13. maj — 18. maj 2022
Program
HUN ER DØD
KVINDEDRAB PÅ TEENAGEVÆRELSET S.4 HUN ER DØD S.8 HOLDET BAG FORESTILLINGEN S.12 REVOLVER S.12
Fotos: Sara Galbiati Layout: Jon Kort
KVINDEDRAB PÅ TEENAGEVÆRELSET Af Rikke Hedeager, Teaterchef
Da Twin Peaks første gang blev sendt i 1991, gik jeg i 1. g, og jeg fulgte med skrækblandet fryd, hvordan drabssagen omkring Laura Palmer tog uventede drejninger. Angelo Badalamentis soundtrack spillede på repeat på mit teenageværelse, hvor jeg krøb i skjul efter at have flakket om i Hareskovens dybe granskove og på de små gader i lokalsamfundet. Samtidig var min seksualitet lige begyndt at manifestere sig, og selvom jeg på ingen måde var bevidst om det dengang, så kan jeg her 30 år senere ikke lade være med at tænke på, at min og hele min generation af unge kvinder fik deres seksualitet og identitetsdannelse påvirket af Twin Peaks. Det er nemlig tankevækkende, at der i store dele af populærkulturen er en underliggende fortælling om, at seksuelt udfarende kvinder bliver slået ihjel. Så lykkeligt ulykkelig blev jeg, da instruktør Amanda Linnea Ginman kom med ideen om at lave en forestilling, der undersøger nutidens tilsyneladende umættelige begær efter at indtage bestialske historier om kvindemord. Producerer denne besættelse af true crime paranoia og angst, eller bliver frygten for selv at blive slået ihjel tværtimod healet?
I dette spændingsfelt udfolder vores sceniske eksperiment sig, det undersøger tvetydigheden i true crime, hvilket er spot on i forhold til Revolvers indædte ambition om at udforske grusomheden i menneskelivet og beskæftige sig kunstnerisk med noget, der står på ude i samfundet lige på den anden side af døren. Men hvorfor udforske kvindemord, sadisme og voldtægt på scenen? For at prøve på at blive klogere på nogle strukturer, for at prøve på at få folk til at tage ansvar for, hvad der sker hver dag. Som den østrigske filminstruktør Michael Haneke har sagt i et berømt interview i Der Spiegel: ’Jeg voldtager beskueren for at tvinge ham til at reflektere, til at tænke selvstændigt og erkende sin egen rolle’. Jeg håber, alle, der oplever forestillingen, går ud af salen med en fornyet erkendelse af de strukturer og deraf følgende trang til at ændre dem.
HUN ER DØD Af Ditte Bjerregaard, Antropolog og stifter af Center for Magtanalyse
Det undrer mig, hvorfor dræbte kvinder portrætteres på forskellige nyhedsplatforme og i true crime-serier som noget spændingsfyldt, farligt, erotisk og samtidigt smukt og nogle gange romantisk? Jeg er feminist, antropolog, kvinde, og jeg har overlevet et drabsforsøg fra en mand. En konsekvens af drabsforsøget var, at jeg blev tavs i næsten et årti. I ti år kunne jeg ikke tale om mine følelser. Men da kvinder omkring mig begyndte at hviske #MeToo, besluttede jeg mig for at tale om volden, og derfor stiftede jeg foreningen Center for Magtanalyse med det formål at sætte fokus på vold fra den voldsudsattes egne perspektiver. Her laver vi støttegrupper for voldsudsatte og vi ser, at mediernes fremstilling af voldsudsatte har dyb indflydelse på, hvordan voldsudsatte opfatter sig selv, og hvad de opfatter som vold. Hvordan mon det påvirker kvinder primært at se sig selv udefra som et objekt eller i ekstreme tilfælde som en dræbt karakter – og ikke en selvstændig, handlende aktør?
