Hånd & Værk 01 2013

w w w. hv fkb h. dk

0 1 2 013

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

DANSER LET PÅ TÅ – hvis skoen ellers passer

»Kommentar«: Lydhørhed | Sammen om Frederiksberg | Rummet mellem design, kunst og håndværk | Vejen til den stærke erhvervsskole | Nyt fra klubberne | Det sker

03142

vi uddanner danmarksmestre

KOMM E N TA R

robert s øren s en

Lydhørhed En af de væsentligste opgaver som samlende erhvervspolitisk organisation i København er dén at skabe lydhørhed. Lydhørhed for de problemer og udfordringer, vore virksomheder møder i en travl dagligdag, uanset om det drejer sig om at kunne komme frem i en opgravet by, effektiv service fra Københavns Kommune eller kommunale skatter og afgifter, der forringer konkurrenceevnen.

I disse år er vi som bekendt ved at opbygge et beredskab, der sætter os i stand til at skabe lydhørhed. Det er sket med ansættelsen af en erhvervspolitisk konsulent, og det sker med den gradvise opbygning af tværfaglige udvalg – “søjler” – der ved, hvor skoen trykker inden for de enkelte brancheområder; det være sig eksempelvis bygge- og anlægsområdet, de såkaldte livsstilsbrancher og detailhandel.

Netop i januar har vi indbudt oldermændene og deres bestyrelser til en art statusmøde, hvor vi håber at få sat yderligere skub i processen.

Men lydhørhed forudsætter i sagens natur – at der lyttes. Det fornemmer vi, der gør. Gennem de seneste måneder har vi afholdt møder med både forvaltninger og politikere i Københavns Kommune, hvor vi har kunnet forelægge vore bekymringer dels om trafik og infra-

FORSI DE N

struktur, dels om kommunens udbudspolitik. Under et seminar for Haandværkerforeningens bestyrelse i efteråret modtog vi endnu et håndslag om lydhørhed fra erhvervschef i Københavns Kommune, Janus Krarup.

Det er vi glade for, og vi vil bestræbe os på at kvittere med velfunderede, faglige inputs.

En særlig glæde – et særligt udtryk for kommunens lydhørhed – var det at modtage indbydelsen til at indtræde i den næste Copenhagen Business Taskforce under forsæde af forhenværende chefredaktør Leif Beck Fallesen. Dermed har Haandværkerforeningen fået muligheden for at repræsentere de små og mellemstore serviceog håndværksvirksomheder i København under udviklingen af fremtidens erhvervsvilkår for byens virksomheder.

Med ikke mindre glæde kan vi under vort erhvervspolitiske møde i januar byde Leif Beck Fallesen velkommen som gæst.

Altsammen tegner således positivt for den fortsatte dialog – og lydhørheden – i 2013.

Med stor fortrøstning vil jeg derfor ønske vore medlemmer og læsere et godt nytår!

BA LLETSKO SKAL YDE STØTTE, VÆRE KOM FORTA BLE OG VÆRNE OM FODEN. LÆS OM, HVORDA N DET KGL .

TEATER SERV ICERER SIT BALLETKORPS – OG SE, HVORDA N MA N LAVER EN BA LLETSKO – s ide 24 ( foto : h enr ik Nie lse n)

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

E r h v e rvene s stemm e på f r ed e r iksb e rg : formand fo r f r e de r iksberg

FOTO : HENR I K N I E L SEN

e x p e r i e n ce , Sim on e Ch imer a (t v.) o g h e n r ik d issing, baske tballk lu bb e n falcon.

Nærhed, dialog, fælles mål: Frederiksberg Experience søger at skabe dynamik både blandt medlemmerne og i samspillet med Frederiksberg Kommune.

4

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

Sammen om Frederiksberg

En af de væsentligste udfordringer ved at være en storby – målt i geografi eller antal indbyggere – er at skabe fornemmelsen af et lokalt fællesskab med den dér lokale intimitet og identitet som rammen om et naturligt og ligefremt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og borgere.

På Frederiksberg søges udfordringen mødt ved at etablere lokale gadezoner, hvis formænd eller talsmænd har til opgave at samle de lokale butikker og virksomheder om fælles initiativer og være talerør over for den samlede handelsstandsforening, der igen repræsenterer gaderne over for Frederiksberg Kommune. Gadezonerne kan også repræsentere de lokale virksomheder direkte over for kommunen – og dermed være et støttepunkt, kommunen kan tage fat i, når der arbejdes med lokal områdeudvikling, hvad enten det gælder byggeri eller infrastruktur.

Navnet er strategien Gadezoner – der er fem af dem – er blot et blandt flere initiativer sat i søen af den lokale handelsstandsforening.

Foreningen bærer det hypermoderne navn Frederiksberg Experience, men har rødder helt tilbage til 1900. Navnet er udtryk for en strategi: At det er – og skal være – en oplevelse at handle lokalt; en oplevelse, der starter i den enkelte gade og følges op inde i den enkelte butik. F-EX – som foreningen kaldes i det daglige – har væsentligst handels- og detailvirksomheder som medlemmer.

Frederiksberg Kommune er fornøjet med initiativet og

har gennem de senere år selv gjort en del for at intensivere dialogen med virksomhederne. Det sker dels i det lokale erhvervsråd, dels i de bredere slotskredsmøder, dels under de årlige erhvervskonferencer. Herudover tilbyder kommunen de lokale virksomheder at brande sig med et til formålet udviklet logo for Frederiksberg; et logo, der signalerer mangfoldighed, stort og småt, grønt og livligt.

