April 2022

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

52. årgang · April · 2022

Side 6 Jura skal blande sig mere i studenterpolitikken Side 16 En podcast for jurastuderende Side 36 Paragraf tester badesteder i Aarhus

Vil du være sommerfuldmægtig hos os?

Hvordan er det at være advokatfuldmægtig i en af Danmarks førende advokatvirksomheder? Det kan du få svar på nu. I august måned har du nemlig mulighed for at prøve kræfter med jobbet som advokatfuldmægtig på vores kontor i København.

Læs mere på www.bechbruun.com/sommerfugl

LEDER

Det Sidste Ord

Så blev det for alvor forår, og lad os glædes, for er der noget skønnere end at bo i Danmark når bøgen springer ud? Er der noget skønnere, end at være ung i Aarhus når Universitetsparken myldrer af liv? Er der noget skønnere, end at læse jura når læseferien kommer, og man forsøger, at sætte sig udenfor i solen med pensum, og med denne i øjnene, glemmer hver en sætning man læser? Det er der ikke for mig, og heller ikke for Paragrafs redaktion, der er sprunget ud i forårslandskabet for at teste og reportere derfra. De er endda hoppet i havet for jer. Imens min redaktion hygger sig med alt hvad der om foråret kan skrives om, sidder jeg, med solen lige i øjnene, høfeber kriblende i næsen og let frysende, for så varmt er det jo altså heller ikke, og skriver min sidste leder i denne omgang. Jeg er overbevist om, at jeg kommer til at savne at skrive dem mere, end du holder af at læse dem. Det siger mest om mig af os to, men at jeg er opmærksom på det, undskylder mig en lille smule, synes jeg i hvert fald selv. Men jeg har dog et sidste ord endnu, og de skal lyde således: Det virkede ikke. Jeg skrev i 2021, næsten udelukkende ledere om det at være ung i dag, og om de psykiske udfordringer der er forbundet med det. At vi har det svært.

Det har vist sig, at ikke engang mine ledere om emnet, har kunne forbedre hvad der så kun kan være en umulig opgave. I Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil for 2021, formuleres vores mentale sundhed blandt andet således:

Der er sket en tydelig stigning på 7,4 procentpoint i andelen med en lav score på den mentale helbredsskala i perioden 2010 til 2021. Stigningen er fortrinsvist

Rigtig god læselyst!

sket mellem 2013 og 2021 og er særligt udtalt mellem 2017 og 2021…

De største stigninger mellem 2017 og 2021 ses i aldersgrupperne 16-34 år og er særligt udtalte blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år. For denne gruppe er andelen med en lav score på den mentale helbredsskala steget med 18,5 procentpoint i perioden 2010 til 2021, heraf med 10,6 procentpoint alene mellem 2017 og 2021.

34,4 % af Kvinder mellem 16-24 år, har efter rapporten en lav score på den mentale helbredsskala. Det går lidt bedre for mændene i samme aldersgruppe, men det er langt fra positive tal. Spøgen til side, er jeg oprigtigt bekymret for hvor stor en andel af glæden ved livet vores generation, og især vores generation af kvinder, har mistet på grund af psykisk mistrivsel. Hvad skal man sige til at hver tredje person med to x-kromosomer har det psykisk dårligt? Solen skinner, ud og leg? Nej, for mange vil det ikke være nogen trøst at foråret er kommet.

Jeg tror ikke jeg kan forestille mig noget mere trist, end et ungt menneske der iblandt nyudsprungne træer og blomster, mistrivedes. Til dig derude, der plages af usynlige hænder, har Anna og jeg fra redaktionen skrevet om tilbuddet Studenterlinjen. Et sted man kan ringe ind, såfremt man har problemer, store

om vi består den eller ej, bare er en lille del af en større fortælling om os selv, hver især.

Karakterer, karriere og forventninger til sig selv er vigtige i livet, men de er ikke vigtigere end at have det godt.

Tusind tak fordi du har læst med i Paragraf imens jeg har været chefredaktør, og tusind tak til vores annoncører for støtten i denne omgang. Uanset hvor spændende eller sjovt du, kære læser, synes det har været at læse, så lover jeg dig, det er sjovere at spille med end at se på. Glæd dig til september hvor Paragraf er tilbage, med et forhåbentligt nyt look, de samme fantastiske annoncører og med en ny chefredaktør.

Til vi ses igen.

som små. Du kan finde den på side 20.

De kan snakke om svære ting, og de kan hjælpe en videre med noget, der måske virker uoverkommeligt. Udover den hjælp der er at hente, så lad os hjælpes ved at prøve at insistere på at solen skinner, at vi er unge og at den eksamen,

Andreas Libak Iversen - Chefredaktør

3

I dag om et år er dit job ikke bare et job Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer alene. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med

Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.

Indhold Side 6 Jura Skal Blande Sig Mere i Studenterpolitikken Side 9 Paragraf puster påskeæg Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Sara Busch, sekretær Louise Lund, kasserer Julie Hoe Kristensen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Ajla Cepic Andreas Valentin Nielsen Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilie Schneider Elisabeth Gansted-Mortensen Jakob Kristensen Jenny Andersen Johan Munk Packness Julie Humlebæk Julie Østenkjær Brown Kassandra Mønster Jensen Kristian Nygaard Laura Verbovci Mahdi Ebadi Mia Emilie Nørgaard Niels Kumar Vestergaard Sara Rye Petersen Thea Falkesgaard Nybroe Thomas Volquartzen

Side 12 Thomas M. W. Jørgensen - Pilot, Far og Jurastuderende

8

Side 14 Postkort fra Riga Side 16 En podcast for jurastuderende Side 20 Drag-banko på Kromosom feat. Mizz Privileze

18

Side 22 Studenterlinjen - sæt ord på det Side 24 Paragrafs sommer-matrix Side 30 Atomkraft Ja tak: interview med Johan Christian Sollid

32

Side 32 Paragraf anmelder: JUS Generalforsamling Side 35 Brevkassen...

Side 36 Paragraf Tester Badesteder i Aarhus Side 40 Test dig selv: Hvor meget minder du om Putin?

Side 42 Brevkassen...

45

Side 44 Paragraf poledancer - Anmeldelse Side 45 Den Højeste Ret - Koldskål og Kammerjunker Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

5

Jura Skal Blande Sig Mere i Studenterpolitikken I 60’erne og 70’erne var jurastuderende aktivistiske, provokerende og viljestærke.

Universiteternes og professorernes forældede praksisser blev ikke tålt af studerende og forhandlingsmidlerne var protester, demonstrationer og barrikader. Disse opgør ledte til indførelsen af demokratisk studentervalg, hvor studerende i dag vælges til tre vigtige organer på AU. Organer, der har stor indflydelse på både AU’s drift generelt og juras drift specifikt. Men i dag ved størstedelen af studerende knap nok hvad universitetsvalget går ud på. Administrationens beslutninger tages for gode varer, og vi stoler blindt på, at ”der nok er nogle andre”, der kæmper vores sag for os.

Men på jura bærer vi også et ansvar!

6

Hvad ved du om den studenterpolitiske situation lige nu? Ved du, hvad politikerne er ved at beslutte på dine vegne? Er du klar over hvor meget indflydelse du kan få på dine studieforhold? Hvis du er jurastuderende, tør jeg godt, lidt provokerende, at antage et nej. Men nu har du muligheden for at bevise, at jeg tager fejl. Svar på nedenstående 5 spørgsmål inden du læser videre, og se så, om du har svaret rigtigt til sidst i artiklen.

Folketinget har vedtaget ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”. Hvad går denne politiske aftale ud på?

studerende i juridisk studienævn?

2) Hvad stemmer man til, når der er universitetsvalg hvert år i november?

Viden er magt

1) Regeringen og et bredt flertal i

4) Hvor mange pladser/mandater har

3) Hvor henvender du dig, hvis du er utilfreds med pensum, undervisning, læsepladser, eksamensforhold eller andet?

5) Hvad hedder de tre studenterpolitiske foreninger på jura?

Virkelig mange politikere i Danmark har læst jura. Som samfundsfagligt studie beskæftiger vi os med noget af det mest grundlæggende i et moderne demokrati og retssamfund. Og selvom vores studie er meget, ja, jura-tungt, så er vores studie altså blandt dem, som

giver allerstørst indblik i samfundet, politik og magtfordeling. Det er derfor både besynderligt og ærgerligt, at netop jurastuderende synes at have lav interesse i det studenterpolitiske liv på AU. Som studerende på et studie der lægger så betydelig vægt på argumentation og forhandling, må vi antages at være blandt de studerende, som kan klare os bedst i den politiske arena. Som jurastuderende er vi dog i konstant kamp mod de ofte for få timer i døgnet, hvor vi forsøger at jonglere pensum, arbejde og fritid. Men at engagere sig studenterpolitisk kan gavne både din studieglæde, dit netværk og dit CV. Lidt om strukturen på AU Strukturen på et universitet er måske ikke ligefrem det første emne du bringer op på en date, for det er sgu ikke særligt sexet, det medgiver jeg. Men for at forstå hele pointen bag studenterpolitikken, er det vigtigt, at vi som studerende også har kendskab til, hvordan vores universitet fungerer og hvor vores studie placeres i det store hele.

administrative personale, og 2 pladser går til os studerende. Bestyrelsen træffer de helt overordnede strategiske og økonomiske beslutninger, f.eks. klimastrategi, investeringsstrategier og pt. implementeringen af udflytningsplanerne.

Akademisk Råd Wtf er et akademisk råd? Der findes 5 akademiske råd på Aarhus Universitet, altså ét per fakultet. Deres hovedopgave er at vejlede dekanen på BSS. Wtf er en dekan? Dekanen svarer til rektor, bare på fakultetsniveau. Fakultet? Fakultetet er det, vi på jura bedst kender som BSS (Business and Social Studies). Derudover findes NAT, TECH, HEALTH og ARTS, som alle er fakulteter. Juridisk Institut er placeret på fakultetet BSS. Akademisk råd vejleder dekanen i akademiske spørgsmål. De akademiske råd er ofte høringsparter på beslutninger, som træffes af universitetsledelsen eller bestyrelsen, så her er det også godt at have studenterrepræsentanter siddende, når nu vi kun har 2 i bestyrelsen.

Bestyrelsen Du ved med garanti, hvad en bestyrelse er, men du vidste måske ikke, at det faktisk også er en bestyrelse der driver AU? Jf. universitetsloven skal universiteternes bestyrelser bestå af både eksterne og interne medlemmer. De eksterne

Studienævn Studienævnet er det organ, som er mest relevant for os som studerende. Der findes ét studienævn på alle institutter og studienævnet er derfor det organ, som tager sig af de helt konkrete ting på jura. I studienævnet behandler man

medlemmer kommer fra erhvervslivet, den politiske sektor eller andre sektorer, som repræsenterer samfundet. For tiden hedder bestyrelsens formand Connie Hedegaard, fhv. politiker, minister og klimakommissær i EU. Et andet eksternt medlem er Jens Peter Christensen, som de fleste jurastuderende kender som en kæmpe jura-kanon. Han er dr.jur. fra Aarhus Universitet og siddende højesteretsdommer.

De eksterne medlemmer sidder på flertallet i bestyrelsen, i alt 6 af 11 pladser. De resterende 5 pladser er øremærket de interne på universitetet.

Heraf går 2 pladser til repræsentanter fra professorerne på universitetet, 1 plads går til en repræsentant fra det

f.eks. de sager om dispensation som alle jurastuderende sender ind. De tager også stilling til undervisningens kvalitet, om eksamensforhold og om pensumændringer. Konkret er det altså de studerende i studienævnet, som taler din sag, når du ønsker at få slettet et eksamensforsøg eller ønsker at forlænge studietiden. Det er også dem, der siger fra, når en underviser ønsker at udvide pensum med 200 sider. Det er derfor helt afgørende, at vi som jurastuderende tager stilling og støtter op om dem, der kæmper for dine studieforhold.

Jurastuderende har det i sig Det er ikke nogen overraskelse for os selv eller andre, at vi er virkelig gode til

at have en holdning til alting. Og som studerende oplever vi hele tiden ting, som vi gerne vil ændre på. Jeg er faktisk overbevist om, at du mindst et par gange i ugen taler med dine medstuderende eller andre om, hvor besværlig studieportalen og andre AU-sider er at finde rundt i, at du synes underviserne burde formulere sig anderledes, eller hvor uhensigtsmæssigt det er at have forelæsninger i aulaen.

Brok har vi nok af, men vi skal også huske at gøre noget ved det. Og nu hvor vi er i gang, kan vi da lige så godt også sige fra over for SU-besparelser, fremdriftsregler og udflytning af uddannelser. Der er intet der holder os tilbage fra at brokke os.

Så hvis du har en holdning - og det ved jeg, du har – så giv den til kende.

Tal åbent om uddannelsesforhold, som ikke er tilstrækkelige, vær ærlig i undervisningsevalueringer eller skriv til de studenterpolitiske foreninger. Du har vildt mange muligheder for at påvirke både din egen studietid, men også mange fremtidige studerende, som vil få stor gavn af de ting, som du satte dig for at gøre noget ved.

Og hvis vi så zoomer lidt ud. Væk fra juras gule mure og universitetsparken, og kommer helt derop, hvor vi kan se ned til Navitas, op til Katrinebjerg, over til Kasernen, og faktisk også helt til Herning og Emdrup ved København.

Her har vi også et ansvar. For selvom vi er ret selvglade herovre i vores jyske rede af gule mursten, så har vi også et ansvar for, at vores holdninger ikke blot påvirker juridisk studienævn, men også politikerne nede på rådhuset og ovre på Christiansborg. For det er her, de helt store beslutninger træffes. Det er især her Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd kæmper vores sag for os. Men det kan de kun, hvis vi bakker op. De små beslutninger vi træffer på jura er meningsløse og fuldstændigt ligegyldige, hvis ikke vi støtter op om de helt store kampe på AU og på de øvrige universiteter

7

Indlæg af Mikkel Grøne

og uddannelsesinstitutioner.

Studenterpolitik på nationalt plan er ikke for alle, og det er helt fair. Men dét at du viser din støtte på den ene eller anden måde, batter faktisk en hel del. Så stem for pokker - stem til universitetsvalget – og gør det hvert år.

Universitetsvalget Den nemmeste måde for alle studerende at gøre en stor forskel er at stemme til universitetsvalget. Det afholdes hvert år i november, og du kan ikke undgå at lægge mærke til det, når først samtlige vinduer og døre på AU er plastret til i valgplakater.

Det er ved universitetsvalget, at de studerendes repræsentanter til de 3 organer vælges. Som jurastuderende kan vi stemme studerende ind til juridisk studienævn, akademisk råd på BSS og universitetsbestyrelsen. Jo flere stemmer repræsentanterne får, jo mere vægt får deres holdninger og argumenter, fordi de taler på vegne af hele AU, og ikke blot på vegne af 70 studerende, som lige kunne magte at stemme. Så husk, at vores stolthed og ego på jura også afhænger af, at vi faktisk handler – også studenterpolitisk!

