Paragraf marts 2022

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

52. årgang · Marts · 2022

Side 12 Paragraf tester Steno Museet

Fokus: Morten Messerschmidt Side 6-8

Side 28 En brevkasse fyldt med kærlighed Side 36 Paragraf anmelder Open Mic Stand-Up

Kender du typen?

Lær at forstå din egen og andres personlighedstyper

Kender du dine styrker og kompetencer? Og ved du, hvad der driver og motiverer dig? Du har nu mulighed for at få indsigt i din egen personlighedstype og dermed skabe bedre præstationer og forebygge stress, når vi inviterer til oplæg om personlighedstyper tirsdag den 15. marts på vores kontor i Aarhus.

Som noget helt unikt får du til oplægget din egen e-disc-personprofiltest, så du fremover ved, hvordan du bedst bruger dine styrker på studiet, i dit studiejob og i din kommende karriere. Du bliver desuden i stand til at spotte, kommunikere og samarbejde med forskellige personlighedstyper blandt nuværende og fremtidige kolleger og chefer.

Læs mere og tilmeld dig på www.bechbruun.com/studenterevents

LEDER

De Næstsidste Ord

”Om jeg ville ryste dette træ med mine hænder, formåede jeg det dog ikke. Men vinden, som vi ikke ser, plager og bøjer det, hvorhen den vil. Vi bøjes og plages værst af usynlige hænder. ” Det er den 31. januar, dagen inden genåbningen. Vi har haft sådan en, én gang før. Men det var ikke som nu, for denne gang åbner vi selvom smittetallet ligger meget højt. COVID-19, siger de kloge, er mere talstærkt repræsenteret i befolkningen end nogensinde før, men er samtidig i sin eksistens’ tusmørke. Jeg håber at det for alvor er slut, jeg håber vi for alvor får det der var engang tilbage. At noget så småt, mindre en et bakterie, kan ændre så meget, har været skræmmende for rigtig mange.

Jeg har aldrig selv for alvor været bange for at få COVID-19, men jeg har været bange for at gå glip af livet, af isolation, ensomhed og tabet af min selvbestemmelse. De mentale udfordringer nedlukningen af vores samfund har haft, har jeg forsøgt at tage op i Paragraf.

Du har sikkert bemærket, at bladet i lang tid har handlet mere om at være ung i dag, end om juraens verden. Til de af jer, som savner den juridiske relevans i mine ledere og i bladet, kan glæde sig over at jeg ikke har længe på studiet endnu, og at der snart må findes en anden til at besætte Paragrafs chefredaktør stilling. Men I må vente lidt endnu, for jeg har et næstsidste, og et sidste ord tilbage.

Citatet først i teksten er fra Nietzsches ”således talte Zarathustra”, et værk der kredser om overmennesket, vilje og verdensåret mere end det drejer sig om unges sjælssundhed i år 2022. Alligevel mener jeg, at citatet kunne være skrevet til et ungt menneske i dagens Danmark. For er vores fjender i dag ikke, som de var for Nietzsche, usynlige? Ensomhed, angst og sorg maler sig først i ansigtet efter mange år.

For et ungt menneske uden rynker fra gråd og grublen, er det nemt at smile udadtil, selvom man indadtil er i frit fald. Det gør, at vores usynlige problemer også bliver usynlige for omverdenen, og når vi udadtil ikke ser at vi ikke er alene, føles de tungere. At tale med et forstående menneske er blevet sværere, for det er længe siden vi for alvor har kunne knytte nye eller tættere bånd med hinanden.

Rigtig god læselyst!

VI er alene, ikke bare fysisk, men også med vores inderste tanker, måske mere end nogensinde.

Nu tænker nogen måske at jeg maler fanden på væggen. Der har også været hyggelige og gode stunder de sidste par år. Og det har der bestemt. Men overordnet set, har vores mentale sundhed, taget et dyk i den forkerte retning. Forsvinder al angst, ensomhed og depression sammen med COVID-19?

Det tror jeg ikke, for COVID-19 har kun forstærket en tendens der allerede var der.

Jeg synes dog, jeg ser tegn på at vi bliver bedre til at tale om de ting, vi ikke ser som plager os. Måske er det bare fordi jeg interesserer mig for det selv, men jeg synes jeg ser flere og flere tv-programmer, podcasts, bøger og artikler omkring psykisk sundhed, og om hvordan man kan føle sig mindre alene med det. Mere anerkendt og normal med det. Mindre usynlig for omverdenen med det.

En af de bedste oplevelser fra sidste år var mødet med Morten Albæk. Den artikel der kom ud af det, handlede i stort omfang om det at føle mening.

Det var interessant for mig, for det at føle mening, talte vi om, var en vej ud af de depressive tanker man kan få, når usynlige hænder knuger sig om en. At den mest vedvarende kilde til et godt liv, og ud af mismodighed, er at føle en generel mening med sit liv. Hvordan man finder meningen med sit liv, er så det svære, men hvis man kender sin destination, meningen, ved man også hvilken vind man skal sejle med. En vind, der ikke fører en til flygtige glæder og afarter af bekræftelse, men til en personlig meningsfyldthed i sit ene liv.

Den artikel skal herudover stå alene, og jeg kommer her med et andet perspektiv, da jeg er begyndt at bruge Nietzsche som min foretrukne overspringshandling.

til; kærlighed til sin skæbne. At man i sit liv intet ønsker sig anderledes, eller ændret i fremtiden eller fortiden til al evighed. At man ikke blot må udholde, men elske alt hvad man bliver budt i livet, uanset hvor hårdt, urimeligt eller forfærdeligt det måtte være.

Kun på den måde kan man møde fremtiden helt uden frygt, og slippe fortidens traumer, fuldstændigt. Hvis vi ikke kun havde et liv, som den kristne tro tilsiger, men skulle genleve vort liv cyklisk og uendeligt, igen og igen. Alt det gode, men også alt det dårlige.

Den opgave vi har som mennesker, vores formål, bliver så at elske vores skæbne, som udfolder sig uendeligt cyklisk, og sige ja til de sværeste opgaver, uanset hvor hårdt og forfærdeligt, velvidende at det vil ske uendeligt mange gange. Denne opgave er kun overmennesket i stand til at tage på sig, men idealet, er vores alles at forfølge.

At elske hele sin skæbne, med nedlukning og det hele, er ikke nemt. For hvorfor kunne det ikke have været anderledes? Hvorfor skulle jeg ikke kun elske alt det gode i livet?

At lære at elske det, der er ens skæbne, er det eneste rigtige, hvis man som Nietzsche troede at vi lever det samme liv uendeligt mange gange. Og at give slip på det der var, og møde det der kommer uden frygt, bliver for mig nemmere, hvis man tror at vi har været her uendeligt mange gange før, og vil komme herhen uendeligt mange gange igen.

Det var de næstsidste ord fra mig. Til dig der glæder dig til at forlade mine eftertænksomme klummer, og ønsker linjer med mere jordnærhed og positivitet. Du skal kun igennem en leder mere, vi ses til april.

For Nietzsche var kilden til et liv vel levet, et koncept - amor fati - som oversættes

Andreas Libak Iversen - Chefredaktør

3

: en genåbning som aldrig lukker Og festivaler og koncertsale og byen Og baren aldrig lukker Et forår med varme og solen bare skinner Og pensum skrumper Og alt ligger åbent Det skal vi alle sammen have

Kristian Nygaard

Indhold Side 6 Fokus: Morten Messerschmidt Side 12 Paragraf tester Steno Museet Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Sara Busch, sekretær Louise Lund, kasserer Julie Hoe Kristensen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Andreas Valentin Nielsen Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilie Schneider Emma Lauritsen Freja Karmark Bro Jakob Kristensen Janice Hartanto Jenny Andersen Johan Munk Packness Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Kassandra Mønster Jensen Kristian Nygaard Laura Verbovci Mahdi Ebadi Malahat Shahiin Mia Emilie Nørgaard Nicolai Nielsen Niels Kumar Vestergaard Sara Rye Petersen Thea Falkesgaard Nybroe Thomas Volquartzen

12

Side 14 Millionplanen: Søren Østergaard Side 18 Er de nye regler om tatoveringsblæk lidt et REACH? Side 20 Paragrafs genåbnings e-matrix Side 21 Anmeldelse: De hotteste mænd på det hotteste sted; Paragraf tester Bardok

28

Side 28 En brevkasse fyldt med kærlighed Side 32 Advokat og forfatter på cv’et Side 35 Klumme: Corona-ansvar som studerende og vikar på plejehjem?

36

Side 36 Paragrafs anmelder Open Mic Stand-Up Side 40 Hvorfor har vi så mange skandalesager?

Side 41 Godmorgen, Val T! (Bonjour, Val T) Side 42 Hvordan bliver man højesteretsdommer?

45

Side 44 Det vi savner ved Covid-restriktionerne Side 45 Den Højeste Ret - Syltning

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

Forside: Morten Messerschmidt

5

Fokus: Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt har det meste af sit liv været optaget af politik, og det er også herfra langt de fleste mennesker i dag kender ham. Hans titel som Cand.Jur. kan derfor godt virke som en mindre betydningsfuld bisætning, i hvad der ellers ser ud til at være et politisk drevet menneske. Men som jeg finder ud af under interviewet, er Morten Messerschmidt i sit professionelle liv, måske mere end noget andet præget af sit møde med juraen. Både dogmatikken, men måske især den juridiske argumentationsformel. Når man ser ham på talerstolen eller i interviews, er det tydeligt at inddragelsen af det relevante faktum for sin sag, en hjemmelshenvisning, og en afsluttende konklusion, gennemsyrer hans retorik. Det er ofte anerkendt, at man skal bruge et godt hoved, men ikke mindst en skarp tunge, for at udmærke sig som en dygtig jurist. Mange siger i dag om politikere, at de lader sig nøje kun med den skarpe tunge. Men Morten Messerschmidt, som jeg er glad for at kunne rapportere, giver indtrykket af at have begge dele i orden, og så kan man jo være uenig med ham eller ej. Morten Messerschmidt og jeg mødes over telefonen en solskinsrig februardag, kort tid efter hans formandsvalgssejr i Dansk Folkeparti.

Hej Morten, og Formandsskabet.

tillykke

med

Jo mange tak, og tak fordi I vil have mig med i bladet.

6

Morten og jeg lægger ud med at tale om hans beslutning om at læse jura på KU. På dette tidspunkt er hans politiske karriere allerede i fuld gang, og han er på dette tidspunkt næstformand i DFU. Hans

første år på studiet har han dog både tid til fordybelse i studiet og sit politiske liv.

Jeg var sproglige,

især interesseret i det argumentationen, og så

statsforfatningsret. Selvom jeg ikke skrev speciale i det, anser jeg det for en af mine stærkeste juridiske sider.

Derudover kunne jeg generelt godt lide de offentligretlige fag, og jeg har stadig den dag i dag en drøm om engang at praktisere jura. Jeg har både advokater og dommere i min bekendtskabskreds, og jeg synes deres arbejde, og det de fortæller om er enormt spændende.

Primært har jeg dog brugt juraen i mit politiske virke indtil videre - jeg har endnu ikke praktiseret. Jurauddannelsen giver en baggrundsforståelse for rigtig meget, af det vi snakker om i politik, og så er det argumentatoriske juridiske sprog, som jeg opdagede og lærte på studiet, noget jeg altid har med mig og bruger.

Hvis du skulle praktisere på et tidspunkt, hvilket område skulle det så være indenfor?

Jeg tror det skulle være som forsvarsadvokat. Jeg havde en periode, hvor jeg var nede med stress. Der gik jeg og tænkte meget over mit liv, og hvad jeg ville med det fremadrettet. Der var det bestemt et tema, at jeg skulle gå advokatgerningens vej. Men jeg var, og er stadig, for engageret i politik til at ville slippe det endnu. Og nu hvor jeg er blevet valgt som formand, dedikerer jeg mig selvfølgelig helt og aldeles til det.

Efter sit første år på studiet overtog arbejdet i Dansk Folkeparti mere af Mortens tid, da han blandt andet stillede op til folketingsvalget. Det gjorde at studiet måtte rykke en plads ned af prioriteringslisten. Morten gik derfor til eksaminerne efter en intens læseferie, men var mindre på studiet i løbet af semesteret.

Der er mange politikere med juridisk baggrund, er det en fordel at være jurist, når man er politiker tror du?

Jeg tror der både er fordele og ulemper.

Man kommer til at se tingene i en

juridisk referenceramme. Jeg kan huske der var nogen der sagde til mig, at man endda kunne høre når jeg talte, hvilket semester jeg gik på. Så jeg ser meget på verden og politik gennem juridiske briller. Men sådan er det sikkert også, når man er Cand.polit, at man ser verden i økonomiske eller sociologiske termer.

