Paragraf februar 2026

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

56. årgang · Februar · 2026

Fokus Hvor blev foreningslivet af på Aarhus Universitet

Side 12 Galentine's day: Mere end bare en trend

Side 14 Overlev Dele af formueret: En guide

Side 24 Paragraf tester: Fastelavsboller

Kom og vær med Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er.

Vi glæder os til at se dig!

LEDER

New year, new me.

En klassiker. For lidt over en måned siden sad mange af os sikkert med en mental (eller meget ambitiøs) liste over alt det, vi ville nå i 2026. Træne mere.

Læse pensum i god tid. Få styr på livet.

Blive et nyt og bedre menneske på cirka 14 dage.

Nu er vi godt i gang med året – og lad os være ærlige: De fleste af de mål er allerede blevet overhalet indenom af hverdagen. Forelæsninger, holdtimer, læsegrupper og den evige dårlig samvittighed over pensum, man burde have læst. Som jurastuderende er det i forvejen en præstation bare at møde op og huske sit Uni-login, så de 48 punkter på “New Year, New Me”-listen havde måske også lidt trange kår fra start. Men måske er der også noget befriende i at opdage, at det er helt okay – at vi ikke behøver genopfinde os selv hvert år for at være gode nok.

Leder reserverer til gyserfilm. Måske netop derfor er jeg næsten blevet positivt overrasket indtil videre. Det virker… overkommeligt? Men lad os nu se, om jeg stadig er lige kæphøj, når pensum for alvor hober sig op, og eksamensperioden begynder at lure i horisonten. Til mine medstuderende: Jeg håber, I hænger i – og at vi sammen kan bevise, at 6. semester ikke helt er så frygteligt, som rygtet siger.

på visse forpligtelser. Og hvis du er en af de få seje sjæle, der faktisk har holdt fast i dine 2026-mål om en sundere livsstil, så kan du læse om Ninja Creami – og hvorfor den måske er det tætteste, vi kommer på sundhed, dessert og Instagram-venlighed i én og samme maskine.

Rigtig god læselyst – og held og lykke med både forsætterne og forårssemestret.

Selvom jurabøgerne fylder (meget), er der stadig plads til lidt mere letfordøjeligt læsestof indimellem. Og det er netop her, Paragraf kan noget helt særligt. I denne udgave kan du blandt andet læse om foreninger – og hvordan du selv starter en. Hvis du, ligesom mig, ikke har de store planer for Valentine’s Day, kan du i stedet blive klogere på dens lidt mere festlige kusine: Galentine’s.

Du kan også dykke ned i EMRK, som i øjeblikket fylder en del i medierne, hvor flere lande lufter ønsket om at lempe

Personligt er jeg gået ind i 2026 med ét primært mål: at komme igennem 6. semester på jura. Gerne i første forsøg.

Jeg føler, at man gennem hele bacheloren er blevet pacet igennem med advarsler om det “frygtelige” 6. semester – fra undervisere, tutorer og medstuderende, som taler om det i en tone, man normalt

Evalotte Schultz Pedersen - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Vidste du, at Accura: - er et af Danmarks førende transaktionshuse med 500 medarbejdere og mere end 175 transaktioner i 2025 - har kontor i Aarhus - har en mentorordning for studerende på 2. eller 3. år - tilbyder uforpligtende kaffemøder til jurastuderende - har en globalt førende afdeling inden for Renewable Energy med internationale kontorer og et skræddersyet studenterprogram

Mød os på Juridisk Jobmesse på Aarhus Universitet 18. februar 2026. ... og følg os på Instagram, hvor du kan læse mere om vores stillingsopslag, arrangementer og meget mere.

4

Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1326, lok. 225 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Evalotte Schultz Pedersen, chefredaktør Ellen Marie Linnebjerg, IT-redaktør Josephine Naomi Christoffersen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Alberte Sigbrit Nielsen Amalie Caspersen Amalie Kirkegaard Nørrum Anushree Srithar Celeste Sophie Christensen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Jakob Kondrup Jensen Kristian Harald Lukas Ingel Christensen Lærke Amalie Mosegaard Mads Hald Markus Lomholt Mathilde D. Mortensen Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Ralia Almas Sandra villemoes Sille Dølby Sophie Qvist Krüger

Side 6 Fokus: Hvor blev foreningslivet af på Aarhus Universitet - og hvorfor rammer det især jura?

10

Side 10 Den Højeste Ret: Den SU-venlige lasagne med ekstra grønt og mindre kød Side 12 Galentine's day: Mere end bare en trend Side 13 Det nye campus: Universitetsbyen

Erhvervsjura

flytter

til

12

Side 14 Overlev Dele af formueret: En guide Side 24 Paragraf tester: Fastelavnsboller

26

Side 26 Paragraf fra gemmerne Side 28 Ninja Creami: Jeg ved, vi alle har haft lyst til at købe den Side 29 Kan vi skrotte menneskerettigheder?

de

europæiske

Side 30 Unnderviserens spalte: Folkeretsstudier II

Layout: Ellen Marie Linnebjerg (ansvh.)

Annonce: Evalotte Schultz Pedersen Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

28

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Evalotte Schultz Pedersen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Hvor blev foreningslivet af på Aarhus Universitet – og hvorfor rammer det især jura?

Foreningslivet har i årtier været en hjørnesten i studielivet på Aarhus Universitet. Det er her, man har lært hinanden at kende på tværs af årgange, fået sit første organisatoriske ansvar, prøvet kræfter med formidling, arrangementer og samarbejde – og fundet et fællesskab, der rakte ud over pensum og eksamenspres. Især på et studie som jura, hvor undervisningen ofte er koncentreret om forelæsninger og selvstudium, har foreningerne fungeret som det sociale og faglige bindeled mellem mange studerende.

Alligevel oplever mange foreninger i dag – både faglige, sociale og studenterpolitiske – at tilslutningen falder. Det gælder bredt på universitetet, men mærkes tydeligt på jurastudiet.

Arrangementer, der før samlede fyldte lokaler, kæmper nu for at tiltrække nok deltagere. Poster i bestyrelser står tomme, og det bliver sværere at finde frivillige til at løfte de opgaver, som tidligere blev båret af engagerede studerende. Spørgsmålet er ikke bare, om foreningslivet er under pres – men hvorfor.

6

Et studieliv under konstant præstationspres En væsentlig forklaring er den måde, studielivet har ændret karakter på. For mange studerende – og måske særligt jurastuderende – opleves studiet i dag som en næsten fuldtidsoptagelse, hvor alt uden for pensum føles som et potentielt kompromis med karakterer og fremtidige karrieremuligheder.

Praktikophold, studiejob, karaktergennemsnit og CVopbygning fylder mere og meget tidligere i studiet, end de måske gjorde før.

Når hverdagen i forvejen er pakket med læsning, holdundervisning og eksamensforberedelse, bliver foreningsarbejde let opfattet som noget “ekstra”. Ikke noget nødvendigt. Ikke noget, man har tid til. Det paradoksale er, at netop de kompetencer, som mange forsøger at opbygge gennem studiejob – samarbejde, ansvar, planlægning og formidling – ofte findes i rigt mål i foreningslivet. Men i en kultur præget af konstant optimering vinder det, der ligner direkte karrierekapital, over det, der “bare” er frivilligt engagement.

Evalotte Schultz Pedersen Fællesskaber findes – bare ikke nødvendigvis i foreninger Det er en misforståelse at tro, at faldende tilslutning til foreninger betyder, at studerende er blevet mindre interesserede i fællesskab. Behovet for at høre til er der stadig – men måden, det leves ud på, har ændret sig. I dag finder mange studerende deres sociale tilhørsforhold i mere løst organiserede sammenhænge: gennem venner fra studiestart, kolleger på studiejob, bofæller eller netværk uden for universitetet.

tung i en hverdag, hvor mange i forvejen jonglerer pensum, studiejob og tanker om fremtiden.

På jura forstærkes den udvikling af selve studieformen. Studiet er i høj grad præget af selvstudium, individuelle læseprocesser og forelæsninger, hvor man sagtens kan gå til og fra uden at opbygge stærke relationer på holdet. Det betyder, at fællesskaber ikke nødvendigvis opstår naturligt i undervisningen – og derfor heller ikke automatisk vokser ind i foreningslivet.

Mange vænner sig til at strukturere studiet alene og til at have deres primære sociale liv et andet sted end på fakultetet.

Fællesskaberne er altså ikke forsvundet.

De er blevet mere spredte, mere fleksible og ofte placeret uden for selve studiet.

Spørgsmålet er, hvad der går tabt, når de større, forpligtende studiefællesskaber fylder mindre – og om vi dermed mister noget af det, der binder et studie sammen på tværs af årgange og erfaringer..

Samtidig spiller digitale fællesskaber en større rolle end tidligere. Sociale medier, gruppechats og onlinefora gør det muligt at være en del af fællesskaber uden at være fysisk til stede eller forpligte sig fast. Man kan følge med, reagere, deltage lidt – og trække sig igen uden de store konsekvenser. Det skaber en mere fleksibel form for tilknytning, hvor engagement kan tilpasses en travl og uforudsigelig studiehverdag.

