AUTObranchen 01 2023

DM I SKILLS:

Hvor køber du dine originale skadesdele?

ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.

Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!

skade@scandybbroe.dk

Tjen flere penge på dine skrueskader

Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve

Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.

Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer.

- vi kan også hjælpe med farvekoden...

Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler

– alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.

Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...

Mikael Lehm Morten Rou Torben S Golczyk Stig Lyrum Christer Pedersen

EFTERMARKEDET MENER · Det krænker retsfølelsen, når myndighederne stiller ny- og brugtbilforhandlere ulige i konkurrencen om markedet. Er det provenuet til statskassen, der spørger eller unfair hindringer af import af brugte køretøjer, og dermed beskyttelse af nyvognsbranchen?

Elastik i metermål

Er du selvanmelder og giver dig i kast med at afgiftsberigtige en importeret brugtbil eller en leasingbil, så arbejder du reelt i blinde og risikerer at komme i alvorlig klemme, hvis du bliver udtaget til kontrol. På den ene side lægger Motorstyrelsen nemlig nogle data til grund, som du ikke har adgang til – men som er forbeholdt nybilforhandlerne. På den anden side foreskriver Styrelsen nogle beregningsmodeller, der ikke har bund i virkeligheden.

Dermed er du stillet væsentligt ringere i konkurrencen end en nybilforhandler.

Sagen kort: Når du beregner afgiften på en bil, der skal afgiftsberigtiges, tager du udgangspunkt i handelsværdien og i den såkaldte markedsdannende nypris. Men ved et kontroltjek sætter Motorstyrelsen den markedsdannende nypris lighedstegn mellem den og standardprisen. Det er dybt kritisabelt, da kun et beskedent fåtal blandt fabriksnye biler bliver afgiftsberigtiget på baggrund af standardprisen eller groft sagt den vejledende listepris. Konkret resulterer det i, at en brugt bil hurtigt kan få en højere afgift end en ny – ja, i nogle tilfælde kan din brugte bil blive dyrere end en tilsvarende fabriksny.

Det gør ikke sagen bedre, at Motorstyrelsen tolker den markedsdannende nypris i strid med sin egen juridiske vejledning, der anser den markedsdannende

pris for at være placeret et sted mellem standard- og mindstebeskatningsprisen.

Yderligere har Motorstyrelsen adgang til importørernes standardpriser og bruger disse til at fastsætte den markedsdannende nypris – data, som brugtbilforhandlerne ikke har adgang til. Det betyder, at brugtbilforhandlere ikke har nogen mulighed for at se den nypris, Motorstyrelsen tager udgangspunkt i.

Det kan undre – måske endog forarge – at en sådan diskriminering af erhvervsdrivende kan foregå i et land med et så vågent øje på konkurrencereglerne. Og så krænker det retsfølelsen, når man som virksomhed reelt ikke ved, om man overtræder lovgivningen – med mulig bål og brand til følge.

Om årsagen kan man kun gisne. Men andre steder i afgiftslovgivningen støder vi som bekendt på barrierer i markedet – læs: reparationsreglerne – der indirekte er med til at sikre staten afgiftsindtægter.

Derfor skal det bare i parentes bemærkes, at statskassen modtager omkring 18 milliarder kroner om året i registreringsafgift. Og mon ikke hver og én er uundværlig for de offentlige finanser? BRANCHEN

Ren

trykluft

til perfekte

lakeringsresultater

SATAs 500-filterserie fås efter valg som ettrins sintret filter med vand- og olieudskiller, som totrins kombifilter bestående af sintret filter og finfilter eller med ekstra sintret aktivt kulfilter som tretrins filterenhed.

„ Luftgennemløb ved 4 tilslutninger ca. 3.800 Nl/min

„ Optimeret trykluftbehandling med udskillelse af vand, partikler og skadelige stoffer

„ Perfekt siddende finfilter- og aktivkulfilterpatron ved ilægning – ingen sammenskruning eller ekstra pakninger er nødvendige

„ Vedligeholdelsesfri bajonetlås med haptisk og

akustisk feedback

„ Mulighed for ledningstilslutning fra venstre eller højre

„ Synkronisering af levetiden: Vedligeholdelse af filtrene på alle trin kun nødvendig hver 6. måned

Uddannelse

06: »I er landsholdet!« · 08: Tun din Fremtid med egen stand på DM i Skills

Teknologi

10: Sikkerhed er key

Miljø

14: Beskyt din bil – og klimaet

Foreningerne

16: Tag med nu! · 22: SKAD har medvind · 23: Når kølervæsken skifter farve

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS

EFTERMARKED UDGIVET AF –

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø

Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel 4399 6633 www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund

Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

INDHOLD

Jura

18: Klage afvist i sag om ny bil 19: Når listeprisen ændrer sig

Aktuelt

20: Når dækindsamleren lader dækkene stå · Sådan transporterer du en skadet elbil · Må du hente kundens bil? · SKAD anmelder ulovlige taksatoropgørelser · Ny skatteordfører hørte om afgifter og reparationsgrænse · 21: Accept Auto kåres som gazelle · Få nu betaling for det hele! · Serviceaftaler kan sælge sig selv · 25: Autobranchen mister faglærte Konkurrencestyrelsen hørte om brancheudfordringer

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen

Kirkevej 1 · 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

REDAKTION OG LAYOUT

Adam Pade (ansvh)

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

REDAKTIONSUDVALG

Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) Thomas Krebs (SKAD)

ANNONCER Mediapunktet

Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet.dk

Portræt

26: En giftig cocktail

Medlemmer med mere

30: Velkommen til! · Formandsskifte i Skive · 31: ”Mænd og biler” i Roskilde

Nålestik i det sydjyske – Og i Kolding 32: Teknisk aften om varmepumper · Dødsfald · Jubilæum: 60 år

Branchetal

Leverandørregistret

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

ABONNEMENT

Kr. 395,- + moms for 6 numre

ISSN 2445-8457

NÆSTE UDGAVE

– Udsendes i uge 16. Redaktionen slutter tirsdag den 28. marts

DISTRIBUERET OPLAG

2.762

FORSIDEN: Karrosseritekniker Michael Bolvig fik overrakt sin mesterskabsmedalje af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ved dette års DM i Skills. Læs mere side 6!

»I ER LANDSHOLDET!«

»Se jer selv på den måde. Pres jer selv til det yderste og vid, I inspirerer og motiverer andre,« lød det fra børne- og undervisningsministeren ved afslutningen af årets DM i Skills.

Praktisk viden er ikke mindre vigtig end teoretisk viden. Det er bare en anden form for viden, og det har vi måske glemt i Danmark i nogle år, hvor vi tror, at alt, der har værdi, kan skrives ned i en bog.

Mureruddannede Mattias Tesfaye, i dag danmarks børne- og undervisningsminister, var måske den mest kvalificerede til at rose og takke de 300 unge, der 2.-4. februar kæmpede om danmarksme-

Autolakererne skulle løse en slibeopgave, og blandt karrosseriteknikernes opgaver var arbejde på en rettebænk.

AF ADAM PADE

Personvognsmekanikerne skulle løse en undervognsopgave - og dét på en elbil. Her er mesterskabsvinderen Jeppe Præstiinn Mikkelsen i gang.

sterskabstitlerne i deres fag under danmarksmesterskaberne i håndværk. Han sammenlignede DM i Skills med det danske fodboldlandsholds internationale sejre, der hver gang resulterer i flere nyindmeldte i de lokale fodboldklubber.

TUN DIN FREMTID VAR MED

Mere end 50.000 skoleelever, lærere, vejledere, pårørende og mestre valfartede til Fredericia. Foruden mesterskaberne var her talrige aktiviteter, der netop skulle inspirere og motivere landets kommende uddannelsessøgende til at søge imod erhvervsuddannelserne. Yderligere markerede Dansk Bilbrancheråd sig med Tun din Fremtids fine DS3 og Touringcar Academys kører Silas Rytter og mekanikerlærling Michelle Delfs Bæk.

Blandt konkurrencestandene var autobranchen repræsenteret ved fagene personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, karrosseritekniker og autolakerer.

SKYHØJT NIVEAU

I alle tilfælde blev der præsteret på et skyhøjt niveau, forekom det. De otte personvognsmekanikere skulle udføre et tandremsskift, en måleopgave på cylinder og stempler og en sporingsopgave med fejl i undervognen. Yderligere skulle deltagerne for første gang montere og kalibrere et frontkamera, og så skulle de afkoble højspændingen på en elbil, udskifte nogle kabler og koble spændingen til igen. Vinder blev Jeppe Præstiin Mikkelsen, der er i lære hos DBR-medlemmet Autohjørnet Ringkøbing ApS ved Timmy Jeppesen.

Årets mesterskab i karrosseriteknik blev hjemtaget af Michael Bolvig Hansen, Semler Retail Amager. Blandt opgaverne var opretning af en voldsom bule på en

Formand for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, overrakte checks til mesterskabsvinderne Jeppe Præstiin Mikkelsen (her flankeret af sin læremester Timmy Jeppesen), nedenfor til lastvognsmekaniker Frederik Brandstrup Worm og ovenfor til karrosseritekniker Michael Bolvig Hansen.

forskærm; en opgave, der stiller krav til sansen for detaljen. Desuden blev de stillet en svejseopgave, skulle foretage bukninger og arbejde på rettebænk. I alt fire karrosseriteknikere medvirkede.

LASTVOGNSMEKANIKERE MED FOR TREDJE GANG

Vinderen blandt de seks lastvognsmekanikere blev Frederik Brandstrup Worm, der er i lære hos Stiholt A/S Scania. Det

var tredje gang, lastvognsmekanikerne medvirker som konkurrencefag. Opgaverne bestod i en styretøjsudmåling, arbejde på et klimaanlæg og på motor og brændstofanlæg. Desuden vurderes deltagerne på deres evne for at indtænke sikkerhed, vide sig fagligt sikre og på at kunne vejlede en kunde, hvis der er mere end én mulighed for at få et køretøj ud på vejene igen.

