Issuu

#5 Oktober 2026 | 56. årgang Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus Græssende får, svanemord og Gestapo på kollegie

Side 12 Paragrafs Aarhushåndbog Side 16 Sommer fuldmægtig Side 24 Paragraf tester: Efterårets bagværk Side 28 Paragraf anmelder: Nøjsomheden 1

PARAGRAF #5 Oktober 2026 | 56. årgang

PARAGRAF: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1326, lok. 225 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

REDAKTIONEN:

Anushree Srithar, chefredaktør Alberte Sigbrit Nielsen, IT-redaktør Josephine Naomi Christoffersen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster

SKRIBENTER OG TEGNERE Adam Okoniewski Amalie Caspersen Amalie Kirkegaard Nørrum Celeste Sophie Christensen Ellen Marie Linnebjerg Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Evalotte Schultz Pedersen Jakob Kondrup Jensen Kristian Harald Lukas Ingel Christensen Lærke Amalie Mosegaard Mads Højgaard Bech Hald Markus Lomholt Mathilde D. Mortensen Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Ralia Almas Sandra villemoes Sille Dølby Sophie Qvist Krüger

LAYOUT: Alberte Sigbrit Nielsen (ansvh.) ANNONCE: Anushree Srithar OPLAG: 100 eksemplarer TRYK: Johnsen Print & Digital Media, www. johnsen.dk FORSIDEBILLEDE: Aarhus stadsarkiv

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Anushree Srithar er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Vi er nye i Aarhus – men bygger på mere end 50 års erfaring med juridisk rådgivning. Kirk Larsen & Ascanius har netop åbnet kontor i Aarhus. Her bygger vi videre på mere end 50 års erfaring med juridisk rådgivning og kombinerer høj faglighed med solid forretningsforståelse for at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt, men lægger samtidig stor vægt på et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor humor, sammenhold og en hjælpende hånd er en naturlig del af hverdagen. Hos os går faglighed og fællesskab hånd i hånd.

ESBJERG • KØBENHAVN • AARHUS • HERNING • SKJERN • NUUK

KIRKLARSEN.DK3

PARAGRAF REDAKTØR

Anushree Srithar Chefredaktør

LEDER Efteråret har meldt sin ankomst, og det ses tydeligt på vejret. Dagene bliver kortere, regnen kommer oftere, og det kan kræve lidt ekstra motivation at forlade den varme seng om morgenen for at møde ind på universitetet, eller i mit tilfælde, praktik i Viborg. Samtidig kan efterårssemesteret føles som en lang periode med afleveringer, undervisning og deadlines, der bare bliver ved med at dukke op.

I Paragraf vil vi gerne sætte fokus på netop denne balance. Universitetet handler selvfølgelig om at lære og dygtiggøre sig, men studietiden består også af de øjeblikke, der foregår uden for undervisningslokalerne. Derfor skal der også være plads til fællesskab, god mad, grin og en pause fra det faglige. For mig handler efteråret bl.a. om at gense alle Harry Potter-filmene, da det giver mig ro.

Men efteråret behøver ikke kun at forbindes med stress og travle studiedage. Det er også en tid, hvor man kan sænke tempoet og nyde de små pauser. En kop varm kakao eller te, en hyggelig læsedag under tæppet eller en eftermiddag med venner kan være mindst lige så vigtig som endnu en time foran pensumbøgerne. Det er vigtigt at prioritere at hygge sig, så man ikke bliver lige så deprimeret som vejret.

Dette nummer er vores reminder om, at man ikke behøver være produktiv hele tiden. Tag en pause fra pensum og slap helt af. Det kunne for eksempel være at læse denne udgave af Paragraf, hvor vi kan inspirere dig til at tage en tur i biografen eller se nogle gode gyserfilm i anledning af Halloween.

For mange studerende begynder hverdagen at få en fast rytme på denne tid af året. Man finder sin plads på læsesalen, får styr på sin personlige rutine og vænner sig til semesterets krav. På de gode dage kan studielivet næsten føles hyggeligt, mens de mindre gode dage kan virke som en kamp mod både søvnmangel og lange to-dolister. De gode dage føles derfor altid lidt bedre, når man har oplevet de dårlige dage.

I denne udgave af Paragraf finder du derfor både inspiration til efterårshygge i Aarhus, madidéer og refleksioner over livet som studerende - uden for universitetet. For selvom pensum og eksamener kan fylde meget lige nu, er der heldigvis også plads til alt det, der gør studietiden lidt mere hyggelig. Rigtig god læselyst til jer alle og husk at nyde efteråret, inden det er ovre.

Paragraf #5 Oktober 2026

INDHOLD

4 → Leder 6 → FOKUS: En Historie om Aarhus Uni

10 → Den Højeste Ret: Nudelret 12 → Paragrafs Aarhus-håndbog 14 → Romantisk efterårslæsning 16 → Paragraf anmelder: Nøjsomheden 17 → Fredag d. 13 filmene 24 → Paragraf tester: Efterårets bagværk 26 → Partiernes yndlingsfag 28 → Sommer fuldmægtig

24 5

FOKUS | Oktober 2026

Græssende får, svanemord og Gestapo på kollegie SKREVET AF Ellen Marie Linnebjerg

Aarhus Universitet er kendt for sine gule bygninger, labyrintlignende gange og mange studerende, men hvor meget kender du egentlig til historien bag det snart 100 år gamle universitet? Her får du et lille indblik i en historie, hvor en million gule mursten, tyve får, et bombardement og et rygte om svanemord alene er begyndelsen. Som jurastuderende er historien ikke omdrejningspunktet for vores studie. Det er paragrafferne, principperne, praksis og lignede som fylder. Alligevel har vi valgt, at fokusartiklen i denne måned skal handle om Aarhus Universitet i et historisk perspektiv. Ikke kun fordi den gamle floskel “man kan lære af historien” nok er rigtig nok, men også fordi historien kan være underholdende, starte samtaler, og medvirke til, at man sætter spørgsmålstegn ved sine omgivelser. Artiklen vil på ingen måde være en fyldestgørende fremstilling af Aarhus Universitets historie. Den er blot ment som et indblik i universitetets grundlæggelse og et indblik i sjove og spændende fortællinger om det universitet, vi bruger så mange timer på.

Der var engang…

Københavns Universitet havde i århundreder været Danmarks eneste universitet, og det var måske

alligevel lidt for meget af det gode. Det var starten af 1900-tallet, og diskussionen om at anlægge endnu et universitet blomstrede nu op. Et kapløb mellem flere jyske byer blev sat i gang. I 1919 nedsatte Undervisningsministeriet en universitetskommission, som skulle undersøge behovet for at oprette endnu et universitet. Spidskandidaterne var Sønderborg, Kolding, Viborg og Aarhus. I 1925 konkluderede den statsnedsatte universitetskommission, at Københavns Universitet trængte til aflastning, og Aarhus blev udpeget af de fleste kommissionsmedlemmer til at blive den nye universitetsby. Juhu for det! Med store visioner og gode idéer skal økonomien selvfølgelig også være på plads. Det viste sig imidlertid, at staten slet ikke havde midlerne til at finansiere et nyt universitet. Heldigvis var der kloge hoveder i Aarhus, som tænkte i alternative baner. De startede småt. ”Universitetsundervisningen i Jylland” blev det kaldt. Ingen store videnskabelige institutioner, men små humanistiske fag i lejede bygninger. I begyndelsen omfattede undervisningen alene filosofi, dansk, tysk, engelsk og fransk med i alt 64 studerende. Kommunen ville betale undervisernes løn, så staten slap for at betale en krone. Det var en ordning, som staten umuligt kunne sige nej til. De gik derfor med til en prøveperiode på tre år.

