autobranchen

09 | November 2010

autobranchen.info

PORTRÆT: En chance for de mindre POLITIK: EU-fokus pü fair konkurrence TEKNIK: Den ruskende Jetta

Ultimo 2

Til

010

utovæ De Fri A

rkstede

r

ka

prisen ber, at

stiger

, t eneste e D . e k modør vi ik kke r - det g e forvente det e g in Det er i n kunn risstig ne tid p r, hvor du bør n e d i r inge arsle kaber v edrede forsikr ls e s e g b r gsselMan nye, fo . orsikrin ående f r f e a , r lg le a s mg til v ktion vi var hensyn in gode ret til o prisredu d e n e m : t e t d le t sa fritstil me d i at du er ling. Du er der . , å p m mærkso dtager en vars et nyt selskab Vær op o til vis du m de forsikringer skab, h le s de var in arat flytte g en på d n d i e r h k r i e s r k defo er sik ejdsska smiljø, som øg ikringen. b r a n i åd ejd efors rab at p edre arb jdsskad Få 10 % vesterer i et b e pris på arbe in dr Hvis du s, får du en be g e d dæknin bejder hurtiger s n o i bejdspla t a r r e a p d o e l pita in m atis med gr ration kan få d på et privathos u n g e nen ikrin n op adefors vurderer, at e kker vi operatio k s s d j e r Arb gør. å dæ perte lykke, s ste, der res e ks Hvis vo ter en arbejdsu et er vi de ene st D ef e og me t s tilbage ndersøgelsen. d e b dets ru t marke -mail til: samt fo d n la b samtidig eller send en e n gøre for dig. r e n e h a c , utobran å 70 15 85 85 e om, hvad vi k a il t r e mer sning ring p Vores lø cedygtige. Så hvis du vil høre , en konkurr topdanmark.dk @ erhverv rsikri i alle fo

Venlig h

ngssels

ilsen verv

ark Erh

m Topdan

51767 10.10

Ring og hør mere på

70 15 85 85

KOMMENTAR

Stigende optimisme blandt forbrugerne

På trods af at forbrugernes forventninger til fremtiden stadigvæk varierer en hel del fra måned til måned, er der fortsat en ret klar tendens til, at optimismen stille og roligt er på vej tilbage hos de danske forbrugere.

Følger man udviklingen på forbrugertillidsindikatoren fra Danmarks Statistik er der – måske ikke så overraskende – en særdeles tæt sammenhæng mellem forbrugernes forventninger til fremtiden og antallet af bilkøb.

Tankevækkende er det imidlertid, at det er psykologi mere end fakta, der styrer forbrugernes adfærd.

I 2006 sprudlede forbrugernes forventninger til fremtiden, og der blev handlet nye og brugte biler som aldrig før, ca. 655.000 i alt. I 2008 og 2009 hang mundvigene nedad, og salget af personbiler blev med ét slag reduceret med over 100.000 stk.

Men hvis man ser på udviklingen i rådighedsbeløbet for samtlige familietyper, er dette beløb steget særdeles stabilt hen over hele perioden med 2010 som det absolut højeste til dato.

Altså holdt forbrugernes negative forventninger til fremtiden ikke stik. Og heldigvis er de ved at opdage det, så de er begyndt at forbruge lidt igen.

Det smitter positivt af på bilsalget.

www.autobranchen.info

Tak for det, siger bilforhandlerne og tørrer sveden af panden. For det er bestemt ikke sjovt at være bilforhandler, når den nye eller brugte bil er strøget på forbrugernes indkøbsseddel.

Det helt store spørgsmål er jo så, hvornår tipper kurven igen? Eller måske mere, hvad ville der være sket, hvis forbrugernes negative forventninger til fremtiden var gået i opfyldelse? Pyha, så er det ligesom om, sveden vender tilbage på panden!

Svarene må stå hen i det uvisse. For spørger man eksperterne, udmærker deres svar sig som oftest ved at være fejlagtige og i bedste fald modstridende.

I 2006 lød rådene fra eksperterne jo unægteligt – brug bare løs af alt det, du har. Og kan du ikke nøjes med det, så brug af det, du ikke har!

Den filosofi har i hvert fald vist sig at være uholdbar. Men lad os da håbe på, at forbrugernes nuværende positive forventninger til fremtiden holder stik, og at de denne gang er baseret på fakta.

Hvis forbrugsfesten så kan holde noget længere, gør det vel heller ikke så meget, at den bliver lidt mere behersket.

Jakob Tornvig Forretningsfører DBFU

autobranchen | 09 | 2010

3

Indhold

06

Nr. 09 November 2010

Værktøj til selvransagelse

05 JURA

Den digitale bilbog: Papir er sooo last season

06 MARKEDET

Værktøj til selvransagelse

08 KONKURRENCE

Europæiske værksteder i offensiven for den frie konkurrence EU-fokus på fair konkurrence

10 Hvad må vi – og hvad må vi ikke?

10 FORENINGERNE

Hvad må vi – og hvad må vi ikke?

FAI fik ny formand

14 TEKNIK

Den ruskende Jetta

16 BILHANDEL

Eksempel fra fremtiden

18 PORTRÆT

En chance for de mindre

22 BRANCHESTÆVNE

Automechanika: 2010 – et virvar af fornøjeligheder

18

23 ARBEJDSMILJØ

Spartling i autobranchen

En chance for de mindre

26 UDDANNELSE

SKAD uddanner medlemmer i Tyskland

27 STAFETTEN

Når autobranchen samles

28 MEDLEMMERNE 30 AKTUELT Udgiver I/S autobranchen Islands Brygge 26, boks 1984 • 2300 København S T 3263 0460 • 3263 0464 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info

Produktion Elbo Grafisk A/S

Redaktion Adam Pade (ansvh.)

Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk

Oplag 5.600

Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Søren Sonniksen (DAG) • Jakob Tornvig (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)

Næste udgave Onsdag, den 1. december

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk Forsiden: Svend Johansen, Svends Autolakering i Løsning, med sin passion: En 1979 Chevrolet. Læs portrættet side 18.

Foreningen af Auto- og Industrilakerere Islands Brygge 26, 2300 København S T 3263 0460 • F 3263 0464 • www.fai.dk

Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3 • 2630 Taastrup T 3331 4555 • F 3331 3075 • www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Islands Brygge 26, 2300 København S T 7011 1300 • F 7027 1301 • www.skad.dk

ISSN 1603-970X

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 • F 4371 0171 • www.cad.dk

Redaktionen slutter mandag den 15. november Tilsluttet

Dansk Autoglas

Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 • F 3313 6560 • www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 • F 3525 0566 • www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Vongevej 38, 7160 Tørring T 7022 6100 • F 7022 6114 • www.dbfu.dk

JURA

Den digitale bilbog:

Papir er sooo last season

Med den digitale bilbog bliver tinglysning af pant i biler forventelig betydelig hurtigere. Men der er lige noget at sætte sig ind i.

Af Adam Pade

Fra den 2. november er Bilbogen digital. Fra den dag skal finansieringsselskaber, forhandlere og andre interessenter foretage anmeldelse til tinglysning elektronisk på www.tinglysningsretten.dk.

Den digitale bilbog ventes at nedbringe ekspeditionstiderne, hvorved sælgere og senerehen kunderne kan komme i klemme, når det viser sig, at en bil var behæftet med gæld til trods for, at intet viste sig ved en søgning. Målet er således, at 95 procent af alle sager i Bilbogen skal kunne behandles på ti dage eller derunder.

Prøvesystem I dagene op til premieren den 2. november har nysgerrige kunnet prøve systemet af, og et kort kig på hjemmesiden viser to ting: Det ser indviklet ud – men er til gengæld overordentlig veldokumenteret, idet her er mulighed for at læse sig frem til, hvordan man gør, eller følge en vejledning på skærmen. Man har således kunnet foretage en forespørgsel og anmeldt ejendomsforbehold og pantebreve. Man finder en rigtig god “Hyppigst stillede spørgsmål”, og her er en lang oversigt over begreber og processer, man kan læse om som PDF-dokumenter.

Nyt er det, at det blevet nemmere at foretage

www.autobranchen.info

opslag i Bilbogen, og noget tyder på, at det er gratis helt frem til en bestilling af en tingbogsattest.

Opslag i Bilbogen forklares naturligvis også.

Herudover har D·A·F indbudt til to informationsmøder i København og Hobro med repræsentanter for Domstolsstyrelsen. Møderne finder sted sidst i denne måned eller begyndelsen af december, og indbudt bliver også medlemmerne af DBFU og CAD. Styrelse på dupperne Juridisk konsulent Birgitte Wismer i D·A·F beretter, at D·A·F står parat med råd og dåd og udtrykker naturligvis håb om, at det ikke kommer til at gå med bilbogen som med tinglysning af ejendomshandeler, der har været udsat for markant kritik siden indførelsen. »Det er ikke noget, vi har drøftet, men indtrykket er, at Domstolsstyrelsen er voldsomt på dupperne med Bilbogen,« siger Birgitte Wismer, der er glad for, at Domstolsstyrelsen vil stille op til informationsmøderne – også selv om det formentlig bliver banker og finanseringsselskaber, der hyppigst får med Bilbogen at gøre.

