangler et studiejob, så kan det være du skulle overveje at blive Tivolis lyseslukker? Ja, du hørte rigtigt. Tivoli søger en, som skal gå og tænde og slukke lys for at reducere elforbruget.

Pandelamper Hvis du bor med en roomie eller en

kæreste, har I måske allerede haft diskussioner om at have kaffemaskinen i kontakten og tændt lys i gangen. Sådanne diskussioner er ofte ikke for sjov - slet ikke når det handler om, at skulle hive ekstra op fra lommen. For at sprede god stemning derhjemme, foreslår vi, at I finder spejderlamperne frem fra kælderen og bruger dem i stedet. Når mørket falder på - og det gør det jo tidligt i disse tider - så tænder man bare for pandelampen, mens man er i gang med aftensmaden eller leder efter underbukserne. På den måde undgår I

kontakt med kontakten, og spreder smil på læben. For altså, om man vil det eller ej, så er pandelampen måske ikke den smarteste hovedbeklædning. Den er dog billigere.

Stearinlys

Man er vel glad for den gode stemning. Køb nogle stearinlys. Hvis man vil undgå at skulle købe nye igen og igen, kan man med fordel vælge de genanvendelige.

Drop julekalenderen

Indse det nu; du er blevet for gammel til det alligevel. Lad være med at tænde for tv’et for at se Jul på Vesterbro for tiende gang. Det tager for meget strøm, og du kan alligevel alle replikkerne. Du må nøjes med at nyde chokolade-kalenderen i år. Helst i mørket eller i skæret fra stearinlysene.

LED-lys med batteri

Det er blevet ret populært at sætte LEDledninger af lys op i sin lejlighed. Ikke nok med at det er mega hyggeligt, så kan det også spare lidt på strømmen, hvis du vælger den udgave, hvor du bare skal putte batterier i. Du må selvfølgelig også gerne vælge dem, der skal sættes i stikkontakten. Dog har vi konstateret, at dit forbrug således hurtigt kan stikke fuldstændig af, hvilket jo strider mod hele formålet med denne artikel. Men brænder pengene i lommen på dig, så synes vi bare, at du skal give den gas. Måske skal du også sætte lidt kæder op på altanen, nu hvor du alligevel er i gang, big spender.

Producér din egen energi

Det er ikke nogen hemmelighed, at man måske lægger sig lidt ud i juletiden. Æbleskiver, flæskesteg og and er ikke just til den kaloriefattige side, og det bliver ikke nemmere, når man kan lugte eksamensangsten til januar. Vi har godt nok ikke umiddelbart en løsning til det med eksamensangsten. Det må være en anden artikel, der håndterer dette problem. Men vi har en såkaldt

kombineret løsning til hyggehåndtag og elproblematikken. Det er en fordel, hvis du kender en ingeniør. Skaf en motionsmaskine med pedaler til arme og ben, jævnfør billede, find en video på youtube, der viser hvordan du kan lave den om til din helt egen selv-elproduktion.

Flyt hjem

Dine forældre savner dig. Og du synes måske, at det hele er lidt uoverskueligt, og ved du ikke helt hvordan du skal gribe din nye spare-stil an her i julen, så er der en anden ret nem løsning. Flyt hjem til de gamle i december måned. Det har flere fordele: Der bliver kastet lækker mad og snacks i nakken på dig. Vi gør os jo i forvejen alle sammen klar til en hård eksamensperiode, så der er ikke nogen skam i at blive forkælet lidt ekstra med god mad og hygge. Derudover kan du måske være heldig med at få hjælp til at få vasket dit tøj, og du behøver heller ikke tænke over, om du lader lyset stå tændt, eller om du stod i badet fem minutter for længe. What’s not to like?

Vi har også erfaret, at ens forældre måske har en lidt større samling julepynt, end os studerende selv har fået samlet sammen på de år, vi har boet ude. Og hvem vil ikke gerne sidde side om side med en voldsomt grim julenisse, mens kalenderlyset brænder?