Men der mangler noget, synes formanden for F-EX, Simone Chimera, og den fast tilknyttede konsulent, ”chef­ organisator” i basketballklubben Falcon, Henrik Dissing:

Mangler håndværkerne »I mindre kommuner oplever man ofte et tættere netværk blandt alle kommunens virksomheder, også med håndværkerne. Handlende og håndværkere har meget at give hinanden,« fastslår Simone Chimera og nævner samarbejde om Frederiksbergdagene og julehøjtiden som eksempler – også som mulighed for fælles synliggørelse.

– Det har medlemmerne i det hele taget, og derfor arbejdes der intenst på at bringe medlemmerne sammen i meningsfulde netværk, herunder i form af fast tilbagevendende møder og et efterhånden ganske bredt udbud af kurser og foredrag om alt lige fra markedsføring til omkostningsstyring. Det tilbyder medlemmernes egne faglige organisationer givetvis også, men i regi af F-EX får arrangementerne en anden dimension – de styrker communityfølelsen.

Netværksskabelsen er især Henrik Dissings afdeling –

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5

»Handlende og håndværkere har meget at give hinanden.«

og med en fortid i en af vore store arbejdsgiverorganisationer har han den fornødne indsigt i virksomhedernes behov og tænkemåde. Han er overbevist om, at det kan være særdeles givtigt for håndværksmestre at involvere sig i lokale erhvervsnetværk.

Skal slås for det Også på Frederiksberg oplever butikkerne vigende omsætning – herom vidner kommunens detailhandelsanalyser – og derfor er det helt afgørende, at de inspireres til at tænke nyt. »Det er også baggrunden for den revitalisering, der lig-

ger i Frederiksberg Experience. Vi skal slås for det, hvis vi skal bevare det sprudlende butiksliv,« fortsætter Simone Chimera. »Og en af forudsætningerne er at få udvidet netværket til at omfatte håndværksvirksomhederne, der kan virke som underleverandører til og medspillere for butikkerne.« Simone Chimera og Henrik Dissing – og Frederiksberg Kommune – taler om Frederiksberg som en generationernes by, og heri ligger der også udfordringer for alle parter. »I perioden frem til 2020 får Frederiksberg 110.000 indbyggere mod 100.000 i dag, og vi bliver landets børnerigeste kommune. Vi skal udvikle byen, så vi har tilbud til alle generationer – det gælder miljø, hyggen, de bløde værdier,« siger Simone Chimera.

Tilbage til samspillet mellem Frederiksberg Kommune og virksomhederne. Først slotskredsmøderne:

Slotskredsmøderne »Slotskredsen er et bredt forum med repræsentanter fra foreningerne, kulturlivet, sporten og erhvervslivet. Første møde blev holdt på Officersskolen på Frederiksberg Slot – deraf navnet – for ca. fem år siden. Slotskredsmøderne handler om den generelle byudvikling, børn og unge, skolerne – det overordnede og rammeskabende,« forklarer Simone Chimera.

Dernæst Erhvervsrådet: 6

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

»Her sidder vi to repræsentanter fra F-EX. Desuden medvirker to andre virksomheder og Frederiksberg Kommune. I Erhvervsrådet drøftes især overordnede temaer som turisme, iværksætteri, områdefornyelse og budgetter,« fortæller Henrik Dissing, der gerne så, at Erhvervsrådets drøftelser blev formidlet bredere og dermed fik en styrket rolle i forhold til de andre dialogformer.

Endelig er der de årlige erhvervskonferencer – den seneste af slagsen blev afholdt i midten af oktober med det hidtil største antal deltagere.

»Vi skal udvikle byen , s å vi har tilbud til alle gen eration er – det gælder miljø, hyggen , de bløde værdier.«

Skal rumme de svære emner Hvad er det ideelle samspil mellem virksomhederne og kommunen? »At man kan tale sammen om, hvor skoen trykker – konstruktivt og tillidsfuldt. At sagsbehandling sker tværfagligt, så virksomhederne kun skal henvende sig én gang. At der lyttes og udvises forståelse,« påpeger Henrik Dissing og nævner som eksempel, at nedlæggelse af parkeringspladser ikke har været ideel: »Her har der kun været en udveksling af synspunkter, om trafiksanering var godt eller skidt uden, at der har været taget udgangspunkt i virksomhedernes oplevelse af nedgang i omsætningen. Det er at bede om en konflikt,« fastslår Henrik Dissing. »Hvorfor ikke gå mere samlet til værks og drøfte lokal erhvervsudvikling i sammenhæng med den trafikale situation? Måske se på, hvad der tilsyneladende virker i de mindre byer? Her oplever vi et hovedstrøg – måske en gågade – og et center som en sluse ud i strøggaden – med parkeringsmuligheder bagved.« Frederiksberg Kommune har fået et forholdsvis fint skudsmål i DI’s erhvervsklimaundersøgelse med en 22. plads. Kan I genkende billedet?

Bør være nummer 12! »Ja, men vi bør ligge som nr. 12 næste gang!« udbryder Henrik Dissing spontant og tilskriver byggesagsbehandling og byggesagsgebyrer skylden for, at placeringen ikke er højere. Ifølge Erhvervsklimaundersøgelsen indtager Frederiksberg noget nær en bundplacering, når det gælder kategorien ”Kommunal Sagsbehandling”.

