Issuu

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus: Dem Der Forlader Universitetet Side 6-9

Side 19 Dekanens forudsigelser Side 28 Vis Moot – Kampen om Wien Side 38 Paragraf Tester: Is

51. årgang · April · 2021

Ligestilling på agendaen Vidste du, at vi hos Bech-Bruun har indført to konkrete målsætninger for ligestilling, som skal være opfyldt inden 2030? Det har vi, fordi vi ønsker at være fremtidens advokatvirksomhed og sikre ligeværdige karrieremuligheder for alle talentfulde medarbejdere uanset køn. Læs om vores målsætninger og om, hvordan du kan starte din karriere hos Bech-Bruun på www.bechbruun.com/karriere

LEDER

Leder April Vi nærmer os, alle sammen. For nogen kommer det i april meget tæt på. Afslutningen på studietiden, dimissionen. Afslutningen på en mindst femårig periode af ens liv, forestiller jeg mig, er en følelse af vemod og begejstring for det nye, der skal til at begynde. De to følelser opstår sjældent samtidigt i et menneske, og derfor er den dag også noget ganske særligt og bliver ofte husket langt op i voksenlivet. Vemodighed er noget, vi alle sammen har mærket før. Vi føler den, når studenterugen er ovre, og vores tid på gymnasiet endelig er forbi. Vi føler det på den sidste dag på efterskolen, når vi siger farvel. Vi savner allerede hinanden. Vi føler den efter konfirmationen, når det at være barn er forbi. Vemodigheden skuer bagud, og iklæder vores minder varme lyse farver. Temmelig listigt af den del af vores hjerne, der stadig er reptil. “Det du gjorde engang, har jo ikke været helt dårligt, for du er her endnu, så søg tilbage til det, det er trygt og godt”. Den del af din hjerne, der er afhængig af endorfiner, har heldigvis andre planer for dig, og den voksede sig større end

God læselyst fra hele Paragraf

reptilet i os for længe siden. Den følelse af sommerfugle vi havde i maven, første gang vi så de gule mure, og vi startede vores rejse på universitetet, driver os fremad mod nye oplevelser. I denne udgave af Paragraf stiller vi skarpt på dem, der snart skal forlade vores universitet, foreningen, og på et år, der ikke helt blev som vi havde regnet med. Vi har flere fra foreningen, som skal begive sig ud på den anden side af de gyldne mure efter sommer. Hvad tager de med sig på den rejse? Derudover har vi dekan, Thomas Pallesen, og tidligere prodekan, Per Andersen, til at fortælle om, hvordan det var at stå i spidsen for nogle svære beslutninger under nedlukningen af universitetet, og hvordan vi ude i fremtiden skal begynde på en frisk. Det er ikke til at sige, om det hele bliver som det var, når vi engang står uden hindrende restriktioner. Det kan man ærgre sig over, at det måske ikke bliver. Men tiden vi ikke får tilbage kan indhentes, måske allerede ved bare at påskønne den dobbelt så meget.

Reptilhjernen er vigtig, den har holdt os fra dumme beslutninger i en tid hvor det var vigtigt at tage fornuftige valg. Nu skal den stille og roligt vige for den del der giver os modet til at kaste os ud i det. Hvad end det er. Semesteret er ovre, før vi ved af det, og så kommer en lang sommer, forhåbentlig, med mere frihed end vi har kendt længe. Vi siger så småt farvel til en hverdag på universitet med nedlukning. Og byder et genfødt universitet velkommen, på den anden side af en god sommer.

Andreas Libak Iversen Chefredaktør

Andreas Libak Iversen - Chefredaktør

I dag om et år er dit job ikke bare et job Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer alene. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i flere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser. Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.

Jacob Nim Jørgensen |Advokat

Simon Højfeldt Vacker | Advokatfuldmægtig

Indhold Side 6 Fokus: Dem Der Forlader Universitetet Side 12 Udveksling i Valencia Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Andreas Libak Iversen, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Elisabeth Oxholm Loft, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kristina Westergaard Rasmussen, webmaster Ditte Wolf, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Anna Andersen Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Warming-Pedersen Emilie Toftegaard Funding Emily Dahl Jensen Emma Lauritsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Helena Brinck Helena Emilie Hansen Ida Christine Jacobsen Joakim Lundgren Tryk Johan Munk Packness Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Hoe Kirstensen Julie Stadsbjerg Jespersen Julie Østenkjær Brown Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kira Anastasia Andersen Kirsten Glent Abildgaard Laura Verbovci Louise Lund Mahdi Ebadi Malahat Shahin Mathias Abildgaard Ohlsen Michael Sterndorff-Jessen Pernille Simonsen Rebecca Felicia Kromann Thorup Sandra Stefanie Clausen Sara Busch Sara Munch Johansen Sara Rye Petersen Sofie Vinther Lovring

Side 14 Bag om EU’s indkøb af vacciner Side 18 En hyldest til vores undervisere Side 19 Dekanens forudsigelser Side 20 ‘Text me when you get home xx’

Side 28 Vis Moot – Kampen om Wien Side 30 Strikkelyst – skal du med på bølgen? Side 34 Fine forårsplanter til lejligheden og altanen Side 37 Corona og dobbeltstraf

Side 38 Paragraf tester: is Side 42 Hvornår er en underviser en legende? Side 44 Brevkassen... Side 46 Klumme: Pauseår – go eller no go?

Side 48 Den Højeste Ret: Alt Godt Med Ramsløg Side 51 Et år i coronaens tegn Layout: Sophus de Klauman (ansvh.) Annonce: Andreas Libak Iversen Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Andreas Libak Iversen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragrafsiderne. Forside: Aarhus Universitets Aula, foto: Roar Lava Paaske

FOKUS

Fokus: Dem Der Forlader Universitetet “Ofte er det bedre at være på vej, end at nå frem” hedder det sig somme tider. Det kan være både rigtigt og forkert. På roadtrip med en god ven er det utvivlsomt tilfældet. I Ringenes Herre, er udsagnet nok mindre sandt. De 5 år, eller mere, på universitetet er heldigvis for de fleste et win-win. Rejsen er fyldt med oplevelser og udfordringer, og at nå målet er en stor bedrift som skaber stor glæde og stolthed. Vi har bedt fire jurastuderende se tilbage på deres tid på studiet. Hvad de vil tage med sig, se tilbage på og give videre til andre. Hvis vi kunne gå tilbage i tiden og leve igen, forestiller vi os måske at vi ville slappe mere og og nyde det des mere. Det kan vi ikke. Derfor må vi gøre det i første forsøg. Det minder vi hinanden om, ved slutningen. Mens jeg sidder og skriver speciale her på mit sidste semester, giver det mig anledning til at tænke tilbage på de fem år, der snart er gået. What a wild, wild ride! Jeg startede i sommeren 2016 uden at vide, hvad jeg skulle forvente af de næste fem år. Jeg kendte ikke nogen, der havde læst jura før, og jeg havde dermed ingen muligheder for at vide, hvad der ventede mig. Men glad og stolt mødte jeg op første dag og indtog min plads sammen med de mange andre nye studerende, som senere skulle vise sig at gemme på nogle af de bedste venner og studiekammerater. I løbet af de første tre år blev jeg kastet rundt i den obligatoriske juridiske manege og blev præsenteret for juraen i alle dens afskygninger – lige fra familie- og arveret til formueretten og alt derimellem. Jeg blev hurtigt introduceret for ”træk-og-skyd”-eksamener, for den uendeligt lange pensumliste, og

for den store fascination og dyrkelse af Højesteretsdommere og rockeradvokater. Hvad var jeg dog gået ind til? Inden bacheloren var omme, havde jeg dog lynhurtigt sporet mig ind på, at strafferet selvfølgelig er det fedeste fag, at skriftlige eksamener må være i strid med EMRK, og at Jens Peter Christensen da absolut har royal stjernestatus.

på studiet som helhed, sidder jeg stadig tilbage med en følelse af, at det har været en kæmpe fest. Og apropos fest, så er jeg glad for, at jeg gennem årene har deltaget i alle de fredagsbarer, JUS-fester, Nordiske Uger og andre arrangementer, der har været mulig for mig at finde tid til blandt de utallige timer med næsen i bøgerne.

Med bacheloren veloverstået (efter en reeksamen, bevares) tilrettelagde jeg min kandidat med fag valgt helt ud fra min egen interesse, og så blev det for alvor sjovt. Det var da lige indtil dommedag den 11. marts 2020, da landet lukkede ned i første omgang. Siden da ændrede hverdagen sig for os alle sammen, og nu

Jeg vil slutte mit lille tilbageblik af på optimistisk facon og se frem mod lysere tider. Jeg håber inderligt på, at jeg sammen med hele universitetet kan opleve Kapsejladsen en sidste gang som studerende, og at det vil være muligt at afholde dimission på næsten normal vis til sommer. Jeg vil savne de gule mure,

mere end et år efter denne skelsættende dato har jeg ikke siden været til en normal undervisningsgang uden enten opdeling af holdet eller brug af mundbind.

Lars Henriks perfekte humoristiske timing, Helle Isagers flotte, farverige læderjakker og Anette Storgaards store juridiske entusiasme. Og jeg vil i min videre færden og jobsøgen med stolthed sige, at jeg har læst jura på AU!

Mit sidste år på jurastudiet har således ikke været som de fleste tidligere studerendes, men når jeg kigger tilbage

Pernille Simonsen

Jeg har haft fem gode år på Aarhus Universitet, fem år som snart er forbi vel at mærke, og derfor er jeg glad for, at jeg har muligheden for at se lidt tilbage og dele mine tanker:

vælge, hvad man føler er interessant, og ikke hvad ens arbejdsgiver eller studiegruppen mener er det bedste karrierevalg – interesse afføder altid et bedre resultat end tvang.

Folk, der kender mig, vil nok være overrasket over at høre, hvordan jeg første ”skoledag” tilbage i sommeren 2016 var så nervøs, at cykelstyret nærmest rystede på vej til uni. Jeg mødte op i en grå hættetrøje og blå jeans, mens jeg følte at alle ”de jurastuderende” havde det skarpeste puds på. Jeg var bange for, at rygterne om spidse albuer, et trælst studiemiljø osv. var sande. Jeg lærte dog hurtigt, at det ikke var tilfældet, og min studietid er rent faktisk, tro det eller ej, forløb med, at jeg har haft nogle virkelig fede oplevelser og fået nogle af mine absolut bedste venner for livet!

Corona er jo ikke noget, vi kommer udenom, og det har jo også påvirket sådan nogle ældre studerende som mig. Det sidste år har på ingen måder været, hvad jeg regnede med. Mine tanker går dog især ud til de nyere studerende, som for tiden kun oplever det faglige og tørre aspekt ved jurastudiet. Man kan virkelig snakke om, at det er det ”sure uden det søde”, men forhåbentligt bliver livet anderledes efter sommer, så hold ud!

Som for alle andre gik de tre første år med den obligatoriske bachelordel, alt fra familie-/arveret til panteret blev prøvet af, og man kan vel sige, at jeg fandt ud af hvilken ”type” jurist, jeg gerne ville være.

Jeg vil nu fortsætte min specialeskrivning og stolt sige at jeg har haft æren af at læse jura på Aarhus Universitet. Ses til Kapsejlads, når det bliver muligt!

Jeg har under min studietid været meget ”aktiv” i studiemiljøet bl.a. som skribent ved Paragraf og som aktivt medlem af Moderate Jurister samt glædeligt deltaget i fredagsbarer, JUSfester, Kapsejlads og mange andre fede arrangementer. Jeg har samtidig også været heldig nok at få fornøjelsen af at være tutor hele tre gange, så en stor tak skal også lyde til disse hold, som har gjort min studietid endnu bedre.

Som bachelorstuderende var der mange fag, som jeg ikke var den største fan af, hvilket jo også cementerede, hvilke fag min kandidat skulle sammensættes af, og man kan vist roligt sige, at min interesse for jura for alvor kom op til

Jeg nævner selvfølgelig ikke ovenstående for at flexe, men blot for at pointere at jurastudiet er mere end blot læsning, men at man også selv skal gøre det til det! Jeg kan kun anbefale at gøre mere

overfladen på kandidaten. Mit bedste råd er derfor også, at man på kandidaten skal

ud af sin tid som jurastuderende, det gør virkelig de 5 år så meget bedre!

Erwin Steffensen

For at starte denne artikel ud lige på og hårdt: I mine fire år i foreningen Paragraf har jeg åbenbart intet lært. Jeg sidder nemlig – endnu en gang – dagen inden deadline for at skrive denne artikel. Dagen inden deadline er heldigvis der, hvor de bedste idéer altid materialiserer sig foran mig. Der var I nok heldige. Jeg kunne på denne side skrive om, hvordan jeg er vokset de sidste fem år på studiet, eller om hvordan foreningslivet har været det fedeste nogensinde (stor, fed streg under fedeste), men det tror jeg, at jeg vælger at lade være med. Jeg står nemlig ved et punkt i mit studie, hvor det er svært at forholde sig til noget som helst, for lige om lidt er det hele forbi. Og det er faktisk måske den mest antiklimatiske følelse nogensinde. Jeg havde forventet, at jeg ville gå ud med et kæmpe brag – dansende på et bord til en fredagsbar, hvor en af dørmændene ville være nødt til at smide mig ud, efter jeg ved et ”uheld” havde brækket mig ud over fem russere, som selvfølgelig havde stået og hyldet min åndssvagt fede dans. Men på grund af corona er mine forventninger om et fedt exit nedjusteret til kaffe og kage i sofaen, imens mine forældre og jeg nok sidder og ser på en eller anden form for dimension. #Fedt. Derfor har jeg valgt at dedikere denne side til, hvad jeg gerne vil efterlade mine yngre medstuderende med, som måske – men sikkert ikke – kan gøre, at deres studietid bliver lige så god, som min har været.

Råd nr. 1: Meld dig nu forhelved ind i en forening på foreningsgangen Det er meget simpelt, og du har sikkert allerede hørt det fra dine tutorer eller de sejeste venner, du har (fordi selvfølgelig er de sejeste venner, du har, allerede medlem af en forening). Hvis du ikke er med i en forening, så kommer du aldrig til at opleve Tour De Letbane (druk i letbanen), Tour De Gang (udklædning og gode temaer), Juridisk Bagedyst, og generelt så er det bare det perfekte sted at snuppe en øl efter forelæsningerne om tirsdagen. Foreningsgangen er nemlig præget af, at der vitterligt altid er nogen, som er klar til at drikke øl. Råd nr. 2: Tag det SU-lån, brug hele opsparingen og køb den ekstra øl i fredagsbaren Du er pt. studerende (ellers er det meget underligt, at du læser dette blad), og det er nu, at du kommer til at tjene færrest penge i hele dit liv. Tag SU-lånet og brug det til at tage på skiferie med JUS #SkudUdTilMinTutorMakker. Og pyt med din opsparing, du kommer alligevel til at tjene det hele hurtigt ind igen med en jurist-løn. Råd nr. 3: Meld dig som tutor Det er nemlig fedt.

