Paragraf November 2020

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 50. årgang · November · 2020

Fokus: Sektionsleder ved Styrrelsen for Patiensikkerhed Suzanne Camilla Lund Hansen Side 6-9

Side 14 Foreningsgangens rygtebørs Side 30 Univalg i coronatider Side 38 Paragraf tester: Burgere

Træn dig til en god eksamen – uden stress Får du ikke altid de karakterer og resultater, du har potentiale til på jurastudiet? Så skal du møde mentaltræner og stressrådgiver Thomas Pape, når han onsdag den 11. november 2020 kl. 16.00-18.00 holder foredrag på vores kontor i Aarhus.

Lyder det som noget for dig, så tilmeld dig på www.bechbruun.com/studenterevents. Arrangementet er for jurastuderende, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet.

Vi glæder os til at se dig.

Thomas rådgiver til dagligt jurastuderende og kender de udfordringer, man kan møde på studiet. Han vil give dig de mest effektive metoder til, hvordan du klarer dine eksamener med de bedst mulige resultater, og du får konkrete værktøjer, som du kan bruge i hverdagen. Du får bl.a. adgang til 16 nye studiehacks, der kan forbedre hukommelse, notatteknikker og læsning.

Derudover får du indsigt i, hvordan corona-krisen kan påvirke dine resultater, og hvordan du håndterer det bedst muligt.

Bech-Bruun følger myndighedernes anbefalinger nøje i forhold til håndteringen af COVID-19-situationen.

Arrangementet kan derfor med kort varsel omlægges til webinar afhængig af gældende restriktioner.

www.bechbruun.com

LEDER

På Dørtærsklen Til Vinteren November er en måned, hvor vi ofte mest glæder os til den næste i rækken - december. November er den mest vindblæste måned vi har i Danmark, og det er som regel her vi for alvor trækker indenfor, for først rigtigt at komme ud af hulerne igen engang i marts. Det giver rigeligt tid til at se ”Den Store Bagedyst”, finde på gaveønsker til jul og selvfølgelig også til læsningen. Og selvom jeg måske selv personligt foretrækker sommeren og foråret, så er en god gang Bagedyst, mens slagregnen pisker udenfor, heller ikke at kimse af.

Fra det helt trivielle, men samtidig enormt underholdende, til det lige så underholdende, men også meget vigtige, er november i år en valgmåned. Der er valg i Aarhus på vores universitet, og der er valg, der hvor alt det med valg startede for længe siden, i USA. Det er efterhånden svært at skrive noget om valget i USA, uden med det samme at blive gjort til ”old news”, eftersom tingene bevæger sig i så hæsblæsende et tempo, at man ikke tør slukke for sin nyhedsapp af skræk for at misse den seneste sensationelle udtalelse/ begivenhed fra cirkusset i Washington.

For os i Europa er det svært at kende USA i disse dage og år, og det er måske endnu sværere helt at forstå, hvad der foregår. Jeg husker tydeligt, første gang jeg så Donald Trump. Det var til det republikanske konvent i 2016, hvor det bestemmes, hvem der skal være partiets præsidentkandidat. I mens de andre kandidater talte deres sag, hvad de ville gøre som præsident, deres personlige historie, valgte Trump en anden strategi. Han proklamerede: ”This will be the election between me, and the

Har du set vores nye chefredaktør? Eller vores nyvalgte socialudvalg?

16 dwarfs”. Jeg var ved at gå til af grin.

Jeg var, som stort set alle andre på det tidspunkt, overbevist om, at Trump var et kortvarigt komisk indslag, Det viste sig at være mere alvorligt end som så, og jeg havde aldrig, ikke i min vildeste fantasi troet det var muligt at han kunne gå hen og vinde valget. Det er der nok mange, der kan genkende. De fire år der er gået siden, har været enormt uforudsigelige.

Er vi venner med Nord Korea, eller er vi på vej i krig? Er vi venner med Kina, eller er vi på vej i krig? Vil USA købe Grønland?

Man kunne fortsætte i en uendelighed.

Men man skal huske sig selv på, at det ikke er alle steder, de forbander uforudsigeligheden og kaosset, der jo også – samtidig med at det er skørt - er selve demokratiet. Garry Kasparov, som er russisk politiker, men måske kendes bedst for at være virkelig god til skak, sagde for nylig ”Vi skal i det mindste glæde os over, at vi lever i et land hvor valg er uforudsigelige”. Han ved, hvad han taler om, for han kommer fra et land, hvor det modsatte er tilfældet. Og selv om det ikke virker som meget at holde fast ved, så skal man huske, at selvom det kan se sort ud, så er det ikke uden et politisk mandat. I disse måneder er der en desperat kamp i Hviderusland for at vælte Europas sidste diktator. En mand der har siddet som præsident i 26 år uden nogen legitim opbakning hos sin befolkning. I Hviderusland er fremtiden uforudsigelig, og det tror jeg, de fleste er rigtig glade for. For i 26 år har korruption, magtmisbrug og totalitarisme, været det normale. Så uanset hvad valget i Aarhus og USA ender med, og uanset hvem der ender med at vinde ”Den Store Bagedyst”, så lad os se værdien i, at vi ikke kender svaret på forhånd.

Ny Chefredaktør i Paragraf I oktoberens leder skrev Freja Bro, at hun ikke vidste hvem der skulle være ny chefredaktør efter hende, men at hun var sikker på at vedkommende nok skulle gøre det rigtig godt. På det tidspunkt vidste jeg godt at det var mig der skulle indtræde i stillingen, og det var ikke helt uden sommerfugle i maven at jeg læste hendes sidste leder. Det udgangspunkt Freja Bro har efterladt sig, og den standard for bladet hun har sat, er enormt høj, og det bliver ikke nemt at følge efter. Det skal nu ikke afholde mig fra at gøre forsøget. Det skal fortsat være sjovt at skrive for Paragraf, og man skal skrive om det man gerne vil, for hvis det er spændende at skrive om, bliver det spændende at læse om. Vi skal holde sjove arrangementer, og prioritere det fællesskab som naturligt opstår i en redaktion med et fælles projekt. Til alle der læser denne, min første leder, vil jeg komme med en stor opfordring til at være med på bladet. Der kommer til at ske mange spændende ting den næste tid, og lige nu er et godt tidspunkt til at melde sig ind. Velkommen til bladet.

Andreas Libak IversenChefredaktør

Andreas Libak Iversen Chefredakør

I dag om et år er dit job ikke bare et job Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i flere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser.

Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.

Ditte Lundberg Advokat

Indhold Side 6 Fokus: Suzanne Camilla Lund Hansen Side 12 Postkort: Udveksling under en pandemi?

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-Redaktør Elisabeth Oxholm Loft, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Iversen Anna Andersen Anton Habeck Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Elisabeth Thomsen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Hoe Kirstensen Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Kristina Westergaard Rasmussen Laura Verbovci Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring Sophus de Klauman

14

Side 14 Foreningsgangens rygtebørs Side 18 Fortolkning; Den sværeste juridiske disciplin.

Også for en højesteret Side 20 Bush v. Gore Side 21 The Notorious R.B.G. Side 22 Nyt socialt udvalg i Paragraf

18

Side 28 Jura i den digitale fremtid Side 29 Anmeldelse af ”Strafferet Online” Side 30 Univalg i coronatider Side 36 Serieanmeldelse: Efterforskningen

30

Side 37 Voxpop Side 38 Paragraf tester: Burgere Side 42 Danskere med anden etnisk baggrund vælger de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra.

Side 46 Brevkassen...

Side 47 Mortensaften – Kristen tradition eller årligt madgilde?

38

Side 48 Klumme: Virker epidemiloven virkelig efter sin hensigt?

Side 49 Den Højeste Ret: Trump-tapas Side 50 Paragraf fra gemmerne Layout: Sophus de Klauman (ansvh.), Kristina Westergaard Rasmussen Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness og Styrelsen for Patientsikkerhed Tegninger: Joakim Lundgren Tryk Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

Forside: Suzanne Camilla Lund Hansen

5

FOKUS

Fokus: Suzanne Camilla Lund Hansen

“Hvordan i alverden har I fundet frem til mig?”

Sådan lyder Suzannes første spørgsmål til os, inden vi påbegynder interviewet.

Hertil svarer vi, at vi gerne ville finde frem til en jurist, der ikke nødvendigvis er i medierne hele tiden - altså en mere borgernær jurist. Suzanne synes desuden, det var interessant og hyggeligt at fundere over sin egen studievej og karrierevalg. Paragraf har derfor spurgt Suzanne ind til, hvem hun er, og hendes vej til der, hvor hun er i dag.

Suzannes interesse for jura opstod, da hun var helt lille. Som barn blev hun ofte passet af sin farmor, og sammen så de altid TV-serien “Matlock”, som var datidens svar på “Suits”. Advokatverdenen fascinerede Suzanne, og allerede i 8. klasse valgte hun at komme i praktik på et advokatkontor, hvor verdenen uden for TV bekræftede hende i, at hun i hvert fald ikke skulle være advokat, men jura! Dét var lige hende.

Udover dette vakte juraen også interesse hos Suzanne på baggrund af hendes familieforhold. Hun fortæller os, at hendes familie er spredt ud over det meste af verden, og i gymnasiet gik hun på en international linje, hvor de

6

ofte var ude at rejse. På dette tidspunkt var Suzanne stadig helt overbevist om, at hun skulle læse jura, men dog ikke inden for advokatbranchen. I stedet var målet at redde verden og arbejde ved menneskerettighedsdomstolen i Genevé - så det internationale aspekt formede på mange måder vejen til jurastudiet for Suzanne. Med et smil på læben fortæller Suzanne, at hun jo kun blev klogere i takt med, at hun kom længere på studiet. Hun fremhæver, at en artikel om bioetik, som hun blev præsenteret for i faget retsfilosofi, var en øjenåbner for sundhedsvæsenet som juridisk karrierevej.

Sundhedsvæsenet var imidlertid ikke helt fremmed for hende.

Hendes far var revisor i et revisionsfirma,

der var ekstern revisor for en række sygehuse, hvorfor hun ofte kørte med ham rundt og indhentede papirregnskaber hos diverse sygehuse. Med et grin tilføjer hun, at hun også jævnligt løb rundt på gangene blandt sygeplejersker og læger, fordi sundhedsverdenen fascinerede hende.

Det juridiske startspring kom dog for alvor på Suzannes 2. år på jurastudiet, da hun faldt over et stillingsopslag fra Rigshospitalet, der søgte studentermedhjælpere.

Ifølge stillingsopslaget skulle ansøgerne helst være på kandidaten, men det holdt ikke Suzanne tilbage - og hvor der er vilje er der vej: Hun fik stillingen og tilbragte

derefter et par år på Rigshospitalet. Og derfra gik møllehjulet således i gang.

En snørklet vej

“

“Jeg vandrede fra Rigshospitalet til Indenrigsog sundhedsministeriet, og med en rotationsordning, røg jeg til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (det der i dag er Styrelsen for Patientklager).”

Med hendes mange forskellige “spring”, har hun altså både set sundhedsvæsenet fra en sygehus-vinkel og en mere patient- og borgerrettet vinkel. Og 1.. 2.. 3… så røg Suzanne tilbage til departementet i forbindelse med et valg og/eller en ministerrokade, hvor hun endte i Velfærdsministeriet ved indenrigskontoret, og pludselig handlede det ikke om sundhed, men i stedet om kommunalpolitik.

“

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”

Suzanne understreger, at hun altid har vidst, at hun ville være jurist og aldrig har fortrudt det, men hendes stillinger, arbejdsområder- og opgaver har i høj grad været præget af

“

“en blanding af tilfældigheder og risikovillighed”.

Tilfældigheder i form af ministerrokader, valg og omstrukturering og omprioritering. Risikovillighed; at turde tage springet. Her bruger Suzanne Pippi Langstrømpe som eksempel på den risikovillighed hun er præget af;

“

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”.

Et eksempel vi i øvrigt synes er helt fantastisk.

Suzannes risikovillighed har gjort, at hun har arbejdet indenfor adskillige områder, og her understreger hun, at hun synes, det har været utroligt sjovt og spændende. Herefter taler vi lidt om, hvordan tilfældigheder, rokader og så videre, har betydning for rigtig mange medarbejdere i det offentlige - meget mere end hvad man måske lige går og tror, når man ser det i medierne.

Selvom det giver god mening, er det ikke nødvendigvis lige noget, man går og overvejer, så derfor var dette da også lidt af en øjenåbner.

Og med skift, rokader og en god portion risikovillighed er Suzanne i dag landet i Styrelsen for Patientsikkerhed.

I den forbindelse spørger vi Suzanne, om der er en særlig arbejdsopgave eller episode, der står meget klart i hendes hukommelsen. Her fortæller hun om én særlig oplevelse fra hendes tid i Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn.

Her fik de en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, hvor de blev spurgt, om de var interesseret i at holde et oplæg for en række udenlandske ombudsmandsinstitutioner, der var på besøg i Danmark. Suzanne bød ind på opgaven, og det resulterede i, at hun blandt andet underviste Ombudsmanden fra Nicaragua, og efterfølgende fik en snak om forskellige perspektiver på patientrettigheder. Her tilføjer Suzanne med en begejstring i stemmen:

“

“Det var helt vildt skægt, og selvom jeg aldrig havde prøvet at undervise før, kastede jeg

mig bare ud i det!”.

