Skip to main content

AUTObranchen 05 2026

Page 1

AUTO BRANCHEN

»Mennesket frem for bilen« · 08 Grønt projekt for genbrugere · 12 Største reform siden OBD-stikket · 16

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · OKT 2026

”NEDE I EN KÆLDER ...” /20


INDHOLD 05 2026 • OKTOBER · 22. ÅRGANG

12

04 Foreningerne 04: Uddannelsessats krones med lærlingetilgang • 05: Mindeværdig dag i Aalborg • 06: Tak for 20 år! • 07: Mennesket hitter på ny

Portræt 08: »Mennesket frem for bilen« • 26: Fra lærling til mester på et år

Miljø 12: Grønt projekt kan omstille en hel branche • 14: Euro 7 skærper krav til udledning

Jura

20 14

16: EU-forordning: Den største reform siden OBD-stikket

Aktuelt 18: SKAD med retningslinjer for udmåling af skadede biler • Hydrovolt er i Danmark • Krigen i Ukraine: Din bil eller din donation giver håb • 19: Ny lov forlænger reklamationsretten • 24: SKAD-direktør genvalgt til AIRC-bestyrelse • Motorstyrelsen har fået ny direktør • 25: Deltagerrekord ved arrangement for lærlinge • Jonas scorede flot i Shanghai • 29: Tung bevisbyrde ved tilbagevendende reklamation • Diagnose: Få en Lille Hjælper

Bilkultur 20: Vintagebiler giver sjovere udfordringer

Medlemmer med mere 30: Livtag med den grønne omstilling • 31: Uddannelsesaften på TEC • Regionale seminarer skal styrke lokalforeningerne • 32: Farvel til Erik • Til lykke til Valdemar • Velkommen til!

Branchekommentar 36: Husk nu virkeligheden!

AUTO

BRANCHEN FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1 - 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Mark Salonen (Dansk Bilbrancheråd), · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 50. Redaktionen slutter fredag den 20. november DISTRIBUERET OPLAG 2.674 FORSIDEN: Topservice i Ballerup servicerer, vedligeholder og vinteropbevarer yngre klassikere. Læs historien side 20.


Selvstændig, men aldrig alene - vi griber dig! Pension, forsikringer og rådgivning - udviklet til selvstændige; tilpasset din hverdag.

Pension for Selvstændige er dit sikkerhedsnet, hvis livet ikke går som planlagt. Vi har rådgivere over hele landet, der kender virkeligheden for de selvstændige - og hjælper med at afklare dine behov for pension og forsikring.

www.PFS.dk

- Få pension og forsikring af dig selv på plads i dag

Ny Carlsberg Vej 146 • 1799 København V Tlf: 33 93 86 00 • Mail: info@pfs.dk


Landsformand Henrik Hansen forelagde sin første årsberetning som formand på vegne af Dansk Bilbrancheråds hovedbestyrelse. Han kunne blandt andet glæde sig over, at personvognsteknikerne – ud over elektrikerne – er det eneste fag, der kan notere sig for en tilgang til uddannelsen.

FORENINGERNE • Så godt som det eneste fag nyder personvognsteknikerne stigende tilgang til uddannelsen. Dansk Bilbrancheråd kunne se tilbage på markante kampagneresultater under repræsentantskabsmødet i september.

Uddannelsessats krones med lærlingetilgang AF ADAM PADE

n Næsten 20 millioner eksponeringer på TikTok – syv millioner på Youtube: Tun din Fremtids lærlingekampagne kører fortsat på fuldt drøn, vel understøttet af nye og gamle sponsorer, herunder medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd. Det var et af de resultater, som Dansk Bilbrancheråds hovedbestyrelse kunne se tilbage på i det forløbne år. Og det virker! Bortset fra et enkelt andet fag er personvognsteknikeruddannelsen den eneste, der nyder tilgang – syv procent over de seneste tre år. Det gav så meget desto større anledning

4

for formand Henrik Hansen til at påpege det bekymrende i, at der enkelte steder i landet er en udækket efterspørgsel på lærepladser.

OG VI HAR LÆREPLADSERNE! »Og vi har pladserne til dem. Vores undersøgelser viser, at mange værksteder har kapacitet til at ansætte flere lærlinge. Og ansvaret er i særdeleshed vores, for samme undersøgelser bekræfter, at vi uddanner næsten halvdelen af alle Danmarks mekanikere,« fastslog Henrik Hansen.

En kommende rekrutteringskonsulent får som sin vigtigste opgave at samarbejde med de tekniske skoler om at sikre det nødvendige antal lærepladser. De øgede ressourcer, som tilgangen af sponsorer har betydet, er ikke mindst investeret i større synlighed på flere af landets uddannelsesmesser og naturligvis i tilstedeværelsen på de sociale medier.

NU BLIVER DE TEKNIKERE Henrik Hansen udtrykte tilfredshed med, at personvognsmekanikeruddannelsen

AUTOBRANCHEN • 05 2026


fra august i år er blevet til personvognsteknikeruddannelsen: »Navneskiftet signalerer, at service og vedligehold kræver andre kompetencer end før: Nemlig specialistviden om elektroniske systemer, digitalisering og software,« lød det. Den anden vigtige nyskabelse er indførelsen af henholdsvis et 80 års jubilanterne DBR Vendsyssel og DBR Aalborg tog flot imod gæster fra hele landet.

Mindeværdig dag i Aalborg

Forhenværende landsformand Henrik Pedersen havde fundet sin plads blandt de øvrige æresmedlemmer – tv. for ham Poul Erik Kristensen og Johannes Jensen. Tv: Ingen start på noget repræsentantskabsmøde – uden at dele stemmer ud.

fossil- og elbilsspeciale til sidst i uddannelsen. Fagpolitisk prægede udsigten til den såkaldte Ekspertgruppes afrapportering senere på efteråret; den arbejdsgruppe, der blev nedsat i forlængelse af sidste års finanslov. Fra Dansk Bilbrancheråd lyder klare opfordringer til, at fossilbilejere ikke bliver ”straf-beskattet” til at opgive de-

AUTOBRANCHEN • 05 2026

En særdeles veloplagt Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) bød velkommen til det nordjyske forud for Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde på Hotel Hvide Hus i Aalborg den 25. september. Det var bureaukratiet – blandt andet – der stod for skud: Efter at have forladt Folketinget på baggrund af sin rigsretsdom besluttede hun at vende tilbage til sit oprindelige erhverv som journalist – nu med eget CVR-nummer. »Vi er det land i verden, hvor det er nemmest at starte virksomhed. Alle problemer starter bare, når man har fået sit CVR-nummer! Jeg sad ikke en eneste dag og savnede regler eller tænkte: ”Gid SKAT eller kommunen eller Danmarks Statistik dog ville tage kontakt til mig og bede mig oplyse om noget. Det gjorde de fuldstændig af sig selv!« Ej heller elbilerne gik ram forbi. »Jeg har ikke noget imod elbiler. Men det må også være fair, at mennesker, der har et meget stort kørselsbehov – og det er der mange danskere, der har – må kunne fragte sig rundt, uden de skal bommes, som det sker i dag. Derfor bør afgifterne sættes ned på diesel og benzin,« mente Inger Støjberg. Forlods havde dagens værter – DBR Vendsyssel og DBR Aalborg – sagt godmorgen, hvorpå flaget traditionen tro gik til tops, mens forsamlingen sang Der er ingenting, som maner. Repræsentantskabsmødet markerede foreningernes 80 års jubilæer. Mens ledsagerne drog på ekskursion til Musikkens Hus og til øen Egholm i Limfjorden, afholdt de delegerede årets repræsentantskabsmøde med en lang og alsidig debat. Både mødet og den efterfølgende aftenfest blev præget af afskeden med Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråds direktør igennem 20 år. I 2027 afholdes repræsentantskabsmødet i Helsingør med DBR Nordsjælland som værter.

5


Tak for 20 år! Erik S. Rasmussen har i sine 20 år som direktør for Dansk Bilbrancheråd opbygget et stærkt fundament. Under aftenfesten blev han hyldet med stående bifald.

»Om få dage forlader du Dansk Bilbrancheråd med 2.200 medlemmer; en organisation, der er både større og stærkere, end da du overtog. Det er et aftryk, der er værd at anerkende. Din vej hertil var heller ikke helt traditionel. Du har været politimand – det kan vi faktisk godt se, selv om du ikke havde fortalt os det – du har været i dagligvarebranchen, og så er du uddannet jurist og advokat. Måske er det den perfekte uddannelse til bilbranchen. Som politimand lærte du at håndtere konflikter; i dagligvarebranchen lærte du at forhandle, og som advokat lærte du at argumentere. Og i bilbranchen fik du brug for alle tre egenskaber!« Sådan lød det blandt andet, da formanden for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Hansen, talte for sin afgående direktør, Erik S. Rasmussen. Undervejs opregnede han nogle af de milepæle, der blev passeret undervejs, herunder særligt navneskiftet fra CAD til Dansk Bilbrancheråd. Og var Erik S. Rasmussen et dyr, ville han være en bullterrier. Og det var ikke negativt ment, forsikrede formanden – tværtimod. Blandt bullterrierens egenskaber er, at den stærk, stædig og »temmelig egenrådig«:

MEDLEMMERNES DIREKTØR »Den går gerne forrest, den er ikke bange for en konfrontation. Den er også utrolig loyal, passer på sin flok og står fast, når det gælder,« lød det. »Og bag dens lidt hårde og stædige ydre gemmer der sig faktisk en både kærlig, social og charmerende karakter, som holder af at være sammen med mennesker. Det passer jo også godt på dig.« Men bag bullterrieren – og Maylandkalenderen som det vigtigste ledelsesværktøj – ligger det væsentligste: »Du har været medlemmernes direktør; du har lyttet til medlemmerne og kæmpet deres sag, og du har holdt af at være sammen med dem. Du har været social, tilgængelig og hjemme blandt folk i branchen,« lød det også tillige med en konstatering af, at Erik S. Rasmussen har formået at opbygge et solidt og stærkt fundament; et fundament organisationen nu skal bygge videre på.« Forsamlingen kvitterede for Erik S. Rasmussens indsats med stående bifald – og Hovedbestyrelsen kvitterede med en sjælden udnævnelse som æresmedlem af Dansk Bilbrancheråd.

res bil – en elbil er ikke et muligt valg for alle – og frem for alt må vi droppe »den evindelige ”fra-år-til-årpolitik”«, hvor forbrugerne er usikre på, hvad deres nye bil koster, og hvor værkstederne risikerer at investere i blinde. Et kommende afgiftssystem må indtænke både den grønne omstilling og sikre mobiliteten. »Det er urimeligt, at tunge elbiler skal slippe med 400-500 kroner i halvårlig afgift, selv om de belaster vejene mere end konventionelle biler, mens ejere af fossilbiler bliver brandbeskattet,« sagde Henrik Hansen.