Der bliver man jo meget præget af sin uddannelse. Men det er klart en fordel på den måde, at jeg stadig den dag i dag er bedst, og føler mig mest hjemme, når de politiske spørgsmål vi diskuterer, har en juridisk vinkel, eller har sit fundament i juraen.

Og så igen, den systematiske argumentation man bliver skolet i på jurastudiet. Man kan godt se, synes jeg, når nogen har sat sine argumenter i system, og de bliver præsenteret på en logisk og følgerigtig måde, og man kan måske endnu tydeligere se det, når nogen ikke har. Der vinder man jo en debat ved ikke at vakle i sin argumentation, og have styr på hvad der er relevant og irrelevant. Der er politik og en retssal jo ikke væsensforskellig i forhold til hvordan man vinder.

gjort på Facebook. Der var jeg ikke i tvivl om, at der forelå inhabilitet, hvilket vi også endte med at få medhold i. På den måde er det en fordel at være jurist, fordi man har en forståelse for tingene, og ikke skal læne sig fuldstændig op ad sin advokats udlægning.

Der har også været retssagen om din søsters drabsmand, som blev idømt livstid i Østre Landsret. Gør det det nemmere eller sværere at have kendskab til processen og juraen som pårørende i den situation?

Der var det sværere. Jeg var jo selvfølgelig meget følelsesmæssigt tynget af den sag. At forblive nøgtern i sådan en situation er ikke nemt. Men jeg har stor tiltro og respekt for vores retssystem, og retfærdigheden mener jeg også skete fyldest i anden instans i den sag. Der er ikke så meget andet at gøre

Hvordan har du kunnet bruge din uddannelse, under den retssag, der har kørt igennem mange år efterhånden, om svindel med EU-midler?

Ja, at den har skullet køre i syv år, for et beløb på 100.000 kr., har været ubehageligt. Det er aldrig rart at blive anklaget for noget, især ikke når man mener og føler sig fuldstændig uden skyld. Men der er både fordele og ulemper ved at være jurist, når man selv er anklaget. Jeg har skulle læne mig tilbage kan man sige, og tro på den strategi og det forsvar min advokat har forberedt for mig. Det har da været svært til tider. På den anden side har jeg haft den fordel, at da jeg fandt ud af at den byretsdommer, der dømte sagen i første instans, var kommet med kommentarer om mig på den måde som han havde

7

Andreas Libak Iversen & Sara Rye Petersen

i den situation end at stole på systemet, og lade det gå sin gang. Jeg kan citere Churchill her, som jeg også gjorde da jeg blev udnævnt som formand, ’If you are going through hell, keep going’.

Fokusset på nøgternhed, synes jeg på mange måder indkapsler Morten Messerschmidts faglighed. En insisteren på det saglige, uanset modstanderen og sagen. Et tysk mundheld lyder, at grundighed kendetegner den dygtige jurist. Et dansk lyder, at den dårlige jurists kendetegn er den automatiske modsætningsslutning. Begge nationer kunne godt have et lignende ordsprog, og har måske også, om nøgternhed, men det skal stå for denne skribents egen regning.

Her på falderebet, har du et godt råd til de jurastuderende i dagens Danmark?

Jamen jeg vil råde til, at man nyder den tid i sit liv. Det er på mange måder en privilegeret tid, hvor man også har tid til at dyrke sine interesser. Samtidig vil jeg også sige, at man skal bruge tiden på fordybelse i sine studier. Man husker

mere og bedre, når man får sat sig grundigt ind i stoffet i løbet af semesteret, og ikke læser det hele op på kort tid.

Og så hold fast i det netværk man får på studiet. Den enkelte kandidat har jo en stor viden, når vedkommende er færdig, men på en årgang har man jo en kollektiv viden, der er helt enorm værdifuld at kunne trække på, og er noget der kan gavne alle. Jeg synes man skal have sine venner fra studiet med sig hele livet. Det behøver ikke nødvendigvis at være på et dybt personligt niveau, men til faglig sparring og inspiration kan det være helt uovertruffent.

Morten Messerschmidt ”CV” Det kan ikke være nogen overraskelse at Morten Messerschmidt, med hans drive og engagement har formået at opnå en masse milepæle i sin karriere og sit privatliv, herunder hans nylige titel som formand for Dansk Folkeparti.

Herunder er udvalgte af Messerschmidts beskæftigelser og lignende oplistet: 2005: Messerschmidt bliver valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti for første gang 2009: Uddannet Cand.Jur. fra Københavns Universitet 2009-2019: Messerschmidt bliver valgt ind i Europa Parlamentet Ved valget i 2014 fik han endda – med 465.758 personlige stemmer – det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået.

2013: Messerschmidt udgiver bogen ”Intet over og intet ved siden af”: En bog der rejser kritik af EU-domstolen og dens organisation.

2021: Messerschmidt annoncerer, at han skal være radiovært på nyt program, ”Kammertonen” for Radio Loud (der pr.

1/1/2022 overgik til at hedde 24syv) 2022: Vælges som formand for Dansk Folkeparti

8

9

Hello future.

We’re all ears We believe the best way to inspire change in the way our clients face the future is to keep exploring what will shape the business of tomorrow.

When the world changes, so do regulations.

Find your legal advisor at horten.dk

10

Find a way

VI SØGER SOMMERFULDMÆGTIGE Vi søger sommerfuldmægtige til vores kontorer i Jylland og København. I en stilling som sommerfuldmægtig vil du, i en to ugers periode, få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor.

Er du en af de sommerfuldmægtige, som vi skal have ansat til sommer?

OM JOBBET

OM DIG

Som sommerfuldmægtig vil lære at omdanne teorien fra studiet til praksis, ligesom du vil få en god fornemmelse for, hvordan livet på et advokatkontor kan være. Du bliver tilknyttet en advokat eller advokatfuldmægtig, som vil være ansvarlig for, at opgaverne du får stillet, matcher dine kompetencer.

Vi vil samtidigt forsøge at præsentere dig for så mange aspekter af advokatarbejdet som muligt.

Du er en målrettet jurastuderende med fagligheden i top samt en stærk erhvervsorienteret profil, der har ambitioner om at få en attraktiv karriere som advokat.

Vi tror på, at ansvar giver de bedste og mest motiverede medarbejdere - vi skaber rammerne, du udfylder dem!

Perioden vil enten være i juni eller august, alt efter hvordan det passer med dine eksaminer.

Du skal have en selvstændig tilgang til arbejdet, men skal kunne indgå i tæt samarbejde med kolleger.

Er det dig, modtager vi gerne din ansøgning senest den 1. april 2022. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Hopballe på tlf. 76 11 54 33 eller på mail lh@kirklarsen.dk Hele stillingsopslaget kan ses på vores hjemmeside under menupunktet karriere, hvor du også har mulighed for at uploade din anøgning.

Siden etableringen af Kirk Larsen & Ascanius i 1973 har jura i kombination med vores kommercielle tilgang været det bærende element. Denne kultur værner vi om og vores vækststrategi er derfor hovedsageligt baseret på organisk vækst. Vi er i dag ca. 100 medarbejdere ansat i vores 4 afdelinger i Esbjerg, Herning, Skjern og København.

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

11

Paragraf tester Steno Museet Godt at vide Først og fremmest vil vi gerne slå et slag for, at Steno Museet og Planetariet er gratis for alle studerende mod fremvisning af studiekort.

Museet er placeret i Universitetsparken, og er derfor let tilgængeligt for alle - du skal bare ned bag ved Søauditorierne for at finde denne skjulte perle.

Vi vil dog lige komme med en lille advarsel om, at det er en god idé at besøge museet uden for skolernes ferier, da der er rigtig mange børnefamilier på besøg i disse uger. Vi besøgte museet i vinterferien, og det var næsten ikke til at komme til, fordi der var så mange børn.

Udstillingerne Epidemier: Corona var jo ikke den første epidemi i verden. Vi har haft mange forskellige gennem tiderne, og her kan du få en introduktion til dem. Der er ikke så meget at sige om udstillingen, andet end at det sætter Covid-19-pandemien lidt i perspektiv.

Gentest: Her kan du tage stilling til, om du vil donere organer, og læse andre besøgendes svar. Du kan lære, om det danske sundhedssystem og være med til at stemme på, hvor fokus skal være i sundhedssystemet, og overveje alle de dilemmaer, der opstår i et af verdens mest udviklede lande, når det kommer til behandling af dets syge borgere.

Verdensbilleder: I udstillingen “Verdensbilleder” finder du alt godt fra havet. Her er lidt om skriftsprog fra gamle dage, lidt om hvordan lys reflekteres i spejle og lidt om hvordan pyramider er opbygget for ikke at styrte sammen.

Udstillingen er også meget interaktiv, så du kan få lov at skrive i ler og lege med spejle. Vi var dog, da vi nåede til denne udstilling, lidt pressede på tid, så vi kom

meget hurtigt igennem.

Det nysgerrige menneske: I denne udstilling var der mange interaktive aktiviteter, og dermed rigtig meget sjov for de mindre børn. Vi følte os, som voksne universitetsstuderende, lidt malplacerede i børnehaven. Denne udstilling er skidt for selvtilliden. Der er ufatteligt meget information om ting som protoner, gammastråler og atombomber, og dette på et ret højt niveau (hvis vi selv skal sige det). Vi havde ihvertfald svært ved at følge med, og måtte springe meget over, fordi vi simpelthen ikke forstod hvad der blev forsøgt forklaret.

Videnskab er lidenskab: I denne udstilling kan man opleve alt fra halverede menneskefostre til et akvarium fyldt med hjerter fra forskellige dyr. Her vil man blandt andet opdage, at vi mennesker har større hjerter end krokodiller (vildt ikke?).

Generelt afspejler denne udstilling menneskets nysgerrighed, og hvordan der forskes inden for alt muligt forskelligt. Hvis man desuden er interesseret i vacciner og forskningen heromkring, er denne udstilling lige noget for dig. I den anledning har man mulighed for afgive sin holdning til, om man er for eller imod vaccinationer.

brailleskrift og morsekoder mødte vi Per og Bernt. De er frivillige på Steno Museet, og vi vil gerne nævne dem ved navn, fordi de virkelig var højdepunktet ved vores besøg.

Vi stod og havde svært ved at få braillemaskinen til at virke (vi ville gerne skrive vores navn med blindeskrift), da Per kom over og tilbød sin hjælp.

De to herrer ville rigtig gerne forklare og hjælpe, så vi fik meget mere ud af besøget end vi ville have fået uden dem.

Til sidst spurgte vi, om vi måtte få et billede af disse to flotte herrer, hvilket de indvilligede i. Vi lovede dem et eksemplar af bladet som tak for hjælpen. Vi glæder os til at se dem igen! De er helt klart værd at hilse på - vi giver Per og Bernt 6 ud af 5 stjerner.

Astroteket: Her kan du få en god fornemmelse for solsystemet, mærke hvordan tyngdekraft føles på andre planeter og finde en opskrift på hvordan man laver en stjerne. Spoiler alert: Du skal bruge et par milliarder år og så meget gas som muligt - evt. spørg dine drengevenner, de plejer altid at have nok.

Mød de frivillige: Per Christiansen og Bernt Hansen I et rum fyldt med krypteringscomputere,

Laura Verbovci & Jenny Andersen

12

13

Millionplanen: Søren Østergaard

Med sin imponerende størrelse, er Søauditoriet et helt særligt sted. Et sted, hvor det alene er forbeholdt Torsten Iversen den evne, at kunne fylde rummet med akustiske bølger, der lyder sætningen PENGE SKAL MAN HAVE, og man skal ikke lade sig narre af den kære Torsten Iversen, som til tider kan virke næsten manisk. For lidt gal skal man jo nu engang være, før man virkelig er genial.

Torsten Iversen har nu fat i noget, når det kommer til penge. Det skal man nemlig have. Det kommer først og fremmest af, at det er en fælles religion, som vi nu alle engang tror på. Hertil også det faktum, at man ved besiddelse af penge i nutidens samfund, er i stand til at eliminere en masse bekymringer, som ellers generelt tynger tungt hos den enkelte.

Det ved jeg først og fremmest fra erfaringer med min egen økonomi, men mere særligt fra de erfaringer jeg har fået, ved at være tidligere sælger, til mit nuværende job hos Nordea. Mangel på penge giver mennesker problemer og hovedpiner. Selvom undskyldningerne

14

kan være mange og ligeledes reelle, må disse nu alligevel være forbeholdt andre end os. For vi er ikke alene født i det land, hvor guldskeen kom længst op. Vi går minsandten også på et studie, som tildeler os jobsikkerhed og en af de bedste startlønninger, der nu engang er.

Så penge skal vi nok få, men hvorfor dog vente?

Nu er du måske hurtig på tasterne i sprogcenteret af din gode læsehjerne, der udbryder Jeg har faktisk en opsparing, Søren, til hvilket jeg gratulerer og siger, at det er et godt skridt i den rigtige retning. Jeg mener dog, at det nu kan gøres endnu bedre og vigtigst af alt, endnu mere effektivt.