Præcis med dette spørgsmål opsøgte manuskriptforfatter Sonja Ferdinand og instruktør Amanda Linnea Ginman mig og delte tankerne bag HUN ER DØD. Forestillingen har potentiale til at skabe rum og plads til nye fortællinger om, hvad det betyder at være kvinde, og hvilke konsekvenser det har at have været udsat for vold. Jeg betragter mediernes portrættering af den døde kvinde og manglende problematisering af mænds vold mod kvinder som propaganda for patriarkatet. For som filmteoretiker Laura Mulvey beskrev gennem begrebet the male gaze, er mænds blik på kvinder den primære protagonist, selvom hovedrollen ofte er en tingsliggjort, ufri og i nogle tilfælde dræbt kvinde. Hvorfor vil protagonisten se på eller dræbe kvinder, kan man så spørge. Men ingen vil svare! Tavshed eller passivitet mod vold kan være med til at normalisere volden. Det er derfor nødvendigt at spørge, hvem tavsheden tjener? Ikke at gøre noget er også en form for vold, ikke at sige aktivt stop til vold opretholder uligheden og fastholder voldens cyklus.
Koncept og instruktion Lyddesigner og musiker Medvirkende
Dramatiker Tekst
Antropolog, Center for Magtanalyse Nice to see me die tekst og musik Cowriter murder ballads Lyddesigner og tonemester Lysdesigner Videodesign Koreografkonsulent Forestillingsleder og rekvisitør Scenemester Belysningsmester Skræddersalsleder Instruktørassistent Produktionsassistent Forestillingsfoto Forestillingstrailer
AMANDA LINNEA GINMAN RASMUS JUNCKER SARA VIKTORIA BJERREGAARD & RASMUS JUNCKER SONJA FERDINAND SONJA FERDINAND I SAMARBEJDE MED AMANDA LINNEA GINMAN DITTE BJERREGAARD JENNY ROSSANDER MARIE KILDEBÆK ANDERS MUNCH AMDISEN KARL SØRENSEN MALTE HAUGE SEBASTIAN KLOBORG ALICE SJURKALINA RASMUS RAHBEK PETER LORICHS KRISTINA WIDRIKSEN SOFIE KALLAN LUNA BRØNDAL SARA GALBIATI JONAS SKOVBJERG FOGH & SARA GALBIATI
Støttet af
Tak til
NICK LEE SARAH WOODS SIMONE ISABEL NØRGAARD
REVOLVER / EN DEL AF ØSTERBRO TEATER
Østerbro Teaters bestyrelse
Teaterchef for Revolver og Teater Republique Administrerende direktør Kommunikations- og publikumschef Produktionsleder Forretningsudvikler Kommunikationsmedarbejdere Grafiker Kommunikations- og publikumskoordinator Forhuschef Forhuspersonale
Teaterarkitekt Driftsansvarlig Regnskabsfører Regnskab og løn
Anders Høiris (formand) Johan Galster (næstformand) Maria Frej Søren Friis Møller Brian Njie (medarbejderrepræsentant)
Rikke Hedeager Lene Christensen Malina Lebrecht Hye Svend M. Holst Lone Rix Ida Richardt Schulin-Zeuthen Frida Jessen Jon Kort Louise Hagbarth Zaki Souary Anna Aznar Jensen, Asta Gad Jarlshøi, Bertram Kabell, Camilla Nørgaard Petersen, Elfrid Trapp Hermansen, Frederik Kyhn Bøge, Frederikke Undén, Freja Søndergaard, Fabian Constantineanu, Frida Vikar, Hannibal Holm Johansen, Jeanette Schomburg, Johannes Lønvig, Josefine Hilfling, Karoline Glaser Eigaard, Kristiane Fogh, Lea Nelhorf, Lukas Birk Gregory, Mads Kiersgaard, Maged Salim, Maja Sole Pedersen, Mathilde Zeuthen, Nikolaj Stilling, Nikolaj Fondt Salzwedell, Olivia Saaby, Oscar Hernandez Østergaard, Pernille Storgaard, Rakel Wagle, Sara Fusager Frederiksen, Signe Mehl Pedersen, Silje Shearman Poulsen, Siw Ranis, Victoria Braad Tøndering, William Horn Finn Hagen Storgaard Kenneth Kreutzfeldt Charlotte Hansen Charlotte Jensen
LÆS MERE