ET KONGEPUNKT Fair konkurrence er selvsagt et kongepunkt for de frie automekanikere. Her følger Dansk Bilbrancheråd nøje med i, hvad forhandlere og producenter hitter på af trick for at fastholde kunderne på deres værksteder. Yderligere er det helt afgørende, at de uafhængige værksteder har fri og ikke-diskriminerende adgang til tekniske data fra bilerne. Forsikringsselskabernes adfærd fik sit helt eget afsnit i hovedbestyrelsens beretning. »På skadesområdet har medlemmerne fortsat svært ved at opnå en fair og gennemsigtig afregning,« lød det fra Dansk Bilbrancheråds formand, der også kunne vise eksempler på, hvordan enkelte selskaber kan true forbrugerne med ”dummebøder” for at vælge et andet værksted end det, selskabet har peget på. Internt i Dansk Bilbrancheråd holder hovedbestyrelse og sekretariat stadig et vågent øje med aktiviteten i lokalforeningerne. Det er baggrunden for, at rådet senere på året arrangerer regionale lokalforeningsseminarer, hvor der skal ses på, hvordan netværket og aktivitetsniveauet sikres.

DELE ELBIL-LÆRLINGE? Under debatten udtrykte Erling Frandsen, DBR Viborg, bekymring for, at kun få værksteder kan svare bekræftende på alle de krav, der stilles til en lærepladsgodkendelse som elbilværksted. Henrik Hansen følte sig dog overbevist om, at branchen nok skal komme i mål, og endelig kunne det være en mulighed – foreslog Michael Hesselvig, Midtjysk – at dele lærlinge, så de kan trænes i alle læringsmål.

6

AUTOBRANCHEN • 05 2026


Tv. Dagens to værter ved mikrofonen: Fv. Jan Bloch, formand for DBR Aalborg og bestyrelsesmedlem i DBR Vendsyssel John Rasmusssen. Th.: Selvfølgelig var vejret med ledsagerne, da de drog på tur.

Ulrik Hansen fra samme forening var ikke helt enig i beretningens positive analyse af dansk økonomi. »Jeg ser ikke så lyst på det. Landbruget er truet af ny lovgivning – det trykker os, når det går skidt i andre brancher. Og så har vi ikke råd til at udbetale konkurrencedygtige lønninger. Dét er min bekym-

ring: De politiske vinde, der blæser,« sagde Ulrik Hansen.

TIL HELSINGØR I 2027 De blæste dog mildt for de hovedbestyrelsesmedlemmer, der var på valg i år – her var genvalg til alle.

Mennesket hitter på ny Det er fristende at kaste sig i armene på AI – kunstig intelligens. Du får en schweizerkniv, der kan være din sekretær, din oversætter, din korrekturlæser; du kan tale til den, og du kan få den til at løse kedelige administrative opgaver. Man blev næsten stakåndet, da forfatteren, civilingeniør Anders Bæk gennemgik AI’s muligheder, både når det gælder det skrevne ord og billedgenerering. Det skete under eftermiddagsarrangementet i forbindelse med Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i september. Brugen af chatbots og AI-agenter er eksploderet i 2026, og udviklingen af programmerne flytter sig fra måned til måned. Mens chatbots som ChatGPT, Gemini, Claude og Grok kan svare og indgå i samtaler, så kan AI-agenter som Claude Cowork og ChatGPT Work rent faktisk løse konkrete opgaver. Ved at give programmerne adgang til dine egne programmer kan du lave makroer, der eksempelvis kan samle

AUTOBRANCHEN • 05 2026

Den begejstrede – og den mere eftertænksomme: Fra oven Anders Bæk og Mads Vestergaard.

Afslutningsvis indbød formand for DBR Nordsjælland – og næstformand for Dansk Bilbrancheråd – Anders Boas Larsen til næste års repræsentantskabsmøde; det bliver på Hotel Marienlyst sidst i september. n

bilag og indføre dem i dit bogholderisystem, eller du kan lave Powerpoint-præsentationer til den næste generalforsamling i sportsklubben. Ja, du kan endda udvikle dine egne programmer, eksempelvis spil. Filosoffen, forfatteren og forskeren Mads Vestergaard manede til besindighed og advarede om, at vi mennesker nok har større tillid til hinanden end til teknologien, og at vi derfor aldrig må sætte den menneskelige faktor over styr. Danmark er et tillidsbaseret samfund, og tillid gør man sig fortjent til ved at udvise kompetence, integritet og troværdighed. Blandt andet på den baggrund syntes Mads Vestergaard at ane en ny trend, hvorefter mennesker begynder at hitte igen: »Folk er blevet trætte af at læse tekster, du ikke har gidet skrive selv,« som han formulerede det. Men maskinstormer var han ikke, forsikrede han. Tværtimod opfordrede han Dansk Bilbrancheråd som organisation til at prøve nye ting af, inden medlemmerne kaster sig over dem.

7


»MENNESKET FREM FOR BILEN« AF ADAM PADE

PORTRÆT • Dansk Bilbrancheråd skal omfavne alle de fire generationer, der driver bilvirksomhed. Dét – og virksomhedernes forskellighed – bliver nogle af de værdier, som Mark Salonen vil bygge på som ny direktør. n Det sker meget i Mark Salonens liv lige nu! For få uger siden tiltrådte han som ny administrerende direktør i Dansk Bilbrancheråd, og i disse måneder er han ved at flytte sammen med sin kæreste med i alt fire sammenbragte børn; to fra hver side. Noget tyder på, at han altid har haft travlt. Det er en velforberedt Mark Salonen (39), der sidst i september – få dage før sin tiltræden i Dansk Bilbrancheråd – møder op til en samtale om, hvem han er, hvad han vil med sit nye job, og hvordan han ser på eftermarkedet. Eller: Eftermarkedet ser han ikke vores branche som. Derimod ser han et antal vidt forskellige virksomheder, der drives på forskellige forretningsgrundlag – og som i øvrigt lever med de samme rammevilkår som hele autobranchen; det være sig lige fra konkurrence til lovgivning og uddannelse. »At vi i realiteten er én samlet branche betyder

8

ikke, vi altid er enige. Men vi står stærkest, når vi tager udgangspunkt i det, vi har til fælles,« påpeger Mark Salonen.

FIRE GENERATIONER Han oplever også, at virksomhederne drives af fire generationer, der har hver deres tilgang, og som Dansk Bilbrancheråd skal favne. Rammen er de 33 lokalforeninger; et netværk, han er imponeret over, fordi det drives af ildsjæle. Her tæller det for eksempel, at den yngste generation ikke er vokset op med foreningslivet »og skal drives i spil på en anden måde,« som han udtrykker det. For eksempel med mikrofrivillighed, hvor den enkelte bidrager med det, han eller hun er bedst til – måske bare inden for et afgrænset tidsrum. Væsentlig er det også, at hver værkstedstype og hver generation får sin stemme. Velforberedt er Mark Salonen også i videre forstand

AUTOBRANCHEN • 05 2026


– med knap 20 års erfaring i branchen. »Jeg ville have læst til ingeniør, men følte mig måske en smule skoletræt efter min HTX og HH. Derfor ville jeg gerne have en uddannelse at falde tilbage på, hvis skoletrætheden måtte sætte sig, og derfor gik jeg i lære som kontorelev. At det blev i en bilvirksomhed, var en tilfældighed.«

FRA KONTORET TIL UDSTILLINGEN Efter tre måneder i lære solgte han sin første bil, og fluks blev han salgselev. Efter læretiden rykkede han til Vordingborg for at være med til at opbygge en ny forhandling her, og i 2012 gik turen til København. Så begyndte det at gå stærkt. Han tog sin merkonomuddannelse og blev salgs- og flådeansvarlig, indtil han i 2017 blev salgschef og business manager hos en forhandler i Valby, hvis værksted tilmed hjemtog kåringen som årets værksted for sit mærke.

FRA SALG TIL LEDELSE Tre år senere blev det til en af landets største forhandlerkoncerner. Her var han først brand-direktør og siden salgsdirektør med ansvar for de sjællandske afdelinger og det nationale salg. Du må da være bidt af en gal bil? »Det er ikke bilerne, der driver mig – det er menneskene bag dem. De interesserer mig voldsomt. Det var også baggrunden for, at jeg tog min diplomuddannel-

AUTOBRANCHEN • 05 2026

se i ledelse. Man kan jo ikke kræve noget af folk, hvis man ikke selv kan levere,« lyder det. Man aner, at interessen for mennesker falder rigtig godt i tråd med at lægge kræfter i en organisation. Derfor drev nysgerrigheden ham da også, da han for nogle måneder siden blev kontaktet og indledte flere dybsindige samtaler med Dansk Bilbrancheråds formand og næstformand, Henrik Hansen og Anders Boas Larsen. »Det tænder mig at arbejde med og for mange menneskers interesser. Og så var jeg klar til en ny opgave,« konstaterer Mark Salonen.

LYTTEREN Det første, medlemmerne kommer til at møde i de kommende måneder, er lytteren. »Jeg går til jobbet her med en pæn portion ydmyghed, og jeg glæder mig voldsomt til at komme ud og rundt – at få fingeren på pulsen. Det kommer min første tid til at gå med – at besøge og lytte til medlemmerne.« Det betyder dog ikke, at han ikke allerede har sine prioriteringer. »Vi skal skabe gode rammevilkår, der gør det muligt at drive en sund og bæredygtig forretning. Fire ud fem nye biler er i dag elbiler. Den omstilling skal vi ikke frygte – vi skal være klar til den,« fastslår Mark Salonen.