Råd nr. 4: Respekter din forelæser Hvis du har fulgt råd nummer 2 og har drukket lidt for mange øl, så kan det til tider virke uoverskueligt at dukke op til forelæsning eller overhovedet få læst til den. Men tag dig nu sammen. Forelæserne vil dig det bedste – ellers havde de jo ikke jobbet. Så mød op, lyt, og hold dig i det mindste for munden, hvis du gaber. Råd nr. 5: Del dit overskud Hvis du har den mindste smule overskud til at lytte til dine venners problemer, så skylder du dem at opsøge dem og lytte til dem. Det lyder super kliché. Men jeg har en veninde på studiet, som skulle til reeksamen. Alle sagde til hende, at hun nok skulle klare den, og at hun var mega badass (hvilket hun også er), men da jeg spurgte hende om hun var ok, sagde hun, at det var der ingen, der havde spurgt hende om før. Hvilket er lidt underligt. Derfor: Hvis du tror, at din ven ikke er helt på toppen, så spørg dem: ”Er du ok?”. Det er meget simpelt. Råd nr. 6: En jurist skal altid være forberedt Og af den grund skal du altid have en champagne (eller i det mindste noget, der er mere fancy end Asti) i køleren og en rødvin i skabet. Du ved aldrig, hvornår du får brug for det. Det var mine råd til dig, kære læser. Jeg bilder mig selv ind, at du aldrig har læst lignende råd før, så selv tak, fordi jeg nu har revolutioneret din studietid, sorry not sorry.

Kirsten Glent Abildgaard

En uforglemmelig tid En solrig dag i august 2016 skulle vise sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel. Efter studenterfester, en lang sommerferie og en flytning til en helt ny by var jeg klar til at starte på jura på Aarhus Universitet. Da jeg startede på Aarhus Universitet, studerede min søster jura på kandidaten – måske netop derfor var mine forventninger til studietiden også ekstra store. Hun havde de seneste år fortalt om det fantastiske studiemiljø, der var på jura på Aarhus Universitet, og hun havde i den forbindelse forberedt mig på, at jeg gik en uforglemmelig tid i møde. En lærerig proces Mine store forventninger til studietiden blev hurtigt indfriet, og det viste sig, at det var langt sjovere at studere jura på Aarhus Universitet, end jeg havde regnet med. For mit vedkommende kom jeg på hold med nogle mennesker, som jeg hurtigt blev gode venner med – og vi er ligeså gode venner i dag. Vi er enige om, at vi skal gøre vores bedste for at bevare kontakten – også når vi om ganske kort tid formentlig bliver spredt over hele landet. Når man studerer jura på Aarhus Universitet, skal man i sagens natur til mange eksaminer. Det er en uundgåelig ting, hvis man gerne vil ende med

at kunne kalde sig jurist. Personligt oplevede jeg – ligesom mange andre – at de gode karakterer fra gymnasiet blev skiftet ud med mere middelmådige resultater. Dette karakterdyk kan virke voldsomt, men én af de ting, jeg vil tage med videre fra universitetet, er, at tingene kan ændre sig, og at man skal tro på egne evner. Det tager tid at lære, hvordan man skal læse jura, for det er ikke altid så enkelt, som man skulle tro. Jura er et rigtigt læsefag, hvorfor man bliver nødt til at bruge mange timer med næsen i bøgerne. Men ud over, at man skal læse i mange timer hver eneste uge for at følge med, så skal man også bruge tid på at tænke over, hvorfor reglerne er, som de er. Som snarlig jurist er det mit råd til yngre studerende, at de skal gøre tingene på deres egen måde, og at de ikke skal lade sig stresse over, hvad andre gør. Man skal huske at holde fast i sig selv. Foreningslivet Selv om eksaminer har fyldt en stor del af tiden på universitetet, så har foreningslivet og det sociale – heldigvis – også fyldt enormt meget for mig. Jeg blev hurtigt introduceret til foreningen Paragraf, hvor jeg hurtigt fik mange nye venner på tværs af hold og årgange, ligesom jeg blev langt mere engageret i det sociale liv på foreningsgangen, end jeg havde regnet med. Det er min

opfattelse, at foreningslivet på jura på Aarhus Universitet er noget helt specielt, og at de andre universiteter ikke har noget, der tilnærmelsesvis minder herom. Det har været fantastisk at være en del af foreningslivet, og når jeg fremover ikke længere har min daglige gang bag de gule mure, vil jeg huske tilbage på studiet som en tid, hvor det sociale spillede en afgørende rolle. Min studietid havde aldrig været det samme, hvis jeg ikke havde deltaget i de sociale arrangementer og i foreningslivet. Fremtiden Der er ikke længe til, at livet bag de gule mure er slut. Det ”rigtige” voksenliv står og lurer lige rundt om hjørnet, hvilket kan virke en smule skræmmende, når man de sidste par år har levet en meget fri tilværelse. Selv om jeg ser frem til at blive færdig, vil jeg stadig savne tiden på universitetet. Det har været en fantastisk tid, og én ting er helt sikkert – den kommer aldrig tilbage. Jeg vil derfor opfordre alle yngre studerende til at nyde studietiden, ligesom jeg håber, I vil deltage i det sociale på studiet. Men min tid på universitetet er som sagt ved at være slut. For mit vedkommende er det derfor mere spændende, hvad jeg skal lave, når jeg forhåbentlig snart bliver jurist. Det må tiden vise!

Anders Grønnegaard

Vi udvikler dit potentiale hele vejen Hos Lundgrens skal du være ambitiøs. Du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring. Vi giver dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale. Du vil opleve at få feedback og sparring fra de bedste i branchen, et blik for hvordan man begår sig i advokatbranchen, og et fokus på hvordan dine styrker bedst kommer i spil. Vil du lære mere: KARRIERE.LUNDGRENS.DK

RETAKOVDA DNE EREM

VI SØGER SOMMERFULDMÆGTIGE Vi søger sommerfuldmægtige til vores kontorer i Jylland og København. I en stilling som sommerfuldmægtig vil du, i en to ugers periode, få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor.

TRINE JENSEN, STUD.JUR. "Åbne døre, en uformel tone og et rigtig godt fællesskab var mit første indtryk, da jeg blev vist rundt på kontoret i Esbjerg på min første arbejdsdag som sommerfuldmægtig hos Kirk Larsen & Ascanius. Det viste sig hurtigt, at mit første indtryk holdt stik – og da jeg blev tilbudt at fortsætte som stud.jur. efter min periode som sommerfuldmægtig, var det selvfølgelig med stor begejstring, at jeg fik lov til at blive en del af dette. Som stud.jur. er jeg tilknyttet en specifik afdeling og én fast advokat, der hver gang jeg møder ind på arbejde, har nye og spændende juridiske opgaver klar. Opgaverne er alsidige, og man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, når man møder ind, hvilket jeg kun ser som et plus. Én ting er dog sikkert – og det er, at man bliver fagligt udfordret i jobbet. Kirk Larsen & Ascanius går meget op i, at de studerende på tværs af afdelinger og kontorer har et stærkt sammenhold, hvorfor der således i samarbejde med de studerende bliver arrangeret flere sociale og faglige arrangementer. Jeg kan kun anbefale Kirk Larsen & Ascanius som arbejdsplads – og det må altså bare konstateres, at når man er glad for sit arbejde, er togturen fra Aarhus til Esbjerg ingen sag.”

KORT OM KIRK LARSEN & ASCANIUS Vi har en flad organisation med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage ansvar. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern. På Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så du kan få en lille forsmag på, hvem vi er.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

UDLAND

g n i l s k e v d U a i c n i Vale

Pa ra g

ra f

s Aarhu Barth

Unive

rsitet

lé 16 ins Al

8000 A

arhus

, bygn

.1410

Vi er tre jurastuderende, Sara, Jakob og Amalie, som er taget på udveksling på vores 8. semester til Valencia i Spanien. Vi har alle tre søgt udveksling helt tilbage i start december 2020, så vi er rigtig glade for endelig at være kommet afsted trods coronasituationen og bestemt også meget spændte på, hvad foråret i Valencia byder.

Destination - Valencia Den 27. januar 2021 tog Sara, Jakob og jeg mod Valencia. Inden afrejse skulle vi selvfølgelig igennem diverse

Corona-situationen i Valencia Da vi ankom til Valencia, var det den hårdeste uge for byen, siden coronapandemien begyndte tilbage i marts

gik nemlig med 22-29 grader, udforske byen, drabelige bordtenniskampe, kolde øl på altanen, undervisning og med at møde andre udvekslingsstuderende.

udfordringer, herunder adskillige corona-test. Efter to negative test i Danmark gik turen først mod Amsterdam Shiphol, hvor vi havde en ventetid på 5 timer. Tiden gik hurtigt, da vi selvfølgelig glædede os og var virkelig spændte på, hvad der ventede os i Valencia senere på dagen. Selve rejsen mod Valencia gik som smurt og sen eftermiddag var vi fremme ved vores lejlighed i det centrale Valencia i området Russafa. Lejligheden overgår alle forventninger og er bestemt godkendt af os alle tre som hjemsted de næste 4,5 måneder!

2020. Faktisk var Valencia en af de byer, der var et af de allermest hårdt ramte områder i ugerne op til vores ankomst. Grundet corona-situationen var alt undervisning fra universitet online. Restauranter og barer var også lukket, dog havde nogle få åbent for takeaway. Desuden var der adskillige andre restriktioner; Vi måtte ikke besøge andre husstande, forsamlingsforbud på 2 personer, udgangsforbud klokken 22.00 og det var derudover ikke lovligt at rejse ud af Valenciana-regionen. Selvom alle disse restriktioner lyder som noget af en mundfuld her på skrift, så var det slet ikke så slemt endda. De første 2 uger

Allerede den 15. februar blev der slækket en smule på restriktionerne, og senere den 1. marts måtte vi møde fysisk op på universitetet, og barer og restauranter åbnede til klokken 18. Desuden måtte vi nu samles 4 personer i stedet for to. Forsamlingsforbuddet på 4 personer gælder stadig og vil muligvis vare indtil påske. Det er dog ikke så svært at mødes flere end det, så længe man holder en smule afstand og har mundbind på. Det er nu ikke helt sådan det altid foregår, og vi er da sluppet afsted med alle vores ture på stranden og parken, hvor vi har været langt flere end 4 personer samlet. Hver 14. dag revurderer regionen om der kan

Amalie, Jakob & Sara

slækkes endnu mere på restriktionerne, hvilket giver håb for at situationen forhåbentlig kommer mere og mere tilbage til det almindelige igen. Vi ser i hvert fald frem til, at vi forhåbentlig snart kan nyde en aftensmad ude på en bar eller en restaurant og nyde Aqua de Valencia, som er en lokal drink. Livet på Universidad de Valencia Vi studerer til dagligt på jurafakultetet på Universidad de Valencia. Selve universitets udseende er ikke noget at skrive hjem om, da det primært består af røde mursten, en kæmpe silo og bygninger på en lang række. Selve undervisningen er meget anderledes end den vi kender hjemme fra Aarhus Universitet. Her er der meget mere fokus på afleveringer ugentligt, præsentationer og at vi som studerende skal deltage i undervisningen. Desuden har vi alt vores undervisning på engelsk, som kan være en udfordring med undervisernes meget stærke spanske accent. Vi har ikke udelukkende jura-fag, da det har været en smule svært at få tilstrækkelige ECTSpoints udelukkende med jura-fag. Derfor er fagene Labour Law og International Environmental Law vores eneste jurafag, og de resterende fag vi har er Human Rights, Consumer Behaviour, Marketing Communication og International Negotiation. Meget af vores undervisning er mere businessorienteret, hvor vi skal samarbejde med andre studerende fra mange forskellige lande. Det er fedt at få lov at prøve at blive undervist en smule anderledes end vi er vant til, men vi er overbevist om, at det giver os en masse kompetencer både fagligt, socialt og kulturelt. Sol, fest og masser Aqua de Valencia Når vi ikke studerer på universitetet, så byder Valencia på sol, liv og glade dage. Vi nyder tiden på stranden, hvor vi også står på paddleboard. Derudover spiller vi en del padel-tennis og bordtennis. Desuden drikker vi måske lidt for mange kolde drinks, øl og vin med alle de andre

søde udvekslingsstuderende, som vi har mødt. Erasmus arrangerer en del ture, hvor vi blandt andet har været på tur til Alicante og i bjergene ved Montanejos, hvor vi vandrede og badede i hot springs. Vi udforsker også byen en del, og er efterhånden ved at kende de fleste hyggelige områder, barer, cafeer og gader. Der er også rigtig gode muligheder for shopping, så det bliver selvfølgelig udnyttet! Især det område af Valencia, hvor vi bor, Russafa, er kendt for gode barer, cafeer og restauranter. Hvis vi selv skal sige det, så bor vi nok i det flotteste og bedste område i Valencia. Der er en del parker i Russafa, hvor vi også bruger en del tid på at gå ture, spille bordtennis, fodbold og drikke kolde øl. To sum up... Livet som udvekslingsstuderende under corona, er selvfølgelig lidt anderledes, end det ville have været, hvis verden så ud som vi kender den. MEN som I kan høre er det virkelig hele oplevelsen værd! Vi nyder et afbræk fra uni-livet på AU med høj sol, glade og imødekommende mennesker og en masse gode oplevelser. Vi har i hvert fald ikke fortrudt at vi er taget afsted, og vi kan klart anbefale et udvekslingsophold i Spanien! De kærligste hilsner Sara, Jakob og Amalie

