Issuu

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

49. årgang · December · 2019

Fokus:

Karoline Normann

Side 12 Julepynt på budget

Side 30 Forstå Britta Nielsen-sagen

Side 36 Paragraf tester: Glögg

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af og som vi gør os fortjent til hver dag. Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave, at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb.

gorrissenfederspiel.com/karriere

LEDER

Må man gerne blive ved med at snakke om jul? Det spørgsmål kan man stille sig selv efter postyret over både Føtex’ vinterbolle og Aldi’s vintermedister og beskyldningerne om, at navneskiftet fra julebolle og julemedister skyldes hensyn til blandt andet muslimer, som ikke selv fejrer jul. Jeg selv? Tja - jeg fortæller i hvert fald mig selv, at I stadig vil læse med i Paragraf, uanset om jeg kalder denne decemberudgave for ”Juletema” eller ”Vintertema”, og eftersom jeg er en kæmpe julegris, fastholder jeg altså juletemaet, uanset hvad Føtex og Aldi kalder deres produkter. Jeg vil dog understrege, at julen for mig handler om meget mere end bare religion. Jovist, julen har et kristent islæt, men som du kan læse på side 32 og 33 i Paragraf fra Gemmerne, så kan julen altså også trække tråde helt tilbage til vikingetidens jól, hvor man fejrede vinterens vende. I min optik har julen derfor også stor kulturel værdi i et land som Danmark, uanset at omdrejningspunktet egentlig er at fejre Jesu fødsel. Julen er derfor for mig lige dele dansk, som kristen, og så er det da ærgerligt at ekskludere større religiøse grupper fra festligheden, bare fordi Jesu ikke lige er den, de beder til. Vi siger jo heller ikke til børnene i børnehaven, at de kun må have en græskarlygte til Halloween, hvis de går i kirke hver søndag – Halloween (eller Allehelgenes Aften) er jo sådan set også en tradition fra den kristne tro,

hvor man mindes religionens helgener. Jeg ser da heller ikke nogen stå med banner og skilte foran den lokale mekaniker og brokke sig over, at sortimentet ikke byder på juledæk, men altså bare vinterdæk - eller vinter(h)jul (om man vil), når de isglatte veje melder deres ankomst. Hvad Føtex og Aldi kalder produkterne i deres sortiment, virker derfor også fuldstændig uvedkommende for du og jeg, så længe vi bare ved, hvad der menes med titlerne. Juletid? Og hvad har du så lige tid til? I min optik er juletid både tid til familiehygge, gode og dårlige film på tv og sange i radioen og sidst men ikke mindst (og måske endda mest) eksamenslæsning. Du sidder måske netop i dette øjeblik og sveder over eksamen til familieog arveret. I så fald vil jeg henlede din opmærksomhed til side 34, hvor Caroline Adolphsen og Eva Naur Jensen giver dig lidt råd med på vejen, inden eksamen står til januar. Har du i stedet brug for et afbræk fra netop eksamenslæsningen, kan du både kaste dig over vores interview med Umut Sakarya på side 40 og 41, om at være med i Vild med Dans, trække sig fra programmet og om at modtage uendelige mængder negative kommentarer og anmeldelser på sociale medier. Du kan dog også på side 16 og 17 og side 28 og 29 få lidt inspiration til

Freja Karmark Bro Chefredaktør

henholdsvis julepynt eller julegaver, eller måske bare smække fødderne op, mens du løser vores julekryds på side 49. Er det i stedet et fagligt afbræk, du sidder og venter på, så kan særligt side 6-9 måske være interessant for dig. I denne fokusartikel har vi nemlig mødt Karoline Normann til en snak om at være forsvarsadvokat for Peter Lundin, kvindelig forsvarer og om mediernes betydning for straffesager. Alternativt kan du også kaste blikket mod side 30 og 31, hvor vi har gjort Britta-sagen let forståelig for dig. Uanset hvad du trænger til i denne juletid, så har vi alverden at byde på, og jeg håber, at du også kan finde noget, som falder i din smag. Tusind tak for et dejligt år 2019! Glædelig jul og godt nytår! Rigtig god læselyst. Freja Karmark Bro, Chefredaktør

En karriere i bevægelse

En juridisk karriere i DLA Piper er en karriere, der altid er i bevægelse, og hvor dine kompetencer og din præstation er med til at sætte retningen. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Du kan starte, længe før du er færdiguddannet og hos os fortsætter din personlige og faglige udvikling gennem hele ansættelsen. Læs om dine udviklingsmuligheder på dlapiper.dk

The only global law firm in Denmark

Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Tagmose, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Anton Habeck Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Emilie Toftegaard Funding Elisabeth Thomsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinck Helena Emilie Hansen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Kristina Westergaard Rasmussen Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Louise Lund Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Pernille Falk Meyer Rasmus Keval Jørgensen Rebecca Felicia Kromann Thorup Rikke Valther Callesen Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Side 6 Fokus: Portræt af forsvarsadvokaten Karoline Normann Side 12 Hjem til jul

Side 16 How-to: Julepynt på budget Side 18 Horoskoper Side 28 Den ultimative julegaveguide

Side 30 Forstå Britta Nielsen-sagen Side 32 Paragraf fra gemmerne Side 34 Eksamen i familieog arveret Side 35 Voxpop: Værste Julegave Side 36 Paragraf tester: Glögg

Side 40 Samtalesalon med Umut Sakarya Side 42 Brevkassen... Side 46 Den Højeste Ret: Pebernødder Side 49 Paragrafs Julekryds

Side 50 Klumme: Bump på vejen til udveksling

Layout: Jonas Tagmose (ansvh.), Clara Sørensen, Emilie Toftegaard Funding, Heidi Piihl Jakobsen, Kristina Westergaard Rasmussen, Sophus de Klauman, Helena Brinck Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Advokatsamfundet og Johan Munk Packness Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Karoline Normann

FOKUS

Portræt af forsvarsadvokat Karoline Normann Vi følger alle med. Retssagen kører, og diverse nyhedssites opdaterer live. Det er enormt interessant, og det er en perfekt dækning af vores straffesager. Men det er ikke lige nemt for hverken klienten eller forsvarsadvokaten. ”Ingen kommentarer” er ofte den bedste løsning for klienten, da medierne har tendens til at tolke på deres egen måde. Det er vigtigt, at vi har fokus på mennesket bag, og vi har derfor taget os en snak med forsvarsadvokat Karoline Normann om, hvordan det er at være forsvarsadvokat. Vi mødes i Nyborg, selvom Normann bor i Hellerup. Hun har nemlig en klient, hun skal besøge i arresten på vej hjem fra Retten i Svendborg. Det går hurtigt op for mig, at Normann er en travl kvinde, og et opkald ender med, at interviewet bliver taget i bilen mod København. Vi når ikke mange kilometer på motorvejen, før hun giver udtryk for, at død tid er no go, og hun er ekspert i at effektivisere, da hun har fire børn derhjemme, som mener, at hun til tider bruger for meget tid på sit arbejde. Hun indrømmer også, at hun både arbejder meget og er den utålmodige type, og det værste er, når hun havner i en kø, eller tingene bare ikke fungerer, for så er vi jo tilbage i den døde tid, som igen ikke bliver brugt ordentligt, men det nytter dog ikke at være sortseende – og til gengæld bliver hun glad, når tingene fungerer. Mennesket er kerneessensen Normann er selv vokset op i en familie, hvor både mor og far var jurister, så det lå nærmest til højrebenet, at hun også skulle læse jura. Alligevel begyndte hun først på filosofi for dernæst at påbegynde og senere fuldføre psykologistudiet. Midt i psykologistudiet - som blev valgt, fordi hun har en interesse for at forstå mennesker især i sociale sammenhænge - gik det op for hende, at det nok alligevel ikke var det helt rette element. Hun måtte prøve det jura af, som jo

egentlig lå naturligt til hende. Først da jurastudierne var færdige, og hun var begyndt at arbejde, vendte hun tilbage og færdiggjorde psykologistudiet. Spørger man hende om andre grene af juraen, eksempelvis formueretten, så er den for hende lige så vigtig som strafferetten, da vi som samfund selvfølgelig også har brug for formueretlige grundsætninger for at hjulene kan køre. ”Men formueretten vækker bare ikke den samme interesse, der er et fravær af det emotionelle i mennesket, som jeg mangler. Jeg mangler simpelthen det aspekt, som jeg kan lide, og som drejer sig om, hvordan folk har det”. Det var derfor også et naturligt valg, at hun endte med at arbejde med strafferet. Normann er betaget af menneskelige spilleregler, og netop fordi hun ikke bryder sig om stereotyper og kategorier, er juraens forsøg på at sætte livet på en form for formel en utrolig svær øvelse, som hun tilgår med ydmyghed. Hvorfor er det overhovedet strafbart og hvorfor gjorde klienten, som klienten lige netop gjorde? Hun bruger psykologien på hverdagsbasis og prøver virkelig at forstå sin klient.

Kendskab til alle ”stolene” i retssystemet Normann har stort set prøvet at være en del af alle de forskellige ”stole” i retssystemet. Allerede under studietiden var hun fængselsfunktionær for dernæst efter endt studietid at blive politifuldmægtig. Da hun havde været ved anklagemyndigheden i et års tid, blev hun opfordret til at søge en stilling i Justitsministeriets departement. En tid som blev enormt vigtig og spændende, og som gav en god forståelse af, hvorfor lovene ser ud, som de gør. ”Det, at kunne følge den politiske proces, og at opleve baggrunden for et lovforslag og følge det fra tanke til vedtaget lov, var utrolig spændende”, forklarer Normann. Med en advokatbestalling i lommen og en baggrund som blandt andet anklager og ministersekretær på sit CV, ville Normann have den sidste stol i retten med, inden hun for alvor skulle begive sig ud i forsvarerkarrieren. Hun ville være konstitueret landsdommer – ”Jeg ville ligesom prøve alle stolene. Når jeg ser rundt i retslokalet under en hovedforhandling i dag, har jeg været næsten hele retssalen rundt. Jeg mangler kun politiet, men der har jeg jo til dels været som politifuldmægtig”. Det angstprovokerende skift Selvom Normann har lært utrolig meget

FOKUS

om at være i de forskellige dele af straffeprocessen, så var der ikke tvivl om, at hun skulle være advokat. Der har nemlig altid været en forsvarsadvokat gemt i maven på hende. Skiftet fra departementet til forsvarersiden skete også fra den ene dag til den anden. Normann tog ikke orlov, for hun ville nemlig gå planken ud med det samme. Der var ingen grund til nærmere betænkningstid og større chance for at fortryde.

“

”Der skulle ikke være en sikkerhedsventil, så jeg nemt kunne fortryde og komme tilbage” Hun sammenligner det med sin rejse alene til Pakistan som 19-årig. Der var heller ingen returbillet, for der skulle ikke være fokus på hjemrejsen. ”Det ville være underligt halvhjertet, hvis jeg havde en returbillet. Jeg ville bare rejse verden rundt, og jeg skulle nok finde et fly mod Danmark fra et eller andet sted i verden på et eller andet tidspunkt”, siger Normann. Men med skiftet til forsvarersiden var hun klar til et nyt og meget anderledes kapitel. Opgaverne lå pludselig ikke automatisk på skrivebordet længere. Det var noget, som hun selv skulle skaffe og arbejde for. Det var motiverende at få noget i gang, og selvom det var et angstprovokerende skifte, så var det en enormt rar fornemmelse. Det offentlige system er temmelig hierarkisk og ofte meget langsomt og tungt, og Normann har altid tænkt som en selvstændig erhvervsdrivende. ”Det er en fornøjelse, at jeg nu kan tale på mine egne vegne og ikke skal skrive taler til og for andre med synspunkter, jeg måske ikke nødvendigvis deler. Det kunne jeg godt blive lidt træt af til sidst. Nu kan jeg helt selv styre det”.

Taknemmelighed er blevet en fast del af hverdagen, for hver gang en klient ønsker at have Normann som forsvarer, bliver hun glad og ydmyg. De kunne have ringet til i hvert fald 500 andre advokater, men de vælger at ringe til lige præcis hende. Det er udtryk for anerkendelse af, hvem hun er, og det arbejde, som hun gør. For den side af bordet, som Normann befinder sig på, er ikke altid den nemmeste side at være på. Det dømmende omdømme Og spørger man hende, om udtrykket ’at arbejde på den ”onde side”’, så opstår der nærmest en lille form for irritation og ærgrelse. For Normann tror ikke på det onde. Nogle mener jo, at Anklagemyndigheden er den onde side, andre mener, at forsvarerne er på den onde side, men der er efter hendes opfattelse slet ikke en ond side. Som advokat i retten repræsenterer man nogle principper, som samfundet og alle samfundsborgere har brug for, bliver respekteret og håndhævet, men hun forstår dog godt, hvorfor der alligevel er nogle, som kan undre sig over, hvordan hun kan være i erhvervet.

