Issuu

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 47. årgang · November · 2017

Side 6 Jacob Bundsgaard

Side 12 Historier fra AU

Side 40 Made in Aarhus

Rudi Skjødt Jensen Advokatfuldmægtig

LEDER

Danish for Progress, Smilets By eller noget helt tredje? Kalenderen siger november, sommertiden er slut, dagene er blevet kortere og mørkere, og vejret viser sig ikke just fra sin pæneste side. Til gengæld er landskabet blevet spraglet og farverigt. Lige indtil bladene er faldet af træerne og dækker veje og stier i et gyldenbrunt tæppe. For dem der elsker hjemlig hygge, at sidde med en god bog og en kop varm kaffe eller te, er november måned den helt rette. Der er ikke længe til julen, der allerede er startet i stormagasiner og butikker rundt omkring, året er ved at være forbi og eksamensperioden banker så småt på døren - det er med at få nydt november måned, inden den er omme.

Jacob Bundsgaard stiller for tredje gang op til borgmesterposten ved kommunalvalget den 21. november. Hvem ved, om han fortsætter som borgmester i Aarhus? Kommer Letbanen til at køre i 2017? En af de helt store samtaleemner ved kaffebordet for tiden er Letbanen. Den kom i den grad i vælten, da åbningen blev udsat aftenen før, der skulle serveres champagne og kransekage ved skinnerne. Borgernes tålmodighed er ved at være opbrugt, Letbanen er ikke længere nogen sensation, og den har snart været skyld i flere uheld end DSB har haft forsinkelser i 2017.

Ny borgmester? I denne udgave af Paragraf vil vi hylde vores dejlige studieby Aarhus. Vores kære borgmester, Jacob Bundsgaard, er en vaske ægte aarhusianer med en stor kærlighed til byen. Han er månedens fokus, og på siderne 6-9 kan du læse mere om, hvorfor han valgte statskundskab frem for jura, hvad han særligt elsker ved byen, og hvad han har af visioner for Aarhus i fremtiden.

Du kan læse meget mere om Letbanen på side 36 og 37. Made in Aarhus Aarhus er en by, der byder på rigtig mange muligheder. Byen er præget af en fin blanding af gammel og moderne arkitektur, der er mange hyggelige restauranter og caféer, og så kan byen også prale af en flot natur. På siderne 40-

Kristian K. Chefredaktør Jerome W. Layout

41 kan du læse nærmere om en række udvalgte produkter, der alle produceres i eller stammer fra Aarhus. I denne udgave af Paragraf har vi testet forskellige transportmidler til universitetet. På siderne 20-21 kan du finde ud af, hvad der er bedst, hurtigst og billigst. Endvidere kan du på siderne 48-49 se en kortlægning af Aarhus, hvis du har svært ved at finde rundt i byen. God læselyst Med venlig hilsen . Kristian Krath, chefredaktør

Sådan skaber du mere balance i din studietid Tung læsning, komplekse opgaver og høje forventninger til dine præstationer kan presse på, når du i en travl hverdag skal få tingene til at gå op. Derfor giver vi dig her fem gode råd til, hvordan du kan skabe balance i dit studieliv uden for meget stress: 1. 2. 3. 4. 5.

Sørg for at prioritere og planlægge. Det giver overblik og ro. Brug læsesalen, og husk at tage pauser. Find et læsetempo, der passer til dig. Juridiske tekster er krævende. Engagér dig socialt, og hav et liv uden for studiet. Dit netværk er guld værd. Hold ud, hold fast og hold fokus, også når det af og til er sejt.

Et sundt studieliv er genvejen til et sundt arbejdsliv. I Bech-Bruun sætter vi derfor løbende fokus på, hvordan jurastuderende kan skabe et sundt, afbalanceret studieliv og sikre en sund entre på arbejdsmarkedet. Læs mere om os på www.bechbruun.com eller følg os på Facebook.

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: deadline@paragrafblad.dk www.paragrafblad.dk Redaktion: Kristian Krath, chefredaktør Jerome Weinhonig, IT-redaktør Mathilde Bruun-Hansen, sekretær Rasmus Blak, kasserer Helena Gansted-Mortensen, webmaster Ali Majid Saied Allan Fruelund Anders Høgsgaard Madsen Anna Grønnegaard Anna Toftegaard Barbagallo Camilla Kudsk Camilla Mai Nguyen Camilla Rønde Vestergaard Carina Bull Carlito Bruun Casper Nørgaard Sørensen Christian Jepsen Christian Rugaard Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte-Marie Geilager Kornbek Ebru Akinci Emma Ring Damgaard Frederik Løvstad Freja Karmark Bro Jakob Røndal Anker Jens Ørum Jerome Weinhonig Jesper Ammundsen Jette Sørensen Joachim Suder Josefine Fejfer Julie Bech Sørensen Kasper Troelsen Katrine Kjær Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lea M. Sønderlyng Line Ley Lisbeth Fini Mauritzen Lise Thygesen Louise Bjørnager Louise Junge Luca Khelfa Kowenicki Marcus Alexander Svendsen Maiken Sillesen Malthe Pilegaard Marie G. Gernyx Marie Pelle Hansen Martin Djernes Mathias Rosa Mathilde Thykjær Poulsen Mette Arpe Hansen Michelle Nygaard Nathalie Haagard Nicklas Pedersen Nikolaj Byriel-Øvall Nils Svendsen Peter Vasard Boesen Rikke Valther Callesen Sabine Emilie Fennefoss Bye Sara Graabæk Byriel Sara Sadolin Sara Sørensen Sine Andreassen Siv Eldon Stine Raunsgaard Sunneva Bergrós Bjarnadóttir Trine Hedegaard Victoria Alexandra Meedom Ravnsbæk Nielsen Xenia Schlemmer

Indhold Side 6 Jacob Bundsgaard

Side 12 Historier fra Aarhus Universitet Side 16 Pod-walk Side 20 Paragraf tester: Transportmidler

Side 34 Dig-til-dig aften Side 36 Letbanen

Side 38 Brevkassen Side 40 Made in Aarhus Side 46 Livet som landsretsdommer Side 48 Kortlægning af Aarhus

Layout: Jerome Weinhonig, Helena Gansted-Mortensen, Sara Sørensen, Victoria Alexandra Meedom Ravnsbæk Nielsen, Lea M. Sønderlyng, Freja Karmark Bro, Jonas Thorsøe Bak, Frederik Stroeh Annonce: Kristian Krath og Jerome Weinhonig Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Casper Nørgaard Sørensen Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: deadline@paragrafblad.dk

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Kristian Krath er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Jacob Bundsgaard

FOKUS

Borgmesteren Vi møder Jacob Bundsgaard på sit kontor på Rådhuset. Han byder på en kop kaffe, og den afslappede stemning får lynhurtigt skribenterne til at sætte en streg over de kritiske spørgsmål om Letbanen. Jacob Bundsgaard er 41 år og født og opvokset i Aarhus, og har fungeret i embedet som borgmester af Aarhus siden 2011. Han er tillige alumne fra Aarhus Universitet med en kandidatgrad i Statskundskab. Det er besynderligt, at en så velfungerende politisk figur ikke har læst jura. På spørgsmålet om, hvorfor han valgte statskundskab – fremfor f.eks. jura – fortæller han, at han faktisk startede med at læse historie i et år, før han skiftede over til statskundskab ud af en samfundsinteresse. Han oplyser dog også, at han i sin tid var utrolig glad for faget forvaltningsret og stadig er taknemmelig for at have fået det med. Som Aarhus-dreng havde Jacob Bundsgaard allerede inden studietiden et solidt netværk i byen. Da han stillede op til byrådet i starten af sin unge karriere, mens han stadig gik på studiet, lærte han sin by endnu bedre at kende. ”Det er jo en fantastisk adgang til at lære sin by endnu bedre at kende – det der med både at være engageret, uanset om det er politisk eller andet. Så når jeg er rundt og byde velkommen til alle de nye studerende, dér i september måned, så plejer jeg altid at anbefale – når man lige har fundet på plads - at engagere sig i et eller andet”

På spørgsmålet om gode minder fra studietiden, siger Bundsgaard smilende, der er mange. ” Jeg synes altid, at festugen er et godt sted at starte, og den ligger også altid i forbindelse med studiestart. Det er en god måde at få en lynintroduktion til byen og byens kulturliv. Der synes jeg at have minder fra nogle af de koncerter, der var – det var så godt nok lige inden, at jeg startede på universitetet, hvor jeg så Rage against the Machine og Stone Temple Pilots, inden de sådan rigtig breakede og blev store. Man får lov til at få meget store oplevelser, som man ikke lige havde regnet med, og det er noget, som byen kan, og festugen kan, og som man ikke lige havde regnet med. Vi spørger nærmere ind til, om han altid har boet i Aarhus, og hvorfor han valgte at stille op i netop Aarhus og ikke andre valgkredse. Herpå svarer Bundsgaard, at han har boet og studeret på en skole i USA og yderligere har boet London i halvandet år, hvilket var med til at gøre ham opmærksom på, hvor meget han elsker Aarhus. Om studielivet i Aarhus siger han; ”Studiemiljøet i byen er så dominerende. Det, at du har én stor samlet campus på Aarhus Universitet, gør også, at stemningen er lidt mere

intens i forhold til det, man er optaget af, når man er studerende, så jeg kunne ikke finde et federe studiemiljø andre steder.” Borgmesteren synes at kunne forestille en fremragende politiker på Christiansborg, hvilket får os til at spørge om, hvorfor han er aktiv i lokalpolitikken fremfor den nationale? ”Jeg kan godt lide det fokus, der er i lokalpolitik – at det er noget af det nære. Vejen fra tanke til handling er kortere end for eksempel på Christiansborg, og reaktionen på dét, man laver, er også lidt mere direkte og umiddelbar. Det har derfor for mig været meget mere meningsfuldt at engagere mig lokalt end nationalt eller internationalt, og når man har en by på Aarhus´ størrelse, så er der altid nationalt og et internationalt perspektiv i mange af de ting, man laver. Så den del er også med, men med et lokalt udgangspunkt. ” Slogan I 2011 prøvede man at indføre Danish for Progress som officielt slogan for Aarhus. Projektet fejlede og efterlod en regning på over en million kroner. Vi kunne derfor ikke komme udenom at spørge borgmesteren, hvad der stod til hinder for at vælge smilets by som officielt

slogan, som vi alle kender. ”Det har vi faktisk gjort. Tilsyneladende er det sådan, at enhver ny borgmester arver sådan et projekt fra den tidligere borgmester. Jeg mindes, at Louise Gade i sin tid også havde sådan et logo- og sloganprojekt, og det havde man også, da jeg overtog.” Ifølge Bundsgaard synes det at være ekstrem svært at brande en by på en succesfuld og ny måde. Derfor bruges det eksisterende slogan smilets by meget flittigt. Bundsgaard fortsætter med at sige, at 80% af bybrandingsprojekter på international plan fejler, og Danish for Progress må jo desværre indgå i statistikken. Han oplyser desuden også, at missionen er, at Aarhus brandes som en ung by med masser af dynamik og energi. Dette bruges fremfor et slogan. ”Da jeg tog livet af Danish for Progress, vendte vi tilbage til det gamle smilets by og til det, der i virkeligheden lidt er vores rødder” - noget Paragraf kun kan nikke genkendende til. Jacob Bundsgaard er som borgmester meget aktiv på de sociale medier, herunder Facebook. I konceptet En del af Aarhus optræder Bundsgaard ofte i små videoer, og om det fortæller han; ”Det er vores kampagneslogan i forbindelse med kommunalvalget. Uden at overgøre det, så er det jo et ønske om at lave fortællingen om, at vi alle er en del af Aarhus med de fantastiske muligheder, som byen tilbyder, men jo også det ansvar, der ligger – når man er en del af noget, så har man også ansvaret for, at man i fællesskabet lykkedes med tingene. Et ønske om at prøve at skabe noget sammenhæng og fællesskab.” Vi spurgte borgmesteren om hans visioner for Aarhus. Han havde især ét emne, som han gerne vil bruge flere ressourcer på i fremtiden. Her taler han om dem, der har det svært, og at Aarhus for fremtiden skal være bedre til at løfte opgaven til at hjælpe dem. Han mener derfor, at det er vigtigt, at Aarhus har gode rammer for erhvervslivet, som

dermed kan skabe overskud til at yde på andre punkter, som er krævende. Hertil er det særligt unge hjemløse, hvor antallet er steget i forhold til sidste år. Jacob Bundsgaard nævner i forbindelse med sin tid i London, at han reflekterede en del over den udvikling, som var sket i England i forhold til den danske. ”England havde, hvis man går tilbage til midten af 70’erne, nogenlunde det samme velfærdsniveau, som man havde i Danmark. Det, man så gjorde under Thatchers regeringsperiode, var, at man brød mange af de velfærdsting ned. Man fik liberaliseret en del af de funktioner, som man stadigvæk havde i Danmark under offentlig kontrol. Det havde nogle ret store konsekvenser i forhold til at uligheden steg ganske betragteligt. Underklassen blev større og mange flere sociale problemer blev til ved den strukturændring, som kom. Den erfaring reflekterede jeg en del over, mens jeg boede der.” Det sociale sikkerhedsnet stormasket, og man kan få fuldstændig igennem. fortæller om en hjemløs, var faldet helt igennem sikkerhedsnet.

blev meget lov at falde Bundsgaard som netop det sociale

Uden bankkonto, adresse eller job, kunne den hjemløse ikke kæmpe sig op igen. Det mener Bundsgaard, at vi her i Danmark har sikret os imod ved at have et bedre system, som fanger dem, der har særligt brug for hjælp. En anden forskel mellem London og Aarhus er de mange subkulturer, som i højere grad findes i London.

