Paragraf Marts 2021

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus: Politisk leder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh Side 6-10

51. årgang · Marts · 2021

Side 14 God samvittighed under Corona: Hjælp dig selv ved at hjælpe andre!

Side 28 Hvem sagde hvad?

Side 42 Date en Paragraffer

Vi søger stud.jur.er - måske er det dig

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os? Vi sikrer dig en god start på din karriere. Hos os kommer du igennem INITIATE - vores skræddersyede udviklingsforløb for stud.jur.er. Og du bliver en del af et team med dygtige og innovative kolleger, der værdsætter sparring og det gode samarbejde.

Så hvis du brænder for juraen og har stort personligt drive, vil vi meget gerne høre fra dig.

Læs mere på www.bechbruun.com/karriere

www.bechbruun.com

LEDER

Leder marts Noget af det bedste ved at være chefredaktør for Paragraf er, at man får adgang til vores lille bibliotek. Her er der samlet udgaver af vores blad fra mange år tilbage og frem til nu. Det giver et indblik i, hvad vi som studerende går op i, og tænker over i vores hverdag. På den måde er vores blad en tidsmaskine.

Man kan gå mange år tilbage, og se hvad der har optaget de studerende. Jeg kan offentliggøre, nok til ingens overraskelse, at unge studerendes interesser har ændret sig meget lidt fra dengang til nu.

Nok ikke kun unge studerendes, tror jeg, men unge mennesker generelt. Og det vi generelt er optaget af er; hvor skal vi hen? Med vores liv, med hinanden og med samfundet. Finder jeg meningsfuld beskæftigelse, finder jeg en at leve sammen med og er samfundet placeret der, hvor jeg selv er? Uanset hvilken artikel jeg trækker op af bunken fra gamle dage, og den er stor, er den på en eller anden måde forankret i en søgen efter svaret på netop spørgsmålet om, hvor vi skal hen. Det er vel naturligt, at unge mennesker, som jeg heldigvis stadig tilhører, leder efter en rød tråd i deres liv, der skal føre til en lykkelig fremtid, måske endda noget meningsfyldt. I sådan et ærinde var jeg også selv, da jeg før nytåret var i København for at interviewe

man være et menneske med så stærk en motivation og så stærk en selvforståelse, at vejen var lagt på forhånd. Hvordan skulle jeg for eksempel, en flygtig tilværelse som, bevares, elsker sit studie og går meget op i det, men samtidig også elsker at drikke øller på en tirsdag, nogensinde opnå noget, på bare halvdelen af den tid det tog Alex at gå fra menigt medlem af LA til formand (og meget mere)? Umuligt, tænkte jeg, medmindre man er helt singulær i sin målsætning, og skærer al unødvendigt fra for at nå sit mål. Store skæbner fødes og er upåvirkede af livets tilfældigheder, tænkte jeg.

Alex Vanopslagh. Han er i skrivende stund 29 år, og selvom der er meget som fascinerer mig ved ham, er der især én nysgerrighed som overskygger alle andre. Hvordan han, på så få år, er nået så langt? Jeg forestillede mig, at for at nå derhen, hvor han befinder sig, måtte

om det hele giver mening til sidst. Men måske mere skræmmende er det, at hver en beslutning man tager, i sidste ende resulterer i et større eller mindre liv. Mange unge, tror jeg, går rundt med sidstnævnte opfattelse af deres tilværelse.

God læselyst fra hele Paragraf

Men det tror jeg ikke længere er sandt.

Vejen til succes går rigtig nok igennem ihærdighed, men tilfældighederne har mere at sige, end det er til at forstå. Det kræver udover ihærdighed, nemlig både en forkert bus og et tilfældigt møde i Odense at blive formand for LA.

Når en anden chefredaktør om 10 år tager denne tids blade op af en støvet kasse, forundres han sikkert over de mange artikler om COVID19. ”Kunne de ikke bare slappe lidt af, livet gik jo videre, og det hele gik jo fint. Især ham Andreas Iversen er jo stinkende rig nu og gift med hende den Brasilianske model”. Han får nok i hvert fald ret i det sidstnævnte, men hvis han ser efter, er det de samme spørgsmål, der altid er blevet stillet.

Hvor skal vi hen (i en coronatid). For hovedpersonen i det her blad var svaret, ”de små tilfældigheder påvirker en hele livet” og sådan tror jeg også det er for os andre. Hver eneste beslutning vi træffer får os ikke på rette eller forkerte vej mod en skæbnemålstreg. Hver beslutning vi tager, selv dem der virker forkerte eller ligegyldige, har derimod muligheden for at bringe noget godt med sig. Det ærgrede sikkert unge Alex Vanopslagh at tage bus 17 i den forkerte retning.

Nutidige Alex Vanopslagh ser anderledes på det fra sit kontor på Christiansborg.

Jeg spørger ofte mig selv, hvor skal jeg hen. Men i det spørgsmål, har jeg lært, ligger en forudsætning om, at livet er mit eget at styre. Skræmmende er det at tænke på, at tilfældighederne nok er dem, der i sidste ende bestemmer hvor vi skal hen, hvem vi forelsker os i, og

Andreas Libak IversenChefredaktør

Andreas Libak Iversen Chefredakør

Rigtig godt forår fra Paragraf

Indhold Side 6 Fokus: Alex Vanopslagh Side 12 Postkort fra praktik Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Elisabeth Oxholm Loft, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Anna Andersen Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Emma Lauritsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Hoe Kirstensen Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kira Anastasia Andersen Kirsten Glent Abildgaard Laura Verbovci Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring

Side 14 God samvittighed under Corona: Hjælp dig selv ved at hjælpe andre!

18

Side 18 Aktiemarkedet for dummies Side 20 Kæledyrsboom under Coronakrisen Side 22 Vox pop: Kæledyr under corona

28

Side 28 Hvem sagde hvad 3.0 Side 30 Er vores forbrug flyttet fra gaden til internettet?

Side 34 Coronas konspirationsteorier Side 38 Paragraf tester: Hvor skal du gå tur med din Tinderdate?

Side 41 Bluelight Briller - virker de?

38

Side 42 Date en Paragraffer Side 44 Brevkassen...

Side 46 Sådan kan du optimere din hjemmearbejdsplads Side 48 Datinghjørnet Side 49 Den Højeste Ret: Pighvar med Citronsmør og Kørvel

49

Side 50 Klumme: Ingen Inger over loven Side 51 Jens Peter Christensen: Rigsretten – fra politik til jura Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

Forside: Alex Vanopslagh (foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

5

FOKUS

Alex Vanopslagh og Den frie Strid Med Ord

På fløjen, skråt overfor statsministeriet, ligger den ældste del af Christiansborg.

Den overlevede en brand, der kostede et nyt slot, minus de lokaler jeg nu er på vej igennem. Jeg er på vej over til Liberal Alliances lokaler, for jeg har fået lov til at tale med partiets formand om fremtidens universitet. På vejen går jeg forbi Grundloven, som er placeret i Vandrehallen. Det er ikke en hvilken som helst udgave. Denne er underskrevet af kongen og er symbolet på magtens overdragelse fra den enevældige konge til folket. Alle folketingsmedlemmer og ministre underskriver Grundloven inden deres tiltrædelse i hvervet, og forpligter sig til at overholde den. Den er slået op på den nyligste underskrevne side og Mette Frederiksen, Danmarks nuværende statsministers, underskrift står øverst på den som regeringens chef. Underskriften og Grundloven er årsagen til et gevaldigt slagsmål på borgen, der er i fuld gang i nyhederne og i hemmelige mødelokaler på Christiansborg. Et slagsmål som Alex Vanopslagh deltager i, og som handler om, hvorvidt statsministeren har brudt sin ed med Grundloven og dermed folket. Det er minksagen, der har givet de borgerlige blod på tanden, efter hvad der føles som en ørkenvandring, hvor statsministeren har været ophøjet over enhver kritik. Jeg står og kigger på den meget store Grundlov, som

6

jo egentlig er under 90 paragraffer, men alligevel er så tyk, at jeg står og spekulerer på, om jeg kunne løfte den, hvis jeg forsøgte. Den er så tyk, fordi den indeholder alle de ministre og folketingsmedlemmer, der kommer før de nuværende. Der er få, der er blevet beskyldt for ikke at have overholdt den, og derfor er det også en alvorlig sag. Det kan man mærke, når man står der i vandrehallen på Christiansborg. Folk ser spændte ud i ansigtet, nogle næsten nervøse, imens de går med mobilerne til ørerne på vej til det næste møde. ”Hvad er min berettigelse for at komme her og snakke om universiteter, når Danmarks mest magtfulde mennesker diskuterer grundlovsbrud midt i en pandemi?,” tænker jeg ved mig selv. Bedende for at Alex Vanopslagh er et nådigt menneske, der vil undskylde en snoldet jurastuderende og hans uvedkommende spørgsmål, forlader jeg grundloven og går det sidste stykke vej til Alex Vanopslaghs kontor. Han møder mig i døråbningen og tager pænt imod mig. Jeg undskylder, nærmest inden jeg får sagt goddag, at jeg ikke er journalist, og at mine spørgsmål sikkert ikke lever op til den professionalisme han er vant til. “Ja, så er der jo den risiko, at jeg bare snakker i øst og vest, og så kommer du hjem helt forvirret over, hvad du skal skrive. Det finder vi nok ud af. Lad os bare snakke” Om personen, ungdommen og tilfældighederne Jeg går gennem København på vej til interviewet, og København er unægteligt original. På hvert gadehjørne er der en, der skiller sig ud, trodser normerne, vil være sin egen. I Jylland er vi nok lidt trygge ved at tilhøre en gruppe. Nogle af os nyder måske at ligne hinanden lidt.

Herovre fejrer man virkelig originalen.

Kan du kende det?

Jeg tænker ikke så meget over det mere. Nu har jeg jo boet og arbejdet i København i nogle år, men det er da rigtigt, at der er flere herovre, der skiller sig ud. Nu er jeg jo selv fra en noget mindre by: Jeg er fra Struer. Der var jeg nu ikke så mondæn endda. Jeg kunne godt lide dødsmetal, og jeg havde sådan lidt vildt hår og band-T-shirts, så der skilte jeg mig lidt ud.

Helt oprindeligt har jeg læst mig til, at du er fra Éparnay i Frankrig, og bare af den grund skiller man sig vel lidt ud i Struer?

Det mærkede jeg ikke så meget, men jeg har nok altid været lidt en Rasmus Modsat-type, der skulle gå lidt mod tendenserne. Men det er

sjovt, du siger det, for det er rigtigt, at i København er der flere, der skiller sig ud ved første øjekast, men der er mange københavnere, der gør det på den samme måde. Man er mere woke.

Så på den måde kan jeg godt forstå, at du siger, at folk er meget mangfoldige herovre, men det, der sker, er, at folk påstår at hylde mangfoldigheden, men egentlig er de forskellige på den samme måde, og man hylder kun dem, der er mangfoldige på den samme måde som en selv.

Så woke-kultur er ikke særlig mangfoldig egentlig, den lader bare som om?

Det ved jeg ikke, om man kan sige.

Modstykket til wokeness, som jeg ser det, er højrefløjspopulisme. Hvor venstrefløjen vil kæmpe en kamp om køn, inklusivitet og racisme, vil højrefløjen kæmpe om, hvis land, der er bedst, og hvis nationalitet, der er bedst.

Begge dele er jo en lejr i en form for stammementalitet, og de to lejre ser vi i hele den vestlige verden blive trukket skarpere op, og det, synes jeg, er enormt bekymrende.

Hvorfor tror du vi ser den polarisering?

Min teori er, at vi tidligere havde mange ting, der bandt os sammen på tværs af generationer og skel. Vi var bundet sammen af en fælles historisk bevidsthed og religion. I dag ser vi en enorm rodløshed, fordi mennesket, mener jeg, altid søger noget, der er større end dem selv. Engang har det været et nationalt fællesskab, foreningslivet eller religion. I dag søger man mod nye fællesskaber, der har et formål, der er større end en selv.

Kampen mod global opvarmning eller identitetspolitik for eksempel. Der er jo virkelig en dyrkelse af klimabevidsthed i dag, som grænser til det religiøse.

Det kan jeg ikke se noget galt i, der er jo ingen, der tager skade af, at man går op i at sortere sit affald. Men jeg ser den her søgen på fællesskaber, der kan give mennesket en identitet, som er det en rodløshed, der er i samfundet, og hvor de gamle fællesskaber er i opbrud, søger man mod nye stærke fællesskaber, der kan give én en identitet. Det er det, som sker både med højrefløjspopulisme og med wokeness.

Hvordan finder man et fælles udgangspunkt som politiker, og måske også bare som helt almindeligt menneske, med dem som er helt ude på fløjene?

7

Det er svært, synes jeg. Alle vestlige samfund er mere splittede, end vi har været længe, og det skyldes, tror jeg, at vi hver især har vores egne fortællinger om os selv. Hvis du tager den yderste venstrefløj, som mener vi lever i et patriarkalsk samfund, der er strukturelt kvindefjendsk og sexistisk, så er det da svært at være i gruppe med én, der i den fortælling er en del af problemet. Hvis man ikke har bare en nogenlunde fælles opfattelse af, hvordan virkeligheden er, så er det bare svært. Jeg er et liberalt menneske, og jeg elsker forskellighed, men hvis vi ikke bare har en nogenlunde ens opfattelse af, hvad der gør Danmark til et godt land, så kan samfundet jo ikke fungere. Lige nu er der en kamp om, hvad det er for nogle normer, der skal definere samfundet fremadrettet, og jeg håber ikke på, at nogen af fløjene vinder den kamp. Jeg tror på, at man i den grundtvigske ånd skal strides med ord, og at den kappestrid, som er politik, skal være fri. Dem, der mener, at der er nogle ting, man ikke må sige, og at det er forkert at mene nogle ting, de tager fejl, og hvis man vil gøre verden til et bedre sted, så skal man starte med sig selv og på den måde gøre verden til et bedre sted. Der, hvor nogle går galt i byen, er, når man siger, at verden skal ændre sig, og at det ikke er en selv, det er narcissistisk. Man kan ikke kræve, at verden bare ændrer sig uden, at man selv

er tilfældigheder. Og så på et tidspunkt har livet givet dem et es, og det har de formået at realisere. Kan du genkende det med tilfældighederne og har livet nogensinde givet dig et es?

gør det.

ikke havde mødt ham, havde jeg mødt en anden, der pegede mig i en anden retning, men hey, jeg kunne have mødt en hel tredje, der pegede mig et helt andet sted hen. Men jeg er glad for, at jeg blev pejlet i den retning, for politik er vildt sjovt, og så er det vigtigt. Det var fedt at gøre liberal modstand mod et samfund der var gennemsyret af socialdemokratisme, og det at gøre modstand. At være lidt antikonform, passer godt til min person, så at tingene falder på plads er jo både tilfældigheder, og så ikke helt alligevel.

For at spørge dig om noget helt andet, kommer jeg lige med et længere spørgsmål; jeg kan enormt godt lide at læse biografier om store historiske personer, og inden jeg begyndte at læse alle de her biografier, tænkte jeg, at mænd som Churchill, Bush og Obama hele tiden havde været drevet mod den skæbne, de endte med at udleve: vinde anden verdenskrig, overgå sin far, blive USA’s første sorte præsident. Men man finder jo ud af, at sådan er det slet ikke.

De har været begavede mennesker, men grunden til at de endte, hvor de gjorde,

8

Jeg ved ikke om livet har givet mig et es, men jeg kan helt sikkert genkende det med tilfældighederne. Da jeg var 18, ville jeg være journalist, og jeg kom også ind på journalisthøjskolen i Aarhus.

Jeg skulle bare op til en samtale. Så jeg tog til Aarhus og så med bus nr. 17 ud til DR-byen, men endte med bus nr.

