Paragraf Februar 2019

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

49. årgang · Februar · 2019

Fokus: De sociale viceværter på Klostertorvet

Side 12 Hvad har Aarhus at byde på?

Side 36 Paragraf tester: Vinterbadning

Side 49 Boganmeldelse: Folkeret kompendium

Hvem siger, at en juridisk karriere ikke kan være international?

DLA Piper er verdens tredje største advokatvirksomhed med kontorer i mere end 40 lande. Vi tilbyder juridisk rådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Internationale kunder, lokal ekspertise og sparring med kollegaer på tværs af landegrænser, er blot noget af det, der følger med en karriere i DLA Piper.

dlapiper.com/karriere

LEDER

New year, New me Således siger de fleste, når de springer ind i det nye år. Mange bruger det nye år til at lave de ændringer i livet, som de længe har gået og skubbet foran sig.

Jeg har sat mig for at give mig selv mere tid; mere tid til at være mig, nyde livet, hverdagen og dem jeg holder af.

Dette kommer sig af, at jeg er midt i 6. semester. Det er hurtigt gået op for mig, at det ikke er for sjov, når man taler om formueretten, som noget af det hårdeste på studiet – jeg tilslutter mig gerne dette kor!

Om ikke andet, synes jeg, det er vigtigt, at man ikke glemmer sig selv; uanset om man er i gang med den store formueret, forvaltningsret eller noget tredje, og netop derfor vil jeg i det nye år minde mig selv om, at der skal være plads til at have det godt; når altså læsningen til morgendagens forelæsning er klaret.

Tid til nye tanker Netop tankegangen “New year, new ne” er ikke kun gældende blandt de enkelte personer. Denne måned har Paragraf fokus på Klostertorvet.

Vi har mødt de Sociale Viceværter til en snak om de fordomme, der hersker i Aarhus by om Klostertorvet – fordomme, som også lever i bedste velgående bag

de gule mure. Netop disse fordomme forsøger man at komme til livs med projektet , så alle igen kan se Klostertorv for, hvad det virkelig er; et af byens absolut flotteste torve. Dette kan du læse meget mere om på side 6-9.

Under bæltestedet Det er efterhånden ved at være noget tid siden, I sidst har modtaget Paragraf.

Som sædvanligt har vi ikke skrevet et blad til januar, og der er derfor nået at ske en masse ting inden for den juridiske verden, som vi nu ser tilbage på, så du hurtigt og nemt kan blive up-to-date med alle de nyeste debatter, domme og konflikter med relevans for lige netop dig.

Debatter, domme og konflikter som giver anledning til at tro, at denne udgave af Paragraf er en temaudgave. Jeg kan dog afsløre, at det ikke er tilfældet, og at der derimod er tale om et pudsigt tilfælde.

På side 16-17 kan du læse nærmere om hele debatten angående uagtsom voldtægt og lovgivningen, der følger heraf. Slår du op på side 28 og 29, finder du et referat af den første dom i Umbrella-sagen, som er blevet prøvet ved Højesteret, mens du på side 42 og 43 kan læse nærmere om begrebet “rugemødre” samt hvordan dette egentlig hænger sammen i Danmark; en artikel bragt i kølvandet af den store opmærksomhed

Freja Karmark Bro Chefredaktør

på rugemødre, der svindler sig til penge.

“Slå røven i sædet” Selvom jurastudiet i høj grad er et studie, der giver anledning til at sidde på sin flade og bladre igennem den ene bog efter den anden, skal du ikke sidde og slå rødder på læsesalen helt indtil sommer!

Du kan på side 12-13 finde den ultimative guide til de bedste og billigste – ja ligefrem gratis – attraktioner i Aarhus.

Har du ikke fået nok af udendørsaktiviteter herefter, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at slå op på side 36-37, hvor du kan læse om vinterbadning og de forskellige vinterbadefaciliteter i Aarhus. Jeg skrev selv sidste år en artikel om vinterbadning. I denne artikel har skribenterne dog kastet sig ud i bølgerne af flere omgange, for at finde det bedste vinterbadested i Aarhus.

Om du har lyst til at læse om de faglige udviklinger og nye tiltag eller hellere vil inspireres til din hverdag, når du har fået nok af paragraffer og domme, ønsker jeg dig et rigtig godt nytår og god læselyst!

God læselyst!

Freja Karmark Bro, Chefredaktør

DU KAN MERE, END DU TROR. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Mads Høegh Advokatfuldmægtig

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Bak, IT-Redaktør Christine Klug, sekretær Arne Graversen, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Anne-Sofie Rohde Anton Habeck Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carl Bruun Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Cecilie Schneider Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Erwin Steffensen Fie Kristina Westergaard Rasmussen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinch Helena Emilie Hansen Jakob Røndal Anker Jette Sørensen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Lisbeth Fini Mauritzen Louise Bjørnager Louise Lund Louise Æbelø Zicka Preuss Louise Østergaard Pedersen Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Pernille Falk Meyer Rasmus Blak Rasmus Jørgensen Rikke Valther Callesen Sandra Mejer Skjelmose Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Indhold Side 6 Fokus: Klostertorvet Side 12 Hvad har Aarhus at byde på?

6

Side 16 Ny voldtægtslovgivning - go eller no go?

Side 20 Små historier om domme Side 28 Højesteret fastslår rettilstanden i Umbrella-sagen

12

Side 31 Den Højeste Ret Side 34 Nordisk Uge - reasons to do it Side 36 Paragraf Tester: Vinterbadning Side 38 Brevkassen

34

Side 39 Voxpop: Rettigheder for sexarbejdere Side 42 Rugemødre Side 49 Boganmeldelse: Folkeret Kompendium Side 50 Klumme: Hvad skal der blive af mig, når jeg er færdiguddannet?

Layout: Jonas Bak, Freja Karmark Bro, Anders Grønnegaard, Mads Riber Langgaard, Mads Emil Stephansen Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

36

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Klostertorvet

5

FOKUS

De sociale viceværter på Klostertorvet

Har du nogensinde oplevet at føle dig utryg omkring Klostertorvet i centrum af Aarhus? Måske du ligefrem går gennem Emil Velts Passage, når du skal hjem om natten? Grupperinger af socialt udsatte er et problem omkring Klostertorvet. Det arbejder et team af socialrådgivere under navnet De Sociale Viceværter på at ændre.

Dette foregår gennem blandt andet hellesteder, hvor de udsatte oplever ro til at være sig selv uden at skulle tage stilling til uvenner og politi.

Klostertorvet i Aarhus C er en af de mest centrale placeringer i byen. Det er et midtpunkt for offentlig transport i byen, det ligger tæt på indkøbsmuligheder, Åboulevarden, Torvene og byens natteliv.

Flere caféer og serveringssteder udnytter da også mennesketrafikken og har udeservering i sommermånederne på torvet. På Klostertorvet ligger både Kirkens Korshærs døgnvarmestue samt Frelsens Hær, og det gør, at Klostertorvet i højeste grad også er blevet et eftertragtet opholdssted for de socialt udsatte og hjemløse i Aarhus. Denne problematik

6

er netop dét, som de Sociale Viceværter forsøger at ændre på. Denne artikel tager således udgangspunkt i en analyse fra 2016 af problemer på Klostertorvet samt en snak med en af socialrådgiverne. Der er sket meget fremskridt siden 2016.

Jo flere udsatte, der kommer til torvet, des flere bænke i sydøstlig retning samt alternative hænge-ud-steder på og omkring torvet bliver taget i brug.

Bænkene på selve torvet har ikke overdækning, så når vejret skifter, eller når døgnvarmestuen på Nørre Allé er

lukket for rengøring i perioderne i en time tre gange om dagen, søger de udsatte mod Klostertorvet og Frue Kirkeplads for at komme i ly og læ.

Det er i sig selv ikke et problem, men når forsamlinger af 15-20 stærkt påvirkede udsatte bliver uenige om noget, kan det ofte medføre optøjer og håndgemæng – dette til gene både for andre udsatte, men også cafégæster og busrejsende, som oplever en utryg stemning omkring torvet.

Udfordring for erhvervslivet Flere restaurationer på Klostertorvet har udendørs servering på pladsen mellem maj og oktober, i alt med plads til 200 gæster. På de solskinsrige dage, hvor torvet tiltrækker mange cafégæster, udviskes grænserne mellem de udsatte og andre betydeligt. Dette medfører, at det pludseligt er mindre attraktivt at være cafégæst på Klostertorvet, da det skaber en utryg stemning, når større grupperinger af socialt udsatte fester på torvet, især når disse fester kan skifte fra almindelig støjgene til deciderede slåskampe og skænderier.

Derudover har cafégæster på torvet tidligere oplevet direkte gener, hvor udsatte har stjålet vinflasker og mad, mens gæsten har været på toilettet.

Dog er det oftest noget mere uskadeligt, hvor de udsatte blot ønsker at låne en cigaret eller bare have en uskyldig snak – dog mener de erhvervsdrivende på pladsen, at dette medfører et lavere salg i sommerperioden.

Derudover kan det også være utrygt for de ansatte i caféerne og butikkerne at skulle være alene på arbejde, især i forbindelse med lukning af restauranter.

Det er dog langt fra alle de socialt udsatte, der skaber problemer. For flere butiksejere og ansatte ligger det dem meget på sinde at fortælle om brugere af Klostertorvet, der måske nok er udsatte (og f.eks. hjemløse), men som er der på en stille og rolig og dermed acceptabel måde. De er venlige og hjælpsomme, f.eks. når de varsler caféejere om, at der er blevet ”lånt” nogle af deres caféstole.

Som én caféejer fortæller: ”De er gode til at hjælpe. De holder sig for sig selv, sidder måske og spiller lidt guitar for sig selv. Hvis man ikke ved det, kan man måske ikke se, at de er hjemløse, for de tager bad og går i normalt tøj. De smutter typisk, når ’den hårde kerne’ kommer”.

broen i mellemtiden.

De socialt udsatte De socialt udsatte, som frekventerer Klostertorvet, er delt op i flere grupper.

Der er både dem, som er der dagligt, der lider af alkohol-, medicin- og/eller stofmisbrug. Nogle af disse er psykisk syge, og de er som regel hjemløse.

Derudover er der en relativt stor gruppering af grønlændere. Disse tager som oftest ikke stoffer, men drikker alkohol og ryger hash. De er som regel hjemløse, fordi det ikke fungerer at have egen bolig, eller de ikke kan lide at være alene – eller også vil de hellere spare pengene. Disse sover oftest i natvarmestuen ved Nørre Allé og benytter sig også af tilholdsstedet Naapiffik i Sydhavnen i løbet af dagen. Til sidst er der lidt forskellige, mindre grupperinger af ensomme, som oftest også er misbrugere og deciderede narkomaner.

Men hvorfor er Klostertorvet så populært et tilholdssted for de socialt udsatte?

Det skyldes en blanding af flere faktorer.

Varmestuen ligger tæt på, der er ly og læ i busskurene, og på torvet kan man møde sine venner og andre, som står i en situation lignende ens egen.

Samtidigt er Klostertorvet og busskurene også et sted, man kan søge hen, når der ikke er andre steder, man kan være – for eksempel når varmestuen i Nørre Allé har lukket i løbet af dagen. Derudover går der busser i alle retninger ud i Aarhus og omegn fra Klostertorvet, så uanset hvor man regner med at overnatte, skal man ikke gå langt eller vente længe for at komme ombord på den rigtige bus.

Det virker altså tydeligt, at der er problemer i Klostertorvsområdet for alle involverede – både de udsatte, cafégæsterne, restaurationsindehaverne og nattelivsgæsterne. Men hvad er løsningen på dette problem? Det er dét, som de sociale viceværter forsøger at kortlægge og udføre gennem projektet, som nu har været i gang i halvandet år.

Projektet vil forsøge at skabe attraktive supplementer til både døgnvarmestuen i Nørre Allé, når denne har lukket, og til Klostertorvet. Tanken bag er den, at hvis de socialt udsatte har flere og bedre byrum at vælge imellem, end de har nu, vil det aflaste Klostertorvsområdet og derigennem forbedre forholdende for de udsatte. Dette foregår gennem både forbedring af de steder, der allerede er, men også ved at tilføre nye steder.

Dog må dette tages med et gran salt, da disse udtalelser og udfordringer er fra 2016, og der er rendt meget vand under

7

Jonas Tagmose

Derudover forsøger projektet også at løfte de socialt udsattes overskud.

Mange af konflikterne blandt de udsatte skyldes dårlig søvn og stress – og til tider den håbløshed og apati, som også kan følge med. Mange føler, at de er ensomme, og at de har problemer, som de ikke får nok hjælp til. Ved at forsøge at afhjælpe nogle af disse problemer skulle overskuddet gerne stige, og derved kan nogle konflikter afværges.

I forlængelse af dette ønsker man også at skabe en konstruktiv rolle i lokalområdet for de socialt udsatte. Dette skal foregå gennem småjobs og aktiviteter, som løfter de udsatte og forbedrer relationen mellem de udsatte, de erhvervsdrivende og Klostertorvets beboere.

Hellesteder Disse mål forsøger man at opnå gennem ”hellesteder”, som i udgangspunktet er overdækkede opholdssteder spredt rundt omkring i midtbyen, hvor der er plads til ca. 5-8 udsatte ved hver. Formålet med dette er at få spredt koncentrationen af de socialt udsatte, idet alt tyder på, at små grupper sagtens kan klare hinandens selskab, uden at der opstår optøjer. Samtidigt kan det også hjælpe de udsattes overskud, da de altid kan gå hen til et hellested, hvis en situation er ved at spidse til på Klostertorvet.

Slutteligt er disse hellesteder også bare et roligt fristed, hvor de udsatte ikke behøver bekymre sig om politi og andre mennesker – indenfor rimelighedens grænser, naturligvis.

