Hånd & Værk 05 2013

w w w. hv fkb h. dk

05 2 013

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

silketapeterne på eremitagen eremitageslottet – III. kapitel

»Kommentar«: Håndværk er metode | Den gladeste mand i parken | Sørens nye parti | Historisk vandring i Frederiksberg Have | Kunsthåndværkeren anno 2013 | Nyt fra klubberne | Det sker

03176

vi uddanner danmarksmestre

KOMM E N TA R

Håndværk er metode Et vigtigt led i Haandværkerforeningens strategi for de kommende år er at bevare og styrke de håndværkskulturelle værdier. Det lyder luftigt, ikke sandt?

Lad os derfor prøve at sætte ord på.

I denne måned har vi på ny overrakt medaljer og legater til ca. 100 af de allerdygtigste blandt det seneste års nyudlærte svende. Ønsket er at synliggøre og hædre unge, der har gjort en forbilledlig indsats i respekt for deres håndværk. Heri ligger afgjort udmøntningen af visionen om at bevare en håndværkskulturel værdi.

De stikker endnu dybere, værdierne; naturligvis.

For i håndværket ligger en indsigt i funktionalitet og proces, der – forudsat den fornødne omhu og agtelse er tilstede – ikke overgås. Dén historie – historien om, hvad der er håndværkets rette kendetegn – skal formidles og fortælles. Det er da at styrke de håndværkskulturelle værdier – ?

Der ligger ligeledes en vigtig håndværksmæssig værdi i at påpege og demonstrere, at håndværket hverken er musealt eller stillestående – tværtimod. Så længe processen og tilblivelsen kan tilskrives den enkelte svend eller mester – alene eller i hold – er der tale om håndværk.

FORSI DE N

robert s øren s en

Den IT-programmør, der skaber et funktionelt EDBprogram; den tandtekniker, der formår at styrke sin patients livskvalitet med kunstige tænder – endog den ingeniør, der udvikler elektronisk udstyr til et rumfartøj, er håndværkere. For dem alle gælder, at de har en idé om, hvad de vil skabe, værktøjet til at gøre det og evnen til at frembringe det.

Håndværket er således hverken produkt af en tid eller en bestemt teknologi; håndværket er en metode.

Heri ligger der selvsagt ingen ringeagtelse af hverken åndens arbejde eller den industrielle proces. Åndens arbejde er forudsætningen for håndens, og den industrielle proces har været afgørende for den velstandsstigning, vi har oplevet over de seneste 100 år.

Udfordringen ligger i at formidle og styrke kendskabet til den håndværksmæssige metode og den indsigt, der ligger til grund herfor.

Vi bliver hjulpet godt på vej af sproget. I selve begrebet håndværk ligger som bekendt et anstrøg af kvalitet. Godt håndværk er god kvalitet. Stærkere udgangspunkt kan vi da ikke ønske os!

h å n d & vær k har løbend e fu lgt r estaureri n gen a f mi ddags sa l, s i deka bi n etter og tra p p e på e r e m itage slotte t. i apr il ankom ny vævede s i lketa p eter fra i n di en . Læs hi stori en s i de 14 ( foto : Henr ik Nie lse n).

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

Den gladeste mand i parken Her på den første, rigtig lune forårsdag har Frank Bergmand Hansen (41) rystet den kolde vinter af sig. Legepladsen ved Fælledparken er fyldt med legende børn, de voksne misser mod solen, og enkelte passerer forbi Café TukTuk – også kaldet Frankee’s Coffee – for at købe en cappucino eller latte i højeste kvalitet, altimens de får en sludder.

I 2011 var Frank Bergmand Hansen udsat for en alvorlig trafikulykke, der satte ham ud af spillet. I halvandet år rejste han i pendulfart mellem sofaen derhjemme og alskens terapeuter, der forsøgte at lette ham for de voldsomme smerter i skuldre-

ne og højre arm; smerter, der gjorde det umuligt for ham at vende tilbage til sit gamle job som produktionschef i en virksomhed, der fremstiller økologiske rengøringsmidler og helsekostprodukter.

Han måtte med andre ord begynde helt forfra – slået halvt fordærvet, midt i en krisetid og helt frem til nu i et smertehelvede og tilmed som alenefar til to døtre.

Den dag på Svanemølle Strand Tanken om at investere i en kaffevogn med salg af cappucino, latte, Chai, te, vand og varm choko-

Fra n k Bergma n d ha n s en gør dagli g holdt ud fo r fælledpa rken ved s er­ ri ds levsvej på østerbro.

4

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

FOTO : HENRIK NIELSEN

Efter en alvorlig trafikulykke kunne Frank Bergmand Hansen vælge imellem at hænge fast i systemet eller starte forfra på et nyt liv.

Han valgte det sidste.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5

trods a dmi n i strati vt bøvl – ogs å med køben havn s kommun e – ka l­ der fra n k bergma n d ha n s en s i g for ”pa rken s gla deste ma n d“.

lade kom til ham under en udflugt til Svanemølle Strand. Den modnedes – tanken – og i fjor erhvervede han den lille trehjulede tuktuk – sine steder en populær betegnelse for et overordentlig byvenligt, fleksibelt køretøj, der må lastes med op til 200 kilo, og hvis formelle navn er Ape 50.

Køretøjet blev ved fælles hjælp indrettet som rullende café. Frank Bergmand besøger dagligt Dron-

ning Louises Bro, Panum Instituttet og Fælledparken ved legepladsen ud til Serridslevsvej.

– Om det ikke var noget af en omvæltning at stå op den morgen, den 3. december 2012, og vide, at nu var det ud i kulden for første gang? »Nej! Jeg vågnede med følelsen af, at jeg var en fri mand; nu havde jeg mit eget!« understreger Frank Bergmand. Han har således stået sin første vinter igennem – ikke mindst opmuntret af glade, taknemmelige mennesker, der udtrykker respekt for både manden og konceptet.

Den offentlige udfordring Men Frank Bergmand Hansen har

6

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

haft sine udfordringer undervejs.

Noget tyder på, at det offentlige svigter, når det virkelig gælder; at de mange ord om erhvervsvenlighed, fokus på iværksættere og én indgang til kommunen ikke helt holder i virkeligheden.

Københavns Kommune ville egentlig helst have ham igang med et antal revaliderings- og aktiveringsforløb, altimens man forsøgte at overtyde ham om, at han kunne mere, end han kunne. Han følte et anstrøg af mistænkeliggørelse, som han ikke brød sig om: Var der nogen, der gerne ville i gang på ny, var det da ham.