Insistér på at være alle andre steder end hos dig selv

Man er vel jurastuderende, og det der med at dele ud er ikke noget vi nyder godt af. Derfor: Hvis det bliver for besværligt at pendle mellem forældrene i Vejle og Uni, kan du insistere på at være så meget hos dine venner som muligt. Når julehyggen trænger sig på, skal du for alt i verden, som Nøddepatruljen har sagt “benægt, benægt, benægt og hvis det ikke virker lyv, lyv, lyv”.

Hvorfor kan vi ikke være i din lejlighed?

Vasketøjet OG opvask flyder over det hele. På gulv, på stole og i sengen. Vi kan SIMPELTHEN ikke være der.

Din roomie har fået en kæreste og de er meeeeget nyforelskede.

Det er begyndt at lugte lidt derhjemme, og du ved ikke helt om det har noget med vasketøjet at gøre eller om det stammer fra noget, du ikke helt kan huske.

I var jo ved dig sidste gang, kan de virkelig ikke huske det? (Lyv, lyv, lyv!)

Din fremtid i fokus

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med et skarpt fokus på Corporate M&A og Disputes & Investigations.

Vi løser sager i hele verden, og vi uddanner vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer.

Vi interesserer os for hinanden og for andre. Det kommer bl.a. til udtryk i en stærk virksomhedskultur, som hviler på tydelige værdier og et inte greret fokus på social ansvarlighed, herunder i form af projekter så som 5 Skoler, JunkFood og klima-tænketanken CIP Fonden.

Postkort fra Firenze

Destination – Firenze

I starten af september rejste jeg, sammen med to medstuderende Helena og Anne Sophie, afsted for at starte vores udvekslingsophold. Sommeren havde budt på en masse praktiske udfordringer i forhold til at få alt til at falde på plads inden afrejse, så det var en stor lettelse, da vi endelig stod med vores pakkede kufferter i lufthavnen den 5. september. Turen gik som sagt til Firenze, hvor vi dette efterårssemester er udvekslingsstuderende på Universitá Degli Studi di Firenze. Selve turen herned forløb uden problemer og vi ankom senere på dagen til vores fælles lejlighed i Firenze midtby, som vi bookede helt tilbage i april måned. På daværende tidspunkt lød dagtemperaturen på 37-38 grader, så det var noget af en omvæltning for tre tøser fra det kolde nord. Om end at vi aldrig helt har vænnet os til temperaturen, som først i starten af november kom under de 25 grader, så har vi de seneste par måneder levet et ualmindeligt godt liv i det italienske. Firenze er en ualmindeligt smuk og historisk by med en masse at byde på. Vi nyder dagligt synet af blandt andet floden Arno, den berømte bro Ponte Vecchio og domkirken Santa Maria del Fiore, som alle befinder sig få minutters gang fra vores lejlighed. Ikke mindst nyder vi at leve i en symbiose af pizza, pasta og rødvin, som er på menuen stort set alle ugens dage. Dét bliver vi altså ikke trætte af lige foreløbigt.

Livet som udvekslingsstuderende

Jeg valgte i sin tid at tage på udveksling for at udvide mine horisonter, møde nye mennesker og opleve en ny kultur – og det må man sige, at der har været rig mulighed for her i Firenze. Byen vrimler med udvekslingsstuderende fra verden over, samtidig med at diverse organisationer tilbyder uendelige arrangementer kun for internationale studerende. Herigennem har vi mødt en masse rare mennesker og vi fandt også hurtigt en ”gruppe” af udvekslingsstuderende, som vi faldt godt

i hak med, og som vi nu mødes flere gange ugentligt for at tage ud at spise, gå i byen eller tage på ture uden for Firenze. Selve det at læse på universitetet i Firenze er en oplevelse for sig – det hele er meget ”laissez faire” ligesom alt andet i den italienske kultur og det har til tider været en smule frustrerende, når man er vant til struktur og styr på tingene. Det vænner man sig dog hurtigt til. Vi har undervisning hver mandag, tirsdag og onsdag i højst 4 timer om dagen, så det er heldigvis overkommeligt. Derudover bruger man på jurastudiet hernede ikke bøger på samme måde som vi gør i Danmark og vi bruger derfor ikke meget tid udover selve undervisningen på at læse eller lignende, hvilket giver en masse fritid til at nyde byen eller til at tage på små ture til andre italienske byer.