Lovgivningsproceduren bag EU’s indkøb af vacciner EU’s vaccine indkøb har været meget omtalt i de seneste måneder – på godt og ondt. Men mens kritikken rejser sig, er det værd at kigge tilbage på forløbet, hvor EU lavede vaccine aftaler på vegne af de 27 medlemslande. Planlægningen Corona ramte ekstraordinært og voldsomt hele verden. Den kostede mange liv og gav store problemer for sundhedsvæsenet – ikke mindst i EU, hvor nedlukninger var den almindelige foranstaltning. Ved sommeren 2020 fik man dog et pusterum, og her begyndte interessen for vacciner at vokse. Til at starte med indledte Frankrig, Tyskland, Holland og Italien et samarbejde om køb af vacciner i fortrolighed. Da nyheden kom frem, blev de andre medlemsstater bekymrede. De fire stater forklarede, at de ville købe vacciner til alle medlemsstaterne, men det løfte var for usikkert for flere stater. De havde i klar erindring, hvordan medicinsk udstyr, der skulle til Italien, var blevet stoppet i Frankrig og Tyskland med den begrundelse, at de selv havde behov for det. Med de fire købedygtige stater på den ene side og storkøbere som USA og Storbritannien på den anden side, herskede der bekymring i mindre stater som Danmark og særligt Letland, Estland og Litauen i forhold til, hvor de ville stå i køen. Med EU ved roret kunne alle medlemsstater – de mest velhavende samt de mindre – være sikre på at få vaccinerne til samme tid og samme pris. Dog følger det af Traktaten om Den Europæiske Union artikel 5, stk. 2, at Unionen kun handler inden for de beføjelser, som den er tildelt i traktaterne. Håndtering af sundhed og særligt vaccine indkøb er en national kompetence, som EU dermed ikke havde kompetence til at håndtere. For at overlade EUKommissionen denne kompetence, skulle medlemsstaterne derfor enes om en aftale. Sundhedsministrene fra hver medlemsstat kom i juni frem til en

samlet aftale. EU-aftalen om vaccine indkøbet Det fremgik af aftalen, at EUKommissionen ikke måtte købe vacciner direkte af medicinalfirmaerne. De praktiske indkøb og afregning ville hver medlemsstat selv håndtere. Kommissionen skulle i stedet indgå aftaler om købsoptioner, en såkaldt Advance Purchase Agrement (APA), hvorefter EU-landene blev garanteret en vis mængde af vacciner inden for en vis periode. Når en APA var indgået, havde medlemsstaterne fem hverdage til at meddele, om de ville acceptere tilbuddet. Danmark har accepteret alle de vacciner, som EU har reserveret. Et andet krav var, at vaccinerne skulle være klar inden for en tidsfrist – dette har senere givet anledning til problemer med forskellige medicinalfirmaer. Til gengæld havde EU-landene nogle gode tilbud til producenterne: når EU-landene reserverede vaccinerne, ville de betale et beløb på forhånd, så producenterne kunne udvide deres produktionskapacitet. Og nogle af producenterne kunne få hurtige og billige lån i Den Europæiske Investeringsbank, som kunne øge produktionskapaciteten yderligere. Dette tilbud accepterede Pfizer-Biontech og Moderna. Derudover ville EU-landene kun købe vacciner fra virksomheder, der havde indledt kliniske forsøg. Og for ikke at splitte medlemsstaterne ad, blev det bestemt, at hver medlemsstat først selvstændigt måtte købe vacciner, efter at Kommissionen havde afsluttet sine forhandlinger.

EU-landene besluttede at købe vacciner baseret på forskellig teknologi, og mens nogle producenter fremstillede vaccinerne på den traditionelle måde, så anvendte Pfizer-Biontech og Moderna genteknologi, hvilket ikke var prøvet til vaccinefremstilling før. Så for at få effektive vacciner så hurtigt som muligt, valgte EU-landene at købe bredt ind. Et væsentligt punkt ved aftalen, som skulle vise sig at få stor betydning for debatten om vaccinehastigheden, var EU-landenes krav om, at produktansvaret skulle ligge hos producenterne. Dette stod i indkøbsdirektiverne, så Kommissionen var nødt til at have det med i aftalen med producenterne. Årsagen til betingelsen var dels usikkerheden om effekten af vaccinerne – vaccinefremstillingen tager typisk 10 år, så der var skepsis om disse vacciner, der var produceret på 1 år. Samtidig var EU-landene presset økonomisk på grund af nationale nedlukninger, hjælpepakker og større sundhedsudgifter, så de var sparsommelige. Dette medførte langstrakte forhandlinger med PfizerBiontech og Moderna. Samtidig brugte EU’s medicinalagentur, EMA, længere tid på at undersøge vaccinerne end lande som Storbritannien og Israel, der lyngodkendte vaccinerne. Dette medførte, at EU-landene fik vaccinerne senere end andre stater. Efterfølgende har der været konflikter angående forsinkelser fra andre producenter og mellem Kommissionen og AstraZeneca angående deres kontrakt og dens indhold. EU-Kommissionen har indtil videre indgået aftale om ca. 2,3 milliarder vaccinedoser til ca. 450 millioner mennesker.

Mahdi Ebadi-Deljoujin

Sara Busch

ÅRETS UNDERVISER 2021

Følg med på vores facebook-side hvor vi offentliggør afstemning m.m.

DIMISSI

N O

Kære kommende dimittender

Vi håber og tror på, at det bliver muligt at afholde sommerdimission, men grundet Corona er alt usikkert. Følg os på Facebook og hold dig opdateret.

En hyldest til vores undervisere

PostNord har for nylig offentliggjort, at fem af coronaens hverdagshelte får den ære af at få sit ansigt på et frimærke. Når snakken falder på hverdagsheltene, er det oftest sygeplejerskerne, de ansatte i dagligvarebutikker, buschaufførerne eller politibetjentene, der bliver nævnt. Spørger du mig, hører vores undervisere dog også til blandt Danmarks corona-helte. For godt et år siden var alt kaos. Landet var helt lukket ned af en sygdom, som ingen kendte omfanget af. Hvad vi troede blot var midlertidigt, viste sig hurtigt at blive mere permanent, og nu synes det ingen ende at have. Følelsen af, at nedlukningen blot var midlertidig i foråret 2020, medførte en masse lappeløsninger, så undervisningen kunne køre videre. Der var alt fra undervisning, der blev erstattet af slides med håndskrevne sidehenvisninger på,

øjnene op for aktivering af de studerende ved at indlægge små cases og spørgsmål, fordi de godt er klar over, at det er endnu sværere at holde koncentrationen bag en skærm. Både padlets og diskussionsfora tages i brug for at gøre op for den manglende pause, hvori man kunne gå ned til forelæseren og stille spørgsmål. Vores undervisere har altså ikke blot formået at køre undervisningen videre under de her særlige omstændigheder; de har formået at løfte niveauet. Som

Og det var så det. Det er vist det, man kalder et højest uvidenskabeligt forsøg. Man skal bygge to papirflyvere med forskellig foldemetoder og sammenligne dem, men der bliver ikke taget højde for den kraft, man skyder afsted med, vinklen, vejrforholdene eller højden, den skydes afsted fra, for at få et brugbart sammenligningsgrundlag. Det er ikke særlig god undervisning. Ikke nok med det, så var underviseren ikke engang online resten af lektionen. Vedkommende

til indtalte lydklip over PowerPointslides, og til forelæsninger over Zoom med mere inddragelse af de studerende end nogensinde før. Kvaliteten var varierende. Skruer man tiden frem til i dag, er billedet imidlertid et helt andet.

én, der har manglet denne form for pædagogiske tiltag, hvilket nu i højere grad er ved at blive en integreret del af undervisningen, jubler jeg. Derfor synes jeg, at vores undervisere fortjener en hyldest. Man kan nemt komme til at tage undervisningen for givet. For gør underviserne ikke blot det, der forventes af dem? I min optik gør de mere.

havde blot givet dem opgaven og ikke mere. Det samme hører jeg fra min anden lillebror, der går i 2.g. Flere af hans undervisere lægger opgaver ud, som de skal løse, og er kun kort på online for at høre, om der er spørgsmål. Det er som om, de stadig befinder sig i sidste forårs kaos. De har ikke omstillet sig. Her må man alligevel give cadeau til vores undervisere. De har omstillet sig. De gør det bedste, de kan. Der skal mere end corona til at stoppe dem fra at undervise. Så kæmpe stort tak til jer, kære professorer og lektorer og andre eksterne undervisere, der i den grad har taget udfordringen op. Klap jer selv på skulderen, for vi andre må desværre ikke gøre det.

Samtlige undervisere har tillært sig brugen af Zoom. Forelæsningsplanen følges som normalt. Vi får undervisning efter stort set de samme standarder, som vi ville have fået i Søauditoriet. Vores undervisere har taget udfordringen op, og støder de på et problem, er IT-hjælpen kun et opkald væk. Illustrationer tegnes ind på forhånd, og ’klikkerne’ er omlagt til Mentimeter. Flere undervisere har fået

For en lille måned siden flyttede jeg for en periode på et par uger hjem til mine forældre. En morgen kom min lillebror ned. Han går i 10. klasse på en efterskole i Bramming. Han havde kemi/fysik. Lektionens opgave: Byg en papirflyver eller to og se, hvor langt de kan flyve.

Elisabeth Oxholm Loft

Dekanens forudsigelser Er digital undervisning kommet for at blive? Dekan, Thomas Pallesen, gør status på, hvordan COVID-19 har påvirket uddannelsesområdet på Aarhus BSS et år efter nedlukningen af Danmark. Da landet stod over for en omfattende nedlukning af samfundet i marts 2020, måtte vi hurtigt omstille os til en ny hverdag. Det har stillet store krav til os alle; ikke mindst til vores studerende. Og ingen af os havde dengang – måske heldigvis – fantasi til at forestille os omfanget og varigheden af pandemien. Det digitale format har været nøglen til at gennemføre undervisning og vejledning på distancen i en fortsat høj kvalitet. Både studerende og undervisere har gjort sig fortrolige med nye systemer, platforme og lærings- og samarbejdsformer. Det har været en stor opgave, men vi er i det store hele lykkedes godt. Det skyldes ikke mindst den omstillingsparathed og det faglige engagement, som studerende og undervisere har budt ind med. Det skal vi holde fast i og lære af. Online undervisning kan ikke erstatte det fysiske møde mellem underviser og studerende ej heller studerende imellem. Men coronasituationen har givet den digitale undervisning et boost, og vi kan bruge vores erfaringer til fortsat at lave spændende og inspirerende undervisning, som måske også kan

der var før. Derfor vil vi fortsat udvikle undervisningen og anvende formater, der forbinder kvaliteterne af fysisk og digital undervisning. Studiemiljøundersøgelsen har givet en første indikation på, hvad der virker godt og mindre godt. Det er værdifuld indsigt, som vi skal tage afsæt i og undersøge nærmere bl.a. i de etablerede mødefora på fakultetet, herunder studienævn, Uddannelsesforum og semestermøder med studenterforeningerne. Det er således helt afgørende at invitere både studerende og undervisere til en dialog om, hvordan vi får det bedste ud af tiden med corona og af tiden efter corona. Det er ikke kun inden for undervisningen, at der indsamles ny erfaring. Situationen fremmer og efterspørger også en helt ny forskningsdagsorden. Det gælder også inden for det samfundsvidenskabelige område. Et eksempel er HOPE-projektet, der ledes af professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab. Projektet undersøger, hvordan vi som samfund agerer i og håndterer en krisesituation, og det er et godt eksempel på, hvordan vi gennem vores

indeholde forskellige online elementer fremadrettet.

forskning kan bidrage til at løse nogle af samfundets allerstørste udfordringer.

Vi ser, at studiemiljøet er under pres, og at nedlukning og restriktioner har trukket veksler på studieglæden hos mange studerende. Det viser en større studiemiljøundersøgelse, som blev gennemført sidst i efteråret 2020. Undersøgelsen peger samtidig på, at vores studerende generelt er godt tilfredse med deres uddannelser og det faglige studiemiljø. Vores erfaringer skal samles op og deles på tværs af fakultetet, og vi skal ikke nødvendigvis vende tilbage til præcis det samme,

Lysere tider forude Der er grund til optimisme nu, hvor vi går mod lysere tider, og en større andel af befolkningen bliver vaccineret. Men der er fortsat vidtrækkende restriktioner, som betyder, at undervisningen i resten af forårssemesteret ’21 foregår online. Når vi kan genåbne campus helt eller delvist, vil vi på AU og Aarhus BSS prioritere studiemiljøet og det faglige samarbejde studerende imellem, og jeg ser frem til det tidspunkt, hvor studerende kan bruge læsepladserne,

Dekan Thomas Pallesen

studiegrupper kan mødes på campus, og studenterforeningerne igen kan afholde arrangementer. Det er en vigtig del af det at være universitetsstuderende. For et godt studieliv handler ikke kun om uddannelsens faglige indhold, men også om de menneskelige relationer og sociale oplevelser, der følger med. Det er endnu for tidligt at gisne om efterårssemesterets vilkår for undervisning og tilbagevenden til studielivet på campus i det hele taget. I hvilket omfang kan vi vende tilbage til campus og under hvilke forudsætninger? Selv om tålmodigheden er prøvet, må vi sætte vores lid til, at vaccinationsprogrammet medfører en større genåbning af samfundet og de videregående uddannelsesinstitutioner, og dermed gør det muligt at vende tilbage til studielivet på campus. Vi glæder os til, at vi igen kan slå dørene op for alle vores studerende og mærke det pulserende studieliv, som vi er vant til på campus. Vi ser også frem til den fortsatte udvikling af undervisningen og ikke mindst til at høre jeres input til, hvordan post-corona studielivet skal se ud. Indtil da må vi fortsætte med hjemmestudier og hjemmearbejde og holde modet oppe gennem forårsmånederne.

SAMFUND

‘Text me when you get home xx’ “Skriv når du er hjemme”. En besked, som størstedelen af os før eller siden har sendt til vores veninde, når hun skulle begive sig hjem alene i mørket. I den seneste tid har der floreret et billede på de sociale medier, der gemmer på en uhyggelig historie og ikke mindst et vigtigt budskab, omhandlende kvinders frygt for at bevæge sig alene i det offentlige rum. Historien bag #textmewhenyougethome Kampagnen bag hashtagget “Text me when you get home” kommer i kølvandet af en tragisk historie, der udspillede sig i Londons gader i starten af marts i år. Den 33-årige Sarah Everard havde besøgt en veninde og havde nu en 50 minutter lang gåtur foran sig til hendes hjem. På trods af at have taget diverse forholdsregler, som kun at gå ad belyste gader og snakke i telefon med sin kæreste på turen, kom Sarah aldrig hjem. Efter at have snakket i telefon med sin kæreste i et kvarters tid, forsvandt hun. Lidt over en uge efter hendes forsvinden fandt man hendes lig i en skov, og en britisk politibetjent er i øjeblikket tiltalt for kidnapning og mord i sagen om Sarah Everard.

er kommet sikkert hjem. Billedet har på nuværende tidspunkt, et godt stykke over 2 millioner likes på Instagram og er blevet delt mange tusinde gange.