“

”Det er nærliggende at vælge at køre dem, som har tilsidesat samfundets spilleregler, helt ud på et sidespor. Men det er ikke en langsigtet tankegang” Vi lever i et rigt velfærdssamfund, hvor vi skal tage os af alle de svage. Man tænker måske ikke, at en tiltalt er svag, men som samfund må vi også betragte de tiltalte som udsatte. De har sjældent haft et liv på solsiden, og når de så pludselig bliver anholdt og tiltalt for en forbrydelse, er de ofte helt alene om tingene. Det er vigtigt for Normann, at vi som samfund behandler de tiltalte ordentligt, også selvom vi måske synes, at de ikke har behandlet os ordenligt. For Normann er klienter naturligvis mennesker ligesom alle andre. Går hun

ind i et rum, så ser hun situationen an og hilser på sine klienter på netop den måde, som klienten ønsker at hilse på hende. Et opsigtvækkende kram med Peter Lundin i DR-programmet ”Indefra med Anders Agger” gav hende imidlertid anledning til refleksion over netop det, og debatten om det kram, satte mange tanker i gang. Hun fortæller, at hun under normale omstændigheder ikke giver et kram til sin klient foran eksempelvis en masse pårørende, men det her var et tv-program indefra. Skulle man så pludselig til at ændre ”indefra” til ”udefra”, blot fordi der var et kamera? Så ville det hele jo blive misvisende. Hvis hun ikke kan give et kram til en, som ønsker at give hende et kram, så ved hun snart ikke, hvad vores verden er lavet af. Men vi er tilbage til det med det onde igen. For mange repræsenterer Peter Lundin det onde, og mange så måske derfor det kram som om, at Normann krammede det onde, men det er slet ikke en tankegang, som hun selv kan forene sig med. Hun anerkender selvfølgelig den sorg og ulykke, som han har været årsag til, men det er ikke hendes opgave et identificere det som det ene eller det andet eller vurdere, hvorvidt nogle fortjener at få et kram. Hendes opgave er beskrevet i retsplejeloven, og der anses klienten ikke som en djævel, ligesom det heller ikke er djævlens gerninger, som skal forsvares. Det er et menneske, som har ret til en retfærdig rettergang. Det er en sejr! Der er ingen tvivl om, at den side af retten, hvor Normann befinder sig, kan være den hårdere side. Der er mange fordomme i straffesager, og man skal nogle gange kæmpe mod fordomme, som giver dårligere odds, end hvad der egentligt er rimeligt. Det er specielt i bandesager, sædelighedssager og visse

drabssager. Og selvom fordommene hober sig op, og medierne gør arbejdet sværere, så ser Normann pressen som helt nødvendig. Hun ville absolut ikke være foruden pressen, men den måde, som pressen forholder sig til vores straffesager på, kan gøre det til en ulempe. De er ikke altid neutrale, men har tit truffet en beslutning om, hvordan en sag eller person skal skildres. Men på grund af princippet om offentlighed i strafferetsplejen er de en væsentlig aktør i vores retssystem, for det er vigtigt, at befolkningen ved, hvordan en straffesag forløber og hvorfor og hvordan vi straffer. Vi kan jo ikke regne med, at folk læser Karnov – og heldigvis skriver pressen også om frifindelser.

er mænd mellem 20 og 30 år, og for dem kan det give en vis ro, hvis der kommer en person som hende. Hun repræsenterer en god blanding af ekspert, autoritet, mor, søster og veninde, hvor faglighed, tryghed og omsorg er samlet i en person, og det måske netop fordi hun er kvinde. Hun ved fra flere af sine kolleger, at hun tit får mange flere private oplysninger fra sine klienter, end hendes mandlige kolleger, og det sker nok til dels, fordi paraderne oftere er sænket, når hun træder ind ad døren, end når mændene træder ind. ”Klienterne skal jo ikke konkurrere med mig, jeg er ikke en, som man skal vise sig frem til. Derudover giver min psykologfaglige baggrund dem formentlig en følelse af, at de så også kan have tillid til, at hvis de begynder at sige noget på et mere personligt plan, så kan og vil jeg håndtere det også,” giver Normann udtryk for og fortæller, at det giver en glæde at vide, hvad der sker i klienternes liv. Nogle ting falder sågar på plads i straffesagen, når hun får personlige ting at vide, som man under normale omstændigheder ikke ville snakke om.

”Min side af bordet, den her stol, er nok den med mest modvind. Vi går ikke ud ad døren med frifindelser i størstedelen af sagerne, men vi kan gøre det godt alligevel” forklarer Normann, og fortæller om, at det er processen om, at man har fået det relevante frem og fået sagt det rigtige i retten, og selvfølgelig ens indsats fra begyndelse til slut, der Hun tænker aldrig, at der er noget, som helst ikke må kunne have været bedre. hun ikke har lyst til at vide om sin klient, og mener også, at der skal være plads til at Hun gør det også klart, at det kan være grine og græde med sin klient på et mere en sejr, hvis blot én domsmand er enig personligt niveau. ”Når jeg kender min med hende. Selvom det måske er juridisk klient på et mere personligt plan, så ved rigtigt at dømme den tiltalte, så er det jeg eksempelvis også, hvordan jeg skal tilgå alligevel en form for sejr, hvis Normann pressen”. Det er derfor vigtigt, at hun også får procederet i en sådan retning, at der har en dialog med sine klienter om, hvad de opstår dissens. eventuelt skal sige til pressen, og hvornår pressen vil stå og spørge ind til sagen.

“

”Det gør mig glad, at jeg har formået at overbevise i hvert fald én person.” Den moderlige rolle Selvom hun begår sig i en branche, hvor der er mange mænd, så ser hun det slet ikke som en ulempe at være kvinde. Hun er sikker på, at man som kvinde i faget, har en vis umiddelbar fordel fra naturens side. Størstedelen af Normanns klienter

Hun er personligt ikke fan af parallelsager i pressen, og hun er principielt af den opfattelse, at hun umiddelbart varetager klientens interesser bedst ved ikke at tale med pressen. Begynder man først at udtale sig, opstår der tit misforståelser, og det bliver skruen uden ende. Så har de nemlig endnu mere at skrive om, og så er man først bagud på point. Det er derfor hun i sidste ende mener, at ”ingen kommentarer” faktisk løser mange flere problemer i forhold til, hvad en umiddelbart uskyldig

kommentar potentielt kan skabe af nye problemer. Mærk efter og vær dig selv Der er ingen tvivl om, at Normann har styr på sit arbejde, og hun siger sine meninger og fortæller gerne åbent om, hvordan hun bedst varetager sine klienters behov. Normann er meget åben omkring hele processen, og hvem hun er i branchen, og det er et af de råd, som hun vil give videre, hvis man vil begå sig i advokatbranchen. Det ligger i jobbets natur, at man repræsenterer noget eller nogen. Det er dog ekstremt vigtigt, at man er åben for andre synspunkter end lige netop det, som man er sat i verden for i en konkret sag. Er man det, så bliver man en meget bedre advokat. Har man ikke mulighed for at forstå, eller vil man ikke forstå, modparten, så går man glip af gode argumenter, såvel som vigtige nuancer og aspekter ved sagen – og måske ved livet i almindelighed. Det kan være grænseoverskridende at repræsentere et synspunkt, som man måske ikke altid er helt enig i, men man varetager altså en klients interesser og må derfor gå all in på det. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan eller skal forstå andres synspunkter, men undervejs i processen må man selvfølgelig hele tiden fastholde fokus på klientens interesse.

“

”På en eller anden måde, så skal man nok tænke, at i morgen kunne jeg lige så godt være modpartens advokat. Også selvom man aldrig bliver det.” Noget, der ærgrer Normann, er når jurastuderende er optaget af tid. Det er et kedeligt fokus, at tiden skal fylde så meget. Det er lige meget, hvor hurtig eller langsom man er til noget. Efter hendes opfattelse er det ikke relevant for ens fremtid, hvornår man bliver færdig

Caroline Høj Mølgaard

med studiet, om man har fået børn eller ikke fået børn. Tid er en forstyrrende faktor for studielivet, og det er ærgerligt, hvis man er for optaget af den. Kun få advokater er interesserede i, om man blev færdig på fem eller seks år, om man har eller ikke har fået de børn man drømmer

om. Til gengæld er arbejdsgivere interesserede i, om man eksempelvis har været engageret og har haft jobs ved siden af sit studie. Det er absolut ikke en kvalitet i sig selv, at man har været hurtig om tingene. Hverken studiejobs eller børn er tidsrøvere, tværtimod

så er de enormt givende. Det samme gør sig gældende for frivilligt arbejde. Uanset om arbejde er lønnet eller ej, så er det blandt andet der, vi henter input og ny energi. Det er ofte sammen med andre jurister, at vi især bliver klogere på vores fag. Normann arbejder selv frivilligt, for det er her, hun lader op og bliver stimuleret intellektuelt. Det er her, hun bliver inspireret, og hvor nye perspektiver dukker op. Derudover er det ikke en selvfølge, at man som advokat arbejder meget, men man skal være interesseret i det, man laver, og man skal gøre sig umage. Så hvis man synes, at det er kedeligt at være jurastuderende, så er det nok også kedeligt at være jurist. Man skal kunne glæde sig over, hvad der sker lige nu, og er der kun fokus på fremtiden, så befinder man sig da i en ærgerlig tilværelse. Hvis der ikke undervejs er situationer, hvor man bliver opslugt af problemstillingen, hvor tid og sted er ligegyldigt, så kommer man til at mangle noget. Og det kommer man nok også til at mangle, når man er færdig med at læse.

Foreningen for Borgerlige Jurister Årsfesten Oarsfesten, (som vores kære formand ville udtale det), var som altid en hyggelig og våd affære. Arrangørerne havde gjort et fantastisk stykke arbejde og det var en fuldendt aften med både teaterforestilling og en 3-retters menu på Le Basilic efterfulgt af en bytur i en række af Aarhus’ hyggelige beværtninger. Det kan hverken be- eller afkræftes om nogen endte aftenen, som Lars Hjortshøj med en nissehue i hænderne…

FBJ ude i verden Mathias Brødløs er på nuværende tidspunkt på udveksling i Leuven, Belgien. Siden 4. semester har jeg haft en stor interesse i EUret. Derfor valgte jeg at tage til KU Leuven, hvor der er udbydes mange EU-retlige fag. Det faglige niveau er på samme niveau - måske endda lidt højere end på AU. Der skal meget til, for at få en god karakter og topkarakter hernede er nærmest umulig at opnå i de svære fag. Jeg synes dog det er vigtigt at holde sig for øje, at et udvekslingsophold vælges på baggrund af, at man ønsker at komme ud og opleve verden både kulturelt og fagligt – man skal derfor huske, at der sker meget ved siden af studiet, så man sidder altså ikke bare med hovedet i bøgerne. Hernede foregår undervisningen på gammeldags manér. Der bliver ikke gjort brug af de utallige elektroniske hjælpemidler, som vi har stort kendskab til på AU. Derudover foregår alt i hånden – man skriver i hånden til eksamen og derfor skriver man også i hånden til undervisning.

Herudover gøres der ikke brug af bøger, men derimod blot af udprintede artikler og lovsamlinger, som man så selv må holde styr på. Underviserne gør meget ud af, at de studerende forstår tingene bag ved loven. Derfor går der mange timer med introduktion, men det gør så også at tingene er nemmere at forstå fordi man har et bredere kendskab til forholdene. Jeg bor på kollegie med andre udvekslingsstuderende. Det har været en anelse svært at vænne sig til at der altid er nogle i køkkenet eller på gangen. Skal man tage på udveksling? Det korte svar er klart JA. Det er en god måde hvorpå man bliver udfordret menneskeligt og fagligt. Det er en måde at få et afbræk fra den normale hverdag på AU. Så føler du dig klar til et kulturskifte, en anderledes måde at studere på og ønsker du at blive bedre til engelsk – så skal du tage af sted!

Tak for i år Foreningen for Borgerlige Jurister har fået et stort antal nye medlemmer i år og dette glæder bestyrelsen meget! Vi håber på stor tilslutning til initiativerne i det nye år, der bl.a. indebærer den famøse Københavntur, samt virksomhedsbesøg – foruden premieren på KLOVN the final. FBJ vil ønske alle studerende god eksamenslæsning!

Universitetsvalget er slut og semestret lakker mod sin ende. Moderate Jurister vil først og fremmest gerne takke for stemmerne og opbakningen til valget. Nu er det vores tur til at smøre ærmerne op og sørge for, at jeres stemmer ikke er givet forgæves. Men det skal ikke kun gå op i studenterpolitik i foreningen. Moderate jurister er også ved at planlægge pakkeleg, julefrokost/nytårskur og meget andet. Og så spørger du måske, ”jamen, skal I ikke læse til eksamen?”. Og jo, selvfølgelig skal vi det, men derfor kan man stadig godt nyde julen lidt og få en pause fra bøger og øvelsesopgaver. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at komme og få grint og snakket lidt. Vi lover, at det er det hele værd.

