Issuu

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 48. årgang · November · 2018

Fokus: Andreas Trampedach Bartram

Side 16 Kampen om Højesteret

Side 36 Paragraf tester: Prøverum

Side 40 Pinlige historier

Hvem siger, at en juridisk karriere ikke kan være international? DLA Piper er verdens tredje største advokatvirksomhed med kontorer i mere end 50 lande. Vi tilbyder juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Internationale kunder, lokal ekspertise og sparring med kollegaer på tværs af landegrænser, er blot noget af det, der følger med en karriere i DLA Piper. Læs mere på dlapiper.com/karriere

LEDER

Balancegang mellem studieliv og privatliv De færreste tilbringer hele deres studieliv med næsen i studiebøgerne siddende på læsesal fra morgen til aften. De fleste når nok lige at lægge vejen forbi en fredagsbar i ny og næ, tager måske også en ferie fra tid til anden. Nogle har måske også et studiejob, som enten kan være et studierelevant stud.jur.-job på et af landets advokatkontorer, retshjælpe eller lignende. Andre beskæftiger sig i stedet med jobs i en helt anden boldgade. Jeg selv nyder at have travlt, så når jeg ikke vender sider på læsesalen, har jeg først og fremmest mit chefredaktør-arbejde at kaste mig over, dernæst mit bestyrelsesarbejde hos Juridisk Selslab, hvor jeg selvfølgelig også tilbringer et par fredage hvert semester bag baren. Slutteligt arbejder jeg også på en danseskole som manager og instruktør, og netop dér får jeg rig mulighed for at få tankerne på noget helt andet end jura. På danseskolen er det nemlig hæl og tå, højre og venstre og frem og tilbage, der betyder noget.

For jura-studerende Andreas Bartram Trampedach er det jobbet som officer i flyvevåbnet, der giver ham en pause fra juraen; specielt denne sommer, som han tilbragte med at føre krig mod Islamisk Stat fra Abu Dhabis ørken. Læs nærmere om dette på side 6-9 i denne udgaves fokusartikel. Netop denne balancegang mellem livet inden og uden for murerne har netop også dannet grundstenene for artiklen ”MHJ – En mand med slag i frikadellen”, hvor vi har mødt Michael Hansen Jensen til en snak om livet som professor, men i særlig grad om det liv, han lever udenfor universitetsparken. Men hvad er der sket siden sidst i resten af verden? Jo, Peter Madsen har fået sin dom i landsretten og opgivet at anke dommen til Højesteret. Da Paragraf har fulgt sagen tæt fra start, bringer vi derfor også en afsluttende artikel, hvor du kan blive opdateret i hele forløbet på side 42-43. Afslutningsvis håber jeg selvfølgelig,

Freja Karmark Bro Chefredaktør

at du også vil læse alle de andre artikler, som vi bringer i denne udgave af Paragraf, såsom en blotlægning af udklædningsrestriktionerne på KU, en opklaring af ændringen af lokalebookingreglerne på AU, historien om J-dag og den anden del af bladets erotiske novelle. Lav dig en lækker kop kaffe, sæt dig godt til rette og kig dig lidt omkring i denne udgave af Paragraf! Jeg lover dig, at der er noget til enhver smag.

God læselyst! Freja Karmark Bro, Chefredaktør

Du vil mere enD De fleste. velkommen til. kromannreumert.com/karriere

Jacob MĂ¸ller Partner

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Bak, IT-Redaktør Christine Klug, sekretær Arne Graversen, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Anne-Sofie Rohde Anton Habeck Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carl Bruun Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Erwin Steffensen Fie Kristina Westergaard Rasmussen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Jakob Røndal Anker Jette Sørensen Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Lisbeth Fini Mauritzen Louise Bjørnager Louise Lund Louise Æbelø Zicka Preuss Louise Østergaard Pedersen Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Rasmus Blak Rasmus Jørgensen Rikke Valther Callesen Sandra Mejer Skjelmose Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Indhold Side 6 Fokus: Andreas Trampedach Bartram Side 12 Opbyg din krop, opbyg dit sind

Side 16 Kampen om Højesteret Side 28 Den højeste ret Side 29 Kampen om lokalerne

Side 30 Portræt af en moderne mand: Michael Hansen Jensen Side 34 Censur på danske universiteter – hvor går grænsen? Side 36 Paragraf tester: Prøverum Side 38 Brevkassen

Side 39 Voxpop: Lov eller latin? Side 40 Pinlige historier Side 42 Ubådssagen slut Side 46 Den røde løber

Side 49 Erotisk novelle - fortsættelsen Side 50 Klumme: Rejsen fra Randers til Aarhus

Layout: Jonas Bak, Freja Karmark Bro, Anders Grønnegaard, Mads Riber Langgaard, Mads Emil Stephansen Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness & Jonas Nordberg Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Andreas Trampedach Bartram

FOKUS

Udsendt på SU Når eksamensperioden i foråret lakker mod enden, går de fleste studerendes tanker mod sommervarmen og feriedagene nydt med vennerne, familien og kæresten. Ferieplanerne for Andreas Trampedach Bartram var dog noget anderledes; tre dage efter en veloverstået EU-retseksamen, hoppede han på et fly mod Abu Dhabis ørken for at deltage i krigen mod Islamisk Stat, som udsendt Kaptajn for Det Danske Flyvevåben. 28-årige Andreas Trampedach Bartram har sin daglige gang i Universitetsparken, hvor han til daglig studerer jura på 5. semester. Starten på 5. semester blev dog noget mere turbulent end for de fleste andre studerende. Andreas Trampedach Bartram befandt sig endnu ikke på dansk jord, da undervisningen begyndte i midten af september. Siden slut-juni og frem til slut-september har han haft base i Abu Dhabis ørken, hvor han som Kaptajn har ledet den luftbårne krigsførelse mod Islamisk Stat. I efterårsferien mødte Paragraf ham til en snak om udsendelsen og sammenspillet mellem militærkarrieren og studielivet. Fra det grønne eksamensbord til Østens ørken Der var ikke meget tid til at omstille sig fra den ene hverdag til den anden, da Andreas skulle udsendes. Forsvaret ønskede at sende ham til Abu Dhabi den 25. juni. Denne dato kunne gå hen og blive problematisk, eftersom eksamen i EU-ret skulle afvikles i perioden 21.28. juni. Andreas Trampedach Bartram fik dog med hjælp fra Karsten Engsig Sørensen, professor og underviser i EU-ret på Aarhus Universitet, løst problemet med en dispensation, hvorefter eksamensdatoerne kunne koordineres således, at han ville komme op til eksamen i EU-ret i løbet af de første dage.

Flere snakker om, at eksamensperioden på 4. semester er en af de hårdeste på jurastudiet på Aarhus Universitet, da den strækker sig over næsten 2 måneder, hvor man kan gå direkte fra eksamenslokalet til læsesalen for at forberede sig til den næste eksamen. Der var dog ikke meget plads til at være træt af eksamenslæsningen for Andreas og da slet ikke til at overveje, hvorvidt han burde skubbe eksamen i EU-ret til reeksamen i august. Hans udsendelse var nemlig på forhånd planlagt til at vare tre måneder, således at han først ville lande på dansk jord igen i slutningen af september. Det ville derfor ikke være muligt at tage reeksamen i august, såfremt han ikke bestod den ordinære eksamen i EU-ret. Heldigvis blev reeksamen ikke aktuel, da Andreas fik en veloverstået EUretseksamen i hus, hvorefter han tre dage senere havde pakket tasken og var på vej mod ørkenen og krigen mod Islamisk Stat. Uddannelse i krig og jura Foruden at passe sit studie i løbet af 4. semester, hvor man har rigeligt travlt med forvaltningsret og EU-ret, startede han året ud med en skiulykke, der førte til en kraftig hjernerystelse, flere brækkede og bøjede ribben, en fraktureret nakkehvirvel og en brækket næse. Derudover forudsatte udsendelsen, at Andreas

gennemførte et uddannelsesforløb forud for udsendelsen. Et uddannelsesforløb som forbereder de snarligt udsendte på, hvad de kan risikere at opleve under udsendelsen, så de kan reagere mest hensigtsmæssigt, bevare roen og undgå efterfølgende negative psykiske reaktioner. Uddannelsesforløbet blev blandt andet afviklet ved simulationer af operationer og kampsituationer, som man kunne forvente at møde under udsendelsen, samt undervisning i kulturen og flere samtaler med psykologer og socialrådgivere. Dette var for at forberede Andreas og de andre snarligt udsendte, bedst muligt så de mentalt kunne opbygge den styrke, som en udsendelse kræver. Man kan naturligvis ikke være forberedt på alt, så Andreas og de andre soldater måtte i en række situationer drage nytte af principperne fra den grundige forberedelse, god dømmekraft og evnen til at eksekvere.

Heldigvis kunne de drøfte situationerne med hinanden løbende, mens Andreas også efterfølgende har deltaget i det obligatoriske psykologforløb, efter han er kommet hjem, hvor han har haft mulighed for at snakke sine oplevelser på udsendelsen igennem samt hjemvendelsen. Ligeledes har han to roomies, som begge er officerer, og som også har givet ham muligheden for at snakke udsendelsen igennem, hvoraf den ene allerede har været udsendt på samme mission og i samme funktion som Andreas. En anden verden Som det måtte forventes, var det en helt anden verden, der mødte Andreas, da han ankom til ørkenen, end den han kendte hjemme i lejligheden i Aarhus C.

De første par dage blev brugt på at komme på plads på basen samt i de telte, som de skulle bo i. Andreas ankom til et telt, hvor de skulle sove seks personer. Dette blev dog sidenhen reduceret til tre personer, hvilket han selv beskriver som værende en “kæmpe forskel til det bedre”. Privatlivet i teltet blev dog ikke væsentligt forøget af denne grund. “Det mest private man havde, var hvis man rullede et lille lagen, et forhæng, for sin bås, hvor man havde sin seng og sit skab. Det var privatlivet.” Samtidig var det ekstremt varmt i ørkenen og toiletforholdene utroligt ringe, således lugten spredte sig flere steder på basen. Først da Andreas og hans hold havde været på basen i en uge fandt kommandooverdragelsen sted, da de i den første uge skulle modtage den sidste del af træningen samt certificeringen, inden de måtte føre krigen. Først herefter overtog de det tidligere holds arbejde. Herefter gik arbejdet for alvor i gang. Arbejdsopgaverne for Andreas bestod primært i ledelse af dagens operationer, som inkluderede både briefing, afvikling og debriefing af operationen, hvor han førte kontrol med koalitionens jager- og tankfly side om side med amerikanere, englændere og australiere. Udover at føre den operative flykontrol varetog han også ledelsen af soldaterne samt administrative og planlægningsmæssige opgaver. Herudover havde Andreas ofte drøftelser om aftenen, - der kunne trække i langdrag - med chefen og typisk én mere fra ledelsesteamet, da disse boede i telt sammen. Dagene var derfor lange og startede oftest kl. 07:45, sluttede typisk mellem 18:30 og 19:30, men kunne sommetider strække sig til 21:30 eller 22:00, hvis møder, projekter eller andet var planlagt efter aftensmaden. Indimellem startede dagene også allerede kl. 04:15, hvis man havde en tidlig vagt. I sin dagbog fra udsendelsens uge 5 har Andreas Trampedach Bartram også meget passende noteret:

“

“Jeg har typisk ikke problemer med at falde i søvn om aftenen” Dette skyldes både de lange arbejdsdage og arbejdsopgaverne, hvor særligt flykontrollen var intensiv og udmattende. Andreas beskriver selv intensiteten og den mentale udmattelse efter at have ført den operative flykontrol således: “Hvis man skal prøve at vurdere intensiteten og dermed hvor udmattende operativ flykontrol er, vil jeg tro, at tre timers kontrol svarer til omtrent seks timers altså det dobbelte - sagsbehandling.” Efter oftest at have ført seks timers flykontrol og flere af de andre førnævnte arbejdsopgaver, kan man derfor ikke fortænke ham i at være træt. Af samme årsag var det kun i meget begrænset omfang, at han nåede at tænke over, at der også var noget, der

hed “hjemme”, som han ikke havde set i flere uger. Af samme årsag rakte kontakten til dem derhjemme sig kun til nogle enkelte samtaler over Facetime med hans mor, far og en enkelt veninde. Ellers har kontakten hjem til Danmark været begrænset til nogle enkelte chatbeskeder her og der. “Når jeg var dernede fokuserede jeg al min energi på missionen og på mine soldater; på at vi kunne få den bedst mulige oplevelse og gøre så stort indtryk samt levere så stor effekt som muligt - det vi kalder et footprint - sætte et stort footprint og sørge for at det danske flag fremstår godt. Og det synes jeg, vi fik gjort.”, fortæller Andreas, som derfor også omtaler at savnet til Danmark næsten ikke eksisterede, da han var dernede, eftersom der for det meste var så meget fart på, at han slet ikke tænkte over at savne livet i Danmark. Det var først hen mod slutningen af udsendelsen, at han begyndte at glæde sig til at komme hjem, selvom missionen stadig var spændende.

