Issuu

#6 November 2026 | 56. årgang Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Side 6 Vrede landmænd og et spørgsmål om ekspropriation Side 9 Paragraf anmelder Restau74 Side 14 Postkort fra Firenze Side 16 Sulter TikTok dig? Side 18 Top 5: Studielivets største tidsrøvere

PARAGRAF #6 November 2026 | 56. årgang

PARAGRAF: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1326, lok. 225 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

REDAKTIONEN:

Anushree Srithar, chefredaktør Alberte Sigbrit Nielsen, IT-redaktør Josephine Naomi Christoffersen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster

SKRIBENTER OG TEGNERE Adam Okoniewski Amalie Caspersen Amalie Kirkegaard Nørrum Celeste Sophie Christensen Ellen Marie Linnebjerg Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Evalotte Schultz Pedersen Jakob Kondrup Jensen Kristian Harald Lukas Ingel Christensen Lærke Amalie Mosegaard Mads Højgaard Bech Hald Markus Lomholt Mathilde D. Mortensen Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Ralia Almas Sandra villemoes Sille Dølby Sophie Qvist Krüger

LAYOUT: Alberte Sigbrit Nielsen (ansvh.) ANNONCE: Anushree Srithar OPLAG: 100 eksemplarer TRYK: Johnsen Print & Digital Media, www. johnsen.dk FORSIDEBILLEDET er lavet ved brug af generativ AI

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Anushree Srithar er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Tag et kig ind i vores hverdag

Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være. Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og gå efter dine karrieredrømme! ESBJERG • KØBENHAVN • AARHUS

• HERNING • SKJERN • NUUK

PARAGRAF REDAKTØR

Anushree Srithar Chefredaktør

LEDER Der er et specifikt øjeblik, som vi oplever hvert efterår, hvor man opdager, at gadelamperne stadig lyser, før man selv er nået ud ad døren. Så ved man, at sæsonen har skiftet. Mørket lister sig ind tidligere, og universitets- og arbejdspladsens gange dufter af våde vinterjakker og friskbrygget kaffe. Som nævnt i oktober-udgaven, er jeg stadig i praktik hos Nævnenes Hus og anvender derfor min dagligdag i Universitetsbyen. Denne måned kommer jeg dog til at tilbringe lidt mere tid på universitetet grundet det kommende universitetsvalg. Som forhenværende næstformand i det juridiske studienævn, og dermed studenterrepræsentant i Uddannelsesforum samt Studiemiljørådet, har jeg stærke følelser for studenterpolitik og kan kun opfordre alle studerende til at bakke op om valget. Man burde betragte årstiden som en prøve. Grå dage, tunge bøger og en kalender, der fyldes hurtigere, end man når at nå, er med til at teste tålmodigheden. Men den har også en anden side. Det er nu, man opdager, hvor godt en pause egentlig kan smage, og hvor meget en snak på gangen eller en fælles frokost kan lette en lang dag. Studielivet handler trods alt om mere end det, der står på pensumlisten.

Det er netop den balance, vi gerne vil ramme med bladet, du sidder med nu. Her er stof, der kan give et nyt perspektiv på studielivet, og stof, der blot skal give lidt luft mellem lektierne. Nogle artikler er af lidt mere alvorlig karakter, mens andre er skrevet med et glimt i øjet, og det er et helt bevidst valg. Et godt studiemiljø har brug for begge dele. Bag hver udgave af bladet ligger der mange timers arbejde fra en flok engagerede studerende, som skriver, redigerer og sætter op - alt sammen ved siden af deres egne studier. Tak til jer alle for jeres indsats og til alle, der har bidraget med idéer undervejs. Det er også jer, der læser med, vi gør det for. Og har du selv noget på hjerte, så hører vi gerne fra dig. Skriv til os hvis du har et forslag, en historie, en kritik eller bare lyst til at være en del af redaktionen. Døren står åben, og der er altid plads til flere. Så find et hyggeligt hjørne i sofaen eller sengen, hæld noget varmt op, og tag dig tid til at bladre. Lektierne løber ikke fra dig, og denne udgave er hverken til eksamen eller til at blive forhørt i. Rigtig god læselyst til dig!

Paragraf #6 November 2026

INDHOLD

4 → Leder 6 → Vrede landmænd og et spørgsmål om ekspropriation 9 → Paragraf anmelder Restau74 12 → Den Højeste Ret: Tyrkisk Pasta 14 → Postkort fra Firenze

16 → Sulter TikTok dig? 18 → Studielivets største tidsrøvere 26 → Paragraf tester halloween bagværk 28 → Postkort fra Madrid

28 5

Billedet er genereret med AI

Vrede landmænd og et spørgsmål om EKSPROPRIATION SKREVET AF Ellen Marie Linnebjerg

EKSPROPRIATION hvad er det nu lige det er Med traktorer i blandt andet uniparken, demonstrerende landmænd og en større krise i Venstre, blev den nye lov nr. 759 af 8. september 2026 om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land - og skovbruget for nyligt stemt igennem i Folketinget. Er der mon tale om erstatningsfri regulering eller ekspropriation som følge af den nye kvælstofreguleringsmodel? Loven har det mere eller mindre mundrette navn: Gødskningsloven. Den etablerer en ny ramme for regulering af land - og skovbrugets udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser til vandmiljøet og naturen. Fokus er på den faktiske udledning af kvælstof til vandløb, søer og havmiljø og ikke som hidtil en regulering af, hvor meget kvælstof, der bliver tilført. Den nye ordning indebærer bl.a., at hver landmand får tildelt en udledningskvote ud fra, hvor stor udledningen er i det pågældende kystvandopland. Et centralt spørgsmål er derfor, om den nye ordning indebærer den indgreb, som kan anses for at indebære ekspropriation i grundlovens § 73’s forstand.

