Paragraf februar 2022

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

52. årgang · Februar · 2022

Side 12 Nordisk Uge i Stockholm Side 28 NFT’er for dummies

Fokus: Rabih Azad-Ahmad Side 6-7

Side 36 Paragraf tester brunch på Det Kongelige Bibliotek

Lær af de bedste, mens du former din karriere Vi søger fuldmægtige til vores kontorer i København og Aarhus med start den 1. september 2022.

Ansøg senest den 27. februar 2022.

Læs mere på www.bechbruun.com/job

LEDER

Leder Februar

Kære læser. Det er med hovedet straffet af en Jens Wittendorff, at jeg skriver denne leder. En dygtig mand, bestemt, men uden barmhjertighed for sine læsere, som det sig måske også passer sig for en faglitterær forfatter. Han har skrevet bogen Transfer Pricing, men heldigvis for dig, er denne måneds leder ikke dedikeret til at indføre dig i de skattemæssige spidsfindigheder for koncernforbundne selskaber, som bogen indeholder. Snarere vil jeg komme med et personligt trick, som du måske kan bruge. Tricket er som følger: Skriv på en liste tallet 1 og tallet 2. Under tallet 1 skriver du det, du primært burde bruge din tid på, i mit tilfælde Jens Wittendorffs Transfer Pricing. Under tallet 2 skriver du så de overspringshandlinger, du vil tillade dig selv at bruge tid på, når du uundgåeligt går i stå med din 1’er. Din 2’er skal være lige tilpas kedelig til, at du ikke straks kaster dig over den, og at du efter en tid bliver træt af den, således at du kan vende tilbage til 1. Men 2’eren skal også være lidt mere adspredende end nr. 1, for at give hovedet en pause.

Det kan være du allerede bruger en metode som denne, og det kan være at du har prøvet den, og fundet ud af at den ikke virker for dig. For mig er den dog helt fantastisk, fordi den helt eliminerer den dårlige samvittighed ved studiet jeg kæmpede med engang. Når jeg ikke laver det jeg burde, så laver jeg i det mindste det næstbedste. En af 2’erne, eller de tilladte overspringshandlinger, har i januar været at læse om sigtelsen mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen (V) efter straffelovens § 109. En paragraf der oser af koldkrigsdrama, og skæg og blå briller. Det er strafferet, når det er rigtig spændende, især fordi vi endnu ikke ved hvad sigtelsen konkret går på, da dette i skrivende stund stadig er holdt bag dobbeltlukkede døre. Vi ved bare at ”det er en alvorlig sag, som er alvorlig” som Mette Frederiksen (S) formulerede det, med en shakespearesk beherskelse af ordets magt. Udgangspunktet er, lad os huske, at man så vidt muligt ikke anholder og fængsler en spionchef.

Rigtig god læselyst!

For hvad han dog ikke ved, og kunne afsløre om os, hvis han besluttede for alvor at vende sig imod systemet for at opnå et martyrium som whistleblower.

Det normale ville være en samtale hvor slutresultatet blev en fælles forståelse af at Findsen skulle finde et andet arbejde.

Stille og roligt, uden spektakel, som det passer sig bedst for nogen hvor ordet ”spion” er tilknyttet. Men man har gjort det modsatte, med regeringens accept, og det bliver spændende at finde ud af hvorfor. Derudover kan jeg konstatere at imens både Weekendavisen og Berlingskes chefredaktører blev opsøgt af PET umiddelbart inden sagen blev kendt, i hvad der ligner en skræmmekampagne, er sådan et besøg åbenbart ikke mig forundt. Jeg kunne ellers godt have tænkt mig at blive mindet om strafferammen for et efterretningslæk, og mener klart at jeg som chefredaktør og lederskribent på et større medie i Danmark, har krav på også at blive truet lidt. Jeg må indrømme, og hvis PET læser med her, hvilket jeg er overbevist om, at jeg føler mig en smule forbigået. Hvis man er interesseret i sagen, kan jeg anbefale det nystartede medie Frihedsbrevet, hvor CEO Mads Brügger har været ude og holde foredrag for Paragrafs redaktion.

Deres dækning af sagen har været en fast overspringshandling for mig, og en jeg ikke fortryder det fjerneste. Jeg kan med hjemmel i citatretten give jer læsere en lille smag på hvad man kan forvente, skulle man ønske sig at melde sig til som abonnent:

at det muligvis skete “via en ulåst dør i kælderen,” som Nordsjællands Politi så kryptisk formulerede det. Og her stopper det så. Vi ved ikke, hvordan indbruddet blev opdaget; var det mon en alarm, der gik, eller en nabo der så noget? Vi ved heller ikke, om der blev stjålet noget fra Findsens villa. Men vi ved, at en spionchefs hjem i sagens natur er noget af det mest topsikrede, man kan tænke sig, og i den forbindelse forekommer det absurd, at en kælderdør i Lars Findsens villa tilsyneladende skulle stå ulåst hen. Hvad vi også ved er, at Politiets Efterretningstjeneste i tiden op til Findsens anholdelse havde haft ham under overvågning, og blandt PET’s personale er der selvfølgelig folk ansat, der kan låse en hvilken som helst dør op samt deaktivere en hvilken som helst alarm. Jeg siger ikke, og det vil jeg gerne understrege på det kraftigste, at det er PET, der er brudt ind hos Lars Findsen, men tanken er mig alligevel ikke helt fremmed. I hvert fald er det en sag inde i sagen, som fortjener mere opmærksomhed end den får .”

Det sidste ord fra min side skal lyde, at hvis du prøver mit arbejdssystem med en tilladt overspringshandling, så bør du overveje at melde dig ind i Paragraf. Det er min erfaring at de bedste 2’ere altid er at skrive en artikel med en god ven, uanset hvor spændende nyhederne er.

God læsning.

” Mens jeg alligevel er i gang med at spekulere, vil jeg gerne pege på den kuriøse historie, som Ekstra Bladet bragte for en lille uge siden, om at der har været indbrud i Lars Findsens villa i Charlottenlund. Indbruddet fandt sted den 19. december 2021, mens Findsen havde siddet varetægtsfængslet i hemmelighed i elleve dage. Hvad der vides om sagen er næsten det rene ingenting. Vi ved, at indbruddet blev registreret klokken 22 om aftenen, og

Andreas Libak Iversen - Chefredaktør

3

Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at arbejde med jura i Danmarks største revisions- og konsulenthus?

Lyt med når Line Maigaard Iversen fra Tax & Legal og Louise Østergaard Pedersen fra Audit & Assurance giver et indblik i deres arbejde med juraen i en stor virksomhed som Deloitte.

Hvor stor en rolle spiller de fag, man vælger på jurastudiet? Og hvad er forskellen på at arbejde med jura i Deloitte sammenlignet med et traditionelt advokatkontor?

Scan QR koden og få svarene i vores nye podcast.

Talenttalks.deloitte.dk

Indhold Side 6 Fokus: Rabih Azad-Ahmad Side 12 Nordisk Uge i Stockholm Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Sara Busch, sekretær Louise Lund, kasserer Julie Hoe Kristensen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Andreas Valentin Nielsen Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilie Schneider Emma Lauritsen Freja Karmark Bro Jakob Kristensen Janice Hartanto Jenny Andersen Johan Munk Packness Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Kassandra Mønster Jensen Kristian Nygaard Laura Verbovci Mahdi Ebadi Malahat Shahiin Mia Emilie Nørgaard Nicolai Nielsen Niels Kumar Vestergaard Sara Rye Petersen Thea Falkesgaard Nybroe Thomas Volquartzen

12

Side 14 Paragraf fra Gemmerne Side 18 Klumme: 4. semester, men stadig russer?

Side 19 BeReal eller Be Late Side 20 Transpersoner i elitesport for kvinder

28

Side 22 Voxpop Side 28 NFT’er for dummies Side 32 Far og medfader

36

Side 34 Klumme: Nu driller Zoom igen Side 35 Paragrafs guide til isolation Side 36 Paragraf tester brunch på Det Kongelige Bibliotek Side 40 Paragraf fra gemmerne Side 42 Brevkassen...

45

Side 44 Brevkassen...

Side 45 Den Højeste Ret - Fastelavnsboller Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne.

Forside: Rabih Azad-Ahmad

5

Fokus: Rabih Azad-Ahmad

Der er mange grunde til, at man begynder at læse jura. Vi har alle sammen tusind bortforklaringer for at skjule, at vi har set Suits, eller at vi har været inde på Cepos lønberegner. Det kan være, at man som barn var fanget i en skilsmisse, man synes måske, at man har en helt unik retfærdighedssans, eller at man kender nogen, der har været udsat for kriminalitet. Det er nok de færreste af os som starter, fordi vores kammerater bøvler med forvaltningen. Denne gang er Paragraf taget på rådhuset, for at interviewe jurist, rådmand og byrådspolitiker Rabih Azad-Ahmad.

Hvorfor startede du med at læse Jura?

Jeg har selv en flygtningebaggrund, og kom til Danmark i 1989, som ung teenager. På et tidspunkt bliver jeg så træt af at der var så mange gensidige fordomme om danskere og nydanskere, så jeg startede noget der hed Multikulturel Forening. Jeg overtog et beboerhus, som jeg fik ansvaret for. Vi lavede forskellige aktiviteter for børn, unge og voksne mennesker. Nogle af de voksne var flygtninge, og når jeg arbejdede i foreningen, kom de ofte og bad mig om at læse, hvad de havde modtaget fra myndighederne. Det kunne være afgørelser om familiesammenflytninger, hjælpemidler eller andre afgørelser. På

6

det her tidspunkt kunne jeg godt tale dansk, men jeg var ikke jurist og havde svært ved at forklare mig, og hjælpe dem som kom til mig. At kunne dansk er en ting, at forstå det juridiske sprog er noget helt andet. Det var derfra min interesse for juraen kom.