17 til Brabrand, så jeg kom aldrig til samtale og så braste drømmen om at blive journalist. Så tænkte jeg, nå, men så må jeg hellere læse statskundskab, og så kan jeg måske senere tage journalistuddannelsen. Og så søgte jeg ind på statskundskabsuddannelsen. Det var overhovedet ikke et karrierevalg, det var ren interesse, og jeg var slet ikke inde i politik på det her tidspunkt, jeg synes bare samfundsfag var spændende. De små tilfældigheder påvirker jo én resten af livet. Hvis jeg ikke var kommet med den forkerte bus, havde jeg højst sandsynligt været journalist i dag. Og grunden til, at jeg kom ind i politik var, at jeg i Odense mødte én, som havde været i valgkamp for Venstre og faldt i snak med ham. Han er en af mine rigtig gode venner i dag, og han overbeviser mig om, at jeg skal blive aktiv i politik. Og ja, måske hvis jeg

Så var det en form for kampgejst, der gjorde, at du meldte dig ind i LA?

Det der nok appellerede til mig var, at det var et provokerende nybrud som modsagde dem, der mente, at vi havde verdens bedste samfund i verden med høje skatter og en stor offentlig sektor.

Dem mener jeg tager fejl, og det var så fedt, at der var nogen, der kom og sagde, at kejseren ikke har noget tøj på. Det var jeg draget af.

Nu siger du selv, at det, der var med til at få dig ind i politik, var en kamp mod noget, som du ikke synes om. Tror du, det er sådan, at man som ung bliver draget lidt af de her politiske kamppladser. Den der foregår både på højre og venstrefløjen?

Ja, helt klart, altså som ung har man jo en bryskhed og en idealisme, der gør, at man deltager i de politiske slagsmål, og de er jo i høj grad ude på fløjene. Engang var LA rigtig stort blandt de unge. I dag er vi ikke så store længere, men det skal vi jo forhåbentligt tilbage til. Men der er rigtig mange unge, der befinder sig langt ude på venstrefløjen, blandt andet fordi der er en kamp derude. Jeg tror, det er de færreste unge, der ikke på en eller anden måde synes, at det bestandige skal ændres på en eller anden måde.

Når man har fået hus og børn og parcel, så søger man tit lidt længere ind mod midten, fordi så stopper man lidt op og tænker, nå ja, det går jo egentlig meget godt.

Det, jeg tror, LA har især at byde ungdommen, er nok en risikovillighed, der også hører ungdommen til: at tage chancer, og blive belønnet for det, hvis det lykkedes, at tage et personligt ansvar.

Den mentalitet er jo en personlighedsting i sidste ende, men jeg tror, den er stærkere, når man er ung. Man er modigere på en eller anden måde.

De Danske Universiteter Alex og jeg snakker i øst og vest. Det virker meget naturligt egentlig, i en tid, hvor jeg selv som studerende ikke ved, hvordan min fremtid på universitetet

bliver med en virus i fremgang. Alex Vanopslagh ved heller ikke, hvordan minksagen skal ende ud, han ved bare, at det bliver en kamp. På den måde virker kaosset i mine spørgsmål delvist berettiget. Men selvom Corona-virus, mink og alt muligt er spændende i denne tid, er jeg egentlig kommet for at tale om hans holdning til de danske universiteter, og hvor de skal hen i fremtiden. Det er jeg bare ikke særlig god til at holde fast ved. Jeg lærer ved mit første store interview, at det ikke kun er svært at interviewe en, man ikke kan lide, det er også ret svært at interviewe et menneske, man faktisk godt kan lide. Jeg kunne snakke længe med Alex Vanopslagh i øst og vest, og selvom jeg glemmer min forlegenhed under samtalen og bliver nysgerrig, må jeg alligevel hellere få os på sporet.

AU er et selvejende universitet, hvilket giver mere selvbestemmelse og økonomisk råderum, da man ejer egne bygninger. Det har dog også nogle konsekvenser at være mere afkoblet fra staten. Det bliver måske lidt nemmere at falde for fristelsen til at modtage midler fra interesseorganisationer, fx Landbrug og Fødevarer, som finansierede den meget udskældte oksekødsrapport. LA mener, at universiteterne i Danmark i høj grad skal være frie og uafhængige; meget som AU er i dag. Er dette den rigtige vej at gå?

LA vil gerne gøre universiteterne selvejende, lidt ligesom friskolerne, hvorfor det?

Vi mener, det er vigtigt, at universiteterne selv kan bestemme ting som optagelseskrav, om de vil være under fremdriftsreformen, tilrettelæggelse af undervisningen, og i højere grad hvordan de vil bruge deres penge. LA har hele tiden kæmpet for, at det ikke er politikerne, der skal bestemme hvad universiteterne skal have af målsætninger, og at frie

forskningsmidler skal forblive frie.

Den verdensmålificering, vi ser, er skræmmende. Alt skal handle om FN’s verdensmål. Det skal det da ikke nødvendigvis, det skal handle om faget.

Jeg er bange for en politisk styring. Så jeg ønsker, at der er fri forskning.

Der er den her oksekødsrapport-sag på AU. Risikerer man ikke, at når man gør universiteterne frie, at man så kaster dem i armene på interesseorganisationer og ”biased research” ?

Det er der jo en risiko for, og derfor skal vi også have noget kvalitetskontrol.

I forlængelse af oksekødsrapporten er der jo kommet en masse interne retningslinjer, der skal modvirke den slags, og som du selv siger, er det her jo en stor sag i Aarhus. Det viser for mig, at systemet virker, og at man ikke kan slippe afsted med den slags. Så jo, der er helt sikkert en mulighed for misbrug, men den er ikke så stor. Så længe systemet retter op og holder sig til en forskningsetisk korrekt standard, kan man godt modtage forskningsmidler fra det private. Man kan også sige, at der jo ikke er så mange, der gider tage forskerne seriøst i sidste ende, hvis det der bliver produceret er dårligt.

“

Jeg er mere bange for en politisk forrådnelse indefra, som udelukker al anden forskning end verdensmål og identitetspolitik. Det er en forstyrrelse af åndsfriheden og forskningsfriheden på universiteterne, som er enormt vigtig.

Så du er faktisk mere bange for politikernes indflydelse på universiteterne end erhvervslivet?

Ja, det er jeg faktisk, og Chicagoprincipperne, synes jeg, er et godt værn

mod den her virus, som wokeness er.

Chicago-principperne skal sikre, at universiteterne forbliver universiteter, læreanstalter, hvor man skal blive klogere og man udfordres.

Mener du, at vi nærmer os amerikanske tilstande på nogle universiteter i Danmark?

Nej, der er vi heldigvis slet ikke endnu, men vi er tættere på nu, end vi var, da jeg gik på universitetet, og jeg er altså kun 29 år. Altså at der kom sager dengang om brugen af pronominer, det kan jeg altså ikke forestille mig. Men jeg tror, den her tendens kommer til at tage til i styrke, og det er bekymrende, og jeg synes, de principper fra Chicago er en fornuftig måde at imødegå dem, der vil censurere fakta. Vi kommer også med et beslutningsforslag om indførelsen af dem på et tidspunkt.

Chicago-principperne: Chicago-principperne er udviklet og vedtaget første gang på University of Chicago for at styrke idé- og ytringsfrihed.

I dag har over 76 amerikanske universiteter bakket op eller indskrevet principperne i deres vedtægter.

Universitetet bygger på et grundlæggende princip om fuldstændig ytringsfrihed på alle områder.

- Uddannelse er ikke beregnet til at gøre folk komfortable.

- Uddannelse er beregnet til at få folk til at tænke.

- Det er ikke universitetets opgave at forsøge at beskytte enkeltpersoner mod ideer og meninger, som de finder uvelkomne, er uenige med eller endda finder dybt stødende.

- Universitetet bærer et stort ansvar ikke kun for at fremme en livlig og frygtløs fri debat, men også for at beskytte denne

9

Andreas Libak Iversen

frihed, når andre forsøger at begrænse i slutningen af november. Hvor tror du vi uanset hvad, og så er det ligegyldigt, om den. ender i den her sag? vi havde lovhjemmelen på plads, og det er ikke sådan en regeringschef i et demokrati - Universitetet, og de personer som Der hvor det burde lande, det er ved en skal tale. er tilknyttet det, deler ansvaret for at rigsretssag, hvor de ansvarlige kommer opretholde et klima med gensidig respekt. for en dommer. Én ting er at man er Efter at jeg har sagt pænt farvel, og Dog kan ønsket om gensidig respekt ansvarlig for et lovbrud, om man har vidst er blevet vist ud af slottet af Alex aldrig bruges som en begrundelse for at det eller ej, informationen om, at der var Vanopslagh, går jeg mod Amager, over begrænse den frie samtale, uanset, hvor tale om et lovbrud, var der jo. Og så det Langebro. Der ligger noget af det nye af stødende eller uenige resten af samfundet at man ikke retter op, når man ved, man Københavns Universitet, blandt andet måtte være i det sagte. har begået lovbrud. På den skala som det juridiske fakultet. Københavns her, hvor det virkelig går ud over mange Universitet blev oprettet i 1479 og er det - Universitetet modarbejder dårlige ideer mennesker, det synes jeg er svært at næstældste universitet i Skandinavien gennem åben diskussion frem for gennem tilgive. Men der tror jeg ikke, vi ender, med kun 2 år til førstepladsen. Fra Tycho censur. og det er helt vildt svært at sige, hvor Brahe, der forskede ved universitetet og vi er om så lang tid, når tingene går så beskrev den første supernova for over Universitetets grundlæggende stærkt, som de gør nu, og der kommer 400 år siden, til Mette Frederiksen, som forpligtelse er at opretholde princippet hele tiden nye ting frem. Så mit svar er, læste Afrikanske Studier og blev færdig om fri debat, og denne debat må ikke at det kan spænde fra en parlamentarisk i 2009. Hvordan fremtidens universitet undertrykkes. Selv hvis de idéer, der undersøgelse, til at regeringen bliver ser ud fik jeg ikke svar på, men i min fremsættes og debatteres, af nogle – eller tvunget til at udskrive valg. Så det er et research og i min samtale med Alex selv af de fleste på universitetet – anses stort spænd, men realistisk, tror jeg, mest Vanopslagh, blev jeg bekræftet i, at for at være stødende, ukloge, umoralske vi lander på det første end det sidste. eller uetiske.

Men jeg tror, at i sidste ende, engang om mange år, så ender vi på en eller anden - Universitetet kan begrænse ytringer, der måde ved en rigsretssag. At spå om Det er farligt, hvis forskning, er i modstrid med loven, groft bagvasker fremtiden i det her er helt umuligt, men holdninger og viden undertrykkes et bestemt individ, eller indeholder trusler jeg kan sige med sikkerhed, at jeg aldrig på et universitet, fordi det ikke samt chikane, som mærkbart skader den har været mere tændt over en politisk sag. passer ind i en politisk doktrin enkeltes privatliv.

Det er helt vildt, hvis de kan slippe afsted - Alex Vanopslagh med det her, og den ligegyldighed Mette Til slut, hvis jeg bare skal stille et Frederiksen viser over for folkestyret og spørgsmål om minksagen, bladet her grundloven, den er skræmmende. Det hun udkommer i starten af marts, vi sidder nu siger nu er jo, at minkene skulle slås ihjel

“

RETAKOVDA DNE EREM

VI SØGER SOMMERFULDMÆGTIGE Vi søger sommerfuldmægtige til vores kontorer i Jylland og København. I en stilling som sommerfuldmægtig vil du, i en to ugers periode, få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor.

TRINE JENSEN, STUD.JUR. "Åbne døre, en uformel tone og et rigtig godt fællesskab var mit første indtryk, da jeg blev vist rundt på kontoret i Esbjerg på min første arbejdsdag som sommerfuldmægtig hos Kirk Larsen & Ascanius.

Det viste sig hurtigt, at mit første indtryk holdt stik – og da jeg blev tilbudt at fortsætte som stud.jur. efter min periode som sommerfuldmægtig, var det selvfølgelig med stor begejstring, at jeg fik lov til at blive en del af dette.

Som stud.jur. er jeg tilknyttet en specifik afdeling og én fast advokat, der hver gang jeg møder ind på arbejde, har nye og spændende juridiske opgaver klar. Opgaverne er alsidige, og man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, når man møder ind, hvilket jeg kun ser som et plus. Én ting er dog sikkert – og det er, at man bliver fagligt udfordret i jobbet. Kirk Larsen & Ascanius går meget op i, at de studerende på tværs af afdelinger og kontorer har et stærkt sammenhold, hvorfor der således i samarbejde med de studerende bliver arrangeret flere sociale og faglige arrangementer.

Jeg kan kun anbefale Kirk Larsen & Ascanius som arbejdsplads – og det må altså bare konstateres, at når man er glad for sit arbejde, er togturen fra Aarhus til Esbjerg ingen sag.”

KORT OM KIRK LARSEN & ASCANIUS Vi har en flad organisation med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage ansvar. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern.

På Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så du kan få en lille forsmag på, hvem vi er.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

INDLAND

Praktik hos Advokatfirmaet FORSVAR v/Peter Secher.

Et postkort fra Aarhus er muligvis ikke så eksotisk, som hvis det var skrevet af nogle af AU’s studerende, der nyder sydens sol, mens de beretter om deres udveksling.

Ikke desto mindre mener jeg, at det kan være lige så vildt og spændende at være praktikant hjemme i vante rammer, og når I er færdige med at læse dette postkort, vil jeg vove at påstå, at I er enige.

12

Frihed under ansvar I nærværende semester er jeg blevet den heldige, der har fået lov til at være den

skrevet ovenfor kompenseres dette dog med en stor mængde frihed og dette betyder, at man også kan blive bedt om at

famøse forsvarsadvokat Peter Sechers praktikant, og med dette følger ikke blot et stort ansvar, men samtidigt også en stor mængde frihed. Jeg skal være ærlig at indrømme, at efter syv semestre med mere eller mindre intens læsning, er det rart, at der ikke altid lige er nogle sider at læse endnu, men at man reelt set kan holde fri, når man har fri. Dette dog sagt med den lille betingelse, at man gerne skal være fleksibel og tage en tørn, når der er behov for det. Det passer dog undertegnede udmærket, at der i visse perioder kræves lidt ekstra – og at det derfor er velset, at man først tager hjem når opgaven er færdig. Som

smide hvad man har i hænderne fredag eftermiddag, fordi der skal afholdes beerpong-turnering. Den balance er noget, tror jeg, mange vil betragte som forfriskende. Det er altså ikke en sur pligt at møde hver dag, fordi der kan ske noget spontant på daglig basis.

Savmordet Hvis der er andre truecrime-fanatikere, som jeg selv, vil nogle af jer måske have set TV2’s dokumentar, der hedder Savmordet, der er kaldenavnet for en af danmarkshistoriens mest medieomspundne mordsager. Sagen drejer sig om et dobbeltmord, hvor der er

foretaget fund af ligdele af de afdøde Erik Højer Christensen og Henrik Behrendt Larsen tilbage i 1993 i Portugal.

Det, der bl.a. gør sagen så spændende er, at mistænkte i sagen var gået under jorden og havde opholdt sig uset indtil 2020 altså 27 år efter ligdelene blev fundet.

Som man kan se, hvis man bingewatcher dokumentaren, bliver mistænkte Rasmus Kirkegaard Kristiansen fundet af et hold bestående af journalister, samt den tidligere efterforsker på sagen.

Grunden til, at jeg skriver om denne sag er, at Peter Secher er forsvarer for Rasmus Kirkegaard Kristiansen, og at jeg i min funktion som praktikant, har fået æren af at være med på sagen og bistå

Hamza Tumbul

Secher i forarbejdet med sagen. En så kompleks sag er svær lige at få overtaget på, og i skrivende stund skal jeg gerne indrømme, at det føles som om, man aldrig bliver færdig med opgaven. Men det er også noget af det fede, når man arbejder som praktikant. Der forventes nemlig ikke, at man kan alt fra dag ét, men der forventes at man gør sit bedste hele tiden.

Praktikplads på CV’et Netop denne type af sager som ovenstående, er ufattelig spændende at være en del af, og det er noget af det, man vil opleve som praktikant i Advokatfirmaet FORSVAR - netop det, at man fra dag ét er tiltroet et kæmpe ansvar. I denne type sager er der ikke plads til fejl, og man skal dobbelttjekke alt man laver – det kan være en rigtig stor udfordring, men samtidigt også være en god skole for fremtiden, hvis man har ambitioner om at arbejde som anklager eller forsvarer. Det er nemlig mit indtryk, at man i straffesager ofte iagttager detaljerne i bevisførelsen, og at disse kan have udslagsgivende konsekvenser i domsafsigelsen. Som praktikant ved Advokatfirmaet FORSVAR, har man mulighed for at følge samtlige dele af advokatens arbejde. Jeg er

nemlig også med advokat Peter Secher i retten, samt på arrestbesøg. Det at se en procedure i retten er nok noget af det nærmeste, man kommer på forestillingen om straffesager, som man får af at se amerikanske tv-serier samt film, der omhandler advokaters arbejde.

