Plads til forbedring

Nærer man interesse for lærlinge – og har sine holdninger til at have lærlinge – kan det være noget af en øjenåbner at blive hentet om til den anden side af bordet – skolebordet. Den erfaring har Ole Nielsen (61) gjort sig, efter han igennem det seneste par år har virket som praktikinstruktør på Mercantec – teknisk skole i Viborg.

En praktikinstruktør virker som noget nær en værkfører for de lærlinge, der enten ikke kan finde eller endnu ikke har fundet en læreplads at komme ud til efter overstået grundforløb, og som derfor skal tilbringe deres praktiktid under så værkstedslignende vilkår som muligt – på skolen. Det har givet mulighed for at se på mester-/læreforholdet i et lidt bredere lys end som mester alene.

Ikke mindst oplever Ole Nielsen, hvad der er sket, når det er gået galt: Når en læreaftale må brydes – med de omkostninger, dét kan have – og lærlingen kommer tilbage på praktikcentret eller i øvrigt må tilbringe resten af sit praktikophold her: ”Når det ligesom ikke rigtig gik”, som han formulerer det.

Efter Ole Nielsens opfattelse handler mange mislykkede læreforhold om, at mester forsømmer at møde lærlingen i øjenhøjde. »Der kan være tale om urealistiske forventninger til, hvad lærlingen kan, når han møder op første dag. Han kan ikke så meget – det er jo derfor, han kommer i praktik. Mange tror, at lærlingen kan tjene pen-

AF ADAM PADE PLADS TIL FORBEDRING

UDDANNELSE · Lærlinge kan blive bedre til at være lærlinge – og læremestre til at være læremestre.

ge ind til værkstedet under første år. Det kan han ikke. Først under sidste praktikophold vil lærlingen kunne bidrage positivt til bundlinjen,« fastslår Ole Nielsen, der beklager, at så få værksteder tager elever: »Det er beklageligt, at branchen uddanner så ringe en del af den arbejdskraft, man selv efterspørger og savner.«

Praktikcentret i Viborg beskæftigede i november ikke færre end 37 SKP-elever. Det får Ole Nielsen til at mene, at værkstederne ikke kan være bekendt at sige, at de ikke kan få lærlinge, når de ikke tager dem, der rent faktisk er til rådighed.

Hvis mange afviser at tage lærlinge, skyldes det jo, at unge mennesker opfattes som en større udfordring at have i sin virksomhed? »Nutidens lærlinge gør ikke som vi i vores generation. Vi stillede ikke spørgsmål, men accepterede i højere grad mesters autoritet. I dag er alt til diskussion, og alle opgaver skal helst være meningsfulde. Det er også rigtigt, at mange unge er børn af curlingforældre, der i et og alt har beredt vejen for dem. Men det er nu den bane, vi har at spille på, og det fritager os ikke for ansvar,« siger Ole Nielsen.

Når det er sagt, burde mester måske være bedre forberedt på at tage imod sin nye lærling. Dels kunne dialogen mellem skole og mester være bedre (men skolen har ikke ressourcer, og mester har ikke tid!), dels burde der måske være en hel lærebog for dét at have lærlinge. »At lede en virksomhed er én ting. At lede mennesker er en anden,« som Ole Nielsen fastslår.

Han stiller også spørgsmålstegn ved, om den måde, lærepladser godkendes på, er den rette: Her ses væsentligst på de fysiske rammer – mere end på de menneskelige eller på de motiver, en mester kunne have for at tage en elev. Måske burde skolerne involveres i godkendelsen af lærepladser. Og måske burde det være muligt at fratage godkendelsen fra en mester, hvis der har været for mange ”sager”, hvor en lærling er kommet i klemme.

Det gode læreforhold tager udgangspunkt i, at mester sætter sig ind i de læringsmål, der er gældende for lærlingen under praktikopholdet og følger op på, at målene bliver nået. På lidt større værksteder handler det om at motivere de svende, der skal følge lærlingene i det daglige. Og så handler det om respekt – respekten for den enkelte lærling.

Ligesom man har en personalehåndbog, burde man også have en lærlingebog: En bog, der beskriver læreforholdets forløb, og hvis indhold både mester og lærling burde holde sig efterrettelig.