Læs selv videre på www.tinglysningsretten.dk

autobranchen | 09 | 2010

5

MARKEDET

Værktøj til selvransagelse

Branchemand med rapport om faldgruber og muligheder for bilforhandlere og værksteder i de kommende år.

Af Adam Pade Han vil ikke entydigt svare på, hvem der vinder markedet: Den frie CAD-mekanikermester eller mærkeforhandleren. Men han kan sige noget om, hvordan man ikke skal gebærde sig, og noget om gule ænder.

Carsten Færge har slået sine folder i autobranchen – herunder ikke mindst i importørleddet som både salgschef og administrerende direktør – og lever i dag af analyser af detailforretninger med henblik på udvikling og salg. Men en personlig ambition har drevet ham til at udarbejde et digert værk om “Bilbranchens kapacitet og fremtid” – om muligheder og trusler tilføjet et geografisk referenceværk. Noget svar på fremtidens udfordringer finder læseren ikke. Rapporten er et værktøj til selvransagelse – selverkendelse, om man vil.

Analysen bygger på et rundspørge til knap 800 forhandlere i sommeren 2010 og en kortlægning af virksomhedernes ressourcer – herunder antal kvadratmeter, forretningsareal, beskæftigede og tekniske kapacitet. Omkring 700 medvirkede i analysen.

6

autobranchen | 09 | 2010

Alle er de forhandlere af de 22 mest solgte biler i Danmark, hvormed 98 procent af det samlede nybilsalg er omfattet.

Carsten Færges væsentligste konklusion er, at branchens indtjening er under pres og peger blandt andet på: Udfordringerne • Ny teknologi – læs: El-biler – vil på sigt presse indtjeningen på service af konventionelle biler • Forbrugerne køber flere små og billige biler, der vedligeholdes mindre og har en kortere levetid • Forhandlere og værksteder har bundet for megen kapital i store grundarealer og kostbare bygninger. Det skaber konjunkturfølsomhed og begrænser omstillingsevnen • Nye asiatiske biler vil kunne forrykke markedet (men det varer lidt, fordi landene har et stort hjemmemarked at mætte først) • Herudover truer leasing og alternativ distribution Carsten Færge peger på, at virksomheder-

www.autobranchen.info

ne bør reformere sig selv – og i deres videre strategi tage bestik af verden omkring dem. Internt bør man overveje, hvordan virksomheden kan effektiviseres og optimeres i forhold til kapacitet og helt konkret – den geografiske beliggenhed. Carsten Færge ser en pointe i at tilpasse udbuddet af varer på hylderne og virksomhedens fysiske størrelse med den givne geografi: Befolkningstæthed, arbejdskraft, lokale konkurrenter, købekraft og mærkestatistikker eksempelvis. Lokalerne må gøres mere fleksible, så bygningernes funktioner kan ændres i takt med marked og konjunkturer.

Og så var der dét med den gule and: »Den gule and – det er det, der gør dig anderledes i forhold til alle de andre. Det kan være en bestemt type service, et særligt produkt, et specielt loyalitetsprogram – noget, de andre ikke har,« foreslår Carsten Færge, der tilføjer, at prisen alene ikke kan være nogen gul and.

I lyset af spørgsmålet, om hvem der vinder mest i styrke – mærkeforhandlerne eller de uafhængige værksteder – noterer han med en vis forundring, at mærkeværkstederne ikke er bedre til at markere sig

www.autobranchen.info

MARKEDET

»Jeg tror, man skal se på forbrugernes samlede behov for mobilitet – at branchen skal tænke i mobilitetsløsninger.« – Carsten Færge

som kæder; Carepoint er blandt de helt få, der måske har fat i noget her. Ét er logistik, konjunkturanalyser og kold økonomi. Noget andet er at tænke bilsalg helt forfra.

“Mobilitetsbranchen” »Jeg tror, man skal se på forbrugernes samlede behov for mobilitet – at branchen skal tænke i mobilitetsløsninger,« siger Carsten Færge. Det gælder lige fra indskrivning af bilen til service til muligheden for at kunne låne eller leje sig frem til den bil, man har behov for på et givent tidspunkt: En Ford Fiesta til daglig transport, en cabriolet til weekend’en, en Galaxy til ferieturen sydpå.

Eller “mobiliteten” kan tænkes endnu bredere: Kanske bilforhandlerne skal forhandle cykler og alt muligt andet med hjul – og måske klippekort til offentlig transport? Eller den innovative bilforhandler kunne sætte sig i spidsen for en delebilordning? »Der er naturligvis en snert af miljøbevidsthed i nogle af disse muligheder, og miljøbevidsthed bliver helt klart et parameter. Der kunne ligge en gul and i at indrette et “økologisk” bilhus med blik for energiforbrug, affald og miljøvenlige løsninger,« forudskikker Carsten Færge.

Jo, der er blevet råbt “Ulven kommer” om el-biler i adskillige år, og indtil videre er ulven lidt hvalpet i det.

Fantasien – et ledelsesværktøj »Men vi må have fantasi til at se på, at ny teknologi skaber nye muligheder og trusler. Hvem siger, at det er de traditionelle bilproducenter, der vinder elbil-markedet, og sælger dem gennem den etablerede forhandlerstruktur? Kunne El-Giganten sælge en elbil?« spørger Carsten Færge provokatorisk.

Din regnskabsanalyse viser, at den store virksomhed ikke nødvendigvis er den mest rentable.

Hvordan ser den optimale bilforhandling ud? »Det er en forhandler af to mærker med en eller to pladser, der omsætter for et sted mellem 40 og 50 millioner kroner om året. Det er en håndtérbar størrelse, hvor man kan nå at snakke sammen,« siger Carsten Færge.

Autobranchens udøvere kan bestille en “byrapport” om markedet og demografien i den enkeltes lokalområde. Herudover drager Carsten Færge gerne rundt i branchens lokale foreninger og fortæller om rapporten. »Har jeg tændt bare et lys i lokalet, er det jo umagen værd.«

autobranchen | 09 | 2010

7

KONKURRENCE

Europæiske værksteder i offensiven for den frie konkurrence EASRA vedtog et ambitiøst arbejdsprogram under sin generalforsamling i Paris i oktober.

Med en overordentlig ambitiøs arbejdsplan vil den eneste internationale organisation for de frie værksteder, EASRA, nu skærpe politikerne og meningsdannernes opmærksomhed om de barrierer, der hindrer forbrugernes frie værkstedsvalg og dermed den mest effektive konkurrence i den europæiske autobranche. Det var hovedresultatet, da EASRA afholdt generalforsamling under biludstillingen i Paris i oktober. Fra Danmark medvirkede CAD’s direktør, Erik S. Rasmussen, og administrationschef Per B. Nielsen. »De fleste af de målsætninger, vi nedfældede, kan vi direkte overføre til danske forhold. Dem vil vi i CAD naturligvis arbejde videre med,« siger Erik S. Rasmussen, der blev genvalgt som organisationens vicepræsident.

Forsamlede ved EASRAs generalfor­ samling – th. dag­ lig leder Brigitte Castell, formand René Rigaud og kollega Jean Ravier.

8

autobranchen | 09 | 2010

Fuld adgang til data Blandt målsætningerne er at sikre fortsat og fuld adgang til tekniske data til den frie del af branchen og at forhindre de meget lange garantiperioder, der ifølge EASRA alene har til formål at binde forbrugerne til mærkeværksteder. Kun sådan kan målet om at sikre et 100 procent frit værkstedsvalg sikres, hedder det. Herudover bør værkstederne have frihed til at vælge kvalitetsreservedele.

Også kommunikationen mellem forsikringsselskaber og værksteder skal der ses nærmere på, og dialogen mel-

lem foreningerne og forbrugerorganisationerne i EU skal styrkes. Endelig skal EASRA medvirke til at sikre uddannelse og efteruddannelse af mekanikerne på de frie værksteder.

Flere lande skal med »Helt overskyggende vigtigt er det dog, at vi får udvidet antallet af lande, der er med i EASRA, der i øvrigt er den eneste “rendyrkede” sammenslutning for frie værksteder i EU. Både i CAD og i EASRA har vi den holdning, at man kun kan tjene en herre, en branche. I alle de øvrige europæiske sammenslutninger af lignende art oplever vi desværre et sammensurium af aktører – lige fra bilfabrikanter og bilimportører til mærkeforhandlere, pladesmede, autolakerere og frie værksteder. Det siger sig selv, at man ikke kan varetage de specifikke interesser for så mange faggrupper; interesser, der i deres natur kan være modstridende,« siger Erik S. Rasmussen.