MESTERSKAB AF TO OMGANGE

Blandt personvognsmekanikernes opgaver var dels af- henholdsvis tilkobling af højspændingen og udskiftningen af nogle kabler (billedet ovenfor), dels en måleopgave (tv.) – en opgave, der med de små tilladte tolerancer godt kunne trække tænder ud.

Autolakererne måtte lade sprøjtekabinerne blive hjemme og dystede i stedet i afdækning, farveefterligning, en slibeopgave og en plastreparation. Øvrige konkurrencediscipliner var klaret på College360 i Silkeborg. Som mesterskabsvinder udgik Jonas Yde Petersen, udlært hos Erling Høi-Nielsen A/S i Sønderborg.

Formand for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, overrakte såvel personvognsmekaniker Jeppe Præstiin Mikkelsen som karrosseritekniker Michael Bolvig Hansen og lastvognsmekaniker Frederik Brandstrup Worm hver en check som kvittering for deres flotte indsats.

DM i Skills afholdes igen i april 2023 i Roskilde.

Tun din Fremtids helt egen stand på DM i Skills blev bemandet af blandt andre Lucas Hultgren og mekanikerlærling Michelle Delfs Bæk. Desuden af kører Silas Rytter og juridisk konsulent Rasmus Saaby Hansen (billedet).

ingen ringere end selve køreren, Silas Rytter, og mekanikerlærling Michelle Delfs Bæk, der er en del af det faste mekanikerteam. Fra Dansk Bilbrancheråd medvirkede blandt andre tovholderen bag standen, lærlingekonsulent Lucas Hultgren, og juridisk konsulent Rasmus Saaby Hansen. Blandt de besøgende unge mennesker på standen var både almindeligt motorsportsinteresserede og enkelte, der allerede havde besluttet sig for at gå mekanikervejen.

Touringcar Academys og Tun din Fremtids fine, hvide DS3 vakte behørig opsigt på Dansk Bilbrancheråds helt særlige stand, der

heldigvis havde fundet plads tæt ved automekanikernes konkurrenceområde. Standen blev bemandet af

Tun din Fremtid synes at have vundet så stor gennemslagskraft, at det allerede er besluttet at gå en klasse op – fra denne sommer rykker Silas Rytter op i TCR-klassen i en Alfa Romeo, mens hans bror, Milan, overtager DS 3’en. Alt i alt kommer de til at køre omkring 30 løb i den kommende sæson.

Tun din Fremtid med egen stand på DM i Skills

Dæksalg 2022

1.

med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

2. Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

3. Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5

4. Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer

5. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

6. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

7. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

8. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.

I forhold til 2021 viser 2022 en tilbagegang i dæksalget på 2 %.

Dæksalg

Sikkerhed er key

AF ADAM PADE

Stena Recycling har opbygget en lille containerby med faciliteter til håndtering af el- og hybridbatterier. Kom med en tur rundt.

Nogen skal jo være de første. Og hvis viden og lovgivning halter bagud, må man gøre sine egne feltstudier, konstruere og bygge selv (med hjælp fra kompetente aktører) og i øvrigt sværge til almindelig agtpågivenhed og den sunde fornuft.

Danmarks – ja, Nordeuropas – første center af sin art til modtagelse og håndtering af højspændingsbatterier fra el- og hybridbiler blev indviet under en festlig begivenhed i maj i fjor. Den stolte bygherre var Stena Recycling, der nu kan gøre sig værdifulde erfaringer i takt med omstillingen af bilparken fra fossiltil elbiler.

»Vi har hele tiden håndteret almindelige batterier, men ønskede at styrke vores ekspertise inden for

lithium-ionbatterier. Det ledte os i retning af højspændingsbatterier fra biler. El- og hybridbiler var der endnu få af, da vi indledte vores sonderinger i 2016, men udviklingen gik jo klart den vej,« fortæller Louise Drue Andersen, uddannet kemiingeniør og i høj grad involveret i design og konstruktion af Stenas battericenter i Farum nord for København.

SELV KONSTRUERET

Stena og deres leverandører har måttet tænke selv. Lovgivningen er langtfra fulgt med, og der var ingen brugsanvisning for, hvordan sådan et anlæg skulle konstrueres.

»Jo, det kan godt virke frustrerende, at vi mangler

lovgivning og retningslinjer på området. Men det betyder på den anden side, at vi er med til at sætte dagsordenen,« kvitterer Louise Drue Andersen.

Sikkerhed var et fokuspunkt fra start, og afstand mellem anlæggets bestanddele blev et nøgleord. I stedet for at bygge et hus til anlægget blev løsningen derfor at indbygge de nødvendige faciliteter i containere: Containere foret indvendig med et ekstra kraftigt metalskjold – hver især omgivet af tonstunge betonelementer. Løsningen har desuden den fordel, at anlægget er nemt at opskalere – ja, det kan tilmed flyttes.

Stena både søgte partnere og blev fundet af partnere. Svenske Wireflow – en udviklings- og konsulentvirksomhed, der allerede leverer til batteriproducenter – blev en logisk samarbejdspartner, ligesom britiske Johnson-Matthey blev en vigtig samarbejdspart, når det gælder genvinding af batteriets materialer. Hertil kommer dygtige håndværkere, ikke mindst smedemestre.

Daglig leder er Glenn Jensen. Han blev filialchef for Stena i Farum, der både huser modtagelse af almindeligt metalskrot fra virksomheder og forbrugere og nu også battericentret. En baggrund som elektriker er ikke helt skæv.

FØRSTE STATION

»Første station for batterierne er sikkerhedscontaineren. Her observerer vi batterierne med røgsensorer, videoovervågning og konstant temperaturmåling. Systemet er dobbelt, idet både Securitas og vi har hvert vores. Stiger temperaturen, eller der udvikler sig damp, nedsænker vi batteriet i et vandbassin under containeren,« forklarer Glenn Jensen og tilføjer, at ud af de 48 ton, centret har modtaget indtil nu, har ingen batterier været ustabile.

Længst tv.: Batterierne adskilles og kan gennemgås modul for modul, inden de – her på siden – op- eller aflades i afladercontaineren.

Der er intet prestigiøst eller forkromet over Stena Recyclings battericenter. Alle faciliteter er indrettet i beskyttede containere og pavillonbygninger. Ovenfor: Ikke-kritiske batterier opbevares i containere, inden de – på nederste billede – bringes ind på værkstedet.

Herefter følger to-tre containere – ligeledes overvåget – til almindelig opbevaring.

I værkstedscontaineren foregår den manuelle håndtering: Her adskilles batterierne i moduler, de måles igennem, og de forberedes til afladning.

Afladercontaineren aflader batterierne eller lader dem op. Alt efter batteriernes størrelse tager det op til tre dage at aflade et batteri. Deles batteriet op i moduler, kan afladningen foregå hurtigere. Processen afsluttes med en kortslutning, der holder batteriet spændingsløst længe nok til, at medarbejderne kan foretage en manuel kortslutning, når batteriet vender tilbage til værkstedet. Sker der ingen kortslutning, vil batteriet begynde at genopbygge sin spænding.

Enhver håndtering af et batteri afsluttes med en opmærkning og en rapport. Udover af- eller opladningsforløbet og en vurdering af det enkelte batteri kan der noteres eventuelle defekter – måske små rustskader – der vil kunne tilgå producenterne. Det ligger der en værdiskabelse i, noterer Louise Drue Andersen: At der foreligger dokumentation for det enkelte batteri.

Batterier til genbrug aflades ned til 30 procent. De afsættes typisk til en udvalgt skare af samarbejdspartnere, herunder bilproducenterne. Afsætningen sker blandt andet gennem Stenas interne Battery Loop i Sverige. Batterier, der skal til genvinding, vil fra 1. marts skulle transporteres til et spritnyt center hos Stena i Halmstad – Stena Nordic Recycling Center. Her opføres en speciel shredder, der sorterer restmaterialer og kan isolere den black mass, hvorfra kritiske materialer som nikkel og kobolt kan udvindes til genbrug – det er her, Johnson-Matthey kommer ind i billedet; de er blandt andet specialister i materialer til katalysatorer.

BATTERIER OG PROBLEMER

Den væsentligste grund til, at højspændingsbatterier indleveres til Stena i Farum er, at de har kapacitetsproblemer, eller at batteristyringssystemet – med forkortelsen BMS – er defekt. Dette sidste er voldsomt kompliceret at reparere. Desuden er de låst fra fabrikken, og centret skal derfor arbejde sig ind bag om dem for at kunne tilgå batteriernes strøm.

Dermed være redegjort for håndtering og batteriernes videre skæbne. Men alene transporten er en ud-

fordring. Den sker med baggrund i ADR-reglerne – de internationale transportregler, der også beskriver kravene til transport af farligt gods.

Hvis batterierne er affald?

»Som udgangspunkt skal batterierne behandles som affald, men principielt kan vi ikke vide, om de er det, før end vi har konstateret, om de er defekte. Vi tager ind imellem ud og vurderer batterierne, inden vi lader dem transportere, hvilket også kunne føre til, at vi konstruerer en mobil afladningsenhed,« fortæller Louise Drue Andersen.

Centret disponerer desuden over en speciel og ikke helt billig sarkofag, der beskytter både batteri og omgivelser under transport.

Centret beskæftiger tre mand. Hvilke kompetencer møder de op med?

UDDANNER SELV

»Vi uddanner selv, men forudsætter også, at de har gennemført et L-AUS-kursus i sikkerhed ved arbejde på eller nær elektriske installationer. Vores senest tilkommende medarbejder har desuden taget FTZ’s EV-mekanikeruddannelse,« fortæller Glenn Jensen, der tilføjer, at centret er ISO-certificeret.

– Og fremtiden?

