MAGASINET OUTSITE 21

MAGASINET OUTSITE 21 | JANUAR 2021

Outsite

SIKKERHED PÅ TUR

TEST AF VINTERSOVEPOSE

DAGSTURE - INSPIRATION

I denne udgave har vi fokus på sikkerhed. Vi har interviewet eksperter, og giver dig også vores egne erfaringer.

Vi har testet Sea To Summit Ascent II, der er en vintersovepose, der går ned itl -10 C. Vi har haft den i et år - se testen!

Vi har interviewet Nate Brown der er naturfotograf fra USA. Han kommer med tips.. Vi har også inspiration til dagsvandreturene

KLÆDT PÅ TIL

SJOV 2.0 Der er gammeldags sjov. Og så er der den slags sjov, som måske ikke i øjeblikket virker som ren standup comedy. Når naturen spiller så voldsomt med musklerne, at man kun kan grine, mens man kæmper i time- og dagevis med vinden og vandet. Alt grej kan klare en vindstille solskinstur. Men hvis du skal på rigtigt eventyr i den skandinaviske natur, så skal du være klædt på til sjov 2.0.

 nordisk.eu

 nordisk.outdoor

 nordisk.outdoor

 /c/nordiskoutdoor

NESS

Dunjakke med vandtæt skal

FYLDT MED CRYSTAL DOWN DRY®BÆREDYGTIGE OG VANDAFVISENDE EUROPÆISKE DUN

LYNLÅS UNDER ARMEN TIL VENTILATION

VANDTÆT - MED TAPEDE SØMME

Hos Nordisk deler vi din passion for udeliv og oplevelser, uanset om du skal trekke, campere eller bare ud i naturen og nyde livet.

Støt Outsite Så støtter vi dig!

Gratis

kr.199

kr.999

altid

1 år

1 år

Gratis medlemskab • Deltag i forummet Gratis • kommenter artikler altid • gratis events

bliv medlem

Outsite +

Outsite X

• • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

Deltag i forummet Alt fra gratis og: kommenter artikler gratis vandreture gratis rabat ievents outdoorbutikker gratis vandreture rabat på kurser rabat outdoorbutikker rabat ipå vandreguides rabat på lån gratiskurser grej rabat på vandreguides læs +artikler lån gratis grej læs +artikler

bliv medlem

Deltag i forummet Alt fra Outsite+ og: kommenter artikler gratis foredrag events gratis kurser foredrag gratis vandreguides vandreture gratis workshops rabat iE-lerarning outdoorbutikker gratis gratis kurses gratis vandreguides gratis workshops gratis E-lerarning lån gratis grej læs +artikler bliv medlem

Meld dig ind og fĂĽ store rabatter i disse butikker!

Støt vores arbejde med det gratis magasin, gratis artikler og events.

SĂĽ fĂĽr du store rabatter i outdoorbutikker og gratis vandreture!

Januar

INDHOLD

1 råd til friluftsliv

11

.....Med Johan Skullman, overlevelsesekspert

Test af Garmin InReach Mini

12

.....Satellit-nødsender og tracker - perfekt til fjeldture

Nate Brown: Tips til dagsturen

17

.....Nate er naturfotograf fra USA

Test af Sea To Summit Ascent II

22

.....Vi har testet vintersoveposen i et år - her er dommen!

Podcast: Ud af fjeldet

26

.....Hvad gør man, når turen ikke går som planlagt?

Bornholm og Christiansø rundt i kajak

36

.....Boganmeldelse fra magasinet Havkajak

Hvordan bruger man en nødsender

38

.....Er det bare at trykke på knappen?

Fjeldsikkerhed 42 .....Med René Ljunggren, forfatter og foredragsholder

Mobildækning i fjeldet

54

.....Hvordan finder man mobildækning i fjeldet og fjerne egne?

Dagstur i skønne omgivelser

58

.....Hvor er der en tur på 15-20 km.?

42

58

16 L

æs magasinet - for en sikkerheds skyld! Der er sikkerhedsråd før, under og efter din tur, og vi har taget udgangspunkt, i eksperters og egne erfaringer.

NYHED: Podcast!

Læt til vores nye podcast, der udkommer hver fredag. Se mere på side 26

22

NYHED: Foredrag!

Se vores nye foredrag, der handler om ture, tips & tricks. Se foredraget om Skjoldungestien lige her.

NYHED: E-Learning!

Læs vores nye serie med E-Learning. I disse Corona-tider behøver du ikke forlade sofaen, for at lære om friuftsliv. Læs vores E-Learning her.

KOMMER SNART: Kurser online! Snart kan du deltage i vores kurser online. Vi har filmet vores kurser så du kan tage med, når du har tid. Det første der udkommer er fra vores vinterkursus i friluftsliv.

Som du kan se, sker der som altid meget på Outsite - Frisk luft på nettet.

Venlig Hilsen Christian Milbo

Om Outsite Chefredaktør / Annoncer Christian Milbo christian@outsite.dk Tlf: 6166 9559 Forfattere Thomas Søgaard Nate Brown René Ljunggren Jane Svejdal Christian Milbo Billeder Helly Hansen Thomas Søgaard Helle Fleron Nate Brown Hans Ketil Jane Svejdal René Ljunggren Christian Milbo Design Padraig Croke

8

OUTSITE

Outsite er et magasin, en blog og flere sociale medier. Her skriver vi og producerer videoer og podcasts om friluftsliv og vandring. Vi afholder vandreture og friluftskurser som alle kan deltage på. Vi er drevet af frivillige ildsjæle og nørder samt af Christian, der ejer Outsite og er den kommercielle på holdet.

Vi får grej til test af vores sponsorer og butikker, skriver artikler med hjertet og laver knowhow-artikler. Der kan være betalt indhold i vores artikler.

Vi støttes af læserne via støttemedlemskaber samt af annoncer eller knowhow-artikler fra sponsorer Turledere søges i Jylland og på Fyn Outsite tilbyder gratis vandreture til vores medlemmer, og vi har fuldt hus på alle ture. Vi mangler dog turledere i Jylland og på Fyn. Hvis det er noget for dig, så er du meget velkommen til at skrive til: kontakt@outsite.dk Skriv lidt om dig selv og din erfaring, og evt. hvilke ture i dit lokalområde du ønsker at afholde. Vi glæder os til at have dig med ombord.

Kom med på tur og kursus Kom med Outsite på spændende vandreture og kurser!

Vinterfriluftsliv Dato: 05/02 til 07/02 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år.

Klik her og læs mere

Vandrekursus Dato: 09/04 til 11/04 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år.

Klik her og læs mere

KLIK HER OG SE MANGE FLERE TURE OG KURSER!

OUTSITE

9

3-IN-1

WATER FILTER KIT

1 RÅD TIL FRILUFTSLIV

SCOTT RINCKENBERGER

TRAIL BASE™ WATER FILTER KIT

DEMAND VERSATILITY

GRAVITY FILTER + TRAIL FILTER + WATER STORAGE

The most versatile water filter system we’ve ever made, this kit offers gravity filtration for

Outsite har spurgt en masse friluftsmennesker om deres bedste råd. De må kun give et! Her giver Johan Skullman (SE), der er instruktør, guide og overlevelsesekspert samt ejer af tøjbrandet “Garphyttan”, dig et råd: “Gør det og få erfaring! Du får kun erfaring ved at gøre det.”

camp, an ultralight filter for the trail, and a reservoir for clean water on demand.

L E A R N M O R E AT M S R G E A R . C O M

OUTSITE

11

Garmin InReach Mini Garmin InReach Mini er en nødsender og satellitmodtager, der kan skrive og modtage SMS, vise kort, modtage vejrudsigt og vigtigst sende SOS. InReach er efterhånden blevet billig og meget interessant for dig, der tænker på sikkerhed.

Garmin InReach Mini har tovejs kommunikation, og du kan derfor både sende og modtage SMS’er. Du kan også modtage vejrudsigt, der er GPS-funktioner med kort, dele din placering med dem derhjemme, poste tekstopslag på Facebook og så videre.

Vigtigst af alt er nødsenderen, der alarmerer Den Internationale SOS-tjeneste, der derefter sender hjælp (måske i form af en helikopter), skulle du have brug for det.

SPECIFIKATIONER • Vægt 100 gram • Størrelse 99 x 51,7 x 26,1 mm.

• Batteri Lithium • Batteritid op til 90 timer • Vandtæt: IPX7 (næstbedst) • Pris 2899 kr

12

OUTSITE

ABONNEMENT KRÆVET Abonnementerne varierer i forhold til hvor mange SMS du vil sende/modtage, hvor mange positioner du vil sende osv. Du kan vælge at have et aktivt eller passivt abonnement, og her er der også prisforskel. Kort fortalt koster det billigste abonnement med 10 SMS’er pr. måned: ca. 76 kr., det dyreste med fri SMS 630 kr.

Test af InReach Garmins hjemmeside, services og software er meget uoverskuelige, og brugervenligheden er i bund. Faktisk så meget, at du kan sammenligne det med din værste IT-oplevelse nogensinde. Det er ikke blevet bedre med årene - overhovedet.

Når man endelig har forstået produktet / softwaren, så kan det som regel også alt, og imponerer - men der er laaaangt derhen.

InReach er ingen undtagelse. Det kræver 2-3 hjemmesider at få aktiveret, afmeldt eller forny abonnement. Har du Mac, må du regne med mange fejl undervejs. Selve InReach er dog brugervenlig, men det er dog heller ikke et Garmin-produkt fra start (Garmin har købt InReach ved årsskiftet 20-21).

Kort sagt er det en ret dårligt oplevelse til at starte med.

TEST PÅ TUR Det bliver lidt bedre på turene, men stadig ikke helt godt.

Outsite har altid en InReach med på længere vandreture i fjeldene. Det er mest af alt for sikkerhedens skyld. Det er dog luksus at kunne kontakte og skrive med dem derhjemme og en god service til deltagerne.

Men i forhold til SMS’er er InReach ikke fulgt med tiden. De 160 tegn, som tidligere var maks tegn på en SMS, er i dag helt fjernet. Det er et levn fra dengang, det kostede pr. SMS man sendte. I dag er det jo gratis. Dog ikke på InReach-en. Her er det 160 tegn.

Det er såmænd også fint nok. Man kan skrive meget på 160 tegn! Problemet opstår, når folk svarer. Af en eller anden grund kommer SMS’er ikke i rækkefølge, og der kan gå timer, før du modtager par 1, 3 eller 8 af SMS’en. Det gør, at du hele tiden skal gætte på, hvad afsenderen mener. Det gør også, at du tvivler på, om din egen sms er lige så usammenhængende. I et nødstilfælde du’r dette simpelthen ikke.

Satellitten burde kunne sende tekst i rækkefølge.

Vi er trods alt i 2020-21.

Positionen, GPS, vejrudsigt osv. er gode OUTSITE

13

funktioner, som man lige skal lege med, inden man tager ud. På din konto kan du tracke din

rute (sende position hver 2 eller 10 min.), ligesom du altid kan hive ruten frem igen.

Du kan også se indkøbsmuligheder osv. på kortet, som du plejer på en GPS. Vi har (heldigvis!) ikke testet SOS-funktionen på en Garmin InReach, men vi har (desværre) været nødt til det på et konkurrerende produkt.

SOS-funktionen og betingelserne for brug af sms’er er meget meget gode! Dit abonnement dækker din gruppe, der er afsted. Du kan endda tilkøbe forsikringer til en overkommelig pris.

Ydermere dækker det også, hvis du finder en nødstedt person undervejs. Du kommer derfor ikke ud for, at du skal efterlade folk til at dø. Nå ja, det kan lyde som en selvfølge, men det ville da være surt at skulle stå og vurdere, om du har råd til at trykke på knappen for at hjælpe en fremmed. Det er ikke billigt at sætte en redningsaktion i gang! At Garmin har tænkt på dette og endda dækker, det er da flot, synes jeg.

KONKLUSIONEN Hvis man ser på software, hjemmesider og SMS, så fungerer det altså ikke særligt godt på brugeroplevelsen, men jeg skal love for, at det ellers fungerer. Man kan leve med de spredte SMS’er, og man kan lære softwaren at kende.

Spørgsmålet er bare, om du kan leve uden SOSfunktionen, hvis du står derude og kommer i nød.

For de “få” basseører, som det koster, er svaret herfra NEJ!.

Vi vil ikke tage afsted uden, og du skylder både dig selv og dine efterladte det samme. Jeg har været på en ekspedition for at lede efter en person, der var (og stadig er) forsvundet, i de svenske fjelde. Det var ikke sjovt… Det er SLET ikke sjovt - for nogen.

Hvis du er på SU eller andet, kan prisen synes højt. Måske du kan høre nogle, om du evt. kunne få en - som forskud på arv. Som far ville jeg ikke tøve med at give en Garmin InReach til min datter, og jeg skylder hende at have en med punktum.

Kort sagt: Køb den. Hvis du vil have flere funktioner, så køb en Garmin InReach Explorer.

14

OUTSITE

Vi ved du kender det…

Du har vandret hele dagen og har endelig fået slået teltet op og taget støvlerne af. Det er omsider lykkes at få ild i det regnvåde brænde og nu venter du på din mad simrer færdig, mens du prøver at holde varmen, nu hvor kroppen ikke længere er aktiv. Kaffen smager bedre end nogensinde og selvom dine fødder er ømme, jorden er hård og det hagler, så er det alligevel højdepunktet på din uge.

 nordisk.eu

 nordisk.outdoor

 nordisk.outdoor

 /c/nordiskoutdoor

Hos Nordisk deler vi din passion for udeliv og oplevelser, uanset om du skal trekke, campere eller bare ud i naturen og nyde livet.

TIPS TIL DAGSTUREN

16

OUTSITE

Covid19 har ændret hverdagen for langt de fleste af os, og en af de mest markante og positive ændringer er vores brug af naturen. Rekordmange danskere har i 2020 taget på vandreture, og den tendens forventes at fortsætte i 2021. Men på trods af sit ry for ikke at være så “hardcore” som andre typer udendørs eventyr er det stadig vigtigt at vælge det rigtige udstyr, hvis vandreturen skal blive en optimal oplevelse.

Hvert år hører man om vandrere, der går vild, støder på uforudsete udfordringer, bliver dehydreret eller skadet, ofte fordi de tog lidt for let på tingene og var uforberedte. Selvom man sagtens kan gå en tur i skoven uden noget særligt udstyr, bliver udfordringerne alligevel anderledes, hvis man vil opholde sig ude hele dagen, især i perioder med uforudsigeligt og koldt vejr. Når udstyret er i orden, og man er velforberedt, er det et godt fundament for at udforske og nyde alle de vidunderlige ting, som moder natur har at tilbyde.

med at have en solid og komfortabel rygsæk. Skal du vandre en hel dag, så glem alt om at bruge en gammel skoletaske eller en anden rygsæk uden ordentlig støtte.

For mig er den perfekte volumen til dagsture omkring 30-40 liter, som fx Vanirrygsækken fra Helly Hansen.

Problem: rygsækken fås vist ikke i dk - link skal måske være til anmeldelse på Outsite Den er lille nok til at være let, mens stadig stor nok til, at du kan have alt med, som kan blive nødvendigt på en dag i naturen.

Nøglefunktioner, som jeg prioriterer, er:

Nate Brown er naturfotograf, bosat i Seattle, USA. Han tager ofte på lange dagsture med sit kamera, og Outsite har derfor bedt ham dele sine bedste tips til:

• let adgang til vand (fx sidelommer eller et indre vandblærehylster)

DE VIGTIGSTE TING TIL DAGSTUREN RYGSÆK

Det hele starter selvfølgelig

• plads til vandrestave • et hoftebælte for at overføre vægten fra mine skuldre og ryg MAD & VAND

Mængden af ​​vand afhænger af ruten, vejret og naturligvis

af, om der er vandposter langs ruten. Typisk har jeg 1-3 liter med, men vil du være på den sikre side og samtidig spare på vægten, kan du altid medbringe et vandfilter som fx Lifestraw. Så kan du drikke direkte fra de vandløb, du passerer.

Mad varierer også en del fra person til person, men som grundregel vil jeg anbefale at tage mere med, end du normalt har brug for. Dels fordi man ofte er mere sulten i løbet af en aktiv dag i ude, dels fordi turen kan ende med at blive længere end planlagt. Mandler, energibarer, gulerødder o.lign. er et godt supplement til selve madpakken.

FØRSTEHJÆLP

Mange steder kan man købe en færdigpakket førstehjælpskasse, men det kan være en god ide at opgradere den med andre ting, som du mest sandsynligt kan få brug for. Det kan fx OUTSITE

17

være: • vabelplaster • allergimedicin • kløestillende salve til myggestik • myggespray • solbeskyttelse • læbepomade • håndsprit BEKLÆDNING

Intet kan ødelægge en god dagstur som dårlige tøjvalg. I Danmark oplever vi måske ikke voldsomme temperaturændringer fra morgen til middag, men ikke desto mindre kan vejret hurtigt skifte, og derfor skal tøjvalget også tilpasses årstiden og den aktuelle situation.

Jeg foretrækker at vandre i bukser, dels fordi de varmer og beskytter huden, hvis solen er skarp, og samtidig beskytter de også mod buske, krat og insekter. Andre 18

OUTSITE

funktioner, som for mig er super vigtige i et par gode vandrebukser, er stretch. Det er langt mere komfortabelt, og hvis du skal kravle eller hoppe, er det meget nemmere med bukser, hvor stoffet er fleksibelt. Mine goto-buks er Vanir Hybrid fra Helly Hansen, helt enkelt fordi de lever op til alle mine krav.

Hvis du skal ud på dage, hvor vejret hurtigt kan skifte, er det vigtigt at du tænker lag-på-lag princippet. Inderst på huden foretrækker jeg en letvægts fugttransporterende langærmet baselayer. I forårsog sommerhalvåret kan det være Lifa Active Solen Long Sleeve, som samtidig giver UPF 50+ solbeskyttelse! I vinterhalvåret vælger jeg altid et baselayer med merinould, men gerne med Lifa på indersiden så sveden flyttes væk fra kroppen.

Dit valg af fodtøj er også

afgørende for, om turen bliver en god oplevelse. Skal du vandre i bjergene, og er underlagt meget ustabilt og stenet, kan det være en fordel med en traditionel vandrestøvle. Men til dagsture i Danmark vil det i langt de fleste tilfælde være nok med en let og mere behagelig trailsko som fx Monashee ULLR Low. Tilføj evt. en hat og solbriller, så er du klar til at vandre!

EKSTRA

Uanset hvad vejrudsigten siger, har jeg altid et sæt ekstra tøj + andet udstyr i min rygsæk.

Dette kan variere fra sæson til sæson, men består typisk af: • regnjakke og bukser • midlayer (jeg bruger Lifaloft jakken fordi den både er super varmt og let) • handsker

• hue • pandelygte • skumpude (til at sidde på, hvis jorden er meget våd) KAMERA (VALGFRIT)

Jeg er tilfældigvis fotograf, så jeg har MEGET kameraudstyr med på mine vandreture.

Omkostningerne ved at bære en meget tungere rygsæk er det hele værd for mig, især hvis jeg får nogle fantastiske billeder fra turen. Hvis du ønsker at opgradere fra din mobiltelefon til et kamera, men ikke vil tilføje for meget vægt, er der rigtig gode muligheder.

Mit foretrukne letvægtskamera er Sony A6400 med et 18-135 mm zoomobjektiv. Dette kamera er lille og let, og linsen kan håndtere alt fra vid vinklede landskabsbilleder til zoomet tele.

Du kan følge Nate Brown her: facebook.com/ natebbrownphoto/ natebbrown.com/ instagram.com/natebbrown/

OUTSITE

19

PETROMAX DUTCH OVEN

279,95,-

PETZL TACTIKKA 200

Før 399,95 nu 319.95

SEA TO SUMMIT COMFORT LIGHT S.I MAT

849.95,-

Specialister i vandrestøvler Specialister i vandrestøvler, tilpasning og rådgivning om det rigtige valg. 150 forskellige modeller på lager og i ½ størrelser, til både damer og herre

10%

ra Ou bat t il me tsit dle e m me Hus mer dle k ms ko rt

Og mange andre af markedes førende mærker

SEA TO SUMMIT ASCENT II

Test af Sea To Summit Ascent II vintersovepose, der har alle de fede specifikationer og features, en rigtig vintersovepose skal have. Men virker Ascent II så i praksis? Vi har testet Ascent II soveposen i et år, og da vi ikke kunne finde kolde nok temperaturer, måtte vi tage til Norge, for at ramme Limit rating præcist.

Det vil sige at ALLE soveposer bliver kontrolleret for Cuin, og der medfølger et certifikat til alle soveposer.

750+ Cuin er altså en garanteret standard, men realiteten er højest sandsynligt højere.

Min var helt vild! 850+ Cuin. Så synes man nærmest at man har vundet i Lotto!

Features på soveposen Der skal være god krave rundt om brystet, lomme til mobilen, god fodboks med ekstra fyld, og snorre til hætten, der er lette at bruge.

22

OUTSITE

soveposen på, og med mulighed for stadig at kunne bevæge dig rundt.

Ydermere skal lynlåsen kunne åbnes og lukkes let.

Ovenstående er mine krav til en vintersovepose, og udsovet at leve fuldt op til mine forventninger, har Sea To Summit Ascent II, mange flere features: •

To-vejs lynlås, der endda går hele vejen nedenom fødderne.

Det gør at du kan åbne soveposen i bunden, og trække i støvlerne, hvis du skal ud om natten, eller hvis du vil sidde ved bålet/i shelteret, men

•

En lynlås mere i højre side, der går ca. halvt ned. Dette tilføjer dog til vægten, men gør, at du kan have soveposen på som “heldragt”. Du kan have begge arme ude, og lukke den øverst med knapper, så soveposen ikke glider ned, hvis du går rundt med den på. Det gør også at du lettere kan arbejde, mens du sidder i soveposen. F.eks. om

SPECIFIKATIONER (LONG) • Vægt 1195 gram • Størrelse 198 cm.

• Pakstørrelse 46 x 20 cm.

• Fyld dun dwr behandlet • Fyldvægt 615 gram • Cuin 750+* • Komfort temperatur -4 C. • Limit temperatur -10 C. • Extreme temperatur -29 C. • Materialer 20D Nylon *Cuin er helt vildt!

Som den eneste producent jeg kender til, får Sea To Summit rated alle deres soveposer på Cuin. Det får de lavet af IDFL (international Down and Feather Labratory).

morgenen, hvis du laver morgenkaffen i soveposen.

•

Rummelig sovepose der ikke giver klaustrofobi.

•

Den kan lynes sammen med andre soveposer. Har du en makker der er værd at dele sovepose med, tilføjer dette meget varme (eller putning).

Testen af Ascent II Jeg får Ascent II soveposen af Sea To Summit, og jeg glæder mig til at bruge den. Desværre virker det ikke til at vinteren giver nok kulde, til at nå limit. Umiddelbart virker soveposen varm, men Outsite tester vores grej rigtigt! Så vi nøjes ikke med at gætte.

Derfor satte Zach og jeg os på et fly mod Norge, for at finde temperaturer, der passede til de to soveposer vi skulle teste. Det fandt vi først nat. Endda temperaturer lidt under limit. Ascent er EN 13537 rated, hvilket vil sige, at soveposen er godkendt til de temperaturer, som Sea To Summit nævner.

Limit er -10 C på Ascent men Norge brillierede med -12 C. Det var for mig og mit sovehjerte intet problem OUTSITE

23

og jeg vil skyde på, at soveposen kunne hive 2-3 grader mere af sig.

Jeg overholdte standarderne med at have langt uldundertøj på, hue, passende liggeunderlag til temperaturerne osv. eneste jeg ikke overholdte er, at man skal sove i et telt.

Jeg sov i hængekøje men da det ikke taler soveposen ned (tværtimod), så er det bestemt godkendt.

Jeg har testet soveposen i telt, hængekøje, Shelter og i det fri.

Vi stopper bare testen her! Dommen.

Prøv at hør… jeg kunne skrive øjnene ud af hovedet på dig, med features, hvordan jeg har sovet osv. men det er der ingen grund til. Det kan siges meget kort: Hvis Sea To Summit Ascent II passer til det dit friluftsliv, og står du og mangler en vintersovepose, så køb den!

Jer der har læst mine andre tests ved, at jeg som regel ikke skriver sådan. Det er få produkter (såsom Meindl Island, Nordisk Tension Mummy o.l) der får det stempel, og det er yderst sjældent det sker. Jeg ryster derfor ikke på hånden mens jeg skriver, for du vil få en sovepose, du vil være super glad for, de næste mange mange år.

Eneste minus er, at den som alt andet grej der findes, ikke passer til det danske vejr, omkring 0 C. hvor det samtidig er fugtigt i vejret. At Sea To Summit ikke har knækket koden her, kan de bestemt ikke klandres for, og der er kun en løsning: kravl i et telt eller hængekøje (med myggenet). Sov ikke i Shelter eller andre åbne steder (under tarp).

SEA TO SUMMIT ASCENT II VI LANDER PÅ 10 UD AF 10.

24

OUTSITE

TERMO-JEANS? Hos DUER tænker vi anderledes. Det er sådan set hele fundamentet for mærket. Gary Lennett startede det hele i 2013 ud fra en idé om at lave bedre bukser, der kan bruges til mere - og holde længere.

Og så skulle de produceres under ordentlige forhold både for arbejderne og med hensyn til miljøet.

Når man alligevel arbejder med de mest innovative textilproducenter og kombinerer klassisk bomuldsdenim med tekniske fibre, er det oplagt at lave en vintermodel med ekstra varme.

I Fireside Performance Denim er indersiden lavet lidt som frotté, så de bliver 30% varmere end almindelige jeans.

Som i alle DUER bukser er der kile i skridtet for ekstra styrke og bevægelsesfrihed, 30% stræk, og ekstra holdbarhed grundet indholdet af kunststof sammen med den økologiske bomuld. De er også antibakterielt behandlet, så bukserne holder sig friske længere.

Hos DUER arbejder vi hver eneste dag for at gøre det lidt bedre, så du kan gøre mere med mindre.

Prøv Fireside Performance Denim eller en af de andre DUER modeller hos Eventyrsport eller kontakt Fritidsagenten for nærmeste forhandler på info@fritidsagenten eller 44 47 90 94.

OUTSITE

25

Podcast sikkerhed. ud før tid

Hvad gør du, hvis din fjeldtur pludselig skal afbrydes? Hvis der er sket noget, så du bliver nødt til at tage hjem? Og hvad med dem, der bliver i fjeldet? I dette afsnit får du gode råd om, hvordan du i din planlægning kan indtænke den slags, og hvordan du holder hovedet koldt, når du rent faktisk er nødt til at aktivere Plan B. 26

OUTSITE

En del af vores planlægning og inspiration til din turplanlægning er, at du skal have nogle udgangspunkter på din tur.

SIKKER PLANLÆGNING HJEMMEFRA I sommeren 2020 var vi fra Outsite på fjeldturvandretur i Dovre Nationalpark i Norge. Vi var fra start plaget af uheld, men selv med vores gode planlægning var uheldet til at forudse. Eller næsten.

CORONA - ÆNDRING AF PLANER - TO GANGE Vi skulle oprindeligt have været i Lapland. Corona fik dog sat en stopper for det, da Sverige var lukket land for os. Den planlagte rute måtte derfor skrottes, og togbilletterne skulle vi have refunderet af SJ. Det gik heldigvis uden de store problemer.

Så skulle der laves en ny rute.

Dette tager normalt ca. 14 dage, men 14 dage før afgang måtte vi sande, at denne heller tur ikke kunne udføres. Der lå simpelthen stadig 1,5 m sne, hvor vi skulle hen, og det var trods alt højsommer Vi måtte derfor igen planlægge ny rute...

Når den slags sker med en tur

med flere deltagere, er der 1000 ting, der skal styr på - et administrativt helvede - for at få alle praktiske ender til at hænge sammen. Også deltagerne skal være omstillingsparate. Når det på den måde skal gå hurtigt, kan der være en risiko for, at ikke alle aspekter af sikkerheden er helt gennemtænkt - især når vi er ude i Plan B og måske C. Det kan få betydning, hvis vi bliver nødt til at aktivere Plan B. Det gjorde det heldigvis ikke for os. Vi er erfarne turledere og har før været udsat for Plan B, C og D-løsninger. Sikkerhed i planlægningen var derfor et ultimativt krav for os, som det altid er - ligegyldigt situation.

PLANLÆGNINGEN En del af vores planlægning og inspiration til din turplanlægning er, at du skal have nogle udgangspunkter på din tur.

Det gælder weekendture i Danmark, men også på lange fjeldvandreture.

Det er f.eks: • hvor har du mobilsignal,

eller hvor kan du få det • Hvor ligger der et hus, der måske har en telefon • Hvor ligger der en fjeldhytte, hvor du kan tilkalde hjælp • Hvor ligger der veje, hvor der kommer/kan komme biler ind. Dette også med tanke på ambulance • Hvordan kommer vi ud og væk, hvis vi må afbryde turen. Dette kan være grundet ekstremt vejr, personskade (måske ikke alvorligt nok til helikopter eller ambulance), grej, der er gået i stykker osv. osv.

• kommunikation med dem derhjemme før under og efter fjeldturen Udgangspunkter eller steder, hvor vi kunne komme ud, havde vi plottet ind langs ruten. Vi taler måske ikke altid punkter, der bare ligger en time væk. Det kan være flere dage væk.

Disse punkter kan være mange eller ganske få, men du skal OUTSITE

27

Der er gode skilte, men der er mange af dem. Nogle gange må vi lige tage en pause for at vælge den rigtige rute. Kompasset kommer også frem for at bekræfte kursen. Da vi er korrekt ude af virvaret, kommer næste udfordring: opstigning og vand.

kende dem. Du skal vide, hvor de ligger langs ruten, så du hurtigt kan omstille dig og komme ud.

Hvorfor ikke prøve det selv med en vandrerute, du kender. Tag kortet frem, og kig på ruten.

I Danmark kan dine udgangspunkter ligge lige ved siden af ruten langt hen ad vejen, men selv i Danmark kan der være steder, hvor punkterne ligger langt væk.

Hvis vi taler Sydsverige, kan der allerede på de kanter være adskillige timers vandring, før du er ude.

EN RIGTIG UDGANG AF FJELDET På sommerturen i 2020 fik vi besked hjemmefra om, at en af deltagernes familiemedlemmer er kommet på hospitalet og skulle opereres. Da vedkommende i forvejen var alvorligt syg, og denne operation kunne være afgørende, påvirkede det

28

OUTSITE

deltageren i en sådan grad, at der kun var ét at gøre, nemlig at tage hjem for at støtte og være der for familien.

være opmærksomme på:

Da beskeden kom, gik jeg som turleder så småt i gang med at kigge på vores fjeldkort for at iværksætte Plan B. Jeg talte med Brian, der er med-turleder og en erfaren vandrer, og han havde også kigget kort. Faktisk lidt mere, end hvad jeg selv havde nået, så han var allerede klar med et ruteforslag - virkelig fedt!

• Vi har en opstigning på 300 m gennem blokmark foran os. Dette gennem 3 kilometer. Herefter 100 m ned og 100 meter op igen.

Tankerne gik nu, for vi var kun nået halvvejs på vores fjeldrute, og der var stadig en dags vandring til en fjeldstation, hvor vi kunne komme videre ud. Dvs 24 timer til vi ville stå ved bilerne sådan cirka.

ER KOMMET HERTIL I RETTELSER Jeg skulle ikke kun overveje, om jeg skulle afbryde turen, men det ville nok gå. Det var også et spørgsmål om at fordele grej med dem, jeg delte udstyr med.

Her overvejede jeg også, hvordan jeg kunne komme tilbage til gruppen, hvis det overhovedet ville være muligt.

Jeg har før stået i denne situation som turleder. Dengang havde jeg to dagsvandringer på min vej tilbage til gruppen, og det var solovandring. Det var på Kungsleden, den mest befærdede vandrerute i Laplands fjelde. Det var derfor ikke farligt at gå alene, og jeg havde da også andre vandrere rundt om mig hele tiden.

I den nuværende situation i Norge kunne jeg ikke forvente at møde andre, hvis jeg vælger at gå tilbage mod gruppen.

Som jeg står der, midt i situationen, drejer det sig om at få deltageren ud og hjem, og så må jeg se, hvad der er muligt, når den mission er klaret.

På vores rute ud er der nogle punkter og kriterier, som vi skal

• Tiden. Det er ved at være sent på eftermiddagen.

• En teltplads er teoretisk.

Det er ikke sikkert, at den er der i praksis. Der er meget blokmark og kuperet terræn, men på kortet ser det umiddelbart ud som om, at der kan være en. Og der er nærmest kun den ene på vores rute ud.

• Der kan komme flere punkter undervejs, og det skal vise sig, at en af dem er yderst kritisk.

Heldigvis melder en af deltagerne Poul sig til at hjælpe med at bære personens grej op på de første 300 meters stigning.

Vi regner med, at det vil tage ca. 2,5 timer. Herefter vil Poul gå tilbage til lejren og gruppen, men han skal nå det, inden det bliver mørkt.

Vi pakker vores ting og påbegynder turen. Vi går fra søen Åmotsvatnet mod fjeldhytten Åmotdalshytta. Turen er fin og nærmest flad. Der er 1,6 km, hvilket ikke tager lang tid. Vi går i et meget hurtigt tempo, så ved hytten holder vi lige 10 minutters pause.

Fra Åmotdalshytta udgår der mange vandreruter, og vi skal ramme den, der hedder “Til Snøheim via Østsida av Snøhetta”. Snøhetta er i øvrigt områdets højeste fjeld på 2286 m.o.h. og med en gletcher. Optegnelser af ruterne på kortet er sjældent, som man kan møde dem på jorden. Det ville være rart, når nu der går 3 nærmest parallelle ruter fra hytten. Vi skal have den midterste, men det er jo ikke sådan, at stierne skilles ved et kryds. De krydser hinanden her OUTSITE

29

og der, så det er med at have tungen lige i munden. Især i en presset situation hvor det at gå forkert virkelig koster kræfter og moral.

Der er gode skilte, men der er mange af dem. Nogle gange må vi lige tage en pause for at vælge den rigtige rute. Kompasset kommer også frem for at bekræfte kursen. Da vi er korrekt ude af virvaret, kommer næste udfordring: opstigning og vand.

Opstigningen er stejl. Ikke på kortet, da højdekurverne ikke gengiver terrænet (da de ligger for meget forskudt, til at kunne se det ordentligt). Vi møder hylder med opstigning til næste hylde, der er stejl. Dette landskab er også hårdt for psyken.

Hele tiden tænker vi, at nu når vi toppen, men det gør vi bare ikke. For bag hver hylde er der en ny - i en uendelighed.

Jeg tager det med ro, mens de andre er foran på hele opstigningen. Deltageren, som vi skal have ud af fjeldet, har ikke rygsæk på. Den bærer Poul. Han skal ikke lige så langt som os, så han behøver som sådan ikke spare på kræfterne. Det ved jeg, at jeg skal. Jeg skal tage vigtige beslutninger og få deltageren sikkert ud af fjeldet.

Vi kommer til en fos, der må være den sidste indtegnet på kortet. Det er dermed også det sidste sted, vi med sikkerhed ved, at vi kan få vand fra. Vi skal have vand til aftensmad, kaffe og morgenmad. Vi fylder vanddepoterne og vores drikkedunke helt, men det betyder også ekstra vægt i rygsækken.

Heldigvis kommer der masser af vandløb på turen, så vi indser hurtigt, at vand ikke bliver et problem.

Efter nogle timer er vi oppe. En stor varde markerer toppunktet på vores rute, og vi er ved et delmål. Vi sætter rygsækkene 30

OUTSITE

Vi kan se den lille dal, vi skal igennem. 100 meter ned og 100 meter op igen. I bunden er en fos, som vi skal over.

og kigger rundt. Det er fantastisk. Herfra kan vi se Snøhetta (som vi også befinder os på) og mange af de fjelde, der befinder sig i Dovre Nationalpark, men også Rondane og Trollheimen. Vejret er utroligt klart, og vi har solskin. Solen er dog på vej ned og fortæller os om vores næste udfordring: Nå frem inden det bliver mørkt. Det er simpelthen for farligt at vandre på blokmark, når mørket kommer. Det er sådan set farligt nok i forvejen, når lyset er her. Rullesten, glatte sten, et hop der fejlbedømmes.

Mod sydøst kan vi se et underligt naturfænomen.

Store skygger i lige linje fra fjeldtoppene. Det ser ud til, at solen på den side ikke er stået helt op, men dog rammer toppene. Mod nordvest kan vi se solen forsvinde bag fjeldene. Det ser utroligt ud, og denne “minitop” er alle kræfterne værd.

Hvis du skulle befinde dig i området, så tag eventuelt denne rute, eller gå herop som en dagtur.

Vi tager afsked med Poul, der vender om og går ned mod gruppen ved Åmotsvatnet. Brian min med-turleder har en InReach (satellitmodtager), og det samme har jeg. Vi har aftalt at give lyd fra os, når Poul er kommet tilbage til den, og vi har fundet en lejr.

Vi kan se den lille dal, vi skal igennem. 100 meter ned og 100 meter op igen. I bunden er en fos, som vi skal over.

Vi begynder nedstigningen, og nu er tempoet sat meget ned. Det er hårdt at gå nedad. Faktisk hårdere end det er gå opad. Stødene fra din krop og rygsækken sætter en stor belastning på dine knæ og benmuskler, og det er ikke muskler, som vi er vant til at bruge i hverdagen. Heldigvis har vi vækket disse muskler på de første 6 dage i fjeldet.

Vi er nu i skyggen, så lyset er begrænset. Nedstigningen er svær og med mange rullesten. Det handler om at vælge den gode rute gennem blokmarken til næste engområde. Vi når bunden og kan se de 100 meter opad. Hold op, hvor der er stejlt. Lidt efter toppen ligger vores tænkte

lejrplads, og jeg er ikke sikker på, at vi kan nå det i dagslys. Hvis bare vi kan nå op ad 100 meter stigningen i dagslys.

Vi kommer ned i bunden og kan nu se fossen. Det er et fantastisk syn!

Vejret har i Norge været drilsk denne sommer. Vi har mødt sne og har haft kulde mange steder, og sneen ovenpå fossen her er ikke helt smeltet. Der ligger nok 1 meter sne og med store huller i den.

Sneen ser meget porøs ud, og vi hører buldren fra vandet nedenunder.

Hvis det bare var sne, var det ikke noget problem - snarere tværtimod. Så ville vi tørskoet kunne vandre over fossen på sneen. Var det rigtig sommer, og sneen var smeltet, kunne vi tage et vad eller hoppe fra sten til sten. Nu er vi på den, for falder vi i gennem sneen, kan det have fatale følger (brækket ben/fod f.eks.).

Vi taler om situationen. Skal/skal ikke? Jeg er som turleder den, der skal træffe beslutningen. Jeg tager en time out, for jeg ved, at det er i disse situationer, at man tager den forkerte beslutning.

Presset af tiden. Presset af situationen.

Jeg tager kortet frem og kigger nøje på det. 50 meter bag os er der en lille side-rute, der går ned til fjeldhytten Reinheim. Vi har mistet 100 meter af vores 300 meters opstigning, og det er ikke fornuftigt at tabe for meget højde. På den anden side af fossen har vi 100 meter op igen.

Jeg studerer vores muligheder, og pludselig er den der!

Hvis vi tager side-ruten mod Reinheim, vil vi tabe yderligere 100 meter nedad, men vi skal kun 100 meter opad næste dag. Det er jo det samme som i dag. Fra Reinheim går der nemlig en anden rute mod Snøheimhytten, og den er lidt lavere end, den vi er på nu. Vi vil tabe ca. 3 km. men det ser ud til, at tiden vil være den samme, da side-ruten ser lettere ud, end den vi er på.

OUTSITE

31

Vi kigger en sidste gang på fossen og vender så om. Vi starter nedstigningen med det samme, og den er ikke så slem. Stenene er mindre og ruten er som antaget lettere at vandre. Lyset forsvinder hurtigt nu, og vi skal finde en lejrplads. Vi kommer ud i nogle “rismarker”, der er som sumpområder med græs. Her kan vi ikke telte, selv om her er fladt. Her er simpelthen for vådt.

På den eneste flade og tørre plet ser vi et andet telt. Der er helt stille. Mørket har overtaget lyset.

Der er underlige fodspor på de snefelter, vi møder. Det ligner jærv. Det ligner to jærv. Vildt.

Området føles underligt, og det stille telt ligeså. Er her nogen?

Side-ruten er meget dårligt markeret. De kendte røde “T”-’er på stenene, som Den norske Turistforening så venligt maler, er nemlig forsvundet flere steder. Nogle gange må vi derfor stoppe op og spejde efter en markering. Nogle gange aner vi en markering på bagsiden af en sten, andre gange er T’erne nærmest udvisket. Det gør ikke turen lettere.

32

OUTSITE

Vi går videre og rammer hovedruten mod Reinheimhytten.

Her bliver markeringen igen god, og kort efter rammer vi en lejrplads. Jeg får hurtigt slået teltet op, og vi får pustet liggeunderlagene op og gjort klar til natten. Jeg skal lige have en kop kaffe at sunde mig på, før jeg lægger mig til at sove. Indtryk og beslutninger skal lige synke ind.

Næste morgen studerer jeg kortet igen, og kigger på vores nye rute. Jeg kan se at beslutningen i går, var den rigtige. Vi har kort hen til Reinheim hytten, og derfra en opstigning på 100 meter.

Herefter er det forholdsvis fladt (fjeld-flat - altså ikke fladt…).

Vi får pakket teltet ned og vandrer derudaf. Ved Reinheim holder vi et kort holdt, og herefter går det opad. Det er på snefelt hele vejen op, og oppe er der gode stier. Der er masser af smeltevand fra Snøhetta, men ikke mere end man skal hoppe her og der.

Snøhetta tager sig godt ud i det gode vejr, men det er som

om, at vi ikke helt må - eller kan - nyde det. Vi er her jo ikke for sjov. Turen videre er let vandret, og vi når Snøheimfjeldhytten meget hurtigt. Klokken er nu 12:30, og vi har 1,5 time før bussen går til Hjerkinn togstation, hvorfra vi kan komme videre.

Snøheim er en meget stor fjeldstation med værelser, restaurant, bar o.s.v. Vi nyder en øl og hygger lidt, inden bussen kommer.

På vejen mod stationen er vi så heldige at se vilde moskusokser.

Der er advarsler på fjeldstationerne mod at komme for tæt på.

Vi er heldigvis længere væk end de anbefalede meter, men jeg bander over, at mit zoom-objektiv ligger i rygsækken, men jeg får stadig nogle flotte billeder af dem.

Det har været en smuk, krævende og hård tur, men vi står begge med stor erfaring og har taget de rigtige beslutninger. Nu kan deltageren komme videre hjem mod Danmark.

Af Christian Milbo

OUTSITE

33

Helko Werk har produceret traditionelle håndlavede økser siden 1844, og sætter en ære i at levere en høj kvalitet. Når smeden er tilfreds med sit arbejde, hamres Helko-krone logoet i hovedet. Intet supplerende arbejde udføres, hverken slibning, polering eller maling, så hvert blad stolt kan vise sine smedemærker. Ikke to økser er nøjagtigt ens, hvilket gør hvert værktøj virkelig unikt. Skaftet er af fineste amerikansk Hickory, lufttørret og lakeret med linolie. Handmade. With passion.

UDSTYR TIL ETHVERT EVENTYR Med et imponerende udvalg af udstyr til bl.a. overnatning, madlavning og vandtæt opbevaring, gør Sea to Summit det nemt, at blive klar til nye eventyr.

Unikt design skal findes i detaljerne, og det er hvad Sea to Summit er kendt for. I mere end 30 år har vi formået at tænke nyt og udvikle nye idéer - helt fra bunden. Vi kender miljøet og ved, hvad der skal til for at skabe et unikt produkt.

Uanset om du er en erfaren globetrotter, eller du skal afsted på din første tur ud i det fri, er det vigtigt med det rette udstyr.

•

SPARK SpII - Ultralet sovepose med RDS 850+ gåsedun.

•

Aeros Down Pillow - Oppustelig pude med lækkert dunfyld.

•

Etherlight XT - Lækkert underlag med THERMOLITE® isolering.

•

Dry Sacks - Vandtætte poser til opbevaring. Flere modeller.

•

Delta V Seat - Oppustelig siddepude med isolerende skumfyld.

•

XL Bowl - Smart sammenklappelig skål i silikone. Flere str.

SPARK SPII

AEROS DOWN PILLOW

XL BOWL

DELTA V SEAT

seatosummit.com

DRY SACKS

ETHERLIGHT XT INSULATED MAT

BOGANMELDELSE

BORNHOLM OG CHRISTIANSØ RUNDT I KAJAK

ANMELDELSE: Jane Svejdal – Havkajakroerne.dk FOTO: Hans Ketil 36

OUTSITE

Forfatteren og medlem af Havkajakroerne Hans Ketil har skrevet bogen med detaljerede beskrivelser af havet rundt omkring Bornholm. Forfatteren har valgt at opdele bogen i otte etaper rundt om øen og beskrivelser af, hvor man skal passe på, og hvor der er mulighed for at komme på land enten for at overnatte på et af de 16 kystnære overnatningssteder eller for at opleve den bornholmske natur eller historie på land.

Bogen indeholder f.eks., hvor grotter ligger, specialkort, refleksbølger, hurtigfærge, havneoplysninger, fredninger, militært skydeterræn, historisk baggrundsmateriale, fortegnelse over og beskrivelse af primitive, kystnære shelterog teltpladser samt velegnede campingpladser, GPS-positioner og nyttige telefonnumre.

Der er en lille fortælling fra hver lille by, man passerer rundt om Bornholms unikke kyster, som er med til at give et indblik i de små samfund

gennem tiden.

Der er i det hele taget alt, hvad man har brug for af oplysninger på sådan en tur såsom indkøbsmuligheder.

Bogen kan varmt anbefales at læse både inden afgang rundt om Bornholm med havkajak, og som noget man prioriterer at have med på turen rundt.

VIND BOGEN PÅ HAVKAJAKROERNES FACEBOOKSIDE: BORNHOLM OG CHRISTIANSØ RUNDT I KAJAK er udgivet på forlaget BoD (Books on Demand), bod.dk R Forhandles hos alle boghandlere og netboghandlere.

Hvis du googler titlen, dukker den op med forskellige forhandlere og priser.

R Vejledende udsalgspris: 239 kr., 168 sider.

Spørgsmål til Hans Ketil mail: hketil@gmail.com OUTSITE

37

En nødsender øger din sikkerhed, når du er på vandretur i øde egne. Den kan nemlig sende din position til dem hjemme, og med de nyeste modeller kan du også holde kontakt med dem. Men hvordan bruger man den, og hvordan bruger man den ikke.

Sikkerhed på vandreturen med en nødsender Vi giver dig her eksempler på, hvordan du bruger, og hvordan du ikke bruger en nødsender.

Efterhånden er nødsendere som for eksempel Garmin InReach blevet til at betale, og derfor får vi også mere og mere erfaring.

vigtigt, for både du og dem, der ikke skal med på tur, skal kende nødsenderen. Sæt først dig selv ind i din sender og alle dens funktioner og ikke mindst hvordan du sender.

Dernæst sætter du dine venner og familie ind i, hvad det er du har med, og hvordan de skal forholde sig ved beskeder fra dig.

Hvordan man ikke bruger en nødsender Vi starter i de hjemlige omgivelser.

Altså før du tager afsted. Det er

Kontaktpersoner Du skal oprette kontaktpersoner, der får besked, hvis du bliver nødt til at trykke på nødsenderen. Aftal med

38

OUTSITE

dem, hvad der skal ske, hvis de bliver kontaktet om et uheld. Sæt dem ind i, om de skal kontakte andre, hvad de skal foretage sig og bestemt også, hvad de ikke skal gøre.

Forslag: 1. Jeg kontakter jer via SMS, efter jeg har sendt et SOS signal, hvis det er muligt.

2. Kommuniker kort og præcist: “jeg har brækket foden men er ellers ok” osv.

3. Begræns kontakten. Sms’er

kommer og bliver ikke sendt med samme hastighed som via mobilnettet.

4. Kontakt den og den person og ikke den og den. Kontakt ikke andre, før der vides mere osv.

Dem, der kigger med Nogle nødsendere kan opdatere din position hele tiden, så dem derhjemme nærmest kan følge din færd direkte. Det er sjovt, men det kan også give anledning til bekymring. Du kan jo ændre planer undervejs - på grund af vejret, terrænet eller…. Hvis du bliver nødt til at vende om og bruge samme lejr, kan du risikere, at dem derhjemme kun har set opdateringer fra samme lejr, og de vil undre sig. Du kan jo også have flere overliggerdage grundet meget dårligt vejr. De kan blive bekymret og måske endda alarmere.

Dem, du kommunikerer med Du skal gøre dem derhjemme klart, at skriver du, skal de tro på det. Du fortæller nemlig hele sandheden, hverken mere eller mindre. Der er altså ingen grund til at bekymre sig før tid og slet ikke over, hvad du ikke skriver.

Omvendt skal de også vide, hvad de skal informere dig om. “Din mormor er kommet på hospitalet igen” skal du ikke vide derude. “Din mormor har været på hospitalet men er kommet hjem igen og har det godt” kan du godt få at vide. Kan du se forskellen?

Derude kan du ikke bruge den første besked til andet end at blive bekymret. Du kan have langt til nærmest civilisation, måske endda dage, og derfor kan du hverken gøre fra eller til. Du skal derfor kun vide noget bagefter.

Hvis det er mere alvorligt, bliver det lidt tricky, hvad du skal vide.

“Mormor er død” kan faktisk også være en besked, du skal være foruden, indtil du er ude igen. Med flere dage ud af ødemarken kan du hverken gøre fra eller til. Det kan endda være, at du ikke kan nå hjem i tide til begravelsen. Men det kan jo også være, at du gerne vil vide dette,

selvom du ikke kan gøre noget?

Det er IKKE for sjov!

Det siger sig selv; lad være med at trykke på SOS-knappen, hvis du ikke er i nød. Alligevel benytter flere og flere sig desværre af det falske SOS, fordi de er trætte eller føler sig lidt presset eller modløse.

Det er selvfølgelig ikke ok. Man trykker ikke på knappen for at blive hentet af en helikopter, fordi man er lidt træt.

Det er ikke for sjovt, at beredskabet rykker ud, og du kan potentielt være skyld i, at hjælpen ikke når frem i tide til andre, der virkelig har brug for hjælp.

Ydermere er det mange steder frivillige, der rykker ud. Du hiver altså folk væk fra deres arbejde, deres familier, deres liv, hvis du trykker på knappen.

Dem du er på tur med Jeg har et godt eksempel på, hvordan man ikke bruger en nødsender. Jeg er selv skyld i eksemplet men deler det gerne, så du ikke behøver lave samme fejl.

Jeg er sammen med min datter på vandretur. Vi har nået toppen af et fjeld, hvor vi skal overnatte. Vi skriver 2018, og det er en ekstremt varm sommer, så vi bruger meget mere vand end forventet. Der er ikke noget vand, hvor vi er, så jeg beslutter at gå nedad alene.

Her kommer et dilemma: skal jeg tage nødsenderen med, eller skal den blive ved min datter? Hvis jeg falder og brækker benet, skal jeg jo bruge senderen. Eller omvendt, for hvis jeg falder og brækker benet, kan der gå længe, før hjælpen er på vej, og min datter skal sidde meget længe, helt alene, uden at vide, hvad der foregår. Jeg ender derfor med at give den til hende og give instruere hende i, hvordan hun skal bruge den.

Så langt, så godt.

Nu kommer problemet så Jeg giver hende instruksen: hvis jeg ikke kommer tilbage, skal du trykke SOS. Min datter svarer OK.

OUTSITE

39

Vi har alle forskellige måde at definere en nødsituation. For nogen kan det måske være skræmmende, når stormen raser, teltet står vandret, det regner, mens det for andre er en kraftig hovedpine.

Jeg går, og “alt er godt”.

Da jeg kommer tilbage efter to timer, siger min datter “godt, at du kom tilbage nu, for jeg ville have trykket på SOS-knappen, når denne tegnefilm var slut. (Hun så en tegnefilm på iPhonen red.). Jeg klikker på skærmen og ser, at jeg kom tilbage kun 3 minutter, før filmen var slut.

“Hvis jeg ikke kommer tilbage” er ikke en tid, for hvornår gør jeg ikke det?

Min datter kunne ikke klokken, så selvfølgelig kunne jeg ikke sige det, da jeg gik.

Det, jeg burde have gjort, var at sætte en alarm på telefonen eller benytte hendes fornemmelse for tid altså oversat til tegnefilmsverdenen.

“Hvis jeg ikke er tilbage efter 6 episoder, skal du trykke på SOS”.

Har du selv et eksempel på, hvordan man ikke bruger en nødsender?

Hvordan man bruger en nødsender Igen skal det logiske svar være, at du bruger en nødsender, når du er i nød. Men hvornår er du så det? Er det ved en slem hovedpine en aften, ved stormvejr, eller fordi du har brækket en fod?

40

OUTSITE

Vi har alle forskellige måde at definere en nødsituation. For nogen kan det måske være skræmmende, når stormen raser, teltet står vandret, det regner, mens det for andre er en kraftig hovedpine. Nogle fortsætter at gå på en mindre forstuvning, mens andre giver op ved sved på panden.

Psyken kan altså spille enormt meget ind, og det er nok først, når redningshelikopteren kommer, at du “kommer til dig selv igen” og indser, at du nok har overdrevet. Faktisk er det en trend, som redningsfolkene oplever.

Kan du ikke fortsætte?

Hvis du ikke kan fortsætte, er er der højst sandsynligt noget galt, så du må tilkalde hjælp. Har du nogen med, der kan hjælpe dig videre, og det ikke er så alvorlig, skal I først forsøge at fortsætte uden at tilkalde assistance.

Men det er selvfølgelig hele tiden en vurdering. I kan stå en hel gruppe uden at kunne hjælpe den tilskadekomne, fordi terrænet er så krævende, at I f.eks. ikke kan bære vedkommende ud på en båre. Det er hårdt nok at skulle bære en ekstra rygsæk. Hvis det ikke er sikkert at

transportere eller hjælpe en skadet vandrer videre, skal I tilkalde hjælp.

Er vejret hårdt?

Telte er lavet til vind og kan højest sandsynligt holde til meget mere, end du tror. Hårdt vejr er som sådan ikke en grund til at tilkalde hjælp, og i nogle tilfælde kan hjælpen alligevel ikke nå frem netop på grund af vejret.

Men er uheldet ude, og teltet går i stykker, er situationen ved at være slem. Regner det samtidig, risikere du at blive underafkølet. Her kan det være en god idé at pakke alt sammen, komme på benene og så bare vandre til nærmeste hytte eller ly. Her kan teltet måske repareres, eller måske arter vejret sig nu sådan, at I kan fortsætte mod nærmeste udgang af fjeldet. Men tag ingen chancer. Er teltet smadret, og har I for langt til nærmeste hytte/ly, så kan I være i nød.

Hvad vejret angår, både med regn, lyn, tåge, vind osv. er det rigtig godt at vide noget om og kende til fjeldsikkerhed.

Har du det skidt?

Igen er det en vurdering. Trykken for brystet, smerter i venstre arm… så er det bestemt en god idé at trykke

SOS. Hovedpine… så drik noget vand, og se tiden an. Tag evt. en hovedpinetablet, hvis du har en med (og dét har du - og gerne flere - i dit førstehjælpskit).

Små skader - er måske nok?

En brækket fod anses som en nødsituation i vildmarken. Du skal ikke fortsætte, hvis du er så uheldig. Det kan du få varige mén af. Umiddelbart kan du måske godt humpe lidt videre, men lad nu være med at spille superhelt. Når din førlighed er så kraftigt nedsat, er det ikke forsvarligt at fortsætte i fjeldterræn eller vildmarken.

Når du trykker på SOS Hvis du trykker på SOS-knappen, alarmerer du GEOS International Emergency Rescue Coordination Center (IERCC). Centret sender alarmen videre til den hjælp, du har brug for, i det land, du befinder dig. Indtil hjælpen når frem, kan du kommunikere med IERCC. Af Christian Milbo

OUTSITE

41

FJELDSIKKERHED AF RENÉ LJUNGGREN

Sikkerhed på fjeldturene er essentielt, og specielt hvis du skal på din første fjeldtur, er det noget du bør gå op i.

Fjeldene i Skandinavien er relativt ens med få forskelle mellem Norge og Sverige. I Norge er størstedelen af landet fjeld, og derfor har nordmændene en noget anderledes fjeldkultur end svenskere og f.eks. danskere. I Danmark har vi ikke fjeldområder, og i Sverige er det faktisk kun 10% af landet, der er fjeld.

Det forhold betyder, at nordmændene i de fleste steder har fjeld lige uden for bagdøren, mens vi danskere og også svenskerne skal rejse langt for at nå fjeldet, hvilket naturligt har været med til at skabe forskellige kulturer.

Vi danskere og vores svenske naboer har typisk udviklet en fjeldkultur der baserer sig på en længere rejse frem og tilbage mellem fjeldområdet, hvorfor vore ture ofte er af mindst en uges varighed ude i fjeldet. Og vore ture er ofte med overnatning i telt eller langs en rute med hytter som 42

OUTSITE

f.eks. Kungsleden.

Nordmændene derimod kan nå fjeldet allerede, når de forlader hoveddøren, og derfor kan de let nå langt omkring i en weekend. Den norske fjeldkultur baserer sig meget på ture mellem de mange hytter, der er overalt i Norge. Man vandrer langt hver dag med let oppakning, overnatter i hytterne undervejs og køber ofte også proviant i de mange selvbetjente hytter..

Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i fjeldområderne omkring Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld, og de populære områder med Kungsledens nordligste etape, som mange af os besøger hvert år, eller i hvert fald et par gange i vores fjeldvandrekarriere.

Men principperne i forhold til fjeldsikkerhed er de samme overalt i fjeldområderne, uanset om man er

højt mod nord eller i de sydlige norske fjelde på f.eks. Hardangervidda.

For eksempel kan vejr- og vindforhold veksle ret meget igennem hele fjeldkæden.

Vær opmærksom på, at mange hytter i Norge er enten ubetjente eller selvbetjente, altså uden hyttevært.

Som medlem af DNT (Den Norske Turistforening) kan du for et depositum på 100 norske kr. låne en universel dørnøgle. Når du kommer ind, skal du betale for opholdet.

Hytterne i de svenske fjelde er betjente i sæsonerne med en hyttevært.

Her kan du blot gå ind og betale for din overnatning.

Generelt kan man sige, at alle med en nogenlunde kondition og almindeligt helbred kan vandre Kungsleden, både fra hytte til hytte og med telt. Teltet giver mulighed for, at du kan stoppe op, når du vil, og

derved gøre dagsetaperne korte eller lange efter din egen rytme og temperament. Du kan også fint satse på hytterne og de mange andre vandrere, der er i sæsonen på Kungsleden, og på Dag Hammerskiölds Led mellem Siŋŋi (Singi) og Kebnekaise Fjeldstation, og derved have rimelig sikkerhed for hjælp i nødsituationer, hvis du vælger at vandre alene.

Det er ikke mit sigte at gøre fremtidige vandrere nervøse eller afholde nogle fra de storslåede oplevelser, man får på en fjeldtur. Men det er nødvendigt at advare lidt om, at man skal være påpasselig, når man vandrer i fjeldet, og man skal tage hensyn til alle i gruppen. Husk, at gruppen ikke er stærkere end den svageste deltager, og ligesom der altid er en, der er den stærkeste, er der også altid en, der er den svageste deltager, uanset på hvilket niveau man befinder sig. En gruppe er sjældent 100% homogen.

Vær derfor jeres formåen bevidst, og pres ikke nogen ud i noget, som vedkommende ikke har lyst til eller ikke magter undervejs på turen.

Vær jeres formåen bevidst, og pres ikke nogen ud i noget, som vedkommende ikke har lyst til eller ikke magter undervejs på turen.

Der er nødtelefoner i hytterne og disse, der betjenes af hytteværten, når hytterne har åbent og af én selv udenfor sæsonerne, har direkte forbindelse til politiet og fjeldredningstjenesten.

Via telefonerne kan man således kontakte fjeldredningen, hvis uheldet er ude, eller man kan rekvirere helikoptertransport for egen regning, hvis man blot er træt af fjeldlivet og vil hjem.

Vær opmærksom på, at man måske selv skal stå for en egenbetaling, hvis man skal hjælpes ud. Sørg derfor for en rejseforsikring inden afrejsen hjemmefra. Nu skulle man jo gerne have en god, hyggelig og indholdsrig fjeldtur uden uheld eller andet, så derfor er det vigtigt at holde sig nogle simple ting for øje.

FJELDREGLER Gå aldrig alene i fjeldet, medmindre du har solid erfaring fra tidligere ture. Gør du det alligevel, så vær dig

risikoen bevidst, og tænk på, at sker der uheld, skal du klare dig selv. Du kan ikke kan få hjælp, medmindre du har en satellitbaseret sos-enhed (satellittelefon eller Garmin InReach), som du kan kommunikere med via SMS’er eller ringe fra. Mobiltelefondækning skal du ikke regne med noget sted i fjeldområdet.

Vælg altid tur efter evne og udstyr.

Går du for eksempel Kungsleden, hvor der er hytter i bekvem afstand af hinanden, stiller turen ikke så store krav til dit udstyr. Du kan faktisk vandre fra Ábesko til Kebnekaise og helt ud til Nikkaluokta blot i kondisko. Ikke at jeg vil anbefale at vandre i fjeldet uden solide vandrestøvler, men jeg har set folk gøre det. Bruger du hytterne, kan du købe proviant i de fleste, og da der er service, tæpper, gas og andet, behøver du ikke medbringe andet end dagens proviant, skiftetøj og regntøj. Du kan få tørret eventuelt vådt tøj i hytten.

Vil du derimod på telttur, er det nødvendigt, at både du og dit udstyr kan klare det hele. Og det hele er: kraftig vind, slagregn og sne i temperaturer, der spænder fra 20 grader plus til måske 2-3 grader minus. Disse vejrforhold gælder i sommersæsonen. Lægger du din rute ad markerede ruter, har du altid hytterne at ty til, hvis du synes, at udelivet bliver for barskt.

AFTENTURE FRA LEJREN Indimellem er der folk, der har overskud til at vandre en aftentur.

Det kan være lidt rundt i lejrens eller hyttens omgivelser eller op på en top for at nyde udsigten og måske solnedgangen.

Gør man det, går man mindst to og to – aldrig alene! Og man sørger for, at turlederen eller andre i lejren præcis ved, hvor man er gået hen, og hvornår man forventes at være tilbage.

Når jeg nævner de gængse forholdsregler, man bør overveje, når man vælger at vandre alene, er det også på sin plads at nævne, at resultater fra en svensk undersøgelse fra 2018 viser, at de fleste dræbte i udendørs OUTSITE

43

aktiviteter i de svenske fjelde er personer, der er en del af en gruppe.

Det kan lyde lidt mærkeligt, men forklaringen kommer senere.

En vigtig forklarende årsag til dette er sandsynligvis, at de fleste, der i det hele taget bevæger sig i bjergene, har nogen med sig. Der er altså færre solovandrere, der kommer alvorligt galt afsted. Der er imidlertid også nogle interessante forskelle i karakteren af ulykker, alt efter om den nødstedte vandrer solo eller i gruppe.

Den største risiko for solovandreren er, at han eller hun ikke har nogen, der kan hjælpe, hvis der sker en ulykke. Den type ulykker, der rammer solovandreren, er ikke resultat af en høj grad af risikabel adfærd, men simple ulykker, der ofte kunne være overlevet, hvis personen havde været del af en gruppe eller havde haft en nødsender. Man bør derfor altid, hvis man vælger at vandre solo, medbringe en nødsender (sos-enhed).

44

OUTSITE

De, der vandrer i en gruppe, bevæger sig af og til i mere risikable områder eller tager del i risikable aktiviteter (f.eks. gletsjervandring eller bjergbestigning), hvor det resulterer i fatale ulykker. Der blev fundet beviser for, at dette kan skyldes, at folk tager lidt større risici, deltager i lidt farligere aktiviteter og besøger lidt farligere steder, når de er i en gruppe. Noget, der kan forklares med teorien om risikokompensation, hvor mennesker ”matcher” sikkerhedsniveauet med risikoniveauet.

Andre interessante aspekter fundet i den svenske undersøgelse er for eksempel, at øget sikkerhed og tilgængelighed på fjeldet, ser ud til at føre til øget risikoadfærd, samt at sociale medier i stigende grad har indflydelse på adfærden på fjeldet.

For den, der er en del af en gruppe, er det altså vigtigt at have den falske tryghed, som en gruppe kan give, for øje, så man ikke tager unødvendige risici; at al færd i fjeldet skal foretages med omtanke.

Vælg altid tur efter evne og udstyr. Går du for eksempel Kungsleden, hvor der er hytter i bekvem afstand af hinanden, stiller turen ikke så store krav til dit udstyr. Du kan faktisk vandre fra Ábesko til Kebnekaise og helt ud til Nikkaluokta blot i kondisko.

VADNING Begiv dig aldrig ud i strømmen uden omtanke. Giv dig god tid til at finde det rigtige sted. Måske behøver du slet ikke vade, hvis du går lidt op eller ned langs vandløbet, og ser det an.

Find det sted, hvor vandløbet breder sig ud; undgå at vade, hvor det er smallest. Der er dybere og mere strøm, der hvor vandløbet er smalt Går vandet højere end til knæene, så find en anden vej, med mindre du har erfaring med vadning, og I er flere, der kan hjælpe hinanden. Vad aldrig barfodet. Vandet er iskoldt og lammer hurtigt dine fødder, så du ikke mærker, hvis du skader dem på eventuelle skarpe sten.

Flyt kun én fod ad gangen, og vær sikker på, at den står fast, når du flytter den næste. Spænd dine støvler fast på rygsækken, så du har hænderne fri, og spænd hoftebærebælte og brystrem op, når du vader, så du hurtigt kan få rygsækken af, hvis du falder i vandet. Brug van-

drestave, når du vader; det giver bedre balance.

SNEBROER Kommer du i fjeldet tidligt på året, kan der være snebroer over nogle af de vandløb, du måske skulle vade.

Vær yderst forsigtig med snebroer.

De kan se stabile ud, men sten eller andet i vandløbet under broen kan forårsage, at vandet slår op og derved underminerer snebroen nedefra, hvorfor den kan være tynd på midten – noget du ikke kan se oppefra. Det kan medføre, at den bryder sammen, når du går på den, hvorved du falder i vandet, og i værste fald kan blive skyllet ind under broen.

KORT OG KOMPAS Hav altid kort og kompas med i fjeldet. Det er naturligvis en betingelse, at du har sat dig ind i brugen af kompasset, at du kan læse kort rimeligt, og at du ved, hvordan du orienterer dig med kort og kompas!

Følg med på kortet jævnligt, når du vandrer, så du ved, hvor du er.

OUTSITE

45

Min barndom havde ellers drejet sig om Grønland og alle de polarekspeditioner, jeg havde læst om efter utallige besøg i Knud Rasmussens hus, der lå ikke langt fra mine forældres sommerhus tæt ved Hundested. Grønland var ikke umiddelbart opnåeligt, men det var Nordsverige derimod.

Kort og kompas er ikke til nogen nytte, hvis du pludselig overraskes af tåge, ikke ved, hvor du er og derfor heller ikke kan finde vej videre frem og heller ikke kan finde din position på kortet.

Er I ude for uheld og skal hente hjælp, i en hytte for eksempel, nytter det ikke, at du ikke ved, hvor du er i forhold til den nærmeste hytte, eller hvis en helikopter eventuelt skal hente en tilskadekommen.

Ved du ikke, hvor han eller hun ligger, kan helikopteren heller ikke finde vedkommende.

At følge med på kortet undervejs er ikke alene en sikkerhed for at finde vej eller vide præcis, hvor man befinder sig. Det er også med til at forbedre dine fjeldoplevelser, for ligesom det beriger din tur at kende floraen og dyrelivet, er det også berigende at kende fjeldtoppene og deres navne.

46

OUTSITE

SIKKERHED I FORBINDELSE MED FJELDTURE Denne artikels synspunkter er helt mine egne, og jeg opfordrer ikke andre til at følge metoden.

Jeg har nedfældet min måde at gøre tingene på, samt nogle tanker jeg gør mig før og efter turene.

Der er naturligvis for det meste tale om mine soloture, idet der er andre hensyn, og ikke mindst et andet ansvar at forholde sig til, når jeg har ansvar for andre på guidede ture !

I 1969 fandt jeg tilfældigt en bog om vandring ad den nordligste strækning af Kungsleden. Jeg kan ikke huske forlaget, og jeg har desværre ikke bogen mere, jeg fandt den i en bogkasse jeg bladrede i udenfor en antikvarboghandel i København.

Dengang vidste jeg ikke, hvad Kungsleden var, men ordet ’vandring’ fangede mit blik. Jeg bladrede i den og købte den derefter for at læse mere hjemme.

OUTSITE

47

Faktaboks Fjeldregler modificeret af René Ljunggren Planlæg turen ud fra din eller gruppens evner. Vær ærlig overfor dig selv i bedømmelsen af din formåen. Planlæg efter den svageste i din gruppe, og sørg altid for at have flere alternativer.

Indhent de seneste oplysninger om turområdet og vejrforholdene. Lyt til erfarne fjeldfolk, når der er mulighed for det, og følg deres råd.

Sørg for at have den viden og de praktiske færdigheder, der kræves for at gennemføre turen. Er du turleder, så vær opmærksom på, at dine deltagere har dig som rollemodel.

Tag hensyn til naturen. Med den rette planlægning behøver du ikke at efterlade hverken spor eller affald.

Efter blot at have dyrket lidt friluftsliv i Danmark så indholdet spændende ud. En vandrerute nord for polarcirkelen fra Abisko til Kebnekaise gennem et fjeldområde ved Sveriges højeste fjeld Kebnekaise, det lød forjættende.

Min barndom havde ellers drejet sig om Grønland og alle de polarekspeditioner, jeg havde læst om efter utallige besøg i Knud Rasmussens hus, der lå ikke langt fra mine forældres sommerhus tæt ved Hundested. Grønland var ikke umiddelbart opnåeligt, men det var Nordsverige derimod.

Dengang var der ikke så meget fancy udstyr at købe, men bevæbnet med et spidstelt med træstænger, en Bergans rammerygsæk, den der orange, som nogle måske kan huske, en Ajungilaq Iglo sovepose samt et Karrimat-underlag og en Trangia, tog jeg toget mod Abisko via Stockholm og kiruna.

Det var juli, og vejret i Abisko var ganske pænt, da jeg nåede frem efter 48

OUTSITE

Bliv sammen i gruppen. Deler I jer undervejs, så aftal nøjagtige mødesteder, der ikke kræver mobildækning for f.eks. at spise frokost eller finde teltplads. Vær omhyggelig med at overholde destinationerne nøje, så I ikke bliver væk fra hinanden.

Informer dem derhjemme om turens rute og hvornår I er tilbage i civilisationen.

Kommer I forbi hytter med hyttevært, informér da værten om, hvilken vej I går efter hytten.

Har du planlagt forløbet i alle detaljer, så det bliver en god tur, uanset hvad der sker?

Tilpas de planlagte dagsetaper efter evner og forhold.

Vurdér løbende de aktuelle forhold, og tilpas dine planer ud fra dem.

Hav respekt for vejret.

30 timers rejse. Det gik ikke så hurtigt dengang, og til Abisko kunne man kun komme med tog, da E10 mod Narvik endnu ikke var bygget helt frem til Abisko. Man startede først på byggeriet i 1977, og indtil da var den eneste mulighed for at komme til Abisko altså med tog.

Jeg anede intet om fjeldvandring, eller hvordan fjeldet var at vandre i, hvordan vejret kunne udarte sig eller om mit grej var tilstrækkeligt, men jeg kom da igennem turen og fik lyst til mere.

Nu var der jo ikke opfundet mobiltelefoner dengang, men dækningen den dag i dag er jo stadig nærmest ikke eksisterende ude i fjeldet.

GPS’er var der heller ikke, så man måtte klare sig med kort og kompas, og det gik jo også udmærket, og det gør det såmænd den dag i dag.

Gennem årene har jeg vandret utallige ture alene i Kebnekaisefjeldene, i Sarek, i Padjelanta og i Jämtlandstriangelen og også i Grønland. Mange har kritiseret det som farligt og uans-

Det er mere sikkert at følges med andre. Så har du også nogen at dele oplevelserne med. Vær særligt forsigtig, hvis du tager af sted alene.

Vær opmærksom på, at de fleste ulykker i fjeldet sker i grupper, hvor deltagerne føler sig sikre. Der sker færre ulykker ved solovandring, idet man her er mere opmærksom.

Undgå at begive dig ud på en længere tur, hvis du har begrænset erfaring.

Du skal være i stand til at tage vare på dig selv og de andre i gruppen.

Udvis hensyn over for andre vandrere. Sørg for, at du har læst og er indforstået med reglerne i Allemandsretten.

Sørg for, at hele gruppen til enhver tid kommunikerer åbent og direkte.

Kan du gennemføre turen under disse forhold og med denne gruppe?

varligt, for hvad hvis der skete noget?

JA HVAD SÅ?

Når jeg har taget afsted alene, har jeg faktisk aldrig fortalt nogen, hvor jeg tog hen, eller at jeg overhovedet tog af sted. Var jeg kommet til skade, ville ingen andet end ved en tilfældighed have fundet mig.

Hvordan kan jeg så forsvare det, vil nogle måske spørge, og jeg er allerede forberedt på flyveskallerne, men det er et valg, jeg har taget for længe siden, og et valg, jeg har gennemtænkt.

Et af målene for mig med at være derude er at være derude! Altså at være langt fra civilisationen. Det behøver ikke at være alene, men i mange år kendte jeg faktisk næsten ingen, der havde lyst til at deltage, og i hvert fald ikke som havde lyst til at deltage på så mange ture, som jeg havde lyst til.

Faktisk befinder jeg mig bedst nord for polarcirklen, og her har jeg da også boet i en hel del år på forskellig vis. Den store forskel på at tage på

tur i fjeldene er transporten, der er længere og besværligere, hvis ikke lige man bor midt i området, men det kan jeg leve med. Det kan således sagtens blive til 2-3 fjeldture hver sommer plus alt det løse.

Min model for at gennemføre vandreture i fjeldet alene, og ofte udenfor markerede ruter, er at være omhyggelig med alt og være forberedt på alt. Forberede sig kan man på mange måder, men i den sidste ende er det psykiske aspekt nok det vanskeligste for nogle. Man skal kunne holde sig selv ud og kunne holde ud ikke at have andet selskab end sig selv i mange dage, og man skal være i stand til at holde hovedet koldt i alle situationer så noget, der er mindre risikabelt, eller måske slet ikke er risikabelt, ikke udvikler sig til en risiko, fordi man takler situationen forkert!

Man skal være sig bevidst, hvilke styrker og svagheder man har, og alle har svagheder også jeg, og man skal være i stand til at tilrettelægge sin tur efter dette.

Man skal også være sig selv bevidst hele tiden under turen og objektivt vurdere, hvordan man har det. Nogle dage er man bedre rustet end andre, og man skal kunne vurdere situationerne efter det, så der ikke opstår unødige risikomomenter. Dette gælder også i dårligt vejr, hvor regne eller slud køler én af og gør livet mere besværligt på fjeldet, samtidig med at sten og andet bliver glat og dermed mere risikofyldte at vandre på. Man skal derfor have tid nok og frem for alt at kunne vurdere, hvornår man skal stoppe dagens vandring, også selvom man ikke er nået så langt som planlagt. Man skal have psyke til at afbryde ruten og eventuelt ændre den efter forholdene og sin egen formåen i øjeblikket.

dels er der sjældent forbindelse, men frem for alt tager jeg ikke derud for at have forbindelse med civilisationen.

Det forstyrrer min oplevelse. Jeg har heller aldrig haft lyst til at medbringe en SPOT eller andet nødudstyr. Det fandtes ikke, da jeg startede min karriere indenfor fjeldvandring, og jeg har levet uden i rigtig mange år, og det vil jeg blive ved med; igen medmindre jeg har ansvar for andre som guide!

Måske kan man sammenligne med faldskærmsudspringere, der også selv tager ansvar for sit grej og sin formåen, og som stoler på, at han gør det rigtige, når han springer.

Den slags er for mig en kalkuleret risiko, som jeg lever med, og her skal den enkelte naturligvis gøre op med sig selv, om man vil tage den risiko og det, der i værste fald kan følge med den, nemlig at man dør derude!

Jeg har aldrig min mobiltelefon tilgængelig eller tændt på fjeldet.

Dels vil jeg ikke være slave af den, og

For mig er det rart at være helt for mig selv derude. At kunne klare det hele selv og ikke på nogen måde være afhængig af andre eller af elektronik.

Hvad så hvis noget går galt, for alle kan jo falde og brække et ben, slå hovedet og meget andet uheldigt?

OUTSITE

49

Vær forberedt på det uforudsigelige med vores prisvindende Ascent™ sovepose Let, varm, behagelig og vigtigst af alt fleksibel. Ascent™ er soveposen der passer til de fleste formål. Den er spækket med lækre detaljer, og er perfekt tilpasset backpacking brug, med den rette balance mellem komfort og vægt. Ascent™ er mere rummelig end mange traditionelle mummy soveposer, og giver den rette isolering til ture i kolde egne. Altsammen noget, som har gjort den til en vinder*.

* Ascent™ AcII vandt den meget eftertragtede pris - Outside Magazine´s Gear of The Year 2020 for bedste sovepose.

seatosummit.com

IMPROVE SLEEP INCREASE PERFORMANCE

SLEEP SYSTEMS

DET BEDSTE UDGANGSPUNKT FOR EN GOD NATTESØVN Vores liggeunderlag, soveposer, hovedpuder og liners er konstrueret på en måde, så de matcher hinanden, og kan sammensættes for maksimal ydelse og komfort.

Sover du dårligt? Søvnløse nætter suger glæden ud af én, og ligger du først og ikke kan falde i søvn, så er det vanskeligt at glæde sig til næste dags eventyr. Får du derimod en dejlig lang nat i drømmeland, kan du stå frisk og veludhvilet op til nye oplevelser.

SLEEP SYSTEM FINDER

En god nattesøvn starter med det rigtige udstyr. Som de hidtil eneste på markedet, har Sea to Summit udviklet Sleep System Finder. Det er et genialt værktøj, som ved hjælp af nogle få oplysninger om dig og dine behov, kan guide dig det rigtige valg af sovepose, liggeunderlag, hovedpude og liner.

seatosummit.com/sleepsystemfinder Resultatet giver dig nogle forslag til en samlet pakke, som du vil glæde dig til at kravle ned i efter en lang dag med vandrestøvlerne på. Uanset om du skal hike, cykle eller padle, om det er sommer eller vinter, så kan Sleep System Finder hjælpe dig til det rigtige valg.

SCOTT RINCKENBERGER

WIND BLOWS.

THIS STOVE DEFIES IT.

WINDBURNER® PERSONAL STOVE SYSTEM

WINDPROOF POWER

Reliability in real-world conditions.

L E A R N M O R E AT M S R G E A R . C O M

Mobildækning, når du er på fjeldet Af Thomas Vaaben Søgaard Hvis du er en af dem, der skal i fjeldet for første gang, skal du vide, at mulighederne for at sms’e og telefonere ikke er som derhjemme. Det skal du indrette dig efter.

Mange ny-vandrere tror, at telenetværkene fungerer upåklageligt overalt i fjeldområderne. Det kan godt være, at det er sådan, når du ankommer til togstationen eller lufthavnen og på vejen ud til dit startsted, men så er det også slut. Nyd det i stedet for at stresse over det. “Koppla av, snarare än att koppla upp dig”, som et svensk teleselskab siger til.

Netværksdækningen er normalt god i større byområder og langs de travleste veje. Men når du så har fået rygsækken på og er ude på din tur, kommer du hurtigt ud i kuperet terræn, og dér dur netforbindelsen slet ikke.

Telia har en aftale med Den Svenske Turistforening, så der er dækning på STF’s fjeldstationer. Det kan være, at du har hørt erfarne vandrere tale om det, og hvor langt væk fra dem du kan få forbindelse, men ofte er det kun lige så længe, som du kan se fjeldstationen. Fra Kebnekaise er det f.eks. kun en 1-1½ km.

I de nordlige bjergområder i Lapland er mobildækningen meget begrænset og ofte ikke-eksisterende. Disse inkluderer Kungsleden Abisko-Kvikkjokk, Padjelantaleden og Nordkalottleden.

Dækningskort Du skal vide, at din mobiltelefon kun kan bruges i de telefonnet, som dit teleselskab har lavet tilslutningsaftaler med. Tjek det op selv, så du er forberedt.

Her finder du dækningskort for de største teleselskaber.

54

OUTSITE

Sverige • Telia • Telenor og Tele2 (samme 4G-net) • Comviq • 3 (dårlig dækning i fjeldområder) Norge • Telenor • Telia • Ice.net God råd Gode råd , når du bruger mobil • Din mobiltelefons batteri er kuldefølsomt. Opbevar den derfor i varmt sted, så batterier ikke aflader alt for hurtigt.

• Tag en powerbank med.

• Brug din telefons kortapp i offline-tilstand. Brug den som et supplement til dit kort og kompas.

• Husk nu en vandtæt pose eller lignende til regnvejrsdage. Dem er der mange af.

• Download evt. film eller bøger i forvejen. Men hvorfor egentligt det, hvis du har rejst 2000 km. for at nyde fjeldverdenen.

OUTSITE

55

Danmarks største udvalg

af Wildo foldekopper 2 størrelser - MASSER af farver Perfekte som pakkekalender- eller pakkelegsgaver

Fold-a-Cup 2,5dl - nu i nyt Bioplast materiale

KLIK HER

og se alle farverne Følg med på:

Eller kom forbi butikken i Rødovre - så giver vi kaffe og sprit;-) SpejderGEAR.dk, H. J. Holst Vej 14, 2610 Rødovre

LEGENDARY SINCE 1913.

Stanley Classic Vacuum Bottle er ikke bare en termoflaske. Den er et ikon. En garant for kvalitet og livslang holdbarhed. Den har fulgt generationer, bĂĽde pĂĽ arbejde og fritid. Og den holder hvad den lover varm kaffe i op til 24 timer. Hele livet. Med garanti. #BuiltForLife

DAGSTUR I SKØNNE OMGIVELSER AF: THOMAS VAABEN SØGAARD

Forslag ønskes til en dagstur på 15-20 km i skønne omgivelser… ! Mon ikke du har set sådan et opslag på Facebook her i 2020, hvor SÅ mange - tilskyndet af coronaen - har søgt ud i naturen. Det var dengang; det var forår, og sommeren var inden for synsafstand. Nu står vi midt i vinterens mørke, hvor januar heldigvis har budt på både sne og frost. Det skal selvfølgelig ikke afholde os for at komme ud. Snarere tværtimod.

Hvis du har lyst, så tag en tur ud i naturen.

Her er to forslag til oplevelsesture i Nordsjælland.

58

OUTSITE

OUTSITE

59

9 KM LANGS FURESØEN I skovene ved Furesøen finder du let inspiration til en rundtur med flere pauser, eller du kan tage på en kortere vandretur fra A til B, hvor der er oplagte steder at nyde søen fra en bænk.

Min første tur i området foregik netop sådan. Det var tilbage i januar 2015, hvor jeg havde tilmeldt mig en tur i gruppen ‘Vandreture på Sjælland’. Det var et nemt og enkelt setup.

Vi skulle mødes ved Hareskov Station, blot en halv times tid fra Nørreport Station. Efter en kort intro førte turlederen os ad mindre stier mod til Furesøen.

Her gik vi til venstre og fulgte den smukke, kuperede Søsti. Efter Furesøbadet og Fiskebækbroen drejede vi til højre mod Farum Station (B).

Vi var 10-12 deltagere i alt.

Jeg kendte ikke nogen, men snakken gik lystigt, så det 60

OUTSITE

var fint. Frokosten spiste vi i en højtbeliggende bålhytte.

Er man færre afsted, er der adskillige andre pausesteder.

Jeg husker, at jeg var glad for turlederens råd om at have noget varmt (eller isolerende) med at sidde på. En foldet gratisavis i en pose var det enkle råd, som flere havde fulgt. Det blev til en tur på i alt 9-10 km, som man kan gå uden at have den store kort- og kompaseksamen. Selv om turen er relativt kort, er halvdelen godt kuperet, og for den ikke så trænede, kan stykket ved Furesøen godt få pulsen lidt i vejret.

Det bedste startsted Siden dengang i 2015 er det blevet til mange ture i Lille og Store Hareskov og Jonstrup Vang, der ligger vest for Hillerødmotorvejen, og øst for vejen i Nørreskoven, den private Frederiksdal Skov samt Bøndernes Hegn og

Aldershvile Skov, der begge er hundeskove. Fra alle disse skove er der stier lige ud til enten Furesøen eller Bagsværd Sø. Store dele af disse skove er i øvrigt løvtræer, så wow-følelsen er stor, når efterårsfarverne vælder frem. I vintertiden betyder det jo også, at udsigten er så meget bedre.

Jeg har siden 2015 lavet dagsture i en vandregruppe, jeg i dag kalder Vandremakkerne. Langt de fleste af gruppens ture finder sted i det østlige Sjælland – blandt andet Hareskovene.

Det bedste startsted for ture i de to Hareskove og Jonstrup Vang er Hareskov Station, mens Skovbrynet er mit foretrukne udgangspunkt for ture ved Furesøen. Da Skovbrynet også er indgangen til den mest kuperede del af skovene, vælger jeg ofte den s-togstation, når jeg vil på en længere tur - altså en på 20 km.

OUTSITE

61

Jeg elsker at gå offroad og uden for de store stier. Stierne er gode som transportveje og især sidst på de længere ture

Eller mere for det kan skovene godt bære. Skovbrynet rummer gode parkeringsmuligheder og er tæt ved både Hillerødmotorvejen og Ring 4, så…

Begge disse stationer er i øvrigt velbesøgt af mtb-ryttere. Der er helt klart flest ude i sporene i formiddagstimerne både lørdag og søndag, så på det tidspunkt vælger jeg at gå ved siden af mtb-sporene, så vi alle kan være der.

OFFROAD – MASSER AF MULIGHEDER IKKE KUN HER Jeg elsker at gå offroad og uden for de store stier. Stierne er gode som ’transportveje’ og især sidst på de længere ture, hvor turdeltagerne – og jeg selv – kan være trætte efter de mange km og bare gerne hurtigt vil nå frem til mål.

Ture væk fra stierne byder på stilhed, andre oplevelser og overraskelser i skovbunden 62

OUTSITE

eller træerne. Hareskovene rummer desuden mange gode bakker, der bestemt kan trække tænder ud. Flere af disse ligger i Frederiksdal Skov, og heldigvis er der stier på de fede bakker, så jeg rent faktisk også må gå der. Det er jo kun i de offentlige skove, at vi må færdes uden for veje og stier.

DEN STORE RUNDTUR PÅ 21 KM Jeg har lavet en tur på over 20 km, der fører dig rundt til alt det skønne i skovene. Den skal ikke have flere ord med på vejen. Du skal gå den selv. Du får alt på den tur, hvad du måtte ønske dig.

Faktisk kommer du meget tæt på Restaurant Skovlyst, så vil du forkæle din partner – eller dig selv – med en kop god fadøl, er der 5-6 varianter her, som bryggeriet kun sælger her.

Stedet har selvfølgelig også kaffe og gode borde at slappe af ved, inden turen fortsættes.

Du kan vælge at starte denne rundtur ved en af de to stationer Hareskov eller Skovbrynet. Fra Skovlyst er der små 2 km til Hareskov, hvorfra du kan skyde genvej med toget i stedet for de sidste km til fods.

OVERNATNING I DET FRI Hvis du er en af de mange, der har opdaget den fantastiske mulighed, vi gennem de seneste år har fået for at overnatte i en række skove, er der gode muligheder i området og de tilstødende skovområder.

Du må nemlig sove ude i de fleste af de offentlige skove i området: både Lille og Store Hareskov, Jonstrup Vang og Nørreskov. Det er fantastisk, når vi kun er 20-25 min togtur væk fra København.

Reglerne for at sove i skovene er disse:

kan booke på Naturstyrelsens hjemmeside.

• Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted.

God tur, hvad du end måtte have lyst til.

• Man må højst slå to telte op samme sted.

SNATURSTYRELSENS KORT TIL DIN TUR

• Teltene må maks. være trepersoners telte

Lille og Store Hareskov samt Jonstrup Vang

Med denne overnatningsmulighed betyder det, at du kan strikke en flerdagstur sammen inden for ganske få km. Ud til søerne ligger der flere små overnatningssteder og kanolandingspladser, hvor du kan tænde bål i et etableret bålsted. Ellers må du kun benytte et stormkøkken a la Trangia. Der er i øvrigt flere sheltere i skovene, som du

Nørreskoven ved Furesøen Farum Lillevang

OUTSITE

63

Brug sikkerhedsfløjten Af Thomas Vaaben Søgaard

Mange rygsække har en sikkerhedsfløjte indbygget i spændet på brystremmen. I dagligdagen er den måske mest til besvær, men derude i fjeldet – eller i din egen skov – kan fløjten være det, der redder dig, hvis du kommer til skade og ikke kan flytte dig.

Hvad hvis du ikke kan se den nødstedte person?

Hvis der er nogen i gruppen, der er faret vild eller kommet til skade og signalerer om hjælp fra et sted, du ikke kan lokalisere, skal du ikke svare med det samme.

Fløjten er en nødvendig del af din personlige sikkerhedsudrustning.

Det vil sige, at hver deltager på en gruppetur skal medbringe sin egen fløjte.

Det er vigtigere, at du prøver at stedfæste fløjtesignalet og pege på det sted, hvorfra lyden kommer. Derefter skal du tage en kompaskurs på vej derhen.

Skal jeg fløjte som dengang på blokfløjten?

Ved du egentlig, hvordan du skal fløjte for at gøre opmærksom på dig selv? Nej vel. Du er ikke alene om det, så læs lige videre.

Du skal nemlig hverken bruge SOS-signalet eller genoplive barndommens blokfløjteøvelser.

I nogle rygsække er der i toplåget vist, hvordan du skal gøre. Her er et eksempel fra en Lowealpine rygsæk. Bemærk, at der både er vist en fløjte og en lygte. Signalerne er de samme, og det er dem, du skal bruge.

Det internationale nødsignal er 6 fløjt efterfulgt af et minuts pause og derefter gentagelse af de 6 fløjt. Du skal blive ved, indtil nogen reagerer. Svaret er 3 fløjt med et minuts pause.

64

OUTSITE

To sådanne pejlinger - taget fra forskellige steder - kan give dig et ret sikkert punkt for, hvor den nødstedte person er.

Hvis du svarer med det samme med et 3-fløjt, er der en risiko for, at den nødstedte ikke fortsætter med at fløjte. Så kan du risikere, at du ikke kan sætte kursen med kompasset. Den nødstedte skal selvfølgelig fortsætte med at fløjte, indtil han eller hun bliver fundet.

Hvis det er dig selv, der på din solovandretur er kommet til skade, og hvis mørket sænker sig, skal du bruge en lygte eller pandelampe. Hvis du er så heldig, at en helikopter opdager dit lyssignal, skal du ikke lyse op mod helikopteren, men tværtimod ned på jorden for ikke at påvirke pilotens syn i mørket.

TIPS FRA FJÄLLSÄKERHETSRÅDET Det svenske Fjällsäkerhetsrådet har samlet en række tips, der især er rettet mod førstegangsbesøgende i fjeldområder, men som også kan hjælpe mere erfarne vandrere:

•

•

•

Tag tøj med, der kan modstå hurtige vejrskift. Medbring altid vind- og regntæt skalbeklædning samt varme beklædningsgenstande. Hav et tørt sæt tøj med i rygsækken.

Vær opmærksom på lokale vejrudsigter. Vejret kan ændre sig hurtigt. Tjek op på og overhold lokale vejradvarsler.

Efterlad en besked om, hvor du vil hen. Fortæl altid en ven eller slægtning om din planlagte rejseplan og om den forventede ankomst.

•

Følg afmærkede leder/ruter. Brug bjergkort og gerne dem, der er trykt på fugtbestandigt papir.

•

Brug kort og kompas. I bjergene mangler satellitdækningen ofte, så lær at bruge et kort og kompas, inden du rejser.

•

Konsultér erfarne vandrere og folk, der ofte opholder sig i bjergene. De kan give dig vigtig information.

Spørg dem om valg af rute, vandstand, broer og andre ting, der letter din planlægning. Husk, at skilte med røde kryds markerer vinterstier, som ikke altid er egnede til at følge om sommeren.

Støt Outsite Så støtter vi dig!

Meld dig ind og få store rabatter i disse butikker!

Gratis

kr.199

kr.999

altid

1 år

1 år

Gratis medlemskab • Deltag i forummet Gratis • kommenter artikler altid • gratis events

bliv medlem

Outsite +

Outsite X

• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

Deltag i forummet kommenter artikler gratis events gratis vandreture rabat i outdoorbutikker rabat på kurser rabat på vandreguides lån gratis grej læs +artikler

bliv medlem

Deltag i forummet kommenter artikler gratis events gratis foredrag gratis vandreture rabat i outdoorbutikker gratis kurses gratis vandreguides gratis workshops gratis E-lerarning lån gratis grej læs +artikler bliv medlem

Støt vores arbejde med det gratis magasin, gratis artikler og events.

Så får du store rabatter i outdoorbutikker og gratis vandreture!

Alt for mange troede sig sikre på egne evner og blev overrasket over vejrets foranderlighed. Det førte til redningsaktioner, hvor folk skal hentes ud.

ÅH, HVOR ER DER SMUKT. ELLER HUR? I foråret og sommeren 2020 var vi mange, der måtte ty til en tur på hjemmebanen på grund af Coronapandemien og de begrænsede rejsemuligheder.

Sådan var det også i Norge og Sverige, hvor langt flere nordmænd og svenskere end normalt drog ud i fjeldene.

I juli 2020 gennemførte det svenske Fjällsäkerhetsrådet en undersøgelse blandt værterne i en række fjeldstationer og hytter, både STF’s hytter og andre.

Værterne havde allerede på det tidspunkt haft besøg af mange, der var på deres første tur.

Ifølge fjeldværterne kommer mange ny-vandrere typisk med en urealistisk forventning om, at vejret altid er lige så skønt som på de sociale medier.

Ny-vandrerne har kun begrænset fornemmelse af, hvor hurtigt vejret kan skifte, og at det kan være koldt og vådt, selv om det er varmt derhjemme. I sommeren 2019 var der f.eks. snestorm med vind på 40 m/sek, mens der var 33 grader i det sydlige Sverige.

Folk tror også, at der er mobildækning overalt, kommer i sneakers og joggingbukser vil

bestige Kebnekaise. Ja, og så undervurderer de afstandene i fjeldene og overvurderer endda egen formåen. Altså sammen er det en rigtig dårlig cocktail med stor risiko for ulykker, som denne video med en faldulykke er et glimrende eksempel på.

Norske medier rapporterede i sommeren 2020 om det samme. Alt for mange troede sig sikre på egne evner og blev overrasket over vejrets foranderlighed. Det førte til redningsaktioner, hvor folk skal hentes ud.

Til trods for en markant stigning i antallet af ny-vandrere og turister, fik den svenske fjeldredningstjeneste heldigvis ikke flere opkald i sommermånederne i forhold til 2019.

Tjenesten måtte dog rykke ud 108 gange.

Ifølge Svenska Turistföreningen STF valgte flere at vandre i de sydligste fjeldområder i Jämtland og Härjedalsfjeldene. Det er også der, hvor fjeldredningstjenesten havde mest at lave i 2020. STF antager, at den kortere afstand til de to områder og de begrænsede flymuligheder til f.eks. Kiruna resulterede i denne ændring.

KILDE Sveriges Radio P4 Norrbotten, 12. august 2020 FAKTABOKS De mest almindelige årsager til fjeldredningsindsatser er vandrere, der...

• Fejlvurderer hvor vanskelige vandreruterne kan være • Går væk fra stien og ender i stejlt terræn Ikke har forstået, hvor krævende det er at vandre i fjeldene • Ikke vender tilbage i tide • Overraskes over vejret • Fejlvurderer, hvor lang tid det tager • Let bliver nedtrykte og kalder på hjælp KILDE Kirunas Fjällsäkerhetskommitté i Norrbottens-Kuriren, 27. juli 2017

Pressebillede fra Fjällsäkerhetsrådet OUTSITE

69

Kom med på tur og kursus

Vinterfriluftsliv

Kort & Kompa

Dato: 05/02 til 07/02 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år.

Klik her og læs mere

Dato: 26/03 til 28/03 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999 Klik her og læs mere

ALLE 3 KURSER: 999,LÆS MERE HER...

askursus

9,- pr. år.

Basisfriluftsliv Dato: 21/05 til 23/05 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år.

Klik her og læs mere

Vi ses igen til marts

hav en rigtig god vinter!