Prøveperioden var en succes. Arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann vandt i 1931 den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for universitetsbyggeriet. Det skulle være i en funktionalistisk stil og i røde mursten på grønne bakker i byens nordlige udkant. Du bidder måske mærke i, at planen var røde mursten, og det er det jo meget bekendt ikke i dag. Aarhus Universitet er netop kendt for sine gule bygninger. Begrundelsen for denne beslutning var ren og skær økonomisk. Simple og billige gule mursten blev det til. Byggeprojektet var nemlig afhængigt af private donationer, og Forenede Jyske Teglværker donerede en million gule mursten til universitetet. Sådan blev den første bygning i 1933 rejst i gule sten og året efter begyndte man at bruge navnet Aarhus Universitet. Som en lille bonusinfo, så blev Det Økonomiske og Juridiske Fakultet oprettet i 1936.

havde klaret afgræsningen af universiteternes områder. Tyve får fra Nymindegab blev derfor lukket ud i parken. Det viste sig ret hurtigt at være en virkelig dårlig idé. De var ikke tøjrede eller indhegnede. Hvordan man forhindrede dem i at løbe ud af Universitetsparken er stadig et uafklaret spørgsmål.

Levende græsslåmaskiner

•

I maj 1934 fik stadsarkitekten i Aarhus den idé, at man skulle have får i den nyanlagte universitetspark for at afgræsse parkarealerne. Idéen kom, overraskende nok, ikke ud af det blå. Nej, man var blevet inspireret af praksis ved visse engelske universiteter, hvor får

Axel Voigt, der dengang var ansat ved Aarhus Universitet, kom senere med tre grunde til at fårene blev fjernet igen: •

•

Fårene samlede sig i læ i et hjørne under det kemiske auditorium, hvor de stod og brægede højlydt og konstant; nærmest som svar på forelæsningerne bag murene. En vædder angreb sit eget spejlbillede i et af bygningernes store vinduespartier. De spæde egevækster - som arkitekt C.F. Møller og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen selv havde sået året forinden - blev ofre for fårenes store sult.

Bort kom fårene, og kun billederne er tilbage som et hyggeligt minde om fortidens sjove idéer.

FOKUS | Oktober 2026

BOMBNINGEN AF AARHUS UNIVERSITET

Skudhul i den østlige ende af Solgårdens rækværket

Bombardement af Aarhus Universitet 3. november 1944

Bladene falder af træerne, dagene bliver kortere og vejret koldere. Hvad der lyder som et helt normalt efterårs kommen, bragte i 1943 krigen helt ind bag de gule mure. Det tyske politi, Gestapo, beslaglagde fem kollegier på Aarhus Universitet. De studerende, som tidligere havde boet i kollegierne, blev smidt på porten for at gøre plads til forhørslokaler, kontorer, boliger til tyskerne og et arkiv over den jyske modstandsbevægelse. Klokken 11:36 d. 31. oktober 1944 lød luftalarmerne. Gestapos forhør og virke i kollegierne udgjorde en høj risiko for den jyske modstandsbevægelse. Netop af denne grund opfordrede modstandsbevægelsen det engelske luftvåben Royal Air Force til at forberede og gennemføre et luftangreb. Et angreb som var det hidtil største på dansk grund. 24 hurtige Mosquitoflys angreb, flankeret af jagerfly, lod bomberne falde over den nordvestlige del af

universitetet. Kollegium 4 og 5 lå i flammende ruiner; bygningen med aulaen var betydeligt skadet; skader på de øvrige kollegiebygninger; og den første hovedbygning, der i dag er Juridisk Institut, gik heller ikke fri. Omkring 75 personer omkom. Foruden de tyske Gestapo-folk, mistede ni håndværkere og universitetets kioskdame livet. Bygningerne er genopført, og 82 år senere skulle man tro, at sporene fra angrebet var visket væk, men to mindesmærker er stadig at finde. I opgangen mellem bygning 1410 og 1328 hænger en mindetavle for ofrene ved luftangrebet samt to håndværkere, der i 1941 døde ved en arbejdsulykke under opførelsen af hovedbygningen. Fordi universitetets arkitekt - C.F. Møller - insisterede, blev et skudhul i den østlige ende af Solgårdens rækværk ved aulaen bevaret.

#5 Oktober 2026 | 56. årgang Rygtet om svanedrabet i universitetsparken Rygtet om svanedrabet i Uniparken er en klassisk fjer, som blev til fem høns. Historierne var mange. En flok studerende skulle efter sigende have dræbt en svane i Uniparken, plukket den og spist den. I en udgave af historien var gerningsmanden digteren Frank Jæger. I en anden var det fattige studerende på parkkollegierne, så de kunne stille sulten. I en tredje var det færøske studerende, som udførte et hedensk ritual på øerne i Universitetsparken med sabelhug for derefter at spise den. Mordet var dog hverken på en svane eller skete i Universitetsparken. Natten mellem d. 9. og 10. december 1949 var mørk og stormfuld. Tre studerende: s tud. jur. Egeberg Jensen, stud.med. Høynæs og stud.med. Lien var godt bedugget efter at have fejret en overstået eksamen.

Bombardement af Aarhus Universitet 3. november 1944

Da de var på vej hjem gennem Vennelystparken, stod de pludselig ansigt til ansigt med fire gæs. I panikken over dette møde, begyndte de studerende at kaste med flasker efter gæssene. En gås blev ramt, og de forskrækkede studerende foretog et medlidenhedsdrab. Man kunne spørge hvorfor, men under frakken blev gåsen gemt og båret op på anden sal af universitetskollegium 3 (her boede Egeberg Jensen). Dagen efter blev gåsen plukket, tilberedt og spist. Historien slutter dog ikke her. Man fandt ud af, at en gås var forsvundet fra Vennelystparken, hvorfor Parkbetjent Nielsen gik i gang med at undersøge sagen. Rygterne om nogle studerende, der havde bragt en død svane ind på kollegierne nåede frem til Nielsen, og da der blev fundet fjer og blodspor på trapperne i kollegium 3, blev de tre gerningsmænd hurtigt fundet. Hvorfor de ikke fjernede deres spor er et godt spørgsmål. Politi, stadsgartneren, borgmesteren og universitetets rektor blev alle involveret i sagen. De skyldige blev irettesat, Egeberg Jensen blev bortvist fra sit kollegie og d. 23. december blev sagen anmeldt til politiet. En bøde skulle betales, og de skulle erstatte gåsens værdi, som blev fastsat til 35 kr. (bare for perspektiv svarede det til én måneds husleje på kollegiet). Rygtet om svanemordet i universitetsparken var således en uheldig affære med en gås i Vennelystparken.

HØJESTE RET | Oktober 2026

HØJESTERET

Nudelret SKREVET AF Olivia Linnea Dannesboe

Tilberedningstid: 1 time Antal personer: 2

INGREDIENSER 200 g kyllingebryst 200 g brede risnudler Et forårsløg 60 g peanuts 2 håndfulde grønne bønner (haricot verts) 1 håndfuld mungbønner 3 radiser Stammen af en broccoli (valgfrit) 2 æg

MARINADE TIL KYLLING

SAUCE TIL NUDLERNE

3 spsk riseddike 3 spsk sojasauce 1 spsk honning 5 spsk olivenolie 1 spsk sesamolie 1 tsk chiliflager Salt og peber efter smag

1,5 dl sojasauce 2 spsk tahin 1 spsk peanutbutter 1 lime 2-3 kopper nuddelvand

TILBEREDNING KYLLING Skær kyllingebrysterne i store tern og put det i en gennemsigtig plastikpose. Bland alle ingredienserne til marinaden sammen i en skål og hæld marinaden i plastikposen. Lad posen med kylling trække i køleskabet i mindst 30 minutter — men endnu bedre i op til 2 timer. Steg kyllingen på en varm pande med lidt ekstra olivenolie og en smule af marinaden. Når kyllingen er færdigstegt, hældes resten af marinaden på

panden. Giv den et hurtigt opkog og sæt til side.

hæld det på panden med kyllingemarinaden. Lad det simre lidt.