9


Og så peger han på bildata, uddannelse og en fortsat tiltrækkende branche som indsatsområder.

A propos data: Dansk Bilbrancheråd har en digital dagsorden?

ER DER NOGET, DE FRIE KAN –

DIGITALISERING: ET BÅDE OG

»Vi skal skabe en branche, der er tiltrækkende at være i – også på mange års sigt. Og så skal vi arbejde for at rive siloer ned og samarbejde tættere med den øvrige

»Jeg har et varmt hjerte for digitalisering, men den må ikke ske hovedløst. Der er tale om et både og. Vi skal så at sige læse bogen bagfra og få styr på de data,

branche om uddannelse. Er der noget, de frie værksteder kan, så er det at reparere biler. Derfor må vi også have større indflydelse på uddannelsen,« fortsætter han. Bildata bliver også et vigtigt arbejdsfelt. Her handler det ikke alene om, at værkstederne skal have fri og uhindret adgang til reparationsdata – sådan af konkurrencemæssige årsager. »I sidste ende handler det om bilejernes sikkerhed. Hvis værkstederne ikke har den nødvendige tilgang til for eksempel tilbagekaldelseskampagner – og bilejerne står forkert registreret – kan der være risiko for, at man kører rundt med uopdagede fejl.«

det enkelte værksted har, og derfra søge at nyttiggøre dem, så dagligdagen lettes. Her er min opgave at klæde virksomhederne på.« Mark Salonen ser også muligheder i digitale løsninger, der kan give medlemmerne hurtigere svar – hele døgnet – og frigøre tid i sekretariatet til den personlige rådgivning.

»

»Har jeg børnene hjemme, når der er Formel 1, så ved de godt, det er pandekagedag. De får lov til at bage pandekager – jeg får ro til at se Formel 1!«

10

FORMEL 1 Bilerne er måske ikke drivkraften. Men er der Formel 1 i fjernsynet, er det lig med pandekagedag derhjemme. »Har jeg børnene hjemme, når der er Formel 1, så ved de godt, det er pandekagedag. De får lov til at bage pandekager – jeg får ro til at se Formel 1!« Fritiden i øvrigt tilbringes gerne på cykel – det kan være rundt om Roskilde Fjord eller bare ud i det blå. I tidens løb er det også blevet til en tur til Paris med Team Rynkeby, og så virker han lidt stolt af at have gennemført en ironman. »Herudover holder jeg meget af at arbejde med træ. At bygge en ny terrasse, for eksempel. Det giver ro.« Og et øjebliks ro kan der være behov for, når han i de kommende måneder skal fordøje de mange nye indtryk fra verden i Dansk Bilbrancheråd. n

AUTOBRANCHEN • 05 2026


En god partner behøver du ikke at tale med hver dag Bare de er der, når du har brug for dem. Og holder, hvad de lover. Hos Købstædernes Forsikring gør vi os umage for at behandle alle, som vi gerne selv vil behandles – professionelt og ligetil. Ikke mindst de værksteder vi er kommet tæt på gennem 10 års samarbejde med Dansk Bilbrancheråd. Den personlige relation og den gode sparring med hvert enkelt værksted er en del af den forsikringspakke, vi tilbyder. Når du virkelig får brug for os, er det nemlig vigtigt, at vi stoler på hinanden. Heldigvis har vi lige forlænget samarbejdet med Dansk Bilbrancheråd i yderligere 3 år. Så er du interesseret i at få en snak med os om forsikring af dit værksted, så er vi klar på 33 45 74 71.


Cirkularitet i autobranchen:

Grønt projekt kan omstille en hel branche AF ADAM PADE

MILJØ • Autogenbrugerne kan få førerposition i den grønne omstilling. Nyt EU-finansieret projekt yder tilskud til udvikling af grønne forretningsmodeller.

n Samfundets forventning om, at enhver branche, der kan, medvirker til den grønne omstilling, yderligere administrative byrder i forbindelse med de kommende skrotningsregler og usikkerhed om, hvordan bilproducenterne vil reagere på den nye bilforordning: Altsammen skærper det behovet for at sikre autogenbrugerne fortsat lønsomhed. Allerede nu eksperimenterer enkelte autogenbrugere og aftagervirksomheder med nyttiggørelse af flere affaldsfraktioner fra totalskadede og udtjente biler. Men indsatsen skal skaleres op, hvis branchen skal lykkes. Derfor er projektet Cirkularitet i autobranchen en appelsin i branchens turban.

55 MIO KR. I RYGGEN Sidst i august offentliggjorde projektsekretariatet Projekter imidt et nyt, EU-finansieret projekt, der med 55 millioner kroner i ryggen skal sætte skub i processen. Frem til 2028 kan autogenbrugerne opnå støtte til at effektivisere demonteringsprocesser, rekruttere den fornødne arbejdskraft og finde afsætning for affaldsmaterialer fra bilerne; det være sig plast, sædeskum eller kostbare metaller. Omvendt kan virk-

somheder, der kan oparbejde affald til sekundære råmaterialer, søge midler til at udvikle deres processer. Projektet nyder støtte fra EU’s Innovationsfond og har matchmaking-platformen WeUpcycl og Salling Autogenbrug som kernepartnere i hver deres ende af værdikæden. Dansk Autogenbrug virker som ”ambassadør” for projektet og skal ikke mindst formidle projektets resultater til den store offentlighed.

FOR MEGET GÅR TIL SPILDE Baggrunden er naturligvis, at hverken shredding- eller post-shreddingteknologier er tilstrækkeligt udviklede til at optimere restfraktioner fra køretøjerne. Den mest effektive demontering af en bil sker med håndkraft. I dag indgår kun en mindre del af den udtjente bil i det grønne kredsløb, og det er dét, projektet skal ændre på. Det bliver muligvis nødvendigt at ændre på de rammevilkår, der eksisterer for autogenbrugere og shreddingvirksomheder i dag. Genbrugsvirksomheder belønnes for at aflevere den højest mulige vægt til affaldsbehandlingsvirksomhederne, og derfor skal der desto mere til for at gøre det lønsomt at håndtere de udtjente køretøjer.

GAME CHANGER Går projektet til held – og det har vi frem til 2028 til at finde ud af – vil det være en gamechanger for branchen: Fra at udtage anvendelige reservedele til genbrug og kassere resten vil branchen blive en vigtigere spiller for den cirkulære økonomi, der i hvert fald i EU-sammenhæng er en vigtig søjle i den grønne omstilling. Dansk Autogenbrug lancerede projektet over for sine medlemmer under et medlemsmøde i september (læs også side 30), og rekrutteringen af interesserede medlemsvirksomheder er i fuld gang. Den enkelte virksomheds deltagelse kan gå lige fra fuldstændig at strippe en bil til at udtage konkrete affaldsfragmenter til videreforarbejdning. n

12

AUTOBRANCHEN • 05 2026


Hvor køber du dine originale skadesdele? ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet. Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!

skade@scandybbroe.dk

Tjen flere penge på dine skrueskader

Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”. Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden... Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.

Medlem af:

Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen... Christer Pedersen

Engelsholmvej 33 DK 8940 Randers SV

Tlf. +45 88 77 50 00 Fax: +45 88 77 50 95

Mikael Lehm

Morten Rou

Torben S Golczyk

Stig Lyrum

scandybbroe@scandybbroe.dk www.scandybbroe.dk

N-0950 Oslo, Norge ON: 897863022 MVA


Euro 7 skærper krav til udledning MILJØ • Den nye Euro 7-norm handler om andet end udstødningsgasser. Nu taler vi mikropartikler, bremsestøv og forurening fra dækslid. AF THOMAS KREBS, SKAD • FOTO: ADOBE STOCK

n I juli 2026 udgav EU-Kommissionen sin beskrivelse af, hvad de nye Euro 7 krav betyder for biler, varebiler, lastbiler og busser. Miljøet og den generelle forurening er som bekendt et tungt emne i EU. Her spiller motorkøretøjer en stor rolle, og de er løbende blevet reguleret via Euro-normerne. EU-forordningen om Euro 7 omfatter i sin helhed typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, herunder reservedele, med hensyn til emissioner, samt drivbatteriers holdbarhed. Forordningen bygger på EU’s grønne pagt, som blev vedtaget i 2019. Udstødningsgasser har været i fokus gennem årene og er blev udpeget som den store synder. Men nu har EU besluttet, at de såkaldte ”Ikkeudstødningsemissioner” også omfattes, da disse typer forurening levede et ”skyggeliv”. Her er der blandt andet tale om dækslid (gummi og mikroplastik), bremsestøv og mikropartikler, der ligeledes skal medtages i kravspecifikationen, når et nyt motorkøretøj skal typegodkendes. Det betyder, at bilen vil blive vurderet ud fra dens totale påvirkning på miljøet og luftkvaliteten.

»

Det betyder nye krav som følgende: • Bremser er nu reguleret efter, hvor mange mg der må udledes pr. kørt km. • Grænser for, hvor meget mikroplast der må udledes fra dæk under kørsel.

Her vil jeg endnu engang understrege, at danske værksteder er nødsaget til at tage fat på at få en SERMI-certificering. – Thomas Krebs

14

• Forurening fra bilernes udledning begrænses over en længere periode, herunder N2O, NOx mv. • Måling af udstødningsgasser skal ske på en mere omfangsrig måde, herunder nye testmetoder. • Overholdelse af kravene skal ske digitalt og dermed også online via internettet. Nye grænser for CO2 udledning: • Regulering af enhver yderligere udledning fra biler. • Biler skal testes på vejen med mere avanceret udstyr under kørsel. • Levelængden på batterier til el- og hybridbiler skal øges. Implementeringen skal ske: 29/11-2026: Nye typer personbiler og varebiler. 29/11-2027: Alle nye personbiler og varebiler. 29/05-2028: Nye typer tunge køretøjer og påhængsvogne. 29/05-2029: Alle nye tunge køretøjer og påhængsvogne.

