Issuu

#4 September 2026 | 56. årgang Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus Jens Peter Christensen

Side 12 Viltoft Specialepris Side 18 Paragraf tester: YAVA Side 27 Din guide til efter rusugen

Side 28 Forvaltningsdomstole

PARAGRAF #4 September 2026 | 56. årgang

PARAGRAF: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1326, lok. 225 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

REDAKTIONEN:

Anushree Srithar, chefredaktør Alberte Sigbrit Nielsen, IT-redaktør Josephine Naomi Christoffersen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster

SKRIBENTER OG TEGNERE Adam Okoniewski Amalie Caspersen Amalie Kirkegaard Nørrum Celeste Sophie Christensen Ellen Marie Linnebjerg Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Evalotte Schultz Pedersen Jakob Kondrup Jensen Kristian Harald Lukas Ingel Christensen Lærke Amalie Mosegaard Mads Højgaard Bech Hald Markus Lomholt Mathilde D. Mortensen Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Ralia Almas Sandra villemoes Sille Dølby Sophie Qvist Krüger

LAYOUT: Alberte Sigbrit Nielsen (ansvh.) ANNONCE: Anushree Srithar OPLAG: 100 eksemplarer TRYK: Johnsen Print & Digital Media, www. johnsen.dk FORSIDEBILLEDE: Luna Bjørnlund Sørensen

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Anushree Srithar er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Vi er nye i Aarhus – men bygger på mere end 50 års erfaring med juridisk rådgivning. Kirk Larsen & Ascanius har netop åbnet kontor i Aarhus. Her bygger vi videre på mere end 50 års erfaring med juridisk rådgivning og kombinerer høj faglighed med solid forretningsforståelse for at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt, men lægger samtidig stor vægt på et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor humor, sammenhold og en hjælpende hånd er en naturlig del af hverdagen. Hos os går faglighed og fællesskab hånd i hånd.

ESBJERG • KØBENHAVN • AARHUS • HERNING • SKJERN • NUUK

KIRKLARSEN.DK3

PARAGRAF REDAKTØR

Anushree Srithar Chefredaktør

LEDER Der er noget helt særligt ved at vende tilbage til universitetet, når bladene begynder at falde, og et nyt pensum igen skal læses igennem. Sommeren bliver snart et fjernt minde. Solskin er skiftet ud med kompendier, og de gode intentioner om at læse en smule i ferien er, lad os være ærlige, sjældent blevet til andet end intentioner. For jer nye studerende har de første uger nok føltes som et sandt maraton af rusarrangementer, navnelege og forsøg på at finde vej gennem gangene med AU Find uden at virke fuldstændig fortabt. Det bliver bedre – det lover jeg. Snart er bygningerne ikke længere en labyrint, men et sted, man kender som sin egen bukselomme. For jer, der er tilbage efter sommerferien, er det en anden slags overgang: Fra lange dage uden pligter til velkendte dage med forelæsning, læsegrupper og en indre stemme, der minder om, at eksamen nok skal blive alvor før eller siden. Fælles for os alle er følelsen af en frisk start. Et nyt semester er lidt som et blankt stykke papir, fyldt med muligheder, gode intentioner og måske

endda en smule optimisme om, at i år bliver det år, hvor man endelig får styr på notatteknikken. Med dette nummer af Paragraf har vi forsøgt at skrive nogle hyggelige artikler, som du kan læse, når du holder pause fra intro-arrangementerne og pensum. For mig markerer dette semester, at jeg kun har ét år tilbage på Cand.merc.(jur.), hvor jeg ikke engang skal have min dagligdag. Jeg starter i praktik hos Nævnenes Hus, og de resterende 10 ECTS point, tog jeg på Summer University. Da jeg skal skrive speciale næste semester, vil jeg bruge dette semester på at nyde min (snart) sidste tid i bygningerne. Jeg er dog meget glad for, at jeg ikke har flere eksaminer ved Eksamenshuset. Vi ses forhåbentligt til de fremtidige redaktionsog korrekturmøder på vores kontor. Held og lykke med semesterstarten og kæmpe velkommen til alle nye studerende på jura og HA(jur.). Rigtig god læselyst fra Anushree og resten af pargraf

Paragraf #4 September 2026

INDHOLD 4 → Leder

6 Foto: Luna Bjørnlund Sørensen

6 → FOKUS: Jens Peter Christensen

10 → Den Højeste Ret: IKEA at home 11 → Din feriedestination 12 → Viltoft specialepris 14 → Paragrafløb 18 → Paragraf tester: YAVA 24 → Revyen 27 → Din guide til efter rusugen 28 → Forvaltningsdomstole

24 5

FOKUS | September 2026

Jens Peter Christensen

Om tiden i

Højesteret SKREVET AF Anushree Srithar og Josephine Naomi Christoffersen

Farvel til Højesteret Når man fylder 70 år, skal man forlade Højesteret. Sådan er loven. For den 69-årige højesteretspræsident Jens Peter Christensen betyder det ved udgangen af november et farvel til embedet, men han lægger ikke skjul på, at afskeden føles let. “Jeg kommer ikke til at savne det”, siger han uden tøven. Det er, erkender han, en påstand, som han nu må efterprøve. Men Jens Peter Christensen har i hvert fald aldrig hørt om en dommer, der blev ked af, at en sag bortfaldt. Måske hænger det sammen med, at glæden ved arbejdet først indfinder sig, når man er godt i gang med det. Det, som han derimod vil savne, er det kollegiale: frokosterne med de øvrige højesteretsdommere, fællesskabet, de relationer der er opstået undervejs, hvor sidstnævnte, understreger han, fortsætter selv når embedet ikke gør. Til gengæld er der ingen tvivl om, hvad han ikke kommer til at savne: regnen der pisker ind i modvind på de 11 kilometer, han cykler til og fra arbejde hver dag