GRØNTSAGER Skær alle grøntsagerne i passende størrelse. Steg bønner og broccolistammen på en pande med lidt olivenolie.

Hæld det resterende vand fra nudlerne og skyl dem hurtigt i koldt vand i en si. Pil æggene.

NUDLER OG ÆG Kog æggene i 6 minutter og 30 sekunder. Bland i mellemtiden ingredienserne til saucen. Kog nudlerne i 3-4 minutter til de er tæt på at være færdige. Tag 2-3 kopper af nuddelvandet fra og

Herefter kan retten samles. God appetit!

Aarhus-håndbog Paragrafs

SKREVET AF Alberte Sigbrit Nielsen og Ellen Marie Linnebjerg

Er du ny i Aarhus, eller har du bare brug for en god anbefaling, så har vi samlet nogle af de bedste steder, Aarhus har at byde på. Spørger din mor, kæreste eller din gode ven, hvor I skal tage hen og drikke en kop kaffe eller have en hyggelig date-night, og er du tom for ideer, så frygt ej for her er der en liste, som kan hjælpe dig til at fremstå som en rigtig aarhusianer.

Date-spots LÉSTRAGON Lørdag frokost fra kl. 12-14. 3 retter til 295 kr. Restaurant med 90-100 procent økologi samt de dygtigste kokke og tjenere, der gør et fantastisk stykke arbejde for, at I får den bedste oplevelse GEDULGT - cocktailbar Dæmpet belysning, fantastiske drinks og god stemning ÅBEN - ølbar Perfekt sted til en date eller aften med venner. De har en bred vifte af specialøl, og så er der den hyggeligste atmosfære ØST FOR PARADIS Aarhus’ nok hyggeligste biograf. Her kan du få baristakaffe og se en film i de hyggeligste små sale 12

Aktiviteter ALBERTS COCKTAILBAR Gratis stand-up AROS Tjek også deres butik for de fineste kunstbøger, keramik og meget andet BRÆTSPILSCAFÉ Spillecafeen i Vestergade er super hyggelig, og kan nemt gør en onsdag aften mere spændende YONOBI Lav dit eget keramik i de hyggeligste rammer SMYKBAR Design og kreér et armbånd, halskæde eller noget helt andet AARHUS TEATER Billige billetter til studerende eller unge under 25 (priser mellem 100 og 180 kroner) Musikhuset Billige billetter til studerende eller unge under 26 (priser ned til 100 kroner, men kan variere alt efter typen af arrangement) GODSBANENS VÆRKSTEDER Har du en kreativ sjæl, så kan du benytte dig af de mange forskellige værksteder på Godsbanen. Her betaler du blot for de materialer, du benytter

Cafeer

Restauranter

BIRK CAFE Lille, hyggelig og afslappet atmosfære cafe midt i Frederiksbjerg Vi kan især anbefale deres grillet sandwich med surdejsbrød, stracciatella, rucola & serrano Hvis du alligevel lægger vejen forbi, er deres butik - Birk Store - også et besøg værd

OSTERIA 98 Aarhus’ bedste italiener med den bedste tiramisu. Vælg mellem 3 forskellige forretter og hovedretter til en skarp pris

LA CABRA (2 lokationer) Aarhus Ø og Graven Fantastisk bagværk, lækker special kaffe og hyggeligt miljø. Vi kan særligt anbefale deres lokation på øen, som er mindre besøgt og derfor mere roligt STREET COFFEE (flere lokationer) Lækker kaffe og hyggelige cafeer FAETTER Laver i vores øjne byens markant bedste sandwich Lige ved godsbanen CARTER Trendy café lige midt i byen. Det kan især anbefales at prøve deres sandwiches JUMBO Lækkert bagværk. Prøv især deres jordbærtærte eller gulerodskage, hvis de er i sæson Du kan enten besøge deres lokation ved Mindet, eller deres lidt mindre besøgte cafe ved Ankersgade ERLI Helt nyåbnet frokostrestaurant i det nye område Sydhavnen. Startet af folkene bag Jumbo DEN ANDEN Restaurant og cafe lige midt på kulbroen LIGE OM HJØRNET En hyggelig og klassisk café med bagværk fra La Cabra. Besøger du dem i sommermånederne, skal du prøve deres lækre specialis med flødebolleskum

EAT UGLY PASTA Økologisk og hjemmelavet pasta til en 100 lap. Husk at få deres tiramisu! BARDOK Med deres egne ord en slags neo osmannisk bistro. Kaotisk, humor og en helt ny verden af smagsoplevelser MLEKO BAR Her skal du gå hen, hvis du vil have en sjov aften med billig, autentisk polsk mad og pickles med spæk til din vodka. Altså en kaotisk aften, hvor maden ikke nødvendigvis er centrum PARTIZANI GRILL Balkan er kommet til Aarhus og har bragt helstegt lam og stærk sprut til alle. Ingen dikkedarer, god mad og god stemning. BASTIAN Spansk restaurant midt i latinerkvarteret. De tre unge fyre, der står bag restauranten, er inspireret af den lette og enkle mad fra det spanske baskerland ALMA Anmelderrost nyåbnet restaurant på Klostergade, der laver autentiske, mexicanske tacos BOULE Den tidligere Aarhus institution Boulevard cafeen, et klassisk brunt værtshus, føres videre i samme ånd gennem konceptet Boule. Her kan du få en lækker fadøl, en fernet branca eller diverse lækre deleretter til skarpe priser AARHUS STREET FOOD Vi kan især anbefale at prøve den græske Tza Tzi ki og den klassiske Tuk Tuk

NABO KIOSK Især et hyggeligt sted at besøge i sommermånederne, hvor de har god plads til udeservering. Hvis du kommer forbi på en søndag i sommermånederne, kan du passende besøge loppemarkedet på Ingerslev og lede efter nogle gode skatte

Trænger du til en pause fra jura-bøgerne? Fire bøger til en romantisk efterårslæsning Efteråret er over os, dagene bliver kortere, og lysten til at putte sig under et tæppe med en god bog bliver kun større. Derfor har Paragraf været en tur nede i BookTok-universet på jagt efter nogle af de helt store kærlighedshistorier. Vi har fundet bøgerne frem, læst dem og samlet fire anbefalinger til dig, der trænger til en pause fra juraen – og måske også trænger til lidt romantik i efterårsmørket.

Et lille liv – Hanya Yanagihara Til dig, der gerne vil græde lidt over en bog – og måske ikke er bange for at få hjertet knust. Et lille liv følger fire venner, der mødes på college i New York og forsøger at finde deres vej gennem voksenlivet. I centrum står Jude, hvis fortid langsomt afdækkes gennem romanen. Mens vennerne navigerer i karriere, venskaber og kærlighed, bliver det tydeligt, at nogle sår er svære at hele. Det er en fortælling om venskab, kærlighed, loyalitet og traumer – og om, hvor langt man er villig til at gå for de mennesker, man holder af. Selvom kærligheden spiller en stor rolle, er det ikke en traditionel romantisk kærlighedsroman. Hvad skal du være til? Et lille liv er til dig, der gerne vil læse noget, der virkelig mærkes. Det er en utrolig følelsesladet og til tider meget tung fortælling, som kan være svær at komme igennem. Den er både hjerteskærende og smuk i sin beskrivelse af menneskelige relationer, men vær forberedt på, at det ikke er en klassisk feel-good-roman. Tværtimod er det en bog, der kan efterlade dig med en ordentlig klump i halsen. Den behandler blandt andet meget svære og traumatiske emner, så det er værd at være opmærksom på, inden man går i gang.

The Deal – Elle Kennedy Hvis du var opslugt af serien “Off campus”, er det måske tid til at læse bogen bag! Med Prime Videos filmatisering har The Deal fået fornyet opmærksomhed. Vi følger Hannah, der indgår en aftale med universitetets ishockeystjerne Garrett: Han hjælper hende med at imponere sit crush, og hun hjælper ham med at bestå et fag. Men hvad der starter som en praktisk aftale, udvikler sig hurtigt til en romantisk relation. Hvad skal du være til? Er du til feel-good-romantik, college-liv og masser af flirt, er The Deal noget for dig. Den er sød, underholdende og til tider næsten lidt for romantisk.