Før vi dykker ned i Gødskningsloven, er det nok godt lige at få genopfrisket lidt statsret fra 1. semester. Kort sagt er ekspropriation tvungen afståelse af en ejendomsret eller andre formuerettigheder mod fuld erstatning. Det følger af GRL § 73, stk. 1: “Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”. GRL § 73, stk. 1 vedrører således, for det første hvornår der foreligger ekspropriation, og for det andet hvilke betingelser et sådant indgreb i givet fald skal opfylde.

For at der foreligger ekspropriation kræver det: 1. At der skal være et indgreb i ejendom 2. Indgrebet skal have karakter af afståelse 3. Indgrebet skal være rettet mod en beskyttet ejer Her skal der kort knyttes et par bemærkninger til pkt. 2 om afståelsesbegrebet. De sikre tilfælde af ekspropriation er overførsel af fast ejendom til staten til brug for offentlige anlæg. Modsat foreligger der ikke ekspropriation ved skatter, bøder og konfiskation. I tvivlstilfælde anvendes fire kriterier til at vurdere, om der er tale om en afståelse. Det er en helhedsvurdering, og kriterierne er blot udviklet i et forsøg på at systematisere retspraksis. Kriterierne er: • • • •

Overførselskriterium: Ser på, om indgrebet indebærer en overførsel af ejendomsret eller ejerbeføjelser til en anden Generel/konkret-kriterium: Skelner mellem generelle regler (abstrakt regulering) og konkrete, singulære indgreb rettet mod bestemte ejendomme Intensitetskriterium: Vurderer indgrebets styrke Causa-kriterium: Ser på årsagen og formålet med indgrebet

Foreligger der ekspropriation skal følgende krav være opfyldt: 1. Det skal være krævet af almenvellet 2. Det skal ske ifølge lov 3. Mod fuld erstatning Er betingelserne for ekspropriation derimod ikke opfyldt, foreligger der erstatningsfri regulering af ejendomsretten.

#6 November 2026 | 56. årgang

Gødskningsloven: Erstatningsfri regulering eller ekspropriation Og nu til sagen. Loven må som det første siges at være et indgreb i ejendom, idet den regulerer, hvor meget de berørte ejere må udlede på deres grunde. Som det andet må de berørte ejere også klart anses for beskyttede ejere. Kravet om at indgrebet skal have karakter af afståelse, kan diskuteres. Der sker ikke en overførsel af ejendom, men alene en begrænsning i rådigheden, idet loven regulerer, hvor meget hver enkelt landmand må udlede. Dette taler imod ekspropriation. Dernæst er der tale om en generel regulering, idet indgrebet retter sig mod alle af en vis kategori. Det taler også imod ekspropriation. Lovens formål er at varetage væsentlige natur- og miljøbeskyttelseshensyn. Dette taler ligeledes imod ekspropriation. Da der ikke foreligger et konkret tilfælde, er det svært på nuværende tidspunkt at vurdere indgrebets styrke ift. den enkelte berørte. Som en syntese af generelt/konkret- og intensitetskriteriet antages det dog, at hvis et generelt indgreb rammer enkelte af de berørte ejere særlig hårdt, taler det for, at der i forhold til disse særligt hårdt ramte foreligger en afståelse. Det er da heller ikke udelukket i forarbejderne til loven (FT tillæg A, L 5 som fremsat s. 140), at reguleringen i konkrete tilfælde vil kunne indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte virksomhed. Det er på den anden side hensigten, at der i medfør af støttelovgivning vil blive etableret kompenserende tiltag for helt eller delvist at afbøde konsekvenserne af den nye udledningsbaserede markreguleringsmodel. Såfremt en sådan støtteordning vedtages, kan det afbøde indgrebets intensitet. Forarbejderne udelukker dog heller ikke her, at lovens bestemmelser i konkrete tilfælde, skønt en sådan ordning potentielt kunne indebære en betydelig negativ økonomisk effekt for enkelte land- og skovbrugsvirksomheder, som i visse tilfælde ville kunne udgøre ekspropriation. Der må således som udgangspunkt være tale om erstatningsfri regulering, men det kan ikke udelukkes, at enkelte virksomheder kan blive ramt med en sådan styrke, at der kan foreligge ekspropriation. Med lovens § 11 er der da også hjemmel til at give fuldstændig erstatning, såfremt der foreligger ekspropriation.

Paragraf anmelder

Restau74

SKREVET AF Alberte Sigbrit Nielsen og Ellen Marie Linnebjerg

Hvis du leder efter en hyggelig restaurant i Aarhus hvor du kan tilbringe en dejlig aften med venner eller familie – så er Restau74 det perfekte sted. Konceptet bag restauranten er – som vi efterhånden kender godt – ”family style dining”. Restau74 baserer deres menukort på det franske landkøkken, det er simpelt og let at gå til. Der er ca. 5 små retter og 5 hovedretter du kan vælge imellem og hvis du har lyst til at kokken sammensætter menuen, kan du vælge den fastsatte menu til 435 kr. pr. kuvert. Menuen vælges af hele bordet og serveres family style. Her får i Snacks, brød, 4 retter og 1 dessert. Vi valgte selv at vælge nogle retter og gik, blandt de små retter, med en klassisk tatar og en vitello tonnato. Af større serveringer valgte vi deres populære Saucisse de Toulouse à la 74 og en Agnolotti med artiskok og karamelliserede løg. Til dessert bestilte vi en mørk chokolademousse med vaniljeis og mandler. Maden var helt fantastisk men det var betjeningen der virkelig hev den hjem for os. De sødeste tjenere som virkelig gik op i, at deres gæster fik en fantastisk aften. Kokkene servede selv maden og vi fik en grundig præsentation af retterne – ikke med den lidt stive facon man nogle gange oplever – men på en naturlig måde. Restau74 er et sted der går det ekstra skridt for at skabe et sted man vender tilbage til gang efter gang.