uanset vejr. Han håber, at der venter mange af den slags dage på den anden side af pensionen, hvor han ikke længere skal ud i regnen. Jens Peter har haft en lang karriere, og derfor er der også grund til at spørge, om der er noget, han i dag fortryder. Ét valg vender han særligt tilbage til: Beslutningen om at forlade jobbet på universitetet i 2006. Dengang savnede han friheden ved at være ansat på universitetet, og han mener stadig i dag, at det var et forkert valg at forlade det frihedsprægede job som professor på daværende tidspunkt. Men svaret er mere nuanceret: Han fandt ud af, at andre ting også var spændende, og han har fået begge oplevelser og ikke mindst en god og velfortjent indkomst med sig undervejs, som han dog ikke har haft tid til at bruge. Det viser sig dog først senere, hvilke valg der er rigtige eller forkerte, som han formulerer det. Man kan aldrig vide, hvordan det ville have været, hvis man var blevet.

Foto: Luna Bjørnlund Sørensen

Tiden i Højesteret Jens Peter Christensen har været højesteretsdommer siden 2006. Det var i øvrigt inden Højesteret blev en præjudikatsdomstol, og han har derfor været med til at afgøre både de mere almindelige sager og dem, der siden har sat spor i retspraksis. Dengang gemte han de gamle sager, men i dag bliver de smidt ud. For som han selv bemærker: “Jeg ser aldrig en lignende sag igen”. De sager, der har været sværest, er ikke nødvendigvis dem, som Jens Peter husker bedst. Skattesager kan være omfattende, og sagerne som grøn højesteretsdommer er hårdere. Ikke fordi sagerne er svære, men fordi det er den yngste dommer, der skal votere først og skrive udkast til dommene. Den yngste dommer har derfor nok at gøre. Jens Peter Christensen har også været med i meget betydningsfulde sager, der har sat et stort aftryk på retspraksis, blandt andet Irak-sagen og Loyal to Familia-sagen. Men det er heller ikke sager som disse, han husker bedst. Det er i

stedet de sager, hvor det menneskelige fylder mere. En sag står særligt klart: Sagen om den muslimske skatteyder. Sagen lyder måske bekendt – den er nemlig med i statsretsbogen (s. 445 i Dansk Statsret 4. udgave). Det der ikke står i bogen er, at sagen blev procederet af den muslimske mands datter, der var jurastuderende. Det var meget rørende at se far og datter kigge beundrende på hinanden under sagen. På samme måde husker han en sag om en ung landmand, hvis bank havde ladet ham optage alt for mange lån. Det var tydeligt, at den unge mand bare gerne ville have lov til at passe grise. Forældrene havde endda postet så mange penge i, som de økonomisk kunne formå. Jens Peters egen far var oprindeligt søfyrbøder, hvor han stod i bunden af dampskibene og skovlede kul ind i fyret, på vej over Atlanten. To af de andre dommere i sagen havde fædre, der havde været landarbejder og husmand. Jens Peter var derfor ikke alene i sin medfølelse for den gældsplagede unge landmand.

FOKUS | September 2026

En tid præget af godt humør og fest

Foto: Luna Bjørnlund Sørensen

Det bedste og værste ved

HØJESTERET Det sværeste ved jobbet som højesteretspræsident er stadig selve det juridiske arbejde. Som præsident er man først og fremmest højesteretsdommer, og man går derfor kun glip af omkring en halv sag om måneden på grund af præsidentopgaverne. Det er snarere rollen som Højesterets ansigt udadtil, der følger med ham hjem. Når han tager i Brugsen eller Netto om lørdagen, tager han en nogenlunde pæn skjorte på, selvom hans kone konsekvent griner af ham og kalder det noget pjat. Men som han rigtigt bemærker: “Folk kender mig jo. Højesteretspræsidenten kan jo ikke komme og ligne sådan en hjemløs”. Af samme grund kører han kun sjældent over for rødt på sin cykel – det ser jo ikke godt ud for Højesteret, hvis præsidenten konsekvent overtræder færdselsloven.

Det bedste ved jobbet som højesteretsdommer er fællesskabet. Som højesteretsdommer kan man ikke stige i graderne, så der er ikke nogen konkurrence om at blive til mere, end man allerede er. Alt fordeles efter anciennitet, og det har man jo ikke indflydelse på. Det eneste særlige, som man kan blive, er præsident, men det er højesteretsdommerne selv, der vælger præsidenten. ”Så hvis man vil være præsident, skal man være mere venlig, end man har lyst til – i hvert fald op til valget”, som han smilende fremhæver. At være højesteretsdommer er, som Jens Peter ser det, lidt som at bo på kollegium. Man skal kunne holde ud at sidde inde på sit værelse og læse, men man skal også være god til at opholde sig i fælleskøkkenet. Det er netop det kollegiale, han sætter højest, og det

Hvis man vil være præsident, skal man være mere venlig, end man har lyst til – i hvert fald op til valget

er måske også noget af forklaringen på, at Højesteret har været så godt et sted at være. Udover det kollegiale, oplever Jens Peter en stor glæde ved at få afsluttet en sag. Han har sågar, på en af sine cykelture hjem fra arbejde, opfundet sit eget ord for den følelse: Afslutningsglæde. Som advokat kan man nemt have over 100 verserende sager ad gangen, men som højesteretsdommer har man en sag ad gangen, og så er den væk for evigt: ”Det er herligt ”.