Windy City-serien – Liz Tomforde Til dig, der elsker romantik, men gerne vil have lidt mere “modne” karakterer end i “the deal”. Hvis du elskede stemningen i The Deal, er Windy City-serien et oplagt næste skridt. Serien består af flere selvstændige kærlighedshistorier, der følger forskellige karakterer i Chicago og kredser om blandt andet ishockey, basketball og professionel sport. Vi møder forskellige par, som hver især skal navigere i kærlighed, karriere, venskaber og personlige udfordringer. Ligesom i The Deal er der masser af romantik, humor og kemi mellem karaktererne. Forskellen er især, at personerne er lidt ældre og befinder sig et andet sted i livet, hvor karriere, voksenliv og fremtidsdrømme fylder mere. Hvad skal du være til? Er du til store kærlighedshistorier, stærk kemi og karakterer, man hurtigt kommer til at holde af, er serien værd at kaste sig over. Den er meget feel-good og romantisk – til tider så meget, at det næsten bliver lidt sukkersødt. Men hvis du drømmer om en bog, hvor kærligheden får lov til at fylde det hele, og hvor man bare gerne vil have, at hovedpersonerne ender sammen, er det et oplagt valg.

Windy City-serien – Liz Tomforde Til dig, der gerne vil have lidt mere end bare romantik. I Hvor flodkrebsene synger møder vi Kya, der vokser op alene i marsken i North Carolina, efter at hendes familie gradvist har forladt hende. Hun lærer at klare sig selv og finder tryghed i naturen, som bliver hendes nærmeste følgesvend. Men da en ung mand fra byen findes død, bliver Kya pludselig centrum for en kriminalsag, der vender op og ned på hendes liv. Bogen blander naturbeskrivelser, kærlighed og krimielementer i en fortælling om ensomhed, tilhørsforhold og det at blive set af andre. Romantikken er til stede, men fylder mindre end i de to foregående bøger. Hvad skal du være til? Er du til smukke naturbeskrivelser, mystik og en historie, der langsomt folder sig ud, er denne bog et godt bud. Den er mindre rendyrket romantisk og mere eftertænksom, men indeholder stadig kærlighed og relationer, der gør indtryk.

Paragraf anmelder

Nøjsomheden SKREVET AF Anushree Srithar

En hyggelig, dog regnfuld, lørdag eftermiddag i september, tog en del af Paragrafs medlemmer i biografen og så den nye danske film: Nøjsomheden. Her er min anmeldelse af filmen uden spoiler. Nøjsomheden er en dansk film instrueret af Hella Joof. Filmen handler om den 19-årige Mona, som er vokset op i et socialt udsat boligområde i Helsingør. Hun har ikke haft den nemmeste opvækst, men bøgerne, herunder Harry Potter, har været en slags fristed for hende. Senere får hun arbejde i en lokal boghandel, hvor hun møder den generte Nikolaj, og de to begynder at få følelser for hinanden. Jeg synes, at filmen har en ret hyggelig stemning. Den er både sjov og lidt alvorlig, og man får et indblik i Monas liv og de forskelle, der er mellem hende og Nikolaj. Især synes jeg, at forholdet mellem de to fungerer godt, fordi de er forskellige, men alligevel passer sammen. Skuespillerne Andrea Heick Gadeberg og Clint Ruben har god kemi, og deres forhold virker derfor troværdigt. Der er også flere sjove personer i filmen. For eksempel er Monas moster, Tut, en karakter, som jeg godt kunne lide. Hun virker meget selvsikker og lidt speciel, og hun bliver spillet af Iben Hjejle. Der er også nogle karakterer, som efter min mening bliver gjort lidt for overdrevne. Nogle af dem virker næsten som karikaturer, og det kan godt blive for meget, som f.eks.

Monas fætter. En ting, jeg synes er interessant, er forskellen mellem de forskellige sociale grupper i filmen. Mona kommer fra et mere almindeligt arbejdermiljø, mens Nikolaj kommer fra en anden verden med mere fokus på litteratur og kultur. Det giver nogle situationer, hvor man godt kan se, at de ikke helt kommer fra samme sted. Filmen bygger på Stine Askovs roman fra 2022. Historien har derfor allerede et ret godt udgangspunkt, men jeg synes nogle gange, at filmen prøver lidt for hårdt på at være sjov. Nogle af de komiske scener bliver lidt overdrevne, og jeg tror faktisk, at filmen kunne have været bedre, hvis den havde været lidt mere rolig. I nogle scener vidste jeg ikke, om jeg skulle grine eller græde - men dette er måske et helt bevidst valg af Hella Joof, så filmen ikke skabte en alt for sørgelig stemning. Alt i alt synes jeg, at Nøjsomheden er en fin og hyggelig film. Den har nogle gode skuespillere, en sød kærlighedshistorie og nogle sjove øjeblikke. Den er dog ikke perfekt, fordi nogle af personerne bliver lidt for meget. Jeg vil derfor give filmen 4 ud af 6 stjerner. Det er en film, jeg godt ville anbefale, hvis man gerne vil se noget dansk, der både er lidt sjovt og romantisk. Dog ville jeg ikke gense den.

Den store Fredag d. 13-guide til din

efterårs uhygge SKREVET AF Max Manøe Bjerregaard

Efteråret er nu over os og med det følger uldsokker, regnvejr, stearinlys og en hel masse nye produkter med græskarsmag. Selvom efteråret for mange også er tiden, hvor man kaster sig over Twilight, Harry Potter og Gilmore Girls, så er efteråret med sit mørke og stormvejr også den perfekte tid til at kaste sig over gyserfilmenes univers. Her har min kammerat og jeg en særlig forkærlighed for de slasher-serier, som poppede op i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, hvilket blandt andet inkluderer Halloween (1978), The Texas Chain Saw Massacre (1974), A Nightmare on Elm Street (1984) og så naturligvis:

Fredag d. 13 (Friday the 13th). Her har min kammerat og jeg med en urokkelig viljestyrke og bevæbnet med øl og snacks set samtlige Fredag d. 13-film, som der findes 12 af, inklusive den seneste fra 2009, der var et remake. En 13. Fredag d. 13-film har endnu ikke en officiel udgivelsesdato, men her i efteråret får verden en ny Fredag d. 13-tv-serie, Crystal Lake, som vi afventer med spænding. Serien er i høj grad vokset sig større end de film, den udspringer af, hvor de fleste moderne mennesker vil kende præmissen og den ikoniske hockeymaske. Jeg vil dog allerede nu afsløre, at ingen af de 12 film kan betragtes som filmiske mesterværker. Filmene lider alle under nogenlunde den samme opbygning, hvor der begås en række mord i starten, efterfulgt af en meget lang midte, hvor karaktererne tror, at alt er fryd og gammen, mens vi som seere utålmodigt venter på det uundgåelige blodbad i sidste akt. Blandt de bedste film finder man dog en god balance mellem gys og humor, der egner sig rigtig godt til en

filmaften i vennegruppen, hvor jeg selvfølgelig ikke vil opfordre til indtagelse af alkohol, men jeg vil nu heller ikke fraråde det. Blandt de værste film finder man derimod manuskripter, der ingen mening giver, en fuldstændig absurd og useriøs tilgang til sit eget univers og ofte også bare film, som er helt ualmindeligt kedelige. Men frygt ej! Jeg vil i denne artikel præsentere en guide til alle filmene i serien, som vil gøre det nemmere for jer at navigere i, hvilke film man skal se – og hvilke man burde springe over. På denne måde kan I sikre, at filmaftenen ender i en hyggelig uhygge, der tjener som det perfekte afbræk fra studielæsningen og de våde strømper. Næste gang vi har fredag d. 13. i kalenderen, er i november, og jeg håber derfor, at mindst én af jer vil gribe muligheden for at kaste sig over en af de mest legendariske og berygtede gyserfilmserier nogensinde. God fornøjelse!