Lisbeth Fini

”Kvaliteten ved en storby er de mange subkulturer, som findes. Lige meget hvilke interesser man skulle have, er der en subkultur, som man kan passe ind i. Det er selvfølgelig mindre i en mindre by. Men omvendt er vi store nok her i Aarhus til at have nogle af dem, ikke dem alle sammen, men nogen af dem. ” Det interessante ved at sammenligne Aarhus med en storby som London, er at se på flyttemønstrene. Aarhus suger særligt unge til uddannelse fra hele Jylland og lidt fra Fyn. Bundsgaard fortæller os, at af dem som flytter, er der næsten lige så mange som flytter til København som til udlandet.

Jerome Weinhonig

”Forhåbentlig er der dog mange af dem, som har lyst til at komme tilbage. Det oplever vi også, når udflyttere er ved at nå en tid, hvor de skal stifte familie. Så flytter de tilbage til sit primære netværk, og hvor familien kan passe børnene. Og til trygheden ved at være i en by, som har mange muligheder, men som trods alt er til at overskue.” Nogen siger, at Aarhus er verdens største landsby og andre siger, at Aarhus er verdens mindste storby. Vi spurgte borgmesteren, hvad han karakteriserede Aarhus som. ”Jeg håber, vi kan blive ved med at være begge dele. En af kvaliteterne ved at have en landsbytankegang er, at man aldrig er ret langt væk fra hinanden, man kender hinanden og dermed også i stand til at samarbejde. Det er både en væsentlig forudsætning, men også et kæmpe potentiale, som ligger i Aarhus. At der er rigtig meget samarbejde på kryds og tværs, og at man kender hinanden bedre, end man gør i storbyerne. Det betyder også, at man kan rykke sammen og løfte opgaver som egentlig er for store til at blive løftet af en by af vores størrelse.”

have et indblik i det, der dukker op rundt omkring. Jeg vil også vise dem vores campusmiljø, som er helt smukt, sådan som det er sat sammen. Jeg vil vise dem ned til Godsbanen og Mads Peter og nogle af de andre, som huserer dernede. Det der græsrodsarbejde i forhold til, hvordan man udvikler en by, og hvordan man skaber lommer af grønne åndehuller eller kreative værksteder. Hele dynamikken, som er i områderne nede ved Godsbanen, er enormt interessant. Så vil jeg tage dem med ned til Vanebrudspalæet på Søren Frichs vej. Jeg vil vise dem nogle af de krøllede hjerner, som bor i Århus og som er med til at løfte byen. Hvis det er koncertsæson, vil jeg tage dem forbi Northside, som altid er en fornøjelse. Eller Grimfestival eller nogle af de andre musiktilbud, som er i byen.”

Omvendt mener Jacob Bundsgaard, at kvaliteterne ved en storby, såsom et mangfoldigt kulturliv og en by med puls og dynamik, også er vigtige. Der er fremdrift, og der er folk, som har mulighed for at udleve skøre idéer, som kan blive til spændende oplevelser for andre. Det er storbytræk, som er vigtige for at understørre borgerne, og at der er plads til en kritisk masse, som kan give modstand og udspil.

Vi har allerede talt om London og storbyens kvaliteter. Derfor faldt det naturligt at spørge ind til borgmesterens besøg i Det Hvide Hus i 2015, hvor han blev inviteret af Barack Obama. Spørgsmålet gik derfor på, om borgmesteren ville takke ja, hvis han i dag blev inviteret af Trump.

The New York Times har for nyligt lavet en guide om de bedste turistattraktioner i Aarhus. Dette havde borgmesteren selv slået op på sin Facebook profil. Vi spurgte derfor Bundsgaard, hvilke steder han selv ville vælge at vise frem for sine gæster. ”Nogle af de mest interessante ting der sker i Aarhus i øjeblikket, er udviklingen af byen. Derfor skal de først og fremmest

Jacob Bundsgaard mener, at de, der kommer til byen, ikke blot skal kaste et blik på ARoS, Moesgaard eller den Gamle By. Men at de skal ind under huden på byen og se, hvem folkene, der bor der, er.

”Ja det havde jeg. Der er jeg ikke større. Jeg er utrolig uenig med Trump, men jeg er samtidig en smule fascineret af den tilsyneladende galskab, som ligger bag. Så det ville jeg helt sikkert. Både fordi det er en interessant og relevant oplevelse at få med, men selvom man er uenig,

PAPIR SLÅR STEN Det forstår man instinktivt, når man har læst jura. Derfor undrer det os, når advokater prøver at fremstå, som var de lavet af sten. For mens vi betragter de faglige kvalifikationer som en selvfølge, er det de menneskelige, vi er forankret i. Det er trods alt samspillet mellem de to, der med tiden kan gøre en trusted advisor. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Mød os på Facebook og Instagram

Hos Gorrissen Federspiel benytter vi vores stærke internationale relationer til at levere værdiskabende rådgivning. Vi beskæftiger exceptionelt talentfulde jurister og søger løbende dygtige jurastuderende, der tænder på indsigt og udsyn. Vi har altid jurister i udlandet på arbejds- eller studieophold. Vi sender også vores jurastuderende ud i verden.

Som stud.jur. hos os har du nemlig adgang til et rejselegat til brug på studieophold i udlandet, sommerskole eller udlandsophold i forbindelse med specialeskrivning. På Facebook og Instagram kan du følge livet som jurastuderende eller advokatfuldmægtig hos os.

HISTORIE

På eventyrjagt i Universitetsparken

Aarhus Universitet er stedet, hvor vi som studerende bruger størstedelen af vores studieliv – både til fore-læsninger, på læsesalen og når vi svinger træbenet til JUSfesterne. Men ud over alle de oplevelser, vi selv tilegner os i vores studietid, har Aarhus Universitet været centrum for en række skæve historier. Aarhus Universitet blev indviet i lejede lokaler den 11. september 1928. Dengang var det et noget andet univer-sitet end det, vi kender i dag. Der var alene 64 tilmeldte studerende, én professor, fire docenter (en stilling, der ligger mellem professor og lektor) og et budget på 33.000 kroner. I dag ser tallene noget anderledes ud med knapt 42.500 studerende, omkring 11.500 medarbejdere og et budget på 6,3 milliarder kroner i 2017. Man kan roligt sige, at Aarhus Universitet har haft vokseværk. Det vigtigste fakultet –

Juridisk Fakultet – blev oprettet i 1936. I takt med den øgede interesse, massive tilstrømning af studerende og udvidelse af antallet af uddannelsesretnin-ger på universitet, opstod et behov for større lokaler til undervisningen. I 1931 besluttede man sig derfor for at imødekomme dette behov. Man afholdt en arkitektkonkurrence, hvor en række danske arkitekter deltog. Arki-tekten C. F. Møller vandt konkurrencen med sine bygningstegninger, hvor universitetet skulle holdes i funktio-nalistiske

og minimalistiske streger med røde mursten. Dette blev dog ikke til, da de jyske teglværker havde overflod af gule mursten. Faktisk tilbød teglværkerne én million gule mursten til byggeriet - kvit og frit. De karakteristiske gule mure blev altså til som følge af et slagtil-bud. De første bygninger (i dag bygning 1340 og 1341) blev indviet i 1933 af Kong Christian den Tiende. Han var dog ikke stor fan af de gule mure, og har om universitet sagt, at det var ”forfærdelig grimt”. Desuden rådede han arkitekten til at tage ud og se

Mathilde Bruun-Hansen på det gode danske herregårdsbyggeri og herefter tegne nogle nye bygninger. I 1934 blev den første universitetsbygning taget i brug. De første studerende delte ikke blot parken med ænderne og en fiskehejre, men også utallige får, der afgræssede parkarealet i Universitetsparken. I dag er fårene udskiftet med De Blå Mænd af primært tre årsager: 1) fårene spiste af de nyplantede træer, som var en del af landskabet omkring bygningerne, 2) fårene var glade for at kommentere på kemiprofessor Hakon Lunds forelæsninger med højlydt brægen, og 3) der var problemer med en vædder, der gik til angreb på sit eget spejlbillede i et af vindu-espartierne på Universitetsbygningerne. Så selvom samarbejdet med De Blå Mænd ikke altid er helt smertefrit, volder de formentlig færre problemer, end fårene gjorde. Uni-krig Som årene gik, ekspanderede byggeriet. Og ikke alene de studerende så potentiale i Aarhus Universitetet og dets faciliteter. Under Anden Verdenskrig indrettede det tyske politi, Gestapo, sig i kollegieværelserne i kollegie 3-5. Arkitekten C. F. Møller og nogle håndværkere insisterede på at gøre dagligdagen for tyskerne så vanskelig som mulig. Derfor tilføjede de en række æstetiske elementer til byggeriet af universitet såsom hvælvinger. Dette var i øvrigt med til at sænke arbejdstempoet, så tyskerne ikke fristedes til tillige at overtage de øvrige bygninger. Den 13. oktober 1944, mindre end et år efter Gestapos indlogering, blev kollegierne bombarderet af det britiske

Royal Air Force efter den danske stats anmodning. Det var en kalkuleret risiko – dog ikke uden civile tab. Blandt andre var arkitekten C. F. Møller til stede under bombardementet. Han blev hentet ud af murbrokkerne uden synderlige skrammer. Det samme kunne ikke siges om kollegierne og dele af hovedbygningen (Aulaen), der måtte genopbygges. C. F. Møller har senere udtalt, at han ikke ville have haft noget imod, hvis hvælvingerne foran Aulaen var blevet væltet. Ifølge ham var de kun opført som en reaktion på tyskernes besættelse af universi-tetsbygningerne. Hvælvingerne slap dog ubeskadiget fra bombardementet, og er i dag et af de elementer, der gør Aarhus Universitet er et af de smukkeste universiteter i verden. Selvom Gestapo ikke længere benyttede kollegierne som hovedkontor, var de stadig til stede på Universitetet. Den 5. maj 1945, dagen efter Danmarks befrielse og tyskernes kapitulation, opstod der skyderier mellem fri-hedskæmpere og tyske soldater. En tysk soldat blev under skyderierne dræbt på terrassen ved amfiteateret – selv i dag kan man finde et skudhul fra en kugle, der har ramt gelænderet på terrassen. En kongelig affære Som årene gik udvidedes Universitetet med flere uddannelsesretninger, flere undervisningsbygninger og flere kollegier. I den forbindelse opnåede universitetet interesse hos Kongehuset. Prinsesse Margrethe valgte at flytte ind på Universitetskollegiet og studere fra efterårssemestret i 1961. Hun var dog ikke, som andre tilflyttende studerende

Louise Preuss

på egne ben, men medbragte sin egen hofdame. Meningen var, at hun skulle følge statskundskabsfo-relæsningerne og en smule arkæologi, men på grund af hendes nyopdagede forkærlighed for kunst og historie, blev det omvendt. I efteråret 1961 var antallet af studerende 2888, hvoraf 26% var kvinder. Dog læste Margre-the kun på Aarhus Universitet i ét år, inden hun fortsatte sine studier i udlandet. Senere gik Kronprins Frederik i sin mors fodspor og tog til Aarhus for at læse statskundskab. Her flyttede han ind på Universitetskollegierne – endda i det samme værelse som Dronningen tidligere havde beboet. I 1995 blev han den første i familien til at afslutte en kandidateksamen. De pokkers buer Universitetsparken og bygningerne er selvfølgelig mærket af tidens gang. Hvælvingerne foran Aulaen var sunket 21 cm ned i jorden, hvorfor man i efteråret 2016 påbegyndte en rekonstruktion. Da de nyopbyggede buer næ-sten var færdige fandt en historiker med et skarpt blik en fejl. Der manglede 41 mursten. For at bevare det op-rindelige æstetiske udseende var den eneste løsning at nedrive buerne og genopføre buerne korrekt. Selvom det nok er de færreste, der ville opdage fejlen, og selvom C. F. Møller nok helst bare ville have dem revet ned, er skribenterne nu meget glade for vores romantiske buer rundt omkring universitetet.

Billeder fra http://www.au.dk/om/ profil/historie/showroom/galleri/ lokaliteterogbygninger/

4.200 JURISTER 40 LANDE I AARHUS OG KØBENHAVN OG RESTEN AF VERDEN RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE? I DLA Piper tilbyder vi dig en spændende karriere og en verden af muligheder. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Læs mere om dine karrieremuligheder på dlapiper.com/karriere.

FØLG OS PÅ:

LinkedIn Facebook Instagram

DLA Piper Denmark er en del af det globale advokatfirma DLA Piper, der driver virksomhed i flere forskellige særskilte juridiske enheder.

