Bindeleddet 06 2025

Page 1


Bindeleddet udgives af Haandværkerforeningens Plejehjem hver 8. uge og distribueres til beboere, medarbejdere, pårørende og interessenter med tilknytning til Plejehjemmet.

LEDELSE

Forstander

Randi Krogdal Steen

ZR4P@kk.dk · Dir: 3954 9301

Leder af kvalitet og udvikling

Mai-Britt Damm

ZF6H@kk.dk · Dir: 3954 9358

Afdelingsleder afd. 1 C

Bitten Clausen

Q720@kk.dk · Dir: 3954 9373

Afdelingsleder afd. 2 B

Lene Carstensen

HP71@kk.dk · Dir: 3954 9379

Afdelingsleder afd. 2 A

Charlotte Grønning

TE5L@kk.dk · Dir: 3954 4376

Afdelingsleder afd. 1 B

Gitte Johannsen

QU0H@kk.dk · Dir: 3954 9372

NÆSTE UDGIVELSE

Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 19. december. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest torsdag den 4. december.

REDAKTIONSUDVALG

Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.), Mai-Britt Damm, Irene Fjordager

PRODUKTION OG LAYOUT

Adam Pade

TRYK

Tryk: Stibo Complete

FORSIDEN: Efterår – også det sene – er svampetid. Og for lige denne art er en gammel, frønnet træstub åbenbart lige sagen.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · hvf-plejehjem@kk.dk

Bindeleddet

Vi bliver flere borgere på Plejehjemmet med forskellig baggrund. Det skal vi italesætte og få noget godt ud af.

Lad os høre jeres historier!

Vi har igen fået afviklet en brugertilfredshedsundersøgelse (BRUS), hvor rigtigt mange af jer er blevet interviewet, og forhåbentlig har oplevet, at I kunne give jeres mening til kende.

Som beboer på Haandværkerforeningens Plejehjem er livet de seneste år blevet mere mangfoldigt. Det skal vi alle rumme og få det allerbedste ud af. Hvis vi evner det, vil livet på Plejehjemmet blive mere farverigt og interessant, men det kræver noget af os alle sammen.

Hvad betyder mangfoldighed for jer? Lad os tale om det på afdelingsmøderne.

Hvordan ser mangfoldighed ud? Skal vi forsøge at lave en kollage over den mangfoldighed, vi har på vores plejehjem: Hvilke billeder og fortællinger ser og hører vi?

Hvem kunne tænke sig at være den første til at starte på en – forhåbentlig lang række – af fortællinger om, hvor I kommer fra?

Stor eller lille familie? By- eller landliv? Nationalitet? Hvem er vi, og hvor mange

nationaliteter er vi samlet hos os?

Forstanderens vindue

Hvem er vi, og hvor mange nationaliteter er vi samlet hos os?

For år tilbage fik vi beboerne til at komme med forslag til menuen med deres egnsretter. I gav udtryk for, at det, I fik serveret, smagte rigtig dejligt. Det var lidt anderledes og kunne være med til at skabe et stærkere fællesskab.

Mangfoldighed kan virke abstrakt og “politisk” — men skal vi ikke forsøge at knytte mangfoldighed til mennesker, hverdag og oplevelser? Så bliver det lettere at forstå sine med-beboere. Det skaber tryghed at vide noget mere om dem, man bor sammen med. Lad os skabe et stærkere fællesskab på Haandværkerforeningens Plejehjem.

Med venlig hilsen

En aktivitetsfyldt november står for døren, inden vi påbegynder alt juleriet.

Vi har meget, vi skal nå inden jul!

”Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide” – sådan lyder de to første linjer af en sang skrevet af Alex Graff i 1949. Det er et udsagn, der passer perfekt på den september måned, som vi netop har oplevet. Jeg mindes ikke, at vi før har haft et så flot sensommervejr i den første efterårsmåned.

Masser af god musik

Nu har vi så nået oktober, og efteråret er i fuld gang.

Dog er man nogle gange i tvivl, når man går i supermarkedet eller læser reklamer, for så narres man til at tro, at det er december.

Måske er det, fordi man ikke husker så

godt, men der er altså to måneder til jul. Vi skal heldigvis have en masse gode oplevelser inden da, for julen her på Plejehjemmet starter først ca. fire uger før jul, så november måned byder på helt almindelig underholdning, ligesom vi har haft i september og her i oktober: Masser af god musik af alle genrer, stort kagebord ligeledes med alle slags kager, syng-med med alle slags sange og fredagsbar med mange slags drikke. Og bortset fra en forrygende oktoberfest vil I også kunne opleve al dette i november.