Friday the 13th (1980) – 4/10

Blandt de ikoniske gyserfilmserier, jeg har nævnt, er reglen ofte, at den første film er den bedste, både kunstnerisk og økonomisk, hvilket afføder en masse efterfølgere. Dette er ikke tilfældet med denne serie. Den første film blev lavet som en billig spin-off på Halloween, der nogle år forinden havde været med til at starte slasher-genren og det, man kunne kalde teen horror. Filmen er uoriginal, kedelig og generelt ikke særlig godt lavet. Selv vores ikoniske skurk - Jason Voorhees - er ikke engang vores morder i denne film, hvilket understreger, hvor lille et aftryk denne første film rent faktisk har sat på serien. Filmen skal kun ses af dem, der synes, det er sjovt at se, hvor det hele startede. Hvis man ønsker en god filmaften, skal man faktisk springe den første over.

Friday the 13th Part II (1981) – 6/10

Den første film blev trods lunkne anmeldelser en økonomisk succes, og det betyder selvfølgelig, at der allerede året efter var en efterfølger. Plottet er det samme, bortset fra, at vores ven Jason rent faktisk er sluppet løs og får dræbt en lang række unge mennesker, som var klar på en hyggelig weekend i skoven. Særligt en scene, hvor karaktererne sidder omkring lejrbålet og fortæller skrækhistorier om den berygtede Jason, fungerer rigtig godt og viser for første gang, hvad der gør serien til en underholdende slasher-serie. Dog er filmen ellers ikke særlig kreativ, og handlingen bevæger sig som i enhver anden slasherfilm uden de store overraskelser. En udmærket film til at begynde sin rejse ind i Crystal Lake-lejren.

Friday the 13th Part III (1982) – 3/10

Buha. Nu er vi ved en af de værre. 3-tallet markerer ikke blot, at dette er den tredje film i serien, men også, at filmen er lavet i 3D med meget karikerede effekter. Filmen er optaget i Californien, hvor Crystal Lake mere ligner en westernlandsby end en mørk skov. Selvom det er med denne film, at Jasons ikoniske hockeymaske for første gang introduceres, ændrer det ikke på, at vi her har at gøre med en af de mest ligegyldige og kedelige film i serien.

Friday the 13th: The Final Chapter (1984) – 7/10

Tro det eller lad være, men med den fjerde film i serien får vi for første gang en Fredag d. 13-film, som faktisk forstår sin rolle. Her har vi at gøre med en til tider fuldstændig absurd film, hvor karakterernes liderlighed fører til mange humoristiske og mærkelige scener. Jason er blodtørstig, og mordene er både kreative og godt lavet. Dette vil være et fantastisk valg til en gyselig filmaften, hvor humoren gør den tunge del i midten mere spiselig. En essentiel Fredag d. 13-film.

Friday the 13th: A New Beginning (1985) – 2/10

Fra en af de bedste til en af de værste. Denne film vil jeg kun anbefale til de mest hardcore fans. Plottet er flyttet ud af skoven og over i et børnehjem, men historien behøver man ikke koncentrere sig om, da den ingen mening giver. Alt, hvad der foregår, er meningsløst, og selv mordene er klippet på sådan en måde, at man sjældent forstår, hvem der dræbes, hvorfor, og af hvem. I en absurd scene synger et ungt par en duet, mens manden er på toilettet, hvor de skiftes til at synge “uhh baby”, indtil de begge dræbes. Dette er fortsat de sidste ord, jeg hører i mit hoved, inden jeg falder i søvn om aftenen.

Friday the 13th Part VI: Jason Lives (1986) – 9/10

At se denne serie i kronologisk rækkefølge er en rutsjebane uden lige. Her er vi nemlig tilbage på topniveau, og dette er uden tvivl den (helt intentionel) sjoveste film i serien. Jason går helt bananas på den rigtige måde, hvor man som seer hepper mere på ham end på hans ofre. Dette er mærkeligt nok også den første film i serien, hvor Camp Crystal Lake rent faktisk er åben og fyldt med aktiviteter, og den rammer derfor den perfekte blanding mellem gys og humor. En klar favorit.

Friday the

Friday the 13th Part VII: The New Blood (1988) – 3/10

Dette er den syvende film på otte år, og de gode idéer er ved at være udtømte. Jeg vil her understrege, at serien gerne vil overbevise os seere om, at det altså er den samme Jason, som går igen i alle filmene, og at han tilsyneladende er ude af stand til at dø. I denne film slås Jason med en ung pige med telepatiske og magiske kræfter. Tænk Carrie (1976) vs. en udødelig mand i hockeymaske. Dumt – og ikke på en fed måde.

Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan (1989) – 4/10

Titlen burde få én til at tro, at filmen har skiftet Crystal Lake ud med Manhattan. Sandheden er derimod, at ¾-delen af filmen foregår på en båd på Crystal Lake på vej mod Manhattan, der i dette galskab åbenbart er forbundet med søen. Filmen er virkelig dårlig, ingen tvivl om det, men præmissen er alligevel så idiotisk, at jeg ikke kan undgå at holde lidt af filmen. Hvis man er klar på at stige ned i galskabens afgrund, så kan man godt kaste sig over denne film, når man har set nogle af de bedre. Dette sker dog på eget ansvar.

Jason Goes to Hell: The Final Friday (1993) – 1/10

Den skarpe læser vil her opdage, at der er gået hele fire år siden sidste film, og det skyldes især bøvl med rettighederne. Filmen er en 90’er-tung spøgelsesfortælling, hvor Jasons ånd besætter en række karakterer, og man får forklaret, at Jason i virkeligheden er en dæmon fra helvede. Dette underminerer fuldstændig serien og fjerner alt charme. Humorforladt, grim og afsindigt dårlig.

Jason X (2002) – 6/10

Jason i det ydre rum. Ja, hvis man synes, at Manhattan var en skør idé, så prøver serien her at skubbe grænserne yderligere. Heldigvis bliver det hele serveret med en god ironisk distance, hvor man ender med en middelmådig 00’er-slasher, som ikke gør nogen fortræd, men heller ikke ligefrem prøver på at være god.

Freddy vs. Jason (2003) – 7/10

I dette episke opgør møder Freddy Krueger fra A Nightmare on Elm Street vores allesammens Jason. Præmissen lyder mere som en latterlig money-grabidé, end det rent faktisk er i praksis. Historien giver overraskende god mening sammenlignet med andre film i serien – hvilket ikke siger særlig meget. Med en god gruppe boyz og en kasse øl vil jeg altid være klar på at gense denne film.

Friday the 13th (2009) – 8/10

Den seneste film i serien er utroligt nok det første remake, hvor man endelig genstarter tidslinjen og ignorerer alle tidligere film i serien. Jeg er personligt meget skeptisk over for horror-remakes, men jeg må simpelthen være ærlig og sige, at dette er den mest blodige og uhyggelige film i serien. Humoren er helt sat på hylden, men til gengæld får vi nogle af de mest voldsomme mord og en Jason, som føles realistisk og ulækker på den helt rigtige måde. Hvis man gerne vil have oldschool-uhygge og jumpscares, så synes jeg faktisk, at man skal starte med denne film og så dykke ned i 80’er-filmene, hvor der også er plads til et godt grin.