Fortid og fremtid Hvis Jens Peter Christensen kunne tale med sig selv som nyuddannet, ville budskabet være klart: Sørg for at vise, at man er glad for at være der, og gør et godt stykke arbejde. Man kan altid komme videre til noget andet, men det er afgørende ikke at få et dårligt ry undervejs. Han husker en tidligere chef, der sagde, at man bør søge en stilling, man kan komme væk fra igen. Hans erfaring er, at alting fører til alting – eller de mærkeligste ting. Og hans morale til studerende uden en fast livsplan er enkel: Bare kom i gang med noget. Man ved sjældent, hvad man vil, før man har prøvet det. Da vi beder Jens Peter om at sætte ét ord på sin tid i Højesteret, svarer han uden tøven: humør. Ikke fordi humøret altid har været godt, for det kunne også være dårligt, men fordi tiden samlet set, har været præget af godt humør og fest. Selv når sagerne har været tunge, har stemningen været god. Pensionen betyder ikke stilstand for Jens Peter Christensen. Han glæder sig til ikke at skulle cykle i modvind, til ikke at skulle noget bestemt, og til at tiden bliver hans egen. Han skal, som han selv siger, “være dreng igen”. Som dreng kedede han sig aldrig

– og han regner ikke med at begynde på det nu. Jens Peter fortsætter som adjungeret professor, hvilket giver ham tilknytning til Aarhus Universitetet samt adgang til IT-systemer og kontor uden løn. Han skal vejlede ph.d.-studerende, og hvem der ellers måtte ønske det, og han vil fortsat være eksaminator i statsforfatningsret. Han ser bestemt en pointe i at kunne knytte folk udefra til universitetet, uden at det koster universitetet penge. Det er altså ikke alt arbejdet, der slutter. Kun arbejdet i Højesteret. Der er med andre ord stadig rig mulighed for afslutningsglæde.

Derudover udgiver Jens Peter Christensen meget snart en bog med sine erindringer. Titlen er ”Åretag”, og den udkommer onsdag den 7. oktober. Se et billede af bogens forside her.

Jens Peter Christensen

ÅRETAG Fra fyrbødersøn til højesteretspræsident

Erindringer • Gyldendal

HØJESTE RET | September 2026

IKEA at home - en reportage SKREVET AF Anushree Srithar

Der er noget hyggeligt ved kødboller og cremet kartoffelmos, så en søndag eftermiddag besluttede jeg mig for at lave det, frem for at tage turen til IKEA. Her er, hvordan det gik. Jeg startede med kødbollerne. Jeg kom rasp og mælk i en skål og lod det trække, så raspen kunne suge væsken til sig. Mens jeg ventede, rev jeg løgene fint og gjorde resten af ingredienserne klar. Jeg anbefaler at lade det trække i ca. 10 minutter, og ikke længere. Jeg lod min rasp blanding trække i lidt over 15 minutter, og den blev alt for hård at arbejde med. Da rasp-blandingen havde trukket, kom jeg løg, hakket svinekød, hvedemel, æg, det finthakkede bacon, salt og peber i en skål og rørte det hele godt sammen. Jeg vendte rasp- og mælkeblandingen i og lod dejen trække smag i 30 minutter. Man siger, at det gør en forskel, så jeg sprang ikke det trin over. Med en teske og koldt vand på hænderne formede jeg de små kødboller. Det kolde vand gjorde, at kødet ikke klistrede fast, og jeg fik dem fint runde. Jeg stegte dem på en pande ved middelhøj varme i smør og sørgede for at vende dem hyppigt, så de blev jævnt gyldne hele vejen rundt.

Mens kødbollerne stegte, kogte jeg de skrællede kartofler møre i usaltet vand til kartoffelmosen. Da kødbollerne var stegt færdige, kastede jeg mig over saucen. Jeg brugte stegefedtet fra panden og kom det i en lille gryde sammen med lidt smør. Jeg piskede hvedemel og mælken i, mens det hele varmede op til kogepunktet. Til sidst tilsatte jeg piskefløde og oksefond og smagte til med salt og peber, indtil saucen sad lige i skabet. Jeg forsøgte at tilføje noget sovsekulør, dog væltede alt for meget ud af den, hvorfor min sauce ser så mørk ud (som ses på billedet). Til sidst tog jeg fat på kartoffelmosen. Da kartoflerne var møre, hældte jeg vandet fra og moste dem med smør, mens jeg rørte rundt. Jeg tilsatte mælk lidt efter lidt, til mosen blev cremet og blød, og rundede af med salt og peber. Til sidst samlede jeg det hele på tallerkenen. De sprøde, saftige kødboller, den fyldige sauce og den silkebløde kartoffelmos. En klassisk svensk aftensmad, der ramte plet.

Ingredienser Kødboller: Rasp - 50 g Mælk - 1 dL Hvedemel - 20 g Løg - 2 stk. Hakket svinekød - 500 g Æg - 1 stk. Bacon - 3 skiver Smør - 1 spsk. Salt og peber Sauce: Smør - 25 g Hvedemel - 30 g Mælk - 2 dL Oksefond - 1 dL Piskefløde - 1 dL Kartoffelmos: Kartofler - 1,5 kg Smør - 50 g Mælk - 1 dL Salt og peber.

Hvad din

feriedestination

siger om dig

SKREVET AF Nicole Patell og Josephine Naomi Christoffersen

Paris Paris har været på moodboardet siden du kan huske, og nu er det endelig tid til at besøge kærlighedens by. Du har garanteret haft en Pinterest (eller Tumblr)-konto, da du var yngre. Ellers har du været her flere gange, end der kan tælles på en hånd, fordi du bare eeeeeelsker kunst og kultur og alt det der… (vin, smøger og utilgængelige mænd) Du tager ikke hjem, inden du har postet en story foran Eiffeltårnet (bonus points hvis det glitrer om aftenen), eller et billede af cafébordet med croissanter og café latte Måske har du lige nået en måned eller to på Duolingo inden afrejse, så nu kan du blandt andet sige “Je suis un chat”, og du kan næsten bestille en hel kop kaffe også. Du er mest i Paris for at spise pommés frités og ikke så meget for at smage på resten af det franske køkken - frølår og snegle finder du alligevel for fransk.