Hertil fortæller hun om et praktisk forhandlingsfag, hun havde på studiet, der hed: “Negotiation and dispute resolution”, hvor størstedelen af de studerende var internationale studerende på Københavns Universitet. Her gik det op for hende, at ansigtsmimik, toneleje med mere er utrolig forskelligt fra kultur til kultur og opfattes ligeledes på mange forskellige måder. Her vender Suzanne også tilbage til, at det internationale på mange måder nok stadig sidder i hende, og derfor syntes hun nok, at mødet med udenlandske ombudsmandsinstitutioner var utrolig fascinerende.

Suzannes interesse inden for det internationale afspejles desuden i hendes studietid.

Suzanne fortæller, at hun var en del af ELSA, primært grundet det internationale aspekt. Dog tilføjer hun, at hendes studietid mest af alt var præget af studie og studiearbejde end af det sociale miljø - det kan have fordele og ulemper tilføjer hun, og er helt overbevist om, at det klart ville have givet hende noget andet, hvis hun havde engageret sig i det sociale miljø. Omvendt har de valg hun har truffet gjort, at hun står dér, hvor hun står i dag, og derfor fortryder hun det ikke.

Da vi spørger til, hvilke fag Suzanne interesserede sig for på studiet, nævner hun straks bioret og bioetik.

Hvorfor? Fordi fagene var alt andet end kassetænkning. Metoden i fagene var meget mere end faktum og jus, som resulterer i en retsfølge. Derimod gav faktum og jus ikke noget klart svar, og retsfølgen var mere usikker. Både dengang og den dag i dag fascinerer denne tankegang Suzanne, særligt fordi hovedparten af hendes arbejdsopgaver i dag også er præget af, at retsfølgen er usikker. Fag, hvor tingene ikke gik lige op, fangede generelt Suzanne. Derudover

7

nævner hun også folkeret, som et klart yndlingsfag, og i den mere formueretlige ende; Immaterialret og medieret.

At være praktiker Efter snakken om fag og interesser på studiet understreger Suzanne, at hun klart er praktiker. Som hun selv udtrykker det:

“

“Teori er godt, men teori er kun godt, så længe vi kan bruge det i praksis.”

At kunne læse teorier og regler, hvor man kan se, at ved deres anvendelse vil de have følgende konsekvenser; Dét synes hun er spændende, og regler og teorier uden reel praktisk anvendelse og betydning er ikke noget hun tillægger stor vægt. Dertil nævner hun, at jurastudiet på KU er 5 års teori uden nogen praktik.

Teorien er nødvendig, men det giver ikke evner til at kunne klare sig i den praktiske verden - og her slår Suzanne et slag for, at studierelevante jobs er en fantastisk idé, for at få en fornemmelse for virkeligheden. Hun har selv haft studentermedhjælpere, som har nævnt overfor hende, at de gerne ville have haft forvaltningsret efter at have fået erfaring indenfor praksis, da det ville give væsentlig bedre mening, da man kunne relatere det til noget praktisk.

Det praktiske element i juraen er altså dér, hvor juraen bliver interessant, hvilket skribenterne kun kan erklære sig enige i.

Store valg i livet Suzanne bliver spurgt, om der er nogen store valg undervejs i hendes karriere, som hun har gjort sig, og om disse har haft betydning for for eksempel hendes privatliv. Her udpeger hun særligt, da hun valgte at forlade departementet til fordel for en styrelse. Hun arbejdede i Økonomiog Indenrigsministeriet under Margrethe

8

Vestager, hvilket var meget interessant og givende - men bagsiden af medaljen var også utroligt mange arbejdstimer. På daværende tidspunkt var hendes ældste datter meget lille, og Suzanne havde ikke fået børn for ikke at være sammen med dem. For hende havde og har familielivet en større betydning end karrierelivet, og uanset hvor spændende det er at arbejde i det politiske maskinrum, måtte hun lægge vejen om.

Der er en balance, der skal tages vare på, og hun påpeger desuden, at jo ældre hun bliver, des lettere bliver den at varetage.

Hun bliver mere klar over, hvilke valg hun træffer, hvorfor hun træffer dem, og hvilke konsekvenser de har, hvorimod hendes yngre jeg havde svært ved tanken om at gå glip af noget. Men det har også konsekvenser, hvis man vil alt - og dette skal man være opmærksom på.

Sektionsleder - Hvad er det?

I enheden, hvor Suzanne er ansat, er de tre sektionsledere. Under ikkecorona-omstændigheder beskæftiger Suzanne sig i sin dagligdag med, hvad hun benævner “forbeholdt virksomhed”, det vil sige autorisationslovgivningen og dens indhold; altså hvad må man som læge, tandlæge, sygeplejerske med mere, og hvad må man ikke, herunder tvivlsspørgsmål. Autorisation omfatter desuden, anmodninger om autorisation fra nye faggrupper, eller tvivlsspørgsmål fra eksisterende faggrupper. Her bidrager Suzanne og hendes medarbejdere til at klarlægge linje. Som et eksempel på et tvivlsspørgsmål vedrørende autorisation, nævner Suzanne bl.a. tilfældet, hvor en medarbejder er ansat som SOSU-assistent, men er uddannet sygeplejerske. Her er spørgsmålet hvorvidt vedkommende fortsat må udføre opgaver, der er forbeholdt en sygeplejerske uden for SOSU-området.

Derudover beskæftiger Suzanne og hendes medarbejdere sig også med den juridiske del af Ældretilsynet, der er en

fireårig forsøgsordning (fra 1. juli 2018 – 31. december 2021), der udspringer af statspuljeaftalen for 2018-21. De fører således et uvildigt tilsyn med landets plejeenheder, der skal bidrage til læring og udvikling af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet efter serviceloven.

“

“Det er en broget biks, hvor fællesnævneren er lovgivning, udvikling og politik.”

Som Suzanne selv udtrykker det, er det i virkeligheden en stor, blandet landhandel, men meget af det er primært i relation til lovgivningsopgaver, hvor de udarbejder bekendtgørelser, vejledninger på baggrund af lovgivning eller udviklingsopgaver, eksempelvis udvikle Ældretilsynet - generelt set en masse politisk betjening.

Når man så sidder som sektionsleder med så mange forskelligartede opgaver, følger arbejdstiden også med. Arbejdstiden på en uge er på 37+ timer, og her understreger Suzanne, at det er noget, man må acceptere i en ledelsesstilling. Men familien er stadig alfa-omega, så hun forsøger at allokere sin tid, så hun kan få plads til det hele.

Hun bestræber sig blandt andet på at kunne hente børnene efter skole flere gange om ugen, ligesom hun også prioriterer at lave aftensmad. Og under “ganske normale omstændigheder” lykkedes det egentlig meget godt.

Der er en stor tværfaglighed, opgaverne hverken kan eller skal løses juridisk, men de skal også være sundhedsmæssigt forsvarlige og korrekte, og det er utroligt inspirerende at arbejde med de sundhedsfaglige - man bliver klogere hver dag. Suzanne trives dog med at lære noget nyt, og udfordre sin viden, hvilket også afspejles i hendes hverdag.

Cecilie Schneider & Ida Christine Jacobsen

Ligesom i mange andre myndigheder har corona, som mosekonens bryg også sneget sig ind på Suzannes kontor.

De varetager den juridiske del af coronaberedskabet, hvor de eksempelvis tager stilling til spørgsmål angående epidemiloven og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse. Selvom corona er blevet en del af afdelingen, understreger Suzanne også, at der er kontorer i “huset”, hvor corona fylder markant mere. Corona-situationen har derudover en vis indflydelse i forhold til den rolle, som Styrelsen har i relation til smitteopsporing.

noget, som de har en passion for, eller om vedkommende blot har besluttet sig for at være jurist pga. ønske om penge, prestige eller andet.

Drive og passion I Styrelsen for Patientsikkerhed er der også ansat stud.jur.’er, herunder blandt andet nogle på Suzannes kontor, men også i autorisations- og analyseafdelingen, ledelsessekretariatet og ude i de øvrige sundhedsfaglige enheder.

Karaktererne vil som regel kun have en betydning i den første stilling man får, og teori er slet ikke det samme som praksis. Suzanne fortæller også her med et smil på læben, at hun altid siger til sine studerende, at hvad end de vælger at søge som deres første stilling, kan hun næsten garantere dem, at de ikke bliver der resten af deres arbejdsliv.

Ideen om, at den første stilling skal være den perfekte, er ikke en nødvendighed, for det man i virkeligheden skal lære i den første stilling er: “hvordan er du jurist?”.

Suzanne uddyber lidt, hvilke kvalifikationskrav, hun mener er nødvendige, hvis man aspirerer mod et job i en myndighed, nærmere bestemt inden for det sundhedsretlige område.

Og her fortæller Suzanne, at i en ansættelsesmæssig sammenhæng har de konkrete fag, ansøgeren har haft på studiet, meget lidt betydning, ligesom hun ikke nødvendigvis tillægger karaktererne nogen særlig vægt. Gode karakterer afspejler nok snarere, om den studerende har kunnet præstere under eksamen, og er god i en eksamenssituation, end hvordan ansøgeren vil klare sig på arbejdspladsen. Det er naturligvis altid interessant at vide, hvilke motiver, der ligger bag ansøgerens valg af fag, men hvad der i virkeligheden betyder noget, er evnen til at anvende den juridiske metode og omstille dens anvendelse mellem forskellige fagområder inden for juraen. Imidlertid kan karaktererne indikere, om juraen overhovedet interesserer ansøgeren - om der er

“

“Jeg kigger på drive og passion” Suzanne understreger, at hun i virkeligheden kigger meget mere på, hvilket “drive” ansøgeren har i sin ansøgning - hvad er det, ansøgeren er passioneret omkring, og hvad gør det interessant at skulle arbejde hos dem?

at det at få erfaringer med juraen i praksis giver en meget større forståelse af faget.

Karrierekvinde og familien Det står klart, at Suzanne er en nysgerrig person, med interesse for mange områder, og gerne tager imod en god udfordring. Slutteligt spørger vi lidt ind til Suzanne som person, og hvad hun laver uden for arbejdspladsen. Suzanne griner lidt, og fortæller at hun nyder at cykle og bruge tid i sin have, for at få et afbræk fra en ellers travl hverdag.

Derudover nyder hun også familietiden med sine børn.

Derudover spørger vi hende også til, hvad hun ellers havde af karriereovervejelser end jurist. Hun nævner antropologi og psykologi baseret på sin store interesse for mennesker.

“

“Styr efter hvad der interesserer dig! Det er dét, der skal diktere, hvad du vil” Dette er netop Suzannes visdomsord til studerende. At have skabt et tunnelsyn fra starten af og lade dét være rettesnoren for fremtiden fungerer sikkert fint for nogen, men med udgangspunkt i egne erfaringer, havde hun selv en masse forskellige fag og interesser på studiet, som skabte en bred, divers palette, hun kun drager stor nytte af den dag i dag.

Men med de ord understreger hun også, at uanset hvad, er det værd at kæmpe for det, man gerne vil og lægge en indsats, også selvom det er en hård vej. Som praktiker, understreger hun tilligemed,

Navn: Suzanne Camilla Lund Hansen Alder: 38 (f. 1982) Børn: 2 Bopæl: Hovedstadsområdet Oprindelse: Greve og Roskilde - Mor er fra Holland og far er fra Danmark Cand. Jur. Fra Københavns Universitet i 2007 Speciale: Videregivelse af humane vævsprøver til forskningsformål i det private

9

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

UDLAND

g n i l s k e v d U n e r e und ? i m e d n a p

Pa ra g

ra f

Aarhu Ba

s Univ

ersite

s Al rtholin

8000 A

t

lé 16,

arhus

bygn.1

410

C.

Hej du! Så er der postkort fra en udvekslingsstuderende i Skotland.

Du tænker nok: ”Hvordan søren er hun kommet af sted?”, og det er også det spørgsmål, jeg har fået stillet mest, eller ”Jeg troede at udveksling var aflyst?”. Der er mange, der ikke kan forstå, hvorfor jeg har valgt at tage afsted under en pandemi, og jeg har godt kunnet se, at de fleste ikke synes, at jeg er rigtig klog. Men nu er det sådan, at jeg er stædig som et æsel, og jeg havde besluttet mig for at tage på udveksling i Skotland dette semester, så det er jeg kommet. Har det været nemt? Øh nej. Har det virket som om, at det ikke ville lykkes? Ja, adskillige gange. Men nu sidder jeg altså i Aberdeen og skriver dette.

Så spørgsmålet er, hvordan er det så at være på udveksling under en pandemi?

Nu skal I høre… Det er fedt. Jeg har jo ikke før været på udveksling, så derfor er der ikke nogle forventninger at skuffe.

Eller næsten i hvert fald. Alt er en oplevelse, nogle gange er der bare lidt flere udfordringer, der skal overkommes.

På trods af, at der er restriktioner og aflyste begivenheder, er der alligevel meget at opleve. Det er mest de universitetsrelaterede arrangementer, som vi kommer til at undvære. Det vil

12

sige, at der ikke er så mange fester og foreningsarrangementer, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, men okay.