»Vi forventer en eksponentiel udvikling. Lige nu sker der ikke voldsomt meget, men så kommer det pludselig. Og så er Stena Recycling i stand til at investere i den nødvendige opskalering,« siger Louise Drue Andersen.

Battericentret i Farum kan i sin nuværende form modtage 600 ton batterier om året. n

Daglig leder i Farum, Glenn Jensen, og kemiingeniør Louise Drue Andersen ved containeren, hvor batterierne kan lades op til vedligeholdelsestilstand eller helt aflades med henblik på genanvendelse.

Ligger du vågen, når din lånebil kommer sent hjem?

For DBR-medlemmer dækker en bilforsikring hos Købstædernes Forsikring både bortkomst og vanvidskørsel. Det gør det lidt mere trygt at sende dine låne- og udlejningsbiler på gaden.

Forsikringen dækker biler op til 500.000 kr., og det betyder ikke noget, om du har 3 eller 30. Bortset fra vanvidskørsel dækker vi naturligvis også dyrere biler. Vi ved, at dine biler er en vigtig del af den service, du tilbyder dine kunder. Vil du vide mere, så ring til os. Vi kommer gerne forbi dit værksted og tager en snak.

Er du dækket mod både bortkomst og vanvidskørsel? Ring til os på 33 45 74 71, og hør mere om, hvordan du passer godt på dine biler og din nattesøvn.

MILJØ · Rustbeskyttes en bil jævnligt fra den er ny, kan dens levetid som minimum fordobles – og produktionen af en ny bil udsættes. Dét er cirkulær økonomi.

Beskyt din bil – og klimaet

give mening, og der skal være økonomi i det, fastslår Morten Westerskov.

Fyns Undervognscenter blev sidste år kontaktet af Erhvervshus Fyn og opfordret til at medvirke i et GCO-projekt; GCO for grøn cirkulær omstilling. Her blev der set på alle potentielle cirkulære processer og optimering af ressourceforbruget og udarbejdet en grøn forretningsplan.

LÆNGERE LEVETID, MINDRE CO2

Kan man som et grønt tænkende rustbeskyttelsescenter komme ét skridt videre end at optimere på energiforbruget, bruge de mindst miljøbelastende materialer, gøre rent med svanemærkede produkter og så fremdeles?

Ja! var det Morten Westerskovs sikre overbevisning og satte sig for at dokumentere det. For målet med en rustbeskyttelse er som bekendt at beskytte og levetidsforlænge og dermed bidrage til den cirkulære økonomi: Jo længere en bil kan holdes kørende, desto bedre bliver dens CO2-regnskab ud fra et vugge-til-grav-synspunkt, og desto længere varer det, inden der skal produceres en ny bil. Og det måtte der kunne sættes tal på. Det er der nu blevet – blandt andet gennem et GCO-projekt; GCO for Grøn Cirkulær Omstilling.

Morten Westerskov driver sammen med sin hustru, Stine, Fyns Undervognscenter lige uden for Odense; en mere end 50 år gammel virksomhed etableret i Bøjden af Mortens far. Værkstedet, der oprindelig omfattede både plade- og mekanisk

værksted foruden rustbeskyttelsescentret, rykkede til Odense i 1986. Efter en årrække med flere – snart sagt alle – rustbeskyttelsesprodukter benytter Fyns Undervognscenter i dag udelukkende Tectyl, der har et lavt indhold af opløsningsmidler; ja, et enkelt af produkterne er tilmed vandbaseret.

VERDENSMÅLENE

Ved indkørslen til værkstedet præger et skilt, der fortæller, hvilke af FN’s Verdensmål som et rustbeskyttelsescenter ser sig selv i: ”Sundhed og trivsel”, ”Bæredygtig energi”, ”Ansvarligt forbrug og produktion” og ”Klimaindsats” – intet mindre, men dokumentérbart, herunder ved udarbejdelsen af et klimaregnskab eksempelvis med data for, hvad en rustbehandling koster i CO2 – svaret er i øvrigt 34 kg CO2.

Drivkraften bag det alt sammen er mere sund fornuft end grøn ideologi. Bæredygtighed og omsorg for klimaet er efterspurgt og bliver det i stigende grad. Men det skal

»Det er som bekendt lidt svært at genbruge selve rustbeskyttelsesproduktet – men det er jo vores erfaring, at biler, vi får lov at vedligeholde regelmæssigt, holder længere. Med baggrund i kilder som Teknologisk Institut, Klimarådet og Danmarks Statistik kan vi dokumentere, at en bil, der behandles, fra den er ny, kan opnå en dobbelt så lang levetid som en bil, der aldrig har været rustbeskyttet,« forklarer Morten Westerskov.

Forudsætningen for regnestykket er, at danske bilers gennemsnitsalder er 15 år. Gennemsnitslevetiden falder dog til 13 år, hvis man trækker de 10 procent af de danske biler fra, der har været rustbeskyttet og korrekt vedligeholdt igennem deres levetid.

– Og hvad sparer det så klimaet for af CO2 – set med bilens CO2-aftryk fra produktion til skrotning?

Den, der rustbeskytter sin bil fra ny, vil i 26 år spare klimaet for 298,5 kg CO2 om året – inkl. ”CO2-udgiften” til rustbeskyttelse, der alene udgør godt 34 kg. Dét skal man holde én kødfri dag om ugen i 18 år for at kunne matche.

Den, der undlader at rustbeskytte sin bil, og som derfor må skrotte den efter 13 år og købe en ny, som vedkommende har i nye 13 år, forårsager en udledning på 615 kg CO2 pr. alle 26 år.

AF ADAM PADE

Tænker man som forbruger grønt, så er det altså stadig værd at rustbeskytte sin bil fra ny, selv om man måske skifter bil hvert tredje år.

NU SKAL HISTORIEN FORTÆLLES

Nu, da resultaterne foreligger, ”skal de ud over rampen,” som Morten Westerskov udtrykker det:

»Det er en stor tilfredsstillelse at se anstrengelserne udmønte sig på vores hjemmeside. Nu skal vi ud at fortælle historien til kunderne – med nyhedsbreve, flyers i bilerne og på de sociale medier.«

Stine tilføjer, at det også handler om at ændre miljøbevidste forbrugeres indtryk af, at det er noget miljøsvineri at rustbeskytte, når det rent faktisk forholder sig omvendt.

»Ligesom der er indført bæredygtighedskrav i nybyggeriet, burde der faktisk være et lovkrav om, at biler skal rustbeskyttes ved 1. indregistrering af hensyn til miljøet,« foreslår hun – halvt i spøg, halvt i alvor.

Morten Westerskov er oprindelig uddannet maskinmester og har kunnet trække på sin faglighed og tidligere joberfaring

til at optimere driften af virksomheden. Den stadige opmærksomhed på energiforbruget har eksempelvis alene i 2022 betydet en energibesparelse på 10.000 kWh i forhold til året før.

Fyns Undervognscenter beskæftiger tre medarbejdere i produktionen; Stine tager sig væsentligst af kundekontakt og administration, mens Morten altså koncentrerer sig om drift og udvikling. Det er ikke mindst den arbejdsfordeling, der har givet overskud til de grønne projekter.

Besøg www.fynsundervognscenter.dk og find flere data om, hvordan rustbeskyttelse gør vores biler mere bæredygtige. n

Tænker man som forbruger grønt, så er det værd at rustbeskytte sin bil uanset, hvor længe man har tænkt sig at beholde den. For bilen får et længere liv, og dens samlede CO2-belastning bliver derfor mindre. Det har Stine og Morten Westerskov nu sat konkrete tal på.

KOM HJEMMEFRA OG GØR DIT MEDLEMSKAB MERE VÆRD

TAG NU MED!

Dansk Bilbrancheråd holdt syv velbesøgte fyraftensmøder tilbage i november. Men der var plads til langt, langt flere!

Dansk Bilbrancheråd afholdt i november syv fyraftensmøder fordelt over hele landet for rådets medlemmer. Opfordringen fra et par af deltagerne lyder på, at alle burde tage med, da man altid får noget brugbart med hjem.

»På mødet fik jeg noget helt konkret med hjem, som jeg kan bruge, og som kan gøre min hverdag lettere.« Det fortæller Peter Svenstrup fra Midtbyens Auto, Nykøbing Mors, som deltog i Dansk Bilbrancheråds møde i Holstebro og fortsætter:

»Det var oplægget med Carbudddii og deres koncept, hvor jeg kan administrere mine lejebiler. Direktøren satte os lynhurtigt ind i, hvordan Carbuddiis produkt kan løse de udfordringer, som vi har i hverdagen med vores udlejningsbiler. Sådan noget kan man ikke læse sig til – det er konkret viden i kortfattet form!«

»TAG NU MED, I UNGE!«

Netop pointen med, at man ikke kan læse sig til alt, deles af Erik Hjørringgaard fra Bilhuset Biersted i Aabybro. Han deltog i fyraftensmødet den 30. november i Tylstrup, og han deltager generelt i alt, hvad Dansk Bilbrancheråd har af aktiviteter.

»Det er altid godt at komme ud ad huset og uanset hvad, så får man altid noget med hjem, som man kan bruge til noget. Min opfordring til de unge er: Tag nu med! De tror, at de kan det hele bag en computer, men det kan de ikke,« fortæller Erik Hjørringgaard og fortsætter:

»Jeg havde min søn og værkfører med, som måske i begyndelsen, da han skulle med til diverse arrangementer, syntes, at det var en tung omgang med de gamle r…….., der var til møderne. Men nu begynder han at kunne se fidusen, og hvor meget man får ud af det. Og jeg kan se, at det fungerer bedre, at han for eksempel hører fra Topdanmark, at sikkerhed på værkstedet er vigtigt, frem for at det er mig, der siger det.«

GOD REMINDER MED SIKKERHEDEN

Også Peter Svenstrup fandt Topdanmarks indlæg om sikkerhed interessant.