ERHVERVSORIENTERET KANDIDATSTUDERENDE SØGES TIL SKJERN Har du en forkærlighed for erhvervsret? Så er du måske den stud.jur., vi mangler på vores kontor i Skjern. Jobbet Vores afdeling i Skjern, som primært beskæftiger sig med erhvervsret, herunder en del entrepriseret, vindenergi, lejeret og andre forhold vedr. fast ejendom, har travlt og søger derfor en stud.jur. med mulighed for efterfølgende ansættelse som advokatfuldmægtig. Afdelingen består pt. af en partner, en senioradvokat, en fuldmægtig samt to juridiske assistenter. Som stud.jur. arbejder du typisk én dag om ugen og med fleksibilitet i eksamensperioder. Du vil blive tilknyttet afdelingens senioradvokat, der bliver ansvarlig for din oplæring og trivsel. Vi sørger for, at du får stiftet bekendtskab med så mange juridiske discipliner som muligt, og dine arbejdsopgaver vil både bestå af juridisk informationssøgning, udarbejdelse af udkast til besvarelser, kontrakter mv. samt bistand i forbindelse med retssager. Vi tror på, at ansvar giver de bedste og mest motiverede medarbejdere – Vi skaber rammerne, du udfylder dem!

Vi kan tilbyde Vores organisation i Kirk Larsen & Ascanius er flad, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld. Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer - alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Vi stiller krav til hinanden og kvaliteten af arbejdet, men sparring, coaching og hjælp har også høj prioritet. Som en naturlig del af ansættelsen deltager du i vores faglige og sociale arrangementer på lige fod med øvrige kollegaer. Du bliver derfor også en del af gruppen af stud.jur’er, som arbejder på vore øvrige 3 kontorer i henholdsvis Esbjerg, Herning og København. Se hele stillingsopslaget under karriere på vores hjemmeside: www.kirklarsen.dk Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn og vilkår. Ansøgningen med CV, eksamenspapirer, foto og eventuelle udtalelser bedes fremsendt pr. mail til Lotte Hopballe lh@kirklarsen.dk senest den 27. november 2017.

Følg os på Instagram

Esbjerg . København . Herning . Skjern Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk

ANMELDELSE

Anmeldelse: Tryk Play for Mord

Hendes navn var Simone Ventrigada. Hun blev fundet myrdet i en baggyde i Aarhus Midtby. Esther Sognklø, journalistpraktikant hos Stiften i Aarhus, forsøger at finde ud af, hvad der skete med Simone. ”Tryk Play for Mord” fører dig i Esthers fodspor i jagten efter sandheden om mordet på Simone Ventrigada. En Podwalk? Podwalken ”Tryk Play for Mord” er udviklet af DR og finder sted i Aarhus Midtby. Men hvad er en podwalk? De fleste kender til podcasts og bruger disse i hverdagen, når tankerne skal have et afbræk fra de lange timer på læsesalen, og det ikke er det nyeste afsnit af Game of Thrones eller Grey’s Hvide Verden, som skal give tankerne ro. Podwalks kan i høj grad sammenlignes med podcasts. Den afgørende forskel er, at en podwalk er koblet til en GPS,

så hvert enkelt kapitel er tilkoblet en bestemt GPS-position. Podwalken ”Tryk Play for Mord” finder sted i Aarhus Midtby og kræver derfor, at man som lytter går en tur rundt i byen og hører fortællingen om Simone Ventrigadas mord. Når du starter podwalken, bliver du ført ind på et kort, som følger din tur rundt i byen. Der er markeret flere punkter på kortet, som er stederne, hvor et nyt kapitel i podwalken starter. Disse kapitler tager dig videre i fortællingen om Esther Sognkløs søgen

efter sandheden om mordet på Simone Ventrigada. Du skal dog holde et vågent øje med dit kort og din GPS, når du går. Meningen med podwalks er, at kapitlerne skal starte automatisk på iPhone, og på Android selv sættes i gang. Dette var dog ikke tilfældet, da vi var ude at gå. Kapitlerne startede desværre ikke automatisk på iPhone, når vi nåede frem til den bestemte lokation, og vi kom derfor flere gange til at gå forbi et kapitel. Det er selvfølgelig ikke værre end, at du kan gå tilbage til, hvor kapitlet starter, men det kan afbryde fortællingen en smule.

Freja Karmark Bro Fortællingen ”Tryk Play for Mord” findes både som podcast og podwalk. Hvis du lytter til fortællingen som podcast, får du ikke samtidig en guidet tur rundt i byen og denne er derfor egnet til de lyttere, som ikke bor eller kommer til Aarhus, men stadig ønsker at høre historien. Ønsker du at høre historien som podwalk kræver dette, at du først downloader appen ”Podwalk”. Herefter skal du finde podwalken ”Tryk Play for Mord” og gerne downloade alle kapitler inden du tager afsted på gåtur for at spare dig selv for nedturen over, at mobilen løber tør for strøm midtvejs. Hvad mener Paragraf ”Tryk Play for Mord” tager dig ud på en gåtur på gode 3 kilometer rundt i Aarhus Midtby. Ruten, som du kan se nedenfor, starter helt oppe foran Dokk1’s hovedindgang og tager dig herefter ned forbi politistationen, op ad forskellige små gyder og stræder, forbi domkirken og Klostertorvet hele vejen om til Aarhus Kunsthal, AROS og til slut Park Allé. I løbet af hele gåturen bliver du fortalt, om du skal fortsætte til højre eller venstre op ad Graven, hvilken bænk du skal sætte dig på ved Domkirken, mens kapitlet spiller, og hvilke bygninger du skal kigge på, mens du lytter til fortællingen. GPS’en viser desuden også rigtig fint, hvor det næste kapitel starter, og du kan derfor nemt selv finde ud af, hvilken retning du skal gå i. Det er en klar fordel at være kendt i Aarhus, da du til tider godt kan blive i tvivl om, hvor du præcis skal gå hen eller hvilken bænk du skal sætte dig på, når du bliver guidet i retning af caféer eller barer, som du slet ikke kender til. Fortællingen om Esther Sognkløs søgen efter sandheden om Simone Ventrigada tager hende til miljøer og personer, som du slet ikke anede fandtes, og sætter hende i situationer, hvor hun frygter for sit liv. Hun er flere gange

ved at opgive historien om Simone, men hendes chef på Stiften i Aarhus presser hende til at forfølge historien. Ønsket om at beholde sin praktikplads tvinger Esther Sognklø til at forsætte sin tur rundt i byen efter sandheden. Alt imens følger vi som lyttere med på sidelinjen, hvor vi hører om både de livstruende situationer og personer, hun møder på sin vej. Det gør det meget nemt som lytter at leve sig ind i fortællingen, og man tager pludselig sig selv i at gå og kigge sig en ekstra gang over skulderen. Hvem er det, som står for enden af gaden? Hvad skal ham, der lige gik lidt tæt forbi én? Det er dog en skam, at dialogen flere gange fremstår direkte gennemsigtig. Fremførelsen af flere af replikkerne bliver nogle gange direkte komisk og flad, hvor det lyder som om skuespilleren, der lægger stemme til podwalken, ikke lever sig 100 % ind i sin rolle og situationen. Det gør desværre, at vi, der var afsted på Podwalken, så på hinanden og smågrinte lidt af fortællingen i situationer, hvor vi mest af alt burde være skræmt fra vid og sans. Uhyggen holdes således desværre ikke fra start til slut, men afbrydes derimod løbende, hvorfor den hele tiden skal bygges op på ny, hvilket giver endnu en afbrydelse af fortællingen. Da vi kastede os ud på podwalken, var det lige omkring tusmørke, hvilket kun bidrog positivt til den uhygge, som fortællingen forsøger at frembringe hos lytteren. Vi vil derfor anbefale, at man tager gåturen

omkring eftermiddag eller aften, nu hvor dagens lyse timer begynder at blive færre. Man bør dog være opmærksom på, at mørket kan gøre det en smule sværere at finde vej, da nogle af beskrivelserne for gåturen baserer sig på en bygnings farve og lignende. En anden ting, man også bør være opmærksom på, er, at podwalken selvfølgelig er udviklet til Aarhus Midtby uden alt det vej- og renoveringsarbejde, der er i øjeblikket. Dette er desværre årsag til, at bestemte områder ikke ser ud som beskrevet, og at den bænk, man skal sidde på, slet ikke er på stedet. Dette er dog en mindre detalje, som vi i Paragraf vælger at se igennem fingre med, da byen selvfølgelig er i konstant forandring og podwalken selvfølgelig ikke kan tage højde for vejarbejde og lignende. Vi vil her på Paragraf give podwalken 3,5 stjerner ud af 5, hvor det mest af alt er den gennemsigtige dialog, de til tider ringe udførte replikker og de løbende afbrydelser af fortællingen, som trækker ned fra vores side. Vi vil dog helt sikkert anbefale alle, som ikke allerede har været afsted, til at tage af sted på gåturen med Podwalken i ørene, da vi fik lov til at opleve helt nye sider af Aarhus, og finde genveje, som vi slet ikke vidste fandtes. Andre podwalks i Aarhus Det viser sig, at podwalks endnu ikke har fået sit store gennembrud i Smilets By. Hvis du dog alligevel er blevet helt fanget af den nye verden, som podwalks åbner op for, er der lavet én anden podwalk i Aarhus. Podwalken ”Min Havn” tager dig med rundt på Aarhus Ø, hvor du gennem 10 personlige fortællinger bliver præsenteret for livet på Aarhus Ø og visionerne for området.

䔀䰀匀䄀䐀䄀夀㈀㤀⸀ 一伀嘀䔀䴀䈀䔀刀䈀䔀夀伀一䐀

䄀䌀䌀䔀匀匀吀伀

䨀唀匀吀䤀䌀䔀䈀伀刀䐀䔀刀匀

䰀였匀䴀䔀刀䔀倀씀 䘀䄀䌀䔀䈀伀伀䬀

唀䐀䰀䄀一䐀匀倀刀䄀䬀吀䤀䬀㼀㈀㄀⸀ 一伀嘀䔀䴀䈀䔀刀䬀䰀⸀ ㄀㜀⸀ ⴀ㈀ ⸀ 䠀伀匀䬀刀伀䴀䄀一一刀䔀唀䴀䔀刀吀

䠀␀刀伀䴀䐀䤀一䔀䴀唀䰀䤀䜀䠀䔀䐀䔀刀䘀伀刀䄀吀䬀伀䴀䴀䔀䤀倀刀䄀䬀吀䤀䬀䤀唀䐀䰀䄀一䐀䔀吀伀䜀䘀씀 䔀吀䤀一䐀䈀䰀䤀䬀䤀Ⰰ 䠀嘀䄀䐀䔀吀唀䐀䰀䄀一䐀匀伀倀䠀伀䰀䐀䬀䄀一䈀䔀吀夀䐀䔀䘀伀刀䐀䤀一䘀刀䔀䴀吀䤀䐀⸀

TESTER

Paragraf Tester: Transportmidler Vi har sat os for at finde ud af ĂŠn gang for alle, hvilket transportmiddel der er mest hensigtsmĂŚssigt at benytte, nĂĽr man skal fra midtbyen til universitetsparken. I det fĂ¸lgende bedĂ¸mmer vi seks transportformer pĂĽ tid, pris og komfort. GĂĽ-ben đ&#x;šś Klokken 9.50 gik vi af sted fra midtbyen. Den primĂŚre fordel ved at gĂĽ til universitetet er, at man helt selv kan bestemme, hvornĂĽr man vil afsted, fordi man ikke er afhĂŚngig af andet end sine egne ben. Derudover skal man ikke tage hĂ¸jde for trafik, og det er ligegyldigt, hvilken vej man gĂĽr pĂĽ de ensrettede veje. Man kan tage en smutvej gennem gĂĽgaden, dog med fare for at skulle gĂĽ slalom mellem cyklister, som har forvildet sig ind i GĂ…gaderne. En ulempe ved at vĂŚre pĂĽ gĂĽ-ben er ogsĂĽ, at man kan blive â€œfangetâ€? bag andre gĂĽende. En lĂ¸sning herpĂĽ er den sĂĽkaldte hurtigtgĂĽende overhaling. Ruten fra midtbyen til universitetet er - uanset hvilken vej man vĂŚlger - op ad bakke, hvorfor det netop er vigtigt at sĂŚtte et moderat tempo for at undgĂĽ sved pĂĽ panden. Det bemĂŚrkes yderligere, at vind og vejr er totalt utilregneligt, og at det derfor kan vĂŚre nĂ¸dvendigt at medbringe paraply, ski eller svĂ¸mmefĂ¸dder.

15 min.

0 kr.

Alt afhĂŚngig af valg af sko

Â§Â§Â§Â§Â§

Jernhesten đ&#x;š˛ Som de gĂŚve aarhusianere vi er, har vi selvfĂ¸lgelig ogsĂĽ testet et af de mest fundamentale transportmidler, der findes i denne by - cyklen. Vi mĂ¸dtes kl. 9.50; vi var klar - sĂĽ klar som man nu kan vĂŚre - til at bestige de bakker, som nu engang er vejen til universitet. Bakker, som sagtens kunne forveksles med en kategori 1 stigning i Tour de France. Vi var begge indstillet pĂĽ, at dette ville blive en tur uden sĂŚrlig meget samtale, da vi ikke ville gĂ¸re os selv mere forpustede end hĂ¸jst nĂ¸dvendigt. Vi valgte at cykle igennem Ă¸-gaderne for at undgĂĽ mest mulig offentlig ydmygelse. Turen gik godt, indtil vi kom op i universitetsparken og bemĂŚrkede, hvor meget vores lunger egentlig skreg efter oxygen. Fordelen ved at tage cyklen er helt klart, at man kan cykle nĂŚsten overalt, og at det gĂĽr hurtigt. Derudover er det nemt at komme hjem fra universitet. Man kan godt savne muligheden for en paraply, nĂĽr man cykler i det danske efterĂĽrsvejr og uanset tempo og terrĂŚn, mĂ¸der man altid op til undervisning en anelse vindblĂŚst og lidt klam i armhulerne.