Generelt kommer den ikke til at stå på meget druk det her semester. I know, ikke lige hvad man havde regnet med, når man tænker udveksling i Skotland. Men det er ikke tilladt at være mere end to husholdninger ude sammen ad gangen, så det begrænser de store fester, da vi ikke er mange udvekslingsstuderende, der kan ses. Heldigvis er der ikke mangel på whisky eller gin i supermarkedet, så

der er stadig rig mulighed for at opleve den del af den skotske kultur hjemme i kollegiets fælleskøkken. Aberdeen har faktisk også et lokalt gindestilleri, som jeg selvfølgelig har besøgt. Man skal jo støtte den lokale økonomi.

Ud over de våde varer, så har Aberdeenshire meget at byde på. Det er det ’shire’ i Skotland med flest slotte.

Givetvis er de fleste slotsruiner, men det kan også noget. Vi har besøgt det slot/ den slotsruin, som inspirerede Bram

Isabella Sarah Røssel

Stoker, da han skrev Dracula. Vi har også besøgt Dronning Elizabeths sommerslot Balmoral. Hun var desværre ikke hjemme, så vi måtte nøjes med en god 10 kilometer hike i regnvejr. Det var ikke koldt overhovedet, og jeg faldt i hvert fald ikke tre gange. Ej, spøg til side, så er naturen her ubeskrivelig fantastisk, og en af grundene til, at jeg tog af sted. Vejret har indtil videre også været overraskende godt, så vi har kunnet tage på hikes langs kysten og inde i Højlandet.

Bjerge og vild natur kan altså virkelig noget, og vi har flere gange bare siddet et eller andet tilfældigt sted, for at tage det hele ind. Jeg kan ikke anbefale det nok, hvis man er til den slags.

I forhold til at tage på ture og opleve natur, har Covid-19 bidraget til mere fritid, hvor der er tid til sådanne ture.

I hvert fald efter min mening. Jeg har nemlig kun undervisning hver anden uge. Så jeg har god mulighed for at planlægge min læsning, og lave alt muligt andet ikke-universitetsrelateret.

Det er selvfølgelig også lidt ambivalent kun at have tre timers undervisning hver anden uge, men i det mindste er der i begge fag fysiske diskussionsseminarer på universitet og ikke bare online.

Jeg har undervisning i de flotte gamle bygninger. Det er måske lidt koldt, da døren skal være åben hele tiden på grund af Covid-19 reglerne, men jeg kan ikke klage. Jeg må bare sørge for at pakke mig godt ind, når det bliver frostgrader, og finde nogle vanter jeg kan skrive på computeren med. Det skal jeg have alligevel, for vinduerne skal til enhver tid være åbne på biblioteker og læsesale. Så det er fedt. Vi risikerer ikke at få Covid-19, måske bare en god omgang almindelig forkølelse.

Men jeg skal jo ikke brokke mig – der er jo næsten ingen regler og restriktioner.

Det er jo ikke fordi man skal bære mundbind alle steder indenfor og til undervisningen, så det gør diverse

accenter sværere at forstå. Nej, nej, nej.

Vi skal ikke til enhver tid være to meter fra hinanden, og gå ud og ind af lokalet én efter én, så det er umuligt at komme i kontakt med ens medstuderende. Det er heller ikke, fordi at siddepladser i kantiner og cafeteria er skåret ned til en femtedel, så man ikke kan finde et sted at spise sin frokost, andet end udenfor på en bænk i 10 graders varme. Nej, jeg kan ikke klage. Jeg har jo kun én eksamen, som jeg skal til. Når ja, og tre essays der skal laves og afleveres sideløbende med undervisningen, som jeg vil blive bedømt ud fra. Det er ingenting. Jeg har jo skrevet så mange essays på jura…

på at finde aktiviteter, vi gerne må gøre under restriktionerne. Det er derfor vores gruppe allerede har været på fire hikes, på en-dags-tur til Loch Ness og nationalparken Cairngorms, på gindestilleri, i Harry Potter escaperoom med mere. Det har måske været lidt ud af frygt for, at alt ville lukke ned igen men stadig super fedt.

Det bliver måske ikke lige det udvekslingsforløb, som jeg i første omgang havde forestillet mig, men det er stadig en fed oplevelse. Og jeg har julen og hele januar fri, hvilket også er et kæmpe win!

Hvis du skulle være i tvivl, så var det sidste afsnit sarkastisk ment. Jeg skal ikke lyve. Det er lidt stramt på grund af restriktionerne. Vi har som studerende specielt været ramt. Der har været restriktioner, som kun har gjaldt for studerende. Blandt andet var der en weekend, hvor studerende ikke måtte besøge de såkaldte ’hospitality venues’, det vil sige pubber, restauranter, museer, biografer med mere. Det var en stille weekend. Jeg fik lavet mange overspringshandlinger.

Men det ville være naivt at tro, at der ikke ville være nogle ting, som ville være trælse ved situationen. Og for at være helt ærlig tror jeg faktisk, at det er værre at være ’almindelig’ studerende her. De ved jo, hvordan det plejer at være. Man kan godt mærke, at mange af skotterne har valgt at tage online undervisning. Der er mange tomme kollegieværelser. Vi bor for eksempel kun to i vores lejlighed, hvor der er plads til fem. Der har også været tomt til undervisningen, selvom der kun må være 12 til den fysiske undervisning, og der bliver taget fravær.

Men alle os udvekslingsstuderende har jo et andet udgangspunkt. Vi prøver bare at få det bedste ud af det. Jeg tror faktisk også, at vi får mere ud af det end mange før os, fordi vi er så fokuserede

13

Foreningsgangens rygtebørs Er du også i tvivl om, hvad det er, der foregår på den der ”foreningsgang”, så fortvivl ej længere!

For nu får du et overblik over, hvad der præcis løber rundt af rygter på foreningsgangen. Vi kan ikke garantere for rigtigheden af dem – for det er jo bare noget, vi har hørt!

Jeg har hørt, at Gustav fra AJ blev undfanget i en traktor (der er muligvis tvivl om, hvorvidt det bare var en stor plæneklipper).

Jeg har hørt, at Joakim fra AJ er ord-, tal- og farveblind.

Jeg har hørt, at Jacob fra MJ går med skulderpuder, og det er derfor han er så bred.

Jeg har hørt, at Jeppe fra AJ går med indlæg i sine sko.

Jeg har hørt, at Tobias fra MJ ikke er indmeldt på jura, men at han bare render rundt på studiet og lader som om.

Jeg har hørt, at Line fra AJ er til mænd, og det er derfor, at hun bliver ved med at afvise Joakim.

Jeg har hørt, at Isabella fra MJ rent faktisk ikke er på udveksling, men er i fængsel for hæleri

Jeg har hørt, at Line fra AJ er coronabenægter.

Jeg har hørt, at Helena (den høje) fra AJ farver sit hår for at få opmærksomhed.

Jeg har hørt, at Jeppe fra AJ er på samme pillekur som Michael Jackson.

Jeg har hørt, at Jonas fra MJ har fået en næseoperation, så den kan matche hans hage.

Jeg har hørt, at Frederik fra Revyen altid synger playback, og det rent faktisk er Hamza fra FBJ, der lægger stemme til.

Jeg har hørt, at Jonas fra MJ sveder, når han spiser rugbrødsmadder med leverpostej.

14

Jeg har hørt, at Joakim fra AJ blev undfanget på MJ-sofaen.

Jeg har hørt, at Charlotte fra JUS er ubesejret i sten, saks, papir.

Jeg har hørt, at Jacob fra MJ er i familie med J-Lo.

Jeg har hørt, at Anna fra MJ var med til at storme Area 51.

Jeg har hørt, at Kirsten fra MJ græder hver gang, hun bestiller mad med Wolt.

Jeg har hørt, at Anne fra JUS engang blev tilbudt en leverpostejmad af Drake. Hun sagde ja tak.

Jeg har hørt, at Freja fra Paragraf siger, at 5G var skyld i elefanterne fra Botswanas død.

Jeg har hørt, at FEJAA holder heksesabbat ved vintersolhverv.

Jeg har hørt, at Joakim fra AJ godt kan lide bad girls.

Jeg har hørt, at Michael fra Paragrafs mor vil kategorisere Michael som en stille dreng.

Jeg har hørt, at Jeppe fra AJ yndlingsserie er 2900 Happiness, og

han græd, da serien sluttede.

Jeg har hørt, at Christine fra MJ var danser for Britney Spears, dengang hun spillede på Skanderborg.

Jeg har hørt, at Line fra AJ’s rigtige far er Macaulay Culkin.

Jeg har hørt, at en hemmelig person fra MJ kun går med sponsorerede sokker, men sponsorartet er begrænset til fagforeninger og forsikringsselskaber.

Jeg har hørt, at Line fra AJ er på date lige nu.

Jeg har hørt, at Joakim fra AJ definerer sig mest som en hund, selvom han helt klart er en kat.

Jeg har hørt, at Lars fra MJ har en tvillingesøster, der også går på jura, men som ikke vil kendes ved ham.

Jeg har hørt, at Tobias fra MJ ikke kan ugedagene endnu.

Jeg har hørt, at Andreas fra Paragraf har været til en numerolog, hvor de anbefalede ham at skifte navn til Karsten510.

Han tog ikke foreslaget til sig.

Jeg har hørt, at ELSA overvejer at afholde en fest, som de kalder Conte Marlo

15

Efter en mindre pause fra ugemøder er MJ nu tilbage, og ja, vi har savnet jer!

Efter en mindre nedlukning grundet virussens udbredelse har vi i MJ nu igen mulighed for at invitere til ugemøder, hvor der er rig mulighed for at udvikle og vedligeholde det sociale frirum som vi i foreningen har stort fokus på.

Vi i MJ overholder naturligvis myndighedernes og universitets retningslinjer, hvorfor møderne afholdes i lokaler med mulighed for afstand og afspritning.

Møderne afholdes som altid onsdag kl. 10.00. Lokale, og tilmeldningsliste kan findes på vores facebookside, hvor vi også løbende slår generelle informationer og begivenheder op.

I forbindelse med univalget fra. 9-12. november stiller MJ op med følgende mærkesager. Mærkesagerne beskriver hvad MJ går til valg på og sigter efter at opnå, med andre ord, hvad MJ kan gøre for dig.

Hvorfor skal du stemme på MJ? •

Bedre instruktioner til underviserne i forbindelse med brug af Zoom.

•

Ingen undervisning i aulaen.

•

Mere fokus på social trivsel.

•

Ingen eksaminer efter kl. 16.00 / ingen online eksaminer.

•

Afskaf coronavirus.

Kandidater til studienævnet

Tobias Frich Pedersen

Anna Lund Jensen

Fortolkning; Den sværeste juridiske disciplin. Også for en højesteret

Højesteret er noget ganske andet i det amerikanske system, end det er i det danske, og det får af og til medierne og diskussionerne til at løbe løbsk med anklager om en politisering af domstolene og et ”broken system”. Især danske jurastuderende kan komme op i det røde felt, fordi vi er vokset op med en deling af magten, hvor domstolenes opgave alene er at være den dømmende magt. Men er det vores diskussion af Højesteretten i USA, der er helt skæv i forhold til, hvad der egentlig foregår derovre? Er Amy Coney Barret, som er indstillet af præsident Donald Trump til kommende ny højesteretsdommer, virkelig imod abort? Og kan hun virkelig bestemme, at folk må gå med våben i gaderne som i Det Vilde Vesten? ”Lovgivningsfortolkning beskrives ofte som en fremadskridende proces, som indledes med en ordlydsfortolkning, og som – kun i tilfælde af reglens uklarhed – fortsætter med en afklaring af lovens formål”, skriver Jens Evald i sin indledning om lovgivningsfortolkning i bogen Juridisk Teori, Metode og Videnskab.

Inden det bliver rigtig kompliceret, er det

18

altså forholdsvis elementært at forstå en lov, man skal faktisk bare tage den på ordet. I den anden forfatningstilføjelse i den amerikanske forfatning står: “The right of the people to keep and bear arms, shall not be infringed”. Ordlyden er ved første øjekast meget klar. Befolkningens ret til at eje og bære våben må ikke indskrænkes/krænkes. Men loven levner

plads til fortolkning. Gælder retten til at eje og bære våben alle typer af våben?

Og må man bære dem rundt alle steder?

Hvor mange våben må man have? Der åbner sig pludselig en vifte af spørgsmål, hvis ikke man synes, at ethvert våben er beskyttet af forfatningen. Tager man loven på ordet, som mange i USA mener, man bør gøre, må man bære og eje et hvilket

Andreas Libak Iversen

som helst våben, uden at statsmagten kan gribe ind. Det bliver temmelig vidtgående at fortolke forfatningen på den måde, og det ville føre til, at man i yderste konsekvens kunne gå rundt i byerne med håndgranater, hvis man ville. Selv de mest hardcore jurister i USA mener derfor også, at man må grave lidt dybere end bare ordlyden for at finde lovgivers vilje. Vi skrider derfor videre til at forsøge at finde lovens formål.