JURIDISK TEKNOLOGISK FORENING KNOWLEDGE PARTNER

PREMIUM PARTNER

Ses vi til vores arrangementer i efteråret? Bliv medlem og få adgang til JTF Academy! Styrk dit netværk, udbyg din viden, og vær med til at fremtidssikre din uddannelse

/juridiskteknologiskforening

@juridiskteknologiskforening 20

jtf.dk

ELSA Aarhus inviterer til Juridisk Karrieredag! Torsdag den 29. oktober kl. 10.00-14.00 Vandrehallen, bygning 1410 Er du klar til at udforske dine karrieremuligheder, netværke med spændende aktører og deltage i konkurrencer med lækre præmier fra vores fede sponsorater? Så må du ikke gå glip af dette arrangement. Der vil også være gratis kaffe, sodavand og energidrik tilgængelige, som I kan nyde undervejs! Læs meget mere på vores Instagram eller Facebook!

TESTER | Oktober 2026

Paragraf tester

Efterårets bagværk SKREVET AF Iben Reher og Mathilde D. Mortensen

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og det betyder kølige og regnfulde dage, men også en stigende lyst til lune kager, kanel og krydrede smage. Men hvilken bager i Aarhus laver egentlig det bedste efterårsbagværk? Paragraf har i denne omgang besøgt fire bagerier i Aarhus og testet deres bud på efterårets sødeste fristelser. Med fokus på smag, konsistens, udseende og pris har vi sat bagerierne på prøve for at give vores bud på, hvem der løber med titlen som efterårets bedste.

Mor Anna, Kanelsnurre Midt på Mejlgade finder du bageriet Mor Anna, hvor duften af friskbagte brød og kager møder de forbipasserende. Bageriet har fokus på klassisk håndværk og beskriver selv, at tid og dedikation er de vigtigste ingredienser i deres bagværk. Her har vi testet en kanelsnurre til 24 kr. og dermed det billigste bagværk, vi har testet. Her får du et produkt, som gør et rigtig godt førstehåndsindtryk, og det gyldne bagværk ser både indbydende og velbagt ud. Dog lever smagen ikke helt op til udseendet. Vi savner her en tydeligere smag af kanel og ender dermed med en score på blot 3/5 for smag. Konsistensen er derimod snurrens styrke. Vi giver denne 4,5/5, da bagværket hverken er for tørt eller tungt, men har en vellykket konsistens. Til en pris på 24 kroner får man altså et flot og velbagt stykke bagværk, men den manglende kanelsmag trækker ned i den samlede vurdering.

Pris: 24 kr.

Udseende: 5/5

Smag: 3/5 - mang- Konsistens: 4,5/5 ler kanelsmag

La Cabra, Kardemommesnurre La Cabra er et aarhusiansk kaffebrand og bageri, der især er kendt for deres specialkaffe og bagværk. Med fokus på gode råvarer og det gode håndværk er La Cabra blevet et populært sted for både kaffe- og kageglade aarhusianere.

Udseende: 5/5 Konsistens: 5/5

Til testen valgte vi La Cabras kendte kardemommesnurre til 38 kr. Prisen placerer sig i den dyre ende, men man kan ikke være i tvivl om, at udseendet lever op til forventningerne. Snurren scorer 5/5 på udseende og fremstår både velbagt og indbydende.

Pris: 38 kr.

Når det derimod kommer til smagen, bliver oplevelsen desværre mere blandet. Vi mangler en mere markant og skarpere kardemommesmag, som burde være i centrum. Derfor lander smagen også på en 3/5. Omvendt er konsistensen helt i top. Den har en god balance mellem det bløde og det let sprøde, uden at blive tør. Samlet set er det en flot og vellykket kardemommesnurre, men til 38 kroner havde vi forventet en mere fremtrædende smag af kardemomme.

Udseende: 5/5 Konsistens: 3/5 Pris: 42 kr. Smag: 3/5

Berta, Pain Suisse På Lundingsgade ligger Berta Bageri, som har fokus på økologi, surdej og godt håndværk. Bageriets stemning er uformel, og man har en følelse af at træde direkte ind i bageriets hjerte. Hos Berta valgte vi en Pain Suisse til 45 kroner, hvilket gør den til det dyreste bagværk i vores test. Til gengæld er det især smagen, der imponerer. Med 5 ud af 5 point rammer den en god balance og har en fyldig og lækker smag af både vaniljecreme og chokolade. Udseendet scorer 3,5/5. Bagværket er utvivlsomt indbydende, specielt mønsteret i toppen, men mangler dog det visuelle udtryk, som de andre testede bagværk havde. Dette er dog hurtigt glemt, så snart man tager den første bid. Konsistensen får nemlig en topkarakter på 5/5. Pain Suisse er blød og lækker uden at være tør, hvilket gør den til en af testens stærkeste på både smag og konsistens. Trods den høje pris leverer Berta altså et bagværk, hvor især smag og konsistens er i top.

Smag: 3/5 - mangler kardemomme

Breadhead bakery, Seasonal pastry Til sidst besøgte vi Breadhead Bakery i J.M. Mørks Gade. Bageriet har udviklet sig fra et lille surdejsprojekt til flere caféer og bagerier rundt omkring i Aarhus. Hos Breadhead bliver både brød, croissanter og sødt bagværk lavet fra bunden og bagt frisk hver dag.Her prøvede vi deres seasonal pastry med borgmestercreme, vaniljecreme og pyntet brombær. Til 42 kr. ligger denne også i den dyre ende af vores test. Det er til gengæld svært at sætte en finger på udseendet. Med 5 ud af 5 point er det et af testens flotteste stykker bagværk. Kombinationen af cremer og brombær gør den både farverig og indbydende. Smagen lever dog ikke helt op til udseendet. Vi savner generelt mere smag, både i cremen og selve bagværket, hvilket kunne have givet dette mere karakter. Derfor får den 3/5 på smag. Konsistensen ender ligeledes på 3/5. Selve bagværket er fint, men da cremen ikke er jævnt fordelt - og primært befinder sig i den ene halvdel - blev oplevelsen mindre ensartet. Det er i hvert fald svært at dele et stykke bagværk, hvor den ene får en god portion creme, mens den anden må nøjes med rent wienerbrød. Breadhead imponerer altså først og fremmest med sit udseende, men mangler lidt på både smag og fordeling af fyld for at være helt i mål.

Udseende: 3,5/5 Konsistens: 5/5 Pris: 45 kr. Smag: 5/5

Partiernes yndlingsfag på JURASTUDIET SKREVET AF Iben Reher og Mathilde D. Mortensen

Politikerne er - ligesom alle studerende - tilbage fra sommerferien. For politikerne betyder dette arbejdsdage på Christiansborg, og for os studerende betyder det en hverdag på universitetet med nye fag. I den anledning har vi taget et kig på hvilke jurafag, landets partier mon ville have som deres yndlingsfag.

SOCIALDEMOKRATIET Socialdemokratiets yndlingsfag må være forvaltningsret. Her har partiet rig mulighed for at fordybe sig i myndighedsudøvelse, forpligtelser og ansvar, samt spørgsmålet om, hvor langt man egentlig kan gå, når man har magten. Socialdemokratiet har i hvert fald haft lejlighed til at stifte bekendtskab med forvaltningsrettens mere praktiske sider under mink-sagen. Forvaltningsret er derfor ikke blot noget, partiet læser om det er også noget, partiet får afprøvet i virkeligheden.

MODERATERNE Moderaternes yndlingsfag kan ikke være andet end faget juridisk forhandling - og her tænkes der selvfølgelig på partiets formand, Lars Løkke Rasmussen. Rasmussen er en hård nød at knække ved forhandlingsbordet, hvilket ofte resulterer i lange og intense forhandlinger. Rasmussen har netop lært, hvordan man fastholder sine krav, læser modpartens svagheder og - vigtigst af alt - bliver siddende ved bordet indtil modparten giver sig. Rasmussen har gjort kunsten i at forhandle til en disciplin i sig selv. Og hvem ved - det kan også være, at det er fra de nattelange forhandlinger, han har fået sig til vane at bruge håndsæben som tandpasta.