Hvis du vil vide mere om foreningen Hvis du gerne vil vide mere så mød op til vores tirsdagsmøder klokken 13.15 i mødelokalet på foreningsgangen, hvor du kan møde bestyrelsen og foreningens fantastiske medlemmer! Til tirsdagsmøderne serverer vi kage og kaffe. Er du mere til øl så kom til vores næste grønne fredag. Vores sidste møde i år, bliver afholdt den 26. november.

INDLAND

Hjem til jul

Hver december tager flere tusinde danskere hjem for at fejre jul med deres nærmeste, og rundt omkring i de danske hjem flyder julelyset ud. Navnligt derfor er den 23. december årets store uofficielle rejsedag. Men hvordan kommer du hurtigst og nemmest hjem til juleaften? Her er en lille opgørelse over måder, hvorpå du kan komme hjem til jul. Hvis julestemningen endnu mangler, anbefales Chris Reas ”Driving Home for Christmas”.

Hver december tager flere tusinde danskere hjem for at fejre jul med deres nærmeste. Navnligt derfor er den 23. december årets store uofficielle rejsedag. Men hvordan kommer du hurtigst og nemmest hjem til juleaften? Her er en lille opgørelse over måder, hvorpå du kan komme hjem til jul. Juleaften

nærmer

sig

med

hastige

stridt. For dem, der ikke er indfødte Århusianere, betyder dette også, at man skal finde vejen hjem til juleaften. Men hvis man ikke er heldig indehaver af en bil, hvordan kommer man så bedst fra A til B, inden pakkerne skal pakkes op? Med udgangspunkt i fire destinationer; København, Odense, Vojens og Aalborg, kommer her fire mulige alternativer til, hvor billigt du kan komme hjem, hvor

hurtigt

det

kan

gøres

samt

fordele og ulemper ved netop denne transportmulighed. Da den 23. er store rejsedag, er den 23. også rejsedatoen

Flixbus Fordele: Du har gratis Wi-Fi, som virker ubeklageligt hele turen, hvilket jo er ensbetydende med film og serier hele vejen hjem.

- Flixbus kører ikke til Vojens, men har stop i Haderslev og Aabenraa hvis man nu skal sydpå.

- Du har mulighed for toiletbesøg, og du kan vælge en bustur med stop på ruten, hvor der mulighed for at købe kaffe, chokolade eller hvad du end behager. - Flixbus har opbevaringsrum til alle dine mange julegaver, du skal slæbe med hjem til jul. Husk dog at pakke de skrøbelige ting ekstra godt ind, da tasken godt kan ende i bunden af bunken!

Pris: 99-279 kroner

her. Priser kan variere meget i forhold til hvilket tidspunkt på dagen, man ønsker at tage afsted, så der er her angivet den lavest mulige pris og helt op til den højest mulige pris fundet indenfor lillejuleaftens 24 timer. De billigste billetter/pladser ryger som kendt først, så kom i gang med

at booke, hvis du vil spare mest muligt!

Ulemper: - Transporttiden med Flixbus er en smule længere end andre alternativer. - Du kan ende med at sidde i diverse juletrafik rundt omkring i landet og derved gøre din tur hjem en dags-lang tur. Men det er jo jul, så du har masser af tid.

København: Tid: 3:30-5:10 timer

Odense: Tid: 1:40-2:30 timer Pris: 59-119 kroner Aalborg: Tid: 1:25-1:45 timer Pris: 39-179 kroner

Kristina Rasmussen

DSB Fordele: - Du har hænderne frie til at lave næsten lige hvad du har lyst til. Læs en bog, bid dine negle, se ”Home Alone” på Netflix, eller læs op til den dejlige familieog arveretseksamen, som er lige om hjørnet. Der er fri Wi-Fi, og god bordplads, hvis altså du køber pladsbillet eller finder en ledig plads. - Hvis du er 25 år eller under, kan du købe en ungbillet og spare helt op til 100 kroner hvis du altså ikke har fået nuppet en Orangebillet. - Der er masser af plads til dine julegaver! - også uden de bliver mast.

Ulemper: - En pladsbillet koster dig 30 kroner og med en næsten tre timer lang togtur til København, kan det godt være en fordel at tilkøbe dette. - Afrejse sker her den 23. december, og der er derfor en rimelig stor risiko for små børn, der larmer og ældre mennesker der snorker. For at undgå dette kan man eventuelt få en pladsbillet i stillezonen. Prisen er den samme - 30 kroner. - DSB har et vist ry for aldrig at køre til tiden. Forsinkelser sker året rundt, så disse kan altså også forekomme omkring jul, og især hvis vejrudsigten lover sne. Derfor kan du ende på perronerne med en masse småsure passagerer, der

GoMore Fordele: - Du møder nye mennesker, du nok aldrig havde mødt ellers. Selvom dette punkt også til dels er opgivet under ulemper, er det jo fedt at møde nye mennesker og måske endda høre om deres juleplaner! - Du kan ende med at blive kørt til døren. De fleste gange kan man blive kørt helt hjem til familien, hvis man kigger lidt sødt på sin chauffør. - Med GoMore slipper du helt for at tænke over broafgiften over Storebælt, når du tager til København. Du giver prisen for din tur via appen eller deres hjemmeside, og denne går ind og dækker afgiften for chaufføren.

Ulemper: - Medmindre du finder en tur hvor chaufføren ikke ønsker samtale (ja, det kan man selv vælge inde på liftet), så skal du indstille dig på at føre samtale med chaufføren og de andre passagerer. Så hvis du bare vil sidde med høretelefoner i hele vejen, er GoMore måske ikke alternativet til dig. - Transporttider opgivet herunder kan variere! På GoMore kan man nemlig anmode chaufføren om en delrute, hvis man ikke ønsker at tage med hele vejen til destinationen. Du kan derfor være ude for, at turen bliver længere end beregnet, hvis passagerer skal samles op eller stå af i løbet af ruten.

Kombardo Ekspressen Fordele: - Kombardo har også gratis WiFi og siddepladser med bordplads, hvor du nok lige kan få plads til den kommenterede strafferetsbog. - Du får en smuk færgetur over Aarhus bugt og Samsø Bælt inden du rammer Sjælland. Om bord finder du både restaurant og kaffebar, så selvom turen varer 1 time og 15 minutter er der rig mulighed for at få noget at spise, slappe af og nyde udsigten.

Ulemper: - Sammen som ved Flixbus tager turen med Kombardo Ekspressen en smule længere tid, og man kan blive fanget i den tavle juletrafik. - Kombardo Ekspressen kører kun til København, da man tager færgen fra Aarhus til Sjællands-Odde, så denne er kun en mulighed for sjællænderne.

skælder det stakkels togpersonale ud. København: Tid: 2:48 - 3:10 timer Pris: 89-399 kroner Odense: Tid: 1:35-1:38 timer Pris: 65-250 kroner Vojens Tid: 1:41-2:06 timer Pris: 59-210 kroner Aalborg Tid: 1:25-1:35 timer Pris: 53-190 kroner

København: Tid: 3:10 timer Pris: Normalt 125-160 kroner Odense: Tid: 1:37 timer Pris: 80-125 kroner Vojens: Tid: 1:26 timer Pris: 85-105 kroner Aalborg: Tid: 1:30 timer Pris: 65-90 kroner

København: Tid: 3:25 timer Pris: 99-139 kr.

DU TÆNKER DIGITALT. SAMMEN KNÆKKER VI KODEN. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Lasse Vibjerg Advokatfuldmægtig

PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

HOW-TO

Julepynt på budget Julen nærmer sig og for mange er julen ensbetydende med julepynt. Når man begynder på studiet, eller har været der nogle år, er det ikke sikkert, at man har skabt sig en kollektion af julepynt, som man er vant til hjemmefra. Måske det er tid til at skaffe noget selv, men hvordan skaffer man julepynt billigt, når SU’en allerede er sat af til julegaver? Køb det i butikkerne Flere butikker har efterhånden anskaffet sig et bredt og forholdsvist billigt sortiment af julepynt. For eksempel kan man i HM Home finde juletræspynt til under 100 kroner, Bauhaus har også et stort sortiment inden for blandt andet udendørs julepynt, til terrassen eller altanen og diverse supermarkedskæder har alt muligt småt og godt. Du kan også tage en ven i hånden, og besøge byens mange genbrugsbutikker, der bugner med nisser, julekugler- og pynt. Her har du mulighed for at finde alt det gamle og godt gemte, til en pris på nærmest ingenting. En god måde at sprede julestemning for både dig selv, og dem der er mindre godt stillet. Lav det selv Julehjerterne er altid hyggelige at lave, og kan laves uden de store udgifter. Det kræver en smule tålmodighed, alt efter hvor svære de laves og hvem du er. Lav dem gerne under en forelæsning og spred julestemning der, eller skru højt op for Last Christmas i hytten, find julesmåkagerne frem og lav en konkurrence i, hvem der hurtigst kan flette et julehjerte sammen med vennerne.

Start med at klippe papiret ud, så det se sådan her ud.

Du skal have to halvdele, der tilsammen danner et hjerte

Når alle strimler er flettet sammen, skulle der gerne være dannet et hjerte

Nu begynder du delene sammen

flette

Flet flig for flig, så de skiftevis går indeni og uden på hinanden.

Afslutningsvis sættes der en hank på, som du også klipper ud af glanspapiret. Nu har du et julehjerte der kan pynte i vinduet, i juledekorationen eller på et fint juletræ

Anna Kerstine Andersen

Julestjernen har altid voldt en smule flere problemer, og en smule mere tålmodighed, men når man først har fanget fidusen, kan det sagtens lade sig gøre. Julestjernen kan laves i alle mulige farver, og kan passe ind i ethvert hjem - hvad end de hænges op i vinduet eller ligges på bordet til pynt.

Træk strimlerne skiftevis udenpå og ind i den strimmel, der er liggende ved siden af. Træk forsigtigt i strimlernes ender; Der skal derefter være dannet en firkant.

Vend firkanten om; Tag dernæst den øverste del af en strimmel, og buk den ned over firkanten, - gør dette med alle strimler. Ved den fjerde strimmel, - stik denne ind under den først bukkede, og træk den igennem. Der skal da være dannet en låst firkant.

Tag den strimmel, der ligger til venstre, og buk den bagom, væk fra firkanten og tryk den så flad.

Fold den dernæst den modsatte vej, drej strimlen, og træk den igennem; Der skal dannes en retvinklet trekant Gør det samme på fire led, på den ene side af firkanten, vend dernæst firkanten om og gør det samme med de resterende fire led; din stjerne skal nu se sådan her ud.

Nu er der fire strimler på hver side, der skal blive til stjernens ”takker”. Begynd med at lave en trekant, ligesom ved spidserne ud fra firkanten, men før strimlen ind under den næste strimmel, og dernæst ud igennem; Se billedet. Lav de næste tre takker på samme side, vend da stjernen og lav ligeledes de fire takker her.

Takkerne er nu lavet; Klip det overskydende papir væk, og du har nu din færdige stjerne

ASTROLOGI

Horoskoper

Stenbukken 22. december – 19. januar

Vandmanden 20. januar – 18. februar

Fisken 19. februar – 20. marts

Du er inde i en god periode fyldt med overskud - en energibombe uden lige! Alt på din to-do-liste bliver tjekket af med det vons, og du har bare fået det helt rigtige ben ud af sengen. Du er faktisk på grænsen til at være en smule irriterende at se og høre på, da dine venner slet ikke kan følge med i dit tempo. Men husk også lige at slå benene op af og til - pensum kan godt lige vente lidt med blive læst en femte gang, og lejligheden har måske ikke brug for tre hovedrengøringer på en uge. Det går jo næsten så stærkt, at du slet ikke bemærker alle de smukke mennesker på universitets gange, der sender lange blikke efter dig. Kærlighedskontoen ser nemlig ud til at være i minus - det må der rettes op på!

Det er november, og det betyder for dig en måned, der føles som 5 år. Den årlige vinterdepression kommer snigende - du er fandme lige kommet af med den (ja meget sommer er der jo ikke i Danmark) - og nu er den endnu en gang på vej. November føles som ét langt regnskyl, der emmer af dårlig samvittighed, en allerede påbegyndt følelse af eksamensstress og et utal af timer uden sollys. Du forsøger at komme det til livs på din helt egen måde, men helt godt går det ikke. Hold ud makker, sommeren er kun otte måneder væk ... det går da hurtigt... ik’...?

Julen er tæt, og du har været i julestemning siden semestret begyndte. Den tabubelagte julestemning er først socialt acceptabel i december, men dine medstuderende har måtte høre om julegaver, julenisser og brun sovs, siden du kom tilbage fra sydens sol. Efteråret er for dig én lang optakt til jul, og du elsker det. Så længe julen er forude, er du altid i godt humør, og julen kan jo maksimalt være 11 måneder og 30 dage væk. Du har helt sikkert allerede pyntet op til jul hjemme og planlagt, hvad alle 13 fætre og kusiner skal have i gave. Lidt julepsykopat kan vi vist godt blive enige om, at du er.