Asien Du har hele året manglet noget, men det er ikke lykkedes dig at finde ud af hvad. Du antager derfor, at det der mangler er, at du skal finde og realisere dig selv. Derfor er du taget til (Sydøst)asien. Landet er lidt ligemeget, bare det er Asien, for det ser sejt ud på CV’et, når du skal søge de store advokatkontorer. Og fordi du gerne vil prøve at gå i 7-11 og spise sushi i Japan, for det har du nemlig hørt, at alle dine venner har prøvet, da de var i Asien. Hvis du ikke er slået helt ud af flyveturen, så er din første destination enten at finde en bubble tea eller en ægte matcha latte (på havre, ofc). Du er heller ikke bare taget til Asien på dannelsesrejse - du er også taget til Asien for at give din Instagram-profil et glow-up og for at lade dine følgere vide, at du altså er et nyt menneske nu. Det gælder selvfølgelig kun, hvis du ikke har oprettet en rejseprofil til lejligheden.

Alanya Ferien har for alvor ramt, og du er done med uni indtil tidligst august. Du skal langt væk fra Danmark, men ikke så langt, at du føler dig helt på udebane. Det er så turistet, at du ikke engang behøver tale engelsk. De snakker alle sammen dansk. Og du behøver ikke engang undvære det danske køkken, for mindre end 500 meter fra dit hotel, ligger den lokale “stegt flæsk”-restaurant, som selvfølgelig er drevet af Bente og Ole fra Holbæk. Du er ikke helt hooked på turkish delight, men en flæskestegsburger - det ved man squ hvad er. For nu er livet bare 24-timers happy hour, jeep-safari og partyboats med skumfest. Du spiser pomfritter i all-inclusive-buffeten til alle dagens måltider, og kl. 12 er ikke for tidligt til dagens første 50-50 drink.

Prag Billig bajer og billig taxa - så kører toget. Du er ikke taget til Prag for at være kulturel, du er taget til Prag for at virke kulturel, men i virkeligheden er det et skalkeskjul for de billige bajer. Du er enten taget afsted hele ugen eller kun i weekenden. Hvis du er taget afsted en hel uge, havde du nok en drøm om at skulle være lidt småkulturel, men de billige bajere har taget overhånd, så helt kulturel blev turen alligevel ikke. Karlsbroen er alligevel bare en bro, og det store ur i centrum er da meget fint, men det er jo ikke en heldagsaktivitet vel? Er du taget afsted på weekendtur, har du allerede hjemmefra erkendt, at tømmermændene bliver så voldsomme, at der ikke er grund til at ligge flere dage i Prag og ørle.

VILTOFT specialepris SKREVET AF Anushree Srithar og Josephine Naomi Christoffersen

A: “Jeg er her”. J: “Jeg er på stationen. Hvor er du?”. A: “Udenfor 7/11. Er du gået ned?”. J: “Jeg kommer”. Vi har været til henholdsvis forelæsning i international skatteret (Anu) og løbet ærinder (Jose), inden vi skulle på toget mod København. Vi beslutter os derfor for at mødes på stationen. Vi når lige en kort tur ind på 7Eleven for at købe frokost til Anu, og så er vi ellers klar til at komme til Viltofts specialepris. Hvad er Viltoft og deres specialepris? Viltoft er et advokatpartnerselskab på Gothersgade 109 i København K, som er kendt for deres arbejde med entrepriseret. Hvert år hylder firmaet jurastuderende med Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen, opkaldt efter advokaterne Hans Lykke Hansen og Michael Gjedde-Nielsen, der begge har markeret sig hos Viltoft og som forfattere om entrepriseretlige emner. Formålet er at anerkende et velbedømt kandidatspeciale, der bidrager til udviklingen af dansk entreprise-, udbuds- eller voldgiftsret. Prisen går til en eller flere studerende, der har skrevet speciale på en dansk cand.jur.- eller cand.merc.jur.-uddannelse inden for området. Med en præmie på 15.000 kr. er det en pris, der både giver anerkendelse og en økonomisk håndsrækning til studerende, som har lagt en ekstra indsats i deres speciale. I april 2026 blev prisen for året 2025 overrakt til venneparret Peter og Peder ved en reception hos Viltoft. De er begge fra Silkeborg og kendte hinanden længe inden, de startede på jurastudiet. Venskabet gjorde det oplagt for dem at skrive speciale sammen. Det var en underviser som oprindeligt gjorde, at de to venner åbnede øjnene op for entrepriseretten, og som pitchede idéen om at skrive speciale om BIM, en digital proces i byggebranchen, der rejser en række komplekse juridiske problemstillinger. Duoens råd til andre specialeskrivende er at komme tidligt i gang og få skrevet ned, selv hvis meget skal slettes igen senere.

