Hånd & Værk 04 2013

w w w. hv fkb h. dk

0 4 2 013

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

BRONZESTØBERENS PALET portræt af STINE RING HANSEN

»Kommentar«: HVF v. 2.0 | Virksomhederne skal også tage ansvar Alsidige Piemonte | Det sker

|

Velkommen i Magasin

|

En af Danmarks mest spændende erhvervsskoler Syv forskellige indgange fører til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Kurser og efteruddannelse Virksomhedstilpassede kurser HTX - Teknisk Gymnasium Se meget mere på

www.tec.dk Teknisk Erhvervsskole Center Afdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1

20-01-2010 10:34:40

KOMM E N TA R

robert s øren s en

HVF v. 2.0 For præcis et år siden ansatte Haandværkerforeningen sin første erhvervspolitiske konsulent. Hans rolle var og er fortsat at udrulle det potentiale for lokal, erhvervspolitisk indflydelse, som Haandværkerforeningen i kraft af vor størrelse og bredde bør rumme.

I disse dage – et år efter – byder vi velkommen til foreningens første kommunikationsmedarbejder. Hun skal medvirke til at realisere den strategi for Haandværkerforeningen, som bestyrelsen vedtog i fjor. Denne strategi har nemlig ganske meget med kommunikation at gøre.

Haandværkerforeningen har – med rette – ry for at være en dejlig forening at komme i. Vore mange arrangementer – spændende helt fra de store, årlige fester i palæet til virksomhedsbesøg og interessante foredragsaftener i Laugshuset – giver lejlighed til at tage et kort hvil fra hverdagen. Vore mere end 20 interesseklubber er i den henseende et formidabelt aktiv, som formentlig ikke har sin lige andetsteds i dette land.

Men som alle andre virksomheder og organisationer har vi behov for en vis produktudvikling for at forblive et attraktivt tilbud for stadig flere, også yngre medlemmer.

FORSI DE N

Vi skal være i takt med vores tid, i øjenhøjde med virksomhederne – og være synlige. Kun sådan lever vi op til vedtægternes bestemmelse om at varetage vore virksomheders interesser og værne om de håndværkskulturelle værdier.

I det kommende år vil I opleve, at Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn flytter sig. Vi lægger op til en forsigtig modernisering af foreningens navn, vi får et mere tidssvarende udseende, og vores kommunikation til medlemmer og samarbejdsparter kommer til at stemme bedre overens med de forventninger, man med rette kan stille til en organisation som vores anno 2013.

Det betyder ikke, at vi giver slip på alt det, vi kender, lader hånt om traditioner og værdier eller glemmer, hvilket stof vores forening er gjort af. Tværtimod. Sigtet er at gøre foreningen bredere tilgængelig, mere relevant og dermed et aktivt tilvalg for ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder – inden for håndværket såvel som i dets periferi.

Velkommen til Håndværkerforeningen i København version 2.0!

D e t l arm e r , ve jer godt til, kr æve r pe rs on li ge værn emi dler. Men en der med den ren e skø n h ed. læs portr ætte t af bille d hu gger sti n e ri n g ha n s en s i de 14 ( foto: hen ri k Ni els en )

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

Københavns Kommune følger fem spor i retning af at gøre det nemmere at drive virksomhed i København. Men virksomhederne skal også spi lle med, siger erhvervschef Janus Krarup.

Fast i mælet, med et direkte blik og en grundfast overbevisning beretter erhvervschef i Københavns Kommune, juristen Janus Krarup om, hvad virksomhederne kan vente af Københavns Kommune i de kommende år – og om kommunens forventninger til, at virksomhederne spiller med. »Vi skal være bedre til at udvikle byen sammen. København oplever i disse år en markant vækst, hvilket også afspejler sig i Danmarks Statistiks tal. Men vore muligheder er slet ikke udtømt,« lyder det med begejstring.

Rent praktisk følger kommunen i disse år en række ”spor” for at gøre det lettere at være virksomhed i København: Udover bestræbelserne på at etablere én indgang til den kommunale forvaltning skal virksomhederne i højere grad kunne betjene sig selv digitalt, herunder opnå diverse mindre tilladelser til eksempelvis udeservering. Dernæst måler kommunen jævnligt virksomhedernes tilfredshed med den kommunale service (»det er i øvrigt typisk, at de virksomheder, vi er mest i kontakt med, også er de mest positive,« noterer erhvervschefen).

Hvem er virksomhederne?

Udviklingen af en servicekultur frem for en myndighedskultur går blandt andet igennem at skabe et klarere billede af, hvem der gemmer sig bag virksomhedernes butiksruder og facader. Således har et antal antropologer været ude og tegne et portræt af de vidt forskellige typer erhvervsdrivende, byen rummer, ligesom kommunen sender nogle af sine medarbejdere i praktik i et antal 4

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

virksomheder. Dernæst skal sagsbehandlingstiderne ned – ambitionen er 10 procent pr. år.

Mere håndgribeligt er planerne om at skabe et register over anlægsarbejder i København: »Her må nogen gerne gribe chancen og udvikle en app, så informationen når bredest muligt ud,« opfordrer Janus Krarup. ”Moderniseringen” af kommunens forhold til virksomhederne skal medvirke til at gøre det endnu mere attraktivt at etablere virksomhed i København.

Også for små og mellemstore virksomheder som håndværksmestre? Bliver der plads til os i de nye bycentre?

De store trækker væksten Ja, forsiker Janus Krarup, men peger på, at når fokus kan forekomme særlig rettet mod store, gerne internationale virksomheder, er det fordi, disse for alvor trækker væksten – og dermed efterspørgslen på eksempelvis håndværksydelser. Herudover rettes opmærksomheden mod vækstiværksættere, der skal hjælpes med at blive verdensmestre.

Som eksempel på, at der også findes rugekasser for mindre virksomheder, peger Janus Krarup på Håndværkergården i Vanløse, der netop huser mindre håndværksvirksomheder, på Kødbyen og på Symbion i Emdrup.

Blandt de små og mellemstore virksomheder er også detailhandelen: I øjeblikket planlægges omlægningen af Amagerbrogade, og her skal handelen inddrages, understreger Janus Krarup: Samspil giver medløb. »Det går skidt med handelen i Amagerbrogade. Vi hå-

»V i sk a l væ r e be dre t i l at u dv i k le by e n sa m m e n . v o r e m u li g h e d e r e r s le t i kke u dtømt, « si g e r Kø b e n h av ns e rh v e rv sch e f, janu s kr a ru p.

Virksomhederne skal også tage ansvar FOTO : HENRIK NIELSEN

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

5

6

ber, at vi med nogle udviklingspenge kan medvirke til at skabe en ny udvikling i gaden,« siger Janus Krarup.

Kommunen ser fire elementer i udviklingen af Amagerbrogade: Det skal være nemt at komme til og fra; der skal være en grund til at komme der; besøgende skal helst foretage sig lidt mere, end de kom for; og de skal tage derfra med en god oplevelse.

biler, der bare skal være der,« siger Janus Krarup, der – når talen falder på samvirket mellem kommune og virksomhed – også peger på de partnerskaber, parterne tidligere har indgået, herunder om eksempelvis renhold.

Med fortrøstning ser han dog frem til, at København nu kan investere 100 millioner kroner i smartere trafikafvikling.

Virksomhederne skal være med

Bygger oven på

Selv om Københavns Kommune således gerne vil medvirke til at gøre det ligeså attraktivt at drive virksomhed i København, som det er at bo her som borger, så må virksomhederne også selv tage ansvar, siger Janus Krarup, da samtalen kommer ind på den ømme tå: Trafikken. »Presset på vejene er så stort, at vi må finde andre løsninger. Jeg har ikke noget færdigt svar, men virksomhederne kunne blive bedre til at pulje deres biler; elektrikere kunne måske bruge cyklen – det er tilmed ofte hurtigere. Det gælder om at tage ansvar og skabe plads til de

På det mere ideelle plan lader Janus Krarup sig inspirere af blandt andre Hamborg og New York. I begge byer har et udsnit af grundejere blandt virksomhederne gået sammen om et nonprofit-selskab, hvis aktiviteter bygger oven på den offentlige service. Det kan dreje sig om etablering af fælles aktiviteter – lige fra et yogacenter til grønne områder – og om en driftsorganisation, der bistår med renhold, belysning eller sågar at gøre den tilfrosne sø parat til skøjteløberne – alt sammen blot nævnt til videre eftertænksomhed.

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

Janu s kr a ru p : »J e g e r su pe r optage t af at sk a be e t g o dt sa m fu n d. Som ansat i d en off e nt li ge sek to r e r m a n m ed til at påvir ke m uli g h e d e r n e , o g j e g sy n e s, sam spillet m ellem of f e n t li g o g p r i vat e r spænd end e.«

De t k an Københavns Erhvervsservice · Københavns Erhvervsservice er Københavns Kommunes ene indgang for erhvervslivet. Alle virksomheder kan henvende sig personligt eller telefonisk til Københavns Erhvervsservice, uanset hvad det drejer sig om. Deres henvendelse bliver behandlet med det samme eller sendt videre til det rette område.

Bliver Janus Krarup spurgt om, hvad der er hans personlige drivkraft som erhvervschef, afsløres lidt af en idealist:

· Virksomheder med jævnlig kontakt til Københavns Kommune kan få tilknyttet en fast kontaktperson, der altid kan hjælpe. · Potentielle og nystartede iværksættere kan hos

Drivkraften »Jeg er super optaget af at skabe et godt samfund. Som ansat i den offentlige sektor er man med til at påvirke mulighederne, og jeg synes, samspillet mellem offentlig og privat er spændende – det er vigtigt for væksten i samfundet,« siger Janus Krarup, der i sin fortid blandt andet har været udstationeret i Bruxelles for Erhvervsministeriet og været medejer af en privat konsulentvirksomhed. I disse år trækker København: »At komme tilbage til København var en dejlig oplevelse. Man kan bruge byen til meget mere end tidligere – uanset om det gælder muligheden for at bade i havnen, cykle eller tage Metroen,« siger Janus Krarup.

Københavns Erhvervsservice få gratis kurser og rådgivning fra erfarne erhvervsrådgivere. · Københavns Erhvervsservice matcher ledige akademikere med små og mellemstore virksomheder. · Virksomhederne kan digitalt søge om tilladelser til alt fra udendørsservering til vareudstillinger og følge deres ansøgning på nettet. · Københavns Erhvervsservice arbejder løbende for at forbedre virksomhedernes rammevilkår – for eksempel med nedsættelse af afgifter og kortere sagsbehandlingstider.

Besøg Københavns Erhvervsservice på www. kk.dk/erhverv eller ring på 3366 3333.

(Kilde: Københavns Erhvervsservice)

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

7

Velkommen i Magasin!

I 1868 etablerede de to handelsfolk, Theodor Wilhelm Wessel og Emil Valentin Lemming Vett sig med Emil Vett & Co i Aarhus. Begge havde de en baggrund inden for handel med hvidevarer – dengang defineret som tekstil- og klædevarer. Men tanken var at udvikle et varehus med et stadig bredere sortiment; Wessel rejste rundt i Europa og udvalgte vareartiklerne, Vett passede forretningen i Aarhus. Konceptet vandt fodfæste, og i de følgende år voksede antallet af Magasin-butikker til 170. Om man tog til Fejø, rejste til Thisted, passerede Haderslev eller holdt ferie i Tisvilde – der var altid en Magasin i nærheden.

Bag kæden – for ikke alle forretninger var ejet af Wessel og Vett selv – foregik der tilmed egen produktion af rigtig mange vareartikler. Dampvæveri, grovvareafde-

E le m e n te r fr a tid en, d er svandt: Magasins egen bi l e n m i n i at u re , ju lekale nd e r og - k atalog m e d legetø j sb i l sa mt kontokort sid en 1879.

8

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

ling, egen møbelproduktion, en selvstændig linoleumsafdeling, et saddelmagerværksted og skomageri var bare få eksempler. Hertil kom tilpasning af varer som sko og hatte. I det hele taget spillede ”egne mærker” en central rolle i stormagasinets vareudbud.

Landskronagade En væsentlig del af Magasins egen produktion havde hjemme på det store fabriksareal i Landskronagade.

En fremsynet syerske har forsynet et lille stykke klæde med teksten ”15/6-55 kl. 17.15” – det uigenkaldeligt sidste produkt fra fabrikken.