Jeg gik til opgaven som studerende med meget tvivl. Hvad kan jeg? Og kan jeg gennemføre en uddannelse? Mine forældre havde aldrig gået i gymnasiet, og nu skulle jeg til at prøve at gennemføre en akademisk uddannelse.

Da jeg var 16 år gammel, stod jeg uden nogen retning i mit liv. Jeg kunne ikke

snakke dansk og havde endnu ikke gennemført folkeskolen. Det føltes håbløst, indtil min kammerat en dag ringede på for at låne et keyboard af mig. ’’Rabih, har du hørt vores fælles ven Mohammed er blevet jysk mester i boksning?’’ Jeg svarede, at det var flot, og lige inden min kammerat træder ud af opgangen siger han ’’Hvad med dig Rabih, skal du ikke også blive til noget?’’

Jeg går ind på mit værelse og begynder at tude. Der er nødt til at ske et eller andet med mig. Jeg havde venner, der lavede musik og vandt boksekampe, imens jeg bare sad i Gellerup og det hele kørte i ring. Jeg besluttede mig for at nu var det tid til at knokle. Jeg ville starte med at

Kristian Nygaard

skifte skole, for at komme et sted hen, hvor jeg bedre kunne lære dansk. Det var i sig selv en kamp, da der ikke var frit skolevalg.

Jeg tog et ti-måneders ophold på højskole og lærte dansk, hvorefter jeg tog på Langkær og blev student. Da jeg gik ud af gymnasiet, var mit dansk stadig ikke i top, og der var mange der tvivlede på, om jeg nu kunne klare et jurastudie. Det gode ved jura er, at det er virkelighedens problemer, man sidder og arbejder med. Man kan forholde sig til en skilsmisse eller en købsaftale. Det er teoretisk, men også meget praktisk. Man sidder ikke og læser paragraffer udenad, i stedet handler det om at forholde sig til konkrete problemstillinger. I starten syntes jeg familieretten var meget spændende, ikke arveretten! Favoritfeltet blev dog først for alvor opdaget senere.

Det skete da jeg på kandidaten blev introduceret for menneskerettigheder – her var et område som jeg både kunne relatere til, grundet min baggrund som flygtning, og samtidig, hvor jeg følte man kunne gøre en forskel.

Studietiden Jeg havde utrolig travlt, da jeg startede på studiet. Jeg var hurtigt meget politisk aktiv, og var stadig formand for min forening. Det blev min rolle at udtale sig, hvis der var flygtninge i København, som skulle i pressen. Derudover skulle jeg også afholde paneldebatter og arrangere aktiviteter. Pludselig var jeg ikke bare ham i det socialt belastede område der kunne snakke dansk, nu var jeg også ham der kunne Jura. Når man bor i et område med mange mennesker i problemer, er der rift om din tid og kunnen. Alle vil have din hjælp. Man bliver et talerør for mennesker, som har svært ved at få deres stemme igennem.

På studiet føltes af og til som om, at størstedelen havde familie der havde været jurister i generationer, og de fyldte også meget i klassen. Jeg synes dog, at jeg altoverskyggende mødte flinke unge mennesker, og havde en kanon rusuge.

Men det sociale var svært. Uden tid til at deltage i sociale arrangementer følte jeg mig ofte ekskluderet fra fællesskabet.

Al min fritid blev brugt i min forening, og på arbejdet ved siden af studiet. Jeg

tjente penge på at holde foredrag, og så lavede jeg noget arbejde hos Rambøll on the side. Sidst men ikke mindst var jeg også aktiv i en retshjælp. Den travle studietid kan trække klare paralleller til min nutidige hverdag. I dag arbejder jeg også med et juridisk firma ved siden af mit daglige arbejde som politiker og rådmand.

Når jeg kigger tilbage, synes jeg klart, at det er en fordel for at have læst Jura.

Når man som kommunalpolitiker kender forvaltningen og anden lovgivning er det næsten som et forspring.

Det var egentlig et held, at jeg kom videre fra den situation jeg stod i som 16-årig.

Det var et held, at jeg havde en kammerat, der tog fat i mig. Så en af de første ting jeg gjorde som lokalpolitiker var at prøve at få den skole der lå i Gellerup lukket.

Mange af børnene i Gellerup kom enten slet ikke videre fra skolen, eller i værste tilfælde færdiggjorde de den slet ikke.

Det var det drive, som fik mig til at gå ind i byrådet.

Rabih Azad-Ahmad Medlem af Aarhus Byråd for Radikale Venstre siden 1. februar 2007.

Rådmand for Kultur og Borgerservice siden 1. januar 2014.

Advokatfuldmægtig Cand. jur. fra Aarhus Universitet Foredragsholder Tidligere pædagogmedhjælper og tolk

7

8

9

Bliv en del af branchens bedste fællesskab Som fuldmægtig hos Accura kommer du til at arbejde med nogle af markedets største transaktioner og projekter inden for erhvervsjura. Men du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi er skarpest sammen. Vi prioriterer arbejdsglæde, faglig sparring og et rart socialt miljø højt i hverdagen.

Din læringskurve bliver sjov og stejl, og vores erfarne jurister støtter, udfordrer og motiverer dig. Vi løfter i flok og spiller hinanden bedre – derfor er vores fuldmægtige blandt de allerdygtigste i Danmark.

Har du også lyst til at blive en del af et dynamisk og ambitiøst advokatkontor med en flad struktur?

Vi søger lige nu nyuddannede fuldmægtige med opstart i februar eller september 2022 med mulighed for tidligere tiltrædelse som studentermedhjælper.

Se vores ledige fuldmægtigstillinger her: accura.dk/karriere/fuldmaegtig

København Tuborg Boulevard 1 2900 Hellerup Aarhus Værkmestergade 25, 7. sal.

8000 Aarhus C

10

Advokat og/eller advokatfuldmægtig med interesse for insolvens Brænder du for en karriere som insolvensadvokat, er det måske dig, som skal være vores nye kollega på vores kontor i Esbjerg.

Om jobbet

Om dig

Vi søger en advokat og/eller en advokatfuldmægtig, som brænder for insolvensområdet og er bevidst om at gøre en positiv forskel blandt kolleger og kunder.

Vi forventer, du er juridisk velfunderet og har interesse for de kommercielle aspekter i juraen. Som person er du omhyggelig og ansvarsbevidst samt en holdspiller.

Det er afgørende, at du er nysgerrig, videbegærlig og trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.

I afdelingen håndterer vi større konkursboer og rekonstruktioner og har bl.a. specialiseret os i drift i insolvenssituationer, virksomhedsoverdragelser og nødlidende landbrugsejendomme. Vi arbejder tæt sammen med banker og realkreditinstitutter.

Vi har fokus på projektstyring, og det forventes, at den enkelte medarbejder byder ind med løsningsforslag til yderligere effektivisering af opgaverne. Din indflydelse på eget arbejde vil derfor være stor.

Er det dig, modtager vi gerne din ansøgning senest den 1. marts. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Hopballe på tlf.

76 11 54 33 eller på mail lh@kirklarsen.dk Hele stillingsopslaget kan ses på vores hjemmeside under menupunktet karriere, hvor du også har mulighed for at uploade din ansøgning.

Siden etableringen af Kirk Larsen & Ascanius i 1973 har jura i kombination med vores kommercielle tilgang været det bærende element. Denne kultur værner vi om og vores vækststrategi er derfor hovedsageligt baseret på organisk vækst. Vi er i dag ca. 100 medarbejdere ansat i vores 4 afdelinger i Esbjerg, Herning, Skjern og København.

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

11

UDLAND

Nordisk Uge i Stockholm

Jeg har af og til følt, at jeg under en nedlukning, som vi desværre har set en del gange efterhånden, er blevet dummere. Jeg har sumpet derhjemme, i stedet for at komme ud med vennerne, på læsesal eller i verden. Men der er dog en ting, jeg synes, jeg har lært af nedlukningerne, og det er at man skal gribe chancerne, når de byder sig. Langsigtede planer kan blive aflyst, en ny mutation kan opstå, så hvis man får muligheden, skal man tage den. Spontanitet hedder det vist nok. Sådan en chance bød sig pludselig da jeg fik muligheden for at deltage i Nordisk Uge. Der gik under to uger fra jeg sagde ja til at jeg sad på et fly på vej til Stockholm, Sveriges meget smukke hovedstad. Vi var kun tre afsted, og det undrede mig, for det var en af de mest unikke og berigende tilbud jeg nogensinde har sagt ja til i min tid som jurastuderende. Nordisk uge er undervurderet, men hvad er det og hvad laver man?

Det kan du få en halv fortælling om her, men ikke den hele, det må der en modigere skribent til.

Nordisk uge er en gammel tradition imellem de nordiske landes juridiske studier, som en gang om året hvert sted (så det bliver jo en del møder), at mødes, for at fejre vores fælles historie, sprog og (druk)kultur; looking at you Finland.

Man samles i ugen om et emne, denne gang var det Equality in Leadership. Og, jovist, the future is female og alt det der, men den egentlige grund til at mødes

12

er selvfølgelig, alt det sjove. Der er en hyttetur, et årsbal og så sitning, som er en spøjs finsk tradition, som man skal opleve for helt at forstå.

Og nemlig traditionerne, er det som gør Nordisk Uge helt unikt. Der er en myriade af indforståetheder som er nedarvede fra gud ved hvornår, som man skal lære at være med på, og det er vildt sjovt! Alle

landene har små og store kulturelle skikke, som blander sig med hinanden til hvad der virkelig bliver et skandinavisk festfyrværkeri. Svenskerne husker den politiske korrekthed, danskerne glemmer den, nordmændene ser bare skide godt ud og finnerne har det med at ødelægge alle lågene til flaskerne, for så skal det jo drikkes i dag, og så går tingene ligesom bare op i en højere enhed af sig selv.