Reportage Programmet består af en velkomst, selve prisoverrækkelsen, prismodtagernes oplæg og til sidst en reception. Vinderne af specialeprisen er Aarhus Universitets Peter Meto Thomassen og Peder Bjørnskov Mynster, som, når de ikke vinder specialepriser, er advokatfuldmægtige hos Kromann Reumert og DLA Piper. Anu har haft udbudsret og følger derfor spændt med i oplægget, mens Jose stadig forsøger at forstå, hvad BIM egentlig er (det er noget med nogle flotte modeller... tror jeg). Da receptionen begynder, slår vi os sammen med Paragrafs københavnske pendant Stud.Jur for at score et interview med Peter og Peder. Skribenten fra København havde et rigtigt kamera med og havde forberedt spørgsmål på forhånd, så vi fulgte med hende - hun virkede til at have styr på det. Lidt fra interviewet (working title) Ifølge Peter og Peder lå den største udfordring i den allersidste fase af processen, hvor det samme materiale skulle læses igennem og rettes i de mindste detaljer, igen og igen. At tjekke struktur, samle delene og at sikre den røde tråd, blev efterhånden en decideret kedelig opgave. Til gengæld gik selve skriveprocessen overordnet set rigtig godt, fordi de kom i gang med at skrive fra dag ét. At være to om det hjalp dem meget, fordi de sad fysisk sammen under hele forløbet, supplerede hinanden godt fagligt og blev færdige i god tid før afleveringsfristen. Udover et interview fik vi receptionen til at gå med, at drikke champagne og spise vindruer og trøffelchips. Anu prøvede ihærdigt at score sig en praktikplads (A for effort), og ellers fik vi snakket med de forskellige Viltoft-mennesker. Især Linda gjorde stort indtryk på os - hun nægtede også at sende os hjem uden en stor pose blandede nødder, en pose saltmandler og en pose trøffelchips. Vi nåede også lige et sidste glas champagne, inden vi tog afsked. Selvom vi havde håbet på kort at se lidt af København, inden vi skulle

hjem, blev det ikke til mere end interiøret i Købehavns Hovedbanegård. Vi nåede lige akkurat at lave en bestilling på Max Burger, og så sad vi ellers på toget hjem til Aarhus. Vil du selv søge Viltoft-specialeprisen? Ansøgningen skal indeholde specialet, dokumentation for karakteren samt oplysning om vejledere, og sendes fortroligt til specialepris@viltoft.dk senest 1. oktober, dvs. næste gang i 2026. Der lægges vægt på højt fagligt niveau og praktisk relevans for retsområdet, så gerne (men ikke som krav) med relation til byggeriets retsforhold. Her er de klare krav: * Specialet skal være bedømt med karakteren 12. * Det skal være indleveret og bedømt inden for de seneste 12 måneder forud for ansøgningsfristen (både forårs- og efterårs specialer kan komme i betragtning). * Det er ikke et krav, at man stadig er studerende på ansøgningstidspunktet.

Vil du se turen i stedet for at læse den? Se vores pinned video på Paragrafs Instagram: paragrafblad

#4 September 2026 | 56. årgang

MØD ÅRGANG 2026

Den 19. august 2026 bød vi de nye jurastuderende velkommen til Aarhus Universitet ved årets Paragrafløb. Endnu en stærk årgang tager nu hul på Danmarks bedste studie, hvis vi selv skulle sige det! Under løbet stillede vi de nye studerende en række spørgsmål, og deres svar giver et spændende indblik i, hvem de er. Herunder er resultaterne præsenteret i en række diagrammer.

Runde 1- Rød eller blå?

Runde 2 - Ja eller nej?

Runde 3 - Rødt flag?

TESTER | September 2026

Paragraf tester

YAVA

SKREVET AF Anushree Srithar og Josephine Naomi Christoffersen

Yava åbnede den 8. august 2026 på Havnegade 24, hvor caféen Gotfred lå før. Bag stedet står parret Monique Vang Damm og Jonas Salah Yaich, som fandt frem til lokalet, mens Monique lavede en TikTok-serie om Aarhus’ bedste kaffebarer. Monique forlod sit job som butikschef for at satse på caféen. Navnet Yava er sat sammen af de to efternavne Vang og Yaich, og parret fremhæver, at familie og venner har hjulpet undervejs. Der er cirka 30 siddepladser indendørs og 10 udendørs. Åbningsdagen bød på gratis bobler hele dagen samt gratis brunsviger til de hurtige gæster. Deres signaturdrikke er blandet andet en Iced Cocunut Coffee og en Iced Honey Latte. Kaffen bliver overvejende mørkristet, og vinkortet byder på vine fra hele verden samt en hjemmelavet lemonade. Til den lille sult tilbydes boller med ost eller snacks. Deres Iced Honey Latte kostede 64 kr., smagen fejlede ikke noget, dog kan man lave en tilsvarende, men billigere, iskaffe hjemme. Generelt er iskaffe blevet dyrere og dyrere at købe på caféerne i byen, måske grundet den stigende popularitet, så selve prisen på Yava er ikke ualmindelig. Iskaffen blev serveret med et papirsugerør, som hurtigt blev træls at anvende, dog kan denne ulempe ikke tilfalde Yava, da alle caféer jo er nødsaget til at anvende disse slags sugerør. Iskaffen var ikke rørt rundt før servering, hvorfor man selv, med sit papirsugerør, skulle røre i den, så sugerøret blev hurtigere vådt og ubrugeligt. Lemonaden kostede 42 kr. og smagte meget stille og roligt, primært af citron. Selvom den smagte godt nok, var den måske ikke bedre, end man selv kunne have lavet den derhjemme. Der skal dog tages forbehold for, at Josephine blev spurgt, om hun ville have

vand eller danskvand. Et meget almindeligt spørgsmål skulle man tro, men det forvirrede Josephine mere, end hun havde lyst til at indrømme. Efter 10 pinefulde lange sekunder, fik hun fremstammet “almindelig vand?”. Det er derfor meget muligt, at lemonaden er lidt mere spændende med danskvand. Stedet er meget æstetisk og derfor super Instagram-venligt. Det er desværre på bekostning af funktionaliteten. Bordene er meget små - det er umuligt at sidde med flere, hvis ikke bare én computer. Der var et venindepar, der sad og spillede kort ved siden af os, og de brugte bordet ved siden af til deres drinks, dvs. de optog to hele borde grundet pladsmangel. Bordene står desuden meget tæt og siddepladserne har en lidt sjov højdeforskel ift. bordet. Det giver anledning til en spændende dynamik, hvor den ene hurtigt tårner sig over den anden. Menukortet var skrevet med hvid tusch på et spejl, som hang bag kassen. Dette gjorde, at man skulle helt tæt på kassen for at kunne ane, hvad der stod. Hverken kortets placering, den hvide tusch eller spejloverfladen, som reflekterede havnegade, er særlig optimalt i vores øjne.

