Kære forældre Så er vi kommet godt i gang med et nyt skoleår og her følger lidt forskellige informationer fra skolen. GLEMT TØJ Vi har rigtig meget glemt tøj på skolen. Tøjet ligger i en stor blå kasse, som står lige når man kommer ind på skolen. Vil I se efter om jeres barn har glemt noget tøj inden d. 1. september. Det tøj, der er i kassen efter 1. september vil blive givet til genbrug. FREDAGS OPRYDNING Vi vil gerne have tømt garderoberne hver fredag. Det sker af hensyn til rengøringen, som til tider har svært ved at komme til. Fra og med næste uge, vil lærerne minde eleverne om, at de skal tage alle deres ting med hjem om fredagen.