For mig handler det hele om at investere.

At investere er den klogeste beslutning, man kan træffe, når det kommer til privatøkonomi - ifølge mig i hvert fald.

Det klogeste tidspunkt hedder så tidligt, som overhovedet muligt, da man herved kan få presset det maksimale ud af pengemaskinen: renters rente. Har du ikke hørt om renters rente, er det også helt okay. Du skal bare vide, at det er

renters rente, der har gjort alle de rige til netop dét; rige. Og jo før du starter med at investere, jo mere potentiale ligger der for dig i renters rente effekten. Endnu bedre er, at du er studerende, hvorfor dine økonomiske forpligtelser er med allerhøjeste sandsynlighed minimale.

Selv hvis du står med et SU-lån, billån, huslån, en gravid mave eller et ønske om ansvarsfritagelse for den gravide mave, så er det stadig en fantastisk ide at starte med at investere. Det skyldes først og fremmest din alder. For går du hen og taber alle dine penge, så skal du nok få dem tilbage igen over tid - især som følge af det faktum, at du er jurastuderende.

Det skal også bemærkes, at det statistisk set er under 0,5%, som taber penge på aktiemarkedet, efter at have været i det i 20 år - heldigvis for det. Medmindre du spiller roulette og investerer i krypto med den samme grundlæggende forståelse, som du havde for bogen Aftaler og Mellemmænd fra 2. semester.

Min egen historie har været en sjov og lærerig rejse, hvor jeg selv startede med at smide alle de penge jeg havde opsparet, i aktier som 18-årig. 33.000

Skrevet af Søren Østergaard 15/2/2022

kr. for at være helt præcis. Siden da har jeg haft en ualmindelig interesse for investering og i dag er jeg god for godt 400.000 kr. i en alder af 22, hvilket placerer mig blandt top 5 % af de rigeste i Danmark, når det opgøres ift. alder. Herudover fortæller jeg om mine holdninger og deler ud af analyser og råd til investering til godt 9.000 mennesker på min Instagram 'millionplanen'.

Før du så begynder at tænke hele den lange stribe af fordomme om mig, så tro hellere om. For jeg spiller ikke på FC Jura og har heller ikke forældre fra Risskov, der hvert år tager mig med til slave-taber-landet, Dubai. Bare rolig.

Det er i forlængelse heraf, vigtigt for mig at bemærke, at uanset hvor meget dette skriv kan synes om ren ‘’ananas i egen juice’’ er min hovedpointe fortsat følgende. Jeg er ikke i top 5 % pga. min ualmindelige interesse og at det ej heller kræver nogen særlig familiær baggrund, bestemt vennegruppe, socialklasse eller andet lignende for at opnå de højder.

Det handler ene og alene om at komme i gang. Jo før jo bedre. Uanset hvem du er på studiet og uanset om det er 100 kr. eller 1.000 kr. fra din forældre, som du kan lægge til side hver måned. Så er det muligt at komme i gang med et hvilket som helst beløb og i gang skal man jf. ovenstående renters rente. Det handler om tålmodighed og det handler om ydmyghed. Det handler om at vælge forsigtigt og det handler om at gøre sit forarbejde. Og det ved jeg du kan, for du er trods alt blevet optaget på jurastudiet, for ikke at nævne, at du nok har gennemført familie- og arveret. Måske endda den store formueret - den venter stadig spændt på mig til maj, sammen med min 23 års fødselsdag i pausedagen mellem Formueret 1 og 2 eksamen, fedt ik'...

Jeg er af den grundlæggende overbevisning, at investering er for alle, og at man i en kapitalistisk verden, bliver belønnet for at tage skridtet til

at investere. Læser du stadig med her, har jeg i hvert fald fanget en eller anden interesse gemt i dig, hvorfor du nu naturligt tænker Hvad skal jeg investere i? Det vil jeg selvfølgelig fortælle lidt om. For om aktiebegrebet er kendt for dig eller måske helt nyt, så har jeg det præcis samme budskab. Investér IKKE i enkeltaktier. Invester heller IKKE i krypto.

Invester heller IKKE i NFT’er. I stedet vil jeg anbefale dig at investere i en ETF. En ETF repræsenterer nemlig en masse aktier i et enkelt køb, hvorfor du herved spreder din risiko. Risikospredning er en altafgørende faktor i kampen om at vinde på aktiemarkedet. Helt specifikt vil jeg gå efter dén ETF, der dækker den amerikanske økonomi. Såkaldt S&P500.

S&P500 har præsteret et gennemsnitligt afkast på 11 % om året de sidste 50 år.

Det slår den gennemsnitlige private investor, der får under 2 % i afkast om året i vedkommendes håbløse forsøg på at slå markedet. Det slår også den danske økonomi med 4 %. Det slår også det generelle aktiemarked med 4 %. Det slår faktisk stort set alt og hvad endnu bedre er, at der er incitament samt bred konsensus for, at det fortsætter.

Men hvad har de der 11 % så egentlig at sige? Det lyder jo, for at være ærlig, ikke af alverden… Lad mig illustrere. Havde du lagt 500 kr. til side, hver måned i 50 år, som den gode opsparingsperson, du nu er. Ja så ville du stå med 300.000 kr. i dag. Havde du investeret de 500 kr. hver måned i S&P500 i 50 år. Læs nu godt efter. Så ville du stå med 11.206.000 kr. i dag. Ja, der står 11 millioner kr. Før skat, vel at mærke og uden beregning for gebyr. Men uanset, kan vi vist hurtig konkludere, at det er mere end 300.000 kr. Velkommen til renters rente effekten.

Det skal også nævnes, at S&P500 ikke var en mærkelig ting at investere i for 50 år siden. Overhovedet ikke, men faktisk noget af det mest almindelige. Nøglen til succes ligger bare i, at man skal blive ved og lade pengene stå - ergo tålmodighed.

Hvilket så giver mig anledning til endnu mere kritik af din ellers tidligere gratulerede opsparing. Den er jo illusorisk og det ved du jo også godt. For hver måned finder du undskyldninger for at tage penge fra den. Fordi det er så nemt. Herudover lider den af sygdommen inflation. For slet ikke at nævne, at din opsparingsdygtighed kan bringe dig op på 100.000 kr. opsparede midler, der nu fremover skal betales negative renter af.

Det vil jo nærmest være en fornærmelse af dine hårdt tjente penge, altså at lade dem stå på en opsparingskonto, for så at blive ædt levende af en virksomhed, der i forvejen tjener milliarder.

Jeg siger ikke, at man ikke skal have en opsparing. Jeg siger bare, lad din reelle opsparing være en opsparing, der udgøres af investeringer. Selvfølgelig skal man have penge til uforudsete hændelser, det skal bare ikke repræsentere din opsparing. Det er dumdristigt og især når du er klog nok til jura. Desværre er min artikel, ved at nå sin ende og jeg kan selvfølgelig ikke opsummere hele min entusiasme for investering på alene 1.500 ord. Men jeg er så opslugt af det at investere, at jeg med glæde vil være behjælpelig. Om du fanger mig på skolen, til en fredagsbar eller på min Instagram, så hold dig endelig ikke tilbage i din måske ny-tændte nysgerrighed om det at investere. For har du fået denne, har mit mål med artiklen været en succes.

Til sidst vil jeg sige, at selvfølgelig kan man investere i krypto, NFT’er eller enkeltaktier, men så er vi et sted, hvor jeg mener, at der foreligger et krav om ualmindelig interesse. Til slut vil jeg i ægte jurastil sige, at jeg på ingen måder udøver finansiel rådgivning, at man selv skal undersøge det jeg siger og at ALT investering, er på eget ansvar. Jeg er ikke noget geni, og så behøver du heller ikke at være det. God fornøjelse.

15

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs. Du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring. Vi giver dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.

Du vil opleve at få feedback og sparring fra de bedste i branchen, et blik for hvordan man begår sig i advokatbranchen, og et fokus på hvordan dine styrker bedst kommer i spil.

Vil du lære mere: KARRIERE.LUNDGRENS.DK

Er du stadig ikke kommet på græs?

D. 20. februar afholdte FC Jura en yderst vellykket opstartstræning på ASA Kunstgræsbane, hvor en masse nye og gamle ansigter havde en fed aften forud for forårssæsonen!

-Nåede du ikke at være med, så skriv til ”FC Jura” på Facebook eller Instagram for info om fremtidige træninger på enten kunstgræs eller vores normale hjemmebane på Møllevangsskolen, og tag dine studiekammerater under armen, hvis du gerne vil lære den fedeste fodboldklub i Aarhus bedre at kende!

Kommende begivenheder i FC Jura

 Bech Bruun FC Jura Cup 2022 o Indendørs fodboldturnering. o Lørdag d. 12. marts kl. 9-17.  FC Jura Træningslejr o Lørdag d. 26.-27. marts.  Slaget om Fakultetet 2022 o Den største begivenhed på AU, nemlig den årlige fodboldkamp mod Statskundskab, som i år afholdes i begyndelsen af maj.

17

Er de nye regler om tatoveringsblæk lidt et REACH?

Noget af det spændende og sjove ved tatoveringer er netop, at man har muligheden for at sætte et personligt præg på et motiv, der kommer til at sidde permanent på vores krop. Du kan selv vælge motiv, placering, og indtil for nylig, farve. Fra årsskiftet har en ny EU-lovgivning imidlertid gjort den sidste en del mere besværlig, idet man ikke længere frit kan vælge mellem farverne på sin permanente kropsdekoration.

Den nye EU-lov har fået navnet “REACH”, og kommer i kølvandet på, at man mistænker tilsætningsstofferne i tatoveringsblækket for blandt andet at kunne fremkalde allergiske reaktioner og alvorlige sygdomme som kræft. Det forekommer derfor også meget naturligt, at man ønsker en regulering på tværs af diverse medlemsstater i EU, der styrer brugen af indholdsstoffer, som kan være potentielt sundhedsskadelige.

Spørgsmålet er så, hvad for en betydning den nye lovgivning får for landets tatovører og om de hensyn, som lovgivningen er baseret på, er nok til at lave så strenge restriktioner? Paragraf har snakket med Maja Wenge fra Living Image Tattoo, som fortæller om hendes opfattelse af, hvad lovgivningen har fået

18

af betydning for branchen.

Hvad indebærer lovgivningen?

Kort fortalt, så indebærer den nye lovgivning at mere end 4.000 stoffer bliver forbudt, hvoraf nogle af disse kan findes i tatoveringsblæk med farve. Det vil sige, at fremover så vil mulighederne for at få farve være i form af gråtoner, sort og hvid.

Lovgivningen skal ikke forstås som et absolut forbud mod farver i tatoveringer.

I branchen har man mulighed for at udvikle nye farver, som ikke indeholder de forbudte ingredienser. Nogle af de blandinger som tatoveringsblæk kan bestå af, kan være farvestoffer, bindemidler, opløsningsmidler og konserveringsmidler og indtil REACH trådte i kraft i starten af januar, har der

ikke været nogen egentlig regulering af, hvad tatoveringsblæk må indeholde.

Den strømlining, der nu sker i forhold til anvendelsen af indholdsstoffer i tatoveringsblæk indebærer, at man vil forbyde forskellige stoffer, som allerede nu er forbudt i diverse former for kosmetik.

Hvorfor er der behov for den her regulering?

Restriktionerne gælder for stoffer, som muligvis forårsager kræft og andre helbredsproblemer, og påvirker primært den farvede type blæk. EU vurderer, at reglerne vil reducere antallet af skadelige bivirkninger, men oplyser ikke i hvor høj grad. På nuværende tidspunkt estimerer EU at op mod 12% af alle

Jenny Andersen & Sara Rye

europæere har en tatovering, og blandt den yngre del af befolkningen nærmer det sig det dobbelte. I Danmark ligger vi lidt højere på skalaen, da det estimeres, at 15% af danskerne har en tatovering, og Miljøstyrelsen bemærker en stigende tendens.

En tysk dermatolog, Wolfgang Bäumler, har udspurgt 3.400 personer i 2010, hvor de fandt frem til at 66% havde klaget over reaktioner umiddelbart efter en tatovering, og at 6% rapporterede at have haft problemer der varede i flere uger. Vi spurgte Maja, om hun har oplevet at nogle af hendes kunder er kommet tilbage i butikken med bivirkninger efter en tatovering. Maja svarer, at hun har arbejdet som tatovør siden 2008 og i al den tid, har hun ikke oplevet nogen kunder få bivirkninger grundet selve tatoveringen.

Hun har til gengæld oplevet, at kunderne har oplevet at have problemer, på grund af deres efterfølgende mangelfulde behandling af deres tatoveringer.