Afslutningsvist vil jeg sige mange tak, fordi du ville læse med. Som jeg allerede har nævnt, er emnet ikke blandt de mest spændende. Det er dog et emne, som er blandt de vigtigste – især når vi er truet af besparelser og udflytninger, som ingen studerende er blevet inddraget i processen af. Og så kan jeg ikke sige andet end stem, stem, stem.

Svar på indledende spørgsmål: 1) Aftalen handler om, at bl.a. universiteterne skal flytte 5-10% af vores uddannelser ud af de store byer.

Alternativt kan universiteterne vælge at lukke uddannelser. Aftalen er derfor ofte kritiseret som en reel besparelse forklædt som en udflytningsplan.

2) Til universitetsvalget stemmer man studerende ind i universitetsbestyrelsen, de akademiske råd og studienævnene.

3) Studienævnet beskæftiger sig med de studienære forhold. Hvis man har konkrete bekymringer kan man altid henvende sig til en af de studenterpolitiske foreninger på jura, som kan tage det op i studienævnet via deres repræsentanter/mandater.

4) Der er 5 pladser til studerende i juridisk studienævn, ligesom der er 5 pladser til de ansatte. Studerende har derfor lige så meget indflydelse som de ansatte.

5) På jura findes Alternative Jurister (AJ), Moderate Jurister (MJ) og Foreningen for Borgerlige Jurister (FBJ). Alle 3 foreninger stiller op til valg til juridisk studienævn, og de 5 pladser fordeles stort set altid med mindst én plads pr. forening.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Mikkel Grøne og startede jurastudiet i 2018. I 2020 stillede jeg op ved universitetsvalget på vegne af Studenterrådet, og blev valgt som studerende medlem af Aarhus Universitets bestyrelse indtil 2023. Min studenterpolitiske interesse stammer fra Alternative Jurister (AJ), hvor jeg stadig er medlem. Via min plads i universitetsbestyrelsen har jeg bl.a. repræsenteret bestyrelsen og studerende ved rektor-ansættelsessamtaler i år, etableret opstarten af et tæt samarbejde mellem os studerende og studieadministrationen, og haft talløse møder med universitetets ledelse om studerendes forhold på AU. Fremadrettet vil jeg arbejde videre med at sikre, at AU forbedrer sine digitale systemer, at AU investerer grønt og etisk forsvarligt, samt som altid at sikre studenterinddragelse i videst muligt omfang. Og så gad jeg også godt se flere af mine medstuderende engagere sig i studenterpolitikken på AU! Har du spørgsmål til min artikel, mit arbejde eller andet, er du velkommen til at kontakte mig på Mik-kel@sr.au.dk.

8

Paragraf puster påskeæg Man kan ikke sige påske, uden også at sige “påskeæg” (Altså teknisk set kan man godt, men hvad er det sjove i det?): Fire paragraffere satte sig derfor til at puste 18 æg, og male dem med de mest kunstneriske motiver de kunne komme i tanke om. Vi havde fået besked fra chefredaktøren om, at han ikke ville have et salmonellaudbrud i foreningen, så vi skoldede naturligvis æggene inden vi gik i gang med at puste. Vi bemærker for god ordens skyld, at Fødevarestyrelsen siger at der “stort set ikke er salmonella i danske æg” - men hellere sikker end syg.

Det er en syg høne der har lagt det æg der Vi startede hårdt ud og mistede et æg til Sara, der enten havde for stærke hænder eller for stærke lunger, idet hendes første æg faldt fra hinanden i hendes hænder, og der nu var æggeblomme og skaller over det hele - en vaskeægte genindspilning af Torkilds stunt i “Blinkende lygter” (dog foruden slaget. Så ingen rød tud til de andre tre paragraffer, der ellers lystigt grinede af Sara). Det leder også til Paragrafs første tip, når du kaster dig for æggepustnings-disciplinen: “Don’t blow too hard.”

Efter lidt oprydning, prøvede vi igen. Det viste sig at anden gang, var lykkens gang i dette tilfælde, og Sara fik nu pustet ægget med relativt lethed. 18 æg kan tage lang tid at puste, men med 4 samarbejdende paragraffere, nåede vi hurtigt i mål og kunne kaste os over maleprojektet.

frem. Vandfarve tørrer desuden en del hurtigere end akrylmaling gør, så hvis du ikke er så tålmodig, er det helt sikkert vejen frem.

Et æg i hånden er bedre end ti i bakken Vi har erfaret os, at det er farligt, hvis man får prikket for små huller i æggene det gør i hvert fald processen dobbelt så lang. Så er det nemlig ikke bare svært at puste æggehvide- og blomme ud. Der er også en stor risiko for, at man i processen får ødelagt ægget. Derudover så kan vi konstatere, at det er en god idé at være sikker på, at man faktisk har fået pustet al indholdet ud af æggene, fordi ellers er der fare for at man får æggehvidesnask ud over bordet, hvilket bare giver

anledning til mere rengøring - og hvem gider egentligt det?

Det kan være en fordel, når du nu alligevel har sørget for, at ægget har et tilpas stor hul i bunden, at putte ægget på en pind.

Det kan besværliggøre malearbejdet en smule, men når du sidder med vandfarver hjælper det til gengæld også på, at du ikke får maling overalt på fingrene (eller lampen) og at den kan stå og tørre, uden at malingen bliver ødelagt eller smitter af.

Til sidst er der vidst ikke andet at sige end held og lykke med påskeægspustningen!

Vincent van Gogh eller bare jurastuderende med vandfarver?

Vi er meget stolte over at kunne finde på 18 forskellige motiver, omend de måske ikke kommer på Nationalmuseet. Motiverne inkluderer, men er ikke begrænset til: Parret Richard og Anastasia, påskeharen der var en hund, kyllingen Kylle og Tobias Rahims nøgenbillede. Kun fantasien sætter grænser her!

Hvilken maling skal jeg bruge, tænker du måske? Når du endelig er nået til det step i processen, hvor du skal male æggene, så kan vi anbefale at du maler med vandfarver. Man skal dog her være opmærksom på ikke at gøre penslen alt for våd og bruge nogle små pensler, for så er det nemmere at få de fine detaljer

Ajla Cepic, Sara Rye Petersen, Laura Verbovci & Jenny Andersen

9

Vi vil gerne gøre en positiv forskel for både vores kunder og vores ca. 100 medarbejdere. Vi arbejder med specialiseret og nichepræget rådgivning og skaber rammerne for, at vores medarbejdere kan udvikle sig fagligt og personligt. Vi forventer, at vores medarbejdere udfordrer os, ligesom vi udfordrer dem. Vi stiller krav til hinanden og kvaliteten af arbejdet, men sparring, coaching og hjælp har også høj prioritet.

Siden etableringen af Kirk Larsen & Ascanius i 1973 har jura i kombination med vores kommercielle tilgang været det bærende element. Vi har valgt at lade en stærk administration varetage den daglige drift, så vores specialister kan fokusere på vores kerneydelse – jura og skabelsen af gode resultater for vores kunder. Vi har fokus på såvel grøn bæredygtighed som det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor ledelse, den enkeltes trivsel, ligestilling og diversitet er en selvfølgelighed.

Vores organisation er flad med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler.

Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage et ansvar.

10

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

Hello future.

We’re all ears We believe the best way to inspire change in the way our clients face the future is to keep exploring what will shape the business of tomorrow.

When the world changes, so do regulations.

Find your legal advisor at horten.dk

Find a way

11

Thomas M. W. Jørgensen Pilot, Far og Jurastuderende

De fleste starter deres liv som jurastuderende i start 20’erne – en alder hvor man har hele livet foran sig og stadig forsøger at finde sig selv. På 2. semester finder man dog Thomas M. W. Jørgensen, der ikke passer til denne beskrivelse. Thomas har to børn, er uddannet pilot, og har i de sidste 14 år fløjet jumbojet for Cathay Pacific Airways med base i Hong Kong. Nu er han tilbage i Danmark, hvor han har skiftet livet i luften ud med livet bag de gule mure, i en alder af 47 år.

For Thomas har det hele tiden været en drengedrøm at blive pilot, så da muligheden bød sig for at komme på en uddannelse for SAS i Norge sprang han på: ” For mange der bliver piloter, er det

kan være meget svært at skaffe, når man kommer som en ung mand i starten af 20’erne uden den store startkapital. Efter gang fra bank til bank lykkedes det dog endelig at få et lån hos Jyske Bank, der

nok nogen der har haft det lidt som en drengedrøm og det var det nok også for mig. Så var muligheden der tilbage i slutningen af 90’erne hvor SAS begyndte at træne deres egne piloter i Nordnorge.

Her kom jeg igennem optagelsesprøven og boede deroppe i to år.” fortæller han.

gerne investerede i Thomas’ fremtid.

Det var dog ikke blot de svære optagelsesprøver, der skulle gennemføres, for at Thomas kunne starte på drømmeuddannelsen. Der lå også en svær økonomisk udfordring.

Til trods for at SAS betalte halvdelen af pilotuddannelsen, skulle Thomas af hensyn til bæredygtig motivation stadig af med 350.000 norske kroner, noget der

12

Livet i luften Thomas har siden 2008 fløjet jumbojet med base i Hong Kong hvor han er kommet vidt omkring: ”Jeg har fløjet 747 jumbo så jeg har fløjet over hele verden, rundt i Amerika, ned til Mexico city, Tokyo, Sydney, Manila, Johannesburg, you name it.”

Og historierne fra tiden i luften er mange.

Thomas har oplevet at flyve over både Tsunamiødelæggelserne i Fukushima, vulkaner i udbrud i Kagoshima, fløjet bro med nødhjælp til Kathmandu efter

jordskælvet i 2015 og har derudover utallige andre historier fra hans liv i kilometers højde over jordens overflade.

Umiddelbart lyder det som et arbejde hvor man ikke er synderligt meget hjemme, men Thomas understreger, at de lange arbejdsdage gør at man også har meget fritid: ” Når man flyver langruter, flyver man så mange timer ad gangen at man har ganske få arbejdsdage. Det kunne f.eks. være at jeg fløj en tur til Mumbai, fløj videre til Bangalore, sov der, havde 24 timer alt efter min schedule og så tilbage til Hong Kong.”

På den måde har Thomas også fået kulturen i Hong Kong helt under huden: ”Vi boede helt anderledes end man gør i Danmark. Vores hus lå på stranden lige ud til vandet så mine drenge og jeg var ude at surfe eller snorkle eller bade næsten hver dag.” Det var dog ikke kun

Jakob Kristensen

det idylliske strandliv man oplevede ved kysten i naturreservatet Lantau Island.

Thomas oplevede her også forurening på tætteste hold. Han fortæller om, hvordan der to gange om dagen blev gjort rent ved strandkanten, men hvordan en enkelt dag uden rengøring resulterede i en kæmpe samling af plasticaffald: ”Det er ret skræmmende at opleve. Når vi bor heroppe i Danmark er det ikke noget vi tænker dybere over, udover at vi skal passe på med plastic osv. Men når du kommer ud og oplever det på egen krop får du et helt andet forhold til det for hvis vi ikke gør noget ved problemet, så bliver det enden på vores klode.”

Fra ”verdens bedste job” til jurastuderende på AU Thomas lægger ikke skjul på, at pilotfaget i hans øjne er verdens bedste job og at han har oplevet mange fantastiske ting via sit liv i Hong Kong. Alligevel har han dog valgt, at flytte tilbage til Danmark og læse jura. Beslutningen skyldes først og fremmest et ønske om at hans to drenge skal vokse op i Danmark, men også den politiske situation i Hong kong har bidraget til beslutningen: ” Vi boede derude i 2019 hvor demonstrationerne for demokrati stod på. På sit højeste var 2 millioner mennesker på gaderne ud af en befolkning på omkring 7 millioner der bare ønskede en eller anden form for demokrati. Det blev der slået hårdt ned på og bevægelsen er i dag kvalt. Vi

var derude i så mange år at vi kunne se hvordan Hong Kong blev forandret og med kulminationen der tænkte vi at nu var det på tide at flytte hjem.”

Beslutningen om at læse jura efter hjemrejsen skal dog ikke ses som et direkte skift. Thomas lægger vægt på at han på ingen måder er færdig med at være pilot og kalder det også i den sammenhæng for verdens bedste job. Han er derimod begyndt at læse jura fordi han gerne vil mere end bare at være pilot: ”Når man bliver ældre opdager man hvordan jura er inde i alle aspekter af livet og det synes jeg er super spændende.”

Til trods for at Thomas kun går på 2. semester, og derved kun færdiggjort familie- og arveret samt statsforfatningsret, har han allerede lært ting han kan perspektivere til oplevelser i hans eget liv: ”Når man kommer op i min alder kender man utallige der er blevet skilt og det samme gælder fordeling af arv i forbindelse med dødsfald. Jeg kan relatere til det og kan derfor hænge det på en knage. ” Det samme gælder statsforfatningsretten selvom det har været et mere abstrakt fag: ”I Hong Kong kunne en ung mand der slog en politibetjent under en demonstration blive skudt og dræbt på stedet, hvilket vel ikke lever op til vores proportionalitetsprincip. På den måde kan jeg forholde de ting vi lærer om i klasselokalet til en situation jeg har oplevet i verden. ” Derudover har krisen i flybranchen også bidraget til beslutningen om at begynde at læse jura: ” Omstændighederne ville det at Cathay Pacific valgte at lukke deres oversøiske baser. I forbindelse med at vi rejste hjem fik jeg base i London og da firmaet besluttede sig for at lukke basen fik jeg valget mellem at rejse tilbage til Hong Kong eller blive sagt op. Her valgte jeg det sidste da jeg har to drenge som skal vokse op i Danmark. Jeg har også fået andre tilbud men så vidt har ingen af dem været attraktive, så jeg har valgt Jura af lyst, og ikke af nød.”

Voksen og studerende De fleste normale studerende har allerede svært ved at holde styr på deres tid og læsning, uden at have de forpligtelser der følger med et voksent liv med børn og familie. Ifølge Thomas er det dog ikke svært at balancere voksenlivet med uddannelsen: ” Problemet er tid, der er ikke tid nok. Det i bruger jeres tid på er bare noget andet end det jeg bruger min tid på. Jeg prioriterer min familie, studiet og at vedligeholde min pilotuddannelse. I takt med at man bliver ældre lærer man også hvor meget man egentlig kan, og det meget aktive sociale liv I har jeg bare erstattet med noget andet.”

