autobranchen.info 01 2014

I kø for godt håndværk · 08 Pris kr. 299,80 · 10 Sig mig, hvor stærkt du kører ... · 16

Månedsmagasinet

autobranchen.info 01 · Februar 2014

AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

F O R S K E L

Ku r

se

r&

ef

te

ru

dd

an

ne

ls

e

TILMELDING TIL KURSER PÅ WEB-KATALOGET

2 dages tekniske kurser

Diesel & Hybrid kurser

Vælg mellem følgende kurser, som alle har en varighed af 2 dage:

Diagnose og fejlfinding på højeste niveau på moderne dieselbiler

• • • • •

• • • • •

Motorstyring - Diesel Motorstyring - Benzin Bilens Komfortsystemer Bilens Sikkerhedssystemer Service/Nulstilling og brug af diagnosetester

Hybrid modulet hos Bosch, Tyskland Avanceret brug af bilens egendiagnose/EOBD Måleteknik ved hjælp af scope Tenikeruddannelse på 4 moduler Afsluttende prøve

Du finder en uddybende kursusbeskrivelse på alle vores uddannelser på web-kataloget

Kontakt FTZ Akademi for at høre nærmere på ftz@ftzakademi.dk Håndværkervej 28, Aalborg · Sintrupvej 45, Brabrand · Norgesvej 8, Haderslev · Hvidkærvej 23D, Odense SV · Elsenbakken 8, Frederikssund

KOM M E N TAR

Positionering – på godt og ondt

Tendensen er generelt i branchen ”positionering” – og det på godt og ondt! Organisationerne kigger på hinanden som spillere om et pokerbord – hvem gør hvad og hvordan?

Også Dansk Autoglas anerkender med initiativet med arbejdstitlen ”AGTF - Autoglas Teknisk Forening” denne tendens. Markedet for glas til køretøjer er i opbrud med en deraf følgende risiko for, at fagligheden på flere måder lider nød – og det må ikke ske!

Og det må heller ikke blive sådan, at omverdenen gribes af rådvildhed, når der skal findes sparringspartnere med viden om og indsigt i både fag og brancher – det vil give tilbageslag i udformningen af fremtidige reguleringer og et pauvert forhandlingsmiljø, når aftaler skal indgås.

Det er vigtigt at vide, hvem der er hvem, og hvem der kan hvad – noget som blandt andet er en del af ovennævnte AGTF-initiativ, og som i 2014 fortsat afsøges i arbejdet på at få afdækket og defineret fagspecifikke emner og temaer af fælles interesse.

Kun med fagligt forankrede argumenter og et formaliseret samarbejde, hvor respekten for den enkelte er tydelig, kan der opnås øget politisk slagkraft – i vores tilfælde mener vi desuden, at et fællesskab vil være til gavn for trafiksikkerheden, men også, at det vil være en vej til at sikre, at forbrugere og øvrige indkøbere af reparationer af glas og af

nyt autoglas, opnår det bedste slutprodukt og den højeste kvalitet.

Når det drejer sig om glas til køretøjer bliver verden kun mere kompleks, hvilket stiller krav om endnu større ekspertise og viden. Det er nødvendigt, at det budskab kommer stærkere frem, for det er tydeligt, at der er for lidt kendskab til glassets betydning for køretøjers konstruktion, og hvad der kræves »Det er tydeligt, at der både teknisk og arbejdsmiljøer for lidt kendskab mæssigt – det gælder endda både blandt de udførende og i til glassets betydning højere grad blandt myndighe- for køretøjers der, og det gælder i meget høj konstruktion.« grad hos købere af både reparationer af glas og af nyt glas til køretøjer – om det så er private, forsikringsselskaber eller andre.

At etablere en samlende organisation bestående af branchens leverandører og udførende kræver vilje og beslutninger til måske at sige farvel til noget kendt og goddag til noget ukendt – men vi har tidligere vist, at det godt kan lade sig gøre – det har givet mod til at prøve at arbejde på at få det til at lykkes!

Godt nytår og kør fornuftigt – ikke alle kører lige så godt som du.

Robert Lau, Dansk Autoglas

autobranchen.info | 01 | 2014

3

08

Indhold 01 2014

I kø for godt håndværk

06 Aktuelt

Eurogarant-værksteder underlægger sig kvalitetskontrol · Fornyet slag for skrotgrænsen

06 Bilsalg

SKATs direktør kommer bilforhandlere i møde – SKAT-taskforce går i luften

08 Mesterskaber

12

I kø for godt håndværk

10 Genbrug

Mere kvalitet betyder ikke mere bøvl

Pris kr. 299,80

12 Kvalitet

To systemer betyder ikke dobbelt arbejde

14 Bilsalg

Ankenævnet har talt!

16 Sikkerhed

Sig mig, hvor stærkt du kører ...

19 Aktuelt

24 I Aadum er genbrug ikke en floskel

Ny konsulent i AutoBranchens VidenCenter · Juridisk oprustning i AutoBranchen Danmark · CAD er ikke de eneste ... · 545 CAD’ere på på webportal

20 Fra værkstedet

Lang dags rejse ... · Lærlinge er vejen til videndeling

24 Portræt

I Aadum er genbrug ikke en floskel

28 Lokalt 30 Barometret

Udgiver I/S autobranchen Kirkevej 1-3 4., 2630 Taastrup T) 3331 4555 • F) 3331 3075 E) malene@autobranchendanmark.dk www.autobranchen.info Redaktion Adam Pade (ansvh.)

Kirkeleddet 544 • 3480 Fredensborg T) 4848 1788 • E) post@adampade.dk www.adampade.dk Redaktionsudvalg Erik S. Rasmussen (CAD) • Robert Lau (Dansk Autoglas) Michael Nørregård (AutoBranchen Danmark) Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)

Produktion Elbo Grafisk A/S Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Forsiden: Skadede biler bør også kunne gøres op med brugte dele, mener en samlet autobranche forud for en ny offensiv for den forkætrede reparationsgrænse.

AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk

ISSN 1903-4695

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk

Næste udgave – udkommer i uge 10 Redaktionen slutter mandag, den 17 februar

AutoBranchen Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk

F O R S K E L

Kontrolleret, distribueret oplag 4.201

Tilsluttet Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T) 5117 1424 · E) ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk

Autobranchen sænker farten · Bilernes år

Dansk Autoglas

Dansk Autoglas · Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 3030 8478 · F 5838 1562 · www.dbfu.dk

AKTU E LT

Eurogarant-værksteder underlægger sig FDM kvalitetskontrol Karrosseriværksteder, der er certificeret efter den internationalt anerkendte Eurogarant-standard, bliver nu underlagt FDM kvalitetskontrol. Det oplyser Eurogarant Danmark, der rådgiver og understøtter Eurogarant-værksteder i Danmark og som sådan er den samlende ramme om Eurogarant i Danmark.

Eurogarant Danmark blev stiftet i fjor af SKAD i fortsættelse af foreningens bestræbelser på at skabe øget bevidsthed om, hvad kvalitet af lak- og karrosserireparationer indebærer i moderne biler.

Forum for værksteder Yderligere har Eurogarant Danmark dannet sit eget forum, hvor de Eurogarant-certificerede værksteder mødes løbende for at drøfte forbedringer, tekniske udfordringer og metoder til at styrke effektiviteten på værkstederne. Sigtet er at skabe et rum for videndeling og tilføre Eurogarant-værkstederne merværdi.

Eurogarant har som målsætning, at biler repareret efter standarden ved leveringen er bragt tilbage til samme stand som før skaden. Standarden

– Og så barsler Eurogarant Danmark snarlig med en standard for lakområdet. bygger på anvendelse af fabriksforskrifter ved reparationer på køretøjer og omfatter krav til udstyr, værktøj og værkstedets og bygningens indretning, herunder kundefaciliteter. Standarden fastsætter krav om, at både teknisk udstyr og selve reparationsarbejdet løbende skal kontrolleres. Reparationer udført efter Eurogarantstandarden leveres med tre års garanti.

Eurogarant Lak Næste skridt i udviklingen af Eurogarant i Danmark bliver lanceringen af Eurogarant Lak, der vil blive udbudt til lakeringsvirksomheder. Eurogarant Lak fokuserer blandt andet på den korrekte opbygning af laklag i henhold til fabrikskrav og indebærer kontrol af tekniske og visuelle forhold. »Vi glæder os til at arbejde endnu mere målrettet med kvalitetsbegrebet og på at udvide Eurogarant i Danmark,« siger Thomas Krebs fra Eurogarant Danmark/SKAD.

Fornyet slag for skrotgrænsen Autobranchens organisationer vil også i 2014 danne fælles front for at få gjort lempelsen af reparationsgrænsen fra 65 til 75 procent permanent – og gerne højere endnu. Det fremgår af et møde i Autoudvalget under Håndværksrådet, og også AutoBranchen Danmark har meddelt sin opbakning til synspunktet.

En alliance af samtlige branchens organisationer – inklusive overenskomstmodparterne Dansk Metal og Malerforbundet – stod i 2013 sammen om at kræve grænsen for, hvornår en bil ikke læn-

gere må repareres, hævet fra de 65 til 75 procent.

Blandt de talrige argumenter var både miljø- og beskæftigelseshensyn.

Håndværksrådet og CAD deltager også i år i det såkaldte Folkemøde på Bornholm, og CAD ventes på ny at demonstrere, hvor lidt der skal til, førend selv en nyere, miljøvenlig bil må friste shredderen.

I offensiven skal nu indgå krav om, at skader også kan gøres op med brugte dele, hvilket helt givet vil redde et pænt antal biler.

autobranchen.info | 01 | 2014

5

B I LSALG

SKATs direktør kommer bilforhandlere i møde

SKAT vil nu alligevel efter møde med AutoBranchen Danmark behandle konkret kritik fra bilforhandlere af sagsbehandlingen i kontrolprojektet ”flytning af avancer”, også selv om de pågældende bilforhandlere ikke ønsker at stå frem med navns nævnelse.