I beretningsåret har EASRA medvirket ved udarbejdelsen af den nye informationsrapport om konkurrencemæssige barrierer for de frie værksteder, haft opfølgningsmøder med myndigheder og foreninger, foretaget analyser i lyset af de fortsatte ændringer af gruppefritagelserne og gennemført generelt lobbyarbejde over for EU-Kommissionen.

EASRA består for øjeblikket af de uafhængige værksteders organisationer i Danmark, Frankrig, Finland og Kroatien og har Italien som associeret medlem. Formand er lederen af den franske organisation FNAA’s E U - p o l i t i s ke afdeling, René Rigaud.

www.autobranchen.info

KONKURRENCE

EU-fokus på fair konkurrence Værkstedernes adgang til tekniske data og forbrugernes adgang til frit værkstedsvalg er blandt hovedpunkterne i ny EU-rapport.

Omkring 40 procent af en bilejers omkostninger udgøres af reparation og service gennem bilens levetid. Derfor er det af afgørende betydning, at forbrugerne er sikret den livligst mulige konkurrence på markedet, og lige fra bilfabrikanter til forsikringsselskaber må overholde de gældende regler.

Således hedder det i en ny rapport fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om eftermarkedet.

Rapporten er tilegnet medlemmerne af EUKommissionen og Parlamentet og skal medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen. Rapporten nævner en række barrierer for det frie værkstedsvalg, herunder retten til tekniske data fra bilproducenterne. Rapporten blev forelagt under en workshop, som de frie værksteders internationale organisation, EASRA, afholdt forud for sin generalforsamling.

Af indlæggene fra de medvirkende organisationer i Italien, Frankrig, Kroatien, Finland og Danmark fremgik, at den frie værkstedsbranches udfordringer er stort set ens hele vejen rundt. I CAD vil rapporten ifølge direktør Erik S. Rasmussen blive brugt som dokumentation over for politikerne både i Danmark og internationalt.

Under workshop’ens anden del gennemgik en repræsentant fra EU-Kommissionen, George Spyrou, hvordan fagene gennem EU-midler og forskellige puljer – herunder Leonardo da Vinci-programmet – kan etablere projekter, der kan medvirke til at rekruttere og uddanne kvalificeret arbejdskraft.

Workshop’en blev ledet af advokat Brigitte Castell, som medlemsorganisationerne har engageret som administrativ leder af EASRA.

NYHED! CTR 12000 VISION Fuldautomatisk Modstandssvejser fra Car-O-Liner Kvalitets sikring ved Skadesreparationer • • • • • • • • • • •

Automatisk måling af emnetykkelse Automatisk identifikation af materiale type Automatisk indstilling af strømforbrug Udregner selv punktdiameter efter behov Opfylder EU- Direktiv 2004/40/EG Dokumentation af svejsedata med WinSpot 6 m. svejsekabel Høj effekt 12000 kA. Let at opgradere via USB port.

Utrolig let at betjene Leveres standard med 4 stk. svejsebøjler

arkedet rm e ft e l ti t d n e k d o G rikker! af en række Bilfab Fabrikvej 19 · DK-8800 Viborg Telefon +45 8725 1140 Telefax +45 8661 4713 www.olego.dk

FORENINGERNE

Konkurrencesty relsens Karen Berg.

Konkurrencenloven:

Hvad må vi og hvad må vi ikke?

Konkurrencestyrelsen gennemgik de mest grundlæggende konkurrenceretlige regler forud for FAI’s generalforsamling i september.

Det gik ikke stille for sig, da Konkurrencestyrelsens Karen Berg forud for FAI’s generalforsamling gennemgik, hvad der er tilladt og “slut-forbudt”, når gælder samarbejde mellem virksomheder. I al fald blev hun nærmest blæst omkuld efter sit indlæg med en masse kritiske spørgsmål, der kunne siges at rumme medlemmernes frustrationer over forsikringsselskabernes fremfærd.

I sit indlæg redegjorde Karen Berg for grundsætningen om, at det er forbudt at indgå aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen på markedet.

Gråsort Men man må gerne have et samarbejde, der har til hensigt at gøre produktion, indkøb eller teknisk udvikling mere effektiv, hvis det vel at mærke kommer forbrugerne til gode. Fælles indkøb og fælles markedsføring er altså OK. Det er “gråsort” at udveksle oplysninger om hinandens prispolitik og andet, der ellers hører til forretningshemmelighederne.

Karen Berg definerede et indkøbssamarbejde som aftaler mellem konkurrerende virksomheder om fælles indkøb af produkter eller ydelser.

Det kan give stordriftsfordele, skaber effektivitet – og er godt for forbrugerne. Bliver Konkurrencestyrelsen bedt om at vurdere et samarbejde, ser styrelsen på parternes sam-

10

autobranchen | 09 | 2010

lede styrke på markedet både på indkøbs- og afsætningssiden og på, om samarbejdet kan være et skalkeskjul for et kartel.

Derfor OK til Taksatorringen I det lys argumenterede Karen Berg for, at samarbejdet i Taksatorringen – hvis virksomhed autobranchen tidligere har indklaget for Konkurrencerådet – ikke er ulovligt: Ringens indkøb udgør under 10 procent af markedet, og de selskaber, der medvirker i Taksatorringen, har kun en markedsandel på 25 procent. Herudover har styrelsen fundet, at der ikke indgås aftaler, der kan begrænse de medvirkende forsikringsselskabers indbyrdes konkurrence. Ét er køb, noget andet salg.

Her fastslog Karen Berg, at hvis et antal autolakerere går sammen om at aftale priser og vilkår for forsikringsskader, så vil det med stor sandsynlighed blive anset som ulovligt kartel. Det gælder dog ikke, hvis opgaven er af et sådant omfang, at én virksomhed ikke ville kunne løfte den alene.

Kæderne Med to kæder i autolakererfaget var også kædedannelse et relevant område: Det er OK at fastsætte mindstekrav til værkstedsindretning, facade og anvendelse af logo, men man må ikke begrænse kædemedlemmerne i at yde service ud over det aftalte. Man må heller ikke have en regel om, at et medlem kan nedlægge veto mod nyoptagelser i “deres” område.

Det er heller ikke i orden at kræve udlevering af oplysninger, der afslører medlemmernes forretningsmæssige adfærd, herunder priser og avancer. Man kan godt kræve, at kædemedlemmerne lægger et vist minimum af deres indkøb inden for rammerne af kædesamarbejdet, men man må på den anden side som hovedregel ikke boykotte bestemte leverandører.

www.autobranchen.info

FORENINGERNE

Poul Erik Christensen overlod stafetten til bestyrelseskollegaen Lasse Jæger Jensen under årets generalforsamling.

FAI fik ny formand Håndværksrådets næstformand, Poul Erik Christensen, overrækker Rådets fortjenstmedalje til afgående FAI­ formand, Poul Erik Christensen.

Selv om dette års generalforsamling ikke fulgtes af en aftenfest, herskede nu alligevel en særlig stemning dér på Hotel Trinity i Snoghøj lige uden for Fredericia den 24. september: Her skulle tages afsked med FAI’s formand gennem syv år, Poul Erik Christensen, der havde besluttet ikke at stille op til genvalg.

Poul Erik Christensen blev afløst af sin besty-

relseskollega, Lasse Jæger Jensen, Lakspecialisten A/S i Århus. Valget skete enstemmigt og uden modkandidater.

Hæder fra Håndværksrådet Udover at blive udnævnt som æresmedlem i den sammenlagte FAI Nord nød Poul Erik Christensen også den ære at blive hædret med Håndværksrå-

Færre – og større Der bliver færre og færre FAI-værksteder, men det er ikke udtryk for, at faget er i tilbagegang – tværtimod. I perioden 1990-2010 er antallet af værksteder faldet med halvdelen, men alene i perioden 2004-2009 er mængden af skader steget fra 330.000 til 405.000. Ligeledes er den udbetalte lønsum stigende – ikke alene på grund af højere lønninger, men også som følge af stigende be-

www.autobranchen.info

skæftigelse, i hvert fald set henover årene. Bag paradokset gemmer sig naturligvis en høj grad af koncentration i faget – opkøb og fusioner af virksomheder.

Det var således på sin vis et styrket autolakererfag, der afholdt generalforsamling i Fredericia den 24. september.

autobranchen | 09 | 2010

11

FORENINGERNE

dets fortjenstmedalje i sølv. Medaljen blev overrakt af Håndværksrådets næstformand, CAD-formand Poul Erik Christensen.