Sideløbende med disse hellesteder ligger der på Sydhavnen et såkaldt ”stofindtagelsesrum”, hvor de udsatte, som har narkotikaproblemer, kan komme og indtage deres stoffer under sundhedsfaglig supervision – dette sikrer rene kanyler, og skulle en være uheldig at få en overdosis, så er lægepersonalet parat til at håndtere situationen. Det anslås, at 80 % af dem, som har hepatitis C i Danmark, har fået det som konsekvens

8

af urene kanyler ved stofmisbrug, så denne ordning skulle gerne hjælpe til at sikre ekstra overskud hos de udsatte.

Helt konkret har teamet tidligere lånt et stykke jord på volden ved Godsbanen i Aarhus midtby. Her har teamet sammen med flere af de udsatte simpelthen bygget et hellested fra bunden med isbjerglignende vind- og privatlivsskærme samt overdækning. Her oplever teamet, at der opstår mere ejerskabsfornemmelse og selvjustits blandt brugerne, da de selv har været med til at skabe stedet.

Det gør, at de udsatte holder hinanden op på at passe på stedet, og hvis nogle bliver for voldsomme, vil de blive bedt om at slappe af eller gå. Dette er et eksempel på en succeshistorie med disse hellesteder. Desværre er dette kun midlertidigt, hvorfor det forsøges at lave mere permanente steder – ligesom ved Naapiffik i Sydhavnen. Her er der sheltere, som også er meget populære blandt de udsatte, som har lidt mere overskud end dem, man som regel ser på Klostertorvet. Her drikker de kun øl, og der ses skævt til dem, som drikker vodka – hvad størstedelen af brugerne af Klostertorvet drikker adskillige flasker af om dagen.

Og netop denne stemning er et af målene med hellestederne. Når de udsatte får deres egne steder, som de måske endda har været med til at bringe til verden, taler formodningen for, at graden af selvjustits stiger, og at de aktivt forsøger at holde deres værested rent og ryddeligt.

Sæt det sammen med, at de får frihed fra at blive flyttet af politiet, og at de kan bevæge sig til andre Hellesteder, hvis de kommer op at skændes, og pludselig er der mere fred i de udsattes liv. Målet er altså ikke, at de udsatte ikke skal opholde sig på Klostertorvet, da det virker som en urealistisk mission, blandt andet grundet placeringen af døgnvarmestuen og Frelsens Hær, men derimod at undgå, at det er grupperinger af 15-20 påvirkede mennesker, der er samlet. Er der blot

4-5 stykker på Klostertorvet, lader det ikke til, at det forårsager problemer.

Naturligvis er det ikke helt problemfrit at opsætte disse hellesteder – af flere grunde. For det første skal stederne være i midtbyen og tæt på Klostertorvet, da de ellers ikke vil blive brugt. Hvis rejsetiden er for lang mellem soveplads og værested, så er der ikke nogen grund til at forlade Klostertorvet. For det andet er det nogle dyre kvadratmeter, man optager, og de skal tilhøre kommunen. I en tid hvor Aarhus er i konstant fornyelse og tilbygning, er der efterhånden ikke mange kommunalt ejede kvadratmeter tilbage, som kan tilfalde projektet. For det tredje skal naboerne også gerne være tilfredse med at få de udsatte som nye naboer – her tilbyder projektet rådgivning og hjælp for, at naboerne føler sig så trygge som muligt. Slutteligt er der også en udfordring forbundet med at få de udsatte væk fra Klostertorvet og ud i de nye hellesteder, netop fordi det er en central lokation, hvor man altid kan være sikker på at finde nogen, som man kender. Her har man tidligere forsøgt med G4S-vagter, som hjælper konflikter på torvet fra at eskalere, men det er ikke en optimal løsning. Projektet ser i stedet gerne, at brugerne af Klostertorvet selv søger i retning af de nye hellesteder.

Projektet er stadig for spædt til, at man kan vurdere, om det har den tilsigtede effekt eller ej. Hos de Sociale Viceværter er de positive, og de føler, at de gør en forskel for de udsatte. De er samtidigt meget bevidste om, at det tager lang tid at ændre på vaner og traditioner. Kun fremtiden kan vise, om forholdene bliver forbedret i Klostertorvsområdet, men alt peger på, at det går den rigtige vej.

Paragraf fra gemmerne - marts 2009

9

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger sommerfuldmægtige Vi søger sommerfuldmægtige til vores kontorer i Jylland og København. I en stilling som sommerfuldmægtig vil du, i en to ugers periode, få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor.

Vi søger advokatfuldmægtige Vi har travlt og søger advokatfuldmægtige til • Vores Insolvensafdeling i Esbjerg • Vores kontor i Skjern • KLA Personskade i Esbjerg og København

På Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os i forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så kan du få lille en forsmag på, hvem vi er.

SE STILLINGSOPSLAGENE PÅ VORES HJEMMESIDE

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

Vi har en flad organisation med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage et ansvar. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern.

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

Hvad kan du nå mellem Aarhus og København? ... læse op på pensum ... se Netflix i 180 minutter ... læse 4 papiraviser ... eller 100 webnyheder ... tale med din sidemand ... blive ajourført på Facebook ... eller Instagram ... indtage mindst ét måltid ... sluge en Hemingway roman ... tale i telefon med både mor og far ... spise alt for mange flødeboller ... blive klogere med Learning Law ... eller en virkelig lang lur…

I en verden fyldt med muligheder kan det være svært at vælge. Et job hos os er den perfekte karrierestart og en blåstempling, der åbner muligheder.

Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej.

At du bor i Aarhus er ingen barriere - vi har en pendlerordning for jurastuderende, hvor du arbejder én dag om ugen hos os i København og får løn for halvanden. Og tænk på alt det du kan nå på turen mellem Aarhus og København!

Vi har altid plads til nye holdspillere læs mere på www.plesner.com/karriere

11

AARHUS

Hvad har Aarhus at byde på?

Jurastuderende tilbringer meget tid inden for de gule mursten, der beklæder Aarhus Universitet. Men hvad kan vi lave med familierne, når de kommer på besøg til Smilets by, eller når vi selv har brug for et friskt pust fra den juraspækkede hverdag? Paragraf har udforsket nogle af de gratis attraktioner, byen byder på, når SU-budgettet er brugt på Möet og sushi.

Første stop: Antikmuseet Når man træder ind ad døren i bygning 1414 på Aarhus Universitet, finder man en reception til venstre og selve udstillingen lige forud. Stemningen er rolig, og man kan følge udstillingen i sit eget tempo. Den faste udstilling består hovedsageligt af kopier af gamle græske skulpturer. I mindre glasmontrer er fund fra oldtiden udstillet. Man finder en beskrivelse af de forskellige genstande, som giver et indblik i deres historie og omstændighederne omkring fundene.

Ved flere af skulpturerne er det oplyst, hvor originalen befinder sig. Museet er åbent uden en særlig rute at følge, og det står én frit for, hvad man vil se og i hvilken rækkefølge. I kælderen findes en udstilling om ”Rejsen til Dødsriget”, og museet udstiller af og til særudstillinger.

Har du stor interesse for oldtiden, og kan du lide frie tøjler, er dette et ideelt sted at udforske, hvad enten det er med venner eller familie.

12

Næste stop: Væksthusene i Botanisk Have Nær Botanisk Have finder man Væksthusene. Disse drivhuse er hjem for planter fra hele verden. Med de mange siddepladser der tilbydes, når man først ankommer, er der mulighed for at medbringe egen mad eller at vælge noget fra menuen hos den lille cafe.

Turen starter i Middelhavshuset, hvorfra man følger en af flere stier, der alle fører til turens højdepunkt; Tropehuset. Her flyver flere arter sommerfugle rundt om hovedet på en, mens man beundrer de mange planter, der forsyner os med hverdagens goder, som for eksempel kakaobønner og chilifrugter. For den opmærksomme gæst vil der være overraskelser i vente, da skovbunden er prydet af spor. Der er tilknyttet en del parkeringspladser til Væksthusene.

Væksthusene er gode og nemme at tage til med yngre medlemmer af familien.

Desuden er det et temperaturreguleret drivhus, og det kan derfor besøges i alt slags vejr.

Videre til: Slotshaven Kører man en smule ud af byen langs strandvejen, finder man Dronningens sommerresidens Marselisborg Slot.

Når Kongefamilien ikke opholder sig på slottet, er der fri adgang til haven for besøgende fra nær og fjern. Vælger man at slentre op ad Kongevejen, når man ganske hurtigt op til slottet.

Haven er storslået med overvældende græsarealer og mange kunstværker. Midt i hele herligheden er slottet placeret.

Med en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt står slottet prægtigt i centrum af Slotshaven. Slotshaven er perfekt til en frisk gåtur i det fri, og skulle det ske, at der er fuldt hus, kan man altid tage turen i Mindeparken i stedet for. En tur i Slotshaven er egnet til en hyggelig date eller en gåtur med din royalistiske bedstemor.

Kassandra Jensen Afgang mod: Dyrehaven Ud mod Højbjerg finder man Marselisborg Dyrehave. Ved indgangen finder man tavler med ordensregler omkring haven.

Der er angivet to årstider, hvor man skal være påpasselig i haven, nemlig foråret og efteråret. I disse perioder vil brunst og kælvning være faktorer, der gør, at hjortene kan blive aggressive overfor mennesker. Det er tilladt at fodre hjortene med gulerødder og æbler, og hvis man er heldig, kan man komme helt tæt på og nusse en. Haven er i sig selv meget flot og velegnet til en længere gåtur på en af de mange stier. Haven rummer meget vildt, som for eksempel sikahjorte og vildsvin.

Besøger man haven i vinterperioden, er det tilladt at medbringe ski og kælk.

Det er dog på egen risiko, skulle man kælke ind i en bunke hjortefæces. Man må ikke medbringe hunde i parken, da de skræmmer havens beboere. Haven er god til mindre familiemedlemmer, der elsker dyr. Man kan få mange timer til at gå omringet af hjortene, hvis altså man har gulerødder nok med. Desuden er der plads til at familien kan medbringe en picnic og slå sig ned ved nogle af bænkene.

Cecilie Würtz Krog

Sidste stop: Stand-up på Alberts Hver mandag til torsdag fra 20-22 afholder Alberts open mic for upand-coming standuppere. I lokalet er der dannet en scene af publikums stole, der alle peger mod den modige komiker. Til venstre for scenen kan der købes forfriskninger til showet i baren.

Man kan vælge mellem forskellige øl eller longdrinks, hvis man er mere til den slags. På fad finder man også to forskellige cocktails, som er udformet specielt til aftenens program. Klokken 20 går værten på scenen og skyder aftenen i gang med lidt hjemmelavede jokes.

De forskellige kunstnere går herefter på scenen og blotter deres humor for et kritisk publikum. Halvvejs gennem showet bliver der holdt en lille pause, hvor man kan få røget af eller snakke om de foregående jokes. En aften på Alberts er perfekt til et afbræk fra studiet med læsegruppen, eller til når gymnasievennerne inviteres til byen.

Det er ikke synderlig familievenligt, da mange af jokesene er under bæltestedet.

13

I N V I TAT I O N

INVITATION Mød os på stand nr. 3 til Juridisk Jobmesse i Samfundsfaglig Kantine på Aarhus Universitet onsdag den 20. februar kl. 9-15 Vi glæder os til at få en snak med dig.

VI HAR ALTID BRUG FOR DYGTIGE OG ENGAGEREDE STUDENTER Hos Holst, Advokater er medarbejderne det absolut mest værdifulde aktiv. Vi udgør et team, og vores interne samarbejde er præget af en høj grad af gensidig tillid og tryghed.

Organisationen er rummelig og fleksibel og giver hver enkelt medarbejder rige udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt. Omgangstonen er uhøjtidelig og afslappet, og vi omgås hinanden efter devisen ”åbenhed og ærlighed i alle forhold”.

Læs mere om Holst, Advokater på vores hjemmeside www.holst-law.com.

Følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Holst, Advokater

Hans Broges Gade 2

Indiavej 1

info@holst-law.com

Advokatpartnerselskab

8100 Aarhus C

2100 København Ø

T, +45 8934 0000

www.holst-law.com

Vi søger advokatfuldmægtige til København og Aarhus med start den 1. september 2019.

Ansøg nu og senest den 24. februar 2019.

Læs mere på www.bechbruun.com/job

KRIMI

Ny voldtægtslovgivning Go eller no go?

De seneste års fokus på samtykke i takt med #MeToo-bevægelsen og #ThisIsNotConsent har sat gang i debatten om, hvorledes uagtsom voldtægt skal være strafbart i Danmark. Flere sager både i indland og udland belyser problemstillingerne og ser ud til at forstærke ønsket om en uagtsomhedsbestemmelse i forbindelse med voldtægt. Der er dog ikke lutter fordele ved at lovfæste uagtsom voldtægt.

Voldtægt contra uagtsom voldtægt I Danmark defineres voldtægt som samleje, der er tiltvunget ved vold eller trussel herom. Ligeledes straffes de som ved anden ulovlig tvang skaffer sig samleje, eller hvis forurettede er ude af stand til at modsætte sig samlejet. Som i de fleste andre straffebestemmelser er der et krav om, at gerningsmanden har handlet forsætligt. Det er kravet

16

om forsæt, der skal lempes, når der ønskes en ny bestemmelse om uagtsom voldtægt. Det skal således ikke længere kun være muligt at straffe for voldtægt, når det kan bevises, at gerningsmanden havde forsæt. I stedet skal det være muligt at straffe for voldtægt i tilfælde, hvor gerningsmanden burde have indset, at der ikke forelå det fornødne samtykke. I september sidste år blev

fire mænd frifundet for voldtægt, da det ikke fandtes beviseligt, at gruppen havde haft forsæt til, at samlejet med en 19-årig kvinde skulle være voldtægt.