5 min. Cykelsadel...

0 kr.

Bussen Det er ikke altid, at morgenstund har guld i mund, hvorfor vi i ny og nĂŚ tager bussen til universitetet. Vi er ikke de eneste, som har fĂĽet den ide at tage bussen pĂĽ en regnvejrsdag og det finder vi ud af ved ankomst til busstoppestedet. Synet, der mĂ¸der os, er proppede busskure, og vi er derfor nĂ¸dt til at vente pĂĽ bussen i regnvejret. Vi har hentet Rejseplanens app for at tjekke, hvilke busser der gĂĽr til universitetet og hvornĂĽr de kĂ¸rer. Det er vildt smart! - NĂĽr busserne kommer til tidenâ€Ś Bussen var fyldt, da den kom, men vi maste os ind blandt alle de andre mennesker. Klimaet og atmosfĂŚren i bussen var lidt a la Randers Regnskov, dvs. fugtigt, varmt og der var en konstant summen af irriterede stemmer fra folk, som hellere ville vĂŚre et andet sted. En proppet bus er desuden ikke stedet for dig, som har problemer med balancen, medmindre du pĂĽ mirakulĂ¸s vis kan fĂĽ tiltusket dig en siddeplads. Det er alletiders, at vi har et nogenlunde velfungerende bussystem i Aarhus, men man fĂ¸ler sig ikke just som VIP.

15 min.

0 kr.

Alt afhĂŚngig af plads

Resultat

Â§Â§Â§Â§Â§ 20

Resultat

KOMFORT

Â§Â§Â§Â§Â§ Resultat

Kirsten Abildgaard

Taxa đ&#x;š• Klokken 7.50 stod vi klar ved taxaholdepladsen inde i midtbyen. Hvor var taxaerne? Vi blev ĂĽbenbart nĂ¸dt til at ringe efter en taxa! Ikke noget problem, da vi selvfĂ¸lgelig som jurister har nummeret pĂĽ speed dial. Vi kunne have foretaget opkaldet hjemmefra, hvilket jo klart er en fordel ved taxa. Den stĂ¸rste fordel ved at kĂ¸re med taxa er imidlertid, at man som udgangspunkt ikke skal vĂŚre udenfor i ret lang tid, sĂĽ man stadig er â€œon fleekâ€?, nĂĽr man mĂ¸der til undervisning. Det var en skuffelse, da vi efter 15 minutter blev nĂ¸dt til at ringe igen, da taxaen ikke var ankommet endnu. Det blev heller ikke bedre af, at chauffĂ¸ren kort efter ringede til os og sagde â€œDer er 45 minutters ventetid, sĂĽ vi bliver nĂ¸dt til at aflyse... HAHA! Det er bare en jokeâ€? - Da var standarden for turen satâ€Ś Med en dĂĽrlig cocktail af platte jokes, lang ventetid og en stor skuffelse over, at vi ikke skulle kĂ¸re i en Tesla, kan det ikke siges, at vi fĂ¸ler, at vi er blevet behandlet som de VIPâ€™s, vi er. Bare det dyreste, tak.

4:30 min.

76 kr.

Mercedes

Â§Â§Â§Â§Â§ Resultat

Letbanen đ&#x;š† AltsĂĽâ€Ś Hvor bliver den af? Det hele ser SĂ… fint ud ved alle stationerne langs havnen og op ad Randersvej, men det er altsĂĽ et ret stort problem, at den ikke kĂ¸rer! Hvis man nu antager, at den kĂ¸rte som den skulle, sĂĽ ville man hurtigt kunne konkludere, at Letbanen nok ville vĂŚre et af de fĂ¸rende transportmidler, da et tog er uafhĂŚngigt af trafikken og ruten altid er den samme. Der er sĂĽledes ikke bratte opbremsninger eller skarpe sving undervejs. En klar ulempe er, at det krĂŚver rejsetid med et andet transportmiddel for at nĂĽ til en station, hvis man ikke bor langs skinnerne. Vi ville dog helt sikkert nyde fĂ¸lelsen af at kĂ¸re med et nyt transportmiddel, der endnu ikke har set skyggen af unge menneskers nattevandring med alkohol i blodet og opkast i maven. I den forbindelse skal det dog bemĂŚrkes, at vi lĂŚrte allerede pĂĽ fĂ¸rste semester, at man som jurist ikke mĂĽ antage noget - men altid kun forholde sig til faktum. Derfor er det eneste punkt, som Letbanen vinder pĂĽ, at det er gratis at vĂŚre skuffet.

?? ???

Â§Â§Â§Â§Â§

?? ??

Christine Klug

Nollemobilen đ&#x;š— Nollemobilen er vores venindes fars bil, og den stĂĽr for det meste til rĂĽdighed, nĂĽr vi skal til arrangementer, kurser eller lignende. Det er en kĂŚmpe luksus med privat-chauffĂ¸r. Turen fra midtbyen til universitetet besvĂŚrliggĂ¸res dog i hĂ¸j grad af de mange ensrettede veje og morgentrafikken, hvorfor det sjĂŚldent kan betale sig rent tidsmĂŚssigt, fordi man ikke altid kan blive samlet op ved dĂ¸ren, uden der skal pĂĽregnes ekstra tid til turen. Det er derimod et meget stort plus ved Nollemobilen, at man kĂ¸rer med sine veninder! Det er ALTID hyggeligt! I enkelte tilfĂŚlde har vi frygtet for vores liv, hvorfor det bĂ¸r nĂŚvnes, at man selvfĂ¸lgelig bĂ¸r vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ chauffĂ¸rens kĂ¸reevne, inden man sĂŚtter sig ind, hvis man har livet kĂŚrt. Selvom vores liv flere gange var i overhĂŚngende fare, vil vi dog give alle Paragrafs lĂŚsere et godt rĂĽd med pĂĽ vejen: FĂĽ jer en ven med bil, det giver ekstra meget street credit.

4* min.

Ingen kvaler far betaler

LukZuZ

Â§Â§Â§Â§Â§ Resultat

Resultat

*Der skal pĂĽlĂŚgges ekstra tid til parallelparkering

Jurrådet takker for et godt år

Valgugen starter i uge 46, hvor der skal vælges nye mandater til Jurrådet.

Jurrådet vil gerne takke for opbakningen ved vores arrangementer i år, bl.a. ved vores seneste arrangement faglig dag, som i år omhandlede Brexit. Faglig dag blev desværre det sidste arrangement, som det siddende Jurråd fik lov at afholde for Jer. Vi går om lidt ind i valgugen ved Aarhus Universitet, og vi opfordrer selvfølgelig alle til at stemme til valget i uge 46. Husk at der skal stemmes både til Jurrådet og universitetsvalget, som er to separate valg. Det vil være muligt at stemme fra mandag d. 13. november til og med torsdag d. 16. november til begge valg. I år har vi bl.a. afholdt den største sommerdimission nogensinde på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Et arrangement, som blot synes at blive større og større for hvert år. Derudover afholder Jurrådet andre faglige oplæg, hvor man som medlem har stor indflydelse på, hvad disse arrangementer omhandler. Det er altså ikke underordnet med nogle gode frivillige hænder i Jurrådet. Hvis du vil have indflydelse på, hvem der skal være med til at afholde nyttige arrangementer og gode dimissioner, er det derfor vigtigt at få stemt de rigtige mandater ind i Jurrådet. Det vil som altid være muligt at stemme på et mandat fra en af Universitets tre studenterpolitiske foreninger MJ, FBJ eller AJ. Disse vil alle være at finde i hele valgugen i enten Samfundsfaglig Kantine eller i Søauditoriet. Endnu engang husk at få afgivet din stemme til valget i uge 46 og endnu engang tak for i år!

JUS - JURIDISK SELSKAB

Hold ud, der er snart eksaminer Oktober var en måned i festen tegn, hvor vi især havde travlt med den evige succes Monte Carlo. Herefter går der ikke mere end nogle uger før I atter kan finde os i samfundsfagligkantine, hvor der endnu engang bliver langet øl over baren i lange baner, denne gang i form af juleøl, på selveste J-dag.

JUS-Bladet Udgave 47. årgang November 2017 Ansvarshavende redaktør: Sara Sørensen Layout: Sara Sørensen Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Monte Carlo SAMF Beerpong-bar Foto: SAMF Jakob Lyager Birkedal

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 8942 1456 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Sara Sørensen er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Monte Carlo Monte Carlo var endnu engang en stor succes. Allerede en time inden billetsalgets start stod JUS’ medlemmer i kø gennem kantinen – og nogle endda udenfor i universitetsparken – for at få fingrene i den attraktive billet. Derfor kunne vi tirsdag allerede melde udsolgt. Den røde løber var rullet ud, 3 gæve gutter fra konservatoriet formåede at spille forhistorisk op med jazz og der blev da også poppet et par champagner i løbet af aftenen. Mange vil nok sige, at der ikke er noget værre end en jurastuderende, men så skulle de se en jurastuderende i sit stiveste puds! Den skal I have - I så alle blændende godt ud! Føj, hvor skulle man da lige have været en medicinstuderende på afveje til den fest. I har endnu engang været med til at bevise, at I er eliten!

og advokater fra offentlige såvel private virksomheder. Hvis en har interesse, er der selvfølgelig mulighed for at få en snak med en studerende.

som Ph.D også Ph.D

Afslutningsvis sidder vi alle, ligesom jer, og stresser over den kommende eksamensperiode. Til den har vi ikke andet godt råd end – HOLD ud.

I det følgende I det følgende vil der værre en masse billeder fra henholdsvis Monte Carlo og Beerpong fredagsbaren. Som noget nyt har vi fået stablet en brevkasse på benene, hvor dagligdagsspørgsmål til JUS er besvaret. Brevkassen er tiltænkt som et friskt pust til, når de tykke bøger og ikke mindst den kommende eksamensperiode bliver for kedelig. Hvis I har et spørgsmål eller to til brevkassen, så send det gerne til: post@juridisk-selskab.dk

Efter eksaminerne Vi er i bestyrelsen lige nu i gang med at planlægge en masse, både fagligt og socialt til efter eksamensperioden. Vi har pt. Travlt med den velkendte Årsfest, som ligger i februar. Der arbejdes på højtryk for at finde de perfekte omgivelser, som skal danne rammerne for Årsfesten.

God læselyst! Sara Sørensen Redaktør for Juridisk Selskab

Den helt rigtige toastmaster skal vælges, og en taler til henholdsvis damerne og herrerne skal findes. Der er ingen tvivl om, at vi i hvert fald gør vores bedste for at få stablet en god aften på benene. Nærmere information omkring Årsfesten kommer senere. Derudover har vi også et stort fokus på den årlige jobmesse, hvor der hvert år i februar er stor mulighed for at få en snak med jurister, fuldmægtige

JUS - JURIDISK SELSKAB

SAMF Beerpong-bar

JUS - JURIDISK SELSKAB

Monte Carlo 2017

JUS - JURIDISK SELSKAB

Monte Carlo 2017

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS Brevkassen... Kære JUS Jeg har en kæreste, som jeg virkelig ikke har lyst til at være sammen med længere. Hvordan slår jeg op med ham bedst muligt? Kh en ulykkelig Karen Margrethe

Kære JUS Min far mistede en halv plade Marabou til Monte Carlo i 1982. Hvornår kan jeg hente den oppe på JUS-kontoret? Knus Solvej

Kære ulykkelige Karen Margrethe Vi har fire muligheder, du kan afprøve.

Kære Solvej Vi kan desværre ikke hjælpe din far med at finde hans mistede Marabou. Vi tænker dog, at den er smidt ud, men måske er heldet med dig, hvis du henvender dig på driftskonntoret.

1. Klassikeren: ”det er ikke dig, men mig” Hvis du bare gerne vil af med ham og skåne ham mest muligt, så tag udgangspunkt i denne gamle kending. 2. Få ham til at slå op Ignorer hans opkald, klæd dig grimt og opfør dig ulækkert offentligt. Put hårfjerningscreme i hans shampoo og sig at du altså ikke tænder på tyndhårede mænd. Herefter vil han tænke, at han alligevel er for god til dig, selvom han er blevet lidt tyndhårede. 3. ”Det første og det bedste” Bild ham ind, at han muligvis var det første og det bedste og at du vil fortryde, hvis du ikke prøver noget andet i livet. 4. Sidste udvej Sig du har overvejet at starte på antropologi. Ingen har lyst til at hente deres fremtidige kone på jobcenteret hver dag.