Andreas Libak

Rammerne for Nordisk Uge er en nordisk by med et universitet indeholdende et juridisk fakultet. Jeg kan derfor kun tale om Stockholm, men sikke et universitet de har sig. På mange måder mindede det mig om Aarhus Universitet, da der ligesom her er massere af grønne arealer som ligesom sluger bygningerne, hvilket giver et gammelt udtryk på den fede måde. Svenskerne er et notorisk krænkelsesparat folk, og som dansker, med onkelhumoren og ”de dumsmarte bemærkninger”, siddende lettere løst, var der en vis frygt for at stockholmerne ville tage den danske humor ilde op. Dette endte dog ikke med at være et problem, da svenskerne egentlig viste sig at være noget mere rummelige, end vi gør dem til i Danmark. Det sproglige viste sig at være det største problem. Udtalen af ordene er jo som den er, og så bliver man tit narret på en måde, hvor man tror man forstår et ord, men hvor svenskerne så bruger det helt anderledes end vi ville gøre med det samme ord i Danmark. Fx blev vi meget forundrede over ordet for hakkekød på svensk som åbenbart er ”Nötfars”. I starten var vi overbeviste om at det var et vegansk alternativ, lavet på nødder.

Da en svensker prøvede at forklare os, at det var helt almindeligt oksekød, fik vi indtrykket af, at det var en form for

”Nødfars”, eller en fars man bruger når man løber tør for rigtigt hakkekød, eller får besøg af danskere.

Jeg kunne skrive langt mere om alt hvad vi lavede den uge, men jeg vil nøjes med at komme med opfordringen om selv at tage af sted. Det er virkelig en god oplevelse, som man bør prøve mindst en gang under sit studie. Deltag i det mindste til Nordisk Uge i Aarhus i uge 6. Der kan man i hvert fald finde undertegnede.

13

14

15

PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse.

Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed.

Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

Foreningen for Borgerlige Jurister Godt nytår!

FBJ ønsker alle et godt nytår. Vi glæder os til en masse spændende arrangementer i 2022.

Vi måtte desværre aflyse vores juleafslutning, hvor vi blandt andet skulle i Tivoli Friheden, da restriktionerne som følge af corona ikke tillod det. Vi håber på, at 2022 byder på færre restriktioner.

Jacob Kampman Generalforsamling FBJ afholder generalforsamlingen i februar, hvor den nye bestyrelse skal vælges. Vi glæder os til at byde nye kræfter velkommen, og vi takker for den gamle bestyrelses indsats.

Københavnertur 2022 FBJ tager den 3.-4. marts 2022 på vores årlige Københavnertur, hvor vi besøger forskellige juridiske arbejdspladser. Vi har blandt andet planlagt besøg hos flere advokatkontorer, Højesteret og Folketinget.

Turen er ikke forbeholdt foreningens medlemmer. Alle har dermed mulighed for at tilmelde sig, når dette er muligt – hold 17 øje på Instagram og Facebook.

4. Semester, men Stadig Russer?

Med foden halvt inde i fjerde semester er jeg vel efterhånden en erfaren studerende.

Spørgsmålet er til gengæld, om det egentligt kan passe, når det første år af studiet er foregået online. Er jeg egentligt stadig russer?

Den skarpe læser vil måske huske en klumme, jeg skrev for et års tid siden om opstart på universitet under corona.

Og hvis ikke – frygt ej, du gik ikke glip af noget. Det har imidlertid sat nogle tanker i gang i forhold til det år, der er gået. Jeg har nu gået på uni i halvandet år og har overstået tre semestre, men hvor meget har jeg egentligt lært om at være studerende. Måske mindre end jeg kunne have håbet. For meget af det at gå på uni omhandler det sociale, det at få lov at møde op fysisk til undervisning og at møde op til eksamen i en stor hal med flere 100 studerende. Ingen af de ting har der rigtig været noget af det første års tid for 2020-årgangen af studerende.

En gang i løbet af efteråret sad jeg og snakkede med en russer, og samtalen gik på de forskellige hemmelige gange på uni, som (lad os være ærlige) kan være svære at navigere rundt i. Min veninde og jeg var lidt i tvivl, om vi kunne tage en underjordisk smutvej fra Samfundsfaglig Kantine og hen i 1328, hvor vi skulle have undervisning. Russeren spurgte, om vi ikke havde gået på uni i over et år

18

– og hvorfor vi ikke kunne finde rundt?

Pinligt berørt måtte vi jo erkende, at vi nok ikke kendte vores vej rundt på uni så godt, som vi måske burde. Da vi med instrukser gik mod vores lokale, fik vi alligevel forvildet os på afveje i kælderen og da vi fandt en elevator, var vi endt i psykologi-bygning. Ikke en succes. Har jeg prøvet siden? Nej. Og måske bliver jeg aldrig den store stifinder på campus.

Derudover må jeg indrømme, at jeg nok også er lidt misundelig. En anden ting jeg endnu ikke har krydset af på min uni ”to-do” er at møde op til en fysisk eksamen. Jeg har ikke prøvet at møde op nede på BSS, mega nervøs og ikke vide, hvor i alverden eksamenslokalet var. Selvom jeg lige nåede at tro det ville blive en realitet til strafferet (og havde paniske drømme om at fare vild), så blev det heller ikke i år en realitet. Det vil sige at os på årgang 2020 lige pt. er de eneste på juridisk institut, der ikke har prøvet at gå til eksamen fysisk. Men mon ikke det så kommer til sommer – og jeg så savner trygheden af Zoom og mit eget værelse med musik og lækre snacks?

Til gengæld har efterårssemesteret 2021 heldigvis budt på en masse sociale arrangementer, og jeg kan nu sige, at jeg både har oplevet semesterstartsfesten (om end en smule sløret) og diverse fredagsbarer. Så måske er jeg dårligere end en russer til at finde rundt på uni og måske har jeg ikke prøvet at gå til eksamen, men jeg har været pinligt fuld til lang fredagsbar, og jeg er blevet skide god til at finde brugte bøger til det kommende semester. Og heldigvis har jeg også fået en stor omgangskreds af søde mennesker på forskellige semester, gennem både mit hold og forskellige foreninger.

Måske er jeg stadig en russer i sind, men jeg vil alligevel mene, at jeg har lært en ting eller to om at gå på uni og det hele kan jo heldigvis kun gå fremad fra nu af.

For os alle sammen.

Sara Rye

BeReal eller Be Late

Du har sikkert hørt om det, men er du også med på trenden? Det nye sociale medie BeReal er et brud med kulturen med andre sociale medier, hvor hverdagens billeder er meget opstillede eller redigerede. På BeReal skal man allerhelst bare være ægte.

På BeReal er der ikke nogen filtre. Du får en notifikation, på et tilfældigt tidspunkt hver dag, hvor du helst skal nå at poste et billede af, hvad du laver på det givne tidspunkt, indenfor 2 minutter fra du får notifikationen. En overraskende detalje er, at der bliver postet et billede med både dit front- og bagkamera, så det er ikke, så lige til at skjule poserne under øjnene eller gårsdagens opvask i håndvasken.

BeReal tvinger dig til selv at dele din dag, før du kan se dine venners opslag, og adskiller sig derved fra andre sociale medier, som er karakteriseret ved at der er en lille gruppe der poster ofte og i store mængder, mens den større gruppe ser på, uden selv at deltage aktivt. Der er heller ikke en jagt på likes, som man ser

andre steder, netop fordi billederne er så uformelle og ikke-opstillede – det er dog muligt at kommentere og reagere på sine venners opslag med en ”RealMoji”, som er en emoji hvor du tager et selfie med det relevante ansigtsudtryk.

Appen stammer fra Frankrig, og er i skrivende stund på førstepladsen under sociale netværk på App Store. I Paragraf har vi i hvert fald fundet ud af, at det er en god måde at følge med i hinandens hverdag, når man ikke kan se hinanden hele tiden.

ret vilde med at være ”real”, og vi kan også skrive under på at kende hinanden en del bedre nu – f.eks. kan vi genkende hinandens studiemakkere, ved hvad folk ser af serier om aftenen og andre sjove småting. Så hvis du vil se nogle små sjove øjeblikke af dine venner og bekendtes hverdag, kan det altså være en sjov måde at gøre det på.

Det lyder muligvis meget som et sponsoreret samarbejde mellem BeReal og Paragraf. Det er dog ikke tilfældet. Vi er simpelthen bare begejstrede for idéen, og har besluttet at vi på redaktionen er

Jenny Andersen

19

Transpersoner i Elitesport for Kvinder

Det er ingen hemmelighed, at mænd har en præstationsmæssig fordel i fysiske udfordringer. Men hvad med kvinder, der er født som mænd, men har været på hormonbehandling og har fået sænket deres testosteronniveau kunstigt? Har de en fysisk fordel og hvis de havde, ville det så være for diskriminerende at ekskludere dem fra kvindesport, fordi de ikke blev født som kvinder?

Videnskabelige undersøgelser viser, ifølge SCEG, DIF og Ask Vest Christiansen, lektor og idrætsforsker på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der peger på svenske studier, at transkønnede kvinder har en fysisk fordel. Ask Vest Christiansen peger på, at dette især gælder sport, hvor man skal bruge slagstyrke, idet mænd fra naturens side har mere end 200 % mere slagstyrke end kvinder. Han fortæller, at de svenske studier viser, at transkvinder (kvinder, der er født som biologiske mænd) stadig

20

efter 12 måneders hormonbehandling, var stærkere end transmænd (mænd, der er født som biologiske kvinder). Det vil sige, at de transkvinderne beholdt en del af deres styrke.

Hvis man går ud fra at transkvinder altså har fysiske fordele, efterlader det et etisk dilemma. På den ene side er der hensynet til en fair konkurrence og på den anden side er der hensynet til at inkludere alle kvinder i konkurrencen. Det kan virke urimeligt at ekskludere kvinder, der

ikke blev født biologisk som kvinder fra kvindesport, når de elsker deres sport og ønsker at kunne konkurrere i den på lige fod med biologiske kvinder. Omvendt kan det også virke urimeligt, hvis alle transkønnede kvinder har en fysisk fordel. I sammenhæng hermed virker det meningsløst, at vi overhovedet opdelte os i mænd og kvinder i første omgang, hvis det ikke var for at netop sørge for at man kæmpede med lige vilkår i sporten.