En klar anbefaling

Jeg har ikke et sekund fortrudt at tage på udveksling. Det er en stor beslutning og ikke mindst en stor omvæltning, men det er – så kliché-agtig som det nu kan være – en sand oplevelse for livet. Det virkede ualmindeligt uoverskueligt, da jeg stod midt i processen forinden med dokumenter der skulle underskrives, en lejlighed der skulle udlejes, legater der skulle søges og alt det derimellem – men det var heldigvis det hele værd! Så en kæmpe anbefaling herfra, hvis du overvejer at tage på udveksling.

Ditte Toft Wolf

Postkort fra Schweiz

Lørdag den 3. september satte jeg kurs fra Billund mod Zürich i Schweiz. Flyveturen sydpå tog mindre end 2 timer, men da jeg steg ud af flyveren og var omringet af bjerge, føltes det langt væk hjemmefra. Det var en vild følelse at ankomme i en by som man aldrig har været i før, velvidende om at man skulle kalde dette sted for ”hjem” i de næste 5 måneder.

Hvorfor vælge Schweiz?

Jeg bliver ofte mødt med spørgsmål om, hvorfor jeg har valgt Schweiz som destination for mit udvekslingsophold. Personligt valgte jeg Schweiz, fordi landet har virkelig meget at byde på! Selvom det for mange ikke virker som det oplagte valg, er der mange gode grunde til at vælge Schweiz. Den mest oplagte grund er helt sikkert den smukke natur.

Der er nogle virkelig hyggelige og gode skiområder i Schweiz, blandt andet St. Moritz, som er et af de mest luksuriøse og eksklusive skisportssteder i verden. Med lidt god vilje er skisæsonen i Schweiz faktisk åben hele året rundt, da man i området Zermatt, hvor Matterhorn (læs: Toblerone-bjerget) ligger, endda kan stå på ski om sommeren. Allerede fra midten af november, er det muligt enten at stå på ski enten i Schweiz eller i Østrig, Frankrig og Italien, som alle grænser op til Schweiz.

Udover skisport er Schweiz et virkelig fedt sted om sommeren, da man kan komme på utallige fantastiske vandreture. Det er en stor del af den schweiziske kultur at komme ud i naturen, så midt på bjerget møder man alle fra nybagte forældre med småbørn i en sele om maven, til ældre ægtepar. Om søndagen er alle butikker lukket, inklusive dagligvarebutikker, så det er typisk den dag at de fleste drager ud på tur. Jeg har selv været så heldig at kunne sammensætte et skema, hvor jeg har fri mandage og (de fleste) fredage, hvilket har givet mig rig mulighed for at tage på både flere korte, men også længere ture rundt i Schweiz og de omkringliggende lande. I min korte tid her, har jeg haft de smukkeste og mest betagende naturoplevelser, både i form af endags vandreture eller vandreture i kombination med spontane teltture

Julie Anna Humlebæk

med madlavning på stormkøkken eller overnatning i en hytte midt på et bjerg.

Schweizere er et meget venligt og hjælpsomt folkefærd og selvom kulturen på flere måder adskiller sig fra Danmark, har kulturchokket ikke været voldsomt. Zürich er den 10. sikreste by i verden og kendetegnende ord om Schweiz er nøgleord som punktlighed og ordentlighed. Dette kan især bruges til at beskrive deres offentlige transportsystem. Schweiz har en enormt god infrastruktur og deres kollektive trafik gør det nemt at rejse rundt indenrigs eller komme til storbyer i omkringliggende lande, som Milano eller Paris. Endnu en fordel ved Schweiz er, at landets placering midt i Europa medfører, at man på kort tid kan rejse til mange andre spændende destinationer.