Kalvetatar med chips og bitter salat (145,-) Let, cremet og let syrlig tatar med hjemmelavede chips. Jeg (Alberte) er stor fan af tatar og jeg må nok sige at det er en af de bedre jeg har fået i Aarhus. Kødet var super mørt og det var den perfekte kontrast mellem det cremede tatar og noget knasende salat. Simpelt men lækkert. 9

Vitello tonnato med sylt og gruyère (130,-) Den her ret var vi meget overraskede over. Præsentationen var ikke den smukkeste men det blev der virkelig gjort op med på smagene! Det lækreste møre kalvekød og en dejlig tuncreme på toppen. Det er smagen man er vant til men udført til perfektion. Prikken over i’et var de lækre ristede kapers på toppen. De syltede grøntsager på toppen var den perfekte tilføjelse til en allerede lækker klassiker.

Saucisse de Toulouse à la 74 (180,-) Den populære pøls’, mos & jus (som de selv kalder den) lever virkelig op til hypen! En perfekt cremet kartoffelmos og så en super velsmagende ramsløgspølse med en god klat sennep på toppen. Saucen var sprængfyldt med smag og var det perfekte tilbehør til en lækker ret. Den her er en kæmpe anbefaling at prøve hvis du kommer forbi Restau74!

#6 November 2026 | 56. årgang

Agnolotti med artiskok og løg (175,-) Den her ret er sprængfyldt med smag men på samme tid let og overskuelig. Smagene fra de karamelliserede løg spiller perfekt sammen med pastaen og artiskokken. Den her kan du ikke gå galt i byen med at vælge.

Mørk chokolademousse med vaniljeis og mandler (115,-) Hvis I ikke er helt færdige med din aften og har du (efter nogle rimelig gavmilde portioner) stadig plads til mere kan vi varmt anbefale at bestille deres chokolademousse. Det er uden overdrivelse den bedste chokolademousse vi nogensinde har fået. Den var på ingen måde tung men let og elegant. De brændte mandler var det perfekte touch og den kolde vaniljeis spillede fantastisk sammen med smagen af mørk chokolade. Jeg (Alberte) bestilte en dobbelt espresso og den var det perfekte akkompagnement til desserten.

Drikkevarerne Ellen bestilte en af deres hjemmelavede safte med citronverbena og stikkelsbær. Super frisk og lækker en smule sød. Du kan selv vælge om du ønsker den med eller uden brus. Alberte fik en Pilsner - en smagte som du nok forventer ;) 11

HØJESTE RET | November 2026

HØJESTERET

Tyrkisk pasta SKREVET AF Anushree Srithar

INGREDIENSER TYRKISK PASTA

YOGHURTDRESSING

SMØRSAUCE

200 g tørret pasta 15 g smør 200 g hakket oksekød 1 grofthakket løg ½ spsk. karry ½ spsk. stødt spidskommen ½ spsk. paprika ¼ tsk. salt

1 dl græsk yoghurt 1 knust fed hvidløg ¼ tsk. salt

25 g smør ½ spsk. paprika

TIL SERVERING 200 g halverede cherrytomater 1 dl grofthakket bredbladet persille

TILBEREDNING YOGHURTDRESSING Det første jeg gik i gang med var dressingen. Jeg rørte yoghurt, hvidløg og salt sammen. Det er vigtigt at starte med dette step, idet yoghurten får lov til at trække smag fra hvidløget, samtidig med at hvidløget ikke smager så skarpt. Det er en god idé at bruge en hvidløgspresser, så hvidløget er nemmere at røre rundt som en masse frem for at skære dem i stykker, hvor man kan risikere at få rent hvidløg fra dressingen. Jeg smagte til og stillede dressingen på køl, til den skulle bruges til sidst. Jeg tog først dressingen ud af køleskabet, når retten skulle anrettes, da dressingen fungerer super godt kold og frisk, imens resten af retten er varm.

DEN TYRKISKE PASTA Jeg kogte pastaen efter anvisningen på emballagen.

så hele retten duftede af boller i karry, så pas på med mængden af dette.

Imens lod jeg smørret varme op i en pande ved høj varme. Videoen fra TikTok med opskriften anbefalede dog ikke at anvende smør eller olie, inden kødet kom på panden, idet kødet indeholder nok fedt i sig selv. Jeg plejer dog altid lige at tilføje en form for fedtstof, så kødet ikke sidder fast på panden.

Samtidig smeltede jeg 25 g smør i en gryde og rørte paprika i. Smørsaucen skal være meget varm.

Jeg tilsatte kødet og brunede det under omrøring i cirka 5 minutter, til det skiftede farve. Videoen lægger vægt på, at kødet får godt med farve. Jeg tilsatte løg og krydderier og stegte i yderligere cirka 2 minutter ved jævn varme. Jeg endte med at tage alt for meget karry i,

Jeg hældte vandet fra pastaen og lod den dryppe af. Her sørgede jeg for, at pastaen dryppede så meget som muligt af, så de ikke var alt for våde, når de skulle være i kombination af en yoghurtdressing. Jeg fordelte pastaen på 2 tallerkener og toppede med kød, smørsauce, yoghurtdressing, cherrytomater og persille.