VILTOFT’S SPECIALEPRIS Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen 2026 VILTOFT’s specialepris er stiftet med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for enten entreprise-, udbuds- eller voldgiftsret, som er nogle af vores primære fagområder. Prisen er senest blevet tildelt Peter Meto Thomassen og Peder Bjørnskov Mynster for deres speciale ”De udbudsretlige og entrepriseretlige konsekvenser ved anvendelsen af BIM i den danske bygge- og anlægssektor”. TOP TIER FIRM

EMEA

2026

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2026 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2025 til 30. september 2026. Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse de prisvindende specialer på vores hjemmeside: viltoft.dk/karriere/specialepris. VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, fast ejendom, udbud og voldgift, og vi rangerer i tier 1 i kategorien real estate / construction i både Chambers Europe og Legal 500.

20 GOTHERSGADE 109 | 1123 KØBENHAVN K | WWW.VILTOFT.DK

Kom med i fællesskabet i ELSA Aarhus! Se mere om hvordan på: Instagram: @elsaarhus

På vores hjemmeside: elsa-aarhus.dk/bliv-medlem/

Facebook: ELSA Aarhus

JURIDISK TEKNOLOGISK FORENING KNOWLEDGE PARTNER

PREMIUM PARTNER

Ses vi til vores arrangementer i efteråret? Bliv medlem og få adgang til JTF Academy! Styrk dit netværk, udbyg din viden, og vær med til at fremtidssikre din uddannelse

/juridiskteknologiskforening

@juridiskteknologiskforening 22

jtf.dk

Skal du være hjælper til næste fest? Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når i melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde være medhjælper til næste fest

1: Kan du lide at få gratis aftensmad? 2: Kan du lide at have fri bar? 3: Kan du lide at få gratis natmad? 4: Kan du lide at få nye venner? 5: Kan du lide at have en fest hele aftenen? 6: Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse? Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er den perfekte hjælper! Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål: - Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt! Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål: - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse. Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål: - Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbeltigt svare ja til alle spørgsmålene bagefter.

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse bekskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper. Vi ses forhåbentligt!

Revyen

JUS-Revyen indtog Hollywood

Revyen kom tilbage igen i år! På trods af reeksaminer, ferier og arbejde mødtes hele revy-holdet endnu en gang og gav den hele armen foran både russere, familie, venner, andre revyister og medstuderende. SKREVET AF Celeste Sophie Christensen

Hollywood Med temaet Hollywood indeholdt forestillingerne alt fra Epstein-filer, Trumps krav på Grønland og seksuel chikane i filmbranchen, til et opråb om at få Karnov tilbage som hjælpemiddel til eksamen samt et par tårer over gennemsnittet til den sidste store formueretseksamen Gennemsnittet på 2,2, hvis du ikke skulle have hørt om alle de 6. semesterstuderende, som græd sig igennem eksamen tilbage i maj…

forestillingen, vi fik stablet på benene på så kort tid, og af de fantastiske skuespillere på scenen. Backstage-holdet har tilmed løbet rundt og holdt hovedet koldt, så alle russere kunne nyde forestillingen uden ventetid imellem sceneskift, og vores producer, Sandra Goriyeel, har været en sand helt med sit overblik. Derudover har bestyrelsen kæmpet bravt for at finde lokale til forestillingerne.

Ikke nok med at have en fest på (og bag) scenen, tilsluttede revyen sig også russerne og JUS til både rusbar, bytur og til rusfesten. Det er i hvert fald sikkert at sige, at revyen har hygget sig max, hvilket kun er nemt i så dejligt et selskab.

Og for så at ende med et resultat, vi alle har fået at vide har været endnu bedre end de foregående år - så er det da klart, at det er umuligt at få armene ned igen af ren begejstring!

Foreningsgangen

Så ser du en revyist på din vej, skal du ikke tøve med at give dem et smil - de skal nok smile tilbage <3

Det fede ved revyen - såvel som andre foreninger på foreningsgangen - er kendskabet til personer, man ellers ikke ville møde. Nye venner på tværs af årgange og interesser er noget, jeg ikke ville have været foruden. Så sidder du og læser med, enten som ny studerende på 1. semester eller som en garvet kandidatstuderende, vil jeg råde dig til at besøge minimum én forening i bygning 1326. Om så du er til artikelskrivning, musik, fodbold, politik eller noget helt andet. Fællesskabet, venskaberne og mulighederne, du vil få, er uundværlige, og det kan være med til at skabe et meget bedre studiemiljø, når nu vi har valgt en uddannelse, der kræver så meget læsning alene. Revyen er på YouTube Sidder du og får lidt FOMO over ikke at have været inde at se forestillingen - eller kan du bare slet ikke få nok af revyen - så fortvivl ikke! Revyen lægges nemlig hvert år ud på YouTube på @juridisk-revy4950 (eller bare søg på JUS revy 2026). Dog er der lidt ventetid, da vores søde fotograf lige skal klippe den (1.5 t.) lange video sammen. Som instruktør i år kan jeg kun være stolt af 25

Kom og vær med

Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er. Vi glæder os til at se dig!