Uni-livet

Det juridiske fakultet ligger på campus i centrum, som er beliggende på en bakketop, med panoramaudsigt over Zürich midtby og bjergtoppene i horisonten. Campus består af ældre, storslåede bygninger, som mest af alt minder om Hogwarts. En af de nyere bygninger, huser en arkitekttegnet seks-etagers jura læsesal. Der er adskillige muligheder for at finde en kop kaffe eller en bid mad i de mange kantiner og kaffeautomater. De flotte omgivelser på universitetet er indbydende og motiverende, og man har lyst til at benytte faciliteterne og bruge sin tid der. Derudover har alle udvekslingsstuderende gratis adgang til universitets fitnesscenter, som findes på 6 forskellige lokationer rundt i byen.

De fag som udbydes, er virkelig spændende, samtidig med at de adskiller sig fra de kursusfag som AU udbyder. Det

er super interessant at få et internationalt perspektiv på juraen og indgå i gruppearbejde og diskussioner med jurastuderende fra mange forskellige lande. Ligesom i Danmark, er jura i Zürich primært selvstudie, hvilket giver en stor grad af fleksibilitet og mulighed for spontanitet i forhold til rejser og oplevelser uden for universitets rammer.

Jeg har været overrasket over at det ikke har været nødvendigt at købe én eneste bog, da vi har adgang til hoveddelene af pensum online og ellers kan finde bogen på læsesalen. Trods de ældre (charmerende) rammer, er det på mange måder et meget moderne universitet.

Den bedste beslutning Kort sagt er dette udvekslingsophold den bedste beslutning jeg har taget for mig selv. Jeg har ikke fortrudt det én eneste gang, og vil på det kraftigste anbefale det, til enhver som overvejer det.

Det er virkelig givende at blive integreret i en ny kultur, møde så mange nye søde mennesker og generelt komme lidt være væk fra de trygge rammer derhjemme for en stund. Personligt kan jeg i hvert fald sige at det har udvidet min horisont og skabt minder for livet. Alt i alt synes jeg at Zürich er en virkelig fed by, og en destination hvor man får en kombination af det hele.

Skal du snapses?Højeste snaps, lavet i sidste øjeblik

Julen står for døren. Højtidens elskovsgilde, fut i frikardelledejen, jf. MHJ. Kald det hvad du vil. Vi skal til julefrokost! Hvis du som mig også var lidt hurtig på aftrækkeren, og meldte dig selv som selveste snapsesoldaten, men har glemt alt om det, så er det her din redning. Julefrokosten er lige om hjørnet, og det er vist noget med, at snaps skal trække i ret lang tid?

Her får du opskriften (helt gratis) på en hjemmelavet snaps, der også kan laves under tidspres.

En pebermyntesnaps! Den er perfekt til at værne mod sildeånden, så du trods buffetens delikatesser stadig er kysse klar. Here we go:

1. Snup en tur i den nærmeste Rema 1000 - eller Netto om du vil - og køb den billigste pose pebermyntebolsjer, som du kan finde.

2. Køb derudover en klar snaps uden tilsat smag.

3. Find så din margretheskål og smid snapsen og bolsjerne i

4. Der blandes.

5. Hæld blandingen tilbage i snapseflasken og stil det i køleskabet til dagen efter.

6. Forbered eventuelt en præsentation til din snaps. Du kan med fordel sætte “Eye of the tiger” af Survivor på højeste volumen, og indlede salgstalen med solide boogie-moves.

Velbekomme!

Benedikte Neumann

Den Højeste RetVegansk risengrød & Vegetariske klatkager

Julesæsonen nærmer sig, og Paragraf har smagt på årets første risengrød. Paragraf er selvfølgelig med på moden. Vi har derfor lavet en vegansk udgave. Denne her portion giver nok til seks personer, medmindre I kommer efter en undervisning fra 16-18 og er ved at dø af sult. Så er det måske bare til fire.