Ankomst til Italien Søndag den 6. september blev min one-way-ticket til Firenze scannet i lufthavnen. Den oprindelige plan var at tage af sted alene, men da Aarhus Universitet havde delt kontaktoplysninger på andre jurastuderende, som også skulle til Firenze, endte jeg med at følges med en anden studerende. Denne anden studerende er efterfølgende blevet en god ven, og jeg fandt hurtigt ud af, at det generelt er et tema for mit ophold; netop at man knytter sig utrolig hurtigt til andre studerende – og især på tværs af landegrænser. Den første aften tjekkede vi tre danskere ind i vores historiske lejlighed i midtbyen, hvorefter vi indviede Firenze på den eneste rigtige måde: Selvfølgelig med en italiensk pizza. Min drøm har i lang tid været at komme til Italien og opleve den sydlige kultur, og jeg er blevet alt andet end skuffet. Byen karakteriseres af kultur og kunst, hvilket bl.a. afspejles af live musik og flotte bygninger, hvor end du går hen.

Università degli Studi di Firenze SKREVET AF Celeste Sophie Christensen

Postkort fra Firenze 14

Ciao a tutti! Jeg læser jura på 7. semester og er dette semester på udveksling i Firenze, Italien.

Vi er fire jurastuderende fra Aarhus Universitet, som alle studerer på Università degli Studi di Firenze. Vores fakultet ligger omkring 25 min. fra centrum med offentlig transport. Jeg er glad for mine fag, da de er virkelig spændende: Jeg har fagene Human Rights and Armed Conflicts, Constitutional Law of Technology, International Law og Comparative Migration Law. Faget Constitutional Law of Technology omhandler reglerne angående AI, og det er generelt min oplevelse, at man i Firenze er stor tilhænger af denne teknologi og dens udvikling. Dette afspejler sig også i, at jeg sammen med andre studerende har været til et Huawei-netværksarrangement, hvor AI-teknologi blev udstillet, herunder en humanoid robot, man kunne have en samtale eller en dans med. Jeg har både skriftlige og mundtlige eksaminer. De skriftlige eksaminer er på papir uden hjælpemidler, og de mundtlige er foran hele klassen. Nogle eksaminer er en blanding af et skriftligt projekt, fremlæggelse og mundtlig eksamen, hvorimod andre involverer en

moot court. Den endelige karakter er en vurdering af helheden af ens præstationer. Udover jura har jeg også tilmeldt mig sprogundervisning på først A1- og derefter A2-niveau. Fordi sprogundervisningen kun strækker sig over ca. fire uger ad gangen, er den meget intensiv – især fordi vores underviser næsten kun snakker italiensk. Dette betyder dog også, at man hurtigt kommer ind i rytmen af at forstå og tale italiensk, hvilket så småt kan bruges mere og mere i hverdagen. Italienerne sætter især pris på, at man prøver – selv når sproget ikke bruges helt rigtigt. Jeg har da også oplevet at bestille forkert. Den klassiske fejlbestilling er en ”iced latte”, der i Italien ikke er en kold caffe latte, men derimod blot mælk med isterninger.

Tingene løser sig løbende Jeg synes sjældent, man hører om den anden side af at være på udveksling, for det hele er ikke en dans på roser. Selve tilmeldingsprocessen for at komme

på udveksling kan være uoverskuelig, men når man først er afsted, er det alt arbejdet værd! Hvad jeg hurtigt har lært under mit ophold er, at tingene løser sig løbende – det vigtigste er at bevare roen. Om det så er lejlighedsskift, grundet fugtproblemer, fag, der overlapper, eller strejker, der strander dig på Pisas togstation i fire timer, så er det hele en del af oplevelsen. Du lærer helt naturligt at omstille dig og begå dig i nye systemer. Jeg vil helt klart anbefale andre at tage på udveksling i Firenze. Firenze er en virkelig hyggelig og rolig by, og der er virkelig mange muligheder for både rejser og andre oplevelser. Indtil videre har jeg besøgt forskellige byer, herunder Lucca og Rom, og turen går til Venedig i den kommende weekend. Erasmus-arrangementerne i byen er også sjove og gør, at man får mødt mange nye venner. Arrivederci!

Sulter TikTok dig?

Du kan altid trykke ”ikke interesseret”. Men hvad gør du, når du ikke længere ved, hvad du burde være uinteresseret i? SKREVET AF Iben Reher

Jeg husker tydeligt en tid, hvor den daværende app Musical.ly mest af alt var kendt for dansevideoer, sjove sketches og lip-syncing. Appen, der nu hedder TikTok, er siden da blevet meget mere end underholdning. Her søger unge inspiration til alt fra tøj og boligindretning til madopskrifter. Det er sågar blevet en platform, hvor hverdagens dilemmaer deles med fremmede, der står klar med gode råd. Men er TikTok også blevet et sted, hvor vi langsomt hjernevaskes til at tro, at vores kroppe ikke lever op til tidens skønhedsidealer? TikTok sælger os tyndhed forklædt som inspiration På TikTok er der kommet et overvældende antal videoer med træningsrutiner og inspiration til madvaner. Det er gennem disse fremmede menneskers videoer, at vi får præsenteret bestemte forestillinger om, hvad der er normalt, sundt og attraktivt. Videoerne er præsenteret som sundhed, inspiration og selvomsorg: Det er en vej til en sundere livsstil. Men er det virkelig den effekt, videoerne reelt har? Videoerne er visuelle og lette at efterligne. De præsenterer nærmest en step by step-guide til den krop, man angiveligt kan opnå. Man kan derfor tage sig selv i at tænke: Hvis jeg spiser på samme måde og træner lige så meget, kommer jeg så til at se lige sådan ud? Dermed bliver inspiration til en sammenligningskultur, hvor man sammenligner sin livsstil direkte med indholdet på skærmen. Og her finder man ofte, at man har fejlet, fordi man ikke lever op til det viste billede. For når sundhed samtidig