Så helt tungt og hårdt er det altså ikke altid at være praktikant.

Da jeg sagde ja til at skrive dette postkort, havde jeg en ambition om at bruge færrest klichéer. Eksempelvis hører man altid, at det skønnest ved at have en praktikplads er at omsætte teori til praksis – og det er måske rigtigt nok for mange – bare ikke for mig. For mig er den største oplevelse ved at være praktikant, at få lov til at se en advokats arbejde med en sag fra start til slut, hvor mange timers forberedelse der er med en sag, hvordan man formulerer sig som advokat og hvordan man får timerne i et døgn til at gå op, når ens klienter alle har så meget på spil, at man ikke lige kan sige ”jojo – men nu skal jeg altså hjem og holde weekend”. Dét er det fede ved at være praktikant. Det at man foruden at være bistand til advokaten, samtidigt også har lov til at være fluen på væggen, der kan iagttage forskellige situationer, hvor en advokat skal bruge sine lærte,

faglige egenskaber og samtidigt trække på sine menneskelige egenskaber for at få mest mulig succes.

Det er derfor klart mit indtryk, at en praktikplads er et semester godt givet ud. For mit eget vedkommende medfører det godt nok, at jeg mister lidt af sommerferien, da et praktikforløb kun udgør 20 ECTS-point, hvorfor mange vælger at følge et fag ved siden af praktikforløbet og således kun er på praktikstedet fire dage i ugen. Jeg selv ville hellere engagere mig fuldt ud i praktikken og kunne arbejde fuld tid og så i stedet ofrer tre uger af sommerferien på et fag på AU Summerschool. Jeg er dog overbevist om, at erfaringerne man danner sig på et sådant praktikforløb er med til - når man engang er færdig på AU - at gøre overgangen fra studieliv til arbejdsliv noget nemmere. Man er i større omfang klar over, hvad der forventes af én, og man har måske endda oplevet ens svage og stærke sider i forhold til at arbejde på fuld tid. Derfor synes jeg klart, at man skal være opmærksom, når stillingsopslagene til næste semesters praktikpladser bliver slået op og ikke tøve med at sende ansøgningen af sted!

13

God samvittighed under Corona: Hjælp dig selv ved at hjælpe andre!

Mange unge som gamle går igennem Corona og føler sig ensomme, deprimerede og uden lys i hverdagen - bliv det lys for en anden person, om det så tager dig 5 minutter eller 4 timer om ugen.

Du kan bruge din overskudstid på at hjælpe andre sikkert og glædeligt igennem Corona. Har du ligesom os også mere tid til overs, hvor du binger Netflix eller gamer - så brug tiden på lidt velgørenhed, og mærk selv glæden ved at hjælpe andre mennesker. Det er helt op til dig hvordan og hvor meget, men Paragraf har hjulpet dig på vej med denne Corona to-do liste over små ting for dig, der vil gøre en stor forskel for andre.

Det er ingen overraskelse, at Corona endnu engang får (måske for meget) taletid i bladet, men vi er mere hjemme end nogensinde før og for at prøve at vende perspektivet, vil vi på redaktionen give tips til, hvordan du i din hverdag kan hjælpe andre, og dermed dig selv. Vi håber denne lille to-do liste, kan være et positivt indslag i en ellers nedslående, kold og corona-ramt vintertid.

Husk dine venner og familie Grundet forsamlingsforbud og nedlukning, sker der måske ikke så meget, der er værd at fortælle om,

14

men chancen for, at dine venner eller familiemedlemmer går meget alene for tiden, kan være rigtig stor. Grib telefonen og giv dem et kald. På den måde ved de, at du tænker på dem, og det kan være rigtig rart at blive bekræftet i det engang imellem. Måske bliver de inspireret, og ringer til dig en dag, hvor det hele er lidt gråt i din tilværelse?

Alt tæller I boksene på næste side er der en række forskellige idéer, som vi er kommet frem til vil kunne gøre en forskel på den ene eller den anden måde. Det behøver ikke

kræve en stor indsats, og man skal også kun bidrage i en grad, hvor det giver mening i ens hverdag. Hvis der blot er overskud til et opkald til en bekendt, så er det et skridt på vejen til at gøre en forskel, for én du kender. Er der lidt mere luft i hverdagen, så er der mange muligheder for frivilligt arbejde eller organisationer som Røde Kors, der har lavet initiativer som “Røde Kors Parat”, hvor man melder sig til og hjælper fremmede i nærområdet. Der er noget for enhver smag – og det hjælper den gode samvittighed på vej.

Julie Brown & Sara Rye Petersen

Tilbuddene gælder også for dig HUSK at disse tilbud ikke blot søger frivillige, men de har også frivillige som sidder klar til at tale med dig, hvis du har det svært. Der er ingen skam i at række ud efter hjælp, for alle har brug for hjælp nogle gange, så tøv ikke med at kontakte hjælpelinjerne, om end ikke så bare for en enkelt uforpligtende snak.

“For dig, der gerne vil sprede glæde og ringe op til en, der savner selskab og en at tale med. I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen.”

Skriv et brev, ja et helt fysisk gammelt brev, til en du holder af og lad dem overraske næste gang de åbner postkassen.

Vi giver garanti på, at disse små skridt, gør dig til et gladere isolationsmenneske.

“Så hvis du tænker, at du har livserfaringer, indsigter, oplevelser eller faglige kompetencer, som er en styrke i arbejdet med børn og unge, så skal du ikke tøve med at kontakte os.”

Ring til dine bedsteforældre, eller andre sårbare i din omgangskreds og spørg dem hvordan det går.

Bliv parathjælper for Røde Kors, og hjælp sårbare i nød: https:// www.rodekors.dk/parat

Slå et opslag op på Facebook, hvor du lufter folks hunde i nærområdet - gratis tid med små pelsede venner, what’s not to like?

Bag en kage til en du elsker.

Bliv frivillig for Headspace og hjælp børn og unge mellem 12-25 år https://headspace. dk/frivillig/ (12 timer om måneden)

Få et corona-relevant job: Hjælp befolkningen og tjen nogle skejser (optur).

Reager på flere menneskers story på instagram - vis dem at du er der, og hold kontakten ved lige med minimum effort.

Bliv telefonven for Ældresagen: h t t p s : / / w w w. a e l d r e s a g e n . dk/om-aeldresagen/lige-nu/ aeldretelefonen

Følg med på https:// frivilligjob.dk og se om der kunne være noget for dig!

Hjælp en hjemløs! De hjemløse har det ikke nemt i disse kolde corona tider - smid en donation til Kirkens Korshær på de bajere du ikke har fået drukket, og hjælp med et varmt måltid og værnemidler - http://kkaarhus. dk/stoet

15

Torsdagsbar i FC JURA På trods af Covid-19 og forsamlingsforbud gør FC Jura alt for, at opretholde det sociale samvær i klubben. Vi har derfor arrangeret både online-bingo og online torsdagsbar, hvor bestyrelsen kørte Aarhus tyndt, for at dele øl og chips ud til deltagerne.

Vi takker for nogle gode arrangementer og håber at 2021 bliver bedre end 2020

I samarbejde med

ØKONOMI

Aktiemarkedet for dummies Med al den snak om aktiemarkedet for tiden, er det rigtig upraktisk ikke at vide noget som helst om det. Personligt havde jeg, indtil for en måneds tid siden, ikke engang fuld forståelse for hvad en aktie var. Så her kommer en introduktion til aktier og aktiemarkedet.

Aktiemarkedet og dets historie Der er aktiemarkeder overalt i verden, men USA’s fondsbørs er ubestridt den mest kendte. Den amerikanske børs på Wall Street åbnede for første gang i 1792, og det er her man finder virksomheder som IBM og GE. Med base i USA finder du tillige den online fondsbørs NASDAQ, som åbnede for første gang i 1971, og her finder du mange teknologi-virksomheder som Apple og Facebook.

Hvis du vil have et indblik i hvordan aktiemarkedet arter sig fra dag til dag, ja endda fra time til time, kan du følge med i forskellige indeks. Et aktieindeks er et mål for udviklingen i et på forhånd bestemt antal aktier. Et af de to mest brugte indeks i USA er DOW-indekset, der udregner indekset ud fra et vægtet gennemsnit, altså at man udregner på baggrund af prisen per aktie, hvilke virksomheder som skal være inkluderet i de 30 virksomheder, som de vurderer som værende de vigtigste. Der er også S&P 500-indekset, som følger de 500 største virksomheder på både NASDAQ og Wall Street-børsen. Der er dog mange andre indeks, faktisk har mange lande deres eget – i Danmark har vi C25, som er et indeks over de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs.

Hvad er en aktie, og hvordan tjener man penge på salget og købet af dem?

En aktie er, kort sagt, en del af virksomheden, som man kan købe for en pris, der afhænger af virksomhedens værdi på købstidspunktet, men mere om dette senere. Man kan, for at sige

18

det lidt friskt, blive medejer af en større virksomhed ved at investere i en aktie, idet man køber en andel af virksomheden.

Aktiemarkedet fungerer således, at de penge som virksomheden tjener ved at udstykke og derefter sælge sine aktier, kan de investere i at udvide virksomheden. Dette gør de typisk i håb, fra både investor og virksomheden selv, om et fremtidigt større resultat, da det er dette der betales aktieudbytte af. Første led i aktiehandlen er, når en aktionær køber en aktie i virksomheden. Kapitalen, som virksomheden opnår ved dette salg, kan de bruge på flere forskellige ting.

De kan bruges på videreudvikling af produkter, udvidelse af virksomheden eller aktieudbytte, hvor man fordeler overskuddet mellem aktionærerne.

Fordelen ved at udbetale aktieudbytte er, at det gør købere mere tilbøjelige til at købe flere aktier.

I andet led kan man så købe en aktie af en tidligere investor, og hvis virksomheden har valgt at benytte kapitalen fra aktieudstedelsen på at øge profitten, vil aktien, alt andet lige, være mere værd.

Investoren i andet led betaler derfor en højere pris for aktien, som tidligere kostede 100 kr., og som nu koster 200 kr. Dermed tjener sælgeren af aktien differencen på 100 kr. Køberen i andet led køber aktien med forventning om, at virksomheden vil fortsætte væksten, og at han dermed kan sælge aktien til en køber i tredje led for en endnu højere pris.

Hvis virksomheden i stedet falder i værdi, grundet forkerte eller uheldige beslutninger eller blot ændringer i markedet, vil folk ikke købe aktierne til en høj pris længere, og investoren kan derfor se sig nødsaget til at sælge til den nu lavere værdi, og derved tabe penge på handlen. Dette er en vurdering som den enkelte aktionær må lave, hvor man vælger om man tror aktien falder yderligere i værdi, og tabet derfor bliver større, eller om man forventer at udviklingen vender, og man kan sælge aktien til samme eller højere pris end man selv betalte.

Hvad repræsenterer aktiens værdi?

Aktiens værdi repræsenterer ikke virksomhedens reelle værdi, men den historie om virksomheden som folk tror på. Nogle gange er historierne baseret på fakta, som hvis det for eksempel spredtes at McDonald’s havde e-coli i deres restauranter. En sådan historie kunne få aktierne til at falde, ligemeget om det er faktuelt korrekt eller ej. Disse historier kan også være baseret på hvad der er hypet for tiden, som man så det i slutningen af 90'erne med dot comboblen. Når alle snakker om noget i så lang tid, kan det ikke fortsætte med at gå opad, som man så da dot com-boblen brast, og aktiepriserne styrtdykkede, med den virkning at mange af virksomhederne gik konkurs. Når en sådan ”boble” springer, påvirker det ikke kun aktiemarkedet, men hele samfundet, da virksomheders konkurs automatisk medfører arbejdsløshed og lukkede arbejdspladser.

Jenny Andersen

Selv når det går godt på aktiemarkedet, er det ikke garanteret at det går godt i samfundet, da man de seneste mange år har set et boom på aktiemarkedet uden at der har fulgt et tilsvarende boom med i velstanden hos de almene borgere. Dette fremgår for eksempel tydeligt her under corona-krisen, hvor aktiemarkedet ikke har oplevet samme nedgang som man ellers har set i samfundet. Mange virksomheders aktier har sågar klaret sig bedre under krisen. ”Den eneste pligt en virksomhed har, er at øge dens profit” – Milton Friedman Friedman mente at aktionærerne har al magten, og at virksomhedens eneste pligt, er at tjene penge til dens aktionærer. På dette grundlag, valgte man i mange virksomheder at knytte direktørens løn til virksomhedens aktiepriser, hvilket skulle motivere dem til at få aktiepriserne til at stige.

Bestyrelsen i virksomheder består typisk af aktionærer, som kan stå for fyring og hyring af aktieselskabets ledelse.

På den måde er bestyrelsen, så at sige, aktionærernes talerør. Man kan argumentere for at førnævnte motivation har virket, eftersom topchefernes lønninger har udviklet sig fra i 1973 at være gennemsnitligt 22 gange større end den gennemsnitlige almindelige amerikaners løn, til i 2016 at være 271 gange større. I Danmark har vi på samme måde et skævvredet forhold, idet man i 2020 så at topchefernes lønninger var 170 gange større end den gennemsnitlige danskers løn.

Denne måde at motivere direktørerne på, kan have negative konsekvenser for både virksomhedens ansatte, det omkringliggende samfund, miljøet og endda virksomheden selv, i det lange løb. Man forsøger at øge profitten ved at sænke omkostninger, hvilket kan gøres bl.a. ved at sænke produkternes kvalitet, fyre ansatte eller endda flytte produktionen til andre lande. Profitten kan også øges ved at virksomheden

køber aktier tilbage, dette fungerer ved at man begrænser antallet af aktier i omløb, hvilket kunstigt sætter prisen op på de resterende aktier. Dette kaldes også et omvendt aktiesplit, og sikrer i bund og grund at du som aktionær, får færre aktier til en større værdi. I årene 2016-17 brugte virksomhederne i S&P 500-indekset gennemsnitligt 55% af deres indkomst på at købe aktier tilbage, mens 39% blev udbetalt i aktieudbytte til aktionærerne. De sidste blot 6% gik til alt andet, såsom lønstigninger til ansatte, udvidelse af virksomheden eller udvikling af nye produkter.

Der er derfor meget forskellige aktiepriser, hvis virksomheden har som formål at være på markedet i lang tid, og have gode produkter, eller hvis målet alene er at øge aktiepriserne.

Hvad skete der med GameStop-aktien?

Først skal jeg forklare hvad det vil sige at ”shorte” en aktie. Hvis man forestiller sig at jeg ”låner” en aktie fra en sælger, A, og med det samme sælger den til den nuværende pris, som er 100 kr., til en køber, B. Så håber jeg at aktiens pris falder, for eksempel til 50 kr., og jeg dermed kan købe den tilbage fra B, til en lavere pris end jeg solgte den til, og give aktien tilbage til A, som jeg lånte den af. Prisdifferencen på 50 kr. beholder jeg selv.

Det der gik ”galt” med GameStop, var at mange havde forventet at aktien ville falde i pris, men i stedet steg den. Jeg skal stadig returnere aktien til A, men nu koster den ikke de 100 kr. jeg solgte den for, men i stedet 300 kr. Jeg er derfor nødt til at betale de 200 kr. difference af egen lomme. Det er ikke nødvendigvis klogt at vente med at sælge, da prisen kan risikere at stige endnu mere, for eksempel til 500 kr., hvilket ville betyde at mit tab blev fordoblet. Jo mere prisen stiger, jo større er mit tab.

Det der skete med GameStop var at et medlem på forummet Reddit, opdagede at en investeringsfond havde ”lånt” en helt masse aktier i butikskæden GameStop, med den hensigt at ”shorte” dem. Han overbeviste så en masse andre på hjemmesiden om at købe så mange aktier som de kunne komme til, hvilket fik priserne på dem til at stige.