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 5/5 SU-life: 3/5

Kærlighedsliv: 2/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 1/5

Kærlighedsliv: 5/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 2/5

Vædderen 21. marts – 19. april

Tyren 20. april – 20. maj

Tvillingerne 21. maj – 20. juni

Semestret er ved at være ovre, og det er både din yndlings- og hadetid. På den ene side er du snart færdig med de lortefag, du har dette semester - men på den anden side skal du nu vise, hvad du kan i netop disse fag, og det er ikke noget at prale af. Du skal læse pensum, forstå pensum og kunne pensum udenad inden for de næste par måneder. Forventningerne til dig er alt for høje, men som altid klarer du dig igennem. Et godt råd: giv den mere gas med bøgerne og mindre gas på floor! #heldoglykke

Du har brug for at opleve noget succes i dit liv, så du ikke bare ender med at falde i paragrafferne og jura, og så glemme, at alt andet eksisterer.

Du går gennem en periode i dit liv, hvor du skal fokusere på dine indre styrker og ressourcer, for de er God damn strong! Men oh no - hvad skal disse superstyrker og -ressourcer nu bruges til? Det er det helt store valg, du står over for. Du kan vælge at bruge dem på studiet og fyre afsted med 100 % tilstedeværelse til forelæsninger (sjældent syn), masser af læsning og en perfekt eksamen her til vinter, men du kan også vælge at bruge dem på enten at rette din øl-prægede økonomi op eller på endelig at finde den kærlighed, du længes efter. Måske en lækker jule-flirt?

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 1/5 SU-life: 4/5

Stjernebilledet Anus fortæller, at det er tid til, at du skal på rov - om det så er efter nye bekendtskaber eller en sød flirt er op til dig - men du skal gribe chancerne i december, så du kan komme ud over stepperne og blive beskæftiget med andet end dødssyge paragraffer! Nyt studiejob, en ny kæreste, en ny ven, et nyt spil til din PlayStation. Det må tiderne vise, men noget nyt skal der til! Måske skal du udvide din madhorisont? #happyjawhappyla

Kærlighedsliv: 5/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 2/5

Livet er svært. Du har et valg og kun ét - og det skal tages nu. Good luck, sister! Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 2/5

Krebsen 21. juni – 22. juli

Løven 23. juli – 22. august

Jomfruen 23. august – 22. december

Du har glemt at læse pensum: du har ikke opfattet at pensum indeholder endnu en bog, som du ikke ejer, og fatter derfor ingenting i forelæsningerne. Den resterende tid af semestret føles uendelig kort, for du har 75 % af pensum at læse, inden eksamensperioden går i gang. Damn it, hvorfor skete det igen? Du havde lovet dig selv at følge bedre med denne gang. Modsat studiet er der gang i amorinerne - kærligheden blomstrer, men om du selv har opfattet det, er en anden sag. Lidt distræt kan man vel godt kalde dig. Wake up sister, det er ved at være tid til at åbne øjnene. Både for pensum og den lækre steg, der står foran dig ;-)

Kærlighedsplanten Retnius står i dit tegn i denne periode - og det er bare med at nyde godt af det, mens du kan! Fjern lige fokus bare en lille smule fra bøgerne og giv dig hen til alt, hvad kærlighedslivet har at byde på i denne måned. Hvis du pludselig mærker en stikkende fornemmelse i ballen, ja, så er du nok blevet ramt af en af Amors berømte pile, og du vil snart falde pladask for den første og bedste, du møder på vej op ad Bartholins Allé. Alternativt er det et påbegyndende siddesår af alt for meget tid brugt på læsesal - anyway, så kom ud af din boble, få noget frisk luft og vær åben for at møde nye mennesker.

“At være eller ikke at være” - det er jo det mest essentielle spørgsmål i livet. I dit tilfælde hedder det nok nærmere: “At sove eller ikke at sove”. Du bør måske overveje, om du har sovet lige en tand for meget på det seneste, eller om det er passende nu, når din sekundære beskæftigelse er at sidde på læsesalen på uni. Stjernebilledet Snuppi fortæller, at du bør omlægge din hverdag og være lidt mere på banen i forhold til det sociale. Dine venner er efterhånden trætte af altid at blive mødt af beskeden: “Sorry, at jeg ikke dukkede op i dag. Jeg fik sgu lige en lur”. Ellers kunne du også overveje at bruge bare en lille del af de mange timer, du sover, på at lede efter et job. Men ellers - sov godt

Kærlighedsliv: 5/5 Juridisk faglig forståelse: 1/5 SU-life: 2/5

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 2/5

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 1/5

Ditte Wolf

Louise Lund

Vægten 23. september – 22. oktober

Skorpionen 23. oktober – 21. november

Skytten 22. november – 21. december

Du er inde i en periode, hvor du står lidt ved en skillevej. Det er nu, at du går enten den ene eller den anden vej, går til højre eller til venstre. Springer ud som ekstremistisk veganer eller som typen, der stikker folk en knytnæve lige i skærmen, hvis de demonstrerer foran McDonald’s. Bliver det mon jazzmusik eller heavy metal, der skal blæse ud af dine høretelefoner på læsesalen fremover? De store kontraster i disse kommende valg gør det svært for dig at vælge, hvilken side du vil gå til, men du skal nok ramme den rigtige vej før eller siden. Så længe, du husker, at du stadig har gode venner, familie og (desværre) opgaver, der skal skrives på sidelinjen, så skal det hele nok gå!

Stjernebilledet Forvalnius fortæller, at du som skorpion ikke bør overvurdere dine evner blot fordi, du har kløer. Livet er kompliceret nok i forvejen, så hig ikke efter at nappe folk med dine kløer blot for at føle dig overlegen, når du eksempelvis sætter dine holdkammerater godt og grundigt på plads i pensum. Det skaber dårlig stemning, uvenskaber og generelt dårlig balance i dit liv. Lær at sætte pris på de mere banale ting her i livet og tænk som fluen i Shu-bi-dua’s sang: “Jeg er ikke skabt til noget stort - derfor sætter jeg mig på en lort”. Summasummarum: Træk kløerne til dig, lad hårene gro og forsøg at tilgå dine medmennesker med et mere positivt sind.

Din kalender er fuldstændig proppet med aftaler med dine venner, julefrokoster, fødselsdage hos svigerfamilien, arbejde og opgaver, der skal afleveres. Selvom det er fedt at have en masse ting at give sig til, har du måske lige rigeligt med bolde i luften for tiden. Prøv lige at ta’ en slapper, makker; det er ikke holdbart i længden med sådan et skema. Der er jo slet ikke hul i kalenderen til at dovne den med en dyne på sofaen og en Netflix-serie på skærmen - og er det faktisk næsten ikke det mest essentielle her i livet? Hvis du ikke snart slapper lidt af, ender det med, at du begynder at tabe alt dit hår og får hæmorider. Just saying.

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 2/5

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 5/5 SU-life: 3/5

Kærlighedsliv: 2/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 2/5

JUS - JURIDISK SELSKAB

Julen har bragt velsignet bud Juletid. Vi hygger os med hinanden, mange tager hjem til familien, menuen står på lækker mad, men også gerne snaps og andet alkohol. Julen er jo en fejring af Jesu fødsel, men hvad siger Bibelen egentlig om alkohol?

Etymologi og ordets oprindelse Ordet alkohol er arabisk og kommer af stammen “al-Ghawl”, som udtales som det engelske “ghoul”. Det bruges bl.a. som beskrivelse af beruselse i vin i Ku’ranens vers 37:47. Rodordet for dette er arabiske “ghawla”, som kan oversættes til både trold, dæmon og monster. Ordet alkohol beskriver altså den idioti og dæmonitet, der følger med at drikke alkohol.

JUS-Bladet Udgave 49. årgang December 2019 Ansvarshavende redaktør: Jonas Tagmose Layout: Jonas Tagmose Forsidebillede: Jonas Tagmose Billeder af: Julekort anno 2019 v. Jonas Tagmose Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C

Alkohol og kristendommen Mange fundamentale kristne er imod indtagelse af alkohol. Dette skyldes, at Paulus skriver i 1. brev til Korintherne, kap. 10:21: “I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord.”. Tolker man alkohol som værende en dæmoniserende væske, så udelukkes kristendommen her fra et alkoholiseret liv. Men... lavede Jesus ikke vand om til vin? Jojo, alle ved jo, at Jesus ifølge Johannesevangeliet mirakuløst

forvandlede vand til vin i forbindelse med brylluppet ved Kana. Men gjorde han faktisk det? Ordet for vin på oldgræsk er (fonetisk oversat) “Oinos”, hvilket også hyppigt bruges om anden frugtsaft, som der ikke er alkohol i. Så måske er det faktisk bare saftevand eller juice (jus?), der er tale om. Måske kan det nedskrives til en fejl i oversættelserne. I Easton’s Bibelordbog nævnes det derimod, at “fuldskabens synd er almindelig”. Man kan jo tolke, at det er en synd, men vi ved jo, at Gud tilgiver os både små og store synder, så det er måske slet ikke så galt, at vi drikker i juletiden. Men hvad har det med JUS at gøre? Absolut ingenting. Der sker bare ikke så meget her i juletiden, og jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive om. Glædelig jul herfra (og nyd fuldskaben), Jonas Tagmose

Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab

Stadig ham der, der er Jonas

Jonas Tagmose er ikke verdens mest ansvarlige, men han er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Juridisk Selskab Ă¸nsker

jer alle en glĂŚdelig jul!

JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

December Jul

Januar 24./1,-2./2 Skitur (Avoriaz)

Februar 5.-9 Nordisk Uge 8. Ă…rsfest 19. Jobmesse 20. Generalforsamling

Marts Primo. Studietur (Beijing) Nordiske Uger Ved interesse i kommende uger rettes henvendelse til int. sek. Camilla Rosenkrantz Skovborg pĂĽ post@juridiskselskab.dk

Husk at anmode om medlemsskab til vores medlemsskabsside pĂĽ Facebook, hvor der lĂ¸bende bliver offentliggjort gode tilbud i nattelivet! Husk, at vi har kontortid hver mandag fra 14-16 og hver onsdag fra 10-12. Her kan man fĂĽ det nye kort og blive skrevet i databasen - eller bare komme forbi til en kop kaffe og en snak.

INDLAND

Den ultimative julegaveguide Julen står for døren, og det betyder, at det er tid til at forkæle dine elskede. Men har du også været begravet i bøgerne, og står du uden idéer til, hvad du skal give i julegave? Vi ved jo alle godt, at de bedste gaver er dem, der ikke tømmer hele opsparingen men derimod de gaver, som man samtidig selv kan få lidt glæde af.

Til ham: Budget: En tur i biografen – naturligvis hvor du er med. Det er jo hele idéen med sådan en gave. Middel: En god flaske whisky (ingen siger, at man ikke må dele) .

Til hende: Budget: Fri adgang til ARoS inklusiv ledsager til 220 kroner, hvis du er under 31 år. Denne gave vil være et hit i et helt år! Middel: Boligartikler. Vi ved alle sammen, at piger er vilde med indretning. Giv hende en vase til samlingen af Kählervaser, Lyngby lysholdere eller en plakat til væggen. Her er der virkelig plads til kreativitet. Gør gaven personlig, design selv eller få hjælp på dialægt.dk.

Ren forkælelse: Her bevæger vi os over i læderets eksklusive univers. Køb for eksempel et par flotte læderstøvler, en pung/kortholder, et computersleeve eller andet.

Ren forkælelse: En tur i spaens afslappende verden og væk fra hverdagens stress. Vejle Fjord, weekendtur til Ystad Saltsjöbad, ansigtsbehandling – der er ingen grænser. Hvis du vil undgå at leve af pasta og havregryn resten af måneden, så hold øje med tilbud fra Sweetdeal, DTF-travel og så videre.

Til mor: Budget: Frit valg! Mor elsker dig uanset, om du giver en tegning med noter på bagsiden, eller det skærebræt du fik af tante Helga og aldrig har pakket ud. Middel: Nu skal I ud og opleve. Din mor elsker at lave ting med lige præcis dig. Tag hende med på café, til en koncert eller noget du ved, at hun holder af lave. Det, der betyder mest for hende, er at du er med!

Ren forkælelse: Et abonnement til blomster. Du vælger hvor mange buketter, pris og hvornår leveringen skal ske. Gaven, der bliver ved med at give – også efter jul.

Julie Stadsbjerg Jespersen

Til far: Budget: En tur på stadion – kom så de hviie!

Middel: Tøj – det kan være en basic hvid T-shirt eller en lækker sweatshirt. Din far vil endda blive glad for en pakke strømper, så længe han slipper for shoppeturen! Ren forkælelse: En Espresso-maskine! Så er du også sikret god kaffe hjemme hos mor og far, når du er presset med eksamenslæsningen.