The European Chemical Agency (ECHA), som har været med til at udarbejde den nye lovgivning, siger at blækket kan være farligt, og forårsage “allergiske reaktioner i huden og andre alvorlige helbredsproblemer, såsom genetiske mutationer og kræft”. Tatovørerne argumenterer med, at der ikke er noget klart bevis for, at der er en sammenhæng mellem tatoveringer og kræft, og flere har givet udtryk for at de nye regler på området, medfører et sort marked for tatoveringer.

Jørgen Serup, der er professor og overlæge på tatoveringsklinikken på Bispebjerg, er meget kritisk over for loven, og forstår ikke dens formål. Han forklarer, at han ved, at tatoveringer ikke er forbundet med kræft, da de på hans klinik aldrig har set et sådant tilfælde, hvor der er opstået kræft i eller omkring en tatovering, i lymfeknuderne eller i de indre organer. Han mener ikke at der er ét dokumenteret tilfælde af kræft i

relation til en tatovering i hele verden, på trods af at man har udført tatoveringer i over hundrede år. Maja fra Living Image Tattoo bemærker, at hun egentlig synes, at EU har fat i en god tanke, og at man naturligvis ikke skal have farlige stoffer ind i kroppen. Hun mener blot, at de har glemt at undersøge, hvor skadelige stofferne reelt er, og at beslutningen er truffet på for lille et grundlag. Maja har selv henvist sine kunder til Jørgen Serups kommentarer, og hans observationer har været med til at berolige dem.

Hvornår?

Reglerne i den nye lovgivning er gældende fra d. 4. januar 2022. De blev godkendt af Europa Kommissionen i sommeren 2020. Den endelige vedtagelse i EuropaParlamentet skete i december 2020.

Når EU-lovgivning er blevet godkendt af Parlamentet, så kan de ikke længere ændres på nationalt niveau. Efter godkendelsen skal der ligeledes være en overgangsperiode, som giver branchen mulighed for at indstille sig på de nye regler og for at prøve at udvikle nye typer farver, som ikke indeholder de stoffer, som man nu har forbudt.

Det er meldt ud at der kommer flere restriktioner inden for det næste års tid, og derfor har EU givet en mulighed for en længere overgangsperiode, hvor to farver, blå og grøn, stadig må anvendes, for at give mulighed for at finde alternativer til disse. Maja fortæller at man i branchen havde håbet på en udsættelse på to år, således at man i Danmark kunne blive ved med at tatovere med de farver man kendte, og så afvente hvordan lovgivningen ville påvirke resten af Europa i den mellemliggende tid dette blev dog afvist.

Hvilken effekt kan det have for tatovører i Danmark?

Hvis ikke reglerne bliver overholdt af en dansk tatovør, vil denne blive pålagt sanktioner af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, med hjemmel i

kemikalieloven. Sanktionerne pålægges efter en individuel vurdering, men der er mulighed for indskærpelse eller påbud om ophør af salg af tatoveringsfarver. Der er også mulighed for indskærpelse, påbud eller forbud med hensyn til udførelse eller salg af tatoveringer der indeholder ulovlige stoffer. Der er endda mulighed for at indgive en politianmeldelse.

Miljøstyrelsen har udtalt til DR, at den største virkning af den nye lovgivning er, at branchen fremover kan tatovere mere sikkert. De forklarer, at man har været i dialog med myndigheder i andre EU-lande, leverandører og aktører i tatoveringsbranchen, og det tyder på at der er blæk på markedet, der lever op til de regler der trådte i kraft i januar 2022.

Ifølge Maja mærkede de på hendes arbejdsplads særligt bekymring fra kunderne, da det i november blev offentliggjort i medierne, at denne nye lovgivning ville træde i kraft. Bekymringen gik særligt på, hvorvidt kunderne ville kunne få lov til at få færdiggjort deres projekter med de farver, som blev benyttet før årsskiftet.

Det største problem lovgivningen indtil videre har medført for tatovørerne selv, er ifølge Maja, at de endnu ikke kan få fat i de nye farver, som overholder retningslinjerne og ikke indeholder de forbudte stoffer. Selve stramningen af brug af farver virker derfor ikke til at være det, der besværliggør processen.

Der har heller ikke været nedgang i antallet af kunder i butikken, så det er mest af alt et spørgsmål om hvorvidt de nye farver kan leveres i de nødvendige mængder. Maja kommenterer dog, at der er meget blandede meninger om de nye farver, hvor nogle tatovører synes at det er noget “sjask” at tatovere med, mens andre ikke mener de mærker forskel.

Hendes største bekymring er dog, at der ikke er nogle erfaringer omkring, hvordan de ser ud i huden efter et par år.

Heldigvis foretrækker Maja allerede at tatovere med sort.

19

Vest

Havanaclub, stor bøf og så i byen

Du er i byen igen!

Borgen er tilbage Nordisk uge

Fredagsbar i samf kant

Bardok fuld vodka-menu

Wife-beater Dom P på Kuhstall

Stjæle YE’s dame Paragrafs fænomenale, ekstraordinære og geniale Genåbnings-matrix

Høfeber

Buffeten er åben efter kl. 23

Soundcloud clubs

At bruge mere end et toiletpapir når man skider

Stå i kø til klubberne

Podimo

Slå op fordi byen er åben igen

Superbowl

Få kæreste på inden genåbningen

Påskefrokost Stigende klamydiasmitte

Din eks er også i byen igen...

20

Chefredaktørens digt på Bardok

The Reef (i Frederikshavn)

Shorts i marts

Anmeldelse: De hotteste mænd på det hotteste sted; Paragraf Det er et velbeskrevet sted i de københavnske anmelderklummer, og Paragraf følger selvfølgelig med i den gastronomiske elite i hovedstaden. Hvornår har du sidst spist spæk, blæksprutte og dumplings, som du så efterfølgende skyller ned med forskellige vodkashots af 4 cl? Vi tager chancen og påstår, at det har du ikke prøvet før, men det bør du, for det er virkelig en oplevelse! Bardok har formået at forholde sig super autentisk til en del af verden, som vi sjældent nyder maden fra. Se på os hygge os (og blive lidt for fulde) og overvej at gør det samme.

en

21

Kom i praktik i hele Europa!

Hvad er ELSA Traineeships?

Med ELSA Traineeships får du muligheden for at opleve et andet lands retssystem, sprog og kultur gennem et praktikophold. Du kan komme afsted uanset semester eller karakterblad, og det er enestående chance for at tilegne dig international juridisk erfaring.

Erfaringer fra en tidligere praktikant "STEP har – uden sammenligning – været den bedste oplevelse jeg har haft i løbet af min tid som studerende! [...] jeg kan kun opfordre andre jurastuderende til én ting: Søg, søg, søg!”

- Praktikant i Den Dominikanske Republik

Er du interesserer? Så send os en mail med navn og semester til step.aarhus@dk.elsa.org

22

JUS - JURIDISK SELSKAB

Redaktøren has left the chat I denne måned vil jeg benytte den sidste spalteplads til at takke af for nu. Jeg har i mit stille sind sat utroligt meget pris på at få lov til at skrive skæve og finurlige indslag i dette studieblad.

Sentimentale Sustavo Jeg er gang på gang blevet varm om hjertet når jeg har fået ros for mine skøre tekster. Så til jer der har læst med; mange tak. Til jer der ikke har; i har min fulde forståelse, jeg kan da klart komme på tekster der er mere givende at læse end min månedlige omgang pladder (*host, pensum, host*).

Min indgangsvinkel til disse sider har fra starten været, at jeg ikke ville skrive noget som helst seriøst. Jeg ville skrive om intet, og søge inspiration fra helt mundane hverdagstanker. Det har været en enorm lettelse for mig personligt at få lov til at tømme hjernen for skøre tanker, og ovenikøbet at få dem trykt. Hvor heldig har man lov til at være.

JUS-Bladet Udgave 52. årgang Marts 2022 Ansvarshavende redaktør: Gustav Sundby Layout: Gustav Sundby

Månedens anbefaling Om min tid i JUS er der blot at sige, at det har givet langt meget mere end det har taget. Foreningsgangen er sandsynligvis noget alle nye studerende har hørt om nu, men jeg skal da ikke være bleg for selv at komme med en kæmpe, varm anbefaling. Hvis man føler sig ensom, er gledet fra sit bachelorhold, eller blot søger at udvide sin sociale kreds er foreningsgangen klart et sted man bør overveje at slå et smut forbi.

Denne måneds sider byder desværre ikke på noget banebrydende. Jeg vil på falderebet undskylde for, at jeg aldrig fik skrevet en Ross & Rachel part 2.

Fremtiden må vise om jeg nogensinde når samme niveau igen. På de følgende sider vil I finde et dybdegående interview.

Et vaskeægte long-read, hvor Gustavs alter ego, nemlig JUS-redaktør Gustav, interviewes.

Enjoy og ses på grillen.

P.S. Jeg kommer aldrig til at lære korrekt kommasætning, lev, med, det.

Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Gustav Sundby er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

23

JUS - JURIDISK SELSKAB

JUS Redaktionen i n t e r v i e w e r :

JUS-redaktøren har det seneste år leveret en perlerække af udfordrende journalistiske tekster. I denne måned undersøger vi redaktørens ofte misforståede geni. Hvad driver ham, og hvordan kan han måned ud og måned ind konsekvent ramme hovedet på det journalistiske søm?

Jeg træder ind i redaktørens hjemmekontor. Der dufter af kaffe, og vinterens kolde vejr banker blidt på ruden. Luften emmer af kreativitet.

Redaktøren sidder fordybet i ”Den Guddommelige Komedie” af Dante Alighieri. Et litterært mesterværk, som redaktøren øjensynligt benytter til at hvæsse sit sind. Med ét farer hans blik op fra bogen, og hans øjne møder mine.

Et høfligt smil former sig på titanens milde ansigt og han gestikulerer, at jeg må sætte mig. Efter en høflig udveksling, hvor redaktøren forgæves forsøger at forklare mig om Blockchain, enes vi om at påbegynde interviewet.

Jeg skyller pirreligt en tår colombiansk arabicakaffe ned, og starter:

Hvad er din yndlingslov eller yndlingsparagraf? ” Jeg er af den opfattelse, at alle love er skabt lige. Man kan derfor ikke som sådan sondre mellem love eller bestemmelser med det formål at erklære sin favorit”.

Redaktøren trækker på skuldrende og klør sig eftertænksomt i sit magefulde skæg. Efter en kort pause tilføjer han; ” Jeg tror, jeg vil besvare dit spørgsmål med et spørgsmål. Hvis du skulle slå et af dine børn ihjel, hvilket barn ville du vælge? Og Hvorfor? Kan du se, hvad jeg mener; det er et etisk dilemma, som er principielt uløseligt .”

Jeg er målløs. Redaktøren er afsindig skarp, og ethvert spørgsmål jeg skulle stille ham måtte være nøje affattet for ikke at skuffe hans mastodontiske intellekt.

Jeg kaster et nervøst blik på mine medbragte spørgsmål. Jeg kan hurtigt konstatere, at jeg må kassere de mest overflødige spørgsmål fra listen.

På diskret vis streger jeg følgende spørgsmål over: Hvilken app benytter du mest på din telefon?

Hvad er din holdning til konflikten mellem Israel og Palæstina?

Var der lovhjemmel til det indgreb regeringen foretog, da de aflivede minkene?

24

JUS - JURIDISK SELSKAB

Jeg ser ingen grund til at spilde redaktørens tid, han er jo trods alt en travl mand. Jeg famler mig til ordene, og får på kluntet vis stillet følgende spørgsmål: Var Ross og Rachel på Pause?

Redaktøren smiler lunefuldt på en måde, hvor han med sin ansigtsmimik fortæller mig, at jeg endelig var ved at knække koden til, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål. ”Se, det er et godt spørgsmål.”

Jeg ånder lettet op, imens redaktøren retter sig op i stolen. Entusiasmen skinner ud af hans dybe kastanjefarvede øjne. ” Når man bliver betroet en så vægtig opgave, som det utvivlsomt er at udtrykke sig på vegne af Juridisk Selskab, må man ikke blive grebet af ærefrygt. Man må ihukomme, at en journalists fornemmeste opgave, er at sætte tankerne i gang hos alle sine læsere” .

Redaktøren afbryder sin talestrøm, og studerer mit konfuse ansigt for en stund.

I flere sekunder skuler han på mit ansigt.

Han forsætter omsider:

mine illitterære kernelæsere kan forstå.

Forbavset over min frækhed tager han en gevaldig tår arnbitter fra sit krus, og fortsætter derefter ufortrødent:

”Det jeg prøver at sige er, at nej, Ross og Rachel var bestemt ikke på pause, men jeg valgte at argumentere ud fra den modsatte overbevisning.

Dette sætter både tankerne i gang hos læserne, og kan desuden være et sublimt granskningsredskab, der virkelig fordyber selvet i materialet. Jeg synes faktisk Obi Wan sagde det bedst: You will find that many of the truths we cling to, depend greatly on our own point of view .”