Først sidst i november begynder vi at jule. Traditionen tro er det sangerinden Lise Nees, som ”synger julen ind”, og deref-

Billederne er fra torsdag, den 2. oktober, da vi fik besøg af sangerinden Louise Dubiel.

Bindeleddet

ter går det ”slag i slag” med ”Jul på Plejehjemmet” med julefrokost og juleshow med ”Shubiduo”, juletræstænding, julebanko, julesøndagscafé, J-dags-fredagsbar og naturligvis julefest med Keld og Hilda.

Velkommen til ny chauffør!

I den seneste tid har vi desværre ikke haft så mange køreture, men nu har en ny chauffør meldt sig på banen, så vi håber på, at vi snart igen kan køre hver uge.

I ønskes alle et godt efterår!

NOV-DEC ‘25

En sjælden gang må vi bruge fysisk magtanvendelse, hvis vi ikke kan opnå den nødvendige accept af pleje og omsorg. Men det er sidste udvej.

Så blidt og så lidt som muligt

Rigtig mange medarbejdere har været på kursus i magtanvendelse. Kurset var arrangeret af vores vidensperson på demensområdet Tina og demensrådgiver Michael Nielsen.

Ikke sjældent får vi at vide af pårørende, at ”I skal bare tage fat og gøre det”. Dette må vi absolut ikke gøre. Vi skal altid først prøve med omsorg og pleje med borgerens accept. Hvis vi oplever, at borgeren ikke vil have vores hjælp, udarbejder vi en socialpædagogisk handleplan. Den skal alle følge. Så kan vi risikere, at denne arbejdsgang ikke holder, og så må vi prøve nye tiltag. Vi kan komme ud i, at der pludselig bliver tale om omsorgssvigt. Vi har jo omsorgspligt. Måske kommer vi i en situation, hvor vores socialpædagogiske handleanvisninger ikke rækker, og vi derfor bliver nødt til at udøve magtanvendelse.

Principperne

Ved magtanvendelse skal man altid følge principperne om mindsteindgreb, proportionalitet og alternativ frihed. Magtanvendelsen må kun ske, hvis det er absolut nødvendigt og med den mindst indgribende tvang og kun efter, at alle andre muligheder for at

opnå frivillig medvirken er forsøgt. Indgrebet skal være kortvarigt og skånsomt.

Mindsteindgrebsprincippet betyder, at magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og være så lidt indgribende som overhovedet muligt. Proportionalitetsprincippet betyder, at indgrebet altid skal stå i et rimeligt forhold til, hvad man ønsker at opnå.

Indberettes til kommunen

Der er i servicelovens § 124 en række grundlæggende betingelser for magtanvendelse, som skal følges: Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige, og indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Når magtanvendelsen er udført, så bliver det indberettet til kommunen. I nogle tilfælde, hvor magtanvendelsen kan opstå flere gange omkring samme situation, kan kommunen give tilladelse til, at man må udføre magtanvendelsen, hvis man har prøvet med de aftalte socialpædagogiske handlinger. Så får man en begrænset periode, hvor man kan gøre dette. Men vi skal altid dokumentere, hvis det bliver gjort i denne periode. – Af Mai-Britt Damm

Menu December 2025

Uge 50

Ma 08/12 Svinehjerter i flødesauce med dampede broccoli, syltede asier og kartoffelmos

Lun æblesuppe med flødeskum

Ti 09/12 Dagens fisk med kold dildsauce, rødbedesalat med peberrod og kartofler

Stikkelsbærgrød med fløde

On 10/12 Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler

Ris à l’amande med kirsebærsauce

To 11/12 Champignondeller med tomatsauce, marinerede bønner og stegte kartofler

Fr 12/12 Hjemmelavet sylte med stuvede kartofler og rødbeder

Pandekager med abrikoscrème

Lø 13/12 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, dampede gulerødder og kartofler

Kirsebærdessert

Sø 14/12 Mørbradgryde med hjemmesyltede squash og kartofler

Fløderand med råsyltede brombær

Uge 51

Ma 15/12 Farsbrød af kylling med svampesauce, kartofler og ovnbagte gulerødder

Lun solbærsuppe med flødeskum

Ti 16/12 Stegt fisk med remouladesauce, spidskålssalat med pærer, balugalinser og ovnstegte kartofler

On 17/12 Nødde-/svampepaté med dijonsauce, rødbederåkost og stegte kartofler

Blommegrød med fløde

To 18/12 Krebinetter med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler

Pandekager med flødeskum og chokoladesauce

Fr 19/12 Risengrød med kanelsukker, smør og hvidtøl (hovedret)

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis

Lø 20/12 Millionbøf (kalkunkød) med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos

Abrikos-æblegrød med fløde

Sø 21/12 Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Hjemmelavet vaniljeis med marengskys

Riv ud og gem!

