2 minute read

Leder

LEDER

Et elskeligt rod – om pædagogikkens ustyrlighed

Siden slutningen af 60’erne har den bedste danske litteratur til børn været kendetegnet ved et elskeligt rod – og pædagogikkens ustyrlighed. I generationer har børn lyttet til fantastiske figurer som Cykelmyggen Egon, Snøvsen, Lille Virgil og Lille Frø. De har givet, og de giver fortsat, børn oplevelserne af, hvordan man kan begive sig ud på små og store livsrejser. Det hele fortalt gennem figurer, man kan identificere sig med, og som man, både som barn og voksen, kun kan knuselske.

Nysgerrighed og mod

Flemming Quist Møller skabte blandt andet Cykelmyggen Egon, Snuden og Jungledyret Hugo. Alle begiver de sig ud i det ukendte. Møder det fremmede med nysgerrighed og stort mod - og overvinder farer. Både de velkendte små, som en punkteret cykel. Og de voldsomme og usædvanlige som indespærring i bunden af et fragtskib.

Også Benny Andersens Snøvsen har i generationer givet børn adgang til store og små følelser, og ikke mindst til at være sig selv på sin helt egen rejse – også hvis den skal gennemføres af en, som kun har en tå, ikke kan gå – og pr. definition er lidt frygtsom.

Rod og reparationer

Alle Ole Lund Kirkegaards figurer er elskeligt rodede og fortæller os væsentlige historier om pædagogikkens ustyrlighed. Det gælder for Lille Virgil, Topper, Frode – ja, og for alle de andre rødder. De har været med til at skabe en stor dansk tradition, som blandt andet Jakob Martin Strid fører videre i sine værker – om blandt andet Mumbo Jumbo, Monstrenes Ø og livet i Solby. I Min Mormors Gebis fortæller Strid med ultrakorte rim, hvordan rodet kan trækkes til det yderste, men han fortæller også, at selv det største og værste rod kan og skal man forsøge at reparere igen – i venskabets og kærlighedens navn:

Jeg gik amok i forgårs Jeg smadrede alt med en mukkert Jeg faldt først til ro efter 12 kopper the en ostemad og en dukkert Selv Luffes hus fik jeg splittet ad Og han er min bedste ven Nu må jeg prøve med lim og tape At ordne det hele igen

Pædagogikken skaber plads til livsudfoldelse

Den er elskeligt rodet, ustyrligt og viser veje til, at børn kan blive sig selv. Også selv om de, som Cykelmyggen Egon, er anderledes og elsker en hård spurt. Og derfor har de andre myg svært ved at forstå, at Egon ikke foretrækker at ’svæve gennem luften, slå kolbøtter, flyve på ryggen, styrtdykke og lave lækre landinger’ – ligesom alle de andre. Egon bliver cirkusartist – og han insisterer på, han ikke bare er en myg, men en cykelmyg. Denne fantastiske dannelsesrejse fortæller i sin korthed om ’det elskelige rod – og pædagogikkens ustyrlighed’. Det samme gør dette nummer af Pædagogisk Extrakt. Her handler det om forskellige perspektiver på balancerne i pædagogisk arbejde, hvordan pædagogiske rammer og tilgange skal kunne rumme børn, unge og voksnes livsudfoldelse – så de kan blive til sig selv – i samspil med andre og verden.

God læselyst

OM

Af Susanne Tellerup sute@via.dk

Uddannelseschef for VIA Pædagoguddannelsen