I kontrast hertil repræsenterer foreninger en mere forpligtende form for fællesskab. Her bygger relationerne på stabil deltagelse, planlægning og et fælles ansvar for, at aktiviteterne faktisk bliver til noget. Det kræver, at man møder op – også når man er presset.

Det kræver, at man bidrager, ikke kun deltager. Den type engagement kan virke

Derudover kan tærsklen føles høj, hvis man ikke allerede kender nogen i foreningen. Hvor andre fællesskaber ofte udspringer af eksisterende relationer, kræver foreningsdeltagelse et mere aktivt socialt skridt: at møde op alene, træde ind i et etableret fællesskab og finde sin rolle. For nogle bliver det udskudt så længe, at det aldrig rigtig bliver til noget.

Men det burde ikke være sådan Udviklingen er forståelig. Men den er også problematisk. For når færre engagerer sig i foreningslivet, mister vi noget, der ikke kan erstattes af hverken studiegrupper eller LinkedIn-profiler.

Det er i foreningerne, man lærer at samarbejde med mennesker, man ikke selv har valgt. Det er her, man prøver at tage ansvar, lave fejl, løse konflikter

viser en helt anden side af jurastudiet med kreativitet, humor og samarbejde.

Netop Revyen er et godt eksempel på, at foreningslivet ikke er statisk: Den har haft en periode, hvor den næsten ikke kunne fungere på grund af manglende medlemmer, men har de seneste år vendt stærkt tilbage med vellykkede forestillinger. Det viser, at engagement kan genopstå – men kun hvis nogen vælger at lægge tid og kræfter i det.

Hvis universitetet kun bliver et sted, man møder op for at få sin undervisning og derefter skynder sig videre fra, mister vi en central del af det, der gør studietiden til noget særligt. Foreningslivet er ikke spild af tid ved siden af studiet. Det er en del af dannelsen – fagligt, socialt og menneskeligt.

Måske er det netop derfor, vi bør bekymre os over de tommere mødelokaler. Ikke af nostalgiske grunde, men fordi et stærkt studiemiljø ikke opstår af sig selv. Det skabes af studerende, der vælger at engagere sig – også når kalenderen er fuld.

Derfor har vi i Paragraf samlet 10 gode grunde til at lige netop du burde melde dig ind i en forening!

Se næste side

og skabe noget, der rækker ud over én selv. Det er her, studiet bliver mere end pensum – det bliver et miljø, et fællesskab og en identitet.

På jura findes de fællesskaber allerede i mange former. Paragraf giver studerende mulighed for at formidle jura og interesser, og for at hygge sig med testere, arrangementer mv.. FBJ og AJ engagerer sig i studenterpolitik.

JUS står bag sociale arrangementer, der binder årgange sammen på tværs af hold og semestre. FC Jura og Juridisk Løbeklub samler studerende om sport og uformelle fællesskaber, mens Revyen

7

10 gode grunde til at melde sig ind i en forening: 1. Muligheden for nye bekendtskaber 2. Udvidelse af ens bekendtskab til studielivet - venner på tværs af årgange 3. Hjælp fra ældre studerende, fx noter, råd og erfaringer 4. Hyggelige arrangementer 5. Adgang til foreningslokalerne - også i læseferien 6. Ekstra fyld til cv’et — viser engagement og ansvar 7. Mulighed for at møde folk med studiejob eller praktikpladser, som kan give gode kontakter og insider-viden 8. Mulighed for at prøve nye ting, fx sport, teater eller kreativt arbejde, som man ikke gør i studiet 9. Personlig udvikling – man lærer at tage initiativ, stå foran grupper og håndtere udfordringer 10. Fagligt input og inspiration gennem oplæg og faglige arrangementer

8

How to: Stifte en studenterforening på AU Sidder du selv med en god idé til en studenterforening, så har vi lavet en lille step-bystep guide til at oprette en forening: Din foreningen skal kunne leve op til to krav for at blive registreret som studenterforening på AU: 1.

2.

Foreningen skal være stiftet af AU-studerende og Foreningens primære formål skal være aktiviteter for AU-studerende.

Lever foreningen op til disse to krav, kan den komme på “Find din forening”, som er AU’s liste over foreninger.

Step 1 Overvej foreningens formål og målgruppe: Hvad er formålet med studenterforeningen og hvem henvender studenterforeningen sig til?

Overvej desuden, om foreningen skal være juridisk anerkendt. Hvis din forening skal være juridisk anerkendt, findes der fem grundkrav, som den skal leve op til.

1.

2.

3.

4.

5.

Foreningen skal udforme vedtægter.

Foreningen skal vælge en ledelse.

Foreningen skal have medlemmer.

Foreningen skal have en økonomi, der er afgrænset fra medlemmernes.

Foreningen skal afholde et dokumenteret stiftelsesmøde.

Din forening behøver ikke være juridisk anerkendt for at komme på AU’s “Find din forening”, men det kan give visse fordele, eks.

Grundlovsret om forsamlingsfrihed, foreningskonti i banker og mulighed for at søge tilskud og fonde.

Step 2 Formuler foreningens vedtægter: Her skal du/I bl.a beskrive foreningens formål, geografiske tilhørsforhold, medlemmer og ledelsesform.

Læs mere på CFSA’s guide til hvordan man skriver vedtægter https://frivillighed.dk/guides/saadan-skriver-i-foreningens-vedtaegter Step 3: Udpeg en ledelse, som kan handle på vegne af foreningen. Typisk udpeges en forperson, næstforperson og kasserer, men dette kan variere alt efter forening.

Step 4: Lav en plan for økonomi Har foreningen indtægter og udgifter, skal foreningen have sine egne separate konti, budgetter og regnskaber.

Skal foreningen have oprettet en foreningskonto i en bank eller have udbetalt tilskud fra det offentlige, skal den registreres med et CVR-nummer. CVR-nummer. Det er gratis at registrere en frivillig forening og kan gøres på erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Se CFSA’s guide til hvordan man opretter en bankkonto til ens forening. https://frivillighed.dk/guides/saadan-faar-i-en-bankkontotil-foreningens-penge Step 5: Hold stiftelsesmøde Foreningens stiftelse skal dokumenteres. Lav derfor et referat eller en anden form for dokumentation fra et møde, hvor foreningen bliver stiftet.

Step 6: Registrér jeres forening på AU Foreningen registreres på AU ved at udfylde “formularen for registrering af studenterforeninger på AU”.

Find mere information om hvordan du starter din egen forening, registreringsformularen og se listen over AU’s studenterforeninger her: https://studerende.au.dk/studenterforeninger

9

Den Højeste Ret: Den SU-venlige lasagne med ekstra grønt og mindre kød Lasagne behøver hverken være dyr eller tung for at smage som en varm krammer på en kold vinterdag. Tricket er at skrue ned for oksekødet og op for grøntsagerne – det er billigere, sundere og giver stadig masser af smag og fylde.

Ingredienser (4–6 portioner)

Kødsovs med grønt: • 250–300 g hakket oksekød • 1 stort løg • 2 fed hvidløg • 2 gulerødder • 1 squash • 1 rød peberfrugt (eller hvad der er på tilbud) • 1 dåse hakkede tomater • 1 lille dåse tomatpuré • 1 bouillonterning (okse eller grøntsag) • 1 tsk tørret oregano eller italiensk krydderi • Salt og peber • Olie til stegning Bechamelsovs (ostesovs): • 40 g smør eller margarine • 4 spsk mel • ca. 6 dl mælk • Salt, peber og lidt revet muskatnød (hvis du har) • 100–150 g revet ost (gerne en billig pizzablanding) Hvis budgettet er til det kan man også købe en færdiglavet sovs.

Derudover: Lasagneplader

10

Fremgangsmåde: 1. Kødsovsen Hak løg og hvidløg fint. Riv gulerødder groft, og skær squash og peberfrugt i små tern.

Steg løg i lidt olie i en gryde, til de er bløde. Tilsæt oksekødet og brun det. Når kødet er stegt, kommer du hvidløg og alle grøntsagerne i. Lad det stege et par minutter, så det falder lidt sammen.

Rør tomatpuré i og steg den kort med – det giver mere dybde i smagen.

Hæld de hakkede tomater i, smuldr bouillonterningen i, og tilsæt oregano, salt og peber. Lad sovsen simre 15–20 minutter. Den må gerne være ret tyk.

👉Pro-tip: Har du linser på lager, kan du snige en håndfuld kogte røde linser i og bruge endnu mindre kød.

2. Sovsen Smelt smørret i en gryde. Pisk melet i, så du får en tyk pasta (opbagning). Tilsæt mælken lidt ad gangen under konstant piskning, så der ikke kommer klumper.

Lad sovsen koge igennem et par minutter, til den tykner. Smag til med salt, peber og evt. muskatnød. Rør halvdelen af osten i.

3. Saml lasagnen I et ovnfast fad blander man først lidt kødsovs i bunden dernæst lasagneplader, bechamelsovs og til sidst mere kødsovs.