Menu

Oktober-november 2025

Uge 44

Ma 27/10 Kylling i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Stikkelsbærgrød med fløde

Ti 28/10 Amerikansk farsbrød med paprikasauce, ristede grøntsager og kartofler

On 29/10 Gule ærter med kogt flæsk og medister

Vafler med syltetøj og flødeskum

To 30/10 Hønsesalat på ananasring med flûte

Fiskefrikadeller med remouladesauce, rødbederåkost og kartofler

Fr 31/10 Millionbøf (Plant Made) med hjemmesyltede rødbeder og rodfrugtmos

Henkogt fersken med vaniljesauce

Lø 01/11 Benløse fugle med skysauce, dampede haricots verts og kartoffelmos

Jordbærgrød med fløde

Sø 02/11 Helkogt svinekam med brun peberrodssauce, broccoli og kartofler

Fløderand med havtornsauce

Uge 45

Ma 03/11 Chili sin carne med crème fraiche, majs og ris

Henkogt ananas med makronflødeskum

Ti 04/11 Krebinet med stuvede porrer, kartofler og hjemmesyltede rødbeder

On 05/11 Tarteletter med høns i asparges

Alliancegrød med jordbær og fløde

To 06/11 Italiensk inspireret fisk med pistacie-crust, limesauce, persille, bagte gulerødder og kartofler

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis

Fr 07/11 Hjerter i karry/flødesauce med grønkål og gule ærter, hertil kartoffelmos med hvide bønner

Hvid chokolademousse med lakrids

Lø 08/11 Hofgryde med kartoffelmos og hjemmesyltede rødbeder

Brownies med hindbærsauce

Sø 09/11 Hamburgerryg med flødestuvet spinat og kartofler

Blommetrifli

Menu

November 2025

Uge 46

Ma 10/11 Andesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og brunede kartofler

Gammeldags æblekage med flødeskum

Ti 11/11 Brunkål med flæsk, medister, sennep, rugbrød og syltede rødbeder

Pandekager med syltetøj

On 12/11 Pølser med varm kartoffelsalat og ærter

Lun abrikossuppe med flødeskum

To 13/11 Fiskefrikadeller med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler

Svesketrifli

Fr 14/11 Laksemad

Grøntsagslasagne med vintersalat og brød

Lø 15/11 Forloren hare med vildtsauce, ribsgelé, sellerisalat og kartofler

Æblegrød med fløde

Sø 16/11 Stegt marineret svinekam med skysauce, rødbeder, ovnbagte

gulerødder og kartofler

Kærnemælksfromage med appelsinsauce

Uge 47

Ma 17/11 Dampet fisk med kaperssauce, dampede gulerødder og kartofler

Alliancegrød med hindbær og fløde

Ti 18/11 Kødboller i selleri med kartofler og ovnbagte gulerødder med persille

Æblekage med smuldredej og flødeskum

On 19/11 Stegt flæsk med persillesauce, dampede gulerødder og kartofler

To 20/11 Champignondeller med tomatsauce, marinerede bønner og stegte kartofler

Henkogt pære med chokoladesauce

Fr 21/11 Chop suey med skinkekød, hjemmelavet æblechutney og løse ris

Pandekager med hjemmelavet vaniljeis og syltetøj

Lø 22/11 Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Appelsinfromage med flødeskum

Sø 23/11 Hamburgerryg med flødestuvet spinat og brunede kartofler

Stikkelsbærgrød med fløde

Riv ud og gem!

Menu

November-december 2025

Uge 48

Ma 24/11 Stegt svinelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede drueargurker og kartofler

Henkogt fersken med råcrème

Ti 25/11 Tarteletter med høns i asparges

Risengrød med kanelsukker og smør

On 26/11 Forloren and (svesker og æbler) med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler

Æble-abrikos-sveskegrød med fløde

To 27/11 Nødde-/svampepaté med dijonsauce, broccolisalat og stegte kartofler

Lun æblesuppe med flødeskum

Fr 28/11 Dagens fisk med sennepssauce, dampede gulerødder og kartofler

Panna Cotta med solbærgelé

Lø 29/11 Svinekød i karrysauce med kartoffel-/sellerimos, abrikoser og nødder Hjemmelavet vaniljeis med marengskys

Sø 30/11 Husarsteg med skysauce, blomkål, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Moccafromage med flødeskum