BREMSESTØV ET FOKUSPUNKT Forurening fra bremsestøv er et væsentligt punkt i Euro 7. Her indføres bindende begrænsninger for, hvor meget bremser må forurene, og der stilles krav til det anvendte materiale, selve bremsesystemet og også testforløbet. Dækslid er også en væsentlig forureningskilde, når der er tale om mikroplastiske partikler. Det betyder, at de fremtidige dæk skal bygge på nye teknologier, der i særdeleshed begrænser udledning af disse partikler. Netop debatten om elbilers forurening er relevant, da elbiler vejer betydeligt mere end traditionelle biler og dermed bidrager til forureningen. Forordningen stiller også nye krav til mængden af partikler til 10 nanometer (PN10). Tallet tager udgangspunkt i UN-ECE regulativet 15, hvilket bevirker, at man har en målsætning om at implementere dette i hele verden. Også de tunge køretøjer er i denne forbindelse sat under lup. RDE (Real Driving Emssions) omfatter dermed ikke længere den forurening, der kommer ud fra udstødningen, men ser hele køretøjet som forureningskilde og det miljømæssige fodaftryk, køretøjet efterlader.

AUTOBRANCHEN • 05 2026


CERTIFICERINGSKRAV Ulovlig ændring af motorstyring og kilometertæller anser Kommissionen for et stort problem, da dette påvirker forureningen. Derfor vil der blive slået hårdt ned på dem, der gør sig skyldige i noget sådant. Desuden vil man begrænse adgangen til systemerne via certificeringskrav som SERMI. Her vil jeg endnu engang understrege, at danske værksteder er nødsaget til at tage fat på at få en SERMI-certificering. I SKAD bliver vi løbende ringet op af et værksted, der har en bil på liften, som de ikke kan håndtere, fordi de ikke har en SERMI autorisation. Man gør klogt i at besøge siden sermi.dk.

VÆRKSTEDER HAR INDFLYDELSE Når en bil serviceres, så har værkstedet indflydelse på, hvilke bremsedele og dæk der anvendes. Billigt kan også betyde mere forurening, og her bør man rådgive kunden i en mere grøn retning. Ydermere bør et værksted fokusere på eventuelle skævheder i styretøjet. Derfor anbefales det at tilbyde kunden en 4-hjuls udmåling, hvor camber, sporing og løbsvinkel kontrolleres. Det har alt sammen indflydelse på omfanget af dækslid. I Florida har man haft en lovgivning i mange årtier, hvor løbsvinklen ikke må overskride 15 minutter, da dette medfører øget dækslidforurening. Generelt gælder det også, at værksteder vil stå over for nye og mere avancerede systemer, mere omfangsrige reparationer og større behov for avanceret udstyr og efteruddannelse. Kravene vil også betyde, at der i de kommende år vil være flere og flere værksteder, der ikke ønsker at fortsætte eller ikke kan leve op til den hurtige teknologiske udvikling. Samtidigt kræver det en del efteruddannelse og nye tiltag inden for erhvervsuddannelser, som vil tage tid og også skal finansieres. n

Dækslid påvirkes af bilens vægt, forkert hjulindstilling og uegnede dæk.

En fyldestgørende beskrivelse af kravene findes på EurLex (teksten er på dansk):

AUTOBRANCHEN • 05 2026

15


Ny EU-forordning:

Den største reform siden OBD

AF THOMAS KREBS, SKAD • FOTO: AUTOBRANCHEN

JURA • I juni skrev vi generelt om EU’s nye krav om friere dataadgang for eftermarkedet. Her graver vi et skridt dybere i, hvad der i realiteten er den største reform siden OBDplatformen. n Med offentliggørelsen af delegeret forordning (EU) 2026/699 i Den Europæiske Unions Tidende begynder en ny æra for eftermarkedet for biler. De nye regler vil gradvist kræve, at bilproducenter giver uafhængige markedsdeltagere betydeligt forbedret adgang til køretøjsdata, diagnostiske funktioner, ECU-programmering og softwareinformation. Brancherepræsentanter kalder det allerede en af de vigtigste reformer siden introduktionen af OBD-grænsefladen.

BREDERE ADGANG Indtil nu har mange funktioner i moderne køretøjer skullet tilgås via producentspecifikke portaler eller proprietære løsninger. I fremtiden vil køretøjsproducenter være forpligtet til at levere standardiserede grænseflader (API’er), hvorigennem diagnoseværktøjer kan få adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformation. Dette vil give systemer fra flere mærker mulighed for at tilbyde betydeligt flere funktioner fra en enkelt kilde. Samtidig kræves der en betydelig udviklingsindsats. Fra september 2026 vil producenter af diagnoseværktøjer fra flere mærker kunne analysere de grænseflader, som køretøjsproducenter leverer, og integrere dem i deres platforme. Vi forventer særlige fremskridt inden for: • ECU-programmering • Variantkodning • ADAS-kalibrering • Batteri- og højspændingsdiagnostik • Softwareopdateringer via systemer fra flere mærker

16

• Administration af elektroniske servicehistorikker Dette kan reducere forskellene mellem producentspecifikke testere og uafhængige diagnosesystemer betydeligt i de kommende år.

VIL DRAGE FORDEL Reformen vil sandsynligvis have en betydelig indvirkning på uafhængige autoskadeværksteder. Moderne skadesreparationer kræver ofte kalibrering af førerassistentsystemer, programmering af nye styreenheder og adgang til køretøjsspecifikke reparationsdata. Indtil nu har uafhængige værksteder ofte benyttet sig af producentportaler eller autoriserede forhandlere til dette. Med den nye regulering vil uafhængige værksteder gradvist få bedre adgang til: • Kalibreringsdata til kameraer og radarsystemer • Reparationsinformation til højvoltbatterier

• Softwareversioner og programmeringsinformation • Elektroniske vedligeholdelsesjournaler • Køretøjsspecifikke reparations- og vedligeholdelsespakker Især værksteder, der specialiserer sig i moderne skadesreparationer, vil kunne udføre mere arbejde på eget værksted og dermed reducere outsourcing til mærkeforhandlere, hvorved man kan øge indtjeningen.

FORBLIVER CENTRALT PROBLEM Trods markedsliberalisering forbliver cybersikkerhed i køretøjer en nøglefaktor. Forordningen giver fortsat producenter mulighed for at implementere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod manipulation og cyberangreb. Den fastsætter dog eksplicit, at disse foranstaltninger ikke unødigt må hindre adgang for uafhængige markedsdeltagere. Her vil SERMI (Security-Related Vehicle Repair and Maintenance Information), et EU-dækkende, standardiseret certificeringssystem, blive stadig vigtigere. Man kan læse mere om SERMI på sermi.dk eller skad.dk. For værksteder vil dette betyde flere autentificerings- og certificeringsprocesser i fremtiden, men samtidig en juridisk sikret ret til at få adgang til de nødvendige køretøjsfunktioner. Som en del af sit medlemskab i AIRC (Association Internationale des Réparateurs en Carrosserie) vil SKAD fortsat overvåge projektet på europæisk niveau og argumentere for praktiske løsninger. n

AUTOBRANCHEN • 05 2026


9211-1 06.2026

I år får vores kunder 17,9 mio. kroner tilbage Vi har netop tilbagebetalt 17,9 mio. kroner for 2025 til de medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er forsikret hos os.

Vil du også have del i overskuddet? Ring til os på 70 15 77 77 – og hør mere om fordelene som medlem. Topdanmark - en del af If Skadeforsikring


[ AKTUELT ]

SKAD med Retningslinjer for udmåling af skadede biler Gennem mange år har udmåling af skader været i baggrunden, selv om der er pligt hertil i landene omkring os, og selv om udmålingen er omfattet af Færdselsstyrelsens krav om at følge bilfabrikantens reparationsvejledning. Da vi gennem tiden har oplevet, at forsikringsselskaber nægter at godkende behovet for udmåling af skader, samt at mange værksteder ikke gennemfører den fornødne udmåling, har vi set os nødsaget til at klarlægge, hvornår det er nødvendigt at udmåle en skadet bil. Vi har tidligere fået bragt en artikel i Motor-magasinet (Nr. 31, 16. september 2013) om de store skader, som blandt andet en sidepåkørsel kan forårsage, herunder indtrængningsskader, der fører til dybere og også usynlige skader i bilen. Væsentligt her er, at en forsikringskunde ikke i god tro modtager en bil efter

reparation, hvor væsentligt arbejde samt udmåling af karrosseriet ikke er gennemført. Det kan føre til, at Færdselslovens § 67 ikke længere kan overholdes. Som Færdselsstyrelsen har klarlagt, så kan der også gives bøde for ikke at overholde gældende lovgivning. Værkstederne må ikke i denne sammenhæng lade sig påvirke af en spareivrig AI-robot eller taksator. Forsikringskunden har i henhold til Færdselsstyrelsen ret til at modtage relevant information om opgørelse og gennemførelse af reparationen, og værkstedet har pligt til at informere bilejeren. SKAD har lagt retningslinjerne på vores hjemmeside under Vejledninger til fri afbenyttelse af alle værksteder i Danmark og har SKAD informeret Færdselsstyrelsen om denne. – Af Thomas Krebs

Hydrovolt er i Danmark KABoB – Kollektiv Ansvarsordning for Biler og Batterier – har indgået aftale med den norske batterivirksomhed Hydrovolt om at aftage udtjente eller ikke-reparerbare elbilbatterier, som KABoB’s medlemmer har producentansvaret for. Hydrovolt er ifølge KABoB Europas største batterioperatør og har mange års erfaring med håndtering af elbilbatterier, når deres materialer skal genvindes. Virksomheden er ejet af Norsk Hydro, der er børsnoteret og har den norske stat som medaktionær. Forud for aftaleindgåelsen har medarbejdere fra Hydrovolt været på visit hos Dansk Autogenbrug og flere af DAG’s medlemsvirksomheder. Hydrovolt understreger, at der ikke er tale om et ”eksklusivt samarbejde”, men er åben over for samarbejde med hele den danske autobranche.