Til gengæld var det fint, da kom-

munen i en “kontrakt” satte dato på, hvornår det var slut med sygedagpengene. Det blev en slags deadline for, hvornår Frank Bergmand på ny blev herre i eget liv.

Da det kom til etableringen af virksomheden – kom også bøvlet. »Jeg har lidt indtrykket af, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Ingen tog ansvar, og jeg blev hele tiden sendt videre til nogle andre. Det gjaldt også, når jeg bad om tilsagn på skrift, jeg kunne forholde mig til,« fortæller Frank Bergmand, der også fandt det problematisk, at han ikke kunne få et CVR-nummer endnu, mens han var på sygedagpenge. Uden CVR-nummer kunne han ikke søge om de fornødne tilladelser, hvilket satte ham mindst tre måneder tilbage – også økonomisk: Systemerne kolliderer, simpelt hen.

Ikke megen velvil je Da først CVR-nummeret var i hus, gik turen til Fødevarestyrelsen, der havde en række klart formulerede krav til den nye mikrovirksomhed – krav til lager, til uddannelse, til vognen; denne sidste skulle være færdigindrettet, inden han kunne gøre sig håb om godkendelse: »Jeg mærkede ikke megen velvilje over for dét at være iværksætter,« noterer Frank Bergmand Hansen.

At systemerne kolliderer, er der også andet, der tyder på. Netop her fra 1. april har Frank Bergmand fået forbud imod at køre ind i Fælledpar-

Den tr eh julede Ap e 50 kan lige a kkurat ru m m e en rullen ­ d e café .

ken og fange en væsentlig del af sin omsætning langs stierne. Forbuddet kommer fra den samme kommune, som ønsker liv og aktivitet i byen. »Men det mobile salg kan slet ikke klares fra Christiania-cykler. De kan ikke transportere tilstrækkelig meget ad gangen,« noterer Frank Bergmand.

Men udfordringerne har nu ikke gjort ham til nogen bitter mand – så langt fra: Mødet med te-, kaffe- og vandtrængende kunder opvejer så rigelig bøvlet:

»Det handler jo ikke bare om at sælge en kop kaffe, men om nærvær i

det korte øjeblik, det tager at servere kaffen,« siger Frank Bergmand, der kalder sig parkens gladeste mand, trods en windchill factor på minus 20 ind imellem.

Trods den barske sæson, Frank Bergmand startede i, giver forretningen nu overskud på driften, omend han endnu ikke har trukket løn ud til sig selv. Den sparsomme økonomi har dog ikke lagt en dæmper på iværksætterlysten: »Jeg sætter to vogne yderligere i drift til maj og har fundet både sponsorer og medarbejdere,« fortæller han.

Og kaffen? Den er et højkvalitetsprodukt og kan bestemt anbefales!

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Handler jo om nærvær

7

Sørens nye parti Restaurant AOC i hvælvingerne under Moltkes Palæ har fået ny køkkenchef, der for længst har indforskrevet sig roser i den gastronomiske verden.

Hvor starter en trend som det såkaldt nordiske køkken?

Hvordan kan Skandinavien – med København i front – på få år placere sig solidt og gedigent på det gastronomiske verdenskort og fravriste det mellem- og sydeuropæiske køkken dets suveræne trone?

»Det startede måske med Claus Meyer og René Redzepi på Noma Men tiden var sandsynligvis også moden til et trendskifte, og danske producenter begyndte efterhånden at kunne yde de helt klassiske, udenlandske brands en vis konkurrence. Det er nok lidt ligesom med tøjmoden – den skifter, og den er ikke altid forudsigelig.« Vi sidder bænket i kælderhvælvingerne under Moltkes Palæ i michelinstjerne-honorerede Restaurant AOC, og spørgsmålene søges besvaret af restaurantens køkkenchef siden 1. marts, 36-årige Søren Selin. Her afløste han Ronny Emborg, der i stedet rykkede til Hotel d’Angleterre.

Kan skifte i morgen Dermed være også sagt, at trenden kan skifte igen i morgen, og at det forudsætter bestandig opfindsomhed både i kokkefaget og blandt leverandørerne at skabe fornyelse og så vidt muligt fastholde den internationale interesse.

Blandt forudsætningerne for det nordiske køkkens tri-

i mp rovi s eret Komp os i ti on a f he­ stebøn der og en ”gulerods sfære“ udført i fros s en gulerods sa ft – s e p roc es s en n æste s i de!

FOTO : HENRIK NIELSEN

8

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

umftog har også været en ny generation af kokke og måske et stadig mere åbent – og kritisk – sind hos nogle segmenter blandt restaurantgæsterne.

Søren Selin er selv klar tilhænger af det nordiske køk-

ken, »men måske knap så dogmatisk« som enkelte kolleger i branchen. Hans menuer bygger på tre principper: »Der skal være tale om et naturligt køkken; retterne skal vise, hvad de er lavet af. Råvarerne skal være loka­

Å rst i d e n h ar e n b e ­ st e m m e n d e i n dfly d e l­ s e på S ø r e n s e li n s m e ­ nuer.

FOTO : HENRIK NIELSEN

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9

”Beef jer ky“ – sm alle stri mler a f kød a n rettet s om s n acks i små vas er py ntet m ed str å.

le, så vidt det kan lade sig gøre. Dels fordi det er praktisk, dels fordi vi jo er mange, der gerne vil smage den lokale gastronomi, når vi er ude at rejse: Man skal smage, hvor man er! Og så skal maden og serveringen være en person­ lig oplevelse: Man skal overraskes over udtryk og smagssammensætning,« forklarer Søren Selin, der også bruger ordet afbalanceret: Aldrig at gå for langt ud ad en tangent.

Ville håndværket Nok en væsentlig bestanddel af Søren Selins køkken er sæsonen: Hver råvare til sin tid – en tid, der i øvrigt vari10

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

erer fra år til år – og som skaber nye, skiftende oplevelser.

Søren Selin gik i lære som kok som 22-årig. Han var begyndt i gymnasiet, men gjorde den erkendelse, at han ville lære et håndværk – gerne et kreativt et af slagsen. »Jeg har altid holdt meget af mad – også at lave den. Da jeg først havde truffet valget, så jeg ikke tilbage. Jeg er meget drevet af at tilrettelægge og anrette menuer og at arbejde mig frem til nye indslag. Det kan være krævende, fordi maden skal laves hver gang – man kan ikke beskrive eller dokumentere sig frem til en ny løsning, og ofte fungerer det slet ikke,« fortæller Søren Selin. Inspirationen?

