Skip to main content

Paragraf Oktober 2020

Page 1

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

50. årgang · Oktober · 2020

Tema: Etik og moral Fokus: Juridisk specialkonsulent ved DR Pernille Bruun Andersen Side 6-9

Side 14 Hvor går den etiske markedsføringsgrænse? Side 28 Tessa og kvindekampen Side 34 Horoskoper


Start din karriere hos os www.bechbruun.com


LEDER

Tak for nu Det er 28 udgaver af Paragraf siden, at jeg startede som skribent i foreningen på mit første semester i 2016 - og 16 udgaver af Paragraf siden, at jeg i august 2018 startede som chefredaktør for bladet. I løbet af mine samlede fire år i foreningen og to år i førersædet vil jeg vove at påstå, at der er sket en hel masse – både for mig selv og for foreningen. Personerne i foreningen er skiftet fuldstændig ud, siden jeg startede; jeg er den sidste i foreningen, der går helt tilbage til oktober 2016. Udskiftningen af persongalleriet har bestemt ikke været et onde ved at være med så længe, som jeg har. Tværtimod! Jeg har haft fornøjelsen af at skrive artikler sammen med alverdens forskellige personer, som hver især har lært mig noget værdifuldt om enten skriveri, studie eller arbejde. Jeg har tilmed samlet mig en rum mængde unødvendig viden om eksempelvis mælkeproduktion og mojitos. Ikke at jeg kan prale af at have fået det store ud af min viden om mælkeproduktion og mojito-opskrifter - jeg bryder mig nemlig hverken om mælk (medmindre den shakes sammen med vodka og kaffelikør) eller rom. Til gengæld synes jeg, at ovenstående er et formidabelt eksempel på, hvordan Paragraf var og stadig er lige præcis dét, jeg havde allermest brug for, da jeg startede på studiet – en bredere horisont og nye bekendtskaber. Igennem mine nu fire år på studiet kan jeg uden tvivl sige, at jeg har fundet og styrket nogle af mine bedste bekendtskaber på Paragrafkontoret i bygning 1328-224 (og

selvfølgelig ej at forglemme hos naboen JUS) på foreningsgangen. Da jeg startede på studiet, anså jeg hverken mig selv som udadvendt eller som en person med et stort netværk. Det kan jeg lige love for, at studiet – og nok primært foreningsgangen – har fået lavet fuldstændig om på. Og for det er jeg kun taknemmelig! Det er selvfølgelig noget vemodigt, at jeg nu takker af som chefredaktør for bladet. Efter så mange år i foreningen kan det virke mærkeligt at overlade tøjlerne til en anden. Men jeg ved også, at tiden nu er inde. I skrivende stund har jeg endnu ikke kendskab til, hvem der skal overtage posten efter mig. Jeg har heller intet med ansættelsen at gøre, men jeg er sikker på, at den nye chefredaktør vil komme til at gøre det helt fantastisk godt og fortsætte med at udvikle bladet, sådan som jeg selv og redaktører før mig, har gjort det. Udviklingen må aldrig stoppe! Om det er nye koncepter og tiltag i bladets indhold, må bladet og foreningen aldrig gå i stå. Det er nemlig først, når tingene går i stå, at de bliver kedelige. Og hvis der er noget, Paragraf ikke må blive, så er det kedelig. For hvad skulle du så bruge som overspringshandling, når pensum bliver for kedeligt? Skulle det utænkelige ske, at Paragraf en dag bliver uopfindsom, kedelig og ukritisk, vil jeg lade dette være en opfordring til alle vores læsere om at hjælpe foreningen på vej. Sig din mening! Giv redaktionen feedback! Jeg skal bestemt ikke lade som om, at Paragraf har været fejlfri

Freja Karmark Bro Chefredaktør Husker du at tjekke vores studiekalender? Du finder den på paragrafblad.dk

under min ledelse - du godeste nej! Jeg har stået på mål for utallige sprogbøffer, tastefejl og grammatikfejl, ja endda et par faktuelle fejl, men fejlene er blevet færre, og der er blevet længere mellem de blødsødne og høflige artikler. Vi er blevet grundigere og dygtigere (hvis jeg selv skal sige det), men det bliver vi kun, fordi vi ved, at vores læsere ser fejlene og kommenterer på dem. Og så må vi jo tage os sammen, så der bliver færrest muligt af dem. Jeg kan ikke love dig, at denne temaudgave om etik og moral vil være fejlfri. Jeg kan heller ikke love dig, at hver en side i bladet vil falde i lige præcis din smag. Men jeg kan love dig for, at du kan finde noget, som vil fange din opmærksomhed; at vi har gjort os umage og ikke mindst, at jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden byder for Paragraf. Jeg er ikke færdig som skribent, men jeg er fuldkommen tryg ved at se med fra sidelinjen fremover.

Rigtig god læselyst, Afgående chefredaktør Freja Karmark Bro


Kom og vær med! Grundet corona er Paragrafs intro-arrangement udskudt, men det skal da ikke stå i vejen for at prøve kræfter med Paragraf. Alle er derfor velkomne til at komme og få et indblik i, hvad det vil sige at være en del af foreningen. Du kan nedenfor se mødetiderne for dette semester: Redaktionsmøde - Novemberudgaven: 29/9 kl. 12.15-14.00 Korrektur: 20/10 kl. 12.15-14.00 Redaktionsmøde - Decemberudgaven: 27/10 kl. 12.15-14.00 Korrektur: 10/11 kl. 12.15-14.00 Julehygge: 24/11 kl. 12.15-14.00


Indhold Side 6 Fokus: Pernille Bruun Andersen

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Anna Andersen Anton Habeck Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Elisabeth Thomsen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Hoe Kirstensen Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Kristina Westergaard Rasmussen Laura Verbovci Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring

Side 12 Postkort fra Bergen til Århus Side 14 Hvor går den etiske markedsføringsgrænse?

14

Side 18 Date en indsat Side 20 Hvordan kombineres etik og moral med juridisk korrekte afgørelser? Side 22 Vox Pop

28

Side 28 Tessa og kvindekampen Side 30 NGO’ers politiske og etiske udfordringer Side 34 Horoskoper Side 38 Paragraf tester: Genbrugsbutikker Side 42 Sexdukker der ligner børn – Go eller no go?

38

Side 44 Brevkassen... Side 46 Livstid eller ej Side 48 Klumme: Etisk udfordrende serier Side 49 Den Højeste Ret: Ostelasagne

44

Side 50 Paragraf fra gemmerne Side 51 Underviserens spalte: Søren Højgaard Mørup

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.) Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Joakim Lundgren Tryk Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: DR Byen

5


FOKUS

Fokus: Pernille Bruun Andersen

Vi møder Pernille Bruun Andersen i receptionen i DR Byen, og får os en snak med hende om stort og småt over en kop kaffe. Vi snakker både om tiden på jurastudiet, vejen til DR Byen og afslutter dagen med en grundig rundvisning i huset. Pernille har sin daglige gang i DR Byen qua sin ansættelse som juridisk specialkonsulent i DR. Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet, og har fulgt fag som IT-ret og udvidet immaterialret (ophavsret), som hun skrev en ph.d. i efter sin kandidat. Om

6

sit valg af fag på kandidaten fortæller Pernille, at hun ikke tænkte nærmere over, hvilke fag der åbnede hvilke døre. Hun har derimod valgt ud fra devisen om, at hvis hun syntes, det var spændende, ville hun også være dygtig til det. Af samme årsag besluttede hun sig også

for at forlænge sin kandidat med et år, så der både kunne blive tid til et udvekslingsophold på Monash University i Melbourne, Australien, og tid til at dedikere sig til de enkelte fag på studiet i København. Dette er en beslutning, som Pernille i dag stadig er godt tilfreds med.


Udvekslingsopholdet på Monash University i Melbourne var en helt særlig oplevelse for Pernille. Det var her, hun blev moden og klar til livet som jurist. Moralen på universitetet i Melbourne var meget anderledes end hjemme i København - underviserne og de medstuderende viste en helt anden passion for faget og var meget motiverede i undervisningen, hvilket blandt andet kunne føre til spændende diskussioner under forelæsningerne. Her var der ikke nogen, der lige smuttede i kantinen og hyggede med en kop kaffe i stedet for at tage til undervisning. Det gav Pernille blod på tanden og lærte hende enormt meget. På Monash University fulgte hun fag som international criminal law, miljøret, og folkeret. Ligesom med sine valgfag på Københavns Universitet, blev fagene i Melbourne valgt ud fra samme tankegang; hvad lød sjovt og spændende. Om det “så godt ud på papiret” var ikke vigtigt. For Pernille var det altså gennem hele studiet vigtigt, at hun beskæftigede sig med noget, hun selv synes var spændende - og at hun ikke bare valgte noget, der lød lidt kedeligt og tørt, fordi det ville se bedre ud på CV’et eller gav bedre jobmuligheder. Efter sin cand.jur. fortsatte Pernille med at skrive en Ph.d. om ophavsret; forholdet mellem ophavsretten og ytringsfriheden og de kollisioner, som kan opstå mellem de to retsområder. Som ph.d.-studerende er man ansat på universitetet i tre år, hvor man skriver sin afhandling samtidig med, at man tager en lang række kurser og underviser studerende. Pernille brugte dog fire år på at skrive sin afhandling. Det sidste år blev hun ansat i et barselsvikariat hos DR på fuld tid, og hun måtte derfor ideløbende måtte skrive videre på sin afhandling, når hun havde fri. ”Dette kan ikke anbefales,” bemærker hun tørt og beskriver, at det var et hårdt år og bestemt ikke den optimale løsning.

Da Pernille startede på bacheloren på Københavns Universitet, var tanken, at hun gerne ville være advokat. Hun havde selvfølgelig set den klassiske serie “Ally McBeal” og vidste, at det var det, hun skulle - hun ville være ligesom McBeal. Tanken om at blive advokat holdt dog ikke ved. Der var ikke noget specifikt tidspunkt i løbet af uddannelsen, hvor det gik op for Pernille, at det ikke var den vej, hun skulle gå alligevel. Hun mindes dog, at hun som ph.d.-studerende var ude for at holde oplæg om ophavsret, hvor hun oplevede, at mange af de advokatfuldmægtige dukkede op i deres stive jakkesæt, og så både trætte og en smule livløse ud. Når hun så på dem, tænkte hun, at sådan skulle hun i hvert fald ikke ende. For Pernille er det nemlig en afslappet atmosfære på arbejdspladsen, som har stor betydning - en arbejdsplads, hvor der også er tid til familien og hvor hun ikke skal være på sin telefon konstant, selvom hun har fri. Det er heldigvis sådan, omstændighederne er ved DR, hvilket er endnu en af grundene til, at Pernille knuselsker sit arbejde. Jobbet hos DR Som juridisk specialkonsulent hos DR arbejder Pernille primært med ophavsret og medieret. Det kan derfor være alt lige fra sager om, hvordan DR må bruge andres værker i produktioner, til rådgivning om hvordan journalister undgår at ende i pressenævnet eller få en injuriesag på halsen. Dette er især relevant ved de programmer, som dannes på grundlag af undersøgende journalistik, og som oftest har en kritisk eller afslørende vinkel, og hvor der er risiko for, at visse personer - juridiske eller fysiske - kan føle sig trådt over tæerne. Det er derfor ikke de almindelige underholdningsprogrammer, hun arbejder med; “Her er der normalt ikke det store at være bekymret for”, fortæller Pernille.

Pernille har også tidligere siddet med aktindsigter i DR. Hun fortæller, at det kendskab hun derigennem har fået til blandt andet offentlighedslovens regler, efterfølgende har vist sig at være meget brugbar, fordi hun kan bruge sin viden til at rådgive DR’s journalister, når de søger om aktindsigt ud af huset i forbindelse med deres gravende journalistik. Slutteligt beskæftiger Pernille sig også med behandling af pressenævnssager, hvis en person har indgivet en klage til pressenævnet over et program. Til spørgsmålet om, hvorvidt DR har mange pressenævnssager, bemærker Pernille, at det i pressenævnets årsberetning fra 2019 vistnok fremgik, at mængden af pressenævnssager er steget siden 2019, men at antallet af pressenævnssager, hvor klageren rent faktisk får medhold er dalende. Dette forklarer Pernille med, at nutidens journalister er meget dygtige til at overholde de presseetiske regler, når de laver programmer og artikler. Derudover er journalisterne også enormt dygtige til at gøre deres forarbejde ordentligt og sikre, at de altid har dokumentation for eventuelle påstande og anklager, som bliver fremsat i de produktioner og artikler, de laver. Alligevel består en stor del af Pernilles arbejde stadig i at lave gennemsyn på tv-programmer for at sikre, at alting er juridisk på plads.

Blå bog Navn: Pernille Bruun Andersen Job: Juridisk specialkonsulent hos DR Familie: Gift med Lennart, som hun har datteren Lava med Uddannelse: Jurist fra KU, har en ph.d. i ophavsret

7


Udover at bistå med juridisk rådgivning, står Pernille også for at give introkurser til nystartede journalister og praktikanter i huset i medieret og ophavsret for dermed på forhånd at komme eventuelle pressenævnssager til livs. Som sagt er det bedre at hindre sagerne, frem for at slukke ildebrandene, når først de er startet. Dette betyder dog ikke, at der ikke er pressenævnssager hos DR. Pernille fortæller, at der ofte er en pressenævnssag, der skal tages hånd om - og så gør de jo det og forholder sig til de fremsatte kritikpunkter. Som forventet, producerer DR meget af sit eget indhold - men ikke 100%. Flere produktioner skabes i samarbejde med andre produktionsselskaber, der af DR hyres til opgaven. Særligt i forbindelse med corona har den juridiske afdeling haft en del af se til med udsættelse, aflysning og omlægning af forskellige arrangementer, koncerter og liveshows, som har måtte afvikles i anderledes format eller mindre omfang grundet forsamlingsforbuddet. Grundet de skiftende retningslinjer og usikkerheden om, hvad morgendagen bringer af corona-nyt, fortæller Pernille, at corona nu er blevet et nyt punkt på dagens to-do liste. Der kommer hele tiden spørgsmål om corona, og det vil der formentligt blive ved med, indtil der er kommet en vaccine på området og alting vender mere tilbage til det, der var før corona overhovedet var en ting. Da vi spørger Pernille, om hun kan komme på nogle ulemper ved at arbejde hos DR, måtte hun bruge en del betænkningstid. Dette i sig selv er jo en klar indikator på, hvor godt et match jobbet hos DR er for Pernille, der er tydeligt glad for sin ansættelse i huset. Det eneste hun lige kunne komme i tanke om var sparerunder. DR bliver til tider kastet ud i nogle store sparerunder og skulle for et par år siden skære 20% ned på budgettet, hvilket medførte store fyringsrunder. Dette har betydet, at en