Du skal bruge:

- 4 dl vand

- 2 liter plantedrik (vi har brugt sojadrik med vaniljesmag)

- 5 dl grødris

- 1 knivspids salt

- Toppes med kanelsukker og vegansk smør (vi har brugt smørbar fra NATURLI’)

Fremgangsmåde:

Bring vandet i kog og tilsæt risene. Lad det småkoge til vandet er fordampet, men sørg for Guds skyld for, at det ikke brænder på. Tilsæt plantedrikken og lad det simre i 40-45 minutter. Igen, PAS på din gryde og dit komfur – rør jævnligt (vi taler af erfaring)! Tilsæt til sidst salt. Servér og nyd med rigeligt smør og kanelsukker. Grød jul!

Paragraf gør selvfølgelig, hvad vi kan for at mindske madspild. Derfor anbefaler vi at bruge risengrød-resterne til en lækker omgang klatkager. Vi forsøgte os med en vegansk version uden æg, men det blev mildest talt en klistret katastrofe. Det anbefales derfor KRAFTIGT, at man tilføjer et æg eller to.

Du skal bruge:

- 300 g rester fra grøden (stop madspild - og overspisning)

- 1 dl plantedrik (vi har igen brugt sojadrik med vaniljesmag)

- (2 æg)

- 2 tsk. vaniljesukker - 1 tsk. kanel - Et drys sukker - 50 g hvedemel - 1 tsk. bagepulver - 1 knivspids salt

- Vegansk smør til stegning (vi har brugt smørbar fra NATURLI’)

Fremgangsmåde: Bland risengrøden og plantedrikken sammen i en skål og giv den et godt mix – læg kræfter i, så der ikke kommer klumper i dejen. Tilsæt de resterende ingredienser og bland det yderligere. Varm en pande op med rigeligt smør og steg de små vidundere. Server med din yndlings marmelade, sirup, Nutella, citronsaft, whatever og nyd dine velsmagende rester med stor nydelse og god samvittighed.

Ajla Cepic & Nanna Levring

Do’s and dont’s til julefrokosten

Jeg er blevet bedt om at skrive et lille indlæg om seksuel chikane. Nærmere bestemt om hvordan man kan undgå seksuel chikane – også når vi slår os løs til julefrokosten. Det kan være en udfordring at navigere i, nu hvor ’alle mænd mistænkes for at være frådende sexmonstre’.

Undersøgelser helt tilbage fra 80’erne viser, at seksuel chikane foregår på alle arbejdspladser, udøves af både mænd og kvinder, overfor mænd og kvinder, unge og gamle, og på alle niveauer i hierarkiet. Chikane og seksuel chikane er – og har altid været – ulovlig forskelsbehandling. Det nye er, at flere siger fra, og at flere situationer kommer frem i lyset.

Sjovt nok er lovgivningen også her et fint sted at starte, når man vil finde ud af, hvad der er acceptabel adfærd - og hvad der ikke er. Indlægget her tager afsæt i ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane.

Kravet om at sikre chikane-fri arbejdspladser og uddannelsessteder har til formål både at værne om den enkeltes værdighed og at sikre, at alle ressourcer kan bringes i spil til gavn for markedet og for økonomien. En julefrokost, der har tilknytning til arbejde eller uddannelse, ligger indenfor reglernes anvendelsesområde.

Hvornår er noget seksuel chikane? Både lovgivere og domstole har præciseret begrebet, og en ny trepartsaftale medvirker til at skabe afklaring og bedre på arbejdspladserne. Tre kriterier definerer, hvornår noget udgør seksuel chikane:

1) Der skal være en handling eller undladelse – og det skal have en seksuel undertone.