VENSTRE Det virker som om, at Venstres medlemmer ikke helt kan blive enige i øjeblikket. Det afspejler sig også i deres valg af yndlingsfag. I partiet er der uenighed om, hvorvidt favoritten er skatteret, markedsret eller noget helt tredje. Det kan være, at formand Troels Lund Poulsen skal tage et semester med konfliktmægling, så han kan få samlet tropperne. På den måde kan partiet måske omsider blive enige om ét pensum - og forhåbentlig bestå det.

#5 Oktober 2026 | 56. årgang

ENHEDSLISTEN Enhedslistens yndlingsfag må utvivlsomt være kollektiv arbejdsret. Her kan partiet endelig kombinere jura med noget, de virkelig brænder for: arbejdstagerrettigheder, fagbevægelsen og kampen mod arbejdsgiveren. På studiet vil Enhedslisten formentlig føle sig mest hjemme, når undervisningen handler om overenskomster, strejker og arbejdsgiverens ansvar. En god dag på jurastudiet er trods alt en dag, hvor arbejdsgiveren taber.

SOCIALISTISK FOLKEPARTI SF har et stort problem: De kan simpelthen ikke vælge kun ét yndlingsfag. Børneret, sundhedsret, socialret, miljøret og arbejdsret – der er lidt af det hele, og de er selvfølgelig alle sammen de vigtigste. Partiet har mildest talt mange bolde i luften. Hvis SF absolut skal vælge ét fag, må det derfor være alle fag, der handler om mennesker. Det eneste sikre er, at ingen skal efterlades uden for pensum.

DANMARKSDEMOKRATERNE Danmarksdemokraternes yndlingsfag er naturligvis udlændingeret. Hvor andre studerende måske drømmer om at lære reglerne, drømmer Danmarksdemokraterne om at stramme dem. Partiet kan her fordybe sig i grænser, opholdstilladelser og udvisninger - emner som formanden Inger Støjberg efterhånden har en del praktisk erfaring med. Det er trods alt de færreste, der kan skrive en rigsretssag på CV’et. Støjberg har med andre ord både læst pensum og prøvet det af i praksis. Der er derfor ingen tvivl om, at hun kunne få et helt semester til at gå med at diskutere, hvem der må blive, og hvem der skal hjem.

B C

RADIKALE VENSTRE Radikale Venstres yndlingsfag må være EU-ret. For Radikale Venstre er EU ikke bare en del af pensum - det er nærmest hele pointen med studiet. Partiet ser et stærkere europæisk samarbejde som nøglen til at løse alle problemer, og det vil derfor gerne have Danmark endnu tættere på EU. De sidste EU-forbehold står derfor i vejen for partiets helt store kærlighed. På jurastudiet håber Radikale Venstre i hvert fald på, at næste semester byder på endnu mere EU-ret.

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI Det Konservatives yndlingsfag er strafferet. Lov og orden, ansvar og konsekvenser – det bliver næsten ikke mere konservativt. Her kan partiet fordybe sig i alt det, der ligger dem nært - og ikke mindst spørgsmålet om, hvor hård straffen egentlig bør være. Hvor andre studerende måske bruger undervisningen på at diskutere strafudmålingens proportionalitet, vil De Konservative hurtigt spørge, om straffen ikke burde være lidt hårdere.

ALTERNATIVET Når man tænker Alternativet, tænker man straks på grøn omstilling. Der er derfor ingen tvivl om, at klima- og miljøret vil være partiets yndlingsfag. Med Alternativet til undervisning er det dog svært at forestille sig, at forelæseren får meget taletid. En gennemgang af gældende ret er næppe nok, når partiet går ind for en radikal omstilling af samfundet. Stakkels den forelæser, der skal lægge øre til Alternativets mange holdninger og idéer til, hvordan hele det danske retssystem kan nytænkes, så det bliver grønnere og bæredygtigt. Partiet holder sig i hvert fald ikke til pensum.

BORGERNES PARTI Når det kommer til Borgernes Parti, er yndlingsfaget ikke at finde på kursuskataloget. Den simple årsag er, at der ikke er tilmeldinger nok til at oprette faget. Det kunne måske lyde lidt som partiets egen situation efter folketingsvalget, hvor tre ud af fire folketingsmedlemmer meldte sig ud. Tilbage står formand Lars Boje Mathiesen som partiets eneste mand i Folketinget. I modsætning til hans ikke-oprettede yndlingsfag findes Borgernes Parti dog stadig - om end med noget færre tilmeldte end oprindeligt.

I O

LIBERAL ALLIANCE Skat har længe været én af Liberal Alliances helt store politiske fjender, og derfor skal partiet også kende skatteretten til fingerspidserne. Partiets yndlingsfag kan derfor ikke være andet end skatteret. På studiet vil Liberal Alliance formentlig bruge det meste af tiden på at finde ud af, hvordan skatten kan sænkes, og hvilke fradrag der endnu ikke er opdaget. For hvis man kan finde et fradrag, kan man vel også finde en vælger.

DANSK FOLKEPARTI Dansk Folkeparti elsker det danske land. Grundloven er danskernes værn, og hvilket andet fag end statsforfatningsret kan så være partiets yndlings? Her kan partiet fordybe sig i Grundloven og de grundlovssikrede rettigheder - ikke mindst ytringsfriheden.

Formanden Morten Messerschmidt har tidligere nydt godt af den for politikere særligt udstrakte ytringsfrihed. Men når Messerschmidt selv er samtaleemnet, holder han måske mere af ytringsfriheden i pensum end i praksis. Han formår i hvert fald at teste ytringsfrihedens grænser med retssagen mod Radikales Martin Lidegaard.

Fra våbenlov til en tur i fængsel En måned som sommerfuldmægtig i Justitsministeriet SKREVET AF Markus Lomholt

Hvis man har skrevet syv sider, der skal opsummere en sag til et “cover”, hvor 5 linjer kunne have gjort arbejdet, skal man regne med, at nogen opdager det. Det er nemlig ministeren, der i sidste ende skal tage stilling til det arbejde, man leverer. Som sommerfuldmægtig ved Nordatlantkontoret i Justitsministeriet fik jeg i august måned lov til at arbejde med lovgivning, ministerbetjening og grønlandske og færøske forhold. August måned bød også på retssager, myndighedsbesøg og et fagligt og socialt fællesskab, som gav et helt nyt indblik i mulige karriereveje. Hver uge bød på nye opgaver, nye mennesker og nye sider af det juridiske arbejde. Et enkelt ord kan ændre tekstens tone. En sætning kan være juridisk rigtig, men det er vigtigt, at man også kommunikerer klart for den politiske vinkel på sagen. Det blev i hvert fald klart med mit arbejde. Jeg kendte i forvejen juridisk arbejde fra et advokatkontor, men i Justitsministeriet mødte jeg en anden måde at arbejde med jura på. Opgaverne havde andre modtagere, dokumenterne bevægede sig gennem andre processer og flows, og ens formuleringer kunne indgå i både juridiske, administrative og politiske sammenhænge. Reelle opgaver fra begyndelsen Som sommerfuldmægtig i Justitsministeriet får man konkrete opgaver, som indgår i kontorets almindelige arbejde. Man bliver hurtigt inddraget i sagerne og får mulighed for selv at bidrage til de juridiske vurderinger og udkast, som kontoret arbejder med. Vi havde hver en “buddy”, som fungerede som vores faste kontaktperson gennem måneden. Det gav en god balance mellem selvstændighed og tæt sparring. Man fik ansvar for sine opgaver og havde samtidig altid en person, som kendte ens arbejde