I tiden efter Sarah Everards forsvinden har kvinder verden over delt deres historier omkring, hvad de hver især gør for at holde sig sikre, når de skal gå alene hjem om aftenen, og ikke mindst

Fokus på tryghed for kvinder Opslaget har været med til at sætte gang i en debat om emnet på de sociale medier verden over. Som nævnt har mange tusind kvinder delt deres historier og hvilke tricks de sædvanligvis tager i brug, når de skal bevæge sig alene hjem i mørket - dette både når de har en gåtur alene i mørket i vente, når de skal køre alene med en Uber eller blot når de skal passere en større gruppe mænd. Blandt disse tricks, der skal øge chancerne for en sikker hjemkomst, nævnes hyppigt: At gå udelukkende langs belyste gader, at lade som om man snakker i telefon, at holde sit nøglebundt klar imellem fingrene, at skifte til flade sko, at gemme det lange hår nede i jakken/under en hætte og at dele sin live-lokation med

hvad de gør for at tjekke op på deres veninder i samme situation - dette blandt andet ved at sende den berømte besked om, at veninden skal skrive, når hun er kommet sikkert hjem. Den britiske influencer Lucy Mountain er kvinden bag det virale billede, som er et screenshot fra WhatsApp, hvor hun beder sin veninde om netop dette. Under billedet har Lucy lavet et langt skriv om, hvad der egentlig gemmer sig bag sådan en besked nemlig at størstedelen af alle kvinder ofte føler sig utrygge i det offentlige rum, og at sende en besked som denne derfor er blevet en helt normal procedure blandt kvinder, for at sikre sig, at deres veninder

veninder, kæreste og familie. Indtil nu har disse ting blot været normen blandt mange kvinder, ligesom det er blevet lige så normalt at sige “skriv lige, når du er kommet hjem” som det sidste inden veninden går, i stedet for et farvel. Men nu ser det ud til, at et længe ventet opgør med denne norm muligvis er på vej. Hvem, hvordan og hvornår dette bliver aktuelt er endnu uvist, men ikke desto mindre er problematikken inden for den seneste tid blevet italesat af utallige kendisser, politikere, store aviser og andet verden over. Den britiske premierminister Boris Johnson, der især står i centrum efter mordet på britiske

Sarah Everard, har for nyligt annonceret en række tiltag for at skabe større tryghed for kvinderne i det offentlige rum, som blandt andet indebærer et forsøg med flere civilt klædte betjente i nattelivet til at spotte potentielle gerningsmænd. Herhjemme har blandt andet politiker Jakob Ellemann-Jensen delt et opslag på sin Instagram med et screenshot af en besked han har sendt til sin datter med ordene: “Skriv når du er fremme. Kh far”. Justitsminister Nick Hækkerup har også i kølvandet på debatten udtalt i et interview med P1, at vi ikke skal acceptere denne utryghed og at det er noget, vi som samfund skal tage på os og gøre noget ved. Som et løsningsforslag peger han blandt andet på øget overvågning, så det er nemmere at opklare kriminalitet - et tiltag, som statsminister Mette Frederiksen efterfølgende har støttet op om. Så det tyder altså på, at debatten rent faktisk får ben at gå på før eller siden - et skridt i den rigtige retning og ikke mindst en udvikling, som vi er meget spændte på at følge. Det er naturligvis vigtigt at sige, at det selvsagt ikke er alle mænd, der kunne finde på at overfalde eller chikanere kvinder i det offentlige rum. Den side af debatten (#notallmen - hvis du er nysgerrig) er et kapitel for sig. Vi tillader os at citere afslutningen fra Jakob Ellemann-Jensens opslag: “Selvfølgelig er det ikke alle mænd, der skaber utryghed, men det er alle kvinder, der kender til den”.

Ditte Wolf & Louise Lund

Men er der virkelig et problem? “Er det så slemt?”, kunne man godt fristes til at tænke. Chancen for, at der sker noget, synes måske lille, når man tænker nærmere over det. Vi har derfor lavet en rundspørge for at sætte en streg under, hvor stor en betydning meningen bag #textmewhenyougethome egentlig har for kvinder.

2: Beder du dine veninder om at skrive, når de er kommet hjem?

1: Er du bange, når du skal gå selv om aftenen/natten?

Ja, jeg prøver at huske det! Pernille, 23

Altid! Uanset om det er weekend eller hverdag, Corona eller ej - hvis der er mørkt skal de skrive. Mange af mine veninder har jeg også på FIND, så vi i stedet kan tjekke op om vi er kommet hjem. Julie, 23

Ja, det gør jeg. Line, 23 Ja, jeg tager ofte en taxa, da jeg er villig til at bruge de 120 kr. for ikke at skulle gå alene hjem, det er sku’ de 4 øl på klubben værd. Julie, 23 Ja, men kun nogen steder. Ikke hvis det er steder hvor der er mange på gaden og der er gadelys. Pernille, 23 Ja. Nogle gange er jeg. Jeg har tit gået med en nøgle mellem mine fingre, ladet som om jeg havde et opkald til en veninde eller spurtet hele vejen hjem. Jeg går ikke hen til min egen opgang og låser mig ind, før jeg er sikker på ingen har fulgt efter mig. Jeg er flere gange på vej hjem blevet antastet af fyre, som lige skulle høre om ikke der var noget at hente. At man overhovedet har det i sit hoved, at man bare kan gå hen til en kvinde og antaste på den måde vidner om et samfund, hvor vi skal gøre noget. Cecilie, 23 Ja, for det meste. Jeg bliver primært bange, når jeg går i områder, hvor der ikke er folk tæt på. For eksempel, når jeg går ved lystbådehavnen på Aarhus Ø, fordi der ingen lejligheder eller andre bygninger i nærheden. Freyja, 23 Ja det er jeg. Jeg føler altid at man på en eller anden måde skal være ekstra opmærksom på det som sker rundt om sig. Malene, 24

Altid. Det er en girl-code. Og den vil jeg aldrig være foruden. Cecilie, 23 Ja, det gør jeg som regel. Det kommer meget an på tidspunktet, og hvilken rute de også skal. Freyja, 23 Ja jeg beder stort set altid mine veninder om at skrive en besked når de tager hjem og det er mørkt udenfor. Det er bare rart at vide at de er kommet sikkert hjem! Malene, 24 3: Hvad mener du man kan gøre, for at det ikke skal være sådan? Føler du, at der er et problem? Personligt vil jeg mene, at det er noget der skal gøres til en samfundsnorm, for selvom man kan gøre mange forebyggende tiltag, så nytter det simpelthen ikke noget at man som kvinde skal gå rundt med konstant lokation på sin telefon og en peberspray i tasken. Julie, 23 Jeg synes faktisk det er et lidt svært spørgsmål. Ved jo godt at den umiddelbare tanke er fordi man kunne blive voldtaget (og derfor tænker man oftest ift mænd/drenge) men synes også man burde tænke på, at mænd ikke bliver “monsterficeret” fordi at man jo i princippet kan møde alle mulige mennesker på vej hjem. Så ved ikke om jeg lige umiddelbart kan sige en løsning på det, også fordi jeg nok i bund og grund

tænker, at hvis en person har til hensigt at gøre en anden person noget ondt, så kommer de med største sandsynlighed til at gøre det alligevel. Line, 23 Det anslås at der i gennemsnit i perioden 2011-2019 er voldtaget 11.400 kvinder om året. Det er alt for høj en statistik. Så ja, jeg mener der er et problem. Man burde ikke som ung kvinde frygte at gå alene hjem fra byen. Cecilie, 23 Jeg synes, at det er et problem, at folk (især kvinder) føler frygt, når de går alene. Det er selvfølgelig et problem pga. de overfald og værre hændelser, som sker. Men ift. nuværende statistikker, så er chancen jo egentlig "lille" for at opleve et overfald eller lignende i Danmark. Derfor tror jeg, at problemet nok nærmere er kulturelt, fordi kvinder er blevet portrætteret som svage og dermed nemme "ofre", hvilket kan være svært at gøre noget ved. Men jeg tror, at løsninger kunne ligge i hårdere straffe til gerningsmænd, bedre supportsystemer i det offentlige rum (f.eks. bedre belysninger) og nok også hele den debat der kører lige nu med #textmewhenyougethome. Freyja, 23 Jeg føler at det er et kæmpe problem og at man som kvinde ikke skal have ret til at gå hjem alene en mørk aften. Hvorfor skal det være mere reglen end undtagelsen at man er bange for at gå alene? Og selvom det aldrig er sket for mig så har man bare hørt om så mange historier om kvinder som bliver pågrebet og udsat for de frygteligste ting - og det er klart at det kommer til at sætte sig i os andre kvinder. Men uanset hvad så burde det ikke være nødvendigt at man som kvinde i 2021 skal gå med nøgler mellem sine fingre, lave falske opkald til venner, kigge sig over skulderen hvert andet minut eller på anden måde forsøge at beskytte sig selv mod det som måske kunne ske. Malene, 24

Sara Busch

JUS - JURIDISK SELSKAB

Den 25. februar blev den nye bestyrelse valgt på vores årlige generalforsamling, for nok første gang nogensinde forløb dette uden problemer med fadølsanlægget . Vi håber at vende stærkt tilbage næste år med fri fadøl og så må vi tage de trykproblemer der kommer.

JUS-Bladet Udgave 52. årgang April 2021 Ansvarshavende redaktør: Gustav Voss Sundby Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Gustav Voss Sundby er ikke verdens mest ansvarlige, men han er ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

2020 – året ingen havde forudset Vi gik ind i 2020 med store visioner for JUS. Det skulle være året hvor vi ville have ekstra meget fokus på vores medlemmer, dette blev der dog hurtigt sat en stopper for. Vi fik ikke lov at afholde alle vores elskede fester, barer, faglige arrangementer, studietur, kæmpe fest på jurabakken til kapsejladsen og alt andet. Jeg vil alligevel benytte denne mulighed for at takke for det store arbejde den afgående bestyrelse har lagt, mange bestyrelsesmøder online, forsøg og optimisme til afvikling af events, som blev taget fra dem af Corona. En stor tak skal lyde til hele bestyrelsen JUS 2020/2021, for deres arbejde indtil det sidste. Heldigvis er mange opgaver og tanker blevet videregivet og vi vil gøre vores bedste for at give dem liv. 2021 – medlemmernes år! En anderledes GF blev alligevel afviklet, nye medlemmer kom til bestyrelsen og nyt håb og gå på mod er atter lagt i puljen. Jeg glæder mig til at overtage posten som formand for JUS og videreføre hele den 2020 plan der var lagt – 2021 bliver

sorte poloer og lange lækre events ud til jer! Vi er optimistiske, vi er klar og så snart vi kan få lov at lave noget, så er vi på pletten! Den nye bestyrelse Den nye bestyrelse er som sagt valgt, en kampklar og passioneret en af slagsen! Jeg vil benytte denne lejlighed til at sige velkommen til dem alle, som vil blive præsenteret på de følgende sider. Særligt vil jeg byde velkommen til manden som skal underholde jer alle på vores sider i bladet her, det kommende år – Redaktør Gustav Voss Sundby. Jeg vil allerede nu gerne garanterer jer, grin, underholdning, faktuelle indslag, og at JUS siderne bliver et must at læse! Byd ham stort velkommen, han kommer til at meme jer away.

De bedste og mest håbefulde hilsner på vegne af JUS Formand Camilla Bollerup Lindhardsen

medlemmernes år i JUS – vi glæder os til at kunne give tilbage til jer. Vi er her af medlemmerne og for medlemmerne. Der er allerede gang i mange tanker og planer i den nye bestyrelse og vi glæder os til, forhåbentlig at afvikle en masse events efter sommerferien. De første online events er i kalenderen, vi arbejder videre med store planer, kolde øl, festlige timer, faglige oplæg, lækre destinationer til studieture, et sejrende kapsejladshold, og meget mere. I JUS tror vi nemlig på at efter sommerferien kan vi igen hoppe i de

JUS - JURIDISK SELSKAB

Mie Blak, 2. semester, 19 år, fra Viborg, SAMF-koordinator.

Clara Oksfeldt Enevoldsen, 4 semester, 21 år (og 6 måneder og 20 dage), fra Birkerød, JUS sekretær .

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Fordi jeg håber på, at få nogle gode venskaber på tværs af semestre, og så vil jeg gerne være med til at skabe en sindssyg fed fredagsbar!” Yndlings paragraf: Retsbegrebet culpa synes jeg er fascinerende, for hvem vil ikke være lidt culpøs?

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Er med i jus for at skabe nye bekendtskaber og få et større socialt samvær med andre end holdet. Jeg har i øvrigt været med i 3 bestyrelser (folkeskole, gym og nu JUS), og jeg har drukket ølbongs til alle tidligere optagelser. Jeg synes derfor det var oplagt at hive den gamle øl-bong frem til min JUS-optagelse, for at se om folk på jura også kunne lide at drikke øl.” Fun-fact: Er højere end Danny DeVito.

Mathias Frostholm Maimburg, 2. semester, 20 år, fra Vejle, Faglig sekretær.

Hvorfor stillede du op til JUS? ”Kan godt lide at drikke øl og møde nye mennesker, derfor tænkte jeg, at det kunne være grinern at være med!” Yndlings paragraf: Ægteskabsloven §7, fordi man skal lige have tilladelse, inden man napper svigermor

Anders Lukas Vogelius, 4. semester, 20 år, fra Risskov, Kapsejlads-ansvarlig.

Gustav Voss Sundby, 6. semester, 23 år, fra Hellerup, JUS-redaktør.

Hvorfor stillede du op til JUS?

”Jeg valgte at stille op som JUS-bestyrelsesmedlem, fordi JUS er awesome. Jeg synes desuden at foreningslivet på Uni er et super fedt fællesskab, hvor man kan møde mange nye mennesker på tværs af årgange!”

” Efter at have været med hos Alternative Jurister i et halvt år, og igennem det lært mange jussere at kende, tænkte jeg, at jeg også ville give JUS et skud. Det har desuden været et mål for mig længe at deltage i kapsejladsen, så jeg håber virkelig jeg har det der skal til for at komme i båden på den store dag!”

Fun-fact: Anders blev på sin første vagt hos PostNord låst inde i lastrummet på en varevogn. #DinPakkeErPåVej

Fun-fact: Synes at roulade er den værste type kage der findes, og ville ikke anbefale det til en ven.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Var de på pause?

Som utallige andre er vi hos JUS store fans af serien Friends. Et af de større stridighedspunkter, fans imellem, forekommer i afsnit 15 i seriens tredje sæson. I episoden ender et skænderi mellem Rachel og Ross på uklart vis med hensyn til parrets fremtid - og her opstår tvisten. Var forholdet på pause, eller var forholdet stadig retskraftigt inter partes? Det endegyldige spørgsmål om, hvorvidt Ross og Rachel virkelig var på pause, er et spørgsmål som fans har diskuteret i snart et kvart århundrede. Havde problematikken haft en nem løsning, havde den næppe dannet ramme for de utallige diskussioner, opråb og skilsmisser som er hændt i kølvandet på diskussion af emnet. JUS har i denne sammenhæng taget opgaven på sig, at endegyldigt komme til bunds i denne konflikt, og med det, endelig at opnå fred mellem verdens Friends-fanatikere.