I små glimt er Magasins historie – og dermed et udsnit af dansk detailhandels-, kultur- og modehistorie – samlet i et sprit nyt museum i Vingårdsstræde, Magasins

FOTO : HENRIK NIELSEN

Med omhu, fornemmelse for tid og mode og ikke mindst hengivenhed har Magasin Du Nord Fonden skabt Magasin du Nords eget museum – et vidnesbyrd om detai lhandel, mode og forbrug gennem knap 150 år.

gamle administrationsbygning, bag varehuset på Kongens Nytorv. Uoverskuelig, ser samlingen ud ved første øjekast – ved det næste bliver den et overflødighedshorn af detaljer, historier, erindringer. »Meningen er, at man selv bygger sin historie op, når man besøger museet,« siger Ole Pedersen, medlem af bestyrelsen i Magasins Seniorforening og med til at bemande Magasin du Nord Museum i åbningstiden, hvor der er gratis adgang. »Langt de fleste kender til eller har handlet i Magasin, og vi kan alle sammen finde noget at identificere os med – noget, vi husker eller genkender.« Ole Pedersen er butiksuddannet fra Fyn, men søgte

som 24-årig ud i verden og opnåede ansættelse i Magasin i 1967: En fin arbejdsplads at have stående på sit CV – som han ganske vist aldrig fik brug for. Formanden for Seniorforeningen hedder Jørgen Christiansen og kendes af Haandværkerforeningens medlemmer som formand for foreningens Billardklub. Han er en yngling i denne sammenhæng med en karriere fra 1982. Da blev han leder af Magasins vin-engrosafdeling med levering til alle Magasins afdelinger.

Hotel du Nord Det er elementær lærdom, at Magasin på Kgs. Nytorv an04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9

æld re læser e vi l må ske eri n dre d e grøn klædte port vagter. ned en for udd r ag a f magasi n s egn e m ærker gen nem ti dern e.

tog navnet Magasin du Nord, da varehuset lejede sig ind i det daværende stoute Hotel du Nord. Tiden her begyndte i 1871, da Wessel og Vett flyttede sin københavnske engrosforretning fra Østergade ind i hotellet og samtidig åbnede en detailforretning i stueetagen. Mindre elementær er måske historien om Magasins første logo – en bikube, der symboliserede flid. Stjernen – Nordstjernen? – blev indført i 1955. Bikube-logoet opleves blandt andet i gardinerne ud mod Vingårdstræde.

I forbindelse med, at den engelske detailhandelskoncern Debenhams for et par år siden overtog Magasin, gik varehusets gamle arkiv til Magasin du Nord Fonden, der tog den udfordring på sig at skabe og finansiere et museum på baggrund af arkivalier, billeder, kataloger og effekter. Trods museets righoldighed er der endnu meget tilbage i gemmerne. Til opbygningen antoges bibliotekar, Jan W. Rasmussen – gennem et langt arbejdsliv tilknyttet Det Kgl. Bibliotek – for hvem det er lykkedes at realisere Fondens tanker og ønsker for museet.

Kunstig krins Jo, der er da en kronologi: Epoke for epoke kan man leve sig igennem varehusets historie. For den modeinteressede er her et par af varehusets egne kjoler, for den grafiske ditto er det en oplevelse at se, hvordan designtrends’ene har udviklet sig fra det ene jule- og årskatalog til det andet.

I plancher er skildret milepæle, jubilæer, besøg af celebrities og andre bemærkelsesværdige begivenheder, og på to skærme kan opleves film om Magasin suppleret af tidens musik. Et af billederne fortæller således, hvordan Magasin du Nord på Kgs. Nytorv i tiden efter august 1943 opførte en indendørs, kunstig krins, som studenterne kunne danse rundt om, når der nu var forsamlingsforbud udenfor. Et andet billede viser ”et udsnit” af medarbejderne på pladsen ud for stormagasinet – noget nær en halv landsby.

En plakat annoncerer den rapsodiske fantasi ”Stormagasinet” opført i Odd Fellow-palæet i anledning af Magasins 75 års jubilæum i 1943, og ved siden af hænger den

10

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

M u se e t g i v e r d e n g r a f i sk i n t e r e sse re d e e t i n d b li k i t i d e r n e s ski ft e n de t r e n d s.

af mange generationer kendte, grønne uniform anvendt af conciergerne ved hovedindgangen.

H.C. Andersens trappe Den tidligste tid er skildret i en montre monteret vis-àvis trappen op til H.C. Andersens værelse – jo, hér boede digteren også. Her kan man blandt andet opleve mange

af Magasins facader ude i den vidtfavnende danske provins. Selv er Jørgen Christiansen meget fornøjet med udstillingen af en model af en Magasin-bil fra 1920’erne – og rygtet vil vide, at endnu et eksemplar er på vej.

Men detaljerne – de små ting – sender for alvor én på tidsrejse!

Her er kontokortet, der i 1879 havde form af en lille

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11

fh. mus eets ti lrettelægger Ja n w.rasmus s en og medlemmer a f s en i orforen i n gen Jørgen Chri sti a n s en og ole p eders en .

nummerplade udført i bronze – senere i blik – med kundens navn og adresse. I 1986 var det for længst blevet til et plastkort – men nu med en magnetstribe. Nedenunder chokoladeformene – Magasin havde egen chokoladefremstilling i Lille Kongensgade.

Oven på et legetøjskatalog fra en gang i 30’erne er parkeret en postkasserød modelbil udført i træ; her er det obligatoriske kasseapparat – alt i alt omkring 400 effekter.

Man fornemmer, at her hersker veneration for det gamle stormagasin.

Åbent tre dage om ugen »Man var meget stolt af sin arbejdsplads – man brændte for den. Det var en stor ting at blive udlært i Magasin, og

12

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

der blev gjort meget ud af uddannelsen. Her lærte man dybtgående om god kundeservice,« fortæller Ole Pedersen. Seniorforeningen har da også knap 200 medlemmer.

Alle var de indbudt til den fornemme åbningsreception den 2. februar.

Med de knap 200 foreningsmedlemmer turde der således være rigelig af potentielle ambassadører (»vi bryder os ikke meget om ordet kustoder!« lyder det fra Ole Pedersen), men Ole Pedersen og Jørgen Christiansen er rygraden i bemandingsplanen. Museet holder åbent for offentligheden torsdag-fredag 13.00-17.00 og lørdag 11.00-15.00. Man har mulighed for at forberede sig på den omhyggeligt opbyggede hjemmeside, www.magasinmuseum.dk.

AKTUELT Medlemsrejse: “Gardasøen på slovensk” Det lille alpeland, Slovenien, tager imod – og I kan tage med! – når Haandværkerforeningen 31. august-8. september i samarbejde med 65 Ferie drager med bus til byen Bled, der ligger ud til, hvad der nærmest minder om Gardasøen.

For bare 6.675 kroner indlogeres rejsedeltagerne på et firestjernet hotel, og i de følgende dage drages på spændende udflugter med store by- og naturoplevelser; fra hovedstaden Ljubljana til en sejltur ud på en lille Ø midt i Bled-søen.

Hurtig tilmelding tilrådes, da vi ikke har et ubegrænset antal pladser til rådighed. For nærværende har 22 medlemmer allerede tilmeldt sig turen.

FOTO : ADAM MØRK

Et fyrtårn af vand Så blev Nordeuropas største og mest moderne akvarium indviet: Torsdag den 21. marts bød formanden for Bygningsfonden Den Blå Planet, Bent Frank, velkommen til Dronningen og Prinsgemalen og udtrykte sin glæde over, at Den Blå Planet indviedes den dag, der blev fastlagt for flere år siden – og tilmed uden at overskride det oprindelige budget.

Hovedbidragyderne til Den Blå Planet – opført på Amagers Kyst i Tårnby Kokmmune – er Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Administrerende direktør i Realdania, Flemming Borreskov, betegnede Den Blå Planet som et “arkitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn, der ikke findes magen til.”

Byggeriet har kostet alt i alt 730 millioner kroner og omfatter et ca. 5.000 kvadratmeter stort udstillingsareal, hvori indgår ca. syv millioner liter vand, der renses en gang i timen og genbruges. Den Blå Planet er inddelt i 53 akvarier og anlæg og omfatter 450 forskellige arter, i alt 20.000 fisk og andre havdyr. Flertallet af dyrene er fløjet hertil fra rundt om i verden.

Akvariet venter omkring 700.000 besøgende om året.

Billedet: Arkitekterne hos 3XN har i sit arkitektoniske snit ladet sig inspirere af naturens egne hvirvelformer.

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13

Bronzen og dens palet

Det er tungt, det støver, det er halvfarligt at beskæftige sig med. Det kræver personlig beskyttelse, viden om kemi og en vis koldblodighed.

Men det ender med at blive smukt.

Og så er alting glemt.

Bronze er grundlæggende kobber tilsat et eller andet: Silicium, zink eller tin. Legeringen har fra naturens side en mørk brun, næsten sort flade, når den står råt, men overfladen kan farvesættes ud fra en palet bestemt af jern­chlorid, svovllever (det lugter præcis, som det lyder) eller kobbernitrat. Det er med et eller flere af disse kemikalier, at overfladen afslutningsvis kan patineres. Hertil kommer poleringen, der kan få overfladen til at fremstå i varierende glansgrader.

Bronzestøberen – denne bronzestøber, i hvert fald – bruger helst en tinlegering: 90 procent kobber, 10 procent tin. Når bronzen smeltes, tilsættes korn af fosforkobber.

Den afgasser bronzen og får den til at flyde bedre.

Remedierne Rigtig meget indgår i bronzeskulpturens skabelse: En føjelig plade. En vis mængde tennisgrus og gips. Vand fra en hane. En rulle hønsetråd. Flydende voks og silicone.

En stikflamme fra en gasflaske. Olie og strøm. I den tungere afdeling kommer en en ovn, en smeltedigel, en kompressor, et svejseværk og diverse elværktøj. Hertil sikker-

14

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

hedsudstyret: Masken, hjelmen, handskerne, forklædet, høreværnet – altsammen for at helbredet kan holde.

Scenen er sat.

– Og det blev den for Stine Ring Hansen (44) for 20 år siden, da hun lod sig indrullere som kunstner hos sin daværende mand, Steffen Lüttge, i værkstedet i Raadvad. I dette prægtige miljø på den gamle knivfabrik huserer her andre håndværkere og kunsthåndværkere, og her er sjæl og hjerte, så det flimrer.

I dag arbejder hun her alene, og tilværelsen passer hende fint. Hun kunne vælge at lægge dele af sine skulpturers tilblivelse ud til specialiserede håndværkere, men hun holder af at have styr på den samlede proces. Gennem årene er det blevet til talrige små og store værker, udstillinger, udsmykninger, bestillingsopgaver og ikke mindst til helt personlige værker. Hun er grebet af livet, energien, positiviteten, bæredygtigheden. Det udmønter sig i et venligt, lettilgængeligt, organisk formsprog – ligeså ukrukket, som bronzen er det som materiale. I tidens løb har hun knyttet sig til fuglemotivet, fortolket H.C. Andersen og har haft vækster af forskellig art som arbejdstema.

Bronzen kan man røre ved At blive kunstner var en tilværelse, hun ønskede sig fra barns ben. Hendes forældre formelig slæbte hende rundt

FOTO : HENRIK NIELSEN

Med bronze som sit medium fortæller Stine Ring Hansen om livet, energien og bæredygtigheden. Mød hende her!

til alt, hvad der havde med kunst at gøre, og selv malede hun – endog så hun kunne sælge af det.

Bronzen fik tag i hende, fordi den er et håndgribeligt, tredimensionalt medium, der kan udtrykke mere end det todimensionelle: Man kan røre ved det, tage fat i det, løfte det – hvis man har muskler nok. Så glad er hun for

sit materiale og sit fag som billedhugger, at hun gladelig holder foredrag og kurser, og maser forbipasserende næsen mod ruden ude fra vejen, kan de meget vel blive inviteret indenfor og opleve hendes produktion. Det handler både om formidling af faget og kunsten – at gøre begge dele nærværende og tilgængelige.

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

15

Vejen fra den nøgne, knap 10 kilo tunge barre – af form som en guldbarre – til færdig skulptur er lang og farefuld, omend den begynder ganske udramatisk: Med en skitse.

Indledningsvis udfører Stine Ring Hansen sit værk i et formfast materiale bestående af ler, gips, voks eller måske træ. Dernæst skaber hun en negativ afformning af skulpturen. Den består af en gipskappe med et siliconeaftryk. Skulpturen er nu et hulrum i afformningen. I formen hældes flydende voks, hvormed hun har en kopi af originalen i voks.

Næste fase: Platformen af tennisgrus og gips og opsætningen placeres nu i en cylinder – en bøjelig plade foret med hønsetråd og fastholdt af kraftige remme. Det sikrer formen, når den efter opvarmningen i ovnen er blevet porøs.

Når formen er hærdet og blevet hård, sættes den i ovnen i to-fire dage ved 600 grader. Dermed er vandet fordampet og voksen smeltet bort, og skulpturen er nu blevet et hulrum inde i formen.

Vi nærmer os.

Tennisgrus og blomsterpinde

Bronzen – der tilgår en mængde svarende til voksen ganget med 11 – opvarmes i digelen – udført i materialet carbarundum, der tåler høje varmegrader. Smeltningen sker i selve smelteovnen. Her indblæses olie og luft til de snurrende flammer, hvormed temperaturen bringes op til 1.200 grader. Stine Ring Hansen kan kontrollere bronzesmeltens fremadskriden ved at betragte flammens far-

Kopien opsættes i en masse – en platform af tennisgrus og gips. Nu skabes en lille infrastruktur, idet skulpturen tilføjes indløbskanaler i voks, et papkrus, der sidenhen danner en tragt, som bronzen kan løbe igennem, samt udluftningspinde i træ, så bronzen kan finde vej ud i alle afkroge, og som hindrer luftlommer.

16

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

Ganger op med 11

Proc es I: Sti n e ri n g ha n s en udfører en kop i a f s i n skulpturmodel i voks i en gi ps ka p p e, hvorpå den n ye model i voks ”s ættes op “ i en mas s e a f ten n i sgrus og gi ps. ”Op sats en “ p lac eres i en c yli n der, der fyldes op med mas s en i ten n i sgrus og gi ps og va rmes i ovn en , i n dti l va n det er forda mp et og voks en smeltet bort.

ve og bronzens karakter. Undervejs er hun iført en hjelm, der beskytter øjne og ansigt mod varmen. Efter cirka fem kvarter hejses digelen op af karret i en kran, hvorpå den flydende bronze med al mulig forsigtighed på få minutter hældes ned i de færdighærdede forme.

Her står formene frem til næste dag, hvor det færdige resultat bliver afsløret i takt med, at formen bankes af rundt om skulpturen. Tragt og indløb – der nu også er i bronze – skæres fri og kan smeltes om. Nu er skulpturen klar til at blive sandblæst og slebet, hvorpå den bliver poleret og patineret med vinkelsliberen, boremaskinen mv.

Uddrag a f skulpturen duet,

Så opstår skønheden

der med i n sp i rati on fra ko-

Men med poleringen og patineringen – der altså fordrer visse arbejdsmiljømæssige foranstaltninger – opstår skønheden. Stine Ring Hansen kan bevæge sig i en palet fra mørke til irgrønne toner, fra mat og rå til den højglanspolerede overflade. Bronzens egen farve er guldagtig og kan nedtones i forskellige patineringer med en

ra llen symboli s erer å ben hed – at gi ve og at tage.

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

17

p ro ce s II: De n flyd e nd e bronze – opvarm e t t i l 1 . 2 00 gr ad e r – hæld es i form en e , h v o rm e d vær ket – når d et e r h ær d et o g a fkø le t – k an afslør e s og for ar be jd e s fæ r d i gt m ed d iverse kem ikalier og h å n dvæ r k tø j.

flamme, der åbner porerne i bronzen. Det i vand opløste kemikalium duppes på med pensel, indtil det ønskede resultat er opnået. Dernæst sluttes der af med et lag bivoks for at lukke overfladen.

Håndværkeren Stine Ring Hansen er kunstner – men ind imellem også håndværker. Ud over et udvalg af sine skulpturer i værkstedet præsenterer hun også en udluftningsrist til en kirke. Disse var tidligere udført i støbejern. De holdt ikke i

længden. At de nu er genskabt i bronze gør, at de med Stine Ring Hansens ord kan holde i tusind år. Og her er de smukkeste plaketter med tal og anvisninger til den nærliggende golfbane i Dyrehaven, som hun har renoveret, henholdsvis støbt. Disse opgaver er med til at værne om faget, håndværket og de elementer, der udgør vores kulturarv, mener Stine Ring Hansen.

Livsønsket Herudover er hun netop nu i gang med sin første por­

18

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

træt­opgave: En buste af en kendt erhvervsmand, der snart fylder 100 år.

De største oplevelser har hun selvsagt haft med skulpturerne. Med særlig glæde peger hun på en skulptur til Søfartsskolen i Svendborg – udført i anledning af skolens 100 års jubilæum i 2006 – der skulle signalere noget maritimt, skolens kristne grundlag – og som skulle kunne beskues fra havnen. »En ældre, garvet fisker kom hen til mig og fortalte, at han da ikke havde så meget forstand på skulpturer, men

da klædet fra faldt fra, var det, som om den talte til ham, og der sad en tåre i hans øjenkrog. Da blev jeg meget ydmyg!« fortæller Stine Ring Hansen.

Hun nævner også stifteren af kunstmuseet Grenen Museum, billedkunstneren Axel Linds sidste livsønske om en stor, stor svane: »Hvis du kan opfylde mit ønske, så er alt fuldbyrdet!« havde han sagt.

Og så giver det mening – alt det, der støver, støjer og kræver personlige værnemidler, inden et kunstværk bliver til.

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

19

Vinklubben til Piemonte 07.-12. oktober 2013. Pris kr. 9.695,- (enkeltvær.-tillæg kr. 1.170,-), der omfatter flyrejse København-Milano, overnatninger vin, diverse vinsmagninger, frokost mv. Tilmelding til Haandværkerforeningen – der også kan fremsende et mere detaljeret program – på 3312 2717.

Vinklubben:

Alsidige Piemonte Både urimeligt upåagtede og mere kendte producenter er målet for Vinklubbens næste store vinrejse, der går til norditalienske Piemonte i dagene 7.-12. oktober. Da indbyder vinklubben til en seksdages rundtur i vin og gastronomi – selv øl og sodavand bliver der lejlighed til at smage. Logi får deltagerne på Hotel Napoleon i Cherasco.

Blandt de mindre kendte producenter er Oltrepo Pa-

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

20

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

vese, blandt de almindelig kendte er producenter fra Asti og Barbaresco, og blandt de herostratisk kendte er vinene fra Barolo, hvor der smages vin fra en af de mindre producenter.

Piemonte er kendt for andet end vin: Herunder vidunderlige oste – Bra er næsten en ren osteby – og så skal der spises trøfler, selv om vi ikke er i sæsonen.

I Pollenza skal rejsegæsterne besøge en skinbarlig vinbank – “La Banca di Vino” – hvor flere end 800 af italiensk aller største vine ligger og vinder tid og værdi.

Blot som udtryk for rejsens alsidighed bør nævnes, at rejsens dag fire indledes i Dogliani med et besøg ved en af Italiens mest berømte kilder. Vandet bruges både til at bade i og til at fremstille læskedrikke og en enkelt øl, omend det også kan drikkes rent og ufortyndet.

– Og her er jo historie: Middelalderbyen, Piemontes kulinariske højborg Alba, som rejsedeltagerne får lejlighed til at besøge på egen hånd, og byen Canale, hvor selskabet besøger to producenter og lærer om de alternative Barbera- og Nebbiolo-vine.

På rejsens sidstedag besøger deltagerne producenten bag Piemontes mest særprægede rødvin, Ruché, inden turen går til Torino for at besøge italiens mest berøm-

te fødevarehus, Eataly, hvor der bliver tid til selvstændig shopping, inden turen går tilbage til København.

Rejsen er udviklet i et samarbejde med vinrejseleder Per Bach – der ledsager klubben på rejsen – Papillon Vin­ import og Kipling Travel.

Rekvirér det spækkede rejseprogram direkte fra Haand­værkerforeningen.

Brug passiverne aktivt Med mindre din virksomhed adskiller sig

– dermed får passiverne en aktiv rolle i virk-

radikalt fra alle andre, er der mere fokus på

somhedens drift.

selve driften end på balancen. Men måske

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer rundt om både gælds-

er det på tide at tænke lidt utraditionelt og få øjnene op for nye finansielle muligheder?

Lad balancen bidrage til driften af din virksomhed

pleje, finansiering, investering og forsikring. Det giver det fulde overblik til at vurdere, hvordan

Der kan være friværdi i ejendommen, som med fordel kan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

aktiveres, eller der kan være behov for at

gerne med vores anbefaling.

tilpasse virksomhedens finansielle struktur

Erhverv København - telefon 44 55 46 00

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

Karteller giver fængselsstraf Fra den 1. marts 2013 er der indført fængselsstraf i kartelsager, og politiet har fået nye efterforskningsmuligheder, der gør det nemmere at afsløre karteller. Samtidig giver reglerne fortsat mulighed for, at første mand, der melder sig, går fri. De nye regler gælder for alle karteller og alle erhverv. Også for karteller, som er etableret før 1. marts 2013 og fungerer endnu.

Således skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et indlæg til Hånd & Værk.

Karteller optræder i mange forskellige forklædninger.

Et kartel opstår for eksempel, når konkurrerende virksomheder indgår aftaler om at ensrette priser eller rabatter, dele markedet imellem sig eller begrænse produktion og salg. Det begrænser alt sammen konkurrencen, og det er alt sammen ulovligt.

Mestergrisen er også et kartel. En gruppe håndværkere koordinerer deres tilbud og aftaler, hvem der skal vinde opgaven til hvilken pris. Gevinsten fra den ulovlige aftale kommer de i ”grisen”, som de deler.

Alle aftaler mellem konkurrenter er ikke ulovlige.

Man må gerne indgå samarbejder, som ikke begrænser konkurrencen. Er virksomhederne i tvivl, kan de kontakte en advokat eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vejledning.

Undersøgelser har ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vist, at karteller i gennemsnit medfører overpriser på mellem 10 og 50 procent, og at de har en gennemsnitlig levetid på fire til ti år. Kunderne betaler gennem flere år alt for meget for varen eller ydelsen og markant mere, end det ville koste på et marked med konkurrence.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

22

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

AKTUELT smykkeformgiverne Josephine Winter og Gitte Nygaard, tekstilformgiver Anne Fabricius Christiansen, tekstildesigner Mette Julie Bundgaard-Nielsen, keramiker Inger Heebøll og keramiker Kristine Tillge Lund.

Prisen på 100.000 kroner er bevilget af Grosserer L. F. Foghts Fond.

Billedet: Mette Julie Bundgaard-Nielsen er mester bag denne kreation.

Bygherrer søger prismodtager Biennale i Rundetaarn Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2013 viser nye, spændende værker fra landets professionelle udøvere på en censureret udstilling i Rundetaarn i perioden 29. juni18. august. En censorgruppe har udvalgt de godt 70 bedste værker ud fra mere end 430 ansøgninger. Heraf er seks projekter nomineret til Biennaleprisen på 100.000 kroner.

De nominerede smykkeformgiver PV 02 2013erEU.pdf 1 23/02/13 Katrine 17.18 Borup,

Bygherreforeningen søger nomineringer blandt sine medlemmer til en særlig bygherrepris, der skal tilfalde en bygherre, der “har en kommerciel tilgang til nybyggeri, og som, via sin utraditionelle, nytænkende og professionelle bygherreindsats står som et fremragende og inspirerende eksempel for andre bygherrer”. Prisen gives til nybyggeri opført i perioden 2008-2013.

Bag prisen står Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen, og prisen udgør intet mindre end 100.000 kroner. Prisen overrækkes den 19. juni.

Prisen har været overrakt 10 gange fra 1999 og har som mission at sætte fokus på bygherrens vitale rolle og ansvar i byggeprocessen.

SØKVIST EL-ANLÆG A/S C

M

Y

CM

Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

MY

CY

CMY

K

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23

AKTUELT

Møde mellem kunsten, håndværket og videnskaben

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 24

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

FOTO : BIRGITTE RUGBÆK

Den 20. marts åbnede Geologisk Museum i Øster Voldgade en udstilling af de håndkolorerede kobbertryk, der i sin tid lå til grund for udgivelsen af det storslåede danske værk: Flora Danica i 54 hæfter med i alt 3.240 kobbestukne tavler.

Flora Danica er et ægte oplysningsprojekt fra 1700-tallet. Knap 123 år var værket undervejs og blev til ud fra oplysningstidens idéer om at forbedre menneskets livsvilkår gennem viden om naturen. Projektet havde til formål at indsamle viden om det danske riges vilde flora

for at undersøge, hvad den kunne bruges til i forbindelse med alt fra tekstil- til farveproduktion.

Udstillingen krydres med topmoderne værker af blandt andre kunstnerne Tal R, Marianne Grønnow, John Kørner, Erik A. Frandsen og Peter Holst Henckel.

– Og det er her håndværket, kommer ind: De oprindelige kobberstukne tavler er hentet op fra arkiverne, hvorpå de smukke billeder af udvalgte planter nænsomt er blevet trykt – stort set som det foregik for 250 år siden, da første udgave af Flora Danica blev udgivet. De indbudte kunstnere har derefter indarbejdet de ægte Flora Danica-raderinger i deres egne grafiske værker i regi af Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk.

Det er således et usædvanligt møde mellem kunst, håndværk og videnskab, der møder de besøgende.

Billederne: Tv. kobberplade med motiv; nederst: Billedkunstner Lise Blomberg i vækstedet under udførelsen af sit bidrag til udstillingen på Geologisk Museum.

Hånd & Værk bringer senere på året et portræt af Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk.