Til trods for at det dog ikke er blevet til det helt store socialt aktive liv, er Thomas dog stadig glad for hans hold og en enkelt julefrokost er det også blevet til: ”Jeg går på hold 11, som er det bedste hold på årgangen. Det er klart vi er forskellige steder i livet, men det er de sødeste mennesker og vi har det rigtig hyggeligt sammen. Jeg var med i rusugen, dog ikke til aktiviteterne til aftenen, men vi holdt en julefrokost som jeg var med til.”

Man behøver ikke altid have fremtiden på plads – heller ikke som 47-årig Thomas er som tidligere skrevet ikke færdig med at være pilot, planen er at juraen på sigt gradvist skal tage over: ”At flyve interkontinentale flyvninger er hårdt for kroppen. Så på sigt kunne jeg godt tænke mig at drosle flyvningen ned og så kan jeg være mere ude i det administrative og bruge juraen der.”

Af økonomiske årsager har Thomas dog også planer om at vende tilbage til cockpittet i den nærmeste fremtid: ”Denne her SU-kontrakt er ikke den bedste i verden. Realistisk set kan jeg ikke færdiggøre jura på fuldtid, det har jeg ikke råd til, men når jeg engang finder en ansættelse der kan holde sig op med det vil jeg skifte til deltid.”

Hvad juraen præcis skal bruges til, har Thomas dog ikke på plads, og det behøver man heller ikke at have siger han. For til trods for at de fleste der starter på en videregående uddannelse har en eller anden ide om hvor de gerne vil ende henne, er det ikke altid at man kan lægge en klar plan for hvordan ens liv udformer sig: ”Jeg har ikke noget konkret endnu jeg vil bruge det til. Min erfaring er at de ting viser sig hen ad vejen. Hvis man går i gang med noget man godt kan lide så bliver man ofte dygtig til det og så viser mulighederne sig efterhånden.” fortæller Thomas og tilføjer: ”Jeg synes jeg har lært at vi alle ender på den hylde hvor vi hører til, men vejen dertil er forskellig og sjældent den vej man tror.”

13

UDLAND

t r o k t s o P a g i R fra

Pa ra g

ra f

Aarhu Ba

s Univ

ersite

s Al rtholin

8000 A

t

lé 16,

arhus

bygn.1

410

C.

Hvorfor lige et postkort fra Letland? Mine venner har undrende spurgt, hvordan jeg kom på den idé at tage til Letland i 6 måneder. Jeg må ærligt indrømme, at det også var et spørgsmål jeg stillede mig selv. Alligevel, i frygt for at lyde som et kedeligt LinkedIn-post, har jeg de sidste to måneder siddet som handelspraktikant ved den danske ambassade i Letlands hovedstad. Og det har været en noget turbulent start, som har udviklet sig til en mindre forelskelse i den lille storby, Riga.

Et positivt førstehåndsindtryk Som restriktionerne hurtigt blev ophævet i Danmark fra d. 1. februar, var

ambassaden indtil videre havde været så heldige, at de endnu ikke havde haft nogen corona-tilfælde. Indtil dagen

sygevæsen, og en krig i Ukraine som pludselig fyldte hverdagen.

Letland fortsat ramt af pandemien. Jeg måtte derfor forberede mig selv på at mundbind, strenge isolationsregler og nattelivsrestriktioner fortsat var en del af min hverdag. Faktisk blev det mere tydeligt end nogensinde før, om end det lyder lidt for dramatisk. Men det viste sig, at min første arbejdsdag effektivt lukkede hele ambassaden ned i en uge.

efter, hvor et lettisk laboratorie kunne bekræfte, at jeg var COVID19-positiv. Jeg blev pænt sendt hjem i isolation på mit værelse med hele to positive tests, og hele ambassaden blev sendt hjem som nærkontakter i 7 dage.

Jeg har dog heldigvis siden haft held til at komme ud og forelske mig i Riga alligevel, og kan derfor glædeligt fortælle om både ambassaden og finurlige historier udenfor ambassaden.

I forbindelse med min første arbejdsdag blev der ekstraordinært holdt et fysisk møde mellem ambassadens medarbejdere. Her blev det særligt fremhævet, at det grundet COVID19situationen ikke var kutymen, og at

14

Så, de første 7-8 dage i Riga blev spenderet i min lejlighed. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle jer, at jeg kom mere ud efter det. Sandheden er dog, at jeg primært har befundet mig på ambassaden og i min lejlighed hele den første måned, som følge af en uforudset, men væsentlig ændring i mit speciale, flere ikke-coronarelaterede sammenstød med det lettiske

Ambassadelivet Den danske ambassade er placeret i Rigas Old Town, som har den ene flotte bygning efter den anden. Der er 8 ansatte på ambassaden, hvoraf alle, udover ambassadøren og de to praktikanter, er lokalansatte. Størrelsen giver dog anledning til, at man lærer hinanden at kende og samarbejder tæt. Men det giver også mulighed for små fejringer af for

Cecilie Schneider

eksempel fødselsdage og navnedage, hvor vi har drukket et glas vin og spist kage som start på arbejdsdagen. Det er altså en lille ambassade, dog med tilhørende lille familie, som de kalder det.

Som handelspraktikant deler jeg kontor med ambassadens handelsrådgiver, og jeg kunne ærligt ikke have været placeret bedre. Handelsafdelingen har travlt. Derudover har man også altid et par pæne sko sikret på kontoret, i tilfælde der kommer et pludseligt business meeting eller lignende. Trods travlheden, er der nu altid tid til grin og udveksling af historier eller memes på kontoret.

I handelsafdelingen assisterer vi primært danske virksomheder med at etablere sig i det lettiske og baltiske marked. Vi tilbyder skræddersyede løsninger til de enkelte virksomheder, hvorfor jeg ofte sidder med mange forskellige cases og opgaver indenfor adskillige markedssektorer. Opgaverne strækker sig fra at lave rapporter og gennemgå EU-regulering og lettisk lov, til planlægning af konferencer og SoMe-opslag. Jeg er i denne forbindelse blevet introduceret til nogle virkelige innovative spændende ideer, og har fået et overraskende godt kendskab til træog skovindustrien, hvilket jeg bestemt ikke havde forventet at få med.

Krigen i Ukraine har også indflydelse på arbejdet på ambassaden – også i handelsafdelingen. Derudover har ambassaden også, i samarbejde med andre ambassader i Riga, deltaget i en mindre demonstration hvor de forskellige flag blev hevet frem foran den Ukrainske ambassade - blot 200 meter fra den russiske ambassade. Der har der været flere støtteevents arrangeret af de forskellige ambassader, for eksempel i form af filmaftener, som vi også har deltaget i.

Bøger, Latex og gyser cocktails Selvom man kan mærke virkningen af konflikten i Ukraine, stopper hverdagen ikke helt i Riga. Jeg vil heller ikke sige, at jeg sidder indespærret på ambassaden hele dagen. Det er et nine to five arbejde, og jeg har endnu ikke været nødsaget til at tage arbejde med hjem. Desuden hjælper det også lidt, at der er blevet løsnet lidt på coronarestriktionerne.

Efter arbejde placerer jeg mig ofte på en bogcafé kun 150 meter fra min lejlighed.

Her kan man både bestille kaffe, vin og andet godt. Men bogcafeen gemmer også på andre ting i sit baglokale, som de ikke ligefrem reklamerer med. Bag et gardin finder man nemlig et større udvalg af vibratorer, dildoer og andre produkter. Jeg må ærligt indrømme, at det ikke var det jeg havde forventet, efter jeg havde siddet der i flere dage. Og tro det eller ej, men jeg har heller ikke gået meget langt bag gardinet, hvorover der står ”Stay Curious + 18”. Jeg skal lige have samlet lidt mod. Alligevel sidder jeg nu trofast og læser i min bog der er par gange i ugen. Og helt ærligt, så er det lidt finurligt at se andre chokerede gæster enten bryde ud i et akavet fnis eller skynde sig ud af bogcafeen i ren panik.

lov til at skrige “Rocky Horror Picture Show”-sange klokken 2 om natten, uden at smide os ud. Måske mest fordi bartenderne selv var med.

Jeg ville gerne bilde jer ind, at jeg har besøgt de mange muséer i Riga, men det ville være en løgn. Jeg har intentioner herom – på et tidspunkt hvor jeg ikke befinder mig på en lille bogcafé med en latex sektion eller med en stor cocktail i hånden.

Sveiks Trods en lidt turbulent start, er min tid i Riga er indtil videre fløjet afsted. Foråret og sommeren er på vej, og Riga er så meget flottere i solskin. Og jeg glæder mig til at finde flere finurlige bogcafeer og barer, og rent faktisk sætte min fod på et museum engang. Og selvfølgelig også fortsætte med at arbejde på ambassaden.

Jeg sidder ikke altid på bogcafeen alene, og man behøver heller ikke at være ensom som praktikant. Jeg bor jeg sammen med den anden praktikant fra ambassaden i en meget stor, meget gammel lejlighed i midten af Riga. Derudover er jeg en del af et lille praktikantnetværk bestående af praktikanter fra de andre ambassader i byen. Det har givet anledning til tirsdagsøl, biografture og genbrugsshopping. Og naturligvis en bytur eller to. Specielt én bar har fået vores opmærksomhed – en cocktail bar, hvis cocktails alle er inspireret af film. Her har vi særligt bestilt fra gysersektionen, og samlet på de forskellige ”props” som følger med hver cocktail. Derudover har vi særligt værdsat baren for at give os

15

En podcast for jurastuderende Da Wiktor og Frederik påbegyndte arbejdet med podcasten ‘’Legalt’’ i efteråret 2021, var det med en mission om at lave en podcast rettet mod jurastuderende og yngre jurister. Den skulle være alt andet end faglig, for den type af podcasts er der så mange af, men istedet skulle den handle om hvilke problemstillinger, man som yngre studerende eller jurist kan blive stillet i, samt slå et slag for at jurastudiet ikke bare skal tilbringes med hovedet i en bog - det skal opleves. Podcasten skulle med andre ord være i øjenhøjde med lytteren, og lytter man til den, vil man også opleve det som om man sad i samme stue, som de to behagelige og kompetente podcastere.

Podcastens spæde start Wiktor Jezierza-Szteyner & Frederik Vahlgren er studievenner der begge har en fortid i Elsa. De er nu begge på deres sidste etape for at kunne kalde sig cand.jur, og midt i specialeskrivningen er de begyndt at optage podcasten Legalt i studenterradioen. Vi har fået podcastduoen ind på Paragrafs kontor til en snak.

Der findes mange podcasts om jura, hvordan føler i at i skiller jer ud fra mængden?

Frederik: ‘’ Jeg tror netop de juridiske problemer er det vi ikke gør - vi prøver at lade vær med at kigge på det. Der er nok nogen der kan gøre det bedre - der er f.eks. mange advokatkontorer som laver podcasts om juridiske problemer. Det ikke det man sætter på for bare at slappe

af - vi ville ligesom gerne noget andet. ‘’ Wiktor fortsætter: ‘ ’Vi blev inspireret lidt af de podcasts vi selv hører - som ikke er emnespecifikke, men hvor man også kan høre at der er en masse humor og snak. Vi vil stadigvæk tage vigtige emner op, men tage det op som en sjov samtale. Vi vil meget gerne snakke om mistrivsel, stress og seriøse emner som Ukraine-situationen….’’ Frederik bryder ind og tilføjer ‘’ Ja det skal netop gøres relaterbart og italesætte at der ikke er én lige vej gennem studiet’’ ‘’Vores

16

målgruppe

er

nok

mest

jurastuderende, men også yngre jurister, fordi der stadig er ting som er relevante.

Vi har f.eks. snakket med Mads ( red.

Lyby) om den overgang, som der er fra studieliv til arbejdslivet, og det er jo nok særligt interessant for dem som står og snart er færdige og skal til at stå i den samme situation’’ uddyber Frederik.

Er jeres podcast en reklamesøjle for foreningslivet?

Frederik: ‘’ Man skal jo starte et sted, og vi starter der hvor vi selv er. Men vi vil rigtig gerne ‘’reache’’ ud’’. ‘’For at opfylde vores ambition om at udgive et nyt afsnit hver uge så kræver det at vi pt. trækker på nogen af dem som vi kender i forvejen her fra universitetet.

Vi håber, at jo større vores podcast bliver, jo flere kan vi komme i kontakt med

fra andre universiteter og foreninger’’ supplerer Wiktor, og i forlængelse af det tilføjer han: ‘’ vores budskab er det samme, om det er på AU, KU, SDU, go for it! Ud og oplev en masse andet end bare studiet’’ Hvordan passer podcastproduktionen ved siden af specialeskrivningen? ‘’Virkelig dårligt’’ efterfulgt af latter.

udbryder

Frederik,

Wiktor: ‘’ Vi har begge forskellige prioriteringer og det ændrer sig hele tiden. Man skal huske at man er

forskellige personligheder og man finder jo ud af hvordan man arbejder bedst.

Personligt ved jeg at jeg arbejder bedst, når det koger under mine ben’’ ‘’For mig handler det om prioritering og sådan har det været hele studietiden.

Jeg tror stærkt på, altså selvfølgelig betyder karakterer en del, men alt det andet man laver betyder også meget.

Hvis man brænder for at læse og sidde på læsesalen, så det det man skal gøre ’’ siger Frederik.

Wiktor supplerer herefter: ‘’ Det er vigtigt at nævne også at både Mads, Michael og Elias Huseyin , fandt alligevel et job på den anden side som de er rigtig glade for, selvom de lavede alt muligt andet ved siden af studiet. Det handler om balance og prioritering’’ Drømmen om Michael Hansen Jensen Hvis man har lyttet til jeres podcast vil man også hurtigt blive klar over, at MHJ (red. Michael Hansen Jensen, professor i offentlig ret og statsret på AU) er en af de (måske fremtidige) gæster, som står helt øverst på ønskelisten. Hvordan går det med jeres mission om at få ham med i podcasten?

Frederik: ‘’ Vi håber han lytter og læser med’’. ‘’ Vi har ikke taget kontakt til ham, men det ligger i planerne’’, siger Wiktor.

Men hvis ikke I har fået MHJ på krogen endnu, kan I så i stedet løfte sløret for

Kristian Nygaard & Anna Larsen

nogle af jeres andre fremtidige gæster?

Frederik: ‘’Vi har i hvert fald et afsnit om iværksætteri som udkommer her i næste uge, med en kammerat som er jurastuderende og iværksætter. Og så prøver vi at få fat i Morten Fogt og Ole Terkelsen med henblik på hele Ukraine situationen’’ Wiktor: ‘’ Og så har vi rakt ud til Thomas Pape, som er stressrådgiver og afholder arrangementer omkring studieteknikker.