og kunne hjælpe med både faglige og praktiske spørgsmål. Det var tydeligt, at vores bidrag skulle bruges af andre. Det gjorde opgaverne motiverende og gav samtidig en sund respekt for detaljerne. En formulering, som ser forholdsvis uskyldig ud i et første udkast, kan få betydning for, hvordan modtageren forstår hele sagen. I Nordatlantkontoret kunne opgaverne blandt andet handle om lovgivning, juridiske notater, besvarelse af folketingsspørgsmål og sammenligning af dansk og grønlandsk ret. Jeg arbejdede eksempelvis på et overordnet niveau med et forslag om ændring af våbenlovgivningen for Grønland, og kunne også komme med forslag hertil. Opgaven krævede, at jeg fandt de relevante regler, undersøgte deres indbyrdes sammenhæng og overvejede, hvordan en ny bestemmelse bedst kunne udformes. Samtidig skulle forslaget vurderes i den virkelighed, hvor reglerne faktisk skal anvendes. Hvordan spiller en foreslået regel sammen med de øvrige bestemmelser? Kan den skabe et hul i lovgivningen? Findes der en enklere måde at regulere på? Hvilke praktiske konsekvenser kan den få i Grønland? Og bygger forslaget på forudsætninger, som giver god mening i Danmark, men fungerer anderledes under grønlandske forhold? Den type spørgsmål gjorde arbejdet meget konkret. Det handlede både om lovteknik, juridisk metode og om at forstå de samfundsmæssige forhold, som lovgivningen skal fungere under. Jura i en grønlandsk sammenhæng Arbejdet i Nordatlantkontoret gav mig et særligt indblik i forholdet mellem jura, politik og historie. Når man arbejder med grønlandske forhold, skal man have blik for den historiske og kulturelle sammenhæng. Forholdet mellem Danmark og Grønland er præget af en historie, som fortsat har betydning for, hvordan danske myndigheders løsninger og

formuleringer bliver modtaget. Derfor må en juridisk vurdering også forholde sig til, hvordan et forslag fungerer i praksis, hvilke perspektiver det berører, og hvordan det kan opleves fra grønlandsk side. Geografi, myndighedsstruktur og lokale samfundsforhold kan desuden få stor betydning for, om en regel virker efter hensigten. En ordning, som er enkel at administrere i Danmark, kan være vanskeligere at gennemføre i et land med store afstande og andre retstraditioner, fx for hvordan man straffer. At lære at skrive til en politisk organisation Det, jeg især tager med mig fra opholdet, er den uddannelse, man får gennem arbejdet. Ens tekster bliver læst grundigt, og man får løbende feedback på både indhold, struktur og sprog. Det var noget af det mest lærerige ved hele forløbet. Man arbejder altid under én der er dygtigere end én selv. En tekst i en politisk organisation skal desuden kunne læses af forskellige modtagere. Jurister, embedsmænd, ledelse og politikere skal hurtigt kunne forstå problemstillingen og se, hvad der kræver en beslutning. I nogle tilfælde skal indholdet også kunne formidles videre til offentligheden. Sproget er derfor en central del af selve opgaveløsningen. Jeg blev hurtigt mere opmærksom på formuleringer, som jeg tidligere ville have betragtet som forholdsvis neutrale. Kan modtageren for eksempel læse sætningen på en anden måde end den, jeg havde tænkt? Arbejdet gennemgår heldigvis flere led, inden det når ud af huset. Et udkast kan først blive læst af kontorchefen, derefter af afdelingschefen og siden videre gennem ministersekretariat og departementets øverste ledelse, før det eventuelt når ministeren. Hvert led kan stille nye spørgsmål og bidrage med rettelser. Man lærer derfor både af den færdige tekst og af dens vej gennem organisationen. Nogle gange lærer man også, at den formulering, man selv var mest tilfreds med, sagtens kan undværes. Sammenlignet med et advokatkontor er perspektivet et andet. På et advokatkontor arbejder man ofte med en konkret klient eller konflikt. Opgaven kan være mindst lige så vigtig, men klientens situation danner det naturlige udgangspunkt. I ministeriet kan arbejdet bevæge sig mellem lovgivning, myndighedsudøvelse, politiske spørgsmål og konkrete borgerhenvendelser. Nogle opgaver vedrører en enkelt sag, mens andre kan få betydning for en større gruppe eller for en myndigheds fremtidige praksis. Det giver en særlig bredde og gør det muligt at bruge juridisk metode i mange forskellige sammenhænge. Fra departementet til retssalen Sommerfuldmægtigforløbet gav også mulighed for at opleve delt tjeneste. Unge fuldmægtige i Justitsministeriet skal som led i den delte tjeneste møde i retten som anklagere én dag om ugen. Her har

de ansvaret for at føre en sag på Anklagemyndighedens vegne. Besøget i retten viste en anden side af juristens arbejde. Her skal de juridiske vurderinger formidles mundtligt, og anklageren skal reagere på det, der sker under retsmødet. Der er mennesker til stede og sagen har konkrete konsekvenser. Delt tjeneste illustrerer samtidig bredden i arbejdet som fuldmægtig. Den ene dag kan man skrive et juridisk notat eller arbejde med lovgivning. Den næste dag kan man møde i retten og føre en sag. For en jurastuderende er det en god mulighed for at opleve, hvor forskellige arbejdsformer den samme stilling kan rumme. Myndighedsbesøgene gav yderligere perspektiver. Vi besøgte blandt andet Højesteret, Danmarks Fængsler og Datatilsynet. Højesteret var naturligvis et højdepunkt. Besøget hos Danmarks Fængsler gav et mere konkret indblik i den virkelighed, som dele af lovgivningen ender med at regulere. Datatilsynet var en positiv overraskelse. Besøgene tegnede samlet et billede af, hvor bredt Justitsministeriets område er. Politi, domstole, fængsler, databeskyttelse, lovgivning og rigsfællesskabet rummer hver deres opgaver. Faglighed og fællesskab Det sociale fællesskab blev også en vigtig del af min oplevelse. Sommerfuldmægtigene blev inviteret med til både personalekonference og DHL-stafet. Vi lærte hurtigt huset og kollegerne at kende uden for de daglige opgaver. Jeg oplevede en tydelig “korpsånd” og en følelse af, at man var fælles om arbejdet. På personalekonferencen hørte vi blandt andet et oplæg om Grønland ved Bo Lidegaard og et oplæg ved den nye PET-chef. Det passede godt med mit samlede indtryk af ministeriet. Den faglige nysgerrighed fylder både til daglig og i de sammenhænge, hvor medarbejderne samles på tværs af kontorer og afdelinger. Efter en måned stod det klart for mig, at arbejdet i Justitsministeriet træner én i langt mere end at finde den rigtige regel. Man lærer at se juridiske og praktiske sammenhænge, formulere sig præcist og forstå, hvordan jura anvendes i en politisk og administrativ virkelighed. Undervejs lærer man at tage imod grundig feedback og oplever, hvordan et første udkast gradvist bliver til noget, der kan anvendes i praksis. Man får ansvar, tæt sparring og indblik i opgaver, som man sjældent møder på studiet. Samtidig bliver man en del af et miljø, hvor kvaliteten af arbejdet bliver taget alvorligt. Hvis man er nysgerrig på livet som embedsmand, lovgivningsarbejde eller de mange forskellige områder under Justitsministeriet, kan jeg derfor klart anbefale at holde øje, når stillingerne som sommerfuldmægtig slås op i foråret. Man får mulighed for at prøve sin juridiske faglighed af i en ny sammenhæng, møde engagerede kolleger og opleve en del af centraladministrationen indefra, og så oplever man, at en måned kan gå meget hurtigt i København.

Paragraf søger bestyrelsesmedlemmer STIL OP TIL GENERALFORSAMLINGEN

BESTYRELSESPOSTER: Chefredaktør & formand Lokaleansvarlig PR-ansvarlig IT-redaktør Sekretær Kasserer INTERESSERET?

Skriv til os, hvis du har spørgsmål: Mail: paragrafblad@gmail.com Instagram DM: @paragrafblad

Generalforsamling 30

1 3 . n ove m b e r 2 0 2 6 k l . 1 7. 3 0

Paragraf bestyrelsen | 2026

Anushree Srithar

Alberte Sigbrit Nielsen

Josephine Naomi Christoffersen

Olivia Dannesboe

Chefredaktør

IT redaktør

Kasserer

Sekretær

Nicoline-Emilie Frandsen Webmaster