AKTUELT Alvorlig talt for sjov

FOTO : MORGANMORELL

Fredag den 12. april åbner Officinet i Bredgade 66 dørene for en udstilling af værker af Tine Broksø og Karen Kjældgård-Larsen, der tilsammen udgør duoen Claydies.

Udstillingen har fået titlen “This is not a joke” og dækker over dilemmaet i at arbejde seriøst med det morsomme. »Med “This is not a joke” har vi valgt at arbejde med ting, som underholder og med inspiration i emnet “spøg og skæmt”. Spøg- og skæmtting repræsenterer dårlig formgivning og smag, men kan alligevel virke dragende og forløsende og afføde et hurtigt grin,« siger de to keramikere.

Udstillingen har gratis adgang.

Billedet: Balls. Lysestage i glaseret porcelæn.

Hovedværk om Bindesbøll For første gang udgives nu, hvad der ligner et pragtværk, om Danmarks første moderne arkitekt, Gottlieb Bindesbøll (1800-1856). I stort format præsenteres bygninger som Thorvaldsens Museum, Brumleby og Landbohøjskolen i monografien “Bindesbøll” med arkitekt, fagleder ved Kunstakademiets Arkitektskole, Peter Thule Kristensen som forfatter.

Bogen fortæller også om mindre kendte, men ikke mindre spændende byggerier som herregårde, hospitaler, luksusvillaer – og gravmonumenter.

Bindesbøll er spændende, fordi arkitekturen i hans epoke rummede et veritabelt skatkammer af modsætninger og pludselige brud med konventioner og formler.

Bogen er udkommet i marts på Arkitektens Forlag, og som i andre, lignende værker kan vi nyde arkitekturfotografen Jens Lindhes fornemme illustrationer.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

Vandreklubben i Dyrehaven Søndag den 14. april kl. 10.00 ved Peter Lieps Hus. Kort tur à 7 km, lang tur à 14 km. Pris kr. 170, der omfatter buffet på “Bakkens Perle” kl. 13.30.

Vandreklubben:

Forårstur i Dyrehaven

Et af de største privilegier ved at være københavner er, at man næsten uden for sin dør har Dyrehaven ved Klampenborg – med Bakken, Eremitageslottet, den gamle knivfabrik i Raadvad, og hvad det historisk og natur­ inter­esserede hjerte ellers kan begære.

Søndag den 14. april med start fra Peter Lieps Hus kl.

10.00 skal Vandreklubbens medlemmer opleve det altsammen. Lang tur (14 kilometer) går igennem Ulvedalene, passerer Eremitagen, holder inde ved udsigten til

Øresund, går videre til Raadvad, forbi Stampedammen og videre til Ermelunden, hvor man støder til kort tur, der imidlertid har dvælet ved fænomener som stemmeværket og Posemandens Hus undervejs, omend også kort tur (syv kilometer) passerer gennem Ulvedalene og Eremitageslottet.

Der sluttes af med en stor frokostbuffet på restaurant Bakkens Perle på Dyrehavsbakken omkring kl. 13.30.

Less is more. Også når det kommer til miljøbelastning Funktionalisme har altid drejet sig om at fjernet det unødvendige. Grøn funktionalisme skærer også unødvendige miljøpåvirkninger væk. Vi prioriterer langvarige miljøhensyn frem for kortsigtede gevinster, og det er sjældent man kan se det. Vi kalder det Intelligent Arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

26

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

AKTUELT Haandværkerforeningen får egen kommunikationskonsulent Skærpet synlighed, brug af tidssvarende kommunikationsformer og medvirken til at realisere Haandværkerforeningens strategi for en mere moderne forening og yderligere medlemstilgang. Det er nogle af de opgaver, der står på dosmerseddelen, når cand.mag. i film- og medievidenskab – suppleret med den Erhvervsøkonomiske Suppleringsuddannelse fra CBS – Lene Elme­gaard (45), her fra 2. april tiltræder den nyoprettede stilling som kommunikationskonsulent i Haandværkerforeningen.

Lene møder med en bred erfaring fra blandt andre Post Danmark, Rådet for Sikker Trafik og Carlsberg, hvor hun – også internationalt – har arbejdet med kommunikation til mange forskellige målgrupper ud fra en alsidig palet af medier. Opgaverne har spændt lige fra kampagner rettet mod offentligheden til formulering af kommunikationsstrategier og redaktion af personaleblade. »Først vil jeg gerne lære medlemmerne bedre at kende og høre om deres behov og forventninger til Haandværkerforeningen. Så man er velkommen til at invitere mig ud i virksomhederne,« siger Lene, der kan træffes på 3312 2717 og på mail: lene@hvfkbh.dk Lene er født og opvokset i Sønderborg – hvilket dog ikke er muligt at høre – men har igennem mange år boet i København. Hun er gift – i øvrigt med en nyudsprungen selvstændig – og sammen har parret to drenge på syv og 10 år.

Nyt ansigt i sekretariatet Hanne Mortensen (55) er pr. 1. marts tiltrådt som kontorassistent i Haandværkerforeningens sekretariat. Her afløser hun Ulla Andersen og bliver dermed blandt andet ny ankerkvinde for klubberne, ligesom hun har til opgave at forestå medlemsadministrationen. Hanne, der har en baggrund som kontoruddannet, kender håndværket indefra som boghol-

der i to velforankrede håndværksvirksomheder igennem en periode på næsten 30 år. Dermed har hun også været bekendt med Haandværkerforeningen, »selv om det har overrasket mig, at det er så stort!« som hun selv siger.

Privat bor Hanne i Kastrup – hvor hun tilmed er født og opvokset – sammen med sin mand, med hvem hun har to voksne børn.

Hanne Mortensen træffes daglig mellem 08.00 og 14.00 og kan nås pr. mail på hanne@hvfkbh.dk.

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

onsdag den 16. maj kl. 18.00 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K med følgende DAGSORDEN jf. vedtægternes § 6 1)

2) 3) 4)

Valg dirigent Bestyrelsen foreslår 1. næstformand, oldermand, malermester Per Vangekjær Aflæggelse af formandens beretning Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2012 og budget for 2013 til efterretning Fastsættelse af kontingentsatser for 2014 Bestyrelsen foreslår kontingentsatserne hævet, så fuldt personligt kontingent i 2014 udgør kr. 775,-, nedsat kontingent kr. 195,- og laugskontingentet kr. 30,5) Valg af formand

Bestyrelsen foreslår genvalg af oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen 6) Valg til bestyrelsen

Efter tur afgår Robert Sørensen, Peter Steen Mortensen, Steen Søkvist, Henrik Tofteng, Per Vangekjær og Mette Palsteen. Bestyrelsen indstiller til genvalg.