Freja Karmark Bro

De lange arbejdsdage og de intensive arbejdsopgaver satte også sit spor på Andreas undervejs i udsendelsen. I sin dagbog har Andreas noteret for uge 9: “Vi er ved at finde ud af, at vi er trætte. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig udhvilet eller frisk om morgenen.”, og kan beskriver i øvrigt, hvordan det er utroligt berigende at være leder for operationerne og næstkommanderende, men omtaler samtidig bagsiden af medaljen, da ansvaret er utroligt krævende mentalt, fordi der løbende opstår forstyrrelser og sjældent er tid til at tage en pause eller få noget ro, når man er udsendt. Dette skyldes, at der både er en tjenestetelefon, som man skal besvare alle døgnets timer, fly der letter og lander samt motortest af samme fly, som foretages i alle døgnets timer lige i nærheden af teltet, som han boede i: “Det giver en ekstrem larm, der er svær at forestille sig. I vores telt er kraften nok til, at metalskabene dirrer”, fortæller han, hvorfor han kun sjældent sov uden at vågne flere gange i løbet af natten. Hjemkomsten Da Andreas først kom til Danmark, blev der ikke brugt meget tid på at holde fri. Da flyet landede i Billund den 20. september om aftenen, blev han hentet af sine forældre og kørt hjem til sin lejlighed i Aarhus, fik et glas vin, noget mad, hvorefter han sov 13 timer. Herefter stod han op næste dag og tog direkte ned i træningscenteret, hvor han stødte på en af sine gode kammerater. Herefter gjorde Andreas noget, som han selv beskriver som “noget mindre gennemtænkt”. Han tog til Danmarks Største Fredagsbar, hvor han set i bagklogskabens lys - nok hellere skulle være blevet hjemme. Efter at have været udsendt i tre måneders tid var det meget overvældende pludselig at

befinde sig til en af universitetsparkens største fester, omgivet af så mange fulde mennesker, der skubber, og samtidig støde på alle sine venner og veninder, som havde savnet ham og ville høre om udsendelsen. Foruden Danmarks Største Fredagsbar har selve hjemkomsten i sig selv også være meget overvældende. “Så kommer du hjem, og det er trygge gule mure; alt er godt, alt er roligt, alle vennerne er der jo. Det var meget overvældende at komme hjem igen og få så mange dejlige kram. Det har man ikke fået dernede,” fortæller Andreas. Selvom militæret giver alle udsendte minimum to ugers obligatorisk fri efter udsendelsen og anbefaler tiden brugt på netop at slappe af og falde til i Danmark igen, startede Andreas’ hverdag som jurastuderende allerede efter weekenden. Der blev derfor ikke holdt meget fri, da han, som han selv beskriver det, slet ikke havde tid til at holde fri. Han var allerede tre uger bagud med undervisningen og læsningen, og den store formueret kunne derfor ikke vente længere. Han brugte derfor de første 14 dage på at følge den almindelige undervisning, læse til denne samtidig med, at han skulle indhente alt det forsømte, som han dog allerede havde indhentet, da jeg mødtes med ham i efterårsferien. Bachelorprojektet må dog vente til næste år. Den har der ikke været tid til at skrive, da han kom hjem kun få dage før afleveringsfristen den 1. oktober. Efter en snak med studievejlederne blev de enige om allerede inden udsendelsen, at det nok var mest fornuftigt at skubbe bachelorprojektet et år. Heldigvis har dette ingen indflydelse på Andreas’ studietid; han kan stadig starte på kandidaten til sommer ligesom alle

andre, og dette er et helt bevidst valg. I forbindelse med samtalen med studievejlederne blev det kun meget kort overvejet, hvorvidt formueretten skulle skubbes et år. Dette ville dog forsinke ham et år på studiet, og det var noget, som slet ikke havde interesse.

Hvad så nu? Man kunne måske tro, at Andreas’ over 9 år lange karriere i forsvaret ville definere hans fremtidige karriere med juraen. Dette er dog ikke tilfældet, for selvom universitetet tilbyder valgfag på kandidaten som “The Law of Armed Conflict and Military Operations” er det ikke denne vej, han vil gå, som han selv siger: “når jeg skifter, så skifter jeg også.”. Men hvilken anden vej han så vil gå, er dog ikke nærmere indsnævret endnu, selvom han synes formueretten er meget spændende og godt kunne være en vej, han vil følge. Det bliver derfor de egenskaber, han har fået fra Forsvaret, som han kommer til at tage med sig i sin senere karriere. Egenskaber såsom sin mentale styrke, disciplin og andre ledelsesmæssige kompetencer og menneskelige egenskaber. Han spår i øvrigt selv afslutningen på sin militære karriere til formodentligt at falde, inden han dimitterer fra studiet. Da jeg spørger ind til hans interesse i at skifte sit nuværende studiejob som premierløjtnant i flyvevåbnet ud med et mere traditionelt stud.jur.-job, smågriner han lidt og siger: “Ja… Studiejob kan man vel godt sammenligne det med,” og afslutter med, at han da godt kunne tænke sig at prøve at være stud.jur på et tidspunkt hos et advokatkontor, men at dette nok ligger halvandet til to år ude i fremtiden.

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

VIL DU STYRKE DIN FAGLIGE PROFIL MED

LØNNET UDLANDSPRAKTIK I SOMMERFERIEN? Du har lige nu mulighed for at søge om et praktikophold i udlandet gennem ELSA’s praktikprogram STEP. Du kan ansøge helt frem til den 10. december 2018. Læs mere om STEP og ansøgningsprocessen på www.elsa-aarhus.dk/step/ eller skriv til step.aarhus@dk.elsa.org, hvis du har spørgsmål!

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@DK.ELSA.ORG

LIVSSTIL

Opbyg din krop opbyg dit sind

Har du ofte følt dig træt og tvær halvvejs igennem en forelæsning og efterfølgende knap har været i stand til at huske, hvad der blev sagt den sidste halvanden time? Tag det helt roligt, for det kan vi alle mere eller mindre relatere til. Alligevel er det nok ikke alle, der har overvejet, hvad man selv kan gøre for at booste sin egen indlæringsevne. Svaret er kort; motion. Dette er i hvert fald svaret, hvis man ser på forskningen og studier inden for området. Men passer det nu også helt?

En sund krop og et sundt sind

“

Mens sana in corpore sano Denne latinske læresætning er fra den romerske digter Juvenal, og allerede i starten af 2. århundrede e.Kr. havde han fat i noget rigtigt; et sundt sind i et sundt legeme. Vi har formodentlig alle sammen hørt, at motion er godt

for os. Vi bliver i bedre form af det, vi taber os, vi opbygger muskelmasse, forebygger livsstilssygdomme, og vi får det generelt bedre. Derimod er det nok færre, der ved, hvor stor en

er vi nødt til at forstå helt grundlæggende, hvordan vores hjerner fungerer. Hjernen er opbygget af flere milliarder neuroner, som kommunikerer med hinanden gennem tusindvis af forskellige

indflydelse regelmæssig motion kan have på kvaliteten af indlæring og vores sinds velvære. Forskning viser nemlig, at motion er mere gavnligt for hjernen, end man nogensinde tidligere har troet. For at denne forskning skal give mening,

kemikalier. Denne kommunikation styrer vores tanker og vores handlinger. Man kan forestille sig, at hele hjernen er opbygget som et stort el-net, hvor der løber signaler igennem ledningerne. Igennem hele det 20. århundrede har

Jonas Tagmose

overbevisningen i videnskaben været, at dette el-net er færdigudviklet i starten af vores voksenliv, og at det herefter kun nedbrydes og bliver mindre effektivt. Den nye forskning viser dog, at dette el-net rent faktisk opbygger sig selv igennem hele vores livsløb ved hjælp af et protein i vores hjerne, som kaldes BDNF. For at det ikke skal blive for teknisk, kan man anskue BDNF som værende gødning til hjernen; altså det, der får forbindelser til at vokse. Og hvad skal vi så bruge det til? Jo flere af disse forbindelser – og jo mere effektive, de er – jo nemmere har vi ved at huske ting samt at lagre ny information; og netop dét er ret praktisk, når man går på universitetet.

Forskning viser… Forskning fra University of California har således bevist, at ikke nok med at BDNF gøder hjernen, så udløser hjerner mere BDNF i forsøgsmus, som løber en tur hyppigt, end hjernerne gør i forsøgsmus, der ikke bevæger sig. Dog er vi ikke mus, men ifølge chefforskeren for projektet, Carl Cotman, taler formodningen for, at det samme gør sig gældende for mennesker. Dette kan desværre ikke afprøves skudsikkert i praksis, da målingen ødelægger hjernen i processen. For helt konkret at synliggøre processen, byggede forskerne en labyrint i et vandbassin. Alle musene blev puttet i bassinet inden forsøget begyndte, og de lærte således, hvordan man kom ud af bassinet. Herefter løb halvdelen af musene fire kilometer hver aften i tolv uger. Efter dette blev de igen placeret i bassinet. De mus, som havde motioneret,

viste sig at være 20 procent hurtigere til at finde ud af labyrinten end de mus, der var stillesiddende – samtidigt med at niveauerne af BDNF var højere. Altså kunne det konkluderes, at motion helt konkret opbygger hjernen og hjælper med hukommelsen. Men hvad så med mennesker? Det er ikke kun hjernens netværk, der bygges op af motion. Et studie fra Donders Institut for Hjerne, Kognition og Adfærd i Holland viser, at hvis der motioneres fire timer efter et indlæringsøjeblik, vil det lærte være nemmere at huske ned i detaljen. Dog viste det sig også, at motion udført lige efter indlæring ikke havde nogen gavnlig effekt i sig selv. Forsøget var denne gang lavet på mennesker i tre aldersgrupper. Først så de naturdokumentarer. Herefter blev de efter fire timer udsat for at motionere på et løbebånd ved omkring 80% af deres maximale pulsniveau – undtagen kontrolgruppen, naturligvis. De, som havde motioneret, klarede sig mærkbart bedre i den efterfølgende test af, hvad de havde husket fra dokumentarerne. Herudover formåede forskerne også at bevise, at denne proces i hjernen også forebygger og forsinker demens i ældre mennesker. Det var muligt at bevise dette ved hjælp af en særlig form for magnetisk resonansscanning af hjernen, der viste, at det tidligere nævnte netværk i hjernen netop var blevet stærkere efter forløbet hos de forsøgspersoner, der motionerede. Dette resultat skyldes de samme kemikalier, som først nævnt styrer kommunikationen i hjernen. Det er kemikalier såsom dopamin og noradrenalin, som begge udløses af motion. Disse kemikalier hjælper endda også på at behandle og forebygge angst og depression.

Sandra

gøre for også at udnytte disse fordele fra motionen? Jo, der er ikke noget krav til, at man bruger flere timer om ugen på at motionere og styrketræne ved høj intensitet. Det kræver vitterligt ikke mere, end at man går en lille tur, cykler hjem fra universitetet, tager nogle armbøjninger eller, hvis man er i besiddelse af vægte, laver nogle Turkish Getups. Motion skal netop forstås som en direkte oversættelse fra engelsk: Bevægelse. Alt bevægelse er god bevægelse, når det handler om at styrke hjernen.

Tips og tricks til den hårdtarbejdende studerende Så hvad kan vi, som travle studerende,

Moderate Jurister takker for opbakningen til ”Grøn Fredag” og den årlige julefrokost! Moderate Jurister afholdte d. 2/11 ”Grøn Fredag” med fokus på J-Dag. Foreningens julefrokost blev afholdt d. 9/11. Super hyggelige arrangementer, som altid! Moderate Jurister afholdte som sagt ”Grøn Fredag” d. 2/11, som er MJ’s månedlige Tour de Fredagsbar. Alle jurastuderende uanset forening og baggrund kan frit deltage, hver måned. Aftenen startede ud med et kort ugemøde, efterfuldt af lidt aftensmad. Foreningen besøgte i fællesskab et par fredagsbarer og endte med et besøg i Nobelparken. Her var stemningen fantastisk. Stemningen var ligeledes indbydende til MJ’s årlige julefrokost, hvor aftenen bl.a. bød på sjove indslag og mange nye ansigter. Men hvad så nu? Vi har selvfølgelig en masse andre tiltag, end en ”Grøn Fredag” og en hyggelig julefrokost. Så kom til de ugentlige møder og hør mere! Og selvfølgelig har vi kage og kaffe til alle ved vores ugentlige møder! Bestyrelsen afholdte mandag d. 22/10 et bestyrelsesmøde, hvor der blandt nye vedtag også blev besluttet et nyt tidspunkt for det ugentlige møde. Dette kommer nu til at ligge hver tirsdag, kl. 13:15 i mødelokalet på foreningsgangen.

Man siger godt nok, at det ikke er udseendet, det kommer an pĂĽ. Men vi har lagt det klassiske advokatlook pĂĽ hylden. Se mere pĂĽ www.bechbruun.com

UDLAND

Kampen om Højesteret

Den dømmende magt er adskilt fra den lovgivende - dog ikke i USA. Flere års spændinger, politiske konflikter, personlige kampe og kulturudviklinger har i allerhøjeste grad sat præg på den seneste nomineringsrunde til USA’s Højesteret. Det har ikke alene været anklage mod anklage, men Demokrater mod Republikanere og MeToo mod retsprincipper.

I USA har udnævnelsesprocessens til Højesteret en natur, der tillader, at der er kraftig politisk indflydelse på domstolens sammensætning. Det foregår således, at præsidenten indstiller en dommer til positionen, hvorefter denne skal høres og udspørges i senatet, der herefter stemmer om, hvorvidt dommeren skal godkendes til embedet. Kampen om Højesteret udviklede sig særligt efter højesteretsdommer Antonin Scalias død i 2016. Scalia var en af rettens klart konservative dommere, og med hans død fulgte muligheden for at ændre den værdipolitiske sammensætning

af retten. Præsident Obama udpegede Merrick Garland som Scalias efterfølger. Selvom Garland var et relativt diplomatisk valg, ville den konservative stemme blive svækket uanset. Derfor valgte det republikansk kontrollerede senat at udskyde høringer af nominerede til efter præsidentvalget, hvilket betød, at hvis republikanerne vandt det kommende valg, kunne man lade Garlands nomination udløbe og i stedet udpege en dommer, der stemte mere politisk overens med Scalia. Dette endte med at være udfaldet, hvilket resulterede i præsident Trumps nomination af den mere konservative Neil Gorsuch til Højesteret.