»Efter sådan et møde går man hjem og har fokus på at spørge medarbejderne, om de har nogle

AF MAJBRIT BERTHELSEN · DANSK BILBRANCHERÅD

Min opfordring til de unge er: Tag nu med! De tror, at de kan det hele bag en computer, men det kan de ikke.«

– Erik Hjørringgaard

ting angående sikkerheden, som de vil snakke om.«

Desuden fik Peter Svenstrup vendt et par ting med Topdanmarks udsendte og aftalt et møde med sin nye assurandør, som han ellers ikke ville få gjort:

»Når man stikker hovedet sammen, så er vejen til informationer kortere. Der er nærliggende at tage fat i for eksempel Topdanmark, når de er fem skridt fra én. Man tager ikke telefonen, når der er noget ,der brænder på i hverdagen. Men her er der en kort indgangsvinkel til noget, som presser sig på.”

JO FLERE DESTO BEDRE

Peter Svenstrup og Erik Hjørringgaard er enige i, at jo flere der kommer til møderne, desto bedre.

»Jeg synes, at det er godt, at man slår flere foreninger sammen til sådan en aften. Så er der nogle mennesker til at høre på de ting, som Dansk Bilbrancheråd kommer med, og der er flere input fra salen,« fortæller Erik Hjørringgaard, som sætter pris på den sparring, der er til sådan en aften.

Peter Svenstrup frembringer pointen med, at det også er til gavn for Dansk Bilbrancheråd og dermed ultimativt værkstederne, ved stort fremmøde:

»Styrken ved et fyraftensmøde er, når der er

mange, der kommer. Selvfølgelig både på grund af netværket og de problemstillinger, som man oplever på værkstedet. Erik (direktør Erik S. Rasmussen, red.) og dem fra kontoret er med til møderne, og man kan spørge ind med det samme. På den måde kan sekretariatet også få en fornemmelse af, hvor skoen trykker, og hvad der rører sig. «

Jo bedre Dansk Bilbrancheråd ved, hvad der er af udfordringer på værkstederne, desto bedre kan rådet hjælpe – for eksempel gennem valget af emner til næste runde af fyraftensmøder. Dansk Bilbrancheråd er derfor enig med Peter Svenstrup:

»Min opfordring lyder på: Kom hjemmefra og gør dit medlemskab lidt mere værd!«

Peter Svenstrup, Midtbyens Auto, Nykøbing Mors, var især begejstret for Carbuddiis koncept for lejebiler. På billedet direktør for Carbuddii, Anders Vadet Dahl.

Advokat

Mange læsere har sikkert hørt om Ankenævn for Biler, i daglig tale ”Bilklage”. Ankenævnet er godkendt af Erhvervsministeren og er dermed en del af den offentlige konfliktløsningsmodel for forbrugerklager, som er omfattet af Forbrugerklageloven.

Nævnet består af en formand og en næstformand, som begge er dommere, og et ligeligt antal repræsentanter for forbrugersiden (FDM) og erhvervssiden, som udgøres af brancheorganisationerne AutoBranchen Danmark, Bilbranchen under DI og Dansk Bilbrancheråd.

Nævnet behandler årligt ca. 500 sager på 12-14 møder. Der behandles kun sager for forbrugere, og de skal overordnet omhandle køb eller reparation af en privatejet bil. Jeg sidder som repræsentant for Dansk Bilbrancheråd Jeg har været med fra starten af det oprindelige frivilligt etablerede nævn i 2008 og er fortsat efter ændringen til godkendt nævn i 2012. Jeg har derfor deltaget i langt de fleste af nævnets møder igennem de seneste 15 år.

Jeg vil prøve i disse spalter at beskrive nogle af de problemstillinger, vi ser i ankenævnet, og redegøre for nogle af de interessante afgørelser. De kan faktisk være både principielle, interessante, overraskende og endda også sjove.

På trods af at der dagligt udføres mange tusinde reparationer af biler, så er det fortsat køb af bil, som udgør langt de fleste sager, faktisk nok 80-90

procent. Heraf fylder især køb af brugte biler.

”HOPPEDE

I GEARET”

Jeg vil her nævne en enkelt sag, som faktisk omhandler en ny bil.

Klager havde i 2019 købt en fabriksny bil for 170.000 kroner, så det var en bil i den billigere ende. Knap ét år efter købet klagede køber første gang over, at bilen ”hoppede i gearet” ved igangsætning. Reklamationen resulterede i udskiftning af kobling og svinghjul. I 2022, da garantien på bilen var udløbet, reklamerede klager igen over, at bilen hoppede, og da sælgerfirmaet ikke ville anerkende, at det var en fejl igen, blev reklamationen afvist.

Derfor indbragte klager sagen for ankenævnet. Vi, der sidder i nævnet, er alle jurister, og derfor er der en række

Klage afvist i sag om ny bil »

teknisk sagkyndige, som kan undersøge eller besigtige bilerne, og give deres vurdering af, om bilen er fejlbehæftet, eller om den er i overensstemmelse med den tekniske kvalitet, man kan forvente af bilen eller af reparationen.

FIK IKKE MEDHOLD

I dette tilfælde kunne den sagkyndige oplyse, at de rystelser – eller ”hoppen i gearet” – som der blev klaget over, udelukkende kunne konstateres ved meget lav hastighed i første gear, altså når bilen faktisk kørte i tomgang.

Således vil mange biler opføre sig, og eftersom symptomerne nu var af yderst beskeden karakter, måtte de betragtes som en egenskab ved bilen og ikke en fejl, som kunne eller skulle afhjælpes. Klager fik derfor ikke medhold. En egenskab kan dog godt have en karakter, så det kan betragtes som en fejl eller en mangel – men altså ikke i denne sag.

Lars Ellegaard, Dansk Bilbrancheråd, vil fremover berette om sager fra Ankenævn for Biler. Og det er lærerig læsning!

Således vil mange biler opføre sig, og eftersom symptomerne nu var af yderst beskeden karakter, måtte de betragtes som en egenskab ved bilen og ikke en fejl, som kunne eller skulle afhjælpes.

Når listeprisen ændrer sig

En forbruger underskrev i marts 2021 en aftale om køb af en ny Skoda Octavia for 273.895 kr. Forbrugeren gav sin bil i bytte, og byttebilen blev værdiansat til 180.000 kr.

Men efter at købsaftalen var indgået, steg listeprisen, og i forbindelse med forbrugerens afhentning af bilen fire måneder senere underskrev parterne en ny slutseddel, hvor bilens pris var hævet, og byttebilens værdi blev nedsat. Forbrugeren skulle nu betale ca. 17.000 kroner mere, end hvad der oprindelig var aftalt.

SAGEN ENDER I ANKENÆVNET

Forbrugeren mente, at den oprindelige aftale var bindende. Han klagede til Ankenævn for biler og forlangte de ca. 17.000 kroner betalt tilbage.

Sælgeren gjorde gældende, at forbrugeren sammen med slutsedlerne havde fået udleveret et sæt ”almindelige betingelser”, hvoraf det skulle fremgå, at købesummen blev reguleret, hvis

listeprisen ændredes, inden køretøjet var hjemkommet på lager.

Forbrugeren bestred, at han havde fået udleveret disse i forbindelse med underskrivelsen af slutsedlen.

FORBRUGEREN FIK MEDHOLD

Et enigt Ankenævn vurderede, at forbrugeren kunne kræve tilbagebetaling af de ca. 17.000 kr.

Sælgeren havde nemlig ikke kunnet bevise, at han havde udleveret de ”almindelige betingelser” til forbrugeren, da slutsedlen bliver underskrevet tilbage i marts. Ankenævnet fandt desuden ikke, at sælgeren havde bevist, at vilkåret om regulering af købesummen var blevet fremhævet, så det kunne gøres gældende over for forbrugeren. Vilkåret kunne herefter ikke anses for at være aftalt mellem parterne.

DOKUMENTATIONEN ER VIGTIG

Sagen viser, at det er sælger, der skal bevise, at aftalens vilkår faktisk er aftalt, hvis bestemmelser i vilkårene skal finde anvendelse.

Sælger bør derfor få dokumentation for, at aftalens betingelser er udleveret til, og underskrevet af, forbrugeren i forbindelse med købet. De mest byrdefulde vilkår, som for eksempel vilkår om regulering af købesummen, hvis bilens listepris ændres, bør være særligt fremhævet.

Sælger bør, udover at få forbrugerens underskrift på slutsedlen, sørge for, at forbrugeren underskriver aftalens betingelser.

Det er sælger, der skal bevise, at der er indgået en aftale med køber, hvis aftalevilkårene skal gælde. Ankenævnsafgørelse om regulering af listepris gik sælger imod.

Sælger bør derfor få dokumentation for, at aftalens betingelser er udleveret til, og underskrevet af, forbrugeren i forbindelse med købet.

Når dækindsamleren lader dækkene stå

Dækindsamlere er ikke forpligtede til at tage dæk med, der ikke kan genanvendes, og som de dermed ikke modtager tilskud for at hente. Det kan dreje sig om dæk med selvlappende materiale eller støjdæmpende skum, massive dæk, eller dæk, som er urene – måske forurenet af alger.

Hvad gør man så?

Ifølge Dækbranchens Miljøfond skal værkstederne i stedet følge de almindelige affaldsregler, herunder regler

Må du hente kundens bil?

Hvis du ellers kan opfylde et antal betingelser, så kræver det hverken fartskriver eller kvalifikationsbevis at afhente din kundes bil.

Det skyldes den såkaldte håndværkerregel, der fritager den erhvervsdrivende fra de krav, der ellers stilles til erhvervsmæssig befordring af gods, herunder de almindelige køre- og hviletidsregler og kravet om en fartskriver i bilerne.