Din guide til efter RUS-ugen SKREVET AF Nicole Patell og Josephine Naomi Christoffersen

Tillykke nye studerende - du er kommet ind på jura. Du har garanteret hørt alle fordommene, men har du også fået gode råd? Nej? Så læs med her. Introarrangementer Alle foreninger på jura holder introarrangementer, dvs. en aften, hvor du kan komme for at høre om de forskellige foreninger og deres aktiviteter - og du kan tage din nye studievenner med. Det kan måske virke uoverskueligt at skulle forholde sig til en masse foreninger og nye mennesker, men tiden på jura bliver altså lidt mere nice, hvis man er en del af foreningslivet - så mød op til introarrangementerne! Familie-arveret Familie-arveret og statsforfatningsret er begge 15 ECTS. Dette er ikke en refleksion af arbejdsbyrden eller sværhedsgraden (det kan du lige så godt vænne dig til - 5 ECTS afspejler heller ikke altid arbejdsbyrden). I familie-arveret er der mere undervisning, der er afleveringer, og det er generelt en del sværere. Eksamen ligger også i december, hvor statsforfatningsret først er på den anden side af nytår. Og et godt tip: Undervisningen i familieret er meget grundigere end arveret. Vi ved godt, at I er trætte, når I kommer til arveret, men spids ørene! Familieret og arveret fylder lige meget til eksamen. That said, lad ikke Eva Naur skræmme jer med “talen” på første semester. I er kvikke nok, det skal nok gå!

er I lidt trætte af at socialisere, og det er helt validt. Men det kan gøre meget godt på lang sigt lige at mødes inden fredagsbar eller til koncert under Aarhus Festuge. Studieteknik Du kan lige så godt vænne dig til, at du kommer til at lave din studieteknik om 1000 gange i løbet af din studietid. Det, der virkede i går, virker måske ikke i næste uge. Og sådan er det bare. Timing er vigtig - lad være med at udskyde alt til i morgen, for du kan ikke læse 3 kapitler på 2 timer. Læs i selve loven! Og læs bestemmelserne hver gang, de bliver nævnt (i hvert fald til at starte med). Lad være med at gå i panik over hvor langt dine studiekammerater er og prøv at finde dit eget groove. Det går først galt, når du begynder at sammenligne dig med andre. Og husk: Ingen kan læse 8 timer om dagen, og hvis der er nogen, der kan, så er det nok ikke det bedste udbytte :) Husk at holde pauser - det er godt givet ud. Og selvfølgelig - meld dig ind i Paragraf;) vi er rigtig søøø’e

Dit hold I har lige været sammen en hel uge fra formiddag til sent på natten - afhængigt af hvor store festaber, I er. Måske

En forvaltningsdomtol – vejen til større retssikkerhed? I juni 2026 blev en tankevækkende statistik om kommunale afgørelser på børnehandicapområdet publiceret. Statistikken viser, at 58,6% af afgørelserne i 2025 enten blev ændret, ophævet eller hjemvist af Ankestyrelsen1. Som følge af den høje omgørelsesprocent, er det ikke svært at forstå, hvorfor nogle borgere ønsker, at der skal ske en radikal ændring af systemet.

SKREVET AF Olivia Linnea Dannesboe

Den 6. maj 2026 blev der rejst et borgerforslag om at indføre en forvaltningsdomstol i Danmark med hjemmel i Grundlovens § 63, stk. 22. Formålet skulle være at styrke borgernes retssikkerhed og bidrage til tidligere identifikation af systemiske fejl3. I denne artikel sættes der fokus på, om indførelsen af en forvaltningsdomstol generelt set vil øge retssikkerheden. Hvis en borger er utilfreds med en førsteinstansafgørelse i forvaltningen, kan han eller hun i mange tilfælde klage til et domstolslignende klagenævn. Disse nævn kan ændre, hjemvise eller ophæve ulovlige afgørelser4. Nogle kommunale afgørelser kan ikke indklages, men i disse tilfælde fører Ankestyrelsen et generelt tilsyn, og har mulighed for at fremkomme med udtalelser5 eller uddele tvangsbøder til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer m.m.6, hvis de ikke efterkommer Ankestyrelsens afgørelser. På overfladen ser det ud til, at der er et dækkende system, der varetager borgernes retssikkerhed. Men måske er der en brist i systemet. Hvad angår de sagsområder, hvor forvaltningens afgørelser ikke kan prøves ved et domstolslignende klagenævn, vil tvangsbøder i praksis aldrig komme på tale. Dette skyldes, at Ankestyrelsen ikke kan pålægge bøderne som en straf, men alene som et middel til at bringe et konkret ulovligt forhold til ophør. Dertil kommer, at

Ankestyrelsen er underlagt proportionalitetsprincippet, hvilket medfører, at den som altovervejende hovedregel nøjes med at fremsætte en udtalelse7. Forudsat at kommunerne efterkommer Ankestyrelsens afgørelser, er det værste, der kan ske, hvis kommunerne træffer en forkert afgørelse, at afgørelsen enten ændres, hjemvises eller ophæves. Det er imidlertid ikke en gang sikkert, at en kommunal afgørelse behandles af Ankestyrelsen. Dette forudsætter, at nogen med klageret har overskud til at klage over afgørelsen. Nogle sager når derfor aldrig til Ankestyrelsen. Og selv hvis der klages over afgørelsen, er der intet der afholder kommunerne fra at træffe den samme ulovlige afgørelse dagen efter. Det er desuden ikke utænkeligt, at nogle kommuner i visse tilfælde har et økonomisk motiv hertil. Er det nødvendigt at indføre en forvaltningsdomstol? Indførelsen af en forvaltningsdomstol vil unægteligt koste samfundet mange penge. Spørgsmålet er derfor, om der allerede eksisterer et anvendeligt system, der kan nedbringe de høje omgørelsesprocenter på f.eks. børnehandicapområdet og generelt sikre borgerne en større retssikkerhed. Hos Datatilsynet er det muligt at uddele bøder til offentlige myndigheder, hvis de ikke overholder persondatalovgiv-