Simone Chimera er ikke selv detailhandler, men ud-

vikler i disse år et koncept for forhandling af Vespa-scooteren – det italienske ikon – over for erhvervslivet som et modebevidst og ”grønt” transportmiddel.

At der er sket rigtig meget på Frederiksberg gennem de senere år, vidner dagens mødested om: Her sidder vi bænket på Café Métropolitain – i ventesalen på den gamle Frederiksberg Station. Nu om dage kører togene – Metro’en – i undergrunden; banelegemet er blevet til et rekreativt strøgareal, og bygningens naboer er henholdsvis et stort butikscenter og et gymnasium.

Det turde da kaldes områdeudvikling.

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

7

AKTUELT Træpris til kræftcenter »Rammerne i rådgivningscentret skal være lyse og imødekommende. Derfor er netop træ et vigtigt element i kræftrådgivningerne. Træ signalerer varme.« Således kvitterede administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse, for modtagelsen af Tømrerprisen 2012, der blev overrakt af Københavns Tømrerlaug ved en festlighed i november.

Prisen er på 150.000 kroner og går til Kræftens Bekæmpelses Projekt Livsrum, der omfatter opførelse af syv nye kræftrådgivningscentre i Danmark. Prisover-

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

rækkelsen gjaldt rådgivningscentret Hejmdal i Aarhus.

Centret er designet af den kendte amerikanske arkitekt, Frank Gehry, i samarbejde med Cubo Arkitekter. »Komitéen har noteret, at det første af de syv centre anvender træ i udpræget grad, og vi ønsker med Tømrerprisen 2012 at tilskynde til, at samtlige syv centre vil få træ som et gennemgående byggemateriale,« sagde tømrerlaugets oldermand, Flemming Kjærgaard, under overrækkelsen.

Tømrerprisen er etableret på grundlag af donationer fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.

Billedet: Stolperne er Douglas-fyr fra Canada.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 8

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

I ru m m e t m el l em h å n dværk desig n og ku nst FOTO : A L L A N B J ERRE / O P EN Y OURE Y ES

10

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

For tredie gang præsterede frisører, hattemagere, guldsmede, buntmagre og skræddere i samdræg tighed at vise for alverden, hvad de formår – også i år under bivånelse af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

bun tmagermest er n els Eriks en .

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ă˜ B E N H A V N

11

»Det kan godt gøres til en personlig sag, om der er efterspørgsel på det gode håndværk, det unikke design, kvaliteten, der rækker ud over det massefremstillede.

Men det er også et samfundsanliggende. For et samfund uden håndværk er fattigere og har alt for lidt at bygge på.

Glemmebogen har taget meget. Den skal ikke tage det gode håndværk. Jeg er ikke i tvivl om, at en opvisning som den, vi skal se i dag, er en brik til løsningen af udfordringen.« Således lød det, da økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager affyrede startskuddet til dagens

12

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

anden, mere officielle runde af Laugenes Årlige Opvisning tirsdag den 6. november i Moltkes Palæ. For tredie år i træk gav de såkaldte livsstilsfag alt, hvad de havde i sig for at skabe oplevelsen af håndforarbejdet skønhed. Repræsenteret var således Københavns Frisørlaug/ DOFK, Skrædderlauget, Kjøbenhavns Guldsmedelaug, Foreningen for Danske Modister og Hattemagere, Buntmagerlauget i Danmark og Kopenhagen Fur. Herudover medvirkede elever fra uddannelsesinstitutionerne, ligesom opvisningen som de foregående år blev bistået af Kostumeafdelingen på Det Kgl. Teater.

lÌ n gst til v e n st r e t ro e ls u ldall co p e nh ag e n , d e r n Ì st ti n a ba n ­cro ft, ba n c ro ft cop e n h age n . sto r e bille d e : e le va r b e j de f r a ma rg r e th e sko le n .

14

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

små billeder fra oven : modist mathild e førster, guldsmed krebs.hylleste d. store billeder fra ven stre: an tonie lauritzen , an ton ie, og betin a fr ank , in tercoiffure Dan mark,

16

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

Med åbenlys interesse og engagement varetog Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte for tredie gang hvervet som protektor for opvisningen til oprigtig glæde for de arrangerende laug.

Den tapre skrædder Margrethe Vestager drog i sin tale en parallel mellem eventyrernes fremstilling af håndværket – og virkelighedens udfordringer: »Tænk bare på den tapre skrædder – eller på de overtalelsesevner, som de to skræddere havde i Kejserens nye klæder. Der er brug for både tapperhed og overtalelsesevne for at komme fra “der var en gang …” til “fremtiden tilhører håndværket, for der er ingen tvivl om, at det gode håndværk er udfordret,« sagde ministeren, der også glædede sig over, at uddannelsesinstitutionerne var indbudt til at medvirke: »Deres uddannelse skal give dem forankringen i fagenes historie, et moderne, professionelt håndværk og en evne til at inspirere og skabe nyt.

For nok er det håndværk, men det er også nyt, fordi det retter sig mod rummet mellem håndværk, smukt design og kunst.«

Visionen Både under eftermiddags- og aftenopvisningen kunne det store publikum besigtige de viste værker og de udførte frisurer i palæets saloner. Herudover satte Kondtiorlaugets Flemming Led Sandholm, Grannys House, og Allan Andersen, Konditori Antoinette, yderligere kulør på dagen med prøver på deres konditorkunst.