På trods af at kvinden var blevet dopet mod sin vilje, kunne det ses på videoer af samlejet, at hun på flere tidspunkter i løbet af akten havde været lucid, altså klar over hvad der skete og i stand til at modsætte sig det, hvis hun ikke ønskede

Kassandra Jensen at deltage i samlejet. Denne sag er dermed et eksempel på en sag, hvor flere mener, at det skulle have været muligt at dømme for uagtsom voldtægt, fordi de fire mænd burde have vidst, at en dopet person ikke havde tilstrækkelig mulighed for at modsætte sig samleje.

Der skal altså skelnes mellem den nuværende voldtægtsbestemmelse, hvor der kræves forsæt, og uagtsom voldtægt, hvor der blot kræves, at gerningsmanden burde have indset, at der ikke i det givne tilfælde forelå samtykke til samlejet.

Uagtsom voldtægt og samtykke til sex i praksis I vores naboland Norge er det allerede lovbestemt, at uagtsom voldtægt kan straffes med helt op til 8 års fængsel jf. § 192 i den norske straffelov. I Norge er uagtsom voldtægt defineret som: ” Den som ved grov uaktsomhet gjør seg skyldig i voldtekt etter første ledd…” I første led kriminaliseres voldtægt meget ligesom i Danmark med den tilføjelse, at det også betegnes som voldtægt, hvis man ved vold eller trussel om vold tvinger forurettede til at have samleje med en anden eller udføre seksuelle handlinger på forurettede selv. Uagtsom voldtægt blev lovfæstet i år 2000. I Sverige har de valgt en anden tilgang. Det er gjort strafbart at have samleje med en person, der ikke deltager frivilligt. Bedømmelsen af, om forurettede har deltaget frivilligt, skal afhænge af handlinger og ord i forbindelse med samlejet. Bestemmelsen i Sverige medfører således, at der skal foreligge et næsten udtrykkeligt samtykke til sex for, at det ikke anses som voldtægt. Samme tankegang følges i Tyskland, hvor en lovændring i 2016 medførte, at voldtægt ikke længere kunne defineres som tiltvang af samleje, men i stedet også skulle indebære, at samlejet blot går imod forurettedes vilje. I november 2018 tiltrak en irsk voldtægtssag sig megen opmærksomhed, da forsvarsadvokaten benyttede sig af forurettedes valg af undertøj den pågældende aften som bevis

for, at hun havde samtykket til samlejet.

Forurettede havde båret en g-streng prydet med blonder. Sagen medførte, at kvinder verden over lagde billeder op på diverse medier af deres undertøj med hashtagget #ThisIsNotConsent.

Hashtagget omhandler nok mere tendensen til såkaldt ”victim-blaming”, hvor forurettede holdes ansvarlig for voldtægten grundet omstændigheder som valg af undertøj eller flirten med gerningsmanden end indførelse af en uagtsomhedsbestemmelse. Det kan dog blive relevant i sager i for eksempel Sverige eller Tyskland, hvor samtykke til samleje er vigtigt i bedømmelsen om, hvorvidt der er begået voldtægt.

Hvilke konsekvenser vil en uagtsomhedsbestemmelse medføre?

Med en bestemmelse om uagtsom voldtægt fjerner man det fornødne tvangselement og implementerer straf, hvor der ikke var forsæt til at tiltvinge sig samleje. Et argument imod at lovfæste en uagtsomhedsbestemmelse omhandlende voldtægt er, at det vil kunne medføre, at straffen for voldtægt vil blive mindre. Flere er bange for, at Anklagemyndigheden vil ty til tiltale efter uagtsomhedsbestemmelsen, når der ikke er tilstrækkelige beviser for, at voldtægten har været forsætlig. Maksimumstraffen for uagtsomhedsdelikter er markant lavere end strafferammen for de tilsvarende delikter. For eksempel er maksimumstraffen for forsætligt manddrab fængsel indtil på livstid, hvor maksimumstraffen for uagtsomt manddrab er 8 års fængsel. Frygten går således på, at flere forsætlige voldtægtsmænd vil få en mildere dom, fordi det i voldtægtssager altid er særdeles svært at bevise, at der forelå forsæt. Meningen med uagtsomhedsbestemmelserne er ikke, at det skal være en sidste udvej for at få gerningsmænd dømt, men derimod at kriminalisere de værste forseelser i tilfælde, hvor man burde have handlet

anderledes. Det største argument for at gøre uagtsom voldtægt strafbart er, at det vil skabe mere sikkerhed for voldtægtsofre. Den ekstra sikkerhed vil komme i takt med, at det bliver muligt at dømme flere slags voldtægt. Med den nuværende voldtægtslovgivning er det ofte svært at dømme for voldtægt i tilfælde, hvor ofret ikke har ydet betydelig modstand. Det er tilfældet, fordi der foreligger et element af tvang i den nuværende voldtægtsbestemmelse, og hvor meget tvang kan der være ydet, hvis ofret ikke har gjort modstand? Fortalere for en uagtsomhedsbestemmelse lægger vægt på, at mange voldtægtsofre fryser, når de udsættes for overgrebet. ”Fight or flight” kender vi fra farlige situationer, hvor dyr, herunder mennesker, reagerer på fare ved enten at kæmpe eller at flygte. Der findes dog en tredje gren til denne teori, nemlig ”freeze.” Det er dette instinkt, der kan ende med at udgøre forskellen mellem voldtægt eller ej. Reagerer ofret ved ”fight”, er der grundlag for at føre en voldtægtssag.

Hvis der er mulighed for at flygte, altså ”flight”, vil der ikke være nogen sag eller måske en sag om forsøg på voldtægt, om end den vil være ganske tynd. Men i sidste ende vil det være næsten umuligt at føre en voldtægtssag i tilfælde, hvor ofret responderer med ”freeze” ved hverken at modsætte sig overfaldet eller prøve at flygte, men i stedet fryser. Dette ønsker fortalere for en uagtsomhedsbestemmelse at ændre på. Der er altså argumenter på begge sider af sagen, men i sidste ende er det lovgivningsmagten, der beslutter, hvorledes der skal indføres en bestemmelse i straffeloven, der omhandler uagtsom voldtægt. Flere partier er åbne for ideen, men kun tiden kan vise, om det bliver en realitet i det danske samfund.

17

Informationsmøde Besøg Bruun & Hjejle til vores årlige informationsmøde TORSDA G D E N 11. A P R IL 2019 K L . 16.00- 19.30 HOS B R U U N & H JE JL E N Ø R R E G A D E 21 11 6 5 K Ø B E N H AV N K .

Her kan du bl.a. høre mere om Danmarks bedste advokatuddannelse.

Vi slutter af med en uformel middag, hvor du kan få en snak med mange af vores ansatte om jobbet og livet som student eller fuldmægtig.

Tilmeld dig på rma@bruunhjejle.dk.

Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er ”først til mølle-princippet”.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Talent, dedikation og vilje er nødvendigt, hvis man vil noget her i verden. Hos os får du en stejl læringskurve og mulighed for masser af ansvar. Til gengæld er der ingen lukkede døre og altid nogen at spørge.

Kunne du tænke dig en karriere hos os? Vi har lige nu ledige stillinger som stud.jur. og stipendiat.

+

L Æ S M E R E P Å W W W. B R U U N H J E J L E . D K

DOMSTOLENE

På ære og samvittighed - Et uddrag af en artikel skrevet af landsdommer, Stig Glent Madsen Rammerne om en sag i landsretten er højtidelige. Men det er langt fra alle sager, der er kedelige. Landsdommer Stig Glent-Madsen fortæller om nogle af de mere muntre sider af rettens arbejde..”

Advokater, anklagere og dommere bærer kapper med farver, der viser, hvilken del af scenen, de bevæger sig på. Alle i retssalen rejser sig op, når dommerne kommer ind eller går ud af lokalet.

I nævningesager rejser nævningerne sig op og afgiver enkeltvis nævningeløftet stående og siger: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”. Når straffedommen skal afsiges, står alle op, og retsformanden starter oplæsningen med at sige: ”Thi kendes for ret”.

Formerne holdes – også i det moderne retsvæsen. En landsret er en højtidelig og alvorlig institution.

Min egen debut i landsretten var nu ikke særlig pompøs. I 1985, hvor jeg var 27 år, mødte jeg som advokatfuldmægtig hamrende nervøs op i den dengang store og skræmmende retsbygning.

Stolen væltede I modsætning til bygningen var sagen lille og bestemt til at overskue. Den drejede sig om fastsættelsen af huslejen i en gardinforretning i Hobro.

Jeg repræsenterede udlejeren, der ret modvilligt havde ladet sig overtale til, at det var advokatkontorets yngste mand, der, for hans penge, skulle debutere i landsretten. Min chef havde vundet sagen i byretten, og han beroligede klienten og mig med, at kun en tåbe ville tabe denne

20

sag.

Volvoer – med chauffør.

Jeg startede lidt uheldigt med at sætte mig det forkerte sted i retssalen, men blev venligt og bestemt vist til rette af en medarbejder. Det var ikke ligefrem en start, der virkede overbevisende på klienten, der – ligesom jeg – begyndte at få små svedperler på panden og overlæben.

Opsigt i Hobro Selv om dommerne havde ladet kapperne blive i Viborg, vakte det mere end almindelig opsigt i Hobro, at 3 landsdommere, en chauffør, 2 advokater og 2 parter en almindelig tirsdag formiddag skridtede gågaden af for at se nærmere på lokaliteterne.

Heller ikke næste fase var en ubetinget succes. Da dommerne trådte ind, og alle rejste sig, måtte jeg nødtvunget blive siddende – det vil i realiteten sige halvt siddende og halvt stående.

Efter en kort rundering i gardinforretningen konstaterede dommerne, at de lokaler, jeg havde omtalt i rosende vendinger som næsten nyistandsatte, var en faldefærdig ruin, og huslejen skulle derfor sættes eftertrykkeligt ned.

Jeg forsøgte at rejse mig, men min kappe havde viklet sig ind i stolens hjul, og på den måde blev jeg holdt halvt nede. Enten på grund af min akavede stilling eller som følge af min dengang overdrevne respekt for landsdommerne rykkede jeg resolut i kappen, hvorefter stolen væltede med et brag.

Jeg undgik at kigge på klienten, men kunne med stor sikkerhed mærke hans ærgrelse. Han havde allerede nu helt sikkert fortrudt sit tilsagn om, at jeg kunne møde i hans sag.

Efter at jeg i nogen tid havde hakket og stammet mig gennem sagen, bestemte dommerne til min store overraskelse, at de selv ønskede syn for sagen. De drog herefter til Hobro i en af landsrettens

Hvordan man nåede frem til resultatet, er mig stadig en gåde. En enig boligret havde kort forinden nået det stik modsatte resultat, og flertallet af boligrettens dommere var sagkyndige og lokalkendte, mens man fornemmede på landsdommerne, at de aldrig før havde sat deres dommerben i Hobro.

Så man nærmere i landsrettens begrundelse, var der heller ikke megen hjælp at hente, udover en almindelig forudsætning om, at landsdommere ved bedre. Uanset hvad kunne jeg ikke ændre på resultatet, og det varede da også nogen tid, inden jeg igen fik lov til at repræsentere klienten…

Menneskelige dommere I 1996 fik jeg lejlighed til at skifte advokatkappen ud med den helt sorte dommerkappe. Skiftet gav straks et andet syn på dommerstanden. Selv om øjnene, der ser, for så vidt er de samme, var omstændighederne ændret!

Som udgangspunkt er landsretten sidste instans for langt de fleste sager, og der påhviler derfor dommerne et særligt ansvar – både for at afgørelsen er rigtig, og selvfølgelig også for at borgerne oplever, at de bliver behandlet ordentligt.

Selv om vi gør os umage, lykkes det ikke altid at komme i mål.

Som alle andre begår vi også fejl. Dertil kommer, at retssystemet tiltrækker kværulanter og andre, der kan være særdeles vanskelige at stille tilfredse, uanset en ellers udsøgt behandling.

Varetægtsfængslinger I landsretten behandler vi mange sager, hvor en sigtet er blevet varetægtsfængslet efter at være taget på fersk gerning, eller efter at politiet har gravet så mange beviser frem, at man nu synes, at det er på tide, at den sigtede kommer ind bag tremmer en tid. Så tager først byretten og siden landsretten stilling til, om den pågældende skal varetægtsfængsles eller løslades.

I et tilfælde skulle vi tage stilling til en af retssystemets velkendte kunder, som ventede på at komme for nævningeting.

Han var allerede varetægtsfængslet, og vi skrev til hans forsvarer og spurgte, hvordan hans klient stillede sig til den fortsatte varetægtsfængsling.

Forsvareren skrev lakonisk tilbage: ”Min klient sidder varetægtsfængslet i henhold til stort set alle retsplejelovens regler omkring varetægtsfængsling.

Hertil kommer, at min klient mangler at afsone 15 ½ af sine tidligere domme. Min klient er sig smertelig bevidst omkring

disse forhold og accepterer derfor 4 ugers yderligere varetægtsfængsling uden fremstilling.”

døren var det næste, vi hørte, at en af betjentene råbte ”For helvede Bjarne, jeg sagde jo, at du skulle passe på”.

Selv om man kender systemet, kan man – som denne mand – godt have en smule selvindsigt. Det sparer i hvert fald systemet for mange ressourcer og os andre for en del besvær. Det er vel overflødigt at nævne, at vi lod manden blive siddende i varetægt.

Af sted spurtede den unge mand med de to ældre betjente i hælene. Han havde benyttet sig af den enes toiletbesøg og den andens uopmærksomhed og var nu på vej hjem til den gravide kone for at opfylde sine hjemmelige forpligtelser.