Sara Busch

Fair konkurrence og inklusion af transkønnede kvinder som modstridende hensyn The Sports Councils Equality Group, SCEG, har i 18 måneder forsøgt at besvare spørgsmålet om retfærdigheden ved at lade kvinder, der er født som en biologisk mand, deltage i sport på lige fod med kvinder, der er født som en biologisk kvinde. Efter deres overbevisning, har kvinder, der er født som mænd en fysisk fordel, selvom testosteronniveauet kunstigt sænkes.

Derfor er deres hovedkonklusion i deres rapport, at inklusionen af transkønnede er modstridende med fair konkurrence.

De opfordrer derfor i deres rapport de enkelte idrætsforbund til at vælge enten at inkludere transkønnede eller prioritere en fair konkurrence, ”either inclusion or fairness”. De skriver, at hvis forbundet vælger at prioritere en fair konkurrence, så ville følgen deraf være, at kvindelige atleter skulle bevise, at de var født som kvinder.

SCEG består af de fem idrætsforbund: Sport wales, Sport England, UK Sport, Sportscotland, Sport Northern Ireland og for at samle empiri til rapporten, har de interviewet mere end 300 personer og 175 organisationer, herunder nuværende og tidligere atleter, transpersoner, LGBT+ personer og kvinder.

Sikkerhed Udover at SCEG påpeger at transkønnede kvinder har en fysisk fordel, der gør konkurrencen uretfærdig, peger de også på at den fysiske fordel kan gøre nogle

sportsgrene mindre sikre. I sporten rugby, hvor man kommer hinanden meget ved på fysisk og brutal vis, er transkønnede kvinder allerede blevet udelukket, fordi Det Internationale Rugby Forbund fandt, at det var for farligt.

Det danske idrætsforbund Siden 2019 har DIF arbejdet på en rapport, der besvarer, hvor de står i forhold til spørgsmålet. Konklusionen i rapporten, er at hensynet til elitesportsudøvere, der er født som biologiske kvinder, vejer tungere end hensynet til transkønnede i elitesport. ”Det giver ikke mening at kåre den bedste kvinde, hvis vi ikke anerkender den fysiologiske forskel. I DIF mener vi, at det er rimeligt at fastholde kvindekategorien”. ”Nogle transatleter og nogle interkønnede atleter vil have nogle fordele i stil med fysiologiske mænd, og det vil være uforeneligt med at kunne stille op i kvindeklassen i nogle idrætsgrene”- Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF overfor Jyllands-Posten.

En af hovedpointerne i rapporten er også at DIF ønsker at inkludere transpersoner. De har udarbejdet 7 råd, der også afspejler dette. En af rådene er at afdække i den enkelte sportsgren, hvor stor en rolle det spiller at være fx større, stærkere og mere udholdende, som er de fysiske fordele de peger på, at transkønnede kvinder har. Endvidere

ønsker de at den mandlige kategori er åben for alle, da det her ikke skaber fysiske fordele at være transperson. De råder til at lade inklusion veje tungt i idræt, hvor det handler primært om det sociale, sundheden og frirummet frem for resultaterne. Slutteligt råder de til i kvindernes elitesport at prioritere hensynet til den store gruppe af kvinder, der er født biologisk som kvinder ved fødslen.

Den Internationale Olympiske Komité I november 2021 udkom IOC med deres rapport, hvori de har modsatte holdning af både DIF og SCEG, idet deres hovedpointe er, at ingen atleter skal diskrimineres. De mener ikke, at der er grund til at antage, at transkønnede kvinder har en fordel. IOC ønsker ikke at tage stilling til konkurrence synspunktet, men holder fokus på inklusion af alle.

Efter IOC’s regelsæt fra 2015 skulle transkønnede atleter kun stille op i kvindeelitesport, hvis de kunne bevise, at deres testosteron niveau er under en vis mængde. Efter den nye rapport ønsker IOC at undgå fysiske undersøgelser for at bestemme en atlets køn. IOC’s chef for menneskerettigheder, Magali Martowicz, mener, det er er respektløst og kan skade de transkønnede kvinder. Heri ligger, at atleterne kan blive indirekte tvunget til at træffe skadelige beslutninger for deres kroppe, fx modtage mere hormonbehandling end de havde lyst til.

21

Vox-pop: Podcast Victoria, studerende Hvilken podcast lytter du til og hvor tit udkommer den?

Jeg lytter til en podcast, der hedder ”True Story”. Den er primært lavet af Martin Hylander, som er skuespiller og efterhånden har han også flere med på sit hold. Den udkommer en gang om ugen. Den er tit delt op i afsnit.

Hvad handler podcasten om?

Det er en True Crime-podcast, så det handler om ægte kriminalsager, som bliver genfortalt på en meget dramatisk og indlevende måde i podcasten. Det er primært danske sager, det handler om, men der har også været et par stykker fra udlandet. Det er både fra tilbage i 80’erne til nogle som er foregået inden for de sidste 10 år.

Esben, journalistik, 3. semester Hvilken podcast lytter du til og hvor tit udkommer den? ”R8dio”. Den udkommer en gang om ugen.

Hvad handler den om?

Det er satire, der laver sjov med Radio Loud og R4DIO, men især Radio Loud på grund af Radio- og tv-nævnets beslutning.

Mikkel, civilingeniør i mekanik, 1. semester Hvilken podcast lytter du til og hvor tit udkommer den?

Jeg lytter til ”Vanvittig Verdenshistorie”, og den udkommer en gang i ugen.

Hvad handler podcasten om?

Det er to gutter, som hver uge arbejder med et emne eller en person fra verdenshistorien, hvor de så sidder og snakker om hvor vanvittigt og sindssygt, det har været, hvor de så både joker lidt med det, men også sådan gennemgår den egentlige historie med det og så forsøger de på i grove træk at sammenligne alle verdenshistoriens mest sindssyge øjeblikke, men det er mest af alt en komedie med historieblanding.

Elisabeth Gansted

22

JUS - JURIDISK SELSKAB

Formandskvindens farvel og tak Det nye kalenderår er lige startet, og det betyder også at der snart starter

et

nyt

bestyrelsesår

i

Juridisk Selskab. Derfor vil jeg reflektere lidt over året der gik.

2021 har været et anderledes og meget blandet år. Corona fik sat en stopper for mange af de ambitioner og planer der var blevet lagt for 2021. Men vi håber alligevel, at I har nydt de arrangementer vi har fået afholdt – online eller ej.

JUS-Bladet Udgave 52 Årgang Februar 2022 Ansvarshavende redaktør: Gustav Sundby Layout: Gustav Sundby Forsidebillede: Gustav Sundby Billeder af: Gustav Sundby og Frederik Madsen Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk

Jeg er taknemlig for de muligheder, det at være del af bestyrelsen, har givet mig. Særligt det sociale det har bragt med sig, har været afgørende for mig.

Når man stod til kapsejladstræning kl. 8 om morgen i regn, var det sidste man tænkte på Corona og alt føltes lige pludselig helt normalt. Selvom man var midt i det hårdeste semester på studiet og den store formueret hang langt ud af halsen på en. Verdenssituationen har selvfølgelig medbragt en masse dårlig ting, men noget af det jeg har lært er, at være utrolig omstillingsparat og altid have en plan B klar. Og det er jeg sikker på, er noget jeg kommer til at være taknemlig for i lang tid.

så meget arbejde, tid og passion i at gøre noget godt for medlemmerne. Jeg har som formand lært utrolig meget om mennesker, men også om mig selv. Og jeg ved, at min tid i JUS kommer til at være en af mine mest værdsatte minder fra studietiden.

De bedste hilsner, Helena, formand for Juridisk Selskab

Jeg håber inderligt, at der i 2022 vil være mere mulighed for at kunne vende tilbage til et normalt studieliv på AU, med alt hvad dette indebærer. Jeg ved, at dem der kommer til at overtage bestyrelsen vil gøre deres ypperste for at dette kommer til at ske. Jeg vil opfordre alle til at søge ind i en forening, da udbyttet er så meget større end arbejdet.

Jeg vil derfor sige tak for et fantastisk år, med en masse medgang og modgang.

Det har været så bekræftende for hele bestyrelsen at se hvor glade I har været for vores arrangementer. Tak til mine medbestyrelsesmedlemmer for at have lagt alt det arbejde i vores fester, faglige arrangementer, sociale arrangementer, rejser osv. Det har været en ære at stå i spidsen for en bestyrelse, der lægger

www.facebook.com/juridiskselskab Gustav er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

23

JUS - JURIDISK SELSKAB

Bestyrelsesåret går på hæld…

Da bestyrelsesåret går på hæld, vil vi fra redaktionen afslutningsvist afholde en afstemning, hvor i som medlemmer kan stemme på den jusser der har efterladt jer med det bedste indtryk.

Bestyrelsen i Juridisk selvskab er en lille familie på 13 mennesker, der alle har noget forskelligt at byde ind med. På trods af vores forskellige baggrund og kompetencer, søger vi som regel ikke at gøre forskel på folk. Dette princip vil vi dog denne ene gang gerne afvige fra, da vi internt gerne vil vide hvad vi kan arbejde på, og hvilken jusser der skal stå tilbage som det ene skinnende gode eksempel der i sig selv personificerer en god bestyrelsesmedlem.

For neden har vi skabt en QR-kode, der viderestiller til en online afstemning. Via linket må i meget gerne stemme på den person som i ser som årets jusser. Resultatet vil blive offentliggjort på Instagram i den nærmeste fremtid.