Af Emil Sierczynski Kursskiftet sker efter, at AutoBranchen Danmark på et møde den 10. januar har forelagt SKATs koncerndirektør Jesper Rønnow og chef for SKAT Indsats Erling Andersen de mange anonymiserede eksempler fra forhandlere på problematiske forhold i SKATs kontroller. Det er samtidig aftalt, at AutoBranchen Danmark bliver indgangen i forhold til en drøftelse af kontrollernes rimelighed og lovlighed.

Hos bilforhandlerne hersker der udbredt tilfredshed med SKATs nye linje. »Nu kan vi komme videre« »Jeg vil gerne kvittere for, at SKAT kommer forhandlerne i møde på denne måde. Deres beslutning betyder, at vi kan komme videre med nogle af de mange konkrete eksempler på kritisable forhold, som vi tidligere har fremlagt for SKAT,« si-

6

autobranchen.info | 01 | 2014

ger Jens Brendstrup, administrerende direktør for AutoBranchen Danmark, der dermed henviser til den dialog, som hans organisation længe har ført med SKAT. Ifølge Jens Brendstrup tilbød SKAT i øvrigt at informere mere detaljeret om praksis i kontrol­ sagerne via egne eller AutoBranchen Danmarks nyhedsbreve i takt med, at der falder afgørelser. »Med en større åbenhed og bedre kommunikation fra SKAT kan vi med tiden få sat de hegnspæle eller hjørneflag for registreringsafgiftslovens fortolkning op, som vi på forhandlernes vegne længe har efterspurgt. Derfor glæder det os, at SKAT også vil orientere branchen på nogle af vores medlemsarrangementer i fremtiden,« siger Jens Brendstrup.

Blanket i tilfælde af ansvarssag SKAT oplyser, at man på nuværende tidspunkt har afsluttet 27 kontrolsager omhandlende flytning

SKAT-taskforce går i luften

Af Emil Sierczynski Fredag den 13. december blev langt fra uheldets dag for landets bilforhandlere. En stribe af landets mest kompetente rådgivere på registreringsafgiftsområdet besluttede på AutoBranchen Danmarks foranledning at etablere en taskforce, der sikrer landets bilforhandlere optimal adgang til ekspertrådgivning, hvis SKAT kommer på kontrolbesøg og ønsker at kontrollere for flytning af avancer. »Men de deltagende rådgivere bruger også tid på at sparre og erfaringsudveksle med hinanden. På den måde gør kloge mennesker hinanden endnu klogere, og det vil i sidste ende komme alle bilforhandlere til gavn,« fortæller administrerende direktør i AutoBranchen Danmark Jens Brendstrup.

Taskforcens første opgave vil være i samarbejde med AutoBranchen Danmarks jurister at udvikle en vejledning til forhandlere, der er under SKAT-kontrol. Til de forhandlere, der (endnu) ikke har hørt fra SKAT, vil der også blive udarbejdet en vejledning med gode råd om, hvilke forholdsregler en forhandler selv kan tage for at undgå opmærksomhed fra SKAT. Taskforcens rådgivere står i øvrigt parat til at udføre en forebyggende gennemgang af virksomhedens procedurer, hvis medlemmer af AutoBranchen Danmark skulle ønske det.

Jens Brendstrup forventer desuden, at taskforcen vil vise sig som en værdifuld kilde til information i forhold hans organisations fortsatte dialog med SKAT omkring kontrolaktionen med fokus på flytning af avancer.

af avancer, siden projektet gik i luften i december 2012. I 18 af disse tilfælde fandt SKAT grundlag for at kræve efterbetaling af registreringsafgift.

Seks af sagerne har givet anledning til at iværksætte en ansvarssag over for forhandlerne.

Netop spørgsmålet om ansvarssagerne har været et centralt punkt i AutoBranchen Danmarks kritik. I flere konkrete sager har SKAT nemlig sigtet bilforhandlere alt for sent i sagsforløbene, således at bilforhandlere har været uvidende om, at de var genstand for en undersøgelse om strafbare forhold.

På mødet tog SKAT kritikken til efterretning og oplyste i øvrigt, at der eksisterer en blanket, som SKATs medarbejdere skal præsentere for bilforhandleren i det øjeblik, at SKAT får mistanke om, at der kan være grundlag for en ansvarssag. »Vi opfordrer vores medlemmer til være op-

»Vi så helst, at SKAT selv tog ansvaret på sig og gav landets bilforhandlere håndgribelig vejledning om spørgsmålet ”flytning af avancer“.

Men når det nu ikke er muligt, er det til gengæld meget tilfredsstillende, at vi i samarbejde med landets fremmeste eksperter er i stand til at tilbyde vores medlemmer adgang til kvalitetsrådgivning på området,« slutter Jens Brendstrup og understreger, at et indledende møde med taskforcens rådgivere altid er gratis for medlemmer af AutoBranchen Danmark.

Har du brug for en rådgiver? Gå ind på AutoBranchen Danmarks hjemmeside og find taskforcens eksperter: http://goo.gl/pDR77S (forkortet link).

mærksomme på, om de får udleveret og underskrevet blanketten i tilfælde af et besøg fra SKAT. Hvis det sker, bør man omgående søge rådgivning hos eksempelvis vores SKAT-taskforce,« siger Jens Brendstrup.

Fokus på avancer også i 2014 Også i 2014 vil SKAT fastholde sit fokus på problematikken. Det fremgår af den indsatsplan, som SKAT hvert år offentliggør om sit arbejde for det kommende år. I indsatsplanen lægges der dog vægt på, at en indsats ikke iværksættes uden, at brancheorganisationen orienteres forud.

Desuden understreges det, at de SKAT-medarbejdere, der udfører kontrollen, skal være kompetente inden for det pågældende område – et punkt, som AutoBranchen Danmark igennem længere tid har kritiseret SKAT for ikke at opfylde.

autobranchen.info | 01 | 2014

7

M E STE RS KAB E R

I alt otte mekanikere dystede i fire opgaver.

Vinderen (lille billede), blev Nick Wøbbe Andersen, Aalborg.

I kø for det gode håndværk Danmarksmesterskaberne i håndværk i Aalborg sidst i januar skabte to kilometers motorvejskø og samlede 42.000 deltagere.

Af Adam Pade Alt imens politikerne drøfter fremtidens erhvervsuddannelser, – og håndværksfagene vånder sig ved gymnasiernes popularitet – kunne arrangører, skoler, sponsorer og politikere glæde sig over, at hele 42.000 folkeskoleelever, deres forældre og andre inter­esserede drog til Aalborg i dagene 23.25. januar for at se, hvad det hele handler om: I alt 44 fag var repræsenteret som konkurrence- eller demonstrationsfag, fol-

keskoleeleverne fik lejlighed til at prøve kræfter med nogle af dem, og både statsog undervisningsministeren kastede glans over det altsammen. Rammerne var blandt de hidtil bedste: Sports- og kulturcentret Gigantium, der disponerer over mindst de 15.000 kvadratmeter, som danmarksmesterskaberne forudsætter.

Danmarksmesterskaberne i håndværk – DM i Skills – blev i år afholdt for fjerde gang med hele 12.000 flere gæster end i fjor. Mesterskaberne har selvsagt til formål at profilere erhvervsuddannelserne, og dét i en tid, da op imod 80 procent af en ungdomsårgang vælger gymnasiet.

Rollemodeller De i alt 280 deltagende skole- og regionsmestre blev derfor også kåret som rollemodeller af undervisningsminister Christine Antorini, da hun på mesterskabernes sidstedag stod for præmieoverrækkelserne til de nye danmarksmestre. Statsministeren var endnu mere kontant, da hun åbnede mesterskaberne torsdag: »En studentereksamen er ikke meget værd i sig selv. Det er en erhvervsuddannelse til gengæld. I lærer et fag. I mestrer et arbejde. Og I kan for-

8

autobranchen.info | 01 | 2014

M E STE RS KAB E R

sørge jer selv,« lød det i det store stadion.

Også autobranchen var vel repræsenteret under mesterskaberne. Hele otte deltagere dystede om danmarksmesterskabet blandt automekanikerne, mens autolakererne medvirkede som demonstrationsfag. Her kunne de besøgende høre elever fortælle om uddannelsen og karrieremulighederne, og de kunne få lov til at dekorere deres egen t-shirt – et tilbud, som faglærer Jens Søndergaard fra Teknisk Skole Silkeborg heller ikke mente, at statsministeren måtte gå glip af, selv om det vist ikke lige var en del af ministerens program.

Karrosserifaget indtog en lille stand bemandet af faglærer Lars Frimodt Sørensen og tidligere verdensmesterskabsdeltager Nikolaj Vinther, der vandt sølv i London i 2011. Han har i øvrigt siden etableret sig med sin egen virksomhed i Kibæk, hvormed en mangeårig drøm er blevet opfyldt.

Autolak og karrosseri fra Teknisk Skole Silkeborg – fv. Jesper Falkenberg (karrosseri), guldmedaljevinder blandt autolakererne 2012, Mathias Frimor, en tålmodig model samt Jens Søndergaard, autolak.

Fire opgaver Blandt automekanikerne medvirkede i alt otte deltagere. Konkurrencen bestod af fire opgaver: Udskiftning af tandrem samt en måleøvelse, et serviceeftersyn, udskiftning af styretøjsdele og en fejlfindingsopgave med flere elektriske udmålinger. Mesterskabsvinder blev Nick Wøbbe Jensen, lærling hos Brdr. Hosbond A/S. Blandt sponsorerne for automekanikernes deltagelse er CAD foruden blandt andre au2parts, Bosch og Tolerance.

I 2015 afholdes mesterskaberne i Bella Center i København og samme år – i august – afholdes der på ny verdensmesterskaber; det bliver i Sâo Paolo i Brasilien i dagene 11.-16. august.