Mvh JUS

Kære JUS Kære jus. Jeg vil gerne stille op til generalforsamlingen. Hvornår er det, og hvad kan jeg stille op med? Mvh et fremtidigt bestyrelsesmedlem Hej fremtidige bestyrelsesmedlem Generalforsamlingen er torsdag. d. 22 februar. Der er ingen tvivl om, at vi alle vil elske, hvis du spiser 5 hotdogs, da det kunne være nice. Dog skal det lige siges, at det ikke udelukkende er os der vælger dig ind, men også alle gæsterne til generalfosamling. Mvh JUS.

Mvh JUS Kære JUS Jeg er jomfru. Tror I det vil hjælpe på min situation, hvis jeg kommer med i JUS? Kh Emil for 1 år siden. Kære Emil for 1 år siden. Ja. Kh Emil i dag.

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS-Kalender 2017 24. November - Kandidaternes dag

1. December -2. betalingsrate (skitur)

EKSAMENSPERIODE

Uge 5 - JUS skitur

10. Februar - Ã…rsfest

21. Februar

- Juridisk Jobmesse

22. Februar - JUS Generalforsamling

Moderate Jurister er klar til univalget og VI har brug for DIN stemme for, at DU og DINE medstuderende bl.a. kan få   

Et bedre studiemiljø på universitet Adgang til flere faglige og sociale arrangementer Den bedst mulige studietid samtidig med implementeringen af fremdriftsreformen

Stem til universitetsvalget i perioden 13. november til 17. november. Stem Moderate Jurister. Moderate Jurister stiller op med følgende kandidater til Studienævnet og Jurrådet.

Grundlagt 1973

Foreningen for Borgerlige Jurister - Din borgerlige studenterforening på jura!

Virksomhedsbesøg 2017

FBJ’s virksomhedsbesøg blev afholdt den 6. oktober 2017. Dagen startede hos MT Højgaard i Risskov, hvor vi fik lækker morgenmad. Her stod Frederik Ø. Kristiansen og Claus Richter Weigelt klar til at fortælle os om deres arbejde. Ved MT Højgaard har de nogle forskellige juridiske afdelinger. Frederik arbejder i en afdeling, som hovedsagligt beskæftiger sig med indgåelse af kontrakter, mens Claus sidder i en afdeling, hvor han tager sig af retssagerne, når det desværre nogle gange bliver nødvendigt. Det var spændende at høre om entrepriseretten, og hvordan det er at arbejde sammen med entreprenørerne.

Til sidst havde vi besøg af advokat Mette Marquard Agerboe fra Arla Foods amba, hvor hun har arbejdet siden 2001. Hun fortalte om, hvordan det er at arbejde i en meget stor virksomhed, hvor man har kollegaer i hele verden. Hendes arbejde består bl.a. i risikostyring og i at rådgive kunderne i, hvad de må, og hvad de ikke må. Hun arbejder primært med selskabsret, konkurrenceret og kontraktsret. Derudover er hun også med til at håndtere de problemer, som nogle gange opstår, når det går galt på den ene eller den anden måde.

Senere på dagen gik turen til Studenterhuset, hvor vi fik besøg af jurist Rikke Skov Rosenskjold fra Cowi, hvor hun har arbejdet siden 2015. Cowi er en rådgivningsvirksomhed, hvor der arbejdes med både store og små projekter. Cowi har bl.a. været hovedrådgiver på Letbanen. Ved Cowi arbejder Rikke primært med bygherrerådgivning, hvor hun laver kontrakter og gennemfører udbud. Hun arbejder derfor primært med entreprise- og udbudsret. Det var utrolig interessant at høre om jurister, som står på hver sin side af disse sager.

Tak for et godt arrangement og tak til Djøf og Jurrådets Fond for støtten hertil.

/Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

Foreningen for Borgerlige Jurister - Din borgerlige studenterforening på jura!

Juridisk-Bagedyst FBJ deltog som nogle af de andre foreninger også i JuridiskBagedyst, som blev afholdt den 3. oktober 2017. Mange af foreningens medlemmer havde brugt mange timer på at bage. Dette år havde vi halloween-tema, hvor der var både flotte, men også uhyggelige kager. Vi tog trofæet sidste år, hvilket dog desværre ikke var tilfældet i år. Det var en hyggelig aften, hvor der blev spist rigtig meget kage.

Tour de Fredagsbar Af interne arrangementer afholdte vi den 29. september 2017 Tour de Fredagsbar. Vi startede på kontoret sammen til en øl, hvorefter turen gik rundt til forskellige fredagsbarer. Vi besøgte blandt andet fysik, medicin, biologi og uddannelsesvidenskab. Aftenen sluttede til lang fredagsbar i Samfundsfaglig Kantine. Det var en utrolig sjov dag og aften, hvor der blev drukket rigeligt med øl!

/Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

DIT LIV

Dig-til-dig aften

Dagene bliver kortere og koldere, og lysten til at pakke sig ind i tæpper og dyner sniger sig ind på os. Hvordan kan du få det bedste ud af sådan en dig-til-dig-aften? Læs med her og find svaret! Vi kender det alle sammen: Vækkeuret ringer klokken alt-for-tidligt om morgenen, og man vågner forvirret og kigger sig omkring, for det kan da ikke passe, at det er morgen – kan det? Der er jo sort udenfor, og fuglene er ikke engang stået op?! Men jo. Winter is coming – og der er ingen vej udenom. Men fat mod! For med min guide til en afslappende aften i det kolde nord, behøver du slet ikke at frygte vinteren – men derimod blot nyde godt af, at du med god samvittighed kan pakke dig ind i alle tæpper og dyner du ejer – og dette helt i dit eget selskab uden at skulle forholde dig til nogen som helst andre mennesker. God aftensmad Det første punkt jeg vil gennemgå, omhandler vigtigheden af god aftensmad. Der er jo intet, der kan holde humøret højt, som det at gå og glæde sig til ens livret; en kæmpe pizza, lækker sushi, en god omgang hjemmelavet lasagne,

eller hvad man nu sætter pris på. Personligt nyder jeg enten at fyre op for kogegryderne og kokkerere i flere timer, eller også går jeg en helt anden vej og henter Chidos. Begge dele kan varmt anbefales! Det kommer meget an på, hvor meget tid du har, for det er vigtigt, at der ikke stresses. Det vigtige er blot, at du får lige det, du har allermest lyst til! Første punkt er altså at have noget godt i ærmet til aftensmad. Snacks Vi ved det alle sammen godt: Film bliver bedre, når man ser den samtidig med, at man snacker sine yndlingssnacks. Hvad enten der er tale om din favoritkage fra Langenæs Bageriet, din yndlingsmelon fra Føtex eller det allerbedste bland-selvsnolder fra Løvbjerg (hvor man btw må slå med terning om sit slik om fredagen – slår du en 6’er får duw det for free!), så hav det parat, så du rigtig kan ligge og godte dig med det hele aftenen! Jeg

er selv en meget stor chips/dip person, og hvis det skal være sødt er Spangsberg Flødeboller altså bare et hit. Især dem med hindbær/lakrids. HAPS! Og husk – på din dig-til-dig-aften er det vigtigt, at du lægger den dårlige samvittighed til side. Det handler om at forkæle dig selv og lade op, og ikke tælle kalorier. Mere om what-not-to-do senere. Setup Let’s face it: Det er ikke skide hyggeligt at sidde helt stift på en kontorstol, mens man indtager kalorier til en hel måned. Det er derfor vigtigt, at der er styr på omgivelserne, inden du kaster dig ud i denne formidable aften. Hvad end du ejer den lækreste sofa, den blødeste seng eller en gigantisk lænestol, så er det altså vigtigt, at du sidder godt, så du eventuelt kan snuppe en lille morfar under din digtil-dig-aften. Jeg er selv den heldige ejer af en sofa, der kan laves om til en seng (bedre kendt som sovesofa), og jeg kan

Ditte Dencker Kragh

lige så godt indrømme det: Den bliver brugt til samtlige af mine Ditte-til-Ditte aftener. Benene smækkes op, puderne puffes til og dynerne bliver brugt både som underlag og overlag. Jep, der kan ikke være for meget blødhed (is that a word?) og fluffiness til stede. Belysningen er ligeledes vigtig under dette punkt, og her kan lyskæder og stearinlys varmt anbefales. Spotlight eller praktiske ovenlyslamper, der skinner om kap med Solen, er langt fra det bedste at anvende, da det faktisk holder dig mere vågen, end det får dig til at slappe af. Dæmpet belysning er derfor at foretrække, da din krop automatisk slapper mere af, når der ikke er skarp belysning i rummet.

for eksempel være, at du vælger den klassiske Netflix and chill - without chill. Personligt er jeg selv film/serie-typen, og hvis jeg rigtig skal kræse om mig selv, så har jeg linet samtlige DR-dokumentarer op til at holde mig ved selskab hele aftenen. Du behøver dog ikke sidde foran en skærm for at have the full dig-til-digaften-experience. Der er lige så meget plads til at strikke, læse bøger, øve sig på at imponere onsdags-kage-gæsterne til næste afsnit af Den Store Bagedyst, tegne, eller hvad du nu lader mest op med. Det er blot vigtigt, at du har en eller anden form for underholdning i ærmet, så du ikke ender med at gå i gang med nedenstående what-not-to-do-punkt.

Underholdning Dette er selvsagt et vigtigt element i din dig-til-dig-aften. Det er naturligvis super hyggeligt at sidde med tændte stearinlys, pakket ind i dyner og tæpper, og spise god mad, men ikke i mere end 15 minutter, for så begynder det at blive liiidt kedeligt. Det er derfor vigtigt, at du har noget god underholdning at begrave dig i! Det kan

What-not-to-do: Dette punkt er faktisk ret vigtigt, da der er nogle ting, der absolut ikke skal indgå i din dig-til-dig-aften. Dette omhandler PLIGTER. Din friaften skal ikke bruges til at vaske gulv, afkalke toilettet, hente vasketøj, fjerne nullermænd under sengen eller andet, du ”lige så godt kan få gjort”. Dette vil forstyrre dit zen-mode

fuldstændig, og hive dig totalt ud af denne aften, hvor du bare skal kræse om dig selv og lade op. Så har du en masse ting, du skal have nået, så gør det en anden dag. Det er vigtigt, at din dig-til-dig-aften indsættes som et punkt i kalenderen, hvor der ikke må ske andet. Det er altså ikke en rengøringsaften (no matter how fun that might sound), og alle de her sure ting må du gøre en anden dag. Mor har talt: Pligter hører IKKE under din dig-tildig-aften. Meget vigtigt! God fornøjelse! Du er nu 100% køreklar til en helt fantastisk aften i dit eget selskab, uden at du dagen efter føler, at aftenen var spildt. Jeg oplever ofte selv, at når jeg har haft sådan en aften, har jeg masser af energi ugerne efter, da vi – let’s face it – har nok praktisk at se til i hverdagene, og så kan man sgu godt lidt glemme at koble af. Men husk det nu! We need to rest because we deserve it *insert heart emoji*. Rigtig god fornøjelse med projektet!

TRANSPORT

Den evige Letbane-joke Letbanen har været udsat for en lang række kritik og hånlige jokes. Projektet er mildt sagt - ikke gået helt som planlagt og er blevet en del dyrere end hvad, man havde budgetteret med. Projektet har indtil videre kostet det offentlige godt tre en halv milliarder kroner. Tilsvarende kunne man have uddelt gratis buskort til samtlige beboere i Aarhus Kommune i ti år. Skulle man måske have valgt den løsning i stedet? En letbane er defineret som et transportmiddel, der skal kombinere det bedste fra busser og toge og skal kunne køre på flere forskellige typer af infrastruktur, såsom baner, tunneler, veje mv. En letbane skal være med til at forbedre miljø og livskvalitet i byer, være let tilgængelig og kunne sikre, at et rejsemål nås 20-40 procent hurtigere end med bus. Visionen Formålet med Danmarks første letbane i Aarhus er da også, at trafikken i og rundt om Aarhus skal være hurtig, effektiv og miljøvenlig. Direktøren for Letbaneprojektet har i forbindelse med projektets opstart udtalt: “Letbanen skal være med til at løfte Aarhus fra verdens mindste storby til metropol. Aarhus Kommune og Region Midtjylland er ambitiøse og i en rivende udvikling. Letbanen skal skubbe på og støtte op om den udvikling, så metropolen bliver en løftestang for alle i regionen.” Direktøren lagde i denne forbindelse vægt på Letbanens kerneopgave i form af at være et redskab til at sikre byudviklingen mellem de involverede byer omkring Aarhusområdet. Blandt andet var meningen med Letbanen, at man som pendler skulle have mulighed for at køre til Letbanen, stille bilen og derefter tage Letbanen ind til Aarhus