Sofie Vinther Lovring

Middel: Køb et gaveabonnement til Familiejournalen, Ude og Hjemme, Billed-Bladet eller et andet blad – nogle gange følger der gaver med til abonnementerne. Ren win win! Ren forkælelse: Tag dine bedsteforældre med på kro – de fleste steder er I sikret en aften med god gammeldags dansk mad, lige præcis som de kan lide den.

Hvis det hele går galt, så er der altid klassikerne. Gavekort, parfume, alkohol eller blusen, hvor du siger: ”jeg tænkte bare lige på dig, da jeg så den.” Så nu er der ingen undskyldning for ikke at få købt alle julegaverne! Tag bladet med i hånden og fræs ned i byen. Så er julegave-indkøbene klaret på en enkelt overspringshandling. Glædelig jul!

Til bedsteforældre: Og ja, den her er svær! For hvad giver man til dem, der har alt… Budget: En gavekurv med alt, hvad de allerbedst kan lide. Det kan være julegodter, god vin, lækker sæbe og så videre.

INDLAND

Forstå Britta Nielsen-sagen

Britta Nielsen levede et dobbeltliv i omtrent 25 år, hvor hun svindlede Socialstyrelsen for millioner. Men hvorfor? En kommune opdagede i august 2018 opdagede uregelmæssigheder i udbetalinger af tilskud fra Socialstyrelsen. Undersøgelser i styrelsen vakte mistanke om, at en ”betroet medarbejder” havde overført mere end 117 millioner kroner til sig selv i perioden 1993 til 2018. Den mistænkte var Anna Britta Troelsgaard Nielsen, som var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til september 2018. Britta Nielsen forsvandt efter sagens offentliggørelse, hvorfor hun blev efterlyst internationalt. I november 2018 anholdes hun i en lejlighed i en forstad til Johannesburg, og i maj 2018

tiltales Britta Nielsen for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. I oktober 2019 tog Københavns Byret hul på retssagen mod Britta Nielsen. ”Jeg faldt for en fristelse” Britta Nielsen satte i Københavns Byret for første gang ord på, hvorfor hun svindlede Socialstyrelsen for millioner. Da Britta Nielsen første gang overførte penge til sig selv, som egentlig skulle være gået til projekter, var det på grund af en dårlig privatøkonomi. Britta Nielsen og hendes nu afdøde mand var kommet i økonomisk uvejr, efter de i 1986 købte

et lidt for dyrt parcelhus i Hvidovre, fordi Britta Nielsens syge forældre skulle bo hos dem. Under afhøringen i Københavns Byret forklarer hun, at de havde forsøgt sig med overarbejde og weekendarbejde, men det var langt fra nok til at betale for udgifterne. Britta Nielsen fortæller også, at ”jeg faldt for en fristelse i systemet og overførte de her penge for at få hjælp til økonomien. Vi havde svært ved at betale vores regninger.”

Amanda J. Lawrence

Mangelfuld kontrol i Socialstyrelsen Britta Nielsen forklarer, at den mangelfulde kontrol i Socialstyrelsens Tilskudsadministration kom til udtryk ved, at administrative og faglige medarbejdere var blevet rodet sammen. Medarbejdere kunne bevillige penge og indtaste kontonumre til udbetaling, og de kunne endvidere godkende projekter med kontorchefens stempel. Studentermedhjælpere kunne lave sagsbehandling, selvom de ikke måtte.

“

“Vi jokede på arbejdet med, at man nemt kunne tage penge og rejse til Bahamas” Der var næsten ingen kontrol af projekter og udbetalinger på hendes arbejdsplads gennem mere end 40 år. Når nye IT-systemer kom til, så fravalgte Socialstyrelsen aktivt funktioner i programmerne, som skulle gøre kontrollen af den enkelte medarbejder bedre. På grund af besparelser i antal ansatte, kunne én medarbejder have flere funktioner i systemet, oprette projekter og sætte penge til udbetaling. Det var ovenikøbet sådan, at de administrative medarbejder til tider godkendte projekter efter aftale med kontorchefen, selvom det egentlig var hans opgave. ”Så tog vi bare stakken med breve og satte hans stempel på. Vi vidste også, i hvilken skuffe vi skulle finde stemplet” forklarer Britta Nielsen. Ingen mistænkte, at der var noget galt Gunvør Munch, tidligere kollega med Britta Nielsen i Socialstyrelsen, undrer sig over, hvordan det har været muligt for

Britta Nielsen at svindle med offentlige midler i så mange år. Hun mener, at sagen kunne være undgået, hvis blot de havde været flere om at gennemgå ansøgningerne til puljemidlerne. Selvom Britta Nielsen havde sit eget kontor, var der flere, der samarbejdede med hende. Alligevel var der ingen, der fattede mistanke, forklarer Gunvør Munch. Ellinor Colmorten, der i en periode arbejdede tæt sammen med Britta Nielsen, forklarer ligeledes, at hun udadtil var indbegrebet af almindelig. Britta Nielsen bar afdæmpet kontortøj, ingen smykker eller dyre tasker – intet skilte sig ud. Hvis snakken skulle gå hen og blive privat omhandlede det hendes tre børn. Ellinor Colmorten forklarer, at Britta Nielsen som HK-ansat varetog at sende afslags- og tilskudsbreve afsted om ansøgningspuljerne. Derudover godkendte hun også regnskaber, når de blev sendt ind fra projekterne. Britta Nielsen arbejdede også tæt sammen med Rigsrevisionen, når de kom forbi for at tage stikprøver af alle sagerne. Hun havde også opgaver med styrelsens administrative system og sørgede for, at det virkede. Britta Nielsen modtog desuden i januar 2017 Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for en fortjenstfuld indsats gennem 40 års arbejde i den offentlige sektor, hvorfor det kommer bag på mange, at hun har svindlet Socialstyrelsen for millioner.

for særlig groft bedrageri er otte år, men ved brug af straffelovens § 88 kan straffen hæves med 50 %, hvorfor hun i så fald risikerer op til 12 års fængsel, hvis hun bliver dømt. Straffelovens § 88 bruges sjældent, men den er tidligere set anvendt, da Lars Nørholt i 2019 blev idømt syv års fængsel for bedrageri for 351 millioner kroner og da Stein Bagger i 2009 fik syv års fængsel for svindel for over 800 millioner kroner. Nima Nabipour, Britta Nielsens forsvarsadvokat mener dog, at dette skal afvises og forsøger at få anklagemyndigheden til at opgive deres påstand om strafforhøjelse. Selvom der ikke er tale om lige så store beløb i sagen mod Britta Nielsen, lægges der dog vægt på, at hun har udnyttet sin stilling i det offentlige. På første retsmøde i Københavns Byret erkender Britta Nielsen, at hun har overført pengene til sig selv, men hun husker ikke, hvornår og hvor store de enkelte beløb var, hvorfor der kun er tale om en delvis tilståelse. Afhøringen af Britta Nielsen fortsætter stadig og det er uvist, hvornår der falder dom i sagen.

Anklageren vil have straffelovens § 88 i brug Anklagemyndigheden har tiltalt Britta Nielsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, og derudover er hun også tiltalt efter straffelovens § 88, som kan hæve straffen. Den maksimale straf

Paragraf fra gemmerne, december 2017

HISTORIE

Fra jól til jul Muna Lid, om hendes holdning til tørklæder og karrieremuligheder

Når vi den 24. december sætter os til bordet for at fejre juleaften, gør vi det alle med tanken om, at det er en fejring af Jesu fødsel, og at vi følger en tradition, som har eksisteret de sidste mange hundrede år. Men hvordan fejrede vores bedsteforældre juleaften? Og hvad med dem der levede længe før dem? Selvom julen er en gammel tradition, hvor vi fejrer Jesu fødsel, har danerne længe før kristendommens indtog i Danmark fejret jul. Julen nævnes i det norske Haraldskvedet fra 900-tallet, hvor det omtales ”jól drekka” – oversat til dansk ”at drikke jul”. Når vikingerne drak julen ind i sin tid, gjorde de det til ære for de nordiske guder med ønsket om et godt og frodigt kommende år. Vikingernes ”jól” var en midvinterfest, der faldt på midvinternatten omkring midten af januar. Dette var en slags nytårsfest for vikingerne, hvor de fejrede, at dagene blev lysere. Måden, hvorpå vikingerne drak julen ind med æde- og drikkegilder, minder meget om nutidens julefrokoster, J-dag med dødsdruk og fest til langt ud

på natten. Med Jesus til bords De første kristne missionærer kom til Danmark og ønskede, at vikingerne i stedet skulle til at fejre Kristmessen (i England indført som Christmas) den 24. december; fejringen af Jesu fødsel. Da Jesus også kaldtes ”Verdens Lys” var det nærliggende, at Kristmessen skulle erstatte midvinterfesten, som ligeledes var en fejring af, at tiden gik mod lysere dage. Dette var dog noget af en udfordring, da missionærerne ønskede Kristmessen fejret uden ædeog drikkegilderne, som ellers var typiske for vikingernes jól.

Missionærerne fik dog indført, at vikingerne i stedet for at skåle for deres ase-guder skulle skåle for Jesus, Gud og Jomfru Maria. Dette skete omkring samme tid, som da Harald Blåtand kristnede danerne ved Jellinge Stenen i året 926. Noget, som missionærerne dog ikke fik held med, var, at få vikingerne til at kalde festlighederne for Kristmessen. Festlighederne vedblev kaldt jul. Navnet ”jul” er altså i dag resterne fra vores forfædres stædighed. Juletræet inviteres indendørs Endnu en tradition, som vi holder fast i, er juletræet, som vi ligger vores julegaver under og danser omkring til aften den 24. december. Men hvor åbenlys denne

Paragraf fra gemmerne, december 2017

Freja Karmark Bro tradition end syntes, ligeså mærkværdigt er det, at man engang besluttede sig for, at det skulle være en del af juletraditionen at fælde et træ og stille det i stuen. De første historier, om at juletræet blev placeret i hjemmet, findes tilbage i 1500-tallet i det sydlige Tyskland. Her udsendte man blandt andet vagter ved Kinzheimer byskov for at stoppe borgerne fra at fælde træer. Det var dog først i 1800-tallet, at juletræet nåede over grænsen til Danmark. Det skete med de dansk-tyske familier i Holstenborg, hvorefter juletræet gjorde sit indtog op igennem Danmark. I starten blev juletræet i stuen dog anset for et tosset påfund. Juletræet blev første gang introduceret i 1811 i København hos familien Lehmann på Ny Kongensgade, hvor naboerne var så nysgerrige, at de satte stiger for familien Lehmanns vinduer, for at de kunne kigge ind i stuen på juletræet. Sidenhen blev juletræet dog mere og mere almindeligt. Omkring 1. verdenskrig var juletræet allerede blevet inviteret ind i de fleste julestuer og dermed blevet en del af den danske juletradition. Det var altså på det tidspunkt helt almindeligt at synge og danse om juletræet, inden julegaverne blev åbnet. Juletræet er dog mere end bare et tosset påfund fra Tyskland. Det tillægges også en symbolsk værdi, som de fleste af os nok slet ikke er klar over. Juletræet er nemlig et symbol på Livets Træ i Edens Have, mens gaverne under træet anses som frugterne fra Livets Træ og dermed det evige liv. Når vi tager juletræet ind i vores stuer, fejrer vi derfor, at Livets Træ – som er et andet navn for Jesus Kristus – blev født julenat. Tilmed fejrer vi, at vi med Jesus blev givet det evige liv. Juletræet blev traditionelt pyntet med kræmmerhuse, kagemænd og

kagekoner, og med enten en stork, engel eller nisse i toppen af juletræet. I starten blev julegaverne til børnene også bundet på juletræet som pynt, hvilket vi også synger om i julesangen ”Højt Fra Træets Grønne Top”. Julepynten på træet har dog sidenhen ændret sig. Betlehemsstjernen er nu, hvad vi finder i toppen af vores juletræ. De flettede stjerner, papirsudklip og glaskugler fylder også langt mere på juletræet, mens julegaverne i dag er pakket ind i flotte pakker og lagt under juletræet.

I mange familier måtte brunede kartofler derfor lade livet i krigstiden. De hvide kartofler, rødkålen og den brune sovs manglede der dog intet af på julebordet!

En ting, der dog altid har haft sin plads på juletræet og i hele huset i juletiden, er dog lyset! Dette skyldes, at vi siden hedensk tid har fejret de lysere tider og Jesus som verdens Lys. Derfor pyntes juletræet og huset med ekstra mange stearinlys.

Man kunne dog ikke altid være sikker på, at det var en and, gås eller en flæskesteg, der stod på spisebordet, når det blev den 24. december. Hvis man var heldig at få fat i en flæskesteg, var den som regel meget mager og uden svær. Ellers måtte man tage til takke med en kaninsteg eller en forloren julegås, som blev lavet ved hakkekød sammenblandet med svineflæsk.