Min drøm var lidt at have to afsnit med ham, én om stresshåndtering og én om studieteknikker, fordi det ville være super relevant for os studerende. Der er ikke mange der tør sætte ord på at de er stresset eller har angst, så det ville være rart at have en professionel der kom ind og sagde at det rent faktisk er en ting og som kunne prøve at hjælpe til at håndtere det bedre’’ Frederik: ‘’ Ja og det skal jo ikke være en hemmelighed at det er noget som vi godt selv kan nikke genkendende til. Vi har jo alle stressede perioder og det er noget vi gerne vil have fokus på. Så vi er også i dialog med Studenterlinjen omkring en podcast om deres arbejde.’’ ‘’Vi vil også gerne have fat i nogen fra KU, bl.a. Kvindelige Jurister ’’ supplerer Frederik til sig selv.

hemmelighed, at det er en virkelig god mulighed for at se hinanden. Det er i hvert fald en kæmpe gevinst for vores venskab. Vi forestiller os ikke at det stopper lige umiddelbart efter’’ ‘’Det var også virkelig godt at vi startede nu, så vi kunne få et momentum og en rutine i det’’ tilføjer Wiktor. ‘’vi synes jo at de ting vi snakker om er aktuelle uanset hvornår man høre det, så på den måde er vores podcasts tidløs ’’, siger Frederik.

Vi forestiller os at man som podcaster får inspiration fra og også lytter mange andre podcasts, Hvilke podcast hører I selv?

Wiktor lægger ud: ‘’Jeg ser meget youtube generelt, så der lytter jeg til ‘’Impaulsive’’ lavet af Logan Paul. Det jeg synes er fedt er at der er video på. Vi overvejede også at have video på, på vores podcasts, men der er så meget arbejde i det, så det droppede vi. Derudover lytter jeg til Joe Rogan ‘’The Joe Rogan Experience’’. Jeg kan godt lide at det er så råt og ærligt. Bare det at Elon Musk går ind og ryger en joint og at det ikke bliver klippet ud, synes jeg er fedt. Og så Sara og Monopolet selvfølgelig, ligesom resten af Danmark’’

på dansk. Jeg er totalt generation Monte Carlo, her går det godt - og jeg er altså en af dem der er flyttet med over på Podimo. Jeg har lidt baggrund inden for cykling så jeg lytter også til en del cykel podcasts’’.

Frederik: ‘’Ja vi vil gerne fortsætte, men det bliver måske ikke på ugentlig basis som det er på nuværende tidspunkt’’

Har i noget at tilføje her på falderebet?

Frederik:

‘’Det

jo

heller

ikke

en

Faktaboks: Hvem: Wiktor Jerzierza-Szteyner Frederik Vahlgren

og

Hvor: I et studie i en kælder på Aarhus Universitet. ‘’Legalt’’ kan lyttes til både på Spotify og Apple Music.

Hvad: En relaterbar podcast om jurastudiets store og små spørgsmål, som karriere, studieliv, foreningsarbejde og meget mere.

SoMe: ‘’Legalt’’ har en Facebook-side og (selvfølgelig) en LinkedIn

Frederik afslutter: ‘’ Jeg lytter primært

Legalts fremtid uden for de gule mure Det helt store spørgsmål bliver så: fortsætter podcasten når i kommer ud på den anden side af de gule mure?

Wiktor: ‘’ Jeg kunne godt forestille mig, hvis jeg kan balancere det med et fuldtidsjob, så vil jeg virkelig gerne fortsætte’’

ideer, ris og ros og endelig ræk ud hvis der er noget som I mener vi skal have med eller kan gøre anderledes’ ’ siger de to kammerater og giver hinanden et anerkendende nik.

‘’Lyt til vores podcast - man ved ikke hvad man går glip af, hvis man ikke har lyttet til det. Studiet kan være koldt og kynisk og man kan føle sig meget alene, og hvis vi kan være et safe space, hvor man kan være nogens venner så er det virkelig dejligt. Skriv til os hvis I har gode

17

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs. Du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring. Vi giver dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

Du vil opleve at få feedback og sparring fra de bedste i branchen, et blik for hvordan man begår sig i advokatbranchen, og et fokus på hvordan dine styrker bedst kommer i spil.

Vil du lære mere: KARRIERE.LUNDGRENS.DK

Beretning fra 1.års studerende om deres første tid i FC Jura

Ellen Pinvig Thorup, 2. semester.

Emma Viken Spiegelhauer, 2. semester.

Christian Klith Andersen, 2 semester.

SLAGET OM FAKULTETET Fredag d. 6. maj

19

Drag-banko på Kromosom feat. Mizz Privileze En helt almindelig onsdag klokken 20, var Paragraf på Kromosom Bar, til en af deres månedlige drag-aftener, hvor man som tilskuer fik et spændende show med Mizz Privileze i fiskenets strømper og korset og mange andre outfits. Denne artikel skulle egentlig have været en anmeldelse af aftenen, men efter at have snakket med aftenens performer, var vi enige om, at der var et endnu vigtigere budskab at sprede.

Konceptet I dette tilfælde må man som gæst selv kaste lidt penge efter fornøjelserne, da en billet, den aften vi var med, kostede 100 kr., og bliver udsolgt i god tid. Så planlæg fremad! For den billet får du to almindelige bankoplader, og hvis du kommer til en temaaften som vi gjorde, også en der passer til temaet. Vi havde fornøjelsen af at prøve Lady Gaga-banko, hvilket er en oplevelse i sig selv.

Mizz Privileze læser tallene op og distribuerer præmierne, der inkluderede den fedeste rævepels, som ingen af os desværre vandt.

Hvem er Mizz Privileze?

Det vidste vi egentlig heller ikke før den onsdag. Det viste sig, da vi snakkede med dem, at de faktisk har været finalist i Danmark har Talent i 2019. Mizz Privileze, med det borgerlige navn Michael, er 28 år, og uddannet skolelærer, men har siden 2018 gjort karriere med sit drag-show og lægger en ære i at oplyse og uddanne den danske befolkning i åbensindethed og medmenneskelighed.

Mizz Privileze har startet en national bevægelse mod hadforbrydelser som hedder “Lev og Lad Leve” som var nomineret til Danish Rainbow Awards’ aktivistpris i 2020, og de har selv været nomineret til Årets Drag og Årets LGBT+ person samme år.

Mizz Privileze holder både shows og foredrag, og står selv for hele molevitten, når der skal et arrangement på benene, altså billetsalg, koreografi, grafik, kontakt og så videre. De fortæller selv,

20

at det er et fuldtidsjob, og at der ikke er mange, der kan leve af drag i Danmark, fordi det er så krævende at få karrieren stablet på benene. Som de selv siger: “Man kan ikke bare vente på at blive inviteret ud til julefrokoster”.

Mizz Privileze fortæller, at de startede med at lave drag, for at kunne bruge det som en politisk platform, og at de faktisk har været politisk aktiv i ti år, før de begyndte at lave drag. De ser ikke brugen af drag som en karakter, som nogle andre, hvor de bliver en helt anden person. Mizz Privileze ser det mere som sit superheltetøj eller sit arbejdstøj, fordi det er det der gør det muligt for dem at få taletid.

Interview med Mizz Privileze: Tror du, det er lettere at gøre op med de fordomme, der kan være omkring drag i dag end førhen, da du startede?

Dragrace har jo været med til at legalisere drag helt vildt meget. Jeg har stået i en 7. klasse og undervist, hvor jeg har taget drag med, og troede at de skulle have en overraskelse, men så var det både drengene og pigerne, der allerede kendte til det, fordi de så dragrace i frikvartererne - man kan jo bare se det på Netflix.

Jeg kan huske, da jeg var barn, så sad jeg og så Will and Grace skjult, og det var bare fordi, der var et homoseksuelt par, og så så jeg det sådan lidt i skam. “...da jeg var barn, så sad jeg og så Will and Grace skjult, og det var bare fordi, der var et homoseksuelt par”

Det har været underground, hvor man sneg sig ned på en klub om natten, og optrådte for primært bøsser, hvor i dag, optræder man for alle seksualiteter, køn og aldre. Jeg har lavet flere børneshows, og jeg har været ude ved nogle af Danmarks største advokatfirmaer til deres firmafester og optræde. Det er ved at blive mere mainstream, men der er samtidig også udfordringer.

Jeg tog bussen hjem i sidste uge, hvor der kommer en fremmed hen og siger “klamme, klamme, klamme”. Der er stadig en bagside af medaljen, men den skinner mere end den gjorde for nogle år siden. ”Der er stadig en bagside af medaljen, men den skinner mere end den gjorde for nogle år siden” Der er stadig hadforbrydelser, og vi har også, når vi laver demonstrationer, ringet til politiet for at de skulle komme og beskytte os, hvor der er en fra politiet der råber “faggot, faggot, faggot”, efter en af vores demonstranter. Folk kommer også nogle gange forbi her (på Kromosom) og kaster æg på ruderne. Der er vold og hærværk, og kvinder der står frem og fortæller, hvordan de bliver voldtaget, fordi de skal lære at være til pik, selvom de er lesbiske.

Drag er en meget visuel måde at kommunikere, at man er queer på.

Når jeg er i drag oplever jeg også taxachauffører, der ikke vil tage mig med, og sidste gang jeg lavede show i Aarhus, kom der fire fyre hen og tog min paryk af, og bare pegede og grinede af mig, som jo var sindssygt grænseoverskridende og i øvrigt ulovligt og nedværdigende.

Benedikte Neumann, Sara Busch & Jenny Andersen

Men selvom der er den her bagside af medaljen, oplever jeg at der er en stigende opbakning til drag som kunstform.

Hvordan går vi væk fra normerne og bliver mere woke i hverdagen?

Man kan starte med at blive klogere på, hvad det er for nogle normer vi har i samfundet og blive bevidst om det.

Normer er netop normer, de er uskrevne regler, og tit ved man det ikke før det går ud over en selv. Man ved ikke at det kan være en norm, at mænd ikke har neglelak på før man hører om en, der får nikket en skalle, fordi han havde neglelak på.

Det handler om at blive bevidst omkring vores normer og støtte dem, der bryder dem.

“Det er bare en ting, man kan pynte sig med, og alle må pynte sig.”

For eksempel burde alle mænd, der var pædagoger, tage neglelak på tre gange om året, for så er de med til at normalisere at neglelak ikke er en kønnet ting, det er ikke en homoseksuel ting.

Det er bare en ting, man kan pynte sig med, og alle må pynte sig. Hvis det kun er den homoseksuelle og den kvindelige pædagog, der sidder med børnene og laver neglelak er man med til at bekræfte normerne. Og de folk, der ikke normalt bryder normen, kan på den måde en gang imellem gøre det for at støtte andre, der hver dag gør det.

Ligesom den historie jeg fortalte med bussen, hvor der kom en hen og sagde “du er klam, du er klam, du er klam”, der gør det en stor forskel, hvis man

ikke bare accepterer det. Det gør en stor forskel, at bare lige gå hen bagefter og sige, “det var nederen sagt,” - ikke til den vrede person nødvendigvis, men bare til den, der er blevet råbt ad. Der er rigtig mange der oplever det her, også i forhold til tykfobi og racisme. Når man snakker om det modsatte af by-standing, som er up-standing, så er det bare at gå hen og snakke med den, der bliver råbt af eller i hvert fald bagefter bare gå hen og spørge om personen er okay. Det er aldrig for sent at reagere. Jeg tror der er mange, der bliver chokeret og tænker at det er for sent at reagere bagefter og så bare tager sin mobil frem. Mit råd er: Reagér.

Det med at reagere gælder også når vi bare snakker i daglig tale, for eksempel på studiet. Hvis man har en underviser, der er problematisk, er det måske nemmere, at man snakker om det sammen nogle stykker og så i fællesskab siger fra overfor underviseren, næste gang de gør det. Det kan være meget grænseoverskridende at sige fra, men hvis man nu aftaler at have hinandens ryg, så er det nemmere. Jeg havde for eksempel en underviser, der sagde “Metoo er bare så synd for mænd”. Det er nemmere at række hånden op og sige fra i sådan en situation, hvis man ved, at man har ti andre, der bakker en op. I har også nogle gange på studier muligheden for at skrive anonymt - så skal I bare blive enige om at alle skriver det samme, hvis en underviser eller forelæser er problematisk. Så I står sammen.

Vores indtryk er, at det kræver en stærk psyke at kæmpe for sine værdier på den måde, som du gør. Hvordan bliver du ved, efter du oplever at blive verbalt eller fysisk overfaldet?

Det er også det, der netop er så urimeligt, at man skal være stærk for at være i den offentlige debat. Jeg har været i gamet i lang tid, så jeg er blevet bedre til det.

Hvis jeg får kastet noget efter mig på vej hjem, så bliver jeg irriteret over det og tænker “fuck hvor er det nederen, at min aften skal slutte sådan”, og så går jeg

i seng, står op næste dag og går videre med mit liv. Det er naturligt, at det kan ramme en meget hårdt at blive fysisk eller verbalt overfaldet, og jeg ville ønske at man ikke behøvede at være stærk for at være sig selv.

“Jeg ville ønske man ikke behøvede at være stærk for at være sig selv”

Det her look er et statement for mig. Hvis jeg går ned ad gaden, er jeg indstillet på, at det kan give nogle reaktioner. Det er aldrig fedt at få negative reaktioner, men jeg har ikke noget imod at folk er sådan “hold da op”. Men hvis du går ned ad gaden, for eksempel hvis du er en mand, der godt kan lide at gå i kjole, så er det ikke sikkert du er aktivist, det er ikke sikkert det er et statement. Du har måske bare det på, du havde lyst til den dag. Så er det ubehageligt, hvis nogen siger “du er så modig” eller spørger om de må tage et billede, uanset om det er positivt ment.

Det er uønsket opmærksomhed. Han bliver mindet om, at det han gør, egentlig i samfundets øjne er forkert. Der er ikke noget i vejen med at sige, “jeg elsker din kjole” eller “hvor har du købt den, den er mega fed”. Det er noget andet end at gøre selve valget om at tage kjole på til et modigt valg.

Hvordan skal man starte, hvis man vil lave drag?

Jeg vil anbefale, at man starter med at gå til shows. Så kan man lave en Instagram, hvor man kun følger drags, så man kan få inspiration. En dag, når man så er klar til at være åben om, at man er interesseret i drag, så kan man ændre sin profil til en med navn og skrive til de drags, man følger, at man er interesseret. Så kan man måske blive inviteret til et show eller en konkurrence. Der er konkurrencer for nye talenter for eksempel. Jeg arbejder lige nu på at starte en drag-skole, hvor man kan komme og lære det. Det er jo mere end bare make-up, det er performance og meget mere.