Investeringsfonden var 13,1 milliarder dollars værd, og deres tab i forbindelse med denne investering oversteg fondens værdi. Slutteligt var investeringsfonden nødt til at købe aktierne tilbage til den nu meget højere pris, hvilket igen fik priserne til at stige. Dette førte til investeringsfondens bankerot, og forummet på Reddit arbejder på at finde ud af om flere investeringsfonde har gang i den samme plan om at ”shorte” andre virksomheder, og dermed også skubbe dem mod bankerot. Aktiebørsen mener at denne form for samarbejde burde være ulovligt, men der kan argumenteres for at den almene befolkning blot har brugt deres eget marked imod dem, og at investeringsfondene taber spillet.

Et tip fra Warren Buffet Den kendte investor, som har skabt sin formue på aktiemarkedet, kommer med et enkelt råd til dem der vover at bevæge sig ud på aktiemarkedet. Hans råd er at man skal investere sine penge i en billig S&P 500-aktieindeksfond. Disse fungerer ved at man sætter lidt penge i alle virksomheder i S&P 500-indekset, og derved mindsker sin risiko for tab.

19

Kæledyrsboom under Coronakrisen

Coronakrisen har medført, at danskerne ikke kan tage ud at rejse, og bliver tvunget til at blive hjemme og arbejde. Dette har ført til kedsomhed og givet de danske familier tid til at anskaffe sig et nyt familiemedlem. Det er blevet særligt populært at anskaffe sig hund under lock-down.

Mange har under coronapandemien anskaffet sig en hund, som resultat af, at vi skal blive hjemme. Dette har også

til dyreværnet for at hjælpe pressede familier under coronakrisen. Dog har de ikke oplevet flere indleveringer end

Fødevarestyrelsen, siger ”vi opfordrer til, at man ikke laver impulskøb, fordi familien nu er samlet gennem længere

medført, at internaterne bliver tømt og mange hundeavlere har været nødsaget til at oprette lange ventelister på hundehvalpe.

normalt.

tid” og opfordrer til, at man tænker sig ekstra om, inden man anskaffer sig et kæledyr.

I Danmark er der næsten 600.000 hunde, hvilket svarer til at mellem hver fjerde og hver femte danske hjem har hund. I august og september 2020 registrerede Dansk Kennel klub omkring 26% flere registreringer af ny hund sammenlignet med samme periode i 2019.

Også hos Dyreværnet har der været stor efterspørgsel. Det har hele sommeren 2020 været gratis at indlevere sin hund

20

Hunde som impulskøb Coronakrisen har som sagt tvunget flere mennesker hjemme i stedet for at gå på arbejde, men når corona dæmper sig, kommer der en, forhåbentlig, normal hverdag igen. Dette har fået Fødevarestyrelsen til at advare danskerne mod at foretage impulskøb med hensyn til hunde og andre kæledyr.

De frygter nemlig, at det i sidste ende kan føre til aflivning af dyrene, hvis ejerne ikke magter at holde kæledyr, når hverdagen bliver normal igen.

Dyrlæge, Else Enemark, dyrlæge ved

Også ved internaterne har man mærket den store efterspørgsel på hunde under pandemien. På Nordjyllands internat i Hjallerup var der i januar kun tre hunde tilbage, hvoraf de to allerede var reserveret. Ved Nordjyllands internat er de også nervøse for, om hunden kan være et impulskøb: ”Det bliver jo spændende at se, om folk også efter corona, vil beholde den hund, som de har været ude at anskaffe sig. Især er vi spændte i forhold til hvalpe. Når folk skal på

Julie H. Kristensen

arbejde igen, og når hunden rammer teenage-alderen på ti måneder, er det så stadig lige så interessant at have hund?

Vi håber det selvfølgelig, men man kan godt frygte det”.

Hos Dyreværnet er de dog mere optimistiske i forhold til den store interesse, der har været for at få hund under pandemien. De har ligeledes oplevet stor efterspørgsel på særligt hunde efter coronaens udbrud, men de tror på, at hundene ikke kommer retur.

De går dog grundigt igennem ansøgerne og mindsker derfor risikoen for anbringelse ved en familie, der alligevel ikke magter opgaven, når hverdagen bliver normal igen. Derudover fastslår de, at anskaffelsen af nyt kæledyr virker meget velovervejet, og indtil nu har den store stigning af salg af hunde ikke medført til stigning i dyr afleveret på internat, hvilket er et positivt tegn.

Corona har medført uendelig lange ventelister Undersøger man diverse sider på Facebook, kan man finde rigtig mange hundegrupper, hvor mange desperate hundeelskere søger efter en ny hund.

Udbuddet har dog ikke kunne følge med efterspørgslen, og derfor har dette ført til ventelister ved flere kenneler i Danmark. For flere populære racer, er

ventelisten op til flere år, hvilket har givet store frustrationer hos flere danskere, der ønsker at blive hundeejer og ikke vil vente. Dette har fået de desperate danskere til at søge mod udlandet.

Flere eksperter, herunder Dyrenes Beskyttelse, advarer dog mod dette, da man skal være særligt opmærksom på de såkaldte hvalpefabrikker, der i disse tider udnytter den store efterspørgsel efter hundehvalpe. Det er derfor vigtigt at man orienterer sig ordentligt, når man skal skaffe en hund, og undersøger avlerens og hvalpens baggrund.

ventelisterne er med til at impulskøbene ikke sker i samme omfang, som de eller måske kunne gøres. ”Der er simpelthen ikke hvalpe, som man kan få i morgen.

Man er nødt til at vente”, forklarer Lotte Christensen fra Dansk Kennelklub.

Den store efterspørgsel på ny hund har dog haft en positiv effekt på forsikringsselskaberne.

Kæledyrsforsikringerne har boomet under corona, og hos forsikringsselskabet Topdanmark, har de solgt 20% flere forsikringer til kæledyr i 2020 end i 2019.

Også på købhund.dk har der været en stigning på op mod 40 % igennem coronakrisen og opdrætterne fortæller særligt om de mange henvendelser, hvor de er nødsaget til at bringe skuffende meddelelser. Davis Johannes Øbro- Kjær er hundeopdrætter og har avlet hunde i 40,5 år og modtager dagligt mellem fire til fem opkald. Han er derfor en af mange avlere, der er nødsaget til at oprette en venteliste, hvor der er over 60 ventende.

Unique Dogs i Haderup oplever også den store efterspørgsel og har over 100 på venteliste på trods af et depositum på 1500 kr.

Dansk Kennel Klub ser dog en fordel i ventelisterne, da de mener at

Hvad er en hvalpefabrik?

Der er ikke en klar definition på en hvalpefabrik, men det er typisk hvalpe der kommer til Danmark i varebiler fra Østeuropa. Herefter bliver hvalpene placeret hos privatpersoner, der skal fungere som mellemmænd. Hvalpene bliver ofte taget fra deres mor for tidligt og har fået en dårlig start på livet. Dette kan medføre at de får sygdomme og adfærdsproblemer.

Derudover lever mange af hvalpene ikke op til den danske lovgivning omkring danske hunde.

21

Hvad tænker du om at mange anskaffer sig et kæledyr imens de er hjemsendt?

Jeg er lidt splittet her. Jeg synes, at det er en fin idé, for det er en tid, hvor man formentlig har mere tid og overskud til at lægge den energi, som det kræver at anskaffe sig et kæledyr.

Det kan også hjælpe på eventuelle mentale problemer, som kan have været opstået under den efterhånden lange lockdown. Man skal bare gøre sig tanker om, hvorvidt det er lige så fedt når landet åbner op igen og om man stadig har tiden efter hjemsendelsen.

Voxpop I forlængelse af vores artikel omkring at købe kæledyr i lockdown perioden, har vi hos Paragraf også været ude og adspørge nogle af jer læsere om, hvad I tænker om at købe kæledyr i coronakrisen?

Kunne du selv finde på at anskaffe dig et kæledyr under hjemsendelsen?

Ja og nej. Jeg vil sindssygt gerne have en lille vovhund at hygge mig med, men det skal ikke udelukkende være pga. lockdown. Jeg har dog tænkt ekstra meget på det under hjemsendelsen, da jeg bor selv og derfor er meget hjemme og meget alene. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at få tiden til det når landet åbner op igen – det kan ske anytime, så jeg vil helst ikke tage chancen.

Tror du at folk kommer til at skaffe sig af med deres dyr igen når Danmark åbner op?

Det håber jeg godt nok ikke. Jeg kunne godt frygte det, men jeg håber og tror på, at folk har gjort sig de nødvendige overvejelser, før man anskaffer sig et kæledyr. Alt andet er bare synd for dyret.

Louise, jurastuderende, 6. semester

Hvad tænker du om at mange anskaffer sig et kæledyr imens de er hjemsendt?

Jeg tænker, at man burde overveje det en ekstra gang. Det er et dyr man skal have de næste mange år, og ikke kun imens man er lukket inde under hjemsendelse. Har man på den anden side sat sig ind i, hvad det faktisk kræver at anskaffe sig et kæledyr, så synes jeg også man skal udnytte tiden, nu hvor man har den.

Kunne du selv finde på at anskaffe dig et kæledyr under hjemsendelsen?

Det korte svar er nej. Det skyldes egentlig ikke, at jeg synes, at det på sin vis kan være uansvarligt under lockdown, men mere fordi jeg generelt ikke er det store dyre menneske.

Hvad tænker du om, at mange anskaffer sig et kæledyr imens de er hjemsendt?

Efterspørgslen på kæledyr er steget markant under coronakrisen og tager jeg udgangspunkt i mig selv, som er forholdsvis stor fan af kæledyr, så er det temmelig forståeligt - for hvem kan modstå glæden ved at have et kæledyr? Under normale omstændigheder, har de fleste af os en travl hverdag med fart i fusserne, men under hjemsendelsen er der kommet en mulighed for at læne sig en smule tilbage og puste ud. Med al den tid til overs, kan tanken om et kæledyr friste, men samtidig har et kæledyr har brug for tid og omsorg, hvilket man måske kan formå at give det under corona-krisen, men kan man også formå at gøre det på den anden side af krisen?

Kunne du selv finde på at anskaffe dig et kæledyr under hjemsendelsen?

Jeg har selv stået i situationen i forhold til, hvorvidt jeg bør anskaffe mig en hund. Krisen har resulteret i, at jeg befinder mig utrolig meget hjemme, hvilket har medført en stor trang til at anskaffe en hund. Men jeg ved samtidig, at jeg ikke vil kunne finde tid til at passe hunden optimalt på den anden side af krisen. Derfor har jeg fundet på et alternativ, hvor jeg har skrevet et opslag på Facebook i en gruppe med alle beboere i mit område, hvor jeg tilbyder gratis hundepasning og gåture. Folk har været super søde og venlige, og jeg passer nu hund hver gang, jeg kan finde tid til det.

Tror du at folk kommer til at skaffe sig af med deres dyr igen når Danmark åbner op?

Jeg tror helt sikkert, at nogle skaffer sig af med deres dyr såvel som nogle beholder deres dyr. Det afhænger af flere forskellige faktorer, f.eks. om der er tid nok i hverdagen til at passe på dyret. Yderligere afhænger det selvfølgelig også af hvilket dyr, det er. Der er klart stor forskel på at passe en hund kontra en kanin.

Jasmin, jurastuderende, 2. semester

Tror du at folk kommer til at skaffe sig af med deres dyr igen når Danmark åbner op?

Det bliver spændende at se, og jeg håber det virkelig ikke. Det er klart det er en anden hverdag når det hele åbner op, men jeg håber på, at folk har sat sig ordentligt ind i det, og de ikke bare ender på et internat.

Sophie, jurastuderende, 2. semester

22

Julie H. Kristensen

JUS - JURIDISK SELSKAB

Tak for denne gang fra ham der redaktøren I denne udgave af Paragraf vil jeg bruge noget tid på at kigge tilbage på min tid som redaktør for Juridisk Selskab. Siden det er min sidste leder nogensinde – jeg ved I kommer til at savne mig – har jeg tænkt mig, at give den én over nakken. Er I klar på det vildeste nogensinde? Det tænkte jeg nok.

JUS-Bladet Udgave 52. årgang Marts 2021 Ansvarshavende redaktør: Viktor Svenning Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Viktor Svenning er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Traditionen tro???

Normalt er der tradition for, at den nye formand fremsætter sine planer for det nye bestyrelsesår, men siden, at denne udgave skal indleveres før vores generalforsamling den 25. februar, må jeg jo tage mig sammen, sætte mig foran min computer, smøge ærmerne op og give den gas.

Overholdelse af traditioner har ikke ligefrem været overskriften på dette bestyrelsesår. Personligt havde jeg glædet mig til at stå bag baren og servere shots, øl og drinks i lange baner til alle mine medstuderende. Til dem jeg ikke kunne lide; måske en lille spytklat som en side, som var det en Homestyle menu fra McDonald’s. TRADITIONER! Ingen Kapsejlads, ingen Nordiske Uger, ingen fester og fredagsbarer. Det har været opfindelsens bestyrelsesår! Året hvor alt skulle kokkereres. Traditionerne må vi viderebringe til næste bestyrelsesår.

Afslutning Det her bliver simpelthen den sidste leder jeg skriver i Paragraf-bladet. Jeg står med en følelse af, at jeg burde have meget at sige, men jeg har ikke andet at sige end tak for, at I har gidet at læse med. Det kræver lidt at kunne læse med her, når der ikke er så meget at skrive om. Men så er det godt, at jeg er verdensmester til at skrive så mange ligegyldige ting.

Men apropos det med at kigge tilbage. På de næste to sider kan I læse om Stephanies oplevelser som deltidsstuderende. Personligt er det noget, som jeg glæder mig til at læse om!

Der er mange, der har spurgt mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg aldrig var blevet JUS-Redaktør. I guess we’ll never know.

Viktor Svenning, JUS-Redaktør

En ny bestyrelse I skrivende stund har jeg ingen anelse om, hvordan den næste bestyrelse kommer til at se ud. Forhåbentlig er der mange af jer, der har læst med derude og tænkt; WOW det lyder bare fedt at sidde i bestyrelsen i JUS. Og ved I hvad?

Det er virkelig også fedt. Her finder I de bedste, sødeste og dejligste mennesker og de er jeres venner for livet. Så til den fremtidige bestyrelse; jeg glæder mig til at møde jer.

23

JUS - JURIDISK SELSKAB

Fra deltidsstuderende til fuldtidsstuderende - en rejse

24

Der er mange som ikke er klar over at Aarhus Universitet udbyder både bachelor og kandidatuddannelsen i jura på både fuldtid og deltid. Deltidsstudiet er anderledes end fuldtidsstudiet, da man bliver undervist på aftenskole én gang om ugen, man er ikke SUberettiget og så betaler man selv for at gå der. Deltidsstudiet er primært henvendt til folk der ønsker at få en juridisk uddannelse som de derefter kan bruge til at avancere inden for deres respektive hverv, men der er alle mulige folk på deltidsuddannelsen. Der er både ”gamle” såvel som unge, og alle har deres egne grunde for at være der.

blev afskaffet pr. 1.1.2020 (hallelujah!) hvorefter at jeg søgte ind på kvote 2 og kom ind på fuldtidsuddannelsen i jura. I det halve år jeg nu har læst fuldtid, har jeg gjort mig nogle bemærkninger og tanker om de forskellige uddannelser.

Deltidsuddannelsen kræver markant mere disciplin, da man kun har forelæsninger én aften om ugen og man ikke har holdundervisning.

Deltidsuddannelsen er også mere skrabet da de ikke har adgang til materialesamlingerne (i familie-arveret f.eks) ligesom de fuldtidsstuderende.

De deltidsstuderende føler sig derfor frataget visse fordele, fordele som kan være kritiske i kampen om en god

at man får en meget bedre forståelse af stoffet og det er langt billigere. Det gør en kæmpe forskel at have ens studie fuldtid da det netop bliver til ens primære ”arbejde” eller prioritet. Det er dertil en fordel at man hver dag sidder og læser stoffet, mens holdtimerne, hvor man har mulighed for at anvende det man har lært, er mindst lige så vigtige da det, ifølge Edgar Dales kontroversielle kegle, er der hvor man lærer materialet bedst.