Karrosserifagets udstillingsstand var bemandet af faglærer Morten Frimodt Sørensen, Teknisk Skole Silkeborg, med sølvmedaljevinder fra World Skills, Nikolaj Vinther, som gæst.

autobranchen.info | 01 | 2014

9

GE N B RUG

PRIS KR. 299,80 SKAT har udmeldt et problematisk regneeksempel på, hvad en affaldsbehandling koster, og hvad genbrugsvirksomhederne skal svare i moms.

Af Adam Pade Fremover skal autogenbrugerne opgøre en kostpris for affaldsbehandlingen omfattende samtlige direkte og indirekte omkostninger, og opgørelsen skal kunne dokumenteres. Det kræver SKAT i et såkaldt styresignal fra december.

Baggrunden er, at SKAT mener, at affaldsbehandling er en serviceydelse, der indgår i en byttehandel med bilejeren, når denne indleverer sin bil til ophug. En byttehandel forudsætter i lovmæssig forstand, at transaktionens værdi kan opgøres i penge, og da den eneste konkrete ydelse under byttehandelen er affaldsbehandlingen – så må der svares moms af dén, siger SKAT. Men ifølge direktør i Dansk Autogenbrug Børge Madsen forudsætter det nærmest en juridisk embedseksamen – og i hvert fald en masse tid – at beregne en gennemsnitspris; en pris, der på den ene side afhænger af virksomhedens størrelse og produktivitet og på den anden side af den enkelte bil: Der er forskel på at miljøbehandle tussegamle og spritnye biler.

Langt regnestykke I regnestykket skal indgå, hvad det koster af udtage affaldsfraktioner – væsker, katalysatorer og airbags, eksempelvis – jævnfør en bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen. I

10

autobranchen.info | 01 | 2014

prisen skal eksempelvis indgå arbejdsløn til lige fra det fysiske arbejde ude ved bilen til affaldsbortskaffelse og udgifter til el og varme.

Ifølge Børge Madsen er det helt store problem, at SKAT fremkommer med et eksempel på, hvad en affaldsbehandling kan koste; et beløb, der langt fra er repræsentativt for alle virksomheder, og som er fremkommet ved studiet af en enkelt medarbejder ved en enkelt bil i en enkelt virksomhed.

Vil danne præcedens »Vi er bange for, at SKATs regnestykke kommer til at danne præcedens og vil virke konkurrenceforvridende. Det kræver simpelt hen for mange ressourcer at skulle beregne sin egen gennemsnitspris, og derfor vil de fleste virksomheder tage udgangspunkt i SKATs regneeksempel. Hertil kommer, at det ikke engang er sikkert, at SKAT vil godtage den beregning, virksomhederne kommer med, og så kan man begynde forfra,« siger Børge Madsen.

Forud for offentliggørelsen af vejledningen har DAG været i intens dialog med SKAT. Men der er ikke mange spor af dialogen i vejledningen: »Vi er måske blevet hørt – men ikke lyttet til,« lyder det fra Børge Madsen.

The No. 1 in Car Refinish Hvadenten det er værdifulde biler, eksklusive musikinstrumenter eller designermøbler: Når der ønskes overflader med højglans, er SATA det første valg. SATA sprøjtepistoler, respiratorer, luftfilterregulatorer og et omfattende sortiment af tilbehør, eksklusivt udviklet og produceret i Tyskland. Som et resultat kan brugere verden over arbejde med perfekt udstyr, der sikrer optimale forhold for enestående resultater.

For mere information: www.sata.com

KVALI TE T

I januar blev de første tre pladeværksteder certificeret efter KS 2000 Karrosseri – også selv om de i forvejen var velforsynet med kvalitetsstyringssystemer.

To systemer betyder ikke dobbelt arbejde Af Adam Pade Trods egne kvalitetsstyringssystemer – bestemt af producenten eller virksomheden selv – kan der være god forstand i at lade pladeværkstedet certificere efter en fælles standard, der markedsføres aktivt. I januar modtog de første tre værksteder under AutoBranchen Danmark det synlige bevis på, at de lever op til normerne i KS 2000 Karrosseri: V. Holm Jensen (Opel og Honda i Odense), Henrik Wessel (Peugeot på Amager) og SMC (ligeledes på Amager) modtog hver et skilt til ophængning på facaden eller i indskrivningen som synlige beviser på, at deres pladeværksteder leverer kvalitet. »Når vi skal aflevere en bil efter en skadesreparation, skal det ske uden at blinke med øjnene. Og så tror vi på, at forsikringsselskaber og forbrugere nemmest får øje på dem, der vil noget,« lyder det fra værkstedschef Preben Hansen, V. Holm Jensen A/S i Odense. Pladeværkstedet beskæftiger fem pladesmede, to mekanikere og en lærling og hører

Michael Nørregård, John Milton og Finn Larsen overrakte synlige beviser på KS 2000-certificeringen til V. Holm Jensen, Odense (værksteds­ chef Preben Hansen bagest nr. 2 fv.), til SMC Amager (skadeschef Dennis Green forrest) og Henrik Wessel, Peugeot Amager (med Joey Homer og Brian Esbensen forrest).

12

autobranchen.info | 01 | 2014

til under Danmarks næstældste Opel-forhandling, der i dag drives i tredje generation.

For V. Holm Jensens vedkommende satses der ideligt på pladeværkstedet. »Vi kunne i 2012 se, at med det dramatisk faldende skadesantal ville vi gå ind i 2013 med et blodrødt budget. Det fik os til at gå i offensivt ind i opsøgende salg, og vi samarbejder i dag med mange frie værksteder og har et antal samarbejdsaftaler. Strategien lykkedes, og vi kom ud af 2013 med et plus,« fortæller Preben Hansen.

Signalværdien Også pladeværkfører Joey Holmer og værkstedschef Brian Esbensen hos Henrik Wessel på Amager vægter signalværdien. Pladeværkstedet beskæftiger tre svende og to lærlinge. I virksomheden indgår også et malerværksted, der for længst er blevet certificeret. »Vi stiller selv store krav til vore leverandører, og så er det værd at signalere kvalitet over for for-

KS 2000 KS 2000 er opbygget, så det kan anvendes af flere sektorer, herunder karrosseri, person- og storvognslakering, rustbeskyttelse, autoglas samt til miljøstyring. KS 2000 til plast er under udarbejdelse. Inden for lakområdet har systemet været anvendt i mange år.

KS 2000 giver virksomheden mulighed for – · Løbende at få et godt indtryk af kvalitetsarbejdet · At synliggøre, hvad der fungerer godt, og hvad der kan optimeres

sikringsselskaberne. Vi tror på, at en certificering kan være med til at få pris og kvalitet til at hænge sammen,« siger Brian Esbensen. Værkstedet har hidtil fulgt virksomhedens eget kvalitetssystem foruden fabrikantens. Omkring 70 procent af pladeværkstedets omsætning hidrører fra eget mærke.

SMC Amagers pladeværksted er allerede ISOcertificeret, men skadeschef Dennis Green mener, at KS 2000 Karrosseri er et velegnet supplement, fordi den er udviklet specielt med henblik på pladearbejde. Pladeværkstedet har sammen med klargøringen i alt 30 medarbejdere.

Minder om andre systemer Jo, det har kostet tid at få certificeringen på plads, men systematikken i KS 2000 minder om, hvad de tre værksteder har haft i forvejen. Og flere systemer er ikke ensbetydende med dobbelt arbejde, pointerer både Brian Esbensen og Dennis Green.

Systemerne repræsenterer tilsammen de krav, de forskellige kvalitetsstandarder fordrer, og doku-

·

At synliggøre udviklingen i kvalitetsarbejdet over for medarbejderne · At profilere virksomhedens kvalitetsniveau over for kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter · At gå videre til en ISO 9001-certificering KS 2000 står åbent for alle værksteder gennem AutoBranchens VidenCenter og er ikke forudsat af medlemskab af AutoBranchen Danmark.

mentation og registrering skal således kun ske én gang – der er ikke et arbejdskort for hvert system.

I alle tilfælde er medarbejderne blevet inddraget undervejs – det er jo dem, der skal foretage dokumentationen i det daglige. Det er fornemmelsen, at medarbejderne er vel motiverede, fordi systemerne ansporer til at levere faglig kvalitet.

Hjælper med at yde kvalitet »Ingen står jo op om morgenen og siger “I dag vil jeg sløse!” Alle vil jo gerne være deres arbejde bekendt, og det hjælper en certificering med,« siger Dennis Green, der i øvrigt advarer imod udelukkende at tænke i effektivitet på værkstedet: Kvaliteten skal følge med.

Alle afviser de, at karrosseriområdet lider af et fagligt efterslæb. »Ligeså snart en ny bilmodel er på vej til at blive lanceret, kommer vi jo på kurser i de reparationsteknikker, som fabrikanten foreskriver,« understreger Brian Esbensen hos Peugeot på Amager.

autobranchen.info | 01 | 2014

13

B I LSALG

ANKENÆVNET HAR TALT! Hermed to gysere, hvor formentlig aldeles velmenende brugtbilforhandlere måtte trække det korteste strå.

Af Karl-Ove Pedersen, DBFU Ikke alle sager i Ankenævnet og tidligere Forbrugerklagenævnet ender med det resultat, som umiddelbart synes indlysende. Vi og vore medlemmer i DBFU må også acceptere, at afgørelserne nogle gange går os imod eller delvist imod. Selv om de fleste forhandlere har mottoet ”Vi vil ikke ha’ sager”, så kan det ikke altid undgås. Det er dog min oplevelse, at forhandlerne gør alt, hvad de kan, for at få sager ordnet i mindelighed og med rimelighed, hvilket jo også i nogle tilfælde betyder, at forhandler, kunde og Ankenævnet skal være enige om, hvad mindelighed og rimelighed er. De følgende par sager har aspekter af en vis uenighed på disse områder.