Uheldig vordende far Jeg var dommer ved en fremstilling af en ung mand fra Østeuropa, hvor vi skulle tage stilling til, om han fortsat skulle være varetægtsfængslet.

Han fortalte en sørgelig historie om, at hans gravide hustru end ikke anede, at han var i Danmark. Der var derfor akut behov for, at han blev løsladt, så han kunne komme hjem og hjælpe til ved fødslen og få styr på sagerne. I øvrigt var han efter eget udsagn uskyldig.

Politirapporterne fortalte imidlertid en anden historie, og meget tydede på, at han stod til en lang straf.

Af papirerne kunne vi se, at han tidligere var stukket af fra arresten, og han havde også gjort et par mislykkedes forsøg. Så trangen til frihed var stor.

Afstanden mellem den undvegne og forfølgerne blev hurtigt større, men en af betjentene tilkaldte assistance over mobilen.

Uheldigvis for den vordende far havde politigården den dag besøg af nogle unge, raske politiaspiranter, der straks blev indsat som forstærkning.

De besøgende på Viborg Kirkegård blev da også noget overraskede, da der herefter udspillede sig en gemmeleg bag tujaer og gravsten.

Efter 45 minutters hæsblæsende jagt – der skabte mere end sædvanligt liv på kirkegården – blev overmagten for stor, og den unge mands frihed var slut for denne gang. Han måtte igen nøjes med at sende ømme tanker til sin gravide hustru og sønnike.

Han så ud til at være oppe på mærkerne og i fin form, da han forklarede om sin situation i retten, og jeg spekulerede på, om de to ældre betjente, som sad og slumrede bagest i retslokalet, nu også have helt styr på begivenhederne.

Vi behandlede sagen og måtte ubarmhjertigt meddele den unge mand, at han forsat skulle være varetægtsfængslet. Hans ufødte søn ville så til en start opleve sin far som temmelig fraværende.

Sammen med sine to følgesvende forlod manden slukøret retslokalet. Gennem

21

Vil du have tor? men en Vores succes hviler på et stærkt fundament

Når vi arbejder med nogle af markedets mest spændende og komplekse sager, skyldes en del af vores succes, at fundamentet er i orden. Vi prioriterer arbejdsglæde, sammenhold og fleksibilitet højt i hverdagen og tilbyder samtidig høj faglighed, god uddannelse, spændende udfordringer og et ungt miljø.

Som det eneste advokatfirma i branchen har vi også overtidsbetaling fra første time.

En karriere i Accura er en karriere hos et af Danmarks førende erhvervsadvokatkontorer, som er markedsledende inden for køb og salg af virksomheder (M&A).

Læs mere på Accura.dk/karriere

Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup 6 km fra Københavns centrum

JUS - JURIDISK SELSKAB

Faklen skal videre Kalenderen melder februar, vinteren har sit tag i os, men lad jer ikke narre.

Denne tid er for mange den mest bekymringsfri tid på semesteret, og det betyder især én ting: fester! JUS har sørget for, at februar vil være spækket med festligheder, som kan

Festlig Februar Uge 6 danner traditionen tro rammen for den årlige ”Nordisk uge” i Aarhus, hvor Juridisk Selskab, tager imod en masse jurastuderende fra vores nabolande i Norden. Dette gør vi sammen med jer; vores medlemmer, som har valgt at deltage i ugen som værter eller måske ligefrem har hjulpet med at arrangere ugen.

sparke enhver vinterdepressionen ad H til og lade dine batterier op til endnu et semester med hårdt arbejde.

JUS-Bladet Udgave 49. årgang Februar 2019 Ansvarshavende redaktør: Emma Lauritsen Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Jus-bestyrelsen Foto: JUS Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Emma Lauritsen er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Temaet for ugen er ”Entrepreneurship”, og vi vil høre spændende oplæg med dette tema som omdrejningspunkt ved Horten, Kromann Reumert og Patrade, samt et lille oplæg omkring det Nordiske samarbejde ved Jesper Hedegaard hos Interlex. Derudover vil ugen være spækket med sociale aktiviteter, uforglemmelige fester og hyggeligt samvær med vores nordiske venner og bekendtskaber.

Fredag d. 8. februar indbyder vi til semesterstartsfest med nordisk tema for alle JUS-medlemmer, og lørdag d.

9. februar afholdes årsfesten 2019 - den årlige gallafest med tre-retters menu, fri vin og jazzband. Ydermere bliver d.

20. februar en fest i sig selv, da Juridisk Selskab vil huse en masse kontorer og offentlige institutioner for en dag til den årlige Juridiske Jobmesse, hvor i får muligheden for at møde og snakke med en masse juridiske arbejdspladser og mulige fremtidige arbejdsgivere. Endeligt kan i se frem til Juridisk Selskabs årlige generalforsamling d. 21. februar, hvor den gamle bestyrelse - og jeg selv takker af - og giver faklen videre til den nye bestyrelse.

Tid til at give faklen videre Bestyrelsesåret nærmer sig sin afslutning, og I skal ikke snydes for en halvsentimental tale fra formanden – i bedste konfirmations-stil. Når jeg ser

tilbage på min tid som formand i Juridisk Selskab, kan det godt sammenlignes med den gamle tante, som ser på den unge konfirmand, der for alvor er trådt ind i de voksnes rækker. Juridisk Selskab er vokset på mange måder i år; med første spadestik til en nytænkning af den interne struktur i bestyrelsen, der fordrer en effektivisering og professionalisering af bestyrelsesarbejdet; en faglig profil, der i den grad er ekspanderet; fester der får større tilslutning og medlemmer, der viser større engagement og ytrer deres værdsættelse af foreningens tiltag. Alt sammen ting, der varmer et formandshjerte og vidner om en højst fortrøstningsfuld fremtid for Juridisk Selskab. For dette kan jeg takke min evigt hårdtarbejdende bestyrelse, som har taget hver eneste udfordring med et smil og en kampgejst af en anden verden, som man kun kan respektere og beundre. Og så kan jeg takke jer, kære medlemmer, for jeres store opbakning og positive syn på vores arbejde og på foreningen i sin helhed – det har i sandhed givet os noget at kæmpe for, og jeg glæder mig uendeligt til at se med fra sidelinjen, som Juridisk Selskab udvikler sig på sin rejse videre ind i voksenlivet.

Tilbage er der kun at sige tak for alt, og ellers byde den kommende bestyrelse et rigtigt varmt velkommen.

De varmeste hilsener fra den afgående formand, Emma Lauritsen

JUS - JURIDISK SELSKAB

Dus med JUS Bestyrelsen takker af

Emma Lauritsen, Formand Forsætter du i JUS? Nej, min værnepligt er udtjent nu.

Dit bedste minde fra JUS: De gode stunder med bestyrelsen. Jeg husker særligt en aften, vi var ude og spise sammen. Vi grinte non stop i tre timer, fuldstændig i vores egen lille JUS-boble – de andre på restauranten må have troet, at vi fejlede et eller andet.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Vær åben, hav det sjovt og nyd det mens det varer.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Man kan komme enormt langt med hårdt arbejde og godt venskab. Følelsen af at se sin forening stå overfor svære udfordringer, klare skærene og ovenikøbet komme styrket igen, det er ret ubeskriveligt.

Alexander Spaziani Testa Hjorthøj, Næstformand Forsætter du I JUS? Kun i hjertet Dit bedste minde fra JUS: Mit bedste mindre i JUS i 2018/2019 er uden tvivl hele rusugen. Det var så fedt, og fuck hvor var tutorerne på.

At tutorerne gav den så meget smadder smittede virkelig af på de nye studerende, og det gjorde hele ugen monster god.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Lol mere rundt Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Jeg har lært alfabetet, klokken og månederne. Tak JUS Jacob Panayotis, Kassere Forsætter du I JUS? Nej jeg har siddet i 2 helt fantastiske år og har, som man siger, aftjent min værnepligt.

Dit bedste minde fra JUS: Mit bedste minde fra dette bestyrelsesår er helt klart Sommerfesten, hvor vi som bestyrelse virkelig viste at vi kunne skabe nogle fede rammer for hele studiet, og at det var en ny tid med JUS man gik i møde!

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Hold hovedet højt, og sørg for at organisere jeres hverdag! I sidder med et af de mest krævende studier, og træder desuden ind i en bestyrelsen som kræver meget af jeres tid. Men det er det hele værd!

Hvad tager du med dig efter i år?: Jeg tager en masse gode minder, erfaring om bestyrelsesarbejde og mange nye bekendtskaber!

Ida Christine Jacobsen, International Sekretær Forsætter du i JUS? Ja Dit bedste minde fra JUS: Højt på listen står Kapsejladsen 2018 – det var stort. Derudover var sommerhusturen også en mindeværdig tur. Der gik vidst lidt gummiarm og abekat i den, men det var dælme sjovt og helt klart et minde, jeg vil tage med mig.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse? Husk at hjælpe, støtte og passe på hinanden – JUS er familie, og den skal vi værne om.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? At en øl og en dårlig joke altid kan lette en ellers trykket stemning.

Rasmus Keval Jørgensen, Klubmester Fortsætter du i JUS? Jeg fortsætter, og det glæder jeg mig rigtigt meget til!

Dit bedste minde fra JUS: At få en sød kæreste igennem foreningslivet.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse? Nyd det så længe det varer - både i medgang og modgang, for det bliver en ekstra familie.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Du skal ikke holde dig tilbage og være bange for noget - du er jo en del af eliten!

Mikkel Bech Christensen, Fondsansvarlig Forsætter du i JUS? Jeg fortætter i bestyrelsen!

Dit bedste minde fra JUS: Mit bedste minde fra dette år, må være RUS-ugen. Selvom det var lidt hårdt at være på hele tiden, var det fedt at se de nye studerende finde deres plads på studiet og jeg håber de stadig nyder det.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse? Bestyrelsen fungerer kun når alle gør, hvad de kan, så få styr på dine opgaver.

Hvilke erfaringer tager du med dig? JUS har givet mig en forståelse for at være struktureret, hvilket jeg kan overføre til mit studieliv.

Laura Sofie Olsson, PR/IT-ansvarlig Forsætter du i JUS? Ja, det gør jeg!

Dit bedste minde fra JUS: Dagen efter kapsejladsen, hvor alle festforeningerne mødtes til oprydning af parken og derefter holdt fest og fejrede at alt det hårde arbejde bag kapsejladsen var slut, og hyggede os med alle vores nye venner.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Husk at finde tid til at hygge jer med hinanden, det skal ikke kun handle om det seriøse.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Det er vigtigt at prioritere sin tid, men vigtigst; humanister er ikke så slemme, som man skulle tro.

JUS - JURIDISK SELSKAB Emil Christensen, SAMF-koordinator Forsætter du i JUS? Nej. Efter to år i bestyrelsen er det tid til at give tøjlerne videre til nogle nye mennesker med nogle nye kræfter.

Dit bedste minde fra JUS: Der er mange at vælge imellem. Mit bedste store minde er formentlig fra årets Kapsejlads – det er kanon at være med til noget så stort. Mit bedste lille minde fra bestyrelsesåret er klart fra en af de mange hyggelige aftener på kontoret.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: I kan lige så godt holde en nøgen konstituering. I kommer til at lære hinanden rigtig godt at kende.

Hvilke erfaringer tager du med dig fra din tid i JUS? Alle mulige! Men jeg tror, at det mest sigende er, at det først er efter min tid i JUS, at det rigtig er gået op for mig, at man kun har det sjov, man selv laver – og at der er rig mulighed for at lave sjov.

Michelle Lindquist Brodersen, Event koordinator Fortsætter du i JUS? Jeg fortsætter ikke i JUS Dit bedste minde fra JUS: Mit bedste minde er vores Tour de JUS, hvor vi hver især havde pyntet op efter vores tema og så festede vi skiftevis hos hinanden.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Husk at fortælle de andre, når du er presset, så alle kan hjælpe hinanden. JUS er hårdt arbejde, men det skal også være sjovt at lave.

Hvilke erfaringer tager du med efter din tid i JUS? Tiden i JUS har budt på mange forskellige opgaver, hvilket har betydet, at jeg har skullet prioritere min tid med omhu, som jeg helt klart kan bruge i forhold til mit studie.

Freja Karmark Bro, Administrativ Sekretær (forhenværende redaktør) Forsætter du I JUS? Ja! Jeg kan simpelthen ikke få nok på trods af den store formueret Dit bedste minde fra JUS: Uh, der er mange at vælge imellem; kapsejladsen, sommerhusturen og rusugen har alle været store oplevelser med bestyrelsen. Højest på listen står dog nok Monte Carlo, hvor jeg fik mig en sød kæreste.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Tag ja-hatten på! Der er ikke noget, der er så åndssvagt, at det ikke også er sjovt på samme tid.

Hvilke erfaringer tager du med efter din tid i JUS? Jeg er helt sikkert blevet bedre til at strukturere min tid og sortere i, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Det er ikke noget, som er værd at bekymre sig om 24/7.

Mathias Abildgaard Ohlsen, Kapsejladsansvarlig Forsætter du i JUS? Nej. Jeg har efterhånden siddet min periode ud.

Dit bedste minde fra JUS: Mit bedste minde er helt klart sommerhusturen, hvor vi fik dannet en masse gode minder med de andre i bestyrelsen. Vi spillede spil, sov i biler, fældede træer, drak, og kom hinanden lidt mere ved, end man ellers ville gøre i hverdagen Dit bedste råd til den nye bestyrelse: JUS bliver på mange punkter familie. I skal huske at bruge mere tid sammen! Spørg hinanden om hjælp, og husk at være der for hinanden - I skal holde længe, så lær hinanden at kende, og brug hinandens styrker Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Jeg har lært at bunde en flaskeøl lynurtigt. Så tager jeg også min kæreste med fra JUS, hende mødte jeg i hvert fald i JUS, og hende tager jeg med ud igen når vi stopper.