Jeg tog det første år af bacheloren i jura som deltidsstuderende. Dette gjorde jeg, eftersom at min årgang blev ramt af uddannelsesloftet som de første og jeg var derfor afskåret fra at søge ind på fuldtidsuddannelsen. Uddannelsesloftet

karakter – for dem på deltidsuddannelsen sidder til den samme eksamen som dem på fuldtidsuddannelsen.

da det er evident at det at læse jura mens landet er ramt er en pandemi kræver en del mere selvdisciplin og selvstudium, meget lig deltidsuddannelsen.

Det er derfor, i min optik, klart fordelagtigt at læse på fuldtid eftersom

Det er svært at sammenligne det sociale aspekt, da hele mit fuldtidsstudium har været under Corona (indtil videre), så i stedet vil jeg tillade mig at dele nogle tips til et effektivt selvstudium under Corona,

Disse tips kan i finde på næste side!

JUS - JURIDISK SELSKAB

5 tips til et effektivt corona studium

1. Skab en hverdag for dig selv Corona har flyttet de universitetsstuderendes studieplads hjem, men udover det er der ikke meget der er ændret. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at have en hverdag. Lav en plan for hvordan din dag typisk skal se ud – stå op, gør dig klar, tage til zoom undervisning, læs, husk at spise, træne etc. og følg din plan. Trods at undervisningen foregår hjemmefra er vores hverdag som studerende ikke specielt anderledes og derfor kan man følge sin normale hverdagsrutine hvor man skifter den fysiske undervisning ud med den online, læsesalen med sofaen og de sociale arrangementer med Netflix

3. Hold online studiegrupper En af mine holdkammerater kontaktede mig, inden den mundtlige folkeretseksamen, for at høre om jeg var interesseret i at gennemgå dispositioner, online, inden eksamen.

Denne forberedelses måde hjalp mig til at skabe en hverdag, komme igennem pensum og få indøvet det på en helt anden måde, og det faktum at det blev afholdt online gjorde at jeg kunne sidde i min egen sofa. Jeg fik meget ud af dette og har helt sikkert tænkt mig at benytte muligheden i dette semester for at afholde online studiegrupper.

Teknologien giver os faktisk mere tid til at læse, da vi sparer den tid vi ellers

viewing parties eller lignende.

havde brugt på offentlig transport.

2. Behandl dit studie som dit arbejde De fleste prioriterer deres arbejde over næsten alt andet, i hvert fald dem der ønsker succes indenfor deres fag, og en af de vigtigste lektier jeg har lært, er at man skal behandle sit studium som sit arbejde. Med andre ord man skal gøre sit studie til sin førsteprioritet, dvs. at man ikke giver sig selv tid til at hygge med en film før man er færdig med dagens undervisning og læsning. Dette er et godt råd, for studerende, både under Corona pandemien, men også generelt.

4. Beløn dig selv De her dage går primært med at læse og forberede sig til undervisningen.

Da der ikke er synderligt meget på programmet, vælger jeg personligt at læse i etaper således at jeg ikke kører træt i læsningen, og jeg får mere tid til at reflektere over hvad jeg har læst. Derfor sætter jeg mig et samlet mål for hvad jeg skal læse på en dag, og deler det derefter op i bidder. Når jeg når et minimål belønner jeg mig selv, enten med et afsnit på Netflix, en træningssession eller et spil på telefonen, et eller andet for at give min hjerne en pause.

5. Hold fri Når man bare går derhjemme, kan det være svært at tillade sig selv at holde fri, det er dog vigtigt. Ved at skabe en hverdag får sig selv for man noget normalitet ind i livet, og en del af den hverdag er at holde fri. For mig betyder det at jeg om aftenen ligger mig med min kæreste og ser en film, og at vi tager på en køretur i løbet af dagen. Det er en anderledes verden vi lever i, så skab din egen hverdag og optimer dit studium.

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

På denne side plejer I at kunne se, hvad vi i JUS-bestyrelsen forbereder til medlemmerner af Juridisk Selskab. Der er ikke så meget andet at sige end, at vi må se, hvad den næste tid giver af muligheder.

Hold hovedet oppe og humøret højt. Vi ses på den anden side!

Juridisk Selskab Vi er desværre ikke tilgængelige på JUS-kontoret endnu, men fortvivl ej!

I kan altid kontakte os på Facebook, hvis I har spørgsmål til foreningen.

Tak for denne gang. Knus jeres JUS.

Hvem sagde hvad?

Som jurastuderende bruger man mange timer på forelæsninger. I løbet af disse, bliver der sagt mange ting. Det kan være tørt, det kan være svært, men en gang imellem kommer der også en sætning, der kan få smilet frem hos enhver, selv på en trist mandag morgen. Men hvem sagde hvad? Tag testen og find ud af, hvor godt du egentlig kender dine professorer og deres (forsøg på) humor.

1: ”Enten er man gravid, eller også er man ikke.”

b. c.

a.

Helle Isager

4: ”Fik jeg sagt, at jeg er en bonde fra

b. c.

Lasse Lund Madsen Karsten Engsig Sørensen

Vejle?”

2: ”Jurister skønner ikke som hr. og fru Jensen, vel.” a. b. c.

Kasper Steensgaard Torsten Iversen Lars Henrik Gam Madsen

3: ”I virker ret seriøse, jer, der er her. I er her jo. Det bliver ikke jer, der dumper.

Det er noget andet med dem, der ikke er her.” a.

28

Susanne Karstoft

a. b. c.

Karsten Revsbech Eva Naur Jensen

Lars Henrik Gam Madsen Ole Terkelsen Søren Højgaard Mørup

5: ”Af opmuntrende ord, hvad kan jeg sige… Boller fra Kohberg altså.” a. b. c.

Morten Midtgaard Fogt Jens Evald Torsten Iversen

6: ”Jeg siger ikke, at I skal opsige jeres Netflix-abonnement… MEN”

a. b. c.

Nicolaj Sivan Holst Torsten Iversen Michael Hansen Jensen

7: ”Dem, der ikke består, er typisk dem, der lever i en helt anden verden.” a. b. c.

Karsten Revsbech Kasper Steensgaard Bettina Lemann Kristansen

8: ”Operationen, den mislykkedes, og patienten, han døde.” a. b. c.

Helle Isager Kasper Steensgaard Morten Midtgaard Fogt

9: ”I må sige til, hvis jeg stønner for meget i mikrofonen.”

Elisabeth Oxholm Loft

a. b. c.

Lasse Højlund Christensen Astrid Millung-Christoffersen Anette Storgaard

10: ”Jeg vil hamre ind i jer, at “burde” skal give jer nervøse trækninger.” a. b. c.

Nicolaj Sivan Holst Helle Isager Per Jacobsen

11: ”Tamilsagen… Vi skal ikke komme ind på det, så går resten af dagen.” (med 1,5 time tilbage) a. b. c.

Michael Hansen Jensen Karsten Revsbech Søren Højgaard Mørup

12: ”Man kan sælge sin mor og far og måske også sine børn, men sælge sine lærebøger?! Jeg har da aldrig hørt noget lignende, aldrig er jeg blevet så forarget, som da jeg hørte, at de studerende gjorde dette.” a. b. c.

Torsten Iversen Kasper Steensgaard Claus Rohde

13: ”Nå, nu har jeg fjernet fokus fuldstændig fra, hvad jeg snakkede om.

Det er fredag. Beklager.”

17: ”Retten til at blive glemt. Det står simpelthen direkte i forordningen. Det er jo patetisk.”

a. b. c.

a. b. c.

Louise Halleskov Jens Evald Lars Henrik Gam Madsen

14: ”Der var én af jer, der skreg. Det må betyde, at én af jer er død. Jeg ved ikke, om det var af undervisningen, eller hvad det var.” a. b. c.

Anette Storgaard Birgit Liin Lasse Højlund Christensen

Karsten Revsbech Karsten Engsig Sørensen Kasper Steensgaard

18: ”Og så tror I, at det gør ondt nu, men vi skal bore endnu dybere.” a. b. c.

Michael Hansen Jensen Morten Midtgaard Fogt Lasse Lund Madsen

15: ” Hvad er det nu, de siger i Ratatouille, min absolutte yndlingsfilm.”

19: ”Ingen bibelcitater og ingen videnskab. Noteret. Harry Potter? Nej, okay. Emnerne, I kan snakke om, bliver mindre og mindre.”

a. b. c.

a. b. c.

Helle Isager Torsten Iversen Lars Henrik Gam Madsen

16: ”Så ingen nøgne mennesker i retten.” a. b. c.

Louise Halleskov Michael Hansen Jensen Nicolaj Sivan Holst

Torsten Iversen Lars Henrik Gam Madsen Caroline Adolphsen

20: ”Det her er en børnehave, hvor man henvender sig til den voksne.” a. b. c.

Eva Naur Jensen Lasse Højlund Christensen Nicolaj Sivan Holst

0-6 rigtige svar: Vi har ondt af dig. Så lidt, som du lytter efter, må det virkelig være en kamp at komme igennem jurastudiet. Et lille tip herfra; lyt og lær, lyt og lær. Der kommer altså guldkorn fra de kære professorer en gang imellem, og de kan komme dig til gavn senere.

7-12 rigtige svar: Normalt er det godt at ligge mellem 7-12. Så hører man rigtig til eliten, men lige her er det altså ikke helt heldigt. Du kunne have gjort det bedre, og det ved du. Ligesom med alt andet på jurastudiet, er der altid noget, der kan gøres bedre. Så gør mere, læs mere, lyt mere. Så klarer du dig måske bedre en anden gang.

13-17 rigtige svar: Flot. Du har lytte-ørene rigtigt skruet på og kender dine professorers humor ret godt. Hvis du også kan huske alt det vigtige, der er blevet sagt til forelæsningerne, så skal du nok have en stor fremtid foran dig.

18-20 rigtige svar: Imponerende. Andet er der ikke at sige. Men husk nu, at der er andet i livet end bare juraforelæsningerne. Med mindre du selvfølgelig gerne vil være professor. Så bare kør på som hidtil, du er godt på vej.

SVAR: 1:b, 2:c, 3:b, 4:a, 5:c, 6:a, 7:a, 8:c, 9:b, 10:a, 11:b, 12:a, 13:c, 14:c, 15:b, 16:c, 17:a, 18:a, 19:b, 20:c

29

Er vores forbrug flyttet fra gaden til internettet?

Det er et buzzword i dag at tale om at handle lokalt. Hvis vi vil have et spændende strøg og byliv generelt, er det også der, vi må svinge med kreditkortet. Det har sådan en pandemi gjort besværligt, må man sige, for de helt små hyggelige steder har typisk ikke en onlineshop, selvom tendensen dog hælder mod, at selv meget små forretninger muliggør onlineshopping. Men kommer vi til fortsat at handle næsten eksklusivt på nettet, eller strømmer vi ud i byen, så snart vi får lov? Og hvad vil vi helst?

En stor skræk hos politikere og økonomer var i starten af pandemien, om økonomien ville lide uoprettelig skade og kaste os ud i en ny finanskrise.

Markedet er, som man siger (læs: Lars Tvede) ”hysterisk”, og når vi bliver bange holder vi typisk mere på pengene. Det så vi også kortvarigt i starten af pandemien, hvor arbejdsløsheden steg foruroligende meget, og der var et kraftigt fald i forbruget. Tandhjulene kører stadig ikke helt så stærkt, som de gjorde inden marts sidste år, men de fleste er dog enige om, at økonomien klarer sig noget bedre, end

30

man kunne have frygtet. Boligmarkedet - som er en af de helt store nøgletal, når man ser på om økonomien er sund - ser rigtig fint ud, og at vi kan forvente at kunne komme ud af vores boliger relativt hurtigt er virkelig noget, der er godt for det økonomiske humør. Den helt store overraskelse ses dog på det almindelige private forbrug. Det første man ser folk spare på i økonomiske kriser er egentlig ikke så mærkeligt - luksuriøse unødvendigheder, her især mærketøj og biler. At det private forbrug ikke er faldet bemærkelsesværdig har især noget at

gøre med, at forbrugertilliden i Danmark forholdsvis hurtigt steg igen efter et dyk.

Forbrugertilliden er de danske familiers tillid til, at deres økonomiske situation forbedres i fremtiden. Hvis man mener, at ens økonomi vil forværres til næste år, sparer man på pengene og dette kan skabe en negativ spiral.

Så ja, forbruget er flyttet fra gaden til internettet. Vi bruger omtrent de samme penge som vi gjorde, men hvor bruger vi dem henne? Handler vi lokalt på internettet eller tager Boozt, Amazon

Andreas Libak Iversen

og Wish alle de penge, som de små selvstændige gjorde før Corona? Der må man desværre svare ja også, de små butikker på strøget har det hårdt, og det er noget, der bliver taget alvorligt i finansministeriet: »Den gågade, vi holder så meget af, er lukket. Den lille butik, frisøren eller restauranterne er i en meget vanskelig situation. De har udvist samfundssind og ansvar ved at holde hånden under deres medarbejdere.

Det går ikke, at små virksomheder knækker nakken. Det går ud over de små lokalsamfund,« siger Morten Bødskov.

Der er dog desværre nok ikke yderligere hjælp på vej, da socialdemokratiet, hvilket jo også ligger i deres DNA som arbejdernes parti, hellere vil hjælpe lønmodtagerne igennem krisen end de små erhvervsdrivende. At man vil hjælpe lønmodtagerne er dog ikke nogen dum idé, og der kan jo heller ikke være råd til det hele, kunne man mene. »Finanspolitikken er lempet markant under coronakrisen, og det er velbegrundet. Vores bedste bud er, at ledigheden vil falde i 2021 og ind i 2022,

og derfor mener vi ikke, at der er brug for flere lempelser end dem, der allerede er vedtaget og planlagt,« siger CarlJohan Dalgaard, som er overvismand og professor i økonomi.

Så lønmodtagerne og dermed ledigheden har været i højsædet for regeringen, men dette er delvist kommet på bekostning af de små forretninger. Hvis vi fastholder vores forbrugsvaner, som de er blevet til under krisen, er der altså en hård fremtid forude for vores små aarhusianske butikker, og det er os som forbrugere, der i sidste ende har deres fremtid i hænderne. Som vi så med GameStopaktien har vi nemlig som forbrugere en større magt, end vi selv tror. Vi kan ændre en økonomisk kurve, hvis vi beslutter os for det. Så når byen igen åbner, er det os der bestemmer, hvor vi kanaliserer vores købekraft hen. Så tag til den lokale falafelbiks i stedet for McDonalds, og til en lille tøjbutik i stedet for Boozt, og så kan det være vi fortsat kan bevare Latinerkvarteret, Strøget og Vestergade, som de så ud for et år siden.

31

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 stiftede vi en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2020 den første specialepris til Caroline Lemminger Jensen, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2021 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse det prisvindende speciale fra 2020 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVN K • WWW.VILTOFT.DK

KARMA ER OGSÅ EN LOV Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Vi tror på forskellighed, og vi tror på, at det tiltrækker de absolut bedste kandidater ikke kun at tilbyde magt, men også at tilbyde agt. Kald det bare karma. Vi kalder det en dynamisk virksomhed, som er gearet til at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed.

Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Coronas konspirationsteorier

Frustrationerne omkring corona sår tvivl om håndteringen af pandemien. Der er mange uenigheder og diskussioner rundt omkring i både Danmark og i resten af verden. I folks mangel på mening med corona er der dukket nogle besynderlige og anderledes teorier op om pandemiens opståen og eksistens.

34

Jeg stødte ved tilfældighed på en artikel

omdrejningspunktet

forfatteren,

informationer om COVID-19, som ikke er

skrevet af Malthe Lehrmann, ph.d.studerende ved Aarhus Universitet.

Artiklen er en del af Hope Projektet, som undersøger sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd i forbindelse med Corona. I den konkrete artikel undersøger forfatteren netop et fællesskab, hvor troen på danske autoriteter ikke ligefrem er i topklasse. Han har blandt andet gennem sit besøg hos et levefællesskab Stjernepaladset, lidt uden for Silkeborg, sat fokus på konspirationsteorier, der ulmer i forbindelse med corona. På Sjernepaladset, som er

bor der nu en gruppe på 30 personer.