Uge 49

Ma 01/12 Frikadeller med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler

Ti 02/12 Tunmousse med blegselleri, citron og kuvertbrød

Pork Menudo (filippinsk ret med svinekød, pølse, svinelever og kartofler)

On 03/12 Bagt kuller med peberfrugtsauce, porre, gulerødder og kartofler

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis

To 04/12 Vegetarisk gullasch med kartoffelmos og syltede asier

Marengs-fuglereder med flødeskum, syltetøj og hakket chokolade

Fr 05/12 Kylling i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Hindbærgrød med fløde

Lø 06/12 Skinkefarsbrød med sennepssauce, dampede porrer og kartofler

Chokoladebudding med flødeskum

Sø 07/12 Glaseret skinke med ovngrillede gulerødder og flødestuvede kartofler

Citronfromage med flødeskum

Bindeleddet

Brændende kærlighed

Denne nyfortolkning af en klassiker serverede vi til Beboer-pårørende aften, retten fik mange roser.

Kombinationen af den smørbløde mos, de stegte løg, krydret kød og surt gør brændende kærlighed til en højtelsket livret. Den klassiske bacon har vi skiftet ud med let krydret medisterpølse, og vi har tilført lidt ekstra fylde til retten i form af linser. Syltede rødbeder og rugbrød er obligatorisk tilbehør!

4 portioner

60 g tørrede linser, fx puylinser, belugalinser eller brune linser

500 g bagekartofler, skrællede

250 g hokkaidogræskar, uden kerner, i grove stykker

50 g fløde

25 g smør

30 g planteolie

250 g medisterpølse, kogt, i skiver

200 g løg, hakkede

8 g timian, frisk hakket

12 g Æblecidereddike

12 g persille eller purløg, hakket

Salt og peber

Tilbehør:

100 g syltede rødbeder

100 g rugbrød, fuldkorn

NOV-DEC ‘25

Køkkenets hemmeligheder

Sådan gør du

Tilbehør

Anret de syltede rødbeder i små skåle. Skær rugbrødet i skiver og halver dem.

Mos med kartofler og græskar

Kog linserne i saltet vand i 15-20 minutter, indtil de er møre. Sigt vandet fra, og sæt linserne til side.

Kog kartofler og græskar i en gryde, til de er helt møre. Sigt vandet fra, og lad dem dampe/tørre.

Mos græskar og kartofler sammen. Tilsæt fløde og rør den ind i mosen. Smag til med salt og peber.

Smelt smør og olie på en pande. Steg først medisterpølsen, til den er let gylden og ristet, tilsæt så løg og timian, og steg, til de begynder at blive gyldne.

Tilsæt de kogte linser, og steg det hele, til det er godt gennemvarmt.

Smag til med æblecidereddike, salt og peber. Drys til sidst med hakket purløg. Velbekomme!

NOV-DEC ‘25

Velkommen til Charlotte!

Bindeleddet

Charlotte Grønning er netop tiltrådt som ny afdelingsleder. Her fortæller hun lidt om sig selv:

Jeg hedder Charlotte Grønning og er startet som afdelingsleder på

2 A fra den 1. september 2025. Jeg har i de sidste 15 år arbejdet som leder inden for ældreomsorgen.

Det er min passion at sikre, at beboerne kan leve det bedst mulige liv. Jeg ønsker, at de pårørende føler sig trygge ved at have deres kære på afdeling 2A, og at perso-

Mand for alt det praktiske

Velkommen til Johnny Wedel (63), der 1. oktober tiltrådte som teknisk servicemedarbejder. Johnny er automekaniker af baggrund –men udlært, da det var svært at finde beskæftigelse. Han skiftede derfor tidligt spor og har arbejdet som ejendomsfunktionær og servicemedarbejder, oprindeligt hos Frøbelseminariet, der i dag er blevet en del af Københavns Professions-

nalet har de nødvendige kompetencer, så vi i fællesskab kan løfte opgaven. Det er dette engagement, der får mig til at gå glad på arbejde.

Kolleger, medarbejdere, beboere og pårørende har taget utroligt godt imod mig. Tak for det: I er altid velkomne til at kontakte mig. I finder mig ved kontoret tæt på køkkenet, på mail: te5l@kk.dk eller mobil 24778473.

Med ønsket om et konstruktivt og godt samarbejde –

– Charlotte Grønning

højskole. Som teknisk servicemedarbejder har Johnny ærinder over hele huset og varetager alle opgaver lige fra vedligeholdelse af vand og varme og til opstillinger til arrangementer i Festsalen. Dermed bliver han et kendt ansigt på hele Haandværkerforeningens Plejehjem.