Fra JUS er der blot tilbage at sige mange tak for et fremragende år, og at vi glæder os til at se jer tilbage på universitetet til foråret.

24

JUS - JURIDISK SELSKAB

25

JUS - JURIDISK SELSKAB

Redaktøren undersøger: Kalender Selv-Isolation Som en form for adieu til pandemien, påtog JUS-redaktionen sig i løbet af sommeren 2021, at undersøge fænomenet omtalt som ”selv-isolation”. Er det virkelig hvad folk har bygget det op til at være, eller er det noget overvurderet bras?

JUS-redaktøren har i sin evige stræben efter dybdeborende journalistik, ladet sig

6/7 – En ny begyndelse Første dag i isolation begynder abrupt. Med

jeg må indse mit nederlag. Landskampen forløber desuden som en regulær tragedie,

smitte med covid-19 for, at kunne komme med det ufiltrerede portræt af tilværelsen

en opringning fra Copenhagen Medical slukkes håbet om det balstyriske visit i

hvor et bravt dansk mandskab desværre må se sig slået af de forbistrede englæn-

i isolation. Skæbnens ironi ville det dog, at undertegnede erhvervede karrierens første positive test blot dagen efter første vaccinestik var blevet indkasseret. Bekymringen ligger således i, hvorvidt undertegnede kan forvente et ekstra drøjt sygdomsforløb.

de hjemmelige folder. Sommerferien er skudt i gang med en øjeblikkelig inddraget bevægelsesfrihed. Hvad nu? Første skridt er at bevare roen. Jeg bliver gennet på et værelse, og får besked på at jeg lige godt kan vove på at forlade lokalet. Pokkers. Jeg

dere, der på kampdagen er i storform, både som fodboldspillere og sandelig også som skuespillere.

Dette spørgsmål vil tiden besvare.

smiler ved tanken om, at en af mine venner har logget ind på sin Disney Plus på min

en beslutsom hånd stikker ind ad døren.

Et velplaceret kast i retning af sengen, et

Den ovenstående introduktion blev skrevet sidste sommer, da det virkede som et

computer. Sikke en idiot, men heldigt for mig. Resten af dag 1 forløber med at se

efterfølgende febrilsk forsøg på at gribe den hockey-puk lignende genstand. Eufori.

givent faktum, at Corona endelig var besejret, og kurven for alvor var knækket. Hillemænd, hvor kan man tage fejl.

Introduktionen ændrer dog ingensinde på sandheden af hvad der hændte undertegnede under selvisolation. Læs med, og find ud af hvor vanvittig man bliver af en tur i selvisolation.

Avengers Infinity war og Endgame i forlængelse af hinanden. Efter filmen filosoferer jeg over, hvorfor mon de to film skulle splittes op. Det cinematiske mæsterværk ”Borte med blæsten” har en spillelængde i omegnen af 4 timer, og blev ikke delt op.

Ja i gamle dage, der kunne de finde ud af at lave film.

Min skytsengel har velsignet mig med en frisk dåse snus, og dagen starter og slutter i de lyserøde skyer. Jeg samler op hvor jeg slap med Ringenes Herre, og færdigører sagaen på triumferende vis. Nu er det tid til at se en serie, bare for afvekslingens skyld.

Valget falder på den franske serie ”Lupin”.

Seks stjerner herfra.

7/7 – I *almost* cried Anden dag begynder meget mageligt. Ingen

9/7 – Rutinen indfinder sig Hvad skal jeg snart finde på? Jeg slår

symptomer, intet problem. Mine tanker

øjnene op, og skuer rundt i min celle.

bevæger sig hen på den forestående fodboldkamp mellem Danmark og England.

Det virker som en evighed indtil kampen

Der ligger en yogamåtte ovre i hjørnet.

Burde man træne? Det må vente til efter morgenmaden, og efter 4 episoder Lupin.

sparkes i gang, og Danmark forhåbentlig

Træningen kunne ikke udskydes, da

kan spille sig i EM-finalen. Hvad varer ellers en evighed? Hele Ringenes Herre trilogien, netop. Et sandt eventyr at begive

jeg endnu ikke har fået symptomer, og derfor ikke har en undskyldning for ikke at bevæge mig lidt. Efter træningen fortæres

sig ud i, på hvad der blot dag nummer 2. Men jeg må fatte mod, ligesom Frodo gjorde, da han begav sig ud på sin lange

frokosten med stor appetit. Jeg ser en film til dessert, og begynder at planlægge den næste dag. Hvad kunne være sjovt at kaste

vandring mod Dommedagsbjerget. Even-

sig over?

tyret påbegyndes, men afspores af en lur, der på ulykkelig vis forhindrer mig i at færdiggøre trilogien inden landskampen.

Jeg vågner fra min lur frisk i hovedet, men

26

tynget af sorg. Da klokken runder kl. 20.30 mangler jeg stadig at se den sidste film, og

8/7 – Lykkens dag Døren åbnes for første gang udefra, og

Redaktøren undersøger: Selv-Isolation

10/7 – ”indsæt titel” Ny dag, ny serie. I dag falder valget på den nye Loke serie som kan streames på Disney Plus. Serien er på sin vis en live action version af Rick & Morty. For lige at være helt sikker på min sammenligning ser jeg det nyeste afsnit af Rick & Morty, og nikker tilfreds for mig selv. Jeg er et geni. Jeg må hellere udfordre mig selv med en aktivitet, og valget falder på at lære mig selv at løse en Rubiks terning. Jeg griber ud efter telefonen og beder min kære familie om at støve en rubiks terning op, og placere den uden for døren til min celle. 2 frustrerende timer senere kigger jeg tilfreds på den løste terning. Nu er det tid til at glemme den nyligt lærte færdighed for altid. Der er ingen grund til det ligger og fylder inde i hovedet på mig.

11/12 – friheden lurer Hvis sandheden skal frem, og det skal den, må jeg indrømme at jeg ikke er den mest strukturerede person. På min næstsidste dag i isolation formåede jeg at sove over mig, og det udløser sædvanligvis en kaskade af katastrofer når det hænder. Jeg vågnede først ved 15 tiden, forvirret over hvilken verden jeg befandt mig i. Jeg havde haft nogle vilde drømme, og havde i mit vågne sind svært ved at skelne drømmeverden fra den virkelige. Skidt pyt, ingen grund til at dvæle ved fortiden. Det kunne være en lur ville løse mine problemer. Nej, det løste intet. Okay, jeg er rastløs, hvorfor må jeg ikke komme ud. Jeg har stadig ingen symptomer…

12/7 – frihed Heureka, endelig fri. Nu ved jeg endelig hvordan køerne har det når de kommer på græs om foråret. Eller hvordan Mandela havde det efter 27 års uberettiget indespærring. Jeg har ikke tid til at skrive mere, eller jeg gider ikke. Tillykke til dig hvis du har læst hele min dagbog, den første der henvender sig får filmrettighederne til dette værk, kvit og frit.

27

NFT’er for Dummies

Du hører dine venner snakke om “NFT’er” som om det er noget, du burde vide, hvad var. Men du ved det ikke. Vi vidste det heller ikke rigtigt, men vi har undersøgt det for dig.

Hvad er det?

NFT er en forkortelse for “Non Fungible Token.”

“Non fungible” betyder, at det er unikt og uerstatteligt. Du kan sammenligne “non fungible” med det orginale maleri af Mona Lisa. Der findes utallige kopier og du kan selv printe et billede fra nettet, men der er kun en original og den ene er mere værd end nogle kopier. Den kan printes, men originalen er uerstattelig.

Det samme gælder NFT’er. På jurasprog, kan man trække paralleller mellem NFT’er og speciesvarer - de har det tilfælles at der kun er en vare, der netop lever op til beskrivelsen.

En NFT kan være alting, så længe det er digitalt - det kan altså være kunst, musik

28

eller en AI (artificial intelligence). Det kendte nøgenbillede af Tobias Rahim er en NFT og verdens første Tweet er en NFT. Det mest karakteristiske ved en NFT er at du ikke kan holde den i hånden.

Den er aldrig fysisk.

NFL i USA har solgt små videoklip fra basketball kampe, og tjener penge ved at sælge dem som NFT’er - de har tjent helt op til 208.000 dollars på et klip med LeBron James.

Hvordan virker det?

Langt de fleste NFT’er er en del af Ethereum Blockchain. Ethererum er en kryptovaluta ligesom Bitcoin. Blockchain er en måde at gå uden om banken som mellemmand på. Normalt, når man køber noget, dokumenterer banken

købet og sender pengene til sælgerens bank. Blockchain er en teknologi, der muliggør, udveksling af værdier direkte på nettet. Hvem holder så styr på, om du har pengene? Dine transaktioner bliver registreret offentligt på nettet ved at en masse computere over hele verden kontrollerer og overvåger transaktionerne. Hvis du ikke har penge nok til at betale, så vil computerne registrere, at du ikke har det. Gruppen verificerer legitimiteten, for at sikre at det går op.

Så når du køber en NFT, en token, så vil det ske via Blockchain-teknologien.

Du vil modtage et bevis på, at du har ejendomsretten over den købte NFT.

Jenny Andersen & Sara Busch

Hvordan køber man en NFT? Opensea er en populær platform, hvor man kan købe NFT’er. Du kan også købe på flere sider som Rarible, SuperRare og Foundation. Hvis du vil købe NFT’er skal du købe en, du tror på kan blive til noget.

Nogle der trender lige nu er fx Bored ape yacht club, BAYC og Crypto Punks. Bored Ape trender bland andet, fordi de er ved at lave et samarbejde med Adidas. Det er sådan nogle ting, man skal holde øje med: Er der udsigt til at NFT’en kunne blive mere værd, fx pga. kommende udvidelser, samarbejde mv.

Flere kendte har investeret i NFT’er, herunder Nicklas Bendtner, Paris Hilton, Eminem, Justin Bieber og Lionel Messi. På Nicklas Bendtners Instagram viser han stolt sin NFT frem - en leopardbeklædt “Bored Ape”.