Just i kølvandet på sammenlægningen af Midtjysk og Nordjysk Afdeling vedtog generalforsamlingen at ændre vedtægterne, så FAI’s hovedbestyrelse fremover består af den generalforsamlingsvalgte landsformand samt “de til enhver tid valgte formænd og næstformænd for de tre lokalafdelinger”.

Vil have yderligere certificeringsmulighed Bestyrelsen består herefter af Lasse Jæger Jensen, Århus, Lars Frederiksen, Hedensted, Morten Rønde, Tørring (nyvalgt), begge FAI Syd, af René Sørensen, Helsinge, og Jimmi Sørensen, Nykøbing F (nyvalgt), repræsenterende FAI Øst, og endelig af Thorben Damsgaard, Frederikshavn, og Lars Madsen, Grenaa (nyvalgt) som repræsentanter for FAI Nord.

Generalforsamlingen skulle herudover tage stilling til et medlemsforslag om et alternativ til elitecertificeringen under KS 2000. Elitecertificering indebærer blandt andet, at de certificerede

virksomheder kun skal have besøg hvert andet år.

Konklusionen blev et flertal for at pålægge hovedbestyrelsen at etablere en KS 2000-certificeringsmodel, hvorunder den nuværende KS 2000 fortsætter, og at der etableres en elitecertificering, hvorefter virksomhederne skal opfylde særlige krav og kun have besøg hvert andet år. Endelig skal hovedbestyrelsen arbejde på at supplere med en ISO 9001/KS 2000-certificering for virksomheder, der ønsker det.

Hovedbestyrelsen har allerede en målsætning om, at 85 procent af medlemskredsen skal være certificeret i henhold til KS 2000 senest med udgangen af 2011. I dag er mere end 70 procent af medlemmerne certificeret.

Forud for generalforsamlingen var udsendt en bredspektret skriftlig beretning, hvori blandt andet berettes om FAI’s indsats for at skabe forståelse for modene lakteknologier. Således har FAI’s Teknologiudvalg gennemført kursusvirksomhed for FDM’s prøveassistenter og forsikringsselskabernes cheftaksatorer – dette sidste ikke mindst for at fortælle om de avancerede trelagslakeringer, der anvendes i stigende grad.

FAI’s nye formand, Lasse Jæger Jensen (th.) får overrakt “stafetten” af afgående Poul Erik Christensen.

12

autobranchen | 09 | 2010

www.autobranchen.info

Der er noget du skulle prøve!

Nemlig viggolaursen.dk næste gang du køber dæk, fælge eller komplethjul!

Men vores priser er så skarpe, at der ikke er plads til at smide stempelkander, saftpressere eller stegepander oven i handlen som lokkemiddel.

Så hvad gør vi?

Tyg lidt på den!

1/2 kg Guldkarameller... ...til de 100 første der bestiller et sæt komplethjul på viggolaursen.dk i denne uge (skal være via hjemmesiden).

Gælder kun 1 ordre pr. kunde og husk at skrive “Guldkarameller” i Bemærkninger, når du bestiller. Så vedlægger vi 1/2 kg Guldkarameller, som du kan dele med kollegaerne.

Mangler du login og pasword, så ring: 98 15 77 77 og bliv oprettet som kunde.

viggolaursen.dk København

Odense

Århus

Aalborg

TEKNIK

Den ruskende Jetta Hvad kan forbinde en ruskende motor med en sikring, der er gået? Joh – et gasspjæld.

Af Adam Pade For en gangs skyld handler denne historie ikke om fugt eller om en hypersensitiv motorstyring, der har sin egen vilje. Vi er så tæt på en næsten almindelig mekanisk fejl, som tænkes kan. Forunderligt.

Ejeren af en VW Jetta 2,0 TDI, årgang 2006, henvender sig på sit værksted med sin bil. Motoren er urolig – den rusker, og når man slukker for den, lyder det, som om den er på vej ud af motorrummet. Værkstedet leder efter fejl med lys og lygte – og en diagnosetester formentlig – men alt virker til at være i orden, og kunden får sin bil igen. To dage senere vender han tilbage – den er stadig gal, og nu rapporterer bilen faktisk om en fejl lagret i motorstyreenhedens hukommelse. Bilens egendiagnosesystem har fundet en fejl på CAN-kommunikationen mellem gasspjældets styreenhed og motorsty-

reenheden. Værkstedet foretager nogle enkelte udmålinger for at sikre, at det ikke er bilens ledningsnet, der er defekt, men ingen fejl bliver fundet.

Derfor beslutter værkstedet at udskifte gasspjældet med et nyt.

Virker bare ikke Det virker bare ikke – motoren rusker, kunden er trist og værkstedet frustreret. Ledningsnettet måles nu ekstra grundigt igennem, men der er ikke og har ikke været nogen fejl.

Og så bliver det kirurgernes – Jan Krusager og Tom Bruno Pedersens – tur. De sidder fortsat hos Bosch som konsulenter med ansvar for Bosch’ tekniske hotline. »Vi konstaterer, at det originale gasspjældshus er defekt – og at det nye ikke er det, og så er det da på plads,« indleder Jan Krusager.

KIRURGERNE

14

autobranchen | 09 | 2010

www.autobranchen.info

PROBLEMFAKTA BIL:

VW Jetta 2,0 TDi, 2006

PROBLEM:

Motoren ruskede og gjorde gymnastiske øvelser, når den blev slukket

UDBEDRING:

Udskiftning af defekt gasspjæld og sikring

ÅRSAG:

Det defekte gassjæld havde forårsaget, at en sikring, der skulle sikre spændingen til den relevante styreenhed, var brændt af. Dermed fik styreenheden ingen spænding, og gasspjældet kunne ikke fungere korrekt. Denne fejl kan opleves på VW Golf, Jetta, Touran og Caddy, på Seat Altea og Toledo samt på Skoda Octavia.

Styreenhed får ingen spænding »Næste skridt bliver at udmåle ledningsnettet og strømforsyningen til gasspjældets indbyggede styreenhed. Og her viser det sig, at styreenheden ikke får nogen spænding,« fortsætter han.

Gasspjældet strømforsynes over en sikring, der sidder i motorrummets elektronik-boks. Sikringen var gået – givetvis som følge af det defekte gasspjæld. »Det er jo en simpel fejl, men den lader sig ikke udlæse med nogen diagnosetester, der oven i købet giver misvisende fejlmeldinger,« slutter kirurgerne.

Tv. det monterede nye gasspjæld, der også ses som selvstændig enhed nederst.

Vi tager din hjemmeside til et højere niveau...

Trafikken på www.monk.dk er mere end fordoblet siden lanceringen af den nye hjemmeside, og en væsentligt større andel af kundehenvendelserne via hjemmesiden ender i en handel. ”Hjemmesiden er blevet en meget, meget vigtig fødekanal til vores salgsafdeling”, siger salgschef Martin Clair Svendsen

CMS: BRUGTBILSVISNING: SERVICEBOOKING: NYHEDSBREV: GALLERI: “Vi laver en løsning til jer, som er skræddersyet efter netop jeres ønsker og behov” KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION INFO@AUTOIT.DK

www.autobranchen.info

autobranchen | 09 | 2010

15

BILHANDEL

Eksempel fra fremtiden CAD vinder tvist mod importør, der ikke ville yde garantiservice på en bil hjemkøbt fra Rumænien: Et eksempel på den uundgåelige globalisering – ikke mindst når det gælder vores branche.

Af Erik S. Rasmussen, direktør, CAD Et CAD-medlem hjemkøber en Kia C’eed fra Rumænien, får den fragtet til Danmark og sælger den til en privat forbruger på Sjælland. Bilen er altså købt i et andet EU-land og var endnu så ny, at den var omfattet af fabriksgarantien.

Den danske ejer oplever kort efter købet et mindre problem med bilen og retter henvendelse til den lokale Kia-forhandler, idet der formentlig er tale om en reparation, der er omfattet af bilens nyvognsgaranti. Men da forhandleren opdager, at bilen er købt i Rumænien, afviser han enhver form for garanti.

Går til Konkurrencestyrelsen CAD vurderer, at den pågældende bil rettelig burde være omfattet af den danske “Kia-garanti” og retter henvendelse til den danske Kia-importør.

Men også her afvises enhver garanti, og CAD ser ingen anden udvej end at gå til Konkurrencestyrel-

16

autobranchen | 09 | 2010

sen via Håndværksrådet. Den danske Kia-importør begrunder sin afvisning af garantien med, at der med den usædvanlige import fra Rumænien er sket en omgåelse af Kias selektive distributionssystem i Danmark. Det har importøren nemlig i 2005 fået medhold i hos Konkurrencestyrelsen.

Men ifølge Konkurrencestyrelsen kan sagen fra 2005 og denne nye sag ikke sammenlignes, og hjemtagelse og salg af den “rumænske” Kia er ikke en omgåelse af Kias selektive distributionssystem.