Sætor Karl Kristinsson, Faglig Sekretær Forsætter du i JUS? Ja!!!

Dit bedste minde fra JUS: JUS’ interne julefrokost, hvor festen varede til den lyse morgen, og alkoholen flød som aldrig set før Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Når arbejdsopgaverne bliver overvældende, så spørg efter hjælp så hurtigt som muligt! Det vigtigste er trivsel, og det kan ikke opnås hvis man sidder med for meget alene.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Når du har en deadline, så sæt en deadline for dig selv længe før den egentlige deadline. Meget kan gå galt undervejs i et forløb, og det vigtigste er at man har tid til at håndtere de problemer der måtte opstå.

Christina Delfs Legaard, Kandidatmedlem Forsætter du i JUS? Nej, efter 6 år som kandidatmedlem og i alt 8 år i bestyrelsen træder jeg ud.

Dit bedste minde fra JUS: Jeg har rigtig mange gode minder fra fester, fredagsbare, sjov med andre foreninger, studieture til Bruxelles, Kina, Rusland og New York. Mit bedste minde er nok Årsfesten 2017, som var et gensyn med mange gode venner og bekendte.

Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Pas på min jobmesse :) Og husk at have det sjovt sammen - det skal ikke kun være hårdt arbejde.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? Evnen til at samarbejde, også når man e træt og udkørt. Men vigtigste er ikke mine erfaringer, men de gode venskaber og bekendtskaber.

Anders Søborg Olsen, Kandidatmedlem Forsætter du i JUS? Stort ja!

Dit bedste minde fra JUS: Den ualmindeligt konstruktive tilgang til bestyrelsesmøderne Dit bedste råd til den nye bestyrelse: Husk at løfte i flok. JUS-arbejdet kan ikke klares af én preson alene.

Hvilke erfaringer tager du med dig efter din tid i JUS? At man ikke kan engagere sig halvt - vil man rykke op noget, skal man gå ind i det 100%%. Gør man til gengæld det, kommer der altid resultater

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Februar

6.-10 Nordisk Uge 8. Semesterstartsfest 9. Årsfest 20. Juridisk Jobmesse

Marts

4.-11. Studietur (Moskva) Ultimo - Fagligt arrangement

April-Maj

Udtrækningsfest Udvælgelse af #holdet til Kapsejladsen 2019 Kapsejlads 2019

Skal du være en del af JUS-bestyrelsen 2019/2020?

Send en mail til post@juridisk-selskab.dk, hvori du tilkendegiver dit kandidatur. Har du spørgsmål, så smid en mail til samme adresse, find os på JUS-kontoret eller rundt om i uniparken; vi tager gerne en snak med dig om livet som jusser!

Det kræver ikke det store at stille op. Det eneste du skal gøre at, at bruge dine 5 minutter på scenen til generalforamlingen på, at overbevise resten af forsamlingen om, at DU vil være en gevins for JUS, hvilket du udentvivl vil være!

DOMSTOLENE

Højesteret fastslår retstilstanden i Umbrella-sagen I den meget kendt Umbrella-sag, har Højesteret ved dom af 11. januar 2019 truffet afgørelse i sagen. Paragraf har tidligere omtalt Umbrella-sagen, som nu altså har nået sin foreløbige afslutning med hensyn til pådømmelsen af retstilstanden. Paragraf giver et indblik i sagen og dens hovedtræk.

Umbrella-sagen i hovedtræk og referat af den konkrete dom, samt de juridiske problemstillinger i sagen I 2015 blev to videosekvenser optaget, hvor forurettede F og FF, begge 15 år på optagelsestidspunktet, blev optaget under et igangværende samleje.

Videosekvenserne blev hurtigt spredt på de sociale medier og nettet, hvilket medførte, at videosekvenserne hastigt blev spredt i hele landet. En af de ansvarlige for spredningen af disse videosekvenser, var tiltalte T. 15. januar 2018 udsendte Rigspolitiet en pressemeddelelse hvor man oplyste, at 1.000 danske unge i de kommende uge ville modtage sigtelser for spredningen af de omtalte videosekvenser. Sagen havde været under efterforskning i lang tid og var gennemført gennem et samarbejde mellem landets politikredse, det Nationale Cyber Crime Center (NC3) ved Rigspolitiet og Europol. Alene i Østjyllands Politikreds blev 77 personer sigtet. Sagen blev herefter kendt under navnet ”Umbrella-sagen”, opkaldt efter operationens navn; Operation Umbrella.

Sigtelserne var hårde og hvilte i høj grad på straffelovens § 235, vedrørende deling af børnepornografisk materiale.

Anklagemyndigheden

28

udvalgte

en

række sager, som skulle afgøres ved domstolene forud for de øvrige sager i sagskomplekset. Der var tale om såkaldte prøvesager, altså sager som skulle fastlægge præcedens på området og således agere sammenligningsgrundlag for de øvrige sager, der endnu ikke var ført videre i retssystemet.

Referat af dommen En af disse sager er sag 159/2018, som 11. januar 2019 blev afgjort af Højesteret ved dom. Dommen kan findes i sin fulde længde på Højesterets hjemmeside, men et referat bringes i det følgende.

Problemstillingerne var som følgende: Kunne forholdet overhovedet kategoriseres under straffelovens § 235, stk. 1 (spørgsmål om materiel atypicitet); havde T haft det fornødne forsæt til handlingen; skulle straffen gøres betinget eller ubetinget og kunne de forurettede F og FF gøre krav om tort gældende under straffesagen, eller skulle dette gøres gældende under separat civilt sagsanlæg.

T havde delt videosekvenserne sammenlagt 6 gange over en periode på ca. 1 måned. T var på gerningstidspunktet 17 år. Delingerne fandt sted på Facebook Messenger, til ikke under 35 personer,

og T havde i mindst ét af tilfældene fået tilsendt et link til F’s Facebookprofil og havde derved mulighed for at vurdere F’s alder. Materialet, som var blevet delt, blev kategoriseret som såkaldt ”kategori 2”-materiale.

Kategoriinddelingen sker på baggrund af en Rigsadvokat Meddelelse. Kategori 2-materiale udgør den næstmest alvorlige kategoriinddeling, kun overgået af materiale med seksuelle overgreb med voldsanvendelse og alle seksuelle overgreb på børn under 3 år.

Højesteret fandt, at forholdet kunne pådømmes efter straffelovens § 235, stk. 1. Fra forsvarets side af var der procederet på, at bestemmelsen ikke burde komme til anvendelse på lovovertrædelser begået af jævnaldrende.

Højesteret foretog imidlertid en ren ordlydsfortolkning, hvorefter forholdet klart faldt ind under bestemmelsen.

Højesteret fandt tillige, på baggrund af de konkrete sagsforhold, at T havde haft det fornødne forsæt. Dommens præmisser tyder på en anvendelse af sandsynlighedsforsættet, hvorefter T burde have indset, at personerne på videosekvenserne var under 18 år på optagelsestidspunktet.

Højesteret

fastsatte

en

betinget

Arne Graversen fængselsstraf på 40 dage, hvilket kan siges at være i overensstemmelse med fastlagt praksis i dom af Højesteret, refereret i UfR 2017.29 H, hvorefter førstegangsovertrædelser som udgangspunkt bør straffes med betinget fængsel. Højesteret udtalte dog i dommen, at den pågældende lovovertrædelse som udgangspunkt skal sanktioneres hårdt og, at den konkrete straf skal fastsættes på baggrund af tiltaltes personlige forhold, tidligere domme, grovheden af forbrydelsen og lignende momenter. I den konkrete sag var T ikke tidligere straffet og havde gode personlige forhold.

Fastsættelse af tort til F og FF under straffesagen Under hele straffesagen havde det været omtvistet hvorvidt F og FF kunne gøre krav om tort gældende, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk.

1, eller om forholdet måtte afgøres under et separat civilt søgsmål. Efter retsplejelovens § 991, stk. 1, og § 992, stk. 1, er det muligt at lade et krav om tort pådømme under en straffesag, såfremt oplysningerne i sagen er tilstrækkelige til at påkende kravet og sagens beskaffenhed i øvrigt ikke taler i mod en påkendelse af spørgsmålet om tort.

Såfremt Højesteret kom til det resultat, at spørgsmålet om tort skulle påkendes under en separat civil sag, ville dette betyde, at der reelt skulle anlægges to sager; ét om strafspørgsmål og et om spørgsmålet om tort. Med 1.000 sigtede i sagen, ville dette betyde 2.000 potentielle sager. Ved kun at skulle fremsætte kravet om tort under de pågældende straffesager, ville de forurettede således opleve en væsentlig proceslettelse.

Højesteret kom ud fra en meget konkret vurdering frem til, at tort kunne påkendes under den konkrete sag og fastsatte torterstatningen til

hhv. 10.000 kr. for F og 2.000 kr. for FF. Forskellen i torterstatningen skyldtes, at F havde været mest genkendelig på videosekvenserne og derved havde lidt den største krænkelse i sagen.

Højesterets afgørelse på dette punkt kan ikke anses som en generel carte blanche til at gøre krav om tort gældende i alle 1.000 potentielle straffesager, henset til at sagsforholdene og bevisbedømmelserne kan være forskellige, men Højesteret har alligevel sendt et stærkt signal ved afgørelsen.

Omvendt kritiseres dommen af læge Christian Graugaard, den 19. januar 2019 i Politiken, idet det fremhæves, at straffen er fortjent givet, men den juridiske kvalifikation udvandrer alvoren af rigtige pædofile forbrydelser.

Uagtet om man måtte være enig eller uenig i dommens resultat, er det formentlig ikke sidste gang, at digitale sexkrænkelser og hævnporno må retsforfølges. Umbrella-dommen har dog vist, at landets øverste instans ikke vil stå tilbage for en hård pådømmelse af denne type forhold.

Stigende antal af lignende sager Hele sagsforholdet har skabt en stor debat i Danmark, hvor nogle af de stærkeste argumenter imod har lydt, at klassificeringen af børneporno virker forkert på overvejende ikke-pædofile, mens fortaler understreger lovens klare ordlyd og materialets objektive karakter af børnepornografi.

Uagtet holdningen for og imod klassificeringen børneporno, er der dog overvejende konsensus om, at hele sagen har haft enorm vigtighed og været med til at understrege, at de dømtes opførsel har været uacceptabel. Komikeren Michael Schøt udtalte 19. januar 2018, i sit program ”Schøt’s NyUgesTale” (afsnit 212):

“

Hvorfor har vi overhovedet en sag mod 1005 unge, for at have delt hævnporno.

Hvordan kan det ikke være automatisk inde i din hjerne, at du ikke tænker ”stop stop stop Fra Red Barnet lyder en lignende kritik.

Her udtaler psykolog Kuno Sørensen, den 15. januar 2018 i BT, at det er enormt vigtigt, at sådanne sager får konsekvenser og, at det uacceptable i at dele krænkelsesvideoer understreges.

29

OPSKRIFT

Den højeste ret Står du i hverdagen og mangler en lækker, fed og billig ret til at spice aftensmaden op med? Pasta Carbonara er svaret!

Ingredienser: 400 g spaghetti 2 æg 1 æggeblomme 150 g bacon (pancetta hvis man har penge til det) 3 spsk. ekstra jomfru olivenolie 100 g parmesanost Salt og friskkværnet peber

Tilberedning: 1. Slå æggene ud i en skål og bland dem med halvdelen af osten.

2. Sæt en dyb pande over ved middel varme og steg bacon i olien. Bacon steges til det er let gyldent. Herefter slukkes varmen.

3. I mellemtiden koges der vand til spaghettien – rigeligt vand og rigeligt salt. Spaghettien koges 1-2 minutter kortere tid end angivet på pakken.

4. Når spaghettien er kogt, løftes den

direkte over i panden med baconen.

5. Spaghettien og baconen blandes godt, og uden at tænde for varmen igen, hældes nu æggemassen på panden.

6. Det hele blandes godt i 30 sekunder. Æggene skal ikke blive til røræg. Bliver carbonaraen for kompakt kan man hælde lidt pastavand i blandingen, hvilket gør den mere cremet.

7. Bland til sidst resten af osten i, smag til med salt og friskkværnet peber og servér.

Jonas Bak

31

Retskritisk Forum siger tak for et godt arrangement

KAN MAN VÆRE IMOD MENNESKERETTIGHEDER? På foreningens vegne skal der lyde en stor tak til vores samarbejdspartner, Djøf, til de to debattører, Morten Messerschmidt og Jonas Christoffersen, og ikke mindst til alle, som deltog og var med til at gøre arrangementet til en succes.

Flere billeder fra arrangementet kan findes på Retskritisk Forums Facebook-side og på vores Instagram-profil.

I samarbejde med

Facebook: facebook.com/retskritiskforum Instagram: @retskritiskforum

RETSKRITISK FORUM PRÆSENTERER

PANELDEBAT OM KONFLIKTRÅD SÆT KRYDS I KALENDEREN TIRSDAG DEN 26/2 FRA KL. 16 - 18 Retskritisk Forum inviterer til en eftermiddag med en spændende paneldebat ifbm. Justitsministeriets Forskningskontors nyere evalueringer af konfliktråd. Vi får derfor besøg af Christian Gade og Sarah van Mastrigt, der begge er projektledere for Konfliktråd Impact Project, Ida Asmussen, der har skrevet ph.d. om konfliktråd, samt John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen til at deltage i en paneldebat. Professor i kriminologi ved Aarhus Universitet, Anette Storgaard vil desuden fungere som ordstyrer i debatten.

Der vil blive serveret kaffe, kage og sodavand til arrangementet

ARRANGEMENTET VIL FINDE STED I BYGNING 1324, LOKALE 011, (TVILLINGEAUDITORIERNE) I samarbejde med

STUDIELIV

Nordisk Uge Reasons to do it

Det er ikke mange dage siden, at den årligt tilbagevendende begivenhed Nordisk Uge i Aarhus sluttede. Vi havde besøg af søde jurastuderende fra de andre nordiske universiteter, heriblandt fra Uppsala i Sverige, Codex i Finland og Bergen i Norge, og gennem hele ugen blev der festet, sunget, danset, spist og drukket i lange baner.

Du sidder måske nu og tænker ”Hvad går det der Nordisk Uge egentlig ud på?” Men frygt ej! Paragraf giver dig her fem gode grunde til, at netop DU skal deltage i årets sjoveste uge til næste år.

1. Nordiske venner Den åbenlyse grund til at være med i Nordisk Uge er, at du får mulighed for at få en hel gruppe nye venner fra de nordiske lande – og hvem synes ikke, at dét er sejt? Kommunikationen foregår primært på engelsk (også danskerne imellem), så det er ingen sag at snakke med gæsterne og lære dem at kende, hvad enten de er fra Finland eller Island.

Man kan selvfølgelig også kaste sig ud i at tale dansk til en nordmand med troen på, at norsk da er nemt nok at forstå. Det

34

styrer du selv. Hvis du melder dig som vært, får du en nordisk gæst boende, og du kan selv bestemme hvor mange, du kan og vil have boende. Det er mega hyggeligt, og når ugen er omme, vil du med garanti savne at have en snorkende islænding liggende på gulvet.

2. Sittning A hvad? Sittning er en begivenhed, der finder sted to gange i løbet af ugen.

Det går ud på noget så simpelt, at alle spiser aftensmad sammen. Men det

er mere end det – meget mere. Disse sittnings foregår oftest i en hytte, hvor der er plads til alle deltagende, og oven i hatten bærer aftenen et tema, som man klæder sig ud efter. Temaet i år til den ene sittning var animals. Og hvis du ikke allerede nu kan forestille dig, hvordan en pattestiv papegøje ser ud, er dette endnu en grund til at være med næste år. Under sittningen bliver der sunget nationale slagsange, stået på bordene, drukket og danset. Noget som er værd at opleve med egne øjne.

Pernille Simonsen

3. Advokatfirmaer I løbet af Nordisk Uge besøger man forskellige advokatkontorer, som ofte er så søde at servere lidt mad og drikke, mens man er der. Besøgene har til formål at fortælle os om arbejdsgangen med et specifikt emne, som hele ugen overordnet drejer sig om. Dette års overordnede tema i Nordisk Uge var entrepreneurship, og i den forbindelse fik Interlex Advokater, Horten, Kromann Reumert og Patrade besøg af de nordiske gæster til spændende oplæg og uskyldig jobflirteri. Det kunne jo være…

4. Nyt sprog Du ved nu, hvad sittning er, men det er bare ét ord ud af mange, som du kommer til at få kendskab til i løbet af Nordisk Uge. For i starten af ugen vil du også undre dig over, hvad en haalarit er, og hvorfor alle finnerne render rundt i dem. Men de er faktisk temmelig cool og praktiske, og du vil helt sikkert ønske dig én selv, når ugen er omme. Du vil også komme til at sætte stor pris på mellandöd, som heldigvis er indlagt et par gange i programmet.

Her vil din lever kunne få et velfortjent hvil – så længe det varer. Ugen sluttes af med et brag med Sillis om søndagen. Ja,

dagen efter Årsfesten. Men det er værd at kæmpe sig ud af sengen for, for her vil der være bubblis, som du ikke vil gå glip af. Og så må du tage hjem i seng efterfølgende. Helst i taxa.

5. Årsfest Årsfesten ligger om lørdagen i Nordisk Uge, men er ikke begrænset til udelukkende at være for deltagere og gæster fra den nordiske begivenhed. Alle på studiet kan melde sig til og deltage i Årsfesten. Det forholder sig bare sådan i sagens natur, at festen kommer til at være fyldt med syngende svenskere og fulde finnere, og så er det da bare lidt federe, at man kender dem i forvejen og har brugt hele ugen sammen. Forud for Årsfesten er der for de deltagende i Nordisk Uge en medaljeceremoni (som igen i år blev holdt hos Holst, Advokater), hvor alle gæster, såvel som værter, på fornemmeste vis modtager en medalje som et smukt symbol på, at man har deltaget i ugens strabadser.

Disse medaljer bæres på det fine tøj hele aftenen til Årsfesten (og til alle fremtidige Nordiske Ugers årsfester). Blæret!

35

TESTER

Paragraf tester: Vinterbadning

Vinteren er over os, vi har ramt februar måned – måneden hvor alle nytårsforsæt går i vasken. Der findes nytårsforsæt i mange varianter. Vi har valgt at teste et af dem, der virkelig skiller vandene: vinterbadning. Vil du også være med i klubben af ægte vikinger, så læs med her!

To af Paragrafs frygtløse, morgenkåbeklædte soldater har været på tur rundt i Århus for at teste, hvor man finder det absolut bedste sted til vinterbadning. Alle stederne er blevet testet, evalueret og bedømt på baggrund af de erfaringer, de udsendte har oplevet på egen krop.

Bellevue Vi startede vikingetogtet i Risskov, nærmere betegnet ved Bellevue strand.

Her blev vi som det første mødt af en enestående udsigt, skønnere bliver det vidst ikke! Der var fuldstændig vindstille, solen dansede på vandoverfladen og indbød til en dukkert. Faciliteter er der ikke mange af, men en badebro kom vi ikke udenom. Personligt synes vi, at det er lækkert med badebroen, da man i så fald slipper for at skulle løbe en længere tur i det arktiske vand, inden det bliver dybt nok til en rigtig dukkert. Glæden over badebroen var dog kort, idet vi ude

36

for enden af broen kunne konstatere, at der var godt og vel 30 cm. dybt. SUK. Af det kan det nok konkluderes, at Bellevue bedst kan anbefales ved højvande.

Herudover er der kun ros til Bellevue, og klart et godt sted at give sig i kast med den livsbekræftende, afstressende og tilsyneladende terapeutiske aktivitet. Der er den lækreste sandbund, fuldstændig fri for tang – VIGTIGT! Der er ikke overrendt af mennesker, så vil du gerne kunne tage et dyp i karret alene, er Bellevue stedet.

Derudover er det vidst værd at bemærke, at der er cykelsti hele vejen derud, og at det i øvrigt er gratis.

Bellevue får 3 ud af 5 stive nipples.

Den Permanente Næste stop på ruten er lidt af en kending blandt mange i Aarhus – Den Permanente. Navnet kan antyde en gammel 80’er frisure, men Den Permanente er alt andet end en kedelig kliché. Der er både omklædningsrum, sauna og flere bassiner opdelt med separat mande- og kvindeomklædning.

Det kræver et medlemskab af Vikingeklubben Jomsborg for at komme

Frederikke Bak

ind, men når først du får fingrene i et af de eftertragtede guldkort har du ubegrænset adgang til alle herlighederne.

Fra de to afskærmede bassiner er der direkte nedstigning i karret, hvor der selvfølgelig hverken er tang eller hajer i sigte. Hos Den Permanente er der ofte chance for en ekstra lækker udsigt, da langt størstedelen af badeklubbens medlemmer er nøgenbadere. Vi gik da heller ikke ubemærkede i vandet, og vi gjorde os da også et par hyggelige bekendtskaber, inden vi vendte vores stive nipples ind mod byen igen. Ja altså, jurastuderende siger vel aldrig nej, når der bliver budt på kaffe? Den Perma¬nente ligger næsten midt på cykelstien, og der er gode parkeringsmuligheder, hvis man vælger at tage turen derud i bil. Alt i alt er Den Permanente det ultimative sted for en inkarneret vinterbader, men vi er nok ikke de eneste der tænker, om ikke der kunne være en måde at undgå den flere år lange venteliste for et medlemskab.

Hertil kan Paragrafs udsendte berette, at naturalier i form af stramme juraballer og skarpe juridiske råd ikke har affødt det ønskede resultat.

at plumpe i. Det er tilmed et hipt sted for unge mennesker at hænge ud, og du har derfor en chance for at støde på nogen, du kender fra Uni. Da Havnebadet er afskærmet fra resten af havnen finder du ingen tang, sten eller muslinger. Vi ser dette som et plus, så du fuldstændig kan slappe af og nyde oplevelsen. Ved Havnebadet finder du ingen sauna, men der er til gengæld fine toiletter, hvor der er mulighed for omklædning, hvis man er lidt blufærdig. Det er umuligt at se, hvad dybet gemmer på, og den tanke skal du for alt i verden undgå, når du er på vej i. Personligt synes vi, at bassinet blev en anelse for dybt, hvorfor I fremover kan finde os i børnebassinet ved siden af.

Herudover er det klart værd at bemærke, at havnebadet ikke er handicapvenligt.

MEN… det er undervejs, og fra næste sæson vil det altså også være muligt for alle at få forfrysninger i underlivet. Der er ikke meget dårligt at sige om havnens kolde vidunder, der er et rigtig godt sted at vinterbade.

Johanne Hansen

og plads til at ligge et håndklæde – WIN! Ved Ballehage finder du en – efter vores mening – perfekt vanddybde lige for enden af stigen. Du kan altså glide i vandet, tage fem svømmetag og komme op igen uden at skulle ud på en længere udflugt. Igen finder du den lækreste sandbund, der er fuldstændig fri for tang. Det er altså noget fine jurafødder elsker. Ballehage ligger tilpas afskærmet fra vejen, og du skal derfor ikke frygte, at der sidder en børnefamilie, som har været i dyrehaven og lurer på dig. Igen er der cykelsti hele vejen derud, ligesom der er gode parkeringsmuligheder, hvis du er i bil. Hos Ballehage kan man blive medlem af vinterbadeklubben og få adgang til bl.a. sauna og badefaciliteter.

Ballehages afskærmede beliggenhed, formidable udsigt, skønne omgivelser, gratis faciliteter og ikke mindste lækre badevand er en klar vinder.

Vi giver Ballehage 5 ud af 5 stive nipples.

Vi giver Havnebadet hele 4 ud af 5 stive nipples.

Den Permanente får 4 ud af 5 stive nipples.

Havnebadet Det nyeste skud på stammen er Havnebadet, der åbnede i sommer sidste år. Du har nem adgang til badet: Det tager ikke lang tid at cykle ud på Århus Ø, og ellers er der gode parkeringsforhold til dem der er i bil. Der er én ting, du skal vide om Havnebadet; det er intimiderende dybt – hele 4 meter ned til havbunden.

For de to små paragraftestere var det et skræmmende, men spændende spring ned i ishullet. Til vores held flød vi oven vande som to flamingobadedyr fra et dårligt instagram-photoshoot. Det gode ved havnebadet er, at det er helt gratis

Ballehage Sidste stop på vores vikingetogt er Ballehage. Det er en smuk tur gennem Marselisborg-skoven, der stopper lige over for Marselisborg Dyrehave, hvorfra man går ned af en lille skovsti og ender direkte i vandkanten. Hos Ballehage er der både gratis og brugerbetalte faciliteter. Blandt de gratis faciliteter er vigtigst af alt omklædningsmuligheder, både for mænd og kvinder. Det kan vi lide.

Omklædningen er placeret lige for enden af badebroen, og man føler derfor ikke, at man efterlader sine ting fuldstændig uden opsyn. På badebroen finder man adskillige stiger ned i vandet, og man skal derfor ikke stå i kø for at komme i vandet. Ved stigerne er der en lille bænk

37

BREVKASSEN

Brevkassen...

Kære brevkasse Her på det sidste er det som om, at jeg får meget opmærksomhed fra fyrene. Det er jo egentlig dejligt nok, men det er lidt et problem, at det nærmest stopper ligeså hurtigt, som det begynder. Fyrene giver mig opmærksom og måske et lille kys, men så sker der aldrig mere! Mit spørgsmål lyder på, hvorvidt jeg fremover skal forholde mig passivt, som jeg gør nu, eller tage tyren ved hornene og eventuelt invitere en af disse fyre ud?

Hilsen Singlen Kære Single.

Tak for dit spørgsmål. Desværre er vi her på revkasseredaktionen ikke enige om et endegyldigt svar (meget ligesom rettevejledningerne til den store formueret).

Derfor har vi splittet os i to, ligesom Højesteret, så du nu får svar – ét fra en mand og ét fra en kvinde.

Mandesvaret: Kære passive single. Du beskriver præcis det problem, mange fyre oplever. Vi tager i byen, vi er liderlige, men pigerne er altid ”i tvivl”. ”Ej, jeg vil gerne lige lære dig bedre at kende”. Jamen hvordan? Skal vi skrive til dig konstant? GLEM DET, for så siger du bare, at vi er alt for ”needy”. Inviterer vi dig ud, synes du lige pludselig, at det hele går for hurtigt, og så ghoster du os på diverse sociale medier. Hvis du vil nusses, så sig det da! Det værste, der kan ske, er, at du bliver afvist, hvilket du jo nok kender til!

De fleste mænd vil respektere dig mere, hvis du tager teten og inviterer på en øl, og eftersom hulemandsinstinktet alligevel

38

styrer vores reptilhjerne, ender det med 100 % sikkerhed i en god omgang (s)parring den aften. WIN! Kvindesvaret: Mænd skal fatte, at kvinder ikke er et objekt!

Der skal kæmpes for vores kærlighed og opmærksomhed. Du må aldrig skrive først, og du skal vente minimum 3 dage, 43 minutter og 23 sekunder, inden du svarer på en fyrs beskeder. Seriøst girl! Hvis han ikke skriver først, er han alligevel ikke en rigtig mand, og så fortjener han bare slet ikke at være sammen med dig. Du skal huske, at du er bedre end ham, og hvis han vil op på dit niveau, så må han jo tage sig sammen og begynde at klatre, fordi wow, der er virkelig langt op! Hvis han ikke vil dig, er han ikke det værd! YOU GO GIRL! Thank u, next!

