MÅNEDSbrev FOR KØBENHAVNS MALERLAUG
02
Realdania og ATP klar med støtte til facadeprojekt
04
02/2013
Læretid!
Laugets to missioner
FOTO: HENRIK NIELSEN
Det ligger i laugets eksistensberettigelse at være faglig spydspids udadtil og ramme om det faglige fællesskab indadtil.
»Som brancheorganisation, som fællesskab og som faglig spydspids arbejder vi i Københavns Malerlaug på flere forskellige planer. Udadtil er vi det erhvervspolitiske talerør, der skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammebetingelser. Indadtil skal vi styrke det faglige sammenhold og ruste medlemmerne til at dyrke deres fag og drive deres virksomhed med størst muligt udbytte.« Således indledte – og sammenfattede – oldermand Per Vangekjær sin mundtlige beretning under laugets generalforsamling i Moltkes Palæ den 21. marts. Nok at tage fat på Derpå fulgte først en gennemgang af, hvordan Københavns Malerlaug er blandt de drivende kræfter bag Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns voksende erhvervspolitiske fokus. Foreningen er ikke mindst med ansættelsen af sin egen erhvervspolitiske konsulent – der deles med Håndværksrådet – blevet i stand til intensivere dialogen med politikere og embedsmænd i Københavns Kommune. Og der er rigelig at tage fat på for at styrke virksomhedernes rammevilkår – fra ubærlig trængsel
til klumpudbud, der hindrer de små og mellemstore virksomheder i at byde på kommunale opgaver. Indadtil varslede Per Vangekjær, hvad der kunne kaldes digitaliseringen af det faglige fællesskab. Det faglige fællesskab – det faglige samvær – udgør en grundpille i laugets eksistensberettigelse, men hvis det ligger i tiden, at det er svært at samle medlemmerne fysisk, må fællesskabet bevares og styrkes på andre måder. Nye tider »Med fare for bare at ride med på en trend, skylder vi os selv at vurdere, i hvilket omfang vi kan være nærværende blandt vore medlemmer ad elektronisk
vej. Jeg tror på, at de såkaldt sociale medier befinder sig i en modningsproces. Men med den rolle, internettet allerede i mange år har haft som opslagsværk og daglig reference, bør vi måske blive bedre til at opbygge et fællesskab, vi kan dyrke hjemmefra eller fra iPad’en,« sagde Per Vangekjær. Rent fagligt står lauget nu over for iværksættelsen af sit facadeprojekt, ligesom Malkom har erklæret sin støtte til lauget og Fagforeningens innovationsprojekt. Per Vangekjær blev genvalgt som oldermand, ligesom der i år var genvalg til alle øvrige tillidshverv.
Oldermand Per Vangekjær blev genvalgt for nok en to års periode.
Nu kan du købe stickers med laugets logo. Se side 2