Er en NFT en god investering?

Det er lidt som med alt andet kunst man ved aldrig om de kommer til at holde værdien, eller om de stiger. Det er dog en god måde at støtte en kunstner på, og hvis du har en særlig forsmag for deres kunst, kan NFT’en jo have stor affektionsværdi.

Det der validerer en NFT’s værdi, er, ligesom med aktier, at køberne tror på at de stiger i værdi. Værdien er der altså kun fordi køberne tror på værdien. Se hvordan kunst- og tøjindustrien sælger ting, som opnår en hype i samfundet, og som derfor stiger i værdi. Et eksempel på

en ting uden reel værdi, er Lidl-sneakers, som opnåede stor popularitet sidste år, og hvor priserne ikke afspejlede deres reelle værdi.

Bare fordi en NFT er digital, betyder det dog ikke at den er mere sikker end en fysisk genstand. Der har det seneste stykke tid været flere tilfælde af tyveri af NFT’er - specifikt af typen “Bored Ape”, som laves af en bestemt kunstner.

Tyverierne sker på to måder: Uheldigt og forsætligt. Tyveri ved et uheld, sker ved at at en af de sider der forhandler NFT’er, fx OpenSea, kommer til at sætte den til salg på dere side, selvom den allerede er købt. Forsætligt tyveri sker ved at en hacker stjæler en krypto-wallet, fx ved at sende en mail med det formål at scamme ejeren. Ejeren af “Bored Ape” faldt for et uheldigt link, og mistede altså flere af sine abe-kunstværker, som han selv vurderer til at have en samlet værdi på 2.2 mio. dollars.

Bagsiden af medaljen Vi har fortalt om Blockchain, som er hele teknologi som kontrollerer transaktioner.

Man skal have tillid til denne teknologi, som hviler på en hel masse computere som hele tiden laver små beregninger, hele dagen og hele natten, for evigt.

Alene på Ethereum, hvor mange NFT’er bliver opbevaret, bliver der brugt 33 terawatt timer elektricitet - det er lige så meget elektricitet som Serbien, altså landet, bruger. Forbruget af denne

blockchain er firdoblet på otte måneder, og tyder ikke på at sætte farten ned.

Altså bruger blockchains store mængder energi, hvilket naturligvis belaster klodens ressourcer i høj grad. Man kan argumentere for at denne energi kunne bruges på mere nytteværdige ting, end hundredevis af computere der registrerer salg af online aber.

NFT’er er altså ikke-virkelige værdier, som medfører store konsekvenser i virkeligheden.

Top 10 dyreste NFT’er pr. 18. december 2021 1. Pak’s “The Merge” solgt til 91,8 millioner dollars. Det er også den eneste NFT på listen, der har flere ejere, fordi der er flere, der er gået sammen om at købe den. den har ca. 30.000 ejere.

2. Everydays: The First 5.000 Days solgt til 69,3 millioner dollars 3. Beeple’s HUMAN ONE solgt til 28,985 millioner dollars 4. CryptoPunk #7523 solgt til 11,75 millioner dollars 5. CryptoPunk #3100 solgt til 7,67 millioner dollars 6. CryptoPunk #7804 solgt til 7,6 millioner dollars 7. Beeple’s Crossroad solgt til 6,6 millioner dollars 8. Xcopy’s A Coin for the Ferryman solgt til 6,034 millioner dollars 9. Beeple’s Ocean Front solgt til 6 millioner dollars

29

30

31

Far og Medfader

Vi lærte alle om forældreskab til familieretsforelæsninger på 1. semester, og hvordan det er muligt at dele et forældreskab mellem mor og far eller mor og medmoder.

Et borgerforslag, som blev stillet i starten af året, sigter på at udvide det retlige forældreskab til også at omfatte et forældreskab mellem far og medfader.

Mor og medmoderskab Det har siden år 2013 været muligt at registrere et medmoderskab til et barn, således at et barn retligt kan have en mor og en medmoder, såfremt nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Registrering som medmoder betyder, at medmoderen opnår rettigheder og pligter over for barnet, herunder del i forældremyndigheden, forsørgelsespligt, samvær med barnet og barnet har arveret efter medmoderen.

Det fremgår af den skriftlige fremsættelse til forslaget om ændring af børneloven

32

m.fl., at formålet med loven har været, at par af samme køn skal kunne registreres som retlige forældre til et barn: ”Der tages således et afgørende skridt i forhold til at skabe ligestilling i den familieretlige lovgivning og samtidig sikre et barn to forældre – uanset køn – i de tilfælde, hvor forældrene sammen har planlagt barnet.”

Selv om at det påpeges i forarbejderne til loven, at den ændrede lovgivning skulle sikre et barn to forældre uanset forældrenes køn, blev lovforslaget kun

fremført med henblik på at indføre muligheden for et delt registreret forældreskab mellem en mor og en medmoder. ”Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier” Det har altså i lidt over otte år været muligt for en mor og medmoder at blive registreret som retlige forældre over for et barn, mens en far og medfader ikke har samme mulighed for at registrere sig som retlige forældre over for et barn.

Denne manglende mulighed for at to

Elisabeth Gansted-Mortensen

mænd retligt kan lade sig registrere et delt forældreskab medførte, at der den 7. januar 2022 blev stillet et borgerforslag med titlen ”Anerkend medfaderskab i regnbuefamilien”.

Forslaget blev stillet på grund af den manglende juridiske anerkendelse og ligestilling mellem to mandlige forældre. Selv om det af lovforarbejderne til lovændringen fra år 2013 fremgår, at lovændringen var med til at tage et afgørende skridt i forhold til at skabe ligestilling i den familieretlige lovgivning, sigter stillerne af borgerforslaget mod at der tages et yderligere skridt til at skabe ligestilling, så alle par af samme køn har mulighed for at registrere sig som retlige forældre til et barn.

Som det udtrykkes af stillerne i borgerforslaget, er hensigten med forslaget, at der skal være ligestilling af familier med to fædre i forhold til både heteroseksuelle familier og forældreskab bestående af to kvinder.

Det beskrives blandt andet, hvordan det har konsekvenser i henhold til mødet med sundhedsvæsenet, dagtilbud og ved sygdom og død, at to fædre ikke sammen kan registreres som retlige forældre, da den partner, som ikke er registeret som forælder til barnet, ikke har nogen juridiske rettigheder over for barnet. Der er altså et ønske om, at en medfader får de samme juridiske rettigheder

og pligter over for et barn som enhver anden retlig forælder har til et barn.

Borgerforslaget fik på blot få dage over 50.000 støtter og i skrivende stund er der over 86.000 personer, som har støttet borgerforslaget.

Hvad så nu?

Når et borgerforslag har fået over 50.000 støtter, overgår forslaget til Folketingets Administration. Folketingets partier skal nu beslutte, hvem der skal fremsætte forslaget om medfaderskab som et beslutningsforslag i Folketinget, da et borgerforslag ikke automatisk bliver fremsat i Folketinget. Når beslutningsforslaget om medfaderskab er blevet fremsat i Folketinget, skal beslutningsforslaget behandles efter samme procedure som Folketingets øvrige beslutningsforslag.

Det vides derfor endnu ikke, om der skal tages et yderligere afgørende skridt i forhold til at skabe ligestilling i den familieretlige lovgivning ved at indføre medfaderskab.

Nu Driller Zoom Igen Det har været et problem både før, under og efter Covid-19. Undervisernes evner inden for IT, eller mangel på samme, påvirker både undervisningens kvalitet og kvantitet.

Det skal først og fremmest slås fast, at dette ikke er en kritik af vores undervisere, som vi alle er enige om gør deres absolut bedste med hvad de har af ressourcer.

Vi har alle oplevet det – man kommer til en forelæsning en tidlig morgen, og så kan underviseren ikke lige få enten sit PowerPoint eller sin mikrofon til at virke.

Historier, hvor studerende har været nødt til at vente i op til en time på at ITafdelingen kunne komme og hjælpe, er ikke uhørte.

Et helt andet problem er, at IT-afdelingen slet ikke er til at komme i kontakt med efter kl., 16, da de er gået hjem på det tidspunkt - hvilket er problematisk, når

34

mange forelæsninger ligger fra 16 til 18.

Det er ikke kun et problem for de studerende, det er heller ikke ordentlige arbejdsforhold for underviserne når teknikken ikke fungerer. Flere gange har de været nødt til, at råbe sig gennem forelæsningen i Søauditoriet, når mikrofonerne har drillet, eller når slideshowet ikke fungerer, været nødt til at give besked hver gang de studerende skulle skifte slides på deres egne computere. I sådanne situationer er det absolut uacceptabelt for alle parter, at IT-afdelingen ikke kan være hurtigt tilgængelige, eller at underviserne ikke er blevet hjulpet til selv at finde hoved og hale i de til tider besværlige systemer.

Zoom har været en udfordring helt for sig selv, og man kan stille spørgsmål ved, om underviserne har fået tilbudt et kursus i, hvordan det kan bruges, eller om de gennem hele forløbet har været overladt til sig selv.

Jenny Andersen

Paragrafs Guide til Isolation

Tillykke, du skal i isolation. Du har måske endda været så heldig at pådrage dig en god omgang Covid-19? De første dage er de hårdeste. Her tales der af erfaring. Efter den første umiddelbare reaktion og praktiske foranstaltninger, sidder du nu fanget alene, i hvad der kan føles som en længere periode. Det kan være svært at se lyset for enden af tunnelen. Hvordan holder man modet oppe?

Frygt ikke, Paragraf har som sædvanligt din ryg. Her er 5 gode råd til at komme igennem isolation.

Det første skridt er naturligvis at poste på samtlige sociale medier. Nu blev det din tur, og hvorfor skal hele verden ikke have det at vide? Sympatipoint tæller vel også med i den endelige score.