8

af de fire bygninger i DR Byen, som stod færdigbygget i 2010, ikke længere er i brug hos DR. I stedet bruges bygningen i dag af IT-universitetet. Til trods for disse besparelser har forventningerne og målsætningerne været de samme til både mængde og kvalitet af DR’s egen produktion, hvilket Pernille fremhæver som en af de største udfordringer og ulemper ved arbejdet ved DR. Pernille frygter dog ikke selv sparerunderne. Hun har generelt indstillet sig på, at det er der ingen grund til at bekymre sig om. Hendes bekymringer vil ikke gøre en forskel alligevel. På dagen, hvor hammeren faldt under forrige sparerunde, gik Pernille hjemme på barsel, og havde glemt alt om fyringsrunden. Det var først, da hun modtog en SMS fra sin veninde, at hun kom i tanke om denne – og heldigvis var sluppet udenom en opsigelse. Men der blev som sagt ikke nævnt mange negative ting om jobbet hos DR. Meget heldigt er det intet mindre end Pernilles drømmejob. Som den bedste ting ved at arbejde hos DR nævner Pernille, at hun hos DR får følelsen af, at hun virkelig har et job med et formål. At hendes arbejde ikke kun handler om folk, der strider om penge, men at hun er en del af et team, der er med til at få vigtig information ud til befolkning og dermed er med at styrke DR’s rolle som public watchdog. To dage er aldrig ens At arbejde hos DR er fra Pernille perspektiv en arbejdsplads med virkelig gode arbejdsvilkår- og forhold. Man ser derfor ofte, at de ansatte i DR ofte har været i virksomheden i over 20 år. Pernille selv fortæller også, at hun ikke ser sig selv forlade DR indenfor nærmeste fremtid, og da spurgt om hvorvidt hun nogensinde ville stoppe, svarer hun; ”Så skulle det være fordi, at jeg ikke lærer noget mere – og det er der en del år til.” Hun fortæller derefter, at man aldrig ved, hvad en arbejdsdag har at byde på. Man har en to-do liste, man møder

ind til, men da det går rigtig hurtigt i flere redaktioner, eksempelvis hos Nyhederne, kan de ikke vente 14 dage med at få et svar. Det er deadlines på 1020 minutter de arbejder med, og så må man slippe, hvad man har i hænderne og kaste sig over denne opgave, når den kommer. Hun bemærker derfor, at arbejdsformen måske ikke nødvendigvis passer til én, som har brug for at kende sin arbejdsdag fra ende til anden og har brug for en masse struktur. I stedet er jobbet for en person, der trives med skiftende arbejdsopgaver og gang i den. Arbejdsdagen bliver i hvert fald aldrig triviel og to dage er aldrig ens. Der er også store muligheder for at lære mere om de forskellige redaktioners arbejdsområder. I huset er der nemlig rig mulighed for at komme på en-dags praktik hos hinanden. Et tilbud Pernille har benyttet sig af ved flere lejligheder. Denne ordning gør det muligt for Pernille at komme rundt i hele huset, og kigge medarbejderne over skulderen en hel dag. Dermed får hun større forståelse for, hvordan arbejdet fungere i de enkelte redaktioner og afdelinger. Dette giver dermed også Pernille meget bedre forudsætninger for at kunne hjælpe pågældende redaktion, når de på et senere tidspunkt har brug for Pernilles hjælp til et juridisk anliggende. Ansættelsen i DR byder tillige på en masse spændende og uventede oplevelser – i forbindelse med en-dags praktik på Den Store Bagedyst har Pernille eksempelvis haft fornøjelsen af at overvære finalen og fået lov til at smage alle finalekagerne. Dette fremhæver Pernille som en af de bedste oplevelser hun har haft i forbindelse med sit job. En guidet tour i DR-byen Efter vores snak med Pernille gav hun også en grundig rundtur i huset, hvor vejen både rundede forbi Studie 5, som er DR Byens største studie, hvor shows


Ditte Toft Wolf & Freja Karmark Bro

som X Factor blev filmet, dengang det blev sendt på DR, og hvor der ved vores besøg var gjort klar til at optage Alle mod 1 dagen efter. Vi kunne begge konstatere, at studiet er mange gange mindre, end det ser ud til på tv – kæmpe skud ud til DR’s kamera crew, der virkelig er dygtige til at gøre rummene meget større på tv, end de er i virkeligheden. Dernæst gik turen forbi studiet til debatten – ganske morsomt da vi netop var gået fordi Clement på Hovedbanegården blot et par timer tidligere på dagen, og blot dagen efter kunne vi konstatere, at det formentligt var debatten mellem blandt andet Sofie Linde og Pia Kjærsgaard, der var gjort klar til. Vi rundede også forbi rekvisitværkstedet, op forbi Pernilles egen arbejdsplads, hvor hun sidder i storrumskontor med resten af jura samt økonomi. Hun udpegede desuden et fitnessområde, hvor der ud over træningsmaskiner også afholdes flere holdtimer såsom yoga og boksning for DR’s medarbejdere.

Vi sluttede desuden af med at stikke hovederne ind forbi koncertsalen, hvor musikerne sad og øvede i den tomme sal – der igen var meget mindre i virkeligheden end den syner på tvskærmen. Dagen sluttede selvfølgelig hvor den startede – i DR’s reception, hvor Bamses hus står udstillet. Det syn løftede selvklart humøret en hel del, efter at have fået den helt forfærdelige besked om, at stud.jur.’er desværre ikke er noget, DR benytter sig af.

9


Hvilken vej går du? Du har valgt en spændende uddannelse, hvor der er mange veje at gå. Dansk og internationalt erhvervsliv er Accuras speciale. Er det noget for dig, så hold øje med vores populære mentorordning, hvor du kan opleve virkeligheden på et af Danmarks førende advokatkontorer og finde ud af, om erhvervsjura også er vejen for dig.

accura.dk/karriere


KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN


UDLAND

t r o k Post , s u h r fra Å t e u endn . m e hj

Pa ra g

ra f

Aarhu Bart

s Univ

ersite

Allé holins

8000 A

arhus

t

16, by

gn.14

10

C.

Hejhej, Elina her! Jeg har min bachelor og deler af en kandidat fra Bergen, Norge, men flyttet til Århus for at læse min kandidat på AU og er nu på mit 8. semester her. Du har måske mødt eller hørt flere nordmænd på jura, måske også mig. Her kommer en lille hilsen fra en der har kommet langt på studiet, men som ikke er i nærheden av at være færdig med Århus og Danmark. Hvorfor har jeg besluttet mig for at tage min kandidat her i stedet for hjemme i Norge? Long story short – jeg var i Århus for første gang i februar 2019 og blev helt vild med byen og menneskerne. Resten af historien kan du få når vi er i gang med fredagsbar igen! Det første af fire semestre på kandidaten er færdig og Århus har nu været mit hjem i over et halvt år. Hvordan har det gået? Hvordan er det at bo næste tusind kilometer væk fra familie, venner, Bergen og et talsystem der giver mening? Det er det bedste jeg nogen gang har gjort, selvom en selvfølgelig savner det andet hjem en lille smule. Men hvordan kan

12

man ikke blive forelsket i skønne Århus? Trods Corona og nedlukninger har det været et fantastisk halvår. Heldigvis er ikke Norge og Danmark så forskellige når det kommer til sprog og kultur, så her gik det meget hurtigt. Stor s/o til alle der her givet mig en introduktion i dansk ”kultur” – Suspekt, Pure shots, ølbowling, koldskål og en meget udvidende fortolkning af hygge! Selve jurastudiet har nok vært lidt sværere. Mundtlige eksamener? Aldrig i Bergen, desværre. Vælge næsten alle fag på kandidaten selv? Ikke i Bergen, desværre. Have eksamener i slutningen

af semesteret? Upsi, det var jeg ikke helt vandt til. Overgangen kan måske sammenlignes med det at starte på jura på 1. semester – en har hørt lidt, læst lidt, men aner ikke rigtigt hvordan det kommer til at gå. Det var virkelig som at starte helt forfra igen, men hvor man i tillæg snakker et andet sprog. Heldigvis er jeg ikke den eneste nordmand på kandidaten, overraskende nok, er vi ret mange her! Underviserne er vandt til det og har været så søde både til fysisk og online undervisning og taget hensyn til os ved at snakke lidt langsommere end normalt, tydeligt og svare på alle mulige spørgsmål. Det var noget jeg ikke havde forventet, men som fik stor betydning


Elina Ars

for motivationen jurastudiet her.

og

overgangen

til

Som for alle andre, har desværre Corona påvirket det meste af hverdagen. Jeg flyttet til Århus en måned efter semesteret startet og fik kun to uger med almindelig undervisning. Undervisning, struktur i hverdagen og resten blev pludselig ikke som jeg havde forventet. Ja, der var Zoom, men det var ikke helt det samme – specielt ikke når man lige har startet. At kunne have sin morgenkåbe på til undervisning er selvfølgelig fedt, men ikke lige så hyggeligt som at kunne tage en kop kaffe med en ven efter to timer med Skatteret og planlægge hvad i skal have på til fredagsbar senere den uge. Når man kun har fået to uger med et almindeligt studieliv, er det svært at sige hvor stor indflydelse Corona har haft – man har ikke rigtig noget at sammenligne det med. Måske det var til det bedste, jeg havde for det meste kun forventninger til hvordan det skulle være. For de fleste

blev hverdagen anderledes, mens for mig blev det det normale næsten fra starten af – og det er helt ok. Jeg har altid været en der er med til det meste som sker på uni, både undervisning og de mere sjove ting. Jeg har været så heldig og fået mange gode venner i Århus allerede inden jeg flyttet, tak til Nordiske Uger og JUS. Uden dem havde mit første semester her været kedeligt og svært, det forstår nok alle – jeg var jo helt ny her. Jeg bestemte mig for at ikke tage tilbage til Norge når Danmark startet at lukke ned for første gang. Jeg havde bare glædet mig så meget til at bo her at selv Corona-hverdag lød bedre end at opgive det hele. Selv om det føltes at nedlukningen varede i en evighed, var ikke ”så” slemt. Mange planer blev udsat eller aflyst, men som alle andre, prøvede vi at gøre våres bedste og have det sjovt på trods af omstændighederne. Jeg er lidt overrasket over, hvor mange nye mennesker jeg har lært at kende (på 1 meters afstand selvfølgelig). Med en

hel masse vilje og gode venner kan man vende om på enhver situation og netop derfor har det været et fantastisk halvår. De fleste seværdighederne i Århus har nu blevet udforsket!

Dansklærere, kulturundervisere, guides og sødeste venner

En lille nødløsning når man ikke må rejse; prøv at finde en miniversion af rejsemålet. Ps: det er Bergen.

13


Hvor går den etiske markedsføringsgrænse?

De seneste par år er der sket en markant udvikling inden for influencer-branchen. I større grad end nogensinde før lever folk af at poste billeder og videoer af deres liv på de sociale medier. Men med en stor følgeskare følger der vel også et ansvar for at dele og reklamere med omtanke - eller hvad? Flere og flere lever den dag i dag af at dele billeder af deres mere eller mindre glamourøse hverdag. Blandt alverdens avokadomadder, drinks på Bistro Royal, den daglige tur i Fitness World og latte art på Illum Rooftop, findes der også uendelige mængder af reklame. Der findes jo efterhånden ikke dét, man ikke kan reklamere for - en maskine, der træner dine mavemuskler for dig uden, at du skal røre en finger? Købt! Tandblegningsmiddel, der ætser dine tænder væk? Ja tak! Salg af brugte trusser og nøgenbilleder? Sign me up. Men findes der slet ikke en grænse for, hvad man må reklamere for? De

14

seneste måneder har mange i hvert fald tilkendegivet i den offentlige debat, at det burde der måske være. Debatten omkring etisk reklame på de sociale medier kommer i kølvandet af, at flere influencere har reklameret med mere eller mindre kontroversielle produkter. Blandt dem kan nævnes tidligere Paradise-vinder, Lenny Pihl, der reklamerede for kviklån og kaldte det “fucking genialt” på sin Instagramstory. Derudover har Uffe Holm og Brian Laudrup også været i vælten for at lave reklame for online spil og betting som frontfigurer for henholdsvis LeoVegas og Unibet. Lige for tiden er særligt én influencer ude i noget af en shitstorm for

at reklamere for skønhedsoperationer og pornografi. Der er her tale om den tidligere reality-stjerne Fie Laursen, der endnu engang har bragt sig selv på alles læber i influencer-verdenen. Denne gang er der især fokus på, hvorvidt indholdet af hendes reklamer netop er etisk korrekt. Alle mod Fie Laursen Det seneste år har Fie Laursen især været i søgelyset grundet reklamer for skønhedsoperationer, som hun gennem tiden selv har fået foretaget en del af og glædeligt delt på hendes sociale medier. Tilbage i januar 2020 var hun i Tyrkiet for at få foretaget et Brazilian Butt Lift, som er en specialiseret


Ditte Wolf & Kassandra Jensen

fedtoverførselsprocedure, der forøger størrelsen og formen på balderne uden implantater. Efterfølgende kørte der en konkurrence på hendes Instagram, hvor man kunne vinde en valgfri skønhedsoperation på selvsamme klinik. Denne reklame for skønhedsoperationer fik en del negativ omtale, både i medierne og af andre influencere på deres platforme, hvor flere udtrykte deres bekymring omkring, at Fie Laursen reklamerede for skønhedsoperationer med så ung en følgeskare. Senere blussede endnu en shitstorm op, da Fie Laursen valgte at reklamere for og opfordre til sugardating via hjemmesiden Todayters.dk og yderligere opfordre sine følgere til at sælge deres brugte trusser på nettet. Senest er Fie Laursen begyndt at benytte og opfordre til brug af hjemmesiden OnlyFans, hvor man i bund og grund opretter en bruger og deler letpåklædte eller pornografiske billeder og videoer, hvor andre brugere kan betale for at se med. Efter reklamen for sugardating begyndte lavinen for alvor at rulle på de sociale medier, hvor en stor mængde offentlige personer tog kraftigt afstand fra Fie Laursens handlinger på deres Instagram-profiler, hvor der i de fleste tilfælde blev opfordret til helt at stoppe med at følge Fie Laursen - heriblandt Sofie Linde, Anders Hemmingsen, Irina Olsen og Christopher. Særligt lød kritikken på, at en stor del af Fies følgerskare er unge under 18 år og mange helt ned til 12-15 år. Dermed en målgruppe, der har tendens til at være lettere at påvirke, hvorfor mange mener, at man som influencer med så ung en følgeskare bør være ekstra opmærksom på det indhold, man deler og reklamerer for. Gældende lov på området I forbindelse med debatten vedrørende influencer marketing, hvor virksomheder benytter influencere til at promovere deres produkter, er det gentagne gange blevet understreget, at de der lever af at promoverer virksomheder på deres