21

Studenterlinjen - sæt ord på det I 2021 kom Sundhedsstyrelsen med en rapport der viste, at der i den danske ungdom, er ret alvorlige problemer med den mentale sundhed. Hver tredje kvinde og hver femte mand scorer lavt på den sociale helbredsskala, hvilket er foruroligende for at sige det mildt. Hvad skyldes denne mistrivsel, og hvordan kan man vende den? Det ligger uden for to jurastuderendes ekspertiseområde at besvare, men vi kan måske hjælpe med at lede i den rigtige retning, hvis man går og har det svært.

Studenterlinjen er et tilbud på AU, hvor man som studerende kan ringe ind med stort og småt, eller chatte, hvis man holder mere af det skrevne ord. Det er en mulighed for at snakke om de ting, der får os allesammen til at sige at livet ikke er lut og lagkage, en dans på roser eller en ekstra chilli cheese tops i din 3-pack. De ting, der kan fylde for os allesammen, men som vi alligevel kan have svært ved at dele. Man kan have brug for en anonym, en der ikke dømmer eller tager stilling, men bare lytter og prøver at forstå. Vi har talt med sådan en anonym rådgiver, og det var ikke så farligt endda, så giv det et forsøg, det værste der kan ske er, at du får en hyggelig samtale.

Velkommen til, vi kommer ikke til at sætte noget navn eller andet genkendeligt på dig, eftersom i på Studenterlinjen er anonyme, hvordan kan det egentlig være? ‘’Vi ønsker at være anonyme både for vores egen skyld, men også for den, der ringer ind. Det er rart at der er anonymitet begge veje, så man undgår den frygt at man kan støde ind i hinanden på gangen, eller se hinanden til forelæsning. Vi oplever at folk er positive overfor at vi netop er anonyme, for det kan gøre det nemmere at dele de svære ting. Vi har ikke nogen forudindtaget holdning til noget, og det er uforpligtende, man behøver ikke blive konfronteret med hvad der er blevet talt om, igen.’’

Hvad ringer de studerende typisk ind og vil tale om? ‘’Det er meget forskelligt, men vi får mange opkald omkring eksamenspres og generelt studierelaterede problemer. Det har vi stor erfaring med, men vi er også trænet til at tage nogen snakke om mere dybdegående personlige problemer, det kan være kærestesorger eller hvis man har mistet nogen tæt på sig. Så vi bliver egentlig klædt på til at snakke om alt, og selvom der er lige så mange forskellige problemer som der er forskellige mennesker, har de problemer vi har stadigvæk nogle fællestræk. Ofte handler

22

det heller ikke så meget om at hjælpe, men mere bare om at lytte og at hjælpe nogen af med noget de går med selv’’ Oplever I at der er en kønsforskel i forhold til hvem der ringer ind? ‘’Min egen personlige fornemmelse er at det er lidt flere kvinder der ringer ind, men vi får også en del henvendelser fra mænd.’’

erfaring med de problemer, som man kan møde som ung og studerende. ‘’ Det helt klart noget af det der giver motivation til at blive frivillig, at man selv engang har haft en god oplevelse med at tale med en anonym rådgiver’’ fortæller den frivillige.

Kan man godt være emotionelt drænet efter en aften hvor man er på vagt?

Man kunne foranlediges til at tro, at det kun er psykologistuderende der klar til at tage telefonen, men til det svarer rådgiveren; ‘’vi prøver at holde meget fast i at der er variation i hvad de frivillige læser og hvor langt de er på uddannelsen, for også netop at kunne nå ud til flere’’.

‘’Ja, nogen gange kan man godt have haft et par hårde snakke. Så er vi gode til at hjælpe hinanden, for det kan godt

Studenterlinjen lægger i deres markedsføring vægt på, at der ikke er nogen problemer som er for store eller

sætte sig hvis man taler med nogen der græder og har det svært. At hjælpe de mennesker giver god motivation, for man føler man kan hjælpe, men det er også dem der er hårde at snakke med ‘’

for små; ‘’selv hvis man er i tvivl om, om det er det rigtige sted at ringe så skal man bare gøre det alligevel, vi vil rigtig gerne snakke og hjælpe. Hvis vi fornemmer at der er brug for mere kvalificeret hjælp så har vi også mulighed for at sende en videre, så man skal i hvert fald ikke være bange for at der er noget der er for tungt eller for svært for os at tale om’’

Et tilbud fra de studerende til de studerende Den anonyme rådgiver fortæller, at tilbuddet om rådgivning både er for de studerende på Aarhus Universitet og VIA. Studenterlinjen er nemlig, som navnet indikerer, både for de studerende, men også fra de studerende. Det betyder, at det er folk som du og jeg der sidder klar til at hjælpe, og det betyder også, at rådgiverne ofte selv har personlig

Har du brug for at tale med en, står Studenterlinjen klar mandag til torsdag fra kl 19:00-22:00. Du kan enten ringe på deres anonyme telefonlinje på +45 87 15 16 46 eller chatte med dem via deres anonyme chatlinje, som du finder på www.studenterlinjen.dk

Anna Larsen & Andreas Libak

Juridisk Revy 2022 Vi glæder os endnu engang til at fremføre den årlige revy for de studerende på Juridisk Institut. I år har vi skruet op for forventningerne, og vi er opsatte på at holde fast i den udvikling, der har præget den juridiske revy gennem de senere år. Vi glæder os til at byde velkommen til både gamle og nye revyister.

Auditions I løbet af april skal vi have fundet vores sangere, skuespillere og musikere.

Man behøver ikke både kunne synge og spille skuespil – hvis du kan en af delene, er det mere end rigeligt.

Vi søger også nye medlemmer til bandet, så find guitaren, saxofonen eller banjoen frem, og vis os hvad du kan!

Vores auditions afholdes i et totalt uformelt miljø, hvor du skal fremvise dine musikalske evner, din flotte sangstemme eller dine prangende skuespillerevner.

Hvis du ikke er så meget til at stå på scenen og være i centrum, så hold dig endelig ikke tilbage med at søge ind på anden vis! Du kan hjælpe med alt lige fra ko-stumer, scenebagtæppe og lys, til at hjælpe med at arrangere hyggelige events og begivenheder.

Hvorfor skal du være med i revyen: ”Sidste år var første gang jeg var så heldig at være med i revyen, da der desværre blev sat en stopper for revyen anno 2020, pga. You-KnowWho. Jeg søgte ind i bandet igen sidste år, da jeg savnede at dyrke musikken i hverdagen.

”Jeg havde en lille interesse i at deltage i revyen, lige fra vi først stiftede bekendtskab med revyen i vores intro-uge. Men var i tvivl om hvorvidt revyen var det rigtige valg for mig.

Jeg kendte praktisk talt ingen af de andre medvirkende da jeg meldte mig til, så jeg var selvfølgelig spændt på hvad hele balladen handlede om. Det viste sig - præcis som jeg havde håbet på - at være det sjoveste forløb med nogle af de fedeste mennesker jeg længe har mødt. Uden at vide det inden jeg deltog, havde jeg hungret jeg efter et fællesskab, der handlede om noget andet end jura, og som indebar nogle andre udfordringer end at læse op til eksamen. I år har jeg været så heldig at få rollen som kapelmester, så jeg glæder mig virkelig bare til at kunne bidrage endnu mere.”

Der er jo så mange forskellige og spændende foreninger. Jeg flakkede derfor lidt rundt mellem forskellige foreninger uden rigtigt at involvere mig. Jeg var nok lidt bange for, at det ville være for tidskrævende. Men så tog jeg chancen. Jeg kunne jo altid bare melde fra igen, tænkte jeg. Det blev næppe relevant, idet fællesskabet jeg blev en del af, er et jeg ikke ville være foruden. Det har givet mig en ekstra motivationsfaktor på studiet, fordi jeg har lært så mange sjove mennesker at kende. Jeg har selv døjet med nerver til mundtlige eksamener. Men at stå på en scene foran så mange mennesker har givet mig en stor ro i at være i centrum”

-

-

Philip, bandmedlem

Benjamin, statist og backstage

23

Læse Paragraf ved poolen

Læse pensum i fuld solskin udenfor Øl-bowling i Botanisk Have

Paragrafs varme, eksotiske og solskinsrige sommermatrix Paraply i drinks

Bestille is fra Wolt

24

JUS - JURIDISK SELSKAB

Formandens forventninger Juridisk Selskabs bestyrelse for 2022

En ny bestyrelse

blev valgt på vores ordinære generalforsamling d. 24. februar.

Eftersom vores datoer og Paragrafs deadlines ikke ligefrem komplimenterer hinanden, betyder det også at den nuværende bestyrelse har været godt i gang med deres arbejde i lidt over halvanden måned, når du læser dette.

JUS-Bladet Udgave 52. årgang April 2022 Ansvarshavende redaktør: Nicolai Phuc Thien Hoang Layout: Nicolai Phuc Thien Hoang Billeder: Jus-bestyrelsen

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Nicolai Phuc Thien Hoang kæmper for at overleve og for at gøre JUS-siderne fantastiske Redaktørens kommentar: Når man bliver meldt ind i JUS-bestyrelsen, er man garanteret 2 år, hvorfor Frederik skulle genopstille

Men af en grund slipper du ikke for en leder fra den nye formand. Mit navn er Frederik, og d. 24. februar fik jeg fornøjelsen af at blive genvalgt til bestyrelsen, og desuden valgt som Juridisk Selskabs nye formand.

Jeg har siddet i bestyrelsen de sidste to år som klubmester (det er den fancy titel vi har givet vores festansvarlige).

Det betyder blandt andet at jeg har siddet med både fysiske og online arrangementer, dog mest de sociale af slagsen, hvilket forhåbentligt kan give mig et godt grundlag for det kommende bestyrelsesår, og gøre os lidt mere omstillingsparate, hvis det hele pludselig bliver online igen.

Jeg er heldigvis ikke alene i denne bestyrelse, selvom det kunne være et vanvittigt one-man show. Vi har fået valgt ni helt nye ansigter ind, der sammen med vores tre fortsættere og undertegnede har et fælles mål: at gøre jurastudiet så fedt som muligt for vores medlemmer. I kan få sat ansigter på disse herlige mennesker på næste side.

Hvad fremtiden bringer for Juridisk Selskab?

En målsætning for denne bestyrelse er at kunne møde jer alle sammen i øjenhøjde.

Der er tit blevet efterspurgt hvorfor i alverden vi stadig har vores billetsalg fysisk i kantinen, og det er en af årsagerne – vi vil så gerne møde jer ansigt til ansigt.

Så kig endelig forbi når vi har åbent kontor, og få en kop kaffe eller en flaske JUS-vand. Det er ganske gratis, og du kan få en røverhistorie med på vejen hvis du er heldig. Derudover håber vi på at kunne holde langt flere arrangementer for jer – især dem der ikke indeholder alkohol.

Faglige arrangementer, spilleaftenener og andre sociale ting, der især kan bidrage til at I kan få et afbræk fra studiet, når nu forvaltningsretten hænger jer langt ud af halsen.

2022 står til at blive et helt specielt år.

Vi er endelig kommet på den anden side af Corona, foråret er i luften, og der er ikke andet end muligheder i horisonten.

Jeg håber på at kunne stå i spidsen for en bestyrelse, der kan gøre en masse for foreningens medlemmer.

Slutteligt vil jeg også opfordre jer alle sammen til at tage fat i os, hvis I står med ris, ros eller en fed idé! Vi vil elske at høre fra jer, så skriv til os, tag fat i os i baren eller kom forbi vores kontor.

Efter to yderst tumulte år, tegner det sig endelig til at kunne blive en god hverdag på studiet. Vi havde heldigvis et nogenlunde efterår, hvor der blev holdt nogle fede arrangementer, men vi står nu over for det første almindelige forår foreningen længe har haft. Det betyder også at en helt almindelig kapsejlads står for skud, og i slutningen af denne måned har flere ugers alkoholiske tendenser og alt for mange snurreture forhåbentlig båret frugt. Jeg lover i hvert fald at vi smider en banger af et kapsejladsnummer inden længe!

De beste hilsener, Frederik A. Madsen Formand for Juridisk selskab

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

De nye jussere Der er historisk mange nye jussere, der er kommet ind i JUS-bestyrelsen i år. Derfor bliver siderne fyldt lidt ud, med de mange nye og fine mennesker, så vi kan lære dem lidt bedre at kende. Der er mange sjove løjer i vente

Pippi Rasmussen, fra Australien/Skive, 21 år, 4. semester, PR/IT Hvorfor stillede du op til JUS? ”Min veninde, som allerede var med i JUS, spurgte mig om det var noget jeg havde lyst til. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle stille op eller ej. Men under den nordiske sitning, fik jeg et så godt indtryk af JUS, at jeg skrev under med det samme” Fun fact: Blev slået ned af en kænguru

Frederikke Marie Pedersen, fra Sønderborg, 21 år, 4.semester, Klubven Hvorfor stillede du op til JUS? ”En af mine bedste veninder var allerede med i JUS. Jeg søgte også mere fællesskab og sjove oplevelser.”

Fun-fact: Jeg kan balancere en computer på mit hoved

26

Mille Schacht-Magnussen,fra Aarhus, 20 år, 6. semester, Faglig sekretær

Natasja Jacobsen, fra Middelfart, 21 år, 4. semester, Kasserer

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg meldte mig ind, fordi jeg synes det kunne være fedt at være med til at skabe en masse sjove og hyggelige arrangementer, både faglige og sociale.

Derudover ville jeg gerne lære flere nye mennesker at kende.”

Quote:

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg meldte mig ind i JUS, for fællesskabet, men især også for at udvide min omgangskreds. Indtil videre har jeg kun mødt super dejlige mennesker” Fun-fact: Jeg er god til at lave dyrelyde

”Nobody’s perfect – Hannah Montana

Anton Kinly, fra Aarhus, 22 år, 2. semester, Vice international sekretær Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg ville gerne med i bestyrelsen, så vi for første gang kunne få det gyldne bækken hjem til jura. Det er nu vi tager os sammen, og sejler lidt længere, og drikker lidt hurtigere!”

Quote: “Lev alt hvad du kan – det er en fejl ik´ at gøre det”

JUS - JURIDISK SELSKAB

Bestyrelsens forventningerÉn ting vi i den nye bestyrelse har tilfælles, er at vi alle er enige om at vi skal gøre jurastudiet til det fedeste studie for alle. Både med faglige og sociale arrangementer – med og uden alkohol. Vi søgte alle sammen nye bekendtskaber og fællesskab, og vil gerne dele kærligheden og humøret med jer!

Andreas Sand Kristensen, fra Brande, 22 år, 2. semester, Sekretær Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg har siden studiestart, været meget aktiv på foreningsgange.

Det førte til at jeg snakkede mere og mere med den gamle JUS-bestyrelse. Efter at have hjulpet til et par fester, var jeg nødt til at være en del af et så fedt fællesskab!”