Laugenes Årlige Opvisning har som formål at vise det ypperligste, som de involverede fag formår – dels som led i den almindelige markedsføring, dels for at styrke bevidstheden om, hvad samfundet går glip af, hvis vi ikke længere har ressourcer til at uddanne elever, der kan bringe stafetten videre til nye generationer.

Henset til det store publikum, medieinteressen og ikke mindst de viste frembringelser burde alt tyde på, at formålet er opfyldt.

0 1 2 0 1 3 H A A NDVÆ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

17

Vejen til den stærke erhvervs­skole

18

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

De gode historier om erhvervsskolerne og uddannelserne skal meget bredere ud. Og fundamentet for det gode renommé er klart tilstede. En samtale med Københavns Tekniske Skoles nye direktør , ole heinager.

Vejen til lavere frafald fra erhvervsuddannelserne går ikke i retning af at begrænse tilgangen til erhvervsskolerne eller indføre en form for stopprøver. Derimod skal unge uddannelsessøgende have den rette indgang til en uddannelse – eksempelvis med de forsøg med 10. klasser på erhvervsskolerne, der er i gang landet over, som forbillede.

Det mener den forholdsvis nytiltrådte direktør for Københavns Tekniske Skole – KTS – Ole Heinager. KTS er en af landets største erhvervsskoler med hele ni lokationer rundt om i København.

Ole Heinager erklærer sig også som tilhænger af regeringens praktikcentre som forudsætning for opfyldelsen af en praktikpladsgaranti.

de befinder sig på erhvervsskolerne: Det, de lærer, bliver håndgribeligt og dermed begribeligt.

En – lidt frygtet – mulighed er at kunne afslutte uddannelsen undervejs som eksempelvis automontør, hvis ikke kvalifikationerne rækker – ? »Introduktionen af de såkaldt korte uddannelser har ikke i alle tilfælde været lige lykkelig. På den anden side giver reglerne jo netop disse unge mulighed for at gennemføre den fulde uddannelse på et senere tidspunkt,« noterer Ole Heinager.

Praktikcentre eller ej – så er Ole Heinager fortsat en stærk tilhænger af vekseluddannelsesprincippet: »Det er det eneste rigtige – og burde måske tilmed udvikles, så koblingen mellem lærestedet og skolen styrkes yderligere,« vurderer han.

Bedre forberedt »Tilgangen må hellere være at forberede de uddannelsessøgende bedre på, hvad de går ind til, hvis de ikke er uddannelsesparate. De bør have lejlighed til at få indsigt i de forskellige fag og prøve kræfter med dem. En rigtig stor del af frafaldet skyldes jo – ud over manglen på praktikpladser – at de unge ikke fik valgt den rigtige uddannelse i første omgang,« noterer Ole Heinager, der konstaterer, at de rigtige “indskolingsforløb” ofte kan rette op på ni ikke helt så vellykkede år i folkeskolen. Det skyldes ikke mindst, at eleverne får mulighed for at skabe sammenhæng mellem skolelærdom og praktisk håndværk, når

Stor , større …

Selv om KTS er en stor organisation, afviser Ole Heinager ikke, at den kan blive større endnu – mere af faglige grunde end af økonomiske: »Jo større skole, desto bredere uddannelsesudbud kan vi etablere. Det skaber endnu bedre betingelser for tværfaglighed. Dernæst har en stor organisation større politisk slagkraft – vi kan være med til at påvirke den uddannelsespolitiske dagsordenen. Endelig har en stor skole et stærkere fagligt miljø, hvilket ikke mindst kommer de små fag til gode. Stordriftsfordelene er også oplagte, men

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19

i virkeligheden – fagligt set – ikke væsentligst,« siger Ole Heinager. »En stor skole som KTS med mange lokationer skærper kravene til en homogen, samlende kultur, som alle føler sig som en del af. Dén kultur er vi i fuld gang med at styrke med fælles møder blandt vore inspektører, der også har opgaver, de skal løse i fælleskab,« fortæller Ole Heinager. »Visionen er at skabe billedet af én skole – lige nu er vi for adressefikserede.«

Drø mmejobbet For Ole Heinager (42) er jobbet som direktør for KTS intet mindre end et drømmejob – ellers var han ikke søgt væk fra sit gode job som ressourcedirektør i NaturErhvervsstyrelsen. Det skyldes ikke mindst, at han igennem en lang årrække har arbejdet med undervisning og formidling – også blandt belastede unge: »Når først de står med en høvl og svensknøgle, så er der en helt ny motivation,« har han erfaret.

Men hans iboende politiske gen bragte ham også ind i græsrodsarbejde og motiverede ham naturligt nok til at læse politisk videnskab – til cand.scient.pol. Ønsket var bestandigt at virke i undervisningssektoren, men karrieren førte ham ind i offentlige styrelser knyttet til primærerhvervene. Her sluttede han som leder for omkring 500 medarbejdere. Ledelse var ham en spændende udfordring, og det offentlige miljø gjorde, at han lærte yderligere om dét at håndtere store organisationer. Det at arbejde med mennesker står centralt for ham.

Men skulle han skifte, måtte det næste job gerne dreje sig om uddannelse og da gerne i en selvejende institution. Derfor lå KTS lige til højrebenet.