Krigen i Ukraine: Din bil eller din donation skaber håb Du kan gi’ en hel, køreklar bil – 4x4 dieselbiler, varebiler, lastbiler og busser især. Du kan bidrage med reservedele eller forbrugsstoffer: Olie, bremser, filtre mv. Stille dit værksted til rådighed – og måske dine medarbejdere. Du kan donere et beløb. Eller bare ringe ind med et tip om, hvor der kunne stå et relevant køretøj. Siden 2014 har foreningen Biler til Ukraine leveret knap 1.000 køretøjer til Ukraine. De har gjort en forskel hele tiden, men særligt efter Ruslands invasion i 2022 er de blevet livreddende. De anvendes til evakuering fra fronten. Gamle busser indrettes til feltlazaretter. Og små dieselbiler kan hurtigt flytte udstyr, soldater og sårede gennem vanskeligt terræn. Biler til Ukraine er en frivillig forening med en bredt sammensat bestyrelse. Foreningen sørger selv for

18

Busser fra jyske Sydtrafik blev omdannet til mobile feltlazaretter til hurtig behandling helt tæt på fronten.

at køre bilerne til Ukraine. Inden da er de – med gode kræfters hjælp – serviceret og bragt i en stand, så de kan klare køreturen. En af foreningens ”ambassadører” er en kendt brancheprofil: Forhenværende direktør for AutoBranchen Danmark,

Jens Brendstrup. Tag fat i ham på 2177 0565 – eller start med at læse Biler til Ukraines hjemmeside: www.btu.dk. Det er lidt svært ikke at blive berørt.

AUTOBRANCHEN • 05 2026


[ AKTUELT ]

JURA • Ændring af købeloven kan forlænge reklamationsperioden med yderligere 12 måneder.

Ny lov forlænger reklamationsretten Begrebet right to repair har eksisteret længe og har væsentligst handlet om en bestemt gruppe varer. I 2024 blev begrebet imidlertid indført i europæisk ret og skal gælde alle produkter, der kan repareres. Det stiller krav til producenter – og til dem, der har ansvar for at foretage reparationerne. I august vedtog Folketinget et lovforslag om denne ret til at få sine genstande repareret, og det indebærer blandt andet ændringer købeloven. Ifølge juridisk direktør i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner, forlænger reparationen af en køberetlig mangel reklamationsfristen med 12 måneder – dog kun én gang, men til gengæld for hele bilen. Det betyder, at en bil, der repareres inden for den almindelige reklamationsperiode, kan være omfattet af forhandlerens ansvar i længere tid end tidligere.

Bevisbyrden for, at en defekt udgør en køberetlig relevant mangel, påhviler dog stadig forbrugeren efter udløbet af de første 12 måneder. Samtidig skal bilforhandleren oplyse forbrugeren om, at man kan vælge mellem reparation og omlevering foruden om den mulige forlængelse af reklamationsfristen. Men pligten til omlevering gælder kun, hvis omlevering er mulig; det vil sige ikke for brugte biler. Den nye lov foreskriver, at reparatøren

– her bilforhandleren – skal stille et tilsvarende produkt til rådighed i reparationsperioden: Læs: En lånebil. Johanne Berner forventer at se en lang række reklamationssager efter de nu kendte to år for biler købt efter sommeren 2026. Hun opfordrer bilforhandlere til at gennemgå deres reklamationsprocedurer og pointerer, at her væsentligst er tale om en administrativ snarere end en økonomisk udfordring.

CSC-Tool PRO

En ny æra af ADAS-kalibrering Pålideligt, præcist og fremtidssikret • Digital ADAS kalibrering med daglig opdatering • Guidet kalibreringsproces med trin-for-trin vejledning • Kontrol af styretøjsgeometri • Digitale OEM-kalibreringstavler – også i XXL-format • Udførlig dokumentation af hver kalibrering Scan QR-koden eller kontakt vores salgsteam for mere information. HELLA GUTMANN SOLUTIONS A/S Tlf. +45 8660 2888 - www.hella-gutmann.dk - info@hella-gutmann.dk

AUTOBRANCHEN • 05 2026

19


BILKULTUR • Topservice i Ballerup nærer en særlig passion for vintagebiler og er et veritabelt showroom for klassisk bilkultur.

AF ADAM PADE

Vintagebiler giver sjovere udfordringer n Denne udgave af BILkultur handler ikke om en samler. Eller om nogen forhandler. Men om en værkstedsejer, for hvem biler er en passion; en passion, som er blevet en virksomhedskultur, og som gør Topservice i Ballerup til et populært sted for ejere af vintagebiler – særligt Porsche, BMW, Mercedes-Benz. Og så handler historien vel om en slags virksomhedskollektiv, hvor lejere i Topservice’ bygninger sammen med værkstedet indgår i en fødekæde. BestCar – ejet og drevet af Thomas Jepsen – sælger biler, der serviceres og repareres på værkstedet. Her er en bilplejevirksomhed, der blandt andet tilbyder keramisk behandling. Og har man behov for rustbeskyttelse, så er her en lejer, der tilbyder PAVA-behandling.

CORONA GAV ET BOOST »Vi driver et gængs værksted – måske mest for biler i den højere mellemklasse og op. Men for fem-syv år siden fik specialbilerne nok den væsentligste rolle,« fortæller indehaveren Casper Stenz (44). Han driver Topservice i Ballerup i anden generation efter sin far, Ole, der grundlagde værk-

Særligt med Corona-krisen begyndte Topservice at koncentrere sig om vintagebiler: Det var som om, at når man ikke kunne bruge pengene på at tage på ferie, så kunne man bruge dem på bilerne. I dag koncentrerer Topservice sig om at servicere og vedligeholde privatejede, nyere klassikere. Billedet: Indehaver i anden generation, Casper Stenz.

20

AUTOBRANCHEN • 05 2026


AUTOBRANCHEN • 05 2026

21


Det er nok ikke hver dag, man støder på både en klassisk DKW og en ildrød Ferrari ved samme arbejdsstation.

Porsche og Mercedes-Benz er de mest udbredte mærker, man møder i hvælvingerne under Topservice.

22

stedet for 50 år siden. Generationsskiftet blev afsluttet tilbage i 2010. Interessen for vintagebiler boom’ede under coronakrisen, konstaterer Casper Stenz. »Det var som om, at når man ikke kunne bruge pengene på at tage på ferie, så kunne man bruge dem på bilerne. Og netop her kom mærker som Porsche og BMW højt på dagsordenen.« Eksemplarer af slagsen møder den heldige besøgende i to afdelinger under værkstedet: Den ene – nyindrettet og med indbygget lounge-stemning – holder Thomas Jepsens salgsbiler; i den anden holder kundebiler til vinteropbevaring – en service, Casper Stenz kun tilbyder værkstedskunder. Disse biler skal serviceres eller repareres og er dermed oplagte at fylde ind, når eller hvis der opstår ledige huller i den daglige arbejdskalender. I showroom’et støder vi på en fornem Porsche fra 1956, en dybsort Jaguar E-type fra 1972, en potent Mercedes-Benz af nyere dato, en Vintage Speedster. I vinteropbevaringen holder også spændende ting: Blandt andet en hel samling (privatejet) af Citroën DS og ID og den smukkeste Pagode i lys blå. På værkstedet udskiftes lige nu motor på en raceren Maserati, og ligeledes er en smuk, lettere patineret Aston Martin fra 1980’erne under renovering. Og det er formentlig sjældent at opleve en arbejdsstation, hvor der står en ældre DKV på liften med en ildrød Ferrari nedenunder.

SPÆNDENDE MARKED »Vintagebilerne er et spændende marked. Det er mere udfordrende, og kunderne ser lidt mindre på prisen,« noterer Casper Stenz. Han er mest til BMW og kører selv i en smuk BMW 645 cabriolet »af ældre årgang,« som han udtrykker det. Topservice disponerer over originale test- og diagnoseplatforme til de hyppigste mærker blandt kunderne – og jo, det er dyrt, men gør arbejdet sjovere. Kunderne kommer ofte i flere generationer, og det ligger i kulturen, at de inviteres med ud på værkstedet for at se på bilerne. Og medarbejderne kender dem – kunderne; man er oftest på fornavn. Om Casper alligevel samler lidt selv? »Jeg elsker bilerne, men jeg er mættet, når jeg går hjem. Så jeg samler snarere på både. Når vi stævner ud på Roskilde Fjord eller længere, så er der mulighed for fuldt fokus på familien,« siger Casper Stenz. n AUTOBRANCHEN • 05 2026


AUTOVÆRKSTEDER ER FORSKELLIGE Derfor er behovet for tekniske data også forskelligt

Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dit værksted. Mød o FTZ-m s på Stan essen Boost din fejlsøgning med: d A1 349 Tusindvis af tips og bulletiner Hundredtusindvis af diagnosefejlkoder

MEKANIKERENS BEDSTE VEN

STÆRK PÅ SERVICE - det sikre valg med adgang til alle nødvendige service- og reparationsdata STÆRK PÅ OE-DATA - avanceret indhold til karrosseri- og fejlfindingsværksteder STÆRK PÅ LEDNINGSDIAGRAMMER Brugervenlig med praktiske guider til hverdagen

Vigtig information Når du vælger en teknisk dataløsning fra Elektro Partner, får du ikke kun adgang til viden - du får også eksperthjælp direkte fra vores erfarne Hotline-team.

scan og SE mere eller

ring og HØR på tlf. 76 72 75 30


[ AKTUELT ]

Forholdet til forsikringsselskaberne, prispres og accept af lav kvalitet var blandt diskussionsemnerne under AIRC’s generalforsamling for nylig.

SKAD-direktør genvalgt til AIRC-bestyrelse

Afgående og tiltrædende præsident: Arndt Hürthner, ZKF i Tyskland (th.) afløste Detlev Thedens.