Julen under 2. verdenskrig Julen har altid, siden vikingetiden, været en fest, hvor der hverken har manglet spise eller drikke. Men hvordan har familierne så fejret julen i 40’erne, da 2. verdenskrig og rationeringsmærkerne pludselig fik del i danskernes hverdag? Med al den julebag og julemad, der skulle til for at holde den samme jul som altid, var familierne nødt til at spare sammen på rationeringsmærkerne i løbet af året. Dette gjaldt særligt med hensyn til smørog sukkermærkerne, som skulle bruges til alle julekagerne, der skulle bages.

Store dele af gasrationerne skulle tillige bruges i julen, da langt størstedelen af maden blev lavet ved hjælp af gas enten i ovnen eller på komfuret. Husmødrene fandt derfor hurtigt alternative og gasbesparende metoder. For eksempel blev anden eller gåsen sendt til bageren for at blive stegt, og flæskestegen blev lavet i gryde fremfor i ovnen.

Nogle familier var nødt til at tænke længere ud af boksen og servere sildefrikadeller eller knoldsellerikotelletter. Dette var en vegetarisk servering, der bestod at knoldselleri, sammenrørt med æg og spinat. Opgaven med køb af julegaver var også noget af en udfordring i de danske hjem. Krigen satte en generel begrænsning for butikkernes udbud, hvorfor priserne ligeledes blev skyhøje for mange tidligere gængse varer. Det blev derfor meget normalt, at man selv lavede gaver til sine kære. Ellers gav man julegaver, så for eksempel datteren selv kunne lave nyt dukketøj til sit legetøj ud af gamle tøjrester.

Caroline Adolphsen, lektor

Eva Naur, lektor

STUDIE

Eksamen i familieog arveret Der sker rigtig meget på 1. semester. Man starter på et nyt hold, møder en masse nye mennesker, og bliver i vidt omfang overladt til selv at strukturere sin læsning, opgaveløsning og undervisningsdeltagelse inden for de 37 timers arbejdsindsats, som jurastudiet kræver. Og ikke nok med det, så afsluttes semesteret også med to eksamener – familieog arveret og statsforfatningsret. Mens rygterne om sidstnævnte går på udenadslære, knytter rygterne til førstnævnte sig til skyhøje dumpeprocenter og eksamensopgaver, der bliver sværere år for år. Nedenfor vi vil gerne give vores bud på, hvorfor det kan være svært at bestå familieog arveret, og vores bud på, hvordan vores studerende får de bedste forudsætninger for at klare sig (godt) til eksamen. Vi stiller høje krav Ja, vi stiller høje krav. Det er nemlig vigtigt, at vi kun sender studerende videre, der har de nødvendige forudsætninger for at bestå de kommende eksamener. Og når vi sender jer ud fra Juridisk Institut med en kandidatgrad i bagagen skal vi kunne garantere, at I har de nødvendige kompetencer til at arbejde med juraen i praksis. Altså, at I kan identificere de retlige problemstillinger i en sag og løse disse for til sidst at besvare det spørgsmål klienten har stillet; I familieog arveretten typisk noget i stil med ’hvordan skal boet deles, når alle ønsker mest muligt’. Forkert studiestrategi Hvorfor er der nogen, der dumper, når vores studerende kommer fra gymnasiet med høje karaktergennemsnit? En del

af svaret kan nok findes i måden, de studerende læser jura på. Jura er de flade røves fag – man kan ikke tænke, føle, eller opleve sig til juridisk viden. Man skal læse pensum grundigt, og løse øvelsesopgaver undervejs for derigennem at tilegne sig en samlet forståelse for hvad det er for nogle juridiske problemstillinger, et fag indeholder. Det er en væsentlig anderledes måde at læse på end når man skal danne sig et overblik over et emne. Ligesom det er forskelligt, hvor musikalsk man er, så er det også forskelligt, hvor let man har ved at tænke juridisk. Det har ikke noget med intelligens at gøre, men det betyder, at man skal forvente, at det kan kræve meget hårdt arbejde at opøve sin indre jurist. Nogen har svært ved at formulere sig korrekt på skrift Juristers eneste værktøj er sproget. På samme måde, som det ikke er nok, at en tømrer kan forklare, hvordan man bruger en sav, er det ikke nok at en jurist kan genfortælle det, han eller hun ved om reglerne. Man skal som jurist kunne anvende reglerne, og dette kræver bl.a. en stærk sprogforståelse.

Vores bud på, hvordan man består eksamen - Pensum er delt ind i kapitler, der omhandler forskellige problemstillinger – læs pensum med dette for øje. - Man vinder kun en sag, hvis man er velforberedt. Læs pensum indtil I forstår det – forstå det sætning for sætning og afsnit for afsnit - Aflever øvelsesopgaver, deltag i opgavegennemgange og forhold dig åbent til kritik fra din underviser. Det er ok at spørge opklarende (men det er ikke til diskussion, at underviseren har det korrekte svar). - Få styr på fakta i opgaven – man kan ikke besvare spørgsmålet i opgaven før man kender hændelsesforløbet. Tegn tidslinjer og stamtræer. - Besvar alle spørgsmål – man kan ikke få en god karakter, hvis man ikke besvarer alle relevante spørgsmål - Slå altid efter i loven . Rigtig mange af dem, der ikke består behandler helt grundlæggende krav eller problemstillinger forkert, f.eks. blandes krav mellem ægtefællerne og en ægtefælles egne dispositioner sammen - Prioritér læsning af pensum op til eksamen højere end opgaveløsning. Begynd først at løse gamle eksamensopgaver, når du har læst pensum grundigt.

- Arbejd rigtigt med løsning af gamle opgaver. Læs IKKE rettevejledningen før du har løst opgaven. Du er ikke færdig, før du har forstået, hvorfor rettevejledningen var anderledes end din besvarelse.

VOXPOP

Vox-pop Hvad er den værste julegave, du har givet/modtaget?

Jeppe, jura - 7. semester Jeg har engang fået en bilradio i julegave… Og for mange vil det være en god gave! Men eftersom jeg ikke har nogen bil, så var det ikke det fedeste at få. Jeg har gemt bilradioen og ser, om jeg får brug for den en skønne dag.

Julia, statskundskab – 3. semester Jeg har engang fået et par lyserøde, Disney-prinsesse-strømper af min bedste ven, Svante. For at være lidt ekstra gavmild, gav han mig en LP-plade med Trucker Joe… Han skal dog have credit for kreativitet!

Arne, jura – 9. semester Den værste julegave, jeg nogensinde har givet, må være en Kina-roe! Jeg gav den sammen med nogle venner, og vi havde det ret sjovt med både at købe roen og give den. Vores ven tog imod den store Kinaroe med et smil og kom med den gode idé, at vi selvfølgelig alle skulle smage på den… Som bonus info kan jeg fortælle, at Kina-roer smager af radisser.

Julie Stadsbjerg Jespersen

Kristina Westergaard Rasmussen

TESTER

Paragraf tester: Gløgg Julehyggen står for døren, og derfor har Paragrafs skribenter i denne jule-special sat sig for at teste forskellige slags gløgg. Der er gløgg til enhver smag. Både til den studerende på SU, men også til dem der har et indtægtsgivende stud.jur job. Der er ligeledes blevet testet gløgg til dem, der drikker alkohol - og til dem, der ikke gør. Så frygt ej! Udvalget er stort, og Paragraf skal nok guide dig igennem. Blomberg’s Originale Glögg

gløgg og har derfor valgt at give gløggen 4,5 nissehuer ud fra en samlet vurdering. Pris: 46,95 kroner Alkoholprocent: 8 % Hvor kan den købes: Kvickly

lidt spiritus. Og med de 13 % alkohol kunne dette ligeledes smages i gløggen. Derudover mindede smagen mest af æbler, og dertil var den en anelse røget. Eftersmagen satte sit spor, da den var meget syrlig. Næsten på grænsen til at være sur.

Samlede vurdering: 4,5 nissehuer ud af 6.

Løgismose Glögg:

Som den dyreste af de fem gløgg, der skulle testes, var de to paragraffere på ingen måde imponeret. Derfor blev vurderingen da også 2 nissehuer ud af 6. Pris: 60 kroner Alkoholprocent: 13 % Hvor kan den købes: Netto Samlede vurdering:2 nissehuer ud af 6.

Udseende og smag: Ved første øjekast virker Blomberg’s originale glögg ikke af meget. En 1-liters karton i en kraftig lilla farve er det, man først bemærker. Men udseendet skal ikke undervurderes! Gløggen er meget mild i smagen og ved første slurk, kan man allerede mærke varmen der langsomt breder sig i kroppen. Derudover er det i sig selv en meget klar og luftig gløgg. Hvis alkoholprocenten på 8 % ikke er høj nok, kan man også vælge at tilføje lidt ekstra, men Paragrafs skribenter nøjedes dog med at tilsætte rosiner og mandelsplitter. Prisen er i den lidt dyre ende med sine 46,95 kroner. Derfor er gløggen velegnet, hvis man vil imponere sine forældres smagsløg. Paragrafs gløgg-testere var imponeret over denne dyre udgave af en karton-

Princip Æblegløgg:

Udseende og smag: Den næste gløgg, som Paragrafs skribenter gav sig i kast med, var gløggen fra Løgismose. Gløggen blev hældt fra en glasflaske, der rummede 700 ml. På flaskens etikette fremgår det, at gløggen har smag af appelsin, ingefær og kardemomme. Dette var der imidlertid ikke nogen af Paragrafs skribenter, der kunne fornemme. Duften fra Løgismoses gløgg anede kanel og krydderi samt

Udseende og smag: Efter at have testet to almindelige

Anna Andersen

gløgg, blev det besluttet, at det nu var tid til en pause fra alkoholen, hvorfor æblegløggen fra Princip blev testet. Af glasflaskens fine etiket fremgik, at gløggen skulle smage af citron, appelsin og klassiske julekrydderier. Ydermere var gløggen lavet på danske æbler. Da æblegløggen først blev skænket, duftede den dejligt af æble og kanel. Konsistensen var klart mere grynet end de andre gløgg, fordi den var lavet på æbler. Dertil var gløggen også mere lys i farven end de andre gløgg. Smagen mindede mest af alt om æblejuice, varm æblejuice med krydderier vel og mærke. Dog var gløggen lidt syrlig og smagte derfor mest af æblemost. Med sine 700 ml. og en pris til blot 25 kroner var Paragrafs skribenter positivt overrasket. Denne gløgg er et godt alternativ til alkohol. Den kan derfor både drikkes af børn samt de voksne, som skal køre hjem fra julefrokosten (eller dem der blot vil nyde en god alkoholfri gløgg). Pris: 25 kroner Alkoholprocent: Alkoholfri. Hvor kan den købes: Føtex Samlede vurdering: 4 nissehuer ud af 6

Bonusinfo: Som vores paragrafferer valgte at gøre i forbindelse med gløggtesteren, kan det anbefales at spise varme æbleskiver med syltetøj og sukker til.

Sandra Clausen

Jule Gløgg:

Princip Glögg med rom:

Udseende og smag:

Den alkoholfrie pause var velfortjent for de to paragraffere, der nu var klar til at kaste sig over endnu en karton gløgg. Kartonen virkede ikke af meget med dens grønne farve, og til en enkelt 20’er var forventningerne ikke i top. Ikke desto mindre overraskede smagen positivt. Den var mild i smagen og med frugtige undertoner - den ene paragraffer udtrykte med begejstring at den var mere børnevenlig; måske ikke det rigtige ordvalg med en alkoholprocent på 5,5 %, men ikke desto mindre meget beskrivende. Smagen var sød, måske endda en tand for sød. Den havde ikke samme intensitet som nogle af de tidligere smagte, men konstateres at være grundet den lavere alkoholprocent. Det er en gløgg, der efter paragraffernes synspunkt kan serveres for de fleste, også for dem, hvor smagen af alkohol ikke er lykken.

Paragrafferne slutter aftenens smagning godt af med en flaske svensk gløgg, med en alkoholprocent på ikke mindre end 15 %. Gløggen serveres i en høj, slank, ja nærmest elegant flaske, der sagtens kunne stilles på bordet for at imponere. Duften af gløggen river i næsen, men på den gode måde, hvor varmen allerede ved duften spreder sig i kroppen. Ved første slurk rammer en intens, kraftig smag, men overraskende nok ikke af alkohol, når alkoholprocenten tages i betragtning. Konsistensen er en smule grynet, men det bliver ikke for meget; fyldigheden fylder mere og væsken glider nemt ned. Med den høje alkoholprocent og den intense smag er det ikke en gløgg, man bare lige drikker, men den smager godt med undertoner af rom. Det eneste ”men” er flaskens pris på 50 kroner for 500 ml, som kan volde visse konsekvenser for SU-budgettet - dog skal det tages i betragtning at alkoholprocenten også er dét højere.