”Jeg tror jeg mistede en del af mig selv i processen da jeg skrev det stykke. Jeg er til den dag i dag overbevist om, at Ross og Rachel ikke var på pause. Mit hjerte og mine intentioner fortæller mig at dette er sandt, men beviser og fakta siger noget andet .”

Et interessant svar fra en interessant mand. Sikke et verdensbillede, sikke en inspiration. Jeg lader blikket falde ned over min notesblok, og udvælger nøje det næste spørgsmål:

Med alt mit mod afbryder jeg redaktøren, og beder om en kort opsummering, som

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

Hvad er din kreative proces? ”Mit mind-set når det kommer til at kreere er altid det samme. Jeg tapper ind i min indre Hunter S. Thompson, krydrer det med et strejf Hemingway, og lader fingertipperne få frit spil hen over tasterne. Ikke ulig Chopin skaber jeg sød musik med mit keyboard, når jeg lifligt hamrer afsted over mine efterhånden nedslidte taster. ” Jeg gentager spørgsmålet, fordi redaktøren tydeligvis ikke har svaret på det spurgte, men blot har ladet sit sind konstruere næsten gangbare sætninger ud fra associationer om kreative personer. ” Én ting jeg må kreditere, som havende den største indflydelse på min kreative proces er bønnejuice [kaffe]. Jeg har en tommelfingerregel om, at jeg aldrig griber til tasterne førend jeg har skyllet 473 ml espresso ned i løgnhalsen. ”

26

Jeg undertrykker min forbløffelse over hans fænomenale koffeinresistens, og skyder hurtigt det næste spørgsmål afsted: Hvor skal du være redaktør efter din tid som JUS-redaktør? ”Jeg er, som bekendt, ukritisk tilhænger

af Peter Falktoft. Han er på mange måder min messias. Han er, som jeg, ikke uddannet journalist, men har på samme tid et utal af meninger og henstillinger til alle folk erhvervet berører. Han har, som søn af en stewardesse, sine fødder solidt placeret i den jyske muld, på trods af sin enorme berømmelse og indflydelse verden over. Jeg ser utroligt meget af mig selv i ham, og forestiller mig da også at skabe en karriere som frembrusende guerilla-journalist efter min tørn som redaktør. På et fundament bygget på den platform JUS har tilladt mig at skabe her på paragraf, vil katapultere mig videre i min journalistiske karriere. “

Manden er åbenlyst gal, men jeg lader ham fortsætte. Jeg er nysgerrig på hvad han vil tilføje. ” Jeg tænker at starte en blog, der hovedsageligt skal anmelde film. Det unikke ved denne blog vil dog være, at jeg hver uge ser den samme film, og anmelder den. I øjeblikket er jeg splittet mellem Wrong Turn 2, eller The Room.

Begge eminente filmperler, der fortjener en dybdegående undersøgelse. Efter et kort ophold som blogger, ser jeg mig nok nødsaget til at starte en podcast, ligesom alle andre mennesker der er noget ved musikken. Jeg er dog ikke nået frem til hvad jeg vil snakke om endnu i dette podcast, så forslag modtages med kyshånd.”

Jeg tager en lang tår fra min kaffekop for at samle tankerne. Jeg har svært ved at kapere hans beundring for Peter Falktoft, men lader det ligge. Jeg vil lade ham leve videre i sine egne vrangforestillinger. Jeg skifter emne:

JUS - JURIDISK SELSKAB

Hvad er din yndlings Tintin bog? ”Mit yndlings tin-tin album, tjo. Det er skam et svært spørgsmål. Der er i hvert fald en udgave der nødvendigvis må udelades. Her tænker selvsagt på historien om den unge rapporters visit i Belgiske Congo. Jeg tror efter nærmere eftertanke at må vælge Rute 714 til Sidney. Jeg ønsker ikke at uddybe, næste spørgsmål tak.”

Hvordan har din tid på redaktionen været? ”Jeg har sjældent manglet kompetent assistance i samme grad som jeg har i min tid på JUS-redaktionen. Det har til tider føltes som om jeg var mutters alene, og hverken havde en ligeværdig sparringspartner, eller sågar en sulten purung journalist man kunne sende i marken. Jeg har dog i min tid på redaktionen set mig nødsaget til at acceptere, at min eneste hjælp ville komme fra forhenværende JUS-redaktør Viktor Svenning. Han har bestemt de

Hvad han mangler i den journalistiske ånd, gør han til gengæld på ingen måde op for med sin personlighed. Men siden han trods alt er min eneste kompagnon i dette foretagende, har han i min tid på redaktionen været min klippe som jeg urokkeligt, og uden alternativ, har søgt at støtte mig op ad. ”

mentale fakulteter i orden, forstå mig ret, men der er stadig et eller andet over ham.

Jeg tror, efter min ærlige opfattelse, at han ikke har det der skal til for at begå sig i den journalistiske verden. Han er mentalt svag, og ofte komplet apatisk.

Jeg ånder lettet op da jeg indser, at jeg er løbet tør for spørgsmål. Meget kan man sige om JUS-redaktøren, men jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg siger, at det er for alles bedste at han fratræder øjeblikkeligt. Bevares, han har flair og han bærer sig selv med machismoen af en ung Tom Selleck, men den glamourøse livsstil af en superstjerne-journalist har givet ham storhedsvanvid. Tilbage er der blot at sige, tak for du læste med, og never meet your heroes.

27

En brevkasse fyldt med kærlighed På valentinsdag havde Paragraf opstillet en lille brevkasse i samfundsfaglig kantine, hvor modige sjæle kunne sende en sød hilsen. De hilsner vi har modtaget, er skrevet 1:1 som vi fik dem. Tusind tak for jeres dejlige beskeder!

Kære Kristian Gaucho

Kära Sara Mye Pæresen

Du har nok allerede glemt mig, men vi matchede på Tinder for nogle uger siden. Vi aftalte at tage ud, men du aflyste i sidste øjeblik, og du har ikke skrevet til mig siden. Jeg vil bare lige sige, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvad det kunne være blevet til, når jeg sidder og drikker kaffe udenfor, hvor du bor. Jeg håber det er okay at jeg har henvendt mig, men jeg fandt ud af, at du var skribent på det her blad, da jeg rodede din skraldespand igennem.

Skriv til mig søde, du er tilgivet.

skriver till dig från sverige där jag saknar dig väldigt mycket. Jag har inte kunnat sluta tänka på dig efter den där natten i Nordic week. kom till sverige min kära, jag ska visa dig allt!

Din nu och för alltid, Oscar

Dampende varme hilsner fra Tinderpigen

Jeg vil gerne sende lårfede stråler af varm kærlighed og lumre tanker efter ham den flotte førsteårsstuderende, der har friskklippet karse hver anden uge.

Til Paragraf Redaktionen Kære Jurastuderende

For at banke al tvivl til siden; jeg taler altså om Mads Engsig

Jeg vil have jer allesammen!

I er simpelthen for dejlige. Jeg læser jeres blad både forfra og bagfra. Op af væggen, i sengen og i stuen.

Kærligste hilsner fra den flittige læser

Tak for jer! Jeg er godt nok glad for, at i påtager jer det erhverv at opretholde vores land. Det mener jeg faktisk. Med denne kærlighedserklæring forsøger jeg at bygge et Romeo-og-Julie-Star-Crossed-loversforhold mellem den juridiske tradition og statskundskabsstudiet. Jeg er sgu lidt forelsket i jer. I er alt det vi ikke er; og omvendt. Det er fjollet at vores to “slægtskaber” stadig ligger i krig og hader hinanden - for vi kan ikke eksistere uden hinanden. Lad os ikke ende som Romeo og Julie. Hadet må stoppe.

ALT ER LOVE

28

Kære Jenny

Kære Nanna fra hold 3

Jeg har læst mange af dine artikler i Paragraf, og jeg er vild med dem.

Du inspirerede mig til at komme på Be Real måske er jeg heldig at få dig som ven en dag?

Tak for sidst! det var en kæmpe oplevelse, da vi i fredags spillede beerpong sammen til lyskrydsfesten. Du må til enhver tid spille beerpong på min ryg igen

De mest ægte hilsner, en trofast fan

Kh. din hemmelige beerpong-beundrer

Hej § !

Kære Julie Hoe Efter lyskrydsfesten måtte jeg gå hjem med et knust hjerte. Du var ingen steder at finde… havde glædet mig til en tur på floor og en jägerbomb. Jeg håber meget at møde dig til lang fredagsbar næste gang.

Jeg skriver til jer, fordi jeg vil høre, hvordan man scorer en paragraffer.

Det er egentlig ikke så vigtigt hvem, jeg vil egentlig bare gerne hænge ud på Paragrafkontoret. Håber I kan hjælpe mig.

Kys og kram fra den håbløse.

Kh Hemmelig Beundrer

Til vores chefredaktør Andreas <3

Kære Thomas

Tak for alle de gode stunder, vi har haft med dig. Du har været fremragende for foreningen. Vi kommer til at savne dig, når du stopper som chefredaktør på bladet - og ønsker dig alt det bedste fremover.

Tak fordi du deler dine La Cabrakardemomme-snurrer med mig, og for at du hjælper til når sambuca’en slår ind. Hvad skulle man gøre uden en ven som dig? Nu er det vidst min tur til at give lidt bagværk

Skål i fernet!

KH Sambuca - Sara

De kærligste hilsner din Paragrafredaktion.

Kære GoMore-drømme-chauffør Jeg kørte i GoMore med dig fra Aarhus til Randers en fredag i august. Vores møde var nok, hvad man kalder ulykkelig kærlighed, for vi sås aldrig igen. Kemien var dog ikke til at tage fejl af. Da du ikke kunne blive til mere, var alt du fik 5 stjerner på appen. Håber denne chaufførpassager-kærlighedserklæring kan gøre det op.

Kære Slagter-Steen Vi har bonded over dig på tværs af forskellige årgange, og vi mener ikke at navnet slagter-steen er fair. Vi synes du er en stjerne, og vil gerne omdøbe dig til Stjerne-Steen.

TAK FOR DIG!

Mvh En GoMore-entusiast Knus og kærlighed fra dine største fans

29

30

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVN K • WWW.VILTOFT.DK

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN Hos VILTOFT har vi i 2020 stiftet en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2021 specialeprisen til advokatfuldmægtig Amalie Motzfeldt for specialet ”Fit for purpose – en del af dansk ret?”, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2022 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse Amalies prisvindende speciale fra 2021 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, udbud og voldgift.

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

31

Advokat og forfatter på cv’et Det er formentlig de færreste advokater, der har tid og overskud til at udforske deres kreative side ved siden af jobbet. Alligevel fandt advokaten Caner Doga Cansi både tiden og overskuddet til at udleve sin drøm om at skrive en skønlitterær roman, samtidig med sit arbejde som advokatfuldmægtig. En imponerende bedrift, som vi hos Paragraf finder meget inspirerende. Derfor har vi stillet Doga en række spørgsmål for at høre mere om advokaten, der nu også kan skrive udgivet forfatter på cv’et.

Vi beder Doga om at starte med at fortælle lidt om sig selv.

Mit navn er Doga – jeg bruger Doga til dagligt, selvom mit fornavn egentlig er Caner. Jeg er født og opvokset i Aarhus, hvor jeg også studerede og fik min kandidat i jura fra Aarhus Universitetet tilbage i 2018. Jeg flyttede til København efter studiet og fandt et job som advokatfuldmægtig på et IPfokuseret advokatkontor. Sideløbende med mit advokatjob har jeg skrevet på min debutroman, som blev udgivet i december 2021. Den handler ikke så meget om jura - det er lidt en autofiktiv bog, som handler om min egen opvækst som barn af indvandrerforældre og det at vokse op i Aarhus V mellem to kulturer.

Dogas bog udspringer som sagt på baggrund af hans opvækst i Aarhus V. Det vil vi gerne høre mere om.

Jeg er født i Danmark, men mine forældre kom hertil tilbage i 1988 fra Tyrkiet. Jeg er vokset op i et tyrkisk hjem i Aarhus V. Det er et meget multikulturelt sted i et socialt boligbyggeri, hvor der bor

32

mange med samme baggrund som mig.

Jeg gik på en skole med mange blandede etniciteter, men der var mange danskere, så jeg var alligevel en minoritet. Mange af mine venner var danske, og det bogen meget handler om er, hvordan det var at navigere i sådan en tilværelse, hvor man hele tiden har forskelligheder som dukker op. Nogle var små og ubetydelige, men jo ældre jeg blev, jo tydeligere blev forskellene. Hvordan forener man sig med den identitet man har i skolen, hvor man føler sig meget dansk og agerer som enhver anden dansk teenager, med det man har derhjemme, hvor man stadig lever ud fra en tyrkisk kultur og har et mindset der er anderledes. Det er lidt det med at stå imellem to forskellige kulturer og ikke rigtig føle sig hjemme nogen steder.