Instagram-profil, også er undergivet markedsføringslovens regler om skjult reklame. Lovens § 6, stk. 4 foreskriver at “En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame...” Men hvad så, når man klart og tydeligt angiver, at det opslag man poster er en reklame for sugardating eller skønhedsoperationer? Reglerne i markedsføringsloven rummer ikke sådanne reklamer og det er ikke som udgangspunkt noget ulovligt i at reklamere for sugardating eller i at opfordre sine følgere til at oprette en profil på OnlyFans. Den korte periode, hvor Fie Laursen overvejede at flytte til Norge, afholdt hun en konkurrence på sin profil, hvor hendes følgere kunne vinde en valgfri skønhedsoperation hos firmaet, som udførte hendes Brazilian Butt Lift. Da Fie Laursen havde norske følgere, gik Forbrukertilsynet (det norske forbrugertilsyn) ind i sagen og bad hende afslutte konkurrencen med det samme. Konkurrencen var i strid med norsk markedsføringsret, som indeholder bestemmelser om uetisk reklame. Laursens forsvar var, at hun havde bopæl i Danmark og at reklamer for skønhedsoperationer ikke er ulovligt i landet samt, at det nærmest er normalt at poste om det på sociale medier. Det rejser spørgsmål om hvorledes den danske markedsføringslov er utilstrækkelig, i forhold til at beskytte de unge brugere af sociale medier mod den form for reklamer. Justitsminister Nick Hækkerup har udtalt, at han tager kraftig afstand fra den slags reklamer, og at området for uetiske reklamer, er et område, der skal bedre styr på. Som følge af Fie Laursens handlinger, har flere partier i Folketinget krævet handling. Blandt andet har DF udtalt, at sugardating er en form for hvidvask af prostitution og at den slags kan få voldsomme konsekvenser for de unge, der måtte falde i fælden. Men når der ikke er nogen regulering på området, kan det muligvis begrundes med, at

dette er et relativt nyt problem, som er opstået i takt med det stigende antal af influencere. En ny vej er banet Der har indtil nu ikke været behov for at udpensle, hvad influencere bør og ikke bør reklamere for, men når Fie Laursen bliver mødt af så stor modstand fra sine kollegaer i influencer-branchen er der noget, der tyder på, at grænsen for hvad der er etisk ukorrekt, er sat. Med den enorme kritik af blandt andet Fie Laursen, er der dog kommet et nyt og måske nødvendigt fokus på den manglende regulering. I den forbindelse er Dansk Journalistforbund ved at udarbejde nogle etiske retningslinjer for bloggere og influencere. Men retningslinjer er som bekendt ikke retligt bindende og det kan derfor diskuteres, hvorledes området trænger til en retlig regulering eventuelt med sanktioner for de værste overtrædelser. Flere eksperter på området mener i hvert fald, at det er dybt problematisk at unge følgere kan blive udsat for den slags uetiske indslag, uden at det har konsekvenser for den, som frembringer reklamerne. Instagram har også af den grund indført restriktioner, hvorefter billeder og videoer af operationer ikke må vises til unge under 18 år. Når en så stor aktør på området går ind og ændrer reglerne på området, samt at så mange offentlige personligheder kommenterer på sagen og tager stor afstand fra det, tyder noget da også på, at der langsomt er ved at blive tegnet en grænse for, hvad man kan tillade sig at reklamere for på de sociale medier. Med de mange politiske kommentarer til sagen kan man formentlig også forvente, at der i fremtiden kommer nogle retlige restriktioner på området, så de der ikke selv kan se, at denne form for reklamer er uetiske, kan sanktioneres, såfremt reglerne ikke overholdes.

15


Foreningen for Borgerlige Jurister Møder i FBJ efterårssemester 2020

Foreningen for Borgerlige Jurister afholder møder om fredagen igen dette semester. Nej, vi kan ikke give et fast svar på sted og tidspunkt endnu. Ja, I ved godt hvorfor. Ja, vi er meget trætte af det. Ja, I kan se nærmere detaljer om mødeafholdelse på vores Instagram og Facebook konti hurtigst muligt. Ja, løbende ændringer kan forekomme og vil blive oplyst de to førnævnte steder.

Så er det quiztid! Vi mener i FBJ, at der gerne snart må ske noget sjovt, og i den anledning har vi bestemt os for at lave en quiz. Spørgsmålene følger nedenfor og svarene skal sendes til foreningens instagramkonto. På Instagram er der lagt et opslag op hvor man, i kommentarsporet, skal give sine svar. Der vil, blandt de rigtige svar, blive trukket en vinder, og vi kvitterer selvfølgelig med en lækker præmie! Vinderen bliver trukket den 19. oktober 2020. Vinderen får direkte besked over Instagram. Spørgsmål 1: Hvor mange dåser øl blev drukket til sidste års introarrangement? Spørgsmål 2: I hvilken bestemmelse, i grundloven, bliver ytringsfriheden beskyttet? Spørgsmål 3: Hvem er FBJ’s konge af Instagram? Spørgsmål 4: Hvad er der, ifølge Michael Hansen Jensen, slag i? Spørgsmål 5: Hvilken forening ejer en kajak?

”Kan du hygge dig, Frank!”


Date en indsat Forestil dig denne mand: Han er 28 år gammel, god i køkkenet og veltrænet. Lige din type, dog sidder han i Jyderup Fængsel for en voldssag. Er du klar på en date med ham? Forestil dig, at du sidder i din celle, ensom, alene og isoleret fra omverdenen. Klokken er 22.00 og din dag har været ligesom alle andre dage i løbet af din 10 år lange voldsdom. Du har set de samme 400 mænd dag ind og dag ud, og hende den søde fængselsvagt var ikke på arbejde i dag. Du mangler noget kvindeligt selskab. Fortvivl ej, Facebookgruppen ‘Date en indsat’ har løsningen til dig! Facebook-gruppen ‘Date en indsat’ har intet mindre end 28.300 medlemmer - et hav af muligheder. Gruppen er et lukket forum, der giver indsatte i rigets fængsler mulighed for at møde ligesindede, såvel som nysgerrige singler, der ønsker at udforske en ny form for online-dating. Reglerne er simple; du skal være over 18 år gammel, din profil må ikke være falsk, og du skal tale pænt. En ny spændende måde at date på? Paragraf-redaktionen undersøger fænomenet. Af artiklens tre skribenter, har kun to formået at blive optaget i fællesskabet, efterfølgende er den ene blevet blokeret i forsøget på at komme i kontakt med de indsatte, og vi har derfor måtte være påpasselige med vores færden i gruppen efterfølgende. Ret til kærlighed Det er nemt at forestille sig, at man kan blive rigtig ensom, hvis man afsoner en eller flere domme, og ikke har en reel mulighed for at få kontakt til omverdenen. ‘Date en indsat’ giver de indsatte en fair chance for at lære søde singler at kende, som er indforstået med deres kriminelle baggrund. For nogle er princippet “jo

18

hårdere domme, jo bedre” gældende, så der er virkelig noget for enhver smag. Grundlæggerne af ‘Date en indsat’ var daværende 25-årige Patrick Baagø og 27-årige Kim Uth Jensen. Mændene oprettede gruppen med henblik på at få indsatte til at finde kærligheden uden for de høje mure, selvom det føles umuligt. De mener nemlig, at alle har ret til kærlighed. Ensomheden i fængslet er høj, og gruppens formål er at hjælpe de indsatte med at finde noget at gå op i, når de kommer ud, så de ikke ryger tilbage til nulpunktet. Kim Uth fortæller selv til Jyllands-Posten, at han har børn og kone, der venter på ham uden for fængslet, hvilket har motiveret ham til at droppe sit hashmisbrug og prøve at få nedsat sin straf. Han vil være en bedre mand på den anden side af afsoningen. Et nyt dating-marked Omkring en tredjedel af Danmarks befolkning er singler. Med udgangspunkt i denne statistik sidder der rundt regnet 1.350 singler i de danske fængsler. Sidder singlerne i et lukket fængsel, er mulighederne for kontakt med omverdenen nærmest umulig, medmindre de har et familiemedlem til at styre deres sociale medier for dem. Nemmere er det, hvis man sidder i et åbent fængsel, hvor man har adgang til internet og kommunikation med omverdenen. Uanset hvad, kan man på gruppen se, at dette ikke afskrækker de flotte single fyre og kvinder fra at dele deres respektive hverdage med hinanden.

Fællesskabsfølelsen er stor, når der bliver lavet opslag om nyt kød på markedet. Vores venner på indersiden af muren blotter sig ved hjælp af opslag i stedet for datingprofiler. Mark Sørensen (pseudonym) fortæller om sig selv en torsdag aften: “Hej. Jeg er 31 år, afsoner i lukket fængsel på Fyn. Jeg søger en der har lyst til at komme og besøge mig (...) God til at lave mad og hygger gerne om mine besøgende. Hvis det har din interesse så skriv en privat besked, og så tager vi den derfra…” Kommentarfeltet er brændende hedt med venner, der beskriver ham som “Guld værd” og piger der formidler denne flotte fyr videre til deres venner gennem et såkaldt “tag”. En privat besked eller to er da heller ikke at komme udenom for den flotte fyr. Fængslerne støtter op om de indsattes kærlighedsliv, og tilbyder gode forhold for at få et dating liv. På Statsfængslet Renbæk er det for eksempel muligt at befinde sig i opholdsrummet, der på mange måder ikke minder om en stereotyp fængselsgang. Desuden er der også muligheder for en gåtur på fængslets stisystem, at indtage en god middag med privatliv i den enkeltes celle. Fængslet sætter dog også sine begrænsninger, da der eksempelvis ikke må være levende lys på daten. “Kedelige” mænd Det kan være svært for udefrakommende at forstå, hvorfor man har lyst til at date


Julie Kristensen, Sara Rye & Julie Brown

en indsat. Gennem tiden har kvinder godt nok været tiltrukket af det ukendte, men hvad er det specifikt, der får kvinderne til at falde for en kriminel?

er de stadig mennesker ligesom alle os andre. Sanne Neergaard pointerer også så fint, at vi mennesker trods alt blev til ved at være sammen med andre.

Lizette har før datet indsatte mænd, som hun har fundet gennem Facebookgruppen ‘Date en indsat’, og hun udtaler til BT i en artikel:

Kriminalforsorgens pressekonsulent Lars Erik Siegumfeldt udtaler, at han synes, at gruppen er en god idé, idet han oplever, at indsatte der har en kæreste at komme ud til, med større sandsynlighed ikke ryger ind igen. Hertil udtaler en tidligere straffet også, at hans erfaring med konceptet er positiv, da man ikke lige slynger ud på første date, at man er straffet. Dette er ofte noget, de indsatte går og gemmer på, hvis de for eksempel benytter sig af andre dating platforme såsom Tinder. Hele konceptet omkring Facebookgruppen ‘Date en indsat’ bygger på åbenhed og tillid.

“Jeg dømmer ikke. Jeg vil gerne have en mand, der er lidt anderledes i forhold til de der ‘otte til fire-mænd’. Jeg har da før været sammen med en normal, dansk mand, men jeg manglede den følelse af tryghed. Jeg manglede at føle mig beskyttet.” Lizette uddyber i interviewet yderligere, at hun særligt finder tryghed i de kriminelle mænd, som hun mener passer bedre på deres kvinder, i forhold til hvad hun har oplevet med ikke kriminelle mænd. Hvis man ud fra et psykologisk perspektiv skal forklare den overordnede beskyttelsestrang fra kvinder, så mener Henrik Høgh-Olesen, psykolog og professor på Aarhus Universitet, at man skal helt tilbage i hulerne under urtiden. Kvinder har evolutionært og biologisk set været programmeret til at skulle finde en stærk mand, der kunne beskytte hende og barnet fra omkringliggende farer i tusindvis af år. Dette aspekt af en kvindes seksuelle selektion har stor indflydelse på, hvorfor så mange kvinder tiltrækkes af mænd bag tremmer. Ensomhedens hule Kigger man gennem opslagene i gruppen, virker dating platformen for de indsatte mest af alt som et middel mod ensomheden, der opstår bag de høje mure. Psykologen Sanne Neergaard, som har speciale i parforhold og seksualitet, udtaler, at det er vigtigt at huske, at selvom de indsatte sidder fængslet, så

som derfor ikke længere føler et behov for at være medlem af gruppen mere. Missionen er lykkedes, og de ønsker alle medlemmer i gruppen en dejlig dag.

“

“Jeg har fundet min prins så jeg forlader gruppe pas på jer selv. Dejlig dag til alle” - Tidligere medlem af Facebookgruppen ‘Date en indsat’. Selvom nogen måske bruger gruppen mere som underholdende tidsfordriv, er der altså også eksempler på, at det kan ende med et forhold, hvis man ønsker det nok. For parret her, er det altså blevet en lykkelig slutning, der har resulteret i, at de begge har forladt gruppen. Kærligheden længe leve.

Den ovennævnte tidligere straffet er helt enig med pressekonsulent Lars Erik Siegumfeldt, og mener også, at det at date én udefra kan være af stor indflydelse: »Besøg går man og glæder sig til. Det er jo nærmest det eneste, vi har. Vi har mistet vores frihed. Man mister stort set alle sine venner, når man sidder inde, tro mig. Og hvis man har en kæreste at komme ud til, kan det være, man sammen kan rette op på livet og holde sig fra kriminalitet,«. Ja kærlighed har mange former og farver, men ens for alle, så giver kærligheden mulighed for en partner at støtte sig op af. Både når livet er hårdt, men vigtigst af alt så har man en at dele sine bedste stunder med. Kærligheden sejrer Kigger man inde på gruppen, er der også opslag, der vidner om, at konceptet sagtens kan blive en succes for medlemmerne. Et særligt opslag falder i øjnene, når Paragraf scroller ned gennem gruppen. Et selfie af et glad smilende par, der har fundet hinanden og

-

Date en indsat Facebook-gruppen blev stiftet den 8. januar 2015

-

Man har som indsat i danske fængsler ret til minimum et besøg om ugen

-

I Danmark er der i alt 13 fængsler

-

Af alle nyindsatte er kun 5% kvinder

19


Hvordan kombineres etik og moral med juridisk korrekte afgørelser? Navn: Ditte Dencker Kragh Alder: 26 år Skribent hos Paragraf: Jan. 2016 – Jun. 2019 Jurastuderende på AU: Sep. 2014 – Jun. 2019 Fulmægtig hos Familieretshuset: Aug. 2019 – nu

Barnets bedste Da jeg startede i Familieretshuset for et års tid siden, omhandlede min allerførste oplæringsdag, – udover introduktion til diverse ganske forvirrende IT-systemer – at den primære opgave for os er at vurdere, hvad der er det bedste for barnet. Barnet er kernen i alt, vi foretager os, og på intet tidspunkt fraviges dette udgangspunkt. Det særligt komplicerede ved udgangspunktet opstår, når forældrene er uenige om, hvad der er det bedste for barnet. For hvis der opstår uenighed, og forældrene opretter en sag i Familieretshuset, så er det pludselig op til nogle andre end barnets forældre at vurdere, hvad der skal ske med barnet. Midlertidige afgørelser Hvem er så disse ”andre”, der skal vurdere, hvad der er barnets bedste? Det er blandt andre mig. Jeg arbejder helt specifikt i visitationen i Aabenraa, hvor al sagsbehandling foregår skriftligt eller telefonisk. Afgørelser, der træffes i visitationen, er midlertidige afgørelser, og det er disse, jeg i denne artikel tager udgangspunkt i. De midlertidige afgørelser omhandler samvær, bopæl eller forældremyndighed og gælder, indtil der træffes en permanent afgørelse eller indgås en permanent aftale.