Den kommer bestemt fra kolleger og andre restauranter,

men man kan også “nulstille sig selv” mentalt og tænke helt fra forfra. For Søren Selin er udgangspunktet en bestemt råvare, som han vælger ud og arbejder videre med.

Efter læretiden på Hotel Imperial – hos René Bolvig, der i dag hersker i palæets selskabslokaler oven på – rejste han til Paris. Her tilbragte han først et par måneder på restauranten Louis XIII, hvor han ikke syntes, han trivedes, og opsøgte derfor selv sit næste job, hvor han fra en ydmyg start som commis avancerede til chef de partie for fiskeafdelingen på Le Jules Verne.

Chef de partie? »Køkkenet er typisk opdelt i parties – et partie for kød, et for fisk, et for patisserie og så videre. Her på AOC må vi alle dog være lidt med overalt, fordi vi har som princip, at kokkene serverer maden – derfor er man sommetider væk fra sin post,« forklarer Søren Selin.

Søren Selin rejste til Paris med sin kæreste, der læste på universitetet. Forholdet overlevede det krævende liv, og i dag er parret gift.

ti lbli vels en a f en ”gu­ lerods sfære“: Ma n ta­ ger – en op p ustet ba llon ti lføjet en ti lpas mæn g­ de gulerods sa ft og rul­ ler ba llon en i et ba d a f n i trogen , der få r ba llo­ n en s i n dhold ti l at fry­ s e med det sa mme. Med fi n gern emhed og en sa ks løs n es derpå ba llon og fros s en gulerods sa ft. velbekomme! hæn dern e på bi lledet ti lhører kok Sylvester a n ders en .

Kræver arbejde Men fra at være en dygtig kok til at blive en kendt kok, der høster roser i pressen – hvordan kommer man dertil? »Det kræver arbejde – arbejde og ambitioner; og så har jeg altid selv fokuseret på det, jeg var dårligst til,« siger Søren Selin.

Vel hjemme gik turen til Alberto K, restauranten på Royal Hotel. Her nåede Søren Selin til tops som køkkenchef – et job, der omfattede de øvrige serveringssteder på hotellet. Her opnåede han flot anerkendelse for sin indsats.

Køkkenchefen er både chefkok og chefadministrator – et farligt job, hvis man ellers holder mest af at have fingrene i mulden, men som til gengæld giver højst mulig kreativ indflydelse. »Jeg var meget glad for at være på Alberto K – så afgjort! Men efter otte år var tiden måske også inde til at komme videre, og derfor greb jeg muligheden, da Christian Aarøe Mortensen spurgte, om jeg ville med herover,« fortæller Søren Selin. Med sig tog han sin souschef, Jakob Mogensen.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11

køkken c hef s øren s eli n va r først gå et gymn as i evejen , da lysten ti l at mestre et hå n dværk opstod.

Man aner, hvor Søren Selin retter sit fokus: »Jeg er meget fascineret af nogle af de leverandører, vi har og deres evne for innovation. Enkelte bekender sig til biodynamisk landbrug, hvor dyrkningen af afgrøderne tænkes ind i nye sammenhænge; for eksempel at nogle afgrøder dyrkes sammen og kan påvirke hinanden,« fortæller Søren Selin, der afslører, at hans hovedinteresse nok ellers tager afsæt i afgrøder fra havet.

Vores materialevalg er aldrig et tilfældigt valg Vi vælger ikke det billigste materiale. Eller det dyreste. Vi vælger det, der er bedre. Bedre fordi det patinerer smukt, har højere slidevne, lavere miljøpåvirkning eller noget helt tredje. Vi kalder det intelligent arkitektur.

Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

12

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

Køkkenet hos AOC betegner han som “et fint instrument”: »Køkkenet er større, og setup’et er fint – det vil sige rammen, team’et, køkkenets indretning,« uddyber Søren Selin, der ser nogle muligheder for at “vokse” ved at kunne komme nærmere maden og råvarerne.

Fra den 1. marts kunne AOC’s gæster komme nærmere på Søren Selin.

AKTUELT UPS – Vi retter!

Haandværkerforeningens generalforsamling afholdes naturligvis torsdag den 16. maj og ikke som anført i indkaldelsen onsdag.

Hånd & Værk håber ikke, det afholder nogen fra at deltage og medvirke til at gøre sin indflydelse gældende, komme med gode idéer og høre om, hvordan året er gået.

Realdania på iPhone Hvilket arkitektfirma har tegnet Den Blå Planet? Hvor mange mennesker bliver der plads til i Copenhagen Arena? Hvorfor har Christiansfelds bykerne international historisk betydning?

Det kan man få svar på ved at hente Realdanias spritnye app til iPhone, iPad og Android-telefoner. App’en leverer de vigtigste informationer om mere end 250 ”sted-

bundne” Realdania-projekter gennemført siden siden 2000. Programmet er forsynet med en søgefunktion, der gør det enkelt at søge på lige fra byrum til vindmøller.

Ens yndlingsprojekter kan gemmes, og projekter kan deles med venner og kolleger gennem forskellige sociale medier.

København mod social dumping Københavns overborgmester Frank Jensen har indbudt Dansk Byggeri og 3F til at hjælpe Københavns Kommune med at gå uden om entreprenører, der ikke respekterer kommunens krav om, at offentlige byggeopgaver skal 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18 udføres påPVdanske lønog arbejdsvilkår.

Frank Jensen var tidligere på året gæst på årsmødet i Byggefagenes Samvirke, hvor han ifølge Licitationen – Byggeriets Dagblad – også gjorde det klart, at han var “meget opmærksom på”, at der også økonomisk kan være fordele ved at anvende udbud i fagentrepriser.

Med udgangspunkt i VVS C

M

Y

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

CM

MY

CY

CMY

K

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13

Så blev det silkens tid Hånd & Værk besøger for tredje gang Eremitageslottet, hvis middagssal, sidekabine tter og trappe har været under istandsættelse. I april ankom silketapeterne.

14

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

tape tser erm este r Nina Løjborg (stor e bille d e) og h end es kom pagnon, k ar ina schu bert udtryk­ ker ane r kend else af kva­ liteten af d e n væve d e silke. d en kr øller ikke, og d e t gør d en ne m m e r e at ar be jd e m ed.

FOTO : HENRIK NIELSEN

I 1700-tallet var det europæisk mode at eftergøre Østens materialer og udsmykningsudtryk. I Østen var det på samme tid god stil at lade sig inspirere af Europa. Dette møde gør det på en gang tilgængeligt og desto mere kompliceret at finde ret og vrang i en så udfordrende restaureringsopgave som Eremitageslottet; en opgave, der alt i alt har strakt sig over fire år, og som ventes afsluttet i juni.