Det er et inspirationscenter for åndelig udvikling. De ser corona som et tegn på, at vores samfund er i ubalance, hvorfor pandemien er en kærkommen mulighed for at ændre, ikke blot det danske samfund, men hele verden.

De er i den forbindelse også ganske meget imod de corona-restriktioner, der begrænser os alle sammen særdeles meget i hverdagen, og jo i alt sin tydelighed har store konsekvenser for vores samfund. Blandt andet en ny hastelov (L 157), som giver mulighed for at lukke hjemmesider, idømme bøder og fængselsstraffe, såfremt der videregives

for

overensstemmende med informationerne hos de danske myndigheder. Dette opfattes blandt fællesskabet som brud på Grundloven og et angreb mod ytringsfriheden i Danmark. Man kan sige, at Stjernepaladsets konspirationsteori er mindre konkret end så mange andre, der stadig florerer i samfundet i dag. Det er grundlæggende en modstand af at tage politikernes og myndighedernes ord for gode varer, og en tvivl om hvilken viden og information om coronakrisen, der i virkeligheden er sandheden.

Laboratorieskabt pandemi Vi har også set de mere konkrete bud

Clara Sørensen

på, hvorfor corona opstod i Wuhan i Kina. Laboratoriet Wuhan Institute of Virology har været genstand for en del spekulationer. Netop at virussen er menneskeskabt på et labratorium i Wuhan, med det formål at virke som biologisk våben. Den amerikanske hær skulle herved have sluppet virussen ”løs” ud i samfundet. Altså at en alliance af de mest magtfulde magter i verden skulle stå bag den nu globale pandemi.

Der er et væld af gode argumenter for, at corona er en naturligt opstået virus, og at såfremt supermagterne ville have et biologisk våben, ville man have anvendt en anden strategi. En ekspertgruppe fra WHO er nu i gang med at undersøge anklagerne mod det pågældende laboratorium. I skrivende stund er der ikke offentliggjort resultater herfra, men eksperten, Peter Daszak, har til CNN udtalt at have stor tiltro til sikkerhedsprocedurerne på laboratoriet.

Konspirationsteorien er derfor heller ikke lige så udbredt, som den har været tidligere, men ikke desto mindre er der stadig folk med denne overbevisning.

Den umiddelbare tanke for mange er jo, at det er for vildt, utænkeligt og bare ikke realistisk.

Bill Gates og 5G En anden meget konkret konspirationsteori går på, at skaberen af Microsoft, Bill Gates, står bag pandemien.

Han skulle via 5G-teknologi, og stråling herfra have skabt coronavirussen.

Motivet for Bill Gates i den henseende skulle være, at han ved at sprede en virus vil få muligheden for at vaccinere os alle med en nanochip, således at vi alle kan overvåges og kontrolleres.

Det kommer nok i kølvandet på, at Bill Gates tilbage i 2015 lavede en Ted Talk, hvor han netop forudsagde, at verden ville blive ramt af en ny pandemi som ebola indenfor en årrække. Han mente ikke, at verden på nogen måde var rustet eller klar på en sådan global pandemi.

Hårene rejser sig altså en smule, når man ser videoen fra 5-6 år tilbage, hvor

Bill Gates rammer uhyggeligt meget plet på verdenssituationen på nuværende tidspunkt. Trods erkendelsen af, at det er vanvittigt og til dels dragende at se på, så er det jo virkelig langt ude. Der er utallige videnskabelige faktuelle undersøgelse og forskning, der afviser teorierne. Selvom konspirationsteorien i manges opfattelse ikke har nogen gang på jord, viste en undersøgelse tilbage i maj 2020, at over en fjerdedel af amerikanerne var overbevist. Lad os håbe de er blevet klogere i dag.

Corona findes jo ikke Så er der også grupper i befolkningen, som slet ikke mener, at coronavirussen eksisterer. Det er blot en måde hvorpå politikerne, regeringen og myndighederne tilegner sig kontrol over befolkningen. De mener, det er en adgangsbillet til at frarøve befolkningen deres rettigheder. Fakta, videnskabelig teori, forskning med mere, har ikke haft succes med at overbevise os alle, da der stadig er grupper i Danmark, der ikke tror på fænomenet om en corona og eksistensen af en global pandemi.

konsekvenser for vores psykiske helbred. Det er også grunden til, at man får mistillid til, hvad der er virkelighed og febrilsk søger efter en sandhed, vi bedre kan overskue.

Håndteringen fra regeringens side er heller ikke fuldkommen gennemsigtig.

Det er i den senere tid også kommet frem, at nedlukningen af Danmark den 11. marts 2020 ikke var i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Sundhedsstyrelsen var altså slet ikke enig i statsministerens tiltag ved det skæbnesvangre pressemøde og den fuldstændige nedlukning af landet. Sådan nogle opdagelser er nok i virkeligheden med til at styrke mistilliden til vores regering.

Især nu hvor der snart er forløbet et år, og luften så småt er ved at gå af ballonen.

Måske er der rent faktisk ugler i mosen.

Man kan i hvert fald ikke fortænke folk i at udvise modstand, når restriktionerne ruller ind over os. Frustrationen kan gøre mange af os til nogle corona-tosser, og måske endda en konspirationsteori kan få os overbevist i disse desperate tider.

Vi danskere kan frit tænke og mene, hvad vi finder mest overbevisende, men billedet er nu, at den brede befolkning har en relativ stor tillid til myndighederne sammenlignet med andre lande i Europa. Det er derfor også et mindretal i Danmark, der ikke tror på at restriktionerne har en faktuel og sundhedsfaglig baggrund. Det viser også en undersøgelse lavet af Hope Project i forbindelse med folks villighed til at blive vaccineret.

Er det bare ”corona-tosser”?

Det nemmeste og mest umiddelbare er at tilsidesætte tilhængerne af konspirationsteorier, som coronatosser. Men for nogens vedkommende handler det i virkeligheden om, at restriktionerne har taget overhånd. Det er svært at overskue konsekvenserne og nedlukningen, som også har

35

Nyt år, nyt semester, ny energi og ny bestyrelse Den årlige generalforsamling d. 2. februar blev i år afholdt over zoom, hvilket naturligvis var et anderledes, men samtidig et efterhånden velkendt format. Her afgik den tidligere bestyrelse og overlod tøjlerne til den nye bestyrelse, bestående af både nye og velkendte ansigter.

Den nye bestyrelse

Vi i den nye bestyrelse og MJ som helhed håber naturligvis på at kunne afholde sociale og faglige arrangementer i løbet af den kommende tid, så snart omstændighederne tillader det, og vi vil naturligvis annoncere disse, så snart det bliver muligt.

F o re n in g e n fo r B o rg e rlig e J u ris te r

Indkaldelse til generalforsamling Der er generalforsamling d. 19. marts 2021 i FBJ. Udgangspunktet er, at det bliver online.

Nærmere information følger på Facebook og Instagram.

Hvad går vi og laver?

Nedenfor kan I se hvad FBJ-medlemmerne bruger deres tid på her under corona-lockdown.

Det er en bred vifte af aktiviteter, der strækker sig fra bagning, arbejde, hygge, studielæsning samt afprøvning af hurtigbillen.

TESTER

Paragraf tester: hvor skal du gå tur med din Tinderdate?

Dating anno 2021 er ikke, hvad det plejer at være. Du er frataget muligheden for at sende flirtende og berusede blikke over dansegulvet, du kan ikke længere satse på at møde en til fredagsbar eller til fest, og du kan ikke engang smile til en sød fyr bag køledisken – eller, du kan give det et forsøg, men sandsynligheden for, at mundbindet maskerer dit smil er stor. Så hvad gør man? Tinder er en af de muligheder der står tilbage, når man skalerer de ikke-coronavenlige scoringsmuligheder fra. Du kan selvfølgelig også shoppe lidt rundt i vores ”Date en Paragraffer”, men uanset hvad, så har vi testet en god gedigen gammeldags gåtursdate!

Riis Skov Fordele: - Riis Skoven er en smuk skov med flot udsigt over Aarhus-bugten. Kommer du på en af de helt gode solskinsdage, er udsigten fænomenal og er du monster heldig, kan du måske se helt til Samsø og Tunø!

- Ved starten af Riis Skoven er der en lille kaffevogn, hvor man kan få lavet en kaffe to go. Vognen har alt hvad hjertet begærer og er den perfekte start på din date. Her kan du også lige få afklaret, hvilken type din Tinder-date er. Vi ved jo alle sammen godt; hver sin type, hver sin kaffe.

- Der er mulighed for at vælge turen, som du ønsker. Skal den være lang, kan stierne kombineres på tusinde forskellige måder. Skal daten afsluttes hurtigt, efter du har fundet ud af hvilken kaffetype din date er, så snupper du en af de korte stier og kombinerer denne med en halvdårlig undskyldning.

- Riis Skoven fyldes til randen med ramsløg i løbet af marts måned. Ikke nok med, at det får skoven til at dufte af

38

pizzaria (en duft vi jo alle elsker), så er det også genialt til diverse retter. Begiv jer ud i ramsløgspesto, ramsløgssalt, ramsløgssnurrer eller noget helt fjerde!

En genial afslutning på en vellykket gåtursdate.

Ulemper: - Riis Skoven er et populært sted. Ønsker du at gå lidt under radaren med din Tinderdate, skal du altså overveje, hvornår du lægger besøg i den befærdede skov. Det skal nok ikke være i de populære eftermiddagstimer eller i weekenden. Her er skoven godt fyldt op, og chancen for, at du møder en du kender, er formentlig ret stor. Har du derimod begivet dig afsted med en vældig overscoring, så er der også mulighed for at planlægge turen efter, hvornår du helt sikkert kan rende ind i en bekendt

Louise Lund & Sara Busch

Marselisborg Skov: Fordele: - Dyrehaven ligger lige i starten af Marselisborg Skov. Er du og din date dus med dyr, så sving en pose gulerødder over skulderen og marcher afsted mod Dyrehaven. Her er der også mulighed for at sætte sig ved en bænk og spise en snack (eller hinanden).

Ulemper: - Brabrandstien er en populær rute.

Bevæger du dig ud på Brabrandstien i de populære timer omkring 15-16 i hverdagen, kan du næsten være sikker på at blive løbet ned. Der er åbenbart en fælles konsensus blandt alle verdens løbere om, at der er fællesløb på Brabrandstien kl. 15. Forsøg at planlægge din date udenom disse timer, medmindre I er typerne, der elsker at få dårlig samvittighed af andres coronaløbevaner.

- Ved indgangen til Dyrehaven finder man en cute lille kaffevogn. Efter min erfaring er den kun åben i weekenden og måske i de populære eftermiddagstimer – men kommer man på disse tidspunkter, er der mulighed for at få en varm eller kold drikkevare med på sin gåtur.

- Brabrandstien har været én lang skøjtebane hele januar og februar. Marts måned får forhåbentlig temperaturerne lidt højere op, men ellers kan det være en livsfarlig tur at bevæge sig ud på.

Medmindre din taktik er at spille klovn foran din date, så overvej fodtøjet!

- Igen har vi fat i en utrolig smuk skov, hvor der er udsigt over Ballehage Strand.

Er du instatypen, vil der være muligheder nok, for at få noget godt content.

- Er I de helt friske typer, så er der ikke langt til det kolde gys. Snup badetøjet under armen og udfordr din date til en omgang vinterbadning. Mere 2021-trendy bliver det ikke!

- Måske er det blot mine bekendte, som ikke begiver sig ud i Marselisborg Skov, men muligheden for at møde bekendte synes her mere usandsynlig end i Riis Skoven.

Ulemper: - Der er et stykke vej at nedlægge, før man når til Marselisborg Skov, hvis man bor i midtbyen. Det er dog en smuk tur forbi Tangkrogen og langs med vandet, så kan man klare nogle kilometer i benene, så er det ingen sag.

- Der kan være langt hjem, hvis daten går dårligt. Det kan hurtigt blive en akavet tur tilbage langs vandet.

Brabrandstien: Fordele: - Det er en vildt hyggelig tur, hvor man selv kan vælge, hvor lang turen skal være. I kan nøjes med den lille tur på ca.

5 km., eller I kan, hvis daten går godt, udvide til enten 10 eller 18 km.

- Når man følger Brabrandstien over Ringgaden kommer man til et hyggeligt spot, hvor der i weekenden både er en kaffevogn og en pandekagebod. Her er der mulighed for at få sig en kaffeog-pandekage-menu med til gåturen.

Luksus!

- Vælger I at udvide daten til 10 eller 18 km., kommer i forbi en lille bro, hvor der er ænder. Skal daten være rigtig romantisk, kan I tage lidt brødrester med og krydre gåturen med lidt andefodring.

39

Er du vores nye kollega?

Vi søger advokatfuldmægtige med opstart i september 2021.

Vi har en klar ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb for fuldmægtige, så du kan blive en dygtig og tillidsskabende rådgiver for vores klienter.

Er du blandt de fagligt dygtigste på din årgang, er det bare med at sende os din ansøgning på kromannreumert.com/Karriere.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bluelight Briller – Virker de?

Hvis man læser om blåt lys og skærmtid på internettet, går der ikke længe før man er overbevist om at lyset fra vores skærme giver både grå stær, søvnbesvær og i værste fald blindhed. Jeg er heldigvis forskånet for både stær og blindhed, trods mange timer foran skærmen, men jeg kan godt genkende søvnbesværet efter mange timers NETFLIX inden jeg skal sove. Jeg anskaffede mig derfor et par af de magiske briller, så jeg måske kunne forbedre min søvn, og trods min skepsis, så virkede de.

Jeg var overbevist om at jeg ville blive skuffet. ”Det er bare endnu et opfundet behov for at få os til at bruge penge” fangede jeg endda mig selv i at sige. Men jeg må sige at i de 14 dage jeg nu har brugt brillerne kan se en klar forbedring. Jeg falder simpelthen i søvn hurtigere.

Og det ved jeg, for jeg har udover brillerne købt en søvn-APP i dyre domme som måler min søvn, og den siger ligeledes, at der er sket en forbedring.

Så hvis du ligger og vender dig om aftenen, og du har 500 kroner der brænder i lommen, så afsted med dig, og gør noget godt for dig og din søvn

M&A Challenge 2021 What is it like to work at a Tier 1 Corporate M&A law firm?

M&A Challenge is your opportunity as a law or business law student to get a peek into life as an attorney at one of the best and most experienced corporate law firms in Denmark.

Check out www.moalemweitemeyer.com/career for more information and how to apply.

26-28 August 2021 Amaliegade 3, DK-1256 Copenhagen

Date en Paragraffer Har du altid drømt lidt om at date en sød skribent fra Paragraf? Frygt ej, med vores nye indslag i bladet, får du chancen. En håndfuld af vores søde folk på redaktionen har skrevet en lille tekst om sig selv, og hvad de søger, og nu har du chancen for at skabe kontakt. I denne udgave har vi endda selveste chefredaktøren med. Slå til, før din studybuddy gør det!

Emma Lauritsen (IG: emselauritsen) Søger: Hot ass insta-boyfriend Du må gerne: - Have grønne øjne og en god krop - Se suuuuper nuttet ud på billeder - Tage mine outfit-billeder til insta, hvor det ser ud som om jeg ikke ved, at du tager billedet, mens jeg casually kigger væk og roder i mit hår.

- Treat me like a princess, baby!

Du må ikke: - Spise din mad, før jeg som minimum har taget billeder til min story.

- Være en fuckboy. #SoOverThat

Andreas Libak Iversen (IG: Andreas_Libak) Søger: Forårsgåture Jeg er 24 år, går på 8. semester og bor i Øgaderne, tæt på universitetet.

Jeg er ikke særlig høj, til gengæld har jeg ikke nogen fed bil.

I min fritid hygger jeg mig med mine bøger, mine venner og med at kigge ud ad vinduet og vente på at verden bliver normal igen. Hvis du har en kat, går op i dit stjernetegn eller holder med AC Horsens, så ønsker jeg dig alt mulig lykke, et andet sted end der hvor jeg befinder mig. Men hvis du bager gode boller, kan lide klassisk musik og bliver trist af cocktails med Cognac, så kan det være vi skal gå en tur.