Forfatningen som statisk eller levende dokument Den anden forfatningstilføjelse blev ratificeret i 1791 og er en del af det, som kaldes Bill of Rights. Formålet med tilføjelsen er at give befolkningen muligheden for at opretholde et modstandsværn mod en tyrannisk regering. Altså er formålet med at bære og eje våben, at befolkningen kan storme Washington D.C. og genindsætte en demokratisk valgt regering. Man kan altså ud fra formålet begrænse de våben, borgerne må eje, til dem som stemmer overens med formålet; voldelig revolution. Dette resultat er nok ikke specielt tilfredsstillende for de fleste danskere, det virker tværtimod for de fleste som temmeligt absurd – og dette er kernen i uenigheden mellem onservative jurister og progressive jurister i USA. Skal vi acceptere den ældgamle forfatnings konkrete – men absurde indhold, eller skal vi se forfatningen som et levende dokument, der må tolkes og forenes med nutidens virkelighed? Og er dommerens rolle alene at læse loven, eller er den også at sikre borgerne mod en forældet lovgivning?

Trumps bud på en ny højesteretsdommer: forfatningen står ved magt Amy Coney Barret mener, at forfatningen står ved magt: At loven skal læses på ordet først, og at det er lovgivers rolle at ændre eller tilføje til forfatningen, såfremt der skulle være politisk opbakning til det.

Dette er den konservative forståelse af, hvordan man læser en forfatning. Amy

Coney Barret er ikke ”fortaler” for våben, men hun er – efter manges mening – en yderst kompetent amerikansk jurist, der vægter ordlyden af forfatningen højere end en dynamisk fortolkningsstil.

Der står ordret i forfatningen, at det er befolkningens ret at bære et våben, og denne ret, mener hun, må man stå fast ved. Selvom den potentielt skaber enormt meget dårligdom. Man skal huske, at man godt kan ændre forfatningen og lave tilføjelser til den. Dette er bare ikke domstolens opgave, dette er lovgivers.

Hvis amerikanerne derfor ønsker at ulovliggøre våben, skal de bare udnytte reglerne på dette område og stemme om det.

Danmark kontra USA Der er (store) forskelle på den amerikanske Højesteret og den danske, men der er også mange ligheder.

Dommernes personlige politiske holdning er aldrig en saglig faktor i den juridiske metode, det er kun objektive saglige kriterier, der må lægges til grund for en afgørelse. Hvor de konservative dommere mener, at den lovgivende magt hører til i kongressen, ikke Højesteret, og at man må læse forfatningen, som den står skrevet først, da dette nu engang er loven, mener de progressive jurister og højesteretsdommere modsat, at man må fortolke forfatningen ”levende”. Som et eksempel på denne fortolkningsstil kan man fremdrage den meget kontroversielle dom Roe v. Wade fra 1973, som siden har revet USA over i to lejre: dem der støtter, og dem, der ikke støtter retten for kvinder til at få foretaget abort. Det er dog vigtigt at fastslå, at Roe v. Wade ikke handler om abort i sig selv, men om hvorvidt stater i USA kan forbyde det, eller om dette er forfatningsstridigt. De konservative dommere i USA vil ikke, som det nogle gange udlægges, gøre abort ulovligt, det kan de slet ikke, Derimod vil de overlade det til staterne selv at afgøre abortspørgsmålet. Der står intet i den amerikanske forfatning om abort,

da dette ikke var en mulighed i det århundrede forfatningen blev skrevet, og de konservative mener derfor ikke, at det er et føderalt anliggende. I Roe v.

Wade mente man dog at kunne udlede af forfatningens 14. tilføjelse, at retten til privatliv også beskytter kvinders ret til abort. De fleste danskere vil nok være enige i, at dette var et både vigtigt og rigtigt skridt i retningen af, at kvinders ret til at bestemme over egen krop og dermed eget liv. Fortolkningsstilen, der bliver brugt, er dog utrolig kreativ.

Hverken i ordlyd eller formål er der holdepunkter for, at lovgiver i 1868, har taget stilling til retten til abort. Alligevel kommer man frem til denne afgørelse ved at fortolke forfatningen levende, således at den må ses med nutidens briller. Der er ikke nogen forkert fortolkningsmetode hos Højesteret, for de er den højeste ret. Det er dem, der bestemmer, hvad ordene betyder. Derfor er valget af dommere også så vigtigt for hvem man helst vil have fortolker forfatningen.

Juridisk metode frem for holdninger – både i USA og DK Både debatten om abort og våben er stærkt polariserende i USA. I begge tilfælde er der stærke holdninger og personlige værdier i spil. Debatten foregår også i Danmark, vi er bare heldige at være mere enige. Men man skal ikke læse om Højesteret i USA med de politiske briller. For den er slet ikke så politisk, som vi i Danmark gør den til. Sandt nok bliver dommerne valgt på baggrund af både politiske og taktiske formål, men dommerne benytter den samme fortolkningsstil som vores egen Jens Evald. De er jurister først, og de bruger fagets værktøjer, sådan som de bedst forstår dem, og selvom de kommer med vidt forskellige resultater, er det juridisk metode, der vægter højest, ikke holdninger, også i Guds eget land.

19

Bush v. Gore

For over 20 år siden fandt et ægte retssagsdrama sted, som skulle blive husket som kontroversielt. Ved præsidentvalget i 2000 var der utrolig tæt løb mellem guvernør George Bush og tidligere vicepræsident Al Gore. Alles opmærksomhed var til sidst rettet mod svingstaten Florida, hvor kapløbet ville ende. I resten af USA var der nemlig så tæt løb mellem Gore og Bush, at Florida blev den afgørende stat.

Til at starte med forudsagde CNN, at Al Gore ville vinde Florida. Senere pegede resultaterne dog mod Bush, men forskellen var meget lille – blot nogle få hundrede stemmer. Udover usikkerhed med resultatet var der problemer med stemmeoptællingen, idet flere stemmer ikke kunne optælles af maskinerne.

Da optællingen i Florida var færdig, var marginen mellem Bush og Gore så lille, at der automatisk blev indledt en ny mekanisk optælling.

Gore inddrog sine advokater i sagen, fordi han ønskede en håndoptælling i fire byer. Disse byer var typisk demokratisk stemmende, de var befolkningstætte, og de havde oplevet problemer med stemmeoptællingen.

Bush-kampagnens advokater søgte at stoppe håndoptællingen, men de tabte ved den føderale domstol i Florida. Gorekampagnens advokater fik hos Floridas højesteret medhold i, at valgresultatet i Florida ikke kunne bekræftes, før håndoptællingen var færdiggjort.

Bush-kampagnen

20

anmodede

USA’s

Højesteret (Supreme Court of the United States eller SCOTUS) om at bedømme kendelsen fra Floridas højesteret.

Anmodningen blev accepteret, og derefter blev der afholdt en mundtlig argumentation for SCOTUS mellem to advokater, der repræsenterede henholdsvis Bush- og Gore-kampagnen.

SCOTUS valgte at annullere Floridaafgørelsen og anmodede Floridas Højesteret om at afklare dens argumenter for afgørelsen. De valgte dog at undlade at besvare SCOTUS’ anmodning direkte, men i stedet stemte et flertal i Floridas Højesteret for at foretage en håndoptælling af 60.000 stemmesedler i staten, som optællingsmaskinerne af forskellige grunde havde afvist. Dagen efter – den 9. december 2000 – beordrede SCOTUS, at optællingen skulle standses.

Den 12. december meddeltes det, at USA’s Højesteret med stemmerne 7-2 valgte at omgøre Florida-afgørelsen, idet en selektiv genoptælling af stemmesedler afgivet i nogle byer i Florida var i strid med Den Amerikanske Forfatnings ”equal protection”-princip.

Samtidig meddelte Højesteret med stemmerne 5-4, at en forfatningsmæssig gyldig genoptælling ikke kunne finde sted, da deadlinen for genoptællinger i Florida ville blive overskredet.

Flertallets afgørelse vakte stærke reaktioner fra flere fronter. Den blev skarpt kritiseret af mindretallet, og her tiltrak Ruth Ginsburgs dissens opmærksomhed, idet hun afsluttede dissensen med ordene ”I dissent” i stedet for det traditionelle ”I respectfully dissent”.

Men med afgørelsen fra USA’s Højesteret var sagen afgjort, og Gore valgte at indrømme nederlag den følgende dag.

Sidenhen har flere grupper forsøgt at forstå, hvem der ville have vundet Florida – og dermed præsidentvalget – såfremt USA’s Højesteret ikke havde omgjort Florida-afgørelsen. Det er stadig usikkert, men hvad der blev meget klart efter valget, var magten hos USA’s Højesteret.

Mahdi Ebadi

The Notorious R.B.G.

Amerikansk Ruth Ginsburg døde den 18. September 2020. Hun var den anden kvinde, der blev udnævnt til højesteretsdommer i USA, og har været en afgørende del af det amerikanske retssystem i mange år. Hendes liv og præstationer er dog ikke det eneste, som i den seneste måned har fyldt medierne, men også spørgsmålet om hvem der skal være hendes erstatning?

Ruth Ginsberg er kendt som en venstreorienteret, feministisk forkæmper med fortid i flere politiske foreninger under borgerrettighedsbevægelsen i 70erne. Hun blev motiveret til medvirken, da hun som ung jurist i samme periode, oplevede massiv kønsdiskrimination mod hende. Trods diskriminationen, opnåede hun alligevel at blive den første kvindelige professor hos Columbia University. Hun blev i 1993 udpeget af den demokratiske præsident Bill Clinton, som begrundede sit valg med, at hun skulle afbalancere de mange republikanske medlemmer af den daværende amerikanske højesteret.

Hun blev senere kendt for sit arbejde

med henblik på adskillelse af kirke og stat, rettigheder for arbejdstagere og som tidligere nævnt, ligestilling mellem kønnene.

USA er på nuværende tidspunkt under en republikansk regering, og eftersom det er præsidenten, som udpeger kandidater til højesteretsdommere, er dette Trumps prærogativ. Dette bekymrer mange venstreorienterede borgere i USA. Amy Coney Barrett er kvinden, som Trump har i sinde at udskifte Ginsburg med. Hendes politiske holdninger er i den grad i strid med, hvad vi i Danmark

ville tilkendegive os enige i. Hun er mest blevet kritiseret for sine holdninger om abort, hvor hun vil fuldkommen forbyde det i sin hjemby, Indiana. Dette er selv, hvis graviditet forekommer under voldtægt eller incest. Der skal dog altid være et flertal i højesteretten, før en lov kan implementeres, men med Amy Coney Barrett som nyt medlem, vil antallet af republikanske og demokratiske medlemmer være ulige, og USA kan måske se frem til en republikansk højesteret, mange år i fremtiden.

Kira Anastasia Andersen

21

NYT SOCIALT UDVALG I JERES YNDLINGSBLAD COVID-19 har sat en stopper for meget af det man elsker som studerende, især det sociale. Det er meget sørgeligt, men som det gamle ordsprog lyder:

Cometh the hour, cometh the man Vi kan med stor glæde rapportere, at der efter et udfordrende optagelsesritual, hvori deltagerne har udholdt store mængder Arnbitter, blendede specialiteter fra fjerne egne og formandens evindelige sniksnak, er fundet tre kandidater til optagelse og indlemmelse i udvalget.

Det Sociale Udvalg står over for store udfordringer, for hvordan fremmer man dets formål i en tid hvor et håndtryk kan blive begyndelsen på enden for din smags- og lugtesans?

Og er de nye medlemmer så kreative i deres tilgang til fællesskab, at de kan imødekomme både de hysteriske og de hensynsløse?

Det kan kun tiden vise, og om der skal skåles over Zoom, på lang afstand, eller bag et visir der kan gøre ethvert SWAT-TEAM jaloux, så skal vi finde en måde at være sikre sammen på.

Den bærende væg i enhver forening er det sociale element, og det der holder flaget hejst når der kæmpes en krig på to fronter, en eksamen i begge ender, er sammenhold.

Vi svigter jer ikke.

De kærligste hilsner fra Det Sociale Udvalg.

22

JUS - JURIDISK SELSKAB

Så blev det november...

Hvis man kigger ud ad sit vindue, kan man se, at der ikke længere er

blade

på

træerne,

det

er

koldt og det er mørkt. Hvilken måned er der tale om? Det er naturligvis november aka. novem.

November er den 11. måned i den Gregorianske kalender, har 30 dage og blev engang kaldt for slagtemåned. Hvad er november for en måned?

JUS-Bladet Udgave 52. årgang November 2020

I denne omgang vil jeg gerne indlede med at fortælle lidt om måneden vi befinder os i. Normaltallene for en normal november i Danmark er følgende: middeltemperatur: 4,7 °C, nedbør: 79 mm, soltimer: 54. Det danske vejr i november er ofte ikke noget at prale af, men vi kan dog glæde os ved, at det snart er jul!

De følgende sider … er udarbejdet af Frederik Madsen og undertegnede, så tag jer rigtig god tid med at læse dem!

Rigtig god læselyst, Viktor Svenning

I november 1035 døde Kong Knud den Store, som i sin tid forbød tidevandet at stige op og gøre hans fødder våde, mens han sad i vandkanten på en stol. Vandet gjorde nu dette alligevel. En anden skør konge vi har haft var Christian d. 7.