Vi var begge af den opfattelse, at man havde rigeligt at se til som advokatfuldmægtig. Det er derfor noget af en bedrift, at Doga har fundet tiden til at skrive en roman, samtidig med arbejdet som advokatfuldmægtig. Vi spørger ham derfor, hvordan han rent praktisk fik det til at fungere.

Det var ikke helt let. Den her bog har jeg tænkt på i lang tid, helt tilbage fra 1. semester. Men jeg begyndte først at skrive på bogen, da jeg blev færdig på studiet og startede som advokatfuldmægtig. Jeg har brugt over tre år på at skrive den færdig. Det tog en del længere tid, fordi det altid var sekundært i forhold til mit arbejde. Det handler om at sætte tid af til det. Jeg har siddet på kontoret efter fyraften, lukket ned for min mail og åbnet mit Word-dokument op og skrevet, mens alle andre var gået hjem. Jeg blev lidt nødt til at give afkald på hyggeaftener og sociale arrangementer – det skal ikke lyde som om, at jeg har opgivet hele mit liv for at skrive min bog, men det er de små ting man må give afkald på. Det har klart været en fordel for mig ikke at arbejde på et kontor, hvor der ikke var en forventning om at man arbejdede 60+ timer om ugen. Jeg tænkte allerede på bogen da jeg studerede, og jeg kan i hvert fald med sikkerhed sige, at man har mere tid som studerende end som advokatfuldmægtig, selvom det ikke kan føles sådan. Derfor er det sjovt, at det først er efter studiet, at jeg fik taget mig sammen til at skrive bogen færdig. Det

Ditte Wolf & Louise Lund

viser jo, at man aldrig har følelsen af, at man har tid nok, så der er ingen grund til at skubbe noget af den grund. Selvom det at være fuldmægtig eller jurist kan kræve mange timer, bør man lægge nogle kræfter i ens aktiviteter uden for ens arbejdsliv. Det kan både give noget til en personligt, men det kan også give noget til ens arbejde.

Vi er spændte på at høre, hvordan det at skrive skønlitteratur har givet noget til Dogas arbejde. Vi beder ham derfor om at uddybe, hvordan den kreative skrivning har haft indflydelse på hans arbejde som fuldmægtig og nu advokat.

De to ting har lidt haft en indflydelse på hinanden. ”Show, don’t tell” var vigtig for mig i forhold til min kreative skrivning, men jeg fandt ud af, at jeg også kunne bruge det i mit virke som advokat. Det er en metode, som viser hvor stærk du egentlig er i din sag. Man kan godt bare sige ”han har handlet culpøst”, men hvis man ikke kan ”show it”, men kun ”tell it”, så viser det at man har en ringe sag.

Din sag er stærkere, når du kan vise det mere konkret end bare at fortælle. Der er også noget med sproget – sproget er meget forskelligt, men noget af det kan man også bruge i kreativ skrivning.

Dommere ser for eksempel gerne at dit processkrift er kort og præcist, men de vil jo også have en overbevisende historie. Ens rolle som advokat i en retssag er jo at overbevise dommeren om sine præmisser i historien frem for modpartens. På samme måde skal man overbevise sælgeren om præmisserne i ens historie. At skrive en bog kræver også at have mange bolde i luften – der er meget planlægning i at holde styr på de forskellige plotlinjer og karakterer i historien. På samme måde kan der i en retssag være mange forskellige parter, vidner og bilag. Så på samme måde som man skal holde styr på omstændighederne i den kreative skrivning, skal man også i en retssag kunne danne sig et overblik over, hvordan

man skal forstå sagen og historien bag. Omvendt har jura også påvirket min kreative skrivning – det her med at være præcis og kortfattet i sproget, undgå passiv ordstilling og meget andet sprogligt. Alt man skriver skal være relevant – der skal være en mening og et formål bag hver sætning.

jeg der skal være plads til.

Vi spørger Doga, om han nogensinde har overvejet at droppe arbejdet som advokat og i stedet satse hundrede procent på en karriere som forfatter.

Ja lidt – jeg synes det at folk tager den her mentalitet på sig, det er en ting man gør på overfladen. Men der er mere til os jurister og advokater end det. Jurister kan også være kreative, vi kommer i ”all shapes and sizes”. Vi har et stort diversitetsproblem i advokatbranchen, både i forhold til køn, etnicitet og seksuel orientering, men vi er ikke alle sammen den her ærketypiske advokat.

Det ser jeg både nu i mit arbejde, men også tilbage fra min studietid – der er alle mulige forskellige slags mennesker og vi behøver ikke alle sammen have den her ”hat” på. Det tror jeg også at vi i fremtiden arbejder hen mod – der er meget snak i branchen om, hvad unge jurister forventer af deres arbejdsgiver; mindre arbejdstid, mere work-lifebalance og andet der indikerer, at man også ønsker plads til andre ting i livet end bare arbejdet som advokat. Det er netop fordi, at vi alle er forskellige og har andre interesser end vores arbejde.

Det er nok enhver forfatters drøm at kunne leve af alene at være forfatter, men det danske bogmarked er sindssygt svært. Der er ikke mange mennesker der kan leve af det. I så fald skal man ikke kun skrive, men man skal også undervise og holde foredrag og alt muligt, som jo egentlig ikke er det jeg vil – jeg elsker bare at skrive historier. Jeg ønsker heller ikke at forlade jurabranchen - jeg kan godt lide at have den her dobbeltidentitet både som advokat og forfatter. Jeg har set mange på studiet og i branchen, som har taget juristrollen til sig og gjort den til sin identet – de begyndte at klæde sig anderledes og opføre sig anderledes.

Det er også helt i orden, men jeg har aldrig haft lyst til at lade mig identificere ud fra min uddannelse eller stilling.

Jeg havde en lige så stor passion for at skrive og for at være forfatter, og det har jeg ikke givet afkald på. Her kan man drage paralleller til et spørgsmål, jeg og mange andre med en lignende baggrund tit får: ”Hvordan kan du både være dansker og tyrker”. Jeg har aldrig set mig som en procentdel af det ene og det andet. Jeg er 100 % dansker og 100 % tyrker. Jeg har arbejdet med den her dobbeltidentitet hele mit liv, og ligesom jeg føler jeg kan være lige så meget dansker som tyrker, lige så meget føler jeg, at jeg både kan være advokat og forfatter. Det kan altså godt lade sig gøre at være advokat eller jurist, og samtidig have andre interesser og ting man laver i sin fritid, hvis man virkelig vil. Det synes

Doga giver udtryk for, at han gerne vil bryde med den opfattelse, som man har af den stereotype advokat. Vi spørger derfor slutteligt Doga, om han synes det er ærgerligt, at der er så mange fordomme om jurister og advokater.

Sammen står vi stærkest Hos Bruun & Hjejle får du tildelt et stort ansvar som jurastuderende. Alles input er lige vigtige, og du får lov til at bidrage på store, komplekse sager, som sikrer en stejl læringskurve. Samtidig bliver du en del af et studenterteam med et stærkt socialt sammenhold, som giver rig mulighed for faglig sparring.

+

34

L Æ S MER E PÅ WWW.B R U U N HJEJL E. DK

F ØLG O S PÅ LI NKEDI N

Corona-ansvar som studerende og vikar på plejehjem?

Som du nok har bemærket, er coronabefrielsen ankommet. Slut med mundbind, coronapas, pind i næse, pind i hals. Start med fremmed spyt i mund, deleflasker og krammere med bartenderen. At være studerende er tæt sammenkoblet med et omfattende festliv, hvor coronaen ligeledes finder sig godt tilpas og hvor promillen bringer os tættere sammen.

Ved siden af bøgerne og et mindre prangende SU-budget, arbejder jeg som vikar på et plejehjem, hvor jeg udfører nogenlunde det samme arbejde som mine SOSU-kollegaer.

Jeg er tæt med beboerne. Mest fysisk, men til tider også personligt. Jeg hjælper dem med bad, medicin, bleskift og diverse personlig pleje, som beboerne ikke længere selv kan håndtere, og som Mette F ofte har påpeget, er beboere på plejehjem lig med særligt udsatte, hvis de skulle blive smittet med corona.

Derfor kan det virke som et parallelt univers med alkohol og fest på den ene side, og de sårbare beboere på plejehjem, som jeg er ansat til at hjælpe,

Benedikte Neumann

på den anden, hvilket kan være svært at navigere i.

Smittetallene stiger - det er der ingen der er i tvivl om, og alligevel, trods adskillige tests, både som følge af at få et gyldigt coronapas, men også i anledning af mit arbejde, har jeg været heldig og har undgået et positivt svar.

Alligevel er det ikke så nemt at skille sig af med frygten for at være passiv smittebærer, og ubevidst ende med at gøre beboerne syge, trods forsøget på at tage på arbejde med en negativ test i lommen og ro i maven, også selvom personale og ledelse er opmærksomme, og selvom vi stadig bærer mundbind og spritter af, når vi er sammen med beboerne.

Derfor kan jeg til tider blive konfronteret med en følelse af, at skulle vælge mellem at opretholde det sociale liv, der ofte forbindes med brune barer og tætte pladser, eller at være ekstra varsom selvom hverken jeg selv eller nogen fra min omgangskreds er i risikogruppen - og dermed ende med at sige nej til studenterarrangementerne.

Når det så er sagt, står det selvfølgelig klart, at det sociale studenterliv ikke kun handler om fester og sprut, og at ungdomslivet som studerende indebærer langt mere. Når det bliver stillet så skarpt op, er det fordi det er dér jeg primært oplever hvordan kontrasterne mødes.

Tanken om at finde et andet job som barista eller bartender har strejfet mig mange gange - mest fordi jeg på den måde ville undgå den dårlige samvittighed i forbindelse med mit arbejde eller mine venner, selvom jeg gør hvad jeg kan, men jeg er glad for det.

Man lærer meget af at være sammen med mennesker, der befinder sig på et helt andet stadie af livet end sig selv, sammen med mit samarbejde med mine kollegaer, der med tiden både har givet gode relationer og faglige kompetencer ved siden af mit studie - og så skal der selvsagt ikke lægges skjul på, at løn herunder tillæg - i det offentlige ikke er noget man finder bag en bar eller i en tjenerskjorte.

35

Paragraf anmelder Open Mic Stand-Up Det var en mørk, kold og stille aften, indtil vi trådte ind af døren på Alberts. Her var stemningen god, folk var på, øllen var brusende og latteren var ikke mindst høj. Tre paragraf-damer er taget til open mic i Aarhus, for at få et godt grin på SU-budget.

Det praktiske Først og fremmest er det GRATIS.

det i stedet til en rigtig hyggelig og intim stemning.

Normalt tilbyder Alberts og Café Jorden sådanne Stand-Up-arrangementer mandag-torsdag kl. 19.30. Man kan følge dem på Instagram: “comedy.aarhus”.

Denne her dag startede det kl. 20. Vi mødtes 19.30 ude foran, men da vi kom ind, var der allerede så fyldt, at folk stod op. Så kom tidligt, hvis I vil have en plads.

Vi købte en øl og prøvede at finde en plads. Vi endte med at have én stol til 3 mennesker, som vi skiftedes til at sidde på under showet.

Komikerne Værten selv var lidt af en komiker. Vi er ret overbeviste om, at han i hvert fald elsker at underholde. Han varmede publikum op med Fernet Branca-jokes og med jokes om, hvor træls det er, at folk skal gramser på hans skæg i byen - hader når det sker. Det er også irriterende.

Der var 2x4 komikere, der skulle på den aften mellem 20 og 22, og der var en lille pause efter de første 4.

Det er nok svært at undgå på en bar, men det var lidt ærgerligt, at dem vi sad ved siden af var så berusede og højlydte.

Indtil de blev sat på plads af værten, var de et forstyrrende element. Heldigvis fik værten hurtigt stoppet dem og de var dem, der grinede højest resten af aftenen, og bidrog til den gode stemning.

Omgivelserne Det var ærgerligt, at der var så mange blinde vinkler ind til “scenen” pga. store søjler. Det var også uheldigt, at der ikke var flere siddepladser, men lokalet var ikke så stort, så de havde udnyttet den plads de havde og der kunne bare ikke være flere mennesker til sidst. Omgivelserne var ellers meget autentiske med stenbeklædte vægge og flotte hvælvinger. Man var i en kælder, og de forsøgte ikke at skjule det, men vendte

36

En af komikerne var meget Onkel-far.

Vi synes ikke, vi var krænkelsesparate, i hvert fald ikke lige den aften, men det blev decideret ubehageligt. Det er fint at gøre grin med minoriteter, men han mærkede ikke tiden vi lever i og heller ikke rummet. Hans jokes var sexistiske og racistiske: Han gjorde grin med, at tynde piger bare skulle have noget p*k og en ung kvinde blandt publikum på forreste række blev udstillet, fordi hun ifølge ham “kunne tjene penge på at åbne munden”, samtidigt med “du ligner alligevel også en på 13”, da hun ikke responderede på den første kommentar.