Hvem, hvad, hvor og hvornår? Rachel og Ross har inden deres “pause” et skænderi omkring Rachels mange arbejdstimer, hvor Rachel udbryder, at de skal tage en pause. Rachels udmelding resulterer i, at Ross stormer ud, og efterfølgende forsøger at dulme sine sorger med samkvem fra en anden kvinde. Den heldige kvinde, der tilbringer en magisk aften med Ross, er som bekendt, bifiguren Chloe fra nabolagets Xerox butik. Hvad siger juraen? Det er værd at belyse denne problematik igennem de juridiske briller, eftersom vi jurister som bekendt besidder det ultimative klarsyn på livet. Det er i denne diskussion vigtigt at vurdere hvilken type pause Rachel mener. Har hun oprigtigt ment, at den foreslåede pause skulle vedrøre selve forholdet? Eller forsøgte hun blot at sikre sig et pusterum fra en oprivende diskussion med sin elskede? Uagtet hvad Rachel ønskede at opnå med sin ytring, må det tillægges vægt, at det må stå hende klart hvordan hendes forslag om ”pause” kunne misforstås af Ross. I Ross’ ører må Rachels forslag om pause opfattes som et tilbud, jf. Aftalelovens § 1. Efter Aftalelovens § 3, stk. 2, skal mundtlige tilbud, hvor der ikke

gives frist for antagelse, antages straks. Da Ross stormer ud af lejligheden, kan hans handling ultimativt tolkes som en accept af det fremsatte tilbud. Dette ville i givent tilfælde udledes af, at selve handlingen i at skabe fysisk afstand, og i øvrigt at afskære yderligere udvekslinger mellem parterne, må anses som en demonstrativ udlevelse af den netop vedtagne pause. I denne type tvister kan der ifølge den juridiske teori endvidere tyes til princippet om In dubio contra stipulaturem, også kaldet koncipistreglen. Ifølge denne fortolkningsregel, må den der har konciperet en aftale tåle skadevirkningen for sin retsposition, hvis aftalen er formuleret uklart. Såfremt Ross opfatter Rachels udtalelse som en tilbud om pause i forholdet, må Rachel tåle dette. Da Ross stormer ud som følge af Rachels forslag, kan der som tidligere nævnt indfortolkes et stiltiende samtykke. Ross handlingsmønster må, under de konkrete omstændigheder, tolkes som en accept på Rachels forslag om pause. Hvad siger faktum? Et forhold der taler for, at Rachel selv indså, at der var vedtaget en pause, ses i hendes handlinger efter skænderiet.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Morgenen efter kommer Rachel forbi Ross’ lejlighed, hvor hun ex officio indleder forhandlingerne om at starte forholdet igen. Rachels handlingsmønster viser i denne sammenhæng tydeligt, at Rachel selv er bevidst om, at de har haft en pause. Afsluttende kan det påpeges, at selve afsnittet hedder “The One Where Ross and Rachel Take a Break”. Dette understreger at selve skaberen af afsnittet har ment, at parret gyldigt havde sat forholdet på pause.

Den endelige dom Der er til denne analyse inddraget ekspertviden fra diverse parter, for at behandle problemstillingen på det bedste vis. Jura er desuden, som altid, et sublimt redskab til at undersøge livets små krumspring. Det har i denne sammenhæng vist sig at være den mest objektive målestok, da det nøgternt belyser situationen, og endegyldigt fastslår at Ross og Rachel var på pause.

Juridisk Selskab Vi er desværre ikke tilgængelige på JUS-kontoret endnu, men fortvivl ej! I kan altid kontakte os på Facebook, hvis I har spørgsmål til foreningen. Tak for denne gang. Knus jeres JUS.

Vis Moot – Kampen om Wien

Sommerhuse, hoteller og lange nætter. Dette har været hverdagen for Aarhus Universitets Vis Moot hold. Corona har medført, at det ikke har været muligt at rejse til de sædvanlige pre moots i alle afkroge af verden. Sammenholdet og oplevelserne har dog stadig været på allerhøjeste niveau. Lidt om konkurrencen Aarhus Stiftstidende har tidligere kaldt konkurrencen for ”VM i jura”. Efter en mere jysk terminologi er der dog tale om en procedurekonkurrence i international voldgift og køberet. Aarhus Universitet har i de sidste mange år deltaget med et hold bestående af otte kandidatstuderende. I løbet af efteråret afleverer holdet i alt

to processkrifter fra henholdsvis klagers og indklagedes side. Hvert processkrift må være 35 sider, som umiddelbart ikke lyder af meget. Skriveprocessen byder dog på mange såkaldte “rewrites”, hvor man starter på blankt papir. Det kan lyde som en hård proces, men det er ingen sag, når der er god stemning i kælderen og teamworket er i top. I sidste ende fører de mange “rewrites” også til det bedste resultat.

Foråret står på den mundtlige del af konkurrencen, hvor holdet deltager i såvel interne som eksterne øverunder (pre moots). Her skal de deltagende hold procedere begge sider af sagen i noget, der minder om et setup fra en rigtig voldgiftssag. Der er et tribunal bestående af tre dommere (arbitrators), som bedømmer de to hold og stiller spørgsmål.

Vis Moot

Ingen runde er ens. I nogle runder er tribunalet kritisk og spørgelystent, mens man i andre runder kan være i tvivl om, der overhovedet er forbindelse. Man har samlet set 15 minutter pr. person til at fremføre alle sine argumenter; næsten som til en mundtlig eksamen. I modsætning til en almindelig eksamen har man dog brugt det meste af et halvt år på at læse op. Det kan derfor være svært at få alle sine tanker ud på 15 minutter, og det stiller store krav til ens disciplin og struktur. Vis Moot under Corona Coronapandemien har ikke undtaget Vis Moot-konkurrencen, der ligesom mange andre aktiviteter er påvirket. Såvel finaleugen, der almindeligvis afvikles i påsken i Wien, og de såkaldte “pre moots” bliver derfor afviklet i et virtuelt format. Dette har dog ikke påvirket det faglige udbytte. Fokus i den skriftlige del af konkurrencen har været

det samme som hidtil: at lave de bedste processkrifter. I den mundtlige del har det virtuelle format dog medført et anderledes setup med særligt fokus på, hvordan man bedst kommer igennem skærmen. Under normale omstændigheder rejser mootholdet verden tynd. Dette har ikke været muligt i år, hvor holdet i stedet har boet i sommerhuse rundt omkring i Danmark under deltagelsen til pre moots. Det er klart, at en sommerhustur til Blåvand ikke er det samme som en tur til New York. Men det giver et helt specielt sammenhold, når alle otte deltagere skal bo sammen og hjælpe hinanden med at lave mad og sørge for, at tingene spiller. Rejserne har for mange på mootholdet været en stor grund til at deltage i konkurrencen, men der er også bred enighed om, at vi, omstændighederne taget i betragtning, har haft et helt fantastisk forløb med fede oplevelser og

en masse nye venskaber. Skal jeg være med til næste år? Har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor du får oplevelser for livet og hævet dit faglige niveau på en måde, som intet kandidatfag kan? Hvis du kan svare ja til det, så er det ikke et minut for tidligt at skrive din ansøgning om deltagelse på næste års Vis Moot hold. Du skal dog lige vente med at sende den til første ansøgningsrunde, der normalt ligger sammen med tilmelding til kandidatfag i maj.

Strikkelyst – skal du med på bølgen?

Nedlukningen af Danmark har givet os ualmindeligt meget tid derhjemme. Projekter som surdej, vinterbadning, madlavning - men også interessen for strik - er vokset gevaldigt i løbet af det sidste år. Man kan næsten betegne det som eksploderet. Strik har måske tidligere hovedsageligt været for den ældre generation, men det er bestemt ikke tilfældet længere! Trangen til at være kreativ er vokset, og er for andre først for alvor opstået under coronanedlukningen. Og det er altså ikke helt dumt at mange finder interesse i det kreative univers i en tid som denne, hvor manges mentale sundhed og velvære er udfordret. Ph.d. Anne Kirketerp, som er forsker i craftpsykologi, fortæller i en artikel til ”Folkeskolen”, at man ved at strikke, sy eller bruge sine hænder på anden vis, giver hjernen en optimal pause. Anne fortæller her, at den største effekt er, at det får os i et flow, når man for eksempel strikker. Det giver hjernen et naturligt pusterum, hvor man ikke

behøver tænke på den pressede hverdag, hvor man savner alt det corona har sat en stopper for. Strikning fungerer som en form for mindfulness, hvor man trækker tankerne ind i nutiden. I stedet for at have negative tanker om fortiden eller fremtiden, tvinges man til at holde tankerne fast til nutiden. Det er ikke kun strik, der har denne virkning, men også andet håndarbejde, madlavning eller noget helt andet. Det er da kun for gamle damer! Den første tanke er, at strikketøj som oftest (hvis ikke næsten udelukkende)

ses i hænderne på den ældre generation. Det er næsten en fordom. Men strik er i virkeligheden for alle. Når man hører hjemmestrik associeres det mange gange med bedstemors hjemmestrikkede sokker, men det kan være så meget mere! Hvis man nu går på de sociale medier, er der de flotteste kreationer af sweatre og veste rigtig mange steder. Man kan købe opskrifter på striktrøjer, der i virkeligheden er lige så flotte som dem du køber nede på strøget. Hvis ikke flottere! Netop det har nok været med til at øge strikkelysten hos de unge. At se hvor flotte ting man

Clara Sørensen

kan lave til sig selv eller andre, og at strik ikke kun er uldsokker og karklude fra bedstemor. Den helt store trend – Vesten! Den helt store trend, som bl.a. er vokset frem under nedlukningen, er strikvesten. Det er ikke kun den hjemmestrikkede version der har vundet indpas, men der er mange gode grunde til, hvorfor netop denne blev en storfavorit til begynderstrikkere. Den helt banale årsag er, at man kan finde relativt nemme opskrifter på veste, som er overskuelige at gå i gang med. Derudover tager det knap så lang tid, da man ikke skal bekymre sig om ærmerne. Tanken om at man kunne lave præcis den vest man ville, frem for at købe den i butikkerne, lokkede mange danskere til at købe deres første strikkepinde. Det behøver heller ikke være dyrt at strikke! Man kan få meget garn af virkelig god kvalitet hvor prisen jo følger trop, men det er bestemt ikke et must. Der er virkelig mange alternativer derude, så alle kan være med. Et mærke der har et hav af forskellige kvaliteter, men til SU-venlige priser er for eksempel DROPS. De forhandles mange steder

efterhånden.

striktrøjer, når man kommer dertil.

Mange virksomheder sælger også såkaldte strikkekits, hvor du hverken skal tage stilling til det ene eller det andet, men køber en pakke, hvor du bare får alt du skal bruge. Det har også gjort det mere overskueligt og begyndervenligt til de helt grønne strikkere under coronanedlukningen.

Start ikke ud med en karklud, men start heller ikke for hårdt ud. Det kan hurtigt blive demotiverende at strikke en karklud, man i virkeligheden ikke skal bruge. En god ide er at starte med noget, du ville synes var sjovt. Fx en Novicesweater fra PetitKnit, som jeg vil vurdere til at være ret begyndervenlig. Der står oftest på hjemmesiderne med opskrifter, hvor svær den er.

Ikke desto mindre fandt også mange unge mennesker hyggen i at strikke. Selvom coronaen har sat mange begrænsninger for os, er der jo intet til hinder for at gå ud i naturen med en god ven/veninde med en kande kaffe og strikketøjet. Eller, nu hvor det har været vinter, skabe hyggen virtuelt. Sidst men ikke mindst er det jo i virkeligheden også ret blæret at kunne strikke sin egen vest eller sweater. Gode råd til en nybegynder Hvis du er fuldstændig grøn og vil starte på at strikke, kan man komme langt med YouTube. Kimmie Munkholm eller Charlotte Kaae laver videoer, som jeg vil vove at påstå er ret begyndervenlige. De laver også videoer til de mere avancerede

Bliv ikke frustreret over, at du skal trævle op og starte forfra et par gange. Det prøver alle. Medmindre du er kommet ret langt med projektet og ikke orker at starte forfra, er der ingen skam i at trævle det op og starte op på ny. Start med en opskrift på forholdsvis store pinde. Når du strikker på store pinde, går det langt hurtigere og man går derfor ikke så let i stå. Lad derfor være med at starte med at strikke på pind 3 mm eller 4 mm, men vælg hellere en større pind alla 6 mm eller 7 mm. Et godt råd er også at begynde et strikkeprojekt med en god ven/veninde, så man kan hjælpe hinanden.

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 stiftede vi en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2020 den første specialepris til Caroline Lemminger Jensen, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2021 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse det prisvindende speciale fra 2020 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 • 1123 KØBENHAVN K • WWW.VILTOFT.DK

DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads.

horten.dk/karriere

Fine forårsplanter til lejligheden og altanen Nu hvor vi er ved at være godt i gang med foråret, findes der så en bedre måde at få forårsfølelsen ind i huset og ud på altanen end med flotte, farverige og velduftende blomster og planter? Her finder du nogle personlige favoritter og forhåbentligt lidt inspiration til din næste indkøbstur.

Eukalyptus Det smarte ved eukalyptussen er, at du faktisk kan have den både ude og inde – den er nemlig en såkaldt udplantningsplante. Det betyder, at om sommeren, når du selv er mere ude, kan du nyde dens dejlige og friske duft, mens du nyder solen, men når det bliver vinter, kan du rykke den med ind i varmen. Dette er også anbefalet for eukalyptussen, da den godt kan få det lidt hårdt i frostvejr. Den trives bedst med en masse lys og gerne direkte sol, hvis du kan finde

det. Du kan finde din eukalyptus i flere forskellige størrelser og endda i form af træer, hvis de skal bidrage til lidt privatliv og afskærmning. Et lille tip er, at du kan klippe et par grene af din eukalyptus og tage dem med indenfor i en vase eller lade dem tørre ud. Eukalyptus er nemlig også rigtig fin i tørret tilstand.

Lavendel Den næste på listen er også kendt for sin dejlige duft, om end lavendlen ikke er helt så frisk som en eukalyptus, men mere sød. For en travl jurastuderende må det også være en positiv ting, at lavendelduft er bredt anerkendt som værende en beroligende duft. Lavendlen er en udendørs plante og trives bedst i fuld sol, men tåler også en let udtørring, så du behøver ikke vande den hver dag. Hvis du ikke er så glad for insekter, er en lavendel nok ikke den bedste plante

Jenny Andersen

for dig, da den tiltrækker bier – men husk at bier er dem, der er søde, og som kun stikker, hvis du er ond ved dem. En bonus ved lavendelblomsterne er, at du kan klippe dem og lade dem tørre ud, og de vil stadig dufte godt.

tale om en meget holdbar blomst på alle andre punkter. Hortensiaen skal gerne placeres lyst, men kan også sagtens holde til en skyggefuld placering. Du skal vande den regelmæssigt og prøve på at undgå udtørring.