Pris: 20 kroner Alkoholprocent: 5,5 % Hvor kan den købes: Rema1000 Samlede vurdering: 3,5 nissehuer ud af 6.

Pris: 50 kroner Alkoholprocent: 15% Hvor kan den købes: Føtex Samlede vurdering: 5 nissehuer ud af 6

VOXPOP

KULTUR

Samtalesalon med Umut Sakarya I denne tid er kendte ansigter mange, og ikke-kendte ansigter gemmer sig bag deres blanke skærme. Likes er nu blevet et så belastende fænomen, at man træder tilbage fra, at de er frit synlige, og dislikes og hadebeskeder er blevet en almindelighed. Jeg møder i dette trummerum Umut Sakarya, som tager lang afstand fra et samfund, hvor man skal passe i en kasse. Som han selv rammende siger det, så er man, som man skal være, helt uanset. I sine vante omgivelser på Guldkroen i København møder jeg Umut Sakarya, som smilende byder mig indenfor. Det første, der møder mit syn, er restaurantens intime størrelse, som huser 45 spisende gæster. Væggene er prydet med diverse genbrugsfund, som Sakarya fortæller mig, at han selv nøje har udvalgt fra diverse genbrugsbutikker og fragtet til Guldkroen på cykel. Vejen til succes Med sine 29 år er Sakarya ejer af restauranterne Guldkroen, Guldgrillen samt Franks værtshus, og har netop åbnet en Pop Up-udgave af Guldgrillen i sin hjemby Odense. Forespurgt om vejen til succes fortæller Sakarya, at han har haft ja-hatten solidt plantet på hovedet, og at der i det gode liv ikke er plads til sure røvhuller, hvorfor han har stræbt efter at være det modsatte. Sakarya mener, at det giver en frihed at være god til det, man laver. Han fortæller, at han arbejder meget hårdt, og at han godt kan lide at arbejde, hvilket tydeligt gav sig til kende, ved de adskillige arbejdsrelaterede opringninger og FaceTime-opkald han modtog, og de mange leverancer af blandt andet snaps og flæsk, der kom til Guldkroen, under vores samtale. Sakarya som provokatør Sakarya er storprovokatør, og han er træt af, at alle skal passe i en kasse allerede mærket med label og klar til afsendelse. Han stiller sig undrende over

for, hvorfor man ikke bare kan være et individ i dette samfund. Sakarya træder varsomt for ikke selv at generalisere og snakke normerne efter munden. Han mener, at den fineste opgave er at få mennesker til at forstå, at man gerne må være tyrker og spise dansk mad, uden pludseligt at være blevet, eller at føle sig som dansker.

Livet er ikke sort og hvidt, og man er ikke nødvendigvis sine valg. Man kan altså godt kode forskellige ting sammen, selvom samfundet ikke ser, at disse kan kodes sammen. Sakarya udtrykker sin frustration over, at han i nogle henseende anses som dansker, og i andre, for eksempel hvis han gør sig skyldig i vold, vil beskrives og anses som tyrker. ”Jeg elsker Birthe Kjær og dansk mad. Jeg går i hvidt undertøj og spiser solsikkekerner, og samtidigt elsker jeg

tyrkisk the, kebab og sucuk”. Sakarya vil ikke sættes i en samfundsfabrikeret kasse, bare fordi han træffer nogle valg frem for andre. ”Selvfølgelig er noget sandt, for eksempel når man siger, at tyrkere lugter af hvidløg”, siger han med et glimt i øjet. Deltagelse i Vild med Dans Sakarya deltog i den 16. sæson af Vild med Dans med den professionelle danser Jenna Bagge som partner. Allerede efter tredje uge kunne Sakarya se, hvordan hadebeskederne på de sociale medier blev flere, og fokus på hans optræden samt de positive kommentarer blev færre. Trods den tydelige negativitet på adskillige spisesedler er journalisterne ikke dem, Sakarya er skuffet over, da spydige overskrifter er forventelige af mediehusene, som er hungrende efter omtale. De almindelige mennesker med en skærm som skjold var de værste, fortæller Sakarya. Beskederne og henvendelserne blev særdeles personlige, og for Sakarya hoppede kæden af, da beskederne rettede sig mod hans forretning, den mad han laver, restauranternes gæster og hans kæreste. ”Jeg er for voksen og for rig, til at vil finde mig i sådan en opførsel, rettet mod noget jeg i ti år har knoklet for at opbygge”, fortæller Sakarya. Han så derfor sit exit som en mulighed for at gøre folk opmærksomme på, at han også er et menneske, og at der er grænser for, hvad et menneske kan og vil finde sig i, også

Sofie Kirkegaard-Jensen

selvom man er en offentlig person. Debatten blev simpelthen for lav og direkte selvdestruktiv. En kamp mod almindelige mennesker, med skærme som skjold, der ikke overvejer, hvor eller hvordan deres ammunition rammer, før de ubekymret sender den afsted. Sakarya fortæller, at den ældre generation har været de mest synlige med hadebeskeder, og at svaret er at finde i, at den generation har været vant til at være anonyme online, og derfor ikke er opmærksomme på, at de sociale medier i dag er ekstremt personlige. Efter den opførsel den ældre generation har budt Sakarya, stiller han sig uforstående over for, at det længe har ladet sig høre fra dem, at vores generation ingen respekt har. Sakarya fortæller, tydeligt berørt, at disse hadebeskeder påvirkede ham i sådan grad, at han ikke fik den glædesfølelse, som ellers naturligt følger med det at blive stemt videre til endnu en fredag i dansens tegn. Det var ikke længere muligt for Sakarya at lade beskederne prelle af. ”Det var som en børnehave, hvor der ingen voksen er”, fortæller han. Sakarya mener, at han formentlig ville have vundet Vild med Dans, hvis det ikke havde været for internettrolde og nedværdigende adfærd forklædt i menneskekroppe. Har du selv bidraget til den hårde tone på nettet? Efter Sakaryas exit, har der været fokus på, at han selv i tidligere tilfælde har bidraget til den hårde tone på nettet, hvad har skabt debat i medierne. Sakarya selv kalder de to episoder for henholdsvis Luder-Lars-episoden, og Pernille-Vermund-episoden. I første episode havde Sakarya i en kommentar på Facebook kaldt en anden bruger for Luder-Lars. Sakarya forklarer, at dette er en lukket drengemad-gruppe, hvor tonen og jargonen er således, for eksempel fortæller han grinende og meget bramfrit, at et billede af en stegt mørbrad typisk

vil få kommentarer som, ”den er lige så tør som din mors fisse”. I en anden episode havde Sakarya til en video, lagt ud af Nye Borgerlige med teksten: ”Nørrebro er tabt”, skrevet ”din mor er tabt”. Dette var ikke rettet mod nogen specifikt, men som han selv udtrykker det, ment i sjov, da han er glad for ”din-mor”-jokes. Den borgerlige politiker Pernille Vermund kommenterede da, at hendes mor var alvorligt syg, og at hun ikke fandt hans kommentar passende. Sakarya fortæller, og lægger meget vægt på, at han undskyldte over for Vermund. Som han rammende fortæller, har vi forskellige opfattelser af, hvad humor er, og man vil komme til at træde forkert nogle gange, og da har man til opgave at undskylde over for vedkommende. Skal nedværdigende adfærd på de sociale medier gøres strafbart? Sakarya fortæller, at han synes, at medierne bør sanktionere nedværdigende og respektløs adfærd, og drager parallel til det at få et gult kort i fodbold. Én advarsel, og fortsætter man denne adfærd, da ryger man ud. Sakarya fortæller, at han selv, præventivt, blokerer fra de sociale medier, hvis eneste formål er at hade. Han er dog rummelig og imødekommende og finder plads til kritiske og undrende spørgsmål, hvilke han også gladeligt besvarer. Sakarya mener, at der bør laves en How-to på de sociale medier, så alle har nogle basis retningslinjer at handle ud fra. Han mener dog, at sådanne regler, som ville følge af lovgivning på området, vil være svære at håndhæve, og utroligt ressourcetungt. Efter exit af Vild med Dans Sakarya fortæller, at han efterfølgende har mødt megen kærlighed og omsorg. Han har oplevet, at det faktisk har skabt fokus på et problem, der ses på virtuelle platforme, som ikke på samme måde ses i den analoge virkelige verden. Sakarya havde netop modtaget et håndskrevet

brev fra en ældre kvinde fra Haderslev, som skrev at hun savnede hans karakter i fjernsynet hver fredag. Sakarya er glad for at have skabt debat og en bølge, som forhåbentligt vil forandre og skabe. Sakaryas image på de sociale medier Sakarya vil ikke være politisk korrekt, og lægger vægt på, hvor vigtigt det er at bruge sin taletid fornuftigt, på at sige præcis, hvad man mener, og ikke klatte den væk, som mange uforberedte realitystjerner gør, når de endelig har taletid. Sakarya vil med sit liv enten underholde, lære eller røre mennesker. Sakarya mener at siger man ikke det, man mener, så er man ikke længere et individ, men bare et produkt af samfundet. ”Man bliver heldigvis ikke slået ihjel i Danmark for at sige det, man mener”, siger Sakarya og refererer til sit hjemland, Tyrkiet. Sakarya er tydeligt stolt af sig selv, og fortæller, at han får lovende kunstnere til at lave originale og skæve portrætter af ham, som han samler og hænger op i sin lejlighed. Han ser det som et sjovt minde om sine bedrifter, og hvad han har opnået.

Sakarya er utvivlsomt et produkt af sig selv, og har skabt ringe i vandet, der forhåbentligt vil sprede sig langt og længe endnu.

BREVKASSEN

Brevkassen Kære Brevkasse Jeg har dummet mig stort, og derfor kunne jeg godt bruge jeres ekspertise. Sagen er den, at jeg har en langdistance-kæreste i København, og vi kommer desværre ikke til at fejre jul sammen eller se hinanden inden jul på grund af eksamenslæsning (fuck forvaltningsret by the way). Derfor er min julegave til ham af den mere erotiske karakter, og i pakken ligger der ligeledes et detaljeret brev om, hvad jeg gerne vil have, at han gør ved mig, næste gang vi ses. Det gør det heller ikke bedre, at jeg ligeledes har puttet en g-streng lavet af slik deri, som jeg havde tænkt, at han skulle spise af mig. Nu er problemet så, at jeg er kommet til at sende denne pakke afsted til min farmor og farfar på Ærø, som jeg heller ikke kommer til at fejre jul med, da jeg er skilsmissebarn og fejrer jul med min mors side af familien i år. Jeg står nu i en skamfuld situation, og som I nok kan forstå, frygter jeg den dag, jeg næste gang skal se mine bedsteforældre. Hjælp! Hvad gør jeg? Med venlig hilsen, det skamfulde barnebarn. Kære skamfulde barnebarn Vi kan forstå på det hele, at du står i en meget uheldig situation. Redaktion foreslår hermed to muligheder: 1) Du ser eller genser alle Olsen Banden-filmene og udtænker den perfekte plan for at få din g-streng af slik og dit sexede brev tilbage! Derefter er det afsted til Ærø med dig, ind gennem farmors køkkenvindue, og ellers skal du bare hente gaven med de der 0,5 kg mel, en garnnøgle og en mand på en trehjulet cykel (eller hvad Hr. Olsen nu ville have gjort). 2) Du kører den helt ud, min tøs! Du lader som om, det totalt var meningen at sende den frække gave til den ældre generation. Du siger til din farmor og farfar, at ethvert forhold, uanset hvor længe det har varet, trænger til at få frisket tingene op en gang imellem. Og mens du er i gang, fraskriver du dig lige muligheden for at hjælpe med teknikken, som du jo ellers har lovet, at du altid vil, når farfars iPad driller. For ikke at skulle søge psykologhjælp efterfølgende, synes vi også, at du så aldrig nævner dette igen for nogen, og fortier dette ihjel på bedst mulig vis. Vi lover ikke at sige noget ;) Vi på redaktionen ønsker dig (og ikke mindst dine bedsteforældre) den bedst tænkelige jul og et godt nytår!