AIRC International, der arbejder på verdensplan med lak, karrosseri og køretøjsopbygning, har afholdt generalforsamling på et golfhotel i Edinburgh i det skønne Skotland. SKAD har været medlem af organisationen siden 70’erne. AIRC International er også medlem af AFCAR, der som paraplyorganisation på EU-niveau blandt andet beskæftiger sig med right to repair og fri konkurrence. Som nyt medlem blev foreningen RMI i Sydafrika optaget. Dermed styrkes AIRC’s netværk, hvor medlemmerne hjælper hinanden i det daglige. Der blev også valgt en ny præsident, vicepræsident og en ny bestyrelse. Som præsident blev valgt Arndt Hürtner fra ZKF i Tyskland. Han afløste Detlev Thedens, der blev udnævnt som ærespræsident. Som vicepræsident blev Dirk Laenen fra Febelcar i Belgien valgt. Thomas Krebs blev genvalgt til en treårig periode til bestyrelsen med tre

andre nye medlemmer, der kommer fra Østrig, Holland og Schweiz. Som altid fyldte den hårdhændede forsikringsbranche en hel del. Ligegyldighed over for reparationskvalitet, valg af inkompetente og billige værksteder, pres med delvis livsfarlige kopidele, pres til anvendelse af gamle brugte dele på relativt nye biler, undladelse af betaling for nødvendige reparationsprocedurer og sager som den italienske højesteretsdom (se AUTObranchen nr. 04, side 21), den danske Færdselsstyrelse, stigende udfordringer med elbiler, mangel på reservedele, problematisk adgang til data, frafald af dygtig arbejdskraft og mangel på unge, der vil fagene. Man kunne lige så godt få lavet en plade, der kunne spilles hvert år, men med den forskel at vægten på nålen bliver øget, så pladen til sidst må smides ud. Læs mere om AIRC International på www.airc-int.com eller Linkedin. – Af Thomas Krebs

Motorstyrelsen har fået ny direktør 1. september tiltrådte cand.scient.pol. Sine Louise Møller Iversen som ny direktør i Motorstyrelsen. Hun har senest været fagdirektør for Selskab under Skattestyrelsen og så har hun blandt andet været tilsynsdirektør i Arbejdstilsynet. Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) betegner Sine Louise

24

Møller Iversen som erfaren topleder, der kender Skatteforvaltningen rigtig godt. »Sine skal med sin store erfaring og indsigt i Skatteforvaltningen stå i spidsen for at øge tilliden til Motorstyrelsen og sikre mere retssikkerhed for borgerne,« lyder det fra ministeren.

AUTOBRANCHEN • 05 2026


[ AKTUELT ]

Deltagerrekord ved arrangement for lærlinge

Hele 90 lærlinge – flere end nogensinde før – fra værksteder under Dansk Bilbrancheråd var med, da Tun Din Fremtid-kampagnen nok engang havde inviteret til sit ambitiøse VIP-arrangement netop for lærlinge i begyndelsen af september. Arrangementet var knyttet til årets Padborg Night Race og har til formål både at ryste deltagerne sammen og give dem nogle fantastiske oplevelser.

Tun Din Fremtid havde opstillet et VIP-telt helt op ad banen samt egen tribune, så alle på tætteste hold kunne følge Tun Din Fremtids egen racer. Undervejs trakteredes med mad og drikke. Undervejs fik de udleveret en hættetrøje i høj kvalitet dekoreret med Tun Din Fremtids slogan, hvormed lærlingene og Tun Din Fremtid satte deres præg på hele Padborg Park dagen igennem.

»Det var tydeligt at mærke på de mange glade unge lærlinge, der deltog, at de havde haft en rigtig dejlig og sjov dag, da jeg omkring midnat sagde farvel til dem efter nogle super fede night racerløb og oplevelser,« fortæller chefkonsulent i Dansk Bilbrancheråd, Lucas Hultgren, der blandt andet har ansvar for den daglige drift af Tun Din Fremtid-kampagnen.

Jonas scorede flot i Shanghai Det danske Skills-landshold kan med nogen stolthed se tilbage på en placering som verdens 8. bedste under de nyligt afholdte Verdensmesterskaber i håndværk i Shanghai, Kina – og det vel at mærke ud af i alt 68 deltagerlande. I alt 15 ”fagatleter” var udsendt fra Danmark, og hele 12 kom hjem med en Medal for excellence, der overrækkes for konkurrenceresultater med mere end 700 point. Iblandt dem var lærling Jonas Backhausen, der præsterede til hele 721 point, et godt skridt mod en medalje. Jonas er ansat i sin fars virksomhed, Nordjysk Autolakering i Sæby. SKAD har allerede kvitteret med et certifikat for udmærkelse og en guldrandet glaspokal, oplyser direktør Thomas Krebs. Eneste danske medaljevinder var tjener Linnea Lind Lehner, der modtog en

AUTOBRANCHEN • 05 2026

bronzemedalje for sine 727 point. Herudover modtog karrosseritekniker Marcus Bugge Raasdal Jensen (Therkildsen Biler) en Medal for Excellence med sine 701 point.

Verdensmesterskaberne i håndværk blev i 2026 afholdt i Shanghai, Kina. Ovenfor: Autolakerer Jonas Backhausen hjemtog en fornem Medal of Excellence.

25


FRA LÆRLING TIL MESTER PÅ ET ÅR AF ADAM PADE

PORTRÆT • Udlært i 2025. Foden under eget bord i 2026: Benjamin Hvarregaard har overtaget sit lærested, NGAuto ved Kolding. n Han fik at vide, at mester stillede høje krav til sin lærling og kun ville antage ham, hvis han indvilgede i en prøveperiode på 14 dage. Men dén bestod han åbenbart – tilmed i en sådan grad, at han få måneder efter at være blevet udlært blev spurgt, om han ville overtage værkstedet. Og således skete det, at Benjamin Hvarregaard (30) fik foden under eget bord bare et år efter at være blevet udlært. Den første juni i år overtog han sit lærested, NGAuto i Kolding. »Min tanke var egentlig at være svend på et autoværksted i måske fem år og så søge over i en produktionsvirksomhed,« fortæller han. »Dén plan bliver der nok ikke noget af nu.«

VILLE KEDE MIG NGAuto tilbyder service og vedligehold af alle bilmærker – el- som fossilbiler. »Jeg vil ikke kun beskæftige mig med ét bilmærke; det ville kede mig, tror jeg. Så bliver man specialist, og jeg vil hellere arbejde bredere.« Derfor er han ikke meget for at udpege yndlingsmærker; det skulle da lige være BMW og Mercedes:

26

»Der er tænkt over, hvordan de er skruet sammen,« som han formulerer det. I det hele taget lå tilværelsen som selvstændig mekanikermester ikke i kortene, selv om han er ud af en bilglad familie: Hans far er uddannet VW-mekaniker og drev hobbyværksted hjemme fra privaten, hvor Benjamin kom, fra han var helt lille.

BEGYNDTE FORFRA »Jeg er oprindelig uddannet produktionsteknolog, men opdagede hurtigt, at jeg ikke havde fysik til at sidde foran en computer; det kunne mine skuldre simpelt hen ikke holde til. Så jeg besluttede at begynde forfra på en håndværksuddannelse, og her lå mekanikeruddannelsen så lige for.« Han kom i lære hos Taulov Autoværksted, men var så uheldig at slå hovedet så alvorligt, at han måtte opgive lærepladsen. Efter en periode tilbage på teknisk skole – Hansenberg i Kolding – blev det så til prøveperioden og siden lærepladsen hos NGAuto, grundlagt og ejet af Nermin Ganibegovic. Nermin er bosnier, »og jeg synes godt, jeg kunne mærke, at han savnede sit hjemland,« husker Benja-

AUTOBRANCHEN • 05 2026


»

Bare der bliver ved at komme nye kunder, og man kan holde fast i dem, man har, kan man ikke ønske sig mere. – Benjamin Hvarregaard

min. Derfor kom det måske heller ikke som den helt store overraskelse, da han meddelte, at han ville etablere sit eget autoværksted i Bosnien.

EN DEL AT TALE OM »Han spurgte, hvad jeg ville gøre, hvis han rejste, og åbnede muligheden for, at jeg skulle overtage,« fortsætter Benjamin. »Og så blev der en hel del at tale om derhjemme.« Opbakningen var i den grad til stede – fra kæresten, som han blev gift med så sent som i maj i år – fra forældre og svigerfamilie og fra Au2parts; NGAuto er et Teknicar-værksted. Her er rigeligt med plads i det 500 kvadratmeter store værksted med pænt højt til loftet – så højt, at Benjamin og hans to lærlinge kan have en autocamper på liften. Liftarbejdspladser er der i øvrigt seks af. Værkstedet – en tidligere entreprenørhal – er beliggende på en 3.000 kvadratmeter stor grund, og det giver plads til at bygge ud. Men nogen femårsplan har Benjamin ikke, hvis han bliver spurgt. »Så langt er jeg ikke kommet,« lyder det lunt. »Det er jeg nok for meget nordjyde til. Bare der bliver ved

AUTOBRANCHEN • 05 2026

27


at komme nye kunder, og man kan holde fast i dem, man har, kan man ikke ønske sig mere.« NGAuto driver ikke bilsalg. »Jeg har ikke lyst til at tage risikoen med den lange reklamationsret. Reklamationsret er der selvfølgelig også på reservedele, men det er lidt mere overskueligt,« mener han. Værkstedet er blevet ”e”-mærket af Au2parts, og Benjamin har da også været vant til at håndtere elbiler helt fra starten. »Jeg synes ikke, der er meget mindre at lave på elbiler end på fossilbiler,« vurderer han.