Vi blev af værten oplyst om, at der ville komme både gode og dårlige jokes, eftersom komikerne var der med det formål at prøve jokes af på publikum.

Onkel-far er et godt eksempel på, at der også vil komme dårlige jokes, der rammer ved siden af. Selvfølgelig skal man være klar over, at open-mic er et sted for amatører, der er der for at prøve publikums grænser.

Heldigvis var der også mange gode.

Især én var vores favorit. En ung fyr med

masser af selvironi, som netop fandt grænsen - og holdt sig på den. Han kunne stikke foden hen over den, men uden at

krydse den, måske endda rykke lidt med den. Han formåede på humoristisk vis at sætte ting i perspektiv, samtidigt med at han var meget relaterbar. Vi var flade af grin og fik helt ondt i maven.

En anden var også virkelig sjov og gav også indtryk, fordi han bragte noget anderledes til scenen med sine frække dialekter og impressions af bl.a. af Britney Spears og Freddie Mercury som Dracula.

Derudover kunne en fjerde komiker byde på en hylemorsom historie om hans forsøg på DIY bikini-wax, der endte lidt katastrofalt og med at kæresten gik fra ham.

Den syvende var et kendt ansigt, han deltog i Zulu Comedy Galla 2021. Han var også virkelig sjov af natur og bragte med sin anderledes accent allerede et komisk twist til hans jokes. Det var dog for ham og for enkelte andre meget tydeligt, at han var der for at prøve jokes af. Det blev tydeligt, når komikerne kommenterede på deres egen joke og på publikums reaktion til den. Hertil kan også siges, at der også var stor forskel på, hvor nervøse komikerne virkede og hvor erfarne de virkede.

I sammenhæng hermed kan komikernes erfaring afspejles i den måde de håndterede publikums ubehøvlede opførsel. Der var for eksempel to gange undervejs, hvor to eller tre fra publikum

sad og snakkede og grinte højt med hinanden og forstyrrede komikernes optræden. Den sidste komiker på scenen håndterede ikke dette særligt godt.

Han sluttede aftenen meget brat, og lagde en akavet dæmper på den gode stemning. Modsat var værten virkelig god til at håndtere det tidligere på aftenen. Han lavede bare en joke med dem der snakkede under hans optræden ved at lave en reference til, at han havde været lærervikar. Den sidste komiker forsøgte ikke at løse problemet, men hele publikum fik i stedet en “Det her gider jeg simpelthen ikke”, hvorefter han smed mikrofonen og gik - han kunne måske lige have prøvet med en advarsel inden, #totalt-uproportionaltog-uprofessionelt, #der-røg-den-godestemning.

En afsluttende kommentar På trods af den bratte afslutning, og de ikke altid lige velplacerede jokes, er vi i Paragraf dog enige om, at Open Mic Night på Alberts er en god og billig måde at bruge en aften på i Aarhus, og vi vil anbefale det til alle, der vil lytte til os. De fleste komikere var sjove og med god selvironi, og man kunne også godt mærke, at de fleste havde prøvet det før.

Det var VIRKELIG sjovt! Der var gode tilbud på drinks, og den dag vi var der, var der Happy Hour lige efter showet, så man kunne sagtens tage derned som opvarmning til en lille torsdagsbytur.

Benedikte Neumann, Jenny Andersen & Sara Busch

37

Exceed Expectations

Sager der rykker Ansvar der vokser Samarbejde der løfter

Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, der betyder meget for vores klienter og medarbejdere og sætter et aftryk på samfundet. Vi tager hånd om din faglige og personlige udvikling, så du rykker dig fra dag til dag og sag til sag. EXPECT er navnet på vores medarbejderudviklingsprogram, og du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig. Vi har en ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb for advokatfuldmægtige.

Vil du med på holdet, søger vi lige nu fuldmægtige til opstart i september 2022.

Hvad forventer du af din karriere? kromannreumert.com/karriere

Hvem skal være din mentor?

Hos DAHL sørger vi for, at du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt. Derfor tilbyder vi mentorordninger til alle vores studerende og nye fuldmægtige - så du får den bedste start på din karriere.

Læs mere om dine karrieremuligheder hos DAHL på dahllaw.dk

Debatindlæg: Hvorfor har vi så mange skandalesager?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv under afstemningen om rigsretstiltale mod Støjberg og senere ved afstemningen om værdighedsspørgsmålet.

For Instrukssagen er kun en af mange som illustrerer, at grundlæggende principper er i skred, og embedsværket er under et stort politisk pres.

Det glimrende Djøf-arrangement, Rigsret og skandalesager med Peter Christensen og Jørgen Grønnegaard, forklarede alt: Vi mangler jurister!

Jeg er helt enig i den konklusion.

Grundtemaet i Tamilsagen og Instrukssagen er, at ministeren vil en bestemt vej, men det kan være en ulovlig rute. Konsekvensen er som bekendt rigsretssag og tjenestemandssager.

For realiteten i den barske virkelighed som embedsmand er, at en fuldmægtig ikke kan gøre noget, hvis kontorchefen ikke siger fra. Kontorchefen kan heller ikke slå i bordet over for ministeren, hvis departementschefen ikke er klar til at bakke op.

Det må vi kunne gøre bedre.

Under alle omstændigheder betyder Tamilsagen, Tibetsagen, Skattekommissionen, Minkskandalen, Instrukssagen osv., at der sættes fokus på problemet og der kommer nyt liv i debatten.

Og her kan vi jo stille det retoriske spørgsmål: Hvad er mulighederne for at få mere retsstat?

Det kan selvfølgelig drøftes, om der skal være en kronjurist dvs. en retschef. Det siger sig selv, at det vil være en livsfarlig stilling. Men der skal være en juridisk styrke, som der har været tidligere.

Der er desværre sket en udvikling, hvor juristerne langsom er sivet ud af ministerierne. Efterhånden er juristerne fortrængt i ministerierne, alt i mens styrelserne er blevet de faglige.

Skrevet af Susan Kronborg

40

Godmorgen, Val T! (Bonjour, Val T) Corona har sat en stopper for mange ting. Klubberne, festerne og fredagsbarerne har været lukkede, men den 1. februar, var det endelig forår og Danmark frit, sådan som Mads Nielsen skriver det i ”En lærke letted”. Under coronabesættelsen har vi lært at se muligheder frem for begrænsninger, hvilket viste sig særdeles frugtbart på denne tur. I stedet for at se glasset som halvt tomt eller at beklage sig over skimmelsvamp i gangen, kan man jo vælge at se glasset som halvt fyldt eller glæde sig over, at skimmelsvampen trods alt kun var i gangen og ikke på badeværelset. Vores webansvarlige, Julie Hoe, greb muligheden, levede i nuet og fik sit rejsebevis til JUS’ tur til Val T, dagen før afgang. Her kommer en personlig og følelsesladet beretning fra værelse 1407 (det glade værelse), om en tur i den tynde franske bjergluft, hvor der var højt til loftet og plads til de helt store tanker, som hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen og hvor skal vi stille de tomme ølflasker?

Små 22 timer i en bus til de franske alper er ingen sag, når man har både øl, pizzasnegle og en fantastisk udsigt over Kassel-bakker. 50 jurastuderende deltog på turen, og ved ankomsten gik bølgerne højt i forhold til standarden på værelserne. Inden nøglerne skulle udleveres måtte hvert værelse, stik imod den indgåede aftale, betale et depositum på 300 € KONTANT! 25 m2 til seks personer synes ikke af meget, særligt ikke når badeværelset er 10 m2, men et klart skær i loftslampen får værelset til at fremstå som 50 m2. Det handler om at tænke i m3 frem for i m2.

Selv den stærkeste mand og den smukkeste kvinde kan blive syg, særligt når man kommer ud på bjergskråningerne på de tynde skibrædder. Derfor er naturens medicin i form af urter uundværligt. Lommelærken

var fyldt op med kærlighed og Arnbitter og den sorte bæltetaske var fyldt op med snacks som blev uddelt rundhåndet af vores helt egen snackminister, imens pisteministeren viste vejen til alt fra Boismint til ”Crime” Caron.

Den tynde og kolde bjergluft (kombineret med tømmermænd) giver en ufattelig trang til pommes frites. Da både franske hotdogs og pommes frites er fra Frankrig, er det jo naturligt at vælge en lokal specialitet til frokost på pisten.

På restaurant ”360” kan man få en såkaldt ”pisteminister menu (menu du ministre des pistes)”, som består af en stor bakke pommes frites, lidt mayo og en stor Grimbergen. Til dessert er der naturligvis en slurk fra lommelærken.

På de hårde dage var det ikke uvant for nogle af turens deltagere at iføre sig skitøj, tage første lift op kl. 11, sætte sig direkte ind på restaurant 360, for derefter at vende skispidserne hjem igen. Det kan godt tage sin tid at iføre sig skitøj, især hvis det er første skitur nogensinde, men så kan man jo passende fortælle en lille joke imens: ”Hvilket tøj kan man ikke tage på? Syltetøj (eller lertøj)”.

Her husker vi lige at kreditere Anders Krøgh Jørgensen, som er idemanden og opfinderen bag joken.

Frankrig er et smukt land. De høje alpetoppe, le drapeau tricolore, de smukke lammegribbe og det smukke franske sprog, som kun franskmændene selv taler og forstår, er blandt nogle af de ting, vi elsker ved Frankrig.

Val Thorens er på mange måde danskernes vinterparadis, på samme måde som Sunny Beach er danske unges sommerparadis. Den person på værelse 1407, der er længst på studiet, var også den, der sprogmæssigt begik sig bedst i Val Thorens. Mange danske skiturister og endda danske bartendere gør det naturligt at indlede enhver samtale på dansk. Selvom svaret ikke

er på dansk er det ikke nødvendigvis en hentydning til ikke at fortsætte samtalen på dansk, da franskmænd helst kun taler fransk og danskere helst kun taler dansk. Desværre var der en overvægt af de danske skiturister fra Sverige (København), hvor man snakker et helt andet sprog.

Val Thorens er kendt for såvel ski som fester. Grundet frygten for ny coronavirus var natklubberne lukkede og antallet af gæster på barerne stærkt begrænset. Dette medførte meterlange køer til barer, hvor folk stod i kø i flere timer for at få en øl på Cafe Snesko kl. 16.00. Dette stoppede dog ikke de festglade jurastuderende, der troligt ventede mange timer på at komme ind på barerne. Her kunne man møde andre danskere og hollændere, og drikke en “Jægerbombe” sammen. Ud på de sene aftentimer skulle sengepladserne fordeles, og hvis man var træt af at sove seks mennesker på 25 m2 kunne man jo tilluske sig en plads i sengen hos en sød fyr. Ikke alle var dog så heldige at finde en sød fyr i byen.

Danmark har Europas højeste skattetryk, mens Frankrig har Europas næsthøjeste skattetryk, men i Frankrig har man mulighed for at blive kørt hjem fra byen med ambulance - no charge. Den service finder man ikke i Danmark, hvor man i stedet må stå i kø i timevis ved Klostertorvet for at finde en hyrevogn.

Den fremragende ambulanceservice findes ikke kun på vej hjem fra byen, men også hvis man ude på pisten er ved at blive kvalt i en cashewnød.

Her slutter fortællingen om turen desværre, ikke grundet manglende lyst til at videregive fortællingerne, men simpelthen fordi Paragraf-bladet har sat restriktioner på længden af klummer. I bedste DSB-stil er der bare at sige, ”vi håber alle har haft en behagelig rejse”.

Julie Hoe

41

Hvordan bliver man højesteretsdommer?

På opfordring fra Paragrafs redaktion vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan det foregår, når man bliver udnævnt til højesteretsdommer. Man starter selvsagt med at søge en ledig stilling som højesteretsdommer. Der er i skrivende stund 18 højesteretsdommere (19 dommere fra 1. marts), og da den gennemsnitlige udnævnelsesalder for højesteretsdommere er omkring 50 år, og de skal gå på pension, når de bliver 70 år, er der omtrent en ledig stilling en gang om året. Der kan dog godt gå flere år, mellem der er en ledig stilling.

Dommerudnævnelsesrådets rolle Når ansøgningsfristen er udløbet, sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til Højesteret, der afgiver en udtalelse til Dommerudnævnelsesrådet om ansøgernes kvalifikationer og om, hvem der må anses for den bedst kvalificerede til stillingen. Som ansøger får man udtalelsen i høring, men kun de dele, der omtaler en selv. Samtidig med at jeg modtog udtalelsen, blev jeg spurgt, om jeg kunne komme til en samtale i Dommerudnævnelsesrådet den følgende uge. Rådet afgav dagen efter en indstilling til justitsministeren. Der indstilles kun en person pr. stilling. Indstillinger til dommerudnævnelser og til prøvevotering i Højesteret offentliggøres normalt dagen efter rådets møde kl. 14. Er man indstillet, eller har man været til samtale, bliver man ringet op lidt før offentliggørelsen.