I april indledte Løjborg & Co. ved Nina Løjborg og Karina Schubert monteringen af silketapeter i Kongens og Dronningens nordligt beliggende kabinetter. Forud er gået et inspirerende og lærerigt detektivarbejde for at komme tættest muligt på det helt oprindelige udtryk – tættest muligt på opførelsesperioden i 1730’erne.

Projektleder Jørgen Rotzow Jensen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, beretter, hvordan undersøgelser af godser andre steder i landet har afsløret farver, motiver, materialer og teknikker, og hvor disse har stemt overens med gamle registreringer og de konkrete spor, der har været afdækket på Eremitageslottet, er man gået videre.

Lykkeligt var det, da Styrelse og sagsarkitekt fandt frem til Duran Tekstiler i Stockholm, der kendte og kunne stå inde for et indisk væveri, hvilket fik budgetterne til at strække til snart sagt de optimale løsninger.

Grønt og blåt Grønt og blåt dominerer i de to kabinetter, hvis træværk – paneler, døre og gerichter – er sat i dramatisk virkende sort/hvid, der – om det ikke var for den hvides offwhite nuance – kunne lede tankerne hen på moderne hightech. I Kongens kabinet oplever vi et tapet i damaskvæ05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

15

vet silke med indvævede blomsterornamenter, ranker og stilke. Intet er naturligvis tilfældigt: Der er regler og konventioner for ornamenternes dimensioner og gentagelse i forhold til væg- og rumdimensioner. Tapetet er monteret oven på et lag molton – en dug udført i bomuld, der værner silken mod klima, temperatur og træk. Molton-ulden er igen monteret oven på træpaneler.

I kabinettet – mellem Kongen og Dronningens – oplever vi et mere end to meter højt relief, der er renset af og sat i hvid limfarve som oprindelig. En senere kulørt bemaling er ikke længere synlig. Her var endnu i midten af april monteret det værnende lag af molton, inden der snarest opsættes hvid atlask – satinvævet stof.

I Dronningens kabinet er farvetemaet blåt og blomsterornamenterne håndmalede med pensel på den taftvævede silke. Her er anvendt syv forskellige kulører – på en gang intense og douche. Hvor stregtegningen omkring blomsterbladene har haft særlig betydning, er stregen sat med en sølvfarve.

Analyse afslørede farve »Her fandt vi et tilsvarende tapet på et af vore danske godser, men i grønt. Det forekom ikke helt logisk, og en nærmere analyse af trådene viste da også, at stoffet i virkeligheden var blåt. Lyspåvirkning og alder havde ændret farven,« fortæller Jørgen Rotzow Jensen.

I begge kabinetter blev indledningsvis kortlagt sporene efter Ferdinand Meldahls indgreb i 1800-årene. Disse er blevet særdeles nøje dokumenteret – i ord og billeder – og gemt væk.

Nina Løjborg og Karina Schubert er i fuld gang i Dronningens kabinet og udtrykker stor anerkendelse af stoffets kvalitet; det gør det nemmere at arbejde med.

Tapeterne hæftes op oven på molton-dugen med små søm, hvorpå det klippes endeligt til (den første tilklipning og sammensyning starter hjemme på værkstedet), skydes og syes sammen alt efter, hvor på væggen vi er.

Det gælder eksempelvis beklædningen af døren ind til “det hemmelige rum”, hvor afslutningen skal se naturlig og “sømløs” ud, så døren på det nærmeste forsvinder ind i væggen. Den helt store udfordring er naturligvis at få rapporten i takt.

Hjørnerne beklædes med en agraman – en pyntebort, der skjuler samlingerne.

Løjborg & Co. blev etableret i 1970 af Nina Løjborgs far, Erik Løjborg, der mestrede det klassiske tapetsererhåndværk. Nina Løjborg gik i lære i 1976 og overtog si-

tr æ væ r ke t i d e i alt fem kabine tte r er sat i so rt o g h vid. I m idten: u d snit af si lke ta p e te t i d ronninge ns kabine t. n e d e rst d ø r e n ind til ”d e t h em m elige rum “ i kongens k abine t.

16

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

de n h v i d e fa rv e e r bygge t på lim farve; d en sorte på li n oli e ti lsat køn røg.

den værkstedet. Karina Schubert kom i lære i 1993 og er forblevet på værkstedet siden. I dag driver de værkstedet sammen i Charlottenlund, og selv om de påtager sig allehånde gængse møbelpolstringsopgaver, er tapetsereropgaverne dem et kært speciale. Deres faglige formåen har ført dem rundt på adskillige slotte og godser i Danmark – fra Gl. Estrup til Frederik VIII’s Palæ, fra herregårde til Københavns Rådhus. Men deres talent kan bestemt også bruges i moderne sammenhæng, hvorunder de leverer dekorationer til TV-produktioner.

Sort og hvidt De to sydligt beliggende kabinetter – Kronprinsens og Kronprinsessens – forekommer mere sparsomt udsmykket. Her er farvekompositionen sort/hvid ført konsekvent igennem. Den hvide er udført med limfarve lakeret med shellak for at eftergøre kinesisk lak, der ikke lige var sådan at skaffe dér i 1700-årene. Den sorte er skabt med linoliemaling med kønrøg.

Overfladen afslører ethvert penselstrøg, der derfor skal lægges med omhu, men mest imponerende er dog de præcise stregtrækninger, som malersvend Jack Jensen, Nielsen & Kromann A/S, er mester for. Her måtte selvfølgelig ikke anvendes malertape – »ingen snyd her!« som Jørgen Rotzow Jensen bemærker, hvorpå han beretter, hvordan endog processen har været så tæt på “originalen” som muligt: Her blev lakkerne kogt og frembragt på stedet.

Overfladerne ville næppe gå i et moderne byggeri, der kræver helt ensartede, snart sagt strømlinede flader. Her changerer fladerne mellem mat og blank. Med tiden tiltager matheden, men med en klud opfugtet med linolie kan de hurtigt blive blanke igen.

Roser fra Versailles Det omfangsrige restaureringsarbejde har høstet roser og anerkendelse – blandt andre fra chefarkitekten på Versaillesslottet, der om noget skinner og glimter.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

17

»Jeg følte mig måske en smule ydmyg over at skulle modtage hans besøg – hvordan kunne et lille, beskedent slot som vores måle sig med, hvad han var vant til?

Men han var overmåde imponeret over, at det var lykkedes at besvare så megen original substans,« fortæller Jørgen Rotzow Jensen. Også Dronningen har fulgt arbejdet med stor interesse.