20

Ingen forudindtagethed Jeg oplevede særligt i begyndelsen af min ansættelse, at jeg havde en klar i idé om, hvordan en sag ville falde ud. Herefter skulle jeg blot indhente nogle oplysninger fra forældrene og måske også kommunen eller politiet, og så kunne jeg uden problemer træffe en afgørelse. Efter mine første sager fandt jeg dog ud af, at tingene aldrig er så sort/ hvid, som det ved første øjekast kan se ud. Det er således vigtigt for mig ikke at være forudindtaget i mine sager og være åben for, at det meste kan ske under en sagsbehandling af en midlertidig afgørelse. Jeg har endda oplevet, at en næsten færdigskrevet afgørelse klar til afsendelse på samme dag skulle ændres til det fuldstændig modsatte, fordi sagen havde taget en uventet drejning. Barnet er kernen – hvad med mor og far? I stort set alle afgørelser, jeg træffer, er forældrene uenige om, hvad det bedste udfald for barnet vil være. På den måde er der i de fleste af mine afgørelser altid én part, der er utilfreds med afgørelsen. Jeg skulle i starten vænne mig til, at jeg som fremmed træder ind i andre menneskers sværeste problematikker omhandlende det, de har nærest værende deres børn, og træffe en afgørelse, de er uenige i. Det begyndte dog at give mening for mig, da jeg kunne se, at mange af forældrenes konflikter var gået så meget i hårdknude, at de ikke stod til at løse på egen hånd. Her var det tydeligt for mig, at der var brug for en tredjeparts indtræden i sagen, der kunne hjælpe med at tage barnet i hånden, så barnet ikke led mere overlast end nødvendigt. Selvom det er barnet, der er vores primære fokus, så har det også høj prioritet for

mig, at forældrene har en oplevelse af at forstå, hvorfor en afgørelse falder ud, som den gør. Jeg forventer ikke, at de er positivt stemte overfor afgørelser, de er uenige i, men hvis jeg har belyst en sag og begrundet den tilstrækkeligt, så har jeg en idé om, at det for nogle forældre måske kan give mening alligevel, og jeg kan herefter ikke gøre yderligere. Det er dog helt forståeligt, at det er svært for forældrene at finde en mening i, at nogle andre træffer en afgørelse omkring deres barn, som de ikke mener, er korrekt. For mig handler det etiske om at anerkende frustrationen i dette. Afgørelsen, der har det hele Det er svært for mig at give et endeligt svar på, hvordan man træffer en både etisk og moralsk korrekt juridisk afgørelse, da jeg tror, at det er forskelligt fra sagsbehandler til sagsbehandler, hvornår alle elementer er opfyldt. For mig er det vigtigt, at afgørelsen belyser barnets perspektiv tilstrækkeligt, og at afgørelsen træffes ud fra, hvad der er det bedste for barnet. Dernæst er det vigtigt for mig ikke at dømme en bog på dens omslag, og ikke være forudindtaget overfor en sags udfald fra start, da alle parter har ret til at blive hørt og mødt med samme åbenhed forud for en sag. Slutteligt er det vigtigt for mig, at afgørelserne bærer præg af en grundighed, faglighed og dybdegående sagsoplysning, således at afgørelsen giver mening, også for de forældre, der er uenige med afgørelsens udfald. Opgaven er svær, men når alle ovenstående elementer kombineres, så mener jeg, at vi er rigtig godt på vej.


Året er skudt i gang og MJ er tilbage - og vi er mere end lykkelige herfor!

Årets første møde blev, som følge af COVID-19 og de nye restriktioner på universitet, holdt i Solgården - med kaffe, kage og alt den hygge, som normalt hører til. For selvom Corona har medført, at vi som forening er tvunget til at være mere opfindsomme med måderne vi ses på, har dette ikke medført, at vi ikke fortsat gør vores bedste for at give de studerende et socialt frirum, som i disse tider bestemt er tiltrængt. Dette semester glæder vi os til at holde Pige-/Drengeaften, Grøn Fredag ala Tour de Værtshuse, Valgaften og andre spændende arrangementer. Vi vil løbende slå begivenhederne op på Facebook og Instagram. Så hvis Moderate Jurister siger dig noget, er du velkommen til at komme til vores ugentlige møde hver onsdag klokken 10.00. For lokation se vores Facebook


Voxpop

Ingeborg, 20 år, Jura på 1. semester Har du hørt Mørkeland podcast? “Ja, og jeg er nærmest på fornavn med dem.” Hvis du havde relation til en, der blev myrdet for mere end fem år siden, ville du så blive stødt over, at historien blev gengivet i en podcast? “Det kommer selvfølgelig lidt an på (…) Altså, hvis det er fem år siden, så er det jo kort tid siden. Jeg ville godt kunne forstå, at man kunne blive stødt over den dyrkelse, der er i podcasten. De dyrker meget det morbide og de ting, der er meget grove nogle gange. Jeg ville godt kunne forstå, at jeg ville blive stødt over, at andre hyggede sig over et mord, der var blevet gået i eksempelvis en familie. Det ville jeg godt kunne forstå. “ Vil du definere podcasten eller underholdning? “Helt klart underholdning.”

som

dokumentar

Sofie, 25 år, Religionsvidenskab, 1. semester af kandidaten Har du hørt Mørkeland podcast? “Ja!” Hvis du havde relation til en, der blev myrdet for mere end fem år siden, ville du så blive stødt over, at historien blev gengivet i en podcast? “Hmm… Jeg tror, det kommer an på mange ting, jeg ved ikke helt. Måske. Det er svært at sætte sig ind i. Jeg synes, de er okay til at gøre det respektfuldt. Ja, det er en hårfin grænse.” Hvad er din holdning til den medieomtale, podcasten har fået i forhold til de pårørende, der har følt sig stødt? “Jamen, jeg synes det er skrækkeligt, hvis der er nogen, der føler sig stødt af det. Så burde der jo nok være en eller anden dialog mellem Mørkeland og de pårørende, men tit er sådan noget (omtalen) jo også farvet. Man hører jo også, om pårørende som faktisk synes, at det er fint, at det bliver taget op.”

Lauritz, 25 år, Religionsvidenskab på 2. semester på kandidaten Har du hørt Mørkeland podcast? “Ja!” Hvis du havde relation til en, der blev myrdet for mere end fem år siden, ville du så blive stødt over, at historien blev gengivet i en podcast? “Det afhænger af, hvordan det bliver fremført i podcasten. Jeg synes også generelt, at de) er gode, generelt er det en stor industri, hvor der er mange, jeg egentligt synes, er værre. Hvor det er endnu mere amerikansk og vulgært. Der synes jeg, Mørkeland faktisk er ret gode til at fremsætte dem.”

22

Synes du, de er gode til at vælge sager, der har en tilpas alder, at det ikke er relevant lige nu? “Jeg ved faktisk ikke, hvad deres egne retningslinjer er, men jeg synes, at på det seneste er det faktisk begyndt at komme lidt tættere på nutiden, egentligt. Men det ved jeg ikke, det har jeg ikke rigtig gjort mig så mange overvejelser om.”

Sara Rye & Julie Brown


JUS - JURIDISK SELSKAB

Efteråret er over os... Når man kigger udenfor, er det tydeligt, at efteråret er kommet. Uniparken er fyldt med røde og gule farver af de mange blade, som er faldet af træerne og gaderne i Aarhus er forvandlet til vindtunneller. Vejret er ikke det eneste, som er et bevis på, at det er blevet efterår. En stigning af timerne med næsen i bøgerne er også et bevis for efterårets ankomst.

Først og fremmest vil jeg på vegne af JUS sige, at vi håber, at alle de nye studerende har haft en god studiestart på trods af den manglende RUS-uge. Jeg håber, at I har fundet på nogle aktiviteter, som har rystet jer godt sammen! Vi har i JUS også været mærket af dette, da RUSugen er meget vigtig for vores salg af medlemskab. Derfor måtte vi ty til nyere metoder og sælge medlemskaberne over mail, hvilket jeg vil sige er gået rigtig godt! Jeg vil gerne sige tak til alle de studerende, som har valgt at melde sig ind i den bedste forening på jura. Det betyder meget!

Endelig fredagsbar I september afholdtes vores første bar siden corona, hvilket vi i JUS havde set meget frem til. På næste side kan du læse om Klubmesterens undskyldning og kompensation gennem en lækker opskrift på brownies! I JUS planlægger vi at kunne holde endnu flere barer og flere arrangementer til alle vores medlemmer! På fjerde side af JUS-bladet kan i se, hvilke arrangementer vi har i tanke – her kan i se, hvad i skal glæde jer til! Rigtig god læselyst, Viktor Svenning, JUS-redaktør

JUS-Bladet Udgave 51. årgang Oktober 2020 Ansvarshavende redaktør: Viktor Svenning Layout: Viktor Svenning Forsidebillede: Viktor Svenning Billeder af: Viktor Svening og Frederik Madsen Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C

Mit travle efterår Alle de cykelsportsbegivenheder, som i foråret blev aflyst, er blevet rykket til efteråret, hvorfor jeg dag ind og dag ud sidder klistret til skærmen, hvor der lige nu bliver kørt Tour de France. Mine favoritter er i skrivende stund ikke en realitet i kampen om den gule trøje, men det stopper mig ikke i at bruge – for meget – tid foran fjernsynet. Derfor er jeg blevet nødt til at rykke rundt i mine læserutiner, så der er plads til et par timers pause hen af eftermiddagen. Efteråret byder også på min fødselsdag, hvilket jeg selvfølgelig ser frem til. Jeg har fundet ud af, at man på sin fødselsdag kan drikke en ridder gratis på Café Guldhornene, hvilket jeg selvfølgelig skal benytte mig af. Som i kan høre, er der tale om et meget travlt efterår for mig…

Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Viktor Svenning er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

23


JUS - JURIDISK SELSKAB

Klubmesterens undskyldning Efteråret er over os, og som studerende kan det betyde at de mørke timer gør os triste til mode, mens vi traver os igennem de tykke jura-bøger. Almindeligvis har man kunne søge tilflugt til en af de mange fredagsbarer når ugen går på held, men ikke i år. I år er det desværre anderledes. Af frygt for at skrive en artikel fyldt med ordet Corona, vil jeg afholde mig fra at bruge ordet mere. Denne forbistrede andenrangsinfluenza har overtaget samtlige medier, og man bliver træt af at høre om det. I stedet vil jeg her prøve at fokusere mere på det positive i livet, og på studiet i øjeblikket. For når ikke Det Kongelige har serveret sin weekendmorgenbuffet i lang tid, og man ikke kan beundre Helle Isagers læderjakker first-hand i Per Kirkeby auditoriet, hvad er der så overhovedet af håb længere? Fredagsbarerne er nok nogle af de ting der er hårdest ramt. Hele foråret har de forskellige barer gået og holdt vejret for, hvornår de mon kunne åbne op igen. Juridisk Selskab er med i den pulje – min plads som Klubmester i bestyrelsen har praktisk talt været sat ud af spil, og jeg har gået og glædet mig til jeg forhåbentlig kunne få lov til at holde nogle kanonsjove fester for jer. Men sommerfesten kom og gik – og det samme gjorde Rusugen. Før vi kigger os om, er endnu et semester gået, uden at få lov til at nyde en øl i Samfundsfaglig Kantine med vores medstuderende. Men der er nu alligevel lys for enden af tunnelen!

24

I løbet af september har Juridisk Selskabs søsterforeninger, KC og PF fået lov til at holde fredagsbarer, og vi har også formået at stable en på benene for de nye studerende. Valget om kun at gøre det til en 1. års bar var som sådan ikke nemt, men vi følte det var en nødvendig beslutning. Vi var blevet stukket et maksimalt antal på 100 i hånden, og det skulle overholdes. Eftersom I nye studerende skulle have lov til at mærke hvordan en rigtig Universitets fredagsbar føles, med mulighed for at møde hinanden, tænkte vi, at dette var den bedste måde. Vi har forhåbentlig mulighed for at kunne få flere folk med næste gang, fordi vi savner jer alle så utrolig meget. Som en personlig undskyldning fra mig, jeres Klubmester, ham der arrangerer festerne, bringer jeg på næste side min personlige yndlingsopskrift på mega fudgy brownies. Så hvis du ikke kunne mærke varmen til fredagsbaren, kan du mærke varmen ved noget hjemmebag. Og nej, det er ikke den søde duft af nederlag.

Bedste hilsner, Frederik Madsen, Klubmester


JUS - JURIDISK SELSKAB

Klubmesterens opskrift

Hermed bringes den ultimative opskrift på brownies. Du skal bruge: 35g kakaopulver 240g mørk chokolade 150ml kogende vand 60g smør 150ml olie (f.eks. raps) 2 æg 2 æggeblommer 230g mel 320g mel Hvordan gør du det? Bland kakaopulver og 60g af den mørke chokolade med det kogende vand. Når det er blandet, puttes smørret i så det kan smelte med. Herefter hældes olien i blandingen, og bland godt. Kom nu æggene i blandingen, og bland godt. Hæld nu sukker og mel i blanding, og bland godt. Til sidst tilføjes de sidste 180g chokolade, fint hakket. Hæld nu i et tilpas størrelse fad, bag ved 180 grader i 30-35 min. Lad nu brownien køle af inden du begynder at skære – den skal lige have lov til at sætte sig.

25


JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Følg med Følg os på facebook for at blive opdateret om mulige barer, fester, faglige arrangementer, københavnertur, julebanko m.m. når corona situationen og universitet tillader det.

November

September/Oktober Ultimo September: Fagligt arrangement

Måske Nordiske Uger Marts 28. februar - 7. marts Studietur (Tel Aviv) Februar Uge 5: Skitur Ultimo: Juridisk Jobmesse og generalforsamling

Ultimo: Fagligt arrangement


Juridisk Selskab Vi er desværre ikke tilgængelige på JUS-kontoret endnu, men fortvivl ej! I kan altid kontakte os på Facebook, hvis I har spørgsmål til foreningen. Tak for denne gang. Knus jeres JUS.