Fun-fact: Jeg har engang skåret mig i

Nicolai Phuc Thien Hoang, fra Horsens, 22 år, 2. semester, PR/redaktør

Oliver Rosenvinge-grønne, fra Fredericia, 22 år, 4. semester, Næstformand Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg vidste at jeg ville søge ind, da jeg sad til julebanko og kunne se det fede sammenhold bestyrelsen har; både med nuværende medlemmer og alumner. Det ville jeg simpelthen gerne være en del af.”

Quote: ”jeg kan ikke ramme kopperne i beerpong længere, jeg kender ikke min egen styrke, efter at have startet i fitness – Oliver Rosenvinge-Grønne”

Jacob Theilgaard, fra Aarhus, 22 år, 2. semester, Kapsejlads ansvarlig

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Da jeg startede på studiet, var alt nyt og spændende. Alle var søde og åbne, men den gamle JUS-bestyrelse især, har altid været så dejlige mod mig. Det ville jeg gerne være med til at gøre for andre også! Samtidig med at gøre hverdagen lidt sjovere for alle

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg ville gerne være med i JUS, for at blive en del af et stærkt fællesskab på tværs af semestre. Jeg ville også gerne lære en masse andre søde mennesker at kende på tværs af uddannelser.”

Quote: ”The purpose of life is to die young, as late as possible – George W Bush”

Fun-fact: “Jeg har engang fået penge, for at optræde som Jørgen Leth”

27

JJUUSS -- JJUURRIIDDIISSKK SSEELLSSKKAABB

Vi har fået nye poster, som vi alle ser ihærdigt frem til at udforske og blive bedre til. Vi ser frem til at få en masse nye bekendtskaber og venner på tværs af uddannelser, semestre og lande.

Frederik A. Madsen, fra Svendborg, 24 år, 6. semester, Formand Hvorfor stillede du op til JUS? ”Jeg stillede op for første gang i 2020 da en daværende Jusser hev fat i mig, og mente jeg havde en fed energi (da jeg ødelagde dansegulvet efter at have hamret 10 arnbitter). Jeg er genopstillet i 2022 fordi jeg kan mærke jeg stadig kan give foreningen lidt mere – og forhåbentligt bidrage til at gøre studiet endnu federe for vores medlemmer.”

Quote: “She´s indecisive – she can´t decide”

Anders Lukas Vogelius, fra Aarhus, 21 år, 6. semester, International sekretær Hvorfor stillede du op til JUS dengang? ”Da jeg søgte ind i JUS, var det på grund af min gode ven Frederik, som er nuværende formand, som fik mit overtalt. Han fortalte mig om alle de sjove ting der var ved JUS og det fællesskab man havde sammen. I starten var det lidt skræmmende at søge ind i festforeningen, da jeg ikke vidste om jeg havde tid nok til det, men med tiden har jeg lært, at det var den bedste beslutning nogensinde. Det er et fællesskab ikke bare på jura, men på tværs af studierne, som har givet mig venner for livet” Quote: “Live all you can – it’s a mistake not

28

Clara Enevoldsen, fra Birkerød, 22 år, 6. semester, Fondsansvarlig Hvorfor stillede du op til JUS dengang? ”Jeg meldte mig ind, fordi jeg gerne ville være med til at skabe en sindssyg fed fredagsbar, samt møde folk på tværs af studier gennem foreningsarbejdet. Jeg har allerede mødt så mange fantastiske mennesker, og det kan kun blive bedre herfra.”

Quote: “Hvem vil ikke være lidt culpøs”

Mie Blak, fra Viborg, 20 år, 4. semester, Klubmester Hvorfor stillede du op til JUS dengang? ”Jeg kom ind på studiet som corona-årgang. Mit hold og jeg havde ikke en rigtig rus-uge, og jeg kunne mærke allerede fra start, at jeg ville komme til at mangle noget socialt derigennem.

Da JUS havde fremlagt, hvad de lavede både internt og på skolen, kunne jeg ikke lade være med at stille op, trods kampvalg. Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget, da studiet er SÅ meget mere end bare hovedet i bogen.”

Quote: “Beer is proof that God loves us” – Benjamin Franklin

29

Atomkraft Ja tak – interview med, Johan Christian Sollid Johan Christian Sollid er 24 år gammel og forperson for foreningen, Atomkraft Ja tak.

Johan blev færdig med sin bachelor i statskundskab på Århus Universitet i 2020, og starter på kandidat i social science data i Købehavn til sommerstart 2022. Atomkraft Ja tak, blev startet sammen med Theis Palm, der har speciale i statskundskab om dansk klimapolitik.

Kendte du til atomkraft i forvejen?

De fleste unge har lært atomkraft at kende tilbage til fysiktimerne i folkeskolen, som var første gang jeg blev rigtig introduceret for det, men skabte bare den gængse holdning, at atomkraft var farligt. Jeg blev dengang mere interesseret – ironisk nok – i atombomber, fordi jeg havde fysik i gymnasiet, og fandt i samme situation ud af, at atombomber og atomkraftværker ikke var det samme, hvilket var en kæmpe overraskelse for mig. Det var først da jeg fik det koblet sammen med klimapolitikken på universitet, i sammenhæng med en opgave jeg skrev, at jeg rigtig startede interessen for atomkraftværk.

Kan du på en spiseligt måde forklare, hvad atomkraft er?

Helt firkantet, så er atomkraft en meget avanceret måde at koge vand på. Alle former for konventionelle måder at generere energi på, der handler det om at brænde noget af, og det skaber varme.

Så varmer man vand op, som fordamper og kører gennem nogen turbiner, der skaber elektricitet. Så der er ikke så meget forskel på måden man generer energi på i kulkraftværk eller andet, og så atomkraftværk. Forskellen er den brændsel man bruger. I atomkraftværker bruger man det der hedder ”uran”, og uran er et grundstof med meget radioaktive isotoper, som udgiver en masse varme i form af radioaktivitet. Hvis man kan styre den her ustabile isotop, så kan man på en meget kontrolleret måde få varmen til at generere energi.

Forskellen på kraftværk og bombe er, at begge bruger uran i deres proces, men uran i atomkraft værk er ikke ligeså beriget, ikke lige så potent, ikke lige så ustabilt som det man vil bruger i en

30

bombe. Typisk ligger berigelsen af uran i et kraftværk på 5% og i en bombe ligger det på 70%.

Ligegyldig hvad du gjorde på et kraftværk – om du kastede en atombombe ned i et kraftværk, så ville der ikke ske mere, end hvis man kastede atombomben et andet sted hen. Den uran der er i reaktoren reager ikke på samme måde i et kraftværk, så det er teknisk set umuligt at få et atomkraftværk til at springe i luften som en bombe.

Hvad er forskellen på nu og dengang med Tjernobyl?

Det der skete tilbage i 1986 på Tjernobyl kraftværket i Ukraine, det var for det første, at det var et Russisks design af en reaktor, og den form for reaktor var aldrig blevet bygget før, og var en reaktortype uden særlige sikkerhedsmekanismer inkorporeret i sig. Det var egentlig bare en åben reaktor der stod i en stor industrihal og ”fyrede den af”. Hvis der skete et uheld, var der ikke mulighed for at stoppe radioaktivitet. Det der skete, var man lavede nogle test på den her reaktor, der var væk fra alle sikkerhedsforskrifter, og man havde nogle laisser faire måder at drive atomkraft på. Man fik atomkraftværket til gå ned i det der hedder en kædereaktion, en nedsmeltning. For at stoppe den her nedsmeltning. I stedet for at stoppe kædereaktionen, kom man til at gøre det værre, som skabte en masse varme, der spaltede H20 til at være ren hydrogen. Der blev skabt en masse tryk, så der gik ild i hele lortet og der blev spredt en masse radioaktivitet.

Det er ikke for at retfærdiggøre det der skete tilbage i Tjernobyl, men det er vigtigt at huske på, at det aldrig vil ske i en væskereaktor, fordi ved nedsletning

på et væskeatomkraftværk, ville man kunne stoppe kædereaktionen med det samme, og udover det, vil der være en meget tyk betonskal hele vejen rundt om atomkraftværket. Så uanset hvad der skulle gå galt, vil radioaktivitet ikke sprede sig, fordi det bliver i den her beholder af en betonplade.

Har man atomkraftværker i dag?

Ja, på jorden i dag eksisterer der op mod 450 aktive atomkraftværker. Blandt andet på USA, Frankrig, Kina, Japan, Spanien, Rumænien, Slovakiet, Ukraine, Sverige og masser andre steder i verden, hvor der er atomkraftværker.

Er Danmark bagud i forhold grønne omstilling?

I Danmark besluttede man sig for, tilbage for 30 år siden, at bygge vindmøller. I løbet af de 30 år, hvor man har bygget vindmøller, der får vi i dag 10% af vores samlede energiforbrug. Politikkerne siger tit, at vi får 50% af vores elektricitet fra vind, og det er også rigtigt, men elektricitet fylder kun 1/5 af vores samlede energiforbrug. Vi bygger også biler, vi har også landbrug, vi flyver, vi varmer vores boliger op med fjernvarme.

Det er også en masse energi, hvor der bliver udledt co2 for at producere. Det er energiforbruget. Elektriciteten fylder kun 1/5, og halvdelen af den elektricitet kommer fra vind og sol. Altså kun 10% af vores elektricitet, der kommer fra vind og sol.

Hvis man sammenligner det med Frankrig, der har bygget atomkraft, så får de 50 % af deres energiforbrug fra grønne energikilder, primært atomkraft.

Benedikte Neumann

VI SØGER JURIDISKE PRAKTIKANTER VIL DU ARBEJDE MED ERHVERVSRET, FAST EJENDOM OG PROCES? SÅ ER DU MÅSKE VORES NYE KOLLEGA LOU Advokater søger juridiske praktikanter til efterårssemestret 2022 ANSØG SENEST DEN 29. APRIL 2022 Send din ansøgning med bilag til advokat Michaela B. Schæffer Juul på mbsj@lou.dk Læs mere om praktikforløbet på lou.dk

70 300 500 lou.dk KØBENHAVN AARHUS

RANDERS

VIBORG

HOBRO

Gækkebrev Kan du gætte, hvem gækkebrevet er fra?

Indsend dit svar til paragrafblad@gmail.com senest den 20. april og vær med i lodtrækningen om et påskeæg.

Gæk gæk gæk Mit navn er blevet væk Nu skriver jeg et lille brev Og du skal gætte hvem der skrev Foråret står og banker på Til påskefrokost vi vil gå En frikadelle der vil være For det kan jeg ikke undvære Mit navn det står med prikker Pas på det ikke stikker …….

31

Paragraf anmelder: JUS Generalforsamling

“Af med bukserne! Af med bukserne” var mantraet for en aften fyldt med sjove indslag, mange øl og rigtig god stemning. Paragraf tog i samlet flok til den årlige generalforsamling i Juridisk Selskab, og det gik ikke stille for sig.

Til dette års generalforsamling i Juridisk Selskab, var der i alt 10 håbefulde kandidater. Arrangementet fandt sted torsdag d. 24 februar i Samfundsfaglig Kantine. Her var der flot dækket op med hvid dug og slik som pynt. Derudover stod fadølsanlæggene frit fremme og budskabet var ikke til at tage fejl af: “Drik mange!” Der var således lagt an til en sjov og festlig aften, og det er i hvert fald ikke noget vi takker nej til her på Paragraf-redaktionen.

Ritualet til JUS generalforsamling er, at hvis man ønsker at blive en del af bestyrelsen, så skal man op på scenen og opføre et show af eget valg. Jo pinligere og vildere, jo bedre. Dette levede alle i dén grad op til. Paragraf har ovenpå en underholdende aften gjort os nogle tanker om dette års kandidater til bestyrelsen, og udvalgt nogle af dem, som gjorde et særligt stort indtryk på os på aftenen. Vi bedømmer i JUS’ ånd - ud fra øl. Den højeste score er 5.

Andreas Sand Kristensen Aftenen startede med lidt rengøring af gulvet - bogstavelig talt. Den håbefulde Andreas udførte, hvad han selv beskrev som “den halve meter”. Den halve meter kan bedst beskrives som værende Paragrafs værste mareridt. Det gik nemlig ud på, at Andreas, liggende på maven på et skateboard, skulle slikke en halv meter remoulade op fra det yderst suspekte scenegulv. Det klarede han dog med bravour og lidt hjælp fra hans tutor, Jens. En blanding af kvalme og klapsalver fyldte lokalet. Vi var imponerede!

Anton Kinly Meget kan man sige om Anton, men bartender bliver han aldrig. Desværre.

Medmindre man altså er til en drink, som består af blandt andet vodka, Redbull, mayonnaise, proteinpulver, limesaft, kahlua og meget mere klamt. Man kan passende kalde det for “djævlens cocktail”. Drak han det, spørger i? Svaret er desværre ja. Men det skal den kære Anton selvfølgelig også have kæmpe cadeau for. Dog kommer vi nok ikke til at skåle med Anton, hvis han i fremtiden laver drinks.

Nicolai Hoang Den sjove og humørfyldte Nicolai trådte op på scenen med sin Rubiks-terning under armen og et stofnet fyldt med snacks. Målet var at løse terningen så hurtigt som muligt, og for hver 15 sekunder der gik, skulle han stoppe op og tage et shot eller bunde en øl, før han måtte fortsætte. Da vi fra Paragraf allerede var godt inde i fadøllene, er vi ikke helt klar over, hvor lang tid den kære Nicolai brugte på at løse terningen, MEN hurtigt gik det! Han vandt for alvor vores hjerter, da han smed slik ud til publikum.

Flashback til sidste skoledag i 9-klasse, lige der.

2 ud af 5 fadøl!

4 ud af 5 fadøl!

3 ud af 5 fadøl!

32

Sara Rye & Laura Verbovci

Mille Schact-Magnussen Hvad er et ørebarn, tænker i måske?

Paragraf fandt faktisk aldrig helt ud af, hvad det egentligt betød. Til gengæld fandt vi ud af, at det kan give en nogle helt særlige evner. Mille formåede nemlig til vores alles store overraskelse at puste en hjerteformet ballon op med sin næse. Og hurtigt gik det. Efter generalforsamlingen har vi forsøgt os med samme stunt, men må erkende, at Mille besidder en evne, som vi ikke har kunnet mestre. Det skal hun have et klap på skulderen for. Godt pustet, ven!

3 ud af 5 fadøl!

Man må selvfølgelig ikke have favoritter, men der er jo nogen, som skal ligge i toppen. Og her er der to nydelige, unge mænd som virkelig tog Paragraf med storm denne aften. En for hans skønsang og en anden for nogle … lidt andre kvaliteter.

Jacob Theilgaard Her behøver vi næsten ikke sige andet end: “Kald det kærlighed, kald det JUS om man viiiil”. Der skulle ikke mere end den første sætning til, før Jacob havde vundet alle pigernes hjerter. På melodien til Kald Det Kærlighed hyldede Jacob JUS og viste, hvilken romance det kunne blive mellem ham og en bestyrelsespost.