Ranunkel Ranunkler er indendørs planter, som ikke kan klare højere temperatur end stuetemperatur (gerne lidt koldere, faktisk). De vil gerne have sol, men hvis du kan undgå det, så stil dem uden for den direkte sol. Ranunkler kan ikke tåle at tørre ud, så her er tale om en lidt mere high-maintenance plante, som du skal huske at vande jævnligt. De har ikke umiddelbart nogen duft, så denne blomst er kun for syns skyld. En ranunkel blomstrer i cirka 6 uger alt afhængig af, hvornår den er plantet, og findes i mange forskellige farver – også smukke pastelfarver.

En bonus, som går igen ved hortensiaen, er, at dens blomster kan tørres og ser meget smukke ud både i frisk og tørret tilstand.

Primula Når der ikke længere er nattefrost, er det tid til at få en primula ud i solen! Eller ikke rigtigt ud i solen, men nærmere ud i halvskyggen, hvis det kan lade sig gøre. Her er en rigtig fin og farverig plante, som du kan finde i næsten alle regnbuens farver, og som er rigtig god at have i en krukke. Du skal bare sørge for, at jorden er fugtig, men find gerne en potte eller krukke med drænhul i bunden, så din stakkels primula ikke drukner af den danske sommer. Navnet hentyder til plantens blomstringsperiode, da det er én af de første blomster, der springer ud. Hortensia Hortensiaen er en smuk udendørs plante, som har smukke klynger af blomster, og som kommer i flere forskellige farver, men oftest i hvid, lyserød, lilla eller lyseblå – nogle varianter kan endda skifte farve i blomstringstiden. Denne må heller ikke komme ud, før nattefrosten er ovre, medmindre den er tildækket. Der er

Skimmia Her har vi med en rigtig hårdfør plante at gøre! Skimmiaen kan faktisk også tåle frost, så den kan du lade stå ude, selv når sommeren er forbi. Den klassificeres egentlig som en busk og kan blive op til en meter høj, så den kan give lidt privatliv på en åben altan. Det fede ved skimmia er, at den står med dekorative røde knopper hele vinteren og blomstrer i maj måned med sart rosa til hvide blomster. På billedet ser du, hvordan de røde knopper ser ud, da det jo er dens udseende størstedelen af tiden. Plant din skimmia i halvskygge eller fuldstændig skygge, og hvis den for alvor skal trives, skal du plante den i surbundsjord. Du kan købe surbundsjord færdigblandet, eller du kan blande din egen. Stedmoderblomst Klassikeren til de udendørs potter og krukker er den farverige stedmoderblomst. Den kan godt tåle frost og kan derfor sagtens efterlades, når sommeren er ovre. Det optimale sted at placere stedmoderblomster er i halvskygge eller fuld sol, og den skal vandes regelmæssigt. Stedmoderblomsten blomstrer fra maj til september og er kendt på de tre kronblade, hvoraf det ene har en anden farve end de to andre. Når du kigger efter stedmoderblomster, er det godt at være opmærksom på, at der findes en meget lignende blomst, nemlig hornvioler, som udseende- og plejemæssigt minder meget om stedmoderblomsten, men som kan kendes på dens markant mindre blomster.

0 0

Virtuelle møder og corona tiltag Virtuelle møder og corona tiltag

Mens Campuslivet fortsat er sat på stand-by, er MJ stadig Mens Campuslivet fortsat er sat på stand-by, er MJ stadig forhindret, ligesom alle andre, i at afholde fysiske møder. forhindret, ligesom alle andre, i at afholde fysiske møder. Det skal dog ikke betyde, at MJ ikke pønser på en masse Det skal dog ikke betyde, at MJ ikke pønser på en masse spændende begivenheder i fremtiden, som den aktive forspændende begivenheder i fremtiden, som den aktive forening vi er. ening vi er. Indtil at vi får grønt-lys fra Mette F, må vi dog indtil videre Indtil at vi får grønt-lys fra Mette F, må vi dog indtil videre nøjes med virtuelle møder- og fredagsbarer som alle andre. nøjes med virtuelle møder- og fredagsbarer som alle andre. Vi har i bestyrelsen mange ideer til fysiske og online begiVi har i bestyrelsen mange ideer til fysiske og online begivenheder, som forhåbentligt kan afvikles i den kommende venheder, som forhåbentligt kan afvikles i den kommende tid. tid. Indtil da er vores opfordring at holde humøret oppe, og Indtil da er vores opfordring at holde humøret oppe, og huske at drikke en ekstra lille én, når det bliver fredag på huske at drikke en ekstra lille én, når det bliver fredag på hjemmekontoret. hjemmekontoret.

Corona og dobbeltstraf Corona har været hos os i over et år nu, og hverdagen er ikke længere, som den plejer, dog er det ikke kun vores hverdag, der har ændret sig i takt med pandemien. Set med de juridiske briller, har pandemien medført adskillige både vanskelige, men samtidig spændende problemstillinger. Herunder kan særligt nævnes regler om hjælpepakker, grundlovsbrud eller ej, samt muligheden for dobbeltstraf. Sidstnævnte er det sidste nye, af juridiske problemer, pandemien har medbragt. For en lille måned siden, blev to personer idømt fængsel i forbindelse med en demonstration i indre København. Den ene af de to, en kvinde, blev idømt to års fængsel for blandt andet grov forstyrrelse af den offentlige orden og vold mod personer i offentlig tjeneste. Den anden, en mand, blev idømt et år og tre måneders fængsel for forsøg på grov vold, grov forstyrrelse af den offentlige orden og for at tilskynde andre til at angribe politiet. Det særlige ved disse domme er, at begge personer helt eller delvist blev dømt efter Straffelovens § 81 d. Hvad er Straffelovens § 81 d? STRFL § 81 d, blev ved hastebehandling i Folketinget, vedtaget den 2. april 2020. Bestemmelsen er pålagt en ”solnedgangsklausul”, hvorefter den udløber den 1. januar 2022, og Folketinget til den tid skal vurdere, om den skal forlænges eller ej. § 81 d giver domstolene mulighed for, i tilfælde af en række andre forbrydelser, at forhøje straffen med det dobbelte, ”hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19epidemien i Danmark.” Formålet med bestemmelsen og muligheden for at forhøje straffen var at straffe de personer, der ville udnytte situationen til blandt andet at svindle og bedrage ældre mennesker, stjæle håndsprit og værnemidler fra hospitaler samt snyde med hjælpepakker fra det

offentlige. Bestemmelsen blev i sidste ende udvidet til også at gælde forbrydelser mod den offentlige myndighed, orden og fred. Af bemærkningerne til lovforslaget følger det: ” Endvidere vurderes der at være en vis risiko for, at myndighederne under covid-19-epidemien i Danmark vil kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offentlige orden og fred.” Kritik af § 81 d Efter de - som tidligere nævnt - to domsafsigelser har flere politikere og jurister været ude og kritisere brugen af § 81 d. Herunder har Kristian Hegaard (B) udtalt sig, ”Hvorfor skal en forbrydelse, der er begået ved demonstration om magthavernes håndtering af corona give dobbeltstraf i forhold til, hvis det var sket til en klimademonstration?”, ligesom Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) udtaler, ”Vi har i Danmark

ytrings- og forsamlingsfrihed, og hvis jeg havde vidst, at paragraffen kunne bruges på denne måde, ville jeg have problematiseret den.” Politikerne gør således gældende, at det aldrig har været deres intentioner at indsætte bestemmelsen med henblik på brug af denne, i tilfælde af demonstrationer, der er kritiske over for coronarestriktionerne. Om politikerne har ståpunkt for deres kritik ved brugen af bestemmelsen, eller om det blot er politik, må være op til ens egen konkrete vurdering. Dog kan det påpeges, at selvom politik og jura ikke altid er en og samme sag, kan det dog vise sig at være tilfældet i den

pågældende situation. Jørn Vestergaard, professor emeritus ved Juridisk Institut ved Københavns Universitet, har følgende vurdering af brugen af bestemmelsen: ”I lyset af formålet med indførelsen af § 81 d virker det uholdbart at anvende bestemmelsen på vold mod politiet i forbindelse med opløb og optøjer, uanset om der er tale om uroligheder i forbindelse med protest mod covid-19 restriktioner.” Dommene Begge domme hvori bestemmelsen er blevet anvendt, er blevet afsagt af Københavns Byret, henholdsvis 12. og 17. marts. De to dømte, har i skrivende stund bedt om betænkningstid til at afgøre om de ønsker at anke dommen. Det vil blive interessant at følge dommene i tilfælde af, de bliver anket til højere instans og se, hvorledes spørgsmålet om brugen af bestemmelsen vil blive anskuet og bedømt. Særligt om spørgsmålet vil være så principielt, at det kunne ende i Højesteret. Det kan kun tiden vise.

Sophus de Klauman

TESTER

Paragraf tester is Den tid på året, der fordrer en is, er stærkt under opsejling. Men hvor i Aarhus får du den bedste? Den legendariske Paradis, som oprindeligt lå på Paradisgade her i Aarhus, var med til at sætte Aarhus på Danmarks “gelato-kort”. Men er det stadig byens bedste, eller er der kommet nye og bedre alternativer? Vi tester de smage, vi synes, der ser bedst og mest unikke ud, og så har vi en genganger i feltet, vanilje, for sammenligningens skyld. Ét isbæger gives for den skuffende og triste isoplevelse, og fem isbægre gives for isen, du drømmer om hele sommeren. Okkels

Mammis Gelato

Nordre Strandvej 45 8240 Risskov

Jægergårdsgade 66 8000 Aarhus

Kugler: Vanilje, kiwi-, æble- og hyldeblomst-sorbet, Ferrero Rocher og stracciatella Okkels i Risskov er et sted, som dem der bor derude i skoven ikke vil holde op med at snakke om, når vejret bliver til det. Vi cykler derfor langt for at teste, om Risskovgenserne har noget at have det i. Svaret; Et rungende nej. Vaniljen var uden korn og var meget krystalliseret. Ferrero Rocheren var ikke tilstede i den variant, der skiltede med den. Kiwi-æble-hyldeblomstsorbeten smagte mest af alt af Sure Shots, bare uden alkoholsmagen. Det var meget sørgeligt desværre. Pris for fire kugler i bæger: 57 kr.

Kugler: Vanilje, lemon meringues, lakrids og romkugle Meget anderledes udvalg fandt vi dog på Mammis - på den gode måde. Her finder du varianter som romkugle og citronmarengs, og her på redaktionen var vi meget positivt overraskede. Især citronmarengsen, som tager inspiration fra den kendte franske dessert, var rigtig god. (Sophus: Hvis man mener, at citron skal bruges i det søde køkken altså). Du skal dog være opmærksom på, at Mammis’ sortiment skifter lidt hver måned, så der er ikke garanti for, at du kan komme tilbage og få den is, du elskede sidste måned. Med udskiftningen i sortimentet har du heller ingen undskyldning for ikke at prøve noget nyt. En ekstra bonus, som du mærker til på begge Mammis’ lokationer i Aarhus C, er deres atmosfære - der er fuld smæk på stemningen, og man kommer næsten i sommerhumør bare af at kigge ind i deres fine butik. Pris for fire kugler i bæger: 59 kr.

Andreas Libak Iversen, Jenny Andersen & Sophus de Klauman

Paradis M. P. Bruuns Gade 52 8000 Aarhus

Social Foodies M. P. Bruuns Gade 60 8000 Aarhus

Kugler: Vanilje, amarenakirsebær og chokolade, jordbær og ananas

Kugler: Vanilje, hasselnød, chokolade og lakrids (+ verdens bedste guf)

Vi havde hørt gode ting om Paradis’ jordbæris, og vi blev ikke skuffede på den front. Den er virkelig en klassiker at vende tilbage til. Vi vil også gerne anbefale varianten med amarenakirsebær og chokolade, som i den grad også sørgede for glade ansigter blandt testerne. Dog skuffede ananassorbeten, da den mest af alt smagte af vandet fra en dåse

Man kunne snakke om den fantastiske vaniljesmag. Man kunne fremhæve den formidable smag af hasselnødder. Men guffen, den tager hele kasinoet med hjem. Jaaaaa, den var god. Social Foodies skal have stor cadeau for deres is, men de har formået at lave en guf så formidabel, at den står stærkere i hukommelsen end noget andet på turen. Social Foodies er

ananas, end den rigtige version af frugten. Vaniljen var ikke noget at råbe hurra for, dog ej heller at klage over. Generelt var konsistensen bare ikke på niveau med de andre is, vi smagte.

isen, du drømmer om at spise om sommeren, og mere til. Pris for fire kugler i bæger: 64 kr. (Guf er medregnet i prisen, for du skal aldrig få is her uden guf)

Pris for fire kugler i bæger: 50 kr.

(Kæmpe bonus på guffen)

Vi har skabt branchens stærkeste brand. Sammen. Har du hovedet fuld af viden, tilbyder vi rammerne til at sætte den i spil. Vil du være en del af advokatbranchens stærkeste brand*, så læs mere om dine karrieremuligheder hos os på kromannreumert.com/karriere.

*Kilde: MyResearch, 2021

Hvor vil du udvikle dit talent? Hos DAHL er der ikke langt fra stud.jur. til partner. Du bliver fagligt udfordret, når du er med til at løse sager og løbende sparrer med både partnere og specialistadvokater. Læs mere om dine karrieremuligheder hos DAHL på dahllaw.dk eller følg os på de sociale medier.

Cecilie Thoft Holm Advokatfulmægtig

Paragraf 210x135_skabelon.indd 3

Sofie Møller Ramsgaard Advokatfulmægtig

12-03-2021 13:54:52

M&A Challenge Prøv kræfter med juraen i praksis!

26.-28. august 2021

Hvornår er en underviser en legende? Hvad er en legende? ’’En ekstremt berømt og notorisk person, specielt inden for et bestemt felt ’’. Sådan defineres en legende af Oxford Languages. En legende betød oprindeligt ’’hvad der skal eller bør læses’’ (legenda på latin), så legender er altså nogen/ noget berømt og vigtigt. På Juridisk Institut har vi vores egne legender; det er i hvert fald min erfaring. I rusugen blev mange introduceret for undervisere af tutorerne, og af dem var der nogen, der blev kaldt noget helt særligt - ’’ham skal I glæde jer til at have. Han er en legende!’’ Så vi har altså nogle undervisere, der er legender, og der er nogen, der ikke er det (endnu). Jeg vil forsøge at give et bud på, hvordan legende-begrebet skal forstås, så du kan vide, om du bliver undervist af en legende. Hvad er en legende-underviser? Lad os se, om vi kan komme frem til en definition på en legende-underviser: Ud fra førstnævnte definition kan vi slå fast, at en underviser skal være berømt inden for sit felt. Det er lidt for diffust. Men vi kan i hvert fald afgrænse statussen til, at man har gjort noget ekstraordinært i akademisk forstand og evt. fagligt ved siden af universitetslivet. En ekstraordinær akademisk og faglig præstation er vagt formuleret, og det er også meningen. Der skal være brede rammer for, hvad der kan forstås ved et ekstraordinært arbejde. En akademisk ekstraordinær præstation kunne for eksempel være at skrive en lærebog,

der bruges i pensum, specielt hvis den også bruges uden for AU. For eksempel bruges lærebøgerne ’Strafferet I, Ansvaret’ og ’Straffesagens gang’ af professor emeritus i strafferet og straffeproces Gorm Toftegaard Nielsen både på AU og AAU. For at være en legende må det forudsætte, at man skal være i toppen af den akademiske pyramide som universitetsunderviser – dvs. enten professor eller dr.jur. En præstation af ekstraordinær faglig karakter skal kunne supplere arbejdet som underviser; præstationen skal altså koble undervisningsstoffet sammen med arbejde i praksis, før dette peger mod legende-status. Eksempelvis har Karsten Revsbech siden 1990’erne arbejdet med så mange områder af forvaltningsretten, at man kunne skrive en hel forsideartikel om det. Vi nøjes med at nævne nogle få: Medlem af det lovforberedende udvalg om undersøgelseskommissioner, Folketingets Ombudsmands panel til vurdering af Ombudsmandens udtalelser samt formandsstillingen hos Foreningen

stykke arbejde er en god start, men det gør ikke personen til en legende.

for kommunal- og forvaltningsret. At underviserens arbejde er foretaget under sin stilling som underviser er ikke noget krav, da legende-statussen knytter sig til hans/hendes person, og erfaringen fra det faglige arbejde følger jo med, når man får underviserstillingen.

over en længere årrække’’.

Det vil også give mening at forudsætte, at underviseren har en vis anciennitet som underviser, før man kan kalde sig en legende. På den måde er den ekstraordinære præstation ikke knyttet til en kort periode. At man får sin første underviserstilling og gør et ekstraordinært akademisk eller fagligt

Et kendetegn for en god underviser er naturligvis, at vedkommende er god til at formidle stoffet til de studerende. Om det er et krav for at blive en legende i akademisk regi kan dog diskuteres – for eksempel kan en professor have skrevet en lærebog, der er genialt beskrevet, men hans/hendes mundtlige formidling kan være knap så god. Personligt synes jeg ikke, at god mundtlig formidling er et krav for at være en legende, men det er et moment, der kan inddrages i vurderingen. For eksempel peger det hen imod legende-status, at man vinder prisen som årets underviser på instituttet (Helle Isager har vundet dem alle siden 2012 … godt gået, Helle!). Et bud på en definition af en legendeunderviser kunne derfor se sådan her ud: ’’en underviser, der har udvist akademiske og eventuelt faglige præstationer af ekstraordinær karakter

Hvem er legender? Nu hvor vi har en definition, kan vi lægge op til en diskussion af, hvem der så er legender på instituttet. Vi fokuserer på nogle undervisere på bacheloruddannelsen: Michael Hansen Jensen, Lars Henrik Gam Madsen og Lasse Lund Madsen.

Johan Packness

Michael Hansen Jensen Michael Hansen Jensen startede som adjunkt på AU i 1993, og har siden 2006 arbejdet som professor, så han har pt. 28 års undervisningserfaring på AU. Det er en del års erfaring! Udover medforfatterskabet til lærebogen Dansk Statsforfatningsret har han bl.a. været medlem af Tibetkommissionen, arbejdet med Christiania-sagen for den daværende regering og Folketinget i 2015, og han sad i 2019 i bedømmelsesudvalget for doktorafhandlinger i Stockholms Universitet. Michael har dermed både præsteret akademisk og fagligt i sit felt på et niveau, som må siges at være ekstraordinært. Og så er

Lars Henrik Gam Madsen Lars var adjunkt fra 2008-2009, lektor fra 2009-2011 og har siden været professor på instituttet. Af akademisk arbejde har han blandt andet været medforfatter af lærebogen om panteret, og hans ph.d. afhandling om modregning med uklare krav bliver henvist til flere gange i de dele af pensum i formueretten, der relaterer til emnet modregning. I 2015 blev han desuden nomineret til hædersprisen ’’Årets tidsskriftartikel’’ hos Universitetsforlaget i Norge med artiklen ’’Kropsdele, væv og celler som ting og information - forholdet mellem ejendomsret, information og forskningsresultater’’. I sin undervisning

Lasse Lund Madsen Lasse startede som adjunkt hos os i 2008, og han har arbejdet som professor siden 2017. Sammenlignet med Michael og Lars har Lasse altså så først for nylig fået professorstillingen, men han har videreført lærebogssamlingen af Gorm Toftegaard Nielsen (’Kommenteret straffelov’ og ’Strafferet 1 – Ansvaret’). Desuden har han meget fagligt at trække på: Udover arbejdet som konstitueret dommer hos for eksempel Vestre Landsret har han været specialanklager for afdelingen for økonomisk kriminalitet og erhvervsforsker hos AU. De notoriske artikler til pressen om psykisk vold og den samtykkebaserede

han en passioneret underviser og en god formidler (uanset at de tunge diskussioner har en tendens til at komme til allersidst til forelæsningerne, når koncentrationen er liiidt lav)! Personligt synes jeg slet ikke der er tvivl om, at Michael er en legende inden for statsretten.

har han en no-bullshit tilgang til stoffet, og uanset hvor kontroversielt budskabet kan være, så formidles stoffet nemmere ved at få det skåret ind til benet. Man mærker tydeligt, at han er passioneret i arbejdet, og ønsker at de studerende klarer sig godt… men at der også stilles høje krav. Han vandt da også prisen som årets underviser på instituttet fra 20092011 og 2013. Derfor mener jeg, at Lars er en legende.

voldtægtsbestemmelse samt tidsskrifterne om agentvirksomhed online og bedrageri i den digitale virkelighed taler da også for, at Lasse er en legende. Set i lyset af hans forholdsvis sene indtræden i professorstillingen, er det dog ikke helt klart, om han er en legende. Uanset hvad strafferetten siger, lader vi tvivlen komme ham til ugunst.

Brevkassen...

Kære Brevkasse, Vi nærmer os den tid på året, hvor påsken venter lige om hjørnet. I påskeferien er det en livslang familietradition, at min søde mormor Britta gemmer påskeæg i hendes have, og så kommer hele familien forbi til morgenmad, snaps og påskeægssamling. Sagen er nu den, at gode mormor Britta har været ramt af corona og har brugt det sidste lange stykke tid på at komme sig. Hun er stadig ikke helt ved sine

Kære nervøse barnebarn Her på redaktionen synes vi først og fremmest, at din families tradition lyder super hyggelig – vi kunne da godt tænke os en invitation, hvis I på et tidspunkt er åbne for lidt udefrakommende selskab. Dernæst vil vi mene, at du sagtens kan takke ja til at blive den nye påskehare. Du kan bruge det som en god mulighed for at “bonde” lidt ekstra med din søde mormor Britta, og måske lave et lille interview omkring, hvilke tanker og forberedelser hun gør

fulde fem, og hun har nu anmodet om, at én af os andre i familien påtager sig rollen som ”påskeharen”. Min familie har derfor peget på mig som den, der skal træde i mormor Brittas fodspor. Jeg har aldrig været ”påskehare” før, og jeg føler, at der hviler et enormt pres på mine skuldre, når det nu er mig, der har ansvaret for at videreføre denne legendariske tradition. Jeg er slet ikke sikker på, at jeg vil kunne stable et lige så fedt arrangement på benene som mormor Britta. Så kære brevkasse – er det for stor en mundfuld for mig at sige ja til at blive familiens nye påskehare, eller skal jeg bare kaste mig ud i det?

sig op til den store dag. Går det helt galt, så kan du altid have en ekstra snaps på lager og så ellers bare hælde godt på familien til morgenmaden, så skal det hele nok gå. På redaktionen er vi helt sikre på, at du bliver den perfekte påskehare.

Kh det nervøse barnebarn

Knæk og bræk!

Brevkassen...

Kære redaktion Næste weekend skal jeg til påskefrokost ved en ven fra mit hold. Vi bliver kun 5-6 stykker fra mit hold grundet corona, og vi skal selvfølgelig alle testes inden og alt det der. En af dem, der kommer fra mit hold, er en virkelig sød pige, som jeg har haft et godt øje til det seneste år. Sagen er bare den, at vi har aftalt at skulle klædes ud til påskefrokosten, og jeg skal simpelthen klædes ud som kyllingen fra

Kære fortvivlede fyr Vi kan godt forstå din frustration – det er da træls, når man bare har givet den gas med hjemmetræningen hele året, og så skal sidde og gemme sig væk bag en stor gul pels. Men her på redaktionen tænker vi, at du må have en masse andre gode træk udover store biceps og et sødt smil – hvis ikke, så tror vi faktisk ikke, at du havde haft en chance ved den søde pige uanset. Så du må lige gå i tænkeboksen og have nogle spændende historier og fede jokes klar i ærmet, som vil

Bamse og Kylling, for det er det eneste kostume, jeg ejer. Mit spørgsmål går på – hvordan scorer jeg den her søde, søde pige fra mit hold, mens jeg klædt ud som en stor, gul kylling? Hun kan jo hverken se mine store biceps eller mit søde smil, når jeg skal være gemt væk bag kostumet. Håber I har nogle gode tips!

blæse hende fuldstændig bagover, så hun får lyst til at undersøge, hvad der gemmer sig inde bag dit kostume. Et andet tip kunne også være at smide nogle solide bangers på anlægget, så hun får øjnene op for din sprøde musiksmag. Når resten af selskabet har fået en passende mængde snaps indenbords, tænker vi også, at du godt kan tillade sig at smide kostumet og flexe dine guns. Alle på redaktionen hepper på dig. Vi ønsker jer en skøn påskefrokost og krydser fingre for, at du har held i sprøjten.

Kh fortvivlet fyr på 4. semester

KLUMME

Pauseår – go eller no go? Vi er nået til den tid på året hvor mange på 6. semester stiller sig selv spørgsmålet; ”hvad skal jeg nu?” Om kun få måneder er de uddannet ba.jur., og hvad skal der så ske? For mange er det en selvfølge, at de skal læse direkte videre på kandidaten, og spørgsmålet ”hvad skal jeg nu?” angår valg af fag, spørgsmål om praktik, udveksling og om skatteret skal overstås nu eller gemmes til senere. For mig har spørgsmålet en helt anden betydning. Jeg har nemlig valgt at tage et pauseår. Efter endt ungdomsuddannelse er det efterhånden blevet normen, at man tager et sabbatår eller to. Det er kun ganske få, der læser direkte videre. Efter bachelordelen på jura er billedet helt omvendt. Langt de fleste læser videre, og kun de få søger andre veje. Allerede fra første uge på jurastudiet blev man budt velkommen til 5 år inden for de gule mure. Det blev naturligt antaget, at man tog alle 5 år i træk, altså gik direkte fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. Allerede dengang for 3 år siden, da jeg sad i aulaen og hørte disse ord, kunne jeg godt mærke, at det var noget af en mundfuld. Ikke desto mindre kan jeg høre på mine studiekammerater og andre fra årgangen, at det nu er blevet realiteten: 5 år uden pause. Det er imidlertid ikke min realitet. Som en af de ganske få har jeg valgt ikke at søge direkte ind på kandidaten. Jeg har brug for en pause, en pause fra den evige dårlige samvittighed over ikke at læse nok, ikke at få lavet alle øvelsesopgaver, ikke at bruge tid nok på at læse love og domme, ikke at gøre nok. Det kan hurtigt fremstå svagt, at jeg har behov for en pause. Det kan opfattes som om, at jeg ikke kan ”klare mosten”, og de reaktioner har jeg da også fået på min udmelding om at tage et friår. Den fordom vil jeg gerne mane til jorden. Jeg er ikke en dårligere studerende/ kommende jurist, blot fordi jeg erkender, at der er andet i livet, jeg gerne vil, end min uddannelse. Vi er kun unge én gang,

og det skal vi også have lov til at huske og leve efter, i stedet for konstant at halse efter det fede studiejob og de højest betalte fuldmægtigstillinger. Mit pauseår drejer sig nemlig om meget mere end bare en pause. Selvfølgelig glæder jeg mig til at gå på arbejde og så have helt fri, når jeg kommer hjem. Jeg glæder mig til ikke at have lektier, der venter, men bare at kunne lægge arbejdet på hylden, når klokken slår fyraften. Jeg husker følelsen fra mit sabbatår mellem gymnasiet og starten på universitetet, og det var skønt. Tiden er værdifuld, og man har den kun én gang. I min fritid er jeg engageret i en del frivilligt arbejde, og jeg elsker at give ud på den måde, men på det seneste har det i højere grad udgjort en byrde end en glæde for mig. Det frivillige arbejde er nu på bekostning af læse- og forberedelsestiden og vice versa. Mit pauseår skal derfor også bruges til at hellige mig mit frivillige

hvide mure som jeg nu har stirret ind i det sidste år, væk, og få alt på afstand og sat i perspektiv. Corona har haft mange konsekvenser. For mig har det kostet mig min motivation og retningssans. Da jeg startede på jura, var jeg ikke i tvivl om, hvilken retning jeg skulle gå og hvilket job, jeg skulle have, men det er jeg nu. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jurauddannelsen er det rigtige sted for mig. Derfor tror jeg også, at det bliver rigtig godt at komme lidt væk og få set alt i et andet perspektiv. Så for mig er pauseår et go. For andre er det et no go. Uanset hvad man er til, og hvilken retning man vælger, skal der nok være arbejde til os alle. Studietiden kan tilrettelægges på mange måder, og for mig bliver et pauseår en del af den, og det har jeg det godt med.

arbejde, så jeg endelig kan lægge de kræfter i det, som det fortjener. Lige nu er tiden og kræfterne ikke til det, men ved at tage mit pauseår, får jeg skabt tid og rum til det. Den tid og rum skal også bruges til at rejse. Jeg var ikke ude og rejse mellem gymnasiet og universitetet. Derfor føler jeg, at skal det være, så skal det være nu. Inden man ser sig om, er jeg færdiguddannet og så venter fuldtidsjobbet. Så snart jeg er vaccineret, og Kroatien lader mig komme ind, er jeg den, der er fløjet. Væk fra hverdagens stress og jag, væk fra de samme fire

Elisabeth Oxholm Loft

I samarbejde med FC Juras målsætninger for sæsonen 2021 Herer - Serie 3 Efter en god afslutning på efterårssæsonen, hvor holdet vandt de sidste mange kampe i træk, går vi efter en top 2-placering i forårets pulje. Ligesom til JUS-fester er det vores ambition, at trække i fører-trøjen lige fra start! Herrer - Serie 5 Foråret står på Serie 5, og her er missionen oprykning Ligesom på floor til JUS-fester har vi en veletableret stamme, som altid viser vejen! Ambitionen er ligeledes at gøre denne stamme bredere. Damer - Serie 1 Juras smukkeste piger skal igen i år spille Serie 1. Ambitionen er at blive i rækken og give flere nye spillere chancen!