bymidte. På den måde skulle det løse parkeringspladsmanglen i byen og afhjælpe den svære morgen- og eftermiddagstrafik. Grunden til, at det var en letbane, der skulle løse trafikproblemerne i Aarhus, var tilmed, at det er en effektiv og hurtig løsning, der ifølge direktøren vil kunne understøtte ønsket om højere grad af anvendelse af offentlig trafik. En letbane skulle være en billig løsning, således at den ikke vil kræve lang byggetid eller være et dyrt projekt. Den skulle som udgangspunkt kun koste en femtedel af et metrobyggeri og kunne færdiggøres på få år. Den skulle kunne tilpasses enhver type infrastruktur og vil på den måde kunne erstatte to til tre busser på en letbane-strækning. Dermed vil man kunne undgå den store mængde støj og røg, som busser resulterer i og de lange ventetider, som toge medfører. Realiteten Ambitionerne var der altså. Aarhus skulle være en metropol, og det skulle Letbaneprojektet hjælpe til med at opnå. Her fem år senere, hvor det skulle stå færdigt, er der mere stilhed omkring projektet. Uden fare for at bringe denne artikel ned på et for subjektiveret niveau, kan man vist roligt konstatere, at projektet i sin helhed har været en fiasko. For det første på det rent økonomiske plan. Letbanen kommer til at koste 214 millioner kroner at holde i gang hvert eneste år, mens den kun opnår en indtjening på 96 millioner kroner årligt. Det svarer til en

underskudsforretning på 118 millioner kroner. Desuden er projektet blevet cirka 700 millioner kroner dyrere, end der var budgetteret med. Billig løsning, hvad Aarhus? For det andet skal nævnes de store opstartsproblemer. Letbanen blev ikke sat i drift i foråret 2017, som det var meningen. På grund af en del tekniske problemer kunne man ikke opnå den nødvendige tilladelse til at køre. Nu er vi snart i november, og Letbanen kører endnu testkørsel. For det tredje skulle Letbanen, qua ovenfor, skabe incitament for folk, der arbejder i Aarhus midtby men bor udenfor, til at parkere bilen uden for byen og tage Letbanen ind. Idéen er god. Især hvis man havde valgt rent faktisk at opføre nogle parkeringspladser til dette formål. Men det var der åbenbart ikke plads til. For at det ikke skal være løgn, har man endda måttet søge hjælp fra Københavns Metro. Det ironiske i denne beslutning ligger i, at man netop valgte at bygge en Letbane frem for en metro, da dette efter sigende skulle være en langt billigere og mindre forurenende løsning. Skribenterne på denne artikel har svært ved overhovedet at se nogle fordele ved Letbanen. Vi vil i det store og hele kalde projektet for et kæmpe flop. En klassisk Aarhus-historie. Kom igen.

Mathilde Bruun-Hansen og Stine Raunsgaard

BREVKASSEN

Brevkassen... Til rette vedkommende ved Aarhus Kommune Jeg er en ung, ambitiøs og arbejdsom kvindelig jurastuderende på 25 år, der netop har bosat mig med min kæreste i dejlige Skejby. Da jeg begyndte på jura, havde jeg, som så mange andre, meget svært ved at finde en bolig. Da min kæreste er arkitekt og derfor er meget kræsen, når det kommer til bolig og indretning, brugte vi meget lang tid på at læse Stiften samt lokalplanerne for Aarhus og omegn for at finde den perfekte bolig. Da jeg har en forkærlighed for de glade 60’ere, kunne jeg næsten ikke få mine arme ned, da jeg kunne læse i Stiften, at der ville blive opført en vaske ægte sporvognsforbindelse – endda med direkte forbindelse mellem nord/syd og øst/vest i Smilets By. Hvor herligt tænkte jeg! På baggrund af denne information planlagde vi derfor vores fremtidige liv i det aarhusianske. Jeg fik ansættelse hos BechBruun og blev gravid, min kæreste blev ansat hos Bjarke IngelsGroup, og vi fik langt om længe fundet en dejlig bolig i Skejby med stuk, karnap og lyst børneværelse. Lige efter vores smag! Sorgens dag måtte dog komme før eller siden, og én ulykke kommer sjældent alene. Da det kom til vores kendskab, at åbningen af Letbanen måtte udsættes, måtte jeg ty til flasken! Det har taget mig flere uger at komme mig over dette chok. Da vores boligsituation således er ramt af voldsomme bristende forudsætninger, ønsker min kæreste og jeg fuld erstatning! – Enten i form af positiv opfyldelsesinteresse, hvilket kunne bestå i gratis transport med Letbanen de næste 3 år, eller i form af negativ kontraktinteresse, hvilket kunne være betaling af vores indskud og depositum. Vi vil i øvrigt påpege, at kommunen i den grad har udøvet direkte bedrageri, svig og for den sags skyld tort over for os, da hele vores livssituation har været baseret på fejlagtige og falske oplysninger fra kommunen, hvorfor vi har lidt et tab. Noget som kommunen vil få meget svært ved at rette op på!

Kære Skejbypige For det første har de misforstået navnet på sporvognsforbindelsen, der på korrekt vis staves Lethbanen med h. For det andet må de væbne Dem med tålmodighed lidt endnu. Grunden til, at Lethbanen endnu ikke kan køre, er, fordi jeg ikke har fået indtalt alle stationsnavne endnu. Da jeg skulle indtale Løgten, måtte jeg stoppe op et kort øjeblik og rejse hastigt til Haiti for at finde yderligere inspiration. Disciplinen at indtale lydspor kan være ganske trættende og vanskelig, og jeg har midt i det travle arbejde fået inspiration til at skrive et lille digt om Lethbanen. Et digt har ført til flere, og derfor kan De snart købe min digtsamling ”En forårsdag i sporvognen,” som også snart vil blive distribueret som kortfilm med mig selv i hovedrollen. De kan muligvis få erstatning i form af kransekage, da kommunen, så vidt jeg har hørt, sidder inde med et stort overskud af disse. Det er ikke lykkedes at sælge dem på Dokk1 på grund af overpris. Hvis dette ikke tilfredsstiller dem, vil jeg gerne forsøge at berolige dem ved at oplæse en af mine digtsamlinger efter eget valg. Kærlig hilsen Jørgen Leth, digter, forfatter og kvindeforfører Paragrafs brevkasse sætter fokus på de problemer vore læsere går og slås med i hverdagen. Der findes ikke dumme spørgsmål, kun god og præcis rådgivning jurist til jurist. Skriv til brevkassen på: brevkassen@paragrafblad.dk

Vrede hilsener fra Skejbypigen

8 1 0 r2

ff o ick

a u r eb f . 2

Accuras mentorordning sikrer din udvikling - søg om optagelse fra den 1. november 2017 Accura Advokatpartnerselskab har en populær mentorordning, som hvert år hjælper dygtige 2.-3. års jura- og HA(jur.)-studerende fra hele landet på vej i deres karriere ved at give dem et enestående indblik i advokatbranchen. Alle mentees får dygtige og erfarne advokatfuldmægtige/cand.merc.(jur.)’er som mentorer. Som mentee er du sikret fortrolig sparring med din mentor, og du gennemgår et struktureret forløb med individuelle samtaler og en række workshops med forskellige aktiviteter. Herved opnår du bl.a. en stor personlig, faglig og karrieremæssig udvikling, ligesom du får opbygget en god forretningsforståelse og lagt grunden til et uvurderligt netværk i branchen. Vores mentorordning strækker sig over 10 måneder med kick-off 2. februar 2018. Læs mere om mentorordningen på accura.dk, hvor du også kan søge om optagelse i perioden den 1. - 30. november 2017. Samtaler afholdes 6. - 18. december 2017. Kommer du fra Fyn eller Jylland, dækker Accura transportudgifterne i forbindelse med samtaler og workshops. Accura er et af Danmarks førende advokatfirmaer. Vi beskæftiger os udelukkende med rådgivning af dansk og internationalt erhvervsliv. Vi er beliggende i Hellerup, lidt nord for København.

Advo k a t p a r t n e r s e l s k a b

VOXPOP

Vox-pop Hvis Aarhus skulle have et nyt slogan i stedet for “Smilets By”, hvad skulle det så være? Liselotte, 25 år, musikvidenskab “Yearhouse”. Det vil gøre, at Aarhus bliver mere internationalt orienteret og måske tiltrækker rappere fra den tyske undergrund. Når nu det tidligere internationale slogan “Aarhus - Danish for Progress” blev en fiasko, kunne vi jo godt samle op med et nyt internationalt slogan.

Mikkel, 26 år, musikvidenskab “Aarhuhadada - hvor har vi det godt”. Det er fangende, lyder godt, rammer dét, som Aarhus er og er mentaliteten hos aarhusianere.

Jakob, 32 år, jurastuderende “Karrierenes centrum”. Når jeg tænker på Aarhus, så tænker jeg på uddannelse og karriere. Aarhus er en by med en masse studerende og iværksætteri, og dét udtryk vil derfor være godt til at karakterisere byen, som jeg ser det.

AARHUS

Made in Aarhus Aarhus er en by rig på skjulte skatte. Der findes mange produkter, som bliver udtænkt og udviklet i byen, og af aarhusianere til aarhusianere. Læs med her, og find en guldgrube af aarhusianske produkter.

Pure Shots Efterhånden er der ikke en Aarhus-fest, hvor en bestemt slags shots ikke findes frem. Pure Shot med lakrids- eller passionsmag er lavet i hjertet af Aarhus. Pure shotsne er mixet i hånden og tappet i Aarhus, så mere friskt og lækkert bliver det ikke. Hver flaske bliver prøvesmagt, inden den pakkes ned og sendes ud til det danske land. Man kan smage de gode råvarer og der er kælet for drikken under tilblivelsen. Lakridsshottet er lavet af ægte lakridsrod, som derfor giver en intens og ren lakridssmag. Passionsshottet indeholder både hele passionsfrugter, mango samt citron for at give sødme og kraftig smag. Den vigtigste ingrediens, udover de gode råvarer, er intet mindre end aarhusiansk vand. Mere aarhusiansk og hjemmelavet kan det næsten ikke blive! Sammenblandingen er opfundet af en tidligere danmarksmester inden for cocktails. Man kan derfor regne med, at kvaliteten er helt i top. Shotsne er med i konkurrencen om at være Danmarks bedste shots, men det er selvfølgelig op til jer at bedømme.

DOT Design Mangler du en dørstopper, smykkeholder eller en rå anderledes opslagstavle? DOT Design laver sine interiørgenstande i bæredygtige materialer, som designes og produceres direkte her i Aarhus! Især det naturlige og rå udseende går igen i deres designs. De designer ud fra funktionaliteten og med et spændende nordisk præg, som både er meget enkelt og moderne. Hvert produkt har både en funktion, som er med til at løse en praktisk udfordring i hverdagen, men som også skaber pynt i hjemmet. Ikea kan altså godt smutte hjem til Sverige. Dansk design er kommet for at blive, og de finurlige produkter fra DOT Design er en investering værd i det lille hjem. Generelt har det rå, naturlige og nordiske design fundet plads ved mange af Aarhus’ lokale interiørbutikker og hos spirende aarhusianske designere.

Dialægt Alle kender efterhånden de kendte plakater med landets forskellige dialekter og de tilhørende sjove ordsprog. Dialægt blev startet af to aarhusianske drenge med en mission om at få personlighed og hjemstavn forvandlet til vægpynt med humor. De samarbejder som noget særligt med de mennesker, som står bag inspirationen til plakaterne for at få det helt personlige præg. Desuden er plakaterne lavet ved en produktion af miljørigtige tryksager, så du kan med god samvittighed hænge en plakat op i soveværelset. De kendte plakater er især ordsprog fra de forskellige egne og byer i Danmark. Men også plakater om sjove fraser fra professioner er begyndt at komme frem. Mon plakaten ”Juristen” snart kan købes?

Lisbeth Fini

STROEM Simon Strøm er manden bag tøjmærket STROEM. Tøjmærket, som henvender sig til mænd med jeans, jakker, overdele og accessories, er udviklet i Aarhus. Tøjet er til manden, der ønsker et råt og moderne look. Det er ikke just den klassiske jurastuderendes stil med Ralph Lauren Polo og chinos. Hovedmanden bag mærket skriver også en blog, og her kan man søge inspiration til tøj og stil, men samtidig blive vejledt i udvalgte stykker beklædning fra hans egen kollektion. Der er hjælp at hente i bloggens stilguides til den, der skulle være i tvivl om hvilket ur eller pung, den moderne stilfulde mand ville gå med.

Trods den moderne stil, giver Simon dog et råd med på vejen på sin blog til dem, som elsker jakkesæt: ”Jakkesæt skal sidde, som om det var syet præcis til dig. Hellere ofre lidt penge til en skrædder, end at have et jakkesæt, som er to numre for stort.” Linjen kan købes i en række butikker rundt omkring i landet, og snart findes der en fysisk butik i selve Aarhus. Måske er vi ikke København, men hvis man har lyst til at løsrive sig fra jakkesættet og de klassiske poloer, så er der både gode råd og muligheder at finde i en lille by som Aarhus. Det kræver blot modet til at skille sig ud.

Hornvarefabrikken Materialet er i fokus i Hornvarefabrikken, som laver skeer, smykker og interiør af horn. Nogle kender måske konceptet fra tv-serien ”Made in Denmark”, hvor de smukke og unikke produkter blev fremvist. Virksomheden blev stiftet i 1935 og er stadig voksende med eksport til hele 25 lande. Horn er en luksusvare, men værdien opstår gennem håndarbejdet og udarbejdelsen af materialet. Horn kan både være smukt i sig selv, eller udvundet til skeer eller hårnåle. Selvom produktionen startede i Bøvlingbjerg, har virksomheden en tilknytning til Aarhus, hvor den fysiske butik findes og har faste kunder.