Det kan være: Fysisk kontakt, uvelkomne

hentydninger med seksuelle undertoner, f.eks. sjofle historier, vittigheder, lyde, kommentarer om udseende eller krav om seksuelle ydelser, sjofle og kompromitterende tilbud eller invitationer til seksuelt samvær, fremvisning af pornografiske billeder, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner, og meget andet.

2) Handlingen eller adfærden skal være uønsket af den pågældende.

Standarden for ’uønsket’ er hvad den anden person mener. Hensigten med adfærden er irrelevant. Det er også irrelevant, om man selv ville opleve samme handling som uønsket - man ville måske endda være smigret, hvis nogen kom og gramsede lidt, eller man mener at den anden person er for sippet.

Det vanskelige her er, hvornår man så ved eller burde indse, at en handling er uønsket.

I mange tilfælde bør man selv indse, at handlingen er uønsket: Hvis der er asymmetri i relationen, ung alder hos den pågældende, grovheden af adfærden, eller hvis pågældende er stangberuset.

I andre tilfælde, må personen selv sige fra, fordi man ikke af sig selv kan indse, at noget er uønsket. I det øjeblik, der bliver sagt fra (ord eller handling) er der skabt viden om, at adfærden er uønsket.

3) Handlingen eller adfærden har det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, og/eller skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Det afgørende er virkningen – ikke hvad hensigten er. I dette kriterie er der en bagatelgrænse. Adfærden skal objektivt være egnet til at krænke

værdigheden eller skabe et ubehageligt klima. Grænsen har dog varieret en del i retspraksis. Måske kan der ses en tendens til, at grænsen er lavere nu end for 5-10 år siden.

Hvad må man så? Score-Kaj/Yrsa (seksuelle tilnærmelser): Bare giv den gas, så længe begge parter er glade. Hvis den ene part ombestemmer sig undervejs eller ikke længere sanser, hvad der sker, må man udsætte scoreanstrengelserne.

Gramse-Lars/Lone (seksuel chikane): Det afgørende er det øjeblik man indser (eller burde indse), at adfærden er ’uønsket’. Hvis man ikke stopper, bliver det til seksuel chikane.

Sjove-Bent/Bente (humor): Den danske humor er vild og sort og politisk ukorrekt. Vi elsker det. Men, på arbejdspladsen/ uddannelsen er det ikke i orden at more sig på bekostning af kønsidentitet, seksuel orientering. Det skaber et ubehageligt eller ydmygende miljø. Vær sjov med noget andet i stedet.

Fulderikkerne (alkohol-faktoren): Alkohol gør det vanskeligt at opdage, at noget er ’uønsket’. Men alkohol er ikke ansvarsfritagende. Her kan man hjælpe hinanden, så man undgår at komme i problemer.

Krænkelsesparatheds-retorik: Smid den ud. Den er nedgørende og ubehagelig i sig selv. Et chikanefrit miljø handler om at vise respekt for det, der er vigtigt for andre. Også selvom man ikke selv synes, at det er vigtigt.

Hvis uheldet er ude: Tal med nogen og ret henvendelse til Studievejledningen. Eller brug en af de andre muligheder: https://studerende.au.dk/chikane

Johan Munk Packness

VILTOFT’S SPECIALEPRIS

I anerkendelse af advokaterne Hans Lykke Hansen og Michael Gjedde-Nielsens mangeårige virke stiftede VILTOFT i 2020 specialeprisen

Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen

Med prisen ønsker vi hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste speciale inden for entrepriseret, udbudsret eller voldgiftsret, som er vores primære fagområder. Specialeprisen er på 15.000 kr. Vi har åbent for ansøgninger til Lykke Hansen og Gjedde-Nielsen Prisen 2023 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.

Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023.

Du kan læse mere om prisen samt om de tidligere vindere og deres specialer på www.viltoft.dk/specialepris.

“A powerhouse within the industry” Chambers Europe

M e r e e n d a d v o k a t e r

Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.

Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og gå efter dine karrieredrømme!