Foruden håndværkere gælder reglen også for værksteder og bilforhandlere. Og de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne henvise til reglen er disse:

• Køretøjet, der benyttes til transporten, må ikke veje over 7,5 ton (samlet vogntogsvægt)

• Der transporteres materialer eller udstyr, som anvendes til eget erhverv

Føreren skal benytte materiel eller udstyr til udøvelsen af sit erhverv

• Der må kun køres inden for en radius af 100 km fra virksomhedens adresse

• Selve kørslen af køretøjet må ikke være førerens hovedaktivitet

Med andre ord er det kun muligt at afhente biler op til 100 km fra virksomhedens adresse uden fartskriver og kvalifikationsbevis.

Lever man ikke op til betingelserne, kan der vanke bøder både til føreren af køretøjet og virksomheden – op til henholdsvis 6.000 og 12.000 kroner.

for sortering. Dermed skal kasserede dæk, der klassificeres som forbrændingsegnet affald, håndteres efter de kommunale ordninger. Derfor kan du meget vel skulle om ad kommunen for at høre, hvordan du kommer af med de dæktyper, der ikke egner sig til genanvendelse.

SKAD anmelder ulovlige taksatoropgørelser

Når forsikringsselskaber vidersælger biler som totalskadet, sker det ofte uden, at der er foretaget fuldstændige opgørelser i Autotaks, eller opgørelserne indeholder en række forbehold, herunder for skjulte skader.

Det har SKAD nu indsamlet en stribe eksempler på, som organisationen har indsendt til Motorstyrelsen. For denne praksis er i lodret modstrid med registreringsafgiftsloven, hvori det netop præciseres, at der skal ske en fuld og hel skadesopgørelse.

SKAD kom på sporet af sagen gennem

Sådan transporterer du en skadet elbil

SKAD har udarbejdet en vejledning i transport af trafikskadede el- og hybridbiler. Her gennemgås de nødvendige forholdsregler, der skal træffes på selve ulykkesstedet og ved transport fra ulykkesstedet.

Desuden opremser vejledningen de fornødne uddannelseskrav til transportørerne, herunder med viden om højspændingsfare, giftige gasser eksplosionsfare og brandfare.

Vejledningen kan fremsøges på SKAD’s Linkedin-profil.

henvendelser om konkrete køretøjer udbudt på portalen forsikringsbiler.dk, og tilsyneladende er der tale om en mangeårig praksis. ”Øvelsen” betyder, at flere biler kan sælges videre med afgift, hvilket gør det mere interessant at genopbygge dem –og de priser, bilerne indbringer, bliver højere.

Ifølge Thomas Krebs har Motorstyrelsen taget sagen meget alvorligt, og ifølge Motormagasinet opfatter styrelsen nu SKAD’s henvendelse som en egentlig anmeldelse, hvormed der indtil videre er lukket ned for yderligere information.

Ny skatteordfører hørte om afgifter og reparationgrænse

Registreringsafgifter og reparationsgrænsen stod på dagsordenen, da Dansk Bilbrancheråd sammen med Dansk Bilforhandler Union og SMVdanmark sidst i januar mødtes med Moderaternes nykårede skatteordfører Mohammad Rona.

Under mødet blev det fremhævet, at det ville betyde 1.000 flere danske arbejdspladser, hvis den nuværende reparationsgrænse blev afskaffet. Det hænger blandt andet sammen med, at reparationsarbejdet i stedet udføres i udlandet, når de skrottede biler sendes hertil.

Organisationerne præsenterede også den moderate skatteordfører for det problematiske i, at Motorstyrelsens beregningsmodeller skaber en klar forskel mellem beregningsgrundlaget for henholdsvis nye og brugte biler, hvilket giver nyvognsforhandlere en klar konkurrencefordel over for brugtbilforhandlere.

Fra direktør Erik S. Rasmussen i Dansk Bilbrancheråd lyder nu en klar forventning om, at Mohammad Rona vil tale branchens sag for resten af Folketinget.

Accept Auto kåres som gazelle

En gazellevirksomhed er en virksomhed, der har opnået minimum en fordobling af nettoomsætningen eller bruttoresultatet over de seneste fire regnskabsår og positiv vækst i samtlige år.

Sådan definerer dagbladet Børsen, hvad der skal til for at opnå den hæderværdige udnævnelse til gazelle, og dén har den uafhængige branches eget finansieringsselskab, Accept Auto, nu for anden gang gjort sig fortjent til.

Årets gazeller blev hædret ved fire store events i december i fjor.

»At blive kåret som Børsen-gazelle er selvfølgelig et godt signal at sende udadtil, såvel til kunder som samarbejdspartnere. Samtidig ligger der for os en bekræftelse i, at vi har valgt den rigtige strategi,« siger direktør i Accept Auto, Palle Hjørringgaard.

Det fine i gazelle-kåringen ligger netop

i, at resultaterne bliver til på baggrund af fire regnskabsår og ikke blot det seneste. Dermed tegner der sig et mere retvisende billede af den kårede virksomhed. Igennem de seneste fire år – til og med 2021 – har Accept Auto præsteret en vækst på 114,2 procent. Men dermed er der ikke sat punktum for den positive udvikling, vurderer Palle Hjørringgaard:

»Vi forventer et stærkt 2022. Vi ser ikke nogen stagnation hos os, hvilket kunne forklares af, at vi tager markedsandele,« siger han.

Han og hans bestyrelse overværede

Få et lønsystem med et ekstra gear

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at håndtere løn.

For mange af vores kunder er service øverst på ønskelisten, og derfor er det omdrejningspunktet, når du er kunde hos os. Vi har Danmarks bedste lønsupport, hvor vores løneksperter altid er klar til at hjælpe dig. Som medlem af Autobranchen får du udover standardmodulet hos ProLøn, også et branchemodul samt en branche lønhåndbog baseret på Autobranchen Danmarks overenskomst.

Hos ProLøn gør vi løn nemt og problemfrit for dig! Læs mere om branchefordelene hos Proløn på www. proloen.dk/auto/

Du kan altid ringe til os på tlf. 87 10 19 30. Så hjælper vi jer i gang.

Accept Autos bestyrelse til Gazelle-fest: Fra venstre direktør, Palle Hjørringgaard og bestyrelsesmedlemmerne Daniel Tornhøj, Bo Kortermann Krogså, Jan Christoffersen, Leif Petersen og Bjarne Kloster Lauridsen.

festlighederne i musik- og teaterhuset Odeon i Odense, der ud over et glas champagne omfattede et festligt show på den store scene iblandet enkelte faglige indslag.

Accept Auto blev med blandt andre daværende CAD som fødselshjælpere stiftet af branchen selv lige i tiden omkring finanskrisen. Kunderne i dag er fortrinsvis brugtbilforhandlere, der sælger biler med finansiering, ligesom Accept Auto kan håndtere forskellige leasingløsninger som for eksempel flexleasing. Første gazelle-kåring faldt i 2018.

FOTO: ERIK S. RASMUSSEN

AF THOMAS KREBS · DIREKTØR, SKAD

SKAD har medvind

SKAD oplever medlemstilgang og høster dermed frugten af målrettet teknisk, juridisk og politisk arbejde.

At skabe opmærksomhed på det arbejde, der udføres i en brancheorganisation, der samtidig varetager de juridiske aspekter i forhold til arbejdsgiver og overenskomster, har i flere år haft stor fokus hos SKAD.

Vores sektion for autoskade, som omfatter autolakerere, karrosseriværksteder og relevante leverandører, har skabt interesse i autobranchen også hos mange mekaniske værksteder, der reparerer trafikskader, og i særdeleshed hos autolakerere. Også motorcykelværksteder har set lyset i SKAD.

Autoskadebranchen er et meget specielt område, hvor der hovedsageligt udføres arbejde for forsikringsselskaber og kun i ganske lille omfang for forbrugere. Derfor er der ekstra behov for at arbejde målrettet for medlemmerne og for branchen i særdeleshed på et yderst udfordret marked.

NETVÆRK OG VIDENBANK

Gennem vores store netværk i udlandet via vores paraplyorganisation AIRC International har SKAD opnået en betydelig videnbank og stor indflydelse, da for eksempel indkøbsprogrammet FORSI har ophav i både Schweiz og Tyskland. Det har betydning at stå skulder ved skulder, når der skal forhandles med udenlandske aktører. Her spiller konkurrenceretlige aspekter også en stor rolle.

Også vores store arbejde på det tekniske plan har fået stor opmærksomhed. Her er det i særdeleshed vores guidelines og et stort antal materialer, som står til vores medlemmers rådighed. Onlinekurser inden

for elbiler, ADAS-systemer og meget andet har også bidraget til, at der er skabt forståelse hos vores medlemmer, så man kan forberede sig til det, man møder nu og i fremtiden.

Som arbejdsgiverorganisation har vi haft særligt fokus på det enkelte menneske og de konkrete forhold, der findes hos de enkelte medlemsvirksomheder. Gennem personlig rådgivning og konflikthåndtering har vi opnået en større harmoni, ligesom vi har ført vores medlemmer sikkert gennem juridiske forløb.

FAI’S DNA

På autolakererområdet har SKAD overtaget FAI’s gamle DNA, da SKAD og FAI i mange år har stået tæt sammen. Det er vigtigt i SKAD at skabe et samlingssted for de mange mindre autolakerere, der hver dag kæmper for en bundlinje for at sikre den fremtidige eksistens. Her bidrager vi med konkrete tiltag, både direkte til medlemmerne og i samarbejde med blandt andre lakimportørerne. Dette samarbejde har allerede båret frugt, som kom samtlige autolakerere i Danmark til gode.

SKAD oplever en tilvækst af medlemmer, der flytter til SKAD, for både at få hjælp ved arbejdsgiversager, udvikling af virksomheden og hjælp til de mange tekniske opgaver, man møder i dagligdagen.

Vi er glade i SKAD over den store interesse, og vi håber på at skabe et samlingssted for medlemmer, der gør en forskel.

Når kølervæsken skifter farve

Når det kan være en kompliceret at udlufte bremserne på mange af de moderne personbiler, skyldes det nødbremsesystemerne: Hvis ikke bremsesystemet står helt skarpt, kan nødbremsesystemet risikere ikke at virke.

Det var ét af de forhold, de godt 130 deltagere fra hele Sjælland i Københavns Automekaniker Laugs og Nordsjællands Autoreparatørforenings tekniske aften blev indviet i, da Elektro Partners Martin Møller og Frederik Jakobsen gennemgik, hvad de frie værksteder kan bruge Elektro Partners onlineløsninger til: Check nu de mange servicebulletiner i Auto Frontal om hver enkelt bil, du står med.

MEKANIKERFÆLDER OG LANDMINER

På programmet den 30. januar på U/Nord i Hillerød stod også diverse ”mekanikerfælder” og ”landminer”, der kan knytte sig til service og reparationer: Monteres en brugt ABS-enhed på Renault Kadjar, og enheden måske har kørt 150.000 km., så er det dét antal kilometer, der fremover vil fremgå af bilens speedometer, lød et af eksemplerne – surt, hvis den kun har kørt 100.000 km.

– Og hvorfor lader en bil nu ikke korrekt? Og hvordan når man om bag visse mærkers Security Gateway, så du ikke bare kan læse data ud, men tilgå bilen? El-

130 medlemmer af Dansk Bilbrancheråd gennemgik en teknisk tour de force under møde med Elektro Partner i januar.

ler: Brug nu Diagline og få en original tester sat på online i stedet for at køre til mærkeværkstedet og eksempelvis få låst op for komponentbeskyttelsen (Fazit). Deltagerne blev ligeledes indført i, hvor grundig man må være med at skifte fra én type kølervæske til en ny, som tilfældet er på Kia og Hyundai, fordi den hidtidige kølervæske har det med at krystallisere. Og sker dét, vil bilen fortælle, at den mangler kølervæske. Den nye kølervæske er i øvrigt blå – den gamle grøn.

Det var en intens aften, der også bød på et reklameindslag for U/Nord, ligesom medlemmerne mødte Dansk Bilbrancheråds nye jurist, Rasmus Saaby Hansen og administrationschef Jesper Teslak-Larsen.

Blandt gæsterne var også medarbejdere fra FDM og et antal undervisere.

AF ADAM PADE

Elektro Partners Frederik Jakobsen opfordrer til at dyrke Elektro Partners servicebulletiner, når man står med en bil, der kan byde på ”mekanikerfælder”.

Få nu betaling for det hele!

Efter tre års pause blandt andet som følge af coronapandemien er der på ny kommet gang i Dansk Bilbrancheråds karrosserigruppe. Det blev denne gang til to dage hos henholdsvis EUC Sjælland i Køge og Autobranchens Udviklingscenter i Frederikshavn med i alt 27 tilmeldte.

Selv om der er tale om en Karrosserigruppe, kom en del af dagen til at handle om el- og hybridkøretøjer som også indbringes til karrosseriværkstederne. Det er vigtigt, at alle, der arbejder på disse køretøjer, ved, hvordan de skal forholde sig til det sikkerhedsmæssige. Ved karrosserireparation på el- og hybridkøretøjer må der ikke være tvivl om, at højspændingsanlægget skal frakobles, ligesom kontrolmåling skal udføres, før reparationen påbegyndes

Hurtigt rejstes spørgsmålet om, hvordan værkstederne sikrer sig betaling for disse særlige ydelser, når kunden er et forsikringsselskab.

FÅ DET HELE MED!

Det er vigtigt, at reparatørerne får betaling for alle processer fra iklædning af personlige værnemidler, etablering af sikkert arbejdsområde omkring køretøjet til demontering af nødvendige dele, så frakobling og kontrolmåling kan foretages

Betalingen skal hentes gennem Autotaks/FORSI.

PAS PÅ PLASTEN

Undervejs taltes der også om reparation af dele i aluminium, som skal foretages med specielt udstyr, produkter og metoder og derfor kræver en højere betaling end opretning af almindelige dele.

Også plastreparation blev vendt, og her er det vig-

Dansk Bilbrancheråds Karrosserigruppe har mødtes for første gang efter coronapandemien. Arbejde på elog hybridbiler fyldte.

tigt – ud over prisen på arbejdet – at en reparation ikke må ændre på køretøjets kollisionsegenskaber og sikkerhed. Det er ligeledes vigtigt, at der ikke repareres i områder, hvor der er placeret blind-spot sensorer og plader. En reparation henover eller for tæt på en sensor vil forstyrre signalet og derved udgøre en sikkerhedsrisiko.

Vi har endda oplevet, at en kofanger der var lakeret indvendig, skabte problemer, så vær omhygelig med reparationerne!

Alt i alt et par gode dage med god snak og udveksling af erfaringer. Husk, at Karrosserigruppen har sin egen Facebookside.

Serviceaftaler kan sælge sig selv

Serviceaftaler kan fremover sælge sig selv. Det kan ske, hvis man allerede har aftaler med CleverNPS (et system til kundetilfredshedsmåling) og HOLCO (der udbyder et system til indgåelse af serviceaftaler).

De to parter har sammen med MH Ledelse slået pjalterne sammen og udviklet en IT-løsning, der automatisk tilbyder dine kunder en serviceaftale.

Tilbuddet kommer i forbindelse med CleverNPS’ kundetilfredsmåling, og kunden kan med få klik og indtastning af oplysninger købe en serviceaftale.

Medlemmer af Dansk Bilbrancheråd kan læse nærmere på intranettet.

Autobranchen mister faglærte

Antallet af faglærte i autobranchen falder med seks procent over 10 år – inden for enkelte faggrupper med op mod 10 procent. Faldet overstiger, hvad vi møder i andre brancher. I rene tal betyder det, at branchen kan forvente at miste 3.800 faglærte i perioden 2022-2032.

Det konkluderer SMVdanmark i en analyse, der blandt andet tilskriver de faglærtes højere gennemsnitsalder som en årsagerne. En øget arbejdsstyrke hen imod 2032 kompenserer ikke for tabet. Den øgede arbejdsstyrke præges ikke mindst af et voksende antal akademikere.

Inden for de enkelte branchesektorer har SMVdanmark regnet sig frem til, at antallet af vognmalere vil falde med 10 procent over de kommende 10 år, mens værkstederne kan sige farvel til 2.227 medarbejdere. Karrosseriområdet vil opleve et fald på 9,3 procent.

Analysen sætter en tyk streg under behovet for regeringens erklærede velvilje over for erhvervsuddannelse – og under betydningen af at rekruttere nye lærlinge.

Konkurrencestyrelsen hørte om brancheudfordringer

Tre alvorlige benspænd stod på dagsordenen, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lagde ører til de frie værksteders aktuelle udfordringer. Det skete under et møde, som styrelsen havde indbudt til sidst i januar. Dansk Bilbrancheråd – repræsenteret af direktør og juridisk chef, Erik S. Rasmussen og Johanne Berner –fremhævede særligt mærkesegmentets benspænd ved digitale servicebøger, Teslas benspænd ved at gøre det sværere at købe og sælge reservedele og få adgang til data, og det offentliges benspænd ved at formulere udbud, der i realiteten udelukker de frie værksteder fra at byde.

Yderligere et centralt tema blev SERMI – det kommende system, hvorunder den enkelte mekaniker på det enkelte værksted skal certificeres til at tilgå bilens sikkerhedsrelaterede komponenter. Bliver det tolket for vidtgående, hvad der er omfattet af SERMI, vil det gøre livet vanskeligere for de frie værksteder og skabe unfair konkurrence.

Endelig påpegede Dansk Bilbrancheråd det uhensigtsmæssige i, at to styrelser skal forvalte EU-regler med udspring i såvel typegodkendelsesregler som konkurrenceregler. Dansk Bilbrancheråd opfordrede Konkurrencestyrelsen til i højere grad at rådføre sig med Færdselsstyrelsen, når det gælder områder som adgang til data og reservedele.

Antallet af skrotbiler er faldende, samtidig som nyere totalskader bydes op i stadig højere priser med henblik på eksport. Det er ikke nogen god kombination.

EN GIFTIG COCKTAIL

Her er en autogenbruger, der ikke tror på levetidsforlængelse. Ikke fordi det er umuligt at forlænge bilernes levetid – med dygtige reparatører og et tilstrækkeligt udbud af brugtdele – men simpelthen fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, og fordi nye bilers robusthed er dalende:

»Kan du huske din drejeskivetelefon? Den kunne du have i mindst 10 år. I dag skifter du din mobil ud hvert tredje eller fjerde år for at følge med udviklingen,« konstaterer Mikkel Bindzus, Autogenbrug Svendborg.

– Og bilernes robusthed er dalende, fordi producenterne presses til at produktudvikle med stadig

mindre tolerancer og krav om lav vægt og små, højtydende motorer.

LAVERE HOLDBARHED

»Det giver tilsammen lavere holdbarhed. Vi får skrotbiler ind, der er udtjent allerede efter 10 år – det oplevede vi ikke for 20 år siden – og vi ser motorer, vi ikke sælger videre, fordi vi ikke tør stå inde for dem,« fortsætter Mikkel Bindzus. »Det er bagsiden af miljømedaljen.«

Mikkel Bindzus har drevet Autogenbrug Svendborg på Aasiaatvej i Svendborgs håndværkerkvarter siden 2019. Han var nu allerede godt bekendt med virksomheden i 2017, da han blev hentet hertil af Bent Møller – og kendt med branchen, da han endnu længere tilbage blev ansat hos Ørbæk Autogenbrug.

Men hans karriereplaner startede et helt andet sted.

»Jeg ville være landmand. Men da jeg fik øjnene op for de lange arbejdstider og ringe løn, søgte jeg noget andet lidt på må og få. Det blev personvognsmekaniker, og jeg gik i lære i Skårup, hvor jeg også stammer fra,« fortæller Mikkel Bindzus. Han blev udlært i 2004.

I læretiden drev han to mobildiskoteker. En af dem, der hjalp med, var søn af Ole Andersen i Ørbæk. Og sådan gik det til, at Mikkel Bindzus kom ind i genbrugsbranchen.

LANDMANDSDRØMMEN LEVEDE

Men drømmen om at være landmand havde ikke sluppet ham.

»Jeg sagde op hos Ole i 2013, fordi jeg kunne for-

AF ADAM PADE

Et kig ind i værkstedet, hvor bilerne miljøbehandles og adskilles. Nedenfor: Også private har mulighed for at handle hos Autogenbrug Svendborg.

nemme, at jeg havde behov for nye udfordringer. Landbruget trak stadig i mig, så jeg kom på landbrugsskole og fik læreplads hos min nabo i Gudbjerg på Sydfyn. Det gik rigtig godt; det var det helt rigtige!«

Bare 14 dage efter, landmandsbeviset var i hus – i 2017 – blev Mikkel kontaktet af Autogenbrug Svendborgs Bent Møller. »Og jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til.« De mere regelmæssige arbejdstider i et autogenbrug gav ham også bedre mulighed for at passe sin hustru, Ann, der var blevet syg.

Så begejstret for Autogenbrug Svendborg blev han,

at Ann en dag spurgte ham, om han ikke burde lægge billet ind på at overtage virksomheden i tidens fylde. »Det afviste jeg først enhver tanke om, men Ann blev ved med at spørge, om jeg nu var helt sikker. Og så gik det sådan.«

IKKE NOGET NORMALT ÅR

Autogenbrug Svendborg beskæftiger syv mand, har 60.000 dele på lager og modtager i et normalår omkring 600 biler, væsentligst skrotbiler. Men 2022 var ikke noget normalt år.

Mikkel Bindzus overtog Autogenbrug Svendborg i 2019. Virksomheden har i snit 60.000 dele på lager og modtager i et normalt år omkring 600 biler. Men 2022 var ikke et normalt år.

Antallet af skrotbiler var faldende, og nyere totalskader bydes fortsat op i priser, så det kan knibe med lønsomheden i at hugge dem op. De høje priser skyldes naturligvis, at der er gode penge at tjene på at eksportere dem.

»Det betyder helt konkret, at vi mangler reservedele til nyere biler. Det er nemmere at finde dele til 10-15 år gamle biler. Der ville være meget mere bæredygtighed i at holde bilerne på dansk jord,« mener Mikkel Bindzus, der ikke selv driver eksport.

Det er en frustrerende situation, fordi han fornemmer en stigende interesse for genbrugsdele, herunder motorer, pladedele, gearkasser og den lidt dyrere elektronik.

»At bruge brugtdele er nok mest et spørgsmål om holdninger. Vi har kunder der er storforbrugere – og lige omkring os har vi værksteder, der holder sig helt fra at bruge genbrugsdele. Og så tror jeg i høj grad på, at efterspørgslen på genbrugsdele skal drives af forbrugerne.«

VÆRKSTEDET

Ud over genbruget driver virksomheden også et mindre autoværksted.

»Det er ikke noget, vi reklamerer for – vi vil ikke være konkurrenter til vores egne kunder, som vi til gengæld kan hjælpe som rene underleverandører,« fortæller Mikkel Bindzus. »Historisk blev værkstedet nok til i forlængelse af diverse genopbygninger med efterfølgende vedligeholdelse af dem.«

Vi skal jo forbi vores achilleshæl – reparationsreglerne?

»Jeg er ikke sikker på, at det vil være nogen fordel at forhøje eller afskaffe reparationsgrænsen. Reparationsgrænsen betyder jo, at der kommer nyere biler og dermed flere nyere dele til markedet – hvis bilerne altså ikke eksporteres! Reglen om, at skader ikke må gøres op med brugte dele – det er dén, der er vigtigst at få væk,« noterer Mikkel Bindzus.

FRA GENBRUG

TIL OPHUG

Selv om han er overbevist om, at han og Autogenbrug Svendborg også er her om fem år, ser han med bekymring på bilproducenternes voksende fokus på at knytte bilerne tættere til sig. Årsagen er producenternes ønske om adgang til egne reservedele, eventuelt med renovering af motorer og gearkasser eller genvinding af materialer for øje.

Han vurderer dog, at antallet af virksomheder i branchen vil være faldende.

»Jeg tror, branchen skifter karakter fra at være autogenbrugere til at være autoophuggere – igen fordi bilernes levetid formentlig ikke vil stige, så der er så mange reservedele at levere til dem.«

Som så mange andre branchefolk har Mikkel Bindzus også et garageprojekt hjemme på sit nedlagte

landbrug ved Gudbjerg. Men projektet handler ikke om biler:

»Jeg er ved at konstruere en kabelgranuleringsmaskine til udvinding af kobber, og jeg er ret tæt på at være i mål. Det er jo tosset at have værdier i bilen, som vi i realiteten ikke kan sælge og få en indtægt på,« konstaterer Mikkel Bindzus. Det er ikke meningen, at maskinen skal ud på virksomheden. Den skal alene bruges til at vurdere, om der er økonomi i at skrælle kabler. I givet fald er han parat til at investere i det rette udstyr. n

AUTOGENBRUG SVENDBORG

Aasiaatvej, Svendborg

Ejes og drives af Mikkel Bindzus.

Driver gængs ophug på tværs af mærker og årgange

Beskæftiger syv medarbejdere

Tilsluttet: Dansk Autogenbrug

Aalborg · Brovst Autoteknik ApS, 9460

Brovst

Hobro og Hadsund Undervognscenter

ApS, 9430 Vadum

Aarhus · BJ Biler - Bent Jonassens Eftf.

ApS, 8380 Trige

AM-Autocare ApS, 8382 Hinnerup

Solbjerg Biler ApS, 8355 Solbjerg

JTM Autoteknik ApS, 8260 Viby J

Nordvestsjælland · GB Auto Holbæk

ApS, 4300 Holbæk

Kolding · Grosen Auto, 6040 Egtved

Jens Kjelde Auto ApS., 6580 Vamdrup

Midtjysk · JS Biler ApS, 7400 Herning

OSV Danmark ApS., 7430 Ikast

København · MyAuto, 2600 Glostrup

B2 Bilcenter ApS, 2820 Gentofte

Velkommen til!

Vendsyssel · Bennys Auto, 9700

Brønderslev

Faircar.dk ApS, 9320 Hjallerup

Nordvestjysk · KLM Auto, 7620 Lemvig

Odense · Egdal Auto, 5450 Otterup

Sira Auto & MC Service, 5464 Brenderup

Fyn

Lundsgaards Auto, 5750 Ringe

Randers · Bilcenter-Randers ApS, 8960

Randers SØ

CMH Biler Hobro I/S, 9500 Hobro

Midtsjælland · Jørgen Mølgaard A/S, 4100 Ringsted

Sorø Autoværksted, 4180 Sorø

Silkeborg · Poul Munk A/S, 8600 Silkeborg

FK Auto, 8600 Silkeborg (ny indehaver)

Skanderborg · Mikrobiler.dk, 8660 Skanderborg

Vejle · Diagonalvejens Auto (værksted), 7323 Give

Diagonalvejens Auto (salg), 7323 Give Kollemorten Auto, 7323 Give (ny indehaver)

EK Biler, 7250 Hejnsvig

Bilcentret Lindved ApS, 7100 Vejle

Trekantens Erhvervscenter ApS, 7080 Børkop

Friis Biludlejning ApS, 7000 Fredericia

Vestsjælland · Autohuset Vemmelev ApS, 4241 Vemmelev

Bjørns Autolak, Slagelse

Holbæk Autolakering

Ubby Autolakering

St. Lyngby Auto

Elkjærgruppen Næstved

Møns Autolakering

Crashpoint Skadecenter Odense

Fyns Lak & Overfladeteknik

Formandsskifte i Skive

SKIVE · DBR Skive afholdt generalforsamling d. 28. november 2022 på Hotel

Pinnehus i Roslev, hvor der blev ændret i lokalbestyrelsessammensætningen.

På mødet blev der valgt ny formand. Ud af bestyrelsen gik lokalforeningsformand, mekanikermester Jan Vestergaard, Glyngøre.

Herefter besluttede bestyrelsen at lokalforeningens fremtidige formand er mekanikermester Bo Futterup, Skive.

Derudover skete der nyvalg til bestyrelsen, idet mekanikermester Søren S. Christensen, Roslev, blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem.

Dansk Bilbrancheråd ønsker tillyk-

Assens Autolakering

Svendborg Autolak

Bennys Autolakering

Home’s Garage, Varde

Tørring Autolak

Søftens Autocenter, Hinnerup

DS Autolak, Kjellerup

PR Autolak, Them

DS Autolak, Silkeborg

Søndergaards Autolak, Dronninglund

Dronninglund Skadecenter

Lundtoft Autolakering

Bruuns Autolakering, Hobro

Vesthimmerland Autolakering, Aars

ke med valget dels til den nye lokalforeningsformand Bo Futterup, dels til det nye bestyrelsesmedlem, Søren S. Christensen.

Dernæst takker rådet for et mangeårigt godt samarbejde med den nu tidligere formand, Jan Vestergaard.

Jan Vestergaard (th.) blev hædret for sin mangeårige indsats som formand for DBR Skive.

”Mænd og biler” i Roskilde

ROSKILDE · DBR Roskilde har torsdag den 24. november 2022 afholdt ordinær generalforsamling for 2022 med 19 deltagere på Håndværkeren i Roskilde.

På generalforsamlingen var der genvalg til Vagn Sander Jensen og nyvalg til Ulrik Petersen for en 1-årig periode. Ulrik Petersen erstatter Daniel Christensen, som har trukket sig fra bestyrelsen i utide.

Til at krydre generalforsamlingen havde bestyrelsen booket Christian Grau der underholdt en times tid med foredraget ”Mænd og Biler”. Efter foredraget præsenterede Per B. Nielsen fra sekretariatet den nye DBR-medlemsapp.

Formand Rene Dybæk overrakte 25 års nål til Solrød Autocare, Solrød Strand, og 50 års nål til Benny Jensen, Roskilde, og Kurt H. Larsen, Gadstrup.

Bestyrelsen består nu af formand Rene Dybæk, kasserer Johnny Colberg, sekretær Vagn Sander Jensen, Morten Iversen og Ulrik Petersen.

Nålestik i det nordjyske

Længst til højre: Morten Lindsgaard, dernæst Jørn Laulund, Støvring, der får overrakt sit diplom af lokalformand Jan Bloch.

– OG I KOLDING · Formand Torben Thomsen, DBR Kolding, kunne hædre Karsten Juul, Karsten Juul Automobiler A/S, med en fornem 40 års nål til virksomhedens oprindelige stifter, Gunnar Juul, under foreningens generalforsamling 18. november på Restaurant Den Hvide Hest i Kolding.

Omkring 20 medlemmer deltog.

Billedet fra venstre: Karsten Juul og Torben Thomsen.

AALBORG · Den årlige generalforsamling i DBR Aalborg blev afholdt tirsdag den 29. november på Restaurant Orkideen i Aalborg. Inden generalforsamlingens start blev der serveret en velsmagende middag under hyggeligt samvær.

Generalforsamlingen forløb godt med gode debatter. Under punktet ’’Valg til bestyrelsen’’ blev Thomas Moos Riisgaard og Martin Jensen genvalgt.

Ny suppleant blev Peter Vilsen.

Under eventuelt overraktes to 40 års jubilæumsnåle til henholdsvis Jørn Laulund, Støvring, og Morten Lindsgaard, Nørresundby. Sidstnævnte var desværre forhindret denne aften.

Vi ønsker dem stort tillykke. Generalforsamlingen sluttede med en brancheorientering af Pia Egeskov, Dansk Bilbrancheråd. – Af Pia Egeskov

Nederst tv. overrækker formand Rene Dybæk (bagest) 25 års nål til Solrød Autocare, ovenfor en 50 års nål til Kurt H. Larsen, Gadstrup, og øverst til Benny Jensen, Roskilde.

Teknisk aften om varmepumper

Københavns Automekaniker Laug var 4. januar vært for et storstilet teknisk arrangement på EUC i Køge med undervisningschef hos Nissen Automotive, Michael R. Ingvardsen, som særlig gæst.

Storstilet var arrangementet, idet mere end 100 indbudte var mødt op for at høre på. Udover medlemmer af Dansk Bilbrancheråd – og deres medarbejdere – var her repræsentanter fra syv andre tekniske skoler, FDM og ac-leverandøren Christonik.

På programmet stod en introduktion til det sidste nye inden for varmepumpeteknologi i el- og hybridbiler, de nyeste anlæg med CO2 og om anlæg med nye

typer kølemidler på vej.

DBR-medlemmerne kunne glæde sig over, at arrangementet var gratis for dem,

Undervisningschef Michael R. Ingvardsen åbenbarede varmpepumpernes gåder for mere end 100 indbudet medlemmer af Københavns Automekaniker Laug og indbudte gæster.

idet lokalforeningen betalte billetten. Læs også reportagen fra laugets og DBR Nordsjællands tekniske aften i Hillerød side 23.

Jubilæum: 60 år

Dødsfald

Tage Klessner Jensen, Midtdjurs Autoophug, er afgået ved døden den 27. november. Han blev 76 år.

Tage gik i sin tid i lære hos Bach Andersen i Kolind. Siden grundlagde han sit eget værksted ved Skarresø, der også var hans barndomshjem.

I 1989 stiftedes Midtdjurs Autoophug & Import ApS med Tage som direktør og daglig leder helt frem til 2017. Han virkede dog fortsat i virksomheden, helt frem til

sygdommen Parkinson fik overtaget.

Mekanik optog Tage helt fra barnsben, og først kastede han sig over knallerter. I familien forlyder det, at der vist foregik noget med tuning, hvilket forsynede ham med kælenavnet Jet Tage. Han huggede sin første bil op i 1961 – en Ford A.

Ophugget var hans livsværk, og kun jagt og Tunøfestivalen kunne trække ham væk fra værkstedet.

MIDTSJÆLLAND · Til Midtsjællands Bilbrancheforenings generalforsamling den 9. november 2022 blev der overrakt en 60 års jubilæumsnål. Modtageren Ejgil Christensen, Ringsted, var desværre forhindret i at deltage, men

den fornemme 60 års jubilæumsnål samt diplom er blevet overrakt.

Ejgil Christensen kom i lære i 1950 og åbnede eget bilog traktorværksted i faderens maskinhal i Sigersted i 1961.

Vi ønsker stort tillykke!

Man kunne blive helt elektrisk ved oplevelsen af kultbilen, VW’s ID.Buzz.

BRANCHETAL

KONJUNKTURBAROMETRET · For få virksomheder blandt SMVdanmarks virksomheder i autobranchen har medvirket til, at konjunkturbarometret kan medtage vores branche. Tallene her viser udviklingen mellem SMVdanmarks virksomheder og hele dansk erhvervslivs syn på konjunkturudviklingen –med tal fra Danmarks Statistik. Barometret (der for SMVdanmarks vedkommende tillige udgør 4. kvartal 2022) har været faldende i mere end et år og ligger under de generelle tal. De små og mellemstore virksomheders vurdering af deres egen økonomi ligger på det laveste niveau hidtil. Tal: SMVdanmark og Danmarks Statistik.

NYE BILER · Nybilsalget i 2022 udgjorde 148.283 personbiler i 2022 mod 185.328 året før. I årets sidste måned indregistreredes 15.219 nye biler. Blandt varebilerne fik 2.136 biler plader på for første gang mod 2.190 på samme tid i fjor. I alt solgtes 27.172 nye varebiler mod 31.572 året før. VW indtog førstepladsen blandt nye biler i december med BMW og Mercedes-Benz på anden tredjepladsen. På modelniveau sejrede VW ID.4. Tallene her er indekstal for de seneste 13 måneder med 2017 = index 100. Beregninger: SMVdanmark.

BRUGTE BILER · Den samlede brugtvognshandel udgjorde i december 39.788 fordelt på 19.204 genregistreringer og 20.584 ejerskifter. I 2021 gennemførtes i alt 44.831 brugtvognshandeler. I rene tal konstaterer Bilinfo, at der i 2022 blev 381.000 brugte biler, hvilket er en nedgang i forhold til året før på 14,7 procent. Tallene her er indekstal for de seneste 13 måneder med 2017 = index 100. Beregninger: SMVdanmark.

DRIVMIDLER · Bestanden af elbiler udgjorde ved årets slutning 66.610, hvilket er mere end en fordobling i forhold til året før. Det samme gælder plugin-hybriderne, hvor der kørte 77.858 biler rundt på vejene, da nytårsklokkerne faldt i slag; tallet for ultimo december 2021 var 29.695. Tal: Danmarks Statistik.

LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET

ADVOKATER

Din Biladvokat

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk

Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L)

Tel: 4041 4399

Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat

Tel: 2052 4823

AUTOLAK & KARROSSERI

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

BRANCHEORGANISATIONER

AUTIG

Skagensgade 1 2630 Taastrup

Tel: 3525 0550 Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR

Auto IT A/S

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel 8882 6260

Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø

Tel: 3525 0560 www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel: 45399 6633 www.dbr.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

AutoDesktop Auto IT A/S

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk

www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 · 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

SATA GmbH & Co. KG

Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D

Tel: +49 (7154) 811-200 www.sata.com

Dansk Bil-Forhandler Union

Fulbyvej 15 4180 Sorø

Tel: 3030 8478 www.dbfu.dk

Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 ·

Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 www.bosch-automotive.com/ da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S

– A Bosch Group Company

Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø

Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

Dækbranchen Danmark

Skagensgade 1 2630 Taastrup

Tel: 3963 9779 Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund

Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING

Købstædernes Forsikring

Strandgade 27 A · 1401 København K

Tel: 3314 3748 www.kfforsikring.dk

Østergade 23, 2. sal 9800 Hjørring

Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net

www.seek4cars.net

cars.net

KEMIPRODUKTER

Förch

Hagemannsvej 3 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk

www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS

Bjergvangen 5 D 3060 Espergærde

Tel: 4917 7888 ·

Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

ProLøn A/S

Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ

Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Topdanmark Forsikring A/S

Borupvang 4 · 2750 Ballerup

Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

TUNAP Danmark ApS

Kometvej 20 · 6230 Rødekro

Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

BilBasen

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Mail: info@bilbasen.dk www.bilbasen.dk

PENSION

Pension for Selvstændige

Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V

Tel: 3393 8600 Mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 Fax: 9619 4401 ·

Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA

Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 8731 3131

Mail: salg@dba.dk www.dba.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S

Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

RENOVERING

Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service

Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa

Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

RÅDGIVNING OG REVISION

BDO Statsaut. revisionsaktieselskab

Havneholmen 29 · 1561 København V

Tel: 3915 5200 www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

AVISTA OIL Danmark A/S

Juelsmindevej 6/18 4400 Kalundborg

Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk

www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr

MÆRKEVARER – AUTODELE

Gørløse Autoimport ApS

Raasigvangen 6-8 3550 Slangerup

Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

Hella Gutmann Solutions

Lundborgvej 10 · 8800 Viborg

Tel: 8660 2888 Mail: info@hella-gutmann.dk

www.helle-gutmann.dk

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse

Autobranchens Udviklingscenter

EUC Nord

Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn

Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401

www.autoudvikling.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

Scan Auto & Dybbroe Group

Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ

Tel: 8877 5000 Fax: 8877 5095

Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

TESTUDSTYR

Elektro Partner ApS

Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted

Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

AutoVidencenter Fyn

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C

Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR

Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Förch

Hagemannsvej 3 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk

www.loewener.dk

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

KNUDE PUNKT

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

HUSK

”frimærket”!

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.

Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

BRANCHEN AUTO

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Også i 2023 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt­tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!