Salg af ældre bil Et medlem sælger en ældre Nissan Primera, der har kørt 167.000 km. Bilen bliver solgt som et tilbud til stærkt nedsat pris, og sælger tager forbehold for en slidt drivaksel. Efter kort tid bryder drivakslen sammen, og kunden vælger at få reparationen udført på eget værksted uden forudgående aftale med sælger. Sælger vælger dog, trods både forbehold for denne fejl samt det faktum, at kunden valgte eget værksted, per kulance at betale for en brugt drivaksel.

Efterfølgende opstår der flere mindre fejl på køretøjet, som alle bliver udbedret på kundens eget

14

autobranchen.info | 01 | 2014

værksted og delvis betalt af sælger. Sælger nægter dog at betale for en pludselig nedbrudt generator, samt udføre/betale for en reparation af pibende/ knirkende stabilisatorstænger. Ankenævnet vurderer, at bilen var behæftet med en række mangler, som samlet set ikke var uvæsentlige, og som sælger ikke i fuldt omfang har tilbudt at afhjælpe. Da fejlene blev konstateret inden for de første seks måneder, vurderede Ankenævnet ligeledes, at fejlene havde været tilstede eller begyndende tilstede på leveringstidspunktet, hvorfor konklusionen blev, at købet skal hæves, og sælger skal betale sagens omkostninger.

DBFU anker sagen med den begrundelse, at der var indgået en aftale mellem køber og sælger, at reparationerne kunne foretages på købers eget værksted, så køber slap for køreturen til sælger, mod at sælger kun betalte sin egen nettopris for reparationerne. Endvidere argumenterede DBFU for, at piberi fra stabilisatorer først var opstået efter reparation af drivaksler på kundens værksted, hvorfor det var nærliggende at tro, at fejlen var opstået i denne forbindelse. Endvidere må det vel anses for naturligt, at der er lyde fra undervognen i et køretøj, der har kørt mere end 170.000 kilometer.

Fejlen på generatoren opstod pludseligt, og der var ved leveringstidspunktet ingen indikationer på begyndende fejl, såsom tændte advarselslamper, manglende strøm etc.

Ankesagen blev ved en formandsbeslutning af-

B I LSALG

Selv om de fleste forhandlere har mottoet ”Vi vil ikke ha’ sager”, så kan det ikke altid undgås.

vist med den begrundelse, at der intet nyt var tilføjet til sagen.

Salg af gammel bil Et medlem sælger i februar 2009 en 12 år gammel Fiat Punto til en forbruger. Dette er i sig selv en risikabel affære, som da også i dette tilfælde blev en meget dyr sag. Kunden reklamerer over at bilen, ét år og ni måneder efter købet, ikke umiddelbart kan synes. Forhandleren tilbyder mundtligt at gennemgå køretøjet og komme med et overslag over omkostningerne. Køber hævder, at hun ikke har modtaget dette tilbud. Forhandleren har ligeledes mundtligt lovet køber, at som modydelse til, at køber kører rundt med forhandlerens streamer på bilen, vil hun kunne få serviceret bilen uden beregning. Forhandleren har aldrig set kunden på sit værksted, og bilen er i øvrigt slet ikke blevet serviceret undervejs. Køber hævder ligeledes ikke at have modtaget dette tilbud. Købers krav er, at købet ophæves.

Der bliver udfærdiget en sagkyndigerklæring, som godtgør, at bilen har adskillige fejl, der samlet set gør det økonomisk uforsvarligt at syne bilen.

Sagkyndige erklærer, at samtlige fejl, efter hans opfattelse, har været tilstede eller begyndende tilstede på leveringstidspunktet. DBFU argumenterede på forhandlerens vegne for, at defekte bremser, gennemtæret udstødning, slør i bøsninger, samt slidte top-/tårnlejer er et udtryk for normal slidtage på en

nu 14 år gammel bil. Det faktum, at bilen i perioden havde kørt meget få kilometer, samt overhovedet ikke havde været til service, mente forhandleren og DBFU havde haft stor indflydelse på specielt fejl på bremser og udstødning. DBFU argumenterede desuden for, at begyndende rustangreb på en dengang 12 år gammel Fiat må anses som forventeligt, og uden efterfølgende vedligehold som for eksempel vask vil dette udvikle sig på knap to år.

Forbrugerklagenævnet vurderede, at bilen lider af ikke uvæsentlige mangler, og da forhandleren ikke beviseligt har tilbudt vederlagsfri afhjælpning, gives køber medhold i, at købet kan hæves. I tilbagekøbssummen fradrages 5.000 kroner for købers nytteværdi i knap to år.

Som brugtvognsforhandler kan det til tider være vanskeligt at se rimeligheden i sådanne afgørelser, som overvejende er baseret på jura og i mindre grad på rimelighed. Det er for eksempel de færreste, der kan holde bil i ét år og ni måneder for 5.000 kroner.

Når det er sagt, vil jeg gerne opfordre forhandlerne til at dokumentere alle aftaler på skrift. Det gør det altså ulig meget nemmere at argumentere, hvis der opstår en sag. Det er ligeledes en god idé at vise velvilje, når der reklameres; umiddelbare blanke afvisninger kan nemt skabe en konfronterende stemning. Sidst men ikke mindst: Kontakt din brancheforening, inden du selv begynder sagsbehandlingen!

autobranchen.info | 01 | 2014

15

SIKKERHED

Sig mig, hvor stærkt du kører …

FOTO: CHR. ASKMANN

Af Adam Pade Fartovertræderne kan opdeles i tre typer: De lejlighedsvise, der generelt har respekt for hastighedsgrænserne. De beregnende, der ofte og bevidst kører for stærkt, men holder sig under klipgrænsen.

De lovløse, der er uden for pædagogisk rækkevidde.

Hvilken kategori tilhører du selv? Ældre biler køres fremdeles af ældre bilister, der ikke ser nogen grund til at udskifte deres velkørende, gamle bil, og af yngre, der ikke har råd til at købe en nyere bil. Men ældre biler er notorisk mindre sikre end nye, og følgerne af trafikulykkerne ville være færre, om alle danskere havde råd til at køre i en ny bil.

Langsomme trafikanter skaber som alt overvejende hovedregel ikke så farlige situationer, at det fører til trafikulykker. Øjenåbnerne Vist er der blandt fartsynderne en vis overvægt af

yngre mennesker. Men decideret bølleadfærd er ikke den hyppigste årsag til trafikulykker.

Det er til gengæld hastigheden – og følgerne af ulykkerne er større, hvis du ikke bruger sele.

Disse og mange, mange flere øjenåbnende sammenhænge kan man gøre sig bekendt med i de 10 rapporter, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har udarbejdet siden dens permanente etablering i 2001. Inden for afgrænsede temaer har Kommissionen dybdeanalyseret et antal aktuelle ulykker på udvalgte vejstrækninger, og her gåes til biddet: Bilinspektøren undersøger bilen, Vejdirektoratet ser på vejen og dens omgivelser, og psykologen taler med de pårørende – sommetider ulykkeligvis efterladte. Dermed tegnes billedet af den enkelte trafikulykkes anatomi – om sammenhængen mellem vejen og omgivelserne, køretøjet og trafikanten. I det omfang der kan uddrages fællesnævnere og typiske træk ved ulykkerne, er der grundlag for at følge op med lovændringer, trafikkampagner eller udbedring af sorte pletter.

Og arbejdet nytter. Antallet af trafikdræbte er

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker finder dybtliggende forklaringer på ulykker i trafikken. Den nye viden bliver til kampagner, regelændringer og bedre sikring af vore veje.

16

autobranchen.info | 01 | 2014

SIKKERHED

til stadighed faldende – og det skyldes absolut ikke alene, at bilerne bliver mere sikre, men også fordi, det lykkes at ændre trafikanternes holdninger og adfærd. Således er det blevet dårlig etikette at køre spirituspåvirket, og noget tyder på, at holdninger til høj hastighed også er ved at ændre sig.

Mange kompetencer Kommissionen er sammensat af et bredt spektrum af kompetencer, der alle involveres under ulykkes­ analysen. Ud over bilinspektøren, psykologen og fagfolk fra Vejdirektoratet sidder også DTU Transport, Odense Universitetshospital, Rådet for Sikker Trafik, Trafikstyrelsen og Færdselspolitiet med i Kommissionen. Formanden hedder Sven Krarup Nielsen og har som ingeniør arbejdet med vej- og ulykkesstatistik i en menneskealder. Sven Krarup Nielsen sidder i Vejdirektoratet, hvor Havarikommissionens sekretariat er forankret. »Af de faktorer, der udløser en trafikulykke, er den menneskelige faktor altid dominerende (og menneskelig adfærd er desværre sværere at lave

om på end vejene!). Næstvigtigste faktor er vejen og omgivelserne,« forklarer Sven Krarup Nielsen og redegør for, hvordan trafikulykkerne analyseres: Går i dybden »Når vi har udvalgt et tema og et område eller nogle vejstrækninger, beder vi de respektive politikredse om at indmelde relevante ulykker – en relevant ulykke forudsætter, at den rubriceres inden for det udvalgte tema, og at der er mindst én indlagt person. Ud over politirapporter besigtiger vi altid ulykkesstedet, undersøger bilens tekniske stand – herunder om der var fejl på lys og bremser – og interview’er de pårørende. Vi vil gerne danne os et samlet billede af omstændighederne bag ulykken – om der kunne være særlige menneskelige forhold, der var med til at udløse den – uopmærksomhed eller sindsbevægelse. Når vi har samlet data fra ulykkerne – vi undersøger mellem 25 og 40 ulykker pr. rapport – mødes vi til et seminar og søger at uddrage nogle hovedbudskaber.«

autobranchen.info | 01 | 2014

17

SIKKERHED

»Vi vil gerne danne os et samlet billede af omstændighederne bag ulykken – om der kunne være særlige menneskelige forhold, der var med til at udløse den – uopmærksomhed eller sindsbevægelse.« – Sven Krarup Nielsen Grundlaget for rapporterne holdes yderst fortroligt – ikke mindst af hensynet til pårørende eller efterladte.

Kommissionen har ikke fundet eksempler på, at nogle af de faktorer, autobranchen selv peger på kan være skærpende ulykkesfaktorer, også har været det, herunder forkert udførte karrosserireparationer, forkert monterede forruder eller forruder med ringe udsyn.

Teknisk er bilerne OK »Vi har ikke grundlag for at sige, at bilernes tekniske stand i sig selv er udløsende for ulykkerne.

Selvfølgelig ser vi totalt nedslidte dæk og ringe bremser, men generelt er bilerne i orden,« siger Sven Krarup Nielsen, der mødtes med Håndværksrådets sidste efterår. Udvalget ønskede en dialog om de parametre, Havarikommissionen måler på – en dialog, Sven Krarup Nielsen bestemt fandt inspirerende.

I 2015 kan vi vente en rapport om natulykker. » Vi håber at finde nogle budskaber om bestemte typer ulykker – blandt andet ud fra en teori om, at det er en anden type transport og en anden type

18

autobranchen.info | 01 | 2014

trafikanter, vi oplever om natten,« siger Sven Krarup Nielsen.

Og her kunne ringe udsyn fra slidte forruder formentlig være relevant at inddrage.

Kender du typen?

På Havarikommissionens hjemmeside kan man finde alle Kommissionens rapporter. Her er temaer som ulykker med ældre bilister (træthed, manglende overholdelse af vigepligt), sikkerhedsudstyr til børn i biler (som regel OK, hvis det bliver anvendt rigtigt), motorcykelulykker (hastighed), ulykker med varebiler (der har et voldsomt stift karrosseri, hvilket gør ulykken værre) og enkelte rapporter, der mere beskæftiger sig med adfærd end med ulykker, herunder “Grove hastighedsoverskridelser” fra 2011. Her blev et antal overtrædere interview’et om deres adfærd, og der blev etableret en fokusgruppe, hvor der blev talt fart og adfærd i trafikken. Det var ved dén lejlighed, man uddrog arketyperne blandt fartovertræderne ovenfor.

Fandt du ud af, hvilken du tilhørte?

Alle rapporter er frit tilgængelige på www.hvu. dk.

Juridisk oprustning i AutoBranchen Danmark

Med 30 års brancheerfaring er karrosserismed og tidligere værkfører, Finn Larsen, blevet ansat som konsulent i AutoBranchens VidenCenter pr. 1. august 2014. Han vil dog allerede pr. dags dato være tilknyttet AutoBranchens VidenCenter.

Finn har i sin tid været med til at opbygge KS 2000 Lak og tilrettelægge KS 2000 Karrosseri og vil således være beskæftiget med certificeringsopgaver inden for lak og karrosseri samt have stor berøringsflade i forhold til efteruddannelse og kurser, hvormed han har 17 års undervisningserfaring.

AutoBranchen Danmarks juridiske afdeling har pr. december 2013 gennemført en ændring af arbejdsområderne med det formål at give medlemmerne endnu bedre og hurtigere service.

Eylem Türksal blev i denne henseende ansat som juridisk konsulent pr. 1. december og skal medvirke til at styrke servicen til medlemmer af arbejdsgiverforeningen og bistå medlemmer, der indklages for Ankenævn for Biler. Eylem kommer fra en lignende stilling og har flere år med blandt andet arbejdsret bag sig.

AKTU E LT

Ny konsulent i AutoBranchens VidenCenter

CAD er nu ikke de eneste – Det er helt rigtigt, at CAD har indgået en samarbejdsaftale med internetportalen EngrosbilBasen (ebb.dk)om at være salgskanal for biler udbudt af CAD-medlemmer, sådan som det stod at læse i decemberudgaven af autobranchen.info. »Men CAD er ikke de eneste, vi samarbejder med. Dels er EngrosbilBasen åben for alle professionelle bilsælgere med et CVR-nummer med den rette branchekode, dels har vi samarbejdsaftaler med konkrete virksomheder i autobranchen,« forsikrer salgs- og marketingansvarlig Troels Gjerstrup. Blandt samarbejdspartnerne er også Køben-

havns Motortransport A/S, der giver registrerede brugere af EngrosbilBasen mulighed for prisgunstig biltransport, ligesom kredsen omfatter Seek4cars og Au2news.

EngrosbilBasens koncept er dels at hjælpe professionelle forhandlere af med biler, der ikke lige passer ind i de enkelte virksomheders koncept, dels at optimere deres varelager ved enten at købe ind eller sælge ud. Portalen blev etableret for godt halvandet år siden og har i dag fået 700 registrerede brugere.

545 CAD’ere på webportal Antallet af CAD-værksteder, der har tilmeldt sig CAD’s web-portal findvaerksted.dk, er nu oppe på 545. Med udviklingen af en app til smartphones kan bilejerne også finde frem til lige de værksteder, der besidder kvalifikationer eller specialer til deres bil, hvis de måtte være nødstedt.

Findvaerksted.dk bygger på en vision om at føre kunder og værksteder sammen. På portalens forside er det muligt at indtaste sin bils registre-

ringsnummer eller sin bilmodel, hvorpå værksteder, der kan udføre service og reparationer på det pågældende mærke, dukker op – enten på et danmarkskort, så man selv kan klikke på sin egen region, eller på en alfabetisk oversigt. Vælges der herefter et værksted, har man mulighed for at beskrive sit problem og indsende sine kontaktoplysninger.

Medlemmer, der endnu ikke har tilmeldt sig webportalen, er selvsagt yderst velkomne.

autobranchen.info | 01 | 2014

19

FRA VÆ R KSTE D E T

LANG DAGS REJSE …

En 10 år gammel brugtbil går gruelig meget igennem – eller rettere sagt: Dens ejer gør – inden den nu kører som den skal.

Et værksted får en ny kunde ind ad døren – en kvinde, der lige har købt en nu 10 år gammel Citroën C3 diesel. Sælger var en ikke-organiseret brugtbilforhandler, der også havde et lille værksted.

Men C3´eren kører ikke helt tilfredsstillende.

Den starter fint – det er slet ikke det – men den har nykker. Ved belastning halter den – selv ved let belastning driller den. Kun i disciplinen bykørsel præsterer den lydefrit.

Den søde kunde klager over, at bilen har udsættere, og brugtvognsforhandlerens værksted konstaterede da også problemet og ville gerne kigge på det. Men efter tre på hinanden følgende forsøg på at gøre skaden god igen er kunden mest indstillet på at lade handlen gå tilbage. Brugtvognsforhandleren insisterer nu på at lade et andet lokalt værk-

MODEL Citroen C3 / 1.4 HDI motorkode 8HX / årgang 2004

PROBLEM Udsættere ved belastning, symptomer allerede ved let belastning

ÅRSAG For lavt kompressionstryk

LØSNING Motor skiftet med ombytningsmotor

20

autobranchen.info | 01 | 2014

sted kigge på bilen. De får også tre forsøg, men magter heller ikke at få bilen køre lydefrit. Nu opgiver kvinden begge værksteder og opgiver også at få handlen til at gå tilbage. Hun bliver af sine kolleger anbefalet et helt tredje værksted, der ingen relationer har til de to førstnævnte værksteder.

Hos det tredje værksted kan kunden kun fortælle, hvad bilen gør forkert, men ikke, hvad der er skiftet på motoren, eller hvad der er målt på. Kunden gør det helt rigtige i at fortælle hele forløbet.

Alt synes korrekt Værkstedet, der nu har bilen i hænde, måler signaler og værdier på inddata og uddata. Værkstedet

Teknikken i verdens mest avancerede biler.

Hvem startede det ?

bruger fornuftigvis også tid på at se på sagerne med egne øjne, men trods alle analyser synes alle målte værdier korrekte.

De erfarer nu, at nogen har forsøgt sig med at montere en komplet motorstyring fra en anden salgsbil hos den forhandler, hvor bilen var købt.

Nu kontakter værkstedet så FTZ-Hotline.

Her bruger man 45 minutter på at snakke forløbet igennem. Den eneste fejl, værkstedet gør, er at måle på bilen inde på værkstedet hvor problemet ikke er tilstede. Derfor beder FTZ-Hotline værkstedet om at lave nogle specifikke målinger under kørsel, hvor problemet er tilstede – målinger som railtryk, tasteforhold på mængdereguleringsventil og dysesignal, og der bliver målt med scope og med diagnosetester på de forskellige værdier.

Alt ser ud til at være i sin skønneste orden.

Ak! Forfra Så starter vi helt forfra, lyder det fra FTZ-Hotline: Er bilen motormekanisk i orden? Og kontrollér nu motorens taktning – at krumptapaksel og knastaksel står korrekt over for hinanden.

Værkstedet oplyser, at taktningen er korrekt, hvorpå FTZ-Hotline anbefaler værkstedet at leje en dieselkompressionstester. En sådan kan lave en kompressionsmåling på god gammeldags vis.

Og – heureka! Her afsløres et kompressionstryk, der er en tredjedel for lavt! Løsningen er en ny ombytningsmotor.

I dag er kunden er blevet rigtig glad for sin C3´er – om end hun nu skal i gang med et retligt efterspil. ”Fra værkstedet” bliver til i samarbejde med FTZ-Hotline.

VARTA® Start-Stop-batterier er lavet med henblik på at forsyne fremtidens bilsystemer med strøm. Intet under, at de fleste førende bilproducenter stoler på os. Og med vor specielle produktportefølje samt unikke service og vejledning gennem vort VARTA Start-Stop-serviceprogram kan du trygt gøre det samme.

Udnyt fremtidens teknik allerede nu, gå ind på: www.varta-automotive.com

Alt starter med

FRA VÆ R KSTE D E T

Det skaber dynamik på værkstedet at have lærlinge – og flere lærlinge skaber mere dynamik, lærte CAD’s Iben Kjerside under studier i marken hos CAD’s formand.

Lærlinge er vejen til videndeling Af Iben Kjerside, kommunikations­ medarbejder i CAD

Jeg besøgte CADs formand Henrik Pedersen på hans værksted Din Bilpartner-Amager en dag sidst i november. Idet jeg trådte ind på værkstedets kontor, blev jeg mødt af Henriks faste og imødekommende håndtryk og duften af olie. Dørtærsklen markerede indgangen til en mandeverden med et kæmpemæssigt billardbord og ingen regel om at slå toiletbrættet ned efter brug.

Hillary Clinton på kontoret Det eneste feminine element på kontoret var en valgplakat med en kvinde på, der ved første øjekast mindede mig om Hillary Clinton. Henrik fortalte med ømhed i stemmen, at det var hans kone Marion, der efter mere end 20 års arbejde på værkstedet var blevet valgt ind i Folketinget under den tidligere regering. Nu var hendes daglige plads på kontoret blevet erstattet med valgplakaten på væggen, hvorfra hun smilede ud til rummet. Jeg tænkte straks: Bag enhver mand står en stærk kvinde!

Henrik vidste mig rundt på værkstedet og fortalte livligt om stort og småt. Værkstedet var på netop denne dag ramt af sygdom, hvorfor værkstedets bemanding var halveret. Snakken faldt helt naturligt på værkstedets lærlinge, eftersom Hen-

22

autobranchen.info | 01 | 2014

riks værksted har ansat tre af slagsen. Jeg spurgte ind til, hvordan et værksted med kun otte ansatte kan have ressourcer til, at de tre af dem er lærlinge.

Henrik smilede skævt på en måde, der er ret karakteristisk for hans væsen, hvorefter han svarede, at det at have lærlinge ansat er en vekslen mellem at lære dem noget og trække på det, som de allerede har lært.

Henriks gode tricks om lærlinge Jeg spurgte yderligere ind til Henriks erfaring med lærlinge og ønskede at vide, hvordan han fandt en balance i denne vekslen, hvorefter han afslørede nogle af sine små tricks. Henrik udtrykte, at han havde god erfaring med mere end én lærling af gangen, idet de indbyrdes sammenligner sig med hinanden og dermed konkurrerer på en god måde, hvorpå de også lærer af hinanden. Ligeledes forklarede Henrik, at en lærling stiger i værkstedets interne hierarki, når der kommer en ny lærling til, hvilket giver en god dynamik på et værksted som Henriks, idet lærlingene ikke forbliver ”ham den nye” i alt for lang tid.

Jeg spurgte ind til, hvilke gevinster Henrik forbandt med at have lærlinge ansat. Dertil svarede han, at lærlinge lærer nye ting på erhvervsskolerne, som er hensigtsmæssige for et værksted. Han fremsatte værkstedets lærlinge som en indgang til videndeling, hvorudfra værkstedets svende kan lære noget af lærlingene, ligesom lærlingene lærer af svendene. På den måde kunne værkstedets ansatte udvide deres færdigheder og viden på baggrund af lærlingene. Henrik fremhævede, at lærlingene også lærer af at give deres egen viden videre, ligesom han selv bliver udfordret på sin egen

AKTU E LT

SKAD samarbejder med Europcar

viden, når han skal lære fra sig til værkstedets lærlinge.

Jeg ønskede at ridse lidt i ”billakken”, så jeg spurgte nærmere om, hvorvidt Henrik kunne genkende de problematiseringer, som ofte fremhæves i forbindelse med at ansætte en lærling. Henrik var ærlig og skitserede for mig, hvordan det er et arbejdsmæssigt afsavn, når lærlingene er på skole. Tillige gjorde han opmærksom på den udgift, som en lærling kan være for et værksted, idet det kun er muligt at tjene penge på en lærlings arbejde, hvis vedkommende laver noget, som allerede er tillært. Når en lærling skal lære noget nyt, går det naturligvis langsommere, mens det tillige tager en svends og en lærlings arbejdstid og løn.

Blot en cyklende studerende Jeg forstod Henriks pointe om lærlinge, og mit besøg på værkstedet var ved at være slut. Jeg drak høfligt min kaffe op, som nu var blevet kold, mens jeg afsluttede mit besøg, som det startede, med Henriks faste håndtryk.

Dog kunne jeg ikke helt slippe tanken om lærlinge. Lærlinge er en forudsætning for branchen og dennes faglighed. Ansætter værkstederne ikke lærlinge, går Danmark en tid i møde, hvor mange af fremtidens mekanikere uddannes udelukkende af erhvervsskolerne. Ligeledes går ideen om hele vekseluddannelsessystemet tabt, idet det ikke bliver en dynamik mellem erhvervslivet og erhvervsskolerne. Jeg cyklede hjem og kunne i princippet være ligeglad med fremtidens lærlinge, da jeg jo bare er en cyklende studerende, men det var jeg af gode grunde ikke helt.

Gratis lånebiler kan være en økonomisk udfordring for frie karrosseriværksteder. Derfor har SKAD indgået en aftale med Europcar om en prisgunstig lejeaftale vedrørende lånebiler. Aftalen har også andre fordele for SKAD-medlemmer.

Nyheden om aftalen blev præsenteret på SKAD’s efterårsmøder og taget godt imod af SKAD’s medlemmer. Allerede nu har de første tegnet lejeaftale med Europcar for at kunne tilbyde kunderne nye biler. »Vi er utrolig glade for den gode behandling, vi har fået hos Europcar. Vi forventer os meget af aftalen, fordi den kan medvirke til at gøre vore medlemmer konkurrencedygtige,« udtaler Thomas Krebs, direktør i SKAD.

Lovkrav om vinterdæk rykker måske nærmere Et ønske fra en samlet auto- AutoBranchen branche og bilisternes repræ- Danmark noterer sentanter er måske tættere på større åbenhed hos at blive til virkelighed end no- transportminister gensinde. Transportminister Pia Olsen Dyhr og Pia Olsen Dyhr udtrykte sig Trafikstyrelsen i hvert fald positivt omkring over for at forslaget om lovpligtige vin- lovfæste krav om terdæk på et møde med Auto- vinterdæk på de Branchen Danmark i decem- danske veje. ber måned og lovede samtidig at lade sit embedsapparat undersøge sagen.

Også hos Trafikstyrelsen, der er den første myndighed til at levere input i sagen til embedsmændene i Transportministeriet, blæser der en snært af nye vinde. Her er man indstillet på at se på sagen med friske øjne efter, at man tidligere ikke har fundet belæg for at kræve vinterdæk i Danmark.

Det politiske arbejde for at gøre vinterdæk lovpligtige er et fælles projekt med alle branchens organisationer samt FDM som deltagere. Arbejdet koordineres blandt andet i Autobranchens Fællesråd.

autobranchen.info | 01 | 2014

23

PO RTRÆT

Af Adam Pade Der findes en anden side af autogenbrugernes førstemand, medejer af Aadum Autoophug ved Tarm, Bjarne Nielsen.

Møbelmanden.

Møbelmanden og iværksætteren.

Selv om Bjarne Nielsens far, Jørgen Nielsen, sammen med kompagnonen Kurt Henriksen, havde drevet autoophug så længe, Bjarne kan huske, var det ikke en autouddannelse, der lå ham først for. Derimod gik han i lære møbelbranchen, mens han tog sin HH. Derpå fulgte fire-fem år hos IDE Møbler i Skjern. Da vågnede iværksætteren.

»En kammerat og jeg besluttede at etablere “Sengespecialisten” i Aarhus i 1999. Sådan en butik manglede i byen. Det blev efterhånden til 12 butikker,« fortæller Bjarne Nielsen, der var medejer igennem tre hårde, men spændende år som iværksætter.

Var da i tvivl – Så han var da i tvivl, da hans far og Kurt Henriksen i 2002 sonderede terrænet for, om han og Kurt Henriksens datter, Jane Henriksen Feltheim, kunne tænke sig at overtage Audum Autophug sammen i anden generation. Aadum Autoophug var også dengang en pænt stor virksomhed med mere

For Bjarne Nielsen, Aadum, er autogenbrug ikke blot et pænere navn for autoophug. Der bliver sorteret og genbrugt på livet løs i hjemmet i Tarm.

I AADUM ER GENBRUG IKKE EN FLOSKEL 24

autobranchen.info | 01 | 2014

PO RTRÆT

end 30 medarbejdere, der siden er blevet til 35.

Jane havde en udmærket baggrund som kontoruddannet i en revisionsvirksomhed. »Vi syntes begge, det lød spændende, og jeg gik simpelt hen i lære. Startede i 2002 på værkstedet, lærte at mærke op, klare lagret, ordne forsendelser, telefonsalg, indkøb og ledelse,« fortæller Bjarne Nielsen. Det centrale var og er, at virksomheden beskæftiger sig med handel. Det var dét, der gjorde udfordringen interessant.

For godt tre år siden var generationsskiftet fuldt gennemført.

Jane beskæftiger sig i hovedsagen med bogholderi og hele certificeringsdelen – Bjarne er mere teknikeren, der køber ind. Taktikeren og strategen?

Bilerne miljøbehandles og demonteres én efter én. Derpå fotoregi­ streres de udtagne dele.

Kvaliteten Begrebet kvalitet er under alle omstændigheder bærende for Aadum Autophug, ganske som Bjarne Nielsen ønsker sig det for hele genbrugsbranchen. »Vi er meget påholdende med, hvad vi tager ud af bilerne – hellere smide en reservedel for meget ud,« noterer Bjarne Nielsen.