Ikke mange restaurerings- eller istandsættelsesopgaver som denne har været analyseret så dybtgående eller har været så mange hoveder og hænder igennem. Sammenfattende har filosofien bag opgaven været den, at fladerne skulle se vel vedligeholdte ud – ikke nye, ikke museale. Sværere har det været, når man skulle forholde sig

til flader og udsmykninger dækket af senere tiders indgreb, herunder først og fremmest Meldahls fra 1880’erne. »Hvor vi har fundet bevis for Thurahs udtryk, har vi genskabt det; hvor vi intet har fundet, har vi retoucheret, eller Meldahl er blevet stående,« forklarer Jørgen Rotzow Jensen, der med begejstring gennemgår flade for flade – og redegør for de valg, der ligger til grund for håndteringen af hver enkelt af dem.

Eremitageslottet bliver fra afleveringen den 18. juni mere tilgængeligt for offentligheden, idet der for første gang vil kunne bestilles guidede rundvisninger.

De første to artikler om istandsættelsen af Eremitage­ slottet stod at læse i Hånd &Værk nr. 7 og 10, 2012.

Projek tled e r, a rki tekt Jørgen Rotzow Jen s en , styrels en for s lotte og kultur­ eje nd om m e , ha r fulgt p rojektet på n ærmeste hold s i den i n dledn i n gen i 2 010.

18

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

M å le t bag r e stau r e ­ ri ng e n a f e r e m i tag e ­ s lot t e s m i d dagssa l o g s i dek a b i n e t te r h a r væ­ re t at sk a b e i n dtry kke t a f e t v e l v e d li g e h o ldt hu s. d e r fo r e r d e r i v i de st m u li g e o m fa n g re tou ch e r e t, r e pa r e r e t og u db e d r e t – f r e m for u d ski ft e t.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19

frederiksberg have og historien Parkvandring i Frederiksberg Have/Søndermarken søndag den 9. juni kl. 11.00; mødested: Frederiksberg Runddel. Pris kr. 230,- der omfatter omvisning og efterfølgende frokost på Restaurant Bjælkehuset. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 02. juni. Maks. 30 deltagere.

FOTO : MARIANNE GRØNDAHL / SCANPI X

Medlemsarrangement:

Historisk vandring i Frederiksberg Have

– Hvis disse vægge kunne tale? sukker man hyppigt under besøg på historiske steder. Søndag den 9. juni gælder appellen havens buske og træer, men de skal nok få mæle: Da viser kunsthistoriker, museumsinspektør Margrethe Floryan rundt i Frederiksberg Have, og der er lagt op til en medrivende, historisk formiddag i regi af Haandværkerforeningens Videnskabelige og Kulturelle Hjørne – en klub, der ikke forudsætter medlemskab, hvormed alle foreningens medlemmer er velkomne.

Margrethe Floryan nærer lidt af en passion for danske haver og parkers historie. Interessen for haven star20

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

tede som barn – på den fædrende gård på Fyn – og med en kandidatgrad i kunsthistorie lå det lige for at engagere sig historisk i sagen. Gennem årene har hun forfattet flere værker om dansk havekunsts historie rundt om i landet og har med egne ord en lille portion aktier i Frederiksberg Haves udseende i dag: Således var hun medvirkende, da den daværende Slots- og Ejendomsstyrelse rekonstruerede det lille vandfald, der blev et indslag i haven under den store omlægning sidst i 1700-årene. Da var stilen så småt på vej ind i romantikken, hvormed havekunsten i højere grad skulle inddrage naturen frem for

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

at afspejle barokkens mere geometrisk regelrette, formelle linier: At være nær naturen kunne medvirke til at gøre én til et bedre menneske, var synspunktet. Således efterspurgtes grotter og andre naturscenerier, her blev gravet kanaler, man kunne sejle på, og lyden – ja, den skulle altså tilvejebringes af vandfaldet.

Margrethe Floryans forfatterskab har desuden strakt sig til værker om udenlandske landskabshaver, særlig russiske, franske og tyske. Siden 1995 har hun været museumsinspektør på Thorvaldsens Museum og bestred inden da et tilsvarende hverv på Statens Museum for Kunst – når hun da ikke har haft orlov for at passe sit forfatterskab.

Undervejs passerer vi anlæg som den kinesiske pavillon og bro, der bestemt også er vigtige indslag i Frederiksberg Have.

Således mentalt beriget slutter medlemmerne af på Restaurant Bjælkehuset, hvor der venter en fornøjelig frokostanretning.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

Kunsthåndværkeren anno 2013 Internationale udfordringer, stærkere formidling og nu også kulturpolitisk bevågenhed er i færd med at flytte dansk kunsthåndværk .

Mød kunsthåndværkernes administrative førstemand, Nicolai Gjessing.

FOTO : HENRIK NIELSEN

I 1905 etableredes den første forening i Danmark for kunsthåndværkere. Inspireret af blandt andre den engelske Arts and Crafts-bevægelse havde stifterne blandt kunsthåndværkets avantgarde som vision at løfte kunsthåndværket i offentlighedens øjne. I Arts and Crafts-bevægelsen – pulserende i årene 18601910 – lå lidt af et oprør imod, hvad man opfattede som en forarmelse af kunst og design. Bevægelsen anførtes af William Morris, der endnu i dag er anerkendt for blandt andre sine tapetdesigns og for at være optaget af sociale reformer.

Ikke desto mindre har kunsthåndværkerne igennem de seneste 100 år fået deres stillingsbeskrivelse skrevet om. I tidligere tider – før og i den indledende fase af industrialiseringen – var kunsthåndværkeren den, der designede, muliggjorde og ofte forestod produktionen. Siden er designeren så at sige blevet frigjort fra kunsthåndværkeren.

Siden denne frigørelse er kunsthåndværkeren trukket i retning mod kunsten, omend fortsat med Sekr eta ri ats c hef n i cola i gjes s i n g: Det udgør i kke i s i g s elv en værdi , at dan sk kun sthå n dværk ogs å er prod uc eret i da n ma rk .

22

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

den håndværksmæssige faglighed og som oftest tillige med brugsting­ en som referenceramme.

– Og respektabiliteten? Den, der var afgørende i de første år?

missionen lykkedes »Det lykkedes med årene at få skabt en anerkendelse af kunsthåndværkerne og deres arbejde. Men henimod det seneste århundredskifte gik udviklingen en smule tilbage som resultat af udviklingen de foregående år og nye tendenser i samfundet,« fortæller sekretariatschef Nicolai Gjessing, foreningen Danske Kunsthåndværkere, der her bliver afæsket svar på kunsthåndværkets stilling år 2013.