FaceTime er din bedste ven. Lyv for dig selv, skab en illusion om at du i løbet af dagene er socialt aktiv. I det værste tilfælde kan du bruge det til at øge den FOMO der hastigt kommer krybende, og i bedste tilfælde er du ikke den eneste i vennekredsen der er i samme ærgerlige/ livstruende situation. Det kan endda være du er så (u)heldig at have smittet et par andre - et taktisk smart move så man sikrer sig en eller flere partners in crime.

Fyr op for din helt egen fest. Dette er endnu et skridt for at opretholde illusionen om, at du bestemt ikke har behov for selskab. Paragraf anbefaler at holde festen i badet, med høj musik og tvivlsomt indeklima. Høj luftfugtighed

hjælper til at smøre stemmebåndet, så du kan skråle med på ’Stor Mand’ for 117. gang i træk.

Hold fast i en nogenlunde normal døgnrytme. Det er videnskabeligt bevist, at man hurtigere kommer sig efter sygdomsforløb, hvis man falder i søvn på et respektabelt tidspunkt, og vågner på et lige sådant tidspunkt. Igen er målet med dette råd at sikre opretholdelsen af en illusion, for dermed at hjælpe dit mentale og fysiske helbred. Er der mulighed for at bevæge sig udenfor kan det anbefales.

Sollys er godt og sollys er sundt, og i takt med indespærringens længde ser du i stigende grad lighedstegn mellem dig og en hund. I har begge behov for at luftes 3 gange om dagen, ellers går det galt.

Nu nærmer dagen for endt isolation sig pludselig med hastende skridt.

Men den plan du havde i starten, om at være produktiv og nå en masse ting, hvordan ser den ud? Ja let’s face it,

planen var garanteret at få styr på nogle hængepartier og komme i gang med noget nyt og vigtigt. Noget der garanteret kræver et højt niveau af motivation.

Problemet er bare, at dagene pludselig er smuldret væk mellem fingrene på dig, motivationen er skyllet ned i afløbet til fordel for Netflix og, nå ja, i stedet for at åbne bogen til det nye semester, faldt valget i stedet på Nicklas Bendtners selvbiografi. Naturligvis ved en fejl. Det er alt for triviel læsning for en elitestuderende som dig.

Som en vis dansk rapper engang sagde: ’Ro på’. Du kom igennem isolation uden varige mén, forhåbentlig. Det i sig selv må kategoriseres som en sejr. Giv dig selv et klap på skulderen, og nyd din nyvundne frihed. Den har kostet blod, sved og tårer.

35

Paragraf Tester Brunch på Det Kongelige Bibliotek Hver lørdag fra kl. 10 til kl. 13, er der brunch på det kongelige bibliotek. Prisen og kvaliteten taget i betragtning er det forholdsvis lidt besøgt, men det synes vi på redaktionen er en skam, da man for kun 75 kr. får buffet til den helt store guldmedalje.

Det varme Det er ved det varme, at menneskene begynder at stå tæt, det er tydeligt hvad de unge studerende vil have. Pølser, æg og leverpostej er der masser af, og det ville heller ikke være en rigtig brunch uden. Præsentationen af æggene er fine, lækkert med masser af purløg. Pølserne ligger i en stor stak, men det er altså også svært at få den slags til at se lækkert ud.

Det hele smager rigtig fint, tommel op.

Det søde For enden af det store bord kommer det søde - hvor ens tallerken allerede er fyldt helt op med brød, ost, æg og hvad bordet ellers bød på, så det måtte blive i anden omgang, at de søde sager blev prøvet.

Udvalget bestod blandt andet af pain au chocolat og tebirkes, som sluttede brunchen godt af; så meget af nogle skulle smage tingene to gange.

I buffeten stod der også pandekager noget som var til stor glæde for os, lige indtil vi smagte det. Pandekagerne var tørre, tunge og smagte ikke af særlig meget. Samtidig var de kolde, så det var ikke nogen stor succes. Lige inden man gik ud af døren var der en stak af vaffler, men lad os vær helt ærlig; uanset hvad du gør med en vaffel, hvis tidsperioden mellem jernet og munden er mere 20 sekunder, bliver det bare en trist affære.

Frugt og ost Ligesom ved buffeten hopper jeg direkte i vesterhavsosten, den er simpelthen fantastisk. Med plastikhandske og rambo kniv får du lov at udhule ost efter eget valg.

Ostebordet var lækkert, og efter du har

36

fyldt tallerkenen med mælkeprodukter, kan du trisse rundt om hjørnet og stable frugt ovenpå. Jeg ville ikke skamme mig over at tage min egen barolo med. Du kan trygt spise dig mæt i lækker frugt og ost på Det Kongelige Bibliotek.

Drikkevarer Shots bar? Ja naturligvis er der shots bar på Det Kongelige. Men men men… man skal kigge langt efter tequila og lime. I stedet er der 5 forskellige slags hjemmelavede shots, der rangerer fra sødmefuld og frugtig mango med tyngde som sirup, til ingefær/chili med kick som et æselspark til morgenfest på Vinstuen.

Især gurkemeje og ingefær/chili hjælper på samvittigheden, efter man for 3. gang har angrebet buffeten. Fik vi nævnt at det er til fri afbenyttelse? Ligeså er juice, hvor der igen er et godkendt udvalg fra de klassiske æble og appelsin, til tranebær, mango, og noget med en foruroligende rød farve vi ikke turde prøve.

Kaffe Kaffen er den samme, som alle andre dage på det kongelige bibliotek. Der er to maskiner med samme funktioner.

Bevares, der er rimeligt mange knapper, men det smager umiddelbart af det samme med forskellig styrke. Kaffen er virkelig fin som en almindelig hverdagskaffe.

Til et overdådigt brunchbord, med diverse speltboller og alverdens pålæg og tilbehør, kunne en kvalitetskaffe lige have gjort det sidste, især når man sammenligner med udvalget af juice og shots. Hvis man er en ægte kaffenyder, der sætter pris på en god kop kaffe brygget på friskkværnet

kvalitetsbønner, leverer denne brunch ikke varen. Det er ærgerligt at kaffen ikke matcher resten af bordet.

Dog skal det tilføjes, at der både er sødmælk og havremælk og sukker til at putte i kaffe. For at få det bedste ud af det kaffe brunchen tilbyder, kan et dobbeltshot espresso med sødmælk anbefales.

Præsentation og stemning Alt i alt var vi enige om at der var en flot præsentation, omend der ikke var så meget kontrol med, hvor mange mennesker der var oppe ad gangen. Der kunne derfor godt blive lidt proppet ved bordet, men dette var indrettet så smart at der var det samme udvalg på begge sider, så man ikke skulle hele vejen rundt.

En ting der var lidt upraktisk ved opsætningen var, at den varme leverpostej stod som noget af det første, inden man havde fået brød.

Vi synes især der var et lækkert udvalg af brød (der stadig var lunt), men vi studsede over de toppings man kunne putte i sin yoghurt. Det var meget atypisk, at der var knuste oreos og chokoladestykker blandt det tørrede frugt. Slutteligt bemærkede vi at siruppen til pandekagerne var en madlavningssirup, og der manglede lidt på æstetikken på netop den front.

Kristian Nygaard, Sara Busch, Jenny Andersen, Elisabeth Gansted-Mortensen, Thomas Volquartzen & Andreas Libak

37

Exceed Expectations

Sager der rykker Ansvar der vokser Samarbejde der løfter

Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, der betyder meget for vores klienter og medarbejdere og sætter et aftryk på samfundet. Vi tager hånd om din faglige og personlige udvikling, så du rykker dig fra dag til dag og sag til sag. EXPECT er navnet på vores medarbejderudviklingsprogram, og du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig. Vi har en ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb for advokatfuldmægtige. Vil du med på holdet, søger vi lige nu fuldmægtige til opstart i september 2022.

Hvad forventer du af din karriere? kromannreumert.com/karriere

Få en god start på din karriere Hos DAHL sørger vi for, at du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt. Derfor tilbyder vi bl.a.

Stud.DAHL Academy - et skræddersyet uddannelsesforløb udviklet af vores egne fuldmægtige.

Læs mere om dine karrieremuligheder hos DAHL på dahllaw.dk

40

41

Brevkassen...

Kære Paragraf Lige om lidt er vi startet på et nyt semester. Der er så mange ting, jeg skal have styr på: bøger, skema, eksaminer, undervisere, men allervigtigst mit outfit. Min tvivl begynder allerede juleaften, da der er gevinst under træet. Mor havde tømt Kolding storcenter for alt Moncler, og jeg blev begravet i bløde pakker. Problemet er, at jeg ikke ved, om jeg har selvtillid til at troppe op i mit julegavelook, som er radikalt anderledes fra det, jeg sad i Per Kirkeby og spillede y8 i sidste semester. Er det for meget, at jeg kommer dryppet ned af trappen i auditoriet, eller skal jeg være lidt tilbageholdende med julegaveoutfittet første dag? Håber I kan hjælpe mig med min tøjkrise.

Kære tvivlende læser Det er et anerkendt akademisk princip, at der er pause mellem semestrene, for at man kan troppe op og være første skoledags-frisk. Det er altid en fornøjelse at se folk være lidt ekstra. Du kan trygt møde ind velklædt og pelsklældt. I Paragraf mener vi, at man skal klæde sig præcis som man vil, også hvis det indebærer ikke at være påklædt. Vi glæder os til at se jer alle sammen gå runway igennem AU Library.

De bedste hilsner Paragraffere i trekvartshorts

Køligste hilsner Stud.jur.dryp

42

FC Jura set med internationale øjne Anita Marin (Ana), 21 years old from Sevilla, Spain.

Studying a doble degree in Business Management/Law. Sevil Anieva, 25 år fra Ålesund, Norge. Tager hele sin kandidat på AU. Instagram: sevil.anieva Gabríela Markúsdóttir, 25 years old from Iceland. 9. semester at AU. How was your experience with joining FC Jura?