forbindes med tyndhed, bliver den krop, der ikke lever op til idealet, let opfattet som forkert. Pludselig handler det ikke længere om at leve sundt, men også om at se sund ud. Et udbredt format er ”før og efter”-videoer, hvor man kan blive inspireret til at gennemgå en transformation og blive gladere for sin krop. Men netop dette format kan skabe et billede af, hvad der er den rigtige krop, og hvad der er den forkerte – og førbilledet udgør den forkerte. Men et førbillede kan sagtens svare til en andens efterbillede, og dermed bliver der skabt et hierarki mellem kroppe, hvor nogle fremstilles som et mål, mens andre fremstilles som noget, der bør forbedres. Og misforstå mig ej: Der er intet galt i at lade sig inspirere til en sundere livsstil eller bedre træningsrutiner, og det er prisværdigt, når man opnår de resultater, man har arbejdet så hårdt for. Problemet opstår, når én bestemt kropstype bliver gjort til idealet, som alle bør stræbe efter. For hvem bestemmer egentlig, hvornår kroppen

er god nok? Og hvornår bliver man tynd nok? Det er ikke for at tage kreditten fra dem, der rent faktisk arbejder for at fremme et realistisk kropsbillede og vise, at livets mål ikke er den tyndeste og mest trænede krop. De findes heldigvis også, og de er endda ikke så få. Mange er sågar begyndt at lave videoer med titler som ”What I eat in a day – som en, der faktisk spiser” eller ”som en, der ikke tæller kalorier”. Disse videoer forsøger at gøre op med kalorietælling og forestillingen om, at kalorier er et budget, der ikke må overskrides. Men når selv videoer, der lover at vise realistiske måltider, fremstiller sparsomme måltider som en normal hverdag, er det værd at spørge, hvilket billede af mad og sundhed seerne efterlades med. For er det ”faktisk at spise”, hvis måltiderne består af ét æble til morgenmad, fire riskiks til frokost og en sjat ris med grøntsager og kylling til aftensmad? Det, der præsenteres som uskyldig inspiration, kan derfor ende med at blive en salgstale for tyndhed – og en usund en af slagsen. Og måske er dét netop det mest problematiske. At kropspresset ikke nødvendigvis ligner kropspres, men at det forklæder sig som sundhed, selvomsorg og gode vaner. TikTok behøver i hvert fald ikke direkte fortælle os, at vi skal være tynde nok, hvis platformen kan få os til at tro, at det er vores egen idé.

Scroll, sammenlign, sult. Gentag. Det er ikke kun indholdet af videoerne, der udgør problemet. Det er også algoritmen, der bliver ved med at servere det for os. Én video er ikke nødvendigvis problematisk. Man kan scrolle videre og tænke ”nå ja”. Fælden klapper, når algoritmen først begynder at anbefale mere af det samme. For har man først liket en video, kommer flere af samme type.

når vi ikke aktivt har bedt om dem. Vi kan sidde og scrolle, sammenligne, sulte og gentage. Og er det ikke netop her, problemet forværres?

Du kan jo bare trykke ”ikke interesseret” TikTok har måske allerede taget højde for risikoen for, at vi påvirkes negativt af indholdet på platformen. Der er netop en knap, hvor man kan trykke ”ikke interesseret”, hvis man ikke ønsker at se Man kan godt se en video med inspimere af samme slags indhold. TikTok er ration til aftensmad og gemme den til ikke en tv-kanal, hvor vi passivt modtasenere. Men algoritmen kan tolke ens ger det, der bliver sendt. Vi kan scrolle adfærd som signal om interesse. Hvis videre, filtrere bestemte søgeord og tilman er kommet til at like en video med passe vores feed. Vi har altså selv en vis et kalorielet måltid (hvilket der i øvrigt findes absurde mængder af) uden egent- kontrol over, hvad vi bliver præsenteret for. Måske handler det derfor i virkeliglig at ønske mere af den slags indhold, heden om vores egen evne til at skelne kan der opstå et misforhold mellem mellem det indhold, der har en positiv det, man gerne vil se, og det, TikTok indvirkning på vores hverdag, og det, der vurderer, man vil engagere sig i. Man behøver altså ikke selv at opsøge videoer ikke har. om tyndhed og vægttab for at få mere Men har vi som mennesker virkelig af den slags indhold. Pludselig bliver evnen og disciplinen til at trykke ”ikke man fastholdt i en strøm af opslag om interesseret”, når video efter video rigtige og forkerte madvaner, rigtige og forkerte træningsrutiner og rigtige og for- præsenterer det samme kropsideal? Når kerte kroppe. Det er netop den samlede vi konstant møder indhold, der hylder tyndhed, kan det efterhånden komme mængde og den konstante eksponering til at fremstå som normen. Og hvorfor for indhold, der glorificerer bestemte skulle vi så fravælge det, hvis vi ikke kropstyper og udseender, som udgør længere opfatter det som problematisk? problemet. At trykke ”ikke interesseret” kræver, at vi først erkender, at indholdet er noget, Har man i forvejen en interesse for træning og kost, er det ikke overrasken- vi bør fravælge. Men hvordan skal vi de, at algoritmen viser indhold om netop gøre det, hvis vi gradvist har vænnet det – for det er jo det, man interesserer os til at opfatte det samme kropsideal som det naturlige ideal? Så hvad kan du sig for. Men når den bliver ved med at servere lignende indhold, er det så stadig egentlig gøre, når du ikke længere ved, et spejl af vores interesser – eller er den hvad du burde være uinteresseret i? Det er svært at tage kontrollen over sit feed, også med til at forme dem? Algoritmen kan servere sundhedstrends og indhold, hvis man ikke selv opdager, hvad der der præsenteres som fakta, uden at det påvirker én. nødvendigvis er korrekt. Dermed kan en interesse, der som udgangspunkt hand- Det er samtidig vigtigt at understrege, at kritikken ikke handler om at fratage ler om at leve sundere, gradvist udvikle nogen retten til at vise sig frem eller dele sig til et usundt billede af, hvordan man egentlig bør leve. Problemet er, at algo- deres interesser. Der er intet galt i at være glad for sin krop, vise sine træritmen kan være svær at gennemskue og påvirke, når den først har vænnet sig ningsresultater eller dele sin livsstil med andre. TikTok kan også være et vigtigt til bestemte signaler fra vores adfærd. sted at spejle sig i mennesker, man kan Den gør bestemte idealer til en tilbagegenkende sig selv i. Problemet opstår, vendende del af vores hverdag – også

når mængden af ensartede videoer skaber et urealistisk billede af, hvordan man bør se ud. Når træningsvideoer fremhæver antallet af forbrændte kalorier, og madopslag gør kalorier til et regnskab, der skal gå op, risikerer inspirationen at udvikle sig til en sammenligningskultur, der er ved at løbe af sporet. Så hvordan skal jeg tage kontrollen over mit feed, hvis jeg konstant bliver præsenteret for det samme ideal? Jeg har ganske vist muligheden for at trykke ”ikke interesseret”, men det er ikke nødvendigvis det samme som at være fri for påvirkning. TikTok holder i hvert fald døren åben for tyndhedskulturen, og døren er svær at lukke i. Tak for ingenting, TikTok – nu hader jeg også min krop For mig står det klart, at der er en ulige balance mellem TikToks indhold, algoritmens indflydelse og vores evne til at kontrollere det, vi bliver præsenteret for. Algoritmen og den overvældende mængde af videoer, der fremhæver et nærmest uopnåeligt kropsideal, vejer tungt, mens vores evne til at beskytte vores kropsbillede og tankegang har sværere vilkår. Vi scroller os ind i et usundt kropsideal, og det er ærligt talt absurd, når vi hverken bliver mere eller mindre værd af, hvordan vi ser ud. Jeg kan selvfølgelig ikke tale på alles vegne, og TikTok påvirker ikke alle ens. Men når en blot 11-årig pige i DR’s podcast Tiden fortæller, at hun har udviklet en spiseforstyrrelse som følge af appen, bliver det vanskeligt at affeje problemstillingen som uskyldig scrolling. For hvad er en anbefalingsalgoritme egentlig værd, hvis prisen for nogle brugere bliver et forvrænget forhold til deres egen krop? Måske sulter TikTok os ikke direkte. Men hvis platformens algoritme igen og igen serverer et kropsideal, der får os til at føle os forkerte, er det værd at spørge, hvem der har ansvaret. Jeg mener, at TikTok må tage sin del af det. Så tak for ingenting, TikTok – nu hader jeg også min krop.

TOP 5

JEG SKULLE BARE LIGE... OG PLUDSELIG VAR DER GÅET TRE TIMER.

Studielivets største tidsrøvere – og hvorfor vi aldrig lærer det SKREVET AF Mathilde D. Mortensen Vi kender allesammen følelsen af at sætte sig ved skrivebordet klar til fire produktive timer med læsning, opgaveskrivning eller eksamensforberedelse. Alligevel ender du med at bruge størstedelen af tiden på alt muligt andet. Som studerende er der nemlig altid noget, der lige skal klares, inden man kan komme i gang med det, man faktisk burde lave. Og selvom vi godt ved, at tiden går, når vi laver overspringshandlinger, er det alligevel overraskende nemt at falde i de samme fælder igen og igen. Her er en rangering af de fem største tidsrøvere i studielivet – fra de små distraktioner til den ultimative klassiker, der kan få en hel studiedag til at forsvinde.

Nr.5

DEN PERFEKTE STUDIEPLAYLISTE

Du kan selvfølgelig ikke læse uden den helt rigtige musik. Det er vigtigt, at stemningen er på plads, før du overhovedet åbner dagens pensum. Først skal du finde en playliste. Så er den for energisk. Så er den for kedelig. Så finder du en video med tre timers regnlyde, og pludselig er du i gang med at undersøge, om regnlyde faktisk forbedrer koncentrationen. Det ironiske er, at du måske slet ikke har brug for musik for at koncentrere dig. Men nu har du brugt så lang tid på at finde den rigtige playliste, at du næsten føler dig forpligtet til at høre den færdig. Typisk undskyldning: »Jeg skal bare lige finde noget, jeg kan koncentrere mig til.«

Nr.4

DEN NØDVENDIGE KAFFEPAUSE Det er ikke bare en kaffepause. Det er en social begivenhed, en mental nulstilling og muligvis den vigtigste del af studiedagen. En pause på ti minutter bliver hurtigt til 35, fordi nogen fortæller en historie, og du jo ikke kan gå midt i den. Når du endelig vender tilbage til skrivebordet, er kaffen blevet lunken, og det tager yderligere ti minutter at finde tilbage til koncentrationen. Måske trænger du faktisk til endnu en kop? Kaffepauser er selvfølgelig ikke problemet i sig selv. Pauser er nødvendige, og det sociale fællesskab er en stor del af studielivet. Udfordringen opstår først, når den korte pause bliver dagens længste aktivitet, og du begynder at regne med, at du kan indhente det hele senere. Typisk undskyldning: »Jeg kan alligevel ikke koncentrere mig lige nu.«

Nr.3

ORGANISERING AF ORGANISERINGEN Du skal læse, men dine noter er ikke farvekoordinerede. Dine dokumenter ligger hulter til bulter, og du har stadig ikke fået lavet den overskuelige mappestruktur, som du har tænkt på i flere uger. Det kan selvfølgelig ikke vente. Du bruger derfor en time på at lave et system med overskrifter, undermapper og farvekoder. Nu ser dine noter fantastiske ud. Du mangler bare stadig at læse dem. Det smarte ved denne tidsrøver er, at den føles produktiv. Du laver jo faktisk noget, der har med studiet at gøre. Derfor er det nemt at overbevise sig selv om, at arbejdet tæller, selvom du stadig undgår den opgave, der kræver mest af dig. Organisering kan bestemt være en hjælp, men der er en hårfin grænse mellem at skabe overblik og at udsætte arbejdet på en pæn og velstruktureret måde. Typisk undskyldning: »Det bliver meget nemmere, når jeg først har fået styr på det hele.«

Nr.1

DEN KLASSISKE: JEG STARTER LIGE OM LIDT Den farligste tidsrøver af dem alle. Den farligste tidsrøver af dem alle er hverken telefonen, kaffepausen eller den perfekte playliste. Det er beslutningen om, at du lige skal nå et par småting, inden du begynder. Du skal bare lige lave en kop kaffe, rydde lidt op og tjekke vejret. Du har jo hele dagen foran dig. Du siger til dig selv, at det ekstra kvarter ikke gør noget. Du kan sagtens nå at læse de 40 sider senere. Faktisk arbejder du jo bedst, når du har lidt travlt. Det har du altid sagt, og indtil videre er du da kommet igennem dine eksaminer. Og pludselig er det aften, og du har besluttet, at i morgen bliver dagen, hvor du for alvor tager dig sammen. Det særlige ved denne tidsrøver er, at den ofte kommer forklædt som fornuft. Du venter på det rette tidspunkt, den rette energi eller de helt rigtige omstændigheder. Men jo længere du venter på at føle dig klar, desto lettere bliver det at finde på endnu en grund til at udskyde arbejdet. Og sådan ender du med at bruge mere energi på at tænke på det, du skal lave, end på rent faktisk at lave det. Typisk undskyldning: »Jeg arbejder faktisk bedst under pres.«

Nr.2

TELEFONEN, DER KUN LIGE SKAL TJEKKES Du åbner telefonen for at svare på én besked. Det tager højst et minut. Men når du nu har telefonen i hånden, kan du lige så godt tjekke Instagram. Og når du er der, dukker der selvfølgelig en video op, som du er nødt til at se færdig. En halv time senere ved du, hvad en fremmed person spiste til morgenmad, har set tre videoer om en hobby, du aldrig har haft, og har glemt, hvorfor du overhovedet tog telefonen frem. Telefonen er en særlig effektiv tidsrøver, fordi der altid er noget nyt at kigge på. Der er ingen naturlig afslutning, og selv når du beslutter dig for at lægge den væk, er der ofte lige én sidste ting, du vil tjekke. Du lover dig selv, at du kun skal bruge telefonen i pauserne fremover. Men næste gang, du sidder fast i en svær tekst, virker den pludselig som den mest interessante genstand i hele rummet. Typisk undskyldning: »Jeg skulle bare lige svare hurtigt.«

Kom og vær med

Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er. Vi glæder os til at se dig!

TESTER | November 2026

Paragraf tester

Lagkagehusets Halloween bagværk

SKREVET AF Anushree Srithar

Denne gang: Lagkagehusets tre halloween-cupcakes. Chokolade, gulerod og blåbær. Nu er Halloween overstået, græskarrene sidder og rynker på trappen, og resterne af slikposen er fordelt mellem børn, naboer og min egen dårlige samvittighed. Alligevel får I en tester fra Halloweentiden, hvor vi, i bestyrelsen, testede tre cupcakes - selvom jeg endte med at spise det meste af dem dog.

CHOKOLADE: DEN SIKRE, DER ALDRIG TAGER CHANCER Jeg startede med chokoladen, fordi man skal have noget, man kan stole på, inden man kaster sig ud i det vilde. Og chokolade er præcis det. Den er pålidelig som en gammel ven, der altid dukker op til tiden og aldrig siger noget overraskende. Man ved, hvad man får, og man får det. Den er ikke den mest spændende af de tre, men den er den, jeg ville give til nogen, jeg ikke kender så godt, og som jeg gerne vil gøre et godt indtryk på, da den var meget cute og skulle forestille sig at ligne en flagermus (tror jeg) med øjnene og ørene. Karakter: 7/10.

GULEROD: EN ”SUND” CUPCAKE Gulerodskagen er den, der prøver at få mig til at tro, at jeg spiser sundt. Der er trods alt grøntsager i den. Og frosting. Meget frosting. Jeg vælger at kalde det en balanceret kost. Det er en charmerende cupcake, fordi den lader som om, den har styr på tingene med sin lille heksehat. Karakter: 8/10.

BLÅBÆR: DEN LILLE REBEL Blåbærcupcaken er den, der skiller sig ud. Den er den eneste af de tre, der ser ud, som om den har været ude og feste, og den ved det. Jeg kan godt lide en cupcake med lidt attitude og en kyskage på toppen i form af et spøgelse. Den endte som min favorit. Karakter 9/10.

MIN SAMLEDE KONKLUSION Jeg havde regnet med at skulle trække en tydelig skillelinje mellem vinder og taber. Det endte med tre cupcakes, der hver især gjorde det, de skulle. Hvis jeg skal vælge, tager jeg blåbæren. Men hvis du står i Lagkagehuset og ikke kan beslutte dig for, hvilken cupcake du skal have, kan du roligt tage den, du har mest lyst til, for disse Halloween-cupcakes beviser, at Lagkagehuset har super gode kager. Ingen af dem vil få dig til at fortryde købet. Paragraf Tester vender tilbage i næste udgave.