Danske Kunsthåndværkere omfatter i dag knap 470 medlemmer organiseret i faggrupper som glas, keramik, tekstil, metal/smykker og “andre materialer”. Optaget som medlem bliver den, der enten har taget en af kunsthåndværkeruddannelserne, eller som har præsteret værker, der vinder anerkendelse hos foreningens optagelsesudvalg.

Med ungdomsoprøret og den begyndende anti-industrialisme identificerede et stigende antal kunsthåndværkere sig måske mere med bohêmekultur, biodynamik og al-

ternativ levevis – eller med Nicolai Gjessings ord: Flyttede over i de jyske klitter.

Kunsthåndværkernes dagsorden fra 1905 var på vej til at blive aktuel på ny. Og dog er kunsthåndværket siden afgjort kommet tilbage – har i højere grad bekendt sig til markedet og genindtaget sin rolle i dansk designtradition – design i ordets videste betydning.

ikke med i kunstlove Måske er det kunsthåndværkets rødder som produktskabere, der gjorde, at kunsthåndværket ikke nåede med, da regering og Folketing i 1960’erne gav sig i kast med at udarbejde (støtte-)love for hvert af de klassiske kunstområder: Billedkunst, teater, musik, senere litteratur. Med plads på finansloven var det næsten en naturlov, at kunstarterne ekspanderede, altimens kunsthåndværket blev ladt tilbage på perronen og var overladt til at søge legater. Intentionerne med den nye kunststøtte var formentlig de bedste, men ledte også frem til en indbyrdes konkurrence om støttemidler. Daværende kulturminister Brian Mikkelsens forsøg på at bygge bro mellem kunstarterne ved at fusionere dem ind i samme lov har desvær-

re bare skabt en anden, tilsvarende struktur.

Desto gladere var Nicolai Gjessing for etableringen i 1990’erne af Danish Crafts, der dengang som nu markedsfører kunsthåndværk og design herhjemme og i udlandet: »Det blev så vores søjle,« konstaterer han. Så sent som i fjor blev kunsthåndværket dog nu optaget som et selvstændigt område i det nye Kunstråd under betegnelsen “kunstnerisk formgivning”.

Formid lingen

ger på, at den markante økonomiske udvikling i de nye økonomier – såsom Kina, Indien og visse lande i Sydamerika – udløser et behov for en tilbagevenden til de kulturelle rødder. Det skaber en fornyet efterspørgsel på unika. Omvendt påvirker de tættere grænseflader imellem markederne; eksempelvis så vore egne kunsthåndværkere henlægger produktionen til de nye økonomier eller ligefrem opkøber værksteder i landene og producerer herfra.

Kombineret med en stigende selvbevidsthed blandt – og højere kvalitet fra – de nye markeder udfordres den danske producenttradition: At kunsthåndværk er dansk-produceret udgør ikke i sig selv en merværdi.

Danske Kunsthåndværkere er både en fagpolitisk organisation og en kunsthåndværkets formidlingsportal: For at nå forbrugerne – og holde sig selv til ilden – har foreningen igennem en årrække stået for afholdelsen af Biennalen for Kunsthåndværk og Design og det årlige kunsthåndværkermarked på Frue Plads og samarbejder i dag også med tilsvarende, censurerede markeder i Aalborg og Aarhus. Der søges også dialog med turistorganisationerne.

Men modsat kunstnerne har kunsthåndværkerne ingen infrastruktur i form af eksempelvis gallerier.

Også det internationale kunsthåndværk har fremtiden for sig, vurderer Nicolai Gjessing. Han pe-

Kan et mere bevidst, et mere stolt kunsthåndværk medvirke til at skær­ pe det brede, gængse håndværks pre­ stige? »Man kan i hvert fald sige, at både håndværk og kunsthåndværk har rod i at påvirke livet omkring os både praktisk og æstetisk,« ræsonnerer Nicolai Gjessing.

Danske Kunsthåndværkere kan besøges på www.dkkh.dk og afholder udstillinger i egne lokaler, Officinet, i Bredgade 66.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Fælles rod

23

Genvalg!

FOTO : HENRIK NIELSEN

Repræsentantskabet indstiller til genvalg af afgående bestyrelsesmed lemmer og formand.

Bortset fra enkelte udskiftninger i repræsentantskabet – såvel blandt de delegerede som valgte – bliver der efter alt at dømme ingen nyvalg at tage stilling til under den kommende generalforsamling den 16. maj.

Under årets repræsentantskabsmøde den 1. maj indstillede forsamlingen til genvalg af Haandværkerforeningens formand, oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen, og af de afgående bestyrelsesmedlemmer, murermester Peter Mortensen, el-installatør Steen Søkvist, viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng, oldermand tapetserermester Mette Palsteen og oldermand, malermester Per Vangekjær.

Ligeledes var der genvalg til de medlemsvalgte revisorer.

Repræsentantskabet gav også sin tilslutning til at slette den særlige vedtægtsbestemmelse om, at foreningens daværende formand,

haandværkerforen i n gen s forma n d, robert s øren s en , kun n e glæde sig over en ti lfreds sti llen de ud­ le jnin gs s i tuati on i Fon den Al­ d erstrøsts ejen domme.

24

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

Klaus Bonde Larsen, kunne genvælges, indtil byggeriet på Bispebjerg Bakke blev afsluttet, hvilket skete i 2007. Dog appellerede medlem af repræsentantskabet, direktør Bjarne Hastrup til at overveje den tilbageværende, generelle aldersbestemmelse, hvorefter man ikke kan vælges til tillidshverv efter at være fyldt 68 år: Trenden går i retning af afskaffelse af aldersgrænser eller i det mindste at hæve dem til 70 år.

Derimod forholdt repræsentantskabet sig mere skeptisk til bestyrelsens forslag om at bringe foreningens stavemåde i overensstemmelse med dansk retskrivning.

Tilfredsstillende udlejning Under det efterfølgende årsmøde i Fonden Alderstrøst redegjorde Robert Sørensen for udlejnings- og vedligeholdelsessituationen i fondens boliger. Udlejningen forløber tilfredsstillende – i Nørre Allé er der endog ventelister – og mens bygningerne her endnu står så godt som pletfri efter den omfattende byfornyelse for få år siden, begynder alderstegnene for alvor at vise sig i Håndværkerhaven i Emdrup, hvis

bygningskompleks daterer sig til 1940.