Husk, at I altid kan følge med på Instagram!

@fcjura

Den Højeste Ret: Alt Godt Med Ramsløg April er måneden, hvor Risskov eksploderer med den lille urt ramsløget. Det dufter lidt af hvidløg, og smager også lidt derhen af, men har også noter af græs og peber, og går godt i et væld af tilbehør. Paragraf giver dig opskrifterne på de klassiske retter med ramsløg, men også nogle du måske ikke har hørt om før.

Ramsløgspesto

Ramsløgs-mayonnaise

Det skal du bruge: - Et bundt ramsløg. - God olivenolie. - Solsikkefrø eller pinjekerner. - Parmigiano Reggiano eller Pecorino Romano.

Det skal du bruge: - Neutral olie. - Eddike. - Æggeblommer (Forhold 1:1, æggeblomme:liter olie). - 3 eller 4 blade ramsløg.

Sådan gør du: a) Rist pinjekerner eller solsikkefrø på en pande, til de dufter. b) Kom derefter hele baduljen, undtagen olivenolie, i en morter. c) Knus det hele sammen til en masse og tilsæt derefter olivenolie lidt efter lidt, indtil den rammer den rigtige konsistens.

Sådan gør du: a) Pisk æggeblommer og eddike sammen med et piskeris, stavblender eller noget andet, der roterer om sig selv meget hurtigt, og tilsæt langsomt olie. b) Når mayonnaisen er tyknet, tilsættes hakket ramsløg, og der smages til med salt, peber og lidt citron.

Hvis den er skilt, er du en virkelig dårlig kok, da det er tæt på umuligt at skille en mayonnaise.

Hvis den er fuldstændig skilt, har du gjort det

rigtigt.

Lynguide til ramsløg Ramsløg sæsonen strækker sig fra marts og frem til juni, men det er dog de spæde blade, man plukker i foråret, som smager bedst.

Ramsløg kan forveksles med liljekonvaller, som er meget giftige at spise, derfor er det meget vigtigt at være opmærksom når man plukker ramsløg!

Man kan bruge ramsløgsbladene, blomsterne og blomsterknopperne i madlavningen. Man kan også spise løgene, der er under jorden.

Ramsløg

Liljekonval

Andreas Libak Iversen

Pizza Verde Det skal du bruge: - En pizzabund (jeg er ikke den store bager, så jeg køber altså en færdiglavet). - Dehydreret mozzarella. - Pistacienøddepesto med ramsløg (se opskrift på ramsløgspesto, men udskift pinjekerner med pistacienødder). - Mortadella (italiensk kødpølse).

Asparges med ramsløgs-hollandaise Det skal du bruge: - Et bundt asparges. - 3-4 blade ramsløg. - En pakke smør (250 gram). - Æggeblommer. - Eddike I sværhedsgraden over mayonnaise ligger hollandaise, som er en basis-sovs, man blandt andet kan lave bearnaise af. Det er en emulgering af æggeblommer og smør, og man skal passe lidt på, ellers kan den godt skille. Den magiske temperatur er 60 grader, eftersom sovsen skiller, såfremt den kommer over denne temperatur. Sådan gør du: Start med at klar dit smør. Dette gøres ved at bringe smørret over en sagte varme, hvorefter vallen vil falde til bunds, og det klarede smør vil lægge sig på ovenpå. Vallen skal sorteres fra, så kun det klare smør er tilbage. Derefter skal dine ærmer smøres op, for der skal piskes. Sæt dine æggeblommer over et vandbad, der lige akkurat koger. Pisk dem i et par minutter sammen med et skvæt eddike. Kom derefter meget langsomt smørret oveni, indtil alt smørret er brugt. Det er for varmt, hvis du ikke kan holde din hånd under skålen uden at brænde dig. Når hollandaisen er færdig, sættes den på et lunt sted. Grill dine asparges, så der er stadig er bid i dem, og server derefter aspargesen med hollandaisen ovenpå.

Hvis din hollandaise skiller, skal du ikke tage det så tungt, da det er svært at lave god hollandaise, og hvis det er noget, du vil lave en gang i mellem, kan du næsten ikke komme udenom, at det går galt før eller siden.

Sådan gør du: a) Smør bunden af pizzaen med pestoen i stedet for tomatsauce. b) Kom masser af mozzarella ovenpå og bag i ovnen på meget høj varme. c) Kom mortadellaen ovenpå lige til sidst, og lad denne bage med de sidste 3 minutter. Bonus: Kom eventuelt lidt parmesanost og lidt friskhakket ramsløg ovenpå.

Hvis pizzaen skiller, søg læge.

Et år i coronaens tegn Mens jeg sidder og skriver dette, er vi kun et par dage fra at runde år 1 efter den første nedlukning af det danske samfund og de danske uddannelsesinstitutioner som følge af COVID-19-pandemien. Og lige nu er vi fortsat lukket ned på de videregående uddannelser, også selvom vi ser en begyndende genåbning af andre dele af samfundet. Forhåbentligt ændrer dette sig snart, men efterhånden som ugerne går, er jeg blevet mindre og mindre sikker på, at vi på universiteterne når at komme tilbage til det, vi plejer, før sommerferien. Universiteterne har indtil videre ikke stået forrest i køen. Mit gæt om, hvorvidt vi kommer tilbage, før eksamenerne går i gang til sommer, er dog ikke bedre end alle andres. Situationen med nedlukning og omlægning af undervisning, og hvad der kommer til at ske hvornår, er og har hele tiden været baseret på tro, håb og kalkuleret risici i en konstant omskiftelig situation, hvor vi fra ledelsens side, ofte med kort frist, har skulle vælge at prioritere mellem forskellige hensyn. Det ved jeg kun alt for godt, fordi jeg indtil januar i år var prodekan for uddannelse på Aarhus BSS og derfor sad helt tæt på drøftelserne og beslutningerne om håndteringen af COVID-19 i forhold til undervisningens og eksamenernes gennemførelse. Beslutningerne herom har i det forgangne år givetvis ikke altid syntes konsekvente, rettidige eller fuldt forståelige for alle. Jeg kan dog forsikre om, at alle beslutningerne har været båret af den gode vilje, og at ingen af dem kom nemt til verden. Enhver af beslutningerne bundede i dilemmaer om, hvilke hensyn der skulle prioriteres over andre: Skulle vi på trods af afstandskrav opretholde mest mulig fysisk undervisning, fordi det er det læringsrum, man som studerende og underviser er vant til at mødes i, eller skulle vi af hensyn til risikoen for smittespredning gå fuldt online (også selvom det var tilladt at mødes nogle fysisk)? Skulle vi omlægge alle eksamener til online for at minimere risikoen for smittespredning, eller

skulle vi forsøge at gennemføre dem fysisk, fordi det er det, man er vant til, og dét, der bedst minimerer risikoen for snyd? Skulle vi planlægge og satse på at gennemføre det kommende semester som fysisk henset, at det ville være godt for studiemiljøet og alles mentale helbred at mødes og ses engang imellem på campus, eller skulle vi på et tidligt tidspunkt beslutte, at vi, uanset om vilkårene ændrede sig, ville gennemføre semesteret fuldt online? Etc. Når beslutningerne hele tiden har været så dilemmafyldte, skyldes det på den ene side, at selve grundtanken i vores uddannelsesorganisering – at vi gennemfører vores undervisning og eksamener fysisk, fordi vi tror på, at det fungerer godt for kombinationen læringstudiemiljø-kvalitetssikring – ikke med sikkerhed har kunne gennemføres, mens det på den anden side i perioder har set ud til, at vi (måske alligevel) ville kunne gøre det i det kommende semester. Håbet om fortsat at kunne udleve den vanlige idé om den fysiske undervisning, det fysiske studiemiljø og den fysiske kvalitetssikring i form af fysiske eksamener som model er i det forgangne år ganske enkelt kollideret med pandemiens (og vores politisk bestemte rammevilkårs) konstante omskiftelighed, der ofte hurtigt (og lidt sent) ændrede de muligheder, vi troede, at vi havde. Har der været ét bærende princip eller

ét mål, som vi har sigtet efter (og håbet på) igennem det sidste år, har det altså været ønsket om at kunne gennemføre så meget undervisning og så mange af eksamenerne som muligt fysisk. Fordi det er godt for os alle at se hinanden, både socialt og læringsmæssigt, fordi vi med det fysiske møde manifesterer, at vi interesserer os for det samme og er med i et fællesskab. Og fordi det giver os de bedste muligheder for at kvalitetssikre vores udprøvning af det faglige niveau. Det var dét ræsonnement, der lå bag beslutningen om f.eks. at gøre det muligt at gennemføre mundtlige eksamener sidste sommer – fordi muligheden pludseligt blev givet fra myndighedshold – og for hele forsøget med at kombinere delvis fysisk tilstedeværelse med streaming i efterårssemesteret. Vi vidste allerede, da vi tog beslutninger som disse, at vi kunne tage en beslutning om at gå fuldt online, som ville være meget nemmere at kommunikere (og gennemføre) entydigt, men mens en entydig omlægning til fuldt online ville være simpelt at kommunikere og forholde sig til for både studerende og undervisere, ville den også trække tæppet væk under de studerende, som havde behov for, om end i begrænset omfang, at komme på campus engang imellem for at få dækket et både socialt og fagligt behov. Beslutningen gav udfordringer, både af teknisk og pædagogisk art, men nu her, hvor vi endnu engang sidder lukket fuldt ned, må jeg indrømme, at

Per Andersen, professor mso ved Juridisk Institut

efterårets undervisning og muligheden for faktisk at se nogle af jer studerende fysisk til min undervisning, for mit eget vedkommende står som et højdepunkt i det seneste års strabadser. Alt i alt synes jeg, at vi på trods af omskiftelige rammevilkår og de indgroede dilemmaer er kommet rimeligt igennem COVID-19-situationen som institution. Undervisningen og eksamenerne bliver gennemført som planlagt, og vi har i indeværende semester måske endelig fået høstet så mange erfaringer fra den pludselige nedlukning i foråret 2020 og de pædagogiske forsøg med streaming og online i efterårssemesteret, at der nu er overskud til at koncentrere sig mere om det pædagogiske og læringsmæssige end det tekniske (der vitterligt fyldte rigtig, rigtig meget i 2020). Vi har også godt styr på de administrative rammer, så alt i alt er der næsten ved at forme sig en ’business as usual’ i nedlukningsmodus. Til gengæld er den fortsatte nedlukning og fraværet af det fysiske og sociale samvær begyndt at bide på os alle, og skulle vi – Gud forbyde det! – gå ind i nedlukninger i fremtiden, er den sociale side et af de elementer, som vi skal være mere opmærksomme på, for fraværet sniger sig stille og roligt ind på én.

så henset, at vores undervisning her i forårssemesteret er færdigafviklet primo eller medio maj, bliver det i alle fald ikke mange gange undervisning, der kan nå at blive gennemført fysisk. Jeg er lidt mere optimistisk omkring eksamenerne, fordi de ligger en anelse senere, især de mundtlige. Til gengæld tror jeg på, at vi er tilbage fysisk efter sommerferien. På det tidspunkt skulle alle, der ønsker at blive vaccineret, være det, og planlægningen af efterårets undervisning er derfor også lagt an på fysisk undervisning på samme måde, som vi er vant til. Med en vaccinationsgrad på forhåbentligt omkring 90% burde det derfor være muligt at gennemføre undervisningen som planlagt og uden særlige afstandskrav.

Som jeg skriver dette, er der fortsat en måned til påske, og vi har endnu ikke

Så på den måde vil vi være tilbage ved det gamle. Men jeg tror dog, at der vil være sket noget nyt, for vi har alle i løbet af det sidste år fået erfaring med at undervise og deltage i undervisning online, og dét redskab, tror jeg, er kommet for at blive, især i forhold til nogle af de store forelæsninger. Vi har igennem de senere år oplevet et tiltagende pres på vores auditorier på grund af nogle uddannelsers øgede optag og samlæsning samt flere store konferenceaktiviteter. Dette er hidtil blevet løst ved at lægge noget af undervisningen i f.eks. Aulaen, hvor

set konsekvenserne af den begyndende genåbning i forhold til smittespredningen,

forholdene ikke er særligt gode rent arbejdsmæssigt, så fremover tænker

jeg, at sådanne udfordringer vil blive håndteret ved at omlægge enkelte undervisningsgange til online-format. Nogle uddannelser overvejer også at omlægge alle forelæsninger i hele fag til online og på den måde tage nogle pædagogiske beslutninger, der sikrer bedre plads til at kunne gennemføre f.eks. holdundervisning fysisk. Det er en vurdering, der er op til den enkelte uddannelse, men jeg tror, at vi med udgangspunkt i erfaringerne fra COVID19-nedlukningen én gang for alle har fået gjort op med frygten for onlineundervisning og vil se mere heraf i tiden, der kommer. I modsætning til hele nedlukningen vil det dog være pædagogisk bevidste valg, der sikrer både bedre forløb og bedre sammenhæng mellem fagets og semesterets enkeltelementer. Jeg tror ikke, at der kommer til at gro 1000 forskellige blomster, men jeg forudser, at vi går en mere mangfoldig fremtid i møde i forhold til undervisningsformater: Nogle forløb vil være fuldt fysiske, nogle vil være fuldt online og andre vil være en blanding, der tager det bedste fra de to andre verdener. Så er der kommet noget godt ud af hele den her COVID-19-situation, er det måske, at vi får mere varierede undervisningsformer og dermed rykket lidt ved den måde at undervise på, som blev født med universitetet i Bologna for mere end 900 år siden. Og det er, selv for en retshistoriker, ikke så skidt endda.

Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af, og som vi gør os fortjent til hver dag. Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. gorrissenfederspiel.com/karriere