Det var også en mulighed, at man som skole – og som folkeskole – i højere grad forberedte de unge på, hvad det vil sige at begå sig på en arbejdsplads som lærling.

Men indimellem må man vel konstatere, at en lærling bare er endt på den forkerte hylde?

»Det hænder, at det viser sig, at dét med en uddannelse som automekaniker var mors idé – eller at talentet bare ikke rækker. Her burde vi som skole have større kompetence til at vise den enkelte unge videre,« svarer Ole Nielsen.

Han konstaterer samlet set, at vejen til flere lærlinge og flere læresteder er, at alle skal blive bedre – til at være lærlinge, til at være mestre – og med en skole, der kan bygge bro.

Ole Nielsen, tidligere medlem af Dansk Bilbrancheråds hovedbestyrelse, ophørte med sit værksted, da et ungt menneske – en tidligere lærling – en dag stillede op og frejdigt spurgte, om han måtte leje værkstedet. Det så Ole Nielsen som en mulighed for, at værkstedet kunne føres videre, og her – fire år senere – består lejeaftalen endnu. Samarbejdet med Mercantec skulle blot have været en deltidsstilling, men i dag arbejder Ole på fuld tid.

FORENINGERNE · At tilslutte sig en faglig organisation er i vore dage et bevidst tilvalg. Vi spørger vores medlemmer, hvad de får ud af deres medlemskab.

Grundlagt i 2007 af Jesper Backhausen med personvognslakering og overfladebehandling af super-yachts. Jesper og Jannie Backhausens søn, Daniel, indtræder som medejer i 2010. Samme år indleder virksomheden udvidelser med flere afdelinger og bliver totalleverandør af autolakering og autoskader til B2B-kunder. Backhausen A/S har i dag afdelinger i Frederikshavn, Aalborg og Hjørring og ejer og driver desuden Nordjysk Autolakering A/S i Sæby. Beskæftiger 25 medarbejdere, herunder syv lærlinge: »Det ligger i vores DNA at bidrage til at udvikle og uddanne unge mennesker – det er nok vores største drive at kunne udvikle os sammen,« lyder det fra Jannie Backhausen. Backhausen A/S og Nordjysk Autolakering er tilsluttet QARS. Medlem af SKAD.

Jannie Backhausen: »Et helt naturligt valg for os at være med i en organisation og en nødvendighed for at tiltrække arbejdskraft samt have faglig sparring.«

Flere af vores kolleger i QARS er skiftet til SKAD og fundet sig godt tilrette. Grundet stærk faglig viden og engagement i auto- og opbyggerbranchen har vi valgt at tilslutte os SKAD med medlemskab fra begge vores virksomheder.

Jannie Backhausen: »Kvalificeret og effektiv arbejdskraft – at kunne tiltrække unge mennesker til at ville branchen og stræbe efter at blive de bedste inden for deres felt.«

Helt klart ja – SKAD er en proaktiv organisation som er i øjenhøjde med sine medlemmer.

Danmark er verdens bedste land at være bilist i. Den konklusion stammer fra en analyse, som et australsk analysebureau, Compare the Market Australia, har udsendt. I analysen er indgået vejenes kvalitet, trængsel, udgifter til bilhold i forhold til den disponible indkomst og dødstal. Bedst markerer Danmark sig netop på dødstal og begrænset trængsel. USA og Holland indtager 2.- og 3.-pladserne, mens Rusland er det suverænt ringeste land at være bilist i – blandt andet på grund af elendige veje og høje dødstal.

I Danmark mister 3,7 personer ud af 100.000 årligt livet i trafikken; i Rusland dør 12 personer i trafikken for hver 100.000,

Når det gælder udgifterne til bilhold ligger Danmark ikke som nr. 1. Det gør Tyrkiet, hvor borgerne bruger lige godt 17.000 kroner om året (ud af en årlig disponibel indkomst på 120.000 kroner.) Danskerne bruger derimod i snit 58.000 kroner. Til gengæld har vi en gennemsnitlig årsindkomst på 195.000 kroner – og her må vist både dagpenge og folkepension være indregnet.

Analysen bygger på tal indhentet fra forskellige statistiske kilder fra blandt andre World Economic Forum og Tomtoms Trafikindeks 2020.