Alterna�ve Jurister Vi vil i Alterna�ve Jurister gerne takke for et godt valg og en hyggelig valguge! Det har som al�d været en fornøjelse at møde medstuderende i ånden om at gøre studiet bedre — både socialt og fagligt.

Sidste år gik vi �l valg på at afskaﬀe storhold, og det er endelig lykkedes �l stor fordel for alle nye studerende! Derudover har vi arbejdet hårdt for en revurdering af BA-projektet og en forbedring af studie-/ læsepladser—begge �ng, som i år er ved at blive gennemført. Ved du endnu ikke, hvor de nye studiepladser er, kan du kigge forbi vores kontor i bygning 1328 og få udleveret vores kort over AU. Vi er i år gået på valg på at forbedre det psykiske miljø på studiet, sikre ansæ�elsessamtaler �l holdundervisere og bedre feedback fra holdunderviserne.

Vi ser frem �l næste år at kunne fortælle jer, vi er i mål med de�e års valgprogram.

Find os på: Facebook.com/alterna�vejurister |@alterna�vejurister

Vi siger tak for den store opbakning �l vores Bezzerwizzer-turnering! Det er vores 7. turnering i træk og a�enen bliver bedre for hvert år. Vi glæder os allerede nu �l at se jer igen næste år!

Arrangementet var igen i år stø�et af Juridisk Bogformidling og Jurrådets Fond. Derudover skal der lyde et stort tak �l alle vores andre sponsorer, som sørgede for fantas�ske præmier �l næsten alle deltagende.

TAK �l:

Følger du med hos DAHL Advokatfirma? Er du du nysgerrig nysgerrig på på hvem hvem DAHL DAHL Advokatfirma Advokatfirma er er og og vil vil vide vide mere, mere, så så følg følg os os på på LinkedIn LinkedIn Er og Facebook, Facebook, samt samt vores vores hjemmeside, hjemmeside, så så får får du du besked besked om om kommende kommende events, events, og kurser, nye nye artikler artikler og og andre andre begivenheder begivenheder hos hos DAHL DAHL Advokatfirma. Advokatfirma. kurser, Du vil vil også også være være den den første første til til at at få få information information om om ledige ledige stillinger stillinger for for nye nye Du fuldmægtige og og jurastuderende. jurastuderende. fuldmægtige

Lige til til sagen sagen Lige

Se Se mere mere på på dahllaw.dk dahllaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Når praktisk anvendelse møder juridisk forfængelighed mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen

Afviklede arrangementer Traditionen tro blev drengenes Fifa-turnering afviklet d. 29 sep., samme dag som det nye Fifa blev lanceret. Omgivelserne var i år Otto Mønsteds kollegiet, hvor 25 drenge deltog til både spil og mad. Imens drengene legede, mødte pigerne op til den traditionsbundne opstartsfest, som løb af stablen på Dittes kollegie i Skejby. Aftenen kulminerede nede i byen til løse hofter og hurtige sko.

Derudover blev der d. 17 okt., afholdt et pool arrangement på Sharks Poolhall nede i byen. Her blev både nye som gamle sat sammen for at dyste, indtil det bedste par stod tilbage.

Kommende arrangementer Vi går nu ind i de sidste måneder af år 2017. Det betyder med andre ord, at samtlige weekender præges af vilde julefrokoster. FC Jura er ingen undtagelse og har igen i år arrangeret en af studiets

allerstørste julefrokoster med plads til 160 deltagende, herunder medlemmer, dates og Hall of Fame repræsentanter. Følg os på: FC JURA

KARRIERE

Livet som Landsdommer

I 2017 er det 40 år siden, at Stig Glent-Madsen startede på jura ved AU. Stig er i dag dommer i Vestre Landsret, men han er på nuværende tidspunkt i Grønland som landsdommervikar. Studielivet på AU Sommeren 1977 var et sprudlende år på Aarhus Universitet. De to studenterpolitiske organisationer Moderate -og Alternative Jurister var i fuldt flor, og JUS var blevet etableret et halvt år forinden. Rammerne var sat for en perfekt studietid for Stig. Det store valg mellem de mange studiemuligheder var ubesværet for ham - han skulle læse jura og blive den næste store forsvarsadvokat. Stig nævner, at han allerede havde taget dette valg som

14-årig. Inspirationen til at forfølge denne retning havde Stig fundet i en film, han havde set, hvor han ønskede at blive som den dygtige forsvarsadvokat, der fik uskyldige mennesker frikendt. Stig tænker tilbage på de sociale højdepunkter i sin studietid på Aarhus Universitet og smiler. Det første, han kommer i tanke om, er de mange venner - mange af dem endda tætte venskaber, som stadig holder 40 år efter. Foreningslivet på jura var i sin tid anderledes. Stig var ikke engageret i nogle af de politiske foreninger, selvom han dog lidt grinende

pointerer, at begge foreninger gjorde meget for at få ham med. JUS’ fester var dog noget, han flittigt deltog i. Han tilføjer, at det er hans overbevisning, at det er: “Rigtig vigtigt at man har det sjovt og godt, uanset om man læser eller går på arbejde.” På daværende tidspunkt blev der hvert år optaget lidt over 200 elever på hver årgang, hvoraf Stig blandt andet havde undervisning sammen med Helle Isager, som nu er underviser i erstatningsret på AU. Helle og Stig havde ikke samme

Cecilia Kornum omgangskreds, men han erindrer, at hun dengang virkede “målrettet og dygtig, men samtidigt var både sød og smilende”.

det kunne være rigtig sjovt at sidde på skolebænken igen og lære noget helt andet - netop om journalistikken.”

Stig havde mange interessante studiejobs gennem sin studietid, hvoraf det første job foregik i Tinglysningen i Aarhus. På sin første dag erindrer Stig, at dagen som udgangspunkt starter godt ud, da han “tinglyser for fuldt knald”, og tiden løber afsted. Da klokken imidlertid rammer 16.00 og arbejdsdagen var ved at nå sin ende, udbrød lederen dog til Stigs store overraskelse, at alle var tvunget til at blive efter arbejdstid og rette Stigs hårde arbejde, da “Alt det, han havde lavet hele dagen, var forkert”. Dette slog dog ikke Stig ud, da han senere fik studiejobs ved blandt andet Retten i Ebeltoft og Fængslet i Kragskovhede. Et af de steder, Stig fandt særligt interessant, var hans job ved politimesteren i Grønland i 1982, som også er grundlag for, at han her cirka 35 år senere befinder sig på samme lokation, netop som dette interview finder sted.

Stig fortæller lidt opremsende herefter, at efter et halvt år på Journalisthøjskolen tog han ud at rejse med sin nuværende kone i et år. Da han kom hjem i 1988 startede han igen som advokat i et lille advokatfirma, hvor han blev det næste års tid. Herefter arbejdede han i Dansk Supermarked fra 1989 til 1992, og så arbejdede han til sidst som selvstændig advokat fra 1992 til 1996.

Vejen til retten At blive dommer lå ikke i kortene for Stig. Han ville være forsvarsadvokat. Han blev efter sin studietid ansat som advokatfuldmægtig ved Aarhus’ dengang største advokatfirma. Han ville ikke være den stereotype jurist, og da han skulle til samtale, nægtede han at tage slips på. Dog ombestemte han sig kort før han skulle møde, så han skyndte sig ind i en tøjbutik og købte et slips ”Jeg fik endda ekspedienten til at binde det for mig,” tilføjer han og smiler. Det viste sig at være en god ide med et godt første håndsindtryk, da Stig endte med at blive der i 3,5 år. Stigs store interesse for de andre fag viste sig imidlertid igen efter de 3,5 års arbejde hos det advokatfirma, han startede ved som nyudklækket jurist, hvorfor han tog en tillægsuddannelse på journalisthøjskolen, hvorom han fortæller: “Jeg havde været rigtig glad for de 3,5 år, men jeg følte samtidig, at

”Men arbejdede du så nogensinde som en forsvarsadvokat, der fik frikendt mennesker?” spørger vores interviewer med henblik på Stigs tidligere kommentar om hans drøm, fra da han var 14 år. Stig svarer bekræftende – også selvom det ikke var mange, som han var forsvarsadvokat for, så udlevede han da lidt af drengedrømmen. I november 1996 åbnede der sig en ny mulighed for Stig, da han blev tilbudt et job som konstitueret dommer i Vestre Landsret. En hverdag i Vestre Landsret Det var i sommeren 1997, at Stig blev udnævnt dommer, hvor han nu har været de sidste 20 år. Vores interviewer spørger Stig, hvorledes hans uge normalt ser ud i Landsretten. “Jeg bruger typisk 3,5 dag om ugen i retten, hvor den sidste 1,5 dag bruges på forberedelse og efterbehandling af sager,” svarer han. Selvom det at være dommer ikke oprindeligt lå i kortene for Stig, fortryder han på ingen måde, at det er dén vej, han endte med at gå. Faktisk opremsede han mange fordele ved livet som dommer. Ligeledes værdsætter Stig den fleksibilitet, hans job medfører. Stig er nemlig også formand for Dansk Flygtningehjælp, hvilket landsretten giver plads til.

Rikke Valther Callesen

Samtidig med, at Stig beskriver hverdagen og fordelene ved landsretten, nævner han også, at “Det er en kæmpe udfordring fagligt. Man kan groft sagt sige, at halvdelen af sagerne er fagligt spændende, og den anden halvdel er der noget menneskeligt spændende”. I forlængelse af dette beskriver Stig, hvordan det kan lægge et vist pres på en dommer, når man kommer så tæt på mange skæbner og mennesker, og man i den forbindelse har en meget vigtig opgave i at nå frem til den rigtige løsning. Dette får os især til at tænke tilbage på statsretten på første semester: En dommer skal være uafhængig. Men er det egentlig ikke også svært for en dommer, som blot er et menneske at “lukke af” og lade være med at tage arbejdet med hjem? Vi har spurgt Stig om dette. “Jeg har ikke problemer med nattesøvnen af dén grund,” anfører Stig og fortsætter med et smil på læberne: “Det er nok mere mine børn, der skaber den bekymring hos mig.” Vores interviewer spørger til sidst, hvorledes arbejdet bliver med alderen. “Nogen siger, man bliver hårdere med alderen. Det synes jeg ikke, man gør,” anfører Stig. Han nævner, at hans følelsesmæssige involvering i jobbet som dommer var udsat for et stort skred, netop som han blev far. Han beskriver det som en oplevelse, der medfører at forældre på mange måder bliver mere hudløse. Når han har disse skæbner i retten - eksempelvis misbrug og særligt af børn - så rammer det ham utvivlsomt. Men som han selv siger, så skal man ikke dømme, fordi noget er synd - man må fastholde fokus og holde fast i praksis og lovteksten. “Jeg ved, jeg kan blive påvirket, men jeg må så vidt mulig forsøge at distancere mig fra det og nå frem til den rigtige afgørelse”.

FUNNY PAGES

Kortlægning af Aarhus

Aarhus er en utrolig sammensat by. Derfor gennemgås her nogle kendetegn ved udvalgte områder i Aarhus, så det fremover er nemmere at navigere rundt. Inden for Ringgaden Til højre for uniparken og under Riiskov befinder Trøjborg sig. Trøjborg er i høj grad et minisamfund. Blandt andet har bydelen sin egen lille gågade, hvilket får en gåtur på Trøjborg til at virke som om, man er havnet midt i en landsby langt fra Aarhus. Befolkningen på Trøjborg er ikke afhængige af centrum - de har alt, hvad de skal bruge på Tordenskjoldsgade, lige fra optiker til thai-mad. Trøjborg er tæt på at være den eneste del af Aarhus, som har en Løvbjerg - og hvad skal man så bruge Magasin til? De, som bor i andre dele af Aarhus, er misundelige på én ting: naturen. Mens mange andre må motionere TIL Trøjborg for at motionere, kan folket på Trøjborg blot bevæge sig

ud af deres hoveddøre og direkte ud i naturen for at løbe en tur. Hvis de da kan komme til for alle os andre. Teorien går på, at alle kender alle på Trøjborg, præcis som i en lille landsby. Vi ved ikke, om det passer. I hvert fald er stemningen på Trøjborg ret ’Muligvisvej i Brødrene Mortensens Jul’-like. Ved siden af Trøjborg og Riiskov har vi Århus Ø. I dette nybyggerkvarter med smart arkitektur og panoramaudsigter, må dem med mange knaster befinde sig. Vi snakker mennesker, der rent faktisk har råd til at vælge en dejlig lejlighed – eller de studerende, som ikke havde andet valg, fordi alle studieboliger alle andre steder var optaget.