De bedste hilsner fra Brevkassen Kære Brevkasse Jeg er professor her på Juridisk Institut og en garvet læser af Paragraf. Jeg skriver til jer, fordi jeg er meget frustreret over den måde, I behandler mig på. Mange af mine kolleger er tidligere blevet interviewet af Paragraf og blevet udspurgt om blandt andet deres livsstil og særligt deres tøjvalg.

Jeg anser mig selv som en velklædt person, så jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor jeg ikke har fået dette tilbud endnu? Jeg tjekker min AU-mail dagligt, men der dukker aldrig en mail op fra Paragraf, og nu er jeg for alvor ved at miste modet!

Hilsen en frustreret professor, Ph.d.

Kære Frustrerede Professor Nu er du jo anonym, og derfor kan vi ikke komme med en specifik grund til, at vi ikke har kontaktet dig i forbindelse med et interview. Årsagen er formentlig, at vi endnu ikke er nået til dig. Der er trods alt en hel del professorer, der prøver at gøre sig bemærket her bag de gule mure. Mange af dine kolleger er uden tvivl velklædte på hver deres specifikke måde; nogle i håndsyede engelske sko og andre i en minimalistisk sort t-shirt. Det handler om at skille sig ud, og at påpege det på det groveste! Her snakker vi om at møde op i de mest iøjefaldende klæder, f.eks. det mest farverige slips, du kan finde. Prøv dig frem med de nyeste og mest futuristiske sneakers (især hvis du er af ældre alder).

Masser af smykker og især ringe, så vi kan se dine bling bling-evner under overhead projektoren nede i Per Kirkeby-auditoriet og gerne dyre ure, så vi kan se, at penge ikke er noget problem. Derudover er det også vigtigt at eje det, man har på. Skab dit eget image! Lad alle vide, at det er dig, der eksempelvis har en ny læderjakke på til hver forelæsning.

Vi håber, du føler dig bedre klædt på til at skille dig ud! Måske der snart lander en mail i din indbakke. I så fald håber vi, du er klar på et interview!

Kærlige hilsner Brevkassen

VOXPOP

Vox-pop Synes du sexarbejdere skal have samme rettigheder til A-kasse og dagpenge som andre arbejdstagere og selvstændige?

Ida, 4. semester på medicin Ja, fordi man bliver nødt til at anderkende dem i det arbejde de har valgt.

Erwin, 6. semester på jura Til dels ja, de skal i hvert fald have en form for rettigheder. Men gider de ikke

Mikkel, 2. semester på historie Nej, det synes jeg ikke.

betale skat og deltage i fællesskabet, så kan de pakke sammen og tage hjem.

39

䨀甀爀爀搀攀琀 渀猀欀攀爀 愀氀氀攀 搀攀 渀礀攀 搀椀洀椀琀琀攀渀搀攀爀 愀渀渀漀 ㈀ ㄀㤀 攀琀 猀琀漀爀琀 琀椀氀氀礀欀欀攀 漀最 攀琀 栀攀氀搀 漀最 氀礀欀欀攀 洀攀搀 瀀 瘀攀樀攀渀℀ 吀愀欀 昀漀爀 攀渀 最漀搀 搀椀洀椀猀猀椀漀渀℀

Juridisk Revy 2019 Er du vores nye stjerne?

Juridisk revy 2019 søger lige nu instruktør og kapelmester. Find jobopslaget på vores facebook @JuridiskRevy Info om auditions kommer snart Stay tuned !!!

IG: Juridiskrevy — FB: Juridisk Revy

POLITIK

Lovgivning om surrogatmødre I januar 2019 blev anvendelse af surrogatmødre igen debatteret i medierne. Denne gang fordi en kvinde er sigtet for bedrageri ved at have ageret surrogatmor for flere barnløse par på samme tid, og yderligere har beholdt tvillingebørnene selv. Et tema i debatten er selvfølgelig, om der er et behov for nærmere at regulere det retlige tilgang til surrogationsaftaler.

Når en kvinde indvilger i at blive gravid med det formål, at hun skal føde et barn, som hun overdrager til andre ved fødslen, taler man om surrogatmoderskab. I Danmark er det på nuværende tidspunkt lovligt at være surrogatmor og altså bære et barn for andre. Dog er det ikke lovligt for en sundhedsperson i Danmark at hjælpe en surrogatmor med at blive gravid, hvilket i praksis gør surrogatmoderskab vanskeligt.

Der findes ikke ét entydigt svar på, hvad det etisk rigtige i forbindelse med kommercielle surrogatmoderskabsaftaler er. Dette skyldes, at der er flere forskellige værdier og overvejelser involveret, som peger i forskellig retning.

Man må derfor afveje disse værdier mod hinanden – og det er ikke givet, at afvejningen falder ud på samme måde for alle. Denne artikel vil derfor heller ikke forsøge at ”konkludere” om og på, hvilken måde reglerne om surrogatmoderskab bør ændres, men oplyse dig, om den nuværende retsstilling og argumenter både for og imod en lovændring, så du kan danne dig din egen holdning.

Begreber Når vi snakker om surrogatmoderskab, er det vigtigt at have for øje, at der er tale om forskellige former for surrogatmoderskab – traditionelt og gestationelt surrogatmoderskab.

Ved traditionelt surrogatmoderskab, er surrogatmoderen genetisk mor til barnet, men insemineres med den planlagte fars sæd. Ved gestationelt surrogatmoderskab, har surrogatmoderen ikke noget genetisk link til barnet, da det befrugtede æg

42

enten stammer fra den planlagte mor eller fra en ægdonor. Ægget vil være befrugtet med den planlagte fars sæd. I Danmark må der på nuværende tidspunkt ikke etableres en kunstig befrugtning, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner.

Derudover sondres der mellem altruistisk og kommercielt surrogatmoderskab.

Ved altruistisk surrogatmo-derskab modtager surrogatmoderen ikke økonomisk ”kompensation” for sin graviditet. I størstedelen af de lande der tillader surrogatmoderskab, er det netop denne form for surrogation, der er lovlig.

Typisk betales omkostninger tilknyttet graviditeten, herunder løntab, medicinog lægeudgifter, af de planlagte forældre.

Ved kommercielt surrogatmoderskab modtager surrogatmoren penge for sit ”arbejde” ved at være gravid. Dette er tilladt i nogle Amerikanske stater – blandt andet er Kim Kardashian West og Kanye Wests tredje barn kommet til verden på denne måde.

Den aktuelle sag I sagen har en kvinde ageret surrogatmor for to barnløse par over samme uge, mens hun i øvrigt var i kon-takt med fem andre par om surrogatskab.

Fertilitetsbehandlingerne skete på Cypern, hvor kvinden med to dages mellemrum fik lagt de to forskellige pars befrugtede æg op i sin livmoder.

Behandlingerne blev betalt af de to par, som ikke vidste, at kvinden agerede surrogatmor for flere par. I forbindelse med turen til Cypern har surrogatmoren blandt andet fået dækket udgifter til

hormonbehandlinger, fly og hotel af begge par.

Efterfølgende oplyste kvinden parrene om, at hun havde haft en spontan abort, hvorfor drømmen om en baby ikke ville blive opfyldt. Imidlertid blev kvinden dog gravid, fødte tvillinger og opfostrede det som sine egne. Kvindens mand har udtalt, at han ikke kendte til hendes ”surrogationsprojekt”. Senere har der været tvist om barnets genetiske ophav, hvor en DNA prøve konkluderede, at barnets gene-tisk ophav stammede fra surrogatmoderen samt manden i det ene par. I dag bor de tvillinger, surrogatmoderen fødte for nu to år siden, hos hende. Den genetiske far har fået tilkendt samvær af 30 minutter hver 14. dag. Den planlagte mor har ikke fået samværsret. Statsforvaltnin-gens beslutning er begrundet i hensynet til barnets tarv.

Juridiske problemstillinger I Danmark anses den kvinde, der føder et barn, mor til barnet i retlig henseende, også selvom hun er blevet gravid som et led i en surrogationsaftale.

Surrogatmoderen anses altså for ”mor”, selvom der er indgået aftaler om, at en anden skal være mor, og selvom det er en anden kvindes æg, surrogatmoren er blevet insemineret med. Dette gælder uanset, om den planlagte mor (lovligt) er registreret i et andet land som barnets mor - over for de danske myndigheder er det stadig kvinden, der har født barnet, som er retlig mor.

Derimod er det noget lettere for faren at blive anerkendt som retlig far. Når

Louise Preuss

barnet er født i udlandet, vil faderskabet til barnet ofte være anerkendt af den danske mand i det pågældende land.

Normalt er det uproblematisk at lægge en sådan anerkendelse til grund i Danmark, hvis ellers retsvirkningerne af det udenlandske faderskab er som i Danmark. Det er altså faren, der retligt står langt stærkest.

Efter adoptionsloven er det strafbart at yde eller modtage hjælp til at opnå forbindelse mellem en kvinde og en potentiel surrogatmor. Det er altså ulovligt at annoncere for at opnå en sådan forbindelse. Overtræ-delse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

Dette gælder, uanset om det er det barnløse par eller mellemmanden, der formidler kontakt. Det er ikke meningen at afskære muligheden for at lave aftaler om surrogatmoderskab mellem slægtninge og nære venner, hvor der ikke er behov for en mellemmand for at skabe kontakten.

En surrogationsaftale er efter børneloven uden retsvirkninger. Det er dog ikke strafbart at indgå en surro-gationsaftale, men man kan ikke få myndighedernes hjælp til at skaffe sig forældreretten, hvis surrogatmoren eksempelvis fortryder.

Det er hverken strafbart at rejse til udlandet for at benytte en surrogatmor i et land, som tillader dette, eller for at få hjælp til assisteret reproduktion med en dansk surrogatmor i et andet land, hvor sundheds-personer udfører den opgave.

Efter indfødsretsloven erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faren eller moren er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i landet. Som tidligere nævnt er det surrogatmoderen, der anses for mor i retlig forstand. Heraf følger, at hvis en dansk kvinde som surrogatmor føder et barn, vil barnet på den baggrund erhverve dansk ind-

fødsret ved fødslen. Hvis en udenlandsk kvinde føder barnet, vil barnet altså ikke automatisk erhverve dansk indfødsret ved fødslen.Hvis surrogatmoderskabet er gennemført, er det muligt for den barnløse kvinde at stedbarnsadoptere bar-net efter dansk ret, hvis det barnløse par har bopæl og en varig fast tilknytning til Danmark. Den planlagte mor skal tillige opfylde de almindelige betingelser for at stedbarnsadoptere, herunder kravet om, at hun og barnet har boet sammen i 2½ år. I sagsbehandlingen vil der være særligt fokus på vederlagsspørgsmålet og spørgsmålet om mellemmandsvirksomhed.

Hvis surrogatmoderskabet er gennemført i udlandet, skal surrogatmoren, der betragtes som retlig mor til barnet, afgive en erklæring om sin holdning til adoptionen.

Etiske problemstillinger Surrogatmoderskab har altid været en kontroversiel og omdiskuteret praksis, hvad enten der er tale om altruistisk eller kommercielt surrogatmoderskab, og hvad enten surrogatmoderen er fra de planlagte for-ældres hjemland eller fra et andet land.De oftest hørte (etiske) argumenter i debatten om brug af surrogatsmødre er hensynet til surrogatmode-ren og hensynet til barnets tarv. Argumenterne bruges både for og imod lovliggørelse af surrogatmoder-skab. Det argumenteres, at surrogatmoderen bliver udnyttet.

Tanken bag er, at nogle surrogatmødre alene ind-går surrogationsaftaler, fordi de befinder sig i en sårbar situation.

Ved altruistiske surrogationsaftaler, kan det f.eks. være når den kommende surrogatmor har svært ved at sige fra, hvis en veninde eller slægtning, beder om hjælp.

Ved kommercielle surrogationsaftaler kan det være, at kvinden kun accepterer aftalen eller betingelserne for aftalen,

fordi hun er økonomisk dårligt stillet.

Omvendt er hensynet til surrogatmoderen en væsentlig faktor, der taler for at respektere hendes autono-mi.

Især i tilfældet ved kommercielle surrogationsaftaler kan det være den bedste overlevelsesmulighed for meget fattige kvinder, hvor det eneste alternativ er at tage arbejde på en fabrik, hvor jobbet er mere fysisk nedslidende og lavere lønnet. En populær holdning er, at hensynet til kvinden bedst varetages, hvis man respekterer hendes ret til at vælge det alternativ, hun selv opfatter som det bedste af de dårlige valgmuligheder, hun har. Som surrogatmoder har den fattige kvinde måske mulighed for efterfølgende at blive selvforsørgende eller får mulighed for at give sine børn en uddannelse.

Skal loven ændres?

Lige nu befinder barnløse par, der overvejer surrogation, sig i en juridisk gråzone.

Etisk råd har tidligere diskuteret, hvorvidt man bør intensivere reguleringen af muligheden for anvendelse af surrogatmødre herhjemme. Senest var der kun 1 ud af 17 medlemmer, der stemte for, at man burde ændre reglerne på området.

I de stater i USA, hvor anvendelse af surrogatmødre er lovligt, reguleres surrogationsaftaler gennem et professionelt bureau, der håndterer sammensætningen af parrene og surrogatmoderen. Der er strenge krav til begge parter, og der lægges særligt vægt på en psykologtest og en række andre krav, herunder at surrogatmoderen skal have født tidligere, skal have en ren straffeattest samt ikke må have gæld.

Der er nok ikke én enkelt løsning, der vil tilfredsstille samtlige etiske og juridiske dilemmaer – men hvad synes du?

43

Er du DAHLs næste talent?