Boligjagten – og et godt råd til kommende udvekslingsstuderende At finde bolig i Madrid har været lidt af en udfordring. Det er ikke nødvendigvis nemt at finde det rigtige sted, når man skal flytte til en ny by og samtidig forsøge at få alle de praktiske ting til at falde på plads. Jeg endte med at bo sammen med andre danske jurastuderende, og det har jeg været rigtig glad for. Det er rart at have nogen at dele oplevelserne med, og som man også kan vende tilbage til, når man har brug for lidt dansk hverdag midt i det hele. Hvis jeg skulle give ét råd til andre, der overvejer at tage på udveksling, ville det være at prioritere beliggenheden højt, når I leder efter bolig. Jeg ville ønske, at jeg selv havde prioriteret at bo mere centralt. Når man bor i en storby som Madrid, betyder afstanden til universitetet, vennerne og byens liv meget for, hvor nemt det er at få hverdagen til at hænge sammen – og hvor meget man får ud af opholdet.

Jura på engelsk – med et nyt perspektiv SKREVET AF Nicoline Emilie Frandsen

Postkort fra Madrid 28

Mit 7. semester tilbringer jeg på udveksling ved Universidad Pontificia Comillas i Madrid, hvor jeg læser jura i den spanske hovedstad. Indtil videre har det været en oplevelse fyldt med nye indtryk, kulturelle oplevelser og en masse nye mennesker. Det er en helt særlig følelse at flytte til et nyt land, hvor hverdagen pludselig ser helt anderledes ud, og hvor selv de små ting kan blive til oplevelser.

Det faglige har også været en omstilling. Undervisningen foregår på engelsk, og det kræver selvfølgelig lidt tilvænning at skulle følge juridiske diskussioner og arbejde med nye problemstillinger på et andet sprog. Samtidig er det spændende at opleve, hvordan juraen bliver grebet an i et andet land, og hvordan undervisningen kan give nye perspektiver på emner, man allerede kender fra studiet i Danmark. Udvekslingen handler derfor ikke kun om at få nye oplevelser, men også om at udfordre sig selv fagligt og blive mere bevidst om, hvordan jura kan forstås på tværs af landegrænser. Derudover er Comillas et katolsk universitet, og for det spanske folk fylder kristendommen rigtig meget. Så meget, at der er en kæmpe kirke indeni universitet, hvor alumnerne fra universitetet ofte vælger at blive gift!

Sproget – en større udfordring end forventet En ting, jeg klart vil anbefale kommende udvekslingsstuderende, er at lære lidt af det lokale sprog, inden man rejser. Selvom man måske forventer, at engelsk kan klare det meste, er min oplevelse, at der bliver talt overraskende lidt engelsk i Madrid – især i de situationer, hvor man skal have hverdagen til at fungere. Det gælder eksempelvis, når man skal kommunikere med udlejere, handle eller ordne praktiske ting. Jeg er selv i gang med at lære spansk, men jeg kan allerede mærke, hvor meget det ville have hjulpet at have et lidt større ordforråd med hjemmefra. Man behøver selvfølgelig ikke at kunne føre lange samtaler, inden man tager af sted, men det er en klar fordel at kunne præsentere sig selv, stille de mest almindelige spørgsmål og forstå de basale svar. Samtidig er det en god måde at komme tættere på den spanske kultur og føle sig mere hjemme i byen.

Klatring, kulturoplevelser og nye venskaber Noget af det bedste ved udvekslingen er alt det, der foregår uden for undervisningslokalet. Jeg har allerede haft en masse kulturelle oplevelser og fået mulighed for at opleve både Madrid og områderne omkring byen på en helt anden måde, end man gør som almindelig turist. Jeg har blandt andet været til koncert, besøgt Toledo, vandret, været til fodboldkampe med Real Madrid og Atletico, prøvet kræfter med Via Ferrata, canyoning, været på tapas crawl og meget mere! Det

er en noget anden måde at tilbringe en weekend på end at sidde med næsen i en juridisk lærebog! Det sociale fylder også rigtig meget. Man møder mennesker fra mange forskellige lande, men jeg har også mødt en masse andre danskere i Madrid. Det er sjovt, hvor hurtigt man får skabt et netværk, når alle befinder sig i den samme situation og er klar på at opleve så meget som muligt. Pludselig har man nogen at tage på spontane ture med, udforske nye kvarterer med eller mødes med efter undervisningen. Jeg har efterhånden lært, at nogle af de bedste oplevelser opstår, når man siger ja til noget, man måske ikke havde planlagt på forhånd. Det kan være en koncert, en udflugt eller bare en aften ude i byen, der ender med at blive til et godt minde.

Et semester, der er mere end bare studier Mit udvekslingsophold i Madrid er stadig i fuld gang, og jeg glæder mig til at opleve endnu mere af både byen og Spanien. Indtil videre har det været en blanding af faglige udfordringer, nye venskaber og oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Udveksling kræver, at man træder lidt ud af sin komfortzone, men det er også netop det, der gør opholdet så givende. Hvis jeg skal sende ét budskab hjem til andre jurastuderende, er det derfor: Tag af sted, vær åben, og prioritér oplevelserne. Man får ikke bare et semester et andet sted i verden, men også nye perspektiver på studiet, andre mennesker og sig selv. Verden ligger for dine fødder!

Paragraf søger bestyrelsesmedlemmer STIL OP TIL GENERALFORSAMLINGEN

BESTYRELSESPOSTER: Chefredaktør & formand Lokaleansvarlig PR-ansvarlig IT-redaktør Sekretær Kasserer INTERESSERET?

Skriv til os, hvis du har spørgsmål: Mail: paragrafblad@gmail.com Instagram DM: @paragrafblad

Generalforsamling 30

1 3 . n ove m b e r 2 0 2 6 k l . 1 7. 3 0

Paragraf bestyrelsen | 2026

Anushree Srithar

Alberte Sigbrit Nielsen

Josephine Naomi Christoffersen

Olivia Dannesboe

Chefredaktør

IT redaktør

Kasserer

Sekretær

Nicoline-Emilie Frandsen Webmaster