P.S. Hvis du ikke swiper til højre, så følg mig sgu da i det mindste på insta, så jeg kan blive blogger, hvis jeg ikke klarer formueretten. #Follow4Follow

Johan Munk Packness (McLovin) (IG:munkpackness) Clara Sørensen

Søger: Ung kvinde med glimt i øjet og ben i næsen

Søger: Nye bekendtskaber

42

Jeg er 21 år gammel. Læser på 6. semester. Bor i Aarhus N – en spytklat fra Universitet. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af at sidde hjemme i mit eget selskab. Jeg har en kæreste – bevares – men jeg kunne nu godt bruge lidt afveksling. I en tid hvor man ikke ligefrem kan stifte særligt mange nye bekendtskaber, savner jeg virkelig at lære nye mennesker at kende. Så hvis du, ligesom mig, vil nyde en god kop kaffe på en dejlig gåtur, er vi et perfekt match! Hvis du har en hund, er det endnu bedre!

Hvis du synes retssociologi er OK og har en kæmpe røv, så læs videre.

Jeg kan godt lide en tøs, der gør noget ud af sig selv; en tøs med noget at fortælle, der ikke kun lever på hæld. Og helst barberet, så man føler sig inviteret.

Jeg har kun læst 2 bøger i mit liv (Koranen og lidt i Sun Tzu), men besøger biblo nogle gange for billig frokost med gutterne (se selv billedet). En lyrical lover med sexual physique (tjek lige billedet igen), og hvis du vil have hjælp til at støvsuge stuen, er du ikke selvstændig nok til mig.

Julie Hoe Kristensen (IG: Julie_Hoe)

Sara Rye Petersen (IG: sararyep)

Søger: Coronavenligt selskab, alle er velkomne

Søger: Alt godt fra uni-parken Du: - Er med på den værste, men kan stoppe mig, når jeg tror ad libitum øl er vejen frem - Bruger meget af tiden på studie med overspringshandlinger (det gør jeg) - Er rimelig klog, så du måske lige kan hjælpe mig godt på vej med den lille formueret

Juras mest langbenede, nordjyske og grinende blondine søger lockdown friends. Lad jer ikke snyde af mellemnavnet, det er kun misvisende! Jeg går på 2. semester, og af denne grund, har jeg ikke mødt mange af jer medstuderende, men det kan vi lave om på nu.

Jeg elsker sport (er dog knap så god til det), og især at se det - hellere det end reality! Når Corona ellers tillader det, bruger jeg fritiden i fitten, på at spille volley eller være sammen med vennerne. Derudover er jeg også stor fan af øl, vin og drinks, hvilket jeg aldrig takker nej til. Så mangler du en at slå i en hvilken som helst sportsgren, eller blot at drikke en øl med, så tvivl ikke med at slide in my DM.

I mig får du en 21-årig rar og sjov pige fra Vejle, som går på 2. semester. Jeg kan bidrage med en tagterrasse, der byder på masser af hygge til sommer. Derudover taber jeg sjældent i 500 og ser (for) meget Netflix. Hvis du er konkurrencemenneske, kan lide at drikke en øl og/eller vin, og du mangler et sjovt nyt bekendtskab, så skriv endelig. Ingen har rigtig levet, før de har levet med Sara Rye. ;)

Ditte Wolf og Louise Lund IG: @louiselundd og @dittewolf (altid klar på en follow4follow, vi mangler lidt likes) Søger: To friske brætspilsmakkere, der kan få os længere end startfeltet BezzerWizzer

Julie Ø. Brown (IG: julie__brown)

i

Vi er to coronatrætte tøser med lidt for mange floor-løse weekender på bagen, der efterhånden har spillet alle tomandsbrætspil, der findes. Det er mundet ud i en uacceptabel mængde af tomandsfester, da vi er flere niveauer bedre til at bunde øl end til at svare rigtigt på spørgsmål i BezzerWizzer.

Så søger du en sejr i et brætspil, der kræver mere end én hjernecelle, så er du formentlig kommet til det rette sted. Ønsker du derimod at smække nogen i Ticket to Ride, så må du vende den anden vej, for en sejr til os i Ticket to Ride er lige så sikkert som Helle Isager i læderjakke. Når vi ikke prøver at opstøve vores manglende paratviden eller at tælle til mere end fem, så strikker vi i stride strømme og drikker usandsynlig meget kaffe og glor på indholdsløst reality, imens vi diskuterer, hvornår vi kan komme på floor igen. Så søger du en sikker sejr i brætspil, en kedelig kaffeånde eller en ny hipsterhue at varme dig på, så slide in the DM’s.

Søger: En der kan tæske mig i Just Dance Du: - Ved hvordan du skal bevæge din krop i takt til musikken - Er en god taber, for det får du helt sikkert brug for - Har måske en god tennis-arm til Wii Sport, når dansen bliver for meget Gennem flere års erfaring med Just Dance er jeg blevet så god, at ingen af mine venner længere har nogen chance for at slå mig – og det er sgu blevet for kedeligt. Hvis du er frisk på en sjov ven, og et godt slag Just Dance, så synes jeg, du skal slide into my DM’s med dit bedste bud på en dans (Lille disclaimer: Du har ikke en chance, hvis vi dyster i Ra-rarasputin ;) )

43

Brevkassen...

Kære Brevkasse

Kære mandlige jurastuderende

Jeg er en mandlig jurastuderende, som netop er begyndt på mit kandidatspeciale, og dermed mit sidste semester på universitet, før jeg bliver lukket ud i den virkelig verden. Når man når til enden har man det tit med at se tilbage på den tid der er gået, og sådan er det også for mig. Tiden som studerende har været fantastisk, og jeg har nydt hvert et øjeblik.

Fortiden, er jeg bange for, kan dog måske komme til at bide mig lidt i haserne.

Vi var på redaktionen ikke klar over, at man kunne tjene en kvart million som sæddonor i løbet af sit studie, og der er flere mandlige medlemmer, der er faldet ned af stolen. Men til dit spørgsmål må vi sige, at vi her på redaktionen er enige om, at du skal betale de penge, du skylder. Det er mange penge, men som snart jurist vidste du jo godt, at du skulle betale skat af de penge, så der ligger du lidt, som du har redt. Hvis du derudover engang ønsker at blive optaget i advokatsamfundet, nytter det jo heller ikke noget at have en sag om skatteunddragelse på slæb. Du må tage det sure med søde, huske alle de gode tider der blev finansieret

Til at finansiere mit studieliv har jeg været sæddonor alle fem år, og det løber altså op i ret mange penge.

Jeg tjener omkring 4.000 kr. om måneden og hvis man gør det hele op, har jeg samlet set tjent 240.000 kr., som over årene er blevet brugt på øl, bøger og de lækreste blå skjorter. Problemet er, at jeg ikke har betalt en krone i skat af de penge, som jo egentlig skal opgøres som B-indkomst. Jeg skylder altså derfor på stående fod i omegnen af 100.000 kr. i skat. Det er penge jeg ikke lige står med, men jeg kan selvfølgelig spare det op, men jeg kunne jo også bare lade som ingenting, og håbe på ikke at blive opdaget. Så kære brevkasse, skal jeg lade ret være ret og indbetale 100.000 kr. i skat, eller skal jeg stikke hovedet i sandet og håbe på det bedste?

44

af sædbanken. Din samvittighed vil helt sikkert takke dig, og så kan du jo også tænke på, at det at være sæddonor handler om langt mere end blot pengene. Tænk på de tusindvis af børn, du har hjulpet til verden i løbet af de fem år. Det kan man da kun blive glad i låget af, forestiller vi os ihvertfald.

Vi ønsker jurastudiets største far al mulig held og lykke fremadrettet, og håber på, at SKAT siger tak for de 100.000 kr. og ikke foretager sig yderligere.

Brevkassen...

Kære Paragraf

Kære du, der virkelig gerne vil vælte en væg

Som alle andre, så dræber corona mig langsomt.

Jeg er sunket ned i Netflix’ varme luner, men så skete det mest forfærdelige. Jeg løb tør for gode serier at se! I min desperation og flugt fra pensum endte jeg på dr.tv. Lamt, jeg ved det godt, men man må altså give DR, at de kan ét eller andet.

Tilfældigt faldt jeg over det her program, ”I hus til halsen”. FANTASTISK PROGRAM! Det kalder på min indre decorator, og hvor er det altså vildt, hvad en spand maling kan gøre ved et hus og et køkken fra 70’erne. Jeg vil også vælte en mur og male en væg! Jo mere jeg ser det, jo mere kedelig bliver min lejlighed. Det er de samme hvide vægge, dag

Vi kender vist efterhånden alle til det med at løbe tør for spændende content på vores kære streamingtjenester. Men at gå derfra og så til at købe hus – det er altså et vildt spring. Lidt for vildt måske. Et huskøb er ikke sådan noget, man bare lige kaster sig ud i. Selv Torsten Iversen har ytret, at han aldrig kunne finde på at købe hus uden en advokat, og er der nogen, der har forstand på formueretten, så er det da Torsten Iversen. Derudover er huspriserne i top lige for tiden, og man må forvente, at kurven knækker inden længe, og så kommer du til at stå præcis som alle dem, der købte hus i 2007-2008, og der ved du jo selv fra ”I hus til halsen”, at det er umuligt for dem at sælge uden stort tab. Et hus til 800.000 kr. kan lyde tillokkende, men du ved jo selv fra formueretten, at alle mangelsindsigelser er afskåret efter FEFL, og et hus til 800.000 kr. må i den grad være i sølle stand. No way det ellers kan være så billigt.

ud og dag ind. Jeg trænger til, at der sker noget nyt! Så nu sidder jeg og kigger på huse. Jeg har endda været ude og se på et hus til sølle 800.000 kr.

Som snarlig advokat er det jo ingenting. Det lån vil være afbetalt på ingen tid[JA1] . Derudover ved jeg en masse om huskøb og tinglysning og alt det fra den store formueret, så advokatudgifterne sparer jeg også. Min kæreste siger, at jeg er skør. Men er det virkelig så skørt? Det kunne da være vildt fedt at få noget, der kunne slå tiden lidt ihjel. Så kære Paragraf, er jeg skør? Eller skal jeg bare go for it?

Så kan det godt være, at du måske har en stor advokatkarriere foran dig, meeen et huskøb er altså en investering, der kræver lidt overvejelse. Og er det virkelig værd at købe et hus for at kunne vælte en væg og male et køkken? Det lyder ærlig talt lidt destruktivt, det med at vælte en væg.

Måske du skulle købe en boksebold og hænge op i din lejlighed? Så kan du slå på den og få dine frustrationer ud på den måde? Og hvad angår det at male noget, så kan du jo altid male en væg eller et møbel i din egen lejlighed. Bare du leverer væggen tilbage i samme farve, som den var, da du flyttede ind, så burde der ingen problemer være dér. Hvis du vil være helt sikker, så skulle du måske bare starte med at male spisebordet derhjemme. Du er ung, du er studerende. Der er ingen grund til at give køb på din frihed, både personligt og økonomisk, allerede nu. Lyt til din kæreste. Slå koldt vand i blodet. Køb en Playstation 5, hvis det absolut skal være. Be young and free. Housewife kan man altid blive, men det behøves måske ikke være lige nu.

Kærlig hilsen Hende, der virkelig gerne vil vælte en væg

De kærligste hilsner Paragraf

45

STUDIELIV

Sådan kan du optimere din hjemmearbejdsplads

Det seneste år har COVID-19 påvirket os studerende på mange måder. Mens det først og fremmest har været en udfordring at skabe de optimale rammer for hjemmeundervisningen, så har mange samtidig også skulle arbejde hjemmefra.

Men hvordan får man både online undervisning, hjemmearbejde og dagligdagens gængse gøremål til at gå op i en højere enhed? Der findes formentlig ikke et konkret svar på dette, men ikke desto mindre bringer vi her Paragrafs bedste tips til at optimere din hjemmearbejdsplads.

46

Adskil undervisning, arbejde og privatliv Det kan for mange være svært at adskille

I har formentlig hørt det før, men vores bedste råd til at kridte grænserne

bare flade ud med en serie eller tage en velfortjent lur.

studielivet, arbejdet og privatlivet ad, når det hele foregår inden for de samme fire vægge. Dit hjem skal pludselig agere som både læsesal, auditorium og arbejdsplads samtidig med, at det også skal være et sted, hvor du kan slappe af og holde fri. Når det hele foregår ved den samme computer fra den samme plads ved spisebordet størstedelen af dagen, kan tingene nemt flyde sammen og virke uoverskuelige. Måske kan du genkende følelsen af, at det kan være svært at slappe af med god samvittighed derhjemme, fordi du konstant har både dit studieliv og din arbejdsplads lige ved siden af.

mellem studie, arbejde og fritid op, er dog helt klart at forsøge at udnytte de forskellige muligheder du har i dit hjem således, at du så vidt muligt undgår at sidde groet fast til den samme stol både under forelæsningerne, når du arbejder og når du holder fri. Hvis du er så heldig at have både et værelse og en spisestue, så har du gode muligheder for at skabe små zoner i din lejlighed til hver enkelt ting. Det kunne for eksempel være, at forelæsningerne blev set ved skrivebordet på dit værelse og arbejdet foregik ved spisebordet - eller omvendt. Så fungerer sengen og sofaen mere som et frirum, når du endelig kan slippe computeren og

Når man bor i en lille lejlighed, som mange af os studerende gør, kan ovenstående dog godt være en udfordring.

Her er vores erfaring dog, at selv den mindste forandring kan gøre en forskel.

Har du for eksempel kun et spisebord at sidde ved, så sørg for ikke at sidde på den præcis samme stol, både når du ser forelæsninger, når du arbejder og når du spiser aftensmad. Det kan lyde åndssvagt, men selv det at sætte sig om på den anden side af bordet og have et andet udsyn til rummet kan gøre en stor forskel.

Ditte Toft Wolf & Kassandra Jensen

Gem hyggetøjet til når du rent faktisk skal hygge dig Vi kender det allesammen. Når alt foregår hjemme foran computeren, kan man meget nemt blive fristet til at hoppe i de samme sweatpants og den samme hoodie, som man også havde på dagen før - eller, hvis vi skal være realistiske, det samme sæt hyggetøj man har haft på hver dag de sidste to uger. Dog kan det faktisk udgøre en væsentlig faktor, når det kommer til at adskille afslapning og arbejde. At starte dagen ud med at hoppe i dit “almindelige tøj”, som du normalt ville have på på arbejdet eller på uni, kan være med til at forstærke følelsen af, at man ikke bare sidder derhjemme ved spisebordet, men at man rent faktisk er på arbejde. Selvom man bare sidder derhjemme, så er der stadig noget magisk ved følelsen af at kunne lukke computeren i efter en endt arbejdsdag, smide fløjlsbukserne og skjorten og

skifte til et par sweatpants, en onesie, en morgenkåbe eller hvad man nu foretrækker af hyggetøj. Når du så har hyggetøjet på, så ved du, at nu kan du slappe af med god samvittighed.

Strukturér din dag Når man sidder med arbejdet derhjemme, kan det være svært at holde fokus, når der både er Netflix, Instagram, vasketøj, en kaffemaskine og tusind andre overspringshandlinger lige i nærheden. Mange kan formentlig nikke genkendende til, at man sidder foran computeren og pludselig tænker: “Gud, det er egentlig lang tid siden jeg har skiftet sengetøj. Det kan jeg godt lige gøre” eller “Den plante hænger lidt med hovedet. Jeg tror faktisk lige, at jeg planter den om”. Derfor er det en god idé at lave en plan for dagen, så du ved, at der også er tid til alle de ting, du føler du skal nå, enten før eller efter arbejdet er

overstået. Skriv præcise klokkeslæt ned for, hvornår arbejdet starter, hvornår du skal holde pauser og hvornår du skal holde fri.

Det skal dog ikke blive en stressfaktor, at du skal nå alle dine daglige gøremål inden for den angivne tidsramme. Husk derfor også at give dig selv plads til at foretage en overspringshandling eller to - når blot den er velbegrundet - og husk at vi alle bevæger os i en uoverskuelig og mærkværdig tid, hvorfor det er helt naturligt, at hverdagen kan være lidt svær at balancere. Bliver det hele en smule overvældende kan du passende tage vandrestøvlerne på og dyrke alles nye yndlingshobby, nemlig gåturen i den friske luft. Herefter er du helt sikkert mere oplagt til at krydse de sidste punkter af to do-listen.