7) Meddelelse om personskifte blandt de delegerede medlemmer af repræsentantskabet 8) Valg af medlemmer til repræsentantskabet

Bestyrelsen foreslår genvalg af automekanikermester Bo Krogså, glarmester Preben Mogensen, frisørmester Niels Christiansen, murermester Ivan Stubbe, ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard, skomagermester Flemming S. Pedersen, skrædder Ane Rønne, smedemester Sten O. Carmel, snedkermester Niels Thysen Nielsen, tømrermester Søren Peter Larsen, frisørmester Gitte Jagd Larsen, vognmand Jørgen K. Jensen, adm. direktør Jane Wickman, adm. direktør Bjarne Hastrup, konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen, direktør Niels Persson, vicedirektør, mag.art. Anne Marie Nielsen, grafisk designer Jan Dixon, adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, afdelingsdirektør Steffen Grimm Dyrhauge, uddannelseschef Jesper Juul Sørensen og adm. direktør Ane Buch.

Endvidere foreslår bestyrelsen nyvalg af oldermand, brolæggermester Claus E. Johnsen, smykkekunstner Anne-Louise Kristensen, erhvervschef Janus Krarup, museumsdirektør Anne-Louise Sommer og ekstraordinært nyvalg for ét år af direktør Ole Heinager.

9) Valg af ekstern revision

Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionsfirmaet Deloitte.

28

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

10) Valg af to interne revisorer

Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Fristrup Jensen og stukkatørmester Peter Funder 11)

12)

Valg af revisorsuppleant Bestyrelsen foreslår genvalg af Mette Saabye Behandling af rettidigt indkomne forslag Bestyrelsen foreslår vedtægterne ændret, således at ”Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn” overalt i vedtægterne erstattes med ”Håndværkerforeningen i København” og videre, at ”Haandværkerforeningen” overalt erstattes med ”Håndværkerforeningen”.

Endelig foreslår bestyrelsen, at sidste afsnit i §10 (Aldersgrænse): – ”Denne paragraf skal dog ikke være til hinder for, at Klaus Bonde Larsen efter at være fyldt 68 år kan vælges til bestyrelsen og til formandsposten ind til byggeriet på Bispebjerg Bakke er afsluttet” – slettes.

§ 10 vil således efter forslaget fremover igen have flg. ordlyd: ”Ingen kan vælges til formandsposten, bestyrelsen, repræsentantskabet, intern revisor eller intern revisorsuppleant efter at være fyldt 68 år.”

13) Eventuelt Servering efter generalforsamlingen Efter generalforsamlingen serveres en buffetanretning med vand, øl, vin og kaffe. Pris kr. 300,- pr. person. Kapelmester Allan Steen underholder ved flygelet. Tilmelding til spisning er bindende og kan ske pr. telefon 3312 2717 senest tirsdag den 7. maj.

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

04 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

29

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 9 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Bogbinder Malene Maria Lerager, Tjørnegade 2, 5 th., 2200 København N Sekretariatsleder Nicolai Gjessing, Samosvej 28, 2300 København S Praktiserende speciallæge Helle Olin, Skovvej 65A, 2920 Charlottenlund Salgschef Christian Hedegaard Hansen, Kobbermøllen 4, 4000 Roskilde Alle indmeldt v/ Anne-Marie Mærkedahl Tømrermester Troels Hansen, Nøddehøjvej 4, 4621 Gadstrup Indmeldt v/Københavns Tømrerlaug

Vicedirektør Diseré Christoffersen, Hovedgaden 15, Gundsø, 4000 Roskilde Indmeldt v. Ole Heinager Læge Britta Mollerup, Stevnsvej 22, 4600 Køge Store manager Maria Stegler, Nørre Alle 19M, st.tv., 2400 København NV Direktør Søren Graversen, Langengen 17, 2870 Dyssegård Indmeldt v. Peter Bagger Direktør Torben Albert Olsen, Selsøvej 14, 2665 Vallensbæk Indmeldt v. Københavns Blikkenslager- og VVS Laug

Tilbud du ikke kan få andre steder Optimale pensionsvilkår for selvstændige

Besøg www.pensionforselvstaendige.dk eller send SMS* med besked PFS til 1272 og få mere at vide om dine muligheder. (*alm. SMS-takst) Pension for Selvstændig har egne produkter med Danica Pension som samarbejdspartner og formueforvalter.

Tlf.: 33 93 86 00 – mail: info@pfs.dk

30

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

04 2013

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRONNINGENS TVÆRGADE 2 A 1302 KØBENHAVN K TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL HVF@ HVFKBH .DK KONTORTID: MAN-TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKTI ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LSE FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆSTFO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆSTFO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N

Peter Steen Mortensen Murermester

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

TRYK Rosendahls

Næste nummer udkommer fredag den 10. maj. Redaktionen slutter tirsdag, den 23. april.

04 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I HAANDVÆRKERFORENINGEN

Onsdag 10/04 Damernes Kegleklub (generalforsamling) Torsdag 11/04 Golfklubben (generalforsamling) Søndag 14/04 Vandreklubben Tirsdag 16/04 Bridgeklubben · Svømmeklubben · Billardklubben Onsdag 17/04 Skyde- og kegleklubben Torsdag 18/04 L’hombreklubben · Bowlingklubben Fredag 19/04 Golfklubben · Billardklubben Søndag 21/04 Musikklubben Tirsdag 23/04 Billardklubben · Svømmeklubben · Bridgeklubben Onsdag 24/04 Det Videnskabelige Hjørne – Sandheden om attentatet på præsident Kennedy Tirsdag 30/04 Svømmeklubben· Bridgeklubben (generalforsamling) Onsdag 01/05 Oldermandsmøde Torsdag 02/05 Bowlingklubben (generalforsamling) · Skyde- og kegleklubben (generalforsamling) Tirsdag 07/05 Haandværkerforeningens Medaljefest · Svømmeklubben Onsdag 08/05 Damernes Kegleklub Lørdag 11/05 Teaterklubben Søndag 12/05 Vandreklubben Tirsdag 14/05 Svømmeklubben Torsdag 16/05 Haandværkerforeningens generalforsamling · L’hombreklubben Lørdag 18/05 Golfklubben rejser Søndag 19/05 Golf tilbage Tirsdag 21/05 Svømmeklubben Torsdag 23/05 Teaterklubben Tirsdag 28/05 Svømmeklubben

A l henvende l se t il :

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN • DR . TVÆRGADE 2 A • 1 3 0 2 KØBENHAVN K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K