Forberedelse til prøvevotering Man bliver ikke indstillet til udnævnelse som højesteretsdommer, men derimod til at prøvevotere i Højesteret. Man skal nemlig ”godtgøre sin egnethed som højesteretsdommer” ved at prøvevotere i fire sager, dvs. man voterer, som om man var førstevoterende, men ens votum tæller ikke, og når man har

voteret, starter førstevoterende og voterer – i hvert fald i princippet – som om den prøvevoterende ikke havde sagt noget. Inden man skal prøvevotere, kan man overvære dommernes votering i andre sager, så man ved, hvordan det foregår, inden man selv skal i gang.

Forberedelsen af prøvevoteringerne er forholdsvis tidskrævende, og når først prøvevoteringsforløbet går i gang, har man ikke ret meget fri – i hvert fald ikke, når det som i mit tilfælde løb over fire uger.

Selve voteringen Under hovedforhandlingen sidder man sammen med de øvrige dommere.

Når advokaterne og eventuelle andre tilhørere har forladt retssalen, kan voteringen begynde. Voteringen sker stående og i kappe. Jeg lånte fhv. højesteretspræsident Poul Søgaards kappe. Jeg kan sige, at kapperne er dejligt varme – og det er godt, for sådan føles 1. afdelings retssal ikke altid om vinteren, når man sidder stille i mange timer! I løbet af prøvevoteringsperioden kommer der normalt en skrædder og tager mål, så man kan få syet sin egen kappe.

En prøvevotering er lidt ligesom en eksamensopgave på jurastudiet i den forstand, at man i en sag om ophævelse af et køb med krav om erstatning ikke kan stoppe, blot fordi man er nået frem til, at salgsgenstanden ikke lider af mangler, og at køberen allerede derfor ikke kan hæve. Man skal – afhængigt af påstande og anbringender – også udtale sig om, hvorvidt køberen kunne hæve, hvis salgsgenstanden måtte anses for mangelfuld, og om køberen kunne kræve erstatning, og i givet fald hvor meget. Jeg voterede i lidt over to timer i flere af sagerne. Man får ikke en formel

tilbagemelding efter den enkelte sag, men jeg havde dog en god fornemmelse med hensyn til, hvordan det var gået efter hver sag.

Bestået/Ikke bestået Efter den sidste prøvevotering mødes alle højesteretsdommerne og stemmer om, hvorvidt den prøvevoterende er bestået.

Det er vist kun sket to gange i den tid, hvor ordningen med prøvevotering har fungeret, at den prøvevoterende ikke er bestået. Senest i 1907, hvor en prøvevoterende trak sig, og ellers skal man tilbage til 1772. Der er således en meget lav dumpeprocent – men til gengæld er vanæren så meget større.

Når dommerne er færdige med at votere, fejres det af hele personalet i Højesteret med et glas champagne, at man har fundet en ny dommer. Og derefter går man så videre med arbejdet, dvs. dommernes votering i den fjerde prøvesag og domsskrivningen. Selve udnævnelsen foretages af dronningen – man er altså ikke udnævnt, blot fordi man har bestået prøvevoteringen.

Dommene i sagerne Dommene i de sager, jeg prøvevoterede i, er offentliggjort på Højesterets hjemmeside. Sagerne angik spørgsmål om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse (dom af 17. januar 2022), om -lovligheden af en blodtransfusion til et medlem af Jehovas Vidner (dom af 1. februar 2022), om det var i strid med menneskerettighederne at straffe en person for tiggeri (dom af 2. februar 2022), og om anvendelsesområdet for det såkaldte gæsteprincip, der angår betaling for ledningsarbejder (dom af 15. februar 2022).

Af Søren Højgaard Mørup, professor, dr.jur.

42

Er du interesseret i Corporate M&A, Finance & Capital Markets eller Real Estate M&A? Eller vil du arbejde med Disputes & Investigations, IT, IPR & Competition eller Employment & Incentives?

Vi søger lige nu dygtige advokatfuldmægtige til vores teams.

Hvem er vi?

Vi samarbejder i teams, hvor forskellige personligheder og baggrunde knyttes sammen af vores lock step-model, som er med til at udvikle og stimulere ambitiøse holdspillere. Vi tror ikke på differentieret aflønning.

Vi dedikerer os til aktivt at bidrage til en bedre og mere holdbar verden via donationer og ved at bruge ressourcer på sociale og bæredygtige projekter i Danmark og i udlandet.

Vi motiverer hinanden og deles om ansvaret allerede fra dag 1. Vi træner vores jurister i at gebærde sig på den internationale scene.

Vi nytænker loven ved at deltage i den juridiske debat med fagfællebedømte artikler og lærebøger og ved at undervise på landets universiteter. Vi har skabt juridiske løsninger, som mange troede var umulige.

Vi evaluerer løbende på vores performance for at sikre, at vi matcher klientens forventninger. Vi tager aldrig vores klienter og deres opgaver for givet.

Alt dette gør os til, hvem vi er: Et Tier 1 advokatfirma og det advokatfirma i Danmark med den højeste M&A-vækst i 2021. Vi har en stærk virksomhedskultur, som hviler på tydelige værdier og et integreret fokus på bæredygtighed, herunder i form af projekter så som 5 Skoler, JunkFood og kvinder i kunsten.

Ansøg Send os din motiverede ansøgning sammen med dit karakterblad og anden relevant dokumentation til career@moalemweitemeyer.com. Læs mere på vores hjemmeside og sociale medier.

moalemweitemeyer.com

43

Det vi savner ved Covid-restriktionerne De fleste kan nok blive enige om, at ophævelsen af restriktionerne har været virkelig befriende. Mange af os har måske endda stadig den der lille stemme i hovedet, der siger ”husk mundbind” inden vi går ud ad døren, fordi vi simpelthen ikke kunne være nogle steder uden det. Vi må se vores medstuderende, og vi må feste igen. Det er virkelig godt alt sammen, men er der noget vi kommer til at savne ved restriktionerne ”Jeg kommer til at savne at folk holdte afstand til én. Man kunne bedre styre, hvem der kom tæt på én, da restriktionerne var der. Folk havde generelt lidt mere respekt for privatsfære. Både når man handler, men også til private sammenkomster. Til min venindes studentergilde var det nemmere at holde hendes omklamrende onkel på afstand med Corona-restriktioner og Coronarespekten som undskyldning.

Noget andet fedt ved restriktionerne er, at jeg har haft mere hyggetid med mig selv. Jeg har for eksempel lavet en del puslespil og det var virkelig hyggeligt.”

- Trine (2. semester, lærerstuderende) ”Jeg kommer til at savne, at man havde en god undskyldning for ikke at kramme ALLE folk. Det klassiske vink hen over en stor forsamling var egentlig rart nok nogle gange. Corona kunne også være en god undskyldning for at sige nej til ting, som man ikke gider. Det er som om, at det er en acceptabel undskyldning, når det handler om, at man bare ikke vil udbrede sin Corona-boble for meget.”

- Kamilla (2. semester Jurastuderende) ”Mundbind skærmer for lugte. Jeg har måske lidt en sart næse, men når vi har patienter, der virkelig har en skarp lugt af røg, alkohol, tis eller det der er værre, så har mundbindet kunne tage noget af lugten. Jeg og mine medstuderende havde sådan et lille trick, hvor vi puttede et tebrev ind i mundbindet, hvis det virkelig var galt. Så kunne man bare lugte te i stedet for. Vi skulle heller ikke tænke over at komme til at lave en grim grimasse, hvis vi kunne lugte noget grimt, for mundbindet skjulte det jo.

Jeg er måske lidt af en germofob, men jeg synes altså, det er meget lækkert, at der er håndsprit i dagligvarebutikkerne. Når jeg jo har lært om bakterier på mit studie, er det altså betryggende at vide, at folk skal spritte af inden de rører ved æblerne.

En tredje ting, jeg godt kunne lide ved restriktionerne, var, at de bragte en anden ro i eksamensperioderne, fordi man ikke måtte mødes så mange. Det er lettere at sætte sig ned og læse, når man ikke kan lave andet. Jeg blev mere disciplineret end ellers.

Generelt har jeg bare haft mere tid til mig selv. Jeg er begyndt at træne mere og har trænet mig op til at løbe 10 km.”

- Eva (7. semester, Sygeplejerske)

”Jeg kommer til at savne retningspilene i indkøbscentre. De der pile, der viser, hvor man må gå. Også kø-striberne i butikkerne, når man står i kø. Det var egentlig meget rart, at folk holdt sig på afstand på den måde, og det ikke var så kaotisk mellem butikkerne i centrene.

Sprit! Jeg håber det er kommet for at blive. Jeg ville komme til at savne sprit, hvis det forsvandt i butikkerne, fordi folk jo rører ved varerne.

Jeg arbejdede også hjemme i en kort periode. I starten var det meget fedt, at man kunne få lov at sidde hjemme, jeg skulle ikke op og ud i trafikken om morgenen. I stedet kunne jeg bare sætte mig op og arbejde. Jeg tænkte ikke over, hvad jeg tog på. Det var klart mere afslappet” - Alexander (1. år i lære som speditør)

44

Sara Busch

Den Højeste Ret – Syltning Jeg må fra start blankt indrømme, at jeg hverken har eller er den skarpeste kniv i skuffen, når det kommer til madlavning. Min hofret er wok på frosne grøntsager og kokosmælk på dåse, og ellers foregår der ikke meget andet i gryden end pasta og kødsovs eller - hvis jeg er i det fornemme hjørne - burger med plantekød og de der pomfritter af søde kartofler fra Meny’s frostafdeling. Alligevel har jeg dog givet mig selv den udfordring, at jeg skal lære at sylte. Jeg har hørt det er simpelt, og hvis jeg kan lære det, kan den under gennemsnitlige amatørkok også. Spørgsmålet er derfor: Skal du syltes?

Du kan være sparsom på pengepungen og med ingredienser, for det du skal bruge er følgende: -

Sukker Æblecidereddike Rødløg Citronsaft Salt og peber.

Processen er overskuelig, og indeholder blot seks steps, der er oplistet nedenfor.

Step nr. 1 - Grib fat i sukkeret og mål 1 deciliter. Dernæst skal du bruge 4 deciliter æblecider eddike. Kog ovennævnte i en gryde, og tilsæt lidt salt og peber.

Step nr. 2 - Cut fire rødløg og tilsæt dem i gryden.

Step nr. 3 - Tag løgene op efter ca. 15 sekunder i gryden og hæld dem i et glas - eksempelvis et gammelt syltetøjsglas.

Step nr. 4 - Kog lagen ind ved kraftig varme og uden låg i ca. 5 minutter. Sukkeret skal være smeltet.

Step nr. 5 - Tilføj lagen og citronsaft til løgene i syltetøjsglasset.

Step nr. 6 - Luk med et tætsluttende låg og stil på køl i et par timer.

Benedikte Neumann

45

Foreningen for Borgerlige Jurister Generalforsamling 2022 Vores planlagte generalforsamling fredag den 4. februar måtte vi desværre udskyde, da store dele af foreningen var i isolation grundet coronasmittte.

Den nye dato for generalforsamlingen er fredag den 18. februar. På generalforsamlingen vil der aftensmad og drikkelse. Derudover skal vi takke den nuværende bestyrelse for deres arbejdsindsats, og vi skal have valgt den kommende bestyrelse. Vi ser frem til at kunne præsentere den nye bestyrelse i dette blads næste udgave.

Filmaften Der er lørdag den 26. februar planlagt en filmaften i FBJ. Her vil vi på storskærm se flere udvalgte film.

Foreningen sørger for aftenmad, sodavand og snacks – det kan ikke blive andet end hyggeligt!

Jacob Kampman Københavner-tur 2022 Det nærmer sig tiden for vores Køberhavner-tur 2022, som er den 3.4. marts. Pladserne blev igen i år besat på meget kort tid af både medlemmer og ikke-medlemmer.

Vi glæder os til en fantastisk tur, der både byder på faglige og sociale indslag.

Der er endnu en gang blevet fastlagt et spændende program. I år skal vi besøge Advokatfirmaet Erbil Kaya, Højesteret, Folketinget og Nielsen Nørager. Derudover er der planlagt fællesspisning med ”all you can eat and drink” torsdag aften.

46

Vi glæder os!

Tag din karriere til nye højder

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Som stud.jur. hos os arbejder du tæt sammen med vores advokater og advokatfuldmægtige, hvor du får muligheden for at anvende din teoretiske viden i praksis, og tilegne dig en grundlæggende viden om, hvordan arbejdet udføres i et stort, internationalt orienteret advokatfirma. Læs mere om at være stud.jur. hos os på vores hjemmeside. gorrissenfederspiel.com/studjur