Den engagerende kultur Ole Heinager synes selv, han har fået “en fin indflyvning”. Første arbejdsdag var på sommerens åbne KTS-

20

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

FOTO : HENR I K N I E L SEN

dag, og i en periode var han føl hos sin forgænger, Mogens Nielsen. »Det, der har imponeret mig allermest, er vore læreres evne til at lære deres håndværk fra sig – dét og så hele skolens store spændvidde; fra guldsmede og grafikere til bygge- og anlægsområdet,« siger han. »Dernæst slog det mig, at her hersker en meget engagerende kultur – ganske som i den øvrige skoleverden.« Derfor vil Ole Heinager heller ikke synge med i det “ulvekor”, der dømmer de tekniske skoler ude eller ligefrem kalder dem for taberfabrikker – snarere er dette ry en kærkommen udfordring, synes det.

»Tilgan gen må hellere være at forberede de uddan n els es s øgen de bedre på , hvad de gå r in d til , hvis de ikke er uddan n els espa rate. De bør have lejlighed til at få in ds igt i de forskellige fag og prøve kræfter med dem.«

Ole Heinager tilslutter sig synspunktet om, at folkeskolernes uddannelses- og erhvervsvejledere – de såkaldte UU-vejledere – skal vide mere om erhvervsuddannelsernes indhold, uddannelsesmiljøer og relevans på arbejdsmarkedet for at kunne slå på tromme for erhvervsuddannelserne over for de ældste folkeskoleklasser.

Handler om relationer »Det skal der gøres noget ved. UU-vejlederne er forankret i vejledningscentre, og herfra bygger vi bro til folkeskolerne,« fortæller han. Som eksempel på en vellykket formidling peger han på et partnerskab mellem sko-

len, Ungdommens Uddannelsesvejledning Nord, Dansk Byggeri og Herlev Kommune. Eleverne i skolernes 8. klasser fik henlagt seks lektioner med anvendt matematik til KTS, hvor matematikken blev inddraget i løsningen af bygge- og anlægsopgaver. Herudover inviteres både UU-vejledere og folkeskolelærere ind på skolen som “føl” som faglærerne.

Også mesterskaber – de regionale, nationale og internationale – kan i høj grad være med til at vende billedet: Skillsdeltagerne skal i højere grad optræde som fagene og skolernes ambassadører, og det giver de ældste folkeskoleklasser én på opleveren at medvirke i de 9. klasses-

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

Det e r en velb evar e t h emmelighed, at pr incipie lt alle e r hvervsud dann elser gi ver kompete nce til vid ereuddanne lse. Historie r som d enne skal mer e u d, me ner Ole heinager .

har knyttet snedkerlærlinge og møbeldesignere sammen med sigte på design og produktion af nye møbler – hvert år dokumenteret af skolens fotograf- og grafikerelever i en imponerende, glittet tryksag. »Skud på stammen er en fantastisk måde at fortælle historien om, hvad håndværket formår i samspil med andre fag.« Hvordan får vi løftet prestigen i det at være håndværker sat over for den akademiske verden?

Gensidig respekt skills, der blev afholdt i det sene efterår i Forum under årets uddannelsesmesse.

Der tales også om, at skolerne mangler det studiemiljø, der gør andre uddannelsesinstitutioner attraktive? »De afbrudte skoleforløb gør det sværere at skabe oplevelsen af et sammenhængende studiemiljø. Her handler det om at opbygge relationer – eventuelt gennem sociale medier. Derfor er det også spændende med EUXuddannelsen, hvor studieforløbet er længere, og eleverne har bedre mulighed for at lære hinanden at kende. Jeg skal jo til at etablere fredagsbar her på skolen,« smiler Ole Heinager.

Skolerne skal ud med “de gode historier” – herunder det faktum, at principielt alle erhvervsuddannelser er kompetencegivende til videregående uddannelse. En anden god historie er – for KTS’ vedkommende – “Skud på stammen”, der igennem en årrække i fire intense uger

»Det handler om at skabe den gensidige respekt. Om at vise akademikeren, hvad en elev kan lære at mestre på bare 10 uger. Men mere jordnært handler det også om at se på egen adfærd – at undgå at give grobund for fordomme. Vi kunne lære en hel del af de merkantile fag, når det gælder forholdet til kunder, for eksempel,« anfører Ole Heinager.

Som skolen er det af natur – er også den private Ole Heinager et alsidigt menneske. Ud over at være lykkelig far til fire børn dyrker han en intens interesse for historie – dén, der ligger forud for 1500-tallet. Det sker både ved almindelige studier og som udøvende viking sammen med en gruppe ligesindede. I historieinteressen ligger ikke mindst nysgerrigheden over for menneskets udvikling og lysten til sunde, fysiske strabadser og herlige naturoplevelser. »Ja … det er nok også en måde at få afreageret fra en strømlinet dagligdag på,« smiler han.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 22

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

01 2013

Kom-Som-Du-Er Mandag den 21. januar i Laugshuset, Nørre Allé, kl. 18.30.

Aftenens gæst: Tidligere travtræner Leif Løfgren. Desuden lotteri. Menu kr. 90,- inkl. æresoldermandens kage – men ekskl. drikkevarer, der kan købes til rimelige priser.

FOTO : BURT SEE G ER / S C A N P I X

Kom-Som-Du-Er:

En aften om travsport Leif Løfgren, tidligere kendt travtræner gennem en menneskealder, er årets første gæst i Kom-Som-Du-Er mandag den 21. januar.

Leif Løfgren vandt første gang Dansk Trav Derby i 1964 og vandt siden i alt 727 løb, inden han sluttede af i 1988. Han indledte sin karriere som træner i 1960, men fik allerede “banelicens” i 1954 og red således som jockey. Gennem årene samarbejdede han med bred række af kendisser inden for sporten.