Gentag lagene, til du løber tør. Slut med bechamelsovs og drys resten af osten på toppen.

Bag ved 200 °C (alm. ovn) i ca. 30–40 minutter, til den er gylden og boblende.

Lad den hvile 10 minutter før servering – ja, det er hårdt, men det holder den sammen.

Evalotte Schultz Pedersen

Bonus: Lav det om til tiktok fænomenet “lasagnesuppe”

Har du ikke tålmodighed til lag-på-lag, eller vil du have noget mere “one pot” og hyggeligt? Så forvandl idéen til lasagnesuppe – samme smag, halvt så meget opvask.

Sådan gør du 1. Lav samme kødsovs med grøntsager som ovenfor – men gør den lidt mere flydende ved at tilsætte: • • • 2.

3.

4.

ca. 7–8 dl vand evt. en ekstra bouillonterning Derudover kan du med fordel droppe bechamelsovsen, og putte philadelphia i, for at gøre sovsen cremet.

Når suppen koger, brækker du lasagneplader i grove stykker og putter dem direkte i gryden.

Lad det simre 10–15 minutter, til pastastykkerne er møre. Rør jævnligt, så de ikke klistrer sammen.

Smag til med salt, peber og evt. lidt chili eller ekstra krydderier.

Servering Top hver skål med: • • •

En skefuld creme fraiche eller ricotta (hvis budgettet tillader det) Lidt revet ost Tørret oregano eller frisk basilikum, hvis du føler dig ekstra

✨

✨

11

Galentine´s day: Mere end bare en trend?

Galentine´s kan ved første øjekast ligne endnu en dag, hvis popularitet gennem sociale medier pludselig eksploderede. En dag som let kunne afskrives som endnu en ligegyldig trend, men hvad er det, der har fået fænomenet til at blive?

For selvom Galentine´s ikke fylder meget, må den alligevel have en plads i vores bevidsthed. Den dukker op i samtaler, i planer og uden tvivl på nettet.

Og Galentine´s bliver hængende, måske for meget, måske lidt ekstra, og måske mere relevant end nogensinde før.

Hvad er Galentine´s Day? Den uofficielle helligdag, der fejres den 13. februar, som første gang blev introduceret i komedieserien “Parks and Recreation”, sætter fokus på venskaberne og den platoniske kærlighed på en afdæmpet og mere behersket måde, end de mere kendte og populære højtider. Helligdagen blev hurtigt grebet af TikTok og Instagram som en kontrast

helt så tosset. Det er en dag der ikke kræver store armbevægelser og tonsvis af planlægning, men i stedet har fokus på at værdsætte nuet.

til den kommercielle og velkendte Valentines Day, og hylder i stedet særligt de kvindelige “gals” venskaber ved blandt andet brunch, gaveudveksling og filmaftener.

bliver derfor en hyldest til de upolerede og uperfekte venskaber.

Fra niche til norm Hvad der startede som et humoristisk og måske lidt ironisk tvist til Valentine´ s Day, er langsomt gledet ind i kalenderen hos mange. Dagen er gået fra et udelukkende online fænomen til noget som også kan observeres i virkeligheden. Galentine´ s er bevæget sig væk fra ironien og ind noget mere oprigtigt. For idéen om at fejre sine bedste veninder viser sig ikke at være

12

Venskaberne i centrum Venskaberne er de relationer, hvor vi ikke behøver ikke forklare vores mærkelige vaner, smag i tv-serier, eller hvorfor man stadig ikke har styr på sit liv. Galentine´ s

Helligdagen skal ikke ses som et fravalg eller et formindsket behov for den romantiske kærlighed, men et udtryk for en stigende bevidsthed om den betydning de venskabelige relationer har, og giver samtidigt en mulighed for at sætte ord på de forhold, man normalt ikke får værdsat i hverdagen. En dag hvor venskaberne ophæves til samme niveau som de romantiske relationer, ikke som en trøstepræmie for dem uden partnere.

En kærlighed værd at holde fast i

Galentine´ s skal nærmere ses som en påmindelse om kærlighedens mange former og som et udtryk for, at de vigtigste relationer i vores liv ikke kræver en særlig anledning eller mærkedag for at fortjene opmærksomhed. I en tid hvor studie, job, kærester og fremtidsplaner kræver alt af os, står venskaberne ofte midt i det hele som det mest stabile, ikke perfekt, men pålideligt og holdbart.

Galentine´ s er ikke løsningen på alle hverdagsproblemerne, men en mulighed for at fejre en af livets vigtigste former for kærlighed.

Mathilde D. Mortensen

Det nye campus: Erhvervsjura flytter til Universitetsbyen I år flytter dele af Aarhus BSS til Universitetsbyen. Studerende, som var tilknyttet en uddannelse på Fuglesangs Allé, havde derfor semesterstart i Universitetsbyen.

på Fuglesangs Allé flytter ind i Universitetsbyen, sker det for at give studerende på hele fakultetet et fælles studie- og arbejdsmiljø, hvor vi kan samarbejde på tværs af fagområder.

Byggeriet af universitetets nye campus, Universitetsbyen, er snart færdigt, og det betyder, at studerende, som har deres daglige gang på Fuglesangs Allé, får semesterstart et andet sted.

Samlet set giver Universitetsbyen og Universitetsparken os én fælles campus, der kan styrke de studerendes relation til andre studier. HA(jur.) og Cand.merc. (jur.) har gennem flere år haft et tæt fællesskab med HA-almen og samtlige Cand.merc. studierne. Selvom HA(jur.) og Jura har en hel del til fælles, så er det yderst sjældent, at disse to studier afholder fælles arrangementer eller opfordre hinanden til at være medlem af hinandens foreninger på tværs. Dette vil Paragraf gerne bidrage til.

Universitetsbyen ligger ved siden af Universitetsparken. Der er nem adgang mellem Universitetsbyen og Universitetsparken via passager, som går under Nørrebrogade.

De studerende skal vænne sig til de nye lokaler, studieområder, biblioteker, læsepladser, kantiner og meget mere.

Når studerende og medarbejdere

Paragraf er juraog

en forening for både erhvervsjurastuderende.

Foreningen udarbejder studieblade, som nærværende, dog er det sociale element især i fokus her. Da dørene både er åbne for jura- og erhvervsjurastuderende, har medlemmerne mulighed for at skabe venskaber fra andre studier, end kun sit eget, og endda med studerende fra et studie, som minder mere om en selv, end man tror.

Jeg er selv Cand.merc.(jur.)-studerende, og jeg har gennem min studietid været utrolig glad for den tætte relation vores studie har med de øvrige studier på Fuglesangs Allé. Selvom studierne i realiteten er forskellige, så er det altid sjovt at dele sine oplevelser med de fag man deler, og aller vigtigst, dele sine noter med hinanden.

Vi håber, at se en masse nye medlemmer dette semester, både jura og erhversjurastuderende.

Anushree Sritar

13

Overlev Dele af formueret: En guide Tillykke første semester studerende, I har netop, forhåbentligt, klaret jer godt igennem jurastudiets første eksaminer hhv. familie-, arveret samt statsret, og nu begynder andet semester. Når I læser denne artikel, er I allerede i fuld gang med at gøre jer bekendt med Dele af formueret, som udgør langt den væsentligste del af undervisningen på andet semester.

I den anledning har vi fra redaktionens side udarbejdet denne artikel, med tips & tricks til at komme godt igennem faget og semestret. En lille disclaimer: vi gør os naturligvis ingen illusioner eller forhåbninger om at denne ”guide” på nogen måde er fyldestgørende, dækkende for faget i sin helhed, eller for så vidt udtryk for andet end personlige anekdoter, og vores egen oplevelse med faget.

Forstå, hvad du har med at gøre Lad os starte med den barske sandhed: Dele af formueret er ikke bare et fag – det er fundamentet for næsten alt, hvad du senere skal beskæftige dig med inden for formueretten. Det stof, du lærer her, vil forfølge dig (i positiv forstand), og er så at sige det fundament man skal bygge sin formueretlige viden på, når man senere når til den store formueret på 3. året af bacheloren, og på kandidatens mange formueretlige valgfag.

Dele af formueret som fag er i virkeligheden en paraplybetegnelse og består af tre særskilte fag, der dog alle har det til fælles at de hører ind under privatretten og formueretten.

De tre fag er; Aftaleret (herunder mellemmandsretten), Erstatningsret

14

(erstatning uden for kontrakt) og køberet.

Kort om køberet Køberet er i særlig udpræget grad et systemfag, hvor det at have overblikket, og at kunne kvalificere faktum korrekt er forskellen mellem en rigtig god opgave, og en ikke så god opgave, f.eks. er det helt afgørende om et køb er et genuseller specieskøb.

Pensumbogen i køberet er super logisk bygget op, og er et stærkt opslagsværk, og også rigtig brugbar at følge, rent strukturmæssigt når man går til opgaveløsningen.

Kort om erstatningsret Retspraksis fra erstatningsret er righoldig, og til tider farverig. Men man skal passe på ikke at fortabe sig alt for meget i detaljerne, men snarere prøve at forstå hvorfor dommene er taget med, hvad siger dommen generelt om et erstatningsretligt princip, f.eks. ansvarsgrundlag, egenskyld eller lignende.