AUTOBRANCHENS STØRSTE MARKEDSPLADS VÆRKSTEDERNES FORETRUKNE IT-PARTNER PRÆSENTERER

BILER

BRUGTE | NYE | EKSPORT

Autobranchens største markedsplads med over 2.5 millioner dele fra autogenbrugere, bilhuse og alle dine kolleger

EFTERMARKED

UDSTYR & TILBEHØR RESERVEDELE

AUTOGENBRUG OVERSKUDSDELE

MARKEDSFØR DINE PRODUKTER PÅ Danmarks STØRSTE markedsplads &

HAVE-/PARK

AUTOMASKINER

VÆRKSTEDSUDSTYR VI STYRKER AUTOBRANCHENS GRØNNE PROFIL

cars.net

Østergade 23 9800 Hjørring DÆK & FÆLGE

KOMPLETTE HJUL

UDDANNELSE · EUC Sjælland mærker stigende tilgang til mekanikeruddannelsen. Differentiering af karakterkrav alt efter uddannelse kunne mindske frafald.

En uddannelse – det er noget, man tager. Ikke noget, man får stukket ud.

Bemærkningen falder, da samtalen med uddannelsesleder Anders Wendelboe falder på de værdier og pædagogiske grundsætninger, som de arbejder ud fra på EUC Sjælland. »Elever, der vil – dem står vi på hovedet for,« fastslår Anders Wendelboe. Og elever, der vil – det er dem, der forstår, at man tager en uddannelse.

EUC Sjælland har mekanikeruddannelsens grund- og hovedforløb på to af skolens lokationer: I Næstved og Køge. Begge uddannelsessteder er lige vel udstyrede for så vidt angår værktøj og biler, om

end de nyeste biler flyttes fra den ene skole til den anden alt efter de konkrete undervisningsbehov.

Besværligt? Dyrt? »Det kan godt betale sig at udbyde den samlede uddannelse begge steder. Det er med til at forebygge frafald, at lærlingene har kortest muligt til deres uddannelsessted,« konstaterer Anders Wendelboe (59) – uddannet automekaniker og med en lang karriere bag sig både i uddannelsessystemet og ”ude i virkeligheden”. Hos EUC Sjælland er han desuden ansvarlig for uddannelserne inden for lager, smed, transport og for industriteknikeruddannelsen.

Skolen har typisk op til 25 elever på hovedforløbet, har optag to gange om året og svendeprøver forår og sommer. Og den glædelige nyhed: I øjeblikket – i november – kunne skolens praktikcenter kun tælle tre lærlinge i skolepraktik: Der er flere værksteder, der tager lærlinge – og flere værksteder, der tager flere lærlinge, lyder det. Og bedre endnu: Ifølge Anders Wendelboe har EUC Sjælland rent procentvist

oplevet den største tilgang af elever til mekanikeruddannelsen her i 2021.

På grundforløbet har skolen i øjeblikket 42 lærlinge. Grundforløb I har betegnelsen ”MMM” og giver lærlingene mulighed for at snuse til de forskellige metaluddannelser, inden de vælger endelig uddannelsesretning.

Personvognsmekanikeruddannelsen i Næstved og Køge forløber helt uafhængigt af bilmærker og kæder, men Anders Wendelboe glæder sig over fin opbakning fra Bosch, når det gælder teknisk udstyr og undervisning. Til gengæld kan det knibe med opbakningen fra bilmærkerne, herunder at få låst de helt nye biler op, så lærlingene kan stifte bekendtskab med den nyeste teknologi i praksis. Bilparken tæller blandt andet fire elbiler – og i den anden ende et mindre antal biler doneret af Næstved Autoophug: Her kan grundforløbseleverne som noget af det første få lov at skille en bil aldeles ad med den indsigt, det giver.

Lærerkorpset består af fem faglærere på hver lokation. Som for så mange andre skoler gælder det også hos EUC Sjælland, at efteruddannelse er en udfordring, men skolen får gerne lov til at sende lærerne ”i praktik” hos de lokale bilforhandlere. »Inden for andre fag oplever vi en større tradition for fagkurser. Det har vi ikke meget af i autobranchen,« bemærker Anders Wendelboe.

Mens EUC Sjælland udbyder efteruddannelse inden for de fleste fag, skolen uddanner i – skolen er især en stor bygge- og anlægsskole – er det i mindre grad tilfældet inden for autobranchen. Her er de private aktører blevet alvorlige konkurrenter for de tekniske skoler, konstaterer Anders Wendelboe.