Ana: I would describe it as different but welcoming. At first I was struck by the fact that there was a soccer team only made up of law students since at my home university it would be unthinkable and I didn't know how it could be but of course everything was great Sevil: For det første var det meget enkelt å komme i kontakt med FC Jura. Jeg ble tatt godt imot og kom hurtig i kontakt med andre studenter. Det tok meg ikke lang til før jeg kom inn i lagets samhold, da alle var så imøtekommende og inkluderende.

Gabríela: I loved it. When I came to the first practice, I knew I wanted to continue practicing with the team. I really wanted to take up playing soccer again after not having played much for four to five years. This team was the perfect option as there were two practices a week which still allowed for enough time to keep up with social life and school. The team welcomes everyone regardless of experience but also splits the group up during practice from time to time. That way you can get a chance to meet and play with everyone on the team but also further improve your game if that’s your goal.

Unfortunately, I only got one chance of playing a game before the season was over but getting to take part in that was very exciting.

What are your overall impressions of FC Jura?

Ana: Honestly very good, at the beginning for me it was all a little different, especially because of the language and also the culture. But little by little I have adapted, people have been very understanding with me and I could say that I love it. It seems to me that everything is very well organized with many events, a team in which everyone collaborates, helps and is welcomed Sevil: Mitt helhetsinntrykk, er at FC Jura er helt fantastisk! Alle som har vært medlem helt fra sitt første studieår er super heldig! Jeg gleder meg allerede til den kommende sesong.

Gabríela: The practices were fun and the social events were great. Everyone was very nice and welcoming – especially the girls on the board and the coaches who made sure to get all information to me and even spoke in English when explaining the drills during practice or translated for me afterwards. Despite not knowing the language I felt like a part of the team, which is such a big and important part of the experience. At the end of

my exchange, I had just gotten settled with the team and gotten to know the players better. I wish I could’ve stayed longer in Aarhus, and FC Jura was a huge part of that.

Would you recommend other international students to join FC Jura? (If so, why?)

Ana: Without a doubt. It was recommended to me by my buddies and I certainly appreciate it. It seems to me as a unique and unrepeatable experience, not only for playing Gabríela, Esben (coach), Sevil, Anita and doing sports in another country, but also for the people you end up meeting and the experiences you can live. Definitely I would not think about it and I would join Sevil: Jeg vil anbefale FC Jura til alle internasjonale studenter. Jeg vil spesielt anbefale det hvis du er en fotballglade jente (pige;-)), som er på jakt etter et godt samhold og har behov for et avbrekk fra studiehverdagen.

Gabríela: Yes – definitely. I think it’s a great way to better experience and integrate yourself in the Danish community, which is often a forgotten aspect when on exchange, as most people you socialize with are other international students. It’s also a great way to learn the language: Today I am equipped with words I’ll probably never use again in my life but will, without a doubt, be useful in case I move back to Denmark and become a suburban soccer mom or a professional football player in some alternate reality. Everyone on the team is very welcoming and it’s a great way to make new friends and get to know people from your classes at school.

What will you mostly remember FC Jura for?

Ana: I think I will remember the good atmosphere that exists between the girls on the team, with the coaches and with the men's team,it seems to me like a great family in which everyone knows each other and gets along well. Also of course for the great parties they organize for the whole team.

Sevil: Hadde det ikke vært for julefrokosten, så hadde svaret mitt vært styret til FC Jura. Alle som arbeider i styret fortjener masse skryt for den innsatsen de legger inn. Det er likevel ingenting som slår julefrokosten. Der tok det virkelig av. Jeg har aldri sett så mange stemningsfulle fremtidige jurister samlet på et sted, inkludert meg selv.

Gabríela: Good memories, new friends, a chance to rekindle my love for football in a fun environment.

43

Brevkassen...

Kære Brevkasse Jeg har et dilemma, som jeg håber I kan hjælpe mig med. Jeg har for nylig været til en fest og jeg fik taget en test inden, bare for en sikkerheds skyld. Fordi jeg ikke havde symptomer overhovedet, tog jeg afsted inden jeg fik mit prøvesvar.

Det endte med at blive en rigtig god aften – og jeg endte også med at hive en sød medstuderende med hjem.

Nu står jeg så i en rigtig lorte-situation, fordi mit testsvar er kommet tilbage og den er positiv. Jeg har fandme fået klamydia.

Hvordan skal jeg forholde mig til det?

Hilsen den ”positive” og frustrerede studerende

Kære frustrerede studerende Sikke noget rod! Her på Redaktionen troede vi et øjeblik, at du stod med en positiv Corona-test og skulle igennem hele møllen med smitteopsporing og isolation. Det kan du da i det mindste trøste dig med, at det ikke er.

Det er selvfølgelig aldrig helt godt at fange sig en omgang klamydia. Heldigvis er det nemt nok at komme af med igen. 2 piller, og så er du good to go (har vi i hvert fald hørt …)

Derudover opfordrer vi lige til, at du smider en besked i retningen af den søde medstuderende og andre du muligvis har scoret. Det er god stil, vi vil jo gerne undgå smittespredning i alle tænkelige situationer. En anden gang kan det være at prævention også var en idé - men brevkassen dømmer ikke <3 Held og lykke med din lille pille kur og så er du forhåbentligt negativ og fri for klamydia snart ;) De bedste hilsner, Brevkassen

44

Den Højeste Ret – Fastelavnsboller Er der noget vi kan lide i Paragraf, så er det, når man kan koble en årstid med en lækker spise. Da det jo er februar-udgaven, kunne det selvsagt ikke være anderledes end at Højesteretten i denne udgave skal være fastelavnsboller. Den er blandt en af favoritterne i det søde køkken her på redaktionen på denne årstid. Nyd denne lækre opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller.

Du skal bruge: 1 dl. mælk 4 spsk. sukker 25 g. gær 125 g. blødt smør 1 æg 350 g. hvedemel ½ tsk. groft salt 1 plade chokolade -

+ 1 æg til pensling

Fremgangsmåde: 1.

Sæt en god sang på. Paragraf anbefaler ”fastelavn er mit navn” – det er jo fastelavn ;) – (eller måske bare noget Tobias Rahim).

2.

Det første du skal gøre er at lune mælken og opløse gæren heri.

3.

Herefter tilsættes de øvrige ingredienser i skålen, og det røres godt sammen.

4.

Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.

5.

Tid til at lave vaniljecreme. Du kan enten lave det selv fra bunden af, eller købe de færdiglavede pakker – valget er dit!

6.

Når dejen har hævet i 1 time, hældes den ud på bordet og æltes godt igennem. Del dejen op i 2 og rul begge ud i lige store størrelser på et meldrysset bord. På den ene placeres der klatter af vaniljecreme sammen med ét stykke chokolade rundt omkring på dejen. Undgå at placere dem for tæt, da der skal være plads til at man kan udstikke dem.

7.

Nu tages den anden udrullede dej, og placeres ovenpå dejen med vaniljecreme-klatter.

Herefter tager man et glas og udstikker de forskellige klatter, man har lavet – det her er en smart metode, da man undgår at vaniljecremen flyder ud under bagningen.

8.

Fastelavnsbollerne kommes på en bageplade med bagepapir og stilles til hævning i 45 minutter.

9.

Fastelavnsbollerne bages i 10 minutter ved 200 grader (varmluft).

10. Når de er afkølede, kan de pyntes med glasur - pynt dem gerne, som hvis dommerne fra Den Store Bagedyst skulle bedømme dem.

Laura Verbovci & Sara Rye

45

TS TE RE EN RÅ EM FO NG RA AR

vinsmagning

24. februar

røverhistorier fra retten

R

9. februar

9-11. marts

46

procedurekonkurrencen

ultimo marts

DLA go international

primo maj

masterclass

STUD.JUR. MED INTERESSE FOR FAST EJENDOM søges til ejendomsudviklingsvirksomhed i Risskov

Med et job hos 1927 Estate får du adgang til at arbejde sammen med nogle af branchens mest innovative ejendomsudviklere og et fagligt velfunderet juridisk team, hvorved din faglige og praktiske erfaring vil blive styrket med en vinkel, som du ikke kan læse dig til. Du vil opleve, at der ikke er langt fra beslutningsprocessen til det endelige resultat.

1927 Estate går ind for bæredygtighed. Vi vil skabe bæredygtige og funktionsoptimerede ejendomsløsninger og vil efterleve FN’s definition af bæredygtighed.

Som stud.jur. hos 1927 Estate vil du rapportere til vores juridiske chef.

1927 Estate Nordre Strandvej 43 8240 Risskov 1927.dk

OPGAVER • Håndtering af og input til brug for due diligence proces i forbindelse med køb og salg • Opfølgning og kvalitetssikring af interne processer

Hos 1927 Estate ønsker vi at

• Kontraktstyring og -forhandling

skabe værdi via gennemtænkte

• Yde løbende juridisk bistand til vores ejendomsudviklere

areal- og ejendomsudviklings-

• Udarbejde paradigmer og juridiske notater

projekter.

Med udgangspunkt i den

Vores kontor ligger i Risskov, hvor omgangstonen er uformel og kræver,

endelige brugeroplevelse og

at du er i besiddelse af en stor portion humor.

med øje for bæredygtige hensyn

T ILTRÆDELSE

er målet at skabe og drifte fremtidssikrede ejendomme,

Arbejdstid ca. 7-14 timer ugentlig. Tiltrædelse hurtigst muligt.

som både mennesker, natur og

Din ansøgning sendes til juridisk chef Martin Sohn, ms@1927.dk

miljø trives med – fra ide

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin på tlf. 21242467

til succesfuld levering.

Mød os til en snak om din fremtid på Juridisk Jobmesse den 23. februar 2022

Din fremtid starter nu

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag.

Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb.

Hør mere om dine karrieremuligheder hos os på Juridisk Jobmesse eller besøg gorrissenfederspiel.com/karriere.