Netop derfor er det særligt vigtigt ved erstatningsret, at man husker systematikken og dermed hvordan man går til opgaveløsningen.

Således at man behandler de enkelte

erstatningsbetingelser først, herefter spørgsmål om f.eks. egenskyld og til sidst et regresspørgsmål, hvis der er flere ansvarlige skadevoldere.

Jeg påstår naturligvis ikke, at ovenstående er udtømmende, og som sagt, så gælder der en masse særregler og undtagelser til hovedprincipperne, men så længe man har godt styr på systematikken, og ikke skal bruge tid på den del, så kan man bruge resten af sin tid på de svære problemstillinger, som f.eks. årsagskonkurrence, regreskrav, flere ansvarlige skadevoldere osv.

Kort om aftaleret Vi har desuden på redaktionen allieret os med en af holdunderviserne i aftaleret, Senioradvokat Nikolaj Wessel Tromborg, fra Bech Bruun, der skriver følgende om aftaleret:

“Aftaler og Mellemmænd er ikke en klassisk lærebog, man nødvendigvis kan ‘læse sig igennem’ uden videre. Brug derfor holdundervisningen aktivt til at få systemet på plads gennem eksempler, opgaveløsning og diskussion. Mit bedste råd er at fokusere på at lære metoden.

Det træner man klart bedst ved at løse mange opgaver. I læseferieperioden kan man med fordel bruge næsten hele

tiden på at løse gamle eksamensopgaver inden for de tidsrestriktioner, der gælder til den ‘rigtige’ eksamen. Selv om læsegrupper kan være meget meningsfulde, skal man til eksamen vise, at man er i stand til at løse opgaverne på egen hånd. Derfor anbefaler jeg også, at man løser opgaverne uden hjælp fra andre. Under eksamenstræningen kan man alternativt hjælpe hinanden ved at rette de besvarelser, de andre i læsegruppen har lavet til den samme eksamensopgave. Der er på flere måder en selvstændig læringsproces forbundet med at rette andres besvarelser ud fra rettevejledningerne."

Man kan kun tilslutte sig Nikolajs udmelding, ved aftaleret er undervisningen på hold og forelæsningerne i mellemmandsretten super vigtige, fordi lærebogen som udgangspunkt ikke et nær så godt opslagsværktøj, eller en nær så god pensumbog, som f.eks. køberets- eller erstatningsretsbogen, så derfor er det givet ekstra godt ud at komme til holdundervisningen, og at deltage aktivt.

Desuden kan man med fordel også stille spørgsmål til sin holdundervisere i et noget mindre forum end på forelæsningerne. Overordnet gælder selvfølgelig de samme principper som for erstatningsretten og køberetten, navnlig at forståelsen af systemet i reglerne og i opgaveløsningen er det helt centrale.

Sådan bruger du undervisningen og forbereder dig optimalt Undervisningen i Dele af Formueret er din vigtigste ressource, og måden, du bruger den på, kan være forskellen mellem at forstå faget og bare at overleve det.

Selvfølgelig er det kun pensumbøgerne man bliver eksamineret i, men det ville være rimelig optimistisk, slet ikke at dukke op til undervisningen, og kun læse pensum.

Forberedelse er ikke valgfrit.

Det kan virke fristende at møde op til

forelæsningen og lade underviserens ord vaske ind over dig som en behagelig brise. Modstå fristelsen. Læs pensum inden undervisningen – ikke for at mestre det, men for at have en grundlæggende forståelse af de begreber, der bliver gennemgået, ofte er det tilstrækkeligt at have et overblik over regelsystemet når man kommer til forelæsningen, og så fange op på detaljerne ved at tage noter til forelæserens slides og forklaringer.

Tag noter strategisk.

Skriv ikke alt ned ord for ord, det tager alt for lang tid, og ofte er det overhovedet ikke brugbart. Fokusér i stedet på at notere de sammenhænge og forklaringer, som underviseren giver, men som ikke nødvendigvis står tydeligt i lærebogen (her er det super godt, hvis man lige har læst siderne i forvejen, inden man møder op).

Forelæserne har ofte en evne til at forklare komplekse begreber på måder, der pludselig får tingene til at falde på plads. De forklaringer vil du meget gerne have på skrift.

afgørende element, eller har læst noget forkert. Læs opgaven mindst to gange, og understreg evt. relevant faktum.

Udarbejdelse af en tidslinje kan være særlig gavnligt i aftale- og køberet, hvor tid ofte spiller en væsentlig faktor. Hvis du undervejs i opgaveløsningen bliver i tvivl, så læs opgaven igen. Det er så ærgerligt at lave en fejl, fordi man ikke fik læst opgaven ordentligt.

Identificér de retlige problemstillinger Før du begynder at skrive, skal du vide, hvad du skal svare på. Er spørgsmålet, om der er indgået en bindende aftale?

Om sælger har misligholdt? Om der foreligger et ansvarsgrundlag?

En klar identifikation af de retlige problemstillinger er forudsætningen for en struktureret besvarelse. Her kommer det der med at læse opgaven grundigt også til sin ret, man skal KUN svare på det man rent faktisk bliver spurgt om, ikke alt muligt andet, i bedste fald, giver det hverken plus eller minus, hvis det er rigtigt det man skriver, og i værste fald trækker det ned.

Stil spørgsmål (i hvert fald på hold) Mange studerende frygter at virke uvidende ved at stille spørgsmål, og jeg har heller aldrig gjort det af samme årsag, men jeg ville ønske jeg turde.

Ved at stille spørgsmålet gør du dig selv

Brug juridisk metode.

Start med at fastlægge de relevante retsregler, anvend dem på faktum, og konkludér. Det lyder simpelt, men husk, at censor ikke kan læse dine tanker – de kan kun læse, hvad du skriver. En velovervejet argumentation der opvejer

(og dine medstuderende) en tjeneste.

Derudover tvinger det at formulere et spørgsmål dig til at tænke aktivt over stoffet, og det viser jo faktisk også at du har forberedt dig til forelæsningen!

to løsningsmodeller over for hinanden, og vælger den forkerte, giver flere point end den opgave hvor man kun har skrevet en konklusion, uanset hvor rigtig den så måtte være.

Kunsten at løse juridiske opgaver Opgaveløsning er en færdighed, og som alle færdigheder kræver den øvelse, den klassiske case opgave, er slagmarken.

Øvelse gør mester Løs gamle eksamensopgaver, deltag i opgavegennemgange, og brug feedback aktivt. Jo flere opgaver du løser, jo bedre bliver du til at genkende mønstre og standardproblemer. Det er som at træne en muskel – den bliver kun stærkere af at blive brugt.

Læs opgaven grundigt – og læs den igen.

Det lyder banalt, men en overraskende stor del af fejl i eksamensbesvarelser skyldes, at man simpelthen har misforstået faktum eller overset et

15

Do's: Hvad du absolut bør gøre

Tips og tricks til eksamensforberedelsen

Lav en realistisk læseplan.

25 ECTS-point fordelt over et semester kræver struktur.

Lav en plan, der sikrer, at du kommer igennem pensum i god tid før eksamen, og hold dig til den. Indbyg buffertid til de uger, hvor livet kommer i vejen. Læs undervejs og i løbet af semestret, det tabte kan ikke indhentes til sidst, og ahaoplevelsen går tabt, hvis man først stifter bekendtskab med væsentlige dele af pensum i læseferien.

Start tidligt med repetitionen De sidste uger før eksamen bør bruges på at gentage og konsolidere – ikke på at læse nyt stof for første gang. Hvis du sidder med nye kapitler en uge før eksamen, er du bagud

Forstå de faktiske sammenhænge – og systemerne Nogle gange kan juraen godt virke rimelig fjernt, men det giver faktisk god mening lige at løfte blikket lidt, og tænke i nogle bredere linjer, specielt i køberet og erstatningsret.

Don'ts: Hvad du bør undgå Udskyde læsningen.

Dele af Formueret er ikke et fag, du kan læse op på i de sidste to uger før eksamen. Stoffet er for omfattende og for komplekst. Hvis du forsøger, vil du opleve en særlig form for juridisk panik, som ingen fortjener.

Ignorere de "kedelige” dele.

Alle har emner, de finder mindre spændende. Måske synes du, at et specifikt emne som f.eks. vanhjemmel er lidt svært eller obskurt, eller at forudsætningslæren i aftaleretten er lidt for kringlet. Men, ”a skip is a miss”, det kan jo være lige præcis det du har sprunget over, fordi det ikke var ”eksamensrelevant”, der kommer til den skriftlige eksamen i maj. Derfor skal man heller ikke prøve at gætte på, hvilken kombination af fag der kommer i eksamensopgaven, det er simpelthen for dumt.

Kopiere andres noter ukritisk.

Andres noter kan være nyttige som supplement, men de erstatter ikke din egen læsning og forståelse. Desuden er der ingen garanti for, at den, der har skrevet noterne, har forstået stoffet korrekt.