Det tog heller ikke længe, før han havde fået hele flokken af jurastuderende til at synge med på omkvædet: “Åuohh der’ ingen som JUS, der kan give sådan et sus. Man kan vel næsten kalde det en rus.”

Jacob, du gav os sådan et sus.

Paragraf forespørger en indspilning af sangen og vil endda vove at påstå, at den kunne blive en del af årets Kapsejlads!

Frederik A Madsen Årets eneste genopstiller var vores alle sammens Klubmester, Frederik. Som alle kandidaterne før Frederik, blev der i Samfundsfaglig kantine skrålet “af med bukserne”. Det var dog ikke nok for alle i publikum, for langsomt begyndte det: “Af med det hele! Af med det hele!”

Og ingen skal komme her og kalde Frederik for en pussy. Af røg det hele, og dér stod Frederik; som Gud har skabt ham. Jublen, skrig og skrål bredte sig blandt publikum. Ovenpå den euforiske stemning, skulle Frederik herefter i gang med det egentlige show. Og som han selv sagde, “jeg kan jo for helvede ikke toppe det der”. Vi er tilbøjelige til at give ham ret, men vi var alligevel imponerede, da han formåede at bunde 2 flaskeøl på én gang - og muligvis også på rekordtid. Sikke et show vi fik, og det var IKKE skuffende.

5 ud af 5 fadøl!

6 ud af 5 fadøl!

Den samlede vurdering af aftenen Ovenpå en begivenhedsrig aften, måtte vi konkludere, at alle kandidaterne havde gjort det virkelig godt. Vi blev både overraskede, følte os underholdt og fik hentet rigeligt med fadøl. Faktisk kan man godt have fire på én gang, med lidt god vilje. En ting, der dog må siges at trække en lille smule ned er, at der var 10 kandidater som stillede op til at komme i bestyrelsen og der var netop 10 pladser, der skulle besættes. Det betyder altså, at der ikke var noget kampvalg og ingen mulighed for at stemme på vores favoritter.

Til gengæld betyder det selvfølgelig også, at alle de søde og dygtige mennesker, som stillede sig op og gjorde sit allerbedste foran rigtig mange mennesker, fik en velfortjent plads i bestyrelsen. Så alt i alt er det jo endt rigtig godt alligevel.

Vi takker for en rigtig god aften, og på gensyn næste år!

De nye bestyrelsesmedlemmer blev følgende: Frederik A. Madsen som formand, Oliver Rosenvinge-Grønne som næstformand, Andreas Sand Kristensen som sekretær, Anton Kinly som vice international sekretær, Jacob Theilgaard som kapsejladsansvarlig, Frederikke Marie Petersen som klubven, Natajsa Jacobsen som kassér, Mille Schacht-Magnussen som faglig sekretær, Pippi Rasmussen som PR/IT & Nicolai Hoang som PR/JUS-redaktør

Derudover fortsætter følgende medlemmer fra 2021-bestyrelsen: Anders Lukas Vogelius som international sekretær, Clara Enevoldsen som fondsansvarlig & Mie Blak som klubmester

33

Et talent kan ikke stå alene Hos Bruun & Hjejle tror vi ikke på, at et talent kan stå alene.

Vi tror på, at det skal udvikles sammen med andre. Derfor får vikling. Mange års erfaring har vist os, at ved at investere dedikeret tid i hinandens udvikling, gør vi hinanden dygtigere.

+

34

L Æ S M ER E PÅ WWW.B R U U N H JEJL E. DK

F ØLG O S PÅ LI NKEDI N

Brevkassen...

Kære Paragraf, Jeg har et stort dilemma, jeg gerne vil have jeres hjælp til. Mine forældre havde den grimmeste skilsmisse for 5 år siden – I ved, den helt store omgang med skænderier, advokater, kamp om huset, drama med penge, samt alt, hvad der ellers hører til en rigtig ”jeg trækker dig i retten”-skilsmisse. Jeg har på de 5 år efterhånden vænnet mig til, at mine forældre ikke er sammen. Det har taget noget tid, men rutiner med at holde fødselsdage adskilt, jul på skift og lave tid til at besøge dem begge, når jeg kommer hjem, er efterhånden begyndt at være normale og en del af hverdagen for mig. Jeg har altid ønsket at mine forældre en dag igen ville finde kærligheden hver for sig – men det er her, mit dilemma opstår. Jeg tror fandme, at mine forældre er begyndt at date HINANDEN IGEN! Det seneste halve år er de kommet på talefod, hvilket er super fint, dejligt at der er god stemning imellem dem. Men det her er lidt mere end talefod. De har planlagt en ferie sammen til sommer, hvor hverken min bror eller jeg er inviteret (like what is that?). Sidst jeg var hjemme stod min mor og fniste som en teenager af beskeder på sin telefon fra min far. Jeg er rimelig sikker på, at de også ses i det skjulte. Kender I den der meget irriterende og indlysende måde, ens forelskede veninder snakker om deres fyr på?

Hvor de slet ikke kan stoppe med at snakke om pågældende og man har lyst til at kaste op ved tanken om at høre om mere? Yes. Det er sådan min mor snakker om min far. HVAD GØR JEG? Det føles helt forkert. De er skilt. De var rivende uvenner. Jeg har vænnet mig til, at de ikke var sammen. Og nu? Efter 5 år? Skal jeg så se mine forældre forelske sig som to små skolebørn? Trust me, jeg er glad på deres vegne – men går det galt, så går det også rigtig galt (igen) og den orker jeg ikke helt igennem igen. Paragraf, hjælp, hvad fanden gør jeg?

Kære fortvivlede datter Wow, sikke et dilemma. Der er selvfølgelig ingen enkel løsning på din situation. Det er altid dejligt at se ens forældre glade og forelskede (til en vis grad), men i lige netop din situation er vi på samme tid meget forstående over for dine betænkeligheder. Vi forestiller os ikke at nogen ønsker at se deres forældre gå igennem et hårdt brud, og da slet ikke for anden gang, og slet ikke med hinanden.

Vi på redaktionen synes at du kan overveje at tage en snak med din mor (eller far). Altså sætte jer ned og få forklaret hvordan du har det med hele situationen. Du kan eksempelvis forklare, at selvom du selvfølgelig er enormt glad på deres vegne, så er du mest af alt nervøs for at det ender dårligt og at familien skal igennem hele møllen igen.

Det ville måske være nemmere for alle parter, hvis det blev holdt lidt mere low key, indtil det er mere sikkert hvor deres forhold er på vej hen. Én ting er at forholde sig til sine veninders forhold, men når det pludselig gælder ens forældre, er der helt andre følelser (og konsekvenser) på spil, så måske det er nemmere at vide så lidt som muligt, for nu.

Paragraf ønsker dig (og dine forældre) alt held og lykke med situationen.

De bedste hilsner, Hilsen den fortvivlede datter Brevkassen

35

Paragraf tester Badesteder i Aarhus Paragraf tog i marts måned for jeres skyld ud og prøvede nogle badesteder af, så I, når bladet kommer ud og det forhåbentligt er lidt varmere, kan bade det sted der passer jer bedst.

Ballehage strand

Aarhus Ø Havbane

(4 ud 6 bølger, men kun 2 ud af 6 bølger hvis solen er bag træerne)

(3 ud af 6 bølger)

Badebro Der er en badebro, og den er flot! Der er bænke ude på badebroen, men det kræver lidt held, at der ikke allerede sidder nogen når du er kommet ud på den. Det klare minus ved broen er, at du ikke kan springe i fra den. Er du en vovehals, og stiller dig op på gelænderet, for at springe i derfra, rammer du bunden, av, og derefter vil der hurtigt komme en pensionist og fortælle dig, at du skal lade være med at gøre sådan.

Andre faciliteter eller mangel på samme Er man lidt sart, eller har meget korte arme og ingen andre til at holde håndklædet, kan man roligt tage en tur til Ballehage.

Her er der nemlig omklædning, hvor man endda kan skylle sig.

Parkeringsmuligheder Tag dig sammen! Og tag cyklen (du finder alligevel ikke en parkeringsplads her om sommeren).

Generelt Ballehage Strand er en af de flotteste strande i Aarhus, med udsigt ind over byen. Det er dejligt med skoven, og vandet er bare lidt mere lækkert, end ved Den Permanente eller Tangkrogen. Her er der knap så meget tang, og fra badebroen er vandet bare lidt mere blåt. Skoven ligger dog klods op af stranden, med en stejl skrænt, og det gør at solen hurtigt bliver gemt væk bag træerne, så du ikke kan ligge og solbade sidst på eftermiddagen, det er et stort minus. Du skal ud forbi Dyrehaven for at komme dertil, og klientellet er meget børnefamilier og pensionister, så det bliver nok et andet sted, at du hiver din Soundboks frem.

Konklusion Ballehage strand er idyllisk med en smuk udsigt, men kan ikke anbefales de dage hvor du vil ligge i solen efter 15-16 i dagsdruksbrandert.

36

Badebro Der var en badebro, hvilket er virkelig godt især dette sted, fordi det er svært at komme ud i vandet andre steder fra.

Lige nu var der ikke så mange mennesker, så det var ikke et problem, at der kun var en stige for alle til at komme op af vandet. Den ene stige der så var, kunne godt trænge til en skrubber. Til gengæld er der mulighed for at springe i vandet, hvilket er det bedste ved dette sted.

Andre faciliteter eller mangel på samme Modsat nogle af de andre steder vi havde været, var der her ikke en bænk eller lignende tæt ved broen, som vi kunne stille vores ting på. De måtte stå på fortovet.

Hvis man til gengæld er der en varm sommerdag og man har tænkt sig at slå sig ned, er det lækkert, at der er et græsareal og nogle træplatforme. Dette er selvfølgelig endnu bedre, hvis man er typen, der ikke gider alt det sand, der er ved strandene. Så kan man tage et tæppe med, og ligge der og stege hele dagen. En ulempe er dog, at der modsat de to andre steder, her ikke er offentlige toiletter i nærheden.

Parkeringsmuligheder Til dette sted, vil vi ikke anbefale at man kommer i bil. Selv her i marts måned, hvor ingen ellers bader eller soler, var der ikke en ledig plads at finde. Vi anbefaler derfor den gode gamle cykel.

Generelt Fordi badebroen ligger ved fortovet, sammenholdt med at der hverken er bænke tæt ved broen eller offentlige toiletter i nærheden, virker dette badested ikke lige så meget som de andre badesteder, til at være et sted, der invitere på en badedag. Det virker mere som et sted, hvor dem der bor i nærheden, kan smutte ned og få sig en morgendukkert.

Men som sagt er der græsarealer, så man kan sagtens hygge sig nede ved denne badebro en sommerdag også.

Kristian Nygaard, Thomas Volquartzen, Sophus de Klauman, Sara Busch & Jacob Theilgaard

Den Permanente

Unisøen

(5,5 ud af 6 bølger)

(0 ud af 6 bølger)

Generelt Den permanente er på mange måder en institution i det aarhusianske badeliv. Beliggenheden er sublim, central uden at være problematisk central som med havnebadet, hvor man i godt vejr føler sig som sild i en tønde. Med skoven bagved, men i behørig afstand så den ikke skærmer for solen, som på Ballehage, er det et oplagt sted efter endt forelæsning på uni. Selv i skrivende stund, her i en relativt kold marts måned, endte vi med at sidde længe op af den sorte træmur, og slikke sol efter dukkerten. Det var vi ikke ene om.

Der var overraskende fyldt, taget i betragtning at der kun var 6-7 grader varmt. Beliggenheden gør at mange bruger det til gåture, til at læse i solen, picnic, dates eller tager turen i det iskolde vand. Gåafstand til midtbyen, Trøjborg og Risskov er et kæmpe plus.

Faciliteterne Den Permanente er delt op i 2 dele: den lukkede badeklub med egen bygning, som desværre kræver medlemskab, (men man kan af og til snige sig ind) og så stranden til højre for den. Det er en stor lækker strand, med enkelte borde og fin udsigt både til Djursland og ind over Aarhus Ø.

Sammenligner man med Ballehage, er der 2 store minusser her: Mangel på omklædningsfaciliteter, medmindre man har adgang til badeklubben, og manglen på badebro. Særligt det sidste trækker meget ned, specielt hvis vandtemperaturen er tvivlsom, som for eksempel en kold dag i marts. Til gengæld er der en iskiosk ved Den Permanente, det vejer klart op for nogle af manglerne. Der er også offentlige toiletter ved iskiosken.

Som en bonus kommer JUS med en anmeldelse af Uniparkens sø, oplagt eftersom de i disse dage træner op til kapsejlads.

Kort beskrevet kan man beskrive bade oplevelsen, som de 3 K’er. Klamt, Koldt og Klamydia.

Klamt. Ja, behøver man overhovedet at forklare det? Hvis Unisøen havde været en badestrand, havde den fået et rødt flag. Når man ryger en (u)frivillig tur i baljen, er det i selskab med gamle øl, et par døde fugle og en unavngiven psyksejler, der pisser i søen imens.

Koldt, igen tror jeg ikke en forklaring behøves her. Årstiden er ikke ligefrem med os, når vi træner. Personligt har jeg oplevet vandets kulde på egen krop et par gange, og for ikke at misse et par dage, skal man hurtigt ind i varmen igen.

Klamydia. Denne skal nok beskrives lidt mere. Klamydia er en fælles betegnelse for alt det ukendte i Unisøen. Personligt har jeg en lille frygt for, hvilke sygdomme søen rummer. Jeg vurderer, at det kan være alt fra klamydia til AIDS. Intet af dette er bekræftet, heldigvis, men når det er sagt, vurderer jeg risikoen for at finde en ny corona-variant eller at samle en kønssygdom op på vejen, som værende meget stor.

Alt i alt kan det på ingen måde anbefales, medmindre du er til en badeoplevelse ud over det sædvanlige.

Parkeringsmuligheder Parkeringsmulighederne er isoleret set gode, med mulighed for parkering hele vejen ned til Sjette Frederiks Kro, samt parkeringsplads i bunden, ved kroen. Men i realiteten, er der som oftest fyldt, specielt på en varm sommerdag. Vi anbefaler i stedet enten at gå eller cykle turen gennem skoven, den er både flot og hyggelig.

37

Exceed Expectations

Sager der rykker Ansvar der vokser Samarbejde der løfter

Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, der betyder meget for vores klienter og medarbejdere og sætter et aftryk på samfundet. Vi tager hånd om din faglige og personlige udvikling, så du rykker dig fra dag til dag og sag til sag. EXPECT er navnet på vores medarbejderudviklingsprogram, og du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig.

Hvad forventer du af din karriere? kromannreumert.com/karriere

Hvordan skal din karriere se ud?