Gennem de seneste år har det været under overvejelse at ombygge Plejehjemsbygningen i overensstemmelse med de mest moderne standarder. Det stiller Københavns Kommune sig positivt overfor, men meget tyder på, at der endnu kommer til at gå en årrække, inden planerne realiseres.

Centraliserer Imens forekommer det, at kommunen i stigende grad centraliserer opgavevaretagelsen. Således er Plejehjemmets administration lagt ind under et kommunalt fællesskab, og senest forlyder det, at vedligeholdelse, rengøring og pasning af grønne områder skal lægges ind under den centrale forvaltning. Plejehjemmets bestyrelse – identisk med Fondens – sidder ikke desto mindre med det fulde ansvar for plejehjemsdriften.

Men Fond og forening kan stadig præge livet i Emdrup, og Robert Sørensen takkede de mange frivillige, der stedse bidrager til at løfte beboernes livskvalitet.

Fonden Alderstrøst har blandt andet til formål at yde støtte til træn-

gende medlemmer gennem legatvirksomhed og at medvirke til fremme af “håndværkerstandens interesser” og Haandværkerforeningens formål. Fondens midler tjenes ved udlejning af boliger til medlemmer og disses pårørende, og bestandigt skal der ske en afvejning mellem størst muligt afkast og prisbillige boliger.

Efter repræsentantskabsmødet mødtes medlemmerne til årets oldermandsaften, hvis særlige gæst var højesteretspræsident Børge Dahl, der med lune causerede over Højesterets historie og virke siden etableringen i 1661.

Beskeden stigning i kontingent Står det til bestyrelsen og repræsentantskabet, stiger kontingentet en smule i 2014.

Begge indstiller til generalforsamlingen den 16 maj, at fuldt personligt kontingent reguleres fra 755 til 775 kroner, nedsat, personligt kontingent stiger fra 190 til til 195 kroner, og endelig foreslås laugskontingentet forhøjet til 30 kroner.

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

De sidder for Haandværkerforeningen Følger generalforsamlingen den 16. maj repræsentantskabets indstillinger til valg, vil Haandværkerforeningens med lemsvalgte ledelse se således ud:

Bestyrelsen Oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Adm. direktør, bygningsingeniør Jan Bruus Sørensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Murermester Peter S. Mortensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, vvs-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Konditormester Bo Johansen Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Advokat, partner Jens Hjortskov Repræsentantskabet Delegerede repræsentanter Oldermand, direktør Henrik Pedersen Oldermand, bagermester Erik Ellitsgaard Oldermand, billedskærermester O. Frantz Hansen VVS-installatør Frantz A. Larsen Konsulent Mikael Mortensen Oldermand, buntmagermestser John Marthin Oldermand, frisørmester Peter Adamsen Æresoldermand, frisørmester Benny Rosborg Medarbejdende ægtefælle Bente Svendsen

26

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

Formand, anlægsgartnermester Søren Sømod Oldermand, modist Pernille Rode Oldermand Nadim Maktabi Entreprenør Niels Martin Viuff Oldermand, drejermester Niels B. Krüger El-installatør Benny Nielsen Oldermand, key account manager Michael Kailser Thomsen Glarmester Hans Lundeman Oldermand, direktør Johnny Windløv Nielsen Oldermand, gravørmester Sven Langemark Oldermand, guldsmed Mette Saabye Oldermand, smedemester Ole Ingemann Madsen Oldermand, kobbersmedemester Max M. Jensen Viceoldermand, konditormester John Jønsson Viceoldermand, malermester Jan Pelby Oldermand, murermestser Christian Dahl Pedersen Møbelpolstrer Diana Winther Hansen Ortopædiskomagermester Willy Mosgaard Oldermand, skorstensfejermester Jan Sørensen Oldermand, designer Johnny Alexander Wichmann Oldermand, slagtermester Erik Michelsen Viceoldermand Jørgen Stryn Rasmussen Snedkermester Michael Hansen Oldermand, direktør Ole Buchhave Grage Snedkermester Jørgen Rud. Rasmussen Oldermand, stukkatørmester Peter Funder Oldermand, tømrermester Flemming Yde Kjærgaard

Oldermand, urmagermester Kurt Frank Petersen Vognmand Steen Heick Ortopædiskomagermester Preben Hansen Valgte repræsentanter Automekanikermester Bo Krogså Bagermester Steen Friis Nielsen Viceoldermand, direktør Harry Munck Oldermand, brolæggermester Claus E. Johnsen Buntmagermester Pia Christensen El-installatør Tom Lindquist Frisørmester Niels Christiansen Frisørmester Jens Koch Glarmester Preben Mogensen Gravørmester Ken Schwartz Smykkekunstner Anne-Louise Kristensen Konditormester Mette Søgaard Malermester Dennis Lindholm Murermester Ivan Stubbe Ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard Tapetserermester Michael Schmidt Skomagermester Flemming S. Pedersen Skorstensfejermester Henrik B. Jensen Skræddermester Ane Rønne Slagtermester Svend C. Larsen Oldermand, smedemester Steen O. Carmel Snedkermester Mads Raaschou Oldermand, snedkermester Niels Thysen Nielsen

Stukkatørmester Henrik Nygaard Svensson Tømrermester Steen Peter Larsen Urmagermester Erik Farup Næstformand Gitte Jagd Larsen Oldermand, vognmand Jørgen K. Jensen Adm. direktør Jane Wickman Adm. direktør Bjarne Hastrup Konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen Direktør Niels Persson Vicedirektør, mag.art. Anne Marie Nielsen Slotschef Flemming Frydendal Grafisk designer Jan Dixon Advokat Henning Biil IT-konsulent Lars Frid-Nielsen Adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen Afdelingsdirektør Steffen Grimm Dyrhauge Uddannelseschef Jesper Juul Sørensen Underdirektør Peter Kjølby Adm. direktør Ane Buch Billedkunstner Lise Malinovsky Adm. direktør Jakob Dreyer Direktør, advokat Jens Anker Hansen Afdelingsleder, chefkonservator Søren Bernsted Citydirektør Jan Michael Hansen Sognepræst Birgitte Kallesøe Erhvervschef Janus Krarup Museumsdirektør Anne-Louise Sommer Direktør Ole Heinager

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27

NYT FRA KLUBBERNE Gourmet-oplevelse på Nimb Gourmetklubben

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Der forestår medlemmerne af Gourmetklubben en herlig oplevelse på Brasseriet på Nimb, når de sættes stævne onsdag den 29. maj kl. 18.00. Her serveres en tre retters menu bestående af kold mandelsuppe med let saltet makrel og ristede mandler, en hovedret med sprængt, gla-

seret kalvespidsbryst med kalvebristler og spæde forårsgrøntsager i en hønseblanquette garneret med små kartofler i løvstikkesmør. Desserten hedder Milles Feuilles og består af rabarber med fromage blanche og flødeis.