Tiden er inde til at stramme op på og blive bedre til at formidle de fælles definitioner af kvalitet – i ord og billeder; et projekt, som alle på tværs af foreninger og IT-samarbejder bør stå sammen om. »Og så kunne jeg godt tænke mig, at vi udviklede et ordresystem for branchen svarende til, hvad de store autogrossister anvender; et system, hvor værkstederne – kunderne – kan finde deres egen ordrehistorik og selv foretage indkøb,« siger Bjarne Nielsen.

Højere genbrugsprocent På ønskeseddelen står bestemt også en højere genbrugsprocent på forsikringsskader. Her har autogenbrugerne ikke en gang to procent af markedet.

Til sammenligning har Sverige 15. »Her handler det selvfølgelig om en dialog med forsikringsselskaberne, men måske bør vi også blive bedre til at fortælle forbrugerne, hvad genbrugsdele vil sige. Og så handler det igen om kvalitet. I Sverige vasker og renser man hver enkelt reservedel. Det er måske lige at gå for langt, men vi skal nok lidt i den retning. Genbrugsdele må da godt tage sig godt ud,« lyder det.

Det er tid at gå på markvandring, endnu inden den bebudede altmedrivende decemberstorm giver sig til at rive i det vestjyske.

autobranchen.info | 01 | 2014

25

PO RTRÆT

Bjarne Hansen indleder rundvisningen på det mange fodboldbaner store areal udenfor. Her hersker orden. »Selv om man handler med gammelt skrot, behøver her jo ikke at se ud som sådan.« Række for række – mærke for mærke – står her de udtjente Saab, BMW, Audi, Mercedes-Benz og afventer pressen, altimens de allerede pressede karrosser tårner sig op i flere meters højde. Bjarne Nielsen smiler skævt. »Ja, det er nok min særhed, men jeg venter på, at skrotprisen skal blive rigtig.« 140.000 dele på lager Vel indenfor går turen igennem hallen med biler, der venter på at blive miljøbehandlet og demonteret. En enkelt kommer til at stå længe: En fin Morris 1000 – med varekasse i velbevaret bindingsværk.

Aadum Autoophug køber biler op fra forsikringsselskaberne, men har herudover tæt kontakt med Volkswagen i Tyskland. Her køber virksomheden test- og demobiler, der er så godt som nye, men som altså aldrig kom ud at køre. Alt i alt ind-

AADUM AUTOOPHUG Tøstrupvej, Aadum ved Tarm Stiftet i 1963 af Jørgen Nielsen og Kurt Henriksen, drives i dag Bjarne Nielsen og Jane Henriksen Feltheim.

Driver autogenbrug, men har også mekanisk værksted. Sælger et mindre antal brugte biler.

Beskæftiger 35 medarbejdere. Tilsluttet DAG og CAD.

26

autobranchen.info | 01 | 2014

købes omkring 1.500 biler om året. Lagret udgør pt. 140.000 dele.

Aadum Autoophugs fremtid – og branchens? »Jeg har ingen strategisk drejebog for Aadum Autoophug, men for branchen som helhed forudser jeg færre og større virksomheder. Mange virksomheder står over for et generationsskifte, og dem, der står for at overtage, kan have svært ved at leve op til kapitalkravene. Derfor er det helt afgørende at samarbejde med kolleger og indgå alliancer for at overleve.« Færre og større Henrik Sørensen, Koed A/S, anbefaler i decembernummeret en mere snæver mærkespecialisering? »Der ligger helt klart en mulighed heri måske for de mindre ophug. Jo større et ophug er, desto større er sandsynligheden for, at det kan beskæftige så mange medarbejdere, at behovet for specialistviden inden for alle mærker er dækket ind,« vurderer Bjarne Nielsen, der også peger på, at udviklingen i udlandet går i samme retning: Større virksomheder – og mærkespecialisering.

Autogenbrugerne gennemfører allerede kurser for dem selv og deres medarbejdere, men tiden er måske moden til at etablere et mere formaliseret uddannelsesforløb – både af hensyn til den moderne elektronik og køretøjer med nye typer drivlinjer. Her ligger en klar DAG-opgave, mener formanden.

Tiden nærmer sig for, at branchen skal leve op til EU-målsætningen i 2015 om, at 95 procent af en bil enten skal genvindes eller

genbruges. Hvad siger en miljøbevidst genbruger til det?

Skismaet »Jeg ser et skisma mellem genvinding og genbrug.

Vi skal blive bedre til genanvendelse; især når det gælder ældre biler. Men genbrug er miljømæssigt det bedste; det sparer jo energi hver gang, der ikke skal produceres en ny del,« påpeger Bjarne Nielsen, der går en smule i rette med bilproducenterne: »Bilproducenterne anvender op til 30-40 forskellige plasttyper med hver deres egenskaber og genanvendelighed. Det tal burde simpelt hen begrænses,« mener han.

Endelig noterer han, at genbrug er sikret i det mindste så længe, det endnu er mest interessant for forsikringsselskaberne at sælge totalskadede biler til genbrugerne frem for til producenterne.

Ikke nogen floskel Det med genbrug er ingen floskel i Aadum. »Det er hammervigtigt, at vi passer på miljøet. Det er altså ikke godt, at biler bare får lov at stå hen,« noterer Bjarne Nielsen og afslører, at der er også er gået sortering i den derhjemme – også i flere fragmenter, end kommunen kræver. Bjarne er et kendt og velkomment navn på den lokale genbrugsstation.

For at målet nu skal være fuldt, står menuen hjemme også på økologisk mad. »Men det er mere Karinas idé,« forsikrer Bjarne.

Han og Karina mødtes i København, mens Karina blev færdig som cand.mag. i dansk og historie.

Hun underviser i dag på den lokale handelsskole og er for nylig blevet redaktør af Skjern-Tarm Ugeblad; en enmandsbetjent post, der beslaglægger 20 timer af hendes arbejdsuge. Kandidatgraden supplerer hun nu med moduler fra journalistuddannelsen i Aarhus. Sammen har de Freja på fem og Ida på otte – og Beaglehunden Oscar.

Som selvstændig, som organisationsformand og som familiemenneske er der ikke megen tid til overs. »Jeg har egentlig ikke behov for andet – det skulle da være min mountainbike, som jeg gerne tager en tur i skoven på.«

autobranchen.info | 01 | 2014

27

LO KALT

Nye medlemmer AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

F O R S K E L

Plesner Biler, Hedemarksvej 2, 6740 Bramminge Gadeberg Auto ApS, Asbovej 37, 6600 Vejen Skorstensgaard.DK, Gl. Landevej 69, 7000 Fredericia Komfort Biler A/S, Ndr. fabriksvej 18, 8722 Hedensted Thema Auto ApS, Laurids Jensen ApS, Frederikshavnsvej 77, 9800 Hjørring Beka Auto A/S, Ellegårdsvej 34, 6400 Sønderborg Høghs Auto A/S, Bakketoften 1, 8541 Skødstrup Tofthandel, Klovnhøjvej 32, 9700 Brønderslev Autocentrum Aars ApS, Vester Boulevard 21, 9600 Aars H.C. Auto A/S, Rønhøjvej 15, 8300 Odder Danadko Automobiler A/S, Gungesvej 8-10, 2650 Hvidovre Gentofte Bilhus A/S, GBH Biler, Tåstruphøj 16, 4300 Holbæk JS Carline v. Jens Knude Seidefaden, Bygmarken 9A, 3650 Ølstykke Højgaard Automobiler ApS, Rødovrevej 324, 2610 Rødovre Frederiksværk Autohandel, Industriskellet 6A, 3300 Frederiksværk Brdr. Dan Biler A/S, Ullerupskovvej 5, 3390 Hundested Østergaard Auto og Caravan A/S, Baldersvej 2, 7200 Grindsted Bil & Deal ApS, Porthusvej 119, 5700 Svendborg Finns Autoværksted A/S, Håndværkervej 1, 7323 Give Aalborg Autoservice ApS, Brådalsvej 2, 9210 Aalborg SØ ABC Biler, Hans Wintersvej 1, 8400 Ebeltoft Carmax A/S, Lindevej 16, 8620 Kjellerup Køge Autocenter, Københavnsvej 245, 4600 Køge Michael Ridder Auto, Kobbervej 2, 4100 Ringsted Bent Pedersen A/S, Jeppe Skovgaards Vej 1, 6800 Varde Jysk Autoimport v. Ulrich Thomsen, Jonsborgvej 2, Kastrup, 6510 Gram Schønemann Biler, Frejasvej 12, 4100 Ringsted

K/S Flexlease, Egegårdsvej 3 B, 5260 Odense S

28

autobranchen.info | 01 | 2014

Horsens · HT Biler, Brædstrup København · Auto Plus Kbh., 2450 København SV. F. Tolstrup & Co., 2900 Hellerup (genindmeldt) Vendsyssel · Thema Auto ApS., 9800 Hjørring Nordsjælland · Humlebæk Auto ApS, 3050 Humlebæk Frederiksværk Autocenter, 3300 Frederiksværk Nordvestjysk · Au2bil, 7500 Holstebro Odense · Rynkeby Autoværksted, 5350 Rynkeby (genindmeldt) Odense Diesel Center, 5260 Odense S. (generationsskifte) Ribe · HR Automobiler, 6740 Bramming Silkeborg · Din Bilpartner – Stokholm Auto ApS., 8883 Gjern (generationsskifte) Skanderborg · Galten Autoværksted, 8464 Galten (generationsskifte) Vejle · Thomsen Dæk & Autocenter, 7000 Fredericia Tønder · Peugeot Løgumkloster, 6240 Løgumkloster

Jubilæum 40 ÅRS JUBILÆUM · Bjergby Autoværksted A/S på Navervænget 1, Bjergby ved Hjørring kunne 1. februar fejre 40 års jubilæum, idet der nu er gået 40 år, siden Hans-Martin Christensen grundlagde autoværkstedet.