Med en imponerende hukommelse og en helt særlig fortælleglæde vil han berette om sit lange liv med trav-

sporten, der bestemt ikke har været kedeligt – og med garanti ej heller vil kede den del af publikum, der ellers ikke måtte interessere sig for ridesport. Under foredraget viser Leif Løfgren også billeder Aftenens Kom-Som-Du-Er indledes som vanligt kl.

18.30 i Laugshuset på Nørre Allé, og aftenens menu byder på sprængt oksebryst med peberrodssauce. Dernæst serveres kaffe og the med en kage udført af æresoldermand, konditormester Erik Andersen. Traditionen tro afholdes også lotteri, ligesom huspianist Allan Steen vil indtage klaverbænken.

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23

H e n r i e tte B r ø n d sh olm ( t v. ) h a r a n sva r e t fo r at i n d køb e o g fo rvalt e balle t sko til D e t kgl . te ate rs balle tkor ps – h e r b i stå r hu n A le x a n d r e Lo

FOTO : HENR I K N I E L SEN

sa rd o.

Fremme i skoene De kongelige balletdansere får leveret deres sko fra England og Australien. Men den helt afgørende, personlige tilpasning sker i skobestyrerens værksted.

24

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

En pasta af organiske mate r ialer gør d e t muligt at forme balletskoen og sikr e d e n nød ve nd ig e støtte til at ku nne danse på tåspid ser ne .

Rummets betydning er omvendt diametral med dets fysiske proportioner. Her skal man næsten være en spinkelt bygget balletdanser for at kunne bevæge sig rundt.

Fra gulv til loft – i et til formålet udviklet reolsystem – henstår kasser med hundredvis af balletsko – kasser forsynet med angivelse af personnavne, fabrikater og koder.

I rummet residerer Henriette Brøndsholm, skobestyrer på Det Kgl. Teater siden 2009 – og med ansvar for balletsko til alt i alt 200 damer, herrer og børn knyttet til teatret i København og “filialerne” i Odense og Holstebro. »Hver danser har sin hylde eller kurv med sko. Skobestyreren står for kontakten med leverandørerne, bestilling af nye sko i de rette størrelser og mål og bistår danserne med den endelige tilpasning. Så kommer danserne her og henter og afleverer deres sko. Alt efter hvilken forestilling, de medvirker i, kan de skifte sko to-tre gange under en forestilling,« fortæller Henriette Brøndsholm, der med en livslang erfaring som balletdanser har den fornødne forståelse for, hvad skoen betyder for den enkelte.

Skobestyrer siden 1995 Det Kgl. Teater har siden 1995 haft sin egen skobestyrer, da teatret det år påtog sig de økonomiske forpligtelser med hensyn til dansernes vigtigte værktøj. Skobesty-

reren varetager indkøb og en del af tilpasningen af skoene – fra springsko og tåspidssko til de såkaldte karaktersko, vi oplever i blandt andre Bournonville-balletterne.

Af en balletsko fordres selvsagt bestemte egenskaber, men uanset hvor vel skoene udføres, skal de tilpasses den enkelte danser, så de bliver ét med foden. Vi taler millimeter her. »Foden er ekstremt følsom, og med den belastning, den dagligt udsættes for gennem et balletliv, er det afgørende, at skoen sidder helt korrekt og arbejder med foden,« understreger Henriette Brøndsholm. »Tilpasning­ en af skoene afhænger jo af føddernes bygning, om man har lange eller korte tæer og af hele kropsbygningen.«

Skal dele passionen Siden en traditionsrig dansk fabrikant gik heden omkring 1970, har hovedleverandøren til Det Kgl. Teater været ærke-britiske Innovation – en lille familievirksomhed, som teatret havde tætte relationer til. Nu er familien Martin hørt op, og teatret er i færd med at skabe relationer til en anden betydelig spiller på markedet – Bloch i Australien – med Bob Martin fra Innovation i London som supervisor. Selvfølgelig er leverandøren vigtig: Han skal helst dele passionen og forstå danserens vilkår. Bloch har fremstillet balletsko helt siden 1932. Hertil kommer den helt særlige sko fra Freed i London – hånd01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

bygget fra bunden hver gang. Men grundopskriften på en balletsko er den samme.

En balletsko er bygget op omkring en standardlæst.

Blokken – skoens “karrrosseri” – er udført i en pasta af rugmel, majsmel, dextrin, majsstivelse og vand. De organiske materialer betyder til gengæld, at der kan gå små dyr eller biller i skoene, hvis de ikke bruges over længere tid – sker det, må hele værkstedet afgiftes. Massen bredes ud på et stykke lærred, stivner og bliver til at forme omkring læsten. Herefter syes den – materialet er satin – fra sålen op til kanten, den såkaldte binding udført i bomuld. Hvor langt op der skal syes – hvor bindingen skal gå – er helt individuelt; det er her, millimeterne kommer ind.

Den yderste sål er i læder, også her er den enkelte dansers krav forskellige. Inde i skoen – her er den betrukket med bomuldslærred – hviler foden på en insole udført i 26

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

noget, der minder om kraftig karton. Mens de små balletbørn bruger standardsko, begynder den personlige tilpasning af skoene, når børnene er omkring 16 år.

Jagten på den perfekte sko »Den enkelte danser er altid på jagt efter skoen med de perfekte mål. Skoen kan altid blive bedre,« fortæller Henriette Brøndsholm.