Markedsføringen af erhvervsuddannelserne sker blandt andet gennem brobygnings- og introforløb, og de fungerer rigtig godt lokalt, vurderer Anders Wendelboe. Men der er hår i suppen. For de nye, unge erhvervsskoleelever har ofte nogle andre forventninger til en teknisk uddannelse, end hvad virkeligheden byder dem. »De venter ikke at blive mødt med grundfag som matematik og dansk. De tror, de skal ud at skrue med det samme,« siger Anders Wendelboe, der godt kunne tænke sig, at eleverne blev bedre forberedt på, hvad det vil sige at tage en uddannelse, allerede i folkeskolen – ja, både det at tage en uddannelse og at begå sig på et lærested.

VARIEREDE KARAKTERKRAV »Erhvervsuddannelserne bliver for mange fags vedkommende mere og mere teoretisk baseret. Derfor var det som udgangspunkt en god idé at indføre karakterkrav med erhvervsskolereformen fra 2015.

Men karakterkravet burde i realiteten fastsættes fra uddannelse til uddannelse. Måske er 02 for lidt at kræve til uddannelser som elektriker og personvognsmekaniker, mens et karakterkrav er mindre relevant krav hos andre uddannelser. Disse skævheder er med til henholdsvis at øge frafaldet og at lukke af for unge, der ellers har hænderne rigtigt skruet på,« siger Anders Wendelboe, der dog anerkender

”kattelemmen” i reformen; nemlig den personlige samtale, hvis karaktererne ikke slår til.

Med trepartsaftalen fra november i fjor, hvorefter skolerne forpligtes til at være mere opsøgende, når det gælder nye lærepladser, har EUC Sjælland mandet op – både med opsøgende konsulenter og en udviklingskonsulent. Men tilbage bliver meget vel en anden udfordring: Nemlig at finde lærlinge til at fylde pladserne ud, vurderer Anders Wendelboe ud fra en generel betragtning.

EUC Sjælland er en sammenlægning to tekniske og en håndværkerskole fra 1999. Ud over i Næstved og Køge har skolen adresser i Haslev, Vordingborg og Greve. n

Udbyder personvognsmekanikeruddannelsen i Køge og Næstved Uddanner ca. 25 svende om året

Har optag forår og sommer og følgelig to årlige svendeprøver Udbyder i alt mere end 20 erhvervsuddannelser og har mere end 10.000 elever under uddannelse om året

Din virksomhed udvikler sig løbende - flere eller færre ansatte, måske nyt lager, nye maskiner, nyt værksted? Forsikringer er ikke bare noget, du køber og lægger i skuffen. De skal følge virksomhedens udvikling og sikre, at du altid er dækket rigtig ind, hvis der sker skader. Hvornår har du sidst tjekket dine forsikringer?

Vores assurandører stiller mange spørgsmål

Det vil du mærke, når vi mødes. Et godt samarbejde starter nemlig ikke med forsikringer. Det starter med, at vi sætter os ind i din virksomhed, hvad I laver, og hvordan fremtiden ser ud fra jeres verdenshjørne. Så vi stiller mange spørgsmål, og vi lytter til dine svar. På den måde sikrer vi, at du altid er dækket bedst muligt.

Kontakt os i dag på 33 45 74 71 for at booke et møde.

SIN EGEN AF ADAM PADE ARKITEKT

Her er plads. Rigtig god plads. Højt til loftet, masser af albuerum. Og ud over at medvirke til et godt arbejdsmiljø gør den store rummelighed det mere overkommeligt at holde stedet rent og ryddeligt; en klar prioritet, fornemmer man. Har man behov for olie under neglene, fås det skam også – i Tectyl-rustbeskyttelsescentret, der af naturlige årsager er svært at få til at ligne en skønhedssalon – hele tiden.

Vi befinder os tæt ved alfarvej mellem Sæby og Frederikshavn. Ikke noget dårligt sted at placere et autoværksted, idet kunderne kan aflevere deres bil på vej til arbejde og hente den, når de vender tilbage til fyraften. Og som alfarvej trækker kunderne til, gør dækhotellet det også – kanske man kunne mere her end skifte dæk?