Siden er det blevet udvidet med autolakering og i 1997 med salg af nye Chevrolet-biler.

Samtidig med jubilæet fejredes også et generationsskifte, idet sønnerne Thomas og Claus tager over.

Jubilæum og generationsskifte blev markeret med en reception lørdag den 1. februar.

LO KALT

Foreningerne ikke r e g Ophu ler... i b e l am kun g

011 2 1 .

1 Colt 1.600 km

På generalforsamlingen kunne oldermand for CAD Vest Svend-Erik Møller (til højre på billedet) uddele 25 års diplom og nål til mekanikermester Hans Christian Clausen, Esbjerg.

Der blev 121 kvalitets reservedele fra denne bil

NYT LOKALFORENINGSNAVN OG TILLYKKE TIL JUBILAR I CAD VEST · På CAD Ribes seneste generalforsamling blev det vedtaget, at foreningen nu hedder CAD Vest. Endvidere blev Peter Nøhr indvalgt til bestyrelsen og bytter plads med Martin Jensen.

På generalforsamlingen kunne oldermand for CAD Vest Svend-Erik Møller også uddele 25 års diplom og nål til mekanikermester Hans Christian Clausen, Esbjerg. Vi ønsker tillykke med jubilæet.

NYVALGT I CAD VENDSYSSEL · På den ordinære generalforsamling i CAD Vendsyssel på Hotel Viking i Sæby den 22. november blev Esben Winther, Auto og MC i Hundelev, valgt ind i bestyrelsen.

Esben tager over efter Søren Nielsen, Lendum Ny Auto i Lendum, som ikke ønskede genvalg efter mere end 18 års bestyrelsesarbejde i foreningen.

Bestyrelsen takker Søren for hans mangeårige arbejde i CAD Vendsyssel.

Under eventuelt blev der givet brancheinformationer fra CAD’s sekretariat, og efter en god debat gik deltagerne med ledsager til foreningens nye traditionelle julefrokost.

CAD ønsker den nye bestyrelse held og lykke.

– Af René Eriksen

Nyheder om jubilæer, fødselsdage og andre runde dage blandt foreningernes medlemmer er altid velkomne. Skriv til din organisation eller direkte til redaktionen på post@adampade.dk.

Næste deadline er 17. februar.

Odder autodele ApS www.odder-autodele.dk

– opdateret hver dag

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

T N A

Godkendt europæisk kvalitetsstandard

R A G

O R U

E

Lak & karrosseri – Sikre din fremtid – Dokumenter dit arbejde på bilen – Distancér dig på et trængt marked – Sikre din kvalitet og dermed kunden

Ring og hør nærmere!

Kvalitet inden for skadesarbejde Bliv certificeret og dermed en del af over 6000 værksteder i Europa!

Eurogarant Danmark – en del af SKAD ww.eurogarant.dk · 7011 1300

autobranchen.info | 01 | 2014

29

BAROM E TR E T

185 medlemmer af Håndværksrådets konjunkturpanel gav i 4. kvartal deres bud på, hvordan det går i deres brancher.

Autobranchen sænker farten Af Lars Magnus Christensen og Benjamin Mathiasen De små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) vurderede også i sidste kvartal af 2013 konjunkturerne en smule højere end autobranchen, hvormed autobranchen har været en kende mere pessimistisk i tre kvartaler i træk.

Færre autovirksomheder end i tredje kvartal vurderer, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Yderligere vurderer færre virksomheder, at resultatet for 2013 bliver bedre end for 2012, samt at det er mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt end for et år siden, og at virksomhedens økonomiske situation er bedre end for et år siden. Baggrunden er, at færre virksomheder generelt vurderer, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden.

Håndværksrådets Ordretillid for autobranchen er på det højeste niveau for fjerde kvartal i tre år. OrFig 01: Håndværksrådets konjunkturvurdering, 4. kvt. 2013.

dretilliden ender med et nettotal på 7, hvilket er 1 nettotal højere end i fjerde kvartal i 2012 men 6 nettotal færre end i tredje kvartal 2013. Autobranchens ordretillid er 4 nettotal højere end SMV’ernes.

Antallet af virksomheder, der har ansat, henholdsvis afskediget medarbejdere, følger hinanden tæt, idet lige mange – 12 procent – har foretaget ansættelser og afskedigelser i seneste kvartal.

4 procent færre virksomheder føler sig begrænset eller meget begrænset af mangel på finansieringi forhold til tredje kvartal. Men i alt føler næsten en tredjedel af virksomhederne sig begrænsede i seneste kvartal, når det gælder finansiering. Det har stået på i et år nu.

Lidt færre autobranchevirksomheder end i 2012 tror på højere overskud i 2013, mens hele 26 procent mener, det bliver ringere.

Autobranchens konjunkturvurdering er en del af Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering.

Konjunkturvurderingerne udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt.

30 20 10 0 -10 -20 -30 2009/04 2010/02 Autobranchen

Fig 02: Ansættelser og afskedigelser er næsten i balance.

2010/04

2011/02

2011/04 2012/02 2012/04 2013/02 Små og mellemstore virksomheder generelt

20 15 10 5 0

30

autobranchen.info | 01 | 2014

2013/03 Vi har ansat medarbejdere

2013/04 Vi har afskediget medarbejdere

2013/04

BAROM E TR E T

BILERNES ÅR Mikrobilernes fremmarch ser ud til at have toppet i 2013, der bød på et forrygende bilsalg.

Af Kim Høegh, AutoBranchen Danmark Nybilsalget i 2013 slog rekorden fra 2011, som lød på 169.794 solgte personbiler. I 2013 blev der solgt 180.615 personbiler, hvilket svarer til en stigning på knap syv procent sammenlignet med sidste år, og der er det højeste antal solgte personbiler nogensinde.

Erhvervsleasingregler dæmper erhvervskøb Primær årsag til det rekordhøje bilsalg er husholdningerne. I 2011 stod husholdningerne for 49 procent af bilkøbene, mens det i 2013 er steget til næsten 65 procent. Ændringen af registreringsafgiftsloven tilbage i februar 2012, der gjorde erhvervsleasing dyrere, har dermed en vedvarende effekt på erhvervenes bilkøb.

Mikrobilerne har været populære i både 2012 og 2013 med en markedsandel på 33 procent. Årsagen er de lave priser. Der er en ekstrem hård konkurrence i mikrosegmentet, og priserne er presset helt i bund; flere mikrobiler kan sælges for under 70.000 kroner. Der er dog tegn på, at forbrugernes efterspørgsel efter mikrobiler er faldende. I de sidste fire måneder er mikrobilernes markedsandel 200.000

150.000

100.000

50.000 2001

2004

2007

Fig 01: Personbilsalget 2001-2013.

Kilde: DMR og egne beregninger.

2010

2013

faldet, og især den lille familiebil har haft en stigende popularitet. Det er positivt for forhandlerne, da avancen er større på familiebilerne.

Benzin frem for diesel Den største andel af de nye solgte personbiler er benzinbiler, og det skyldes, at regeringen omlagde ejerafgiften pr. 1. januar 2013. Omlægningen af ejerafgiften gjorde dieselbiler relativt dyre i forhold til benzinbiler, og det har haft en markant effekt på fordelingen af bilsalget i 2013. Dieselbilernes markedsandel er faldet fra 40 procent i 2012 til 31 procent i 2013. Registreringsafgiftsændringen pr. 1. januar 2014 gør det relativt dyrere at købe en diselbil. Derfor vil skiftet mod benzinbil være endnu kraftigere i det nye år. Afgiftsændringen gør det derimod billigere at købe større benzinbiler, som vil øge efterspørgslen efter større benzinbiler.

SEGMENT

2013 2012 2011

Mikro

33 pct

33 pct

21 pct

Mini

26 pct

26 pct

27 pct

Lille familie

19 pct

17 pct

20 pct

Stor familie

9 pct

11 pct

16 pct

Stor

2 pct

2 pct

2 pct

Luksus

0 pct

0 pct

0 pct

MPV

6 pct

6 pct

0 pct

Sport

0 pct

0 pct

0 pct

SUV

4 pct

3 pct

2 pct

Øvrige

1 pct

2 pct

2 pct

Fig 02: Segmentfordeling 2011-2013. Anm.: Segmentering er i overensstemmelse med de officielle EU standarder Kilde: Egne beregninger.

autobranchen.info | 01 | 2014

31

Sorteret Magasinpost ID-nr 42434

KNOW-HOW

POST DANMARK

&

PP

LAK

Vinterkampagnen er i fuld gang Vinteren lader vente på sig, men det gør vores gode tilbud til gengæld ikke.

Så selvom tankerne måske mest kredser om hvornår det kolde vejr og sneen for alvor sætter ind, så brug tiden på at tage et kig i Baden-Jensens vinterkampagne.

Blandt de gode tilbud kan nævnes: • Spar 55 % på American tape.

• Køb Tork aftøringspapir og få en dispenser GRATIS med i købet.

• Acetone, sprit, demiraliseret vand og rensefortynder - 20 % rabat Udnyt evt. også lavsæsonen til at vise dine kunder, at dit værksted kan lakere andet end biler. Overvej at udnytte tiden til at lakere fx køkkener, døre, møbler og meget andet. Vi hjælper dig gerne med salgsmateriale.

LIGE NU SPARER DU 15 % på Teknos syrehærdende 1633, base 1, 2 & 3.

Læs mere om kampagnen på vores hjemmeside www.baden-jensen.dk eller kontakt din Baden-Jensen konsulent for at høre nærmere.

Al henvendelse til: I/S autobranchen, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup. Tlf: 3331 4555, fai@fai.dk

Kampagnen er fuld af gode tilbud, der kan være med til at gøre vinteren på værkstedet lidt varmere. Alle tilbuddene gælder til udgangen af marts måned.