Styrelsen nåede derfor frem til, at den danske importør var forpligtet til at servicere bilen, hvilket nu er sket.

En rigtig vigtig sag Sagen har efter CAD’s opfattelse principiel betydning, fordi den bidrager til et billede af spillereglerne i fremtidens globale bilhandel. Distribution, struktur og logistik er under stor og dramatisk forandring, når det gælder salg af biler. Både nye og brugte biler vil i fremtiden komme ud til forbruger ad vidt forskellige veje. Det skyldes både den almindelige globalisering og harmoniseringen af EU’s handelsregler, hvorved landegrænserne udslettes, når det gælder varernes frie bevægelighed og forbrugernes rettigheder.

Vi må imødese, at der dukker helt nye måder for samhandel op, og branchen får behov for myndighedernes hjælp til at fastslå ret og pligt. Det er et kerneområde, vi som brancheforening selvfølgelig gerne medvirker til.

www.autobranchen.info

Du har hvad der skal til.

Vi har værktøjet.

Du har brug for en sprøjtepistol, der matcher din kunnen perfekt.

Den nye SATAjet® 4000 B: Bedre ergonomi. Højere præcision. Blødere. Lettere.

For yderligere information: www.satajet4000.com

SATAjet ® 4000 B German Engineering

NYHED

PORTRÆT

Af Adam Pade Der står en kvinde bag alt. Bag Svend Johansen (59) står Bente (57), der – alt imens Svend passede sit arbejde hos Ejner Hessel – kontaktede ejendomsmægleren, gennem hvem parret fandt de første værkstedslokaler til Svends eget autolakereri.

Det var i Løsning – få kilometer nord for Vejle – i året 1981. »Forretningen var da i drift som autolakeringsværksted, men … det var lidt som at begynde forfra,« fortæller Svend om den spæde start året efter – den 1. januar 1982. »Vi måtte være noget om os i førstningen, men siden hen er det – på en enkelt periode nær – kun gået fremad. I 1986 byggede vi så her.« ”Her” er 800 kvadratmeter ude i Løsnings håndværkerområde. Værkstedet omfatter en kabine til personbiler og en kabine til industrilakering og en hal til bilpleje – hos Svends Autolakering sværger man til Ditec. Her er lyst og rummeligt, tonen er jysk og hjertelig.

Kæden Indgangspartiet er præget af alt, hvad en organiseret autolakvirksomhed med ambitioner kan skilte med: Firmaet er KS2000-kvalitetsog miljøcertificeret, tilsluttet FAI, ”autoriseret” SpiesHecker Autolak Center – og nu pynter også et pænt stort skilt med teksten ”Medlem af: Lakkæden Danmark”.

Kæderne:

En chance for de mindre Svend Johansen i Løsning ved Vejle er blandt pionererne i autolakerernes nye Lakkæden Danmark. Ambitionen er 30 medlemmer inden årsskiftet.

18

autobranchen | 09 | 2010

www.autobranchen.info

PORTRÆT

Adspurgt herom smiler Svend på en gang finurligt, undseligt og kampberedt: Tanken var hans, men uafvidende delte han den med Torben Rasmussen, TR Autolak i Hedehusene ovre på Sjælland: Jo, der måtte være plads til en kæde, der satser mere på indkøbssamarbejde end på en stor organisation. LAKeksperten havde jo vist vejen – vist, at et kædesamarbejde i autolakererfaget var muligt. Lars Frederiksen, Spettrup Autolak i nærliggende Hedensted og Torben Braune Jørgensen i Hillerød, Torben Rasmussen og Svend selv kastede sig ud i projektet, der havde premiere her i efteråret. De afholdte informationsmøder i Kolding, Hobro og Ringsted i oktober var velbesøgte, og ambitionen er 30 medlemmer over hele landet inden årsskiftet.

Spillemandspenge »Det her er noget, jeg brænder for: Vi forudser, at der kan komme flere store aktører på banen i de kommende år, og det må vi som mindre virksomheder ruste os til. Jo, et kædesamarbejde betyder da afgivelse af en vis suverænitet, men vi fortsætter jo under vore respektive firmanavne,« fortæller Svend Johansen, der understreger, at der skal være tale om en lille, smal organisation – måske med en deltidsbogholder: Ellers bliver den mulige bonus til spillemandspenge, mener han – penge, der går op i røg.

Svend Johansens liv begyndte på en gård i Sønder Vium. Det stod ham tidligt klart, at landmand ville han ikke være. Men det med at male trak lidt i ham. Han kom i lære i Skjern, blev udlært i 1971, sprang soldat og fik job hos DOMI i Vejle. I 1973 etablerede en kollega sig i Sdr. Felding, og her gik Svend med. Men det var bar-

www.autobranchen.info

ske tider – der var oliekrise, og jobbet røg. Siden fulgte årene på en fabrik i Lem – her fremstillede man stålporte og aluminiumsfacader, hvilket ikke forekom ham voldsomt inspirerende. Efter et kort ophold på et værksted i Brande vendte han dog tilbage hertil som værkfører. Derpå oprandt tiden hos Ejner Hessel inden etableringen i 1982. 1982 var seneste udkald, mener de begge: Det var tiden, inden børnene skulle i skole. Af børn er der tre drenge på henholdsvis 34, 32 og 27. Kun Michael på 27 har fundet sig en jobvej i autobranchen; han er mekaniker i Sønderborg. »Det lå nok lidt i mig – det med at blive selvstændig. Jeg havde jo allerede som lærling set, hvad man kunne tjene som svend. Jeg havde bare overset alle omkostningerne og merarbejdet ved at være selvstændig!« erkender han lunt, men har dog aldrig fundet anledning til at fortryde.

Bente Bente mødte han på Henne Strand i begyndelsen

Svend Johansen har været med­initia­ tivtager til Lakkæden Danmark.

autobranchen | 09 | 2010

19

FORENINGERNE

»Jo, et kædesamarbejde betyder da afgivelse af en vis suverænitet, men vi fortsætter jo under vore respektive firmanavne.« – Svend Johansen af 1970’erne. Hun er uddannet kontorassistent, men arbejdede da hos den lokale slagter. For hendes vedkommende fulgte en lang årrække hos Jutlandia og dernæst i Hedensted kommune.

Men gennem de seneste mange år har hun i mere end én forstand været medarbejdende ægtefælle: Ikke alene klarer hun det administrative, hun har også ansvaret for bilplejen og går ikke af vejen for det grovere forarbejde, inden der skal males.

Hendes arbejdsdag er som Svends – fra syv morgen til mindst kl. 17.00 om eftermiddagen (»men jeg går kl. 16.00 om fredagen!« erklærer hun bestemt).

Øverst: Bente har hovedansvaret for bil­ plejen. Dernæst: Frank Winther og Sinthu Ratnakumar.

SVENDS AUTOLAKERING V. SVEND JOHANSEN Haremarksvej 3, Løsning Etableret 1982 og drives sammen med hustruen Bente Udfører personbils- og industrilakering I alt fire medarbejdere Tilsluttet FAI og Lakkæden Danmark

20

autobranchen | 09 | 2010

www.autobranchen.info

Rejs med Autobranchen BEIJING

Xian

Svends Autolakering maler personbiler, campingbiler og karrosseridele til storvogne – kundekredsen tæller blandt andre et pænt antal brugtbilforhandlere. Industrilakeringen kom til i løbet af 1990’erne, og her males både på stål og træ – men udelukkende vådlak; pulverlakering er der så mange andre, der har taget op. Firmaet beskæftiger i dag Frank Winther og Sinthu Ratnakumar foruden de to ejere.

Den faglige ambition rækker videre end til certificering og kæder: Allerede i 1990’erne overgik værkstedet til vandige produkter, og Svend var svært fornøjet med at være testværksted for Baden-Jensens nye 480-serie. Testpiloten blev hædret med en gylden sprøjte, der pryder reolen i Svends kontor.

Haven og Chevy’en Parret har ikke langt til arbejde. De har selv bygget hus på nabogrunden – et hus omgivet af den fornøjeligste have, der er Bentes lidenskab: Havearbejdet er ren terapi, og resultatet er til daglig glæde for dem begge.

Svends lidenskab har imidlertid fire hjul under sig: En 1979 Chevrolet C10 Pickup Smallblock – indkøbt i Tyskland for forholdsvis nylig. Pæn ser den ud både indeni og udenpå, men Svend ser frem til at tage den under kærlig behandling i den kommende vinter.

Deler Bente også dén interesse? »Hun var da med nede, da vi købte den,« lyder svaret.

Tog hun ligefrem med – !? »Ja, det var jo hende, der skulle betale,« lyder det lunt fra Svend.

Der står en kvinde bag alt.

Vi gentager succesen

Kinas Højdepunkter Beijings storslåede seværdigheder og terrakotta-hæren i den gamle kejserby, Xian - 9 dage med dansk rejseleder Drømmer du også om en rejse til Beijing, at vandre på Den Kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds Plads, besøge Den Forbudte By og opleve den kinesiske kultur? Endvidere besøger vi det 20. århundredes største arkæologiske fund, Terrakottahæren i Xian, hvor vi bl.a. besøger grundlæggeren til Den Kinesiske Mur, og hans imponerende gravkompleks.

På denne specialtur har vi desuden indlagt besøg på et brugtvognsmarked i Beijing, samt en rundvisning på én af Xians største automobilfabrikker.

Dagsprogram Dag 1 København – Beijing.

Dag 2 Beijing. Ankomst og Himlens Tempel.

Dag 3 Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Mao´s Mausoleum, Den Forbudte By, Sommerpaladset, Peking opera.

Dag 4 Beijing – Xian. Brugtvognsmarked, Cloisonnéfabrik, Åndevejen, Ming-gravene, Den Kinesiske Mur, Nattog.

Dag 5 Ankomst til Xian. Medicinmarked, Terrakotta-hæren, lokal landsby, ”Hot Pot” til middag.

Dag 6 Xian. Den Store Vildgås Pagode, bymuren, muslimsk kvarter, Tang-teater.

Dag 7 Xian. Tai-chi, bilfabrik. Fly Xian – Beijing.

Dag 8 Beijing. På egen hånd, Pekingand-middag.

Dag 9 Beijing – København.

Afrejse 26. februar 2011 Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 11.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.690,-

Prisen inkluderer • Dansk rejseleder • Fly København – Beijing t/r med SAS • Gratis flytilslutning fra Århus og Aalborg (forbehold for udsolgte pladser) • Indenrigsfly Xian – Beijing • 1 nat på nattog mellem Beijing og Xian • Udflugter og entréer jf. program • Indkvartering i delt dobbeltværelse på gode hoteller (tillæg for enkeltværelse) • Helpension (på nær frokost dag 8 og middag dag 7) • Skatter og afgifter.

Information og bestilling booking@albatros-travel.dk tlf. 36 98 98 98 Oplys venligst rejsekode LR-AUB

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

www.autobranchen.info

autobranchen | 09 | 2010

21

BRANHESTÆVNE

Automechanika:

2010 – et virvar af fornøjeligheder Af Ing. Thomas Krebs, direktør i SKAD Automechanika i Frankfurt er det største trækplaster for autobranchens eftermarked i Europa. Hvert andet år samles leverandører af udstyr, værktøj, lak, viden, bilproducenter, konsulenter, indkøbere, forhandlere og værkstedsejere fra hele verden for at se på nyheder inden for deres eget område.

Ved mit besøg på udstillingen i september havde jeg rig mulighed for at besøge de mange stande og deltage i Europas største kongres inden for skadesarbejde, hvilket var en øjneåbner i forhold til de realiteter, den europæiske karrosseribranche vil møde i de kommende år. Men mere om det om lidt.

Nyheder var der ikke mange af. Hjuludmålingscomputerne er blevet mere avanceret, afbalanceringsmaskiner kan stadig ikke brygge kaffe, og dækmaskinerne fylder endnu mere på værkstedet – ja, hjulene er også her i Danmark ved at nå de 30 tommer.

På liftområdet er der heller ikke sket meget. Større lifte til større varebiler, flere forskellige nye løftearmsudformninger til de 2-søjlede lifte, længere kørebaner til de 4-søjlede lifte og sakselifte, samt et hav af forskellige undergulvsstempellifte, der har været yderst populære i de seneste års mange nybyggerier.

Byg til – i luften En sag, der fik min opmærksomhed, var Nussbaums parkeringssystemer. I min tidligere karriere som teknisk chef hos Lillelund prøvede jeg at overbevise mange værksteder om, at parkeringspladsen var for trængt, og det var svært at finde plads

Der var flere trends end egentlige nyheder på årets Automechanika i september. autobranchen rapporterer.

22

autobranchen | 09 | 2010

til alle kundebiler. Her er løsningen til at fordoble pladsen udenfor.

Også til udstillingsformål er det en god løsning.

Pladeopretning og nostalgien var temaet på ZKF-standen, SKADs søsterorganisation i Tyskland, som havde deres egen uddannelsesstand. Her viste man, hvordan man fremstillede pladedele til oldtimer-biler og udformede motorcykeltanke.

Sjovt at man i Tyskland bruger tid på uddannelse på disse områder, når bilerne er væsentlig nyere end i Danmark. Men man mener nok, at den egentlige opretning og arbejdet med plade stadigvæk er noget, som pladesmede skal beherske. Kvalitetsarbejde og faglig stolthed er jo det bærende fundament i enhver branche.

Og for at blive ved nostalgien, så fandtes der også et firma, der virkelig tog 60’erne op som tema for deres stand: Håndværktøj med kvalitet fra den gang. I hvert fald var det en oplevelse at besøge standen, se den gamle bil og det outfit, udstillerne havde på.

Barsk besked Den store karrosserikongres på Automechanika var et stort tilløbsstykke. Her forelagdes information fra flere lande om udvikling i skadesarbejde for forsikringsselskaberne, nye reparationsmetoder ved BMW- og Opel-fabrikkerne, om skadesstyringskoncepter ved AIRC-direktør Karel Bukholczer – og meget mere.

Den tyske bilværkstedsorganisation KFZ Gewerbe holdt et yderst værdifuldt foredrag om Euro 5 og 6, hvilket jeg vil berette om i en senere udgave af autobranchen. Men specielt en sætning fik mig til at indse alvoren i, hvordan markedet er ved at forandre sig inden for mekanisk- og skadesarbejde: Vicepræsidenten fra KFZ Gewerbe, Wilhelm Hülsdonk udtalte, at han forventer, at ca. 40 procent af de frie plade- og karrosseriværksteder vil være lukket i Tyskland inden fem år dels fordi værkstederne ikke vil kunne følge med teknologisk, dels fordi nye skadeopgørelsesmetoder vil føre til lukninger. Når man tager udgangspunkt i, at man i Danmark er typisk mindst fem år bagud i forhold til Tyskland, så kan vi regne med, at man i 2020 har nået samme konsekvens i Danmark, med mindre de varierende markedskræfter og øko-

www.autobranchen.info

BRANCHESTÆVNE

Curiousa: Tv. demonstreres evnen for og håndvær­ ket til godt, gammeldags karrosseriarbejde, th. viser en producent værktøj fra før CAN­bussernes og egendiagnosestikkenes tid.

nomiske forhold her i landet fører til en tidligere dato.

Derfor har SKAD da også så stor fokus på uddannelse og europæisk samarbejde for at ruste medlemsvirksomheder til at kunne klare de mange tekniske udfordringer i fremtiden. Det er også klart, at ønsker man at drive en virksomhed inden for skades- og mekanisk reparation om få år, så er man nødt til at investere betragtelige summer i

uddannelse og udstyr for at forblive på markedet.

Bilernes tekniske udvikling står som bekendt ikke stille. Holdningen om, at biler bare er biler, kan godt glemmes. De udfordringer, mange vil møde, kræver også, at uddannelsesinstitutionerne tager sig selv i ørene for at være klar med relevante uddannelser på det tekniske plan for at få lov til at leve fremover. Vi må råbe vagt i gevær, så Danmark ikke ender bagud i køen.

SIZE

Med Tolerance Data får du flere diagnosedata - basta!

Facts: · Komplette diagrammer på elektriske systemer i bilen · Specifikke diagrammer på motorstyring, ABS, A/C, airbag · Komponentplaceringer m. beskrivelser · Stelpunkter · Systemopbygning · Guided ABS diagnose · Fejlkodesøgning

Din guide til optimeret fejlsøgning

Udviklet af mekanikere til mekanikere!

MATTERS 82.000.000 Biler • 79.000.000 Servicedata • 72.500.000 El-diagrammer 69.500.000 Motorstyrings-diagrammer • 68.000.000 Airbag ............. etc *European Top2000 registered cars

Verdens bedste el-data samlet i en pakke Få adgang til alle diagnose-data (excl. Serviceskemaer, tekniske data) for:

kun kr. 4.695,- / 12 mdr.

Kan leveres af Mekonomen og FTZ

Fabrikvej 12

|

8800 Viborg

|

Tlf. 86 60 28 88

|

Fax 86 60 28 80

|

www.tolerance.dk

|

tolerance@tolerance.dk

ARBEJDSMILJØ

i autobranchen Af Klaus Plum, miljøkonsulent FAI Siden Arbejdstilsynets screeninger i autobranchen er der i en håndfuld tilfælde givet påbud om brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling.

På en række punkter har dette givet anledning til bekymring hos både FAI, medlemsvirksomheder og medarbejdere.

Derfor bad FAI på vegne af nogle enkelte medlemmer sidste år Arbejdsmiljøklagenævnet om at se på påbuddene. Klagenævnet gav Arbejdstilsynet ret i, at der med hjemmel i ”kodenummerbekendtgørelsen” kan gives påbud om brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling (uden for kabine).

Dette er i modstrid med tidligere praksis i branchen og AT’s tilsynspraksis.

Studie i marken – repræsentanter for Arbejdstilsynet ser, hvordan styren­ holdig spartel­ masse bliver håndteret ude i virkeligheden.

Det er produktets kodenummer, der afgør hvilke personlige værnemidler og ventilation der skal være til stede på værkstedet. Da spartlen indeholder styren, der er under mistanke for at kunne fremkalde kræft, har den også et forholdsvis højt kodenummer, typisk 4-6.

Er der siden kodenummerbekendtgørelsens ikrafttræden fremkommet ny viden, der giver AT anledning til at skærpe praksis?

Ikke enighed Tilsyneladende er der ikke i AT enighed internt om, hvordan bestemmelserne skal håndhæves (der er kun givet påbud i tilsynscenter (TC) 3 og 4 (Fyn og Jylland)).

Der foreligger målinger fra et konkret værksted, der ikke har kunnet påvise styren i luften ved normal spartling. På et andet værksted kunne der ved en meget stor spartelopgave (ca. 10-20 gange normal størrelse) måles ca. 1/5 af grænseværdien.

På begge værksteder var der normal rumventilation. Målingen blev på det sidste værksted foretaget det sted, hvor ventilationen var dårligst.

Endelig kan det undre, at kodenummerbekendtgørelsen ikke som oprindelig planlagt, i forbindelse med vedtagelsen i 1993, løbende er blevet revideret. Det er nemlig slet ikke sket endnu. I samme periode er ventilationen på værkstederne forbedret væsentligt.

På det allerførste møde, FAI afholdt sidste forår med kontorchef Sonja Ploug Jensen, kemiker Lillian Petersen samt tilsynscheferne fra TC 3 og 4 (vest for Storebælt), kunne AT oplyse, at der (heldigvis) ikke var ny viden, der kom til at betyde, at styren skulle håndteres mere forsigtigt. Det vægtigste argument var, at der ikke var så meget mere ”at komme efter” på værkstederne. Så det var jo på sin vis positivt. I øvrigt var AT (i de 2 centre) ikke indstillet på at ændre tilsynspraksis på området.

Blev nødt til at klage Derfor var der ingen anden udvej end at klage over påbuddene.

Med Klagenævnets afgørelse in mente har FAI nu på en håndfuld medlemmers vegne sendt dis-

24

autobranchen | 09 | 2010

www.autobranchen.info

ARBEJDSMILJØ

FAI er i dialog med Arbejdstilsynet, der kan føre til lempeligere regler for anvendelse af styrenholdig spartling uden for kabinerne.

pensationsansøgninger til AT med henblik på ikke at skulle bruge friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling. Lignende ansøgninger skal udfærdiges for alle øvrige værksteder også (med mindre de bruger friskluftforsynet åndedrætsværn).

På ovennævnte baggrund afholdt FAI’s Michael Nørregård og overtegnede i juni et møde med Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen, kontorchef Sonja Ploug Jensen samt DI og DA med henblik på at ændre Arbejdstilsynets tilsynspraksis på området i mere lempelig retning.

Ekskursion til virkeligheden Det blev besluttet, at FAI skulle forestå en demonstration af problematikken i ”virkelighedens verden” på to autolakererier. Demonstrationen med

deltagelse af TC 2’s autoansvarlige Jørgen Jørgensen samt kemiker Lillian Petersen og kontorchef Sonja Ploug, fandt sted i slutningen af august.

Umiddelbart efter demonstrationerne udarbejdede FAI et forslag til, hvordan AT kunne håndtere problematikken. Dette ville indebære nogle restriktioner på mængden af spartel og områdets størrelse samt naturligvis et krav om velfungerende ventilation, hvis der skulle arbejdes uden friskluftforsynet åndedrætsværn. I øvrigt på samme måde, som AT hidtil har håndteret spartling på karrosseriværksteder!

FAI afventer nu AT’s udspil, der forhåbentlig betyder en lettelse af dagligdagen – uden at der samtidig bliver gået på kompromis med sikkerheden.

Auto & Miljø Autobranchens autoriserede arbejdsmiljørådgiver

Håndtering af rådgiverpåbud af erfarne konsulenter Overblik over miljøregistreringer med E-Miljø Altid opdateret lovliste Elektronisk APV med dynamisk handleplan Lever op til kravene i ISO 14001

Diplomordningen Grønne Værksteder En grøn profil for din virksomhed Miljø- og energikortlægning

Auto & Miljø / Vesterballevej 5 / 7000 Fredericia / Tlf: 76 22 11 25 / www.AutoMiljo.dk / Info@automiljo.dk

www.autobranchen.info

autobranchen | 09 | 2010

25

UDDANNELSE

SKAD uddanner medlemmer i Tyskland SKAD indgår aftale med tyske KFZ om kurser til danske karrosserivirksomheder.

For første gang har SKAD kunnet sende medlemmer på kursus – i Tyskland. SKAD er gået i samarbejde med sin tyske søsterorganisation, KFZ, der stod for et specialkusus i Stuttgart i starten af oktober. KFZ er en af de største europæiske organisationer af sin art og udbyder en bred vifte af specialkurser. De medvirkende SKAD-medlemmer var René Larsen, Larsen Biler i Gørlev, Henrik Hansen, Jægersborg Autoplade i Gentofte ved København, og Per Hansen fra Pers Autoopretning i Vojens. Værkstederne, der selv afholdt alle udgifter til kursus og ophold, er de første tre, der har gennemgået en sådan uddannelse, for der findes ingen tilsvarende i Danmark.

Kurset omfattede en halv dags teori om nye teknologier og omhandlede samlingsmetoder for BMW, Mercedes, Opel, Audi og Porsche. Her gennemgik man limtyper, nittetyper, specielle forhold for de enkelte mærker og anden spændende viden.

De tre danske deltagere syntes, at kurset var en god investering i fremtiden.

Fv.: Per lærer at bruge den pneumatiske nittetang, der arbe­ jdes med pladebear­ bejdning og til højre trænes forskellige limtyper.

26

autobranchen | 09 | 2010

Megen praktik »Der var heldigvis meget praktik. Det er jo tit nemmere for håndværkere som os at lære tingene, når man har dem mellem hænderne,« fortæller René Larsen.

Nye sammenføjningsteknikker er revolutionerende i karrosserifaget og åbner helt nye muligheder også for arbejde på aluminiumskarrosserier.

Således er det banebrydende, at man kan skifte en bagskærm helt uden at svejse eller anvende varme på pladerne. Dermed undgås også at svække plader i højstyrkestål, og galvaniseringen er intakt efter en reparation.

Kursisterne lærte også betydningen af at anvende OE-produkter til de enkelte bilmærker. Det gælder eksempelvis nitter, lim, spartel, primer og rensevæske.

Gi’r fordele »Vi er fantastisk glade for at have haft mulighed for at deltage i et kursus af en art, der normalt ikke er tilgængeligt i Danmark. Det giver os en stor fordel på det tekniske område. Og så var det yderst interessant at dele viden med vore tyske kolleger,« fortæller de tre deltagere.

SKAD-direktør Thomas Krebs glæder sig over den aftale, som SKAD har indgået med KFZ. »Det er vigtigt at gøre sig klart, at det kræver ny viden at kunne reparere nye biler. Herudover er der tale om en kursusvirksomhed, vi ikke har magen til i Danmark,« siger Thomas Krebs.

–a

www.autobranchen.info

Stafetten Når autobranchen samles …

Af Lars Hedegaard Adm. direktør, Scan Auto & Dybbroe Group ApS

»Med dette indlæg vil jeg forsøge at dele mine erfaringer i forbindelse med den senest afholdte Auto Teknik i Odense i dagene 26. – 28. august.« Jeg var som de fleste beslutningstagere i autobranchen en kende usikker på, om vores virksomhed skulle deltage i dette års Auto Teknik. Usikkerheden blev dog forholdsvis hurtig ændret til, at vi som aktiv aktør i vores branche selvfølgelig skulle deltage, og vise vores ”formåen” i forhold til de besøgende.

Vi besluttede, at deltagelsen denne gang skulle have karakter af en såkaldt ”dialogstand”, hvor vi helt bevidst undlod at medtage nogen form for produkter og i stedet brugte vores energi på at tale og kommunikere med såvel eksisterende som nye kunder i et forum, hvor kunden ikke følte sig ”presset” til at foretage en handel. Vi valgte grundet den omtalte ”produktstrategi” at leje en forholdsvis beskeden stand målt i kvadratmeter, og i stedet allierede vi os med et par yndige piger, som alle tre udstillingsdage blev bodypaintet i Scan Auto & Dybbroes farver og logoer.