Utilfredsheden med Gorsuch blandt Demokraterne var til at føle - specielt fordi man mente, at Garland var blevet uretfærdigt forbigået, ligesom Gorsuchs historik indikerede, at han havde holdninger til ret, der kunne medføre, at f.eks. retten til fri abort ville have en modstander i Højesteret. I sidste ende blev Gorsuch dog godkendt af senatet, og den politiske magtbalance i retten ændrede sig ikke. Da højesteretsdommer Anthony Kennedy valgte at pensionere sig i juli 2018, var der lagt op til en mere markant kamp. Kennedy havde i over mange år etableret

Oskar Hagen Laursen sig som den moderat-konservative svingstemme mellem de to lige store demokratiske og republikanske blokke i Højesteret, ved blandt andre at afgive votum med den demokratiske blok i sager om homo-ægteskaber og abort. Ved Kennedys pension var både præsidenten og senatet republikansk, hvorfor der var en åben mulighed for at erstatte svingstemmen med en resolut konservativ og etablere et klart 5-4-flertal i retten. En mulighed, som præsidenten tog ved at nominere Brett Kavanaugh, der havde ry for at være en solid konservativ stemme i det amerikanske retssystem. Dommeren Kavanaugh Indsigelserne fra demokratisk hold mod Kavanaugh var allerede tidligt i processen mangfoldige, idet Kavanaughs holdning til ret på områder som Roe v. Wade, dommen der sikrer abortadgang på føderalt niveau, og Obamacare forekom mere kritisk end Kennedys. Omend hans holdning på områderne igennem domshistorik ikke var aldeles klar, var der tvivl nok til at gøre Demokraterne nervøse. Dog var det specielt Kavanaughs holdninger til begrænsningen af den udøvende magts beføjelse, der vakte opmærksomhed blandt de demokratiske senatorer. I forbindelse med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998 blev Kavanaugh overbevist om, at uafhængige undersøgelser af præsidenter let kunne trække i langdrag, gå længere i undersøgelsen end hvad er berettiget og blive politiserede. Yderligere har Kavanaugh skrevet, at der hersker forfatningsretslig tvivl omkring, hvorvidt en siddende præsident kan komme under sådan undersøgelse og anklage. Disse synspunkter skabte bekymring, idet Demokraterne vurderede, at netop den udnævnte præsident risikerede at blive direkte impliceret i sådan

uafhængig undersøgelse ifm. Ruslandundersøgelsen. Bekymringen var, at præsidenten specifikt havde udnævnt en dommer, han vidste, ville beskytte ham mod anklager om kriminalitet. Dog tegnede et solidt republikansk flertal for udnævnelsen sig. Personen Kavanaugh Dette flertal begyndte dog at virke vaklende, da Kavanaugh blev mødt af anklager om, at han i sin ungdom skulle have gjort sig skyldig i seksuelle overgreb. Flere anklager af varierende karakter og troværdighed kom frem, men mediernes opmærksomhed rettede sig mod den første. Denne første anklage gik på, at Kavanaugh til en fest i sommeren 1982 skulle have holdt Catherine Blasey Ford nede på en seng i et værelse med flere venner af begge, mens han holdt hånden for hendes mund samtidigt med, at han forsøgte at fjerne hendes tøj og befamle hende. Det kom angiveligt ikke længere, fordi Kavanaughs ven hoppede op i sengen og tumlede ind i dem. Med disse anklager fik Ford muligheden for at præsentere og uddybe for senatets retsudvalg, mens Kavanaugh senere fik muligheden for at forsvare sig. Ford gentog sine anklager, som flere medlemmer af retsudvalget fandt troværdige, ligesom andre fandt hendes person troværdig. Sagens omstændigheder var dog således, at Ford ikke kunne give en dato for overfaldet, ligesom de vidner, hun huskede, som var til stede, ikke kunne bekræfte hændelsen - inklusiv Fords ven, der benægtede at have kendt Kavanaugh. Kavanaughs forsvar var følelsesladet og aggressivt, og høringen gik primært på hans drukvaner som ung. Kavanaugh benægtede anklagerne, men formåede i begrænset omfang at modsvare disse grundet deres natur. Under

processen

blev

anklaget for ikke at tro voldtægtsofre, mens demokrater blev anklaget for justitsmord og forsøg på at udskyde senat-afstemningen til efter midtvejsvalgene i november. Af politiske hensyn og vaklende opbakning i eget parti, blev Trump i sidste ende nødt til at iværksætte en begrænset FBIundersøgelse af anklagerne, der ikke inkriminerede Kavanaugh yderligere. Resultatet af affæren var, at senatet snævert bekræftede Kavanaugh med 51 stemmer for og 49 imod, mestendels langs partilinjer. En ulykkelig sag Høringerne er afsluttede, Kavanaugh er højesteretsdommer. Men det var ikke alene en høringsproces, men også en amerikansk kulturkamp, der kun kunne producere et slemt resultat. At afvise Kavanaugh på, på baggrund en beskyldning om en forbrydelse, som han ikke er dømt for, og der i øvrigt ikke eksisterer væsentlige understøttende beviser for, ville være en farlig præcedens at sætte for ansættelser til offentlige, politiske og judicielle embeder. Det ville åbne for, at grundløse anklager kunne få væsentlig betydning i offentlige systemer, og desuden ville det være et åndeligt brud med retsprincippet om, at man er skyldig, til det modsatte er bevist. At udnævne Kavanaugh betyder, at man har en dommer i Højesteret, der i offentlighedens øjne er moralsk kompromitteret. Dette svækker unægtelig Højesterets ellers usædvanligt store legitimitet i mange amerikaneres øjne, og kan medvirke til at opdele befolkningen yderligere. Udnævn Kavanaugh, du vil fortryde det; gør det ikke, du vil også fortryde det. Men hvilken fortrydelse er værst?

republikanere

I N V I TAT I O N

INVITATION

VI HAR ALTID BRUG FOR DYGTIGE OG ENGAGEREDE STUDENTER Hos Holst, Advokater er medarbejderne det absolut mest værdifulde aktiv. Vi udgør et team, og vores interne samarbejde er præget af en høj grad af gensidig tillid og tryghed. Organisationen er rummelig og fleksibel og giver hver enkelt medarbejder rige udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt. Omgangstonen er uhøjtidelig og afslappet, og vi omgås hinanden efter devisen ”åbenhed og ærlighed i alle forhold”. Læs mere om Holst, Advokater på vores hjemmeside www.holst-law.com, følg os på Facebook og LinkedIn.

Hans Broges Gade 2 | 8100 Aarhus C T, +45 8934 0000 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com

Stem til Universitetsvalget Universitetsvalget er ved at være i gang, og FBJ befinder sig derfor i en af årets travleste perioder. Vi har gjort alt hvad vi kan for at skabe så meget fokus som overhovedet muligt på Universitetsvalget, da vi meget gerne vil have så mange som overhovedet muligt til at stemme. Også selvom I vælger at stemme på en af de andre foreninger i stedet for os! Vi vil dog alligevel gerne gøre reklame for vores kandidater, da de alle er opsat på at gøre så godt et stykke arbejde som overhovedet muligt, hvis en plads i Studienævnet skulle byde sig. Hvis man skulle have spørgsmål om vores politiske mærkesager, så kom endelig forbi vores valgbod i Søauditoriet, hvor vi vil være at finde under valgperioden. Her vil der nok også være mulighed for at hilse på vores konkurrerende foreninger, så man har mulighed for at skaffe sig et overblik over, hvem man identificerer sig bedst med. FBJ ønsker alle et godt valg!

/Borgerlige Jurister

@BorgerligeJurister

www.BorgerligeJurister.dk

FBJ@BorgerligeJurister.dk

DANMARK

Onsdag er den ægte J-dag

Sneen er faldet, og julen er endeligt sat i gang! Nok er det stadig november, men traditionen tro er julesæsonen skudt i gang den første weekend i november. Der tales naturligvis om J-dag! Du husker måske let tilbage på dagen, eller måske kan du faktisk slet ikke huske noget udover tømmermændene dagen efter. Men hvordan har en julebryg formået at skabe en tradition, som enhver studerende kender og elsker?

Julebryggen er fra både Randers og Fyn! Julebryggen er en gammel dansk tradition, som i de sidste mange år har haft en renæssance. Traditionen om en stærk øl til jul stammer helt tilbage fra vikingetiden. Imidlertid blev den første moderne julebryg til i 1953 fra det fynske bryggeri Carlsminde i Nyborg. Her var det direktør Helge Wørmer, der opfandt julebryggen på fire simple kriterier: Den skulle være let gyldenbrun, krydret og fyldig, men frem for alt så skulle den være stærk – rigtig stærk. Det blev en julebryg med en alkoholprocent på 8,

hvor tanken var, at den skulle kunne slå igennem overfor den lidt fede julemad og sørge for en festlig aften. Havde man dengang kendt til branding, varemærker og patent, havde J-dag i dag nok set lidt anderledes ud. Allerede året efter udkom flere bryggerier med deres julebryg, men fællesnævnerne for dem alle var, at de skulle have en høj alkoholprocent. I slutningen af 60’erene opkøbte Albani bryggeriet Carlsminde, og begyndte at masseproducere julebryggen. Derudover blev X-mas fra bryggeriet Thor også en famøs øl, som nu kunne handles til

juletid. Men hvad så med snebajeren fra Tuborg? Ding, ding, ding… Og det skete i de dage, mere præcist i 1981, at Tuborgs julebryg blev født - en stærk øl tilsat lidt lakrids. Tuborgs daværende marketingchef og reklameguruen Peter Wibroe anså lanceringen af julebryggen som en gylden mulighed for at sende danskerne en julehilsen. På hver etikette blev der printet den kendte frase: ”Glædelig jul og godt Tub’år!”. Men julehilsenen havde

Johanne Hansen potentiale til mere end det, og Peter Wibroe havde masser af gode ideer. Der gik heller ikke længe, før der blev sendt en tidsløs reklamefilm med en jingle, som enhver dansker kender og betragter som en julesalme velegnet til juletræet. Wibroe så dog større muligheder end

gav J-dagen endnu mere omtale. En tradition, der eskalerer Det var i 1990 den første J-dag faldt, og faktisk faldt sneen dengang den anden onsdag i november kl. 23:59. Dette fik dog ikke øl-elskere og festaber til at holde sig tilbage. Det betød dog, at klasselokalerne var tomme torsdag morgen, hvilket fik undervisningsinstitutionerne til at brokke sig. Nogle fagforeninger var ligeledes overbevist om, at deres medlemmer burde få fri dagen efter J-dag. Tuborgs slogan er da også ”drik med respekt” og af respekt for drukaftenen, besluttede de sig i 1999 for at flytte J-dagen. Sneen skulle nu falde den første fredag i november kl. 20:59. Siden da har J-dag nærmest fået karakter af en helligdag. Danskere i alle aldre begiver sig trofast ud i nattelivets gader. De blå nissehuer dækker flot de midaldrendes mænds begyndende hårtab, mens nissepigerne afpudser repertoiret af undskyldninger. Alt imens der hældes spandevis af snebajere ned i tørstige maver – ja, faktisk så meget, at det netop er på J-dag, der sælges mest julebryg.

det. Inspireret af den franske fejring af rødvinen Beaujolais Nouveau, som hvert år frigives den tredje torsdag i november, så Wibroe den danske snebajer som en anledning til at invitere danskerne til fest. Det må da også anerkendes, at hvis der er noget, som kan tænde danskerne, så er det bajer. Tuborgs lastbiler blev derfor udstyret med reklameskilte, der varslede, at sneen ville falde over Danmark i november. Som et ekstra salgstrick begyndte Tuborg-lastbilerne tilligemed at køre ud med den mørke saft om aftenen. J-dag tog dog alligevel først fat i 90’erne, hvor markedsføring af julebryggen nåede sit højeste, idet bl.a. offentliggørelsen af et billede af Salman Rushdie (forfatter af ”De Sataniske Vers”) iført en blå nissehue

Cecilie Schneider

igennem hele gårsdagens fest vogtede med dit liv, men som du nu alligevel ikke ser noget formål med at beholde. Ja, faktisk fortryder du bare, at du ikke var blevet hjemme. Hvis det er denne følelse, du sidder med, så tillykke. Du er klart for sej til J-dag, men du tager nok alligevel afsted næste år. Selv øl-haderen og glutenallergikeren kan næppe modstå, at bevæge sig ud på de snebelagte gader den første fredag i november. J-dag er trods alt en af de største danske ”jule”traditioner, og Wiibroe og venner havde næppe forudset, at kombinationen af julebryg og reklame kunne skabe noget så stort. De larmhadende centrumbeboere og andre festafskyende typer har næppe noget at skulle have sagt den her aften og må blot acceptere, at J-dag er kommet for at blive. I 2018 var det den 28. gang, barerne fyldte deres haner med den tyktflydende julebryg og uddelte nissehuer og anden merchandise – og ja, du har jo sikkert været med. Og selvom du måske tvivler på din fremtidige deltagen i festlighederne, så benyt følgende overlevelsesstrategi: Drik tilstrækkelige mængder julebryg på J-dag – så har du det mindst ligeså sjovt som de resterende nissehuebeklædte J-dags-entusiaster.