Hos DAHL bryder vi med den traditionelle opfattelse af karriere i advokatbranchen. Vores ambition er altid at finde dit talent og udfolde det!

Vi arbejder fokuseret med uddelegering af opgaver og ansvar, hvor du får stor medbestemmelse. Vi tror på, at forskellighed er godt, og vi tror på, at dét, der tiltrækker de absolut bedste kandidater, er karriereudvikling i en form og et tempo, som passer til, hvor du er i dit liv – privat som professionelt. Vi ved, at ambitioner og præferencer kan ændre sig i løbet af karrieren. Vi forsøger derfor at give dig det bedste fundament til fremtiden.

Er du blevet nysgerrig? Læs mere på dahllaw.dk

Paragraf 2019 forår.indd 1

21-01-2019 14:08:51

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Hvor ambitioner møder viljestyrke mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen

PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse.

Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed.

Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Nikoline Grønbæk Jakobsen fra Viborg er en af FC Juras nye spillere. Hun læser på 2. semester og har spillet på FC Jura siden sit 1. semester.

Kunne du finde ud af fodbold, da du startede?

Ja – jeg har spillet fodbold i mange år, nok siden jeg var 4 år gammel. Jeg startede i en lille klub, der hedder SUB, der ligger lidt uden for Viborg.

Overvejede du andre klubber end FC Jura?

Nej, det gjorde jeg ikke. Da jeg hørte, at der på studiet var en klub kun for studerende, vidste jeg, at jeg ville spille der. Derefter gjorde jeg mig ikke så mange tanker om andre klubber.

Hvorfor startede du på FC Jura – og startede du sammen med andre?

Jeg startede på FC Jura for at få et socialt netværk udover dem på ens bachelorhold og for at få et socialt samvær med studerende på tværs af semestrene. Desuden ville jeg gerne lære folk i Aarhus at kende, som har en relation til det, man selv laver.

Jeg startede sammen med en anden fra mit hold, som ikke havde spillet i mange år – det var derfor rimelig nyt for os begge. Det er altid lidt intimiderende at komme ind som ny på et hold, derfor hjælper det altid at have en veninde med.

Hvordan var dit førstehåndsindtryk af klubben?

Mit førstehåndsindtryk var helt klart imødekommenhed, og at her var plads til alle. De andre studerende var rigtig gode til at tage imod alle typer af spillere uanset talent.

Hvad synes du om niveauet i FC Jura?

Jeg synes niveauet er rigtig fint. Der er plads til lidt af hvert, og man bliver ikke set ned på, hvis man ikke er ligeså dygtig til fodbold som de andre.

Det er også rart, at der er plads til andet end fodbold. Vi er ikke altid 100% seriøse og koncentrret om fodbolden – der er også plads til fis og ballade.

Det er også rart, at der ikke stilles strenge krav til at møde op i topform, og at man derfor kan slappe lidt af hen over julen.

Hvad er din bedste oplevelse med FC Jura indtil videre?

Min bedste oplevelse indtil nu har helt sikkert været fællesskabet. Det at man snakker så godt med de andre studerende på tværs af årgangene også selvom man er ny, så bliver man budt velkommen med åbne arme. Der er ingen lukkede grupper, og man har som ny ikke svært ved at komme ind i fællesskabet.

FC Jura siger stor tak til Anders Boserup Lauridsen, Luca Khelfa Kowenicki og Nikoline Grønbæk Jakobsen for at stille op til interviews.

Hvis du overvejer at blive en del af klubben, kan du se de vigtigste begivenheder her:

Moderate Jurister byder velkommen til et nyt semester!

Endnu et år er rundet, og eksamenerne er ovre. Ventetiden er ovre og MJ ser frem til et nyt semester Hvad har MJ af store planer for forårssemestret 2019?

Moderate Jurister bliver ved med afholde deres ugentlige møde. Møderne kommer til at ligge hver mandag kl. 12:15 i mødelokalet på foreningsgangen.

Dertil bliver der for tiden arbejdet hårdt på at få stillet nogle interessante faglige arrangementer på benene som de studerende sikkert vil tage til sig.

De sociale arrangementer er også på dagsordenen. Bl.a. vil der stadig blive afholdt ”Grøn Fredag”, som er MJ’s månedlige Tour de Fredagsbar. Den første Grønne Fredag i 2019 vil blive afholdt d. 1/3 information følger!

Generalforsamling: Moderate Jurister afholder d. 12/2 generalforsamling. Her vil bl.a. årets regnskab blive gennemgået samtidig med at der vil blive valgt en ny bestyrelse, som vil videreføre Moderate Juristers traditioner og idealer.

På forhånd skal der gives et stort tak til de bestyrelsesmedlemmer som ikke forsætter. I har gjort et godt stykke arbejde, som er utrolig værdsat! Samtidig ønskes den nye bestyrelse held og lykke med det kommende år!

Ugemøde: Tidspunkt er kl. 12:15 hver mandag i mødelokalet og ændringer vil fremgå af vores Facebook-side.

BOGANMELDELSE

Folkeret Kompendium, 3. udgave 2018 Karnov har i 2018 lavet den seneste udgave af deres kompendium i folkeret. Jeg er i skrivende stund ikke begyndt på folkeretten endnu, så jeg kan (desværre) ikke i min anmeldelse forholde mig kritisk til kompendiets faglige udbytte. Jeg kan til gengæld forklare, hvordan man som læser forstår kompendiet, når man er spejlblank inden for folkeretsområdet.

Kompendiet opdeler dets afsnit dels i en indledning, dels afsnittets vigtigste emner og dels et afsnit med tips og tricks til opgaver inden for emnet. Sidstnævnte er rent guf – tipsene er korte, punktopdelte og nemme at forstå.

Indledningerne er på mellem ca. 5-15 linjer. De dækker de informationer, man skal bruge for at introducere afsnittet, men så heller ikke mere.

Dette giver læseren en nogenlunde forståelse for emnet, inden man går i gang med det hardcore stof.

I gennemgangen af emnerne er selve pensum skåret ind til benet, og det kan mærkes, når man læser kompendiet. De benhårde fakta og lynhurtige spring fra emne til emne gør, at kompendiet er tungt at læse. Kompendiet er knivskarpt formuleret, men det er altså hård læsning, når man læser om emnet for første gang. Jeg anbefaler derfor, at man bruger kompendiet som opslagsværk, hvis man for eksempel er i gang med en case, og man hurtigt vil danne sig et overblik over hvilke dele af pensum, der kunne være relevante for løsningen. Kompendiet vil (selvfølgelig) ikke kunne erstatte læsning af pensum.

Der er indsat bokse med emnets hovedregler/udgangspunkter (HR/ UP) og undtagelser (U). Dette er guld til en hurtig forståelse af områdets tunge emner - tak for det, Karnov.

udgave.

5/5 stjerner

Den nye udgave er up-to-date med relevante sager, som eksempelvis sagen om terrorangrebet i Paris.

Kompendiet benytter mange sager fra praksis til at eksemplificere emnet, der gennemgås. Dette er rigtig vigtigt for forståelsen af stoffet, og derfor er det vigtigt for Karnov at score point her. Det gør de heldigvis godt. I inddragelsen af sagerne får man som læser et klart billede af, hvor kompendiet vil hen, og sagernes informationer er skåret ind til benet. Sagerne har ikke været forstyrrende for, hvordan stoffet skal forstås.

Jeg er overordnet meget tilfreds med kompendiets opsætning, sprog og fremlæggelse af stoffet. Det er nemt at finde den røde tråd, sproget er ikke for kringlet, og der benyttes ikke formuleringer, der ødelægger forståelsen. Tipsene og tricksene til opgaver er muy bueno, og det er den klare oversigt med hovedregler og undtagelser også. Da jeg (heldigvis) har svært ved at finde nogle fejl i læsevenligheden, får Karnovs kompendium topkarakter for denne Johan Munk Packness

49

KLUMME

Hvad skal der blive af mig, når jeg er færdiguddannet?

Et emne, der stadig er meget tabubelagt, er hvordan kvinder fordeler deres tid mellem karriere og familie. Den mere gammeldags tankegang om, at kvinder skal være hjemmegående mødre, er så småt forsvundet fra hverdagsbilledet i Danmark.

Ideen om at skulle arbejde over halvtreds timer om ugen, mens man balancerer et familieliv ved siden af, har endnu ikke vundet stor begejstring. Men hvilken vej i livet skal man så vælge?

Karriere eller familieliv?

Denne problemstilling er i og for sig ikke relevant for mig selv i øjeblikket. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på fremtiden, og hvad den bringer. Vi ved alle at advokaters arbejdsbyrde er stor, og når jeg ved at det er den vej, jeg ønsker at gå med min karriere, kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvordan det kommer til at påvirke min fremtid. Muligheden om helt at lade være med at stifte en familie, ser ud til at få de fleste til at græmme sig, når jeg beretter om min tilbageholdenhed med at skulle bringe børn i verden. Det er jo meningen med livet at få en mand og børn! Er det ikke? Jeg ved ikke, om det er min egoisme eller min selvstændighed der medfører at jeg må besvare spørgsmålet tvivlsomt. For det første, er jeg alt for ung til at have fundet meningen med livet endnu, hvis det dog ellers nogensinde sker. For det andet synes jeg ikke nødvendigvis, at meningen med livet skal være at skabe nyt liv, blot fordi det er en anerkendt samfundsnorm. Et spørgsmål der tit kommer op, når jeg fortæller at jeg i fremtiden ønsker at være advokat er; ”Jamen, hvordan skal du få tid til at passe dine børn?” De fleste overvejer ikke en gang muligheden for, at jeg ikke ønsker at få børn. Hvis jeg giver udtryk for, at jeg ikke er sikker på, om jeg skal have børn,

50

er de fleste tilbøjelige til at sige, at det er mit unge sind der taler, og at jeg skifter mening, når jeg bliver ældre. Og måske har de ret. Men hvorfor skal det siges?

Hvorfor kan det ikke accepteres, at en kvinde kan vælge at fokusere på hendes karriere, uden at hun skal stemples som en freak, der er skyld i menneskeracens undergang?

Kan man få begge dele?

Det er ganske normalt, at en advokats arbejdsuge let overstiger halvtreds timer. Nogle uger vil den måske endda nærme sig hundrede. At tage sig af børn vil derfor umiddelbart ikke passe super godt ind i puslespillet, hvis man ønsker at være hårdtarbejdende og samtidig være en god og omsorgsfuld forældre.

Et glansbillede må være, en advokat der arbejder halvtreds timer om ugen, fordelt på 5 dage, således at vedkomne møder klokken 8 og holder fri klokken 18, mandag til fredag. I teorien ville man godt kunne få et familieliv stablet på benene med disse arbejdstider. Det kræver dog, at barnet skal tilbringe megen tid i diverse fritidsordninger. Men hvad så hver tirsdag når barnet skal køres til fodbold og der ingen forældre er hjemme til at gøre det? Eller hver aften når barnet skal have hjælp til lektierne, og hverken mor eller far har overskud

til det efter en 10-timers arbejdsdag? Er det hensigtsmæssigt for et barn at leve på den måde? Nok kan det lade sig gøre, men har det så i virkeligheden ikke været en egoistisk beslutning at få et barn, blot fordi det er normen eller meningen med livet? Når man ikke har tid eller overskud til at opfostre barnet tilstrækkeligt, er det min opfattelse, at man skal lade være.

Alle disse elementer kan selvfølgelig elimineres, hvis man har en partner der arbejder mindre end man selv gør, eller familie i nærheden der kan hjælpe til i ny og næ. I sidste ende er det jo kun en selv, der skal bestemme. Vil man gerne have børn, og mener man, at det kan passe med ens livsstil, skal man kaste sig ud i det. På den anden side skal man også lade være, hvis man ikke selv er af den opfattelse at børn er meningen med livet.

Kassandra Jensen

BLIV EN DEL AF EN INNOVATIV KULTUR

Hos Kammeradvokaten har vi en klar vision om at underbygge den demokratiske tankegang ved at gøre juraen tilgængelig.

Derfor investerer vi massivt i at digitalisere og optimere juridiske processer, og vi har taget førertrøjen, når det gælder digital innovation og forretningsudvikling i den danske advokatverden.

Jura kan være en kompleks størrelse.

Derfor gør vi juraen tilgængelig.

Vores fokus er på at digitalisere og optimere juridiske processer og omsætte kompleks viden til ny teknologi, transparente løsninger og klar og tilgængelig rådgivning.

Sådan giver vi mest værdi til vores kunder.

Mød Camilla Michaelsen, Mikkel Leopold Berg-Binau, Frederik Jægergaard og Sofie Nyboe Norsker på Juridisk Jobmesse den 20. februar og få en snak om dine karrieremuligheder, og om hvordan vi arbejder med innovation og digitalisering.

Som juridisk samarbejdspartner er det vores opgave at forstå kundernes virkelighed, perspektivere den i forhold til regler og samfund og realisere kundepotentialer på den mest originale og ordentlige måde.

Lad os sammen gøre juraen tilgængelig.

150 års erfaring

Meget har ændret sig siden 1869, hvor Christian Kier lagde en af grundstenene til vores firma og åbnede sagførerkontor på Sct. Clemens Torv i Aarhus. Dengang var der ikke mobiltelefoner, elektrisk lys eller Wi-Fi. Én ting ændrer sig dog ikke – og det er advokatens rolle som betroet rådgiver, der skal tilføre klienten værdi.

Det var gældende for Christian Kier tilbage i 1869, og

det gælder for os i dag. Med respekt for vores historie og for det, der kræves af os i en verden i rivende udvikling, ønsker vi fortsat at udvikle os og følge med tiden.

Læs mere om vores historie på vores hjemmeside, hvor du også kan blive klogere på dine karrieremuligheder i et stort, internationalt orienteret advokatfirma, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd.