De fem vindmøller på Skovengen nød det stormende efterår, men tog sig en aftenpause, da vinden stilnede af
Med blæsten susende om ørerne holdt vi andre på hat og briller og havde svært ved at baske med vingerne
6. årgang – Nr. 1
Januar – Marts 2021
MEDborgermødet udsat – igen Covid/19-pandemien sætter sine triste spor mange steder. Det bevirkede også, at vi igen måtte udsætte det planlagte MEDborgermøde i forbindelse med, at Asaa er kommunal fokusby. Nu håber vi, at mødet kan gennemføres i begyndelsen af det nye år.
vi får flere frivillige i vore foreninger og om de kommunale tilskudsordninger. Her vil instruktionen om ”Min Landsby” også blive gentaget, denne gang live. Hvis I gerne vil i gang nu med ”Min Landsby”, kan I få hjælp af Thomas Ø. Pedersen på tlf. 2091 5859.
Trampestien til Krebsehavet
Asaa skal på verdenskortet som turistby Det er vi allerede, vil nogen måske mene. Sikkert rigtigt, men der er måske også her plads til forbedringer. Brug https://www.visitbroenderslev.dk til at promovere jeres events. Og har I brug for hjælp hertil, så kontakt turistkonsulent Julie Holm Nielsen på tlf. 9945 5193 eller på e-mail: julie.holm.nielsen@99454545.dk
Vi er i en god dialog med både Brønderslev kommune og ejeren af den jord, trampestien skal gå igennem. Så vi håber, at vi snart har fundet en løsning på dette projekt, der har en del år på bagen. – Det kunne være en rigtig dejlig julegave til Asaa. App’en ”Min landsby”
Denne app blev præsenteret første gang på et virtuelt møde den 3.november. Den er et fremragende redskab for jer til at fortælle om jeres spændende aktiviteter – også til folk, der besøger byen og som har downloadet app’en. Inspirationsmødet for Samrådets medlemmer, der var berammet til den 8.oktober, gennemføres den 4.februar. Sæt et stort X i kalenderen ved den dag, hvor I kan få inspiration til, hvordan
I kan også bruge app’en Go Visit til at markedsføre jeres events. App’en kan downloades gratis fra App Store eller Google Play. Flere af vore foreninger og andre i vores område synliggør sig allerede på denne app, bl.a. Asaa Hestevæddeløb, Asaa Camping & Hytteferie, SUP, Asaa Potter, Asaa Havnemuseum og Asaa Havn.
Endvidere er vi i vore bestræbelser på at højne Asaa som turistby ved at afklare, i hvilket omfang vi kan drage nytte af Dronninglund Turistforening og Brønderslev Erhverv & Turisme, samt den nye turistorganisation Destination Nord. Bor der en bladredaktør i dig?
Som nævnt på side 3 i bladet går vores fantastiske redaktør i flyttetanker. Men heldigvis har det ikke været vanskeligt at overtale ham til at fortsætte som redaktør af ØSTKYSTEN, indtil vi finder en erstatning for ham. Det kunne også være en redaktionsgruppe på f.eks. 3, der kunne overtage denne vigtige og spændende opgave. Det vil være en fordel for redaktøren/redaktionsgruppen, at man har et fornuftigt forhold til dansk og dansk grammatik samt til edb, at man er god til samarbejde, og at man har mod på at lære programmet InDesign at kende. Er du interesseret i at vide mere, må du gerne kontakte mig på tlf. 2279 7010. Per Hylander formand for Samrådet Østkysten
Per Hylander Formand / PR Steen Billes Vej 20, 9340 Asaa pkhylander@gmail.com 2279 7010 Erik Husted Henriksen Foreningskontakt Langbaksmindevej 4, 9340 Asaa erikhusted@tdcadsl.dk 4051 6653 Ulla P. Kristensen Annoncer Strandvænget 34, 9340 Asaa ukkk@mail.dk 6170 9340 Lisbeth Amby Møller Kasserer og sekretær Strandvænget 24, 9340 Asaa fam@amby-moeller.dk
Efter ½ snes dejlige år i Asaa vil jeg sælge mit hus for at flytte til Djævleøen til børn og børnebørn. Er dette så mit sidste blad som på Storm P's tegning til venstre? Heldigvis ikke. Samrådet har sagt ok til, at jeg fortsætter, til de finder en m/k, der kan tage over. Jeg håber, det varer en rum tid. Jeg har nydt at lave hvert eneste nummer siden januar 2016, og fornøjelsen er øget med alderen ligesom en god årgangsvin. Jeg vil savne Asaa og mange gode venner og bekendte i byen! Dramatisk efterår Vi vinkede farvel til et efterår, der var fyldt med dramatik: Det påståede grundlovsbrud resulterede i en ministerrokade, da Mogens Jensen trak sig. Der er lagt op til en tilbundsgående undersøgelse af forløbet. Syv kommuner i regionen var lukket land på grund af CV/19, men den tid er heldigvis forbi. Me Too-debatten og anklager om seksuelle krænkelser kulminerede med Frank Jensens og Morten Østergaards exit. Joe Biden trumfede Trump, men valgkampen rullede videre med Trumps anklager om fusk.
ØSTKYSTEN
Farverigt efterår
Der har været grund til at glæde sig over et utroligt smukt efterår med skove malt i alle nuancer på paletten fra gult og rødt over til mørkegrønt og brunt. Det viste foto er taget på vejen fra Hjallerup til Dronninglund. Hvornår har du sidst været i skoven ... med eller uden vovse? I L n
Vendsyssel tur/retur
Anders Bloksma Rasmussen, 27 år og uddannet Skov- og Landskabsingeniør. Sabrina Bloksma Rasmussen, 26 og uddannet som sygeplejerske.
Hvorfor valgte I at flytte til Asaa, Anders? Vores vej til Asaa var lang og snoet, med masser af uforudsigeligheder undervejs. Inden vi flyttede til Asaa, boede Sabrina og jeg i Gentofte lige nord for København. Vi var havnet der, da jeg havde læst om en spændende uddannelse og forelsket mig i den, for først senere at opdage, at man kun kunne tage uddannelsen på Københavns Universitet. Derfor var der ikke andet at gøre end at rykke teltpælene op og rykke fra vores hyggelige lille lejlighed i Aalborg til Sjælland – til stor sorg for familien, der begge bor i Østvendsyssel. Vores tid i Gentofte var fuld af gode oplevelser, ikke mindst at vi blev forældre til en lille pige, Ea, og at vi blev gift i smug på Gentofte Rådhus. Men altså, imens jeg var i gang med at færdiggøre min uddannelse, og da Sabrina var højgravid,
begyndte vi at kigge efter huse i Vendsyssel. På det tidspunkt var vi helt enige om, at vi ikke ville bo i Asaa, men snarere Vodskov eller samme område. Vi ledte og ledte, men vi fandt ikke det hus, vi gerne ville have, og dem vi var tilfredse med, kunne vi slet ikke betale. Vi udvidede derfor søgningen og begyndte at se på Dronninglund. På dette tidspunkt havde min farmor desværre lige mistet sin mand Tage og stod for at skulle sælge sit hus i Asaa. Jeg kendte naturligvis godt huset og vidste, at det var et dejligt hus med en fantastisk grund og en skøn beliggenhed, men jeg udgjorde jo kun 50% (max) af beslutningen om, hvor vi skulle flytte hen. Derfor begyndte jeg i det små at overbevise Sabrina om, at Asaa var den skønneste lille perle med skov hele vejen rundt, kun afbrudt af havn og strand mod øst. Efter mange overvejelser og mange lange snakke over aftensmaden besluttede vi os til at give farmor et kald. Hun var heldig-
vis glad for idéen, og der var jubel i familierne, da vi meldte tilbagekomsten til Vendsyssel. Kendte i Asaa, før i flyttede? Ja, jeg kommer selv fra Asaa og har boet her det meste af mit liv, og derudover bor det meste af min familie også i Asaa. Sabrina kommer fra Øster Hassing og har gået på Dronninglund Gymnasium, så hun kendte også til byen og lærte den bedre at kende, da vi blev kærester. Hvilket indtryk har I af byen? Vi føler os taget supergodt imod i Asaa! Alle smiler og hilser, når de ser os komme gående med barnevognen, og vi kan mærke, at vi er endt på den helt rigtige hylde her. Vi har et fantastisk hjem med masser af plads både ude og inde, vi har kort til skov, strand og indkøbsmuligheder. Vi føler, at vi i Asaa har fået det hele til den halve pris. Vi kan også mærke, at Asaa byder på et stærkt fællesskab med mange ildsjæle og et bredt foreningsliv, som vi glæder os til at støtte op om og blive en del af.
Vores kulturhus er en realitet Mandag den 16.november fik vi den endelige godkendelse fra Erhvervsstyrelsen. Der er således gået næsten et år, siden vi tog de første officielle skridt i projektet. I mellemtiden har bestyrelsen, sammen med mange frivillige ildsjæle, skaffet midler til køb af Havnegade 39, og der er lavet planer om, hvordan vi organiserer os. Projektet har fra begyndelsen haft kæmpestor opbakning, og det er lykkedes, indtil nu, at nå op på næsten 400 "Folkeaktionærer", mest lokale, men også folk og virksomheder udefra, der tilsammen har indbetalt ca. 465.000 kr. Et fantastisk resultat. Desuden har vi modtaget en meget flot og afgørende donation fra Fonden SparV-Dronninglund på 300.000 kr., overrakt ved en lille Corona-tilpasset seance i Jernstøberiet den 20.november.
Med økonomien på plads kunne bestyrelsen, sammen med den tidligere ejer, Finn Thomsen, den 1.december underskrive købsaftalen, så nu er Jernstøberiet – Vores Kulturhus. Med etableringen af Fonden, kan vi nu glæde os til at opfylde fondens formål: at eje, bevare og udvikle det gamle Jernstøberi.
Historien bag jernstøberiet Mange kender til bygningens historie som ramme om Brødrene Larsens Jernstøberi og Maskinfabrik og fremstillingen
af Asaa-motoren og den legendariske Diamantkværn, der blev en succeshistorie med eksport til det meste af verden. Bygningen har sit eget unikke udtryk, og nu skal der skabes liv i både historien og bygningen. Hvad er vores plan? Bestyrelsen har fået mange input til, hvad vi kan bruge Jernstøberiet til, og vi skal først og fremmest sikre, at det bliver ”vores” sted. Det skal kunne rumme mange forskellige aktiviteter. Vi er klar over, at mulighed for nytænkning, fantasi, kreativitet og frivilligt engagement skal afspejle sig i den måde bygningen indrettes på – samtidig med at bygningens ”sjæl” kan fornemmes. Konkret forestiller vi os blandt andet en ramme om kulturelle events, arbejdende værksteder og base for udvikling/ kreativt iværksætteri. Bestyrelsen er nu i gang med den lange proces fra idéer til resultat, både med hensyn til
planer for indretning og at skaffe midler via fonde og lign. Sideløbende er det meningen, at bygningen benyttes i det omfang, det er muligt. Har du idéer/ ønsker, så skriv til js@9340.dk, eller kontakt en fra bestyrelsen. Har du lyst til at at donere til projektet, er der stadig mulighed for at købe en folkeaktie, du kan maile til js@9340.dk eller kontakte en fra bestyrelsen. Sidst, men ikke mindst: TAK! Til slut en kæmpe tak til alle, som har bidraget med støtte, rådgivning og positivt engagement. Vi har købt Jernstøberiet og udviklet idéer i fællesskab. Der er en stor positiv opbakning og mange frivillige, der er klar til de næste skridt sammen med bestyrelsen – det er det bedste udgangspunkt vi kan ønske os. Rigtig glædelig jul og godt nytår! På bestyrelsens vegne Mette Thoft Mikkelsen & Villy Mortensen
film, Asaa - et godt sted mod hjemve, på Facebooksiden eller på hjemmesiden. Den blev offentliggjort i november og er et godt eksempel på det gode samarbejde og sammenhold i Asaa. Jeg vil gerne også her sige tak til alle jer, der velvilligt medvirkede i filmoptagelserne. Asaa Borgerforening og Samrådet Østkysten har stået for den i et godt samarbejde med filmproducenterne AD-Media og Nagel Film, og med støtte fra en række lokale erhvervsdrivende – tak! Og det er faktisk ikke så vanskeligt i tider, hvor vi bruger de sociale medier i vid udstrækning og dagligt deler budskaber digitalt med hinanden. Således også på Facebooksiden 9340Asaa og på hjemmesiden Østkystens Perle (www.9340asaa.dk), hvor aktiviteten om ledige byggegrunde i Asaa på Facebooksiden allerede den 1.oktober var liket 1139 gange og havde fået 213 personer til at klikke ind på hjemmesiden, hvor listen over ledige byggegrunde findes – brug dette link: Http://9340asaa. dk/byggegrunde-til-salg-i-asaa. Det fører mig til en opfordring om at dele alle indlæg på Facebooksiden, som du finder relevant. Det er en fremragende måde til at sikre, at et godt budskab når hurtigt frem. Og lad os i respekt for mangfoldigheden i de mange lokale Facebooksider stå sammen om, at 9340Asaa.dk er BYENs Facebookside. Ny film om Asaa Når du læser dette, har du sikkert allerede set den nye 4 minutters
Den er bygget op over teksten til brochuren med samme navn og speakes i begyndelsen og slutningen af filmen af et ungt tilflytterpar, Sabrina og Anders Rasmussen. Anders er selv et godt eksempel på, at man efter at have været ude og snuse til den store verden vender hjem til det område, hvor man voksede op. Se filmen og nyd den – og del den gerne med andre!
af området, og om der er andre gode grunde. Initiativet gennemføres i et samarbejde mellem Samrådets branding- og tilflyttergrupper. Wikipedia om Asaa Prøv at google Asaa på din computer eller telefon. Noget af det første, der dukker op, er Wikipedia, som også kaldes den frie encyklopædi. Et digitalt opslagsværk, der bruges verden over og som også indeholder en fyldig faktuel omtale af Asaas historie, udvikling, faciliteter og meget mere. Dette opslagsværk er Erik Husted Henriksen i gang med at videreudvikle. Har du idéer til, hvad der yderligere kunne medtages, må du meget gerne kontakte Erik på e-mail: erikhusted@tdcadsl.dk.
Hvorfor flyttede du/I til Asaa? Det spørger vi nu vore efterhånden mange nye tilflyttere om ved hjælp af et enkelt spørgeskema til afkrydsning. Det gør vi for at afklare, om grundene til at flytte til Asaa ligner dem, vi bruger i vores markedsføring Wikipedia er ikke som sådan et markedsføringsværktøj, så det er ikke ”festtalerne”, der skal bringes her. Men faktuel omtale kan jo sagtens bruges i vores markedsføring. Brandinggruppen / Per Hylander
En af Danmarks frivillige Det er afgørende for idrætten, at der er frivillige – det er rygraden i enhver forening. Der er mange, der løfter de forskellige opgaver – både store og små, men alle vigtige for, at klubber som Asaa Boldklub kan fungere. Der foregår heldigvis mange forskellige kåringer af frivillige – både på klub- og kommunalt plan. Engang imellem sker der så det, at større ”skulderklap” uddeles – denne gang på landsplan – til nogle, der enten har været frivillige i mange år eller har løst store opgaver – eller (som i vores tilfælde) har løst mange store opgaver i mange år! I efteråret 2019 startede DBU og Arbejdernes Landsbank en jagt efter 50 af ”Hele Danmarks frivillige”, idet man på Arbejdernes Landsbanks hjemmeside kunne finde følgende tekst: Som sponsor for herre- og kvindelandsholdet ønsker Arbejdernes Landsbank i samarbejde med DBU at hylde de 126.000 frivillige rundt om i landets fodboldklubber, som i regn, blæst, hverdag og weekend investerer tusindvis af timer i, at vi alle har et sted at spille fodbold. De frivilliges indsats for fællesskabet gør, at vi alle kan dyrke sporten hele livet, også selvom ambitionerne eller evnerne ikke rækker til landsholdet – og det fortjener et kæmpe skulderklap. På DBU’s hjemmeside: Hvorfor skal de frivillige hyldes? Kiosken skal passes, U-12 skal trænes, regnskabet skal stemme – der er mange former for frivillighed i de danske fodboldklubber. De frivilliges indsats for fællesskabet gør, at alle kan spille fodbold – også selvom ambitioner
eller evner ikke rækker til landsholdet. Uanset hvad de frivillige udfører af opgaver i klubben, er arbejdet uvurderligt og afgørende for fodbold fra lilleput til landshold i Danmark, og det fortjener alt sammen at blive hyldet. Sådan én havde vi! Bestyrelsen i Asaa Boldklub var enige om, at vi havde sådan en frivillig, nemlig Tommy Jensen! Juryen var heldigvis enig, så den 26.august kl.11.32 modtog jeg en mail, hvor DBU fortalte, at Tommy på baggrund af vores indstilling var valgt til en af "Hele Danmarks 50 frivillige". Det er vi i klubben stadig både utroligt glade for og ret beærede over. Ud over den flotte titel fulgte en præmie i form af en check på 15.000 kr. til klubben plus en tur (når der igen må være tilskuere til stede) til Tommy til en landskamp i Parken sammen med de 49 andre – hvor Tommy vil få overrakt en landsholdstrøje! Med hensyn til overrækkelsen, der jo dels skulle hemmeligholdes og dels skulle foregå, hvor der var så mange som muligt på
stadion (i disse Corona tider), så lykkedes det langt om længe at finde en dato, hvor det hele kunne gå op i en højere enhed. Torsdag den 8.oktober kl.17.55 kunne Jesper Høholt Jensen fra Arbejdernes Landsbank med undertegnede og resten af bestyrelsen og Tommys holdkammerater på veteranholdet (hvor Tommy naturligvis fortsat er aktiv), overrække og overraske Tommy med prisen! Efter overrækkelsen gik kampen naturligvis i gang, og som fotoet viser, kom prismodtageren på banen.
Endnu engang kæmpe stort tillykke til Tommy – og tak for indsatsen så langt! Giv ham et klap på skulderen når I ser ham! Jens Gjødsbøl
Glimt af 2020 på Asaa skole
På denne årstid ser de fleste tilbage på året, der gik, og reflekterer over de oplevelser året har bragt os. De positive oplevelser mindes vi og glædes over. De svære og mere negative forsøger vi måske at tage afstand fra for at kunne give plads til nye gode oplevelser. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, har vi nu engang haft både gode og knap så gode oplevelser. Ser vi tilbage på 2020, har vi som samfund oplevet en historisk stor udfordring med Covid/19, der førte til en regulær nedlukning i foråret. Det er selvfølgelig ikke gået ubemærket forbi skolen, og vi har måttet omstille os frem og tilbage på flere områder. Uden at skulle udpensle alle detaljer, vil jeg her nævne et par ting: Fjernundervisning blev noget, vi i 2020 måtte forholde os til i et par omgange. Afstandskrav, der har gjort, at vi måtte flytte rundt og møblere om i klasserne. Frikvarterer, hvor eleverne ikke må lege og spille bold med kammerater i andre klasser. Forældre, der kun må komme på skolen efter aftale. Intensiveret og øget rengøring. Møder i personalegruppen, der i stor stil er lagt om til virtuelle møder.
Listen er lang, og jeg er fuld af beundring over for den professionelle og engagerede måde lærerne, pædagogerne og rengøringspersonalet i fællesskab har løst opgaven på. I samarbejde har de lavet den bedste og mest lærerige skoledag for alle vores fantastiske elever i så Coronatrygge omgivelser som muligt. Til medarbejderne på Asaa Skole skal lyde en stor tak. Emneuge Vi har ikke ladet Covid/19 styre hele vores skoledag, og i uge 41 havde vi en emneuge, hvor der var et fælles fokus på læsning og sundhed. I uge 44 havde vi besøg af en spændende kunstner, der bl.a. arbejder med storytelling og Street art. Phuc Van Dang lavede spændende og lærerige forløb for alle skolens elever. Med afsæt i storytelling blev der lavet tape street art og doodle art. Sådan et par dage er med til at give alle os på skolen den oplevelse af fællesskab, som er noget af det, vi vægter rigtig højt, samtidig med at der har været et fælles fagligt fokus. Inspektørboligen nedrevet I år var vi heldige, at den gamle inspektørbolig langt om længe blev revet ned. Vi har nogle rigtig gode udearealer, bl.a. med de mange multibaner og legestativ.
Længe har vi ønsket at få renoveret eller skiftet den hvide bænk i skolegården. Og helt fantastisk er det, at hjælpsomme borgere i Asaa har tilbudt at hjælpe med at få etableret en ny bænk om træet i skolegården. Det er vi meget taknemmelige for. Vi er også meget taknemmelige for, at borgerforeningen i byen har hjulpet os med at få en lyskæde i det store træ. Tusind tak! Før jul I december er der et hav af traditioner. I år har vi sadlet om og laver en anden slags hyggelige oplevelser, end dem vi plejer at lave. I år vil eleverne gå morgentur i byen med hver sin lygte, og vi håber, det giver et flot optog i byen. Den 18.december er den sidste skoledag i 2020. Her skal vi traditionen tro i mindre hold i kirke og ellers julehygge i klasserne. Og når klokken bliver 11.45, er vi alle klar til at tage hjem og nyde juleferien og tiden med familien. Vi glæder os til at tage hul på et nyt skoleår den 4.januar 2021. På skolens vegne vil jeg gerne takke for samarbejdet i 2020 og ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Maria Møller
Genstart af spejderarbejdet i Asaa
I sidste nummer af ØSTKYSTEN fortalte jeg, at de ansvarlige for spejderarbejdet i Asaa vil invitere til en snak om, hvordan vi igen kommer i gang med spejderarbejdet. Derfor inviterer vi alle voksne, der er interesserede i, at spejderarbejdet genstartes, til en snak torsdag den 21.januar kl.19 i spejderhuset på Sømærket. Selvfølgelig under forudsætning af, at eventuelle restriktioner som følge af Covid-19 tillader det. Vi har allerede nu kontakt til voksne, der er interesserede i, at spejderarbejdet igen kommer op at stå. KFUM-Spejderne i Asaa ejer et dejligt hus og en tilhørende
naturgrund med shelters på Sømærket 10 med direkte adgang til den nærliggende skov. Endvidere er spejdergruppen godt forsynet med udstyr til lejrliv og til både udendørs og indendørs aktiviteter. Blandt andet råder vi over flere kanoer. Spejderne har også en god økonomi, som ikke mindst skyldes gennemførelse af flere loppemarkeder i løbet af året. På mødet den 21.januar vil vi orientere om det spændende spejderliv og blandt andet komme ind på familiespejd, som for
hele familien er en ny måde at drive spejderarbejde på. Og vi vil også slå til lyd for, at vi herudover i første omgang genstarter spejderarbejdet for børn i 0.–3.klasse. Hvis du har lyst til at deltage i mødet den 21.januar, vil jeg gerne høre fra dig senest den 18. januar, da vi af hensyn til pladsen i spejderhuset er nødt til at vide, hvor mange der kommer. Kirsten Hylander for KFUM-Spejderne i Asaa Tlf. 5081 4163 E-mail: khylander@gmail.com
As Havn fortæer sin historie
Havnen blev Årets Borger 2019. Men en borger er vel skabt af kød og blod, ikke? Det er Asaa Havn også, kan jeg afsløre. Jeg har været havnen på tæt hold i en årrække. Asaa Havn var ikke til stede ved udmærkelsen, men den vil her selv fortælle om nogle glimt fra sin snart 150-årige historie. Jeg giver ordet til havnen! Min historie
Ved min fødsel var jeg dengang kun 50 dekameter lang og meget slank med et trekantet hoved. Jeg blev beundret og besøgt af sømænd fra nær og fjern. Som jeg lå der yndefuld og vuggede i bølgerne, var det ikke kun skibe, der lagde til. Sandet fandt læ til besvær for skibene. Det var ikke vellidt hos mine fædre, så det skulle fjernes. Der blev søgt om 1000 kr. til dette. Jeg fortsatte dog med at give læ for sandet, hvilket skuffede mine fædre så meget, at jeg kom på kur. Jeg fik en stenmole syd for mit hoved. Den kur varede fra 1906 til 1908 og kostede 60.000 kr. Jeg var nu en rigtig havn som landingsplads for friskfanget fisk. Selvom jeg var bredskuldret, holdt det ikke sandet væk. Sandormen sled 14 timer i døgnet, og med en 11-mands stor besætning kunne der dagligt fjernes 5-600 m3 sand.
Mine fædre har gennem årene udbygget mig. I 1936 fik jeg en beskyttelsesmole på nordsiden. I 1955 blev jeg forsynet med endnu et havnebassin mod syd (det vi kalder beddingshavnen). I 1976 blev lystbådehavnen tilføjet. Jeg fik den udformning, som jeg har i dag. Jeg har lagt mig meget ud og er fra at være lang og slank blevet bred og kraftfuld. Jeg har været centrum for en livlig handelstrafik og har modtaget i tusindvis af fisk. Jeg har en auktionshal, hvor der dog ikke længere landes fisk. Jeg har givet job til mange. Jeg har i perioder været bugnende fuld af fiskekuttere. Jeg har et bassin for fritidsbåde og en bedding, hvor bådene kan komme på land for en kølhaling. Jeg har med åbne arme modtaget fritidsbåde og autocampere fra nær og fjern. Jeg er omkranset af søde små redskabshuse og badehuse. Jeg har et maskinværksted, havnekiosk, kaffebar, klubhus og gode toiletfaciliter. Jeg har en skøn børnevenlig strand og gæstes en sommerdag af 100-vis af glade badegæster. Jeg har et krebsehav og nogle skønne områder, hvor kaffen kan nydes, og der kan grilles. Jeg har stadig nogle af mine gamle bark og tjæregryder. Jeg har en flot vej fra by til havn, udsmykket med både flagog lysallé og fiskerbåde. Jeg har fået udskiftet store dele af mine bærende elementer. Jeg har en velbesøgt legeplads med hoppepude til børn og unge. Jeg har fået lagt ny makeup – i sort asfalt.
Jeg får mange turister på besøg, både fra land- og vandsiden. Jeg har den flotteste udsigt ud over Kattegat. Jeg har fået en minigolfbane og en sandwich-bar. Og jeg kunne nævne meget mere!
Tak, kære havn! At du i dag ser så ung og frisk ud, skyldes blandt andet, at mange har en stor kærlighed til dig og har bidraget både med økonomi og arbejdskraft. Vi glæder os til endnu mange gode år sammen med dig, hvor du fortsat bliver passet, plejet og får udvidet dine faciliteter. Du kan forvente, at vi har nye tiltag på bedding. Du er så tiltrækkende, at tilgangen af nye både overskrider din nuværende kapacitet. Derfor har bestyrelsen planlagt indkøb af yderligere 40 meter flydebro, som vi håber, du vil tage godt imod. Din charme kommer også til udtryk i efterspørgslen på redskabshuse, som er meget stor. Derfor er der idéer fremme vedr. etablering af flere.
Bestyrelsen for Asaa Havn vil gerne takke alle, der på forskellig vis har bidraget til, at Asaa Havn blev udnævnt til ”Årets Borger 2019". På havnebestyrelsens vegne Bjarne Albøge
Festdag på Friplejehjemmet Vi har længe haft fuldt optaget på Friplejehjemmet, og der står til overflod flere på venteliste, fortalte Malene Jensen, da jeg lagde vejen forbi i september.
Plejehjemmets beboere var inviteret til pølsegilde, hvor Asaa Auto generøst havde stillet en pølsevogn til rådighed. Dertil mødte Lindy Jensen (manden med jødekagerne) op med sin harmonika – dog udenfor pga. CV-19, idet alene beboerne på hjemmet og de ansatte måtte gå ind i spisesalen.
Af samme grund har hjemmet kun tilladt pårørendes besøg via beboernes egne terrassedøre.
Frivillige går ture i byen med beboerne, som også kan nyde en daglig cykeltur på hjemmets rickshaw. Ib Lundby
Nu' det jul igen, o nu' det jul igen
Ja, lige pludselig er den her igen – julen banker på døren. Og det er godt, at der trods alt er noget, der er, som det ”plejer” at være. Vi har her i Gerå haft en fast tradition i mange år, at der den 1.søndag i advent er julehygge med gratis gløgg og æbleskiver til de fremmødte børn og voksne. Når mørket ved 16-tiden falder på, tænder vi juletræet på gårdspladsen her på Sorensminde. For at undgå ”voldsom trængsel og alarm” vil vi i år følge anbefalingerne ligesom mange andre byer, så også vores juletræ vil blive tændt på et meget hemmeligt tidspunkt. Vi glæder os alle til at få lidt julestemning til byen, så næste gang du kører igennem Gerå, så nyd synet af landsbyens juletræ. I denne tid er vi samtidig ved at lave permanent lys omkring bindingsværkshuset. Det er vi spændte på, og det bliver flot at
få lys på huset især i den mørke tid. Det kommer til at se rigtig hyggeligt ud. Vi er ikke gået i vinterhi, selvom det ind imellem næsten kan føles sådan i denne specielle tid. Der er massevis af gode idéer til arrangementer i det kommende år, og vi ser meget frem til at tage hul på det nye – så vi igen kan komme i gang med banko, spis sammen, og hvad vi ellers
finder på af arrangementer, når bare vi kan få lov igen. Lige nu kan vi ikke sætte nogle datoer i kalenderen. Vi afventer tingenes tilstand, men hold øje med os på Facebook og vores opslagstavle på Borgerhuset. Hermed ønsker vi jer alle en God Jul og et rigtig Godt Nytår og tak for al jeres støtte i 2020. Jette Mailund jettemailund@gmail.com
Det går usandsynligt stille i Melholt ... ... men det er kun på overfladen, for indenfor de seneste to år er der egentlig sket en hel masse i Melholt. Forsamlingshuset har fået lavet en dejlig plads vest for huset, og siden er borgerforeningen og forsamlingshuset blevet sammenlagt. Vi har fået tilbudt grunden på hjørnet, hvor Orla og familien boede (det tidligere centralen og cykelsmed). Det vil være en dejlig plet for byen, og der er flere ting i spil, hvad angår udnyttelse af grunden. Men vi vil meget gerne have
flere forslag, så smid forslaget i postkassen ved Forsamlingshuset, eller kontakt en fra bestyrelsen, som så viderebringer det. Vi har flere gange forsøgt at afholde generalforsamling, men har måttet trække det tilbage igen på grund af forsamlingsforbudet. Vi mener, at der skal være mulighed for mindst 100 personer til stede, for at alle interesserede kan møde op. Vi er blevet enige om i bestyrelsen, at vi udskyder til den ordinære generalforsamling, i marts måned 2021. Så er corona forhåbentlig under kontrol.
Vi har heldigvis haft en lille formue at tære på, men vi håber da snart på at udlejning igen er mulig, og at anden aktivitet kan genoptages. Er nogen i tvivl om en sammenkomst, så ring og hør nærmere. Kaj Mortensen
Asaa Station reddet fra trak nedrivning sig, da man erfarede, at der var kommet bud på bygningen, men gav samtidig tilsagn om at medvirke i en eventuel formidlingsindsats med henblik på, at interesserede foreninger kan drage nytte af bygningen. Asaa Lokalhistoriske Arkiv har længe været på udkig efter et alternativ til lokalerne på skolen, men var ikke i stand til at rejse de nødvendige midler til et køb. Bedste bud Per Jørgensen afgav det højeste bud, og han overtager huset den 1.december.
Forhistorien For 50 år siden blev den gamle stationsbygning på Bolværksvej ledig, da jernbanen blev nedlagt. I stedet rykkede Asaa Børnehave ind i bygningen, og de har haft 50 gode år i huset med den tilhørende legeplads.
Tidligere i år valgte børnehaven at slå sig sammen med Rusen. Samrådet Østkysten rejste interesse for bygningen overfor kommunen på baggrund af et initiativ blandt kunstnerkredse, som Sam-
rådet gerne ville hjælpe i gang med et projekt. Desværre blev dette ikke til noget, og Samrådet
Jeg besøgte Per Jørgensen på hans kontor. Han sagde, at sagen skulle hvile til 1.december, når overtagelsen er en kendsgerning. Per bor privat på Skelgårdsvej, og som andre asaaborgere er han interesseret i, at den historiske bygning bevares og kommer byen til gode i stedet for at blive revet ned. Han håber derfor at få kontakt med interesserede lejere af et eller flere lokaler. Asaa Lokalhistoriske Arkiv er klar til at forhandle om en lejeaftale, og der kan også være andre interesserede. Har man en god idé, er man velkommen til at kontakte Per allerede nu. Tlf. 2444 8354 eller mail: pj@pjmanagement.dk
På borgerforeningens generalforsamling den 9.september blev Årets Borger i Asaa udpeget. Det har sædvanligvis været en person, men lidt utraditionelt valgte man for 2019 at pege på Asaa Havn som prismodtager. Begrundelsen er, at Asaa Havn på det seneste via mange aktiviteter er blevet et samlingspunkt for byens borgere, bl.a. på grund af god ledelse og hele syv foreningers medvirken. Her løfter Knud Christensen og Kurt Nielsen sløret for havnens historie. Asaa Havn blev stiftet ved generalforsamling i maj 1877 på foranledning af købmand Pallesen. Asaa havde i en periode været en blomstrende handelsplads ad søvejen. Problemet var dog, at skibene måtte ankre op på reden og varerne herefter skulle losses over i fladbundede pramme, der sejlede lasten ind til kysten. Generalforsamlingen vedtog at lave et brohoved til udskibning på det sted, hvor der nu står en flagstang, havfrue og en sten fra Asaa Havns 125 års jubilæum. I perioden 1906–08 blev havnen udvidet med en stenmole syd for brohovedet. Pris 60.000 kr.
Åbningstider som sædvanligt: Tirsdag kl.19–21, dog lukket i skolens ferieperioder. Nye medlemmer er velkomne!
I 1936 blev der bygget endnu en stenmole nord for brohovedet. Senere blev der etableret fiskerihavn – det midterste bassin. I 1955 blev beddingshavnen mod syd bygget. I 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var der et stort fiskeri fra Asaa Havn. I 1973/74, da fiskeriet var på retur, startede man etableringen af lystbådehavnen mod nord. Den stod færdig i 1976. Det skete ved frivillig arbejdskraft til en pris af ca. 300.000 kr. De daværende broer blev anlagt af træ fra Storskoven efter en storm, der gjorde, at man kunne få træet til en rimelig pris. Det er således de broer, der først i 2019 blev erstattet med de nye flydebroer.
De gamle broer holdt i 43 år, så det må siges, at det var et godt køb med træ fra Storskoven. Det var også i 1973/74, at Asaa Bådelaug blev stiftet. Der er løbende foretaget renovering af havnen, idet der er opsat spuns i alle 3 bassiner. Det skete med hjælp af EU-midler. Fra dengang til nu er der sket rigtigt meget på havnen. Der er nemlig i dag 7 aktive foreninger på havnens område: Fiskeriforeningen, Badehusforeningen, Asaa Bådelaug, Asaa Havnemuseum, Vinterbaderne, Asaa SUP og Asaa Dykkerklub. Kurt Nielsen/Knud Christensen
Julens møde med CV/19 Det er en underlig tid, vi lever i. Corona kalder på forholdsregler, som vi aldrig har skullet sætte os ind i før – og det er, som om den ’gamle’ tid med kram og varme håndtryk på gaden efterhånden er en historisk sag. Sådan føles det i hvert fald, når vi savner det allermest. Udviklingen går i bølger – op og ned, og vi følger med, så godt vi formår. Et skridt frem, to tilbage – og fire gesvindte hop til siden. Vi siger tit til hinanden, at ’når det her er ovre, så skal vi i gang igen’. Så er der mennesker, der skal ses, steder der skal besøges og begivenheder, der skal afvikles. Og det er så godt at have noget at se frem til. Samtidig kan vi også komme til at fortabe os i fortiden, hvor man kunne og måtte det hele. Alting var bedre førhen, var det ikke? Og sådan er det så sært med tid. For selvom den af sig selv efter sigende læger alle sår – så må vi erkende, at det alligevel også er væsentligt, hvad der sker med os, mens den passerer. Det handler nemlig også om at være til stede og synlig lige nu og her – om at være taknemmelig for fortiden og modig over for den fremtid, der venter. Uanset hvordan den ser ud til at forme sig.
Når vi i år fejrer jul i AsaaMelholt pastorat er det indrammet i en coronatid. Det er øjebliksbilledet lige nu. Og vi er her. Vi gennemlever det og følger de retningslinjer, der kommer fra dag til dag. Det er ikke nemt – men vi gør det. I nogle kirker hænger en ekspert i det uforudsigelige, bl.a. i Frejlev og Billum kirker. Hun har hængt der i mere end 500 år: Mens pest og krige og reformation og den spanske syge og meget andet svært og nyt har hærget omkring hende, har hun stået lige dér i kirken. Hun er skåret i træ, hun er Jesu mor, hun er hende, vi kender som jomfru Maria. Den jul, vi snart – på den ene eller anden måde – skal fejre, den begynder med, at der kommer en engel til Maria og bebuder hende, at hun skal blive med barn. Hun er ung kvinde, ja, måske er hun bare en stor pige, hun er forlovet, hun er jomfru, og det er stik mod alle odds, at der skal spire nyt liv frem i hende. Det er ikke et hvilket som helst barn, som hun skal lægge krop til. Det er vor Herre selv, det er Guds søn, det er Gud, der i menneskets skikkelse vil træde ind i sin verden. Fra det øjeblik, hvor englen tilsiger Maria det nye, der skal ske, træder hun ind i det uforudsigelige, det, som man ikke kan vide, hvad bliver til. Hun aner
ikke, hvad fremtiden bringer, men så meget har hun dog nok kunnet fornemme, at det ikke kun er en let vej, hun har foran sig. Det, der begynder med englebebudelse, kan gå hen og ende med et kors. Maria tager ikke flugten. Hun protesterer ikke over det ukendte, som hun bliver sat i. Hun tager den nye virkelighed på sig. Hun siger til englen: ”Jeg underkaster mig Gud. Lad det gå sådan, som du har sagt.” Jeg tænker på Maria, hver gang der er nye restriktioner og lempelser. Hun er blevet mig en slags vejviser i usikkerhedens land. Hun tager imod det, der kommer, og så må det gå, som det vil, og som det kan. Hun giver afkald på selv at have magten – hun lægger sig selv og det, som kommer, i Guds hånd. Hun lader bogstaveligt talt fremtiden vokse i sig med barnet, der er på vej. Jeg tror, at vi midt i det uforudsigelige må gå i Marias fodspor. Det er vores livsvilkår lige nu, at ingen helt kan vide, hvordan og hvor mange månederne med coronavirus bliver. Vi kan gøre, hvad vi kan for at beskytte hinanden og os selv. Vi kan være så ansvarlige, som muligt er. Og samtidig må vi forsøge at leve i det og med det, som vi bedst kan. Vi må lægge det uforudsige-
15
lige i Guds hånd. Han kom til verden julenat for at vise os, at han bærer med på vores liv. Han kom i kærlighedens skikkelse for at bo i vores hjerte, også når vi sidder alene og isolerede i vores stue, og ensomheden synger i os. Han kom for at gå med os ind i usikre dage og for at puste fred ind i vores uro, når vi jager afsted. Han kom for at bære med på det tunge og det svære. Ingen kender dagen i morgen. Julenat kom Jesus til verden for at vise os, at hvad enten dagen i morgen byder os engle eller kors, så er vi ikke overladt til os selv i det. Vi er Guds. Vi må lægge det, vi ikke har magt over, fra os og nøjes med at være til i det, som er. En stund i en kirke hjælper mig med at give afkald på at ville magte det, jeg alligevel ikke er herre over. Måske en stund i en kirke også kan hjælpe dig? En anderledes jul Julen i år bliver anderledes, end den plejer. Vi har ikke før prøvet at fejre jul med corona. Må det alligevel blive jul. Lad os gå i Marias fodspor og tage det, som det kommer. Guds fred til dig og dine. Glædelig jul! Jeanette Nymann Geller
Er kirken for børn?
Dåb og vielser
Sådan kunne man godt spørge, når man ser gudstjenestelisten i kirkebladet. Hvor er legestuen, fristedet og spaghettigudstjenesterne henne? Er de afskaffet? Nej, det er de ikke! Men det, statsministeren kalder dansen med corona, gør det svært at være kirke for børn – især hvis man har forholdsvis små kirker som vores. Vi skal sørge for to meter mellem os, når vi synger, og en meter, når vi ikke gør, og de regler finder vi svære at forene med børnegudstjenester, som gerne skal være fulde af nærhed og kontakt. Vi ser derfor tiden an. Måske sker der ændringer, så vi igen kan byde ind til børnegudstjeneste, legestue mv., og så vil det blive meddelt i børneinstitutionerne og på kirkens hjemmeside og Facebook-side. Vi har vovet at programsætte en børnefastelavnsgudstjeneste i Asaa i februar. Vi håber, at den kan gennemføres. Vi har også denne vinter mini-konfirmandforløb for 3.-klasse. Alt sammen på lidt anderledes vis end ellers. Vi gør, hvad vi kan for at passe godt på hinanden, og vi glæder os til, at vi igen en dag kan fylde kirken med børn og deres familier og efterfølgende servere pasta og kødsovs i lange baner.
Sogne-hjemmeside På sognets hjemmeside finder du alt om kirkerne, gudstjenesteliste, fødsel, navngivning, dåb, navneændring, dødsfald, vielse og begravelse: www.asaa-melholtsogn.dk 16
Kommende arrangementer Julens gudstjenester Julen er en feststemt højtid – ofte med fokus på udadvendt samvær. Men det kan også være rart at finde plads til den stille, indadvendte eftertanke. Netop denne dobbelthed mellem det festlige og det eftertænksomme afspejles i julens gudstjenester. Mange har en fornemmelse af „at det ikke rigtig er blevet jul“, før de har været i kirke juleaften – og der er en stærk og god tradition for, at mange familier går i kirke i Asaa og Melholt. I år skulle vi have haft to gudstjenester juleaftensdag, en i Asaa kirke kl.13.30 og en i Melholt kirke kl.15.00. Men der er meget, der tyder på, at også vores kære jul må tage højde for, at Covid19 endnu har sit tag i os. Hvad angår det endelige gudstjenestetidspunkt på denne dag, er vi derfor nødt til at afvente situationen, og vi vil i passende tid før højtiden annoncere det på kirkens hjemmeside, Facebooksiden. Under alle omstændigheder vil der blive en online gudstjeneste på vores Facebook-side kl.15.00 juleaftensdag, så alle, der ikke er trygge ved at gå i kirke, kan følge med her. Nytårsgudstjeneste – online! Søndag den 31.dec. kl.21.00. Igen i år afholder Asaa menighedsråd nytårsgudstjeneste, dog ikke helt som vi plejer. Vi er stadig underlagt restriktioner for, hvor mange vi må være i kirken – og da vi ikke ønsker at afvise nogle, så vil vores traditionsrige aftengudstjeneste blive lagt ud på kirkens Facebook. Derved har alle mulighed for at gå i kirke hjemmefra. I skrivende stund arbejdes der også på om vi
kan lave en fysisk gudstjeneste i Asaa kirke om eftermiddagen, men hold øje med de sociale medier for nærmere afklaring. Fastelavn i Asaa Hallen Søndag 14. februar kl.14.00 Asaa Hallen Om virustallet tillader det, samarbejder Asaa Kirke, Rusen og Asaa Borgerforening også i år om byens fastelavnsfest. Den begynder med en familie- og fastelavnsgudstjeneste kl.14.00 i hallen og fortsætter med tøndeslagning og heftig bollespisning m.m. Vi glæder os til at se alle prinsesser, riddere og robotter, smådjævle, spøgelser og skarnsknægte til en sjov og festlig fastelavnsdag. Spis-sammen i Melholt med foredrag Tirsdag den16.februar kl.18.00 Vi mødes i forsamlingshuset til en kort gudstjeneste, hvorefter der serveres en lækker middag efterfulgt af kaffe og kage. Underholdning står Normann Kristiansen for. Han er uddannet jægersoldat, og i 2005 stiftede han det danske sikkerhedsfirma Guardian, og Normann vil i den forbindelse berette om sine erfa-
ringer med sikkerhedsarbejde i verdens brændpunkter, der også omfatter gidselforhandling i hele verden. Selskabet stod bl.a. for forhandling med terrorister om Daniel Rye og den amerikanske journalist, James Foley. Det lykkedes længe at holde forhandlingerne hemmelige, som er helt usædvanligt, og først ved premieren på Ser du månen, Daniel trådte Guardian frem. I aftenens oplæg fortæller Norman om sin opstart i Jægerkorpset, jobbet i Guardian og forløbet frem til selve Daniel Ryes tilfangetagelse og frigivelse. Det hele koster 100 kr., og af hensyn til middagen bedes man tilmelde sig til Karen-Marie Kristensen på tlf. 2396 3806 eller mellemkaer@gmail.com. Sidste frist for tilmelding: 10.februar. Spis-sammen og koncert med organist Olga Carlsen Torsdag den 11.marts kl.18 i Melholt forsamlingshus Menighedsrådet har sammen med vores organist Olga og harmonikaspiller Janne Højen Rodh planlagt en dansk aften, som både byder på spisning og herefter koncert, hvor underholdningen primært vil dreje i retningen af dansk musik. Af hensyn til middagen er der tilmelding til Karen-Marie Kristensen på tlf. 2396 3806 eller mail mellemkaer@gmail.com, senest den 4.marts.
Vil du være frivillig?
17
Adresser/telefonnumre Sognepræst Jeanette Nymann Geller, Skippergade 21, 9340 Asaa. 2440 1508. Træffes efter aftale (ikke mandag). Mail: jege@km.dk Kirkekontor, Slotsgade 8d, 9330 Dronninglund. Kordegn Rikke Andersen, 9884 4243. Mail: ran@km.dk Åbent mandag til onsdag kl.10–14, torsdag 14–17. Kordegnvikar Ea Cathrine Kibsgaard, 9884 4243. eck@km.dk Kirkegårdsleder Henrik Wissing, 9884 3477. Træffes man.–fre. kl.11–12 eller efter aftale. Organist Olga Carlsen, 5043 2250. Personale på kirkegården: Gartner Henrik Holm Hansen, 2034 9120. Kirkesanger og kirketjener Anni Larsen-Kristensen, 2857 7369. Nyt fælles menighedsråd: Arbejdet er vældig interessant, men også krævende, fordi der
skal tænkes langt ud over egne dagsordener, og mange interesser skal forsøges tilgodeset. En varm tak til de afgåede menighedsrådsmedlemmer for deres indsats gennem årene. Hjerteligt velkommen og god arbejdslyst til de nyvalgte medlemmer, der trak i arbejdstøjet, da valgperioden startede den første søndag i advent. Det nyvalgte menighedsråd for 2020–24 har konstitueret sig således: Formand: Karen-Marie Kristensen (Melholt) Næstformand: Laurits Bak Jensen (Asaa) Kasserer: Johanne Larsen (Asaa) Kirkeværger: Laurits Bak Jensen (Asaa), Tonny Mailund (Melholt) Sekretær: Jeanette Nymann Geller Kontaktperson: Lene Storgaard (Asaa) Medlem: Annelise Nymann Sørensen (Asaa) Medlem: Maja Sørensen (Melholt).
JANUAR 3.januar (Helligtrekonger) 10.januar (1.s.e.h3k) 17. januar (2.s.e.h3k) 24. januar (3.s.e.h3k) 31. januar (Septuagesima)
ASAA KIRKE 10.30 / Jeanette Nymann Geller
FEBRUAR 7.februar (Seksagesima) 14. februar (Fastelavn)
ASAA KIRKE
21. februar (1.s. i fasten) 28. februar (2.s. i fasten) MARTS 7.marts (3.s. i fasten) 14. marts (Midfaste) 21. marts (Maria Bebudelse dag) 28. marts (Palmesøndag) 18
Spaghetti-gudstjeneste Tirsdag den 2.februar kl.17.00 i Melholt Kirke. Tilm. unødvendig.
Friplejehjemmet Asaa Gudstjeneste kl.14.30: Torsdag d. 7.januar, 4.februar og 4.marts. Sangeftermiddage kl.14.30: Torsdag d. 21.januar, 18.februar og 18.marts.
Kirkekoret Asaa og Melholt kirkekor er for voksne fra 18 år. Det består af både kvinder og mænd og giver mulighed for flerstemmigt arbejde. Deltagelse er gratis for alle, der kan lide at synge. Der er ingen optagelsesprøve, og det ikke en forudsætning, at du kan noder eller har erfaring med korsang. Alsidigt repertoire – både klassiske, rytmiske og gospelværker.
Menighedsrådsmøder Melholt Forsamlingshus. Torsdag den 21.januar kl. 9.30
MELHOLT KIRKE 10.30 / Jeanette Nymann Geller
10.30 / Jeanette Nymann Geller 10.30 / Jeanette Nymann Geller Henviser til Agersted kirke 10.30 MELHOLT KIRKE 10.30 / Jeanette Nymann Geller
14.00 / Jeanette Nymann Geller Familiegudstjeneste 10.30 / Jeanette Nymann Geller 9.00 / Kathrine Buus Christensen ASAA KIRKE
MELHOLT KIRKE 10.30 / Jeanette Nymann Geller
9.00 / Kathrine Buus Christensen 10.30 / Jeanette Nymann Geller 10.30 / Jeanette Nymann Geller
Skidt og godt om køer
Rundt omkring synes man både skidt og godt om køer. Nej, jeg tænker ikke på de køer, der går på græs:
CV/19-køer Den triste CV/19 står for mange former for køer – skidt og godt. Folk tager det med godt humør, men det er spild af god tid:
Køer på motorvejen
Selvom man holder den afstand, myndighederne for tiden kræver, er det gudsjammerligt at stå der og trippe. Gid alle de andre fandt en anden tid at handle på! Men apropos CV/19-køer tog jeg til Frederikshavn for at blive testet for virus. Det offentlige skal have ros for denne service, men køerne ...
Det hænder desværre, at køerne forvilder sig ind på motorvejen. Jeg vendte for nylig hjem fra en tur på Djævleøen, men måtte parkere midt på E45!? Efter en tragisk ulykke var der en alenlang bilkø, og vi holdt stille i en time, før vi blev sluppet løs. Trist, når køer kommer i vejen!
Vi var mange, der stod og frøs i ½ time, før vi blev testet, men på trods af blæst med vindstød op til kulingstyrke var der topkarakter for betjeningen, så det var både skidt og godt. Jeg er tidligere blevet testet i Aalborg, og her var langt større kapacitet, men i Dronninglund valgte jeg en dag med en l-a-n-g kø ... vi var kun to i køen!
Som de fleste andre elsker jeg en saftig bøf, men for tiden er jeg nærmest veganer, idet lægen har påbudt mig at tabe en snes kilo, og jeg er kun godt halvvejs. Men jeg glæder mig til gensynet med den saftige bøf. Det er dog andre køer, jeg har i tankerne:
Ingen køer i biblioteket
KFUM-spejdernes loppemarked, der tidligere holdt til i den gule hal på Havnegade, er flyttet ind i det gamle bibliotek – en langt bedre placering i Asaa centrum. Markedet har kun haft åbent nogle enkelte gange, men jeg lagde den ene gang vejen forbi – jeg bor kun en snes skridt fra bygningen. Der var altid masser af kunder i den gule hal, og selvom der var tyndt besat i biblioteket, da jeg kom, tegner det til en succes. Der var nok at se på – masser af gode tilbud, og de frivillige tog rigtigt pænt imod. Spejderne kan glæde sig – de skal ikke spejde længe, før det igen vrimler med køer i stalden, undskyld hallen. En hel fuld hal! Jeg glæder mig også Jeg glæder mig som spejderne, men det er nu til hjørnet af en ko, når min kur er en saga blot. Velbekomme! Ib Lundby
Robert Mortensens svendestykke
Robert Mortensens svendestykke fra Jernstøberiet er hjemme igen! Bestyrelsen for Fonden Jernstøberiet, Asaa – Vores Kulturhus, har igen modtaget et par meget fine svendestykker, en ambolt og og en flagstang udført i messing af Robert Mortensen, der med sin pølsevogn, på torvet var en institution i byen i tresserne og halvfjerdserne. Yrsa Mortensen fortæller om sin far:
Robert Skovgaard Mortensen, der var søn af murermester Carl Skovgaard Mortensen, blev født den 29.juli 1919 og udlært som drejer på Jernstøberiet i Asaa i 1937. Han blev gift den 6.august 1941 med Edele Olsen, der i 18 år sammen med brødrene (Olsens band) spillede til søndagsbal på Asaa kro. Parret boede fra 1941 i Havnegade 24 hos familien Clausen og flyttede i 1963 til Aagade, nu Lodsgade. Robert var ansat i flere år hos Brødrene Larsen Jernstøberi & Maskinfabrik, men forpagtede på et tidspunkt caféen i den
lange røde bygning på havnen. Han havde samtidig en iskiosk, der startede for enden af købmand Grøndahls hus ind mod Clausen, men den blev senere flyttet til hjørnet af Asbyvej og Havnegade. Her blev også solgt forskellige souvenirting fra Asaa. Vi har et lille udvalg af iskioskens sortiment, blandt andet et stoppeæg med teksten: Elsk din mand og stop hans hoser!
Robert blev senere uddannet som kølemontør, hvor han i den østlige del af Vendsyssel reparerede køleskabe, frysehuse mv. Samtidig åbnede han en pølsebod, der hver aften stod på torvet, først langs siden af centrum, og senere fik han en større vogn, der holdt lige midt på torvet og var samlingspunkt for de unge mennesker i byen. Som pensionist anskaffede han sig en drejebænk og lavede en del møbler til familie og venner. Robert var broder til Svend Mortensen (savværksejer), Folmer Mortensen (fabrikant), Irving Mortensen (murermester), Christian Mortensen (hjemmeslagter) samt Knud Mortensen (statsaut. revisor). Der var også tre søstre, men de rejste fra Asaa i en ung alder. Villy Mortensen
Asaa Borgerforening bygger nu den længe ønskede hal på væddeløbsbanen i Asaa. Byggeriet er i gang og forventes at stå færdig i første kvartal 2021. Firmaet ¨Alt i et byg¨ skal genopføre hallen på væddeløbsbanen. Hallen har tidligere stået på Skovengen 11 og er blevet doneret af Holger Kjellingbro. Asaa Borgerforening vil derfor være uafhængig af det store telt, som vi hvert år lejer, når der skal afvikles væddeløb. Det vil både gøre opsætningen nemmere, men vi vil også have mere plads til alle de rekvisitter, som byen måtte rumme. LAG Nord har bevilget hele 150.000 kr. til projektet, som forventes at løbe op i ialt cirka 500.000 kr. Bestyrelsen glæder sig meget til det færdige resultat og ikke mindst indvielsen. Klar til jul Borgerforeningen har igen i år sat julebelysning op i hele byen, og som noget nyt har vi dekoreret træerne ved gangstien til havnen. Det har fået Asaa Havn med på julebølgen, hvorfor de også har lavet et samarbejde med os om julelys på havnen. Spar-købmanden i Asaa har sponsoreret 25.000 kr. til projektets formål,
dels fordi det er en trist grå tid, vi lever i, og dels fordi vi mennesker trænger til at gå en ”lys” fremtid i møde. Det er dog ikke helt gnidningsløst med julebelysningen i år, da alt kommunalt lys er blevet omdannet til LED. I den forbindelse har man set borgerforeningens installationer igennem. Det viser sig, at de alle skal have et godkendt relæ monteret. Det er en omkostning på ca.70.000 kr., der kan deles i 3 etaper. Derfor laver vi allerede i år en indsamling og håber, at alle byens borgere vil støtte op,
så byen igen kan fremstå flot til julen 2021. I Borgerforeningen glæder vi os til en forhåbentlig ny lys tid i 2021, så vi atter kan få gang i alle byens arrangementer og indviet vores nye flotte hal på væddeløbsbanen i Asaa. Thomas Nymann Geller Formand
Dykkerklubben sadler om
Et nyt tiltag er infoskærmen, som kører i vinduet til klubhuset – her kan du se de kommende arrangementer, film om dykning og klubbens mange sponsorer. Bestyrelsen spår en lovende fremtid i Asaa Dykkerklub, hvor man lige nu arbejder på en kommende arrangementskalender, som vil bugne af dykkerture og arrangementer i klubhuset.
Et godt spørgsmål Hvad får os til at køre til havnen, når der ellers ikke er et øje dernede, slæbe udstyret ud af bilen og gå ombord i en lille båd, for derefter med et krigshyl at rulle bagover ned i det kolde vand? Er vi tossede, eller er forklaringen den, at vi nedstammer i lige linie fra vikingerne? I deres mange kampe må de jo have fået nogle uheldige slag oven i hovedet. Det kan jo være det, der plager os, eller muligvis er forklaringen lidt en anden? I hvert fald er Asaa dykkerklub i rivende udvikling med en ny formand og bestyrelse, og det er vores helt klare mål at skabe meget mere liv og få flere medlemmer i klubben. Ny dykkerskole Dykkerklubben har indledt et nyt samarbejde med Brønderslev Ungdomsskole, hvor vi under-
viser og uddanne deres elever på udvalgte kursusdage. Derfor har Asaa dykkerklub startet sin egen dykkerskole, hvor det bliver muligt at tage dykkercertifikat på havnen i Asaa. Asaa dykkerklub er allerede i gang med at skaffe midler til dykkerskolen, således at vi kan få indkøbt 10 skolesæt, som vil gøre det nemmere at afholde kurser, men også at leje udstyr til vores mange ture i det kommende klubår. Servicering af båd og klubhus Dykkerklubbens båd er blevet fuldt serviceret med komplet nyt ledningsnet, nye rustfrie kasser, og motoren er nyserviceret. Klubben takker mange gange alle de frivillige, som har brugt timer på at få dette til at lykkes. Bestyrelsen har også haft travlt med klubhuset, som har fået en overhaling både med maling, ny belysning og en helt ny disk, således at det nu fremstår flot, hyggeligt og indbydende. Her skal der også lyde en stor tak til de frivillige, som har arbejdet mange timer i klubhuset for at få de sidste detaljer med.
Svar på spørgsmålet For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål, så ville mit svar være noget i retning af: Der er sammenhold og gode venner. Der er mystik og eventyr, nogle gange endog spænding. Du møder nye folk, der er ligeså entusiastiske som dig selv. Der er flotte naturoplevelser og vrag. Der er den pragtfulde fornemmelse af ikke at have spildt sit liv foran skærmen med en dåseøl i den ene hånd og fjernbetjening i den anden. Forhåbentlig er der andre, der mener det samme. Hvis man vil erkende sig som tosset, er det jo sjovere at være flere om det – og i den kommende tid er der rig mulighed for at få sin dykkerlyst styrket, siger formanden. Jackie Jakobsen Formand Asaa Dykkerklub
Lys på Østkysten i en mørk tid Et utal af frivillige har bidraget til, at Østkysten går jul og nytår i møde på festlig vis. Blandt andet har Susanne og Martha, Byforskønnelsesudvalget, udskåret og opsat en nisseparade (43 stk. i alt) på Stjernepladsen:
Og man får julelys i øjnene, hvis man slukker for flimmerkassen og går en aftentur i Asaa og omegn. Se blot disse skønne fotoglimt, Niels Peter Mortensen har taget. Der går ikke så lidt nisse-watt til, men det er både kønt og festligt. Jeg mindes PH's dejlige vise, Byens Lys, som Lulu Ziegler sang fra taget af et højt hus, mens hun nød synet af København ved nat. Indledningen på visen: Byens lys der tændes, Chaplins gamle film, myretu'n er med sit bedste smil. Helt til horisonten sti'r og synker ild'n, selv en storby har sin sexappeal. Du finder hele visen i Højskolesangbogen. Tak til alle, der har bidraget til det kønne syn! Ib Lundby
Så kom efteråret med de smukke farver. En dejlig tid på året, hvor vi i Brønderslev Kommunale Dagpleje blandt andet er ude at opleve naturen. Vi snakker om, at nu er det efterår. Bladene skifter farve, falder ned, hvirvler rundt. Bladene er til stor fornøjelse for børnene. Vi leger med bladene, kaster dem op i luften og gemmer os under bladene. Og vi samler blade til kreative ting. Der er blevet lavet bladugler, limet blade på papir, udhulet græskar og meget mere. Den næste tid bliver der hygget med lys både ude og inde. Julen nærmer sig. Og så er der jo en del forberedelser, klippe-klistre, bage og ikke mindst hemmeligheder. Måske får vi besøg af et par drillenisser. Strandskallerne Asaa
Hvad er Asaa SUP?, spørger du. Forklaringen ligger i tilføjelsen, "Stand Up Paddle". Foreningen blev etableret for to år siden af den nuværende formand, Thierry Orial, og allerede nu er der mere end 100 medlemmer. Vi ser ikke så lidt til SUP og kan ikke undgå at se dens medlemmer "træde vande", når vi er på havnefronten. Her har foreningen sine klublokaler som nabo til dykkerne, og de har et godt samarbejde. Dykkerne har deres båd i SUP's lokaler, og SUP har til gengæld fri brug af dykkernes opholdsrum.
Jeg besøgte klubben i november, hvor to repræsentanter fra Sparekassen Vendsyssels Fond, Dronninglund var til stede for at overrække en check på 53.887 kr., som SUP havde ansøgt fonden om. Beløbet anvendes til indretning af et nyt omklædningsrum, nye boards og en vindmåler. Som det anføres i klubbens ansøgning, er formålet at gøre alle interesseret i at komme tæt på naturen, få sjov og god motion samt et godt samvær med de øvrige medlemmer.
Man vil fremme og styrke fællesskabet på havnen og i Asaa SUP, og fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
Ib Lundby
Vi tager pænt imod nye tilflyttere
I Asaa-området har vi, ligesom i andre små samfund, et meget fint sammenhold med stor gavmildhed og hjælpsomhed. Vi har etableret ”Samrådet Østkysten”, som har til formål at løfte opgaver af fælles interesse for lokalområdet og koordinere dem. Til at løfte opgaverne er der lige nu 11 aktivitetssgrupper. Én af disse er Tilflyttergrupen, som har været aktiv siden sommeren 2017. Vi er 6 personer i gruppen, der holder øje med, når der kommer nye tilflyttere udefra til området. Det gør vi bl.a. på facebook-siden 9340Asaa og på infoskærmene i Spar med en opfordring til at kontakte os, hvis man selv er ny tilflytter eller kender nogen, der er. Vi er meget afhængige af denne information, og hvis vi selv ser indflytningsaktivitet heromkring. Vi pakker en – synes vi selv – fin velkomstpakke med bl.a. en blomst fra Petersgården, velkomstbrev, oplysning om aktivitetsgrupperne og om Borgerforeningen, det nyeste eksemplar af bladet Østkysten, information om Jernstøberiet og ikke mindst et kuponhæfte med velkomsttilbud fra egnens virksomheder og foreninger.
Tak til vore sponsorer Vi er taknemmelige for, at så mange lokale virksomheder og foreninger på forskellig vis gavmildt bidrager til velkomstpakken til de nye medborgere. Ialt 24 lokale virksomheder og forretninger bidrager. I et kuponhæfte får vores nye medborgere tilbud om bl.a. en flaske god vin, 10% på første køb eller gavekort til områdets forretninger, en gratis arbejdstime fra lokale håndværkere, drinks, softice og meget mere. Også områdets foreninger bidrager i høj grad med tilbud i kuponhæftet. Hele tyve foreninger tilbyder bl.a. et års gratis husstandsmedlemskab, gratis prøvetimer, et års fri entre til seværdigheder mv. Besøget hos de nye tilflyttere En person fra Tilflyttergruppen besøger alle nye tilflyttere og afleverer velkomstpakken. Vi bliver altid taget rigtig godt i mod, og de nye medborgere
bliver både overraskede og glade for besøget, og de sætter stor pris på indholdet i pakken. Samlet løber kuponhæftets tilbud/gavekort op i en værdi af flere tusinde kroner, men for os er det væsentligste, at modtagerne kender de virksomheder, butikker, håndværkere, klubber og foreninger, der findes i området, og at de får en idé om, hvor de kan handle eller bruge deres fritid. Ligeså skaber det kontakt til relevante håndværkere, når man skal have gang i de renoveringsog vedligeholdelsesprojekter, der ofte følger med en flytning. Til slut – endnu en gang en kæmpe tak til de virksomheder, forretninger, foreninger og klubber, der på fornemste vis bidrager til velkomstpakken. Er der flere, som har lyst til at være med, må I meget gerne kontakte en i Tilflyttergruppen. Lisbeth Amby Møller Tovholder for Tilflyttergruppen
Ja, de historier har vi vel alle hørt og genfortalt gennem tiden. “Mimers brønd” havde en side, ”Det sku være ganske vist”, hvor Hermann genfortalte dem, ligesom et blad, ”Lune jyder”, var fyldt med dem, som vi hørte, læste og genfortalte, og som vi har underholdt hinanden med i generationer, så nogle af disse historier er sikkert, fra dengang Bedstefar var dreng.
Å vær Præst, er æ dejli næmt Læreren i klassen spurgte: Hvad vil du så være, når du kommer ud af skolen, Morten? A vel vær præst! svarede Morten. Præst? Jamen det er da også et udmærket valg. Men hvorfor lige præst? spurgte læreren. Jov så ska a kun arbej om søndaen, å da er der ilyval intj noe i fjernsyn, der er værd o sitj. Æn gav te føselaren
Oluf fra Smalby fyldte 50 år, og vennerne fra Melholt ville drille ham, så de samlede ind til en ged. Sammen med geden afleverede de et kort med givernes navne. Oluf fortrak ikke en mine, da han fik geden, men han kastede et blik på kortet og udbrød: O korte’ er vel æn stamtavl, tinker a?
Dærfor bløv de jyvt
To gode veninder, Liv og Petra, mødtes: Sæj mæ igång Petra, hvå’ for bløvw do ejent’li jyvt mæ Wolle? spurgte den ene. Det er daj gamæl histori om mosætninger mødes, svarede Petra. Hwa miner do mæ det? ville Liv vide. Jow ser do, a var bløven tyk å det var haj intj. Så for knagen, hun måt go nagen Tja, sagde Karen fra Gerå Rimmer. Inden a bløv jyvt mæ Jens, lovede haj at a sku få det som i Paradis. Det var da pænt jur å ham – holdt haj så ord? spurgte veninden. Karen: Ja, på æn måde, A hår næsten intj i trøvl a ka ta på.
Haj var i tjerk igor Præsten mødte gamle Karl Peter på gaden. Fyren havde vist set for dybt i flasken! Det var dejligt at se, du var i kirke i går. Nå var det dær a var, svarede Karl Peter, overrasket.
Æn remle goe markeds hajel Jens Olsen havde været på Hjallerup marked for at sælge sine to gamle trækheste og mødte dagen efter naboen, der spurgte til handelen: Nå fæk do solgt de to Nordbakker got? Nej, a fæk intj så møj som a hae ræent mæ, svarede Jens. Næj, mæn det hae do val hæller intj ræent mæ? spurgte naboen. Ok, nej – slæt intj, svarede Jens. Hwo’for renger tjekeklokern jyvlavten?
Det var op til jul i skoleklassen. Må jeg høre! lærer Nielsen, så sig rundt i klassen. Hvorfor ringer kirkeklokkerne juleaften? Svend Åge rakte fingeren i vejret. – Ja, Svend Åge? Jow, a vil tro, at jej nok stor å rykker i daj nejæ æej o rebe. Æn hyg’li avten Skat, i javten ska vi rejtig hygge wos, sagde konen Ja å hves do kommer hjæm føren mæ, ma do godt la lyst braej i gongi, svarede manden. Poul Erik Pedersen
Torsdagsholdet kører fortsat som smurt. Vi har haft mange gode og spændende opgaver, bl.a. maling af den restaurerede auktionshal samt toiletbygningen. Herefter fik masteskuret på lystbådehavnen en gang lak/maling. Efter opgaverne på havnen fik Asaa
Der har sommeren igennem været livlig aktivitet på Asaa Strand, så snart vejret indbød til det. Der har været gæster fra nær og fjern på havn og strand. Kvaliteten af badehusene bliver hele tiden forbedret. Der er bygget et par nye, og i 2021 bliver der bygget yderligere 2 huse. De gamle huse er nemlig allerede fjernet. Brønderslev Kommune har i samarbejde med Asaa Badehusforening foranlediget fjernelse af en stor del hybenplanter på Asaa Strand ved hjælp af en kæmpe maskine, der er specielt beregnet til at bekæmpe denne invasive plante.
Boldklub en hjælpende hånd af torsdagsholdet til opretning af fliser og maleopgaver samt oprydning i materielhuset. Betonbådene rundt i byen har også fået et eftersyn. Heldigvis har vi været heldige med vejret til vore mødedage, og på trods af corona-restriktioner har vi kunnet mødes for at løse diverse opgaver og pleje det sociale samvær over en kop kaffe. Fremadrettet er der forespørgsler fra spejderne om hjælp til at reparere shelter samt henvendelse
I Asaa Badehusforening er der nedsat et udvalg til at forestå denne opgave. Udvalget består af Lars Dissing og Peter Lund. På fotoet fremgår en del af et område, hvor bekæmpelsesmaskinen har været i gang. Knud Christensen
om at reparere bænken i skolegården. Med så alsidige opgaver er det ikke kedeligt at være med på torsdagsholdet, hvor der er tid til både arbejde og hygge, men der er stadigvæk plads til dig. Hvis du har tid og lyst, så mød op i AB's klubhus torsdag kl.9.30. Du er velkommen til eventuelt at kontakte en af os: Bjarne: 2012 0295 Arne: 2972 1469 Venlig hilsen Bjarne og Arne
10-årig danmarksmester fra Asaa I september vandt 10-årige Jonas Nielsen for tredje gang DM i crosskart i gruppen 85 ccm. I de syv heats, der blev kørt siden juni, vandt han fem gange og fik to 2. pladser. Ialt scorede han 357 point foran nr.2's 312. Lillesøster Liv på 6 år vandt bronze i mini-gruppen, så der var fest i familien. Børnenes far, Rasmus, kører selv, og farfar, Kurt Nielsen, der også har kørt, er partner i Asaa Auto, så mon ikke han fikser vognene, når der er problemer.
Tjæregryderne er renoveret Ved hjælp af støtte fra forskellige fonde har Asaa Havnemuseum i samarbejde med Samrådet Østkysten fået renoveret de gamle tjæregryder, der står på hver sin side af vejen mod havnen. Det er dejligt at konstatere, at de to gode kulturminder nu er bevaret for eftertiden, således at både børn, unge og voksne fortsat kan møde denne del af Asaa historie, siger museets formand, Ulla Kristensen.
Hyben-rydning
Omkring 1960/70 plantede man en række hyben på Asaa strand for at beskytte mod en truende sandflugt. Det var effektivt, og de fleste nød de kønne planter – både på grund af deres blomster og frugter. Med årene er der blot opstået et alvorligt problem. Hyben er nemlig en særdeles hårdfør plante, som breder sig voldsomt og kvæler en naturlig strandvækst, og det var just ikke meningen.
På landsplan har man for nylig vedtaget, at hybenplanterne skal holdes nede ved at fjerne en stor del af dem, og det er nu også sket på vores strand. I drengetiden brugte vi hybenfrø som kløpulver, vi smed ned ad ryggen på hinanden. En bedre anvendelse er det at lave hybenpuré eller hybensyltetøj, der smager herligt som tilbehør til vildtretter og er spækket med C-vitaminer.
VOV ikke at glemme masken
Natholdets julekalender Mine dejlige børn sender mig hvert år en julekalender, normalt en beskeden sag med små rare overraskelser. Men i år ankom en pakke så stor og tung, at jeg havde svært ved at bære den ind:
Nej, der er (endnu) ikke krav om, at din vovse skal maskeres, men mens vi venter på vaccinen, er det vigtigt, at DU følger de regler, der anbefales/kræves til din hygiejne, afstand, mundbind og antal personer i samme lokale. Vis hensyn!
24 forskellige øl og snapse med krus og glas. Ser du Natholdet i TV, åbner de dagligt en låge og drikker ud. – Fornøjeligt!
Foreninger og institutioner i østkyst-området Asaa Badehusforening Knud Christensen, 2527 1303 kmc@blaster.dk Asaa Billardklub Niels Jørgen Hansen, 2679 4198 njh5352@gmail.com Asaa Boldklub – fodbold Jens Gjødsbøl, 9885 1220 jg.rotary@live.dk
Asaa Havn Bjarne Albøge, 9885 1668 (priv.) 4033 7529 (mobil) bjarne@abcd-asaa.dk Asaa Havnemuseum Ulla P. Kristensen, 6170 9340 ullakristensen52@gmail.com Asaa Husmoderforening Jytte Larsen, 2694 2862 jyttel@hotmail.dk
Asaa Borgerforening Thomas Nymann, 4236 1253 asaa@spar.dk
Asaa Jagtforening Poul Jensen, 2420 0971 birkelund@jensen.mail.dk
Asaa Børnehave Janni Nordmark, 2523 6777 janni.nordmark@99454545.dk
Asaa Jernstøberi Villy Mortensen, 2048 1575 v.mortensen@nordfiber.dk
Asaa Bådelaug Steen Endelt Christensen, 6167 0168, endeltk@icloud.com Asaa Camping & Hytteferie Laila/Frank Jensen, 9885 1340 info@asaacamping.dk Asaa Centerråd Stinne Larsen, 3025 1630 leifogstinne@gmail.com Asaa Dykkerklub Jackie Jakobsen, 2228 0273 dykkerklubasaa@gmail.com Asaa Fjernvarme Morten Weinreich, 9885 1195 post@asaafjernvarme.dk
Asaa Junior- og Ungdomsklub Mia Oechsler Petersen, 5381 4400 miaopetersen@outlook.com Asaa Lokalhistoriske Arkiv Svend Nielsen, 2010 1459 asaa.lokalhistoriske.arkiv@vajo.dk Asaa Musikforening Henrik Hansen, 4028 3968 vestkystdk@gmail.com Asaa og Melholt kirker Jeanette Geller, 2440 1508 jege@km.dk Asaa Skole Maria Møller, 9945 5412 maria.moller@99454545.dk Asaa Skytteforening Marianne Vanggaard, 9885 0037 info@asaaskytten.dk
Asaa Friplejehjem Malene Haugaard Jensen, 9878 5800, mhj@diakon.dk
Asaa SUP / Stand Up Paddle Thierry Orial, 5122 9344 fliporial@gmail.com
Asaa Friplejehjems Venner Karen Marie Kristensen, 2396 3806 mellemkaer@gmail.com
Asaa Vandværk Kurt Jørgensen, 9885 0048 asaavand@mail.dk
Asaa Hallen Tommy Jensen 9885 1811 / 4076 5111 asaahallen@mail.dk
Asaa Vinterbadeklub Nico Bjergelund, 2938 3820 asaavinterbadeklub@outlook.dk Beboerforeningen Gerå Engvej og Strandvænget Bjarne Albøge, 9885 1668 (prv) 4033 7529 bjarne@abcd-asaa.dk
BTV 98 Asaa Tommy Jensen 9885 1811 / 4076 5111 asaahallen@mail.dk Den Kommunale Dagpleje Jane Johansen, 6128 9309 kenay@nordfiber.dk Gerå Aktive Kvinder m/k Ane Serup Andersen, 9885 0140 ane.serup.a@gmail.com Gerå Engvejs Gadeorkester Villy Mortensen, 2048 1575 (mobil), 9885 0500 (hjem) v.mortensen@nordfiber.dk Geraa og omegns beboerforening Susanne Poulsen, 9885 1287 strandvejen300@gmail.com Grundejerforeningen Gerå Vest Birgit Simonsen, 4082 8457 bestyrelsengeraavest@gmail.com
KFUM-Spejderne i Asaa Poul Søndergaard, 2112 6553 poulosoendergaard@gmail.com Landsbyrådet Brønderslev K. Per Hylander, 2279 7010 pkhylander@gmail.com (Asaa) Anders Peter Jensen, 2167 5212 sindalgaard@nordfiber.dk (Gerå) Kaj Mortensen, 6092 2183 kajmortensen@nordfiber.dk (Melholt) Melholt Borger- og Forsamlingshus Kaj Mortensen, 6092 2183 kajmortensen@nordfiber.dk Røde Kors / Dr.lund-Hjallerup Bent Heiselberg, 5141 7946 b.heiselberg@hotmail.com Sorensmindes Venner Jens Michno, 2713 4327 jensmichno@outlook.dk Østvendsyssel Frimærke& Møntklub Jørgen Ø. Andersen, 9884 3397 jhk77@andersen.mail.dk
Første lørdag i hver md. kl.10–12 KFUM-Spejdernes loppemarked Vareindlevering Sæbyvej 6 Torsdag 31.december kl.21.00 Asaa og Melholt kirker Nytårsgudstjeneste – online Mandag 4.januar Asaa Skole Start på skoleåret 2021 Onsdag 20. januar kl.19.00 Asaa Husmoderforening Generalforsamling
Torsdag 21.januar kl.19.00 KFUM-Spejderne / Spejderhuset Debat: Genstart af spejderarbejdet Tirsdag 2.februar kl.17.00 Melholt kirke Spaghettigudstjeneste Torsdag 4.februar kl.19.00 Samrådet Østkysten Inspirationsmøde / Asaa Skole Søndag 14.februar kl.14.00 Asaa og Melholt kirker Fastelavn i Asaa Hallen
Tirsdag 16.februar kl.18.00 Asaa og Melholt kirker Foredrag/middag Melh.fors.hus Onsdag 17.februar kl.19.00 Asaa Husmoderforening Krea/Hyggeaften Torsdag 11.marts kl.18.00 Asaa og Melholt kirker Koncert/middag Melholt fors.hus Onsdag 24.marts kl.18.00 Asaa Husmoderforening Sæsonafslutning
Vi er klar til det nye år
Vi var klar til at tage hul på sæson 2020/2021, men sådan blev det ikke. Vi håber, at det letter i 2021, og at vi kan ses til de sidste arrangementer i programmet. Her fra Husmoderforeningen vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. PS. Træk i jakken og gå tur i den smukke lyspyntede by og havn. Jytte Larsen
Både tidligere og nye kunder er hjerteligt velkomne
Snørholtvej 33 * 9340 Asü Tlf. 98 85 00 80 * Mobil 22 19 00 80 v/ Hanne Pedersen . Skippergade 1 9340 Asaa . Tlf. 9885 1600
Fax 98 85 01 80
Helle & John Blakey, Optometrister Slotsgade 51 . 9330 Dronninglund . Tlf. 98 84 10 18 www. brillehusetdronninglund.dk