BREVKASSEN

Brevkassen Kære Brevkasse

Jeg er en fortvivlet 1. årsstuderende, som snart skal op til mine første eksamener. Jeg er meget nervøs, og har hørt skræmmende fortællinger om, at man nærmest ikke kan fejre jul eller nytår på grund af eksamenerne, som ligger tidligt i januar. KAN DET VIRKELIG PASSE, AT JEG IKKE KAN DRIKKE MIG FULD NYTÅRSAFTEN ELLER HYGGE MED FAMILIEN DEN 24.???! Med venlig hilsen En fortvivlet russer Kære fortvivlede russer Du har helt ret! Alle dine planer om at hygge dig med familien over god julemad og se dronningens nytårstale med en ordentlig skid på, kan du ligeså godt smide ud ad vinduet. Universet er ikke i gavehumør, når det kommer til placeringen af dine eksamensdatoer. Det er meget normalt, at man på bacheloren har eksamener 2-3 dage inde i det nye år og du kan ligeså godt vænne dig til tanken om at være den kedelige type, fordi det er din skæbne de næste par år. Men intet holder dig jo igen fra at drikke dig latterligt fuld og upassende nytårsaften. Bortset måske fra reeksamenerne. Frygt dog ej, du skal nok klare dig gennem eksamenerne, ligesom du nok skal finde på en god undskyldning til familien, om hvorfor du går midt i maden juleaften, fordi du skal op og lave øvelsesopgaver, og ligesom vennerne må se dig fra din værste side nytårsaften. Ædru. Hvis det er nogen trøst, så skal de heldige kartofler på 5. semester op til eksamen på en lørdag inden de kan se frem til undervisning hver dag hele januar måned! Med venlig hilsen, Paragraf

KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

DAHL tager din fremtid og udvikling alvorligt! Vi har stort fokus på karriere-, kompetence- og personlig udvikling, uanset om du er stud.jur., advokatfuldmægtig eller advokat. Hos DAHL har vi talent som vores vigtigste aktiv, og vi arbejder derfor løbende med at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Vores ambition er at finde de talenter, vores medarbejdere har og udfolde disse. Er du nysgerrig på, hvem DAHL Advokatfirma er og vil vide mere, så følg os på LinkedIn og Facebook, så får du besked om kommende events, kurser, nye artikler og andre begivenheder. Læs mere på dahllaw.dk

”Vores ambition er at uddanne vores advokatfuldmægtige til at blive førsteklasses advokater.” - Tobias Bonde Frost, partner

”Det har været en stor oplevelse for mig at møde nogle af verdens mest erfarne advokater og tilbringe tid sammen med dem og deres medarbejdere på mit niveau. Det er en erfaring, som giver en ekstra dimension til det at være advokatfuldmægtig.” - Jeanette Rasmussen, advokatfuldmægtig

Moalem Weitemeyer Bendtsen

Advokatpartnerselskab

HØJESTE RET

Freja Karmark Bro

Den Højeste Ret: Pebernødder

Ingredienser: Antal: 200 stk – Tid: 1 time 125 g sukker 125 g smør (stuetemperatur) ½ dl piskefløde ½ tsk kanel ½ tsk sort peber ½ tsk stødt kardemomme 1 tsk bagepulver 250 g hvedemel

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn. 1. Pisk smør og sukker sammen i en skål. Jeg har god erfaring med at dele smørret op i mindre stykker – så blandes det hele hurtigere. Herefter piskes fløden i ved lav hastighed. 2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en anden skål. 3. Den tørre og våde blanding piskes godt sammen. Dejen kan godt blive lidt fnulleret, men det gør intet – den får vi hurtigt samlet igen! 4. Drys lidt mel på et bord, hvor du ælter dejen godt sammen, til dejen har samlet sig og er blød og let at forme. 5. Tril dejen ud i pølser, hvorfra du skærer stykker af 1x1 cm. Disse triller du til små kugler og placerer ud på en bageplade med bagepapir på. Sådan forsætter du indtil, du har trillet alle pebernødder. Inden du smider pladerne ind i ovnen, kan du give hver kugle et tryk på toppen, for at give dem et lidt fladere udseende efter bagning (du kan eventuelt nøjes med at trille en plade og smide den i ovnen, og trille en plade mere, mens den første plade bages færdig). 6. Bag pebernødderne i ovnen i 8-10 minutter – pladerne skal ud, når småkagerne begynder at blive gyldne – bemærk, at de stadig er lidt bløde på dette tidspunkt. Herefter tager du småkagerne af den varme bageplade og lader dem hvile, indtil de ikke længere er bløde. Tip: Du kan pifte pebernødderne lidt op med ½ tsk friskrevet ingefær (stødt ingefær kan også bruges), noget revet appelsinskræl, en knivspids stødt nellike, allehånde, stjerneanis eller friskrevet muskat alt afhængigt af hvor frisk og krydret du kan lide dine pebernødder. Jeg har selv i ovenstående opskrift brugt både frisk ingefær og appelsinskræl og er meget begejstret for det ekstra tvist.

JURRÅDET præsenterer 30.01.2020

Vinterdimission Vi glæder os til, traditionen tro, at byde afsluttende kandidater og familie velkommen til årets vinterdimission - en formel afslutning på jurastudiet. Her vil den enkelte modtage det danske juristløfte. Billetsalget åbner d. 6. januar. Læs mere om dimissionen og billetsalget på vores facebookside.

Paragraf fra gemmerne PĂĽ denne side graver vi ned i tidligere udgivelser af Paragraf og finder gamle guldkorn frem.

Freja Karmark Bro

Paragrafs Juridiske Julekryds- og tværs Har du svaret? Send et billede af din løsning til paragrafblad@gmail.com senest den 30. december 2019 og vær med i lodtrækningen om et klippekort på fem øl/drinks til næste JUS-fest.

Vandret: 2. Smager bedst koldt til julefrokost

Lodret: 1. Varm rødvin med müsli

6. Navnet på JUS’ kapsejladssang 2019

3. Mand, der ville have sin hund med på biblioteket

9. Efternavnet på årets undervisning på jura de sidste mange år

4. Den objekt bedste studenterforening på jurastudiet 5. Julemanden bor her

10. Strafferetligt begreb og hyppig stavefejl, når man mener ”at blive ved med noget”

7. Hovedbeklædning i julen

11. Den Højeste Ret

8. Procedurekonkurrence, som giver op til 40 ECTS-point

12. Bygning 1328, 2. sal

KLUMME

Udveksling gone wrong Udveksling uden for EU gennem Aarhus Universitet plejer at følge denne model: Vælg land – vælg fag – vær sikker på, at du opfylder eventuelle karakterkrav – ansøg igennem AUgo – få tildelt land – bestå eventuel sprogtest – ansøg selve værtsuniversitetet – søg legater, visum og bolig – tag afsted og hav det fedt #nemt… Eller hvad? Den 2. november 2018 sad jeg klar i Jeppe Vontillius Auditoriet (til alle noobs: Det er et af de andre auditorier nede ved Per Kirkeby) for at høre om Aarhus Universitets udvekslingsmuligheder. Det virkede som om, at det er relativt nemt. Man vælger et universitet fra listen, og så får man forhåbentlig pladsen – ikke så meget slinger i valsen. Jeg havde sat Hong Kong i foråret 2020 som første prioritet, da jeg egentlig godt kunne lide idéen om at komme langt væk, og ud fra en konkret vurdering opfyldte mit karaktergennemsnit også kravet for en udvekslingsplads uden for EU.

tid, da jeg læste på hjemmesiden, at testen startede kl. 10, og jeg troppede op kl. 9.28. Det viste sig så, at testen var startet kl. 9. Heldigvis var censorerne søde, og de lod mig komme ind alligevel, men selvom jeg fik fuld tid, så var det svært at komme sig over chokket. Dette var ensbetydende med, at jeg sad inde til selve testen og rystede, vrøvlede og herudover er jeg ret sikker på, at det første ord i mit essay var stavet forkert. Ikke just en succes. Til min store overraskelse fik jeg dog svar et par uger efter, at jeg havde fået 2 point mere, end hvad University of Hong Kong krævede.

En kold dag i januar, til en ellers helt normal konkursretsundervisning, kom svaret. Jeg havde fandme fået pladsen på University of Hong Kong. Nu er det sådan, at jeg måske havde undervurderet, hvor svært det egentlig er, når man får pladsen gennem Aarhus Universitet, men som så mange andre havde jeg ikke videre lyst til at sætte mig ind i processen, idet alt mit fokus var på formueretten.

Forhåndsgodkendelse af fag Jeg havde hørt fra en af mine venner, at når man søger forhåndsgodkendelse af fag, så skal man bare søge alle de fag, man kan. For så er man i hvert fald dækket ind. Jeg lyttede til hans råd og søgte en del fag. Jeg fik så svar fra studienævnet, at man kun må søge 30 ECTS + 2 ekstra fag… Og altså ikke de 82,5 ECTS jeg havde søgt godkendelse til… Ups.

TOEFL-testen Jeg kom først alt for sent i tanke om, at jeg egentlig også skulle bestå en test for at bevise, at mine engelskkundskaber var tilstrækkelige til University of Hong Kong. Jeg bestilte selvfølgelig den sidst mulige test den 7. september 2019, så jeg stadig kunne nå at få den sendt afsted inden deadline. Selv efter intens læsning og med hjælp fra en god ven, havde jeg stadig den værste oplevelse.

Afvist Det viste sig dog, at forhåndsgodkendelsen af fag slet ikke var mit største problem. Jeg fik nemlig en mail den 28. oktober 2019, hvor University of Hong Kong høfligt skrev til mig, at de ikke havde plads til mig alligevel, men at jeg da var velkommen til at søge ind på en af deres andre fakulteter. I ren panik fik jeg på meget kort tid snakket i telefon med tre af de internationale koordinatorer på Aarhus Universitet. Der var allerede sendt en appel afsted til University of Hong Kong, og en af de internationale

Jeg troede for det første, at jeg kom i god

Kirsten Abildgaard

koordinatorer ville kontakte en af deres kontakter på et af de andre universiteter i Hong Kong for at høre, om jeg kunne søge ind der. Derudover så blev jeg spurgt, om jeg kunne være interesseret i andre lande i EU eller eventuelt lande uden for EU, som Texas og Jerusalem. Derfor skal der lyde et kæmpe skud ud til de internationale koordinatorer. CityU Der blev ekstraordinært åbnet for ansøgning til CityU (det andet universitet i Hong Kong) den 30. oktober 2019, som ellers havde haft ansøgningsdeadline den 15. oktober 2019. Jeg fik hurtigt sendt en ny universitetsansøgning, en ny visumansøgning og en ny boligansøgning afsted. Det hele virkede rimelig sikkert, og de internationale koordinatorer på både Aarhus Universitet og på CityU virkede til at have styr på min situation. Det var ret rart, når jeg nu allerede var blevet afvist én gang. Jeg fik dog en besked mandag den 11. november 2019, at mit TOEFLtestresultat lige var et point for lavt til deres jurafakultet. Men det var ellers højt nok til at komme ind på selve universitetet. Så efter en næsten mislykket TOEFL-test, forkert ansøgning til forhåndsgodkendelse af fag og to afvisninger fra to universiteter i Hong Kong, håber jeg nu på den sidste og måske bedste løsning (nu hvor man kigger på alle urolighederne i Hong Kong og studerende, der bliver anbefalet at tage hjem). Jeg har nemlig lige med nød og næppe nået at søge ind på universitetet i Israel.

En del af holdet

”Det har været fedt at føle, at jeg allerede som studerende har kunnet bidrage. Som stud.jur. i Bech-Bruun sidder man ikke bare på bænken. Jeg er blevet inddraget i sagerne og fået stort ansvar. Også socialt har jeg virkelig følt mig som en del af holdet. Sammen med Bech-Bruuns udviklingsforløb for stud.jur.er har det betydet, at overgangen til at blive fuldmægtig har virket naturlig og meget nem.” Julie Skov Julie er tidligere stud.jur. og nu advokatfuldmægtig i Bech-Bruun

TALENTNETVÆRKET

KAMMERADVOKATEN/ADVOKATFIRMAET POUL SCHMITHS TALENTNETVÆRK

Nutidens unge talenter er fremtidens dygtige advokater og erhvervs juridiske rådgivere. Men hvad skal der til for at kickstarte og udvikle sin karriere? Hvad enten det er inden for advokatbranchen, i en offentlig myndighed eller den private sektor? Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmiths Talentnetværk er en eksklusiv platform for et fagligt og personligt netværk for de dygtigste, unge profiler, der har potentiale og høje ambitioner, og som ønsker sparring og udvidelse af deres professionelle netværk.

VI GØR JURAEN TILGÆNGELIG Vores fokus er på at digitalisere og optimere juridiske processer og omsætte kompleks viden til ny teknologi, transparente løsninger og klar og tilgængelig rådgivning. Sådan giver vi mest værdi til vores kunder.

Vores Talentnetværk henvender sig til jura- og erhvervsjurastuderende, som ønsker at møde ligesindede, kompetente profiler, som deler samme drøm om at gøre karriere med afsæt i en juridisk eller erhvervsjuridisk uddannelse. Der afholdes fire netværksmøder årligt. Er du studerende, og er du klar til at udfolde dit talent og sætte gang i dit netværk?

Som juridisk samarbejdspartner er det vores opgave at forstå kundernes virkelighed, perspektivere den i forhold til regler og samfund og realisere kundepotentialer på den mest originale og ordentlige måde.

Så læs mere om Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmiths Talentnetværk på: kammeradvokaten.dk/job-karriere/studerende

Lad os sammen gøre juraen tilgængelig.

KICK OFF-ARRANGEMENTET, SOM HAR FOKUS PÅ TALENT OG NETVÆRK, AFHOLDES I KØBENHAVN DEN 18. FEBRUAR FRA 16:00-20:00