Alle der har set ”En Kongelig Affære” ved, hvem jeg taler om. Christian d. 7 deltog ofte i voldshandlinger, var meget ondskabsfuld og underskrev alt, hvad han blev bedt om, men dette var nok på baggrund af, at han led af skizofreni…

Ansvarshavende redaktør: Viktor Svenning Layout: Viktor Svenning Forsidebillede: Viktor Svenning Billeder af: Viktor Svening og Frederik Madsen Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Viktor Svenning er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

23

JUS - JURIDISK SELSKAB

Klubmesterens undskyldning II

November er over os, det er vintertid, og som studerende kan det betyde at de mørke timer gør os triste til mode, mens eksamensperioden er på vej. Almindeligvis har man kunne søge tilflugt til en af de mange fredagsbarer når ugen går på held, men ikke i år. I år er det desværre anderledes.

En af de store forbandelser ved at skulle skrive en artikel, om et event der måske kommer til at ske to uger efter artiklens undfangelse, og som måske kommer til at ske to uger inden artiklen reelt set er læseren i hånde, er at eventet måske bliver aflyst. Hvilket det gjorde. Så når den opmærksomme læser nu kigger tilbage på oktobers fortrinlige udgave af Paragraf, og opdager at der bliver lovet guld og grønne skove for (i hvert fald 100 af) de førsteårsstuderende, så kommer man nok til at undre sig. Hvorfor fik både psykologerne og statskundskaberne lov til at holde deres bar – når nu ikke vi gjorde??

Men ak, vores samfundsknuser der deler navn med et større ølmærke, var endnu ikke færdig med at lave ravage verden over, og Mette F så sig nødsaget til at komme med nye restriktioner. Vores skuffelse var utrolig stor, og der står stadig seks liter håndsprit på vores kontor, som vi ikke rigtig ved hvad i alverden vi skal bruge på. Det smager i hvert fald ikke godt i drinks.

Når nu dette blad ryger i trykken, er der ikke en fest på tapetet indenfor nærmeste fremtid. Såfremt alting går den rigtige retning (og hvorhen det er, aner jeg ikke længere), får vi stadig lov til at holde vores årsfest til februar næste år. Her har jeg kun en lille finger med i spillet – men Louise som står for det, er ved at sikre den bedste årsfest nogensinde. Den er for øvrigt blevet billigere end i år, så det er klart der den skal prøves. Det bliver nok ikke med masser af dans, kys og kram – men det bliver hyggeligt og sjovt alligevel.

Så nu står vi her, hvor jeg sidste gang skulle stå skoleret for alle de ældre studerende fordi de ikke måtte komme med til den første bar, og skal nu stå skoleret for alle de nye. Jeg er allerede ved at løbe tør for opskrifter, og jeg ved snart ikke hvad jeg mere skal finde på at hive ud af ærmet.

Jeg har nu officielt brugt mere tid på at fylde Viktors sider i bladet med mine små finurligheder, end jeg har på at planlægge fester – og jeg er lige så træt af det som jer.

Så når jeg får lov til at åbne dørene for jer igen, så skal I bare få skal I. Kys og kram (med 1 meters afstand)

24

Bedste hilsner, Frederik Madsen, Klubmester

JUS - JURIDISK SELSKAB

Klubmesterens opskrift II

Som deltagerne i Den Store Bagedyst episode 3, sæson 9 bringer vi i JUS jer hermed opskriften på verdens bedste gammeldags pandekager! Man kan også selv drage lidt inspiration fra Den Store Bagedyst og lave pandekagerne i specielle forme eller endda lave et kunstværk. Kun fantasien sætter grænser!

Inden vi kommer til selve opskriften giver jeg hermed 5 tips til hvordan I kan lave den perfekte pandekage!

1. Lad pandekagedejen hvile i 1 time inden du smider dem på panden. De hænger bedre sammen og er meget nemmere at bage!

2. Alle kender det der med, at den første pandekage bare aldrig bliver god. Derfor skal man tage sig god tid og vente på, at panden er varm! Men ikke for varm…

3. Brug smør og rigeligt af det.

4. Selvfølgelig skal man bruge en rigtig god pande.

5. Lad være med at spise for meget mad inden du kommer til pandekagerne.

Opskriften på pandekagen: 3 dl mælk 150 gram hvedemel 4 æg 1 teskefuld vaniljesukker 2 teskefulde sukker Lidt kardemomme Lidt citronskal (giver en dejlig syre – husk der skal være tale om en usprøjtet citron) Meget(!) lidt salt til at fremhæve smagen Fremgangsmåde: Først kommes hvedemelet op i en skål og herefter piskes halvdelen af mælken sammen med melet, så den ikke klumper.

Herefter kommes resten af mælken i til der ikke er flere klumper.

Dernæst piskes æggene i én af gangen, hvorefter vaniljesukker, sukker, kardemomme, citronskal og en lille smule salt tilføjes.

Voila! Så er dejen færdig (husk 1 tip). Smelt lidt smør på en middelvarm pande og varm panden godt og grundigt.

Pandekagerne skal være gyldne på begge sider før de tages af, hvilket kan fremkaldes af en ny klat smør til hver pandekage.

Enjoy!

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Følg med Følg os på facebook for at blive opdateret om mulige barer, fester, faglige arrangementer, københavnertur, julebanko m.m. når corona situationen og universitet tillader det.

November

Marts Ultimo: Fagligt arrangement

Måske Nordiske Uger

Februar Uge 5: Skitur Ultimo: Juridisk Jobmesse og generalforsamling

Juridisk Selskab Vi er desværre ikke tilgængelige på JUS-kontoret endnu, men fortvivl ej! I kan altid kontakte os på Facebook, hvis I har spørgsmål til foreningen. Tak for denne gang. Knus jeres JUS.

Jura i den digitale fremtid Jura er i dag i høj grad baseret på bøger og tekster, som skal læses, forstås og bruges af mennesker. Men med den øgede digitalisering bliver flere og flere opgaver overladt til it-systemer, og flere legal tech-virksomheder springer frem overalt. Samtidig er store dele af det juridiske materiale digitaliseret, hvilket blandt andet ses i form af Karnov Online. Denne udvikling stiller både krav samt muligheder for juristerne.

Samtidig rejser det nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål.

Med muligheden for at sætte strøm i reglerne, er juristernes arbejde i meget stort omfang blevet lettere at håndtere.

Med digitale værktøj som Karnov Online er det blevet nemmere og hurtigere at finde rundt i de forskellige retskilder, hvor man før i tiden var nødt til at slå op i flere forskellige bøger. Med kunstig intelligens er det blevet muligt at få hjælp fra computere og robotter til at lave due diligence og contract reviews, som kan hjælpe juristerne med arbejdsprocessen.

Samtidig stiller udviklingen krav om, at man skal forstå de digitale værktøjer.

Den daværende Managing Partner i Kammeradvokaten, Tomas Ilsøe Andersen, udtalte sig også om dette i 2018: ”Jura skal i højere grad på formel.

Det betyder ikke, at alle jurastuderende skal lære at kode, men alle skal have en forståelse for kodning” (citater fra Ilsøe Andersen stammer fra en artikel fra Djøfbladet).

En forståelse blandt juristerne for kodning er også central for at undgå dyre it-fiaskoer som SKAT’s EFI-system, der kostede staten flere milliarder kroner.

Sagen om EFI-systemet viser, at man skal være forsigtig med at sætte skub i automatiseringen og afskedigelsen af manuelt arbejde. Et af problemerne var blandt andet, at man ikke havde fået indsat det rigtige regelsæt i systemet, hvorfor det sendte forkerte afgørelser ud. Det er særlig vigtigt i det lovgivningsmæssige

arbejde, at man er påpasselig med formuleringerne – især når de regler, der skabes, skal anvendes automatisk af computere. Her kan der nemt opstå problemer med hensyn til skønsprægede områder i lovgivningen. Dette vil være mere mærkbart inden for nogle retsområder end andre, men generelt set er der mange retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at sætte skøn under regel. Derfor fortæller blandt andre Ilsøe Nielsen: ”Det er jo præcis der, hvor juristen skal sige, hvor langt man kan gå, før man er nødt til at sige, at dét her må og kan en maskine ikke tage sig af”.

Her er det menneskelige aspekt altså meget brugbart, og samtidig vil mange borgere i mange typer sager foretrække menneskelig kontakt og forbindelser frem for maskiner. Man har også fra Bech Bruuns side investeret i Luminance, der er et program inden for kunstig intelligens med det sigte, at de ansatte kan fokusere mere på rådgivningsarbejdet og mindre på papirarbejdet. Om det er en generel udvikling i den juridiske branche, vil tiden vise.

anvendes til at vurdere en sigtets risiko for recidivitet, og den rådgiver også om de bedste strafmuligheder. Dette program anvendes i flere stater, inklusiv Washington og Californien. Der ligger dog også udfordringer i anvendelsen af denne type kognitiv intelligens: når afgørelser træffes af maskiner ud fra data, så kan afgørelserne blive biased, såfremt dataene er biased. Denne udfordring – samt mange andre – bliver behandlet og bearbejdet nu, såvel som i fremtiden.

Anvendelsen af kunstig intelligens er også intensiveret udenlands. I USA har domstolene blandt andet anvendt programmet the Level of Service Inventory – Revised (LSI-R). Dette program anvender en survey, som indeholder et hav af data – alt fra kriminalitetshistorik til personlighedsvaner. Programmet

Mahdi Ebadi

28

Anmeldelse af “Strafferet Online” Karnov er mere end blot en doms- og lovsamling. Det står også bag ”Kaius – universet for jurastuderende”, hvor man blandt andet kan finde podcastserien ”Strafferet Online”. Den ligger tilgængelig for alle, og den er bestemt et lyt værd. ”Velkommen til strafferet online. Dette er afsnit…” Således indleder Anders Németh med sin rolige, behageligt røst hvert afsnit i den i alt 25 afsnit lange podcastserie. Præcis som i strafferetsundervisningen gennemgår han de fem discipliner, der samlet udgør det strafferetlige univers, og dermed også hvad der gennemgås på forelæsningerne og til holdundervisningen. Podcastserien opdateres jævnligt, senest i september 2020, så alt er up to date. Indholdet gennemgås i et tempo, der er optimalt til notetagningen. Anders Németh er god til at gentage det helt centrale, så man ikke glipper de vigtigste pointer.

Eksempler er hyppige og bidrager godt til forståelsen af de mere komplicerede elementer i strafferetten. Strukturen er i top, og sidespring er der få af. Anders Németh er nem at følge. Inden man kaster sig over podcasten, skal man dog være opmærksom på to ting; 1) hvert afsnit er mellem 30-40 minutter lange.

Det er selvfølgelig en overkommelig mængde, MEN det er også klart, at gennemgangen af det pågældende emne derved ikke kan blive lige så tilbundsgående som til forelæsningen.

Anders Németh disponerer godt, så det vigtigste bliver gennemgået mere grundigt, men alle små modifikationer og finurligheder kan selvfølgelig ikke medtages under sådanne rammer. 2) Podcasten går ud over pensum. Man skal derfor være særlig opmærksom, når man lytter. Særligt i afsnittene omkring strafferettens specielle del bliver, der gennemgået langt flere paragraffer, end hvad pensum rummer. Karnov lægger selv op til, at man bruger podcasten til

Elisabeth Oxholm Loft

at styrke sin pensumlæsning, og denne opfordring vil jeg bakke op om. Podcasten skal ikke ses som et alternativ til pensum og undervisningen, men som et supplement. Ellers risikerer man at falde i fælden om, hvad der er pensum og hvad der ikke er. For som Lasse Lund Madsen og Nicolaj Sivan Holst selv gentagne gange påpeger, så kan man maksimalt bibeholde status quo ved at inddrage noget til eksamen, som ikke er pensum.

Så brug podcasten klogt, men så kan den til gengæld også være et rigtigt godt redskab til eksamenslæsningen eller som opfriskning inden udvidet strafferet på kandidaten. Podcasten giver nemlig mulighed for både at få genhørt de svære emner fortalt med andre ord, SAMTIDIG med at man kan ordne vasketøjet, lave mad eller tage en tur på løbebåndet i

fitness. Herfra skal i hvert fald lyde en klar anbefaling.

NB: podcasten henviser til materiale på strafferetonline.dk. Undertegnede har ikke benyttet sig af dette, hvorfor anbefalingen kun skal ses som en anbefaling af selve podcastafsnittene.

FAKTABOKS: Navn: Strafferet Online Stemmen bag: Anders Németh (cand. jur.)

Hvor: kaius.dk Længde: 25 afsnit af 30-40 minutters varighed Min vurdering:

29

Univalg i coronatider

Hver november er der valg på Aarhus Universitet - i daglig tale kaldet Univalget. I år finder valget sted fra den 9.-12. november 2020. Her opfordres alle studerende på Aarhus Universitet til at deltage, afgive sin stemme og dermed have indflydelse på, hvordan det fremtidige studieliv skal være.

Univalget kan groft sagt oversættes til at være universitetets valg af elevråd – sammenligningen efterlader dog noget at ønske. Aarhus Universitet udgøres nemlig af en lang række nævn og råd, som er på valg den 9.-12. november 2020. Der er derfor ikke tale om valg til ét elevråd, men derimod en række forskellige valg, nævn og råd med relevans for dit og mit studieliv på Juridisk Institut. Du kan nemlig stemme til det Akademiske Råd, Studienævnet og universitetsbestyrelsen – alle tre organer vil selvfølgelig gennemgås i det følgende, så du vil være godt klædt på til, når krydserne skal sættes den 9.-12. november 2020.

Det Akademiske Råd – Aarhus BSS Det fremgår af Aarhus BSS’ hjemmeside, at det Akademiske Råd skal sikre

30

idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål. Dette gøres ved at Rådet blandt andet er ansvarligt for at tildele ph.d.- og doktorgrader, udtaler sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger, forskningsog uddannelsesområder, planer for vidensudveksling samt indstille sagkyndige udvalg til rektor, som bedømmer ansøgere til videnskabelige stillinger.

Det kan derfor virke som om, at det Akademiske Råd ikke har direkte indflydelse på du og jeg som studerende, men i og med, at ph.d.-studerende ofte sættes til at varetage flere undervisningsopgaver, har det jo direkte indflydelse på din uddannelse. Ligeledes

kan det Akademiske Råd på sigt have betydning for dig, hvis du går og overvejer en ph.d.

Akademisk Råd består af 14 medlemmer blandt det videnskabelige personale på Aarhus BSS, hvoraf to skal være ph.d.-studerende og fem studenterrepræsentanter. I øjeblikket sidder Juridisk Institut repræsenteret af Michael Hansen Jensen, Palle Bo Madsen og studenterrepræsentant Emma Helleland Gertsen, som repræsenterer både Alternative Jurister og Moderate Jurister. Om jura får en studenterrepræsentant med i det Akademiske Råd i den nye valgperiode, afhænger af antallet af stemmer, hvorfor vi sagtens kan risikere ikke at få en repræsentant i den kommende

Freja Karmark Bro

valgperiode, såfremt der ikke samles stemmer nok til dette.

Studienævnet Juridisk Studienævn varetager tilrettelæggelsen af vores uddannelse.

De behandler studieordninger og ændringer hertil; sørger for at følge op på kursusevalueringer, og foretage nødvendige ændringer som følge af responsen i disse evalueringer; tilrettelægger og godkender eksamensplaner samt fastlægger retningslinjer og behandler ansøgninger om dispensationer til 4. eksamensforsøg, merit og forhåndsgodkendelser.

Derudover vurderer Studienævnet ansøgninger om nedsat studieaktivitet eller ansøgninger om forlænget eksamenstid.

Der er derfor tale om et organ, der har direkte indflydelse på din og min uddannelse, eksamensplaner og muligheder for dispensationer og merit.

I øjeblikket sidder de studerende repræsenteret ved Alternative Jurister; Line Egtoft Jensen og Maja Sofie Vilstrup Gaardsvig-Kjær, Foreningen for Borgerlige Jurister; Sandra Jytte Jeggesen, Moderate Jurister; Lars Møller Haase, samt Maria Lysholt Nielsen som repræsentant for HA.jur.

Bestyrelsen Når du stemmer til valg om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, vælger du universitetets øverste myndighed. Det er dem, som lægger retningslinjerne for universitetets organisation og de langsigtede mål for universitetets aktiviteter og udvikling. Dem vi kan vælge til univalget, er bestyrelsens to fuldtidsstudenterrepræsentanter, som vælges blandt de opstillede kandidater på tværs af alle studier.

I øjeblikket sidder vi som studerende repræsenteret ved Ditte Marie Thomsen, der studerer uddannelsesvidenskab,

og Hanna-Louise Schou Nielsen fra Statskundskab.

Derudover består bestyrelsen af to repræsentanter fra det videnskabelige personale, to medlemmer fra universitetets teknisk-administrative personale, samt seks eksterne medlemmer, som eksempelvis i dag er formand, Connie Hedegaard og bestyrelsesmedlem Jens Peter Christensen, som de fleste af os nok husker fra rusugen eller gæsteforelæsninger i statsret.

Hvorfor er din stemme vigtig?

Selvom organerne hver især arbejder med vidt forskellige dele af universitetet, og deres indflydelse på dit personlige studieforløb derfor også er meget forskellig, er de studenterpolitiske foreninger på Juridisk Institut alle sammen enige om, at din stemme til alle tre valg er meget vigtig. Det er nemlig din stemme, der afgør, hvem der behandler sager om de enkelte studerende, og planlægger dit fremtidige studieforløb.

Som følge af Covid-19 har universitetet opfordret de studenterpolitiske foreninger til i højere grad at føre valgkamp online, fremfor fysisk tilstedeværelse af hensyn til smitterisiko.

Det ærgrer selvfølgelig foreningerne, at valgboder med kage- og kaffeuddeling vil være minimeret eller direkte aflyst i år. Formand for Moderate Jurister, Jonas Thorsøe Bak, nævner eksempelvis, at den sædvanlige tilstedeværelse i Søauditoriet og kantinen i år er aflyst for deres vedkommende, ligesom formand for Foreningen for Borgerlige Jurister fortæller, at deres valgkamp er omlagt til hovedsagligt at foregå på foreningens Instagram for at undgå øget smitterisiko.

Sekretær for Alternative Jurister, Line Egtoft Jensen, bemærker: ”Vi plejer at være dem, der henter rigtig mange stemmer på at være godt repræsenteret fysisk under valget, hvilket vi naturligvis håber at kunne gøre igen” og uddyber med, at hel eller delvis omlægning af valgkampen til onlineformat selvfølgelig

kan have betydning for valgresultatet, da det er samtalen med de studerende, som er afgørende, ikke kagen eller chokoladebarerne.

Studerende ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Michelle Lindquist Brodersen, bekræfter Alternative Juristers bange anelser; ”Jeg tror ikke, at de studerende er lige så opmærksomme på, hvad foreningerne hver især kan tilbyde i år”, og forklarer, at det især er efter en forelæsning, at man normalvis støder på den relevante information om de forskellige foreningernes mærkesager, standpunkter, kandidater samt ligheder og forskelle. Herefter indrømmer hun, at hun nok ikke selv vil komme til at gøre meget ud af at opsøge relevant valgmateriale online som erstatning for den fysiske tilstedeværelse; en indrømmelse, som flere studerende på Juridisk Institut nok godt kan tilslutte sig.

Det er til slut vigtigt at bemærke, at studenterpolitik adskiller sig betydeligt fra den blokpolitik, du kender fra kommunal- og folketingsvalg. Blot fordi jura byder på tre studenterpolitiske foreninger; Alternative Jurister, Foreningen for Borgerlige Jurister og Moderate Jurister, har hverken navne eller tilhørsforhold noget med landets partier at gøre. Navnene henvender sig således primært til den førte studenterpolitik og interne organisering af foreningen. Der skal derfor lyde en stor opfordring til, at du opsøger og undersøger nærmere om, hvad de enkelte foreningers mærkesager er, så du kan blive godt klædt på til at sætte dit kryds!

Univalget afvikles som sædvanlig ved online afstemning på www. au.dk/valg. Hjemmesiden kan tilgås med enhver elektronisk enhed med internetforbindelse. Afstemningen åbner mandag den 9. november klokken 9.00 og lukker igen torsdag klokken 16.00.

31

VILTOFT’s specialepris: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 har vi stiftet en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen er nu i færd med at bedømme de specialer, som er indkommet med den første runde ansøgninger, og vi forventer at kunne offentliggøre prisvinderen meget snart.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2021.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialpris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVK K • WWW.VILTOFT.DK

TÆFT. DRIFT. OG RETNING Det kræver en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed.

Derfor gør vi det ikke så meget i kæft og trit, men fokuserer på værdier, der kan drive os fremad, og kollegaer, der tør tage ansvar. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Foreningen for Borgerlige Jurister Møder Ugemøder i FBJ vil dette semester blive afholdt hver fredag klokken 14.15-15.00 på universitetet i større undervisningslokaler, således at vi kan have plads til alle. Grundet bookingreglerne på instituttet, vil det eksakte lokale blive offentliggjort på SoMe samt mail for nuværende medlemmer hver torsdag.

Halloween-fest Arrangørerne bag Halloween festen vil gerne takke for god opbakning, samt takke alle gæster for at respektere myndighedernes retningslinjer til private arrangementer! Hvis man ønsker at se udklædningerne fra festen, kan man smutte ind på Instagram @borgeligejurister.

Kalender 27. november: Årsfest med besøg på travbane samt middag. ´ Medio december: Pubcrawl-juleafslutning.

Medio/ultimo januar: Nytårskur.

”Rene DIff han er bare så dejlig”

Valgprogram FBJ Univalg 2020 I Foreningen for Borgelige jurister arbejder vi med de 3 F’er: Frihed, Faglighed & Fremtid.

Disse værdier udmønter sig i vores valgprogram, hvor vi går ind for, at den studerende skal have mest mulig frihed. Dette vil bl.a. sige, at vi ikke mener der skal være obligatoriske studiegrupper eller flow Lock-eksaminer. Vi mener desuden at der skal være langt større ensartethed hvad angår Bachelorvejledning og emnetildeling. Endvidere synes vi, at folkeretten bør revideres således at pensum, eksamensform og ECTS stemmer overens. Derudover kæmper vi for, at der skal være en ugentlig fridag, der giver den studerende plads til studiejob og den vej igennem mulighed for at investere i sin fremtidige karriere.

I foreningen vægter vi faglige arrangementer højt og derfor synes vi, at der skal gives større plads til afholdelse af disse på instituttet, end tilfældet er i dag.

Valget afholdes 9. – 12. november Kandidater til Studienævnet

Sandra Jytte Jeggesen

Mads Vorup

Kamilla Dahl Mikkelsen

Hamza Tumbul

Det elektroniske valgsted tilgås via www.au.dk/valg

Julie Schmidt Laursen

Jacob Kampman

Serieanmeldelse: Efterforskningen

Den 28. september 2020 rullede første afsnit af TV2’s ”Efterforskningen” over skærmen. En serie om den omdiskuterede ”Ubådssag”, som allerede inden første visning var underlagt hård kritik, fordi det var uetisk at lave en spilleserie så tidligt om en så brutal sag.

Serien tager udelukkende afsæt i det efterforskningsmæssige arbejde, hvorfor den hårde kritik hurtigt blev ændret til positiv omtale, da seerne for alvor bliver lukket ind i Ubådssagen. Fokus er slet ikke på Peter Madsen, som hverken omtales ved navn eller tillægges opmærksom ved sine forfærdelige handlinger. Det er derimod en virkelighedstro skiltning af efterforskningsforløbet og vejen til en domfældelse i sagen, der er i centrum.

Hvert afsnit tager sig derfor god tid til at vise de enkelte efterforskningsskridt, og de involverede parters frustration over manglende fremskridt.

Det vises både ved personlige konflikter, familieproblemer og ved en påtrængende presse, som absolut vil bringe de seneste nyheder, inden politiet selv kender til dem. Som seer får man derfor følelsen af, at man kigger efterforskerne over skuldrene, imens de foretager deres arbejde, og dermed får man en ide om, hvordan det (måske) er i den virkelige

36

verden. Serien viser derudover, hvorfor en sag ikke blot er løst på et par dage, og hvilke personlige omkostninger, det har for både offer, pårørende og involverede parter som politi og anklagemyndighed.

Serien tager stor afstand fra amerikanisering og overdreven dramatik fra første scene, hvor man kommer ind midt i en anden uafhængig retssag, og allerede her er tempoet sat helt ned. Man får tydeligt fornemmelsen af, hvordan de involverede parter har det med, at tiltalte frifindes, da ofrets pårørende her bliver tydeligt påvirket af sagens udfald. Dette sætter tempoet for resten af serien, hvor hvert afsnit tager sig god tid og dvæler ved de enkelte efterforskningsskridt, som giver en autentisk oplevelse af forløbet.

Endnu mere virkelighedsnært bliver det, når serien anvender formuleringer fra virkelighedens vidneudsagn til at fortælle sin egen historie.

tempo betyder dog, at man ikke får den pludselige spænding og uro for hvad, det næste, der vil ske, er. Pressedækningen under sagens efterforskning i 2017 har spoilet hele seriens udfald, men som seer får du detaljer om efterforskningsarbejdet, som du måske ikke har kendt til i forvejen, og den menneskelige forståelse for, hvad det vil sige at arbejde på så omfattende en sag. ”Efterforskningen” er anbefale enhver at se der er tid og overskud nysgerrighed og dvæle

en serie, vi vil på en aften, hvor til at få stillet sin ved detaljerne.

Vurdering:

Serien får ikke den sidste stjerne, fordi den ikke lever op til den spænding, man må forvente af sendetidspunktet mandag aften klokken 20.

Det langsomme og gennemarbejdede

Caroline Høj Mølgaard & Freja Karmark Bro

Voxpop “Tager du til piratfester?”

Marius, læser statskundskab på 5. semester Det gør jeg en gang i mellem. Jeg synes, det er fint, så længe man kun ser dem, man også ser til hverdag. Vi er aldrig over 50, ikke engang tæt på, så vi overholder altid forsamlingsforbuddet, og vi prøver at holde afstand.

Jeg ville aldrig gøre det med helt fremmede, så på den måde er det jo heller ikke fuldt ud piratfester, men vi gradbøjer reglerne lidt. Stemningen er også anderledes nu end lige efter sommerferien, hvor trykket var meget lavt. Så nu handler vi også derefter, synes jeg.

“Helt klart underholdning.”

Christa, læser statskundskab på 5. semester Jeg tager ikke til kæmpe raves i Botanisk, haha, det er for meget. Men jeg drikker nogen øl med mine tætte venner, det synes jeg godt, jeg kan forsvare. Sådan helt generelt holder jeg mig altid indenfor retningslinjerne, jeg går endda længere til tider. Alligevel har jeg været så uheldig at få Corona, det er faktisk min første dag udenfor karatæne, og det er altså ikke sjovt. Man skal tage det alvorligt.

Zander, læser statskundskab på 7. semester Jeg er ikke blevet inviteret til nogen piratfester, og jeg ville heller ikke med, hvis jeg var. Jeg anerkender, at folk har brug for at feste og have det sjovt, men jeg mener godt, man kan bruge den her tid med Corona bedre, end man gør lige nu, det har jeg forsøgt at gøre. Men jeg kan ikke sige noget, der gælder for alle, der må vi alle tage et valg.

Andreas Libak Iversen

Jacob, læser Jura på 9. semester Jeg elsker piratfester! Bare ned i botanisk, ned i en eller anden kæmpe kælder, op i en smadret lejlighed, jeg er ligeglad, bare vi er mindst 100 mennesker. Jeg synes, ham der Kaare Mølbak skal slappe af, Trump kom over Corona på to dage, så hvor slemt kan det lige være. Bare afsted, tag en ølbong, og så bare vælt rundt med UV-maling i hele hovedet, og hvis politiet kommer, så er det bare videre til den næste fest.

37

TESTER

Paragraf tester burgere I takt med at præsidentvalget i USA snart finder sted og at Kødstadens Burgerjoint er blevet kåret til ”Danmarks bedste burger 2020”, så tænkte vi, at det var på tide at undersøge, hvor man egentligt får den bedste burgermenu i Århus.

Kødstadens Burgerjoint Otte Ruds Gade 47 8200 Århus N

Burger Boom Store Torv 18, 1. sal 8000 Århus C

Vi har bestilt en bacon-cheese menu, som indeholder en burger, pommes frites, dip og sodavand.

Vi har bestilt en chicken-burger menu, som indeholder burger, pommes frites, ubegrænsede mængder dip og en sodavand.

Førstehåndsindtrykket er en indbydende burger, hvor der er kræset for detaljerne, og vi må konkludere, at både bøf og bacon er perfekt stegt og velsmagende. Salaten er frisk og sprød og briochebollen er virkelig lækker. Deres hjemmesyltede agurker har en karakteristisk smag i burgeren, så du skal nok bede om at få den uden, hvis du ikke er til det. Osten er økologisk og perfekt smeltet på bøffen, hvilket komplimenterer burgeren til perfektion.

Ved første øjekast ser burgeren frisklavet ud og deres pommes frites ser gode og veltilberedte ud.

Deres dips er friske og store, og man kan smage, at det ikke blot kommer fra en tube. En lille portion pommes frites, som dog er velsmagende og sprøde.

Prisen for en frokostmenu er 65 kr. Burgermenuen koster 95 kr. efter klokken 15.

Kyllingen i burgeren er godt stegt og med god smag, men burgeren som helhedsindtryk kan virke lidt tør, da der er få ingredienser i den og bollen i sig selv er en smule tør. En kombination af icebergsalat, få syltede agurker og rå løg trækker desværre ned; dog hjælper mængden af den gode ranchdressing på det. Burgeren er et fint alternativ til den klassiske burger med oksekød.

Deres pommes frites går man ikke galt i byen med og det er lækkert med timiansmagen. Især deres estragonmayonaise er god, og det er et plus at man selv kan vælge, hvor meget dip og hvor mange forskellige slags man vil have.

Prisen for frokostmenuen er 65 kr. og efter klokken 15 er prisen 85 kr.

Den sidste kommentar: Forretningen har fokus på kvalitet, miljø og dyrevelfærd. Ejerne er uddannede slagtere og alt deres kød er fra fritgående dyr og uden antibiotika. Man kan smage, at der er fokus på friske råvarer og vi synes helt klart, det er fuldt ud berettiget, at Kødstadens Burgerjoint er vinder af Danmarks bedste burger.

En god og klassisk burger med perfekt stegt kød.

38

Den sidste kommentar: Burger Boom har meget fokus på madspild og friske råvarer.

Man kunne tydeligt smage, at der var brugt friske råvarer, til trods for de få ingredienser som var i burgeren.

Caroline Høj Mølgaard, Ditte Wolf & Sophus de Klauman

Byens burger Thorvaldsensgade 1 8000 Århus C

Sunset Boulevard Klostertorvet 2 8000 Århus C

Vi har bestilt en Don OX-burger menu, som består af en burger, pommes frites og sodavand. (Ingen dip?!)

Vi havde bestilt en Brioche Black Angus menu, som indeholder en burger, pommes frites, dip og en sodavand.

Burgeren, der ankommer i en flamingokasse, ser ved første øjekast ud til at være smækket sammen på 5 sekunder – og desværre holder denne betragtning stik.

Burgeren lever op til, hvad der kan forventes af en burger af denne kaliber. En smule komisk er det, når Sunset på deres burgerpose skriver, at bollen er nøje udvalgt til burgeren, men at bøffen dernæst er væsentligt større end bollen i realiteten.

Bollen er både sej og tør, og det samme kan man sige om bøffen, der minder om noget, der er smidt på panden direkte fra fryseren. Osten var ikke smeltet og grøntsagerne minder ikke om noget der er dagfriskt. Alt i alt må vi indrømme, at burgeren er lidt en skuffelse.

Deres pommes frites minder mest af alt om nogle tarvelige cafeteria pommes frites, som har ligget i en skål i minimum en halv time. Der er intet salt på dem, men der er dog vedlagt en lille pose salt ”on the side”. Deres pommes frites har brug for en gang dip (som skal købes ekstra) og er meget slatne.

Alt i alt noget af en skuffelse, specielt når man tager prisen i betragtning.

Det er en god briochebolle, men så stopper rosen også her.

Der er tale om en kedelig bøf og salat er en by i Rusland – ikke eksisterende. Osten var lagt på, efter bøffen var taget af grillen og man spiste derfor rå smelte-cheddar.

Forventningerne til deres pommes frites var høje, da vi havde hørt rundt omkring, at de skulle være gode. Her blev vi også skuffede, da vi fik serveret en slatten omgang pommes uden deres ”lækre krydderi”. Deres dip havde en fin aioli-smag, men det smagte af aioli fra tube – den er ikke i nærheden af Kødstadens!

Prisen var 100,5 kr. og der er ingen frokosttilbud eller tilbud ved online bestilling.

Burgeren koster 105 kr., men der gives 10% rabat ved online bestilling.

Den sidste kommentar: Den ene stjerne bliver givet alene af den grund, at man får meget mad for pengene, men helt velsmagende er det altså ikke (medmindre du har mistet alle dine smagsløg efter corona).

Den sidste kommentar: Vi var næsten klar over, hvad vi gik ind til, da vi bestilte en burger fra Sunset Boulevard, hvorfor det ikke kom som den store overraskelse, at den ikke ville få topkarakter.

Den smagte fint, men det er ikke det første sted, vi ville bestille en burger.

39

DU HAR TALENT. SAMMEN UDVIKLER VI DET. VELKOMMEN TIL.

Kumaran Thavarajah Partner

”Når jeg kører på arbejde om morgenen, glæder jeg mig over, at jeg er på vej til en nyskabende og nytænkende virksomhed, hvor jeg har en hel masse rigtig gode kolleger, som jeg får en dejlig dag med.”

CHRISTINA NISSEN, ADVOKAT Læs mere om dine karrieremuligheder på dahllaw.dk

082020 Paragraf 210x135_3.indd 1

14-08-2020 09:00:51

JOIN OUR TEAM OF

ASSOCIATES

With us, you get to learn from the best. As a Tier 1 Corporate M&A law firm, we operate a truly international practice, and we take pride in training our Associates to navigate an international scene. Our hands-on approach and the high level of responsibility that you are expected to take is part of what places our Associates among the most experienced in Denmark.

We are competitive, but in a healthy way – and never towards each other. Our remuneration system is based on the lock-step model for all employees, which creates an equal compensation system.

Join us from February 2021. moalemweitemeyer.com/career

Danskere med anden etnisk baggrund vælger de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra

Kartoffel-danskere fylder gangene på de danske universiteter. Der er en overvældende andel af etniske danskere på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Hvorfor er der så mange etniske danskere på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser?

Danmarks statistik har udgivet 2020’s optagelsestal for de humanistiske uddannelser, og selvom antallet af ansøgere er steget drastisk, som følge af den nuværende situation, ser brøkdelen af ansøgere med anden etnisk baggrund fuldstændig uændret ud.

Hvorfor har etniske danskere større tendens til at søge uddannelser som Jura,

42

Statskundskab og Historie end dem uden dansk baggrund? Jeg har talt med nogle af vores studiekammerater for at forsøge at sætte ord på fænomenet.

Oprindeligt skulle dette stykke være et indblik i de jurastuderendes liv, der har dansk som andetsprog, men da jeg satte mig for at finde studerende med en sådan profil, var de ingen steder at finde.

I stedet måtte jeg undersøge, hvorfor dette er tilfældet. Hvorfor er så stor en

andel af dine og vores studiekammerater etniske danske?

De åbenbare grunde Der er selvfølgelig de åbenlyse grunde til en sådan forskel. Mange af uddannelserne i den humanistiske og samfundsvidenskabelige sektor tager udgangspunkt i Danmark. På historie er der stort fokus på dansk historie, på Jura samt andre studier er mange dele af uddannelsen endda kun anvendelig

Kira Anastasia Andersen

i Danmark. Hvis man som dansker, med anden etnisk baggrund, skal følge studievejlederens råd, og vælge den uddannelse der stemmer overens med ens interesser, vil en uddannelse med et dansk udgangspunkt være i lavere kurs end en international og mere alsidig uddannelse, eller en med udgangspunkt i ens eget liv og fortid.

Prestige er en uddøende, men stadig væsentlig, grund til hvorfor vi unge vælger uddannelsesvej, som vi gør. Det er en faktor, som mindskes mere og mere i den moderne danske opvækst, hvor behovet for at skilte med ens sociale klasse og karrieremæssig dåd nærmest er skamfuldt eller pinligt.

Janteloven, samfundets socialdemokratisme og et hav af andre faktorer, i de grundlæggende danske værdisæt, er grunden hertil. Hvis man vokser op med forældre, som ikke har samme værdisæt, kan prestige betyde meget mere for en ung, der både skal stå til regnskab overfor omgangskreds og udvidet familie, som værdsætter en prestigefuld uddannelse, hvor man håndgribeligt kan forklare at ‘Ja mor, jeg gør det altså godt’. Det kan en 20 årig anonym iransk medicinstuderende nikke genkendende til, da hun over chat fortalte om, hvor glad hendes familie blev, da hun afsluttede gymnasiet med et snit på 11, og nu kunne komme ind på drømmestudiet.

“I de ikke-vestlige lande, bliver der set meget op til akademikere med en naturvidenskabelig uddannelse som læge eller ingeniør” forklarer Afrahh Al-Lami som er bestyrelsesmedlem i Udlændinge Vejleder Udlændinge, som er en organisation der vejleder unge med minoritetsbaggrund om deres uddannelsesvalg. Hun tilføjer, at det ikke er fordi de unge bliver tvunget eller fortalt, at de skal vælge en sådan uddannelse. De opfordres blot af forældrene, da de jo kun vil det bedste for deres børn.

Hvad siger de kloge?

En norsk undersøgelse viser at skandinaviske majoritetsgrupper i højere grad lægger fokus på selvrealisering og personlige interesser, hvor minoritetsgrupper fokuserer mere på jobsikring og lønmuligheder.

Danskere med anden etnisk baggrund har altså en anden tilgang til uddannelse og karriere end de etnisk nordiske unge har. Det danske sikkerhedsnet gør det mere realistisk at kaste sig ud i en uhåndgribelig og abstrakt uddannelse. Uddannelser som jura og statskundskab er generelle uddannelser hvor der nødvendigvis er en tilrettelagt jobfunktion. Det i sig selv repræsenterer en usikkerhed i ens fremtidsmuligheder, som kan afskrække en mindre lystpræget universitetsansøger. Den danske opfattelse er derimod, at det hele jo nok skal gå i sidste ende.

Dette kan være forklaringen på, at vi ser så få etniske minoriteter på gangene.

Og det er også forskellen mellem uddannelserne.

vil så få danskere, med anden etnisk baggrund, læse jura?

Jeg spurgte to studerende fra Aarhus Universitet hvad den væsentligste grund var til, at de ikke valgte en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse; og specifikt jurastudiet.

“

“Jeg har altid hørt at der er meget læsestof på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, og jeg var bedre til de matematiske og naturteknologiske fag, end danskfaget” - 21-årig bosnisk tandlægestuderende.

En 23-årig syrisk matematikstuderende forklarede:

“

“Jeg er sådan set ikke så interesseret i dansk politik og samfund. Jeg føler allerede, at jeg kan lære det jeg har lyst til i medierne, og helst vil gøre karriere ud af noget andet; og så er jeg god til matematik.”

Måske er det svaret, måske er det noget helt tredje. Uanset hvad, ser statistikkerne ikke ud til at ændre sig foreløbigt, så jeg, som en af de få udenslandske danskere på studiet, kan fortsætte med at afblege mit hår og spise smørrebrød til frokost, for at passe ind blandt mine studiekammerater.

På jurastudiet er der i den grad et element prestige. Jurastuderende får rigelige skulderklap fra fremmede, og måske ville nogle endda mene for meget anerkendelse for vores uddannelsesvalg og arbejdsindsats. Det fører så tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvorfor

43

Univalg 2020 Alternative jurister Så er det ved at være tid igen! En gang om året afholdes der uni-valg på AU. Som i måske allerede ved, skal der endnu engang vælges studerende til de forskellige nævn og råd. I Alternative jurister, har vi altid været stærkt repræsenteret, og håber på, at kunne blive det endnu engang. Vi kæmper blandt andet for: Øget fokus på stress blandt de studerende Bedre kommunikation mellem de studerende og instituttet Vi håber at det bliver muligt, at dele ting ud til jer og få en snak med jer i løbet af valgugen, så tøv endelig ikke, med at komme forbi og få en snak (og noget gratis slik) Til valget skal der stemmes til 3 forskellige ting.

AU's bestyrelse Studienævnet på Jura Akademisk råd på BSS Der kommer nærmere info på jeres post-au om, hvordan det praktisk fungerer. Husk at stemme til alle tre ting.

44

Kandidaterne AJ stiller endnu engang op med nogle veloplagte kandidater, der er klar til at hjælpe de studerende.

Pernille Andersen Går på 5. semester og stiller op til Studienævnet på jura. Det er her der bla. træffes beslutninger om pensum, studieordningen og dispensationer.

Mikkel Grøne Går på 5. semester og stiller op til AU's bestyrelse for Studenterrådet. Selvom Mikkel stiller op for Studenterrådet, er han stadig medlem af AJ. Vi håber på, at I vil hjælpe med, at stemme en jurastuderende ind i AU's bestyrelse.

Hvis I har spørgsmål omkring valget, må I endelig skrive, komme forbi vores kontor eller forhåbentlig finde os i valgboderne rundt omkring på universitetet. Godt valg til jer alle.

Brevkassen...

Kære brevkasse Jeg er ny jurastuderende og står i lidt af et dilemma. Sagen er den, at min nye statsretholdunderviser er virkelig lækker, og jeg har det største crush på ham! Jeg har aldrig haft en så lækker og ung lærer før, og det er helt svært at koncentrere sig i hans timer. Jeg ved, der er flere piger fra mit hold, der synes det samme, og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op? Hvordan kan jeg score min holdunderviser?

Hilsen den forelskede førsteårs

Kære forelskede fra 1. semester Mange tak for dit ”gode” spørgsmål. For at svare kort på, hvordan du kommer til at score din holdunderviser; det gør du ikke. Forestil dig det her: Han er studerende på kandidaten, har et top fedt studiejob og skal være med i årets Vis Moot. Tror du ikke, han har nok bolde i luften? Paragraf tænker ikke, at du har en chance overhovedet.

Faktum er, at han er din underviser og ikke din kommende kæreste. Derudover er du ikke den eneste, han underviser, og han ved højst sandsynligt ikke engang, hvem du er. Din underviser er ældre og klogere end dig, og derfor slet ikke interesseret i en ung førsteårs-studerende. Du skal dog ikke fortvivle! Der er mange flotte jurafyre derude, så mulighederne er mange. Ellers prøv Tinder – og inden for din rækkevidde! Der finder du et kæmpe udvalg af Aarhus’ bedste, og hvis du er rigtig heldig, kan du måske endda slå til med ham din statsretsunderviser til årets julefrokost, hvor han er mere skrøbelig og presset af sine egne eksaminer. Paragraf synes derfor, at du for nu skal holde fokus på faget, grundlovens §20 og 12-tallet, hvis du skal imponere din statsretholdunderviser.

Paragraf håber meget, at du finder kærligheden, og vi hepper på dig!

Kærlig hilsen Paragraf

46

Mortensaften – Kristen tradition eller årligt madgilde?

Den 10. november fejrer godt og vel en fjerdedel af det danske land en højtid, der har tendens til at blive glemt lidt, især blandt unge. Der er ingen gaver (medmindre det også er ens fødselsdag, som det er tilfældet for mig), ingen pynt og ingen særlig musik dedikeret dertil.

Højtiden er mortensaften og ligger hvert år på den 10. november. I de fleste familier står menuen på and, og mange restauranter laver også særlige mortensaften-menuer.

Hvis man skulle følge den tradition, der blev sat i gang i starten af 1600-tallet i Danmark, skulle menuen egentlig lyde på gås. Dette skyldes historien om Morten Bisp, som vi kalder ham på dansk, men som egentlig var Martin af Tours fra Sydfrankrig.

Historien bag Morten/Martin var kendt som en hellig mand, og meget vellidt, hvilket førte til, at han blev udpeget til biskop i byen Tours. Dette ønskede Morten dog i allerhøjeste grad ikke, da han ikke følte, at han fortjente en sådan position (historien om Morten Bisp er et perfekt eksempel på imposter-syndrome). Han valgte, i et forsøg på at undgå at blive udnævnt til biskop, at gemme sig blandt en flok gæs. Uheldigvis for Morten, er

Jenny Andersen

gæs nogle højlydte fugle, og de begyndte straks at skræppe op og derved afsløre hans gemmested. Efterfølgende blev han udnævnt som biskop, men hans hævn mod gæssene der afslørede ham lever videre i dag.

Godt nok er gåsen blevet erstattet af anden, som er et lidt mindre og billigere alternativ, men ellers foregår aftenen meget, som den tidligere har gjort Egentlig er Morten Helgensdag den 11. november, på Martin af Tours dødsdag, men i Danmark er der tradition for at fejre traditionen aftenen før. Morten Helgensdag er en katolsk højtid, men mortensaften er ikke klassificeret som tilhørende en bestemt religion.

Mortensaften i tal Aftenens popularitet ses tydeligt i salget af ænder. Der bliver solgt omkring 600.000 ænder omkring mortensaften, samt et par tusinde gæs. Til sammenligning er antallet af solgte ænder i tiden omkring juleaften ca. 900.000. Faktisk står

mortensaftens andeforbrug for knap en tredjedel af alle ænder, der sælges i Danmark på et år, og ligner således ikke en tradition der sådan kommer til at forsvinde. Mon ikke også danskerne ville savne en ting at fejre mellem sommerens fester og julens julefrokoster?

Traditionens fremtid En hurtig rundspørge blandt mine venner og veninder kan konkludere, at anden i 7 ud af 10 tilfælde, ikke tyder på at være på vej væk fra spisebordene, men samtidig at maden er den primære grund til at fejre dagen. Det faktum kan de fleste vidst nikke genkendende til – men det samme kan gøres gældende for mange andre traditioner med rod i religion.

Påsken ville heller ikke være sjov, hvis ikke det var for påskefrokoster, og hvad ville julen være uden julefrokoster (udover en masse gaver og dejlig pynt selvfølgelig)? Efter mortensaften kan vi i hvert fald begynde at glæde os til vinterens største højtid!

47

KLUMME

Virker epidemiloven virkelig efter sin hensigt?

Sent om aftenen den 12. marts 2020 blev større ændringer af epidemiloven vedtaget.

Disse trådte i kraft den 17. marts 2020, og Sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke, blev således tildelt en række mere vidtgående beføjelser end hidtil for bedst muligt at bekæmpe Covid-19. Spørgsmålet er så, om ændringerne har virket efter deres hensigt, eller om andre redskaber måske kunne have klaret opgaven lige så godt.

Der er med lovændringen indført mulighed for, at Sundheds- og ældreministeren kan vedtage flere vidtgående påbud og forbud i kampen mod epidemien. Fælles for alle bestemmelser i epidemiloven er dog, at den alene sætter rammerne for ministerens beføjelser. At der er hjemlet tvangsmæssig vaccine i lovens § 7 er således ikke ensbetydende med, at ministeren vælger at udnytte denne mulighed, men det er således hertil grænsen for hans beføjelser går. Han kan dermed vælge at udnytte disse beføjelser ved at udstede bekendtgørelser, hvor disse kan have øjeblikkelig virkning og tillægges forrang i forhold til anden national lovgivning på nær Grundloven.

Forudsætningen herfor er dog, at alle bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i epidemiloven til enhver tid både skal være midlertidige og proportionale.

Med banen kridtet op kan man så diskutere, hvordan epidemiloven virker i samfundet. Med slagord og slogans som “samfundssind” og “sammen hver for sig” opstod der hurtigt under lockdown i foråret sammenhold blandt den danske befolkning, men da landet i maj begyndte at åbne langsomt op igen, startede det rebelske oprør. I takt med genåbningen gik vi fra sammenhold til at pege fingre ad hinanden; et slags syndebukkesamfund, som Durkheim ville sige det. I denne og i den efterfølgende tid er vi begyndt at udpege dem, der ikke bruger mundbind og tager til piratfester. Mellem dem, der har moralen i orden, opstår der en

48

stærk sammenhængskraft, og de står sammen mod dem, der ikke overholder diverse retningslinjer, påbud og forbud.

I den forbindelse vil en teoretiker som Bourdieu netop mene, at denne slags sammenhængskraft bidrager til social polarisering - os mod dem. Men det interessante her er, at eliten og proletarerne ikke er opdelt i uddannelse, penge og magt, men i stedet i hvem der er ”bedst til at være lovlydig borger”. Men hvad afføder denne sammenhængskraft egentlig, når det kommer til stykket?

Danskerne bliver delt op i hver sin lejr; dem der ukritisk tror på Mor-Mette og følger alle retningslinjer, som var de skakbrikker, og de som påberåber sig deres grundlovsrettigheder og mener, at det hele er pure opspind, der alt sammen har hovedsæde i Area 51. I hver lejr er sammenhængskraften selvforstærkende; vi stoler ikke på hinanden og har ingen forståelse for de modstående opfattelser.

Men uanset hvor meget vi peger fingre af hinanden, så kan vi ikke komme uden om, at epidemiloven, med alle sine bekendtgørelser, vejledninger og så videre, er et klassisk eksempel på, hvordan systemverdenen griber ind i livsverdenen, hvis man ser det med Habermas’ briller. Vores personlige sfære brydes af diverse påbud og forbud, og samtidig gør rebellerne oprør i stor stil. Vi er vant til “mit liv, mine regler”.

Så når der bliver trukket en stor sort hætte hen over vores hoveder, mens vi ligger i sengen og spiser popcorn, der

Ida Christine Jacobsen & Freja Karmark Bro

lige pludselig fortæller os, hvornår og hvordan vi skal spise vores popcorn, og hvor mange man må dele med - ja så synes vi nok, at Borgen er gået for vidt.

Men det helt store spørgsmål er så: Hvad skal vi ellers gøre i denne krisetid?

Der kan på mange punkter drages paralleller til 2.

Verdenskrig, hvor statsmagten opfordrede til samarbejdspolitik i et forsøg på at undgå det brændende kaos. Her så vi også, hvordan sabotage og modstand vandt indpas i samfundet. Dengang var der tale om en krisetid og på trods af dette, hylder vi i dag sabotørerne under samarbejdspolitikken som helte.

Så hvordan vil det se ud om 10 år når vi kigger tilbage på (eller stadig lever i) coronatiden? Vil værterne for piratfesterne i virkeligheden blive hyldet som patrioter?

Godt spørgsmål….

DEN HØJESTE RET

Den Højeste Ret: Trump-tapas Paragraf-redaktionen har fulgt det amerikanske valg nøje, og derfra er inspirationen til en Trump-tapas opstået. Du kan tilføje alt, hvad hjertet begærer, og her er nogle af Paragrafs yndlingsretter i Trumps ånd.

Vi anbefaler en hovedret bestående af: Nachos med kylling og masser(!!) af ost, en burger med pommes frites, nuggets, chili cheese tops og hot-wings. Kast dig ud i de store kokkerier; eller find den nærmeste McD. Vi har vurderet, at begge vil gå an i Trump-land.

Til desserten, intet mindre end amerikanske pandekager, der flyder i sirup – og cookies til at stille den sidste lille sult.

Ingredienser til amerikanske pandekager: 250 g. mel 2,5 dl. mælk 2 æg 1 spsk. sukker (Trump siger: Mere!) ½ tsk. salt 1 tsk. bagepulver Smør til stegning

Fremgangsmåde: Bland først de tørre ingredienser, hvorefter mælk og æg tilsættes. Pisk det godt sammen. Når dejen er tilpas luftig, og gerne lidt tyk i konsistens, kan I med fordel sætte den på køl, imens I nyder hovedretten. Steg derefter pandekagerne på en pande ved middelvarme. Server med det samme og nyd dem med sirup, smør, sukker eller Nutella. Der er frit valg.

Laura Verbovci & Sara Rye

49

50

Paragraf fra gemmerne

FC Jura har i samarbejde med lanceret vores nye spillertrøje. Eller som vi kalder den; FØRERTRØJEN

51

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Vi søger løbende dygtige juridiske talenter, som ønsker at udvikle sig til førende erhvervsadvokater. Hos os kommer du på hold med erfarne og dygtige kolleger, som vejleder og udfordrer dig på din vej fra cand.jur. til advokat.

Læs mere om vores advokatfuldmægtiguddannelse og send en uopfordret ansøgning via vores hjemmeside. gorrissenfederspiel.com/karriere