Hos DAHL vægter vi faglighed højt, men nærvær, personlighed og et godt læringsmiljø er mindst lige så vigtigt. Vi sørger for, at du kan udvikle dine kompetencer i de bedste rammer – både under og efter studiet. Det sikrer vi med skræddersyede uddannelsesforløb, sparring, fleksibilitet og et stærkt socialt sammenhold.

Læs mere om dine karrieremuligheder på dahllaw.dk

Test dig selv: Hvor meget minder du om Putin?

Hvor langt er dit bord ? a. Der kan sidde 3 personer max

Hvad kan du håndtere af våben? a. Jeg kan knap nok skære løg

b. Der kan sidde mellem 4 og 7 personer

b. Jeg har prøvet at skyde med et våben, der i DK kræver våbentilladelse at have.

c. Der kan sidde mere end 7 personer Hvordan er dit forhold til din nabo/overbo/underbo? a. De passer deres, jeg passer mit. Vi har aldrig haft en konflikt. b. Når jeg/de larmer beklager de/jeg mig gerne. c. Når jeg er blevet virkelig træt af dem, kan jeg finde på at stjæle deres avis, smide en atombombe eller lignende.

Hvordan intimiderer du folk? a. Jeg intimiderer generelt ikke folk

c. Jeg har da jagttegn

b. Kun hvis de siger noget, jeg gerne vil høre/noget fornuftigt

Hvor dårlig en taber er du? a. Det handler om at have det sjovt.

c. Mine "venner" er kun "venner", fordi de er bange for mig.

b. Jeg går enten 110% ind i et spil eller også slet ikke

Hvordan var din barndom? a. Jeg er måske lidt et curlingbarn (men kun lidt; sys altså ikke, der er noget galt i, at ens forældre hjælper lidt til økonomisk, når man er studerende, selvom man er voksen)

c. Jeg har kastet med spillepladen, ketcheren eller andet mindst en gang, fordi jeg tabte.

Bærer du nag? a. Nej, jeg er den første til at sige undskyld, bare for at vi kan blive venner igen, selvom jeg ikke har gjort noget galt

b. Jeg holder øjenkontakt meget intensivt c. Jeg tager en stor hund med

b. Min ven/veninde var engang urimelig.

Vi snakker stadig ikke sammen pga. denne ene episode.

Hvordan er din frisure?

b. Jeg havde overordnet set en god barndom, men de fleste andre børn fik/ havde noget, jeg ikke fik/havde. c. Hård, jeg blev for tidligt voksen og måtte kæmpe for respekt i gaderne.

Hvilket udsagn er du mest enig i? a. “Når mennesker med magt holder op

a. Jeg får ofte komplimenter på mit sunde hår.

c. Folk jeg ikke er enige med forsvinder på belejlig vis.

med at lytte, er det på tide at skifte dem ud.”

b. Det fylder hele min hovedbund, men er ikke noget særligt.

Får du nemt ejerfornemmelse? a. Nej tværtimod, jeg har problemer med at bevare et tilhørsforhold til alt og alle.

b. “Hvis det skal gøres ordentligt, må man gøre det selv.”

c. Det er lidt tyndt på toppen/jeg har ikke noget.

Kan du lide vodka? a. Hvis det ikke kan smages i en farverig drink b. Jeg tager af og til vodkashots, men nyder det ikke

40

Lytter du til dine venner/veninder? a. Ja det er smartest: Hvis mine venner ikke bare engang imellem er klogere end mig, burde jeg få mig nogle nye venner.

c. “Målet helliger midlet.” b. Det kan godt være, at det ikke er mig, der formelt set ejer bilen, men jeg bruger den mest. c. Nej aldrig, jeg vil aldrig synke på det niveau, og man kan ikke få ejerfornemmelse over noget, der reelt tilhører en.

Kan du godt finde på at genfortælle en historie anderledes, så du fremstår bedre/mindre skidt? a. Nej tværtimod er jeg virkelig god til hele tiden at gå til bekendelse, hvis jeg har gjort noget, jeg skammer mig over.

Sara Busch

b. Altså kun, hvis jeg har gjort noget skidt, så vil jeg gerne undlade nogle dele af historien eller få det til at lyde ekstra meget som om, at jeg ikke kunne have gjort andet. c. Det var jo faktisk mine folk alene, der reddede verden fra nazisterne dengang.

Jeg har aldrig gjort noget, der ikke var godt for mit folk og mine værdier.

Hvem er du i gruppearbejde? a. Jeg kan bedst lide, hvis vi følges lige så stille ad, alle bidrager lige meget til alt og får lige meget taletid. b. I gruppearbejde er det ofte mig, der ender med at være hovedansvarlig, fordi de andre ikke gør noget af sig selv. c. Jeg er den eneste, der kan finde ud af noget. Jeg er omgivet af idioter.

Hvordan er din stil på sociale medier? a. Jeg prøver at gøre op med den perfekthedskultur, vi lever i. Jeg elsker princippet med appen BeReal. b. Jeg har af og til overdrevet mængden af pensum, vi skulle læse på min instastory eller mine karakterer, fordi jeg gerne ville fremstå på en bestemt måde. c. Jeg vil gerne fremstå, som den legende jeg er, så det gør ikke noget med lidt foto-redigeret muskulatur. Hvis man kunne placere mig på en hest eller en bjørn, så jeg så virkelig sej ud, så ville det være optimalt.

Flest A: Putin ville mene, at du var en vatnisse og Egon Olsen ville skælde dig ud for at være en værre socialdemokrat. Du virker overordnet set til at være et roligt, afbalanceret og rummeligt menneske, der lever op til tidsånden, men nogle gange struggler du lidt med at sætte dig i respekt, fordi du bare gerne vil have, at alle har det godt.

Flest B: Der er sgu lidt Putin over dig. Du kan være en hård banan, men du har også mødt mere modstand i livet end gennemsnittet i DK. Du har lært at sætte dig selv i respekt, men skal øve dig i at lytte til andre mennesker.

Flest C: Du ER Putin eller i hvert fald meget tæt på. Du kompenserer helt sikkert for et eller andet med dit lange bord og din store hund, men selvom du er fuldkommen narcissist, har vi alligevel lidt ondt af lille-Putin, barnet i dig, der døde, da du var alt for ung.

41

Brevkassen...

Kære brevkasse

Hej Hr. Klam

Jeg skriver til jer, da jeg i sidste måned var heldig at deltage i u-days og være med til at sælge vores uddannelse til de kommende jurister. Jeg fik muligvis solgt den lidt for godt, og sagen er nu den, at jeg fik scoret mig en sød gymnasieelev. Efter en god dag, var vi nogle stykker der tog ud og fik en øl eller tre og stødte ind i nogen af de elever der havde været til u-days. Det ene tog det andet, og

Vi er på redaktionen meget glade for dit spørgsmål, og vi mener slet ikke, at du er så klam igen. Det er godt at høre, at du har fået vist vores studie frem på bedste vis. Jura er jo meget andet end blot paragraffer, og det må ikke hedde sig at der ikke er plads til også at have det sjovt. Vi er ligeledes glade for at høre, du har gjort det mere bekvemmeligt for den søde gymnasieelev, så hun kunne blive fri for at pendle helt fra Silkeborg. Dermed

pludselig blev vi enige om, at det var lettere at hun tog med mig hjem, i stedet for at skulle pendle fra Silkeborg og til Aarhus de resterende dage. Det var først morgenen efter, at det gik op for mig, at pigen går i 2.G og kun lige er fyldt 18 år, alt imens jeg er på 6. semester og snart rammer de 25 år. Mit dilemma lyder nu på, om det egentlig var forkert af mig? Og gør dette mig til en hr. klam?

har hun også set mange af de kvaliteter Aarhus har at byde på. Til slut vil vi bare ønske held og lykke til jer begge og at vi elsker når I læsere modtager noget kærlighed.

Hilsen hr. Klam

42

Mange hilsner fra Paragraf

Er du interesseret i Corporate M&A, Finance & Capital Markets eller Real Estate M&A? Eller vil du arbejde med Disputes & Investigations, IT, IPR & Competition eller Employment & Incentives?

Vi søger lige nu dygtige advokatfuldmægtige til vores teams.

Hvem er vi?

Vi samarbejder i teams, hvor forskellige personligheder og baggrunde knyttes sammen af vores lock

Vi dedikerer os til aktivt at bidrage til en bedre og mere holdbar verden via donationer og ved at bruge ressourcer på sociale og bæredygtige projekter i Danmark og i udlandet.

Vi motiverer hinanden og deles om ansvaret allerede fra dag 1. Vi træner vores jurister i at gebærde sig på den internationale scene.

Vi nytænker loven ved at deltage i den juridiske debat med fagfællebedømte artikler og lærebøger og ved at undervise på landets universiteter. Vi har skabt juridiske løsninger, som mange troede var umulige.

Vi evaluerer løbende på vores performance for at sikre, at vi matcher klientens forventninger. Vi tager aldrig vores klienter og deres opgaver for givet.

M&A-vækst i 2021. Vi har en stærk virksomhedskultur, som hviler på tydelige værdier og et integreret fokus på bæredygtighed, herunder i form af projekter så som 5 Skoler, JunkFood og kvinder i kunsten.

Ansøg Send os din motiverede ansøgning sammen med dit karakterblad og anden relevant dokumentation til career@moalemweitemeyer.com. Læs mere på vores hjemmeside og sociale medier.

moalemweitemeyer.com

43

Paragraf poledancer Anmeldelse

Paragraftøserne tog den 25. februar til poledance hos Ipole i Aarhus C. Vi bookede en tøseaften, hvor en træner arrangerede nogle nybegynder-tricks og spins. Her er, hvad vi tog med fra oplevelsen.

Sjovt: 5/5 pengesedler Vi havde det rigtig sjovt! Det er næsten umuligt at have akavet stemning, når alle er ret dårlige. Instruktøren var heldigvis helt med på, at vi blot var der for at få en sjov oplevelse, så der var masser af plads til grin og fjol.

Hårdt: 5/5 Pengesedler Det var overraskende hårdt og virkelig svært. Man skal i hvert fald være forberedt, på at få et par blå mærker (eller ti). Trods at der gik lige lovligt spas og løjer i den, så fik vi alle i hvert fald sved på panden.

Teknik og koordination: 4/5 Pengesedler Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de færreste af os havde fysikken, til at mestre pole-teknikken til punkt og prikke. Det kræver nogle seriøse armmuskler og abs, for at kunne svinge sig let og elegant rundt som instruktøren. Hun havde sammensat en kort rutine, som vi skulle forsøge at lære - det klarede vi mildt sagt ikke særligt godt.

44

Det havde vi på Paragrafs piger troppede op i de korteste af korte shorts, og med korte (eller ingen) ærmer. Det havde vi nemlig fået besked på inden - der er brug for godt med bar hud, for at få den nødvendige friktion, til ikke at glide ned ad stangen.

Et lille tip er også at det er en god idé, hvis du undlader at barbere ben eller bruge bodylotion lige inden. Hvis du vælger at tage chancen, vil du med stor sandsynlighed ikke kunne hænge fast.

Faciliteter: 2/5 Pengesedler iPole ligger i en bygning på hjørnet af Ringgaden og Paludan-Müllers vej.

Skiltningen var ikke særlig tydelig, så vi var heldige med, at en af paragrafpigerne filmede en tourguide til os andre.

Da vi fandt vej hen ad gangene i bygningen og kom ind i lokalet, var et andet hold stadig i gang med en time. I lokalet var der et lille omklædningsrum, hvor ens ting kan ligge, mens timen er i gang - dog blev det lidt klem med plads, da både vi og holdet før os, var inde i omklædningsrummet. Selve rummet, hvor vi havde vores time, var et stort rum med en masse spejle og selvfølgelig

polestænger samt andet udstyr. Rummet var indrettet således, at alle kunne se instruktøren, og der var rigelig med plads mellem polestængerne.

Efter en poletime er man rimelig svedig - så der er mulighed for at tage et bad efterfølgende.

Hoop og silks Instruktøren viste os enkelte tricks, i en ring der hang ned fra loftet, samt i to store stykker stof, som man kunne vikle sig ind i. Dem skulle vi selvfølgelig også prøve af - om det var en stor succes ville formentlig være synd at sige. Iris var dog super sød, til at give en hjælpende hånd, når man blev udfordret.

Hvis du overvejer at starte til det Alle kan være med, man starter på niveau 1 og tager tingene i sit eget tempo. Du behøver ikke været trænet, høj, lav, tyk, tynd eller noget specielt for at starte. Så hvis du synes det lyder sjovt, så kan du gå ind på Ipole.dk under Aarhus, og læse nærmere og melde dig til. Du vil kunne melde dig på silk, hoop eller ipole hold.

Der er også STUDIERABAT.

Den Højeste Ret – Koldskål og kammerjunker Dette er semestrets sidste udgave af Paragraf, så selvom det ville være oplagt at smide opskriften på en lækker påskefrokost ind i apriludgaven, tager vi forskud på glæderne og giver jer opskriften på koldskål og kammerjunker. Det kan være svært at hamle op med Arla og Karen Wolff, men der er penge at spare, og så er det lækkert, hyggeligt og simpelt at trylle en hjemmelavet omgang frem.

Kammerjunker: - 2 tsk. Vaniljesukker - 100 g. sukker (men gerne mere (MEGET mere – forestil dig en grotesk mængder sukker. Det kan du roligt gange med 2)) - 150 g. hvedemel - 1 tsk. bagepulver - 50 g. blødt smør - 1 æg - ¼ dl mælk Du blander bare hele molevitten, og lader dejen hvile imens du tænder ovnen på 180 grader. I første omgang bages de i 8 minutter, så hiver du dem ud og lader dem hvile inden du smider dem i ovnen igen i 8 minutter, og wupti! Så er der sprøde kammerjunker.

Koldskål: Du blander en liter kærnemælk med en liter tykmælk og så er du næsten i mål. Nu skal den bare have det der giver dopaminkicket, sødme. En god hovedregel er, at du tager to teskeer med vaniljesukker og fire spiseskefulde sukker, også smager du til derfra, alt efter hvor sød du vil have den. Som altid når vi har at gøre med vaniljesukker; more is more. Og tag da lige at gør det samme med den normale sukker.

VIGTIGT. Det skal bare røres sammen, ikke piskes, så bliver den for luftig. I modsætning til mange andre retter kan koldskål godt få for meget kærlighed, det har vi oplevet på egen krop. For luftigt og skummende er ikke godt.

Tip: Føler du dig eventyrlysten kan du også tilføje et skvis citronsaft, for at friske den koldeste skål op..

Kristian Gaucho & Thomas Volquartzen

45

46

Udvikling i fokus gorrissenfederspiel.com/advokatfuldmaegtig