Lars Gaardbo (42) indviede den nye bygning – for nyopført, det er den – så sent som i marts. Bygningen er opført oven på grunden under Lars’ eget barndomshjem, og – nej, det føltes ikke underligt at rive huset ned; det havde i mange år været meningen, at det skulle gå sådan.

Lars Gaardbo har helt igennem været sin egen arkitekt. »Jeg tegnede og tegnede og tegnede! Og tegnede også hele bygningen op på en parkeringsplads for at se tegningerne i forhold til, hvad en bil egentlig fylder« fortæller Lars Gaardbo, der selvfølgelig blev hjulpet undervejs af folk med styr ventilation, lys og varme. Flex1One har leveret en hel del af værkstedsudstyret. Valget af varmesystem faldt i øvrigt på luft-til-luft; en løsning, der både er prisbillig og effektiv.

Alt det, der er mest trist af se på – dunke, tanke og uundgåeligt rod – er gemt væk i et aflukke for sig selv. Her er indtænkt fremtidens biler; således er etableret en lift specielt beregnet til elbiler, ligesom værkstedet kan tage imod campingbiler.

Det er blevet til 900 nye kvadratmeter med ni lifte – på det nærmeste en fordobling af den hidtidige kapacitet. Hertil kommer det gamle værksted og rustbeskyttelsescentret, som Lars’ far etablerede

helt tilbage i 1970. Det væsentligste kundegrundlag i rustbeskyttelsescentret er de lokale forhandlere.

Det lå i kortene, at Lars Gaardbo skulle overtage sin fars, Eriks værksted. Med barndomshjemmet i tilknytning til værkstedet tilbragte Lars ikke så lidt tid derude og begyndte at hjemkøbe traktorer og biler længe inden, han fik kørekort.

Lars Gaardbo gik i lære hos kollegaen Gærum Auto og var færdigudlært i 1999. Derefter gik turen tilbage til Vangen, hvor han begyndte at passe telefon og varetage kundekontakt. Siden blev det til et generationsskifte – det er 22 år siden nu. Efter nogle år syntes Lars, at tiden var inde til at ansætte sin første svend. Det blev Nicklas Sørensen, der stadig arbejder med. På kontoret sidder ægtefællen Henriette, der i starten blot hjalp med regnskaberne, men som har været på fuld tid de seneste syv år. »Men hun viste også et talent for at styre en forretning, så hun har ansvaret for rustbeskyttelsescentret,« fortæller Lars. Her træffes hun gerne ude – i færd med at klargøre de færdige biler til kunderne.

Henriette og Lars mødte hinanden allerede, da de gik på efterskole sammen. Sammen har de Mads og Signe på 13 og 12.

I dag beskæftiger Vangen Autoværksted tre medarbejdere alene på værkstedet – og syv i alt foruden en fleksjobber, der hjælper med rengøringen – og netop nu søger Lars Gaardbo en tredje medarbejder, der dog har vist sig svær at finde. Endnu kommer hans far her daglig.

Her er også investeret i mere avanceret udstyr – herunder til kodning. »Det er rart at kunne lave det hele. Det betyder

også, at vi næsten dagligt modtager biler fra kolleger. Det giver en tilfredsstillelse at kunne hjælpe,« lyder det fra Lars Gaardbo.

At investere i spritnye bygninger, nyt værktøj og nye medarbejdere – hvordan tør man?

Nordvej, Vangen ved Frederikshavn Ejes og drives af Lars Gaardbo Driver mekanisk værksted for alle mærker og rustbeskyttelsescenter Beskæftiger i alt syv medarbejdere Tilsluttet: Dansk Bilbrancheråd

»For tre år siden kiggede Henriette og jeg på hinanden og spurgte os selv, om vi også skulle være her om 10 år? Det bliver sværere at være et mindre værksted, og det handler også om, hvad man kan tilbyde kommende medarbejdere af gode arbejdsforhold,« svarer Lars Gaardbo.

Og lærlinge – ? »Det har vi ikke gang i endnu, men det skal vi! Først nu synes jeg, vi har pladsen og overskuddet hertil.«

Vangen Autoværksted er ikke tilknyttet nogen kæde, men benytter sig af FTZ’s ”no sign-koncept”. Det betyder også, at værkstedet sørger for sin egen efteruddannelse. Samtlige mekanikere er enten auto- eller dieselteknikere – eller begge dele – og en enkelt er desuden karrosseritekniker af baggrund. Efteruddannelsen henter de hos EUC i Frederikshavn.