Tessa og kvindekampen

Det kører for Tessa i 2020. Den kvindelige rapper høster priser på stribe, hele tre ud af tre priser ved dette års The Voice 20’ Radio Awards, heriblandt prisen for Årets Forbillede - og så storhitter hun i øjeblikket med ”Til Banken”, sammen med Natasja og Karen Mukupa. Nummeret er et helt enestående stykke musik, skabt med afsæt i afdøde Natasjas 13 år gamle og hidtil ukendte vers. Den unge kunstner har gang på gang vist, at hun tør presse grænserne for dansk rap, og bedst som vi tror, vi kender rammerne, så bryder hun dem og skaber nogle nye. ”Til banken” er med sin rå, uopdragne girl power, skarpe vers og Natasjas velkendte lyd bestemt ingen undtagelse, et solidt slam dunk - og måske skal vi til

28

at vænne os til det, for der er ingen tvivl; Tessa er kommet for at blive. Natasjas arv Natasja Saad var den første kvindelige rapper (og dancehall-artist), der virkelig slog bredt igennem i Danmark i en ellers fuldkommen mandsdomineret branche. Med tekster som ”Gi’ mig Danmark tilbage”, ”Op med hovedet” og ”Fi er min” gav hun svære problemstillinger

i samfundet som racisme og sexisme en stemme, hvor teksterne slog hårdt og skabte debat, og samtidig rummede en humor og en lethed i udtrykket. Den form for forsigtighed og elegance har kvindekampen helt sikkert haft brug for i 00’erne, der var en tid, stadig præget af et stort spillerum for fordomme og slut-shaming i samfundet. Meget tyder endda på, at Natasja på mange måder var forud for sin tid på netop dét felt, og


Emma Lauritsen & Ida Christine Jacobsen

pressede grænsen for, hvor hård man som kvinde kunne tillade sig at være i sit udtryk og sine budskaber, uden at fremstå intimiderende. Den oprindelige del af teksten til ”Til Banken” tog første gang sin form i forbindelse med indspilningen af ”I Danmark er jeg født”, men blev senere sorteret fra, med den begrundelse, at nummeret var for hårdt at have med på pladen. Karen Mukupa udtaler til Soundvenue: »Det var meget in your face, og folk var bange for, at Natasjas eftermæle kom til at se forkert ud. Når man ser numrene på ’I Danmark er jeg født’, er de samtidig også virkelig stærke. Så i den kontekst stak det måske for meget ud«. Sangen blev lagt på hylden, hvor den, efter Natasjas død, blev liggende i 13 år, indtil Mukupa og DJ Kcl med pres på Natasjas bagland, fik lov til at tage sangen op igen og støve den af med et nyt beat og Tessa som feature på sangen. »Alle de år har DJ Kcl og jeg haft et stort ønske om, at det her nummer skulle ud. Selv om nogle folk måske syntes, det var for hårdt, så syntes vi bare, det var mega badass – som Tessa altid siger. Jeg har været for meget sammen med Tessa, så nu siger jeg hele tiden ’mega badass’«. »Det er lidt ironisk, at de sagde til os dengang, at nummeret var for hårdt. Nu kan det næsten ikke være hårdt nok. Nu må man godt være fræk og hård!« »Det er nu, vi skal hylde pigerne. For 1213 år siden var det måske for tidligt. Og om ti år er det måske for sent. Men lige nu føles det helt rigtigt«. Tessa har faklen Som Mukupa så fint rammer ind, så virker det på mange måder som om, Natasja var forud for sin tid, hvad girl power og kvindekamp på musikscenen angår. Tiden i 00’erne var ikke moden til, at man som kvinde stillede sig op,

sagde sin mening, og gjorde det højt og provokerende. Men Natasja gjorde det alligevel. Og nu har Tessa grebet faklen og båret den videre ind i 2020, og der er mere smæk på end nogensinde. Siden Tessa første gang brød igennem på instagram med ”fuck dem freestyle” tilbage i 2019, er det gået stærkt for den unge rapper. Nyheden om den rapkæftede og knivskarpe kvindelige rapper kom lynhurtigt over alles læber, og singlen ”Ben” gik platin og blev en regulær landeplage af den helt store slags. Tessa har på bare to år udgivet 10 singler og ligget solidt i toppen af hitlisterne, måned efter måned, og det ser ikke ud til, at hun har tænkt sig at ændre på den udvikling lige foreløbigt. Kvindekampen Tessa er, med sine tekster, kendt for at være hård i spyttet. Med bidske ord og en aggressiv energi, skaber hun grafiske billeder af alt det, vi som kvinder har lært af vores samfund, at vi enten ikke kan, må eller bør, alene fordi vi er kvinder. Når man hører Tessas tekster, så hører man en kvinde, der er skidesur, og en kvinde som nægter at blive holdt nede af kønsroller, slutshaming eller fordomme, og dét med god grund. Ofte ses det, at kvinder bliver skudt i skoene, at de er dominerende, udspekulerede, overfladiske eller opmærksomhedskrævende, hvis de stiller sig op og forlanger magt, succes, penge, taletid med videre. Mænd derimod, bliver ofte mødt med anderledes og mere positive reaktioner som for eksempel mod, determination og lederskab, for den samme indsats, hvilket alt andet lige gør vejen til succes mere besværlig for kvinder, end for mænd. Også i 2020. Den vrede og vilde, utæmmede vibe, som Tessa kanaliserer med sine tekster, griber nok i virkeligheden dybt ned i en vrede og en vildskab de fleste kvinder bærer på. Hun vender rundt på kønsrollerne og skaber

billeder af kvinder i magtpositioner, der ellers oftest er forbeholdt mænd, og lader mændene smage lidt på den nedsættende behandling, som mange kvinder rent faktisk oplever: ”Nu' det på tide at fyrene backer off hold kæft og se godt ud” – uddrag af ”Til Banken” ”Spørg’ mig hvad jeg leder efter i en partner - En der ikk’ er ligesom mig og dater fire andre - Jeg ka’ æde dig op eller være din lille killing - Knepper dig, betaler din taxa - kalder det ligestilling” – uddrag af ”Sjakalina” Med disse tekster danner Tessa sproglige billeder, der for det første er ret komiske, idet de skildrer en adfærd der, selv i 2020, mildt sagt er vovet for en kvinde. Det er hårdt, råt og lige på - og alligevel er det udført med masser af humor, charme og udstråling, der gør det svært, at blive rigtigt sur på hende. Derfor er det også yderst bemærkelsesværdigt, at disse sætninger forarger og provokerer nogle, især mænd, i 2020. Det faktum, at hendes tekster overhovedet er i stand til at frembringe så kraftige reaktioner, udgør i sig selv beviset på, at vi stadig ikke er i mål som samfund, hvad kvindekampen angår. Men kvindekampen ulmer stadig og med Tessa på banen, en ung musiker, der allerede få år inde i sin karriere er et forbillede hos unge danske piger, har kvindekampen nu fået endnu stemme, der ikke er til at overhøre. Og kvinder, der støtter og løfter hinanden op, dét er empowerment, når det er stærkest. Tilbage er der vist ikke andet at gøre end at lade Tessa få de sidste ord: ”Kæmpe smil på, når jeg logger ind på min netbank - Fler' kilo end du nogensinde får på din vægtstang - Gi' mig to chancer, jeg dræber det beg' gange - Stjæl billedet og flæk rammen” – uddrag af ”Til Banken

29


NGO’ers politiske og etiske udfordringer

Internationale NGO’er udgør en særlig politisk magt indenfor den internationale scene, særligt indenfor menneskerettigheder, hvor formålet er at promovere og sikre grundlæggende menneskelige interesser på et globalt plan. Intentionerne for disse er utvivlsomt gode, men organisationernes mission er ikke problemfri. De er behæftet med flere etiske såvel som politiske dilemmaer. Begrænsede ressourcer og konkurrerende interesser medfører, at aktørerne må foretage flere svære valg, som kan udfordre flere moralske principper. International nongovernmental organizations (NGO’er) har megen indflydelse indenfor det moderne, internationale samfund. De deltager i store internationale diskussioner, og er til stede lokalt indenfor de områder, hvor de forsøger at forbedre overholdelsen af vigtige grundprincipperog fundamentale rettigheder. Organisationerne samarbejder både med lokale organisationer, såvel som større internationale organisationer, og mange er til dels er finansieret af statslige såvel som ikke statslige aktører. Det må

30

konstateres, at mange internationale NGO’er har base i vestlige og mere velhavende lande, end de lande som er mål for deres organisation. Denne artikel behandler ikke alle, men nogle af de primære etiske dilemmaer, som NGO’er kan risikere at stå overfor. Dette er henholdsvis 1) konflikten mellem menneskerettigheder og lokale normer, 2) problemstillinger vedrørende samarbejde med en ikke-demokratisk regering og 3) de etiske begrænsninger som følger af funding.

Lokale normer og traditioner Menneskerettigheder er på mange måder skabt ud fra mere vestlige normer. Dette betyder også, at mange NGO’er hvor promovering oftest også har vestlige rødder. Dette kan være problematisk, når organisationerne sender koordinatorer ud i lokale områder uden en større forståelse og viden om lokale normer, sprog, traditioner og kultur. En sådan viden vil ikke kun skabe større tillid til organisationen, men vil oftest tillige kunne garantere en større succes i forbindelse med at promovere


Cecilie Schneider

interesseorganisationens formål. Støtte eller et samarbejde med lokale eller medlemsbaserede organisationer og græsrodsbevægelser vil klart være fordelagtigt i sådanne situationer. Dette er dog langt fra altid tilfældet, og der har endda været visse situationer, hvor NGO’er underminerer lokale bevægelsers indflydelse. Et dilemma kan desuden opstå, hvis den rettighed som forsøges implementeret, modstrider kulturelle eller lokale traditioner. Det lokale samfund, som organisationen måske arbejder med, skal stadig passe ind i det komplekse netværk af relationer til både andre lokalområder, og generelt. Sådanne kulturelle argumenter er også blevet anvendt af mere magtfulde og privilegerede grupper i for eksempel Asien og Afrika, for at fastholde de normer, som modstrider de menneskeretlige principper og rettigheder som forsøges promoveret. NGO’er må derfor vælge deres strategier varsomt, når de forsøger at udvikle en norm fra at være undertrykt til accepteret indenfor et samfund. Dette kan de gøre på flere måder, for eksempel arbejde gradvist mod en ændring eller ved at konfrontere denne meget direkte. En enten-eller-løsning er ikke altid ideel; en gradvis tilgang kan signalere, at de krænkede individer ikke er af høj prioritet, og en konfronterende tilgang kan fremmedgøre lokalsamfund og andre samarbejdspartnere fra formålet. Begge metoder kan derfor forårsage tilbagegang. Strategien må tilpasses den konkrete situation, og hvorvidt dette medfører fremgang eller tilbagegang, kan kun tiden vise. Til sidst bør det tillige overvejes, hvorvidt der er visse moralske begrænsninger, som NGO’er bør overveje. Det er et fundamentalt princip for sådanne organisationer, at International Human Rights Law er universel og bør respekteres i forhold til ethvert individ trods status og samfund. Imidlertid har

det været diskuteret, hvorvidt nogle NGO’er har sat en agenda vedrørende menneskerettigheder, som kun afspejler de vestlige værdier, og dermed er partiske og kulturelt-usympatiske ved promoveringen heraf i ikke-vestlige samfund. Er der virkelig moralsk autoritet til at gribe ind? Samarbejdet med lokale regeringer NGO’er kan desuden stå med spørgsmålet om, hvorvidt det vil være fordelagtigt at arbejde med den lokale, men knap så demokratiske regering, med henblik på at afhjælpe eventuelle brud på menneskerettighederne. Der er flere problemstillinger, som kan relatere sig til dette. Hvis en organisation modtager statslig funding fra den pågældende regering, sparer dette naturligvis organisationen for at samle finansiering etc. Men dette kan også sætte spørgsmålstegn ved deres uafhængighed, hvis deres virke udelukkende er betinget af denne finansiering. Herudover kan det tillige skabe problemer i forbindelse med den politiske agenda. Det kan være fordelagtigt at arbejde med regeringer i forbindelse med at nå mål med visse former for beskyttelse af rettigheder. Imidlertid kan mere politisk følsomme rettigheder herved blive undgået, for at fortsætte et sådant samarbejde. Sådanne forbedringer kan anvendes af statsmagten som argument for, at der sker væsentlige forbedringer inden for menneskerettigheder og derved fjerne fokus fra kritik af andre rettigheder, som de ikke ønsker implementeret i samfundet. Her kan for eksempel nævnes pressefriheden og andre politiske rettigheder i Kina. Dette kan underminere sådanne politiske rettigheder, og dermed andre NGO’er arbejde indenfor netop dette område, da de næppe kan opnå et tilsvarende samarbejde med statsmagten.

Det må dog imidlertid erkendes, at samarbejde med statsmagten kan være en nødvendighed. En udenlandsk organisation, som kritiserer et statsligt system og deres manglende opfyldelse af menneskerettigheder, kan anses som en trussel, og hård kritik er ikke altid konstruktiv. Organisationerne kan derfor i stedet anvende mere ”politiske korrekte” termer, og dermed oprette et samarbejde på denne måde. Dette kan dog ofte være en længerevarende proces, som tillige kan give visse tilbageslag i de intentioner, som organisationen har. Fundraising De fleste NGO’er modtager finansering fra både staten såvel som fra private donationer. Der kan derfor stilles spørgsmål ved, hvorvidt der foreligger et sådan pres fra donorer til at udføre specifikke projekter, og at disse skal give resultater, fremfor det langsigtede mål om et skift i samfundets tilgang til menneskerettighederne, altså at kortsigtede mål bliver prioriteret fremfor det langsigtede formål. Hvis dette er tilfældet, kan der være et væsentligt link mellem den hjælp og promoveringen som NGO’er yder efter en forudbestemt agenda sat af deres donorer. Dette vil udelukkende løse små problemer, give små resultater, og dermed kun tage meget små skridt i processen mod de større problemer, som rent faktisk er af betydning for de individer, hvis rettigheder bliver krænket. Trods moralske dilemmaer og den kritik, som NGO’er står overfor, må det ikke overses, at NGO’ere har reelle muligheder for at forfølge deres formål, og sikre væsentlige implementering af vigtige menneskerettigheder. Tilligemed har de bidraget og bidrager stadig med væsentlige fremskridt på et globalt plan. Formålet med italesættelsen af sådanne dilemmaer er, at identificere hvilke fordele og ulemper, som en respons og strategi kan have indenfor en given situation, og hvilken der kan være mest fordelagtig.

31


JURRÅDET SIGER HEJ Hvem er jurrådet? Jurrådet er en forening, der står for at arrangere de to årlige dimissioner. Derudover arrangerer vi ét fagligt arrangement pr. semester, og vi arrangerer årets underviser.

Hvordan kan jeg blive en del af jurrådet? Jurrådet består af 12 medlemmer. Det sammensættes af 4 repræsentanter fra hver af de 3 studenterpolitiske foreninger. Så for at blive medlem af Jurrådet, skal du være medlem af en studenterpolitisk forening. Her kan du så melde dig til at være en del af Jurrådet

Hvor længe sidder man i Jurrådet? Jurrådet har en funktionsperiode fra december til november. Man sidder altså et helt år - 2 semestre.

Vi glæder os til igen at kunne lave arrangementer for dig!

Kontakt os: Har du lyst til at høre mere, har du et spørgsmål, eller blot et ønske om at kontakte os, så er vi at finde både på Facebook og mail FB: Jurrådet ved Aarhus Universitet Mail: jurraadet@gmail.com


DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads.

horten.dk/karriere


ASTROLOGI

Horoskoper

Stenbukken 22. december – 19. januar

Vandmanden 20. januar - 18. februar

Fisken 19. februar – 20. marts

Du er ikke glad. Corona har sat en stopper for alt! Dit scoregame er på det laveste længe, du har ikke flækket floor siden start 2020, du er ved at gå crazy over hjemmeundervisning og din mormor gider ikke at besøge dig “for de unge i Aarhus tager ingen ansvar og spreder corona som var det klamydia”. Det er sgu ikke helt din tid og med de seneste udmeldinger omkring coronaudviklingen er du helt nede i kulkælderen. LIGE indtil du hørte JUS langt om længe har planlagt en fredagsbar - så er det fandeme op på dupperne. Men hvad fanden? Det er kun for 1.semester !!! Det er simpelthen utroligt - er JUS ikke klar, over hvor slem en tørkeperiode du allerede har skullet igennem, og nu kan du ikke engang lange dårlige scorereplikker over disken til de nye, desperate russere? Fandeme ik fair ….

Puha, efter den september måned, har du vist brug for en god omgang afslapning. Til trods for COVID-19 har du ikke haft andet end aftaler i din kalender, hvilket også har resulteret i, at du allerede er 250 sider bagud med pensum og at din bankkonto kun viser røde tal.

Til trods for, at dit liv har kørt på skinner, så kan du godt se frem til endnu en måned, hvor der ikke vil være en finger at sætte på tilværelsen.

Kærlighedsliv: (ikke eksisterende) Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 5/5

34

Du vil gøre dig klogt i at holde fokus på paragraffer og SU-venlig mad, så du er klar, når julefrokosterne melder sin ankomst.

Du er enormt social, men får det tilpasset godt til dit pensum, hvilket også resulterer i, at du får skrevet de bedste noter og bare rocker #aupensum

På kærlighedsfronten står det heller ikke så godt til, og især sidst på måneden vil du opleve, at du ikke just er populær hos det modsatte køn. #øv

På økonomi og madfronten skal du måske lige tænke dig om en ekstra gang, da du har for vane at spise en masse kød og take away, hvilket jo ikke er helt sundt i forhold til vores klima. Så du burde træffe det etiske valg om flere grøntsager til dagligt #veggielifecomingup

Forbered dig derfor på en måned, hvor du prioriterer #migtid, og få så indhentet det pensum! Så bliver livet bare lidt sjovere :)

Ellers skal du bare fortsætte den gode stime og stadigvæk finde tid til dine venner, studie og arbejde!

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 2/5

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 5/5 SU-life: 3/5


Vædderen 21. marts – 19. april

Tyren 20. april – 20. maj

Tvillingerne 21. maj – 20. juni

Din arbejdsmængde er ekstrem, og du vil snart opdage, at du har brug for flere timer i døgnet, hvis du skal have en jordisk chance for at nå det hele.

Du har haft en flyvende sommer - corona har ikke fået ram på dine ferieplaner i år! Du har haft så meget fart over feltet og sjov på programmet, at du har svært ved at sætte gearet ned her ved semesterstart. Det har resulteret i ekstreme mængder byture, nu hvor åbningstiderne er udvidet til 02, men det har også givet en ekstrem mængde moralske tømmermænd. Din stopknap er ikke-eksisterende - og din bankmand er én latterlig dyr øl væk fra et insisterende opkald. Du har ondt i moralen - måske du skulle sætte en stopper for de uendelige shots i baren og i stedet sætte fokus på de uendelige mængder pensumsider, som du allerede mangler. Der skal arbejdes ekstra hårdt dette semester, så det er ikke for tidligt at starte, kammerat bladfjeder!

Efteråret er startet og den årlige vinterdepression sniger sig ind på dig. Sommerens “gavmilde” (fucking dansk sommer) antal soltimer i 2020 holder den ikke væk meget længere, så det er nu, der skal sættes i værk, hvis du skal overleve vinteren uden at skræmme venner og bekendte langt væk. Du ved også godt selv, at hjemmeundervisning ikke er det smarteste for dig - du har lidt for nemt ved at lægge dig i sengen eller liiiiige prioritere noget andet (aka binge watche dårlige serier). Du må arbejde lidt ekstra for motivationen dette semester - om det er at spørge den søde medstuderende om i skal være studiemakkere (så er motivationen for at læse lidt større) eller om det er uanede mængder chokoladebarer under hver 10. side pensum er op til dig. Det kunne jo være den første mulighed ville sparke lidt liv i kærligheden og gøre vinteren mere tålelig ;-) Hvem ved - take a chance!

Dit hjem trænger til en kærlig hånd og lige så gør dine sociale relationer. Selvom du er godt ved muffen efter alt dit arbejde, så skal du huske på, at livet ikke kun handler om arbejde og penge. Dine venner savner dig, og du skal skrue ned for din arbejdsmængde, så du kan finde ro omkring dig, og bare hygge dig med dine omgivelser. #slowdown Juridisk set kan det ses, at du har arbejdet en del. Du bliver nødt til at skrive noter nu, for ellers er der lang vej hjem, når pensum skal forstås til vinterens eksaminer.

Kærlighedsliv: 2/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 5/5

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 1/5

Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 4/5

35


Krebsen 21. juni – 22. juli

Løven 23. juli – 22. august

Jomfruen 23. august – 22. december

Oktober kan godt blive en lang måned for dig, kære krebs. Du kæmper meget på hjemmefronten, og det kommer til at gå ud over din omgangskreds. Du finder fejl ved hver eneste ting, du kommer i nærheden af, og derfor er du også mere negativ end renten i bankerne…. #dererlangvejhjem

Kærlighedslivet er ikke flyvende for tiden. Du trænger til at fokusere på dig selv i stedet for kærligheden - vi ved godt alle sammen, at drømmen som russer er at være sammen med en tutor, but let’s face it, det kommer ikke til at ske. Forskellene mellem jer er for store uanset, hvor meget du prøver at bilde dig ind, at I passer perfekt sammen. Vi ved alle godt, at du allerede har tjekket om efternavnet passer til dit fornavn og tjekket samtlige familiemedlemmer på Facebook. Til dét er der kun én ting at sige: STOP! Forhåbentlig har du udset dig en anden sød en til JUS-fredagsbaren, ellers har du udset dig noget endnu bedre; at der er seks øl for 60 kroner!

Single-jomfruen: Den seneste tid, har du haft meget travlt på Tinder, og det er altså ikke sikkert, at det er den bedste prioritering til semesterstart. Når det så er sagt, kan du jo være heldig at møde din eneste ene, men pas på! Du bliver nødt til at opføre dig sobert på appen, ellers kan du risikere, at din konto bliver udelukket, og så er det bye bye matches, og hej til datinglivet på andre datingapps!

Du bliver nødt til at holde fokus på nogle positive ting her i livet, så du bliver nødt til at mødes med dine bedste venner og drikke nogle øl. Lad være med at gå amok, for det er ikke godt for din pengepung. #sulife Så længe du bare følger med i undervisningen og til forelæsningerne, og derudover får læst pensum, så skal det hele nok gå. Før du får set dig om, er oktober overstået igen :)

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 2SU-life: 3/5

Vi ved alle godt, at en god jurastuderende laver andet end at læse kedelige paragraffer. Derfor er det vigtigt, at du kommer ud af din kedelige juraboble: om det er til fredagsbar, løbetur eller en ægte god lur på sofaen er det kun dig, der kan mærke. Afsti, afsted!

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 5/5

Skru’ lidt ned for charmen og fyr lidt op under paragrafferne, og så skal du nok få en dejlig oktober! Kæreste-jomfruen: Pas på, du ikke bliver for kærestekedelig. Dine venner savner dig, og er ved at være rimelig træt af, at du altid har kæresten hængende. I har begge to brug for noget alenetid, for man kan ikke slæbe hinanden med på besøg ved den andens venner hver gang. #timeforawakeupcall Juridisk set er du godt kørende, kærestekedelig-tid har god indflydelse her, og eftersom du kun er derhjemme, så har din bankkonto det også forrygende.

Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 4/5

36


Caroline Høj Mølgaard & Louise Lund

Vægten 23. september – 22. oktober

Skorpionen 23. oktober – 21. november

Skytten 22. november – 21. december

Åh vægt, det er rigtigt din måned, og du skal sørge for, at du bliver fejret med maner. Det er jo altid en fornøjelse at blive et år ældre ;-)

Det er en god tid for dig at planlægge og organisere lidt i dit liv. Det er ikke til at sige, om det er den uorganiserede sommer, der har sat sit præg eller om der er nogle andre forstyrrende momenter i din hverdag, der fylder ;-) Det er tid til at skabe ro og orden og tage tingene ved magt - måske dette også indebærer at tage initiativ. Inviter nu bare hende den søde ud - hvad enten det er din mor eller en du mødte på Kuhstall et minut i lukketid. Får du styr på alt dit shit det her semester, skal du nok klare den til UG. Du kører med klatten - you go Glen Coco!

Mamma mia, pizzaria! Det er vist nok hint for dig. Hvis du skal nå i sommerform til 2021, er det vist ved at være oppe over. Corona-kiloene tog til i foråret og sommerens eskapader har ikke hjulpet. Undskyldningerne er mange - sportsaktiviteterne er for få. Dine klassekammerater tvinger dig snart til at være med i FC Jura, så det er med at få benene på nakken, hvis du skal undgå at slæbes ind i den indspiste “sports”forening ;-)

Når det så er sagt, så skal du holde lidt igen med din gavmildhed, for det kan ses på din bankkonto #avav. Hvis du ikke skal have et opkald fra banken snart, så bliver du nødt til at spare på pengene, og så tage valget om at spise rugbrød og pasta bolo. På kærlighedsfronten skal du passe på med ikke at lægge for meget i tingene for tidligt. Husk at kommunikation er vigtigt, og du kommer allerlængst med at sige sandheden og få udtrykt dine følelser. Det er ingen skam, at man er ærlig. Prøv at hank op i dig selv, så du kan få læst, og lad nu være med alle de overspringshandlinger, det hjælper ikke på forståelsen af paragrafferne.

Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 3/5

Hvis du har level 100 i held, møder du i fitness, den du allermest håber på måske møder du dit one night stand fra sidste weekend. Hvem ved? Du finder i hvert fald ikke ud af det hjemme på sofaen med chips og dip i favnen. Bonus: så er du ægte lækker til når floor engang åbner igen! What’s not to like?

Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 2/5 Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 1/5

37


TESTER

Paragraf tester genbrug i Aarhus Når du køber genbrug, får du ofte meget for pengene. Du får ikke blot en fancy lampe, jakke, krystalkaraffel eller lænestol, som skiller sig ud fra det, dine venner har, i en kvalitet, der ikke kan matches af nye, masseproducerede varer – og så ovenikøbet til en brøkdel af varens oprindelige pris. Du hjælper også miljøet, og dét på rigtig mange planer, blandt andet ved at sætte en stopklods i brug-og-smid-væk-kulturen, nedsætte dit Co2-aftryk, samt forhindre at svært nedbrydelige eller giftige materialer havner i naturen. Alle vinder, alle er glade. Men hvordan skiller man de gode genbrugsbutikker fra de mindre gode, når man skal vælge imellem de mange vintage-, retro- og genbrugsbutikker i Aarhus? Paragraf har testet en håndfuld af dem for dig, så du kan komme i gang, med at sortere skidt fra kanel og forhåbentligt ende op med at finde ægte genbrugsguld.

Komma Den relativt nye second hand butik, der har butik i Studsgade, er en moderne genbrugsbutik, hvor private kvinder kan sælge ud af deres klædeskab. Man kan altså som privat person leje en reol, og det betyder også at især pris varierer rigtig meget, men der er helt klart noget for enhver smag. Butikken byder på mange lækre sager, hvor du kan finde alt

38

lige fra H&M til Chanel. Selvom priserne generelt ligger i den lidt høje ende, er varerne i super god kvalitet, og du kan sagtens være heldig at finde en masse guld, til ikke så mange penge. Derudover driver butikken også online shop via Instagram, hvor man kan købe online og afhente i butikken – helt klart et plus, hvis man ikke har tid til at kigge forbi!

værelse eller lejlighed med, vil man klart kunne finde noget i denne butik. Kvalitet: Rimelig til høj Udvalg: Stort Prisklasse: Mellem til høj Emmas rating: 3/5 Idas rating: 4/5

Så ønsker du at peppe din garderobe op så tag forbi butikken, hvor du nok vil falde for noget, der ligger lidt uden for dine normale køb. Kvalitet: Høj Udvalg: Rimeligt Prisklasse: Mellem til høj Emmas Rating: 4/5 Idas rating: 5/5

Aarhus Retro og Trend Dette er en vaskeægte krejlerbutik, som man kender det fra TV. Når man går ind ad døren, bevæger man sig ind i en helt ny verden, hvor reoler, hylder, borde med mere er pakket op med alt lige fra gamle bøger, Royal Copenhagen stel og møbler til lamper, billeder og ”nips” (som nok dækker en bred kategori). Priserne varierer, men de ligger i den lidt højere ende, end hvad man måske ellers er vant til fra lignende genbrugsbutikker, men hvis du mangler noget fedt til at pynte dit

Loppegal Loppegal er en nyåbnet butik, der også er hjemmehørende på Studsgade, men ejeren har i noget tid drevet online forretning via Instagram (der i øvrigt er mega fed!). Det er tydeligt at se i både butikken og på Instagram, at varerne er af meget god kvalitet, og er nøje udvalgt med omhu, hvilket man også betaler prisen for, da vi bevæger os i den dyre ende. Der drives stadig forretning via Instagram, hvor der et par aftenener om ugen er ”unboxing” af de seneste fund, som man altså kan købe og afhente i butikken – så er man sikker på ikke at gå glip af noget! Så ønsker man noget inspiration til nyt interiør i hjemmet, og vil man ikke gå på kompromis med kvaliteten er dette helt klart et kig værd. Kvalitet: Høj Udvalg: Rimeligt Prisklasse: Mellem til høj Emmas rating: 4/5 Idas rating: 4/5


Emma Lauritsen & Ida Christine Jacobsen

Så mangler du netop lige den der sorte lak nederdel eller et par billige slidte sneaks, er dette klart et sted at kigge. Kvalitet: Rimelig Udvalg: Rimeligt Prisklasse: Lav til mellem IMgenbrug Genbrugsbutikken der ligger på Nørre Allé er ikke den med det største og mest prangende udvalg, men man kan alligevel være heldig at finde noget guld. På trods af, at udvalget ikke er særligt stort, er priserne heldigvis i den meget billige ende – Vi snakker 10, 20 og 30 kroner Det er uden tvivl et godt sted at gå hen, hvis man skal bruge tøj til udklædning, billige ting til køkkenet eller andet. Desuden er personalet bag disken søde og rare ældre damer, der er meget hjælpsomme. Kvalitet: Lav Udvalg: Småt Prisklasse: Lav Emmas rating: 1/5 Idas rating 2/5

Emmas rating: 3/5 Idas rating: 3/5

Kvalitet: Rimelig Udvalg: Semi Prisklasse: Lav

Brugtvareterminalen Dette er nok en af de meget populære genbrugsbutikker i Aarhus. Konceptet er lidt det samme som hos Komma; Man kan leje en stand og sælge ud af sit private habengut, og det betyder at priser, kvalitet og udbud varierer enormt meget. Det eneste, der er sikkert, er, at der er noget for enhver smag! Emma: Personligt har jeg fundet nogle af mine allerbedste fund derude. Alt lige fra urtepotter, kurveflet, stel, smykker, pelse, lamper, møbler – og selvfølgelig, et skræddersyet jakkesæt fra Boss til en halvtreller. Hey Macklemore? Can we go thrift shopping? – Øh ja, det tror jeg nok lige! Kvalitet: Rimelig til høj Udvalg: Stort Prisklasse: Alle

Mö og Flös Denne her er en klassiker! Mö og Flös er en ungdommelig og finurlig genbrugsbutik i historiske lokaler i Mejlgade, der samarbejder med Kirkens Korshær. Butikken redesigner gammel til nyt, og er fyldt med kreativt genbrugsguld, og selvom nogle varer er bekostelige, kan man i deres tøjafdeling sagtens finde ting til 10, 20 og 30 kroner.

som man kender det – ikke mindst hvad lokalernes odeur angår. Butikken er stylet rigtigt pænt og personalet er meget åbne og imødekommende, og der er lidt for enhver smag, selvom udvalget ikke er vanvittigt stort. Priserne er som i de fleste andre velgørenhedsorganisationers butikker i den lave ende, så hvis du mangler noget bestemt til enten udklædning, festival eller noget helt tredje er dette et godt sted at kigge.

Emmas rating: 5/5 Idas rating: 5/5

Emmas rating: 3/5 Idas rating: 3/5

Prag Dette er nok en af de genbrugsbutikker, som du har enten set eller hørt om. Her er et kæmpe udvalg af alt lige fra fløjlsbukser og glitrende accessories til Aarhus’ nok største udvalg af sequinkjoler. Denne butik sælger både tøj til mænd og kvinder, og i herreafdelingen er der rigtig mange farverige 70’er, 80’er og 90’er skjorter og gamle læderjakker. Priserne er dog i den høje ende, og ind i mellem matcher prisen ikke helt kvaliteten på varen, men dette bør ikke afholde den nysgerrige fra at kigge forbi og lade sig friste af alle de flotte farver og glimmerkjoler. Kvalitet: Høj Udvalg: Stort Prisklasse: Mellem til høj

Røde Kors Nørregade Dette er også en klassisk genbrugsbutik,

Emmas rating: 3/5 Idas rating: 4/5

39


DU TÆNKER DIGITALT. SAMMEN KNÆKKER VI KODEN. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Lasse Vibjerg Advokatfuldmægtig


Paragraf fra gemmerne

Bliv trainee! Hvis du interesserer dig for M&A eller Litigation, så har vi landets bedste trainee-uddannelse. Hos os bliver du fra dag ét en del af et stærkt og internationalt fokuseret team. Du får tildelt en tutor, som vejleder og hjælper dig på din vej til at blive en førsteklassesadvokatfuldmægtig. Tiltrædelse den 1. februar 2021. Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Tobias Bonde Frost. Læs mere om vores firmas historie og værdier på mwblaw.dk.

Moalem Weitemeyer Bendtsen

Advokatpartnerselskab


Sexdukker der ligner børn – Go eller no go?

Livagtige sexdukker der ligner børn - er det noget der skal kriminaliseres, eller har de ingen indvirkning på pædofiles tendenser, og kan det dermed etisk forsvares at have dem i vores samfund? Ordet sexdukke vækker for mange nok associationer til de klassiske trutmundede Lolita-dukker, som mindede mere om et oppusteligt badedyr, end om noget der kunne anses som seksuelt ophidsende. Virkeligheden har dog udviklet sig, og i dag kan der fås ultra-realistiske sexdukker, der i højere grad end nogensinde før, ligner og føles som virkelige mennesker, med både virkelighedstro behåring og indbygget varme. Der er imidlertid sket en for mange usmagelig udvikling, da der i dag også produceres virkelighedstro sexdukker, der ligner helt små børn,

42

og udover behåring og indbygget varme, ligeledes kan fås med en lille tøjbamse i favnen, og en stemme der kan sige ting såsom ”Oh no, daddy”. Pædofili For at forstå problematikken vedrørende pædofili og børnesexdukker, er det vigtigt først at slå fast, hvordan vores behandlingssystem faktisk opfatter pædofili. At gå i dybe detaljer vil kræve en mindre afhandling, men som det blandt andet fremgår klart i en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2018 vedrørende indsatser til folk med pædofile tanker,

betragtes pædofili som en psykisk sygdom, der giver sig udslag i en seksuel orientering mod børn, og behandlingen foregår som oftest ved individuel tilrettelagt samtaleterapi, gruppeterapi og eventuel medicinering. Den nuværende retstilstand Modsat Norge, gælder der i Danmark ikke noget forbud mod brugen af børnesexdukker, om end det har været diskuteret blandt politikerne ad flere omgange. I 2017 fremsatte flere fremtrædende medlemmer af DF et beslutningsforslag, der skulle


Michael Sterndorff-Jessen

pålægge regeringen at fremlægge et lovforslag om, at børnesexdukker skulle sidestilles med børnepornografi, og underlægges straffelovens § 235 om netop børnepornografi. Det skyldes, at der fra Dansk Folkepartis side, var en bekymring om, at dukkerne ville kunne provokere pædofile til at begå overgreb på børn. Imidlertid blev beslutningsforslaget sendt i høring ved først Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, Visitationsog behandlingsnetværket, Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet. Der var en generel enighed blandt eksperterne om, at kriminalisering af børnesexdukker ikke kunne begrundes i saglige hensyn, da der på daværende tidspunkt var stor usikkerhed om, hvilken effekt et eventuelt forbud ville have. Tværtimod, på baggrund af den sparsomme mængde forskning på området, var der frygt for en eskalering af overgreb, hvilket medførte at eksperterne i stedet opfordrede til yderligere forskning på området, og beslutningsforslaget bortfaldt. I efteråret 2019 kom det frem, at Red Barnet havde skiftet mening, idet psykolog ved Red Barnet, Kuno Sørensen, til DR blandt andet udtalte: ”Med den seksualisering der er af de dukker i børnestørrelse, der mener vi ikke, at vi kan forsvare andet end at sige, at det skal være forbudt” og et efterfølgende forbehold for, at hvis den efterspurgte forskning indikerede en potentiel stigning i overgreb, da er Red Barnet igen klar til at skifte holdning. Konsekvenserne af Red Barnets holdningsskifte I december 2019 fremlagde Dansk Folkeparti, denne gang med Peter Skaarup i spidsen, endnu engang et beslutningsforslag vedrørende kriminalisering af børnesexdukker. Modsat ved præsentation af beslutningsforslaget i 2017, fik beslutningsforslaget denne gang hurtigt

et politisk flertal bag sig, idet både SF og Enhedslisten tilsluttede sig Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i ønsket om en kriminalisering. Retsordfører for SF, Karina Lorentzen Denhardt, udtalte i februar 2020 til DR om baggrunden for deres holdningsskifte at: ”Vi bakker op om, at børnesexdukker skal være ulovlige i Danmark. Vi tager et forsigtighedsprincip af hensyn til børnene. Når Red Barnet også siger, at vi bør forbyde dem, så synes jeg, at vi skal gøre det” hvilket blev bakket op af Enhedslistens Rosa Lund der forklarede: ”I Enhedslisten har vi altid lyttet til eksperterne på det her område. Derfor har vi ikke altid støttet forbud, fordi der har manglet viden. Nu kan vi se, at der er en stigning af børnesexdukker, der bliver solgt. Derfor støtter eksperterne et forbud, og det bakker vi op om.” Den stigende opbakning medførte, at beslutningsforslaget fremsat i december, beslutningsforslag B 57, efter 1. behandling blev henvist til Retsudvalget til behandling, hvor de i deres beretning af 25. juni 2020 udtalte at: ” Et flertal i udvalget (S, SF, EL, DF, KF, NB, IA, SIU og JF) pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om forbud mod børnesexdukker, således at disse omfattes af straffelovens § 235, som er indholdet i Dansk Folkepartis forslag. Flertallet finder, at det skal være forbudt at producere, handle, besidde eller at importere børnesexdukker til Danmark. Med et forbud signalerer samfundet, at det at erhverve sig en dukke med en barnekrop til brug for seksuel tilfredsstillelse er forkert”, hvorfor vi inden for en overskuelig fremtid vil se regeringen fremlægge et reelt lovforslag om kriminalisering af børnesexdukker i Danmark. Eksperter i tvivl I modsætning til flertallet i Folketingets Retsudvalg mener Karen Pallesen Munk, Ph.d. og Lektor ved Institut for Kulturog Mennesker ved Aarhus Universitet og

forsker i pædofili, at det er en fejlagtig beslutning af politikerne at lytte til Red Barnet som interesseorganisation, og ikke til Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, der i deres høringssvar til beslutningsforslaget i 2017, gjorde det klart, at der fortsat manglede vigtig forskning på området, før der kunne findes saglig begrundelse for kriminalisering af dukkerne. Munk udtaler i et læserbrev af 17. februar 2020 i Information at: ”Det står klart, at man ikke ved, om materielle sexobjekter kan påvirke antallet af usædelige handlinger over for børn. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om man overhovedet nogensinde videnskabeligt vil kunne påvise en klar kausal sammenhæng, som unddrager sig politisk farvede fortolkninger”, hvor hun desuden fortsætter med at argumentere for, at den manglende forskning på området, sammenholdt med, at faktisk 50% af alle overbegreb begås af voksne der ikke anses som pædofili, taler for, at børnesexdukkerne fortsat skal være lovlige og tilgængelige. Munk mener, at der i høj grad er tale om et beslutningsgrundlag baseret på misforståelse af folks situationer og seksualitet, væmmelse og moralsk forkastelse, frem for saglig og videnskabeligt begrundet forskning. Hun slutter af med ”Hvor ville jeg ønske, at man ville bevæge sig væk fra moraliseren og væmmelse til faktisk viden og anerkendelse af, at pædofili og fortabte mænd findes i verden”. Munk har ikke udtalt sig offentligt om problematikken siden Retsudvalgets beslutning om at pålægge regeringen at fremlægge et lovforslag på området. Hvorvidt problematikken afklares ved gennemførelse af et forbud eller ej, så er det i hvert fald helt sikkert, at alle interesseorganisationer og eksperter er enige i, at der fortsat mangler vigtig forskning på området.

43


Brevkassen...

Kære Brevkasse, Jeg er netop startet på 3. semester og jeg er bare SÅ forvirret. Jeg har så travlt med studiet og jeg føler slet ikke, at jeg har tid til noget som helst andet. Mine venner på statskundskab spørger mig ALTID, om jeg vil med ud og have øl, men 1) hvem drikker lige øl og 2) jeg har SIMPELTHEN ikke tid. Jeg er altid 20 sider bagud i pensum og når knap nok at møde op til forelæsningerne, når jeg også skal passe mit arbejde og nå at træne for at være lækker på Instagram. Jeg er nået dertil, at jeg overvejer at score min holdunderviser, i håbet om at han vil give mig sine noter. Jeg håber supermeget, at I kan hjælpe mig, med mit meget store dilemma. K.h. Den desperate

44

Kære desperate, Vi ville aldrig anbefale dig at score din holdunderviser. Det er der flere grunde til: 1) du kan sagtens bruge din insta-lækkerhed til at få noter fra ham uden at score ham (hvis du selvfølgelig er lækker nok, det kommer jo an på, hvor meget du har trænet), 2) du bør istedet anklage vedkommende for sexchikane, og så afpresse personen for noter. Du har jo strafferet nu, ik? Eller er du ikke kommet igang med den del af pensum endnu? Du skriver, at du altid er bagud med pensum, som om alle vi andre er tre uger foran eller sådan noget. Den måde du har det på nu, kommer ikke til at ændre sig i løbet af studiet. Der er meget pres på og det kan du lige så godt lære at leve med. Vi brænder alle i et fælles helvede og du har det ikke varmere.

Vores bedste råd er således at løsne tøjlerne lidt, og give dig selv tid til at mødes med dine venner, selvom de læser statskundskab og drikker øl. Træning er alligevel ligegyldig her i vinteren, hvem skal se dig udover dine 20 følgere? Det kan godt være, at man siger, jura er et fuldtidsstudie, men du bør lige være voksen nok til, at det ikke bør være alt, du foretager dig: den mentalitet bør du gemme til 3. år. De bedste hilsner og god vind fremover Paragraf Redaktionen


Opstarten i FC Jura har været fremragende! Ved vores opstartsarrangementer for hhv. herrerne og damerne var der stort fremmøde med tæt på 100 friske studerende! iets d u t s e l e h FC Jura er altid n a k n a m klub, og lubben, k f a l e d n blive e eau! v i n t e s n a u

I samarbejde med


Livstid eller ej Udtrykket “livstid” i den juridiske terminologi har været genstand for meget forvirring blandt danskere som ikke har deres daglige gang i strafferettens verden. Mange vil sikkert være af den overbevisning, at livstid, som ordet korrekt anviser, vil være en ubetinget fængselsstraf for resten af livet, altså indtil man dør. I den juridiske verden varierer den periode, man sidder fængslet markant mellem verdens jurisdiktioner. Det er således klart at perioden som man egentlig sidder i fængsel, afhænger af hvor i verden man befinder sig. Den retlige forståelse stemmer derfor ikke nødvendigvis overens med den sproglige forståelse. På baggrund af de varierende jurisdiktioner har flere forskellige lande et loft for varigheden af en livstidsdom, som på verdensplan befinder sig mellem syv og 50 år. Dette betyder, at den dømte kan ende med at afsone en livstidsdom og blive løsladt inden vedkommende afgår ved døden. I Danmark har Kriminalforsorgen oplyst, at en livstidsdømt gennemsnitligt afsoner mellem 15 og 17 år, mens den korteste livstidsstraf i Danmark har varet 12 år og en måned. Livsvarigt fængsel idømmes i størstedelen af tilfældene for mord, voldtægt, brandstiftelse, handel med narkotika, og terrorhandlinger. Det er dog også relevant i snakken om forståelsen af livstid at bemærke, at der i flere lande enten er mulighed for benådning eller prøveløsladelse.

“

Grl § 24: Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke benåde for de dem af Rigsretten idømte straffe. En benådning betyder, at den dømte opnår en eftergivelse eller formildelse

46

af en idømt straf. I Danmark har kongen efter Grundlovens § 24 hjemmel til at benåde og give amnesti. I praksis vil en benådning behandles efter indstilling fra det kompetente ministerium typisk Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet ved militærsager. Det er endnu ikke set, at en konge eller dronning har anvendt Grundlovens § 24 til at benåde indsatte. Der foreligger derimod eksempler på, at Justitsministeren har anvendt bestemmelsen til at benåde indsatte, da retten til benådning tilfalder kongen eller dronningen, ligeledes tilfalder Justitsministeren. I Danmark har vi siden 1930 haft livsvarigt fængsel som den absolut strengeste straf i Straffeloven. Interessant nok, har der i den militære straffelov været dødsstraf frem til den 3. maj. 1978.

“

Strfl § 41, stk. 1: Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, om den dømte skal løslades på prøve. Prøveløsladelse kan således tidligst ske efter 12 års afsoning, og en livstidsdom vil derfor altid som minimum betyde 12 års fængsel. Herefter har den indsatte krav på årlig prøvelse af sin fængsling, og det er Kriminalforsorgen, som vurderer, hvorvidt en indsat er egnet til prøveløsladelse. Kriminalforsorgen kan således afvise en ansøgning om prøveløsladelse i tilfælde af, at der risiko

for recidiv. Efter 14 år kan sagen dog indbringes for retten, som træffer endelig afgørelse i henhold til den pågældende anmodning. I tilfælde af afslag på prøveløsladelse, har den indsatte dog stadig krav på sin årlige prøveløsladelse. Livstid i andre lande Selvom de skandinaviske landes retssystemer på mange måder, kan ses som værende meget nært beslægtede, er det ikke på alle retssystemets parametre at alle lande er enige - hvorfor strafferammerne kan variere betydeligt fra land til land, afhængig af handlingen og dets omstændigheder. Den norske praksis vedrørende forvaring på livstid (Den norske betegnelse for livsvarigt fængsel), er at strafferammen ikke bør overstige 15 år og ikke kan overstige 21 år - dog en vigtig tilføjelse hertil at ved anmodning fra Anklagemyndigheden kan den fastsatte strafferamme forlænges med 5 år af gangen. Afsoningen får fastsat en minimumsgrænse for den tid den dømte skal afsone, som ikke må overstige 10 år. At strafferammen ikke kan overstige 21 år, men kan forlænges yderligere, medfører også den lidt uheldige konsekvens, at der i norsk retspraksis ikke er nogen reel øvre grænse for en forvaringsdoms varighed. At nogen idømmes denne dom, reelt uden en grænse for varigheden, skal vedkommende derfor også have begået alvorlig kriminalitet, hvor risikoen for et eventuelt tilbagefald er stort.


Erwin Steffensen, Freja Karmark Bro & Mathias Abildgaard Ohlsen

Som det nok allermest kendte eksempel, blev Anders Breivik for mordet på 77 mennesker idømt 21 år, som nævnt ovenfor, kan straffen forlænges med 5 år ad gangen, ved anmodning fra anklagemyndigheden. Kigger vi i stedet mod Sverige er en fængsling og/eller forvaring på livstid, ikke en tidsbestemt straf. Den svenske praksis omfatter at den livstidsdømte, skal have afsonet en del af en ikketidsbestemt straf, hvorefter den dømte kan få bevilget en nådes-ansøgning, og først derefter bliver straffen til en konkret og tidsbestemt straf. I de mest gængse situationer hvor en idømt får tidsbestemt deres straf, bliver denne fastsat til at have en længde på 25 år, hvor den indsatte efter 16 år, altså ⅔ af straffens længde, kan prøveløslades. Den omtalte nådesansøgning kan af retten afvises, og den indsatte forbliver dermed fængslet - og eksempelvis Ørebro byret afviste 29 nådes-ansøgninger i 2017, hvor kun 8 fik fastsat en horisont for straffen. Dermed kan der i svensk retspraksis være lange udsigter til en prøveløsladelse hvis den fængslende handling har været gral nok; hvor der som eksempel kan nævnes Conny Eriksson, der i 1985 blev dømt for mord og voldtægt, og først 32 år senere i juni 2017 blev løsladt. Livstid eller forvaring? I Danmark kan man idømmes livstid eller forvaring. Som nævnt ovenfor, er livstid som udgangspunktet en dom til fængsling for resten af livet, hvor en dømt tidligst kan prøveløslades efter 12 år. En forvaring er derimod ikke en straf, men en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer. Efter højst tre års forvaring skal en psykiater vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse. Afgørelsen vil dog i sidste ende ligge hos domstolene. Med forvaring er der i teorien ingen nedre grænse for, hvor længe en dømt kan sidde fængslet. I gennemsnit sidder forvaringsdømte 14 år og syv måneder

i fængsel. Forskellen ligger således i vurderingen af den dømtes fare for de øvrige borgere i samfundet. Længerevarende fængsling Selvom gennemsnittet for en livstidsstraf er 15-17 år, er der flere eksempler på personer, som har været fængslet i væsentligt længere tid. Palle Sørensen blev i 1966 idømt livstidsstraf for mordet på fire politibetjente den 18. september 1965, hvor han sad fængslet i 32 år og otte måneder indtil sin løsladelse den 4. maj 1998 som 71-årig. Claus Berggren myrdede i 1971 otte-årige Conny Jacobsen og i 1976 den 15-årige Connie Lund Koue. For disse barnemord blev Berggren idømt livsvarigt fængsel i 1977, hvor han i november 1990 blev betinget benådet og prøveløsladt af Justitsministeren. Bergen kom i juli 1991 retur til fængslet, efter at have brudt betingelserne for benådningen og prøveløsladelsen. Det samme blev tilfældet i forbindelse med endnu en prøveløsladelse i 1998. Berggren døde således i fængslet i 2002 efter samlet 25 års afsoning. Til slut er Naum Conevski også værd at nævne, da han har afsonet flest år i forbindelse med livstidsstraf i dansk historie. Som gerningsmanden bag dobbeltdrabet på Femøren i 1984 har Conevski siddet indespærret siden 1985. Trods flere anmodninger om overførsel til afsoning i sit hjemland Makedonien, har Conevski ikke fået medhold i dette og har i år rundet sit 35. år bag tremmer.

Formålet med livstidsdomme er at straffe den dømte. Meningen er dog også, at de sædvanligt indsatte skal rehabiliteres og ud i samfundet igen som lovlydige borgere. De livstidsdømte fortæller derfor også, at uvisheden er en ekstra straf for dem, da de dermed ikke har grundlag for at planlægge en fremtid, hvilket kan skade mulighederne for prøveløsladelse. Prøveløsladelse forudsætter nemlig, at den indsatte har et sted at bo og kan godtgøre, at vedkommende kan klare sig økonomisk. Uden vished om fremtiden, vil de indsattes muligheder for rehabilitering til at indgå i samfundet igen som lovlydige borgere mindskes betydeligt. Dertil bør det bemærkes, at det koster samfundet mange penge at have dømte i fængsel. Især i de lukkede fængsler hvor de livstidsdømte afsoninger er en dyr affære, hvor prisen er 1.878 kroner i døgnet - over 680.000 kroner om året. Dette svarer cirka til prisen for en overnatning på et firestjernet hotel i indre København. Det har i dag ingen betydning for straffens længde, at fængsling koster samfundet mange penge, men bør det ikke tages med i overvejelserne? Det er jo i samfundets interesse, at man får rehabiliteret de dømte, så de kan komme ud og gavne samfundet. Omvendt virker en afsoningstid på 14 år ikke som særlig meget, når man overvejer at dømte i nogle lande sidder inde i 50 år. Det er således en svær diskussion - hvad mener du?

Af nyere eksempler på livstidsstraf kan nævnes Peter Madsen, der i 2018 blev idømt livstidsstraf for mordet på journalist Kim Wall. Fra 2020 kan nævnes bandemedlemmerne af Loyal To Familia Osama Mohammad Khidir og Ibrahim Jamil Bader Merei, der i juni 2020 blev idømt livstidsstraf for drab og drabsforsøg i forbindelse med bandekonflikten i 2017.

47


KLUMME

Etisk udfordrende serier

Mangler du også en serie, hvor et enkelt afsnit (eller 10) kan fratage din opmærksomhed fra formueretten eller civilproces? Så læs med her, når Paragraf anbefaler et par serier, som virkelig udfordrer moralen hos den selv mest følelseskolde jurist. Black Mirror (2011- ) IMDB: 8.8 Stjerner Hvor: Netflix Black Mirror belyser på mørk og næsten satirisk vis en nær eller alternativ fremtid af det moderne samfund. Særligt har serien fokus på udviklingen af samfundet i lyset af moderne teknologi, og belyser eventuelle uforventede konsekvenser af samfundsstrukturer bygget op omkring sociale medier, apps og ny teknologi. Til tider vil du sidde med en følelse af, at det her er bare ”fucked up”, samtidig med at dine menneskelige sider og din moral vil blive udfordret til en sådan grad, at du måske har lyst til at smide din iPhone og dit TV ud ad vinduet. Black Mirror består af 23 stand-alone afsnit. Det vil sige, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem afsnittene, og det er derfor et nyt emne, dilemma eller univers, som udforskes hver gang på en ganske dyster og satirisk vis. Du behøves faktisk ikke engang at binge-watche den – men det kommer du nok til alligevel. Hvis du vil se et par gode episoder, så smut ind og se ”Shut Up and Dance”, ”Hated in the Nation” eller ”Nosedive”. Westworld (2016- ) IMDB: 8.7 Stjerner Hvor: HBO Westworld starter i en avanceret Wild-West forlystelsespark bestående af menneskelige androids, såkaldte ”hosts”. Disse hosts ligner og opfører sig som mennesker, og er udstyret med visse værdier og ønsker, ligesom de har evnen til at føle smerte, og de kan ikke skade mennesker. Gæsterne i parken har frit spil til at interagere med disse hosts og udleve deres vildeste fantasier uden nogle konsekvenser – det er hele parkens koncept. Gæsterne kan derfor enten vælge at følge storylines eller finde deres mere dyriske side frem. Når en host har udlevet sin tid med gæsten, bliver de repareret, deres hukommelse slettet, og de starter på ny. Det tager dog en drejning, da enkelte hosts begynder af få deja vu’s af tidligere oplevelser. Spørgsmålet om selvbevidsthed bliver derfor centralt. Westworld er binge-værdig, men stiller dig også overfor interessante og splittende filosofiske og etiske spørgsmål. Selve oplevelsen af at skade en host er identisk med oplevelsen af at skade et menneske. Men når maskinen bliver mere menneskelig end et menneske – hvilke moralske risikoer løber vi så? Brave New World (2020- ) IMDB: 7.1. Stjerner Hvor: HBO Intet privatliv. Ingen monagami. Ingen familie. Serien, der er baseret på Aldous Huxely’s bog af samme navn, udforsker en stabil og fredelig utopi, som er opnået igennem afskaffelsen af privatlivet, penge, familie og alt historie om det, der var tidligere. Alle har en plads og en rang, og alle tilhører hinanden. Alt dette er opretholdt igennem AI-systemet kaldt ”Indra”, som forbinder ”The Social Body”. Alle er glade og tilfredse – lige indtil den første revne i samfundet kommer. Serien følger Lenina og Bernard fra New London, som efter en tur i forlystelsesparken ”The Savage Land”, tager ”The Savage”, John, med tilbage. Han har en mor, han tror på kærlighed, og at hele systemet er ondt. Hvis du har læst bogen, skal du ikke forvente, at serien er præcist det samme. Der er sket væsentlige moderniseringer, men serien formår alligevel at fange ”ånden” af bogen. Du kan derfor stadig genkende mange elementer i både universet såvel som i karaktererne. Hvis du ikke har læst bogen, så er der måske nogle pointer, man misser, men det er okay. Universet er skræmmende, men fascinerende. Men – lad lige være med at se den med din mor. Hvis du troede, at der var meget sex i Game of Thrones, så vent til du ser den her.

48

Cecilie Schneider


DEN HØJESTE RET

Den Højeste Ret: Jordens bedste ostelasagne Ingredienser: 1 squash 1 aubergine 5 store gulerødder 2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. oregano

Fremgangsmåde: Saml lasagnen med sovs og bechamel imellem pladerne Top med revet cheddar og frisk mozzarella - mums

2 spsk. basilikum 2-3 bouillonterninger - grøntsager 2 dåser hakkede tomater Lasagneplader Bechamelsauce Revet cheddar Frisk mozzarella Rasp

Drys rasp ud over toppen – make it criiiisp Tilbered i ovnen ved 180 grader i 30-50 minutter Sæt dig ned, og nyd det færdige mesterværk af en etisk og klimavenlig ostelasagne, der kan kurere selv de værste tømmermænd dagen derpå.

Soooovsen: 1. Hak grøntsager 2. Steg løg og hvidløg i lidt olie 3. Tilsæt krydderier 4. Tilsæt grøntsagerog steg et par minutter på middel varme 5. Tilsæt en smule hakkede tomater og bouillonterninger 6. Lad simre og tilsæt resten af tomaterne til konsistensen er som ønsket – nogen kan lide den tyk og andre tynd 7. Kan evt. Jævnes med en rystet blanding af hvedemel og mælk (eller maizena) 8. Smag til med salt

Julie Brown

49


Paragraf fra gemmerne

50


KLUMME

Underviserens spalte Som ny fagansvarlig for forvaltningsret er jeg glad for at have taget hul på et undervisningsforløb, som har fået en overhaling, så de, der følger forvaltningsret nu, gerne skulle blive bedre til faget (og måske tilmed kan klare eksamen til sommer med bedre resultater; men til alle jurastuderende, der læser dette: Lad nu være med at fokusere så meget på eksamen; fokuser på at blive dygtige – i det lange løb, er det det, der tæller). Forvaltningsret er notorisk et af de rigtig svære fag: Abstraktionsniveauet er gennemgående højt – bortset fra sagsbehandling, der på lange stræk omvendt kan forekomme alt andet end abstrakt. Ingen af delene kan en overhaling ændre på – men faget er nu tilrettelagt, så I som studerende skal nå lidt mindre i efteråret, hvor der er to andre fag, ikke mindst strafferet, som tager rigtig meget af jeres tid, om end I så til gengæld skal arbejde mere med faget i forårssemesteret. Men tro nu endelig ikke, at man kan forsømme faget i efteråret for at indhente det forsømte i foråret. En væsentlig grund til, at faget forløber over to semestre, er, at det tager tid for forståelsen at indfinde sig. Da jeg læste, forløb faget (ligesom formueret) over fire semestre, og det var helt sikkert at foretrække, men det er desværre ikke en mulighed i dag. Efterårssemesteret er nu især koncentreret om de helt grundlæggende principper, som er afgørende for forståelsen af resten af faget. Jeg har selv fornøjelsen af at stå for alle forelæsningerne inklusiv alle timerne i sagsbehandling, der før var fordelt på såkaldte storhold. Det ser jeg som en mulighed for at skabe sammenhæng. Forhåbentlig skal jeg ikke også fremover stå for ”pedelopgaven” med at sørge for sprit mv. i auditoriet, og it-

Professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup

udfordringerne skulle gerne blive mindre – f.eks. brugte jeg næsten 1½ time forud for min forelæsning i Aulaen med at få teknikerne til at sørge for, at billede og lyd kunne streames – hvilket dog var at foretrække fremfor slet ikke at kunne prøve noget som helst af, sådan som det har været tilfældet for mange af os i Per Kirkeby-auditoriet. Som undervisere vil vi gerne kunne koncentrere os om at undervise. Det er min målsætning, at mine studerende skal komme til at synes, at forvaltningsret er spændende. Nogle ældre studerende vil nok trække på smilebåndet og tænke, at det er en umulig opgave, men det er faktisk det allervigtigste element for at lære ethvert fag på uddannelsen: At man fatter interesse, at man engagerer sig, at man lever sig ind i det enkelte fag. Forvaltningsret har som fag den fordel, at kan man sin forvaltningsret, kan man beherske alle fagområder – også formueret. Og så er det faktisk et rigtig spændende fag, når man fordyber sig i det, ikke mindst fordi det rummer nøglen til at lære mange grundlæggende juridiske tankemønstre. Dette og det næste semester er som sagt de første, hvor undervisningen er gennemgribende revideret. Jeg er ikke i tvivl om, at forløbet bliver bedre for de nuværende studerende end for dem, der afsluttede faget denne sommer – men det vil også blive endnu bedre for næste årgang, navnlig hvis de nuværende studerende giver konstruktiv feedback. Så ris og ros er meget velkomment, men husk på, at I er over 300 studerende med forskellige meninger, og at jeg selv har godt og vel tyve års undervisningserfaring, hvis jeg ikke virker lydhør over for alle de ændringsforslag, som I hver især kommer med.

Mange af jer er sikkert påvirket af den særlige situation, vi befinder os i i dette år, og som formentlig varer langt ind i næste år. Heldigvis har situationen ikke haft negativ indflydelse på, hvordan det er gået til eksamen i forvaltningsret – gennemsnittet til skriftlig eksamen i sommer var 5,6 ligesom året før, og til mundtlig eksamen var gennemsnittet faktisk marginalt højere end i 2019 (8,3 mod 8,2). Som undervisere gør vi, hvad vi kan – og hvis I gør det samme, skal det nok gå alt sammen.

dr.jur. Søren Højgaard Mørup er professor i offentlig ret med særlig henblik på forvaltningsret, leder af den offentligretlige faggruppe på Juridisk Institut og ansvarlig for det juridiske ph.d.-program på BSS. Han blev cand. jur. i 1997, advokat i 2000, dr.jur. i 2006 og har været professor siden 2007. Han har været konstitueret landsdommer og medlem af forskellige lovforberedende udvalg og af Procesbevillingsnævnet og er aktuelt formand for flere taksationsmyndigheder og medlem af Undersøgelseskommissionen om SKAT.

51


Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag. Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. gorrissenfederspiel.com/karriere


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook