Skip to main content

KM Månedsbrev 01 2011

Page 1

MÅNEDSbrev FOR KØBENHAVNS MALERLAUG

02

Ny glans over KM

04

01/2011

Opsving? Ikke her

Verdenspremiere: Skolemesterskab for skp-elever FOTO: HENRIK NIELSEN

Københavns Malerlaug bag landets første skolemesterskaber for skp-elever skulle skabe opmærksomhed om de elever, der ikke var så heldige at finde en praktikplads.

Skp-elever er og bliver ikke ringere malerlærlinge, end malerlærlinge er flest. Det viste resultaterne af Danmarks vistnok første skolemesterskaber alene for lærlinge i skolepraktik. Mesterskaberne blev gennemført på initiativ af Københavns Malerlaug i samarbejde med Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, i Gladsaxe i midten af februar. 25 deltagere »Vi synes, det er en trist måde at starte et livsforløb som maler på: At man ikke får den oplevelse – den erfaring – det giver at være i lære i en rigtig virksomhed – heller ikke selv om TEC gør sit yderste for at give eleverne en så virkelighedsnær hverdag som muligt. Derfor vil vi gerne have eleverne ud på virksomhederne. Det skulle skolemesterskaberne sætte fokus på,« fortæller oldermand Per Vangekjær.

I alt 25 elever deltog i mesterskaberne, og dysten gjaldt fem ordinære lærekontrakter, som lauget havde stillet på højkant, og yderligere tre virksomheder bed til bolle og tog en elev. Efter nogen tøven, da eleverne først hørte om konkurrencen, blev de smittet af konkurrencegenet, fortæller værkfører Per Bo Christiansen. Han er ansvarlig for skolepraktikken på flere uddannelser og vil bestemt overveje idéen om skp-mesterskaber også på smede-, skilte- og VVS-området. Eleverne blev bedømt af laugets skuemestre, Bjarne Rasmussen og Poul Dam, og skp’ernes daglige instruktører var ”snydepassere”. Måtte ikke sige noget »Det passede dem rigtig dårligt, at de ikke måtte sige noget til eleverne, når de gjorde noget ”forkert”,« smiler Per Bo Christiansen.

Vinderne med repræsentanter for Københavns Malerlaug. Fv. oldermand, malermester Per Vangekjær, malerlærlingene Nastasja Sørensen og Linda Brøgger Jensen, malermester Dan Wiche, og dernæst lærlingene Pernille Zangenberg, Linda M. E. Jaramillo og Jesper P. Randlev.

Både han og inspektør Ida Simony er fulde af lovord over idéen om et skolemesterskab. For den praktiske gennemførelse af mesterskaberne stod Dan Wiche og Bjarne Rasmussen, Københavns Malerlaugs Uddannelsesudvalg. Til stor glæde sponserede Dyrup A/S de fornødne materialer. De fem vindere af mesterskaberne kan nu se frem til at komme i lære hos Dan Wiche malerfirma A/S, malermester Niels Koch, Aage Møller & Søn A/S, E. Pihl & Søn og malermester Jan Pelby.

Ekstra teatertur – ”Wicked“ 7. april


02

Tilmeld jer generalforsamlingen senest 16. marts.

Men julestadsen måtte de klippe hjemme • Man må ikke forledes til at tro, at Rejsefondens juletur nødvendigvis har noget med julemarkeder eller juleindkøb at gøre. I november drog 25 rejsefondsmedlemmer i stedet til Malaga, hvor temperaturerne var lidt højere end i Danmark, hvilket den skønne natur bar præg af. Deltagerne havde nogle herlige dage, forlyder det.

Træning til DHL-løbet? Er der monstro interesse for et par træningsseancer, inden det for alvor går løs til DHL-løbet i august? Aktive sjæle i laugets aktivitetsudvalg beder om tilkendegivelser fra medlemmer, der har lyst til at løbetræne – sådan i det små – så vi kan stå vel rustede til sommer. Og der bliver noget at leve op til, idet der er planer om at indgå i en venlig kappestrid med Malernes Fagforening, der har deltaget i DHL-løbet før. Tilsammen skulle maler faget gerne gøre en pæn figur, så meld jer under fanerne … på banerne!

Student i Langtbortistan Thailand og Australien er blandt de mange destinationer, som laugets studentermedhjælp, Lars Asping Petersen, skal nå sammen med sin kæreste Kimmie. Parret drog af sted i begyndelsen af februar og skal være borte i tre måneder. Begge er de færdige med deres uddannelse – Lars skal dog fortsætte med en cand.merc. på CBS – Handelshøjskolen i København – mens Kimmie er flyvefærdig som uddannet sygeplejerske, når de vender tilbage.

FOTO: SØREN HYTTING

Selv i snevejr funkler Københavns Malerlaugs traditionsrige og nyistandsatte laugsskilt.

Ny glans over KM Om ikke et laugsskilt skulle skinne og funkle (selv i snevejr) – hvilket skilt skulle så? Et hold elever på Dekorationsmaleruddannelsen på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) fik for nogle måneder siden til opgave at give det århundredgamle laugsskilt ud for laugslokalerne i Amaliegade et grundigt serviceeftersyn. Det blev nærmere til en restaurering; så medtaget var skiltet. Der blev gået grundigt til værks. Efter en omhyggelig afrensning og udfyldning med små stykker gips blev skiltet behandlet alt i alt 10 gange – med citron­ olie, grundmaling, rustbeskyttelse og færdigmaling. Hertil kom den stedvise forgyldning, som elev Lisa Dohlmann stod for. Opgaven påviste, at der er behov for selv de snævreste maleteknikker, og at det er værd at holde disse teknikker inden for faget frem for at “give dem væk”

til entusiaster og amatører. Selv om der ikke er behov for de dekorative teknikker til daglig, så emmer det af “overskud”, at et malerfirma også har den slags kompetencer blandt medarbejderne. Dekorationsmaleruddannelsen er en buket af særligt udviklede AMU-kurser, der tilsammen udgør en specialistuddannelse inden for faget. Uddannelsen har været i gang i et par år. Elever og lærere – faglærer (og elev på uddannelsen) Lisbeth Kromann, faglærer Erik Jørgensen og eleverne Lisa Dohlmann, Lars Pedersen og Anders Bie Hansen var sammen om at aflevere den færdige opgave til lauget. At det sneede på afleverings- og ophængningsdagen bragte ikke skår i glæden, og ifølge laugets daglige vagthavende vækker skiltet berettiget opmærksomhed blandt de mange forbipasserende.

Seniorer til “Kjeld og Dirch” Laugets Seniorklub skal genopleve mangen munter stund med komikerparret og entertainerne Kjeld Petersen og Dirch Passer på Nørrebro Teater den 23. marts – omend de naturligvis personificeres af nulevende skuespillere, henholdsvis Jonatan Spang og Anders Matthesen.

Kjeld Petersen døde i 1962 – Dirch Passer i 1980. I dødsøjeblikket møder Dirch på ny sin gamle makker, og forestillingen er en rutschetur tilbage i deres fælles liv. Indbydelse bliver udsendt til medlemmerne af Seniorklubben.

MÅNEDSbrev 01 11


03

250 mennesker – og så på en søndag! Der skal mere end en fredfyldt søndag aften med en lang uge foran sig til at holde medlemmer af Københavns Malerlaug og laugets gæster hjemme. 250 mennesker var med til at fejre laugets fødselsdag nr. 389 søndag den 23. januar, og Den Gyldne Sal var fyldt, da lauget forud for

festen gennemførte optagelsesceremonien for 11 nye medlemmer. Taler på gæsternes vegne var i år rektor for Kunstakademiets Arkitektskole, Sven Felding, der causerede over det slægtskab, der er mellem håndværkeren – maleren – og arkitekten. 11 nye medlemmer fik overrakt laugsbrev i år.

Kunstnérisk generalforsamling Laugets Kunstforening holder generalforsamling den 9. marts – omkring dette nyhedsbrevs udgivelse. Generalforsamlingen er også i år henlagt til konferencelokalerne i Håndværkets Hus – Danske Malermestres hovedkvarter – på 6. sal. På dagsordenen står naturligvis diverse valg samt udlodning af årets indkøbte kunst. Mødet starter kl. 18.00, og der indledes med en treretters middags­menu.

Generalforsamling Københavns Malerlaug indkalder til ordinær generalforsamling torsdag, den 24. marts 2011 kl. 17.00 i Haandværkerforeningen, Dr. Tværgade 2, København K, med følgende Dagsorden

FOTO: HENRIK NIELSEN

Formøde i Rejsefonden Københavns Malerlaugs Rejsefond afholder sit årlige formøde tirsdag den 15. marts kl. 18.00 i laugslokalerne i Amaliegade. Der indledes med middag – en amerikansk inspireret buffet med vin og efter følgende kaffe – altsammen til 150 kroner pr. person. Derpå er indbudt en gæst til at berette om et muligt rej-

semål – endnu i skrivende stund er navnet ikke offentliggjort. Efter foredraget overgås til aftenens dagsorden, der udover indstillinger til diverse valg tillige handler om kommende aktiviteter og rejser. Tilmelding skal ske til laugs­kontoret på 3315 5505 eller post@kbh.malerlaug.dk senest den 10. marts.

For få til kursus Kun en enkelt virksomhed har markeret nogen interesse for et nyt arbejdsmiljøkursus her i 2011, og det er naturligvis for få. Der for har lauget ikke umiddelbart planer om at gennemføre et sådant, men

MÅNEDSbrev 01 11

hører vi fra tilstrækkelig mange af jer, vil vi fluks stable et kursus på benene. Henvend jer til laugskontoret på 3315 5505 eller skriv til post@kbh.malerlaug.dk.

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Valg af dirigent Oldermandens beretning Forelæggelse af de udsendte regnskaber til godkendelse Fastsættelse af kontingent og indskud Valg af oldermand Valg af bisiddere (afgående er Jens Rytgaard og Glenn Larsen) 7. Valg af repræsentantskabsmedlemmer (afgående er Johnny L. Basse, Søren Wachenschwanz, Kim Almlev, Lennie Wärme, Martin Holm og Niels Koch). Valg af suppleanter (afgående er Henrik Jensen, Mette Rosten-Madsen og Jesper Grønfeldt) 8. Valg af to revisorer og to stedfortrædere blandt laugets medlemmer + en statsautoriseret revisor (afgående er Thom Nielsen og Svend V. Schildahl), stedfortrædere (afgående er Christian Ravn og Michael Granqvist) samt statsautoriseret revisor Mogens Stiefler-Petersen 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer i Rejsefonden (afgående er Flemming Munck og Preben Stub). Valg af to suppleanter (afgående er Lennie Wärme og Dan Wiche) 10. Indkomne forslag 11. Eventuelt Efter generalforsamlingen er lauget vært ved en lettere middag. Tilmelding hertil er fornøden og skal ske senest onsdag den 16. marts til laugskontoret på telefon 3315 5505 eller via www.kbh.malerlaug.dk. På bestyrelsens vegne Per Vangekjær Oldermand

KØ B E N H AV N S M A L E R L AU G


BAGsiden Friiiske fisk – ! For første gang – men næppe for sidste, om man skal dømme efter tilbagemeldingerne – drog 22 medlemmer af Københavns Malerlaug og deres familier på fisketur en kold første lørdag i februar. Fiskene frøs vist også – i al fald var fangsten ikke lige overvældende for alle deltagere. Undervejs kunne lystfiskerne

gøre sig til gode med en gang varm biksemad inden for i skibets kahyt. Arrangementet var et eksperiment, for noget sådant har lauget aldrig prøvet tidligere. Men da stemningen var høj og begejstringen til at føle på, overvejes en gentagelse efter sommer ferien.

Julius Thode var mand for turens største fangst: En torsk på 3,8 kilo (ikke den på billedet).

OLDERMANDEN SKRIVER

MÅNEDSbrev for Københavns Malerlaug

Opsving? Ikke lige her Det lysner i horisonten, lyder det fra fagøkonomer; ekspor tvirksomhederne vejrer morgenluft, og A.P. Møller–Mærsk bestiller supertankere i bundter. I det københavnske malerfag fornemmer vi ikke noget opsving. En ledighed på helt op mod 500 svende – mere end en fjerdedel af vor lokale a-kasses medlemmer – taler sit tydelige sprog om, at der fortsat er dyb krise i det storkøbenhavnske byggeri. Med de optimistiske briller på kan vi nære en forsigtig forhåbning om, at udviklingen er ved at vende. I midten af februar nåede ledigheden dramatiske 491 ledige, men det er dog næsten 30 færre end i samme uge i fjor, da tallet var helt oppe på 518 arbejdsløse malersvende. Naturligvis skal vi glæde os over, at samfundsøkonomien overordnet set er i bedring. Men der er altså stadig hårdt brug for at sætte blandt andre de offentlige vedligeholdelsesarbejder i gang, som vi er blevet stillet i udsigt. Ledighed er ikke alene til ulykke for virksomhederne og svendene selv. Den medfører også er faringsmæssigt en forøget afgang fra faget, og det vil ramme os som en alvorlig boomerang, når konjunkturerne – også i vores fag – vender igen.

Man kunne vove den kætterske tanke, at arbejdsmængden i virkeligheden er en lille smule større, end beskæftigelsestallene giver udtryk for. Vi oplever i stigende grad følgerne af et “sort” arbejdsmarked, der beskæftiger arbejdskraft uden skelen til overenskomster eller gældende love og regler. Det er direkte underminerende for vores konkurrencekraft og ikke mindst byggeriets omdømme. Som pionerer når det gælder ID-kort til den fagligt uddannede, organiserede arbejdskraft glæder vi os i Københavns Malerlaug over, at idéen om et ID-kort til byggepladserne nu er nået helt til Bruxelles. Det er muligt, man smilede ad os, da vi indførte vores ID-kort i lauget for et par år siden. Men udviklingen viser, at vi var helt fremme i skoene, da vi forudså fordelene ved – i bogstaveligste forstand – at kunne tone rent flag på byggepladserne.

Med venlig hilsen Per Vangekjær Oldermand

Udsendes jævnligt til laugets medlemmer og samarbejdsparter Københavns Malerlaug Amaliegade 31 1256 København K T 3315 5505 F 3315 5648 post@kbh.malerlaug.dk www.kbh.malerlaug.dk Redaktion Per Vangekjær Adam Pade Dorthe S. Jørgensen Oplag 700 Oplysning om abonnement mv til Laugskontoret på 3315 5505 Næste udgave udkommer medio april. Redaktionen slutter ultimo marts


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
KM Månedsbrev 01 2011 by PadePublishing - Issuu