Bliver Lars Gaardbo spurgt til Vangen Autoværksted om fem år, lyder svaret forholdsvis stilfærdigt: De er nok et par mand mere.

Lige nu taler vi om udfordringer med at få leveret nye biler på grund af komponentmangel. Er det noget, man mærker til på et frit værksted? »90 procent af vores kunder i rustbeskyttelsescentret er nybilforhandlere. Her mærker vi selvfølgelig en vis nedgang. Til gengæld får vi flere ældre biler ind,« svarer Lars Gaardbo, der også kan nikke genkendende til lange leveringstider på enkelte el-dele.

Søger man efter Vangen Autoværksted på internettet, ledes man frem til en Facebook-side. »Det er jo dér trafikken er, og det giver mulighed for jævnlige opdateringer om, hvad vi laver, og hvilke spændende biler vi får ind – og spændende biler vil vi gerne have. Rygtet spreder sig jo, når vi fortæller om dem på Facebook. I morgen får vi for eksempel en Cadillac ind,« lyder det forventningsfuldt.

Den private Lars og Henriette bor tæt på – i en ejendom, som familien selv satte i stand med en beliggenhed helt ned til vandet. Fritiden tilbringes gerne med hunden i den smukke natur – men også gerne bag rattet af den statelige Jaguar MK II fra 1967: Dén tager familien gerne på picnic i eller kører en tur en lun sommeraften. Det er straks sværere med den lige så fine Ford B fra 1932, der ikke lige er til at smutte rundt med. Men køreklar er den.

Ligesom det nye Vangen Autoværksted.

n

Gørløse Autoimport har opnået status som autoriseret Mercedes-Benz-værksted. Til formålet har virksomheden opført endnu en hal i det efterhånden omfangsrige bygningskompleks på Raasigvangen i Slangerup ved Hillerød.

Gørløse Autoimport har altid haft speciale i Mercedes-Benz og har gennem årene både importeret hele biler, reservedele og hugget biler op. I 2016 begyndte udflytningen fra de lidt ældre lokaler i Gørløse til Slangerup med den vision at etablere et autogenbrug, et serviceværksted og en bilforhandling.

Coronakrisen udgjorde en smule benspænd for byggeplanerne, men lørdag den 30. oktober kunne borgmester John Schmidt Andersen klippe snoren til de spritnye værkstedslokaler.

Flemming Thingmand Henriksen, der etablerede virksomheden i 1985, har arbejdet på autorisationen igennem et par år. Ud over at leve op til fabrikantens standarder peger Flemming Thingmand Henriksen på, at behovet for serviceværksteder er stigende i takt med, at Mercedes-Benz styrker sit personbilmarked.

Op imod et par hundrede kolleger, venner af huset og Mercedes-Benz-fans dukkede op på dagen for at ønske tillykke.

Med betegnelsen mentor takkede formand for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, Jørgen C. Jensen for hans store indsats både som organisationsaktiv og som ivrig debattør under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøder. Planen var, at Jørgen Jensen skulle være trådt tilbage som formand i sin lokalforening i 2020, men det spændte coronakrisen ben for. Men den 10. december 2021 er det for alvor slut, fastslog Jørgen Jensen, der herefter kan se tilbage på 42 års deltagelse i Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøder.

SHUTTERSTOCK

Livet bliver gjort stadig sværere for dieselbiler – i hvert fald de ældre af slagsen. Regeringen har fremsat forslag om, at kommunerne kan få lov at stille samme krav til dieselpersonbiler om færdsel i miljøzonerne som til varebiler; dvs. krav om partikelfilter.

Reglerne skal træde i kraft den 1. april 2022. Med et krav om, at kommunerne skal meddele et varsel på ni måneder, vil man altså tidligst kunne støde på kravet fra 1. januar 2023.

Desuden foreslår regeringen at fremrykke datoen for, hvornår dieselvarebiler skal være monteret med et partikelfilter for at måtte køre i miljøzonerne fra 2025 til 2023. Det samme krav gælder i dag, men kun for køretøjer indregistreret før 1. januar 2012.

Miljøzonebyerne er indtil videre København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus.