Issuu

OUTSITE MAGASINE NR. 47 | JANUAR 2026

Læs bl.a. om: Nyt medlemstilbud - Mølleåstien - Kongeåstien Når naturen slides op - Hytte til hytte på Kungsleden- Danmarks ekspeditionen - og meget mere ...

Outsite nr. 47 - november ’26

ETHERLIGHT XR PRO INSULATED Klar til kolde eventyr? Sea to Summit Ether Light XR Pro er det perfekte liggeunderlag til vintereventyr, alpine ture og kolde nætter. Med hele 10 cm tykkelse, avanceret isolering og en imponerende R-værdi på 7,4 får du varme og støtte – uanset terræn. Ultralav vægt og kompakt pakstørrelse gør det ideelt til dig, der vil sove godt uden at slæbe for meget. Du får også en smart Airstream™ Pumpsack — integreret i pakposen — som gør oppustning legende let, minimerer fugt fra din udånding og sparer dig både tid og kræfter.

seatosummit.eu

Outsite nr. 47 - november ’26

OUTSITE

OUTSITE X PRIS 1299,KLIK HER!

kr. 379 299 kr.

999 kr.kr.1299

år 11 år

Outsite +

Outsite X

• • • • •

• • • • • • •

gratis events gratis vandreture rabat i outdoorbutikker rabat på kurser lån gratis grej

bliv medlem medlem bliv

Outsite nr. 47 - november ’26

gratis events gratis foredrag gratis vandreture rabat i outdoorbutikker gratis kurser gratis E-lerarning lån gratis grej

bliv medlem medlem bliv

Meld dig ind og få store rabatter i disse butikker!

Støt vores arbejde med det gratis magasin, gratis artikler og events. Så får du store rabatter i outdoorbutikker og gratis vandreture!

Outsite nr. 47 - november ’26

2026

VELKOMMEN TIL MAGASINET OUTSITE JANUAR Vi fra redaktionen ønsker alle jer læsere, og medlemmer af Outsite, et rigtigt godt nytår, og vi håber at se jer på mange ture og kurser i det nye år! Vinteren er over os, i hvert fald ifølge kalenderen, men faktisk er der lidt sne udenfor mens jeg skriver dette. Nyt medlemsskab Se opslaget længere fremme i magasinet ... Vi på Outsites redaktion planlægger nye tur- og kursustiltag og mon ikke der sniger sig et par hyggearrangementer ind også? Kungsleden i svensk Lapland har altid været populær og det er den stadig. Bålopskrifter Nogle har efterlyst bålopskrifter hvilket er en god idé. Især på shelterture er det populært, og hyggeligt, med bålmad og når man kan køre det meste ud er der ingen grænser for hvad man kan lave, næsten. Der er selvfølgelig noget der er lettere end andet men i princippet kan man blot tage en gryderet fra kogebogen med ud, men der er altid noget der skal tilrettes i forhold til at tilberede hjemme i køkkenet. Hjemme hos mig skal vi jo have mad hver dag så jeg har sat mig for, at nogle af de retter jeg vil servere herhjemme bliver nogle der rettes til så de passer præcis til bålpladsen i haven eller på shelterpladsen. Jeg vil satse på at bringe 2-3 retter i Magasinet her hver gang det udkommer. Jeg har selv sammen med min hustru, givet dem gryder fra 1-5.

Prøver du nogle af dem så skriv gerne ind hvad du synes og giv point og også gerne fif til at gøre dem bedre. Nye kurser Vi fortsætter med vores populære kurser i Kort & kompas, men som tidligere nævnt så får de en overbygning nemlig et modul III. Kurser i friluftsliv bliver justeret så de bliver en komplet kursusrække hvor du som begynder kan tage dem en ad gangen og derved opnå færdigheder også i fjeldvandring. Vi introducerer guidekurser for dig der gerne vil være guide i friluftsliv og arbejde for Outsite. Alene For år tilbage tilbød vi weekend-kursus i Alene i Vildmarken - det forsøger vi igen. Det bliver selvfølgelig ikke et ”rigtigt” forløb, men en god forsmag på, hvordan det er at være ude i en øde skov en hel weekend uden selskab.

Outsite nr. 47 - november ’26

Indhold Outsite X s. 4 Leder s. 7 Om Outsite s. 10 Kom med på tur og kursus s 11 Nyt tilbud til dig! s. 12 Kom med på eventyr s. 14 Blå port shelterplads s. 16 Sankning s. 24 Vandretur for livsnydere (Boganmeldelse) s. 36 Kebnekaises sydtop skrumper s. 40 Mølleåstien - Ølstykke - Strandmøllen s. 46 Kongeåstien s. 52 Friluftsbanko på festivalen s. 56 Tag med på fjeldtur s. 57 En nat under stjernerne s. 58 Naturen venter s. 60 Samerne s. 64 Tamrener & vildrener s. 68 Når naturen sloides op s. 70 Lyn & torden s. 76 Katastrofen på Danmarks-ekspeditionen s. 84 Gåden om Danmarks-ekspeditionen s. 90 Når skoven taler s. 95 Vivobarefoot Tracker Forest ESR s. 98 Bålopskrifter s. 102 Nette boomer med vandreruter s. 117 Kungsleden syd s. 120 Söderåsen og Klöva Hallar s. 126 Langsom vandring i Norditalien s. 135 Great Trango Tower s. 142

Outsite nr. 47 - november ’26

Om Outsite Chefredaktør / Annoncer Christian Milbo christian@outsite.dk Tlf: 6166 9559

Outsite er et magasin, en blog og flere sociale medier. Her skriver vi og producerer videoer og podcasts om friluftsliv og vandring.

Ansvarshavende redaktør René Ljunggren ljunggren@outsite.dk

Vi afholder vandreture og friluftskurser som alle kan deltage på. Vi er drevet af frivillige ildsjæle og nørder samt af Christian, der ejer Outsite og er den kommercielle på holdet.

Forfattere Redaktionen René Ljunggren Kyt Lyn Walken Christian Milbo Billeder René Ljunggren Christian Milbo Design René Ljunggren

Outsite nr. 47 - november ’26

Vi får grej til test af vores sponsorer og butikker, skriver artikler med hjertet og laver knowhow-artikler. Der kan være betalt indhold i vores artikler. Vi støttes af læserne via støttemedlemskaber samt af annoncer eller knowhow-artikler fra sponsorer

Kom med på tur og kursus Kom med Outsite på spændende vandreture og kurser!

Nytårsvandring i Nationalpark Thy Dato: 09/01 - 11/01-2026 Outsite X medlemmer GRATIS Pris ikke medlemmers: 379,00 kr. Klik her og læs mere ...

Vinterkursus i friluftsliv - Sydsverige

Kursus i friluftsliv

Dato: 06/02 - 08/02-2026

Dato: 06/03 - 08/03-2026

Outsite X medlemmer GRATIS

Pris ikke medlemmers: 999,00 kr.

Pris ikkemedlemmers: 999,00 kr.

Klik her og læs mere ...

Klik her og læse mere ... Klik her og se mange flere ture og kurser!

Outsite nr. 47 - november ’26

NYT! Nu er der endnu et godt tilbud til dig der er et aktivt friluftsmenneske og som ikke kan få nok af ture og rejser, og fællesskab med os andre outsitere!

Outsite nr. 47 - november ’26

Bliv medlem af Outsite og få store fordele i friluftslivet! Du støtter samtidig Outsites arbejde, artikler og events. Du kan betale med Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard osv. Du kan også betale med MobilePay til: 264616

3500,00 Alt fra de andre medlemskaber + disse fordele: • Gratis sommertur fx. fjeldtur med telt • Kom med på én valgfri sommertur fra vores program m. telt • Alle kurser og • Alle weekendvandreture

Outsite nr. 47 - november ’26

KOM MED PÅ EVENTYR 2025 Klik her og se de mange vandreture

Kursus i v III – week Vinter

Når man har vand tænker mange sik dre om vinteren? Datoer kommer s

Lapland Dato: 27/07 - 05/08 - 2026 Pris: 3500,Danske turledere 14

Outsite nr. 47 - november ’26

Lapland - Kung

Dato: 03/08 Pris: 3500,Danske turle

vandring, modul kendkursus

dret forår, sommer og efterår kkert: ”kan man ikke også van? senere ...

gsleden Special 11/08 - 2026

edere

Vinterfestival Dato: 20/02 - 23/02 - 2026 Pris: 2200,Danske turledere Outsite nr. 47 - november ’26

Outsite nr. 47 - november ’26

Blå Port Shelterplads By Christian Milbo

Outsite nr. 47 - november ’26

Blå Port Shelterplads er en indbygget bålhytte og shelter der ligger lige ned til Esrum sø i Gribskov, med god udsigt og mange faciliteter.

Shelter ved Esrum Sø

Blå Port shelter er en af Danmarks mest populære pladser, så der er rift om stedet. Du kan booke shelteret, men du skal nok forvente, at sidde klar når pladsen bliver frigivet. Blå Port shelter er shelters bygget ind i en bålhytte, hvilket er en ret fed konstruktion, som Naturstyrelsen i Nordsjælland er meget glad for at bygge. Vi har besøgt nogle af dem og bl.a. også skrevet om Vinderød skov shelter.

Outsite nr. 47 - november ’26

Pladsen ligger ca. 1 km. fra parkeringsplads, men man kan også komme vandrende til shelteret. Følg blot Esrum Sø nordpå, så rammer du pladsen. Det er et godt shelter til en enkelt overnatning på vandretur i Gribskov, eller som weekendshelter til shelterturen. Der er ifølge Naturstyrelsen plads til 25 overnattende, men det tal synes jeg er meget højt. Man skal regne med 10-12 maks, hvis man har almindeligt størrelse liggeunderlag, og ikke vil ligge i lag.

Selvom shelteret er meget populært, så tvivl ej! Der ligger masser af små shelters i Gribskov. Se dem lige her.

Herfra tager du bus 362 og står af på Esrum skole. Det tager ca. 30 min. (2,2 km.) at gå til shelteret.

Andre overnatningsmuligheder

Mere info

Jeg har ikke kunne finde info, om det er tilladt at overnatte i telt ved pladsen, men pladsen ligger bestemt op til, at man kan slå telte op.

Shelteret på Udinaturen: https://udinaturen.dk/facilitet/shelter-p%C3%A5-primitiv-overnatningsplads/?id=6DB472AF-D5 68-481F-8AF0-433A5591509F

Hængekøjer og tarps giver sig selv, da disse er tilladt overnatningsmuligheder i danske skove ejet af staten (en form for allemandsretten i Danmark).

Book shelteret: https://book.naturstyrelsen.dk/sted/shelter-blaa-port/

Andre faciliteter Der er muldtoilet og nogle bålpladser, også udenfor shelteret/bålhytten. Brænde kan sankes, men vær opmærksom på, at du nok skal gå langt, for at finde noget. Selve pladsen er som regel tørlagt (da der jo er mange der benytter den). Der er ikke skraldespande så tag selv skraldet med ud igen. Der er ingen vandpost så husk at tage vand med, eller rens vandet fra søen (vandfilter med kulfilter er at anbefale). Der er borde og bænke inde i bålhytten.

Info om Gribskov: https://naturstyrelsen. dk/find-et-naturomraade/naturguider/ hovedstaden-og-nordsjaelland/gribskov Kort over Gribskov: https://spejdergear. dk/vare/calazo-det-nordlige-koebenhavn-nationalpark-kongernes-nordsjaelland/ Der er utroligt meget at opleve i lokalområdet. Fra Esrum kloster til Fredensborg slot. Se meget mere på Visit Nordsjællands hjemmeside: https://www.visitnordsjaelland.dk/ nordsjaelland/byer/byer-i-nordsjaelland

Sheltersæsonen De er mest run på i de 3 varme måneder, men her er også gæster resten af året. Shelteret er ret godt om vinteren, da man kan varme lidt af bålhytten op, også uden at skulle bruge flere brændetårne.

Hvordan kommer man hertil Med bil: Kør til denne parkeringsplads… Med det offentlige: Fra Hillerød station tag lokalbanen mod Gilleleje og stå af på Mårum station.

Outsite nr. 47 - november ’26

Walløe +10

Passion in every ounce of down and stitch Premium ultra lightweight down sleeping bag

MADE IN GERMANY

2009

Gear of the Year

1. PLATZ Schlafsäcke yeti paSSion five

nordiskoutdoor

nordisk.eu

Denmark

Outsite nr. 47 - november ’26

Sankning By Ljunggren

Outsite nr. 47 - november ’26

– Vild løg (Allium oleraceum) er en 50-60 cm høj, flerårig løgvækst med oprette skud og hvide, grønlige eller røde blomster. Planten er knyttet til kalkrig jord på overdrev eller i lyse skove. Vild løg er en flerårig, urteagtig plante med en opret vækst og et underjordisk oplagringsorgan, der består af næringsfyldte blade, et løg. Stænglen er rund, og det er kun tilsyneladende, at den er bladbærende. De grundstillede blade danner nemlig så lange bladhylstre, at det kan se ud, som om bladpladen udspringer fra stænglen. Bladene er halvrunde i tværsnit, men flade mod spidsen. De er linjeformede og helrandede med tydelige ribber på undersiden. Begge bladsider er grågrønne og hyppigt dækket af en tynd dug. Bladene visner tidligt bort og bliver papiragtige.

re nikkende, regelmæssige og 3-tallige med grønlige, hvide eller røde kronblade. Frugterne er kapsler med nogle få frø.

Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i hovedagtige, endestillede stande. Standene er omgivet af to højblade, og de består foruden af blomster også af et større eller mindre antal yngleløg.

Det underjordiske løg er dannet af en skiveformet stængel og tæt pakkede, tykke og næringsrige blade. Under løgbunden ses de talrige, grove trævlerødder.

De enkelte blomster er oprette og sene-

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,20 m (50 x 20 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted Vild løg I Danmark findes planten ret almindeligt på Øerne og i Østjylland, mens den er sjælden i resten af landet. Arten er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder på kalkrig, men ret næringsfattig, veldrænet jord. Derfor findes den ofte på overdrev og i skove og krat.

Outsite nr. 47 - november ’26

Roset-springklap Roset-springklap (Cardamine hirsuta) Foråret er tiden, hvor naturen for alvor begynder at vågne. Blandt de første spirer finder man roset-springklap, også kaldet rosetkarse – en lille, uanseelig plante, som de fleste haveejere kender som ukrudt, men som i virkeligheden gemmer på en overraskende kulinarisk finesse.

Fra ukrudt til spisegrønt Når den bryder gennem jorden, lægger rosetkarse sig som en roset af små, grønne blade. Senere på foråret eller i starten af sommeren skyder en stilk i vejret med bittesmå, hvide blomster. Mange vil måske overse den – eller rive den op i kampen mod ukrudt – men den er faktisk værd at samle på.

Sank den, hvor du går ”Du kan finde rosetkarse næsten overalt: i skoven, på marken eller i vejkanten,” fortæller sankespecialist Louise Knygberg. Det gør den til en af de nemmeste planter at starte med, hvis du vil prøve kræfter med at sanke og bringe det vilde ind i køkkenet.

Sådan bruger du den

også fint i salater eller som et grønt drys på smørrebrød. Tænk på den som naturens egen, vilde karse.

Naturens lille gave At sanke rosetkarse er en lille påmindelse om, at selv de planter, vi ofte betragter som ukrudt, kan være en gave fra naturen. Næste gang du møder den i haven eller på din vej, kan du med fordel tage en håndfuld med hjem – og lade det vilde strejf af forår finde vej til tallerkenen.

Smagen er peberagtig og minder om karse – frisk og let bitter. Men der er én vigtig regel: den skal ikke varmes op. Varmen tager nemlig smagen. Skyl blot bladene grundigt, og brug dem rå. Et par friske blade på en æggemad kan løfte hele frokosten, og den fungerer

Outsite nr. 47 - november ’26

Tang

I Danmark forsømmer vi at spise tang og det er synd. Tang indeholder mange næringsstoffer, omega 3 fedtsyrer og er derfor en sund fødevare, og kan fint indgå i en varieret kost. Kostrådet ”spis varieret” er vigtigt at følge. Du får et alsidigt indtag af næringsstoffer og et lavere indtag af uønskede stoffer, når du spiser varieret. Spis trygt tang ved at følge Fødevarestyrelsens råd.

Hvis man ønsker at spise tang fra danske farvande er her nogle gode råd. Spis helst kun de arter af tang som har en lang historisk anvendelse som fødevare i Nordeuropa. Eksempelvis arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæ-

Outsite nr. 47 - november ’26

retang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea). Husk at udbløde tangen inden du spiser den - gerne i en halv times tid (varmt, men ikke kogende vand fra elkedlen er mest effektivt). Undgå sargassotang (Sargassum muticum) og fingertang på grund af højt indhold af uorganisk arsen. Gravide, ammende og mindre børn frarådes at spise andet tang end noritang i sushiruller. Mennesker, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, bør pga. indhold af jod være påpasselige med at spise tang.

Søl har fået øgenavnet ’havets bacon’, fordi smagen minder lidt om bacon, når den steges eller ristes. Ellers har den en saltet og nøddeagtig smag, og den kan for eksempel bruges i brød, is, salater, fiskeretter og suppe. Blæretang har en let bitter umami saltsmag og kan på visse tider af året smage af skaldyr. Blæretang kan for eksempel anvendes som snacks, til pesto og i salater. Søl eller Rød purpurhinde (Porphyra purpurea)

Blæretang (Fucus vesiculosus)

Carrageentang er kendt for, at man kan udtrække stoffet carrageenan, som anvendes som stabilisator og fortykningsmiddel i for eksempel is, kakaomælk, budding, tandpasta og shampoo. Det har en saltet grøntsagssmag med god umami og er dekorativ i mange retter. Strengetang ligner lidt karamelsnører. Den har en fin citronagtig smag og minder lidt om salturt. Den skifter farve og bliver lysende grøn i kogende vand.

Outsite nr. 47 - november ’26

Sådan høster du din egen spiselige tang Tang-chips, tang-salat og pasta med tang. Tang kan være lækkert i mange retter, og det er rimelig nemt at finde og plukke langs de danske kyster. 28. juli 2023 I vikingetiden var det almindeligt at spise tang fra havet, men i mange år har tang været glemt som fødevare i Danmark. Det har dog ændret sig lidt de senere år i takt med, at det asiatiske køkken har vundet indpas i danske hjem, og flere trendsættende restauranter er begyndt at bruge tang. Man behøver dog ikke være sushi-ekspert eller Michelin-kok for at lave retter med tang, som smager godt. Og det er samtidig let og sjovt selv at høste spiselig tang langs de danske kyster. Man skal blot følge nogle simple råd, fortæller naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Seks gode råd, når du skal høste tang 1. Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.

Carrageentang (Chondrus crispus)

4. Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund. 5. Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden. Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.

2. Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.

Fire slags tang med god smag

3. Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.

Der findes mere end 400 forskellige arter af tang i de danske farvande. Her er fire af de mere almindelige, som kan bruges til madlavning.

Outsite nr. 47 - november ’26

Strengetang (Chorda filum)

Marinebiologens yndlingsmad med tang Marinebiolog Annette Bruhn forsker i havøkologi og tangdyrkning på Aarhus Universitet, og så er hun medforfatter på bogen ’Stranden - Dyr & planter’, hvor der også er madopskrifter.

•

Tørret søl smager godt på ovnbagt laks. Og søl kan også steges og erstatte bacon - for eksempel på pasta carbonara.

Strengetang er sjovt at blande i din spaghetti, da tangen skifter farve og bliver lysende grøn.

Her er nogle af hendes personlige favoritretter med tang. •

Frisk blæretang smager virkelig godt. Når det blancheres kort i kogende vand skifter det farve og bliver grøn som ærter.

•

Det er et hit i blandt andet salater. Man kan også lave blæretang til chips ved at pensle det med olie og bage det i ovnen ved 130 grader i 30-40 minutter, indtil tangen er helt sprød.

•

Tørret og knust sukkertang kan peppe dine chokoladebrownies op.

Outsite nr. 47 - november ’26

Blåmuslinger

Blåmuslinger – havets små delikatesser, du selv kan samle “Det er noget helt særligt at stå i vandkanten, bøje sig ned og plukke sin egen mad. Friskheden kan ikke købes i et supermarked.” Sådan beskriver en erfaren muslingesamler oplevelsen af at gå på jagt efter blåmuslinger ved de danske kyster. For de fleste af os er blåmuslinger noget, vi bestiller på en restaurant. Men faktisk er de en af de letteste råvarer at finde selv – og de er helt gratis. Mine forældre havde sommerhus i Hundested og som helt ung dreng lærte jeg at spise muslinger af en gammel fisker i

Outsite nr. 47 - november ’26

Hundested havn. Når jeg tænker tilbagfe, var han nok ikke helt så gammel som jeg dengang syntes. Jeg kom i snak mad ham da jeg fiskede fra molen mens han samlede muslinger mellem stenene. Han inviterede mig med samt mine nyfangede rødspætter op på fiskerbåden og vi tilberedte det hele i pantryet, og sad efterfølgende på dækket og spiste et fantastiskt måltid.

Sådan finder du muslingerne Blåmuslinger sidder fast på sten, pæle og høfter i vandkanten. De er lettest at samle, når det er lavvande. Medbring en

spand – og måske et par waders eller lange gummistøvler, hvis du vil lidt længere ud. Brug evt. en vandtæt handske, hvis vandet er koldt – det gør det nemmere at vriste muslingerne fri.

Sæson En gammel huskeregel siger: Saml blåmuslinger i de måneder, der har et “r” i navnet – september til april. Om sommeren blomstrer mikroalger i de danske farvande, og det kan gøre muslingerne giftige.

Er de friske? Det er vigtigt at muslingerne er friske. Levende muslinger lukker sig, når du banker dem mod en bordplade. Hvis de ikke reagerer, skal de kasseres. Muslingerne skal lugte af friskt hav – aldrig af gammel fisk.

Rensning • • • •

Fjern “skægget” ved at trække det af. Skrub skallerne rene med en grydesvamp. Skyl dem grundigt i koldt vand. Lad dem gerne stå i havvand et par timer, så de selv skyller sandet ud.

1. Rens muslingerne. 2. Sauter løg og hvidløg i olie i en stor gryde. 3. Kom muslinger og hvidvin i, læg låg på, og damp i 5 minutter. 4. Tilsæt grøntsager og timian, damp yderligere 5 minutter. 5. Tag muslingerne op. Kassér dem, der ikke har åbnet sig. 6. Kog lagen op med fløde, smag til, og hæld den over muslingerne. Server straks med hjemmebagt brød.

Muslinger over bål – en naturoplevelse Vil du have en endnu mere rustik oplevelse, kan muslingerne ryges direkte på stranden: • Læg de rensede muslinger på en rist eller et bræt. • Dæk med gran, lyng og kviste. • Tænd op, så røgen omslutter muslingerne. Når de åbner sig og kødet er fast, er de klar til servering. “Det er en smag af hav, skov og ild på én gang – helt unikt.

Danmark rundt med blåmuslinger

Dampede blåmuslinger i hvidvin Til 4 personer Du skal bruge: • 2,5 kg friske blåmuslinger • 1 spsk olie • ½ løg, finthakket • 2 fed hvidløg i skiver • 1 porre i strimler • 1 gulerod i strimler • 100 g selleri i strimler • 1 dl hvidvin • 2 dl piskefløde • 5 kviste timian, hakket • Salt og peber Sådan gør du: Outsite nr. 47 - november ’26

Find de bedste steder at samle muslinger – region for region Limfjorden Løgstør Muslingevej – 56.965°N, 9.262°E Kendt muslingeområde (uden for havnen). Nykøbing Mors (østlige kyst) – 56.800°N, 8.877°E Sten og pæle langs kysten. Sallingsundbroen (nordlige bred) – 56.784°N, 8.857°E Strukturer giver gode forhold. Nibe Bredning – 57.044°N, 9.626°E Lavvandede vige med sten. Nordjylland (Kattegat) Hals Barre (vest for havn) – 57.001°N, 10.308°E Sten og pæle; pas på strøm. Sæby sydlige kyst – 57.314°N, 10.520°E Stenede partier og høfder. Aarhus Bugt Moesgaard / Ballehage – 56.090°N, 10.230°E Stenrækker og pæle. Risskov / Egå – 56.207°N, 10.279°E Stenede kyststræk.

Snoghøj (Fynssiden) – 55.523°N, 9.733°E Strømfyldt – saml kun fra land. Skærbæk / Hannerup (Jylland) – 55.511°N, 9.674°E Stenede brinker og pæle. Middelfart (øst for havn) – 55.513°N, 9.741°E Sten og høfder. Fyn & Sydfynske Øhav Bogense – 55.566°N, 10.080°E Stenede stræk. Enebærodde (Odense Fjord) – 55.543°N, 10.485°E Naturkyst med sten. Svendborgsund – 55.049°N, 10.613°E Vælg rolige bugter. Tåsinge nordkyst – 55.102°N, 10.607°E Stenrev, godt ved lavvande. Ærø nordkyst – 54.893°N, 10.430°E Stenede strande. Sjælland & Øresund Køge Bugt Køge Søndre Strand – 55.442°N, 12.182°E Strøby Egede / Stevns – 55.351°N, 12.264°E Karlstrup / Mosede – 55.565°N, 12.307°E Ishøj Strandpark – 55.614°N, 12.353°E

Kalø Vig – 56.313°N, 10.527°E Stenrev og høfder.

Roskilde Fjord Veddelev – 55.661°N, 12.064°E

Djursland Grenaa (nord for havn) – 56.423°N, 10.934°E Stenede partier; undgå havn.

Kulhuse – 55.893°N, 11.964°E

Jernhatten / Ebeltoft Vig – 56.233°N, 10.785°E Klarere vand og stenede kyster.

Kalundborg Fjord – 55.679°N, 11.088°E Sejerø Bugt

Lillebælt

Outsite nr. 47 - november ’26

Nord- og Vestsjælland Rørvig / Isefjord – 55.960°N, 11.771°E

Havnsø – 55.749°N, 11.237°E Nekselø sydkyst – 55.735°N, 11.243°E Øresund

FAKTABOKS: Fødevarestyrelsens råd •

Muslinger kan indeholde algegifte hele året – også når vandet ser klart ud.

•

Risikoen er mindre, hvis vandet har været klart i længere tid.

•

Nogle algegifte kan være potentielt dødelige.

•

Fødevarestyrelsen overvåger danske strande – tjek deres hjemmeside, før du samler. https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/muslingeovervaagning

Snekkersten – 56.007°N, 12.565°E

Fanø nordspids – 55.501°N, 8.402°E

Hellebæk – 56.069°N, 12.552°E

Bornholm Hasle nordkyst – 55.201°N, 14.704°E

Amager Strand – 55.662°N, 12.633°E Lolland-Falster & Møn Nakskov Fjord – 54.833°N, 11.112°E Guldborg Sund – 54.786°N, 11.889°E Stege Bugt (Møn) – 54.984°N, 12.260°E Sønderjylland & Als Kegnæs (Sydals) – 54.874°N, 9.876°E Augustenborg Fjord – 54.955°N, 9.899°E Vadehavet (særlige hensyn) Nationalpark – her frarådes indsamling: Ribe Vesterå udløb – 55.328°N, 8.629°E

Hammeren – 55.289°N, 14.748°E

Havet som køkken

Blåmuslingen er en påmindelse om, at maden ikke altid skal komme fra en butik. Med lidt viden og respekt for naturens rytme kan du selv samle et måltid, der både er bæredygtigt, sundt og fuld af smag. Så næste gang du står ved kysten en klar efterårsdag, så kig ned i vandet – måske gemmer der sig et festmåltid lige for dine fødder.

Outsite nr. 47 - november ’26

Boganmeldelse

Vandretur for livsnydere Af Michael Valentin

Vandretur for livsnydere er en befriende anderledes vandrebog. Her er ingen heroiske lidelseshistorier om vabler, regn og våde soveposer. I stedet har Michael Valentin skrevet en personlig og stemningsmættet beretning om en tre ugers solovandring langs den jyske vestkyst – fra Blåvandshuk til Skagen – hvor nydelse, ro og refleksion er bærende elementer. Valentin lader teltet blive hjemme og prioriterer i stedet god mad, komfortable overnatninger og et tempo, der giver plads til både landskab og tanker. 36

Outsite nr. 47 - november ’26

På 22 rejsedage og næsten 673.000 skridt møder han Vestkystens natur, gamle venner og venlige fremmede. Undervejs opstår der også sprækker i idyllen – blandt andet i form af et flåtbid og en omgang borrelia – men bogen insisterer på, at vandring først og fremmest kan være en nydelsesfuld og livsbekræftende erfaring. Det er vigtigt at slå fast, at Vandretur for livsnydere ikke er en klassisk guidebog. Den fungerer snarere som en inspirerende rejsefortælling med indsigter og udsigter fra ruten langs Vestkysten. Hvert afsnit er knyttet til en dags vandring med korte tekster om destination, humør og måltider, ledsaget af kort og et stort antal stemningsfulde fotografier. Bogen hylder ikke kun den danske naturs skønhed, men også de mennesker og små, oversete steder, der giver vandringen karakter og dybde. Særligt vellykket er de tankevækkende essaybidrag af professor Bente Klarlund Pedersen, psykolog Marie Brixtofte og sognepræst Mikkel Wold, som sætter ord på, hvorfor det at gå i naturen styrker både krop, sind og selvværd. Her kobles den personlige vandring med større perspektiver på mental sundhed og livsbalance. Jeg læser Vandretur for livsnydere som en klar invitation til at gentænke vores måde at vandre på. Den henvender sig til livsnydere, naturelskere og alle, der gerne vil kombinere bevægelse i naturen med at spise med kniv og gaffel og sove i en rigtig seng.

Det er en personlig, smuk og inspirerende vandrebog, som med sit lækre layout og levende sprog får én til at snøre støvlerne – ikke for at yde mere, men for at nyde mere. René Ljunggren Ansvarshavende redaktør, Magasinet Outsite

FAKTABOKS Titel: Vandretur for livsnydere – 471 kilometer indsigter og udsigter fra Blåvandshuk til Skagen Forfatter: Michael Valentin Udgivelse: Antistandard Indhold: Personlig vandreberetning, essays, fotografier Rute: Blåvandshuk – Skagen Omfang: Rigt illustreret Format: Hardback Velegnet til: Livsnydere, naturelskere, efterårs- og weekendvandrere Bogen kan købes online – også i signeret udgave – via forlagets hjemmeside: https://antistandard.dk/vandretur-for-livsnydere/

Samtidig er det en oplagt bog at tage frem i efteråret – som inspiration til friske vandreweekender og som påmindelse om, at naturen kan bruges aktivt til at finde ro, mentalt overskud og ny energi inden vinteren.

Outsite nr. 47 - november ’26

CLEAN WATER ALWAYS. EVERYWHERE.

Katadyn BeFree AC Kompakt 2-trins vandfilter Blød flaske med hulfilter, der fjerner bakterier, protozoer og mikroplast. Aktiv kulfilter mindsker smag af bl.a. klor.

• Ultralet: 76 gram • Hurtig: Op til 2L/min. • Kompakt: Kan rulles sammen

Perfekt til friluftsliv, rejsebrug og nødsituationer.

Outsite nr. 47 - november ’26

ULTRALIGHT SLEEP SYSTEM for weight-conscious hikers

Skal du ud og nyde friluftslivet, og vil du gerne kunne pakke let og kompakt, og stadig ligge godt? Så er der god grund til at kigge nærmere på Sea to Summits ultralette sovegrej. Sovepose, liggeunderlag, liner og hovedpude er designet til at passe sammen og kan tilpasses efter behov. Den samlede vægt kan holdes nede på under 1.200 gram.

Spark Down -1C sovepose Ether Light XR Air Mat Regular liggeunderlag Silk Blend Liner Aeros Ultralight Pillow Regular hovedpude

493g 464g 154g 60g

seatosummit.eu Outsite nr. 47 - november ’26

Kebnekaises sydtop bliver ved med at skrumpe! By Ljunggren

Kebnekaises sydtop, til højre i billedet, er faldet med mere end 20 meter siden slutningen af 1960’erne, mens Storglaciären ved Tarfala Forskningsstation har oplevet et rekordstort massetab i 2024. Den blå kurve viser sydtoppens faldende højde, og den røde kurve viser gletsjerens negative massebalance. Begge udviklinger er tydelige indikatorer på de accelererende klimaforandringer i de svenske fjelde. 40

Outsite nr. 47 - november ’26

Den isdækkede sydtop på Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise, er igen blevet lavere. Den seneste måling fra Tarfala Forskningsstation ved Stockholm Universitet viser, at sydtoppen nu når 2088,4 meter over havets overflade – omkring 1,5 meter lavere end på samme tid sidste år. Dermed er forskellen til nordtoppen, som er uden is og står urokkeligt i 2096,8 meter, blevet endnu tydeligere. Siden 2019 har nordtoppen haft titlen som Sveriges højeste punkt, efter at sydtoppen i over hundrede år ellers var regnet som landets højeste. Kebnekaises sydtop er nu 8,4 meter lavere end nordtoppen.

En tydelig klimamarkør Målingerne viser en fortsættelse af en markant tendens. I 2024 faldt sydtoppen hele 3,1 meter, og over de seneste 50 år er den isdækkede top skrumpet med mere end 50 meter.

Outsite nr. 47 - november ’26

Professor Nina Kirchner, glaciolog og leder af Tarfala Forskningsstation, forklarer, at ikke kun sydtoppen, men også de nærliggende gletsjere lider under de stigende temperaturer: “I 2024 skrumpede ikke kun den sydlige top betydeligt, men også den store gletsjer ved siden af Tarfala-forskningsstationen. Aldrig i de sidste 80 år har massetabet været så stort,” udtalte hun i forbindelse med årets måling.

Storglaciären i frit fald Tarfala Forskningsstation har siden 1940’erne indsamlet nogle af verdens længste sammenhængende dataserier om gletsjermasse. Her er udviklingen entydig: Storglaciären tabte i 2024 mere masse end i noget tidligere år i stationens historie. Det betyder, at bjergenes sne og is ikke længere genopbygges i samme tempo, som de smelter væk. For sydtoppen på Kebnekaise betyder

det, at vinterens sne kun midlertidigt kan bremse faldet, men ikke længere kan vende udviklingen.

Fakta •

Kebnekaise og klimaforandringer

Klimaforandringer i realtid

•

Kebnekaise fungerer i dag som et af de mest synlige symboler på klimaforandringer i Skandinavien.

Sydtoppen (is): 2088,4 m (målt august 2025)

•

Nordtoppen (klippe): 2096,8 m – Sveriges højeste punkt siden 2019

•

Fald i sydtoppen: Over 50 m siden 1970’erne

•

Rekordtab: 2024 – sydtoppen faldt 3,1 m, og Storglaciären mistede mere masse end i noget tidligere år siden målingerne begyndte i 1940’erne

•

Målemetode: GPS-opmåling ved Tarfala Forskningsstation, Stockholm Universitet Symbolværdi: Udviklingen ses som et af de tydeligste beviser på klimaforandringer i Skandinavien

For hver ny sommermåling står det klarere, at bjergtoppen og gletsjerne i området smelter i et accelererende tempo. Hvis udviklingen fortsætter uændret, vil sydtoppen i fremtiden sandsynligvis ligge permanent lavere end nordtoppen, selv efter vintrenes snedække.

•

Outsite nr. 47 - november ’26

Storglaciären på Kebnekaises østsides udvikling gennem tiderne ...

Outsite nr. 47 - november ’26

Når isen forsvinder – klimaforandringernes aftryk på de nordiske gletsjere Det knaser under støvlerne, når man træder ud på isen. Revnerne i overfladen er dybe, og små smeltevandsbække slynger sig i blågrønne mønstre. Sådan har gletsjerne i Norden altid mødt os – som frosne landskaber, hvor tiden stod stille. Men de seneste årtier er billedet ændret dramatisk.

Isen i hastig retræte I Norge har gletsjere som Jostedalsbreen og Folgefonna trukket sig tilbage i rekordtempo. Mange mindre iskapper er helt forsvundet, og de klassiske gletsjertunger, som før gled langt ned i dalene, er nu blot fragmenter. I Sverige har smeltevarmen endda ændret landets højeste punkt: Kebnekaises Sydtop, der engang var dækket af is, er nu lavere end Nordtoppen, som består af fast fjeld. På Island er forandringerne endnu mere iøjnefaldende. Her er over 250 gletsjere i tilbagegang, og i 2019 blev Okjökull officielt erklæret “død”. Man rejste en mindeplade på stedet – en gravsten over en gletsjer, men også et varsel til fremtiden.

Når vandet vender tilbage Gletsjernes tilbagetog er ikke kun et synligt landskabsdrama. Det påvirker også liv og hverdag. Smeltevandet fra isen har i århundreder sikret jævn vandføring i floderne, drevet møller og siden kraftværker. I første omgang giver afsmeltningen mere vand, men på sigt truer den med at udtørre elve om sommeren, når isreservoiret svinder.

“Jostedalsbreen i Norge – Europas største gletsjer – har trukket sig flere kilometer tilbage på blot få årtier.”

Friluftsliv og farvel til isgrotterne For både turister og friluftsfolk betyder udviklingen ændrede vilkår. Isgrotter, der tidligere kunne besøges sikkert, kollapser. Klassiske gletsjervandringer må omlægges eller helt opgives. De hvide, isklædte tinder, som prægede postkortene, er i stigende grad afløst af sort klippe.

Fremtiden for de nordiske iskolosser Klimaforskere forudser, at størstedelen af de små og mellemstore gletsjere i Norden vil forsvinde i løbet af dette århundrede. Kun de største – Vatnajökull på Island og Jostedalsbreen i Norge – vil overleve, men i stærkt reduceret form. De nordiske gletsjere er små i global målestok, men de har stor symbolværdi. Når vi ser isen smelte for øjnene af os, bliver klimaforandringerne håndgribelige. Hvad der engang var evig is, er nu et pejlemærke for en verden i forandring.

Outsite nr. 47 - november ’26

Telemark 2.2 LW

The Original Telemark Your adventure. Our passion.

What is LW? Nordisk LW models use 10D Nylon which is an extremely light yet durable 10 denier fabric. By adding a ripstop we achieve an amazing tear strength of 8 kilos. It is sealed with a unique silicone 3-layer coating on both sides. Combined it offers a low weight and small pack size.

nordiskoutdoor Outsite nr. 47 - november ’26

nordisk.eu

Denmark

Oppland 2/3 SI

Made for more! Choose a tent that will never let you down

What is SI? The trekkers choice. Lightweight and strong without compromise in rugged conditions. SI is short for Silicone. This fabric treatment ensures your tent a better flexibility and offers a lighter yet stronger result. SI gives you rain protection and thereby a high degree of a dry experience despite rain.

nordiskoutdoor

nordisk.eu

Denmark Outsite nr. 47 - november ’26

Mølleåstien - Ølstykke - Strandmøllen Vandring langs Mølleåen – Fra Ølstykke til Øresund

By Ljunggren

Der findes næppe mange steder i Danmark, hvor historie, natur og kultur væves så tæt sammen som langs Mølleåen. Her – kun et kvarters togtur fra København – kan du følge en 40 kilometer lang vandrerute, der begynder i det stille kildevæld ved Buresø og ender ude i Øresund, hvor åen har løbet sit løb. Mølleåstien er mere end bare en vandretur. Det er en rejse gennem landskaber, der både har været vild natur, bondeland, industribælte og rekreativt område for hovedstaden. Undervejs passerer du store søer, dybe skove, gamle møller, små industrisamfund – og afslutter til sidst med udsigt over havet. Ruten kan gennemføres på én lang dag, men de fleste vælger at dele den op i to eller tre etaper. Det giver tid til både at mærke naturens rytme, opleve kulturhistorien undervejs – og nyde en rolig pause ved åens bred.

Outsite nr. 47 - november ’26

Praktisk overblik

Distance: ca. 40 km Etaper: 2–3 dage anbefales Underlag: Skovstier og naturstier, under 10 % asfalt

Terræn

Overvejende fladt, men fugtigt underlag i ådalen og kuperet omkring Furesøen

Start/slut

Ølstykke Station – Skodsborg eller Klampenborg Station

Sværhedsgrad

Let til middel – kræver udholdenhed, men ingen tekniske udfordringer

Overnatning

Shelters ved Furesø, Frederiksdal og enkelte primitive pladser; hoteller/B&B i Farum og Lyngby

Proviant

Indkøb i Farum og Lyngby. Spisesteder i Brede og Raadvad

Dag-for-dag guide Dag 1: Ølstykke – Furesø Marina (ca. 14 km) Rejsen begynder ved Ølstykke Station. Herfra er der kort vej til Buresø, hvor Mølleåen springer. Søen ligger stille og klar mellem skove, og man mærker allerede her fornemmelsen af at være trådt ind i et andet landskab – væk fra byens larm. Efter få kilometer når du Bastrup Sø, hvor ruinerne af Bastruptårnet troner på en bakke. Det er resterne af middelalderens største borgtårn i Danmark, og stedet indbyder til en pause med madpakke og udsigt.

Stien fortsætter videre langs søbredder og gennem skove, til du når Furesøen – Danmarks dybeste sø. Her er et godt sted at slå lejr ved Furesø Marina (Fiskebæk), hvor der findes shelterpladser, toiletter og bademuligheder.

Højdepunkter • • •

Buresø – kildevældet Bastrup Sø og tårnruinen Furesøen

Overnatning Shelterplads ved Furesø Marina eller overnatning i Farum by.

Dag 2: Furesø Marina – Lyngby (ca. 12 km) Andendagen fører dig ind i Mølleådalens hjerte – området, der engang blev kaldt “Industriens vugge”.

Outsite nr. 47 - november ’26

Fuglevad vandmølle

Ved Frederiksdal forlader Mølleåen Furesøen, og herfra begynder et stykke af ruten med tæt kobling til Danmarks historie. Du passerer Fuglevad Mølle, hvor åens kraft i middelalderen blev udnyttet til kværn, og fortsætter gennem det hyggelige område ved Frilandsmuseet. Snart dukker Brede Værk op – et helt fabriks- og boligkompleks, hvor man stadig kan se arbejderboligerne, fabrikshallerne og de smukke gamle industribygninger. Her er det oplagt at gøre stop og spise frokost, fx på Brede Spisehus. Ruten slutter dagens etape i Lyngby,

Outsite nr. 47 - november ’26

hvor du finder både indkøbsmuligheder, caféer og overnatning.

Højdepunkter • • •

Frederiksdal – idyllisk overgang mellem sø og å Fuglevad Mølle & Frilandsmuseet Brede Værk – industrimuseum og kulturmiljø

Overnatning Hotel eller B&B i Lyngby. Primitive shelters findes ved Frederiksdal.

Dag 3: Lyngby – Øresund (ca. 11 km) Sidste dag er den mest varierede – og måske den smukkeste. Fra Lyngby går du gennem grønne skovområder og forbi Ørholm Mølle og Nymølle, to gamle fabrikssteder. Lidt længere fremme når du Raadvad, et idyllisk industrisamfund med gamle værksteder og den hyggelige Raadvad Kro, hvor du kan tage en pause. Herfra går stien ind i Dyrehaven, hvor de åbne sletter og de fritgående hjorte byder dig velkommen. Udsigten til Eremitageslottet midt i landskabet er et af rutens højdepunkter. Kort efter når du Strandmøllen, hvor Mølleåen endelig løber ud i Øresund. Her slutter turen med udsigt over havet – og følelsen af at have fulgt vandets vej hele vejen fra kilde til hav.

Højdepunkter • • • •

Ørholm & Nymølle Raadvad – industriby og kro Dyrehaven & Eremitageslottet Strandmøllen ved Øresund

Slut Skodsborg Station (gåafstand) eller fortsæt gennem Dyrehaven til Klampenborg Station.

Tips til turen Transport Tog til Ølstykke Station, retur fra Skodsborg eller Klampenborg.

Kort Ruten er ikke skiltet – brug digitale kort eller app (fx AllTrails).

Brede værk

Proviant Tag mad med fra start. Mulighed for indkøb i Farum og Lyngby.

Bedst egnet tid Forår og efterår med tørre stier. Sommeren kan være fugtig i ådalen.

En vandring gennem tid og landskab Mølleåstien er ikke kun en vandretur – det er en rejse gennem Danmarks historie. Åen har i århundreder givet energi til møller og fabrikker, skabt hele industribyer og formet landskabet. Samtidig er den i dag en grøn korridor, hvor man kan gå fra kildevæld til hav på få dage. Det er en tur, der minder os om, hvordan naturen og menneskets historie hænger sammen. Og måske er det netop derfor, at Mølleåstien er en af Sjællands mest fascinerende vandreruter.

Mølleåstien Øvre Mølleå Nedre Mølleå

Outsite nr. 47 - november ’26

Kongeåstien – 67 kilometer natur, sagaer og grænseliv

By Ljunggren En stille å. En skarp grænse. En lang, rødprikket linje gennem marsk, enge og høje. Kongeåstien er 67 kilometers vandring på kanten af dansk historie – fra Vadehavets salte åndedrag til de østjyske kær. Stien løber fra Kongeåslusen i vest til Fårkrog syd for Vejen i øst. Under støvlerne: en primitiv trampesti markeret med pæle med rød top. Du går i ånære enge, på markveje og enkelte korte asfaltbidder. Det meste forløb er på privat jord; derfor: kun til fods, følg pælene over markerne, overnat kun på anviste pladser – og hunde må ikke med, af hensyn til vildt og græssende dyr.

spor efter stormfloden 1634. Kryds til Jedsted Mølle – kendt fra 1200-tallet – hvor mølleriet blev nedlagt i 1917, men dambruget lever videre. Fuglelivet er rigt hele vejen, og på stille dage ser du vandranunkler som hvide øer i strømmen.

Vær også klar på våde passager, især i efterår og vinter.

Sov: Shelterplads Kongeåslusen (to shelters, bålplads, toilet – medbring vand. Adresse: Jedsted Engevej 32, 6771 Gredstedbro), eller Vilslev (to shelters, bålplads, handicapvenlig fiskeplads, kanoophaling. Adresse: Kongeådal 20A, 6771 Gredstedbro).

Etapeguide: fire overskuelige dage (eller gode dagsture)

Etape 2 – Høje og håndværk: Jedsted /-Skelhøj - Villebøl

Etape 1 – Havets dør: Kongeåslusen Vilslev - Jedsted

Bronzealderens byggekunst, gamle møller og en kro med mange liv.

Marsk, sluseværk og kirker i tufsten. Start ved Kongeåslusen (1911–15), bygget sammen med Ribediget.

Østpå snor stien sig forbi Knag Mølle (1780), brugt som korn- og benmelsmølle – “knag” menes at stamme fra knogler.

Slusen er selvregulerende – portene lukker, når Vadehavet står højere end åen, og åbner ved faldende vand.

Længere fremme ligger det Junkerske stemmeværk i åen; fra 1600-tallet til 1800-tallet sikrede det ålefiskeri og senere engvandingskanaler.

Følg åen ind i marsken mod Vilslev, hvor kirken (opført ca. 1175 i tufsten) bærer

Outsite nr. 47 - november ’26

Kig forbi Skelhøj (ca. 1350 f.Kr.): Udgravningen afslørede høje bygget af græstørv vendt med græsset nedad og sektioner lagt af forskellige arbejdsfolk – med en naturlig “jernkappe”, der bevarede planter og insekter. Fortsæt til Villebøl Kro, der både har været kro, toldsted og i dag camping. Sov: Shelterplads Skelhøj (to shelters i lille lund, bålplads, primitivt toilet; vand/ toilet 700 m væk ved lille campingplads), eller videre mod Frihedsbroen næste dag.

Etape 3 – Grænsens scene: Villebøl Foldingbro - Skodborghus Gendarmer, genforening og det kongelige voldsted. Her vandrer du midt i grænseårene 1864–1920. Ved Foldingbro står Genforeningsstenen, rejst efter folkeafstemningen i 1920. I området lå grænsetoldsteder i tre klasser – fra fuld toldbehandling til

rene anmeldelsespunkter – og grænsegendarmer patruljerede langs åen. Snart når du Skodborghus voldsted, hvor et kongeslot lå fra ca. 1200 til 1814, et nøglepunkt for studehandel og told. Undervejs passerer du fortællinger om Bennetgård og Huset Frihed – konkrete spor af den kulturelle kamp i grænselandet – samt preussiske domænegårde som Lundsgård, anlagt for at fortyske Nordslesvig omkring 1900. Sov: Shelterplads Frihedsbroen (to shelters, bålplads, vand, toilet, wi-fi; teltning er tilladt. Adresse: Frihedsvej 6B, 6630 Rødding).

Etape 4 – Kær, runer og randmoræner: Skodborghus - Fårkrog Soldug under støvlerne og spor efter 1000 år på én mark. Øst for Vejen møder du fattigkær og højmoser: se efter kødædende soldug, gul benbræk og hvide totter af kæruld.

Outsite nr. 47 - november ’26

Kongeåen ved Foldingbro

Ved Københoved skimter du spor efter mergelgrave (1912–32), der forbedrede jordens kalkindhold via små mergelbaner.

Sortehøj & Sorte Plov – sagn om herremanden fra Plougstrup, der dræbte kong Erik II Emune i 1137; kongen hviler i Ribe Domkirke.

På marken ved Maltstenens fundsted fandt en landmand i 1987 en runesten med 153 runer og et indhugget mandshoved – stenen ses i dag på Museet på Sønderskov.

Kanonstillingen i Dover – en brik i tyskernes Gudrun-stilling mod slutningen af 2. verdenskrig.

Slut ved Fårkrog, med tanken fuld af ådal og århundreder.

Skibelund Krat – friluftsmødested efter 1864, spækket med mindesten for forkæmpere for danskheden; tæt ved Frihedsbroen.

Sov/afslut: Shelter Skudstrup (to shelters, vand, toilet, bålplads – fin udsigt), eller tag hjem fra Vejen-området.

Sønderskovgård – herregård fra 1600-tallet med voldgrav, barokhave, museum og herregårdskælder-restaurant.

Højdepunkter, du kan nørde ned i

Villebøl Kro – fra 1700-tals kro til toldsted (1865–75) – i dag camping.

Åtte Bjerge – småkuperet udsigtsterræn på nordskrænten, højeste punkt 58,9 m; skov, åbne vidder og en opstemmet sø.

Outsite nr. 47 - november ’26

Naturens kalender – hvornår er stien bedst?

Frihedsbroen – bålplads, vand, toilet, wifi; teltning tilladt; kanoplads.

Forår (apr–maj): Vandranunkler blomstrer som “vandets anemoner”, hættemåger og strandskader larmer i marsken.

Skudstrup – ved lerdueskydebanerne; vand, toilet, bålplads; vid udsigt.

Sommer (jun–aug): Guldsmede og vandnymfer over brinkerne; aftenture med rørdrummens pauken og svalernes jagt.

Betalt base: Vejen Fodboldgolf – stor lejrplads med toiletter, bad, overdække, handicapvenligt fiskeri og kanoplads.

Praktik: sådan får du turen til at glide Vejvisning & underlag Følg pæle med rød top. På marker SKAL du gå pæle-til-pæle. Underlaget skifter mellem græs, eng, markvej og lidt asfalt – alt kan være meget vådt i perioder.

Transport & parkering

Efterår (sep–nov): Vadehavsfugle i træk, højere vandstand og mudrede stræk – her vinder gummistøvlen. Vinter (dec–mar): Bar ådal, iskanter og lav sol; stræk kan være oversvømmede – gå med omtanke.

Overnatning & pauser – kort fortalt Gratis shelters (alle med to shelters): Kongeåslusen – bålplads, borde/bænke, toilet; ingen rindende vand; kanoophaling. Vilslev – bålplads, handicap-fiskeplads (vis hensyn), kanoophaling; tæt på indkøb. Skelhøj – i lille lund ved åen; primitivt toilet; vand/toilet 700 m væk; lille camping/ kiosk i nærheden.

Gode udgangspunkter er Kongeåslusen, Vilslev, Skelhøj, Frihedsbroen, Skodborghus og Fårkrog (parkering ved informationsskilte flere steder). Mange går ruten i bidder og bruger to biler eller offentlig transport til Ribe/Vejen-området og kort lokal kørsel derfra.

Regler i ådalen – kort og klart • • • • • • • • • • •

Kun til fods på stien. Følg rødtoppede pæle over marker. Ingen hunde på markerne. Brug skraldespande; ingen affald i naturen. Overnat kun på anviste pladser. Forvent våde stræk i efterår/vinter. Udstyr: let og lækkert Fodtøj: Vandtætte vandrestøvler eller solide gummistøvler. Beklædning: Lag-på-lag, vind- og regnfast skal. Mad & vand: Vestpå er vandhaner sparsomme – medbring rigeligt. Navigation: Papirkort + telefon med downloadet ruteinfo.

Outsite nr. 47 - november ’26

Os der vil ha' FriluftsBanko på Danish Outdoor Festival 2026 Der skulle have været FriluftsBanko på DOF2025, men kræfter modarbejdede Peters ide. Nu må folket rejse sig og med fælles stemme kræve FriluftsBanko På Danish Outdoor Festival 2026. Vær med i gruppen og lad os vise hvad en samlet hob af friluftsentusiaster kan opnå. Hvor der er vilje, er der vejr og Banko Disclamer: Gruppen er oprettet med henblik på at sprede opmærksomhed om arrangementet FriluftsBanko på Danish Outdoor Festival 2026. Alle indlæg fra administrator er i satirens hellige navn skrevet med kant og et glimt i øjet.

Peter 56

Outsite nr. 47 - november ’26

Tag med på fjeldtur ... Hytte til hytte på Kungsleden Pris:8.200

17. - 13. august ’26 Rejsedage ikke indregnet!

Outsite nr. 47 - november ’26

En nat under stjernerne — 265 nye sheltere i Danmarks natur By Ljunggren

Outsite nr. 47 - november ’26

Tag soveposen under armen – naturen venter Drømmer du om at falde i søvn til suset fra trækronerne, mærke duggen på soveposen og vågne til lyden af fuglesang? Så er der godt nyt: Naturstyrelsen har netop opført 265 nye sheltere i de statslige naturområder over hele landet. Det betyder, at der nu næsten er dobbelt så mange steder, hvor du kan slå dig ned for natten – midt i skov, eng eller kystnatur. Den store udbygning er muliggjort af en donation på 16 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, og resultatet er tydeligt: kortere afstand til naturen, flere overnatningsmuligheder – og et Danmark, der for alvor har taget shelterlivet til sig.

”Naturen giver en særlig ro” ”Mange har fået øjnene op for, at naturen byder på en særlig ro. Når vi skræller moderne bekvemmeligheder væk, er der tid og rum til nærvær. Derfor er vi utrolig glade for donationen fra A.P. Møller Fonden, der betyder, at endnu flere kan prøve en nat i naturen,”udtaler Peter Ilsøe, direktør i Naturstyrelsen. I en tid, hvor mange søger pauser fra det digitale og planlagte, har friluftslivet fået en renæssance. Sidste år blev der registreret omkring en kvart million bookede overnatninger i de statslige naturområder – og tallet vokser fortsat.

Fra Samsøs klinter til hovedstadens skove De nye sheltere er spredt ud over hele Danmark – fra Sollerup Skov på Fyn til det nordlige Samsø, hvor der nu er mulighed for at vågne til havudsigt og mågeskrig.

Outsite nr. 47 - november ’26

Andre steder har Naturstyrelsen udskiftet gamle sheltere og tilføjet bålpladser, muldtoiletter og borde-bænkesæt, så både familier, skoleklasser og solo-vandrere får bedre rammer. I hovedstadsområdet alene er der opført 52 nye sheltere, hvor man kan tage på mikroeventyr efter fyraften. Mange af pladserne ligger i bynær natur – tæt på tog, sti og cykelrute – og er allerede taget flittigt i brug.

Efterårstur? Prøv en nat i det fri

5 shelters du skal prøve

Selvom de fleste shelterovernatninger sker i sommermånederne, peger Naturstyrelsen på, at efteråret er en oplagt tid til at nyde en rolig nat i naturen: ”Vores erfaring er, at de nye sheltere straks bliver taget i brug – til overnatning, men også som ly for regnen eller et sted man nyder madpakken,” fortæller Peter Ilsøe.

1. Engelsholm Sø, Vejle Kommune Ny shelterplads med udsigt over søen og let adgang til både skov og vand. Et fredeligt sted til aftenbål og fuglekvidder i morgengryet.

Så hvorfor ikke pakke soveposen, lidt brænde og et varmt tæppe – og tage ud i efterårsferien? På udinaturen.dk kan du finde sheltere, teltpladser og frie teltningsområder i hele landet. Nogle pladser kan bookes, mens andre bare kræver, at du kommer først. Et friluftsprojekt i fællesskabets ånd De nye sheltere er ikke kun bygninger af træ – de er et udtryk for en stærk dansk friluftstradition og et ønske om at give naturen tilbage til befolkningen. Projektet har skabt nye mødesteder, hvor både spejdere, skolebørn, cyklister og familier mødes om bål, mad og fortællinger under stjernerne. Og som Peter Ilsøe siger det: ”Man skal se langt efter stikkontakter og træk-og-slip – men til gengæld får man med garanti en oplevelse ud over det sædvanlige.”

Sådan kommer du af sted • • • •

Find dit shelter: Søg på kortet over Danmark på udinaturen.dk Book eller drop-in: Mange pladser kan reserveres, andre er åbne efter førsttil-mølle Tag hensyn: Ryd op, tag dit affald med og efterlad naturen, som du fandt den Udstyrstip: Sovepose, liggeunderlag, pandelampe, mad over bål og varmt tøj – mere behøver du ikke

2. Sollerup Skov, Faaborg-Midtfyn Et af de nye shelters midt i det smukke Sydfynske landskab. Omkranset af gamle bøgetræer og med stier direkte ud i Svanninge Bakker. 3. Nordlige Samsø Et nyt shelter tæt på kysten med panoramaudsigt over Kattegat – perfekt til cykelturister og naturelskere, der vil vågne til solopgang over havet. 4. Hareskoven, Ballerup Kommune Et bynært åndehul blandt de nye 52 sheltere omkring København. Ideelt til korte overnatninger efter arbejde eller weekendture med børn. 5. Søhøjlandet, Silkeborg Et shelter placeret tæt på både sø og skov. Herfra kan du sejle i kano, vandre på Himmelbjergruten – og stadig have et tag over hovedet.

Kort sagt Med 265 nye sheltere fordelt i hele landet er der åbnet for tusindvis af nye eventyr i det fri. Et varmt tæppe, lidt tålmodighed – og du har alt, hvad du behøver for at opleve Danmark på den mest simple, ægte og bæredygtige måde: en nat under stjernerne.

Outsite nr. 47 - november ’26

Liz and Nao – 3 in 1 down jacket

All in one

Mix and match your style. Each layer looks equally sharp as stand-alone products

Liz

nordiskoutdoor

Outsite nr. 47 - november ’26

nordisk.eu

Denmark

Nao

Sol 2.0 and Lodur 2.0

This really shouldn’t be possible. With mindblowing specs, these jackets are a real game changer.

Sol 2.0

Lodur 2.0

The innovative NorTech 0.5 membrane is just 5 micrometers thick. That is 10% of a human hair! It weighs less than 20% of the current market standard for lightweight membranes, making it both the thinnest and the lightest water protection ever made. Not only will it endure a staggering 20.000 mm water pressure – it will also let immense amounts of vapor slip through from the inside, giving it an unrivaled breathability of 40.000 MP.

nordiskoutdoor

nordisk.eu

Denmark Outsite nr. 47 - november ’26

Samerne

– rener & historie By Ljunggren

Hvor kom samerne fra og hvilke veje har de brugt for at komme fra syd til de nordlige egne de bebor i vore dage? Godt spørgsmål – det er faktisk et emne, hvor både arkæologi, sprogvidenskab og genetiske studier har givet nye indsigter de seneste år. Jeg har her forsøgt her at komme med en sammenhængende forklaring ud fra de nyeste forskningsresultater. Nye perspektiver på samernes oprindelse Moderne forskning trækker billedet af samernes oprindelse bredere og mere nuanceret end ældre teorier om enkel migration eller isolation. Arkæologer, genetiker og sprogvidenskab bidrager med ny viden, der viser en kompleks proces med flere elementer.

Outsite nr. 47 - november ’26

Genetisk arv og blanding Siberisk-/uralsk komponent Studier viser, at samerne bærer genetiske signaler, der stammer fra nordøst – især fra befolkninger i Sibirien og Volga-Uralområdet, som nåede Norden for nogle tusind år siden. Disse signaler udgør en væsentlig del (ofte estimeret til omkring 20-25 %) af deres genom.

Ældre europæisk jæger-samler komponent Derudover stammer en del af samernes genetiske ophav fra de gamle jæger-samlergrupper, som levede i Norden som følge af genetiske grupper som mtDNA-haplogrupperne U5 og V. Disse var til stede i Norden allerede i stenalderen og før.

Tidsmæssige estimater Nogle genetiske undersøgelser daterer introgression (genudveksling) fra østlige populationer (Sibirien) til Norden til ca. 2000 f.Kr. (ca. 4.000 år siden). Det betyder ikke, at “samisk kultur” var fuldt udviklet der, men at de genetiske bidrag fra øst kom på plads omkring den tid.

Arkæologiske fund og materiel kultur Domestication og rensdyrbrug En vigtig nyere oversigtsartikel (Salmi, 2022) vurderer, at selv om den fulde nomadiske reindrift først blev bredt udbredt fra det 15.-16. århundrede, så var der allerede småskala samarbejde og relationer mellem mennesker og rener i den sene jernalder.

Tilgang til landskabet Arkæologiske fund fra Sápmi viser, at folk benyttede både fjeldområder og lavland (skove, søer, elvarme) til jagt, fiskeri og redskabsproduktion. Der er fund af redskaber, keramik og ofrings-/tilbedelsessteder, som viser brug af specifikke naturtyper og ses som tidlige former for samisk landskabsbrug.

bredte sig, og dette skabte søer, elver og rig voksezone for planter og dyreliv. Det gav gode betingelser for jagt/fiskeri og spredning af befolkninger.

Sprog og kulturhistorie Sprogforskere placerer udviklingen af protosamisk i Karelen eller sydlige Finland for ca. 2000-2500 år siden. Herfra skulle sproget og kulturen have bredt sig nordpå og mod vest. Det passer tidsmæssigt nogenlunde med nogle af de genetiske introgressioner. Der er stadig diskussion om, hvor meget af den tidligere kultur (jæger-samler) som samerne overtog, og hvor meget der kom via innovation eller påvirkning udefra. Kulturel kontinuitet ses f.eks. i redskabsformer og brug af lavland/fjeld i årstiderne.

Nye hypoteser og debatter Forskning har bevæget sig væk fra idéen om, at samerne var fuldstændigt isolerede i “islommer” under istiden. I stedet præges billedet af gentagne kontakter, blanding og migration. Der er regionale variationer: de genetiske og arkæologiske spor er ikke ens over hele Sápmi; nogle områder viser tidligere indflydelse og længere kontinuitet end andre. Også definitioner af “domesticering” af rener diskuteres: i stedet for én enkelt begivenhed, ses det som en proces med småskala tamhed, samarbejde mellem mennesker og rener, gradvis større investmenter i rensdyrbrug.

Tilpasning til klima og økosystem

Konklusion

Paleoøkologiske studier og klimadata viser, at efter den sidste istid (postglacialt) blev klimaet gradvist varmere, skovene

Nutidig forskning viser, at samernes oprindelse ikke kan forklares med én enkelt teori, men som et mønster af:

Outsite nr. 47 - november ’26

genetisk blanding fra østlige og lokale befolkninger kulturel udveksling og tilpasning til det nordlige klima og landskab gradvis udvikling af rensdyrbrug og skiftevis udnyttelse af skov, fjeld og kystmiljøer Denne nye forståelse gør det muligt at se samerne som et folk med dybe rødder i forhistorien, men også med en dynamisk historie præget af bevægelse, adoption og tilpasning.

Kilder og videre læsning Salmi, A. K. “The Archaeology of Reindeer Domestication and Herding among the Indigenous Sámi of northern Fennoscandia” (2022). Tambets, K. m.fl. “The Western and Eastern Roots of the Saami — phylogenetic analysis of mtDNA and Y-chromosome variation.” (2004) Lamnidis, Thiseas C. et al. “Ancient Fennoscandian genomes reveal origin and spread of Siberian ancestry in Europe.” Nature Communications, 2018. Seitsonen, O. m.fl. “Transnational Landscapes of Sámi Reindeer” (2021) – om udviklingen af reindrift og tamhedsprocesser. Taylor & Francis Online

•

Outsite nr. 47 - november ’26

Samernes otte årstider For samerne deles året ikke kun i fire årstider, men i otte. Denne opdeling afspejler naturens mere nuancerede rytme i det arktiske og subarktiske område. De otte årstider følger renernes vandringer, sneens og isens forandringer samt de vigtigste perioder i husholdning og kultur.

De otte årstider Giđđadálvi – Vårvinter Fra februar til april. Lyset vender tilbage, dagene bliver længere. Sneen ligger stadig, men begynder at smelte. Renerne er i vintergræsningsområderne. Giđđa – Forår April til maj. Sneen forsvinder, elve og søer åbner sig. Kalvningstid for renerne. En følsom periode, hvor flokkene søger rolige og beskyttede områder. Giđđageassi – Forårssommer Maj til juni. Naturen eksploderer i grønt, og renerne har rigeligt med frisk føde. Insekterne begynder at plage dyrene, hvilket driver dem mod højfjeldet og kysten.

Geassi – Sommer Juni til juli. Midnatssolen skinner. Renerne søger kølighed og insektskygge i fjeld og snefelter. For samerne er det tid til kalvemærkning, hvor ejerskab til kalvene fastlægges. Čakčageassi – Sensommer August. Bærsæson og tid til høst af naturens ressourcer. Renerne begynder langsomt at trække ned fra fjeldet. Čakča – Høst September til oktober. Brunsttid for elg og ren. Renerne samles og sorteres; nogle slagtes. Jagt og bærplukning er vigtige aktiviteter. Čakčadálvi – Høstvinter Oktober til december. Sneen vender tilbage, dagene bliver korte. Flokkene føres til vintergræsningsområderne. Traditionelt tid til slagtning, skindarbejde og håndværk.

Dálvi – Vinter December til februar. Mørketid i nord. Renerne lever af lav under sneen, og familierne holder til i vinterboliger. Tid til håndværk (duodji), joik og fortællinger.

Kultur og livsrytme De otte årstider er ikke kun praktiske markører, men en kulturel kalender. Den fortæller, hvornår man flytter med renerne, hvornår man jager, fisker, høster eller udfører håndværk. Den viser også, at livet i nord kræver fin afstemning mellem menneske, dyr og natur. Hvor den vestlige kalender ofte ser naturen i fire brede blokke, giver den samiske inddeling en mere detaljeret beskrivelse af de subtile skift i lys, temperatur, sne og vegetation.

Outsite nr. 47 - november ’26

Tamrener & vildrener ...er der forskel?

Vandrer vi i de svenske fjelde oplever vi kun tamrener og altså rener der bliver holdt af samerne. I Norge derimod finder vi også vildrener, men er det to forskellige dyrearter? Det er et spørgsmål jeg har fået et par gange som guide i fjeldområderne så det ser vi på her.

Samiske tamrener – biologi i forhold til vildrenerne Tamrener (Rangifer tarandus tarandus) og vildrener i Norge tilhører samme art. Biologisk er forskellen minimal – de tamme rener er ikke avlet til at se anderledes ud, som vi kender det fra f.eks. køer eller får. I stedet handler forskellen om brug, adfærd og menneskelig tilknytning.

Bygning og tilpasning Krop: Begge former har kraftige kroppe og lange ben, tilpasset til at vandre i sne og gennem fjeldterræn. • Pels: Tykt vinterhår med hule hårstrå giver isolering, mens sommerpelsen er kortere og tættere. • Gevir: Både hunner og hanner bærer gevir – sjældent blandt hjorte. Hos tamrener fjernes gevirerne af og til, så dyrene ikke skader hinanden. • Klove: Brede, flade klove fungerer som

Outsite nr. 47 - november ’26

snesko og graveredskab til at finde lav under sneen.

Føde Vildrenen lever naturligt af lav, græsser, urter og blade. Om vinteren er lav den vigtigste føde. Tamren har samme kost, men kan i vanskelige vintre få tilskudsfoder fra mennesker – fx hø eller pelleteret foder.

Adfærd og flokstruktur Vildrenen bevæger sig i store flokke, undertiden tusindvis af dyr. De migrerer frit mellem vinter- og sommerområder og er meget sky over for mennesker. Tamrenen holdes i hjorde under menneskelig kontrol. Flokkene er mindre, men stadig store, og samles regelmæssigt til mærkning og sortering. De er mere tolerante over for mennesker, men biologisk set stadig samme art.

Reproduktion Både tam- og vildrener har brunst i september–oktober. Tyrene samler haremer af hunner og forsvarer dem. Kalve fødes i maj–juni. Hos tamrener foregår det i områder, som reindriftsfamilierne kender og beskytter mod forstyrrelser.

Kalvedødeligheden er ofte højere hos vildren pga. rovdyr, klima og fødeknaphed. Hos tamren kan menneskelig indgriben øge overlevelsen, men tab til rovdyr og klima er stadig betydelige.

Genetisk variation Forskere peger på, at de tamme rener i Skandinavien stammer direkte fra vilde bestande i samme område. Der er ikke tale om en separat tamform avlet frem i fangenskab, men en gradvis domesticering af lokale dyr.

•

Tamren: Er udsat for de samme sygdomme, men kontakten med andre tamdyr og fodertilskud kan introducere nye sygdomsrisici. Samtidig er tamhjorde mere tætte, hvilket kan øge smittespredning.

Kort sagt Samiske tamrener og norske vildrener er biologisk næsten ens – men deres livsform er forskellig: •

Vildrenen lever frit i store fjeldområder, følger instinkter og sæsonvandringer. Tamrenen lever i tæt samspil med mennesker, der styrer flytninger, beskytter kalvningsområder og supplerer med foder, når det er nødvendigt.

Det betyder, at de genetisk er tæt på vildrenerne i Norge – dog med visse forskelle i adfærd og tolerance for mennesker.

•

Sundhed og udfordringer

De to former viser, hvordan samme art kan udvikle to livsformer – den vilde og den menneskestyrede – men stadig være bundet til det samme barske arktiske miljø.

•

Vildren: Naturlige bestande reguleres af fødegrundlag, klima og rovdyr. De kan rammes af sygdomme som hjortevårflue og parasitter.

Outsite nr. 47 - november ’26

Når naturen slides op – Vandreturismens skyggesider By Ljunggren Fra Island til Caminoen vokser vandreturismen eksplosivt. Men naturen og de mennesker, der bor i de smukkeste egne, mærker prisen: slid, affald, overbelastning og tab af ro. Hvordan finder vi balancen mellem oplevelse og ødelæggelse? Føddernes triumf – og naturens slid Det er blevet en global bevægelse at gå. Fra Islands lavamarker til Nordnorges fjelde, fra Grønlands tundra til Spaniens gamle pilgrimsspor. Aldrig før har så mange søgt ud i naturen for at finde ro, retning – eller bare frisk luft.

er kunderne der efterspørger de destinationerne men lad os se lidt på hvor slemt det er.

Men den nye vandrebølge har en skyggeside. De steder, der engang stod som symboler på ensomhed og vildskab, kæmper nu med slidte stier, affald, larm og overfyldte hytter. For mange lokalsamfund er vandreturismen både livsgrundlag og belastning, men hvordan finder vi balancen?

Island blev på få år et rejsemål for masserne. I dag besøger over to millioner mennesker den lille ø hvert år – fem gange flere end landets befolkning.

Skal der rationeres på mulighederne for at opleve de smukkeste og mest populære lokationer, eller skal vi simpelthen lade dem være og sprede os mere ud i landskaberne for at mindske belastningen på enkelte unikke lokationer? Spørgsmålene er mange men svarene få for hvem skal så udelukkes fra oplevelserne? Umiddelbart vil jeg mene, at specielt rejse-og turoperatørerne bør holde igen med at arrangere ture i de mest belastede områder og i stedet tilbyde alternativer, men jeg ved selvfølgelig godt, at det

Island – vulkanøen, der druknede i sin egen succes

På klassikere som Laugavegur og Fimmvörðuháls bevæger vandrere sig i tætte rækker. Hvor man engang kunne gå en hel dag uden at møde nogen, er der nu kø ved de bedste fotospots. Mosser og lav er trampet væk, og de sorte askefelter omkring Landmannalaugar bærer tydelige spor af erosion. “Vi lever af turismen, men den kvæler os også,” siger en islandsk guide i Þórsmörk. “Naturen var vores identitet – nu er den en forretning.” Island forsøger at regulere strømmen med adgangsafgifter, forbud mod fri camping og kampagner for respektfuld færdsel. Men mange islændinge frygter,

Outsite nr. 47 - november ’26

at naturen mister sin sjæl, og at stilheden bliver byttet for en turistøkonomi uden balance.

Grønland – Storhed, sårbarhed og stille bekymring Grønland oplever nu sin egen vandrebølge. Den 165 km lange Arctic Circle Trail mellem Kangerlussuaq og Sisimiut tiltrækker tusinder af eventyrere hvert år. Men hvor naturen virker uendelig, er infrastrukturen minimal: få hytter, intet affaldssystem og et redningsberedskab med lange afstande. “De fleste opfører sig ordentligt,” siger en beboer i Sisimiut, “men mange glemmer, at her forsvinder ingenting. Alt bliver liggende.” Samtidig bringer turismen indtægter og opmærksomhed. Grønland ønsker en bæredygtig udvikling – men naturen og

“Fjeldet tåler ikke ubegrænset besøg,” siger en DNT-vært i Jotunheimen. “Vi må lære folk, at naturen ikke bare er en kulisse, men et levende væsen.” Jotunheimen – Fra vildmark til vandrerpark Jotunheimen, selve hjertet af det norske fjeld, har i over hundrede år været synonymt med eventyr og friluftsliv. Her ligger Besseggen, Galdhøpiggen og Glittertind – ikoniske navne for generationer af nordmænd. Men i højsæsonen er det langt fra stille. På varme sommerdage krydser op mod 2.000 mennesker Besseggen, og bådene over Gjende sejler i pendulfart. Stierne slides, affald må fragtes ud med helikopter, og DNT-hytterne har travlt som små hoteller. Alligevel er Jotunheimen et forbillede på ansvarlig forvaltning. DNT og lokale myndigheder har gennemført omfatten-

Preikestolen- Norge

samfundet er skrøbeligt. For mange besøgende kan hurtigt tippe balancen.

Norge – Fjeldikoner på randen I Norge har fjeldet altid været et nationalt symbol. Men netop de mest berømte steder er i dag under pres. Trolltunga, Preikestolen og Besseggen tiltrækker hundredtusinder hvert år. Nogle dage går flere tusind mennesker den 17 km lange tur til Trolltunga, og redningstjenesterne må gang på gang hente turister, der undervurderer vejr og kræfter. Den Norske Turistforening (DNT) arbejder målrettet for at fordele trykket og oplyse om “sporløs færdsel”. Flere kommuner har indført gebyrer, shuttlebusser og begrænsninger af biltrafikken.

Outsite nr. 47 - november ’26

de stiforbedringer, affaldsindsamling og informationskampagner. Mange vælger nu alternative ruter som Knutshøe og Urdadalen for at undgå trængslen. “Vi kan ikke forbyde folk at komme,” siger en fjeldfører i Gjendesheim. “Men vi kan hjælpe dem med at træde lettere.”

Lofoten – Når det smukke bliver for populært Lofoten er måske Norges smukkeste øgruppe – og et af de steder, der tydeligst mærker turismens dobbelthed. De stejle fjelde og hvide strande er blevet et ikon på sociale medier. Men vejene er smalle, parkeringspladser få, og naturen sårbar. Hver sommer må redningstjenesten hente turister ned fra Reinebringen, og lokale klager over støj, affald og ulovlig camping.

“Vi elsker, at folk vil se vores øer,” siger en beboer i Moskenes. “Men vi mister roen. Det føles som om, vi bor i en kulisse.” Kommunerne arbejder nu med affaldsordninger, parkeringsafgifter og lokale guider, der kan lede turisterne væk fra de mest overfyldte steder. Flere beboere drømmer om en “Lofoten-model”, hvor besøgstal og naturhensyn afbalanceres.

Sverige – Kungsleden og samernes dilemma Den svenske klassiker Kungsleden tiltrækker vandrere fra hele verden. Men i Abisko og Nikkaluokta mærkes presset tydeligt. Broer og plankestier kræver konstant vedligehold, og klimaændringer gør arbejdet dyrere. For samerne betyder trafikken en ny udfordring: forstyrrede rensdyrflokke, løse hunde og larm i kalvningsperioden. “Vildmarken er ikke tom,” siger en same fra Kiruna. “Den er vores hjem.”

Caminoerne – Pilgrimme, partyvandrere og tabt ro I Sydeuropa har Camino Francés forvandlet sig fra stille pilgrimsrute til kulturelt fænomen. Over 400.000 mennesker går ruten hvert år. For mange landsbyer er det en økonomisk redning – men også en belastning. Affald, støj og overfyldte herberger ændrer stemningen. “Vi vil gerne have pilgrimme,” siger en værtinde i León. “Men ikke partyvandrere.” Flere regioner forsøger at sprede trafikken ved at fremme alternative ruter som Camino Primitivo og Camino del Norte – mindre kendte, men tættere på den oprindelige ånd.

Naturen som kulisse – og offer Fra Island til Spanien tegner der sig det samme mønster: 1. Et sted opdages og deles på sociale medier. 2. Besøget vokser hurtigere end infrastrukturen. 3. Naturen slides, og lokalsamfundet bliver splittet. Miljøforskere taler om bæreevne – naturens og kulturens grænse for, hvor mange besøg den kan tåle, før værdierne forsvinder. Men grænsen handler ikke kun om antal. Den handler om adfærd, omtanke og respekt.

Mulige veje frem Flere steder arbejdes der nu med nye løsninger: • Begrænsede tilladelser – kvoter og booking i pressede områder. • Afgifter og betaling – midler, der går til naturpleje og vedligehold. • Uddannelse – kampagner om “Leave No Trace” og lokal kultur. • Spredning af turismen – udvikling af nye ruter og lavsæson-aktiviteter. • Lokal inddragelse – partnerskab med beboere og oprindelige folk.

Mellem oplevelse og udnyttelse Vandreturismen rummer et paradoks: den udspringer af kærlighed til naturen – men risikerer at ødelægge den. Når tusinder går de samme stier, slides ikke kun jorden, men også oplevelsen af ro og vildskab. Men løsningen er ikke at blive hjemme. Det er at tage ansvar – som gæst i naturen og som medmenneske i de samfund, vi besøger. Som en islandsk ranger sagde det: “Vi kan ikke forbyde folk at elske naturen. Men vi kan lære dem at elske den klogere.”

Outsite nr. 47 - november ’26

Faktaboks: Fem steder under pres 1. Laugavegur (Island) – Over 50.000 vandrere årligt; jorden slides, fri camping forbudt. 2. Arctic Circle Trail (Grønland) – 165 km uden affaldssystem; stigende behov for regulering. 3. Trolltunga & Jotunheimen (Norge) – Over 200.000 besøgende; erosion og redningsindsats. 4. Lofoten (Norge) – Smalle veje, affaldsproblemer, ulovlig camping. 5. Camino Francés (Spanien) – Masseturisme truer autenticiteten.

Sådan går du bæredygtigt i naturen – 7 enkle råd 1. Planlæg med omtanke – vælg mindre kendte ruter og lavsæson. 2. Hold dig til stierne – undgå at skabe nye spor og erosion. 3. Tag alt affald med hjem – også det, andre har efterladt. 4. Vis respekt for lokale – spørg, lyt, og følg lokale regler. 5. Undgå støj og droner – naturen er også stilhed. 6. Rejs langsomt – vælg offentlig transport eller samkørsel. 7. Del ansvarligt – del billeder uden at afsløre sårbare steder.

Outsite nr. 47 - november ’26

Lyn & torden By Christian

Outsite nr. 47 - november ’26

LYN

Lyn er fascinerende og smukke, men når man vandrer i naturen, kan det være meget tur.

Outsite nr. 47 - november ’26

skræmmende. Vi ser på lyn og hvordan du gemmer dig bedst for lynet, når du er på

Outsite nr. 47 - november ’26

Lyn på vandretur

Fakta om lyn

Jeg har prøvet lyn i naturen. Både på vandretur i fjeldet og bjerge, men også i skoven.

Hvor stort er et lyn?

Det er ikke særligt sjovt at befinde sig midt i en tordenbyge, når man er ude at vandre, og langt væk fra sikkerheden, men der er faktisk råd at følge, der kan forbedre dine chancer for ikke at blive ramt af lynet. Men lad os først se på, hvad et lyn egentlig er for noget. Dog vil jeg sige, at det er meget sjældent, at jeg oplever lyn på vandreture heldigvis.

Outsite nr. 47 - november ’26

Op til 700 km. Rekorden for største lyn, er målt op til 700 km. Der er f.eks. kun 657 km. fra København til Stockholm med bil. I fugleflugt kan du f.eks. nå til Warszawa i Polen eller forbi Nürnberg i Tyskland. Jeg blev selv meget imponeret, da jeg så et lyn på lightningmaps.org, der strakte sig fra Hamburg til Anholt. Det er dog “kun” 360 km (ca. halvdelen af rekorden).

Hvor bredt er et lyn?

på solen. Det er intet under, at der tit er varmt, før et tordenvejr rammer.

2 - 15 cm. bredt Det der hedder lynkanalen, som er der hvor lynet løber, når det slå ned, kan være fra 2-15 cm bred.

Hvor meget elektricitet udleder et lyn?

Hvor varmt er et lyn? 15.000 C. - 30.000 C. Temperaturen når et lyn udledes, er op til 5 gange så højt, som temperaturen

10.000 - 200.000 ampere Op til flere hundrede millioner volt I vores powerbanks, som vi har med ud i naturen, er der ca. 10.000 mAh. Det svarer til 10 ampere. De største lyn svarer derfor til, at du har 20.000 powerbanks.

Hvad er lyn? Lyn er meget kraftige elektriske gnister, der dannes i atmosfæren, typisk i forbindelse med tordenvejr.

Hvordasn opstår lyn? Opladning i skyen Inde i en tordensky (cumulonimbus) bevæger luft, iskrystaller og vanddråber sig hurtigt op og ned. Disse bevægelser skaber friktion, som adskiller elektriske ladninger. De tunge, negative ladninger (elektroner) samles ofte i skyens nederste del. De lette, positive ladninger samles i skyens øverste del. Elektrisk ubalance Denne ladningsforskel giver en stærk spænding i og omkring skyen. Ofte bliver jorden under skyen positivt ladet, fordi de negative ladninger i skyens bund frastøder elektroner i jordoverfladen. Udladning Når spændingsforskellen bliver stor nok, bryder luften (som normalt virker som en isolator) sammen, og en elektrisk udladning sker. Det er lynet. Lyn kan ske inden i skyen (intra-cloud), mellem skyer (cloud-to-cloud) eller mellem sky og jord (cloud-to-ground). Lys og lyd Selve lynet er en kortvarig, men ekstremt kraftig strøm, der opvarmer luften til omkring 30.000 °C – fem gange varmere end solens overflade. Den voldsomme opvarmning får luften til at udvide sig eksplosivt, og det skaber tordenen. Kort sagt: Et lyn er altså naturens måde at udligne en elektrisk ubalance i atmosfæren på.

Outsite nr. 47 - november ’26

Sagt på en anden måde, kan energien fra et lyn, holde et almindeligt hus kørende i flere dage (men hverken uger eller måneder).

Hvor lang tid varer et lyn? ¼ sekund til 16,73 sekunder Der er stor forskel på hvor lang tid et lyn varer. Fra et kort blink, til et længerevarende lysshow.

Hvor meget larmer et lyn ca. 120 dB 120 dB svarer til en god rockkoncert.

Hvor langt er lynet væk? Lyd fra lyn bevæger sig med 340 meter i sekundet På 3 sekunder bevæger lyden sig ca. 1 kilometer. Du kan derfor tælle fra lyset fra lynet, til lyden rammer dig, og ca. fastslå distancen mellem dig og lynet. Jeg har lært, at man skal tælle “kasser øl” - altså 1 kasse øl, 2 kasser øl osv.

Outsite nr. 47 - november ’26

Hvornår lyner det mest i Danmark Juli - August Det lyner klart mest i juli og august i Danmark. 0,55% af lyn er i vintermånederne, så det er meget sjældent med vinterlyn.

Hvor kan man se lyn live? Den side jeg bruger er: https://www.lightningmaps.org/ Utrolig præcis og opdateres lyn(høhø) hurtigt.

Hvor stor er chancen for, at blive ramt af et lyn? Lyn er sjældne og at blive ramt af et lyn, nærmest umuligt. Chancen for at blive ramt spænder fra 1/500.000 til 1/10.000.000. Chancen for at vinde i lotto er 1/8.347.680. Så nogenlunde samme chance. Jeg hørte en sammenligning, som jeg

synes sætter det hele ret godt i perspektiv: Det svarer til, at du kører i tog fra Skagen til Gedser. Du får et bind for øjnene og skal undervejs kaste en sten ud ad vinduet, og ramme ned i en spand, der står mellem 0-10 meter fra toget, og den kan både stå på højre og venstre side af toget. Men hvorfor så egentligt skrive denne artikel, hvis det alligevel er usandsynligt at blive ramt? En af grundene: Fordi nu ved du, at det er usandsynligt at du bliver ramt. Men du kan formindske dine chancer betydeligt ved, at følge de kommende råd:

Hvordan gemmer du dig for lyn i naturen? Der er nogle gode råd, når du skal gemme dig i naturen. De øger dine chancer betydeligt for ikke, at blive ramt af et lyn:

Bilen Hvis du kan nå tilbage til bilen, er denne det sikreste sted på jorden. Det danner et bur, som lynet ikke kan trænge ind i, da bilen ikke har kontakt til jorden (grundet gummidæk).

Gå ned i en lavning Det er ikke så godt, at være det højeste punkt, når lynet kommer. Derfor; Gå så langt ned som muligt.

Du skal IKKE lægge dig ned Det kan være fristende og give mening at lægge sig ned, hvis lynet kommer. Dette hjælper dog ikke, for du leder lynet bedre, når du ligger ned.

Du SKAL samle benene og sætte dig i hug

Du har bedst chance for at gemme dig for lynet, hvis du samler benene og sætter dig i hug. I 2016 døde 323 rensdyr ved et enkelt lynnedslag. De kan jo ikke samle benene, og derfor går det mere ud over vores 4 benede venner: https://www.dr.dk/nyheder/vejret/video-derfor-kan-et-lyn-slaa323-rensdyr-ihjel

Væk fra vand Du skal søge væk fra vand, hvis det lyner. Også regnvand. Prøv så vidt muligt at stå et tørt sted, og ikke på fugtig/våd jord.

Væk fra et træ Du skal ikke stille dig under et træ. Træet er en god “lynfanger” og kan eksplodere eller vælte, hvis det bliver ramt.

Ind i skoven Inde i en skov, er der bedre at være, end ude i det åbne, eller under et enkelt træ. Hvis du derfor er inde i en skov, så sæt dig i hug med samlede ben.

I fjeldet/bjerge Hvis du er i fjeld eller i bjerge, er det bedst at søge så langt ned som muligt. Hvis lynet er 10 sekunder væk eller kortere, begynder faren at opstå, og du skal nu sætte dig på hug med samlede benene. Fun fact: Et toblerone spidst fjeld, tiltrækker lynet mere end et rundt-toppet fjeld.

Det bedste råd er altså Saml benene og sæt dig på hug Sæt dig i bilen (om muligt)

Outsite nr. 47 - november ’26

Katastrofen på Danmark-ekspeditionen 1906-1908 By Ljunggren

Outsite nr. 47 - november ’26

Katastrofen på Danmark-ekspeditionen 1906-1908 – rute, eftersøgninger og eftermæle

Den store slæderejse 1907 – sådan forløb ruten

En af de mysterier der altid har fascineret mig er den katastrofale afslutning der ramte Danmark-ekspeditionen for hvad skete der i virkeligheden? I novembermørket 1907 når en udmattet Jørgen Brønlund frem til et lille depot på Lambert Land. Han ved, at han ikke overlever. Alligevel sikrer han kort og opmålinger, skriver sin sidste besked – og lægger sig til ro. Måneder senere finder en undsætningsekspedition hans lig og notesbog. Danmark ved nu, at tre af landets mest kendte polarfarere er døde i forsøget på at lukke det sidste hvide felt på kortet over Nordøstgrønland.

Opdraget var at lukke det hvide felt Danmark-ekspeditionen sejlede ud fra København 24. juni 1906 på hvalfangerskibet Danmark. Missionen var at kortlægge og udforske det nordligste Østgrønland mellem Kap Bismarck (ved det senere Danmarkshavn) og Kap Bridgman – samt at afklare Robert Pearys omstridte idé om en øst-vest-gående “Pearykanal”, der skulle skille Peary Land fra resten af Grønland.

Ludvig Mylius-Erichsen, Danmark-Ekspeditionens leder. Ukendt fotograf, 1906.

28. marts 1907 forlader fire slædehold basen. Hold 3 og 4 lægger depoter og vender siden hjem. To hovedhold fortsætter: Slædehold 1: Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund – opgaven er at verificere/afkræfte “Pearykanalen”.

Overvintringsbasen anlægges i Danmarkshavn på Germania Land, hvorfra videnskabelige målinger (zoologi, botanik, meteorologi, geologi) og slædefremstød planlægges.

Slædehold 2: Johan Peter Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen – opgaven er at kortlægge yderkysten nordpå helt til Pearys vendepunkt.

Deltagerkredsen spænder fra søfolk og officerer til grønlandske fangere og forskere – bl.a. den unge Alfred Wegener.

April–maj: Hold 2 skyder sig frem langs kysten, skyder moskusokser til proviant og når Kap Bridgman 12. maj. Dermed får man sammenhæng til Pearys spor.

Outsite nr. 47 - november ’26

Sommer 1907 – oversommeringen Varmen spærrer Hold 1 inde i nordområdet. Jagten slår ofte fejl; slædehundene aflives efterhånden for at holde mændene i live. 12. september fryser isen igen.

Mindevarde over de døde på ekspeditionen

Hold 1 følger i stedet en mægtig ukendt fjord, som viser sig at være en 200 km lang blindgyde. De navngiver den Danmarksfjorden og må vende om. 28. maj – Kap Rigsdagen: Ved udmundingen af Independence Fjord mødes holdene tilfældigt. Her vælger Mylius-Erichsen at satse. Hold 1 vil give forsøget én gang til mod nord trods fremskreden sæson og tøforhold.

De tre vender sydpå, men kysten er spærret pga. åbent vand langs Flade Isblink, stejle bræfronter ind mod land. De tvinges ind over moræner og randen af indlandsisen ved Nioghalvfjerdsfjorden (79°-fjorden). November 1907 dør først Høeg Hagen, få dage senere Mylius-Erichsen – formentlig på indlandssiden foran 79-fjordens bræ. Brønlund kæmper sig alene videre i måneskin til depotet på Lambert Land, hvor han sikrer dagbogen og Hagens skitser – men omkommer af sult, kulde og forfrysninger.

Jørgen Brønlund samt den sidste side i dagbogen

Outsite nr. 47 - november ’26

“Han var dristig, måske for dristig” I København bliver tragedien straks læst ind i samtidens idealer om mandighed, selvbeherskelse, mod, udholdenhed og offervilje i nationens og videnskabens tjeneste. Beslutningen ved Kap Rigsdagen vækker kritik – men fordi kortlægningen faktisk lykkes, ender den dominerende fortælling med at hylde modet mere end at dadle risikoen. Skibsfører Alf Trolle og J.P. Koch forsvarer samtidig eftersøgningernes timing. Arktis kræver også mådehold. At kaste flere mænd ind i sikre dødsfælder hjælper ingen.

Hvad ekspeditionen faktisk opnåede Kortlægning: Store stræk af kysten i Nordøstgrønland blev målt og navngivet, bl.a. Danmarksfjorden, Hagen Fjord, Jørgen Brønlund Fjord og Nioghalvfjerdsfjorden (79°30’ N). Pearykanalen blev afvist. Det nordligste Grønland er landfast; en øst-vest-gående kanal findes ikke. Naturvidenskab. Omfattende indsamlinger og observationer indenfor zoologi, botanik, meteorologi og geologi bringes hjem og publiceres de følgende år.

Eftermæle Fortællingen om Brønlunds pligt og Mylius-Erichsens vilje bliver en grundpille i dansk polarmytologi.

Outsite nr. 47 - november ’26

Eftersøgningerne – fra 1907 til 1960’erne Allerede i efteråret 1907 gør man flere tilløb fra Danmarkshavn, men mørke og storme tvinger holdene tilbage. I marts 1908 finder Koch og Tobias Gabrielsen Brønlunds grav på Lambert Land med dagbog og Hagens skitser – men ikke de to andre. I 1909–1912 gennemfører Ejnar Mikkelsen den berømte Alabama-ekspedition. Dag-for-dag / uge-for-uge rute (1907) 28. marts – Afgang fra Danmarkshavn. Fire slædehold ruller nordpå; hjælpehold lægger depoter. Start april – Hold 2 når Nordøstrundingen og fortsætter langs yderkysten. Hold 1 arbejder vestpå mod fjordsystemerne. 12. maj – Hold 2 når Kap Bridgman og forbinder til Pearys varde fra 1900. Maj (midt/slut) – Hold 1 følger ukendt fjord, Danmarksfjorden, helt til bunden og må vende om. 28. maj – Møde ved Kap Rigsdagen (udløbet af Independence Fjord). Mylius-Erichsen beslutter et sidste forsøg mod nord. Juni–august – Oversommering i nordområdet; jagt og nøjsomhed. 12. september – Havisen bærer; kurs sydpå. Kysten er spærret; ruten lægges over indlandsisens randområde ved Nioghalvfjerdsfjorden. Tidlig november – Høeg Hagen dør; kort efter Mylius-Erichsen. Sen november – Brønlund når depotet på Lambert Land, sikrer papirer og dør. 13. marts 1908 – Koch & Gabrielsen finder Brønlunds grav og bringer dagbog og skitser hjem.

Sammen med Iver P. Iversen finder han ved Danmarksfjordens hoved de vardeberetninger og notater, der bekræfter ruten – og endegyldigt afviser Pearykanalen. Skibet Alabama synker; de overlever to overvintrer i “Alabamahytten” på Shannon Ø, før norske hvalfangere henter dem hjem i 1912. Siden genfindes og sikres Brønlunds grav flere gange, bl.a. af Siriuspatruljen i 1960’erne.

Efterskrift Danmark-ekspeditionen står i dag både som et højdepunkt i dansk polarforskning og en hård påmindelse om Arktis’ ubønhørlighed. Danmarkshavn eksisterer stadig som vejrstation; stednavne som Brønlunds Grav, Hagen Fjord og Nioghalvfjerdsfjorden binder tragedien til kortet. Den stærkeste rest er måske stadig den lille dagbog fra 1907 – og den viden, der kostede tre mennesker livet.

Steder & begreber Danmarkshavn – base på Germania Land (1906-08). Danmarksfjorden – 200 km lang fjord opdaget og navngivet af Hold 1. Independence Fjord – mægtigt fjordsystem; mødet ved Kap Rigsdagen. Nioghalvfjerdsfjorden (79°-fjorden) – randzone af indlandsisen; skæbnested for Hold 1. Lambert Land – depotplads og Brønlunds grav. Peary Land – nordligste Grønland; Pearykanalen viste sig ikke at eksistere. Flade Isblink – kystnær iskappe, der ofte åbnede vandspejl og afskar kystruten. Faktaboks: Udstyr & logistik (kort) Slæder & hundespand som primær fremdrift. Depoter lagt nordpå fra Danmarkshavn før hovedfremstødet. Beklædning i skind/pels; soveposer; sprit/petroleum til kogere. Instrumenter: kompas, kronometre, sekstanter; notesbøger og kartotek til skitser.

Alabama-hytten

Outsite nr. 47 - november ’26

Slette omstændigheder – gåden om Danmark-ekspeditionen By Ljunggren

Jørgen Brønlund(tv), Ludvig Mylius-Erichsen og Peter Høegh Hagen(th) omkom alle i Nordøstgrønland efter svære lidelser. Tegninger af Acton Friis. Arktisk Institut.

Min gode ven, og forhenværende kollega fra friluftslinjen på Holmstrup Efterskole, Steffen Holberg har ligesom jeg selv altid haft stor interesse for Danmark-ekspeditione, og de mystiske hændelser omkring Jørgen Brønlund, Ludvig Mylius-Eriksen og Høeg Hagens død. For, hvad skete der egentlig?

Heltemod og tragedie Danmark-ekspeditionen (1906–08) var den mest ambitiøse danske polarfærd nogensinde. Med base på østkysten af Grønland skulle den kortlægge det enorme, ukendte land nord for 77. breddegrad. Ekspeditionen skabte mængder af kort og videnskabelige resultater, men prisen var høj: tre mænd mistede livet. Lederen Ludvig Mylius-Erichsen, kartografen Niels Peter Høeg Hagen og den erfarne slædefører Jørgen Brønlund drog i foråret 1907 på en lang slæderejse for at nå Peary Land.

Outsite nr. 47 - november ’26

De nåede deres mål, men vendte om for sent. Vinteren lukkede sig om dem, hundene døde, provianten slap op. Ifølge Brønlunds sidste dagbogsnotat døde Høeg Hagen den 15. november, Mylius-Erichsen ti dage senere “på isen”, og til sidst han selv i et lille stenhus på Lambert Land. Dagbogen blev fundet året efter sammen med hans lig – men de to andres kroppe forsvandt sporløst. Den officielle forklaring står klar: tragedien skyldtes kulde, udmattelse og sult. Et uheldigt, men forståeligt resultat af polarekspeditionens barske vilkår.

Et andet syn på sagen har Steffen Holberg Mere end 100 år senere begynder en utrættelig amatørhistoriker at grave i sagen. Steffen Holberg – autodidakt detektiv, drevet af nysgerrighed og en urokkelig tro på, at noget mangler i fortællingen.

“Jeg ser på Danmark-ekspeditionen som en kriminalgåde. Man må lede i arkiverne, som en detektiv, og stille spørgsmål dér, hvor de officielle forklaringer ikke hænger sammen,” forklarer han.

Men Holberg læser dem med nye øjne. “Brønlunds sidste notat rummer mere, end det umiddelbart ser ud til. Måske efterlod han en skjult besked om, hvad der virkelig skete.”

Holberg bruger arkivstudier, skriftanalyse og moderne billedteknologi.

Kan det tænkes, at Brønlund vidste mere, end han skrev? At han med få ord forsøgte at efterlade et fingerpeg til eftertiden?

Han gransker Høeg Hagens kort, Brønlunds dagbog og gamle fotografier. Han peger på uoverensstemmelser: ruter, der ikke stemmer. Notater, der kan tolkes på flere måder. Og et stort, ubesvaret spørgsmål: Hvor døde Mylius-Erichsen og Høeg Hagen egentlig?

Dagbogen med gåden Brønlunds sidste ord er blevet ikoniske i dansk polarhistorie.

Brønlunds sidste notat ”Omkom 79 Fjorden efter Forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket. Andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omkring 2½ Mil). Hagen døde 15 November og Mylius omtrent 10 dage efter”.

Outsite nr. 47 - november ’26

Kortene der ikke passer Holberg vender også blikket mod Høeg Hagens skitser. Han mener, at de viser spor og pejlemærker, der ikke stemmer overens med den rute, historikere siden har rekonstrueret. For Holberg rejser det spørgsmålet, om de tre mænds sidste færd har været placeret det forkerte sted i historien. “Hvor endte Mylius-Erichsen og Høeg Hagen deres dage på 79-fjorden? Det er stadig et ubesvaret spørgsmål,” skriver han i tidsskriftet Grønland.

“Slette omstændigheder” I Max Kestners dokumentarfilm Slette omstændigheder (2017/18) følger kameraet Holbergs efterforskning. Filmen er frit fabulerende, blanding af dokumentar og iscenesættelse, men kernen står fast. Holbergs urokkelige tro på, at der var mere på spil end en tragisk tilfældighed. “Der var slette omstændigheder ved ekspeditionens tragiske endeligt. Vi får næppe hele sandheden frem, men vi må blive ved med at spørge,” siger han. Her antydes også en dybere dimension: kunne geopolitiske hensyn spille en rolle? På Mylius-Erichsens tid var Nordøstgrønland et område, hvor Danmark, Norge og USA havde strategiske interesser. Havde de tre mænd fundet oplysninger, som nogen ønskede at holde skjult?

To stemmer, én historie Dermed står vi i dag med to stemmer, to tolkninger. Den officielle, som bygger på samtidens fund af Brønlunds dagbog, kortene, og de barske arktiske forhold.

Outsite nr. 47 - november ’26

Og Holbergs, som insisterer på, at der er en gåde, vi endnu ikke har løst.

Den officielle version “Ligene af Mylius-Erichsen og Høeg Hagen blev aldrig fundet, men alt tyder på, at de er omkommet på isen i Nioghalvfjerdsfjorden.” Holbergs modspørgsmål er imidlertid:

“Var der mere på spil end to mænds forsvundne lig? Svaret ligger skjult i arkiverne.”

Hvorfor det stadig betyder noget

Uanset hvilken version man hælder til, står én ting klart: Danmark-ekspeditionens historie fortsætter med at fascinere. Den handler om menneskelig udholdenhed og sårbarhed – men også om, hvordan vi fortæller vores historie. Som Holberg udtrykker det: “Danmark-ekspeditionen handler ikke kun om heltemod og tragedie. Den handler også om, hvordan historien bliver fortalt – og hvem der bestemmer, hvad vi får at vide.”

Faktaboks Steffen Holberg Dansk amatørhistoriker og “arkivdetektiv”. Kendt fra Max Kestners dokumentarfilm Slette omstændigheder (2017/18). Har publiceret flere artikler i tidsskriftet Grønland: bl.a. “N. P. Høeg Hagens kort og skitser i nyt lys” (2009) og “Hvor endte Mylius-Erichsen og Høeg Hagen deres dage på 79-fjorden?” (2012). Arbejder med moderne teknologi, skriftanalyse og billedbehandling i sin efterforskning. Overbevist om, at ekspeditionens officielle forklaring skjuler “slette omstændigheder”.

Outsite nr. 47 - november ’26

Når skoven taler Af Ljunggren

Portræt af sporlæseren Kyt Lyn Walken – naturens moderne overlevelseskunstner Stilhed. Et knæk i busken. En fugl, der kort stopper sin sang. Det er øjeblikke, de fleste af os knap registrerer. Men for Kyt Lyn Walken er det tegn. Sprog. Historie. Hun går langsomt, næsten lydløst, gennem skovbunden. Et blik til højre, en bøjning i græsset, et spor i mudderet. Det er her, hun læser verden. Ikke gennem bøger, men gennem mærkerne, vi alle efterlader – menneske og dyr. Kyt er tracker – sporlæser – og har gjort kunsten at forstå fodaftryk, brudte kviste og skygger i jorden til sit kald.

En livsbane i spor Hendes vej begyndte ikke i ørkenen eller junglen, men i Europa, hvor hun som ung blev draget af ideen om at forstå naturen, ikke bare bruge den. I 2015 deltog hun i sit første kursus i mantracking – kunsten at følge og tolke menneskespor – og siden har hun gjort det til sin livsbane. I dag er hun officiel repræsentant for Hull’s Tracking School (USA) og underviser i hele Europa. Hun samarbejder med Conservation Rangers Operations Worldwide (C.R.O.W.), hvor hun hjælper med

naturbeskyttelse og anti-poaching. Når hun ikke underviser i sporlæsning for SAR-teams, politi, militær eller civile kursister, bevæger hun sig i naturen for sin egen ro – en praksis, hun beskriver som “en måde at blive stille med naturen på”.

Sporene fortæller At følge et spor er ikke bare en teknik. Det er en mental øvelse. Kyt ser tracking som en form for mindfulness med jord under støvlerne. Det handler om opmærksomhed, respekt og nysgerrighed. “Sporene lyver ikke,” har hun sagt i et interview. “De fortæller, hvad der virkelig er sket.” Hun lærer sine kursister at se mere end fodaftryk: skygger i mosset, en lille ændring i blade, et fugleflugtmønster. Små signaler, som tilsammen danner et billede af bevægelse. Det kræver ro. Tilstedeværelse. Evnen til at se verden som et sæt mønstre i konstant forandring. Og måske netop derfor har Kyt Lyn Walken fået så mange tilhængere i en tid, hvor tempoet konstant øges.

Outsite nr. 47 - november ’26

Fra felten til bøgerne Selv om hun lever i naturen, lever hendes idéer også på papir. Kyt har skrevet en række bøger, der spænder fra feltmanualer til refleksioner over moderne overlevelse. Blandt hendes mest kendte værker er:

Outsite nr. 47 - november ’26

The Importance of Being a Tracker – en introduktion til tracking som både håndværk og livsfilosofi. •

The Urban Tracker (også kendt som From Urban to Off-Grid) – om hvordan man anvender sporlæsningens principper i bymiljøer og i overgangen til

•

et mere selvforsynende liv. Tracking – Handbuch für den modernen Scout – en tysk manual på 142 sider om moderne tracking og sporlæsning, fra fodspor til fortolkning.

Hun har i alt udgivet seks bøger, som tilsammen dækker hendes rejse fra moderne menneske til nutidig naturvejleder – en slags overlevelsesfilosof i felten.

Mennesket bag metoden Når man møder hende – eller bare ser hende undervise – fornemmer man, at hun brænder for mere end teknik. Der er en rolig intensitet over hendes bevægelser, en respekt for både naturen og deltagerne. Hun taler ofte om, hvordan sporlæsning kan ændre ens måde at være i verden på. Når man lærer at se de små tegn i naturen, begynder man også at opdage, hvor mange tegn man overser i hverdagen: stemninger, rytmer, bevægelser. Tracking bliver en træning i opmærksomhed – og en påmindelse om, at naturen altid taler til os, hvis vi vil lytte. “Det vigtigste er ikke at finde,” siger hun. “Det er at se.” Hvorfor Kyt Lyn Walken betyder noget I dag står Kyt som en af de mest markante stemmer i den moderne europæiske bushcraft- og trackingbevægelse. Hun bygger bro mellem tradition og teknologi, natur og civilisation, viden og intuition. Hun minder os om, at vi stadig kan lære at læse naturens alfabet – og at der i den lærdom ligger både frihed og ydmyghed.

For alle os andre er hun et eksempel på, hvordan naturens visdom stadig kan læres – ét skridt, ét spor, én iagttagelse ad gangen.

Efterskrift Når Kyt bevæger sig gennem skoven, ser hun, hvad de fleste aldrig opdager. Men måske er pointen ikke, at vi alle skal blive sporlæsere. Måske handler det om at blive set af naturen – at genoprette forbindelsen mellem os og det landskab, vi stadig tilhører. Hun siger det bedst selv, i slutningen af The Importance of Being a Tracker: “To follow a track is to follow life itself. It teaches patience, respect and humility. Every sign is a conversation with the Earth.” Det er svært at sige det smukkere.

Faktaboks Navn: Kyt Lyn Walken Født: Italien (bosat i Centraleuropa) Profession: Tracking-instruktør, ranger, forfatter, kursusleder Organisationer: Hull’s Tracking School (USA), Conservation Rangers Operations Worldwide (C.R.O.W.) Specialer: Man-tracking, forensic/taktisk tracking, naturbevaring, undervisning Bøger: The Importance of Being a Tracker, The Urban Tracker, Tracking – Handbuch für den modernen Scout m.fl. Web: www.thewayoftracking.com

For friluftsfolk er hun et forbillede: en kvinde, der har gjort en urgammel færdighed moderne og relevant.

Outsite nr. 47 - november ’26

Vivobarefoot Tracker Forest ESC By Ljunggren Jeg har vandret med tung rygsæk i mange år - rigtigt mange år faktisk idet jeg startede med fjeldvandring i 1969 og jeg har stort set været på fjeldtur hvert år lige siden. I sterten var det udstyr man kunne købe ikke det letteste så jeg har vandret flere ture på op imod en måneds varighed med en stertvægt på 36 kg i rygsækken. I vore dage er der heldigvis kommet megen grej på hylderne der er meget lette så de sidste ture jeg har vandret har jeg kun båret rundt på 12-14 kg. Men, den megen vægt på mine skuldre har påvirket mine fødder som med årene var blevet noget flade med nedsunken forfod. Jeg har prøvet forskelligt og også indlæg, men fandt så til sidst på, at gå i barfodssko både til hverdag og på tur og efter nogle måneder fik jeg styrket mine fødder så jeg nu ikke har gener mere.

Outsite nr. 47 - november ’26

Nu bruger jeg disse vandrestøvler ...

Vivobarefoot Tracker Forest ESC Vivobarefoot Tracker Forest ESC er ikke en støvle for alle – men for de rigtige fødder og de rigtige ture er den noget nær perfekt. Det er en ægte barfods-vandrestøvle med nul-drop, bred tåboks og en fleksibel sål, der giver maksimal jordkontakt og naturlig bevægelse.

Pasform og komfort Det første man lægger mærke til, er tåboksen: stor, rummelig og fri. Her kan tæerne brede sig, og foden kan bevæge sig, som naturen har tiltænkt det. Sålen er ultratynd (2,5 mm) men forstærket med hele 7 mm dybe dupper, hvilket giver både fleksibilitet og greb.

Det betyder også, at man mærker sten og rødder mere direkte end i klassiske støvler – en fordel for dem, der ønsker jordføling, men en udfordring for dem, der er vant til polstring og støtte. Tracker Forest ESC kræver tilvænning, især hvis man kommer fra traditionelle støvler med høj hæl-til-tå drop. Men når læderet og gummiet først former sig efter foden, sidder de tæt, fleksibelt og behageligt. Til gengæld kan læderet blive varmt på sommerdage over 25 grader, og snøresystemet er lidt tungt at arbejde med.

Ankelstøtte Skaftet er højt og beskytter godt mod grene, krat og stænk, men ankelstøtten er minimal. Støvlen er bygget til naturlig bevægelse – ikke til at fastholde eller stabilisere anklen under tung oppakning. For vandrere med svage eller skadeudsatte ankler kan det være en begrænsning. Til gengæld giver det stor bevægelses‑ frihed og en mere “barfodet” følelse, også i ujævnt terræn.

Greb og terræn Den store styrke ved Tracker Forest ESC er grebet. Michelin-ydersålen med de dybe 7 mm dupper bider sig fast i grus, jord og stejle stier, og selv på løst underlag føles de sikre. De klarer sig fint i regnvåde skove og på klipper, men is og glatte sten er ikke deres stærke side. På flade, menneskeskabte stier kan dupperne virke lidt knoldede og overdimensionerede.

Vejr og holdbarhed Støvlen er vandafvisende, men ikke 100 % vandtæt – der er ingen membran. Læderet holder godt til byger og våde stier, men kræver jævnlig pleje og imprægnering. Til gengæld giver det naturlig varme i køligt vejr, så støvlen egner sig godt til forår, efterår og milde vinterdage. Bliver de først gennemblødte, tørrer de langsomt. Holdbarheden er god i overdelen med vildlæder og gummiforstærkninger, men Michelin-gummiet på sålen slides hurtigere end på tungere støvler. Efter 400–500 km kan man forvente synligt slid på dupperne. Heldigvis tilbyder Vivobarefoot en resålingsservice i samarbejde med https://www.revivo.com.

Konklusion Tracker Forest ESC er en kompromisløs barfods-støvle til vandrere, der ønsker naturlig bevægelse, fleksibilitet og jordkontakt frem for maksimal støtte og polstring. Den er robust, komfortabel på den rigtige fod, og leverer noget af det bedste greb, vi har oplevet i kategorien. Til gengæld er den dyr, tungere end mange andre barfodsmodeller og kræver både tilvænning og vedligehold.

Kort sagt: + Fantastisk jordføling og greb + Bred tåboks og nul-drop for naturlig gang + Robust vildlæder og fleksibel sål – Minimal støtte og polstring – Bliver varm i høje temperaturer – Langsom tørring og begrænset holdbarhed på sålen Bedst til den erfarne, minimalistiske vandrer, der vil tættere på terrænet – og som ikke er bange for at gå egne veje og være lidt anderledes.

Outsite nr. 47 - november ’26

Teva Terra Fi Lite Vejl. 899,-

100

Outsite nr. 47 - november ’26

info@fritidsagenten.dk +45 4447 9094

Freeze dried adventure food for camping, hiking and expeditions Cooked & freeze dried using real ingredients Lightweight, quick & easy to prepare – just add water! Nutritionally balanced with no artificial flavours or MSG

For more information visit:

summittoeat.com

101

Outsite nr. 47 - november ’26

OUTSITE

Bålopskrifter

102

Outsite nr. 47 - november ’26

103

Outsite nr. 47 - november ’26

Bålmad Der er mange der efterspørger bålretter og det er meget forståeligt for noget af det hyggeligste jeg selv oplever på ture er netom bålmaden. Men ikke kun båmaden i sig selv, jo også den, men også de gode snakke der altid spontant opstår rundt om bålet når maden tilberedes. Jeg har derfor sat mig for, at eksperiementere med forskellige retter der egner sig til, specielt jerngryden eller en Dutchoven. Selvfølgelig kan man bare hive en helt almindelig opskrift ned fra hylden med kogebøger, men så opdager man ofte, at der er noget der er for besværligt eller noget man ikke kan transportere. Jeg har derfor forsøgt at lave nogle opskrifter der er velegnede til bålet der ikek lige er placeret i haven få meter fra køkken og køleskab. For at gøre det endnu lettere, så har jeg lavet nogle huskelister og andet der, forhåbentlig, vil gøre det lettere derude. Jeg håber at I kan bruge nogle af dem - de har være sjove at lave så derfor fortsætter jeg med rubrikken bålmad her i magasinet. Har du nogle gode bålopskrifter? Det skal imidlertid ikek forhindre jer læsere i at sende os nogle af jeres gode bud på bålmad til standlejren elelr shelterturen! Send gerne ind til magasinet på mail: rene@ljunggrens.dk

104

Outsite nr. 47 - november ’26

Toscansk Beef Straccato By Ljunggren Ingredienser (6 portioner) • • • • • • • • • • • •

900 g oksebov eller okseklump (evt. i store stykker à 3–400 g) 1 spsk olivenolie 1 løg, hakket 2 gulerødder, hakket 2 stilke bladselleri, hakket 3 fed hvidløg, finthakket 5 dl oksebouillon (terning + vand kan bruges) 1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g) 1 tsk tørret rosmarin 1 tsk tørret timian Salt og peber efter smag 2 spsk frisk persille, hakket (til pynt)

Fremgangsmåde ved bålet

Toscansk Beef Straccato i Dutch-oven over bål En klassisk italiensk simreret – nu tilpasset til bålkøkkenet. Langtidssimret oksekød, der falder fra hinanden, i en dyb tomat- og urtesauce. Perfekt som fællesmåltid på lejrtur eller i haven ved gløderne. Jeg synes at det er en rigtig lækker ret der fint egner sig til efterårsturen eller til turen i vikingehuset men også på en sheltertur.

1. Forbered bålet: Lav et godt bål og brænd det ned til stabile gløder. 2. Brun kødet: Stil Dutch oven direkte på gløderne. Hæld olivenolie i, krydr kødet med salt og peber, og brun det godt på alle sider. Tag kødet op. 3. Sautér grøntsager: Kom løg, gulerødder, selleri og hvidløg i gryden. Steg i ca. 5 min., til de bliver bløde. 4. Byg retten: Læg kødet tilbage i gryden. Hæld bouillon og tomater over, tilsæt rosmarin og timian. Rør rundt. 5. Langtidssimring: Læg låg på Dutch oven. Placer nogle gløder ovenpå låget og lad retten simre stille i 3–4 timer. Tjek jævnligt og læg nye gløder på toppen for at holde varmen. 6. Klargør til servering: Når kødet er mørt og falder fra hinanden, trækkes det i strimler med to gafler direkte i saucen. 7. Servering: Pynt med frisk persille og spis med brød, polenta eller pasta.

105

Outsite nr. 47 - november ’26

Tips til turen Glødekontrol: Placer de fleste gløder under gryden og lidt ovenpå låget for jævn varme. Meal prep: Skær grøntsagerne hjemme og pak i poser/bøtter, så det er hurtigt at gå i gang ved bålet. Tilbehør: Server med brød, pasta eller kartoffelmos, alt efter hvad der passer bedst til lejren. Restemad: Straccato smager endnu bedre dagen efter – kan lunes forsigtigt over gløder.

• • • •

Tilberedning ved bål: ca. 4 timer + tid til at få gløderne klar Portioner: 6

Her får du pakkeliste + tidsplan ved bålet til Toscansk Beef Straccato i Dutch oven: Pakkeliste til Beef Straccato på bål Hjemmefra (forberedt og pakket) 900 g oksebov/okseklump 1 løg, hakket (eller helt til bålet) 2 gulerødder, hakket 2 stilke bladselleri, hakket 3 fed hvidløg, finthakket

• • • • •

106

Outsite nr. 47 - november ’26

• • • • • • • •

1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g) 1 bouillonterning (okse) 1 tsk tørret rosmarin 1 tsk tørret timian 1 spsk olivenolie (i lille flaske) Salt og peber (små bøtter) Frisk persille til pynt (evt. pakket i fugtig køkkenrulle/pose) Tilbehør: brød, pasta eller kartoffelmos (kartofler kan også koges i Dutch oven)

I lejren • • • • • •

Dutch oven med låg Låg-løfter eller grillhandsker Skærebræt + kniv (hvis grøntsager først klargøres ved bålet) Træske til at røre i gryden Skåle og gafler/skefulde til servering Tænger/gaffel til at trække kødet i stykker

Til bålet • • •

Godt bål, brændt ned til gløder Ekstra brænde til lang simretid Skovl eller tang til at lægge gløder på/ af låget

Marokkansk-inspireret lammehals i Dutch oven By Ljunggren

•

Frisk koriander eller persille til pynt

Tilberedning over bål (Dutch oven)

Marokkansk-inspireret lammehals i Dutch oven med saltet citron, grønne oliven og spidskommen Denne braiserede gryderet kombinerer lam, varme krydderier, syrlig saltet citron og fyldige grønne oliven. Retten er lige så oplagt til køkkenet derhjemme som til bålturen med en Dutch oven – og røgen fra bålet giver en ekstra dimension til smagen.

Ingredienser (4 personer) • • • • • • • • • • • • •

900 g lammehals (med ben) 2 spsk olivenolie 1 stort løg, skåret i skiver 4 fed hvidløg, hakket 1 spsk friskrevet ingefær 2 tsk stødt spidskommen 1 tsk stødt koriander ½ tsk røget paprika 1 saltet citron, finthakket (uden kerner) 2,5 dl grønne oliven uden sten (hele eller halverede) 2,5 dl lamme- eller hønsebouillon 1–1½ dl vand (eller mere efter behov) Salt og sort peber efter smag

1. Tænd bål og lav et godt glødelag. 2. Brun kødet i olien i Dutch oven, tag det op. 3. Steg løg, hvidløg og ingefær, tilsæt krydderierne. 4. Læg kødet tilbage, tilsæt citron, oliven, bouillon og vand. 5. Læg låg på og stil gryden på gløderne. Læg evt. gløder på låget for ovneffekt. 6. Simrer i 3–3½ timer. Flyt gryden lidt undervejs for jævn varme. 7. Tag låget af til sidst, hvis saucen skal reduceres.

Alternativer til lammehals • • • • • •

Hvis du ikke kan skaffe lammehals, kan du bruge: Lammeskank (3–4 timer, meget saftigt) Lammebov (ca. 3 timer, mere kød, mindre fedt) Lammebryst/slag (2½–3 timer, fedt og fyldigt) Oksebov/tykkam (3½–4 timer, kraftig oksekødssmag) Kyllingelår med ben (1½–2 timer, lettere ret)

Serveringsforslag Server retten med couscous, bulgur eller et godt stykke brød til at suge den aromatiske sauce op. Tilberedningstid: 2½–3 timer (lam) Forberedelsestid: 20 minutter Samlet tid: ca. 3 timer

107

Outsite nr. 47 - november ’26

Caveman style" Bøf

By Ljunggren

Nu har vi vist fået nok af retter tilberedt i Dutch-oven elelr anden gryde! Nu skal vi have ordentlig vildmarksmad så tilbage til basic og nogle ordentlige bøffer, og nu tænker du sikker bøffer stegt på en grillrist over bålet? Men nej! Vi skal have rigtige bøffer. Ikke noget med pålæg - rigtige bøffer er på over 500 g. Ultimative bøffer på en ultimativ tilberedningsmetode så derøm dig tilbage til stenalderen! 108

Outsite nr. 47 - november ’26

109

Outsite nr. 47 - november ’26

Hvad er “Caveman Style” i grillning? Caveman cooking handler om at vende tilbage til de oprindelige madlavningsmetoder – og caveman steak grilling er præcis det: bøffer, der bliver stegt direkte på gløderne. Disse “ur-bøffer” – også kaldet tomahawk steak, dirty steak eller fire steak – er tykke udskæringer af kød, der bliver lagt direkte på trækul eller hårdttræsbriquetter. Det lyder vildt, men metoden er faktisk overraskende enkel: Salt kødet grundigt, og læg det derefter direkte på gløderne. Resultatet er en mørk, karamelliseret skorpe med en saftig, blød og sødlig kerne. For at få det bedste resultat er det vigtigt at bruge tykke, kvalitetsudskæringer. Det sikrer en jævn tilberedning – og en langt bedre smag.

Topvalg til Caveman Steak Ribeye (entrecote)

Den klassiske caveman-bøf Masser af intramuskulært fedt (marmorering), som smelter ved høj varme og giver saft og smag.

Fedtkanten beskytter kødet mod gløderne. Tyk udskæring (4–5 cm) anbefales. Tip: En ribeye på ben (tomahawk) er ideel – den ser dramatisk ud og klarer varmen perfekt. Porterhouse eller T-bone

Okseinderlår/tyndsteg: For lidt fedt og for ensartet i struktur – egner sig bedre til stegning på pande eller grillrist. Marineret kød: Marinaden brænder nemt på ved så høj varme.

Kendetegn ved “Caveman Cooking” Der er flere særlige træk, der adskiller caveman-grillning fra andre grillmetoder: 1. Naturlig grillning I modsætning til almindelig grillning, der ofte bruger kul med tilsætningsstoffer, handler caveman-metoden om at grille som vores forfædre – direkte over et rent, naturligt bål. Ved at bruge additivfri trækul eller hårdttræsbriquettes undgår du kemiske rester på kødet og får samtidig en bedre, renere smag. 2. Enestående smag Hårdttræsbriquettes kan blive ekstremt varme og giver derfor en fantastisk karamellisering på ydersiden af kødet. Det høje varme-niveau sørger også for, at kødet bliver gennemstegt jævnt og hurtigt – så du får en saftig bøf med perfekt stegeskorpe. 3. Enkelhed

Undgå disse typer

Der findes næppe en enklere måde at tilberede en bøf på.

Filet (mørbrad): For magert – tørrer hurtigt ud ved direkte varme.

Du skal blot salte kødet, tænde et bål og lægge bøffen direkte på gløderne – in-

110

Outsite nr. 47 - november ’26

gen grillriste, ingen termostater, ingen lange ventetider. Et par minutter på hver side, og du har en steak som i stenalderen. Caveman steak er også en sjov og imponerende måde at grille på, når I er mange. Det går hurtigt at lave mange bøffer, og selve synet af kød direkte på ilden er en oplevelse i sig selv. Når bøfferne er færdige, kan de skæres i skiver og serveres på et fad med BBQeller chilisauce – et ægte showstopper-måltid.

Sådan griller du Caveman Steak

Brug trækul uden petroleumstilsætning – fx naturkul eller hårdttræsbriquettes. Du kan også bruge rent træ, så længe du kan få varmen højt nok.

Vælg det rigtige kød For den fulde “ur-grill” fornemmelse anbefales en porterhouse eller ribeye med ben – gerne ca. 5 cm tyk. Alternativer kan være mørbrad, striploin, flank steak eller endda skirt steak, hvis du vil have en lettere ret.

Krydring Salt og peber er alt, du behøver. Gnid kødet grundigt, gerne 12–24 timer før grillning, så smagen trænger ind.

Grundideen er simpel: Steg bøffen direkte på gløderne.

Outsite nr. 47 - november ’26

111

Grundidéen

Stegetemperatur (vejledende)

I stedet for at lægge bøffen på en rist over kullene, lægger du den direkte på gløderne. Det lyder vildt, men metoden giver en helt særlig smag: En mørk, karamelliseret skorpe udenpå – og en saftig, sødlig og mør kerne indeni.

Rød: 52–54 °C

Det kræver kun tre ting: kvalitetskød, naturligt trækul og varme nok.

Sådan gør du Vælg kødet: En tyk udskæring er vigtig – som nævnt, fx ribeye, porterhouse eller entrecote. Gerne 4–5 cm tyk. Krydr simpelt: Gnid bøffen godt med groft salt og friskkværnet peber. Gør det gerne et par timer før grillning. Lav et bål: Brug naturligt trækul eller hårdttræsbriquettes – uden tændvæske eller tilsætningsstoffer. Når kullene er rødglødende og næsten hvidt-askede, spreder du dem ud i et jævnt lag. På med kødet: Læg bøffen direkte på gløderne med en tang. Steg 3–5 minutter på hver side alt efter tykkelse og ønsket stegning. Ryst og hvil: Tag kødet op med en tang, ryst gløderne af, og børst let for overskydende aske. Læg bøffen på et fad, dæk løst med folie, og lad den hvile i 10 minutter, så saften fordeler sig. Skær og servér: Skær i skiver og servér med lidt BBQsauce, chiliolie eller bare som den er – røget, saftig og brutal.

112

Outsite nr. 47 - november ’26

Medium rare: 57 °C Medium: 63 °C Medium well: 68 °C Gennemstegt: 73 °C Brug gerne et digitalt kødtermometer – varmen er ekstrem, og kødet bliver hurtigt færdigt.

Sikkerhed og tips Brug grillhandsker og lang tang – varmen er intens. Fjern så meget aske som muligt, inden du lægger bøffen på. Læg ikke for mange bøffer på ad gangen – det er svært at styre varmen præcist. Husk: bedre lidt rød end overstegt – kødet eftersteger under hviletiden.

Oplevelsen Caveman steak er ikke kun mad – det er en oplevelse. En aften omkring bålet, hvor du hører det sprøde knas, mærker varmen mod ansigtet og dufter røgen blande sig med kødet. Det er urkraft, ild og smag i én og samme mundfuld.

113

Outsite nr. 47 - november ’26

Nostalgi i sin mest ikoniske form For 125 år siden begyndte Glud & Marstrand at producere de legendariske Madam Blå kaffekander, som har været fast inventar på kroer, i dagligstuer og kolonihaver helt op til i dag. Oprindeligt blev kanden lavet i 18 forskellige størrelser; den mindste blot til en enkelt kop og den største kunne lave hele 50 kopper kaffe. Der skulle en god solid kromutters overarm til at skænke kaffe fra sådan en balje. Suppleret af en lang række andre emaljeprodukter fra kopper og tallerkener til gryder og målebægre, udviklede Madam Blå sig til billedet på en kulturhistorisk epoke, og derfor har den også sin faste plads på Nationalmuseet. I 1966 indstillede man produktionen af de ikoniske emaljeprodukter, og Madam Blå blev hyldet med en lang nekrolog i Politiken d. 13. november.

20.000 dage senere vækker Nordisk Madam Blå til live igen. Ganske som de oprindelige 125 år gamle kopper og kander er Nordisk X Madam Blå håndlavede og unikke. De skriger nærmest på bålhygge, smil og lange snakke. Og de kan faktisk bruges direkte over åben ild. Skulle det få en bule, så er det bare et minde til samlingen, som du kan fortælle videre til dine børnebørn, når de finder dine vandrestøvler og din rygsæk med alt dit gamle grej på loftet. En del af charmen ved emaljeprodukter er netop uforgængeligheden. At hver brug efterlader et lille spor, en historie, som vækkes til live næste gang, du finder den frem. Hos Nordisk deler vi glæden ved at komme ud og skabe minder. Naturen er fuld af øjeblikke, der genoplives ved duften af friskbrygget kaffe.

Madam Blå – reborn by Nordisk

114

Outsite nr. 47 - november ’26

Mere end ”bare”” en camping butik Med i alt 4500 kvm under tag, er der udover autocampere og campingvogne også plads til en teltudstilling med både familie– og småtelte. Vi har alt du behøver til en tur ud i naturen, fra beklædning og fodtøj, til soveudstyr og kogegrej mm., samt mad til din hund. Kom forbi og kig, vi ligger kun 3 min fra motorvejen (afkørsel 40a), på Karolinevej 2C, 4200 Slagelse. Udvalgte mærker fra sortimentet:

Besøg vores webshop 115

Outsite nr. 47 - november ’26

116

Outsite nr. 47 - november ’26

Man skal bare blive ved med at gå og gå og gå Nettet boomer med nye vandreruter – og danskerne følger efter Af redaktionen – baseret på DR-artikel af Isabella Tvede og Kåre Rysgaard Møller, suppleret med baggrund og perspektiv Der var noget næsten profetisk over det, da Bamse i 1990’erne sang sig gennem Bamses Julerejse og konstaterede, at man bare skulle blive ved med at gå og gå og gå. Dengang var det børne-tv og livsvisdom i børnehøjde. I dag lyder det snarere som en folkelig opsummering af en bevægelse, der har taget Danmark med storm. For på ganske få år er vandring gået fra at være noget, “de særligt interesserede” dyrkede, til en udbredt og bredt favnende fritidsform. Coronapandemien blev for mange danskere det afgørende vendepunkt. Rejser blev aflyst, fitnesscentre lukkede, og pludselig lå skovene, kysterne og stierne der – åbne, gratis og tilgængelige. Og samtidig eksploderede mængden af digitale muligheder for at finde netop den tur, man havde lyst til.

blive kortlagt, genopdaget og gentænkt som vandreland. Bag platformen står kommunerne, Friluftsrådet og Naturstyrelsen, og formålet er enkelt: at gøre det lettere for flere at finde ud i naturen – uanset erfaring, fysisk form eller ambition. Projektleder Anna Schouboe Thøgersen fra Naturstyrelsen beskriver udinaturen.dk som en slags fælles overblik over Danmarks naturoplevelser. Her kan man søge på alt fra handicapvenlige ruter til ture, der egner sig til gang, ridning eller cykling. Man kan filtrere efter shelterpladser, teltmuligheder, afstande og terræn. Det lyder måske teknisk. I praksis er det en invitation: Her er dit land – vælg din vej.

Et Danmark foldet ud i ruter

Fra lokalkendskab til landsdækkende overblik

I dag rummer platformen udinaturen.dk knap 22.000 kilometer vandreruter. Det er mere end en fordobling siden 2021, hvor tallet lå omkring 10.500 kilometer. Det er ikke bare et imponerende tal – det er et udtryk for, at hele landet er ved at

Tidligere var vandring ofte bundet til det nære. Man gik “sin” rute. Den samme skov, den samme sø, den samme grusvej. Ikke fordi man manglede lyst til variation, men fordi inspirationen og overblikket manglede.

117

Outsite nr. 47 - november ’26

Det er netop her, de digitale platforme har flyttet noget fundamentalt. Når kommuner, naturforvaltere og frivillige løbende uploader nye ruter i den fælles GeoFA-database, vokser mængden af muligheder – og kvaliteten af information.

drerne spredt mere ud og der bliver bedre muligheder for at gå nye veje. Alle vandreorganisationerne inkl. Outsite og DVL er begejstrede for de nye tiltag.

Pludselig kan man opdage en gammel kirkesti på Midtsjælland, en ny trampesti gennem engene i Vestjylland eller en sammenhængende kystvandring på Møn. Små, lokale stykker af Danmark bindes sammen i et større narrativ: et land, man kan gå på tværs af.

Men betyder det, at alle skal følge en rute?

Vandring som ny folkesport Eller det er det jo egentlig ikke, men med flere markerede stier får man van-

118

Outsite nr. 47 - november ’26

Nej, naturligvis ikke. Mange går stadig bare ud ad døren og lader benene bestemme. Men for andre er ruten selve nøglen. Den giver tryghed, variation og inspiration. Den bryder vanen og åbner nye landskaber – også mentalt. Som Dorrit Christensen formulerer det: Ofte ender man med bare at gå den tur,

man kender. Med ruterne får man et venligt skub til at gå et andet sted hen.

Kroppen, hovedet og horisonten Vandringens popularitet handler ikke kun om naturromantik. Den handler også om noget meget konkret: sundhed. Fysisk styrker gang hjertet, kredsløbet og muskulaturen. Det er skånsomt, men effektivt. Mentalt virker vandring som en modgift mod tempo, støj og konstant tilgængelighed. Flere forskningsprojekter – både danske og internationale – peger på, at regelmæssig ophold i naturen reducerer stress, forbedrer koncentration og øger følelsen af sammenhæng og mening. Når tempoet sænkes, får tankerne plads. Når kroppen arbejder rytmisk, falder sindet til ro.

Bare én tur mere Efter juledage med tunge måltider og stillesiddende stunder kan en lang gåtur virke som det mest enkle og mest radikale valg på én gang. Ingen planer, ingen præstation – bare bevægelse. Og måske er det netop derfor, vandringen har bidt sig fast. Den lover ikke forvandling, men gentagelse. Ikke hastighed, men vedholdenhed. Så når kortet folder sig ud på skærmen, og stierne ligger der i tusindvis, er budskabet stadig det samme som i 1990’erne: Man skal bare blive ved med at gå. Og gå. Og gå.

Og netop derfor er vandring blevet så bred en bevægelse. Den kræver ikke dyrt udstyr, særlige færdigheder eller medlemskab. Man skal i princippet bare kunne gå – og have lyst til at blive ved lidt længere.

Naturforståelse i skridthøjde Hos Naturstyrelsen håber man, at de mange nye ruter ikke kun fører til flere skridt, men også til større forståelse. For når man bevæger sig langsomt gennem landskabet, opdager man detaljerne: planterne, fuglene, sporene, årstidernes skiften. Det er i den stille gentagelse – skridt for skridt – at forbindelsen opstår. Forståelsen af, at naturen ikke er noget “derude”, men noget vi er en del af. Og i en tid, hvor biodiversitet og naturbeskyttelse er under pres, er netop den erkendelse afgørende.

119

Outsite nr. 47 - november ’26

Kungsleden syd – fra Nikkaluokta til Vakkotavare

En vandring gennem det sydlige Kebnekaiseområde I mange år har vi vandret op Kungsledens nordligste strækning og der har du måske også vandret? Måske kan du nu tænke dig at vandre næste strækning videre mod syd? Vi annoncerer i år en tur der fører dig længere ned gennem fjeldområdet med start i Nikkaluokta og med endestation i Vakkotavare. 120

Outsite nr. 47 - november ’26

Ny tur på programmet! Vandretur på Kungsleden - Special

Kungsleden er en vandrerute i Nordsverige, der tager os fra Nikkaluokta til Vakkotavare og Stora Sjöfallet. Turen er forholdsvis let fjeldvandring, så der kræves kun almindelig kondition, men vær opmærksom på, at vi vandrer og overnatter i telt. Undervejs skal vi nyde brusende og flotte elve, bjergtagende fjelde, enorme udsigter og unik vandring i Lapland. Desuden vil vi opleve dyrelivet og en natur, der er så ren, at vi kan drikke, direkte fra elve og søer. Læs mere her!

121

Outsite nr. 47 - november ’26

Turen er anderledes og en del lettere at vandre end den nordlige strækning. Fjeldene er lidt lavere med god og vid udsigt over fjeld og fjeldbirkeskov og du vil derfor opleve an anden og mere vildmarksagtig dimension af fjeldområdet. Turen kan sagtens stå alene. Du behøver altså ikke at have vandret den nordlige strækning for at være med, men har du det kan denne tur måske være dit næste skridt på at vandre hele Kungsleden over nogle somre. Det er tidlig morgen i Nikkaluokta. Duggen hænger i græsset, og sollyset falder skråt ind over dalen. Et par vandrere spænder rygsækkene og begiver sig vestpå, ind i fjeldenes rige. Foran dem ligger 110 kilometer af Sveriges mest berømte vandrerute – Kungsleden, fra Nikkaluokta til Vakkotavare. En strækning, der fører gennem Kebnekaisemassivet og videre sydpå mod søer, elve og fjeldskove i Stora Sjöfallets udkant.

122

Outsite nr. 47 - november ’26

Nikkaluokta – Kebnekaise Fjällstation (19 km) Stien begynder blidt, gennem birkeskov og åbne myrer. Her, hvor dalene mødes, mærker man straks fjeldenes tilstedeværelse – et roligt, men alligevel mægtigt landskab. Efter en times vandring når man bredden af Ladtjojaure, en klar fjeldsø omgivet af stejle sider. Mange vælger at tage båden over søen og spare nogle kilometer, mens andre følger stien hele vejen rundt. Vandet er blikstille, og i det fjerne toner konturerne af Kebnekaise frem – Sveriges højeste bjerg. Ved søens vestende begynder opstigningen mod Kebnekaise Fjällstation, hvor dalen snævres ind mellem høje fjelde. Lyden af elven følger én hele vejen, og når man når frem, åbner der sig en lille fjeldoase med hytter, restaurant og sauna. Fjällstationen er et sted, hvor mange bliver en dag eller to – for at bestige bjerget, udforske dalene eller blot mærke fjeldlivet. Fra terrassen ser man ofte vandrere ankomme i regn eller sol, slid-

te men smilende. Det er et særligt sted, hvor civilisation og vildmark mødes.

Singi – Kaitumjaure (13 km)

Kebnekaise – Singi (14 km)

Fra Singi går ruten sydpå gennem et mere stille og uberørt landskab. Færre mennesker vandrer denne vej, og man mærker straks, at man forlader de travleste fjeldstrøg.

Stien mod Singi følger Laddjuvággi, en bred U-dal dannet af gletsjere under sidste istid. Det er et klassisk fjeldlandskab – sten, vand og græs, alt formet af is og tid. På klare dage ser man de høje tinder omkring Kebnekaise bag sig, mens nye fjeldsider rejser sig mod syd. Vegetationen bliver lavere, vinden køligere, og snart dukker Singi Fjällstuga op i dalens åbning. Singi ligger strategisk, hvor stierne fra Kebnekaise, Sälka og Kaitum mødes. Her er man midt i hjertet af Laplands fjelde. Om aftenen samles vandrere i hyttens varme, hvor samtaler på svensk, tysk, fransk og dansk flyder naturligt sammen. Udenfor vandrer rensdyr forbi, og lyset fra midnatssolen får fjeldene til at gløde i kobberrøde toner.

Stien følger dalen ned mod Kaitumelven, som slynger sig bred og klar mellem birkeskov og enge. Det er et blidere fjeld, hvor græs og mos dominerer, og hvor rensdyr græsser tæt på stien. Terrænet er let, men alligevel varieret – små stigninger, åbne udsigter, og konstant lyden af rindende vand. Ved Kaitumjaure Fjällstuga ligger man direkte ved søens bred, omgivet af en lav birkeskov og med udsigt til fjeldtoppe i det fjerne. Aftenerne her er rolige. Man hører måske en fjeldvåge skrige over dalen eller ser fisk springe i søen. På vindstille dage spejler fjeldene sig i vandet, og man føler, at verden står stille.

123

Outsite nr. 47 - november ’26

Kaitumjaure – Teusajaure (9 km) Fra Kaitumjaure følger stien elven et stykke, inden den begynder at stige let mod sydøst. Derfra falder den brat ned mod søen Teusajaure, en af Kungsledens smukkeste søer. Her ligger en lille hytte og en bådeplads. For at fortsætte skal man over søen – enten ved at ro selv (der er tre robåde, så der altid er mindst én på hver side), eller ved at lade hytteværten sejle én over med motorbåd. Det er en stille overfart. Søen ligger omgivet af stejle fjeldsider, og man kan ofte se små vandfald, der styrter ned i vandet. Når båden når den modsatte bred, føles det, som om man har krydset en grænse. For her begynder opstigningen mod Vakkotavare – turens sidste etape.

Teusajaure – Vakkotavare (15 km) Stien stiger stejlt op gennem birkeskoven. Det er turens mest krævende strækning, men også en af de smukkeste. Man forlader trægrænsen og når op på et højt plateau, hvor fjeldene igen åbner sig. Bag sig ser man Teusajaure-søen ligge som et spejl langt nede i dalen. Foran begynder landskabet at hælde mod syd, og man aner snart det store vandsystem Stora Lulevatten, der ligger som et hav i horisonten.

124

Outsite nr. 47 - november ’26

Ved Vakkotavare Fjällstuga slutter ruten. Her ligger hytten på en lille pynt, omgivet af fyrreskov og med en enestående udsigt over søen. For mange er dette slutpunktet på en klassisk fjeldvandring – et sted, hvor man lægger rygsækken og lader stilheden fylde alt.

Naturen og geologien langs ruten Landskabet mellem Nikkaluokta og Vakkotavare viser næsten hele spekteret af Laplands fjeldnatur: • Høje alpine områder omkring Kebnekaise med blanke klippeflader og snefelter. • Brede U-dale, udskåret af isen, med moræner og flade elvetrag. • Frodige birkeskove langs Kaitumelven og Teusajaure. • Geologien fortæller en lang historie om istidens kræfter – hvordan gletsjere har slebet fjeldene, efterladt moræner og formet søerne, som nu spejler himlen. Floraen skifter med højden: I dalene vokser dværgbirk, blåbær og multebær, mens højfjeldet dækkes af rypelyng, fjeldsiv og mosser. I juli står blomsterne i fuldt flor – fjeldvalmue, moskusurt og alpeviol. Dyrelivet er diskret men mangfoldigt: Rensdyrflokke bevæger sig langs de gamle trækveje, fjeldryper letter fra stien,

og lejlighedsvis ses kongeørn svæve over Kaitumdalen. I sensommeren trækker elgene op i birkeskovene for at græsse.

Fjeldliv og overnatning Langs hele ruten ligger Svenska Turistföreningens (STF) fjeldhytter med køkken, køjer, brændeovn og små proviantbutikker. Ved Kebnekaise, Singi, Kaitumjaure, Teusajaure og Vakkotavare kan man overnatte i hytter eller slå telt op i nærheden. Teltning er tilladt overalt, så længe man holder god afstand til hytterne. Vand findes overalt – elve og bække giver klart drikkevand, blot man tager det opstrøms for hytterne. Sæsonen løber fra midt juli til midt september. Tidligt på sommeren kan sne ligge i skyggefulde passager, mens sensommeren byder på klar luft, gule birketræer og ingen myg. Et landskab med samisk tilstedeværelse Kungsleden krydser områder, der har været brugt af samerne i århundreder. Rensdyrflokkene, man møder undervejs, tilhører lokale samebyer, som bruger fjeldene til sommergræsning. Gamle flytteveje, fangstpladser og stensætninger findes stadig langs ruten. Det giver vandringen en ekstra dimension – en følelse af at være gæst i et landskab, hvor mennesket altid har levet i respekt for naturens rytme.

Et sidste blik fra Vakkotavare Når man står ved Vakkotavare og ser ud over Stora Lulevatten, mærker man en særlig ro. Vandet ligger som sølv under de høje fjelde, og vinden bærer duften af fyr og fjeldmos. Efter en uge på stien er verden blevet enkel: gå, spise, hvile, gå igen. Man har lært fjeldets tempo – langsomt, tålmodigt, uden hast.

Kungsleden fra Nikkaluokta til Vakkotavare er ikke en dramatisk rute med store pas eller ekstreme højder. Den er snarere en stille rejse gennem fjeldenes dagligdag – gennem landskaber, der ændrer sig i små nuancer og viser, at det enkle kan være det største. Sensommer og efterår i fjeldene Når august går på hæld, forvandler landskabet sig næsten fra dag til dag. Birkenes blade skifter fra grønt til gyldent, fjeldheden bliver rustrød, og luften får en klarhed, der skærer som glas. Nætterne bliver mørkere, og i de høje dale kan man se rimfrost om morgenen. Fuglene trækker sydpå, og rensdyrene samler sig i større flokke. Stillheden bliver dybere, og vandrerne færre. At gå her i september er som at bevæge sig gennem en langsom afsked. Fjeldet lukker sig, men på sin egen rolige måde – med farver, lys og en duft af efterår. Når man står på højderyggen over Teusajaure og ser mod syd, kan man mærke, at fjeldene tager en sidste indånding, før vinteren lægger sit tæppe. Og i det øjeblik forstår man, hvorfor så mange vender tilbage: Ikke for at nå et mål, men for at opleve naturens forandring – igen og igen.

Fakta: Kungsleden – Nikkaluokta til Vakkotavare • • • • • • •

Længde: ca. 110 km Varighed: 7–9 dage Højeste punkt: ca. 900 m (mellem Teusajaure og Vakkotavare) Overnatning: STF-hytter ved Kebnekaise, Singi, Kaitumjaure, Teusajaure og Vakkotavare Sæson: midt juli – midt september (sensommer anbefales for ro og farver) Transport: Bus fra Kiruna til Nikkaluokta / fra Vakkotavare til Gällivare Kort og info: www.svenskaturistforeningen.se

125

Outsite nr. 47 - november ’26

Söderåsen og Klöva Hallar – Skånes dramatiske kløfter By Ljunggren

126

Outsite nr. 47 - november ’26

Test af Majestic H

127

Outsite nr. 47 - november ’26

Et af Sydsveriges mest dramatiske landskaber vinder vi i og ved Söderåsens nationalpark. Söderåsen er et godt udflugtsmål for en weekendtur men pas på højsæsonen for her kan der være ganske mange mennesker både som dagsturister men også på overnatningspladserne.

I parken kan man møde både isfugl, vandstær og kernebider – og med lidt held spotte lille fluesnapper i skovens dyb.

Men, både forår og efterår er fine perioder at besøge området i, men lad os se på hvad det egentligt rummer af oplevelser og i det følgende vil jeg fokusere på en lidt overset kløft.

Klöva Hallar Midt i Skåne, hvor mange ellers forbinder landskabet med flade marker og åbne vidder, rejser Söderåsen sig som en grøn højderyg. Her finder vi Skånes højeste punkt, 212 meter over havet, og nogle af Nordeuropas mest imponerende sprækkedale. De fleste besøgende søger til Skäralid, hjertet af Söderåsens nationalpark. Men blot få kilometer væk venter en søsterkløft, som er mindst lige så dramatisk – og langt mere fredelig. Klöva Hallar er Skånes skjulte Grand Canyon, hvor stejle klippevægge, skovklædte plateauer og en rislende bæk skaber en verden af både natur og sagn.

En levende løvskov Söderåsens nationalpark, oprettet i 2001, er i dag en del af Nordeuropas største sammenhængende løvskov. Bøgeskoven dominerer, men der er også gamle ege, aske og lindetræer. Her får dødt ved lov at blive liggende, og det giver plads til mosser, svampe, insekter og fugle.

128

Outsite nr. 47 - november ’26

Vandstær (Cinclus cinclus)

Fra udsigtspunktet Kopparhatten kan man skue ud over Skäralids dramatiske kløft, mens den cirkelrunde Odensjön i Nackarpsdalen fortæller om en geologisk fortid, hvor søer og slugter blev skabt af istider og vandmasser.

Sagn fra Klöva Hallar Klöva Hallar er ikke kun skabt af istider og tektoniske kræfter – dalen er også vævet af ord, myter og hvisken mellem træerne. Her siges Lia-spøgelset at vandre; ånden af en husmand, der sled sig selv halvt ihjel på de stejle marker, og som aldrig fandt ro. Under de blodige svensk-danske krige fortælles det, at en ung snaphane-pige forsvarede sin ære med et enkelt skub – og en svensk soldat styrtede i dybet. Og mest forunderlig er historien om jomfruen Vena, der hviler et sted under jorden med en guldkæde lige så lang som hende selv.

Graven er aldrig blevet fundet. Sagnet lover rigdom, men advarer også: den, der graver, risikerer at miste forstanden. For børnene er fortællingen dog en gave – en skattejagt i skovens mulm, hvor fantasien løber fri.

Geologiens hemmeligheder At Söderåsen rejser sig, skyldes kræfter langt under vores fødder. Söderåsen er en horst som er et opragende parti af jordskorpen begrænset af forkastninger. Typiske horste er bl.a. Bornholm og de skånske og hallandske åse som Hallandsåsen, Söderåsen, Kullen, Romeleåsen m.fl.

Zonen markerer grænsen mellem det gamle Baltiske skjold mod nord og det yngre Europæiske kontinent mod syd. For omkring 200 millioner år siden, da superkontinentet Pangæa brød op, blev zonen udsat for voldsomme spændinger. Det skabte forkastninger, sprækkedale og et væld af vulkaner – over 150 i alt, hvoraf omkring 50 stadig kan ses i Skåne i dag. De fleste havde stromboliansk karakter, altså små, men konstante udbrud.

Resterne af vulkanen Rallate

Hele området ligger på den geologiske brudlinje Sorgenfrei–Tornquistzonen, som strækker sig fra Nordsøen gennem Skåne og helt til Sortehavet.

Et af de mest tydelige spor finder man ved Rallate, blot 1,5 km syd for Söderåsens nationalpark. Her står basaltpillerne fra en vulkanpibe stadig som sorte søjler i terrænet – et frossent minde om jordens indre kræfter.

129

Outsite nr. 47 - november ’26

130

Outsite nr. 47 - november ’26

131

Outsite nr. 47 - november ’26

Juratiden i korte træk Tidsperiode: 201–145 mio. år siden Klima: Varmt og fugtigt, med højt havniveau Kontinenter: Pangæa brød op i Laurasia og Gondwana Dinosaurer dominerede på land, store havkrybdyr i havene, og de første fugle opstod

• • • •

Söderåsens forbindelse til Jura er tydelig idetbjergarterne stammer fra Juratidens afslutning, hvor tektoniske bevægelser skabte en stor “dome” – den højderyg, vi i dag kender som Söderåsen. Samtidig er området kendt for sine fossiler, især rester af havdyr, som vidner om en tid, hvor store dele af Skåne lå dækket af hav. Klåveröd shelter

132

Outsite nr. 47 - november ’26

Vandring med eftertanke

En vandring i Klöva Hallar begynder ofte på Skåneleden, som snor sig gennem dalen. Undervejs træder man i gamle hulveje, dybe spor dannet af mennesker, dyr og vogne gennem århundreder. De fortæller om en tid, hvor transport var hårdt slid – ofte blot med fodlapper som beskyttelse. Når man når kanten, åbner udsigten sig: et grønt hav af løvtræer, der strækker sig så langt øjet rækker. Om vinteren afslører de nøgne grene de stejle klipper, især ved Soffabacken, hvor klatrere finder udfordringer. Fra marts til juli er området dog lukket af hensyn til ynglefuglene.

artister og lokale kærestepar, brændte ned i 1977.

Klövabækken – liv i dalbunden I dalens bund løber Klövabækken, med sit rene, mørke vand. Her trives vårflueog slørvingelarver, og både ørred og elritsa gyder i det iltrige vand. Vandstæren dykker frygtløst efter føde, selv når is og sne lægger låg over skoven. Langs bækken breder duften af fugtig muld sig, og på nordsiden vokser ramsløg – en delikatesse for den, der samler vild mad.

I dag står kun ruinerne tilbage, men området vidner stadig om en tid, hvor dans og musik fyldte slugten med liv.

Sådan finder du Klöva Hallar • • •

Med bil: Fra Klippan følg Stackarpsvägen (vej 1818) mod Klöva Hallar, hvor vejen ender ved en parkeringsplads. Med tog/bus: Nærmeste station er Klippan. Herfra er der ca. 5 km vandring. En fin rundtur er at parkere ved Klippan station, vandre til Skäralid eller Röstånga og tage bussen retur. Og glem ikke et stop på Konditori Fenix i Röstånga – en lokal klassiker.

Et sted for alle årstider

I slugten lever også sjældne arter som Nordlig fugleedderkop, også tapetserfugleedderkoppen (Atypus affinis), Sveriges eneste fugleedderkop.

Friluftsliv og faciliteter Klöva Hallar byder på oplevelser for både eventyrere og familier: • • • • •

Skåneleden krydser dalbunden og fortsætter mod Klöva mølle. Fra Krika skog udgår en gulmarkeret rundtur på ca. 5 km. Shelters findes både i Krika skog og nede i dalbunden, og her er det tilladt at tænde bål (husk grillkul). Parkeringspladser findes ved Krika skog, ved ruinerne af den gamle danserestaurant og ved Soffabacken. Den gamle danserestaurant, som i 1900-tallet tiltrak både verdenskendte

Klöva Hallar viser et nyt ansigt hver årstid. Foråret byder på frisk løv og fuglesang, sommeren på frodighed og varme. Efteråret maler slugten i rødt og guld, og vinteren lægger en kappe af sne og tåge over landskabet, så klipperne står nøgne og dramatiske.

Praktisk info Hvornår: Hele året – men adgangsforbud i dele af området fra marts til juli (ynglefugle). Ruter: Skåneleden og gul rundtur fra Krika skog. Faciliteter: Shelters, bålpladser, vandhaner ved Krika skog og ruinerne af danserestauranten. Klatring: Tilladt ved Soffabacken efterår og vinter. Transport: Parkeringspladser ved Krika skog, Soffabacken og dansrestauranten. Tog til Klippan station.

133

Outsite nr. 47 - november ’26

134

Outsite nr. 47 - november ’26

Langsom vandring i Norditaliens stille dale By redaktionen Selvguidede vandreferier med Outdoor Europe – hvor frihed, fordybelse og komfort går hånd i hånd Der er steder, hvor tiden går langsommere. Hvor bjergene står som tavse vidner til århundreders liv, og hvor lyden af en rislende bæk eller vinden gennem fyrretræerne er alt, hvad du hører i timevis. Det er i sådanne landskaber, Outdoor Europe inviterer dig på vandreferie – ikke for at sætte rekorder eller samle højdemeter, men for at finde ro, rytme og nærvær.

Et stille eventyr begynder Rejsen starter, som så mange gode vandreture gør, med noget enkelt. En ankomst til en lille dal, en kort introduktion, et håndtryk. Den lokale kontaktperson byder velkommen, gennemgår kort og GPS, og smiler, før han siger farvel: “Tag jer tid. Bjergene har stået her i tusinder af år. Der er ingen grund til at skynde sig.” Og så går man. Først gennem landsbyen, forbi et lille bageri og en håndfuld huse, hvor blomsterne hænger tungt fra altanerne. Så videre op ad stien, hvor duften af gran og muld bliver stærkere, og luften langsomt bliver køligere. Der er ingen guide, der styrer tempoet, og ingen bus, der skal nås. Du går, som du har lyst – stopper for at se på en sommerfugl, tager en slurk vand, eller sætter

dig i græsset for at se skyerne glide hen over bjergtinderne. “Efter et par timer begyndte jeg at gå anderledes,” fortæller Anna, en af de rejsende. “Jeg tænkte ikke længere på, hvor langt der var igen, men bare på at være dér. Det var, som om alt unødvendigt forsvandt med hvert skridt.” Bjergenes rytme – og lidt vin til sidst Outdoor Europes koncept bygger på enkelhed. Du går på egen hånd, men alt det praktiske er taget hånd om. Bagagen bliver transporteret mellem overnatningsstederne, og ved dagens ende venter et lille bjerghotel med varm mad, et glas vin og – nogle steder – et lille wellnessområde med sauna eller jacuzzi. Det er ikke luksus i klassisk forstand, men det er ægte komfort: ro, ren luft, et bad og en seng med hvidt sengetøj. “Det føltes næsten som en belønning,” siger Anna med et smil. “At komme frem, tage støvlerne af og vide, at jeg havde gjort mig fortjent til udsigten fra terrassen.” Turene varer typisk fire til seks nætter, og ruterne er planlagt, så man får både højde, udsigt og nærkontakt med lokalmiljøet. Det er vandring for sjælen – med lidt kulinarisk forkælelse oveni.

135

Outsite nr. 47 - november ’26

Valle di Lys – mellem gran og gletsjer Lysdalen, Valle di Lys, ligger i den nordlige del af Aosta-regionen, tæt på grænsen til Schweiz. Her rejser Monte Rosa sig i horisonten, og gletsjerne glimter som fjerne isfloder i solen. Stien fører dig gennem gran- og lærkeskove, hvor fuglene synger, og duften af harpiks hænger i luften. Undervejs passerer du små landsbyer, hvor skifertagene glinser i morgensolen, og hvor du kan høre vandet bruse under stenbroerne. Lysdalen har en stærk lokal identitet, formet af både italiensk og fransk kultur. Man taler begge sprog, og madkulturen bærer tydeligt præg af mødet mellem Alperne og Middelhavet. Frokosten kan være en kurv med lokale oste, pølse og brød – og måske et glas vin i skyggen. Om aftenen serveres varm polenta med svampe og smeltet ost, mens du sidder med udsigt til bjergenes mørke konturer. “Jeg troede, jeg kendte Alperne,” fortæller Erik, der tidligere har vandret i Dolomitterne. “Men her var noget helt andet. Det var stille. Ingen skilifte, ingen køer, bare natur. Det føltes ægte.” Oppe over trægrænsen åbner landskabet sig. Herfra ser du isen på Monte Rosa og små gletsjersøer, hvor vandet er så klart, at himlen spejler sig i det. Det er bjergenes poesi – rå, men rolig.

Valle Maira – stilhedens dal Længere sydpå, i Piemonte, ligger Valle Maira – en dal, som næsten trodser tiden. Mange kalder den “Alpernes bedst bevarede hemmelighed”, og det er ikke uden grund. Her har man sagt nej til skisportsanlæg, nej til busser fulde af dagsturister og nej til alt, der går for stærkt.

136

Outsite nr. 47 - november ’26

I stedet har man bevaret de gamle stier, de små kirker og de stenhuse, der klamrer sig til bjergsiderne. Du går på muldyrspor, der har været brugt i århundreder, gennem en natur, der veksler mellem grønne enge, klippepassager og små floder, der løber som sølvtråde i dalen. “Jeg gik en hel formiddag uden at møde et eneste menneske,” fortæller Erik. “Da jeg satte mig for at spise frokost, kom en hyrde forbi med sine geder. Han nikkede, og det var nok. Det var den slags stilhed, man næsten glemmer findes.” Her lever folk stadig i tæt kontakt med naturen. Mange af overnatningsstederne er gamle stenhuse, nænsomt restaureret af lokale familier. Du spiser ofte sammen med værterne – ved et fælles bord med brød, vin og mad lavet af alt det, der vokser i dalen: kastanjer, urter, ost og grøntsager fra køkkenhaven. Når mørket falder, og stjernerne tændes over bjergene, hører du måske kun cikaderne og en svag klokke fra et fjernt tårn. Det er en ro, der går helt ind.

At finde tilbage til det enkle Outdoor Europes vandringer i Norditalien er ikke for dem, der vil have fart og præstation. De er for dem, der vil mærke, se og smage. For dem, der vil sove godt, men gå langt. For dem, der søger den balance, man kun finder, når man tager sig tid til at gå. Det er rejser, hvor du lærer, at det langsomme tempo ikke er et kompromis – men en luksus i sig selv. Her er frihed med fast base. Her er komfort uden at miste forbindelsen til naturen. Et moderne svar på en ældgammel sandhed:

137

Outsite nr. 47 - november ’26

At nogle af livets bedste eventyr går i langsomt tempo.

Praktisk: Det skal du vide før du går Hvornår: Juni til september er ideel. Foråret byder på blomstrende enge og frisk sne på tinderne, mens sensommeren giver stabile forhold og varme aftener på terrassen. Terræn: Ruterne er moderate – du går på afmærkede bjergstier med dagsetaper på 10–18 km og højdeforskelle på 300–800 meter. Gode vandrestøvler, let dagtursrygsæk og regnjakke er et must. Klima: Dagtemperaturen ligger typisk mellem 18 og 25 grader i dalene, men kan falde hurtigt, når solen går ned. Morgen og aften er det friskt – en tynd fleece og vindjakke er gode at have ved hånden. Overnatning: Små bjerghoteller, familiedrevne pensioner og rustikke alberghi. Fælles for dem alle er venlighed, enkel komfort og et køkken, der smager af stedet. Mad og vin: Lokale specialiteter som polenta, kastanjesuppe, vildsvin, gedeost og hjemmelavet pasta. Vinene kommer fra Piemonte og Aosta – kraftige, men med friskhed fra højderne. Transport: Fly til Milano (Malpensa eller Linate), derfra tog eller transfer til Aosta eller Cuneo afhængigt af ruten. Outdoor Europe hjælper med planlægningen. Sværhedsgrad: Velegnet for almindeligt aktive rejsende med lyst til at gå 4–6 timer dagligt. Du behøver ikke bjergvante ben – bare nysgerrighed og et åbent sind. V har selvføl-

138

Outsite nr. 47 - november ’26

gelig også ture på niveauer der måske kan udfordre dig i området. Turene går fra let over moderat til mere krævende ruter der giver lidt mere sved på panden i områder over 1000 højdemeter og så har vi selvfølgelig også for dem der vil det lange hårde træk - ekspertruterne i samme områder.

Fakta • Rejseform: Selvguidet vandreferie • Varighed: 4–6 nætter • Sæson: Juni – september • Destinationer: Valle di Lys (Aosta) og Valle Maira (Piemonte), Norditalien • Inkluderet: Bagagetransport, kort og GPS, overnatning på små bjerghoteller eller pensioner • Udbyder: Outdoor Europe

139

Outsite nr. 47 - november ’26

Halland 2 LW

The trekker's choice And it will take a serious storm to knock them over!

140

nordiskoutdoor

Outsite nr. 47 - november ’26

nordisk.eu

Denmark

Wool Specialist Since 1939

Uld til ægte friluftsliv I over tre generationer har vi produceret uldtøj af høj kvalitet til alle, der elsker at være ude i naturen. Vi følger strenge retningslinjer for dyrevelfærd og har fuld kontrol over hele værdikæden. Al vores produktion foregår i Europa, og vi har vores egen fabrik i Estland. Vi er stolte af at levere uldprodukter til militæret, brandvæsenet, politiet, eventyrere og friluftsentusiaster.

141

Outsite nr. 47 - november ’26

aclima.com

142

Outsite nr. 47 - november ’26

Norgeshistoriens råeste klatreprestasjon

Denne historie har jeg længe gerne villet skrive en artikel om idet den sammen med få andreklatreepisoder er noget af det mest dramatiske i historien!

Trango 1984 – Da to nordmænd skrev sig ind i big wall-historien og forsvandt i afgrunden Indledning Der er øjeblikke i bjergbestigningens historie, hvor menneskeligt mod og naturens brutalitet mødes i et eneste, intenst punkt. Sommeren 1984 er et af dem. På en af verdens mest frygtindgydende storvægge – Great Trango i Karakoram – klatrede to nordmænd sig op ad næsten 1.600 meter lodret granit til en triumf, der skulle stå som en af de største bedrifter i klatringens historie. Men Hans Christian Doseth og Finn Dæhli nåede aldrig ned igen. Her er den fulde historie om ambitionen, linjen, skæbnen – og eftermælet.

Et bjerg som et citadel I Karakorams øde hjerte rejser Trango Towers sig som en klynge af granitkatedraler. De er ikke bare bjerge; de er bastioner. Tårne, spir, blottede vægge så høje og rene, at de synes konstrueret af et væsen, der ikke havde mennesker i tankerne. Great Trango — hovedtåren — er det største af dem. Dens østflanke er blandt verdens højeste, næsten lodrette klippevægge. Her er ingen naturlige hylder, ingen ruter der “giver sig”. Kun grå-orange granit i 1.500 meters fald direkte ned i gletsjeren. Trango er storvægsklatringens ultimative dom: teknisk krævende som Yosemite, brutalt som Andesbjergenes storme, højalpint som Himalaya. At bestige den i 1984 var næsten utænkeligt.

Den norske idé - En ren linje i rå granit • • • • •

Ekspeditionen, der skulle sætte Norge på klatreverdenskortet, bestod af fire stærke personligheder: Hans Christian Doseth – teknisk geni, kompromisløs, nærmest mytologiseret allerede i levende live. Finn Dæhli – rolig, analytisk og ekstremt stærk på storvægge. Stein P. Aasheim – eventyreren og fortælleren, som senere skulle skrive om rejsen. Dag Kolsrud – erfaren fjeldmand med logistisk overblik og disciplin.

143

Outsite nr. 47 - november ’26

Deres mål var klart. At skabe en norsk linje op ad en ubesejret østflanke. Ikke blot en bestigning, men et statement. De døbte deres mål Norwegian Buttress – en stram, direkte og teknisk benhård linje gennem væggens sværeste terræn. En rute, der ville kræve uger i væggen, portaledges, fikserede reb, bivakker på tibetansk højdeniveau og en klatreteknik, som i 1984 lå i fronten af verdens elitelag.

Frem mod muren Gangene op ad Baltoro-gletsjeren er et eventyr i sig selv: moræne, stenørkener, iskomplekser, og over alt dette, Karakorams brutale skyline. K2, Broad Peak, Masherbrum – og så Trango, den rå granitsøjle, der får selv gletsjervindene til at virke stille. Base camp blev etableret nær gletsjerkanten. Derfra startede den lange dans mod væggen.

Udstyret var tungt Portaledges der vejede som små telte. Reb, pitons, copperheads, beaks, skyhooks. Store mængder mad. Damptelte. Tykt tøj. Specialudstyr fra Norge, som endnu ikke fandtes i internationale butikker.

144

Outsite nr. 47 - november ’26

Det var ikke alpint “hurtigt og let”. Det var storvægsklatring i sin reneste og hårdeste form.

Uger i lodret verden Dag efter dag arbejdede nordmændene sig op i granitten. Tak-tak-tak. Lyden af hammer mod piton. Klik. Lyden af et skyhook der tager vægt. Og over det hele: stilheden fra 6.000 meter bjerg. Det var aid-klatring af den hårdeste slags. A4- og A5-passager hvor hele vægten hvilede på sikringer, der var tyndere end en lillefinger. Hvis én gav efter, ville en serie af brud kunne sende klatreren flere hundrede meter i frit fald. I portaledges, dinglende i tomrum, sov de i storme der kom rullende fra højderne. Bjergene bestemte rytmen: dage med idyllisk solskin blev afløst af isnende blæst og uvarslede snebyger. Fremgangen var langsom, men deterministisk. De norske klatrere etablerede depot efter depot, sikring efter sikring, og vendte tilbage til base camp for at hente kræfter — kun for at starte forfra i væggen.

Slutspurten – og beslutningen Ved ca. 6.000 meter begyndte ekspeditionen at blive fysisk mærket. Vægten af uger i lodret tilstand sænkede tempoet, højden gjorde arbejdet tungere, og vejrvinduerne blev kortere. Aasheim og Kolsrud vurderede, at de ikke havde kræfter nok til at fortsætte mod toppen. Det var en smertefuld erkendelse. Men Doseth og Dæhli – de bedste tekniske klatrere på holdet – var klar. Parret tog den beslutning, der skulle vise sig skæbnesvanger: at fortsætte alene mod toppen. Det var ikke usædvanligt på storvægge. Men Trango er ikke en normal væg. Den er et univers for sig.

Toppen - En norsk triumf 5. august 1984, efter tre døgn i væggens øverste del, stod to nordmænd på Great Trangos østtop. Ingen havde været der før via den rute. Ingen havde troet, at en norsk linje op gennem den mest brutale del af væggen var mulig. De tog billeder, skrev i notesbogen, nød udsigten over Karakorams hav af hvide toppe. De havde gennemført en bedrift, der hurtigt ville blive omtalt som en af verdens hårdeste storveggsbestigninger. Men den største udfordring skulle først begynde.

145

Outsite nr. 47 - november ’26

Rappellen – og faldet På vej ned gik noget galt. Præcis hvad, ved ingen. Et reb der gled? En knude der åbnede sig? En sikring der rev sig ud af granitten? En fejl vurderet i tynd luft? En steinsprut? Ingen kan sige det med sikkerhed. Det eneste man ved, er dette: Hans Christian Doseth og Finn Dæhli faldt. Faldet var langt og voldsomt. Og kort efter blev en lavine udløst og førte deres kroppe ned gennem sneslanger og granitrender, til et sted hvor ingen senere har kunnet finde dem. Trango tog dem.

Stilheden i base camp Nede i base camp ventede Aasheim og Kolsrud. De hørte intet. Så portaledge-dele fra højderne. Så senere spor af udstyr. Og de forstod. I fjeldlitteraturen kan man læse deres beskrivelser af det øjeblik. En blanding af chok, sorg, skyld, afmagt og respekt. En erkendelse af bjergsportens ultimative pris.

Eftermælet - Et granitmonument i norsk klatring Trango 1984 står i dag som: • en af de mest ekstreme kombinationer af teknisk storvæg og højde • en pionerbedrift i international klatring • en milepæl i norsk klatrehistorie • en tragedie med en næsten mytisk aura Ruten Norwegian Buttress blev en legende. Først i 1992 lykkedes det en international ekspedition med bl.a. John Middendorf og Xaver Bongard at gennemføre en fuld bestigning og sikker retur via en parallel linje. For Norge blev Doseth og Dæhli symboler på en generation af kompromisløse fjeldmænd. Deres navne står i dag side om side med Arne Næss, Ralph Høibakk og andre pionerer – men med en særlig glød af både triumf og tragedie.

Hvorfor Trango-historien stadig rører os? Historien om Trango er ikke kun et klatreeventyr. Den handler om noget dybere: • Menneskets drift mod det umulige. • Naturen som både legeplads og dommer. • Balancen mellem ambition og risiko. • Tabet af to unge mennesker i deres primes. Og den handler om, hvorfor friluftsfolk – uanset om vi går med barnerygsæk i fjeldet eller klatrer big wall – fascineres af de steder, hvor verden er størst og mest ubarmhjertig.

146

Outsite nr. 47 - november ’26

Faktaboks – Norwegian Buttress (1984)

Længde: Ca. 1.500–1.600 m Grad: A4/A5, højalpin big wall Top: Great Trango Øst, ca. 6.231 m Ekspedition: Hans Christian Doseth, Finn Dæhli, Stein P. Aasheim, Dag Kolsrud Førstebestigning: 5. august 1984 Betydning: En af verdens hårdeste storvægge i højden; norsk klatrings mest ikoniske rute

Faktaboks – Hvem var Hans Christian Doseth?

Doseth (1958–1984) regnes af mange som den mest teknisk talentfulde klatrer, Norge nogensinde har haft. Han havde en unik evne til at læse klippen, til at arbejde metodisk i ekstremt terræn og til at presse grænser. Trango blev både hans mesterværk og hans grav.

Faktaboks – Karakoram og Trango Towers

Karakoram-massivet ligger mellem Pakistan, Indien og Kina. Det er verdens mest glaciære bjergkæde og huser 4 af verdens 14 bjerge over 8.000 meter. Trango Towers er kendt for at være verdens centrum for teknisk storvægsklatring.

147

Outsite nr. 47 - november ’26

IVER -10

Discover your inner adventurer with IVER Perfectly balanced winter down sleeping bag

MADE IN GERMANY

148

nordiskoutdoor

Outsite nr. 47 - november ’26

nordisk.eu

Denmark

Pushing the limits of innovation and design: the brand new fully submersible and ultra-durable Hydraulic Pro Dry Pack. Take the road less adventured.

HYDRAULIC PRO

DRY PACK

seatosummit.com

149

Outsite nr. 47 - november ’26

Danish Outdoor Festival 2026 Billetsalget er igang køb her! m a s ? e g n g e l li a i v i l t lt a s e k e f f e lte “S på m e n m me b i sa lere t Kø læg f en” v r r e l u l e ik

Outsite nr. 47 - november ’26