Det er lige misundelsesværdigt. Man skal have nogle bestemte prioriteringer, hvis man bor i Århus Ø; for det første skal man helst ikke sætte sit privatliv for højt. Det er velkendt, at med alle de nye arkitekttegnede mastodonter, der skyder op på havnen i Aarhus, kan det ikke undgås, at man kigger ud fra et panoramavindue og lige ind i et andet – hos naboen. For det andet skal man være glad for kammuslinger eller Tim Vladimir, da disse udgør dine eneste muligheder for at få aftensmad i Aarhus Ø, medmindre du vil ud at gå langt. Så er motionen selvfølgelig klaret. Der er utrolig hyggeligt i Aarhus Ø med steder som strandbaren, tappasstedet,

Emma Ring Damgaard lystbådshavnen og så videre. Aarhus Ø udgør et meget dejligt kvarter. Caféer – latté – americano – latte art – la cabra. Du kan ikke bo i Latinerkvarteret, eller være flittig bruger heraf, uden at kende forskel på en flat white og en cappucino. Den skal helst serveres af en hipster på Café Englen eller på Drudenfuss eller af en mand i læderforklæde på La Cabra. Desuden er det vist yderligere et ”adgangskrav” for en blogger at have et billede på Instagram, taget op ad muren på det orangefarvede hus på Pustervigtorv. Latinerkvarteret og dets små hyggelige gader er dér, hvor du finder de spændende restauranter med et lidt anderledes indhold end det mainstream ved Åen, og de butikker der sælger noget lidt andet end Salling og Magasin. Udover at have kaffe som en fællespassion er brugerne af Latinerkvarteret meget forskellige. Således finder du unge fyre med pagehår og øreringe a la Scarlett Pleasure og Krumme på Hipsterhøjen foran Le Coq side om side med Chanel tasker og champagne på Casa Blanca. Det er meget nærliggende for beboerne i Øgadekvarteret at tage på en af de ovenfornævnte cafeer eller restauranter, når klidmor og klidfar har afleveret Cirkeline Kastanje i børnehaven Thunfisken i medbragt Christianiacykel og egentlig gerne vil have lidt voksentid. Øgadebeboerne deler sig i to typer; dem, der enten har en ambition om at flytte til en kæmpe villa på Strandvejen som et resultat af en lang prætentiøs uddannelse, eller dem der jævnligt tager på Børnenes Jord med deres 3 børn; Brormand, Altan og Hyben for at klappe en kanin. Desuden skal man skal ikke tage fejl af, at der sker noget seriøst liebhaveri blandt den del af befolkningen, der har placeret deres designermøbler permanent i nogle af de store herskabslejligheder, der også er at finde i dette kvarter. Det er forståeligt, at Øgaderne er i høj kurs med deres

centrale placering og gadernes fine gamle bygninger, til trods for manglende parkeringspladser. Frederiksbjerg udgør en stor del af det indre Aarhus. Området strækker sig helt fra jernbanen til Marselis Boulevard. I den senere tid er sund take-away poppet op alle vegne i bydelen for at tilfredsstille de glade løbere fra Frederiksbjerg. Der er nemlig ikke langt til vandet og Marselisborg skoven, og titter solen blot det mindste frem, er det nærmest ikke til at komme forbi langs vandet på grund af løbere, barnevogne, og hvem der ellers ønsker et instagram-venligt billede. Nåede du af gode grunde ikke ud den dag, solen skinnede, er Ingerslev Torv altid garant for et godt billede. Torvet emmer af hygge, og der er alt fra blomster til ost og pølser. Af og til laves det om til loppemarked, hvor man kan købe gammelt guld. Et alternativ er selvfølgelig lystbådehavnen. Her kan du købe en skaldyrsmiddag eller en lækker is og nyde den på din båd - eller blot gå rundt og lade som om, at du har sådan en. Frederiksbjerg er officielt endestationen inden et liv i forstæderne med hus, have, barn og Tesla. Hvis vi skal tage fat i de mere prætentiøse fordele ved at bo på Frederiksbjerg, skal kort nævnes, at det er en fordel, at der ikke er særlig langt til Frederikshøj – hvis man lige skulle få lyst til en snack, og de sædvanlige sunde take-out steder ikke kan leve op til det ønskede. Derudover er Frederiksbjerg tæt på strandvejen, hvor alle de store advokatkontorer ligger – tilfældigt?

Marie Gernyx

der findes også visse ligheder. Primært det faktum, at befolkningen ikke kunne finde en lejlighed inden for Ringgaden. Hvis du spørger en ”lokal”, vil denne prøve at bilde dig ind, at han bor lige på den anden side af … Ringgaden. Det er ikke Aarhus C. Du bor ikke i centrum, og Skejby er et andet land. Aarhus N er primært kendt for Storcenter Nord, som er en lille og federe udgave af Bruuns Galleri – især hvis man er til legeland. På den måde behøver ”de lokale” ikke at cykle særlig langt for at føle at de også har adgang til centrums udvalg af butikker. Mere er der vist ikke at tilføje om det sted. Aarhus V er stedet, hvis man ønsker krydderi på tilværelsen. Bazar Vest har nemlig et kæmpe udvalg af mellemøstlige ingredienser til din madlavning, og ønsker du ikke selv at eksperimentere, er det også muligt at købe maden færdigt på en af de små restauranter – selvfølgelig med ”chili hvitløj”. Derudover er deres marked af frugt og grønt uden tvivl et besøg værd. Der er dog ikke kun positive sider af Aarhus Vest, som også er defineret som værende Aarhus’ ghetto – ’Guncity’ om man vil. Aarhus V indeholder andet end bander – der skal ikke generaliseres… Men hvis du finder en pose med hvidt pulver, er det nok ikke flormelis.

Uden for Ringgaden Uden for Ringgaden ligger Aarhus N og Aarhus V. Der er utallige forskelle på de to bydele, men

KLUMME

Smil til Aarhus, og Aarhus smiler til dig! Hvis der er én ting, der knytter os sammen, så er det vores allesammens Aarhus. Om du er til Ammitzbøll eller Elbæk, burka eller lårkort, cappuccino eller chai, så kan du ikke komme uden om, at du er aarhusianer. Men det er vel heller ikke så ringe endda – eller er det? Min kære by Aarhus. Alt for ofte giver du mig anledning til brok og klynkeri. De lange syrefremkaldende cykelture op ad Randersvej i silende regn, den konstante udsættelse af Letbanen, den halv-rå karbonade fra kantinen, de fyldte læsesale – jeg kunne blive ved. Blive ved med at opregne ubetydelige bagateller, som jeg tillader mig at være utilfreds over. Men det er ikke kun mig, der brokker sig. Alt for ofte mødes man med nedadvendte mundviger, sure miner og negative vendinger. Hvad skyldes dette negative fænomen? Lader vi os ikke alt for tit påvirke af små, ubetydelige ting? Hvis du nu valgte at hoppe af cyklen - lad os sige ved Nørreport - og i stedet trække op ad bakken, ville du ikke blot kunne spare dig selv for den ubehagelige syre i benene og piblende sved på panden, du ville også kunne tage dig tid til at vende dig om og kigge ud over den by, som vi er så heldige at kunne kalde vores Aarhus – smilets by. For hvis man sådan virkelig mærker efter helt nede i maven – der hvor al chokoladen har bundfældet sig – så har vi det vel egentlig meget godt her i den jyske hovedstad.

Cecilie Mørch Vinther

Mulighedernes by At være studerende her i Aarhus kan meget vel beskrives med ét ord: frihed. Frihed i en by fyldt med muligheder. Så mange muligheder at man nogle gange mister pusten. At kede sig er simpelthen et valg, man bevidst må træffe. Hop på cyklen, spænd cykelhjelmen og kom ud og udforsk! Om ikke andet vil der altid være en fest at tilslutte sig – bare spørg min overbo. Om det er mandag eller torsdag, om du er til Burhan eller Bieber. Der er ingen undskyldninger. Ingen undskyldninger for ikke at udnytte, at netop DU bor i verdens fedeste by – okay i hvert fald Danmarks fedeste by. Kaffe eller Cava, sovs eller sauce, mousse eller moules – alt kan opstøves i de aarhusianske gågader. De små glæder Ofte har vi dog en tendens til at tage de negative briller på. Kritisere, hvad der kritiseres kan. ”Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Hvis blot man anskuede livet ud fra en sådan vinkel, ville alt pludseligt blive langt sjovere. Efter min mening er vi forpligtet til at sprede smilet. Det vil ikke

blot kunne redde andres dag, men vil ligeledes kunne redde din dag. Intet er så rart som at blive mødt af et uventet smil i en travl og hektisk hverdag. Når du står i køen i Netto, ved busstoppestedet eller i kantinen… Bare smil for fanden! Smilet som våben Vi lever i en tid, hvor det ikke altid er let at finde smilet frem. Nyhedsmedierne fylder os med den ene katastrofe efter den anden – både menneske- og naturskabte. Med Putin, Trump og Erdogan kan det af og til virke mest nærliggende at sætte sig hen i et mørkt hjørne og drømme sig hen til en ny og bedre verden. Men her kommer vores dejlige Aarhus ind i billedet som en fantastisk modpol. At ændre den store verden er måske en lidt for stor mundfuld, men vi kan altid starte i det små. Det er her, vi kan bruge vores Aarhus-smil. På trods af, at et smil kan virke noget så harmløst, har det sin egen helt unikke kraft, som hverken en AK-47 eller Glock kan hamle op med i længden. Bare vi er mange nok, der smiler. Som Marie Cardinal engang sagde: ”Der er mere bevægelse i et smil end i et håndkantsslag”.

tekst:

Mads Holt Hansen mhh@paragrafblad.dk

Gammel artikel fra 2014

Nationen! mener.. Nationen! er navnet på det kommentar/forum-

Færøerne sker 3½ flere voldtægter af børn sammen-

system Ekstra Bladet har tilknyttet deres netavis.

lignet med Danmark. Der fremkom kommentaren: ”Hvis du er jomfru som 15-årig, så er det, fordi du kan

Ofte bliver guldkornene fra Nationen! på ærgerlig vis tabt under artiklen på Ekstra Bladet og når dermed

løbe hurtigere end din bedstefar!”

ikke længere ud end til Ekstra Bladets læsere, der pri-

Nationen! om sexmodeller

mært består af folk, der lige skal ind og se Side 9-pigen. Derfor sætter denne artikel ud for at fremhæve

Omvendt er der også de kommentarer, som er mindre velkomne på Nationen! De er karakteriseret ved, at

disse ytringer, som ofte bliver (bevidst) overset i den offentlige debat.

de får rigtigt mange minusser af de andre debattører!

Nationen! om Helle Thorning-Schmidt Som f.eks. i forbindelse med den aktuelle sag om,

hvortil 89 % svarede ja. Her skrev Gylsen A.: ”Klamt. Brug dog tid på at tilfredsstille jeres koner i stedet. Det kunne de sikkert have brug for.” Denne kommen-

at Helle Thorning-Schmidt er landets statsminister indtil næste valg. Her skriver Dewill meget kortfattet: ”Danmarks dårligste statsmini-

Som f.eks. i artiklen, hvor 13.000 mænd blev spurgt, om de har lyst til at være sammen med en sexmodel,

tar blev fuldstændigt jordet og fik 54 minusser. Man

ster nogensinde.” Sådan en velbegrundet, dyb og indsigtsfuld kommentar, der udvider læserens horisont enormt, må ikke gå i glemmebogen. Det var selvfølgelig også kun på sin plads, at kommentaren blev valgt som

April

en rigtig Nationen!-kommentar, idet den fik 24 likes fra andre debattører og 0 minusser.

Paragraf

2 0 1 4

Nationen! om at blive trådt i hovedet Også i forbindelse med den seneste El Clasico, hvor de to spanske fodboldhold Barcelona og Real Madrid mødtes. Her frembragte Ekstra Bladet et billede, hvor fodboldspilleren Sergio Busquets helt tydeligt træder den anden fodboldspiller Pepe i hovedet, mens han ligger ned. Her skrev Me-too: "Han kunne da bare ha lagt sit hoved et andet sted". Nationen! var meget enig, og kommentaren blev støttet med 75 likes. Nationen! om voldtægt på Færøerne Eller f.eks. som i forbindelse med at Ekstra Bladet i sommeren 2013 bragte en seriøs artikel om, at der på

kan vidst roligt sige, at man ikke skal komme imellem Nationen! og deres fantasier om de mange afklædte damer, der pryder Ekstra Bladets netavis. Hvis du har lyst til at se mere (spilde din tid), så kan du læse flere (håbløse og morbide) kommentarer fra Nationen! på www.NationenKommentarerPaaStockPhoto.tumblr.com

Er fremtidens advokat en robot?

Teknologi og kunstigt intelligens kommer uden tvivl til at spille en stor rolle for fremtidens jurister. Ny teknologi giver advokater og deres kunder helt nye muligheder. Robotter – eller computere – kan overtage dele af det juridiske arbejde, så tiden kan bruges fuldt ud på at håndtere den mest komplekse del af juraen. Det er ikke en fjern fremtidsvision. Udviklingen er i fuld gang netop nu, hvor kunstig intelligens (AI) vinder hastigt frem og mange nye teknologiske løsninger ser dagens lys på verdensplan. Hos Kammeradvokaten er det vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.

Vi udvikler derfor løbende nye digitale værktøjer til vores kunder i det offentlige og det private erhvervsliv, så de kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov. Vi arbejder i det hele taget målrettet med digital innovation og forretningsudvikling – og vi ved, at det er de unge talenter, der skal præge udviklingen. Er du nysgerrig på vores arbejde med at udvikle digitale løsninger – og om det er noget for dig – så følg med på www.kammeradvokaten.dk/legaltech Du kan også læse om at arbejde hos os på www.kammeradvokaten.dk/karriere