Pigerne gik derefter rundt på hele messearealet, og på den måde fik selskabet en unik markedsføring. De besøgende (langt de fleste er som bekendt ”hankøn” ) fik samtidig noget smukt og attraktivt at kigge på, og vi fik med denne gimmick rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de besøgende.

Udbyttet af udstillingen var for vores vedkommende meget tilfredsstillende, og jeg håber virkelig, at vi (branchens foreninger og aktører) kan samles om at lave disse udstillinger fremadrettet.

www.autobranchen.info

Vi havde selvfølgelig håbet på et større besøgsantal, men det er den evige diskussion om kvalitet/ kvantitet. Formatet kan forholdsvist nemt ændres, således vi opnår et væsentligt større besøgsantal – : • Skal vi alliere os med andre kræfter i beslægtede brancher?

• Skal vi (som praktiseret af en anden aktør i autobranchen) hente de besøgende i busser rundt omkring i det danske land?

• Skal vi som udstillere forsøge at ”tænke ud af boksen” og lave nogle mere attraktive stande, hvor de besøgende ikke føler sig presset til at købe – ? – Der er desværre for mange udstillere, som ikke har ændret udstillingskoncept siden 80’erne!

Så – kære ”medudstillere” – lad os allerede nu lægge hovederne i blød og lave et oplæg til den næste Auto Teknik udstilling. Vi må ikke negligere vigtigheden i at møde vores kunder ”live” – det er derigennem, relationerne skabes …

autobranchen | 09 | 2010

27

MEDLEMMERNE

Til lykke!

Ole Jensen, O.J. Autolakering, Holbækvej 49, 4400 Kalundborg, fylder 65 år mandag den 29. november. FAI Øst ønsker til lykke!

Nye medlemmer Kraft Biler A/S, Torstedalle 173, 8700 Horsens Kraft Biler Fredericia A/S Erhverv, Navervej 2, 7000 Fredericia Web Cars, Silkeborgvej 148, 8700 Horsens Anders Petersen Automobiler A/S, Trekanten 42, 8500 Grenaa Bjarne Nielsen A/S, Firskovvej 29, 2800 Kgs. Lyngby

Dødsfald Karetmager Jørgen Madsen, Fredensborg, er død 72 år.

Jørgen Madsen grundlagde Jørgen Madsen Autoopretning 1. maj 1969. De seneste år har sønnen Henrik Madsen ført forretningen videre, men Jørgen kom næsten hver dag. Jørgen “Karet” var herudover meget aktiv i den lokale idrætsforening.

Vi vil savne Jørgen og sender vore varmeste hilsener til hustruen Grethe og Henrik. Æret være Jørgen Madsens minde!

SKAD kommer hele vejen rundt SKAD I mere end én forstand kommer SKAD hele vejen rundt under årets efterårsmøder. Her er aftener om elektronik, om karrosseridele og kemi.

På efterårsmødet i Håndværkets Hus den 15. november og i Randers den 17. november (Hotel Scandic) beretter Henry Rask fra Klokkerholm Karrosseridele om, hvordan karrosseridelsspecifikationer skal forstås. Vi hører om kvalitetsmærkning af produkter og andre forhold.

I Kolding den 16. november (Hotel Scandic) får medlemmerne besøg af direktør Per Mikkelsen, VBG, der beretter om lovmæssige forhold for byggere.

På alle tre møder møder medlemmerne Rolf Mandrup fra firmaet Diginor ApS. Han beretter om, hvordan man løser problemer med OBD/kodning på et karrosseriværksted. Herudover kan man også møde firmaet Förch, der fortæller om, hvordan man håndterer kemi på værkstedet og får styr på vejledninger og krav fra Arbejdstilsynet.

Under alle omstændigheder indledes kl.

18.00 med en velkomst af direktør Thomas Krebs, og møderne forventes afsluttet omkring 21.45.

Thomas Krebs, SKAD

FAI hAr hele tre tIng At Fejre... ...derfor inviterer vi til reception torsdag den 11. november 2010, kl. 14-16.30, i Penthouse, håndværkets hus, Islands Brygge 26, 2300 København S. Poul Erik Christensen er stoppet som formand for FAI, og vi vil gerne takke ham for hans store indsats.

Vi vil samtidig byde Lasse Jæger Jensen velkommen som FAI’s nye formand.

28

autobranchen | 09 | 2010

Og så vil vi også ønske vores direktør, Michael Nørregård, tillykke med de 60 år.

www.autobranchen.info

Intensivt efterårsmøde Køb eller leasing? EU-forordninger og kontrakter, registreringsafgift og demonstrationsbiler. Således lyder dagsordenen, når D·A·F afholder efterårsmøde på Syddansk Erhvervsskole torsdag den 11. november på adressen Petersmindevej 1F i Odense C. Kl. 15.00 indledes med en rundvisning på skolen, hvorpå D·A·F’s formand, Knud Nielsen, byder officielt velkommen. Det bliver Bo Jacobsen, Santander Consumer Bank, der beretter om fordele og ulemper, trends og udvikling inden for leasing, og D·A·F’s egen jurist, Karoline Thomsen, står for orienteringen om EU-forordningerne.

Endelig beretter SKAT om reglerne for indregistrering af demonstrationsbiler og afregningen af registreringsafgift og moms.

Mødet ventes afsluttet kl. 18.00.

NYHED Ny hurtig universal diagnosetester fra Carman • • • • • •

Dansk tekst Touch screen Multigateway indbygget Ekstrem brugervenlig autodiagnose Special program for asiatiske biler Fleksibel og økonomisk abonnementssystem

INTRO PRIS 21.900,+ moms

Introduktions tilbuddet omfatter: - - - -

Omfattende europæisk software Diagnose for amerikanske biler Inklusiv 1 års gratis software opdatering Inklusiv 14 diagnose kabler til asiatiske biler før 2000

Elektro Partner ApS • Trehøjevej 2 • 7200 Grindsted • Tlf. 75 31 09 06 • Fax 75 31 02 41 • www.elektropartner.dk • post@elektropartner.dk

AKTUELT

FAI med seminarer om nye lakker Kom og hør om de mange nye effektfarver og trelags-opbygninger, vi møder på stadig flere biler!

FAI indbyder taksatorer, auto- og karrosseriværksteder, bilforhandlere og autolakererne selv til et lille 2,5-timers seminar om de udfordringer, som de nye lakteknologier byder på.

Under seminarerne ser man på de generelle

principper i 3-lagslakering, reparationsprocessen, farvetilpasning af undergrunde og af effektlaget, man ser på produktion af farveprøver, udtoningsteknik – og afregningsprincipper.

Der afholdes i alt seks møder, og man skal tilmelde sig. Det skal ske til FAI’s sekretariat på 3263 0460 eller på malene@fai.dk.

TID OG STED – FAI-SEMINAR OM NyE AUTOLAKKER MED LASERENDE EFFEKTPIGMENTER

30

autobranchen | 09 | 2010

Onsdag

17/11

14.00

Aalborg Farve og Lak A/S, Hattemagervej 8, Aalborg (Akzo Nobel)

Torsdag

18/11

14.30

Silkeborg Tekniske Skole, Kejlstrupvej 89, Hotel- og Restaurantskolen, Silkeborg (PPG)

Onsdag

24/11

14.00

Testcenter Middelfart, Sjællandsvej 1, Middelfart (Baden-Jensen)

Torsdag

25/11

14.00

Brandt Autolakering, Formervej 1, Varde (Lakgruppen)

Mandag

29/11

14.00

Møns Autolakering, Kobbelvej 46, Stege (Standox)

Torsdag

09/12

14.00

Testcenter Brøndby, Midtager 17, Brøndby (Glasurit)

www.autobranchen.info

Lev livet - som du vil

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk www.autobranchen.info

��������

Vores job er at hjælpe dig Når du som autolakerer skal vælge leverandør af lak og tilbehør er det vigtigt, at du vælger en leverandør, der kan hjælpe dig hele vejen.

Hos Baden-Jensen har vi en kompetent teknisk afdeling, som underviser vores kunder i de nyeste lakeringsteknikker og i brug af de nyeste produkter.

Vores salgskonsulenter har en viden, som ingen i branchen kan matche.

Vi har eksempelvis stor erfaring med at optimere vores kunders arbejdsgange og kan rådgive dig om bl.a. ledelse af medarbejdere, bonusordninger, udvikling af værkstedet, arbejdsmiljø - og mange andre relevante emner.

Ring og aftal tid for en demonstration eller for besøg af en salgskonsulent.

MAGASINPOST UMM ID-nr 42434

�

Al henvendelse til: I/S autobranchen, Islands Brygge 26, boks 1984, 2300 København S, tlf. 3263 0460, fai@fai.dk

���