Men er J-dag virkelig din tid værd? Gaderne er overfyldte med fordrukne amøber, som snøvlende forsøger at bestille endnu en julebryg oppe i baren. Der er ikke nogen plads at finde hverken på Vinstuen, Heidis eller Guldhornene, og dansegulvet på Kupé fyldes i sådan en grad, at det eneste dance move, du kan fyre af, er dine spidse albuer. Du drikker en snebajer mere, men du har egentligt allermest lyst til en god gammel pilsner. Du klemmes, glemmes og væmmes igennem hele aftenen, indtil du til sidst valser hjem igennem gaderne, for at du endelig kan lade dig falde om i din seng – naturligvis alene. Når du vågner næste morgen, har du en forfærdelig, dunkende smerte i hovedet. Måske stirrer du på den blå nissehue, der flyder på gulvet, som du

Luca Khelfa Kowenicki er tidligere formand i FC Jura, russekretær og nuværende aktiv spiller i klubben. Luca læser på 9. semester og har spillet på FC Jura siden sit 1. semester. Kunne du finde ud af fodbold, da du startede? Ja det kunne jeg godt. Jeg har praktisk talt spillet fodbold hele mit liv, i hvert fald siden jeg var 3-4 år gammel. Det har altid betydet meget for mig at spille fodbold i min fritid. Hvilket niveau har du tidligere spillet på og overvejede du andre klubber end FC Jura? Jeg spillede talentfodbold i 2 år, da jeg var teenager, men slog ikke igennem. Jeg har altid haft mange interesser udover fodbolden. Det højeste niveau, jeg har spillet på, er således Serie 2. Da jeg flyttede til Aarhus, søgte jeg faktisk andre klubber først og var til enkelte træninger. Stemningen ved disse træninger var dog ikke særlig god. Jeg blev ikke rigtigt budt velkommen, men blev betragtet som en konkurrent. Hvorfor startede du så på FC Jura? Jeg havde hørt om FC Jura, før jeg startede på studiet, og blev enig med mig selv om at give det en chance til opstartstræningen ved studiestart. Allerede fra start kunne jeg mærke den imødekommenhed, som kendetegner klubben. Samtidigt blev jeg positivt overrasket over niveauet – der er virkeligt mange gode fodboldspillere i FC Jura. Jeg tog fra opstartstræningen med en følelse af, det var den helt rette klub at være med i.

Hvordan supplerede det din studietid på jura? Det har gjort, at studietiden har været – og er – vanvittigt sjov. Der er et indhold udover det studiemæssige. Studielivet giver mere mening, når man har et sted at parkere bøgerne og lave noget helt andet. Gennem FC Jura har jeg fundet nogle af mine bedste kammerater. Hvad karakteriserer – efter din mening – FC Jura som forening? Åbenhed, imødekommenheden og sammenhold. Der bliver ikke gjort forskel på folk på baggrund af hvor de kommer fra, hverken fodboldmæssigt, socialt eller fagligt. Alle er lige, når man er med i FC Jura. Jovist har folk forskellige fodboldmæssige evner, og det afspejles naturligvis også ved holdudtagelsen. Men FC Jura er gennemgående en klub, hvor der er plads til alle, og hvor alle kan være med uanset, hvor langt fodboldtalentet rækker; der er hold til alle niveauer. Sammenholdet giver sig til kende både på og uden for banen. Der er altid nogen at hilse på, snakke med, feste med eller dele noter med. Man føler, at man er en del af noget større. Hvad er dit bedste FC Jura-minde? Det er uden tvivl Slaget om Fakultet i 2015, hvor vi slog statskundskab (IFSK). Det kan stadig give mig gåsehud, når jeg tænker tilbage på den kamp. At spille en kamp af den størrelse: med PR-kampagne, det antal tilskuere, mv., er på mange måder en drengedrøm, som går i opfyldelse. Altså den her drøm om at spille for et fyldt stadion mod en ærkerival, som man virkelig hader på godt og ondt. Det var tilmed mit første år på jura, og jeg scorede det udlignende mål, som bragte os i en altafgørende straffesparkskonkurrence, så det er på mange måder en speciel kamp for mig. Det hele kulminerede ligesom i den her kamp, fordi klubbens sammenhold virkelig slog igennem. Vi var klart underdogs, men vi hev sejren hjem, fordi vi stod sammen hele vejen! Hvorfor skal andre melde sig ind i FC Jura? Som jeg har været inde på, så er FC Jura en klub, hvor der ikke bliver gjort forskel på, hvem man er. Man er altid velkommen. Derudover er det en rigtig god mulighed for at være en del af noget under studietiden, hvilket er rigtig vigtigt, idet jura hurtigt kan blive et forholdsvis ensomt studie. I FC Jura har man nogle, som man kan læne sig op ad, også uden for undervisningen.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Året der gik Kalenderen melder nu november, vinden er skiftet, bladene for længst faldet af træerne og kulden har for alvor taget fat. Det samme har alvoren i undervisningen, semestret er nu over halvvejs og eksamenerne banker snart på døren.

Oktober stod særligt i faglighedens tegn Oktober måned bød på hele to faglige arrangementer, fra JUS’ side. Først og fremmest den for mange velkendte tur til København, der bød på spændende oplæg fra vores samarbejdspartner, Plesner, om alt fra Plesners kompetenceområder, til tips til jobsøgning og indblik i livet som fuldmægtig hos et stort advokatkontor. Herudover fik JUS også i samarbejde med ELSA besøg af Bruun og Hjejle, til et oplæg om hvad M&A er, da dette er et emne vi i meget begrænset omfang finder på skoleskemaet, samt lidt om hvordan de udfører M&A-transaktioner i praksis.

JUS-Bladet Udgave 48. årgang November 2018 Ansvarshavende redaktør: Emma Lauritsen Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Julebanko Foto: Sætor Karl Kristinsson Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Emma Lauritsen er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Der har også været plads til lidt pauser fra alt det seriøse. Vi har, som altid været at finde bag baren til de samfundsfaglige fredagsbarer og årets fest Monte Carlo. Til trods for udfordringer med brandmyndighederne, der grundet ombygninger krævede et lavere deltagerantal end normalt, så forløb aftenen som smurt – og det var om muligt mere magisk og glamourøs end nogensinde før! De faglige tilbud fra JUS stopper selvfølgelig ikke her. Eksamenslæsningen står snart for døren. Derfor har vi i JUS inviteret Ole Larsen fra Creative Magic på besøg d. 29 November til en snak om kreativitet under indlæring, og jeg har hørt en lille fugl synge om, at han har masser af gode tips til nye metoder, der kan hjælpe os med at blive bedre til at huske det stof, vi lærer til undervisningen – og hvem vil ikke gerne det? Lidt om JUS og den der nye faglige profil Forvirrer det også dig, at JUS laver faglige arrangementer? ”Jamen, er de ikke en festforening?” Svaret er ”Jo – vi er

OGSÅ en festforening.”, hvilket betyder at vi OGSÅ er meget mere end dét, men vi kan godt forstå, hvor din forvirring kommer fra, for sådan har det ikke altid været. Det er en ganske ny ting, at JUS har valgt at brede vingerne ud og blive bedre til at favne alle jurastuderende på én gang. Det er ikke nogen let opgave, men vi har forsøgt at lytte efter jeres behov, og heraf lærte vi at flere og flere af jer efterspørger en højere faglighed i vores arbejde. Så på stammen af vores allesammens JUS er vokset en ny, men efterhånden stærk, faglig gren, som gerne skulle være til gavn og glæde for jer, vores kære medlemmer, så i forhåbentligt ser jer knap så nødsagede til at vælge imellem faglighed og sociale aktiviteter, men i højere grad kan få det bedste fra begge verdener. De kommende sider vil byde på et mere nuanceret indblik i et af vores seneste faglige arrangementer, så havde du ikke selv muligheden for at deltage i københavnerturen, får du her forklaringen på hvorfor du skal skynde dig at skaffe en plads på JUS’ fremtidige faglige arrangementer. Så mine damer og herrer, spænd sikkerhedsselen og lad JUS tage dig med på en forunderlig rejse ind i faglighedens verden – på den sjove måde selvfølgelig! Godt læselyst! Emma Lauritsen Formand

JUS - JURIDISK SELSKAB

Dus med JUS

Da JUS-bussen drønede til staden

D. 5. oktober kl. 06.00 drog en flok tapre jurastuderende mod hovedstaden, og trods den tidlige afrejse, var folket ved godt humør. Jeg fik placeret mig forrest i bussen med min dejlige kollega Sætor. Denne knægt havde sammentømret en fed københavnertur, der blev fuldt booket nærmest med det samme. Sådan jura! Første stop i København var Højesteret. Bussen stoppede foran Christiansborg, og vi bevægede os i samlet flok mod den store, flotte port – trods regnen. Vi gik dog gået noget af en omvej derhen. Sådan går det, når man sætter en skawbo og en islænding til at være guider i så stor en by. Vi blev mødt af en Stud.jur. guide, der præsenterede de forskellige lokaler i bygningen, samt fortalte om dagligdagen i Højesteret, og dennes historie. Gamle portrætter af tidligere dommere med fabelagtige overskæg blev lagt på Snapchat og det samme gjorde den desværre lukkede dør af Jens Peter Christensens kontor – det er ham der har skrevet statsretsbogen (!)

Da rundvisningen var færdig, havde vi nogle timer at slå ihjel, før vi skulle møde vores samarbejdspartnere Plesner. Her tog jeg selv ud med et par stykker for at spise en bucket fra KFC med otte stykker kylling. Nom. Det skal dog også hurtigt nævnes, at den lille nordjyde her fik set både Nikolaj Koppel og Mr. Comedy himself; Casper Christensen #starstruck. Plesner ventede herefter på os med åbne arme og lækre sandwiches. De seks oplægsholdere var fra firmaets forskellige afdelinger, og kom med mange gode, og nuancerede forklaringer på hvad Plesner er og hvordan det er at arbejde i en stor advokatvirksomhed, både som studerende og som advokat(fuldmægtig). Efterfølgende blev vi inviteret med i fredagsbaren. Drikkevarerne var gratis og jeg fik sev smagt et par pilsner. Efter et pinligt nederlag i et spil bordfoldbold, valgte Sætor bordtennis som den næste udfordring og jeg selv gik på krigsstien i beerpong. Her vandt jeg

selvfølgelig egenhændigt overlegent. Da vi havde tømt advokaternes køleskabe, vendte vi snuden mod Strøget til lidt aftensmad, hvorefter vi blev samlet op af bussen ved Christiansborg igen. Jeg blev efter aftale med buschaufføren sat af i Horsens før de andre kom til Århus, så jeg kan kun gisne om den endelige destination, men jeg må gå ud fra, at ingen døde, og det er altid et godt tegn. Herfra skal der lyde et kæmpe tak til Højesteret for at åbne deres døre for os, og lade os få indsigt i det massivt vigtige arbejde de laver dagligt. Ligeledes kæmpe #skudud til Plesner for den årlige tur – og ikke mindst gæstfriheden. Vi ses næste år! Selvfølgelig også mange, mange tak til de vidunderlige deltagere på turen! Uden jer ville Sætor og jeg skulle tage turen alene, og det ville først blive underligt. Skribent: Mikkel Bech Christensen

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS’ Faglige Profil JUS som forening I JUS markedsfører vi primært os selv som en festforening, og i store drag bruger vi også primært vores tid og kræfter på diverse fester og festlignende arrangementer. Det skal derimod ikke glemmes, at vi på samme tid har faglige arrangementer på dagsordenen, faktisk hver eneste gang vi har bestyrelsesmøder. Det fylder ikke nødvendigvis meget, da vi selv, mere end nogle andre, er klar over, at vi først og fremmest er en festforening, og alt fagligt til en vis grad falder sekundært i forhold til at vi opfylder den rolle. Men det betyder bestemt ikke, at de ikke festrelaterede arrangementer ikke skal blive og bliver velgennemførte. For først og fremmet ønsker vi fra vores side, at se så mange deltagende af jer som overhovedet muligt. Et skiftende publikum? Igennem foreningens 42 år, har fokusset i JUS været rettet mod det festlige. Medens festerne har rummet en lignende mængde deltagere fra år til år, har antallet af folk interesserede i JUS’ andre arrangementer, svunget markant fra mange til få. Dette er naturligvis til dels grundet, at ikke alle emner som en forelæsning, en tur, eller anden begivenhed, vækker lige så stor interesse som et andet. Det har dog til tider svunget så drastisk, at hele ture er blevet aflyst, og ting som at JUS plejede at have både en store, og en lille tur, nu begrænser sig til bare den store tur - i år turen til Moskva. Generelt set, så har det virket til, at interessen hos vores medlemmer er blevet ved festerne, og i store drag næsten kun festerne. Dette er dog muligvis ved at ændre sig.