DET BLÅ KONTOR Fritidsinteresse nr. 2 er fiskeri. »Jeg fisker gerne i Koldingfjord eller Lillebælt. Det kalder jeg mit blå kontor. Her slapper jeg virkelig af. Fisken tilbereder jeg selv – Stefanie er ikke den store fiskespiser,« lyder det. Benjamin har ikke noget garageprojekt hjemme. Men han glæder sig til en dag at kunne erhverve drømmebilen – en Lincoln Continental Mark III. Den forudsætter til gengæld en garage med et vist rummål! n

DET MEST BØVLEDE Bliver han spurgt til det mest bøvlede ved at overtage og drive en virksomhed, er det nok generelt »at holde styr på det alt sammen«. Og så er der forsikringsskaderne og dermed Autotaks, som det kan være svært at finde rundt i. Hjælp til det administrative håber han – og glæder sig til – at få fra hustruen Stefanie. »Hun sidder i dag i andet job, men så snart omsætningen på værkstedet åbner for det, så kommer hun herud.« Benjamin er født og opvokset i egnen omkring Blokhus. Oppe hos forældrene har han mulighed for at dyrke den ene af sine to fritidsinteresser: Skydning. »Jeg begyndte som fireårig eller deromkring og måtte stå oven på to mælkekasser for at nå op over disken ind til rummet med skydeskiverne!« husker han. Benjamin skyder med håndvåben, og »jo, det kræver nok noget mere at skyde med håndvåben end med riffel.« Han skyder både med pistol og revolver.

28

NGAUTO ApS

Platinvej 22, Kolding Ejet og drevet af Benjamin Hvarregaard. Servicerer alle bilmærker og både el- og fossilbiler Beskæftiger to lærlinge Tilsluttet: Dansk Bilbrancheråd

AUTOBRANCHEN • 05 2026


[ AKTUELT ]

FOTO: ADOBE STOCK

Tung bevisbyrde ved tilbagevendende reklamation Som forbruger skal man være temmelig sikker i sin sag, førend man kan håbe på at have bevist, at tilbagevendende fejl kan medføre udbedring under reklamationsretten. Ankenævn for Biler har behandlet to sager, der ligner hinanden, med samme resultat: Forbrugeren fik ikke medhold. Fejlene – henholdsvis en tændt motorlampe, der fik bilen til kortvarigt at opgive ævred, og en fejl på bilens AdBlue-system, blev kort efter købet afhjulpet på dem begge.

SAMME FEJL? Efter længere tids kørsel opstod, hvad bilejerne mente var samme fejl, selv om de havde kørt rigtigt mange kilometer efter den første afhjælpning.

Ankenævnet mente ikke, at forbrugerne havde godtgjort, at fejlene i anden omgang var de samme som i den første – og dermed ej heller havde godtgjort, at de seneste fejl var til stede på leveringstidspunktet.

FLYTTES OVER PÅ FORBRUGEREN Ifølge jurist i Dansk Bilbrancheråd, René Grønbech, får afgørelserne særlig betydning, når en ny reklamation fremsættes efter udløbet af 12-måneders formodningsperioden. Herefter flyttes nemlig den tunge bevisbyrde over på forbrugeren, og dén skal altså løftes på behørig, ubetvivlelig vis.

Diagnose: Få en Lille Hjælper Som med al anden kunstig intelligens – chatbots mv. – kan den ikke erstatte den erfaring eller faglighed, som den enkelte automekaniker er i besiddelse – gennem sin uddannelse og gennem sin erfaring. Men dermed er det faglige grundlag til stede for at kunne støtte sig til netop kunstig intelligens. Virksomheden AutoIQ har just lanceret en ny online-platform for autodiagnose på grundlag af kunstig intelligens. Processen virker enkel: Fortæl AutoIQ, hvilken bil du arbejder på, del fejlkoder og symptomer – og hjælp systemet med at besvare uddybende spørgsmål – og modtag derefter en oversigt over mulige årsager til fejl. Det sker på baggrund af beregninger efter sandsynlighed, kendte fejlmønstre og reel diagnostisk logik. Systemet kan supplere med vejledning om reparation, herunder en beskrivelse af sikkerhedshensyn og værktøj, nødvendige reservedele mv. Man kan

AUTOBRANCHEN • 05 2026

stille spørgsmål til systemet undervejs. Og man bidrager selv til, at systemet bliver bedre ved at be- eller afkræfte, at problemet blev løst. Ifølge AutoIQ kan systemet især afhjælpe, at en fejlkode nok kan fortælle, hvad en styreenhed har observeret – men ikke hvilken del eller funktion, der fejler, og det skiftes der mange reservedele på helt unødvendigt.

Skærmbillede fra AutoIQ. Som med al anden kunstig intelligens er det et værktøj, man kan støtte sig til – med den faglige ballast, som man som mekaniker selv er i besiddelse af.

29


[ MEDLEMMER MED MERE ]

Livtag med den grønne omstilling DAG afholdt ”kick-off” for projekt Cirkularitet i autobranchen under velbesøgt medlemsmøde i september. Mere end 60 medlemmer og medarbejdere var med, da Dansk Autogenbrug afholdt sit medlemsmøde hos Salling Autogenbrug i Skive den 17. september. Der var også tre vigtige emner på dagsordenen: Matchmakingplatformen WeUpcycl, Salling Autogenbrug og DAG selv præsenterede, hvad der kan være med til at omstille hele branchen: Projektet Cirkularitet i autobranchen – medfinansieret af EU’s Innovationsfond – yder støtte til at udtage flere affaldsfragmenter fra udtjente og totalskadede biler med henblik på oparbejdning, så de kan indgå i ny produktion. Ifølge Dansk Autogenbrug er der rigeligt med grunde til at udnytte tilskudsmuligheden: Den kommende bilforordning om grønnere produktion af biler – og håndteringen af dem, når de ikke kan mere – vil udvirke flere administrative byrder for virksomhederne, og

30

så er det ikke godt at vide, om bilproducenterne vil presse det frie marked i takt med, at de tvinges til at anvende flere genbrugsmaterialer i deres produktion. Branchedirektør Adam Pade betegnede projektet som en vej til ”grønne penge”. »Vi kan vælge at stikke hovedet i busken. Eller vi kan tage livtag med den grønne omstilling, som samfundet forventer af os,« lød det. Claus Bjerring, den drivende kraft bag producentansvarsordningen KABoB, gav en status for KABoB lige nu, men ikke mindst gennemgik han nye og kommende batteriteknologier. Nye biler, hvor batteriet bliver en integreret del af bilens konstruktion – frem for noget, man bare kan skrue ud – kan blive en udfordring for ikke mindst autogenbrugerne. Endelig berettede Bent Jensen fra DEKRA om pligten til at have indgået aftale

Lise Korsgaard, kernepartner i projekt Cirkularitet i autobranchen, orienterede om, hvad medlemmerne kan vente, hvis de deltager i projetet.

med en såkaldt sikkerhedsrådgiver, hvis man så meget som forbereder farligt affald til transport. DAG og DEKRA forhandler pt. om en fælles aftale for medlemmerne af DAG. Traditionen tro indledtes medlemsmødet sidst på eftermiddagen med en markvandring hos Salling Autogenbrug.

Salling Autogenbrug tog imod, da medlemmerne af DAG var sat stævne i september. Th. Claus Bjerring, KABoB.

AUTOBRANCHEN • 05 2026


[ MEDLEMMER MED MERE ]

Uddannelsesaften på TEC Københavns Automekaniker Laug og TEC i Hvidovre havde den 25. august 2026 inviteret til en temaaften om de nye uddannelser inden for personvogne. Her blev gennemgået alt lige fra godkendelse som læreplads til de nye specialer for henholdsvis ICE (forbrændingsmotorer) og EV (elbiler), regler for ungarbejdere og til TEC’s nye uddannelsesordning. Selvfølgelig var her indlagt tid til en rundvisning, herunder på det nye e-værk, som TEC har etableret som led i sit arbejde som klimaerhvervsskole . Fra TEC’s side kom der én stor opfordring til værkstederne: Få nu taget de lærlinge! Og læs det, der sendes ud om godkendelse til ICE henholdsvis EV. Udfordringen fra mangel faglærte bliver ikke mindre – og som uddannelses­ chef i TEC, Per Nørregaard, fortalte, så har vi med den nye uddannelse faktisk mulighed for at forme den komplette tekniker. Uanset om man vælger ICE eller EV, så kan man nemlig supplere sin aftale

med fire ugers selvvalgt mer-uddannelse, der gennemføres som alle andre skoleophold, hvor specialefagene fra den modsatte gren indgår. Så er det reelt set kun svendeprøven, der adskiller de to specialer. – Af Johanne Berner

TEC’s nye “e-værk” turde overbevise enhver om det rigtige i uddannelsens nye navn: Personvognsteknikeruddannelsen.

Regionale seminarer skal styrke lokalforeningerne De 33 lokalforeninger er rygraden i Dansk Bilbrancheråd, og derfor er det afgørende, at der ligger et aktivt foreningsliv bagved, der kan understøtte netværk og videndeling. Det er baggrunden for, at rådet i november afholder i alt seks lokalbestyrelsesseminarer fordelt over hele landet. Indbudte er formænd og bestyrelsesmedlemmer. På dagsordenen står blandt andet arbejdet i en bestyrelse, løsning af administrationsopgaver (hør, hvad Dansk Bilbrancheråd tilbyder i den sammenhæng) samt netværk og videndeling. Lokalforeningerne er indbudt

gruppevis til de respektive seminarer, så bestyrelsesmedlemmerne kan lære hinanden bedre at kende og forhåbentlig drage fordel heraf efterfølgende. Møderne, der strækker sig fra kl. 17.00-21.00, afholdes i Næstved, Toftlund, Herning, Køge, Middelfart og Aalborg.

Fra Dansk Bilbrancheråd lyder det, at er man menigt medlem med et muligt bestyrelsesmedlem i maven, så bør man kontakte sin formand eller rådets sekretariat. Nye kræfter er yderst velkomne!

Dansk Bilbrancheråd indbyder lokalforeningsbestyrelserne til et foreningsseminar rundt om i landet. Billedet her stammer fra et formandsmøde.

AUTOBRANCHEN • 05 2026

31


[ MEDLEMMER MED MERE ]

Erik S. Rasmussen blev behørigt fejret under særdeles velbesøgt reception i Roskilde i september.

Farvel til Erik Dansk Bilbrancheråd har under Erik S. Rasmussens ledelse været med til at modernisere SMVdanmark, lød det fra SMVdanmarks direktør, Jakob Brandt (tv.).