Hans interesse for biler er usvækket, selv om det i dag kun bliver til at hjælpe vennerne lidt med deres biler. Yndlingsmærket? Italienske Ferrari! lyder det ufortøvet.

Gitte er ny afdelingsleder

Gitte Johannsen (61) er tiltrådt som ny afdelingsleder for Afdeling 1 B. Hun er uddannet sygeplejerske og kan se tilbage på hele 20 års erfaring i ledelse på plejehjem.

»Min dør er altid åben, hvis du som beboer eller pårørende her på Haandværkerforeningens Plejehjem har noget på hjerte,« forsikrer Gitte. Gitte kan nås på 3954 9372 og qe0h@kk.dk. Velkommen til!

Bindeleddet

Velkommen til!

Flyttet

NOV-DEC ‘25

Præstens hjørne

VBindeleddet

Det er med liv og mennesker som med kirkeåret: Vi siger farvel til noget … og åbner døren til noget nyt.

Når noget

slutter … og noget nyt begynder

i kender til i livet, at når vi slutter noget, så begynder noget andet. Sådan har det været utallige gange og på flere forskellige måder. Noget tager vi afsked med og siger samtidig goddag til andet. Nogle må vi sige farvel til, hvorefter der er andre, vi hilser på.

Denne vekselvirkning mellem gammelt og nyt, mellem farvel og goddag, mellem afslutning og begyndelse kender vi også til i kirken. I løbet af året i kirken er der denne vekselvirkning. Vi finder det mange gange og også til slut i kirkeåret. Når kirkeåret er ved at rinde ud, kommer allehelgensdag os i møde, hvor vi dvæler ved døden, livets afslutning og husker dem, der er gået forud, dem, der ikke er her mere, men som vi har kendt og som stadig spiller en rolle i vores liv, om end deres rolle nu er en, de selv har svært ved at forme.

Vi kan tænke på det, der var, på dem, der

var, og på vores eget livs afslutning. Til sidst i kirkeåret sker en opsummering, og verden kaldes til dom. Der driver en dom hen over vores liv, men samtidig med at der konkluderes, så træder der noget nyt ind i kirkeåret, så bevæger vi os ind i det nye kirkeår, så kommer vi til advent.

Advent betyder komme og kalder på forberedelse i dobbelt betydning. Dels er det en forberedelse af julen, som vi bevæger os hen imod, og dels er det en forberedelse af vores livs afslutning og denne verdens punktum. Vi forbereder os på, at Jesus kom i svaghed, som et skrøbeligt lille barn, og at han kommer i herlighed for at føre retfærdigheden igennem i denne uretfærdige verden.

Begge dele vil adventstiden lære os at se på med håb og glæde, for at vi kan leve og dø i dette håb og i denne glæde.

– Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen

Gudstjeneste

Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste hver søndag i Festsalen

Søndag 26/10 kl. 09.30

Søndag 02/11 kl. 09.30

Søndag 09/11 kl. 09.30

Søndag 16/11 kl. 09.30

Søndag 23/11 kl. 09.30

Søndag 30/11 kl. 09.30

Søndag 07/12 kl. 09.30

Søndag 14/12 kl. 09.30

DE FRIVILLIGE

Formand Jørgen Körner

Tel 6172 0568

Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND – HURLEHEJ

Åbent mandag – fredag 08.30-15.00, lørdag 08.30-12.00 (lukket søn- og helligdage)

Tel 5058 8881

Købmand Hassan Butt

FRISØR

Hanne Schmidt:

Huset, onsdag og fredag fra kl. 09.00. Åbent efter behov

Tel 3954 9338

FRIVILLIGKOORDINATOR

Bente Bülow

Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold)

Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET

Tirsdag og torsdag kl. 08.30 – 13.00. Udbetaling af penge mellem 11.00 og 12.00. Tel 3969 3411

Servicemedarbejder Irene Fjordager / Brian Timm

Email: en7w@kk.dk / v08f@kk.dk

TANDLÆGEKLINIK

(Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen

Tel 3317 5780

OKT-DEC 2025

Torsdag 30/10 kl. 14.00 Brian Langhoff, 60’er musik

Torsdag 06/11 kl. 14.00 Banko

Onsdag 12/11 kl. 14.00 Kagefest. Ved flyglet Allan Steen

Torsdag 20/11 kl. 14.00 Lise Nees synger julen ind Torsdag 18/12 Underholdning

Tørring, vest for Horsens, november

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Bindeleddet 06 2025 by PadePublishing - Issuu