Plads til begge dele De sidste år har flere og flere arrangementer tiltrukket en større mængde deltagere, om dette så er spændende oplæg, ture til dele af Danmark, eller ture til udlandet endda. I bestyrelsen har vi bestemt lagt mærke til denne udvikling, og prøver så vidt muligt, at akkommoderer denne øgede interesse. Det største problem med at jonglere både fester og faglige sammenkomster, har aldrig været at kalenderen for hverken studiet eller vores bestyrelse bliver for presset, men snarere at foreningens midler skal bruges på en måde, der gavner flest muligt af vores medlemmer. Når vi så førhen har haft problemer med at fylde pladserne op til en tur, eller bare stolene i et auditorie, bliver både det at få sponsorater, og det at retfærdiggøre over for os selv at smide penge efter et arrangement, selvfølgelig meget sværere, da dette må betyde, at vi har misfortolket vores medlemmers interessepunkter. På den ene side vil vi have flere, og større arrangementer, men på den anden er det en stor risiko at tage, når fremmødet har været så svingende. Selv en samarbejdspartner, som hellere end gerne vil promovere sig så meget som muligt, har før i tiden tøvet med at yde støtte/være med til at sætte et arrangement op. Men det er af ovenstående grunde, at den seneste tids udvikling har været helt fantastisk at se. Fremtiden for JUS’ faglighed Fremadrettet har vi i foreningen en ambition om at styrke vores faglige

profil. Den øgede interesse åbner op for betydeligt flere muligheder for os, som eksempelvis at trække mere på vores samarbejdspartnere, søge en bredere vifte af støtte, og generelt set kunne holde flere arrangementer. De nu igennem årene ofte gentagede arrangementer, som vores KBH-tur, Horsens Tur, samt oplæg der er sat sammen i samarbejde med andre foreninger, vil stadigvæk være der. Det er dog vores ønske, nu og specielt til næste bestyrelsesår når vi kan danne et overblik over en længere periode, at tilføje flere ting til listen. Internt ser vi på nye muligheder hele tiden, og med den øgede motivation, kommer flere og flere muligheder forhåbentligt til at virke realistiske, at få ført ud i livet. Et eksempel på dette var b.la. vores oplæg i foråret, som handlede om håndtering af stres. Mange viste stor interesse for dette, selvom at det ikke faldt inden for de typiske ekstra oplæg vi ser folk tage til på Jura, som ofte er mere direkte juridisk tilknyttede emner, med fagfolk fra feltet. Vi bestræber os selvfølgelig også på at se mange af den type oplæg, som vores nylige M&A fokuserede arrangement med ELSA, men friheden i at kunne bredde sig lidt længere ud for jeres skyld, er fantastisk at kunne gøre med umiddelbart stor opbakning. Så længe I viser interesse for de anderledes, og klassiske arrangementer, vil vi aktivt forsøge at stable flere på benene. Vi håber selvfølgelig på, at få set så mange af jer som muligt komme med. Skribent: Sætor Karl Kristinsson

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

November 2. Lang fredagsbar (J-dag) 15. Julebanko 16. Kort Quizbar 29. Fagligt arrangement “Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne” Januar 25./1,-2./2 Skitur (Alpe D’Huez) Februar 6.-10 Nordisk Uge 9. Årsfest 16, Semesterstartsfest 20. Juridisk Jobmesse 21. Generalforsamling

Marts 4.-11. Studietur (Moskva) Ultimo - Fagligt arrangement

OPSKRIFT

Den højeste ret Så er det blevet efterår, og tiden for de skønne simre-retter er kommet. Få varmen på de kolde efterårsdage med denne velsmagende, nemme og billige ret. Velbekomme.

Gullasch-suppe 4 personer Ingredienser: 500 g Oksebov (enhver billig udskæring af oksekød) 2 Løg 1 Fed hvidløg 1 spsk Sød paprika 1 tsk Røget paprika 1 stor dåse Tomatpuré 1 dåse Hakkede tomater 1 Rød peber 3 Gulerødder 1 Knoldselleri 0,5 kg Kartofler 2 Laurbærblade 1 tsk Timian 1 tsk Kommen 1 spsk Spidskommen 75-100 g Bacon 0,5 l. Bouillon

Fremgangsmåde: 1. Kød og grøntsager skæres i grove tern. Hvidløg og løg hakkes fint. 2. Brun kødet, så det får stegeskorpe, på en pande og put det i en stor gryde. 3. Svits løg, gulerødder, hvidløg, rød peber, sød og røget paprika, kommen, spidskommen og bacon på panden og put det i gryden. 4. Hæld lidt vand på panden, lad det koge op og tilsæt denne væske til gryden. 5. Rist tomatpuré ved hård varme på panden og put det i gryden. 6. Tilsæt bouillon indtil ingredienserne er dækket, timian, laurbærblade, halvdelen af kartoflerne og knoldselleri. 7. Lad retten simre under låg og på svag varme i minimum et par timer. Jo længere tid – jo bedre. 8. Ca. 20 min. før servering tilsættes resten af kartoflerne samt selleri. Smag til med salt og peber. 9. Servér retten, når de nyligt tilsatte kartofler og selleritern er kogt møre.

Serveringsforslag: Efter østrigsk alpetradition serveres gullasch-suppe brandvarm med en Kaisersemmel (møllehjul). Mens suppen simrer, kan du snildt nå til Østrig og tilbage igen med en pose nybagte Kaisersemmel.

Lisbeth Fini Mauritzen

OPSKRIFT

Kampen om lokalerne I de gode gamle dage herskede der fryd og fordragelighed mellem Juridisk Institut og den kære foreningsgang. Vi, studenterforeningerne, boltrede os i lokaler, kage og spandevis af kaffe, mens diverse gæstetalere og oplægsholdere slog sine folder på talerstolen. Der var ikke dét arrangement, som vi ikke kunne mostre og få støtte til at stable på benene. Det var nemt og bekvemt at afholde et arrangement, og det var en selvfølge at vi kunne afholde det på universitetet. Vi har haft det godt. Måske lidt for godt? Nye boller på suppen Efter en lang og god sommerferie blev det atter tid at vende snuden mod studiet og starte på et nyt semester. Men hen over sommeren havde Juridisk Institut indført nye regler for lokalebooking. De havde besluttet at indskærpe brugen af lokaler til studenterarrangerede begivenheder. Således at man nu kun må benytte sig af universitets lokaler, hvis arrangementet ikke er sammenfaldende med undervisningen. Det vil sige, at ingen jurastuderende må sidde til undervisning. Dette betyder, at det næsten er en umulig opgave at afholde et arrangement. Den nye regel skyldes, at man ikke ønsker konkurrence med undervisning. De studerende skal frem for alt komme til timerne. Fællesskabet på universitetet Gennem tiden har der været utallige faglige indspark og sociale sammenkomster på Jura. Og i høj grad har de mange foreninger knoklet på og skabt fede begivenheder for de studerende. Men særligt, har de alle haft det tilfælles, at de blev afholdt bag de gule murer. Universitetet har været samlingspunktet. Dengang var det med en fælles forståelse for, at fremme det sunde studiemiljø på jura, og give plads til, at de studerende kunne granske de mange aspekter det juridiske felt byder på. Det er en stor del af vores studieliv,

Johanne Hansen

at man kan opleve og høre om juraen i forskellige sammenhænge. Det skaber diversitet, at kunne opleve et spændende foredrag om juraen i praksis, om virket som advokat eller om en skelsættende højesteretsafgørelse. Faglige og sociale initiativer er med til at udfordre de studerende. Det kan give dem en forsmag på, hvad de kan opnå på den anden side af studiet. Det er med til at gøre os bevidste om omverdenen. Hvad mere er, så kan det skabe bedre kontakt mellem årgangene på studiet. Arrangementerne bidrager derved til fællesskabet. Tilbage på sporet Som studerende opholder vi os rigtig meget på universitetet. Det er vores ”andet hjem”, og her skal vi være i mange år af vores liv. Når man tænker på universitetet og det Juridiske Fakultet, er det ikke bare tomme bygninger og klasselokaler. Nej, det er rammerne for hverdagen. Det er derfor også oplagt at gøre det til mødestedet, når der skal afholdes et arrangement. Hidtil har instituttet været enige heri. De har givet plads og støttet op omkring de mange arrangementer. De var enige i, at det er vigtigt for vores studie at bruge stedet til mere end regulær undervisning. Derfor må man også stille sig uforstående over for den nye regel. Hvis man fjerner muligheden for at bruge lokaler til studenterarrangementer, så får

det indflydelse på det fællesskab, som vi sammen har skabt. Det er en kendsgerning, at studiemiljøet på jurastudiet for øjeblikket er under kritik. De studerende er stressede og ensomme som aldrig før. Det må og skal vi gøre noget ved. Det kan ikke nytte noget, at man på den ene side ønsker et godt studiemiljø, når man på den anden side fjerner rammerne for at skabe den. Det har den modsatte effekt. Derfor bør man holde fast i, at studenterarrangementer skal foregå på universitetet. Derfor er det særligt vigtigt, at Juridisk Institut bidrager til, at dette kan lade sig gøre for fremtiden.

PORTRÆT

Portræt af en moderne mand

Vi kender ham alle - han underviser 1. semester i dansk statsret. Men hvem er denne mystiske og kloge mand, der står helt nede bag podiet og slynger om sig med begreber som “ekspropriation” og “slag i frikadellen”? Det har Paragraf sat sig for at finde ud af. Vi har været inde i bjørnens hule og er kommet helt tæt på manden Michael. Da vi træder ind på Michaels kontor, får man hurtigt et billede af en intelligent mand. Der er bøger fra gulv til loft – både helt nye og gamle. Desuden står der en punkteret racercykel og en masse kaffekopper. Vi får senere at vide, at cyklen vist har stået der siden foråret og nærmest er blevet en kontorudsmykning.

Hvad er dit næste køb til hjemmet? ”De der små højtalere der spiller over nettet – jeg tror de hedder Sonos.”

”Vist nok enkel og afslappet. Jeg kan bedst lide blå ting, og så er jeg ikke til ting, der er slimfit.”

Hvad står der i din vindueskarm? ”Uhh, den var svær. Men jeg tror nu nok der er nogle vaser og blomster. Det er jo ikke rigtig mit område.”

Hvis du skulle vælge to stykker tøj i dit klædeskab, som definerer dig…? ”En skjorte og en af de der toppe…” *Viser kanten på sin undertrøje frem*

Hjemme hos Michael

Klædeskabet

Helena: “Altså en Michael: ”Ja, nemlig!”

Hvordan ville du beskrive din stil i hjemmet? ”Enkel og alligevel lidt rodet –”

Hvordan vil du beskrive dit klædeskab? ”Lidt rodet.” Hvordan

vil

beskrive

din

stil?

wifebeater?”

Hvad er din næste køb til klædeskabet? ”En ny trenchcoat, fordi jeg glemte min gamle i sidste uge. Men jeg er ret god

Helena Brinck

til at købe i forvejen, hvis jeg kan se, at noget er ved at være slidt. Men jeg køber næsten altid det samme igen.” *Smiler og viser sine slidte sko*. Hvad er det dyreste stykke i dit klædeskab? ”Det må nok være et jakkesæt.”

Hvad skal der til for at skabe en romantisk aften? ”Rødvin!” Spise ude eller selv lave mad? ”Lave selv, men altså jeg kan jo også meget godt lide at spise ude, men hvis jeg skulle vælge.”

Skønhed Hvordan holder du dig sund og slank? ”Det gør jeg ikke. *Haha*. Men jeg har spillet fodbold, cyklet og gået lidt i fitnesscenter. Men det bliver desværre ikke til så meget for tiden. Men jeg vil gerne i gang med at løbe” Hvad gør du, når du rigtigt skal forkæle dig selv? ”Finder en god flaske rødvin og eventuelt en god bog. Gerne noget med historie.” Hvad er din yndlingsbog? Nok ”The Battle of Jutland”. Det er i hvert fald den bog, jeg har læst flest gange” Hvordan starter din dag? ”Med en kop kaffe og som regel en avis eller P1 Morgen i min radio. Til morgenmad spiser jeg en ostemad, men jeg prøver at vælge rugbrød.” Hvordan finder du overskud i en travl og stresset hverdag? ”Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde og er glad for hverdagen – det er nok.” Hvad er det vigtigste i din beauty-rutine? ”Det har jeg ikke – udover morgenbad.”

Familie Hvad er det største turn off ved en kvinde? ”Hmm, det er meget svært, fordi man jo primært ser på det modsatte. Et turn on for mig må være kvindelighed.”

Hvordan kombinerer du familie og karriere? ”Jeg har meget frihed og fleksibilitet gennem mit arbejde, så det gør det jo en del nemmere. Og specielt nu hvor de fleste af børnene er flyttet hjemmefra”

“

Det er, som det er Tænker I over at forkæle hinanden? ”Jaeh, i hvert fald bliver jeg meget forkælet.” Hvordan ville du beskrive din familie? ”Meget snakkende og nok med en tendens til at være i sidste øjeblik.”

Arbejde Hvad er det bedste ved dit arbejde? ”Muligheden for arbejde med det mest spændende fag på jura – og friheden og fleksibiliteten. Og så selvfølgelig også kontakten med de studerende, som er meget vigtig.”

Helena Emilie Hansen

Fremtiden Er du her indtil du går på pension? ”Et lidt skræmmende spørgsmål, men det kan nok ikke helt udelukkes.” Hvad vil du gerne sige til læserne? ”Det er et privilegium og en fornøjelse at undervise og samarbejde med de bedste studerende – på det bedste studium.”

Faktaboks Navn: Michael Hansen Jensen Alder:“Kan vi ikke bare sige 50+?“ Civilstatus: Gift Børn: ”4 styk – den ældste fra 1989 og den yngste enten fra 1998 eller 2008” – det var der lidt tvivl om, men han blev student for halvandet år siden. Livret:”Nok Osso Buco og en rigtig god flaske rødvin. Men jeg elsker også gule ærter”. Job: Professor siden 2006.

Hvad er det bedste ved jura? ”At juraen på én gang er teoretisk og samtidig tager sigte på at løse problemer i den virkelige verden. Juraen (og jurister) er en forudsætning for ethvert udviklet samfund. Hvis den ikke fandtes, så måtte den opfindes.”

Alternative Jurister vil gerne takke alle vores sponserer for de flotte prĂŚmier. TAK

Univalg 2018 Alternative jurister vil gerne sige tak til alle der har stemt til univalget. Vi har haft kandidater til studienævnet, akademisk råd og Jurrådet. Derudover har alternative jurister AU’s bestyrelse. støttet studenterrådet til pladserne i AU Vi offentliggører valgresultatet på vores facebook så snart det foreligger. Tak for stemmerne

|@alternativejurister

DANMARK

Censur på danske universiteter - hvor går grænsen?

Kampen mod racisme og anden krænkende adfærd er vigtig. Særligt på et universitet, hvor studerende med deres forskellige baggrunde og kulturer mødes, er det væsentligt, at man får italesat disse problemstillinger for at undgå tabu. Det er derfor klart, at der skal gøres en indsats i forhold til at sikre sig et godt studiemiljø, hvor alle kan føle sig velkomne. Balancen mellem de studerendes krav på ytringsfrihed og universitetets ansvar for, at der er plads til alle, er ikke nem. Så, hvor går grænsen?

Det skabte stor debat, da Juridisk Institut på Københavns Universitet i år satte grænser for udklædning til temafesten under rusugen. For at gøre en lang historie kort, sendte instituttet en mail ud til tutorerne på jura, hvori de henstillede til en revurdering af de planlagte temaer. Temaerne der gik på stereotyper omkring fx etnicitet,

seksualitet, religion eller lignende, som kunne opfattes som krænkende eller anstødende, skulle derfor undgås. Dette medførte, at tutorerne, der allerede havde planlagt temaer som indianere og mexicanere, måtte finde på noget nyt. Disse temaer blev nemlig af instituttet opfattet som en stereotyp på etnicitet. Instituttets henstilling kom i kølvandet

på de nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane, som blev vedtaget af Københavns Universitet i sommers. Episoden fik efterfølgende stor omtale i medierne. Direktør for Justitia, Jacob Mchangama, var blandt andre ude med riven. Han udtalte sig særligt kritisk over for instituttets udmelding

Julie Lindseth på sin Facebookside, og senere i artikler på Justitias hjemmeside. Dette mundede ud i en større debat med universitetsledelsen, hvor også de studerendes holdninger kom frem. Taler man med de studerende, er der delte meninger om problemstillingen.

Dette vidner også om, at der er et stort behov for dialog på området og et behov, der rækker langt ud over KU regi. Vi på Aarhus Universitet er derfor også nødt til at forholde os til emnet. Temafester har været en del af rusugen lige siden tidernes morgen, og det har været en måde for de studerende at lære hinanden at kende på. Ligesom teambuilding og rystesammenhytteturer, bidrager en temafest til at bygge en bro mellem de kulturelle forskelle, vi måtte have, og i stedet binde os til det gode fællesskab på universitetet. På AU har der også været en stor tradition for temafester generelt, for at styrke fællesskabet og det gode studiemiljø. At nogle temaer for nogen kan opfattes krænkende, anstødende

eller provokerende, er ikke utænkeligt. Udklædning går ud på at overdrive, hvorfor nogen selvfølgelig kan føle, at man gør grin med dem. Men ligesom karikatur og satire, er der tale om en ekstrem eller meget generaliserende version af virkeligheden. Når man klæder sig ud som mexicaner med sombrero på hovedet og tequila i hånden, bør man således være klar over, at dette ikke er et sandhedsbillede af mexicanere. Når det er sagt, er der en hårfin balance mellem, hvornår et tema opfattes som humoristisk, og hvornår specifikke samfundsgrupper bliver decideret nedgjort. Tager man mexicaner-eksemplet, er det klart, at alle mexicanere (desværre) ikke går rundt med sombrero på hovedet eller drikker tequila dagen lang. Men som turist i Mexico, skal man alligevel ikke lede længe efter disse ting, da det er ting som dette, der sælger, og det ved de selv. Når mexicanere på en måde ”gør grin” med sig selv, er det derfor svært at se, hvorfor et tema som dette, kan opfattes som krænkende. Universitetet har ansvaret for de studerendes trivsel, og det er derfor klart, at de må træde ind, hvor der er behov. Men er det op til universitetet at bestemme, hvad der kan anses for krænkende? Det er helt essentielt, at de studerende har mulighed for at udtrykke sig frit. Dette indebærer, at man som udgangspunkt bør kunne foretage sig noget, der muligvis kan provokere en medstuderende. Men dette betyder ikke, at man med sin grundlov i hånden skal kunne gå rundt og undertrykke mennesker. Når det er sagt, er studerende på universitetet voksne mennesker, og man bør derfor kunne stole på, at vi er voksne nok til selv at se, hvornår noget er over grænsen. Man kan være bange for, at restriktioner på noget så simpelt som udklædning vil medføre tabubelagte emner og selvcensur.

Johanne Hansen

I kølevandet på hændelsen på KU, har der efterfølgende været en lignende episode på Aarhus Universitet. I forbindelse med studiestarten blev der lagt billeder ud på de sociale medier. Nogle af billederne var af en pige, der havde klædt sig ud som Obama under temaet Valgkampen i 2008. For at se ud som Obama, var hun malet sort i ansigtet. Billederne havde fået negative kommentarer, hvorefter universitetsredaktionen for sociale medier valgte at slette dem. Omnibus udgav senere en artikel, hvor Ole Frank Nielsen, der er specialkonsulent og en del af AU’s redaktion for sociale medier, blev interviewet vedrørende billederne. Det står klart i interviewet, at AU ingen klar holdning har på området, hvilket er dybt problematisk. Det er problematisk, fordi det stiller de studerende i en umådelig dårlig position. Når en universitetsledelse egenrådigt kan til- og fravælge indhold baseret på personlige vurderinger, begynder det at smage af en vis magtmisbrug med urolige fremtidsaner. Man bevæger sig i en gråzone. Det er unægteligt tiltrækkende at sidde på hænderne og vente på at stormen lægger sig. Men om AU vil det eller ej, så blæser vinden i vores retning. Alt andet lige er det derfor vigtigt, at AU kommer frem i lyset og begynder at tage stilling til de kritiske spørgsmål som emnet udleder. Det er vigtigt, at vi diskuterer de udfordringer som både ytringsfriheden og stramme restriktioner fører med sig. Særligt hvis vi ønsker at bevare en åben tilgang til aktiviteterne på universitetet. For at kunne give plads til alle, er vi nødt til at turde tale sammen. For at undgå tabu, er vi nødt til at forholde os til det. Derfor er budskabet herfra også ganske ligetil. Lad os på AU tage ansvaret på os, og debattere temafester, sorte ansigter og sombreroer – ikke iføre os en restriktiv mundkurv.

TESTER

Paragraf tester: Prøverum Du tænker sikkert: ”Hvorfor dog teste prøverum?”. Men vi ved jo godt alle sammen, at shopping er løsningen til alle livets problemer, og der er ikke noget, som kan få bekymringerne over familie-/arveretten, forvaltningsretten eller formueretten til at forsvinde end at stå i et prøverum og prøve nye, lækre klæder. Så vi har her fundet og testet et lille udpluk af disse små himmeriger på jord. Salling, 1. etage, dame fashion:

fra alle mulige og umulige vinkler. Det er næsten så godt, at det bliver skidt.

Stole/afsætningsplads: Der er en lille gennemsigtig plastikskammel, som man nemt kan overse ved første øjekast, men den er der! Og det giver pluspoint. Udover skamlen er der kun en stang på bagvæggen, hvor man kan hænge tøj på. Salling er noget af en blandet landhandel og appellerer både til mænd og kvinder. I denne omgang blev prøverummet i dameafdelingen på 1. etage testet – so this one is for the ladies.

Uhandy!

Belysning: Der er to skarpe spots i loftet, som giver godt og klart lys. Men lys ovenfra har aldrig gjort noget godt for NOGENS ansigtskonturer – ever. Spejle: Der er et kæmpe spejl fra gulv til loft, hvilket også er et must for at give rummet den dybde, det mangler.

Karakter: 4 ud af 5.

Sportmaster:

Størrelse: Prøverummet er et af flere, der ligger på rad og række. Uden for prøverummene er der én lænestol til ventende påhæng. Perfekt til at placere den utålmodige kæreste i. Inde bag det tunge, sorte stof-forhæng er der dejligt med plads. Rummet er lyst og kvadratisk, og den ene væg er malet sart pink. Yndigt!

Stole/afsætningsplads: Der er en lille skammel til venstre og tre knager til højre. Mere behøver man heller ikke til sit sportstøj. Der er ingen venteplads til kæresten, så man kan jo sende ham eller hende på en ekstra tur rundt i butikken, mens man prøver tøj. Karakter: 3,5 ud af 5.

Hunkemöller:

Belysning: Der er to lysstofrør på hver side af det store spejl. Derudover hænger der en lille lampe fra loftet bestående af en pære med ståltråde omkring, som er formet som en blomst. Der er en varm, gullig belysning, der får ens makeup til at se så meget bedre ud, end hvad den egentlig gør. Spejle: Der er et stort spejl, der næsten fylder hele den ene væg. Derudover er der et mindre skråt spejl bagved til højre, som giver mulighed for at få et godt kig

Sportmaster tilbyder lækkert sportstøj til både mænd og kvinder, så denne går ud til alle vores læsere, uanset køn.

Størrelse: Når man kommer ind i trækonstruktionen af et prøverum og bag det lyse læderforhæng, er det første, man lægger mærke til, sig selv. For man står med snotten helt oppe i spejlet. Af en eller anden grund er prøverummet kort men bredt, og der er godt med albuerum, men rummet kræver, at man skal vende sig med siden til, når man skal skifte tøj.

Hunkemöller laver lækkert undertøj til hunkønnet, så vi har selvfølgelig testet det ultimative tøse-prøverum.

Størrelse: I denne Hunkemöller er alle

Pernille Simonsen

prøverummene forskellige former og størrelser. Fælles for dem alle er dog, at de nærmest er trekantsformede, hvilket er rimeligt upraktisk, hvis man vil stå foran spejlet og skifte tøj.

Belysning: Lyset består af en firkantet lysplade i loftet, der kaster et lys med grønt skær. Nok ikke det flotteste lys, når man står dér i undertøj og i forvejen ligner Shrek. Fy for en skefuld! Spejle: Der er ét enkelt stort spejl med sort træramme – hvilket i øvrigt er det eneste spejl med ramme af disse prøverum. Plus point. Stole/afsætningsplads: Hunkemöller løber med førstepladsen, når det kommer til afsætningsplads i deres prøverum. Udover en lille sort skammel i hjørnet er der på væggen tre knager, som hænger under en lille hylde (dejligt taskevenligt). Derudover er der også en stang på den anden væg. Til trods for den fine opbevaringsplads inde i prøverummet er der uden for prøverummet ikke et sted, hvor man kan opbevare kæresten, mens man prøver varerne. Øv for ham. Karakter: 3 ud af 5.

H&M:

Størrelse: Prøverummet er det velkendte firkantede rum med en solid dør, der kan lukkes. Der er højt til loftet. På gulvet er der gulvtæppe(!), hvilket måske er en smule ulækkert, når man tænker på hvor mange sure tæer, der har trampet rundt på det. Ikke desto mindre er her faktisk lidt hyggeligt. Belysning: Der gemmer sig to lysstofrør bag det store spejl – ét i hver side af spejlet. Dog giver det et spøjst lys, da de har vidt forskellige skær. Det højre er gulligt og varmt, mens det venstre er grønligt og koldt. Skulle det gøre godt for noget? Derudover var der et lille spot i loftet laaangt oppe. Spejle: Der er et ”stort” spejl, som overhovedet ikke er stort nok. Det kunne sagtens have fyldt hele væggen. Spejlet er forholdsvist smalt og står på en stander, som minder om reklamestanderne i vejsiderne. Udover det, der skulle forestille det store spejl, hænger der et skråt spejl bagved i højre hjørne, som gør mulighederne for at få et godt kig på tøjet lidt bedre. Stole/afsætningsplads: Som sædvanligt er der i prøverummet en lille firkantet skammel samt H&M’s velkendte knagerække på væggen, der består af i alt fire knager og en bøjlestang i midten. Uden for prøverummet i mellemgangen er der flere af de små skamler samt et stort spejl, som inviterer til det helt store modeshow for de andre shoppere (og deres påhæng). Karakter: 3 ud af 5.

Alle kender det. Alle elsker det. Også jer drenge, indrøm det nu bare. Med både tøj til det ene og det andet (og det tredje og det fjerde) køn går testen af dette prøverum ud til ALLE.

Magasin, 1. etage, herre fashion, Hugo Boss: Ja ja, Paragraf har skam også testet et rigtigt herre-prøverum, for hvem siger, at det kun er kvinder, der står og vender sig

foran spejlene i tøjbutikkerne? Værsgo, gentlemen.

Størrelse: Hold da op! Bag den skinnende sorte dør gemmer sig det absolut største prøverum i denne test. Det er dejligt bredt, men samtidig også langt. Ekstra point – size matters. Farverne på væggen er holdt i lækker beige med sorte linjer for et moderne look. Belysning: Der er en god belysning i prøverummet. Det meste af lyset kommer fra bag spejlene, hvor der er lysstofrør, der lyser både opad og nedad. Farverne på væggene gør belysningen endnu varmere og hyggeligere. Spejle: Der er et stort spejl, når man kommer ind, og derudover er der også et mindre spejl bagerst på væggen til højre, som ikke kan drejes (what?). I mellemgangen mellem de to prøverum, der er, hænger tilmed et stort spejl. Indrøm det drenge, I laver også små fashion shows for hinanden. Stole/afsætningsplads: Der står en ultralækker og stor læderskammel i hjørnet ved det store spejl. Perfekt til kæresten, som jo skal med ind i prøverummet for at bedømme tøjet. På væggen hænger der en stang med knager i hver ende samt yderligere en knag ved siden af. Well done, guys. Karakter: 5 ud af 5.

BREVKASSEN

Brevkassen... Kære brevkasse

Kære Britta Nielsen

Kære brevkasse

Kære fortvivlede sukkermås

Mit navn er Britta Nielsen, og jeg er 64 år. Måske I har hørt om mig? Alle snakker om mig i medierne. Jeg er anklaget for at have svindlet staten for 111 millioner kr. Sagen er den, at jeg bare har lånt pengene. Mit arbejde i Socialministeriet går ud på at fordele penge til at forbedre levevilkårene for de socialt udsatte i samfundet. Da jeg selv er vokset op med en mor som sygeplejerske, og en far som er skolelærer i biologi, ved jeg, hvordan det er at være udsat i samfundet. Jeg føler mig derfor berettiget til at låne en sum penge til at forbedre mine egne vilkår. Dette må da fremstå proportionalt. Mit problem er nu, at jeg er strandet i en luksusvilla i Sydafrika med langsomt wifi og ingen træk-og-slip-toiletter, hvorfor jeg egentlig gerne vil tilbage til Danmark. Jeg har brug for jeres hjælp til at skønne min straf, da jeg gerne vil vide, hvorvidt det er hjemturen værd. De kan vel umuligt straffe mig, når det bare er et lille berettiget lån?

Som din situation ser ud nu, er du eftersøgt for underslæb af statskassen, jf. Straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Det kan som udgangspunkt give dig op til 1 år og 6 måneder, hvorfor vi mener, at det er på sin plads, at du kommer hjem og afsoner din straf. Hvis du er heldig, kan du herefter forsætte dit gode arbejde, i det offentlige, med at fordele goderne til de socialt udsatte på Klostertorvet i Aarhus. DOG finder vi ud fra en konkret vurdering, at dit underslæb må karakteriseres som værende af ”særlig grov beskaffenhed”, hvorfor du står til op til 8 års fængsel. Vi anbefaler derfor, at du flyver til Panama og gemmer dig resten af dine dage. Vi håber, at du føler, at du har gjort en forskel.

Jeg var til Monte Carlo lige inden efterårsferien, hvor jeg mødte en sød fyr. Allerede fordi han er kandidatstuderende, synes jeg, at han var vildt sød. Aftenen endte med en hed nat på JUS’ kontor. Da jeg vågnede næste morgen, var han til min store overraskelse væk. Jeg tror desværre, at han har mistet mit nummer, da det er en måned siden, at festen løb af stablen, og jeg har endnu ikke hørt fra ham. Hvad skal jeg gøre?

Vi forstår godt dine frustrationer. Vores råd til dig er følgende:

Kærlig hilsen den socialt udsatte Britta Nielsen

Venlig hilsen Brevkassen

Hilsen den fortvivlede sukkermås (Ja - det kaldte han mig hele aftenen)

Tag dig sammen og glem ham. Sukkermås er ikke det fedeste kælenavn. Overvej lige situationen en anden gang, inden du siger ja til en nat på JUS-kontoret. Tag til lægen og bliv undersøgt for klamydia.

Vi håber, at du kan bruge svaret til at komme videre. Venlig hilsen Brevkassen

VOX-POP

Lov eller latin? Kathrine Præstegaard Andersen, Jura Det er forbudt at dø i det engelske parlament – latin (forkert) I Tyskland må man ikke døbe sit svin Hitler – lov (forkert) En taxachauffør må ikke tage dig med i London hvis din hund har hundegalskab – lov Er der en lov du gerne vil ændre? Jeg synes helt klart at der bør straffes hårdere for voldtægt. Ib Johansen, Pensionist I Schweitz må du ikke vaske din bil om søndagen – latin (forkert) I Sydafrika er det ulovligt at kilde kvinder – lov(forkert) I Georgien skal alle indbyggere eje en rive – lov Er der en lov du gerne vil ændre?

Hanne Fabricius-Haunstrup, Advokat

Jeg er ikke ret begejstret for lovene om indvandring, så dem vil jeg gerne have ændret til en noget mere liberal holdning.

I Irland må kvinden ikke være på toppen under sex latin Det er illegalt at dele dit Netflix kodeord i Tennessee lov I Mississippi må man ikke barbere sig i offentlighedenLatin (forkert) Er der en lov du gerne vil ændre? Nu er jeg jo specialist inden for familie-arveret så det er det jeg går op i, så jeg vil afgjort lave noget lovregulering for ugifte samlevende

BERETNINGER

Pinlige historier Hej Paragraf, Jeg bliver lige nødt til at fortælle jer dette, da jeg har været ramt af en aften fuld af pinligheder og ikke ved, hvem jeg ellers skal fortælle det til. Det hele startede på NorthSide i sommers, jeg hyggede mig, da stemningen som altid var helt fantastisk. Pludselig kommer en bekendt girl forbi, og vi ender med at falde i snak med den konklusion, at jeg skal tage med hende hjem, når pladsen lukker. ”Fuck ja!” tænker jeg, ”hende har jeg sgu længe ville have fat i. Det skal drengene helt sikkert høre om i morgen.” Alt går vel, vi bliver hentet af en taxa, og jeg falder i søvn i taxaen på vej hjem til hende. En tur der efter min mening varer 5 minutter. Jeg bliver vækket, da vi når frem, og kan bare mærke den ondeste kvalme har ramt mig. Jeg fejer det lidt væk og tænker, at det nok skal gå. Vi skal jo bolle forhelvede! Vi kommer op i lejligheden, og hun er bare on fire, men jeg er sgu nødt til at afvise hende og finde vej til toilettet. Jeg ender med at brække mig ud over det hele, og falde i søvn straks derefter – så pinligt! Lad mig bare sige, hun var pænt muggen over, at jeg ikke præsterede. Jeg vågner dagen efter i en tom lejlighed, pigen er væk, og jeg opdager, at jeg er havnet i Silkeborg – jeg ender dermed med at give hele 850 kr. for at brække mig i Silkeborg! Hilsen Ham den pinlige

Hej Paragraf, En lille pinlig historie fra gemmerne, jeg endelig har lært at grine af... Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg altid en leg med en af mine kammerater om, at hver gang vi mødte ind om morgenen, så gik den, som kom sidst, hen til den anden og lavede en ordentlig klasker lige på numsen. Så en dag da jeg kommer i skole, står der en med ryggen til, som jeg er stensikker på er min kammerat. Det er fredag, vi møder kl. 10, vi skal i byen om aftenen, jeg har sovet skide godt – alt er godt på denne solrige fredag morgen! Derfor løber jeg meget henrykt hen mod min kammerat, slår ham hårdt i numsen og råber ”Godmorgen fede!” og bryder ud i et grin. Det viser sig dog så, at ham jeg har slået på numsen, IKKE er min kammerat, men er min lærer, som åbenbart denne dag ligner min kammarat MEGET bagfra – men kammeraten sidder nede bagved i klassen og ser meget forundret ud. Min lærer kigger chokeret på mig, og hele klassen bryder ud i grin – den eneste, der ikke synes det er sjovt, er mig. Lesson learned: TJEK ALTID EN GANG EKSTRA, OM DET RENT FAKTISK ER DEN RIGTIGE PERSON. Hilsen hende, der altid tjekker før hun spanker

DANMARK

Ubådssagen slut

Raket- og ubådsbygger, Peter Madsen, blev også i Østre Landsret idømt fængsel på livstid for bl.a. drab på den svenske journalist Kim Wall. Peter Madsen valgte ikke at søge om tredjeinstansbevilling. Østre Landsret stadfæstede den 26. september 2018 byrettens afgørelse i sagen mod ubådsbygger Peter Madsen, og han er dermed blevet idømt fængsel på livstid. I Danmark har vi et to-instansprincip, hvorfor sagen som udgangspunkt kun kan ankes én gang. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan søge om tredjeinstansbevilling. Peter Madsen har valgt ikke at søge tredjeinstansbevilling, hvilket umiddelbart kan virke besynderligt, da han ikke har noget at miste for så vidt angår strafudmålingen. Den strengeste straf Peter Madsen blev af Retslægerådet fundet strafegnet, og han er i begge instanser blevet idømt den strengeste straf, vi har i Danmark. Livstidsstraffen er en særlig sanktion, der kun anvendes

få gange om året, og der skal være tale om meget alvorlige forbrydelser, før den finder anvendelse. Dette har sine naturlige grunde. Bliver en person idømt fængsel på livstid, har vedkommende ikke et retskrav på nogensinde at blive løsladt igen, og der gælder nogle særlige regler for prøveløsladelse af livstidsdømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal af egen drift efter 12 års afsoning tage stilling til, om den livstidsdømte skal prøveløslades. Giver direktoratet afslag, kan dette afslag ikke indbringes for domstolene, og et afslag efter 13 års afsoning kan heller ikke indbringes for domstolene. Det er først efter 14 års afsoning, at direktoratets afslag kan indbringes for domstolene. Disse omstændigheder gør, at der er tale om en særdeles streng straf, der kun bør anvendes i de mest alvorlige sager.

Byretten Københavns byret skulle i foråret 2018 behandle straffesagen ”Anklagemyndigheden mod Peter Langkjær Madsen,” og retten skulle vurdere både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Peter Madsen blev af en enig domsmandsret fundet skyldig i stort set alle de forhold, han var tiltalt for, og domsmandsretten fandt, at han skulle straffes med fængsel på livstid. Efter, der var afsagt dom i sagen, valgte Peter Madsen at anke sagen til ny behandling i Østre Landsret, hvilket for de fleste var forventeligt, da Madsen som sådan ikke havde noget at tabe ved at anke sagen – i hvert fald ikke for så vidt angår strafudmålingen. Landsretten Straffesagen mod Peter Madsen, som

Anders Grønnegaard tidligt blev døbt ”ubådssagen”, skulle behandles i Østre Landsrets 1. afdeling, og det kom tidligt efter byrettens dom frem, at Peter Madsen kun ville anke strafudmålingen. Sagen skulle behandles som en udmålingsanke. Det har været diskuteret længe, om det var muligt at idømme fængsel på livstid for kun ét drab, og som anklageren udtalte efter landsrettens dom i sagen, ”så er det ikke majslet ind i granit, at ét drab og en voldtægt skal straffes med fængsel på livstid”. Men det blev af landsretten statueret, at dette er muligt, da der er tale om en planlagt forbrydelse, der har en særlig grov karakter. Det blev endvidere lagt til grund, at Peter Madsen havde udvist særlig hensynsløshed i lemlæstelsen af Kim Wall, og at han havde udnyttet hendes værgeløse stilling. Højesteret Med en enig domsmandsret i både by- og landsretten er der som udgangspunkt ikke tvivl om retstillingen, og man kunne derfor forestille sig, at Procesbevillingsnævnet ikke ville give tilladelse til anke til Højesteret. Det vides ikke, om Procesbevillingsnævnet ville have givet tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, for Peter Madsen valgte ikke at søge om tredjeinstansbevilling. I medfør af retsplejelovens § 932, stk. 2, 1. pkt., skal ansøgning til anke til Højesteret indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter dommens afsigelse. Peter Madsen valgte ikke at indgive en sådan ansøgning. Spørgsmålet er imidlertid hvorfor? Havde Peter Madsen reelt set noget at tabe ved at søge om tredjeinstansbevilling? Som udgangspunkt vil Peter Madsen ikke kunne tabe noget ved at forsøge at få indbragt sin sag for Højesteret. Højesteret ville kun skulle tage stilling til strafudmålingen – og eventuelt erstatningspåstandene – og da Peter Madsen er idømt den strengeste straf,

er det sikkert uklart for de fleste, hvorfor han har valgt ikke at søge tredjeinstansbevilling. Det har da også i den danske dagspresse været fremhævet, at hans forsvarer, Betina Hald Engmark, var fristet til at forsøge at indbringe sagen for Højesteret. Ville ikke se en retssal indefra igen Det er svært at sige, hvorfor Peter Madsen har valgt ikke at søge tredjeinstansbevilling. Set ud fra et juridisk perspektiv kan det virke besynderligt, da han fortsat ikke har noget at tabe for så vidt angår strafudmålingen. Såfremt Højesteret skulle behandle sagen, ville der jo være en chance for, at Højesteret ville underkende by- og landsrettens strafudmåling. En af de grunde, som har været fremhævet i danske medier, er, at Peter Madsen ikke vil se en retssal indefra igen, og at han vil have sagen afsluttet én gang for alle. Afsoningen En anden omstændighed, der har været fremhævet i pressen, er, at Peter Madsen ønsker at afsone under mere almindelige forhold. Indtil videre har hans besøg og breve været underlagt kontrol, og det er nævnt i medier, at han gerne vil have ophævet denne kontrol og i det hele taget begynde at afsone under mere normale forhold. Anklagemyndigheden er tilfreds I både by- og landsretten var Anklagemyndighedens principale strafpåstand fængsel på livstid. Denne påstand blev som bekendt imødekommet i både by- og landsretten, og det giver derfor god mening, at Anklagemyndigheden ikke har valgt at søge om tredjeinstansbevilling.

landsrettens afgørelse, og at han var enig i, at en så grov forbrydelse skal straffes med fængsel på livstid. Kristian Kirk udtalte endvidere efter domsafsigelsen, at han var tilfreds med landsrettens afgørelse. Livstidsstraffen udhulet Peter Madsen har haft Betina Hald Engmark som forsvarer gennem hele forløbet, og han valgte selv Engmark som forsvarer, da han blev anholdt og varetægtsfængslet. Under sin procedure i Østre Landsret nævnte Betina Hald Engmark, at livstidsstraffen var ved at blive udhulet. Hun henviste i den forbindelse til, at ét drab som udgangspunkt straffes med fængsel i 12 år. Paragraf har tidligere bragt en artikel, der omhandlede livstidsstraffen, og af denne artikel fremgår det, at livstidsstraffen anvendes sjældent, og at der skal særdeles skærpende omstændigheder til, før en forbrydelse sanktioneres med fængsel på livstid. I dom af 12. september 2018 statuerede Højesteret, at drab i gentagelsestilfælde som udgangspunkt skal straffes med fængsel på livstid. Den tiltalte blev i 1997 idømt 12 års fængsel for drab, og da han i 2015 igen blev kendt skyldig i drab, valgte Vestre Landret at idømme ham fængsel på livstid. Højesteret var enig i, at drab i gentagelsestilfælde som udgangspunkt skal straffes med fængsel på livstid. Denne sag er et eksempel på, at der skal særlige skærpende omstændigheder til, før en forbrydelse sanktioneres med fængsel på livstid. I sagen mod Peter Madsen har både by- og landsretten fundet, at der forelå sådanne skærpende omstændigheder.

Anklager Kristian Kirk, som var anklager i ankesagen, gav efter domsafsigelsen udtryk for, at han ikke var overrasket over

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Hvor ambitioner mĂ¸der viljestyrke mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen

HVORDAN KOMMER MAN TIL TOPS I EN FLAD STRUKTUR? Spidse albuer har ført mange til magtens tinder, men i en samarbejdskultur med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse kan albuer have den modsatte effekt. Hos Horten satser vi på integritet og imødekommenhed. Det er trods alt de selvsamme kvaliteter, der med tiden kan gøre dig til trusted advisor. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

ANMELDELSE

Den røde løber Der er ingen tvivl om, at JUS havde sat de mest glamourøse rammer for en fantastisk aften til dette års Monte Carlo. Men selvom JUS havde gjort deres bedste, så ved den kvikke læser, at rammerne ikke er nok. Heldigvis havde de jurastuderende fundet deres flotteste kjoler og jakkesæt frem – vi har taget et udpluk af nogle af dem med mest WOW-faktor.

Mikkel Bech Christensen (Venstre) Mikkel havde i aftenens anledning valgt et helt klassisk outfit, som bestod af sorte habitbukser, ternede seler med sølv-spænder, hvid skjorte og sort butterfly. Stilen er underspillet, men flot, hvilket blandt andet fremhævedes af de oprullede skjorteærmer samt den lidt ukæmmede frisure. Måske Mikkel underspillede sit outfit en smule, fordi han som JUS-medlem skulle stå i baren og ikke ville tage fokus fra gæsterne? I hvert fald passede stilen godt til ham, og han kunne bære selerne, og mange ville misunde at gøre ham kunsten efter. Rasmus Stagelund Nielsen (Midten) Rasmus hørte ordene ”stiveste puds”, og straks bevægede hans hjerne sig over til black tie – og gudskelov for det, for det kørte for ham. Helt sort smoking med hvid brystklud, hvid skjorte med skjulte knapper, manchetknapper i guld og perlemor samt sort butterfly. Det osede af stil og elegance i en sådan grad, at selv James Bond ville føle sig overgået. Pakken afrundedes af sorte lædersko og en stram frisure – stilen er helt og aldeles gennemført galla. Mikkel Gylling (Højre) Mikkel havde valgt et mørkegråt uldjakkesæt og – som én af få – også en vest i samme farve. Hertil et mørkt slips med hvide motiver, som bandt om kraven på en klassisk hvid skjorte. Med i pakken hørte et sort bælte med sølvspænde og sorte lædersko. Håret var sat, og smilet var på – det fungerede. Stilen var konservativ og elegant, og valget om at have vest på formår at hæve outfittets stilniveau fra arbejdsdag hos Kammeradvokaten til rigtig Monte Carlo.

Jonas Tagmose

Kirsten Abildgaard

Julie Lindseth (Venstre) Julies kjole kan bedst betegnes som en optimering af ”den lille sorte”, som Jackie O introducerede til verden. Kjolen var fyldt med glimmer, som passede perfekt ind i Monte Carlos eksklusive stil. Alt var gennemført i Julies look lige fra den røde læbestift til de simple øreringe, som ikke stjal for meget fokus fra kjolen. Julie havde valgt at trække sit hår tilbage, hvilket både var praktisk, men det så også helt gennemført ud sammen med resten af hendes look. Victoria Wolff (Midten) Victoria havde en olivengrøn kjole på. Hun havde valgt at holde sig væk fra glimmer i hendes kjolevalg, som mange andre derimod havde valgt til Monte Carlo. Derimod var hendes kjole gulvlang, hvilket gjorde hendes look super high class. Hertil havde Victoria lagt en makeup, som fremhævede hendes ansigtstræk uden at virke unaturligt. Victorias hår faldt blødt ned i smukke slangekrøller og for at fuldende looket, havde Victoria valgt simple sorte stilletter. Emma Lauritsen (Højre) Selvfølgelig kan vi ikke have en anmeldelse af kjoler fra Monte Carlo uden at inddrage ”Dronningen af JUS”s kjole. En standard blev sat, som få kunne følge med på. Emmas kjole fulgte den klassiske Monte Carlo-stil med en masse glitter. Hvis kjolen ikke havde været nok, havde Emma valgt at sammensætte den med smuk makeup, der satte stor fokus på hendes øjne. Ligeledes havde Emma valgt at krølle hendes hår, hvilket var en fin detalje til en helt gennemført stil.

Paragraf fra gemmerne - april - 2000

NOVELLE

En eftermiddag på læsesalen - del 2 Han rejser sig fra sin stol, og jeg kan fornemme gnisten i hans øjne helt ovre fra den anden side af bordet. Vi er de eneste tilbage på læsesalen. Han kravler under bordet, som da han ledte efter stikkontakten. I samme sekund går lyset på læsesalen ud. Mørke. Fuldstændig mørke. Det giver et sæt i mig, da han med et fast greb tager fat om mit ene ben – der hvor låret og knæet mødes. Han befinder sig fortsat under bordet. Hånden, som er stor og varm, glider langsomt op ad mit lår og op under nederdelen. ”Sidder du godt?”, spørger han med en dyb og sprød røst. I et nervøst fnis får jeg fremstammet et kortfattet ”ja”. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. I næste øjeblik skubber han til min stol, så jeg glider væk fra bordet. Der er bælgmørkt på læsesalen, men jeg kan høre, at han bevæger sig henover gulvet på alle fire. Denne gang tager han fat om begge mine lår, og det næste jeg fornemmer, er hans læber der kærtegner mine glatbarberede ben. Han starter tæt ved min højre ankel og kys for kys bevæger han sig op imod mit underliv. I en hurtig men blid bevægelse tager han mine sko af. ”Jeg har tænkt på dig hele weekenden,” siger han. I et forsøg på at holde endnu et fnis tilbage, giver jeg en lyd, der minder om et liderligt støn. ”Du har også tænkt på mig, kan jeg fornemme,” fortsætter han i en lummer tone. Jeg tager en dyb indånding; jeg er simpelthen nødt til at være til stede i det her. ”Jeg har tænkt på dig nøgen,” svarer jeg, imens jeg blidt griber fat i hans hovedbund og trækker ham ned mod mit skridt. ”Du har aldrig set mig nøgen,” påpeger han i en tone, der angiver, at han ved, hvad jeg vil svare. ”Endnu,” siger vi i kor.

Han rejser sig og placerer sig helt op ad stolen, så han nu står mellem mine ben. Mit syn er ved at vende sig til det manglende lys, og jeg kan fornemme de krystalblå øjne, der betragter mig i mørket. I en glidende bevægelse roterer han min stol, så jeg nu har ryggen til ham. Med blide tag masserer han mine skuldre. Jeg får kuldegysninger. De gode af slagsen. Og de forstærkes, da han kysser mig i nakken. Jeg placerer min ene fod i gulvet og laver et forsigtigt afsæt, så jeg drejer rundt, og vi igen har fronten mod hinanden. Med fast hånd griber jeg fat i hans T-shirt ved brystkassen, trækker ham ned til mig og giver ham et langt og lidenskabeligt kys. Jeg kan mærke, at det tænder ham. Han dufter af maskulin cologne. Imens vi fortsat kysser ruller vi ned på gulvet. Hans hænder vandrer fra zone til zone på min krop. Fra ben til hofter. Fra hofter til hals. Fra hals til røv. ”Tag ordentligt fat,” siger jeg til ham i en flabet tone. Og det gør han. Vi begynder forsigtigt at klæde hinanden af. Han trækker min nederdel ned om mine ben og kaster den bagover. Jeg trækker hans T-shirt over hovedet på ham. Langsomt knapper jeg hans bukser op. Den er god nok: han ér tændt. ”Jeg skal til at læse her noget oftere”, siger han og giver mig endnu et lidenskabeligt kys med sine fløjlsbløde læber. Med mine fingre begynder jeg at tegne små cirkler på hans overkrop. Først brystkassen.

Dernæst maven, hvor musklerne tydeligt kan mærkes under huden. Jeg nærmer mig hans underbukser, og jeg fornemmer, hvordan hans vejrtrækning bliver stadigt mere intens. Jeg lader min hånd glide længere ned og tager et solidt greb i skridtet på ham. Hans vejrtrækning stopper brat, og han sætter sig halvt op med et forvildet udtryk i ansigtet. I næste sekund lægger han sig fladt ned på maven, kigger bestemt på mig og sætter sin pegefinger op til munden som et tegn til, at jeg skal være stille. Han peger over mod døren til læsesalen. En smal stråle af lys males henover gulvet og det går op for mig, at døren er ved at blive åbnet. Jeg vender mig forsigtigt, så jeg under bordene kan se bunden af døren. Et par store støvler kommer til syne. ”Er her nogen?” spørger en dyb stemme. Vi holder begge vejret og siger ikke en lyd. De store støvler tager et par tunge skridt ind i lokalet. Jeg kigger febrilsk efter min nederdel, der ligger placeret under en vindueskarm. Det føles som en evighed, og jeg er ved at gå i panik. Han gør igen tegn til, at jeg fortsat skal helt være stille. De store støvler vender om og forsvinder ud ad døren. Der går nogle minutter før lyset på gangen slukkes. Vi ånder begge lettet op, kigger hinanden i øjnene, ruller på ny ud midt på gulvet og fortsætter hvor vi slap.

KLUMME

Rejsen fra Randers til Aarhus En randrusianer besluttede i foråret 2018, at tiden var inde til at rykke teltpløkkerne op og drage fra ”Hoiæjsdæjen i Kronjylland” (Randers) på sin top-tunet scooter ned mod storbyen Aarhus. For bedst at forstå hvilken omvæltning af hverdagen det er for en ung kronjyde, bør man have et indblik i hendes hverdag. Jeg stod i dag op, hev havregrynene frem og åbnede køler’n, hvor jeg fandt min y-mokaï. Efter jeg fik kværnet morgenmaden, åbnede jeg mit tøjskab, og jeg fandt dæ’me mine smarteste Bullrott-bukser og Nike Shox. Nu var jeg klar til at tage op på mit nye studie, men først måtte jeg i kælder’n og hente Yamaha scooter’n.

Det er sår’n nå’ lård (sådan noget lort), når man kommer ud på de der cykelstier. Man kan satanedme ikke komme forbi cyklisterne. Når man endelig får gi’et den gas, og man får vist de satanste cykelfolk, hvem der bestemmer, så er det så rar’, at de æg’ ka’ føller’ mæ’ (ikke kan følge med). Det er så træls, at de skal cykle dér med deres cykelhjelm – det gør vi dælenedme ikke i Randårs. Man får lyst til at gi’ dem en ordentlig én på låget (slå dem i hovedet), men sygehuset er så træt af, at jeg hver måned bliver behandlet for Randersfraktur (brækket hånd).

Da jeg kom hjem fra studie, skulle jeg senere i by’n (byen). Mig og venner’n skulle mødes på stamstedet - same same, but different – hvor vi skulle tylle (bunde) bajere, brezzz og Mokaï. Jeg mødtes med alle venner’n ved bustermi (busterminalen) ved Føtter’n (Føtex), hvorefter vi ramte klubben og hørte dak (DJ Alligator) til udpumpning var nødvendigt.

Første forhindring på vejen var at få Yamahaen op af syv trin fra kælder’n. Sår’n (sådan) en scooter er dælanedme (dælme) tung - især når man har fået monteret en spårtspåt (sportsudstødning). Jeg fik den dog op af kælder’n, og nu mødte jeg min næste forhindring.

i Moka

Pernille Falk Meyer

Kan du spå om fremtiden?

Det kan vi heller ikke. Men vi ved, at du med en stilling som fuldmægtig eller student hos Kammeradvokaten er sikret en flyvende start på din karriere. Vi ved også, at vi er et firma i rivende udvikling, og vi udforsker konstant nye forretningsområder. Derfor er vi altid på udkig efter dygtige og engagerede medarbejdere, der vil være en del af en stærk kultur med fokus på samarbejde og digitalisering. Uanset om du er fuldmægtig eller student, får du spændende sager og stort ansvar fra dag ét. Du bliver tilknyttet en præstationsvejleder, der har fokus på både din faglige og personlige udvikling, og en kollega vil som din tutor hjælpe dig på plads i firmaet og sikre, at du får en god start. Er du blevet nysgerrig på at arbejde hos os, så læs mere på www.kammeradvokaten.dk/karriere - eller følg os på instagram og facebook, hvor vores medarbejdere løbende skriver om dagligdagen i firmaet.

Internationalt perspektiv

Hos Gorrissen Federspiel lægger vi vægt på internationale kompetencer. Vi har altid jurister i udlandet på arbejds- eller studieophold. Vi sender også vores jurastuderende ud i verden. Som stud.jur. hos os har du nemlig adgang til at søge et rejselegat til brug på studieophold i

udlandet, sommerskole eller udlandsophold i forbindelse med specialeskrivning. God tur! Læs mere om dine muligheder på gorrissenfederspiel.com/karriere