Organisationsfolk, medlemmer, lokalforeningsbestyrelser, brancheleverandører og mange, mange flere var valfartet til Hotel Comwell Roskilde 18. september for at tage afsked med Dansk Bilbrancheråds direktør igennem 20 år, Erik S. Rasmussen. »Erik er jo en mand, der siger tingene direkte og stiller høje krav,« indledte direktør for SMVdanmark, Jacob Brandt, sin tale. »Det gjorde I fra Dansk Bilbrancheråd til det gamle Håndværksråd, og det var nok noget af det, der skulle til for at støve rådet af og forvandle det til SMVdanmark. Det vil jeg gerne sige tak for på hele SMVdanmarks vegne. For det andet skal du have

en tak fra autofolket. Du har jo lavet meget politisk arbejde selv, men har også brugt SMVdanmark til det. Jeg vil sige, at registreringsafgift og reparationsgrænse var nogle af de første ord, jeg lærte, da jeg i sin tid blev ansat i det gamle Håndværksråd. Det har fyldt utrolig meget. Så I skal alle sammen sende Erik en tak for hans vedholdenhed,« lød det videre. »Du har gjort meget for mange, og det er nok forklaringen på, at der er mødt så mange op i dag.« – Og det var der – endog i en sådan grad, at de mange gæster måtte anvises parkering for at sikre, at der var plads til alle.

Til lykke til Valdemar! I april sikrede lærling Valdemar Nicolaj Boe Christiansen fra Dansk Bilbrancheråds medlem Øens Autoværksted ApS sig en superflot førsteplads ved DM i Skills som lastvognsmekaniker. Det blev for nylig fejret ved en festlighed på lærestedet, hvor Nicolaj blev hyldet af Dansk Bilbranche-

råd, DBR Thy/Mors og DBR Arbejdsgiverforening. Dansk Bilbrancheråd var repræsenteret af direktør Erik S. Rasmussen og DBR Thy/Mors og Arbejdsgiverforeningn af lokalforeningsformand Jacob Halkjær. Begge overrakte de erkendtligheder for den flotte præstation.

Fv.: Indehaver ApS John Madsen, medindehaver og chef for lastvognsværkstedet Jacob Thorhauge, direktør Erik S. Rasmussen og danmarksmester Valdemar N.B Christiansen.

Velkommen til!

Haderslev • Agerskov Autoservice ApS, 6534 Agerskov København • ARA Biler ApS, 2630 Taastrup Midtjysk • Herning Lastvognsservice ApS, 7400 Herning BB Bilhandel ApS, 7361 Ejstrupholm Midtsjælland • MB Autoteknik, Huginsvej 16, 4100 Ringsted Nordsjælland • JM Auto v. Jamil Matarieh, 3400 Hillerød

32

Odense • Heden Auto, 5750 Ringe Randers • Darby’s Motor & Autoteknik, 8870 Langå Roskilde • Bilhuset Roskilde ApS, 4000 Roskilde Silkeborg • Bang & Salomonsen ApS, 8600 Silkeborg KT Biler, 8653 Them Autohusetpetersen, 8600 Silkeborg Thy/Mors • Northy Auto, 7700 Thisted

Vesthimmerland • Husum Biler ApS, 9600 Aars Østsjælland • Køge Auto Elektric Bøggild Aps, 4600 Køge Aabenraa • Taudi Timofejevas, 6360 Tinglev Aarhus • OK Bilcenter ApS, 8270 Højbjerg Shelle Service Ebeltoft ApS, 8400 Ebeltoft

AUTOBRANCHEN • 05 2026


NØGLETAL 100 80 60

25

‘ Aug

Okt

‘25

Dec

‘25

FEB

Personbiler

‘26

Apr

‘26

Jun

‘26

Jul

‘26

Vare- og lastbiler

200 150 100 50

25

‘ Aug

Okt

‘25

Dec

‘25

25

‘ Feb

Personbiler

Apr

‘26

Jun

26

‘26

‘ Aug

NYE BILER • 20.026 personbiler blev nyregistreret i september mod 17.699 i samme måned 2025. Næsten 89 pct. kørte på el. Størst i september blev Tesla, Volkswagen og Toyota. Dieselog benzinbiler udgør nu under 2 mio. i den kørende bilstand. Af varebiler nyregistreredes 2.243 køretøjer med VW, Renault og Ford på de øverste podiepladser. Godt 53 pct. var eldrevne. Tallene her er indekstal aug. ’25–aug. ’26 med januar 2017 = indeks 100. Tal: Mobility Denmark; beregninger: SMVdanmark.

BRUGTE BILER • Den samlede brugtvognshandel i august (september-tal forelå først efter bladets deadline) udgjorde 53.530, hvoraf de 13.679 kørte på el og 27.132 på benzin. Året før var de to tal henholdsvis 12.714 og 27.910. Tallene her er indekstal aug. ’25–aug. ’26 med januar 2017 = indeks 100. Tal: Danmarks Statistik; beregninger: SMVdanmark.

Lastbiler

Varebiler

-15 110 -20

25

‘ Sep

Nov

‘26

26

‘ Jan

26

r‘ Ma

Forbrugertillid

j ‘26

Ma

‘26

Sep

Større forbrugsgoder

FORBRUGERTILLID • Bygger på spørgsmål til forbrugerne om deres syn på deres egen og Danmarks økonomi lige nu og fremover. Forbrugerne har lidt mindre lyst til at investere i varige forbrugsgoder (for eksempel biler), end de har tillid til den økonomiske situation generelt. Tal sep ’25-sep ’26: Danmarks Statistik.

AUTOBRANCHEN • 05 2026

Jul

‘26

100

Sep

‘25

Nov

‘25

Jan

‘26

r ‘26 Maj ‘26

Ma

Erhvervstillidsindikatoren

Jul

‘26

Sep

‘26

Serviceerhverv

ERHVERVSTILLID • Erhvervstillidsindikatoren bygger på svar om Danmarks økonomiske situation og virksomhedernes vurdering af deres aktuelle og fremtidige situation. Indikatorerne for alle virksomheder henholdsvis serviceerhvervene (herunder værksteder) følges ad. Tal sep ’25-sep ’26: Danmarks Statistik.

33


L E V E R A N D Ø R E R

T I L

E F T E R M A R K E D E T

ADVOKATER

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 4399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

AUTOLAK & KARROSSERI LØWENER Industri ApS Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/ da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

BILPLEJE Ditec Bilpleje Danmark ApS Suderbovej 14 • 9900 Frederikshavn Tel: 4042 0044 • Mail: dna@ditec.dk www.ditecshop.com / www.ditec.dk Kurser – træning - bilplejekæde

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

BRANCHEORGANISATIONER

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR

AUTIG Herstedvang 14, 1 · 2620 Albertslund Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Auto IT A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: web@autoit.dk · www.autoit.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 7777 4000 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Herstedvang 14, 1 · 2620 Albertslund Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING

Auto IT A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 www.autoit.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

Købstædernes Forsikring Strandgade 27 A · 1401 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

34

AUTOBRANCHEN • 05 2026


Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

MARKEDSFØRING AutoDesktop Tel: 8882 6260 · www.autoit.dk/autodesktop

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

PENSION

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

AUTOBRANCHEN • 05 2026

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse RENOVERING Motorer mv. Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

RÅDGIVNING OG REVISION Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

Hella Gutmann Solutions Lundborgvej 16 · 8800 Viborg Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning• Porte Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

LØWENER Industri ApS Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

35


BRANCHEKOMMENTAR • Det er fint med en dialog i branchen om optimering af processerne under skadesbehandlingen. Vi skal bare huske, at der kan være langt fra teori til praksis.

Husk nu virkeligheden! Alt imens forsikringsselskaber og parter i autobranchen søger sammen i dialogen om de teknologiske udfordringer i skadesreparationen, innovation og den optimale kunderejse – og det er bestemt positivt – så er der en hverdag på værkstedsgulvet, der skal fungere. Her kan automatiserede takseringsprocesser, digitalisering og fokus på bilejerens samlede ”kunderejse” være fine værktøjer, men de kan ikke stå alene eller ses isoleret. For værksteder og skadecentre er den konkrete samarbejdsrelation mellem det enkelte værksted og forsikringsselskabets taksator af daglig betydning. Det handler om selskabets krav og forventninger. Om at kunne betrygge bilejeren i, at hans og hendes skadede bil er ført tilbage til den stand, den var i, før uheldet. Det gælder særligt bilens trafiksikkerhed; altså at bilen dokumenterbart er repareret efter fabrikkens forskrifter, og at der er anvendt reservedele i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens vejledning. Og så handler det naturligvis om – helt lavpraktisk – at værkstederne kan oppebære en indtjening, der gør det muligt at investere – og efteruddanne sig – i den stigende mængde reparationsteknologi, som moderne biler – og særligt elbiler – forudsætter; alt lige fra diagnoseværktøjer til systemer til kalibrering af ADAS-systemer.

Vi noterer også forsikringsselskabernes ønske om at antage en ”grøn profil” og derfor foreskriver yderligere brug af brugte reservedele. Men den hyppigt rejste mistanke om, at der for flere selskabers vedkommende snarere er tale om en spareøvelse end grønne ambitioner – den nager. Således er det svært – for nu at sige det pænt – at oppebære den nødvendige avance på brugtdele, hvilket afgjort er årsagen til, at værksteder og autogenbrugere ofte kives om kvalitet og forventninger. Også her forekommer den gode vilje at være til stede blandt flere selskaber. Men der sker ikke rigtig noget. Yderligere bekymrer det, når vi fortsat oplever, at enkelte forsikringsselskaber påvirker forbrugerne til at søge imod aftale- eller såkaldte fordelsværksteder under trussel om eksempelvis forhøjet selvrisiko eller begrænsninger af ”gratis” serviceydelser. Det frie værkstedsvalg er afgørende for både den almindelige konkurrence og for bilejerens tryghed. – Og således er det rosværdigt, når parter i branchen kan mødes med det lange lys på og forholde sig til digitalisering og teknologiske udfordringer. Vi skal bare lige huske at omsætte den gode vilje til daglig praksis.

Udgivet af -

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
AUTObranchen 05 2026 by PadePublishing - Issuu