Undervurdere erstatningsret.

Mange studerende antager, at erstatningsret er "simpelt" sammenlignet med køberet. Det er en farlig antagelse.

Culpavurderingen, kausalitetskrav og adækvanslæren kan alle byde på overraskelser, desuden er der et væld af specialregler, hvor man skal være enormt skarp på kvalificeringen.

16

Skab overblikket Udarbejd skemaer, flow-charts eller mindmaps over de centrale regelkomplekser og følger. Særligt i køberet kan jeg anbefale at man udarbejder et flow-chart, det hjælper på den systematiske forståelse, og sikrer at man ikke går galt i byen på de ”nemme kvalificeringer”.

Træn under eksamenslignende forhold Sæt dig ned med en gammel eksamensopgave, tænd et stopur, og udarbejd en besvarelse. Det afslører, hvor godt du reelt behersker stoffet, og hjælper (lidt) med at håndtere eksamensnerverne. Herefter kan man med fordel rette opgaven med hjælp fra en rettevejledning og evt. en studiekammerat, så I kan diskutere faldgruber eller typeproblemer.

Pas på dig selv Det er let at glemme søvn, motion og alt det andet ”liv” der ligger udenom jura, når eksamen nærmer sig. Modstå fristelsen. En udhvilet hjerne lærer bedre, husker bedre og performer bedre til eksamen. At tyre igennem 4 sæt erstatningsret klokken 3 om natten på 400 mg koffein lyder fedt, men er det ikke, og man får i øvrigt meget lidt ud af det.

Et opmuntrende ord til sidst Dele af Formueret er svært. Det skal det være – du er ved at lære fundamentet for et helt retsområde. Men det er også utroligt givende. Den dag, hvor du pludselig forstår, hvordan misligholdelsesbeføjelserne hænger sammen, eller når culpavurderingen endelig giver mening, vil du opleve en af de bedste følelser, jura kan tilbyde: ægte forståelse.

Så tag en dyb indånding, åbn lærebogen, og gå i gang. Du kan godt. Og husk: mangen en erfaren advokat har engang siddet præcis, hvor du sidder nu, og kæmpet med præcis det samme (fordi AU kører den old-school). De kom igennem det – og det gør du også, selvfølgelig.

Vi ønsker alle jer studerende på andet semester alt held og lykke med semestret.

- Paragrafredaktionen.

Har du engang kaldt Aktive Jurister dit andet hjem?

Har du erindringer om de ugentlige møder på foreningsgangen, der emmede (og stadig gør) af hygge og samvær?

Har AJ givet dig venner, minder – eller i hvert fald en historie, der stadig starter med “dengang i AJ…”?

Så er denne invitation til dig!

Aktive Jurister – bedre kendt som AJ – fyldte 50 år i 2024.

Ja, jubilæet er lidt forsinket, men det skal ikke stoppe os!

Hvornår?

12. marts 2026

Tidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hvor?

Vandrehallen, bygning 1410, Aarhus Universitet

Vi inviterer derfor alle nuværende og tidligere AJ’ere, jurastuderende, alumner, sympatisører, ildsjæle og “jeg-var-med-i-en-periode”-typer til at fejre 50 (og lidt til) år med studenterpolitik, faglige arrangementer, sociale begivenheder og fællesskab i den bedste studenter(politiske) forening!

AJ har i et halvt århundrede været en del af livet bag de gule mure: et sted hvor engagement mødte holdninger, hvor studieliv blev til mere end pensum – og hvor man lærte, at jura også handler om fællesskab, debat og at tage stilling (ofte med kaffe og kage eller øl i hånden).

Arrangementet vil være ”åbent hus”, hvor der er mulighed for at dukke op – uanset om det er for 10 minutter eller 3 timer.

Der vil være let forplejning i form af bobler og søde sager – perfekt til at påbegynde a trip down memory lane.

Hvis AJ har fyldt bare en lille del af dit studieliv – eller hvis du stadig omtaler “foreningsgangen” med en særlig varme – så håber vi, du vil være med, når vi samles for at fejre foreningen, minderne og hinanden.

Vi glæder os til at se både kendte og nye ansigter!

fylder 50 år (…ish) 17

Kom og besøg samfundsfaglig kantine, d. 18 februar. til JOBMESSEN Den 18. februar åbner vi igen dørene til samfundsfaglig kantine til årets jobmesse!

Mød din fremtidige arbejdsgiver til en uformel samtale.

Kom forbi tirsdag d. 18. februar kl. 09.00– 14.00 i den samfundsfaglige kantine, når vi igen slår dørene op til årets Juridiske Jobmesse! 🎓⚖️ Her får du mulighed for at møde en bred vifte af spændende arbejdspladser og blive klogere på dine karrieremuligheder inden for jura og beslægtede felter. Drømmer du om M&A, fast ejendom, en fremtid som dommer – eller måske noget helt fjerde?

Så er dette den perfekte chance for at udforske dine muligheder og tale direkte med repræsentanter fra branchen.

Er du stadig i tvivl om, hvilken retning du vil gå? Intet problem – jobmessen er netop skabt til at inspirere og hjælpe dig på vej!

Og selvfølgelig sørger vi for forfriskninger undervejs – der vil være vitaminvand, iced tea og Red Bull til alle deltagere!

Deltagende virksomheder ved Juridisk Jobmesse 2025: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Deloitte, Advodan, Kirk Larsen & Ascanius, Plesner, Horten, Accura, Kromann Reumert, Poul Schmith/Kammeradvokaten, Bech-Bruun, DLA Piper, Gorrissen Federspiel, Mazanti Andersen, Andersen Partners, Bruun & Hjejle, Dansk Industri, TvC Advokatfirma, Danmarks Domstole, Strauss & Garlik, Skattestyrelsen, Replik, DAHL, Clemens, Digitaliseringsstyrelsen og Holst Advokater.

Vi glæder os til at se jer alle! // Jeres JUS Skrevet af Katrine Mou

Bestyrelsesårets highlights: (Redaktørens mening)

Skal jeg stille op til JUS bestyrelse?

Den 20/2 holder Juridisk Selskab vores årlige generalforsamling. Her snakker vi bl.a. om året, der er gået, vi fremlægger regenskabet, og de kritiske revisorer giver deres input. MEN vigtigst af alt, finder vi vores nye bestyrelsesmedlemmer!

Og i år er der hele 6 pladser, som skal besættes.

Har du nogensinde leget med tanken om at blive en del af Juridisk Selskabs bestyrelse?

PR/IT: arbejder sammen med PR/ Redaktør om sociale medier og vedligeholder hjemmesiden.

Så læs med her: I løbet af et bestyrelsesår står vi bag en masse sociale og faglige arrangementer – lige fra fester, barer og studieture til planlægning af kapsejladsen på jurastudiets vegne.

Vores vigtigste mission er at gøre jeres studieliv sjovere, stærkere og mere socialt! Vi lægger os i selen for at skabe de bedste oplevelser for vores medlemmer – men det kan kun lade sig gøre med en engageret og velfungerende bestyrelse.

International sekretær: koordinerer samarbejde med de nordiske lande og står for Nordisk Uge i Aarhus.

Bestyrelsen består af 13 medlemmer, der hver har deres eget ansvarsområde:

Klubven: klubmesterens højre hånd.

Fondsansvarlig: søger midler til studieture, kapsejlads m.m. og arrangerer julebanko.

Formanden: har det overordnede ansvar for foreningen og håndterer både interne og eksterne udfordringer.

Næstformand: formandens nærmeste sparringspartner og ansvarlig for jobmessen.

Kasserer: holder styr på økonomien og udarbejder regnskaber.

Vice international sekretær: hjælper den internationale sekretær.

Kapsejladsansvarlig: planlægger alt omkring kapsejladsen.

Klubmester: ansvarlig for festerne – bestiller varer og styrer showet (ædru!).

Faglig sekretær: planlægger faglige events.

Sekretær: skriver referater og står for kontorindkøb.

Alle bestyrelsesmedlemmer deltager i fester og fredagsbarer – vi sætter op, passer baren og rydder op sammen.

Men det hele er ikke kun arbejde.

Vi prioriterer også det sociale internt med julefrokost, sommerfest og en hyggelig sommerhustur.

Efter min mening er det det fedeste frivillige arbejde på jurastudiet. Man får et stort netværk på tværs af foreninger og bliver en central del af studiemiljøet på AU. Det er et tidskrævende ansvar – så stil kun op, hvis du er klar til at prioritere det. Men til gengæld får du en oplevelse for livet og – i mit tilfælde – 12 rigtige gode venner og en kæreste.

Den tid, man bruger i JUS, er virkelig godt givet ud og med til at spice ens studietid lidt oå ;) Hvis du overvejer at stille op, så skriv til Juridisk Selskab på Instagram eller Facebook – eller kig forbi til åbent kontor. Vi svarer på alt, stort som småt!