47

Datinghjørnet Valentinsdag er ovre, dagene er blevet lidt lysere, men coronaen er stadigvæk virkeligheden. Du har måske kæmpet dig igennem endnu en lockdown som single og har haft glæde af dit eget selskab, men nu mangler der også lidt modspil i hverdagen, eller måske fik du bare ikke nok (sjov og) ballade til fastelavn, frygt ej.

Datinghjørnet har kridtet banen op og sikrer dig gode tips og tricks til, hvordan du kommer igang med den perfekte Tinder profil, eller måske bare en tjekliste til dig, som kunne trænge til at puste nyt liv i den.

Billederne 1) Forventningsafstem med dig selv, hvad du vil have ud af din Tinder. En gylden regel er, at jo mere hud du viser, jo mere udstråler du, at det er lagengymnastik, du lægger op til. Det er trods alt Tinder!

2) Lad vær med at tage billeder på toilettet - det er ikke romantisk, det er knap nok hygiejnisk, og der er ingen - som i ingen - som ser godt ud under badeværelsesbelysning.

3) Fitnesscenter-fotos er fine at have ét af. Ikke to, ikke tre, kun et. De fleste mennesker træner, de fleste smider det også op på deres tinder profil. Vi har set det.

4) Det er så fedt at vide, at du bruger dine fredage på at drikke hjernen ud. Chancen er, at mange unge gør det samme. Vi er kollektivt enige om, at de billeder, der kommer ud af sådan en aften er dårlige, og hvis de ikke skal brændes, så skal de i hvert fald sendes langt væk. Hvorfor smide dem på Tinder?

5) Drop gruppebillederne! Ser vi dobbelt?

Hvem er det lige du er? Vi har ikke behov for at se hele din vennekreds eller den kommende svigerfamilie. Vi kender ikke engang dig endnu, ro på!

48

First-liners 1) Såfremt du har fulgt vores råd ovenfor, og har indkluderet et statement, en gåde eller en joke, så kan du med rette gentage dette som en god first-liner. Spørg om de har en holdning til det - eller måske svaret.

2) “Hey” er spild af tid. Det, du får tilbage, er endnu et “hey”, og hvad så nu? Så skal du starte en samtale alligevel. Spar dig selv for besværet, og skriv hvad du har lyst til med det samme. Dit Tinder-match drukner måske i “hey”-beskeder, og så er din besked jo bare én af mange. Stand out!

3) Gør det individuelt! En cheesy pickup line er sød, men ikke hvis dit Tindermatch opdager, at du har brugt den samme på deres venner. Forhold dig til dit match’s profil i stedet.

4) Det er en hårfin balance at skrive med folk på Tinder. Du ved, at der sidder en person på den anden side, men du kender endnu ikke deres humor eller temperament. Lad vær med at spille smart, men vær dig selv i stedet for. Og hvis du synes, det er svært over besked så skriv, at du altså er meget sjovere i virkeligheden og foreslå derefter tid og sted.

Bio-tekst 1) For de fleste mennesker betyder højden altså noget. At det kan være sexistisk, politisk ukorrekt mm diskuteres ikke her.

Det er sørgeligt, men det er faktum, så skriv det nu bare i din bio. Din Tinderdate finder jo alligevel ud af det, når I mødes.

2) Chancen for at dit tinder-match skriver til dig først er meget højere, hvis du i din bio indkluderer et provokerende statement, en gåde eller en joke.

3) Skriv hvad du søger. Søger du en søndagsven/-veninde, så er det dét, du skriver. Søger du (naivt, men helt fair) den store kærlighed, så skriv det. Så er banen kridtet op, og du undgår spildte ressourcer.

4) Hvis du er helt på bar bund, så allier dig med en person, der deler køn med det køn, du søger på Tinder, og få dem til at hjælpe dig!

48

Den Højeste Ret: Pighvar med Citronsmør og Kørvel Hvis man virkelig skal fejre forårets komme, kan vi her fra bladet anbefale fladfiskefamiliens ukronede konge; Pighvaren. Den er ikke helt billig, men den ser flot ud, når man laver den, som den ser ud, og så er fisk på ben næsten altid bedst.

Køb den hel og få din fiskemand til at skære to lommer under filletterne, det kan godt være svært at gøre selv.

Køb eventuelt en flaske god hvidvin - hvis man har rigtig dybe lommer går man aldrig galt i byen med hvid Bourgogne, kan anbefale Rully 1’er Cru Grésigny til omkring 250 kr. fra årgang 2015 og opefter, hvis den skal være ældre, bliver det rigtig dyrt.

Dette skal du bruge: - Økologiske citroner - 1 Pighvar - 1 bundt kørvel - Masser af smør

Fremgangsmåde: 1. Riv citronskal, og bland det sammen med smørret.

2. Læg pighvarren på en bageplade med den hvide side nedad, og kom klumper af smør ovenpå, og ind i lommerne som din fiskemand har skåret for dig 3. Kom rigeligt med salt på fisken, men undlad peber 4. Kom fisken i en ovn på 180 grader i 1220 min. I forhold til hvor stor din pighvar er. De kan blive virkelig store, men den jeg fik var på omkring 1,4 kg, og den skulle have ca. 18 min.

Andreas Libak Iversen

49

KLUMME

Ingen Inger over loven Lad det være sagt med det samme, jeg er ikke professor i statsforfatningsret. Jeg har ikke engang faget i frisk erindring, og derfor burde jeg måske holde min mund.

Alligevel mener jeg ikke, at man behøver at være ekspert for at udtale sig om Danmarks sjette rigsretssag mod en minister. En rigsretssag er i udpræget grad en politisk affære, hvor de folkevalgte konciperer og vedtager anklageskriftet, for derefter at sidde med som dommere i retssagen. Det gør, at spørgsmålet er helt afsondret fra, hvad vi normalt forstår ved en retssag, hvor dommerne helt uafhængigt af den lovgivende magt, ser på den individuelle sag. For mig handler politik om holdninger og jura om faglighed, og eftersom grundloven åbenbart vægter holdninger lige så tungt som juridisk teknikalitet når det kommer til at dømme en politiker, må det være åbent for enhver bonderøv at komme med sin egen holdning til sagen. Så værsgo.

50

”Der skal være lighed for loven” udtaler Jacob Ellemann til pressen, efter at han har stemt for at indstille hans næstformand til en rigsretssag. Det er ord, som er blevet gentaget mange gange efterfølgende af venstremændog kvinder som en retfærdiggørelse af deres beslutning om at gå imod en af deres egne. Men er vi egentlig det, lige for loven? En rigsretssag bliver nedsat i tilfælde af, at en minister har overtrådt de regler for embedsførelse som grundloven, og loven i øvrigt, fastlægger. Et morsomt teoretisk faktum er derudover, at almindelige mennesker faktisk også kan blive indstillet for en rigsret, hvis folketinget mener, at forbrydelsen er farlig for staten som sådan, dette er dog aldrig sket. Det er

blandt andet blevet ophævet da Lene Espersen fra Konservative hensynsløst kørte ind i en knallert på Enghavevej, eller da Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti sagde, at muslimer voldtager deres egne børn. Men princippet står; for at gå imod ministeren, må man først spørge Folketinget. Den behandling er på nuværende tidspunkt kun 20 mennesker forundt.

altså i praksis kun politikere der stilles for en rigsretssag, og med god grund.

Hvis vi opsatte en rigsret hver eneste gang en kommunalt ansat jurist overtrådte en forvaltningsretlig grundsætning, så ville retssystemet blive overordentligt dyrt! Og allerede der falder argumentet ”lighed for loven” til jorden. VI er ikke lige for loven, overhovedet ikke. Ministre kan ikke, medmindre de tages på fersk gerning, retsforfølges uden folketingets samtykke jf. GRL § 57. Denne bliver så til gengæld ofte givet, da befolkningen jo ikke på den måde billiger, at lovovertrædere går fri. Den ministerielle immunitet, som den bliver kaldt, er

Fordi nuancerne går tabt på det brede flertal.

Når reglerne er som de er, er det naturligvis velbegrundet. Det er noget specielt at være minister - det adskiller sig markant fra alle andre hverv i Danmark, og derfor er deres retsstilling også speciel. Uligheden har et formål.

Men hvorfor går ministre fra Venstre så ud og siger noget de ved ikke passer?

De fleste, der ser med ude i stuerne, vil ikke have en lang historie om, hvorfor der er processuel ulighed mellem dem selv og deres folkevalgte. De vil bare gerne høre ”lighed for loven”, for det lyder retfærdigt og ligetil. Sådan er tingene bare ikke, og måske gør man klogt i som politiker, ikke at sige det som det er. Os der ved bedre, mener jeg, må dog analysere os videre end politisk tom snak.

At Støjberg skal stilles for en rigsretssag er et politisk valg, som kunne have været undgået, hvis Venstre havde sagt ”vi er

ikke lige for loven”. Til hvilket formål er Inger så blevet ofret, hvis det nu ikke er for retfærdighedens skyld?

Hvis man har læst slutningen på denne måneds fokusartikel ved man, at de borgerlige partier går efter et flertal til at stille Mette Frederiksen for en rigsret, og det ville da se dumt ud, hvis man ikke udfører rettidig selvjustits, men gerne svinger øksen over andre, ikke? Nej, sådan er det naturligvis ikke. Politikere har aldrig haft et problem med at sige et, og derefter gøre noget andet. De borgerlige kunne sagtens have skånet Inger, for derefter at gå mod Mette. Jeg kan lige høre retsordførerne i kor: ”Der er jo tale om helt andre omstændigheder”.

Men hvorfor så?! Min egen analyse er, at Jacob Ellemann Jensen simpelthen har fået nok af Inger, og da den perfekte mulighed kom, var den for god til at forspilde. Ellemann har også god grund til at foragte Inger. Sjældent har en næstformand i så høj grad kørt sit eget løb. Så jeg bebrejder ham ikke. Det eneste han behøvede at sige var ”lighed for loven” og så forsvandt Inger. Men han bilder mig ikke ind, at grunden til at hun måtte gå var for retfærdighedens skyld.

Måske man bare skulle have sagt det som det var, men nej, for det er i en retssag, at sandheden kommer frem, ikke i politik eller for en politisk domstol.

Andreas Libak Iversen

Rigsretten – fra politik til jura Rigsretten var oprindeligt tænkt som et politisk våben for Folketinget til at slippe af med en regering eller en minister. I praksis blev Rigsretten imidlertid en juridisk straffedomstol.

Tirsdag den 2. februar besluttede Folketinget at rejse rigsretssag mod Inger Støjberg. Sagen bliver den sjette rigsretssag. Allerede Junigrundloven af 1849 indeholdt regler om en Rigsret. Dens opgave var, som i dag, at dømme i sager anlagt af Folketinget mod ministre. Og lige som i dag bestod Rigsretten dengang af lige dele højesteretsdommere og politisk valgte medlemmer. Rigsretten var oprindeligt tænkt som et middel til, at Folketinget kunne komme en regering til livs, hvis man var utilfreds med dens politik. Sådan gik det imidlertid ikke. I forslaget til Junigrundloven hed det, at en minister skulle kunne dømmes ikke blot for overtrædelser af straffeloven, men også for handlinger, der var ”åbenbart skadelige” i bred politisk forstand. Men det forslag blev ikke vedtaget. Ordene om ”åbenbart skadelige” handlinger gled ud, og Rigsretten blev på den måde en ren straffedomstol, hvor ministrene skulle dømmes på grundlag af straffelovens regler om embedsforsømmelse.

Det hindrede dog ikke, at Folketinget i de første rigsretssager forsøgte at anvende Rigsretten i en politisk kamp mod regeringer og ministre, som Folketinget var imod. Det skete første gang i 1855, da Folketinget med 94 stemmer for og kun én stemme imod anlagde rigsretssag mod ministrene i regeringen A.S. Ørsted.

Folketinget ønskede et opgør med den stærkt konservative regering, også selv om den allerede var gået af. Man greb så den anledning til at rejse en sag, at regeringen i forbindelse med Krim-krigen havde afholdt udgifter uden klar lovhjemmel.

Folketinget ville have ministrene dømt til både straf og erstatning. Det fik man imidlertid ikke held med. Med alle højesteretsdommernes stemmer blev ministrene frifundet.

Det var en politisk meget kontroversiel dom, der gik hårdt ud over Højesteret. ”De Anklagede er Frie, men Højesteret er dømt”, skrev dagbladet Fædrelandet.

Og det forblev ikke ved de hårde ord. Den nye nationalliberale regering afskedigede efter rigsretsdommen fem af de ældste højesteretsdommere, herunder Højesterets præsident. Og som ny præsident udnævnte regeringen statsretsprofessor J.E. Larsen, der havde været blandt de politisk valgte medlemmer af Rigsretten, der ville dømme ministrene i Ørsted-regeringen.

Da Venstre fik flertal i Folketinget i 1872, men ikke kunne slippe af med Estrupregeringen, da der jo endnu ikke var parlamentarisme, forsøgte man sig igen med rigsretssager for at tvinge regeringen i knæ. I 1877 vedtog Folketinget at rejse to rigsretsager. Begge handlede igen om Folketingets kontrol med ministrenes afholdelse af udgifter. Den ene sag angik manglende bevilling i forbindelse med opførelsen af Marmorkirken, den anden budgetoverskridelser i forbindelse med opførelsen af Det Kgl. Teater. I begge sager blev ministrene frifundet. Og igen med alle højesteretsdommernes stemmer, og denne gang også med stemmerne fra de politisk valgte medlemmer, der ikke var venstremænd.

Herefter opgav Venstre-folketingsflertallet at forsøge at bruge Rigsretten til at gennemtvinge folketingsparlamentarisme ad rettens vej. I stedet koncentrerede man sig om den politiske kamp, der endte med parlamentarismens politiske sejr i 1901.

Siden da har Folketinget kunnet slippe af med en minister eller en regering ved at vedtage eller true med et mistillidsvotum.

Rigsretten er kun blevet brugt i sager, hvor et flertal i Folketinget har ment, at der var

Højesteretsdommer (og rigsretsdommer), dr.jur. Jens Peter Christensen

behov for at få afklaret, om en minister havde gjort sig strafferetligt skyldig i embedsforsømmelse.

En sådan rigsretssag blev rejst i 1910, hvor fhv. indenrigsminister Sigurd Berg blev idømt en bøde for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med justitsminister P.A. Albertis private sparekasse, mens fhv. statsminister J.C. Christensen blev frifundet. Dengang var man nødt til at finde straffebestemmelserne i den almindelige straffelov. I 1964 vedtog Folketinget ministeransvarlighedsloven, som er en straffelov specielt for ministre. En af de stærkeste fortalere for en sådan særlig ministeransvarlighedslov var dengang folketingsmedlem Erik Ninn-Hansen. Ved en art skæbnens ironi blev han senere dømt efter netop den lov, sådan som det skete med Rigsrettens dom i Tamil-sagen i 1995.

Det særlige ved Rigsretten er dens sammensætning med 15 højesteretsdommere og 15 medlemmer valgt af Folketinget blandt personer, der ikke selv er medlemmer af Folketinget.

Det særlige er også, at det er Folketinget, der er anklagemyndighed og frit afgør, om en sag skal rejses. Når en sag er rejst, sådan som det nu er sket, er det imidlertid et rent juridisk spørgsmål, om den anklagede minister skal dømmes eller frifindes.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg går for alvor i gang i september måned, og vi forventer i Rigsretten, at sagen vil kunne afsluttes inden jul. Tre af os højesteretsdommere, der skal medvirke, og den ene af Inger Støjbergs forsvarere, har i øvrigt været instruktorer i statsret ved Aarhus Universitet – da Michael Hansen Jensen var noget yngre end i dag.

På www.rigsretten.dk kan du følge rigsretssagens forløb.

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Vi søger i øjeblikket dygtige og ambitiøse jurastuderende. Som stud.jur. hos os arbejder du tæt sammen med vores advokater og advokatfuldmægtige, hvor du får muligheden for at anvende din teoretiske viden i praksis, og tilegne dig en grundlæggende viden om, hvordan arbejdet udføres i et stort, internationalt orienteret advokatfirma. Læs mere om at være stud.jur. hos os og send en ansøgning via vores hjemmeside. gorrissenfederspiel.com/karriere