ningen8. Overføres et lignende princip til kommunerne, vil kommunerne som sådan kunne straffes for at træffe forkerte afgørelser, hvilket ikke er tilfældet med den nuværende lovgivning. Dette vil ikke kræve, at der indføres en forvaltningsdomstol. Men en sådan løsning vil dog kunne lede til nye dilemmaer: For er det hensigtsmæssigt og effektivt at opkræve penge fra kommunekassen, som ender i statens bødekasse? Måske vil en sådan regel tvinge kommunerne til at lave luft i budgettet til eventuelle bøder på bekostning af f.eks. børnehandicapområdet. Som nævnt ovenfor, er der noget der tyder på, at de forkerte afgørelser træffes for at spare på budgettet. En anden løsning kunne derfor være at tilføre flere midler til kommunerne. Ingen klar afgørelse at klage over Spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres en forvaltningsdomstol, afsporer muligvis debatten fra et mere grundlæggende problem. De ovennævnte problemstillinger forudsætter nemlig, at der er en afgørelse at klage over. I en artikel af Altinget9 fra den 6. maj 2026 bemærker en række forskere, at forvaltningen i stigende grad afstår fra at træffe klare afgørelser. Dette er ifølge forskerne et stort problem i forhold til borgernes retssikkerhed. Hvis der ikke er truffet en klar afgørelse, er der ikke noget, som borgerne kan klage over. Dette problem vil ikke kunne løses ved at indføre en forvaltningsdomstol. Der er således flere punkter, hvor det nuværende system fejler, og hvor nogle borgere overlades i en urimelig situation. Meget tyder imidlertid på, at indførelsen af en forvaltningsdomstol ikke vil løse de omtalte problemer i forvaltningen. Problemerne kan måske i stedet løses ved at se det nuværende system og dets kultur efter i sømmende. Se for en nærmere diskussion om benyttelse af muligheden for forvaltningsdomstole bl.a. Rasmus Grønved Nielsen, U 2024B.152 og Frederik Waage, “Poul Andersens forvaltningsdomstole” I Grønved Nielsen (red.), Poul Andersen, Forvaltningsretten og retsvidenskaben, 2024, s. 79 ff.

Hovedforskellene mellem forvaltningsdomstole og domstolslignende klagenævn Forvaltningsdomstole, som f.eks. anvendes i Frankrig, Tyskland og Sverige arbejder i vid udstrækning efter de samme principper, som de domstolslignende klagenævn m.m. vi har i Danmark. Den mest centrale lighed er, at begge former for prøvelsesorganer har ansvaret for, at sagen oplyses tilstrækkeligt. Derudover er det billigere at få prøvet sin sag ved en forvaltningsdomstol og ved et klagenævn fremfor ved de almindelige domstole10. I Danmark følger det af grundlovens § 63, stk. 2, at en hver forvaltningsretlig afgørelse skal kunne prøves ved domstolene. Indførelsen af en forvaltningsdomstol vil således ikke resultere i to sideordnede domstolssystemer som de ses i andre lande11. Ved en eventuel indførelse vil vi således undgå nogle af de problemer, der gør sig gældende i f.eks. Sverige12. Den største forandring som indførelsen af en forvaltningsdomstol vil medføre er, at ekspertisen i de mange domstolslignende klagenævn m.m. vil blive centraliseret i et organ. Det kan tænkes at dette muligvis vil medføre et tab af dybdegående faglig ekspertise.

1 Socialministeriet, Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2025. Lokaliseret den 24. aug. 2026 på https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2025

8 Phillip Rosenholm, Professor: Kommuner, der begår fejl, skal straffes med bøder, lokaliseret den 24. aug. 2026, https://www.k-news.dk/artikler/professor-kommuner-der-begår-fejl-skal-straffes-med-boeder

2 Folketinget, Borgerforslag om etablering af en uafhængig forvaltningsdomstol under Højesteret, Lokaliseret den 24. aug. 2026 på https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23614

9 Niels Åkerstrøm Andersen, Dorthe Pedersen og Stine Piilgaard Porner Nielsen, Forskere: En forvaltningsdomstol er intet værd, så længe myndigheder træffer uklare afgørelser, lokaliseret den 24. aug. 2026 på https://www.altinget.dk/social/artikel/professor-og-lektorer-en-forvaltningsdomstol-er-intet-vaerd-hvis-sagerne-aldrig-naar-frem

3 Ibid. 4 Se generelt om rekurs Søren Højgaard Mørup, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen, Karsten Revsbech og Ole Terkelsen, Forvaltningsret Almindelige emner, Djøf Forlag, 7. udgave 2022, kap. 6. 5 Jf. kmstl § 50 6 Jf. kmstl § 50 b. Se om de nærmere betingelser herfor Karsten Revsbech, Jens Garde, Søren Højgaard Mørup, Kommunalret, Djøf Forlag, 5. udg., 118 ff 7 Søren Højgaard Mørup, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen, Karsten Revsbech og Ole Terkelsen, Forvaltningsret Almindelige emner, Djøf Forlag, 7. udgave 2022.

10 Rasmus Grønved Nielsen, Drop ideen om forvaltningsdomstole i Danmark, lokaliseret 24. aug. 2026 på https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b102/bilag/1/2692963.pdf 11 Bent Christensen og Ole Terkelsen, forvaltningsdomstol, lokaliseret 24. aug. 2026 på https://lex.dk/forvaltningsdomstol. 12 Rasmus Grønved Nielsen, Drop ideen om forvaltningsdomstole i Danmark, lokaliseret 24. aug. 2026 på https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b102/bilag/1/2692963.pdf

EMEA

2026

GOTHERSGADE 109 | 1123 KØBENHAVN K | WWW.VILTOFT.DK

Paragraf bestyrelsen | 2026

Anushree Srithar

Alberte Sigbrit Nielsen

Josephine Naomi Christoffersen

Olivia Dannesboe

Chefredaktør

IT redaktør

Kasserer

Sekretær

Nicoline-Emilie Frandsen Webmaster