Jeg er virkelig glad for, at jeg tog springet og skrev til JUS

PR/Redaktør: står for sociale medier og vores sider i Paragraf (det er min post :) Skrevet af Katrine Mou

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Nina Bachmann Tosti Med det takker jeg af som PR/redaktør - ses i baren, mvh Katrine Mou

Paragraf Tester: Fastelavnsboller Så er fastelavnsbolle sæsonen skudt i gang og jagten er gået ind på sæsonens nok mest eftertragtede bagværk. Køerne bliver længere og længere, udvalget bliver større og større og priserne, ja de lader til at blive højere og højere. Paragraf har været byen rundt og smagt alt fra den klassiske gammeldags til en nyfortolkning af den svenske semlor og kommer her med vores vurdering af, om de kan leve op til hypen.

La Cabra - 47 kr Man siger at julen varer lige til påske, og det

Beansterbaker og Carlskrumme - 49 kr.

Dette monster af en gammeldags fastelavnsbolle

gør den så sandelig også ved LaCabra. Deres fastelavnsbolle med æble og chaicreme er en brunkage i nye klæder. Mens der ikke kan sættes en finger på den luftige bolle og bløde creme, så er der med hensyn til smagen skudt helt ved siden af og ramt den forkerte højtid. Deres sukkerbeklædte berliner af en fastelavnsbolle er normalt en favorit, men efter vores smag, har de nok været lidt for kreative med smagskombinationerne i år.

er proppet med creme, og medmindre du er virkelig kagesulten, kan den let deles. Ved første øjekast virkede den tør, men det er langt fra tilfældet. Solbærkompotten er så absolut stjernen i showet og gør at bollen, skønt sin størrelse, hverken bliver for sød eller kvalm. Vi kunne dog godt ønske os at der var en smule mere, så den bliver mere frisk.

Samlet vurdering: 4,5 ud af 6

Samlet vurdering: 3,5 ud af 6 * De byder også på to andre varianter: en med matcha og mango og en med hinbær, hvid chokolade og pistache.

24

Facon by Frida - 50 kr.

I Paradisgade gemmer sig et lille mikrobageri som allerede ved åbningstid havde en lang kø af fastelavnsbolle-elskende-kunder. Facon byder på to varianter: En med æble, ingefær og brun smør og en med pære, saltkaramel og malt. Vi kastede os over fastelavnsbollen med pære og fortryder det så absolut ikke!

Udseendet? Et lille skuestykke med det fineste sprøjtearbejde (som dog desværre ikke overlevede turen, beklager ). Prisen? Tjo, den tager lidt på pengepungen, men nøj en dans på smagsløgene. En fløjlsblød creme, en god konsistens fra de små pærestykker (kunne dog godt bruge lidt mere smag af pære) og en dejlig karamel, alt sammen omkranset af en let bolle. Ganske enkelt en forrygende oplevelse.

😅

Det er desværre kun muligt at få fastelavnsbollerne fredag kl. 13-17 og lørdag 11-15.

Vi anbefaler at man forudbestiller enten via DM på insta eller på faconbyfrida.dk Samlet vurdering: 5,5 ud af 6

Briancon - 28 kr.

Alt det kreative og eksperimenterende lokker ikke hos Briancon. De står ved den klassiske gammeldags i tre varianter, og vi kastede os over den med hinbær, marcipan og vaniljecreme. Selvom fastelavnsbollen ser indbydende ud, så snyder skinnet desværre. Man står tilbage med en klæg dej som vokser lidt i munden og en gæret smag. Og hinbær, det var der nærmest intet af. På trods af den forholdsvis lave pris, er den bestemt ikke pengene værd.

Samlet vurdering: 1 ud af 6

Jumbo bakery - 49 kr.

Dyr? Ja, men mums. Hos Jumbo finder man tre varianter og vi valgte at gå med den svensk inspirerede semlor med wienerdej, blommekompot, marcipan, vanilje chantilly og mandelkiks. Wienerdejen er sprød, vanilje chantillyen silkeblød og blommekompeten giver et syrligt indspark, så fastelavnsbollen ikke bliver for tung eller sød. En himmerigsmundfuld, intet mindre. I den grad pengene værd.

Kritiske tunger kunne spørge, om det nu er en rigtig fastelavnsbolle. Tjo, hmm, ja, der er nok mere tale om en egentlig kage end en fastelavnsbolle, men det lader vi nu ikke trække ned.

Allerede før fastelavnsbollerne kommer kl. 12. er der lang kø. De bliver revet væk, vi anbefaler derfor, at man er der når de kommer kl. 12 eller forudbestiller.

Samlet vurdering: 6 ud af 6

Alberte Sigbrit Nielsen og Ellen Marie Linnebjerg

25

PARAGRAF FRA GEMMERNE

Hvem har sagt hvad 2.0

Som jurastuderende på Aarhus Universitet ved man, at mange af professorerne har en catchphrase, og hvis de ikke har det, så har de før eller siden sagt noget mere eller mindre spøjst. Men hvor godt kender du din professor? Tag testen og find ud af det her. Hvis du er HA-jur., og derfor har brug for lidt ekstra hjælp til denne quiz, findes svarene nederst i højre hjørne.

1: “Hvis I får stjålet jeres narko, så skal I lade være med at ringe til jeres forsikringsselskab.”

A. B. C.

Helle Isager Hanne Fabricius-Haustrup Kasper Steensgaard

2: “Det, man kan sige om panteretten, er,

4: “Danmark er godt nok universets centrum.”

A. B. C.

Anette Storgaard Torsten Iversen Michael Hansen Jensen

5: “75.000 kr. er trods alt bedre end et spark i røven.”

C.

Morten Fogt

8: “Det er noget uklart pis, som man siger. Og når det er noget uklart pis, hvad gør man så? Man lukker kreditten.”

A. B. C.

Lars Hedegaard René Dejbjerg Pedersen Astrid Millung-Christoffersen

at det er en ordentlig muffe.”

A. B. C.

Lars Henrik Gam Madsen Claus Rohde Klaus Stig Josefsen

3: “Ej, han skal lade være med at drikke inden forelæsningerne - og så går der rygter om det næste år “ej, har du set, at han altid går rundt med en kaffekop hvad er der i den?””

A. B. C.

26

Irene Nørgaard Bettina Lemann Kristiansen Lars Henrik Gam Madsen

A. B. C.

Søren Højgaard Mørup Morten Midtgaard Fogt Claus Rohde

6: “Jeg har også haft en lortedag.”

A. B. C.

Michael Hansen Jensen Kasper Steensgaard Kristian Skovsgaard

7: “Når man er i byen lørdag aften og vågner mandag morgen.”

A. B.

Jørgen Albæk Jensen Michael Hansen Jensen

9: “Retsplejelovens regler er enkle. Sagt på en anden måde; det bliver værre.”

A. B. C.

Kim Sommer Kristian Torp Claes Wildfang

10: “Så kommer vi til los rosinos i pølseenden - og det er lidt et pun, for det handler om pølser.”

A. B. C.

Bettina Lemann Kristiansen Camilla Hammerum Kasper Steensgaard

Kirsten Glent Abildgaard

11: “Hvis jeg nu har skrevet noget andet, er det så en fejl? Og der er svaret typisk: Ja.”

15: “Internettet, det er et helt fantastisk sted til at krænke andre. Det spreder sig hurtigt.”

A. B. C.

A. B. C.

Anette Storgaard Lars Henrik Gam Madsen Irene Nørgaard

12: “Hvorfor skriver man ikke bøger om troldmænd og magi istedet for obligationsret?”

A. B. C.

Jørgen Albæk Jensen Torsten Iversen Lars Henrik Gam Madsen

13: “Hvis jeg går kold, så er der altså mange årsager.”

A. B. C.

Claus Rohde Jesper Rubow Kristian Skovsgaard

14: “Agents oversat fra engelsk betyder jo faktisk agent.”

A. B. C.

Kim Sommer Jesper Rubow Gorm Toftegaard Nielsen

16: “Der ligger en gaffel ved siden af tallerkenen, så ved jeg, at jeg skal have roastbeef… Hold kæft et dårligt eksempel egentlig. Hvad har I råd til? Kylling!”

A. B. C.

Søren Højgaaard Mørup Morten Midtgaard Fogt Lars Henrik Gam Madsen

17: “Som I nok kan høre, så er jeg glad for chokolade. Min bror har en chokoladefabrik, og han vil jo gerne have gratis rådgivning.”

A. B. C.

Kristian Skovsgaard Lars Lægaard Broni Camilla Hammerum

18: “Hold nu hånden for jeres mund, når I gaber. Er I ikke opdraget eller hvad?”

A. B. C.

Claus Rohde Torsten Iversen Karsten Engsig Sørensen

19: “Lige som der ikke er hund i hundekiks, så er der ikke høns i agerhøns - kæft en dårlig sammenligning.”

A. B. C.

Lars Henrik Gam Madsen Søren Højgaard Mørup Lasse Lund Madsen

20: “Det er der skrevet en sang om: Heste, grise, køer og får, de hører til på en bondegård. Alt andet er ikke landbrugsdyr.”

A. B. C.

Nicolaj Sivan Holst Claus Rohde Lasse Lund Madsen

Jesper Rubow Claus Rohde Lars Hedegaard

0-6 rigtige svar: Vi er i Paragraf uforstående over, at du overhovedet kan tage denne test, siden du højst sandsynlig læser noget andet end jura – hvis du overhovedet studerer? Det er selvfølgelig sødt nok, at du prøver at ligne en jurastuderende ved at læse vores blad. Vi ønsker dig al held og lykke med dit job på Den Gyldne Måge.

7-12 rigtige svar: Hvis dette var alt andet end jura, ville vi ikke være imponerede. Dog ligger dit svargennemsnit over niveauet for gennemsnittet af karakterne, der bliver uddelt til den store formueret, hvilket er ret godt. Du kender dine professorer, og du skal nok blive til noget stort engang – men prøv at lytte lidt bedre efter til forelæsningerne fremover (så kan det også være, at gennemsnittet til formueretten bliver lidt højere).

13-17 rigtige svar: Du kender dine professorer ret godt og har ret gode quiz-evner, hvilket er cool. Du skal nok blive til noget stort. Som en bonus kan vi oplyse, at der altid er plads til kloge folk som dig – som lytter efter – i Paragraf. Du kan fange os i bygning 1328, lokale 224. Vi glæder os til at se dig!

18-20 rigtige svar: Okay. Wauw. Vildt. Vi er ret imponerede – men også ret bekymrede. Det er godt, at du lytter efter, når de kære forelæsere snakker, men husk nu: der er mere i livet end bare juraforelæsningerne. Dog er vi sikre på, at du får en strålende fremtid sikkert som Ph.D.studerende, eller du måske engang selv bliver professor.

SVAR: 1: C, 2:A, 3: C, 4:B, 5:C, 6:C, 7:C, 8:A, 9:A, 10:C, 11:B, 12:B, 13:C, 14:C, 15:A, 16:C, 17:A, 18:B, 19:A, 20:B

27

Ninja Creami: Jeg ved, vi alle har haft lyst til at købe den Jeg siger det bare højt: Ninja Creami har ramt os alle sammen. Den har været overalt. På TikTok. På Instagram. I reels klokken 23.47, hvor man pludselig sidder og ser nogen lave proteinis på tre ingredienser og tænker: “Det der… det kunne redde mit liv.”

Og nej, jeg nægter at tro på, at jeg er den eneste, der er blevet let influeret. For vi har alle haft øjeblikket, hvor vi ser den der perfekte, cremede is komme op af bægeret, og en indre stemme hvisker: “Du mangler faktisk lige præcis den her maskine.”

Pludselig føles det helt rationelt at bruge penge på en ismaskine, fordi den jo ikke bare laver is. Den laver sund is. Protein-is.

Sukkerfri is. Is, der på en eller anden måde føles som selvudvikling.

Ninja Creami er ikke bare et køkkenapparat.

Det er et løfte. Et løfte om, at man fra i morgen er typen, der mealprep’er, tracker protein og laver hjemmelavet sorbet på frosne mangoer. Også selvom man inderst inde godt ved, at man sandsynligvis bare ender med at lave chokoladeis kl. 21 og kalde det “balance”.

Opskrift 1 – den irriterende gode: Banan, skummetmælk og en smule xanthan gum.

Ja, den lyder kedelig. Ja, den lyder som noget, der burde smage af kompromis. Men den gør det ikke. Den bliver overraskende cremet, let sød og har den der konsistens, som får én til at tænke: “Okay… det her burde ikke fungere så godt.”

Det er den slags is, man laver “bare for at teste” – og pludselig sidder og spiser direkte fra bægeret, mens man overvejer, om man nu officielt er blevet en Ninja Creami-person.

Opskrift 2 – den dovne, men geniale: Arla proteinshake. Og ja, du slipper for at overkomplicere det.

Både vanilje og chokolade fungerer absurd godt i Ninja Creami. Du hælder den i bægeret, fryser, spinner, og boom, en is der er så cremet, at det føles lidt som snyd.

Ingen ekstra ingredienser, ingen “juster med 0,3 g stabilisator”, bare ren convenience.

Det er den her opskrift, man laver på dage, hvor ambitionerne er lave, men forventningerne er stadig høje. Og den leverer. Hver gang.

Hvis du vil gøre den endnu vildere, kan du smide lidt chokoladeknapper, cookie crumbs eller et skvæt ekstra mælk i en re-spin. Men helt ærligt? Den er allerede stærk nok alene.

Men ærligt? Jeg forstår hypen. For hvis man

Opskrift 3 – den sunde, der faktisk smager godt: Skyr. Og ja, den fortjener sin egen opskrift.

alligevel skal blive influeret, kunne det lige så godt være af noget, der laver is. Og hvis du sidder og nikker lige nu, så bare rolig, du er heller ikke alene!

Skyr i Ninja Creami er lidt som den ven, man undervurderer. Man tænker: “Det bliver sikkert syrligt og kedeligt.”Spoiler: det gør det ikke. Med den rigtige kombi bliver den tyk, cremet og mættende på den der irriterende tilfredsstillende måde.

Jeg har efterhånden prøvet alt for mange opskrifter, og kan derfor komme med mine bud på, hvilke is du skal lave i din Ninja Creami.

Basis: Skyr (vanilje er nemmest, naturel fungerer også) + en smule mælk for konsistens.

Eventuelt lidt sødning, hvis du er typen, der ikke lever for lidelse.

Efter første spin kan den se lidt tør ud — lad dig ikke skræmme. En re-spin gør underværker, og pludselig står du med en is, der føles som dessert, men mentalt tæller som “et fornuftigt valg”.

Det er den slags is, man spiser og bagefter siger højt: “ Det her kunne jeg godt spise til hverdag.” Og så gør man det.

Jeg har kun brugt vanilje skyr, og jeg tror også det er den, det fungerer bedst med.

28

Kan vi skrotte de europæiske menneskerettigheder?

Det skal ikke længere være alle forundt at nyde godt af de menneskerettigheder, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK. For 10 år siden var denne holdning alene noget, der hørte til på den yderste højrefløj, men i dag har flere partier sluttet sig til. Det understreges af, at Mette Frederiksen, for nylig har indgået en alliance med Italiens premierminister, Giorgia Meloni samt 27 andre lande1 om at fortolke EMRK anderledes i håbet om at kunne udvise flere udlændinge2.

Diskussionen om EMRK er blusset op igen i forbindelse med Dansk Folkepartis introduktion af begrebet ”remigration” i dansk politik. Tankerne bag er dog ikke nye, for allerede tilbage i 2016 sagde den daværende formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med Jyllands-Posten: ”Når vi har udpeget de områder, hvor vi ikke bryder os om, at konventionerne styrer, meddeler vi de andre lande, at vi vil tage forbehold. Hvis de siger ok, er vi stadig med. Hvis de afviser det, træder vi ud.

Og meddeler, at vi gerne træder ind igen med vores forbehold”3. I dag er dette stadig en del af partiets politik4.

Spørgsmålet er dog, hvor mange personer, det drejer sig om. Efter den nuværende lovgivning er der ifølge Hjemrejsestyrelsens halvårlige redegørelse af 30. juni 2025 i alt 167 udlændinge, der befinder sig i Danmark

på tålt ophold5. Disse personer kan ikke udsendes af Danmark, selvom de ikke har lovligt ophold. Det skyldes, at der er risiko for, at de enten bliver udsat for tortur eller dødsstraf i sit hjemland, eller at en udvisning vil stride med deres ret til privat- og/eller familieliv. Disse rettigheder er sikret i EMRK, artikel 2, 3 og 8, som er inkorporeret i dansk lov. Statsministeren har imidlertid på et pressemøde, den 30. januar 2026, gjort det klart, at man ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så endnu flere personer potentielt kan udvises.

Det er uvist hvor mange personer, der i så fald vil blive ramt af de ønskede stramninger. Ifølge udlændinge og integrationsministeren drejer det sig om en gruppe på ca. 300 udlændinge, i en periode der, af ministeren, betegnes som ”de senere år”6.

Blandt en bred række partier har der været tale om at tage forbehold for eller udfordre den europæiske menneskerettighedsdomstols fortolkning af visse bestemmelser i EMRK. Spørgsmålet er dog, om det folkeretligt er muligt at tage forbehold for de bestemmelser, som hindrer Danmark i at hjemsende flere udlændingene.

Dette spørgsmål uddybes i afsnittet ”Underviserens spalte” af Ole Terkelsen, lektor på juridisk institut.