Pastaen gør, at skoen bliver helt stiv og kan støtte, når danserne danser relevé – på tåspidserne.

Anderledes forholder det sig med springskoene, der er helt lette konstruktioner udført i skind. Skoene forsynes med en splitsål eller en fuld sål.

Udvalget af farver er begrænset, men skrædderværkstedet kan bistå med at indfarve dem alt efter scenografens ønsker. Farven males eller sprøjtes på og påvirker ikke skoens egenskaber i nævneværdig grad.

små d ecimale r afgør , om en balle tsko passer . her viser henr iette br ønd sholm d en indve nd ig e og ud vend ig e sål .

– Og så er der karakterskoene. »Karakterballetterne – hvor balletdanserne også er skuespillere og arbejder med mimikken – er helt unikke for den danske ballettradition og tilskrives selvfølgelig først og fremmest Bournonville. Denne særlige danske tradition er også årsagen til, at dansk ballet tiltrækker så mange udenlandske talenter,« forklarer Henriette Brøndsholm og præsenterer to-tre par karaktersko, der er karakteristiske ved at være bøjelige og elastiske. Skoene – fra knapstøvler til fine balsko – kan meget vel blive til i et kompromis mellem scenografens kreative ambitioner og skobestyrerens faglige indsigt i, hvad der praktisk kan lade sig gøre af hensyn til danseren.

Dernæst følger tilbehøret, først og fremmest de elastikker, der holder skoen fast omkring hælen, og de bånd, der bliver syet og bindes omkring benene – altsammen tilføjelser, der sker i skobestyrerens værksted.

Henriette Brøndsholm har selv en balletkarriere bag sig. Hun blev optaget på Balletskolen i 1978 og har tilbragt sit liv på teatret siden. Allerede da hun var fem – og gik til ballet hos Jette Muus i Hellerup – blev hun anbefalet at gå til optagelsesprøve. De i øvrigt danse- og musikinteresserede forældre tøvede: Det var dog et afgørende valg at træffe. Som niårig fik hun lov at gøre forsøget og blev optaget. Trods lange dage – med træning, skolegang, senere tillige træning om eftermiddagen og ind imellem optræden om aftenen – følte hun sig med egne ord hjemme med det samme.

Pensionsalderen for en balletdanser er 40 år – basta – omend nogle fortsætter karrieren som karakterdansere.

Henriette Brøndsholm sluttede af med bravour – med tre balletter af Balanchine og afskedsforestilling i Tokyo.

Nogenlunde samtidig blev posten som skobestyrer ledig – teatrets anden af sin art – og med nyerhvervet viden om IT, administration, lagerstyring og almindelig sans for organisation forekom jobbet skræddersyet til hende.

Just da Hånd & Værk var på besøg, kiggede balletdanseren Alexandra Lo Sardo inden for. Alexandra er fransk, uddannet i Pariser-operaen og blev ansat på Det Kgl. Teater for tre år siden, da hun kom fra operaen i Dresden.

Hun har travlt – i aften medvirker hun på ny i La Bayadère og er sammen med sine kolleger i fuld gang med øvelserne på Tornerose, der havde premiere i november.

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27

NYT FRA KLUBBERNE Fra klimabrunch til vietnamesisk kogekunst Gourmetklubben

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Lørdag den 19. januar sætter Gourmetklubben medlemmerne stævne i Restaurant Julian på Nationalmuseet med indgang fra Ny Vestergade kl. 12.00. Her serveres en såkaldt CO2-weekendbrunch for bare 195 kroner.

I menuen indgår blandt meget andet økologisk yoghurt, hjemmelavet müsli, hjemmelavet nordisk pesto, brasede kartofler, grøntsagstærter og Julian-spareribs samt brunch-pølser og lun leverpostej foruden diverse frugt.

Tilmelding skal ske på 3312 2717 senest 16. januar.

I februar kan medlemmerne glæde sig til et middagsarrangement på restaurant Lêlê, Vesterbrogade 40. Re-

stauranten byder på det vietnamesiske køkken, og hertil skal tilmelding også ske på 3312 2717 senest 30. januar.

Og prisen – ? Den afhænger af den enkeltes appetit, idet mængden af retter er små, men mangfoldige og må bestilles på stedet.

Se mere på www.lele.dk.

Starter sæson med gallafest Golfklubben

Formand: Bjarne Dam, tlf. 2445 1070 Haandværkerforeningens Golfklub indleder den nye sæson med afholdelse af klubbens årlige gallafest i Moltkes Palæ den 15. marts. Generalforsamlingen er henlagt til Laugshuset den 11. april, og dernæst følger årets månedsmatches med en afstikker udenlands i juli og september.

Få tjek på en pension!

Ryd op i garagen!

Mere motion!

Nytårsforsætter?

Bliv ringet op af PFS og få en gratis rådgivning

Send SMS med besked PFS til 1272 (Du betaler kun alm. SMS-takst)

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00 28

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

NYT FRA KLUBBERNE Vandreklubben på byvandring VANDREklubben

Formand: Torsten Jagd. tlf. 4566 0837 Hverken frostgrader eller snedriver kan lægge hindringer i vejen for Haandværkerforeningens Vandreklub, der ufortrødent drager på byvandring søndag den 13. januar.

Under turen passeres historiske steder, parker og haver, der er opført på byens gamle forsvarsanlæg.

Medlemmerne mødes kl. 10.00 i Churchill-parken ved Gefionspringvandet, og naturligvis passeres Den Lille Havfrue, førend man vandrer på voldene og derpå følger Smedelinien til Østre Anlæg. Lang tur går endvidere gennem Holmens Kirkegård, Sortedamsdossering og rundt i Fælledparken. Der afsluttes med frokost på Café Petersborg i Bredgade.

Kærligheden dør aldrig teaterklubben

Formand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420 Teaterklubben har fortsat enkelte ledige billetter tilbage til Det Ny Teaters “Love Never Dies” – en dramatisk, vellydende, tårepersende, rørende, imponerende flot opsat efterfølger til “The Phantom of the Opera” – et must-see, hvis man er det mindste Lloyd-Webber-fan.

Det Ny Teater er tilmed et af de første ikke-britiske teatre, der opfører musical’en.

25. januar er sidste frist for at tegne sig for de sidste ledige billetter til forestillingen “Det’ bare mænd” på Odense Teater lørdag den 11. maj.

Nysgerrige, der kunne overveje at blive medlemmer af Teaterklubben, kan måske begynde her.

BRIDGE – et kortspil med intelligensen som værktøj Du styrker din logiske sans, stimulerer din fantasi, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Lyder det som en reklame for et lederkursus på topplan? Det er det ikke. Det er, hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kortspil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49, og sæsonen indledes den 4. september. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gregersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail: fogh.poul@gmail.com).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Som noget nyt spilles nu om bronzepoints. Kontingent pr. semester (2) er kr. 350,-.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Bridge

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

29

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Pianist Kim Eriksen, Engen 19, 3250 Gilleleje Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Vognmand Niels Kjærgaard, Skovlyvej 12 b, 2690 Karlslunde Indmeldt v. Københavns Vognmandslaug Glarmester Henrik Sillemann, Amagerbrogade 161, 1.th., 2300 København S Indmeldt v. Bjarne Andersen Malermester Carsten Buhl Olsen, Seedorffs Vænge 32, 2000 Frederiksberg Malermester Brian Christensen, Dyssevænget 28 A, 2700 Brønshøj Malermester Jakob Larsen, Heldbovej 19, 2500 Valby Malermester Dennis Sommerlund, Livjægergade 33, st.th., 2100 København Ø Malermester Heine Horsevad, Sdr. Fasanvej 80 A, st.tv., 2000 Frederiksberg Malermester Wicky Vang, Hyldtoftevej 9, 2730 Herlev Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Direktør Bent Flintsø, Viemosevej 63 B, 2610 Rødovre Indmeldt v. Søren Schmidt

Skræddermester Troels Uldall, Nyhavn 55, 1051 København K Indmeldt v. Winnie Christiansen Vognmand Jan Britze, Lindeparken 10, 3550 Slangerup Murermester Frederik Nanambi, Nordre Fasanvej 45, 2., 2000 Frederiksberg Seniorforsker Svend Illemann, Valdemar Holmers Gade 25, 2100 København Ø Journalist Camilla L. Fabricius, Willemoesgade 54, 1. th., 2100 København Ø Direktør Ole Heinager, Højstrupvej 159, 2700 Brønshøj Indmeldt v. fhv. direktør Mogens Nielsen Behandler/terapeut Dorte Friis Akra, Flamstedvej 105 B, 9260 Gistrup Indmeldt v. Bess Lindstrøm Glarmester Oluf B. Johansen, Damhus Boulevard 95, 2610 Rødovre

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

30

H A A NDV Æ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH A VN

01 2013

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRONNI NGENS TVÆRGA DE 2 A 1302 KØBENHAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH .DK KONTORT I D: MA N-TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKTI ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STYR E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N

Peter Steen Mortensen Murermester

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

TRYK Rosendahls

Næste nummer udkommer mandag den 11. februar. Redaktionen slutter torsdag, den 24. januar.

01 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA NDVÆRKERFOREN I NG EN

Torsdag 10/01 L’hombreklubben · Teaterklubben · Bowlingklubben Fredag 11/01 Bridgeklubben – julearrangement Søndag 13/01 Vandreklubben Mandag 14/01 Danseklubben Tirsdag 15/01 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 16/01 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 17/01 Vi Frivillige Lørdag 19/01 Gourmetklubben Mandag 21/01 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 22/01 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben · Erhvervspolitisk statusmøde Torsdag 24/01 L’hombreklubben · Bowlingklubben: Nytårsfest Mandag 28/01 Danseklubben Tirsdag 29/01 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben Torsdag 31/01 Vinklubben Mandag 04/02 Banko Tirsdag 05/02 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 06/02 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 07/02 Kunstklubben · L’hombreklubben · Bowlingklubben Søndag 10/02 Vandreklubben Mandag 11/02 Danseklubben Tirsdag 12/02 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 13/01 Damernes Kegleklub Fredag 15/02 Teaterklubben Mandag 18/02 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 19/02 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 20/02 Skyde- og kegleklubben · Vinklubben Torsdag 21/02 L’hombreklubben · Bowlingklubben Lørdag 23/02 Musikklubben Søndag 24/02 Bowlingklubben: Nytårsfest Mandag 25/02 Danseklubben: Generalforsamling Tirsdag 26/02 Bridgeklubben · Billardklubben · Svømmeklubben Onsdag 27/02 Globetrotterne: Borneo · Skyde- og Kegleklubben: Stiftelsesfest

A l henvendelse t il :

H A A NDVÆ RKERFOREN I N G EN I K J ØBENH AVN • DR . TVÆ R G A DE 2 A • 1 3 0 2 KØBENH AVN K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K