Pbro uge 23 2015

Page 26

l 26 l 5. JUNI 2015

Politikere på lokal tv

Byvandring i Jyllinge

Som optakt til valget den 18. juni har den lokale tv-station, Kanal Roskilde, interviewet en række politikere om deres liv og den altoverskyggende politiske interesse. I programrækken kan man blandt andre møde Flemming Damgaard Larsen fra Venstre, Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne og Tina Boel Fra SF. Sendeplanen findes på Kanal Roskildes hjemmeside www.kanalroskilde.dk.

Kom og bliv klogere på Jyllinge og byens historie. Egnshistorisk forening og Kvickly holder Byvandring lørdag den 13. juni kl. 14.00. Mødestedet er ved det Gamle Fjordmuseum i Bygaden i Jyllinge. Det er gratis at deltage forudsat, at man henter sig et adgangskort i Kvickly, da butikken sponsorerer en forfriskning efter gåturen.

Historier fra Retshjælpen

Syg datter købte vildt ind Af Carsten Juul, advokatfuldmægtig i firmaet Råd til Advokat i Roskilde.

Deres datter havde brugt bunker af penge i en af sine maniske faser. Nu sad forældrene dér med datteren imellem sig og lagde kortene på bordet. Et efter et. Ikke nok med at hun havde brugt penge, hun havde også indgået aftaler, som ville komme til at koste dyrt – leasingaftaler, en aftale om et lejemål, aftaler om køb af ting, hun aldrig i sit liv ville få brug for, aftaler om indgå i en forretning med en så godt som vildt fremmed person. Kunne hun komme ud af det? Var det muligt på en eller anden måde at begrænse skaderne? Kvinden så tynget ud, træt, hendes øjne var matte. Hun tog en dyb indånding og forklarede, at hun havde en bipolær lidelse. Det man for ikke så længe siden kaldte for maniode-

pressiv, hun havde været indlagt nogle gange. Faren afbrød tavst, viste mig en kopi af en journal fra Distriktspsykiatrien. Men så havde hun fået det godt igen. Bedre og bedre, syntes hun. Moren skiftevis nikkede og rystede på hovedet, mens datteren talte. Så indtraf nedsmeltningen. Og en økonomisk rodebule hobede sig op. Moren klappede datteren blidt på låret, kunne jeg se. Faren havde været på nettet og printet nogle sider om aftalelovens paragraf 36 ud, hvor der står, at en aftale kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den er åbenbart urimelig eller i strid med redelig handlemåde. Han havde også fundet værgemålslovens paragraf 46, som siger, at en aftale ikke er bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller

en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. ”Kan man måske bruge dem?” spurgte han. Hele familien var tydeligvis mærket af situationen. ”Det ved jeg ikke,” svarede jeg. ”Det kommer an på … ja, det kommer an på, om aftalerne virkelig er åbenbart urimelige, eller om man kan bevise, at … ” jeg så hen på datteren, ” … at du rent faktisk manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, da du indgik aftalerne. Og om modparten var i god tro.” Og dette var netop en af forhindringerne, fandt jeg ud af, da jeg allerede næste dag begyndte at kontakte nogle af aftaleparterne for at se, hvor meget jeg umiddelbart var i stand til at rydde op. Nogle af dem, jeg ringede til, var iskolde. De sagde, at de bestemt var i god tro og overhovedet ikke havde kunnet mærke på den unge kvinde, at hun manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. En medgav dog, at hun havde virket ”temmelig meget oven på” den dag, de skrev under på kontrakten om leje af en butik.

Jeg sagde til forældrene – datteren blev indlagt kort efter besøget i Retshjælpen – at vi enten måtte respektere opsigelsesklausulerne og komme ud af aftalerne på den dyre måde eller være nødt til at anlægge retssag. Aftalerne var nu engang ikke åbenbart urimelige, så sagerne ville stå og falde med, om vi kunne bevise, at datteren havde været manisk, da hun indgik aftalerne. Det ville være meget svært, vurderede jeg og frarådede det. ”Vi må nok indse, at hun kommer til tabe en masse penge,” sagde faren. Det kunne jeg ikke sige noget til. Heldigvis var de fleste af dem, jeg talte med og skrev til forstående og med på at annullere aftalerne. Gode mennesker findes.

Historier fra Retshjælpen Klummen ”Historier fra Retshjælpen” fortæller hver gang ultrakort om et problem med eller uden jura på baggrund af de spørgsmål og historier, som folk kommer med. Alle er fuldt anonymiserede.

Ny Polo TSI BlueMotion. Aldrig før har det været så festligt at spare på benzinen. For ikke så længe siden skulle der en stor, grådig og tørstig motor til at levere køreegenskaber, der giver den søde kilden i mellemgulvet, som er så populær blandt bilentusiaster. I dag kan Volkswagen levere den frydefulde fornemmelse med en motor på 1.0 liter, som kører op til 24 km. på en liter benzin. Forklaringen ligger i den teknologi, vi kalder BlueMotion. Lige nu kan du få en TSI BlueMotion motor med en Polo udenom fra kr. 164.797. Kom og få en prøvetur og mærk, hvor festligt det kan være at køre langt på literen.

Alle fortjener en Volkswagen Polo TSI BM fås fra kr. 164.797,- ekskl. lev. kr. 3.780,-. Brændstofforbrug ved blandet kørsel 24,4 km/l.CO2 -udslip 94 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr.

Volkswagen Roskilde Industrivej 32-36 • 4000 Roskilde Tlf. 46 740 750 • www.auto-forum-roskilde.dk

Forhandler

A+


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Pbro uge 23 2015 by Paperboy - Issuu