Kilder: Udlændinge- og integrationsudvalget, Ministeren, ft.dk, 2025 h tt p s : // w w w. f t . d k / s a m l i n g / 2 0 2 5 1 / a l m d e l / u u i / s p m / 1 3 / svar/2177253/3092546.pdf Lucas William Carn, ”Opgør med menneskerettighederne er det nye sort i dansk politik”, arbejderen.dk, 2025. https://arbejderen.dk/indland/opgoermed-menneskerettighederne-er-detnye-sort-i-dansk-politik/ Maskinetransskriberet, ”Pressemøde den 30. januar 2026”, stm.dk, 2026. h t t p s : / / s t m . d k / p r e s s e / pressemoedearkiv/arkiv/2026/ pressemoede-den-30-januar-2026/ Martin Kaae og Jesper Hvass, ”Thulesen Dahl: Danmark skal fri af internationale konventioner”, jyllands-posten.dk, 2016 https://jyllands-posten.dk/politik/ ECE8906271/thulesen-dahl-danmarkskal-fri-af-internationale-konventioner/ Danskfolkeparti.dk, ”Vi skal have et opgør med konventionerne”, 2026 h tt p s : // d a n s k fo l ke p a r t i . d k / n y h e d e r / vi-skal-have-et-opgor-medkonventionerne/

Olivia Dannesboe

Maskinetranskriberet, ”Pressemøde den 30. januar 2026”, stm.dk, 2026.

Lucas William Carn, ”Opgør med menneskerettighederne er det nye sort i dansk politik”, arbejderen.dk, 2025.

3 Martin Kaae og Jesper Hvass, ”Thulesen Dahl: Danmark skal fri af internationale konventioner”, jyllands-posten.dk, 2016 4 Danskfolkeparti.dk, ”Vi skal have et opgør med konventionerne”, 2026 5 Udlændinge- og integrationsudvalget, ”Ministeren”, ft.dk, 2025 6 Maskinetranskriberet, ”Pressemøde den 30. januar 2026”, stm.dk, 2026.

1 2

29

UNDERVISERENS SPALTE

Folkeretsstudier II For nøjagtig tre år siden skrev jeg i disse spalter et indlæg med titlen »Folkeretsstudier«. Det var dengang ét år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

Siden er der løbet meget vand i åen. Som Europa-Kommissionens formand for nylig udtalte til World Economic Forummødet i Davos har den internationale verdensorden forandret sig permanent. Vi kan heller ikke tage for givet, at hidtidige internationale regler og normer vil stå uantastet. Det betyder dog ikke, at juraen fremover må vige for ren magtpolitik.

Og som jurister har vi også en rolle at spille i fastholdelse af en regelbaseret verdensorden.

Folkeretsstudier er fortsat en uomgængelig bestanddel af et jurastudium.

Temaet for dette indlæg er ikke den generelle verdenspolitiske situation.

Jeg er blevet bedt om at knytte enkelte bemærkninger til den aktuelle debat om EMRK og udvisning af kriminelle udlændinge. Fra undervisningen i folkeret og internationale menneskerettigheder på tredje semester vil man vide, at bl.a.

EMRK artikel 8 om ret til familie- og privatliv og praksis herom fra EMD sætter grænser for deltagerstaternes adgang til at udvise (se Folkeret og menneskerettigheder, 2. udg., 2023, s.

316 ff.). Det har ledt nogle stater til en form for opgør med EMD. Jeg vil ikke gå i detaljer hermed. Mit ærinde med dette indlæg er med enkelte eksempler at berøre, hvordan et grundlæggende kendskab til både EMRK og almindelige folkeretlige regler om traktatretten er nødvendig for at give et kvalificeret svar på nogle af de spørgsmål, der er rejst i den aktuelle debat.

Et spørgsmål, som har været genstand for drøftelser blandt jurister og politikere, er, om Danmark ville kunne opsige EMRK og efterfølgende genindtræde med et forbehold. Havde det været et spørgsmål til jeres mundtlige eksamen i folkeret og

30

internationale menneskerettigheder, ville en del nok havde set en smule rådvilde ud. For I har lært, at et traktatforbehold kan fremsættes af en stat i forbindelse med, at staten meddeler af samtykke til at være bundet af en traktat – som udgangspunkt ikke efterfølgende.

Man kan spørge, om ikke den nævnte fremgangsmåde må opfattes som en form for omgåelse. Det har eksempelvis den schweiziske forbundsdomstol lagt til grund. En stat vil i hvert fald næppe kunne opsige en traktat og genindtræde med forbehold, hvis andre deltagerstater afviser det.

Selv om fremgangsmåden med opsigelse og genindtræden med forbehold accepteres, må det overvejes, i hvilken udstrækning der gyldigt kan tages forbehold for så vidt angår eksempelvis EMRK artikel 8. I undervisningen i folkeret lærer man, at et forbehold ikke må være »uforeneligt med traktatens hensigt og formål«. Er det tilfældet i denne situation? Jeg ved, at netop dette drøftes i en anden artikel i denne udgave af Paragraf. Interesserede kan også læse mere om de her rejste spørgsmål bl.a. i en artikel af Jacques Hartmann i Juristen, 2025, s. 241 ff.

Et andet spørgsmål i den aktuelle debat om EMRK er, om deltagerstaterne kan påvirke fortolkningen ved EMD. Det er ikke et nyt spørgsmål. En række af Europarådets stater, heriblandt Danmark, har de senere år arbejdet på at få overladt et større spillerum af EMD bl.a. på udvisningsområdet.

Hvad siger traktatretskonventionen om påvirkningsmulighederne?

Ifølge konventionen skal der ved traktatfortolkning bl.a. tages hensyn til en eventuel efterfølgende fortolkningsaftale mellem deltagerstaterne, men Europarådets stater har hidtil ikke indgået egentlige fortolkningsaftaler i relation til EMRK. Der er derimod

bl.a. vedtaget forskellige politiske erklæringer. Spørgsmålet er, hvilken betydning sådanne erklæringer – og også såkaldt soft law – kan tænkes at have for fortolkningen af EMRK ved EMD. Interesserede kan bl.a. læse en drøftelse heraf i en artikel af Peter Vedel Kessing og Jens Vedsted-Hansen i EU-ret & Menneskeret, 2025, s. 149 ff.

Et budskab i dette indlæg er, at et grundlæggende kendskab til den almindelige folkeret er af betydning også for jer som jurastuderende. Vil man ikke nøjes med den introduktion til folkeretten, som man får på bacheloruddannelsen, er der flere muligheder. Der er mulighed for at beskæftige sig med folkeretlige emner i fag på kandidatuddannelsen eller ved udenlandske universiteter i forbindelse med et studieophold. Man kan via Udenrigsministeriet søge praktikophold f.eks. ved Europaråds- eller FNrepræsentationen. En enkel mulighed for at opnå større viden om folkeretten er tillige de efterhånden talrige blogs om folkeretlige emner.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på en enestående mulighed for at fordybe sig i folkeretten. Hvert år udskriver Juridisk Institut i samarbejde med Max Sørensens Mindefond en prisopgave inden for et folke-, EU- eller forfatningsretligt emne. I den forbindelse opslås scholarstipendier til dygtige jurastuderende. De bedste opgaver belønnes med en guldmedalje.

Ordningen har været i gang i 13 år, og det er der kommet en række glimrende afhandlinger ud af. I kan se mere om prisopgaveordningen i videoen på denne hjemmeside: https://maxsoerensens-mindefond.dk/prisopgaver/.

Ansøgningsfristen for Max Sørensen Fellowships 2026-2027 er 1. oktober 2026.

Emnet for prisopgaven offentliggøres senest i juni.

Lektor Ole Terkelsen

fc jura - juras bedste forening vil du være med i au’s fedeste fællesskab?

fc jura er for dig, der søger et bredt, sjovt og givende fællesskab. vi går op i hinanden, og så spiller vi en masse lækker fodbold! vi har plads til alle, uanset om du kommer fra superligaen eller aldrig har rørt en fodbold før. vi træner to gange om ugen, og spiller en masse fede kampe ved siden af! lyder det som noget for dig? skriv til vores instagram @fcjura - så håber vi på at se dig til en prøvetræning!

Forårets aktiviteter: 20. februar: studiebold

forårets træninger:

vi sender både dame- og et herrehold til byfinalen i studiebold, hvor vi spiller Futsal. ikke-medlemmer er velkomne til at komme og heppe!

udendørstræning, kunstgræs: søndag kl. 17-18.30, opstart 8/2 asa fodbold

7.-8. marts: træningslejr

udendørstræning, græs: mandag og onsdag, kl. 17-18.30, opstart april møllevangsskolen

i år går turen til h.c. andersens by, Odense, hvor vi bl.a. skal høre spændende oplæg og spille fede træningskampe!

1. maj: slaget om fakultetet

slaget om fakultetet

den 1. maj spilles årets vigtigste fodboldkamp - slaget om fakultetet

den 1. maj finder slaget om fakultetet sted. Fc jura spiller mod statskundskaberne fra ifsk og begge hold har alt at vinde og alt at tabe. et helt års håneret er på spil, og efter sidste års tætte straffesparkskonkurrence, er det på tide at jura vinder slaget om fakultetet igen! der spilles både en dame- og en herrekamp, og der er dermed rig mulighed for at nyde to spændende og vigtige fodboldkampe og der er endda mulighed for billige øl og pølser til kampene!

Det er gratis at være tilskuer og alle er velkomne til at komme og heppe på fakultetets stolthed - fc jura! sæt kryds i kalenderen - og følg med på instagram @fcjura for flere oplysninger, når årets vigtigste dag nærmer sig! vi glæder os til at se jer!!