Måtte man ønske at forberede sig yderligere, kan man læse en fornem anmeldelse i magasinet Smag & Behag fra marts/april 2013.

Klubben tilbyder en særlig medlemspris på 350 kroner – menuprisen er ellers 415 kroner (drikkevarer afregnes på stedet).

Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 27. maj.

Besøg hos Bjørn Wiinblad KUnstklubben

Formand: Birgitte Andersen, tlf. 3990 9122 Torsdag den 6. juni byder Kunstklubben indenfor i selveste Bjørn Wiinblads Blå Hus på Højskolevej 5 i Kgs. Lyngby. Her vil René Schultz fortælle om huset og dets tidligere indvåner, der i sin tid modtog Haandværkerforeningens Æreshåndværkertitel.

Huset er opført i 1919 og blev overtaget af Bjørn Wiinblad i 1966. Han boede her indtil sin død i 2006.

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

28

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

TV

Alle former for turistkørsel i ind og udland, udføres med moderne turistbusser – incl. ny liftbus.

NYT FRA KLUBBERNE Efter omvisningen er der bestilt bord på Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, Kgs. Lyngby.

Pris pr. deltager bliver 275 kroner, og tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 29. maj (husk medlemsnummer).

Vandring ved Roskilde Fjord

Ud i det blå DAMERNES KEGLEklub

Formand: Annette Bollmann, tlf. 4498 5415 Damernes Kegleklub gennemfører årets traditionsrige sommerudflugt onsdag den 12. juni. Medlemmerne mødes i ”Keglekælderen” kl. 10.00, hvorpå der køres ud i det blå med forventet hjemkomst kl. 17.00.

Den nye sæson indledes onsdag den 11. september.

VANDREklubben

Formand: Torsten Jagd. tlf. 4566 0837 En tur, der skal opleves! Således betegner Vandreklubben sin enestående tur på Bognæs ved Roskilde søndag den 12. maj med start fra parkeringspladsen på Bognæsvej kl. 10.00.

Lang tur (12 km) når om ad Vestskoven og en del af Storskov, kort tur (otte km) går igennem Skorskov og Askehoved.

Bognæs går for at være et af de smukkeste områder omkring Roskilde Fjord med et rigt dyreliv og stor natur.

Efter vandringen køres tre-fire kilometer til Roskilde Golfklub, hvor der spises frokost kl. 13.30.

Der er i øvrigt få ledige billetter til efterårets vandretur til Korsika 14.-24. september på grund af afbud. Kontakt Haandværkerforeningen på 3312 2717!

Tid til generalforsamling teaterklubben

Formand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420 Teaterklubben afholder sin ordinære generalforsamling torsdag den 23. maj med dagsorden ifølge vedtægterne.

Generalforsamlingen afholdes i Odd Fellow-palæet i Bredgade, og sædvanen tro vil der tilmed være et ”kunstnerisk indslag”.

Endelig oplyser klubben, at der er syv ledige billetter til klubbens brag af en teatertur til Prag i dagene 9.-12. oktober.

Læs nærmere om turen i forrige udgave af Hånd & Værk!

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

29

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 9 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøben­ havn: Brolæggermester Bendt Dyring, Normarksvej 36 st. th., 2770 Kastrup Landmand Hanne Ravn Hansen, Jyderupvej 26, 4560 Vig Indmeldt v. Nadia Sandberg Sikkerhedsvagt Hans Quist Stegler, Nørre Allé 19 M st. tv., 2200 København N Tømrermester Lars Jørgensen, Nøddehaven 36, 3500 Værløse Indmeldt v. Københavns Tømrerlaug Smykkekunstner Marie-Louise Kristensen, Klareboderne 12, 4., 1115 København K

Indmeldt v. Kjøbenhavns Guldsmedelaug Konsulent Mikael Mortensen, Espegårdsvej 26 B, 2880 Bagsværd Indmeldt v. Brolæggerlauget Seniorkonsulent Lars O. Jönsson, Kløvertoften 57, 2740 Skovlunde Indmeldt v. Bent O. Jönsson Direktør Jørgen Højer Klifoth, Jernbanegade 19, 4690 Haslev Indmeldt v. Telse Risløv Erhvervschef Janus Krarup, Bernstorfflund Allé 43, 2920 Charlottenlund Skoleleder Kirsten Dreyer, Østerled 1, 1. th., 2100 København Ø Begge indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl

Kom sikkert frem til en tryg alderdom En bedre pension samt dækning* ved sygdom og dødsfald i dine erhvervsaktive år. Vores Velfærdspakker indeholder det hele.

Hos os køber du ind sammen med 25.000 andre og får en større pension. www.pfs.dk *sundhedssikring - tab af erhvervsevne - kritisk sygdom - invalidesum - livsforsikring - ægtefælleforsikring

30

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN

05 2013

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRONNINGENS TVÆRGADE 2 A 1302 KØBENHAVN K TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL HVF@ HVFKBH .DK KONTORTID: MAN-TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKTI ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STYR E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N

Peter Steen Mortensen Murermester

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

TRYK Rosendahls

Næste nummer udkommer mandag den 10. juni. Redaktionen slutter onsdag, den 22. maj.

05 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I HAANDVÆRKERFORENINGEN

Lørdag 11/05 Teaterklubben Søndag 12/05 Vandreklubben Tirsdag 14/05 Svømmeklubben Torsdag 16/05 Haandværkerforeningen: Generalforsamling · L’hombreklubben: Generalforsamling Lørdag 18/05 Golfklubbens pinsematch Tirsdag 21/05 Svømmeklubben Torsdag 23/05 Teaterklubben Tirsdag 28/05 Svømmeklubben Onsdag 29/05 Globetrotterne: Generalforsamling Mandag 03/06 Skyde- og Kegleklubben: Fugleskydning Tirsdag 04/06 Svømmeklubben Torsdag 06/06 Kunstklubben Mandag 10/06 Klubformandsmøde Tirsdag 11/06 Svømmeklubben Søndag 16/06 Vandreklubben Tirsdag 18/06 Svømmeklubben Fredag 21/06 Golfklubben Tirsdag 25/06 Svømmeklubben Torsdag 27/06 Teaterklubben

A l henvende l se t il :

HAANDVÆRKERFORENINGEN I K J ØBENHAVN • DR . TVÆRGADE 2 A • 1 3 0 2 KØBENHAVN K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K